havcamping - fmk.dk · verdens bedste Øhav projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... at...

17
Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme Havcamping Lev tæt på havet Havcamping gør op med den traditionelle forståelse af campinglivet i Danmark. På Sydfyn vil vi gerne udvikle og tilbyde overnatningsformer der bringer den besøgende helt tæt på havet

Upload: others

Post on 25-Aug-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Havcamping Lev tæt på havet Havcamping gør op med den traditionelle forståelse af campinglivet i Danmark. På Sydfyn vil vi gerne udvikle og tilbyde overnatningsformer der bringer den besøgende helt tæt på havet

Page 2: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

2

Illustration fra http://www.naturturisme.dk

Indhold Havcamping side 3 Kort beskrivelse af projektet Formål med projektet side 3 Potentiale for udvikling af kyst og naturturisme side 4 Øhavets natur og kulturarv

Vækstpotentiale Målgrupper Projektet Havcamping side 6 Havcamping, redesign af campinglivet Intentionerne Lokale arbejdspladser Arkitekturen Tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter side 8 Danmarks friluftsområde

Mulighederne på Sydfyn Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10

Bestemmelser som ønskes fraveget side 12 De ønskede dispensationer Baggrundsoplysninger side 12 Bilag side 13 Kortbilag 1, Projektområde Kortbilag 2, De blå støttepunkter

Kortbilag 3, Visualisering af projekt havcamping Kortbilag 4, Natura 2000-område

Noter side 17

Page 3: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

3

Havcamping Lev tæt på vandet, redesign af campinglivet. CampOne Bøjden Strand vil gøre op med den traditionelle forståelse af campinglivet i Danmark og på Sydfyn ved at inddrage helt nye overnatningsformer. Vi vil udvikle og tilbyde overnatningsformer der bringer den besøgende helt tæt på havet, og overnatningsformer der bringer den besøgende endnu tættere på naturen på land. CampOne Bøjden Strand vil med projekt, Havcamping etablere en ny og ikke afprøvet turistform i Danmark.

Skitse som viser princippet for havcamping, shelters og havhytter placeret i vandkanten og på bakketoppen - samt på havet Illustration: Faaborg-Midtfyn Kommune

Lev tæt på havet Oplev livet fra shelters i vandkanten eller en havhytte, et nyt tiltag på CampOne Bøjden Strand. Havhytter som camping er nyt i Danmark, her får gæsterne 360 graders udsigt over vandet, men med de forhold som en femstjernet campingplads kan levere. En anden mulighed er shelters i vandkanten eller på bakketoppen, hvor havet også kan opleves tæt på.

Formål med projektet At afprøve nye overnatningsformer tættere på naturen

At øge turismen – og udfolde de mange muligheder der er i oplevelsesøkonomien

At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet

At sikre en eksisterende virksomhed, ved at give mulighed for udvikling og innovation af nye aktiviteter

At understøtte både kommunens turisme- og erhvervsstrategi og den fælles kommunale indsats i Naturturisme I/Si

Page 4: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

4

Potentiale for udvikling af kyst og naturturisme Øhavets natur og kulturarv er af international værdi Store lavvandede områder, småøer og en varieret kystlinje skaber et landskab, som de fleste mennesker finder smukt og indbydende. Øhavet byder endvidere på særdeles godt fiskevand. Samlet giver det uden tvivl Danmarks bedste ramme for et varieret maritimt friluftsliv. Både for turisten og den lokale beboer er friluftsliv vigtigt. Det er veldokumenteret, at gode friluftsmuligheder flytter både turister og tilflyttere. En omdømmeanalyse udarbejdet for Faaborg-Midtfyn Kommune viser, at egnen er kendt for det sydfynske øhav, og underbygger, at Øhavet rummer et langt større turistmæssigt potentiale end der udnyttes i dag. Med en natur og kulturarv af international værdi er der et godt udgangspunkt for at udvikle produkter/oplevelser og aktiviteter, der gør en forskel. Ved at nytænke disse oplevelsesmuligheder kan man tiltrække og fastholde nye kunder til områdets aktører, og en udvidelse af CampOne Bøjden Strand kan på bedste vis understøtte denne ambition.

