K O MMagasinET

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 52 / december / 2010

EnDELig sKaL DanMaRK HaVE En naTiOnaL sPROgsTRaTEgi

Vi ViL FORsTÅ HinanDEn

ET gLOBaLT aRBEJDsFÆLLEssKaB

sPROgsTRaTEgi

TEMa: SPROGSTRATEGI

inDHOLD

7 / EnDELig sKaL DanMaRK HaVE En naTiOnaL sPROgsTRaTEgi Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil have en ”vugge

til grav”-strategi for fremmedsprog i Danmark. - KS har efterlyst en klar strategi på fremmedsprogområ-det længe, så vi er overordentligt tilfredse med, at det nu ser ud til at blive en realitet. Og nu, hvor vi omsider har

fået en politisk udmelding om, at vi skal have en national sprogstrategi i Danmark, er det vigtigt at fastholde momentum

og holde politikerne til ilden. Derfor er vi sammen med DI og DEA i gang med at få samling på alle relevante interessenter, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

13 / Vi ViL FORsTÅ HinanDEnEngelsk er blevet et vigtigt bindemiddel for store danske virksomhe-der som ISS og NovoZymes, der har afdelinger og ansatte over hele verden. Kommunikationen på engelsk er ikke uden komplikationer, men den fungerer – blandt andet fordi der er stor velvilje til at forstå hinanden på tværs af sprogvanskeligheder og kulturelle barrierer, for-tæller kommunikationscheferne fra de to organisationer.

28 / Ks-KOnTingEnTET LiggER FasTRepræsentantskabet holder KS-kontingentet helt i ro, så det er også uændret til næste år. Derudover diskuteredes der etik, medlemshvervning, den frem-tidige KS-strategi, aktivitetsgrupper, frivilligt arbejde og en masse andet på et repræsentantskabsmøde, der var præget af engagement og god stemning. Og så har KS fået ny næstformand.

24 / ET gLOBaLT aRBEJDsFÆLLEssKaBDanisco har engelsk som koncernsprog, for det er en forudsætning for at være en global aktør, og det er Danisco med sine 6.800 medarbejdere i mere end 40 lande. Men det er kun omkring halvdelen af virksomhedens medar-bejdere, der kan forstå engelsk. Den udfordring klarer Danisco med lokale medarbejdere, der taler det lokale sprog. Så selvom koncernsproget er en-gelsk, tales der et utal af sprog i Danisco.

32 / KOM ViDERE MED ViDEO Video på nettet kan bruges til andet end pjat på Youtube. Din virksomhed eller organisation kan få en levende bil-ledside på egen hjemmeside, og det behøver ikke koste kassen, hvis du selv styrer kameraet. KOM bringer en række gode råd til, hvordan du kommer i gang og videre med video.

20 / ORDBOgEn.COM ViL VÆRE En OVERsÆTTERViRKsOMHEDOrdbogen.com har løst gåden med, hvordan man tjener penge på net-tet. Nu vil den ikke længere kun være en ordbog, men en verdensom-spændende oversættervirksomhed. I øjeblikket sidder der således to programmører og arbejder på et maskinoversættelsesprogram, der kan bruges professionelt. Udviklingen sker sammen med to forskere fra CBS. Og målet er lancering i 2011 og så en stille og rolig opbygning af en virksomhed, der inden for en kort tidshorisont leverer profes-sionelle oversættelser, som er udarbejdet af maskinoversættelsespro-grammet og rigtige levende oversættere i fællesskab.

3

KOMmagasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOMmagasinetNr. Deadline Udgivelse53/2011 20/12 21/0154/2011 09/02 04/03

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

EkspeditionMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

LEDER

TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTHFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

det med en national sprogstrategi. KS vil natur-ligvis deltage aktivt i arbejdet med en national fremmedsprogsstrategi. Derfor har vi indledt et strategisk samarbejde med DI og DEA for at samle alle relevante interessenter på områ-det. Det er vigtigt med input fra så mange in-teressenter som muligt, så Danmark kan få en langsigtet og langtidsholdbar strategi for frem-medsprog, der sikrer en rød tråd fra vuggestue og hele vejen gennem uddannelsessystemet til jobbene på arbejdsmarkedet.

Sammen med KOM magasinet har du mod-taget Lønmagasinet. Det er flot gået, at ho-vedparten af KS-medlemmerne på trods af fi-nanskrisen har været i stand til at hive så store lønforhøjelser hjem, at reallønnen er sikret. Lønmagasinet indeholder mange interessante oplysninger, som alle KS-medlemmer kan bruge.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og håber, at 2011 vil blive et år med mange positive ople-velser i karrieren og på den private front.

nogle af de vanvittige regler for ledige. Hun vil også afskaffe de meningsløse ”find din indre-fugl”-kurser – hurra, men jeg er frustreret, jeg er skuffet og jeg er vred, når danske politike-re vil spare 1 milliard – ja 1 milliard kroner – på beskæftigelsesområdet. Danske politikere skulle hellere vise, at de forstår problemerne på arbejdsmarkedet og allokere de frigjorte midler til regulær jobskabelse.

Anderledes ser det ud på videnskabsmini-ster Charlotte Sahl-Madsens område. Viden-skabsministeren har været lydhør over for den massive kritik, der har raset i medierne om en række nedlæggelser og sammenlægninger af sprogfag på universiteterne, og har nu an-nonceret, at Danmark har brug for en national fremmedsprogstrategi.

Den udmelding kan vi i KS kun være til-fredse med. Vi har længe efterlyst en sådan strategi. En strategi er nødvendig, hvis vi skal dæmme op for den dødsspiral, sprogene er inde i. Som svar på mit brev skriver videnskabsmi-nisteren blandt andet, at hun er enig i, at frem-medsproglige og interkulturelle kompetencer er særdeles væsentlige i en globaliseret verden. Hun vil ikke kun se på sprogfagene ud fra et universitetssynspunkt, men tage hele uddan-nelsessystemet i betragtning, når hun sammen med undervisningsministeren begynder arbej-

KS fyldte 40 år den 27. oktober. Det blev fej-ret med forskellige arrangementer i de fire re-gioner – arrangementer som alle medlemmer havde fået en invitation til via KS Medlems-net. Regionsbestyrelserne havde stablet flotte arrangementer på benene, hvor forskellige op-lægsholdere gav deres bud på kommunikations rolle i samfundet og udviklingen af vores ar-bejdsmarked. Vi hørte om, hvordan forbundet har udviklet sig fra den faglige forening til den moderne fagforening. Vi fik klappet hinanden på skulderen for de landvindinger, vi har op-nået inden for kommunikation og sprog.

Mens jeg sidder og skriver denne leder, da-ler sneen stille og roligt ned, hvilket giver mig indtrykket af, at naturen er ved at forberede sig til jul. Jeg har endnu ikke kastet mig over de mange juleforberedelser, men sneen fortæller mig, at det snart er jul. En dejlig tid, som blandt andet betyder, at vi gør meget for at glæde hin-anden. Jul er også det tidspunkt på året, hvor mange ønsker sig store og små gaver.

I år har jeg kun et eneste ønske, nemlig at der kommer så meget gang i hjulene i Danmark og resten af verden, at de relativt mange, der er berørt af ledighed, får et job, hvor de får mulig-hed for at bringe deres mange talenter og kom-petencer i spil. En lille julegave har vi allerede fået, da beskæftigelsesministeren har lempet

40 ÅR … Og nU EnDELig En naTiOnaL FREMMEDsPROgssTRaTEgi

HER FÅR DU En OPDaTERing MED nYHEDER FRa WWW.KOMMUniKaTiOnOgsPROg.DK Og KOMMUniKaTiOn Og sPROgs UgEnTLigE nYHEDsBREV. PÅ HJEMMEsiDEn Kan DU FØLgE MED i nYHEDERnE HVER Dag, Og DU Kan TiLMELDE Dig nYHEDsBREVET.

UPDaTE

aKTiVERing ViRKER iKKE FOR UngE DiMiTTEnDER De såkaldte ungeregler, som indeholder et krav om aktivering af ledige under 30 år i seks måneder efter 13 ugers ledighed, har for det store flertal ikke haft betydning. For nogle har der endda været tale om, at ungereglerne direkte har været med til at forlænge deres ophold i dagpengesystemet.

Ungereglerne, som blev indført 1. august 2009, har resulteret i, at der aktiveres for mange, i for-kerte tilbud, i for lang tid, hvilket er udgiftsdrivende og dermed en underskudsforretning for de of-fentlige kasser og kilde til frustration for mange ledige unge.

Det viser en undersøgelse blandt ledige dimittender om ungereglernes konsekvenser for ledige akademikere. Undersøgelsen er udarbejdet af AC i samarbejde med de akademiske a-kasser.

Undersøgelsen viser, at 80 procent af dimittenderne vurderer, at aktiveringsforløbet som følge af ungereglerne ingen effekt har i forhold til at komme hurtigere i job. For nogle dimittender har det ligefrem betydet, at de er kommet langsommere i job, end de ellers ville have gjort.

Undersøgelsen viser også, at 80 procent af jobsøgningskurserne har været virkningsløse, og at 20 procent af de offentlige løntilskudsjob fortrænger ordinær ansættelse.

Du kan downloade undersøgelsen på AC’s hjemmeside

Adjunkt Anders Søgaard, Center for Sprogteknologi ved Københavns Uni-versitet, er trods sin unge alder allerede et internationalt anerkendt navn inden for parsing, maskinlæring og maskinoversættelse. Nu har han fået Kommunikation og Sprogs ph.d.-pris for international virksomhedskommu-nikation og sprog. Anders Søgaard modtager prisen for udvikling af maski-nelle analysesystemer, der forbedrer kvaliteten i maskinoversættelse.

Prisen er på kr. 25.000 og blev uddelt for ottende gang. Anders Sø-gaard får prisen, fordi han sin alder taget i betragtning har en usædvanlig stor videnskabelig produktion med 48 peer-reviewede artikler. Anders har produceret forskningsresultater inden for automatiseret oversættelse, der nu er ved at blive kommercialiseret, og han har i kraft af sin banebrydende forskning sat Danmark på det sprogteknologiske landkort.

Anders Søgaard er 29 år og uddannet kandidat fra CBS i sammensatte navneord og ph.d. fra KU om matematiske analyser af grammatikteorier. Han forsker i maskinoversættelse og kunstig intelligens. Som 18-årig gik han på Forfatterskolen i København og fik i løbet af halvandet år udgivet to digtsamlinger og en roman på Gyldendal. Hans forskning resulterede for nylig i, at Stanford University fik udviklet et helt nyt maskinoversættelses-system, Phrasal.

Ks sÆTTER PRis PÅ BEDRE MasKinOVERsÆTTELsER

nY aKaDEMiKERKaMPagnEsaT i gang

Prisen blev uddelt På et arrangement i Carlsberg akademi. På billedet ses Prismodtageren anders søgaard og formanden for kommunika-tion og sProg, Per lindegaard HjortH.

Akademikerkampagnen 2010 bygger videre på de gode erfaringer fra den tidligere akademi-kerkampagne, som kørte i perioden 2004-2007, hvor der blev skabt 4.000 nye job til akademi-kere i de små og mellemstore virksomheder overalt i landet.

Behovet for tilførsel af ny viden og udvik-ling er især stort hos de små og mellemstore virksomheder. Denne opgave ligger lige til høj-rebenet for akademikere – også de nyuddan-nede – og derfor er det den type virksomheder, der er i fokus i den nye akademikerkampagne, som netop er gået i gang.

Kampagnen når ud til mange tusinde små og mellemstore virksomheder med budskabet om, at det er nu, de skal investere i deres fremtidige vækst og udvikling, og at hjælpen er nær i form af mange akademikere, som gerne vil bidrage til den udvikling med alle deres kompetencer.

Akademikerkampagnen 2010 er en netværks- orienteret kampagne, hvor KS også indgår. Kampagnesekretariatet er forankret i AC, og kampagnen er finansieret af Beskæftigelsesmi-nisteriet.

Hvis du ønsker at arbejde i små og mellem-store virksomheder, så læg dit cv ind i Akade-mikerbasen.dk, og angiv, at du ønsker at delta-ge i Akademikerkampagnen, så vil du komme i betragtning til de job inden for dit interessefelt, som vi får ind via Akademikerkampagnen.

På akademikerkampagnen.dk kan du finde en masse information til virksomhedsledere, akademikere og andre, der kunne være in-teresserede i at bringe små og mellemstore virksomheder sammen med nyuddannede aka-demikere. Læs blandt andet de gode cases om vellykkede match mellem højtuddannede og forskellige danske virksomheder under ”Gode fortællinger”.

54/5

nYT nETVÆRK FOR Ks’ERE DER aRBEJDER MED MEDLEMs- KOMMUniKaTiOnKommunikation og Sprog har fået et nyt net-værk for medlemmer, der arbejder med med-lemskommunikation. Netværket har haft sit første møde, og her kunne KS-medlemmer fra mange forskellige typer foreninger og organi-sationer for første gang hilse på hinanden og få diskuteret, hvilke ønsker hver især havde til det nye netværk.

I netværket er der KS-medlemmer fra blandt andet fagforeninger, sygdomsforeninger, ulandsforeninger, politiske foreninger, bran-cheorganisationer med videre.

Ideen til netværket stammer fra KS-medlem Zosia Lav, der er kommunikationschef i Dan-vak, som er et fagligt netværk for professionelle, der arbejder med indeklima, komfort og energi. - Foreninger og organisationer lever af at til-byde deres medlemmer et særligt univers, som medlemmerne betaler kontingent for. Det handler om at skabe værdi for medlemmerne og mindre – eller slet ikke – om at generere en pengetank til ejerne. Men hvordan skaber man det univers, der knytter tættere bånd mel-lem organisation og medlemmer. Det er blandt andet svar på det, jeg gerne vil have ud af at være med i det nye netværk, siger hun.

Ks’ERE FÅR RaBaTHOs FiTnEss.DKSom KS-medlem kan du nu få 10 procent rabat på dit medlemskab af fitness.dk. Du skal blot møde op i centret og forevise en kvittering for betaling af medlemskontingentet til KS – så udløses rabatten.

Er du over 26 år, koster medlemskabet af fitness.dk 330 kroner om måneden (normalpris 369 kroner) – er du under 26 år, koster med-lemskabet 260 kroner om måneden (normal-pris 289 kroner) – uanset om du er studerende eller ej.

FinansLOVRaMMER DE LEDigE

Der indkaldes hermed til valgmøder i KS-regionerne. På valgmøderne skal der vælges delegerede til AJKS, Ar-bejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Valgmøderne finder sted:

1. februar i Region Nordjylland7. februar i Region Syddanmark22. februar i Region Midtjylland26. februar i Region Sjælland

Yderligere information påwww.kommunikationogsprog.dk

DELEgEREDE TiL aJKs

Beskæftigelsesministeriet bidrager til den nye finanslov med besparelser på en milliard kroner.- Den milliard, man sparer ved at omlægge ak-tiveringen, burde have været investeret i job-skabelse til gavn for de ledige. Nu forsvinder pengene helt ud af beskæftigelsessystemet, og det gavner hverken de ledige eller beskæftigel-sen, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Hovedparten af besparelserne bliver fundet ved en omlægning af aktiveringen og ved at sætte et økonomisk loft over de arbejdsløses muligheder for selvvalgt uddannelse.- Der er et klart behov for et løft til beskæfti-gelsesindsatsen, blandt andet fordi flere af de metoder, man har haft taget i brug for at akti-vere de ledige, har vist sig virkningsløse. Men løsningen på de problemer er ikke at skære midlerne væk, sådan som regeringen gør i den nye finanslov, siger KS-formand Per Linde-gaard Hjorth.

