implementering af 10 minutters udendørs træning … · web viewyderligere beskriver moore (1980)...
TRANSCRIPT
Implementering af 10 minutters udendørs træning med kollegaer i arbejdstiden
- Et casestudie på basis af 5 semistrukturerede interviews samt observationer.
Implementation of a 10-minute outdoor workout with colleagues during working hours.
-A case study based on 5 semi-structured interviews and observations.
Juni 2014, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen
Institut for Rehabilitering og Ernæring
Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet
Professionshøjskolen Metropol
Tegn uden mellemrum: 81.618
"Dette projekt er udarbejdet af studerende ved
Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter".
"Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts 1997. Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt
Forfattere:
Nadia Gitte NielsenCecilia Hauge PræstholmCamilla Holm Rasmussen
Vejleder:
Karin Pedersen, Fysioterapeut, Lektor
Implementering af 10 minutters udendørs træning med kollegaer i arbejdstiden – Et casestudie på basis af 5 semistrukturerede interviews samt observationer.
Forfattere: Nadia Gitte Nielsen, Cecilia Hauge Præstholm & Camilla Holm Rasmussen
Vejleder: Karin Pedersen, fysioterapeut, Lektor
Uddannelsesinstitution: Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, Professionsbachelorprojekt, juni 2014
Kontaktperson: Cecilia Hauge Præstholm, [email protected]
Baggrund: Det har konsekvenser for den danske økonomi, at vi bliver ældre, får flere livsstilssygdomme, og sygefraværet er stigende. Forskning viser, at fysisk aktivitet kan forbygge livsstilssygdomme, hvilket Sundhed og Livsmods koncept (SLK) inddrager ved træning i arbejdstiden.
Formål: At belyse implementering af SLK på en arbejdsplads. Vi vil beskrive, diskutere og vurdere, hvordan implementeringen og konceptet i praksis opleves af deltagere og leder i relation til trivsel og praktiske udfordringer.
Materiale og metode: Casestudie med belysning af implementering af SLK, gennem fire semistrukturerede interview af medarbejderne, ét semistruktureret interview af lederen samt én ustruktureret observation. Disse blev analyseret med udgangspunkt i Kirsti Malteruds 4-trins systematiske tekstkondensering. Resultaterne blev holdt op imod anvendt teori og studier om bl.a. træning i naturen, social betydning og fysisk aktivitet.
Resultater: Ved analysen fremkom temaer omhandlende, hvilken betydning den begrænsede information havde for medarbejderne, og hvilken reaktion der opstod, det sociale aspekt i træning, hvordan SLK fungerede i praksis, og hvilke udfordringer der opstod.
Konklusion: Oplevelsen af implementeringen af konceptet var blandet. Deltagerne havde en god oplevelse af projektet, mens de resterende på arbejdspladsen havde en dårlig. Herudfra blev det erfaret, at information til medarbejderne samt en fysioterapeut til opstart var vigtigt for implementering af SLK på den gældende arbejdsplads.
Perspektivering: Yderligere undersøgelser omkring SLK er nødvendigt for at kunne belyse den langsigtede ændring på plejehjemmet og i det danske samfund.
Nøgleord: Casestudie, Træning i naturen, Gruppetræning, Fysisk aktivitet i arbejdstiden,
1
Implementation of a 10-minute outdoor workout with colleagues during working hours - A case study based on 5 semi-structured interviews and observations.
Authors: Nadia Gitte Nielsen, Cecilia Hauge Præstholm &Camilla Holm Rasmussen
Supervisor: Karin Pedersen, fysioterapeut, Lector.
Educational Institution: Faculty of Physical Therapy, Metropolitan University College, Bachelor's Degree
Programme in Physiotherapy, June 2014
Contact: Cecilia Hauge Præstholm, [email protected]
Background: It has an impact on the Danish economy that Danes get older and get more lifestyle diseases, and absenteeism is rising. Research shows that physical activity can prevent lifestyle diseases, which the Sundhed and Livsmod concept (SLC) embraces through training during working hours.
Purpose: To illustrate the implementation of the SLC in a workplace. We will describe, discuss and assess how the implementation and the concept in practice are perceived by the participants and the leader in relation to well-being and practical challenges.
Material and method: Case study illustrating the implementation of the SLC through four semi-structured interviews of the employees, one semi-structured interview of the leader and one unstructured observation. These were analyzed on the basis of Kristi Malterud’s four-step systematic text condensation. The results were held up against applied theory and studies of e.g. training in nature, social significance and physical activity.
Results: In the analysis themes emerged concerning what impact the limited information had on the staff and what reaction occurred, the social aspect of training, how the SLC worked in practice and the challenges arising.
Conclusion: The perception of the implementation of the concept has been mixed. The participants had a good experience of the project, while the remaining workers had a bad one. From this it was learned that information to the employers and a physiotherapist from the beginning was important for implementation of SLC on the current workplace.
Perspective: Further studies of the SLC are necessary to clarify the long-term change in the nursing home and in the Danish society.
Keywords: Case study, Training in nature, Group exercise, Physical exercise during working hours.
2
IndholdKolofon (Fælles)...................................................................................................................................6
Baggrund (Fælles)................................................................................................................................6
Samfundsudvikling...........................................................................................................................6
Sygefravær........................................................................................................................................6
Livsstil...............................................................................................................................................7
Fysisk aktivitet..................................................................................................................................8
Fysisk aktivitet i naturen.................................................................................................................9
Fysisk aktivitet i fællesskab.............................................................................................................9
Fysisk aktivitet - Anbefalinger........................................................................................................9
Sundhedsfremme og forebyggelse.................................................................................................10
Sundhed og Livsmods koncept......................................................................................................11
Formål (Fælles)...................................................................................................................................12
Forskningsspørgsmål (Fælles)...........................................................................................................12
Teoretisk grundlag.............................................................................................................................13
Sundhed og Livsmods koncept (Cecilia).......................................................................................13
Fysisk aktivitet (Camilla)...............................................................................................................14
Konditionstræning (Cecilia)......................................................................................................14
Styrketræning (Nadia)...............................................................................................................15
Gruppe træning(Camilla)..............................................................................................................16
Træning i naturen (Nadia).............................................................................................................17
Videnskabsteoretisk udgangspunkt (Nadia).....................................................................................19
Materiale og Metode..........................................................................................................................20
Casestudie (Camilla)......................................................................................................................20
Triangulering (Camilla).................................................................................................................21
Anvendt metode til litteratursøgning (Cecilia).............................................................................22
Tilrettelæggelse af træning (Cecilia).............................................................................................23
Interview (Nadia)............................................................................................................................24
Observation (Camilla & Cecilia)...................................................................................................25
Udvælgelse af informanter (Nadia)...............................................................................................26
Transskriptions procedure (Fælles)..............................................................................................27
Analyse (Nadia)..............................................................................................................................28
Dataanalyse (Camilla & Nadia).....................................................................................................29
Etiske aspekter (Camilla & Nadia)...................................................................................................30
3
Resultater............................................................................................................................................32
Figurativ fremstilling af resultaterne (Nadia)..............................................................................32
Informant præsentation (Nadia)...................................................................................................33
Medarbejder.......................................................................................................................................33
Tema – Kommunikation (Camilla)...............................................................................................33
Manglende kommunikation.......................................................................................................33
Konsekvens af manglende kommunikation..............................................................................34
Tema – Konceptet (Cecilia)...........................................................................................................34
Udendørs træning.......................................................................................................................34
10 min. træningsudbytte............................................................................................................35
Selvtilrettelagt forløb..................................................................................................................36
Fysioterapeutens rolle................................................................................................................36
Tema - Praktiske udfordringer (Nadia)........................................................................................37
Træning i arbejdstøj...................................................................................................................37
Planlægning.................................................................................................................................37
Vejret...........................................................................................................................................37
Tema - Sociale forhold(Camilla)...................................................................................................38
Social betydning..........................................................................................................................38
Socialt på tværs af afdelingerne................................................................................................38
Lederen...............................................................................................................................................39
Tema - Reaktion fra medarbejderne (Camilla)............................................................................39
Tema – Konceptet(Cecilia)............................................................................................................39
Udendørs træning og motivation...............................................................................................39
Tilrettelæggelse af forløbet........................................................................................................39
Tema - Praktiske udfordringer(Nadia).........................................................................................40
Træning i arbejdstøj...................................................................................................................40
Planlægning.................................................................................................................................40
Vejret...........................................................................................................................................40
Tema - Sociale forhold(Camilla)...................................................................................................40
Observation.........................................................................................................................................41
Tema – konceptet(Cecilia).............................................................................................................41
10. min træningsudbytte............................................................................................................41
Selvtilrettelagt forløb..................................................................................................................41
Fysioterapeutens rolle................................................................................................................41
4
Tema - Sociale forhold(Camilla)...................................................................................................42
Diskussion...........................................................................................................................................42
Metodediskussion...........................................................................................................................42
Interview(Nadia).........................................................................................................................42
Observation(Nadia)....................................................................................................................43
Udvælgelse af informanter(Nadia)............................................................................................44
Intern validitet(Camilla)............................................................................................................45
Ekstern validitet og reliabilitet (Cecilia)...................................................................................46
Resultatdiskussion..............................................................................................................................47
Fysisk aktivitet i 10 minutter(Cecilia)...........................................................................................47
Fysisk aktivitet udendørs...........................................................................................................49
Træning med kollegaer(Camilla)..................................................................................................50
Praktiske udfordringer(Nadia & Cecilia).....................................................................................51
Konklusion (Fælles)............................................................................................................................53
Perspektivering (Fælles)....................................................................................................................54
Bilag 1..................................................................................................................................................62
Interviewguide – medarbejdere.....................................................................................................62
Bilag 2..................................................................................................................................................66
Interviewguide - Lederen...............................................................................................................66
Bilag 3..................................................................................................................................................69
Feltnotatskema...............................................................................................................................69
Bilag 4..................................................................................................................................................70
Søgematrix......................................................................................................................................70
Bilag 5..................................................................................................................................................71
Informantionsbrev..........................................................................................................................71
Bilag 6..................................................................................................................................................72
Informeret samtykke......................................................................................................................72
Bilag 7..................................................................................................................................................73
Udleveret folder..............................................................................................................................73
5
Kolofon
Opgaven tager udgangspunkt i et udbud fundet på Matchpol. Opgaven har fokus på
implementering af Sundhed og Livsmods koncept hos medarbejderne på et plejehjem i Norge.
Konceptet er udviklet af Birthe Kofoed (BK) og består af udendørs træningsmoduler med
mulighed for flere kan træne sammen. Plejehjemmet er i samarbejde med BK interesseret i,
om tesen ”10 min. udendørs træning i frisk luft, grønne omgivelser og samvær med kollegaer
i arbejdstiden giver mindre sygefravær” hos medarbejderne. Vi, tre fysioterapeutstuderende
fra Professionshøjskolen Metropol, har haft kontakt med konceptudvikler BK, direktør fra
Sundhed og Livsmod, samt lederen fra plejehjemmet i Norge.
Plejehjemmet har stillet sig til rådighed med henblik på at få flere perspektiver på oplevelser
af konceptets implementering.
BaggrundSamfundsudviklingI 2011 blev 33% af det bruttonationale produkt brugt på social- og sundhedsydelser, hvilket
svarer til 587 mia. kr. (Danmarks statistik, 2013, ¶ Levevilkår).
Den største andel af sociale ydelser går til ældre gennem pensioner, plejehjem, hjemmehjælp
m.m.( Danmarks statistik, 2013, ¶ Levevilkår). Den næststørste andel går til syge danskere
gennem sygehusophold og sygesikring (Danmarks statistik, 2013, ¶ Levevilkår).
Gennem de sidste 40 år er danskere i gennemsnit blevet seks år ældre. (Danmarks statistik,
2013, ¶ Befolkning og valg). I dag er den gennemsnitlige levetid 81 år for kvinder og 78 år for
mænd til sammenligning med i begyndelsen af 1900 tallet, hvor den gennemsnitlige levetid
for kvinder var 56 år og 53 år for mænd (Danmarks statistik, 2013, ¶ Befolkning og valg).
SygefraværEn undersøgelse foretaget af Danmarks statistik (2012) har vist, at sygefraværet er højere for
kvinder end mænd. I kommunerne udgør kvinder 77% af de ansatte, mens det i regionerne er
79% (Danmarks statistik, 2012, ¶ Fortsat faldende sygefravær). Årligt har kvinderne i den
offentlige sektor i gennemsnit over fire sygedage mere end mændene – sammenlignet med
6
den private sektor, hvor kvinderne har 2,5 sygedage mere end mændene (Danmarks statistik,
2012, ¶ Fortsat faldende sygefravær).
En kommunalansat har i gennemsnit et sygefravær på 12 dage årligt, mens det i privatsektoren
er nede på 6,4 dage årligt (Danmarks statistik, 2012, ¶ Fortsat faldende sygefravær).
I Danmark er der årligt mistet arbejdskraft svarende til 150.000 personer i beskæftigelse eller
5% af arbejdsstyrken grundet sygefravær (Beskæftigelses ministeriet, 2008, ¶ Indledning).
Sygefraværet skønnes årligt at koste regeringen mindst 37. mio. kr. i form af udbetaling til
sygedagpenge(Beskæftigelses ministeriet, 2008, ¶ Indledning). Herudover tillægges udgifter
til dækning af behandling af syge og produktionstab (Beskæftigelses ministeriet, 2008, ¶
Indledning).
Et kohortestudie lavet blandt 8.732 danske kvindelige sundhedspersonaler viste, at
langtidssygemeldinger ofte er grundet muskuloskeletale smerter og at smerter i lænderegionen
er årsag til flest langtidssygemeldinger (Andersen, Clausen, Burr & Holtermann, 2012).
LivsstilGennem vores livsstil udtrykker vi vores identitet og vores tilhørsforhold til andre. Valg af
livsstil foretages altid i en social og kulturel kontekst, der fremmer bestemte former for valg
(Iversen, 2011, s. 85). Der kan ses mønstre af befolkningens valg af livsstil, som ikke kunne
ses, hvis valget var bygget på individuelle holdninger og værdier (Iversen, 2011, s. 85).
Vi ved, at stillesiddende arbejde er den mest udbredte arbejdsform på arbejdsmarkedet
(Statens institut, 2007, ¶ Fysisk aktivitet). Ved at vi bliver mere inaktive øger vi risikoen for
sygdom og tidlig død (Statens institut, 2007, ¶ Fysisk aktivitet) Det totale årlige dødsfald i
Danmark grundet fysisk inaktivitet er ca. 4.000, svarende til 7-8% af alle dødsfald (Statens
institut, 2007, ¶ Fysisk aktivitet).
Ved at vores arbejdsform er blevet mere stillesiddende ser vi også en stigning af folk der
bliver overvægtige. Overvægt har både personlige- og samfundsmæssige omkostninger
(Statens institut, 2007, ¶ Overvægt). I Danmark er der ikke foretaget en egentlig analyse af
omkostningerne ved overvægt, men det anslås til at være 4-5% af de samlede
sundhedsudgifter (Statens institut, 2007, ¶ Overvægt).
Da befolkningen bliver ældre vil der opstå flere kroniske sygdomme (Iversen, 2011, s. 85).
Flere af de kroniske sygdomme bygger på, at vi lever en usund livsstil (Iversen, 2011, s. 85)
7
Ved at ændre på livsstilen vil presset på sundhedsvæsenet reduceres samt at middellevetiden
vil øges (Forebyggelseskommissionen, 2009, Vi lever dårligere).
Overvægten og general usund livsstil er med til at øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-
sygdomme(Juel, 2011, s. 275). Udover at der er store økonomiske udgifter og mange
dødsfald, er hjerte-kar-sygdomme årsag til betydelige funktionsbegrænsninger og nedsat
livskvalitet for et stort antal mennesker (Juel, 2011, s. 275). Hjerte-kar-sygdomme er sammen
med psykiske lidelser og muskuloskeletalesygdomme, de sygdomme, som har den største
økonomiske belastning for vores samfund (Statens institut, 2007, ¶ Hjerte-kar-sygdomme).
Hjerte-kar-sygdomme har betydning for stress. Sammenhængen mellem disse to faktorer blev
undersøgt i et case control studie som viste, at der var klar sammenhæng mellem
førstegangsinfarkter og stress (Statens institut, 2007, ¶ Stress). Ud fra dette kan det ses, at der
er en sammenhæng mellem livsstil og stress, da oplevelsen af at være stresset er mest udtalt
hos personer med uhensigtsmæssige sundhedsvaner (Statens institut, 2007, ¶ Stress).
