januar 2016 lejre kommune trafikplan for hvalsØ · januar 2016 lejre kommune trafikplan for...

JANUAR 2016

LEJRE KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ RAPPORT

JANUAR 2016

LEJRE KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ RAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A065425

DOKUMENTNR. A065425-01

VERSION 2.0

UDGIVELSESDATO 26. januar 2016

UDARBEJDET HGR

KONTROLLERET KBJN, seneste revision kontrolleret af Lejre Kommune

GODKENDT HGR

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

5

INDHOLD

1 Indledning 7

2 Baggrund og forudsætninger 8

3 Udfordringer 17

4 Konkrete mål for trafikplanen i Hvalsø Bymidte 21

5 Forslag til fremtidigt trafiknet 23

5.1 Hensyn til øvrige udviklingsprojekter og -tendenser 23

5.2 Forslag til ændringer 25

5.3 Prioriteringsplan 40


7

1 Indledning

Hvalsø er Lejre Kommunes største by og er i kommuneplanen udpeget som det

naturlige center for detailhandel. Samtidig har byen et levende erhvervsliv og har

med Hvalsø Station en vigtig rolle som knudepunkt for kollektiv trafik. Endvidere

gennemskæres byen af to vigtige gennemfartsveje, der både forbinder bysamfund i

kommunen og byer uden for kommunen (Holbækvej og Roskildevej).

Byen er opbygget med kun en forbindelse på tværs af Nordvestbanen via Holbæk-

vej, og derfor foregår en stor del af trafikken i byen gennem bymidten. Det skaber

naturligvis liv, men giver samtidig udfordringer med at få trafikken til at fungere

effektivt, sikkert og trygt for biler, cyklister og gående.

Flere planer og projekter til udvikling af Hvalsø Bymidte er under overvejelse. Det

gælder f.eks. planer for et forbedret butiksmiljø. Det gælder også forbedring af tra-

fikforhold med direkte og sikre ruter for cyklister og fodgængere samt godt ser-

viceniveau for øvrige trafikanter for at styrke bymidten som et attraktivt center.

På den baggrund har kommunen opstillet en trafikplan for Hvalsø for at skabe

rammer for det fremtidige trafiknet i bymidten, som skal bruges i lokalplaner, by-

udviklingsprojekter og konkrete trafikløsninger.

Trafikplanen skal være et levende og fleksibelt dokument, hvor konkrete forslag til

ændringer af trafiknettet drøftes, justeres og tilpasses inden for de overordnede

rammer i takt med planer om øvrig byudvikling. Samtidig vil planen blive koordi-

neret med kommunens øvrige aktiviteter på trafikområdet. F.eks. er kommunen i

2016 ved at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan og en stiplan for hele kommunen.

Endelig har kommunen fået statslig støtte til et såkaldt områdefornyelsesprojekt for

Hvalsø Bymidte. Projektet vil på trafikområdet især, men ikke nødvendigvis kun,

berøre Hovedgaden.

Trafikplanen udpeger projektforslag med en prioritering af, hvornår de realiseres.

Et udkast til trafikplanen var i offentlig høring i maj – juni 2015. På baggrund af

denne høring er planen justeret til denne endelige version.

8 TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

http://projects.cowiportal.com/ps/A065425/Documents/03 Project documents/Hvalsoe_trafikplan_jan2016.docx

2 Baggrund og forudsætninger

Trafikplanen er opstillet ud fra viden om nuværende forhold og sammenhæng med

øvrig kommunal planlægning. De vigtigste kilder er de følgende:

› Infrastrukturplan for Lejre Kommune fra 2011

› Trafiksikkerhedsplan inkl. skolevejsanalyser fra 2010

› Anbefalinger til helhedsstrategi for Hvalsø Bymidte fra 2012

› Lokalplaner for Hvalsø

› Trafiktællinger fra 2012 – 2013

› Parkeringsanalyse i Hvalsø Bymidte, notat fra 2010 og 2013

› Politiske beslutninger om udvikling i Hvalsø.

Kommuneplan 2013 er vedtaget i slutningen af 2013 og henviser på trafikområdet

især til Trafiksikkerhedsplan fra 2010 og Infrastrukturplan fra 2011 samt arbejdet

med denne trafikplan for Hvalsø. Kommuneplan 2013 viderefører desuden målene

fra kommunens Handicappolitik om at skabe adgang for alle. På trafikområdet be-

tyder det blandt andet, at revision af tilgængelighed bliver inkluderet i alle større

udviklings- og anlægsprojekter.

Infrastrukturplan for Lejre Kommune

Infrastrukturplanen fra 2011 tager afsæt i den overordnede kommuneplan fra 2009

og opstiller følgende overordnede mål:

"I Lejre Kommune vil vi have en infrastruktur, der

› gør det attraktivt at bo, arbejde og opleve i kommunen

› skaber god sammenhæng i kommunen både for bilister, cyklister, bus- og tog-

brugere

› giver trafiksikre transportmuligheder for alle

› sikrer at trafikken afvikles under hensyn til by- og bomiljøet

› prioriterer de mange pendleres særlige transportbehov

› støtter op om de nationale målsætninger for miljø og trafiksikkerhed."

Af særlig betydning for trafikplanen for Hvalsø kan i øvrigt fremhæves følgende

fra infrastrukturplanen:


9

› Sikre gode og sikre trafikforbindelser til og etablere gode parkeringsforhold

ved stationerne for både cyklister og bilister

› Skabe trygge og sikre skoleveje og stiforbindelser til kommunens skoler

› Sikre gode parkeringsforhold i kommunens hovedbyer

› Gøre det attraktivt at skifte bilen ud med andre transportmidler

› Fremme brugen af cyklen som transportmiddel.

Kommuneplan 2013 og infrastrukturplanen omfatter følgende gennemfartsveje og

øvrige trafikveje i Hvalsø by (se Figur 2.1):

Gennemfartsveje:

› Vejforløbet Holbækvejvej-Hovedgaden-Ny Ringstedvej

› Roskildevej

› Tølløsevej.

Trafikveje:

› Tolskovvej-Møllebjergvej

› Bentsenvej

› Åsvejen- Tjørneager-Åsen

› Søvej

› Horseager

› Vandingen

› Elmevej-Skovvej

› Raunsbjergvej.

Øvrige veje er lokalveje.



Figur 2.1 Vejklasser i Hvalsø by.

Trafiksikkerhedsplan 2010

Kommunens trafiksikkerhedsplan fra 2010 omfatter bl.a. et katalog med de ti hø-

jest prioriterede projekter, herunder to i Hvalsø, der kan forbedre trafiksikkerheden.

For Hvalsø bymidte er følgende lokaliteter inkluderet:

› Strækningen Holbækvej - Hovedgaden, som foreslås trafiksaneret med hæve-

de flader i krydsene ved Vestergade, Nørregade og Søvej. Samtidigt foreslås

rundkørslen ved Tølløsevej ændret med tydeligere markering af cykelarealet

og eventuelt udvidet midterø for at sænke bilers hastighed.


11

› Skolevej mellem Søvej og Hvalsø Skole, hvor der i dag er en række utrygge

og risikofyldte forhold mellem biler, cyklister og fodgængere. Der peges på, at

der er et behov for en samlet trafikpolitik og vurdering af afsætningsforholde-

ne. Herudover påpeges behov for, at vejen gennemgår en renovering, hvilket

blev gennemført i 2014

› Kommunen gennemførte i 2008 - 2009 en skolevejsanalyse som led i arbejdet

med trafiksikkerhedsplanen. For Hvalsø Skole viste analysen, at over 80 pro-

cent af eleverne cykler eller går til og fra skole, mens knap 15 procent bliver

kørt i bil til skole. For elever bosat nord for jernbanen er den eneste adgang til

skolen via Hovedgaden, hvilket giver oplevede problemer. Figur 2.2 viser de

lokaliteter, som eleverne har udpeget som utrygge. Det kan dog bemærkes, at

skolevejen for eleverne nord for banen er ændret efter anlæg af stitunnel under

Nordvestbanen og dermed må det forventes, at flere elever vil udpege andre

utrygge lokaliteter og strækninger, hvis analysen gennemføres i dag.

Figur 2.2 Utrygge lokaliteter udpeget af skoleelever i skolevejsanalyse 2008 – 2009.

Trafiksikkerhedsplanen indeholder en projektliste, som løbende opdateres med

administrationens projektforslag og forslag indsendt af borgere. I 2016 udarbejdes

en ny samlet trafiksikkerhedsplan for hele kommunen.



Anbefalinger til helhedsstrategi for Hvalsø Bymidte

Kommunen igangsatte i efteråret 2011 et arbejde med at udarbejde en helhedsstra-

tegi for Hvalsø Bymidte som opfølgning på kommuneplanen fra 2009.

Anbefalingerne fra den nedsatte følgegruppe for helhedsstrategien udpegede føl-

gende 4 indsatsområder og en række forhold også af betydning for trafikken:

› Strøgzonen: Anbefalingerne berørte behovet for en helhedsplan for Hovedga-

den, der kan styrke bymiljøet og medvirke til, at centerområdet styrkes syd for

banen, bl.a. ved at ombygge Hovedgaden og herunder især kryds med Skole-

vej og Søvej.

