habitat #9 juni 2014
DESCRIPTION
I denne udgave af Habitat kan du læse om søelefanters tilbagevenden fra nær uddøen, narhvalen i Grønland, Afrikas højeste bjerg, handel med truede dyr, brugen af fotofælder, om fisk skifter farve, og læs også en anmeldelse af en bog om 10.000 fugleTRANSCRIPT
#9for en vild verdenDansk Zoologisk Selskab’s eMagasin
06 / 2014
SØELEFANTCONSERVATION MED SUCCES
44 PÅ TOPPEN AF AFRIKA En rejse i fem klimazoner
07 CONSERVATION MED SUCCES Søelefant
56 FOTOFÆLDEN AFSLØRER Hverdagsdrama i skoven
UDGAVE 7 / JUN 20132 Habitat
Mendegodehistorierermindstligesåvigtigtatfåfortalt.Overaltiverdenerderihøjereellermin-dregradfokuspåatbevaredenbiologiskemang-foldighed,ogderfindesetutalafprojekteroginitiativer,derskaløgevoresvidenomarterne,økosystemerne,truslerneoglokalbefolkningensrolleinaturbevarelse.Degodehistoriergiverosenmerehåndfastforestillingom,atindsatsenrentfaktiskvirker.Motivationentilatfortsættearbejdetøgesfordeenkelteprojektledereog-medarbejder,sponsorernekandokumentere,atderesøkonom-iskemidlerikkeergivetforgævesud,mensdenbredebefolkning,derkendertilsucceshistorierne,fårmerelysttilatbakkeopomprojekterneogså-garengageresigmereaktivt–fordidetbetalersig.
IdenneudgaveafHabitatbringervidenførsteartikelienforhåbentligtmereellermindrefastserie,hvisformåleratformidlesucceshistorierneinaturbevarelse(”Conservation med succes”, s. 7).Denneførsteartikelomhandlerverdensstørstesæl,nemligsøelefant,som–fordennordligeartsvedkommende–stortsetvarudryddetislutningenaf1800-talletsomfølgeafenintensjagtpådensspæktilproduktionafolie.Gennemenfokuseretoginternationalindsatserbestand-enafsøelefanterpåblot100årkommetsigisådanengrad,atdeikkelængereansessomtruede–verdensstørstesælfiklovatblivepåvoresplanet(ihvertfaldidenneomgang).Harduselvensucceshistorie,sombørfortælles–såhørerredaktionenmegetgernefradig.
Ogsåidenneudgavebringerviandrespændendeartikler.Vimåsigefarveltilserien”Big Five i Arktis”,daviharnåetdensidsteogfemteart:Narhvalen (s. 22).Somitidligerenumreharviigenfokuspå
Vibliverkonstantmindetom,hvorslemtdetstårtilmedverdensvildenatur–biodiversitetenfal-derideflestedeledeleafverden,naturligehabi-taterødelæggesfortsatmedforuroligendehas-tighed,arterudryddes(formentligmangeflereendvikendertil)ogøkosystemerkollapser–ihøjgradforårsagetafmennesketsaktiviteter.Såvelarterpålandsomivandogluften,ogblandtalledyregruppereretforuroligendeantalarterudryddelsestruede.IfølgeIUCNerf.eks.1udaf8fuglearter,1udaf4pattedyrarterog1udaf3paddearterudryddelsestruede.Desen-este10år(2003-2013)serudviklingeniantalarter,dererkritisktruet(dvs.dererenekstremstorrisikofor,atartenuddørinatureninærmestefremtid),ogsåekstremtkedeligud:fra184til196arterhospattedyr,fra182til198arterhosfugle,fra57til164arterhoskrybdyr,fra30artertiletsvimlende520arterhospadder,samtfra162til413arterhosfisk.Mensantalletafkritisktruedearter(såvelsomantalletafarterideøvrigerød-liste-kategorier)vilstigesomfølgeafetstigendeantalarter,dervurderestilrødlisten,erderdogikketvivlom,atdissetalerhøjestforuroligende.
Selvomdetkansyneshåbløstoguoverskueligt,erdissekedeligehistoriervigtigeatfåfortalt,såflerebliverklaroverrealiteterne,oghvaddet-teisidsteendekanbetydeformennesketsegeteksistensgrundlag.Medenøgetbevidsthedblandtdenbredebefolkningøgespressetpåbeslutningstagerne,politikerne,ogincitamentetforatigangsætteprojekteroginitiativer,dersamletkangøreenforskel,øges.Atfortælledeskræmmendehistoriergiverhåbom,atderhandlespådet.
DE GODE HISTORIER SKAL OGSÅ FORTÆLLES
UDGAVE 9 / JUN 20143 Habitat
HABITAT JUNI 2014
UDGAVE #9 JUNI 2014
UDGIVER HABITAT
DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS
Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.
www.dzs.dk
REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,IdaHansen,ogKathrineSkeie
KORREKTUR Redaktionen
SKRIBENTER JakobWalløeHansen,AnneStrøh,
ElmerTopp-Jørgensen,DennisLisbjerg,IdaHansen,DitteDahlLisbjerg,
ClaudiaSick,
FORSIDE FOTO Nordligsøelefant(Mirounga angustirostris),
AñoNuevoStatePark,Californien.Foto:ClaudiaSick
DESIGN LAYOUT TrineSejthen
ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/medlem
ISSN: 1904-4585
COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.
KATHRINE SKEIERedaktion
CLAUDIA SICKRedaktion
IDA HANSENRedaktion
DITTE DAHL LISBJERGRedaktion
TRINE SEJTHENLayout
denillegalehandelmeddyrmedartiklen”Det handler ikke om dyrene” (s. 32),menselefanter,somstadigidagerudsatforenstorstiletjagtdrevetafdenillegalehandelmedelfenben,vissestederkanværeenpestmodafgrøder–deterderdogrådformedbrugafbier(”Når elefanter er en pest”, s. 40).
Sommerferiennærmersig,ogerdufuglenørd/-entusiastoglederefterengodbogomfugletilf.eks.ensnarligferie,såblivinspireretmedanmeldelsenafdennyligtudkomnebog”Ten thousand birds”afTimBirkheadogkollegaer,PrincetonUniversityPress(s.64).Erdumeretildeaktiveferier,f.eks.medvandringoppåtoppenafAfrikashøjestebjerg,Kiliman-jaro,såkandumedfordellæseartiklen”På toppen af Afrika” (s. 44)foratlæreombjergetsfloraogfauna.Erdutildykning,kandubliveklogerepåfiskogfarveskifti”Skifter fisk farve?” (s. 68),mensenferieidetdanskelandogsåsagtenskanbydepåspændendenaturoplevelser,ikkemindstvedbrugaffotofælder(”Fotofælden afslører…”, s. 56).
God læselyst – og god sommer!
