27Historie 7 • 201526 Historie X • 2015

Houston, vi har et problem

I rummet kan ingen høre dig skri-ge. Men mon ikke der alligevel

undslap et lille hyl fra de tre astronauter Jim Lowell, Fred Haise og Jack Swigert, da en ilttank eksploderede om bord på Apollo 13 den 13. april 1970?

Eksplosionen afbryder strøm-men i store dele af rumfartøjet, og pludselig er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt de tre astronauter vil være i stand til at lande på Månen, men om de overlever. Til NASAs kontrolrum siger astronauten John Swigert siger de berømte ord: “Houston, vi har et problem”.

Trioen lukker ned for strøm-men i det meste af rumskibet og forskanser sig herefter i Apollo 13's månelandingsfartøjet. Ved hjælp af det lille fartøj laver de – på det helt rigtige tidspunkt – en dristig manuel raketaffyring, som slynger dem ind i Månens tyngdefelt og derfra videre af sted mod Jorden.

Nu er de på rette kurs, men risikerer at blive kvalt i kuldioxid fra deres egen udåndingsluft. Den trange kabine i landingsmo-dulet er nemlig kun beregnet til at huse to mand i 48 timer, nu skal tre mand tilbringe fire dage i

det. Modulets kemiske filtre, der

fjerner giftig kuldioxid fra astro-nauternes udåndingsluft, er næ-sten slidt op, og uden et nyt filter vil astronauterne ikke overleve. Med hjælp fra NASAs teknikere på Jorden lykkedes det astro-nauterne at bygge et nyt filter, og den 17. april 1970 lander de planmæssigt i Stillehavet.

Byggematerialer ● Et kuldioxidfilter fra Apollos kommandomodul. ● To sure sokker til at lukke kuldioxidfiltrets normale indsugningshul. ● To plasticposer til forsegling af filtrets sider. ● Gaffatape til forsegling.● Platicslanger fra astronauternes rumdragter. ● Et stykke reb til at hænge filtret op med.

Dødsspin slynger Armstrong af sted mod intetheden ”Det gik som smurt i olie”, lyder meldingen

fra Armstrong til NASAs flyveledere nede på Jorden. Han har lige

kantet sit Gemini 8-fartøjs kegleformede næse ind i åbning på øvelses-raketten Agena. Men blot få minutter efter sammenkoblingen går det galt. Rumfartøjerne kom-mer ud af position, og Arm-strong kobler sig fra igen. Men i dét øjeblik går situationen

fra slemt til værre. En defekt styreraket

på Gemini 8 får hans fartøj til at roterere 70 gange om sin egen akse i minuttet. Hel-

digvis ryster Armstrong ikke på hænderne. Han lukker ned for den defekte styreraket, affyrer bremseraketterne og stopper døds-centrifugen. Kort tid efter nødlander Gemini 8 i havet ud for Japans kyst, og astronauterne fiskes op af den amerikanske flåde.

Astronauternes arbejde var livsfarligt i rumfartens barndom. Deres

raketter svigtede ofte, og risikoen for en hurtig død krævede

mænd, der kunne bevare roen samt en hulens masse gaffatape.

Armstrong koblede som den første sit fartøj sammen

med et andet ude i rummet.

Vi søger:

Handlekraftige mænd til at udforske rummetVi tilbyder:

Masser af spænding (og halvfærdige raketter)

35-årige Neil Armstrong viste nerver af stål, da hans rumfartøj kom i vanskeligheder.

Teknikere på Jorden byggede et primitivt filter og fortalte astronauterne, hvor-dan de kunne kopiere det.

BILLED BYLINE XXXXXX

BILLED BYLINE XXXXXX

BILL

ED B

YLIN

E XX

XXXX

Mission: Gemini 8, l966 Formål: At øve sig i at koble to rumfartøjer sammen. Astronauter: Neil Armstrong og David Scott.Trussel: Gemini 8 kommer ud af kontrol og begynder at rotere om sin egen akse.

Heltenes skæbneHeltens skæbne

John swigert droppede karrieren som astronaut for at hellige sig et liv i politik.

James lovell skrev bogen om Apollo 13, som blev filmatiseret i 1995.

Fred Haise fort-satte som astro-naut hos NASA indtil 1979.

Gemini 8

Agena-raket

Sur sok

Gaffatape

Plasticposer

neil Armstrongs heltemod sikrede ham en plads på Apollo 11 og i 1969 blev han det første menneske, som betrådte månen. I 1986 udpegede præsident Reagan ham til at undersøge Challenger-ulykken.

4 Suget fra fartøjets klima- anlæg trak kuldioxid-

forurenet luft ind gennem filtret, og blæste ren luft ud. 1 Filtre med natronkalk

skulle rense luften for kuldioxiden i de tre astro-nauters udånding. Men kommandomodulets firkan-tede filtre passede ikke til månelandingsmodulet.

Houston, vi har et problem!

Luft ind

Luft

ud

2 En kasse med natronkalk blev

hængt op i måne- landingsmodulet.

3Gaffatape og en plasticpose for-

seglede alle kassens sider på nær forsiden.

