kognitivt behandlingskoncept på jacob ... - csp.kk.dk · 5 behandlingsforløbet er fokuseret på...
TRANSCRIPT
1
Kognitivt behandlingskoncept på Jacob Michaelsens Minde
Indhold Indhold ............................................................................................................................................................... 1
Forord ............................................................................................................................................................ 3
1. Kognitiv Adfærdsterapi .............................................................................................................................. 4
1.1. Metoder og begreber ........................................................................................................................ 5
1. Kognitiv miljøterapi ................................................................................................................................... 6
1.1. Motivation og behandlingsalliance ................................................................................................... 8
1.2. Assessment og caseformulering ...................................................................................................... 11
1.3. Indskrivningsplan og Udviklingsplan................................................................................................ 12
1.4. Registrering og selvregistrering ....................................................................................................... 13
1.5. Psykoedukation ............................................................................................................................... 14
1.6. Individuel terapi og gruppeterapi .................................................................................................... 15
1.7. Social færdighedstræning ................................................................................................................ 15
1.8. Kognitiv omstrukturering ................................................................................................................ 15
1.9 Strategiplan ..................................................................................................................................... 16
2. Struktur og organisering .......................................................................................................................... 16
2.1 Udviklingsplanens udarbejdelse ...................................................................................................... 17
2.2 Rollefordeling .................................................................................................................................. 19
2.3 Møder mm. ...................................................................................................................................... 22
a. Onsdagsmøder: ............................................................................................................................... 23
b. Daglige møder ................................................................................................................................. 24
c. Supervision ...................................................................................................................................... 24
2.4 Kommunikationsplatforme .............................................................................................................. 25
3 Min strategiplan ...................................................................................................................................... 26
3.1 Fordele/Ulempe Skema ................................................................................................................... 27
3.2 Eksempler på teknikker i reflekterende lytning: ............................................................................. 28
3.3 Struktureret tilgang ......................................................................................................................... 29
3.4 Ugeskema for uge: ........................................................................................................................... 30
3.5 Observation af adfærd (1a) ............................................................................................................. 31
3.6 Observation af adfærd (1b) ............................................................................................................. 32
3.7 Egen registrering af kritiske situationer (2a) ................................................................................... 33
2
3.8 Omstrukturering af negative tanker (2b) ........................................................................................ 34
3.9 Funktionel analyse – Observation af adfærd (3) ............................................................................. 35
3.10 Kognitiv problemformulering (4) ..................................................................................................... 36
3.11 Problem- og målsætningsliste ......................................................................................................... 37
3.12 Strategier mod trang ....................................................................................................................... 38
3.13 Spørgsmål til udforskning af problemsituation ............................................................................... 39
3.14 5 Kolonneskema. ................................................................................................................................. 41
3.15 5 kolonne skema til ny ønsket adfærd ................................................................................................ 42
3.16 Tanketjek ......................................................................................................................................... 43
3.17 Adfærdseksperiment ....................................................................................................................... 44
3.18 Evalueringsplan ................................................................................................................................ 45
3.20 Fokuspunktlisten ................................................................................................................................. 46
3.21 BASIS- SKEMA til Behandlingsplanlægning .............................................................................................. 47
Sikkerhed: .................................................................................................................................................... 47
Stabilisering: ................................................................................................................................................ 47
Struktur: ....................................................................................................................................................... 48
Funktionsniveau: ............................................................................................................................................. 48
3
Forord Jacob Michaelsens Minde (JMM) er en specialinstitution, som er organiseret under Center for
Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Medarbejderne på JMM har
gennemgået en uddannelse i kognitiv terapi hos Kognitiv Terapi Center Århus. Målgruppen er børn og unge
i alderen 12 – 18 (23) år med psykiatriske vanskeligheder.
Baggrunden for at JMM har valgt at implementere kognitiv miljøterapi, er bl.a. at kognitiv terapi har vist
positive resultater i behandlingen af en række psykiske lidelser, samt at et tæt samarbejde og et fælles
sprog med psykiatrien vægtes højt. Resultater fra undersøgelser viser blandt andet et lavere niveau af angst
og depressive symptomer, en signifikant stigning i selvværd, større kendskab til egne reaktioner og
strategier. Der er således valgt evidensbaserede metoder, man allerede andre steder har god erfaring med i
forhold til netop denne gruppe af unge og familier. Det er et centralt mål på JMM at de unge hjælpes til at
mestre deres liv. Det er nødvendigt men ikke tilstrækkeligt at de unge bliver mødt med forståelse og
indlevelse. Kognitiv Miljøterapi ses i denne sammenhæng, som en effektiv metode til at hjælpe de unge til
at forstå deres egne tanker, følelser, kropsignaler og adfærd og udforske alternative muligheder. Derudover
er det en terapiform som i høj grad respekterer den unges behov for at beskytte sig selv og opretholde
personlige konstruktioner, samtidig med at den unge tilbydes hjælp til at udforske tingene fra en anden
vinkel og holde formodningerne op imod realiteterne.
Jacob Michaelsens Minde har valgt at indlede et pionerarbejde hvor den kognitive metode tilpasses til
børne-ungeområdet, hvor der tages højde for barnet/den unges udviklingstrin. Omlægning fra en mere
psykodynamisk inspireret miljøterapi til kognitiv miljøterapi vil foregå over en periode, hvor begge
terapiformer er til stede i behandlingen. Det første trin i den kognitive miljøterapis implementering i Jacob
Michaelsens Minde vil således være en Add-on model, hvor den kognitive miljøterapi først og fremmest
benyttes som redskab i forhold til nogle afgrænsede problemområder og på længere sigt tænkes
implementeret i en helhedsmodel, hvor metoderne og teorien benyttes på alle områder i den unges
udviklingsplan, hvor det vurderes at være relevant. Medarbejderne på JMM har gennemført en intern
uddannelse i Kognitiv Adfærds Terapi (KAT).
Formålet med denne manual er at give medarbejdere og samarbejdspartnere en fælles forståelsesramme
samt retningslinjer for den kognitive miljøterapeutiske praksis på Jacob Michaelsens Minde. Manualen skal
dermed være med til at sikre et fælles fokus i den pædagogiske og behandlingsmæssige praksis. Omvendt
vil den løbende feedback fra praksis også kunne føre til justeringer og forbedringer af manualen. Manualen
er opbygget så den indleder med et teoriafsnit om kognitiv adfærdsterapi, som ligger til grund for kognitiv
miljøterapi, hvorefter der følger en uddybning af de temaer, som er de bærende elementer i den kognitive
miljøterapi på JMM.
4
1. Kognitiv Adfærdsterapi
Teorien og procedurerne i Kognitiv miljøterapi refererer primært til Kognitiv Adfærdsterapi (KAT). Den
kognitive adfærdsterapi blev oprindeligt udviklet til behandling af depression og angst, men er sidenhen
videreudviklet til også at kunne anvendes i forhold til personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser,
psykoser, adfærdsforstyrrelser, OCD, PTSD m.m. Det er en model og behandlingsmetode, som har vist sig
meget bredt anvendelig og med god evidens for effekt.
Kognitiv adfærdsterapi består af to elementer (den kognitive del og den adfærdsterapeutiske del) som kan
vægtes forskelligt alt efter den unges kognitive formåen, samlet sigtes der mod at ændre uhensigtsmæssige
følelser og adfærd. I den kognitive del af terapien er der fokus på at arbejde med ændring af selve
tænkningen/ kognitionen, når denne er årsag til de adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer. Helt
centralt for den kognitive adfærdsterapi er sammenhængen mellem tanker, adfærd, følelser og krop/sanser
også illustreret nedenfor i ”Den kognitive diamant”.
(Diamant i stedet for cirkel?)
I kognitiv adfærdsterapi lægges der vægt på hvordan individet opfatter sig selv og sin verden – altså
hvordan individet erkender, opfatter og forstår sig selv og sin verden. Dysfunktionel tænkning kan være
medvirkende eller fastholdende ift. vanskeligheder.
Den unge socialiseres ind i den kognitive model, for at forstå den tænkning, der ligger bag metoden -
herunder at lære den kognitive diamant at kende. Formålet hermed er at den unge kan lære at blive
opmærksom på egne negative automatiske tanker, samt lære at forstå sammenhængen imellem måder at
tænke om sig selv og verden på, og egen adfærd og egne følelser.
5
Behandlingsforløbet er fokuseret på konkrete og aktuelle problemer som der arbejdes aktivt med i terapien
såvel som i miljøet bl.a. gennem hjemmearbejde såsom selvregistrering og træning i nye færdigheder. Ud
over arbejdet med kognitiv omstrukturering arbejdes der på tilegnelse af færdigheder til håndtering af
konkrete og aktuelle problemer eller situationer.
Forud for tilrettelæggelse af behandlingen, ser man på den unges livshistorie samt udvikling af leveregler,
kognitive stil og adfærdsmønstre, som kan bidrage til udvikling eller vedligeholdelse af den unges
vanskeligheder. Der udarbejdes en case analyse på baggrund af dette, som beskriver den unges aktuelle
problematikker, den unges ”baggage” samt de grundantagelser (skemata) som den unge har om sig selv og
den verden han lever i. Derudover afdækkes hvilke leveregler og strategier den unge har udviklet til at klare
sig i verden, men som måske på sigt har fået uhensigtsmæssige konsekvenser. Herved sikres at der ikke blot
behandles på symptomniveau, men man inddrager og arbejder aktivt med de mere basale grundantagelser
og skemaer, som former individets syn på sig selv og sin verden, dette gør også den kognitive adfærdsterapi
mere effektiv i behandlingen af f.eks. personlighedsforstyrrelser.
