1

— KONGRES 2018 —

BERETNING

2

INDHOLD

POLITISK BERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

ORGANISATORISK BERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

REGNSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

HOVED BESTYRELSEN OG UDVALG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

MEDLEMSTAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

3

KO N G R E s 2018

får lov at trække Danmark i den rigtige retning. Ikke bare fra valgudskrivelsen, men lige så snart vi forlader kongressen, skal fokus være på at gøre det tydeligt, hvorfor Mette skal være statsminister, og hvorfor vores parti er det bedste til at samle Dan­mark igen. Hvordan vi kan sikre, at Danmark igen kommer i den grønne førertrøje, give borgerne nærheden tilbage og sikre en retfærdig og realistisk udlændingepolitik samt ikke mindst sørge for, at tillid, faglighed og arbejdsglæde igen kommer til at præge arbejdet i den offentlige sektor. Både hvad angår politik og organisation er vi stærkest i fælles­skab. Rigtig god læselyst og god kongres.

Jan Juul Christensen Partisekretær

FORORD Når vi ses til kongres, bliver man mindet om styrken i Socialdemokratiet: Blandingen af orga­nisation og politik, de mange engagerede, aktive medlemmer, vores dygtige politikere og vores stærke fællesskab. Hver dag arbejder vi alle sam­men for et mere frit og mere lige samfund. Og siden sidste kongres har det betydet, at 3.451.917 danskere har fået en socialdemokratisk borg­mester, og at fire ud af fem regioner nu også har en socialdemokratisk regionsrådsformand. Vores stærke fællesskab og vores politiske værdier gav os den største fremgang ved et kommunal­ og regionsrådsvalg siden 1978. Og siden valget har de mange nyvalgte og genvalgte borgmestre og byråds­ og regionsrådsmedlemmer skabt foran­dringer til det bedre for en masse danskere.

Og når én – eller i dette tilfælde to – valgkampe er slut, ser vi frem mod den næste. For inden længe går danskerne til valg igen, og også her bliver par­tiorganisationens styrke afgørende for, om vi igen

Foto: Lars Horn

4

POLITIsK BERETNING

AF METTE FREDERIKsEN, FORMAND

5

P O L I T I s K B E R E T N I N G

6

KÆRE KONGREs3,4 millioner danskere har i dag en socialdemo­kratisk borgmester. Næsten hver tredje dansker satte sit kryds ved vores parti ved kommunal­ og regionalvalget sidste år. Vi gik frem i 69 kommu­ner. Fik 13 flere borgmestre. 4 ud af 5 regioner har en socialde­mokratisk formand.

Hvorfor fik vi et så godt valg? Fordi vi talte med danskerne. Lyttede til dem. Tog dem seriøst og viste, vi ville være deres repræsentanter. Der er en grund til, at vi er det eneste parti, der har byrådsmedlemmer i alle 98 kommuner.

Danskerne sætter velfærd først. Ligesom Social­demokratiet gør.

Vi kæmper for, at der er råd til vores fælles velfærd. Det er ikke, fordi vi tror, at alt kan løses med flere penge. Men vi bliver heldigvis flere ældre og børn i de kommende år, og så skal vores velfærd kunne følge med. Det koster. Og pengene kan kun bruges én gang.

Vi kæmper for bedre velfærd og sundhed lokalt. Det gør vi også, når valget til Folketinget kommer. Vi er klar.

Vi har vist danskerne, hvad vi vil med DanmarkDa jeg blev formand for tre år siden, aftalte vi at diskutere mere politik i Socialdemokratiet.

Noget af det første vi gik i gang med, var et nyt principprogram, som efter to års hårdt arbejde blev vedtaget på sidste kongres.

Undervejs afholdt vi et utal af debatter og stor­møder rundt omkring i landet, og der var især tre emner, som fyldte: kampen mod ulighed, en retfærdig udlændingepolitik og en ambitiøs grøn omstilling.

Siden har vi arbejdet på at udvikle politik, der fortæller, hvad vi vil med Danmark.

Vi har fremlagt et historisk ambitiøst klima­, energi­ og miljøudspil, der igen skal gøre Danmark til en grøn stormagt, og en plan for, hvordan vi vil reformere den offentlige sektor, så velfærden bliver endnu bedre.

Vi har lanceret et nærhedsudspil med konkrete forslag til, hvor­dan vi får vendt den voldsomme centralisering af Danmark, og en samlet plan for en retfærdig og realistisk udlændingepolitik.

Inden valget vil vi fremlægge flere konkrete politiske bud på, hvordan vi styrker den danske samfundsmodel, der har gjort os til et af verdens mest retfærdige

og rige lande.

Bl.a. et socialpolitisk udspil, som skal vise vejen til et Danmark, der tager sig bedre af de mest udsatte, og som sikrer, at alle børn får de samme muligheder i livet.

Vi vil samle Danmark igen.

Danmark skal igen være en grøn stormagtMange steder i verden mærker man de vold­somme konsekvenser af miljø­ og klimaforan­dringerne. Sult, skovbrande, tørke, orkaner, oversvømmelser.

Herhjemme dør 3.000 danskere hvert år for tidligt på grund af luftforurening. Der er stadig alt for mange kemikalier og pesticider i vores hverdag. Der bliver færre og færre af de dyr, vi synger om i børnesangene.

Danmark skal være renere, sundere og have mere natur. Vi vil øge indsatsen mod plastikfor­urening, udfase dieselbiler, samt have mere urørt skov og 15 nye vilde naturparker.

Vi vil skrue op for den grønne omstilling. Bl.a. ved at oprette en grøn fremtidsfond, som skal være en af verdens største satsninger på nye bæredygtige løsninger. Og ved at sætte et nyt mål

Vi kæmper for bedre velfærd og sundhed lokalt. Det gør vi også, når valget til Folketinget kommer. Vi er klar.

7

P O L I T I s K B E R E T N I N G

om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler allerede i 2045.

Derfor foreslår vi bl.a. 500.000 grønne biler, tre havvindmølleparker og at afsætte en grøn forsk­ningsmilliard.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama sagde, at vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne, og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Det er rigtigt, men heldigvis er vi ikke den første genera­tion, der gør noget. Socialdemokratiet har været i gang i årtier.

Lige siden Stauning gjorde vores strande til allemandseje og sikrede dem mod byggeri, har Socialdemokratiet været et grønt parti.

Danske virksomheder og lønmodtagere har været med hele vejen. De har taget ansvar for det

samfund, de er en del af. Men markedet havde ikke kunnet klare det alene.

Fremsynede politikere har reguleret målrettet og udvalgt områder, som vi har satset mere på end andre. Det har skabt vores succes. For mange år siden besluttede vi f.eks. at bekæmpe vandspild og satse på bedre vandkvalitet. I dag eksporterer Danmark vandteknologi for milliarder.

I det 19. og 20. århundrede skabte vi produktions­ og velfærdssamfundet. I det 21. århundrede gør vi det bæredygtigt.

Selvstyre-reform: Tillid, faglighed og arbejdsglæde i det offentligeSocialdemokratiet vil lede den offentlige sektor på en ny måde.

For noget er galt. Det er som om, at tiden og pengene forsvinder i for meget papirarbejde.

Mette besøgte Hjallerup Marked i Nordjylland, hvor gæster i alle aldre fik mulighed for at få en politisk snak med

formanden. Foto: Morten Fauerby

8

Vilkårene er blevet sværere. Der er sparet meget. Omstruktureret igen og igen.

Det ærgrer mig, når den offentlige sektor omtales som en økonomisk byrde. Den er alt andet end det. Den offentlige sektor i Danmark har været med til at skabe forudsætningen for et af verdens mest frie og lige lande. De offentligt ansatte yder en stor og vigtig indsats hver dag. Uden dem – ingen velfærd.

Mange politikere har i årevis talt om at gøre op med bureaukratiet. Er det ikke på tide, at vi gør noget ved det?

Få mål. Der er alt for mange krav om dokumen­tation. Det vil vi gøre op med ved kun at tillade nogle få, overordnede mål og samtidig forpligte os til at droppe unødvendig kontrol. Der er brug for langt mere tillid til, at man lokalt finder de rigtige løsninger.

Gevinster skal gavne lokalt. Hvis medarbejdere eller ledere kan løse en opgave både klogere og billigere, er det kun rimeligt, at de beholder en del af gevinsten i den enkelte børnehave, skole eller plejehjem. Så vi får bedre velfærd for pengene.

Flerårige budgetter. For, at medarbejderne bedre kan koncentrere sig om den forebyggende og langvarige indsats, er der behov for at tænke længere end ét års budget. Det siger sig selv, at budgetter skal overholdes – men det skal være muligt at se menneskers udvikling for mere end ét år ad gangen.

Nærheden tilbage. Beslutninger og ansvar skal tættere på borgerne. Det er der brug for. De seneste 10 år har vi oplevet en voldsom centralisering, som er drevet frem af politiske beslutninger.

Der er blevet færre folkeskoler og politistationer. Længere til rådhuset og længere imellem ung­domsuddannelserne. For 10 år siden var der 140 landbetjente i Danmark. I dag er der 20.

Særligt én politiker har mere end nogen anden

På Folkemødet 2018 blev Poul Nyrup Rasmussens 75 års

fødselsdag fejret. Poul brugte lejligheden til at promovere

sin hjertesag: Arbejdet for at hjælpe unge med psykiske

problemer. Foto: Philip Davali

9

P O L I T I s K B E R E T N I N G

Siden fulgte reformer, der centraliserede yderligere. Domstole. Politi. Sygehusvæsen. SKAT. Større og færre enheder, længere væk fra borgerne.

Heldigvis står vi ikke magtesløse over for udviklin­gen. Ligesom Venstres politik øgede centraliserin­gen, kan vi decentralisere og få nærheden tilbage.

Vi har fremlagt en samlet plan for hvordan.

ansvaret. Hans navn er Lars Løkke Rasmussen.

