kompetenceudviklingsplan for medarbejdere på 0-18 års ... · • der afsættes 1 milliard kroner...

16
Kompetenceudviklingsplan for medarbejdere på 0-18 års området 2015

Upload: others

Post on 05-Nov-2019

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Kompetenceudviklingsplan for medarbejdere på 0-18 års området 2015

1

Kompetenceudviklingsplan 2015, Vallensbæk Kommune 0-18 års området Opkvalificering af medarbejdere på 0-18 års området har stor betydning for kvaliteten i dagtil-buddene, folkeskolerne og skolefritidsordningerne i Vallensbæk. Kompetenceudviklingen defineres ud fra Nationale indsatser og kommunale indsatser og be-hov. Desuden har de enkelte skoler og dagtilbud m.m. egne lokale indsatser og behov, som ikke fremgår af denne plan. Nationale indsatser Med indgåelsen af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, afsattes 1 milliard kroner til kompe-tenceudvikling af lærere og pædagoger. Det afsatte beløb skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at un-derstøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i skolen. Det fremgår således af den politiske aftale samt af de nationale pejlemærker fra det nedsatte udvalg at:

• Den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger skal styrkes. • Der afsættes 1 milliard kroner til kompetenceudvikling i 2014-2020. • Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har

undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de undervi-ser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

• Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov.

• Kompetenceudviklingsindsatsen skal både understøtte målsætningen om fuld kompe-tencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrige priorite-rede områder og målsætninger i folkeskolereformen som for eksempel anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv.

• Efteruddannelsesindsatsen organiseres både som efteruddannelse i regi af professions-højskoler og universiteter og som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv.

• Efteruddannelsesindsatsen skal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen, og ved at anvende og tilrettelægge indsatsen mere mål-rettet og effektfuldt.

• Det skal sikre, at den nyeste evidensbaserede viden i langt højere grad kommer i spil i den daglige undervisning og det daglige samvær med børnene.

Fuld kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervis-ningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Øvrige prioriterede områder og kompetencer i folkeskolereformen

• Klasseledelse. • Understøttelse af øget inklusion. • Løbende faglig opdatering i undervisningsfag. • Specialistkompetencer indenfor blandt andet læsning, matematik, specialpædagogik,

dansk som andetsprog. • Anvendelse af it i undervisningen.

2

Kommunale indsatser og behov De kommunale indsatser relaterer til ”Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018”, ”Anbefalinger fra Kvalitetsrapport skole & skolefritidsordninger 2013/2014”, ”Anbefalin-ger fra Kvalitetsrapport dagtilbud 2013/2014”, ”Ny vision for folkeskolerne i Vallensbæk Kom-mune gældende fra ny folkeskolereforms ikrafttræden august 2014”, ”Pulje i forbindelse med lockout i folkeskolen” og ”Ny sammenhængende ledelsesstruktur på dagtilbud og skoleområ-det”. Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018 Det er Vallensbæk Kommunes mål, at vores skoler er blandt de bedste i Danmark. Det bety-der, at:

• Alle børn skal være skoleparate ved skolestart. Det vil sige, at alle børn har de fornødne kompetencer både socialt og fagligt for at modtage undervisning.

• Alle børn skal løftes fagligt, så andelen af resultater i den lave ende i de nationale tests bliver mindre, samtidig med at resultaterne i den høje ende stiger.

• Elevernes afgangskarakterer placerer skolerne i Vallensbæk blandt de 25% bedste i Danmark.

• Vores unge uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet. Det betyder, at: • 98% af alle unge i Vallensbæk Kommune skal begynde og gennemføre en ungdoms-

uddannelse • 80% af disse unge modtager vejledning, der skal sikre, at de unges uddannelsesvalg er

det rigtige valg. Vallensbæk Kommune sætter fokus på fire områder, hvor det er muligt for Vallensbæk Kom-mune at opnå konkrete resultater og gøre en forskel.

1. Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring 2. Tidlig og forebyggende indsats 3. Fokus på overgange for børn og unge 4. Fokus på uddannelsesvejledning

De politiske mål for uddannelse og herunder fokusområderne skal ses som kontinuerlige og nye. De ligger sig i forlængelse af Politikker og mål 2011-2014, folkeskolereformen og arbejdet på Vallensbæks skoler. Samtidig sætter de rammer, retning og fokus for skolerne og uddan-nelse generelt frem mod 2018. Anbefalinger fra Kvalitetsrapport skole & skolefritidsordninger 2013/2014 1. Klasserumsledelse og et positivt læringsmiljø Der er blandt eleverne en opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Det bety-der, at skolerne fortsat skal have fokus på at skabe et positivt læringsmiljø bl.a. gennem struktur på undervisningen, tydelige krav og forventninger til eleven, relationen mellem elev og lærer samt mellem elev og elev. Der vil blive iværksat indsatser og generelt skal der være et større fokus på klasserumsledelse, der skaber et positivt læringsmiljø. 2. Synlig læring – lad os se mere af det! Skolerne har alle været på kursus i ’Synlig læring’, og giver udtryk for at de kan se mærkbare resultater. Synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordrin-ger for den enkelte elev, er den grundlæggende væsentligste faktor i forhold til at forbedre elevernes resultater. Derfor er det vigtigt, at skolerne arbejder videre med at forankre meto-derne i praksis. 3. Fagligt fortsætte arbejdet – afgangskaraktererne bliver bedre og det skal fortsæt-te Fysik/kemi og matematik er faglige områder, der skal løftes yderligere. I forhold til fagene vi-ser de nationale test en meget stor variation for hver skole, hver enkelt årgang og hver enkelt fag.

3

Alle børn skal løftes fagligt og elevernes afgangskarakter skal placere skolerne blandt de 25 % bedste i Danmark. Der skal arbejderes videre med, hvad der udfordrer, udvikler og motiverer børn til læring og hvordan de præsterer bedre resultater. På kort sigt vil der blive iværksat indsatser, som løfter det faglige niveau for eleverne i 7.-9. klasse. Vi skal lære af de gode resultater. Der skal fokus på, hvad der ligger til grund for resul-taterne, og hvordan erfaringerne kommer alle skolerne til gode. På længere sigt skal bl.a. det udvidede fokus på sammenhængende pædagogiske strategier, der går på tværs af 0 – 15 års-området, give større læring og bedre faglige resultater. 4. Digitale styringsværktøjer – fuld fart på implementeringen! Vokal er et digitalt styringsværktøj, der følger eleverne over tid, og som er baseret på lærer-nes, pædagogernes og elevernes vurdering af fagene og elevernes læringsparathed og trivsel. Skolerne giver alle udtryk for, at de anvender Vokal, men det er forskelligt i hvilken grad. Der-for anbefales det, at lærernes kompetencer i at bruge Vokal bliver styrket og der bevares fokus på at få delt de gode erfaringer. (red.: Vokal erstattes fra skoleåret 2015-16 af Meebook, og anbefalingen relaterer sig derfor til Meebook). 5. Understøttende undervisning - hvad kan vi bruge det til? Skolernes tilbagemelding viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler anvender den understøttende undervisning (USU). Tiden anvendes af nogle skoler til at udvide lærings-rummet og eksempelvis få eksterne besøgspersoner i det tidsrum. Det kan understøtte og sik-re, at det faglige indhold stadig nås i de andre lektioner. Specielt kan det være en fordel i de ældste klasser (7.-9.kl.), hvor USU tiden kan bruges til vejledning, brobygning mv. Der skal fortsat være fokus på at udvikle den understøttende undervisning. 6. Mere systematisk arbejde omkring tidlig forebyggelse For at sikre alle børn ens vilkår, skal der ske en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Fokus skal rettes mod den tidlige opsporing, hvor en tidlig identificering af risikofaktorer hos barnet og familien skal forebygge, at en ”sag bliver til en sag”. En ny ledelsesstruktur skal un-derstøtte, at der udvikles et fælles sprog og referenceramme mellem de professionelle i de tværfaglige team, og det stiller nye krav til fælles metoder og til det formaliserede samarbejde på tværs af fagligheder. 7. Systematisk vidensdeling og forpligtende samarbejde Skolerne skal indgå i et forpligtigende samarbejde, hvor de gode erfaringer deles systematisk. Dette arbejde vil blive understøttet af den nye ledelsesstruktur, der træder i kraft den 1. april 2015. Ledelsesstrukturen på dagtilbuds- og skoleområdet vil sætte fokus på, at der ledes i og på tværs af organisationen, og der sikres sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for barnet. En mere fokuseret ledelse skal være tæt på den daglige praksis og udvikle de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og tætte relation til børn og forældre. Anbefalinger fra Kvalitetsrapport dagtilbud 2013/2014 1. Uddannet personale skaber kvalitet Gennem efteruddannelse til profilpædagoger vil pædagoger og pædagogmedhjælpere opnå en større grad af specialisering i forhold til de seks læreplanstemaer, og vil derfor i højere grad understøtte barnets sociale og faglige udvikling i dagtilbuddet. Det anbefales at der sættes fokus på at institutionerne efterlever den politisk besluttede fordeling på 55% pædagoger og 45% pædagogmedhjælpere 2. Tag temperaturen på trivslen! Det anbefales, at der udvikles og implementeres metoder, der sikrer, at der systematisk ar-bejdes med at udvikle og understøtte læringsmiljøet for børn. Det skal sikres, at alle børn er en del af et børnefællesskab, og alle børn oplever, at de er i gode relationer og har gode ven-skaber. Det anbefales, at der årligt arbejdes med Dagtilbudstermometeret fra Dansk Center