Stressede personer er ofte mere syge og bruger mere af sundhedsvæsenets ydelser (Rod, 2011,
s. 221).
Fysisk aktivitetDen britiske premierminister Edward Stanlet (1826-1893) udtalte:
”De der ikke har tid til at være fysisk aktive, må før eller siden sætte tid af til sygdom”.
(Beyer, Lund & Klinge, 2011, s. 18).
Ovenstående udtalelse er blevet påvist sand efter senere års epidemiologisk forskning (Beyer,
Lund & Klinge, 2011, s. 18). Begrebsmæssigt dækker fysisk aktivitet over alle former for
bevægelse, der involverer et vis energiforbrug (Beyer, Lund & Klinge, 2011, s. 18).
Tidligere overlevede mennesket ved at være fysisk aktiv, da det skulle skaffe føde (Beyer,
Lund & Klinge, 2011, s.18). På grund af den teknologiske udvikling er fysisk aktivitet ikke en
nødvendighed, hvilket har resulteret i en markant stigning i livsstilsrelaterede sygdomme
(Beyer, Lund & Klinge, 2011, s. 18).
Pedersen & Saltin (2006) har i et review vist evidens for, at fysisk aktivitet mindsker risikoen
for udvikling af livsstilssygdomme.
8
I takt med øget fokus på livsstilssygdomme og fysisk aktivitet er der fremkommet et stigende
antal undersøgelser samt anbefalinger rettet mod fysisk aktivitet, f.eks. aktivitet i naturen, og
fysisk aktivitet i fællesskab.
Fysisk aktivitet i naturenNaturen påvirker helbredet positivt, da den fornyer den fysiske, psykiske og sociale kapacitet
(Statens institut, 2007, ¶ Naturen).
Toftager & Christensen (2007) lavede et kohortestudie som viste, at bynære parker og grønne
områder i høj grad anvendes til fysisk aktivitet. Undersøgelsen viste, at der sker en mentalt
stimulering ved at være i grønne områder, som giver en afstressende effekt.
Ulrich (1984) har dokumenteret den sundhedsfremmende effekt ved grønne områder, da
patienter med udsigt til grønne områder havde en hurtigere rehabilitering efter operation end
de, som havde udsigt til en mur.
Fysisk aktivitet i fællesskabVed at træne i små grupper eller mindre hold findes der særlige kvaliteter i form af gruppe
dynamiske forhold (Christensen, 2011, s. 239). Grupper er et idealt forum, da medlemmerne
gennem udveksling af erfaring og viden kan motivere i træningssituationen (Christensen,
2011, s. 239). Den eksistentielle betydning af at arbejde i grupper er, at det er meningsgivende
ikke at være ladt alene med glæder, bekymringer, kampe og træningsindsatser (Christensen,
2011, s. 240).
Fysisk aktivitet - AnbefalingerSundhedsstyrelsen (2012) anbefaler, at voksne skal være fysisk aktive i mindst 30 min. om
dagen. Aktiviteten skal være moderat til høj intensitet og ligge uden for almene korte
dagligdagsaktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2012, ¶ Anbefalinger). De 30 min. kan deles op,
men træningsvarigheden skal min. vare 10 min. (Sundhedsstyrelsen, 2012, ¶ Anbefalinger).
Yderligere anbefales det at være fysisk aktiv mindst to gange om ugen af 20 min. varighed
med høj intensitet med formålet om at vedligeholde kondition og muskelstyrke
(Sundhedsstyrelsen, 2012, ¶ Anbefalinger).
9
Sundhedsfremme og forebyggelse
§119 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgerne (Ministeriet, 2010, ¶ Forebyggelse og Sundhedsfremme).
Ifølge sundhedsloven er det kommunerne der har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og
etablere forebyggende tilbud for borgerne (Ministeriet, 2007 ¶ Sundhedsloven). Begrundelsen
for at placere ansvaret i kommunerne er, at det er der borgerne bor og lever, hvilket giver
mulighed for at påvirke og følge deres sundhed (Ministeriet, 2007 ¶ Sundhedsloven).
Kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmende opgaver omfatter en borger- og
patientrettet indsats (Sundhedsstyrelsen, 2007 ¶ Sundhedsloven). Den borgerrettede indsats er
en forebyggelse for raske borgere, som skal medvirke til at sygdomme og ulykker ikke opstår,
mens den patientrettede indsats skal modvirke, at sygdomme ikke forværres hos den gruppe
borgere, som har en kronisk sygdom eller lignende (Sundhedsstyrelsen, 2007 ¶
Sundhedsloven).
Med de nye forebyggelses- og sundhedsfremmende opgaver bliver der behov for at ansætte
personale med folkesundhedsfaglige baggrund og andre kompetencer (Sundhedsstyrelsen,
2007 ¶ Sundhedsloven).
Ifølge sundhedsloven bliver sundhedsvæsenets opgaver udført af regionernes sygehusvæsen,
praktiserende sundhedspersoner m.m. (Ministeriet, 2007 ¶ Selvbestemmelse i særlige
tilfælde). Yderligere forklares det, at sundhedspersoner er personer, som er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver (Ministeriet, 2007 ¶
Selvbestemmelse i særlige tilfælde).
I et review omhandlende sundhedsfremme og forebyggelse skriver the United State Surgeon
General: “Regular physical activity can help people with chronic and disabling conditions to
improve their stamina, muscle strength, psychological well-being, and quality of life by
increasing the ability to perform activities of daily life.” (Carmeli & Imam, 2014, s. 4).
10
Ifølge World Confederation for Physical Therapy er definitionen af fysioterapi: ”Fysioterapi
handler om at identificere og optimere livskvaliteten og bevægelsespotentiale inden for
områderne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, intervention, habilitering og
rehabilitering” (Bjørnlund, Lund & Sjöberg, 2010, s. 72).
Fysioterapeuternes arbejde er i højere grad blevet rettet mod sundhedsfremme og
forebyggelse, hvilket skyldes, at sygdomsbilledet har ændret sig og der er kommet flere
borgere med kroniske lidelser (Bjørnlund, 2010, s. 412).
Sundhed og Livsmods konceptSundhed og Livsmod er udendørs træningsmoduler med fokus på samvær, velvære og motion.
I forhold til arbejdspladsen bliver Sundhed og Livsmods koncept bygget på, at træning
udendørs i 10 min., samvær med kollegaer i arbejdstiden vil resultere i bedre helbred og
arbejdsmiljø, færre sygedage og et længere arbejdsliv (http://sundhedoglivsmod.dk).
Som snarlige fysioterapeuter, med det ovenfor skitserede problemfelt i mente, finder vi det
relevant at undersøge et koncept med dette sundhedsfremmende og forebyggende fokus.
11
FormålFormålet er via forskellige perspektiver, at belyse implementering af Sundhed og Livsmods
koncept (SLK) på en arbejdsplads. Vi vil beskrive, diskutere og vurdere såvel
implementeringen som hvordan 10 minutters udendørs træning med kollegaer i arbejdstiden
opleves af deltagere og leder i relation til trivsel og praktiske udfordringer.
Forskningsspørgsmål• Hvorledes opleves 10 minutters fysisk aktivitet 3 gange om ugen i arbejdstiden?
• Hvordan påvirker det den enkelte at lave fysisk aktivitet udendørs?
• Hvad gør det at træne sammen med kollegaer og hvordan kan det ændre på
trivslen?
• Hvorledes oplever medarbejderne en mulig sammenhæng mellem SLK og
sygefraværet på arbejdspladsen?
• Hvilke faktorer opleves som betydningsfulde for implementering af SLK
12
Teoretisk grundlagSundhed og Livsmods konceptNedenstående information er indhentet via samtale med Birthe Kofoed(BK) og Sundhed og
Livsmods hjemmeside (http://sundhedoglivsmod.dk).
Sundhed og Livsmod er udendørs træningsmoduler med fokus på samvær, velvære og motion.
BK, som er direktør for Sundhed og Livsmod, fandt inspiration til træningsmodulerne efter
flere rejser til Kina. Modulerne er lavet af naturmateriale, da det bedre bliver inddraget i
grønne områder og har en holdbarhed på min. 20 år med min. vedligeholdelse.
En idé med træningsredskaberne var, at de var udendørs og lige ved hånden når f.eks. hunden
skulle luftes eller inden indkøb. På den måde vil træningen blive indført i en travl hverdag,
hvor mangel på tid ofte er undskyldningen for inaktivitet.
Hensigten med konceptet er, at motivere så stor en målgruppe som muligt, hvor der er plads
til flere træningsniveauer. Dette mener BK at opnå, ved at modulerne f.eks. skal være let
tilgængelige, så de kan anvendes når brugeren har tid og lyst, og ved at træningen kan foregå i
hverdagstøj.
Modulerne ligger op til fri leg, så brugeren kan anvende fantasi. Der er mulighed for at træne
styrke, balance, koordination, kondition og udstrækning. Til hvert modul følger
træningsforslag, som der er mulighed for at følge. Der er flere træningsmuligheder på hvert
modul, hvilket giver mulighed for at være social under træningen.
Konceptet bygget på, at træning udendørs i grønne omgivelser, 10 min., samvær med
kollegaer i arbejdstiden vil resultere i bedre helbred og arbejdsmiljø, færre sygedage og et
længere arbejdsliv.
13
Fysisk aktivitetBegrebet fysisk aktivitet dækker alle former for bevægelser der involverer et vis
energiforbrug (Beyer, Klinge & Lund, 2011, s. 18). Fysisk aktivitet forebygger en række
kroniske sygdomme (Pedersen, 2012).
Et review har vist, at fysisk aktivitet har positiv effekt på mange livsstilssygdomme. Studiet
viser, at en livsstilsændring i form af diæt og fysisk aktivitet forebygger diabetes type 2
(Pedersen & Saltin, 2006, ¶ Metabolic syndrome-related disorders).
Sundhedsstyrelsen (2012) anbefaler, at voksne skal være fysisk aktive min. 30 min. om dagen,
hvor intensiteten skal være moderat til høj og ligge over almindelige dagligdagsaktiviteter.
Borgskalaen er et måleredskab, som anvendes til at beskrive oplevelsen af anstrengelse ved
fysisk aktivitet, og til at styre et træningspas, så det rigtige niveau bliver
fundet(Sundhedsstyrelsen, 2002, ¶ Måling af fysisk kapacitet). Skalaen går fra 6-20 hvor 6 er
fuldkommen hvile og 20 er meget stor anstrengelse (Sundhedsstyrelsen, 2002, ¶ Måling af
fysisk kapacitet). Ved kontinuerligt arbejde skal intensiteten være 14 på borgskalaen, da det
repræsenterer intensiteten, de fleste utrænede kan holde i længere tid (Zacho, 2011, s. 144).
Intensiv træning bør for utrænede være min. 15 på borgskalaen og oppe omkring 17-18 for en
trænet (Zacho, 2011, s. 144).
KonditionstræningKonditionstræning defineres som dynamisk arbejde med store muskelgrupper med en
intensitet og varighed, der gør, at der opnås en væsentlig belastning af respirations- og
kredsløbsfunktionen (Zacho, 2011, s. 139). Denne type træning er aerob og har til formål at
forbedre kredsløbets evne til at transportere ilt, forbedre musklens evne til at udnytte den
tilførte ilt og forbedre kroppens evne til at restituere (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 154),
hvilket over længere tid vil medføre forbedring af konditionen (Zacho, 2011, s. 139).
Under konditionstræning sker der adaptioner i form af en forøgelse af hjertes pumpekapacitet
og ændringer i den muskulære stofskiftefunktion, hvilket er de væsentligste adaptioner, der
har direkte forbindelse til sundhedsforbedring (Zacho, 2011, s. 139). De forbedringer, som
den aerobe træning medføre gør, at der ophobes færre træthedsstoffer ved et givent arbejde, så
der kan produceres mere energi aerobt og dermed udføres mere arbejde (Zacho, 2011, s. 140).
14
Aerob træning inddeles i tre træningsområder – Lav-, moderat- og højintensitet (Michalsik &
Bangsbo, 2002, 154). Lavintensitetstræning er tilpas lav, så den kan udføres som en
sammenhængende periode, hvor arbejdsperioden min. skal vare fem min. (Michalsik &
Bangsbo, 2002, 161). Moderatintensitetstræning kan udføres kontinuerligt eller som interval,
hvor arbejdsperioden ved intervalarbejdet min. skal vare tre min. (Michalsik & Bangsbo,
2002, 165). Højintensitets træning er den vigtigste faktor til øgning af konditionen (Michalsik
& Bangsbo, 2002, 165).
En case rapport har vist, at kort tids træningspas med højintensitet kan være med til at øge den
maksimale iltoptagelse (Rodas, Ventura, Cadefau, Cussó & Parra, 2000, ¶ Methods). I dette
studie varede træningen i starten af forløbet i alt 2 min. og 15 sek. eksklusiv pauser. Herefter
blev antallet af gentagelser sat op hver anden dag og til slut i forløbet varede træningen i alt 5
min. og 15 sek. På 14 dage steg den maksimale iltoptagelse med 11 % (Rodas, Ventura,
Cadefau, Cussó & Parra, 2000, ¶ Results). Dette viser, at træning i en varighed mellem to-
seks min. kan forbedre den aerobe energiproduktion
StyrketræningStyrketræning er en effektiv træningsform med det formål at forbedre specifik
muskelfunktion og forebygge lidelser i bevægeapparatet (Bojsen-Møller & Aagaard, 2011, s.
117).Grundprincippet i styrketræning er en jævn og gentagende muskelaktivering med heraf
følgende belastning af de tilhørende kraftbærende strukturer (Bojsen-Møller & Aagaard,
2011, s. 118).
Ved regelmæssig styrketræning vil det involverede væv over uger imødekomme det øgede
belastningskrav (Bojsen-Møller & Aagaard, 2011, s. 118).
Nedenstående afsnit bygger på Bojsen-Møller et al (2006, s. 20-21) omhandlende
styrketræningsfaser.
Styrketræning kan inddeles i tre faser:
Fase 1 er en grundlæggende styrketræning, hvor formålet primært er, at vænne
bevægeapparatet til højere belastninger, optræne basale motoriske færdigheder og opnå
forbedret neuralt drive. Grundprincipperne ved styrketræning i forhold til teknisk
forsvarlighed og hvilke muskler der trænes under bestemte øvelser, læres i denne fase. Den
fysiologiske udvikling foregår i nervesystemet – muskelstyrken øges uden der ses hypertrofi
15
og der opnås bedre kontrol og aktivering af musklerne. I denne fase vil belastningen ligge på
20-12 RM. RM betegner den vægt eller belastning, som der i en given øvelse lige netop kan
klares x antal gentagelser af.
Fase 2 er en forberedelsesfase, som har til formål at opnå øget muskelstyrke og få balance i
systemet, da knogler og sener reagerer langsommere på øget belastning end musklerne. I
denne fase er der øget risiko for skader grundet førnævnte. Den øgede intensitet og mængde
medfører hypertrofi af muskulaturen og sener, ledbånd og knogler styrkes. Derudover vil der
ske en vedligeholdelse af det opbyggede neurale drive fra fase 1. Belastningen i denne fase vil
ligge på 15-10 RM og senere kan den øges til 8-6 RM.
Fase 3 har til formål at udføre programmer med høj intensitet og udvikle eller vedligeholde
muskelstyrken. Hypertrofi af muskulaturen er fortsat muligt, men hvis ikke dette er det
centrale mål, kan fokus lægges på udviklingen af neural drive. I denne fase vil belastningen
ligge på 6-1 RM.
Gruppe træningMennesket er et social og biologisk væsen, hvilket gør, at det er afhængig af medlemskab i
grupper for bekræftelse af eget værd (Heap, 2005, s. 13).Igennem vores liv har vi tilbragt tid
med at være i gruppesituationer, hvilket giver tryghed og ændring gennem livet (Heap, 2005
s. 13). Mange oplevelser virker stærkere når de opleves sammen med andre (Heap, 2005, s.
13).
