kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i region syddanmark
DESCRIPTION
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark. Rapporten er en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune.TRANSCRIPT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark
Interviewbaseret undersøgelse
SlutrapportVejle juni 2010
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 111
I dette dokument
• Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune.
• Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte videnspersoner i sundheds- og socialsektoren. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser.
• Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes
• Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews.
• I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete velfærdsteknologier.
1
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 22
Indhold
BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 333
Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse
Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt.
Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor social- og sundhedssektoren, hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov.
I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både social- og sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne.
Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune.
Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på www.velfærdsteknologi.nu.
Baggrund
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskriv else af tendenser med udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvorda n udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser
4
Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for forandring af social- og sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 år.
I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne.
Herefter beskrives de fremtidige tendenser i social- og sundhedssektoren. De tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye arbejdsgange og teknologier.
Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og fremtidige tendenser i arbejdsgange.
I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder over de kommende år. Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer.
Baggrund
Sundhedssektor Plejesektor
Interesse-organisationer
Stabsfunktioner iregion og kommuner
4
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Definition af kompetencebegrebet som bliver benytte t igennem analysen
Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes mellem fire forhold:
Viden : Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi.
Færdigheder : En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der har et specifikt resultat – f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et IT-system.
Adfærd : Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til performance, og som demonstreres i specielle situationer – f.eks. en persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne.
Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper.
5
Kultur
Baggrund
5
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Nuværende arbejdsgang Fremtidige arbejdsgang
Fremtidige kompetencebehov
Barrierer og udfordringer i forhold til
fremtidige kompetencebehov
Initiativer for kompetence-udvikling
1 2
34
5
Baggrund
Hvilke nuværende arbejdsgange og hvilken teknologipraksis eksisterer i social- og sundhedssektoren?
Hvordan bliver fremtidens arbejdsgange og brugen af velfærdsteknologi?
I forbindelse med interviewene er nedenstående komp etenceudviklingsmodel blevet benyttet
Givet, at arbejdsgangene i fremtiden vil ændres, hvilke kompetencebehov vil være afledt heraf?
Hvilke barrierer eksisterer der for at fremme kompetencer i forhold til behovet?
6
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Indhold
77
BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Behov for teknologi i både social- og sundhedssektor en er drevet af konkrete behov i arbejdssituationen som understøtter og ford rer nye kompetencer
8
• God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke er unødvendig kompliceret.
• Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder.
• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier.
Holdning til teknologi i socialsektoren* ”Noget, der gør hverdagen nemmere.””Det skal være let og ukompliceret at arbejde med.””Noget, som rent fysisk aflaster folk.”” Det er noget, der fungerer.””Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl.””Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer.””God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne.”
• God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien (nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge.
• Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis.
• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier
Holdning til teknologi i sundhedssektoren
”Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten.””Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer.””Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt.””Unødvendigt kompliceret.””… ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem.”
”Et entydigt system, hvor alle de nødvendige informationer er samlet på en logisk måde.””Brugervenligt og hurtigt – kunne man få ét logon til altville det være nemt.”
”Letter hverdagen – det skal ikke være for synligt eller støjende.””Tæt på brugerne og let at anvende.””Nødvendig og logisk teknologi – dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge.””Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes opgaver kan koncentreres om deres hovedområde.”
”Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller hvis det ikke er gennemtænkt.””Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er tidsbesparende.”
Nuværende arbejdsgange
* Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Indhold
99
BaggrundNuværende arbejdsgange- Socialsektoren- Sundhedssektoren- OpsummeringFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/–hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejer sker og terapeuter varetager
10
• I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter.
• Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende
dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus og tid fra plejeopgaverne.
• Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og plejecentre (de stationære).
• For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel journalsystemer som PDA’er – således, at der sker en sikker overlevering af plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne.
• I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens dagligdag.
• Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne afgørende – den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis sygdom eller borgerens uforudsete behov.
Socialsektoren
”Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser beboerne mindst en gang hver 3. time.”
”Hverdagen i plejecentrene er meget presset.”
”Det første en medarbejder gør om morgenen, er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil fremkomme gennem systemet MobilOmsorg”
”….. det er godt, at vi har så høj brugertilfreds og god økonomi.”
” Der er notatpligt og dette tager af vores tid – det er nødvendigt, men det kunne gøres smartere.”
” Pleje er det vigtigste – kommunikation gennem notater er dog nødvendig for gøre plejen bedre.”
” Genoptræningsplaner er elektronisk – 10 pct. papir som kommer fra privat hospitalerne.”
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i æld repleje og genoptræning –hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelse sniveauer
11
• Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en udviklingsstab placeret centralt i kommunen.
• I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem 300-500 medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier som eksempelvis PDA’ere, robotstøvsugere og GPS’ere.
• For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed.
• Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og budgettering vanskelig.
• I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren.
• I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier eller koncepter.
• Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt.
Socialsektoren
Vej
leO
dens
e
Nuværende arbejdsgange
ILLUSTRATIVT
ILLUSTRATIVT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Velfærdsteknologi fylder relativt meget i ”forretni ngsudviklingen”, mens frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye tek nologier i dagligdagen…
12
• I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag.
• Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter.
• Fokus for de centralt placeret ”forretningsudviklere” i kommunerne er på gennemførelse af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og uddannelse i brug af teknologierne.
• Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø.
• Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som ”gatekeepers” for udbredelse og indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen.
• Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot)
• Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen – mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et varieret engagement.
Socialsektoren ”Organisatorisk er vi opdelt i distrikter med dertilhørende ”udkørerende distrikter” og plejecentrene (…), som leder er det en stor logistisk øvelse ”
”Vi har et godt samarbejde med vores udviklingsafdeling, som bruger vores erfaringer meget.”
” (…) teknologi fylder ikke meget hos os – vi er fokuseret på at løse de daglige opgaver.”
” …. vi giver derfor meget lidt input til ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, der kunne gøre en forskel.”
” For os er velfærdsteknologier vanskelige at skelne fra hjælpemidler.”
” Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke kan tænke innovativt – hvis vi fik muligheden for det.”
”I forbindelse med ny teknologi bliver områdelederen orienteret herom af kommunen og går herefter i gang med at planlægge implementeringen.”
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologigraden i socialsektoren er præget af få vel færdsteknologier – og flere avancerede hjælpemidler
13
• Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært påhjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi synonymt med hjælpemidler.
• Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset.
• Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system.
• I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne.
• Nye avancerede hjælpemidler bliver ”rullet” ud til borgerne eller plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til hjælpemiddelcentralen (/-depot).
• Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen.
Socialsektoren
”Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundheds-og arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles journal.”
”…genoptræning gennemføres stort set uden teknologi …”
”Genoptræningsplaner sendes nu elektronisk, og der er en kæmpe gevinst … i dag kommer kun 10% på papir, og det er primært fra privathospitaler.”
”… sengene kunne ikke renses med hospitalssprit, så kommunen trak sig ud igen.””Ergoterapeuterne
vurderer en borgers behov for hjælpemidler gennem en visitering”
”Som fysioterapeuter bruger vi meget tid på at godkende og indstille anskaffelsen af hjælpemidler.”
”Nye typer lifte har betydet bedre arbejdsmiljø for medarbejderne i borgernes hjem…”
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til a t arbejde med ny teknologi – men motivation er svingende
14
• Omstillingsparathed til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold –alder og medarbejderkategori.
