kirkebladet - nr. 1 - 2015

8
Skuldelev og Selsø sogne Ferslev og Vellerup sogne Kyndby og Krogstrup sogne 1 December - Januar - Februar 2014-2015 Julen Julekrybbe lavet i modellervoks af minikonfirmanderne

Upload: videbaek-bogtrykkeri-as

Post on 06-Apr-2016

223 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Skuldelev, Selsø, Ferslev, Vellerup, Kyndby og Krogstrup sogne

TRANSCRIPT

Page 1: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

Skuldelev ogSelsø sogne

Ferslev ogVellerup sogne

Kyndby ogKrogstrup sogne

1December - Januar - Februar 2014-2015

Julen

Julekrybbe lavet i modellervoks af minikonfirmanderne

Page 2: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

2

Skuldelev-Selsø

SognepræstAage Koed Mikkelsen, Skuldelev Præstegård, Østergade 3, 4050 Skibby, tlf. 47 52 03 26,e-mail: [email protected]. Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 9-10. Træffes efter aftale. Mandag er fridag.

MenighedsrådsformandInger Marie Birk Jørgensen, Gl. Stationsvej 16, Onsved, tlf. 47 52 13 81.

KirkeværgeInge Christensen, Kildeskåret 5, Torpe Mark, tlf. 47 52 04 35.

Graver og kirketjener ved Skuldelev kirkeAllan Meier, tlf. 51 22 48 92.

Graver og kirketjener ved Selsø kirkeSøren Bumbech Wunsch, tlf. 51 22 48 43.

Ferslev-Vellerup

SognepræstMikkel Højholt, Mejerivej 1 A, Ferslev, 4050 Skibby, tlf. 47 52 90 29,e-mail: [email protected]. Træffes bedst hverdage kl. 10-11, undtagen mandag.www.ferslevkirke.dk - www.vellerupkirke.dk

MenighedsrådsformandKaren Brogaard Jensen, Anemonevej 12, Skibby, tlf. 47 52 85 92, e-mail: [email protected]

KirkeværgeJens Larsen, Venslev Huse 11, tlf. 47 52 94 85, e-mail: [email protected]

Graver i Ferslev og VellerupIrene Sode, tlf. 47 52 99 63. Træffetid kl. 12-13. Fri mandag.

Kyndby-Krogstrup

SognepræstOle Hansen, Kyndby Præstegård, Kyndbyvej 52, Kyndby, 3630 Jægerspris,tlf. 47 52 11 36, e-mail: [email protected]æffes bedst tirsdag-fredag kl. 11-12, torsdag også kl. 17-18. Mandag er fridag.

MenighedsrådsformandChristen Hansen, Pagteroldvej 1, Krogstrup, tlf. 47 52 10 14.

KirkeværgeErna Ustrup, Egelyvej 28, Dalby, tlf. 47 52 13 47.

Gravervikar ved Kyndby kirkeLone Mørup, tlf. 29 42 51 19Mandag er fridag.

Graver ved Krogstrup kirke Thomas Winther, tlf. 47 52 14 25. Mandag er fridag.

V E J V I S E R I N F O R M A T I O N

FødselsregistreringEfter fødslen sender jordemoderen en fødselsanmeldelse til kirkekontoret, og præsten registrerer barnet født.Er forældrene ikke gift, skal de inden 14 dage fremsende den særlige »Omsorgs- og ansvarserklæring« til sognepræsten i det sogn, hvor forældrene bor.Med denne erklæring vedgår faderen sit faderskab.

Navn og dåbBarnet skal have navn i løbet af de første seks måneder efterfødslen. Dåb aftales med sognepræsten. Ved dåb optages den døbte som medlem af Den danske Folkekirke. Navn og adresse skal oplyses på barnets faddere. Der skal være mindst tre og højst fem (inklusive den der bærer barnet).Navngivning kan også ske ved anmeldelse af navn tilsognepræsten.

KonfirmationKonfirmationsforberedelse finder sted i 7. klasse. Information om konfirmationsforberedelse og konfirmationsdatoer fås hos den lokale sognepræst.

VielseAftaler om vielse træffes med sognepræsten. Der skal rekvi- reres en prøvelsesattest fra kom- munen, dog tidligst fire måneder før vielsen. Attesten skal afle- veres sammen med dåbsattester til sognepræsten. Endvidere skal navn og adresse oplyses på to bryllupsvidner. Borgerligt gifte par kan efter aftale med sognepræsten få deres ægte- skab kirkeligt velsignet.

