hundenyt - dch-aabenraa · hvor sponsorer havde deres forskellige stade med foder, hundeudstyr,...
TRANSCRIPT
1
HUNDENYT 33. ÅRGANG NR 4. 2013
DcH Aabenraa Vi træner ikke hunde – Vi træner hundenes mennesker!
Danmarks civile hundeførerforening, Aabenraa afdeling
Find os på facebook: DcH-Aabenraa
2
Adresseændring: Husk at meddele ændringer ved-rørende ny adresse, telefonnummer eller e-mail til Tove som bestyrer medlemslisten tlf: 74 66 65 00 / e-mail: [email protected]
Redaktionen på Hundenyt: Vi er tre, der har slået os sammen og laver Hundenyt . Bladet er kun interessant hvis I hjælper til! Så husk derfor, at hvis du har historier, billeder, nyheder, gode ideer, kommentarer eller andet så kontakt en af os: Gitte Bielefeldt: e-mail: [email protected] Katharina Gaca: e-mail: [email protected] Pernille Jørgensen: e-mail: [email protected]
Blad nr.: 1 Dead line:
20. Januar Udkommer : Februar
2 20. april maj 3 20. august september 4 15. oktober november
Kontonummer DcH Aabenraa: Sydbank: reg. nr. 7910 konto nr. 1058281
Da vi ofte har en del på venteliste, vil nedenstående blive fulgt: Såfremt en hundefører ikke har været til træning 3 på hin-anden følgende træningsdage uden at melde afbud, kan en hundefører fra ventelisten evt. optages på holdet. Den udeblevne hundefører kan derfor ikke forvente at fort-sætte på samme hold. HUSK AT MELDE AFBUD TIL DIN TRÆNER.
3
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Oplysninger 2 Indholdsfortegnelse og kontingent for 2014 3 Indkald til generalforsamling 4 En medlemsaften om eftersøgningstjenesten 5 Tak til Sydbank Sønderjyllands Fond 6 Miljøtræning og brugsprøve 8 Julemærkemarch 9 Indtryk fra DM i Søndersø 10-11 DcH konkurrenceresultater 2013 12 Vedtægter for DcH Aabenraa 13-16 De har været med til at skabe klubben... 18-20
Tillykke og tak m.m.—Små historier om Elise 27 Velkommen til nye medlemmer 26 D E T S K E R Kalender for DcH Aabenraa 27 Telefonliste 28
Aktive medlemmer kr. 950 Passive medlemmer kr. 640 Familierabat 1. medlem kr. 950 efterfølgende medlem kr. 718 Folkepensionister kr. 795 Træner du på 2 hold, koster det 950,- + 310,- i alt kr. 1.260
KONTINGENT FOR 2014
4
Indkaldelse til Generalforsamling
2014. Ordinær årlig generalforsamling
afholdes onsdag den 22. januar 2014 kl. 19.30.
Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning af foreningens formand. 3. Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer. 4. Fastsættelse af kontingent, træningsgebyr og indskud. Bestyrelsen foreslår uændret i 2015. 5. Behandling af indkomne forslag. Forslag skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. 6. Valg af formand. Kun i ulige år. 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Birgit Boisen og Tove Sørensen. Begge modtager ikke genvalg. 8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 9. Valg af 2 revisorer. 10. Valg af 1 revisorsuppleant. 11. Eventuelt. Man har kun stemmeret, såfremt man har betalt kontin-gent for 2014. Kvittering medbringes. På bestyrelsens vegne Klaus Milton Jensen, formand
5
Foredrag om DcH´s eftersøgningstjeneste ved Flem-ming Cornelsen Af Birgitte Jensen Tirsdag den 17. september kl. 19 sad ca. 35 forventningsfulde til-hørere i klubhuset. Pernille havde gjort mig opmærksom på fore-draget, da Mick min border collie elsker at finde ting. Pernille har forsynet os med gamle mobiltelefoner, dankort ( de er desværre udløbet ) og briller. Han er tidligere blevet brugt som hyrdehund, men kan på grund af en dårlig hofte ikke holde til det længere. Flemming er en erfaren hundefører, der udover at deltage i kon-kurrencer også har været aktiv i DcH´s eftersøgningstjeneste i mange år. Flemming indledte med at fortælle, at det er vigtigt, at hunden er lydig, og at vi, når vi kommer ud, repræsenterer DcH. Det er derfor vigtigt, at vi også er høflige. Vi blev derefter stillet op på række overfor hinanden og skulle præsentere os og give hånd. Flemming har en labrador, og han og Trunte har hjulpet mange mennesker med at genfinde deres nøgler, tegnebøger, mobiltele-foner, høreapparater og ringe. Der blev gemt noget i lokalet, og så skulle Trunte finde det, og det gjorde den lynhurtigt. Et af problemerne er, at folk ikke altid ved, hvor de har tabt tinge-ne, og nogle af tingene kan være forlagt. Det lykkedes således ik-ke altid at finde det tabte, men Flemming og Trunte har flere gan-ge været ude at finde ting, som andre hun-de har givet op over for. Som eftersøger får du ikke noget for det, men det er en stor glæde at finde de ting, folk har tabt, og ens kørselsudgifter bliver dækket. Der blev efterlyst en mulighed for at teste, om ens hund ville egne sig som eftersøg-ningshund, det vil der blive arbejdet på, så forhåbentlig kommer der en dag, hvor Mick og jeg kan afprøve, om det er noget for os. Vi sluttede aftenen med kaffe, franskbrød med pålæg, wienerbrød og kage. Tak til Flemming for en rigtig fin aften.