• Det vurderes af interviewpersoner, at medarbejdergrupperne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi uanset teknologitype.
• Det fremhæves, at motivation og viljen til at ændre arbejdsgange i forbindelse med ny teknologi er mindre hos ældre medarbejdergrupper.
• Generelt anses terapeuter for mere motiverede for at bruge teknologier. Årsagen kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de har fokus på arbejdsmiljø og har et højere vidensniveau.
• Det forekommer, at mellemledere er mindre motiverede for at benytte teknologi – dette kan skyldes, at nye teknologier medfører økonomiske besparelser og administrativt arbejde i forbindelse med anskaffelse og kontraktvedligeholdelse.
Socialsektoren
< 40 år >40 år
< 40 år > 40 år
Gennemsnit
SOSU-assistenter
SOSU-hjælpere
Sygeplejersker
Terapeuter
Mellemleder
Estimeret skala for kompetencer til accept og funkt ionel brug af teknologi*
1 62 3 4 5
Funktionel kompetence
Motivation
ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE
* Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og kompetenceniveau.
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Indhold
1515
BaggrundNuværende arbejdsgange- Socialsektoren- Sundhedssektoren- OpsummeringFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger…
16
• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling.
• Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den kompetencemæssige og historiske struktur.
• Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et diagnostisk- og et behandlingsforløb.
• Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner.
• De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne.
• For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj transaktionsfrekvens.
• Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede patientforløb optimerer behandlingstiden.
Sundhedssektoren
Nuværende arbejdsgange
Patient på sygehuset
Patient i hjemmet
Borger i hjemmetP
atie
ntfo
rløb
Diagnose
Behandling
Genoptræning
Beh
andl
ings
forlø
b
ILLUSTRATIVT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og ma ngfoldig, hvor innovative ideer opstår i klinikken
17
• Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder.
• Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af produktet. En række løsninger indenfor sundheds-IT udbredes regionalt som eksempelvis EPJ og PAS.
• I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren – specielt omkring universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de enkelte klinikker – som led i forskningsindsatsen.
• Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes påtværs af afdelinger i Region Syddanmark – til trods for afdelingernes tilsvarende opgaveløsning.
• Hovedparten af de nyudviklede teknologier – som indgår i de kliniske arbejdsprocesser lokalt – koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-IT og automatisering
• Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale for regional udbredelse.
Sundhedssektoren
”…resultatet er, at driften af det velfungerende system i pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for patienterne.”
”… PDA’er er introduceret til portører for at foretage registrering af, hvilke opgaver de laver. Det betragtes af portørerne som kontrol, men fungerer nu, da det er fyringsgrund ikke at benytte systemet…”
”… auditering af kvaliteten i tilfældige rum via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for kvaliteten på sygehusene.”
”… der føres stadigt papirjournal ved siden af EPJ-systemet, hvilket virker ineffektivt.”
”…der oprettes et ”D4 – infonet” med retningslinier mm. for procedurer og andet.”
”… SMS-system har sikret højere fremmøde til behandlinger.”
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Medarbejdere har forskellige prioriteter og profess ionelle holdninger – få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omven dt er fåengagerede i at fremme teknologiers udbredelse…
18
• Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange.
• Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således kan en ”innovator” også have en ”stopper” personlighed –afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang.
• Det generelle billede er, at der er få ”stoppere” af velfærdsteknologiprojektet generelt – men ”heppekoret” er tilsvarende lille.
• ”Innovatoren” eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de brænder for deres teknologi og koncept – men ikke nødvendigvis for velfærdsteknologiprojektet som helhed.
• ”Benspændere” søger at underminere konkrete initiativer ud fra økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se s. 44) krone – hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet.
• Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige personale og ledelsen befinder sig ved ”modpolerne”, mens det resterende kliniske personale befinder sig i midten af rolleprofilerne.
Rolleprofiler i sundhedssektoren
StopperStopper BenspBenspæænderendere MedlMedløøberebere HeppekorHeppekor InnovatorerInnovatorer
�
�
!
Åbenlys modstand
”Det ønsker jeg ikke”
Underminere indsatsen
”Det duer ikke – hvad sagde
jeg”
Støttende for nye ideer
”Fortæl mig, hvordan vi
skal gøre det”
Positive for forandringer
”Super ide –lad os komme
i gang”
Personen bag forandringer
“Jeg vil have dette til at ske
nu ”
RollerRoller
!
!!
?
?
?
??
?
?
�
�
�
• Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere
• Der findes få ”stopper”-roller inden for velfærdsteknologi, omvendt
er ”heppekor” lille
• ”Benspændere”-rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af
teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse
• Blandt klinisk personale er der få medløbere – da der er stærke professionelle
holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange
Eksemplificerede rolleprofiler
Nuværende arbejdsgange
ILLUSTRATIVT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
De tekniske færdigheder til at benytte velfærdstekn ologi er tilstede, mens motivationen er svingende…
19
• Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi – hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden deres indflydelse.
• Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier – men skal samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i billedet.
• Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge interviewpersonerne ikke god nok.• Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv.
Motivation i sundhedssektoren
” Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug.Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt niveau (primært ledelsesniveau).”
”…Har man ikke en klar ledelsesbeslutning når man starter, så møder man stadigt modstand.”
”Medarbejderne er generelt rigtigt gode til at omstille sig til teknologi. Der er visse bekymringer mht. arbejdssikkerhed mm. i visse grupper, men skal ældrebyrden overkommes, er dette en frygt, man skal komme sig over.”
”… Det er et stort problem med uddannelse. Der er for lidt uddannelse, når nye ting introduceres. Problemet forstærkes pga. dårlige systemer (f.eks. ringe brugervenlighed).”
”I forhold til telemedicin har sygeplejerskerne modtaget medietræning. Dvs. hvad man skal tænke på, når man sidder overfor en patient påen skærm.”
”..nyuddannede er ikke gearet til at håndtere patienter i korte tidsrum, inden de sendes hjem.”
”Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del afarbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.”
”I deres verden har de alle brug for at gøre, hvad de altid har gjort. De ønsker sikkerhed i deres job.”
”Visse medarbejdere har stor indflydelse –det ligger i kulturen, og vil aldrig ændres.”
”Medarbejderen er ofte positivt stemt givet, at teknologien ”giver mening”, og når medarbejderen får lov til at ”lege” med den.”
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Indhold
2020
BaggrundNuværende arbejdsgange- Socialsektoren- Sundhedssektoren- OpsummeringFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren – lokal teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagels e
21
• I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj.
• I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder.
• Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren.
• Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke nødvendigvis, at teknologier – til trods for veldokumenteret klinisk evidens og forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt.
• Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret påtværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med teknologierne.
• I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer.
• På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes.
Nuværende teknologi
Løsning i afdelingen
Løsning i sygehus
Region løsning
Kommunal løsning
Område løsning
Center løsning
Udbredelse af velfærdsteknologier i sundhedssektoren (bottom-up)*
Udbredelse af velfærdsteknologier i social-sektoren (top-down)
* Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.
Nuværende arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Forandringsparatheden er under udvikling i social- o g sundhedssektoren
22
• Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand – og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og påvirke forandringerne i organisationen. • I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet” - men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten.• I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske – men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse.
