Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................s. 1

I. del: Teori

Nationalisme ...................................................................................................................................s. 4 Franskogtysk–statsborgerligogetnisknationsopfattelse...................................................s.4 Norsk–enblandetnationsopfattelse......................................................................................s.5 Nationensetsometforestilletfællesskab..............................................................................s.6 Denkonstruktivistiskenationsopfattelseogdensproblemer.................................................s.7Postkolonialisme .............................................................................................................................s. 8 Opfattelsenaf”denanden”og”denAnden”........................................................................s.11 Pædagogikogperformance..................................................................................................s.12 Genforhandling.....................................................................................................................s.13Nationale symboler, ritualer og riter ..........................................................................................s. 14 Nationalesymboler,ritualerogriteriennorskkontekst.....................................................s.16Hvordan kan postkolonialismen bruges i et nordisk perspektiv? ...........................................s. 18Sammenfatning ............................................................................................................................s. 20

II. del: Ind i det nationale

Norges situation før og efter bruddet med Danmark i 1814 ....................................................s. 23”Tale ved Afsløringen af Christian Krohgs Minde” og ”Tale ved en Borgerfest i Ejdsvoll” s. 27”Tale ved Afsløringen af Christian Krohgs Minde” .................................................................s. 27 Rum......................................................................................................................................s.27 Stil.........................................................................................................................................s.29 Henvendelsessituationen......................................................................................................s.30 Wergelandshistorieopfattelse...............................................................................................s.31 DenselektivehistorieskrivningogKongCarlJohan...........................................................s.33”Tale ved en Borgerfest Ejdsvoll” .............................................................................................s. 34 Rum......................................................................................................................................s.34 Henvendelsessituationen......................................................................................................s.35 Restaureringsmyten..............................................................................................................s.35 Stil.........................................................................................................................................s.38 Denselektivehistorieskrivning............................................................................................s.40 Denteleologiskehistorieopfattelse.......................................................................................s.42 Bønderne...............................................................................................................................s.43Perspektivering og konklusion.....................................................................................................s. 44 Perspektivering:oplysningogromantik...............................................................................s.44 Konklusion...........................................................................................................................s.48Norges konstruktion af Henrik Wergeland ...............................................................................s. 49 Wergelandreceptionenopigennemtiden..............................................................................s.49

Wergelandognationaldagen................................................................................................s.52 Wergelandshistorieskrivningsindflydelse...........................................................................s.53 Konklusion–HenrikWergelandsomnationalrite,symbologritual..................................s.54Sammenfatning ............................................................................................................................s. 55

III. del: Ud af det nationale?

Den samfundsmæssige kontekst Jan Kjærstad skriver i ...........................................................s.58Forføreren .....................................................................................................................................s. 61Den direkte kritik af kolonialismen ............................................................................................s. 61 KritikafNorgesulandshjælp................................................................................................s.62 Kontinentalsokkel-oghavimperialisme...............................................................................s.63 Generelkritikafkolonialismensmagtanvendelse................................................................s.65 KritikafNorgespolarimperialisme......................................................................................s.66 Konklusion...........................................................................................................................s.68Dekonstruktion af den nationale fortælling? ............................................................................s. 69 Dendobbeltefiktion..............................................................................................................s.70 Nationenogidentiteten.........................................................................................................s.71 Fortællernesom”denanden”................................................................................................s.74 Kærlighedensompositivforståelseskontekst.......................................................................s.78 JonasWergelandsomenpositivforståelseskontekstfornationen.......................................s.80 Fortællingenoglivet.............................................................................................................s.80Sammenfatning ............................................................................................................................s. 82

Konklusion ....................................................................................................................................s. 84 DetnationaleprojektNorge..................................................................................................s.84 Fortællingenomdetnationale..............................................................................................s.84English summary .........................................................................................................................s. 87Litteraturliste ...............................................................................................................................s. 89

Opgavenfylder214.896anslag

Indledning

Isommeren2001varjegsåheldigatfålovtilatdeltagepåNordiskSommerkursusfordanskestuderendeiOslo.Nogetafdet,jeghuskerbedstfrakurset,er,hvordanvoresunderviserAneFarsethåsfortalte,athvisdererétårstal,manskalhuskeiNorgeshistorie,erdet1814.Dettændteenvisnysgerrighedimig,daderkunneværesåmangeandrevigtigeårstalathuske,foreksempel1905.Mendajegikkeersærliggodtilathuskeårstal,syntesjegdog,detvardejligtkunatblivepålagtathuskeétårstal,hvilketogsåførtetil,atjegrentfaktiskfulgteopfordringenoghuskedepå1814.Pådenmådevækkedesmininteressefor,hvaddettesagnomspundneårharbetydetforNorge. Dajegsamtidigharbeskæftigetmigmedpostkolonialteori,vardetsomom,atderlangsomtskabtesenforbindelsemellemdissetointeressefelter,ogminarbejdstesetildettespecialebegyndteatudfoldesig.Denformersigsomfølgendespørgsmål:ErdetmuligtatseNorgesomenpostkolonialnation?Meddetteudgangspunktstartedejegminundersøgelseaf,hvornationenNorgestodisinetableringsfaseefter1814,oghvordenståridag. Determinindledendetese,atNorgesunionstidmedDanmarkkansessomenkolonialfaseogtidenefter1814somentypisknationsopbygningstidietde-koloniseretsamfund.Jegundersøgerdennepåstandigennemlæsningenaftotalerfra1800-talletskrevetafHenrikWergeland,envigtigpersoninationaliseringenafNorge. Dereftertagerjegfati,hvornationenNorgeståridag.Herundersøgerjeg,ommankanse,atderidagskeretopgørmeddennationsopbygning,derforegiki1800-talletogfortsatteopigennem1900-tallet.DetgørjegmedenlæsningafJanKjærstadsromanForføreren. Nationenogdetnationaleeraltsådetcentraleomdrejningspunktiminundersøgelse,ogmedetfundament,derheletidenerdenpostkolonialeanalyse,behandlerjegførstWergelandstotaler,”TalevedafsløringenafChristianKroghsMinded.17.maj1833”og”TalevedenBorgerfestiEjdsvoll”tilforfædrenesminde”d.29.september1834”,ogderefterKjærstadsForføreren.HerforekommerderogsåenWergeland,romanenshovedperson,JonasWergeland. Somtitlenpåspecialetantyder,Fra Wergeland til Kjærstad – ind og ud af det nationale?,laverjegenundersøgelseaf,hvorvidtWergelandogKjærstadrepræsentererenbevægelsehenholdsvisindogudafdetnationale. Mitspecialebevægersigindenforflereforskelligeforskningsfelter.Jegbeskæftigermigbådemedhistorie,litteraturvidenskabog(inogetmindregrad)samfundsvidenskab.Detafspejlersigblandtandeti,atdenlitteratur,jegbrugerispecialet,kommerframangeforskelligefag.Mitudgangspunktvildogaltidværemitegetfag,NordiskSprogogLitteratur,hvorfordenstørstevægtliggerpådelitteræreanalyser.Jegførerdogsamtidigtanalyserneindienhistoriskogsamfundsmæssigkontekst.

Opgavenfalderitrehoveddele:Førstekapitelerenintroduktiontildeteoretiskebegreber,derbliveranvendtiopgaven.Detførstebegreb,jegintroducerer,ernationalisme.Herbeskriverjegdenstatsborgerlige,denetniskeogdenkonstruktivistiskenationsopfattelse.DeterisærBenedictAndersonsbegrebomnationensometforestilletfællesskab,derharmininteresseidenkonstruktivistiskenationsopfattelse. Herefterlaverjegenintroduktiontilpostkolonialismen,herunderspecieltpostkolonialismensidéomnationen.Jegbeskriverblandtandetdenskelnen,dereripostkolonialteorimellem”denanden”og”denAnden”samtHomiBhabhasteoriomdennationalepædagogik,performanceog

genforhandling.Sideløbendeikapitletforsøgerjegatvise,hvordanmankanbrugenationalisme-ogpostkolonialismebegreberneiennordisk,ogisærnorsk,sammenhæng.Tilsidstiførstekapitelviljegforklarebegrebernenationalesymboler,ritualerogriter,dadeogsåervigtigekomponenterinationsopbygningen.

Andetkapitelbegyndermedenkortredegørelsefor,hvorNorgestodsomnationpåHenrikWergelandstid.Derefterfølgerenpostkolonialanalyseaf”TalevedafsløringenafChristianKroghsMinded.17.maj1833”og”TalevedenBorgerfestiEjdsvoll”tilforfædrenesminde”d.29.september1834”.Herundersøgerjeg,hvilkegrebHenrikWergelandbrugertilatopbyggedennorskenationalfølelse.Talerneervalgt,fordideikoncentreretformudtrykkerHenrikWergelandsnationsopfattelse.Dadenefterminopfattelseafspejlerdengenerellenorskenationsopfattelse,blivertalernevigtigehistoriskedokumenter,deråbnerforståelsenfor,hvordandennenationsopfattelsebliveropbygget. Sidstiandendelstudererjeg,hvordanHenrikWergelandogsåharfåetenstorindflydelsepådennorskenationalfølelsepålangtsigt,oghvordannogleafhansantagelseromnationenNorgeharlevetviderelængeefterhansdød.

Tredjekapitelstartermedengennemgangaf,hvornationenNorgestårpåJanKjærstadstid.DereftergårjegvideretilenpostkoloniallæsningafForføreren.JegharvalgtForførerensomanalyseobjektpågrundafdenudtaltenationskritik,derudfoldesibogen,ogfordidensååbenbartlegermeddentraditionellefortællemåde.Spørgsmåletbliver,omForførerenvirkeligeristandtilatlaveendekonstruktionafdentraditionellenorskenationsfortælling,oghvordandetisåfaldladersiggøre.IforbindelsemedmitspecialeharjegværetiNorgetogange.FørstegangforatdeltageisymposietNorge 1905 – 2005. Fra monokulturell til multikulturell diskurspåHøgskoleniHedmark,ogandengangforatintervieweOddArvidStorsveenogThomasHyllandEriksen.Detointerviewservedlagtpåencd-rom.TaktilDethumanistiskeFakultetogFondetforDansk-NorskSamarbejde,dervedøkonomiskstøttehargjortrejsernemulige,ogtaktilThomasHyllandEriksenogOddArvidStorsveen,dervelvilligtstilledesigtilrådighedforatsvarepåminemangespørgsmål.

I. del: Teori

Dettekapitelsformålgiverenpræsentationafdeteoretiskebegreber,dervilblivebrugtopgavenigennem. Førstviljeggiveenintroduktiontilnationalismeogpostkolonialisme.Herefterviljegsepå,hvordannationalesymboler,ritualerogriterharbetydningfornationen.Detvigtigespørgsmålom,hvordanpostkolonialismenkanbrugesinordisk,ogspecieltnorsksammenhæng,vilbliveudforskettilsidstikapitlet.Deteretmegetcentraltspørgsmålidenneopgave,fordijegnetopprøveratappliceredenpostkolonialeteoripåtostykkernorsklitteraturidefølgendekapitler.

NationalismeNationenharværetogertilstadighedenvigtigidentitetsgiverfordetmodernemenneske.Spørgsmåletom,hvordannationenopstod,oghvaddensrolleeridag,bliverlivligtdiskuteret,ogforskelligeretningerindenfornationalismeforskningenhargivethverderesbudpå,hvorfornationenerblevetensåstormagtfaktorbådepolitiskogkulturelt. Jegvilherpræsenteredenstatsborgerligeogetniskemådeatopfattenationenpåogvise,hvordandissetoharprægetdennorskenationsopfattelse.Derefterviljeggiveenintroduktiontildenkonstruktivistiskenationsteori.

Fransk og tysk – statsborgerlig og etnisk nationsopfattelseUdviklingenafdenationaleideeri1800-talletsEuropavarknyttettiltoforskelligeopfattelserafnationen,somkansigesatværeudtrykforenoplysningsideologioverforenromantiskideologi.Detoforskelligeopfattelserharderesudspringoghenterderesinspirationihenholdsvisenfranskogentysktradition.Denfransketraditionkanmankaldeforstatsborgerlignationalisme.Herernationenetpolitiskkonstrueretfællesskab,derkonstitueresafetmenneskeligtfællesskab,derfungererviaegneselvstyrendeinstitutioner.Denenkeltevælgeratblivemedlem,menderstillesogsåkravforatkunneblivemedlem(Sørensen2001,s.17). Denetniskenationsopfattelseharrødderientysktradition.Hererdertaleometnationaltfællesskab,manikkekanblivemedlemaf,mensommanfødesindi.Medlemmerneharenfællesetnicitetogkulturogetfællessprog.Iforholdtilindvandringogforskellighedinationenerdenetniskenationsopfattelsemereekskluderendeenddenstatsborgerligenationalisme,damanudelukkendekanblivemedlemnetopgennemetnicitet.Idenfranskemodelernationenpåsinvisåbenforalle,doggørdetsiggældende,atdenstatsborgerligenationalismekanstillestorekravomassimilationforatkunneblivemedlemafnationen. Deterklart,atskelletmellemdenetniskeogdenstatsborgerligenationalisme,eretforenkletbilledeaf,hvordannationsopfattelsensåudivirkeligheden.Detersåledesikkemuligtatfindenoglesteder,hvornationsopfattelserneudfoldesienrenform,hellerikkeidetolande,derharlagtnavntildetoretninger.