6
Tak til Sydbank Sønderjyllands Fond I marts 2011 nedbrændte vores klubhus ved en påsat brand. Vi havde i januar og februar fået nyt køkken og malet huset indvendigt. Der var mange medlemmer der havde lagt et stort arbejde i det, så det var meget ærgerligt at vi ikke fik lov til at benytte det, som vi alle synes var blevet rigtig godt. Mangel på klubhus gav en del be-sværligheder for alle, bl. a. kunne vi jo ikke gå ind i klubhuset efter træning og drikke en kop kaffe, næh det måtte vi ”nyde ” i skurene og der var ikke megen læ. Om vinteren var det rimelig koldt, men det trodsede vi, og det gav sammenhold på en anden måde. Uden opslagstavle var der en ekstra opgave til trænerne for at informerer medlemmerne om aktiviteterne i klubben. Der skulle også afholdes nogle konkurrencer – både vores lokale konkurren-cer, holdturnering og Sydjysk Mesterskab – og hvad gør man uden klubhus? Heldigvis var boxerklubben så venlige straks at låne os deres klubhus, vi fik en nøgle til huset og kunne benytte det, når de ikke brugte det. Det gik fint til de små konkurrencer, men da vi skulle afholde Sydjysk Mesterskab, havde vi brug for mere plads. Der var 57 deltagere, samt dommere og alle vores hjælpere, som alle skulle have mulighed for at få kaffe og mad. Desuden skulle vi bruge plads og strøm til at beregne resultaterne. Derfor lejede vi os også ind i Jagtforeningens klubhus. Vi er meget taknemmelige for den opbak-ning vi fik fra begge klubber. Endelig i september 2012 kunne vi tage det nye hus i brug, men der var mange mangler i forhold til vo-res behov. Derfor har vi måtte in-vesterer i komfur, køleskab og ska-be til køkkenet, og reoler samt sto-le og borde til opholdsrummet. Derfor er utrolig taknemmelige for at Sydbank Sønderjyllands Fond har imødekommet vores ansøgning med 10.000,-kr.
7
8
Miljøtræning Af Solveig Svenson Vi på Tove S. mandagshold var mødt op på Rødekro station. Vi skulle lære vore hunde at omgås forskellige ting, såsom at gå på trapper (dem man kan se igennem) omgås andre men-nesker, gå igennem en bus ”uden passagerer”, køre elevator m.m. Vi startede med at gå op på perronen, der gik vi glad og frejdigt omkring, hun-dene så ud til at være ret ligeglade ned alt og alle, lige indtil der kom et tog. Vi havde taget opstilling på rad og række, for nu skulle hundene testes. Kaja’s hund Loui, en ”farlig Rottweiler” sad sød og stille lige indtil toget kørte ind på perronen, så blev det alligevel for meget for ham, han knurrede, gøede og tru-ede ad toget og vi andre fik os et godt grin. Se det kalder vi en perfekt miljø-træning. Solveig og Tantor
Brugsprøve afholdelse i klubben Af Uwe Petersen Den 26. oktober afhold vi brugsprøver på Dyrskuepladsen. Der var 4 tilmeldte og alle har bestået deres prøve. Som dommer var der Jørn Munk fra Boxerklubben og Figurant var vores egen Michael Thunø. Som madmor har Pia Thunø sørget for noget lækkert mad. Det var dog ikke nogen grillpølser. Deltager fra klubben var: Katharina med Blondinen Ussi i en FP. Jonas Jensen med Gustav i en FP. Anita Jensen med Vegas i en BPB. Som gæst deltog Jorma Repo fra Finland i en IPO III. Tillykke med resultaterne.
9
Julemærkemarch Søndag den 1. december.
Julemærkemarch er for HELE familien samt venner og bekendte.
Start ved posthuset kl. 10.00
Der er mulighed for morgenkaffe i klubhuset fra kl. 9.00 til ca. 9.45 til kr. 15.00, der kan I også betale for diplom eller medal-je. Kontrolkort samt rutebeskrivelse bliver udleveret ved posthu-set.