› Stationsforbedringer: Anbefalingerne går bl.a. på at skabe en ny stiforbindelse

på tværs af banen, forskønne stationsomgivelserne og styrke stationsområdet

syd for banen evt. med nye funktioner.

› Byens åndehul: I forhold til trafik peges på behovet for at fastlægge principper

for parkering og trafik især langs Skolevejs vestlige del.

› Trafikken: Indsatsområdet retter sig især mod at spille sammen med forslage-

ne i de andre indsatsområder og peger på behovet for mere detaljeret planlæg-

ning.

Lokalplaner

For Hvalsø er udarbejdet lokalplaner for flere delområder.

Lokalplan 76 fra 2001 dækker hele Hvalsø Bymidte og udstikker overordnede ret-

ningslinjer med det formål at kunne udbygge bymidtens handelscenter og sikre en

helhedsorienteret udvikling, der også bevarer vigtige karakteristika samt medvirker

til en trafikal tryghed i området.

Lokalplan 88 fra 2005 konkretiserer planerne for en central del af Hvalsø Bymidte

mellem Hovedgaden og Søvej. Inden for lokalplanens område kan der maksimalt

etableres i alt 5.000 m2 nyt bruttoetageareal til butikker. Det maksimale bruttoeta-

geareal må ikke overstige 2.000 m2 for dagligvarebutikker og 1.500 m2 for ud-

valgsvarebutikker. Med de gældende parkeringsnormer vil et fuldt udbygget områ-

de betyde udlæg af 140 parkeringspladser.

Lokalplan LK15 fra 2009 konkretiserer yderligere planen for et delområde, som

bl.a. har ført til opførelsen af en Fakta butik.

Med udgangspunkt i Lokalplan LK31 har kommunen i 2014 etableret et børnehus

med plads til 75 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn og 25 dagplejebørn og 35 par-

keringspladser. Adgang sker fra Søvej syd for Skolevej.

Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø har kommunen vedtaget i marts 2014. Lo-

kalplanen muliggør byfortætning med nye boliger og centerfunktioner (Søtorvet)

mellem Søvej og Hovedgaden ved Skolevej. Lokalplanområdet er omfattet af Lo-

kalplan 88 for Søvejsområdet, Lokalplan 76 for Hvalsø Bymidte og Lokalplan LK

15 for Søarkaden. Skolevej mellem Søvej og Hovedgaden vil i givet fald kunne

ændre status til et privat areal med handelsstrøg for fodgængere og dermed blive et

attraktivt byrum, som er lukket for biltrafik. Projektet vil fjerne parkeringspladser


13

langs Søvej. I lokalplanen indgår anlæg af 130 nye pladser på vestsiden af Søvej og

syd for Skolevej i forlængelse af parkeringspladserne ved børnehuset.

Lokalplan LK 34 for Hyllegården er vedtaget februar 2014. Området ligger i land-

zone vest for Hvalsø, men vil overgå til byzone med vedtagelse af planen. Området

er opdelt i delområder A-J, hvor en første realiseringsetape forventes at blive for

delområderne A – C, se Figur 2.3. Delområde A udlægges til parcel- og villabe-

byggelse med 25 boliger. Delområde B udlægges til en økologisk bosætning med

20 - 25 boliger samt et fælleshus og Delområde C som et botilbud til 20-25 udvik-

lingshæmmede voksne. I forslaget indgår, at Delområde A og i senere etaper del-

område E – H vejbetjenes fra Horseager med en ny vej gennem Den grønne Kile.

Den sydlige del, Delområde I - J vejbetjenes fra Timianhaven, mens delområde B

og C vejbetjenes fra Åsen. Adgang for cyklister og gående bliver af nye stier i Den

grønne Kile, som i dag er forbundet med sti på østsiden af Horseager mod Hvalsø

Skole, Børnehuset, Hvalsø Bymidte og stationen.

Figur 2.3 Oversigtskort med delområder i Lokalplan LK 34 for Hyllegården

Trafiktællinger

Til brug for arbejdet med helhedsstrategien for Hvalsø Bymidte blev der i 2012 talt

biltrafik på en række strækninger i byen. Figur 2.4 gengiver resultatet af tællinger-

ne.

Det fremgår, at den nord-syd gående vej Holbækvej er den mest trafikerede vej,

med de største trafikmængder lige syd for viadukten under banen med 8.650 biler.



Figur 2.4 Oversigt over biltrafikmængder på væsentlige veje i Hvalsø baseret på trafik-

tællinger i 2012 (tal angiver beregnet hverdagsdøgntrafik). Med blå firkant er

markeret 5 kryds, som er talt i spidstimerne i maj 2013.

I maj 2013 er trafikken talt i 5 kryds i bymidten i eftermiddagsperioden, som er det

mest trafikerede tidspunkt, hvor både indkøbstrafik, fritidstrafik (også skoleelever)

og bolig-arbejdssteds trafik finder sted.

Resultatet viser, at trafikken i alle fem kryds kan afvikles med lave gennemsnitlige

ventetider på op til cirka 15 sekunder i spidstimer om eftermiddagen. Reelt betyder

det, at der i korte perioder naturligvis er risiko for korte køer og ventetider, mens

der som oftest ikke vil være forsinkelser for den enkelte trafikant. Der kan også

opstå længere ventetider, hvor der ikke er ideelle forhold, f. eks. som følge af dårlig

oversigt.

Blandt de fem beregnede kryds har tilfarten fra Vandingen til rundkørslen med Ho-

vedgaden/Ny Ringstedvej med den højeste belastningsgrad på 0,39. Tilfarten med

den næstmest belastede tilfart er fra Søvej mod krydset med Hovedgaden med en

belastningsgrad på 0,37. De øvrige tilfarter har en belastningsgrad på under 0,20.

Der er således ikke kapacitetsproblemer i krydsene.

Det mest trafikbelastede kryds er Hovedgaden / Søvej, med en gennemsnitlig ven-

tetid på op til cirka 15 sekunder for den mest belastede tilfart. En fremtidig lukning

af Skolevej mellem Hovedgaden og Søvej og en udbygning af butiksudbuddet med

Søtorvet vil højest sandsynligt øge trafikken i krydset Hovedgaden/Søvej og give

en anden fordeling af svingbevægelser. Det vurderes, at den gennemsnitlige vente-

tid i krydset vil stige, men stadig med relativt lave belastningsgrader. Udformnin-

gen med relativ dårlig oversigt for biler fra Søvej kan dog give mere forsinkelse,

end trafikberegninger viser.


15

Tællingerne viser blandt andet også, at kun cirka 10 procent af biltrafikken på Ho-

vedgaden svinger ind på Skolevej i eftermiddagsspidstimen. For Søvej gælder, at

cirka 20 procent svinger ind på den vestlige del af Skolevej og cirka 27 procent på

den østlige del. De detaljerede resultater er benyttet i vurdering af projektforslage-

ne.

Figur 2.5 Fordelingen af trafik i eftermiddagsspidstimerne i hvert af de fem centrale kryds i bymidten. Kilde: Manuelle

trafiktællinger udført maj 2013.

I efteråret 2014 har kommunen målt hastigheder på Hovedgaden nord for Skolevej.

Resultaterne viser, at mere end 85 procent af trafikanterne kører under 40 km/t.

Parkeringsanalyse i Hvalsø Bymidte, notat fra 2010 og 2013

Parkeringsanalysen gennemført i september 2009 giver et indblik i efterspørgslen

efter parkeringspladser i bymidten. Af væsentlig viden fra analysen kan fremhæves

følgende:

› De cirka 270 daværende parkeringspladser i Hvalsø Bymidte blev vurderet

tilstrækkelige til at dække efterspørgslen. I de travleste perioder var kun cirka

40 procent af pladserne optagede.

› Imidlertid var der stor efterspørgsel efter parkeringspladser ved Hvalsø Stati-

on, hvor der på hverdage blev registreret fuld belægning på de i alt cirka 150

pladser. Kun knap 20 procent kom fra Hvalsø by. En stor andel kom endog fra

andre kommuner, både syd og nord for banen.

Hovedgaden

Hovedgaden

Søvej

15 %

2 %

3 %

30

%

14

%

36

%

Hovedgaden

Hovedgaden

Skolevej

6 %

3 %

9 %

35

%

1%

46

%

Hovedgaden

Ny Ringstedvej

Roskildevej

Vandingen

2 %

1 %

0%

8 %

11

%

1 %

9 %

15

%

6 %

21 %

23 %

3 %

Søvej

Søvej

Åsvejen

17 %

9 %

3%

18

%

26 %26 %

Søvej

Søvej

Skolevej

Skolevej

6 %

6 %

3%

14

%

21

%

12

%

4 %

16

%

5 %

6 %

4 %

2 %



Siden tællingen blev gennemført i 2009, er der på en del af parkeringspladsen langs

Søvej (dengang 150 pladser) bygget en dagligvarebutik, Fakta og der er foretaget

mindre ændringer af layoutet af pladsen. Nye optællinger er ikke foretaget, men det

skønnes, at udbuddet er mindsket med cirka 30 pladser. Parkeringsanalysen blev

opdateret i 2013. Her blev det vurderet, at de to lokalplanforslag for henholdsvis

børnehus og Søtorvet samt øvrige byudviklingsmuligheder i bymidten alt i alt giver

tilstrækkelig parkeringskapacitet.