Gruppemedlemskab har en stor virkning på indlæring og gør denne mere effektiv (Heap,
2005, s.13). Ligeledes påpeger en fysioterapeutisk forsker, at der snakkes om dagens træning
og forløbet (Schriver, 2007, s. 143). På den måde indgår gruppemedlemmerne i en relation,
som er rettet mod samhørighed, som gør, at medlemmerne lytter og anerkender hinanden, hvis
der opstår problemstillinger (Schriver, 2007, s. 143). Disse funktioner har en betydning for
fællesskabet, da der opstår en læring i at være i en relation (Schriver, 2007, s. 143). En gruppe
forudsætter, at der foregår en interaktion hvor der udvikles personlige forhold mellem
medlemmerne (Heap, 2005, s.15).
Grundtanken ved at træne i fællesskab er, at medlemmerne kan hjælpe hinanden og sig selv
ved at sammenligne holdninger og erfaringer (Heap, 2005, s. 15). Dette kan ikke ske, hvis
medlemmerne ikke er engageret i hinanden og føler behov for samspil (Heap, 2005, s. 15).
16
Et amerikansk randomized trial viste ifølge Irwin, Forlenza, Feltz & Kerr (2013), at ved at
udføre en opgave med en partner som kan udføre opgaven bedre, gør at den anden person vil
yde mere for ikke at blive gruppens svageste led. I studiet blev deltagerne bedt om at udføre
en isometrisk opgave alene og derefter sammen med en partner. Tidsperioden, som den
isometriske opgave kunne holdes var langt højere, når de var to der udførte den.
Ved at medlemmerne træner sammen i grupper, vil de udfordre hinanden kropsligt og have en
kritisk refleksion over hinandens bevægelsesarbejde (Schriver, 2007, s. 142). På den måde vil
relationen med hinanden fungere som en medspillende modspiller (Schriver, 2007, s. 143),
ligesom i det amerikanske studie, hvor ydeevnen blev øget, når der var en partner.
Der er mulighed for nærhed med hinanden, som kan være med til, at det enkelte medlem lader
sig udfordre eller tager mere hensyn til eget mod (Schriver, 2005 s. 200).
Det er grundlæggende for en gruppe at indgå i relationer, hvis de selv står for træningen
(Schriver, 2007, s. 143). Der vil opstå en læring i at organisere hvilket indhold der skal være i
træningen og ved at de i fællesskab skaber øvelser og aktiviteter (Schriver, 2007, s. 143). På
den måde vil medlemmerne hente inspiration fra hinanden og dermed anvende det til egen
træning (Schriver, 2007, s. 143).
Træning i naturenFormålet med at bruge naturen som rum for træning er, at skabe rammer for praksis hvor der
er mere plads til at udfolde sig (Schriver, 2007, s. 148). Det vil sige, at naturens potentiale
inddrages i en læreproces (Schriver, 2007, s. 148).Ved at være sammen i naturen er der
mulighed for, at deltagerne kan være i samhørighed med ligestillede (Schriver, 2007, s. 163).
Mennesket har en forbundenhed med naturen som gør, at vi har en oplevelse af glæde, frihed
og lyst til at lege når vi er ude (Schriver, 2007, s. 168). Leg er et element som bruges for at
udvikle læring, vilje, målrettethed og forståelse (Kissow & Pallesen, 2004, s. 166). Når
mennesket vokser ud af barndommen begrænses det ved, at det vil have forklaringer det
kender og dermed udelukker det uforudsigelige(Kissow & Pallesen, 2004, s. 167). Ved at
udelukke det uforudsigelige mindsker det evnen til at være kreativ, hvilket udelukker mange
muligheder (Kissow & Pallesen, 2004, s. 167). Det legende element har derfor potentiale til at
sætte en udvikling i gang (Kissow & Pallesen, 2004, s. 168).
17
Læring sker bedst, hvis der inddrages sanser og følelser (Kissow & Pallesen, 2004, s. 167).
Der bliver sat følelser i forbindelse med at være ude i naturen, som sker ved at vinden kan
mærkes og lyset fra solen kan ses (Schriver, 2007, s. 168).
Naturen kan derfor rent terapeutisk bruges med henblik på at styrke deltagernes selvopfattelse
som et aspekt af læring (Schriver, 2007, s. 169).
Ved at være udendørs sammen med andre læres det ubevidst at samarbejde ved, at støtte og
give hinanden plads til at træne (Schriver, 2007, s. 173). Dette kan også øge lysten til at
komme ud og bevæge sig (Schriver, 2007, s. 173).
Ved at opholde sig i naturen vil en proces finde sted som fornyer den fysiske, psykiske og
sociale kapacitet, der i det daglige liv bliver reduceret ved, at vi løbende skal imødekomme
krav fra omverden (Folkesundhed, 2007, ¶ Naturen). Derfor kan det siges, at det at være i
naturen påvirker helbredet positivt (Folkesundhed, 2007, ¶ Naturen). Russell et al (2013) har
vist i et review, at hyppig brug af naturen virker afstressende og bruges af en del mennesker
som et afstresningsmiddel.
Donovan et al (2013) viste i et kohorte studie, at da et område i USA blev ramt af en epidemi
af en speciel type insekter og mistede en masse træer, steg dødeligheden relateret til hjerte-
kar-sygdomme.
Der findes forskellige former for relation mellem sundhed og brug af naturen. Dette kan
inddeles i tre niveauer (Folkesundhed, 2007, ¶ Naturen).
• Psykologisk
• Socialt
• Fysisk aktivt
Det psykologiske plan handler om positive oplevelser, fred og ro i modsætning til den travle
hverdag på arbejdet (Folkesundhed, 2007, ¶ Naturen). Det sociale niveau handler om samvær
med andre mennesker fx. kollegaer eller venner (Folkesundhed, 2007, ¶ Naturen).
Fysisk aktivitet omhandler nem adgang til at være fysisk aktiv og være i grønne områder
(Folkesundhed, 2007, ¶ Naturen).
18
Kahn et al. (2008) beskriver i et kvalitativt studie vigtigheden i at være i kontakt med naturen.
Deltagerne i forløbet blev inddelt i tre grupper. Den første gruppe skulle se ud af et vindue
med naturudsigt, den anden gruppe skulle se på en tv skærm med et billede af naturen og den
tredje gruppe så ind i en murstensvæg. Gruppen med direkte naturudsigt gennem vinduet
havde hurtigere genopretning efter oplevelsen af et lavt niveau af stress end de resterende
grupper. Yderligere beskriver Moore (1980) et lignende studie, hvor indsatte der havde udsigt
til landbrugsjord havde mindre kontakt med fængslets sundhedssystem end dem med udsigt til
fængselsgården.
Videnskabsteoretisk udgangspunktDet kvalitative forskningsparadigme er forskningsstrategi, som beskriver og analyserer
karaktertræk, egenskaber og kvaliteter ved de fænomener, som skal studeres (Malterud, 2011,
s. 26).
Paradigmet kan anvendes til at få mere at vide om menneskelige egenskaber som erfaringer,
tanker, motiver, forventninger og holdninger (Malterud, 2011, s. 27). Herudover kan det
hjælpe til at belyse meninger, betydning og nuancer af hændelser og adfærd og dermed styrke
vores forståelse for hvorfor mennesket gør som det gør (Malterud, 2011, s. 27).
I projektet er formålet, at beskrive og analysere forhold vedrørende et koncepts
implementering set fra flere perspektiver. Dette indebærer at afdække holdninger, forståelser
og oplevelser.
Det kvalitative forskningsparadigme omslutter både fænomenologien og hermeneutikken
(Malterud, 2011, s. 27).
Fænomenologien beskriver forståelsen af menneskers oplevelse af et fænomen (Hovmand &
Præstegaard, 2002, s. 42). Den giver mulighed for, at de personer der studeres bliver hørt, da
målet er at udforske deres livsverden (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 45). Forskeren skal
sætte fordomme og opfattelser til side og beskrive fænomenet uden at tolke og dermed lade de
indkomne data tale for sig selv (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 46).
Hermeneutikken omhandler det at forstå, fortolke og tyde(Hovmand & Præstegaard, 2002, s.
42). Ifølge Gadamer er hermeneutikken, at forforståelsen sætter betingelserne for forståelse og
danner dermed grundlag for den hermeneutiske spiral (Dahlager & Fredslund, 2012, s. 161).
Spiralen forstås således, at forskerens fortolkninger af de enkelte dele af dataene tilknyttes til
19
forskerens forforståelse på en måde, som ikke var udgangspunktet (Hovmand & Præstegaard,
2001, s. 53). Dette vil danne grundlag for udvikling af nye teorier og dermed danne en ny
forforståelse (Hovmand & Præstegaard, 2001, s. 53). Den metodiske konsekvens ved at have
en forforståelsen kan være, at det vil hindre forskeren i at se andre perspektiver (Hovmand &
Præstegaard, 2002, s. 43).
I vores opgave vil der være en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Det bestræbes, at
have en fænomenologisk tilgang idet en forforståelse ville kunne hindre os i at se andre
perspektiver og fordi formålet med opgaven er, at belyse en arbejdsplads erfaringer og
oplevelser af fænomenet så loyalt som muligt. Dette er grundet ønsket om, at se fænomenet
fra informanternes side uden vores forforståelse og synspunkter til at forstyrrer indkomne
data.
Dette mener vi ikke er helt muligt. Hermeneutikken, på trods af vores fænomenologiske
tilgang, vil være svær at udelukke. Fortolkningen vil automatisk fremkomme i indsamlingen
af data, grundet den viden vi i forvejen har om fænomenet. I transskriptionen og
databearbejdningen vil vi derfor bestræbe os på, at være loyale overfor det informanterne
udtrykker, og samtidig være bevidst om hvad der er fortolkning eller beskrivelse.
Materiale og MetodeCasestudieEt casestudie er en måde hvor kvalitativ forskning kan struktureres (Hovmand & Præstegaard,
2002, s. 6). Dette er ikke det samme som en case rapport, som er en beskrivelse og diskussion
af et patientforløb (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 6). Det centrale i et casestudie er et
fænomen, som kan belyses ved flere former for data opsamlet i fænomenets naturlige kontekst
(Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 6).
Definitionen på et casestudie er ifølge Merriam (1998, s. 27-28):
Et casestudie er et studie af et afgrænset og integreret system. Dette kan være er en ting eller
en enhed som er afgrænset. Man kan indramme det man vil studere. Casen er et fænomen,
som er forekommende i en afgrænset kontekst. Hvis ikke der er en grænse for hvor mange
20
personer der skal interviewes eller hvor længe observationerne skal foregå, så er der ikke nok
afgrænsninger til at det er et casestudie. Der er ingen regler for specifik metode inden for
casestudie eller analyse.
I vores casestudie anvendes der fem semistrukturerede interviews set ud fra deltagernes og
lederes synspunkter samt observation. Dette med formål at belyse Sundhed og Livsmods
koncept ud fra flere perspektiver, som illustreres i figur 1.
TrianguleringOrdet triangulering betyder, at der anvendes en kombination af flere metodologier når et
fænomen undersøges (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 55). Der findes fire former for
triangulering ifølge Hovmand & Præstegaard (2002) og Malterud (2011):
Metodetriangulering er, hvor der anvendes forskellige metoder i samme undersøgelse.
Dette kan gøres for at belyse et fænomen fra forskellige forskningsmetoder.
Kildetriangulering er, når der anvendes data fra forskellige kilder.
Observatørtriangulering hænger tæt sammen med studiets reliabilitet. Det kan foregå
ved at flere forskere koder det samme datamateriale og angiver den procentvise
overensstemmelse eller at forskerne diskutere sig frem til den endelige kodning.
21
Figur 1
Teoritriangulering er, når der anvendes forskellige teoretiske perspektiver ved
fortolkningen af samme dataindsamling.
Vores opgave indeholder flere forskellige former for triangulering. Dette er essensen af et
casestudie, da det kan belyse et fænomen fra flere perspektiver (Hovmand & Præstegaard,
2002, s. 6).
I denne opgave er anvendt kildetriangulering, da vi indsamler data fra forskellige kilder.
Herudover har vi anvendt observatørtriangulering, da vi i fællesskab har siddet og diskuteret
kodningen af vores indsamlede materiale. Yderligere anvendes teoritriangulering, da vi
anvender forskellige teoretiske perspektiver, når vi tolker på vores dataindsamling
Anvendt metode til litteratursøgningLitteraturen, som ligger til grunde for udarbejdelsen af projektet, er fortaget over flere
omgange igennem artikelsøgninger på databaser. Dette grundet behovet for at uddybe
eksisterende viden og finde nye studier til at underbygge eksisterende teori.
Vi har anvendt databaserne PubMed og Cochrane, da de har det bredeste udvalg af studier
omkring forebyggelse og medicinsk område. Herudover er søgedatabasen SocIndex anvendt,
som omhandler studier omkring sociologi og subdicipliner.
I starten af projektet søgte vi med en bred søgematrix, hvor der blev benyttet boolske
operatører som OR ved f.eks. ”physical activity” OR ”exercise” for at udvide søgningen, og
AND for at indsnævre den til vores fokusområde ved f.eks. ”physical activity” AND
”outdoor”.
Derudover blev funktionen MeSH brugt til at finde nye synonymer af de valgte søgeord. Ved
denne søgning dukkede mange artikler op, hvor kun få omhandlede den sociale og udendørs
betydning.
Derfor valgte vi at søge med ord som ”physical activity” og fjernede MeSH funktionen. Dette
gav færre resultater med flere relevante studier.
22
For at specificeres søgeresultatet yderligere, blev der fortaget søgninger med publicationsalder
på 10 år og målgruppe til adult 19+. Der er ud fra vores søgning udarbejdet flere søgematrix
se bilag 4.
Udover artikelsøgning på de nævnte databaser blev der foretaget kædesøgninger, hvilket
indikerer søgning af primærlitteratur ud fra referencelister i artikler og anden litteratur.
Vi anvendte fagteoretiske bøger, faglige links og hjemmesider som f.eks. www.sst.dk for at
finde nyeste tiltag inden for sundhedsområdet.
Ud fra de fremkommende artiklers titel og abstract, blev det vurderet hvilke artikler, der
havde relevans for projektet. De udvalgte artikler blev kritisk læst og vurderet ud fra
sundhedsstyrelsens tjeklister til den gældende metode. Dette blev gjort for at vurdere den
metodiske kvalitet og måleparameter(www.sst.dk).
Tilrettelæggelse af træningI nedenstående afsnit refereres der til Kissow og Pallesen (2008, s. 147-149).
I opgaven har vi valgt at benytte rammeprincippet. Rammeprincippet er, at der sættes rammer
for aktiviteterne og deltagerne arbejder inde for disse. Til rammeprincippet knytter sig den
begrænsede metode som praktiseres gennem problemløsningsmetoden. Den begrænsede
metode anvendes ved forløb, hvor det ønskes at deltagerne udfolder sig og eksperimenterer på
egne præmisser med udgangspunkt i egne bevægelseserfaringer. Rammerne er med til at
skabe tryghed for deltagerne og sikre, at deltagerne holder rammen, der er sat for aktiviteten.
Problemløsningsmetoden er karakteriseret ud fra fem faser:
Eksperimental, deltagerne eksperimenterer inden for de givne rammer.
Udvælgelse, problemet indskrænket og der arbejdes med udvalgte elementer.
Perfektion, udførelsen af opgaven forbedres og bevægelseskvaliteten øges.
Præsentation, produktet præsenteres for resten af gruppen.
Imitation, efterligning af andres produkt som indbydes i problemløsningen.
23
Som tidligere nævnt under teoriafsnittet lægger Sundhed og Livsmodskoncept op til, at
træning skal være leg. En del af konceptet er, at udførelserne af øvelserne ikke ses som rigtige
eller forkerte, så på den måde at alle kan deltage.
Vi har valgt, at rammerne for interventionen i projektet vil være:
Deltagerne skal være fysisk aktive i 10 minutter.
Under de 10 minutter skal de have pulsen op til en anstrengelse svarende til lige over
15 på borgskalaen en gang.
Deltagerne skal være minimum to ude at træne på samme modul.
Ud fra uformelle samtaler med medarbejderne udtrykte de, at det at skulle ud og være aktiv i
10 min. uden pauser kunne virke overvældende og utrygt, når de ikke var så kendte med
modulerne. Derfor udarbejdede vi en folder (Bilag 7) med øvelsesmuligheder, som deltagerne
fik udleveret ved start. Dermed sikrede vi, at deltagerne havde inspiration til at være aktiv
igennem 10 min.
InterviewDet følgende afsnit bygger på Hovmand & Præstegaards (2002, s. 8-9) beskrivelse af
interviews.