De tanker som man arbejder med i den kognitive terapi kan opdeles i grundlæggende antagelser om selvet,
andre eller fremtiden og automatiske tanker, som er mere situationsbetingede. Tænkning handler ofte om
tryghed, sikkerhed, accept og personligt værd og kan være opbyggende (jeg er god nok, jeg skal nok klare
det) eller nedbrydende (jeg er ikke god nok, jeg klarer det aldrig). Under indflydelse af psykisk lidelse eller
misbrug, kan tankerne ændre karakter.
1.1. Metoder og begreber
Kognitiv miljøterapi udgøres af både individuel terapi og et terapeutisk tilrettelagt miljø, hvor man træner
sociale færdigheder.
Kollaborativ empiri - Kollaborativ empiri er den proces hvor ung og terapeut i fællesskab undersøger
hvorledes klientens konstruktion af virkeligheden ser ud. Altså en undersøgelse af, ”med hvilke briller
klienten betragter sig selv og sin verden”.
Sokratisk dialog – Målet for den kognitive adfærdsterapi er at klienten opnår evne til mere nuanceret
tænkning, og herigennem oplever lindring i forhold til uhensigtsmæssige følelser og adfærd. Gennem
sokratisk dialog og adfærdseksperimenter føres den unge til en mere funktionel tænkning. Sokratisk dialog
beskrives som en af den kognitive adfærdsterapis kernemetoder og kaldes også for ”vejledt opdagelse”.
Gennem den Sokratiske dialog (spørgsmål og undren) udforsker behandleren sammen med den unge en
bestemt forestilling eller et bestemt emne som er relevant for den unges behandling. Herigennem ledes
den unge til selv at opdage nye perspektiver eller sammenhænge.
Adfærdseksperimenter – Gennem brugen af adfærdseksperimenter kan den unges negative tanker eller
antagelser om årsag og konsekvens testes ude i miljøet, og nye færdigheder afprøves. Den unge kan fx
registrere sine tanker, følelser og adfærd som de kommer til udtryk i miljøet under
adfærdseksperimenterne, og disse drøftes senere med terapeuten i den individuelle terapi. Gennem den
sokratiske dialog og kollaborative empiri afprøves alternative forståelser af begivenhederne, og nye
6
opfattelser afprøves. Dette medvirker til at nuancere den unges tænkning, så nye og måske mere realistiske
eller brugbare perspektiver ikke blot introduceres men også opleves.
Registrering - I den kognitive terapi arbejdes der ofte med registrering og notering af tanker, følelser og
adfærd hos den unge. Dette hjælper med at udfordre de antagelser som kan være omkring en ungs adfærd
både hos personalet og den unge selv. Sigtet er, at den unge selv bliver i stand til at identificere centrale
tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler, således at den unge kan nuancere sin tænkning og opstille
alternativer til sine negative automatiske tanker og eventuelle handlinger, evt. med støtte fra personalet.
Registrering hjælper også med at give den unge mere præcis feedback, foruden at det kan hjælpe med at
skabe nye perspektiver omkring den unge og dennes adfærd hos det miljøterapeutiske personale.
Individuel terapi - I den individuelle terapi arbejdes der med at socialisere den unge til den kognitive
model. På baggrund af caseformuleringen og opstilles mål for behandlingen i samarbejde med den unge.
Disse mål er konkrete og målbare, samt dynamiske. Selvregistrering og adfærdseksperimenter (se ovenfor)
ude i miljøet danner bl.a. grundlag for samtalerne med terapeuten, og for arbejdet med kognitiv
omstrukturering.
Psykoedukation - Arbejdet med kognitiv omstrukturering og registrering suppleres med psykoedukation,
som er en meget central del af den kognitive adfærdsterapi. Her undervises den unge bl.a. i hjernen,
sygdomsforståelse og mestring af symptomer. Psykoedukation kan foregå såvel i gruppe som individuelt.
Social færdighedstræning – er konkret træning og feedback i social adfærd. Dette foregår som oftest
gruppebaseret, og i forbindelse med kognitiv miljøterapi vil træning og anvendelse af de indlærte sociale
færdigheder også være noget, som understøttes i miljøet på afdelingen/-institutionen. Som grundregel kan
man sige, at jo dårligere fungerende en klient er, jo mere vægt bør der lægges på de adfærdsorienterede
interventioner.
1. Kognitiv miljøterapi
Behandlingsarbejdet på JMM er baseret på kognitiv miljøterapi, som består af psykoedukation, social
færdighedstræning og kognitiv terapi. Da de unge på JMM ofte har svært ved at profitere af terapeutiske
samtaler alene, så er miljøterapi helt centralt. Miljøet er tilrettelagt med sigte på at få den unge
reintegreret i samfundet – dvs. at der arbejdes aktivt med færdigheder, som gør den unge bedre i stand til
at leve en så selvstændig og ”almindelig” livsførelse som muligt. Den miljøterapeutiske kontekst har sin
åbenbare fordel ved at sikre en vis kontinuitet og intensitet i arbejdet sammen med den unge. De
færdigheder den unge skal træne, kan trænes og reinforceres løbende og aktivt i miljøet. At der er tale om
kognitiv miljøterapi vil således sige, at den kognitive grundmodel og de metoder og teknikker, der ligger i
denne terapeutiske retning, anvendes i institutionsmiljøet, og at miljøet tilrettelægges på en sådan måde,
at det understøtter dette arbejde med den unge. Det er derfor vigtigt at alle medarbejdere i
institutionsmiljøet forstår den kognitive grundmodel og metoderne som vil give sig udslag i alle de
miljøterapeutiske aktiviteter, såsom køkkenarbejde, skole, kreativt værksted, måltid og ture. Her trænes
basale dagligdagsfærdigheder og neutralt samvær med andre mennesker. Samtidig trænes
mestringsstrategier og hjemmearbejde fra terapien. Dette koordineres tværfagligt. I de rekreative
7
aktiviteter såsom motion og andre fritidsinteresser, vil formålet være at ”holde fri” fra symptomerne og
problemerne
Der er klare rollefordelinger hvor specifikke dele af behandlingsarbejdet hører til i et samarbejde mellem
den unge og bestemte medlemmer af behandlingsteamet. F.eks. udarbejder psykologen assessment og
caseformulering med den unge. Herefter aftales det mellem afdelingsleder, psykolog og behandlingsteamet
hvilke roller og aktiviteter som vil være relevante for den unges behandling (hvem gør hvad). Det
resterende miljøpersonale bidrager og understøtter ved f.eks. at støtte den unge til at træne sociale
færdigheder aktivt i miljøet, indsamle adfærdsobservationer og støtte den unge i selvregistrering.
I kognitiv miljøterapi er udgangspunktet at den enkelte lærer mere realistiske og nuancerede måder at
tolke sig selv, andre og verden på. Når en ung indskrives på Jacob Michelsens Minde vil den unge have en
psykisk lidelse, som påvirker tanker og følelser, og som kan føre til uhensigtsmæssige handlinger, som kan
være selvdestruktive eller aggressive. Den unge har ofte brug for hjælp til at ændre sin adfærd, at forstå
sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd og at genkende triggere samt udvikle hensigtsmæssige
strategier til håndtering heraf.
Centrale elementer i kognitiv miljøterapi
Motivation og behandlingsalliance
Assessment og caseformulering
Behandlingsplan
Registrering og selvregistrering
Individuel terapi og gruppeterapi
Psykoedukation
Social færdighedstræning
Kognitiv omstrukturering
Mestringsplaner
8
1.1. Motivation og behandlingsalliance
Behandlingsalliancen har en væsentlig betydning for effekten af den kognitive miljøterapi, da der tages
udgangspunkt i den unges oplevede problemer og mål for fremtiden. En ung kan i starten have modstand
mod at påbegynde behandlingen, da mange unge ofte mangler en egen motivation for forandring og
forståelse for deres problemer og vanskeligheder. Det er derfor vigtigt at personalet har en hensigtsmæssig
måde at forholde sig til denne modstand eller manglende forståelse hos den unge. For at arbejde med en
eventuel modstand og skabe lyst og motivation mod forandring benyttes metoden MI (Motivational
Interviewing).
Motivation afhænger af den værdi/betydning, som de unge kobler med den adfærd, som de skal lære.
Målet skal være attraktivt. Et andet vigtigt element er den unges tiltro til egne evner til at ændre sin adfærd
herunder muligheden for at opbygge disse evner. De unge skal desuden også være parate til at arbejde
med adfærdsændringen og give den en høj prioritet. Når selve behandlingsforløbet starter op, anbefales
det at der udvælges et mindre mål, som har betydning for den unge og som skønnes at være opnåeligt
indenfor en kortere tidsramme for derved også at styrke den unges tiltro til egne evner samt til metoden.
Endelig er der også et element som handler om de unges villighed til at udholde et evt. ubehag i forbindelse
med en adfærdsændring.
Hvis den unge fra starten ikke vil eller kan tale med miljøterapeuterne, så må relationen gradvist bygges op.
Dette kan ske ved samvær og meningsfulde aktiviteter, som skaber grundlag for menneskelig kontakt,
forståelse, interesse og omsorg. Derudover er det vigtigt at miljøterapeuterne deler deres vurderinger og
hensigter med den unge, så han/hun begynder at indse, at miljøterapeuterne kan og vil ham/hende det
bedste. Miljøterapeuterne skal være parate til at lade sig udfordre og gøre rede for deres faglige
standpunkt. Dette kan bl.a. gøres ved brug af registrerede observationer og psykoedukation.