Social- og sundhedssektorens forandringskultur
Forståelse
“Jeg ved, hvad der skal ske”
“ Jeg ved, det er nødvendigt”
Engagement
”Hvad kan jeg gøre for at
hjælpe”
Viden
“ Jeg får det at vide”
Forandringsparathed
Accept/ejerskab
Tid
Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren
Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren
Nuværende arbejdsgange
ILLUSTRATIVT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Nuværende arbejdsgang Fremtidige arbejdsgang
Fremtidige kompetencebehov
Barrierer og udfordringer i forhold til
fremtidige kompetencebehov
Initiativer for kompetence-udvikling
1 2
34
5
Opsummering af nuværende arbejdsgang
23
Nuværende arbejdsgange
• I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende.
• Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen i socialsektoren.
• Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold – alder og medarbejderkategori. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet”, men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse påinnovationslysten.
• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne).
• Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger – få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer.
• Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 2424
Indhold
BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Samfundsmæssigt vil fire fremadrettede tendenser og fokusområder påvirke arbejdsgange og kompetencer i social- og sundhedssek toren
25
• Fokusområdet for social- og sundhedssektoren er fremadrettet, at kravene adresseres såvel i dybden af servicetilbuddene som i bredden i forhold til antallet af patienter og brugere.
• Det er interviewpersonernes opfattelse, at den nuværende arbejdsgangsstruktur ikke kan understøtte de krav, der opstår som følge af den demografiske udvikling. Såvel administrative som kliniske arbejdsgange vil forventelig skulle indrettes anderledes for at understøtte tungere patienter og borgere i fremtiden.
• Det vurderes af interviewpersonerne, at der i stadig stigende grad skal foretages dokumentation af patientbehandlinger med henblik på at gøre informationer tilgængelige på tværs af enhederne.
• Fremadrettet vurderes det sideløbende hermed, at adgangen til specialister ikke nødvendigvis kan forefindes i lokalområdet. Der vil derfor blive benyttet mere fjern-kommunikation til understøttelse af såvel social- som sundhedssektorens arbejde.
• Det forventes, at borgere og patienter samt de pårørende vil stille større krav til social- og sundhedssektorens kommunikation og virtuelle interaktion med pårørende og borgere.
• Ikke kroniske patienter behandles hurtigere, igennem sammenhæng mellem afdelingerne baseret på de typiske og mest hyppige patient- og borgerforløb
• Siloopdelingen mellem afdelinger og sygehuse vil nedbrydes
• Bedre udnyttelse af specialister på tværs af regionen ved brug af telemedicinske løsninger
• Indretning af kompetencecenter på tværs af sygehusene med henblik på at sikre optimal ressourceanvendelse
• Afvikling af behandlingsforløb med lav volumen og flytning til andre regioner /sygehuse
• Optimering af hjemmepleje og plejecenters arbejdsgange ud fra forventningen om flere fysisk tunge borgere
• Sikre arbejdsgange og planlægning patienten/borgeren i hjemmet
• Øget professionel kommunikation med patienter, borgere og pårørende gennem web 2.0 og sociale medier
• Understøtte patienten i hjemmet gennem nye virtuelle arbejdsgange
• På sigt sammenfald mellem social- og sundhedssektorens opgaver
Fokus påaccelererede behandlingsforløb
Højere specialisering påtværs af regionen
Understøttelse af ”tunge” brugere
Alternativ kommunikation med patienter og borgere
4 fremadrettede tendenser
Fremtidige arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
• Stadig flere nye aflastende teknologier til eksempelvis genoptræning og hjælp til selvhjælp.
• Velfærdsteknologier modnes og kommercialiseres, hvilket gør dem mere tilgængelige og billigere. Det gøres muligt at betjene borgere fra centrale centre, og nye områder inden for personlig pleje vil kunne automatiseres.
• Patienter udsendes tidligere fra sygehuse, hvilket giver flere og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. færre sygeplejersker i hjemmeplejen.
• Ny generation af ældre er opvokset i velfærdssystemet, hvorfor der opstår højere krav til service - samtidig er befolkningen sundere end de tidligere generationer. Dette er både positivt og negativt, da patienter lever længere og derfor bliver tungere og dyrere i sidste ende.
• Nye generationer af medarbejdere, hvor der forventes større åbenhed omkring teknologi og indførelse af disse.
Teknologisk vil medarbejdernes fremtidige arbejdsga nge blive understøttet af bedre og billigere teknologi
Overtagelse af opgaver fra sundhedsvæsnet
Mere teknologi til understøttelse afpatientforløbene
Fokus pågenoptræning og hjælp til selvhjælp
Teknologi vil blive billigere og bedre
Mere teknologiåbnemedarbejdere
Fremtidige arbejdsgange
Fremtidens arbejdsgang
26
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundheds- og so cialsektoren søger til stadighed at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren
27
Arbejdsopgaver
Sundhedssektoren Socialsektoren
Administration og koordination
Automatisering af arbejdsgange
Automatisering af logistikfunktioner
Patient-/borgernære teknologier
• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer. Udrulningen af COSMIC og reducering af applikationer og IT-infrastrukturen er eksempler på disse.
• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/-depot)
• Telemedicinske og mekatroniske løsninger til borgere og patienter primært under udvikling i lokale enheder og afdelinger.
• Automatisering er et emne, der er fokus på i forbindelse med bygning af nye akutmodtagelser og bygning af nye sygehuse på tværs af regionen.
• Det fremhæves i socialsektoren, at automatisering af arbejdsgange og pleje og omsorg har et begrænset fokus, fordi en del af den fysiske bemanding er målrettet brede omsorgsopgaver. Fokus i socialsektoren er derimod på hjælpemidler og teknologier til understøttelse af de administrative arbejdsgange.
• En række teknologier indenfor automatisering og telemedicin er stadig i
udviklingsfasen og forventes ikke at blive udbredt i socialsektoren foreløbigt.
Teknologifokus i dag og i fremtiden
Nuværende fokusområder indenfor velfærdsteknologi
Illustration af, hvor interviewpersonerne mener der er størst fokus på teknologiunderstøttelsen af arbejdsopgaverne i dag og i fremtiden. Desto mere udfyldt desto større fokus
Fremtidige arbejdsgange
ILLUSTRATIVT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier på tværs af medarbejderfunktioner, og at der vil være en vis sy nergi mellem sektorerne
28
Relevans*A:
PlejeB:
PraktiskC:
Adm.D:
KliniskE:
Terap.
Sundheds/social IT 2 0 4 4 1
Automatisering 3 3 3 3 0
Hjælpemidler 4 4 0 2 3
Telemedicin 2 0 3 4 2
*Vurdering af teknologiers relevans fra 0 til 4, hvor 0 er irrelevant og 4 er relevant for det pågældende arbejdsområde.
Region
Pleje Admin PraktiskKliniskA
BCD
Botilbud
Social Sundhed
Sygehuse Psykiatrien
Kommune
Social Sundhed
Pleje-personale
Administrativtpersonale
Praktiskpersonale
Terapeuter
Hjemmepleje Genoptræning ForebyggelsePlejecentre
EBCA
• Interviewpersonerne fremhæver enstemmigt, at IT-understøttelsen af deres arbejdsgange vil blive mere omfattende og bedre. Dette indbefatter ikke kun EJP-løsningerne, men også en lang række kliniske databasesystemer, som gør samarbejdet indenfor og mellem social- og sundhedssektoren bedre.