Foto fra CampOne Bøjden Strand, projektområdet ses i baggrunden af billedet. Foto: CampOne Bøjden Strand

Vækstpotentiale I Faaborg-Midtfyn Kommune udgør campingturisme ca. 40 % (42-43 %) af det samlede antal overnatninger. Campingturismen har således overordentlig stor betydning for kystturismen i Faaborg-Midtfyn Kommune og giver anledning til en samlet omsætning på 23 mio. kroner, samt en direkte og afledt beskæftigelse på 55 fuldtidsarbejdspladserii. CampOne Bøjden Strand tegner sig med sine i gennemsnit 30.000 årlige turistovernatninger (altså eksklusive sæsongæster – herunder gæster med forårs- og efterårssæsonpladser) for ikke mindre end 30 % af kommunens campingovernatninger, og er derfor af væsentlig betydning for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Page 5: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

5

I dag har CampOne Bøjden Strand alt udsolgt i højsæsonen, en udvidelse med nye specialtilbud vil derfor både øge omsætningen, og give mulighed for at tiltrække nye målgrupper. En udvidelse med 10 havhytter, 10 shelters og 36 pladser vil give plads til 200 overnatninger i døgnet, hvilket kan omregnes til 11.500 overnatninger ekstra på CampOne Bøjden Strand på årsbasis svarende til en øget omsætning på 3 mio. kroner i Faaborg-Midtfyn Kommune. En gennemførelse af projektet vil således betyde nye arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune, men også sikre, at grundlaget for de nuværende direkte og afledte arbejdspladser fastholdes. Idet der er stor risiko for, at campingpladsen ikke fremadrettet vil være rentabel, hvis den ikke sikres udvidelsesmuligheder, se sidste afsnit ”baggrundsoplysninger”.

Stemningsfoto fra CampOne Bøjden Strand Foto: CampOne Bøjden Strand

Målgrupper Projektet rummer tre typer af overnatningsmuligheder med hver sin målgruppe. Havhytter Havhytter – som er en flydende campinghytte er et nicheprodukt, der appellerer til en anden målgruppe end den almindelige campist. Produktet vil være et luksusprodukt på lige fod med at bo på første række til stranden og vil hovedsageligt tiltrække udenlandske turister. Der opleves især stor efterspørgsel på luksushytter fra nordmænd og tyskere. Det vurderes, at gæster i havhytterne vil have et lidt større døgnforbrug end en normal campist. Havhytterne vil desuden kunne anvendes ud over den almindelige campingsæson. Shelters Ved at tilbyde overnatning i shelters skabes et tilbud om en naturnær oplevelse, som ikke tidligere har været en mulighed på campingpladsen. Shelters forventes at tiltrække kajaksejlere, cykel- og vandreturister og naturfolk som ornitologer. Shelters vurderes at være et godt supplement til de mere primitive blå støttepunkter, som Naturturisme har etableret, idet det i forbindelse med overnatning i shelters på campingpladsen vil være muligt at benytte campingpladsens øvrige faciliteter som bad, køkken o.l.

Page 6: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

6

CampOne Bøjden Strand har allerede samarbejde med kajakroereiii og ønsker at tilgodese denne gruppe dels ved mulighed for overnatning i shelters og dels ved etablering af faciliteter til optagning og opbevaring af kajakker. Nye pladser En udvidelse af campingpladsen med flere pladser vil medføre en generel øget omsætning indenfor den eksisterende målgruppe, der rummer både danske og udenlandske, hovedsageligt tyske, norske og svenske turister. CampOne Bøjden Strand tiltrækker som femstjernet campingplads et segment af turister, der alt andet lige har et højere døgnforbrug end den gennemsnitlige campist.

Skitse som viser havhytterne ved bådebroen, kaldet ”Havtasken” inspireret af de blå støttepunkter. Grupper af shelters ved vandkanten og på bakketoppen, ”Landkrabberne” Illustration: Faaborg-Midtfyn Kommune

Projekt havcamping Redesign af campinglivet Projektet omfatter en udbygning af campingpladsen til nye målgrupper. Det ønskes at udvide campingpladsen med ca. 12.000 m2 mod vest, se kortbilag 1. Arealet er ejet af CampOne Bøjden Strand og er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Med projektet havcamping ønskes det at udvide den eksisterende campingplads med nye ikke afprøvede tiltag som shelters og hytter på vandet i kombination med traditionel camping til telte og campingvogne. Der skal opstilles 10 shelters, 5 helt nede i vandkanten og 5 ovenfor skrænten, Landkrabberne. Shelterne vil blive udformet med udgangspunkt i de shelters, som Naturturisme I/S anvender til deres blå støttepunkteriv. Der findes forskellige modeller, og der vil blive udvalgt de modeller som landskabeligt bedst passer til den enkelte placering. Endvidere skal der etableres en bådebro, som dels skal være base for de 10 havhytter, Havtasken - og dels indrettes med kajakfaciliteter så som kran og mulighed for opbevaring af kajakken. Havhytternes design udformes, så det harmonerer med shelternes design. Udformningen uddybes under afsnittet om arkitektur.