4

for Undervisningsmiljø (DCUM), som redskab til at måle trivslen i dagtilbuddet for at kunne arbejde med at bevare og løfte børnenes muligheder for læring. 3. Mere natur, krop og kultur i dagtilbuddet Det anbefales, at der arbejdes videre med at udvikle den pædagogiske praksis særligt inden for de tre læreplanstemaer: Naturen og naturfænomener, Krop og bevægelse samt Kulturelle udtryksformer og værdier. 4. Digitalisering der støtter Der er behov for øget fokus på, hvordan digitale medier understøtter børns læring, så det at arbejde med digitale medier ikke ses som et isoleret redskab i sig selv, men som en hjælp til at understøtte børns læring indenfor de pædagogiske læreplanstemaer. 5. Børn i udsatte positioner skal tidligt spores og styrkes Der skal øget fokus på at identificere børn i udsatte positioner på en systematisk måde, der understøtter det professionelle arbejde i forhold til at synliggøre og fremme handlemuligheder for både personale og forældre. Ud over en større metodisk systematik i arbejdet med børn i udsatte positioner anbefales det, at dagtilbuddet udarbejder handleplaner for det enkelte barn, der tydeliggør hvilke aktiviteter, der sættes i værk for at fremme barnets trivsel. 6. Fremtidig involvering af alle niveauer i evaluering og udviklingsarbejde- giver fæl-les fundament! Læreplanerne evalueres hvert andet år og i det efterfølgende år anbefales det, at der føres pædagogisk tilsyn af ekstern leverandør. Evalueringen af de pædagogiske handleplaner og det pædagogiske tilsyn udgør en cyklus, der er med til at fastholde den positive udvikling inden for den pædagogiske praksis på dagtilbudsområdet. 7. Nye linjer for mad og måltid Det anbefales, at den nuværende kostpolitik i dagtilbuddet revideres på baggrund af de nye retningslinjer for mad og måltid, der er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det anbe-fales at kostpolitikken drøftes på personale og bestyrelsesmøder i dagtilbuddet. 8. Tidlig opsporing af alle børns sproglige færdigheder Det anbefales, at det sproglige arbejde fortsættes og indsatsen forstærkes yderligere ved at indføre en sprogvurdering af alle 3-årige børn, samt alle børn inden skolestart. Det giver de professionelle mulighed for at følge barnets progression og kvalificere arbejdet med sprog på et så tidligt stadie som muligt. Det hænger godt sammen med ønsket om at kunne følge det enkelte barn, og det vil skabe sammenhæng til den obligatoriske sprogvurdering, der foretages i 0. klasse af alle børn. Ny vision for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune, gældende fra ny folkeskolere-forms ikrafttræden august 2014 Vallensbæk Kommune har høje forventninger til alle børns læring. Vores skoler er kendetegnet af glade elever, som trives i en attraktiv skole, hvor elevernes læring er det styrende for sko-ledagens tilrettelæggelse og indhold. Vallensbæk Kommunes skoler motiverer, udvikler og ud-danner børnene ved hjælp af en dygtig, kompetent og engageret medarbejderstab, hvor pro-fessionerne tager udgangspunkt i den nyeste viden og teknologi. Ny sammenhængende ledelsesstruktur på dagtilbud og skoleområdet Med henblik på at understøtte arbejdet med de politiske målsætninger og realisere inten-tionerne, er en ny ledelsesstruktur trådt i kraft, som skal skabe ledelse tæt på. Den mere fo-kuserede ledelse skal frigøre ressourcer til ledelse af den daglige praksis og udvikling af de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og en tæt relation til børn og forældre. Overgangene i barnets liv skal understøttes, så der er fokus på progression i barnets udvikling og læring fra dagtilbud til skole og senere fra skole til ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at samarbejdet skal styrkes i de tværfaglige fællesskaber således, at pædagoger, lærere, psyko-