Dødsfald ogbegravelse / bisættelseDødsfald anmeldes snarest muligt til sognepræsten i afdødesbopælssogn, hvor tid og sted for samtale og den kirkelige handling aftales. Spørgsmål vedrørende gravsted rettes til sognets graver eller kirkeværge.

SjælesorgPræsten har fuld tavshedspligt og kan ved en personlig samtalevære en hjælp i nødens stund.

Se også kirkebladet på nettetwww.kirkebladet.net

www.folkekirken.dk www.sogn.dk

Page 3: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

JULEN

Gudebilleder overalt»Du må ikke lave dig noget gudebille-de i form af noget som helst«. Sådan står der i Bibelen i Femte Mosebog. Al-ligevel har vi ikke kunnet nære os. Der er billeder i kirker og i hjemmene og i bøgerne, ja overalt. Der er masser af billeder af Gud. Det vrimler med dem.

Men det sted hvor der nok er flest bil-leder, ja det er inde i hovederne på os alle sammen. Hvis man siger »Gud«, så vil der være ufatteligt mange tanker om, forestillinger om og billeder af hvem og hvordan Gud er.

I juletiden sælges der masser af kryb-

ber i både boghandlere, supermarke-der og isenkræmmere. Tænker vi over, at billedet af barn Jesus i krybben er et billede af Gud? Endda et meget slid-stærkt og kært billede.

Eller tænker vi over, at Gud figurerer i vores talesprog rigtigt mange gange? »Gud fri og bevar mig vel!« udbryder vi, når vi ser noget som er lidt vold-somt.

Og på trods af, at kirker, butikker, bø-ger og sprog har masser af billeder af Gud, som vi omgives af, så er der dog også inde i vores egne hoveder, egne

forestillinger og tanker en vrimmel af billeder af Gud, fordi vi ikke kan lade være med at bruge billeder i både for-ståelse og tale.

Præster er mennesker, der har rigtigt mange billeder i deres hoveder. Præ-ster er en slags gudsbilledenørder; de tænker meget over det. De har prøvet at leve med deres gudsbilleder - og som så mange andre har de set dem blomstre og falme, fordi mennesket og livet skifter så meget.

Her på denne og næste side er der lidt smagsprøver på det.

3

JulekrybbeMon ikke der findes mindst én jule-krybbe i ethvert hjem? Med Jesusbar-net liggende trygt og godt i krybben, som hans mor havde foret godt, så han ikke skulle fryse. Med Maria selv og Josef, den loyale pap-far, englene, de overraskede hyrder og De 3 Vise Mænd - for ikke at glemme dyrene, for hvad ville en julekrybbe være uden dyr?

En god julekrybbe er som et godt bille-de, som en god film: den gør noget ved os bare ved at vi ser den. Hvorfor mon? Ja, først kunne man sige, at det vi ser vir-ker hjemligt, sådan som vi gerne vil ha-ve at det skal være, når det hele går godt. Der er ro og tryghed og der er en koncentreret opmærksomhed om no-get godt, som er sket.

Og det er meningen med julekrybben: når den taler til os er det fordi »det med Gud« placeres i kendte omgivelser og viser en situation, som giver os tryghed.

Ja, højtidelig talt så udtrykker julekryb-ben, hvordan grænsen mellem det him-melske og det jordiske overskrides. Li-gesom juleevangeliet, som bliver fortalt hver juleaften i kirken, selv gør det. Der er det meget jordiske: kejserens krav om logistik, en folketælling, der er Mari-as og Josefs rejse til Betlehem og der er fødslen i stalden. Det er alt sammen in-den for det almindeliges rammer. Men så kommer englene fra himlen for at fortælle, hvordan det hele slet ikke er almindeligt, men meget mærkværdigt,

for det er Messias, frelseren, som er blevet født. Og da englene igen er flø-jet til himmels, så er der ikke noget der er som det var: for ind midt i det almindelige har englene fortalt, at det er Guds Søn, som ligger i krybben i Betlehem. Og hyrderne fortæller det videre.

Det er dét, som vi fornemmer, når vi kan falde i staver over en dejlig jule-krybbe: at her er noget som går ud over vores fatteevne, men som vi alli-gevel kan gøre til vores eget. Og som betyder noget for os. Og jeg tror, at den barnlige glæde over julekrybben selv er tegnet på at det er sådan, det er! Glædelig jul!

