Kaifas' palads, Prætoriet og Via Dolorosa

Jesu vej fro GetsemCInetil Golgoto

Mellem Sionsporten og MarieHensovelseskirke på Sions bjerg liggerden armenske Vor Frelsers Kirke, somnogle mener markerer stedet, hvorKajfas'hus lå. Denne tradition kanfØres langt tilbage itiden, og i

1971 172 tandl den israelske arkæologM. Broshi i nærheden af kirken ruiner-ne af en prægtig bygning fra jesu tid.Kunne det være Kajfas'hus?

Bygningen rummede imidlertid etsmukt væ9maleri, hvor fugle er afbil-det. Ypperstepræsten ville næppe havetrodset Moselovens billedforbud på

denne måde.Det er også usandsynligt,at den hellige nadver skulle være fejretblot ca. 100 m fra ypperstepræstensbolig, og navnlig er det svært at fore-stille siq, at urmeniqheden, der ifølqe

Af postor emer. Hortvig Wogner, Herning

Fra Getsemane blev lesus somfange lørt til et foreløbigt forhørhos den tidligere ypperstepræstAnnas (loh 18,13). Han senderlesus videre til den fungerendeypperstepræst, svigersønnenKaifas (loh 18,24) til det forhør,der endte med rådets dødsdomover lesus.

Hvor var Kaifas' hus?vor foregik nu dette? To stederer itidens løb blevet udpegetsom ypperstepræsten Kajfas' hus.

sikre vidnesbyrd har holdt til på Sions

bjerg, skulle have valgt et sted så tætved Kajfas' hus.

Kirken "Sct. Peterved Hanegal"En anden tradition peger pd stedet,hvor " Ha nega lskirken" ligger på Sion-bjergets østskråning ned mod Ostema-gerdalen og Siloa dam og med finudsigt mod Tempelpladsen. Kirken erindviet i

.1931 og fornylig smukt

restaureret.Allerede 1888 begyndte den katol-

ske munkeorden Assumptionisterneudqravninqer på området. Man fandtefterhånden bl.a. kornsiloel vægtlod-der og rummål og af særlig interesseen døroverligger af sten med indskrif-ten "Qorban", som betyder tempelga-ve (Mark 7,11). Dette tyder på stedetsnære forbindelse til templet.

Endvidere fandt man en 6 m dybog 4 m bred cisterne, ihvis Øverste

åbning er meislet tre byzantinske kors,

der kan tyde på, at cisternen har væretanvendt som fangehul. Ved cisternener der et vagtrum, hvor huller i to :øj-ler og ioverliggeren mellem dem kan

være brugt til at ophænge og udspæn-de fanger i under piskning.

MadabakortetSammenholdes disse arkæoloqiskefund med det berØmte Madabakort fraslutningen af 500-tallet og med tidligeskriftlige vidnesbyrd, bestyrkes denantagelse, at Hanegalskirken er byggetover Kajfas'hus.

Madabakortet er en storslået gulv-mo:aik i5ct. Georgs Kirke i Madaba i

Jordan. Kortet fremstiller hele Det helli-ge Land, og gør særligt meget ud af atvise Jerusalems udseende i byzantinskModobokottet, som viser lerusalem på lesu tid.

rTz

f7;-"

tid. Mod syd ser man tydeliqt den sto-re kirke pa Sions bjerg og nadversalen.Endvidere ses Neakirken, en impone-rende Mariakirke, hvis beliggenhed ernøje fastslået, idet grundmurene duk-kede op under genopbygningen af

den jødiske bydel efter krigen i 1967.Lige syd for Neakirken ser man indgan-gen til en anden kirke, hvis beliggen-hed nøje svarer til den nuværendeHanegalskirke. Det må være den Sct.

Peterskirke, f lere oidkirkelige pilgrimmeomtaler som identisk med Kajfas'hus.

Skriftlige vidnesbyrdEn anonym pilgrim fra Bordeauxbeskrev, hvordan han iar 333 besøgte5rloa dam og dFrlra "(leg op" lil 5ion.Undervejs passerede han Kaifas' hus,

inden han naede muren rundt omSions bjerg med "Davids palads". Den-ne beskrivelse svarer nøje til Han€galskirkens beliggen hed.