Claudia Sick, redaktør
UDGAVE 9 / JUN 20144 Habitat
44
56
22
07
ARKTIS
#5
UDGAVE 9 / JUN 20145 Habitat
07 Conservationmedsucces Søelefant
22 TheBigFiveiArktis Narhval
32 Dethandlerikkeomdyrene Handel med truede dyr
40 Nårelefantererenpest crop-raids
44 PåtoppenafAfrika En rejse i fem klimazoner
56 Fotofældenafslører Hverdagsdrama i skoven
64 10.000fugle Boganmeldelse
68 Farveskift Skifter fisk farve?
INDHOLD
INFORMATION
68
32
62 En"vild"historie Skriv for Habitat
42 OmDZS Dansk Zoologisk selskab
06 Medlem? Sådan bliver du medlem af DZS
ARKTIS
#5
UDGAVE 9 / JUN 20146 Habitat
SÅDAN BLIVER DU MEDLEMI DANSK ZOOLOGISK SELSKAB
SÅDAN GØR DU
1) Gåindpåwww.dzs.dk/medlem
2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort viaPayPal,ellervedoverførseltilvoreskontoiDanske Bank(3123-3123241312)
3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)
Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets (se dem pås 96-97) Glæd dig!
FAGMEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM?Dukanvælgemellem2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøttemedlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritder-over)foretPLUSkontingent.
Er du ikke allerede medlem af Dansk Zoologisk Selskab, så er det meget let at blive det. Og så koster det blot 100 kr om året i kontingent! Med et
medlemskab støtter du aktivt op om foreningens arbejde for et stærkt dansk engagement i bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.
Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivoresmøder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.
Sendosblotenmailtil [email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.
Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmodtageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverdu
inviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.
Voresmedlemmerfårderudover10%rabatiFriluftslandogNorthFacebutikkerlandetover!Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.
MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL
FOR VERDENS VILDE DYR
UDGAVE 9 / JUN 20147 Habitat
CONSERVATIONMED SUCCES
Denneartikelserieertilforatformidledeheldigvismangehis-torier, hvor det gennemen fokuseret indsats er lykkedes atvendedenkedeligetendens–fordissehistorierminderosom,atconservationogindsatsenrentfaktiskvirker.
Har du en succeshistorie for en dyreart, et økosystem ellerandet, hvor conservation har vist sig effektiv, så vil Habitatmegetgernevidereformidleden.
UDGAVE 9 / JUN 20148 Habitat
SØELEFANTTekst og foto: Claudia Sick
Selvomsøelefanterharsmåforlemmer,erdisseforholdsvismobile,ogdekan sagtensbrugestilatkløbådenæseogryg.Kundevoksnehannerharforuden denforlængedenæseetfortykketlaghud("skjold")påbrystetoghalsen.
VERDENS STØRSTE ROVDYR
Søelefantertilhørerde”ægtesæler”ogomfattertonulev-ende arter: Nordlig søelefant (Mirounga angustirostris)og Sydlig søelefant (M. leonine). Søelefanter kan bliveenormeistørrelse,ogdettykkelagspækbrugerdyrenesomenergireserveridelængereperioderpåland,hvordesletikkeæder.Søelefantereretafdepattedyr,derstørrelsesmæssigt har størst seksuel dimorfisme, dvs.forskelmellemkønnene.Nordligsøelefanterdenmind-steafdetoarter,menhannernehosdennordligeartkan dog stadig opnå en enorm størrelse på op til 4,5mi længdeog2,5ton ivægt, ienkeltetilfældesågarmere,menshunnerne”blot”vejer7-800kg.DestørstehannerafSydligsøelefantkanbliveheltoptil6mlangeogvejeover3,5ton.Dettegørsøelefantentilverdensstørste sæl, og derudover er Sydlig søelefant sågarverdensstørstenulevenderovdyr.
CONSERVATION MED SUCCES
UDGAVE 9 / JUN 20149 Habitat
”VOKSNE HANNER ER KARAKTERISTISKE VED DERES FORLÆNGEDE, SNABELAGTIGE NÆSE, SOM - MULIGVIS I KOMBINATION MED DERES
ENORME KROPSSTØRRELSE - HAR GIVET SØELEFANTERNE DERES NAVN
UDGAVE 9 / JUN 201410 Habitat
UDBREDELSENordligsøelefanteridagudbredtiStillehavetfraCanadatilMexico,mensSydligsøelefantforekommeridetmesteafdensydligedelpådensydligehalvkugle.Områdernepåland,hvorkolonierafNordligsøelefantfindes,om-fatteridagforskelligeøerlangsNordamerikasvestkystsamtetlilleantallokaliteterpåfastlandet,heriblandtetparområdervedCalifornienskyst.SydligsøelefantbenytterfåstederpåAntarktistilatgåpåland,menderesprimæreynglestedererpåmerenordlige(sub-antarktiske)landområderpåforskelligeøerøstfordetsydligeSydamerika(samtetenkeltstedpåfastlandetiArgentina),øersydforAfrikaogsydforNewZealand.
MEST I VANDSøelefanterleverstørstedelenafdereslivihavet,hvordesøgerefterføde.Kunideperioderpååret,hvordeskalparresig,fødeungerogskiftepels,opholderdesigpålandistorekolonierpåsåkaldte”rookeries”.Søele-fanterernogleafdemarinepattedyr,derdykkerdybestoglængst.Heltnedtilover1,5km’sdybdeogoptilca.2timeradgangen-omenddeflestedykerlavereogkortere.Dadeoftesterneddykkedeogkunkortvarigt
Denforlængedenæse-strukturhoshannerneharenfysiologiskbetydning,iogmedatdenindeholder masserafkamre,hvorfugtabsoberesogiltenudnyttesoptimalt.
Nordligesøelefanterkommer pålandforbl.a.atparreogre- produceresig.Hersesbagerst hanneniharemmet,ogforan envoksenhunmedsinnæsten nyfødteunge,derdier.
UDGAVE 9 / JUN 201411 Habitat
kommeroptiloverfladenforattrækkeluft,erdetsjældentatsesøelefanterpådetåbnehav–tilgengælderdeikkesværeatobservere,nårdebefindersigidestorekolonierpåland.Sø-elefantersføde,somudelukkendejagesivand,bestårafprimærtrokker,blæksprutter,storefiskogsmåhajer.PåetårrejserNordligsøele-fantmellemca.18.000og21.000kmijagtenefterføde.
DYBT, UNIKT KALD MED SNABELNÆSEVoksnehannererkarakteristiskevedderesfor-længede,snabelagtigenæse,som-muligvisikombinationmedderesenormekropsstørrelse-hargivetsøelefanternederesnavn.Denfor-længedenæsegørkønsmodnehanneristand
tilatproducereendyb,gryntendelyd.Disselavfrekventekaldudstødesisæriparrings-sæsonen,hvorhannernekæmperomateta-blereetterritoriumpåfastlandet.Enhan,dersuccesfuldtetablerersigetterritorium,vilalenerådeoverenstørregruppevoksnehun-ner(hosSydligsøelefantheltoptil150køns-modnehunner)–ensocialorganisering,derkaldesetharem.Forudenatproducereenuniklyd,erhannensspeciellenæsestrukturogsåetorganmedmassekamre,hvorfugtabsorberes,ogudnyttelsenafiltoptimeres.
