indvandrer kvindecentret Årsberetning 2013

ÅRSRAPPORT 2013

Indvandrer KvindecentretBlågårdsgade 4, 1 tv.2200 Kbh. NT. 3539 [email protected] Merkur: 8401 1132168cvr. 72566416

Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør

Tak til Asap Design for udvikling af nyt logo, grafisk design og tilrettelæggelse af årsrapporten.

Tryk: Oberthur Technologies Denmark A/S.

INDHOLD

02 EN MINDRE REVOLUTION

04 OM INDVANDRER KVINDECENTRET

06 AKTIVITETS- OG VÆRESTED 08 Mentorer & mentees 09 Et godt match10 Sundhed i hverdagen14 Familieaktiviteter i indvandrer kvindecentret

16 RÅDGIVNING18 Rådgivningscase

20 SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO22 Brobygning

24 SEND FLERE KRYDDERIER26 Portræt at en kulinarisk ildsjæl

27 TAK TIL

02ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET

Siden jeg som lille pige for første gang med min mor ved hånden trådte ind over dørtærsklen til Indvandrer Kvindecentret, er der sket en mindre revoluti-on. Centrets aktiviteter og tilbud er mangedoblet og antallet af besøg eksplo-deret. Alene i 2013 havde centret mere end 11.000 besøg af kvinder og børn. Det er en fantastisk udvikling, som på mange måder er med til at slå centrets eksistensgrundlag fast.

For Indvandrer Kvindecentret sluttede 2013 med, at centret fik en ny grafisk identiet. Det gamle, smukke linoleumssnit har gennemgået en forandring og fået et løft, der både er forankret i en stærk og væsentlig historie, og som samtidig peger fremad mod mange nye og vigtige indsatser.

Det til trods, er kernen den samme. For Indvandrer Kvindecentret er stadig stedet, hvor kvinder fra hele verden mødes ligeværdigt, i respekt og med anerkendelse. Og hvor muligheder for netværk samt faglig og menneskelig læring og udvikling kommer i første række.

2013 blev et godt og travlt år for Indvandrer Kvindecentret. Vi voksede som forening - organisatorisk som fagligt -, og fik mulighed for både at forankre og søsætte nye initiativer. Vi slog fx dørene op for centrets første lektiecafé målrettet unge drenge og ledet af frivillige mandlige lektiehjælpere. Måske usædvanligt for et kvindecenter? Men ikke for os, fordi vi også her – som altid – tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker.

At 2013 blev et godt år skyldes ikke mindst, at så mange fonde, virksomheder, samarbejdspartnere og frivillige bakkede op om og støttede vores arbejde.

Den støtte er uundværlig, og det gør mig umådelig stolt, at så mange deler vores vigtige visioner om at styrke levekårene for nogle af vores mest udsatte medborgere.

Det er også stor anerkendelse af Indvandrer Kvindecentrets arbejde, når Kø-benhavns Kommune beslutter at forlænge driftsaftalen med centret de næste fire år. Og når VELUX FONDEN vælger at bakke op om vores socialøkonomi-ske cateringvirksomhed – Send Flere Krydderier - og dermed giver Indvandrer Kvindecentret mulighed for at bygge et solidt fundament for forretning, vækst og ikke mindst arbejdspladser til etniske minoritetskvinder.

I Indvandrer Kvindecentret tror vi på det enkelte menneske. Vi tror på, at alle har ressourcer og ønsker at bidrage. For til trods for at mange af de kvinder, jeg møder i Indvandrer Kvindecentret ofte er udfordret - også ud over det ri-melige, så er det kvinder der vil, og som ønsker en bedre fremtid for dem selv, deres familier og deres børn. Og det er disse kvinder, det nye logo afspejler, og det er for og sammen med dem, at Indvandrer Kvindecentret vil fortsætte og udvikle centrets indsatser og fokusområder fremover.

Det glæder jeg mig til at være med til.

De varmeste hilsner

Ayfer BaykalFormand for Indvandrer Kvindecentret

EN MINDRE REVOLUTION


OM INDVANDRER KVINDECENTRETIndvandrer Kvindecentret arbejder for empowerment og inklusion af socialt udsatte etniske minori-tetskvinder og deres familier. Centrets primære fokusområder er rådgivning og socialfaglig support, net-værksdannelse, kompetenceopbygning, sundhedsfremme samt beskæftigelse. Vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og fremme forståelse på tværs af etnicitet, kultur og sprog.

Indvandrer Kvindecentret har knap 14 årsværk fordelt på 21 ansatte i sekretariatet, 15 ansatte bro-byggere, der varetager centrets opsøgende indsats og ca. 150 frivillige. Indvandrer Kvindecentrets øverste myndighed er bestyrelsen, der er valgt af Indvandrer Kvindecentrets medlemmer på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centret, mens den daglige drift og ledelse varetages af direktøren.

