ISSN 1335-043646. årgang nr. 62.6.2004

Indholdsfortegnelseside

7 0 M e d d e l e l s e s b l a d e t 2 0 0 4

U d s e n d e l s e til m e d l e m m e r

Sekretariatets t elefontider

P e r s o n a l i a

71 F a g l i g k a l e n d e r

7 2 N y p j e c e o m u d d a n n e l s e n

7 3 F r a sekretariatet

Stig E n e m a r k v i c e p r æ s i d e n t i F I G

7 4 E f t e r u d d a n n e l s e s u d v a l g e t s k u r s e r i efteråret 2 0 0 4

7 5 G e n e r a l f o r s a m l i n g s p r o t o k o l

P A L F ' s o r d i n æ r e g e n e r a l f o r s a m l i n g 30. j a n u a r 2 0 0 4

A L F ' s o r d i n æ r e g e n e r a l f o r s a m l i n g 30. j a n u a r 2 0 0 4

7 7 F r a F e r i e k o n t o r e t

Flere m u l i g h e d e r for at få u d b e t a l t f o r æ l d e d e fe r i e p e n g e

L g E ' s g e n e r a l f o r s a m l i n g 2 0 0 4

8 0 R U N A F o r s i k r i n g orienterer

81 D M i L a n d i n s p e k t ø r g o l f

8 2 A n n o n c e r

Stillinger tilbydes

- De blå sider -

3 3 Ministerielle skrivelser m . m .

N a t u r k l a g e n æ v n e t

sekretariatetSekretariatet holder ferielukket fra

mandag den 12. juli - fredag den 16. juli 2004 begge dage incl.

2004 side 70 Landinspektørens Meddelelsesblad

Meddelelsesbladet 2004 Udsendelser til medlemmer

Nr. DeadlineUdkommer

senest

1 2 3 /1 2 1 5 /1

2 2 3 /1 1 6 /2

3 25/2 15/3

4 25/3 15/4

5 26/4 15/5

6

8 (gf-nr.) 1 /7 (ann. optages) 2 0 /8

9 2 5 /8 1 5 /9

10 2 4 /9 15 /10

11 2 5 /1 0 15/11

12 25/11 1 5 /12

Stillingsannoncer

Ekspedition: Den danske LandinspektørforeningLindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg Telefon 38 8610 70 Telefax 38 86 02 52 bs@ddl.org

Pris: 25. kr. pr. spaltemm. + momsMinimumspris 650 kr. + moms.

PersonaliaRunde fødselsdageDen 21. juni 2004 fylder landinspektør Eivind Løhren, Brædstrup 95 år.

AnsættelserDen 10. maj 2004 er landinspektør Anne K. Munk Mouritsen ansat i Danmarks JordbrugsForskningscent- er, Forskningscenter Foulum.

Den 11. maj 2004 er landinspektør Thomas W. Olsen ansat hos Landinspektørfirmaet Løhde & Brønnum, Frederikshavn.

Den 3. maj 2004Landinspektørens Meddelelsesblad, 46. årgang nr. 5.

Den 1. juni 2004 er landinspektør Peter Lindahl ansat som fuldmægtig i Amtsrådsforeningen.

Den 1. juni 2004 er landinspektør Hans Jakob Geraae ansat hos Cowi A /S .

Den 1. juni 2004 er landinspektør Bjarne Falk ansat i Vejle kommune.

Den 1. juni 2004 er landinspektør Thomas Larsen ansat i Århus Amt.

BeskikkelseDen 11. maj 2004Landinspektør Mads Møller Madsen

Sekretariatets telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00 -16.00fredag kl. 10.00 -14.00

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 71

Faglig kalender

Danske aktiviteter:

23. - 24. august 2004afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet.

10. september 2004afholder DdL og PLF ordinær generalforsamling på Hotel Kronprinds Frederik, Fredericia.

21. september 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud- dannelsesudvalgfyraftensmøde på Glostrup Park hotel.

28. september 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg fyraftensmøde i Varna Palæet, Århus.

4. oktober 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Landbrugsloven på Østergaards Hotel, Herning

7. oktober 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Landbrugsloven i Varna Palæet, Århus.

2 8 .-2 9 . oktober 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Lokalplanjura i Torvehallerne, Vejle.

2. november 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Vejrettigheder på Hotel Hvide Hus, Aalborg.

10. november 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Den daglige vedligeholdelse a f matrikelkort på Kursuscenter Middelfart.

4. - 6. februar 2005afholder foreningen fagligt møde på Hotel Nyborg Strand.

Nordiske aktiviteterDen 7. - 10. juli 2004afholdes Nordiska Landmåtarekongress i Jarvenpåa, Helsingfors, Finland.

18. - 20. oktober 2004afholdes Nordisk GIS konference i Sverige.

Internationale aktiviteter:FIG Fédération Internationale des Géométres

28. juni -1 . juli 2004afholder FIG Commission 6: ls t International Symposium on Engineering Surveys for Construction Works and Structural Engineering, Nottingham.

3. - 7. oktober 2004afholdes 3rcl FIG Regional Conference Surveying the Future - Contributions to Economic, Environmental and Social Development, Jakarta, Indonesia.

1 1 .-1 3 . november 2004afholder FIG Commission 6: INGEO 2004, FIG Regional Central and European Conference on Engineering Surveying, Bratislava, Slovakiet.

1 6 .-2 1 . april 2005afholder FIG Working Week and 28. General Assembly, Cairo.

15. - 20. oktober 2006afholdes 23. FIG kongres and 29. FIG - General Assembly, Miinchen, Tyskland.

2. - 6. juli 2007afholder FIG Working Week og 30. FIG - General Assembly i Hong Kong.

14. -1 9 . juni 2008afholder FIG Working Week og 31. FIG - General Assembly i Stockholm, Sverige.

2009afholder FIG Working Week og 32. FIG General Assembly i Israel.

Andre Internationale aktiviteter:

12. - 23. juli 2004afholder ISPRS XXth Congress: Geo-Imagery Bridgings Continents, Istanbul, Tyrkiet

2.6.2004

2004 side 72 Landinspektørens Meddelelsesblad

Ny pjece om uddannelsen

Læs her om uddannelsens nye struktur samt de nye muligheder for "projektpraktik".

Læs også hvordan du kan bidrage til at gøre uddannelsen og landinspektørens arbejdsområder mere kendt og dermed også tiltrække flere nye studerende.

