helsingør stiftsmagasin december 2014

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1

STIFTSMAGASINET

Helsingør Stift // December 2014

4 // Årets stiftspris Påsketableau

14 // Kommunikationens kunst Engagement frem for arrangement

DET KRÆVER EN VIS INDSIGT AT RENSE ET MALERI FOR GAMMEL FERNIS8 // Interview med konservator Mette Westergaard fra Kronborgs Kunstkonservering

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 32 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, [email protected] // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist), Rebecca Rudd (konsulent og redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus

LEDER

Som kirke i et sogn har vi mange berøringsflader, det er ikke bare dem som kommer i kirken, til gudstjenester og arrangementer, som vi møder i det daglige. Det er også den gruppe af mennesker, som vi samarbejder med professionelt: bedemanden, blomsterhandleren, gartner-firmaet, den lokale maler og bageren.

I de kommende udgaver af stiftsmagasinet vil vi sætte fokus på de arbejdspladser, som kirkerne samarbejder med, eller som har særlige kompetencer, kirkerne nyder godt af. Som fx restaureringsværkstederne rundt om på Sjælland. Her sender vi gulnede altertavler, slidte messe-hagler og ødelagt kirkeinventar hen, og får dem retur fornyet og klar til brug igen.

Vi besøgte Kunstkonserveringen i Helsingør, for at få indblik i hvordan Helsingør Domkirkes malerier bliver konserveret. En hel verden af teknisk kunnen og fordy-belse åbnede sig for stiftsmagasinets journalist, Anders Haubart Madsen. Læs side 8.

SOGNETS KIRKEUd over at være redaktør af stiftets medier, hjemmeside, stiftsmagasin og eksternt magasin, så fungerer under-tegnede også som kommunikationsrådgiver for sogne og provstier.

Hvert sogn har sine særlige forhold, som gør at man som rådgiver altid skal tage udgangspunkt i sognets egen virkelighed. Hvad er problemet? Hvad er målet? Hvilke ressourcer står til rådighed?

Ikke to sogne er ens. Nogle steder er der behov for at synliggøre gudstjenestelivet, andre steder er det kirkens arbejde blandt ensomme, der skal løftes frem. Man kan nemlig bruge medierne til at vise, hvordan kirken enga-gerer sig i sognets liv og hverdag, – til at vise hvad man gør godt for. Læs side 14.

Biskop Lise-Lotte Rebel ønsker os alle en glædelig jul, med en fortælling om julesorgen på magasinets sidste side, og det skal også lyde herfra:

Glædelig julefred til alle! Redaktøren

INDHOLDVINDER AF ÅRETS STIFTSPRIS 2014

TEMA: DET TRYKTE MEDIE OG KIRKEN

MALERIERNES HOSPITAL

4

148

BYEN OMKRING OS

AF REBECCA RUDD

Leder ................................................................................ 2

RUNDT I KIRKENPåsketableau vinder stiftspris ......................................... 4Præster tæt på asylcentre: Flygtninge ender som fremmede fugle .......................... 5Præstetanker og billedfortællinger ................................ 6 Provst om diakoni: Her er farerne vi skal undgå ........... 6Otte kirker møder folket på gaden ................................. 7Ny formand for stiftsrådet ............................................... 7

INTERVIEWMaleriernes hospital ........................................................ 8

TEMADet trykte medie og kirken ............................................. 14Løst og fast om kommunikation..................................... 16

EVENTS OG KURSUSOVERSIGT• Diakoniens dag i Helsingør Stift ................................. 18• Inspirationskursus: Sorg og glæde ............................. 18• Stiftskursus: Folkekirkens grafiske værktøjskasse ... 19• Ydre Mission Stiftsstævne 2015 .................................. 19• Nye præsteansættelser ................................................ 19

BAGSIDEN„Rør blot ikke ved min gamle jul“ .................................. 20

DET EUROPÆISKE LEUENBERG-FÆLLESSKAB HAR UDSKREVET EN KONKURRENCE OM AT SKRIVE EN NY SALME OM REFORMATIONEN

Går man med en Brorson, Grundtvig eller Ingemann i maven, har man nu chancen for at få sin indre salmedig-ter ud af kroppen. Det europæiske Leuenberg-fællesskab (CPCE) har udskrevet en konkurrence om at skrive en ny salme om reformationen. Tidsfristen for at aflevere forslag til ny salmetekst er 31. marts 2015.

KENDT ELLER NY MELODIMan kan både skrive en tekst til en melodi, der allerede er velkendt i et eller flere kirkesamfund, eller man kan skrive en tekst uden forudbestemt melodi. I denne kate-

gori vil der efterfølgende blive udskrevet en konkurrence om en nykomponeret melodi til vinderteksten.

Salmens tema skal kredse om reformationens betydning i vor tid eller et andet teologisk emne af særlig betydning i protestantismen.

EN DEL AF REFORMATIONSFEJRINGReformationen medførte blandt alt det andet også en ny, stærk inspiration for salmedigtere og -komponister. Når 500-året for reformationen bliver fejret i 2017, vil det blandt andet ske ved, at en ny reformationssalme offent-liggøres. En invitation er også udsendt til digtere i hele Europa.

Læs om projektet på www.helsingørstift.dk

KONKURRENCE: SKRIV EN NY SALME OM REFORMATIONEN

2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER


Stiftsrådet i Helsingør Stift har i år besluttet at tildele Helsingør Domkirke prisen for årets bedste initiativ og 10.000 kroner for projektet 'Påsketableau'. TILGÆNGELIGT FOR ALLE ALDREVinderen blev fundet blandt fem nominerede projekter, og blev uddelt til Landemode 2014 i Hotel Marienlyst. „Tanken med sådan et tableau har været at gøre påskens univers tilgængeligt for alle aldre,“ sagde Verner Hylby, formand for stiftsrådet, ved prisoverrækkelsen.Prisen blev modtaget af Grith Becker, formand for Hel-singør Domkirkes menighedsråd. DE ØVRIGE NOMINEREDEMinimusical i Vestervang SognEt tilbud om musical inspireret af David og Goliat til børn i 2.-4. klasse. Det er kirkens korleder og organist, der har skrevet og komponeret musicalen, mens præsten inddrages i den undervisning, der er knyttet til.

Sommerkirke i EngholmkirkenTilbud til børn fra 1. og 2. klasse i skolernes sommer-ferie, hvor 20 børn sidste år hørte bibelhistorie, sang salmer, lavede altertavle, lerskulpturer og deltog i lagka-geløb. Foruden præsten har tre frivillige hjulpet til.