Han efterlyser en indsats, som skaber flere arbejdspladser og dermed skaffer flere i ar-bejde.

- Man burde ikke have fjernet de midler, der er blevet anvendt på beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen er blevet kritiseret, men pengene kunne være flyttet til områder, hvor de giver en større effekt, siger han.

Han opfordrer samtidig til, at man får set på løsningen med at lægge indsatsen hos kommu-nerne.- Det er et forsøg, som har vist sig ikke at have den ønskede effekt. Derfor bør man se på det igen, siger han.

Taxameter løftes ikkePer Lindegaard Hjort ærgrer sig ligeledes over, at universiteternes uddannelsestaxametre ikke er blevet løftet i årets finanslov.- Vores videregående uddannelser skal have de bedst mulige vilkår, først og fremmest af hensyn til dansk konkurrenceevne, og derfor er det vigtigt, at taxameterpengene ikke udhules, siger formanden.

HaR Ks DE RigTigE OPLYsningER OM Dig?

Har du husket at fortælle os, hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny e-mailadresse?

Det er vigtigt, at vi har de rigtige op-lysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os, at du får de informationer fra os, som er relevante.

Hvis du har opdateringer, der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet, som du kommer ind på via www.kommunikationogsprog.dk. Du skal bruge et log-in, men det kan du me-get nemt bestille via hjemmesiden, hvis du ikke allerede har det.

TEKsT / annE niMB FOTO / MaRTin MYDTsKOV RØnnE

sPROgsTRaTEgi

Q. Hvorfor er vi efter din opfattelse havnet i den situation, at sprogfagene skrumper eller nedlægges samtidig med, at erhvervslivet forlanger flere sprogkompetencer?

A: Indledningsvis skal man nok sondre mellem småfag, som finsk, tjekkisk, koreansk og lignende og de større sprogfag som fransk, tysk, spansk og så videre. Hvad angår småfagene, har vi sikret dem en særlig bevilling på finansloven. Jeg arbejder i øjeblikket på en revision, så vi kan sikre, at ordningen er opdateret. Hvad angår sprog som fransk, tysk med videre, så er der vel ikke noget entydigt svar på, at studentertilslutningen er faldet. Man kan pege på, at der er andre sprog, der vokser – som for eksempel arabisk, kinesisk og lignende. På den måde vil der formentlig altid være udsving. Men det ændrer ikke ved, at hvis vi ikke forstår for eksempel fransk og tysk, så mister vi også forståelsen for en stor og kulturbærende del af vores egen historie.

Q: Hvad er efter din mening det største problem for Danmark, når vores fremmedsprogskompetencer bliver mindre?

A: Dels er der jo et kulturtab forbundet med, at færre læser de store sprog. Samtidig er det også vigtigt, hvis vi skal klare os i fremtidens globaliserede konkurrence, at vi som en lille åben økonomi kender til andre landes sprog og kultur. Og sidst, men ikke mindst, er der vel også et element af national selvfølelse forbundet med, at vi generelt er gode til andre sprog. Tænk blot, hvordan danskere i mange år har gået og brystet sig af, at vi generelt var gode til engelsk i forhold til andre landes befolkninger. Jeg er ikke sikker på, at det længere forholder sig sådan, men det har trods alt været et ikke uvæsentligt element i danskernes forståelse af sig selv i forhold til omverden.

Q&a

Q: Et af problemerne for fremmedsprogene er, at de unges interesse for at lære andet end engelsk, har været faldende gennem mange år. Hvad tror du, der skal til for at få de unge til at interessere sig for at lære flere fremmedsprog?

A: Det er blandt andet det, en national strategi skal give et bud på. Universiteterne skal naturligvis hele tiden blive bedre til at gøre sprogfagene relevante og interessante. Så her er helt klart en opgave for universiteterne. På den anden side må vi også erkende, at univer-siteterne ikke kan trække sig selv op ved hårrødderne. Hvis ikke der er uddannet en tilstrækkelig stor gruppe studenter, der kan for eksem-pel fransk og tysk på et tilstrækkeligt niveau, ja så er der jo grænser for, hvad universiteterne kan gøre – derfor er det nødvendigt, at vi tænker en rød tråd gennem hele uddannelsessektoren.

Q: Hvad er tidshorisonten for den nationale fremmedsprogs-strategi, og hvordan kommer arbejdet med den til at foregå – hvem skal for eksempel involveres?

A: Det er forventningen, at den nationale strategi forberedes af en bredt sammensat arbejdsgruppe med deltagere fra blandt andet de forskellige dele af uddannelsessystemet. Det er umiddelbart forvent-ningen, at arbejdsgruppen afrapporterer medio juni 2011, og at en national strategi for uddannelse i fremmedsprog herefter lanceres senere på året.

En RØD sPROgTRÅD gEnnEM HELE UDDannELsEssEKTOREn

ViDEnsKaBsMinisTER CHARLOTTE SAHL-MADSEN

76/7

sPROgsTRaTEgi

TEKsT / annE niMB

ViDEnsKaBsMinisTER CHaRLOTTE saHL-MaDsEn ViL HaVE En ”VUggE TiL gRaV”-sTRaTEgi FOR FREMMEDsPROg i DanMaRK. - Ks HaR EFTERLYsT En KLaR sTRaTEgi PÅ FREMMEDsPROg- OMRÅDET LÆngE, sÅ Vi ER OVERORDEnTLigT TiLFREDsE MED, aT DET nU sER UD TiL aT BLiVE En REaLiTET, sigER Ks-FORManD PER LinDEgaaRD HJORTH.

”Ny plan skal redde sprogfag. Regeringen lo-ver en national strategi for fremmedsprog.”

Det var en overskrift, som gjorde mange glade.

- Ja, det var overordentligt glædeligt at høre, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen nu vil gå i gang med at arbejdet med en na-tional dansk fremmedsprogsstrategi, som skal sikre sammenhæng i sprogundervisningen ”fra børnehave til ph.d.”, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Når ministeren kommer med sin udmelding nu, skyldes det blandt andet, at en række ned-læggelser og sammenlægninger af sprogfag på universiteterne de seneste uger har skabt rama-

skrig. Samtidig er man i erhvervslivet nemlig begyndt at indse, at kommunikationsproblemer-ne med partnere i andre lande ikke handler om, at dem, vi skal handle med, ikke taler engelsk. De danske virksomheders egne sproglige kom-petencer i tysk, fransk, russisk, kinesisk og så videre er simpelthen ikke gode nok.

Videnskabsministeren afviser at komme de trængte sprogfag til hjælp her og nu, men hun vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udar-bejde en redegørelse over situationen, og der-næst skal der lægges en national strategi og fin-des løsninger på de problemer, som manglende danske evner udi fremmedsprog medfører i en globaliseret verden.

- Det er faktisk enestående, at vi nu har en minister, som siger det højt, som vi andre har vidst og råbt op om længe: At vi ikke kan agere på den internationale scene uden stærke sproglige og kulturelle kompetencer, siger KS-formanden.

- Men bedre sent end aldrig, og vi glæder os til at følge og gerne deltage i arbejdet med den nationale sprogstrategi og vil gøre vores til at præge den, så fremmedsprogsindlæringen kan blive en naturlig del af danskernes liv – fra børnehaven op gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdspladserne og efteruddannel-seskurserne, siger formanden.

EnDELig sKaL DanMaRK HaVE En naTiOnaL sPROgsTRaTEgi

Efter års pres fra faglige organisationer, ar-bejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitu-tioner med videre, og efter at vi har bevidnet nedlæggelse af en stribe universitetsuddan-nelser i fremmedsprog og en fortsat vigende søgning med risiko for flere nedlæggelser, har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen nu meldt ud, at hun sammen med undervisnings-minister Tina Nedergaard vil udarbejde en na-tional strategi for fremmedsprog

- Nu, hvor vi omsider har fået en politisk ud-melding om, at vi skal have en national sprog-strategi i Danmark, er det vigtigt at fastholde momentum og holde politikerne til ilden. Der-for er vi sammen med DI og DEA i gang med at få samling på alle relevante interessenter, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

- Det er vigtigt at få fokus på, hvad en national strategi for fremmedsprog egentlig er. Er det en lov, er det en politisk hensigtserklæring, er det konkrete uddannelsespolitiske mål og tiltag, er det en ekstrabevilling? Hvordan spiller en na-tional strategi sammen med EU’s sprogpolitiske målsætninger om, at enhver borger skal beher-ske sit modersmål samt to andre sprog?

- Lige så vigtigt er det at få fokus på, hvad strategien kan og skal indeholde, og hvilke mu-ligheder der er for at realisere de ønskede mål, som er og bør være en styrkelse af fremmed-sprog i uddannelsessystemet i Danmark.

-Endelig er det jo vigtigt at få drøftet, hvad en national strategi for fremmedsprog mon koster, og hvad tidshorisonten er, siger formanden.

Derfor er et initiativ på vej, der har til formål at samle relevante sprogpolitiske interessenter i et møde med det formål at komme med konkret input til ministrene, samtidig med at fokus på området fastholdes. Den helt indledende plan-lægning er netop gået i gang i et samarbejde mellem DI, DEA og Forbundet Kommunika-tion og Sprog. De tre organisationer har sam-arbejdet i årevis på det sprogpolitiske område. Hensigten er, at alle interesserede får mulighed for at give deres besyv med.

Ks saMLER saMMEn MED Di Og DEa DE sPROgPOLiTisKE inTEREssEnTER OM UDFORMningEn aF DEn KOMMEnDE DansKE naTiOnaLE sPROgsTRaTEgi.

MinisTREnE sKaL HOLDEs TiL iLDEn

98/9

aDMinisTREREnDE DiREKTØR sTina WRang ELias, DEa:Hos DEA synes vi, at det er godt set af viden-skabsministeren at sætte gang i udviklingen af en national sprogstrategi. Det er en anerkendel-se af, at vi i Danmark sprogmæssigt er ved at sakke bagud og derfor er nødt til at tage frem-medsproglige kompetencer lige så seriøst som f.eks. naturvidenskab, dansk og matematik.

Det er også fint, at ministeren tænker sig om, inden hun lancerer en national strategi, for det er nyt land, der betrædes.

Vi har først og fremmest to ønsker til stra-tegien: At den bliver oprigtig og operationel.

Det skal ikke bare være en strategi, fordi der lige nu er fokus på sprog, og fordi man med en strategi kan stoppe lidt af kritikken. Det skal være en langsigtet strategi, der udtrykker et oprigtigt ønske om, at så mange danskere som muligt i fremtiden kan flere fremmedsprog – ikke bare engelsk, fordi det er helt afgørende for et lille land som Danmark.

Derfor skal strategien også være operationel. Den skal kunne adopteres af hverdagen på de danske uddannelsesinstitutioner – fra børne-have til VEU-området. Den skal stræbe efter stjernerne og være realistisk på samme tid. Og skulle det kræve en økonomisk indsprøjtning møntet direkte på implementering af strategi-en, håber vi også, at ministeren er parat til at se på det.

FORsKningsCHEF CHaRLOTTE RØnHOF, Di:DI har efterlyst, at man tager fat i problemstil-lingen længe, og vi er rigtig tilfredse med, at det nu sker, og at det bliver sammen med un-dervisningsministeriet.

Der er jo tale om en fødekæde, og hvis man ikke tager fat i skoler og undervisning, bliver der for meget reparationsarbejde.

ØnsKEsEDLER

Vores ønsker til den nationale sprogstrategi er derfor, at den kigger på hele denne fødekæde i forhold til de overordnede behov. Jeg håber, at den kommer med nogle konkrete anbefalin-ger, som bryder den dødsspiral, som sprogene er inde i i det danske uddannelsessystem.

Når jeg ser på virksomhedernes behov, er det dobbeltkompetencer, de efterlyser, og det er der dårlige muligheder for i dag, medmindre man er meget opsøgende selv som studerende.

Så vi har brug for en diskussion af, hvilket niveau vi skal kunne sprog på – der er jo langt fra det dybe niveau, man opnår gennem en uni-versitetsuddannelse i et sprog, og så til at have sproget som en ekstra kompetence. Men hvis vi tager fat tidligt i skoleforløbet og underviser børnene i disse sprog, kan vi komme derhen, hvor de på de videregående uddannelser skal have vedligeholdt et sprog, de allerede har et godt grundlag for. Og det er mindre ressour-cekrævende.

Vi ved, at de unge tænker internationalt, så hvad handler det om, når de tilsyneladende ikke er interesserede i at lære sprog? Jeg tror, vi skal udfordre hele undervisningssektoren, for der er måske noget galt med den måde, man underviser i sprog på. Vi bruger faktisk alle-rede i dag mange ressourcer på at lære børnene to fremmedsprog, men denne lærdom går alt for ofte tabt, og det skal vi gøre noget for at forhindre.

assOCiERET PROFEssOR LisBETH VERsTRaETE HansEn, CBs:Jeg hilser det naturligvis velkommen, at der annonceres et nationalt initiativ for fremmed-sprogene, også selv om tilfredsheden er iblan-det en vis skuffelse over, at ministeren har af-vist at hjælpe de kriseramte sprogfag her og nu.

Men sandt at sige ved vi indtil videre ikke så meget mere, end hvad der stod at læse i Politi-

DET ER VED aT VÆRE JUL Og TiD TiL ØnsKEsEDLER. Vi HaR BEDT aDMinisTREREnDE DiREKTØR sTinE WRang ELias FRa DEa, FORsKningsPOLiTisK CHEF CHaRLOTTE RØnHOF, Di, assOCiERET PROFEssOR LisBETH VERsTRaETE HansEn Og Ks-FORManD PER LinDEgaaRD HJORTH OM aT TagE HUL PÅ En anDEn sLags ØnsKEsEDDEL: ØnsKERnE TiL En naTiOnaL sPROgsTRaTEgi.

MinisTREnE sKaL HOLDEs TiL iLDEn

ken om, at ”Først skal en arbejdsgruppe udar-bejde en redegørelse over situationen, dernæst skal der lægges en national strategi og findes løsninger på problemerne”. Jeg er lidt usikker på, om det er en generel sprogpolitik eller en uddannelsespolitik, strategien retter sig mod, men jeg vil tro, at det er det sidste, da der tales om fremmedsprog ”fra vuggestue til ph.d.”

Jeg håber først og fremmest, at videnskabs-ministerens udmelding om, at vi skal have ”sproguddannelser, der matcher samfundets behov”, ikke skal læses som en ny variant af ”fra tanke til faktura”-politikken, men som anerkendelse af, at samfundet generelt har be-hov for, at uddannelsessystemet kan skabe et velfungerende fremmedsprogligt beredskab. Herefter må målet være en plan for, hvordan vi skal ”forvalte mangfoldigheden”, således at

- at en national strategi anerkender, at sprog-fagene bibringer eleverne noget, der ikke fin-des nogen anerkendt måleenhed for: nemlig evnen til at begribe og respektfuldt håndtere forskelle og ligheder mellem kulturer.

- at en national strategi anerkender, at for et samfund, der ikke vil lukke sig om sig selv, er sprog en forudsætning for at kunne følge med i udviklingen i resten af verden, hvad enten det drejer sig om politik, teknologiske fremskridt eller kunst- og kulturliv.

- at den nationale strategi anerkender, at sprog ”som redskab” forudsætter specialist-viden hos dem, der skal undervise i den an-vendelsesorienterede sprogundervisning. Kort sagt: sprog i bredden forudsætter mulighed for sprog i dybden.