• Velfærdsteknologiske hjælpemidler anses for at være et område, der vil præge socialsektorens arbejdsgange.
• For understøttelse af de fremadrettede ambitioner med overgang til akutsygehuse anses telemedicin som én af løsningerne, hvormed det kliniske personale kan visitere flere patienter og dermed påvirkes arbejdsgangene.
• Det forventes, at automatisering på tværs af medarbejdergrupper og arbejdsgange fordrer højere effektivitet – men at disse teknologier i stigende grad vil sætte krav til de fysiske omgivelser.
• Automatiseringsteknologier anses for at få sit gennembrud i forbindelse med sygehusbyggerierne og indretning af nye akutmodtagelser.
Fremtidens brug af teknologier
Fremtidige arbejdsgange
ILLUSTRATIVT
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Nuværende arbejdsgang Fremtidige arbejdsgang
Fremtidige kompetencebehov
Barrierer og udfordringer i forhold til
fremtidige kompetencebehov
Initiativer for kompetence-udvikling
1 2
34
5
Opsummering af fremtidige arbejdsgange
29
• Interviewpersonerne har identificeret 4 fremadrettede tendenser i social-og sundhedssektoren som afstedkommes af de demografiske krav.
• Et større fokus på accelererede patient/borgerforløb• Større specialisering på tværs og ikke nødvendigvis tilgang til lokale specialister• Stadig tungere og ældre patienter og borgere, der er mere krævende i pleje- og behandlingsmæssig sammenhæng
• Anderledes og mere proaktiv kommunikation med pårørende og patient/borger
• Patienter udsendes tidligere fra sygehusene, hvilket giver flere og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. af færre sygeplejersker i hjemmeplejen.
• Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundheds- og socialsektoren søger at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren.
• Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier indenfor administrativ IT, hjælpemidler og telemedicin.
• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer.
• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/-depot).
Fremtidige arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 3030
Indhold
BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Forståelse for de velfærdsteknologiske muligheder i socialsektoren
31
Fremtidige kompetencebehov
Medarbejdernes omstillingsparathed
Jf. overstående model for forandringsparathed vurderes socialsektoren at være placeret mellem viden og forståelse.
Forståelse af behovet for forandringer eller nye teknologier sker ved kommunikation, inddragelse og vejledning af medarbejderne.
Kommunikation om forandringer
Fremme forståelsen
Inddragelse af medarbejdere
Afmystificering og nærvær
Behov
• Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren.
• Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske færdigheder, der kompetencemæssigt er behov for.
• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat”og kommunikeret behovet for forandringer for dermed at sætte gang i innovationslysten.
• Plejepersonalet har en viden om, at teknologier eksisterer -men en mindre forståelse for, hvorfor de indføres. Omsorg er i fleres øjne den aktive handling og vigtigste opgave.
• Der er behov for at fremme forståelsen for, at redskaber og teknologier kan indgå i det at yde en aktiv omsorg.
• Plejepersonalet har et behov for at forstå de omkringliggende gevinster ved at dokumentere brugernes behandlingsmæssige oplysninger – således at kollegaer og sundhedssektoren kan få glæde af dette.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange.
• På den anden side er der også et behov for at acceptere og fåejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative funktioner.
• Arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet skaber behov for ejerskab og accept af, at faggrænser kan flyttes.
• Medarbejderne skal have motivationen og de tekniske færdigheder til at benytte teknologierne. Manglende motivation -baseret på den iboende kultur - anses af interviewpersonerne for at være det sted, hvor kompetencebehovet er størst.
• Patienterne og borgerne har behov for kompetencer og incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem.
• Ledelsen har behov for kompetenceudvikling i udbudsteknik, organisation og økonomi i forbindelse med indførelse af teknologier.
Fremtidige kompetencebehov
Medarbejdernes omstillingsparathed
Skabe rette incita-menter for ledelsen
Tekniskefærdigheder
Motivation og ejerskab
Forskydningaf faggrænser
Behov
Jf. overstående model i forandringsparatheden vurderes sundhedssektoren til at befinde sig mellem forståelse og ”accept/ejerskab”.
Ejerskab og accept kan adresseres ved at arbejde målrettet med områderne omkring velfærdsteknologi samt skabe samhørighed og incitamenter til at prioritere nye teknologier på tværs.
Accept og ejerskab til velfærdsteknologier i sundhe dssektor
32
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Behovet for tekniske færdigheder og kompetenceudvik ling er begrænset
33
• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. Visse ældre medarbejdere overvejer tidlig pension, da de ikke er interesseret i at lære nye tekniske løsninger - dette er hovedsagelig gældende inden for administrative IT-systemer.
• Der benyttes på nuværende tidspunkt en række kurser i IT systemer, instruktion fra leverandør ved hjælpemidler, superbrugere og sidemandsoplæring samt studieture arrangeret af leverandøren, hvilket vurderes at opfylde det teknisk/faglige behov.
• Visse medarbejdere indenfor SOSU-fagene har yderligere udfordringer med nye teknologier grundet læse/skrive vanskeligheder.
• Der bliver udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen. Det fremhæves i den forbindelse, at redskaber (teknologier) kan stilles til rådighed på skolerne, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med fagligemuligheder ved hjælpemidlerne og teknologierne.
• Der fremhæves et behov for, at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik på at tænke teknologierne ind i dagligdagen.
• Telemedicin stiller nye krav til en medarbejdes kunnen og faglige optræden. Træning i fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video fremhæves som et muligt kompetencebehov.
• Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye teknologier. På den måde gøres medarbejderne specielt i sundhedssektoren til superbrugere af hjælpemidler til borgerne.
Fremtidige kompetencebehov
Central træningSidemands-
oplæring
SuperbrugereVirksomheds-instruktører
Nuværende metoder
Læse/skrive færdigheder
Kompetence i teleomsorg
Faglige krav pga. hjemmepatienter
Øgede krav tildokumentation
Behov
Instruer borgerei teknologier
Omsorg gennemredskaber
Efteruddannelse Ny uddannelse
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Nuværende arbejdsgang Fremtidige arbejdsgang
Fremtidige kompetencebehov
Barrierer og udfordringer i forhold til
fremtidige kompetencebehov
Initiativer for kompetence-udvikling
1 2
34
5
Opsummering af fremtidige arbejdsgange
34
• Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren.
• Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske færdigheder, der er kompetencemæssigt behov for.
• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat” og kommunikeret behovet for forandringer.
• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange.
• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. Der bliver dog udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen.
• Der fremhæves et behov for at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik påat tænke teknologierne ind i dagligdagen.
• Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye teknologier.
Fremtidige arbejdsgange
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 3535
Indhold
BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Der er en række udfordringer forbundet med at sikre kompetenceudvikling mod “forståelse” i socialsektoren og “ejerskab” i sun dhedssektoren
36
Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren
Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren
Forståelse
Engagement
Viden
Forandringsparathed
Accept/ejerskab
Tid
ILLUSTRATIVT• Det er en udfordring at få medarbejderne til at absorbere ny viden om teknologier som følge af driftsopgaverne.• Det er udfordrende at sikre kommunikation af formålet med nye teknologier, da medarbejdere og ledere ofte forbinder det med efterfølgende besparelser.• Det er væsentligt at få medarbejderen til at se helhedsperspektivet ved nye teknologier og dets gevinster på tværs af medarbejdergrupper og afdelinger – f.eks. dokumentationsbehovet.• Det er en udfordring at få medarbejdere til proaktivt at fremme brugen af teknologier og deltage i innovationsprocessen i deres hverdag. Dette kan skyldes den uddannelsesmæssig struktur.