Page 7: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

7

Arealet længst væk fra kysten vil blive indrettet med 36 enheder. Endvidere vil der blive etableret fælles faciliteter som bålplads. CampOne Bøjden Strand er en lille højkvalitets campingplads, som selv med den ønskede udvidelse stadig vil være den mindste af de femstjernede campingpladser på landsplan. Campingpladsen har i dag ca. 300 enheder, det gennemsnitlige antal enheder for de øvrige fem-stjernede campingpladser er 480 enheder. Intentionerne Campingpladsen har blåflagv, og ligger stor vægt på at kunne tilbyde en naturoplevelse med strand, rent vand og naturaktiviteter. Tanken med havhytter og shelters er, at etablere en billig og nytænkende overnatningsform for folk, der ønsker at være tæt på naturen og kysten f.eks. havkajakroere eller lystfiskere, som ønsker fiskeri fra hovedøren. Lokale arbejdspladser En vigtig del af projektet er også en stor lokalforankring. De unikke shelters er udviklet for Naturturisme til brug i det sydfynske øhav og produceres på Fyn. Bådebroen skal udvikles i samarbejde med den lokale smedjevirksomhed Kettek i Bøjden, og havhytterne vil blive udviklet i samarbejde med Tuco værft i Faaborg. Det samlede havcamping koncept med shelters og havhytter er dermed produceret lokalt, tæt på stedet, hvor det skal etableres og afprøves. Arkitekturen

Visualisering af de tre shelters udført af LUMO arkitekter, Aarhus

Page 8: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

8

I forbindelse med ”Det Sydfynske Øhav, oplevelser i verdensklasse ” og udvikling af blå støttepunkter har der været arbejdet med at finde en arkitektur der både fortæller noget om stedernes kulturarv, harmonere med det sydfynske landskab, er bæredygtigt og viser, at vi er i 2015. Resultatet er tre forskellige typer af shelters: Havtasken, Skrubben og Stenbider, som hver har deres funktion f.eks. til overnatning og fuglekig. De tre shelters er udviklet i samarbejde med en brugergruppe og repræsentanter fra de fire sydfynske kommuner, hvor formålet også har været at tiltrække nye brugergrupper – og gerne forskellige brugere: dem der vil have ro og stille naturoplevelser og dem der er til aktive oplevelser i form af havkajak og fiskeri. Vi forestiller os, at arkitekturen for havcamping tager udgangspunkt i de tre shelters således at man oplever en genkendelighed til de blå støttepunkter og på den måde understreger en genfortælling af stedets historie. Baggrunden for de tre shelters er fiskernes hyttefade, hvor fangsten blev opbevaret. En egnstypisk arkitektur som genfortæller den værdifulde kysthistorie, materialerne er således også en gentænkning af de gamle egespån. Shelternes fremstilles lokalt, så der er tænkt bæredygtigt og på fastholdelse af lokale arbejdspladser.

Tilknytning til øvrige turistmæssige aktiviteter Danmarks foretrukne friluftsområde Projektet er en udvidelse af den eksisterende campingplads CampOne Bøjden Strand. Fysisk etableres projektet derfor i direkte tilknytning til et eksisterende turistknudepunkt. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder i sin Udviklingsstrategi 2015-2030vi med udviklingen af Faaborgegnen som ”Danmarks foretrukne friluftsområde”.

Motiv fra Bøjden Nor Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune

Mulighederne på Sydfyn Projektet knytter endvidere an til eksisterende strategier for udvikling af turismen ved det sydfynske øhav.

Page 9: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

9

Udgangspunktet for projektet er, at der er rig mulighed for at udvikle kystturismen i fællesskab på Sydfyn, aktuelt er Naturturisme I/Svii er i gang med at udvikle kystturismen med fokus på det maritime og udvikle aktive oplevelser med overnatningsvirksomhederne, se afsnittet ”Verdens bedste øhav”. Området er ligeledes udpeget som en del af projektet oplevelsesbaseret kystturismeviii. En udvidelse af CampOne Bøjden Strand med nye overnatningsmuligheder vil således indgå aktivt i en national vidensdeling. Syddansk Universitetix arbejder ligeledes på en undersøgelse om ”landdistrikternes potentiale for outdoor turisme” – også her har projektet sin relevans. Verdens bedste øhav Som en del af ”den fælles friluftsstrategi”x supplerer havcamping meget nytænkende og bæredygtigt de blå oplevelser i friluftsstrategien for de fire sydfynske kommuner. Den maritime strategi fokuserer på 6 forskellige former for friluftsliv:

