HERMES- December 201 2

t

Nazareth, 8 e.mig .

Hej alle,

Jeg skriver for at minde jer om min fødselsdag,

som er om ikke så længe. Ikke fordi jeg tror, at I

glemmer den. Jeg har bare en nagende

mistanke om, at den snart kommer til at handle

om alt muligt andet end mig. Jeg bilder mig

sikkert noget ind, men gang på gang har jeg

haft mareridt om en stor tyk mand med langt

skæg og rødt tøj, samt forkælede børn,

friturestegte småkager (hvad det så end er) og

varm rødvin med mysli. Apropos rødvin så er

jeg begyndt at eksperimentere lidt med at lave

vand til vin. Indtil videre bliver det kun til lettere

slatten rosévin, men det skal nok blive godt på

et tidspunkt. Nå, men for at opsummere: min

fødselsdag er lige om lidt. I ved nok –

næstekærlighed, frelse og den slags. Ellers alt

vel her i Nazareth. Min bonusfar Josef lærer

mig en masse ting om træ, men jeg er ikke

sikker på, at det er det, jeg vil med mit liv. Nå,

pyt - fred være med det. Alt det bedste til vi

ses!

Knus,

Jesus

En reminder fra Nazareth

Amalie Sif Thomsen,redaktør

REDAKTIONEN

Lotte Løbner Andersen

Nanna Bonde Ottosen

Louise Møller Hansen

Emil ie Boldt Andersen

Bjørg Therkildsen Bil l

Amalie Sif Thomsen

Freja Lund Paulsen

Sophia Kalb Møller

Laura T. Mikkelsen

Johanne Rebsdorf

Cecil ie Bergmann

Therese R. Gerts

Maria F. Axelsen

Sissel Weissert

Emil ie Thyssen

Charlotte Moxi

Marie Nissen

Louise Bjerg

REDAKTØR

Amalie Sif Thomsen

KASSERER

Maria F. Axelsen

LAYOUT

Randi Hansen

Lorenzen

22

INDHOLD

Ballerina el ler forfatter? 3

Interview med Diana 4

Interesseorganisation 7

Vinterkalender 8

Side 9 putte 9

Panølet tester juleøl 1 0

Fokus på lighed 1 2

Sukkerstokke hilsner 1 4

Søskendeliste 1 5

Elevrådsformands interview 1 6

"Golden Oldie" 1 7

Den perfekte nytårsvært 1 8

Læserbrev 1 9

Ballerinaeller

forfatter?AfTherese Gerts 3.kTønder Kulturskole tilbyder 2 nye og ikke mindst spændende linjer til unge;

Danselinjen;Har du fra barnsben af drømt om at kunne lave en pirouette? Så er

danselinjen lige noget for dig! For som det eneste sted i Tønder og

omegn tilbydes der nu danseundervisning med fokus på ballet.

Deltagerne vil lære grundtrin samt arbejde med teknik for dermed at

blive i stand til at danse klassisk ballet, jazz ballet og andre moderne

dansestile.

Danselæreren hedder Mircea Suciu-Korljan og har været

professionel balletdanser i Tyskland i mange år. Da hans storslåede

aktive danse-karriere sluttede, studerede han pædagogik og lever nu

af at undervise børn og unge i ballettens kunst. Han er en utrolig

dygtig lære, som er ivrig efter at lære fra sig.

Kom og få en gratis prøvetime – du vil ikke fortryde det! For

tilmelding eller mere information se da www.toenderkulturskole.dk

Forfatterlinjen;Fra tekster til skrivebordsskuffen til journalist eller forfatter på

vej. Ønsker du en fremtid inden for journalistikken? Eller

ønsker du at blive forfatter? Så er dette lige linjen for dig! Her

kan du lære at skrive med en professionel forfatter på sidelinjen,

som kan hjælpe dig til professionelle og evt. journalistiske

tekster, der indfanger læseren og fastholder læserens

opmærksomhed.

Forfatteren Marianne Gade har skrevet bøger for både børn og

voksne indenfor vidt forskellige genrer. Hun har lavet

storytelling for virksomheder og har været skribent og

litteraturkritiker ved Politiken og JyllandsPosten i mange år.

Hun er klummeskriver ved Jyske Vestkysten og er netop nu

aktuel med romanen Den tomme stol.