Som indenrigsminister stod han bag kommu­nalreformen, der reducerede 271 kommuner til 98 kommuner og erstattede 14 amter med fem regioner.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen ville vi få ”den bed­ste løsning til den billigste pris”. Reformen ville endda ”gøre det mere attraktivt at bo på landet”. I dag ved vi, at det var forkert.

10

Nærheden i sundhedsvæsenet skal tilbage. Nye lokale nærhospitaler skal tage sig af de mere almindelige behandlinger og kontroller af f.eks. ældre, kronisk syge borgere og børnefamilier.

Uddannelserne skal tættere på de unge. Vel­færdsuddannelser og grundforløb på erhvervs­uddannelser skal spredes ud i landet, og flere universitetsuddannelser skal tilbydes online.

Trygheden skal gælde i hele Danmark. Flere landbetjente og mobile politistationer. Det skal skabe tryghed og sikre en forbyggende indsats i lokalområderne.

Vi skal samle Danmark igen.

Retfærdig og realistisk udlændingepolitikEt af de områder, vi vil samle Danmark om, er udlændingepo­litikken. Historisk har spørgsmå­let splittet os danskere, men når det kommer til stykket, tror jeg ikke, at vi er så uenige, som det bliver gjort til.

Vi vil gerne hjælpe mennesker, der er på flugt. Samtidig er vi enige om, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge og udlændinge der kan integreres i vores samfund. 

Lige så stor en sandhed det er, at vi skal hjælpe mennesker på flugt. Lige så stor en sandhed er det, at vi ikke kan hjælpe alle i Danmark eller Europa. Vi skal hjælpe flere og bedre end i dag.

Vi har foreslået, at Europa sætter sig i spidsen for et historisk løft af Afrika. Det mest udsatte kon­tinent i verden. Plaget af konflikter og skrøbelige stater. Næsten halvdelen af klodens fattige lever i Afrika. Frem mod 2050 fordobles befolkningerne fra 1,2 milliarder mennesker til 2,4 milliarder mennesker.

Hvis ikke situationen forbedres markant, står millioner uden andre valg end at migrere. Det er ingen tjent med.

Det kræver en enorm indsats at vende udviklin­gen. Det har de afrikanske lande først og frem­mest selv et ansvar for. Men de kan kun gøre det, hvis EU og resten af det internationale samfund gør deres.

Danmark skal gøre sin del og gå forrest for at få det internationale samfund til at løfte mere end i dag. En større del af EU’s budget skal gå til at løfte Afrika. Hjælpen skal målrettes, og der skal investeres massivt i uddannelse.

Samtidig med, at vi gør mere i verden, skal vi forholde os til de integrationsproblemer, vi har herhjemme.

Langt de fleste, der kommer hertil, klarer sig godt. De har lært dansk, taget et arbejde og deler vores værdier. De er kort og godt danskere.

Desværre er for mange kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark. De står uden for fællesskabet, og endnu værre: Mange bliver holdt ude af andre, som har vendt det danske samfund ryggen. Dem må vi ikke svigte.

Danmark har brug for en bredt funderet og langsigtet udlændingepolitik. Ikke flere halve løsninger. Vi har brug for et samlet og helstøbt svar.

Vi har fremlagt vores plan for, hvordan vi hjælper flere og samtidig passer på Danmark.

Der er brug for en solidaritetspagtOgså internationalt står vi over for store udfor­dringer.

Desværre er for mange kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark. De står uden for fællesskabet, og endnu værre: Mange bliver holdt ude af andre, som har vendt det danske samfund ryggen. Dem må vi ikke svigte.

1 1

P O L I T I s K B E R E T N I N G

Storbritannien er på vej ud af EU. I Sydeuropa er nogle af landene stadig hårdt tynget af stor gæld, sociale nedskæringer, migration og høj arbejds­løshed.

Samtidig er vores muligheder for at finansiere vores velfærdssamfund under pres. Det skyldes bl.a., at enkeltpersoner og lyssky virksomheder har snydt fællesskaberne i skat for milliarder. Men det skyldes også en skadelig konkurrence mellem landene om at sænke afgifter og sel­skabsskatter.

Kigger vi ud over Europas grænser, har vi mod vest en uforudsigelig præsident Trump i USA.

Mod øst optræder præsident Putin i Rusland stadig mere aggressivt. Mod syd i Tyrkiet har præsident Erdogan sat fundamentale demokrati­ske rettigheder under pres. Og i Mellemøsten har stabilitet og fred lange udsigter.

Krigen i Syrien har allerede sendt millioner af mennesker på flugt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Tværtimod får de følgeskab af migranter fra bl.a. Afrika, der drømmer om et bedre liv i Europa.

Oven i disse enorme udfordringer kommer de øvrige grænseoverskridende problemer. Hvor især klimaforandringer og den globale kamp for menneskerettigheder kun kan takles i et forplig­tende samarbejde.

Ingen lande i Europa kan løse de problemer alene.

Fri bevægelighed skal være fair bevægelighed. Lønmodtagernes rettigheder og løn skal beskyt­tes bedre imod social dumping.

Vi har foreslået en solidaritetspagt, der bl.a. skal sætte en bund under den effektive selskabsskat, og skal sikre, at de enkelte lande ikke konkurrerer hinanden ned i et ræs mod bunden på regulering, skat og afgifter.

Og så skal der styr på EU’s ydre grænser, så vi kan kontrollere tilstrømningen af flygtninge og migranter. Det er uomgængeligt for alle os, der ønsker et stærkt og trygt Europa, at vi ved, hvem der er i vores lande.

Nu som altid tror Socialdemokratiet på, at fælles udfordringer bedst løses i fællesskab.

Vi er stærke – og forskellige lande – i EU. Det skal vi blive ved med at være. Samtidig med at vi i fællesskab i EU skal tage hånd om de udfordrin­ger, europæerne står over for. Og det kræver forandringer.

Der er brug for en ny vej for EU­samarbejdet: Et Europa for folket.

For at nordjyderne kan lære Mette Frederiksen bedre at

kende, er der blevet lavet en skurvogn, som indeholder

nogle af Mettes yndlingsting. Billede fra indvielsen af

skurvognen. Foto: Anders Bak

12

En socialdemokratisk ét-parti-regeringVi har fremlagt vores visioner for et mere retfær­dig Danmark. Stærkere velfærd, en mere ambitiøs grøn omstilling og en retfærdig og realistisk udlændingepolitik.

Vi har ikke ét parti, vi kan gøre det hele sammen med. Men der er mange partier, vi kan gøre meget sammen med. 

Derfor søger vi opbakning til at danne en social­demokratisk et­parti regering efter næste valg. Den vil blive den mest manøvredygtige i lang tid. Det forpligter.

Vi vil bestræbe os på at bringe alle mandater i spil. Partier, der vælges til Folketinget, repræ­senterer alle et antal vælgere, hvis synspunkter fortjener at blive hørt. 

Jeg har som ordfører, minister og formand for Socialdemokratiet deltaget i mange politiske forhandlinger. I sidste ende er det det, politik handler om: Politiske løsninger på danskernes problemer og aftaler, der skaber fremskridt for Danmark.

Det lykkes selvfølgelig ikke altid at blive enige. Selvom vi f.eks. strakte os langt for at nå en fornuftig medieaftale, blev vi til sidst smidt ud af forhandlingerne. Resultatet blev i stedet bespa­relser i public servicen og dansk indhold. Viljen til en aftale skal være til stede på begge sider, for at vi kan nå hinanden.

Det er den heldigvis oftest. Hvis jeg kigger på de seneste år, er det lykkedes os at lave gode aftaler med regeringen.

Vi har på en og samme tid forhindret regeringen i at sætte pensionsalderen op og topskatten ned. Samtidig har vi lavet brede forlig, der kan stå i mange år. Om dagpenge, boligskat, finansieringen af den grønne omstilling.

Efter flere måneders tovtrækkeri blev vi enige om en aftale, der bekæmper parallelsamfund. Rege­ringen holdt længe fast i, at lejerne skulle betale

hele regningen for aftalen. Det risikerede at føre til højere huslejer, færre nye almene boliger, eller at der blev renoveret mindre, end der er brug for. Vi stod på lejernes side og fandt til sidst en rimelig og ansvarlig finansiering. Politik nytter. Forhandlinger betaler sig.

Jeg tror mere på samarbejde end på splittelse. 

Under kommunalvalget besøgte Mette Frederiksen

og Holstebros borgmester, H. C. Østerby, støberi-

virksomheden Valdemar Birn, som med sine omkring

650 medarbejdere er en af Nordeuropas største

støberikoncerner. Foto: Mie Hee

13

P O L I T I s K B E R E T N I N G

Alle partier, der vil gøre en forskel, må søge samarbejdet. Det må ikke blive sådan, at et min­dretal kan tvinge sin politik igennem. Det er ikke holdbart i længden, slet ikke over for danskerne, og heller ikke, fordi det gør det svært at regere for de partier, der ønsker at tage et ansvar. 

Det gør Socialdemokratiet.

Der er et valg i DanmarkEn samlet udlændingepolitik. En ambitiøs indsats for vores klima og miljø. En selvstyre­reform, hvor vi leder den offentlige sektor på en ny måde og styrker velfærden for danskerne. En nærhedsplan, der gør op med centraliseringen af Danmark. Og en ny socialpolitik, der skaber et mere retfærdigt Danmark.

Imens vi har fremlagt politik, har regeringen haft svært ved komme igennem med sin. Sidste års finanslovsforhandlinger udviklede sig til en farce, hvor regeringens partier undervejs truede med at stemme imod sig selv.

Som sædvanlig brugte vi måneder på at diskutere topskattelettelser, der hverken var flertal for i Folketinget eller befolkningen.

