hedemøllenyt - vinter 2006

24
Hedemølle-Nyt Julen 2006

Upload: hedemolle-efterskole

Post on 18-Mar-2016

245 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Skolens blad som udkommer 2 gange om året

TRANSCRIPT

Page 1: HedemølleNyt - Vinter 2006

Hedemølle-Nyt Julen 2006

Page 2: HedemølleNyt - Vinter 2006

2

Hedemølle Efterskole Hedemølle Efterskole er en selvejende institution, op-rettet af Evangelisk Luthersk Missionsforening, der er en missionsforening indenfor folkekirken. Skolen har i år fejret 25 års jubilæum og har i skole-året 2005/06 91 elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse-trin. Foruden forstander, sekretær og to pedeller er der 12 lærere. I køkkenet er der 6 ansatte. Grundlag:

Bibelen Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter Mål:

At forkynde evangeliet for eleverne At give almendannende undervisning

At give almen opdragelse

Uddrag af skolens vedtægter

Hedemølle-Nyt udgives af Hedemølle Efterskole Hedemøllevej 31 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 50 21 Fax: 86 68 51 22 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.hedemoelle.dk Redaktion: Vita Kristensen Jens Dam (ansvarshavende) Fotos: Skolens elever og lærere ISSN: 0109-5765 Tryk: Øko-Tryk

Page 3: HedemølleNyt - Vinter 2006

3

Udenfor bliver det sent lyst og tidligt mørkt. Der er ingen tvivl: Vi er langt hen-ne på kalenderåret – og snart halvvejs i skoleåret.

Det er tid til at skrive en skolehilsen. Fak-tisk skal vi et par uger hen i januar, før vi er halvvejs i skoleåret. Det skyldes, at alle skoler nu holder afslutning sidst i juni. Efterskoleåret slutter altid den sidste lør-dag i juni og begynder derfor først om-kring d. 20. august. Det har vi taget konsekvensen af i dette skoleår mht. halvårs valgfag. Vi skifter først til ”forårsskema” d. 15. januar 2007. 93 elever Vi kan se tilbage på et rigtigt godt efterår sammen med elevholdet 2006/07. Først og fremmest har det været rigtig dejligt at have 93 elever. Og det er godt, at alle der begyndte i august fortsat går her i decem-ber. Alsidig udvikling Vi er glade for hver enkelt elev og håber, at skolegangen bliver udbytterigt for alle. Som efterskole vil vi gerne satse på mange forskellige sider ved den enkeltes udvik-ling. Vi vil satse på dygtiggørelse både i de boglige fag og i valgfagene. Det er en for-

Page 4: HedemølleNyt - Vinter 2006

4

nøjelse, at se den udvikling en elev kan gennemgå, når han eller hun virkelig bli-ver tændt i et fag – hvad enten det er dansk, fysik, musik eller volley. Så satses der i faget – og det kan mærkes, at eleven flytter sig! Forkyndelse Som kristen skole vil vi gerne give god plads til kristen forkyndelse og godt fæl-lesskab. Vi ønsker aldrig at påtvinge no-gen en tro, men vi ønsker, at evangeliet skal forkyndes, så det kan blive til glæde for den enkelte. I skoleugen er der bl.a. tid til andagt, gudstjeneste, møde, bibeltime, gruppetime og lovsangsaftener. Og vi ser det som vigtige led i skoleåret. Medarbejderdag

Ved forrige skoleårs afslutning samlede forældrene en gave ind til skolen. Svend-sen fra Hillerød sagde, at vi måtte bruge gaven, som vi havde lyst. Det blev til en spændende medarbejder-dag i august på det lokale jernaldercenter. Vi overnattede i langhuset, vi lavede bål-mad og arbejdede i værksteder! Det blev en rigtig god opstart til et nyt skoleår! Tak for gaven! Nye computere Computere er en vigtig del af hverdagen. I efteråret har vi indkøbt bærbare compute-re til en hel klasse. Resten af skoleåret er det tanken, at næsten al undervisning i den klasse skal foregå via computere. I klasselokalerne og på lærerværelset er der samtidig opsat trådløst internet, så det her er let at komme på nettet.