Der er opstart efter jul. For tilmelding eller mere information se

da www.toenderkulturskole.dk

3

Jul på Island- portræt af Díana Jónasardóttirs islandske jul

Af Louise Bjerg og Maria Farshidnia AxelseanNu er julen endelig kommet. Julemad, gaver, nisser, gran og familiehygge, det er, hvad vi danskerekender til. Men hvad er julen egentlig for en størrelse, når vi bare bevæger os ca. 2000 km. ud iNordsøen til den eventyrlige ø med den storslåede natur: Island. Díana Jónasardóttir, lærer på TønderGymnasium, er født og opvokset på Island. Hermes har taget en snak med hende om hendes forhold tiljulen, og hvad den islandske jul er for en størrelse.

At elske julen, rokke og kogt lam”Jeg elsker jul!”, er en af de første ting Díana Jónasardóttir slår fast,inden hun meget engageret begynder at berette om alle de islandskejulefinurligheder. Díana Jóna­sardóttirs far er kok, og Díana harderfor en hel del at fortælle om julemaden både før, på og efter d.24. december. Díana fortæller om middagen den 23. december. Herspiser de rokke (den store flade fisk). Tilberedning af denne,fortæller hun, foregår først i en væske, hvor den ligger i lage ogderefter koges. ”Det lugter dårligt! Af ammoniak”, tilføjer Díanamed et sammenkrøbet ansigt. Dog holder hun stadigvæk stolt fast i,at hun nyder at spise fisken denne ene gang om året. Udover denne”rokke­tradition” er lammet en vigtig del af den islandske jul,fortæller Díana. ”Julen kommer ikke, før lammet er kogt”, fortællerDíana med et euforisk blik i øjnene.

De 13 julemændUdover julemaden er de 13 julemænd en tradition, som Díana autentisk beretter om. Et juleeventyrbliver påbegyndt, da hun meget billedligt begynder at fortælle om disse 13 julemænd. ”De bor ibjergene”, fortæller Díana. Hun fortsætter med at fortælle, at julemændene bor med deres forældre,som er grimme og kedelige. 13 dage før d. 24. december kommer der en julemand ned hver nat indtiljuleaften og giver børnene alt fra slik til kartofler. En eventyrlig og spændt stemning bredte sig hurtigti lokalet – julemændene bor i bjergene på Island, kan det blive mere eventyragtigt? Man følte sig sågodt som et barn igen.

4222

JuleaftensdagDíana fortæller glædeligt videre om juleaftensdag.”Dengang jeg var lille, stod mine søskende og jegtidligt op og så juletegnefilm. – Det gjorde vi hvertår. Da det blev senere, gik vi i kirke og kl. 18 spistevi. Før i tiden var det sådan, at kvinden skulle blivederhjemme og så tog manden børnene med i kirke,og når de kom hjem, var maden klar. Sådan er detikke i dag”, fortæller Díana lettet, for hun kanfaktisk godt lide at gå i kirke til jul. Hun fortæller,at man starter sidst i november med at lærebørnene at synge julesange, hvilket er meget merepopulært end gamle salmer. Díana fortæller, athendes yndlingsjulesang er ”Jól Nótt” (udtales Yola nat efter interviewernes ører), hvilket betyder’julenat’ på islandsk. ”Da vi var i gang med atspise, fik vi lov at åbne en pakke hver, for vi kunneikke vente”, fniser Díana. En anden ting som hunheller ikke er så god til at vente med, erjulekagerne, hvor hun afslører blank, men ydmygt,at jo, hun bager da småkager, men ender altid medat spise mange af dem selv.

Islandsk vs. dansk julSom du kan læse, er der faktisk ikke den store forskel, som viegentlig havde forventet, på en dansk og islandsk jul, bortset framaden og de 13 julemænd, der kommer op til jul i stedet foradventsgaver og pakkekalendere. Díana mener også, at det er lidtmærkeligt, at vi danskere danser rundt om juletræet, mens visynger. Efter hendes egen islandske mening er et juletræ en ting,der skal stå i fred og pynte. Så hvis man vil holde en anderledes,men dog ikke helt radikal jul, kunne det være en idé at holde enislandsk jul. Vi, Hermes, er i hvert fald nysgerrige efter, hvad dender­sens fisk mon smager af.

