har han tid til at vente pÅ cop15?marked kan expat-kunderne købe basisvarer og delikatesser til...

NYHEDER OG DEBAT OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE April nr. 2/2009

900 kr. for en feltseng ...... eller 175 kr. for en pizza. Strømmen af nødhjælp til Sydsudan har gjort byen Juba til et af de steder i verden, man får mindstbistand for pengene.

Postkort fra pengemaskinen Juba side 3-5.

FN på slankekurUNDP, UNICEF, ILO, WHO... Nu skalde mange FN-særorganisationeragere som én. Vietnam har siden2007 været prøve klud for en stor,men relativt ukendt FN-reform.

Læs side 8-9.

HAR HAN TID TIL AT VENTE PÅ COP15?Politikere, embedsfolk og klimaeksperter er ifuld gang med forberedelserne til det interna-tionale klimatopmøde COP15, som Køben-havn vil være vært for til december. Målet eren international aftale om at skære ned påforbruget af kul og olie og dermed begrænseudslippet af drivhusgasser i atmosfæren.

U-landene udgør en mangfoldig gruppe medvidt forskellige interesser i forhandlingerne.Danmark prioriterer højt, at især de allerfat-tigste lande bliver hørt ved COP15. Og at debliver rustet til at klare sig under fremtidensmere ekstreme klimaforhold.

Topmødet i København foregår langt borte fradem, klimaforandringerne rammer hårdest.Som fiskeren her, der står på en mikro-ø iBrahmaputra-floden, som dag for dag æder aflandområderne og har tvunget tusindvis afmennesker til at flytte.

12 SIDERS TEMA OM KLIMA OG UDVIKLING

MIDT I BLADET.

Foto: Sum

it Dayal.

NR. 02/2009 SIDE 2AKTUELT

DET DRØMMER DEOM I KADOGOI landsbyen Kagodo, vedMalawisøens bred, bad vi ind-byggerne lukke øjnene, tænkepå det bedste, de vidste – ogdele tankerne med os. Mød Annie, Estery (billedet),Isaac, Janet og William. Læs side 6-7.

HUSK AT LÆSE:

HEFTIG DEBAT OM HYLDEBLOMSTI februar beskrev Udvikling, hvordan virksom-heden Søbogaard havde bragt dansk hyld tilen dal i Nepal. Nu skriver en læser, at detville have skabt mere udvikling at placereprojektet i landområder uden for dalen. Projektet ligger allerede afsides, svarerSøbogaard.

Læs side 15.

STOREBÆLTSFÆRGEBLEV HOSPITALSSKIB Den tidligere storebæltsfærge DronningIngrid blev i 1999 ombygget til hospitals-skibet Africa Mercy – verdens største afslagsen. Skibet er netop ankommet tilhavnebyen Cotounou i Benin, og kirurger-ne ombord er gået i gang med at opererede første 600.

Læs side 9.

STYRELSEN INDSTILLEDE VED SIT MØDE I MARTS FØLGENDE BEVILLINGER TIL VEDTAGELSE:

Irak: Styrkelse og konsolidering af genopbygning, 2009-10 – 155 mio. kr.Den asiatiske Udviklingsfond: Genopfyldning af fonden – 100 mio. kr.Liberia: Styrkelse af ligestilling og kvinders økonomiske muligheder – 100 mio. kr.U-landssekretariatet: Regionalt program til fremme af anstændigt arbejde i Asien – 30,7 mio. kr.Burundi: Nærområdeindsats – 24 mio. kr.

NYT FRA STYRELSEN

FRA FRUGTJUICE TIL TOPSTYRINGDanidas styrelse blåstempler hvert år nye projekter ogprogrammer for millioner af kroner. For nylig besøgteni af styrelsesmedlemmerne Tanzania og Rom for vedselvsyn at få et indtryk af, hvordan pengene bliverbrugt. Klaus Bustrup, formand for Danidas styrelse,skriver her fra første del af rejsen.

Siden overgangen fra Julius Nyereres (Tanzaniaspræsident 1964-85, red.) socialistiske økonomi tilmarkedsøkonomi har Tanzania oplevet økonomiskfremgang. Som følge af en stor befolkningstilvækster det absolutte antal personer under fattigdoms-grænsen dog ikke faldet. På en række områder somsundhed, uddannelse, infrastruktur og vand og sani-tet, hvor Danida har været aktiv, er der imidlertidsket betydelige fremskridt for den enkelte borger,der nu kan leve et mere anstændigt liv. Det kunneDanidas styrelse konstatere med egne øjne, da med-lemmerne for nylig besøgte Tanzania.

Zanzibar og Iringa

Via udviklingshjælp er det lykkedes stort set atudrydde malaria på øen Zanzibar. Sundhedsvæsenethar sparet millioner, der nu kan anvendes til atbekæmpe andre sygdomme. Et besøg på sundheds-centret i byen Iringa på fastlandet viste, at befolk-ningen i dag har adgang til langt flere og bedresundhedsydelser og har fået levevilkårene forbedret.Og det gjorde indtryk at se et projekt, støttet af Fol-kekirkens Nødhjælp, hvor skolebørn gennem rolle-spil undervises i faren for seksuelt misbrug og for atblive hiv-smittet. Den åbenhed, der kendetegnendedette projekt, var positiv og vil forhåbentlig medfø-re senere debut på den seksuelle arena og dermed enlavere befolkningstilvækst.

Topstyret samfund

Tanzania står over for store politiske og økonomiskeudfordringer. Det er positivt, at der er stort nationaltog familiemæssigt sammenhold, men negativt atlandet – selvom der i 1992 blev indført et flerparti-system – fortsat helt domineres af et enkelt parti.

Tanzania er præget af topstyring. Civilsamfunds-organisationerne står svagt, og regeringen har sværtved at forstå privatsektoren. Alt er planlagt somsociale aktiviteter uden forståelse for erhvervslivetsudfoldelsesmuligheder, og blandt andet er ejen-domsretten til jord uafklaret.

Tanzania er i dag meget bistandsafhængig. Denøkonomiske krise mærkes nu også her og modsatindustrialiserede lande, er der ikke råd til hjælpe-pakker. I regeringskredse er der en erkendelse af, atder er behov for vækst i landbrug og industri, såTanzania selv på længere sigt kan finansiere enrække sundheds- og sociale ydelser. Men udviklingaf et aktivt erhvervsliv i Tanzania bliver en sværopgave – eksempelvis er det fortsat regeringen, somfastsætter minimumslønninger.

Dårlig infrastruktur koster dyrt

På Zanzibar besøgte styrelsen en imponerende kvin-de, der gennem rigtig behandling af jord og afgrøderhavde sat gang i en stor grønsagsproduktion, samti-

dig med at hun passede sine 11 børn og betalte sko-lepenge for de ældste. Manden passede en lille bodpå vejen og solgte nogle af deres produkter. Så lidtgavn gjorde han da. En god historie, men næppe løs-ningen på alle Tanzanias udfordringer.

Danida støtter udvikling af en række små og mel-lemstore virksomheder, især inden for forædling affødevarer. I byen Morogoro besøgte styrelsen blandtandet Tanzanias største frugtforædlingsvirksomhed,UNNAT, der satser på eksport af juicekoncentrat ogforudser samarbejde med ca. 10.000 producenter. Etlovende projekt, hvis succes blandt andet afhængeraf fortsat adgang til kredit – til en konkurrencedyg-tig rente, med en acceptabel tilbagebetalingstid oguden urealistiske krav til sikkerhed. Selv hvis disseforhold er opfyldt, er dårlig infrastruktur ofte årsagtil, at Tanzania ikke er konkurrencedygtig på eks-portmarkederne.

Ni ud af ti har ingen bankkonto

I kreditsektoren har Danida dog ydet sit væsentligebidrag. For 20 år siden skød Danida 20 mio. kr. indi en bank ved navn CRDB, som var på fallittensrand. I dag er den landets største og med et omfat-tende filialnet. Men der er også brug for at udvidebank- og kreditsektoren i Tanzania. 90 pct. afbefolkningen har ingen bankforbindelse!

Tanzania er et af de lande, hvor der er det tættestesamarbejde mellem donorer, og de fleste, herunderDanmark, har tiltrådt den fælles landestrategi. Endel af den danske bistand til Tanzania ydes som bud-getstøtte. Danmark har haft en ledende rolle påområdet og har gode erfaringer med budgetstøtte iTanzania.

Udviklingsbistand er kompliceret og forstås kungennem besøg på stedet, hvor man både kan opleve,hvor svært det er, men også se resultater af indsat-sen. Og så er det altid en fornøjelse at være sammenmed dygtige, vidende og stærkt engagerede ambas-sade- eller programmedarbejdere, der altid yder enstor indsats.

Klaus Bustrup er formand for Danidas styrelse.

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Telefon 3392 0000, fax 3392 0710

35. årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: 13.700

ISBN nr. 978-87-7087-122-8 (print)

ISBN nr. 978-87-7087-124-2 (web)

ISSN nr. 0106-0570

Abonnement

Adresseændringer, abonnement (gratis) og udsendelse:

www.udvikling.dk eller kontakt Schultz Distribution på

telefon 43 22 73 00, [email protected]

Redaktion

Redaktør: Stefan Katic (sk) ([email protected]) 3392 0709

Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) ([email protected]) 3392 0052

Journalistpraktikant:

Marta Gramstrup Rasmussen ([email protected]) 3392 0066

Ansvarshavende iflg. presseloven: Kontorchef Eva Egesborg Hansen (PDK)

Redaktionen afsluttet den 26. marts 2009

Annoncesalg: Simone Hagensen tlf. 2633 8000

Nyt om navne: [email protected]

Layout: Og Jensen

Tryk: Skive Folkeblad. Trykt på svanemærket papir med miljøvenlige farver.

www.udvikling.dk. Her findes blandt andet tidligere numre og artikelbibliotek.

Tidligere numre på tryk kan rekvireres fra Netboghandelen på:

www.danida-publikationer.dk eller hos DBK Logistik Service på telefon 3269 7788.

Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

Forside: Chilmari-distriktet, det nordlige Bangladesh. En lokal fisker ordner sin line, ståendepå et lille stykke land i den mægtige Brahmaputra-flod. Hvert år opsluger floden nye landsbyerog tvinger hundredvis af familier væk fra deres hjem. I verdens tættest befolkede land, Bang -ladesh, er det svært at finde ny landbrugsjord, og det giver anledning til konflikter. Foto: Sumit Dayal.

Foto

: um

.dk


AFRIKAS KLONDIKEHovedstaden i det ludfattige

Sydsudan konkurrerer med

Tokyo, Moskva og Oslo om tit-

len som verdens dyreste by.

Juba er en pengemaskine, hvor

alle tørrer donorerne.

Af Jeppe Villadsen

Forestil dig en by i en af de fattigste og mestsønderslidte afkroge af verden. Lerhytter,geder og støv i gader, der driver af affald. Overen million mennesker samlet i hovedstaden iSydsudan: Juba. Et område, der sætter negati-ve verdensrekorder i børne- og mødredøde-lighed og i manglende adgang til uddannelse.I 2006 var der bare 14 km asfalterede veje i etområde 14 gange Danmarks størrelse.

Forestil dig så en container indrettet medsenge.

Sådan bor en stor del af de hjælpearbejdereog FN-folk, der i tusindvis er strømmet tilJuba, siden en fredsaftale i 2005 satte en stop-

per for 21 års borgerkrig. Pris: 600 kr. pr. nat,hvis man er heldig. Ofte 900, helt op til 1.200kr. for et vinduesløst containerrum.

Bundløs fattigdom og Manhattan-priser påét og samme sted.

– Det er skamfuldt, hvad der sker her. Derbliver spekuleret groft i den massive tilstede-værelse af donorer og bistandsmidler, sigerGopika Dass, Folkekirkens Nødhjælps repræ-sentant i Juba.

Cowboy-by

Siden fredsaftalen er priserne i Juba eksplode-ret i samme takt som befolkningsvæksten, derpå tre år har forvandlet en krigshærget småbypå 50.000 indbyggere til et kaotisk klondikepå over en million mennesker. Juba bliver afmange betragtet som verdens dyreste by.

Og man forstår det, når mellemgoderestauranter serverer pizzaer for op til 175 kr.I det airconditionerede indisk-ejede super-marked kan expat-kunderne købe basisvarerog delikatesser til lyden af BBC Worldsnyhedsservice. 250 gram Nescafé koster 115kr. En dåse majs 19 kr.

Gopika Dass kalder Juba ’en cowboy-by’.

– Folk investerer ikke. De tager bare, hvadde kan, og smutter igen. Da vi skulle haverepareret et hul i væggen indenfor, lød tilbud-dene på mellem 4.000 og 10.000 kr., og sådaner det hele vejen i gennem.

Hun bor selv i et mindre og efter europæiskmålestok beskedent hus uden aircondition,internet og andre moderne bekvemmelighe-der til 10.500 kr. om måneden. Vandforsyningog sikkerhed har Folkekirkens Nødhjælp selvmåttet sørge for. Og det er endda billigt, frem-hæver hun. Andre NGO’er betaler nemt15.000-25.000 kr. om måneden for et lillebeboelseshus i udkanten af byen.

Containernes sidste hvile

Juba ligner knap nok en by. Vidtstrakte arealermed lerhytter og små træhuse og ind imellemenorme ‘kompounds’ omgivet af høje pig-trådsklædte mure. Her holder InternationaltRøde Kors, FN-organisationerne UNDP ogUNHCR samt stribevis af andre hjælpeorga-nisationer til. Brede veje tværs gennem byener ved at blive asfalteret, mens et byggeboomaf hoteller og administrationsbygninger i bøl-geblik, præfabrika og laminat er i gang.

Og så er der containerne. De er overalt iJuba. Nogle bliver omdannet til kontorer,huse og hoteller, andre står bare og ruster. Deankommer i stort tal med byggematerialer ogmadvarer fra havnebyen Mombasa i Kenya.

Men der er ikke noget at fylde i dem i Juba, ogdet kan ikke betale sig at sende dem tommetilbage, så i Mombasa er det almindelig prak-sis at omlaste godset til havnens ældste ogmest rustne containere. For fra Juba venderde aldrig tilbage.

– Der sker ingen langsigtet udvikling i Juba.Ingen overhovedet, lyder det fra en UNICEF-medarbejder, der ønsker at være anonym.

Professionel i alle sygdomme – syfilis, galskab, ulykkelig kærlig-hed og forretningsproblemer.

Tekst på banner hos healer i Juba.

For tre år siden var der stort set ingen biler i Juba. I dag vrimler det med 4W’ere og pickups. Den 29-årige nordugandiske bilforhandler Assan Ali lever godt af at importere og sælge biler i byen. Foto: Jeppe Villadsen.

Sydsudan er et af de steder i verden, hvor man får mindstbistand for pengene.


– Hver gang en virksomhed er startet ogbegyndt at gå godt, bliver den overtaget – afen militærleder eller guvernør i ledtog meden flok soldater, siger han, da Udviklingsudsendte møder ham ved kanten af det nor-ske konsulats swimmingpool, et fast søndags-mødested for nordiske expats.

Med mindre man har forbindelserne iorden, er der ingen sikkerhed for ejendom-men, angiver han som en af grundene til, atde fleste nybyggerier er lavet i præfabrika elleraflagte containere. Den samme mekanismeligger bag den katastrofalt lave landbrugspro-duktion i det ellers frugtbare Sydsudan. Nåringen kan vide sig sikre på at beholde jorden,er der ingen grund til at bruge penge og kræf-ter på at få et landbrug op at køre.

FN på dyr safari

Det hele indbyder til kortsigtede løsninger oget investeringsmarked, som forretningsfolkbeskriver som ’high risk, high profit’. Forhjælpeorganisationerne er det bare ’high risk,high prices’.

Som et modspil har NGO’erne nedsat detsåkaldte Juba NGO Forum, der gør dembedre i stand til at svare igen som en samletfront. Som da prisen på et visum var steget tilover 10.000 kr., og det efter protester lykkedesat få beløbet sænket.

– Alle, der har arbejdet i Sydsudan, haroplevet, at der er utrolige høje operationsom-kostninger, sukker Melissa Phillips, koordina-tor i Juba NGO Forum.

– Men jeg synes, at vi har gjort et godt styk-ke arbejde med at forklare donorerne, at uan-set hvor meget vi gør for at sikre, at flestmuligt donorpenge går til projekter, er vinødt til at indstille os på virkeligheden i Syd-sudan. Og den er, at der efter årtier med kon-

flikt er et meget lille lokalt marked, og indtilvejene fra Kenya og Uganda er færdige, sikreog fungerer hele året rundt, er vi voldsomtafhængige af ting, der bliver fløjet ind. Det ervores håb, at donorerne ikke rejser tvivl omdisse omkostninger, men sikrer, at posen medpenge er stor nok, så vi også er i stand til atlevere resultater.

Hun vender dog også et kritisk blik modsine egne:

– Måske kunne NGO’erne have været bedretil at harmonisere deres aktiviteter. DanskFlygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp,IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og DanishDemining Group får alle sammen Danida-midler og arbejder alle i denne del af Sydsu-dan, men alle med separate operationer,administrationscentre, logistisk planlægningosv. Det virker tåbeligt, at hver eneste NGO –specielt med samme donorfinansiering – gørpræcis det samme: bygger sin egen ‘kom-pound’, indkøber biler, generatorer osv.

Samme kritik retter flere mod FN’s aktivi-teter i Sydsudan. De forskellige FN-organisa-

tioner kører deres lejre og logistik helt uaf-hængigt af hinanden. I de første år havde FNen stor del af sin stab indlogeret i teltlejre dre-vet af det kenyanske safari- og logistikfirmaAFEX. 150 dollars pr. nat for et telt uden rin-dende vand og med fælles toilet og bad.

– Det er jo latterligt at betale 150 dollars foret telt, men det betyder, at nogle andre tagersig af vasketøj, elektricitet og vand, og når jegtænker på, hvor mange kræfter det har tagetmig at få bygget et hus, er det måske ikke heltså skørt, som det lyder, siger Melissa Phillips.

Kaptajn Jesper Skovgaard er en af to danskeFN-soldater i Juba. Han har siden begyndel-sen af året arbejdet med logistik i den 10.000mand store FN-styrke i Sudan – vand, kloake-ring, mad, affald, elektricitet.

– Etableringen af lejrene er foregået siden2005, så man skulle tro, det var overstået, mendet er det ikke.

Han undrer sig også over, at FN’s forskelli-ge organer slet ikke samarbejder om driften.

– I Yambio fx ligger FN-styrken UNMIS ogUnicef lige ved siden af hinanden kun med ethegn i mellem. Der har været snak om at fjer-ne hegnet, men indtil nu kører de helt adskilt,siger Jesper Skovgaard.

Nætter i paradis

Juba er blevet en magnet for lykkeriddere frahele verden. Bygningsarbejdere fra Kenya,motorcykeltaxaer fra Uganda og forretnings-folk fra Etiopien, Libanon, Grækenland ogKina. På restauranterne taler personalet ikkearabisk, men swahili, engelsk og amharisk(nationalsproget i Etiopien).

Alle forsøger at få en bid af kagen, så længedet varer. En healer fra Tanzania har også fun-det vej. ’Professional in all diseases’, står derpå et banner på den lille hytte. Og påstandener alvorlig ment, for den bliver nedenfor uds-pecificeret til at omfatte blandt andet ”syfilis,galskab, ulykkelig kærlighed og forretnings-problemer”.

– Min bekymring er, hvor mange af penge-ne, der bliver på lokale hænder. Jeg gætter på,at 90-95 procent af dem øjeblikkeligt ryger udaf landet. Og hvor er beskatningen af alle depenge? – folk har indtil nu ikke betalt megenskat, fordi der ikke er nogen myndigheder tilat kontrollere det, siger Melissa Phillips.

Hotellerne er næsten alle ejet af udlændin-ge. På Juba Paradise Hotel starter de billigstecontainerrum ved 750 kr. pr. nat for et enkelt-værelse. Uden aircondition, så de vinduesløsemetalskrog bliver tordnende varme med endagtemperatur, der nemt passerer 45 grader.Libanesiske Sahara Resort Hotel, der har givetsig selv fem stjerner, starter ved 1.050 kr. pr.nat for et enkeltværelse i deres mere opgrade-rede container-rum med tv og internet.

Udviklings udsendte får et værelse på byensbedste køb: Hotel Paradiso, et vinduesløstkammer med ituslået toilet til 550 kr. pr. nat.Men så følger der også en havestol og et hul-let myggenet med i pakken. Hotellet er etio-pisk-ejet, men som i resten af boomtown-Juba er det meste – fra plasticmøblerne tiltandstikkerne – hentet i Kina.

Den venlige etiopiske ejer med en fortidsom NGO-medarbejder fortæller, at forret-ningen kører så godt, at han i efteråret kunneholde fire måneders ferie i Europa.

– Jeg besøgte min datter i London, og vi rej-ste sammen rundt i Europa: Paris, Amster-dam og Milano. Det er nødvendigt, hvis manskal holde støvet og varmen i Juba ud, smilerhan. Hotellet er næsten altid fuldt booket, såhan er gået i gang med at bygge en ny fløj medfullservice-lejligheder for NGO’er, der skalvære længere tid i Juba.

Danish design

Alle organisationer, som Udvikling taler med,ærgrer sig over de høje priser. Også MichaelElmquist, der som leder af Joint Donor Offi-ce (JDO) i Juba har ansvar for at fordele dennæststørste donorpengetank i Sydsudan med

et årligt budget på over 200 millioner dollars.JDO er et fælles donorkontor for Danmark,Sverige, Norge, Storbritannien, Canada ogNederlandene – det første af sin art i verden.

– Der er ikke ret meget, man kan gøre veddet, men Juba er et afsindigt dyrt sted at bo ogarbejde. Og det rammer alle, for vores lokal-tansatte skal også spise og have et sted at bo,så lønnen til en lokaltansat er betydeligt høje-re her end i andre udviklingslande.

JDO’s kontorbygning ligger midt i Jubasom en satellit, der lige er landet. Lyse, aircon-ditionerede lokaler og panoramavinduer, dergiver udsigt til lerhytterne udenfor. ArneJacobsen 7’ere og fladskærme. Lige bag delave hytter rager et af byens fineste hotellerop, hvor kontoret indlogerer sine folk, når dethar plads. Et værelse koster 1.550 kr. per nat,men JDO får som fast kunde 290 kr. i rabat.

Michael Elmquist har tørre tal på, at Sydsu-dan er et af de steder i verden, hvor man fårmindst bistand for bistandskronerne.

– For at kunne beregne vores udetillæglaver vi en standardopgørelse over, hvad deforskellige varer koster, og her er Juba et af dedyreste steder i verden ifølge den seneste hol-landske undersøgelse.

– Og på samme måde med projekterne, fxer skolebyggerierne de dyreste i Afrika. Derforbliver der ikke bygget ret mange af dem.

Pengemaskinen Juba arbejder, lige til mansætter foden på flyet. Efter lufthavsskatten på210 kr. bliver passagererne pludselig afkrævetkopi af pas, visum og et par andre dokumen-ter. Heldigvis står en fyr med en kopimaskineklar ved naboskranken og kan klare jobbet for30 kr. for de to-tre kopier.

Det er i mere end én forstand en lettet jour-nalist, der forlader Juba.

Rejsen er blevet til med støtte fra DanidasOplysningsbevilling.Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent forKristeligt Dagblad og skriver fast i Udvikling.

Næsten alle veje bliver bygget af kinesiske og thailandske virksomheder med hjælp fra gæstearbejdere fra Kenya og Uganda. Her en flok kenyanske vejarbejdere, der alle har univer -sitetsuddannelser, men ikke kan finde arbejde hjemme. I Juba tjener de ca. 100 kr. om dagen eller seks gange så meget som for et tilsvarende job i Kenya. Foto: Jeppe Villadsen.

På Juba Paradise Hotel starter debilligste containerrum ved 750 kr.pr. nat for et enkeltværelse – udenaircondition.


Vestsjællandsk énmandsfirma

med beskeden erfaring i

udviklingsprojekter skal lave

infrastruktur og yde mikrolån

for 1,5 mia. kr. i Sydsudan.

Af Jeppe Villadsen

Et dansk enkeltmands-firma har meldt sig isværmen af bistandsprojekter og investorer iSydsudan. Holger Lænkholm og hans firmaDelphi-gruppen A.m.b.A. indleder efter pla-nen i april et storstilet udviklingsprojekt til200 mio. euro (1,5 mia. kr.)

100 mio. euro skal gå til udvikling afvand- og elforsyning, kloaksystemer, veje,skoler og sundhedsservices, mens andre 100mio. er til mikrolån til i første omgang 5.000landmænd svarende til 30.000 indbyggere. Itakt med at pengene bliver tilbagebetalt,skal de lånes ud til flere landmænd.

Firmaets direktør Holger Lænkholm erikke meget for at udtale sig om projektet.

– Vi bryder os sådan set ikke om at snakkeom det i øjeblikket, fordi vi kun lige har skre-vet en kontrakt med delstatsregeringen, sigerhan, men bekræfter (18. marts), at det fortsat

er planen at starte projektet i april.Delphi-gruppen, der hos Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen og på De gule sider står opførtsom ”leverandør af rengøringsartikler”, harikke nogen website. Adressen er på HolgerLænkholms bopæl, en landvilla i Hårslev sydfor Slagelse.

74-årige Holger Lænkholm har en fortidsom blandt andet skolelærer og som ung-domsskoleinspektør gennem 15 år, men isluthalvfemserne begyndte han at arbejdemed udviklingsprojekter.

’Kun en begyndelse’

Hvad har du lavet af lignende projekter tidlige-re?

– Jeg har arbejdet en del i Venezuela, hvorjeg har renoveret skoler og hospitaler, menhar trukket mig ud på grund af den politiskeudvikling i landet.

Aftalen med den sydsudanesiske CentralEquatoria State provins kom i stand, da pro-vinsregeringen i efteråret havde en delegationi Danmark, hvor de søgte investorer. Sudane-siske forretningsfolk i Europa havde formid-let kontakten mellem Delphi-gruppen ogdelegationen, siger Joseph Kulang, investe-ringschef i Central Equatoria State.

Investeringschefen tog sammen med infor-mationsministeren i provinsregeringen imodHolger Lænkholm i Juba i januar – en begi-

venhed, der fik omtale i flere sudanesiskemedier.

Joseph Kulang glæder sig især over at fåudviklet landbruget i den forarmede region:

– Vi vil tage skiftet fra traditionelt tilmoderne landbrug. Vores land er frugtbart, såvi vil eksportere afgrøder til vores naboer ogvidere ud.

– Delphi-gruppen vil starte i Central Equa-toria State og herfra videre til de andre stateri Sydsudan, det vil sige projektet skal op iendnu større skala. De siger, at det her kun eren start, siger Joseph Kulang, der ikke vedandet om finansieringen, end at Delphi-gruppen selv kommer med midlerne. Pro-vinsregeringen skal blot stille en bankgarantipå 20 pct. af lånet.