5

loger, talepædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejesker og andet relevant personale sam-men med forældrene målrettet samarbejder, når der er behov for det. For at sikre den røde tråd gennem opgaveløsningen er det vigtigt, at der stilles de rette værk-tøjer til rådighed, som kan understøtte dette arbejde. Der er tale om IT styringsværktøjer, som er essentielle for at kunne sikre både den ledelsesmæssige information og den lærings-mæssige progression. Desuden vil det bidrage til at kunne se på tværs af kommunens institu-tioner og skoler med henblik på at identificere tværgående indsatsområder, sikre overgange mellem kommunens institutioner og skoler, skoler og ungdomsuddannelser samt udbrede en best practice strategi. Indsatser i kompetenceudviklingsplanen Linjefagskompetence (lærere) Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervis-ningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. De nationale resultatmål for fuld kompetencedækning er 85 % dækning i 2016, 90 % dækning i 2018 og 95 % dækning i 2020. I skoleåret 2013/2014 var andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Vallensbæk samlet på 85,2 %. Kompetenceudviklingsindsatsen blev igangsat i 2014 med fokus på linjefagskompetence i na-tur/teknik. Da faget ikke blev udbudt af UCC er ønsket stadig gældende. Andre faglige indsatsområder, der aktuelt har en lav dækningsprocent er kristendomskund-skab, fransk, historie, billedkunst og samfundsfag. Aktuel status er, at Pilehaveskolen ønsker linjefagskompetenceudvikling i kristendom. Egholm-skolen er i færd med at ansætte nye lærere og vil efter ansættelserne vurdere det samlede behov for kompetenceudvikling på skolen. Vallensbæk Skole ønsker linjefagskompetenceudvik-ling i natur og teknologi, geografi samt tysk og fransk. Profilmedarbejdere (dagtilbuds, sfo- samt klub- og ungdomspædagoger) Profilpædagoger Efteruddannelse af pædagoger inden for de tematikker, der er beskrevet i læreplanen: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Natur og naturfænomener samt Kulturelle udtryksformer og værdier. Målet er, at pædagogerne får en højere grad af specialisering inden for disse områder, og at specialiseringen i højere grad kan understøtte barnets sociale og faglige udvikling i dagtilbuddet. Skoleområdet har linjefag inden for lignende tematikker, og tanken er, at profilpædagoger og linjefagslærere samarbejder om at sikre progression i barnets udvikling og læring på tværs af 0 -15(18) års området. Der efteruddannes 100 pædagoger og 126 medhjælpere. I efteråret 2015 efteruddannes der i Natur og naturfænomener og krop og bevægelse. I foråret 2016 efteruddannes der i personli-ge alsidige og Sociale kompetencer. I efteråret 2016 efteruddannes der i Kulturelle udtryks-former og værdier samt i Sproglig udvikling. Profilpædagogmedhjælpere Pædagogmedhjælperne uddannes i AMU-regi, i kursusforløb, der lægger sig tæt op ad lære-planstemaerne. Derudover har pædagogmedhjælperne et særligt fokus på IT, da alle med-hjælperne parallelt med modulet om læreplanstemaer gennemfører AMU-kurset ”Leg og læring med digitale medier”.

