juni 2014 til høring - rudersdal
TRANSCRIPT
Beskæftigelsesplan 2015 Juni 2014 – Til høring
2
Indhold
Indledning ......................................................................................................3
Beskæftigelsesministerens mål for 2014 .....................................................4
Resultatmål for Rudersdal Kommune ..........................................................5
Strategi og mål for indsatsen ........................................................................6
Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse ................................................7
Mål 2: Færre personer på førtidspension .....................................................8
Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes ............................................... 10
Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder ... 11
Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer ............. 12
Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal ...... 22
Billedet på forsiden viser Rudersdal Kommunes straksaktivering på en opgave i Rude Skov
Fotograf: Brian Berg
3
Beskæftigelsesplanen for 2015 beskriver de vigtigste udfordringer for det kommende år og sætter
mål for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret i Rudersdal Kommune.
Beskæftigelsesministeren har fastholdt nummer 1, 3 og 4 af de beskæftigelsespolitiske mål for
2014 i 2015 med henvisning til, at målene fortsat er aktuelle i forhold til de områder i
beskæftigelsespolitikken, hvor der er behov for en styrket indsats i de kommende år.
Videreførelsen af målene skal endvidere sikre kontinuitet og fokus i jobcenterets indsats og dermed
en bedre indsats for borgere og virksomheder.
De fire udmeldte ministermål skal understøtte, at beskæftigelsesindsatsen sætter fokus på, at flest
muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Det er samtidigt
afgørende, at jobcentrene har den bedst mulige kontakt til virksomhederne og arbejdsgiverne.
Beskæftigelsesindsatsen skal gavne både borgerne og erhvervslivet.
De fire udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2014 er:
1. Flere unge skal have en uddannelse
2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og
sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
I Beskæftigelsesplanen skal de udmeldte ministermål omsættes til konkrete mål, der understøtter
de forventede udfordringer i netop Rudersdal Kommune. Det skal ske indenfor den
beskæftigelsespolitiske ramme, der er sat i kommunen i form af Rudersdal Kommunes
beskæftigelsespolitik, aktiveringsstrategi og strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden.
I 2015 forventes det, at en beskæftigelsesreform træder i kraft, samt en finansieringsreform af
refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. De nye regler og reformer vil formentlig betyde
ændringer i aktiveringsstrategien og vil medføre nye initiativer i jobcenteret, der ikke kan tages fuldt
højde for på det foreliggende grundlag.
Ud over arbejdet med de udmeldte ministermål, vil beskæftigelsesområdet i Rudersdal arbejde på
en mere empowerment-orienteret indsats overfor borgerne.
Indledning
4
Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen for 2014. Målene er en
videreførelse af målene fra 2013 og 2014, dog præciseres det i mål 2, at der ikke kun skal være
fokus på førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen for alle langvarige
modtagere af offentlig forsørgelse.
1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende
forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i
gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige,
der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet.
4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering
samt fastholdelse af medarbejdere - fx i forbindelse med længerevarende sygemelding.
Beskæftigelsesministerens mål for 2014
5
Der er af beskæftigelsesministeren ikke udmeldt krav for opstilling af kvantitative mål, som det har
været tilfældet tidligere. Den enkelte kommune kan dog opstille kvantitative mål for
beskæftigelsesplanerne med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespolitiske mål.
Resultatmål for Rudersdal Kommune
6
Strategien og de konkrete initiativer vil formentlig ændre sig i forbindelse med den forventede
reform af beskæftigelsessystemet og den forventede reform af refusionssystemet. De overordnede
mål vil imidlertid ikke ændre sig, da det altid vil være hovedformålet for jobcenteret, at flest muligt
får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv.
I det følgende beskrives strategierne, der skal føre til indfrielsen af ministerens mål.
Strategi og mål for indsatsen
7
Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse
Ungeteam i jobcenteret
Jobcenteret har en ungeindsats for unge under 30. Gennem ungeindsatsen arbejdes der målrettet
på, at unge ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse begynder på en uddannelse så
hurtigt som muligt. Hvis der er behov for opkvalificerende forløb, gennemføres disse. Der kan også
være andre problemer end ledighed, eksempelvis misbrugsproblemer, der håndteres inden
studiestarten. Hvis unge kontanthjælpsmodtagere ikke har andre problemer end ledighed, vil de
blive henvist til straksaktivering i perioden frem til studiestart. Der vil i 2015 være øget fokus på
unge, der har været på kontanthjælp i en længerevarende periode med henblik på at evaluere de
nuværende tilbud til gruppen og den enkeltes progression.