Diplom koster kr. 25,00 Medalje koster kr. 55,00
Det vi betaler for at deltage, går til et godt formål, og vi skal jo gerne have pokalen for største hold tilbage til os. HUSK: Hvis I selv tilmelder jer, så sig I går for DcH. Af hensyn til indkøb til morgenmad vil vi gerne vide hvor mange der kommer. Tilmeldingsliste er i klubhuset. I kan også ringe til Tove S. på tlf. 74 66 65 00 / 23 25 70 05 eller send en mail til [email protected] senest den 27. november.
10
Indtryk fra DM 2013 Af Pernille Jørgensen
Igen i år afholdt DcH sit DM 3. weekend i september. Det var DcH Odense der i sam-arbejde med DcH Nordfyn var værter for arrangementet. Det var en rigtig god og veltilrettelagt weekend, og jeg hørte kun rosende ord fra såvel deltagere som tilsku-ere. DcH Aabenraa havde i år ikke mindre end 3 deltagere med. Det var Re-ne Stock der sammen med Aslan deltog i et DcH DM for første gang i C-klassen, Jens Christiansen, som er en erfaren DM- deltager og som i år var afsted i B-klassen med sin hund Figo og Flemming Cornelsen, som også er en erfaren herre i DM sammenhæng, og som deltog med sin hund Trunte i E-klassen. Ingen kom hjem med pokaler, men alle kom forhåbentlig hjem med mange gode oplevelser og mere erfaring i baga-gen.Både Flemming og Jens havde medbragt ægtefæller som suppor-ters, hvilket der altid er brug for ved sådan en lejlighed. Endvidere var Gitte med for landsbladet og jeg var med som fanebærer. Jeg havde egentlig forventet at der var kommet nogle af deltagernes holdkammerater – de går alle 3 på samme hold – men det var der des-værre ikke blevet tid til. Det var synd, for selv om man ikke selv skal i ilden, kan man lære rigtig meget af at se hvordan de andre takler da-gens opgaver. Konkurrencepladsen var om end noget spredt lavet meget hundefører-venlig. Der var lagt vægt på at de enkelte klasser kunne parkerer så tæt på deres baner som muligt. Endvidere var der lavet et lille butikstorv hvor sponsorer havde deres forskellige stade med foder, hundeudstyr, forsikring og kiropraktik. Det var også her at forplejningsteltet var, med forplejning og tombola. Der blev vist rigtig meget flot hundearbejde i løbet af de to dage. Selv-følgeligt er der ting som kan smutte, og man får ikke de point som man plejer, men dommerne skulle jo også være meget ”spidse i pennen” da det jo er udvalgte hundeførere som mødes. Vores egne hundeførere gjorde et flot stykke arbejde alle tre, og jeg ved at der kom flere 10-taller på dom-
11
Tillykke til vores tre delta-gere med udtagelsen – jeg håber at I virkelig nød at være med og være en del at dette store og flotte arrangement, som er DcH ’s konkurrence højdepunkt i løbet af en sæson.
Der var hunde i alle aldre, og her ses måske 2 kommende deltagere ved DcH’s DM an-no ???........
12
Ringe Esbjerg Sø
n-‐
dersø
Chr.feld Kol-‐
ding Vejle
Silke-‐borg
Haderslev
Skan-‐
derb
. Broager Ribe
Tolund Fredericia
Tinglev Aaben-‐raa
03.03 03.03
01.04
14.04 07.04
13.04 27+28.04
05.05
12.05 09.06
16.06 04.08
01.09
E-klasse
Marlene Hoffm
ann 313,4 328,1
282,8
313,2 317,9
342,45
Flemming Cornel-‐
sen
360,1 358,7
388,4
354,95
B-klasse
Cian Nielsen
167,9
129,5
127,4 120,3
163,0
Aase D
uus
183,65
84,5 120,8
116,95 161,55 133,60
Michaela Hoelch
146,25
Jua Drath
164,35
130,45
140,25
Jens C
hris
ansen
129,5 175,6 158,2
137,35 193 190,0
C-klasse
Ren
e Stock
135,8
141,35
138,4
140.3 143,20
Klaus M. Jensen
131,30
DcH program konkurrenceresultater Lands– og kredskonkurrence
13
14
§ 1 Foreningens navn er Aabenraa civile Hunde-førerforening. Dens hjemsted er Aabenraa Kommune. Foreningen er stiftet den 1. maj 1950. Foreningen er medlem af landsforenin-gen Danmarks civile Hundeførerforening og DGI Sønderjylland.