D e n n y e pjece o m l a n d i n spektøruddannelsen er u d s e n d t til alle foreningens m e d l e m m e r s a m m e n m e d dette

n u m m e r af Meddelelsesbladet. F o r m å l e t h e r m e d er tre ting:

• Information om den nye studieplan, s o m indeholder e n r æ k k e nyskabelser, h e r u n d e r e n n y specialisering indenfor G I S - o m r å d e t s a m t e n større fleksibilitet p å det sidste studieår m e d m u l i g h e d for praktikophold. D e n n y e studieplan er forberedt til indførelse af det såkaldte 3 + 2 princip, dvs. et 3-årigtbachelor forløb efterfulgt af et 2-årigt kandidatforløb, s o m skal g æ l d e for alle l æ n g e r e v a r e n d e udda n n e l s e r i D a n m a r k . Specialiseringen starter n u fra 7. semester, h v o r der p å 7.-8. semester u d b y d e s tre spor: O p m å l i n g o g Kortlægning, Geografiske Informationssystemer o g Medieteknologi s a m t Arealforvaltning o g Planlægning. P å sigt g e n n e m f ø r e s e n internalisering, h v o r dele af disse tre specialiseringer u d b y d e s p å engelsk, så d e også k a n følges af u d e n l a n d s k e studerende.

•Information om den nye praktikordning, s o m giver m u l i g h e d for at g e n n e m f ø r e "projektpraktik" i landinspektørpraksis eller a n d e n relevant privat eller offentlig v i r k s o m h e d i D a n m a r k eller i udlandet. D e n n e m u l i g h e d ligger p å et m e r e »frit« 9. semester, s o m o g s å giver m u l i g h e d for at v æ l g e o p h o l d p å et u d e n l a n d s k universitet eller p å e n a n d e n uddannelsesinstitution i D a n m a r k . M a n k a n også følge et nor m a l t projektsemester indenfor d e n p å g æ l d e n d e specialisering. "Projektpraktik" vil n o r m a l t v æ r e af 2-3 m å n e d e r s

v a r i g h e d o g skal g o d k e n d e s af studienævnet. O p h o l d e t retter sig i m o d at u n d e r s ø g e relevante faglige problemstillinger i relation til det p å g æ l d e n d e e rhvervsområde. D e r er således ikke tale o m e n helt eller delvis lønnet ansættelse, m e n o m et læringsforløb s o m skal afrapporteres o g evalueres.

•Markedsføring af uddannelsen og professionen, s o m er n ø d v e n d i g for at fastholde o g udvikle

landinspektørens funktion o g position i samfundet. D u k a n bidrage hertil v e d at rekvirere o g u d d e l e

d e n n e n y e pjece i s a m m e n h æ n g e , s o m k a n h a v e relevans m e d h e n s y n til at informere o m landinspektørens

e r h v e r v s o m r å d e r o g tiltrække potentielle n y e studerende. D e t f o r n ø d n e antal eksemplarer k a n rekvireres

v e d at ringe eller s e n d e e n mail til foreningens sekretariat (bs@ d d l . o r g ). Bestyrelsen håber, at d u vil benytte

dig af d e n n e m u l i g h e d for at u d b r e d e k e n d s k a b e t til landinspektørens arbejdsområder, o g samtidig bidrage

til at flest muligt bliver b e k e n d t m e d u d d a n n e l s e n s særlige faglige perspektiv o g i n dhold - " E n u d d a n n e l s e

for d i g , s o m vil v æ r e m e d til at sk a b e vores fremtidige s a m f u n d « .

D u k a n læse m e r e o m b a g g r u n d e n for d e n n y e studieplan i artiklen " Fremtidens kompetencer", s o m bringes

i N o r d i s k Hæfte, juni 2004.

Stig E n e m a r k

F o r m a n d

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 73

Fra sekretariatet

Stig Enemark vicepræsident i FIGP Å FIG's generalforsamling d e n 23. m a j 2004 i A t h e n blev D d L ' s f o r m a n d Stig E n e m a r k valgt s o m

vicepræsident i F I G for d e n k o m m e n d e 4-års periode fra 1. januar 2005. Generalforsamlingen skulle

v æ l g e 2 vicepræsidenter blandt 4 kandidater. Stig E n e m a r k blev valgt m e d det højeste stemmetal. D e n

a n d e n vicepræsident blev K e n A l d r e d fra C a n a d a .

Meddelelsesbladet ønsker til lykke.

2.6.2004

2004 side 74 Landinspektørens Meddelelsesblad

Efteruddannelsesudvalgets kurser i efteråret 2004:

► Fyraftensmøde: Ejerlejlighedslovens nye opdelingsregler21. september 2004 på Glostrup Park Hotel 28. september 2004 i Varna Palæet i Århus

► Landbrugsloven4. oktober 2004 på Østergaards Hotel i Herning 7. oktober 2004 på Hotel Prindsen i Roskilde

► Seminar: Landinspektørens Matrikulære Administrationssystem LIMA19. oktober 2004 på Aalborg Universitet

► Lokalplanjura i teori og praksis28. og 29. oktober 2004 i Torvehalleme i Vejle

► Vejrettigheder2. november 2004 på Hotel Hvide Hus i Aalborg

► Den daglige vedligeholdelse af matrikelkortet10. november 2004 på Middelfart KursusCenter

► Seminar: Web-GIS16. november 2004 på Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia

Yderligere oplysninger samt tilmelding kan ske på:

http:// www.ddl.org/ ddl/uddannelse/ kursus/2004e/ index.htm

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 75

Generalforsamling den 30. januar 2004Privatansatte Landinspektørers Forenings ordinære generalforsamling afholdtes den 30. januar 2004 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Generalforsamlingen var indvarslet ved formandens skrivelse af december 2003 med dagsorden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 218, dateret den 6. december 2003. Tilhørende bilag var publiceret i Meddelelsesbladet 2003, side 153 -157 , dateret 8. august 2003 samt i Meddelelsesbladet 2003, side 219 - 220, dateret den6. december 2004.

I henhold til den udsendte dagsorden foretoges følgende beslutninger og valg:

ad 1. Valg af dirigent og 2 sekretærer

Til dirigent valgtes: Stella Holmgaard AndersenTil sekretærer valgtes: Christian Clausen og Karina Rasmussen

ad 2. Beretning om foreningens virksomhed

Beretning om foreningens virksomhed, forelagt mundtligt af formanden,

Herunder blev efteruddannelse drøftet. Dette ville stadig være op til det enkelte medlem i samarbejde med chefen,

ad 3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2002 til godkendelse

Det reviderede regnskab for 2002 for Privatansatte Landinspektørers Forening, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 153 - 155, og det reviderede regnskab for 2002 for Privatansatte Landinspektørers Fond, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 156 - 157, blev godkendt. Bestyrelsen besvarede herunder konkrete spørgsmål til regnskabet.

ad 4. Forelæggelse af foreløbigt regnskab for 2003

Der blev orienteret om de foreløbige regnskaber for 2003.

ad 5. Fastsættelse af kontingent til forening og fond

Bestyrelsens forslag til kontingent til foreningen og fonden for 2004, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 219, blev vedtaget. Forslaget havde som forudsætning, at medlemstallet fortsat ville stige.

ad 6. Behandling af mulige indkomne forslag fra medlemmer

Det konstateredes, at der ikke var indkommet forslag fra medlemmer.

ad 7. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter

Som bestyrelsesmedlemmer valgtes: Søren Tøstesen (genvalg) og Michael Thomsen.

