kap. 11: dÅb

8
71 Collagen associerer til udtryk som ”livets træ”, og”livets vand” og lægger op til at tale om døbte som grene på samme træ: Kristus. Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene! DDS 450 Alle kapitel-collager i KON4MAND er lavet i sort-hvid. Bortset fra to: DÅB og NADVER - de to sakramenter.

Upload: christina-smith

Post on 23-Mar-2016

231 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

UndervisningsGUIDE: Kommentarudgave af KON4MAND kap. 11

TRANSCRIPT

Page 1: Kap. 11: DÅB

71

Collagen associerer til udtryk som ”livets træ”, og”livets vand” og lægger op til at tale om døbte som grene på samme træ: Kristus.

Plant kærlighed i vore sind,og pod os, Herre, i dig indsom dine nye grene! DDS 450

Alle kapitel-collager i KON4MAND er lavet i sort-hvid. Bortset fra to:

DÅB og NADVER - de to sakramenter.

Page 2: Kap. 11: DÅB

De første ni måneder af vores liv er vi små havdyr! Ét af de første, sikre tegn på, at en fødsel er i gang, er, når ”vandet går”. Så vi fødes af vand. Og sådan bliver vi også ”genfødt” til et nyt liv som døbte: gennem vand.

Dåbens ord om at være ”genfødt” bliver ofte misforstået som en slags reinkarnationstanke. Men det virker opklarende at relatere til udtryk som ”Jeg føler mig som et helt nyt menneske” og ”Jeg har fået et helt nyt liv” - udtryk, som kon4manderne kender og ved IKKE har noget med reinkarnation at gøre.

LIVETS VANDVand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livs-former. Cirka 70% af jordens overflade er dækket af vand. Vi tilbringer de første ni måneder af vores liv i vand, og kroppen består af 50-60% vand.

72

Page 3: Kap. 11: DÅB

DÅB

En kristen dåb er en dåb ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Og selvom der findes rigtig mange forskellige slags kristne rundt omkring i verden: katolikker, protestanter, anglikanere, russisk-ortodokse, græsk-ortodokse, baptister og MANGE flere, så er alle kristne døbt med den samme dåb!

De første århundreder af kristendommens historie blev man ikke døbt, før man var gammel nok til selv at svare. Men i begyndelsen af 400-tallet begyndte man at døbe helt små børn.

I dag bliver langt de fleste døbt, mens de er små. Siden 1700-tallet har vi derfor haft den tradition, at når man er gammel nok, så skal man have lov til selv at sige JA! til sin dåb og få den bekræftet i kirken - at få dåben konfirmeret!

Jesus sagde: Mig er givet al magt i Himlen og på jorden! Gå derfor ud og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Matt 28,18-20

De bar nogle små børn til Jesus for at han skulle røre ved dem. Disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: ’Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds Rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds Rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.’ Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Mark 10,13-16

73

Mange tror fejlagtigt, at katolikker m.fl. ikke er kristne men har en anden religion. Det er som bekendt IKKE tilfældet:

”En tro, én dåb” Ef 4,5

Barne-dåb understreger dåben som ren nåde: en gave, der gives betingelsesløst. Dåb er ikke en eksamen, man skal bestå - eller kan dumpe.

Page 4: Kap. 11: DÅB

Indtil for kun hundrede år siden var det helt almindeligt, at små børn blev døbt derhjemme - ofte allerede samme dag, de blev født, eller dagen efter fødslen.

Dengang var der mange børn, der døde, inden de blev et år. Og folk troede, at børnenes sjæl ville gå fortabt, hvis de døde uden at være blevet døbt.

Den slags er der heldigvis ingen, der tror på i dag! Men små børn, som er i akut livsfare, bliver alligevel ofte døbt ved en såkaldt nøddåb.

Som regel er det sygehus-præsten, der foretager nøddåb, men i den danske folkekirke har alle faktisk lov til at døbe, hvis det handler om liv og død.

DET VIRKELIGE LIV - eksempel 1

Et ungt par møder op hos præsten. De vil gerne have deres lille barn døbt. Ingen af parterne er medlem af folkekirken. De har begge to meldt sig ud og sparer på den måde næsten 6.000 kr. om året i skat. Men de tror på Gud, fortæller de, og det betyder meget for dem at få barnet døbt.

DET VIRKELIGE LIV - eksempel 2

Et ungt par møder op hos præsten. De vil gerne have deres lille barn døbt. Begge er medlem af folkekirken, men ingen af dem tror på Gud, fortæller de. Faktisk var det heller ikke meningen, at deres barn skulle døbes, men de gør det, fordi det betyder meget for bedsteforældrene.

QuickPoll Synes du, man skal døbe et barn, hvis forældrene ikke er medlem af folkekirken?

□ Ja □ Nej

Mange forældre til et alvorligt sygt, lille barn finder håb og trøst i dåbens ord om, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Både levende og døde!

Et barn, som er døbt ved nøddåb, skal ikke døbes igen! Man bliver kun døbt én gang! Men barnet kan blive ”fremstillet” i kirken senere ved et ritual, som ligner dåben.