Med under et år til næste folketingsvalg er det til gengæld blevet tydeligt, at der er to veje for Danmark. Spørgsmålet er: Vil vi have mere af det samme? Planer om skattelettelser, der ikke bliver til noget. Usikkerhed om pensionsalderen. Pres på velfærden.

Eller er tiden til at prøve noget nyt? En ny social­demokratisk regering vil sætte velfærden først og samle Danmark igen.

Vi vil styrke den samfundsmodel, der har gjort Danmark til et af verdens mest velstående og retfærdige lande. I stedet for at svække den.

Vores drøm er et samfund, hvor vi alle får de samme muligheder – på trods af forskellige udgangspunkter. Et samfund, hvor vi kender hinanden. Bor blandet, går i skole sammen, og hvor vi deler de samme grundlæggende værdier.

Vi behøver ikke at være ens, men vi behøver at være fælles.

Lad os samle Danmark igen.

Vi vil bestræbe os på at bringe alle mandater i spil. Partier, der vælges til Folketinget, repræsenterer alle et antal vælgere, hvis synspunkter fortjener at blive hørt. 

14

ORGANIsATORIsK BERETNINGAF JAN JUUL CHRIsTENsEN, PARTIsEKRETÆR

15

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

Den historiske konference ”Den røde tråd” tiltrak mange

partimedlemmer, som fik mulighed for at dykke ned

i partiets historie. Foto: Claus Bonnerup

16

KOMMUNAL- OG REGIONsRÅDsVALGI november sidste år satte mere end 1.000.000 danskere kryds ved Socialdemokratiet. Valget blev en stor sejr for Socialdemokratiet, og et resultat af mere end et års forberedelse, dygtige kandidater, en succesfuld kampagne og et ønske om at forbedre den kommunale og regionale velfærd. Socialdemokratiet har altid været et stærkt kommunalt og regionalt forankret parti, og det er afgørende for vores position i samfun­det, at vi bliver ved med at være dette. Derfor er resultatet af kommunal­ og regionsrådsvalget værd at fejre.

F.eks. kan vi fejre, at Socialdemokratiet i Frede­rikshavn med Birgit Hansen i spidsen fik landets absolut bedste valgresultat med hele 59 % af

stemmerne. Jacob Bundsgaard I Aarhus blev kom­munalvalgets største stemmesluger målt på antal stemmer med hele 39.841stemmer. Og Christina Krzyrosiak Hansen i Holbæk blev landets yngste borgmester nogensinde.

Det lykkedes Socialdemokratiet at genvinde 33 ud af de 34 borgmesterposter, vi havde i foregående periode, samt alle 3 regioner. Derudover vandt Socialdemokratiet 14 nye borgmesterposter og formandsposten i Region Sjælland. Og som det eneste parti i Danmark, er vi repræsenteret i alle landets 98 kommuner. På alle parametre gik Socialdemokratiet frem.

Frem mod det næste kommunal­ og regions­rådsvalg i 2021 er det vores ambition at styrke den centrale indsats på flere måder:

I november 2017 gik danskerne til kommunal- og regionsrådsvalg. Socialdemokratiets mange kandidater og frivillige sørgede for, at vi fik et fantastisk valg.

KOMMUNER MED FREMGANG

KV 13 KV 170

35

70

35 68

ANTAL BORGMESTRE

KV 13 KV 170

25

50

34 47

109.752Så stor var vores fremgang fra

kommunalvalget i 2013, til valget 2017 i stemmetal.

KOMMUNER MED ABSOLUT FLERTAL

KV 13 KV 170

5

10

4 10

MANDATER I KOMMUNERNE

KV 13 KV 170

450

900

773 842

REGIONSFORMÆND

RV 13 RV 170

2

4

3 4

MANDATER I REGIONERNE

RV 13 RV 170

35

70

68 70

32,4 pct.Så mange af danskerne stemte

socialdemokratisk ved kommunalvalget. I 2013 var det 29,5 pct.

31,4 pct.Så mange af danskerne stemte

socialdemokratisk ved regionsrådsvalget. I 2013 var det 30,1 pct.

STOR SEJR TIL SOCIALDEMOKRATIET I KOMMUNER OG REGIONER

17

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

• Der skal rekrutteres flere, og mere mangfoldige, kandidater

• Der skal være endnu større fokus på uddannelse og træning af kandidater og spidskandidater

• Der skal implementeres nye kampagnemetoder, herunder også digitalt

• Arbejdet med at forberede valgkampen skal gå i gang endnu tidligere

Der skal lyde en kæmpe tak til de 1.833 Socialde­mokratiske kandidater og næsten 20.000 parti­frivillige, der deltog i valgkampen. Uden jer var det ikke muligt at opnå et så flot resultat.

I november 2017 gik danskerne til kommunal- og regionsrådsvalg. Socialdemokratiets mange kandidater og frivillige sørgede for, at vi fik et fantastisk valg.

KOMMUNER MED FREMGANG

KV 13 KV 170

35

70

35 68

ANTAL BORGMESTRE

KV 13 KV 170

25

50

34 47

109.752Så stor var vores fremgang fra

kommunalvalget i 2013, til valget 2017 i stemmetal.

KOMMUNER MED ABSOLUT FLERTAL

KV 13 KV 170

5

10

4 10

MANDATER I KOMMUNERNE

KV 13 KV 170

450

900

773 842

REGIONSFORMÆND

RV 13 RV 170

2

4

3 4

MANDATER I REGIONERNE

RV 13 RV 170

35

70

68 70

32,4 pct.Så mange af danskerne stemte

socialdemokratisk ved kommunalvalget. I 2013 var det 29,5 pct.

31,4 pct.Så mange af danskerne stemte

socialdemokratisk ved regionsrådsvalget. I 2013 var det 30,1 pct.

STOR SEJR TIL SOCIALDEMOKRATIET I KOMMUNER OG REGIONER

3 GIMMICKs FRA VALGKAMPEN

Jacob Bundsgaard satte Danmarks største valgplakat op på gågaden i Aarhus. Den målte 4 x 3 meter ­ 12 kvadratmeter i alt. En almindelig valgplakat fylder 0,47 kvadratmeter.

Birgit Stenbak kørte (efter eget udsagn) Danmarks ældste campingvogn ud til selv den mindste

by i kommunen, lastet med småkager, kaffe og en god politisk snak.

Christina Krzyrosiak Hansen delte personligt adresserede og underskrevne breve ud til 400 borgere i Holbæk, med en hilsen fra Christina og et relevant politisk budskab.

18

MÅLsÆTNINGER OG REsULTATERHovedbestyrelsen vedtog inden valget seks mål for kommunal­ og regionsrådsvalget.

Socialdemokratiet forbliver Danmarks største partiMed 32,4 % ved kommunalvalget og 30,4% ved regionsrådsvalget cemen­

terer vi os som det største parti.

Vi genvinder Danmarks 4 største byer og i 3 regionerBorgmesterposterne blev vundet med flotte resultater i landets fire største

byer og med hele fire vundne regioner.

Flere byer end i dag ledes af en socialdemokratisk borgmesterFør valget havde 34 kommuner en socialdemokratisk borgmester. Efter

valget er det hele 47.

Alle kandidater tilbydes kandidatuddannelseKandidater til både KV og RV blev tilbudt forskellige uddannelsestilbud,

kandidatkurser, kurser i Facebook med videre.

!Over halvdelen af vores medlem-mer er aktive i valgkampen45 % af medlemmerne deltog i enten en eller begge valgkampe. En del

medlemmer angav, at de gerne ville have været aktive, men ikke blev kontaktet eller ikke vidste, hvordan de kunne blive aktive.

Øge stemmeprocenten blandt S-vælgereMange steder har man arbejdet for at hæve stemmeprocenten, og det gode

samlede valgresultat tyder på, at flere s-vælgere fik sat deres krydser end tidligere.

INDsATsER FREM MOD FOLKETINGsVALGET Forberedelserne til det forestående folketingsvalg er i fuld gang. Selvom der ikke er noget, der tyder på, at valget skulle komme i løbet af efteråret, har vi arbejdet målrettet med at blive klar til valgudskrivelsen. Når den nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, vælger, at danskerne skal til valg, er de socialdemokratiske kandidater og den socialdemokratiske kampagne altså klar.

Vi kan kun gennemføre en succesfuld valgkamp, hvis vi både har en velfungerende central kam­pagne og stærke lokale kampagner. I sidste efterår viste vi, hvor stærke kampagner vi kan gennem­føre, og for at kunne vinde folketingsvalget skal kampagerne ligeledes være i højeste gear.

For at understøtte den lokale valgkamp har vi haft fokus på at gøre det lettere for kredse og kandidater at forberede sig. Det har vi gjort ved at understøtte materialeproduktion, samle viden og ressourcer i et digitalt univers, udvikling af nye kampagneværktøjer, træning af kandidater, kredse og kampagnefolk gennem tre kandidat­seminarer, individuel sparring til kandidaterne, tilbud om træning lokalt med videre.

Under valgkampen planlægger vi at knytte kandidater og kredse tættere med den centrale kampagne for derved at sikre større vidensdeling på tværs af kampagnerne.

MEDLEMsUNDERsØGELsENSidste år blev der gennemført en medlemsunder­søgelse blandt alle partiets medlemmer. 8.000 medlemmer svarede på undersøgelsen, og blandt resultaterne var der nogle meget spændende ting, som vi kan lære af.

Resultaterne viste bl.a., at medlemmerne melder sig ind for at få indflydelse på politikken og for

Senest denne dag skal der være afholdt

valg til Folketinget

17.JUNI

19

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

at få særlig viden om politiske emner. Samlet set kan det konkluderes, at medlemmer, som delta­ger i møder og aktiviteter, er mere tilfredse med deres medlemskab end medlemmer, som aldrig deltager. Hele 83 % af medlemmerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres medlemskab, hvilket må siges at være rigtig godt.