Øvrige udviklingsprojekter

I forbindelse med udvidelse af jernbanen til en dobbeltsporet strækning er der etab-

leret en ny stitunnel under banen på vestsiden af stationen og tilhørende nye

stikrydsninger på henholdsvis Åsvejen og Tølløsevej. Der er etableret sti forbindel-

se fra Åsvejen til Hvalsø skole gennem det grønne område ved Skolesøen.

Endvidere drøfter kommunen med grundejerne (Banedanmark og DSB), om der

kan etableres pendlerparkering på deres arealer på sydsiden af banen ved Åsvej.

Der arbejdes med et lokalplanforslag. Forslaget forventes at omfatte etablering af

cirka 175 parkeringspladser og 250 cykelparkeringspladser.

Endelig har kommunen tidligere besluttet og skal i gang med at udarbejde princip-

plan for udbygning af byens åndehul (det grønne område vest for Søvej inkl. Sko-

levej), ligesom det er besluttet at udarbejde principplan for Hovedgaden.

Kommunen har desuden igangsat "Vores Hvalsø", som er et byudviklingsprojekt.

På en tilhørende hjemmeside kan borgerne dele deres ideer til, hvordan Hvalsø kan

gøres bedre. En del idéer berører trafikken og herunder især Søvej og Hovedgaden,

hvor forslag om ensretning, lukning, krydsændringer mv er nævnt.


17

3 Udfordringer

Trafikplanlægningen for Hvalsø kan sammenfattes i følgende større udfordringer.

› Hvordan ændringer i trafikstrukturen skal spille sammen med byudviklings-

projekter for at styrke bymidten som detailhandelscentrum og et attraktivt by-

centrum

› Hvordan kan der etableres sikre og trygge stiruter, herunder især for børn

› Hvordan trafiksikkerheds- og tryghedsproblemer kan forebygges

› Hvordan trafikale forbedringer kan bidrage til at forbedre forholdene for pend-

lere til og fra Hvalsø Station.

Styrkelse af bymidten

Kommuneplanen fremhæver Hvalsø som kommunens hovedcenter for detailhandel

og ønsket om, at bymidten har en identitet som et rart og vedkommende sted at

opholde sig. Kommuneplanen fremhæver, at fremtidige butikker bør placeres i om-

rådet omkring den nuværende butik Superbrugsen.

Hovedgaden må stadig forventes at spille en rolle med butikker og andre service-

funktioner. Imidlertid vil realiseringen af Søtorvet og den generelle udvikling med

færre butikker langs gaden sandsynligvis medføre færre krydsende fodgængere i

hele Hovedgadens udstrækning og mindre behov for kantstensparkering på alle

delstrækninger. Hovedgadens rolle som trafikvej for gennemkørende biltrafik må

forventes fastholdt.

Udfordringen for Hovedgaden er dermed at skabe et byrum med en god balance

mellem de lette trafikanter og biltrafikken. Her er det vigtigt også at overveje,

hvordan man kan påvirke Søvejs og Hovedgadens trafikale funktioner i forhold til

at betjene adgang til handelsområdet og den gennemkørende trafik i Hvalsø.



Hovedgaden har i dag rollen som både gennemfartsvej og lokal handelsgade.

Tankerne om at styrke centerområdet vest for Hovedgaden med Søtorvet på tværs

af Skolevej mellem Søvej og Hovedgaden vil ændre Skolevejs status og nogle bili-

sters kørselsmønster i bymidten. Udfordringen bliver at hjælpe bilister til at køre på

den mest fornuftige måde med rimeligt direkte ruter og med mindst mulig risiko

for utryghed og uheld.

Et nyt centerbyggeri vil ændre det nuværende antal parkeringspladser, og det vil

være en udfordring at sikre et passende udbud af parkeringspladser i en sådan si-

tuation og sikre gangruter mellem parkeringspladserne og centerområdet.

Generelt kan siges, at udfordringen bliver at sikre ruter gennem centerområdet samt

til og fra centerområdet både for bilister og de lette trafikanter. Det igangsatte Vo-

res Hvalsø projekt kan give nyttige indspil i debatten.

Sikre og trygge stiruter

Den nye stitunnel under banen lige vest for stationen har skabt nye muligheder for

sikre og trygge ruter for især skoleelever mellem Hvalsø Skole og byområdet nord

for banen. Udfordringen bliver at skabe så gode forhold i oplandene på begge sider

af tunnelen, at især skoleelever men også andre stitrafikanter reelt vil benytte den

nye rute i stedet for den utrygge nuværende eneste rute via Holbækvej-

Hovedgaden-Søvejen.

Adgangsforholdene til skoleområdet både via Skolevej vest for Søvej og via

Horseager er ligeledes en udfordring, da der i dag især på Skolevej er en sammen-

blanding af parkerede og kørende biler blandet med cyklende og gående skoleele-

ver. En realisering af lokalplanen for Hyllegården vil desuden forstærke behovet

for at forbedre stiforhold mellem Horseager og resten af byen.


19

Endelig gælder, at forbedring af sikkerhed og tryghed på gennemfartsveje og tra-

fikveje er en udfordring på flere vejstrækninger, hvor der hverken er cykelbaner

eller stier.

Trafiksikkerheds- og tryghedsproblemer

Arbejdet med trafiksikkerhedsplanen udpegede især strækningen Holbækvej - Ho-

vedgaden som en udfordring i Hvalsø. Det gælder flere kryds både nord og syd for

banen og strækningen som helhed.

Politiet har registreret relativt få ulykker i Hvalsø i perioden 2009 –2013, heraf

mindre end 10 med personskader. De seneste års to ulykker med dræbte på Søvej

ved krydset med Åsvejen og ved Hovedgaden giver dog anledning til at vurdere

udformningen nærmere her.

Krydset Søvej / Åsvejen.

Som omtalt oven for udgør skoleelever en vigtig målgruppe for indsatsen i forhold

til tryghed og sikkerhed. Hvalsø Skole har stor fokus på oplevede problemer på

Søvej og Skolevej, og byudviklingen af Hyllegården styrker behovet for at forbedre

forhold på Horseager. Sammenblandingen af skoletrafik, bolig-arbejdsstedstrafik

og indkøbstrafik i bymidten på strækninger som Tølløsevej, Søvej og Hovedgaden

kræver særlig opmærksomhed over for de lette trafikanters tryghed.

Tryghed har stor sammenhæng med bilers fart. På lokalveje i boligområder, hvor

der færdes relativt mange fodgængere og cyklister, kan det derfor være en udfor-

dring at få bilister til at køre med en så tilstrækkelig lav fart, at det opleves trygt for

de lette trafikanter.

Pendlere til og fra Hvalsø Station

Hvalsø og herunder Hvalsø Stations lokalisering giver gode muligheder for kombi-

nationsrejser mellem transportmidler for beboerne i Hvalsø og opland. Tidligere



var der kun adgang til stationen fra nordsiden af banen. Den nye tunnel og den

midlertidige parkering syd for banen har givet et andet trafikmønster.

Udfordringen er at forbedre direkte og sikre ruter for cyklister i Hvalsø samt at for-

bedre parkering tæt på perronerne inkl. gode adgangsforhold for både bilister og

cyklister på begge sider af banen, især på sydsiden.

For bustrafikken er udfordringen også at sikre mere direkte ruter med kortere rejse-

tid, måske også ved at skabe adgang fra sydsiden af stationen.


21

4 Konkrete mål for trafikplanen i Hvalsø

Kommunen har i Kommuneplan 2013 og Infrastrukturplanen opstillet målsætnin-

ger på trafikområdet. I det følgende foreslås mere konkrete mål for en trafikplan for

Hvalsø:

Biltrafik:

› Biltrafikken i den centrale del af Hvalsø Bymidte ved stationen og ved center-

området skal køre med lav hastighed for at forbedre de lette trafikanters for-

hold

› Biltrafik skal have adgang til parkering ved Hvalsø Station på begge sider af

banen

› Parkering for biltrafik ved detailhandelscenteret skal give mindst mulig trafik

på selve Hovedgaden

› Kryds og strækninger med høj risiko skal om muligt ombygges til mere trafik-

sikre løsninger.

› Trafikken skal primært afvikles på gennemfartsveje og herefter på trafikveje-

ne. Lokalvejene skal fredeliggøres for uvedkommende trafik.

Parkeringspladsen langs Søvej giver god adgang til bymidten.



Lette trafikanter:

› Der skal fastlægges stiruter, som kan skabe sikre og trygge forbindelser, hvil-

ket især kræver indsatser på gennemfartsveje og trafikveje

› Skolevej vest for Søvej skal i højere grad indrettes sikkert og trygt for lette

trafikanter.

› Der skal være sikre gangruter mellem parkeringsområder og centerområdet.