FORManD PER LinDEgaaRD HJORTH, KOMMUniKaTiOn Og sPROg:For Kommunikation og Sprog er det helt cen-tralt, at mulighederne for at uddanne sig i frem-mede sprog, i fremmede kulturer og i kommu-nikation på tværs af sprog- og kulturgrænser bliver større. Vi skal styrke fremmedsprogsud-dannelserne på universiteterne, både de små og store fremmedsprog. Men vi skal også arbejde for, at viften af fremmedsprog, der beherskes i professionel sammenhæng i Danmark, bliver udvidet.

Men der skal også mere fokus på efterud-dannelse, så både sproguddannede og andre kan tage uddannelsesforløb i fremmedsprog. Vi skal arbejde seriøst med spørgsmålet om dobbeltkompetence. For eksempel bliver det på møder og konferencer sagt igen og igen, at mange kommunikations-, medie- og HR-uddannede ikke er gode nok til fremmedsprog. Så i forbundets egen medlemskreds eksisterer også et behov for dobbeltkompetence.

Som faglig organisation er det for os vigtigt, at virksomhederne, private som offentlige, i stigende grad efterspørger medarbejdere med sprog- og kulturkompetencer. Man kan altså sige, at både udbuds- og efterspørgselssiden skal styrkes.

Det er naturligvis vigtigt, at en national stra-tegi bliver langsigtet og udarbejdet på et godt analytisk fundament. Den senere tids diskus-sioner om fremmedsprog i Danmark, integra-tion, kinesisk og arabisk i folkeskole og ung-domsuddannelser samt sprogfagenes situation på de videregående uddannelser illustrerer ty-deligt, at der i høj grad er brug for en national sprogstrategi.

samfundets fremmedsproglige ressourcer ud-nyttes og opdyrkes bedst muligt. Her tænker jeg både på modersmål, engelsk, indvandrer-sprog og de fremmedsprog, der tilbydes i ud-dannelsessystemet.

Jeg har følgende ønsker til dens indhold:- at en national strategi for fremmedspro-

gene ikke i huj og hast udstikkes på baggrund af overfladiske ad hoc-rundspørger om enkelte sektorers behov, men derimod på et solidt vi-densgrundlag, der er tilvejebragt over længere tid og med inddragelse af faglig ekspertise og den viden og de erfaringer, der er opnået i an-dre lande. Det vil kræve tid og midler at ud-arbejde en langtidsholdbar national strategi . Det er prisen, hvis man vil tage fremmedsprog alvorligt.- at en national strategi bygger på viden om, hvad der aktuelt foregår på fremmedsprogud-dannelserne, og ikke myter og fordomme om, at det hele handler om for eksempel verbalbøj-ning og grammatik.

10/11

KURSER I KØBENHAVN, JANUAR 2011Skriv journalistisk• Kommuniker med farver• Styrk din kommunikation med InDesign•Projektledelse i mediebranchen •

KURSER NU OGSÅ I ÅLBORG, JANUAR 2011 Idéudvikling, feedback og coaching• Skriv journalistisk •

Du finder altid en opdateret liste med aktuelle kurser på update.dk/6ugersselvvalgt

KOmPEtENcEGIVENDEKurserne er kompetencegivende og vægter 10 ECTS, som kan indgå som del i en fleksibel diplom uddannelse.

tILmELDING: Hent tilmeldingsskema på update.dk/6ugersselvvalgt eller kontakt studie -koor dinator Louise Dam på 7740 5037/ ld@dmjx.dk eller Martin Krogh på 7740 50 36/ mkr@dmjx.dk.

ER DU LEDIG?

Du finder altid en opdateret liste med aktuelle kurser på

-dinator Louise Dam på 7740 5037/ ld@dmjx.dk eller Martin Krogh på

Hos UPDATE finder du en række 6 ugers selvvalgt kurser inden for kommunika-tion, formid ling og journalistik. Forløbene er målrettet ledige, og er du med lem af en A-kasse, kan du søge om at få det betalt. I begyndelsen af 2011 udbyder vi følgende:

Brug muligheden for at løfte dine kompetencer inden for kommunikation eller formidling. Det øger dine chancer for at få ønskejobbet.

Hent tilmeldingsskema på dinator Louise Dam på 7740 5037/ ld@dmjx.dk eller Martin Krogh på

7740 50 36/ mkr@dmjx.dk.

EngELsK ER BLEVET ET VigTigT BinDEMiDDEL FOR sTORE DansKE ViRKsOM-HEDER sOM iss Og nOVO-ZYMEs, DER HaR aFDE-LingER Og ansaTTE OVER HELE VERDEn. KOMMUni-KaTiOnEn PÅ EngELsK ER iKKE UDEn KOMPLiKaTiO-nER, MEn DEn FUngERER – BLanDT anDET FORDi DER ER sTOR VELViLJE TiL aT FORsTÅ HinanDEn PÅ TVÆRs aF sPROgVansKE-LigHEDER Og KULTURELLE BaRRiERER, FORTÆLLER KOMMUniKaTiOnsCHE-FERnE FRa DE TO ORgani-saTiOnER.

sPROgsTRaTEgi

TEKsT / anDERs KLEBaKFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Vi ViL FORsTÅHinanDEn

1312/13

Vi ViL FORsTÅHinanDEn

Telefonsvareren på Jeppe Glahns nummer for-tæller på engelsk, at han ikke er tilgængelig lige nu. Da KOM magasinet endelig kommer igennem, sidder han i en taxa på vej til Düs-seldorf. For kommunikationschefen i Novozy-mes er rejser rundt i verden og fremmedsprog en helt basal del af jobbet – ligesom det er for mange af hans kollegaer i virksomheden, både på direktionsgangen og blandt mellemledere og eksperter.

Med afdelinger i hele verden og ansatte, der taler mandarin, portugisisk, fransk, hindi og dansk, skal der være en fælles platform at mødes på. Derfor er engelsk koncernsprog. Alt, hvad der udgår af skriftlig kommunikation fra Jeppe Glahns kommunikationsafdeling, er på engelsk. Og går man en tur ned ad gangen i ho-vedsædet i Bagsværd, vil man helt sikkert høre samtaler på engelsk, fortæller han.

Hos ISS er billedet næsten det samme, for-tæller Kaspar Bach Haabersat, head of group communications. ISS har mere end en halv million ansatte i 53 lande fordelt på fem konti-nenter. Hvis beskeder skal igennem fra hoved-kontoret til de forskellige landeafdelinger, sker det på engelsk. Når de 450 ledere i organisatio-nen mødes, foregår det på engelsk. Folk, der bliver ansat i ledelsesfunktioner, skal kunne fungere på engelsk.

- Vores sprogpolitik er ikke mere formali-seret end det. Koncernsproget er UK engelsk, men i de enkelte lande taler man de lokale sprog, fortæller han.

I det globale hovedkontor i Københavns Nordvest-kvarter trives dansk også fint som uformelt sprog.

- Lakmusprøven på, om man er en fuldt glo-baliseret organisation, er, om man taler engelsk i kantinen. Det gør vi kun hos os, når der er engelsktalende til stede. Vi er endnu ikke nået dertil, hvor to danskere taler engelsk sammen som det mest naturlige i verden. I det øjeblik,

vi sætter os i kantinen, slår vi over i dansk, for-klarer han.

Og dog. Udviklingen går i retning af mere engelsk. Stadig flere udlændinge finder vej til job i hovedkontoret, og det tvinger det engel-ske frem – også på det uformelle plan ved kaf-feautomaten og over frokosten.

- Forleden spiste jeg frokost med en dansker og en canadier, der er o.k. til dansk. Vi førte hele samtalen på engelsk, men jeg var faktisk i tvivl, om vi tog hensyn til vores canadiske kol-lega eller fornærmede ham, fortæller Kaspar Bach.

Det handler om gensidig respekt, mener han – en vilje til at forstå hinanden, selv om sproget ikke altid makker ret.

”Det skal ikke være shakespeare”Den velvilje genkender Jeppe Glahn fra sit ar-bejde i Novozymes, hvor han ofte er rundt i de forskellige lande og undervise i kommunika-tion.

- Alle kommer ud for at mangle ord, eller at de må konstruere en sætning, som ikke lyder helt rigtig. Men jeg oplever, at man stort set altid kan får sagt det, man vil, fordi folk er in-teresserede i at forstå en. Vi har en fælles inte-resse i, at det skal lykkes, siger han.

Selv om koncernsproget er engelsk i de to virksomheder, er det ikke ensbetydende med, at alle ansatte bliver sendt igennem uddannel-sesforløb. I Novozymes kan ansatte få sprog-kurser som en del af deres kompetenceudvik-ling. Men det afhænger af den enkeltes behov og funktion, fortæller Jeppe Glahn. Har man stor kontaktflade udadtil og brug for en sprog-lig opgradering, kan et sprogkursus komme på tale.

- Dårligt engelsk kan virkelig være en show-stopper, siger han.

Hos ISS er der ingen formaliserede sproglige uddannelsesforløb. Det hænger sammen med,

at virksomheden konkurrerer på et marked, hvor indtjeningen er lav på de enkelte opgaver. Der skal laves meget mad, gås meget vagt og gøres meget rent, hver gang vi i hovedkonto-ret bruger penge. Derfor har vi fokus på, at det skal skabe virkelig værdi for virksomheden, når vi igangsætter initiativer.

Når kommunikationen alt i alt fungerer på tværs af landene, er der derfor ikke grundlag for at poste penge i uddannelse, fortæller Kas-par Bach Haabersat. Det sker dog af og til, at der bliver formuleret noget volapyk. For ek-sempel fra en asiatisk afdeling til topledelsen, men budskabet når igennem alligevel.

- Man taler om forskellen på at sige det, man vil, og det, man kan. Siger vi så det, vi vil? Ja, i store træk er det o.k. Det handler ikke om at skrive Shakespeare-poesi, men om at forstå hinanden, siger han.

Oversætter til lokale sprogEn af de store udfordringer er, når meddelelser fra centralt hold skal ud til hele virksomheden.

- Vi er nødt til at have et fælles sprog, men det giver også visse begrænsninger. Man kan ikke sende et budskab ud til 53 lande og for-vente, det bliver optaget på samme måde, for-tæller Kaspar Bach Haabersat.

Derfor oversætter de enkelte landeorganisa-tioner selv til deres egne sprog. For eksempel bliver ledelsesprincipperne oversat til flere hovedsprog. Selv om folk i ledelsen forventes at kunne engelsk, mindsker det risikoen for, at vigtige pointer farer vild, hvis der ligger en præcis oversættelse.

I Novozymes fungerer det på samme måde. Vigtig intern kommunikation bliver i flere til-fælde oversat, når budskabet skal ud til alle ansatte – blandt andet fordi engelskniveauet varierer i medarbejdergrupperne. Blandt de akademisk uddannede er niveauet typisk hø-jere end hos de ansatte i produktionen. Da

i Dag ER DET, LigE FØR DET iKKE ER nOK aT KUnnE EngELsK. HVis ansØgERE sigER, DE ER gODE TiL EngELsK, sVaRER Vi ’sELVFØLgELig’, MEn HViLKE anDRE sPROg Kan DU?

14/15

Novozymes for nylig skulle kommunikere sit værdisæt ud til alle ansatte i organisationen, blev materialet oversat til flere sprog.

- Værdier er så tilpas luftigt og svært at for-holde sig til, at vi er nødt til at have det over-sat til de lokale sprog, så vi er sikre på, at det trænger igennem hele vejen, siger Jeppe Glahn.

Behov for sprogkyndigeBåde Kaspar Bach Haabersat fra ISS og Jeppe Glahn fra Novozymes vurderer, at sprogkund-skaber vil få stigende betydning – dels på grund af organisationernes opbygning med afdelinger og ansatte i alle lande – dels fordi de opererer på et internationalt marked, og dels fordi man er nødt til at hente udenlandske folk ind til le-derjob. I ISS skal alle ansatte i hovedkontoret

DER er et stort og stigende beHov for folk, der kan sProg til kommunikationen i en stor virksomHed som vores. dermed ikke sagt, at Hvis man er flydende til engelsk, er man også en god kommunikatør. der ligger en fagligHed bag, som man også skal lære, siger kasPar baCH Haarbersat.

kunne fungere på engelsk. Netop fordi der ikke afsættes penge til sproglig opkvalificering, bli-ver folk sorteret fra allerede i ansøgningspro-cessen, hvis niveauet ikke er på plads.

- Det er noget, vi kigger på i rekrutterings-fasen. Vi forventer, at ansøgerne er dygtige til engelsk, siger kommunikationschefen.

Og hos Jeppe Glahn i Novozymes er kravene også stigende.

- Når jeg for eksempel ansætter folk til min egen afdeling, er jeg meget interesseret i folk, der har engelsk som førstesprog. De kan bare formulere sig mere naturligt end os andre. Det er lige før, man ikke ville kunne søge sin egen stilling i dag, siger han med et grin.

Og det stopper ikke der. Når 1,4 millioner ki-nesere taler mandarin og et enormt antal men-

nesker taler spansk og portugisisk i lande på vigtige markeder, skal der mere til end engelsk.

- I dag er det lige før, det ikke er nok at kunne engelsk. Hvis ansøgere siger, de er gode til en-gelsk, svarer vi ’selvfølgelig’, men hvilke an-dre sprog kan du?’ siger Jeppe Glahn.

Folk med sprogkundskaber bliver altså sta-dig vigtigere for at binde globale virksomheder sammen, mener de to kommunikationschefer.

- Der er et stort og stigende behov for folk, der kan sprog til kommunikationen i en stor virksomhed som vores. Dermed ikke sagt, at hvis man er flydende til engelsk, er man også en god kommunikatør. Der ligger en faglighed bag, som man også skal lære, siger Kaspar Bach Haarbersat.

sPROgsTRaTEgi

TEKsT / MaRiannE BaRFODFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

171716/17

Vi KLaRER JO DET MEsTE sELV …

DiREKTØR Og inDEHaVER i J. ORBEsEn TEKniK, JOHannEs ORBEsEn, gØR En DYD aF nØDVEnDigHEDEn Og KLaRER i sTORE TRÆK sELV ViRKsOMHEDEns KOMMERCiELLE KOMMUniKaTiOn PÅ EngELsK Og TYsK, MEn BRUgER

PROFEssiOnEL OVERsÆTTELsE TiL BRUgsanVis-ningER Og TEKnisKE BEsKRiVELsER aF PRODUK-

TERnE – Og DÉR ViLLE KVaLiFiCERET KOR-REKTURLÆsning BLiVE MODTagET MED

KYsHÅnD Og KOLDE KOnTanTER.

Selvom J. Orbesen Teknik har kunder og agen-ter i mange ikke-engelsktalende lande, foregår det meste af virksomhedens kommunikation på engelsk og tysk, og der klarer direktøren og medarbejderne selv kommunikationen på bed-ste beskub uden professionel sproghjælp.

- Vi kryber nok uden om professionel sprog-hjælp, hvor vi kan i forretningskommunikatio-nen, siger Johannes Orbesen, og det går jo fak-tisk fint. I de fleste lande taler de engelsk, for eksempel i de baltiske lande. Vi ville ikke have en chance, hvis vi skulle operere på de sprog. I Tyskland har jeg hidtil klaret mig med det tysk, jeg kan, og det er da gået; de har forstået, hvad jeg mener, og omvendt. Men efterhånden er der en del tyskere, der kan engelsk, og vi skal faktisk passe på ikke at støde dem ved at slå over i tysk, så det går faktisk, mener direktø-ren, selvom han som ingeniør ikke har andre sprogfærdigheder end dem, han tilegnede sig i gymnasiet for mange år siden.