Billedfortællinger i Fredensborg ProvstiPræster har i samarbejde med Nivågårds Malerisamling præsenteret samlingens billeder. Et projekt, som har været lidt af et tilløbsstykke, og hvor grænsefladerne mellem teologi, religiøsitet og kunst bliver præsenteret med mange indfaldsvinkler.

Kulturnat i middelalderens tegn i Ballerup SognAktiviteter uden for Ballerup Kirkes gamle mure, der inddrager en lang række faggrupper og frivillige. Ar-rangementet omfatter fortællinger om kalkmalerier, koncert og middelaldergudstjeneste, og for børnene er der skattejagt og udklædning som munke. Sidste år var der over 400 besøgende.

RUNDT I KIRKENRUNDT I KIRKEN

PÅSKETABLEAU VINDER STIFTSPRIS

PRÆSTER TÆT PÅ ASYLCENTRE: FLYGTNINGE ENDER SOM FREMMEDE FUGLE

„Vi har Center Gribskov ude i skoven, hvor der kommer unge flygtninge, men vi har absolut intet med dem at gøre, vi ser dem dårlig nok,“ siger Pia Niebhur, der er præst i Mårum Sogn, der huser Asylcenter Gribskov.

„Jeg oplever centeret som meget lukket,“ siger hun.Kristine Ravn er præst i Blovstrød Kirke ved Sand-

holmlejren, og kommer med en lignende vurdering af at have et asylcenter som nabo: „Min vurdering er, at man i Sandholmlejren kunne være bedre til at hjælpe de krist-ne til at finde en menighed at gå til gudstjeneste hos. Jeg har prøvet flere gange, at de sender dem til kirken her i Blovstrød, hvor de så sidder lidt som fremmede fugle,“ siger hun.

Voldsom krig og konflikt i blandt andet Syrien bety-der, at strømmen af flygtninge til Danmark lige nu er så stor, at den i senere tid kun overgås i antal af hertil komne fra borgerkrigen på Balkan i midten af 90’erne, oplyser Udlændingestyrelsen. Flere steder i landet op-rettes nye centre, og lokale menigheder udtrykker både begejstring og bekymring for udsigten til at få flygtninge som naboer. Derfor har Helsingør Stift spurgt en række præster, der arbejder i sogne med asylcentre om, hvor-dan de arbejder med flygtninge for at inspirere og videre-formidle viden blandt sogne og stifter.

FLYGTNINGE ER FEJLPLACEREDEKristine Ravn fra Blovstrød Sogn mener ikke, at højmes-sen er det rigtige sted for flygtninge.

„Jeg tror ikke, at vi i den danske almindelige folkekir-ke kan give dem, hvad de har brug for ved at lade dem deltage i søndagens højmesse. På tomandshånd kan jeg være der for dem som præst, men jeg tror, det er vigtigt at finde et gudstjenestefællesskab til dem, som minder mere om, hvad de kommer fra. Især gudstjenester, som er på et sprog, de forstår.“

I Mårum Sogn i Frederiksværk fortæller Pia Niebuhr, hvordan fraværet af et forhold til asylansøgerne i sognet er med til at skabe rygter og fordomme blandt områdets øvrige beboere. Rygterne om de unge asylansøgere på Center Gribskov går blandt andet på, at de begår krimi-nalitet, når de forlader centeret.

„Her (i sognet, red.) er der også en bølge af indbrud, både om dagen og om natten. Flere har oplevet, at blive bestjålet, imens de er i huset. Om det er folk fra flygtnin-

gecenteret skal jeg ikke kunne sige, men på det jeg hører, så er det dem, opmærksomheden koncentrerer sig om, og det er ærgerligt,“ siger præsten fra Mårum Sogn.

RØDE KORS: NØDVENDIGT AT VI ER LUKKEDECenter Gribskov er modtagecenter for 25 uledsagede børn og unge, som søger asyl i Danmark alene uden deres forældre. For tiden er centeret beboet af især nordafrikanske børn og unge, hvoraf mange er tidli-gere gadebørn. Børnenes baggrund og opvækst gør, at centeret er nødt til at lukke af for omverdenen, forklarer Caroline Madsen, regionsleder for asylcentre for uledsa-gede mindreårige i Røde Kors.

„Jeg kan godt forstå, at Center Gribskov virker lukket for de lokale, for det er meningen. Vores beboere lige nu er en særlig målgruppe, så der ikke er plads til at andet end at forsøge at få en normal døgnrytme op at køre. Det er både for børnenes og de lokale naboers skyld,“ siger regionslederen.

Pia Niebuhr vil gerne have mere med Center Gribskov at gøre, og hun foreslår blandt andet, at centeret holder åbent hus eller laver andre naboarrangementer for at skabe et tættere bånd til de lokale beboere.

Caroline Madsen fra Røde Kors fortæller, at Cen-ter Gribskov tidligere har holdt åbent hus og har lavet arrangementer med de lokale i Mårum Sogn. Og så snart Udlændingestyrelsen beslutter at ændre centerets beboersammensætning, vil hun tage kontakt til lokale foreninger og kirker for igen at åbne op, siger hun.

Kristine Ravn kunne godt tænke sig at samarbejde om særlige tilbud til de nyankomne: „Jeg kunne godt tænke mig at samarbejde med andre kirker om at arrangere særlige gudstjenester for flygtninge,“ siger hun.

HELSINGØR DOMKIRKES MENIGHEDSRÅD MODTAGER ÅRETS STIFTSINITIATIVPRIS 2014 FOR PROJEKTET 'PÅSKETABLEAU' – EN NYFORTOLKNING AF PÅSKEN

FLERE FLYGTNINGE KOMMER TIL HELSINGØR STIFT. TO PRÆSTER TÆT PÅ HENHOLDSVIS ASYLCENTRET SANDHOLM OG GRIBSKOV HÅBER PÅ MERE ÅBENHED FOR AT FORHINDRE FORDOMME

Center Gribskov i Mårum sogn. Foto: Benjamin Bue


KAN LØFTE I FÆLLESSKABHistorisk set er det kirken, der fik sat diakoni på dags-ordenen, hvorefter staten så har overtaget opgaven med at tage sig af de svage i samfundet, understreger Jørgen Christensen. Derfor er der intet problem i, at kirken løfter opgaver i fællesskab med staten, mener han.

„Staten og kirken kan sagtens løfte i fællesskab,“ siger Jørgen Christensen.

EFTERSPURGT KIRKEINDSATSSamtidig er han bevidst om, at det i disse år går den anden vej: Hvor staten før i tiden overtog flere sociale opgaver fra kirken, bliver de nu langsomt skåret væk igen på grund af besparelser, mens flere og flere kommuner bifalder en større kirkelig socialindsats.