Ca. 450 blev der her bygget en kir-ke, der er omtalt som Peters kirke.Ærkediakonen Theodosius skriver ca.

530: "Fra det hellige Sion til Kaifas'

hus, som er den hellige Peters kirke, erder mere eJler mindre 50 passus/dob-belskridt (ca. /5 m)". En engelsk pilgrim Saewulf gav i 1102 som denførsle kirken tiln,1vnel (,dlli(,1ntu\ -hanegal.

Udgravningerne har bekræftet, atder pa slcdel hdr ligqpL flere kirker.

som efter ødelæggelse er genopbyg-qet. Lige nord for Haneqalskirken fandtmdn en lrdppevej, der lØrer op Iil Sion5

bjerg fra Siloa dam. Den [and[e: oq:apa Kristi tid, og det er rimeligt at anta-ge, at Jesus er fØrt ad denne vej til forhøret hos ypperstepræsten. Det kan

også være trappen, som pilgrimmenfra Bordeaux benyttede, da han "stegop" til Sions bierg.

Der er stadig diskussion om, hvilkeaf de to traditioner om beliggenhedenaf Kajfas'hus, der er rigtig: enten denarmenske kirke, nær Sionsporten ellerHanegalskirken på skraningen nedmod Ostemagerdalen.

De fleste spor taler dog for, atHanegalskirken er bygget over stedet,hvor radet dØmte Jesus til dØden, oghvor Peter græd over at have svigtetsin mesler.

Hvor residerede Pilatus?Efter forhøret hos ypperstepræstenblev jesus sendt til statholderen, denromerske præfekt Pontius Pilatus, derfra Cæsarea var kommet til lerusalem

for at holde styr pa jøderne underpaskefesten. Hvor fandt forhøret hos

Pilatus sted? Med andre ord: hvor varprætoriel dvs. præfektens residens? Tre

muligheder kan komme pa tale:

Borgen AntoniaDe, som i dag besøger lerusalem, er afgode grunde betaget af oplevelsernepå stedet, hvor borqen Antonia stodpå Jesus tid lige nord for Tempelpladsen ved l. og 2. station pa Via Doloro54.

Et særligt indtryk gør kongespilletpå "Stenbroen" (loh 19,13) under5ionssøstrenes hus, jævnfør artiklenherom i dette nu mrner.

Da korsfarerne i middelalderen søg-te at fastlægge lesu vej med korset lraforhøret hos Pilatus til Colgata, varman overbevist om, at ruinerne pa ste-det med bl.a. den berømte "Ecce

Homo bue" stammede fra jesu tid, ogat domfældelsen var sket iAntoniabor-gen, hvor man antog, at Pilatusopholdt sig.

I dag er det godtgjort, at "Ecce

Homo buen" og brolægningen medkongespillet stammer fra Aelia Capitoli-na = det romerske Jerusalem, som kej-

ser Hadrian lod opbygge efter jødernes

sidste opstand år 135 e.Kr.

Det udelukker ikke, at et andet til-svarende kongespil har været anled-ning til, at soldaterne har underholdtsig med at gøre Jesus til "narrekonge".Der var sådanne spil alle vegne, hvorromerske soldater holdt Lil.

Antonia var udtrykkelig en fæstningog ikke et sted, hvor Herodes den Sto

re til dag igl residerede. Det har Pilatus

antagelig heller ikke gjor[. Del var der-for næppe her, Pilatus rejste sil dommersæde for at stadfæste radets døds-dom over jesus. Den tradition opstodsom nævnt først i middelalderen.

Citadellet, Herodes' paladsDerfor har man peget pa en andenmulighed. Lige syd for Jaffaporten lig-ger Citadellet med ruiner af Herodes

den Stores pragtfulde palads, somromerne havde overtaget, da keiserAugustus forviste Herodes den Stores

søn Arkelaos til Callien iar 6 e.Kr.

Det kan derfor tænkes, at Pilatushar opholdt sig der under sit paskebe-

søg ilerusalem. Her har han næppeværet sammen med Jesu landsfyrste,Herodes den Stores anden søn HerodesAntipas, som Pilatus overgiver Jesus til(l Lrk 2 ].7). De lo blev lØrsl venner i

forbindelse med dommen over Jesus.Før havde der været fjendskab mellemdem (Lu k 23,12).