Det kvalitative forskningsinterview er et interview, hvor det forsøges at forstå verden fra
interviewpersonernes synspunkt, udfolde meningen i folks oplevelser og afdække deres
livsverden. Dette interview kan anvendes til at beskrive, etablere eller udvide en forståelse
eller til at udvikle teori om feltet.
Der findes to forskellige typer kvalitative forskningsinterviews – Det semistrukturerede og det
ustrukturerede interview. Begge interviewtyper er åbne, i modsætning til lukkede som er
standardiseret som f.eks. spørgeskemaer.
Semistrukturerede interview er delvis struktureret, hvilket betyder, at forskeren forbereder
temaer som ønskes belyst, der er nedskrevet i en interviewguide.
Ustrukturerede interview anvendes, hvis formålet er at udforske interviewpersonernes
livsverden og sørger for, at informanten uddyber oplevelse og synspunkter. I vores opgave er
formålet, at belyse et nyt fænomen og heraf forstå den individuelle og samlede oplevelse af
24
dette. Vi har derfor valgt at anvende semistruktureret interview, da vi har temaer vi ønsker at
få belyst.
Vi har udarbejdet to interviewguides (Bilag 1 & 2). Den ene interviewguide er udarbejdet til
medarbejderne, den anden til lederen. Vi har valgt at opdele vores interviewguides efter
temaer, så vi får indsamlet den viden, vi ønsker. Da vi arbejder med et casestudie og ønsker at
belyse hvordan implementeringen af konceptet har fungeret fra flere perspektiver, vil
spørgsmålene til de ansatte og lederen have nogle gengående spørgsmål.
Interviewene forgik ved, at det var de samme to forskere, som var med til alle interviews. Den
ene forsker stod for interviewet hver gang, mens den anden forsker holdte øje med, at der blev
spurgt ind til det hele. Det var informanterne selv der valgte hvor interviewet skulle foregå, da
vi ikke kunne få stillet et rum til ledighed.
ObservationNedenstående afsnit er bygget på Hovmand & Præstegaards (2002, s. 9-10) afsnit
omhandlende observation.
Observation er en metode til at indsamle data, som ikke stammer fra informanternes
mundtlige udsagn. Der findes to sider af observationer – den beskrivende og den oplevede fra
aktørens side.
Observation, som har fokus på handlinger og interaktioner, kan anvendes alene, men bliver
ofte kombineret med et efterfølgende interview, som kan supplere med information om
følelser og forklaringer bag de observerede handlinger.
Der skelnes mellem forskellige måder at indsamle information på gennem observation. Ved
en skjult observation er deltagerne ikke bevidste om, at de bliver iagttaget. Denne form for
observation anvendes sjældent i fysioterapi, da den er forbundet med etiske problemer.
Anvendes en åben observation er deltagerne bevidste om, at de bliver iagttaget og der bliver i
denne forbindelse indsamlet informeret samtykke. Her kan problemer og fejlkilder opstå, da
deltagerne kan fremtræde anderledes end normalt grundet iagttagelsen.
Der kan yderligere anvendes en deltagende observation, som betyder, at forskeren indgår i
aktiviteten. Her skal forskeren kunne være neutral efter deltagelsen for at fastholde det
observerede.
25
Herudover skal en observation planlægges ud fra de begrænsninger, som situationen giver.
Derfor skelnes der mellem at lave en systematisk observation, hvor der anvendes en planlagt
struktur for at finde det karakteristiske i en situation. I en usystematisk observation er
forskeren åben og modtagelig for alle indtryk, som noteres ned uden nogen form for
systematik.
I vores opgave har vi valgt at anvende en modereret usystematisk observation. Det vil sige, at
vi inden observationen havde snakket løst om overordnede emner som, det sociale aspekt,
fysioterapeutens rolle og træning i 10 minutter uden, at vi bevidst har haft disse i tankerne
under observationen. Disse hovedemner er magen til dem, som vi har i vores interviewguide.
Vi har valgt at gøre observationen åben, så deltagerne vidste, at vi observerede.
Alle forskere deltog i observationen og havde hver deres feltnotat. Vi snakkede ikke sammen
undervejs og indskrev hver især vores feltnotater i et skema kort efter observationen. Dette
gjorde vi for at få observationerne ind, mens de var friske, så evt. huller kunne udfyldes.
Udvælgelse af informanterNedenstående tekst er udarbejdet ud fra Hovmand & Præstegaards (2002, s. 7) afsnit
omhandlende udvælgelse af informanter.
Hvis forskeren i forvejen har viden om et felt, kan udvælgelsen foretages strategisk. Strategisk
udvælgelse anvendes, når informanterne vælges således, at de understøtter den planlagte
undersøgelse.
I vores undersøgelse blev der udvalgt fem informanter med forskellige professioner -
ergoterapeut, rengøringsdame, plejer fra dagcenter, pedel og leder. Dette kaldes maksimal
variation og har til formål at få flere nuancer af de centrale temaer. Det kan være svært at vide
hvad der er maksimal variation og om der kunne findes flere nuancer på de centrale temaer.
Inklusion kriterierne for denne undersøgelse var:
Kun ansatte der havde deltaget i projektet
Skal have trænet med i mindst to uger
Havde trænet på modulerne sammen med kollegaer og ikke alene.
26
Det kan være svært at få datamætning, når der er under seks informanter, hvis der sigtes efter
fællestræk. Som udgangspunkt leder vi ikke efter fællestræk og derfor har vi gennem brug af
interview og observation forsøgt at indsamle data, som kunne give svar på det ønskede.
Transskriptions procedureAt transskribere er at transformere, hvilket betyder, at skifte fra en form til en anden, som i
det her tilfælde, er en oversættelse fra tale- til skriftform (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 200).
Transskriptionen er en gengivelse af en situation, som er baseret på en dialog i levende
omgivelser. Det kræver derfor omtanke omkring procedurerne, for at få et pålideligt og validt
resultat (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 50). Da informanterne i vores tilfælde talte norsk,
havde vi før transskriptionen aftalt at ordsætningen skulle bibeholdes, for at være tro mod det
de sagde, men at norske ord gerne måtte oversættes til dansk.
Vi opstillede denne procedure under transskriberingen.
(...) Talepause
”ord” Angiver når informanten citerer andres
udtalelser.
ord Angiver lyd, som er lav som ved for
eksempel hvisken.
(5.43 min.) Angiver at udskriveren ikke kan høre
hvad der bliver sagt på lydfilen.
Interviewene havde en varighed mellem 23-29 min. Interviewforskeren har transskriberet et,
observatøren og den sidste forsker, der ikke var til stede, har transskriberet to. De enkelte
interviews er aflyttet og gennemlæst for aflytningsfejl af forskeren, som foretog interviewene.
På de enkelte transskriptioner er der indsat linjenumre for nemmere at finde de anvendte
citater i teksten.
Observationerne er transskriberet om til tekst ud fra feltnotaterne. Dette er gjort for at sikre
den største troskab mod vores egentlig oplevelse under observationen og dermed minimere
tolkning.
27
AnalyseNedenstående afsnit er skrevet ud fra Malterud (2011, s. 91-98).
Analysen er bindeleddet mellem de indsamlede rådata og resultater ved, at materiale bliver
organiseret, fortolket og sammenfattet.
I vores projekt findes data fra flere forskellige informanter og indsamlingsmetoder. Analysen
benytter Malteruds tværgående analyse til både interview- og observationsdata grundet
tilstedeværelsen af flere informanter.
Interview- og observationsdata er gennem transskriberingsprocessen reduceret til samme
form. Det vil sige, at data holdes adskilt i analyseprocessen og præsenteres adskilt.
Malteruds systematiske tekstkondensering er et redskab for denne analyse metode og er en
modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analyse.
Giorgis fænomenologiske analyse har til formål, at udvikle kendskab om informanternes
livsverden og erfaringer inden for et givent område og samtidig sætte forforståelsen i
parentes. Systematisk tekstkondensering egner sig til at udvikle og beskrive nye begreber.
Ifølge Giorgi er der fire trin i analyseprocessen:
At få et helhedsindtryk
At identificere meningsdannede enheder
At abstrahere indholdet i enkelte meningsdannede enheder
At sammenfatte betydningen af dette
28
DataanalyseInterview og observation er lavet ud fra Malteruds (2011, s. 98-110) systematiske
tekstkondensering gennem følgende fire bearbejdningstrin:
Helhedsindtryk: For at danne et helhedsindtryk af den indkomne data gennemlæses alt
materialet således, at der kan laves temaer, der kan repræsentere informanterne fælles
meninger. Det tilstræbes, at forforståelsen sættes i parentes for derved, at kunne være åbne for
de indtryk den læste data kan give. Det kan være en fordel, at flere forskere læser hver for sig,
da dette ville kunne give flere nuancer af analysen og samtidig undgå påvirkning af andres
indtryk af data. Under gennemlæsning vil hver forsker modstå al form for systematisering og
først efter alt er læst, skrives temaer ned for derefter at kunne mødes til forhandling.
Identificere meningsdannede enheder: For at identificere meningsbærende enheder, læses
teksten linje for linje med de valgte temaer i baghovedet. Samtidig med at identificeringen
finder sted, systematiseret og sammensættes de meningsbærende enheder, hvilket kaldes
kodning. Kodningen har fokus på at identificere og klassificere tekstelementer under de
temaer der i første trin er samlet.
Abstraherer indhold: For at kunne abstrahere indholdet skal meningerne hentes ud ved, at
kondensere indholdet i de meningsbærende enheder, som er kodet sammen. Indholdet af de
meningsdannede enheder fra de forskellige koder blev efterfølgende kondenseret - kaldet
subgrupper.
Sammenfattende betydning: Subgrupperne laves til kondensater, som skal bære det
konkrete indhold fra de enkelte meningsbærende enheder ved at omsætte dem til mere generel
form. Genfortællingen skal være tydelig og loyal overfor informanternes udtalelser, så
essensen i de gennemgående tema- og subgrupper fremhæves. Det er nyttigt at lave dette
arbejde sammen med andre for at få præsenteret relevante nuancer og beskrivelser af de
forskellige subgrupper.
29
Etiske aspekterHelsinki-deklarationen indeholder principper for medicinskforskning, som omfatter
mennesker (Malterud, 2011, s. 201). I deklarationen står der bl.a. at medicinsk forskning er
underlagt etiske standarder, som fremmer respekt for alle mennesker og beskytter deres
helbred og rettigheder (Malterud, 2011, s. 201). Det er vigtigt, at forskeren er bekendt med de
etiske udfordringer, da kvalitative studier omhandler møder med mennesker, hvor forskellige
normer og værdier udvikles og udveksles (Malterud, 2011, s. 201).
I vores opgave er Helsinki-deklarationen medtaget i planlægningen. Alle deltagere er
informeret mundtligt og skriftligt om studiets formål og design (Bilag 5). Yderligere er alle
deltagere informeret om, at de til hver en tid kan trække deres samtykke tilbage uden
konsekvenser. Der er indhentet skriftligt samtykke fra deltagerne (Bilag 6). Alle som er
involveret i undersøgelsen er i opgaven anonymiseret ved, at vi har sløret personidentificerede
oplysninger i vores materiale, såsom navne. Da det er et lille plejehjem undersøgelsen er
foretaget på, bør det undgås at anvende udsagn, som kan identificeres (Tjørnhøj-Thomsen &
Whyte, 2012, s. 114).
Under fremstillingen af citaterne i vores resultatafsnit er det muligt, at informanterne kan føle,
at citaterne er taget ud af kontekst. Dette har vi forsøgt at minimere ved at dekontekstualisere
informanternes citater og derefter rekontekstualisere dem igen (Malterud, 2011, 183).
Samtlige overvejelser gik på hvilke fremadrettede konsekvenser der kunne opstå for
deltagerne ved at deltage i dette studie. F.eks. kunne udtalelser om hvordan forløbet er gået
føre til negative holdninger og dermed skabe konflikt.
”Ikke-skade-princippet” beskriver den etiske forpligtelse vi som fysioterapeuter har, til ikke at
forårsage skade (Stryhn, 2004, s. 73).
Vi har i forbindelse med ovenstående princip, udarbejdet en folder med øvelsesforslag og
instruktioner således, at de som er uvante med modulerne har noget at rette sig efter.
Overvejelserne bag dette har været, at billederne og instruktionerne ville rette deltagernes
opmærksomhed mod egen udførelse, samt give dem et indblik i hvilke muskelgrupper de
træner. Ved brug af disse i begyndelsen af træningen på modulerne mener vi, at dette ville
medføre mindre risiko for skader fremadrettet.
30
Ydermere har der været nogle overvejelser om, hvorledes alle har haft den samme mulighed
for at kunne deltage i projektet. ”Retfærdighedsprincippet” beskriver pligten til en lige
fordeling (Stryhn, 2004, s. 75). Lighed og retfærdighed er tæt knyttet, idet at være lige ligger
implicit i ordet retfærdighed (Stryhn, 2004, s. 76). Retfærdighedsprincippet har med andre ord
fokus på social retfærdighed og det sociale fællesskab (Stryhn, 2004, s. 75).
I forhold til ovenstående princip afholdte vi et informationsmøde for at få budskabet ud om
træning i arbejdstiden med det formål, at alle medarbejderne fik mulighed for at deltage i
projektet.
31
ResultaterFigurativ fremstilling af resultaterneFigur 2 illustrerer tre perspektiver - Medarbejderne, observation og leder. De tre perspektiver
gennemgår de samme temaer med få afvigelser. Temaerne er lavet på baggrund af interviews
og observationer. Det illustreres ved hjælp af streger hvilke temaer de forskellige perspektiver
belyser samt underopdeling af subgrupper. Temaerne fremstår som grønne og subgrupperne
lysegrønne. I temaet konceptet er tre af subgrupperne markeret med fed og kursiv, som
illustrerer genganger i observation. I nogle temaer findes ingen subgrupper, hvilket illustreres
ved en gengivelse af temaets titel.
32
Figur 2
Informant præsentationI opgaven, er der blevet interviewet fem personer. For beskyttelse af informanterne har vi
tildelt dem et bogstav med det formål, at der ikke kan skabes relation til hvem informanterne
er. Informanternes profession er blevet nævnt, idet vi mener dette er relevant for resultaterne.
I de anvendte resultater, er der ved hvert citat noteret et bogstav og linjenummer.
A B C D E
Pedel Ergoterapeut Rengøringsdame Plejer -
dagscenter
Leder
Medarbejder
Tema - KommunikationI temaet kommunikation beskrives resultater omhandlende hvordan de adspurgte informanter
oplevede vigtigheden i, at få kommunikeret budskabet om dette forløb ud og hvilken
konsekvens det har haft. Temaet bliver delt op i to subgrupper – Manglende kommunikation
og konsekvens af manglende kommunikation.
Manglende kommunikationEn af informanterne fortæller, at lederen ved flere anledninger har fortalt om vigtigheden ved
at træne. Han fortæller, at lederen forsøger at være aktiv for at få folk med ud og fortælle at
aktivitetsparken er åben for alle.
To af informanter mener derimod, at der har været for lidt information. De fortæller, at det har
været utydeligt, da der er nogen som har fået besked mens andre ikke har. En af
informanterne kendte ikke til forløbet før hun så andre træne. Hun havde ikke fået besked om,
at hun var velkommen til at træne.
”Jeg opfattede det som var det fint, mens andre ikke havde hørt om det, og så var der ligesom
nogen der havde hørt om det, men vidste ikke om det gjaldt dem”. (Informant B, Linje: 191-
192)
33
Konsekvens af manglende kommunikationTo af informanterne oplevede, at de følte sig overvåget, når de gik ud for at træne. De fik
følelsen af, at der blev set negativt på dem, fordi de havde tid til at træne, mens plejerne ikke
følte de havde. De mener begge, at plejerne ser negativt på forløbet, da de ikke har fået nok
oplysninger om, at de må deltage. Derfor mener de, at plejerne bliver ved med at finde
undskyldninger for, hvorfor de ikke har tid til at deltage. En af informanterne fortæller, at
plejerne mener, at træning bør foregå efter arbejdstiden.
”Du har ikke lyst til at sige at du går ud og træner. Du går bare ud og træner”. (Informant C,
Linje 169).
En af informanterne fortæller, at hun ikke kan forstå, at plejerne ikke vil bruge 10 min. på at
gå ud at træne. Hun mener ikke, at det er fordi de ikke har tid, for hun har observeret, at de har
tid til at ryge eller sidde inde på kontoret uden at lave noget. Informanten mener, at alle kan
være med, hvis de har viljen til det.