Omvendt kan han sagtens forestille sig, at virksomheden nok kunne få mere ud af det franske marked, hvis man kommunikerede på fransk, men man har de tre-fire kunder, som kan engelsk, og så hænger det alligevel sammen.

import fra ThailandJ. Orbesen Teknik er selv importør af metal-beslag fra Thailand, og her foregår kommu-nikationen også på engelsk, men det er ikke helt uden problemer. Igennem flere år havde virksomheden behov for en mindre ændring af beslaget, men var ude af stand til at forklare ønsket for den thailandske producent; her gik de to parter fejl af hinanden.

- Problemet var, at vi ikke har den samme opfattelse af, hvad de engelske ord betyder. Vi bruger de samme ord, men forstår dem forskel-ligt, siger direktøren, som dog fik problemet løst med hjælp af en thaitalende medarbejder ansat i montageafdelingen.

- I sådan en lille virksomhed som vores er vi nødt til at være blæksprutter, vi har ikke kapital til at fastansætte professionelle sprogfolk – et andet problem er tiden. Vi kan ikke altid vente på en oversættelse, de fleste forventer at få svar på e-mail med det samme.

Virksomheden bruger dog tysk translatør til breve, hvor indholdet skal være absolut korrekt.

To slags kommunikationMen hvor den forretningsmæssige kommuni-kation håndteres af direktøren selv, så tingene fungerer, er der andre dele af virksomhedens kommunikation, som volder helt andre sprog-lige hovedbrud: oversættelser af brugsanvis-ningerne til produkterne. Her bruger virksom-heden professionelle oversættelsesbureauer, og selvom alle gør sig umage, opstår der ofte mystiske problemer og sproglige besynderlig-heder.

Folder man monteringsvejledningen ud for virksomhedens hovedprodukt, en hydraulisk vinduesåbner til hobbydrivhuse, dukker vejled-ningen op på otte fremmedsprog: tysk, engelsk, fransk, hollandsk, svensk, finsk, russisk og ita-liensk. Og det er en udfordring, som Johannes Orbesen gerne så bedre løsninger på end den nuværende, hvor han ofte ikke ved, hvad der egentlig står i den vejledning, han sender ud med produktet, fordi han ikke kan kontrollere teksterne på de sprog, han ikke forstår.

- Vi gør os stor umage med at skrive mon-teringsvejledningerne så tydeligt, som vi kan, men der er tekniske ord og beskrivelser, som volder oversætterne store problemer, fordi de ikke forstår dem. Vi kan kontrollere, om vej-ledningerne er korrekte på de sprog, vi selv forstår, men på de øvrige er vi prisgivet over-

sættelsen, og faktisk aner vi ikke, hvad der står, siger Johannes Orbesen.

- Det kan gå helt galt, siger han, og i forvejen er vejledningerne ikke nemme at forstå, fordi de er ganske tekniske.

En engelsk ingeniør ringede engang til J. Or-besen Teknik og gav virksomheden et møgfald på grund af vejledningen, som han mente var aldeles utilstrækkelig. Det gav anledning til ju-steringer som lettede på forståelsen.

stilleskrue på finsk- Det ville være rigtig rart, hvis vi kunne sende vores vejledninger til kontrol, så vi kunne få tilbagemeldinger på, om de dur – om man rent faktisk kan forstå dem, og om de anvendte ud-tryk er de rigtige. Der er ingen her hos os, der for eksempel aner, hvad en ”stilleskrue” hedder på finsk. Jeg ville meget gerne betale for den kontrolmulighed. Vores kunder bliver rasende, når de står der og ikke forstår vejledningen – og den slutbruger, der bliver irriteret over vej-ledningen, taler jo ikke pænt om produktet.

Johannes Orbesen har forsøgt at løse proble-met med kontrol og korrektur af vejledningerne ved at sende dem til de lokale importører, men det er sjældent, at de har tid til at gennemgå materialet.

i DanMaRK ER DER 12.806 ViRKsOMHEDER MED MELLEM 10 Og 19 ansaTTE. 897 ER i JERn- Og METaLinDUsTRiEn, sOM saMLET EKsPORTERER FOR 142 Mia. KR. DEn sPROgLigE HVERDag i DissE sMÅ Og MELLEMsTORE ViRKsOMHEDER, HVORaF En DEL HanDLER MED HELE VERDEn, sER FORMEnTLig iKKE UD PRÆCis sOM DE sPROgKYnDigE KUnnE DRØMME OM. DER BRUgEs iKKE aLTiD PROFEssiOnELLE TiL DE sPROgLigE OPgaVER. aLLigEVEL ER DER MassER aF BRUg FOR nETOP PROFEssiOnELLE sPROgFOLK.

HVis J. ORBEsEn TEKniK sKULLE HaVE ET TiL-BUD PÅ sPROgLig assisTanCE, HVaD sKULLE DET sÅ VÆRE? i ViRKELigHEDEn ER sPROg iKKE DET HELT sTORE PROBLEM. DE FLEsTE TaLER JO EngELsK, DET ER MÅsKE LiDT siMPELT, MEn Man FORsTÅR HinanDEn. VOREs PROBLEMER OPsTÅR, nÅR Vi KOMMER HELT TÆT PÅ sLUT-BRUgEREn, FOR DER Kan Vi iKKE VÆRE MED. DER ER Vi HELT aFHÆngigE aF OVERsÆTTERE, DER DELs Kan sPROgET, DELs Kan sÆTTE sig inD i DE TEKnisKE TERMER, sOM anVEnDEs. OVERsÆTTERE ELLER OVERsÆTTELsEsBUREaU-ER, sOM FORsTÅR VOREs TEKnisKE TERMinO-LOgi, ER gULD VÆRD FOR Os.

J. Orbesen Teknik er en mindre eksportvirksomhed, som udvikler, fremstiller og eksporterer vinduesåbnere til hobbydrivhuse og andre ventilationsprodukter til mar-keder i Europa, de baltiske lande, Ukraine, Japan, New Zealand og USA. Virksomhedens produkt-vejledninger oversættes til mindst otte sprog: tysk, engelsk, fransk, hollandsk, svensk, finsk, russisk og italienskVirksomheden beskæftiger omkring 20 medarbejdere i Asnæs, nær Nykøbing Sjæl-land. Indehaveren Johannes Or-besen har selv udviklet sine produkter og grundlagt virk-somheden for 30 år siden.

18/19

sPROgsTRaTEgi

TEKsT / JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn Og annE niMBFOTO / RUnE EnggaaRD LaUsEn

ORDBOgEn.COM ViL VÆRE En OVERsÆTTERViRKsOMHED

ORDBOgEn.COMs administre-rende direktør Peter revsbeCH og marketing-CHef sanne HoffensetZ andresen arbejder med brandingen af den mest besøgte betalingsHjemme-side i danmark

2120/21

ORDBOgEn.COM ViL VÆRE En OVERsÆTTERViRKsOMHED

ORDBOgEn.COM HaR LØsT gÅDEn MED, HVORDan Man TJEnER PEngE PÅ nETTET. nU ViL DEn iKKE LÆngERE KUn VÆRE En ORDBOg, MEn En VERDEnsOMsPÆnDEnDE OVERsÆTTERViRKsOMHED.

Stemningen kunne næsten minde om dengang i begyndelsen af det nye årtusind, da man talte om dotcom-bølgen og alle gerne ville ride med på den.

Og så alligevel ikke. For det er ikke luft-kasteller, der har bygget Ordbogen.com, som i løbet af få år er vokset fra ingenting til 30 fuldtidsansatte medarbejdere og en omsætning på omkring 20 millioner kroner.

Ordbogen.com er i dag den mest besøgte betalingshjemmeside i Danmark. Forretnings-ideen er at udbyde digitale ordbøger på nettet og sælge adgangen til disse ordbøger til private og offentlige virksomheder og uddannelsesin-stitutioner som en abonnementsordning. Det er den forretningside, der har givet Ordbogen.com penge nok i kassen til nu at gå efter næste mål: At blive en virksomhed, der ikke ”kun” er en ordbog, men tilbyder oversættelser, ikke bare i Danmark, men også internationalt.

I øjeblikket sidder der to programmører og arbejder på et maskinoversættelsesprogram, der kan bruges professionelt. Udviklingen sker sammen med to forskere fra CBS. Og målet er lancering i 2011 og så en stille og rolig opbyg-

ning af en virksomhed, der inden for en kort tidshorisont leverer professionelle oversættel-ser, som er udarbejdet af maskinoversættelses-programmet og rigtige levende oversættere i fællesskab.

Lokalet til de oversættere, der skal ansæt-tes i Ordbogen.com, er allerede lejet. Det er et enormt stort, i dag tomt, industrilokale, der lig-ger lige bag Ordbogen.coms nuværende kon-torer i et industrikvarter i nærheden af SDU i Odense.

Ordbogen.coms administrerende direktør Peter Revsbech fortæller om visionen: At der om nogle år skal sidde 90 sprogrevisorer, som Ordbogen.com kalder oversætterne, og lave oversættelser til hele verden.

- Som maskinoversætterprogrammerne kan udvikles i dag, kan man ikke undvære et men-neske, der kvalitetstjekker oversættelsen. Der vil være behov for oversættere som speciali-ster. En menneskelig kontakt og en revision, og derfor har vi valgt at kalde vores oversættere for sprogrevisorer, fortæller han.

- Treenigheden i det produkt, vi lancerer, er maskinoversættelsen, nettet og så sprogreviso-

ORDBOgEn.COM er i dag den mest besøgte betalingsHjemmeside i danmark.

rerne. Projektet er lige nu i fase ét, men det, vi arbejder på, er at have et system, hvor man kan indlægge kundens ”translation memory”, så vi kan levere oversættelser, der matcher de termer, den enkelte virksomhed benytter. Målet er, at samtlige oversættelsesopgaver skal løses og le-veres inden for 24 timer, siger Peter Revsbech.

Til at markedsføre Ordbogen.coms nuvæ-rende digitale ordbogsprodukter og fremti-dens sprogrevisorer har Ordbogen.com ansat Sanne Hoffensetz Andresen, KS-medlem, der lige netop havde nået at sige op, inden Inter-Set gik konkurs. Sanne var ansat på Inter-Sets kontor i Odense og har således ikke været uden arbejde i forbindelse med konkursen, men har kunnet hoppe over i det nye job som marke-tingchef i Ordbogen.com. Hun arbejder i dag med brandingen af Ordbogen.com og med at få budskabet om det, den kan, ud til de mange målgrupper.

Et tilfælde var starten, men sådan er det jo ofteOrdbogen.com blev startet af tre unge menne-sker, som sammen udviklede ideen. I dag er to af dem ejere af den ekspanderende virksomhed.

PETER REVsBECH (PR): - Der er jo mange gratis spillere. Den største er Google, men det er faktisk en rigtig god ting for os, at så mange er begyndt at bruge Google Translate, for så indser de, at de har brug for en rigtig ordbog online, og så kommer de til os. Vores kunder er alle mulige, fra sjetteklas-ser i folkeskolen til ministerier og små og store virksomheder, heriblandt 17 af de danske C20-virksomheder. Vi har mange tusind virksomhe-der på kundelisten.

- Med hensyn til produktet så kan vi prale af, at det virker alle steder, på iPhone, iPad, andre smartphones, nettet og så videre. Vi får lavet apps i vores egen IT-afdeling, hver gang der kommer noget nyt.

- Så vi har løst gåden med, hvordan man tje-ner penge på nettet. Vi har været gazellevirk-somhed de sidste tre år (dagbladet Børsen ud-nævner hvert år Danmarks hurtigst voksende virksomheder), og vi er blevet det udelukkende på abonnementssalg. Indholdet er forholdsvis billigt. Ingen reklamer her, og det er en af de ting, der gør, at vi tjener penge. Reklamer gør det uoverskueligt, de forsinker, forstyrrer og fjerner fokus, og derfor har vi dem ikke.

- Det var helt tilfældigt, at den ene af disse unge mennesker kendte en mand, der havde en ord-bog, som kunne digitaliseres. Der fandtes ikke digitale ordbøger dengang, men det lykkedes at få den på nettet – og så gik det ellers rigtig sløvt i begyndelsen, fortæller Peter Revsbech.

Men siden er det gået stærkt, og i dag har Ordbogen.com 24 forskellige ordbøger. Man samarbejder blandt andet med Politikens For-lag og har således deres ordbøger liggende digitalt på nettet. Den største konkurrent er Gyldendal, som også har digitale ordbøger. Pe-ter Revsbech fortæller, at forskellen på de to konkurrenter er, at Ordbogen.coms artikler er dynamiske.

- Artiklerne bliver opdateret, hver gang der er nye informationer, og brugerne kan også selv opdatere deres egne versioner og på den måde bygge deres egne digitale ordbøger, for-tæller han.

gratis er godtJØRgEn CHRisTian WinD niELsEn (JCn): Hvordan ser markedet ud, hvordan definerer I jer i det, og hvor er I på vej hen?

22/23

- Det betyder også noget, at der bag vores pro-dukt er levende mennesker, som man kan maile og chatte med om sproglige problemstillinger.

- Det er derfor, vi kan kalde os en moderne kommunikationsvirksomhed og vores kunders sprogpartner, siger direktøren, der næsten ikke er til at stoppe, når han skal fortælle om den virksomhed, han står i spidsen for.

Målet er et globalt oversættelsesnetværkJCn: Vil I markedsføre jeres oversættelsesvirk-somhed som maskinoversættelse eller som en vanlig oversættelsesservice?

sannE HOFFEnsETZ anDREsEn (sHa): Vi vil mar-kedsføre det som en oversættelse, man får hur-tigere, så det er tidsparameteren, der er i fokus. Som sagt er målet, at der skal leveres en over-sættelse, der matcher virksomhedens sprog med maksimalt et døgns leveringstid. Og det vil være den enkelte virksomheds egne speci-fikke termer, der præger oversættelsen. Hvis vi oversætter noget for Mærsk, vil oversættelsens fundament ikke blive brugt, hvis vi laver noget for DONG. Allerede i dag tilbyder vi termino-logimanagement, idet vi har flere virksomhe-der, der har deres termlister liggende som en del af den ordbog, de benytter på Ordbogen.com. På den måde har de deres egen virksom-heds ordbog i de ordbøger, de har hos os. Vi læser ind for dem, og de kan vælge, at termerne kun skal være tilgængelige for virksomhedens egne brugere eller de skal tilgængelige for alle Ordbogen.coms brugere.

PR: Vi har et mål om at opbygge et globalt over-sættelsesnetværk. Det gør vi, fordi markedet i Danmark på et tidspunkt er mættet for ydelser som vores. Så nu skal vi ud at sprede den dan-ske succes i den store verden. Det kommer til

MasKinERnE Kan aLDRig FÅ FORnEMMELsE FOR MEnnEsKELigE FØLELsER. sÅ Vi aRBEJDER iKKE PÅ aT FJERnE MEnnEsKET FRa OVERsÆTTELsEn.

at foregå på en hjemmeside, som vi har døbt lemma.com (Et lemma betegner i leksikogra-fien et opslagsord, det vil sige det ord, man slår op under i en ordbog eller et leksikon). Hjem-mesiden er endnu ikke online, men det kom-mer den. Forretningsideen er så, at selve hjem-mesiden er gratis, men vil man have en app til mobil, iPad eller andet, så koster det, og det gør det også for tilgang til sprogrevisorerne. Så vi skal tjene pengene på micro-apps. Og vi vil være vores kunders sprogpartner.