Hemmelige donorer

Holger Lænkholm, hvordan har du fåetfinansiering til så stort et projekt?

– Ja, det er min hemmelighed. Nu har jegarbejdet med de her ting i nogle år, så jeg harfået en god kontakt til fonde og lignende, derer interesserede i at være med.

Det er lidt usædvanligt for et bistandsprojekt,at donormidlerne er hemmelige.

– Lige nu har vi jo ikke pengene på bordet,derfor vil jeg hellere snakke med dig om enmåned. Vi har kun en aftale med regeringenog med fondene, og så får vi pengene i løbet

af 3-4 uger.Så der er en risiko for, at det ikke bliver til

noget?– Nej, det er bare et spørgsmål om, om det

bliver i april, men det tror jeg også selv på, atdet gør.

Så når pegene er på bordet, vil du gerne for-tælle, hvor de kommer fra?

– Nej, det er ikke sikkert, fordi det er ikkeen enkelt bidragyder, der sidder på en pænadresse. Det er en række fonde, og hvis jegslipper alle dem ud i offentligheden, så gårmidlerne jo til andre projekter end minekommende projekter.

Projektet er ifølge Holger Lænkholm ikkeforretning, men et renlivet bistandsprojekt.

Kan du forstå, hvis nogen undrer sig over, atet lille og i bistandssammenhæng ukendt danskfirma skal løse en så kolossal opgave?

– Jeg kan da godt forstå, at de er spændte,det ville jeg også være, men det er vi altså ikkebekymrede for.

Højtplacerede folk fra donormiljøet i Sydsu-dan undrer sig meget over aftalen og dragersammenligninger til tidligere projekter, deraldrig er blevet afsluttet og tilsyneladende mestvar en måde for folk i delstaten og virksomhe-den at skaffe sig penge og jord.

– Den slags sager har vi hørt om fra adskil-lige, men det er ikke den situation, vi kommeri, siger direktør Holger Lænkholm.

UKENDT DANSKER I SPIDSEN FOR GIGANT-PROJEKT

Juba er en økonomisk boble,

hvor alle markedsmekanismer

og sund fornuft er sat ud af

spil. Ingen ønsker at kende

sandheden om bistandsmidler-

ne i Sydsudan, siger Sudan -

eksperter.

Af Jeppe Villadsen

FN og hjælpeorganisationerne er massivt tilstede i Sydsudan, hvor de skal løse mammut-opgaven med at genopbygge området efterårtiers krig. Men foreløbig har den mestmærkbare effekt været eksploderende priserog et boomende forretningsliv. Det hele dre-vet frem af donormidler.

– Vi står alle sammen i et dilemma – hjæl-pearbejdere, diplomater, mediefolk. Vi ertvunget til at vælge mellem ikke at kunnegøre arbejdet eller betale fire gange så meget,som egentlig er rimeligt, siger Sudan-eksper-ten Nils Carstensen, seniorrådgiver for Folke-kirkens Nødhjælp.

– Omvendt er forretningsfolkene her for attjene penge meget hurtigt, og de er ligeglademed at opbygge loyalitet over for os. For dem

har det her en horisont på to-fire år max. Påden måde bliver det en økonomisk boble,hvor alle markedsmekanismer og sund for-nuft er sat ud af spil, siger Nils Carstensen,der gætter på, at der eksisterer karteldannel-ser mellem hoteller, restauranter, udlejere osv.

– Hverken donormissionerne, hjælpeorga-nisationerne, FN-apparatet eller den nyesudanesiske centraladministration skal jotjene penge på det her. Så hvis priserne går op,øger vi bare vores budgetter. Der er ikke enmarkeds-medierende effekt, der siger: Er detdet værd?

Workshops løser alt

John Ashworth, der har arbejdet med udvik-ling og nødhjælp i Sudan i 26 år, peger på, atNGO’erne selv er medskyldige i prisboblen.

– På mange måder er NGO’erne selv gået ifælden, fordi opfattelsen er, at NGO har enmasse penge at spilde, og det har de faktisk, nårman ser på, hvordan de arbejder – spildet erenormt, siger John Ashworth, udviklingsspe -cialist i den katolske freds-NGO Pax Christi.

– De skal jo ikke fremvise overskud, menbare vise ansvarlighed. Og ansvarlig betyder,at de er i stand til at rapportere tilbage tildonoren, at pengene er blevet brugt til det, dehavde sagt, og at de har alle kvitteringerne.

– Og så skal de kunne vise, at de har opfyldtde succesindikatorer, de har valgt for projek-

tet. Men dine succesindikatorer kan være detrene bras, der intet betyder for effekten påjorden. Det vil ofte være workshop og træ-ning, der er en stor ting i Sydsudan, så hvis duhar skrevet og gennemført et projektforslag,der lyder på 20 workshops og 20 gange træ-ning, kan du i slutningen af året rapporteretilbage, at det har været succesfuldt og vilblive finansieret det følgende år, siger JohnAshworth.

’Super utilfredsstillende’

Imens er det alle andre end sudaneserne, dernyder godt af bistands- og business-boomet,mener John Ashworth, især udenlandske for-retningsfolk:

– Det skyldes delvist, at sydsudaneserneikke er gode forretningsfolk – handelslivet ertraditionelt domineret af araberne fra Nord-sudan. Og for at starte en forretning behøverdu kapital, kvalificeret arbejdskraft og enmasse andet, som sydsudaneserne ikke har.Jorden er normalt ejet af sudanesere, men defår kun en brøkdel af indtægterne fra dem,der udlejer værelser, kontorer osv.

John Ashworth opstiller et eksempel for atvise, at det er store penge, det drejer sig om:En lejr med 200 telte til 150 dollars pr. natgiver en daglig omsætning på 174.000 kr.

– Og meget få steder bliver der skabt per-manente bygninger. Det er præfabrika ogtelte, så når de giver jorden tilbage til densudanesiske udlejer, er den ikke blevet for-bedret et hak.

Nils Carstensen ønsker sig en undersøgelseaf, hvad merudgifterne koster hjælpeorgani-sationerne, og hvem pengene ender hos.

– Det kunne være sindssygt spændende atlave, både på NGO’erne, og endnu bedre påFN-systemet. Det ville ikke blive kønt! kon-kluderer han og tilføjer:

– Du ville komme til at spørge dig selv:Hvad er nytteværdien af det her, og hvormeget er du i virkeligheden med til at cemen-tere de mest undertrykkende strukturer isamfundet? Men ingen tør gøre det, for hvader alternativet? At FN og verdenssamfundettrækker sig ud, og landet imploderer? Der erikke nogen, der har lyst til at kende sandhe-den om det her problem, siger han.

Det ser pænere ud, men er faktisk magen tilde ’vejskatter’, hjælpeorganisationerne blivertvunget til at betale i Somalia, mener NielsCarstensen.

– De står ikke som i Somalia og holder etgevær op under næsen på os, men i virkelig-heden er det det samme: For at komme til athjælpe de fattigste af de fattigste, ender vimed at blive brandbeskattet af de allerrigeste,og dybest set af de folk, der er med til at fast-holde undertrykkelsen og fattigdommen. Deter super utilfredsstillende, og det er noget afdet, der er sværest at forlige sig med i denneher branche, erkender Nils Carstensen.

Nils Carstensen, senior-rådgiver for FolkekirkensNødhjælp, foreslår enundersøgelse af, hvormeget Jubas business-boom koster hjælpeorga-nisationerne.

NGO = MALKEKO

NR. 02/2009 SIDE 6REPORTAGE

ANNIE PHIRI3 ÅRFORÆLDRELØS

– Jeg drømmer om kjoler. Jeg har tre,og de har alle sammen huller, så mitstørste ønske er at få en ny. Den skalvære lyserød. Og så vil jeg drikke saf-tevand. Jeg har smagt det med ana-nassmag én gang, og det er det bed-ste, jeg ved.

ESTERY LONGWE60 ÅRFIRE VOKSNE BØRN

– Jeg tænker på de otte forældreløsebørn, som bor hos mig, for jeg holdermeget af dem alle sammen. Men meddem i hytten er livet blevet sværere, fordet er umuligt at skaffe mad nok ogskolepenge, så de alle sammen kanblive uddannet. Hver eneste dag spe-kulerer jeg på, hvordan jeg kan skaffeflere penge. Men jeg ville ikke undværebørnene.

TÆNK PÅ DET BEDSTE DU VEDTekst og fotos: Petrine Elgaard

I landsbyen Kagodo, ved Malawisøens bred, bad viindbyggerne lukke øjnene, tænke på det bedste,de vidste, og dele tankerne med os.

I en hverdag, hvor Kagodos indbyggere kæmper forat overleve, er deres drømme noget af det bedste,de ved. Også selvom de ikke altid går i opfyldelse.

MALAWIMalawi er blandt verdens ti fattigste lande.

Det præcise antal indbyggere kendes ikke, men seneste måling viser

knap 14 millioner.

80 pct. af Malawis befolkning bor på landet, hvor de primært lever

af landbrug.

30 pct. af landets børn under fem år er fejl- eller underernærede.

Mindst 14 pct. af den voksne befolkning er smittet med hiv/aids.

Den forventede, gennemsnitlige levealder er 42 år.

Over halvdelen af alle malawianske kvinder og en fjerdel af mændene

er analfabeter.

Malawi er to gange større end Danmark, og Malawisøen er på størrelse

med Jylland.

NR. 02/2009 SIDE 7REPORTAGE

ISAAC CHIRWA22 ÅRSTUDERENDE

– Jeg forestiller mig, at jeg er leder afet lille firma. Jeg har lige fået en dat-ter, og jeg bliver nødt til at kunne for-sørge hende, så jeg vil arbejde hårdtfor at få et godt job, når jeg bliver færdig med min uddannelse som ingeniør.

JANET BANDA10 ÅRFORÆLDRELØS

– Jeg tænker på de sko, jeg ønskermig. Jeg ved ikke, hvordan de skal seud, men jeg vil så gerne have et par.Jeg tror ikke, det kommer til at ske, for jeg har ingen penge. Men gid detgjorde.

WILLIAM MHONI10 ÅRSKOLEELEV

– Jeg ser mig selv sidde bag rattet i en rigtig bus, for jeg drømmer om atblive chauffør. Mest fordi jeg godt kan lidt biler, og fordi jeg kan tjenepenge på det. Min yndlingsbil er Mercedes, selv om jeg aldrig har setén i virkeligheden.


Mord, vold og korruption hær-

ger Guatemala, hvor forbrydel-

ser ikke opklares og skyldige

ikke straffes. Nu forsøger FN og

regeringen at gøre en ende på

straffrihed og organiseret krimi-

nalitet.

Af Lise Fogh, Guatemala By

Guatemala er forbrydernes paradis på jord,men nu står landet med en unik mulighed forat vende udviklingen: For første gang nogen-sinde har FN i samarbejde med et lands rege-ring nedsat en kommission, som skal bekæm-pe organiseret kriminalitet.

Det har Guatemala alvorligt brug for. Sidsteår var det blodigste nogensinde. På ti år erantallet af voldelige mord steget fra syv til 17om dagen – i et land med 13 mio. indbygge-re. Hertil kommer bortførelser, røverier ogafpresning.

Hele landet plages af straffrihed: Blot to udaf hundrede mordsager bliver opklaret.37.450 sager om vold i familien er blevetanmeldt – én er nået til domfældelse. Fleregange om ugen bliver buschauffører skudteller dræbt af bander, som forlanger ’skat’eller beskyttelsespenge.

Retssystemets problem er, at efterforskernemangler uddannelse og teknisk udstyr. Vidnertør ikke udtale sig på grund af den udbredtevold, så det er svært at skaffe fældende beviser.

Hvis en sag endelig bringes for en domstol,bliver den hurtigt afvist på grund af tekniskefejl, manglende beviser eller dårlig efterforsk-ning. Og så bliver den anklagede løsladt.

– Middelklassen har reageret ved at sætteendnu mere pigtråd op, montere endnu flerealarmer og ansætte endnu flere vagter. De fær-des kun i bil og foretager alle indkøb i ind-købscentre, der har sikkerhedsvagter, forklarerDanida-chefrådgiver Ninna Nyberg Sørensen.Hun har arbejdet med demokrati og menne-skerettigheder i Guatemala siden 2005.

For at løse problemerne har FN, i samarbejdemed Guatemalas regering, nedsat en kom-mission (CICIG), som skal efterforske ogafsløre forbrydelser begået af illegale og hem-melige grupper. Desuden skal kommissionforberede retssager, foreslå lovændringer oguddanne ansatte i politikorpset og retsvæse-net.

Fordelen ved en international organisationer, at de ansatte har immunitet – ligesomdiplomater. CICIG kan udføre selvstændig

efterforskning og anklage mistænkte, men deter Guatemalas eget justitsministerium, derskal føre sagerne ved domstolene. Kommis-sionen håber, at det kan styrke det nationaleretssystem.

– Hvis noget kan ændre forholdene, så erdet CICIG, siger chefrådgiver Ninna NybergSørensen. Hun vurderer, at det kræver enkraftig indsats over for politiet, efterretnings-væsenet, retsvæsenet og statsapparatet, hvissituationen skal forbedres.

Også Claudia Escobar, byretsdommer iGuatemala By, ser positivt på CICIG. Hunmener, at kommissionens succes afhænger af,om enkeltpersoner inden for systemet vilsamarbejde med den. Ansatte, som er invol-veret i ulovligheder, vil næppe medvirke, vur-derer hun.

De første resultater

CICIG har arbejdet i over et år, og de førsteresultater ligger klar: En udrensning i politi-korpset har ført til afskedigelse af 50 kommis-særer og 1.700 betjente. Flere sager om bort-førelser og alvorlige forbrydelser er ved atblive løst.

Desuden har CICIG foreslået forbedretvidnebeskyttelse, stramninger af våbenlovenog lukning af smuthuller i loven, som politi-kere kan bruge til at undgå anklager. Midt imarts foreslog CICIG desuden en række anti-korruptionslove, der kan gøre det muligt atstraffe offentligt ansatte for ulovlig berigelse,magtmisbrug og bedrageri.

Siden 2007 er dog kun ét af CICIG’s lovfor-slag blevet vedtaget.

Alligevel vurderer chefrådgiver NinnaNyberg Sørensen, at kommissionen kanvende den negative udvikling. Selv om voldener mere udbredt end nogensinde, og befolk-ningen præget af frygt, så er der er sket envitalisering af civilsamfundet, som er begyndtat samarbejde og fungere som rådgivere forstatsinstitutionerne.

Olieplet har bredt sig

CICIG har fået to år til arbejdet, med mulig-hed for forlængelse. Kommissionens leder,Carlos Castresana, anmodede i februar FNom en to-årig forlængelse. Han gjordeopmærksom på, at internationale, kriminelleorganisationer har infiltreret regeringen,politikere, virksomheder, medier og civilsam-fundet i større udstrækning end først antaget.

– Det er som en olieplet, der har bredt sig ihele samfundet, sagde Carlos Castresana.

Også Danida-chefrådgiver Ninna NybergSørensen mener, at CICIG bør fortsætte.

– Det er derfor meget vigtigt, at CICIG’smandat bliver forlænget, helst i tre år. Hvisikke der sker noget nu, tror jeg, der vil gåmeget lang tid, før situationen kan ændres,siger hun.

Guatemalas præsident, Álvaro Colom, støt-ter ligeledes forlængelsen. Samtidig har hanannonceret, at regeringen vil oprette en natio-nal kommission, som skal hjælpe CICIG.Kommissionen skal ledes af præsidentens sik-kerhedsrådgiver og bestå af repræsentanterfor politiet, hæren og skattevæsenet. Menne-skerettighedsaktivister frygter dog, at målet erat blokere for CICIG’s arbejde.

– Man kan forestille sig, at der bliver riftom pladserne i den nye, nationale kommis-sion, hvis den skal have repræsentanter fraalle de grupperinger, som potentielt er underanklage fra CICIG, lyder kommentaren fra enmenneskerettighedsgruppe.

Lise Fogh er freelancejournalist, bosat i Guatemala.

KOMMISSION MOD STRAFFRIHED

I slutningen af 2006 indgik FN en aftale medGuatemalas regering om at etablere en uaf-hængig international kommission mod straffri-hed i Guatemala (CICIG – Comisión Interna-cional Contra la Impunidad en Guatemala). Iaugust 2007 blev aftalen ratificeret i den gua-temalanske kongres. Kommissionen fik to år,med mulighed for forlængelse.

Kommissionen skal undersøge og fremmeretsforfølgelsen af ulovlige grupper, som erinvolveret i korruption, organiseret kriminali-tet, smugling af narkotika og politisk vold.CICIG skal afsløre og modarbejde grupperneog sætte en stopper for den herskende straf-frihed ved at foreslå ny lovgivning og støttelandets institutioner med at opretholde rets-samfundet.

FN udpegede spanieren Carlos CastresanaFernández som leder af kommissionen. Derer ansat ca. 130 personer fra 24 forskelligelande.

CICIG’s samlede budget er på 21 mio. dol-lars. Heraf har Danida bidraget med godt ½mio. dollars (2,8 mio. kr.)

Læs mere på www.cicig.org

I Guatemala bliver buschauffører jævnligt skudt eller dræbt af bander, som forlanger ’skat’ eller beskyttelsespenge. Derfor har busejere hyret private sikkerhedsvagter til atbeskytte chaufførerne. Foto: AP/Polfoto/Rodrigo Abd.

Hvis ikke der sker noget nu, trorjeg, der vil gå meget lang tid, førsituationen kan ændres.

Danida-chefrådgiver Ninna Nyberg Sørensen.

SLUT MED AT SKYDE BUSCHAUFFØRER?


Storebæltsfærgen Dronning

Ingrid er blevet til hospitals -

skibet Africa Mercy, som nu har

sat landgangstrappen ned på

kajen i Cotonou og tilbyder

gratis lægehjælp, ’model

Jesus’, til beninerne.

Af Lars Zbinden Hansen, Cotonou

Den røde landgangshal ligner næsten sig selvmed glasdørene og de store, røde, firkantedeDSB-håndtag.

Men her i det tidligere vandre-knudepunktmellem cafeteriet og café-området er der nuklinisk ro og rent og patientmodtagelse. Bagskranken tager to smilende og effektive, hvideamerikanske piger imod de sorte mennesker,der med deres appointment slips er blevethjulpet op ad landgangstrappen.

Mange er blinde med grå stær, andre harekstreme deformiteter og vansiringer, derblokerer for øjne og mund. Men alle blivermødt med smittende venlighed, indskrevetsom på ethvert andet hospital, og ført til ski-bets hospitalsafdeling to dæk længere nede –dernede hvor DSB-tog engang rullede ind ogud af Storebæltsfærgen Dronning Ingrid.

Africa Mercy, som skibet hedder nu, er vedat modtage de første af 600 mennesker, somforleden blev valgt ud under en minutiøstplanlagt screening inde i Cotonou, hvornæsten 3.000 mødte frem. Skibets 78 hospi-talssenge og seks hypermoderne operations-stuer er klar til at modtage både dem og denjævne tilstrømning, der forventes i de timåneder, skibet skal ligge her i Benin.

Længere inde i Dronning Ingrids gamlecafé-område sidder Don Stephens, som i1977 i Calcutta mødte moder Teresa, hvilketinspirerede ham til at grundlægge MercyShips året efter. Stephens siger, at ”alle – uan-set køn, race eller religion – kan blive behand-let her”. Og om de ansatte:

– Alle er velkomne til at arbejde på skibet,hvis de følger den 2000 år gamle model fraJesus om at bringe helbredelse og håb til fat-tige og udstødte i verden.

Mens han får serveret – ikke en kop DSB-kaffe til et par og tyve kroner – men en kopgratis kaffe doneret fra skibets StarbucksCafé, siger han, at Mercy Ships’ arbejde er”bæredygtigt, fordi hvert menneske, som vihjælper, får en livsforandrende behandling,der gør dem til produktive medlemmer afsamfundet, hvor de tidligere var udstødt”.

At det kan lade sig gøre, skyldes de mangedonorer, der præger skibet. Starbucks er blotén i en alenlang række af milliard-foretagen-der og velgørende institutioner, der har done-ret alt fra CT-scanner til satellit-baseret kom-munikationsanlæg.

Fra Blåhøj til Benin

På trods af donorernes bidrag skal de 335ansatte selv betale ophold på skibet for demselv og deres 48 børn, hvilket langt de flestegør med støtte fra kristne menigheder overhele verden. Og selvom skibet ikke betaler deansattes løn, er engagement højt. Stephenssiger:

– Vi har formentligt nogle af de hårdestarbejdende mennesker i verden.

Det er der ikke noget mærkeligt i, siger deneneste dansker ombord, overstyrmand LarsKristensen, der bor små 20 meter henne adgangen fra Starbucks:

– Vi brænder alle for at hjælpe mennesker inød. Derfor giver det sig selv, at vi betaler forat holde skibets udgifter nede.

Lars betaler 4.000 danske kroner månedligtfor sig selv og sin svenske kone, Lena og deresto børn. Penge, der kommer fra pinsekirkenBethania Kirkecenter i Blåhøj ved Brande.

For pengene bor familien Kristensen i enhyggelig tre-værelses kahyt – for øjeblikketmed konstant kaj-udsigt – og spiser tre gangeom dagen i Dronning Ingrids forhenværendecafeteria, der nu er blevet til ‘spisestue’. Skolenfor børnene er også betalt.

Lars er som lidt over halvdelen af staben

langtids-ansat, dvs. med kontrakter på over toår. Mange har altså skaffet endog rigtigtmange penge for at arbejde på skibet.

En af dem er skibets kaptajn Timothy Tret-heway, der har arbejdet for Mercy Ships i 22år. Hans ophold betales af en kirke i Olympio,Washington.

Skibet klarer skærene

Kaptajn Tretheway fortæller, at skibet ikke erbygget til det voldsomme farvand ud forVestafrikas kyst, men at det alligevel er stabiltog klarer bølgerne. Han deltog i ombygnin-gen af færgen og regner med, at i hvert fald etminde om den danske færgetid får lov at blivehængende, nemlig plakaten med ‘DSB Tog ogFærger’. Derimod bliver de gamle skilte med‘Skub ud’ og ‘Tryk for døråbning’ nok erstat-tet med engelske.

Også i køkkenet på allernederste dæk hæn-ger der minder om den danske fortid. ‘Kun tilfødevarer’ står der på en lille køkkenelevator.Her er Francesca fra Vancouver, der arbejder ivaskeriet, lige forbi med rene viskestykker.Hun siger, at hun ”elsker at være på AfricaMercy. Det bedste er det multikulturelle –”alle de nye mennesker, jeg møder hele tiden”.

I en af operationsstuerne er øjenlægenGlenn Strauss med tolv Mercy Ships-år påbagen i gang med dagens tredje operationmod grå stær. Eller rettere: Han kigger ennyansat øjenlæge fra Australien over skulde-ren og holder øje med, at det splinternyeudstyr fungerer rigtigt.

Den kvindelige patients ene øje følges på enskærm, mens den australske læge langsomtåbner den oliven-agtige plamage og piller ‘oli-ven-kødet’ ud. Det, som har gjort kvindenblind.

Strauss selv kan lave 30 grå-stær-operatio-ner om dagen, siger han, men hans vigtigsteopgave er at oplære lokale læger, så de kanbruge erfaringen, når skibet er sejlet igen.

I operationsstuen ved siden af er chefkirur-gen Gary Parker og hans assistenter ved atfjerne de sidste rester af en kæmpe ansigts-svulst på en mand. Svulsten er skåret bort og

ligger nu som en stor klump lever på bordetbag Parker, der med sikker hånd syr dennederste halvdel af ansigtet sammen igen medsort tråd.

Operationerne er med Don Stephens’ ordto af fire ’kerneprodukter’, som hospitalsski-bet tilbyder. De to andre er operation af gane-og læbespalter og af kvinder med voldsommefødselsrelaterede misdannelser.

Stephens, der som præsident og ansat påhovedkontoret i Texas er aflønnet, fortæller,at to nye skibe er i støbeskeen, bl.a. med del-tagelse af det danske firma Alpha Ship Design.Så den drøm, han fik i 1977 i Calcutta, da hanmødte Moder Teresa, arbejder han ihærdigtpå at få endelig i havn, siger han. Men indtilda:

– Verdens problemer er umådelige, og jeger helt klar over, at vi kun er en lille dråbe ihavet.

Lars Zbinden Hansen er freelancejournalist ogbosat i Lomé, Togo.

AFRICA MERCY

Mercy Ships blev grundlagt i 1978 af denamerikanske evangelist Don Stephens.

I 1999 købte Mercy Ships DSB-færgen Dron-ning Ingrid, som blev ombygget til AfricaMercy.

Skibet er verdens største civile hospitalsskibmed permanent inde-temperatur på 21 gra-der, 474 køjepladser, spisestue, børnehave,skole, gymnasium, bibliotek, postkontor, bank,kiosk, Starbucks Café, cyber-café, trådløstinternet overalt, konferencecenter (tidligereDronning Ingrids restaurant), vaskeri, fitness-center, svømmebassin og skønhedssalon.

Blandt donorerne finder man Rotary og OakFoundation samt firmaer som Stagecoach,Virgin, Alcon og Nikkon.

Patienterne: Næsten 3.000 mennesker mødte frem til Mercy Ships screening af patienter i Cotonou, Benin. Omkring 600 blev valgt ud tilbehandling på skibet.

Bagmanden: Evangelisten Don Stephens blev inspireret til at grundlæggeorganisationen Mercy Ships, da han i 1977 mødte Moder Teresa i Calcutta.

Skibet: DSB-færgen Dronning Ingrid blev i 1999 købt af Mercy Ships ogbygget om til Africa Mercy, som i dag er verdens største civile hospitals-skib.

HÅB FOR ENDEN AF KAJEN


Dyr, tung og ligegyldig. Så barsk

lød kritikken af FN, før det store

apparat blev sat på slankekur i

den såkaldte ’One UN Reform’.

Målet er at effektivisere ver-

densorganisationen og forenkle

vejen fra donor til projekt. Viet-

nam er det af de otte pilotlande,

der er nået længst.

Af Merete Jensen, Hanoi

”Det er ikke den stærkeste, der overlever, hellerikke den mest intelligente. Det gør derimodden, der er bedst til at acceptere forandringer.”

Ordene er Charles Darwins og de gælder idisse år også De forenede Nationer. I et forsøgpå at trække den gumpetunge ende op adsumpen er FN i gang med reformer – og medat få hele den lettere overvægtige organisationtil at indse, at det er vejen frem, hvis den skaloverleve.

Kritikken af unødigt bureaukrati, storebudgetter, reduceret indflydelse og utilnær-melighed over for brugerne af systemet harlydt i årevis. Kritikken kom både fra brugereog donorer og inde fra systemet, og derfor varden ikke længere til at overhøre.