„Der er også farer ved det. Vi skal være opmærksom-me på, at vores indsats ikke må komme til at betyde, at kommunen så bare sparer sin indsats væk, fordi kirken tilbyder en tilsvarende ydelse.“

Helsingør Stifts Diakoniudvalg indbyder til Diakoniens Dag søndag 1. februar i Grønnevang kirke, Hillerød. Se kalenderen.

RUNDT I KIRKENRUNDT I KIRKEN

kroner til afvikling af projektet:„Det giver os en mulighed for at vise, hvem vi er og

komme i dialog med folk,“ siger provsten Peter Senbergs.

DEN UDADVENDTE KIRKEI folkekirkens stand til Gladsaxedagen snakker borgerne med en præst eller et menighedsrådsmedlem, drikker en kop kaffe, mens børnene får mulighed for at tegne bibelmotiver og deltage i konkurrencer med præmier fra Bibelselskabet.

Ideen om at deltage i Gladsaxedagen opstod, da Karen-Lisbet Gøricke havde en vikartjans som præst i Buddinge Kirke. Et menighedsrådsmedlem spurgte hen-de, hvorfor kirken ikke var repræsenteret på det årlige folkemøde i Gladsaxe – sammen med det store udbud af kommunale tilbud og foreninger. Spørgsmålet satte nogle tanker i gang, fortæller hun.

„Som kirke skal vi ikke gemme os af vejen. Vi skal være villige til at træde ud af vores komfortzone – også for at være en pendant til andre kirkelige bevægelser, som måske er bedre til at være udadvendte og møde folk, hvor de er.“

OTTE KIRKER MØDER FOLKET PÅ GADENDE OTTE KIRKER I GLADSAXE KOMMUNE DELTOG FOR FØRSTE GANG I GLADSAXEDAGEN FOR AT DISKUTERE KIRKENS ROLLE I LOKALSAMFUNDET.

Præster fra Fredensborg Provsti præsenterer billeder i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling. Et pro-jekt, der handler om at udviske de mentale grænseflader mellem teologi, religiøsitet og kunst, fortæller en af deltagerne.

„For mig er der en flydende grænse mellem det, der foregår i Nivaagaardsamlingen og det, der foregår i kir-ken,“ siger Dorte Fabrin Beltoft, sognepræst ved Rung-sted Kirke.

Hendes opfattelse af kirken og kristendommen som kultur håber hun at kunne brede ud ved at fortælle om billeder i Nivaagaardsamlingen.

„Bibeltekster er litteratur med masser af billedsprog, men også faste motiver som scenariet med Jesusbarnet i stalden. I kirken har vi masser af symboler og billeder, og jeg kan godt lide, at de, der kommer til Nivaagaard, op-lever, at der er en glidende overgang mellem kristendom og kultur. Man kan ikke fortælle om Gud og kristendom uden også at fortælle i billeder.“

KRYDSER KIRKE OG MALERISAMLING Projektet Præstetanker & Billedfortællinger opstod som en idé, mellem provst Hans-Henrik Nissen fra Fredens-borg Provsti og Nivaagaard Malerisamlings direktør Michael Bjørn Nellemann, for at krydse vejene mellem kirke og museum. Derfor er det nu tredje år, at en præst én gang om måneden fortæller om et billede fra Ni-vaagaard for mellem 10 og 30 gæster.

PRÆSTETANKER OG BILLED- FOR TÆLLINGER

NY FORMAND FOR STIFTSRÅDET

FORKYNDELSE OG KUNST Dorte Fabrin Beltoft fortæller, at hun benytter lejlig-heden til at forkynde kristendom, for eksempel da hun sidste år valgte at fortælle om et billede af Madonna med barn. Men kunsten behøver ikke nødvendigvis at tage afsæt i et bibelsk motiv, før man som præst kan fortælle om den, mener hun.

„Jeg vil gerne få folk til at få øjnene op for, at kirke og kristendom er kultur; det danner menneske og samfund, og står for nogle af de grundværdier, vi lever efter. Det kan præster også vise ved at fortælle om kunst, der ikke nødvendigvis handler om kristendom,“ mener hun.

Præstetanker & Billedfortællinger blev i år nomineret til Stiftsinitiativprisen af Stiftsrådet i Helsingør Stift. Se hvornår næste arrangement løber af stablen på: www.nivaagaard.dk

PROVST OM DIAKONI: HER ER FARERNE VI SKAL UNDGÅDIAKONIENS DAG TAGER KIRKENS OMSORG FOR SAMFUNDETS SVAGE OP TIL REVISION. VI SKAL FRA HJÆLP TIL SELVHJÆLP OG UNDGÅ AT UDFØRE OPGAVER, SOM KOMMUNERNE BURDE TAGE SIG AF, MENER ARRANGØR

Folkekirkens diakoni skal ikke kun bestå af at dele julekurve og andre almisser ud til samfundets svageste, mener arrangørerne bag Diakoniens Dag.

Så hvordan bliver kirken bedre til at lære folk at kunne hjælpe sig selv, hvordan appellerer den til mænd og

hvordan undgår kirken at medvirke til statslige besparel-ser på sociale ydelser? Det er nogle af de emner, der vil blive taget op til diakonidagen.

„Hovedemnet bliver at debattere, hvordan kirken kan hjælpe samfundets svageste bedst muligt,“ siger Jørgen Christensen, provst i Hillerød Provsti og formand for Helsingør Stifts Diakoniudvalg.

„Jeg vil gerne tage et gammelt ordsprog i brug; ’Det er bedre at lære en fattig at fiske i stedet for at give dem fisk.’“

Stiftsrådets formand, siden dets oprettelse i 2009, Verner Hylby er trådt tilbage af helbredsårsager, og den tidligere næstformand, Søren Ødum Nielsen, er blevet valgt som ny formand for stiftsrådet.

Søren Ødum Nielsen udtaler at Verner Hylby som for-mand har medvirket til at etablere rådets arbejdsform: „Verner har med sin solide mødeledelse sikret, at det nye råd er kommet i gang på en effektiv måde og at der er et godt samarbejde i rådet.“ Søren Ødum Nielsen ser frem til at fortsætte det vigtige arbejde i rådet.

Verner Beck blev valgt som næstformand. Det nuvæ-rende stiftsråd sidder frem til november 2017.

Folkekirken i direkte kontakt med nogle af de flere end 60.000 indbyggere i Gladsaxe Kommune; det blev en realitet, da de otte kirker i Gladsaxe Kommune i august gik sammen for at præsentere folkekirkens synspunkter og tilbud for de lokale borgere under det årlige folkemø-de, Gladsaxedagen.