› Tilgængelighed for alle jf. kommunens handicappolitik

› Der skal være centralt placeret cykelparkering ved indkøb og offentlig service

(skole, station mv.)

En god cykelparkering ved stationen er vigtig for at fremme kombinationsrejser

med cykel og tog.

Bustrafik:

› Bustrafik skal have så direkte ruter som muligt til og fra Hvalsø Station samt

gerne stoppesteder på begge sider af banen for at mindske passagerers rejsetid

og undgå unødig omvejskørsel i bymidten.

› Stoppesteder skal have en god kvalitet jf. kommunens mål om indretning af

henholdsvis superstoppesteder (i Hvalsø ved stationen) og grundstoppesteder

med faciliteter som f.eks. læskærm, bænk, cykelstativ mm. (beskrevet i notatet

"Stoppesteder i Nordvestkorridoren. En fælles identitet", august 2012).


23

5 Forslag til fremtidigt trafiknet

5.1 Hensyn til øvrige udviklingsprojekter og -tendenser

Det fremtidige trafiknet skal leve op til målene og samtidig indarbejde hensyn til

øvrige udviklingsprojekter og –tendenser i Hvalsø, som kan ændre på omfanget og

karakteren af trafikken. I det følgende beskrives forventede trafikale konsekvenser

af de allerede kendte projekter og tendenser:

Lokalplan om Søtorvet

Lokalplanen inkluderer, at Skolevej nedlægges mellem Hovedgaden og Søvej

samt, at parkeringsudbuddet ændres. Der foreligger en analyse (udarbejdet i 2013

af Tetraplan) om forventet tilstrømning til området efter etablering af Søtorvet.

Analysen skønner, at der i eftermiddagsspidstimer på hverdage vil være cirka 140

nye parkeringer som følge af Søtorvet. Det betyder en samlet ny trafik på 280 biltu-

re (til og fra) på Søvej i eftermiddagsspidstimen. Desuden indgår, at ny parkering

skal etableres på vestsiden af Søvej, hvilket medfører behov for sikre og trygge

stikrydsninger på Søvej.



Lokalplan for Søtorvet medfører lukning af Skolevej for biltrafik mellem Hovedga-

den og Søvej.

Lokalplan for Hyllegården (LK 34)

Realiseringen af lokalplanforslaget vil sandsynligvis ske i flere etaper. Imidlertid

vil en af de første etape give en ny vejtilslutning til Horseager med i størrelsesor-

denen op til 100 biler i døgnet (skønnet ud fra det foreslåede antal boliger) og nye

krydsende stitrafikanter på Horseager.

Det giver behov for at skabe sikre krydsløsninger for både biltrafik og lette trafi-

kanter på Horseager. Desuden skal hele stiforløbet mellem dobbeltrettet sti langs

Horseager og resten af bymidten revurderes for at tilgodese både skoleelever til

Hvalsø Skole og øvrige cyklister mod stationen og resten af bymidten.

Udvikling med flere passagerer til og fra Hvalsø Station

Trafikstyrelsens prognoser for den fremtidige togtrafik viser, at antallet af ankom-

mende og afrejsende passagerer til Hvalsø Station kan stige med over 25 procent

fra 3.100 passagerer pr hverdag i 2010 til 4.400 passagerer i 2027.

Tilbringertrafikken til Hvalsø Station blev belyst i forbindelse med infrastruktur-

planen. Tallene viste, at cirka halvdelen af passagererne til Hvalsø Station ankom-

mer som fodgængere, cirka 20 procent som cyklister. Bilførere, der parkerer ved

stationen, buspassagerer og bilpassagerer udgjorde hver cirka 10 procent. Den for-


25

ventede stigning i antal passagerer vil derfor alt andet lige kunne føre til mere trafik

på veje og stier til stationen.

5.2 Forslag til ændringer

I forhold til den nuværende situation kan peges på følgende behov for ændringer.

5.2.1 Gennemfarts- og trafikveje

Holbækvej mellem Møllebjergvej og Tølløsevej

Baggrund På den sydlige del af Holbækvej i Hvalsø by kører cirka 7.000 biler på et

gennemsnitshverdag. Strækningen er sammen med Hovedgaden i viadukten under

banen de mest trafikerede strækninger i byen. Holbækvej har en blanding af fod-

gængere, cyklister og biler med cyklister både langs vejen og på tværs af vejen.

Vejen har hastighedsgrænse på 50 km/t og kun smalle kantbaner langs vejen og

ingen særligt udformede stikrydsninger ud over rundkørslen ved Tølløsevej.

Med stitunnellen under banen vest for stationen kan flere stitrafikanter, inkl. skole-

elever, der skal på tværs af banen, undgå den snævre og trafikerede strækning i

viadukten på Hovedgaden. For boligområderne nord for banen og øst for Holbæk-

vej betyder det, at skoleelever kan ledes på tværs af Holbækvej og af lokalveje

frem til Tølløsevej og den nye stitunnel under banen. Alternativt kan de ledes af

lokalveje til Bentsensvej – eller ad Holbækvej - og krydse Holbækvej i rundkørslen

for derefter at benytte Tølløsevej til den nye stitunnel. Derved undgår de viadukten

og Åsvejen.

Projektforslag For at fremme sikkerhed og tryghed for især lette trafikanter vil den bedste løsning

være at anlægge cykelstier. Det eksisterende profil er imidlertid så smalt, at det vil

kræve ekspropriation og nedrivning af 3 – 5 huse, hvorfor det vurderes at være en

meget langsigtet løsning. Det foreslås derfor, at cykelbanerne afmærkes tydeligere

med kantlinje og evt. en kontrastfarve i selve cykelbanen. Det suppleres med

stikrydsninger udformet som hastighedsdæmpende foranstaltninger ved krydsene

med Nørregade og Mosevej, Herved skabes mulighed for en sikker stikrydsning af

Holbækvej for langt størstedelen af beboerne på østsiden af Holbækvej.

Etape 1, Nørregade – Tølløsevej

› Reduktion af den tilladte hastighed til 40 km/t

› Forbedret afmærkning af cykelbaner

› Hævede flader ved krydsene med Nørregade og Mosevej

Etape 2, Møllebjergvej – Nørregade

› Hævet flade i krydset med Møllebjergvej både som stikrydsning og for at sikre

en lav hastighed på strækningen syd for krydset

› Forbedret afmærkning af cykelbaner

Effekter Den primære effekt er en mindre risiko for ulykker og en større tryghed for

cyklister, herunder skoleelever, som følge af den lavere hastighed. Analyser viser,

at risikoen for at blive dræbt som fodgænger er mere end dobbelt så høj ved 50



km/t som ved at blive ramt ved 40 km/t. Den forbedrede markering af cykelbaner

og stikrydsningerne vil desuden øge cyklisters oplevede tryghed.

Projektet skal tænkes sammen med udvikling af det samlede stirutenet i Hvalsø og

eventuel ændret udformning af rundkørsel ved Tølløsevej.

Tølløsevej mellem Brødledsvej og Holbækvej

Baggrund Tølløsevej fungerer både som trafikvej for biler og som stirute for cyklister,

herunder for skoleelever. Strækningen har forskellig funktion og karakter på hver

side af Hvalsø Station. Vest for stationen er biltrafikken relativ lille med 1.000 –

2.000 køretøjer i døgnet, men kørebanen er bred (cirka 8 m). Det lange lige forløb

kan animere til høj fart. Øst for stationen er der cirka 3.000 køretøjer i døgnet. Tra-

fikbilledet på denne strækning er mere komplekst med fodgængere, cyklister, bus-

ser og en del biler, der laver U-sving og aflæsning ved stationen. Der er et meget

smalt cykelfelt i en kontrastfarve, men det er slidt og reelt uden effekt.

Som led i udbygningen af jernbanen etableres en ny stitunnel på vestsiden af stati-

onen. Samtidig etableres en stikrydsning med hævet flade på Tølløsevej ud for sti-

tunnellen.

Tølløsevej vest for stationen har et langt lige forløb, der kan animere til for hurtig

fart blandt bilister.

Projektforslag Vest for den nye stikrydsning ved stationen foreslås følgende:

› Anbefalet hastighed på 40 km/t

› Kantbaner eller cykelbaner

› Understregning af den lave hastighed kan ske ved at etablere hastighedsdæm-

pende foranstaltninger ved sideveje, f.eks. ved Kampevej eller Tranevej. Det

giver cyklister bedre mulighed for at krydse Tølløsevej.

Øst for den nye stikrydsning foreslås en mere grundig analyse af muligheder for at

forbedre forholdene for især cyklister inden konkrete løsningsforslag udarbejdes.

Det kan være en kombination af cykelbaner og hastighedsdæmpning samt op-

stramning af kørearealerne. Strækningen er kompleks, da bustrafik til og fra holde-

pladser samt øvrig trafik til og fra stationen udgør en væsentlig del af trafikken.

Sammenhæng med

øvrige projekter


27

Forslag for den østlige del af strækningen skal ses i sammenhæng med udformnin-

gen af den nye stikrydsning med en hævet flade og en anbefalet hastighed på 40

km/t ved stationen og eventuelle ændringer ved rundkørsel med Holbækvej.