Der er dog også steder, hvor der er plads til forbedringer. Der er stadig over 35 % som ikke angiver, at de føler, folk fra partiforeningen interesserer sig for dem.

Der er også fortsat en del medlemmer, som melder sig ud, fordi de ikke er blevet kontaktet af deres partiforening eller kreds. Det er rigtigt ærgerligt, at vi går glip af så meget potentiale. Vi er dog blevet væsentligt bedre til at fastholde medlemmerne, og arbejder til stadighed på at blive endnu bedre, f.eks. med brug af medlems­kontaktcentre. Det er dog afgørende, at den helt nære kontakt forsat udvikles og styrkes, og bl.a. derfor holder vi kurser for medlemsansvarlige årligt.

Samlet set giver medlemsundersøgelsen et godt indblik i, hvad der driver medlemmerne. Den understreger også behovet for, at partiforenin­gerne får et endnu større fokus på fastholdelse og inddragelse. Og heldigvis er det altså sådan, at medlemmer, som deltager i aktiviteter, er gladest for deres medlemskab.

UDDANNELsEssYsTEMET KurserI 2017 blev det nye uddannelsessystem imple­menteret, og det store arbejde med at få tilbud­det udbredt til foreningerne er fortsat i 2018. Det er visionen, at langt flere af Socialdemokratiets medlemmer skal tilbydes uddannelse, og uddan­nelserne skal i højere grad afvikles regionalt og lokalt. Kurserne er som følger:

• Den gode bestyrelse Hvordan organiserer man arbejdet, afholder effektive bestyrelsesmøder, værtskab og involverer medlemmer i arbejdet? Kurset har til formål at skabe mulighed for, at bestyrelserne arbejder endnu mere effektivt og til gavn for de enkelte medlemmer, for organisationen og for samfundet.

• Kampagnekursus Hvad skal der til for at lave en god kampagne? Hvad skal vi overveje for at nå vores mål? Og hvordan omsætter vi strategi og fortælling til handling? På kampagnekurset undervises i, hvordan man bedst laver kampagner, som virker. Dette kursus udfases dog til fordel for kampagnetræninger, som man kan læse mere om senere i beretningen.

• Lokalpolitisk forandring Hvordan skaber man lokale politiske resultater, hvordan får man indflydelse, og hvordan involverer man medlemmerne og befolkningen i at finde socialdemokratiske løsninger på de problemer, som de oplever i deres hverdag?

Medlemmernes oplevelse af deres medlemskab

STOR TILFREDSHED BLANDT MEDLEMMERNE

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

25%

2%3%

12%

58%

20

• Forandring og lederskab Hvad er lederskab? Hvordan bruger vi lederskab til at styrke vores organisation og skabe forandring? Og hvordan skaber vi motivation, engagement og fælleskab? På dette kursus diskuteres, hvordan lederskab udvikles, så det styrker organisationen, skaber forandring og sætter os i stand til at nå fælles mål.

• Generationsskifte Hvordan får vi skabt en forening, hvor flere har lyst til at være aktive? Og hvor vi arbejder struktureret med at få flere medlemmer og flere aktive medlemmer? På dette kursus arbejder vi med at lægge en 1 - 2-årig plan for flere medlemmer, flere aktive og flere aktiviteter, så et generationsskifte kan ske på en god måde, når den tid kommer.

Til hvert enkelt kursus er der udviklet under­visningsmateriale, som består af tidsplaner, PowerPoints, handouts, manuskripter, øvelsesbe­skrivelser med videre. Alle kurserne kan afholdes på enten en aften eller en weekend og bookes gennem den lokale uddannelseskoordinator. Det er fortsat udfordrende at få partiforeningerne til

at booke disse kurser, men flere viser interesse. Særligt op mod valgene er der dog – fornuftigt nok – mere fokus på kampagne end organisa­tionsopbygning. Det betyder bare, at perioder, hvor der er længe til valg, må bruges på at afholde mange af de organisationsopbyggende kurser i hele landet, så der er kapacitet til at vinde valg, når disse nærmer sig.

CENTRALE KURsERUndervisereI januar blev der igen afholdt underviserkonfe­rence. Ligesom sidste år blev der uddannet og udvalgt mange nye undervisere, og de erfarne undervisere, som har båret uddannelsessystemet i 2017, fik mulighed for at evaluere og videreudvikle på vores kurser. Underviserne blev rekrutteret blandt aktive i regioner, kredse og partiforeninger.

RollekurserneForuden de fem oprindelige kurser blev der i år afholdt såkaldte rollekurser, nemlig regionale kurser for formænd, kasserere og med­lemsansvarlige. Disse kurser har til formål at opkvalificere vores tillidsvalgte, samt at give dem mulighed for at erfaringsudveksle på tværs af foreningerne. Der er hele tiden fokus på at udvikle nye kurser, som kan være med til at styrke arbejdet i den enkelte partifor­ening, kreds og region. Ud fra evalueringerne var alle tre slags kurser en succes, og der blev foreslået flere gode ting, som kan indgå på kommende kurser.

KAMPAGNETRÆNING FREM MOD FOLKETINGsVALGETI en valgkamp engageres rigtig mange medlem­mer, kandidater og støtter af partiet. For at bruge tiden bedst muligt og for at understøtte alt det gode kampagnearbejde, der laves i kredse og partiforeninger, har Partikontoret udviklet fem kampagnetræninger, der har til formål at styrke

Alle kurser og træninger

bookes gennem uddannelsesko­ordinatorerne, som kan findes

på hjemmesiden.

!

Kurserne faciliteres af en underviser, som er

uddannet af Partikontoret. Foto: Thomas Sjørup

21

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

det lokale kampagnearbejde. Disse fem træninger beskæftiger sig med elementer, som alle kampag­ner bør arbejde med:

1. Opbygning af kampagne organisation2. Telefonbank3. Medlemsmøder4. Lyttemøder5. Dør­til­dør

Træningerne bestilles hver for sig, og kandidater og kampagnegrupper har bestilt kurser over hele landet. Trænerne er erfarne medlemmer af Socialdemokratiet eller DSU, der har deltaget i og haft ansvar for valgkampe, og som er dygtige undervisere.

MEDLEMsKONTAKT OG -HVERVNING Det centrale Medlemskontaktcenter I sommeren 2016 blev det centrale Medlems­kontaktcenter på Partikontoret etableret. Med­lemskontaktcentret er sidenhen vokset og består nu af 40­50 frivillige partimedlemmer fra hoved­stadsområdet, som er fordelt på faste hold. De frivillige kontakter udvalgte medlemsgrupper fra hele landet, herunder udmeldte medlemmer og medlemmer i restance. Derudover består Med­lemskontaktcentret af en gruppe frivillige, der indtaster nye medlemmer i medlemssystemet,

pakker velkomstbreve og foretager andre admini­strative opgaver, samt et kampagnehold, der bl.a. deltager til statsborgerskabsdag og kulturnatten på Christiansborg. Medlemskontaktcentret har indtil nu kørt på forsøgsbasis og har de seneste to år oplevet stor succes, idet mange medlemmer er glade for at modtage et opkald fra partiet.

Oprettelse af regionale medlemskontaktcentre I starten af året blev det besluttet at etablere regionale medlemskontaktcentre i hele landet, som er ledet af regionale ansatte og ligeledes baseret på frivillige partimedlemmers kræfter. De regionale medlemskontaktcentre kontakter intromedlemmer i overgangen til ordinært medlemskab, foretager serviceopkald til ordinære medlemmer og kontakter lokale tillidsvalgte i forbindelse med kampagnen ”hverv en ven”.

Opkald til udmeldte medlemmer Medlemskontaktcentret på Partikontoret kontak­ter løbende de medlemmer, som melder sig ud af partiet. Formålet er at tale med medlemmerne samt finde ud af årsagen til udmeldelsen. De fleste er glade for at blive kontaktet for at tale om deres udmeldelse, da det for mange er en stor beslutning at melde sig ud. En stor del af de udmeldte forventer stadig at stemme på Social­

I 2018 er der booket 73 kampagnetræninger.

STOR EFTERSPØRGSEL EFTER KAMPAGNETRÆNINGS-KURSER

20 Dør-til-dør

19 Opbygning af kampagneorg.

16 Telefonbank

11 Lyttemøder

7 Medlemsmøder

De frivillige i medlemskontaktcenteret hjælper til i faste

intervaller. De hjælper med at fastholde medlemmer,

som overvejer at melde sig ud og mange andre vigtige

opgaver. Foto: Kristian Emil Petersen

22

demokratiet, og omkring hver femte kontaktede medlem vælger at melde sig ind i partiet igen efter samtalen.

Opkald til restancemedlemmer Medlemskontaktcentret på Partikontoret kon­takter ligeledes medlemmer, som af forskellige årsager ikke har fået betalt deres kontingent. Her spørges ind til, hvorvidt de har deltaget i aktiviteter, om deres medlemsoplysninger er opdaterede, og om de modtager medlemsbladet og nyhedsbreve. Derudover tilbydes de at blive tilmeldt til Betalingsservice, for at sikre en højere andel af rettidigt indbetalt kontingent. Det har resulteret i, at antallet af beta­lende medlemmer er steget.

Serviceopkald Omkring 300 udvalgte medlem­mer har modtaget et service­opkald fra en frivillig i et af de regionale medlemskontaktcen­tre. Disse opkald har til formål at skabe tættere tilknytning til partiet ved bl.a. at sikre opdaterede medlemsoplysninger og samtidig sikre, at alle medlemmer kender mulighederne for at blive aktive og deltagende medlemmer i partiet.

Opkald til intromedlemmer Intromedlemskabet, som giver mulighed for at prøve et gratis partimedlemskab for en halvårlig periode, har nu eksisteret siden maj 2016. Stadig mange benytter den mulighed, og siden sidste kongres er der blevet indmeldt over 1.600 intromedlemmer. De regionale medlemskontakt­centre har i første kvartal talt med omkring 400 af de intromedlemmer, som har meldt sig ind i andet halvår af 2017 i forbindelse med, at deres intromedlemsperiode ophørte, og de overgik til ordinære medlemmer.