Norsk – en blandet nationsopfattelseMankansenationalismeni1800-talletsNorgesomettypiskeuropæisknationsopbygningsprojekt.Derersporafdeneuropæisketænkningitidenidennorskenationalisme,oglignendenationsopbygningsprojektersesogsåandrestederiEuropapådennetid,foreksempelisamlingenafdentyskenation.Norgeernetopogsåeteksempelpå,athverkendenetniskeellerdenstatsborgerligenationalismevartilstede

irenform,menalligevelblevnationsopbygningentilienhegemonistridimellemdetoforskelligenationsopbygningsprincipperfunderetihenholdsvisromantikkenogoplysningen. Ioplysningstankegangenerdetfornuften,dererihøjsædet.Mantrorpådetenkeltemenneskesfrihedogrettentilatforetagefrievalg.Detuniversalistiskesynspunktomatallemenneskererligeogderforharrettilligerettighedererfremherskende,ogidetheletageterderenoptimistiskforestillingomfremskridtogfremgang(Andersen2001,s.132f). Romantikkeneretopgørmedrationalismenogoplysningen.Herlæggesvægtpåanelsen,detmystiskeogdetuudsigeligeistedetfordenmenneskeligefornuft.Kunstnerenogkunstenfårenvigtigposition,fordideterigennemkunsten,mankanfåetglimtafdetguddommelige.Iromantikkenfårhistorieogtraditionenvigtigpositionsompositiverollemodeller,dadeterher,manhentersineidealer,blandtandetinationalromantikken(Sørensen2001,s.19f.). NationalismeniNorgehardetspecielletræk,atoplysningsideerneformesanderledes,endmanserdetandrestederiEuropa.SomØysteinSørensenpointereriNorsk idéhistorie Bind III,bliveroplysningsideerneknyttettilenforestillingomdetatværesærlignorsk,hvordennorskebondebliverdetcentralenationalesymbol,derblivertillagtoplysningsprægedeværdiersomfrihed,lighedogdannelse.Opfattelsenafdennorskebondeerdermedmarkantanderledesenddendanske,hvorbondenikkevartillagtdennefrihedsværdi,førstogfremmestfordidendanskebondeikkevarfri,menstavnsbundetindtil1788.Dennorskeoplysningbliverdermedmerepragmatiskogbondsk,endmanserdetandrestederiEuropa.Detteerinteressantiforholdtilromantikken,dabondensomregeleretromantisksymbol,meniNorgeadopteresdettesymbolaltsåafdennorskeoplysning.OplysningenkommertilatværesådominerendeiNorge,atselvromantiskesymbolerbliverovertagetafoplysningen,ogdenrendyrkederomantikikkefårensærligstorplads:”Enromantiskmodifisert,pragmatiskogbondskopplysningstradisjon–deterenhovedlinjeidetlangenorske1800-talletsnasjonaleidéutvikling.”(Sørensen2001,s.21)

Nationen set som et forestillet fællesskabEnafdemestindflydelsesrigebøgeromnationalismeinyeretiderBenedictAndersonsForestillede fællesskaber(1983).Heropbyggesargumentetom,atnationenerenkonstruktionmeddetformålatholdesammenpåfolk.BenedictAndersondefinerertermen”forestilledefællesskaber”(imaginedcommunities)således:

”Ienantropologiskåndviljegderforforeslåfølgendedefinitionafnationen:Deneretforestilletpolitiskfællesskab–ogforestilletsombådeuafvægerligtafgrænsetogsuveræn.

Denerforestilletfordimedlemmerneafselvdenmindstenationaldrigvilkendedeflesteafderesfæller,mødedemellerendsigehøreomdem.Alligevelfindesitankernehoshverenkeltbilledetafderesfællesskab.”(Anderson2001,s.48)

Andersonudfordreraltsåideenomnationensomnogetevigtgyldigt,derfindersinvaliditetifortiden.Nationeneristedetetproduktafenkollektivforestillingom,atetvistsamfundharetfællesskab,derholderdetsammen.Nationalismeognationalitetbliverderforogså”kulturelleprodukterafensærligbeskaffenhed”(Anderson2001,s.47).Litteraturenbliveretperfektstedatkonstrueredennekollektiveforestillingomnationen,hvilketmanblandtandetkanseilitteraturhistorieskrivningen.Igennemdenfårmanetbilledeafenhomogennationallitteratur,dernetoperdefineretaf,atdenerskrevetindenforennationalgrænse.Pådenmådeerlitteraturhistorienmedtilatskabeogvedligeholdeforestillingen

omnationen.Deting,derikkepasserindibilledetafdenhomogenenation,bliverudeladtaflitteraturhistorien.SomHansHaugeskriver,erbevidsthedenomdenkolonialefortidforeksempeltotaltfraværendeibådedanskognorsklitteraturhistorie,ogviopfatterosallesammensomanti-imperialister(Hauge2005,s.58).

Indenfordeskønlitteræregenrererdetisærromanen,derbliveretvigtigtredskabtilatskabeennationalbevidsthedogennationalkultur.Dennationalistiskeromanskaberennationalfiktionometfasttømretsamfund.INorgeharenforfattersomAndreasMunchskrevetnationalromantiskeromaner,mensBjørnstjerneBjørnsonsbondefortællingerogsåhavdetilformålatvirkenationsopbyggende(Andersen2001,s.228).

Nationenbliveretsymbolsksamfund,derernemmereatidentificeresigmedendenstat.SomGeorgSørensen,professoriStatskundskabpåÅrhusUniversitet,siger,ernationenetfølelsessamfund(communityofsentiment),mensstateneretborgersamfund(communityofcitizens)(Sørensen2004,s.83).Mankanslåihjelforsinnation,fordimanerfølelsesmæssigtforbundettilden,mensdetsammeikkegørsiggældendeforstaten.Mednationenopstårderogsåeneksklusion,derbliveretableretensymbolskgrænsemellemet”vi”,derertilhørendenationen,oget”dem”dererudenfor.

Den konstruktivistiske nationsopfattelse og dens problemerForestillede fællesskaberereteksempelpå,hvordanopfattelsenafnationenergåetfraenmereessentialistisktilenkonstruktivistiskopfattelse.Idenessentialistiskenationsopfattelseliggervægtenpånationenstraditionogdelangelinjer,mankantrækkefranationensbegyndelseogoptilnu.DenneopfattelseerogsåblevetanfægtetafEricHobsbawn,somdelerBenedictAndersonskonstruktivistiskeopfattelseafnationen.Hoshambliverdenessentialistiskenationsopfattelseunderkendtsomenkonstruktion,danationstankenpåvisesatværeafmodernekarakter.Nationenlegitimerersigselvgennemhistoriskereferencer,derivirkelighedenermegetnyere,enddepræsenterersigsom,ogtiterimporteredeellerskabtafensamfundselite,derpåvirkerdenøvrigebefolkningtilattropådissemyter,derkunharetskinafautenticitet.(Hovlandm.fl.2004,s.17). Spørgsmåleter,omdetvirkeligtermuligtatbrugedenationalereferencersåinstrumentalistisk,somHobsbawngørdet.ProfessorvedhistoriskinstitutveduniversitetetiOslo,KnudKjeldstadli,harpåpeget,atselvomdetessentialistiskesynspunktpånationenerpolitiskogfagligtuholdbart,skalmanogsåpassepåmedukritiskatanvendeenradikalkonstruktivisme1.Manmåforeksempelanerkende,atderiNorgevarentankeomdetatværenorskhelttilbagefrasidsti800-tallet(etargumentderblandtandetunderstøttesafØysteinSørenseniJakten på det norske (Sørensen1998,s.11)).DerudovervardetikkekuneliteniNorge,derhavdeenopfattelseogmeningomnationeni1800-tallet,ogsådenbrederebefolkninghavdesådannetanker.Elitensnationsopbygninghavdealtsågenklangienbrederebefolkning,hvorvedderikkevartaleom,atnationsopbygningkunvaretelitærtprojekt,dersivedenedadtilbefolkningenforeksempeligennemskolevæsnet.SamtidigunderstregerKjeldstadliogså,atdeternødvendigt,athavenogleelementeratbyggemed,hvismanskalopbyggeennation.Deterikkemuligtbareatkonstruereenhelnation.DissebyggeklodservartilstedeiNorge,idetmanhavdeideenomennorskhistorie,ennorsklitteraturosv.tilatbyggenationenopaf. Dette,menerjeg,erenvigtigpointeatholdefasti,nårmananvenderdenkonstruktivistiske

1 Denne antagelse blev fremført af Kjeldstadli på seminarietDenneantagelseblevfremførtafKjeldstadlipåseminarietNorge 1905-2005. Fra monokulturell til multikulturell diskurs,derblevafholdtd.30.oktober-1.novemberpåHøgskoleniHedmark,ogsomjegdeltogpå.

nationsmodeltilatanalysereNorgesnationsopbygningmed.Denkonstruktivistiskenationstankekanbrugesudbytterigtsomredskab,nårmanskalanalyserenationen,menmanskalpassepåmedatbenyttedenforkategorisk.

Postkolonialisme�

Postkolonialismenbyggerpåmangemåderovenpådenkonstruktivistiskenationalismeteori3.Udgangspunktetforpostkolonialismenerdogdenkolonialistiskeerfaring,somteorienudforsker.Denformerenkritikafkolonialismenogimperialismen,hvilketblandtandetladersiggørevedatundersøgedenmåde,nationenerblevetbrugtsomstrategibådeunderogefterkoloniseringen4.Foreksempelpåviserpostkolonialismen,hvordankonstruktionen”nation”bliverenafdevigtigstemodstandsfigurerfordekoloniseredelandemoddenimperialeundertrykkelse,nårdeskalopbyggederessamfundefterde-koloniseringen.Postkolonialesamfundhargennemideenomenegennation,dereksistereruafhængigtafdentidligerekoloniherre,skabtetselvbillede,somsynesatkunnefrigøredemfrakoloniherrernesundertrykkelse.Depostkolonialesamfundgendigterderesegenglorværdigefortid,fraførdeblevkoloniseretogudviklerderfraderesnationalfølelse.

Problemetmeddenneopbygningafnationen,somdenpostkolonialeteoriserden,er,atdenhurtigtkanbliveentravestipåsitformål.Istedetforatgøreopmeddenkolonialeundertrykkelsevidereførernationendetoverherredømme,somimperialismenudsattesamfundetforDetmedfører,atdenstærkestediskursbliverdominerende,ogatderikkeerpladstilandredivergerendeopfattelseraf,hvadnationenindeholder.Nationenudvikleraltsåenartimperialistiskkontrol,ogudfradenvokserenmonokulæropfattelseafidentitet,dertiltiderkangåoveridetxenofobiske(Ashcroft1995,s.151).

Hvismanforeksempelserdennorskenationsopbygningienpostkolonialoptik,erdetmuligtatseNorgesometeksempelpå,hvordanetpostkolonialtsamfundtagerafstandfrasintidligerekoloniherreDanmarkvedatopbyggesinegenstærkenation.Norgeharkonstrueretennationalfølelse,derbyggerpåenstrålendefortidsomvikinger,hvorNorgevardenstærke.Idagerdetatværenorskstadigforbundetmedenfastholdelseafenstærknationalfølelse”påtrods”:Påtrodsaf,atlandetvarudsatfor400årssammenbindingmedDanmark,erdetalligevelmuligtattaleometstærktogselvstændigtNorge.PådenmådeharNorgenetopvidereførtdenimperialistiskemodelfornationenoghardermedogsåfåetenmonokulæropfattelseafdennorskeidentitet.Norgeharskabtetmegetstærkt”vi”og”dem”igennemdetsnationsopbygning.Et”vi”,derkansættesspørgsmålstegnved,ihvorstorgradhareksisteret,ogsomharundertryktforskellighederneibefolkningeniforsøgetpåatgøredentil

2 På engelsk er der en løbende diskussion om, om ordet postkolonialisme staves ”postcolonialism”Påengelskerderenløbendediskussionom,omordetpostkolonialismestaves”postcolonialism”eller”post-colonialism”.Dennediskussionergåettabtiendanskkontekst,fordidetikkevirkersomom,atbindestregenerblevetovervejetioversættelsenafordet.Med ordet post-colonialism menes ”a particularMedordetpost-colonialismmenes”aparticularhistorical periodorepoch“mensdermedpostcolonialismertaleom”disparateformsofrepresentations, reading practices andvalues”(McLeod2000,s.5).Da denne opgave vil bruge termen postkolonialisme,Dadenneopgavevilbrugetermenpostkolonialisme,somdenforståsidetsidstecitat,vilpostkolonialismeblivestavetudenbindestreg.Deterdogenvigtigpointe,atderaltidvilværeenfareforforenklingogdermedenunuanceretbrugafbegreber,nårmanover-sætterdem.Derforviljegogsåivissetilfældeskrivedenengelskebetegnelseforetbegrebiparantes,nårjeganvenderdetførstegang.3 Homi Bhabha skriver blandt andet i introduktionen tilHomiBhabhaskriverblandtandetiintroduktionentilNation and Narration,hvordanBenedictAn-dersonsForestillede Fællesskaberharbanetvejenforantologien(Bhabha1990a,s.1).4 Nationen er dog langt fra postkolonialismens eneste interesseområde, men da nationen er mit fokus iNationenerdoglangtfrapostkolonialismensenesteinteresseområde,mendanationenermitfokusidenneopgave,harjegbevidstvalgtatfokuserepådetteaspektiteorien.