Som 1. suppleant til bestyrelsen valgtes: Vibeke Nielsen Som 2. suppleant til bestyrelsen valgtes: Christian Clausen

a d 8. V a lg a f p o l i t is k re v is o r s a m t 2 r e v is o rs u p p le a n te r

Som revisor valgtes Jacob Hesselberg Som henholdsvis 1. og 2. revisorsuppleant valgtes Thomas Hammer og Claus Hedal

ad 9. Eventuelt

Der fremkom ønske fra deltagere om annoncering af programmet ved generalforsamlingen, da flere havde tilmeldt sig andre arrangementer.

Det blev herudover drøftet, om man skulle ændre administrationen a f fonden med henblik på at mindske administrationsudgiften. Bestyrelsen kunne meddele, at spørgsmålet havde været overvejet. Det var også nødvendigt at overveje de skattemæssige konsekvenser heraf.

Stella Holmgaard Andersen Christian Clausen Karina Rasmussen

dirigent sekretærer

2.6.2004

2004 side 76 Landinspektørens Meddelelsesblad

Generalforsamling den 30. januar 2004

Ansatte Landinspektørers Forenings ordinære generalforsamling afholdtes den 30. januar 2004 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Generalforsamlingen var indvarslet ved formandens skrivelse af december 2003 med dagsorden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 221, dateret den 6. december 2003. Tilhørende bilag var publiceret i Meddelelsesbladet 2003, side 159 -166 , dateret 8. august 2003, i Meddelelsesbladet 2003, side 222 - 223, dateret den 6. december 2003 samt i Meddelelsesbladet 2004, side 8 - 10, dateret 6. januar 2004.

I henhold til den udsendte dagsorden foretoges følgende beslutninger og valg:

ad 1. Valg af dirigent og 2 sekretærer

Til dirigent valgtes: Per Bonde

Til sekretærer valgtes: Godik Sloth Godiksen og Ulla Borup Guntofte

ad 2. Beretning om foreningens virksomhed

Beretning om foreningens virksomhed, dels forelagt skriftligt i Meddelelsesbladet 2004, side 8 -10 , dels forelagt mundtligt af formanden, blev godkendt.

ad 3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2002 til godkendelse ______ Orientering om foreløbigt og urevideret regnskab for 2003______________

Det reviderede regnskab for 2002 for Ansatte Landinspektørers Forening, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 158- 162, og det reviderede regnskab for 2002 for Dispositionsfonden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 163 - 166, blev godkendt.

Der blev orienteret om de foreløbige regnskaber for 2003 for Ansatte Landinspektørers Forening og Dispositionsfonden,

ad 4. Fastsættelse af kontingent til forening og fond

Bestyrelsens forslag til kontingent til foreningen og fonden for 2004, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 222, blev vedtaget.

ad 5. Behandling af mulige indkomne forslag fra medlemmer______

Det konstateredes, at der ikke var indkommet forslag fra medlemmer,

ad 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Som privatansat medlem genvalgtes Henrik Bo Pedersen for 2 år Peter Christensen blev genvalgt for 2 år.Som øvrige medlemmer valgtes Jens Henrik Sørensen for 2 år og Morten Krebs for 1 år

ad 7. Oplæg om konsekvenserne for de ansatte af strukturkommisionens arbejde ved kommuneforsker Ulrik Kjær. Blev udskudt til efter Generalforsamlingen.

ad 8. Øvrige valg

a. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsenSom 1. suppleant valgtes Søren Brandt Pedersen

Som 2. suppleant valgtes Per Larsen

b. valg af revisor og 2 revisorsuppleanter

Som revisor valgtes Claus Sørensen Som 1. suppleant valgtes Jens Bisgaard Som 2. suppleant valgtes Peter Godiksen

ad 9. Eventuelt

Der fremkom intet under dette punkt.

Per Bonde Godik Sloth Godiksen Ulla Borup Guntofte

dirigent sekretærer

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2.6.2004 2004 side 33

Ministerielle skrivelser m.m.Om lokalplans klarhed - påbud ugyldigt som følge af manglende hjemmel.

har Natur klagenævnet truffet følgende afgørelse ref. "Naturklagenævnet Orienterer" nr.279, maj 2003

Dragsholm Kommune havde meddelt afslag på en ansøgning om dispensation fra en lokalplanbestemmelse om farvevalg og påbud om ændring af bygningens farve.

Ydervæggene på en restaurationsbygning var malet i en klar rød farve medens vinduer samt andet kontrast­træværk var malet i en klar blå farve.

Ejendommen var omfattet af en bevarende lokalplan for landsbyen Ordrup, der har til formål, at sikre, "at eksisterende karakteristisk bebyggelse, beplantning, stengærde m.v. bevares". I lokalplanens § 8 om bebyggelsens ydre fremtræden er der fastsat følgende bestemmelse:

"Ydervægge skal udføres af vandskuret eller pudset murværk og i en farve svarende til almindelige kalkfarver".

Ansøgeren - der påklagede afgørelsen til Naturklage­nævnet - anførte navnlig, at kalkfarver fås i næsten alle farver. Det var således uklart, hvilke farver og nuancer, der måtte karakteriseres som henholdsvis almindelige og ualmindelige kalkfarver.

Kommunen oplyste, at »almindelige kalkfarver« måtte forstås som dæmpede farver, herunder gråhvid og lign.

Naturklagenævnet udtalte bl.a.:

» Det afgørende spørgsmål er ..., hvordan bestemmelsen ... om udførelse af ydervægge i »en farve svarende til almindelige kalkfarver« skal forstås.

Ifølge det for Naturklagenævnet oplyste fremstilles kalkfarve af kalk som bindemiddel, der tilsættes et farvepulver. En kalkfarves farve bestemmes af dette farvepulver, der i princippet kan have hvilken som helst farve, idet visse farver på grund af risikoen for misfarvning dog ikke kan bruges i praksis.