Tema – KonceptetUnder temaet konceptet beskrives de elementer som indgår i Sundhed og Livsmods koncept
(SLK). Der tages udgangspunkt i subgrupperne – udendørs træning, 10 min. træningsudbytte,
selvtilrettelagt forløb og fysioterapeutens rolle.
Derudover beskrives det, om konceptet kan stå alene, som Sundhed og Livsmod ligger op til,
eller om det kræver instruktion via tilrettelæggelse, information af øvelsesvalg eller en
lederrolle i form af en terapeut ved hver træning.
Udendørs træningFlere af informanterne er enige i, at det er en fordel at være ude, da det giver en anden
oplevelse. Derudover syntes de det er dejligt med frisk luft i løbet af arbejdsdagen, at komme
lidt ud og få et afbræk i dagen.
Flere af dem nævner, at det at være ude giver dem en følelse af frihed. En informant fortæller,
at sollyset og den friske luft føles som en mental regeneration i løbet af en otte timers
arbejdsdag. En informant udtaler:
”Det at begynde dage ude, det er jo kæmpe stort, på grund af man vågner lidt, lære lidt. Jah
det gør nok noget med resten af dagen vil jeg tro”.(Informant B, linje 144-145).
34
En af informanterne, som har været ude og træne senere på dagen, ser dette som en god ting.
Informanten beskriver, at være ude at træne er som en aktiv pause.
”Du får energi og orker mere”. (Informant C, linje 264)
10 min. træningsudbytteTo af informanterne var ved forløbets start skeptiske omkring træningsvarigheden. De mente,
at der ikke kunne være noget udbytte af træningen, når det kun varede 10 min.
”Der tænkte jeg vel egentligt at 10 minutter er alt for lidt. Jeg tænkte at få op pulsen en gang i
løbet af 10 minutter, det troede jeg ikke var muligt. Men det er det”. (Informant D, linje 63-
64)
Tre af informanterne er enige i, at udbyttet af de 10 min er stort, hvis de udnyttes effektivt.
Én informant oplevede ikke at have mærket nogen forskel
”Jeg kan ikke sige at det er blevet noget bedre i fysisk form efter de 10 min”. (Informant A,
Linje 171)
Informanterne er enige i, at træningstiltaget ikke må vare for lang tid og at de 10 min. er
passende. Det ville være en hindring for endnu flere at deltage, hvis træningsvarigheden var
længere.
Informanterne er enige i, at det primært er styrketræning, men at de også oplever at få pulsen
op.
”På de 5 apparater man har så er der jo muligheder mest for at træne op de fleste bevægelser
og muskulaturen i kroppen vil jeg tro”.(Informant A, Linje 184-186)
Derudover er de enige i, at de ved at træne på Sundhed og Livsmods moduler får trænet nogle
andre muskler end de ellers ville have gjort. En informant udtaler, at det er godt at få strukket
kroppen ud i løbet af arbejdsdagen, da arbejdsstillingerne ofte kan være meget hårde i denne
branche.
En informant sammenligner modulerne med cirkeltræning og mener derfor, at det vil være
forskelligt for det enkelte individ, hvilken effekt de vil opnå.
35
Selvtilrettelagt forløbSLK ligger op til at træning på modulerne skal være frit, så man kan udfolde sig og opbygge
sin træning efter eget behov. Vi havde fra start udleveret en folder for at sikre, at deltagerne
kunne blive inspireret til at være aktiv igennem de 10 min. Der blev spurgt til hvad
informanterne syntes om det, at skulle finde på øvelser selv, eller om brug af en folder var
nødvendigt ved opstart.
En informant har ikke gjort brug af den udleveret folder og udtaler følgende:
”Der har ikke været sån et opsæt, det var mere tilfældigt”.(Informant A, Linje 14)
De resterende informanter er enige i, at det har vært rart med en grundig introduktion til
modulerne og at den udleverede folder blev brugt meget i starten. Folderen var med til at
skabe tryghed og kendskab til modulerne. Senere i forløbet følte de, at de havde fået
indarbejdet øvelserne og ikke længere brugte disse.
Flere informanter udtaler, at det først var efter noget tid, at de følte sig trygge til at udfolde sig
kreativt på apparaterne.
Fysioterapeutens rolleInformanterne er enige i, at det var en fordel for alle parter at have fysioterapeuter med. De
mener, at fysioterapeuterne har indtaget terapeutrollen, hvilket har skabt tryghed. En
informant udtaler:
”Jeg lider vældig godt at lytte til de på fysioen når de har øvelser, fordi de gør det rigtig”.
(Informant A, Linje 67-68)
En terapeut fortæller, at hun med sin faglige viden, automatisk kommer til at tage førerrollen.
”Du må ind og motivere og du må ind og vejlede lidt, sådan at de føler de får lidt ud af det og
ikke bare føler de står stille”.(Informant B, Linje 59-60)
En informant oplevede, at der var forskel på at træne med eller uden terapeuter. Informanten
havde en oplevelse af, at holdet med terapeuter blev en anden træning, eftersom de ved mere
om hvad der kunne gøres.
36
Tema - Praktiske udfordringerTemaet praktiske udfordringer beskriver hvilke praktiske udfordringer der har været i
forbindelse med implementering af Sundhed og Livsmods koncept (SLK). Temaet er opdelt i
tre subgrupper - Træning i arbejdstøj, planlægning og vejrets betydning.
Træning i arbejdstøjDer var forskellige holdninger hos de adspurgte omkring det at træne i uniform. En af
informanterne fortæller, at det var en udfordring ved udførelsen af bestemte øvelser, fordi
uniformerne var for stramme. Ifølge informanten ville træningstøj have været mest optimalt
for fuld udnyttelse af træningen. Derimod mener han, at det vil tage for lang tid at skifte.
En anden informant har en anden holdning og udtaler:
”Dette var så godt, at du kan gå ud i dit arbejdstøj, bare ud og så ind igen. Vældig godt”.
(Informant C, Linje 115-116)
PlanlægningTo informanter udtaler, at plejerne ikke mener, at de har tid til bare at gå ud i arbejdstiden. De
mener, at plejerne prioriterer deres tid anderledes, da de har tid til at sidde i vagtstuen eller på
kontoret i 10 min.
”Men alle har tid hvis de vil”. (Informant C, Linje:15-16)
Andre informanter har været positive omkring dette tiltag. Tre informanter var enige i, at det
var godt med planlægning af klokkeslæt på forhånd, da de havde flere muligheder, hvis de
ikke nåede det første hold. En informant udtaler, at de store afdelinger kan få det passet ind i
deres rutiner, hvis der er flere tidspunkter at træne på. Alle informanter mener, at det er muligt
at tage 10 minutter ud af deres arbejdsdag.
VejretDer ses en fællesnævner for alle informanterne. De fortæller, at det er bedst om sommeren,
for der er det sjovere at komme ud. En informant fortæller, at hvis træningen foregik om
vinteren ville modulerne være våde og kolde og derfor ikke kan benyttes fuldt ud.
”Men man prøver stort set at tage den udendørs, så længe vejret er”. (Informant A, Linje 93)
Alle informanter mener, at hvis det er regnvejr er der ingen som vil ud at træne uden regntøj.
Dette skulle planlægges hjemmefra, hvilket informanterne ikke mener er muligt. En informant
udtaler, at en dag de havde dårligt vejr fortsatte de træningen indendørs.
37
Tema - Sociale forholdTemaet sociale forhold beskriver hvorledes, de adspurgte informanter oplevede betydningen
af at træne sammen med kollegaer og på tværs af afdelingerne.
Temaet bliver opdelt i subgrupperne – Social betydning og socialt på tværs på afdelingerne.
Social betydningAlle informanterne er enige i, at det har været sjovt at være med i forløbet. De fortæller, at det
har været en positiv social oplevelse, da de får snakket om andet end arbejde. En informant
fortæller, at det trækker mere for at komme ud at træne, når det kan ses der kommer mange
ud. Dette mener informanten, fordi det er morsomt sammen med kollegaerne og de får
snakket. De resterende tre informanter underbygger med, at der ikke bliver snakket om
arbejde, men at de snakker privat og laver sjov med hinanden.
Alle informanter fortæller, at de føler sig inspireret, når de træner sammen med deres
kollegaer. De udveksler øvelser og lærer af hinanden, ved at se hvordan øvelserne skal
udføres.
Udover informanterne bruger hinanden som inspirationskilde, bruger de også hinanden som
motiverende faktor. Tre af informanterne fortæller, at de ikke ville gå derud alene, hvoraf en
af informanter forklarer, at det ville se dumt ud at træne alene.
”Træning og den positive holdning og det sociale samvær som man får”. (Informant A, Linje:
202)
Socialt på tværs af afdelingerneTre af informanterne udtaler, at det er godt at mødes med kollegaer på tværs af afdelingerne.
En af informanterne mener, at de bliver mere kendte med hinanden, hvilket er en positiv ting,
fordi de bliver mere knyttet til hinanden. De tre informanter er enige i, at det er socialt at
starte dagen sammen med kollegaer på tværs af afdelingerne og en af informanterne mener, at
det er lidt som at dele kontor.
”Alle er lige. Alle sammen”. (Informant C, Linje: 163-164)
38
LederenAfsnittet er opdelt i temaer og subgrupper. Temaerne er reaktion fra medarbejderne,
konceptet, praktiske udfordringer og sociale forhold. Her beskrives lederens meninger og
holdninger ud fra de opstillede temaer.
Tema - Reaktion fra medarbejderneLederen fortæller, at der ikke er nogen, som har reageret negativt på forløbet. Dette begrunder
han med, at det er et tilbud til alle, så der ikke har været tvang ind over. Han fortæller, at der
har været en positiv indstilling hos alle, da det er de, som er motiverede for træningen der er
med, hvilket han fortæller, giver positive resultater. Yderligere fortæller han, at de afdelinger
som har været med i forløbet, har accepteret, at der er nogle som er ude at træne.
Tema - KonceptetTemaet er opdelt i subgrupperne udendørs træning og motivation, tilrettelæggelsen af forløbet
samt fysioterapeutens rolle.
Udendørs træning og motivationLederen fortæller, at det er en fordel at træningen foregår ude, da han ser muligheden for, at
de ansatte kan komme ud i løbet af arbejdsdagen. Han ser det som en fordel at være ude, da
det giver en anden oplevelse.
”Det vigtigt er jo at folk kommer ud”. (Informant E, linje 111)
En af lederens overvejelser ved at implementere udendørs træning i arbejdstiden er, at dette
måske ville kunne motivere dem som ikke træner normalt.
Han fortæller, at det er vigtigt at personalet træner og holder sig i form, så de kan klare
arbejdslivet længere. Hans personale har derfor altid haft mulighed for medlemskab i det
lokale fitnesscenter, som 40 ansatte benytter sig af.
Tilrettelæggelse af forløbetLederen udtaler, at fysioterapeuterne har været hovedansvarlige for, at forløbet har fungeret.
Han fortæller, at det har været en god fordeling, da det ellers ville have været svært at få flere
til at komme ud at træne.
Lederen ser mulighed for at udvikle træningen på de enkelte moduler.
”De vil også hele vejen finder sig nye muligheder med apparaterne, som i dag med elastik,
som er en ting som er en udvidelse af selve apparaterne". (Informant E, Linje 109-111)
39
Tema - Praktiske udfordringerI temaet praktiske udfordringer beskrives lederens oplevelse af de praktiske udfordringer, der
har været i forbindelse med implementering af sundhed og livsmods koncept på
arbejdspladsen. Temaet er opdelt i tre subgrupper- træning i arbejdstøj, planlægning og vejret.
Træning i arbejdstøjLederen fortæller, at deltagerne frygtede fra start at de ville blive svedige og måtte skifte tøj
for at komme ud at træne. Han fortæller, at han oplever, at det er gået godt og at folk er gået
ud i uniform uden at føle sig væmmelige eller svedige bagefter.
PlanlægningLederen mener ikke, at det er et problem at bruge 10 min på træning i arbejdstiden og tror at
alle har tid til hvis de vil.
VejretLederen fortæller, at det halve år som går fra 1. maj til 1. oktober er vejret normalt fint til at
være ude. Så de deltagere som har syntes det var sjovt at træne vil efterfølgende gå ind og
træne om vinteren.
Tema - Sociale forholdI temaet sociale forhold beskrives det hvorledes lederen oplevede betydningen for ham selv
og medarbejderne at træne sammen med kollegaer samt på tværs af afdelingerne.
Lederen synes, at det har været sjovt at være med i forløbet og at han trives ved at træne. Han
syntes, at det er godt at træne sammen, fordi det skaber trivsel mellem kollegaerne. Han
fortæller, at han mener, at medarbejderne tager trivslen med ind på arbejdspladsen efter
træningen og dermed skaber øget trivsel og tryghed.
”Det er de som er med, de synets det er skægt. Så målet er jo at få flere med.” (Informant E,
Linje: 46 ord: 47-48)
Udover at han selv havde oplevelse af at det var sjovt at være med, havde han også oplevelsen
af, at de som trænede synes det var sjovt. Derfor ønsker han, at projektet kunne udvides, så
der var flere der ville være med og de kunne ende med mange grupper.
40
Lederen synes, at de ansatte snakker mere på tværs af afdelingerne end de gjorde før. Det, at
de har tænkt sammen, tror han er med til at deres arbejdsmiljø opretholdes. Han udtaler, at
denne type aktivitet med 10 min. træning gør, at de snakker mere sammen og hvis de møder
en udfordring løser de den sammen. Det er positivt, at de snakker mere på tværs.
ObservationDette afsnit er opdelt i temaer og subgrupper. Temaerne er opdelt i – konceptet og sociale
forhold.
Tema – konceptetI temaet konceptet beskrives hvorledes konceptet har fungeret i praksis. Der tages
udgangspunkt i følgende subgrupper 10. min træningsudbytte, selvtilrettelagt forløb samt
fysioterapeuternes rolle.
10. min træningsudbytteDet observeres, at deltagerne virker energiske for at komme i gang og at de holder aktiviteten
kørende i 10 min uden pauser.
Derudover observeres det, at deltagerne hurtigt for pulsen op og at der kun går få min. før det
bliver besværet for dem at snakke.
Selvtilrettelagt forløbDet observeres, at deltagerne under sidste træning ikke længere benyttede den udleveret
folder, men fortsat udførte de anviste øvelser. Herudover ses det, at flere øvelser er tilføjet, da
der bl.a. inddrages elastik på modulerne.
Fysioterapeutens rolleDet blev observeret, at fysioterapeuten automatisk indtog terapeutrollen under træningen.
Det kunne ses, at enkelte deltagere var opfindsomme i forhold til de rammer, som
træningsmodulerne skabte. Herudover blev det observeret, at det især var terapeuterne som
kom på nye træningsøvelser. Yderligere kunne det ses, at når fysioterapeuten lavede nye
øvelser, blev de andre deltagere inspireret og gjorde efter.
41
En af terapeuterne fandt elastikker frem undervejs og benyttede disse til at udføre andre
øvelser end modulerne lagde op til. Det kunne ses, at terapeuterne vejledte og rettede de
andre.
Tema - Sociale forholdDa deltagerne møder ude i aktivitetsparken kl. 8.15 smiler de og hilser på hinanden. De er i alt
ni deltagere. Da træningen starter står der seks deltagere på et modul mens de resterende tre
står på et andet.
Generelt ses megen social kontakt i form af smil, snak og træning ved samme modul. Der
bliver snakket omkring hverdagsting under træningen, hvor de griner og lytter til hinanden.
Undervejs skiftes der modul og der bliver spurgt højt, om der er andre der vil være med. På et
tidspunkt under træningen står alle deltagerne ved samme modul og træner. Her udfører de
forskellige øvelser, mens de snakker henover modulet.
DiskussionMetodediskussionI metodediskussionen vil vi diskutere interview og observations metode. Desuden diskuteres
udvælgelsen af informanter og betydningen af den strategiske udvælgelse. Derudover
beskrives og diskuteres intern og ekstern validitet og reliabilitet.
Metodediskussion er til, for at sikre den nødvendige gennemsigtighed og det overblik over
arbejdsmetoder et casestudie med kvalitativ basis kræver.