INDVANDRER KVINDECENTRETS BESTYRELSE• Ayfer Baykal, Formand [socialrådgiver og medlem af

Københavns Borgerrepræsentation]• Mogens Hemmingsen, Næstformand [tidl. Højskoleforstander]• Susanne Uggerly [koordinerende sundhedsplejerske]• Ingrid Pedersen [journalist]• Brian Boye [jurist]• Elvina Patrick [Pensionist]• Andreas Hjort Frederiksen [leder af Social+]• Katarina Feilberg [kommunikationskonsulent]• Dekha Hussein [bioanalytikerstuderende og Brobygger]

SUPPELANTER:• Ashraf Tejani [pensionist]• Fatma Altay [musiker]

SEND FLERE KRYDDERIER

SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO

SOCIALRÅDGIVNING

AKTIVITETS- OG VÆRESTED

INDVANDRER KVINDECENTRET


AKTIVITETS- OG VÆRESTED I 2013 var der knap 11.000 besøg i Indvandrer Kvindecentret og mere end 1.100 kvinder og børn deltog i Indvandrer Kvindecentrets ferie- og højtidsakti-viteter. Centret fungerer som et netværk, hvor kvinder mødes, lærer, udveks-ler erfaringer og livsfortællinger. Centret har åbent hver dag fra 10 - 16 og tre aftner om ugen er der desuden aktiviteter for både kvinder og børn.

LEKTIE- OG NETVÆRKSCAFEEREt af de mest efterspurgte tilbud i Indvandrer Kvindecentret er lektiehjælp – både til børn og voksne. 2013 var ingen undtagelse, hvor der i løbet af året blev afholdt 104 lektie- og netværkscafeer, som i alt havde besøg af 2.637 kvinder og børn.

Lektie-og netcafeerne afholdes to gange om ugen, og der tilbydes både in-dividuel undervisning og gruppeundervisning. Fælles for lektiehjælpen er, at den tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og kompetencer, hvilket gør undervisningen særlig attraktiv. I alt tog 210 forskellige kvinder og 194 børn imod tilbuddet om lektiehjælp i 2013.

Som et ekstra tilbud startede Indvandrer Kvindecentret i efteråret 2013 op med intensiv danskundervisning i dagtimerne. Her får kvinder en-til-en un-

dervisning af en dansklærer, hvilket giver mulighed for at komme i dybden med sproget. 15 kvinder har taget imod tilbuddet om dette intensive forløb.

Endelig blev der etableret et særligt tilbud om lektiehjælp for unge drenge om søndagen, hvor det er frivillige mandlige lektiehjælpere, der varetager un-dervisningen. Tilbuddet om søndagslektiehjælp til drenge blev sat i værk på opfordring af Indvandrer Kvindecentrets brobyggere, der i deres opsøgende arbejde oplevede en stor efterspørgsel fra mange kvinder om lektiehjælp til deres sønner. Søndags-lektiecafeen har siden den blev etableret i august væ-ret en stor succes, og tiltrækker hver søndag mellem 20-25 drenge i alderen fra 8-15 år.

JOBRÅDGIVNING & COMPUTERHJÆLPIndvandrer Kvindecentret tilbyder også undervisning i jobrådgivning og com-puterbrug. Her kan kvinde få individuel vejledning i jobsøgning, udarbejdelse af ansøgninger og CV samt generel undervisning i brug af computer, søgning på Internet, mail, NemID osv. I alt blev der foretaget 176 jobrådgivninger, og 32 kvinder fra 13 forskellige lande modtog rådgivning, mens der blev afholdt 220 computerhjælpssessioner i 2013.

Langt størstedelen af de aktiviteter, der finder sted i regi af aktivitets- og værestedet, kan kun lade sig gøre, fordi Indvandrer kvindecentret har et stort og dedikeret frivilligkorps, der trofast vælger at dele ud af deres tid og kompetencer. Det er frivillige, der hjælper med lektier, med computere og med jobrådgivninger. Det er frivillige, der er men-torer – både mandlige og kvindelige, er værtinder, er juridiske rådgi-vere og sundhedstjekkere. Det er også frivillige i ansøgningsudvalget og i kommunikationsgruppen, og så er det alle de, der bare stiller op så snart, der er brug for det. Det er fantastisk og det er uundværligt. Tusind tak.


Mentorer & Mentees I Indvandrer Kvindecentrets mentornetværk matches etniske minoritetskvin-der med etniske danske kvinder. Mentornetværket skaber relationer og ven-skaber på tværs, og giver god mulighed for at få styrket det danske sprog, få generel indsigt i det danske samfund samt hjælp til konkrete opgaver som fx oversættelse af breve fra offentlige instanser som kommuner, skoler osv. samt hjælp i forhold til lektier, studie eller jobsøgning.