- Inden for det næste halve år vil vi være fysisk til stede på nettet. Vi skal have samar-bejder med universiteter og lignende i de an-dre lande, ligesom vi har det i Danmark, og det er vi i gang med at bygge op. Der er mange ildsjæle derude, som ofte er utilfredse med det, man kan få gratis, og dem kan vi samarbejde med.

Kraftige computereJCn: Hvordan er jeres vurdering af den udvik-ling, der sker, når det gælder koncernsprog i de danske virksomheder?

PR: Vi kan se, at engelsk er langt det største, men også, at hverken tyskerne, franskmæn-dene eller spanierne taler engelsk særlig godt. Tysk halter kun lidt, men fransk og spansk ser slet ikke ud til at vokse. Til gengæld skal man kunne det kinesiske mandarin, hvis man vil handle med kineserne. Og det er ubegribeligt, at der ikke er blevet tilbudt kinesisk i de danske folkeskoler. Det kan så komme nu. Men der er også russisk. Hvorfor har vi ikke styr på det? Det er den største energileverandør i Europa, og sproget er glemt. Det er kinesisk, indisk og portugisisk, som de taler i Brasilien, der vokser nu, og der skal vi kunne stille et kommunika-tivt apparat til rådighed.

PETER REVsBECH FORTÆLLER En TYPisK HisTORiE:

- Vi har en dansk ingeniør, der sidder på et kon-tor i en international virksomhed, som er ved at levere et produkt, der skal bruges i Spanien. Han taler ikke spansk, og ham i den anden ende kan kun lidt engelsk, så det kommunikerer de på, men der er vældig meget støj på kommuni-kationen, fordi engelskniveauet ikke er særlig højt. Jeg ser en fremtid, hvor de begge skriver – eller taler – på det sprog, de nu kan – og så sør-ger systemet for, at det bliver oversat i realtid til det sprog, de nu hver især kan forstå. Det vil sagtens kunne lade sig gøre, for på sigt vil der komme computere, der er så kraftige, at de kan løse rigtig komplicerede oversættelsesopgaver. Men maskinerne kan aldrig få fornemmelse for menneskelige følelser. Så vi arbejder ikke på at fjerne mennesket fra oversættelsen. Vi arbejder for, at vi hurtigt og til en fornuftig pris kan give kunderne en oversættelse. Og jo bedre vi bli-ver, jo flere opgaver kommer der. Og markedet vil blive større. Når det bliver nemmere og bil-ligere at få lavet kvalitetsoversættelser, så vil flere virksomheder betale for det.

JCn: Hvornår er man en sprogpartner?

PR: Det er man, når man er i kontakt med kun-derne, og det vil vi være gennem dialogbaseret internetkommunikation. Vi skal bygge gode re-lationer til kunderne, så vi fastholder dem. Og om 10 år har vi en lang række produkter i de fleste lande. Vi opererer i hele Europa, Asien og Sydamerika, og vi er erhvervslivets fore-trukne sprogpartner. Det er visionen.

Og dermed kan vi forlade en dansk dotcom-succes i et industrikvarter i udkanten af Oden-se. Fortsættelse følger….

sPROgsTRaTEgi

TEKsT / annE niMBFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

DanisCO HaR EngELsK sOM KOnCERnsPROg, FOR DET ER En FORUDsÆTning FOR aT VÆRE En gLOBaL aKTØR, Og DET ER DanisCO MED sinE 6.800 MEDaRBEJDERE i MERE EnD 40 LanDE. MEn DET ER KUn OMKRing HaLVDELEn aF ViRKsOMHEDEns MEDaRBEJDERE, DER Kan FORsTÅ EngELsK. DEn UDFORDRing KLaRER DanisCO MED LOKaLE MEDaRBEJDERE, DER TaLER DET LOKaLE sPROg. sÅ sELVOM KOnCERnsPROgET ER EngELsK, TaLEs DER ET UTaL aF sPROg i DanisCO.

Hver gang du sætter tænderne i en is, spiser et stykke ost eller en skive brød, er der med stor sandsynlighed ingredienser fra danske Danisco i – hvad enten du befinder dig i Danmark, Kina, Brasilien, Indien eller Singapore. Der er nem-lig Danisco-produkter i rundt regnet hver an-den is og ost, hver tredje pakke vaskepulver og hvert fjerde brød, der produceres verden over.

Så Danisco dækker faktisk flere aspekter af forbrugernes hverdag, end de fleste kan fore-stille sig.

Virksomheden omsætter næsten 14 milliar-der kroner, har 6.800 ansatte og er repræsente-ret i mere end 40 lande.

Hovedkontoret finder man på Langebrogade, lige over for Den Sorte Diamant i Københavns

ET gLOBaLT aRBEJDsFÆLLEssKaB

24/25

sprog med kunderne, og de sørger for, at med-arbejderne – det er primært dem, der arbejder med produktion, får oversat informationerne til det sprog, de nu forstår, fortæller Hanne von Wowern, der er intranetansvarlig i onlinegrup-pen i Daniscos kommunikationsafdeling. Det er hendes opgave at sørge for, at der er nyhe-der på Daniscos intranet hver dag. Historierne kommer ind fra hele verden. Der er rigeligt af dem, faktisk kamp om pladserne, og Hanne von Wowern er den, der sørger for, at de bli-ver skrevet, redigeret, oversat til engelsk, og hvad der nu ellers skal til, før historien er klar til at blive publiceret på Daniscos intranet. Hun kvalitetssikrer med andre ord siden, hvad angår både sprog, design, billeder og grafik.

Forskelligt niveau- Det materiale, jeg får fra vores forskellige afdelinger rundt i verden, er på meget forskel-ligt niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt, men det er vigtigt at sikre, at de historier, vi publicerer, har en ensartet høj kvalitet, for selv-om intranettet er internt, fungerer det også som ekstern kommunikation. Det kan ikke være kun internt, når det når ud til næsten 7.000 mennesker.

Hanne von Wowern har været ansat i Da-nisco siden 2002. Inden da havde hun foretaget

Havn. Det er herfra, den store virksomhed sty-res, og det er herfra, kommunikationen med koncernens medarbejdere foregår med engelsk som koncernsprog. Men engelsk klarer ikke alt, og derfor tales og skrives der med mange forskellige tunger i Danisco rundt omkring i verden.

- Den fælles kommunikation fungerer på engelsk. Sådan er det nødt til at være, for engelsk er jo det sprog, som forstås de fleste steder. Engelsk er en forudsætning for at være en global aktør. Men det er ikke alle medar-bejdergrupper på verdensplan, vi kan nå med vores engelske – og det er heller ikke alle kun-der, vi kan sælge til på engelsk. Derfor har vi lokale ansatte alle steder. De taler deres eget

lidt af et karriereskift. Hun er nemlig uddannet translatør og tolk i engelsk med fransk som bi-sprog fra 1983 og havde gennem karrieren un-dervist i sprog og arbejdet med oversættelser. Men i 1999 skulle der ske noget nyt, og så blev hun ansat i en softwarevirksomhed, hvor hun arbejdede med et terminologiprojekt. Derefter gik turen til Danisco, og hun tog siden en del af diplomuddannelsen i journalistik. De sproglige kompetencer kombineret med journalistikken har så ført hende til det nuværende job, hvor hun kan bruge både det ene og det andet i det daglige arbejde.

- Daniscos intranet er ikke kun en kommuni-kationskanal. Det er et såkaldt workspace, en hjemmeside hvor medarbejderne har adgang til værktøjer, programmer og information, som et slags bibliotek. Målet er at sikre stadigt mere effektive arbejdsgange og samtidig fremme Daniscos kultur, værdier og det One Company-koncept, som vi lever efter. Visionen er, at in-tranettet skal være det primære arbejdssted for medarbejderne i Danisco, og at det viser den mangfoldighed af ting, der foregår i sådan en virksomhed, fortæller hun.

Dansk er et lokalt sprogDet er ikke længere siden end august i år, at det blev indføjet i Daniscos vedtægter, at en-

FOLK Kan EngELsK PÅ ViRKELig MangE MÅDER, Og DET Kan VÆRE En UDFOR-DRing, nÅR Man sOM sPROgUDDannET aLTiD HaR VÆRET VanT TiL, aT TingEnE sKaL VÆRE FEJLFRi, sigER HannE VOn WOWERn.

EngELsK ER En FORUDsÆTning FOR aT VÆRE En gLOBaL aKTØR. MEn DET ER iKKE aLLE MEDaRBEJDERgRUPPER PÅ VERDEnsPLan, Vi Kan nÅ MED VOREs EngELsKE – Og DET ER HELLER iKKE aLLE KUnDER, Vi Kan sÆLgE TiL PÅ EngELsK.

gelsk er virksomhedens koncernsprog. Det har dog i en række år været arbejdssproget. I dag formidles al ledelsens information til medar-bejderne på engelsk, og så er det op til de lo-kale ledelser at formidle videre på det lokale sprog, for det er kun for omkring halvdelen af medarbejderne, at engelsk reelt fungerer som koncernsprog.

- Andre tager over, når sproget bliver et pa-rameter – og det gælder i øvrigt også i Dan-mark. Her får medarbejderne informationen på engelsk fra centralt hold, og så betragter man dansk som et lokalt sprog. Vi følger op på, hvordan kommunikationen kommer videre, og det sker på flere forskellige måder. En del produktionsmedarbejdere foretrækker for ek-sempel at få informationerne mundtligt. Så de lokale ledere informerer mundtligt hvert kvar-tal om udviklingen og resultaterne – det er en kaskadekommunikationsproces, vi kører, så

man sikrer, at det når ud i alle hjørner, fortæller Hanne von Wowern.

På hovedkontoret i København holdes alle fællesmøder på engelsk. Her er nemlig en del medarbejdere, som ikke er danskere, men el-lers bygger Daniscos fabriks- og kontorkon-

cept på de lokale markeder på lokal arbejds-kraft og lokale ledere.

Er nødt til at have et fælles sprogDer er ikke mange danskere, der er udstatione-rede for Danisco.

BaggrundDanisco A/S blev dannet i 1989 ved en fusion af de to gamle CF Tietgen-virksomheder Danske Suk-kerfabrikker og De Danske Spritfabrikker med Dansk Handels- og Industri Company (Danisco A/S).Danisco er en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Virksomheden bruger naturens egne materialer, videnskaben og medarbejdernes viden, til at levere biobaserede ingredienser til sundere og sikrere produkterDanisco-koncernen består af to forretningsområder: Fødevareingredienser og industriel bioteknologi. Danisco har produktion i lande som Kina, Indien, Frankrig, Danmark, USA og Brasilien og har innova-tion i blandt andet Australien, Singapore, Californien, Finland, Kina og Danmark.

TEKsT / JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn

nO EngLisH, nO JOBFLERE Og FLERE ViRKsOMHEDER LØsER DE sPROgLigE UDFORDRingER VED aT VÆLgE EngELsK sOM KOnCERnsPROg. MEn HViLKEn ROLLE KOMMER EngELsK sÅ TiL aT sPiLLE i DissE ViRKsOMHEDER? KOnFEREnCE sØgTE EFETR sVaREnE.

No English, no job! – the role of engelsk i den danske organisation

Det var overskriften på en konference, CBS holdt sammen med DEA i november. Dan-ske virksomheder oplever en stadig stigende mangfoldighed af kulturer og sprog blandt de-res medarbejdere. De sproglige udfordringer, det giver, løses ofte ved at benytte engelsk som arbejdssprog.

Dét var anledningen til at diskutere de mu-ligheder og udfordringer, det giver at bruge en-gelsk som fast arbejdssprog i danske virksom-heder. Det er da også en tendens, KS kan nikke genkendende til fra de jobansøgninger, vi får til gennemlæsning i sekretariatet fra medlem-merne. Måske efterspørges kompetencer i tysk eller fransk, mens dansk og engelsk opfattes som en selvfølge.

På konferencen blev der præsenteret en studen-terdreven aftagerundersøgelse og resultater af en række interview med danske virksomheder, dimittender og organisationer, der kaster lys over de udfordringer og spørgsmål, som en-gelsk som arbejdssprog giver, blandt andre:

Hvor meget går tabt i manglende strategisk kompetence på engelsk?Hvor og hvornår skaber manglende engelsk-kompetence en karrieremæssig barriere?Skal vi indtænke engelsk som koncernsprog i Danmark i uddannelsesudvikling?

Institutleder Alex Klinge fra Institut for In-ternationale Sprogstudier og Vidensteknologi sagde i sin velkomst, at engelsk som kon-cernsprog eller arbejdssprog i virksomhederne

vokser. Vi mener samtidig, at vi er rigtig gode til det, selvom det ikke holder. Det skaber et behov for kvalitetssikring, men hvordan?

Hvad er det egentlig vi skal være gode til? Forhandlinger, smalltalk, høflighed, regnska-ber, kontrakter?

i hear what you sayBrett Scott Chappell, der er credit analyst i Danske Bank og desuden amerikaner, sagde, at engelsk er koncernsprog i Danske Bank. En problemstilling er det, at engelskmodersmåls-talende jo er gode til engelsk, men det er ikke sikkert, at det, de siger forstås af modtagerne. Alle parter i en sådan situation er ofte bange for at tabe ansigt. Brett Chappell sagde også, at med sproget følger adfærden. Dansk ironi og dansk sort humor, dansk sarkasme og dansk

2726/27

- Når vi sælger i Kina, er sælgerne kinesere, og det er det samme på de øvrige markeder. Så-dan er det ud fra den filosofi, at de lokale folk kender de lokale markeder og forstår behovene på en anden måde end en, der kommer udefra.

- Vi er jo ikke en eksportvirksomhed. Vi la-ver vores ting ude i verden og sælger dem ude i verden. Det er mindre, end to procent af om-sætningen, der kommer fra Danmark. Så set her fra hovedkontoret er vi nødt til at have et fælles sprog, der kan samle alle enhederne. Det er naturligt, at det er engelsk, man bruger, og sådan har det været i 15-20 år.

Det forventes, at en kontormedarbejder i Da-nisco er ret god til engelsk. Engelsk er således et krav, så snart man kommer over produkti-onsniveau, men man behøver ikke at have taget en høj uddannelse i det. Man skal kunne begå sig på engelsk, skriftligt og mundtligt. Danisco tilbyder sprogundervisning på nettet, og det

jantelov er sjældent en gangbar kommunika-tionsforum i forretningslivet, heller ikke på et formfuldendt engelsk.

Brett Chappell viste en Anglo-EU Translation Guide. Når en englænder siger ”I hear what you say” mener han eller hun ”I disagree and do not want to discuss it further”, mens europæeren konkluderer ”He accepts my point of view”.

Siges der “With the greatest respect” tænker englænderen “I think you are an idiot”, mens modtageren konkluderer “Han hører efter, hvad jeg siger”. Spøgefuldt, måske, men illustrativt.

sprogets betydning for COWiAnja Fabech Jensen fra COWI sagde, at COWI lever af at sælge rådgivning. Derfor er det vig-tigt, hvad virksomheden ønsker at signalere med sproget. I COWI eksisterer et stort sprog-netværk, der blandt andet arbejder med skrive-guider, terminologiarbejde, sprogtip, sproglig kvalitet og sproglig branding. Et større projekt er en kortlægning af eksisterende sproglige kompetencer hos medarbejderne i virksomhe-den, uanset om disse er erhvervet gennem aka-demiske kompetencer eller på anden vis.