1. Havkajak 2. Lystfiskeri 3. Lystsejlads 4. Undervandsaktiviteter 5. Surfing 6. Ved kysten - naturnydere

Formålet med denne strategi er at fokusere på det moderne friluftsliv, som kan tiltrække unge, herunder yngre voksne. ”Vi griber nogle af tidens tendenser inden for friluftslivsaktiviteter, som er under vækst, selvom de endnu kun er for de få og mere ”hardcore” udøvere.” Projektet harmonerer endvidere med de blå støttepunkter, som Naturturisme I/S arbejder med i forbindelse med ”Det Sydfynske Øhav, oplevelser i verdensklassexi”, kortbilag 2 viser placeringen af de 17 støttepunkterxii.

Page 10: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

10

Projektets bæredygtighed og tilpasning til natur og landskab Natur og landskab Bøjden er en gammel fiskerlandsby, der ligger på halvøen Horneland vest for Faaborg. Bøjden ligger ud til Helnæs Bugt/Sønderfjord. Landskabskarakteren for Horneland er især betinget af et bølget til bakket morænelandskab, der fra de centrale dele af halvøen skråner ud mod kysterne, der flere steder er præget af marint forland og oddedannelser. Landbrugsdrift, levende hegn, diger og mindre skovområder præger det middelskala jordbrugslandskab. Især stendigerne er særlige for landskabet på Horne Land. Bebyggelsen i området består af overvejende af spredtliggende middelstore gårde, husmandssteder beliggende langs vejene samt landsbyerne Bjerne, Bøjden og Horne. Derudover rummer området hovedgården Hvedholm Slot samt flere områder med fritidshuse nær kysten. Bøjden ligger i en bugt, mellem 2 oddedannelserne. Kyststrækningen ved campingpladsen er præget af Bøjden by og sommerhusområdet Fruerlund nordøst for campingpladsen. Campingpladsen afgrænses til landsiden af Bøjdenlandevej, der med en række velbevarede fiskeboliger udgør et fint kulturmiljø, som illustrerer byens forankring i det maritime miljø. Der er dog ikke visuelkontakt fra husene til vandet. Det nye projekt med havcamping skal ligge vest for den eksisterende campingplads, mellem campingpladsen og et boligområde. Området er i dag landbrugsareal, men da der kun er tale om en strækning på 111 m mellem campingpladsen og boligområdet opfattes arealet ikke i dag, som en åben kyststrækning. Der er bevoksning med træer og buske på skrænten ned mod stranden, og skrænten med dens bevoksning vil ikke blive berørt ud over etablering af en sti/trappe fra strandbredden og op til toppen af skrænten, se kortbilag 3. Projektet har derfor en meget lille indvirkning på kystlandskabet. Projektområdet er ca. 12.000 m2 inkl. skråningen mod vandet og strandbredden. Arealets højeste punkt ligger i kote 12,5 i den sydlige del, og terrænet falder til omkring kote 7 i områdets nordlige del på skråningskronen, hvorefter en stejl skråning på ca. 1:2 ender i kote 1 ved strandbredden. Området er i kommuneplanen udpeget som landskab, der skal beskyttes. Da der er tale om en udvidelse af en eksisterende campingplads, og at etableringen af nye anlæg sker tilpasset de karaktergivende landskabstræk, samt ikke forringer de visuelle oplevelsesmuligheder vurderes det dog, at udvidelsen ikke er i strid med retningslinjerne. Der er inden for området et mindre strandengareal, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Naturkvalitetsmålet for arealet er D, som gælder

Page 11: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

11

naturområder af regional eller lokalbetydning, §3-området vil ikke blive berørt af projektet. Natura2000 og bilag IV-arter Projektområdet er beliggende tæt på EF-habitatområde nr. 107 Bøjden Nor, korteste afstand er 115 m, se kortbilag 4. Udpegningsgrundlaget for Bøjden Nor omfatter følgende naturtyper: Lagune, strandvold med enårige planter, strandvold med flerårige planter, enårig strandengsvegetation, strandeng, kalkoverdrev og kildevæld. Mellem projektområdet og habitatområdet er boliger og landevej. Det vurderes, at en udvidelse af campingpladsen med nye aktiviteter rettet mod aktive friluftsudøvere ikke vil påvirke det internationale beskyttelsesområde.