én.Dennorskenationersåledesblevetenekskluderendeenhed. Postkolonialismenformeraltsåetslagsmodsvartilkolonialismen.Denblevetredskabforkoloniernetilatprøveatdefineresigselviforholdtildenkultur,derblevpåtvungetdemafkoloniherrerne.Dakolonimagterneeksporteredederesegetsprog,egenlitteraturogkulturforpådenmådeatciviliseredereskolonier,blevpostkolonialismenenmåde,hvorpåkoloniernefastholdtderes”egenhed”.Postkolonialismebetyderikke,sommanskulletro”efterkolonialismen”,termenersnarereetudtrykfor,atkolonialismenergåetindienandenfaseoghartagetandreformer.Denrentfysiskekoloniseringermåskeoverstået,mendererstadigenforbundethedmellemkoloniherrerneogdetidligerekolonier.Postkolonialismenundersøger,hvilkemulighederdepostkolonialesamfundharforatfrigøresigfradennekoloniseringafsindet,oghvordandegørdet.

Postkolonialismenprøverpåforskelligemåderatgøreopmedden”civilisering”,dererblevetpåtvungetkoloniernefrakoloniherrernesside,ogdenafspejlersamtidig,hvadderskermedenkultur,derpådennemådebliverunderlagtenanden5.Deninsistererpå,atkulturererforskellige,ogatdenimperialistisketankegangderforerforkert.Postkolonialismenerhermedenkritikafdenkolonialetilstand.

Jegvilbeskæftigemigmedpostkolonialismensomenlitterærstrategi,hvordeterlitteraturenogdenkulturellemodstandogkritikmodkolonialismen,derercentral6.Litteraturenharspilletenvigtigrolle,dadenblevetredskabikoloniherrernes”civiliseringsproces”.Denimperialistisketankegangfradeeuropæiskekoloniherrerssidemedførteenstorimportogkanoniseringafeuropæisklitteraturtilkolonierne,ogdermedblevlitteraturenetvigtigtredskabidenkulturellekontrol.Litteraturenblevbrugttilatprøveatfjernedekulturelleforskelle(Ashcroft1995s.7f).Ligeledeserlitteraturenblevetetvigtigtredskabipostkolonialismensgensvar.Idenpostkolonialelitteraturudfolderforskellenogdetlokalesigsometmodspiltilopfattelsenom,atgodlitteraturerudtrykforenuniversalerfaring.

Postkolonialismeneraltsåikkeennyteori,menbrugenafdenerforholdsvisnyiennordisksammenhæng.Denharlængeværetanvendtirestenafverden,mendeterførstfornylig,atdenerblevetintroduceretpådanskjord7.Hereftererdetdogogsågåetstærkt.Dererskrevetflereinteressanteartikleromteorien,ogdererflereværkerpåvej8.Postkolonialismenersåsmåtvedatbliveethit,ogsåiNorden.Dettespecialeskulleogsågerneværeeteksempelpå,atmankananvendepostkolonialismenudbytterigtiundersøgelsenafnordiskeforhold.5 Meget sigende hedder en af postkolonialismens første ”grundlærebøger” fra 1989Megetsigendehedderenafpostkolonialismensførste”grundlærebøger”fra1989The empire writes back.Denne”writingback”,skriventilbage,hentydertildengenskrivningellergenfortolkningafdekolo-nialeværker,derskeripostkolonialismenvedhjælpafenaktivlæsningafdem.(Ashcroft1995,s.8).The empire writes backbliverdogopfattetsomforældetafmange,fordidenvilskrive”Denstoreteoriompost-kolonialisme”,ogpådenmådeoverserdendenstorediversitetideforskelligepostkolonialelitteraturer,dererenafpostkolonialismenspointer.6 Postkolonialismenharogsåetkonkretpolitiskudtryk.Denmåde,depostkolonialesamfundorganiserersigpåefterkolonialismen,kanogsåanskuesfraenpostkolonialoptik.Herbliverdecentralespørgsmålblandtandet,hvordandepostkolonialesamfundvidereførerellergøropmeddetbureaukrati,somkoloniherrerneharopbygget,oghvordandemokratiogmenneskerettighedervaretagesidetpostkolonialesamfund.7 Det er interessant, at det norske tidsskriftDeterinteressant,atdetnorsketidsskriftVinduet alleredehavdeettemanummerompostkolonia-lismeni1998,mensderførsti2004udkometsådannummerafSpring.Endnumereinteressantsynesdetdogatvære,atderikkebliverfremførtnogenpostkolonialelæsningerafandrenorskeforfattereendKjartanFløgstadiVinduets temanummer.SelvomteorienblevintroduceretførstiNorge,blevdenikkeappliceretsærligtydeligtpånorskeforhold.8 For eksempel antologienForeksempelantologienPostkolonialismeredigeretafHansHaugeogPremPoddar,dererunderudgivelseiserienModerne LitteraturteoripåÅrhusUniversitetsforlag.

Opfattelsen af ”den anden” og ”den Anden”Vedatskabeennation,somerenekskluderendeenhed,skabermansomførnævntet”vi”oget”dem”ogdermedogsåetbilledeaf,atdemudenfornationeneranderledes:vedkommendeudenforerenandenendenselv,somerindenfornationen.Eksistensenafenandenernødvendigforatkunnedefineresigselvsomnormal,såmankanfindesinpladsiverdenimodsætningtilnogetunormalt.Postkolonialismenoperererbådemed”denanden”(theother)skrevetmedlille,og”denAnden”(theOther)skrevetmedstort,etbegrebspardererinspireretafdenfranskepsykoanalytikerJacquesLacan(Ashcroftm.fl.2000,s.169)9.

Ipostkolonialismenforstås”denAnden”førstogfremmestsomdetimperialecentrumellerdenimperialediskurs.”Denanden”erdetindfødtesubjekt,dererblevetmarginaliseretafdenimperialediskurs,fordikoloniherrerneeksportererderessynpåkoloniernesomanderledesiforholdtildemselvtilkolonierne.Dermedbliver”denanden”identificeretsomenmodsætningtildetimperialecentrum,som”denAnden”er.”Denanden”bliverdermedenandenisitegethjemland.”DenAnden”bliverdenaltidnærværendekontekstafundertrykkelseogmarginalisering,derertilstedefordenkoloniserede”denanden”.”Denandens”identitetsfølelsesom”nogetandet”erafhængigaf”denAnden”,ogidentitetsfølelsenopstårblandtandetviadetsprogogdebetingelser,detimperialecentrumsætter.Samtidigforsyner”denAnden””denanden”medetideologiskskelettilatforståverdenigennem.”Denandens”subjektivitetvilpådennemådealtidkommetiludtrykigennemdenimperialistiske”denAndens”blik.

Ikoloniherrenskontekster”DenAnden”derimodikkesånegativ,somdenoptræderidepostkolonialelande,fordidenikkemarginaliserer”denanden”,somhererkoloniherrenssubjekt.Somførnævntbliver”denAnden”istedetenmulighedforatskabeenrepræsentationellerforståelseafsigselvogdefineresigselvpositivtopimod”nogetandet”,dererdefineretveddetsmangler.Problemetopståraltså,nårdenneopfattelseeksporteressomdenherskendeideologinetoptildelande,derdefineresnegativt.Heriliggerkolonialismensrepræsentationsproblem,sompostkolonialismenprøveratgøreopmed.

Pædagogik og performance10

Nationeneraltsåetsindrigtsystem,derblandtandeterbaseretpåfølelsenafateksistereietfællesskab.ForatprøveatfastholdefolketsnationsfølelsepågårderifølgeHomiBhabhahverdagendobbeltbevægelsemellemnationenspædagogikogfolketsperformance(Bhabha1990b,s.297).Igennemdenpædagogik,somnationenudføreriuddannelsenafsitfolk,bliverfolketudsatforidealbilledetafnationen,”dersomregelerskabtidettilbageskuendeblikmodhistorienogtraditionerne”(Riis2003,s.32).Folketbliverdermedbundettildenhistoriskenationogbliver”historical”objects”ofanationalistpedagogy”(Bhabha1990b,s.297).Igennempædagogikkenbliverfolketaltsåindprægetmedenselvforståelse,hvorhverenkelteret

9 Hos Lacan er ”den anden” det reelle andet subjekt, som jeget kan spejle sig i, mens ”den Anden” erHosLacaner”denanden”detreelleandetsubjekt,somjegetkanspejlesigi,mens”denAnden”erdensymbolskeogimaginæreabsolutAnden.Denkanjegetikkegenkendeelleridentificeresigmed.”DenAnden”erentranscendentellerabstraktadressat,deroptræderhvergang”denanden”henvendersigtiletandetsubjekt(Fibiger2001,s.485).10 De to følgende afsnit, hvor jeg behandler nogle af Homi Bhabhas begreber fra artiklen ”DessemiNa-Detofølgendeafsnit,hvorjegbehandlernogleafHomiBhabhasbegreberfraartiklen”DessemiNa-tion”,byggerpåSigneVestergaardRiis’afsnit”Frahomogensamlingtilheterogenspredning”iDen tredje fortælling(Riis2003s.31f)ogJohnMcLeodsafsnit”Thenationanditsmargins”iBeginning Postcolonia-lism(McLeod2000,s.117f.).

objekt,somerdelafenlanghistorisktradition. Tilgengældudførerfolketsamtidigennationalperformancehverdag,somsvarpådenuddannelsedetharfået,hvorfragmenterafdetsdagligdagbliverudtrykfor,ogforståetaffolketsom,dennationalekulturstegn.Idenneperformanceliggerenaktivbevægelse,ogfolketbliverhermedaktivesubjekter:”the”subjects”ofaprocessofsignification”(ibid.).Dennenarrativeperformance,somBhabhakalderden,gørfolkettilendelafenvoksendecirkelafnationalesubjekter(ibid.),dadetnationalefællesskabbliverendelaffolketshverdagigennemdendobbeltebevægelseafpædagogikogperformance.Igennemdenvellykkedenarrativeperformanceopretholdernationensin”selv-generering”(self-generation)(Bhabha1990b,s.299),etudtrykBhabhabrugerfor,hvordannationenblivervedmedatfrembringesigselv.Problemetfordennarrativeperformanceerdog,atdenvellykkedenarrativeperformanceerumulig,daderaltidvilliggeenambivalensibevægelsenmellemnationenspædagogikogfolketsperformance,idetdennationalepædagogikerbetegnetvedenkontinuerligakkumulativtidsopfattelse,mensfolketsperformanceerrepeterendeogrekursiv.Som John McLeod forklarer:SomJohnMcLeodforklarer:

”Thepedagogicalrepresentationofthepeopleas”object”constructsanidealisedimageofunityandcoherenceinthepast.Butbecauseofthenecessityfortheperformanceofthenation’ssignsbythepeopleas”subject”,thepedagogicalidealofthehomogeneouspeoplecanneverberealised.”(McLeod(McLeod2000,s.119)

Folketsperformancevilaldrigkunneleveoptildennationalepædagogikskravomhomogenitet,idetbådefolketogdetsperformanceerheterogen.SomSigneVestergaardRiispåpeger,kanfolketsforskelligelivikkeindpassesiennationalstereotypi,ligesomhvertindividikkeudgøretkompletlillebilledeafnationen.Nationenkanikkeværeenhomogensamlingafkulturer,menerenambivalentrepræsentationafkulturer(Riis2003,s.33f.).SomBhabhaselvudtrykkerdet,ermetaforen”Out of many one”ikkeholdbar(Bhabha1990b,s.294).

GenforhandlingIprocessenmedatprøveatskabeenvellykketnarrativperformance,vilderværemange,derfalderudenfor.Deterdemarginaliseredesubjekter,såsomkvinder,migranter,arbejderklassen,bønderneogdemafenandenraceelleretnicitet(McLeod2000,s.119)11.Detilførernationenenheterogenitet,dergørdetumuligtatudføreenvellykketnarrativperformance.ForBhabhaerdettedogikkenegativt,dademarginaliserededermedogsåtilførernationenennymulighed.Deterenmulighedforatgenforhandledethomogenenationsbillede,såderfremkommeretnytbilledeafnationen,derermereadækvatmed,hvadnationenivirkelighedenindeholder.SåledeserdemarginaliseredeiBhabhasøjneikkeprisgivnekoloniseredesubjekter,derikkeharmulighedforattale,iforgenforhandlingenliggernetopdenkoloniseredesmulighedforatkommetilorde.