Mission: Apollo l3, l97

0

Formål: Indsamle sten

på månen.

Astronauter: James Lovell,

Fred Haise og John Swig

ert.

Trussel: Kuldioxid truer me

d at

kvæle hele besætningen.

Hvad vil det sige at komme ud af position? Forklar faren:

Hvorfor er det farligt at spinne rundt med 70 omdrejninger i minuttet? Forklar hvori det farlige består:

Sæt nogle ord på, hvor svært det for en astro-naut i 1966 at lave manøvren med at affyre bremseraketterne og stoppe dødscentrifugen.Har det fx aldrig været gjort før?Eller kan det uhyre let gå galt og så vil xcxxcxc-cxxccxcx xcxcxc ske...?? Forklar mig "storhe-den" i det han gør.

Tag mig mere i hånden her:Hvorfor lukker trioen ned for strømmen? Brand-fare? Røgudviklingen? kortslutningsfare?

Kan dette skrives med mere drama og mere bil-ledskabende: "...Ved hjælp af det lille fartøj la-ver de – på det helt rigtige tidspunkt – en dris-tig manuel raketaffyring, som slynger dem ind i Månens tyngdefelt og derfra videre af sted mod Jorden."Forklar hvad det er for nogle redskaber de bru-ger og hvorfor det er svært. Med andre ord: Mere "storhed" ind i denne del af historien.

Fra Månens bagside skulle astronauterne forsøge at nå tilbage til Jorden i et defekt rumfartøj, hvor iltmangel risikerede at kvæle dem langsomt.

Print: jap40 - Til cheflæ

sning Layout: cyt Red.sek: jp

Af ANDREAS EBBESEN JENSEN

store bedrifter

store bedrifter

Læs mere

Xioix Oxiox: Ixoxi Xoxiox (Xioxioxoxi Oxioxi oxi Ioxiox), Xioixoio, Ioxiox 200X Xioixo, Xioxixo: Xxioxo Xoi-xoxi oi xioxio Oxioxio?, Xioxiox Oxioxiox, Ioxioxiox 200X Oxioxioxio-Ixoxioxi, Xioxio: Iox iooxi – I ox ixo Ooxiox Xoioxio Ioxiox, Xoixoixo, Xioxioxi

29Historie 7 • 2015

Den første rumvandrer ender som ballondyr

Klokken lidt i 10 om morgenen den 20. februar 1962 spænder astronauten John Glenn sig fast i rumkapslen Friendship 7. Et halvt år efter at Sovjet-unionen sendte det første menneske i rummet, forsøger USA at komme på omgangshøjde. Glenn er det perfekte valg til at blive den første amerikaner, ,

der går i kredsløb om Jorden: Han er en højt dekoreret pilot fra 2. verdenskrig og Koreakrigen.

“Man går ikke om bord – man tager den på,” siger Glenn om sin lille rum-kapsel, der skal skrive ham ind i histo-riebøgerne. Friendship 7 ligner da også mest af alt en isvaffel med storheds-vanvid, og den lille metalklump gør snart livet hedt for rumdebutanten.

Undervejs får Glenn meldinger fra NASA om, at varmeskjoldet måske har løsnet sig. Han får derfor besked om

ikke at smide bremseraketterne efter brug. De kan hjælpe med at holde var-meskjoldet fast under hjemturen.

Under nedstigningen stiger varmen i den trange kabine, og det eneste John Glenn kan se foran sig, er flammer fra bremseraketterne, der slikker op ad vinduet blot få centimeter fra hans an-sigt. Glenn gennemfører dog alle den manuelle landings mange trin til per-fektion og lander sikkert i havet. Hans bedrift belønnes med en stor parade gennem New Yorks gader.

Den russiske kosmonaut Aleksej Leonov bliver 18. marts 1965

det første menneske, der foretager en vandring i rummet. Senere be-skrev han oplevelsen med ordene: “Jorden var lille, lyseblå og så hjer-teskærende alene”.

Efter at have fløjet to gange rundt om Jorden lukker førstepilo-ten Pavel Beljajev lugen bag Leo-nov, som begynder sin historiske rumvandring. Det eneste, der for-binder ham med rumskibet, er en fem meter lang line.

I 12 historiske minutter svæver den russiske kosmonaut frit blandt stjernerne. Men efterhånden bliver varmen i rumdragten ulidelig, og den udvider sig så meget, at handskerne forvandles til groteske former, hvor små badebolde stritter ud fra alle fingrene.

Som et overdimensioneret bal-londyr prøver Leonov forgæves at klemme sig tilbage gennem luft-slusen til rumskibet. Han medbrin-ger kun ilt til 45 minutters ophold udendørs, men varmen risikerer at gøre det af med russeren længe

inden. Han må forsøge at sæn-ke trykket i rumdragten via en lille ventil på maven.

“Hvis jeg lukkede for meget luft ud, ville mit blod begynde at koge, og så var jeg færdig,” fortalte Leonov senere.

Sovjettisk tv afbryder sin direkte transmission fra rum-vandringen og spiller Mozart-musik, mens Leonov kæmper for livet. Heldigvis får han luk-ket akkurat nok luft ud til, at han kan klemme sig ind i slu-sen igen og kan ånde lettet op inde i Vokshods indre.