Uddannelsespålæg
Jobcenteret giver unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, et
uddannelsespålæg ved 1. samtale. Det betyder, at den unge kun kan modtage offentlig
forsørgelse, hvis den unge vælger en kompetencegivende uddannelse med et
forsørgelsesgrundlag – fx SU – og begynder på uddannelsen på det tidspunkt, det aftales med
jobkonsulenten. Derudover arbejdes der med en tættere opfølgning i forhold til gruppen med flere
samtaler og tættere samarbejde og dialog med aktiveringspartnere.
Tværfagligt samarbejde
Ungeindsatsen i jobcenteret arbejder på at udvikle et tættere samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning og Ung i Rudersdal for at sikre en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig
indsats for de unge i målgruppen. Jobcenteret har i samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning særlig fokus på de unge, der vurderes ikke at være åbenlyst
uddannelsesparate, idet jobcenteret kan tilbyde de unge særlige forløb, der styrker deres
muligheder for at blive uddannelsesparate. Jobcenteret har desuden et samarbejde med Skole og
Familieområdet i kommunen omkring de unge, fra de er 16 ½ år gamle, med henblik på at sikre en
god overgang fra Skole og Familie til jobcenteret, når de bliver 18 år.
Jobcenteret deltager derudover i Ungeforum, hvor indsatsen overfor unge i kommunen koordineres
og udvikles.
For unge med en kompetencegivende uddannelse prioriteres jobrotation eller privat løntilskud i den
virksomhedsvirksomhedsrettede aktivering i det omfang, der giver mening for den enkelte ledige.
Der arbejdes i 2015 fortsat med udvikling af organiseringen af ungeindsatsen.
• Ungeindsats
• Uddannelsespålæg
• Tværfagligt samarbejde
Flere unge skal have en
uddannelse
8
Mål 2: Færre personer på offentlig forsørgelse
Ressourceforløb
Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder,
at borgere under 40 år – og i vid udstrækning også borgere over 40 år – skal tilbydes et
ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte
borger. Ressourceforløbene skal understøtte en udvikling af arbejdsevnen og kompetencerne hos
den enkelte, således at borgeren kan få en plads på arbejdsmarkedet og dermed undgå
førtidspension.
Fleksjobambassadører
Rudersdal Kommune har to fleksjobambassadører, der skal skabe kontakt mellem virksomheder og
ledige fleksjobberettigede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde
over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får
ansættelse og fastholdes i fleksjob.
Tværfagligt samarbejde
Rudersdal Kommune har pr. 1. januar 2013, i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob,
etableret et tværfagligt rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og
førtidspension. Det skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et
helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension.
Udgangspunktet for arbejdet i rehabiliteringsteamet og arbejdet omkring teamet er en
rehabiliterende indsats med afsæt i recovery-orientering.
Integrationsindsatsen
Jobcenter Rudersdal er ved at kortlægge og beskrive indsatsen med henblik på at kvalificere den
og nedbringe ledigheden for flygtninge og ikke vestlige indvandrere.
Sygedagpenge
Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye
forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Resten af reformen træder i kraft den 1. januar
2015. Jobcenter Rudersdal vil i 2015 fortsat arbejde med implementeringen af
sygedagpengereformen, herunder med specielt fokus på en helhedsorienteret indsats gennem
jobafklaringsforløb samt metodeudvikling og effektivisering af arbejdsgange.
• Ressourceforløb
• Fleksjobambassadører
• Tværfagligt samarbejde
• Integrationsindsatsen
• Sygedagpenge
Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
9
Det vil være et mål for jobcenter Rudersdal at arbejde tættere sammen med virksomhederne blandt
andet ved en tidlig indsats i sygedagpengeforløbet, hvor der er dialog med arbejdsgiver om
fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Derudover vil virksomhedspraktikker indgå
som en del af indsatsen.
Koordinerende sagsbehandling
I 2015 arbejdes der fokuseret på at udvikle og forankre den koordinerende sagsbehandlers rolle for
borgere på langvarig offentlig forsørgelse i forbindelse med jobafklaringsforløb, ressourceforløb og
kontanthjælp.