Genforhandlingenskerved,atdemarginaliseredeskaberalternativefortællinger.Dissefortællingererdem,dererblevetudeladtafhistorienforatskabeenhomogennationsopfattelse.Demfinderdemarginaliseredefremtil,ogpådenmådeskriverdeforskellenogdetheterogeneindinationen:

11 Jeg mener, Bhabha her laver en grov generalisering af, hvad marginaliserede subjekter er. For ek-Jegmener,Bhabhaherlaverengrovgeneraliseringaf,hvadmarginaliseredesubjekterer.Forek-sempelharviset,hvordandennorskebondebliveretsymbolpånationen,ogfårencentralpladsinations-fortællingogdermedikkekansigesatværemarginaliseret.

”Itisthroughtheperformativeaspectsofnationalistdiscoursesthatdifferencereturnsfrom withintochallengethehomogenousnationwithitsunifiedpeopleandmythsoforigin,asthemarginalisedpeopleofthepopulationaregrantedanopportunitytointerveneintheproductionofthenation’srepresentationofitselftoitself.”(McLeod 2000, s. 119)(McLeod2000,s.119)

Meddissefortællinger,derrelativererdenhomogenenationsfortælling,fårdemarginaliseredeogsåselvenberettigelseinationen,ogstedet,hvorfradekantale,opstår12.Bhabhakalderdemarginaliseredesprojekten”ghostlyrepetitionofotherstories”.Idissefortællingerliggerenindbyggetkritikafdenvestligenationsopbygning:

”Ihaveheardthisnarrativemovementofthepost-colonialpeople,intheirattemptstocreateanationalculture.Itsimplicitcritiqueofthefixedandstableformsofthenationalistnarrativemakesitimperativetoquestionthosewesterntheoriesofthehorizontal,homogeneousemptytimeofthenation’snarrative”(Bhabha1990b,s.303)

Dennarrativeperformancesvellykkedeudførelseafdenvestligeverdensnationsopfattelsebliveraltsåudfordretafdemarginaliseredeogderesgenforhandlingafnationen.

Nationale symboler, ritualer og riterNationalesymboler,ritualerogriterer”nationalerekvisitter”,derermedtilatgivefolketetsymbolsprog,hvorpådekanhæftederesegennationalitet.Pådenmådeholderdenationalesymboler,ritualerogriterbilledetafnationensammen.

Symbolerertitnogetkonkret,derrepræsentererenabstraktidé.Detværesigdetnationalesymbolflaget,etkonkretstykkefarvetstofderrepræsentereretbestemtlandpådenmåde,farverneogfigurerneiflagetersatsammen.Denordiskelandesflagerforeksempeldeltietkors,hvilketfortæller,atlandeneerkristne.Denationalesymbolerkanværemedtilatudtrykkedenfølelseafkollektividentitet,somnationenbyggerpå.

Denationaleritualerharsammefunktionsomsymbolerne.Desammenbinderogsånationen,menhererdertaleomkonkretehandlingerellerbegivenheder,dergentagesogdermedblivertiletritual,somharensymbolskbetydningfornationen.Detkanforeksempelværemonarkensårligenytårstale,dererblevetetfastritualhvernytårsaftenideskandinaviskelande.Idettalenbliversendtsimultantpådelandsdækkendetv-kanaler,ogdererenfasttraditionforatseden,bliverderopbyggetetfællesskab,hvorderskabesenbevidsthedom,atdetderforegår,erennationalbegivenhed,daalleinationenersamletomden.Selvommannaturligvisikkeallesammenkenderhinandenpersonligtindenfornationen,ermansammenbundetietnationaltfællesskab,nårmanharsiddetpåsammetidspunktnytårsaftenogsetdetsammeifjernsynet.Nårdettilmedernationensoverhoved,dertaler,bliverdetikkebaretilensammenholdfølelse,fordimanharsetdetsammepådetsammetidspunkt,mendetnationalesymbol,sommonarkener,gørdennebegivenhedtilnogetsærligtogforsynerdenmedenvispatos,somgørdenvigtigsomnationaltritual.Begivenhedenknytterpådenmådeantilenfølelseafetnationalttilhørsforhold,ogmonarkensnytårstalebliverogsåen12 Eksempler på de marginaliseredes relativerende nationsfortællinger kan for eksempel være kvin-Eksemplerpådemarginaliseredesrelativerendenationsfortællingerkanforeksempelværekvin-delitteraturhistorienNordisk kvindelitteraturhistorie,hvorkvindenslitteraturhistoriebliverfortaltfremformandens,ArbejdermuseetiKøbenhavnsfortællingafarbejderneshistoriefremformagthavernesellerNorsk Innvandringshistorie,hvorindvandrerneshistoriebliverfortaltfremfordenindfødtebefolknings.

delafdennationalepædagogik,dadetatsenytårstalenfårfolkettilattolkedereseksistensindiennationalramme. Fortællingerom,hvadnationener,detværesighistoriebøger,litteraturhistorier,folkeligefortællingerelleranekdoter,ernationaleriter.Idissefortællingerskabesetbilledeafnationenogdenstilblivelse,sombyggeretbilledeop,hvorifolketkanspejlesig,sådekandefineresigselvsomtilhørendedennebestemtenation.Fortællingenom,hvordannogleklogenorskemændmødtespåEidsvollogskrevdennorskegrundlov,erensådannationalrite,derbådeergengivetihistoriebøger,mensomogsåeroverleveretmundtligt.

Detervigtigtatholdesigforøje,atnationalesymboler,ritualerogriterkanbæremangeforskelligemeningerisig.Idetdeerendelafmangemenneskersforståelsesverden,erdetikkemuligtatfastholdedemiénbetydning.Dekanændresigovertid,ligesomdekanbetydefleretingfordenenkelte,ogbetydningenkanvariereudfrahvilkenperson,derserdem.Dennemangfoldighedafbetydning,somdenationalerekvisitterrummer,haratgøremedfolketsheterogenitet.Detsforståelseafsymbolerne,ritualerneogriterneereteksempelpåennationalperformance,dernetoperkendetegnetvedikkeatsvaretildennationalepædagogiskeopdragelseshomogeneogkontinuerligeudtryk.

Ligesomnationalesymbolerkanhavemangeforskelligemeninger,bådefordenenkelteogietbredereperspektiv,kandeogsåhavemangeforskelligefremtrædelsesformer.DennorskesociologOlafAagedalopdelerisinartikel”Norgeirødt,hvittogblått”nationalesymbolerifølgendekategorier:Officieltoverforuofficielt,åbentoverforskjultoglevendeoverfordødt(Aagedal1997s.506).Deofficiellenationalesymbolererforeksempelnationalsangen,nationaldagenogflaget.Omdetnationalesymbolerlevendeellerdødt,kommeranpå,omdetbrugesaktivtisamfundetellerej.Determuligtathaveennationalsang,deraldrigbliverspillet,ennationaldagderaldrigbliverfejret,elleretflagderaldrigbliverbrugt.

Deuofficiellenationalesymbolerharikkenogenofficielstatus,mensesstadigsometbilledepånationen.Aagedalnævnerdennorskenationaldragtbunadensomeksempelpåetåbentuofficieltnationaltsymbol.Deskjultenationalesymbolererdem,sommanforbindermedatværeendelafenbestemtnation,mensomikkeertydeligepåsammemådesomdeåbnesymboler.Detkanværelangrendsski,uldsweatereogmadpakker,derigenbliversymbolerpådennationaleriteomnordmændenesometudendørs,skiløbendefolk.

Nationale symboler, ritualer og riter i en norsk kontekstDenationalesymboler,ritualerogriterbliverstadigbrugtmegetaktivtiNorge.Dethængersammenmed,atNorgeerensåungnation,derstadigharetstortbehovforatmanifesteresigsomenselvstændignation.DetgørNorgeblandtandetigennemennationalpædagogik,hvordenationalesymboler,ritualerogriterfårenstorplads.NårNorgekarakteriseresudefra,forbindermangelandetmedenstornationalstolthed,somforudefrakommendekanvirkelidtoppustet.Medenselvstændighedshistoriederkunharvaretihundredeår,erdenationalesymbolerogritualerdogstadigvigtigeforlandet,hvilketdenudbredtebrugogsåvidnerom. Nårmanserpådenationalesymboler,dererblevetbrugtogstadigbrugesidagiNorge,serman,hvordandenationalesymbolerervigtigeforopbygningenafennation.INorgeerderblevethentetarvegodstilbagefraoldtidenforatvise,hvordanNorgeshistoriegårlangttilbageogerenkontinuerligtradition.Dennorrønearvogtraditionerblevetfremhævetsomsærlignorsk,sådanNorgebliveropfattetsometstoltvikingeland. Historieopfattelsen,somkommertiludtrykiNorge,byggerpårestaureringsmyten,someret

anvendeligtgreb,nårmanskalopbyggeennationalselvforståelse.Restaureringsmytenbyggerfølgendeforløbop:Etnationaltfællesskabbliverdannet,blomstrerienguldalderperiode,gårindienforfaldperiodeforsåatbliverestaureretogopståtiletnytliv(Hovlandm.fl.2004,s.21).Detnorskenationalefællesskaberaltsåopståetidennorrønefortid,hvornationenblomstrede,gikindienforfaldperiodeunderunionstidenmedDanmarkforsåatbliverestaureretdaNorgebliverselvstændigi1814.

Dennorskenationaldagsfejringerdetmesttydeligesymbolpånorsknationalfællesidentitet.Herkommervægtigenationalsymbolerispil,nårhelelandetflager,kongefamilienvinkerfrabalkonenogfolkerklædtibunaden.

Nationaldagenerendnueteksempelpå,hvordanetnationaltsymbolkanhaveflereforskelligebetydningerogkonnotationer.Denerbådeenfejringafdetnorske,menogsåenfejringafdemokratiet,derblevgrundfældetidennorskegrundlov.Samtidigeropfattelsenafnationaldagenogsåafhængigaføjnene,derser.Mensnogenserdagensomenfejringafdetspecieltnorske,hvorgrundlovsperspektivettræderlidtibaggrunden,harundersøgelservist,atindvandrereogflygtningeiNorgeførstogfremmestserdagensomenfejringafnoglemereuniverselleværdiersomfrihedogdemokrati(Hovlandm.fl.2004,s.156ff.).Detteerigeneteksempelpåfolketsrekursiveperformance,hvormeningenmeddetnationaleheletidenændres.SomførnævntunderstregerBhabha,atdetteikkeerennegativbevægelse,pådennemådekanalleborgerepåsinvisfindenogetinationaldagen,somdekanrelateretil.

Hvordan kan postkolonialismen bruges i et nordisk perspektiv?Nårmanlæserpostkolonialteori,kanmangribesigselviatspørge,hvilkenrelevansdenhariennordisksammenhæng.Denordiskelandeharjoikkeværetstorekoloniherrer,ogderforerdetnemtatslutte,atpostkolonialismensomteoriingenrelevansharfordenordiskelande.Dettesigerdogmereomensegennationaleselvforståelseendomdenpostkolonialeteorisanvendelsesmuligheder.Detkangodtvære,atlandeneiSkandinavienikkeharhaftsåstorekolonialeområdersomforeksempelStorbritannienogFrankrig,menDobbeltrigetDanmark-Norgehavdebåde”varme”kolonier(DedanskVestindiskeøer,iTrankebarogpåGuldkysten)og”kolde”kolonier(Grønland,FærøerneogIsland),mensderiNorgeogSverigeharværetetsamiskogfinskbefolkningsmindretal,dererblevetkoloniseret. Derudover er det en vigtig pointe, at postkolonial teori også insisterer på forskel mellem nationer fremDerudovererdetenvigtigpointe,atpostkolonialteoriogsåinsistererpåforskelmellemnationerfremforlighed:”Acrucialinsistenceofpost-colonialtheoryisthat,despiteasharedexperienceofcolonialism,theculturalrealitiesofpost-colonialsocietiesmaydiffervastly.”(Ashcroft m.fl.1995, s. 55)(Ashcroftm.fl.1995,s.55) Meddenneargumentationforforskelidepostkolonialesamfundsvirkelighedihånden,erdetmuligtatsepåNorgesometpostkolonialtland,ogdermedtilføjedetirækkenaflandemedenkolonialfortid.Jegvilogsåtillademigatbyggeviderepåcitatetsudsagnogtilføje,atligesompostkolonialismenkanhaveforskelligeansigteriforskelligesamfund,kandetsammegøresiggældendeforkolonialismen.Mankanhave”asharedexperienceofcolonialism”,menheltkonkretkandenogsåudfoldesigmegetforskelligt.FraDanmarkogNorgesuniontilFrankrigogStorbritannienskoloniseringafstoredeleafAfrikaogAsien.SomførvisterdetogsåmuligtatanalysereNorgesnationsopbygningienpostkolonialoptik,hvormankanseNorgesometpostkolonialtland,derharopbyggetenstærknationefterdeblevskiltfraDanmark,derkansessomkoloniherre. DerkandogogsåstillesspørgsmålstegnveddenneoverførselafenpostkolonialoptikpåNorgesløsrivelsefraDanmark,førstogfremmestfordidervartaleomenunionmellemdetolandeogikkeendirektekolonisering.Samtidigopløstesunionenlangtidfør,viserdenstoregeografiskeafkoloniseringi

restenafverdenefter2.verdenskrig.DarigetDanmark-Norgehavdekolonier,kanmanmåskeligefremargumenterefor,atNorgesnarereskalsessomendelafdetimperialemagtcentrumendsometofferfordenkolonialeundertrykkelse.