Udfordringer for socialsektoren
• Det er en udfordring at få kliniske medarbejdere til på tværs af afdelinger og sygehuse at acceptere og få ejerskab til andre ikke-egenudviklede koncepter og teknologier.
• Få medarbejderne til at få ejerskab til de arbejdsgange, der følger introduktionen af ny teknologi.• Det er udfordrende at sikre kvaliteten af udbredelsen af nye teknologier, således at mislykkede projekter ikke skaber mistillid til nye teknologier og koncepter.• Endeligt er det en udfordring at få ledere til proaktivt at søge måder at fremme gavnlige teknologier ved aktivt at nedbryde organisatoriske barrierer.
Udfordringer for sundhedssektoren
Behov
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Kompetencebehovet og udviklingsinitiativer skal ses i sammenhæng med øvrige organisatorisk understøttende elementer for at skab e ønsket effekt
37
Kompetencer• Kompetenceindsatsen skal tage højde for de tendenser inden for organisation og styring, teknologi og arbejdsgange, der tilsammen udgør rammebetingelsen for udvikling og udbredelse af velfærdsteknologier.
Organisation og styring • Kompetenceudvikling skal tage hensyn til de organisatoriske styringselementer. Tendensen viser, at anskaffelsesforløbet og ledelsesincitamenter til at prioritere velfærdsteknologier skaber udfordringer for udbredelse af teknologierne. Iboende incitamentsstrukturer såvel lokalt som regionalt skaber interessekonflikter for prioritering og udbredelse af velfærdsteknologier.
Arbejdsgange• Tilpasning af arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet og teknologier skal ske i årtiers organisationsstruktur og -kultur, som er baseret på lægefaglige specialer. Dette skaber en udfordring i relation til ibrugtagning af teknologier og realisering af teknologiernes potentiale.
Teknologi• Udvikling og spredning af teknologier sker decentralt i sundhedssektoren, mens socialsektorens lokale afdelinger generelt forholder sig relativt passive til teknologi –udfordringen er såvel centralt som lokalt at prioritere og fokusere på teknologier og koncepter, der skaber mest effekt.
Udfordringer og Barrierer
Teknologi Arbejdsgange
Kompetencer Organisation og styring
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 3838
Indhold
BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Medarbejdergrupper
Beslutning om støtte eller ikke støtte
For
andr
ings
para
thed
Større negativ holdning
Tid
Proaktiv forandring og ejerskab i form af
ændrede arbejdsgange
Forvirring
Engagement
Ejerskab og accept
Forståelse Viden
Innovatorer
Medløberne
Benspæderne
Heppekoret
Omstillingsparathedskurven
Målet
Client Example
Stopperne
Initiativer for kompetenceudvikling
Målet med kompetenceudviklingsindsatsen er at tilsk ynde medarbejderne til proaktivt at arbejde for at benyt te nye velfærdsteknologier og arbejdsgange i social- og sun dhedssektoren
39
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
For sundhedssektoren er det væsentligt at sikre min dre polarisering og større tilslutning og ejerskab til velfærdsteknologier bla ndt de forskellige rolleprofiler
40
StopperStopper BenspBenspæænderendere MedlMedløøberebere HeppekorHeppekor InnovatorerInnovatorer
�
�
!
Åbenlys-modstand
”Det ønsker jeg ikke”
Underminere indsatsen
” Det duer ikke –hvad sagde jeg”
Støttende for nye ideer
”Fortæl mig, hvordan vi skal
gør det”
Positive for forandringer
”Super ide – lad os komme i gang”
Personen bag forandringer“Jeg vil have
dette til at ske nu ”
RollerRoller
!
!!
?
?
?
??
?
?
�
�
�
Fremme forståelsen for
velfærdsteknologier og kommunikation af
behovet for forandring
”FORSTÅ”
Adressere disse personernes frygt for
teknologierne og forandringer ved
aktiv kommunikation og vidensoverførsel
”VIDEN”
Kommunikation for at sikre accept og
ejerskab til teknologier på tværs
af medarbejder-grupper
”EJERSKAB”
Skabe tryghed omkring nye
arbejdsgange i tæt samarbejde med
innovatorerne
”TRYGHED”
Fordre større samarbejdsvillighed
og støtte til at udbrede de enkelte
teknologier
”SAMARBEJDE”
For
slag
til i
nitia
tiver
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
For socialsektoren vil afmystificering af teknologi for både medarbejdere og borgere samt fokus på etik og faglighed fremme tekno logibrug væsentligt
• Behov for holdningsbearbejdning, så medarbejderne ser muligheder frem for udfordringer i teknologi.
• Behov for holdningsskift fra ”teknologi tager noget fra os”, til ”teknologi er et redskab jeg bruger til at yde omsorg”.
• Behov for rum for faglige og etiske diskussioner både påarbejdspladserne og under uddannelse. Det handler ikke om, hvorvidt en teknologi er etisk forsvarlig, men nærmere om hvordan den benyttes etisk forsvarligt.
• Pårørende og borgeres holdningsbearbejdning i forhold til accept af hjælpemidler og teknologi i borgerens hjem.
• Afmystificering og praktisk læring, hvor der stilles redskaber til rådighed på skolerne og eleverne får mulighed for at arbejde med faglige muligheder ved redskaberne.
• Centralt eksperimentarium, hvor personalet praktisk kan afprøve nye teknologier.
Holdninger og faglighed
Pårørende ogborgere
Etik
Afmystificeringog praktisk læring
41
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
På baggrund af de beskrevne kompetencebehov er følge nde forslag til kompetenceudviklingsinitiativer blevet identificeret for såvel social- og sundhedssektoren
42
Forslag til kompetenceudviklingsinitiativerKompetencebehov
1
2
3
4
5
6
Initiativer for kompetenceudvikling
Grunduddannelser
Efteruddannelser
Socialsektoren• Forståelse for gevinster og behovet for teknologier i socialsektoren
• Afmystificering og kommunikation af teknologier og behovet for disse i socialsektoren
• Fremme viden om og inddrage socialfagligt personale i teknologiudvikling
• Medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye teknologier
Sundhedssektoren• Accept og ejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative funktioner i sundhedssektoren
• Kompetenceudvikling i ledelsesniveauet af udbudsteknisk, organisatorisk og økonomisk vægtning af potentialet i forbindelse med indførelse af teknologier
• Patienterne og borgerne skal have kompetencer og incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem
• Træning i fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video fremhæves som et muligt kompetencebehov
Uddannelsesinitiativ omkring accelererede patientforløb og teknologiunderstøttelse primært rettet mod sygeplejersker
Initiativer til praktisk, motiverende og vidensopbyggende kompetenceudvikling af SOSU- studerende i velfærdsteknologi
Initiativer i uddannelserne til at kunne instruere borgerne og patienterne i at være selvhjulpne
Kompetenceudviklingsinitiativ kan indføres i lederuddannelserne inden for udbud og økonomisk vægtning af velfærdsteknologiprojekter
Løbende uddannelse og medietræning i brug af telemedicinske løsninger for relevante medarbejdergrupper
Kommunikation, videndeling og uddannelse på tværs af sundheds- og socialområdet med det formål at fordre medarbejderinnovation og lederudvikling
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 4343
Indhold
BaggrundNuværende situationFremtidige kravUdfordringer og barriererAnbefalinger Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Definitioner af velfærdsteknologier samt begreber indenfor sundheds- og socialområderne
Begreber og organisationer
Velfærdsteknologi:
� Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Det kan hjælpe borgeren til at være 'herre i eget liv' længere.