10
Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes
Tidlig indsats
Det er afgørende med en tidlig indsats, hvis langtidsledigheden skal falde. Med den kortere
dagpengeperiode skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at lykkes
med indsatsen. Jobcenteret vil derfor arbejde med en tidlig screening af de ledige, så de ledige der
er i risikogruppen for langtidsledighed, får en forebyggende, individuel indsats med vægten på
personlig jobformidling.
Virksomhedsrettet indsats
Jobcenteret har altid virksomhedsrettet aktivering som førsteprioritet – det vil sige
virksomhedspraktik og job med løntilskud – da der er lang erfaring for, at dette virker.
Virksomhedsrettet aktivering giver den ledige nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan
hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Særlig indsats for udfaldstruede ledige
Langtidsledige kan have andre udfordringer i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet end
nyledige. Derfor er indsatsen overfor langtidsledige og udfaldstruede tilrettelagt, så de
imødekommer deres behov. De langtidsledige og udfaldstruede tilbydes – med støtte fra en
virksomhedskonsulent – en håndholdt indsats, der støtter den ledige i at tænke i nye muligheder på
baggrund af tidligere joberfaring og eventuel uddannelse. Jobcentrets virksomhedskonsulenter
bliver brugt aktivt i forhold til indsatsen for denne gruppe.
Aktivering
Rudersdal Kommune arbejder på at udarbejde en ny aktiveringsstrategi, der er opdateret i forhold
til gennemførte reformer. Aktiveringsstrategien vil forholde sig til nytteindsatsen og blandt andet
inddrage DA og DIs fællesudmeldinger vedr. beskæftigelsesplanen 2015 i overvejelserne.
• Tidlig indsats
• Virksomhedsrettet indsats
• Særlig indsats for udfaldstruede ledige
Langtidsledigheden skal bekæmpes
11
Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
Virksomhedsbesøg
Jobcenterets virksomhedskonsulenter skal fortsat have tæt dialog med virksomhederne i
kommunen for at skabe gode kontakter og åbne muligheder for job, virksomhedspraktik og
løntilskudsansættelser. Virksomhedskonsulenterne skal kende virksomhedernes jobåbninger og
jobmuligheder samt virksomhedernes behov, så indsatsen kan målrettes hertil – det gælder både i
forhold til det ordinære og det rummelige arbejdsmarked.
Virksomhedsrettet aktivering
Jobcenterets virksomhedskonsulenter skal øge dialogen med virksomhederne i Rudersdal
Kommune, så endnu flere virksomheder inddrages i arbejdet med virksomhedsrettet aktivering. Det
gælder både private og offentlige virksomheder.
Service overfor virksomheder
Jobcenteret skal levere professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at
indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret og at de får god
service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Den tættere kontakt og styrkede dialog med de
lokale virksomheder skal sammentænkes med kommunens arbejde i forhold til erhvervsservice.
Det efterstræbes, at samarbejdet med virksomhederne bliver tættere og i højere grad håndholdt,
således at virksomhederne kun har en indgang til kommunen.
Netværk
Der arbejdes på at skabe bedre samarbejde og koordinering med jobcentrene i de omkringliggende
kommuner om professionel matchning og rekruttering på tværs af kommunegrænserne.
Strategi for samarbejde og servicering af virksomheder
Rudersdal Kommune vil udarbejde en servicestrategi for virksomhederne, der spejler
virksomhedernes behov, og hvad Rudersdal Kommune tilbyder forskellige typer af virksomheder.
•Virksomhedsbesøg
•Virksomhedsrettet aktivering
•Service overfor virksomheder
•Netværk
En tættere kontakt og styrket dialog
med virksomhederne
12
Rudersdal Kommune er kendetegnet ved mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt.
Der er flere borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse, flere i beskæftigelse,
lavere ledighedsprocent og generelt lavere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end i
Østdanmark generelt1.
I Rudersdal Kommune er der flere borgere end i sammenlignelige kommuner, der arbejder med
vidensservice og indenfor medico eller kemisk industri. Der er også en høj andel af borgerne, der
pendler dagligt ud af deres kommune til arbejde i nabokommunerne og i København.
Set over hele lavkonjunkturen fra ultimo 2007 har kommunerne i Østdanmark haft et fald i
borgernes beskæftigelse, og det gælder også Rudersdal Kommune.
Ledigheden i Rudersdal Kommune er steget under krisen ligesom i de fleste østdanske kommuner.
