01-12-2015

I tråd med tiden

2. deltagelses pligtig opgave

louise jørgensenLH220583

Del 1:Mit eget undersøgende projekt

Del 2:Didaktiske overvejelser over, hvordan man kan arbejde med idegenerering og eksperimenterende læreprocesser i folkeskolen.

Lavet i samarbejde med. Trine Pedersen og Ulla Jessen

IndholdDel 1: Mit eget undersøgende projekt..............................................................................................................2

Tema.............................................................................................................................................................2

Indledning.....................................................................................................................................................2

Problemformulering.....................................................................................................................................2

Brainstorm / idegenerering / processen.......................................................................................................2

Relektioner over Brainstorm / idegenerering / processen Materialerne:....................................................4

Det færdige produkt.....................................................................................................................................4

Del 2. Didaktiske overvejelser over, hvordan man kan arbejde med idegenerering og eksperimenterende læreprocesser i folkeskolen..............................................................................................................................5

Indledning:....................................................................................................................................................5

De forskellige idegenererings øvelser...........................................................................................................5

Øvelse 1....................................................................................................................................................5

Øvelse 2....................................................................................................................................................5

Øvelse 2.1.................................................................................................................................................5

Øvelse 3....................................................................................................................................................6

Øvelse 4....................................................................................................................................................6

Øvelse 5....................................................................................................................................................6

Rammefaktorer............................................................................................................................................6

Klassetrin og begrundelse for valg af klassetrin:.......................................................................................6

forenklede fællesmål:...............................................................................................................................6

Refleksioner ift. fælles mål:......................................................................................................................6

Arbejdsmetode:........................................................................................................................................6

Differentieringen i modellen.....................................................................................................................7

Referencer........................................................................................................................................................8

1

Del 1: Mit eget undersøgende projekt

TemaI tråd med tiden.

Indledning Opgaven gik ud på at jeg på baggrund af inspirationen, workshoppen og den læste litteratur har lavet et værk med en tilhørende problemformulering. Her jeg startet ud med en brainstorm ud fra det valgte tema ’’i tråd med tiden’’, hvor jeg efterfølgende har idegenereret og afprøvet mine forskellige idéer og eksperimentere med forskellige materialer og efterfølgende reflekteret over de valgte materialer og min arbejdsform.

Problemformulering. Hvordan kan jeg inddrage tråd i et værk og hvordan vil det overtage udtrykket ?

Brainstorm / idegenerering / processen. I tråd med tiden ? hvad kan dette betyde ? Det første jeg gjorde var at dele temaget op, hvad er tid og hvad er tråd. Derefter nedskrev jeg så de idéer, ord og associationer jeg fik, når jeg tænke på de to ord

tid: ur. Klokke. Livsforløb. ung til gammel. Årstider. Kalender. fortid, nutid og fremtid. Gammelt til nyt. Genbrug,

Tråd: Gran. Garnnøgler. sytråd. Farver. skræl fra et æble. Stof. Blødt. fra blødt til hård? Tøj. ståltråd.

Efterfølgende lavede nogle skitser over ordne og hvordan jeg kunne arbejde med dem.

Nogle af mine skitser:

2

Ligeledes forsøgte jeg med mig med forskellige opsætninger, påbegynde produkter og forsøg med forskellige materialer. Gennem denne proces, opsatte jeg alle mine idéer og forsøg i en collage (ses her under) som blev min form for moodboard, et moodboret er med til at lade sig inspirer, men bliv aldrig helt færdig , da der jo hele tiden dukker ny inspiration op. Det som især adskiller mit moddbard, fra et det mere klassisk moodbard, hvor man finder inspiration i billeder, blade, ord og farver og påsætter det på en tavle, er at jeg allerede er gået i gang med den produktive proces. hvor jeg gemmer disse produkter til videre inspiration. I bunden af min coolage / moodbord kan man se at jeg begynder at nærme mig et færdig produkt, men Jeg er der ikke helt endnu, men inspirationerne begynder at indsnævrer sig og mine ’’forsøg’’ bliver mere og mere gennemført.