Vi overvejer, om alle elever fremover skal have hver sin bærbare computer og at he-le skolen får trådløs netforbindelse. Nye traditioner Efteråret indeholder en del forskellige ture og traditioner. Enkelte af disse tradi-tioner har vi lavet lidt om på i år. I skole-årets første weekend er alle elever på sko-len. Om lørdagen har vi plejet at være på en længere gåtur. Det ændrede vi i år. Vi gik allerede fredag aften ud til to gårde ca. 6-7 km. fra skolen, hvor vi havde fået lov til at overnatte. Det blev en god oplevelse. På den gård, hvor drengene sov, var der kommet ny halm ind i laden – så alle hav-de mulighed for en god soveplads. Land-manden havde endda fejet den gamle løse halm sammen med støvet i en bunke. Om morgenen så vi, at en af drengene havde valgt netop den bunke som liggeunder-lag…. Hans sovepose var blevet grå – men han havde sovet godt! På begge gårde fik vi om aftenen lov til at have bål i haven. Det var meget hyggeligt med bål, sange, kaffe og andagt i det fri. Det var kun myggene, der kunne genere idyllen. Tak for stor gæstfrihed!

Første søndag Om søndagen var alle om formiddagen med til gudstjeneste i Mammen. Det er en stor velsignelse at kunne være sammen om en klar forkyndelse! Om eftermiddagen var der fælles bustur til Mønsted Kalkgruber – verdens største kalkmine med over 60 km. gange. Udover masser af flagermus (over 5000) er der opbevaring af oste i nogle af gangene. Der

Page 5: HedemølleNyt - Vinter 2006

5

er konstant 8 grader året rundt nede i gangene. Eleverne så også et flot multi-medieshow med musik og billeder. Velkomst i missionshuset I anden skoleuge var vi til velkomstaften i missionshuset. Det er godt, at et nyt hold bliver budt velkommen. Og det er meget værdifuldt med et bagland, der beder for og lever med i skolens liv. Kontaktgruppetur

Torsdag-fredag i anden uge har vi oftest været på cykeltur. En anden aften i ugen har eleverne været hos deres kontaktgrup-pelærer. I år prøvede vi noget nyt, som vi blev glade for. Hver kontaktgruppe tog med deres lærer på tur fra torsdag over middag til fredag formiddag. Hver gruppe planlagde sin egen tur. Nogle grupper cyklede til Silkeborg og badede. En gruppe tog på fisketur. Andre tog på shopping i Århus. Nogle overnattede i shelters ude i naturen, mens andre overnattede i lære-rens hjem. Alle kom glade tilbage fredag middag. Om eftermiddagen sluttede vi med en landsdels turnering i volley – og fandt ud af at det bedste hold i år kom fra ”Nordjylland”! Flot skolefodbold De første skoleuger havde vi meget stor glæde af udendørs fodboldkampe. Både drengene og pigerne var med i skolefod-bold-turneringen. Det er en turnering, hvor det hver gang gælder: ”Vind eller forsvind”. Finalen i turneringen spilles i ”Parken” i København. Selvom drengene spiller godt i år, tabte de desværre den

første kamp og var hermed ude. Pigerne derimod gjorde det fantastisk. De vandt og vandt! Og eftersom vi var heldige at få flere hjemmekampe fik alle andre på sko-len også glæde af mange af kampene. Pi-geholdet nåede helt til kvartfinalen i Nord-Østjylland, og var dermed blandt de 8 bedste hold i området! Så pigeholdet og Vita Kristensen har stået for den bedste præstation i skolens historie! Tak for de flotte kampe! Fur-tur En søndag i september tog vi alle på tur til Fur. Vi indledte med en dejlig gudstjene-ste. Herefter gik vi en flot tur langs nord-kysten (se billede s. 2 og bagsiden). På vejen hjem kørte vi gocart i Skive. ”Overlevelses-tur” Midt i september havde vi årets såkaldte ”overlevelses-tur”. Det blev en tur i forry-gende flot vejr. . Erik Østergaard og Thomas S. Pedersen havde planlagt en alle tiders tur! Medar-bejdene var på forskellige poster. Der er meget, der skal planlægges før en ”O-tur” kan lykkes. Men det gik rigtig godt. Der er ingen tvivl om, at eleverne nyder en sådan tur. Også selvom nogle er lidt betænkelige på forhånd. Når de først er i gang, kommer grupperne med sang og højt humør til de forskellige opgaver! Det er en fornøjelse at være med og se deres glæde og deres sejre. Det er rigtig godt, når en elev overvinder sig selv og yder det bedste for holdets skyld. Turen giver ud-fordringer og er med til at give godt sam-menhold.