5

6

Hermes har været i markenfor at knække den kryptiskekode om, hvorfor nogle ele­ver på gymnasiet er aktive isåkaldte interessefællesska­ber, udvalg og elevorganisa­tioner.Af Johanne Mailund RebsdorfGymnasiet ­ sikke en størrelse!Lektier, fester, ukendte menne­sker og en frygtelig mængde lo­kaler at fare vild i. Hvordan ialverden kan nogle menneskerfinde tid og overskud til at væ­re aktive i forskellige elevorga­nisationer, når de samtidigskal modstå fristelsen til enmorfar i timerne?Svaret er ganske simpelt: Deter lysten, der driver værket!Hermes har været i markenfor at grave dybere i emnet omoverskud, engagement og akti­vitet. Blandt de mange udvalgdukkede Maria Neuberg fra2.C op. Maria er elevrepræsen­tant i skolebestyrelsen sam­men med Sofie B. Nissen, huner med i Sukkerstok udvalgetog medlem af elevrådet og kul­turudvalget. Derudover er hunper januar måned formand forFaklen sammen med SisselWeissert og har sammen medNikolai Aabling oprettet detnye debatforum, hvis plakaterhar været til mangt en diskus­sion på elevdebatten. Hun ind­villigede i at komme med etpar guldkorn om det fede vedalle udvalgene.”Når jeg ser på noget og tæn­ker; ’det fungerer ikke opti­

malt’, så er det dér minmotivation ligger.” siger Ma­ria og indrømmer, at hun er etkaotisk menneske, der gernevil engagere sig og forbedre1000 ting på én gang.

Nok at vælge imellemOg når du nu sidder og rynkernæsen ved tanken om at skullevære med i elevrådet ellernoget andet kedeligt i den dur,så har du ingen grund til atgræmmes; Tønder Gymna­sium har masser af forskelligeudvalg, så du finder garanteretnoget, der passer til dig. Omdu er til sport, velgørenhed,fest eller bare godt kan lidekage, så rummer gymnasietslange gange og farveforvirredekantine sikkert en eller andenplakat, du vil finde inter­essant.Herlige menneskerMaria selv er faktisk også etslags menneske. Hun kan sag­tens huske den forvirrende oguoverskuelige puttetid, hvorman for alt i verden ikke villefærdes alene.­ Og heldigvis kan interessefæl­

lesskaberne også råde bod pådette. Udvalg er nemlig englimrende mulighed for atmøde nye menne­sker medsamme interesse som dig ­ ogfør du ved af det, dukker vel­kendte ansigter op i kantinensvirvar, og du vil finde dig selvmidt i en sludder for en slad­der med såvel 3.g’ere som put­ter, HF’ere såvel som STX’ere.Tænker du nu ”åhh, det mag­ter jeg slet ikke, når jeg skalbruge min tid på at låne rap­porter fra Studieportalen oghave tømmermænd!”, så erselv Studieportalen ikke enkvalificeret undskyldning, forsom Maria siger, så gælder detbare om at have motivationen.”Det gælder om at prøve detaf og konfrontere sig selvmed, hvad det vil sige at væreaktiv. Det gælder om at prøveat tage ansvar for et stykkearbejde.” Hun tilføjer desu­den, at alle kan være moti­verede, de skal bare skubbeslidt!Går du selv med en lille drømi maven om at starte etudvalg, som TG bare ikke kanundvære, så tag en snak medvor store leder, Jens Gade, dersikkert har et par gode rådgemt i ærmet.­ Og så er det bare at kom­me i gang!

GODE RÅD:­Nærstudér kælderkantinensopslagstavle, der er fyldtmed tilbud.­ Tjek elevdebatten på FCder dagligt bliver spammetaf elevorganisationerne.

Interesseorganisation­ hvad er nu det for noget?