Det kvindelige mentornetværk kører nu på fjerde år, og i 2013 var der 16 ak-tive mentor/mentee-par. Menteene kommer fra Somalia, Libanon, Zanzibar, Palæstina, Marokko, Kenya, Iran, Fillipinerne, Jordan og Irak.

MENTORKORPS FOR UNGE DRENGEI august 2013 besluttede Indvandrer Kvindecentret på opfordring af centrets brugere desuden at etablere et mandligt mentorkorps, hvor unge drenge mat-ches med mandlige mentorer. Baggrunden for dette nye netværk er, at mange af de kvinder, der kommer i centret er enlige forsørgere og har ingen eller meget lidt kontakt med fædrene til deres børn. Det betyder, at der er mange børn, der står uden et mandligt forbillede i deres hverdag, som kan hjælpe med og inspirere i forhold til lektielæsning, uddannelsesvejledning, fritidsak-tiviteter samt personlige spørgsmål.

Det er forskelligt, hvad mentorerne og drengene laver, når de er sammen – nogle fokuserer meget på det faglige og andre mere på det sociale, men det afhænger af den enkelte drengs behov. I dag er der 11 aktive mandlige mentor/mentee –par.

Vi arbejder på at forbedre Abdis selvtillid i fagene dansk og engelsk.

Og derudover, vil vi gerne få hinanden til at prøve nye ting. Jeg vil gerne

introducere Abdi til vinterbadning, og Abdi vil gerne lære mig at stå på skøjter.

DANIEL HERVIK, MENTOR

Et godt matchLisbet Seedorff og Taghrid Abusharkh mødtes for første gang i foråret 2013. Taghrid ville gerne have et arbejde, og derfor handlede de første møder meget konkret om, hvordan man får et arbejde. Hvor søger og finder man job? Hvor-dan skriver man den gode ansøgning? Siden hen er der blevet talt om mange andre store som små ting.

”Trods stor forskel både i forhold til baggrund og til alder, så svingede vi godt sammen lige fra starten. Vi kunne simpelthen bare godt lide hinanden som mennesker”, smiler Lisbet. ”For mig har det været utroligt givende at møde en palæstinensisk kvinde, der trods en dramatisk historie og megen mod-gang, både er stærk, selvsikker og selvstændig og hele tiden opsat på at lære mere og komme videre” fortæller hun. Og der er ingen tvivl om, at det har været et godt match, som både Lisbet og Taghrid får en masse ud af.

”Jeg er rigtig glad for at have Lisbet som mentor. Hun er altid er parat til at hjælpe mig – bl.a. med jobsøgning. Fx skulle jeg til jobsamtale kort efter, jeg havde mødt hende. Så spillede vi et rollespil, hvor hun var chef, og jeg ansø-ger. På den måde lærte jeg, hvordan sådan en samtale foregår, hvilket gjorde mig meget mere tryg. Og jeg fik jobbet!” fortæller Taghrid.

Lisbet og Taghrid mødes, når der er behov og lyst. Der er løbende i kontakt via sms, men de mødes så snart, der er brug for mere dybdegående afklaring eller sparring. Det kan være en gang om ugen eller hver 14. dag, og det betyder meget, at de bor tæt på hinanden, så spilder de nemlig ikke tiden på transport.


Sundhed i hverdagenI Danmark er uligheden i sundhed stor, og den har i høj grad en social slagsi-de, som rammer bredt i forhold til Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. Der-for er sundhed også et fokusområde for Indvandrer Kvindecentret. Gennem særligt målrettede sundhedsindsatser som sundhedstjek, motion og kost hjælper vi kvinder med at omsætte gængse sundhedsråd til en hverdag, der ofte byder på mange udfordringer, hvor et ekstra fokus på sundhed til tider kan virke helt uoverskueligt.

Uligheden i sundhed i Danmark er stor, og Købehavn har den laveste middel-levetid i landet. En Københavner kan regne med at leve i 77,4 år. Og bor man på Nørrebro, så kan man i gennemsnit trække yderligere fire år fra.

En gang om ugen tilbyder Indvandrer Kvindecentret alle interesserede et sundhedstjek. Det er frivillige professionelle som bioanalytikere, sygeplejer-sker og læger, der varetager sundhedstjekket. Et sundhedstjek varer ca. en halv time, og indledes med en kort afklarende samtale. Herefter bliver der målt blodtryk, BMI og hofte/talje-ratio samt taget en blodprøve, hvorfra der analyseres hæmoglobin, glucose og kolesteroler.

På baggrund af målingerne tales der om, hvad kvinden kan gøre fremadrettet enten for at fastholde en god sundhedstilstand eller forbedre den. Ændrin-ger fremadrettet kan være forslag til livstilsændringer i forhold til kost og motion, og det kan også være opfordringer til at opsøge egen læge. Alle, der får foretaget et sundhedstjek, modtager efter endt konsultation en personlig sundhedsrapport. I 2013 blev der foretaget 124 sundhedstjek på Indvandrer Kvindecentret.