Fra primo 2008 er der sket en kraftig stigning fra en ledighedsprocent på 1,4 pct. til en
ledighedsprocent på 3,7 pct. ultimo 2012. I 2013 og frem har der været en faldende ledighed i
Rudersdal Kommune og forventningen på baggrund af fremskrivninger i beskæftigelsesregionens
arbejdskraftsbalance er en ledighedsprocent på 3 pct. ultimo 2015. Baggrunden er en forventet
stigning i både antal beskæftigede og en stigning i arbejdsstyrken.
1 Det følgende baserer sig på Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands rapport om de Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, april
2013, hvis andet ikke er specifikt anført. Jobcenternetværk 3 består af Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør,
Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
3,0%
3,5%
4,0%
22.000
22.500
23.000
23.500
24.000
24.500
25.000
25.500
26.000
Ultimo2007
Ultimo2008
Ultimo2009
Ultimo2010
Ultimo2011
Ultimo2012
Ultimo2013
Ultimo2014
Ultimo2015
Le
dig
he
dsp
roce
nt
An
tal p
ers
on
er
Arbejdsstyrken Beskæftigede Ledighedsprocent
Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer
13
Der skabes løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet. Der er derfor en ret høj rotation på
arbejdsmarkedet – omkring en tredjedel af de ledige finder beskæftigelse inden for tre måneder.
Borgerne i Nordsjælland har adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for kort
geografisk afstand. I de nordsjællandske kommuner var der ca. 42.000 nye jobåbninger i 2012, og i
det storkøbenhavnske område er der adgang til 217.000 jobåbninger om året.
I det følgende beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer inden for de fire ministermål. Flere unge i uddannelse
Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget under krisen – også i Rudersdal Kommune.
Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i Rudersdal Kommune, er på 5,1 pct., hvilket er
den laveste andel i klyngen.
Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt en uddannelse i
2012, er på 21 pct. i Rudersdal mod 17 pct. i gennemsnit for hele Østdanmark. For gruppen af
unge på dagpenge er andelen 19 pct. mod 12 pct. i gennemsnit for hele Østdanmark. For
kontanthjælpsmodtagere er det 22 pct. af de unge, der har startet en uddannelse i 2012 mod 18
pct. for Østdanmark i gennemsnit.
En del unge gennemfører ikke deres uddannelse. Frafaldsandelen er størst blandt unge, der
kommer fra offentlig forsørgelse. I Rudersdal Kommune er det 35 pct. af de unge ufaglærte
kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres forberedende uddannelse inden for et
år og 28 pct. der frafalder deres kompetencegivende uddannelse inden for et år. Rudersdal ligger
dermed som nummer 5 i jobcenternetværk 3. Stigningen i frafald formodes at være et resultat af, at
alle unge får et uddannelsespålæg ved første ledighedssamtale2. Desuden er en del af forklaringen
på frafaldet, at nogle unge efter basisuddannelsen ikke kan få en praktikplads.
Virksomhedskontakten i jobcenteret kan derfor med fordel også vedrøre praktikpladser til unge, der
ikke selv kan finde en plads.
2 En del af stigningen kan forklares med nye opgørelsesmetoder. Opgørelsen i netværksanalysen 2014 indeholder ikke kun unger der er afmeldte på
uddannelserne, men bliver suppleret med unge, der ikke er afmeldt, men som bliver tilmeldt kontanthjælp.
14
Figur 1. Andelen af unge der modtager offentlig forsørgelse i december 2013
Figur 2. Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt en uddannelse i 2012, fordelt på ydelse og alder.
15
Figur 2. Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år
Færre på offentlig forsørgelse
I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner –
også i Rudersdal Kommune. Tilgangen til førtidspension er generelt faldet i de fleste kommuner og
mange førtidspensionister overgår til folkepension. I Rudersdal Kommune har tilgangen været
svingende over årene, fra et højt niveau i 2004 til et lavt niveau i 2008 og nu tilbage på et højere
niveau. Det samlede antal for førtidspension er uændret i 2011 og 2012. Tilgangen til
førtidspension er faldet drastisk fra 2012 til 2013, således at der er sket et fald i borgere på
førtidspension fra 1.134 personer primo 2013 til 1.099 personer ultimo 2013, hvilket svarer til et fald
på 35 personer.
Vejen til førtidspension går næsten altid via forløb på andre offentlige ydelser, hvilket giver
kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats. De nye ressourceforløb og
jobafklaringsforløb har netop til formål at forhindre, at langvarig sygdom eller kontanthjælp skal
ende med en førtidspension.