7

Cooltur – vintereditionAf Therese Gerts og Maria Farshidnia Axelsen

Vinteren bringer mange kulturelle events, som du ikke må gå glip af.Arrangementer, som hører julen til, som bare gør den lidt hyggeligere, hvis du ervild med kultur!12. DECEMBER, Biografen 1&2 Tønder:Præmiere på ”Hobitten – en uventet rejse” af Peter Jackson.15. DECEMBER, Tobakken, Esbjerg:The Band of Heathens gæster Tobakken, og kan varmt anbefales. Stilen er alternativcountry, folk og blues.20. DECEMBER, Tønder Kulturskole:Julekoncert af eleverne.25. DECEMBER, Tønder Kulturhus:Julebal. Her er der mulighed for at få sig en svingom til god musik og hygge medvennerne og veninderne.10. JANUAR, Biografen 1&2 Tønder:Præmiere på den danske film ”Jagten” af Thomas Vinterberg.31. JANUAR, Musikhuset Esbjerg:Koncert med Tina Dickow. Koncerten er en del af hendes ”The Other Side Tour”.16. FEBRUAR, Tobakken, Esbjerg:KATO spiller op til fest, og vælger at flytte festen til spillestederne for at redefinerebegreberne ’koncert’ og ’spillested’, og give folk den ultimative oplevelse.16. FEBRUAR, Sønderborghus:Det kan ikke blive meget bedre, når Hanne kombinerer det prøvede, det nye, detsoul’ede, det blues’ede og det jazz’ede ­ alt det, som Hanne Boel er gjort af.28. FEBRUAR, Sønderborghus:Koncert med The Rumour Said Fire.

8

Af Ida Frisk Carstensen

Hvis den 1 6-årige putte, Carsten Stange skulle

beskrive sig selv, vi l le han gøre det med ordene:

udadvendt, real ist, venl ig og rar. I sin fritid

spil ler han teater, han spil ler guitar og synger.

Men den kære Carsten er en travl herre; han har

nemlig to jobs, begge i Løgumkloster. Carsten er

en frisk fyr, og han inviterer med glæde i

biografen eller på museum – så længe det er i

Kloster. Han er også mere end bare pjattet med

fester, så hvis du gerne vil møde ham, er byen

et godt sted at starte. Han har udtalt: ”Mit l iv er

en fest, og mine venner er mine gæster, og I er

al le inviteret! - så længe I ikke ødelægger

noget”.Carsten havde høje forventninger ti l

gymnasiet inden han startede, og disse

forventninger blev indfriet. På trods af at Carsten

sidst år var på efterskole, Hop-trup Efterskole,

hvi lket har været det vigtigste år i hans l iv, siger

han selv, hav-d han glædet sig ti l at møde en

masse ny mennesker og blive klogere på, hvad

han gerne vil .

Hvis du gerne vil snakke med Carsten om noget,

så er FIFA et godt sted at starte. Dette spil

bruger han nemlig en del af sin tid på, og han vil

med glæde lære alle andre også at spil le det.

El lers kan I starte en samtale om Carstens

fantastiske danseevner. Han vandt nemlig,

sammen med vennen Wil l iam Kaalø Andersen,

1 .E, prisen for årets danser ti l putfesten! Men

ikke nok med det, så har deres dans også været

med i Tina Dickows fanvideo: ”Teach me to

dance”. Putten Carsten er i øvrigt også rigtig

stolt af sit efternavn, da det rimer på utrol ig

mange ting såsom lange, bange, fange, osv.

Side 9 putte

Navn: Carsten StangeAlder: 1 7 år, 27. November 1 995Klasse: 1 .E, samfundsfagl ig l injeCivi lstatus: SingleboyLivret: Engelsk bøf med p. fritterHometown: LøgumklosterMotto: Kom som du er

Carstens kvindehadeliste:- Piger der taler for meget om sig selv(”de må gerne tale om mig”)- Piger der lugter- Piger der sti l ler sig foran en, nårman spil ler FIFA- Generte piger- Piger der går i Crocs

Så piger, hvis I er friske på en hyggelig tur på museum, en romantisk tur i biografen, en god

omgang FIFA eller en god sving om i byen, så må I hel lere få fingrene i Carsten!

9

PanLet tester julelAf Sophia Kalb Møller 2.f, Charlotte Moxi 2.k og Louise Bjerg 2.kHermes har været på jagt igen. Denne gang med det oplagte tema: JULEØL. Det skal dogsiges til de uvidende putter, at hvidtøl kan de trygt overlade til deres breezer­elskendevenner. Nisseøl er, efter PanØLets mening, ikke rigtig øl!Vi har testet øllene ud fra Guinness­skalaen, fordi Guinness er den ultimative øl, og enalmindelig øl ville aldrig kunne få mere end 7 ud af 10 på en guinnessskala. Nissehuerneindikerer, fra 0­10, hvor julet øllen er.