Udover sundhedstjek, så tilbyder Indvandrer Kvindecentret to gange om ugen fælles frokoster, hvor der sættes fokus på sunde madvaner, og hvor der i det omfang det er muligt, arbejdes på at lave mad efter de ti kostråd. Ved hver frokost nyder mellem 40-50 kvinder et godt måltid sammen.

Endelig blev der i 2013 også dyrket både gymnastik og yoga i Indvandrer Kvindecentret. Begge motionsformer tager udgangspunkt i kvindernes fysiske formåen og sikrer dermed, at alle kan være med. Der er altid stor tilslutning til de to ugentlige hold, der i alt samlede 563 deltagere i løbet 2013.

Indvandrer Kvindecentrets sundhedstjek drives af frivillige, der alle har en sundhedsfaglig baggrund. Sundhedstjekkernes arbejde fungerer ofte som brobygning til fx kvindernes praktiserende læge.

Hver torsdag bliver der holdt der holdt Torsdags café på Indvandrer Kvindecentret. Her bliver der sat fokus på aktuelle samfundsemner eller problematikker, som er relevante for brugerne af centret Der er blandt andet blevet diskuteret religion, motion i hverdagen, de 10 kostråd, kommunevalg, dansk som fremmedsprog og den nye kontanthjælpsreform. I gennemsnit var der 35 besøgende ved hver Torsdags Café.

I 2013 kom 1.912 kvinder og syede i Indvandrer Kvindecentret. Systuen er et vigtigt socialt element i centret. For udover at styr-ke kvindernes færdigheder i at sy ved at tilbyde et ’symaskine-kørekort’, så skaber systuen også gode rammer for dialog, snak, netværksdannelse og for nye venskaber.


Familieaktiviteter i Indvandrer KvindecentretDer er stor tilslutning, når Indvandrer Kvindecentret arrangerer ture og op-levelser både i skoleferierne og ved højtider som fx Eid og jul. I 2013 holdt vi kagebageværksted, filmklub, vi holdt Halloween med ansigtsmaling og græs-kar, Eid med mad og bingo samt jul med juletræsdans og risengrød. Vi tog på ture til Bakken, til Zoologisk Have, Bon Bon Land, Esrum Kloster, Experimen-tariet, National Museet, Trekroner og Lego Charity donerede 180 billetter til eventet Lego World i Bellacentret.

Aktiviteter med familien er ofte et nødvendigt fravalg for mange af mange af de kvinder, der kommer på Indvandrer Kvindecentret, fordi økonomien er så stram, at der kun lige er plads til at dække helt basale udgifter. Det betyder, at familierne sjældent har mulighed for at gøre ting sammen som fx at tage en tur i biffen, i Zoologisk Have eller på ferie. Det lægger ikke kun pres på den enkelte familie, men det betyder også, at børnene ikke har de samme mulig-heder for at være en del af et moderne børnefællesskab med mobiltelefoner, computere, og fritidsaktiviteter som andre børn. Det koster både i forhold til isolation og udstødelse af fællesskabet. Derfor er centrets familieaktiviteter så meget mere end sjov og ballade. Det er aktiviteter, der er med til at skabe familiesammenhørighed, positive fællesoplevelser og pusterum fra en ofte udfordrende hverdag.

I alt deltog 508 kvinder og 662 børn i Indvandrer Kvindecentrets mange familieaktiviteter.

En af de helt store attraktioner er, når Søren Wiuff inviterer Indvandrer Kvindecentret på besøg på sin gård Brogård ved Lammefjor-den. Så bruges dagen på at samle afgrøder på markerne, og sammen tilbereder vi fanta-stisk mad, som vi spiser i den skønne natur.


RÅDGIVNINGI 2013 blev der gennemført 2.509 samtaler i Indvandrer Kvindecentrets råd-givning. Det er et højt tal, der afspejler det enorme behov centrets målgruppe har for både socialfaglig og juridisk rådgivning og vejledning. Det overordne-de formål med rådgivningen er at yde hjælp til selvhjælp, og al rådgivning, hvad enten der er tale om socialfaglig eller juridisk rådgivning er metodisk baseret på empowerment.

Empowerment betyder direkte oversat ’bemyndige’ eller ’sætte i stand til’. Det er et begreb, der sætter fokus på processer, der gør mennesker i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndi-ge menneske, og midlet er medansvar og indflydelse.

Rådgivningen spænder bredt fra dagligdags rådgivning vedr. forståelse af bre-ve, offentlige skrivelser, økonomiske rådgivning med budgetlægning og sty-ring af hustandsøkonomi til tungere og mere krævende socialfaglig råd givning indenfor beskæftigelsesområdet, handicapområdet eller i tilfælde med akut hjemløshed og situationer hvor borgere udsættes for fysisk og psykisk vold eller skilsmisse.