3

Relektioner over Brainstorm / idegenerering / processenMaterialerne: Jeg har både eksperimenterede med gran, sygtråd, akryl maling, lærreder, ståltråd mm. Min første tanke da vi fik temaet, var at jeg ville arbejde med gran. Så jeg købte den billige gran fra søstrene gren, selve garnet er blødt og rimelig medgørlig, i forhold til at strække og flette det. Men da jeg skulle forøge med mig med at syg det på et lærred, oplevede jeg at det knækked let. Gennem største dele af processen, holde jeg fast i brugen af gran, men da det ikke kunne bruges til at syg på lærred, måtte jeg prøve med andre materialer, og her kom sygtråden i spil. Den var let at sætte på nåle og hvis den bare blev lagt dobbelt, så var den også rimelig tydeligt. Så mit materiale skift skete først da jeg oplevede begrænsninger. Jeg forsøgte mig også med brugen af ståltråd, men da farven var trist og materialet ikke særlig medgørligt, blev den ide hurtig kasseret, men vil helt klart overvejen ståltrådens fordele (stivheden og holdbarheden ) til andre projekter, da man ville kunne komme mere ud i rummet. Selve det at syg i lærred, fandt jeg interessant, da det var en helt nye måde at arbejde på, normalt når jeg maler kommer jeg hurtig frem til resultatet eller til en forstiling om, hvor jeg vil hen af med mit maleri, ligeledes kan jeg bare male over, hvis jeg fortryder. Men ved at syg, er processen langsom, hvert lille sting, farvevalg, retning og mønster skal overvejes da det ikke bare kan laves om. Ved akryl maling, er det nemt at lave skygger, effekter og overlap. Med sygtråd, er der en begrænsning men også muligheder, der gør at et ’’malerig ’’ med sygtråd bliver interessant at se på, da der kan kommer en anden dimension i billede.

Arbejdsforløbet. Gennem mit arbejde med temaet ’’tråd i tiden ’’ har jeg både lavet skitser og modeller. Skitserne var mest i den begyndende face, hvor modellerne blev den eksperimentende del. Det at have forskellige materialer i hænderne og undersøge hvad de kan og ikke kan, har været med at til at undersøge videre i materialerne, og evt. undersøge nye materialer. Jeg har gennem hele processen haft sætningen ’’ kill your darlings ’’i hoved, så jeg ikke kun holde mig til en ide og derved en proces, men i stedet tvang mig selv til at tænke i nye baner og nye eksperimenter undervejs. Dette oplevede jeg som svært i starten, da jeg hurtig fik lyst til at færdiggøre mine idéer, men nu flere gange jeg gik videre med mine ide til en ny og ’’efterlod ’’ den gamle, nu bedre havde jeg det med det og oplevede det nærmest som befriende at jeg ikke behøvede at gøre alt færdig.

Det færdige produkt

4

Del 2. Didaktiske overvejelser over, hvordan man kan arbejde med idegenerering og eksperimenterende læreprocesser i folkeskolen.Indledning: Vi har i denne opgave, fokuseret på, hvordan vi som undervisere, kan forberede os på et undervisningsforløb med idegenerering og eksperimenterende billedarbejde. For at lære eleverne idegenerering har vi udvalgt nogle øvelser, man kan laves med eleverne. Her skal øvelserne selvfølgelig tilpasses elevernes forudsætning og klassetrin. Yderligere har vi udarbejdet en model (EBM-model) der kan bruges som en guide til, hvad man kan arbejde med i den eksperimenterende proces. Der er flere punkter, som læreren kan komme ind over, og så evt. lave deres egen ‘’sti’’ over hvor eleverne bevæger sig hen i processen. Vores indtryk er, at det i det eksperimenterende arbejde, kan være svært at sætte en tidsramme for forløbet, da det kommer an på elevernes fokus og arbejdsmoral. Bliver de optaget at øvelsen, vil det være forstyrrende og ødelæggende at stoppe dem midt i arbejdet, men har de mistet fokus og interessen, kan det give ny inspiration at gå videre i processen.

De forskellige idegenererings øvelser. Øvelserne er eksempler på hvordan man kan træne sine elever til at idegenerere, her skal der tages højde for, at de skal tilpasses elevernes forudsætning, og at tidsrammen kan variere for fra gang til gang.