– ’Business as usual’ og ’det plejer vi…’ dursimpelthen ikke længere, erkender John Hen-dra, der foruden titlen som UNDP-topchef iHanoi også er FN’s residerende koordinatorog dermed i spidsen for 450 FN-ansatte iVietnam – et af otte lande, som i 2006 blevudvalgt som pilotland for FN-reformen.

– Der er et bredt ønske om, at vi skal effek-tivisere FN. Hvis ikke det lykkes at strømlinede forskellige organisationers arbejde, så mis-ter FN sin legitimitet og sin troværdighed,sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), dahun i slutningen af januar var på besøg i Viet-nam netop for at kigge på FN-reformen.

Både ministeren og UNDP-landechefenved dog godt, at det ikke er ligetil at lukkemunden på kritikerne.

– En del af kritikken var og er bestemtberettiget. Men FN er også en nem prygelkna-be. Alle siger, at FN er for stor og for fed. Meningen har overblik eller indsigt nok til reelt atvide, hvad FN vejer – eller om det er fedt ellerknogler eller muskler, siger Rie Vejs-Kjeldga-ard, landechef for ILO, FN’s særorganisationfor arbejdsmarkedsforhold, i Vietnam. Huntilføjer:

– Og sig mig lige: Hvornår har du sidst sagttil dig selv, at du skulle tabe dig fem kilo udenat gå på vægten og checke, hvad du vejer herog nu? Nej, vel! Man er nødt til at vide, hvadudgangspunktet er, før man kan ændre pånoget.

Effektiv hjælp

FN-reformen er en udløber Paris-erklærin-gen om øget effektivitet af bistandsmidler ogaf rapporten ’Delivering as One’ fra 2006, for-fattet af et højniveau-panel, som FN’s tidlige-re generalsekretær Kofi Annan nedsatte.

Reformen, der går under betegnelsen ’OneUN’, skal slanke og effektivisere FN’s organi-sering på landeplan i udviklingslandene, såFN kan levere bedre og mere sammenhæn-gende rådgivning. Reformen er nødvendig,for at FN kan nå 2015 Målene.

Men reformen er også verdensorganisatio-nens fortsatte billet til første række i et udvik-lingsshow, der i stigende grad har Verdens-banken, de regionale udviklingsbanker,bilaterale donorer og (mere eller mindre pri-vate) investeringsfonde på VIP-stolene.

”Tabet af sammenhængskraft forhindrer FNi at være mere end summen af alle faktorer”,stod der i rapporten fra 2006. Det er den sam-menhængskraft, der skal genetableres og isidste ende sikre FN en plads i den nye ver-densorden.

Regeringerne i de foreløbigt otte pilotlande– Albanien, Cape Verde, Mozambique, Paki-stan, Rwanda, Tanzania, Uruguay og Vietnam– har meldt sig frivilligt til reformprocessen,der bygger på de fire ’Ones’: Ét program, étbudget, én leder og ét kontor i hvert land.

Regeringerne skal have større ejerskab overFN-udviklingshjælpen, som derfor skal kon-centreres i den retning, værtslandet har behovfor.

I hvert land er det planen, at et fælles FN isamarbejde med regeringen og donorsam-fundet udarbejder individuelle modeller forreform under den samme One UN-overskrift.Den overordnede strategi er herefter, at pilot-landenes erfaringer senest i 2015 skal høstes,analyseres, sorteres og fungere som ledetråd ireformen af andre FN-landeprogrammer.

Vietnamesisk effektivitet

I Vietnam, hvor udvikling det seneste årti ergået forrygende hurtigt, er One UN-reformennået længst siden startskuddet 1. januar 2007.Vietnam var allerede foran, før reformproces-sen begyndte.

Den vietnamesiske regering støtter ikke ba-re processen, men arbejdede også aktivt i fle-re år for at ændre FN’s rolle i landet. Derforgik der kun få måneder efter underskrivelsenaf Paris-deklarationen, før den vietnamesiskeregering i fællesskab med repræsentanter fordonorerne og FN havde udarbejdede dereseget ’Hanoi Core Statement’, der er detgrundlæggende dokument for One UN-refor-men i Vietnam.

– Vietnameserne sagde simpelthen til os: ’Ier nødt til at ’walk the talk’. Vietnam udviklersig så hurtigt, at FN kan ikke følge med. I talerog siger det rigtige, men jeres organisationerer for små og bureaukratiske, og I følger ikkeselv jeres egne gode råd. Vi har et langt oggodt samarbejde med FN og sætter pris på

jeres neutrale rådgivning, men I er simpelt-hen nødt til at skifte kurs, for at vi kan arbej-de sammen i fremtiden’, fortæller JesperMørch, landechef for UNICEF i Vietnam ogblandt de ivrigste fortalere for One UN-refor-men.

Jesper Mørch skrev allerede i 2005 sammenmed den daværende landechef Jordan Ryan etdokument, hvor de pegede på FN som enmarginaliseret udviklingspartner uden pon-dus, med landekontorer fyldt med uerfarneJunior Program Officers (JPO’s) og frivillige.Folk, der talte om gennemsigtighed, effektivi-seringer og forandringsvilje, men selv sad fasti en tung organisation, og var ude af stand tilat sætte handling bag deres ord.

Dokumentet beskrev, hvordan besøgendetil UNDP og UNICEF, der delte bygninger iHanoi, skulle forbi to sikkerhedsvagter, fordide to FN-organisationer havde kontrakt medhver deres sikkerhedsselskab.

– Kapitlet om udvikling i Kofi Annans høj-niveaupanels rapport fra 2006 er næsten entro kopi af vores papir. På fornuftigste vis ske-lede ekspertpanelet til Vietnam, og vores rap-port blev pludselig en af referencerammerne

for One UN-reformen, siger Jesper Mørch.

Et radikalt eksperiment

Interviewet med Jesper Mørch er kommet påplads via FN-Vietnams nye fælles kommuni-kationsteam, der består af folk fra flere for-skellige FN-organisationer, der nu deler kon-

tor og arbejdsopgaver. Kommunikationsgruppen er bare ét af de

meget synlige resultater af One UN-reformeni Vietnam, som er gået et skridt videre end defire ‘Ones’ og har vedtaget, at FN-organisatio-

En del af kritikken var og erbestemt berettiget. Men FN erogså en nem prygelknabe.

Rie Vejs-Kjeldgaard, chef for FN-organet ILO i Vietnam.

Der er nu – mere end nogensindefør – brug for et fornyet, genopfri-sket og mere handlende FN.

Ban Ki-moon, FN-generalsekretær.

FN – FRA KAO

NR. 02/2009 TAG SEKTIONEN UD!TEMA: KLIMA

Hvor stor skal den samlede CO2-reduktion være? Og hvor meget skal det enkelte land bidra-ge med? Det er nogle af de kernepunkter, som en ny klimaaftale skal indeholde.

Aftalen, der skal gælde for perioden efter Kyoto-protokollens ophør i 2012, skal underskri-ves ved COP15-konferencen til december. Her lægger Bella Center på Amager i Københavnlokaler til klimatopmødet, der skal samle verden – og dermed meget forskellige interesser.

På den ene side af forhandlingsbordet sidder de vestlige, ressourcestærke lande tungt. Og

her vil en underskrift for mange landes vedkommende kræve, at de kan se den økonomiskefordel ved at omlægge til mere miljøvenlig produktion.

Over for dem sidder u-landene, der står for den absolut mindste andel af udledte drivhus-gasser, men alligevel betaler den højeste pris for klimaforandringerne.

Mens de rige industrilande har kapacitet til at beskytte sig mod oversvømmelser ved at byggestore, avancerede sluse- og dæmningssystemer, forårsager selvsamme fænomen ødelagte afgrø-

U-LANDENES FREMTIDAFGØRES PÅ AMAGERDer er mange interesser på spil, når der til december ringes ind til det 15. klimatopmøde – COP15. For u-landene gælder det i høj grad

om at forhandle sig til midler, der kan hjælpe dem i kampen mod klimaforandringer.

Af Marta Gramstrup Rasmussen

En klima-løsning for savannen? Her kunstvanding i Kenya. Foto: Karsten Bidstrup/Polfoto.

O

NR. 02/2009 SIDE 2TEMA: KLIMA

der og sult i den fattigste del af verden. Herfindes ikke samme ressourcer til at forberedesig på eller afværge konsekvenserne af ennaturkatastrofe. Og når det mere ekstremevejr endelig rammer, har u-landene heller ikkemulighed for at igangsætte samme rednings-aktioner som i den vestlige del af verden.

Det skaber et stigende behov for at tilpassesig på flere fronter. For eksempel skal afgrøder-ne på grund af det stigende antal oversvøm-melser i fremtiden kunne tåle mere salt eller pågrund af ekstrem tørke være mere hårdføre.Samtidig vil nye typer sygdomme med storsandsynlighed opstå, ligesom allerede kendtesygdomme, som for eksempel malaria, vilbrede sig til andre områder end tidligere.

Hvis ikke der indgås en klimaaftale vedCOP15, vil flere landes eksistensgrundlagstortset forsvinde. Nogle på grund af stigendevandstand og oversvømmelser, andre forditørke ikke tillader, at der dyrkes afgrøder. Foru-landene er det derfor altafgørende, at derkommer en aftale i stand, som giver dem enfinansiel støtte, der står mål med de udfordrin-ger, klimaændringerne stiller dem overfor.

Reduktion versus tilpasning

Ressourcemæssigt er gruppen af u-landemeget forskellig. Som de største og mest res-sourcestærke lande står Kina, Indien og Bra-silien. Mens de fattigste og mest sårbare lande

tæller Burma og Niger, der har megetbegrænsede ressourcer og kapacitet til atdæmme op for klimaforandringerne.

På grund af disse indbyrdes forskelle igruppen af u-lande er der også stor forskel på,hvilke krav i-landene vil stille til dem i for-hold til reduktionsindsatsen. Eksempelvis vildet sandsynligvis blive krævet, at Kina ogMexico indgår mere vidtgående forpligtelserend de små og fattigste lande.

Finansieringen er det afgørende

I u-landenes øjne kan der dog ikke indgås enaftale, der udelukkende handler om reduk-tion af deres CO2-udslip. Generelt kommerde med en forventning om, at Vesten påtagersig et ansvar for den velstand, de har akku-muleret via en enorm udledning af skadeligestoffer. De vil med andre ord kræve at få til-ført nogle midler til at kunne håndtere klima-forandringerne.

Økonomisk støtte til tilpasning og ny mil-jøvenlig teknologi er derfor en forudsætningfor, at u-landene vil påtage sig forpligtigelser,som skal begrænse CO2-udslippet i stærktvoksende økonomier, som for eksempel Kina.

Sat på spidsen kan man sige, at de rigelande skal påtage sig forpligtelser i form afreduktion, mens de fattigste u-lande skal havehjælp til tilpasning og udvikling af bæredyg-tige strategier for på sigt at kunne bidrage tilreduktion.

Det står derfor klart, at hvis parterne skalnå til enighed om en aftale på det kommendeklimatopmøde, så skal der penge på bordet.En aftale kræver med andre ord, at parternekan blive enige om, hvor mange penge særligtde rige lande skal bidrage med, hvor pengeneskal komme fra, og hvordan de mere præcistskal fordeles.

Hele dette finansieringsspørgsmål vil sand-synligvis fylde en del ved forhandlingerne, ogallerede nu er der flere modeller i tale. Eksem-pelvis kan finansieringen komme fra afgifterpå fly- og tung skibstrafik, gennem skatter påudledning af drivhusgasser eller via udvik-lingsbistanden. Sidstnævnte er u-landene dogsom udgangspunkt imod. De er bekymredefor, at klimaindsatsen skal betales af midler,der ellers ville være blevet brugt til fattig-domsbekæmpelse, og efterspørger derfor nyeog alternative finansieringskanaler.

Da Kyoto-protokollen blev underskrevet i1997, var ikke mange villige til at påtage sigegentlige forpligtelser, og den blev derfor kri-tiseret for sin svage gennemslagskraft. I dag erder sket et skift. En ny amerikansk admini-stration, en øget kinesisk interesse og mereviden om klimaforandringernes konsekven-ser er med til at skabe en stigende åbenhed forat handle.

Samtidig er også u-landene blevet meresynlige i debatten, og det er med til at sættepres på parterne for at opnå brugbare resulta-ter. Selvom gruppen af u-lande er en brogetskare, står de sammen i forhandlingerne – ogderfor kommer der heller ikke en ny klim a -aftale i stand uden disse lande om bord.

Det, der skal bære aftalen igennem, er enfælles forståelse af, at klimaforandringerne eren global udfordring – det vil sige et fællesproblem – der kræver en fælles løsning.

Du kan læse mere om Indiens forhandlings -position på næste side.

Af udviklingsminister Ulla Tørnæs

NU KNAP NI MÅNEDER FØR Danmark skal være værtsland for det store internatio-nale FN-klimatopmøde, er der behov for, at vi alle fokuserer på bekæmpelse af klima-forandringerne og er parate til at udvise den nødvendige handlekraft.

I et udviklingspolitisk perspektiv er det vigtigt at understrege, at klimaforandringervil have en direkte negativ indflydelse på andre globale udfordringer som fattigdom,fødevaresikkerhed og den globale økonomiske krise. Der er derfor en direkte sammen-hæng mellem klimaforandringerne og den internationale udviklingspolitiske dagsor-den.

Fra dansk side retter vi vores udviklingspolitiske indsatser mod især fem områder, deralle er helt fundamentale for en ny ambitiøs klimaaftale under COP15. Det drejer sigom: Klimatilpasning, kvinder og ligestil ling, skove, Afrika og finansiering til udviklings-landenes klimaindsatser:

1. Klimatilpasning er essentielt for de fattigste udviklingslande og står derfor højt påudviklingslandenes dagsorden. Det er dem, der ramems hårdest af forandringerne. Detgår især ud over mulighederne for at skaffe vand, og høstudbyttet vil blive drastiskreduceret. Jeg har derfor med fokus på disse centrale områder i samarbejde med vorepartnere i Syd lanceret en international dialog om klimatilpasning (se artikel på side 4,red.). Jeg opfordrer alle læsere til at bidrage til dialogen påwww.landwaterdialogue.um.dk

2. Kvinder og ligestilling står højt på den danske udviklingspolitiske dagsorden, ikkemindst når det gælder klimaforandringer. Ulige forhold mellem kvinder og mænd irelation til klimaforandringerne må derfor indgå som et element i en ny klimaaftale.

3. Skove og forvaltning af skove er af afgørende betydning for ikke mindst de fattigstebefolkningsgrupper og oprindelige folk og indtager en central placering i klimafor-handlingerne. Ifølge FN’s Klimapanel bidrager fældning og reduktion af de tropiskeskove til en femtedel af den globale udledning af CO2. Derfor støtter Danmark flereinternationale initiativer, der sikrer en fattigdomsorienteret forvaltning af verdens tro-piske skovområder.

4. Afrika er et af de kontinenter, der er mest udsatte og sårbare over for klimaforandrin-ger. Afrika har et svagt klimaberedskab og mangler økonomiske ressourcer til at sikrelandenes befolkninger mod klimaforandringerne. Klimaforandringer er altså ikke blotet klimaproblem – men en konkret trussel mod udvikling og vækst i Afrika.

5. Finansiering indgår som en central del af en ny klimaaftale. En af de helt store kna-ster i forhandlingerne er at nå til enighed om et finansieringsregime. Vore bestræbelsergår på at sikre yderligere overførsler til udviklingslandene på en måde, der er effektiv ogfair.

Klimaforandringer rummer også muligheder – nye investeringsmuligheder, nye marke-der og nye muligheder for at forbedre vores politikker og klimasikre vores fremtidigeudvikling. Det, vi har brug for, er handlekraft og konkrete, ambitiøse resultater i Køben-havn!

HVAD ER COP15?

Conference of the Parties (COP) er det øver-

ste organ for FN’s klimakonvention, hvor miljø-

ministre en gang om året mødes for at drøfte

klimakonventionens udvikling.

Den 7. til den 18. december i år er Danmark

vært for den 15. Klimakonference, hvor målet

er at nå til enighed om en global aftale, der

omfatter alle lande, og som indeholder ambi-

tiøse mål for reduktionen af udledningen af

drivhusgasser.

Ved klimakonferencen forventes deltagelse af

en lang række embedsmænd, repræsentan-

ter fra NGO’er og erhvervsliv samt ministre

fra 192 lande.

FOR U-LANDENE ER DET VIGTIGT:

at få finansiering til tilpasningsaktiviteter

og reduktionsindsatser.

at få adgang til de rige landes renere

teknologier.

at de rige lande – som har forurenet mest

– tager et ansvar og går forrest i forhold til

reduktionen af CO2-udslip.

VERDEN HAR BRUG FOR HANDLEKRAFT

INDIENS UUNDVÆRLIGEUNDERSKRIFT


INDIEN VED FORHANDLINGSBORDET

Fælles vision: Indien ønsker en fair fordelingaf byrden mellem rige lande og udviklingslan-de, før landet vil tilslutte sig målet om globalopvarmning på max to grader.

Udledning: Indien forventer ret til størreudledning og henviser til landets store fattigebefolkningsgruppe og behovet for økonomiskvækst og energi.

Tilpasning: Indiens prioritet. Klimaforandrin-ger tackles bedst ved gennem økonomiskvækst at ruste sig til den tid, hvor klimaforan-dringerne virkelig kan mærkes. En nationalhandlingsplan med otte særlige fokusområ-der skal guide politiske beslutninger og tiltag.

Teknologi: Indien har forslået en fond, deropkøber teknologiske rettigheder og delerviden med udviklingslande – i stil med denWTO-aftale (TRIPS), der findes for visse medi-cinpatenter.

Finansiering: Indien ser gerne, at rige landeskal forpligtiges til klimastøtte på 0,5 pct. afBNP. Penge der ikke skal tages fra den nuvæ-rende udviklingsbistand. I betragtning af atkun en håndfuld lande lever op til målsætnin-gen om 0,7 pct. til udvikling, betragtes dettesom et urealistisk mål.

Grundlaget: Den indiske regering kom i febru-ar med et dokument, der uddyber den indiskeforhandlingsposition. Det kan findes påwww.whatswiththeclimate.org

KOLDE OG VARME FACTSIndien bruger årligt to procent af sit BNP på klimatilpasning.

I perioden 1998 til 2007 var Indien det land iverden, hvor flest mennesker mistede livet pågrund af ekstremt vejr med et årligt gennem-snit på 4.532 dræbte. (kilde: Germanwatch)

Også inderne kan lide at shoppe. Selvom hver inder udleder otte gange mindre end en dansker, er landet alligevel verdens tredjestørste udleder af CO2. Her indkøbscenter i Malad, Mumbai. Foto: Scanpix/Still Pictures.

Fattigt udviklingsland, global

sværvægter med storpolitiske

ambitioner – og verdens tredje-

største udleder af CO2. Indien

spidser blyanten op til COP15 i

København, men erkender egen

interesse i at få en ambitiøs

aftale i hus.

Af Line Wolf Nielsen, New Delhi

Vejen til en klimaaftale i København løber gårgennem den indiske hovedstad New Delhi.

Det stigende energiforbrug, der er fulgtmed landets økonomiske vækst, har bragtIndien i fokus i de internationale klimafor-handlinger.

For selv om en enkelt inder årligt udleder1,2 tons CO2 – og en dansker udleder 9,8 tonseller otte gange så meget, så betyder Indiensstørrelse, at landet alligevel havner på en tred-jeplads – efter USA og Kina – når det gøresop, hvilke lande der udleder mest. En højereplacering er sandsynlig frem mod 2050, og englobal aftale om CO2-reduktion uden de 1,2milliarder indere vil derfor ikke give mening.

Traditionelt har Indien afvist et bindendemål om reduktion i CO2-udledninger. Deindiske forhandlere henviser til, at landet

fortsat har en meget stor befolkning underfattigdomsgrænsen, som ikke har adgang tilelektricitet, og at behovet for økonomiskvækst og udvikling har politisk topprioritet.På den anden side har Indien også storpoliti-ske ambitioner og vil gerne opfattes som enstormagt, der bidrager konstruktivt til kli-maudfordringerne.

FN’s Klimapanel har beregnet, at en stig-ning i temperaturen på to grader betyder etfald i det indiske bruttonationalprodukt påfem pct. Dobbelt så meget som for EU.

Adgang til nye teknologier

Ifølge klimaminister Connie Hedegaard, derbesøgte New Delhi i februar, har Indien daogså erkendt, at landet har en egen interesse iat få en ambitiøs aftale.

– Tidligere var meldingen, at ‘klimaproble-merne må de rige lande løse, for vi har ikkeråd.’ Faktum er, at inderne ikke har råd til atlade være – og det ved man. For selv om Indi-en godt ved, de ikke selv skal levere de størstereduktioner, så har de en interesse i at fåandre til at levere og i at tilpasse sig klimafor-andringerne og sikre en mere bæredygtigudvikling, siger Connie Hedegaard og tilføjer:

– Uden en god international aftale ved degodt, at regningen ikke mindst havner hosdem selv.

– Indien er først og fremmest optaget af, atde industrialiserede lande må levere substan-

tielle reduktioner, når det gælder CO2. – På kort formel siger Indien nu: ‘kære ven-

ner i de rige lande; vis hvad I duer til. Kommed nogle reduktionsmål og kom også medfinansiering til, at vi kan tilpasse os detændrede klima. Når det ligger på bordet, talesvi ved igen,’ siger Connie Hedegaard, og tilfø-jer:

– For Indien er det også vigtigt at sikreadgang til nye teknologier, der kan fremme enbæredygtig udvikling. Argumentet er: ‘Vi haren enorm vækst, og det er dumt – for heleverden – hvis det sker med gammel, forure-nende teknologi.’

På trods af den indiske modvilje mod atpåtage sig et bindende mål internationalt, såer klimapolitik kommet højere op på dennationale dagsorden og regeringen lanceredei sommeren 2008 sin første klimahandlings-plan, som dog endnu ikke er blevet imple-menteret.

Ingen regner dog med, at klima kan kon-kurrere med temaer som terror og økono-misk krise, når der afholdes parlamentsvalgtil april.

Det danske Klima- og Energiministeriumhar udsendt særlige klima-attacheer til femnøglelande. Indien er et af dem.

Line Wolf Nielsen er freelancejournalist bosat iNew Delhi, Indien.

Få mediefolk i syd har den

viden, det kræver at dække

COP15. Derfor inviterer Uden-

rigsministeriet nu journalister

fra syd på workshops om

klimaforandringer.

Af Mads Mariegaard

Vil man vide, hvordan klimaforandringerpåvirker et landskab, kan man besøge fossil-parken ved Sydafrikas vestkyst. Ud over enforstenet sabeltandstiger og en hest med tretæer kan man her se, hvordan området, derengang var fugtigt og frodigt, nu er plaget aftørke.

Det var, hvad en gruppe afrikanske journa-lister gjorde i slutningen af februar under enworkshop arrangeret af Danmarks ambassa-de i Sydafrika. Workshoppen var en af flere,som Udenrigsministeriet finansierer i anled-ning af COP15, heraf nogle i FN-regi.

Alt det bag kulissen

De fleste journalister i u-landene manglerden viden, der er nødvendig for at dække kli-mastoffet vedholdende og i dybden. Da u-landene bliver hårdest ramt af klimaforan-dringerne, er der brug for, at landenes egnemedier bliver bedre til at formidle konse-kvenserne til befolkningen.

På workshoppen i Sydafrika deltog omtrent20 journalister fra alle dele af kontinentet,valgt ud af Danmarks ambassade i landet.Deltagerne blev eksponeret for både viden-

skabelige og politiske aspekter af klimaforan-dringerne, sidstnævnte via oplæg af klimami-nister Connie Hedegaards chefforhandler,Thomas Becker.

– Workshoppen var fremragende, og detvar især interessant at høre indefra, hvordanforhandlingsprocessen foregår, siger YolandiGroenewald, miljøjournalist på det sydafri-kanske dagblad Mail & Guardian.

Forberedelse nødvendig

Hovedparten af oplægsholderne var sydafri-kanske journalister og akademikere. Deunderviste blandt andet i, hvordan man dæk-ker et klimatopmøde som COP15. Og det ersærdeles nødvendigt, mener en af oplægshol-derne, George Claassen, formand for den syd-afrikanske sammenslutning af videnskabs-journalister.

– Mit indtryk var, at mange af de afrikanskejournalister ikke havde læst nok om klimafor-andringer. Adskillige oplægsholdere lagdevægt på, at de er nødt til at være meget velfor-beredte, før de tager til COP15, siger GeorgeClaassen.

KLÆDT PÅ TIL KLIMA-JOURNALISTIK


EN STEMME VED FORHANDLINGSBORDET

SÅDAN TRÆNES SYDJOURNALISTERNE

I forbindelse med COP15 står Udenrigsmini-steriet bag en række workshops for journali-ster fra u-lande. Nogle arrangeres af Dan-marks ambassader, blandt andet i Syrien idecember 2008, i Sydafrika i februar i år og iArgentina i juli (i samarbejde med Storbritan-niens ambassade). Andre foregår i FN-regi iforbindelse med forhandlingsmøder op til top-mødet i København. Samtidig arrangerer Udenrigsministerietbesøg i Danmark for udenlandske journalister,heriblandt sydjournalister. En række besøgblev gennemført i 2008, og i år er der plan-lagt besøg fra blandt andet Indien og Kinasamt et fælles regionalt besøg fra Latinameri-ka. Målet med både journalistbesøg og work -shops er at gøre journalisterne bedre i standtil at dække COP15 og klimaforandringer.Aktiviteterne indgår i Udenrigsministerietspublic diplomacy-indsats, en ny form for uden-rigs- og udviklingspolitik, som henvender sigtil ikke-statslige aktører, heriblandt lokalemedier og journalister.

I u-landene er behovet for til-

pasning til klimaforandringerne

enormt. Nyt dansk initiativ skal

involvere verdens fattigste i for-

handlingerne og sikre dem et

aftryk på den klimaaftale, der

skal underskrives i København.


Stigende temperaturer og lange perioder medtørke. Oversvømmelser og voldsomme jord-skred. De ekstreme vejrfænomener påvirkeralle sektorer i udviklingslandene og rammerdermed verdens fattigste hårdt. Behovet for atdæmme op for de mange negative konsekven-ser bliver derfor også kun mere påtrængende.

Men klimaudfordringen kan ikke løses af etenkelt land eller en enkelt region alene. Etdansk initiativ – Dialogue on Land and WaterManagement for Climate Change Adaptation –

skal derfor være med til at samle en bred vifteaf praktikere og eksperter fra u-landene ogdonorlande samt internationale organisatio-ner og NGO’er, der kan udveksle erfaringerpå klimatilpasningsområdet.

Via en række konferencer og workshopsrundt om i verden skal disse aktører mødesfor at diskutere udfordringer såvel som løs-ninger på klimaforandringerne. Formålet er atskabe en bedre forståelse af, hvordan klima-forandringer påvirker verdens fattigste. Menogså at blive enige om fem til seks vejledendeprincipper om klimatilpasning i u-landene,som kan indgå i forhandlingerne op til klima-topmødet i København og på sigt blive en delaf de mere langsigtede udviklingsstrategier.