Foruden den daglige mulighed for socialrådgivning hos centrets to fastansat-te socialrådgivere, tilbyder centret også juridisk rådgivning en gang om ugen. Den juridiske rådgivning varetages af et højt kvalificeret korps af frivillige ju-rister og jurastuderende. Den juridiske rådgivning er åben for både mænd og kvinder.

Centret tilbyder halvanden times sessioner, og tager altid udgangspunkt i de ønsker, som den rådsøgende har her og nu. Det er meget forskelligt, hvor lang tid et rådgivningsforløb i Indvandrer Kvindecentret varer. For nogle råd-søgende er et enkelt besøg nok, mens andre har brug for mange sessioner for at overkomme de udfordringer, som de stå overfor. For langt størstedelen gælder det, at de afslutter forløbet i rådgivningen på mellem 4 - 15 sessioner.

I 2013 modtog 349 personer rådgivning i Indvandrer Kvindecentret, og heraf var 145 førstegangs-rådsøgende. Udover de meget forskelligartede rådgiv-ningsbehov, så varierer de rådsøgendes forsørgelsesgrundlag i høj grad også. Det stiller store krav til høj faglighed og en bred viden inden for hele social-lovgivningen samt evnen til konstant at have fokus på individuelt tilpassede rådgivningsforløb.


RådgivningscaseEn enlig mor til tre børn henvender sig til Indvan-drer Kvindecentrets juridiske rådgivning, fordi hun har spørgsmål vedr. skat. Kvinden er studerende. Under samtalen viser det sig, at kvindens proble-mer er mere omfattende end først antaget, og hun henvises derfor til centrets socialrådgivning.

Under første samtale i socialrådgivningen viser det sig, at kvinden har store økonomiske vanske-ligheder og at hun desuden er i behandling for en depression. Det gør hendes situation som forsør-ger, mor og studerende ustabil.

Det er derfor helt essentielt at få skabt overblik over kvindens økonomi. Det står imidlertid hur-tigt klart, at hun ikke kan få yderligere støtte end det tilskud til bolig og til enlige forældre, hun al-lerede får. Kvinden har heller ikke mulighed for at tage ekstra job, dels pga. hendes studie dels fordi hun ikke har et netværk, der kan hjælpe med at passe børnene, når hun er på arbejde.

På grund af manglende erhvervserfaring modta-ger kvinden elevløn. Det svarer til en bruttoløn på 10.675 kr., hvilket kun akkurat dækker de basale udgifter, der er som eneforsørger. I socialrådgiv-ningen får kvinden derfor hjælp til at søge private fonde, og det lykkes at skaffe 4.000 kr. Pengene giver mulighed for at nedbringe gæld og giver mu-lighed for at få børnene tilmeldt en fritidsaktivitet. Selv om det det kun er en engangsdonation, brin-ger pengene alligevel håb for fremtiden.

Gennem rådgivningsforløbet viser det sig desuden, at kvindens eksmand gennem en årrække har udsat kvinden og børnene for fysisk vold. Det har med-ført, at hun er blevet nødt til at gældsætte sig for at kunne etablere et hjem for hende og hendes børn.

Den pressede økonomiske situation og de tidlige-re oplevelser med vold i hjemmet, stresser ikke kun kvinden, men påvirker også børnene, som isolerer sig og opleves indelukkede.

I rådgivningsforløbet erkender kvinden, at både hun og børnene har behov for at få bearbej-det bl.a. skyld- og skamfølelser i forbindelse med volden, og på denne baggrund beslutter kvinden at blive tilknyttet en terapigruppe for voldsofre.

Tilknytningen til Indvandrer Kvindecentrets råd-givning er gået fra ugentlige rådgivningsses-sioner til aftaler ca. hver anden måned. Både kvinden og hendes børn benytter desuden de mange tilbud, som centret har, hvilket styrker familien internt og udvider deres netværk.

Ja – jeg er blevet bedre, fordi jeg nu har fået information om, hvor jeg skal henvende mig,og

hvordan jeg skal søge information på nettet,

RÅDSØGENDE KVINDE

•Rådgiveren på Indvandrer Kvindecentret

har åbnet mine øjne for vores rettigheder. Derfor er jeg blevet meget bedre til at løse mine

egne problemer.

RÅDSØGENDE KVINDE


Forældre er børns væsentligste påvirkningskilde. Sådan er det i langt de fle-ste familier. For mange somaliske familier gælder det, at den forælder, der oftest står med ansvaret for børneopdragelsen, og dermed har den afgørende mulighed for at påvirke børnenes holdninger og adfærd, er moren. Det skyl-des typisk, at faren pga. skilsmisse, bosættelse i udlandet eller andre forhold, ikke tager del i børnenes opdragelse.