Kommunernes lokalplanbeføjelse må karakteriseres som en ganske vidtgående adgang til erstatningsfri regulering af ejendomsretten. Uanset hvor velbegrundet ønsket om f.eks. at bevare et områdes særpræg måtte være, må sådanne indgribende bestemmelser nødvendigvis være klare og præcise. Hvis en lokalplanbestemmelse ikke opfylder kravet om klarhed og præcision, bør den heraf følgende fortolkningstvivl ikke komme borgerne til skade.

I det foreliggende tilfælde kunne kommunen f.eks. have fastsat en regel om, at kun nuancer af hvid og grå er umiddelbart tilladt, og at enhver anden farve kræver kommunens forudgående godkendelse.

Naturklagenævnet finder herefter, at malingen af den omhandlede bygning i røde og blå farver ikke tilstrækkelig klart strider mod den omhandlede lokalplanbestemmelse og dermed er umiddelbart tilladt.«

Naturklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse som værende ugyldig på grund af manglende hjemmel.

(Afgørelse af 18. oktober 2002, j.nr. 97-33/300-0281)

Om indretning af lager, kontor og feriebolig i maskinhus på en landbrugs­ejendom i fredet område

har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref. »Naturklagenævnet Orienterer« nr.280, maj 2003

Ejeren af en landbrugsejendom i et fredet område søgte om lov til at ombygge og udvide en ladebygning til maskinhus og værksted til brug for landbrugsdriften.

Fredningen forbød opførelse af ny bebyggelse men var dog ikke til hinder for, at der med fredningsnævnets godkendelse kunne opføres nybygninger eller foretages om- og tilbygninger på eksisterende bygninger på allerede bestående landbrug. Godkendelse kunne kun nægtes, såfremt det eksisterende helhedsindtryk herved

ville blive ændret i væsentligt omfang og i uheldig retning og der samtidig kunne peges på anden mulighed for placering og/eller ydre udformning, der funktionelt

og uden væsentlig merbekostning kunne modsvare det af ejeren ønskede eller såfremt det ønskede ikke tjente rimelige landbrugsøkonomiske formål.

Fredningsnævnet godkendte i første omgang, at en bygning på ca. 150 m2, der blev brugt som lade, stald og brændeskur, måtte ombygges og udvides til et maskinhus på ca. 180 m2. Bygningen skulle ifølge ansøger anvendes til maskinhus, fyrrum og hobbyværksted.

Maskinhuset viste sig at være større end hvad, der var behov for i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af ejendommen. Ejeren ønskede derfor tilladelse til at anvende ca. 95 m2 af maskinhuset til lager, kontor eller

2.6.2004

2004 side 34 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

udlejning af ferieboliger.

Fredningsnævnet fandt efter besigtigelse, hvor det blev konstateret, at de ansøgte bygningsmæssige ændringer allerede var udført, ikke, at bygningen i væsentlig grad havde ændret karakter og fandt i øvrigt, at benyttelsen til det ansøgte faldt inden for »rimelige landbrugsøkonomiske formål«. Fredningsnævnet besluttede derfor at godkende brugen af den ansøgte del af bygningen til lager, kontor og/eller udlejning af ferieboliger (Bed and Breakfast).

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og henviste bl.a. til, at indretning af kontor, lager og ferieboliger i en nyopført driftsbygning måtte sidestilles med nyopførelse af erhvervsbygninger. Nybyggeri til erhverv burde som hovedregel placeres i byzone. Samtidig fandt foreningen, at den ændrede benyttelse ikke faldt inden for »rimelige landbrugsøkonomiske formål«.

Naturklagenævnet udtalte, at formålet med fredningen bl.a. var at hindre, at der opførtes bebyggelse, der ikke var påkrævet af hensyn til udøvelsen af egentlig landbrugsdrift. Som undtagelsen fra det almindelige byggeforbud var formuleret, gjaldt den kun for bl.a. om- og tilbygninger, der måtte anses for nødvendige af hensyn til den fortsatte landbrugsmæssige drift af eksisterende landbrugsejendomme indenfor fredningen. Byggeri, der agtedes benyttet til andre erhvervsmæssige formål end landbrugsdrift, ville kræve en egentlig dispensation fra fredningen, jf. naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Naturklagenævnet udtalte videre, at hvis det, da fredningsnævnet behandlede ansøgningen om at måtte udvide den eksisterende ladebygning med en tilbygning på ca. 30 m2, havde fremgået, at bygningen efter udvidelsen agtedes anvendt til andre erhvervsmæssige formål end landbrug, havde fredningsnævnet ikke kunnet godkende om- og tilbygningen i medfør af ovennævnte godkendelsesbeføjelse.

Da fredningsnævnets oprindelige godkendelse af om- og tilbygningen til brug som maskinhus for landbrugsbedriften var meddelt under andre forudsætninger, end dem der har ligget til grund for ansøgningen om ændret anvendelse en del af bygningen, ville den ændrede anvendelse af en del af bygningen til kontor og/eller ferieboliger ikke kunne godkendes allerede fordi, det ønskede ikke tjente rimelige landbrugsøkonomiske formål.

Naturklagenævnet ophævede derfor fredningsnævnets afgørelse for så vidt angår godkendelsen af bygningens anvendelse til kontor, feriebolig eller andet ikke- landbrugsmæssigt erhverv.

Da anvendelse af maskinhuset alene til lager ikke ville medføre, at ejendommens karakter ændredes væsentligt, og da bygningen uden store omkostninger igen ville kunne inddrages til landbrugsformål, hvis det skulle vise sig nødvendigt, meddeltes der dispensation fra fredningen til anvendelse af bygningen til lager.

(Afgørelse af 31. marts 2003, j.nr. 03-121/700-0004)

Om visuel påvirkning af kysten i den bynære del af kystzonen - planlovens § 16, stk. 4.har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelser ref. »Naturklagenævnet Orienterer« nr.281, maj 2003

Naturklagenævnet har truffet en række afgørelser, der vedrører rækkeviden af planlovens § 16, stk. 4. Efter planlovens § 16, stk. 4, 1. punktum, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Efter § 16, stk. 4, 2. punktum, skal der, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, gives en begrundelse herfor.Af lovbemærkningerne til planlovens § 16, stk. 4, fremgår bl.a.:

»I byzonerne er det kun nødvendigt at foretage en visuel vurdering, når der er tale om en reel påvirkning a f kysten. Dette indebærer, at det i en tæt og sammenhængende bystruktur kun er for de dele a f byen, der opleves som en del a f kysten, der skal foretages en visualisering. Det vil i almindelighed dreje sig om byens kyst- eller havnefront, fjordlandskabet og eventuelle åbne landskabskiler og byrum med direkte kontakt til kysten.