Page 6: HedemølleNyt - Vinter 2006

6

Åbent hus Sidst i september havde vi ”Åbent Hus” sammen med alle andre af landets 256 efterskoler. Den eftermiddag kom der knap 200 gæster. Mange af dem var elever eller forældre til de kommende år, men der kom også andre interesserede. Der var aktiviteter i de forskellige valgfag og ele-verne viste rundt på skolen. Det blev en rigtig fin eftermiddag! Terminsprøver I oktober var alle elever til terminsprøver. I de sidste par år har vi planlagt prøverne for én klasse ad gangen. Det betyder, at prøverne kan afvikles i EDB-lokalet. Det er vigtigt, at vi satser på den faglige ud-vikling. Der er meget fokus på den i sam-fundet, og eleverne har brug for gode kundskaber til deres ungdomsuddannel-se. I statistikken over prøveresultater mel-lem landets skoler har Hedemølle Efter-skole i de sidste år ligget helt i top. Det er vi meget glade for, men vi ved også, at det kræver, at der bliver arbejdet godt i fagene i årets løb. Forældredag Midt i november havde vi årets første for-ældredag. Som sædvanlig har vi to ting på dagens program: samling og samtaler. Vi fik mange forskellige indslag ved formid-dagens samling. Udover fællessang hørte vi skolens kor og skolens bands. De spille-de og sang rigtig flot. Det er en fornøjelse at se det store engagement, der bliver lagt i at arbejde med musik. Der er mange ele-ver, der er dygtige til at spille, og derfor øver de som to forskellige band. Senere fik vi en række spændende glimt fra skolelivet. Fra det nye valgfag

”Science” så vi nogle af elevernes smarte opfindelser. Springholdet gave en flot op-visning på plint og måtter. Nogle elever læste tankevækkende digte om, at ”Livet er smukt”. Igen hørte vi dejlig sang og musik både med band og med guitarer til. Multimedieholdet viste eksempler på de-res egne originale og sjove små reklame-film, og vi sluttede af med en spændende film fra årets O-tur. Efter middag var der enkeltvis samtale mellem lærer, elev og forældre. Efter en orientering fra de forskellige fag var der mulighed for en drøftelse af fremtiden. Vi tror, at det er meget vigtigt, at eleven selv ser, hvor det går godt, og hvor der er brug for en ekstra indsats. For det er først, når eleven selv ser det, at der rigtig kan ske noget! Forhåbentlig er en sådan dag med til at sætte nogle pejlemærker for fremtiden!

Erhvervspraktik Senere i november var alle elever i er-hvervspraktik. Det er en stor opgave at finde 93 praktikpladser i samme uge. Men det lykkedes og næsten alle fik deres før-ste eller andet ønske om praktiksted op-fyldt. Det er sundt for eleverne at komme alene af sted og møde op på en arbejdsplads. Det kræver en indsats at få styr på rejse-muligheder og tider. Men det lykkedes for alle mand. Om eftermiddagen eller aftenen er det interessant at møde eleverne og høre om deres meget forskellige oplevelser. De får alle gjort nogle erfaringer. Nogle bliver også mere afklarede mht. fremtidigt er-hvervsvalg.

Page 7: HedemølleNyt - Vinter 2006

7

10. klasse I november kom der også et politisk forlig vedr. fremtidens 10. klasse. Der er endnu ikke fremsat lovforslag, men forligstek-sten oplyser, at der fortsat vil være en 10. klasse, for de elever, der har behov for yderligere afklaring før de vælger en ung-doms-uddannelse. 10. klasse bliver fortsat et helt skoleår og der er fortsat en 10. klasses prøve. Endelig ligger det fast, at det er obligatorisk med 2 ugers brobygning. Dvs. 2 uger hvor elever-ne følger undervisningen på et par af ung-domsuddannelserne (f.eks. på en er-hvervsskole og et gymnasium). Alt i alt er forliget meget bedre end rege-ringens første udspil i februar 2005. Vi tror, at det er godt for de unge, at 10. klas-se fortsat er en mulighed for alle. Vi har faktisk aldrig mødt nogen, der senere har fortrudt at de brugte tiden på 10. klasse. Men vi har ofte hørt om elever, der var glade for den modning og afklaring et 10. skoleår var med til at give. Vi er spændt på at se selve lovforslaget, men vi glæder os over de nye toner fra Folketinget! Juletraditioner I de sidste uger op til jul er flere juletradi-tioner. Køkkenet har lige serveret årets suverænt flotte julefrokost. En af elever-ne sagde: ”Det kalder jeg bare mad det her”, mens han øste kraftigt op fra skålen med rejer.. Senere er der juletur til Århus, kåring af årets flottest julepyntede værelse, julefest og juleafslutning.