„Det er gået bedre, end vi kunne have håbet. Alle, der kommer forbi, siger, det er godt, vi er kommet med“, fortæller Karen-Lisbeth Gøricke, sognepræst ved Sten-gård Kirke i Kongens Lyngby, mens hun skiftevis deler vingummier og Helsingør Stifts magasin Folk&Kirke ud på gaden.

Gladsaxedagen samler lokale politikere og foreninger på en kæmpe teltplads på torvet for at diskutere med borgerne i en afslappet atmosfære. Arrangementet har siden 2005 været et lokalt tilløbsstykke, og derfor skal folkekirken selvfølgelig også være repræsenteret, mener provst i Gladsaxe-Herlev provsti, der har bevilget 8.000

Maleriernes hospital TAG MED IND I VÆRKSTEDET,

HVOR HELSINGØR DOMKIRKES KIRKEKUNST FÅR DE ORIGINALE FARVER TILBAGE VED HJÆLP AF ULTRAVIOLETTE STRÅLER OG SIRLIGE PENSELSTRØG

INTERVIEW

UDEN FOR VOLDGRAVEN ved Kronborg Slot findes et af de værksteder, hvor kærlige hænder renser malerier for brunet fernis og fører penselstrøg over århundrede gamle malerier for at give dem nyt liv. I en gammel gym-nastiksal hænger metalrør fra loftet, klar til at udsuge de giftige dampe fra arbejdet med at genoplive rammer og malerier. For et utrænet øje virker det ikke som nogen kunst at restaurere kunstværker – reparere flænger, rense overflader og udbedre skader i farvelag – men bag et tungt alarmsystem huser Kunstkonserveringen i Hel-singør både infrarødt og ultraviolet strålingsudstyr, et 12 kvadratmeter stort vakuumbord og et dusin konservato-rer med femårige uddannelser.

„KONGERNES TILBEDELSE”Det er her, en stor del af Helsingør Domkirkes kirke-kunst bliver restaureret. Kirkens enestående samling af præsteportrætter og øvrige malerier malet på trætavler står på staffelier og reoler blandt værker fra diverse slotte og museer. På en stol ved den ene væg sidder malerikon-servator Mette Westergaard, med en pensel i den ene hånd. Hun fører små forsigtige strøg med brune toner over et motiv af en frugtopstilling fra 1600-tallet, hvor små revner og hvide afskalninger på lærredet får hendes fulde opmærksomhed. Dette værksted er i allerhøjeste grad hjemsted for langsommelige og grundige proces-ser. Mette Westergaard maler og tegner selv i sin fritid,

og hun kan sin van Gogh og Picasso. Sin viden om både kunsthistorie og teknikker skal hun bruge, når hun re-toucherer skader væk, som det hedder, når man udfylder de mangler i farvelaget, der er opstået på slidte værker. Den behandling har maleriet Kongernes tilbedelse blandt andet fået. Det plejer at hænge i domkirkens våbenhus, men nu ligger det på reolen bag hende.

„Det kræver stor indsigt at kunne rense et maleri for gammel fernis og for at kunne retouchere mangler i farvelaget. Du skal både have kendskab til kunstnerens teknik, men også være bevidst om de forskellige konser-veringer, der er udført gennem tiden,“ forklarer Mette Westergaard.

Hun vurderer, at det er over 100 år siden, at kunstvær-kerne fra Helsingør Domkirke, sidst har været i fagkund-skabens hænder.


TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO

GODE RÅD TIL BEVARING AF KIRKEKUNST

Skader på kirkekunst opstår oftest ved skift i luft-temperatur og ved fugt. Derfor er det vigtigt at holde temperaturen og indeklimaet så stabilt som muligt. Det giver færre skader og dermed mindre omkostninger.

Lad være med at åbne vinduer for ofte.

Lad være med at varme for meget op.

Domkirkens malerier restaureres ⊲


Det kræver en vis indsigt at rense et maleri for gammel fernis og retouchere mangler i farvelaget


FERNIS OG FORUNDRINGMette Westergaard viser nogle af de mange genstande frem, der er under behandling i Kunstkonserveringens bygning ved Kronborg Slot. I papirafdelingen er der akvareller, fotos, pasteller, tegninger, og på afdelingen for skulpturer tilbydes der reparationer af såvel moderne som gamle tredimensionelle kunstgenstande. Grunden til, at restaureringen af domkirkens værker beløber sig til flere millioner kroner, er, at konserverings- og restaure-ringsarbejdets mange processer er uhyre tidskrævende. Flere af værkerne skal en tur på værkstedets vakuum-bord, hvor de under lavtryk får fæstnet det gamle farve-lag med en ny lim. Også denne proces er meget tidskræ-vende for de største maleriers vedkommende.

Malerierne fra våbenhuset vil allerede være tilbage på deres vante plads i kirken, når denne artikel bliver pub-liceret. Præsteportrætterne vil sammen med epitafierne blive færdiggjort i løbet af 2015.

„Jeg er sikker på, at såvel menighedsråd som kirke-gængere bliver forundret over de strålende farver, når de ser malerierne tilbage i domkirken,“ siger Mette Wester-gaard.

KONSERVATOR: MENIGHEDSRÅD BØR FÅ BEDRE HJÆLP TIL BEVARING

Menighedsråd bør få mere vejledning til vedligeholdel-se, mener konservator.

Det er fint, men ikke tilstrækkeligt, at kunstværkerne i de enkelte kirker besigtiges for skader én gang om året ved provstesyn. Både menighedsrådene og provsterne mangler ofte viden om hvordan man identificerer og forhindrer skader på for eksempel malerier og epitafier, mener kunstkonservator Karen Urth, leder af Bevarings-center Næstved.

„Der mangler et led, der gør, at menighedsrådsmed-lemmerne kan vejledes i, hvad der er godt og skidt for bevaringen af kunstværker,“ siger hun.

„Hvis de ikke bliver bedre oplyst om behandlingen og bevaringen af kunstværker, risikerer man at skulle bruge ekstra midler på restaurering,“ mener Karen Urth, der foreslår, at der afholdes flere kurser i bevaring af kirke-kunst.

SER FARVELAG VED STRÅLINGPå et staffeli står Allegorisk mindetavle over organisten og komponisten Christian Hunnius, der ligeledes plejer at hænge i domkirkens våbenhus. I midten af billedet forsøger organisten iført lyserød kappe at undslippe skærsilden under ham ved at gribe en engels hånd fra himmelen. Mindetavlens levetid på omkring 500 år har givet det skrammer i form af afskalninger og små pletter og revner i farvelaget.