Selvom der nu er oprettet regionale medlems­kontaktcentre, er der selvfølgelig stadig behov for, at de lokale foreninger kontakter både intromedlemmer og nye ordinære medlemmer

for at byde dem velkommen i partiet og for at tilbyde de nye medlemmer at deltage i lokale møder og aktiviteter. Cirka halvdelen af de intromedlemmer, som bliver kontaktet af de regionale medlemskon­taktcentre, har fået et velkomstopkald fra deres lokale partiforening.

LOKALPOLITIsK DEBATI januar lancerede vi vores elek­troniske oplægsholderkatalog på www.oplægsholder.dk. Formålet med oplægsholderkataloget er at sikre, at medlemmerne i hele landet har mulighed for at deltage i spændende politiske debatter. Kataloget gør det meget nemt og overskueligt for vores lokale tillidsvalgte at booke spændende oplægsholdere og dermed lave gode og relevante medlemsaktiviteter.

Ved lanceringen indeholdt kataloget over 60 oplægsholdere, særligt folketingspolitikere, men også borgmestre, regionsformænd, MEP’erne, DSU’ere og andre spændende oplægsholdere, der alle er klar til at tage ud i hele landet og debattere med partiforeninger og kredse.

Kataloget er blevet taget rigtig godt imod, og der er blevet booket mere end 65 debatter i hele landet det første halve år.

ORGANIsATORIsKE sTORMØDER I første weekend af april afholdt Partikontoret to organisatoriske stormøder i hhv. Aarhus og København. Målgruppen for møderne var tillidsvalgte i hhv. foreninger, kredse, kommune og regioner. Indholdet på møderne var rent organisatorisk og havde fokus på at give de tillidsvalgte inspiration til bestyrelsesarbejdet. Der var særligt fokus på, hvordan man organiserer sig bedst muligt, modtagelse af nye medlemmer, organisationskulturen, og hvordan man kan

medlemmer har modtaget et

serviceopkald fra en fri-villig i et af de regionale medlemskontaktcentre. Det skal skabe tættere tilknytning til partiet.

300

23

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

bruge folketingsvalget som løftestang til det organisatoriske arbejde. Der deltog i alt ca. 200 deltagere til møderne.

sOCIALDEMOKRATENSocialdemokratiets medlemsmagasin udkommer fire gange årligt og distribueres til alle medlem­mer. Magasinet udvikles løbende, men har til formål at dække de mange gode lokale historier, udspil og fortællinger om partiaktive og deres arbejde med anderledes vinkler på bevægelsen. Her får medlemmerne også mulighed for at følge med i bogudgivelser og læse interviews med politikere, kandidater, medlemmer og tillidsvalgte.

I forbindelse med udlændingeudspillet blev selve udspillet sendt ud sammen med magasinet, således at alle medlemmer af partiet fik mulighed for at læse udspillet

i sin fulde længde. Og både i forbindelse med udlændingeudspillet og det grønne udspil har længere interviews i Socialdemokraten under­støttet udspillene i at nå længere ud.

Magasinet er vores bindeled til de partimedlem­mer, som ikke er aktive i f.eks. partiforenings­arbejdet, men gerne vil følge med i partiets udvikling alligevel.

NATIONALE KAMPAGNER Siden sidste kongres er der blevet afholdt en række nationale kampagner. I nationale kam­pagneuger går hele organisationen ud med ét samlet budskab på samme tid over hele landet. Vi planlægger ca. 3­4 nationale kampagneuger om året. Dertil har vi afholdt tre lynkampagner. Lynkampagner er, når vi med kort varsel og på baggrund af en aktuel politisk sag, f.eks. rege­ringens ghettoplan, hvor vi kunne se, at lejerne ville blive klemt, reagerer og meget hurtigt får produceret materiale. Så kan man lokalt komme på gaden og tale med vælgerne om vigtige og aktuelle politiske budskaber.

Samlet set er der delt over 360.000 stk. ma-

Socialdemokratens første nummer i 2018 satte fokus på

udlændingeudspillet og indeholdt i den forbindelse et

spændende interview med forfatter og samfundsdebattør

Sara Omar om social kontrol.

24

terialer ud i forbindelse med vores nationale kampagner.

Lynkampagne: Nej til Regeringens skæve skattelettelser, september 2017Da regeringen lancerede sit skatteudspil i efteråret 2017, stod det hurtigt klart, at det var helt skævvredet, så mens almindelige folkepen­sionister ville få 0 kr., ville de rigeste danskere få skattelettelser på op imod 200.000 kr. Derfor lancerede vi hurtigt kampagnen ”Nej til regerin­gens skæve skattelettelser”.

Vi producerede en flyer og facebookgrafikker til deling på de sociale medier.

Der er blevet sendt over 20.000 flyers ud til hele landet.

National kampagneuge: Velfærd først, oktober 2017 I denne kampagneuge varmede vi for alvor op til kommunalvalgkampen, og det var ligeledes den uge, folketinget åbnede. Kampagnens tema var ”Velfærd først”. Der blev udarbejdet fem forskellige flyers med fokus på hhv. ældre, børn, uddannelse, centralisering og sundhed. Materialet var særligt tænkt til at kunne bruges i kommunal­ og regionsvalgkampen, og tilbud­det om at bestille materiale blev både sendt til foreninger, kredse og regioner samt til alle kandidater i kommuner og regioner. For at skabe mere dialog på gaden havde vi udarbej­det en prøvevalgspakke, hvor vi opfordrede folk på gaden til at tage stilling til: Hvad er vigtigst

for dig? Uddannelse, ældrepleje, sundhed, børn eller skattelettelser.

Der er blevet sendt over 130.000 flyers ud til hele landet.

National kampagneuge: Psykisk sårbarhed, marts 2018I uge 11 var vi på gaden med kampagnen om psykisk sårbarhed. Med kampagnen stillede vi spørgsmålet: ” Hvorfor har så mange børn og unge det så svært? I forbindelse med kampagnen blev der desuden lavet en video med Poul Nyrup Rasmussen, som blev delt på sociale medier.

Det var en anden type kampagne, end vi plejer, og evalueringerne tyder på, at den fungerede bedst på f.eks. ungdomsuddannelser.

Der er blevet sendt over 23.000 flyers ud til hele landet.

Lynkampagne: Ghettoudspil, april 2018Da regeringen i marts fremlagde sit ghettoudspil, var et af hovedpunkterne, at lejerne, gennem Landsbyggefonden, skulle betale op mod 25 mia. for at finansiere udspillet. 13 mia. skulle findes igennem en afskaffelse af ydelsesstøtten, hvilket ville betyde huslejestigninger for beboere i boliger bygget fra år 2007 og frem ­ altså husleje­stigninger med tilbagevirkende kraft.

Socialdemokratiet sagde entydigt nej til at finan­siere ghettoudspillet gennem Landsbyggefonden, og Partikontoret fik produceret en lynkampagne, indeholdende en flyer, et faktaark og en oversigt over godkendte, afventende renoveringsprojek­ter, der risikerede at blive aflyst på grund af de manglende 25 mia. i Landsbyggefonden.

Kampagnen blev taget rigtig godt imod i partior­ganisationen. Det lykkedes vores forhandlere på Christiansborg at sikre, at ydelsesstøtten bliver fastholdt, og at lejernes penge dermed ikke skal gå til at finansiere ghettoudspillet.

Der er blevet sendt over 68.000 flyers ud til hele landet.

Så mange flyers blev der bestilit til kampagnen ”Velfærd først”

fra oktober 2017

130.000

25

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

National kampagneuge: Danmark skal igen være en grøn stor magt, juni 2018I uge 25 havde vi fokus på vores grønne udspil. Man kunne bestille en flyer til gaden og dør-til-dør. Der blev desuden lavet et klimaquizsæt, hvor man kunne skabe dialog på gaden ved at teste folks grønne viden. Endelig blev der produceret en række grafikker til deling på de sociale medier.

Der er blevet sendt over 74.000 flyers ud til hele landet.

Lynkampagne: Nærheden tilbage, august 2018Partikontoret planlagde en lynkampagne i forbindelse med partiets sommergruppemøde, hvor vi lancerede udspillet ”Nærheden tilbage”, der sætter fokus på Socialdemokratiets bud på at skabe stærke lokalsamfund og velfærd tættere på borgerne. Der blev produceret en flyer, og på meget kort tid blev der bestilt ca. 45.000 styks. materiale til uddeling i hele landet.

INFORMATIONsMØDER OM POLITIsKE UDsPIL I forbindelse med forårets to store politiske udspil om udlændinge og miljø arrangerede Partikontoret i samarbejde med regionerne i alt over 20 medlemsmøder.

De 10 møder om udlændingeudspillet fandt sted i februar og marts. Pernille Rosen­kranz­Theil, Mattias Tesfaye, Dan Jørgensen, Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard udgjorde oplægsholderne til disse møder, der fandt sted rundt omkring i hele Danmark. Evalueringerne fra møderne viste en meget høj grad af tilfredshed. Over 90% af de 414 respondenter mente, at mødet i nogen eller i høj grad

levede op til forventningerne, ligesom over 90% af respondenterne vil deltage i et lignende medlemsmøde om et politisk udspil. Endvidere gav mellem 80­90% af respondenterne med­lemsmødet en vurdering på enten 4 eller 5 (på en skala, hvor 5 var bedst).

ÆNDRING I DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSE 2017-2025 IFØLGE REGERINGENS 2025-PLAN

26.500 Så mange offentligt ansatte vil Løkke spare væk

NEJ TIL REGERINGENS SKÆVE SKATTELETTELSERKilde: Spm. til finansudvalget nr. 441, 10. juli 2017

-30.000

-20.000

-10.000

0

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

EGABLIT NEDEHRÆN

Danmark skal være

et land, hvor der

også er velfærd

og muligheder

udenfor de større

byer. Vi skal have

nærheden tilbage.