Fuglsang ­ White ChristmasWhite Christmas har en svag alkoholprocent på blot 4,8 ogindeholder bygmalt, stivelse, dextrose og humle. Den er meget,meget tynd i smagen, og vi vurderer den til at være en putteøl –eller egnet til rekorderlig­folket. Hvor blev ølsmagen af i denne øl?– Vi savner dig!!!Designet får den også til at virke meget light­ish, som om det er enøl, fortyndet med sne. Med disse ord giver vi den:

Harboe ­ Dansk JulebrygDenne julebryg indeholder vand, bygmalt, byg, glukosesirup ogsukker. Alkoholprocenten ligger på 5,7. Den er lidt tung i smagen ogmeget tyk i forhold til de andre. Den smager dog ikke af mere end deandre. Den bliver, i modsætning til alt andet øl, bedre af at stå etpar minutter, før den indtages. Smagen er lidt sødlig, men fordidesignet ser ud til at være stjålet fra Tuborgs design, giver vi den:

1 0

PanLet tester julelTuborg – JulebrygDenne julebryg har en alkoholprocent på 5,6 og er brygget påbygmalt, malt, humle og lakrids. Lakridsen gør den ret bitter ogskarp, hvilken udgør den karakteristiske Tuborg julebryg­smag.Ifølge vores alle sammens Malte Bjerring er den dårligere end ennormal øl, fordi den er så besk, puha!Designet og de faste traditioner omkring den vejer den op i voresøjne, og derfor ender den med:

Fuglsang – Ding DongDing Dong indeholder bygmalt, stivelse, dextrose og humle. Den haren alkoholprocent på 7,6, og dette kan smages, idet den rammertungen. Eftersmagen er afdæmpet, men stadig sød og behagelig. Vier lidt i tvivl, om den er pink eller rød, hvilket jo er meget afgørendefor, om den er julet i designet eller ej! Moxi og Louise bestemmer, atden er rød. Derfor giver vi den:

Meddisse anbefalinger nsker PanLet jer en godjulog et fuldt nytr!

11

AfNanna Bonde Ottosen

Lige børn leger bedst, sådan

lyder et gammelt ordsprog, og

der er noget om snakken. De

seneste år er uligheden i Dan-

mark steget markant. Dan-

mark er faktisk det europæiske

land, hvor uligheden er steget

mest fra 2007-2009. En sådan

stigning er meget tankevæk-

kende, da lige samfund uden

tvivl er at foretrække.

Der er flere grunde til, at et li-

ge samfund er vigtigt. Et klart

eksempel ermængden afkrimi-

nalitet. Der begås markantme-

re kriminalitet i lande med høj

indkomstulighed end i lande

med lav indkomstulighed.

Når indkomstuligheden er

stor, bliver klasseforskellen

styrket. De store uligheder ska-

ber en underklasse, som tabes

af samfundet, og hvor risikoen

for at ende i kriminalitet er

stor.

Lige samfund har mange go-

der. Den gennemsnitlige leve-

alder vil være højere, der vil

være færre mennesker med

psykiske lidelser, færre med al-

kohol- og stofmisbrug, og folk

vil generelt have en højere

livskvalitet.

Hvis man vil udbrede lighed i

samfundet, vil det kræve en

større omfordeling. De mest

velhavende må også bidrage,

hvis Danmark skal være et

mere lige samfund.

Uddannelsessystemet er et af

de vigtigste midler til at øge

lighed i samfundet. I dag ses

det tydeligt, hvordan foræl-

dres uddannelsesniveau og so-

ciale status har indflydelse på

vores samfund. Derfor er det

vigtigt, at der gøres en indsats

for at bryde den negative soci-

ale arv i vores samfund. Lig-

hed betyder ikke, at alle skal

være ens eller leve det samme

liv. Lighed skal tværtimod væ-

re med til at sikre frihed, og

give flere mennesker mulig-

hed for at leve præcis det liv,

som de ønsker.