Tak Vi er taknemmelige, når vi ser tilbage på den første halvdel af skoleåret. Tak for forbøn og medleven i skolens liv og virke. Vi vil gerne bede om fortsat forbøn for skolearbejdet! Vores julehilsen skal være fra Johannes evangeliet kapitel 1 vers 11-12:”Han (Jesus) kom til sit eget, og hans egene tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.” Det er fantastisk at lytte til julens bud-skab, og høre om de rettigheder vi får gennem Jesus! Vi vil ønske alle en glædelig jul og et vel-signet nytår!

Olga & Jens Dam

Page 8: HedemølleNyt - Vinter 2006

8

“Lyset, det sande lys, som oplyser et-hvert menneske, var ved at komme til verden.”

Johannesevangeliet 1,9 Hvad nu hvis... Det har de senere år været en trend blandt historikere at arbejde med såkaldt kontra-faktisk historie. Altså hvad der ville være sket, hvis ikke det gik, som det gik. Hvad var der f.eks. sket, hvis Hitler havde vun-det 2. verdenskrig? Hvilken betydning ville det have haft, hvis amerikanerne aldrig var gået ind i 2. verdenskrig? Ville vi i dag have levet i et samfund med et nazistisk overmenneskesyn? Ville born-holmerne have været russere?

På sin vis kan det godt virke lidt grinag-tigt, at ellers så seriøse historikere arbej-der med noget, som netop ikke er sket. Men der er en mening med galskaben. For netop ved at overveje hvad der ville være sket, så skærpes opmærksomheden også på det gode eller det onde, som kom ud af det, der faktisk skete. Øjnene åbnes for dét, som man måske i det daglige tager som en nærmest ligegyl-dig selvfølgelighed. Jeg kunne altså i 1963 være blevet født som russer til et liv bag jerntæppet og ikke som dansker til et liv i den såkaldt frie verden.

Page 9: HedemølleNyt - Vinter 2006

9

Uden lys På samme måde tager jeg det også alt for ofte som en selvfølge, at jeg er et Guds barn. Og derfor handler advent og jul må-ske netop om, at jeg stiller et par kontra-faktiske spørgsmål til mig selv. For at skær-pe opmærksomheden på hvad der ville væ-re sket, hvis ikke “lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske” var kom-met til verden den julenat i Bethlehem for to tusind år siden. Det ville betyde, at “ethvert menneske” ikke ville blive “oplyst,” som Johannes udtrykker det, om “den herlighed, som Jesus har fra Fade-ren, fuld af nåde og sandhed.” Uden Je-susbarnet i krybben ville der ikke have været noget menneske, som både var “fuld af sandhed” – altså et menneske efter Guds hjerte – og “fuld af nåde” – altså tilgivelse overfor dem, som ikke er efter Guds hjerte. Et godt budskab Ved at stille dette spørgsmål om hvad der ville være sket hvis ikke…, så bliver jule-

evangeliet for alvor til et godt budskab. For Jesus kom faktisk, og derfor kan jeg nu med frimodighed træde frem for Gud i skikkelse af hans søn. For selvom jeg i lyset af ham må se sandheden om mig selv, nemlig at jeg er en synder, så må jeg også se mig selv i lyset af den nåde, som han er fuld af, og som gjorde, at han gav sit liv for at jeg kunne gå fri. Sådan er det faktisk!

Jens Bruun Kofoed, Karlslunde

Page 10: HedemølleNyt - Vinter 2006

10

Højt humør Humøret var højt og kampgejsten i top, da Hedemølles pige- og drengehold spil-lede deres første kamp mod Gudenåda-lens Efterskole i slutningen af august. Efter en kamp med masser af fight og godt spil, tabte drengene desværre til et hold, der åbenbart var stærkere på da-gen, selv om det store heppekor gav deres bidrag fra sidelinjen til sejr. Pigerne drog derimod tilbage til Hede-mølle med brede smil, trætte ben og med en sejr i bagagen, så vi fik endnu mere gå på mod til næste kamp. Hjemmekampe De næste tre kampe blev spillet på Mammen Stadion mod henholdsvis Mellerup Fri&Efterskole, Allingåbro skole og Langå skole. Dem kom vi også sejrrigt fra. Igen havde vi det opmun-trende og jublende(måske mest på grund af fritimerne – hvem ved?) hep-pekor med. Kvartfinalen Den femte kamp, der kostede sved og tårer, foregik på Skals stadion, men denne gang uden opbakning. Her blev holdet sat på prøve med en skadet spil-ler efter et halvt minut og et gult kort, som betød ti minutters udvisning. Ud-over det havde Skals to ungdomslands-holdsspillere. Vi måtte indse, at der ikke var så meget at gøre imod så stærkt et hold. Vi gik skuffede derfra men alligevel stolte. Faktisk var det kvartfinalen i region Nord-Østjylland vi var med i. Dermed var vi blandt de otte bedste ud af ca. 124 skolehold. Vi er det pigehold, der er nået længst i Hedemølles historie.