Hermenerjegdogikke,atdetetspørgsmålom,hvorvidtNorgeentenvarkoloniherreellerkoloniseret,menatmankanseNorgeibeggepositioner.VissefaktorergørdetmuligtatseNorgeienoptik,hvornogleafdesammetinggørsiggældende,somforde”rigtige”kolonier,ogandrefaktorergør,atNorgekanregnessomdelafdenimperialemagt:SomførnævntharNorgeopbyggetenstærkmonokulærnationsopfattelse.Detharmåskekunnetladesiggøre,fordiNorgeikkepåsammemådesomdeoversøiskekolonierharhaftdenundertrykkendeselvopfattelseafatvære”denanden”.DaNorgegeografiskharværetendelafdetvestligeimperialemagtcentrum(selvomdetharliggetiperiferienafdette),harbådeDanmarkogNorgealtidhaft”enanden”udeiverdenatmålesigopimod.DererikkeblevetetrepræsentationsproblemiNorge,fordiDanmarkikkeharbrugtNorgetilatdefineresigselvpositivtopimod,hvorNorgeharværetnogetanderledes,oghvordenneideologisenereerbleveteksporterettilNorge.Tværtimoderderblevetlagtvægtpå,hvorensDanmarkogNorgeharværet.Deterdennenokligesåundertrykkendediskurs,somNorgehargjortopmedefterløsrivelsenfraDanmark.

DanmarkhardogogsåfungeretsometimperialtcentrumoverforNorge,Købenavnharforeksempelværetdetøkonomiskeogkulturellecentrum,hvorvedNorgeerblevetmarginaliseret.Enandenmegetvigtigmagtfaktor,sproget,harogsåværetbrugtidetdansk-norskeforhold,daskriftsprogetiNorgevardansk.DerforharNorgeogsåhaftetstærktudtryktønskeomatfjernesigfradetdanskesprogefterløsrivelsen.Detteførteblandtandettilindførelsenaflandsmål,dersenereblevomdøbttilnynorsk,ligesomderblevførtflereophedededebatterom,hvormegetdetnorskeskriftsprogburdebeholdesitdanskeudtryk,elleromdetskullehaveenstørrelighedmeddettaltenorskesprog.Dettevarendebat,derblevførtlivligtiåreneefter1814,ogdenvarogsåenvigtigdelafdenmereoverordnedekampmellem”danomaner”og”patrioter”,enstridderblevpersonificeretistridenmellemJohanWelhavenogHenrikWergeland.

ForskellenmellemNorgeogandrepostkolonialelandeeraltsåtydelig,mendeternetopdenneforskelpostkolonialismeninsistererpå,ogsomførnævntbehøverforskellenikkeatbetyde,atNorgeikkekansessometpostkolonialtland.NetopdennespændingmellemNorgesstatussombådekoloniogkoloniherreermåskenetopdet,dergørNorgeendnumerespændendeietpostkolonialtperspektiv. HvismanskalsætteforholdetmellemDanmarkogNorgeindietstørreperspektiv,erdetmuligtatsedennekonstellationsomendelafdenkolonisering,derforegikinterntiEuropa.Europahavdesineoversøiskekolonier,menkoloniseredeogsåindenforsineegnegrænservedatindlemmeperiferiområderneideresstater.DeterStorbritannieneteksempelpå.Dennekoloniseringhavdeklassiskekolonialistisketræk,foreksempelindførteDanmarksitegetskriftsprogogsinegenkulturogadministrationiNorge.Samtidighavdedeninternekoloniseringogsånoglesærtræk,somfårdentilatadskillesigfradenoversøiskekolonisering,blandtandeterderikkeforegåetensåmassivudbytningafressourcerideninternekolonisering.

Etcentraltspørgsmål,nårmanvilbehandleNorgeienpostkolonialoptik,måogsåvære,hvorbredtmanvilanvendedenpostkolonialeteori.Hvisteorienskalanvendespolitisk,somenmetodetilatse,hvordandetidligerekolonierfrigørsigfraågetefterkoloniherrerne,erdetkunnorsklitteraturligeefter1814,derkanlæsespostkolonialt.Hvismanogsåvilanalyserenyerenorsklitteraturienpostkolonialoptikogikkebegrænsesigtillitteraturenligeefter1814,erdetdognødvendigt,atmanbrugerteorienmereinkluderende,sånationallitteraturietbredereperspektivogsåkanlæsesmed”postkolonialebriller”.Med

SigneVestergaardRiis’ordflytterviospådenmådefraetekskluderendepostkolonialtsynspunkttiletinkluderendepostnationaltsynspunkt(Riis2004,s.181).Fordidenpostkolonialeteoribeskæftigersigmeddrømmenomhjemmet,migration,flertydighedogglobalisering,erdetogsåenteori,derkananvendespålitteratur,derikkeeroplagtpostkolonial,forditeorienpåoverbevisendevisharnogetatsigeommodernelivsvilkåridetheletaget.

SammenfatningDetteafsnitviser,atnationenerenyderstkompleksstørrelse,derersammensatafmangeforskelligekomponenter.SomBenedictAndersontydeliggør,ernationenikkesågammel,somdenmåskegiverudtrykfor,menersnarereennyerekonstruktion.Nationenerbaseretpåetforestilletfællesskabogbliveretsymbolsksamfund,somfolketkanidentificerersigmed.Denskaberetlukketfællesskab,hvorderernogle,dererindenfor,ognogle,dererudenfor.Litteraturenbliveretvigtigtmiddeltilatskabedettefællesskab,hvorfordetikkeertilfældigt,atdennaturalistiskeromanopstodsamtidigtmednationen. Idevestligenationerskolonialismeogeksportafderesbilledeaf”denAnden”og”denanden”tildereskolonieropståretrepræsentationsproblem,derfårenyderstnegativindvirkningpåkoloniernesselvopfattelse.Koloniernekansvareigenvedatopbyggederesegnenationer,mendissenationerkanikkealtidgøresigfriafdenimperialistisketankegangogkontrol,deharværetunderlagt,ogvidereførerdermeddenimperialistiskeideologi,hvorbilledetafdethomogenefolkognationensfremskridendekronologisketidbliverfremherskende.Deterdennorskenationsopbygningeteksempelpå. SomHomiBhabhaviser,erdetdogikkemuligtfornationenatfastholdedettebillede,selvomdenprøvergennemsinnationalepædagogik,dafolketognationenaltidvilværeheterogen,hvilketkommertiludtrykifolketsperformanceafdetnationale.Dermedafsløresambivalensenidetnationaleprojekt. Denationalesymboler,ritualerogritererogsåmedtilatskabeogvedligeholdeetbilledeafnationensomenhelhed.Disseerdogogsåmerekomplekseendsomsåogkanhavemangeforskelligebetydningerogformer.Denationalesymboler,ritualerogmytervilaltidhaveenfremtrædenderolleinationsopbygningenoghardetstadigiNorge,daNorgeersåforholdsvisungennation. Norgeeridetheletageteteksempelpå,hvordandetkonstruktivtermuligtatanvendepostkolonialismenpåennation,dermåskeikkeumiddelbartbliveropfattetsompostkolonial.Igennempostkolonialismenbliverdetmuligtatgivenoglekvalificeredeoganderledesbudpå,hvorfordennorskenationserud,somdengør,oghvordandenerblevettil.

II. del: Ind i det nationale

DettekapitelundersøgerHenrikWergelandsrolleiNorgesnationsopbygningitidenefterbruddetmedDanmark.HenrikWergelanderensærdelesvigtigpersonidetteprojekt,frahanudgiversinførstefarcei1827tilsindødi1845.Dennerolleerdogafenspecielkarakter,damanikkegenfindernationenognationsopbygningensomtemaisærligtmegetafhansskønlitteræreproduktion.Wergelandvardogikkekundigter,menogsåoplysningsmandoghistoriker,ogdeterspecieltidehistoriskeskrifter,hansvisionomnationenkommerfrem.Hanharligeledesskrevetteaterstykkerogtaler,deromhandleremnet. Jegvilbegrænsemigtilatbehandletotaler,”TalevedafsløringenafChristianKrohgsMinded.17.maj1833”og”TalevedenBorgerfestiEjdsvoll”tilforfædrenesminde”d.29.september1834”,derbeggeerheltcentraletaleriWergelandshistoriskeforfatterskab(Storsveen,1997,s.11).Iminanalyseaftalerneviljegundersøge,hvordanWergelandbyggerideenomdennorskenationop,oghvordanhantagerafstandfraDanmarkidenneproces.PådenmådebliverWergelandstaleretudtrykforenpostkolonialnationsopbygning. HenrikWergelandsbilledeafnationenNorgekommertilatprægedennorskeselvopfattelseilangtidefterhansdød.Mankanaltsåsige,atHenrikWergelandsnationsopbygningikkekunharhaftbetydningforhansegensamtid,menogsåforforståelsenafNorgelængerefremitiden,somforeksempelogsåOttarDahlpointereriNorsk historieforskning i 19. og 20. århundrede13.Eninteressantpointeer,atHenrikWergelandselvbliverendelafdennationalemyte,ogmenshanvarenmegetberygtetogomdiskuteretpersonisinsamtid,bliverhanafeftertidenglorificerendeforbundetmednationaldagensskabelse,opgøretmedjødeparagraffenigrundlovenaf1814samtudråbttilNorgesnationalskjaldnummeret.Detteemnevilkapitletsandendelomhandle.

Deterbegrænset,hvormegetdererforsketspecifiktiHenrikWergelandsnationsopfattelse.OddArvidStorsveenpåpeger,hvordanderefter1945harværet”enalminneligtretthetiforholdtildennasjonalistiskeWergelandtradisjonen”(Storsveen1997,s.16).DereristedetblevetlagtvægtpåWergelandsskønlitteræreproduktionogdigtning.Efteratnationen,blandtandetmeddenpostkolonialeteoriiryggen,igenerkommetpåmode,erdetdogoplagt,atfokusiforskningenigenvendesmoddennationalistiskeWergeland.Deterdenneopgavesåvidtogsåeteksempelpå. Deterdogikkesådan,atderinteterskrevetomHenrikWergelandsnationsopfattelseinyeretid.DeterisærOddArvidStorsveen,førsteamanuensisihistorievedOslouniversitet,dermedsinetoudgivelserHenrik Wergelands norske historie ogdenmonumentaledoktordisputatsEn bedre vår,harudforsketdetteemne14.BlandtinspirationskildernetildetteafsnitharogsåværetProfessorSigurdAa.Aarnes’”Og nevner vi Henrik Wergelands navn”,deromhandlerdetbillede,derblevskabtafWergelanditidenefterhansdød.

Norges situation før og efter bruddet med Danmark i 1814Detteafsnitgiverenkortintroduktiontildehistoriskebegivenheder,derførtetilopløsningenafunionen

13 Ottar Dahl skriver blandt andet, at ”Man kan peke på en rekke synspunkter som først antydes ellerOttarDahlskriverblandtandet,at”MankanpekepåenrekkesynspunktersomførstantydesellerpointereshosWergeland,ogsomsenerebleutarbeidettilfruktbarehypoteserellerproblemstillingeriforsk-ningen”(Dahl1970,s.32)14 Hvis man ønsker en grundigere historisk gennemgang af, hvilke historiske værker Henrik Werge-Hvismanønskerengrundigerehistoriskgennemgangaf,hvilkehistoriskeværkerHenrikWerge-landharskrevet,oghvaddererskrevetomdem,henviserjegtilOddArvidStorsveensHenrik Wergelands norske historie.