Når der i henhold til bestemmelserne i § 16, skal redegøres for den visuelle påvirkning a f omgivelserne, skal lokalplanforslagets redegørelse oplyse om projektets visuelle påvirkning a f kystlandskabet, så det er muligt at vurdere

forslaget i forhold til det overordnede formål, at sikre kystområdernes landskabelige karakter.Oplysning om den visuelle påvirkning a f omgivelserne bør normalt ske ved en visuel gengivelse a f kystområdet med det påtænkte byggeri/anlæg.Formen og karakteren a f oplysningerne må afhænge a f lokaliseringen a f lokalplanområdet, områdets karakter og tilknytning til kystlandskabet og hvilket anlæg, der er tale om. Det medfører som hovedregel større krav til oplysningerne om påvirkningen a f omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til vandet eller havneområdet er.Kravet om oplysning om den visuelle påvirkning a f omgivelserne vil dog i en række tilfælde være opfyldt, ved at det i lokalplanforslagets redegørelsesdel dokumenteres, at bebyggelsen/anlægget ikke har visuel påvirkning a f kystlandskabet.«Nedenfor omtales 3 konkrete afgørelser:A. Skagen Kommune havde endeligt vedtaget en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. En række omboende klagede til Natur klagenævnet over lokalplanen.Lokalplanen omfattede et område på ca. 16.800 m2 i

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2004 side 35

byzone, beliggende i det nordøstlige hjørne af Skagen Havn langs Østre Strandvej. Mod nordvest grænsede arealet op til et fredet klitområde.Lokalplanen åbnede mulighed for en udvidelse af en eksisterende erhvervsvirksomhed til fiskeforarbejdning. Klagerne havde navnlig anført, at visualiseringen var utilstrækkelig, medens kommunen var af den opfattelse, at den foretagne visualisering var fyldestgørende.Natur klagenævnet udtalte bl.a.:»Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af planlovens § 16, stk.4. Efter denne bestemmelse skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen, og såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.I redegørelsen til det offentliggjorte forslag til lokalplan nr. 170-E er der henvist til, at byrådet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanrammerne, hvor området blev udlagt til lokalt erhverv, gjorde sig overvejelser om områdets fremtidige visuelle påvirkning af kystlandskabet, at byrådet ved den lejlighed ikke fandt, at der ville ske væsentlige ændringer, og at denne holdning er uændret ved områdets overgang til egentligt erhverv. Disse oplysninger er ledsaget af i alt 5 skitser af den fremtidige bebyggelse, der hovedsagelig illustrerer selve bebyggelsen og kun i meget begrænset omfang giver et indtryk af, hvordan bebyggelsen visuelt vil påvirke omgivelserne.Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at forslaget til lokalplan nr. 170-E opfylder kravet i planlovens § 16, stk. 4, om en redegørelse for den visuelle kysten påvirkning af kysten, ligesom det heller ikke ses dokumenteret, at den bebyggelse, som lokalplanen skal muliggøre, ikke vil medføre en sådan visuel påvirkning.Bestemmelsen i § 16, stk. 4, er ifølge lovbemærkningerne indsat i planloven af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere et forslag til lokalplan i et kystnært område, således at offentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets anvendelse.Planlovens § 16, stk. 4, må således betragtes som en væsentlig tilblivelsesforskrift. Under henvisning hertil samt til lokalplanområdets beliggenhed og karakter finder Naturklagenævnet, at overtrædelsen af lovbestemmelsen må medføre ugyldighed.«Naturklagenævnet anså herefter lokalplan nr. 170-E for ugyldig.

(Afgørelse af 10. december 2002, j.nr. 97-33/800-0480)

B. Gråsten Kommune havde endeligt vedtaget lokalplan nr. 68, for et område til ferie- og fritidsformål på Fiskenæs. En omboende klagede over afgørelsen tilNaturklagenævnet.Lokalplanen muliggjorde etableringen af et ferie- og fritidscenter.Fiskenæs er en naturskøn halvø i byzone. Mod vest grænser kysten op til Sildekulen og sejlrenden fra

Egernsund til Gråsten Havnefront. Fra kysten er der udsigt til erhvervsområdet Alnor Næs. Mod syd ser man over sundet mod nordkysten af Egernsundhalvøen, og mod øst vender kysten ud mod Nybøl Nor. Der ligger 2 boliger i den nordvestlige del og 2 boliger på sydspidsen af halvøen. I det nordvestlige hjørne ligger den nuværende bådebro med plads til 220 både.Klagen omfattede navnlig spørgsmålet om visuali­sering.Naturklagenævnet udtalte:»Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af planlovens § 16, stk.4. Efter denne bestemmelse skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen, og såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.Redegørelsen til det offentliggjorte forslag til lokalplan nr. 68 indeholder en tekstbeskrivelse af den visuelle påvirkning af kystlandskabet og omgivelserne, som den planlagte bebyggelse vil indebære. For delområde 1 og 2 - den planlagte lystbådehavn og det tilhørende anlæg på land - er der tale om en forholdsvis omfattende tekstbeskrivelse. Den resterende, meget kortfattede del af tekstbeskrivelsen omfatter bl.a. delområde 4, der udgør omtrent halvdelen af lokalplanområdets areal på land, og hvor lokalplanen muliggør etablering af hotel med mødelokaler, ferieboliger og fællesfaciliteter samt butikker til områdets forsyning.Bestemmelsen i planlovens § 16, stk. 4, er ifølge lovbemærkningerne indsat i loven af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere et forslag til lokalplan i et kystnært område, således at offentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets anvendelse. Som følge heraf- og i overensstemmelse med lovbemærkningerne til bestemmelsen - kræves der normalt en visuel gengivelse af kystområdet sammenholdt med lokalplanens muligheder for byggeri/anlæg. Natur klagenævnet finder ikke, at den af Miljø- og Energiministeriet i december 1994 udgivne publikation »Eksempler på visuelle vurderinger i forbindelse med planlovens bestemmelser om planlægning og administration af kystområderne« ændrer herved.Hertil kommer, at tekstbeskrivelsen af den visuelle påvirkning af kysten og omgivelserne i det offentliggjorte forslag til lokalplan nr. 68 stort set er indholdsløs i relation til formålet med kravet om visualisering - i hvert fald for så vidt angår delområde 4, hvor lokalplanen muliggør etablering af hotel med mødelokaler, ferieboliger og fællesfaciliteter samt butikker til områdets forsyning.Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at forslaget til lokalplan nr. 68 opfylder kravet i planlovens § 16, stk. 4, om en redegørelse for den visuelle påvirkning af kysten, ligesom det ikke ses dokumenteret, at den bebyggelse, lokalplanen skal muliggøre, ikke vil medføre en sådan visuel påvirkning. Da planlovens § 16, stk. 4, må betragtes som en meget væsentlig forskrift om tilvejebringelsen af lokalplaner i kystnære områder, finder Natur klagenævnet, at overtrædelsen af lovbestemmelsen må medføre ugyldighed.«

2.6.2004

2004 side 36 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

Naturklagenævnet anså herefter Gråsten Kommunes lokalplan nr. 68 for ugyldig.(Afgørelse af 18. februar 2003, j.nr. 03-33/500-0019).