– Udviklingsbistand og klima hænger sam-men, og det skal afspejles ved COP15, sigerfuldmægtig Dorte Neimann fra Udenrigsmi-nisteriets kontor for miljø og bæredygtighed,som er koordinator for klimadialogen.

Land og vand er omdrejningspunkt

Dialogprocessen blev sat i gang af udviklings-

minister Ulla Tørnæs i København den 13.november sidste år, hvor åbningskonferencenblev afholdt. Og som navnet på initiativetantyder, er land og vand i dialogens fokus.

Baggrunden for initiativet er, at FN’s Kli-mapanel (IPCC) har fastslået, at land og vander de områder, der er mest berørt af klimafor-andringerne. Land og vand er samtidig ker-nen i livsgrundlaget for de mest udsattebefolkningsgrupper.

– Land og vand er en vigtig del af livs-grundlaget i alle lande. Men især i udviklings-landene, hvor befolkningen primært lever aflandbrug, lider man under de konsekvenser,klimaforandringerne har på jorden og vand-forsyningen, siger Dorte Neimann.

Mens problemet nogle steder er for megetvand, er det andre steder for lidt. I Afrika,hvor langt størstedelen af den fattige befolk-ning bor på landet og lever af landbrug, ermanglen på vand en trussel mod deres eksi-stensgrundlag. I Bangladesh og Vietnam erproblemet voldsomme oversvømmelser. Detstiller særlige krav til afgrøderne, men er også

med til at ødelægge infrastrukturen, som iforvejen er sparsom.

– I begge regioner rammes fødevarepro-duktionen hårdt. Enten som følge af tørke ogudpint jord eller naturkatastrofer som orka-ner og oversvømmelser. Dialogen skal derforogså være med til at sætte fokus på behovetfor at tænke land og vand sammen og få eks-perter inden for de to områder til at samar-bejde mere, siger Dorte Neimann og tilføjer:

– Samtidig er det vigtigt, at befolkningenfår nogle helt konkrete redskaber til, hvordande kan håndtere klimaforandringerne i hver-dagen. Det kan erfaringsudvekslingen forhå-bentlig hjælpe med.

Dialogen fortsætter på internettet

Mellem og efter de planlagte konferencer ogworkshops fortsætter dialogen på nettet. Herhar den sin egen hjemmeside, hvor personerfra hele verden kan blande sig i debatten.

– Hjemmesiden er med til at sikre, at viogså når ud til en stor del af dem, som ikkehar adgang til de regionale workshops og

Foto: um.dk


Copenhagen Challenge er nav-

net på et nyt ’udviklingsspil’,

der skal mobilisere Indiens

mange mobil-brugere på klima-

området.

Tekst og foto: Poul Bonke Justesen, New Delhi

For et årti siden kunne det kræve flere årskamp at få fast telefon i Indien. I dag tager detfem minutter at købe en mobil og et SIM-kort i en provinsby, og så kan man ringe til debilligste takster i verden.

Og det gør mange. I 2008 kom der mellemotte og ti millioner nye abonnenter til ommåneden, hvilket gør Indien til verdens hur-tigst voksende marked for mobiltelefoni.

Mange i storbyernes middelklasse har iflere år haft mobilen som fast lommeinventar,og nu begynder telemasterne også at skyde opi de fattige landdistrikter. Mobilrevolutionenskaber helt nye muligheder for at kommuni-kere i det folkerige land.

Mobilen bygger bro over videnskløft

Indiens mobilnetværk tages nu også i brug afDanmark, der som værtsland for klimatop-mødet COP15 i slutningen af året arbejderhårdt på at få nøglelandet Indien med i englobal klimaaftale, der skal nedbringe det glo-bale CO2-udslip. Da klima- og energiministerConnie Hedegaard (K) var til New Delhistoneangivende klimakonference i februar,hvor COP15 var på dagsordenen, besøgtehun også en skole for at lancere og teste etmobil- og pc-spil, der skal bruges i kampenfor det gode klima.

Copenhagen Challenge, som spillet hedder,skal mobilisere klimabevidsthed hos isærIndiens unge. Det sendes i første omgang udtil knap 70 millioner potentielle brugere, derkan downloade det gratis hos et af Indiensstørste teleselskaber. Spillet vil også blive for-delt på 10.000 gratis cd-rom’er til skoler overhele Indien.

Udenrigsministeriet har betalt de 100.000kr., det har kostet at udvikle CopenhagenChallenge. Det er sket i samarbejde mellemambassaden i New Delhi og den indiske soft-warevirksomhed ZMQ, der har specialiseretsig i e-learning og edutainment – altså ’ud-viklingsspil’, som underholder og uddannerisær ressourcesvage befolkningsgrupper omalt fra hiv/aids og malaria til Gandhis ikke-volds filosofi og nu også klimaforandringer.Særligt i Indien har mobiltelefonen stortpotentiale som et medie, der kan skabe socialforandring, mener direktøren for ZMQ.

– I mange år har der ikke alene været endyb økonomisk og social kløft mellem destore byer og de fattige landområder. Der harogså været en stor videnskløft, hvilket blandt

andet skyldes, at der ikke har været kommu-nikationsveje ud til de fattigste. Nu kan selvret fattige mennesker også få mobil telefon,og det giver muligheder for at påvirke udvik-lingen i en rigtig retning, siger Subhi Qurai -shi.

Simple budskaber – stor betydning

I 2008 vandt virksomheden UNDP’s særprisfor arbejdet med at nå FN’s 2015 Mål. Prisenvar blandt andet en anerkendelse af ZMQ’sspil om hiv/aids til 29 millioner mennesker iAfrika og Asien. En af spilvarianterne i Indi-en var Safety Cricket, der oplyste om, hvorvigtigt det er at have sikkerheden i orden – påcricketbanen og i soveværelset. Det var et hiti det cricket-tossede Indien.

– Simple budskaber kan få stor betydning,hvis de kommunikeres rigtigt. Det fungererikke godt at kæmpe oplysning igennem, så viforsøger at skabe sjove spil, der samtidig giverbrugeren lyst til at undersøge noget nyt, sigerSubhi Quraishi.

Den danske ambassade i New Delhi, somtog initiativet til projektet, er godt tilfredsmed resultatet.

– Vi har fået henvendelser fra lande somBolivia, Japan, Vietnam og Danmark medforespørgsler om oversættelser af spillet. Detser vi som et tegn på, at der er brug for attænke klimainformation på en ny måde, sigerDorte Vizard, som er 1. ambassadesekretær.Det er også simple løsninger, som Copenha-gen Challenge skal give til de unge indere. I et

land, hvor middelklassen vokser i høj hast,kan det få alvorlige konsekvenser, hvis ikkeden økonomiske vækst baserer sig på grønneteknologier og omtanke hos borgerne. Ogomvendt kan klimaet forbedres markant, nårflere hundreder millioner mennesker foreta-ger små vaneændringer i hverdagen.

En af testpiloterne på spillet, 14-årige Hars-hit Juneja, fortæller, at han desværre ikkekom særlig langt i første forsøg. Men det varsjovt, og han blev lidt klogere.

– Det er bedre, hvis jeg bruger poser lavet afjute frem for plasticposer. De kan nemlig bru-ges flere gange, så miljøet ikke bliver forure-net af for meget plastic, siger han.

Det lavpraktiske råd om poser kan få storindflydelse. På en almindelig dag i Delhiåbnes en million nye plasticposer, og her harregeringen nu – som Harshit Juneja – ogsåtænkt sig om og taget handling. Nu er manved at implementere et butiksforbud modudlevering plasticposer. Overtrædelser kangive alt fra en bøde til fem års fængsel!

Hvis den type handlekraft bliver normenfor forhandlingerne om mindre CO2-udslip,bliver der gode muligheder for at nå i mål iKøbenhavn.

Poul Bonke Justesen er freelancejournalist iIndien.

KLIMA-KURSUS FOR INDIENSUNGE – PÅ MOBILOS

Vejen til større bevidsthed om klimaforandringer går gennem Indiens pc-skærme og mobiltelefoner. Direktør for soft-warevirksomheden ZMQ, Subhi Quraishi (th.) har produceret mobilspillet Copenhagen Challenge i samarbejde medden danske ambassade. I baggrunden er det ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, der også lærer nyt om mobilspil-lets muligheder.

konferencerne. Her har de mulighed for atkommentere på det, der er kommet ud afmøderne, fortæller Dorte Neimann.

Selv om Danmark er initiativtager til hjem-mesiden, er målgruppen global, og der erbrugere fra flere verdensdele. En af dem erph.d.-forsker Habtamu Admassu, der arbej-der for Ethiopian Institute of AgriculturalResearch:

– Jeg deltager i debatten, fordi jeg føler etansvar. Men også fordi jeg ønsker at bidragetil de fem vejledende principper for tilpas-ning til klimaforandringerne, siger HabtamuAdmassu og tilføjer:

– Hvis bare ideerne, der udspringer af dia-logprocessen, bliver givet videre i tide, tror jegpå, at de kan være med til at synliggøre udvik-lingslandenes behov ved forhandlingerne optil klimatopmødet.

For befolkningen i Etiopien står klimafor-andringerne ikke til diskussion. Her er de iden grad en realitet. Og at folk som HabtamuAdmassu – der ser, hvordan udtørrede floderog ødelagt høst fratager folk deres levegrund-lag – deltager i dialogen, er netop også måletmed indsatsen.

Workshops i Vietnam og Mali

– Klimadialogen er ikke en dansk proces – viskaber rammerne for processen og finansiererden. Hvis udviklingslandene virkelig vil sætteet markant aftryk på den endelige klimaafta-le, er det vigtigt, at de selv kommer langt frempå banen, og at andre lande støtter op, poin-terer Dorte Neimann.

For at få belyst så mange af klimaforan-dringerne som muligt, er der arrangeretregionale workshops i både Hanoi og Bama-ko. På den sidste konference, som afholdes iNairobi den 16.-17. april, samles de mangeideer og erfaringer, som er kommet fremunder processen. Håbet er, at de kan dannegrundlag for vedtagelsen af nogle principper,som kan være med til at sætte et aftryk i denendelige klimaaftale og på sigt være med til atklimasikre bistanden.

Du kan læse mere på www.landwaterdialogue.um.dk

KØREPLAN FOR KLIMADIALOG

November 2008:

Klimadialogen sættes i gang med en interna-tional konference i København.

Januar 2009:

Workshop i Hanoi, Vietnam. Her blev der foku-seret på de udfordringer i forhold til klimatil-pasning, som Asien står over for.

Februar 2009:

Workshop i Bamako, Mali. Her var fokus kli-matilpasning i Afrika syd for Sahara.

April 2009:

International konference i Nairobi, Kenya, hvor vejledende principper for klimatilpasningvedtages.


DER FINDES INGEN KLIMAFLY

En sjettedel hektar land. Og et

blåt stykke plastic, når huset er

væk. Det er kompensationen til

hver familie, som har mistet

deres jord ved Den bengalske

Bugt. Her sætter klimaforandrin-

ger på kontant vis ny dagsorden

for millioner af mennesker.

Af Line Wolf Nielsen

Bølgerne slikker dovent på den store nøgnestrand, mens krabberne myldrer op og ned afderes huller i det lune sand og de slanke pal-metræer svajer blidt i den varme brise. Etpostkort fra et tropisk paradis? Nej. Selvestranden er skændet af de mange sandkas-seudgravninger, hvor lokale har hentet fyld tilsandsække og forstærket det bagvedliggendedige

Sundarbans-området i Den bengalske Bugter ikke noget tropisk paradis. Det er en affronterne, hvor klimaforandringer mødermennesker, og hvor man ikke skal længereend lige om på den anden side af det gennem-brudte dige, før man kan se, hvad smeltendegletsjere, voldsommere storme og stigendevandstand betyder for befolkningen langskysten i Den bengalske Bugt.

Diget brudt igennem

Firoza Bibi har aldrig hørt om klimaforan-dringer og CO2-udledning. Hun er 26 årgammel og bor på øen Ghoramora i Sundar-bans – Ganges-flodens delta i det østlige Indi-en. Men hun mærker konsekvenserne. Foranden gang siden hun blev gift for 12 årsiden, har vandet gennembrudt det dige, derstår som en beskyttende mur mellem stran-den og havet og hendes landsby. For andengang har hun og hendes mand og deres syv-årige søn mistet alt på grund af oversvøm-melser.

Når Firoza Bibi står på toppen af, hvad derendnu er tilbage af det bristede dige, kan hun

kigge ud over havet og se, at der i dag ikke erandet end vand og vand og vand, dér hvorhendes og 25 andre familiers huse plejede atvære. Den jord, de har skøde på, ligger nu udei havet. Derfor er alle på nær fire familier flyt-tet til hovedøen Sagar.

– Vi havde kokospalmer, grøntsagshave oget liv med drømme og fremtidsplaner. Så for-svandt det første hus. Vi prøvede at plante nyetræer rundt om det næste hus også, men nårførst saltvandet er kommet, er det svært atopdyrke nyt. Jeg ved ikke, hvorfor vandet bli-ver ved med at stige, men jeg ved, at det øde-

lægger vores diger, fortæller Firoza BibiFamilien bor nu lige bag det genopførte

dige. Huset er bygget af bambus og ler. Tagetlavet af en blå taupaulin presenning – deneneste nødhjælp familien fik, da de deresgamle hus forsvandt. Foran huset er kun fåkvadratmeter – nok til lidt kyllinger under enflettet kurv. Pladsen på øen bliver mere ogmere trang, arealet er halveret over de sidste30 år, og havet kun 100 meter og et dige væk.

Nedbrydningen af øerne i Sundarbansskyldes ikke alene global opvarmning. Øer eraltid forsvundet og nye kommet til i detteenorme deltaområde, hvor der dagligt kanvære flere meters forskel mellem høj- og lav-vande. Alligevel er Firoza Bibi og resten afhendes landsby et eksempel på nutidens ogfremtidens klimaflygtninge.

Efterlyser støtte til klimaflygtninge

Sundarbans er på FN-organisationen UNE-SCO’s liste over bevaringsværdige steder, mensatellitbilleder fra de seneste to årtier viser,

hvordan vandstanden i Sundarbans er stegetmed et årligt gennemsnit på 3,14 centimeter –meget mere end det globale gennemsnit på tomillimeter. Det går endnu stærkere i den delaf Sundarbans, som ligger i Bangladesh, forher ligger deltaet endnu lavere.

Når først saltvandet er kommet, erdet svært at opdyrke nyt land. Jegved ikke, hvorfor vandet bliver vedmed at stige, men jeg ved, at detødelægger vores diger.

Firoza Bibi, 26, beboer på øen Ghoramora, Sundarbans, Indien.

26-årige Firoza Bibi bor på øen Ghoramora i Sundarbans – Ganges-flodens delta i det østlige Indien. To gange har vandet gennembrudt det dige, der står mellem stranden oghavet og hendes landsby. To gange har hun og hendes familie mistet alt på grund af oversvømmelser. Foto: Sumit Dayal.


Resultatet er håndgribeligt: De seneste tyveår er fire øer sunket i havet, og mere end 6.000familier er blevet hjemløse. To andre øer –Mousuni og Ghoramara, hvor Firoza Bibi oghendes familie stadig bor – synker hastigt.

Sagar, den største ø i Sundarbans-deltaet,har mistet 30 kvadratkilometer land, og om tiår vil yderligere 15 procent af øernes beboeli-ge områder være væk, spår professor Sugato

Hazara, der er oceanograf og tilknyttet Jad-havpur Universitet i Kolkatta. På en bænkmidt på den travle universitetsområde fortæl-ler han om Sundarbans-området, der i mereend tyve år har haft hans særlige interesse.

– Øerne forsvinder fra kortet – 82 kvadrat-kilometer land er sunket i havet de seneste treårtier – og de 4,5 millioner mennesker iområdet er kun beskyttet af to meter højediger, der ikke bliver ordentligt vedligeholdt,siger Sugato Hazara.

Professoren vurderer, at 70.000 menneskeraf de 4,1 millioner, der bor på den indiskeside af området, vil blive hjemløse i løbet afde næste ti år. Han efterlyser internationalstøtte til de fordrevne, som han kalder ‘klima -flygtninge’.

’Klimaflygtning’ er en status, som ikke fin-des officielt. De indiske myndigheder har alli-gevel systematisk tilbudt jord til de familier,der af sig selv søger væk fra de mest udsattekystområder.

Subhas Chandra Acharya fra Sunderbans’udviklingsråd forklarer, at man for cirka ti år

siden startede med at give knap en hektarland til hver familie, der måtte flyttes. Mender er mindre og mindre jord at give af, og idag får en familie under en sjettedel hektar.Og et blåt stykke plastic, når huset er styretsammen.

Fordrevne øboere mener, kompensationener helt utilstrækkelig. Sæsonbetonet migrant-arbejde er meget udbredt blandt de familier,der er blevet omplantet til hovedøen Sagar fraandre synkende øer i Sundarbans.

Den indiske afdeling af Verdensnaturfon-den arbejder i Sundarbans og hjælper lokalemed at tilpasse sig konsekvenserne af klima-forandringerne.

– Befolkningens liv er i fare, fordi deresland forsvinder, og jorden bliver ufrugtbar.Flere og flere bliver gjort til flygtninge i dereseget land og tvinges til at gå fra jordbrug tilfiskeri. Og når en landmand pludselig tvingestil at fiske, så mangler han den nødvendigeviden, som nedarves gennem generationer,siger Prakash Rao, projektkoordinator i Ver-densnaturfonden.

Det sultne hav

Indbyggere forsøger at klare sig ved at ledeefter nye afgrøder, bygge i højden, sikre deresejendele i vandtætte beholdere og give deresbørn en ny viden om, hvordan klimaet vilændre sig fremover.

Men for mange familier er det allerede forsent at tilpasse sig den stigende vandstand,cyklonerne og oversvømmelserne. Havet vil ide kommende årtier æde sig ind på hytter ogmarker.

For de tæt beboede øer i den indiske del afSundarbans er det for mange familiers ved-kommende dog allerede for sent med en til-pasning til den stigende vandstand, cykloner-ne og oversvømmelserne. Havet vil i dekommende årtier æde sig ind på hytter ogmarker.

Line Wolf Nielsen er freelance-journalist bosat iNew Delhi, Indien.

YGTNINGE – MEN HER ER DE

Hvad nu? I Indien og Nepal blev mere end tre millionermennesker påvirket, da Koshi-floden i august 2008 brødgennem et svagt dige og skyllede ind over store beboedeområder. Eksperter diskuterer om det skyldtes klimaforan-dringer eller menneskelig svigt. Folkene på billedet er fraPartarghat i Madhepura-distriktet i Bihar. De står for endenaf en vej, der er forsvundet på grund af vandet.

’Klimaflygtning’ er en status, somikke findes officielt.

Prof. Sugato Hazara.

Sagar Island

S UN

DA R

BA N

S

DHAKA

Ganges

Brahmaputra

CHITTAGONG

BANGLADESH

BENGALSKE HAVBUGT

INDIEN

INDIEN

MYANMAR(BURMA)

SUNDARBANS – SYDASIENS LUNGE

Den bengalske Bugt ligger i den nordøstlige del af Det Indiske Ocean. Det er her, smeltevand fra Himalayas gletsjere og nedbør fra det tibetanske plateau løber ned viastore floder som Ganges og Brahmaputra (se kort). Dette mægtige økosystem har endnu en komponent, Sundarbans, der også populært kaldes forSydasiens lunge.Sundarbans er et bredt, sumpet bælte med verdens største mangroveskov, hvor flodernes fersk-vand fra både Indien og Bangladesh mødes med det salte vand fra Den bengalske Bugt. Gennemårtusinder har dyr og planter tilpasset sig områdets særlige blanding af ferskvand og saltvand, ogmennesker har nydt godt af den frugtbare jord, der næres af aflejringer fra flodernes medbragtenæringsstoffer. Mangrovetræerne fikserer CO2 fra atmosfæren og binder det i rødder og blade. Derfor er de vigtigei kampen mod øgede mængder C02. Men træfældning har mere end halveret området med man-grove på den indiske side. Områdets rige dyreliv, der blandt andet tæller sjældne ferskvandsdelfi-ner og den store menneskeædende bengalske tiger, er truet. Det samme gælder den biologiskefødekæde og den lokale fiskeindustri.Sundarbans er på UNESCO’s liste over bevaringsværdige naturområder.60 procent af området ligger i Bangladesh.


Når der i fremtiden gives

bistand til Danidas program-

samarbejdslande, skal der

tages hensyn til klimaet. Et nyt

screeningsværktøj skal hjælpe

med dette.


Da orkanen Katrina med stor kraft ramteNew Orleans i Louisiana i august 2005, vardet under stor mediebevågenhed.

Men selvom klimaforandringerne får mestmedieomtale, når de ses i den vestlige verden– sådan som det var tilfældet med Katrina –så er det i udviklingslandene, forandringernerammer hårdest. Udpint landbrugsjord, ud -tørrede floder og ødelagt infrastruktur er bare

nogle af udfordringerne, som fremtidensbistand skal være med til at løse. Derfor er kli-maforandringerne også for alvor blevet en sagfor Danida.

Med erkendelsen af at udviklingsbistand ogklima er to uadskillelige størrelser, er deropstået et naturligt behov for at vide mereom, hvordan forandringerne påvirker u-lan-dene. I forlængelse af den danske klima- ogudviklingsplan fra 2005 besluttede Danidaderfor at klimascreene alle Danmarks pro-gramsamarbejdslande.

De første tre screeninger blev gennemført iperioden 2005-2006 i Mozambique, Tanzaniaog Vietnam som pilotprojekter, mens deandre samarbejdslande blev undersøgt i 2007og 2008. Ved hjælp af prognoser for, hvordanlandene vil blive påvirket af klimaforandrin-gerne, er screeningerne med til at vise, hvorlandene er ekstra sårbare, og hvordan deresmulighed for at tilpasse sig er.

– At klimasikre bistanden handler derforikke om skabe nye programmer. Grundlæg-gende handler det om at videreudvikle ogudnytte de eksisterende ressourcer bedre, for-klarer seniorrådgiver Michael Speirs fraUdenrigsministeriets Bistandsfaglige Tjeneste(BFT), som selv har været med til at screeneprogramsamarbejdslandene.

Tilpasning er altafgørende

Mens der i de industrialiserede lande i mangeår har været fokus på at reducere CO2-udled-ningen, viser screeningerne et stort behov forat tilpasse sig klimaforandringerne i udvik-lingslandene. I Afrika, hvor klimaforandrin-gerne har ført til ændrede mængder nedbør,er der eksempelvis brug for at udvikle nyetyper afgrøder, som er mindre følsomme overfor oversvømmelse og tørke.

– Mens vi venter på, at der opnås resultater iforhold til CO2-udledningen, er vi nødt til at

hjælpe u-landene med blandt andet at opbyg-ge diger, udvikle bedre varslingssystemer ogudnytte de knappe vandressourcer bedre. Deter vigtigt, at vi ikke glemmer u-landenes tilpas-ningsbehov, når vi i Vesten diskuterer miljø ogklima, siger Knud Falk, der er rådgiver i kata-strofeforebyggelse hos Dansk Røde Kors.

Ikke alle Danidas programsamarbejdslandehar selv udarbejdet strategier for tilpasning tilklimaforandringerne. Alle screeninger er der-for blevet fulgt op med en Danida-bevillingpå ca. fem mio. kr. samt en handlingsplan for,hvordan blandt andet klimatilpasning ogkatastrofeforebyggelse bedst integreres i deenkelte landes nationale udviklingsstrategier.

– I Bolivias højland ser man med storbekymring på de forsvindende gletsjere ibjergene og deres virkning på vandforsynin-gen. Som opfølgning på screeningstudiet erder derfor blevet sat et pilotprojekt i gangsammen med to NGO’er. Dette projekt skalvære med til at kortlægge, hvordan befolknin-gen i landsbyerne kan tilpasse sig de sparsom-me vandressourcer og samtidig sikre, at land-brugsproduktionen bliver fastholdt, sigerMichael Speirs.

Selvom der i første omgang er blevet lavetscreeninger af den allerede eksisterende sek-torbistand, er målet at skabe nogle retnings-linjer for, hvordan nye programmer bedstsættes i gang. Derfor skal der også udvikles etscreeningsværktøj, som kan bruges sammenmed de guidelines, der i forvejen benyttes, nåret nyt sektorprogram planlægges.

– Ved at bruge dette redskab til at klimas-creene nye programmer sikrer vi, at der tageshensyn til klimaet, når fremtidens u-landsbi-stand bliver givet, pointerer Michael Speirs,som forventer, at det vil være klar til brug iløbet af året.

Rapporterne, der er blevet udarbejdet i forbin-delse med klimascreeningerne, kan downloadespå www.danidadevforum.um.dk

DANSK BISTAND TILPASSESFREMTIDENS KLIMA

COP15

Officielt website om FN's klimatopmøde i København i december.en.cop15.dk

Danida

I april åbner Danida et website om klimaforandringernes konse-kvenser for befolkningerne i u-landene. Sitet beskriver også Dan-marks udviklingspolitik på klimaområdet.Find sitet via www.danida.dk

FN's klimapanel

Panelets 4. rapport, som i begyndelsen af 2007 slog fast, at glo-bal opvarmning er utvetydig og "med stor sandsynlighed" forårsa-get af mennesker.www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/ar4_syr.pdf

Educational Global Climate Modeling

Dette program, som NASA og Columbia University står bag, giverbrugerne mulighed for at undersøge klimaforandringer med viden-skabelige metoder og redskaber.edgcm.columbia.edu

FN-konventionen om klimaforandringer

Website for FN-konventionen fra 1992, som er forløberen for kli-matopmødet i København i år.unfccc.int

Danmarks Radio

'Vandet stiger' hedder DR's temaside om global opvarmning ogklimaforandringer. Her kan brugerne læse om konsekvenserne ogdeltage i debat og quiz. dr.dk/tema/vandetstiger

Klimadebat

Velbesøgt og uafhængigt dansk debatforum. Sitet rummer ogsåklummer af klimaforsker Sebastian Mernild og tænketanksfor-mand Martin Lidegaard.klimadebat.dk

BBC

Den britiske mediestation BBC's temaside om klimaforandringermed nyheder, holdninger og forklaringer.news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/portal/climate_change

Got2BeGreen

Denne blog bringer eksempler på ideer og produkter, der kan for-bedre klimaet og økonomien på samme tid. Kåret af tidsskriftetTime som en verdens 25 bedste blogs.got2begreen.com

Climate Cartoons

Emmy-vindende website – skabt af animatorer og undervisere,som efter et møde med Al Gore i 2005 besluttede sig for atbruge animation som redskab til at skabe forandring.climatecartoons.org

Basics of Climate Prediction

Hvad er klima, hvordan kan det forklares, og hvordan vil detændre sig i fremtiden? De spørgsmål besvarer Oxford University'sinteraktive side om klimaforandringer.tall.conted.ox.ac.uk/climatechange/interface.swf

Du kan finde henvisningerne digitalt på www.udvikling.dk.