§ 2 Foreningen er en folkeoplysende forening, hvis formål er dels at virke for anvendelse af hundens evner og færdigheder til konkurrence-sport, dels at medvirke til fremme og forbed-ring af vilkårene for hunde generelt. Det er endvidere foreningens formål at tilbyde hunde-interesserede mulighed for at dyrke denne aktivitet, samt med udgangspunkt i hundear-bejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i forenin-gen og i det lokale samfund. For at nå disse mål skal foreningen: Samle hundeinteresserede personer i en for-
ening. Det er en forudsætning for udøvel-se af aktivt hundearb., at den pågældende er medlem af foreningen. Foreningens konkurrenceprogram fastsættes af hoved-bestyrelsen for DcH.
Arbejde for at uddanne det enkelte medlem i at forstå og få optimal glæde ved samarbej-de og samvær med hunden, så den får et aktivt og indholdsrigt liv.
Formidle trænings- og konkurrencetilbud, der tilgodeser hundens behov og hundeføre-rens interesser.
Arbejde med både konkurrence og bredde-træning, samt grundlæggende opdragelse af familiehunden, herunder gennem et aktivt ungdomsarbejde at fremme børn og unges omgang med og forståelse for hun-den.
Arbejde på at fastholde medlemmerne gennem et aktivt foreningsliv.
Afholde lokale konkurrencer og prøver. Tilmelde/godkende deltagere til konkurrencer
med andre foreninger i DcH. Uddanne eller lade uddanne kvalificerede
ledere, trænere og dommere.
§3 Optagelse i foreningen er betinget af bestyrel-sens godkendelse, at ansøgeren vil arbejde til fremme af foreningens formål, og at han/hun vedkender sig foreningens vedtægter. Nye medlemmer betaler et indmeldelsesgebyr, svarende til medlemskontingent til landsfor-eningen for det pågældende år. Foreningen skal betale det fastsatte kontingent til landsforeningen Danmarks civile Hundefø-rerforening. Medlemmer der overføres fra en anden lokalforening i DcH, og som har betalt kontingent i denne forening for forenings-året skal først betale kontingent til foreningen fra næste regnskabsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kontingent og ikke evt. trænings-gebyr. Udmeldelse skal ske skriftligt til for-eningens formand eller kasserer inden regn-skabsårets udløb. Sker udmeldelsen ikke, er medlemmet pligtig til at betale kontingent for det næste regnskabsår. Foreningen tilmelder straks ved indmeldelsen nye medlemmer til landsforeningen.
§4
Kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalfor-samling. Indstilling fra bestyrelsen skal fore-ligge. Kontingent består af to dele: grundkon-tingent og træningsgebyr. Begge fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra besty-relsen. Ingen kan deltage i foreningens aktivi-teter uden at betale grund-kontingent, der dæk-ker grundomkostningerne ved medlemskabet og giver medlemmet almindelige medlems-rettigheder. Træningsgebyret giver adgang til træning i henhold til bestyrelsens trænings-plan. Trænere og udvalgsmedlemmer fritages for grundkontingent + træningsgebyr.
Familierabat: 1. medlem: Fuldt kontingent. Efterfølgende familiemedlemmer: Fuldt
grundkontingent + 25 % træningsgebyr. Folkepens.: Fuldt grundkontingent + ½ træ-
ningsgebyr.
15
Medlemmer, der ikke inden 05.01. har betalt kontingent, kan slettes af foreningen. Ingen kan deltage i træning eller konkurrencer, forinden skyldig kontingent for det pågældende regn-skabsår er betalt. Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav på forenin-gen eller dens midler.
§5
Generalforsamlingen afholdes hvert år i januar måned. Generalforsamlingen behandler følgende sager: Valg af dirigent Beretning af foreningens formand Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer Fastsættelse af kontingent, træningsgebyr og
indskud. (Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge)
Indkomne forslag Valg af formand i ulige år Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen Valg af 2 revisorer Valg af 1 revisorsuppleant Eventuelt Skriftlig afstemning skal finde sted, når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller når bestyrelsen bestemmer det. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsens formand senest 3 uger før generalforsamlingen.
§6 Vedtægtsændringer kræver at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget. Ved-tægterne skal som information indsendes til kredsformanden, senest 4 uger efter den general-forsamling, hvor de er vedtaget. Kredsforman-den videresender efter kontrol en kopi til DcH’s sekretariat.
§7 Adgang til generalforsamlingen med stemme- og taleret har alle aktive medlemmer af forenin-gen, der ikke er i kontingents restance. Stemme-afgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted.
§8
Generalforsamlingen skal afholdes senest den 31. januar. Indkaldelse til generalforsamlingen sker, med mindst 30 dags varsel, skriftligt til al-le medlemmer eller i de lokale ugeaviser eller i medlemsbladet. Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom og samtidig til forman-den indsender en skriftlig redegørelse over de sager, der ønskes behandlet. Generalforsamlin-gen afholdes inden 5 uger efter, at begæring derom er modtaget. En sådan generalforsamling indkaldes med samme varsel som den ordinære generalforsamling.