QuickPoll Synes du, man skal døbe et barn, hvis forældrene ikke tror på Gud?

□ Ja □ Nej

74

På www.kon4mand.dk kan alle deltage i sitets QUICKPOLL - og straks derefter se, hvad andre mener om samme emne.

Vi bæres ind...

Page 5: Kap. 11: DÅB

DET VIRKELIGE LIV - eksempel 3

Telefonen ringer, og præsten tager den. Det er faren til én af konfirmandpigerne, og han er rasende. Han og pigens mor er skilt men har fælles forældremyndighed, fortæller han. Pigen blev ikke døbt som lille, og han vil under ingen omstændigheder have, at hun bliver det nu heller. Tro og religion er for idioter, siger han og nægter at give tilladelse til, at hans datter bliver døbt - og dermed heller ikke bliver konfirmeret. Og det giver loven ham faktisk ret til...

DebatHvad ville du gøre, hvis det var én af DINE forældre, der ikke ville give DIG lov?

1) Hvad har dåb med konfirmation at gøre?2) Hvor mange gange kan man blive døbt?3) Hvorfor skal kristne døbes?4) Var Jesus døbt?5) Var hans disciple døbt?6) Hvem var Johannes Døber?7) Hvad betyder ”font” i ordet døbefont?8) Hvad er en gudmor/gudfar?9) Hvad er en fadder? 10) Hvad er ”Danmarks dåbsattest”?

Quik PollI Danmark er myndighedsalderen 18 år. Derudover findes en kriminel lavalder på 14 år og en seksuel lavalder på 15 år.

Burde vi også have en særlig lavalder for tro, så man blev religiøst myndig som 14-15 årig?

□ Ja □ Nej

OPGAVE Besvar spørgsmålene:

75

Samtlige eksempler fra det virkelige liv er helt autentiske. Og jeg endte med at døbe og konfirmere pigen... (eksempel 3)

...og vi bæres ud.

...og i kirken bindes det hele sammen med den samme lovprisning ved dåb og grav: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kriste fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde!”

Tre håndfulde vand > tre håndfulde jord.

I kirken regnes man for at være gammel nok og dermed egnet til at være gudmor/gudfar/fadder fra konfirmationsalderen.

Men ifølge dansk lov er man altså ikke gammel nok til selv at tage ansvar for sin egen tro, før man fylder 18 år...

Page 6: Kap. 11: DÅB

76

BARNEDÅBBrug de små tekstfelter til at skrive stikord under hvert billede:

2 x korsTrosbekendelsen3 x vand: ”Jeg døber dig...”o.s.v.

Page 7: Kap. 11: DÅB

Modtag det hellige kors’ tegn både for dit og for dit til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus!

1. LÆSNINGJesus sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Matt 28,18-20

2. LÆSNINGDe bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Mark 10,13-16

DÅBENPræst: Modtag det hellige kors’ tegn både for dit ansigt og for dit bryst til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. - Hvad er barnets navn?Gudmor/-far: (siger barnets navn)Præst: Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?Gudmor/-far: Ja.Præst: Tror du på Gud Fader, den Almægtige, Himlens og jordens Skaber?Gudmor/-far: Ja.Præst: Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Hellig-ånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde?Gudmor/-far: Ja.Præst: Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv?Gudmor/-far: Ja.Præst: Vil du døbes på denne tro?Gudmor/-far: Ja.Præst: Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har gen-født dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes for-ladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv, han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen.

ANSIGT BRYST

77

Gennemgå dåbsritualet med kon4manderne, ligesom du ville gøre det med et hold dåbs-forældre.

På den måde kommer I helt naturligt rundt om både teologi, traditioner og dåbspraksis, og kon4manderne stiller nøjagtig de samme spørgsmål som dåbsforældre gør...

ANSIGT + BRYSTFORSTAND + HJERTE

Der er en meget almindelig fordom, at man skal aflevere hjernen i våbenhuset, men det er langt fra tilfældet! Præsten er ikke Gud. Og der siges meget gudsforgået sludder rundt omkring - også i danske kirker.

Sandheden lyder kun i evangeliet! Som kristne må vi derfor lære at lytte til Ordet - både med forstanden og med hjertet!

Page 8: Kap. 11: DÅB

Hvis man skal døbes som 13-15 årig, bliver man regnet som voksen. Det betyder blandt andet, at man selv skal svare Ja! på spørgsmålet, om man vil døbes.

Alligevel er det de samme bibeltekster, man læser ved dåben - også den med: ”Lad de små børn komme til mig!” For al dåb er barnedåb! Også selvom man snart ”træder ind i de voksnes rækker.”

Du vokser nemlig aldrig nogensinde fra at være Guds barn! Og du kan kalde Gud for din Far hele livet - uanset hvor gammel du bliver!

78

DÅB AF KOMMENDE KON4MANDBrug de små tekstfelter til at skrive stikord under hvert billede.

Det er helt oplagt at gøre dåb af kommende kon4manderne til en fælles begivenhed i konfirmationsforberedelsen!