UDVIKLINGS ULTIMATIVE KLIMA-LINKS

Når fremtidens udviklingsbistand gives, skal der tages højde for det ændrede klima. I Yen Thanh-provinsen i Vietnam har et vand- og sanitetsprojekt resulteret i tanke til opsamling af det kostbare regnvand. Foto: Jørgen Schytte.


Med en bevilling på 200 mio. kr.

er Danmark det første land, der

støtter Vietnams kamp mod

klimaændringerne. Som et af de

første u-lande har Vietnam

vedtaget en national klimahand-

lingsplan.

Af Anna Mogensen

Danmark er i al ubemærkethed blevet Viet-nams stærkeste allierede i kampen mod kli-maændringerne.

I slutningen af 2008 underskrev den danskeambassadør i Vietnam, Peter Lysholt Hansen,sammen med Vietnams minister for naturres-sourcer og miljø, Pham Khoi Nguyen, en stor-stilet aftale om 200 mio. kr. i dansk budgetstøt-te til Vietnams forebyggelse af og tilpasning tilklimaforandringerne. Den danske støtte tilvietnamesernes indsats mod klimaforandrin-gerne strækker sig over perioden 2009-2013,og Danmark er dermed den første donor, derbidrager til det nationale klimaprogram, somskal tackle den alarmerende klimaudfordring.

Vietnam er blandt de fem mest udsattelande i verden, der vil blive hårdest ramt afklimaændringerne, spår FN’s Klimapanel,IPCC. Prognosen er, at havet langs Vietnamskystlinje vil stige med 33 centimeter inden år2050 og helt op til en meter inden 2100.

Med udsigten til at vandet stiger, vil 20 mil-lioner mennesker blive hjemløse, og 80 pct. afMekong Deltaet i det sydlige Vietnam vil for-svinde om 40 år, lyder den dystre forudsigelse.

De katastrofale udsigter har for alvor satklima på den politiske dagsorden i Vietnam.For at dæmme op for konsekvenserne af kli-maforandringerne vedtog den vietnamesiskeregering ved udgangen af 2008 en køreplanfor tilpasning til klimaændringerne, TheNational Target Program.

Planen fokuserer skarpt på, hvordan vietna-meserne bedst tilpasser sig klimaændringerne.Det kan være ved at bygge diger, etablere vars-lingssystemer og udvikle nye metoder til atrense spildevand; kort sagt initiativer og tiltag,der beskytter befolkningen bedst muligt.

Den danske støtte til tilpasning er dels mål-rettet den vietnamesiske klimaplan på natio-nalt niveau, og dels støtter Danmark konkre-te klimaaktiviteter i kystprovinserne Ben Treog Quang Nam, der er specielt sårbare overfor klimaforandringerne.

– Vietnams CO2-forurening er stadigbegrænset, så den akutte udfordring lige nu ertilpasning til klimaforandringerne. Her i denførste fase gælder det om at identificere kon-sekvenserne af klimaforandringerne for at

kortlægge hvilke tiltag, der er behov for ihandlingsplanerne. Ikke mindst skal dersøsættes forsknings- og pilotprojekter, fordette er et helt nyt felt, og ærlig talt er der –efter min mening – ikke nogen, der ved, hvor-dan man handler mest hensigtsmæssigt påklimaudfordringen, siger ambassadør PeterLysholt Hansen. Han tilføjer:

– På den ene side er der brug for at handlehurtigt. På den anden side må vi gå varsomtfrem, for ingen ønsker at sætte projekter igang, der viser sig at være irrelevante ogspildte.

Den danske ambassade i Hanoi har taget

initiativ til at etablere en gruppe, der skalkoordinere donorernes klimabistand, ogsammen med chefen for FN i Vietnam vareta-ger den danske ambassadør formandskabetfor gruppen.

Den dobbelte udfordring

Med overgangen fra planøkonomi til mar-kedsøkonomi og befolkningens benhårdearbejdsdisciplin har Vietnam redet på enbølge af økonomisk vækst siden midten af1990’erne. Mens vækstkurven er gået op, erantallet af fattige gået imponerende langtned. Hvor 58 pct. af vietnameserne levedeunder den officielle fattigdomsgrænse i 1993faldt tallet til 19 pct. i 2006.

Men Vietnam risikerer at miste grebet omfattigdomsbekæmpelsen – et af de seks 2015Mål, landet allerede har nået – hvis hensynettil de fattigste ikke flettes ind i planerne for,hvordan befolkningen bedst tilpasser sig kli-maforandringerne.

– De fattige er mest sårbare over for klima-forandringerne. Det er deres huse der for-svinder, og deres marker der oversvømmes.Den dobbelte udfordring – tilpasning til kli-maændringerne og fattigdomsbekæmpelse –er i den henseende ikke en top-styret proces,men lagt ud til de enkelte provinser, sigerTrang Thuy Nguyen, der arbejder med atkoordinere klimaaktiviteter på den danskeambassade i Hanoi. Hun uddyber:

– For eksempel er det et centralt punkt i detdanske program at støtte kvinderne i provin-serne, da det ofte er dem, der er mest udsatte.Vi anbefaler derfor at bygge indsatsen opomkring befolkningens egne erfaringer og atlægge klimainitiativerne ud til de lokale bor-gere og beslutningstagere i provinserne.

Mere effektiv energi

Med en af verdens laveste CO2-udledningerpr. indbygger har Vietnam ingen officielleCO2-grænser eller loft over udledningen afdrivhusgasser. I 2004 sendte hver vietnameser

1,1 tons CO2 ud i atmosfæren. I EU skrev hverenkelt indbygger sig for et udslip på 10,5 tonsCO2.

Af hensyn til den økonomiske vækst harvietnamesiske beslutningstagere derfor sagt,at det er for tidligt at tænke på, hvordan lan-det kan reducere CO2-udledningen, og der-med hjælpe til med at begrænse klimaforan-dringerne.

Men energiforbruget stiger eksplosivt, ogluftforureningen i byerne vokser. Vietnamønsker da heller ikke at stå uden for, mensresten af verden tænker i energieffektivitet oggrønne teknologiske løsninger, og Danmarkstøtter Vietnam i at spare på energien.

Hjælp til at spare energi

Tilbage i 2006 vedtog den vietnamesiske rege-ring en national handlingsplan for at sætteturbo på energieffektive løsninger og reduce-re energiforbruget i virksomheder, bygningerog i transportsektoren. Inden for den rammegår den danske budgetstøtte hovedsagligt tilat uddanne energikonsulenter- og ledere tilvirksomheder samt systematiske energiefter-syn i industrien og på de store kulfyredekraftværker.

– Vietnamesiske virksomheder manglerviden om mulighederne for at spare energi.Med statsstøtte er prisen på elektricitet satmeget lavt i forhold til det globale marked, ogderfor er der ingen incitamenter til at sparepå energien, forklarer ambassadør Peter Lys-holt Hansen og tilføjer:

– I vores program hjælper vi virksomhe-derne med at finde frem til, hvor de kan spareenergi allerede nu. På den måde vil der væreen økonomisk profit for dem at trække påden dag, energipriserne stiger.

Anna Mogensen er freelancejournalist og cand.mag.

Rejsen til Vietnam blev støttet af DanidasOplysningsbevilling.

HANDLING INDEN VIETNAM SYNKER I HAVET

De fattige er mest sårbare over forklimaforandringerne. Det er dereshuse der forsvinder, og deres mar-ker der oversvømmes.

Klima-koordinator Trang Thuy Nguyen, den danskeambassade i Hanoi.

De dystre spådomme om en stigende vandstand i Mekong-deltaet betyder store udfordringer for de regionale myndigheder, som har ansvar for at tage højde for klimaændringerne i deres planlægning af fx ny infrastruktur. Her bro over side-flod i Ben Tre provinsen i det sydvietnamesiske Mekong-delta. Foto: Stefan Katic.

Danske NGO’er – også dem,

der aldrig før har arbejdet med

klima – vil sætte deres

fingeraftryk på klima-topmødet

i København.

Af Thorbjørn Hein og Maja Panduro

En lang række danske NGO’er vil bruge kli-matopmødet i december som anledning til atsætte fokus på klima. Også dem, der normaltikke beskæftiger sig med området.

– For et år til halvandet siden tænkte vi ikkeret meget på klima. Nu er vi blevet opmærk-somme på, at klimaændringerne påvirkerbørn i u-landene, siger Birgit Lundbak, pro-gramkoordinator i Red Barnet. Hun fortsæt-ter:

– Klimatopmødet er en unik chance for, atbørnene og de fattiges stemme kan komme tilorde. Den chance kan vi ikke lade gå fra os.

Efter perioder med fokus på god regerings-førelse, demokratisering, menneskerettighederog køn er klima nu blevet det varmeste emne iudviklingsverdenen. Og det er helt naturligt,mener ph.d. Lars Engberg-Pedersen fra DanskInstitut for Internationale Studier (DIIS).

– Udviklingsarbejde afspejler resten af ver-den og dens tendenser. Sådan har det altidværet, siger han.

Relevant dille

Kan det være et problem, at fattigdomsorien-teret nødhjælpsarbejde svinger efter modelu-ner? Ikke hvis tendensen er skabt af reelleproblemer, mener ph.d. og lektor Anne MetteKjær, Aarhus Universitet.

– Organisationerne mener, at klimaet rent

faktisk er et meget alvorligt problem for u-landene her og nu. Derudover er NGO’ernepragmatiske. Når der er stor opmærksomhedpå en sag, er der også større sandsynlighedfor, at der er penge at hente i bevillinger ogved indsamlinger, siger hun.

Lars Engberg-Pedersen fra DIIS er enig:– Man kan da godt få den tanke, at der går

lidt mode i det, og at klima er en dille. Mendet er en relevant dille, ikke mindst for ver-dens fattige, siger han.

Klima koster

Men det store fokus på klimaændringer erikke gratis. Det er Verdensnaturfonden klarover:

– Der er andre spørgsmål, vi må nedpriori-tere. Vi beskæftiger os mindre med EU’s land-brugs- og handelspolitik og med havmiljøetomkring Danmark. Traditionel naturbeskyt-telse må afgive ressourcer til klima, fortællerJohn Nordbo, leder af Verdensnaturfondensklimaprogram.

Også Dansk Røde Kors er opmærksom på,at det store fokus på klima kan give bagslag.Organisationen har ikke noget klimaprogramog bruger i stedet pengene på at tilpasse eksi-sterende programmer til klimaforandringer-ne.

– På sundhedsområdet ser vi nye sygdoms-billeder som følge af klimaændringerne. Van-det bliver mere forurenet, og udbredelsen afdiarré og andre vandbårne sygdomme bliverstørre. Derfor er vi nødt til at tænke klimaæn-dringerne ind i vores sundhedsprogrammer,forklarer Anne Mette Meyer, der er klimaråd-giver i Dansk Røde Kors.

Thorbjørn Hein og Maja Panduro studerer stats-

kundskab og journalistik.


KOMMENTAR:

’VI MÆRKER OPVARMNINGENHER OG NU’

En klimaaftale bør tilgodese u-

landene, især fordi de stort ikke

har været med til at skabe

problemet, mener etiopisk

NGO-leder og redaktør.

Af Negusu Aklilu

Vi har bidraget til verden med kaffe, men vihar ikke fået meget igen.

Vi har næsten ikke bidraget til den globaleopvarmning, men det er os, den rammer hår-dest.

Klimaforandringer er virkelige og sker ligenu. Vi kan ikke vente på, at verden diskuterer,hvor meget den skal forpligte sig, eller omglobal opvarmning skyldes udledningen afdrivhusgasser.

’Når to elefanter slås, er det græsset, det gårud over,’ lyder en berømt etiopisk talemåde.Vi mærker opvarmningen her og nu. Nogle afde større, synlige konsekvenser af klimafor-andringer i Etiopien er:

Regnmængden er blevet stadig mere ube-regnelig. Under normale omstændigheder,når høsten er god, ved fem millioner etiopereikke, om de kan skaffe mad nok. I de senesteår er tallet mindst tredoblet.

Afstrømningen af vand i mange floder ermindsket, hvilket har påvirket vandstandene ide damme, der leverer vand til vandkraftvær-kerne. Derfor er vandkraften, som er landetsvigtigste strømkilde, blevet stadig mere upåli-delig. Det har skadet både landets økonomi-ske udvikling og et program, som skal forbed-re strømforsyningen i landområderne.

Stigninger i temperaturer har betydet, atmalaria er blevet udbredt til højlandsområ-der, så som Addis Ababa, der aldrig tidligerehar oplevet malaria.

Voldsomme regnmængder har i dele aflandet forårsaget oversvømmelseskatastrofer,som landet aldrig tidligere har oplevet. Ni aflandets 11 regioner blev i 2006 berørt af over-svømmelser, som har krævet hundreder af livog pådraget tab på millioner af dollars.

Klimaforandringer i Etiopien og resten af

Afrika handler ikke blot om økonomisk triv-sel, men om simpel overlevelse for samfund,der er særdeles udsatte.

I den seneste tid har klimaforandringer fåetmere og mere opmærksomhed fra Etiopiensregering og civilsamfund. Alligevel skal dergøres meget for at øge befolkningens bevidst-hed om problemet. Skabelse af et nationaltklimaforum, ledet af højtstående embeds-mænd, er et gennembrud i den sammen-hæng. Desuden er et etiopisk civilsamfunds-netværk om klimaforandringer blevet dannetfor at skabe synergi i bestræbelserne på tilpas-ning til konsekvenserne af klimaforandringer.

Etiopiske landbrugs- og kvægavlersamfundkæmper for at klare sig. Alligevel taber de iøjeblikket kampen hver dag, fordi den krævermere teknologi og flere ressourcer, end de har.

Moral eller ligegyldighed

Vi opfordrer den industrialiserede verden tilat forpligte sig til nedskæringer i udledningenaf drivhusgasser, som mindst svarer til forsla-get fra FN’s klimapanel, og til at levere tekno-logi og finansielle ressourcer, som vil gøre osi stand til at tilpasse os den situation, vi stortset ikke har været med til at skabe.

Klimaforhandlingerne på COP15-topmø-det bør føre til en aftale, der tilgodeser udvik-lingslandene. Jeg håber ikke, det er for sent atinddrage moralske spørgsmål og principper iforhandlingerne fra nu af og frem til decem-ber.

Den industrialiserede verden kan ikkebruge finanskrisen som undskyldning for atsvigte Afrika, for krisen forværrer den alvorli-ge situation i udviklingslandene. ’Klima-Goliat’ skal besejres nu, hvor han er stærkest,så han forsvinder for altid, ligesom Davidbesejrede kæmpen Goliat, da han var stær-kest.

Den industrialiserede verden har to mulig-heder. Den kan fortsætte som normalt ogsætte gang i mere forskning, der kan beviseklimaforandringer og deres konsekvenser.Eller den kan stoppe al snak og oprigtigt for-pligte sig til klimaretfærdighed.

Jeg håber virkelig, at den industrialiseredeverden vælger det sidste. Det vil være til gavnfor alle, for før eller siden får ens handlingerogså konsekvenser for en selv.

Ifølge den afdøde Nobilpris-vinder ElieWiesel er det modsatte af kærlighed ikke had,men ligegyldighed. Så lad os udleve kærlighe-den!

Klimaforandringer påvirker

mange områder af udviklings -

arbejdet. Det får NGO’er til at

samarbejde på tværs af fag-

grænser.

Af Marie Tygesen og Thea Hahn Tougaard

Fra sult til regnskov. Fra geder til god rege-ringsførelse. Normalt har NGO’er, derbeskæftiger sig med udvikling, vidt forskelligefokusområder og prioriteringer.

Men med COP15 forude har danskeNGO’er fundet fælles fodslag. Når FN’s kli-makonference den 7. december går i luften iKøbenhavn, er NGO’erne derfor klar til sam-men at kæmpe udviklingslandenes sag.

Fælles om klima

Når vandstandene stiger, og tørken sætterind, skaber det både flygtninge og fattige samtsult og sygdom. På den måde berører klimalangt de fleste udviklingsområder, hvilketdanner grobund for samarbejde mellemNGO’er på tværs af faggrænser.

– Dansk Røde Kors er en humanitær orga-nisation, men klimaproblematikken har fåetos til at samarbejde med miljøorganisationer.Det er noget helt nyt for os, siger Anne MetteMeyer, klimarådgiver hos Dansk Røde Kors.

Alliancerne er blandt andet skabt i organi-sationen People’s Climate Action, hvor 39danske NGO’er og civilsamfundsaktører for-søger at engagere civilsamfundet i at bremseklimaforandringerne. Og i 92-gruppen arbej-der 22 danske miljø- og udviklingsorganisa-tioner sammen om at fremme global, bære-dygtig udvikling.

Det er ikke kun nationalt, at klima skaberalliancer. Klimaproblematikken betyder også,at mange NGO’er arbejder sammen på tværsaf landegrænser.

– Det er meget opmuntrende, at klima vir-kelig har samlet vores internationale netværk.Klima er et tværgående emne, og derfor sam-ler det partnere fra både Syd og Nord, fortæl-

’Klima-Goliat’ skal besejres nu,hvor han er stærkest, så han for-svinder for altid, ligesom Davidbesejrede kæmpen Goliat, da hanvar stærkest.

DEN NYE NGO-DILLE

Negusu Aklilu er leder af den etiopiske miljøor-ganisation Forum for Environment og redaktøraf udviklings- og miljøtidsskriftet Akirma.

KLIMA


Grøn strøm, programmer til

mobiltelefoner og en opfor-

dring om at slukke lyset.

Det er nogle af de danske

NGO’ers aktiviteter op til

COP15-konferencen.

En lang række enkeltstående NGO-initiati -ver skal i løbet af 2009 gøre skoler, virksom-heder og befolkningen som helhedopmærksom på COP15 og klimaforandrin-gerne. Her er et udpluk:

Red Barnet har foretaget undersøgelsen’In the Face of Disaster’, som beskriver,hvordan op mod 175 millioner børn i u-lan-dene hvert år vil mærke klimaforandringer-ne, blandt andet i form af malaria og fejler-næring. På baggrund af undersøgelsen harorganisationen udarbejdet undervisnings-materiale til folkeskolens 7. til 10. klassermed anvisninger til, hvordan klimarelatere-de katastrofer kan forebygges.

Folkekirkens Nødhjælp opfordrer medinitiativet ’Nødstrøm’ til at benytte detgrønne energiselskab Natur-Energi, der sæl-ger strøm fra fx vindmøller og vandkraft.Køber man hos Natur-Energi, går otte pro-cent af elregningen til Folkekirkens Nød-

hjælp. Samtidig arbejder organisationensammen med Roskilde Festival om en kam-pagne, der skal give verdens fattigste enstemme i klimadebatten. Kampagnen sky-des i gang under sommerens festival og fort-sætter frem til topmødet.

Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder i efter-året en fire-måneders uddannelse, som skalgøre studerende i stand til at påvirke denpolitiske beslutningsproces på klimaområ-det. Uddannelsen, der udbydes internatio-nalt, foregår på organisationens uddannel-sescenter i Danmark og omfatter også etseks-ugers udlandsophold, hvor deltagerneskal undersøge klimaforandringernes kon-sekvenser for verdens fattigste. MS står des-uden bag konferencen ’Bright Green Youth’i Sønderborg i august, hvor 500 14-18-årigefra hele verden skal møde klima- og innova-tionseksperter og udarbejde forslag tilCOP15.

IBIS lancerer til sommer et program tilsmartphones og internet, som kan hjælpebrugerne med at ændre handlinger, derbidrager til udledning af drivhusgasser. Pro-grammet beregner handlingernes påvirk-ning af klimaet og udfordrer brugerne til atændre adfærd i månederne op til klimatop-mødet i december. IBIS og andre NGO’er vildesuden bruge programmet til at udsendernyheder om klimaforandringernes konse-kvenser for u-landene.

Verdensnaturfonden står bag kampagnen’Sluk lyset Danmark’, der foregik mellem

klokken 20.30 og 21.30 den 28. marts. Måletvar at sende et signal til politikerne om atbremse den globale opvarmning. Initiativet,der også blev gennemført i fjor, er en del afden internationale kampagne ’Earth Hour’,

som 377 byer ved redaktionens afslutninghavde tilmeldt sig. Desuden har Verdensna-turfonden lavet en ’klimaguide’ med anvis-ninger til, hvordan virksomheder kan redu-cere udledningen af drivhusgasser.

SÅDAN SÆTTER NGO’ERNE KLIMA PÅ DAGSORDENEN

ler Christian Friis Bach, som er internationalchef hos Folkekirkens Nødhjælp.

Kravene til COP15

Den ambition, der bringer NGO’erne sam-men i både ind- og udland, er at sætte udvik-ling på dagsordenen under COP15. Og detsker ikke af sig selv. Sidste års klimatopmødei Poznan i Polen, COP14, har efterladt skepsishos Troels Dam Christensen, koordinator i92-gruppen.

– I Poznan plejede de rige lande deres egen-interesser i stedet for at koncentrere sig om atløse klimaproblemerne. Det tempo, forhand-lingerne skred frem med, var ikke særligopløftende. Hvis vi skal nå frem til en retfær-dig aftale i København, så skal der unægteligspeedes op, siger han.

92-gruppen er ikke i tvivl om, i hvilken ret-ning meningsdannerne skal påvirkes.

– Vi ønsker en tilstrækkelig og retfærdig

aftale, som tager hensyn til u-landenes udvik-lingsbehov. Det er i høj grad de rige lande, derhar forurenet og skabt problemerne, og der-for må de også være med til at løse dem vedat reducere deres eget CO2-udslip og assisterei at nedbringe u-landenes udslip, mener Tro-els Dam Christensen.

Hos Dansk Røde Kors lægger man mestvægt på, at COP15 bør resultere i en klimaaf-tale, der giver u-landene en fair chance for attilpasse sig klimaændringerne. Når vandetstiger, har den vestlige verden råd til at hævedigerne. Sådan er det ikke altid på den andenside af kloden.

– Vi mener, at der bør afsættes flere midlertil klimatilpasning, siger Anne Mette Meyerfra Dansk Røde Kors.

Deltagere fra Syd

Ud over den indsats, der retter sig modbeslutningstagerne, har NGO’erne en række

praktiske opgaver under topmødet, blandtandet et stort koordinerings- og indloge-ringsarbejde.

Som en af de store spillere skal Folkekir-kens Nødhjælp finde plads til omkring tusindmedlemmer fra organisationens internatio-nale afdelinger og partnerorganisationer.

Organisationer i u-landene, som danskeNGO’er samarbejder med, skal også repræ-senteres på topmødet. Det vil give en mereambitiøs og retfærdig klimaaftale, mener 92-gruppen, som sammen med LO forsøger atstyrke Syd-NGO’ers deltagelse på topmødet.

92-gruppen forventer at finansiere i alt 65deltagere ved topmødet og tre ’inter-sessionel-le’ møder før topmødet. Repræsentanter fracivilsamfundet i udviklingslandene får flybil-letter, uddannes i klimaændringernes betyd-ning for deres hjemland og inddrages i de dan-ske NGO’ers delegationer ved klimatopmødet.

– På den måde undgår vi, at de møder op

uden at vide, hvad de skal, siger Troels DamChristensen fra 92-gruppen.

Marie Tygesen og Thea Hahn Tougaard studerer

statskundskab og journalistik.

92-GRUPPEN

92-gruppen er en sammenslutning af 22 dan-ske organisationer, som arbejder sammen omat fremme bæredygtig udvikling i Danmark ogudlandet. Gruppen blev stiftet under forbere-delserne til FN’s miljø- og udviklingskonferen-ce i Rio de Janeiro i 1992. Målet er at påvir-ke dansk og international politik, herunder deglobale klimaforhandlinger og COP15.

Læs mere på www.92grp.dk

PEOPLE’S CLIMATE ACTION

People’s Climate Action består af i alt 39NGO’er og andre civilsamfundsaktører, somvil bruge COP15 til at sætte fokus på klima-problemer og bidrage til en mere bæredygtigverden. Målet er at engagere befolkningen ogcivilsamfundet i den demokratiske proces optil topmødet og skabe sammenhæng i civil-samfundets aktiviteter. Organisationens sek-retariat er finansieret af Udenrigsministeriet.

Læs mere på www.peoplesclimateaction.dk

SKABERALLIANCER

IBIS lancerer til sommer et programtil smartphones og internet, som kanhjælpe brugerne med at ændre hand-linger, der bidrager til udledning afdrivhusgasser. Ill.: David Earle/IBIS

NR. 02/2009 TEMA: KLIMA

COP15 skal ikke kun være en

konference, hvor der tales om

klima og reduktion af CO2-

udslip. Grønne overnatningsmu-

ligheder til gæsterne og poste-

vandsautomater frem for vand

på flaske er blot nogle af de ini-

tiativer, der skal sætte handling

bag ordene.


Tunge affaldssække fyldt til randen. Kasseredemødepapirer og tomme plastikflasker itusindvis. Det er – sammen med et storfor-brug af el, vand og varme – intet særsyn vedstore internationale konferencer. Men medCOP15 skal det blive anderledes. Når op til15.000 delegerede fra hele verden mødes iKøbenhavn til december for at diskutereklima og miljø, skal det nemlig ikke kun bliveved snakken.

Som værtsnation forpligter Danmark sig tilat kompensere for det CO2-udslip, selve kon-ferencen i Bella Center, overnatningerne ogden regionale transport forårsager.

Ifølge fuldmægtig Jan-Christoph Napierskifra Udenrigsministeriets COP15-sekretariat

går kravene i værtskabsaftalen godt i spændmed den grønne profil, Danmark ønsker atprofilere. Derfor er strategien, at alt, hvad demange embedsmænd, ministre og repræsen-tanter fra NGO’er og erhvervsliv omgives af,skal være miljøvenligt. Det vil sige næsten alt.For over målet om at lade budskab og praksisharmonere står nemlig sikkerhed og godemøderesultater.

Bella Center dropper flaskerne

Bella Center, som danner ramme om hele detambitiøse arrangement, er øverst på arrangø-rernes liste, når det gælder greening (se fakta-boks).

Konferencecenteret på Amager har ikketidligere tænkt miljø ind i forretningen, hvil-ket blandt andet kunne ses ved et storforbrugaf vandflasker og et storkøkken med elkom-furer, der kørte fra tidlig morgen til sen aften.Med klimatopmødet i sigte har Bella Centerdog formuleret en energiplan, som via eninvestering på 20 mio. kr. i miljøteknologierskal resultere i en CO2-besparelse på 20 pct. iløbet af to år.

Eksempelvis har Bella Center valgt atudskifte de mange plastflasker med poste-vandsautomater. Men også elkomfurerne erblevet kasseret til fordel for mere energibe-sparende gaskomfurer.

– Bella Center har med andre ord opdaget,at der er en kontant gevinst at hente ved atvære et grønt konferencecenter, siger Jan-Christoph Napierski.