At sidde i et af 1960'ermes rumfartøjer langt væk fra Jorden var skræmmende nok i sig selv. Russeren Leonov dristede sig oven i købet uden for, men så gik noget galt.

Ventilen i Leonovs rumdragt måtte ikke åbnes for meget, for så ville han dø.

Fingrene lignede tennisbolde, mens Leonov forsøgte at åbne ventilen.

Flammer slår mod ruden

1 Første rumsonde: Sovjetunionen opsendte den 4. oktober 1957 satelit-

ten Sputnik. Det ubemandede rumfartøj gik i kredsløb om Jorden, mens det indsamlede data om tryk, elektrontæthed og temperatur ude i rummet.

2 Første månelanding: Det ubemandede sovjet-tiske fartøj Luna 2 nåede

månen i 1959, hvor det slog ned med 12.000 km/t. Inden det ødelæggende sammenstød havde Luna dog målt, at månen kun er omgivet af et svagt magnetfelt.

3 Første astronaut: Jurij Gagarin blev det første menneske i

rummet, da han ombord på Vostok 1 fløj én gang rundt om Jorden den 12. april 1961. Russerne kaldte ham ikke en astronaut, men en kosmonaut.

4 Første mand på månen: 21. juli 1969 betrådte amerikaneren Neil

Armstrong som det første men-neske Månen. Han udtalte de berømte ord “Det er et lille skridt for en mand, men et stort spring for menneskeheden”.

Rummet blev erobret trin for trin

Kølige Cooper får en varm tur i rummetDen tidligere jagerpilot Gordon Cooper er kølig som en kummefryser, og snupper sig sågar en lur om bord i sin Faith 7 rumraket, umiddelbart før opsendelsen af det fuldautomatiske fartøj.

Tilliden til astronauternes evner er ikke stor i 1963, og NASA anser mest af alt de unge mænd for at være overflødig last. Men Cooper skal snart få lejlighed til at demonstrere, hvor afgørende den menne-skelige faktor kan være ude i rummet. De første timer af rejsen forløber som plan-

Rumdragten svulmede op, så den russiske kosmonaut ikke kunne komme ind i sit fartøj igen. BILLED BYLINE XXXXXX

BILLED BYLINE XXXXXX

Glenn på vej ind i "isvaflen",

som han kredsede tre gange rundt om Jorden i. BILLED BYLINE XXXXXX

BILLED BYLINE XXXXXX

BILLED BYLINE XXXXXX

Gordon Cooper overbeviste NASA om, at astronauter ikke kun var passagerer om bord.To år senere tilbragte han hele otte dage i rummet om bord på Gemini 5.

John Glenn forlod NASA to år senere for at gøre karriere i politik. fra 1974 til 1999 var han demokratisk senator for staten Ohio. I 1998 fløj han, 77 år gammel, med rumfærgen Discovery, hvilket gør ham til den ældste astronaut nogensinde.

Aleksej leonov fortsatte som kosmonaut. I 1975 fik han kommandoen over det Soyuzfartøj, der koblede sig sammen med amerikaner-nes Apollo, så de to mandskaber kunne besøge hinanden midt ude i rummet.

Heltens skæbne

Heltens skæbne

Heltens skæbne

lagt. Det lille rumfartøj kommer i kredsløb om Jorden, mens Cooper fordriver tiden med at tage billeder. Men under den 19. tur begyndte temperaturen i flyvekabinen at stige. Store dele af kontrolsystemet er brændt sammen. Cooper må slå autopilo-ten fra, og selv overtage styringen, hvis han skal gøre sig forhåbning om at lande på Jorden med livet i behold.

Mens temperaturen i Faith 7 stiger og stiger, bevarer Cooper overblikket. Han skriver sine udregninger på vinduet, tjekker stjernenes placering og bruger sit

armbåndsur til at finde ud af, præcis hvor han er. På det helt rigtige tidspunkt affyrer han sine de re-entry-raketter, som

skal få ham ned gennem Jordens atmosfære igen. Kort tid efter lander han sikkert i Stillehavet.

Mission: Faith 7, 1963Formål: At kredse længe om JordenAstronaut: Gordon CooperTrussel: At brænde op i rummet.

Mission: Friendship 7, 1962 Formål: At kredse om Jorden.Astronaut: John GlennTruslen: Kvælning på grund af iltmangel

Mission: Voskhod 2, 19

65

Formål: At øve sig i ru

mvandring.

Astronauter: Aleksej L

eonov og

Pavel Beljajev.

Trussel: At hans blod v

ille koge.

Også her skal vi dyrke "storheden" mere:

1)Tag os mere i hånden, fortæl mere om: hvad det er for nogle udregninger hvorfor de er pisse svære og hvad der vil ske, hvis han regner forkert.

Så finder jeg pladsen til at proppe det ind!!!

2)Hvorfor stiger temperaturen i rumkapsel? Er klimaanlæget stået af?

Print: jap40 - Til cheflæ

sning Layout: cyt Red.sek: jp