§9 Bestyrelsen består af formand og 4 bestyrelses-medlemmer. Formanden vælges for to år af gangen af den ordinære generalforsamling. Den øvrige bestyrelse vælges for 2 år og afgår med halvdelen ved hvert valg, første gang ved lod-trækning. Endvidere vælges der 2 suppleanter og 2 revisorer med 1 suppleant for 1 år af gan-gen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konsti-tuerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen er ulønnet, dog kan der af foreningens midler bevilliges fri rejse, evt. diæ-ter, til repræsentation i hundesagens interesse. I tilfælde af mangel på bestyrelsesmedlemmer supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste gene-ralforsamling.
§10
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlem-mer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser. Det er alene foreningen, som hæfter med dens respektive formue. For-eningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse. For-eningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens for-mue eller udbytte af nogen art.
16
§11
Foreningen forpligtes ved underskrift af to af bestyrelsesmedlemmerne, hvoraf den ene skal være formanden. Dog ved køb og salg af fast ejendom samt ved låneoptagelse af den samle-de bestyrelse.
§12
Foreningens regnskabsår er fra 01.01. til 31.12. Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i revideret stand inden den 15.01. og fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Regnskaber og bilag skal gemmes i mindst 5 år efter godken-delsen. Bestyrelsen fører et regnskab med bi-lag, et medlemskartotek og en protokol.
§13
Samtlige medlemmer har gratis adgang som tilskuere ved konkurrencer og opvisninger mod forevisning af sidste medlemskvittering. Med-lemmer skal dog rette sig efter ledelsens an-modninger. Konkurrencer og opvisninger af-holdes, når bestyrelsen finder det formålstjen-ligt. Valg af dommere, indkøb af præmier og uddeling af disse foretages af bestyrelsen. Til-melding til konkurrencer kan foretages af hun-defører selv på DcH’s online tilmeldingssy-stem, men tilmelding skal altid godkendes af bestyrelsen, der om nødvendigt kan fastsætte kvalifikationskrav. Bestyrelsen har ansvaret for, at hundene deltager i de klasser, hvor de rettelig hører hjemme.
§14 Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for landsforeningen Danmarks civile Hundefører-forenings ordensudvalg.
§15
Foreningen kan hverken opløses eller udmel-des af Danmarks civile Hundeførerforening, så længe mindst 5 medlemmer gør fordring på dens beståen. Skulle der ske udelukkelse af DcH, opløsning eller udmeldelse, skal ejendele udlånt eller stillet til disposition for foreningen af landsforeningen Danmarks civile Hundefø-rer-forening leveres tilbage til denne. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens ejendele og kapital Dyrenes Beskyttelse. Opløsning af foreningen eller udmeldelse af landsforeningen Danmarks civile Hundefører-forening kan kun ske efter vedtagelse på 2 generalforsamlinger, afholdt med minimum 4 ugers mellemrum. Til sikring af et optimalt informationsniveau til medlemmerne, skal kredsformanden inviteres med til den 1. gene-ralforsamling med taleret. Referat af denne generalforsamling skal tilsendes kredsforman-den inden for 14 dage. Vedtager 1 generalfor-samling ophør/udmeldelse, oprettes et forret-ningsudvalg, hvori kredsformanden har sæde, til varetagelse af daglige opgaver, herunder udfærdigelse af indbydelse til generalforsam-ling nr. 2 samt evt. bilag. Som medlem af for-retningsudvalget er kredsformanden selvskre-ven deltager i denne 2. generalforsamling med taleret. Som deltager i 2. generalforsamling er et medlem af ordensudvalget, dog ikke kred-sens OU-medlem, selvskreven med taleret. I tilfælde af udmeldelse eller eventuel udelukkelse må foreningen ikke fremover an-vende hele eller dele af navnet Danmarks civi-le Hundeførerforening eller DcH’s logo(er).
Sidst ændret 23.01.2013 DcH
Aabenraa afd.