I Indvandrer Kvindecentret oplevede vi stor efterspørgsel fra kvinder med somalisk baggrund om hjælp til og vejledning i, hvordan man som forælder bedst muligt støtter sine børn i en positiv retning, så de kan klare sig godt i skolen og i uddannelsessystemet samt generelt indgå i sunde og positive fællesskaber. Og det var på baggrund af dette, at Indvandrer Kvindecentret etablerede indsatsen Somaliske Mødre Bygger Bro i 2011.

Siden da er der sket rigtig meget, og i dag består indsatsen af 15 brobyggere, der er et korps af ressourcestærke kvinder, der gennem opsøgende indsatser hjælper mere isolerede og udsatte somaliske kvinder.

Brobyggerne har som en del af indsatsen gennemgået flere undervisningsfor-løb, og har bred viden om serviceloven, om Lov om aktiv beskæftigelsesind-sats, psykologi og psykiatri, unge og identitet, børn med psykiske handicap, samtaleteknik og konflikthåndtering.

Brobyggerne repræsenterer forskellige egne af Somalia og grupperinger in-den for det somaliske miljø. Brobyggerne kender det somaliske miljø indefra, og har derfor gode forudsætninger for at skabe kontakt til en bred gruppe somaliske kvinder. Brobyggerne målretter deres opsøgende indsatser i de boligområder, hvor der bor mange familier med somalisk baggrund, og er derfor aktive på indre og ydre Nørrebro, på Bispebjerg, Tingbjerg, Amager, Husum, Sydhavn, Sjælør, Tårnby, Bellahøj, Enghave, Østerbro, Frederiksberg, Ballerup, Gladsaxe, Ryparken og Emdrup.

I 2013 blev der afholdt 345 hjemmebesøg. Det vil sige besøg, hvor brobyg-gerne opsøger kvinder i deres hjem, og tilbyder dem hjælp og støtte i forhold til de udfordringer, de oplever i deres hverdag. Derudover blev der afholdt 25 dialogmøder om sociale regler, sundhed og sundhedssystemet samt skole-systemet, og endelig blev der i to bydele afholdt kursus om opdragelse, hvor emnerne var: Borger i Danmark – pligter og regler, konflikter og konflikthånd-tering samt radikalisering og ekstremisme. Ved hvert dialogmøde og ved hver kursusgang deltog mellem 8 og 45 kvinder og børn.

Udover at afholde hjemmebesøg og oplæg fungerer brobyggerne bl.a. som bisidder ved skole-hjem-samtaler, ved PPR-samtaler og ved lægebe-søg, de oversætter breve og papirer fra skole, kommune og andre myn-digheder.

SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO


Det øgede kendskab til Somaliske Mødre Bygger Bro, har skabt stor imøde-kommenhed og efterspørgel blandt de somaliske mødre i de bydele, hvor brobyggerne er aktive. Og fra altid at være opsøgende, så bliver brobyggerne i dag kontaktet både af fagpersoner som sundhedsplejersker, integrationsvej-ledere og sagsbehandlerere for hjælp til borgere samt af mødre, der gerne vil have hjælp til at løse forskellige udfordringer.

I juni 2013 evaluerede analyse- og rådgivningsfirmaet LG insight Indvandrer Kvindecentrets brobygger indsats, og kunne ud fra kvalitative data indsamlet blandt brugere af brobyggernes ydelser, konkludere at:

• Flere end halvdelen af de besøgte mødre oplever, at de har en større tillid til de danske myndigheder

• 75 % af de besøgte mødre oplever, at de gennem besøg eller oplæg har fået en større forståelse af det danske samfund.

• 2/3 af de besøgte mødre oplever, at de gennem besøg eller oplæg har fået nogle brugbare værktøjer fra brobyggerne til at håndtere deres børn eller forholdet til skole og institution.

• Mere end halvdelen af mødrene er efter eget udsagn blevet bedre i stand til at støtte deres børn i en positiv identitetsdannelse i en dansk kontekst.


En enlig mor til syv børn i alderen fra 12-26 år bliver kontaktet af en brobygger. Moren fortæller, at den ældste af hendes hjemmeboende børn er blevet smidt ud af skolen. Moren har forsøgt at finde en anden skole til drengen, fordi hun kunne se, at han var tiltrukket af dårlige fællesskaber. Hun kunne imidlertid ikke finde en anden skole, og hav-de heller ikke et netværk, der kunne hjælpe hende. Moren følte, at hun stod helt alene med sine problemer, og tog derfor også uden betæn-keligheder imod hjælp fra brobyggeren, da hun bankede på morens dør. Moren ønskede, at brobyggeren skulle hjælpe hende, således at de fire yngste børn ikke endte, som deres bror med at blive smidt ud af skolen. Brobyggeren etablerede både samarbejde med københavns kommune og med børnenes skole. Det resulterede i, at to af børnene blev flyttet hen til en skole, som i højere grad kunne efterleve deres undervisningsbehov og at et barn valgte at fortsætte sin skolegang på en efterskole.