Barn Jesus i en krybbe lå,skønt Himlen var hans eje;hans pude her blev hø og strå,mørkt var det om hans leje.Men stjernen over huset stod,og oksen kyssed barnets fod.Halleluja, halleluja, barn Jesus!

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,ryst af din tunge smerte!Et barn er født i Davids stadtil trøst for hvert et hjerte;til barnet vil vi stige indog blive børn i sjæl og sind.Halleluja, halleluja, barn Jesus!

H.C. Andersen 1832

Ole Hansen

Page 4: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

4

JULEN

Et billede af Gud i voksModellervoks er rigtigt godt til minikonfirmanderne. Det er blødt, farverigt og man kan lave alt muligt! Derfor fik jeg sidste år mine minkonfirmander til at lave et julekryb-bespil i modellervoks. Det kan man se på forsiden. Be-tragt det nuttede Jesusbarn, de alt for store dyr, den me-get kulørte vismand fra østerland. Det er så fint, synes jeg. Men så mangler der faktisk noget. Der mangler en fi-gur, som en af minierne - Elise - lavede og satte ind. En sær, firkantet, gul klump med sort næblignende mund. Den var umuligt og mærkelig, og man måtte undre sig over, hvilket dyr det lige skulle være.

Men det var ikke et dyr. Det var Gud.

Og på en eller anden måde var jeg bare mundlam. Jeg tog figuren til side og fotograferede den nuttede krybbe-scene. Men jeg tog den også med ind. Den undrede mig. Jeg kunne se, at den satte tankerne i gang. Den var på en gang enormt kær og grim. Den lignede ikke noget. Og det er jo lige det. Den lignede ikke noget.

Gud bør man ikke lave billeder af, fordi Gud ikke ligner noget. Derfor vil ethvert billede jo være en amputation af Gud, en forkortelse. Men hvad nu hvis der blev lavet et billede af Gud, der ikke ligner noget?

Den gule modellervoksfigur havde sin egen visdom. Gud, skaberen. Gud, som stod midt i verden på menne-skefødder i Jesus fra Nazaret. Gud, som vil gå os til hjer-te, selv om hjernen kan have svært ved at følge med. Gud, der er højere end det højeste og dybere end det dybeste. Hvem kan forstå Gud?

Måske kan et legesygt barn med en klump gul voks og

lidt fantasi skabe et bille-de af Gud, der ikke ligner noget, men som netop derfor kan minde os om, hvor stor en tanke det er, at der er en Gud.

Hvem kan i øvrigt bilde sig ind at forstå livet? Hvem kan ærligt sige, at man forstår livet eller sig selv, for den sags skyld? Hvordan skulle vores forståelse af Gud så blive andet end 99% undren og 1% forståelse?

Den gule modellervoksfiguer består efter min mening netop af dette. Og så garneret med en god portion fjollet humor. Den er et billede på, at selv om vi ikke fatter og forstår - så kan vi dog levende og legende og muntert gi-ve os i kast med det - og i dette mærke, at ægte livsglæ-de og livsmod driver ud af dette: At turde tænke tanken om Gud med.

Figuren stod på mit skrivebord i ca. 14 dage. Den stod ved siden af billedet af den korsfæstede. Til sidst faldt fi-guren fra hinanden. Jeg iagttog det med ro: Ja, vi forstår kun stykkevis, men den kærlighed der giver sig til os til det yderste, den bliver stående.

Herfra skal blot opfordres til at ethvert menneske aldrig vil ophøre med at modellere og forme og forundres over Gud. Det er det, der giver livet storhed og dybde - også selv om det bare bliver en sær og skøn klump modeller-voks.

Mikkel Højholt

BetlehemJulens glæde er for mit vedkommende forbundet med, at mor sang julesalmer for min bror og mig indtil vi kunne dem udenad: Et barn er født i Betlehem - Dejlig er den himmelblå - Her kommer Jesus dine små. Betlehem duk-kede op hele tiden. Mors onkel var maler, drog i 20’erne ud i Europa og til den nære Orient - og blev fuldstændig optaget af Palæstina. Fra Betlehem og Jerusalem og fra

egnene omkring Naza-reth og Geneseret Sø havde hele familien hæn-gende hans billeder og tegninger og pressede blomster.

Betlehem var indbegre-bet af Palæstina.

Det er det også i dag. Selvom beboerne i Betle-hem er lukket inde bag en 8-10 meter høj mur,

og de fleste undlader at gøre oprør, så har de mirakuløst bevaret troen på julens budskab: at Guds kærlighed til verden virkelig fødtes her og fik givet navnet Jesus.