”SØELEFANTER LEVER STØRSTEDELEN AF DERES
LIV I HAVET
UDGAVE 9 / JUN 201412 Habitat
Hannerneskalderunikt forindividet, og hannerne kanvia kaldet kende hinandenogsåledesjusterederesad-færdalteftermodstandereskampdygtighed (baseret påtidligerekampe).Kanenhanundgåenbekosteligogblodignærkampmedenklartstærk-ere han, vil han gøre det–menmeddenkonsekvensikke at vinde adgangen tildet pågældende territoriumog de dertilhørende hunner. Således vil kunganske få søelefant-hanner reelt sikres re-produktion,mens de svagere hanner kun harringechancerforatførederesgenervidere–enchancededogudnytterbedstmuligtvedatopholdesigiudkantenafetharemogderfor-søgeatsnigesigtilenparring,nårmulighedenbyder sig (f.eks. når territoriets han er travltoptaget med en anden parring eller snorks-over).
PÅ KANTEN AF UDRYDDELSETraditioneltharbl.a.AustraliensogSydamerikaslokalbefolkningjagetSydligsøelefantfordenskødogskind.Menistartenaf1800-talletstart-edeenintensiv,kommercieljagtpåbeggearterforderesspæk,somderkunnelavesspecielværdifuldolieaf.Søelefantereriforholdtilmangeandremarinepattedyr(hvalerogandresælarter),somogsåblevjagetintensttilolie-
Hannerneudstøderendyb,grynt- endelyd,specieltnårdeskaleta- blerederesterritorier.Hannerne kankendehinandenpådissekald ogkanpådenbaggrundvælge, hvorvidtdeskalindgåiennær- kampmedenandenhan.
Pålanddækkersøelefantersigofte tilmedsandforatbeskyttesigmod solen
UDGAVE 9 / JUN 201413 Habitat
Søelefanterkommeradtoomgangepååretpålandforhhv.atyngleogforatskiftepels.Hersamlesdeistore kolonier,oghannernevilkæmpeomatetablereetterritorium,hvorénhandakommertilatrådeovermange hunnerietsåkaldteharem.
UDGAVE 9 / JUN 201414 Habitat
”JAGTEN PÅ SØELEFANTER NÅEDE SIT HØJDEPUNKT I MIDTEN AF 1800-TALLET. OG I SLUTNINGEN AF 1800-TALLET VAR BESTANDENE SPECIELT FOR NORDLIG SØELEFANT DECIMERET
UDGAVE 9 / JUN 201415 Habitat
produktioniselvsammeårhundrede,specieltnemmeatfangeogdræbe,eftersomman–påbestemtetiderafåret-kanfindedemihøjkoncentrationpålandogydermerekankommehelttætpå.
Jagtenpåsøelefanternåedesithøjdepunktimidtenaf1800-tallet.Ogislutningenaf1800-talletvarbestandenespecieltforNordligsøelefantdecimeret–ogjagtenpåsøelefantspækvarikkelæng-ereengodforretning.Dennordligeartvarbogstaveligtpåkant-enafudryddelsemedsåfåsomestimerede20individertilbage(andreestimaterlyderdogpå100-1.000individer).Iotteårefter1884troedemanrentfaktisk,atartenvaruddød,indtilenameri-kansk,videnskabeligekspeditionfandt8individerpåøenGua-dalupeudforMexicosvestkyst.Ekspeditionendræbteeftersig-ende7afde8individertilbrugtilderesmuseumssamling,hvoraf4afdedræbteskulleværeblevetefterladtpåstrandenafprak-tiskeårsager(forhøjebølgertilatkunnefådemombordpåskibet).Fordensydligearterhistorienenlidtanden,dadenkommerciellejagtførstendeligtstoppedepåøenSouthGeorgia(hvordenstørstebestandforekommer)imidt1960’erne.
SØELEFANTERNES COMEBACKIkølvandetpåflereekspeditioneriårenemellemdet19.og20.århundrede,hvorderividenskabensnavnblevhøstetendel
Deungeindivider,derendnuikkeerkønsmodne,brugerdetmesteaf tidenpålandpåbareatslappeaf.
UDGAVE 9 / JUN 201416 Habitat
Ungehannerøversigoftepåatkæmpemodhinanden,sådepådenmådeergodtklædtpåtil,nårdetsenere idereslivvirkeliggælder.
UDGAVE 9 / JUN 201417 Habitat
Nordligesøelefanter(sompåtrodsafdettefor-måedeatopretholdeenlillebestand),blevartenendeligtbeskyttetvedsåvelmexikansksomamerikansklov.IUSAerbeskyttelsenafsøele-fantersidenheni1972blevetforøgetyderligereviaMarineMammalProtectionAct.Bestandenefikopgennemdet20.århundredemulighedforatstige,menførsti1980’erneogefterharartengenkoloniserettidligerebenyttedelandområder.IdagmenesdensamledebestandafNordligsøelefantattælleca.175.000individer,hvorafca.70%findespåamerikanskelandområder.Populationsfremgangendeseneste20årharværetpågodt50%.IdensenestetidskyldesfremgangenprimærtstigningenikolonierneidetsydligeCalifornien(øerneSanNicolasogSantaRosa,samtPiedrasBlancaspåfastlandet),menidagbegrænsesenyderligerebestandsforøgelseafpassendeynglestederpåland.
FordenSydligesøelefanterallenuværendeynglestederidagbeskyttetafenteninterna-tional(UNESCOogConservationofAntarcticSeals(CCAS))ellernationallovgivning.I2000blevbeskyttelsenforstærketviaanlæggelsenafenmarinparkvedøenMacquarie,ca.1.500kmsydøstforTasmanien.Denneartestimeres
attællemellemgodt660.000og740.000indi-videridag,mensenesteofficiellevurderingafverdenssamledebestandersnart20årgammel,ognyedataerderforhårdttiltrængt.Noglesub-populationerafdensydligearthardogdesen-esteca.50årværetinogentilbagegangafår-sager,derikkekanfastslåsmedsikkerhed.DenstørstebestandpåøenSouthGeorgiahardogværetnogenlundestabil,ogbestandeniArgen-tinasynesatværeifremgang.
Nordligsøelefantvartidligereopførtpåliste2påCITES,hvormedkunkontrolleretinternationalhandelmedartenertilladt,mendenblevi1992slettetfralisten,fordimanikkelængeremente,athandelkunneværeentrusselmodartensoverlevelse.Sydligsøelefanteridagstadigop-førtpåCITESliste2.
TRUSLER I DAGSelvomsøelefantselverrovdyr,erdeikketop-prædatorer,iogmedatdeharnaturligefjenderiformafspækhuggere(Orcinus orca),hvidhajer(Carcharodon carcharias)(forNordligsøelefant)ogleopardsæler(Hydrurga leptonyx)(forSydligsøelefant).Demenneskeskabtetruslerforsø-elefanteridaginkludererkambolagemedfiske-
”BESTANDENE FIK OP GENNEM DET 20. ÅRHUNDREDE MULIGHED FOR AT STIGE, MEN FØRST I 1980’ERNE OG EFTER HAR ARTEN
GENKOLONISERET TIDLIGERE BENYTTEDE LANDOMRÅDER
UDGAVE 9 / JUN 201418 Habitat
miljøet(f.eks.klimaforandringer).Derfindesidagikkenogleklareindikationerpå,atdetteipraksisertilfældetforsøelefanter,mendetkanikkeudelukkes,atdetfremoverkanbliveetproblemforarten.