C. Sønderborg Kommune havde endeligt vedtaget en lokalplan for et område mellem Sønder Havnegade og Bjerggade - Sologrunden. En omboende klagede over vedtagelsen af lokalplanen til Naturklagenævnet.Lokalplanområdet (byzone), der har et samlet areal på 13.200 m2, er et tidligere fabriksområde, hvor der har været virksomhed i mere end 100 år. Produktionen er nu ophørt og bygningerne står ubenyttede hen. Området, der skråner ned mod havnefronten, var markeret ved den karakteristiske røde fabriksbygning - Solofabrikken- med det buede tag. Lokalplanområdet omfatter endvidere de to huse syd for Solofabrikken.Lokalplanen åbnede mulighed for bebyggelse - på en del af området - i op til 5 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m.Klageren havde navnlig anført, at planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne, herunder kravet om visualisering i redegørelsen til lokalplanforslag, ikke var overholdt.Natur klagenævnet udtalte bla.:» Efter planlovens § 16, stk. 4, 1. punktum, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af bestemmelsen.Kystvisualiseringen i det oprindelige lokalplanforslag af den fremtidige påvirkning af havnefronten, består i et fotografi taget nordvest for området (fra Chr. X's bro) med indtegning af tre forskellige muligheder for byggeri med tilhørende illustrationsskitser. De skitsetegninger af randbebyggelsen set fra forskellige yderpunkter af området, der er optrykt i redegørelsen, kan ikke anses som en del af en kystvisualisering.Bestemmelsen i planlovens § 16, stk. 4, er ifølge lovbemærkningerne indsat i loven af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere et forslag til lokalplan i et kystnært område, således at offentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets anvendelse.Ved vurderingen af kystvisualiseringen i denne sag lægger Naturklagenævnet til grund, at der er tale om væsentlig øget bebyggelse af et område, der ligger umiddelbart ned til den sydlige del af havnefronten i den centrale del af Sønderborg. Havnefronten, som tegner byens profil, består af en række ældre bygninger, der alle- Solofabrikken inklusive - har en høj bevaringsværdi.Den nye bebyggelse vil således i høj grad påvirke havnefronten visuelt og dermed den by landskabelige helhed, ikke blot set fra Als Sund, men også når man betragter havnefronten fra den modsatte side af sundet. Også fra det nærliggende Sønderborg Slot, hvorfra havnefronten kan betragtes i sin helhed, vil byggeriet være synligt.Udgangspunktet må herefter være, at der skal stilles relativt store krav til visualiseringen, hvilket efter

Naturklagenævnets opfattelse bør medføre, at en visualisering viser bebyggelsen fra flere perspektiver- blandt andet fra nord, syd og vest, hvor byggeriet må antages at ville blive synligt.Kystvisualiseringen i lokalplanforslaget viser alene bebyggelsen set fra ét perspektiv. Visualiseringen i dette perspektiv er dog af forholdsvis god kvalitet, som har kunnet give et grundlag for den offentlige debat om områdets påtænkte anvendelse - om end dette ikke er fuldt ud tilstrækkeligt.Det forhold, at kommunen har forbedret kystvisualiseringen i ændringsforslaget ved at indsætte en visualisering af bebyggelsen set fra Set. Marie Kirkes forplads opfylder ikke planlovens krav, idet ændringsforslaget kun har været offentliggjort i 2 uger. Nævnet må imidlertid tillægge denne forbedrede kystvisualisering nogen vægt i den samlede bedømmelse, da dette visualiseringsmateriale rent faktisk er indgået som et supplement i den verserende offentlige debat om områdets fremtidige anvendelse.Naturklagenævnet finder på den baggrund samlet set ikke, at det forhold at byggeriet ikke er vist i forskellige perspektiver i lokalplanforslaget er så væsentligt, at kravet i planlovens § 16, stk. 4, 1. punktum, om en redegørelse for den visuelle påvirkning af kysten er tilsidesat på en sådan måde, at lokalplanen af den grund må ophæves som ugyldig.At kystvisualiseringen ikke er optaget i selve lokalplanforslagets redegørelsesdel, men i et bilag, er en formel fejl, som ikke er væsentlig.Ifølge planlovens § 16, stk. 4, 2. punktum, skal der, såfremt bebyggelsen, i den kystnære del af byzonen, afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, gives en begrundelse herfor. Der stilles hverken efter bestemmelsens ordlyd eller efter lovbemærkningerne særlige indholdsmæssige krav til begrundelsen.Det fremgår af lokalplanforslagets kystvisualisering, at det muliggjorte byggeri, der kan blive op til 18 m, kommer til at rage betydeligt op over den omkringliggende eksisterende bebyggelse. Denne adgang til at opføre bebyggelse, der såvel i højde som volumen afviger væsentligt fra den eksisterende, er omfattet af kravet om en nærmere begrundelse.Lokalplanforslaget indeholder ikke en sådan egrundelse.Begrundelsen for byggeriets højde fremgår alene af Sønderborg Kommunes brev til Sønderjyllands Amt som svar på amtets indsigelse mod lokalplanforslaget.Der foreligger på den baggrund en klar retlig mangel. Naturklagenævnet finder dog ikke, at denne mangel- i den foreliggende sag - i sig selv er tilstrækkelig til at medføre planens ugyldighed. Nævnet tillægger det i den forbindelse nogen betydning, at der ikke gælder indholdsmæssige krav til begrundelsen.«Natur klagenævnet fandt herefter, at vedtagelsen af lokalplan 1-0202 måtte stå ved magt.(Afgørelse af 21. marts 2003, j. nr. 03-33/500-0017)

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 77

Fra Feriekontoret

Flere muligheder for at få udbetalt forældede feriepenge i perioden fra den 1. maj 2004 til den 30. september 2004

Arbejdsdirektoratet har tidligere orienteret om de nye regler, der betyder, at der er blevet flere muligheder for at få udbetalt udhævede feriepenge. Nu er ferieåret udløbet, og direktoratet vil derfor gerne gøre opmærksom på, at feriepengene nu vil kunne udbetales efter de nye regler.

Muligheden for udbetaling af udhævede feriepenge har virkning for ferie, som er optjent efter den 31. december 2001.

H v ad g år reg lern e u d p å?