Kamilla Knudsen og Brigitte Andersen

← Elevproduktioner fra acrylholdet

Page 11: HedemølleNyt - Vinter 2006

11

Page 12: HedemølleNyt - Vinter 2006

12

Før turen Før overlevelsesturen gik i gang, havde vi hver især gættet på, hvor det skulle fore-gå. Der var mange gode forslag, men der var vidst, ingen som gættede rigtigt. I år gik o-turen nemlig til Silkeborg. Den første dag blev vi samlet i spisesalen, hvor vi ikke måtte snakke til hinanden. Hvis vi gjorde det, fik vi en slags straf. Det kunne f.eks. være at lave 10 armbøjnin-ger.

Bagagetjek Vi blev inddelt i forskellige farver hold. Hvert hold skulle gå ud på et bestemt om-råde, hvor lærerne skulle komme og tjek-ke alt vores bagage. Og vi siger jer, at det blev grundigt tjekket! Nogle blev endda nød til at tage sokkerne af - som om vi kunne gemme ting nede i vores sokker! Hvis der blev opdaget nogle ting, som vi ikke måtte have med, skulle holdet bære 2-3 stykker brænde hver. Maden Den første morgen fik vi en pakke rug-brød, to dåseleverpostej og en marmelade. De næste to morgener fik vi kun en pakke rugbrød. Læg lige mærke til – ingen pålæg. Om aftenen skulle hver gruppe selv sørge for aftensmad. Den første aften fik vi æg og dej, som vi skulle stege over et bål, som vi selv havde lavet. Den næste aften fik vi lidt bedre mad, nemlig kartofler der var skåret i tern med pølser, som vi også var-mede over et bål.

Page 13: HedemølleNyt - Vinter 2006

13

Men da vi kom tilbage til skolen, fik vi til gengæld rigtig god mad. Nemlig flæske-steg med kartofler og brun sovs. Forskellige poster I år var der mange poster, hvor mange synes, at de skulle overskride deres græn-ser. - Der var f.eks. en post, hvor vi skulle kravle op ad en 12 m. høj mast (en slags klatrevæg). - Der var også omvendt komandokravl. Der skulle vi ved hjælp af et reb kravle over en å. Den var ca. 8 m. bred. - Vi kom til en å, hvor vi skulle flytte en person fra den ene bred til den anden vha. af træstammer formet som et A. I de træ-stammer var der bundet reb fast, som de andre i gruppen skulle hive og trække i. Det handlede meget om at stole på hinan-den. Det var ikke ligefrem let. Man kunne nemt falde i vandet, men vi var jo alle så gode, så det gjorde vi selvfølgelig ikke. Udover de point man kunne score ved

posterne, kunne holdene hver især selv fedte lidt for lærerne og score nogle billige point. Nogle hold var så opfindsomme at lave en musikvideo, som blev optaget, og scorede også nogle point på det. Hvis vi

var meget heldige fik vi en guldbarre til deling. I kan lige tro, at vi blev glade. Overnatning Hvert hold skulle selv bygge en bivuak, som vi skulle sove i.

Page 14: HedemølleNyt - Vinter 2006

14

Vi har aldrig sovet så dårligt, som de to nætter. Jorden var bulet og derfor ikke ligefrem behagelig. Natløb Den anden aften skulle vi på et natløb. Vi blev vækket kl. 24.00 og fik at vide, hvad vi skulle. Vi skulle samle ”penge” ind til morgenmaden dagen efter. Ikke alle hold var lige friske. Der var et hold, som slet ikke mødte op, og så var der et, hvor der kun kom tre. De, der ikke mødte op fik lov til at tømme toiletterne som straf og fik så alligevel morgenmad.

En spændende tur Alt i alt var det en rigtig spændende tur, hvor vi lærte hinanden lidt bedre at ken-de. Vi lærte, at vi blev nødt til at hjælpe hinanden, også selvom vi var totalt smad-rede. Det var en tur, som rystede os lidt mere sammen. Det var også godt at komme hjem igen og sove i sin egen seng. Tak for en herlig tur!