Et andet element i undersøgelsen er, hvilken betydning sproget har for COWIs forretnings-muligheder. I COWI er alt materiale om en ny strategi udarbejdet på engelsk.

Anja Fabech sagde videre, at der på CBS kan erhverves en stribe akademiske kompetencer, mens praktiske kompetencer såsom samarbejde med andre faggrupper, ledelseskompetencer og viden om strategisk sprogarbejde ikke umid-delbart kan erhverves. Det kunne være en idé at skabe tværgående samarbejde i uddannelserne, hvor eksempelvis en sprog- eller kommunikati-onsstuderende skal formidle en teknisk rapport, udarbejdet af en studerende på DTU, på engelsk.

Jette Møller Amby fra DONG Energy fortal-te, at koncernen hele tiden bliver mere interna-tional og får flere udenlandske medarbejdere. Derfor arbejdes der på at styrke engelsk, blandt andet gennem et sprognetværk og en fælles sprogstrategi, udbygning af en termbank og an-vendelse af elektroniske ordbøger. Det drøftes i virksomheden, hvad der skal være på engelsk, og hvad der kan være på dansk. I nogle afdelin-ger er det sociale miljø engelsk, og her er det en absolut forudsætning at kunne engelsk.

Kompetencetrængsel Spørgsmålet om dobbeltkompetencer dukkede naturligvis op i diskussionen. Altså et drømme-scenarium, hvor ingeniøren både kan bygge-teknik og sprog. Det blev hurtigt problematise-ret med spørgsmålet, om sproget ikke kommer til at række langt i forskellige domæner/fagom-råder. Nævnt blev det også, at ingeniøren også helst skal kunne lidt økonomi, lidt jura, og at fremmedsprogskompetence og formidlings- eller kommunikationskompetence er to for-skellige ting. Der bliver derfor hurtigt tale om stor kompetencetrængsel. Det blev fremført, at når CBS foreslog sprogmoduler med ECTS-point på DTU-uddannelser, var der ikke plads. Der var dog enighed om, at problemstillingen fortjener en seriøs analyse.

Nævnt blev det også, at kommunikation sæl-ges som et produkt for sig, eksempelvis i for-bindelse med anlægsportaler.

Og til slut kunne forsamlingen konstatere, at mange kommunikationsuddannede i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt gode til engelsk.

benytter mange sig af. Desuden arrangeres der undervisningshold rundt omkring i verden.

- Det sproglige niveau er særdeles forskel-ligt. Folk kan engelsk på virkelig mange må-der, og det kan være en udfordring, når man som sproguddannet altid har været vant til, at tingene skal være fejlfri. Det mundtlige en-gelsk behøver ikke altid være helt korrekt – bare det kan forstås, siger Hanne von Wowern. Hun understreger dog, at det, der kommunike-res på skrift, skal være korrekt – det bliver jo stående, som hun siger.

- Generelt synes jeg, man kan sige, at de unge taler glimrende engelsk, uanset hvilken uddannelse de har. Jeg sidder for eksempel og arbejder sammen med en ingeniør, og hun fungerer fint på engelsk. Men der er også en businessvinkel på det engelske. Den handler om at kunne nogle sproglige udtryk som ikke er hverdagsengelsk, men som har med økono-

mi og organisation at gøre. Og sådan en slags engelsk kræver en sproglig skoling, der rækker ud over gymnasieniveau.

- Men jeg er som sagt imponeret over, hvad folk kan af engelsk uden uddannelse. Og de ud-fylder jobfunktioner, som foregår på engelsk. Alle vores controllere i økonomiafdelingen ar-bejder på engelsk. Det samme gælder vores IT-folk, og det er meget ofte learning-by-doing, der ligger bag.

- Så at bruge engelsk som koncernsprog forekommer ret naturligt her. Det er nemlig ikke relevant for os at have andre sprog end en-gelsk som det ene fælles sprog, slutter Hanne von Wowern.

REPRÆsEnTanTsKaBsMØDE

Ks-KOnTingEnTET LiggER FasTREPRÆsEnTanTsKaBET HOLDER Ks-KOnTingEnTET HELT i RO, sÅ DET ER OgsÅ UÆn-DRET TiL nÆsTE ÅR. DERUDOVER DisKUTEREDEs DER ETiK, MEDLEMsHVERVning, DEn FREMTiDigE Ks-sTRaTEgi, aKTiViTETsgRUPPER, FRiViLLigT aRBEJDE Og En MassE an-DET PÅ ET REPRÆsEnTanTsKaBsMØDE, DER VaR PRÆgET aF EngagEMEnT Og gOD sTEMning.

KS’ repræsentantskab vedtog på det halvårlige møde, at KS-kontingentet fortsat ikke må stige. Dermed lever repræsentantskabet op til den mål-sætning om at holde kontingentet i ro, der blev vedtaget for et par år siden.

Eneste forandring på opkrævningen bliver derfor en stigning på knap fire kroner om må-neden for de medlemmer, der har gruppeliv.

ny strategiRepræsentantskabet skal ud over at tage stilling til kontingentet også diskutere KS’ aktiviteter i det forgangne halve år, og det gør de i forlængelse af formandens beretning, som i år havde fire ker-nepunkter:• 40-års jubilæet• Kommunikationsetik• Medlemshvervning• Fremtidig KS-strategi

For at starte bagfra så har hovedbestyrelsen be-sluttet at igangsætte et arbejde med at fastlægge en fremtidig strategi for KS. Det forslag blev mødt med klapsalver.

På det seneste repræsentantskabsmøde arbej-dede medlemmerne med det, KS kalder ”Den hvervende organisation”, og alle repræsentan-terne lærte noget om, hvordan man hverver nye medlemmer. I år fik hver repræsentant et lille hvervesæt med materiale, som de kan udlevere

til potentielle medlemmer, og der blev udveks-let erfaringer om hvervning.

Kommunikationsetik er også et emne, vi ar-bejder med hele tiden i KS. Formandens beret-ning gav også anledning til refleksioner over, hvordan det går.

Endelig kunne formanden takke de fire KS-regioner for nogle meget vellykkede jubilæums- arrangementer i forbindelse med KS’ 40-års jubilæum.

aktivitetsgrupper og mulighederResten af dagen brugte repræsentantskabet dels på KS-aktivitetsgrupperne. Fire nuværende akti-vitetsgrupper og netværk fortalte, hvordan de var kommet i gang, og hvordan de arbejder videre. Dels hørte repræsentantskabet om, hvordan man organiserer de mange frivillige, der hvert år arbej-der for Roskilde Festival. Der er faktisk 9.000 fri-villige, som festivalen selv styrer, plus de mange, der bidrager for de idrætsforeninger, der deltager med aktiviteter på festivalen. Noget af et stort apparat, som Roskilde Festival håndterer helt professionelt, og det fortalte en repræsentant fra festivalens sekretariat meget levende om.Så det var en glad forsamling, der var godt mæt af de mange indtryk, der kunne sige farvel og tak for denne gang.

Repræsentantskabet mødes næste gang den 7. maj.

2928/29

Den nye næstformand i Kommunikation og Sprog har været aktiv i KS siden studietiden, hvor hun var formand for KS’ studenterorganisation YES. Det var hun fra 2004-2007. Hun er også en god kending i hovedbestyrelsen, som hun var medlem af fra 2007-2009. I forbindelse med valget til re-præsentantskab og hovedbestyrelse sidste år blev Sina førstesuppleant til hovedbestyrelsen.

- Vi er meget tilfredse med at have fået en så erfaren og aktiv KS’er ind på næstformands-posten som erstatning for Lene Lund, der har trukket sig fra både hovedbestyrelse og næst-formandspost af personlige årsager, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Når en næstformand trækker sig, skal der findes en ny næstformand i hovedbestyrelsens midte. Det siger KS’ vedtægter, og det skete så på hovedbestyrelsesmødet i fredags.

Ks HaRFÅET nY nÆsTFORManD30-ÅRigE sina MaRiE FisCHER HaR aFLØsT LEnE LUnD, DER ØnsKEDE aT TRÆDE TiLBagE FRa nÆsTFORManDsPO-sTEn. sina MaRiE FisCHER HaR VÆRET sUPPLEanT FOR LEnE LUnD UnDER HEnDEs BaRsEL, sÅ HUn HaR DELTagET i aRBEJDET i HOVEDBEsTYRELsEn DET siDsTE ÅR. HUn ER VaLgT PÅ FORManDEns LisTE, nYT Ks.

- Sina har den helt rigtige profil til at gå ind på den post. Hun supplerer os andre godt, både hvad angår alder, uddannelse, job og erfaring med arbejdet i KS, så vi glæder os meget til samarbejdet, siger formanden.

Sina Marie Fischer er BA i engelsk og spansk erhvervssprog og cand.ling.merc. i erhvervs-sprog og international markedskommunikation fra ASB.

I dag arbejder hun som projektleder i Rådet for Sikker Trafik. Blandt andet er hun projekt-leder på udviklingen af en ny digital cyklist-prøve for 6. klasse og en ny visuel identitet til skolepatruljen. Hun har desuden ansvaret for kommunikationen omkring lanceringen af disse projekter.

sina marie fisCHer, 30 år og ny næstformand i ks.

Foto

: Car

sten

sne

jber

g

27. oktober fyldte KS 40 år, og det blev fej-ret med maner. De fire KS-regioner stod for nogle flotte arrangementer. Det hele begyndte mandag i Århus. Tirsdag var jubilæumsfesten flyttet til Aalborg. Onsdag, på selve jubilæums-dagen, var næsten 100 mennesker til fest i KS’ sekretariat i København, og torsdag sluttede festen i Kolding.

Alle steder har der været en både hyggelig og meget positiv stemning, beretter KS-formand Per Lindegaard Hjorth, der har været rundt til samtlige arrangementer.

København havde æren af besøg af tre tid-ligere KS-formænd, heriblandt den allerførste, Bess Lindhardt, som var initiativtager til Han-delshøjskolens Korrespondentsammenslut-ning, som i dag er blevet til Forbundet Kom-munikation og Sprog.

Arrangementerne var ret forskellige. Et sted var der for eksempel en standupper. I Kolding talte Margrethe Hansen Møller fra SDU om de seneste 40 års udvikling på det arbejdsmarked, KS-medlemmerne har befundet sig. Og i Kø-benhavn var det administrerende direktør Stina Wrang Elias fra DEA, der talte om den samar-bejdsflade, KS og DEA har haft gennem årene.

Her bringer vi et lille uddrag af de to taler.

Ks 40 ÅR

Ks FEJREDE JUBiLÆUM

MED ManERKs FEJREDE 40-ÅRs JUBiLÆUM i En HEL

UgE. JUBiLÆUMsFEsTEn VaR BÅDE i ÅRHUs, aaLBORg, KOLDing Og KØBEnHaVn. MangE

Ks-MEDLEMMER, FLERE TiDLigERE FORMÆnD Og anDRE Ks-VEnnER KiggEDE FORBi FOR aT

ØnsKE TiLLYKKE.

TRE tidligere formænd og en nuværende kom

til jubilæumsreCePtion i købenHavn. fra ven-stre birgitte jensen, der var formand fra 1999 til 2009, birgit meise, formand fra 1979 til 1987, bess

lindHardt, 1970-75 og endelig Per lindegaard

HjortH, der blev for-mand sidste år.

30/31

sTina WRang ELias: nÅR KOMMUniKaTiOn BLiVER gULDSom det efterhånden er slået fast af både øko-nomiske eksperter, politikere og erhvervslivet, så lider Danmark i disse år af faldende produk-tivitet og konkurrencekraft.

Faktisk er Italien det eneste OECD-land, som har haft en lavere vækst i produktiviteten end Danmark i de seneste 10 år. Dårlig infra-struktur, stagnation i danskernes uddannelses-niveau og erhvervslivets manglende fokus på effektivitet får skylden. Omkostningerne skal tælles i milliarder af kroner – hvert år.

Men I kan – til en vis grad – ånde lettet op. Det er nemlig ikke rigtigt jeres skyld.

I DEA lavede vi sidste år en undersøgelse, som viste, at alle videregående uddannelser uanset længde og retning bidrager til at øge produktiviteten i virksomhederne.

Det er ikke bare den enkelte medarbejder med en videregående uddannelse, som er mere produktiv. Nej, samtidig øger I også jeres kol-legers produktivitet. Undersøgelsen viste, at hver gang vi uddanner ét procentpoint flere med en lang videregående uddannelse, så sti-ger BNP med én pct. Faktisk er det sådan, at én person med en lang videregående uddannelse bidrager med, hvad der svarer til to personer uden uddannelse.

Og selv om mange politikere hele tiden går og taler om, at det er ny og grøn teknologi, vi skal satse på her i Danmark, så er ikke sådan, at ingeniører eller naturvidenskabelige uddanne-de bidrager mere til produktiviteten, end sådan nogen som jer, der har en formidlings- eller er-hvervssproglig uddannelse. Det skyldes blandt andet, at en person med jeres uddannelsesret-ning ofte er med til at foretage produkt- og markedsmæssige innovationer, der gør, at virk-somheden for eksempel er i stand til at sælge sine produkter til en højere pris. Det skyldes også, at I med jeres uddannelsesmæssige bag-grund er med til at øge de øvrige medarbejde-res produktivitet ved at skabe bedre processer, organisationsstrukturer eller ledelsesudvikling.

Det er centralt for produktiviteten, at sam-spillet og kommunikationen virker mellem de enkelte medarbejdere. Vi styrker produktivite-ten ved, at der er så lidt »støj på linjen« som muligt, og at vi som enkeltindivider formår at løse opgaverne i samarbejde med hinanden og uden konflikter.

DEA har foreslået, at man styrker de kom-munikative kompetencer på de videregående uddannelser til kompetenceudvikling inden for kommunikation, sprog og kultur. I forhold til mange af de lande, som vi sædvanligvis sam-menligner os med, har vi meget lange uddan-nelser med fokus på en enkelt faglighed, og der bør være mulighed for at finde plads til under-visning i kulturforståelse og kommunikation, samtidig med at der opretholdes et tilfredsstil-lende niveau inden for kernefagligheden.

Modstanden mod kombinationsuddannelser skal væk. Udfordringen for de videregående uddannelsesinstitutioner er at etablere nye ud-dannelser og nye uddannelseskombinationer, hvor kommunikations- og sprogfagene ny-tænkes både indholdsmæssigt og pædagogisk.

Jeg kunne også forestille mig, at man tænkte kommunikation og/eller sprog ind på de natur-videnskabelige eller tekniske studieretninger, ikke på bekostning af fagene, men som et eks-tra tilbud.

I 2006 blev Legos direktør Jørgen Vig Knud-storp kåret som årets leder. Og netop hans kommunikative evner som leder var også ho-vedargumentet for denne kåring. Han formå-ede paradoksalt nok at fyre tusindvis af med-arbejdere og samtidig nyde stor respekt blandt de medarbejdere, som på egen sjæl mærker effekten af hans beslutninger, fordi han kom-munikerer åbent og ærligt – også i krisetider.

Som i andre tilfælde kan man også her plæ-dere for, at den åbne og ligefrem kommunike-rende stil er langt lettere i opgangstider. Det er lettere at rose end at skælde ud. Det er lettere at fortælle om succeshistorier end om fiaskoer. Det er lettere at fortælle om stigende salgskur-ver end om truet indtjening.

Måske ja, men det er ikke desto mindre lige så vigtigt at holde gang i kommunikationen i de svære som i de lette tider. Måske endda vig-tigere.