6

Tæt på læringseffekten (afdelingsledere, lærere og børnehaveklasseledere) Lærere og børnehaveklasseledere kompetenceudvikles i arbejdet med læringsmålstyret under-visning. Alle organiseres i fælles forberedende team (FF-team), der mødes hver 14. dag inden-for et af de 4 fagområder dansk, matematik, naturfag og sprog (engelsk, tysk og fransk). UCC står for undervisningen 1 dag i august og en ½ dag i april 2015-2016. Der uddannes aktionslæringsvejledere (AL-vejledere) i efteråret 2015 til at understøtte arbej-det i FF-team. Afdelingslederne uddannes i at lede tæt på den pædagogiske praksis og understøtte den nye organisering af forberedelse. Der efteruddannes 175 lærere og børnehaveklasseledere, samt 14 afdelingsledere og distrikts-ledere. De utrolige år – inklusion (lærere) Kursisterne undervises i de grundlæggende principper og tanker i det evidensbaserede meto-deprogram "De Utrolige År". På kurset vil vi bl.a. beskæftige os med, hvordan man som pro-fessionel i arbejdet med udsatte børn aktivt kan opbygge positive relationer både til barnet og dets forældre, og vi vil komme omkring hvad man konkret kan gøre i hverdagen, hvis samar-bejdet er kørt af sporet. Lærere fra alle skoler er i gang med kurset. Fortsættelse på strategier til inklusion (Obligatorisk for lærere og pædagoger som har gennemført De Utrolige År i efteråret 2014 og foråret 2015) Tema viden om ADHD og Autisme samt styrkelse af de eksekutive funktioner og barnets ar-bejdshukommelse: Dette kursus strækker sig over 7 gange, hvor et gennemgående tema vil være at øge delta-gernes viden om ADHD og Autisme samt viden om de eksekutive funktioner og arbejdshu-kommelsen hos børn i særlige udfordringer. Inklusionsvejledning (lærere, sfo- og dagtilbudspædagoger) Inklusionsvejledning er et uddannelsesforløb på fem møder mellem lærerteamet og en inklusi-onskonsulent og/eller en specialundervisningskonsulent fra PPR-center. På møderne gives vejledning og rådgivning, og der aftales fokuspunkter, som lærerteamet arbejder med imellem hvert møde. Vejledningen gives blandt andet på baggrund af observati-oner i klassen af eleven, interaktionen mellem læreren og eleven samt lærerens undervis-ningstilrettelæggelse og metodik. Merituddannelse af ungdomspædagoger fra sfo Efteruddannelse forudsætter at medarbejderen har en akademiuddannelse og efterfølgende 2 års relevant erhvervserfaring, eller på anden måde kvalifikationer der kan nivelleres med det. Uddannelsesforløbet aftales med lokal leder.

Kalender: Indsatser med aktiviteter, deltagergruppe og datoer er indsat i årskalenderne nedenfor. For overskuelighedens skyld er der først en kalender med alle aktiviteter med undtagelses af Tæt på læringseffekten og derefter en kalender med aktiviteter i Tæt på læringseffekten. Oplysnin-ger fremgår endvidere af de bilag som er udleveret ved temadag om planlægning af skoleåret.

7

Aktiviteter med undtagelse af Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL.-leder

Lederspor

2015/2016

Fortsættelse på strategier til inklusion 7. undervis-ningsgange. Tema viden om ADHD og Au-tisme samt styrkelse af de eksekutive funk-tioner og bar-nets arbejdshu-kommelse (Lærere og pædagoger)

2015/2016

De Utrolige År – inklusion Kursisterne undervises i de grundlæggende principper og tanker i det evidensbase-rede metodeprogram. (Alle lærere fra alle skoler)

2015/2016

Linjefagskompetence Natur og teknologi Tysk fransk Kristendom? Fysik/Kemi? Matematik? Geografi?

2015/2016

Ny ledelsesstruktur Temadage

2015 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Børn og natur Uge 34, 2015

2015 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Børns motorik, sansning og bevægelse Uge 35, 2015

2015 Efter-år

Profilpædagoger PD modul: Metode, systematisk udviklingsarbejde og formidling af særlig viden. 40 pladser Uge 36, 2015

2015 Efter-år

Profilpædagoger PD modul: Natur og naturfæ-nomener. 20 pladser Uge 38, 39, 40, 41 og 43, 2015

8

Aktiviteter med undtagelse af Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL.-leder

Lederspor

2015 Efter-år

Profilpædagoger PD modul: Krop og bevægelse. 20 pladser Uge 44, 45, 46, 47, 48, 2015

2015 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Leg og læring med digita-le medier Uge 49, 2015

2015 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Leg og læring med digita-le medier Uge 50, 2015

2016 Forår

Profilpædagoger PD modul: Metode, systematisk udviklingsarbejde og formidling af særlig viden. 20 pladser Uge 1, 2016

2016 Forår

Profilpædagoger PD Alsidige personlige og socia-le kompetence. 20 pladser uge 2,3,4,5 og 6, 2016

2016 Forår

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Inkluderende pædagogi-ske miljøer Uge 7, 2016

2016 Forår

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Uge 9, 2016

2016 Forår

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Leg og læring med digita-le medier uge 10, 2016

2016 Forår

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Leg og læring med digita-le medier uge 11, 2016

2016 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU Børns udtryks former uge 34, 2016

2016 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU Leg med sprog uge 35, 2016

2016 Efter-år

Profilpædagoger PD modul: Metode, systematisk udviklingsarbejde og formidling af særlig viden. 40 pladser. Uge 36, 2016

9

Aktiviteter med undtagelse af Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL.-leder

Lederspor

2016 Efter-år

Profilpædagoger PD Kulturelle udtryksformer og værdier. 20 pladser. uge 38,39,40,41, 43.