Øvelse 1 Eleverne får udleveret et billede, som de først skal sidde selv med og associere over (Hvilke tanker får de etc.?) Derefter skal de sættes i en gruppe af ca. 3 pers. med hver sin association, og finde frem til et fælles udtryk. Snak evt. med eleverne om, hvordan man kan få billederne til at "smelte sammen."Udtrykket skal efterfølgende visualiseres. Dette skal gøres meget hurtigt - skitser på papir, billede, tableaux vivant, finde et billede der samler ens tanker, en lille skulptur, collage, modeller, tegneserie, historie etc. Dette afhænger af årgangen og elevforudsætninger.

Øvelse 2 Man har medbragt en hverdags ting med hjemmefra.Enkelte elever stiller sig op foran de andre, og de elever der bliver siddende, skal have gule post it's hvorpå de skriver deres associationer, når eleverne præsentere deres hverdagsting. Derefter skal eleverne sætte sig sammen, og ud fra deres noter skabe et samlet udtryk i en skulptur. Denne skulptur kan de lave i forskellige materialer, eller de kan bruge dem selv og evt. tage billeder af det.Derefter udstiller grupperne deres "skulpturer" og de andre grupper skal give skulpturen en titel.

Øvelse 2.1 (En kombination af første og anden øvelse)I øvelse 1 er man i en gruppe, og i øvelse 2, kommer man i en ny gruppe.I denne øvelse går man tilbage til den gruppe man havde under øvelse 1.Man lægger nu alle sine titler sammen, og skal sammen udvælge 3 ord, ud af de titler man har.Man skal nu bygge en menneskelig skulptur hvori man inddrage sine 3 ord.Derefter skal man præsentere sin skulptur og sine 3 ord fra de andre i klassen.De andre i klassen skriver associationer ned på post it's.

5

Øvelse 3Hæng alle post it'sne fra de ovenstående øvelser op på væggen.De kan efterfølgende kategoriseres eller bruges som inspiration.Fx. lad eleverne vælge to sedler, hvor de skal lave et produkt ud fra de ord de får. Kategoriser dem osv.

Øvelse 4Eleverne får udleveret en pose med en ting i.De må pakke den ud, og skrive deres associationer til tingen på nogle post it's. Dette kan både være ord, tegninger og frottager.Derefter sætter man sig sammen to og to, og laver et billedligt udtryk, hvor man inddrager de to ting. Man bør huske at indtænke: farve, form og funktion.

Øvelse 5Undersøge en hverdagsting ( Til dette kan de også godt få en tidsramme)Eleverne har medbragt en hverdagstingEleverne skal nu lave 3 repræsentationer/ fremstillingsformer af deres medbragte ting, med skitser osv. Efter eleverne har fremlagt deres repræsentationer, skal de vælge den ene og arbejde videre med den.

Rammefaktorer

Klassetrin og begrundelse for valg af klassetrin: Vi har valgt ikke at fokusere på et specifikt klassetrin, da det er muligt at differentiere øvelserne, så de passer til de forskellige trin. Dette gøres bl.a. da det at arbejde eksperimenterende, er en proces der skal læres. fx. kan man have en 5. klasse der har prøvet at arbejde eksperimenterende siden 1. klasse, og derfor ved og kan begå sig i sådanne processer. Men hvorimod en 5. klasse der aldrig har prøvet det før, vil først skulle sætte sig ind i, hvordan man arbejder eksperimenterende. Derfor bliver man som lærer også nødt til, at differentiere sine idegenereringsøvelser efter elevernes niveau.

forenklede fællesmål: http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20billedkunst_0.pdf

Refleksioner ift. fælles mål: I forenklede fællesmål under kompetencemål efter 5. klassetrin står der bl.a., at eleverne kan eksperimentere med billedfremstilling, indenfor de forskellige færdigheds - og vidensmål. Men for at eleverne er komfortable med det eksperimentelle arbejde, ser vi en nødvendighed i, at instruere dem for det eksperimenterende billedarbejde og idegenerering allerede i indskolingen.