Vi kommer ikke uden om kommunikation som bærende drivkraft i moderne organisa-tioner – både i krisetider og i opgangstider. Kommunikationen er og bliver det nødvendige sammenholdskit. Det er det, der skal binde en organisations struktur, værdier og medarbej-dere sammen. Og kommunikationen er derfor også trumfen på alle de ledelsesparametre, jeg har skitseret frem til nu.

At sætte fokus på sprog og kommunikation er bestemt meget vigtigt for dansk erhvervs-liv. Så tillykke med de 40 år! Der er behov for mindst 40 år til!

MaRgRETHE HansEn MØLLER: nYT MaRKED Og nYE JOBTYPERJeg mener, der tegner sig nogle linjer i udvik-lingen på det erhvervssproglige arbejdsmarked i de seneste 40 år:1. Der er selve markedet og de jobtyper, der

har været2. Så er der uddannelserne – hvilke uddannel-

ser der blev udbudt hvorhenne i landet3. Endelig er der selve teknologien – de ar-

bejdsredskaber, man har haft til rådighed som erhvervssproglig. Den teknologiske udvikling afspejles klart i uddannelserne.

Igennem de 40 år har jobtyperne udviklet sig fra korrespondentjob til kommunikations-job i forskellige afskygninger. Der er sket en akademisering af uddannelserne og en udvi-delse af kompetenceområdet i kraft af de nye kombinationsuddannelser og det nye fokus på kommunikation. For nogle af kombinationsud-dannelsernes vedkommende er der sket en ud-vikling bort fra status som kvindefag. Det er de fremmedsproglige færdigheder på højt niveau, som man førhen opbyggede op igennem sko-lesystemet og videre på korrespondent- /BA- og kandidatniveau, der har lidt undervejs – det mærker vi som sagt nok især i de ikke-engelske fremmedsprog.

Hvordan ser så det fremtidige arbejdsmarked så ud? Der har i debatten om det mest været fokus på virksomhedernes behov for medarbej-dere, der har fremmedsprog som en sekundær kompetence, men man må ikke glemme, at der skal være nogen til at løse de avancerede sproglige og ikke mindst fagsproglige opgaver – og til at uddanne de studerende, der har brug for fremmesproget enten som primær eller se-kundær kompetence.

Og måske er der nu grund til forsigtig opti-misme. I 2010 steg søgningen til bl.a. tysk og fransk på universitetet. Og inden for de seneste uger har videnskabsministeren tilkendegivet, at hun vil tage initiativ til udarbejdelse af en national fremmedsprogsstrategi, der skal sikre sammenhæng i sprogundervisningen op igen-nem hele uddannelsessystemet.

ViDEOKOMMUniKaTiOn

TEKsT / BRian DUE Og asgER LiEBsT

KOMViDEREMEDViDEO

32/33

ViDEO PÅ nETTET Kan BRUgEs TiL anDET EnD PJaT PÅ YOUTUBE. Din ViRKsOMHED ELLER ORganisaTiOn Kan FÅ En LEVEnDE BiLLEDsiDE PÅ EgEn HJEMMEsiDE, Og DET BEHØVER iKKE KOsTE KassEn, HVis DU sELV sTYRER KaMERaET. HER KOMMER En RÆKKE gODE RÅD TiL, HVORDan DU KOMMER i gang Og ViDERE MED ViDEO.

gør det enkelt, dummerikHvis du ved video forstår noget vildt iøjnefal-dende, noget vildt morsomt eller noget vildt tjekket, så er du på ... vildspor. Overlad den slags til et reklamebureau, hvis der da ellers er vilje og budget til det. Kun topprofessionelle kan tumle med storyboard og effekter, uden at det kommer til at ligne skolekomedie på bånd.

Video for begyndere og såmænd også for let viderekomne vil være det samme som at gøre tingene enkelt. Enkelt er det at interviewe folk. Kort og godt. Begynd gerne med det. Lær at få folk til at slappe af foran kameraet, lukke op, få kropssproget med og fortælle den gode historie uden at blive lange i spyttet. Og så må du på forhånd gøre dig klart, at ingen, absolut ingen, gider at se ti minutter med en selvhøjti-delig CEO.

En anden enkelt genre er instruktionsvideoen, hvor en fagspecialist demonstrerer et eller andet, som vedkommende åbenlyst har forstand på. Også her skal advarslen lyde: Pas på med alt for selvfede fremhævelser af egne produkters eller serviceydelsers genialitet. Less is more.

gør det kortSom regel taber du seere, jo flere sekunder du afkræver deres opmærksomhed. Så kom ud med dit budskab i en fart. Du kan eventuelt opdele videoen i passende stumper på hver for eksempel halvandet minuts længde og mærke dem emnemæssigt klart af. Én pointe pr. video.

En Produktdemonstrationsvideo På blot et Par sekunder. Hånden kommer fa-

rende ned fra venstre og slår tragten flad. sådan kan den nemlig oPbevares,

når den ikke er i brug i køkkenet. still-billede fra video, normann CoPenHagen

gør det billigtSkal du lave en præsentationsvideo af hele din virksomhed eller afdeling, så hyr en professio-nel. Et par timers optagelse med efterfølgende redigering kan ikke gøres billigere end 10.000 kr.

Har du mod på mere regelmæssige optagel-ser, kan det betale sig at indrette eget studie. Forhør dig hos professionelle om, hvad der passer til jeres behov. Men vær opmærksom på, at det ikke kan gøres for under 40.000 kr., som typisk vil være fordelt således:

Semiprofessionelt kamera, der filmer i HD: 25.000 kr.

Lamper: 6.000 kr.

Mikrofon, mikrofonboks til kamera og kabler: 1.500 kr.

Mikrofon-, manuskript- og kamerastativ: 2.000 kr.

Baggrundstæpper:5.000 kr.

SD-kort og kortlæser: 500 kr.

Der kan spares en del ved at købe udstyret, især kameraet, brugt.

Teknisk tip 1: Få styr på lysetLav om muligt optagelserne udendørs. Gråvejr er godt, fordi du så undgår skarpe skygger i de filmedes ansigter, ligesom du undgår, at folk misser mod lyset. Naturligt lys er at foretræk-ke, da kunstigt lys kan slå over i rødlige eller blålige nuancer, hvis man ikke indstiller efter det. Filmer du indendørs, så undgå modlys fra et vindue i baggrunden, for modlys slører, hvad du filmer.

Bruger du kunstigt lys, skal du være opmærk-som på, at koldt lys er at foretrække til et lille indendørs studie. Koldt lys er ikke 500-watts glødepærer, der får dig til at smelte væk, men store ”sparepærer”. Der skal helst tre lamper til. En fra hver side og et baggrundslys. Den ene lampe er hovedlyset, der giver spot on, og den anden giver udfyldningslys. Baggrundslys kan være nødvendigt for at udglatte skygger. Dit ministudie ser sådan ud:

At sætte lamperne rigtigt med den rigtige lysstyrke og med den rigtige vinkel er en stor kunst. Man må forberede sig på en del prøve-optagelser. Det handler om at få et klart billede uden skygger. Lamperne skal ret højt op og langt ud på siderne. Men opsætningen er kun halvdelen. Indstillingen på kameraet er lige så vigtig. Man vil normalt ikke bruge sminke eller pudder, men indstille på lyset i stedet for. Med en meget glinsende pande kan pudder dog være nødvendigt.

Ved manuel styring af lyset på kameraet er de vigtigste funktioner:

Zebra-funktion: Tryk på en knap, og se, om der er overbelysning i optagefeltet. De overbe-lyste områder får zebrastriber.

Blænde (iris): Man bruger scrolleren til at finde det rigtige lys (blænde). Der må gerne være zebrastriber på baggrunden, men ikke på den interviewedes ansigt. Derved undgås den blanke, svedende isse.

Hvidbalance: Ved kunstigt lys får man hur-tigt forkerte farver. Man indstiller her på det, der hedder hvidbalance. De fleste kameraer har en knap, man kan trykke på for at finde de rig-tige farver.

Teknisk tip 2: Få styr på lydenAlle almindelige videokameraer har indbygget mikrofon. Brug den ikke. Hvis du investerer i

en særskilt mikrofon, undgår du svag lyd og den værste baggrundsstøj. Filmer du udendørs, skal du have en hætte på mikrofonen.

Mikrofonen skal så tæt på den interviewede som muligt uden at komme med i optagefeltet. Den skal komme nedefra og pege opad. Brug mikrofonstativet i studiet. Og sørg for at købe en mikrofonboks til kameraet, for så foregår tilslutningen med XLR-kabler, hvilket sikrer højere kvalitet.

Tænk også på, hvor du optager. Hvis du vil slippe for forvirrende ekko på lydsiden, så und-gå at optage i tomme rungende rum og lokaler med klinkegulv. Og som med lyset så sørg for at tage nogle prøver. VU-meteret skal ved nor-mal tale-/støjpåvirkning slå ud til midterposi-tionen, hvis lydbilledet skal være korrekt.

Teknisk tip 3: Få styr på rystelserneBrug stativ, hvor situationen tillader det. For kamerarystelser er ikke blot irriterende at se på, men også tegn på håbløs amatørisme (med-mindre optagelsen skal ligne en reportage fra en aften i byen).

Teknisk tip 4: Få styr på objektet Vi oplever verden tredimensionelt, men hvis man ikke passer på, bliver ens optagelser todi-mensionelle. Det er derfor vigtigt, at man prø-ver at få dybde i filmen. Er der naturlig dybde i rummet, gælder det om at sætte kameraet et godt stykke væk fra personen, der filmes, og så zoome ind på personen. På den måde kommer der en sløret, dyb baggrund. Er man i et studie med et baggrundstæppe, er det vigtigt, at in-terviewpersonen befinder sig et godt stykke fra baggrunden. Mindst en meter, og ligeledes at kameraet er tilbagetrukket og zoomet ind.

Det gælder om at komme så tæt på den in-terviewede som muligt – ikke med kameraet, men med zoomen. Sidder vedkommende ned, vil man typisk skære billedet lige over hårgræn-sen og midt på maven. Står vedkommende op, vil man typisk skære længere nede, så man får armbevægelserne med. Gå efter det gyldne snit, hvor øjnene typisk ligger i den øverste linje.

Husk også at foretage en manuel fokusering. Fokuser på den interviewedes øjne, og zoom så ud til det ønskede udsnit. Det er vigtigt, at den interviewede ikke kigger ind i kameraet,

men lige forbi – medmindre der er tale om en direkte salgstale til publikum eller en instruk-tionsvideo.

Teknisk tip 5:Få styr på redigeringenDer findes mange sofistikerede redigeringspro-grammer. Som amatør er man interesseret i at gøre det så let som muligt. På en Mac kan man overføre direkte til det gratis program iMovie, der er let at redigere med og giver en mulighed for at publicere direkte i forskellige flashfor-mater, også i HD.

Af købeprogrammer anbefales Pinnacle, Premiere, Final Cut eller Avid. For de fleste kan det bedst betale sig at gå efter simple pro-grammer til at begynde med – specielt hvis der er flere forskellige brugere af udstyret. Selv de simpleste programmer kan bruges til at efter-redigere lys og klippe objektet tættere. Har du sørget for at få købt et green screen-baggrunds-tæppe, er det muligt at klippe objektet ud og placere det i en anden, ”kunstig” kontekst. Hvad er dit koncept?Hvis du kaster dig ud i video, er det dig, der bestemmer. Du er instruktøren, der fortæller folk, hvordan de skal opføre sig, og hvad de skal sige. Så vær forberedt på den opgave. El-lers må du overlade den til en, der kan og vil. Vælg dit koncept på forhånd, og følg det. De typiske grundkoncepter er disse tre:

• interview, hvor intervieweren klippes udKonceptet er godt til små tominutters klip, hvor den interviewede fortæller en pointe. Det er vigtigt, at den interviewede tager udgangs-punkt i spørgsmålet.

• interview, hvor intervieweren indgårKonceptet er velegnet til at få noget mere liv i interviewet. Man undgå rene snakkehoveder, og man kan stille de kritiske spørgsmål, der giver en interessant udveksling. Konceptet er dog lidt sværere at klippe i små netvenlige bidder.

• Debat mellem flereKonceptet er godt til at få ridset nogle positio-ner op, og det er spændende at se på. Men det kan være svært at klippe op i bidder, og bliver klippet for langt, risikerer man, at seerne falder fra.

3534/35

Ved interview får du ofte bedre svar, hvis in-terviewpersonen har set spørgsmålene på for-hånd. Hjælp folk til at svare kortere og klarere, end hvis de blot lader munden løbe. Vær ikke bange for at tage en optagelse om, hvis du skønner det nødvendigt.

sådan kommer din video onlineBrug Flash-format, når videoen skal på nettet – det er det mest udbredte format. Du kan få din video konverteret automatisk ved at uploade videoen til for eksempel YouTube eller Vimeo. Efter at din video er uploadet, kan du lægge videoen på organisationen eller virksomhedens egen hjemmeside eller blog, og det samme kan alle andre.Vælg den rette host til dine videoer. YouTube er den mest benyttede videoside med store mængder uploadet materiale, søgninger og visninger. Alternativt kan benyttes Vimeo, som har bedre billedkvalitet end YouTube, og som gør det muligt at få logo med på framen. Det koster omkring 60 dollar at oprette en Vimeo+-konto, som kan bruges, hvis du uploader mere end en HD-video om ugen. Husk af hensyn til søgemaskineoptimering at mærke din video med relevante tags, når du lægger den på de valgte medier. Sørg for at tag-ge videoens emne, dens medvirkende, location og selvfølgelig virksomhedens navn. Tjekliste • Brug video, når du har interviewpersoner,

der brænder igennem på mediet• Brug ikke video, når der findes mere simple

løsninger med andre medier• Brug ikke video, når du ikke ved, hvem den

henvender sig til• Din video skal være god nok til at blive set

af andre end dine faste støtter og venner• Forbered din video i alle detaljer, før du fil-

mer • Sæt alt udstyret op, før den interviewede

kommer• Sørg for, at lys og lyd er indstillet rigtigt se mereTÆNK har lavet en god video om video. Se den her: www.taenk.dk/?cid=8334

ET ViDEOinTERViEW MED KOMMUniKaTiOnsManDEn KREsTEn sCHULTZ JØRgEnsEn. BEMÆRK: Han sTÅR OP, MEns Han TaLER. PÅ DEn MÅDE KOMMER DE gEsTi-KULEREnDE aRME MED. Han sTÅR gODT i DET gYLDnE sniT, Og ØJnEnE LiggER i sniTTETs ØVERsTE HORisOn-TaLE LinJE. Han FaLDER iKKE i ET MED DEn BLÅ Bag-gRUnD TRODs siT BLÅ TØJ. FaRVERnE ER sTÆRKE Og FØLEs RigTigE. Han ER UsMinKET. DER ER ingEn MaR-KanTE sKYggER, Og Han KiggER LigE FORBi KaMERaET. sTiLLBiLLEDE FRa ViDEO, KOMMUniKaTiOnsFORUM.

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

e f t e r u d d a n n e l s eMålgruppe:Translatører og BA’er med erfaring inden for juridisk sprog.

indhold:Deltagerne opfordres til at indsende over-sættelsesproblemer i form af vanskelige tekster, termer eller formuleringer til info@sprogtraening.com senest en uge før kurset. Der udstedes diplom efter kurset.

Kursusleder:Underviser: Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprog-træning.

Kursusdato: 20-01-2011 kl. 09.00-16.00

Tilmeldingsfrist: 06-01-2011

Hvor:Kursusstedet er Ascot Hotel i det centrale København

Pris:Medlemmer kr. 3.900 ekskl. moms.Andre kr. 4.500 ekskl. moms.