InterviewI opgaven er benyttet individuelle dybdegående interview. Dette grundet vores interesse i
informanternes personlige erfaringer og oplevelser af implementeringen af Sundhed og
Livsmod koncept(SLK). Vi vurderede, at valg af denne type interview, ville være en styrke
for vores projekt, da informanterne kunne fortælle deres ærlige mening uden at være farvet af
andres synspunkter (Hovmand & Præstegaard, 2002, s 48). Svagheden vil være, at det vil
være vanskeligt, at få et overblik over variationen af de synspunkter, der måtte opstå. En
anden mulighed kunne være brug af fokusgruppe interview, hvor styrken for vores projekt
ville være, at førnævnte overblik vil kunne opnås på baggrund af den gruppeinteraktion, der
42
vil opstå(Hovmand & Præstegaard, 2002, s 48). Dette fravalgte vi, da det kan virke
grænseoverskridende for nogle at ytre meninger og holdninger i en forsamling. Ydermere vil
der være risiko for, at den enkelte deltager vil dominere diskussionen med det resultat, at
andre ikke får ytret deres meninger (Hovmand & Præstegaard, 2002, s 48).
I opgaven anvendes semistruktureret interview. Dette er valgt på baggrund af ønsket om, at
indsamle data ud fra udvalgte temaer og at vide mere om den enkeltes oplevelse af
fænomenet. Hensigten med valget er samtidig, at informanterne kan uddybe og åbne sig for
nye emner, hvilket kan være en styrke for undersøgelsen (Hovmand & Præstegaard, 2002, s
47-48).
Betydningen af ovenstående har gjort, at resultatet er blevet holdt inden for en overskuelig
ramme af kategoriseret data og med nye emner, som afviger fra interviewguiden. Disse nye
emner har været med til at danne grundlag for interessante temaer ved kategoriseringen af
data.
Under interviewene er det de samme to forskere, som har deltaget. Tanken ved dette er, at det
ville blive for meget for informanterne at ytre holdninger, oplevelser og følelser, hvis der sad
tre forskere. Ved at benytte to forskere kunne en føre ordet og have kontakten, mens den
anden observerede og sørgede for, at der blev spurgt ind til relevante emner. Styrken har
været, at informanten kun skulle forholde sig til samtale med én person, hvilket skaber større
tryghed(Christensen, Nielsen og Schmidt, 2007, s. 64).
ObservationNedenstående tekst er skrevet og diskuteret ud fra Hovmand & Præstegaard (2002, s. 48-49).
I opgaven er anvendt åben observation. Svagheden ved denne type observation er, at de
observerede er bevidste om vores tilstedeværelse. Betydningen af dette har for vores opgave
været, at vi ikke ved, om det observerede er den reelle sandhed. Vores tilstedeværelse kan
have påvirket deltagerne således, at de handler anderledes end oprindeligt og derfor kan have
givet et falsk billede af deres oprindelige handlemønstre. Havde projektet derimod varet over
en længere periode, havde muligheden for regelmæssig observation været til stede og dermed
ville deltagerne vende sig til vores tilstedeværelse. Dette vil på sigt gøre, at deltagerne vil lade
43
sig påvirke mindre, hvilket ville have givet os et større indblik i deltagernes naturlige
handlemønstre og højnet validiteten af resultaterne.
Hvis vi havde valgt at anvende skjult observation, ville styrken have været, at vi over den
korte forløbsperiode, kunne have fået deltagernes oprindelige handlemønstre uden påvirkning
af vores tilstedeværelse. Vi fravalgte dette, da en svaghed er, at der er mange etiske
problematikker.
Vi har i opgaven anvendt usystematisk observation. Dette valgte vi grundet vores ønske om at
være tro mod opgavens fænomenologiske tilgang. Styrken ved brug af den usystematiske
observation er, at vi ikke har været blindet overfor andre brugbare data. Vi har her kunne være
åbne og modtagelige uden rammer, der styrede hvad vi kiggede efter. Svagheden ved denne
observation er, at der kan være mulighed for, at vi under observationerne har tabt relevant
data, fordi vi på forhånd ikke havde afklaret, hvad der skulle kigges efter. Ved anvendelse af
systematisk observation havde vi sikret observationer, som kunne have været relevant for
projektet. Dette fravalgte vi, grundet ønsket om at få så stor en variation af data som muligt.
Udvælgelse af informanterNedenstående afsnit er skrevet og diskuteret ud fra Hovmand & Præstegaard (2002, s. 46-47).
Vi lavede en strategisk udvælgelse af informanterne med inklusionskriterier. Udtagelse af
informanter blev bevidst rettet imod forskellige professioner på arbejdspladsen med det
formål, at få flest tænkbare variabler og derved understøtte den planlagte undersøgelse.
Styrken ved at benytte denne udvælgelse har været, at vi har fået en mere nuanceret
beskrivelse af hvordan implementeringen af konceptet har fungeret på arbejdspladsen.
Herudover har det sikret os, at vi kun har indsamlet data, som vi kunne anvende. Svagheden
ved denne udvælgelse er, at vi ikke med sikkerhed ved, om der kunne have været flere
nuancer på de adspurgte temaer og om de resultater vi har indsamlet er fyldestgørende nok.
Ydermere har denne form for udvælgelse givet mange data, som har været medvirkende til at
gøre det vanskeligt at se essensen af det, som er blevet sagt. Derudover har det været en
udfordring at skelne mellem irrelevant og relevant data for at sikre variabiliteten i
undersøgelsen.
44
Hvis udvælgelsen derimod havde været mere homogen som f.eks. ved udvælgelse af én
bestemt faggruppe, ville vi kun have fået denne faggruppes beskrivelse af fænomenet. Denne
form for udvælgelse kunne have været brugt, hvis formålet med opgaven var, at belyse
hvordan implementering af konceptet havde fungeret for f.eks. plejerne og deres rutiner på
arbejdspladsen. Dette fravalgte vi, da der ved denne udvælgelse ikke vil fremkomme den
nuancerede beskrivelse af fænomenet som ønsket.
Intern validitetIntern validitet er ifølge Hovmand & Præstegaard (2002) en vurdering af studiets resultat set i
relation til en kritisk gennemgang af samtlige trin i undersøgelsen. Ifølge Malterud (2011) er
intern validitet, om noget er sandt og om det er rigtigt i kontekst med undersøgelsen.
Relevans er et stikord, som anvendes, for at sikre den interne validitet (Malterud, 2011, s. 22).
Det kan anvendes som et spørgsmål, da der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er anvendt
relevante begreber eller kortlægningsmetoder for at studere fænomenet, der undersøges
(Malterud, 2011, s. 22). Der vil altid være risiko for, at informanten forstår spørgsmålet
anderledes end forskeren, så forskeren på den måde risikere at få forkerte svar på
undersøgelsen. (Malterud, 2011, s. 22). Risikoen for dette er stor, når undersøgelsen sker i
andre kulturer eller på et andet sprog (Malterud, 2011, s. 22).
Ifølge Hovmand & Præstegaard (2002) kan intern validitet bl.a. sikres ved at anvende flere
forskere og metoder til at indsamle data. Dette ser vi som en styrke, da vi er flere forskere og
har anvendt interview og observation til at indsamle data.
For at højne vores validitet og forebygge eventuelle fejlkilder (Malterud, 2011, s. 22), lavede
vi følgende tiltag:
Interviewroller var ens ved hver seance.
For at lade informanternes holdning træde frem blev interviewguiden udformet ud fra
vores forskningsspørgsmål.
Spørgsmålene var så åbne som muligt med underbyggende spørgsmål som var mere
lukkede, for at sikre vi fik svar på det vi spurgte ind til.
Under transskriberingen fulgte vi alle de samme retningslinjer.
Transskriptioner blev lyttet igennem for aflytningsfejl af samme person.
45
Interview- og observationsdata blev først sammenblandet i resultatdiskussion for at
undgå forvirring og misforståelser.
Under databearbejdning tilstræbte vi, at tilsidesætte vores forforståelse så
forskningsspørgsmålene ikke var styrende under gennemlæsning og temadannelse.
Dette gjorde vi for at få en åben tilgang til datamaterialet og give plads til nye
perspektiver.
Selvom vi havde forholdsregler, var der svagheder i vores data. Fx at undersøgelsen foregik i
Norge, hvor der opstod en sproglig barriere. Derfor blev der snakket langsomt, gentaget og
spurgt på forskellige måder. Konsekvensen på dette har været, at vi i vores interviews har fået
svar på andet end det vi spurgte ind til. Herudover kan det, at vi måtte spørge ind til
spørgsmålet på en anden måde have gjort, at vi har lagt ord i munden på informanten. I
observationssituationerne er det svært at vide, om der tolkes i øjeblikket.
Ekstern validitet og reliabilitetNedenstående er beskrevet og diskuteret ud fra Hovmand & Præstegaard (2002, s.55-56).
Ekstern validitet er ifølge Hovmand & Præstegaard (2002) en vurdering af generaliserbarhed
af det gældende studies resultater. I dette tilfælde er der tale om overførbarheden af Sundhed
og Livsmods koncept til andre arbejdsplader.
I projektet er der taget højde for, at forløbet er foregået i Norge og at resultaterne gerne skulle
have en overførbarhed til danske virksomheder. Der er løbende sammenlignet data omkring
livsstil og sygefravær i Danmark vs. Norge. Der ikke er fundet store forskelle og derfor er det
vurderet, at dette ikke vil have store konsekvenser på den eksterne validitet.
I projektet er informanterne af begge køn med forskellig arbejdsstatus. Dette er et bevidst valg
og ses som en styrke, da der opnås en bredde på projektet, som øger overførbarheden til andre
arbejdspladser.
Reliabilitet er ifølge Hovmand & Præstegaard (2002) ikke fuldt ud reliabelt i et kvalitativt
studie, da en anden forsker end den som er tilknyttet projektet, ikke ville kunne genskabe et
identisk resultat. Dette grundet at valg og tolkninger er tilknyttet den enkelte forsker.
Reliabiliteten i kvalitativ forskning vil primært relatere til tekniske forhold, som optagelser af
46
interview samt at forskeren har kontrolleret transskriptionen op imod optagelserne.
Ydermere skal forskeren sørge for, at informere læseren om hvilke valg der er foretaget og
hvordan projektet er opbygget, så forskeren gør læseren til en vidende og informeret ledsager.
Da den valgte metode i dette projekt er baseret på kvalitative metoder, vil reliabiliteten ifølge
teorien derfor ikke have en høj overførbarhed. Vi har derfor søgt at højne projektets styrke
ved at skabe en rød tråd, som forbinder problemstillingen, teorien, metoden og data samtidig
med, at læseren bliver gjort opmærksom på alle valg, der er foretaget under forløbet.
ResultatdiskussionI resultatdiskussion har vi ud fra resultaterne udvalgt enkelte temaer og subgrupper, som
diskuteres og sammenholdes med tidligere opstillet teori samt ny supplerende teori. Dette for
at få en nuanceret vurdering af implementering Sundhed og Livsmods koncept.
Fysisk aktivitet i 10 minutterResultaterne fra vores undersøgelse viste, at flere af informanterne ved start var skeptiske
omkring de 10 min. da de mente, at de intet udbytte ville få, når det var så kort tid. Som
tidligere nævnt i teoriafsnittet har et studie vist, at træning af varighed mellem 2-6 minutter,
opdelt i træningspas med højintensitet, kan være med til at øge den maksimale iltoptagelse
(Rodas, Ventura, Cadefau, Cussó & Parra, 2000). Michalsik & Bangsbo (2002) mener, at det
er den bedste måde at opnå forbedret kondition.
Flere af informanterne erkendte ved slutningen af projektet, at de kunne mærke, at de havde
haft pulsen oppe og de brugte deres muskler på en mere positiv måde end tidligere.
Under observationen blev det bemærket, at deltagerne fik pulsen op, så de havde svært ved at
snakke, som på borgskalaen svarer til intensitet mellem 14-15 (Sundhedsstyrelsen, 2002, ¶
Måling af fysisk kapacitet). Derudover vekslede deltagerne imellem moderat intensitet i form
af styrkeøvelser og høj intensitet i kortere træningspas på f.eks. stepbænken. Ved start af
projektet fik deltagerne besked på, at de skulle have pulsen op min. én gang i løbet af de 10
min. Grunden til denne ramme er vigtigheden i, at deltagerne opnår høj-intensitetstræning.
47
Sundhed og Livsmods koncept (SLK) ligger op til at træning på modulerne skal være frit, så
man kan udfolde og opbygge sin træning efter behov. Som tidligere nævnt, fik deltagerne
udleveret en folder ved opstart. Kissow & Pallesen (2004) udtaler, ved at udelukke det
uforudsigelige mindsker det evnen til at være kreativ. Det vil sige, at den udleverede folder
var med til at begrænse deltagerne i at udfolde sig kreativt og dermed begrænse delelementer i
SLK. Deltagerne var enige i, at det havde været rart med en folder i starten for at skabe
tryghed og kendskab til hinanden og træningsmodulerne. Heap (2005) mener, at det at være
med i en gruppe er med til at skabe tryghed. Mennesket er et socialt og biologisk væsen,
hvilket gør, at det er afhængig af medlemskab i grupper for bekræftelse af eget værd (Heap,
2005, s. 13).
Vi mener, at når der er skabt tryghed giver det plads til at tage imod det uforudsigelige og
udfolde sig kreativt. Nogle af informanterne udtalte, at de til slut i forløbet var trygge nok til
at udfolde sig kreativt og komme med nye ideer. Det blev observeret at deltagerne ved sidste
træning inddragede træningselastikker på modulerne.
Dette er en af grundene til, at lederen har valgt at købe Sundhed og Livsmods moduler. Han
ser muligheden for hele tiden at udbygge og udvikle træningen på de enkelte moduler og på
den måde også udvikle hans ansattes kreativitet og samspil med hinanden.
Selvom Sundhed og Livsmod ligger op til, at træning på modulerne skal være fri, syntes
informanterne, at det var bedst at have en fysioterapeut til stede under træningen. Dette
begrunder de ved, at fysioterapeuten kunne tage føringen. Ifølge Lauvås & Lauvås (2010) kan
dette skyldes at terapeuten har en rolle, som forudsætter en position med tilhørende
forventninger. Rolleforventninger stammer for det meste fra omgivelserne, men kan også
være skabt af rolleindehaveren selv (Lauvås & Lauvås, 2010, s. 68). Da medarbejderne er
vant til at terapeuterne har træningsrollen, ville denne rolle blive taget med ud på modulerne.
Selvom rolleindehaveren, som i dette tilfælde er terapeuterne, ofte vil have frihed til at
udforme sin rolle, vil forventningerne fra kollegaerne være med til, at terapeuten udfører sin
rolle efter deres ønske, hvilket kaldes ”social pres” (Lauvås & Lauvås, 2010, s. 69).
Under observationen kunne det ses, at terapeuterne pådrog sig terapeutrollen overfor deres
kollegaer. Enkelte ansatte gennemførte træning på samme niveau på det sideliggende modul
uden terapeut vejledning.
Om terapeuterne selv har pådraget sig terapeutrollen under træningen grundet deres faglige
kompetence eller om denne er blevet tildelt af plejehjemmets leder, er uvis. Lederen udtaler,
48
at han ser fysioterapeutafdelingen som hovedansvarlig for at få de ansatte med ud og træne,
og at han oplever dette som en god fordeling. Informanterne er enige med lederen og syntes
det er rart, at man har mulighed for, at kunne gennemføre sin træning med forslag fra
fysioterapeuterne.
De er enige med lederen i, at det er terapeuterne som må tage førerrollen i, at få det resterende
personale ud. Det kunne overvejes om hvorvidt denne opgave er for stor for terapeuterne og
om det vil blive en ekstra arbejdsbyrde, så de 10 min træning ikke kan udføres på længere
sigt.
En terapeut udtaler, at hun med sin faglige viden, automatisk kommer til at tage lederrollen.
Det ligger til deres profession at komme med øvelsesforslag og rette hvis det er nødvendigt.
Dette er bl.a. noget af det som SLK går ind for ikke skulle være nødvendigt. I beskrivelsen af
konceptet er der ikke er noget som er rigtigt og forkert på modulerne og alle kan være med på
deres eget niveau. En af informanterne, som ikke har trænet sammen med terapeuter hver
gang, har udtalt, at det bliver to forskellige slags træning.
Samlet set var alle informanter enige i, at det at have fysioterapeuter med faglig kompetence
med under træningen var en fordel for alle parter.
Fysisk aktivitet udendørsEn del af konceptet går ud på, at træningen foregår udendørs i naturen.