Rundkørsel Holbækvej / Tølløsevej

Baggrund Rundkørslen er det mest trafikerede kryds i Hvalsø, både for bilister og lette

trafikanter. Krydset er tidligere udpeget som problematisk i trafiksikkerhedsplanar-

bejdet. Siden da er cyklistarealet i rundkørslen blevet fremhævet med blåt kørefelt,

men til- og frakørsler til rundkørslen samt belysning er ikke ændret. Rundkørslen

er og vil fortsat være et centralt element i det samlede stirutenet. Den nye stikryds-

ning på tværs af banen vest for stationen vil flytte nogle af de nuværende cyklister

(især skoleelever) fra viadukten (strækningen syd for rundkørslen), men ikke alle.

Der er derfor fortsat behov for at tilbyde en tryg og sikker krydsning i form af den

dobbeltrettede fællessti med start ved rundkørslen på nordsiden af viadukten.

Hvis den dobbeltrettede sti fjernes, er der stor risiko for, at cyklisterne vil køre på

den smalle kørebane gennem viadukten. Kun en generel udvidelse af viaduktens

bredde med nye enkeltrettede stier vil kunne erstatte den dobbeltrettede sti. Et så-

dant forslag vurderes at være meget langsigtet og er ikke beskrevet yderligere. Se

også foreslåede tiltag i krydset Hovedgaden/Søvej.

Rundkørslen Holbækvej / Tølløsevej /Hovedgaden trænger til at få tydeliggjort af-

mærkningen, især for lette trafikanter.

Projektforslag På grund af krydsets vigtighed for lette trafikanter foreslås følgende:

› Adgangen til og fra den dobbeltrettede fællessti i viadukten skal tydeliggøres,

der kan evt. etableres en decideret cykelsti i cirkulationsarealet og en indkørsel

til stien i det sydvestlige hjørne

› Forbedret belysning - en nærmere undersøgelse bør fastlægge om belysnings-

niveauet kan hæves.

› Bedre synliggørelse af lette trafikanter (især cyklister) med afmærkning

Sammenhæng med

øvrig planlægning



› Evt. mindre justeringer af kørebaneareal ved til- og frakørsler til rundkørslen,

så den hastighedsdæmpende effekt bibeholdes samtidig med, at der etableres

plads til cyklisterne

Effekter Det vurderes, at en forstærket afmærkning i rundkørslen vil medføre, at bilisterne

er mere opmærksomme på cyklisterne, samtidig med at cyklisterne kan være mere

tilbøjelige til at benytte cykelbanen. En tydeligere markering af den dobbeltrettede

fællessti forventes at medføre, at flere cyklister vil være tilbøjelige til at benytte

fællesstien og derved mindske risikoen for ulykker i viadukten.

Ændringerne skal især ses i sammenhæng med projekter på de tilstødende veje for

at forbedre tryghed og sikkerhed for cyklister. Etableringen af en ny stirute på

tværs af banen vest for stationen vil flytte en del cyklister væk fra krydset. Når den

nye stirute har fungeret et stykke tid kan størrelsen af flytningen vurderes og behov

for eventuelle kampagner eller supplerende aktiviteter vurderes.

Hovedgaden / Søvej

Baggrund Bilister fra Søvej mod Hovedgaden har dårlig oversigt (pga. parkerede biler på

Hovedgaden, placering af skilte og udstyr) samt usikkerhed om bilers fart på Ho-

vedgaden, især fra nord. Desuden har både cyklister og fodgængere dårlige kryds-

ningsmuligheder på Hovedgaden, hvilket især er problematisk for fodgængere mel-

lem østsiden af Hovedgaden og stationsområdet.

Det nuværende autoværn på vestsiden af krydset tvinger de lette trafikanter rundt

om hjørnet og frem til et fodgængerfelt på Søvej cirka 10 m før vigelinjen. Ud-

formningen giver en omvej for lette trafikanter på Hovedgaden og medvirker til, at

nogle cyklister fravælger stien og i stedet bruger kørebanen. Imidlertid skal krydset

kunne afvikle også store lastbiler. Det betyder, at man ikke kan indsnævre det og

derved skabe en kort fodgængerkrydsning tættere på Hovedgaden. På langt sigt kan

overvejes at ombygge viadukten til at inkludere enkeltrettede stier, hvilket vil for-

bedre forholdene for cyklisterne, se også projektforslag for rundkørslen nord for

banen.

Sammenhæng med

øvrige projekter


29

Udformningen af krydset Hovedgaden / Søvej gør det vanskeligt for cyklister både

at bruge den dobbeltrettede sti gennem viadukten på Hovedgaden og komme nemt

gennem krydset.

En kapacitetsberegning ud fra trafiktælling i 2013 viser, at krydset bør kunne afvik-

le trafikken i krydset. Den dårlige oversigt mod syd medfører, at den reelle afvik-

ling i krydset kan være ringere end den beregnede. Andre ændringer i bymidten,

f.eks. lukning af Skolevej som led i Søtorvets etablering vil kunne ændre på forde-

lingen af bilister i krydset. En kapacitetsvurdering viser, at krydset kan håndtere

selv store ændringer i trafikken uden at give nye behov for ombygninger.

Projektforslag Det foreslås at forbedre oversigtsforhold og reducere hastigheden på Hovedgaden.

Følgende elementer kan indgå:

› Parkering på Hovedgaden i vestsiden umiddelbart syd for krydset fjernes for

at forbedre oversigten for bilister fra Søvej.

› Fodgængerfelt eller anden stikrydsning med hastighedsdæmpende effekt på

Hovedgaden lige syd for Søvej, det bør kombineres med en hastighedsdæm-

pende foranstaltning.

› Det overvejes, om der skal fjernes rækværk, tavler eller andet vejudstyr for at

sikre oversigten. Hvis det ikke er muligt, bør det undersøges om vigelinjen

kan rykkes længere ud i krydset.

› I forbindelse med en lukning af Skolevej og etablering af Søtorvet bør vejvis-

ning med skiltning, herunder til parkeringspladser, gennemgås og justeres ud

fra ønsket om, hvordan trafikken bør fordeles i byen.



Effekter Det vurderes, at en forbedret oversigt i begge retninger samtidig med en reduceret

hastighed på Hovedgaden vil medføre bedre forhold for sidevejstrafikanterne og

reducere antallet af risikobetonede udkørsler fra Søvej.

Hvis oversigten sikres, vurderes det, at eventuel ekstra trafik som følge af luknin-

gen af Skolevej mellem Søvej og Hovedgaden og det større parkeringsudbud kan

afvikles i krydset uden øgede kapacitetsproblemer.

Projektet skal ses i sammenhæng med en generel trafiksanering af Hovedgaden

samt etablering af Søtorvet.

Hovedgaden mellem Søvej og Skolevej

Baggrund Strækningen er en strøggade med et relativt snævert tværprofil. På den midterste

del er der lagt en flisebelægning fra facade til facade. Kørearealerne er her afgræn-

set af en smal markering i belægningen, plantekasser og steler. Der er i dag stands-

ningsforbud på en del af strækningen, men med enkelte parkeringsspor, som i den

nordlige del vanskeliggør oversigtsforhold i kryds med Søvej.

Strækningen har mange funktioner lige fra at være strøggade med krydsende fod-

gængere til at være en gennemkørselsvej gennem Hvalsø også for tunge og høje

lastbiler, som har få andre muligheder for at krydse jernbanen. Hovedindtrykket er

et lidt broget byrum med slidte facader, flere lukkede butikker og uklart definerede

vejareraler. De enkelte trafikantgrupper (fodgængere, cyklister, kørende biler og

parkerede biler) kan opleve utryghed, fordi afmærkning, skiltning, brug af vejud-

styr mv. giver uklar vejledning til, hvordan man skal færdes.

Projektforslag Det forudsættes, at strækningen fortsat vil være en gennemfartsvej med en vis

andel tunge køretøjer og gennemkørende trafik. Samtidig skal vejen i højere grad

understøtte oplevelsen af det samlede byrum som en strøggade, selvom denne

funktion er under pres i disse år. Etablering af Søtorvet vil ligeledes på sigt kunne

tænkes at mindske længden af den strækning, som reelt er en strøggade. For at leve

op til begge funktioner kræves en generel lav hastighed og en opstramning af area-

lerne for de enkelte trafikanter.

Et sådant projekt skal udarbejdes for strækningen som helhed. Det kræver en sam-

let og detaljeret analyse af tværprofiler, adgangsforhold til huse langs strækningen,

vigtige fodgængerkrydsningspunkter og hensyntagen til den forventede byudvik-

ling med f.eks. Søtorvet.

Forslag til elementer i en samlet trafiksanering af strækningen er:

› Tilladt hastighed på 30 eller 40 km/t. Det skabes med hastighedsdæmpende

foranstaltninger i form af indsnævringer og hævede flader.

› Fokus på at tydeliggøre krydsningspunkter for fodgængere relevante steder.

› Klar og tydelig disponering af gaderummet i kørearealer, parkering, fodgæn-

gerarealer, udstillingsplads mv.