Tilmelding til KS-E@kommunikationogsprog.dk

Læs mere på www.kommunikationogsprog.dk

FÅ DisTanCE TiL DiT JOB!Hvis du ikke har tilstrækkelig distance til dit arbejde, kan du ikke prioritere fornuftigt, hver-ken på arbejdet eller derhjemme. Opgaverne mudrer sammen i én grød, du bliver stresset og pirrelig og taber dit fokus.

Derfor er det vigtigt, at der er forskel på den måde, du håndterer dit arbejde, og den måde, som du håndterer dit privatliv på. Ellers risike-rer du, at det hele flyder sammen, at du bliver alt for afhængig af din jobidentitet, og at dit hu-mør kører op og ned med de sejre og nederlag, du oplever på jobbet.

Så lidt mentalhygiejniske foranstaltninger kan være nødvendige for at sikre, at du kan være dig selv, når du har fri, og at du har over-blik på arbejdet. Tre tip til at fremme en sund distance til jobbet:

1. Ajourfør dit cv én gang hvert halve år. Be-skriv, hvilke nye kompetencer du har opnået,

og giv dine kernekompetencer et kritisk gen-nemsyn. Beskriv også de kompetencer og den viden, du har erhvervet ved siden af jobbet. Ved altid at have et opdateret cv holder du fast i dig selv som attråværdig arbejdskraft i stedet for som en afledt funktion af din arbejdsplads – og du holder fast i, at du er ansat og ikke et familiemedlem!

2. Hold dig orienteret om ledige job inden for dit felt. Man kan sagtens være en god og lo-yal medarbejder, samtidig med at man løbende sonderer markedet. På den måde kan du sikre, at du er på omdrejningshøjde med de krav, der stilles til medarbejdere i din type job, få gode input til efteruddannelse og ikke mindst huske dig selv på, at dét, du kan, er ydelser, som du også kan vælge at tilbyde andre virksomheder.

3. Lav et fast ”farvel og tak for i dag”-ritual – sortér dine papirer, tag en kop kaffe, og ryd op

JOB-KLUMMEnTEKsT / REginE WOWK anDERsEn Og METTE MinOR anDERsEn, KOMMUniKaTiOnsTEaMET.DK

i dagens mail, skriv en huskeseddel til i morgen – ganske lavpraktiske ting, som giver dig ro, fordi du får samlet op på, hvad du har lavet i dag, og ved, hvad du skal tage fat på i morgen. Herefter kan du hænge din mentale arbejdskit-tel på en imaginær krog på vej ud af døren og tage privatlivskitlen på!

CiViLPROCEs iii/VOLDgiFT – EngELsK

3736/37

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

e f t e r u d d a n n e l s eindhold: 1. dag: Oversættelsesstrategier og kvalitetssikring • Forskelle mellem engelsk og dansk sprog-brug • Kollokationer: ”the company that words keep” • False friends • Tekstrevision

indhold: 2. dag: (afholdes på engelsk) • Understanding the culture you are communicating with • Translation - misunderstandings • False friends – continued Spotlight on… • Clarity in the company communication: letters, home pages, e-mails, minutes, brochures, etc. • Constructive criticism • Expressing al-ternatives • Sequencing and listing • Stating conditions Cultural quirks

Underviser: Gareth Rimes MA (London University), Translatørernes Sprogtræning. Der udstedes diplom efter kurset.

Målgruppe:Kurset er tilrettelagt på BA-niveau.

Tid og sted:Onsdag-torsdag d. 9.-10. februar 2011, kl. 9-16 Kursusstedet er Ascot Hotel i det centrale København

Pris:Medlemmer kr. 4.500 ekskl. moms.Andre kr. 5.000 ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist:21. januar 2011

Tilmelding til KS-E@kommunikationogsprog.dk

Læs mere på www.kommunikationogsprog.dk

KORT, KLaRT Og KORREKT iii – ET inTEnsiVT KOMBiKURsUs – EngELsK

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB • sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

e f t e r u d d a n n e l s eMålgruppe:Sproguddannede medarbejdere som beskæf-tiger sig med juridisk engelsk.

Formål: At give deltagerne professionelle værktø-jer, der sætter dem i stand til at strukturere, oversætte og revidere tekster inden for jura.

indhold:• M & A-kontrakter (Mergers & Acquisiti-

ons), som for eksempel:• Letter of engagement• Letter of intent• Confidentiality agreement• Share purchase agreement• Genopfriskning af brugen af modalverber

i kontrakter

• Kursusdeltageres egne ønsker

Du opfordres til at indsende spørgsmål, du ønsker behandlet på kurset, til info@sprogtraening.com senest 14 dage før kurset.

Der udstedes diplom efter kurset.

Underviser: Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprogtræning

Kursusleder:: Kommunikation og Sprog

Tid og stedD. 2. marts 2011, kl. 09.00-15.00, Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. V

Tilmeldingsfrist:D. 11. februar 2011

Pris:For medlemmer af Kommunikation og Sprog kr. 3.900,- ekskl. moms. For andre kr. 4.500,-

Kurset gennemføres med minimum seks betalende kursister.Tilmelding til KS-E@kommunikationogsprog.dkLæs mere på www.kommunikationogsprog.dk KS-Efteruddannelse

EngELsK: OVERsÆTTELsE aF KOnTRaKTER i FORBinDELsE MED MERgERs anD aCQUisiTiOns

e f t e r u d d a n n e l s e

FOKUS PÅ

FORRETNINGSKULTURER

med en række interkulturelle eftermid-

dagsseminarer vil vi tage deltagerne

rundt i de forretningskulturer, som

er de vigtigste og mest udfordrende

for os med dansk opvækst og dansk

tankesæt, og som er blandt de vig-

tigste fremtidige markeder for dansk

erhvervsliv.formålet er at give deltagerne for-

udsætninger for at analysere, forstå

og kende andre kulturer. formålet er

videre at få deltagerne til at agere op-

timalt i samspillet med repræsentanter

for andre kulturer.

de næste seminarer er:

11. januar om kina

1. februar om rusland

1. marts om frankrig

15. marts om brasilien og sydamerika

5. april om Polen

og 26. april om indien

alle seminarer afholdes på Hauser

Plads 20, kl. 16.30-18.30

kursusleder er finn steffens, ais

sprog – www.ais-sprog.dk

Pris: medlemmer kr. 200 ekskl. moms.

andre kr. 300 ekskl. moms.

tilmelding til ks-e@kommunikationogsprog.dk

skriv ”kommunikation på tværs + dato

” i emnefeltet.

SKRIV KLART, FORSTÅELIGT OG KORREKT

På dette seminar om skriveregler får du mulighed for at blive rigtig god til at skrive. du kommer blandt andet til at arbejde med forskellige genrer og med at omskrive tekster, herun-der e-mail, til mere læseværdige tekster. du vil kunne arbejde med nogle af skriveøvelserne på pc. (der er pc’er i lokalet). medbring gerne egne tekster (på usb), som du kan arbejde med og få underviserens vurdering af.

indhold:Dag 1: Den gode tekst – teori og praksis vi begynder med teorien: du får gennemgået og vist, hvad der er med til at gøre en tekst mindre vellykket. med denne indsigt er du allerede blevet bedre til at se, hvad der skal til for at gøre en tekst god. teorien bliver fulgt op med korte skriveøvelser på pc. du skal for eksempel lære at omskrive pas-sive skrivemåder til aktive og at omskrive det unødvendigt komplicerede til lettere sprog, og du skal øve dig i at stramme op på en tekst, så den bliver mere klar og forståelig.

Dag 2: Den gode tekst – retskrivningvi fortsætter med at studere tekster. vi skal se på både gode og mindre gode tekster; du vil hur-tigt se, at man kan lære af begge dele. også denne dag bliver teorien fulgt op med skriveøvelser på pc. du skal arbejde med en række tekster i forskellige genrer, herunder e-mail, og prøve at omskrive dem til læservenlige tekster. du lærer hurtigt, hvor relativt nemt det er at forbedre en tekst. sidste del af dagen bruger vi på sprogrigtighed og tegnsætning.

Kursusleder:tina reichstein, sprogkonsulent, cand.mag.

Tid og sted:21.-22. marts 2011 kl. 9.00-16.00, morgenmad fra 8.30sted: kursuscenter østerport, københavn

Pris:medlemmer af ks kr. 6.156 ekskl. moms.andre kr. 6.995 ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist: 21. marts 2011 arrangør: danske sprogseminarerTilmelding: info@sprogseminar.dk Husk at skrive, at du er medlem af ks

træn din retoriske slagkraft: riv en dag ud af kalenderen, og bliv bedre til at overbevise.i løbet af dagen bruger du fem konkrete redska-ber til at sammensætte en tale, som du holder og får feedback på.

Kurset indeholder blandt andetmundtlighedens muligheder: Hvorfor dine slides

ikke skal kunne forklare sig selv enkle redskaber: vi lærer dig konkrete redskaber og teknikker, som er nemme at huske På gulvet fra først til sidst: vi fremfører præsen-tationer og vurderer redskabernes effekt

17. januar 2011, kl. 9-16 (morgenmad fra kl. 8.30)

vartov, farvergade 27, 1463 københavn knormalpris kr. 4.200 ekskl. moms. spar 1.250 kr., hvis du er medlem af kommunikation og sprog! skriv “kommunikation & sprog, med-lemsnummer [nr.]“, når du udfylder tilmeldin-gen på hjemmesiden. så deltager du på kurset en dag med retorik for kr. 2.950 (ekskl. moms)tilmelding til ks-e@kommunikationogsprog.dk

EN DAG MED RETORIK

3939

SKRIV GODT DANSK

også i kommunikationsjunglen er det den stærkeste, der overlever. et godt dansk er en forudsætning for en god oversættelse – og for effektiv kommu-nikation i det hele taget. Her får du ny inspiration til din sproglige kompeten-ce og lejlighed til at stille spørgsmål.

indHold: • stil og struktur som virkemidler• tegnsætning• dansk grammatik – fuld af faldgru-

ber• oversættelse af begreber fra andre

kulturer• deltagernes ønsker

du opfordres til at indsende spørgs-mål, du ønsker behandlet på kurset, til info@sprogtraening.com senest 14 dage før kurset.

der udstedes diplom efter kurset

underviser: Cand.ling.merc., tolk og translatør susanne lassenkursusleder: kommunikation og sprogtid og sted: d. 13. april 2011, kl. 09.00-15.00, ascot Hotel, studiestræde 61, 1554 kbh. vtilmeldingsfrist: d. 25. marts 2011

Pris: for medlemmer af kommunika-tion og sprog kr. 3.900,- ekskl. moms. for andre kr. 4.500,- ekskl. moms.

tilmelding til ks-e@kommunikationogsprog.dk

Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dk

38/39

NOTITSforbundet har et omfattende samarbejde med bl.a. danske sprogseminarer og dansk kommunikationsforening, hvor du som medlem af ks får rabat på alle kurser, der udbydes på ordinære vilkår. læs mere på www.kommunikationogsprog.dk

FØRSTEHJÆLP TIL FEEDBACK – BLIV EN GOD KOMMUNIKATIONSTRÆNER

1. februar 2011 kl. 9.00 - 16.00sted: dkfs lokaler, strandvejen 100, Helleruparrangør: dansk kommunikationsforeningPris: 4.100 kr. for medlemmer af ks, 5500 kr. for ikke-medlemmertilmeldingsfrist: 11. januar 2011 arbejder du med at gøre andre bedre til at kommunikere, er dette kursus en genvej til bedre resultater. På dette kursus tager vi fat i de situationer, hvor det er svært at sige tingene ligeud. både situationer, hvor ros og anerkendelse kan give en kollega ny energi og retning, men også de situationer, hvor konstruktiv kritik kan rette fejl og uhensigtsmæssige måder at gøre tingene på. kurset giver dig metoder til at give andre noget at vokse af. vi går tæt på forskellen mellem kritik, ros og feedback og gør dig bevidst om, hvordan kritik bliver en hjælp – og ikke et angreb.

FÅ DIT BLAD LÆST – NU MED ONLINEMAGASINER

8. marts 2011 kl. 9.00 - 16.00sted: dkfs lokaler, strandvejen 100, Helleruparrangør: dansk kommunikationsforening5.200 kr. for ikke-medlemmer, 3.800 kr. for medlemmer af kstilmeldingsfrist: 15. februar 2011 det er ingen kunst at udgive et magasin, men det er en kunst at få det læst. de trofaste læsere har du uden tvivl styr på. men hvad med de troløse? den store, utaknemmelige skare, som bare bladrer gennem magasinet. Zappere skal indfanges og fastholdes, og det bedste net er magasinets virkemidler, som gør magasinet mere tilgængeligt og varieret. dette kursus henvender sig til organisationer og virksomheder, der udgiver interne eller eksterne blade og magasiner, og som vil øge interessen hos målgruppen.

LEVENDE CSR-KOMMUNIKATION - FRA ÅRSRAPPORT TIL CYBERAKTIVISME

3. marts 2011 kl. 9.00 - 16.00sted: dkfs lokaler, strandvejen 100, Helleruparrangør: dansk kommunikationsfor-eningPris: 5.500 kr. for ikke-medlemmer, 4.100 for medlemmer af kstilmeldingsfrist: 10. februar 2011 virksomheder, kommuner og organisatio-ner på stribe kaster sig ud i det arbejde, som på skift kaldes bæredygtighed, corporate social responsibility eller samfundsansvar. men når det kommer til kommunikationen om den nye ansvar-lighed, er usikkerheden stor. Hvordan fortæller vi om hensynet til miljø, men-neskerettigheder og forretningsetik uden at blive mødt med skepsis og kritik? og hvordan kommunikerer vi, så det både er troværdigt og skaber engagement?

KOMMagasinET

annOnCE

Vil du vinde et MiniCruise til Oslo for hele familien? Og spare penge på dine forsikringer samtidig?

Oslo Og spare penge på dine forsikringer samtidig?

Få etforsikringtjek af

Ks’ medlemsbutik – og deltag i konkurrencen om 2 x 4 personersMiniCruise til Oslo

inklusiv forplejning!

MiniCruise til Oslo

Vind en afslappende

oplevelse til norges smukke hovedstad Oslo. Overrask din

familie med et MiniCruise med både hyggelige og

familievenlige restauranter, legerum for børnene, blid musik i loungen og bløde

dyner i kahytten.

Undervejs bliver i forkælet

med middag i 7 seas Buffet Restaurant,

og i kan nyde en dejlig morgenbuffet under

indsejlingen til Oslofjorden.

Og spare penge på dine forsikringer samtidig?send sms

med teksten ”Ks” til1999* - så ringer vi dig op og tjekker, om du kan spare penge på at tegne forsikring

gennem Kommunikation og sprog. Du er med i konkurrencen,

uanset om du vælger at tegne forsikring

eller ej.

*Pris på sms: 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregningen. Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, tlf. 33919800. Ved deltagelse i konkurrencen giver du samtidig lov til, at vi kan kontakte dig efterfølgende via telefon. Vinderne udtrækkes 22. december 2010 og får direkte besked.

Et MiniCruise består af en seaways Class kahyt med havudsigt for fire personer på ruten København-Oslo tur/retur. afrejse inden 1/6-2011 (alle ugens dage med undtagelse af 22-24/12 og 30-31/12 2010 samt uge 6 og 7 i 2011). gavekortet har en værdi på op til dkk 3952 og kan ikke ombyttes til kontanter.