� Velfærdsteknologi dækker over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer.
� Velfærdsteknologi dækker over robotteknologi, telemedicin, it-løsninger og intelligente hjælpemidler.
Velfærdsteknologi.nu:
• Velfærdsteknologi.nu er et åbent samarbejde initieret af Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og en række andre parter. Velfærdsteknologi.nu fungerer som et samarbejdsforum, der synliggør de forskellige initiativer, som gør Syddanmark til et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi.
Kommunal social- og sundhedssektor:
• Den kommunale social- og sundhedssektor omfatter enheder såsom den kommunale ældrepleje, genoptræningen, handicapområdet og den psykiatriske indsats. I denne undersøgelse er det primært ældresektoren og genoptræningen, der har været i fokus, da disse står for den største mængde medarbejdere
Regional social- og sundhedssektor:
• Den regionale social- og sundhedssektor omfatter enheder såsom sygehusvæsnet, primærfunktionerne, regionale psykiatriske institutioner og regionale plejetilbud. I undersøgelsen er det primært sygehusene, der har været i fokus grundet deres omfang i forhold til de andre institutioner.
Typer af velfærdsteknologi
Sundheds-IT : IT-løsninger til sundheds- og plejesektoren.F.eks. elektroniske patientjournaler, administrative it-systemer til fx bosteder og institutioner.
Telemedicin : Løsninger til diagnose/behandling uden fysisk tilstedeværelse.F.eks. patientkufferter til kroniske patienter, videokonsultationer til brug for hjemmehjælpere og patienter.
Intelligente hjælpemidler : Hjælpemidler, der inkorporerer elektronik, mekanik eller IT.F.eks. selvkørende (robot)støvsugere, hæve-, sænke og løfteanordninger, intelligente senge, håndholdte computere til sundheds- og plejepersonale.
Automatisering : Løsninger der erstatter manuelle processer i sundhed/pleje.F.eks. robotter til kirurgi, diagnostik og blodprøvning, pakning af medicin i dags-rationer, automatisering af supportfunktioner (mad, vask, indkøb, transport).
Sundhedsfaglige begreber
DRG: Sundhedsstyrelsen varetager udviklingen af DRG-systemet. Systemet anvendes i den
danske sygehussektor til afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, opgørelse af den kommunale medfinansiering, udmøntning af den statslige pulje, i forbindelse med takstfinansiering - og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse.
MTV:MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne
af at anvende medicinsk teknologi. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. MTV vurderer behandlingsmetoder for at udbrede viden om den bedste anvendelse af medicinske teknologier. MTV bidrager til kvalitetsudvikling og effektiv ressourceudnyttelse i det danske sundhedsvæsen.
Appendiks
44
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
En interview- og researchbaseret analyse
- Gennemførelse af 30 dybdegående interviews med led ere og mellemledere i social- og sundhedssektoren -
� Interviews med direktører, HR/IT ledere og overlæger/sygeplejersker på Region Syddanmarks fire hovedsygehuse.
� Interviews med ledende embedsmænd samt område-, distrikts- og institutionsledere i social- og sundhedssektoren i Vejle og Odense kommune.
� Interview med udvalgte brancheorganisationer, der repræsenterer medarbejderne.
� Fokusgruppeinterviews med medarbejdergrupper indenfor social- og sundhedssektoren i Vejle og Odense Kommune dækkende grupper såsom SOSU-assistenter/-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter og hjemmesygeplejersker.
� Fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejdergrupper fra sundhedssektoren.
� Analyse af nuværende og fremtidig arbejdsgange på de forskellige institutioner, ledelse og organisation, nuværende og fremtidige teknologier samt kompetencebehov for individerne i systemet.
Appendiks
45
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Metodiske overvejelser og adgang til data
• Segmentering og repræsentativitet:
• Udvalget af interviewpersonerne i forbindelse med kvantitative interviews er ikke sket ud fra segmenteringskriterier. Interviewpersonerne er blevet udvalgt i samarbejde med samarbejdspartnere fra arbejdsgruppen.
• Interviewpersonerne fra kommunerne er udvalgt på baggrund af input fra samarbejdspartnerne med et fokus på kvalitativt at dække mellemledere ned til institutionsniveau.
• Interviewpersonerne fra sygehusene er udvalgt på baggrund af input fra sygehusledelserne og arbejdsgruppemedlemmer med et fokus på at dække perspektiver på både top- og afdelingsplan.
• Den interviewbaserede dataindsamling har fokuseret på fysiske og telefoniske semistrukturerede interviews:
• De fysiske interviews med ledere og mellemledere fra sygehuse, forvaltninger, institutioner og brancheorganisationer blev opsat og gennemført og har resulteret i et godt generelt overblik over sammenhænge, trends og problemstillinger i forbindelse med introduktion af velfærdsteknologier.
• Usikkerhed i estimering:
• Estimater i rapporten er, hvor intet andet nævnes, baseret påobservationer fra interviewene. De er derfor ikke statistisk fyldestgørende, men skal nærmere betragtes som indikationer, der sammen med andre observationer og fakta kan give et indtryk af de emner, der søges belyst gennem rapporten.
• I forhold til tal vedr. demografi, trends indenfor social- og sundhedsvæsnet mm. anvendes offentlige datakilder og rapporter fra anerkendte organisationer, hvor det er vurderet relevant.
• De kvalitative interviews validitet
• Anvendelse af oplysninger fremskaffet gennem de kvalitative interviews er kun anvendt i rapporten, hvis disse er blevet verificeret gennem øvrige interviews. Interviewene har dermed ikke været uafhængige af hinanden, hvilket jf. interviewenes kvalitative natur har støttet op om undersøgelsens formål mht. at finde indikatorer på krav og barrierer i forbindelse med velfærdsteknologi.
Appendiks
46
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Der er gennemført 30 interviews for at belyse nuvær ende arbejdsgange, samtfremtidige krav, barrierer og udfordringer
Udvælgelses-kriterier
• Personale og videnspersoner med tilknytning til sundheds- og plejesektoren:− Læger, sygeplejersker, administration− SOSU-assistenter, sygeplejersker, administration− Videnspersoner fra interesseorganisationer
Regional Sundhedssektor
Kommunal Sundheds- og Plejesektor
Interesse-organisationer
• Odense Universitetshospital• Sygehus Lillebælt• Sygehus Sønderjylland• Sydvestjysk Sygehus
Ledende medarbejdere og videnspersoner
- Gennemførte kvalitative interviews -
• Vejle Kommunes Ældrepleje• Odense Kommunes
Ældrepleje
Ledende medarbejdere og videnspersoner
• Dansk Sygeplejeråd• Lægeforeningen• FOA• Danske Fysioterapeuter
Videnspersoner
Interviews
Appendiks
47
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 4848
Indhold
BaggrundNuværende situationFremtidige kravUdfordringer og barriererAnbefalinger Appendiks
Velfærdsteknologier
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Beskrivelse af velfærdsteknologier
49
Velfærdsteknologier -Patienter, der er indlagt på sygehus, hvor teknologien indgår i behandlingsprocessen.