EN KLAR SUCCESDeterikkeoverraskende,atulovliggørelseafintensogubæredygtigjagtharenpositiveffektpåenartspopulationsstørrelse–mendeterikkealtid,detertilstrækkeligt,oginogletil-fældeskerindsatsenforsent.Deterejhelleraltidgivet,atsamtligelande,hvorenartfore-kommer,kanværeenigeomatsamarbejdeomensamletbevarelses-strategi.Itilfældetmedsøelefanterharenfællesogfokuseretindsatspåderesbevarelseiformafnationaloginter-nationalbeskyttelse–velatmærkeisidsteøje-blik–gjort,atverdensstørstesælogrovdyridagfindesistortantalogikkelængereerud-ryddelsestruet.Idagudgørsøelefantertilmedenvigtigturistattraktion,specieltpåyngle-stederneiCalifornien.Detkanikkebetegnessomandetendenklarsucces.
netogimindregradkollisionermedbåde.ForSydligsøelefanterdestørstetrusleridagfor-mentligudtømmelseaffødegrundlagetgrundetfiskeri,mendesteder,hvordeleverrelativttætpåbefolkedeområder(denargentinskebestand)erforstyrrelseframennesketsaktivitetermulig-visogsåetproblemforarten.Brændemærkningafindividertilforskningsmæssigeformålharvistsigatgivehelbredsmæssigeproblemerfordemærkedeindivideriformafsårinfektion,hvorforAustraliensiden2000hargjortbrænde-mærknngafsøelefanter,derbefindersigpåderesterritorium(øenMacquarie),ulovligt.ElNiñoepisodersesogsåatforårsagestordøde-lighedblandtungesøelefanter.
BLIVER LILLE GENETISK DIVERSITET ET PROBLEM?Daalledenordligesøelefanter,derleveridag,stammerfraetganskefåantalindividerfraslut1800-tallet,harartenværetudeforensåkaldtgenetiskflaskehals,dvs.atdererlavgenetiskdiversitetmellemindividerafsammeart.Hossådanneartererderteoretiskstørrerisikofor,atdeermeremodtageligeoverforsygdommeogdårligeretilattilpassesigændringeri
”I TILFÆLDET MED SØELEFANTER HAR EN FÆLLES OG FOKUSERET INDSATS GJORT, AT VERDENS STØRSTE SÆL
OG ROVDYR IKKE LÆNGERE ER UDRYDDELSESTRUET
UDGAVE 9 / JUN 201419 Habitat
UDGAVE 9 / JUN 201420 Habitat
Dansk Zoologisk Selskab har fået nyt website...
UDGAVE 9 / JUN 201422 Habitat
ISBJØRN – HVALROS - NARHVAL - MOSKUSOKSE – RENSDYR
THE BIG FIVE I
ARKTIS
UDGAVE 9 / JUN 201423 Habitat
Tekst: ElmerTopp-Jørgensen
ARKTIS#5
UDGAVE 9 / JUN 201424 Habitat
Enhjørningens hemmelighed”lånte fjer” fra narhvalen
DEN MYTISKE ENHJØRNING
Myten om den behornede hest, enhjørningen, kan spores tilbage til det gamle Grækenland og findes i mange europæiske sagn og historier, oftest afbilledet
i form af en hest (sjældnere gede-agtigt dyr) med et spiralsnoet horn i panden af varierende længde.
Narhvalen (Monodon monoceros), der på grønlandsk hedder Qilalugaq Qernetaq, nævnes som et af flere nulevende foruden uddøde dyr, som kan have givet
anledning til denne myte. Men det er vist de færreste heste, der har lyst til at løbe rundt med et horn i panden, der er lige så stort
som narhvalens flere meter lange ”stødtand”.
UDGAVE 9 / JUN 201425 Habitat
UDBREDELSE
Narhvalenerenarktiskart,derlevertætknyttettilhavisen(seFigur1).DenleverfradetcentraletiløstligeCanada,overGrønlandtilstoredeleafdenrussiskekystlangsdetArktiskehav.Densamledeverdensbestandmenesidagatværeomkring75.000dyr.IGrønlandoptræderartenifleremereellermindreadskiltebestande,somforvalteshverforsig.Deteretnogetkomplice-retmønster,ogderforskesfortsatiatforstådissebestandsafgrænsninger(bl.a.gennemgenetiskestudier,satellit-sporing,mm).
Artenssamledegenetiskevariationermegetlavsammenlignetmedandrearter,hvilketmantidligeretroedeskyldtesdensenesteistidelleroverfangst.NyereDNA-studierharimidlertidvist,atdennelavediversitetindtrafforover50.000årsidenogmenesderfornuikkeatværeforårsagetafmenneskerellerdensidsteistid.
UDSEENDE OG LEVEVIS
Narhvalentilhørerdesmåtilmellemstoretand-hvaler(selvomdenikkehartænderimunden–sesenere),oghannerneharenkarakteristisk
Figur1.NarhvalensudbredelseiArktis(grønfarve).DenrødelinjeerConservationofArcticFloraandFauna’s definitionafArktis.CAFFhørerunderArktiskRåd.Kilde:CAFFArcticFlora&Fauna-2001.
UDGAVE 9 / JUN 201426 Habitat
fleremeterlangligespiralsnoettand,dervokserudgennemhovedetpåvenstrefortandsplads.Narhvalenseftertragtedehud/spæk(mattak)ergrånistrettilsortpårygogflanker,ogcremettilhvidpåundersiden.Beggekønkanbliveoptilca.5,5meter(udenforlængetfortand)ogvejeoptil1.600kg.
NarhvalenslatinskenavnMonodonmono-cerosbetyder”en-tan-detogen-hornet”,mennarhvalerharingentænderimunden.Tilgengældvokserdenvenstrefortandhoshannerudgennemoverlæbensomenspiralformettand.Tandenerligeogvenstresnoetogkanbliveover3meterlang.Mankanfinderudimentæreresterafdenandenfortand,mendenersålille,atdenikkekommerudgennemnarhvalenskranie.
Isjældnetilfældekanhunnerogsåudvikleentand,ogendnusjældnereskerdet,atennar-hvaludviklertospiralsnoedetænder.
Dadetsomregelkunerhanner,dererudstyretmedenlangtand,anvendesdensandsynligvis
tilatimponeredetmodsattekønellerholdeandremindreveludrustedebejlerepåafstand.Denanvendesikketilatspiddefiskmedellertildirektekampemedartsfæller.
Narhvalensfødebestårhovedsageligtafflad-fiskogtorsk,mendenkanogsåtageblæk-sprutterogandrebundlevendearter,somsug-esindimundenogslugesudenvidereforar-
bejdning.Densappetitefterhellefisk,somerenbetydeligindtægtskildeformangefiskereogfangere,bliverfratidtilandenbrugtsomargu-mentforhøjerefangst-kvoterpånarhvalen.Underspisningstogternekannarhvalerværened-
dykkedeienhalvtimestidognånedtilca.2kmdybde.