Sammenhæng med

øvrige projekter


31




› En langsigtet strategi for Hovedgaden rolle overvejes. Her tænkes på, hvordan

Søvej og Hovedgaden kan "fordele" opgaverne som trafikvej og adgang til de

store parkeringspladser i bymidten. Herunder også om der ud over Søtorvet

kan overvejes andre ændringer i bebyggelsen langs gaden, som kan påvirke de

trafikale forhold.

Effekter Den reducerede hastighed vil bidrage til at forbedre trafiksikkerheden og

trygheden. Trafiksaneringen som helhed bidrager til at give et samlet visuelt løft af

byrummet samt en bedre vejledning til alle trafikanter om brug af strækningen.

Projekter i de to kryds med henholdsvis Søvej og Skolevej skal tænkes sammen

med trafiksaneringen. Selvom Skolevej mellem Hovedgaden og Søvej lukkes for

biltrafik ved etablering af Søtorvet, vil krydset stadig være en vigtig stirute på

tværs af Hovedgaden. Udformning af kryds med Søvej i den nordlige ende og

Vandingen / Roskildevej i den sydlige ende sammen med god vejvisning / skiltning

kan være med til at påvirke fordelingen af gennemkørende bilister på henholdsvis

Hovedgaden og Søvej.

Søvej mellem Åsvejen og Hyldebjerg

Baggrund Søvej skaber forbindelse til de store parkeringspladser i bymidten, området ved

Hvalsø Skole langs Skolevej og boligområderne på stikveje langs den sydlige del.

Udviklingsplanerne om Søtorvet med lukning af Skolevej vil give en øget trafik på

Søvej ligesom børnehuset har øget trafikken. De påtænkte parkeringspladser på

vestsiden af Søvej i forbindelse med Søtorvet betyder samtidig, at der vil være flere

krydsende fodgængere på tværs af Søvej. Samtidig krydser allerede i dag mange

skoleelever Søvej ved Skolevej, ligesom der findes busrute med busstoppested lige

nord for Skolevej.

Strækningen har en bred kørebane, der animerer til høj fart, hvilket har ført til, at

kommunen på forsøgsbasis har opsat plantekasser som hastighedsdæmpende foran-

staltninger på den nordlige del til og med Skolevej mod syd. Hastighedsmålinger

viser, at cirka 1/3 af bilerne kører over 40 km/t, hvor der er en tilladt hastighed på

30 km/t.

Projektforslag Det forudsættes, at vejen fortsat vil være en trafikvej med blandet trafik. I dag

fungerer strækningen primært som adgangsvej til parkeringspladser, til området

ved Hvalsø Skole og til boligområderne langs den sydlige del af strækningen.

Imidlertid har strækningen også gennemfartstrafik uden ærinde langs vejen, selvom

andelen er mindre end i Hovedgaden.

Projektforslaget omfatter, at vejen bibeholder sine funktioner, men at udformnin-

gen tager større hensyn til de lette trafikanter. På grund af indkørsler til parkerings-

pladser, busstoppesteder og mange lette trafikanter både langs og på tværs af vejen

foreslås en mere gennemgribende hastighedsdæmpning og forbedring af forhold

for lette trafikanter:

Sammenhæng med

øvrige projekter



› Etablering af cykelbaner på 1,5 m i begge retninger (på langt sigt evt. cykel-

stier, hvis cyklistmængderne taler for dette) for visuelt at indsnævre kørebanen

og gøre det mere trygt for cyklister

› Nye hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af indsnævringer og hævede

flader, der bedre kan støtte krydsende lette trafikanter.

› I nærheden af Skolevej og ved det eksisterende busstoppested etableres en

asymmetrisk forsætning med et busstoppested på vestsiden af Søvej i kombi-

nation med en hævet flade. På en passende strækning nord og syd for bør der

etableres cykelstier, så bilisterne ikke presser cyklister og i forbindelse med

den hævede flade etableres en stikrydsning.




Effekter Cykelbaner og stier vil øge trygheden for cyklister på strækningen og i

kombination med en hævet flade kan det reducere trafikken på Søvej. De lette tra-

fikanter der skal krydse ved Skolevej kan få en sikret stikrydsning.

En bussluse vil medføre, at den gennemkørende trafik fjernes fra Søvej.

Projektforslaget skal tænkes sammen med adgang til ny parkering ved Søtorvet

samt evt. ombygning af krydset ved Åsvejen. En evt. lukning skal tænkes sammen

med Hovedgadens fremtidige udformning, ønsket om adgang til flere pendlerpar-

keringspladser syd for stationen samt adgangen til Hvalsø Skole ad Skolevej.

Krydset Søvej / Åsvejen

Baggrund Krydset er i dag indrettet med knækket prioritet, med vigepligt fra Åsvejen og et

fodgængerfelt før vigelinjen. Oversigten i krydset er tilstrækkelig fra vigelinjen,

men en knækket prioritet bør generelt undgås. Desuden er oversigtsforholdene dår-

lige for venstresvingende fra Søvej mod Åsvejen.

Projektforslag Følgende foreslås:

› Prioriteten i krydset ændres, således at Søvej fra syd pålægges vigepligten.

Det kræver, at der kan opnås tilstrækkelig oversigt fra vigelinjen. Oversigten

kan opnås ved at fjerne noget beplantning og flytte krydset til en mere nordlig

placering, der betyder at der er oversigt forbi huset lige øst for krydset.

› Samtidig foreslås, at der etableres en hævet flade ved det nuværende fodgæn-

gerfelt for at reducere hastigheden gennem krydset og forbedre krydsningsmu-

ligheder for stitrafikanter. Denne hastighedsdæmpning er vigtig som led i æn-

dringen af prioriteringen, da man ellers risikerer en øget fart på den øst-vest

gående strækning.

Effekter Ændring af prioriteringen vil give et normalt T-kryds, som er let opfatteligt og

kendt af alle trafikanter, hvilket erfaringsmæssigt mindsker ulykkesrisiko. Den re-

Sammenhæng med

øvrige projekter


33

gistrerede trafikmængde i krydset på samlet cirka 485 køretøjer i spidstimerne vur-

deres ikke at give afviklingsproblemer ved den foreslåede ændring af krydset.

Ændringen af vigepligten mindsker ulykkesrisikoen, og fartdæmpningen giver en

bedre stikrydsning. Samtidig kan ændringen bidrage til, at trafikanter i mindre grad

vil vælge Søvej som en gennemfartsvej.

Åsvejen

Baggrund Åsvejen forbinder bymidten med erhvervsområder i den sydvestlige del af Hvalsø.

Den nye stitunnel under banen vest for stationen har ligeledes gjort strækningen til

en stirute mellem stationen og bymidten.

I vejens nordside er der i dag en grøn rabat. I sydsiden er der kun kortere stræknin-

ger med fortov, kantbaner og rabatter. Den lige facadeløse strækning animerer til

høj fart (måling viser, at cirka 45 procent kører over 50 km/t).

Åsvejen har i dag på dele af strækningen en sti på sydsiden, men forlængelse og

forbedring af denne kan styrke det samlede stinet.

Projektforslag Som yderligere forbedring i sammenhæng med den nye stikrydsning ud for den nye

stitunnel foreslås:

› Etablering af delt dobbeltrettet sti mellem Horseager og Søvej i vejens sydside

for at forbinde stationen med bymidten mod sydøst og erhvervsområdet mod

sydvest.

Effekter Trygheden vil blive forbedret for de lette trafikanter.

Sammenhæng med

øvrige projekter



Stikrydsningen med hævet flade har medført, at hastigheden på strækningen er re-

duceret. En forbedring af stiruten kan føre til en øget brug af denne rute mellem

stationen og bymidten. Endelig vil stien føre til en forbedret tryghed og mindre

ulykkesrisiko.

Horseager

Baggrund Horseager forbinder Ny Ringstedvej med Åsvejen. Den sydlige delstrækning er

facadeløs med dobbeltrettet sti på den østlige side. Den nordlige strækning går

gennem et blandet erhvervsområde med rabatter på begge sider af vejen og ingen

faciliteter for de lette trafikanter.

På den nordlige del er desuden en stiadgang til Hvalsø Skole. Det er muligt at par-

kere på en parkeringsplads og afsætte børn, men en del forældre vælger at sætte

børn af i rabatten ud for sti til skolen ved et sted, der ligger cirka 60 m tættere på

skolen. Her har kommunen nu forbedret afsætningsområdet med ny belægning,

men forholdene kan stadig overvejes forbedret.

Lokalplanen for Hyllegården vil medføre en ny vejdadgang og behov for forbedret

stikrydsning af Horseager ligesom antallet af lette trafikanter langs Horseager bli-

ver øget.

Afsætningspladser og parkering på Horseager ved Hvalsø Skole trænger til en op-

stramning og forbedring af fortov ud for adgang til skolen.

Projektforslag Det foreslås, at den gennemførte forbedring af afsætningsområdet evalueres og

eventuelle supplementer eller ændringer gennemføres.

I fald Skolevej lukkes for biltrafik frem til Hvalsø Skole kan der blive et øget be-

hov for afsætning og parkering ved Horseager. I den situation skal hele parkerings-

og afsætningsområdet ved Horseager gennemgås, og behov for udbygning eller

forbedring skal vurderes.