mellemDanmarkogNorge.Derudoverserjegpå,hvordennyenationstodefterbruddet,foratforståhvilkenpolitiskvirkelighedHenrikWergelandskrevopimod15. Detheltcentraleårforopbygningenafdennorskenationer1814.Deteråret,hvor434årssammenbindingmedDanmarkophører.Fradaafskifterdennorskeselvopfattelse,ogselvomlandetstadigindgårienunionmedSverigeindtil1905,bliverlandetherfraopfattetsometselvstændigtrige.DetfællesrigeDanmark-Norgeeksistererikkelængere,ogdermedkanNorgebegyndeatbyggesinegennationop.UdviklingenafenegennorsknationbliverdetvigtigsteprojektbådepolitiskogkultureltefterløsrivelsenfraDanmark.Deterpolitikerne,derstårforatgennemføredetpolitiskearbejdeiforbindelsemedopbygningenafegnenorskeinstitutioner,etarbejdederforegåridetnorskestorting,mensdigternepoetisererfortællingenomdetnyeNorgeogdermedtagerarbejdetmedatopbyggeenegensærnorskkultursinbegyndelse. NorgesstatusunderdetfællesrigeDanmark-Norgevaromskiftelig.Fra1380til1536varDanmarkogNorgeformeltsettoligestilledestater.Danmarkvardogstorebror,daaladministrationogmagtlåher.Fra1536tilenevældetsindførelsei1660,blevNorgesstatusreducerettil”etledemodafDanmarksrigeogunderDanmarkskrone”,endanskprovins.Fra1660til1814varNorgeigenetrige,derformeltsetvarligestilletmedDanmark,menreeltblevNorgemereogmereintegreretidetoldenburgskestatssystem,bådeadministrativt,økonomiskogkulturelt. Detoldenborgskestatssystemhavdeenheterogenkarakter,dadetvarenstat,derbestodaflandområder,derlågeografiskenddamegetlangtfrahinanden:fraGrønlandiNordtilTrankebarisyd.Derudovervarrigetsmangedelevidtforskelligebådekultureltogsprogligt.RegeringsformenvaretcentraliseretbureaukratimedKøbenhavnsomrigshovedstad.Københavnvardetabsoluttecentrum,administrativtførstogfremmestfordidetvarher,kongenhavdetilhuse,økonomiskfordidobbeltrigetsenestebanklåiKøbenhavnogkultureltblandtandetfordiderikkefør1811,hvoruniversitetetiChristianiablevgrundlagt,låuniversiteterandrestederirigetendKøbenhavnogAltona. InorskselvforståelseerunionstidenmedDanmarkderforblevetkarakteriseretsomenmørktid,en”400-årsnat”16,fordiNorgeidennetidvarunderlagtenfremmedmagtogdermedikkeudvikledesineegneinstitutioner,hverkenpolitiskellerkulturelt17. Danmark-Norgesoldenborgskestatssystemvardogikkenogensærligellereneståendestatsform,mangeeuropæiskestaterfungeredepåsammemåde,blandtandetStorbritannien,Frankrig,SpanienogPreussen.Detviser,hvordandenhomogenenationalstatikkeerenlangkontinuerligtradition,mennærmereenretnyopfindelse,dertogsinbegyndelsei1800-tallet. BaggrundenforNorgesløsrivelsefraDanmarkvar,atDanmark-NorgemedFrederikd.6.ispidsenvargåetiforbundmedFrankrigogNapoleonunderNapoleonskrigen.DakonfliktenspidsedetilmellemStorbritannienogFrankrigfra1803,ogDanmark-Norgemistedehelesinflådetilbriternei1807,erklærededeStorbritannienkrig.Norgekomikampmedsvenskerne,dervarpåStorbritanniensside,ogblevsamtidigramtafbritiskeblokader.Debritiskeblokaderbetød,atNorgeblevafskåretfraDanmark,ogatdedanskestyringsorganerikkefungeredeiNorgefra1807.SverigegikikrigensslutfaseindiHolstenforatlægge

15 At jeg kalder Norge ”den nye nation” viser, hvordan jeg selv er farvet af min egen opfattelse af Nor-AtjegkalderNorge”dennyenation”viser,hvordanjegselverfarvetafminegenopfattelseafNor-geshistorie.Dettesynliggørhistorieskrivningensdilemma:denkanaldrigværeobjektiv.16 Det er Henrik Ibsen, der i Peer Gynt første gang ironisk bruger termen ”400-årsnatten”, en term derDeterHenrikIbsen,deriPeerGyntførstegangironiskbrugertermen”400-årsnatten”,entermderherefterharvundetindpasidennorskesprogbrug,ikkeironisk,mensometreeltudsagnom,hvordanuni-onstidenmedDanmarkerblevetopfattet.17 Jørgen Haugan har iJørgenHauganhari400-årsnattenblandtandetpåvist,hvordanNorgesforholdtilEuropaerblevetpåvirketafdennorskeselvforståelseog”overfølsomhed”overforunioner.

prespåDanmark,derunderKiel-fredenblevnødttilattiltrædekoalitionenmodNapoleonogidenneprocesafståNorgetilSverige.NordmændenevilledetdogselvanderledesognægtedeatacceptereKiel-aftalen.Derblevvalgtenrigsforsamlingpå112mand,dersammenmedprinsChristianFrederik,DanmarksKronprins,mødtesiEidsvollbygningeniforåret1814.HerfrablevNorgesnyegrundlovgodkendtd.17.maj,ogNorgekonstitueredesigsomenselvstændignationmedprinsChristianFrederiksomkonge.NorgeblevdogtvungettilatbøjesigforKiel-aftalen,ogChristianFrederiktvungettilatrejsehjem.Landetbeholdtedogsinstatussometselvstændigtrigeogsinegengrundlov,menblevbundetafenunionmedSverigeoghørtetilunderdensvenskekonge.Ordlydenitraktatenkomtilatlyde,atNorgeskulle”medfuldejendomsretogsuverænitettilhøreH.M.KongenafSverigeogudgøreatkongerigeiunionmedSverige”(Mykland1978,s.297).Denneunionvaredeindtil1905. Efter1814havdeNorgesitegetstorting,sitegetuniversitetogsinegengrundlov.Grundlovenerblevetkarakteriseretsomdenmestdemokratiskepåsintid,fordidengavstemmerettilcirkahalvdelenafdenorskemændover25år.Samtidighavdestortingetforholdsvisstormagt,selvomdetvarunderlagtdensvenskekonge.Kongensmagtvardogirealitetenretindskrænket,dahanikkehavdeabsolutvetoret.Hvisetforslagblevstilletafstortinget,vardetkunmuligtforkongenatunderkendedettogange,førdetkunnevedtages,udenhanhavdeindflydelsepådet.Derimodmødtesstortingetkunhverttredjeår,hvilketbetød,atkongenhavdeetstortråderumitidsrummetindimellem.Kongenudpegedeogsåselvregeringen,ogdervarderforingenforbindelsemellemstortingetogregeringenindtil1884,hvorVenstregennemtvangenparlamentariskregering. Forbilledernefordennorskegrundlovvarblandtandetdenfranskeogdenamerikanskeforfatning.Menselvomdetermuligtatseinspirationfradissetoforfatningeridennorskegrundlov,adskillerdennorskegrundlovsigogsåfradisseforbilleder,blandtandetispørgsmåletomenkeltmennesketsrettigheder.Hererdennorskegrundlovmerenationalistiskogmindreuniversalistiskendbådedenfranskeogamerikanskeforfatning,daderidennorskegrundlovkunertaleomdenenkeltenordmandsrettigheder,mensderidenfranskeogamerikanskeforfatningblivertaltomalmenmenneskeligerettigheder(Sørensen2001,s.58f.). Detpunktidennorskegrundlov,derkomtilatvækkemestdebatisamtiden,varpunktetomudelukkelsenafjøderfrariget,densåkaldtejødeparagraf.DenblevstøttetafblandtandetNicolaiWergeland,enafEidsvollmændene,dervarpræstiChristiansandpådettetidspunkt.Hanvarblandtandetkendtforsitskrifttilforsvarforetnorskuniversitet,Mnemosyne(1811).Somnavnetantyder,varhanHenrikWergelandsfar,ogidetHenrikWergelandsenerekomtilatbliveenafdestærkesteforkæmpereforafskaffelsenafdenneparagraf,kæmpedehanikkekunimodstortinget,menogsåimodenparagrafigrundloven,dervarblevetvedtagetmedhansegenfarsbilligelse.NicolaiWergelandendtedogmedatstøttesønnenogdermedindrømmesitegetfejltrinisagen.”Jødesagen”erogsåenafdesager,somHenrikWergelanddendagidagbliverhusketogbeundretfor.InutidensNorgefylderdennekampmåskeligesåmegetsomhans”kulturkamp”foretstærktogselvstændigtNorge.

Underskrifterne på den originale norske grundlov.

Fordi den norske grundlov blev underskrevet på Eidsvoll d. 17. maj 1814, bliver dagen fejret som Norges nationaldag. Den reviderede grundlov, der kom til at gælde i Norge, blev dog først vedtaget d. 4. november 1814.

Ilitteraturenefter1814serviopkomstenafnorskenationalforfattere,somnordmændeneikkeskaldelemeddanskerne,hvilketvartilfældetmedforeksempelLudvigHolberg.Denheltcentraleskikkelsefra1830’erneogfremtilsindødi1845varHenrikWergeland.Isinsamtidvarhanbådekendtsompoet,folkeoplyser,polemikerogsletogretkendis.Hanslitteræreproduktionmåsigesatværeimponerendeisæribetragtningaf,athandødesom37-årig. DerbliverstadigundervistiHenrikWergelandsteksteridennorskeskole,mendetmåsiges,athanherdelerskæbnemedsinarvtagerBjørnstjerneBjørnson.Deterkunenlilledelafderesproduktion,derbliverlæstidag.ForWergelanddrejerdetsigom”ettitallskortelyrisketekster”ogforBjørnsonførstogfremmestomhansbondefortællingeroglyrik(Andersens.182og226).

”Tale ved Afsløringen af Christian Krohgs Minde” og ”Tale ved en Borgerfest i Ejdsvoll”SomførnævntkommerHenrikWergelandsnationalismeførstogfremmesttiludtrykihanshistoriskeskrifter,debatindlægogtaler.Detotaler,derherskalbehandles,erbeggeeksemplerpå,hvordanWergelandbyggerbilledetafdennorskenationop.Beggetalerpegerudifremtidenogadvokererfor,atdetnorskefolkskalhandlemedansvaroverfordenfrihed,derergivetdem.Wergelandfremhæversagaerneogdenorskesagnhelteogbrugerdemsomeksemplerpå,hvordanfolketbørhandle.VedatbrugefortidenogsagaernemytologisererWergelandaltsåfortiden,sådenblivertilenmyteomdetgamleNorgesgenfødseliennytidogetincitamenttilathandleipagtmeddennemyteifremtiden. Talerneerbeggefesttaler,deneneafholdtvedafsløringenafKrohgstøttenpånationaldagend.17.maj1833ogdenandenpåEidsvolld.29.september183418.18 Enkelte forskere har på baggrund af, at talerne er holdt som festtaler, sat spørgsmålstegn ved, hvorEnkelteforskereharpåbaggrundaf,attalerneerholdtsomfesttaler,satspørgsmålstegnved,hvorstortetudtrykforWergelandshistoriskeideologimankantillæggedem,dadeikkepådensammemådesomhanshistoriskeskrifterervidenskabelige,foreksempelGeirmundVislie(Storsveen1997,s.48).Hermener

Jegvilbehandletalerneikronologiskrækkefølge,først”TalevedAfsløringenafChristianKrohgsMinde”,derefter”TalevedenBorgerfestiEjdsvoll”19.Jegvilgennemgåbeggetaleriforholdtilrum,stil,henvendelsessituationoghvordandereshistoriesynkommertiludtryk,menikkeidensammerækkefølge.DerudoverviljegtageEidsvollstalensbrugafhenholdsvisrestaureringsmytenogbønderneop.Tilsidstviljegperspektivereogkonkluderesamletiforholdtilbeggetaler.

”Tale ved Afsløringen af Christian Krohgs Minde”RumDetmåhaveværetenstorslåetogfølelsesladetoplevelsed.17.maj1833,Norgesnationaldag,daHenrikWergelandholdtsintaleiforbindelsemedafsløringenafmindesmærketforNorgesførsteStortingpræsidentChristianKrohg(1777-1828),derblevvalgtiefteråret181420.I1833foregik17.majfejringenlovligt,efterdeniflereårhavdeværetmereellermindreforbudt,pågrundafdensvensk-norskekongCarlJohansutilfredshedmedfejringenafdagen.Hanmenteikke,atNorgeburdefejresinselvstændighed,nårdevarendelafdetsvenskerige.Den17.maj1833kunnefolkvisederesglædeogstolthedoverderesnyenationogforfatning,ogChristianKrohgfikendelafærenforathaveopretholdtstyretdeførsteårsomstortingspræsident. StøttentilChristianKrohgsmindevaretafdeførstemonumenter,derblevopførtiChristiania,ogdenhavdeenvigtigrolleiåreneefter,denblevopført.DenlåstrategiskplaceretpåenlillehøjudenforbyenpåindfartsvejentilChristiania,såalle,derkomadlandvejen,såden.PådenmådeblevKrohgstøttenetslagsikonforbyen.Støttenvariåreneeftersinopførelseogsåcentrumfor17.majfestlighederne.Detvarher,folksamledespådagen,ogdamanbegyndteatgåioptogi1840’erne,varstartpunktetogsåKrohgstøtten(Storsveen2006)21.

jegdog,atdetertydeligtatse,atWergelandsnationsopfattelseoghistoriesynkommertiludtrykitalerne,ogatderliggerenklarideologisktankegangtilgrundfortalerne,selvomdeerskrevetogfremførttilenbestemt(festlig)lejlighed.Detskulleogsågernefremståafdefølgendeafsnit.19 JegharbenyttetChr.TönsagersforlagsudgaveafHenrik Wergelands Samlede Skrifterfra1853.Nårjegcitererdetotaler,vildeblivebetegnetmedhenholdsvisE.ogC.K..Medmindreandeternævnt,erdettalernesegenkursivering,derergengiveticitaterne.20 Wergelandhavdeifølgeflerekilderalvorligetømmermændefterensærdelesvådnatibyen,dahanholdttalen.HanblevdogreddetafLarsTønsager,envenogvigtigbondefraEidsvoll,medenportionæggesnapsmedportvin,såhanvaristandtilatholdetalenudenatværesynderligtpåvirketafsintilstand(Ustvedt1994,s.219).21 Henvisningen til ”Storsveen 2006” er en henvisning til det interview, jeg lavede med ham, da jeg varHenvisningentil”Storsveen2006”erenhenvisningtildetinterview,jeglavedemedham,dajegvariOsloijanuar2006.Detervedlagtpåcd-rom.