Reglerne går kort fortalt ud på, at feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtagerne inden udløbet af ferieåret, nu kan udbetales efter ferieårets afslutning i 4 situationer:

• Hvis beløbet højst udgør 1.500 kr. efter fradrag af skat m.v., skal beløbet udbetales automatisk af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortadministra­tor til lønmodtageren ved ferieårets udløb under visse betingelser.

• Hvis beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat m.v., kan lønmodtageren søge om at få be­løbet udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie, som er afholdt i ferieåret i et ansættelsesforhold. Lønmod­tageren skal udfylde en blanket ved ansøgning.

• Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra den

5. ferieuge, kan lønmodtageren søge om at få be­løbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Lønmod­tageren skal udfylde en blanket ved ansøgning.

• Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved fe­rieårets udløb, kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Løn­modtageren skal udfylde en blanket ved ansøg­ning. Hvis lønmodtageren har fået visse former for offentlige ydelser, vil der dog ske modregning i feriepengene.

Hvor kan man hente mere information om de nye regler?

Man kan læse om de nye regler på Arbejdsdirektoratets hjemmeside adressen w w w .adir.dk/ferie, eller direkte på ferie.adir.dk

Samme sted kan man også finde de nye regler og den ansøgningsblanket, lønmodtagere skal udfylde, hvis de vil have udbetalt feriepenge efter de regler, der kræver ansøgning.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Feriekontoret i Arbejdsdirektoratet på telefon 38 14 84 84 mandag-fredag kl. 12-15, fredag dog kun til kl. 14.

LgE' s generalforsamling 2004

Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring afholdt generalforsamling den 23. april 2004 Nedenfor publiceres referat og Omstående regnskabet.

Referat fra generalforsamlingen:

Fredag den 23. april 2004 afholdtes generalforsamling.

Som dirigent havde bestyrelsen udpeget landinspektør Eske Brun, Faaborg.

Beretning om foreningens virksomhed i det forgangne år blev aflagt af formanden, Jørgen Staunskjær, Grenå.

Regnskabet blev aflagt af direktør Jens Bruun Andersen, Hillerød.

Bestyrelsesmedlem Jørgen Staunskjær var på valg.Som nyt bestyrelsesmedlem valgtes Mads Voldby, Aalborg. Suppleant Søren Andersen, Varde var på valg. Som ny suppleant valgtes Preben Lyngsøe, Fredericia.

Revisionsfirmaet Deloitte & Touche genvalgtes som revisorer.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Annette Bøgh, Aarhus som formand.

Det blev samtidig besluttet, at skadebehandlingen fremover skal foregå fra LgE s sekretariat i Hillerød. Al henvendelse til LgE, herunder henvendelse om skader, skal derfor fremover ske til Jens Bruun Andersen eller Mads Møller Madsen, Helsingørsgade 50,3400 Hillerød (tlf. 4826 4888).

LgE@Landinspektor gruppen, dk.

2.6.2004

2004 side 78 Landinspektørens Meddelelsesblad

Resultatopgørelse for 2003

Note2003t.kr.

2002t.kr.

Bruttopræmier 2 2.322 2.056

Afgivne genforikringspræmier 63 0631

Præmieindtægter for egen regning 2.385 1.893

Forsikringsteknisk rente for egen regning 3 195 168

Udbetalte bruttoerstatninger (3.062) (536)

Modtaget genforsikringsdækning 0 (24)

Ændring i bruttoerstatningshensættelser 1.991 (3.185)

Erstatningsudgifter for egen regning n.07i) (3.745)

Administrationsomkostninger 4,5 (818) (701)

Forsikringsmæssige driftomkostninger for egen regn­ (818) (701)ing, i alt

Ændring i udjævnigshensættelser (2 .1 0 0 ) (2.900)

Forsikringsteknisk resultat 1 (1.409) (5.285)

Renter og udbytter mv. 6 932 1.082

Resliserede gevinster på investeringsaktiver 7 m 42

Indtægter af investeringsaktiver, i alt 915 1.124

Urealiserede gevinster/-tab på investeringsaktiver 8 1 .2 0 1 a m

Overført til forsikringsteknisk rente 3 0 9 5 ) (168)

Resultat af investeringsvirksomhed, i alt 1.921 240

Resultat før skat 512 (5.045)

Skat af årets resultat 9 0 613

Årets resultat 512 (4.432)

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 79

Balance pr. 31.12.2003

2003 2002Note t.kr. t.kr.

Investeringsforeningsandele 10 9.616 6.913

Obligationer 11 13.980 16.151

Indlån i kreditinstitutter 516 376

Andre finansielle investeringer, i alt 24.112 23.440

Investeringsaktiver, i alt 24.112 23.440

Tilgodehavender hos forsikringstagere 0 4

Udskudt skat (skatteaktiv) 15 1.000 1.000

Tilgodehavender, i alt 1.000 1.004

Tilgodehavende rente 108 198

Periodeafgrænsningsposter, i alt 108 198

Aktiver, i alt 25.220 24.642

Balance pr. 31.12.2003

2003 2002Note t.kr. t.kr.

Grundfond 3.000 3.000

Andre reserver 14.510 13.998

Egenkapital, i alt 12 17.510 16.998

Bruttohensættelser 2.510 4.501

Genforsikringsandel 0 0

Erstatningshensættelser for egen regning 2.510 4.501

Udjævningshensættelser 13 5.000 2.900

Forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, i alt 7.510 7.401

Forudbetalte forsikringspræmier 24 0

Gæld i forbindelse med genforsikring 0 94

Anden gæld 176 149

Gæld, i alt 200 243

Passiver, i alt 25.220 24.642

Pant- og sikkerhedsstillelser samt eventualforpligtelser: 16

Ledelseshverv 17

2.6.2004

2004 side 80 Landinspektørens Meddelelsesblad

RUNA FORSIKRING orienterer

Sommerferien står snart for døreno

Årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring

Tegn rejseforsikring i RUNA og vær klar til ferien.

Sommerferien - et af årets højdepunkter - skal helst være så vellykket som muligt. Derfor er det vigtigt at være garderet, hvis uheldet er ude.

RUNAs Årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring dækker dig og hele din husstand på ferierejser i Europa, uden for Danmark - uanset hvor tit I rejser.

Inden rejsens påbegyndelse dækker afbestillingsfors ikringen bl.a.:

• Refundering af rejsens pris - hvis ferierejsen må aflyses på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom.

Ved bilferie dækkes forudbetalte, ikke ref under­bare transport- og opholdsudgifter i relation til rejsen.

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil kaskos- skades kort før ferien begynder.

Under selve rejsen dækker Arsrejseforsikringen bl.a.:

• Erstatning for ødelagte feriedage - til alle rejse- deldeltagere, hvis en sikret bliver indlagteller lægeordineres indendørs ophold ved f.eks. sygdom.