Sammenhæng med

øvrige projekter


35

Realiseringen af lokalplanen for Hyllegården vil medføre behov for følgende:

› Etablering af nyt vigepligtsreguleret kryds, der skal fungere som adgang både

for biler og lette trafikanter, hvilket indebærer, at krydset evt. skal forsynes

med hastighedsdæmpning og helleanlæg

› Forlænge dobbeltrettet sti langs Horseager til Åsvejen og videre frem til

stikrydsning ved stationen. Alternativet er at etablere enkeltrettede cykelstier

eller evt. cykelbaner kombineret med hævet flade i krydset Åsvejen / Horse-

ager. Mulighederne kræver nærmere undersøgelser inden endelig beslutning

om projekt. Herunder vurderes om forlængelse af dobbeltrettet sti kun er nød-

vendig på delstrækning ud for SFO og skolen.

Effekter De foreslåede projekter langs Horseager vil give øget sikkerhed og tryghed for de

lette trafikanter. Den foreslåede nye stirute langs Horseager og Åsvejen vil adskille

skoleelever på det separate stisystem i skoleområdet fra øvrige stitrafikanter, der

får en hurtigere rute til stationsområdet.

Afsætningsmuligheden kan blive mere benyttet, hvis der pålægges restriktioner for

bilkørsel på Skolevej frem til Hvalsø Skole. Det vil øge behovet for ordnede for-

hold og eventuel udvidelse af parkeringsmuligheder på Horseager.

Opfølgning på nyt centerområde "Søtorvet"

Baggrund Lokalplanforslaget med Søtorvet medfører, at Skolevej lukkes for biltrafik mellem

Søvej og Hovedgaden. Ligeledes indgår etablering af nye parkeringspladser på

vestsiden af Søvej syd for Skolevej for besøgende til Søtorvet.

Lukningen af Skolevej har især betydning for de bilister, der i dag via Hovedgaden

kører på Skolevej til og fra parkeringspladsen ved Superbrugsen og parkerings-

pladserne nord for Skolevej langs Søvej.

Projektforslag Kapacitetsvurderinger af kryds på Hovedgaden og Søvej viser, at der ikke er behov

for ombygninger for at sikre en rimelig afvikling. Imidlertid foreslås følgende:

› Det skal sikres, at det nedlagte vejareal på Skolevej stadig kan fungere som en

sikker stiforbindelse mellem Hovedgaden og Søvej for eksempelvis skoleele-

ver mellem området øst for Hovedgaden og Hvalsø Skole.

› Stikrydsning på Søvej (se projektforslag for Søvej)

› Vejvisning med skiltning, herunder til parkeringspladser, gennemgås og juste-

res ud fra ønsket om, hvordan trafikken bør fordeles i byen.

Effekter Projektforslagene vil medvirke til, at både lette trafikanter og bilister ved Søtorvets

etablering kan fastholde eller forbedre deres adgang til og oplevede tryghed i om-

rådet.

Nuværende biltrafik på Skolevej mellem Søvej og Hovedgaden skal finde en alter-

nativ rute. Det vurderes, at størstedelen af disse trafikanter vil få en meget lille om-

Sammenhæng med

øvrige projekter



vej. Trafiktællingerne viser, at der i dag kører cirka 140 biler på Skolevej til og fra

Hovedgaden i spidstimen. Det vurderes, at størstedelen af disse biler har ærinde i

nærområdet. Med lukning af Skolevej vil de cirka 140 biler i stedet søge parke-

ringspladser via Søvej. Cirka. 90 procent af disse kommer i dag ad Hovedgaden fra

syd. Ved Søvej er der cirka 100 biler til og fra Skolevej, heraf halvdelen fra syd.

Det vurderes, at trafikmængder af denne størrelse oveni den eksisterende trafik ik-

ke vil ændre afgørende ved afviklingen i de tilstødende kryds.

Etablering af Søtorvet omfatter nye parkeringspladser på østsiden af Søvej. Der bør

udarbejdes et samlet skitseforslag for udformningen af Søvej mellem busstoppeste-

det nord for Skolevej og adgangen til den nye parkeringsplads syd for Skolevej.

Projektet skal inkludere ny stikrydsning og busstoppested samt en eventuel ny af-

sætningsplads for skoleelever ved udmundingen af Skolevej vest for Søvej.

Ny Ringstedvej / Søvej

Krydset spiller en rolle som adgang til bymidten. Med lukning af Skolevej mellem

Søvej og Hovedgaden vil der eventuelt komme flere venstresvingende bilister mod

Søvej. Desuden giver krydset adgang til bymidten for lette trafikanter fra boligom-

råder syd for Ny Ringstedvej. Krydset og stiforhold indgår i kommunens øvrige

planlægning uden for Hvalsø Bymidte.

5.2.2 Stinet

Baggrund Kommuneplan og infrastrukturplan opstiller mål om at skabe sikre og trygge

stiforbindelser. I Figur 5.1 er skitseret et forslag til de vigtigste overordnede cykel-

ruter, som forbinder de enkelte boligområder med vigtige rejsemål som station,

butikscenter, skole, rådhus og større idrætsanlæg.

Det er forudsat, at lokalvejene i boligområderne kan betragtes som sikre cykelruter,

der leder frem til det overordnede stirutenet.

Stirutenettet består af selvstændige stier, cykelstier / -baner langs trafikveje og

stiruter ad lokalveje eller fartdæmpede trafikveje.

Sammenhæng med

øvrige projekter


37

Figur 5.1 Forslag til overordnet stirutenet i Hvalsø.

Projektforslag For at gøre stirutenettet trygt og sikkert er der brug for en indsats langs trafikveje

med stiruter og, hvor stiruter krydser trafikveje. De fleste af disse projekter er om-

talt ovenfor som led i ændringer på trafikveje. Følgende supplerende forslag kan

nævnes:

› Ombygning af Skolevej vest for Søvej, evt. med kørselsforbud og nye parke-

ringsmuligheder og afsætningsplads så tæt på Søvej som muligt

› Forbedring af cykelparkering og adgangsforhold for cyklister på sydsiden af

Hvalsø Station.

› Cykelsti langs Ny Ringstedvej inkl. stikrydsninger ved enten Horseager eller

Søvej

› Cykelbane eller –sti langs Roskildevej og evt. stikrydsning ved Elmevej

› Forbedring af stikrydsninger på Møllebjergvej ved kryds med Holbækvej og

Jernbanevej.

› Etablering af stier langs Bentsensvej.



Desuden er det vigtigt at cykelparkering indtænkes som led i udvikling af det sam-

lede stinet. Det gælder især parkeringsforhold ved butikker og andre servicefunkti-

oner i handelscentrum samt ved stationen.

Endelig er det vigtigt, at forholdene på lokalveje gør det rimeligt trygt for cyklister

og fodgængere at færdes der. Derfor foreslås det at udarbejde hastighedszoner med

40 km/t på lokalveje i boligområder.

Effekter En fuld realisering af stinettet vil mindske uheldsrisikoen og øge den oplevede

tryghed hos lette trafikanter. Desuden kan det bidrage til at flere nuværende bilister

motiveres til at bruge cyklen som alternativ til nogle af deres nuværende bilture.

Flere af forslagene vil skulle koordineres med øvrige projekter, f.eks. forbedring af

sti mellem Åsvejen og Hvalsø Skole, der skal ses i sammenhæng med eventuel sti

på Åsvejen vest for stikrydsningen.

5.2.3 Tilgængelighed for alle

Tilgængelighedshensyn indgår naturligt i planlægning, projektering og anlæg af

konkrete ombygninger, hvilke også gælder ved realisering af projekter i denne

plan.

Imidlertid vil det som led i at skabe tilgængelighed for alle være nødvendigt at af-

dække tilgængelighed generelt og ikke kun i sammenhæng med øvrige projekter.

Her vil skulle indgå en udpegning af rejsemål og tilgængelighedsruter mellem dis-

se. For disse ruter kan derefter afdækkes mangler og forslag til udbedring. Arbejdet

vil skulle ske i samarbejde med borgere, der kender de lokale udfordringer.

5.2.4 Kollektiv trafik

Baggrund Den kollektive bustrafik i Hvalsø betjener trafik mellem boligområder, vigtige

servicefunktioner (butikker, rådhus, fritids- og idrætstilbud), skoleelever og togrej-

sende til Hvalsø Station. For kollektivt rejsende er rejsetiden og kvalitetsniveauet

på rejsen vigtige. Rejsetiden kan evt. forbedres ved at ændre på ruter eller ved at

øge frekvensen. Kvaliteten kan forbedres ved at gøre busserne mere komfortable,

forbedre information om køreplaner samt forbedre stoppesteder.

Sammenhæng med

øvrige projekter


39

Busser stopper i dag på nordsiden af stationen.