HVORFOR HAR SÅ MANGE BØRN OG UNGE DET SVÆRT?

Vi behandler alle henvendelser anonymt, men vi vil gerne have lov til at kontakte dig og lære mere.

I Socialdemokratiet vil vi gerne høre din personlige historie, hvis du selv er ung og har haft det svært. Eller hvis du er pårørende til en ung, der synes, at livet er svært. Hvordan mener du, vi kommer den psykiske sårbarhed til livs? Skriv til os. Vi skal blive klogere for at gøre det bedre. Send din historie til: 42 490 490 eller trivsel@socialdemokratiet.dk

SOCIALDEMOKRATIET

STØTTER LEJERNERegeringen vil igen sende regningen

for deres politik til lejerne.

Det er ikke rimeligt.

September ’17Skattelettelser

Oktober ’17Velfærd

Marts ’18Psykisk sårbare Unge

April ’18Ghettoudspil

Juni ’18Miljø

August ’18Nærhed

NATIONALE KAMPAGNER 2017-2018

26

Der deltog i alt 874 medlemmer i møderne omkring udlændingeudspillet

På baggrund af de positive evalueringer arrange­rede vi ligeledes 11 medlemsmøder om partiets grønne udspil. På møderne har medlemmer over hele landet kunnet høre Christian Rabjerg Mad­sen, Jens Joel, Dan Jørgensen og Lea Wermelin fortælle mere om udspillet.

Der deltog i alt ca. 450 deltagere i møderne omkring det grønne udspil.

ØVRIGE AKTIVITETERHistorisk konference: den røde trådDen årlige historiske konference ”Den røde tråd” blev afholdt i marts i historiske rammer i Turbine­hallen i Aarhus. Dan Jørgensen, Ritt Bjerregaard og Viggo Kampmanns barnebarn, Nicolai Kampmann, var blandt oplægsholderne. De 300 partimedlemmer fra hele landet, der deltog, blev præsenteret for mange forskellige aspekter af partiets snart 150 år lange historie. Om store gennembrud, markante personligheder og vigtige begivenheder. Der vil fremover blive afholdt en historisk konference årligt.

StatsborgerskabsdagTraditionen tro brugte vi dagen på at byde hjerteligt velkommen til alle dem, som i løbet af det seneste år har fået statsborgerskab i Danmark. Dette år deltog rekordmange, nemlig over 3300 nye statsborgere. De mange deltagere fik taget billeder med partiformanden, modtog roser og blev mødt af vores frivillige.

1. maj1. maj-plakat: I anledning af 1. maj blev der igen i år udviklet en flot 1. maj­plakat. I år var skaberne af plakaten bureauet Fingerspitz, som havde stået for den grafiske linje i Peter Rahbæk Juels kampagne i Odense, og det gik jo som bekendt meget godt. Der blev bestilt over 1000 styk af den flotte plakat i retrostil, fordelt over ca. 70 bestillinger.

Sanghæfte: Men ingen 1. maj uden sang. Derfor fik vi i år også lavet et nyt sanghæfte. Sanghæftets indhold blev bl.a. besluttet gen­nem afstemninger, og der blev

både plads til gamle kendinger og nye værker, f.eks. Fælles om Danmark,

som blev skrevet sidste år i forbindelse med udviklingaf vores nye princippro­gram. Der var stor efterspørgsel på et opdateret sanghæfte til de mange 1. maj­arrangementer, så der blev bestilt

over 2350 styk af det nye sanghæfte.

1. maj-kollektion: Inspireret af sidste år kom der også i år en 1. maj­kollektion, så vi alle kunne gå til Arbejdernes Internationale Kampdag bedst

Som traditionen foreskriver, blev der produceret en

socialdemokratisk 1. maj-plakat. Bureauet Fingerspitz fik

inkorporeret sloganet ”Fælles om Danmark” fra Princip-

programmet i plakaten.

1. maj­kollektionen indeholdt også

kopper, som fort­sat kan bestilles på partibutikken.dk

27

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

muligt klædt. I år blev der også plads til kopper, så morgenkaffen nu også kan nydes pakket ind i et godt, socialdemokratisk budskab, der passer til t­shirten.

Folkemøde BornholmIgen i år afholdt Socialdemokratiet arrangemen­ter på den gamle brandstation i Allinge under Folkemødet på Bornholm. Der var fuldt hus alle dagene, og til de mest populære arrangementer deltog over 300 folkemødegæster. Programmet på Brandstationen havde bl.a. fokus på velfærd og socialpolitik, klima og miljø, udlændinge og in­tegration samt fremtidens arbejdsmarked. Også underholdende arrangementer, som politiske quizzer og fællessang, fik plads i programmet. Mange af Socialdemokratiets folkevalgte og kandidater deltog i arrangementerne på Brand­stationen og i det øvrige folkemødeprogram.

Copenhagen Pride Parade Også i år deltog Socialdemokratiet sammen med DSU i Copenhagen Pride Parade for at fremme budskabet om mangfoldighed, ligestilling og tolerance. I år var en del af planlægningen over­gået til Socialdemokratiet i København. I stedet for at deltage med en vogn havde vi et gående optog med en masse deltagere i ens t­shirts. Også partiformanden deltog for at bakke op om Pridens mangfoldighedsbudskab og støtte til seksuelle og kønslige minoriteter. Som altid var Pride Paraden også et festligt tilløbsstykke, hvor

vores del af optoget var med til at skabe en rigtig god stemning.

Internationalt engagementDet er ingen hemmelighed, at de seneste par år har været hårde ved socialdemokrater i Europa. Siden kongressen i 2017 har søsterpartier tabt, hvad der lignede en sikker valgsejr i Norge og desuden lidt nederlag i Tyskland, Tjekkiet, Østrig og Italien. De sidste tre lande var alle steder, hvor socialdemokrater havde regeringsmagten. Lys­punkterne har været få. En historisk stor valgsejr for socialdemokraterne ved lokalvalget i Portugal. Pedro Sanchez og PSOE’s overtagelse af rege­ringsansvaret i Spanien, efter den konservative regering snublede i sine egne korruptionssager. Samt i Danmark, hvor gode målinger og sejren ved kommunal- og regionsvalget får stadig flere partifæller til at kigge mod os i deres jagt på en socialdemokratisk vinderopskrift.

Med krisen i betragtning er det mere nødvendigt end nogensinde før, at vi styrker det internatio­nale socialdemokratiske samarbejde, så vi kan mødes, udveksle erfaringer og ideer til, hvordan vi skaber bæredygtige socialdemokratiske svar på de aktuelle udfordringer.

I Socialdemokratiet går vi foran i dette arbejde. Vi er grundlæggende et parti, som tror på værdien af internationalt samarbejde. Derfor kan vi også igen i år byde en lang række internationale gæster velkommen fra både søsterpartier og ambassaderepræsentationer til kongressen.

SAMAKI vores nordiske samarbejdsorganisation SAMAK afholdt vi i februar vores kongres, som afholdes hvert fjerde år. På kongressen overtog den finske partileder, Antti Rinne fra Suomen sosialidemo­kraattinen puolue, formandsskabet for SAMAK efter Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet i Norge. Derudover afsluttede vi projektet Nordmod 2.0, der kortlægger konkrete initiativer, som kan søsættes for at fremtidssikre vores nordiske arbejdsmarkeds­ og velfærdsmodeller. Rappor­terne findes i danske versioner og kan hentes på SAMAK’s hjemmeside.

Mette Frederiksen til Copenhagen Pride Parade 2018 i

partiets nye pride-t-shirt. Foto: Troels Trier

28

Vi har gennemført tredje årgang af Nordenskolen, der er et faglig­politisk forløb målrettet ledere i socialdemokratierne og fagbevægelserne fra hele Norden. Med et justeret forløb og indhold har vi besluttet af føre Nordenskolen videre som en eliteuddannelse for fremtrædende politikere og talenter i SAMAK’s medlemsorganisationer.

I sensommeren 2017 blev SAMAK’s generalse­kretær Jan­Erik Støstad valgt til ledelsen i den europæiske, socialdemokratiske tænketank FEPS, og vi har dermed fået en ny platform til bedre at udbrede kendskabet til de nordiske modeller og forståelse for nordiske, politiske holdninger og løsninger.

PES og socialdemokratismen internationalt Interessen for danske, socialdemokratiske hold­ninger og løsninger har været støt stigende i takt med socialdemokratiske nederlag i Europa, imens vi stabilt har været i position til at overtage rege­ringsmagten. Interessen gælder både i spørgsmål som udlændinge og migration, men også om vores fortsat stærke lønmodtagerfokus, kontakt til kernevælgerne og pragmatismen i ønsket om gradvis forandring til det bedre.

Som dansk socialdemokrati har vi også sat os forrest i forsøget på at påvirke vores europæiske partier. Dette gælder, når vores frem­trædende politikere mødes i internationale fora med andre toppolitikere. I maj deltog Mette Frederiksen i et socialdemokra­tisk topmøde i Amsterdam med fire andre partiledere for at føre an i et initiativ til at skabe en ny europæisk, socialdemokratisk kurs i flygtninge-indvandrings­spørgsmålet, og vores ledelse har i årets løb holdt en række møder og oplæg om emnet bilateralt og i PES­regi. Lige­

ledes har vi i foråret været værter for møder for partisekretærer fra socialdemokratier i hele Europa og i netværket Global Network.

PES holder kongres i december. Her skal præsi­denten for PES på valg, ligesom kongressen skal vælge en fælles, socialdemokratisk kandidat til kommissionsformandsposten. Vi er skeptiske ved denne proces, men vil selvfølgeligt påvirke processen bedst muligt i arbejdet for en social­demokratisk spidskandidat, som deler danske socialdemokratiske holdninger på de vigtigste europapolitiske områder.