Ca. 2/3 af de mødre, som brobyggerne har haft kontakt med tilkendegiver, at de hjælper og støtter deres børn i deres skolegang, mens ca. hver femte vurderer, at de ikke kan støtte deres børn. Deres manglende støtte skyldes bl.a. utilstrækkelige sprogkundska-ber, manglende kompetencer i forhold til at hjælpe med lektier eller manglende kendskab til det danske skolesystem.

Brobygning

Vi diskuterer opdragelse med mødrene, og vi forklarer, hvorfor det er

vigtigt, at de deltager til skole-hjem-samtaler, og hvordan de tjekker forældreintra. Nu

arbejder vi også med at bryde det tabu, der er i de somaliske miljøer omkring børn

med psykiske handicap. Vi fortæller mødrene om handicap,

og om den hjælp de kan få.

UBAH JAMA, BROBYGGER

Som repræsentant for TrygFonden kom Peter Mygind forbi Indvandrer Kvindecentret med en check på en million kroner, der skal bruges til at sikre brobyggernes vigtige indsats også i 2014.Foto: Martin Sørensen


SEND FLERE KRYDDERIERMad nedbryder barrierer og samler mennesker på tværs af kulturer og sprog. Derfor har mad også altid været et centralt omdrejningspunkt i Indvandrer Kvindecentret. Og derfor var det også helt naturligt at gøre mad til forret-ningsgrundlaget for centrets socialøkonomiske virksomhed – Send Flere Krydderier –, der i 2013 kunne fejre 1 års fødselsdag.

56 % af etniske minoritetskvinder fra ikke-vestlige lande i alderen 15-54 står uden for det danske arbejdsmarked. Til sammenligning er tallet for etnisk danske kvinder 19 %. Denne ulighed skyldes blandt andet, at mange etniske minoritetskvinder ikke har den erhvervserfaring eller de uddannelsesmæs-sige baggrunde, det kræver at komme ud på det danske arbejdsmarked. Samtidig ved vi, at det at have et arbejde højner den enkeltes selvværd og styrker opfattelse af egne evner, muligheder og værdier. Derfor er der et stort behov for at tænke rummelige og fleksible arbejdspladser ind, der giver mere udsatte borgere mulighed for at være en del af det danske arbejds-markedsfællesskab.

Send Flere Krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, fordi vi geninveste-rer overskuddet, så flere etniske minoritetskvinder, der er langt fra arbejds-markedet pga. af sproglige barrierer, mangelfuld uddannelse og erhvervser-faring, kan få formaliseret og professionaliseret deres madlavnings- og køkkenkompetencer. Dermed styrkes deres muligheder for at få et job enten i Send Flere Krydderier eller i andre virksomheder.

Samtidig med en grad af socialfaglighed, hvor vi giver plads til den enkelte kvinde, og møder hende dér, hvor hun er i forhold til kvalifikationer, kom-petencer og ressourcer, så er det i Send Flere Krydderier, som i alle andre virksomheder helt essentielt at styrke virksomhedens økonomiske bæredyg-tighed. Det gøres dagligt gennem professionalisering og opkvalificering af køkkenpersonale og optimering af arbejdsgange, og i 2013 deltog Send Flere Krydderier desuden i Det Sociale Vækstprogram, der satte fokus på forskelli-ge redskaber og værktøjer til forretningsudvikling.

2013 har været et indbringende år for Send Flere Krydderier, der udover at drive den daglige catering med masser af nye kunder også har serveret mel-lemøstlige delikatesser ved en lang række events. Vi serverede bl.a. mad til mu-sikelskere ved Københavns Jazz Festival, deltog i madfestivalen Smag Verden, fejrede Eid på Rådhuspladsen og rettede an med somaliske pandekager og the til juleglade Nørrebro-borgere den 1. december på Blågårds Plads.

I 2013 iværksatte Send Flere Krydderier også et metodeudviklingsprojekt, hvor etniske minoritetskvinder med ikke-vestlig baggrund tilbydes individuelt tilpassede opkvalificeringsforløb. Her lærer kvinderne, hvordan man arbejder i et professionelt køkken; og får undervisning i blandt andet håndtering af råvarer, egenkontrol, hygiejne samt udvikling og sammensætning af menuer.

15 kvinder fra hhv. Irak, Algeriet, Pakistan, Tyrkiet, Jordan, Somalia, Marokko og Libanon blev henvist fra Københavns jobcentre og gennemførte med stor succes første del af opkvalificeringsforløbet, der fortsætter i 2014.

I dag er der fire ansatte og 15 kvinder er tilknyttet Send Flere Krydderier i opkva-lificeringsforløb. VELUX FONDEN støtter etablering og udvikling af Indvandrer Kvinde-centrets socialøkonomiske virksomhed.