Kommunen arbejder løbende på at justere og tilpasse udbuddet af kollektiv trafik

(køreplaner) som led i den årlige bestilling til Movia. I denne trafikplan for bymid-

ten indgår udelukkende projektforslag, der vedrører forbedringer af de fysiske for-

hold, hvoraf nogle kun kan gennemføres sammen med ændringer af køreplaner:

› Den nuværende køreplan for linje 214 samt udformningen af busterminal og

Tølløsevej på nordsiden af banen betyder, at buspassagerer fra områder syd

for banen til stationen i dag skal køre en omvej ad Holbækvej-Møllebjergvej-

Tolskovvej for at nå stationen. Med etablering af ny stitunnel under banen,

kan det overvejes om der kan planlægges ændringer af køreplanen, således at

der kan etableres stoppested på sydsiden af stationen. Det kan i så fald inklu-

dere etablering af vendeplads/stoppested syd for stationen ved Åsvejen. For-

slaget skal vurderes nærmere i forhold til køreplaner og samlet betjening af

stationen.

› Den nye stitunnel muliggør desuden, at pendlerparkering for både cyklister og

biler kan etableres på sydsiden med direkte adgang til perroner.

› Udformning af stoppesteder som beskrevet i kommunens mål om superstop-

pesteder og grundstoppesteder. Superstoppestedet i Hvalsø er ved stationen,

mens de øvrige stoppesteder er i gruppen grundstoppesteder.

Effekter Projektforslagene vil alt andet lige forbedre de kollektivt rejsendes oplevelse og

kan evt. medføre forbedret rejsetid. Forslagene er af en karakter, som almindeligvis

vurderes til at kunne medvirke til at tiltrække flere passagerer til at bruge kollektiv

trafik.

Et stoppested / vendeplads syd for stationen skal koordineres med lokalplanarbejde

om etablering af pendlerparkering og desuden med kommunens køreplanlægning

sammen med Movia. Desuden skal vejvisning og øvrig information om ny pend-

lerparkering indarbejdes.

Sammenhæng med

øvrige projekter



Forbedring af pendlerparkering for cyklister skal ses i sammenhæng med forbedret

stinet til stationen.

5.3 Prioriteringsplan

De beskrevne projektforslag er i nedenstående skema vist i en prioriteret rækkeføl-

ge. Prioriteringen er baseret på en samlet vurdering ud fra følgende kriterier:

› Vigtighed for trafiksikkerhed og oplevet tryghed

› Sammenhæng med øvrige udviklingsprojekter i bymidten

› Realiserbarhed (økonomi, arealkrav mv.).

En opfyldelse af de trafikale målsætninger inden for en realistisk ramme er et vig-

tigt udgangspunkt i prioriteringsplanen. Ligeså er sammenhængen med realiserin-

gen af lokalplaner for Hyllegården og Søtorvet, som har stor betydning for vigtig-

heden af de enkelte projektforslag i trafikplanen og for, hvornår det er bedst at

gennemføre dem.

Arbejdet med en ny trafiksikkerhedsplan og med en stiplan for hele kommunen

forventes ikke at ændre udfordringerne beskrevet i denne plan. Der kan imidlertid

fremkomme øvrige forslag til forbedringer i Hvalsø området baseret på ny viden

inkl. borgerkommentarer. Kommentarerne fra offentlighedsfasen om denne trafik-

plan vil indgå i arbejdet med de øvrige planer.

Områdefornyelsesprojektet i Hvalsø Bymidte, der startes i 2016, betyder desuden,

at projekter om forbedringer af Hovedgaden og forbindelser til Søvej behandles i

den sammenhæng.

Alt i alt har det ført til en opstilling af projektforslag i fire grupper, som vist i ne-

denstående skemaer og i Figur 5.2. Projekterne i gruppe 1 vurderes at være nyttige

at igangsætte uafhængigt af de øvrige planer og projekter. Projekterne i gruppe 2

skal vurderes sammen med øvrige planer og projekter. Projekter i gruppe 3 og 4 vil

indgå i overvejelser, når der fremover skal arbejdes med revision af trafikforhold i

Hvalsø.


41

Gruppe 1*: Projekter, som bør gennemføres på kort sigt uafhængigt af øvrige udviklingsprojekter

1. Holbækvej mellem Nørregade og Tølløsevej

- Cykelbaner og stikrydsninger

Vigtig som led i at forbedre tryghed for lette trafikanter og

styrke brugen af ny stitunnel under banen

2. Tølløsevej øst for ny stikrydsning ved statio-

nen

- Analyse af og projekt til forbedringer for cykeltrafik



3. Rundkørsel Holbækvej / Tølløsevej / Hoved-

gaden

- Forbedringer for cyklister, primært afmærkning



4. Kryds Søvej / Åsvejen

- Ombygning inkl. hævet flade

Forbedring af sikkerhed og tryghed

5. Cykelparkering på sydsiden af Hvalsø Station

- Nye pladser

Vigtig som led i at fremme cykeltrafik og forbedre tryghed

ved brug af ny stitunnel under banen

6. Hovedgaden mellem Søvej og Skolevej

- Hastighedsdæmpning, ændring af gaderum

Vil forbedre tryghed for lette trafikanter og styrke den visuel-

le oplevelse af gaderummet

7. Kryds på Møllebjergvej ved Holbækvej og

ved Jernbanevej

- Forbedret krydsningsmulighed / fodgængerover-

gange


8. Lokale hastighedszoner med 40 km/t (ej vist

på kort

- Gennemgang af lokalområder, skiltning og evt.

fartdæmpende foranstaltninger


9. Pendlerparkering på sydside af Hvalsø Stati-

on

- Ny parkeringsplads

Vil fremme mulighed for parkér og rejs og indfri et konstate-

ret behov

* Ikke prioriteret rækkefølge



Gruppe 2: Projekter, som hænger sammen med øvrige udviklingsprojekter*

10. Søvej mellem Åsvejen og Hyldebjerg

- Cykelbaner, hastighedsdæmpninger, stikrydsning

ved busstoppested

Bør gennemføres senest samtidig med etablering af Søtorvet.

Vil forbedre tryghed for lette trafikanter

11. Skolevej vest for Søvej_

- Kørselsforbud, ændring af parkering, bedre forhold

for fodgængere og cyklister

Kan bedst gennemføres i sammenhæng med etablering af ny

parkering på vestsiden af Søvej ved realisering af Søtorvet.

Vil forbedre tryghed for lette trafikanter

12. Krydset Hovedgaden / Søvej

- Nedlæggelse af parkering, ny stikrydsning, inspek-

tion af rækværk, tavler mv.

Vil forbedre sikkerhed og tryghed. Kan evt. indgå i område-

fornyelsesprojektet

13. Horseager

- Stikrydsning og stier langs vejen

Bør gennemføres senest samtidig med realisering af lokalplan

for Hyllegården

14. Busstoppesteder på sydside af stationen

- Ny vendeplads og stoppested

Vil evt. give kortere rejsetid for nogle buspassagerer, men

kræver større omlægning af køreplaner

15. Ny vejvisning i bymidten (ej vist på kort)

- Ændret skiltning, information i øvrigt

Skal gennemføres samtidig med lukning af Skolevej ved

etablering af Søtorvet. Vil lede bilister direkte til parkerings-

pladser uden om Hovedgaden


Gruppe 3: Projekter, der kan fremme målene, men prioriteres lavere end projekter i gruppe 1*

16. Holbækvej mellem Møllebjergvej og Nørre-

gade

- Cykelbaner og stikrydsninger

Vil forbedre tryghed for lette trafikanter og styrke brugen af

ny stitunnel under banen. Berører færre cyklister end syd for

Nørregade, men kan evt. fremrykkes til gruppe 1, hvis det

kan etableres mest hensigtsmæssigt samtidig med projektet

syd for Nørregade. Herved opnås en samlet forbedring på

Holbækvej

17. Tølløsevej mellem Brødledsvej og stationen

- Cykelbaner, fartdæmpning, stikrydsninger

Vil forbedre trygheden for lette trafikanter, men trafikmæng-

derne er relativt små

18. Åsvejen mellem Horseager og Søvej

- Sti på sydsiden

Vil forbedre tryghed for lette trafikanter og styrke sammen-

hæng i stinettet (hænger også sammen med projekt 9)

19. Ny Ringstedvej

- Ny cykelsti inkl. stikrydsning

Vil forbedre sikkerhed og tryghed og styrke sammenhæng i

stinettet. Projektets status og vigtighed vurderes som led i

arbejdet med cykelplanen

20. Roskildevej

- Ny cykelbane og evt. stikrydsning

Vil forbedre trafiksikkerhed og tryghed og styrke sammen-

hæng i stinettet. Projektets status og vigtighed vurderes som

led i arbejdet med cykelplanen

21. Bentsensvej

- Etablering af cykel- og gangsti


22. Lukning af Nyvej

- Kræver nærmere undersøgelse af matrikelforhold




43

Gruppe 4: Øvrige projekter, der kan fremme målene, men som vurderes svære at realisere

Holbækvej mellem Møllebjergvej og Tølløsevej

- Etablering af cykelstier

Vil forbedre sikkerhed og tryghed, men kræver nedrivning af

huse

Busstoppesteder i Hvalsø Bymidte

- Opgradering til super- og grundstoppesteder

Vil styrke kvaliteten af den kollektive trafik

Figur 5.2 Projektforslag med nummerering som i ovenstående skemaer.