• Forsinket bagage - mere end 5 timer på udrejsen.

• Sygeledsagelse - nødvendige ekstra udgifter til en medrejsende ved sygeledsagelse.

• Hjemkaldelse - nødvendige ekstra rejseom­kostninger ved hjemkaldelse til Danmark.

• Tilkaldelse - rejse- og opholdsudgifter ved tilkaldelse ud til en sikret syg eller tilskade­kommet person.

• Skade på feriebolig - evt. ekstra udgifter til indlogering, hvis ferieboligen ikke kan benyttes grundet skade.

• Akutdækning for tandbehandling

• Psykologisk krisehjælp

• Overfald

Prisen for Årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring er kr. 364,-

Går ferierejsen uden for Europa, kan du, udover en særskilt afbestillingsforsikring, også tegne en Oversøisk Rejseforsikring i RUNA, som bl.a. omfatter sygdoms- og hjemtransportforsikring.

For at kunne tegne rejseforsikring i RUNA, skal du have din Familiens Basisforsikring hos os.

Du kan få mere at vide om RUNAs rejseforsikring på www.runa.dk - her kan du beregne og tegne forsikringerne samt se forsikringsvilkårene.

Du kan også ringe og høre nærmere på telefon 3332 2200

RUNA FORSIKRING ønsker dig og din familie en rigtig god ferie.

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 81

DM i Landinspektørgolf

D a vi m ed storm sk rid t n æ rm er os d agen , h v o r vi igen m ød es for at kæ m p e o m Den gyldne kølle får I denne lille notits o m m atchen.

Vi skal spille p å Birkemose Golf Club. D et er en næ sten ny b ane b eliggende m ellem Fred ericia og K olding. Som vi beslu tted e sidste år, h ar v i fået starttid er så første hold slår ud på hul nr. 1 to rsd ag den 9. sep tem b er kl. 13 .00 o g vi fortsæ tter herefter m ed 7 m in. m ellem ru n til vi alle er i gan g. A lle starter går fra hul N r. 1.

Hul nr. 19 spilles i klubbens restaurant kl. 18.30 /19.00.

D a banen er b eliggende i et sm u k t o g m eget k u p eret n atu rom råd e, h ar jeg b ooket klubbens tre golfbiler den efterm id d ag. Jeg vil så se h vor m an ge, d er bliver b ru g for, n år v i h ar lavet startlisten. N år I tilm elder jer skal I frem sæ tte ønske om en golfbil.

D a jeg en dn u ikke h ar aftalt m en u en - o g d erm ed prisen - i restau ran ten , får I fø rst i et k om m en d e nr. af m ed d elelsesb lad et den endelige indbydelse m ed alle n ød ven d ige inform ationer. Sæ t allerede nu et kryds i jeres kalender.

Vejen, d. 27 .05 .2004 P. Bent Jensen

2.6.2004

2004 side 82 Landinspektørens Meddelelsesblad

Annoncer - stillinger tilbydes

Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i § 3 i foreningen kollegiale vedtægter:

§3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offent­lig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF's område:

Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår- og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.

For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for PALF's område:

1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelel­sesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således fornøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 ellerY kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse.

En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver).

Regler for stillingsopslag på DdL's hjemmeside www.ddl.org og i Meddelelsesbladet.

Straks efter at stillingsannoncen er modtaget i sekretariatet eller på aftalt dato lægges stillingsannoncen ud på DdL's hjemmeside og forbliver der til ansøgningsfristen er udløbet. Der vil også være henvisning fra PLF's hjemmeside. (www.plf.dk) Med mindre ansøgningsfristen måtte være udløbet, optages annoncen endvidere i de følgende nummer af Meddel-Meddelelsesbladet.

Annonceprisen baseres på spaltemm. prisen for optagelse af stillingsannonce i Meddelelsesbladet.

Priser på Stillingsannonce og udsendelsesplan for 2004 findes på side 70 .

2.6.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 83

F R E D E R I K S B E R GKOMMUNE

Stadslandinspektøren

R u t i n e r e t l a n d i n s p e k t ø r

Vi sø g er - til en varig stilling - en landinspektør m ed besk ikkelse og rutine i m atrikulær sa g sb e ­handling. Du skal o g så helst v æ re en ørn til ejerlejligheder.Du skal både m åle op i m arken og fø lge op på kontoret, hvor du vil indgå i e t velfun geren de team .Vi har faktisk sm åtravlt og derfor brug for dig nu. Der er en god to n e på kontoret, hvor vi o gså har m oderne udstyr inden for GIS, b e­regningsprogram m er og m åleinstrum enter. Kontoret er endvidere ansvarlig for ved ligeh o l­d e lse a f Frederiksbergs matrikel sa m t tilv eje­bringelse af kom m unens ana loge og digitale kortværker.A nsøgningsfrist: 15. juli 2 0 0 4S e næ rm ere på http://www.frederiksberg.dk/job

eller kontakt o s på te le fon eller mail.Frederiksberg Kommune Kort- og Matrikelkontoret

Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg

tlf. 3 8 21 43 00 (s tad slan d in sp ek tør Tom K jæ rby e Larsen) kortoamatrikel @ frederiksbera. dk

Stadslandinspektøren udøver matrikelmyndigheden i Frederiksberg Kommune og er desuden eneberettiget til at udføre de opgaver, der i det øvrige land udføres af landinspektører med beskikkelse. Kontoret fremstiller og vedligeholder kommu­nens analoge og digitale kortværker samt de mange GIS-inlormationer, der er til rådighed på kommunens hjemmeside.9673

2.6.2004

MagasinpostAfsender:Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg

PP DANMARK

2004 side 84 Landinspektørens Meddelelsesblad

Landinspektør i Hørsholm

Yngre landinspektør søges til praksis med alsidige opgaver indenfor matrikulær sagsbehandling, ekspro­priation, rådgivning om fast ejendom, kortlægning og

Vi lægger vægt på at du er udadvendt og resultat­orienteret og har lyst til kundepleje og forretnings­mæssig drift.

Skriftlig ansøgning inden 1. juli 2004.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Hjorth på tlf. 45860790.

Landinspektørfirmaet Lars Gottlieb og Henrik Hjorth Hovedgaden 4, 2970 Hørsholm. Tlf. 4586 0790.E-mail: landinspektoer@vip.cybercity.dk

GIS.

9672

MindstelønALF har pr. 1. januar 2004 fastsat mindstelønnen for privat-ansatte medlemmer af ALF til:

31.000 kr. pr. måned

incl. eget bidrag og arbejdergivers pensionsbid­rag.

Reguleringen er excl. eventuelle anciennittetsstig- ninger.

2.6.2004