Fokus på lighed

1 2

1 3

Modtager:Fyren, der skylder asti

Dit budskab: Fik ikke dit nummer sidstefakkel, men har tænkt på dig ligesiden. Mød mig i kælderen i 11.20

frikvarteret

1 4

SøskendelistenHar du nogensinde gået rundt på gymnasiet og tænkt: ”Holdda op, de to ligner hinanden, gad vide om de er søskende?”Eller tænkt: ”Det var da underligt, at de har sammeefternavn…” Så er der nu hjælp at hente! Vi har nemlig lavet etlille udpluk af samtlige søskendepar på Tønder Gymnasium.

Nanna Andresen 3.f & Nina Andresen 3.aMads Jørgensen 2.b & Henrik Jørgensen 1.b

Anne Amstrup Petersen 3.c & Christian Amstrup Petersen 1.cMarie Caroline Jung 1.f & Aske Wilhelm Jung 1.b

Anne Dorte Thuesen 3.d & Christian Thuesen 1.dRebekka Lind Nielsen 3.k & Rachel Lind Nielsen 1.k

Louise Søndergård Bruhn 3.k & Kira Søndergård Bruhn 1.aJohnny Rahr Christensen 3.a & Jennifer Rahr Christensen 3.aSolvejg Holsteen Davidsen 2.f & Sidsel Holsteen Davidsen 1.c

Laura Mikkelsen Tranberg 3.k & Olivia Mikkelsen Tranberg 1.aMagnus Emil Kjær 3.k & August Kjær 1.k

Hannah Spiegel 3.b & Anne Lara Spiegel 2.fSebastian Hai Bjerg 3.d & Louise Hóng Nhung Bjerg 2.k

Sanne Koch Jensen 2.b & Lasse Koch Jensen 1.bSophie Emilie Kryger 3.e & Sara Marie Kryger 1.a

Anna Cecilie Elholm Bergmann 3.f & Ole Alexander Elholm Bergmann 1.d

1 5

MØD DIN ELEVRÅDSFORMANDAf Marie Nissen og Emilie Boldt Andersen

Navn: Anna Holt LäuAlder: 18 årBopæl: DyrhusKlasse: 3.eLivret: Julemad: Gl. dags hvidkål osv.Yndlings tv‐serie: Bones og Greys AnatomyMest sete film: A Cinderella StoryYndlings musiker: Mads Langer

Den 26. september i Herrens år 2012 blev et af de vigtigste valg på Tønder Gymnasiumafgjort – man kan sågar gå så langt som at kalde det, det vigtigste valg, der er blevetafgjort på denne planet, som vi så ydmyg kalder for Jorden! Med hele 31,5581854 % afstemmerne blev Anna Holt Läu valgt som elevrådsformand, men hvem er denne pige?Hermes er gået helt tæt på dette menneske og dets bevæggrunde for at tage det kæmpeansvar det er, at være elevrådsformand.

Det er ikke noget nyt, at Annahar interesseret sig for elevrå‐det. Hun har været medlem afelevrådet siden 1.g. Hun udta‐ler blandt andet, at hun harstor passion for elevrådet. Det‐te hænger måske sammenmed, at hun har den samfunds‐faglige linje. Hvilket resulte‐rer i, at hun godt kan lide atpræge samfundet.Men hvorfor valgte hun at stil‐le op som elevrådsformand?”Det var forvirrende at væremedlem af elevrådet, somelevrådsformand vil jeg væremed til at skabe orden og gø‐re det nemmere at være med‐lem.” Udtaler Anna.”Udover det vil jeg gerne ha‐ve mere engagement i elevrå‐det. Det skal været et elevrådfor alle og der skal skabes me‐re opmærksomhed på udvalge‐ne vi har i elevrådet. Allemøder er åbne for alle og vi

sigter efter at holde mødehver 2. torsdag på bibliote‐ket”, siger Anna smilende.Vi kunne ikke lade tanken pas‐sere, at nogen måske var ensmule misundelige på den kæ‐re Anna pga. af hendes nyepost og succes, så vi spurgtehende om hvordan folk havdereageret på hendes nye magt.”Der var overdrevet positivtrespons fra alle, jeg kender.Især til den efterfølgende Fak‐kel Fest, der var folk ekstravenlige”, beretter hun. Annavar overrasket over valgets ud‐fald, men blev selvfølgelig rig‐tig glad over resultatet.