For gruppen af sygedagpengemodtagere er der sket en stigning i antallet af
sygedagpengemodtagere fra april 2013 til marts 2014. I samme periode er der sket en stigning i
antallet af sygedagpengemodtagere med forløb, der går ud over generel varighed på 52 uger.
Antallet af sygedagpengemodtagere er i perioden april 2013 til marts 2014 steget fra 420 til 488
forløb svarende til en stigning på 16,2 pct. I samme periode er der sket en stigning i antallet af
16
sygedagpengemodtagere med forløb, der går ud over generel varighed på 52 uger fra 51 til 96
forløb svarende til en stigning på 88,2 pct. Sygedagpengemodtagere med forløb ud over generel
varighed på 52 uger udgør derved 19,7 pct. af det samlede antal sygedagpenge forløb i marts
2014.
Der er i perioden 2009 til primo 2013 sket en stigning i arbejdsstyrken i andelen af indvandrer med
ikke vestlig baggrund, mens der for den øvrige gruppe er sket et lille fald.
Beskæftigelsesfrekvenserne for ikke-vestlige indvandrer ligger stadigvæk markant under
beskæftigelsesfrekvenserne for personer med dansk oprindelse. Indvandrer med ikke-vestlig
baggrund har en beskæftigelsesfrekvens på 42 pct. mod 78 pct. for gruppen af personer med
dansk oprindelse.
Tabel 1. Antal forløb på førtidspension
Antal forløb primo
Antal forløb påbegyndt Antal forløb afsluttet
Antal forløb ultimo
perioden i perioden i perioden perioden
Rudersdal 2004 1.411 156 188 1.379
2005 1.379 140 209 1.310
2006 1.310 115 157 1.268
2007 1.268 113 132 1.249
2008 1.249 105 177 1.177
2009 1.177 120 130 1.167
2010 1.167 122 133 1.156
2011 1.156 149 171 1.134
2012 1.134 145 145 1.134
2013 1.134 90 125 1.099
Kilde: KMD's register for sociale pensioner
17
Tabel 2. sygedagpenge
Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen
0-4 uge
r
5-8 uge
r
9-13
uger
14-26
uger
27-39
uger
40-52
uger
1-2 år
2-3 år
Over 3 år
forløb i alt
Forløb ud
over genere
l varigh
ed
forløb ud over generel
varighed i procent af alle forløb
Rudersdal
mar-13 96 60 50 74 52 37 45 6 . 420 51 12,1
apr-13 67 59 55 75 52 39 49 6 . 402 55 13,7
maj-13 78 42 61 90 50 35 50 5 . 411 55 13,4
jun-13 77 36 42 100 50 36 44 5 . 390 49 12,6
jul-13 71 44 41 91 50 38 51 7 . 393 58 14,8
aug-13 70 47 42 83 52 38 54 7 . 393 61 15,5
sep-13 95 49 44 77 60 37 55 10 . 427 65 15,2
okt-13 100 51 50 81 56 38 66 9 . 451 75 16,6
nov-13 107 70 60 83 61 38 70 9 . 498 79 15,9
dec-13 88 63 68 91 54 43 73 11 . 491 84 17,1
jan-14 83 65 62 109 58 42 77 14 . 510 91 17,8
feb-14 85 48 54 118 60 43 78 15 . 501 93 18,6
mar-14 96 47 52 101 58 38 78 18 . 488 96 19,7
Kilde: KMD's sygedagpengeregister, Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Arbejdsmarkedsportalen, samt egne beregninger.
18
Fleksjob
I perioden januar 2012 til juli 2014 er antallet af fuldtidspersoner, der er i fleksjob eller på
ledighedsydelse stort set uændret. For gruppen af borgere, der er på revalidering, har antallet af
fuldtidspersoner været støt faldende.
Tabel 3. udvikling i arbejdsstyrken fordelt på Indvandrer fra ikke vestlige lande og øvrige Indekseret udvikling i arbejdsstyrken i Rudersdal fordelt på etnicitet, nov. 2008 - nov. 2012
0
50
100
150
200
250
300
Ledighedsydelse, fleksjob og revalidering
Sum af Fleksjobtype i alt fuld Sum af Ledighedsydelse Matchkategori i alt fuld Sum af revalidering Antal fuldtidspersoner
Værdier
måned
90
92
94
96
98
100
102
104
106
108
110
2009 2010 2011 2012 2013
No
vem
be
r 2
00
8 =
ind
eks
10
0
Ikke-vestlige Øvrige
19
Kilde: Danmarks statistik samt beskæftigelsesregionens beregninger
Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på herkomst
Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Rudersdal fordelt efter herkomst, nov.