Figur
Figur 1: Stages Of Change fra Prochaska og DiClemente
9
Motivation kan ses som en tilstand af parathed eller ønske om forandring, som kan skifte fra situation til
situation og som kan påvirkes i positiv og negativ retning. Forandringsmodellen (figur 1) beskriver teoretisk
fem faser som en person går igennem når der skal skabes forandringer. Modellen kan benyttes til at
vurdere, hvor i forandringscirklen den unge befinder sig, og med udgangspunkt heri vurderes hvorvidt den
unge er motiveret for forandring, eller der skal arbejdes med motivationen for forandring først.
Forklaring til forandringsmodellen:
Før-overvejelse: Ingen tanker om ændring.
Benægtelse. Begrænset modtagelighed for information.
Ønsker ikke at ændre sig selv, men at ændre andre.
Overvejelse: Begyndende problem oplevelse. Begyndende ambivalens. Evighedsplaner.
Ikke godt at blive i dette stadie for lang tid. Udsætter.
Forberedelse: Beslutning om ændring. Mindre ambivalens og mere
optimisme.
Handling: Faktiske adfærdsændringer. Ikke det samme som varig
forandring.
Vedligeholdelse: Forsøger at opretholde ændring.
Tilbagefald: I tvivl igen. Kan føre tilbage til før-overvejelse.
I før-overvejelsesfasen kan miljøterapeuterne bidrage til udvikling af tvivl og øge opmærksomheden på
konsekvenserne af problemet. I overvejelsesfasen bidrager miljøterapeuterne til udvikling af begrundelser
for forandring. Brug f.eks. Fordele/ulempe skema (bilag 3.2). I forberedelses-, handlings- og
vedligeholdelsesfasen tilbyder miljøterapeuterne konkret støtte og hjælp og her benyttes den kognitive
miljøterapi i samarbejde med den unge. Under tilbagefaldsfasen støtter miljøterapeuterne den unge i at
recirkulere gennem stadierne uden demoralisering.
På JMM benyttes Motiverende Interview (MI) som er en samarbejdsbaseret samtalestil rettet mod at
styrke en persons egen motivation og selvvalgte forpligtelser til forandring. Metoden afdækker og
udforsker personens egne grunde til forandring i en atmosfære af accept og medfølelse (bilag 3.4).
De 5 strategier der benyttes i MI samtalen:
a) Åbne spørgsmål.
b) Reflekterende lytning.
c) Bekræftelse.
d) Opsummering
e) Spørg om tilladelse til at komme med råd.
10
a) Åbne spørgsmål
Formålet med åbne spørgsmål er at fremme accept og tillid så den unge får mod på at udforske egne
overvejelser. De åbne spørgsmål starter en historie og dermed en indgang til et tema. De åbne spørgsmål,
som ofte starter med hv-ord synliggører de unges ambivalens, den unge kan ikke nøjes med at svare ja/nej
og der åbnes derved for mere uddybende beskrivelser og en forståelse af den unges oplevelser. De åbne
spørgsmål bevirker at den unge får mere taletid og hindrer at det er miljøterapeuten, som taler det meste
af tiden. De åbne spørgsmål med et fokus hjælper også den unge til at få talt ud, gå på opdagelse og
hjælper den unge til at blive ved det relevante. Eks. på indledning: ”Du sagde i telefonen, at du har haft
nogle problemer med….., og det vil du gerne tale om. Lad mig høre. Hvad med, at du starter fra
begyndelsen og bringer mig ajour?”
b) Reflekterende lytning
I MI er reflekterende lytning helt centralt. Det handler om at forstå og forholde sig til det sagte, kropsproget
og stemningen i rummet. Man spejler for at få yderligere detaljer og forstørrer det, der kan fremme
motivation og mindsker det, der kan hæmme motivation. Det handler om at lytte på en måde, der
forstærker personens egen mening og erfaring frem for at det er miljøterapeutens holdninger som forsøges
overført til den unge. (For eksempler på reflekterende lytning se bilag 3.3)
c) Bekræftelse
Bekræftelse handler i MI om at se ressourcer frem for problemer og om at se ressourcerne bag de unges
historie. Der skal vises respekt for den unges kampe, værdier og følelser. Den unges egen tiltro til ændring
styrkes og der findes vigtige undtagelser til problemerne. Forandringsproces kan kun ske i et rum af
imødekommenhed, forståelse for den anden og anerkendelse for det, vi forstår. (Løgstrup)
d) Opsummering
I opsummeringen opsamles forandringsudsagn og oplevelserne organiseres. Opsummeringen giver
mulighed for at de unge kan høre deres egne udsagn en gang mere og undersøge om miljøterapeuten og
den unge har forstået det samme.
Der er 3 typer for opsamlinger:
1. Samlende: Strukturering og bevægelse af samtalen.
2. Forbindende: Kan forbinde information om det som tidligere er blevet sagt med det der lige er sagt.
3. Overgang: Bruges til at vælge og styre retning i samtalen.
e) Spørg om tilladelse til at komme med råd.
De unge skal altid spørges om tilladelse til at man kommer med råd eller information!
11
1.2. Assessment og caseformulering
I den kognitive model sættes fokus på den unges måde at tænke på, miljøterapeuterne indsamler data
sammen med den unge og der arbejdes med en bestemt problemformulering. Der psykoedukeres efter
kognitiv teori og teorien sættes i relation til den unges oplevelser. På basis af observationerne planlægges
interventionen og behandlingen, som foregår i miljøet og i individuel terapi. Personalet samarbejder med
den unge om at afdække hans/hendes teori, ved at spørge åbent og interesseret til den enkeltes tanke,
følelse og handling i her og nu – situationen og sætte det i relation til interpersonelle forhold i miljøet for at
få et nøjagtigt billede af måden hvorpå den unge tænker og oplever. Målet er at hjælpe den unge til at lære
mere effektive metoder til at håndtere vanskelige tanker, følelser og adfærd.
Indenfor de første 6 uger laver psykologen på JMM et assessment, som er en grundlæggende vurdering,
bedømmelse og måling af f.eks. angstens intensitet, depressionens omfang eller sandsynligheden af en
antagelse. Den unges problemer identificeres og der udformes en psykologisk problemformulering. De
indsamlede data lægges til grund for en individuel behandlingsplan. Der anvendes en række
interviewskemaer1 for at opnå en bedre forståelse af den unges kognitive konstruktion og for at kunne
udarbejde en baseline for behandlingen, som resultaterne kan måles op imod. Den unge deltager selv i
dataindsamlingen under hele forløbet. Hertil kommer observationer fra miljøterapeuterne via kognitive
observationsskemaer samt andre nøglepersoner fra institutionens miljø og eksterne samarbejdspartnere.
Miljøterapeuterne indsamler data sammen med den unge og at den unge informeres hele tiden om de
informationer der indsamles. Miljøterapeuterne kan f.eks. samle observationer via kognitive
1
Assessmentskemaerne kan være: BYI – Becks youth Inventory, observationsskemaer I det kognitive miljø og
Skema for sociale færdigheder (Oestrich, 2003). Hertil kommer en række andre skemaer, som kan være relevante i forhold til den unges specifikke psykiatriske lidelse.
12
observationsskemaer. De indsamlede data undersøges sammen med den unge og danner grundlag for den
videre behandlingsplan. Psykologen og en repræsentant fra behandlingsteamet aftaler indbyrdes en
samtale med den unge, hvor der på baggrund af de identificerede problemer udformes en problem- og
målliste (bilag 3.12), hvor målene tager udgangspunkt i SMART principperne. På samme møde prioriteres
hvilket mål der skal arbejdes med i starten og hvilken registrering, der skal sættes i gang. Repræsentanten
fra behandlingsteamet informerer afdelingen om tiltagene.
1.3. Indskrivningsplan og Udviklingsplan
Før den unge flytter ind laves en indskrivningsplan baseret på indhentet materiale fra henvisende
myndighed, samt diagnostik, epikrise og miljøbeskrivelser fra eventuelle indlæggelser i psykiatrisk regi.
Indskrivningsplanen indeholder de første arbejdshypoteser og beskriver den miljøterapeutiske fokus for
den første periode på baggrund af diagnosen samt de beskrevne problemer.
Alle døgninstitutioner i Københavns Kommune arbejder med udviklingsplaner og forandringskompas. Dette
gælder naturligvis også Jacob Michaelsens Minde.
Efter indflytning laver psykologen en assesment og en caseformulering pba. samtaler med den unge og
miljøbeskrivelser fra behandlingsteamet. Det fremadrettede behandlingssigte samt strategier herfor
formuleres herefter i udviklingsplanen af behandlingsteamet, og kvalificeres herefter af afdelingsleder,
psykolog og socialtrådgiver inden planen præsenteres for den unge, dennes forældre og anbringende
myndighed.
Indskrivningsplanen indeholder følgende:
Myndighedernes mål (Handleplans mål)
Anamnese
Den unges diagnose
En problemliste med udgangspunkt i den unges beskrevne symptomer og adfærd.
Medicinsk behandling og eventuelle bivirkninger
Særlige opmærksomhedspunkter omkring stabilisering: Dette kan være søvnbesvær,
kostindtag eller andet som har en påvirkning på den unges trivsel og behandling.