Lea Riis og Louise Lind

Page 15: HedemølleNyt - Vinter 2006

15

Musik er vigtig Musikken er et af de vigtigste elementer på en efterskole – og Hedemølle Eftersko-le er ikke en undtagelse. Der spilles musik for fuld hammer,. Der er i år to musikvalghold, der får rigtig god vejledning af Lasse Kobbersmed. Genren er alt fra pop-rock, lovsang, soul, rock’n’roll til det lidt jazzede. Det er fedt ”Jeg synes, at det er rigtig fedt at spille musik, det fungerer rigtig godt i bandet, og Lasse er en virkelig god lærer,” udtaler Asbjørn Brokhøj, som spiller bas og gui-tar, ”men vi kunne godt bruge et selv-stændigt musiklokale.” Det hjælper dog på det, at skolen for nylig har købt flere gode og nye instrumenter, synes Asbjørn, og han bekræftes af andre fra musikholdene. Arrangementer Musikvalgholdene spiller til skolens for-skellige arrangementer, såsom forældre-dag og åbent hus, men også til arrange-menter uden for skolens grund, for ek-sempel spillede et af musikholdene for nylig til en adventsgudstjeneste i Bjerring-bro Kirke. Fritiden Musikken er ikke kun i timerne. Eleverne

kan frit benytte instrumenterne til at spil-le musik, når de har lyst. Det gør de også flittigt. Cirka en gang i måneden afholdes en lovsangsaften arrangeret af elever fra skolen. Alt i alt er der et rigtig fedt musikliv på skolen, mener flere af eleverne.

Niels Askholm og Benjamin Kousholt

Page 16: HedemølleNyt - Vinter 2006

16

Page 17: HedemølleNyt - Vinter 2006

17

Page 18: HedemølleNyt - Vinter 2006

18

Nyt valgfag Science er et nyt valgfag her på Hedemøl-le. Faget går ud på, at man skal løse nogle opgaver, man får stillet. Opgaverne kan løses på forskellige måder og med forskel-lige ting. LEGO-robotter Indtil videre har vi for det meste brugt LEGO og LEGO Mindstorms til at løse opgaverne. LEGO Mindstorms er en robot, der f.eks. kan få en motor til at køre eller en lampe til at lyse. I starten lavede vi for det meste biler af LEGO og prøvede at få dem til at køre. Det lykkedes lige godt hver gang. Få robotten til at skrive En af de opgaver vi fik stillet var, at vi skulle få en bil/robot til at skrive HE. Det lykkedes næsten.

Sjove konstruktioner Ofte bygger vi også bare nogle sjove ting som f.eks. en blide(en slags katapult/kastemaskine) eller en ”hypnotiserings maskine”. Nu er vi også begyndt at bygge med andre ting end LEGO. Nogle er gået i gang med at bygge en luft-ballon eller et luftskib. Et spændende fag Science er et spændende og praktisk fag hvor du får lov til at udfolde dine kreative og opfindsomme idéer!

Tobias L. Kjøller og Mathias T. Kristensen

Page 19: HedemølleNyt - Vinter 2006

19

Page 20: HedemølleNyt - Vinter 2006

20

”Opstil forskellige handlemuligheder i forhold til de miljømæssige konse-kvenser af fortsat økonomisk vækst i verden.” Det er store ord og store krav. Men sådan lyder faktisk et af ministeriets første ud-kast til prøvespørgsmål i samfundsfag. Som noget nyt indføres der i år afgangs-prøver i historie og samfundsfag for 9. klasse. Det er skriftlige prøver af to timers varighed. Faglighed Baggrunden for dette tiltag er regeringens ønske om øget fokus på dansk historie, kultur og demokratisk dannelse. Man har fra centralt hold, dels et ønske om øget faglighed og dels et ønske om udvikling af en test og evalueringskultur omkring fa-gene. Historieskabende I læseplanen for faget står der, at eleverne skal opbygge en erkendelse af, at de er ”historieskabte” såvel som ”historieska-bende”. Undervisningen skal lede frem mod, at eleven demonstrerer forståelse af sammenhænge i historiske forløb og mel-lem begivenheder og perioder. Dette vil udvikle en historiebevidsthed hos elever-ne, hvor de bliver i stand til at kunne tol-ke fortiden, forstå sig selv i nutiden og forholde sig til fremtiden. Motivation Et emne kan i sig selv være vedkommen-de, meningsfyldt og perspektiverende. Andre gange skal, det gøres interessant og vedkommende. Dette kan fx ske ved en eksperimenterende tilgang, hvor eleverne arbejder som en slags detektiver, hvor de føler behov for at finde frem til mulige forklaringer. Et eksempel kunne være Grauballeman-den: Hvordan, hvornår og under hvilke omstændigheder døde han, samt hvordan kunne han blive bevaret gennem så lang