2012
Befolkningen
Beskæftigelsesfrekvens Rudersdal Antal beskæftigede
I alt Mænd Kvinder
Indvandre fra vestlige lande
1.611 1.043 526 517 65%
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
2.142 908 427 481 42%
Efterkommere fra vestlige lande
138 97 58 39 70%
Efterkommere fra ikke-vestlige lande
236 136 73 63 58%
Personer med dansk oprindelse
27.294 21.397 10.697 10.700 78%
I alt 31.421 23.581 11.781 11.800 75%
Kilde: Danmarks statistik samt beskæftigelsesregionens beregninger
Langtidsledigheden skal bekæmpes
Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommuner i Østdanmark under krisen. På trods af at
Rudersdal Kommune har oplevet en meget høj stigning i langtidsledigheden, ligger
langtidsledigheden fortsat lavere i Rudersdal Kommune og andre nordsjællandske kommuner end i
Østdanmark generelt.
Langtidsledigheden i Rudersdal Kommune udgjorde 277 personer i december 2013, mod 325
personer i december 2012, hvilket svarer til et fald på 15 pct. Der er sket et fald i andelen af
dagpengemodtagere og en stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, hvilket formodes at
kunne tilskrives den kortere dagpengeperiode.
Figur 4. Antallet af langtidsledige i Rudersdal Kommune fra januar 2007 til marts 2013.
20
Styrkelse af virksomhedsindsatsen
I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i
beskæftigelsesindsatsen, og der er øget fokus på, at virksomhederne og jobcentrene skal
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen.
Rudersdal Kommune har et relativt lavt samarbejde med virksomhederne i kommunen, da
samarbejdsgraden med virksomhederne og andelen af virksomhedsrettet aktivering ligger under
gennemsnittet for jobcentrene i Østdanmark. Rudersdal Kommune har haft stort fokus på dette og
har gennemført betydeligt flere virksomhedsbesøg i 2013 end i 2012.
En øget dialog med virksomhederne kan medvirke til at synliggøre de løbende jobåbninger på
arbejdsmarkedet samtidig med, at det vil styrke jobcentrenes muligheder for at imødekomme
virksomhedernes behov via jobformidling, vejledning af ledige over i gode jobområder og via
målrettet opkvalificering af de ledige.
Tabel 2. Samarbejdsgraden (ift.aktiveringsindsatsen) med de lokale virksomheder fordelt
efter størrelse og sektor
21
22
Den aktive beskæftigelsesindsats 2014
Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen
Budge
t 2014
Budge
t 201
5
mio. kr.
*
mio. kr.
*
Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper
Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90.
Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor)
Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse
NY Udgifter (konto 5.57.79.003 eller 5.xx.xxx.00x) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Ikke-forsikrede ledige m.v.
Kontanthjælp i alt
Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og 5.46.61 ) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering)
Udgifter (konto 5.57.75) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter)
NY Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Revalidering
Udgifter (konto 5.58.80) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal
23
Enhedsomkostning xx xx
Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)
Udgifter (konto 5.58.81) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Sygedagpenge
Udgifter (konto 5.57.71) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb)
Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) xxx xxx
Integrationsprogram for udlændinge
NY Udgifter på gruppering 5.46.60 xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige
Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.006) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.007) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.008) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag **
Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) xxx xxx
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt **
NY Udgifter (konto 5.xx.xx, gruppering 00x) xxx
Antal helårspersoner xx
Enhedsomkostning xx
Forsikrede ledige m.v.
Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse
NY Udgifter (konto 5.57.79.00x og 5.xx.xxx.00x) xxx xxx
24
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Jobrotation
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede
Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) xxx xxx
Personlig assistance til handicappede
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Særlig uddannelsesydelse
NY Udgifter (konto 5.57.79, gruppering 001-002) xxx xxx
Antal helårspersoner xx xx
Enhedsomkostning xx xx
Hovedkonto 6. Administration mv.
Budge
t 2013
Budge
t 201
4
mio. kr.
*
mio. kr.
*
Administrationsudgifter vedrørende jobcentre
Udgifter (konto 6.43.53) xxx xxx