Arbejdsmetode: Vi har i samarbejde prøvet at udvikle en eksperimenterende billedkunstmodel (EBM-model), som man kunne bruge ifht. eksperimenterende arbejde i billedkunst. Modellens trin, tager udgangspunkt i trin vi selv genkender fra vores egen arbejdsproces, men vi har også hentet inspiration fra forskellige modeller fra hhv. undersøgende undervisning: IBSE, (Østergaard, Sillasen, Hagelskjær, & Bavnhøj, 2010) Metodelab: (Experimentarium , 2008) og modeller brugt i det innovative arbejde (Darsø, 2012) og (Kromann-

6

Andersen, 2012). Modellen er tænkt til, at den både kan bruges af lærer og elever. Samt at den skal være let at gå til. Man starter ud ved punktet i midten, og kan så derefter som lærer eller elev selv bestemme “ Hvor vil jeg gå hen nu?”, (Man kan evt. trække en streg fra start feltet og videre ud til det udvalgte felt, hvis man gerne vil holde øje med, hvordan man bevæger sig igennem processen). Når man har valgt et felt, går man igang med at arbejde med dette, og føler man, at man går i stå, kan man gå videre til næste felt, eller tilbage til feltet før. Det bestemmer man helt selv.

Eksperimentende billedarbejde model = EBM-Modelen

Differentieringen i modellen Man kan bruge modellen på forskellige måder. Har man som lærer ikke før arbejdet eksperimenterende, så kan man bruge modellen som en skitse eller et kort for forløbet. Læreren kan sætte eleverne i gang med startfeltet, og så bestemme, hvilket felt de skal gå til efterfølgende osv. På denne måde har læreren “hånd i hanke med” hvor eleverne er, og hvor de skal hen. Som lærer kan man vælge, om man vil have modellen for “sig selv” eller om man vil vise den til eleverne, så alle parter i forløbet ved “hvor de går hen.”

Jo mere sikre eleverne er i arbejdet med det eksperimenterede, desto mere frihed kan man give dem. Her kan man uddele modellen til eleverne, så de selv kan “tegne deres proces ind”. Læreren starte ud med, at alle starter i det fælles startfelt. Derefter kan læreren fastsætte hvilket emne og hvilken billedkunstfaglig disciplin der arbejdes i (eller eleverne er måske så sikre, at de selv har overblik til at bestemme dette) og derefter “sendes” eleverne afsted. De kan selv bestemme hvilke felter de arbejder i og hvilken proces de befinder sig. Ved at eleverne bruger modellen, giver det samtidig læreren et indblik i “hvor de er”. Dette kan være godt både i fht. lærerens overblik over elevernes arbejde, både i fht. proces og tidsramme. Men den kan også

7

støtte læreren i, at vejlede eleven i processen, fx. hvis eleven er havnet i en “dead end” hvor eleven ikke ved, hvordan han kan komme videre. Her kan modellen tages frem, og lærer og elev kan i samarbejde finde ud af, hvad eleven kan gøre. Bør eleven måske gå “et felt tilbage” og arbejde videre derfra? eller er der nogle felter/dele af processen, som eleven slet ikke har berørt, og derfor kan gå videre med?

ReferencerAustring , B., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring . Hans Reizels forlag .

Darsø, L. (2012). Innovationspædagogik - fremtiden læring . Kvan 92/2012, s. 9 .

Experimentarium . (2008). metodelab. Hentet fra Metodelab: http://www.metodelab.dk/

holm, A. m. (2011). Gæt eX. billedpædagogisk tidstrisf , s. 5.

Kromann-Andersen, E. (2012). KIE-modellen - innovation didaktik i praksis - hvordan tilrettelægges innovative læringsforløb. KvaN 92/2012, s. 9.

Mathiesen, F. (2007). Billedgenrer. billedpædagogisk tidsskirft , s. 5.

Voldgaard, V. A. (2012). vær kreativ og hvil i kaos. magisterbladet 06, 1.

Østergaard, L. D., Sillasen, M., Hagelskjær, J., & Bavnhøj, H. (2010). Inguiry-based science education . Mona 2010-4, s. 19.

http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20billedkunst_0.pdf

8