- Patienter, der modtager lægefaglig behandling af sundhedsvæsenet i hjemmet.
-Borgere, der modtager omsorgsydelser af kommunen i hjemmet og/eller på kommunale såvel som regionale behandlingssteder.
-Medarbejdere aflastes i deres arbejdsprocesser, f.eks. ved brug af løfterobotter. Ikke patientnære teknologier.
- Medarbejdere effektiviserer arbejdsgange, f.eks ved brug af fælles databaser med patientinformation. Ikke patientnære teknologier.
Appendiks
* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologier/projekter, der understøtter social- og s undhedsområdet*
50
Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonaleEffektiviserer
arbejdsprocesser
Better Breathing x
IT-understøttet hjemmebehandling af
KOL-patienterX
Bedre stuegang med online 24/7 stetoskopi
for KOL-patienterx X
Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter
X
Bred anvendelse af teletolkning per
videokonferencex x
Tele-neurokirurgi x
Operations-forberedelse X x
Tele alkoholbehandling X
Teledialyse X x
Telediabetes x
Tele-trombolyse x x
Udskrivnings-konference X x
Tele-kardiologi X x
Tele-KAG X x
-------------------------------Understøtter patient/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------
----
----
----
----
----
---H
ealth
Opt
imum
I.D
.---
----
----
---
Appendiks
* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologier/projekter, der understøtter social- og s undhedsområdet* - fortsat
Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonaleEffektiviserer
arbejdsprocesser
Telehjertesvigt x
R-bay x x
Roblood x
Ergonomisk sengehåndtering
x
Human Care Lifter x x
Afprøvning af teknologier til flytning og
vendingx x x
Selvkørende seng -sengeskubber
x
Servicedesign på OUH x x
Virtuel videndeling og projektplatform
x
Medic Robotics x
PERSONA x x
Dreaming x x
e-patient x x
Socialfaglig IT x
-------------------------------Understøtter patien/borgertforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------
Appendiks
51* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologier/projekter, der understøtter social- og s undhedsområdet* - fortsat
52
Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonaleEffektiviserer
arbejdsprocesserElektroniske låseenheder
x
Non-invasive sensors in medicine - measuring and monitoring fatigue
x
Selvkompetence hos patienter med
rheumatoid arthritisx
Medicinkortet
Center for accelereret patientforløb
x x x
Teknologiplaster x x
Home-Care Box x
5 EPJ systemer i regionen
x
AK-database x x
Sår i Syd x x x
Robotteknologi til genoptræning
x x x
Den stærke hånd, fokus på gigt
x
GPS’er for demente x
PDA’er for hjemmeplejen
x
-------------------------------Understøtter patientf/borgerorløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------
Appendiks
* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologier/projekter, der understøtter social- og s undhedsområdet* - fortsat
53
Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonaleEffektiviserer
arbejdsprocesserEhandelseprojekt i
indkøb x
LIMS(Fælles
laboratoriesystem)x x
Standardiserede arbejdspladser på social
områdetx x
e-journal x x x
Åbent gastroentrologisk ambulatorium på tværs
af medicinsk og kirurgisk x
Talegenkendelses-system version 2.0
x
Gulvvaskemaskine x x x
Elektronisk støvsuger x x x
Ramböll Care x
-------------------------------Understøtter patientb/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------
Appendiks
* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologier/projekter/initiativer
54
Teknologier, projekter og initiativer der relaterer sig til velfærdsteknologi , identificeret i kortlægningen*
Teknologi/ projekt Better BreathingIT-understøttet
hjemmebehandling af KOL-patienter
Bedre stuegang med online 24/7
stetoskopi for KOL-patienter
Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter
Bred anvendelse af teletolkning per videokonference
Tele-neurokirurgi Operations-forberedelse
Beskrivelse
Markedsvalidere IKT løsninger til forbedring
af KOL-patienters livskvalitet
Udvikle metoder til forbedring af
hjemmebehandling samt storskala
udbredelse
At uddanne sårsygeplejerske til at anvende it-redskaber
samt at anvende telemedicin inden for
4 kommuner til patienter med diabetes sår
At implementere en telemedicinsk
regional service, der skal gøre tolkningen
mere effektiv og arbejdskraft-besparende
Specialister fra et større hospital kan
vurdere digitale røntgenbilleder over afstand, og derved
eventuelt undgåpatienttransport
Forberedelse af operationer mellem sygehuse i lighed
med det projekt, der er gennemført
mellem Odense Universitets Hospital
og Middelfart sygehus
AktørerMedCom, Gits,
Svendborg Sygehus
Gits, MedCom, de fynske sygehuse + 2 sydfynske kommuner
Gits MedisatUniversity College
SydOUH
MedCom (R-bay projektet)
OUH, Middelfart Sygehus
Teknologi/ projekt Tele alkoholbehandling
Teledialyse Telediabetes Tele-trombolyse Udskrivnings-konference
Tele-kardiologi
Beskrivelse
Formålet med projektet er, at
patienten allerede fra den første
indlæggelsesdag kan møde en
terapeut over video konference på
sygehuset
Etablering af videokonference mellem geografisk adskilte afdelinger indenfor dialyse.
Projektet vil give dialysepatienter mulighed for at komme i
lægekonsultation de dage, hvor der ikke er en nefrolog tilstede, da kommunikationen kan foregå over
video konference udstyr
Etablere et telemedicinsk
samarbejde mellem sygehuse og
sundhedscentre/ lægehuse i
forbindelse med personer der lider af
sukkersyge
Direkte patientkonsultation mellem patienter og
specialister over afstand samt mulighed for at
indhente ”second opinion”læger imellem. Begge dele
vil foregå ved hjælp af videokonference udstyr
Formålet er at forbedre kommunikationen og optimere tidsforbruget
når en borger udskrives fra sygehuset.
Etablere et telemedicinsk
samarbejde mellem sygehuse i
forbindelse med patienter, der skal have foretaget en ultralydsskanning
AktørerSvendborg og Ærøskøbing
N/A N/A N/A
Fredericia Kommune, OUH, Middelfart
Sygehus, Sygehus Lillebælt, Kolding
Sygehus, Haderslev Sygehus
Svendborg og Ærøskøbing
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 55
Teknologi/ projekt Tele-KAG Telehjertesvigt R-bay Roblood Ergonomisk sengehåndtering
Human Care Lifter
Afprøvning af teknologier til
flytning og vending
Selvkørende seng -
sengeskubber
Beskrivelse
Der skabes videokonference-
forbindelse mellem to hospitaler i regionen hvorved kardiologer kan yde specialist behandling over
afstand til patienter i regionen.