Vores nye globale netværk, Progressive Alliance, vokser fortsat og gennemfører en række forskel­lige aktiviteter. I det forløbne år har vi bl.a. delta­get i konferencer, der deler kampagneerfaringer og har til formål at styrke samarbejdet mellem europæiske og afrikanske socialdemokratier.

EP2019Når vi næste gang mødes til kongres i Aalborg, har vi ikke blot gået igennem et folketingsvalg, men også et europaparlamentsvalg, som er fastlagt til den 26. maj 2019.

Mens andre danske partier ikke kan finde egnede og interesserede spidskandidater eller ikke ønsker de spidskandidater, som offentligt stiller deres interesse til skue i medierne, har vi fundet vores hold af kandidater og er allerede godt i gang med forberedelserne til valgkampen.

er der valg til Europaparlamentet

26.MAJ

The Party of European Socialists er den europæiske paraply­organisation for socialistiske og socialdemokrati­ske partier.

29

O R G A N I s AT O R I s K B E R E T N I N G

I januar afholdt vi to konferencer i København og Aarhus som opvarmning til europaparlamentsval­get og samlede i juni for første gang vores hold af engagerede kandidater. Her på kongressen skal vi endeligt vælge vores spidskandidat Jeppe Kofod og prioritere de øvrige otte kandidater på listen. Vi har et godt hold, der bringer den rette kombination af erfaring og ambition og med en god variation i geografi, alder og køn.

Platformen, vi går til valg på, er også stærk. I principprogrammet, som blev vedtaget sidste år, har vi fastlagt de overordnede linjer for Socialdemokratiets europapolitiske arbejde. I store politiske udspil som udlændingeudspillet og klima­ og miljøudspillet har vi fremlagt ambitiøse politikker, hvoraf mange skal gennemføres i EU­regi. Og her på kongressen skal vi søndag diskutere og vedtage vores valgoplæg til euro­paparlamentsvalget i 2019, hvor vi har valgt at videreudvikle vores forslag om en Solidaritetspagt for Europa. Indholdet sigter mod at fremme et effektivt europæisk samarbejde i kampen for en fair skattebetaling for alle og ordentlige arbejds­vilkår. Tak for de indkomne ændringsforslag hertil. Valgoplæggets indhold er ikke et udtryk for, at vi kun går til valg på Solidaritetspagtens afgrænsede tematikker. Vi har EU­politik på alle felter. Men vi ønsker at gå aktivt ind i valgkampen med vores egen dagsorden, som handler om at sætte kampen mod skattely, finansspekulation og social dumping øverst på dagsordenen. Vigtige temaer, som tilsidesættes, hvis vi overlader det til vores politiske modstandere og medierne at sætte dagsordenen.

I arbejdet for at sætte en europapolitisk dags­orden er der desuden fortsat mulighed for, at regioner og kredse kan søge midler ved Partikon­toret til støtte af aktiviteter og møder, der har til formål at oplyse offentligheden om EU.

Internationale demokratiprojekterSocialdemokratiets samarbejde med SWADEPA i Swaziland og det regionale netværk SocDem Asia blev i januar 2018 forlænget med nye 3­årige projekter finansieret af DIPD.

I det forløbne år er der i Swaziland især blevet af­holdt aktiviteter med henblik på at styrke partiet og kommende kandidater til valget, som løber af stablen den 21. september. Ved at deltage på de­mokratisk vis er håbet, at mange SWADEPA­folk bliver valgt til alle niveauer og derfra kan lægge pres på regimet og skabe forandring for en bedre hverdag for Swazilands befolkning.

I SocDem Asia bliver der forsat arbejdet intensivt med udvikling af inkluderende og progressiv po­litik blandt medlemmerne i regionen og regionalt i netværket. Under det nuværende projekt er det især arbejdet omkring udviklingen af en asiatisk, socialdemokratisk velfærdmodel, som danner kernen i projektet, samt at styrke netværkets fortalervirksomhed.

Projektsamarbejdet med SWADEPA og med SocDem Asia løber begge i deres nuværende form frem til 2020. Det forventes desuden, at et nyt partnerskab med regeringspartiet People’s Movement for Progress (MPP) i Burkina Faso søsættes i løbet af efteråret 2018 med et delegati­onsbesøg fra MPP.

Socialdemokratiet sætter også et stærkt hold i DIPD’s nye bestyrelse, hvor Mogens Jensen har overtaget posten som formand

Socialdemokratiet har gennem mange år arbejdet tæt

sammen med SWADEPA. I februar hjalp vi med at arran-

gere workshops, som skulle forberede deres kandidater

frem mod valget.

30

REGNsKAB 2017

31

R E G N s K A B 2017

NOTE 2017 2016 t.kr. t.kr.

Medlemskontingenter 5.355 5.189

1 Tilskud, partistøtte og andre indtægter 35.555 32.753

Primære indtægter 40.910 37.942

2 Personaleomkostninger 8.693 8.686

Aktivitetsomkostninger 15.462 13.781

Kapacitetsomkostninger 5.515 5.149

3 Særlige aktiviteter 9.122 8.163

Omkostninger i alt 38.792 35.779

Resultat før afskrivninger og finansielle poster 2.118 2.163

Afskrivninger 0 40

4 Finansielle poster, netto 45 89

ÅRETs REsULTAT 2.163 2.212

FORsLAG TIL REsULTATDIsPONERING

Henlagt til reserve for valgfond 2.000 2.500

Henlagt til reserve for kongres 0 ­500

Henlagt til reserve for nyt medlemssystem 0 500

Henlagt til reserve for medlemshvervning 0 ­300

Overført til frie reserver 163 12

2.163 2.212

REsULTATOPGØRELsE FOR 1. JANUAR – 31. DECEMBER 2017

32

NOTE 2017 2016 t.kr. t.kr.

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2017

AKTIVER

Værdipapirer 50 50

Finansielle anlægsaktiver 50 50

Anlægsaktiver i alt 50 50

Materialebeholdning 463 550

VAREBEHOLDNINGER 463 550

Diverse tilgodehavender 2.343 1.075

Deposita 224 222

5 Periodeafgrænsningsposter 215 457

Tilgodehavender 2.782 1.754

Likvide beholdninger 27.593 27.391

Likvide beholdninger 27.593 27.391

Omsætningsaktiver i alt 30.838 29.695

AKTIVER I ALT 30.888 29.745

PAssIVER

Reserver 15.500 13.500

Overført resultat 7.623 7.460

6 Egenkapital 23.123 20.960

Leverandører af varer og tjenesteydelser 2.263 3.799

Anden gæld 4.968 3.355

5 Periodeafgrænsningsposter 534 1.631

Kortfristet gæld 7.765 8.785

Gældsforpligtelse i alt 7.765 8.785

PAssIVER I ALT 30.888 29.745

33

R E G N s K A B 2017

NOTE 1 2017 2016 TILsKUD, PARTIsTØTTE OG ANDRE INDTÆGTER t.kr. t.kr.

Offentlig partistøtte 29.136 28.442

Private personer 1.070 1.170

Faglige organisationer, foreninger, fonde m.v. 0 0

DIPD Flerpartisamarb. 2.587 1.092

EU­oplysningsmidler 1.561 1.567

Andre indtægter 1.201 482

35.555 32.753

Anonyme tilskud i alt 0 0

Af nedenstående bidragydere har Socialdemokratiet fået stillet mødefaciliteter

til rådighed til en samlet værdi af ca. t.kr. 312.

3F Kampmannsgade 4 1780 København V

HK Weidekampsgade 8 2300 København S

Dansk Metal Molestien 7 2450 København SV

Bjarne Laustsen Christiansborg 1240 København K

Christine Antorini Christiansborg 1240 København K

Dan Jørgensen Christiansborg 1240 København K

Henrik Dam Kristensen Christiansborg 1240 København K

Kirsten Brosbøl Christiansborg 1240 København K

Magnus Heunicke Christiansborg 1240 København K

Mette Frederiksen Christiansborg 1240 København K

Mogens Jensen Christiansborg 1240 København K

Mogens Lykketoft Christiansborg 1240 København K

Nick Hækkerup Christiansborg 1240 København K

Nicolai Wammen Christiansborg 1240 København K

Henrik Sass Larsen Christiansborg 1240 København K

Benny Engelbrecht Christiansborg 1240 København K

Følgende enkeltpersoner har indbetalt et beløb, der er større end 20 t.kr.

NOTER

34

NOTE 2 2017 2016 PERsONALEOMKOsTNINGER t.kr. t.kr.

Gager og lønninger 7.972 7.852

Sociale bidrag 177 126

Øvrige personaleomkostninger 544 708

8.693 8.686

NOTE 3 2017 2016 sÆRLIGE AKTIVITETER t.kr. t.kr.

EEU­oplysning 1.561 1.567

Kampagner 0 2.278

Kommunal/regionsvalg 4.974 0

Valgberedskab 0 3.226

DIPD Flerpartisamarb. 2.587 1.092

9.122 8.163

NOTER

NOTE 4 2017 2016 FINANsIELLE POsTER, NETTO t.kr. t.kr.

Renteindtægter 45 92

Øvrige renteudgifter, gebyrer o.l. 0 ­3

45 89

NOTE 5 2017 2016 PERIODEAFGRÆNsNINGsPOsTER t.kr. t.kr.

Periodeafgrænsningsposter under aktiverne vedrører forudbetalte abonnementer,

telefon og it­kontrakter og licenser.

Periodeafgrænsningsposter under passiverne vedrører endnu ikke anvendte tilskud

til projekter.

35

R E G N s K A B 2017

NOTERNOTE 7 2017 2016 EGENKAPITAL t.kr. t.kr.