Portræt af en kulinarisk ildsjælGhada Nasser er passioneret omkring mad. Ikke mindst den libanesiske af slagsen, som hun præcis ved, hvordan skal dufte og smage.

Siden Ghada kom til Danmark den 19. august 1989, har det ene praktiksted efterfulgt det andet, ligesom den ene sagsbehandler har erstattet den an-den. Indtil Franciska kom. ”Hun sendte mig ikke bare videre og videre. Hun lyttede og forstod mig”, fortæller Ghada og fortsætter: ”Hun så mig som et helt menneske”. Franciska introducerede Ghada og Indvandrer Kvindecentret for hinanden. Og siden har de to ikke været til at skille. Efter to praktik – og to løntilskudsperioder fik Indvandrer Kvindecentret heldigvis ressourcer til at fastansætte Ghada.

I dag er Ghada Send Flere Krydderiers køkkenansvarlige, og for første gang oplever Ghada at være på en arbejdsplads, hvor der ikke bare er plads til hende, som den hun er, men hvor hun også bliver anerkendt og respekteret for det, som hun er virkelig dygtig til – at lave mad.

Arbejdet i Send Flere Krydderier betyder ifølge Ghada ”hendes liv”. I Send Flere Krydderier får Ghada den hjælp og støtte, som hun har behov for samti-dig med, at hun udvikler sine køkkenkompetencer. Derfor har Ghada også sat alt ind på dette job, for som hun fortæller, så er prioriteringen af dette arbejde det første hun har gjort for sig selv i hele sit liv.

Foto: Line Falck

INDVANDRER KVINDECENTRET TAKKER ALLE VORES SAMARBEJDSPARTNERE OG ALLE DER ØKONOMISK BAKKEDE OP OG GJORDE VORES AKTIVITETER OG INDSATSER I 2013 MULIGE.

AASE OG EJNAR DANIELSENS FOND • ASAP DESIGN • AUGUSTINUS FONDEN • BLÅGÅRDSGADE SKOLE • BØRNEFAMILIECENTERET KØBENHAVN • BØRNS VOKSENVENNER • DAGHØJSKOLEN FOR INDVANDRER KVINDER • DANSK FLYGTNINGEHJÆLP • DEN BOLIGSOCIA-LE HELHEDSPLAN HUSUM • DEN KRIMINALPRÆVENTIVE AFDELING • DET SOCIALE VÆKSTPROGRAM • DIREKTØR K. STEINMANNS FOND • DIREKTØR WERNER RICHTER OG HUSTRUS LEGAT • DIIS• EDRINGTON FONDEN • ERIK THUNESENS LEGAT 1954 • ERNST OG VIBEKE HUSMANS FOND & FRANTZ HOFFMANNS MINDELEGAT • FREDERIK OG EMMA KRAGHS MINDELEGAT • FAKTI •FØDEVAREBANKEN •GIRO 413 • GLADSAXE HOVEDBIBLIOTEK • GRETE OG SIGURD PEDERSENS FOND • HANDICAPCENTERET • HOLBERG SKOLE • HOLMBLADS-GADEKVARTERETS HELHEDSPLAN • HOTHERS PLADS OG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN •HOTSPOT NØRREBRO • HUSUM BIBLIOTEK & MEDBORGERCENTER • JYLLANDS-POSTENS FOND • KJELD ANDERSEN OG HUSTRUS EBBA ANDERSEN, FØDT KIELBERGS LEGAT • KNUD OG DAGNY ANDRESENS FOND • KOFOED SKOLE • KOOPERATIONEN • KRINGLEBAKKEN• KØBENHAVNS KOMMUNE • KØBENHAVNS LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD • LAURITZEN FONDEN • LIPPMANN FONDEN• LUNDEHUS SKOLE • MARGRETHEGAARDENS LEGAT • METRO - SCHRØDER - FONDEN • MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD • NOOR • NØRREBRO LOKALUDVALG • OAK FOUNDATION, DENMARK • ODD FELLOW ORDENS BØRNEFOND AF 1994• OPERATE• POLITIKEN-FONDEN • PRO-JEKTBASEN OG KVINDECAFEEN MOSAIK • PPR NØRREBRO • ROCKWOOL FONDEN • RØRKÆRFONDEN • SALAM FILM & DIALOG • SOLAR FONDEN AF 1978 • SUNDHOLMSKVARTERETS HELHEDSPLAN • SYDHAVN BIBLIOTEK • SØREN WIUFF • TRYGFONDEN • VILLUM FONDEN • VINK• VELUX FONDEN

INDVANDRER KVINDECENTRET • BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV. • 2200 KØBENHAVN N. • T. 3539 6985 • WWW.I-KC.DK • [email protected]

indvandrer kvindecentret Årsberetning 2013

Documents