”Der er meget at lave, og jegskal stadig lige ind i det hele.Der er kommunikation medbåde lærere, udvalg osv. menelevrådet fungerer som al‐tid”, siger Anna til slut meden energi, som viser, at hun erklar til at tage udfordringenom et bedre elevråd op!Men livet er dog så meget me‐re end blot elevrådet og pot‐teplanter. I Annas fritid spillerhun fodbold – måske med enbold, som hun har købt i Fæt‐ter BR, hvor hun arbejder.Bratz, Barbie og LEGO er dogikke nok for den 18‐årigeskønhed. Elektronik er ogsåen hemmelig passion, hvilketer grunden til, at du kan findehende bag kassen i Expert.Så kære elever skynd dig udog snak med vores nye elev‐rådsformand og deltag imøderne! Det kunne jo være,at du kunne gøre en forskel.

Annas top 3 mål forelevrådet:1) Større engagement2) Bedre organisering3) Bedre fællesskab

1 6

En jul uden FORSPILAf Susanne Blommegaard Schmidt

Jeg vil hermed bruge ’det legendariske julespe­cial’ til at fortælle en dybt tragisk julehistorie, jegganske sikkert deler med hver eneste af mine øvri­ge 3.g’s­fæller!Det er nemlig således, at det fra højeste sted er be­sluttet, at landets 3.g’ere skal bruge de sidste 14dage inden juleferien på noget så fornøjeligt somen 3. årsopgave. HVORFOR lige der!? Vi skal ar­bejde koncentreret og selvstændigt derhjemme ogfår dermed frataget vores daglige skolegang de sid­ste uger inden jul. 14 dage der er de ubestridt bed­ste i løbet af et helt skoleår. Med æbleskiver ikantinen, en daglig analyse af gårsdagens julekalen­derafsnit, og en dansklærer der faktisk stadig læserPeter Plys’ juleeventyr, selvom det joegentlig er gymnasiet vi går i. Altdette må vi undvære i år. I stedet måvi sidde begravet i bøger, analyse,sved og kaffe. – Og som jeg sidderher før deadline og skriver dette, harjeg svært ved at tro, jeg finder denrette julestemning i år. Normalt er jegvild med jul. Juleånden besætter migomkring 1. søndag i advent og bliverkun forstærket op til juleaften af jule­kalendere, julegaveshopping,småkagebagning og ikke mindst hyg­geligt samvær med alle jer i skolen.Julestemningen gør noget specieltved folk, endog bløder den de ellersmest sadistiske lærere op, så de kanfinde på noget så ekstremt som at ud­sætte en aflevering eller aflyse under­visningen til fordel for modulerbestående af Trivial Pursuit. Netopderfor er de sidste to uger op til jul deabsolut bedste. – Men for mit ved­

kommende bliver forventningerne til juleaften,hyggen i kantinen og Trivial Pursuit med min kære3.e i år erstattet af noget så fortræffeligt som en 3.årsopgave om liberalismen – jeg er ikke tilfreds!Som så meget andet er juleaften bedst med en langoptakt bestående af forventninger, stikpiller oghentydninger til det fantastiske, det hele skal endei, men i år bliver det en juleaften stort set uden for­spil, en jul hvor der først bliver tid til hygge fra d.21. december, hvor der bliver blæst til juleferie ogopgaven er afleveret. Jeg har svært ved at tro, atjulestemningen for alvor vil nå at gribe mig på detre resterende dage til juleaften. Der skal et seriøstjulemirakel til før den kommer til at sidde i skabet.Derfor, en glædelig jul til alle – nyd den!

En ”Golden Oldie”fra arkiverne

1 7

Nytårsaften nærmer sig og måske er det dig, der skal være vært i år.Det kan virke uoverskuel igt, da nytårsfesten gerne skul le væreårets bedste fest og ikke skuffe. Fortvivl ej , Hermes har lavet enguide ti l dig, så du bl iver den perfekte nytårsvært.

Denne guide lægger op ti l , at man har etansvar som vært ti l nytårsaften. Trods detteansvar må du ikke glemme, selv at nyde dennesidste aften på året.

Godt nytår, ti l dig fra Hermes!