tid? Herfra kan der så laves en kobling via et emne om fx kulturmøder mellem Ro-merriget og de nordiske områder i jernal-deren - til det moderne kulturmøde i Eu-ropa i dag. Der trækkes lod Selvom fagene er blevet til prøvefag er det ikke sikkert, at vores elever skal til prøve i år. Der trækkes lod mellem fem fag: histo-rie, samfundsfag, kristendom, skriftlig engelsk og tysk. Eleverne skal kun til prø-ve i ét af fagene. Uanset om der bliver prøve eller ej, skal den daglige undervis-ning ifølge ”Fælles Mål” forberede til prø-ven.

Esther Pedersen, Erna Nicolajsen, Pia Jørgensen, Maria Kold, Inge Lise Hansen

Køkkenpersonale:

Page 21: HedemølleNyt - Vinter 2006

21

Bagerst: Erik Østergaard, Linda Schröder, Mogens Jensen, Morten Mortensen, Knud W. Skov, Filip Nielsen 2. række: Vita Kristensen, Laila Lauridsen, Anders Storgaard Andersen, Thomas Sonne Pedersen, Kim Pahus, Jens Dam

1. række: Johanne Lodahl, Inge Ravnsbæk, Erna Nicolajsen, Lone Jacobsen, Olga Dam

Page 22: HedemølleNyt - Vinter 2006

22

8. klasse Mathilde H. Andersen, Herredsvejen 182, 9500 Hobro Mia H. Bruhn, Erantisvej 17, 7800 Skive Anne Kirstine Holm, Bundsbækvej 9, Dejbjerg, 6900 Skjern Anders B. Kristensen, Hængebøgen 11, 8620 Kjellerup Lonnie W. Kristensen, Markvænget 2, Grønhøj, 7470 Karup J. Peter P. Lind, Enebærhaven 77, 2620 Albertslund Lene M. Madsen, Bøgevænget 3, 4293 Dianalund Katja M. Noer, Elsøvej 250, Frøslev, 7900 Nykøbing M. Anders W. Pedersen, Hedevej 10, Iller, 8643 Ans By Rikke E. Petersen, Gl. Køgelandevej 567, 2650 Hvidovre Sune S. Petersen, Solvænget 10, Levring, 8620 Kjellerup 9. klasse Lise L. Bitsch, Klitfyrren 12, 8620 Kjellerup Thomas S. Breinegaard, Hemvej 15, Hem, 9550 Mariager Kristian H. S. Frederiksen, Kirkevej 1, Ørum, 8830 Tjele Therese B. Gaardbo, Gadevej 1, Horne, 9850 Hirtshals Laura F. Grønvall, Storegade 79, 8765 Klovborg Anna K. Hansen, Remmevej 21, 7400 Herning Anne B. Hansen, Bjerringbrovej 19, Tange, 8850 Bjerringbro Jan C. L. Hansen, Lergravsvej 2, Bigum, 8830 Tjele Rasmus Hauge, Givevej 61, 8766 Nr. Snede Simon Holm, Guldagervej 23, 9620 Aalestrup Allan B. Hornshøj, Bellisvej 2, 7490 Aulum Karsten Kirkegaard, Vindumvej 42, 8850 Bjerringbro Ester Knudsen, Klokkarjordet 1, N-3576 Hol, Norge Kamilla B. Knudsen, Bækgaardsvej 7, 9620 Aalestrup Katrine Kofod, Eriksholmparken 238, 9400 Nr. Sundby Thomas Lange, Pederstrupvej 80, 8620 Kjellerup Camilla Th. Larsen, Vejrupsøvej 7, Nr. Bork, 6893 Hemmet Jeppe Lassen, Veldsparken 11, 8830 Tjele Kasper B. Lind, Bjerrevej 124, 8850 Bjerringbro Louise P. Lind, Enebærhaven 77, 2620 Albertslund Emil Nex, Husbondvej 22, Tange, 8850 Bjerringbro Elisabeth G. Olsen, Nyager 12, Bredstrup, 7000 Fredericia Filip G. Olsen, Nyager 12, Bredstrup, 7000 Fredericia Naja A. L. Pedersen, Poppelhøj 5, 2900 Hellerup Benjamin S. S. Petersen, Pederstrupvej 85, 8620 Kjellerup Niklas Rabjerg, Østre Kyvlingvej 4, 6880 Tarm Ebbe Ryberg, Madekildeengen 13, 8850 Bjerringbro Simon Skytte, Majsvænget 126, 8340 Malling 10. klasse Anni K. Andersen, Ømosevej 7, 8643 Ans Brigitte S. Andersen, Vester Birk 5, 6900 Skjern Niels C. Askholm, Særkærparken 140, 7500 Holstebro Anders L. Bitsch, Klitfyrren 12, 8620 Kjellerup Asbjørn K. Brokhøj, Særkærparken 35, 7500 Holsebro