Glædelig jul! Aage Koed Mikkelsen

Page 5: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

Årets julekomsammen i præstegårdenbliver onsdag den 10. december kl. 19.30 – med gløgg og æbleskiver, sodavand og kaffe. Denne aften står den på god snak, hygge, en julehistorie og naturligvis julens sange og salmer. Kom og vær med til at vedligeholde en dejlig ju-letradition!

Julens 9 Læsninger med »Kammerkoret Viva« i Krogstrup kirke, søndag den 14. december kl. 15.00. Kammerkoret Viva er et seriøst og flotsyngende kor med 25 medlemmer. »Julens 9 læsninger« er en engelsk tradition og

er en jule-musik-gudstjeneste. Årets konfirman-der læser Bibel-tekster, som for-tæller om Jul. Og så skal vi synge nogle af julens dejlige salmer.

Juleaften er der gudstjenester i Kyndby kirke kl. 14.30 og i Krogstrup kirke kl. 16.00.

Børne-julegudstjenester i Kyndby kirkeÅrets julegudstjeneste for dagpleje- og børnehavebørn samt mindre børn, som bliver passet derhjemme, bliver tirsdag den 16. december kl. 9.30. Og torsdag den 18. december kl. 9.30 er det børnene i 0. til 3. klasserne på Solbakkeskolen, som kommer til julegudstjeneste i Kyndby kirke.

Sangaften i Kyndby kirkeOnsdag den 4. februar kl. 19.00. Det er ikke på forhånd bestemt, hvad vi skal synge - de, som møder frem bestem-mer. Vi synger fra Salmebogen og Højskolesangbogen. Da vi plejer at synge ret meget, er der lidt at drikke ind imel-lem, og kaffe med et stykke kage til sidst!

Nyt hold minikonfirmanderSå er det snart tiden, hvor et nyt minikonfirmandhold kan begynde: Det er for børn som går i 3. klasse, og som bor i Kyndby eller Krogstrup sogn. Forældre til børn på Solbak-keskolen får efter jul besked pr. brev. Forældre til børn, som går i skole andre steder, må meget gerne ringe til præsten for flere oplysninger: tlf. 47 52 11 36. Første gang bliver i marts.

Kyndby TorsdagsklubDer er møder hver anden torsdag i konfirmandstuen i Kynd-by: den 15. og 29. januar; den 12. og 26. februar samt den 12. og 26. marts, alle dage fra kl. 9.30 til 12.00. Nye medlem-mer er meget velkomne. Kontaktperson: Vera Petersen, tlf. 47 50 78 19.

Kyndby-Krogstrup Menighedsråd holder møder i konfirmandstuen i Kyndby. Dagsorden og referat ophænges ved kirkerne.

K Y N D B Y - K R O G S T R U P S K U L D E L E V - S E L S Ø

Ny kirketjener og graver ved Selsø kirke Pr. 1. oktober tiltrådte Søren Bumbech Wunsch stillingen som kirketjener og graver ved Selsø kirke. Velkommen her-til! Søren kan kontaktes på tlf. 51 22 48 43.

Julekoncert i Selsø kirke Søndag den 7. december kl. 13.30 af-holdes årets julekoncert i Selsø kirke. Det bliver ved Orø-gruppen »Engle om natten«. I en pause byder menighedsrådet på et glas gløgg eller en kop kaffe.

Krybbespil i Skuldelev kirkeOnsdag den 17. december kl. 10.00 og 17.00 opfører 2. klasse på Skuldelev skole årets krybbespil. Det skal opleves!

JulehjælpEr der brug for en hjælpende hånd til jul, kan der søges om julehjælp i præstegården.

FortællegudstjenesterI denne sæson er den første fortælle-gudstjeneste afholdt. De næste bliver søndag den 7. december, søndag den 18. januar og søndag den 22. februar. Alle søndage i Skuldelev kirke kl. 10.30. En fortællegudstjeneste er for alle aldre og en levendegørelse af en person/figur eller et tema i Bibelen.

FilmaftenerFilmaftener i præstegården finder sted på torsdage fra kl. 19.00 - ca. 21.30; og de næste gange præsten viser film er: torsdag den 4. december og den 5. februar.