Det er først blevet analyseret med ultraviolette stråler, for at konservatorerne kunne finde frem til tidligere restaureringer. Værkstedets UV-strålingsapparat får de sidst udførte reparationer til at fluorescere anderledes, og man kan således se, hvor repareret overfladen er. Med infrarød stråling kan konservatorerne dernæst se gen-nem maleriets mange tynde lag og få et indblik i, hvor-dan kunstneren har udført skitser og eventuelle rettelser i underliggende lag. Disse undersøgelser gør det lettere for konservatorerne dels at finde frem til de oprindelige

farver og dels at fjerne det brune fernislag, der ofte ligger øverst på gamle maleriers malingslag.

„Da vi modtog dem (værkerne fra domkirken, red.), var de slørede, og oven på farverne lå der dette brunlige fernislag blandet med snavs. Det er typiske malerier fra 1500-tallet, der har mange tynde farvelag oven på hin-anden, som forsvinder med tiden, efter at maleriet har været renset af mange konservatorer – eller lægmænd gennem de mange år,“ siger malerikonservatoren.

Restaureringen af Helsingør Domkirkes kunstværker er en af de mere bekostelige restaureringer, da den løber op i over ni millioner kroner. Skt. Olai Sogns Menig-hedsråd har henholdsvis fået bevilget fem millioner kroner fra A.P. Møller Fonden samt to millioner kroner fra Augustinus Fonden. Samtidig forventer domkirkens menighedsråd ligeledes at bidrage med omkring en mil-lion kroner til projektet, der betegnes som „restaurering af borgerskabets portrætter“.

Men restaurering finder også sted i langt mindre skala i folkekirken.

Jeg er sikker på, at såvel menighedsråd som kirkegængere bliver forundret over de strålende farver, når de ser malerierne tilbage i domkirken

KONSERVERINGSVÆRKSTEDER

Kunstkonserveringen, HelsingørDanmarks største center for bevaring af kunst tager sig af malerier, skulpturer, arbejder på papir, fotografi og installationskunst. Kunstkonserveringen blev stiftet i 1978 af danske kunstmuseer med det formål at styrke opsynet med og bevaringen af kunst.

Bevaringscenter NæstvedEr specialiseret i keramik, glas, maleri og andre bemalede overflader, kirkeinventar, tekstil, papir samt arkæologi-ske genstande. Har udført to opgaver for Avedøre Kirke: Rensning af messehagel, der havde fået portvin på sig. Rensning af vævet triptykonbilledtæppe, der hang i skibet.

Nordisk Konservering, Kongens LyngbyNordisk Konservering er en privatejet virksomhed, der drives af uddannede konservatorer. Tilbyder løsninger inden for konservering og restaurering af arkitektur og kalkmaleri samt maleri og inventar. Har udført nykalk-ning i Brøndbyvester Kirke. Har udført genrestaurering af gotiske kalkmalerier og renæssancemalerier i Udby Kirke.

Bevaringscenter Øst, KøgeBevaringscenterets arbejdsområder er konservering af kulturhistoriske genstande af træ, metal, glas, keramik, læder, tekstil, rav, ben, tak og kompositte genstande, gra-fiske genstande som bøger, plakater, kort og grafik samt farvekonservering, såsom maleri på lærred, farvelag på træ.

Det store vakuumbord


TEMA

BEHOLD KIRKEBLADETPå trods af de udfordringer som både produktionen og distributionen af kirkebladet kan give, kan der være mange gode grunde til at fortsætte med at have et kir-keblad i lige netop dit sogn. Dels er det blevet enklere at producere tryksager, der ser professionelle ud og tryk-ningen er med digitalt tryk ofte blevet billigere og dels er der efterhånden også kommet rimelige alternativer på markedet, når det gælder distribution.

Men allervigtigst er det, at man med kirkebladet råder over et såkaldt push-medie, i modsætning til hjemmesi-den, som er et pull-medie. Mens hjemmesiden aktivt skal „trækkes“ ind på computeren, så „skubbes“ kirkebladet ind i postkassen hos stort set alle sognets husstande. Og da kirkebladet hverken er kategoriseret som reklame eller lokalavis, kan det ikke fravælges.

Men hvis alle der bor i sognet skal synes at kirkebladet er et relevant medie for dem at modtage og læse, kan det være nødvendigt at kigge lidt nærmere på hvad kirkebla-dets opgave egentlig er.

Et kirkeblad har i årtier mere eller mindre set ud på samme måde, i hvert fald når vi kigger på indholdssiden. Her finder vi gerne en klumme skrevet af præsten, sidste nyt om kirken, en præsentation af de kommende arran-gementer og en kalender med gudstjenester.

Og i denne udformning udfylder kirkebladet en vigtig funktion, nemlig den at give information om hvad der sker i den lokale kirke.

Men medierne har ændret sig en hel del i de seneste år, og er stadig i udvikling. Især internettet og de sociale medier har forandret den måde vi opsøger og deler infor-mation på.

De tider hvor man gemte kirkebladet og fandt det frem, når man havde brug for kontaktoplysninger eller viden om tidspunkter, er forbi for de fleste. Ligesom in-teressen for hvad der sker i den lokale kirke, kan variere meget fra landsogn til bysogn.

HVAD GØR KIRKEBLADET GODT FOR? Formålet med kirkens kommunikation anser man ofte for at være, at få flere til at deltage i arrangementer og gudstjenester. Men der vil altid være folk som aldrig kunne drømme om at gå til foredrag, sangeftermiddag eller gudstjeneste. Det kan et kirkeblad, uanset hvor godt det er lavet, ikke ændre på. Men måske kan det noget andet.

Der er mange, som primært får deres viden om kir-kens arbejde fra de landsdækkende medier, og derfor bærer rundt på forestillinger om tomme kirker, en uansvarlig økonomisk styring eller en kirkeminister, der

blander sig for meget. Disse mennesker kan måske til tider have svært ved at se, hvad kirken skal gøre godt for. Hvis man gør denne gruppe til den egentlige målgruppe for et fornyet kirkeblad, og lader de præcise oplysninger om hvor man kan træffes, hvornår noget finder sted og hvad der forgår på torsdag, stå i lokalavisen, på internet-tet og i foldere i våbenhuset, kan man sætte nye standar-der for hvad et kirkeblad kan indeholde.

I stedet for at bruge spalteplads på at fortælle om kirkens arrangementer, kan man trykke artikler, der de-monstrerer kirkens engagement. I stedet for oplysninger om hvad man gør, kan der blive plads til fortællinger om hvorfor man gør det. Hvad man gør godt for.

Man engagerer sig for eksempel i at bekæmpe ensom-hed og skabe fællesskaber. I at skabe en bedre verden. Man engagerer sig dagligt i menneskers glæder og sorger. Sogneeftermiddage, indsamlinger og de kirkelige handlinger vidner om dette engagement. Det er ikke alle der tænker over at mandagsklubben handler om at give ensomme ældre et sted at mødes, eller at man ved dåb, bryllup og begravelse kan opleve at få tydet og fortalt sit liv på ny. At mange kirker hjælper fattige og lidende mennesker.

