byen

Byens kant 2. fase ProgramskitsenAnders Skall

Indhold:

- vision og fokus- baggrund- motivation- stedet i kort- analyse og diagram- stedet i billeder- referencer- rumprogram og afleverings form

Vision: Min vision for opgaven er at finde en måde hvorpå forstadens stationsnære parcelhusområde kan fortættes og mangfoldiggøres ved samtidig bevarelse af de eksisterende bygninger og kvaliteter.

Fokus:Fokus i opgaven er at finde en bygningsstruktur der kan lægges ned som et nyt lag i et parcelhusom-råde. Bygningerne skal kunne indeholde en lang række funktioner og boformer lige fra daginstitution til snedkerværksted, singlebolig og maleratelier. På den måde tilføres kvarteret samlet set bymæssige kvaliteter og dermed svarer det bedre til de behov folk der ønsker at bo i bynære havehuse har idag.Det er samtidigt vigtigt at strukturen skal kunne passes ind uden at fjerne de kvaliteter der forbindes med at bo i et hus med have.

Baggrund:Parcelhuse er et relativt nyt fænomen. Der har eksisteret villaer i flere tusinde år, men det ældste villa-/ parcelhuskvarter i Danmark er kun 150 år gammelt. Siden er det gået stærkt og i 1960-80 gik det rigtig stærkt, dengang blev der i gennemsnit bygget 75 parcelhuse om dagen. I 90’erne stilnede bygge-boomet af, men i 00’erne er udviklingen vendt og sidste år blev der bygget 21 nye parceller pr. dag.I dag er godt 1 mio. af Danmarks 2,6 mio. boliger parcelhuse og 3 ud af 5 danskere bor i dem. Med andre ord er parcelhuset den foretrukne boform i Danmark. En lang række problemer knytter sig dog til denne boform; Parcelhuset er den mest energi- og plads krævende boform; selvom man kan bygge 0-energihuse er infrastrukturen der skal til for at betjene de meget store parcelhusområder uforhold-smæssigt ressourcekrævende, samtidig bliver parcelhuskvarterene ofte monotome pga. de store afstande, den ensidige funktion og størrelse samt den rigide struktur der kendetegner områderne planlagt i 60’erne og 70’erne.

Motivation:Der et oplagt motiv for en tættere boform nær stationer i den miljø gevinst det vil give når flere tager offentlig transport, og ved at fortætte eksisterende kvartere nedsætter man behovet for at planlægge nye “satelitbyer” endnu længere ude. Men der er også en lang række andre motiverende faktorere der gør sig gældende:Mange af de behov og forudsætninger der fik folk til at flytte til forstaden i 60’erne og 70’erne er grad-vist forsvundet eller ændret i takt med samfundets udvikling.- Dengang havde man vha. bilen ikke længere behov for at bo hvor man arbejdede- Nu arbejder man i nogen grad hjemmefra vha. de moderne medier pga. behovet for fleksibilitet- Dengang kunne man køre langvejs på arbejde- Nu er bilen så udbredt at man er bundet af lange køer på samtlige indfaldsveje til byerne. Samtidig er benzin blevet meget dyrt- Dengang kunne man købe en grund relativt tæt på byen eller i umiddelbar nærhed af en station- Nu skal man til Ringsted eller Næstved for at finde nye parcelhusgrunde til rimelige penge- Dengang var der store skattefordele ved at flytte i eget hus- Nu er der en række afgifter og skatter der rammer enfamiliehuse hårdere end andre da de typisk er de mest energikrævende boliger- Den generation der flyttede i parcelhuse i 60’erne er i dag oppe i årene- Nu har mange ældre ikke behov for så meget plads og det arbejde der følger med til at have et hus med have, men de kan godt lide deres hus og det kvarter de har boet i i mange år

Parcelhuse som boform har stadig mange kvaliteter:- Lys, luft og natur- Et uderum man kan gå direkte ud i- Den sociale dimension, man kender sin nabo i et parcelhuskvarter- Den privathed det giver at man ikke deler væg, gulv og loft med fire forskellige naboer- Den rolige villavej der tilbyder et sikrere sted for børnene end den travle bygade- Plads, ikke bare bolig kvm. men også kælder, skur garage og værksted- Oplevelsen af at være herre i eget hus og eje et lille stykke af jorden- Den store fleksibilitet i indretningen, det er nemmere at bygge til et hus end en lejlighed

Parcelhuse som boform har stadig mange kvaliteter:- Lys, luft og natur- Et uderum man kan gå direkte ud i- Den sociale dimension, man kender sin nabo i et parcelhuskvarter- Den privathed det giver at man ikke deler væg, gulv og loft med fire forskellige naboer- Den rolige villavej der tilbyder et sikrere sted for børnene end den travle bygade- Plads, ikke bare bolig kvm. men også kælder, skur garage og værksted- Oplevelsen af at være herre i eget hus og eje et lille stykke af jorden- Den store fleksibilitet i indretningen, det er nemmere at bygge til et hus end en lejlighed

Kontekst:1:10.000

Gang tilGlostrup st.2 min.

Glostrup st.tilHovedbanen19 min.

Grunden:1:2000

22 matrikler

Areal:13.819 kvm

Bebygget:20,5%

Volumenstudier:grunden med tre forskellige bebyggelsesprocenter.

+ 50% + 100% + 150%

bebyggelsesprocent = 30%for lidt rumdannelse,ligner skure

bebyggelsesprocent = 40%rumdannelser og begyndendebydannelse, midterpassage synlig

bebyggelsesprocent = 50%bydannelse og synlige lommeri forbindelse med midterpassage

Privathedsdiagram:Samtidig med at en del af baghaven bliver mere offentlig bliver vejene mere privat, 3 af de 4 veje der omkrandser grunden er allerede private og der er ingen grund til at den sidste skal have gennemkørende trafik. Jeg forestiller mig at man fjerner hierakiet omkring vejen så køre-bane, cykelsti og fortov bliver ét. På den måde kan det være at beboerne vil tage forhaverne og vejen mere i brug som uderum. Samtidig kan det være at nogle vil bruge den øgede trafik i baghaven til at sælge noget.

værdi = 100

værdi = 70værdi = 30

værdi = 80værdi = 40

værdi = 90værdi = 50

værdi = 120værdi = 80

Værdi diaramder skal være et økonomisk incitament for at grundejerne sælger en del af deres have fra. De får penge for at sælge, og grunden falder ikke i værdi, den stiger pga. de nye funktioner og de bymæssige kvalieter der tilføres kvarteret!

1 4

52

3

Sanaa Moriyama House, Tokyo

Sejima United Cubes, Tokyo

Litteratur- Bag hækken, det danske parcelhus i lyst og nød- Fortætning af parcelhusområder, Planstyrelsen ‘84- Parcelhus hva’ nu?, Bjarrum & Hauxner- Sprawltown, Richard Ingesool

Vejledende rum program:5 huse à 144 kvm15 huse à 108 kvm20 huse à 72 kvm5 huse à 36 kvmi alt 3960 kvmDen præcise sammen-sætning af detail, erhvervog bolig uddybes senerei konceptfasen

Aflevering:oversigtskortsituationsplanplan, snit og opstalterdiagrammerrumlige illustrationermodeller