Diakoniens dagDiakoni er et andet ord for næstekærlighed og at gøre no-get godt for hinanden - som kirke så at sige. Søndag den 1. februar er det diakoniens dag, og for første gang afholdes der i Helsingør stift en fælles gudstjeneste med efterfølgen-de frokost og workshops og foredrag ved generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen. Gudstjenesten finder sted i Grønne-vang kirke i Hillerød kl. 10.00, og er der interesse for delta-gelse sender jeg gerne et program for dagen. Man kan og-så tilmelde sig direkte til sognepræst Christina Holten Møl-gaard - mail: [email protected] - senest den 26. januar.

5

SOGNELIV

Se Kyndby og Krogstrup sognes hjemmeside på www.kyndbykirke.dk og www.krogstrupkirke.dk

JULEN

Page 6: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

6

SOGNELIV

F E R S L E V - V E L L E R U P

Genindvielse af Ferslev kirkeSøndag d. 7. december kl. 10.30 vil vi igen kunne tage Ferslev kirke i brug. Den har været lukket i et år. Det har væ-ret hårdt at undvære den, men nu åbner den, nyrenoveret og flot. Både provst Inge Bastkær og biskop Lise-Lotte Rebel medvirker til indvielsesgudstjenesten. Desuden medvirker Ferslev kirkes kor og Jubelkoret.

Strikkeklubbens julebasarStrikkeklubben åbner for salget af strik og håndarbejde og andet godt. Det sker i østlængen i præstegården søndag d. 7. december kl. 12.00-16.30.

Familieaften – igen!!!Nu hvor Ferslev kirke er åbnet, så må vi skynde os at lave endnu en familieaften med gudstjeneste i kirken kl. 17.30 og efterfølgende spisning. Det sker d. 10. december. Alle er velkomne. Tilmelding sker hos Mikkel Højholt.

Krybbespil d. 14. decemberDet går helt amok i Ferslev kirke. Nu har den ligget i dvale længe nok. Søndag d. 14 vil der igen være julekrybbespil med konfirmander i kirken kl. 16.00. Kom og følge dramaet: Vil det lykkes Josef og Maria at finde husly? Og er der ikke noget (for-)underligt ved alle disse hyrder der bare dukker op hele tiden? Og hvorfor sker der alle disse ting? Gå ikke glip af noget!

Julesangaften Den årlige meget julede julesangaften i Vellerup kirke tirs-dag d. 16 december kl. 19.30. Kom og syng med på din yndlingsjulesalme. Vi synger fra salmebogen og øver stem-merne til at synge i kor med alle engle juleaften.

Intens julestemning i Vellerup kirkeSøndag d. 21. december kl.16.00. Efter en kort andagt vil der være julekoncert med klassiske og skønne og vel-kendte julesange og salmer. Det vil være kirsebærsovs for ørerne. Vi vil også hygge med lidt kage og kaffe og på den måde forsøde sind og hjerte, så julesurhed og stress går væk, og det i stedet kribler sødt i maven af juleglæde.

Gudstjeneste med kirkefrokost d. 28. december kl. 10.30Efter en dejlig gudstjeneste forsamles vi i Birksøhuset til en god bid mad og lidt efter-julehygge. Tilmelding til Mikkel Højholt.

Fastelavn er mit navnOg derfor vil vi holde fastelavnsgudstjeneste i Ferslev kirke d. 15. februar kl. 10.30. Derefter vil der være tøndeslag-ning i Birksøhuset. Det er aldrig helt let, for tønden er så smækfuld af slik, at den næsten er massiv. Kom og vær med. Alle må gerne være klædt ud.

FamiliekorIgen i år vil vi i samarbejde med Sæby-Gershøj forsøge at samle et familiekor. Her kan alle komme og være med, bå-de unge og gamle og dem med den dybe bas eller dem med det høje C, eller bar dem der gerne vil være med på at synge. Korleder er Ida Ellegaard og organist Dan Hemmer. Vi begynder at øve i Ferslev kirke d. 16. januar og fort-sætter i Sæby kirke d. 23. og 30. januar kl. 17-19.30 og af-slutter med gudstjeneste søndag den 1. februar kl. 17.30 i Ferslev kirke. Der vil være spisning inkluderet i øve aftener-ne og maden koster 15,- kr. for et barn og 30,- kr. for en vok-sen. Tilmelding til Helene Rasmussen på tlf. 46 40 41 61 eller mail [email protected]

SeniorklubbenSeniorklubben samles ca. hver anden uge klokken 13.30 i konfirmandhuset og strikker tøj til Børn i Rumænien. Der modtages gerne garnrester og aflagt legetøj.