Kroghstøtten i dag

Krohgstøtten står i dag i centrum af Oslo lige udenfor lægevagten. Den syner ikke af meget, en lille støtte omgivet af høje bygninger og en stor trafikeret vej. Rollen som ikon for Oslo og centrum for 17.maj festlighederne er fortid.

StilIklassiskretorikopereresdermedtrestilhøjder:lav,mellemoghøj.Hverstilhøjdeharetformåliforholdtiltilhøreren,henholdsvisatbelære(docere),behage(delectare)ogbevæge(movere)(Lindhardt1999,s.85).Tildenlavestestilerknyttetenintellektuellogos,somhartilformålattaletiltilhørerensfornuft.Tildenmellemstestilerknyttetfølelsenetos,somertilforatfåtilhørernesøjneopforforskelligeproblemstillingerogsepådemmedroligeogafbalanceredefølelser.Tildenhøjestilhørerfølelsenpatostil.Detteerenvoldsommerefølelsemedmeregennemslagskraft.Denskalbrugestilatbevægetilhørerneogprovokeredemtilathandle.Enheltaleindeholderdogikkekunétstilleje,allestilhøjdereraltidrepræsenteretihøjereellemindregrad,hvilketogsåbetyderatallegodetalerbelærer,behagerogbevægeriéntreklang(Lindhardt1999,s.90f.).

StileniWergelandstalebefindersigfortrinsvistidenhøjeendeafspektret.Hvisstemningenpånationaldageni1833ikkevarhøjtideligogfølelsesladetførWergelandstale,kanderikkeværetvivlom,atdenblevdetderefter.Talenhenvendersigvedhjælpafpatostiltilhørernesfølelserogæggerdemtilathandle:”ViskulledanneosenChristian KrohgivortIndre,etHöjbilled afennorskBorger,ogaarligdennedyrebareDagskulleVijevnføreosselvdermed,ogmaaledeStøtter,vorSamvittighedrejsersigisitIndre”(C.K.s.389). Talenshøjestilpassergodtsammenmed,hvadJanLindhardtforklarer,manbrugerdeforskelligestilartertil:”Mantaleromubetydeligetingilavstil,omværdifuldeidenmellemstestilogommegetvæsentligeforholdidenhøjestestil”(Lindhardt,1999,s.86).ForWergelanderdetmegetvigtigtatfåfolkettilathandleioverensstemmelsemeddetideal,ChristianKrohgstodfor,ogderfortalerhantilfolketsfølelseridennemegetpatosmættedestil. Patosenunderstregesafdeforskelligestilfigurer,Wergelandbruger.Hanstaleerforeksempelprægetafanaforer(foreksempelgentagelsenaf”der”pås.382og”saaledeserdet”pås.387)ogmetaforer.BrugenafmetaforererettypiskWergelandtrækoggivertalenetvisueltogpoetiskpræg.Igennemtalen

bliverfamilienforeksempelbrugtfleregangesomenmetaforforNorgesfolk,ogitrådmeddettebliver17.majogsåtilenfamiliefest:”FredogForsoningunderdenneDagsHimmelidag,dersamlerosAlle,osAlleundersigtildenskjønnesteFamiljefest!DavilledeældreBrødrekjærligenhørehvorledesenYngre,opfyldtafÆrbødighedogTiltro,frydersig(…)”(C.K.s.383). Folketeraltsåbrødreienfamilie,hvordererenældre,visogerfarengenerationogenyngre,dererfuldafhåboghandlekraft.ForWergelanderdenældregenerationChristianKrohgsgeneration,derharbyggetnationenop,ogsomnuskalvideregivedentildeunge,hansegengenration.Deskalfortsættenationsopbygningen,oghanretterfølgendespørgsmåltildeældre:”Ogda,hvemønskeI,NationensÆldre,mereatvordedetteenddem,IoverantvordealthintHelligeogNorgesaaledessomIforbedredet,indtilEdersKræfterbriste?HvemudenedersUngdom(…)(C.K.s.383). IgennemdetteretoriskespørgsmålbringerWergelandsitegetnationsopbygningsprojektinditalenogretfærdiggørdet,idethansomdenyngrebrorskalovertagefradenældregeneration. Wergelandudfolderfamiliemetaforentilsidstitalen,hvorhanfremstillerbefolkningensombørnafenModer,dererdennorskenation:”VorModererfattig,dogerderÆreihendesHuus,dogerdermereÆre i hendesSpindendifremmedFlitter,mereSødhedihendesrøstendifremmedVeklyd.”(C.K.s.391) OpbygningenafWergelandsfamiliemetaforbliverhermedkomplet,dafamiliefestend.17.majbliverenfesttilæreforfamiliensmoder,dennorskenation.

HenvendelsessituationenWergelandholdertilhørernesopmærksomhedfastvedflerestederigennemtalerneathenvendesigdirektetildem.Pådenmådeblivertalenmerevedkommendeogforpligtende,dahansørgerforheletidenatholdedenenkeltetilhøreriskak.Deemner,hantagerop,forholderhanogsåtiltilhørernesvirkelighed,oghanbevægersigaldriglængerevækfratilhørerne,endhanvendertilbagemedendirektetiltaleefterenlængereudredning.DetbliverderforogsånemmereforWergelandatforpligtetilhørernetilathandle,nårhansåledesharinddragetdemigennemdendirektehenvendelseheletalenigennem. Wergelandlæggerforeksempeludmedendirektehenvendelsetiltilhørerneogtitulererdemmedtermen”medborgere”:”Medborgere!VistaaehervedenBorgeraandensTriumfstøtte,vedetFædrelandetsAltar.”(C.K.s.382). Denførstesætningslårbådedenhøjstemtestilogdetindholdsmæssigetemaanforrestenaftalen.Talensomdrejningspunkterdenborgerånd,derfindesiNorge,ogsomChristianKrohgsvirkeereteksemplariskbilledepå.Borgernesamlesnuforathyldedenneheltogrollemodelvedafsløringenafhanshædersbevisning,Krohgstøtten. DerudoversermanogsåWergelandsbrugafdenreligiøseforklaringshorisont,somløberigennemheletalen,imetaforen”FædrelandetsAltar”.Wergelandbrugeraltsåbådefamiliemetaforenogreligiøsemetaforertilatbeskrivenationen.Pådenmådekoblerhanbådenationentilnogetnærtogkonkret,nemligfamilien,ogtilnogettranscendent,detreligiøse. Iborgeråndenmødesmenneskene,derellerseradskiltafstandograngiagtelseogsædelighed:”enMenneskehedsamletafeenId,udtrykkendekuneetMed–(…)viAllebefindeoshersomBørnvedenfælles Arne,varmedeafdensamme Ild,hosdensammeFaderogModer”22(C.K.s.382). Deteretstærktfællesskab,Wergelandherkonstruerer.Etfællesskabdererkarakteriseretvedén

22 Bemærk brugen af familiemetaforen igen.Bemærkbrugenaffamiliemetaforenigen.

egenskab,nemligdetatværeborger.Hanskaberdermedet”vi”,borgerne,oget”dem”,ikke-borgerne.Wergelandnævnerselv”denFremmede”(C.K.s.382),somhanstilleroverforsitegetvi.Pådenmådeekskludererhanalle,derikkeernordmændfradetfællesskab,hanopbygger.ForWergelandernationenaltsåenekskluderendeenhed,hvornoglehørertil,ogandreikkegør.Ihelebrugenaffamiliemetaforenliggerogsåenindbyggetidéomdetnorskefolksometsammentømretfællesskabforbundetafstærkebånd.Dennekonstruktionafetmegetstærkt”vi”eretforsøgpåatfrigøresigfradenkolonialefortid,hvorNorgevarbundettilDanmark,vedatskabeet”vi”,somkuninkludererborgerneidennyenation.Detvilsige,atWergelandfordetførsteopbyggereninternsamlingiNorge,hvorhanignorererforskelleneogfordetandetskaberenafstandtilDanmarkpåtrodsafeventuelleligheder.

Wergelands historieopfattelseDenmåde,Wergelandskriversinhistoriepå,erprægetafetteleologisksynpåhistorien.Hanskriverenhistorie,hvoraltingsker,fordideternødvendigt,såhistorienkanudviklesigfremmodétbestemtmål.ItalentilChristianKrohgunderstregerWergelandhelefemgangepåénsidesitteleologiskesynspunktvedatbrugevendingen”saaledeserdet”ogsluttesitargumentafmed”HintStoreeropfyldt”(C.K.s.387). VedatbrugedenneformuleringgørWergelanddetklart,hvordanhistorienharetmål,dererblevetopfyldtmedrejsningenafstøttenforChristianKrohg,oghvordanborgernemåarbejdevidereforatæredettemål. DenhistoriskeretfærdighedfårogsåetstortfokusitalentilChristianKrohg,ogHenrikWergelandfremsætterdenpåstand,medChristianKrohgsomeksempel,athistoriskretfærdighedkunbliverskænketpågraven(C.K.s.384):Ideteftertidenaltidvilværedetvigtigstefornutidensmennesker,glorificerermanfortidenforatfremlæggedensometeksempeltilefterfølgelseforeftertiden.VedatanerkendedestorefolksmindeserWergelandetbevispå,atdetguddommeligefindesimennesket,fordidetaltideristandtilatydehistoriskretfærdighed,selvomdetførsterefterdetstoremenneskesdød:

”MenvitroeatseemedSandhednogetHøjereidenneMenneskenesTrang til historisk RetfærdmodstoreMinderendYtringenafenærgjerrigglædehosdeSvageoveratdedogtilhøreenSlægt,somendnuharhavtKraftnoktilatfødesligeStærke,saauforvanskedeGuddomsbilleder.ViseederihelleretBevisfraMennesketsIndre,atdetGuddommeligealtid deriboer,omendtilhylletenTid,dogubetvingeligenfremstraalende”(C.K.s.385)

MeddenneargumentationformennesketsiboendeguddommelighedskaberWergelandetpositivtbilledeafmennesket.Deternødvendigtforatkunnehavedentropåfremtiden,somHenrikWergelandhar.IhansvisionerNorgenemligpåvejindiennystrålendeperiode. DennefremtidstrogørdetogsåmuligtatsetalentilChristianKrohgsometslagsforstudietildenudfoldederestaureringsmyte,somjegsenerevilvise,WergelandbenyttersigafiEidsvolltalen.Ifremtidstroenliggernemligenidéomdennorskenationsgenfødsel,somerrestaureringsmytenstredjeled(jf.s.17).WergelandomtalerblandtandetNorgemedtermen”detnyeNorge”(C.K.s.383).MeddenformuleringviserWergeland,atengenfødselafNorgeerpåvej,engenfødselderermuligpågrundafdenlærdom,denungegenerationharfåetoverleveretafdenældreigennemdenhistoriskeretfærdighed.

Restaureringsmytenbliverdogikkefuldtudfoldet,daderikkeernogenhenvisningertilhverkenenantikguldalderellerennedværdigendemellemtid.Deterdoginteressant,hvordanWergelandalleredeetårtidligereendEidsvolltalenerbegyndtatarbejdemed,hvordanmankankarakterisereNorgeshistoriepåenmåde,derligesåstillenærmersigrestaureringsmytensomforklaringsform.