Formålet med at bruge naturen som rum for træning er, at skabe rammer for praksis hvor der
er mere plads til at udfolde sig (Schriver, 2007, s. 173). Dette udtaler lederen som en af
fordelene ved konceptet og han mener, at det giver en anden oplevelse frem for at være inde,
hvilket informanterne er enige i. Schriver (2007) mener bl.a. at dette skyldes, at mennesket
har en forbundenhed med naturen, som er med til, at vi har en oplevelse af glæde og frihed.
Schriver (2007) mener ligeledes, at der bliver sat følelser i forbindelse med at være ude i
naturen, og at dette sker ved, at vinden mærkes og lyset fra solen kan ses, hvilket en informant
underbygger ved, at det virker som en mental regeneration. Yderligere underbygger Statens
Institut (2007) dette, da de mener, at det at opholde sig i naturen vil skabe en proces som
fornyer den fysiske, psykiske og sociale kapacitet. Derfor kan det siges, at det at være i
naturen påvirker helbredet positivt (Statens Institut, 2007, ¶ Naturen). Russell et al (2013) har
49
vist i et review, at hyppig brug af naturen virker afstressende og bruges af en del mennesker
som afstresningsmiddel.
En informant mener, at det at være udendørs er med til at man vågner og lærer lidt, hvilket
Schriver (2007) beskriver ved, at udendørs træning er med til at styrke deltagernes
selvopfattelse som et aspekt af læring.
Træning med kollegaerInformanterne er enige i, at det har været en positiv og social oplevelse at være med i forløbet.
En af informanterne fortalte, at det er mere motiverende at gå ud at træne, når der er andre
ude. Informanten her mener, at det er morsomt sammen med kollegaerne, fordi de får snakket
sammen. I forhold til vores teoretiske udgangspunkt for træning i grupper, fortæller Heap
(2005), at en oplevelse virker stærkere, når den opleves sammen med andre. Yderligere
underbygger Schriver (2007) dette, da hun skriver, at det har betydning for fællesskabet, da
der opstår en læring i at være i en relation. Informanterne underbygger dette, da de fortæller,
at de udveksler øvelser og lærer af hinanden, ved at se hvordan de udføres. På denne måde
blev informanterne også inspireret af hinanden og anvendte øvelserne til egen træning.
Under observationen kunne det ses, at informanterne havde en god interaktion med hinanden.
Der blev snakket, smilet og grint under hele træningen. Heap (2005) skriver, at en gruppe
forudsætter, at der foregår en interaktion, hvor der udvikles personlige forhold. Lederen
fortalte, at han oplevede, at deltagerne synes det var sjovt at træne sammen og at det ville
skabe en øget trivsel og tryghed på arbejdspladsen. Dette kan betyde, at deltagerne er blevet
mere trygge ved hinanden og tager dette med ind på arbejdspladsen.
Tre af informanterne syntes det var godt, at mødes på tværs af afdelingerne, da de blev mere
knyttet til hinanden. Det er en måde deltagerne indgår i en relation på. Denne form for
relation vil ifølge Schriver (2007) være rettet mod samhørighed, som gør, at medlemmerne
lytter og anerkender hinanden, hvis der opstår en problemstilling. Lederen underbygger dette,
da han mener, at de ansatte snakker mere på tværs af afdelingerne end før projektet startede.
Han mener, at denne type aktivitet er med til at de snakker sammen og hvis de møder en
udfordring løser de den sammen. Dette kan tyde på, at der er kommet en ubevidst ændring af
arbejdsmiljøet i en positiv retning.
50
Det blev observeret, at deltagerne på et tidspunkt under træningen stod ved samme modul.
Det kan tolkes som, at alle professionerne er lige i træningen på trods af, at fysioterapeuterne
tager førerrollen. Det blev yderligere observeret, da der blev skiftet modul, at der blev spurgt
højt om der var nogle der ville med, hvilket giver alle muligheden for at deltage. Lauvås &
Lauvås (2010) beskriver, at behovet for social accept, tryghed i arbejdssituationer og frygten
for konflikter gør, at man indtager en rolle, som man normalt ikke ville. Dette kan være en
forklaring på, hvorfor det ude på modulerne virker som om der ikke bliver gjort forskel på
professionerne. De stereotype opfattelser og forventninger til hinandens roller er med til at
skabe et dårligt samarbejde (Lauvås & Lauvås, 2010, s. 80). Så hvis et samarbejde tværfagligt
skal fungere skal de forskellige professioner have kendskab til de andre professioner, da det
skaber nær- og afhængighed (Lauvås & Lauvås, 2010, s. 80). Dette kan yderligere være en
forklaring på den ligestilling, som blev observeret ude på modulerne.
Praktiske udfordringerDer blev i temaet udvekslet flere holdninger til, hvordan det har fungeret at implementere 10
min. fysisk aktivitet i arbejdstiden.
Det har været problematisk for nogle professioner at deltage i projektet. Nogle informanter
var enige i, at plejernes syn var væsentligt anderledes end hos resten af medarbejderne. De
fortæller, at plejerne generelt har fremstået negative omkring forløbet og at de har
argumenteret for, at de ikke har tid. Alligevel sidder de inde på deres kontorer eller i
vagtstuen i 10 min. Andre informanter mener, at dette handler mere om planlægning og
tilrettelæggelse af tidspunkter, således at hver afdeling vil kunne deltage efter deres rutiner.
Lederen mener ikke, at der har været et problem. Det fremstår ud fra lederens udtalelser, at
han ikke har oplevet plejernes syn på projektet og hvordan dette har påvirket deres
arbejdsdag.
Her kan diskuteres vigtigheden i formidling af konceptet til alle professioner og i alle
vagtskifte for at implementeringen kan gennemføres.
Den manglende kommunikation fra ledelsen side har været med til at skabe en stemning på
arbejdspladsen, som kan have kritiske udfald på arbejdsmiljøet og på at dette tiltag kan
fortsætte. Der kan opstå en etisk problematik ved at informationen ikke kommer ud til alle.
51
Det er derfor vigtigt, at formidlingen fremover kommer ud til alt personale for at sikre
retfærdighed. Informanterne, som har været ude og træne sammen, har haft det sjovt og har
styrket deres interne arbejdsmiljø. Én informant udtaler, at de resterende plejere ser negativt
på det at træne og at de ikke har tid til det i arbejdstiden. Dette kan ifølge Hermansen, Løw &
Petersen (2008) være med til at skabe en lineær årsagsforståelse (figur 3), som resulterer i, at
tiltaget stopper. Den lineære årsagsforståelse går ud på, at A kritiserer B, hvilket resulterer i,
at B bliver passiv (Hermansen, Løw & Petersen, 2008, s. 31). Dette kan skyldes, at B
tilskriver A et motiv, hvor A ikke bare forårsagede B’s passivitet, men havde til hensigt at B’s
passivitet fandt sted (Hermansen, Løw & Petersen, 2008, s. 31). I dette tilfælde er A plejerne
som ikke træner, og B er informanterne.
Dette resulterer i, at informanterne ikke vil nævne, når de går ud og træner. Én informant
siger, at hun sniger sig ud når hun skal træne, så ingen af de andre opdager hende. Hun har
skyldfølelse i at gå ud i arbejdstiden. Det er lederens opgave, at gribe ind og få kommunikeret
ud til hans ansatte, at alle har ret til at gå ud og vigtigheden for arbejdspladen i at gå ud på
længere sigt. Lederen udtaler, at han har formidlet dette ud under forløbet, men at han nok
burde have givet hans ansatte lidt mere information på forkant.
Alle de adspurgte informanter har været enige i, at vejret har haft en væsentlig betydning for
anvendelse af modulerne. Det bliver udtrykt, at det er bedst at træne når vejret er godt, da det
ikke er sjovt at træne i regnvejr. Dette grundet at modulerne er våde og kolde.
I forhold til ovenstående er det væsentligt, at overveje betydningen af vejret og folks lyst til at
gå ud at træne. To studier fra Sverige (Stigsdotter & Grahn, 2003)og Holland (Maas, Verheij,
Groenewegen, de Vries & Peter Spreeuwenberg, 2006) viser betydningen af tidsforbruget i
naturen og vigtigheden af at kunne komme ud. Disse studier har uafhængigt af hinanden
konkluderet, at opholde sig længere tid i naturen flere gange, giver færre symptomer på stress.
52
A. Kritik B.PassivitetLineær årsagsforståelse
Figur 3
Da vores projekt foregår i Norge, kan det overvejes, hvorledes dette vil kunne give den effekt,
som beskrives i ovenstående studier. I Norge er det muligt at træne ude i perioden ca. fra 1.
maj til 1. oktober grundet vejret. Denne overvejelse vil også opstå, ved implementering af
konceptet i Danmark, da vejret er nogenlunde ens.
KonklusionKonklusionen er skrevet ud fra en besvarelse af vores forskningsspørgsmål.
I projektet har vi undersøgt, hvordan implementering af udendørs fysisk aktivitet i
arbejdstiden, ville kunne påvirke trivslen på den gældende arbejdsplads.
Resultaterne viste, at informanterne oplevede det som en positiv start på dagen at være ude og
træne sammen med deres kollegaer. Derudover følte de det, at være udendørs som en måde at
vågne lidt og få mere energi på.
Flere af informanterne oplevede et udbytte af de 10 minutter, hvis de blev udnyttet effektivt.
De var alle enige i, at 10 minutter var en passende længde, da det er en tidsperiode alle har til
rådighed i løbet af dagen.
Informanterne oplevede under træningen en positiv social relation med deres kollegaer, hvor
der var plads til at snakke om private emner. Lederen mente, at projektet kunne være med til
at ændre trivslen på arbejdspladsen, men idet vores testperiode var kort, var det ikke muligt at
se ændringer på denne.
Yderligere grundet vores korte testperiode var det heller ikke muligt at finde ændringer på
sygefraværet.
Vi erfarede, at et vigtigt element for implementering af SLK var, at få information ud til hele
personalet. Informanterne havde hørt om projektet af forskellige veje, og en enkelt informant
havde ikke hørt noget fra ledelsen, men fundet ud af det på egen hånd. Det, at informationen
ikke havde nået ud til alle gjorde, at plejepersonalet ikke deltog i projektet og skabte en
negativ holdning omkring dette.
Resultaterne viste, at det er en fordel med en fysioterapeut tilstede i starten af forløbet og til
tilrettelæggelse af implementeringen til den gældende arbejdsplads. Dette for at
53
medarbejderne kan opnå en indlæring af trænings muligheder, for på den måde at opnå
træningseffekt og kvalitetssikring af øvelserne i de 10 min. Medarbejderne vil på sigt blive
uafhængige af fysioterapeutens tilstedeværelse.
Vi kan hermed konkludere, at oplevelsen af implementeringen af SLK var blandet. Deltagerne
følte, at de havde en god oplevelse af projektet, mens de resterende på arbejdspladsen, som
ikke havde fået information omkring dette havde en dårlig oplevelse, som gav dem et negativt
syn på projektet.
PerspektiveringDer ses en øgning af de samfundsøkonomiske udgifter, grundet en længere levealder med
funktionsnedsættelse samt stigning af livsstilssygdomme og sygefravær.
Fysioterapeutens rolle har samtidig igennem de senere år ændret sig fra at være mere
behandlingsorienteret til også at stå for sundhedsfremmende og forebyggende opgaver.
Ved implementering af træning på arbejdspladsen kan vi ud fra vores projekt se, at
informanterne syntes, det var vigtigt, at der var en fysioterapeut tilstede. Vi tolker det således,
at der det aktuelle sted fortsat vil være behov for en fysioterapeutisk indsats. Vi ser hermed
mulighed for sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsopgaver for vores profession ved
implementering af lignende tiltag på andre arbejdspladser.
På længere sigt ville det være interessant at måle på sundhedsfremmende faktorer og
undersøge om der skete en nedsættelse af sygefraværet. Da vores studie er et casestudie har vi
fokus på et fænomen set ud fra forskellige perspektiver.
Ved opstilling af en case rapport kunne informanternes udmelding omkring måling af
sundhedsfremmende faktorer hos det personale som ikke trænede inden implementeringen
følges. Ved en case rapport kan anvendes kvalitativ og kvantitativ metode, så specifikke
parametre kan måles og deltagernes oplevelser kan indsamles.
Yderligere kunne der laves et kvalitativt studie, som havde fokus på sygefraværet og dermed
undersøge hvad årsagen til dette er.
54
Et studie, som uddybede og præciserede konkret den langsigtede effekt som Sundhed og
Livsmods koncept (SLK) ville have inden for samfundsudviklingen, kunne opstilles. Dette
studie kunne udformes som et kohorte studie, som over en mangeårig tidsperiode kunne måle
forskellige udfald hos en stor testgruppe, som havde udført konceptet i deres arbejdsliv. Det
ville være interessant, at se hvilken indflydelse en sådan intervention ville have for
ældreområdet, indlæggelser årligt grundet livsstilssygdomme og sygefraværet. Disse studier
vil kunne foregå med datamateriale fra Danmark, da vi vurderer, at der er en god
overførbarhed fra de norske resultater.
Den indflydelse vores projekt har haft er, at skabe viden om oplevelser og udfordringer ved
implementering af SLK, som Birthe Kofoed kan anvende til videre udvikling af konceptet.
Yderligere kan projektet have indflydelse på plejehjemmet, da flere informanter gav udtryk
for, at de håbede dette ville fortsætte, selvom forløbet var slut.
55
Litteraturliste
Andersen, L. Clausen, T. Burr, H. Holtermann, A. (2012, juli). Threshold of Musculoskelatal Pain Intensity for Increased Risk of Long-Term Sickness Absence among Female Healthcare Workers in Eldercare. Plos One, vol 7, (7)
Beskæftigelses ministeriet (2008, april) Analyse af sygefravær. Lokaliseret d. 20. Maj 2014 på:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Publikationer/Arkiv/2008/Analyse%20af%20sygefravaeret.aspx
Beyer, N. Lund, H. Klinge, K. (2011). Træning: I forebyggelse, behandling og rehabilitering. (2. Udgave). København: Munksgaard Danmark
Bjørnlund, I. (2010) Sundhedsfremme og forebyggelse I: Lund, H. Bjørnlund, I. Sjöberg, N. (2010). Basisbog i fysioterapi. (1. Udgave, 397-418). København: Munksgaard Danmark
Bojsen-Møller, J. Aagaard, Å. (2011). Styrketræning I: Beyer, N. Lund, H. Klinge, K. (2011) Træning: I forebyggelse, behandling og rehabilitering (2. Udgave, 139-148). København: Munksgaard Danmark.
Bojsen-Møller, J. Løvind-Andersen, J. Olsen, S. Trolle, M. Zacho, M. Aagaard, P. (2006) Styrketræning (2. Udgave). Danmarks Idræts Forbund.
Carmeli, E. Imam, B. (2014, april) Health promotion and disease prevention strategies in older adults with intellectual and developmental disabilities.Frontiers in Public Health, vol 2.
Christensen, M. (2011) Pædagogik i træningssituationen. I: Beyer, N. Lund, H. Klinge, K. (2011) Træning: I forebyggelse, behandling og rehabilitering (2. Udgave, 231-249). København: Munksgaard Danmark.
Christensen, U. Nielsen, A. Schmidt, L. (2012). Det kvalitative forsknings forskningsinterview I: Vallgårda, S. Koch, L. (2012). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. Udgave, 61-89). København: Munksgaard Danmark.
Dahlager, L. Fredslund, H. (2007). Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda, S. Koch, L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. Udgave, 157-182). København: Munksgaard Danmark.
56
Danmarks statisk (2012, 14. November) Nyt fra Danmarks statistik. Lokaliseret d. 20. Maj 2014 på:
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR611.pdf
Danmarks statistik (2013) Danmark i tal. Lokaliseret d. 7. April 2014 på:
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17952/dkital.pdf
Donovan, G. Butry, D. Michael, Y. Prestemon, J. Liebhold, A. Gatziolis, D. Mao, M. (2013) The Relationship Between Trees and Human Health:Evidence from the Spread of the Emerald Ash Borer. American Journal of Preventive Medicine, 44(2). 139-145.
Forebyggelseskommissionen (2009, april) Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelses kommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Lokaliseret d. 7. April 2014 på:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/forebygkom/Forebyggelseskommissionen_resume.ashx
Grahn, P. Stigdotter, U. (2003). Landscape planning and stress. Urban Foresty & Urban Greening. Vol 2 (1) 1-18
Heap, K, (2005). Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. (3. Udgave). København: Hans Reitzels Forlag.