Den unges beskrevne ressourcer og udfordringer
Familieforhold og planer for bedst mulige samarbejde
Skole og fritid planer og interesser
Handleanvisninger i den miljøterapeutiske behandling: Hvordan stabiliseres og støttes den
unge i forskellige situationer. Har den unge nogle særlige behov.
13
Alle mål formuleres efter SMARTE mål modellen:
- Specifikke
- Målbare
- Accepterede af den unge og behandlingsteamet
- Realistiske
- Tidsanvisende
- Evalueres
1.4. Registrering og selvregistrering
I kognitiv miljøterapi hjælpes den unge til at arbejde med sammenhængen mellem tanker, følelser,
handlinger og fysiologiske reaktioner. Der tages udgangspunkt i en kritisk situation for den unge, dvs. en
situation, hvor der sker noget uventet eller noget som vækker følelser og overrasker, eller som den unge
reagerer automatisk på uden at have kontrol med situationen. Reaktionen opleves som utilfredsstillende og
frustrerende for den unge selv eller for andre. En del af de unge på JMM, vil have meget lav tolerance over
for ubehag og negative følelser som angst, vrede og depression. De unge vil kunne tillægge ubehag og
negative følelser en overdreven negativ betydning. Denne særlige betydning, som de unge tillægger
Udviklingsplanen indeholder alle elementer fra indskrivningsplanen, samt følgende:
Den unges diagnose samt assesment af eventuelle yderligere vanskeligheder Her også data i
form af observationer der understøtter eller stiller spørgsmål ved diagnostisk vurdering.
En problemliste indeholdende konkrete formuleringer af problemer og vanskeligheder, som
den unge har accepteret. Det vægtes at den unge og personalet har den samme forståelse af
problemer og vanskeligheder (kollaborativ empiri)
Det mest presserende problem. Der startes med at sættes ind med symptomreduktion idet det
er det vigtigste problem for den unge og fordi det kan styrke behandlingsalliancen, når den
unge oplever sig hjulpet
Den unges egne mål for indskrivningen. Målene udarbejdes som kort- og langsigtede mål. Store
mål opdeles i mindre delmål efter trappemetoden
Personalets mål
Status for behandlingen, hvor er man og hvad mangler?
Særlige udfordringer i behandlingen: Dette kan fx omhandle den unges motivation,
behandlingsalliancen, eventuelle indlæringsvanskeligheder.
Ressourcer og udfordringer inden for 6 forskellige temaer: Udvikling/adfærd, Familieforhold,
Skole, Sundhed, Fritid/venskaber samt Andre relevante forhold (bekymrende adfærd).
Mål og metode inden for de 6 ovenstående temaer.
14
situationerne, vil blive synlige når vi tager udgangspunkt i hændelsen. Den unges reaktionsmønster kan
vurderes ved hjælp af en adfærdsanalyse.
Det vil være nyt for mange af de unge at der er sammenhænge mellem situation, tanke og følelse.
Miljøterapeuterne og de unge må derfor arbejde sammen om at identificere kritiske situationer, hvor der
sker et markant skift eller intensivering i den følelsesmæssige reaktion. Opmærksomheden på de
følelsesmæssige udsving vil kunne bruges som ”signallys” på at der er noget der er værd at se nærmere på
for de unge. Nogle unge vil kunne have svært ved at genkende og sætte navn på følelser. I disse tilfælde
kan man starte med at identificere følelser, som de fremstår i nonverbal kommunikation. Der kan f.eks.
arbejdes med billeder af ansigter som udtrykker følelser som angst, væmmelse, glæde, vrede, afsky, sorg og
overraskelse. Der arbejdes hen imod at de unge kan relatere deres følelser ikke kun til en specifik situation
men også til deres tanker, således at følelserne kan ses og forstås som det emotionelle udtryk for deres
konstruktion af verden. De underliggende formodninger og regler, der styrer den unges adfærd, vil være
tæt forbundne med den unges personlige skemaer om sig selv, andre og verden.
Til at starte med påbegyndes en observation af den unges adfærd. Hertil anvendes en række forskellige
skemaer, som understøtter en systematisk dataindsamling.
Skema 1a Observation af adfærd: Skemaet anvendes til personalets registreringer. Der er daglige
observationer, som opsamles til en identifikation af den unges reaktionsmønster med henblik på en
adfærdsanalyse og til en forståelse af reaktionsmønsteret som helhed. Skemaet kan bruges ved overlap og
som oplæg til supervision.
Skema 1b Observation af adfærd: Dette skema udfyldes af den unge i samarbejde med miljøterapeuterne
(oftest en medarbejder fra behandlingsteamet). Den unge inddrages i observation af egen adfærd, og lærer
at tage ansvar for de mål, der sættes. Skemaet udleveres til den unge, som kan støttes af en miljøterapeut
til udfyldelse såfremt dette aftales. Et eksemplar af skemaet hænger ligeledes på kontorets metodetavle)
på kontoret. Vigtige begivenheder eller bestemte hændelser, der kan vise noget om hans/hendes måde at
reagere på, registreres af den unge. Miljøterapeuterne skal bruge deres naturlige nysgerrighed og
medmenneskelige interesse når der spørges ind. Når den unge er i stand til at identificere tanker og
følelser, kan man begynde at arbejde med kognitive omstruktureringer eller adfærdseksperimenter.
Ved indflytning er den unge blevet introduceret til selvregistreringsværktøjet: App’en ”Min Vej”. I denne
app kan den unge registrere dagligt på forskellige selvvalgte emner, og appen giver den unge mulighed for
at udforske forskellige hypoteser på egen hånd. Udvalgte egen-registreringer kan, såfremt den unge vælger
dette, deles med behandlingsteamet således at den unge med støtte fra behandlingsteamet kan arbejde
med forskellige emner der vedrører den unges trivsel.
1.5. Psykoedukation
Psykoedukation betyder undervisning og vejledning i at håndtere psykisk sygdom. På JMM vil
psykoedukation både foregå løbende i kontakten mellem miljøpersonalet og den unge, samt i mere
strukturerede samtaler og temaaftener for de unge og deres familier.
15
Den unge vil få indsigt i typiske symptomer/vanskeligheder og hjælpsomme strategier i forhold til egen
lidelse samt en forståelse for vedligeholdende faktorer og metoder til at bryde uhensigtsmæssige ”cirkler”.
1.6. Individuel terapi og gruppeterapi
De unge som ikke modtager kognitiv eller psykoterapi i eksternt regi, får tilbudt et internt kognitivt
terapiforløb hos JMMs psykolog. Terapiformen afhænger af den unges ressourcer, mentaliseringsevne samt
forståelse for egne problematikker, men vil altid indeholde elementer af psykoedukation og afdækning af
symptomer samt strategier til at håndtere disse. Derudover arbejdes med tilegnelse af nye strategier og
selvforståelse.
Gruppeterapi kan tilbydes ift. særlige problematikker som er fælles for nogle af JMMs unge hvor det
skønnes at en gruppebaseret tilgang vil være særlig gavnlig. I grupperegi arbejdes med temaer som er
fælles for flere unge; og kan have fokus på enten psykoedukation og fælles sparring omkring hvordan
sygdommen opleves og håndteres, eller på decideret færdighedstræning ift. sociale kompetencer eller
andre vanskeligheder som flere af de unge har til fælles.
1.7. Social færdighedstræning
Mange unge på JMM mangler enten sociale færdigheder eller bruger dem ikke optimalt. Det er derfor en af
måderne hvor miljøterapeuterne kan hjælpe de unge til at blive mere robuste og bedre til at tage hånd om
deres egne problemer.
Der kræves sociale færdigheder når man skal kommunikere effektivt med omgivelserne. Når man skal begå
sig blandt andre, tilpasse sig socialt, passe et arbejde og skabe sig en meningsfuld tilværelse. De unges
psykiske lidelser er ofte forbundet med forstyrrelser i deres tanker og følelser. De kognitive og
følelsesmæssige problemer vil være en barriere for en sund udvikling af færdigheder. Til gengæld vil
tilegnelsen af gode sociale færdigheder være en god styrke i forhold til at de unge kan håndtere
symptomerne på deres psykiske lidelse bedre.
Miljøet på afdelingerne er indrettet så det skaber gode rammer for at de unges udfoldelser og at øve sig
med hinanden på at være sammen og lave aktiviteter.
1.8. Kognitiv omstrukturering
Tanker og følelser er væsentlige for psykisk trivsel. Når de unge har svært ved at udholde eller regulere
deres følelser på hensigtsmæssig vis, kommer de meget let ud af deres psykiske balance og bliver lettere
psykisk syge. Tanker kan regulere følelser og via tankeprocessen kan ens tolkninger af situationer og
16
hændelser modificeres. Der er ikke tale om ukritisk at tænke positivt, men om at finde realistiske og
nuancerede konstruktive forklaringer og løsninger.
Der er 3 lag i kognitiv omstrukturering:
1. Negative automatiske tanker (NAT). Det er de tanker som umiddelbart går gennem den unges
hoved. De kan komme i form af ord, sætninger, forestillinger eller minder. Når følelserne
intensiveres, er der betydningsfulde NAT til stede.
2. Underliggende formodninger. De regler som den unge agerer efter og tror på.
3. Det personlige skema. De grundlæggende måder den unge ser sig selv, verden og fremtiden på.
Som regel ubevidst og tidligt indlært, samt vanskelige at udfordre da de opleves som ”sandheder”.
De fleste vil ofte fokuserer på omgivelserne for at finde årsagen til at de har det dårligt. Men den vigtigste
faktor vil være at finde i deres egne tankeprocesser. Disse tankeprocesser skal klarlægges som en vigtig del
af behandlingen, indsigt er dog ikke tilstrækkelig, den unge skal både undervises, vejledes og hjælpes
terapeutisk gennem denne proces.