Narhvalenleverismåtilmellemstoregrupperbeståendeafbådehanner,hunnerogunger.Narhvalenerdrægtigi14månederogfødertypiskenunge(påca.1,6meter).Ungenfølgermoderentætogdierhoshendeioptiletparår.Hunnerneerkønsmodnefra5-8årsalderenogsmå10årsenereforhanner.Nyerestudieraf
”...NARHVALENS LEVESTED TRUET AF VIRKNINGERNE AF KLIMAÆNDRINGER OG FORURENING. EN NYERE UNDER-
SØGELSE KONKLUDEREDE, AT NARHVALEN KUNNE VÆRE ENDNU MERE FØLSOMME OVER FOR VIRKNINGERNE
AF KLIMAÆNDRINGERNE END ISBJØRNEN.
Narhvalen lever i små til mellemstore grupper bestående af både hanner, hunner og unger. Narhvalen er drægtig i 14 måneder og føder typisk en unge (på ca. 1,6 meter).
UDGAVE 9 / JUN 201427 Habitat
struktureriøjneneharvist,atdekanbliveopmod100årgamle.Reproduktionsratenkombi-neretmedoptællingerafbestandeneercentralforrådgivningenombæredygtigfangst.Deteretkompliceretregnestykke;optællingerfraflyskalvurderehvormangedyr,dersesperareal,ogdetteskalkombineresmedvidenomhvormangehvaler,dererneddykkedeogdermedikkesessamtmedfrekvensenaffødslerognaturligdød,hvormangedyrderanskydesogdør,osv.
NARHVALENS FORVALTNING I GRØNLAND
UdnyttelseNarhvalenfangesogspisesiGrønland.Tandenrepræsentererenværdiogsælgesforfleretu-sindekroner(heleellertilsmykkefremstilling),menmattak’en(hudmedunderliggendespæk-lag)erogsåsåeftertragtet,atdetsælgesibutikkertilenkiloprispåflerehundredekronerpr.kilo.Kødetnydestilberedtellerråogfrossent.
Dereroverdesenesteårtiersketetdrastiskfaldiantalletaffangster(seFigur2),ogGrøn-landblevlængekritiseretinternationaltforikkeatsikreenbæredygtigfangst.Målrettetlovgiv-ningsarbejdeopgennem00’ernebetødregule-ringaffangstenformangeartersvedkommende,ogfangstenafnarhvalerharsiden2004/2005væretreguleretmedkvoteriVestgrønland,menskvoteriøstførstblevindførti2009.KvoternefastsættesefterrådgivningfraGrønlandsNatur-institut,mendeterikkealtidatdennerådgivningharværetfulgtafpolitikerne.DennuværendeMinisterforFiskeriogFangst,FinnKarlsen,for-højedekvoternegentagnegangeihanssidsteministerperiodeisidsteårti.Detbetød,atGrøn-landoverskreddebiologiskeanbefalingerforbæredygtigfangst(semereunderartensfor-valtningiGrønland).
Denneikke-bæredygtigefangstgjorde,atDirek-toratetforMiljøogNaturi2006indførteeteks-portstop,hvilketbetødogstadigbetyder,atturisterikkemåudføreprodukterfranarhval.Detbegrænserindtægtsmulighederne,selvombådeheletænderogsmykkerstadigeryndetejeforfamilier,derborogarbejderiGrønland(semereunderafsnittetominternationalhandel).
Artenstilknytningtilisenbetyder,atnarhvalerindimellemfrysesindeimindrehulleriisenudenmulighedforatnåandreområdermedåbentvand,hvordekantrækkevejret.Kandeikkeslippevæk,risikererdeatdø,hvishulletfrysertil,ellerdetrættesafatkæmpeomluft.Dettekaldes”Sassat”.Dyr,derdørpådennevis,skalikkeregnesmedikvoterne,daderertaleomnaturligdødelighed,derindregnesidebiologiskeanbefalinger.Erklæresdersassatframyndighedernesside,kanfangernederforned-læggealledyreneudenomkvotesystemet.
Figur2.Oversigtovernarhvalfangsterogkvoter. Bemærkatkvoternefra2004-2008ikkeomfatterØst- grønland.Fra2009erkvotenforalledel-bestandei Grønland.Bemærkendvidereatudsvingikvoterkan skyldesfratrækningafoverfangsterfraforegåendeår.
UDGAVE 9 / JUN 201428 Habitat
Melville Bugt – caseRådgivningombæredygtigfangstkrævervidenombestandensstørrelseellerrelativeændringeriobservationerellerfangster.Islutningenaf00’erneblevNaturinstituttetanmodetomatråd-giveombæredygtigfangstafnarhvaleriMelvilleBugt.AnbefalingenfraNaturinstituttetlødpå0dyrpr.år,damanikkehavdesetdyrunderoverflyvningerafområdet.FangstafdelingenidetdaværendeHjemmestyrehavdefangststati-stikker,dervisteenstabilfangstpåomkring130dyrpr.åridenforegående10årsperiode.
EnlokalfangertogsageniegenhåndogtogetkameramedtilMelvilleBugt.Hersattehansigpåenfjeldknoldogfilmedenarhvaler,dersvøm-medeforbi.OptagelsernesendtehantilNatur-
instituttet,somså(eftersigende)taltededyr,dersvømmededenenevejogtrakdemfra,dersvømmededenandenvejforatfåetminimums-estimatafhvormangedyr,dervar.Dervar104dyrpåoptagelserne.Ogmedsådanenbe-stands-størrelse,lødrådgivningensåherefterpå4dyrpr.år.Deterstadigendelmindreenddengen-nemsnitligeårligefangstpå130dyrpr.år.For-valtningenvalgteatsætteenkvotepå100dyrpr.år(hvilketbidrogtildeteksportstopGrøn-landindførteiforholdtilCITES–seherunder).
Dadetlykkedesatskaffefinansieringtiloptæl-lingafbestandeiMelvilleBugti2007,fandtmanudaf,atmantidligerehavdeledtforlangtfrakysten.Detvistesig,atdervarmangefleredyr
Foto:GlennWilliams,WikimediaCommons
UDGAVE 9 / JUN 201429 Habitat
”...NARHVALER HAR INGEN TÆNDER I MUNDEN. TIL GENGÆLD VOKSER
DEN VENSTRE FORTAND HOS HANNER UD GENNEM OVERLÆBEN SOM EN
SPIRALFORMET TAND...
(6.024(95%CI:1.403–25.860)),endrådgiv-ningenbaseredesigpå,ogsomfangerneogfangststatistikkenhavdevist.Denbæredygtigeanbefalinglødnupåover100dyrpr.årfradennebestand.
Dennesagvarbestemtikkemedtilatmindsketillidskløftenmellemfangereogbiologer,sompådaværendetidspunktstadigvarpåvirketafandrelignendeuoverensstemmelserombe-standsstørrelser(sef.eks.artiklenomrensdyriHabitat#8).
INTERNATIONAL HANDEL
GrønlandergennemDanmarkunderskriverafCITESkonventionen–deninternationalekon-vention,derregulererhandelmedtruededyr.
Detbetyder,atGrønlandskalindførereg-lerforhandelmedarter,deroptræderpåCITESlisterovertruededyr.Narhvalenop-træderpåCITESliste2,somforeskriver,atfangstenskalværebæredygtig,førpro-dukterafdyretmåeksporteres,ligesomderkræves,atentilladelseudstedtpåvegneafmyndighedernefølgereffekten.