HVAD SKAL MAN FORTÆLLE OM? Hvordan fortæller man om sit engagement? Det gør man ved at give udtryk for sine holdninger, ved at fortælle personlige historier og ved at tage emner op, der ved-kommer folk nu og her.

Kirken kan paradoksalt nok, når man ser på dens medier, ligne en rigtig irriterende ven. Den slags, der maser sig på og begynder at fortælle løs om sig selv. Uden på noget tidspunkt at interessere sig for dig, eller tale om noget som vedkommer dig og dine, stik modsat hvordan folk oplever kirken når de kommer derhen.

Det er – indrømmet – en langt mere krævende opgave at lave et kirkeblad, som ikke bare er en udvidet arran-gementskalender, og af samme grund kan det ofte betale sig at gå flere sogne sammen for at finde ressourcerne til

artikelskrivning, redigering og fotografering. Hvordan så med forkyndelsen kan man spørge, skal

den løftes af kirkebladet? Det vil jeg ikke mene at det skal. Forkyndelsen lyder bedst som det levende ord, og i mødet mellem mennesker – men kirkebladet kan vise hvilket grundlag kirken står på, og hvad tro kan betyde for et menneskes liv. Men hvis kirkebladet hverken skal have præstens prædiken, arrangementsomtaler eller gudstjenesteliste, hvad skal det så bestå af?

Svaret vil afhænge af hvilket sogn der er tale om, og derfor er et besøg af en konsulent udefra ofte en god ide, når man vil omlægge sin kommunikation.

Det mest afgørende ved et kirkeblad er ofte det faktum, at det er kirken, der er afsender. Bladet bliver så at sige kirkens ansigt over for dem, der ikke kender den godt.

DET TRYKTE MEDIE OG KIRKEN Af mediekonsulent Rebecca Rudd

MANGE SOGNE OVERVEJER AT LUKKE DERES KIRKEBLAD NU HVOR HJEMMESIDER HAR OVERTAGET MANGE AF DE FUNKTIONER, SOM KIRKEBLADET TIDLIGERE HAVDE. DER ER IN-GEN GRUND TIL AT SENDE DE SAMME OPLYSNINGER UD TO STEDER, OG KIRKEBLADET ALENE GIVER SJÆLDENT FLERE DELTAGERE TIL GUDSTJENESTEN. MEN NÅR REBECCA RUDD KALDES UD SOM KONSULENT OG RÅDGIVER, ANBEFALER HUN ALLIGEVEL AT MAN BEHOLDER KIRKE-BLADET, ISÆR HVIS DER ER RESSOURCER I SOGNET TIL AT UDVIKLE BLADET

I stedet for at bruge spalteplads på at fortælle om kirkens arrangementer, kan man trykke artikler, der demonstrerer kirkens engagement. I stedet for oplysninger om hvad man gør, kan der blive plads til fortællinger om hvorfor man gør det

GODT INDHOLD⊲ Alt om navne – døbte, viede og døde – fortællinger,

portrætter eller blot en liste. Stof som er røget ud af lokalavisen, og som man sjældent ser i kirkebla-det. Men hvorfor ikke? Lad dog endelig kirkebladet være sognets sociale medie.

⊲ Interview – lokale personligheder, historiske artik-ler fra sognet, det kan være om naturen, bygninger, grave på kirkegården. Få gerne professionelle til at skrive, det kræver ofte godt håndværk at få histori-en fortalt ordentligt.

⊲ Gode råd. Hvad ved man noget om i kirken? Har man en kompetence omkring havepasning fra kir-kegården? Eller bare opskriften på rabarberkagen fra søndagens kirkekaffe?

⊲ Holdninger. Hvordan klarer vi opdragelse, en-somhed eller familieliv? Har man en holdning til plejehjemmets nye madordning? Det kan være en balance ikke at være partipolitisk, men det behøver ikke betyde, at man ikke må mene noget.


LØST OG FAST OM KOMMUNIKATION

LOKALAVISEN⊲ Hvis områdets kirker ofte annoncerer

i lokalavisen, så forhandl jer til en fast gudstjenesteliste leveret af avisen. Så behøver I ikke have gudstjenestelisten i annoncen, men får plads til andet.

⊲ Henvis altid til hjemmesiden for detaljer. ⊲ Brug billeder, de koster ofte ikke ekstra. ⊲ Undgå at annonce og presseomtale af samme

arrangement er i avisen samme uge.

FOTOS⊲ Man må altid gerne offentliggøre fotos taget ved offentlige arrangementer.

Men spørg hellere, hvis folk er genkendelige (halvtotal, nærbilleder). ⊲ Fotos til tryk skal være på 300 ppi (ppi betyder pixels per inch, som betyder at

billedet har 300 pixels for hver tomme billedet er bredt og højt). Fx måler et billede, som skal trykkes i 18x13 cm i 300 ppi ca. 2000x1500 pixels.

⊲ Et gratisprogram som Pixlr lader dig redigere fotos nemt, mens Flickr indeholder gratis fototjeneste.

⊲ Se mere her: www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet

PRISERHvad skal man betale for professionel hjælp? ⊲ Layout af et kirkeblad koster omkring 800,- kr.

pr. side⊲ At få en fotograf til at dække en begivenhed

koster omkring 4000,- kr. ⊲ Annoncer i lokalavisen koster forskelligt alt

efter placering osv., men kan næsten altid forhandles.

⊲ En plakat i A1 på kraftigt blankt papir koster ca. 2000,- kr. for 50 stk.

Alle priser er ex. moms og er kun vejledende

INFORMATIONSSKÆRMEMange firmaer tilbyder elektroniske skærme, både til at give overblik over aktiviteter i sognegården, og til udendørsannoncering af kirkens arrangementer. Der findes enkle løsninger, som er nemme at bruge og fungerer sammen med de kalenderløsninger sognet ellers bruger. Se fx info-systemer.dk eller solutors.com.

SOCIALE MEDIERHar kirken en facebookside, så opret arrange-menterne i kalenderen, men lad være med at invitere alle sidens venner. Det opleves som spam. Skriv heller et opslag som kommer ind i folks nyhedsstrøm.

Gode historier, „news you can use“ og hold-ningsstof er populært på de sociale medier. Del en artikel fra avisen eller kirkebladet og stil et spørgsmål: „Er du enig med dette?“ Eller del en god ide. Lav små portrætter af kirkens ansatte eller frivillige.