Af Louise Bjerg og Maria Farshidnia Axelsen

Den perfekte vært skal være åben, glad og havemasser af overraskelser i posen, f.eks. gæt og gri -masser, twister og andre sjove lege. Men ogsågerne gastronomiske overraskelser i form aflækre snacks og kreative drinks. Værten skal ha-ve overskud og overbl ik, hvi lket vi l sige, athan/hun skal holde igen med champagnen ogandre former for spiri tus, da si tuationsfornem-melsen er en væsentl ig del af at være vært - der-for må den ikke svækkes. Man skal havekommunikativt overskud, selvom man står meden sovs, der er ved at brænde på og en hambur-gerryg, der begynder at lugte brændt. Den per-fekte vært skal ikke holde sig ti lbage medintroduktionen af sjov, spas, hatte og bordbom-ber, l ige meget om gæsterne er oplagte el ler ej .Det er vigtigt, at værten tager ini tiativet.Værten skal have lavet en nytårstale ti l aftenensbegivenhed. Nytårstalen skal indeholde åretsvæsentl igste begivenhed i den pågældende om-

gangskreds. Herti l kunne den også indeholdesætninger som: ”Endnu et år er gået…” el ler”Når jeg ser ti lbage på året, tænker jeg…”. Hvisder er noget, der falder dig ind under talen, sombare MÅ siges, tøv ikke medmindre det handlerom din tantes hund el ler din yndl ings plante.Det perfekte outfi t for dig som vært, på nytårsaf-ten er først og fremmest noget, som du selv øn-sker at have på. Det næstvigtigste kri terium ergl i tter, hvis du er en kvinde. Hvis du er mandvi l et lysende og iøjnefaldende sl ips være at fo-retrække - al t der kan spice dit outfi t skal i brugdenne sidste dag på året.Som vært skal du have raketter og andet krudtklar, med mindre din omgangskreds består atlysfølsomme personer el ler har angst for storebrag. I forhold ti l bevægel igheden i di t hjem ti ldenne fest, skal der være plads nok ti l at hoppened og ind i det nye år fra stolene, borde og an-det inventar når klokken slår 1 2 .

DEN PERFEKTE NYTÅRSVÆRT

1 8

Læserbrev

Kære medstuderendeAffald, levn, skrald eller skrot ­som det så sandt siges, har kærtbarn mange navne.Hver eneste dag oplever jeg dendemotiverende følelse af at an­komme til et klamt klasselokale, ogligeledes indtage min frokost vedpestilens fyldte borde i kantinen.Dette problem er stadig støt sti­gende og madrester, affald samtandet emballage flyder mere endnogensinde før. Jeg beder venligstputter, 2.g’ere samt 3.g’ere om atrydde op efter sig fremover.Kh.Christian Thorsted 3.k

1 9

Gak og Gøgl

2. k har historieundervisning medHelge.Lisbeth: Var det ikke CharlesDarwin, der opfandt kommunisme??

Hans 3.k: "Det l igner, at

han har en rejsning i

panden, hvilket er ret

fjol let. "

Knud Kalf om Pompeji:"Pompeji, det er jo enhverakæologs vådeste drøm!"

Kjeld Sten: "Hvis det havde væretekspressionisme havde han sagt 'fuck de dertræer ­ jeg laver en vulkan i baggrunden!'"

2k har matematik med MichaMicha: "I skal arbejde selv idag, (fniser) jeg har fåetchampagne..."

1 .D har fysik og ser et Youtube-klip om

den gyngende Takoma Bro.

Dag: "Go home, bridge, you're drunk!"

Sjove citater modtages med glæde fra alle elever på skolen, i "Hermes­konferencen" på First Class.

René 3.k bryder ud isang.Susan: "Nej, puha, René.Du skal holde dig tilnoget kemi eller noget."

Mikkel: "En godregel inden forundervisning er, athvis nogle har detsjovt, så er dernoget galt"

Jürgen 3.k.: Jeg er ligsom sådan en høne der lægger æg, jeg lægger bareguldkorn i stedet for. Og så hvert 6. måned så sætter jeg mig ned og ruer

Peter Jespersen

ti l elev: "jeg skal

l ige pudse næse

så kommer jeg

og sviner dig ti l "