17
Julen er farlig for hunde Chokolade, julemad, nød-der og flotte gavebånd. Det hører julen til, men gør også julen farlig for Danmarks 550.000 hun-de. For hunden er julen en dejlig tid. Hele ”flokken”, det vil sige familien, er samlet. Der er tid til leg, knus og lange gåture. Men samtidig er der man-ge farer i denne højtid. Hold chokoladeæsker ude fra for hundens rækkevidde og lad dig ikke overtale, når hunden tigger. Chokolade indeholder theobromin, et stof, hunde er overfølsomme over for, og som kan forårsage chokola-de forgiftning. Har din hund spist meget, og oven i købet mørk cho-kolade, kan den faktisk dø af det. – Vær også forsigtig med julemaden. Vær sikker på at flæskestegen køler af et ”hundesikret” sted, ellers kan fristelsen blive for stor. Undlad at give hunden ben der starter med F: fugl-, fisk- eller flæ-skeben. Hunde har heller ikke godt af fed og salt mad. Andre ting der kan give anledning til dyrlægebesøg er peberkager, dej, rå løg, rosiner og stearin. Og støvsug grundigt under juletræet – for hundemaver kan ikke fordøje grannåle. Julegaver og julepynt kan også skade hvis det går galt. Glaskugler fra juletræets pynt der går i stykker kan forårsage ubehagelige sår i poterne. Gavebåndet er sjovt at lege med, men hvis hunden sluger det kan tarmene blive snøret sammen og det skarpe bånd kan skære i tarmene. – Vær også opmærksom på at hunden ikke spiser julepynt eller bør-nenes legetøj. Man bliver aldrig færdig med at blive overrasket over mærkelige ting der pilles ud af hundemaver: valnødder, legoklodser, små legeting, og oven i købet dametrusser og nylonstrømper, fortæl-ler Lotta Möller, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring. Trods alle disse farer fejrer dyrlægerne selvfølgelig også jul, og man-ge klinikker er lukket i juletiden. Det er en god ide altid, at have nummeret til en døgnåben klinik eller til vagttelefonen i dit område ved hånden. Man ved jo aldrig hvornår, man får brug for professionel hjælp til sin hund.
18
Jens Christiansen startede i 1978 med en cocker spaniel i DcH Aaben-raa. Med denne beviste han, at de små hunde også var i stand til at klare sig i A-klassen. Det at deltage i konkurrencer har altid været en vigtig drivkraft for Jens og hans arbejde med hund. Han har siden haft schæ-ferhunde, Som han målrettet har trænet med kon-kurrencedeltagelse for øje. Han har opnået rigtig flot-te resultater med sine hunde, og har prøvet kræfter med såvel DcH’s lydighedsprogram som IPO pro-grammet. Jens har deltaget ved DcH’s Landskonkur-rence eller DM hele 6 gange, han har været kreds-vinder i kreds 4 flere gange. Han deltog med sin før-ste schæfer ved DcH’s første eliteturnering i 1984. Jens har endvidere deltaget aktivt i foreningslivet, hvor han har fungeret som træner i 9 år, siddet i di-verse udvalg og været i bestyrelsen i 5 år, heraf en tid som formand. Jens træner på nuværende tidspunkt DcH lydighed med sin unge schæfer Figo, deltog ved DM 2013 i B-klassen, og skal til næste år prøve kræfter med A-programmet.
Ove Jessen startede i klubben i 1988, og har således 25år jubilæum i år. Det har været 25 meget klubaktive år! Ove har ikke haft den store hang til konkurrencelivet, eller også var det hans tre hunde, Bjørn, Bob og Basse, alle tre beagle hanner, der ville det sådan. Ove har dog bevist, at hvor der er vilje – og det har han rigtig me-get af – er der vej. Det lykkedes således Ove at arbejde sig op i B-klassen med hans første hund, Bjørn. Endvidere har Ove brugt både Bob og Basse til sweiss-spor træning, hvor begge hundene har vist rigtig gode evner og stor arbejdsglæde. Næsearbejde har altid haft Ove’s store interesse og in-gen udfordring har endnu været for stor for Ove og hans hunde. Ove har, ud over at virke som træner i egen klub, også fungeret som in-struktør ”udenby’s”. Han har således været instruktør på hundeførerweek-end i kreds 6, hvor hundeførerne – ud over at opleve Ove’s meget direkte tilgang til hundetræning og ikke mindst spor – fik et udvidet kursus i søn-derjysk! Ove har alle årene givet en hånd med alle de steder, hvor han kunne. Han har siddet i bestyrelsen en lang årrække med fast arbejde som materiale-forvalter, været træner for alt fra begynderhunde til elitehunde, været vo-res faste sporlægger til konkurrencer og har gerne stillet op for at hjælpe vores naboklubber, når de stod i bekneb for sporlæggere, især til de lidt højere klasser. Ove er altid åben overfor nye tanker og ideer, såvel i forbin-delse med træning som nye tiltag i klubben.