Konferencecenteret er ikke eneste foku-sområde, når det handler om at gøre denkommende konference CO2-neutral. IfølgeJan-Christoph Napierski vil arrangørerne påCOP15’s hjemmeside anbefale brug af offent-lige transportmidler, ligesom et samarbejdemellem blandt andet Københavns Kommuneog brancheorganisationen Horesta skal skaffeså mange grønne hoteller og måltider sommuligt til de mange gæster.

– De, der kommer til Danmark i forbindel-se med topmødet, skal opleve, at vi gør noget

for miljøet. Vi forsøger derfor at øge antalletaf hoteller, der er certificeret med miljøbevi-ser som for eksempel Den Grønne Nøgle, derviser, at de bruger miljøvenlige rengørings-midler og affaldssortering, og at de yder enindsats i forhold til blandt andet energi- ogvandbesparelse, siger sekretariatsleder MikalHolt Jensen fra Horesta.

Selvom mange delegerede bor på miljøcer-tificerede hoteller og benytter offentlig trans-port, vil deres deltagelse i COP15 alligevelvære årsag til et vist CO2-udslip – ikke mindstpå grund af flyveturen til landet. Danmark vilderfor også sørge for kompensation for disseskadelige udslip, for eksempel gennem køb afCDM-kreditter, der, via investeringer i klima-venlige projekter i u-lande, er en slags mody-delse til egen CO2-udledning.

Selvom det med en klar klimadagsordenkan synes naturligt at gøre en indsats på disseområder, er det forholdsvis nyt at medtænkeklima i logistikken. Et af de første lande, derimplementerede en stor greening-plan, varCanada, som i 2005 var vært for COP11.

Jan-Christoph Napierski erkender da også,at der ved sådanne topmøder er visse priori-teringer, som står over målet om at være ener-givenlige:

– Alt, vi gør, har kun ét mål: At mødet kørerså glat som muligt. Sat på spidsen kan mansige, at hvis gode møderesultater forudsætter,at en deltager får sin vand på plastflaske i ste-det for fra en postevandsautomat, jamen såfår vedkommende det også. Det praktiske skalikke stå i vejen for gode møderesultater, fast-slår Jan-Christoph Napierski.

BLOG OM KLIMA Hvilke tanker, følelser og spørgsmål sidder dutilbage med efter at have læst Udviklingstemasider om de store emner op til COP15-klimakonferencen?

Nu er chancen her for at diskutere med jour-nalist og forfatter Malene Haakansson, der iøjeblikket sidder i Etiopiens hovedstad AddisAbaba som klima-medarbejder for Folkekir-kens Nødhjælp. Læs hendes løbende kom-mentarer til hvad der sker, og bland dig selv idebatten om klima og udvikling. Kan findespå www.udvikling.dk

DET BLIVER IKKE KUN VED SNAKKEN VANDKRIGE VENTER FORUDEHvis ikke vand får en mere central rolle, nårregeringschefer diskuterer klimaforandringer ogfødevaremangel, vil verden inden længe opleveen omfattende global vandmangel, som kanføre til politiske konflikter og global usikkerhed.Det forudser rapporten ’Water in a ChangingWorld’, som FN-organisationen UNESCO præ-senterede i marts.Rapportens forfattere opfordrer politikere,erhvervsledere og civilsamfundsaktører til atsætte vand øverst på dagsordenen og indse,at vand har afgørende betydning for bæredyg-tig udvikling og indfrielse af 2015 Målene.Blandt rapportens konklusioner er, at politikeremangler bevidsthed om, at alvorlig vandmangelkan være nært forestående, og at særligt u-lan-dene ved for lidt om deres egne vandressourcer.Kilde: SciDev.Net

SPONSORÉR EN KLIMASTUDERENDE Drop gaverne til de delegerede på klimakonfe-rencen i København og brug pengene på atgive en dansk klimauddannelse til udenland-ske studerende.Sådan lyder opfordringen til danske virksomhe-der fra Udenrigsministeriet, som allerede harfået henvendelser fra private virksomheder,der gerne vil profilere sig med gaver over for deflere tusinde mødedelegerede.Virksomheder kan for 360.000 kroner sponso-rere to års klimauddannelse i Danmark for enudenlandsk studerende. Mindre donationerkan dække en bærbar computer eller en cykeltil de udenlandske studerende.Udenrigsministeriet har tidligere besluttet atdroppe en mappe med gaver og bøger til møde-deltagerne og i stedet bruge de cirka fire mil-lioner sparede kroner på uddannelsesstipendi-er til 10-12 udenlandske studerende.Kilde: Udenrigsministeriet/Ritzau

ALVERDENS SYN PÅ GLOBAL OPVARMNINGVerdens hidtil største globale borgerinddragel-sesprojekt, World Wide Views on Global War-ming, skal sætte borgernes synspunkter pådagsorden til COP15. Teknologirådet og Det Danske Kulturinstitutstår bag projektet, som omfatter en række bor-gertopmøder den 26. september i 43 landeverden over. På møderne skal borgerne disku-tere og stemme om nogle af de spørgsmål, derskal til forhandling på COP15. – Verdens borgerne skal leve med den globaleopvarmning og fremtidens klimapolitik, og der-for skal de også med på råd, før de politiskebeslutninger træffes på COP15, siger projekt-leder Bjørn Bedsted.Kilde: WWViews.org

DEN ARABISKE VERDENTRUETDen arabiske region, hvor vandmangel ogørkendannelse allerede udgør et omfattendeproblem, vil blive hårdt ramt af klimaforandrin-gerne. Det vurderer en rapport, som NGO’enArab Forum for Environment and Developmentudgav i marts. I løbet af indeværende århundrede kan regio-nen forvente temperaturstigninger på 2-5,5grader, fald i nedbørsmængden på op til 20pct. og øgede vandstande, som kan udslettelandbrugsområder og fordrive millioner af men-nesker. De flere arabiske lande vil opleve alvor-lig vandmangel allerede i 2025, konkludererrapporten.Ifølge rapporten er det nødvendigt med lang-sigtede strategier, effektive institutioner, klarepolitiske mandater og mere forskning oguddannelse, hvis den arabiske region skalkomme problemerne til livs.Kilde: SciDev.Net

GREENING

Greening er en betegnelse, som bruges omden proces, hvor for eksempel et produkteller en virksomhed gøres mere energi- ogmiljøvenlig. Greening forudsætter derfor indar-bejdelse af grønne produkter og processer –for eksempel ansvarlige og energibesparendefremstillingsteknikker.

”Our climate not your busines.” Graffiti foran Bella Center, som COP15-arrangørerne vil gøre til et grønt konferencested. Business er i øvrigt med to s’er, hr. graffiti-maler! Foto: Stefan Katic.

NR. 02/2009 SIDE 11BAGGRUND

nerne skal arbejde sammen under én fællesarbejdsstruktur. FN har oprettet ellevesåkaldte ’Program Coordination Groups’(PCG) på tværs af FN-organisationer, derarbejder inden for samme sektor. PCG-grup-perne vil med tiden få mere indflydelse påfordelingen af penge og arbejdsopgaver endde enkelte FN-organisationer. For eksempelskal hiv/aids-eksperterne fra WHO arbejdetættere sammen med hiv/aids-eksperterne fraandre FN-organisationer end med deresWHO-kolleger.

Den fælles arbejdsstruktur skal gøre det let-tere for den vietnamesiske regering, donorer-ne, pressen og andre at henvende sig til FN.

– I dag skal brugerne af FN-organisationer-ne banke på hos WHO, UNAIDS, UNFPA også videre for at få rådgivning og støtte til ethiv/aids-program. Med One UN skal denvietnamesiske regering kun forholde sig til énFN-plan for hiv/aids, siger udviklingsministerUlla Tørnæs.

– Af de otte pilotlande er vi det mest radi-kale eksperiment, siger Jesper Mørch og tilfø-jer, at processen fungerer, fordi Vietnams

regering står stærkt og de FN-ansatte har envilje til forandring. Men Jesper Mørch erken-der også, at der er en vis modvilje i FN-syste-met i New York og i FN-organisationershovedkvarterer.

– Det er helt nødvendigt for hvert kontor atafgive autoritet, så vi kollektivt står stærkere,og det kan virke truende. Alligevel bliver vimodtaget med væsentligt større interesse ogforståelse i New York nu end for to-tre årsiden, når vi taler om One UN-reform.

FN-hovedkvarteret er dog endnu ikke parattil at give pilotlandene det fulde ansvar. Detligger stadig hos lederne af de enkelte FN-organisationer i Vietnam.

– Landechefen har ikke noget eksplicitmandat – og det vil systemet ikke give ham.Derfor kan en leder af et kontor obstruereethvert forsøg på mere reform. Det er den heltstore svaghed ved One UN, siger JesperMørch.

– Jeg fik en klar fornemmelse af, at OneUN-reformen afhænger meget af nogle fåpersoners vilje og handlekraft, fordi proces-sen ikke er blevet institutionaliseret endnu,

sagde udviklingsministeren da også efter sitbesøg i januar. Ulla Tørnæs lovede, at hun isamarbejde med sin britiske kollega GarethThomas, der også deltog i rundbordssamta-lerne om One UN-reformen i Hanoi, vil tagefat på problemet i de politiske drøftelser medFN-hovedkvarteret.

– Der er et bredt ønske om at effektivisereFN. Og når vi har presset hårdt på for at fågang i processen, har vi også en forpligtelse tilat følge op undervejs og sikre, at det kan bliveen succes, forklarede udviklingsministeren.

14 bilparker – og så videre

I Vietnam, hvor private investeringer og bila-terale udviklingspenge efterhånden har tagetover fra de multilaterale udviklingsmidler,bidrager FN kun med to pct. af den årligeudviklingsbistand (i modsætning til over 60pct. i 1980’erne, da Vietnam lå underdrejet pågrund af økonomiske sanktioner). Alligeveler 14 forskellige FN-organisationer i dag for-delt på ti kontorbygninger, spredt ud i hoved-staden Hanoi. De 14 organisationer arbejderalle efter de samme overordnede mål om fat-tigdomsreduktion, udvikling og rådgivning,men i dagligdagen er de individuelle enhedermed egne bilparker, chauffører, bogholdere,sikkerhedsvagter og andet administrativt per-sonale – foruden egne budgetter, dagsorde-ner, hovedkvarterer og selvstændige ønskerom profilering.

Besparelser på administrationsbudgettet erdog ikke det primære formål med FN-refor-men, fastholder One UN-specialisten PeterReeh fra den residerende koordinators kontori Hanoi. Han ærgrer sig over det store fokus –også i FN’s hovedkvarter i New York – påbudgetbesparelser.

– Det er en del af formålet med reformen,men hovedformålet er at gøre FN mere til-gængeligt for brugerne og at skabe synergi,bedre rådgivning og bedre projekter, forklarerPeter Reeh.

Hans hensigtserklæring bakkes op af Viet-nams viceudenrigsminister:

– Vi anerkender FN’s bedrifter, og vi ser nuet mere effektivt FN, der engagerer sig med ossom et samlet FN. Vi møder et FN, der erparat til at forenkle og harmonisere deresprocedurer. Det er klart et andet FN end fortre år siden, sagde Nguyen Quoc Cuong veden rundbordssamtale i Hanoi i januar medden danske og den britiske udviklingsmini-ster.

Synlige besparelser

På gadeplan i Hanoi er arbejdet med at trim-me bureaukratiet synligt. Ombygningen af ettidligere FN-lejlighedskompleks til nyt fællesog miljørigtigt FN-hus er i gang, og til okto-ber næste år flytter FN-organisationerne indunder samme tag. Huslejebesparelser, perso-nalereduktion og fællesindkøb af alt fra fly-billetter og til kantinekaffe vil sænke udgifter-ne med mindst en halv million dollars omåret.

– Ved at have en fælles administration kanman frigøre ressourcer, som kan bruges tilgavn for de fattige, siger udviklingsministerUlla Tørnæs.

– Det er hensigten, at pengene skal brugestil gavn for de fattigste, men vi har ingen

garanti fra donorerne for, at de ikke skærer ibudgetterne, når administrationsomkostnin-gerne falder, siger Peter Reeh imidlertid.

Udviklingsministeren lægger ikke skjul påden danske regerings ønske om en kraftigbeskæring af FN-bureaukratiet. Hun giver eteksempel på spild i FN-organisationers bil-parker:

– Man kan blive forundret over, at der førstkommer en kortege af UNICEF-biler og så enkortege af UNDP-biler og UNFPA-biler. Enkortege af biler i et udviklingsland koster rig-tig mange penge, siger Ulla Tørnæs.

Forhindringer på vejen

Få havde forestillet sig, at det ville blive stry-gende let at reformere den tunge, fragmente-rede verdensorganisation. Og under de førsteårs pilotarbejde har der også vist sig proble-mer.

– Der ikke er opbakning nok fra FN’shovedkvarter til processen, siger Peter Reeh.Han støttes af ILO’s Rie Vejs-Kjeldgaard:

– Man vil, at vi skal eksperimentere, menman giver os ikke mandatet til at eksperimen-tere, siger hun.

Begge nævner, at samtlige FN-organisatio-ner stadig forventes at aflevere en årsrapporttil deres respektive hovedkvarterer – samtidigmed en fælles One UN-årsrapport. Desudenskal de 14 ledere stadig hver især stå til ansvarover for deres chefer i deres organisationershovedvarter. Derfor kan de nemt sætte sigimellem to stole: FN-Vietnam og deres egenorganisation.

– Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, atman er bagstræberisk eller ikke vil reformen,hvis det går langsomt, fastslår Rie Vejs-Kjeld-gaard og forklarer:

– Det giver bare indimellem problemer, atman som leder står til ansvar over for både siteget hovedkvarter og reformen herude. Mender er man bare nødt til at være realistiskomkring processen og erkende, hvor megetden kræver.

Merete Jensen er korrespondent for KristeligtDagblad og bosat i Hanoi, Vietnam.

Det FN, vi møder nu, er klart etandet FN end for tre år siden.

Nguyen Quoc Cuong, vietnamesisk viceudenrigsminister.

FAKTA

Paris-erklæringen om mere effektiv udnyttelseaf bistanden blev vedtaget i marts 2005 forat opnå FN’s 2015 Mål. Erklæringen banedevejen for rapporten ’Delivering as One’ franovember 2006, der er grundlaget for OneUN-reform-projektet i otte pilotlande.

S TIL ENHEDIll.: Maria Bramsen.

NR. 02/2009 SIDE 12BØGER

Leg og læring er nøgleordene,

når Experimentarium i en ny

udstilling sætter verden på spil.

Via en interaktiv spilleplade bli-

ver det unge publikum konfron-

teret med de urimeligheder,

befolkningen i den tredje ver-

den hver dag lever med.


Der er en landmine i byen – ryk tre felter til-bage! Den besked kan flere hundrede skole-børn få i den kommende tid, når de besøgerExperimentariums nye udstilling En Verdenpå Spil, som udviklingsminister Ulla Tørnæsåbner den 1. april ved at kaste den første brik.

Med udgangspunkt i FN’s 2015 Mål harExperimentarium i Hellerup skabt et 250 m2

spilunivers En verden på spil – med undertit-len ’et helt urimelig brætspil’. Udstillingen ermålrettet folkeskolelever fra 3. klassetrin ogop, der sætter forholdene i u-landene på etbræt. Via en række aktiviteter konfronterespublikum med de udfordringer og sværelevevilkår, millioner af mennesker i verdenhver dag lever med.

Gennem en snæver labyrint skal børneneeksempelvis finde vej til skolen, hvilket for-skellige udsagn forhindrer dem i. ’Du er enpige’, ’du skal passe gederne’ eller ’du skalhente vand’ er blot nogle af de konstateringer,der gør, at kun én af deltagerne klarer opga-ven. I et andet hjørne af den spilleplade, derudgør udstillingens ramme, står en boks, derblæser mad rundt. Og her er kunsten at fangeså meget mad som muligt. I et tredje hjørnelyder udfordringen; ’din mor er syg, skaf enlæge’.

På den måde bliver publikum selv en del afudstillingen, når de træder aktivt ind i spillet,og formålet med dette er ifølge projektlederHenrik Helsgaun at give børnene en fornem-melse af, at livet reelt står på spil for dele afklodens befolkning.

Tilfældighedernes spil

Udstillingen, som er støttet af Danida (med1,3 mio. kr.) og en række fonde, har været påtegnebrættet i mere end to år. At den resulte-rede i et spil var ifølge Henrik Helsgaunblandt andet for at bruge et genkendeligt uni-vers, der kunne sætte ansigt på FN’s 2015 Målfor udviklingsområdet. Herunder ønsket omat udrydde fattigdom og sult, at standse

udbredelsen af sygdomme som hiv og aidssamt at sikre grundlæggende uddannelse tilalle.

– Børn kan ikke forholde sig til de tal ogtabeller, vi kan læse i avisen og se på tv. Medafsæt i et spil, hvor verdens nød og elendigheder i fokus, forsøger vi derfor at trække det nedpå et forståeligt – og for børn mere håndgri-beligt – plan, fortæller Henrik Helsgaun.

Spilkonsulent Thomas Vigild, der har væretmed til at udvikle konceptet, tilføjer:

– Her giver vi børnene en egentlig oplevel-se af, hvordan det er at skulle gå efter vandeller bruge kræfter på at skaffe mad. På denmåde er spillet indirekte med til at give bør-nene en rolle som for eksempel fattig bondeeller læge.

Fordi både folkeskoleklasser og familierskal kunne få udbytte af spillet, blev der iarbejdsfasen lagt væk på, at udgangspunktetskulle være et spillebræt, som var både logiskog genkendeligt opbygget og derfor mere ellermindre selvforklarende.

– Derfor har vi også gjort brug af en rækkeklassiske forlystelser, som børnene kender iforvejen, siger Henrik Helsgaun og henviserblandt andet til det traditionelle ringspil, sombruges til at illustrere, at det er lettere at fålægehjælp i Danmark end i for eksempel Sier-ra Leone. Her markeret ved forskellen på denstreg, hvorfra man må kaste ringen.

På den måde mener Henrik Helsgaun, atbrugen af spiluniverset, og den grad af uret-færdighed og tilfældighed, der er i dette, har-monerer godt med udstillingens tema.

Efterlad børnene med håb

Forholdet mellem leg og læring har ifølgeThomas Vigild været noget af det sværesteved projektet:

– På den ene side ønsker vi at sætte nogleproblemstillinger på et bræt, så børnene selvkan få en fornemmelse af dem. På den andenside er det også vigtigt at samle disse oplevel-ser op og diskutere dem, fortæller ThomasVigild.

Spillet er derfor også bygget op, så hvergennemført aktivitet belønnes med en pusle-spilsbrik, der til sidst danner et billede af et

scenarie fra et u-land – for eksempel ennaturkatastrofe eller en overfyldt skoleklasse.Kombineret med de følelser, børnene går udaf spillet med, skal dette billede bruges somoplæg til en efterfølgende debat, som repræ-sentanter fra fem u-landsorganisationer somMellemfolkeligt Samvirke, Læger uden Græn-ser, Røde Kors, Red Barnet og Unicef skalvære ordstyrere for.

At Experimentarium har valgt at samarbej-de med disse NGO’er, begrunder HenrikHelsgaun dels med et ønske om at skabe merefaglig forankring og troværdighed omkringudstillingen, dels med et ønske om at efterla-de børnene med håb.

– For os, der ellers hovedsageligt beskæfti-ger os med naturvidenskabelige fænomener,er det vigtigt at have disse mennesker i bag-landet, som fagligt støtter op omkring udstil-lingen, siger Henrik Helsgaun og tilføjer:

– Selvom vi med udstillingen ønsker at illu-strere verdens ulighed, ønsker vi også samti-dig at inddrage nogle af dem, som arbejderfor at ændre de vanskelige vilkår, mange leverunder. Verden vil altid indeholde urimelighe-der, men for os er det vigtigt at formidle ethåb om, at vi kan komme tættere på spilletsmål – at det betaler sig at handle.

ET UMULIGT BRÆTSPILPower and Policy Slippage in Tanzania – Discus-

sing National Ownership of Development

Göran Hydén og Max Mmuya analyserer magtre-

lationen mellem udviklingspartnere i Tanzania.

SIDA Studies. 177 sider. Kan downloades gratis

på www.sida.se

Understanding the Local Power Structures in

Rural Bangladesh

David Lewis og Abul Hossain har lavet en kvalita-

tiv analyse af magtstrukturerne i Bangladesh’

landlige befolkning. SIDA Studies. Kan downloa-

des gratis på www.sida.se.

The Arms Deal in your Pocket

Partiet ANC’s leder, Jacob Zuma, spiller hovedrol-

len i Poul Holdens redegørelse for den 18 år

lange korruptionsskandale om ANC-regeringens

dyre våbenindkøb. 200 sider. 156 kr. Jonathan

Ball Publisher.

Dead Aid. Why Aid is not Working and how

there is Another Way for Africa

Den zambiansk-fødte økonom Dambisa Moyo

argumenterer for afvikling af alt bi- og multilateral

udviklingsbistand, som ikke er direkte nødhjælp,

flere mikrolån og mere samhandel mellem Afrika

og Kina. 164 sider. 198 kr. The Penguin Group.

Forbindelser

En rystende beskrivelse af 1990’ernes krigshær-

gede Somalia set indefra. Romanen beskriver,

hvordan borgerkrig splitter lande, venskaber og

familier ad. Men den er også en beretning om

glæde og medmenneskelighed, der trives under

selv de værste forudsætninger. Af Nuruddin

Farah. 376 sider. 299 kr. Forlaget Athene.

Madame Prosecutor: Confrontations with

Humanity’s Worst Criminals and the Culture of

Impunity

En selvbiografi af Carla Del Ponte, med hovedfo-

kus på hendes arbejde som chefanklager i de

Internationale Krigsforbrydertribunaler for det tid-

ligere Jugoslavien og Rwanda – en gråzone mel-

lem politik og jura. Af Carla Del Ponte og Chuck

Sudetic. 448 sider. £16. Other Press.

På flugt

Alem Kelo er søn af en eritreansk mor og en

etiopisk far. I en tid, hvor de to lande bekriger

hinanden, er familiens sikkerhed truet. Alem bli-

ver derfor sendt til London, hvor hans kamp for

at blive accepteret som andet end en flygtning

begynder. Af Benjamin Zephaniah. 325 sider.

169 kr. Forlaget Phabel.

Twenty Chickens for a Saddle

En fortælling om den new zealandske Robyn

Scotts opvækst i bushen i Botswana, hvor hen-

des far grundlægger en flyvende lægepraksis.

Her er masser af frihed og økonomisk vækst,

men også en tiltagende aids-epidemi. 454 sider.

125 kr. Bloomsbery Publisher.

Mit land er Bhutan – Tordendragens land

En bog om børneliv i et land langt fra Danmark,

fortalt af Bhutans børn til børn i Danmark, sær-

ligt i 4. til 6. klasse. Af Marie Venø Thesbjerg.

96 sider. 149 kr. Lærervejledning kan down -

loades gratis på geografforlaget.dk

OVERSÆTTELSER – TOLKNINGAlle sprog, kort leveringstid, etabl. 1976.

98 udlændinge oversætter til deres modersmål.

SES Erhvervs-Service ApS Blichersvej 15A 7800 Skive

tel 9752 2911 fax 9751 [email protected] www.abc-ses.dk

BØGER

Hvem gider være Afrika?

Fra præsentation af ’En verden på spil’.

RULLESKØJTER ELLER RENTVAND ...?

En verden på spil kan bookes som et skolebe-søg med efterfølgende deltagelse af en af detilknyttede hjælpeorganisationer. Men det kanogså afprøves som et indslag på Experimen-tariums dagsprogram eller som en del afExperimentariums øvrige aktiviteter.Udstillingen vil stå på Experimentarium fremtil juni 2010, hvorefter den skal videre tilNorge og Sverige. Læs mere på www.experimentarium.dk

NR. 02/2009 SIDE 13DEBAT

Af Rolf Hjernøe

I seneste udgave af Udvikling affyrer udvik-lingsforskeren og Mozambique-kenderenJoseph Hanlon en vranten bredside mod deinternationale NGO’er i Mozambique (’Smidgodhedsindustrien på porten!’). Desværre foros i CARE bruger han et eksempel fra etCARE-projekt, der angiveligt ’glemte’ at købenet til at fange fisk i et i øvrigt vellykket dam-brugsprojekt.

Heldigvis fortæller Hanlons egen fremra-gende bog om udvikling i Mozambique enanden historie (Joseph Hanlon og TeresaSmart: ’Do Bicycles Equal Development inMozambique?’). Her fremgår det, at CAREgodt nok ikke havde planlagt at købe alle deredskaber og inputs, som bønderne skullebruge. I overensstemmelse med god udvik-lingspraksis var det en del af strategien atsætte dambrugerne i forbindelse med mikro-finansinstitutioner og leverandører af input-varer. Da bønderne viste sig at have svært vedat skaffe nettene selv, viser bogen, at CAREindkøbte net og fordelte dem mellem bøn-dernes sammenslutninger. Det er ikke alt, derkan planlægges på forhånd. Hvad bogen ikkefår med er, at CARE fortsat arbejder med atforbedre landbrug og sundhed i Nampula-provinsen og dermed er i stand til at følge oppå bøndernes problemer – også efter projek-ternes afslutning.

Det er et af Hanlons anklagepunkter modNGO’er som vores, at vi løber efter donorer-

nes penge, og at vi skifter strategi hver andetår. Hanlon har en god pointe i, at NGO’erne isidste ende er afhængige af og ansvarlige overfor vores offentlige og private donorer. Menheldigvis er Danida, som CARE Danmarksvigtigste donor indstillet på, at vi i Mozam-bique og andre lande er her for ’det lange, sejetræk’. Som Hanlon selv argumenterer for,kræver vellykket støtte til udvikling en megetlangsigtet og tålmodig indsats, der er koordi-neret mellem mange aktører.

Langsigtet indsats nødvendig

Det er selvmodsigende, når Hanlon vil smideNGO’erne ud af Mozambique, når en af de fåsucceshistorier i hans bog netop er skabt afNGO’er i samarbejde med lokalregering ogbøndernes egne organisationer. Det helebegyndte, da CAREs landbrugsrådgiverintroducerede en forbedret sort jordnødderfra Malawi til bønder i Nampula-provinsen.Over de følgende ti år lykkedes det ved enkæmpe indsats fra mange deltagere og ikkemindst bønderne selv at gøre jordnøddernefra Nametil-området til et ’brand’ og en kom-merciel eksportsucces. Det er den slags lang-sigtede samarbejder, som Hanlon og CARE erenige om, der skal være mange flere af.

Rolf Hjernøe er programkoordinator i CAREDanmark.

Af Sam Jones og Finn Tarp

I sidste nummer af Udvikling rapporteredejournalist Irene Nørgaard fra Maputo. JoeHanlons og Teresa Smarts seneste bog omMozambique blev promoveret. Læseren varogså med på besøg hos Hanlon. Hanlon ogSmart spørger i deres bog, om cykler er ligudvikling. Journalistens maleriske overskriftvar ’Smid godhedsindustrien på porten!’