Når miljøterapeuten kender til den unges måde at tænke på, kan han/hun bedre hjælpe den unge med at
ændre tankerne og den uhensigtsmæssige adfærd, der følger med. Ved forskellige psykiatriske lidelser er
der ofte bestemte temaer i tænkningen. Ved depression er en typisk tænkning: ”Jeg er ikke god nok”, ved
angst: ”Der vil ske noget forfærdeligt” og ved skizofreni: ”Nogen vil slå mig ihjel” eller f.eks. ”Jeg mister
kontrollen og gør noget forfærdeligt”. At identificere tankerne er et skridt på vejen til at forstå betydningen
af tankerne og hjælpe den unge til at ændre sin adfærd.
1.9 Strategiplan
På JMM har den unge en strategiplan, hvorpå der er listet, de indøvede strategier der hjælper i tilfælde
hvor den unge får det særligt svært og måske bliver overvældet af symptomer (bilag 3.1). Oftest er her
også listet i hvilke (risiko)situationer den unge skal være særlig opmærksom på at kunne benytte sine
strategier, samt hvordan eventuelle støttepersoner (fx miljøterapeuter eller forældre) skal forholde sig. Den
unges strategier kan indskrives på mobiltelefonen i appen ”Min Vej”, således at planen med strategierne
altid er ved hånden, hvad enten den unge befinder sig på institutionen, i bussen eller i skolen. I mobil-
appen er der endvidere mulighed for at forprogrammere særlige SMSer, samt indskrive særlige
kontaktpersoner så disse bliver lettere at kontakte i en krisesituation.
2. Struktur og organisering
Strukturen på JMM er udformet med henblik på at støtte og medvirke til de unges udvikling og ændring af
deres reaktionsmønstre. Under de unges indskrivning på institutionen gennemgår de flere
behandlingsfaser. I første fase foretages en grundlæggende vurdering, bedømmelse, måling af de unges
psykiske og sociale problemer. F.eks. kan man vurdere angstens intensitet, depressionens omfang eller
17
bestemte tanker og følelser og deres hyppighed. Dette kaldes for en kognitiv assessment og ligger til grund
for udarbejdelsen af en individuel behandlingstilgang som beskrives i udviklingsplanen. Dernæst følger en
fase, hvor miljøterapeuterne støtter de unge til omstrukturering af dysfunktionel tænkning og ændring af
uhensigtsmæssig adfærd. I sidste fase arbejdes med tilbagefaldsstrategier og opbygning af nye færdigheder
samt kontinuerlig psykoedukation. I praksis kan faserne dog godt være mere flydende. Intervention og
tilbagefaldsforebyggelse kan således starte allerede når den unge flytter ind på institutionen og siden blive
rettet ind, når der er gennemført en kognitive assessment.
2.1 Udviklingsplanens udarbejdelse
Sagstovholderen er ansvarlig for at der laves en udviklingsplan for den unge efter 8 uger. Afdelingslederen
er ansvarlig for at forandringskompasset udfyldes. Udviklingsplanen gennemarbejdes, videreudvikles og
evalueres på behandlingskonferencen, hvor det tværfaglige personale herunder den psykiatriske konsulent,
psykologen, socialrådgiveren, den psykomotoriske terapeut og afdelingslederen deltager.
På et opfølgningsmøde med deltagelse af sagsbehandler, socialrådgiver fra JMM, kontaktperson, den unge
og forældre, præsenteres den endelige udviklingsplan, og den unges perspektiv medtages i planen.
Efter at der er lavet en udviklingsplan, skal den operationaliseres af behandlingsteamet. Faste aftaler
omkring den unge skal opdateres og ophænges til information for øvrige miljøterapeuter. Rolleafklaring
inden for behandlingsteamet aftales og Udviklingsplanen konkretiseres i forhold til de beskrevne mål og
metoder. Behandlingsteamet har mulighed for yderligere sparring ved psykolog ift. implementering af
metoderne i den kognitive miljøterapi, men er ansvarlige for tilrettelæggelsen af behandlingen i miljøet.
Tid Udviklingsspor inkl. udviklingsplan Behandlingsspor med fokus på KTM
Indskrivning Deltagelse af: Afdelingsleder, Socialrådgiver, den unge og den unges forældre.
Data Problem-
og mål liste
Smartmål Valg af
udførsel af handlinger
Evaluering af mål
Vedligeholdelses-
program Motiverende
Interview (MI) Kontinuerlig
data indsamling
Justering af
18
Tid Udviklingsplan spor Behandlingsspor
Ug 0 Visitation
Indskrivningsmøde med deltagelse af den unge, forældre og anbringende myndighed. Fra JMM deltager: socialrådgiver, afdelingsleder og en repræsentant fra behandlingsteamet.
Den unge og dennes familie får udleveret materiale omkring behandlingstilgangen på JMM, samt får mulighed for at stille spørgsmål ved første møde. Indskrivningsplan skrives af psykolog pba. journalakter og informationer fra indskrivningsmødet. Planen indeholder den foreløbige arbejdshypotese samt tilgang i den første periode.
Uge 1 Ind-flytning:
Indflytning: Den unge introduceres til afdelingen, strukturen og husets regler. Der samtales og laves aftaler omkring, morgenrutiner, mad osv., hvilket nedskrives på et ugeskema. Behandlingsteamet udarbejder faste aftaler mm.
Assesment ved psykolog og psykomotorisk terapeut.
Uge 1 – 3
Der observeres og registreres af miljøterapeuterne, såfremt der er uregelmæssigheder omkring søvn, kost og medicin.
Psykolog laver pba. samtale med den unge, og observationer i miljøet en foreløbig kognitiv caseformulering.
Uge 3-8 Der observeres fortsat. Arbejdes på behandlingsalliance samt på intro til og en forståelse af den kognitive tilgang.
Psykolog eller terapeut fra behandlingsteam laver problem-og målliste. Der vælges et ”lille” fokuspunkt med målsætninger og delmål, og der opstartes registreringer på afdelingen for dette.
Uge 6 - 10
Udviklingsplan udarbejdes af behandlingsteamets UP ansvarlige efter 8 uger. Læse/ korrigere 1 uges interval: Afd. Leder, psykolog, socialrådgiver.
Hver 4. uge
Mål og tiltag evalueres på behandlingsteammøde i behandlingsteamet hver 4. uge. Nye mål laves. Hypoteser dannes og be- eller afkræftes via registreringer eller adfærdseksperimenter med evalueringer på registreringer.
3 mdr. Herefter hver 6 mdr.
Behandlingskonference: Opfølgning på udviklingsplan og forandringskompasset. Mål og evalueringer fra behandlingssporet trækkes ind under de relevante temaer.
Tabel til oversigt over de 2 parallelle spor der arbejdes på: Udviklingsplaner og kognitiv miljøterapi
19
3.1 Rollefordeling
Den unge:
I kognitiv miljøterapi indtager den unge en central rolle. Terapien er gennemsigtig, dvs. at den unge
inddrages i behandlingen og har accepteret de mål, der arbejdes efter. Den unge modtager desuden
psykoedukation, udfører adfærdseksperimenter og udfylder registreringsskemaer.
Sagstovholder:
Er tovholder i forhold til aftaler, forældresamarbejde, interne og eksterne samarbejdspartnere.
Beskriver faste aftaler og pædagogiske tilgange i dokument, for tydeliggørelse for øvrige personale.
Tovholderen er ansvarlig for at skrive udviklingsplanen, samt at indhente relevante oplysninger til
denne heriblandt skoleudtalelser.
Behandlingsteam:
Hvert behandlingsteam består af 4-5 miljøterapeuter, der mødes på et teammøde hver 14. dag.
Medlemmerne i behandlingsteamet er ansvarlig for mål og tiltag i forhold til teamets 4 unge
Et teammedlem evaluerer sidste periodes mål med den unge og analyserer evt. barrierer inden
behandlingsteamet mødes. Der tales med den unge om relevante delmål for at opnå de mere
langsigtede mål som ligger i udviklingsplanen eller de mål som den unge ønsker.
Behandlingsteamet evaluerer i fællesskab delmålene samt mulige hindringer, og reviderer disse mål
eller opstiller nye mål pba. samtalen med den unge. Den unge præsenteres herefter for det nye mål og
dette revideres i samarbejde med den unge, såfremt dette ikke er acceptabelt for den unge i den
beskrevne form.
Behandlingsteamet er ansvarlig for at der dagligt arbejdes med de unges mål på afdelingen og at øvrige
miljøterapeuter uden for teamet er opdateret og får registreret eller trænet med den unge såfremt det
ligger i planen.
Behandlingsteamet er ligeledes ansvarlige for at der samtidig arbejdes med de udviklingsmål og
metoder der er beskrevet i udviklingsplanen i almindeligt miljøterapeutisk regi.
Behandlingteamet står for forberedelsen af det miljøpædagogiske statusoplæg til
behandlingskonferencen, heriblandt præsentation af registreringer samt opnåede mål.
Behandlingsteamet er ansvarlig for at operationalisere de aftalte mål og metoder fra
behandlingskonferencen samt ansvarlige for at den unge har et udførligt ugeskema samt en
strategiplan.
20
KAT nøgleperson:
På hver afdeling er to medarbejdere ansvarlig for at den kognitive miljøterapeutiske tilgang er tydelig i
afdelingens arbejde med de unge.