Den selektive historieskrivning og Kong Carl JohanMedsinteleologiskehistorieopfattelse,hvoraltingskerafenbestemtgrund,begrænserWergelandsig,fordihanskalhaveallehistoriskebegivenhedertilatpasseindidetskemaafårsagerogvirkninger,derblivernødttilatværeiensådanhistorieopfattelse.Derkanikkeværenoget,derskertilfældigtellerpågrundafheld,altingmåkunneforklaresudfradetsbetydningienstørresammenhæng.DerforbliverWergelandnødttilatfortælleenhistorieomNorge,hvorhanhuggerenhælogklipperentå.ItalentilChristianKrohgkommerdetførstogfremmesttilsyneifortællingenomdensvensk-norskeKongCarlJohan.KongCarlvarfranskMarskal,ogoprindeligthedhanJeanBaptisteJulesBernadotte,PrinsafPontecorvo23.HanovertogtroneniSverigei1818,efteratværeblevetudpegettilkronprinsmedNapoleonsvelsignelsei1810. Wergelandhavdeigennemsitlivetmegetinderligtforholdtildensvensk-norskeKongCarlJohan,oghanbliveribeggetalerhyldetsomenfrihedskonge.ItalentilChristianKrohgbliverhanbetegnetsom”Carl Ædelhjerte, Carl Frihedsklinge”(C.K.s.388). DenneinderligekærlighedtilkongenfraWergelandssideeretparadoks,dahanialleandresagerdyrkededetsærnorskeogsomførvistlavedeenstærkadskillelsemellemet”vi”,dertilhørtedennorskenation,oget”dem”,dervarudenfor. BeundringenafKongCarlkanforklaresudfraetmaterealistisksynspunkt,daWergelandvarøkonomiskafhængigafham.DaWergelandhavdelagtsigudmeddenhjemligeembedsstand,varhansenestemulighedforatfåetordentligtembedeigennemkongen,hvilketlykkedesi1840,dahanblevansatsomrigsarkivar.Ligeledeserdetsandsynligt,atWergelandvarunderindflydelseafsinfar,derogsåhavdeetinderligtforholdtilkongen. DenmaterialistiskeforklaringerdogikketilstrækkeligtilatforklareWergelandsbeundring.Hanvarogsåreeltfascineretafkongen,hvilketikkebarekanforklaresudfraenøkonomiskafhængighed.ForeksempelholdtWergelandetlommetørklæde,hanhavdefåetafkongen,ihånden,dahandøde(Ustvedt1994,s.497).ForklaringenafWergelandsfascinationskalsåledesogsåfindesidetsamfundsmæssigealternativtildendanskeindflydelse,kongenrepræsenteredeforham.ForWergelandblevKongCarletalternativtildenhjemligenorskeembedsstand.Denvarefterhansmeningprægetformegetaftraditionernefraenevældetogdansketiden.Carlvarmereprogressiv,ogSverigekomigennemCarltilatståforfremskridtetimodsætningtildendanskeindflydelse,derprægedeNorgeiformafdetdanskesystem,derstadigrådedeiembedsstanden(Storsveen2006). DeteraltsåmuligtatseWergelandsbeundringafKongCarlsomendnuetopgørmeddenkolonialisme,DanmarkhavdeudsatNorgefor.SystemetiNorgevarikkegodtnokforWergeland,forselvomdenofficiellekoloniseringvaroverstået,varembedsstandenstadigforpåvirketafDanmark.DerforvendtehanblikketmodSverige,hvorhanfandtetikonfordenfrihed,hansåNorgefortjente:KongCarlJohan. VedatindskriveKongCarliNorgeshistoriensomdenstorefrihedsbringer,fårWergelandden

23 Det er interessant, hvordan et af de nationale symboler, der har meget stor vægt i de skandinaviskeDeterinteressant,hvordanetafdenationalesymboler,derharmegetstorvægtideskandinaviskelande,kongehusene,mestafaltbestårafindvandrere.Deterikkedet,somforbindesmedkongehusene,sombliveropfattetsomnogetafdetmestnorske/danske/svenske,derfindes.Detereteksempelpåenkollektivfortrængningafdehistoriskefaktaogenkoncentrationomdeting,derpasserindidennationalehistorie-skrivning.Enselektivhistorieskrivningderstadigpågår.

historiskekabale,somdenteleologiskehistorieopfattelsefordrer,tilatgåop.CarlfårenvigtigrolleifrigørelsenafNorgefradetdanskeoverherredømme.Problemetmeddennestrategierbare,atdenkræverenudelukkelseafdefakta,derikkepasserindikabalen.ItilfældetmedKongCarlerdetpåfaldende,hvordanWergelandindskriverhamihistoriensomenfrihedsbringer,nårdetoplagtevilleværeatsehamsomenvidereførerafufrihedenidennorskenation,dahantvingerNorgetilatindgåienunionmedSverige.

”Tale ved en Borgerfest i Ejdsvoll”RumDaHenrikWergelandholdtsintalepåEidsvolliefteråret1834,mådet,ligesommedtalentilChristianKrohg,haveværetenmegetspecielogkraftfuldoplevelseatværetilhører.TalenforegikpåEidsvollsstørstegård,Tønsager,ejetafWergelandsredningsmand,dahanholdtTalentilChristianKrohg,LarsTønsager.Wergelandvarplaceretpåenhøj,hvorfrahantaltetilopmodetpartusindebønder,dervarmødtop(Storsveen1997,s.33-34).Hangjordebrugafdeomgivelser,hanvari,oglagdevægtpå,hvordanEidsvoll,hansegenhjemegn,havdeværetiennøglepositioniudviklingenafNorgesfrihedogdemokrati,bådeifortidendaEidsivatingetlåder,ogi1814dagrundlovenblevvedtagetafrigsforsamlingenpåEidsvoll.Eidsvollvar”NorgesminderigesteEgn”(E.s.393).

Eidsvollbygningen som den ser ud i dag, hvor den bliver brugt som museum.

Henrik Wergeland lagde et stort arbejde i at bevare Eidsvollbygningen på norske hænder, efter ejeren Carsten Anker gik konkurs i 1822. I 1837 købte man hovedbygningen, pavillonerne og en del af parken, efter en stor pengeindsamling, som

Wergeland stod i spidsen for.

HenvendelsessituationenEidsvolltalenstartermedendirektehenvendelsetiltilhørerne,ogdetnationalistisketemaslåsalleredeanidetførsteord:”Nordmænd!Detnye,detunge,detgjenfødteNorgesSønnerogDøtre!”(E.s.392). NårWergelandstartersintalemedathenvendesigtiltilhørernemedordet”Nordmænd”,understregerhandenfællessamlendeidentitet,somalletilhørernehar,dadeerdelafdennorskenation.Hanskaberdermedetfællesskabogettilhørsforholdtilhørerneimellem,menogsåmellemtilhørerneogrestenafNorgesbefolkning.PådenmådeudførerWergelandennationalpædagogik,hvorhanopbyggerdet

forestilledefællesskab,somBenedictAndersonpåpeger,nationener.DettebliverudgangspunktetforWergelandsfortællingomnationenigennemrestenaftalen.

RestaureringsmytenDetsynpåNorge,derfremkommeritalen,ermegetprægetafdenkobling,WergelandlavermellemoldtidensNorgeogdetgenfødteNorgeaf1814.PådenmådeskaberhanetbilledeafNorgesomeneneståendeogsærlignationmedrødder,dergårhelttilbagetiloldtiden.Detgreb,HenrikWergelandbruger,er,athanopbyggerenrestaureringsmyteomNorgeshistorie.Deteretmegeteffektivtgreb,hvismanvilskabeenfællesfortid,sommankanbyggeenfremtidopovenpå.Pådenmådestartermanikkepåbarbund,nårmanskalskabeennation,menkanbeviseatdennenationegentligtaltidhareksisteret,denerbareblevetafbrudt.Manskaberdermedenkontinuitet,somermedtilatgørenationengammel,selvomdenegentligerny. Restaureringsmytenbestårsomførnævntaftreled:Englorværdigfortid,hvorlandetskabes,ennedgangstid,hvornationenerunderpres,ogengenfødselstid,hvornationennårsinfordumsstyrke(Hovlandm.fl.2004,s.21)24.ForHenrikWergelanderdenglorværdigefortidoldtiden,hvorNorgeskabtessomnation,oghvorfrihedogdemokratirådedeunderengodogviskonge.Nedgangstiden,somWergelandbetegnermellemtiden,erunionstidenidensenemiddelalderogisærsammenbindingenmedDanmarkfra1380.IdennetiderNorgeikkefrit,ogifølgeWergelandbliverdennetidderfordenmørketid,hvordenorskedyderbliverundertrykt.WergelandmåhersigesatværeunderpåvirkningafsinFars,NicolaiWergeland,megetdanskerkritiskesyn,derblandtandetkomtiludtrykiskriftetEn sandfærdig Beretning om Danmarks politiske Forbrydelser imod Kongeriget Norge fra Aar 955 indtil 1814, eller fra Hakon Adelsteens Krig med Harald Blaatand, indtil Fredsslutningen i Kiel(1816).LykkenkommerforHenrikWergelandtillandet,dadetblivergenfødti1814,daunionenmedDanmarkfalder,ogNorgeigenbliveretfritogdemokratisklandunderengodogviskonge,KongCarl. Restaureringsmyteneraltsåetgreb,mankanbrugetilatkonstruereetbilledeafennationsomgammelmeddyberødderifortiden.Noksåvigtigtskaberrestaureringsmytenogsåenplatformfornationensviderefærd.Nårmanigenharopnåetdetprivilegiumatblivefrieefterentidmedmodgang,erderetincitamenttilatkæmpeforatfastholdedennefrihed.

HvisvivendertilbagetilEidsvollstalensførstesætning,erdetisærformuleringenom”detgjenfødteNorgesSønnerogDøtre”(E.s.392,minkursivering),dererinteressant.HeriliggerforestillingenometNorge,derefterbruddetmedDanmarkergenopståetsomenegennation.Dettredjeledirestaureringsmytenernetopdenneforestillingomennation,derergenopståetefterenmodgangtid,derherbliverbragtpåbanen. Førsteledirestaureringsmyten,denglorværdigefortid,introduceresinæstepassageitalen,hvorWergelandomtaleroldtidenivendingersom”FædrenesStorhed”,”gammelTidsLærdomme”og”Fædrenes(…)Dyder”(E.s.392-93).Detvigtigsteidennesammenhængerdogikkelovprisningenaffortiden,mendenforbindelseWergelandskabermellemdengamlefortidognutiden.Hanunderstreger,atforatmålenutidensværdblivermannødttilatsammenlignedenmedfortiden.Vedatfejrefortidenfejrernordmændeneogsåderesegentid:”DeterikkeetMisnøjemeddisseTider,(…)derladerosfremkalde

24 Det syn på historien, som restaureringsmyten udfolder, var at finde i mange europæiske lande påDetsynpåhistorien,somrestaureringsmytenudfolder,varatfindeimangeeuropæiskelandepåHenrikWergelandstid.BådedentyskeforfatterFriedrichSchiller(1759-1805)ogdentyskekulturhistorikerJohannGotfriedHerder(1747-1803)harudtryktlignendesynpådentyskehistorie(Sheehan1996,s.35f.).I1800-talletvarderimangelandeudoverNorgesamtidigetankeromentidligereautonomiogentidligerestat,sommanvillevendetilbagetil,foreksempeliUngarn,BulgarienogFinland(Hroch1996,s.65).

FædrenesStorhedivoreTanker.VifejremegetmeredervedvoregenTid.”(E.s.392). DeterWergelandspointe,atdermåværeetfællesskabmellemoldtidenognutiden,idetdegamlemindertiltalersamtidensfolk.Oldtidenskalbrugessommålestokfordebedrifter,manfremførerisamtiden,fordioldtidenvardenguldalder,manskalkæmpeforatopnåigen. ForatfuldenderestaureringsmytenintroducererWergelandherefterrestaureringsmytensandetled,nationensnedgangstid,idethanargumentererfor,atoldtidentiltalernutidensmenneskermereendmellemalderen:

”IngenSkrækfæstersigtildissegamleGrave.DisseSkyggersynesosnærmerebefrændedeendMellemalderensforglemte,somlevedeunderFædrelandetsFaldudenatseedetsGjenoprejsning.VortNorgeogfortidensNorgesynessomtoafbrudteHalvringe,derpassepaadetnøjesteisammen;MellemalderenkunsomdenuægteLodning,somvibrydevækforatheledeægteled.”(E.s.393)

Wergelandsbilledeafoldtidenogsamtidensomdetohalvringe,dererholdtsammenafenuægtelodning,mellemtiden,eretafhansmestkendte,menogsåmestomstridtebillederafNorge.BlandtandetJohanErnstSars,HaraldBeyerogPaulusSvendsenharkritiseretdenneopfattelseafdennorskehistoriesomunuanceret(Storsveen1997,s.47).Deterdogvigtigtatbemærke,atWergelandkunkarakterisererdenorskedyderidansketidensomslumrende.Dansketidenvarsomenonddrøm,men”doggikdetstærkeAandedrag,ogPulsenslogfuld.”(E.s.394).Dereraltsådyder,derharoverlevetigennemdansketiden,førstogfremmestpågrundafdennorskebonde. LigesomitalensstartskaberWergelandetfællesskab,etstærktvi,somkanståoverforogværeioppositiontil,hvaddersketeimellemtiden:”VispringeoverMellemalderen.VihverkenbeundreellerelskedisseNordmænd.DeterkuniTiden,ikkeiAandendestaaeosnærmere.VifindeikkehosdemvoreFølelserforRigetshæder,voreBegreberderom,vorFrihed,vorFrihed-ogFædrelandskærlighed.”(E.s.395). ForWergelanderdetaltsådenåndeligeforbindelse,dervejertungereenddentidsligeforbindelse.Selvomfolketimellemtidenertidsligttætterepåsamtiden,erdetdenåndeligeforbindelsemedsagafolket,derervigtigst.Wergelandkonstruereraltsåetfællesskabmedetfolk,derlevedepåsmågårde,talteetfællesnordisksprog,ikkehavdeandenpolitiskstyringendskiftendekongeroghøvdingeogernæredesigafhandelogsøfartvedhjælpafvikingeskibe.Detteeromnogetetforestilletfællesskab,dasamtidensnordmændogoldtidensnordmændikkekanhavehaftandettilfællesendånden,daderesvirkelighedvarmegetforskellig. VedhjælpafrestaureringsmytendefinererWergelandaltså,hvaddetvilsigeatværenorskihanssamtid,ogidethanbrugervi-formen,blivertilhørerneheltkonkretforpligtettilatudøvedenfriheds