REsERVE FOR VALG/AFsTEMNINGER

Saldo 01.01. 12.000 9.500

Overført af årets resultat 2.000 2.500

Anvendt 0 0

14.000 12.000

REsERVE FOR KONGREs

Saldo 01.01. 0 500

Overført af årets resultat 0 0

Anvendt 0 500

0 0

REsERVE FOR NYT MEDLEMssYsTEM

Saldo 01.01. 1.500 1.000

Overført af årets resultat 0 500

Anvendt 0 0

1.500 1.500

REsERVE FOR MEDLEMsHVERVNING

Saldo 01.01. 0 300

Overført af årets resultat 0 0

Anvendt 0 300

0 0

15.500 11.300

OVERFØRT REsULTAT

Saldo 01.01. 7.460 7.448

Overført årets resultat 163 12

7.623 7.460

23.123 20.960

36

NOTERNOTE 8 EVENTUALFORPLIGTELsER

Partiet har i 2015 indgået en huslejeaftale, der er uopsigelig indtil 1. juli 2019. Den årlige leje udgør ca. t.kr. 900.

Lejemålet er helt nyistandsat ved partiets indflytning. Ved fraflytning skal partiet levere det lejede tilbage i samme stand som ved indflytningen.

37

R E G N s K A B 2017

HOVED-BEsTYRELsEN

OG UDVALG

38

ANETTE sTÆHR Region Hovedstaden

BJARNE KAsPERsEN HANsEN Region Hovedstaden

ERIK WERNER HANsEN Region Sjælland

FRANK JENsEN Næstformand

FREDERIK VAD NIELsEN Formand, DSU

GITTE OTTOsEN Region Syddanmark

HANs BRØNFELD Regionsformand, Region Midtjylland

HANs CHRIsTIAN MAARUP Region Nordjylland

HENRIK sAss LARsEN Gruppeformand, folketingsgruppen

IDA MARKER Regionsformand, Region Sjælland

INGE KJÆR ANDERsEN Region Nordjylland

IVAN M. sØRENsEN Region Midtjylland

JACOB BUNDsGAARD Kommunernes Landsforening

JAN sTUBBERUP Region Syddanmark

JAN ANKLER Regionsformand, Region Hovedstaden

JAN JUUL CHRIsTENsEN Partisekretær

JAN sALLING KRIsTENsEN Region Hovedstaden

JENs GEORG BAGGE Region Sjælland

JEPPE KOFOD Formand for S­gruppen i Europa­Parlamentet

JETTE BUUs GRAVEsEN Region Midtjylland

JOY MOGENsEN Kommunernes Landsforening

LIsE LOTTE MØLLER Region Sjælland

METTE FREDERIKsEN Formand

MOGENs JENsEN Næstformand

MOGENs VEsTERGÅRD PEDERsEN Regionsformand, Region Nordjylland

MORTEN THORUP Region Hovedstaden

NIELs OLE BECK Regionsformand, Region Syddanmark

PER GRAVGAARD HANsEN Region Hovedstaden

POUL ERIK sKOV HEUNECKE Region Midtjylland

TINA MARIA LUND KRIsTENsEN Region Syddanmark

ULLA AsTMAN Danske Regioner

HOVEDBEsTYRELsEALFABETISK RÆKKEFØLGE (EFTER FORNAVN)

39

H O V E D B E s T Y R E L s E O G U D VA L G

UDVALG OG NETVÆRK

BØRNE- OG UNDERVIsNINGsUDVALGETLone Ørsted, formandPreben Kirkegaard, næstformand

INTEGRATIONsUDVALGETMustafa Adham, formand

KLIMA-, ENERGI- OG MILJØUDVALGETBrian Bressendorff, formandLise Nielson, næstformand

KULTURUDVALGETLeif Max Hansen, formandInge Nesgård, næstformand

UDVALGET FOR KØN OG LIGEsTILLINGAnders J. Andersen, formand

sOCIAL- OG sUNDHEDsUDVALGETMerete Amdisen, formandHenrik Gottlieb Hansen, næstformand

UDVALGET FOR TRANsPORT OG BOsÆTNINGBjarne Walentin, formandLiselotte Hillestrøm Jensen, næstformand

UDENRIGs-, UDVIKLING-, sIKKERHEDs- OG FORsVARsUDVALGETPeter Lyngse, formandSusanne K. Sørensen, næstformand

UDVALGET FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELsER OG FORsKNINGSimon Sjørup Simonsen, formandAlbert Gjedde, næstformand

VÆKsT-, ERHVERVs- OG ARBEJDsMARKEDEsUDVALGETHarald Børsting, formandStine Wolf Randrup Andersen, næstformand

KIRKEPOLITIsK NETVÆRKJakob Zeuthen, formand

PEsJens Georg Bagge, formand

40

1 Østerbrokredsen 579

2 Sundbyvesterkredsen 253

3 Indre By og Christianshavn kredsen 406

4 Sundbyøsterkredsen 415

5 Nørrebrokredsen 390

6 Bispebjergkredsen 235

7 Brønshøjkredsen 468

8 Valbykredsen 277

9 Vesterbro ­ Kgs. Enghave kredsen 348

10 Falkonerkredsen 374

11 Slotskredsen 214

12 Tårnbykredsen 518

13 Gentoftekredsen 263

14 Lyngby­Tårbæk kredsen 277

15 Gladsaxekredsen 508

16 Rødovrekredsen 815

17 Hvidovrekredsen 530

18 Brøndbykredsen 855

19 Taastrupkredsen 681

20 Ballerupkredsen 779

21 Helsingørkredsen 431

22 Fredensborgkredsen 345

23 Hillerødkredsen 490

24 Frederikssundkredsen 644

25 Egedalkredsen 530

26 Rudersdalkredsen 356

27 Rønnekredsen 206

28 Aakirkebykredsen 155

29 Lollandkredsen 518

30 Guldborgsundkredsen 520

31 Vordingborgkredsen 473

32 Næstvedkredsen 707

33 Faxekredsen 453

34 Køgekredsen 597

35 Grevekredsen 390

36 Roskildekredsen 658

37 Holbækkredsen 447

38 Kalundborg­Odsherredkredsen 568

39 Ringsted­Sorøkredsen 398

40 Slagelsekredsen 672

41 Odense Østkredsen 542

42 Odense Vestkredsen 339

43 Odense Sydkredsen 341

44 Assenskredsen 352

45 Middelfartkredsen 602

46 Nyborgkredsen 560

47 Svendborgkredsen 532

48 Faaborg­Ærøkredsen 402

NR. KOMMUNE ANTAL MEDLEMMER NR. KOMMUNE ANTAL MEDLEMMER

ORGANIsATORIsK LANDKORT

41

M E D L E M s TA L

49 Sønderborgkredsen 685

50 Aabenraakredsen 366

51 Tønderkredsen 237

52 Esbjerg Bykredsen 496

53 Esbjerg Omegnskredsen 180

54 Vardekredsen 207

55 Vejenkredsen 446

56 Vejle Nordkredsen 166

57 Vejle Sydkredsen 518

58 Fredericiakredsen 467

59 Kolding Nordkredsen 227

60 Kolding Sydkredsen 278

61 Haderslevkredsen 421

62 Aarhus Sydkredsen 475

63 Aarhus Vestkredsen 541

64 Aarhus Nordkredsen 383

65 Aarhus Østkredsen 623

66 Djurskredsen 583

67 Randers Nordkredsen 430

68 Randers Sydkredsen 387

69 Favrskovkredsen 335

70 Skanderborgkredsen 645

71 Horsenskredsen 547

72 Hedenstedkredsen 232

73 Struerkredsen 325

74 Skivekredsen 347

75 Viborg Vestkredsen 392

76 Viborg Østkredsen 263

77 Silkeborg Nordkredsen 148

78 Silkeborg Sydkredsen 419

79 Ikast-Brandekredsen 257

80 Herning Sydkredsen 283

81 Herning Nordkredsen 99

82 Holstebrokredsen 440

83 Ringkøbingkredsen 270

84 Frederikshavnkredsen 598

85 Hjørringkredsen 410

86 Brønderslevkredsen 597

87 Thistedkredsen 613

88 Himmerlandkredsen 372

89 Mariagerfjordkredsen 417

90 Aalborg Østkredsen 636

91 Aalborg Vestkredsen 487

92 Aalborg Nordkredsen 510

Total 40.171

NR. KOMMUNE ANTAL MEDLEMMER NR. KOMMUNE ANTAL MEDLEMMER

42

Ledelse 4 1 3 25,0% 75,0%

Hovedbestyrelsen 31 10 21 32,3% 67,7%

Udvalgsformænd 12 3 9 25,0% 75,0%

Foreningsformænd 245 79 166 32,2% 67,8%

Foreningskasserere 245 89 156 36,3% 63,7%

Regionsformænd 5 1 4 20,0% 80,0%

Medlemmer 40171 15707 24464 39,1% 60,9%

Ansatte på Partikontoret 28 18 10 64,3% 35,7%

Kredsformænd 92 22 70 23,9% 76,1%

Kredskasserere 92 27 65 29,3% 70,7%

Folketingsmedlemmer og -kandidater 89 24 65 27,0% 73,0%

Borgmestre 47 9 38 19,1% 80,9%

Kommunalbestyrelsesmedlemmer 842 294 548 34,9% 65,1%

Regionsrådsformænd 4 2 2 50,0% 50,0%

Regionsrådsmedlemmer 69 31 38 44,9% 55,1%

ORGANIsATIONsLED TOTAL KVINDER MÆND PCT. KVINDER PCT. MÆND

LIGEsTILLINGsREGNsKAB

43

M E D L E M s TA L

44

F Ø L G M E D

facebook.com/socialdemokratiet

socialdemokratiet.dk

@Spolitik

@Socialdemokratiet

S O C I A L D E M O K R AT I E T . V E S T E R V O L D G A D E 96, 1552 KØ B E N H AV N V . T E L E F O N 72 300 800

Trykt på 100 pct. genbrugspapir