institut for uddannelse og pÆdagogik aarhus …camilla b. dyssegaard postdoc, autoriseret psykolog...
TRANSCRIPT
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
Hvad siger den internationale forskning
om inklusion?
Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Camilla B. Dyssegaard
Postdoc, autoriseret psykolog
Professor Niels Egelund
Direktør for CSER
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Lidt facts om udviklingen
i Danmark siden 2000
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Hvorfor er der så meget fokus på inklusion?
Vidtgående specialundervisning 2001-2007
› 2001/2002 8.798 › 2002/2003 9.901 › 2003/2004 9.868 › 2004/2005 10.655 › 2005/2006 10.957 › 2006/2007 11.720 › En stigning på 33,2 %.
3
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS)
›Specialklasser i alm. folkeskoler 18.982
›Specialskoler 12.294
› I alt 32.288
›Samlet elevtal i folkeskoler 593.159
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) ›Procentdel 2011 5,5 % ›Procentdel 2009 5,6 % ›Procentdel 2008 5,2 % ›Procentdel 2007 3,8 %.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Kommuneaftalen
› I 2015 skal andelen af elever, der er inkluderet, være steget
fra 94,4% til 96,0%
› Hvad skal der til for at nå det mål?
› Siden 2003 har der været gennemført to større
undersøgelser, et systematisk forskningsreview , et større
undersøgelseskompleks er startet i februar 2013 og i dag
inklusionspanelet.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Det systematiske review
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Inklusionstiltag rettet mod skolen
› Inkluderende almenskole og
specialklasse/skole
›Fælles værdigrundlag
›Pædagogiske tilgange til inklusions på
almenskoler
›Collaborative teaching
›Lærerassistenter.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Inklusionstiltag rettet mod elever
Elevformidling (peer tutoring)
Tiltag rettet mod elever med
ADHD/ADHD lignende adfærd/social
emotionelle vanskeligheder
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Almenskolerne….
Fagligt >> socialt
Yngste trives bedst
Ændres på mellemtrinnet.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Specialtilbud….
Faglig motivation og selvtillid
Modstridende resultater:
1) Faglig udvikling dalende med alderen
2) Ingen signifikant forskel
3) Ingen motivation for at arbejde med
vanskeligheder.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Men…
•Flere studier viser, at der er ingen negativ effekt i
forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling
•Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov
•Skal speciallærer tænkes ind i en ny kontekst?
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Dokumentationsprojektet:
Kommunernes omstilling til
øget inklusion pr. marts
2013
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Aftale om kommunernes økonomi for 2013 (ØA13)
Regeringen og KL har aftalt konkrete målsætninger
for succesfuld omstilling til inklusion:
› flere elever skal inkluderes
›elevernes faglige niveau skal forbedres
›elevernes trivsel skal fastholdes.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Dokumentationsprojektet
12 kommuner fordelt på:
›Hele landet
›4 bykommuner
›8 landkommuner
› Ligelig fordeling af blå og rød kommuner
›Segregeringsprocenter over og under forventning
›Segregering valgt ud fra KREVI 2011.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Aftale om kommunernes økonomi for 2013 (ØA13)
Der skal sættes fokus på:
›kompetencer
› inklusionsfremmende styringsmodeller
›opbakning til inklusion.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Dokumentationsprojektet
Repræsentativt udsnit af elever i folkeskolen: ›alle skoler indgår
›alle elever i 2. og 8.klasse indgår
›alle forældre til elever i 2. og 8. klasse.
:
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET
*
Kortlægningen 2013
Del 1: Data fra skolechefer, PPR-ledere
og skoleforvaltninger
Del 2: Data fra skoleledere,
skolebestyrelsesformænd, lærere
forældre og elever.
Sammenfatning resultater – Del 1
Ressourcer og lovgivning:
• Ressourcer med i almenundervisningen
• Opkvalificering af personalet
• Økonomiske incitamenter + lovændringens nydefinering af specialundervisningen stor betydning
• Undgår segregering af de yngste elever
• I enkelte tilfælde er elever hjemtaget
• Pt. er der ikke tegn på at børn flytter til frie skoler.
Sammenfatning resultater – Del 1
PPR: • Væsentlig rolle
• Behov for anderledes kompetencer
• Medarbejdere med didaktisk vinkel
• Store skoler vil gerne købe anden bistand
• En del psykologer finder deres professionsideal i fejlfinding og udredninger
• PPR-ledere med anden baggrund end psykologi
• PPR’s forvaltningsmæssige placering
• Visitationsprocesser mindre betydningsfulde
• Central eller decentral giver både fordele og ulemper.
Sammenfatning af resultater – Del 2
Fokuspunkt 2: Kompetenceudvikling
Tabel 80. Lærernes deltagelse i aktiviteter i forbindelse med arbejdet med inklusion. Procent.
Spørgsmål: ”Har du i dette skoleår deltaget i nogle af nedenstående aktiviteter i
arbejdet med inklusion?”
Ja Nej I alt
Deltaget i pædagogisk dag om inklusion,
bestemte diagnoser eller
undervisningsbehov?
33,6 66,4 100
Gjort brug af en inklusionsvejleder? 10,4 89,6 100
Deltaget i kurser om inklusion? 28,4 71,6 100
Deltaget i kurser om bestemte pædagogiske
modeller, fx LP-modellen?
34,7 65,3 100
Gjort brug af informationsmateriale? 20,9 79,1 100
Andet? 7,6 92,4 100
Jeg har ikke deltaget i nogle af de
ovenstående aktiviteter i dette
skoleår?
22,4 77,6 100
Fokuspunkt 3: Opbakning til inklusion
Tabel 134. Lærernes opbakning til inklusionsmålsætningen om at øge andelen af elever i den almindelige undervisning. Procent.
Spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i målsætningen
om at nedbringe andelen af elever, der
modtager specialundervisning, og således øge andelen af
elever i den almindelige undervisning
fra 94,4 pct. til 96,0 pct.?”
Meget
enig
Enig Hverken
enig eller
uenig
Uenig Mege
t
uenig
Ved
ikke
I alt
3,5 15,2 17,8 27,8 33,5 2,2 100