God brug af Facebooksider: Samvirke (giver gode husråd), Humans in New York (små por-trætter af folk på gaden i NY)

HJEMMESIDE⊲ Alle vigtige informationer

(kontaktoplysninger, tidspunkter, mv.) skal kunne findes med maks. 2 klik.

⊲ Hav gerne kalenderbegivenheder på forsiden, enten som nyhedsrulle eller opslag.

⊲ Brug mange billeder, gerne af mennesker.

⊲ Gem ikke præsten væk.

RÅDGIVNING Ethvert sogn i Helsingør stift kan få besøg af stiftets mediekonsulent, Rebecca Rudd. Konsulenten kan rådgive omkring specifikke opgaver – kirkeblad, hjemmeside eller annoncering – eller inddrages i en større omlægning af sognets eller provstiets samlede kommunikation. Stiftets mediekonsulent holder gerne oplæg på provstikonventer, menighedsrådsmøder eller provstiudvalgsmøder. Kontakt: [email protected] / 26 24 08 27

PRESSEMEDDELELSE⊲ Skriv en tekst som en journalist ville skrive

den. Skriv ikke med kirkens ’stemme’. Brug udtalelser: „Sognepræst Jørgen Jørgensen mener at årets sækkeløb var det bedste nogensinde: ’Vi væltede rundt og det var simpelthen så sjovt.’“

⊲ Efteromtale er lige så godt som foromtale – så er der også billeder. Det handler ikke kun om at markedsføre et enkelt arrangement, men hele kirkens liv.

⊲ Vend teksten på hovedet. Pointen skal helt op i overskrift og underrubrik. Skriv „Fem høns slagtet i hønsegård“ i stedet for „Der var engang en lille fjer.“

HVAD FINDER MAN HVOR? ⊲ Stiftsmagasinet: Artikler om løst og fast

vedrørende stiftets hverdag. Et portræt af en medarbejder eller af en arbejdsplads og nyt om stiftet samt kurser og arran-gementer, der udbydes på stiftsniveau af stiftsudvalgene, distriktsforeningerne eller kirkelige organisationer. Sendes til alle ansatte og alle menighedsrådsmedlemmer tre gange om året (april, august, december).

⊲ Stiftets hjemmeside: Alle oplysninger

vedrørende stiftet. Her findes også en stiftskalender som opdateres jævnligt.

Her finder man referater fra stiftsråds-

møderne, alt om stiftsbidraget, oversigt over stiftsudvalg og medarbejdere i stifts-administrationen.

⊲ Nyhedsbrev: Stiftsnyheder, artikler om lokale emner og kalenderopslag. Nyheds-brevet kan man tilmelde sig på www.helsingørstift.dk, nyhedsbrevet sendes ud to gange om måneden.

⊲ Den Digitale Arbejdsplads (DAP): Alle informationer vedrørende menighedsrå-dets arbejde. Her lægges bekendtgørelser, håndbøger, lovstof og invitationer til kurser

udbudt af landsforeningen, stiftet og folkekirkelige organisationer. Som menig-hedsrådsmedlem forpligter man sig til at besøge Den Digitale Arbejdsplads jævnligt. Her er adgang til sognets postkasse.

Der er direkte adgang til Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse fra Den Digitale Arbejdsplads, samt til redigeringsmodulet til sognets side på www.sogn.dk.

Man finder DAP på https://intranet.kirkenettet.dk og logger

ind med sit NemId (menighedsrådsmed-lemmer) eller med et km-login (for præster og ansatte med km-adresse).


DE T SKER EVENT S OG KURSUSOVERSIG T

SØNDAG DEN 1. FEBRUAR KL. 10.00-16.15FOR MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER, KIRKELIGT ANSATTE OG FRIVILLIGE I MENIGHEDSPLEJE/DIAKONI

TEMA: Kirkens diakonale forpligtelse – fra julehjælp til selvhjælp!?

PROGRAM10.00 Gudstjeneste (Om arbejderne i vingården) v/provst Jørgen Christensen, formand for Stifts-

udvalget for Diakoni13.00 Kirkens diakonale forpligtelse – fra julehjælp til

selvhjælp!? Hvad kan vi som kirke tilbyde den prøve løsladte,

den enlige forælder, misbrugeren, den hjemløse, den der er røget ud af dagpengesystemet ...? Tilby-der vi den sultne en fisk – eller en fiskestang?

Foredrag og oplæg til drøftelse v/Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte.

15.00 Workshops1: Ensomhed og fællesskab – netværk på tværs;

familietjeneste i Vestervang v/Mette Dansøn, sognepræst i Vestervang.

2: PREP-kursus – et tilbud til styrkelse af par-forholdet ... før eller i krise (PREP: „Praktiske

Redskaber til et Engageret Par-forhold“) v/Amalie Nørgaard Rathje, sognepræst i Farum.

3: KirkeCare – kirken på gaden i nattelivet – et økumenisk samarbejde om at være tilstede som tjenende kirke v/Thyge Enevoldsen, sognepræst og socialarbejder i Grønnevang.

4: Diakoni for „det svage køn“; tilbud til mænd – et samtalerum v/Klaus Meisner, sognepræst i Slangerup.

16.00 Afrunding v/Christina Holten Mølgaard, Stifts-udvalget for Diakoni.

TID: Søndag den 1. februar kl. 10.00-16.15

STED: Grønnevang Kirke, Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød

PRIS: 50,- kr (inkl. frokost og kaffe).

TILMELDING: Senest den 26. januar til Christina Hol-ten Mølgaard, mail: [email protected] – eller tlf. 60 66 75 88 (angiv ønske om workshop ved tilmelding).

Arrangeret af Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift

SORG OG GLÆDEINSPIRATIONSKURSUS FOR MENIGHEDSRÅDSMEDLEM-MER I HELSINGØR STIFT PÅ PHARMAKON, HILLERØD, 30.-31. JANUAR 2015

ÅRETS TEMA ER: „Sorg og glæde“ – emnet vil blive belyst fra flere forskellige vinkler. Sjælesorg, diakoni og socialt arbejde er et af kirkens kerneområder; hvordan bliver sognet klar til at tage tidens udfordringer op?

Oplev hospitalspræst Tom Kjær fortælle om håbets betydning for en hospitalspræsts arbejde, biskop Kjeld Holm om folkekirkens vigtige diakonale opgaver, Helle Christiansen fra Kirkens Korshær om Korshærens arbejde i Helsingør stift og Lisbeth Smedegaard Ander-sen om evighedsbilleder i hendes salmer.

Der vil være udstilling af forskellige diakonale projekter og inspiration til at styrke sognets engagement i menig-hedens sorger og glæder. STED: Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

PRIS: Pr. person i enkeltværelse: 1.900,- kr.Pr person i dobbelt værelse: 1.600,- kr.Kursus uden overnatning pr person: 1.200,- kr.