Page 23: HedemølleNyt - Vinter 2006

23

Christen P. Christensen, Horsevadvej 120, 9740 Jerslev J. Karina A. L. Christensen, Kjulvej 12, 9850 Hirtshals Patrick S. Felletoft, Pedersgårdvej 91, 7400 Herning Enok V. Fredensborg, Kirketoftvej 32, 8850 Bjerringbro Lena B. Frølund, Krokusvej 2, 8620 Kjellerup Julie H. Hansen, Pærebakken 14, Tejn, 3770 Allinge Dan R. Hedehus, Gl. Tingvej 34 st., 9600 Aars Benjamin J. Iversen, Thorvaldsensgade 36, 3. tv., 8000 Århus C Jakob M. Jensen, Mosevej 1, Herskind, 8464 Galten Jonas E. Jensen, Ledavej 9, 9210 Aalborg SØ Laura Ø. Jensen, St. Nørgårdsvej 11, 6900 Skjern Stefan Jensen, Ørbækvej 762, 5220 Odense SØ Tobias Jensen, Skejbygårdsvej 25, 8240 Risskov Helena Jespersen, Ringkøbingvej 10, 7500 Holstebro Berit Kirkegaard, Brorsonsvej 69, 8850 Bjerringbro Tobias L. Kjøller, Kirkebroen 72, 2650 Hvidovre Mona K. Knudsen, Smedegårdvej 38, Tvis, 7500 Holstebro Sara G. Knudsen, Nybovej 11, 8600 Silkeborg Ditte B. Kofoed, Hovedgade 13, 2690 Karlslunde Helle H. Kofoed, Gulbakkevejen 1, 3720 Aakirkeby Benjamin Kousholt, Fælledvejen 19, Fjellerup, 8585 Glesborg Heidi B. B. Kristensen, Pederstrupvej 32, 8620 Kjellerup Mathias T. Kristensen, Møllevænget 33, Lindved, 7100 Vejle Anita Laursen, Tusbækvej 53, 7540 Haderup Markus R. Lind, Holmelundsvej 4, 2650 Hvidovre Kenneth Ø. Madsen, Nedertoften 4, 7400 Herning Astrid R. Mikkelsen, Århusvej 17, 8840 Rødkærsbro Dorthe M. G. Mikkelsen, Brandstrupvej 41, 8840 Rødkærsbro Agnes H. Mortensen, Gyvelvej 1, 8850 Bjerringbro Sebastian B. Mortensen, Skrokkegårdsvej 13, 3730 Nexø Maria M. Nicolajsen, Ådalsvej 2 A, Vorgod, 6920 Videbæk Anne Louisa Z. Nielsen, Janesvej 33, 3. – 4, 8220 Brabrand Majbrit Nielsen, Tåstrupvej 13, Stjær, 8464 Galten Morten H. W. Nielsen, Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Pelle K. Nielsen, Grammegårdsvej 8, 3720 Aakirkeby Susanna L. Nielsen, Frellesvigvej 17, 5953 Tranekær Torben R. Nielsen, Solhøjsvej 13, 9210 Aalborg SØ Eva I. Nissan, Resedavej 73, 2., 8600 Silkeborg Birgitte W. Olsen, Kirkevej 6, 7884 Fuur Kasper S. Pedersen, Dydebyvejen 1, 3730 Nexø Mathias L. Pedersen, Rebildparken 78, 9220 Aalborg Øst Elisabeth Poulsen, Charlottenlundvej 30, 8620 Kjellerup Martin C. Rasmussen, Vibevænget 11, 3730 Nexø Lea Riis, Limensgaden 17, 3720 Aakirkeby Louise Rosendal, Dalsvinget 182, 8600 Silkeborg Malene B. Sivebæk, Lyngens Kvarter 122, 7400 Herning David Strand, Strandvej 44, 8721 Daugård Dan G. Sørensen, Helmsvej 32, 8870 Langå Debora Sørensen, Herningvej 31, Kølvrå, 7470 Karup

Page 24: HedemølleNyt - Vinter 2006