GrønlandsSelvstyreerforpligtettilatind-hentebæredygtighedserklæringerfraCITESvidenskabsrådiGrønland(Natur-instituttet).Kunhvisfangstenansesforbæredygtig,kanderudstedeseksport-tilladelser.
I2005indførteGrønlandetsåkaldt”mid-lertidigtstop”foreksportafnarhvalpro-
dukterefterennegativbæredygtighedserklæ-ring.Daværendelandsstyremedlemformiljøognatur,AsiiChemnitzNarup,begrundededetmed,atLandsstyretvarnødttilatgørenoget,foratundgåatnarhvalenrykkerfraListe2tilListe1påCITES’listeovertruededyrearter.Detvillenemligbetydeatartenikkemåeksporte-res,hellerikkeselvomfangstenerbæredygtig.
Asiiudtalte,atforbuddetvarmidlertidigt,ogatlandsstyretvillerevurderesituationen,nårdenbiologiskerådgivningmeldertilbage,atbestandeneribedring.
Efternyeoptællinger(ogsåiMelvillebugten)i2009modtogSelvstyretenrådgivning,derviste,atfangstenvarbæredygtig.Dermedopstodderigenmulighedforatåbneforeksporten.Men
UDGAVE 9 / JUN 201430 Habitat
affrygtforatCITESalligevelvilændreartenslistestatus(måskeefterpresfradyreværns-organisationer),fastholderGrønlandsiteget”midlertidige”eksportstop.
OmmaniSelvstyretafventerenbetydeligvækstibestanden(kvoterfastsættesnumed70%sandsynlighedforvækst),indenmantøråbneforeksportenafdennubæredygtigefangst,ellerommanpåetsnarligttidspunktovervinderfrygtenfralobbyisternesindflydelsemåtidenvise.Mendetvilledaværeinteressantatse,omCITESerligesåpolitisksomdeninterna-tionalehvalfangstkommission,somkungiveroprindeligtfolkogforskerelovtilatfangehvaler,selvomdeterbæredygtigt.
FREMTIDEN
Dennuværendeforvaltningafnarhvalbestandenerbæredygtigogudføresmed70%sandsynlig-hedforbestandsfremgang.Selvstyretmanglerdogenmålsætningfor,hvormangenarhvalermanønskerifremtiden,ogselvomdetindtilviderekanværenokatmene”flere”,børman
snartgøresigovervejelserommålsætningen,sådereretklartmålmedforvaltningen.
Enadaptivforvaltningnødvendiggørløbendeinformationerombestandensstatusforatkunnejusterefangsten.Detkræverenregelmæssigovervågningafbestandene.Danarhvaltællingererenbekosteligaffære,bliverdetspændendeatse,hvoroftedissekangennemføres,oghvadforvaltningenvilgøreiperioderudenoptællinger.Vilmanbenytteandreviden-kilder(f.eks.fanger-observationer,interview,fangstpr.”effort”),oghvadvilderigivetfaldskeiforholdtilek-sporten(CITES)?
…Menpådenkortebaneskaldetførstbliveinteressantatse,hvormidlertidigt,det”mid-lertidige”eksportstoper,ogomeneventuelåbningforeksportenkangenoplivemytenomenhjørningenshemmelighed.
”DEN NUVÆRENDE FORVALTNING AF NARHVAL-BESTANDEN ER BÆREDYGTIG OG UDFØRES MED 70 % SANDSYNLIGHED FOR BESTANDSFREMGANG
UDGAVE 9 / JUN 201431 Habitat
ReferencerNarhvalrådgivning for 2009http://natur.gl/fileadmin/user_upload/PaFu/Raadgivning/Havpattedyr/raadgivning_nar_hvidhval_09.pdf
§37 spørgsmål om narhvaler besvaret af Naturinstituttethttp://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Bidrag_til____37_spg_om_om_narhvaler.pdf
NAMCO/JCNB joint meeting reporthttp://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Nammco_jwgnb_report_final_ersion_7apr09.pdf
M. P. Heide-Jørgensen , K. L. Laidre , M. L. Burt , D. L. Borchers , T. A. Marques , R. G. Hansen , M. Rasmussen, and S. Fossette (2010). Abundance of narwhals (Monodon monoceros) on the hunting grounds in Greenland. Journal ofMammalogy, 91(5):1135-1151.http://www.bioone.org/doi/pdf/10.1644/09-MAMM-A-198.1
IllustrationafnarhvalFoto:FraWikimediaCommons.Originalfra:"AnaccountoftheArcticregionswithahistoryand descriptionofthenorthernwhale-fishery",afW.Scoresby.1820.P.588,Vol.II.PlateXV.
UDGAVE 9 / JUN 201432 Habitat
Det handler ikke om dyrene
Tekst: AnneStrøh
Hornfranæsehornermereeftertragtetendnogensinde,ogantalletafdræbtenæsehornstigerårforår. Foto: PhilSimonsen,Flickr.com(CreativeCommons)
UDGAVE 9 / JUN 201433 Habitat
ONDSKAB OG GRÅDIGHED
FotojournalistPatrickBrownharvietdetsenesteårtiafsitlivtilatdokumenteredenomfattendeillegalehandelmedvildeogtruededyr.Gennemsinefotografiersigterhanmodatdokumentere-ikkekonstruere-virkeligheden.Hanvilgivesinemotiverenstemme,ognetopderforspørgerhanikkeomlov,førhantagerbillederaftørredehaj-finner,bunkeraftigerskindellerkinesiskebjørne,somsystematisktappesforderesgalde.Brownerefteregetudsagnikkeendyreaktivist,dadetforhamikkeerdyrene,dererdenegentligehistorie.
Forhamhandlerhistorierneihansnyudkomnebog”TradingtoExtinction”ommenneskene-dem,somdriverhandlenfremadmedalarmer-endehastighed.Dethandlerommenneskersondskaboggrådighed;omsmuglerne,køberneogkrybskytterne,somhanfaktiskharenheldelempatifor.
Denneartikelerenkortintroduktiontilnetopdeunderliggendeårsagerbaghandlenstrusselmodvildedyr.Disseunderliggendeårsagerernødvendigeatdykkenediforatforstå,hvorforfleretusinddyrearterertruedeafudryddelse.
Der er under 4.000 vilde tigre tilbage i verden. Antallet af dræbte elefanter i Sydafrika steg med over 5.000 % mellem 2007 og 2012. Illegal handel med vilde dyr er et voksende problem. Men hvad ligger til grund for den stigende
udryddelsestrussel mod vilde dyr, og hvad kan vi gøre for at stoppe den?
UDGAVE 9 / JUN 201434 Habitat
TANGERER NARKO- OG VÅBENHANDEL
Sommedenhverandenformforstøtte-værdigeformål,somikkefinderstedtil-strækkeligtætpåvoresbaghave,kandetvirkeganskeubehjælpeligtellerenddauberettigetatinvolveresigiudryddelses-truslenmoddyrieksempelvisAfrikaellerAsien.Setietkulturrelativistiskperspek-tiv,mårettentilatanfægteudryddelses-truslenmodelefanterognæsehornfor-beholdesdelokalbefolkninger,hvislivs-grundlagaltidharberoetpåatleveiharmonimedvildedyr.Globaliseringenogklimaforandringervidnerdogom,atudryddelsestruslenervoresallesansvar.