De har været med til at skabe klubben……. Af Pernille Jørgensen
19
Kjeld Jessen har gennem de 35 års medlemskab være en massiv støt-te for klubben. Aldrig har vi måttet gå forgæves, hvis vi har bedt Kjeld om hjælp – uanset problemets størrelse. Spørger man Kjeld, findes der ingen problemer, blot interessante problemstillinger, som skal løses. Han startede, som så mange andre for at få lidt styr på sin egen hund, men blev meget hurtigt en uundværlig del af DcH Aabenraa. Gennem årene har Kjeld haft et utal af poster i klubben! Han har siddet i bestyrelsen i flere omgange bl.a.4 år som kasserer. Jeg har haft for-nøjelsen af at sidde i bestyrelse sammen med Kjeld, og han var en af dem, der sørgede for, at bl.a. mine til tider lidt for vilde ideer blev pas-sende modificeret, inden de blev ført ud i livet – og tak for det, Kjeld!! Kjeld har været træner i mere end 30 år, og har træner alt fra begyn-der til elitehunde. Med Kjeld som træner kan man forvente hvad som helst, hvilket gjorde, at der skulle rigtig meget til, for at vi hundeførere kunne chokeres, når vi var ude i konkurrence. I dag træner han et af klubbens B-hold. Kjeld har endvidere været træneruddanner, fast spor-lægger til vores kredskonkurrencer, en uvurderlig arbejdshest til vores DM-2000 og fik samme år tildelt DcH’s guldnål. Kjeld var med til at indføre agility i DcH Aabenraa og var med til at bygge forhindringerne til banen. På nuværende tidspunkt har familien en norsk buhund, Eico, som gør hvad han kan for at udfordre sit menneske på såvel trænings – som konkurrencepladsen! Kjeld har aldrig valgt de ”nemme” hunde når der skulle ny hund ind i familien - af princip vælger han aldrig samme race 2 gange – og han har været rundt om såvel boxer, Sct.Bernhardshund og Karelsk bjørnehund. Dog har han bevist, at alle hunde kan trænes og han træner nu med Eico i B-klassen.
Linda Tjørnelund har været medlem at DcH i 25 år. Hun har ikke været medlem i Aabenraa alle 25 år men kom hertil fra DcH Tinglev i ’94. Linda startede i Aabenraa, da vi kunne tilbyde IPO – træning som en af de eneste i kredsen. Hun startede med sin store briardhan Buster til træ-ning, og har siden trænet sine efterfølgende hunde i Aabenraa. I dag træner hun, ud over rally, på et blandet BC-hold med Balou. Linda er i dag træner på vores rally-hold, hvor vi får en utrolig givende træning i DcH’s nyeste konkurrencediciplin. Desuden sørger hun for at det sociale samvær har en vigtig plads, og jeg er altid i så godt humør når jeg har være til træning på rallyholdet.
20
Vi har endvidere ikke mindre end to 20 års jubilarer i klubben. Den ene er Cian Nielsen, der nu træner sin egen hund Mille og er A hun-defører fra næste år. Han bestod i en alder af 11 år Beg. B prøven med familiens hund Chi-gu, deltog som hundefører når vi afholdt Fedtmule Cup, men blev ført rigtig aktiv hundefører da han fik egen hund, nemlig blandingstæven Mille. Den anden 20 år jubilar er Elise Madsen, som startede i klubben med sin puddelblanding Mille, vist nok bare for hyggens skyld. Hun blev , som så mange andre grebet af konkurrencespændingen og gjorde Mil-le til B-hund. I 2000 fik Elise ny hund, Sussie, med hvilken hun fort-satte på konkurrencepladsen. Elise og Sussie gjorde det så godt at de rykkede op i A-klassen, inden de trak sig tilbage fra arenaen. Den sto-re aktivitet på konkurrencepladsen resulterede i at Elise ikke mindre end 2 gange har kunne pryde sig med titlen ”Årets konkurrencehund”. Ud over at have deltaget i mange konkurrencer har Elise altid været klar når der skulle hjælpes til, og vi kunne være helt sikre på at havde Elise sagt ja, så blev det gjort!
Sidst men ikke mindst har vi hele tre 10 års jubila-rer at fejre i år. Det er Anette Homelius som træner med sine to japanske spidser Balder og Bulder. Anette rykkede op i B-klassen med sin før-ste hund Rico, men det er ikke så meget på DcH’s konkurrencepladser vi ser Anette. Derimod slår hun med stor succes sine folder på DKK’s udstillin-ger.
Susanne Toft og Felix har ligeledes være medlem i klubben i 10 år. De har ikke dyrket konkurrencesporten, men har trofast mødt op til den ugentlige træning, på nogle af de hold hvor hverdagstræningen og hyggen er i højsædet.
Sidst men ikke mindst kan Thomas Holm fejre 10 år i klubben. Tho-mas startede i klubben med sin golden retriever. Brugshunde sporten tiltalte Thomas meget og a han skulle hane ny hund valgte han en schæfer, for at prøve kræfter med IPO’en. Thomas blev uddannet træ-ner, og har ofte været den, der tog sig af vores ”teenager begynder-hunde”. I dag har han en fransk buldog, Møffe.