2016 Efter-år

Profilpædagoger PD Sproglig udvikling. 20 plad-ser. uge 44,45,46,47,48.

2016 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Leg og læring med digita-le medier uge 49, 2016

2016 Efter-år

Profilpædagogmedhjælpere AMU: Leg og læring med digita-le medier uge 50, 2016

10

Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL-leder

Lederspor

2015/2016

Tæt på læringseffekten – James Nottingham Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175) ½ dag d. 5.8.2015

Tæt på læringseffekten – James Nottingham Ledelse (14) ½ dag d. 5.8.2015

2015/2016 Og 2016/2017

Tæt på læringseffekten Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175) Fælles Forenklede Mål, lærings-målstyret undervisning (dansk, matematik, naturfag, sprog) og arbejde i fælles forberedende team (FF-team)

- 1 dag med UCC d.6.august 2015 Kick-off

- ½ dag med UCC d.7. april 2016

Tæt på læringseffekten Ledelse (14) Fælles Forenklede Mål, læ-ringsmålstyret undervisning (dansk, matematik, naturfag, sprog) og arbejde i fælles forbe-redende team (FF-team)

- 1 dag med UCC d.6.august 2015 Kick-off

- ½ dag med UCC d.7. april 2016

2015/2016

Tæt på læringseffekten (15 AL-vejledere) Aktionslæringsvejledning 1 dag med UCC 27.8.2015 1 dag med UCC 25.9.2015 1 dag med UCC 23.11.2015

Tæt på læringseffekten Ledelse (3 AL-tovholder/Afd.leder) (+15 AL-vejledere) Aktionslæringsvejledning ½ dag med UCC 27.8.2015 ½ dag med UCC 23.11.2015

2015/2016 og 2016/2017

- Tæt på læringseffekten 14 AL-vejledere Coaching med UCC 6 klip hele 2016

2015/2016

Tæt på læringseffekten Ledelse (14) Ledelse af arbejdet i FF-team 1. faglig opkvalificering – 19.august 2015 Ledelse og understøttelse af FF-teams, fagteams og vejledere 2. faglig opkvalificering – 4.november 2015 Ny velfærd, ny skole, ny kultur 3. faglig opkvalificering – 16.marts 2016 Datainformeret ledelse

11

Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL-leder

Lederspor

2015/2016

Tæt på læringseffekten Ledelse (14) (+ forvaltning) 1. procesdag – 19.nov. 2015 UCC 2. procesdag – 11.maj. 2016 UCC Fokus på fælles læringsrum og den ønskede effekt med projek-tet

2015/2016 og 2016/2017 og 2017/2018

Tæt på læringseffekten Ledelse (14) Coaching med UCC 12 klip (2015-2017)

Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL-leder

Lederspor

2016/2017

Tæt på læringseffekten Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175)

- 1 dag med UCC august 2016 Kick-out

Tæt på læringseffekten Ledelse (14)

- 1 dag med UCC august 2016 Kick-out

2016/2017

Tæt på læringseffekten Ledelse (14) (+ forvaltning) 3. procesdag – 5.okt. 2016 UCC 4. procesdag – 3.maj. 2017 UCC Fokus på fælles læringsrum og den ønskede effekt med projek-tet

12

Tæt på læringseffekten

År

Fælles spor

Pædagogspor

Lærerspor og BH.KL-leder

Lederspor

2017/2018

Tæt på læringseffekten Alle lærere og BH.KL.-ledere (ca. 175)

- 1 dag med UCC august 2017

Tæt på læringseffekten Ledelse (14)

- 1 dag med UCC august 2017

Vallensbæk KommuneVallensbæk Stationstorv 1002665 Vallensbæk Strand

4797 4000 www.vallensbaek.dk

Center for Børn og Unge