Nyt menighedsrådDet nye menighedsråd, der er valgt for en toårig periode består af: Karen Brogaard Jensen, Jens Larsen, Grethe Herl-toft, Per Larsen, Lise Mogensen og Tove Møller Jensen. Rådet vil konstituere sig efter deadline til kirkeblad er udløbet.

MenighedsrådsmøderDe foregår i Birksøhuset kl. 19.00 og er offentlige. Datoer: 14. januar, 18. februar og 17. marts.

Page 7: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

Kirkebladets redaktion: Sognepræsterne Aage Koed Mikkelsen, Ole Hansen og Mikkel Højholt.Grafik på side 2: Erna Ejstrup. Produktion: Team Lynderup - 97 17 34 08. 7

SOGNELIV KUN FOR BØRN

Fyld huset med engle!

Lav et englejulekort

Ske-engle1. Mal ansigt på en plastik ske.

2. Fold sølvpapir eller guldpapir til en vifte

3. Tape det fast bag på skeen og husk på hvor stråelende det er, at der er engle.

Lav en englestige1. Tag to lange papirstrimler og fold dem

over hinanden på skift

2. Sørg for at klistre enderne sammen.

3. Klip nogle englefigurer ud. Husk, at engle også er forskellige, så de kan være i alle farver.

4. Sæt dem fast på englestigen med lim eller tape.

Alle børn ved godt, at verden er fuld af både krig og sult og ulykker. Hvad verden har brug for er flere engle. Lidt ligesom julenat.

Brug derfor julen til at befolke vindu-er, grene, borde og reoler med eng-le, så både voksne og børn skal hu-ske på, at holdes deres liv åbent for engle - og så selv være en engel! Bare en gang imellem.

Giv en gave! Del en småkage med én, der er ked af det! Skriv et julekort! Måske et med engle på?

Page 8: Kirkebladet - Nr. 1 - 2015

GUDSTJENESTER

003

KirkebilKirkebilen henter og bringer gratis i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i sognene.

For Ferslev og Vellerup kirker: Kontakt Frederikssund Mini-handibusser, tlf. 47 38 99 03, senest kl. 12.00 tre hverdage før. For Kyndby og Krogstrup kirker: Ring på tlf. 47 52 11 36 eller 47 52 93 13 senest kl. 16.00 dagen før.

For Skuldelev og Selsø kirker: Benyt det kontonr., som ligger fremme i våbenhuset. Bestilling rettes til TaxiNord, tlf. 47 31 19 20, senest kl. 18.00 dagen før.

am = sognepræst Aage Koed Mikkelsen - mh = sognepræst Mikkel Højholt - oh = sognepræst Ole Hansen - mb = Mette Brunshuus

Dato Kirkeåret Skuldelev Selsø Ferslev Vellerup Kyndby Krogstrup

DECEMBER7. 2. s. i advent 10.30 am

Fortælle-gudstjeneste

13.30JulekoncertGløgg

10.30 Genindvielse af kirken

10.30 oh

14. 3. s. i advent 09.00 oh 16.00Krybbespil

10.30 oh15.00 Julens9 læsninger

21. 4. s. i advent 10.30 am 16.00Julekoncert

09.00 am

24. Juleaften 16.00 am 14.30 am 15.30 mh 14.00 mh 14.30 oh 16.00 oh

25. Juledag 09.00 am 10.30 am 10.30 mh 10.30 oh 09.00 oh

26. 2. juledag 10.30 am 09.00 mb 09.00 am

28. Julesøndag 09.00 oh 10.30 mhKirkefrokost

10.30 oh

JANUAR1. Nytårsdag 10.30 am 16.00 mh 10.30 oh

4. Helligtrekonger 09.00 oh 09.00 mh 10.30 oh

11. 1. s. e. H3K 10.30 am 10.30 mh 09.00 am

18. 2. s. e. H3K 10.30 amFortællegudstj.

10.30 mh 10.30 oh

25. S. s. e. H3K 10.30 am 10.30 mh 10.30 oh

FEBRUAR1. Septuagesima Se til guds-

tjenester i nabokirkerne

17.30Familiekor

10.30 oh

8. Seksagesima 10.30 am 9.00 mb 09.00 am

15. Fastelavn 09.00 oh 10.30 mhFastelavn

10.30 oh

22. 1. s. i fasten 10.30 am 09.00 mh 10.30 oh

MARTS1. 2. s. i fasten 10.30 am 10.30 mh 10.30 oh

8. 3. s. i fasten 10.30 am 09.00 mb 10.30 oh