Nøglepersonen står for den daglige faglige sparring i forhold til KAT med kollegerne på afdelingen samt
følgende andre opgaver:
Faglige oplæg til kolleger, heriblandt undervisning i samarbejde med psykolog.
Oplæring af nye medarbejdere på afdelingen i den kognitive miljøterapeutiske tænkning og forståelse.
Sidder som koordinator/facilitator med fokus på den kognitive tilgang på et behandlingsteam.
Ansvarlig for psykoedukationsmapper på afdelingerne, både opdatering og fagligt indhold.
Ansvarlig for opdatering af egen viden, ved månedlig supervision ved intern psykolog.
Oplæg/info til eksterne institutioner og samarbejdspartnere
Miljøterapeuter:
Miljøterapeuterne på afdelingen har ansvar for kontakt, omsorg, hjælp til at de unge kan udføre deres
opgaver, foretage observationer, registreringer, indsamling af data, gennemføre diverse aktiviteter i og
udenfor institutionen.
Rollefordeling mellem Miljøterapeuter:
BEHANDLINGSTEAM
ØVRIGE MILJØTERAPEUTER
Skrive udviklingsplan og forandringskompas
Vidende om opgaven for alle unge
Udarbejde Registreringsskemaer Støtte op om mål/aktivitet i det omfang som er påkrævet
Udarbejde fokusmål i CSC Forestå behandlingsaktiviteter der er uddelegeret fra behandlingsteamet, eller som er beskrevet i den faste struktur (ikke personafhængigt)
Udarbejde Månedsmål Udfylde registreringsskema
Udarbejde Fast Aftaleark Dagens kontakt
Udarbejde Dagsskema og/eller Ugeskema Ansvarlig for støttende samtaler når behov opstår akut.
Udarbejde Strategiplan
Varetage forældrekontakt
Ansvarlig for kontakt til samarbejdspartnere både interne og eksterne
Præsentation af status og målopfyldelse samt planlagte behandlingsarbejde på Behandlingskonferencer og teammøder.
Forberede materiale til Supervision, BK og teammøder.
Sikre at Statisk og KAT-tavle er opdateret.
Ansvarlig for KAT-forløbet sammen med den unge
Administration af økonomi
21
Afdelingsleder:
Afdelingslederen er overordnet ansvarlig for at den kognitive metode implementeres på afdelingen,
samt at følge kontinuerligt op og at sikre at KMT anvendes i praksis.
Derudover er afdelingslederen ansvarlig for følgende:
At de beskrevne indskrivningsplaner og valgte behandlingstilgange og metoder følges af
behandlingsteamet på afdelingen. Samt at sagstovholder får udarbejdet udviklingsplanen.
At afdelingens miljøterapeuter er forberedte til behandlingskonferencer.
Er koordinator/facilitator på et behandlingsteam.
Er ansvarlig for scoring af forandringskompasset.
Psykolog:
Psykologen er ansvarlig for assessment, vurdering af indsamlede data, diagnostisk udredning, vurdering
af sygdomsgraden og konsekvenserne heraf. Ansvarlig for indskrivningsplaner og valgte
behandlingstilgang samt psykiatriske målsætninger.
Leder behandlingskonferencer og er ansvarlig for det faglige indhold på disse.
Varetager supervision af afdelingerne og er tovholder på metodetræning. Derudover er psykologen
tilgængelig for kognitiv sparring til behandlingsteams samt individuel supervision af personalet.
Psykologen varetager den individuelle psykoterapi, samt er gruppeleder ved eventuelle gruppeterapier.
Giver fast supervision til KAT nøglepersoner.
Ansvarlig for udvikling af kognitiv miljøterapi på institutionen samt udvikling af intern
undervisningsprogram for JMMs personale.
Psykomotorisk terapeut:
Den psykoterapeutiske terapeut deltager i udredningen af den unge med særligt fokus på kroppens
reaktioner, og den unges evne til at fornemme eller arbejde med egen krop og psyke.
Er ansvarlig for arbejdet med eventuelle traumer den unge kommer med, samt at vejlede personalet i
hvordan de skal forholde sig i sådanne tilfælde, samt hvornår og hvordan evt. fysisk berøring kan gavne
eller belaste den unge. Ansvarlig for relevant information omkring fysiologi, traumer mm.
medinddrages i assesment, og at behandlingsplanlægningen tager hensyn hertil.
Den psykomotoriske terapeut er primær ansvarlig i forhold til at sikre at den fysiske aktivitet tilpasses
den unges niveau, mål og ønsker. Der kan fx arbejdes med registrering af hvordan fysisk aktivitet virker
på kropsligt velbefindende, humør og følelse af overskud.
Er primær ansvarlig for arbejdet med fysisk aktivitet som led i det personlige recovery samt for at
vejlede miljøterapeutisk personale ift. arbejdet med fysisk aktivitet med sårbare unge.
Ansvarlig for samarbejde med eksterne aktører omkring fritidsaktiviteter.
22
Socialrådgiver:
Deltager på teammøder de første 6 mdr. efter indskrivelse, som koordinerende bindeled ift.
Sagsbehandler. Deltager i udarbejdelse af delmål, og sikre at der er overensstemmelse mellem
Handleplanen og de planlagte mål.
Er ansvarlig for at indhente relevant dokumentation inden indflytning: Handleplan, samværsaftaler, og
diverse udtalelser (skole ol.) samt epikriser fra eventuelle indlæggelser.
Er tovholder på og ansvarlig for samarbejdet med myndighederne og evt. andre eksterne
samarbejdspartnere.
Er ansvarlig for at myndighedens handleplansmål indarbejdes i behandlingsarbejdet, samt for den
endelige udarbejdelse af udviklingsplanen.
Er ansvarlig for vejledning af personale og forældre i alle spørgsmål omkring myndigheder og lovgivning
samt den unges og forældres rettigheder.
Kontaktlærer intern skole:
For elever indskrevne på JMMs interne skole, er der desuden en kontaktlærer som er ansvarlig for at
informere lærerteamet omkring væsentlige forhold, ressourcer og vanskeligheder hos eleven samt
holde sig ajour med indskrivnings- og udviklingsplan.
Kontaktlærer er ansvarlig for at give vigtige informationer videre til sagstovholder/behandlingsteamet,
samt ansvarlig for at udfylde ”skole” delen i udviklingsplanen, når denne har frist.
Derudover står kontaktlæreren som skolens repræsentant til samarbejde med afdelingerne, og deltager
på møder (opfølgningsmøder, sparringsmøder mm.)omhandlende eleven/den unge.
23
3.2 Møder mm.
a. Onsdagsmøder:
Tidspunkt Helenes Hjem/Kernehuset Bopraktikken
9:00-10:20 Teammøde (4 unge på): analyse og mål. Justering af mål og nyt månedsmål.
10:20-10:30 Pause Teammøde 2 unge: Analyse og mål. Justering af mål og nyt månedsmål.
10:30-11:00 Personalemøde
Teammøde fortsat
11:00-12:30
Personalemøde
Behandlingskonference eller Supervision/Undervisning
12:30-13:00 Frokost Frokost
13-13:50 Opsamlingsmøde med præsentation af fundne mål og metode fra KP teamet til øvrige personale
Personalemøde
13:50-14:00 Pause Pause
14:00-15:30 Behandlingskonference eller Supervision/Undervisning
Personalemøde (slutter kl 15)
Behandlingskonferencer
Der afholdes løbende behandlingskonferencer med deltagelse af det tværfaglige personale herunder den
psykiatriske konsulent, psykologen, socialrådgiveren, den psykomotoriske terapeut og afdelingslederen.
Institutionslederen kan når som helst deltage i behandlingskonferencer, for at orientere sig om
behandlingen på institutionen. På behandlingskonferencerne evalueres målene i Udviklingsplanen.
Udviklingsplanen og forandringskompasset justeres pba. konferencen og videreudvikles.
Personalemøde
Der afholdes et 2 timers personalemøde på afdelingerne hver 14. dag. Første del af mødet bruges til emner
vedr. daglige drift, medicinhåndtering, faglige debatter samt informationer fra ledelsen, CSP, TR, AMR og
diverse udvalg.
24
Team-møder (1 ½ timer).
Hver 14. dag er der 4 unge som gennemgås. Efter personalemødet samles personalegruppen i de
respektive behandlingsteams med 4-5 miljøterapeuter i hver samt enten afdelingslederen eller psykologen.
Hvert team gennemgår 2 unge, dvs. 40- 45 min. til hver ung.
Målene laves for en måned ad gangen af behandlingsteamet og evalueres 1 x månedligt, hvor de sidst
aftalte mål evalueres. En medarbejder fra behandlingsteamet (aftalt ved sidste møde) udfylder senest
dagen før et evalueringsskema (skema 3.17).
Til teammødet indsamles data fra registreringer og adfærdseksperimenter der hjælper teamet med at be
eller afkræfte eventuelle hypoteser.
På teammøderne vil der efter behov kunne deltage skolelærere og psykomotorisk terapeut, såfremt disse
indkaldes af behandlingsteamet.
- Er målet opnået vælges et nyt månedsmål ud fra behandlingsplanen
- Er målet kun delvis opnået eller ikke opnået, justeres tiltagene med udgangspunkt i barriererne.
Brug evt. fokusgruppelisten (skema 3.18) og husk at tage højde for evt. barrierer for tiltagenes
udførelse.
Sagstovholderen har evalueret månedsmålet med den unge inden mødet og vil efter teammødet inddrage
den unge i at planlægge det nye mål, med udgangspunkt i den faglige sparring på teammødet.