Hanlon har i mange år skrevet om Mozam-bique, og én ting er sikker: Han formår atbringe sindene i kog med sine kontroversiellemeldinger. Denne gang er der tre centralebudskaber:

Der er kommet flere cykler i Mozambique,men der er ikke nok ’god udvikling’, og de fle-ste mozambikanere er fattige. Stigendeunderernæring blandt børn og langsomvækst i husholdningernes forbrug viser dette,siger Hanlon.

Den fejlslagne udvikling skyldes tre fakto-

rer: 1) Misforståede donorpolitikker, som harderes afsæt i en neoliberal dagsorden; 2) ensåkaldt ’cargo cult’-mentalitet, hvor udviklingses som drevet udefra; og 3) omsiggribendekorruption, som blokerer for udviklingsfrem-mende investeringer.

Der er brug for en rigtig udviklingsstat,som aktivt finansierer og uddanner entrepre-nører.

Faglige problemer

Et umiddelbart kig på bogen giver et overbevi-sende indtryk. Der står et akademisk forlagbag, og der er masser af tal, figurer og re fe -rencer. Et nærmere eftersyn afslører imidlertiden række elementære faglige problemer. Fx:

En uigennemskuelig sammenblanding af ten-denser og absolutte niveauer. Mozambique erstadig et fattigt land. Det er hverken overra-skende eller nyt. Og fattige lande har nuengang lavt forbrug og høj underernæring.

Spørgsmålet er, om der er sket fremgang. Forat besvare spørgsmål som dette gennemføresi mange lande regelmæssige spørgeskemaun-dersøgelser – ofte med støtte fra det interna-tionale donorsamfund. Den sidste nationaleundersøgelse i Mozambique blev foretaget i2002/03. Det kan undre, at Hanlon og Smarthar valgt at gå ud med deres bog nu – hvorusikkerheden om den generelle udvikling erstørst – i stedet for at vente på resultaterne afden nye undersøgelse, der netop i 2009 er igang overalt i Mozambique.

Misbrug af eksisterende data og statistik. Han-lon har igennem det sidste år heftigt kørt påmed sit argument om, at udviklingen iMozambique er kørt at sporet. Det har hanogså gjort i Mozambique. Han glemmer atfortælle læseren, at internationalt anerkendterådgivere i det mozambikanske udviklings-ministerium har påpeget centrale fejl i hansberegninger.

Manglende logisk sammenhæng og anerken-delse af udviklingsprocessens dilemmaer. Han-lon og Smart bemærker korrekt, at sundhedog uddannelse er ekspanderet kraftigt deseneste 15 år. De argumenterer også, atdonor-finansieringen har været utilstrække-

lig. Samtidig advarer de i malende vendingermod donor-afhængigheden og de makroøko-nomiske problemer, som bistanden skaber.Det er nemt for udenforstående at blæse oghave mel i munden samtidig – det er strakssværere for dem, der sidder med beslutnings-ansvaret.

Fravær af politisk forståelse. Hanlon og Smarter fortalere for en udviklingsstat. Samtidigfortæller de om en omsiggribende korruptionog mange økonomisk-politiske fejlgreb. Enseriøs faglig analyse ville forholde sig til,hvordan man kan forene sidstnævnte virke-lighed med førstnævnte drøm.

Alt i alt: Debat om bistanden og resultaterneheraf i Danmarks samarbejdslande er absolutnødvendig. Men det er uklogt – og ikke særligtkonstruktivt – at forsøge at bruge fag-økono-misk terminologi og argumentation, som manikke har forstået til bunds. Det skaber utrovær-dighed og forplumrer debatten.

Sam Jones er ph.d.-studerende, og Finn Tarp erprofessor, begge ved Københavns Universitet.

KÆDEN ER RØGET AFHANLONS CYKEL

Er cykler lig med udvikling i Mozambique? spørger Joseph Hanlon.Men kæden ryger af i argumentationen, mener debattørerne.

REPLIK TIL INTERVIEW MED JOSEPH HANLON

DET LANGE SEJETRÆK I MOZAMBIQUE


3 spørgsmål til 3 politikere:

RUNDT OM FREMTIDENS U-LANDSOPLYSNINGTre partiers udviklingsordførere – Jørgen Poulsen (Radikale), Karsten Lauritzen (Venstre) og Frank Aaen (Enhedslisten)

– giver her deres indspark til debatten om formidling om udviklingslande og bistand.

Af Mads Mariegaard

Hvordan bør befolkningens

billede af u-landsbistanden se

ud?

JØRGEN POULSEN (R): Hvad angår oplys-ningsarbejde, er jeg journalistisk ’fundamen-talist’. Oplysning er ikke propaganda, og folkskal have både det gode og det dårlige at vide.Derfor er det vigtigt, at man udstiller vanske-lighederne ved udviklingsarbejde, og hvisnogle af bistandsmidler ender i de forkertelommer, så skal befolkningen have det at vide.Hvis oplysningsarbejdet virker, så vil folk fåen viden, der gør dem i stand til selv at vurde-re, hvad der er god og dårlig bistand.

KARSTEN LAURITZEN (V): U-landsoplys-ningen bør sikre, at befolkningen bakker opom bistanden og i øvrigt har et billede afbistanden, som er i overensstemmelse medvirkeligheden. I dag tror 62 pct., at der bliversvindlet med bistanden, og det er forkert. Deter også vigtigt, at u-landsoplysningen er medtil at involvere danskerne i udviklingsarbej-det. Som liberal mener jeg, det er et stort pro-blem, hvis folk bare siger ’jeg har betalt 3.000kroner over skattebilletten, så jeg behøverikke gøre mere’.

FRANK AAEN (EL): U-landsoplysningenbør fokusere mere på de vilkår, som fattigelande har i en liberal verden, og på de alt forstore krav, som EU og WTO stiller til u-lan-dene. Den danske organisation DanWatch,som har påvist mange negative sider af storevirksomheders involvering i u-landene, burdehave flere ressourcer, så den kunne tage fleresager op. Det er vigtigt, at kompliceredespørgsmål om EU og WTO oversættes tilkonkrete historier om fx granit fra Kina elleroperationsudstyr fra Pakistan.

Hvordan skal vægtningen

mellem offentlig og privat

u-landsoplysning være?

JØRGEN POULSEN: Der bør være et fornuf-tigt samspil mellem Danida og NGO’erne.Danida knokler utroligt godt og er mereseriøs end sit omdømme på oplysningsområ-det. Jeg vil ikke kritisere, at Danida forsøgte atskabe en Lomborg-effekt med dilemma.dk,selvom det var en fejl at bede folk uden kend-skab til bistand om at vælge mellem bistands-projekter. Alle initiativer kan ikke være ligegode, og Danida skal have ros for at tænkenyt, for vi mangler i den grad initiativer, derkan skabe debat om bistanden.

KARSTEN LAURITZEN: Vi foreslår at øgestøtten til NGO’ernes oplysningsarbejde med25 pct. Vi tror, det vil skabe større folkelig for-ankring af bistanden. Danida er gode til atlave strategier for udviklingsarbejdet og sikreen effektiv bistand, men de projekter, derinvolverer danskerne bedst, er oftest NGO-projekter, som fx Folkenkirkens Nødhjælps’Giv en ged’, der fik mange danskere til at tageaktivt del i udviklingsarbejdet.

FRANK AAEN: NGO’erne bør have flerepenge, for det gør u-landsoplysningen meremangfoldig, men det skal ikke ske på bekost-ning af den statslige u-landsoplysning. Der errigeligt råd til begge dele, hvis vi øger bistan-den, som vi foreslår. Fagbevægelsen skal ogsåspille en større rolle, ikke kun i u-landsoplys-ningen, men også i udviklingsarbejdet gene-relt, for mange af u-landenes problemer skyl-des manglen på faglige organisationer ogrettigheder for arbejdstagerne.

Hvordan kan mediernes

rolle i u-landsoplysningen

styrkes?

JØRGEN POULSEN: Globaliseringen hargjort det uendeligt meget lettere at dække u-landsstoffet, og alligevel dækker medierne sta-dig mest u-landene, når der er krig, katastro-fer og jordskælv. Man kan overveje at forpligtemedierne gennem public service-kontrakter-ne, for en ordentlig dækning af u-landsstoffeter nødvendig for at gøre befolkningen i standtil begå sig i verden. Gør man det, skal mansikre, at u-landshistorierne til hver en tid ind-frier nyhedskriterierne, for man kan ikke’kunstigt’ skabe interesse om området.

KARSTEN LAURITZEN: Danske mediersdækning af u-landsstoffet er elendig, selvomjeg dog vil rose Berlingske Tidende for at havesendt en korrespondent til Afrika. Det kanvære en idé, at Danida støtter, at aviserneudsender korrespondenter til programsamar-bejdslandene i Afrika, og så må det være op tilmedierne at vurdere, om der er en interesse-konflikt. Selv tror jeg, det er et spørgsmål omøkonomi mere end interesser. En forpligtelsegennem public service-kontrakterne kan ogsåvære et skridt i den rigtige retning. Menmedierne skal også selv tage et ansvar, forellers bliver u-landsstoffet bare lagt på DR2midt om natten.

FRANK AAEN: Det er en god ide at skrive u-landsstoffet ind i public service-kontrakterne,men vi er skeptiske over for idéen om atfinansiere danske korrespondenter i u-lande-ne, for det er vigtigt at beskytte mediernesuafhængighed. I stedet kunne man støtte uaf-hængige bureauer, som kan levere u-landsstoftil medierne, eller man kunne udvide presse-funktionen på de danske repræsentationer iudlandet, så de bedre kan assistere medierne.

Den Danida-finansierede u-landsoplysning blev sidste år evalueret af et uaf-

hængigt konsulentfirma. Evalueringen blev offentliggjort i december 2008,

og i februar i år fulgte Danida op med en konference om fremtidens u-lands-

oplysning.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som på baggrund af evalueringen og kon-

ferencen skal komme med forslag til, hvordan u-landsoplysningen kan for-

bedres. I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra NGO’erne, Oplysnings-

udvalget (der fordeler midler fra Danidas Oplysningsbevilling) og Danida.

I slutningen af april 2009 præsenterer arbejdsgruppen sine forslag for

udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som herefter tager stilling til dem.

Evalueringen af u-landsoplysningen findes her: www.um.dk/en/menu/

DevelopmentPolicy/Evaluations/Publications/ReportsByYear/2008/2008-

06+oplysning.htmmm/

U-LANDSOPLYSNING UNDER LUP

Foto

s: F

olke

tinge

t


LAD DEM BARE FÅ HYLDEBLOMSTAf Henny Døssing Paudel

I seneste nummer af Udvikling (februar nr. 1,2009) omtales et projekt, som Danidafinansierer i Nepal for virksomheden Søbo -gaard, specialister i økologisk hyldeblomst-saft.

Projektet, som jeg selv besøgte i januar i år,tager udgangspunkt i 4.000 danske hyldetræer,som Søbogaard i begyndelsen af 2001 forDanida-midler flyver til Nepals hovedstad,Kathmandu. Når den gode danske hyld fårdenne særlige ’ære’, skyldes det, at de lokale afslagsen ’ikke smager af noget særligt’. De er, retbeset, faktisk ubrugelige til hyldebærsaft! AtNepal har massevis af bær og frugter, somkunne bruges, er åbenbart ikke Søbo gaardssag, og målgruppen – Kathmandus turister ogden nepalesiske mellemklasse – ’finder dettrendy at købe økologisk’, så de undrer sig nokikke over, hvordan en Danish Elder Flower bli-ver til et hyldeblomstprojekt i Nepal.

Det område, hvor Søbogaard for Danida-midler etablerede et ’business-to-business-projekt’, var – og er egentlig stadig – et idyllisksted med udsigt til Bhaktapur-distriktet, luft-havnen og Kathmandu.

Men i dag betyder dalens trafikerede vejeenorme mængder bilos, og i betragtning af, atlandområderne uden for dalen skriger påarbejdsmuligheder for lokalbefolkningen,kan man undre sig over den valgte beliggen-hed for Søbogaard-projektet.

Det kan også undre, at Søbogaard øjensyn-ligt har købt et stykke jord i tilknytning tilprojektet.

Kan udlændinge det? Nepaleserne er nor-malt særdeles restriktive omkring udlændin-ges køb af jord, og Danida-midler er vel ikkeligefrem til den form for ’udvikling’?

Det er synligt for enhver, der er kommet iNepal de seneste år, at den hastighed, hvor-med dalens landbrugsjord ikke blot er blevetopkøbt, men også bebygget er noget nærmirakuløs (for sælgerne), skræmmende for

dem, der kunne ønske sig en anden udviklingi landet, og ufattelig for dem, der måttebetragte landet som et af verdens fattigste.

Det kan Søbogaards hyldeblomstprojektnaturligvis ikke ændre – men alligevel: Hvor-for valgte man netop dette område og ikke etaf de mange andre områder i Nepal med bil-lig landbrugsjord og gode flyforbindelser tilforbrugermarkederne i Kathmandu? Detkunne da tænkes at bidrage til landets udvik-ling og dermed til majoritetsbefolkningenshåb om forbedrede levevilkår? For var detikke, hvad de seneste 10-15 års blodige kon-frontationer i landet drejede sig om? Danidasdaværende PrivatSektor Program (det nuvæ-rende B2B-program), har vel andet formålend at skabe gunstige afsætningsmulighederfor danske produkter – eller hvad?

Mit næste spørgsmål er: Hvad med vand?Jeg ved af egen erfaring fra området, at det påforbløffende kort tid er blevet ’beplantet’ medtusindvis af huse, store som små, alle med el-,kloak- og vandproblemer. Hvordan vil Sø bo -gaard klare de udfordringer, for jorden om -kring deres projekt-landsby er allerede til salg?

Artiklen i Udvikling slutter med et forslag:Tag lidt af de nepalesiske økologiske idealermed hjem i kufferten! Det er lidt uklart, hvil-ke idealer der tænkes på, så når Søbogaard-projektets leder citeres for udtalelsen om, atder er ”barrierer mellem dansk og nepalesisktænkning”, fristes man til at konkludere: Ja,måske, eller også erkender nepaleserne deresvirkelighed. Men lad dem da bare få hylde-blomstsaft – det skader vel ikke?

Henny Døssing Paudel er MA i Education &Linguistics og har siden 1981 arbejdet med isærfremmedsprogsundervisning i Nepal. Desudenhar hun i en årrække virket som rådgiver forgruppen The Dhankuta Sisters’ Handicrafts.

Læs Henny Døssing Paudels indlæg i dets fuldelængde på www.udvikling.dk

Af Poul Hansen

I februar får vi en venlig henvendelse fraHenny Døssing Paudel. Vores manager iNepal, Heidi Andersen, besvarer henvendel-sen og inviterer Henny Døssing Paudel på etbesøg. Dette har hun endnu ikke ønsket.

Søbogaard har fra starten ønsket stor åben-hed om vores arbejde. Det er faktisk en del afvores projekt. Alle skal være velkomne. Der ermulighed for at bo og besøge de steder, viarbejder. Under et besøg vil det kunne opkla-res, at der ikke er brugt Danida-midler til købog leje af jord. Disse udgifter afholdes afSøbogaard gennem vores nepalesiske firma.

At vores tilstedeværelse i Nepal udsprang afet ønske om at udnytte lokal frugt og bær.

At der på Gamcha-farmen laves forsøg meddyrkning og forarbejdning.

At vi samarbejder med en ret afsides liggen-de dal om et stort økologisk projekt. Certifi-cering, bæredygtig turisme m.m. Her harSøbogaard Nepal købt en ejendom af en

enke, der ønsker, at stedet skal indgå i et pro-jekt, der er til gavn for dalens beboere. Planener sammen med beboere og Kathmandu Uni-versity at etablere en form for landbrugsskoleog forsøgssted. Senere overdrages stedet til enstyrelse under dalen.

At vi planlægger etablering af et joint ven-ture selskab med vores nepalesiske partner tilproduktion af is, saft og marmelade.

At der de steder, vi foreløbigt har plantethyld mv., er masser af vand.

At vi ikke har planer om at flyve hyld ellerandre råvarer rundt i Nepal.

Søbogaard har nu i 15 år arbejdet med øko-logi, og vi er stolte over, hvad vi har opnået.Dette gælder ikke mindst vores arbejde iNepal, hvor vores manager Heidi Andersenfortjener ros.

Hjertelig velkommen på Gamcha OrganicFarm.

Poul Hansen er ejer af Søbogaard.

Hyldeblomst ligner en harmløs plante. Men den giver anledning til debat, efter at Udvikling i seneste nummerbeskrev, hvordan virksomheden Søbogaard havde fløjet dansk hyld til Nepal for Danida-penge. Foto: Lars Havn Eriksen/Scanpix.

Søbogaard svarer:

’VI FLYVER IKKEHYLD RUNDT INEPAL’

NR. 02/2009 SIDE 16NAVNE

I den nepalesiske Tamang-fami-

lie skiftes mand og kone til at

arbejde i New York, mens den

anden passer familien hjemme i

Nepal. Nødvendigt for at tjene

penge og en model stadig flere

nepalesere benytter sig af.

Tekst og foto: Lise Josefsen Hermann

Selvom dette er en historie om det fattigebjerg rige Nepal, så starter vi et helt andet sted.Det er nemlig også en historie om frihed. Viskal til New York, og vi er tilbage i slutningenaf halvfemserne. Nepalesiske Ngima Tamangsælger Sedutto-is på Manhattan. Han er tagettil New York for at tjene penge. Den slags kanman nemlig ikke så let komme til, der hvor hankommer fra. Nepal. Sin kone og deres tre børnhar han efterladt derhjemme. Han senderpenge hjem af overskuddet fra is-salget hvermåned.

Succes med at sælge is

Det går godt med arbejdet, som består i atbringe isvafler ud til folk på bestilling. Chefen,Mr. John fra Hongkong, roser ham for at væreen god sælger. Det er ikke bare godt, når maner i landet uden tilladelse – det er nødvendigt.Ngima har fået lovning på arbejde i fem år.Han tjener 2.500 dollars om måneden. Rigtigmange penge for en nepaleser. I Nepal kanhan tjene noget i retning af 150 dollarsmånedligt.

Trods is-succesen er Ngima ikke glad. Haner splittet. Føler sig ikke stolt af den tilværel-se, han lever. Der er ikke meget status i atsælge isvafler. Og hvad nytter det egentligogså, at det går godt for ham med at sælge istil amerikanerne, hvis det går ad h… til for

hans eget folk hjemme i Nepal? Det giver endårlig smag i munden, der ikke forsvindermed selv den lækreste isvaffel.

Et tilbud man ikke kan sige nej til

Midt i al splittelsen ringer telefonen. Det erBuddi Shrestha, en gammel ven fra Soluk-humbu, hvor Ngima stammer fra hjemme iNepal. Han spørger, om Ngima er interessereti at lede et dansk projekt for u-landsforenin-gen Dialogos i Solukhumbu.

Næste dag er chefen ikke længere så gladfor Ngima.

– Er du skør? udbryder Mr. John, da hanhører nyheden.

– Mange mennesker vil dø for at komme tilUSA fra Asien, og du er her allerede! Om femår kan du tage alle dine penge med til Nepalog lave ’Sedutto Katmandu’!

Mr. John gør alt hvad han kan for at over-tale sin bedste is-sælger til ikke at rejse hjemtil Nepal. Men uden held.

Sådan ender new-yorker-eventyret forNgima, men det skal vise sig, at familienTamang langtfra er færdig med at søge efterfriheden hos verdens mægtigste supermagt.En uge senere er Ngima hjemme i Nepal, ogugen efter igen i Solukhumbu for at begyndesit arbejde med det danske u-landsprojekt.De etablerer blandt andet en lokal communi-

ty-radio og påbegynder læse- og skrivekurserfor kvinder. Det føles godt at gøre en forskel,der hvor man kommer fra.

Skole er noget pjat

Skolegang for almindelige borgere har kunværet tilladt i Nepal siden 1951. Da Ngima erbarn og viser interesse for skolen, er skolegangstadig ikke velset i familien. De andre børnstarter i skole ved syvårsalderen – Ngimakommer først af sted, da han er 11. Og det erkun, fordi han alligevel kan passe sine husligepligter med kvæget inden og efter skoletid.

– Men jeg ville lære, fortæller NgimaTamang.

Selvom forældrene siger, at det ikke nytternoget, når man alligevel skal være landmandresten af livet. Kommer man i skole, stikkerman bare af til Katmandu. En profeti der ogsåer gået i opfyldelse for Ngima. Men med sitarbejde på projektet giver han tilbage – skole-gangen har alligevel tjent landsbysamfundetgodt i den sidste ende.

Et hus midt i en rismark ...

Familien Tamang har et hus ude midt i en ris-mark i det buddhistiske kvarter, Kopan, i Kat-mandu. Her bor Ngima og Ganga med derestre børn, to niecer og Gangas mor. På væggeni stuen hænger der et billede af Ganga. ’Gan-

ga on air’, står der skrevet under billedet. Deter fra hendes mangeårige arbejde for RadioNepal.

Da Ngima kommer tilbage til Nepal fore-slår han sin kone, at familien flytter til Solu -khumbu, så de kan bruge alle kræfter på atvære med til at løfte forholdene i hans fattigehjemegn. Men Ganga har andre planer.

... eller lejlighed i New York?

Hun får nok da både maoisterne og regerings-soldaterne på skift bryder ind i familiens husmidt i rismarken og med deres geværer gen-nemroder alle tingene, mens børnene liggerog sover i værelserne lige ved siden af. Gangaer for aktiv i politik, lyder anklagerne frabegge sider. Og det vil den bestemte nepalesi-ske kvinde have lov til at være – også uden, atdet i så voldsom grad går ud over hendesfamilie. Hun pakker kufferten. Nu er det såhendes tur til at rejse til New York for at tjenede penge, hun ikke kan tjene i Nepal. Og ikkemindst til at nyde den frihed, hun ikke føler,hun kan nyde i Nepal.

Et liv som næsten-single

Der er ikke tale om nogen skilsmisse – parreter stadig gift og danner stadig par – de ses barehøjest en gang om året. Andet kan der ikkeblive hverken tid eller penge til. Ngima har

IKKE NOK AT VÆRE SUCCESRIGIS-SÆLGER I NEW YORK

Tamang-familien – for en gangs skyld samlet.


Penge fra nepalesere i udlandet

overstiger nu turistindtægterne,

der ellers længe var landets vig-

tigste.

Af Lise Josefsen Hermann

Konen bor hjemme i Nepal og passer helefamilien, mens manden tjener masser afpenge som soldat i Malaysias hær, som vagt iDubai eller som opvasker i Europa. Ellermanden er i Nepal og konen au-pair eller

babysitter i USA eller måske endda i Dan-mark. Sådan er virkeligheden for en stadigstørre del af Nepals voksne befolkning.

Ifølge de officielle tal fra de nepalesiskemyndigheder arbejder op mod tre millioner –

ud af i alt 27 millioner nepalesere – i udlan-det. Men spørger man myndighederne hos destørste modtagerlande for nepalesisk arbejds-kraft, som Indien og Bangladesh, er talletlangt højere. Indien hævder for eksempel, atder bor ti millioner nepalesere i landet. Andreaftagere af nepalesisk arbejdskraft er Malay-sia, Sydkorea, Japan og landene i Mellem-østen. Det største arbejdsområde for nepale-sere er ufaglært arbejde, derefter kommervagtfolk, arbejde inden for byggeindustrienog for kvindernes vedkommende: Hushjælpog børnepasning.

40 pct. arbejdsløshed

Der er blevet forholdsvist fredeligt i Nepalsiden regeringen og maoisterne indgik enfredsaftale i 2006, og med afskaffelsen afmonarkiet i foråret 2008 og maoisternesmagtovertagelse. Men med op mod 40 pct.procent arbejdsløshed og underbeskæftigelsebliver stadig flere nepalesere tvunget tiludlandet for at tjene til føden for dem selv ogofte også resten af familien. Mindstelønnen iNepal er 100 dollars om måneden.

Migrant-penge vigtigere end turisme

Nepaleserne i udlandet udgør en vigtig ind-tægtskilde for Nepal – ja faktisk den vigtigste.I det nepalesiske finansår 07/08 udgør depenge, der bliver sendt til Nepal fra udlandetcirka 135 milliarder rupees (9,45 mia. kr.). Et

beløb, der langt overstiger for eksempel turi-stindtægterne. I de to første måneder af inde-værende finansår (15. juli – 15. september2008) er pengene fra udlandet steget med 74pct. Turister har ellers i mange år væretNepals vigtigste indtægtskilde, men underkonflikten i 90’erne og frem til våbenhvilen i2006 har turistindtægterne været faldende.Siden fredsprocessen i 2006 er turistindtæg-terne dog stærkt stigende igen. Så måske, hvisdenne positive udvikling fortsætter, vil derfremover være lidt færre nepalesere, der blivertvunget ud i tilværelsen som næsten-singler.

Lise Josefsen Hermann er freelancejournalist oghar tidligere skrevet til Udvikling fra Bolivia.Rejsen til Nepal var finansieret af u-landsfor-eningen Dialogos.

FAKTAIfølge officielle tal er 40 pct. af Nepals befolk-ning arbejdsløse eller underbeskæftigede.Penge sendt hjem fra udlandet udgør Nepalsstørste indtægtskilde.Nepalesere i udlandet arbejder typisk i ’3D-jobs’ – Dangerous, Difficult & Dirty. Eksempel-vis som soldater, au-pair, opvaskere og vagt-folk.

NEPAL – ET SAMFUND AF SINGLER

Nepalesere i udlandet arbejdertypisk i ’3D-jobs’ – Dangerous,Difficult, Dirty.

NYE UDGIVELSER OM AFGHANISTAN OGBHUTAN

Udenrigsministeriet har netop udgivet tre rapporter om Afghanistan:

En afrapportering om Danmarks indsats i Afghanistan i 2008, som har sigtet mod at bidrage til et stabilt, mere udviklet Afghanistan og til national, regional og global sikkerhed.En afrapportering af indsatsen i 2008 i Afghanistans Helmand-provins, hvor Danmark har bidraget både militært og civilt til den samlede indsats under britisk ledelse. En plan for Danmarks indsats i Helmand-provinsen i 2009. Indsatsen bygger på, at den militære indsats understøtter genopbygnings- og udviklingsinitiativerne og omvendt.

Hertil kommer en rapport om strategien for den danske udviklingsbistand til Bhutan, hvor Danmark er blandt de største donorer. Strategien går ud på atbekæmpe fattigdom ved at fremme bæredygtig økonomisk vækst, byudvikling og god regeringsførelse, mv. (Trykt version på dansk, engelsk version kun påweb).