TILMELDING: Inden 15. januar til Otto Bendixen, [email protected]. Tilmeldingsblanket kan hentes fra www.helsingørstfit.dk/stiftskalender eller fra DAP.

Arrangeret af distriktsforening Sydøst, Helsingør stift.

DIAKONIENS DAG I HELSINGØR STIFT

• Therese Bering Solten, Hornbæk sogn

• Jesper Knudsen, Høje Tåstrup sogn

• Lars Gustav Lindhardt, Avedøre sogn

NYE PRÆSTE-ANSÆTTELSER

STIFTSKURSUS FOLKEKIRKENS GRAFISKE VÆRKTØJSKASSEStiftet indbyder kordegne, præster og sognenes kommu-nikationsfolk til et gratis kursus af 3 timers varighed om folkekirkens grafiske værktøjskasse. Her vil vi sammen gennemgå værktøjskassen, blive præsenteret for de nye-ste opdateringer og få mulighed for selv at arbejde med værktøjskassen på vores egne medbragte computere.

Undervisere er Jacob Rosenkrans Bøgh og/eller Chri-stian Wegeberg, der begge arbejder med værktøjskassen til daglig.

TID: Torsdag d. 19. marts kl. 16-19.

STED: Frederikssund kirkes sognegård: Kirkegade 7, 3600 Frederikssund.

TILMELDING: Inden 3. marts til Rebecca Rudd, [email protected]/26240827. Deltagelse er gratis, der vil blive serveret sandwich.

Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse er opbygget i forlængelse af en spørgeskemaundersøgelse 2012, som afdækkede sognenes ønsker og behov. I slutningen af 2013 viste en rundspørge, at der er et stort ønske om kurser. Rundspørgen viste også, hvilke forbedringer og videreudvikling, brugerne havde brug for. I foråret har værktøjskassen gennemgået en større opdatering som gør, at den nu har en større billeddatabase, opdaterede skabeloner og bedre brugervenlighed. Se mere på www.folkekirken.dk/skabelon.

YDRE MISSIONSTIFTSSTÆVNE 2015Ydre Missions Stiftsstævne med biskop Lise-Lotte Re-bel som prædikant er fastlagt til 30. august 2015 kl 10.30 i Brøndbystrand kirke.

Sæt kryds ved datoen i din langtidskalender. Mere infor-mation følger i senere Stiftsmagasinet.

GENERALFORSAMLING DISTRIKTSFORENING SYDØSTDen ordinære generalforsamling finder sted den 23. februar 2015 klokken 19.00 i Præstebro Kirke. Der skal denne gang foregå valg af delegerede til årets delegeret-møde på Nyborg Strand, samt bestyrelse til distriktsfor-eningen.

Invitation vil blive udsendt på DAP.

GENERALFORSAMLING FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING Frederiksborg Distriktsforening afholder ordinær gene-ralforsamling tirsdag d. 17. februar kl. 18.00 på Pharma-kon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød.

Generalforsamlingen efterfølges af middag, tilmelding via DAP, hvor invitation også sendes ud.

20 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: [email protected] // W: HELSINGØRSTIFT.DK

Julen er salmernes tid. Ingen af os kunne forestille os en jul uden de gamle danske salmer. Om barnet født i Bethlehem, om julefesten, som kimes ind, og om den jord, som – på trods af al modsigelse – er dejlig. Kvaliteten lig-ger her i gentagelsen, det genkendeli-ge. Det er de salmer, som vi har sunget

med på og hørt fra vi selv sad på mors eller fars arm, mens de gik syngende rundt om træet: Dans lille barn på moders skød, en dejlig dag er oprunden. Julens store glæde, den særlige varme, det særlige lys i mørket, budskabet om Frelserens fødsel og hyrdernes sang – det er alt sammen knyttet til gentagelsen af bestemte rytmer, bestemte traditioner. Herunder ikke mindst de gentagne gamle julesalmer. Ja, efterhånden som årene går, så er det måske mere end alt andet det, som julen handler om. Den handler om salmerne. Hvert år kan jeg glæde mig til at synge mig igennem julens salmer, som fint placerer sig som perler på en snor og passer til juleaften, julemorgen, Sct. Stefansdag, julesøndag og helligtrekonger.

I et tilbageblik til de efterhånden mange gange, jeg har fejret jul, melder der sig en særlig eftertanke. Tanken om en jul, der var tung, om en jul, hvor et personligt tab af en nærtstående kom til at fylde julen på en særlig måde. En sorgens og savnets jul. Men det viste sig alligevel på forunderlig vis, at julesalmerne var i stand til at få sorg og den særlige juleglæde til at smelte sammen. Det blev jul alligevel. På trods af alt.

Kvaliteten i den danske salmeskat viser sig netop deri, at den midt i lovprisningerne af julens glæde også artikule-rer det svære, det smertelige og sorgen. Havde den ikke

gjort det, så havde det ikke løftet sig over de kommercielle lykkeprofeters budskab i tilbudsaviserne.

Hvilken dyb indsigt ligger der ikke i Grundtvigs dejlige julesalme: Velkommen igen Guds engle små? Her hedder det i sidste vers:

O, måtte vi kun den glæde se,før vore øjne lukkes! Da skal, som en barnemoders ve,vor smerte sødt bortvugges.Vor Fader i Himlen! Lad det ske, Lad julesorgen slukkes! (DDS 99, 8)

Julen har sine egne rum for sorg og smerte. Julen åbner for disse rum, sætter ord på, ja, julen lader os gennemleve og gennemsynge dem. Da kommer vi ganske tæt på den sorg, som intet menneske slipper for, i savnet af dem vi må undvære, i minderne, i de bristede forhåbninger. Men julen lader det ikke blive stående derved. Julen rummer også den bøn, som Grundtvig på sin egen uforlignelige måde udtrykker – bønnen om at julesorgen må slukkes. At vore smerter og vor sorg må gribes og vendes til nyt håb, ny glæde og forventning. Når det sker, når ’smerten bortvug-ges’, så er det fordi han, som julen selv handler om, vor Her-re Jesus Kristus, selv kommer til os. Først da er det jul.

Med disse ord vil jeg ønske alle hjem i Helsingør stift glædelig jul. Tak til menighedsråd, præster og ansatte for tillidsfuldt samarbejde, for trofasthed og gode samtaler på vejen sammen.

Glædelig julefest ønsker jeg jer i hjem og kirke. Lise-Lotte Rebel

„RØR BLOT IKKE VED MIN GAMLE JUL”

helsingør stiftsmagasin december 2014

Documents