Motiv fra Bøjden Nor Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune Fugle er ikke en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, men Bøjden Nor er en vigtig fuglelokalitet med mange ynglende og rastende ande- og vadefugle (Natura 2000-basisanalyse). Det vurderes dog ikke, at en udvidelse af campingpladsen vil give anledning til øget forstyrrelse. Området er udpeget som yngle- og rasteplads for grønbroget tudse og strandtudse (bilag IV arter). En stor del af det sydlige Faaborg-Midtfyn kommune er udpeget som yngle- og rasteplads for grønbroget tudse og strandtudse, herunder projektområdet. Størstedelen af projektområdet er i dag landbrugsjord, en mindre del af området er registret som strandeng. Strandengsarealet vil ikke blive berørt.

Page 12: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

12

Det vurderes ikke, at en ændring i anvendelsen fra landbrugsdrift til campingplads, shelters o.l. vil medføre konflikter i relation til denne udpegning.

Bestemmelser som ønskes fraveget Der ønskes dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til:

Udvidelse af eksisterende campingplads

Terrænregulering op til plus/minus 50 cm i forbindelse med etablering af pladser

Etablering af shelters

Etablering af bålsted

Etablering af sti/trappe fra stranden opad kystskrænten til naturligt terræn ud for den nye bådebro.

Etablering af bådebro til havhytter + optagning af kajakker (Kræver endvidere tilladelse hos Kystdirektoratet)

Etablering af p-pladser til havhytter

Baggrundsoplysninger Det ansøgte projekt er et helt nyt projekt, hvor der arbejdes med nye målgrupper i overensstemmelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes overordnede erhvervs- og turismestrategier. At der er et stort ønske og behov for at udvide campingpladsen, hvis den skal kunne overleve i fremtiden, og dermed bidrage med arbejdspladser og udvikling til området er dog ikke nyt. Campingpladsen har tilbage i 2011 søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udvide på det pågældende areal. Der blev givet afslag begrundet i, at arealet er beliggende inden for den gamle 100 m zone. Et afslag der blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2012.

Page 13: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

13

Kortbilag 1, Projektområde

Page 14: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

14

Kortbilag 2, De blå støttepunkter

Kilde, http://www.naturturisme.dk/620-17-blå-støttepunkter.html

Page 15: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

15

Kortbilag 3, Visualisering af projekt havcamping

Page 16: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

16

Kortbilag 4, Natura 2000

Page 17: Havcamping - fmk.dk · Verdens bedste Øhav Projektets bæredygtighed og tilpasning side 10 ... At skabe flere arbejdspladser i lokalområdet At sikre en eksisterende virksomhed,

Havcamping – Lev tæt på vandet

17

Noter i Naturturisme I/S – http://www.naturturisme.dk/232-forside.html - er et tværkommunalt samarbejde mellem de

sydfynske kommuner, som har til formål at skabe et øhav i verdensklasse. ii Zhang, J. og Hedetoft, A. (2012): Campingturisme og den afledte økonomiske og beskæftigelsesmæssig betydning for Faaborg-Midtfyn Kommune. Center for Regional- og Turismeforskning.

iii Bøjden Campimg har i mange år arbejdet med havkajakkurser, og har på den måde en stor erfaring.

iv Planen er at etablere 17 såkaldte blå støttepunkter omkring Det Sydfynske Øhav. Formålet er at tiltrække nye brugergrupper, også uden for sommersæsonen. Samtidig kan støttepunkterne bruges af lokale virksomheder, som laver guidede ture, kurser og andre aktiviteter. http://www.naturturisme.dk/620-17-blå-støttepunkter.html . v http://www.blaaflag.dk/ vi Udviklingsstrategi 2015-2030 har været i høring, og er under politisk behandling, forslaget kan ses her, http://www.fmk.dk/om-kommunen/aktuelle-projekter-i-kommunen/tvaergaaende-projekter/faaborg-midtfyn-i-udvikling/ 06.01.2015 vii Naturturisme I/S er en tværkommunal udviklingsorganisation der ejes af de fire sydfynske kommuner; Ærø, Langeland, Faaborg og Svendborg. viii http://www.oplevelsesbaseret-kystturisme.dk/om-kystturisme/20-saerlige-feriesteder, 05.01.2015 ix http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_clf_centerlanddistriktsforskning/forskning/forskningsprojekter/afsluttede_projekter/landdistrikternes+potentialer x http://www.naturturisme.dk/635-strategier.html - Naturturisme bygger på en Maritim friluftsstrategi for det Sydfynske Øhav – som en del af en fælles friluftsstrategi http://www.naturturisme.dk/images/Strategier/Friluftsstrategi%20DSØ.pdf xi http://www.ohav-i-verdensklasse.dk/ 05.10.2015 xii http://www.naturturisme.dk/620-17-blå-støttepunkter.html