Hvor Herodes Antipas i Øvriqtopholdt sig under påskefesten vides

ikke. En tradition vil vide, al d€t var i ethus nord for Antoniaborgen, naer denport som nu af samme qrund kaldesHerodesporten, som dog først er byg-gel under kejser Hadrian 135 e.Kr.

selv om ingen gamle kristne traditi-oner peger pa, at Pilatus residerede i

Herodes'palads oq d6r dØmte lesus tilkorset, hælder en del forskere doq til >

Hanegol\kIken set iforhokl Lil lenpelpladsen (der ses i boggrurtden). (lato: Hortvig Wogner)

Ttt

denne teori, der indebærer, at der kun

har været kort afstand lil r€Lterstedetpa Colgata lige uden for den daværen-de bymur

Hasmonæernes palads5lørst er sandsynligheden for den tred-je mulighed, nemlig at Pilatus dømtejesus i den hasmonæiske kongefamiliesgamle palads, der ifølge Josefus (Bell

ll,l44) ld pd raqden a[ Øvrebyer ligeover for den sydlige del al Tempelplad-sen pa den anden side af Ostemagerdalen. Her residerede Herodes defønle I5 ar, og her oprettede han etdommersæde (Ant XV 286).

Pa samme sted, hvor Josefus lokaliserer Hasmonæernes palads, nævnerde ældste kristne traditioner en Præto-riumskirke kaldet Pilatus' Kirke. Senere

ændres navnet til Sofiakirken. Det matte jo forekomme unaturligt at hæftePilatus'navn sammen med en kristenkirke. Over lor Pilatus stod den gud-dommelige visdom i skikkelse af lesusfra Nazaret. Deraf det nye mere pas-

sende navn Sofiakirken.Pa Madabakortet ses denne kirke

nord (tv) for Neakirken, hvis beliggen-hed arkæologerne nu hdr ld5tsldeL.

Dermed har man endnu et fingerpegom prætoriets beliggenhed.

Den nævnte pilgrim fra Bordeaux[ortsætter sin beretninq med at fortæl-

le om sin videre tur. Han forlod Sions

bierg og gik nordpa mod Neapolisporlen, der \vdrer Iil Damarku>porien.Undervejs sa han til højre ned modOrtemagerdalen. hvor han fik øje pa

murene af Pilatus' prætorium.Også den omtalte Theodosius har

en bemærkning om prætoriets belig-genhed. Han oplyser, at der "fra Kajfas'

hus til prætoriet er mere eller mindreend 100 passus/dobbelskridt (ca. 1 50m)."

Sammenholdes de meget tidligeskriftlige vidnesbyrd med Madabakor-tet, er der god grund til at antage, atHasmonæernes palads er identisk medPilatus' prætorium, hvor jesus blevdØmt til korset.

Pilatus har da overtaget traditionenfra Herodes den Store, der benyttedeHasmonæernes palads som retslokaleog forvaltningsbygning, mens paladsetved ldlfdporten var hans luLsuriøse prr-vatbolig. Man taler henholdsvis omHerodes' nedre og øvre palads.

Rester af prætoriet?Selv om man som nævnt ovenfor kan

fastslå, at Hasmonæernes palads/præ-toriet har ligget i et område nær denstore trappe, der i dag fører ned fraden genopbyggede jødiske bydel tilpladsen ved Crædemuren, er det hidtilikke lykkedes at finde sikre spor af detlængst forsvundne palads.

Lige nord lor denne lrappe se5 rui-nerne af en kirke "Sct. Maria iJerusa-lem" med tilhørende kapitelsal, somden tyske ridderorden byggede ca. ar1100. Det er tænkeligt, at dette byg-

Rekonstruktians i Wolfs Museum, Jerusolen, son of nagle o]tLoges ol ilomrre ko ptæloriel(foto: H. Woqnet)

Billede af kapitelsolen v. Moriokirken ved den store troppe fro pladsen v. Crædemuren. Her harprætoriet ontogelig ligget. (foto: Hortvig Wogne)

TT4

geri har fjernet sporene af prætoriet.Syd for den nævnte trappe foretog

L.H. Vincent i 1914 undersøgelser i for-bindelse med et nybyggeri, hvorunderhan fandt rester af en kirke, sandsynlig-vis Sofiakirken. Mellem murbrokkernefandt han mange menneskeknogler,der kan )tdmme lra perrernes drab pa

kristne, som man ved havde sØgt til-flugt i kirken, da den og Neakirkenblev Ødelagt i 614 e.Kr.