Sagstovholderen er ansvarlig for nedskrivning af evaluering og nye mål og tiltag. Aktuelle fokuspunkter og
registreringsskemaer hænges op på tavle.
Opsamlingsmøde (1 time)
Kort præsentation af fundne mål og metoder for hele afdelingen + lærere, psykolog, psykomotorisk
terapeut. Evt. justering (hvad kan lade sig gøre?).
b. Daglige møder
Overlap
I forbindelse med overlappet er der fokus på opgaverne som udspringer af de unges periodemål og daglige
fokuspunkter. De behandlingsrettede opgaver fordeles fortrinsvist på medarbejdere fra den unges
behandlingsteam. Der sættes navn på opgaverne!
Debriefing/sparring (15 min)
På Kernehuset (hvad med Helenes Hjem og Bopraktikken?)mødes personalet mellem kl. 20.45 – 21.00 og
giver hinanden en tilbagemelding løsningen af vagtens opgaver og anvendelsen af de kognitive metoder.
c. Supervision
Der superviseres/undervises ud fra den kognitive metode på hver afdeling en gang hver 6 uge.
25
Her gennemgås særlige problemstillinger der opleves i det daglige arbejde, med det formål at få nye indput
og perspektiver på arbejdet med en ung. Der kan bl.a. benyttes den kognitive sagsformulering (bilag 3.19)
eller fokuspunktlisten (bilag 3.20).
3.3 Kommunikationsplatforme
CSC benyttes til daglige notater.
Metodetavlerne på kontorerne benyttes til de aktuelle kognitive skemaer og mål. I nogen tilfælde vil der
hænge et skema på den unges værelse/dør. Skemaer fra tidligere perioder skannes og lægges ind på CSC,
når nye skemaer tages i brug.
Figur 3 Den kognitive metodetavle
På G-drevet findes alle relevante skabeloner, herunder de skemaer som hører til specifikke
problemstillinger.
Skemaer ligger i bilag bagerst i denne manual:
Ung: X
Behandlingsteam og ansvarlig
Caseformulering + aktuelle udviklingsmål
Motivation / behandlings-alliance
Problem og målliste
Ansvarlig(e) på opgaver
Registreringsskema
Problemanalyse (kolonneskema)
Central tanke
Vejledt opdagelse / KAT aktivitet
26
4 Min strategiplan
Hvad mærker jeg, når jeg er ved at få det dårligt? Eksempelvis: jeg føler mig forfulgt, hører stemmer, ser ting, føler mig deprimeret, mere anspændt og nervøs, bruger mere tid alene, svinger hurtigt mellem at være vred og glad, er vågen om natten og sover om dagen.
Hvad kan jeg gøre? Eksempelvis: jeg kan aflede mig selv, ved at se tv, spille spil, høre musik, træne, gå en tur, trække mig fra situationen, medicin.
Hvad kan andre gøre? Eksempelvis: de kan spørge ind til, hvordan jeg har det, sidde hos mig til jeg er rolig, opfordre til vi laver noget sammen, f.eks. et spil eller en gåtur, følges med mig til skadestuen
Hvem kan jeg kontakte? Eksempelvis: min mor, far, kæreste, kontaktperson eller anden medarbejder på institutionen, kontaktperson eller anden medarbejder fra psykiatrien, skadestuen, eller en helt anden.
27
4.1 Fordele/Ulempe Skema
Fordele ved nuværende adfærd Ulemper ved nuværende adfærd
Fordele ved ny adfærd Ulemper ved ny adfærd
28
4.2 Eksempler på teknikker i reflekterende lytning: Reframing - Give nyt lys eller perspektiv på klients udmelding:
- Ung: Jeg har prøvet det hele og der er ikke noget der har virket.
- MT: Til trods for at det ikke er ændret så har du vedholdt at forsøge.
Enighed med den negative side - Det er nok ikke vigtigt nok for dig nu:
- Ung: Jeg tror ikke medicinen hjalp og jeg brød mig ikke om at få den.
- MT: Du er villig til at udholde din situation for medicinen er for problematisk.
Personligt valg og kontrol- Tydeliggørelse af at kun den unge kan træffe afgørelser:
- Ung: Hvorfor skal jeg komme her. Der har ikke været problemer på det sidste.
- MT: Det føles som jeg tvinger dig til at komme, men det er faktisk din egen beslutning.
Skift fokus - Hvis det nuværende område ikke er produktivt kan der skiftes fokus:
- Ung: Jeg troede rødvin var godt for mig. Derfor drikker jeg det hver aften:
- MT: Du drikker for at være sund. Hvad gør du ellers for at være sund?
Simpel refleksion - Holdes tæt på indholdet:
- K: Jeg troede rødvin var godt for mig. Derfor drikker jeg det hver aften:
- T: Det er forvirrende. Du troede du gjorde noget godt for dig selv”
Dobbelt-sidet - inkludering af begge sider af ambivalensen.
- K: Alle reagerer for voldsomt. Jeg drak bare lidt for meget i en periode:
- T: På den ene side føles det som alle overreagerer, og på den anden side har du en oplevelse af,
at have drukket for meget i en periode.
Forstørret refleksion - Øget intensitet på modstandsdelen:
- K: Jeg ved godt det er sundt, men det er bare så svært at dyrke motion regelmæssigt. Jeg har
for travlt.
- T: ”Det var umuligt for dig at dyrke motion, fordi du havde så travlt”
Enighed med en vinkel - Refleksion eller udtryk for enighed, efterfulgt af en omformulering:
- K: Jeg troede rødvin var godt for mig. Derfor drak jeg det hver aften.
- T: Du har ret. Det ser ud til at der er visse fordele ved rødvin, sammen med de risici der også er.
29
4.3 Struktureret tilgang
Den adfærd jeg gerne vil ændre er:
Hvor vigtigt er det for dig at nå dette mål? Lav en rating: ______.______.______.______.______._____._____.______.______.______.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Hvor stor tiltro har du på at du kan nå dit mål? Lav en rating: ______.______.______.______.______._____._____.______.______.______.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Hvor realistisk er din rating?
Hvad er den vigtigste grund til at du vil lave en forandring?
Er der noget I dit liv, fx andre mål eller problemer der forstyrrer dig I at nå dine mål?
1. 2. 3. 4.
Hvem kan hjælpe dig med at nå dine mål og hvorfor?
1. 2. 3. 4.
Hvordan vil dit liv være anderledes, når du har noget dine mål og fået en anden adfærd?
30
4.4 Ugeskema for uge:
Registrering af problemet/symptomets hyppighed og intensivitet.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Morgen
Formiddag
Eftermiddag
Aften
Nat
31
4.5 Observation af adfærd (1a)
Navn:
Afdeling:
Dato:
Situation Tid, sted, hvem, hvor, hvad
Adfærd Hvad gjorde den unge?
Hensigt Hvad var den unges mål? Hvad forsøgte den unge at løse? Behandlers refleksion
Tanker og følelser (Angives, hvis den unge kan give oplysninger herom)
Konsekvenser Hvad skete som resultat af den unges handlinger? (Behandlers refleksion)
Behandlers navn: Stilling:
32
4.6 Observation af adfærd (1b)
Navn:
Afdeling:
Dato:
Dato/kl. Hændelsen Hvad skete der?
Handling Hvad gjorde du?
Hvad var dit mål? Hvad ville du?
Tanker Hvad gik gennem hovedet på dig?
Konsekvenser Hvad kom der ud af det?
Behandlers navn: Stilling:
33
4.7 Egen registrering af kritiske situationer (2a)
Navn:
Afdeling:
Dato:
Situation Hvad skete der? Tid og sted? Hvem, hvor, hvad?
Tanke Hvad tænkte du, lige da det skete?
Følelse Hvad følte du, da du tænkte på den måde?
Kropslig reaktion Mærkede du noget i kroppen? Uro, anspændthed, smerte eller andet? Hvad?
Behandlers navn: Stilling:
34
4.8 Omstrukturering af negative tanker (2b)
Navn:
Afdeling:
Dato:
Tanken Hvad går gennem hovedet på dig?
Følelsen Hvad føler du? Styrke 0-10
Overbevisning Hvor overbevist er du om, at det er sandt?
Alternativ tanke Hvad kan du sige til dig selv, som er bedre?
Har følelsen ændret sig? Hvor stærk er den nu? Styrke 0-10
Dette skema hænger sammen med skema 2a
Behandlers navn: Stilling:
35
4.9 Funktionel analyse – Observation af adfærd (3)
Navn:
Afdeling:
Dato:
S: (udløsende stimuli) Situation: Tid, sted, hvem, hvor, hvad?
R: (Reaktion) Adfærd: Hvad gjorde den unge?
K: (Konsekvens) Hvad skete der som resultat af den unges handlinger?
R: NY (Reaktion) Adfærd: Hvad skal den unge gøre i stedet?
Behandlers navn: Stilling:
36
4.10 Kognitiv problemformulering (4)
Er en forståelse af den unges personlige konstruktion af sig selv, andre og verden.
Her indgår den unges diagnose, tidligere erfaring (historie) samt det aktuelle fælles med den unge,
observationer af dysfunktionelle tanker og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Husk, at vejen til kernetemaer og temaer går gennem automatiske og underliggende antagelser!
Udløsende faktorer
Hvad er det, der sker i en aktuel situation; kognitiv analyse
Hvilke tidlige tankemønstre har den unge udviklet?