Udgivelserne er gratis og kan bestilles på www.danida.netboghandel.dk

og www.danida-publikationer.dk

besøgt sin kone to gange i New York. Gangasender penge hjem til familien fra metropolenog nyder ellers livet og friheden i en verdenmed langt højere velstand end i Nepal. Hunpasser deres mindste barn og tjener penge vedsamtidig at være babysitter for andres børn.Selvom hun har arbejdstilladelse, er det sværtat finde arbejde som journalist.

Ngima fortsætter sit arbejde med det dan-ske u-landsprojekt i Solukhumbu. Børnenebliver passet af svigermoderen og de to nieceri huset hjemme i rismarken. Men Ngima erked af situationen:

– Jeg ville ønske, at Ganga og jeg kunne viseet godt eksempel overfor vores børn, så dekunne lære af vores forhold. Nu er der jo ikkemeget tilbage at lære af, sukker familiefaderen.

Nepal – eller New York?

Ganga savner også familien i Nepal. Men forden nepalesiske kvinde ligger fremtiden ikke iNepal. Hun har givet op over for sit hjemland.Der kommer man ingen vegne, og man harikke den samme frihed, som i New York, for-tæller hun til Ngima. Hun venter på svar forat få greencard til at blive i USA resten af sinedage.

Noget der også kan åbne op for at deresøvrige tre børn kan komme fra Nepal til USA.Det bekymrer hjemme hos Ngima i huset irismarken. Han er atter splittet. Også dennegang går det godt, med det han laver. Det gårfremad i Nepal, der er fred og ingen fare. Også vil hans kone slæbe familien med til NewYork! Hvad skal han gøre, hvis hun får posi-tivt svar og virkelig vil have børnene til USA?

– Det er et forfærdeligt valg for mig. Et valgmellem mit elskede land og min elskede fami-lie. Jeg håber bare, at jeg ikke bliver nødt til atvælge, lyder det fra Ngima Tamang.

Vilde drømme for Solukhumbu

Midt i alle bekymringerne drømmer Ngimaom, hvilke vilde ting han kan lave i Solu -khumbu for at skabe udvikling i den fattigeregion. For eksempel drømmer han om atbygge Nepals første kabelbane til toppen af etbjerg, hvorfra der i klart vejr er udsigt tilMount Everest. Men da der kun er små bjerg-stier og ingen veje i nærheden til at transpor-tere materialer på, bliver det nok ved drøm-men et stykke tid, indtil udviklingen ogvejene engang også når til Solukhumbu.

Der er brug for noget at drømme om, nårens familien er så splittet. Men familienTamang står ikke alene med byrden. Familiendeler skæbne med en utrolig stor mængde afnepalesiske familier.

Det smukke bjergrige har ikke blot verdenshøjeste bjerg, men også verdens måske høje-ste procent af mennesker, der lever som ufri-villige singler.

Lise Josefsen Hermann er freelancejournalist.Rejsen til Nepal var finansieret af u-landsfor-eningen Dialogos.

FAKTA

En kontorassistent i Nepal har en månedslønpå cirka 100 dollars, mens en offentligtansat læge tjener cirka 500 dollars.Som eksempelvis is-sælger i New York kan ennepaleser tjene 2.500 dollars om måneden.


De indiske landsbyråd, pan -chayats, er blevet en vigtig poli-

tisk spiller med 3,2 millioner

demokratisk valgte medlemmer.

Den indiske sociolog George

Ma thew gør status over en tur-

bulent periode med både bruta-

le mord og kæmpe fremskridt.

Af Helle Baagø

I juli 2007 sov den kvindelig lokalpolitikerDhoolla Ratnam, 48 år, på terrassen uden forsit hjem i delstaten Uttar Pradesh i Indien,sammen med et barnebarn. Hun havde kortforinden vundet en plads i det lokale landsby-råd, Panchayat, over en modstander fra en rigog magtfuld familie på egnen.

Kvinden tilhørte en lavere kaste. Hun blevefter valget ofte chikaneret og overfuset.Hendes brøde var, at hun havde fået øje for, atder foregik korruption blandt de eksisterendemagthavere.

Dhoolla Ratnam var begyndt at stille ube-hagelige spørgsmål og fortsatte trods chika-nen, fortæller George Mathew. Han er direk-tør for Institute of Social Sciences, New Delhi.

Den 14. juli betalte både hun og barnet pri-sen for hendes politiske engagement. Engruppe mennesker overhældte hende ogdrengen med benzin og satte ild til. Beggeblev brændt ihjel.

Det kan være svært at tale positivt om enudvikling, der rummer den slags historier,erkender George Mathew. Han og instituttet iNew Delhi har stået i spidsen for en rækkeforskningsprojekter om blandt andet Pan-chayat-bevægelsen (se boks) i Indien og harmodtaget støtte fra Danida i perioden 1990-2006.

Forsøget på at give de millioner af fattige ilandsdistrikterne en politisk stemme har ståetpå siden Indien fik sin første regering efterselvstændigheden i 1947.

Først i 1993 lykkedes det at samle flertal iparlamentet for en forfatningsændring, derplacerer demokratiske rettigheder helt ude ilandets fjerneste landsbyer.

Over tre millioner kandidater

I dag, 16 år efter, er Panchayats så meget enrealitet, at man kan se og måle fremskridtene,fremhæver George Mathew.

3,2 millioner mennesker vælges hvert femteår til en politisk enhed, der kan sammenlig-nes med en dansk kommunalbestyrelse.

Den indiske forfatning sikrer kvinder entredjedel af pladserne i landsbyrådene. Detbetyder, at mere end en million kvinder harfået en plads i det lokale demokratiske system.

– I starten stod der ofte en mand, bror ellerfætter bag kandidaten. I dag går kvinderneselv efter politisk magt. I delstaten Karnatakasidder de nu på godt 42 procent af pladserne ilokale, regionale og provinsrådene og har altsåvundet over mænd også på de åbne pladser,fortæller George Mathew og fortsætter:

– Gennem vores forskning kan vi se, at

kvinderne får løst basale problemer i daglig-dagen for deres vælgere. De fokuserer påvandforsyning og kloakering, fordi manglen-de hygiejne gør deres børn syge. De bliverutrolig populære – og det skaber en modreak-tion hos dem, som plejer at have magten forsig selv.

Ny politisk enhed

– De højere kaster vil ikke tolerere, at de fatti-ge og kvinderne får noget at sige. Derfor skerder alvorlige brud på menneskerettighederne,når de undertrykte stiller op, vinder ogbegynder at kræve forandring. Mange stederprøver konservative kræfter at forhindre val-gene. Andre steder sker der mord og overgrebpå kandidaterne, siger han.

Får det ikke de fattige til at falde tilbage iafmagt og resignation?

– Nej, tværtimod. Vores forskning viserfaktisk, at de kasteløse og kvinderne betragterovergrebene som endnu en udfordring. Devender tilbage. Hvis en har mistet livet, er deren anden som stiller op, fortæller han.

Samtidig er de traditionelle politiske parti-er begyndt at holde deres indtog på landsbyniveau. Forløberen for den demokratiskevalgte Panchayat-bestyrelse er det klassiskeindiske landsbyråd, hvor landsbyens betyd-ningsfulde – mænd – mødes tre-fire gangeom året for at diskutere og træffe beslutnin-ger om problemer og tvister.

I dag bliver Panchayat i stigende grad til enpolitisk enhed, og resultaterne fra de lokalevalg smitter af på den regionale og landsdæk-kende politiske scene.

Valgene er stadig meget fokuseret på indivi-der – denne person stemmer jeg på, fordi haneller hun har høj status eller gør et godt styk-ke arbejde – men vi ser også, at partipolitikbegynder at få sin plads på landet. Folk kræ-ver at landspolitikerne tager ansvar for det,der sker lokalt.

Det skaber utilfredshed højere oppe. Der erstadig mange politikere i alle partier – og idelstatsregeringerne – som er modstandere afdemokratiske Panchayats. De opfatter demsom irriterende og unødvendige, siger Geor-ge Mathew.

Han fortæller, at modstanden også kom-mer fra embedsmænd og de lokale mellem-mænd, som for eksempel tjener på at sælgevand fra vandreservoiret til de fattige.

Høj stemmeprocent

Valgene til de mindste demokratiske enhederlangt ude på landet foregår pr. computer somtil de landsdækkende valg. Vælgerne klikkerpå en knap ud for den kandidat, som deønsker at stemme på.

Stemmeprocenten kan komme op på 80-90procent i modsætning til ved nationale valg,hvor procenten sjældent er over 40.

– Sluserne er åbne, du kan ikke stoppe van-det nu, som George Mathew siger.

– Der er på den lange bane tale om etbemærkelsesværdigt demokratisk projekt,med et utroligt potentiale, når det gælder sam-fundsforandringer. Vi skal denne vej, hvis vi vilafskaffe fattigdom og sikre, at borgerne i land-distrikterne får gavn af Indiens vækst.

Hvad ville du sige til en dansk læser, dermener, at denne opgave simpelthen er forenorm til, at den kan lade sig gøre?

– Jeg ville sige, at hele Indien lige nu bevæ-ger sig væk fra et traditionelt konservativtsamfund, men at der er mange forhindringer,når det gælder fordelingen af ressourcer.Omkring det lokale demokrati vil vi førstkunne se reelle forbedringer om 25 år. Menjeg har en optimistisk tro på at Panchayat-bevægelsen kan ændre det indiske samfundgrundlæggende, siger George Mathew.

Helle Baagø er freelancejournalist.

DET BEGYNDTE MED GANDHI

Inspirationen til Indiens demokratiske valgtelandsbyråd, panchayats, stammer fra detmoderne Indiens grundlægger, MahatmaGandhi, der anså lokale selvstyrende enhedersom en forudsætning for demokratisk frihed.Indiens første folkevalgte præsident Nehrumåtte skrinlægge en lovgivning om Panchay-ats på grund af politisk modstand. Hans bar-nebarn Rajiv Gandhi forsøgte at føre sagenvidere i sin periode som Indiens premieremi-nister i midten af 80’erne og indarbejdedeblandt andet kønskvotering for kvinder.

Rajiv Gandhi blev myrdet under en valgkamp i1989. Derefter blev det hans efterfølger i detindiske Kongres-parti, V.P. Singh, som sattesin underskrift under den ny forfatning i1993. Siden har der været tre valg til Pan-chayats i Indien.

Panchayat-strukturen omfatter 607 enhederpå provinsniveau, 6.000 på regionalt niveauog 250.000 lokalråd i landsbyerne. Over entredjedel af de valgte er kvinder og cirka entredjedel er kasteløse eller adhivasis, det vilsige stammefolk.

Panchayat-bevægelsen kan ændre det indiske samfund grundlæggende, mener sociologen George Mathew, der er direktør for Institute of Social Sciences, New Delhi. Foto: Thomas Willads.

NU SÆTTER INDERNE KRYDS VEDKVINDER OG KASTELØSE

NAVNE

NGO’er

Danmission har ansat to fagkonsulenter:Carsten Brinkmeyer, 40, som fagkonsulent foruddannelse af børn og unge. Han er kandidat iudviklingsstudier og internationale forhold, oghar netop været udstationeret to år som rådgiveri Kenya gennem Mellemfolkeligt Samvirke (MS).Helena Brønserud Christensen, 33, som fagkon-sulent for integrerede projekter. Hun er kandidati internationale udviklingsstudier og antropologi,og kommer fra en stilling som programkoordina-tor hos Caritas Danmark.

Rasmus Grue Christensen, 30, er ansat som ny landssekretær iUngdommens Røde Kors. Han kommer fra en stilling som sous-chef på det danske repræsentationskontor i Ramallah.

Vivi Helsberg, 58, er udsendt af Dansk RødeKors til Libanon, hvor hun skal arbejde med flygt-ninge. Vivi Helsberg har tidligere arbejdet i bl.a.Somalia, det sydlige Sudan, Øst-Timor og Kosovo.

Rasmus Holm er skiftet fra selvstændig dokumentarfilminstruk-tør til kommunikationsrådgiver for MS i Nepal.

Søren Bjerregaard Jepsen, 36, er ansat som kommunikations-rådgiver for MS i Kenya.

Ulla Müller er udsendt for Folkekirkens Nødhjælp som regionalrepræsentant i Kalemie, DR Congo. Hun er uddannet cand.merc.sol. og har derudover en europæisk kandidatgrad i menne-skerettigheder og demokrati.

Sygeplejerske Ann-Sophie Nielsen, 48, er rejst tilLiberias hovedstad Monrovia for Læger udengrænser. Her skal hun blandt andet sikre medi-cinforsyningen, undervise personalet og sikrekvaliteten i sygeplejen og hygiejnen i køkkenet påbyens Island Hospital.

Rebecca Bjørk Skovbye, 30, er rejst til Sydsudan som Child Pro-tection Officer via Dansk Flygtningehjælps Beredskabsliste. Gen-nem UNICEF skal hun hjælpe regeringen med at sikre beskyttel-se af børns rettigheder.

Cand.scient.pol Maria Svensson er ny koordinator for CaritasDanmarks program i Nordøstindien. Hun har en baggrund i FN’sUdviklingsprogram (UNDP), FN’s Kapitaludviklingsfond UNCDF ogu-landsorganisationen IBIS.

Kirsten Hjørnholm Sørensen, 35, er tiltrådt som politikmedarbej-der for MS ActionAid Danmark (tidl. Mellemfolkeligt Samvirke).Hun har tidligere arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp, APRODEV iBruxelles, samt for Dalit Solidaritetsnetværk i København.

Jurist Houda Zekri, 34, er ansat i KVINFO somkoordinator for programmerne i Marokko. Zekrihar speciale i international ret og har netopafsluttet sin ph.d. i marokkansk familieret.

Udenrigsministeriet

Barbara Christine Engelstoft, 32, forlader sinstilling i Afrika-kontoret for at tiltræde sombistandsadministrator på ambassaden i Ouaga-dougou, Burkino Faso.

Charlotte Jespersen, 30, er ansat i vikariat somsærlig rådgiver for udviklingsminister Ulla Tør-næs (V) i vikariatet fra 8/6 - 31/12 i år. Hunkommer fra en stilling som kommunikationskon-sulent i Venstres Pressetjeneste, hvor hun harværet ansat siden 2006.

Maria Lindhardt, 30, er ansat som politisk assistent på dendanske ambassade i Libanons hovedstad, Beirut. Hun er bache-lor i socialvidenskab og religionsvidenskab.

Morten Siem Lynge, 35, udsendes som program-koordinator til ambassaden i Dhaka, Bangladesh.

Poul Erik Rasmussen, 60, tiltræder en stilling som seniorrådgi-ver på ambassaden i Kabul, Afghanistan.

Claus Grube, 58, er ny departementschefi Udenrigsministeriet fra 1. april. Han harsiden 2003 været chef for Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles. Claus Grubeafløser Ulrik Federspiel, som træder tilba-ge 1. april. Den nye departementschef vilbl.a. skulle implementere Udenrigsmini-steriets nye struktur, som betyder, atopdelingen mellem Nord og Syd brydesned og erstattes af 11 nye centre.

NYE CHEFER OG NYE CENTRE I UDENRIGSMINISTERIET

Den daglige ledelse vil blive varetaget af en direktion, som for-uden departementschef Claus Grube vil bestå af fire nyudnævn-te direktører:

•Anne Steffensen (direktør for Danmarks Eksportråd og for administration)

•Michael Zilmer-Johns (direktør for udenrigspolitiske emner)

•Ib Petersen (direktør for udviklingspolitiske emner)

•Ulrik Vestergaard Knudsen (direktør for strategiudvikling)

Desuden udnævnes en chef for hvert af de 11 centre, der oprettes. De tre chefer, der i høj grad vil få med udviklingslandene at gøre, er:Sus Ulbæk (Center for Afrika, Asien, Amerika og Mellemøsten)Carsten Nilaus Pedersen (Center for Udviklingspolitik)Steffen Smidt (Center for Globale Udfordringer)

Andre

Claes Amundsen, 44, tidligere kommunikationschef i DanskRøde Kors, har stiftet bureauet Humankind CSR og kommunika-tion.

Adm. direktør for reklamebureauet Klausen & Partners A/S,Hans-Henrik Søndersted-Olsen bliver ny ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp, med særligt fokus på det frivillige socialearbejde.

NR. 02/2009 SIDE 19

Kanayo F. Nwanze er manden,

der skal reformere FN’s

landbrugsinvest-organisation.

Af Mads Mariegaard

En nigerianer bliver leder af FN’s landbrugs-investeringsorganisation IFAD (InternationalFund for Agricultural Development), nårKanayo F. Nwanze 1. april afløser en af de fånordiske FN-chefer, svenskeren Lennart Båge,der har været organisationens præsident iotte år. IFAD får således en præsident, somstammer fra det kontinent, der modtagerover halvdelen af organisationens penge.

Nwanze, i dag IFAD’s vicepræsident, bliverchef for en organisation, som de seneste treårtier har brugt mere end ti milliarder dollarspå at give bevillinger og gunstige lån til u-lan-dene. Danida ventes i øvrigt at øge den årligestøtte til IFAD fra 20 til 25 mio. kr. fra 2010.Målet er at øge produktion af fødevarer, for-

bedre ernæringsforhold og bekæmpe fattig-dom i landbrugsområderne.

Danmark tilfreds med valget

63-årige Kanayo F. Nwanze blev i februar iRom, hvor IFAD har til huse, valgt for en fire-årig periode af delegerede fra 165 lande –med støtte fra alle IFAD’s tre grupper af med-lemmer: i-landene, de olieeksporterendelande og u-landene. Medlemslandene havdefra begyndelsen seks kandidater at vælge mel-lem, og Nwanze fik et klart valg, hvilket Dan-mark var meget tilfreds med.

Under valgprocessen aflagde Nwanze besøgpå flere ambassader i Rom, heriblandt Dan-marks, og deltog desuden i et interview, hvormedlemslandene kunne stille spørgsmål og fåsvar fra alle seks kandidater.

– Nwanze virkede overbevisende, svaredeklart for sig og viste en god fornemmelse for,hvad medlemslandene ville vide, fortællerbistandsråd Jeanineke Dahl Kristensen fraDanmarks ambassade i Rom, som repræsen-terer Danmark i IFAD.

Nwanze, uddannet i landbrugsbiologi oginsektstudier i Nigeria og USA, har næsten 30års erfaring med landbrug, udvikling ogforskning i Asien, Sydamerika og Afrika,blandt andet som generaldirektør for Vestaf-rikas ris-center, WARDA, fra 1996 to 2006.Her stod han bag initiativet ‘Ny ris til Afrika’,som udviklede nye rissorter og bragte dem udpå marker over store dele af Afrika syd forSahara.

For denne og andre præstationer harNwanze modtaget en række udmærkelser,heriblandt The World Food Prize i 2004 og –mere kuriøst – titlen som kommandør afElfenbenskystens nationale meritorden i2001.

Operativ reformator

Kanayo F. Nwanze betegnes som kompetent,visionær, engageret og med stor troværdighedog stærke kommunikationsevner. Valget afham skyldes især, at han betragtes som enoperativ person, der kan fortsætte denreformproces, IFAD er i gang med. En proces,

Nwanze selv har været en del af som organi-sationens vicepræsident siden 2006.

Reformprocessen blev sat i gang, efter at enuafhængig evaluering for fire år siden anbefa-lede, at IFAD øgede sin repræsentation pålandeniveau og styrkede forbindelserne til deøvrige FN-organisationer og til IFAD’s ’store-søster’, Verdensbanken.

– Det har vist sig, at IFAD er i stand til atreformere sig selv, så organisationen kan blivemere effektiv og bæredygtig. Nu er der brugfor, at momentum holdes, så reformproces-sen kan fortsætte, og det tror medlemslande-ne, at Nwanze kan sikre, siger bistandsrådJeanineke Dahl Kristensen.

INSEKTFORSKER BLIVER NY IFAD-PRÆSIDENT

Foto: IFAD.

NYT OM NAVNE APRIL 2009

Al henvendelse: Schultz Distribution, Herstedvang 4, DK-2620 Alber tslund

PP

Post D

anm

ark

Mag

asin

post

UM

M

Id-n

r. 42

32

8

så gør, at ventetiden forlænges endnu engang,et par måneder. Mindst. Måske derfor liggerhendes tålmodighed med, at vejen er spærretpå grund af regnvejr, på et meget lille sted,fordi hun gennem tre måneder har baksetmed netop denne dag at arrangere et mødemellem to kolosser, en stor lastbil fra hoved-staden Maputo og så Mozambiques størstekran – en travlt optaget kammerat fra byenBeira. Den eneste kran, der kan løfte hendesfrysecontainer helt på plads. Men som nu måaflyses – på ubestemt tid. Det er ikke kun var-men, der har kostet mange nætter uden søvnog sat spor under øjnene i det ellers så livligeansigt. Spekulationerne – over brudte løfter,investeringer uden afkast og en usikker frem-tid, som langt fra er båret af løfter om succes,er mange.

Og så er der alt det med småt. Tag baremaden. Indskrænket til fødevarer, der kanoverleve uden for et køleskab. Og vejene. Medhuller så dybe som indkøbsvogne fra Bilka. Etsprog – portugisisk – som nok tales af millio-ner verden over, men som sender de flestedanske hjerner på overarbejde. Og et utal affabriksreservedele, stikdåser, rør, lamper,værktøj, beholdere og maskindele, som alleskal hentes i hovedstaden Maputo, 500 kmsyd for fabrikken. Hver gang.

Jobs til 80 arbejdere

Og nå ja, så lige varmen, der i de værstemåneder får Åse Ditlefsen til at skifte tøj tre

gange om dagen. Måske derfor bistandsarbejde bare tager så

lang tid. Og kræver hjælp.– Jeg kan sige med 100 procents sikkerhed,

at hvis ikke det var for Danidas investering på1,5 millioner kroner, så eksisterede vi ikke idag. Det var det, der gav luft til at overvindede mange problemer og forsinkelser, som enfabrik så langt ude på landet uvægerligt giver.Det har selvfølgelig også givet mig et ekstrapres, fordi jeg har været ansvarlig for i mineøjne rigtig mange penge – som for en stor delikke var mine, siger Åse Ditlefsen og tilføjer:

– Men hjælpen fra Danidas Business-to-Business program, gjorde forskellen. Og nuhvor vi endelig er kommet i gang med pro-duktionen, har vi skaffet job og mad på bor-det til landmændene og omkring 80 arbejde-re på fabrikken, så er jeg jo så lykkelig over, atjeg holdt ud. At det lykkedes, siger hun.

Selv har hun investeret 500.000 kr. i fabrik-ken. Det samme har den danske forretnings-partner. At forudsige hvornår den investeringgiver afkast, svarer til at forudsige, hvornårder bliver fred mellem Israel og palæstinen-serne. Det ved den sønderjyske kvinde godt.Alligevel er hendes drøm, at fabrikken bliverså konsolideret og fungerer så godt, at hun pået tidspunkt kan sælge den i andele til bøn-derne, så de kan tjene på forarbejdningen afderes afgrøder også. At give stafetten videre tilde rette ejermænd.

I mellemtiden bliver hun og passer sinfabrik. Og når varmen er ved at drive hendetil vanvid, har hun lært at søge tilflugt påbadeværelset – i et stort kar fyldt med iskoldtvand.

Irene Nørgård er freelancejournalist bosat iMaputo, Mozambique.

Hvornår har du sidst drømt om

at sælge huset og rejse til

Mozambique for at starte en

marmeladefabrik? Åse Ditlefsen

har gjort det et sted, hvor der

mangler alt – undtagen udfor-

dringer.

Tekst og foto: Irene Nørgård, Maputo

Friværdien fra huset i Danmark på højkant.38-40 graders trykkende varme. Ingen elek-tricitet (heller ikke til bare en lillebitte venti -lator) og fem års til tider indædt kamp for atføre en drøm ud i livet: At starte en økologiskmarmeladefabrik i den yderste palmerække, idet yderste af Mozambique i det sydlige Afri-ka.

De fleste af os almindelige tryghedsdanske-re var formentlig ikke kommet så langt somtil at kaste os ud i bare den første udfordring– den med friværdien. Langt de fleste af oshavde vel næppe heller fået ideen. Men en 52-årig sønderjyde med appetit på verden, ikkemindst en økologisk, fik den og udviklededen med sin danske forretningspartner ogimportør af økologiske varer, Lars Frederik-sen fra øko-firmaet Woodshade Organics.

– Landmændene her har mange frugter påderes jorder, mango, kokos, bananer, nødder,papaja og citron, som de stadig dyrker udenbrug af sprøjtemidler. Så med et øko-certifkatog en fabrik, der køber deres afgrøder, kan jegvære med til at vise dem en anden vej at gåend den konventionelle. At springe fasen medsprøjtemidler helt over, så at sige, forklarerÅse Ditlefsen.

Nu havde ingen vel bildt Åse Ditlefsen ind,at det skulle blive en smal sag. Men havde hun

i begyndelsen vidst, hvad hun vidste fem årsenere, havde den gamle portugisiske koloni-farm sikkert stadig stået med flagermus,affald, rotter og ituslåede ruder. Hun havdesikkert heller ikke lagt nyt tag, muret op,malet, boret 80 meter efter vand eller løbetefter tømrere og elektrikere for at få arbejdetgjort ordentligt.

Ventetid i varmen

– Indimellem har jeg da haft lyst til at opgiveog komme væk. Men jeg skrider ikke, barefordi håndværkerne ikke har lagt gulvet ivater. Mit liv er her lige nu, og jeg tager udfor-dringerne dag for dag. Jeg har solgt mit hus iDanmark for dette projekt, og jeg har lovet deover 400 landmænd og deres familier, at jegvil købe deres afgrøder. Det har jeg tænkt migat holde. Med den her arbejdsplads kan jegvære med til at hjælpe dem med at udviklesig, og det ‘trigger’ mig, siger Åse Ditlefsen, da

Udvikling besøger hende på farmen i Maxixe-distriktet i Inhambane-Provinsen i Mozam-bique.

Det lyder jo flot. Og hun mener det skam.Dermed ikke sagt, at projektet ikke af og tilhar skubbet hende tæt på den afgrund af van-vid, der gør, at hun pludselig – dér i 38 gra-ders trykkende varme – kommer til at skældealt for højt ud på den ellers så flinke lokaleforhandler af maling. Ham som ‘helt 100 pro-cent’ nok skulle levere 20 liter råhvid malingpå fredag, og som nu – tre fredage senere –endelig har modtaget malingen, men harbestilt den forkerte. Hvilket så udskyder deandre projekter, der venter på, at væggene fårfarve. Måske af samme grund lyder hun bareen lille kende utålmodig, når det sydafrikan-ske bureau for øko-certificering endnuengang har misforstået beskrivelsen af fabrik-ken og dens produkter og derfor endnuengang har udstedt et forkert certifikat. Som

ÅSE OG MARMELADEFABRIKKEN

Mange i bistandsverdenen taler om ’det lange, sejetræk’. Åse Ditlefsen står med begge ben i det. Her foran egne mangofrugter, som også indgår i produktionen.

har han tid til at vente pÅ cop15?marked kan expat-kunderne købe basisvarer og delikatesser til...

Documents