Under genrejsningen af den jødiske

bydel fandt man lidt længere mod vest

resterne af en pragtbygning, der blevødelagt af romerne i år 70. Ruinerne

kan ses i det enestående Wohl Muse-

um under den høje bygning le:chiwaha-Kotel. Den kendte arkæolog Bargil

Pixner antager, at det kan være rester-

ne af Hasmonæernes palads og Pilatus'prætorium, men ikke alle er enige medham heri.

Via Dolorosa,smerternes veiI middelalderen ønskede pilgrimme atfølge vejen, lesus måtte vandre med sit

kors til Colgata. De fastlagde da rutenfra Antoniaborgen til Cravkirken medde 14 kendte stationer.

Om Via Dolorosas historiske ende-station i Grdvkirken er der bred enig-hed. Men er udqanq:punktel Antonia-borgen eller Citadellet ved Jaffaporteneller prætoriet nær trappen til Græ-demuren? Ja, hvor gik den historiskeVia Dolorosa?

Cår man ud fra, at prætoriet er

identisk med Herodes'nedre palads, er

Jesus først ført derfra mod vest ad enqade, som der er fundet tydelige sporaf. Derefter er han ført mod nord aden gade, der pd5serer byens torve-plads, hvor der har været et myldrende

Cravkirken. Afgørende for troen er ale-

ne, at lesu lidelsesvej til kors og død i

vort sted aldrig gdr os af minde uansethvor den præcis har gået.

Litteratur:Bargil Pixner, 1996, Mit le5us in lerusalem

Samme, 1996, wege des Messios und Stot'ten det Ukiche

Jack Finegan, 1992, The Archeology of The

New Testoment. The Life of lesus ond theBeqinnhg ol the Eorly Church I

A,><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

ITlr't:IT ill(rl

(),ti*i=vll]l0,|.il[*i

liv lige før den officielle påskefest skulle

begynde.Denne gade nåede til bymuren ved

Cennat-porten (Haveporten), somkaldtes sådan, fordi Herodes den Store

lige på den anden side havde anlagten have over et tidligere stenbrud. Por-

ten har ligqet omtrent, hvor denlutherske ForlØserkirke nu ligger.

Ved stenbruddets nordside stod en

ca.12 m høj klippeblok af ubrugeligtmateriale tilbdge. Del er ColqataLlip-pen, hvor Jesus og de to forbrydereblev korsfæstet. Stenbruddet blev af-grænset af en stejl klippevæg, hvorgrave var anlagt. Blandt dem graven,hvori Jesus blev lagt.

Det her skitserede ca. 0,5 km langefodøb af Via Dolorosa stemmer med,at man ifØlge den ældste liturgisketekst i oldkirken fejrede lidelsesvejens

begyndelse ved Sofiakirken. Den histo-riske Via Dolorosas forløb er derfor sik-kert et andet end det, man nu i 500 år

har fulgt. Der er dog ingen grund til atopgive processionen og andagtenlangs den middelalderlige Via Dolorosamed de 14 stationer fra Antonia til

skilt pd nutidens Vio Doloroso, det ongiver retningen, hvot lesus menes ot v(Pre gaet. (fota: Hart-vig Wagnea

LÆS

lsrael er icentrum. TV og aviser interesserer sig tor. hvad der sker i lsrael.lvled god grundl lkke blot fordi politik,kulur og religion støder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordilsrael er det folk og dei land, Gud harudvalgt som reds(ab t'l gennemlorel-sen af hans frelsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå icen-trum. For her skal der ske vigtigebegivenheder itiden frem iiL Jesugenkomst.

En at de mader. DU kan holde drg ori-

enteret om lsrael på, er ved at læsemånedsbladet 'Ordet oq lsrael'.

Læs bl.a. om:. Aktuelle nyheder lra lsrael. De bibelske profetier. l\ilessianske jøder. Arkæologi. Nyt fra ordet og lsraels arbejde i

Jerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og lsrael i dag

t51_