Udvikle nye it-baserede metoder til
behandling i eget hjem
Etablere en it-platform, hvor radiologiske opgaver og
ekspertviden udbydes på tværs
af europæiske landegrænser
At gøre blodtagning arbejdskraft-
neutral
At designe en seng med
intelligente hjul, der letter arbejdet
for portører
Gøre patienter i stand til selv at
flytte sig fra seng til stol via en robot
At demonstrere og opnå mulige produktions-
gevinster ved de nye teknologier
At designe en sengeskubber til
hospitalsbrug
Aktører N/AOUH, Svendborg Sygehus, Gits-
Medisat
MedCom, Sydvest jysk ((Sygehus
Esbjerg)), Svendborg Sygehus,
Mærsk-institut, Robocluster og Vejle Sygehus
Robocluster, SDU og Magic Drive
Kurt HansenOdense Kommune
og Servicestyrelsen
Borringia
Teknologi/ projektServicedesign på
OUHVirtuel videndeling og
projektplatformMedic Robotics PERSONA Dreaming e-patient Socialfaglig IT
Beskrivelse
At højne serviceniveauet på
de kliniske afdelinger, ved at
anvende patienthotel-
konceptet
Skabe basis for brugerdreven innovation i forhold til
robotteknologi i sundhedssektore
n
Etablering af it-understøttede miljøer for
at sikre ældre længst muligt i eget hjem
Afprøvning af velfærdsteknologi-
og services i ældreboligen mhp.
monitorering af kroniske sygdomme
Give patienter adgang til egne
data i sygejournaler
Samarbejde mellem myndigheder, brugere,
vidensinstitutioner, teknologileverandører. Fokus på behov hos
sociale specialinstitutioner.
Aktører OUH + DesignitOUH + Hedal Kruse Brohus
A/S
Robocluster + Teknologisk
Institut
MedCom International, Odense Kommune
Medcom International,
Langeland Kommune
Skejby Sygehus, 2COM
Holding
Servicestyrelsen, Odense Kommune samt
IT-leverandører
Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 56
Teknologi/ projekt Elektronisk låseenhederNon-invasive sensors in
medicine - measuring and monitoring fatigue
Selvkompetence hos patienter med rheumatoid
arthritisMedicinkortet
Center for accelereret
patientforløbTeknologiplaster
Beskrivelse
Reducere tidsforbrug til nøglehåndtering og opnåhøjere servicekvalitet for
berørte borgere
Måling og monitorering af fatigue ved forskellige
redskaber
Delprojekt i større sundhedsprojekt. Belysning
af selv-kompetence for opnåelse af effektiv sygdomskontrol hos
patienter med rheumatoid arthrit
Læger kan hente oplysninger om
patientens medicin og anvende oplysningerne i eget lægesystem. Viser den ordinerede medicin,
både denaktuelle og historikken
Optimering af patientforløbet med henblik på
at minimere patientens
indlæggelse påhospitalet
Et udviklingsprojekt baseret på at sammenkoble
"stestoskopi og KOL teknologien”. Hensigten er at måle iltindholdet i blodet hos astmatiske
patienter
AktørerServicestyrelsen, Odense
Kommune + 1-2 kommuner samt IT-leverandører
PHD fra SDU i samarbejde med Sygehus Sønderjylland
PHD fra SDU i samarbejde med Sygehus Sønderjylland
Region Syd fra 01-10-2009
OUH OUH
Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*
Teknologi/ projekt GPS’er i test i OdensePDA’er i hjemmeplejen i
Vejle Home-Care Box AK-database Sår i Syd
Beskrivelse
Udrulning af GPS løsning for overvågning af demente på
plejecenterne
PDA’er til brug for hjemmeplejen i Vejle
kommune
Måler patienten i stabile perioder (borger). Tilbudet gives til Odense borgere. Business casen for OUH, og for Odense kommune er at få
patienter hurtigere hjem. Data sendes løbende. Hvis nøgletal slår
ud, udløser det en "alarm" -borgeren bliver til patient og
overgår til KOL igen
Borgerne foretager selv blodprøver og derefter
sender dem via indtastning på
hjemmeside. Skaber basis for overvågning,
men patienten eller borgeren er backend
Hjemmesygeplejersker tager billeder af patienters
kroniske sår og er i tele-kontakt med speciallægen
på sygehuset omkring behandlingen
Aktører N/A Vejle kommune Odense kommune, OUH Vejle og Odense Sygehus Sønderjylland
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture
Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*
57
Teknologi/ projekt
Robotteknologi til genoptræningDen stærke hånd,
fokus på gigtMysupply SAP SRM
ILSEhandelseprojekt i
indkøb
Implementering af laboratoriesystem
(LIMS)
Standardiserede arbejdspladser på
socialområdet
Beskrivelse
Sensorteknologi projekt med lys og lyd i fliser, der sættes sammen i en måtte. Bruges til genoptræning af hofte- og hjertepatienter og kan
bruges på hospitalet og potentielt også hjemmefra. Træningsforløb
lægges ind i måtten og registreres
Blev identificeret påen konference, hvor
patienter med lammelser skulle
have ekstra håndkraft i en
mekanisk handske
Indkøbs-system
Indkøbs-system
Fælles indkøbsstruktur for alle sygehusene der
skal sikre at der indkøbes effektivt til
laveste omkostninger og at varelagre på sygehuse reduceres. Dette gøres
igennem leverandøraftaler , e-
handelsaftaler og flows
Fælleslaboratorium system LIMS, med
fokus påblodprøvetagning mv. og direkte overførelse mellem sygehusene.
En blodprøve kan tages et hvilket som helst sted i regionen
og sendes til alle områder
Standardisere og forenkle systemer til
understøttelse af arbejdsprocesser
AktørerMedCom, OUH, Svenborg Kommune,
Enterntainment Robotic, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark (bruges for
socialområdet)
Region Syddanmark (bruges på
sygehusene)
Region SyddanmarkSygehus Lillebælt
(Vejle), OUHRegions Syddanmark
Socialområdet
Teknologi/ projekt e-journalÅbent gastroentrologisk
ambulatorium på tværs af medicinsk og kirurgisk
Talegenkendelsessystem version 2.0
Gulvvaske-maskineElektronisk støvsuger
Ramböll Care
Beskrivelse
e-journal giver den praktiserende læge og
patienter adgang til at se patientjournaler fra
sygehuset, via en sikker internetforbindelse
Åbent gastro entrologisk ambulatorium på tværs af de
medicinske og kirurgiske fagområder. Walk-inn for
patienterne efter behov når de får det dårligt - i stedet for rutinemæssig kontrol
Lægen dikterer notater, der skrives på skærmen af
systemet
Letter arbejdet for rengøringspersonalet
Letter arbejdet for rengøringspersonalet
Omsorgssystem der bruges til at
styre forretningsom-
råderne påsocialområdet
Aktører Region Syddanmark Esbjerg SygehusSygehus Lillebælt (Kolding,
Vejle)Sygehus Lillebælt
(Kolding)
Sygehus Lillebælt Kolding og Odense
kommuneOdense Kommune
Appendiks
Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 58
Om Accenture
Accenture er en global virksomhed med speciale inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Vi besidder enestående erfaringer, omfattende kompetencer inden for alle brancher og forretningsfunktioner og intensiv forskning om verdens mest succesfulde virksomheder. Vi hjælper vores kunder med at blive ”high performance” virksomheder og offentlige organisationer.
Med mere end 177.000 medarbejdere, der arbejder for vores kunder i mere end 120 lande, omsatte Accenture for 21,58 mia. USD i regnskabsåret afsluttet den 31. august 2009.