21
Hundesvømning fordi:
Det er sjovt Skånsom genoptræning
Motion
Konditionstræning Alternativ hundetræning
Vandtilvænning under trygge forhold
Vandapportering
www.Hellevadhundesvommehal.dk
22
23
24
AABENRAA Haderslevvej 12 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 22 22
ÅBEN ALLE UGENS DAGE
25
26
Tillykke og tak m.m.
Tak til alle der bidragede med præmier til vores Banko aften
Tillykke til Rene og Aslan der blev Årets C-hund
Tillykke til Jens og Figo der blev Årets B– hund
Tillykke til Flemming og Trunte der blev Årets E– hund og Årets Konkurrencehund
Tillykke til Jane og Tera der blev Årets Agility hund
Tillykke til Jeanette og Lasse med lille dreng
Små historier om Elise (20 års jubilar) : Af Jytte Nielsen Det, der kendetegner Elise er, at hun altid har en undskyldning klar, når noget går galt – og de er så gode og hurtige, at hun slipper godt fra dem. Elise og Edith sad og diskuterede, hvem der har mest i hovedet. Elise: ¨Du har i hvert fald ikke så meget i hovedet som mig.¨ Edith: ¨Det er muligt, men jeg kan da holde kasketten på i blæsevejr, det kan du ikke. I konkurrence: Elise skulle sende Mille ud til en rundering. Ud til første skjul, det gik fint, men andet skjul, her havde busken flyttet sig væk fra figuranten. Elise mener ikke, at Mille er for tyk. For bare hun løfter det yderste lag, så kan hun sagtens mærke Milles ribben. Utroligt, men sandt: Pernille forklarede Elise noget vedr. rundering, og hun forstod det første gang Og så er det en kendt sag, at Elise kan fare vild hvor som helst, ja selv på Dyrskuepladsen har hun præsteret ikke at kunne finde tilbage til sin taske efter at have været inde ved et dommerhold.
27
D E T S K E R Kalender DcH Aabenraa
Dato kl. Det sker
09.11.13 Efterårskonkurrence og fest
27.11.13 Trænermøde
01.12.13 Julemærkemarch
15.01.2014 Bestyrelsesmøde
22.01.2014 Generalforsamling
Kr. Himmel-fartsdag 2014 13.00 Fedtmule Cup
Vi håber at I må få mange gode og sjove timer i klubben sammen med jeres hunde og holdkammerater.
Velkomme til vores nye medlemmer.
Birthe Eskesen med Thor Labrador 13033
Anja Jørgensen med Mille Border collie 13034
Rune Pedersen med Chige Labrador 13035
Inga Hansen med Freddie Labrador 13036
Lone Larsen med Dino Schæfer 13037
Tom Lausen med Rocky Schæfer 13038
Esther Tjørnelund med Schapendoes Yrsa Sørensen med Santos Schæfer 13039
28
BESTYRELSE, UDVALG OG TRÆNERE
Formand:
Klaus Milton Jensen, Frueløkke 195, 6200 Aabenraa, [email protected]
2366 1669
Næstformand:
Birgit Boisen, Lille Bjerggade 6a, 6200 Aabenraa , [email protected]
3031 7980
Kasserer:
Tove Sørensen, Søparken 65, 6230 Rødekro [email protected] 7466 6500
Bestyrelsesmedlem:
Hans Jørgen Christensen, Lergård 79, 6200 Aabenraa, telf. 20 60 70 98, [email protected]
2060 7098 7463 1098
Bestyrelsesmedlem:
Aase Duus ,Uglekær 9,6200 Aabenraa, [email protected] 2757 6711
Suppleanter bestyrelse:
Tove Petersen, Nørreskovparken 99, 6200 Aabenraa [email protected]
2248 1910
Initiativudvalg: Ledig. Har du lyst?
PR: Flemming Cornelsen 7466 2914
Hundenyt: se side 2
Annoncer: Katharina Gaca [email protected] 2267 0154.
Hundekonsulent: Gitte Bielefeldt 2420 8837 og Katharina Gaca 2267 0154
Web-master: Sanne Beenfeldt, [email protected] 4068 8066
Hjemmeside: Www.dch-aabenraa.dk
Trænere:
Pernille Jørgensen 7466 4521 Winnie Unger Stub 2139 0078.
Tove Sørensen 7466 6500 Inger Lykke Hansen 3029 0382
Uwe Petersen 7461 3816 Gitte Jensen 3070 7560
Gitte Bielefeldt 2420 8837 Tove Petersen 2248 1910
Ove Jessen 2128 2745 Anita Ravn - Petersen 2395 1681
Mona Nielsen 2213 2941 Linda Tjørnelund
Kjeld Jessen 2979 2011 Tommas Holm 3033 8988
Rudi Schulz 2487 7291 Mona Raeder 2826 6627
4095 4652