Hermansen, M. Løw, O. Petersen, V. (2008). Kommunikation og samarbejde: i professionelle relationer. (2. Udgave). København: Alinea
Hovmand, B. Præstegaard, J. (2002). Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi – en introduktion. Nyt om forskning, vol. 2
Irwin, B. Feltz, D. Kerr, N. (2013). Silence is Golden: Effect of Encouragement in Motivating the Weak Link in an Online Exercise Video Game. Journal og Medical Internet Research, 15(6) 104
57
Iversen, L. (2011) Livsstil og helbred I: Lund, R. Christensen, U. Iversen, L. (2011). Medicinsk sociologi: Sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. (2. Udgave s. 86-104 ). København: Munksgaard Danmark.
Juel, K. (2011). Dødelighed og sygelighed i Danmark I: Lund, R. Christensen, U. Iversen, L. (2011). Medicinsk sociologi: Sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. (2. Udgave s. 263-287). København: Munksgaard Danmark.
Kahn, P. Friedman, B. Gill, B. Hagman, J. Severson, R. Freier, N. Feldman, E. Carrére, S. Stolyar, A. (2008, maj) A plasma display window? – The shifting baseline problem in a techonologically mediated natural world. Journal of Enviromental Psychology. Vol. 28. 192-199.
Kahn, P. Severson, R. Ruckert, J. (2009) The human Relation With Nature and Technological Nature. Current Directions in Psychological Science, 18, 37-42.
Kissow, A. Pallesen, H. (2004) Mennesket i bevægelse (3. Udgave) København: Munksgaard Danmark.
Kvale, S. Brinkmann. S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. (2. Udgave). København: Hans Reitzels Forlag
Lauvås, K. Lauvås, P. (2010). Tværfagligt samarbejde: Perspektiv og strategi. (2. Udgave). Århus: Forlaget Klim.
Lund, H. Bjørnlund, I. Sjöberg, N. (2010). Basisbog i fysioterapi. (1. Udgave). København: Munksgaard Danmark
Maas, J. Verheij, R. Groenewegen, P. de Vries, S. Spreeuwenberg, P. (2006) Green Space, urbanity, and health: how strong is the relation? Journal of Epidemiology & Community Health, vol. 60. 587-592.
Merriam, S, (1998) Case Studies as Qualitative Research I: Bogdan, R. Biklen, S. Qualitative Research for Education (2. Udgave) Allyn & Bacon.
Michalsik, L. Bangsbo, J. (2002). Aerob og anaerob træning (1. Udgave) Danmarks Idræts Forbund.
Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medicinsk forskning: En innføring (3. Udgave). Oslo: Universitetsforlaget.
58
Ministeriet for Sundhed og forebyggelse (2010, juli) Sundhedsloven. Lokaliseret d. 22. Maj 2014 på:https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455
Moore, E. (1980). A Prison Environment's Effect on Health Care Service Demands. Journal of Enviroment’s Effect on Health care service Demands, vol 11 (1) 17-34
Pedersen, B. K. Saltin, B. (2006) Evidence for prescribing exercise as therapy in chronic disease. Scandinavian Journal of MEDICINE & SCIENCE IN SPORTS, 16 (1) 3-63
Rod, N. (2011) Stress I: Lund, R. Christensen, U. Iversen, L. (2011). Medicinsk sociologi: Sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. (2. Udgave s. 221-241). København: Munksgaard Danmark.
Rodas, G. Ventura, J. Cadefau, J. Cussó, R. Parra, J. (2000). A short training programme for the rapid improvement of both aerobic and anaerobic metabolism. European Journal of Applied Physiology, 82, 480-486
Russell, R. Guerry, A. Balvanera, P. Gould, R. Basurto, X. Chan, K. Klain, S. Levine, J. Tam, J. (2013). Humans and Nature: How Knowing and Experiencing Nature Affect Well-Being. Annual Review of Environment and Resources, 38, 473-502
Schriver, M. (2006). Skoven som rum i fysioterapi I: Larsen, K. (2006) Arkitektur, krop og læring (1. Udgave, 191-206). København: Hans Reitzels Forlag.
Schriver, N. (2007). Når læring bevæger. (1. Udgave). København: FADL’s forlag Aktieselskab.
Statens institut for folkesundhed (2007) Fysisk aktivitet. Lokaliseret d. 19. April 2014 på:
http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/Bøger%20og%20rapporter/2008/2897%20Folkesundhedsrapporten%202007.aspx
Statens institut for folkesundhed (2007) Hjerte-kar-sygdomme. Lokaliseret d. 19. April 2014 på:
59
http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/Bøger%20og%20rapporter/2008/2897%20Folkesundhedsrapporten%202007.aspx
Statens institut for folkesundhed (2007) Naturen. Lokaliseret d. 19. April 2014 på:
http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/Bøger%20og%20rapporter/2008/2897%20Folkesundhedsrapporten%202007.aspx
Statens institut for folkesundhed (2007) Overvægt. Lokaliseret d. 19. April 2014 på:
http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/Bøger%20og%20rapporter/2008/2897%20Folkesundhedsrapporten%202007.aspx
Statens institut for folkesundhed (2007) Stress. Lokaliseret d. 19. April 2014 på:
http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/Bøger%20og%20rapporter/2008/2897%20Folkesundhedsrapporten%202007.aspx
Stryhn, H. (2004). Etik og sygepleje. (2. Udgave). København: Munksgaard Danmark.
Sundhed og Livsmod (2013). Lokaliseret d. 20. Marts 2014 på: http://sundhedoglivsmod.dk
Sundhedsstyrelsen (2007, marts) Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Lokaliseret d. 21. Maj 2014 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/CFF/Kommune/Sufremikom_pf119.pdf
Sundhedsstyrelsen (2012, 10. December) Anbefalinger. Lokaliseret d. 21. Maj 2014 på:http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/voksne.aspx
Tjørnhøj-Thomsen, T. Whyte, S. (2012). Feltarbejde og deltagerobservation I: Vallgårda, S. Koch, L. (2012) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. (4. Udgave, 90-118). København: Munksgaard Danmark.
Toftager, m. Christensen, M. (2007, maj). Græsset skal betrædes. Lokaliseret d. 22. Maj 2014.
Ulrich, R. (1984, april) View through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science, New Series, vol. 224. 420-421.
60
Zacho, M. (2011). Konditionstræning I: Beyer, N. Lund, H. Klinge, K. (2011) Træning: I forebyggelse, behandling og rehabilitering (2. Udgave, 139-148). København: Munksgaard Danmark.
61
Bilag 1Interviewguide – medarbejdere
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål
Baggrundsspørgsmål: Kan du fortælle hvordan det har været at være med i dette forløb?
Hvor ofte var du ude at træne?
I fik øvelserne udleveret på papir, prøv at sige noget om hvordan det fungerede?
Hvorledes opleves 10 minutters fysisk aktivitet 3 gange om ugen i arbejdstiden?
Planlægning Passende mængde (10 min)
Hvordan var det at starte op?
Hvordan har de 10 min fysisk aktivitet påvirket din arbejdsdag?
Var det rent praktisk muligt at tage 10 minutter ud fra sin daglige arbejdsdag for at komme ud at træne?
Kunne det lade sig gøre at komme ud at træne tre gange om ugen?
Hvad er din oplevelse af træningsvarigheden?(er det nok? Føler du en forskel på din fysiske form)
Hvordan har du oplevet det på afdelingen, når de andre var ude at træne?
Hvis du skulle stå for
62
tilrettelæggelsen, hvordan kunne det så arrangeres?
Hvordan påvirker det den enkelte at lave fysisk aktivitet udendørs?
Udendørs Sanseindtryk (positiv/negativ) Vejrforhold
Hvad tænkte du, da du blev præsenteret for konceptet med udendørs træning?
Hvilken betydning har din holdning for udendørs haft for din tilgang til træning udendørs?
Hvad synes du der har været positivt/negativt ved at træningen har forgået udendørs?
Synes du at der er nogen forskel på at træne udendørs end indendørs?
Har det gjort en forskel for dig hvis det en dag var dårligt vejr?
Har der været praktiske udfordringer i forhold til udendørs træning?
Hvad gør det at træne sammen med kollegaer og hvordan kan det ændre på trivslen?
Fællesskab Samarbejde Kommunikation Hierarki
Hvilken forskel har det gjort for dig at træne sammen med dine kollegaer?
Hvordan kan du mærke om der er sket en forskel i samarbejdet på arbejdspladsen efter, at i er begyndt at træne i fællesskab?
Hvordan oplever du, at det har givet en ændring ude på
63
modulerne?
Føler du der er sket en ændring i fællesskabet på arbejdspladsen?
Synes du der er kommet bedre kommunikation efter i er begyndt at træne fælles?
Hvordan har du oplevet rollefordelingen har været under træning?
Har alle været ligestillet eller har der været et hierarki?
Er der en forskel på rollefordelingen fra jeres faste rammer til i er ude på træningsmodulerne?
Hvorledes oplever medarbejderne en mulig sammenhæng mellem Sundhed og Livsmod koncept og deres selvopfattede helbred?
Selvopfattede helbred Konceptet
Hvordan synes du selv dit helbred er?
Føler du, at dit helbred har ændret sig i løbet af dette forløb?
Hvad mener du konceptet gør for dig selv?
Føler du, at du får mere energi efter du har været ude at træne eller føler du dig mere træt?
Føler du, at du har fået mere overskud i din hverdag efter indførelsen af træning i arbejdstiden?
Synes du, at du er blevet mere produktiv efter du er begyndt at
64
træne?
Hvad tror du konceptet vil gøre for arbejdspladsen?
Hvilket fokus har sykehjemmets værdisæt i forhold til Sundhed og Livmods koncept?
Overensstemmelse Tiltag Formidling af værdisæt
Kender du din arbejdsplads værdisæt?
Hvordan forstår du arbejdspladsens værdisæt?
Hvordan føler du, at sykehjemmets værdisæt passer ind til Sundhed og Livsmods koncept?
Hvordan oplever du, at der er blevet lavet tiltag fra sykehjemmets side, som gør det muligt at udføre Sundhed og Livsmods koncept?
Har sykehjemmet værdisæt nok fokus på at kunne gennemleve Sundhed og Livsmods koncept?
65
Bilag 2Interviewguide - Lederen
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål
Baggrundsspørgsmål:
Økonomisk Overvejelser i forhold til
arbejdspladsen eller i det lange løb.
Kan du fortælle hvordan du synes dette forløb er gået?
Kan du fortælle hvad din baggrund for at indgå i dette forløb er?
Hvordan kom du i forbindelse med birthe?
Hvad var det som gjorde, at du blev interesseret i at bruge Sundhed og Livsmods træningsmoduler?
Hvad er dine overvejelser ved at lade dine medarbejdere træne i arbejdstiden?
Hvad har dine økonomiske overvejelser været ved at indføre træning i arbejdstiden?
Hvorledes opleves 10 minutters fysisk aktivitet 3 gange om ugen i arbejdstiden?
Planlægning Passende mængde (10 min)
Hvordan har du som leder oplevet de 10 min fysisk aktivitet har påvirket dine ansatte?
Var det rent praktisk muligt at tage 10 minutter ud af den daglige arbejdsdag for at komme ud at træne?
Føler du, at det har været muligt for dine ansatte at sætte tid af til træning tre gange om ugen?
66
Hvordan har du oplevet arbejdsgangen på afdelingen har været, når deltagerne var ude at træne?
Hvad er dit indtryk i forhold til om de 10 minutter har været for meget eller for lidt?
Hvordan påvirker det den enkelte at lave fysisk aktivitet udendørs?
Udendørs Sanseindtryk (positiv/negativ) Vejrforhold Praktisk
Hvad tror du at det har gjort for dine medarbejdere, at træningen har foregået udendørs?
Hvad føler du, der kan være positivt/negativt i forhold til at træningen foregår udendørs?
Har du oplevet udfordringer med at træning har foregået udendørs?
Hvordan har det fungeret rent praktisk?
Hvordan har du oplevet vejret indflydelse på træningen?
Hvad gør det at træne sammen med kollegaer og hvordan kan det ændre på trivslen?
Fællesskab Samarbejde Kommunikation Hierarki
Hvordan har du oplevet en ændring blandt dine ansatte under forløbet?
Hvilken forskel har det gjort for dig at de ansatte har trænet sammen?
Hvordan kan du mærke om der er sket en forskel i samarbejdet på arbejdspladsen efter de ansatte er begyndt at træne i fællesskab?
67
Føler du der er sket en ændring i fællesskabet på arbejdspladsen?
Synes du der er kommet bedre kommunikation efter de ansatte er begyndt at træne fælles?
Hvordan er din oplevelse af rollefordelingen under træning kontra på arbejdspladsen?
Hvilket fokus har sykehjemmets værdisæt i forhold til Sundhed og Livmods koncept?
Overensstemmelse Tiltag Formidling af værdisæt
Kender dine ansatte arbejdspladsens værdisæt?
Hvad er dine tanker bag arbejdspladsens værdisæt?m,0
Hvilke tiltag er der blevet lavet fra sykehjemmets side, som gør det muligt at udføre Sundhed og Livsmods koncept?
Hvordan føler du, at sykehjemmets værdisæt passer ind til Sundhed og Livsmods koncept?
Har sykehjemmet værdisæt nok fokus på at kunne gennemleve Sundhed og Livsmods koncept?
68
Bilag 3Feltnotatskema
Observatør - navn Objektivt Subjektivt
69
Bilag 4Søgematrix
70
Bilag 5Informationsbrev
Information til patienter vedrørende deltagelse I bachelorprojekt.
Vi er tre fysioterapeutstuderende fra Professionshøjskolen Metropol, København, som i forbindelse med vores uddannelse skal udarbejde vores afsluttende bachelorprojekt.
Derfor henvender vi os til dig for at bede om din deltagelse.
Projektet er udarbejdet i samarbejde med Birthe Kofoed, som er direktør for Sundhed og Livsmod, der har udarbejdet de træningsmoduler vi skal anvende i samråd med Helge Gabrielsen.
Formålet med vores bachelorprojekt er, at belyse hvordan træning i 10 minutter på træningsmodulerne kan forbedre det selvopfattede helbred og dermed trivslen på arbejdspladsen. Dette vil blive gjort ved at der trænes 10 minutter hver dag udendørs i grønne omgivelser sammen med kollegaer.
Projektet vil forløbe over fire uger, hvor der skal trænes hver dag. Undervejs vil der blive lavet observationer når I er i gang med træningen og afslutningsvis vil vi interviewe en gruppe af jer deltagere.
Ved deltagelse i træningen skriver du under på en samtykkeerklæring, som tillader os at anvende dine informationer i vores opgave. Alle informationer vil blive behandlet fortroligt og under tavshedspligt, samt at du vil bevare fuld anonymitet i det endelige bachelorprojekt.
Deltagelsen er frivillig og du kan til enhver tid uden begrundelse og konsekvenser trække dig ud af undersøgelsen.
Vi kan desværre ikke tilbyde honorar, men vi vil være meget taknemmelige for din deltagelse. Derimod kan du få frisk luft i arbejdstiden, mere socialsamvær med dine kollegaer samt at være fysisk aktiv i løbet af din arbejdsdag.
Vi håber dette har vakt din interesse og at du har lyst til at deltage i vores projekt.
Mange venlige hilsner
Nadia Nielsen: [email protected]
Cecilia Præstholm: [email protected]
Camilla Rasmussen: [email protected]
71
Bilag 6Informeret samtykke
Informeret samtykke i forbindelse med deltagelse i bachelorprojekt på fysioterapeutuddannelsen Metropol, København.
Jeg bekræfter herved, at jeg efter at have modtaget mundtlig og skriftlig information, indvilliger i at deltage i det beskrevne bachelorprojekt.
Jeg giver tilladelse til at bachelorgruppen må undersøge, observere, tage billeder, interviewe og optage samtaler. Disse informationer vil fremstå anonymt og anvendes under udarbejdelsen under anonym og fortrolig opbevaring og behandling.
Samtykkeerklæringen vil blive gemt af bachelorgruppen frem til eksamen og derefter blive makuleret.
Jeg er informeret om, at deltagelsen er frivillig og at jeg på ethvert tidspunkt kan undlade at besvare spørgsmål og tilbagetrække min deltagelse fra bachelorprojektet uden begrundelse og konsekvenser.
Dato og underskrift: __________________________________________________
Jeg vil gerne deltage i interview efter forløbet er slut Ja__ Nej__
72
Bilag 7Udleveret folder
73
74
75
76