Det drejer sig om typiske kernetemaer i tænkningen
og udvikling af den psykiske lidelse
(herunder psykotiske symptomer)
Jeg er hjælpeløs
Jeg er ikke god nok
Jeg er sårbar
Andre er ude på at skade mig
Andre er ikke til at stole på
Verden er ond
Kritisk hændelse, hvor den unge får udløst
problemerne
AKTUELT REAKTIONSMØNSTER
og vedligeholdende faktorer
37
4.11 Problem- og målsætningsliste Skriv alle de problemer ned, som du syntes der er vigtige for dig for tiden. Skriv også problemer der ikke har
noget med dine symptomer at gøre. Det kan fx være problemer med familie, venner, skole, humøret,
selvværd eller lignende.
Prøv at være så præcis som mulig , skriv fx :
Problem: Mål:
Kan ikke komme op af sengen om morgenen At komme til tiden 4 ud af 5 morgener om
og kommer for sent I skole . ugen.
Problem Mål
38
4.12 Strategier mod trang
Forestil dig, at du befinder dig I en af dine særlige højrisikosituationer, men at du ikke er bukket under for
trangen.
Du har mulighed for at vælge, om du vil give efter for trangen eller vil forsøge at klare højrisikosituationen
på en anden måde.
________________________________________________________________________________
Metoder, der kan hjælpe dig til at undgå at bukke under for din trang:
Jeg kan gøre 1.
2.
3.
4.
Jeg kan tænke: 1.
2.
3.
4.
Sige til dig selv (selvinstruktioner) 1.
2.
3.
4.
39
4.13 Spørgsmål til udforskning af problemsituation
Spørgsmål til udforskning og analyse af problemsituation
Hvad skete der i situationen? (hvem sagde/gjorde hvad, hvornår?)
Hvad følte du så? Hvordan havde du det? (hvor vred/ked af det osv. var du på en skala 0-10?)
Hvad sagde du så til dig selv, lige før du fik det sådan? Hvad tænkte du? Hvis det er rigtigt, hvad siger det så om dig? Om den anden?
Hvad gjorde du så i situationen?
Hvilken af disse tanker påvirker særligt dine følelser, belaster dig mest? (central tanke)
Spørgsmål til forandring og omstrukturering af den centrale tanke
Hvor overbevist er du om, at denne tanke er rigtig?
Bevisførelse:
Hvad bygger du tanken på? Hvilket belæg har du for den? Hvad er beviserne for den?
Er der noget i situationen, der kan pege i en anden retning?
Er der noget i dit liv, der kan pege i en anden retning?
Har du erfaringer, der kunne tyde på, at denne tanke ikke er helt rigtig?
Alternativer:
Kan du mon tænke anderledesidenne situation? (mere selvunderstøttende og konstruktivt?)
Hvad ville være en mere realistisk/selvunderstøttende måde attænke på i denne situation?
Føles det anderledes, når du forestiller dig, at du tænkte sådan?
Hvad er mest realistisk at tænke?
Når det føles bedre og også er mere realistisk at tænke alternativt, hvad ville du så vælge at tænke?
Værste og bedste:
Hvad ville det værste være, hvis din tanke er rigtig?
Ville det være så slemt?
Hvad kunne der komme ud af det, som ville være gavnligt/godt for dig, hvis det, du tænker, er rigtigt?
Af Merete M. Mørch.
© Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.
40
Spørgsmål til forandring og omstrukturering af den centrale tanke (fortsat)
Problemløsning:
Hvis din fortolkning/tanke er rigtig, hvad kunne du så gøre for at håndtere situationen bedre?
Kan du lægge en plan, så situationen bedres nu/fremover?
Distancering:
Hvad ville du sige til din bedste ven, hvis han tænkte sådan i denne situation?
Hvordan ville du opfatte situationen om tre måneder/seks måneder?
Forvrængninger:
Hvilke forvrængninger præger denne tænkning? Kan du fange dig selv i dem? Hvad kan du så gøre for at ændre på tanken, når du kan det?
Fejlattribuering: tærteteknik Dikotom tænkning: kontinuumteknik.
Fordele og ulemper: •Hvad mon fordelene og ulemperne ved at gøre sådan og undlade at gøre sådan kan være?
Supplerende spørgsmål til leveregler/dysfunktionelle antagelser:
Hvordan er den leveregel god for dig?
Hvordan er den hindrende eller hæmmende for dig?
Hvordan skulle en bedre, mere funktionel og mindre hæmmende leveregel være?
Opstilling af adfærdseksperiment til udforskning af ny leveregel.
Af Merete M. Mørch.
© Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.
41
3.14 5 Kolonneskema.
Situation Tanker Følelser Krop Adfærd/Handling
42
3.15 5 kolonne skema til ny ønsket adfærd
(Inspireret fra Cat-Kit.com)
Ny handlinger jeg ville gøre i stedet
Tanker Følelser Krop Hvor meget tror jeg på at det kan lade sig gøre
(7 eller mere kan afprøves)
43
3.16 Tanketjek
Jeg så eller hørte:
Jeg tænkte:
Hvad taler for at tanken er rigtigt? Hvad taler imod at tanken er rigtig?
Hvad tænker du om det nu - var tanken i overensstemmelse med virkeligheden?
44
3.17 Adfærdseksperiment
Ny leveregel og adfærdseksperiment.
Gammel leveregel
Ny leveregel
Adfærdseksperiment:
Er der noget der kan hindre dig i at udføre eksperimentet?
Hvad er din bagdør?
Hvad tror du der vil ske i eksperimentet? Hvad skete der i eksperimentet Jeg tror/frygter at der vil ske følgende:
45
3.18 Evalueringsplan
Forberedelsesskema til teammøde
Navn på ung: Periode:
Overordnet mål:
Delmål:
Målopnåelse: Helt opnået Delvis opnået Ikke opnået
Fremskridt i behandlingen:
Barrierer som hindrede målopnåelse:
Tiltag for at overvinde eventuelle barrierer:
Nyt mål for næste periode:
Intervention/ansvarlig:
46
3.20 Fokuspunktlisten
Navn: Alder: Dato:
Hvem deltager i rådgivningen:
1. Hvilke særlige ting er vigtigt at vide om dig/personen?:
2. Beskriv dig selv/personens ressourcer og potentialer med stikord: +/-
3. Fokuspunkter: Dette kan være positive sider hos dig selv/personen, som kan styrkes eller problemfelter, som du/personen skal have hjælp til…. ”hvis man kunne svinge en tryllestav”
4. Vælg det fokuspunkt, som skal arbejdes med først:
5. Analyser og overvej, hvorfor dette er et problem for dig selv/personen? Hvad er dine hypoteser?
6. MÅL: Beskriv i positive vendinger, hvad du/personen gerne vil/skal gøre/tænke i stedet for?
7. METODE: Brainstorm alle de muligheder du selv/personen kan bruge for at hjælpe/ændre adfærd.
8. Vælg den metode du tror mest på, og begynd med denne løsning. Fordel opgaver og afklar hvem der skal have hvilke roller og inddrages.
9. Kontrakt med dig selv/personen (og eventuelt andre voksne): Når du har forberedt forløbet, skal personen vejledes i, hvad der skal ske, hvorfor det skal ske, hvordan det skal ske, hvornår det skal ske.
10. Afslutning og evaluering:
11. Bestem hvor længe forløbet skal vare, og hvordan det skal stoppe. Hvad er succes-kriterierne? Kan man leve med kun lidt forandring? Hvis ikke metoden er god nok, så skal du beslutte, hvilke ændringer, der skal ske undervejs.
47
3.21 BASIS- SKEMA til Behandlingsplanlægning
Sikkerhed: Særligt ved selvskade eller Indlæggelser:2
o Er der udarbejdet en strategiplan? Ja Nej
o Er det beskrevet Hvordan den unge støttes til at benytte Strategiplanen? Ja Nej
o Er den placeret på tavlen i vagtstue? Ja Nej
o Har den unge et kopi af Strategiplanen? Ja Nej
Stabilisering:
Søvn
Bekymrende Uproblematisk
0--------------------------------------------------------------------------------------------------10
Kost
Bekymrende Uproblematisk
0--------------------------------------------------------------------------------------------------10
Medicin:
Tager den unge medicin? Ja Nej
Er den unge er i medicinsk omlægning ? Ja Nej
Ingen effekt Nogen effekt Ønsket effekt
Fast Medicin 0---------------------------------------------------------------------------------------------------10
PN 0------------------------------------------------------------------------------------------10
Skriv evt. bivirkninger:
2
Ved indlæggelser: Er det relevant at den unge opstartes i indsats på tværs?
48
Struktur: 1. Hvor selvstændigt er den unge ift. at skabe en struktureret hverdag?
0--------------------------------------------------------------------------------10
2. Er der udarbejdet et detaljeret ugeskema for den unge? Ja Nej
3. Gennemgås dagens aftaler dagligt for den unge? Ja Nej
4. Skal den unge støttes til at følge den daglige struktur? Ja Nej
5. Skriv evt. hvordan til punkt 4:
Funktionsniveau: Hvor selvstændig er den unge? Hvad er der behov for at træne for at blive selvstændig?
Kan den unge x:
Uden
støtte
Verbalt
igangsætning
Verbalt
støttes under
aktivitet
Aktivt guides
støttes
Ex. sammen
Deltage ikke
Aktivt/relevant
Egen hygiejne
Tandbørstning
Egen hygiejne
Bad
Tøjvask
Oprydning på
værelset
Rengøring på
værelset
Madlavning
Indkøb
Planlægning af
økonomi
49