Organisationerkansesignødsagettilatforsimpleproblematikkenikampenforop-mærksomhedpåproblematikkenogvoresfællesansvar.Derforerkarismatiskedyrsåsomtigeren,pandaenogelefantenble-vetgængsesymbolerpådemangedyre-arter,derertruedeafmennesketsfrem-færd.Dissedyrkalderpåvoressympatiogærefrygt,ogisidsteendepåvoresstøtteogpengepung,hvoreksempelvisskældyr,somderiligesåvidtomfangdrivesrovdriftpå,harknapsåstortil-trækningsværdi.Denneforsimplingses
”DET HANDLER OM MENNESKERS ONDSKAB OG GRÅDIGHED; OM SMUGLERNE, KØBERNE OG KRYBSKYTTERNE”
Skindogudstoppededyrbeslaglæggesvedgrænse- kontrollerverdenover.Foto:ukhomeoffice,Flickr.com
UDGAVE 9 / JUN 201435 Habitat
ogsåiennyligtlanceretkampagne,hvorUnitedforWildlife,enparaplyfondmedVerdensnatur-fonden(WWF)ogseksandreinternationalenaturorganisationersomsamarbejdspartnere,angriberudryddelsestruslenvedatspørge,hvor-vidtmanerpådevildedyrsellerpådekrimi-nellesside.Mendeterikkekundyret,detsdrabsmandogforhandleren,dererinvolveret.Mangefaktorerermedtilatgøredenillegalehandelmedvildedyrtilverdensangiveligtfjerdestørstenæstefternarko-,våben-ogmenneskehandel.
PENGE ER ALT
Jordensbefolkningereskaleretfra2milliarderi1930til7milliarderi2011.Meddenmassivebefolkningstilvækstfølgerenvoksendeglobalulighed,hvilketerendelafforklaringenpåvekselvirkningenmellemudbud,efterspørgselogdenstigendeværdiafdele,derstammerfravildeogtruededyr.Prisenpåhornfranæsehornernuhøjereendmarkedsprisenpåguld,ogenkrybskyttekantjene,hvaddersvarertilflereårsgennemsnitliglønpåenenkelthandel.Dethandlerganskeenkeltompenge,ogmangeafdem.Detøkonomiskeincitamenteraltoverskyg-gendeialleledafdenillegalehandel,ligefradenlokalekrybskyttetilsælgerenpådetlokalemarkediThailand.
Atmiddel-ogoverklasserieksempelvisKina,IndienogdeleafAfrikaharværetikraftigud-
viklingdesenesteåransesumiddelbartsomenpositivudvikling,menmedvoksendemiddel-ogoverklasserkommerogsåenøgetkøbekraft.Detforventes,at80procentafdengenerelleefterspørgseli2030vilkommefraAsien,ogikraftaf,atdenillegalehandelmedvildedyrercentreretimangeasiatiskelande,kandenneudviklingfrygtesatsætteenkæpihjuletforkampenmodudryddelsestruslen.
MYTENS MAGT
Efterspørgslenoverstigertilsyneladendedetnuværendeudbud,hvilketresultererihøjerepriserogdermedenintensiveretjagtpåtruedeellersjældnedyr.Smykkerafelfenbenellerpelsfrasjældnedyrharilangeperioderværetop-fattetsomstatussymbolerforderigeredeleafverdensbefolkning,menmyterogovertroud-gørstadigenafdemestbetydeligegrundetiludryddelsestruslen.Traditionelkinesiskmedicinernotoriskforatindeholdebehandlededelefravildedyr,ogmyterom,atmedicinenharenmagiskoghelbredendeeffekt,leveribedstevelgående.Indtagelseafknustknoglefratig-erenopfattessomenkurmodgigt,ogdenkraftigestigningidrabenepånæsehorntil-skrivestroenpå,atknustnæsehornshorneretmirakelmiddelmodaltfrakræfttilimpotens.Oplysningskampagnerogandenindsatsforatformindsketroenpådissemyterbesværliggøresafmellemmændsmanipuleringafmidlerne.Så-ledeserdeteksempelvisoftetilfældet,atknustnæsehornshorn,somsælgesidyredommepådetillegalemarked,erblevetiblandetmodernepotensfremmendemedicinsåsomViagra,hvilketermedtilatopretholdegrundlagetforefter-spørgslen.
”VI SPILLER ALLE SOM FORBRUGERE EN INDIREKTE
MEN BETYDELIG ROLLE I TRUSLEN MOD NATUREN OG VILDE DYR”
UDGAVE 9 / JUN 201436 Habitat
HVIS ANSVAR?
Globalsolidariteteridisseårfremherskende,menanklageromneokolonialismeogskjulteinteresserlurerunderoverfladen.FordetførsteunderminereslokaludviklinggrundetvestligeogasiatiskeselskabersfordelagtigeaftaleromudvindingafnaturressourceriAfrikaellerSyd-amerika.Konsekvenserneerberøvelseafsåvelarbejdspladsersomenormeværdier,ogskov-rydningensamtforureningen,derfølgerdenuhensigtsmæssigeudvinding,truerdyroglokal-befolkninger.Fordetandetforegårhandlenmedvildedyrisåvidtetomfang,atdeteravancer-edekriminellekarteller,derstårbag,ogdemas-sivepengestrømme,dererinvolveretihandlen,
menesathaveforbindelsetilterrororganisa-tioner.Øgetpolitiskbevågenhederimangehenseendehøjstværdsat,mennårvestligestorpolitikeresomBarackObamaogDavidCamerongåraktivtindikampenmodudryddel-sestruslen,mistænkesdeforatgøredetteafsikkerhedspolitiskegrunde,idetterrortruslenlurerbagbunkerneafelfenben.
Deunderliggendeårsagerrækkerdogudoverdedirekteårsager,idetviallesomforbrugerespillerenindirektemenbetydeligrolleitruslenmodnaturenogvildedyr.Vibrugerolieoggas,somkanværeudledtpåbekostningafrydning-enafstorenaturområder.Viglemmeratslukkelyset,ogladervandetløbe,nårvibørstertæn-
”THE LONDON CONFERENCE ON THE ILLEGAL WILDLIFE TRADE’ (...) RESULTEREDE I EN DEKLARATION MED
EN LOVNING OM AT UDRADERE MARKEDET GENNEM BLANDT ANDET OPLYSNING, POLITISK ENGAGEMENT
OG EFFEKTIV LOVGIVNING”
Traditionelkinesiskmedicinindeholdeoftedelefravildedyr,eksempelvistigerknogleellerhornfranæsehorn. Myterommedicinenshelbredendeeffektleveribedstevelgående.Foto:BrianJefferyBerggerly,Flickr.com
UDGAVE 9 / JUN 201437 Habitat
”PRISEN PÅ HORN FRA NÆSEHORN ER NU HØJERE END MARKEDSPRISEN PÅ GULD, OG EN KRYBSKYTTE KAN TJENE, HVAD DER SVARER TIL FLERE ÅRS GENNEMSNITLIG LØN PÅ
EN ENKELT HANDEL”
Beslaglagtestødtændervisesfremindendegøresklartilatblivedestrueret.Imangelandebrænderellerknuserman beslaglagtestødtænderforatsendeetsignalomregeringensafstandtagen.Foto:USFWSMountainPrairie,Flickr.com
UDGAVE 9 / JUN 201438 Habitat
der.Trodsstadiguenighedkandetikkelængerebetvivles,atmåden,vimenneskerbehandlerjordenpå,harmassivekonsekvenser.Dissekonsekvenserkansynesuvirkelige,nårvihar,hvadderfølessomuanedemængdergrund-vandellerolieiNordsøen.Greenpeaceforsøg-eratskabeopmærksomhedomforbrugernesansvarogrettermeddensenestekampagnedirekteangrebmodvirksomheder,sombenyt-terpalmeolieproduceretpåbekostningaffæld-ningafenormeskovarealer.Påtrodsaf,atdetsiden2008harværetmuligtatbenyttecertifi-ceretpalmeolie,kanindtagelsenafenchoko-ladebarellerbrugenafskælshampoogøreostilindirektemedskyldigei,attigre,orangutan-gerogelefantersnaturligehjemdestrueres.
HVAD SÅ NU?
Tiltag,derskalmindsketruslenmodnaturenogvildedyr,bliverstadigflereogmereom-fattende.Fordetførstespireroplysningskam-pagneropisåvelaftager-somdistribuerings-lande,ogindsatsenforatændreadfærdhosdemangeindblandedemenneskerintensiveres.Fordetandetserviendirekteindsatsmodkrybskytteriisinrenesteform,idetsåkaldterangerspatruljererialverdensnationalparkerforatbeskytteogskræmme.Overdetsenesteårtierflereend1.000rangersdogblevetdræbtafkrybskytter,hvorfordenneindsatssuppleresmedeksempelvisdroneflyiministørrelse,somskalbiståibeskyttelsenafparkernesdyr.Lige-
Regnskoveogtropiskeskove,somerorangutangersnaturligehabitat,destrueresienormemængderblandtandet pågrundafvoksendebefolkningstilvækstogdermedstigendeefterspørgselpåfødevarer.Foto:TheMalt,Flickr.com
UDGAVE 9 / JUN 201439 Habitat
Kilder og videre læsning
Http://www.patrickbrownphoto.com/trading-to-extinction/
Https://www.gov.uk/government/publications/declaration-london-conference-on-the-illegal-wildlife-trade
Http://www.greenpeace.org/international/Global/international/code/2014/palmoilvideo/PG_video.html
Http://www.b.dk/globalt/middelklassen-sejrer-verden-over
Http://www.unitedforwildlife.org/#!/causes
Http://www.thingreenline.org.au/
ledesindopereresGPS-chipsidyreneshornogstødtænderforatforbedremulighedenforatfølgedem,førogefterskadenersket.
Fordettredjemåalleaspekterafhandlenmedvildedyrprioriterespolitisk.Magtkangroftsagtkøbesforpenge,hvilketforklarerdekriminellekartellersindflydelsepålokalpolitisketiltagmodhandlen.Velvidendeatkorruptionerenrealitetimangeafdeudviklingslande,hvordevildedyrermesttruede,måfordelenevedøgetindsatsforbevarelseafnaturogvildedyrgøresmereattraktiveforpolitikereidepågældendelande;hvadfårdeudafdelsatstramme,delsihøjeregradathåndhævelovgivningmodkrybskytterioghandlenmedtruededyr?Herspillersåvelkultur,socioøkonomiskeomstændighedersompolitiskeprioriteringerenstorrolle.
Nogleorganisationerforsøgerderforatslåpåbe-tydningenafturismemedmantraetom,at”vildedyrermereværdlevendeenddøde”,forpådenmådeatgiveregeringerincitamenttilatplacereproblemstillingenhøjereoppepåprioriterings-listen.Uansetmotivblevdersendtetstærktpo-litiskbudskab,darepræsentanterfragodt40landesregeringer,FNogEUifebruarmødtestil’TheLondonConferenceontheIllegalWildlifeTrade’.Detteresulteredeiendeklarationmedenlovningomatudraderemarkedetgennemblandtandetoplysning,politiskengagementogeffektivlovgivning.
Altimensdepolitisketiltagforsøgesiværksat,kanPatrickBrownsbanebrydendeprojektogbogværemedtilatskabeøgetopmærksomhedomvirke-lighedenbagudryddelsenafdyrebarearter.
UDGAVE 9 / JUN 201440 Habitat
Selvomelefantererfascinerendedyr,erdetikkealtidligenemtatlevesideomsidemeddem.Hvisduselvoplevedeet3tonstortdyr,derkomforbiogtømteikkebareditkøleskab,mennæstenaltduhavdeatspise-ellerhavdetænktdigattjenepengepådetnæstehalveår,jasåkunnedetnokvære,atbegejstringenfordetstørstelandlevendedyrblevkølnetenheldel.
Dissesituationer,hvormenneskerogvildedyrkommerpåkollisionskurs,omtalespåengelsksomhuman-wildlifeconflicts.Detkanværeaber,derstjælerafgrøderpåmarkerne,ellerløver,derned-læggerkvæg,ogsådetsærligtfrustrerendetil-fælde,atetstortdyrsomelefantenkommerogspiserhelemarken.
Problemetmedcrop-raidserdetstørsteenkelt-ståendekonfliktpunktmellemelefanterogmen-nesker.Situationersomdissekanikkebarekostedyrtøkonomiskmenogsåresultereiatentenele-fanterellermenneskerdør.Derforharmanforsøgtfleretilgangetilatforhindredissesituationer.
ELEFANTEN, DER VAR BANGE FOR BIEN
Manharhaftnogensuccesmedatplantechiliimel-lemafgrøderne,daelefanterneafskyrdestærkeplanter.Dethardogvistvednærmerestudie,atchiliikkevarmegetmereeffektivtendlokalår-vågenhedogpatruljering.
NÅR ELEFANTER ER EN PEST Tekst: DitteDahlLisbjerg
Foto:Dr.LucyE.King
UDGAVE 9 / JUN 201441 Habitat
Enheltandenmetodeudnytter,atelefanterneerbangeforvildebier.Elefanternereagererpålydenafbikuberogharligefremetspecieltkald,deradvarerartsfællerom,atdererbierinabolaget.
Såledesharmanopfundetbi-hegn-enserieafbikuber,derhængersåledes,atdeudgørethegnomkringafgrøderne.Hviselefanterneskalforbihegnet,vildekommetilatskub-betilsnublesnore,derforbinderbikuberne.Detvilrystebikuberne,ogbiernevilreageremedatblivealarmerede-ogfrembringelydenafsurebier-somelefanternenetopvilholdesiglangtfra.
Bi-hegnetskulleværeopmod97%effektivtiatafværgeelefantersplyndringafmarker.Desudenharhegneteneks-tragevinst,somerbådesødtogpopulært;nemlighonning.
Seherenvideo,derdemonstrerer(viaplaybackek-speriment)demonstrerer,hvorledeslydenafbierkanskræmmeenhelflokelefanterbort:vimeo.com/72656689
Kilder:www.telegraph.co.uk/earth/wildlife/7625162/Elephants-have-special-alarm-call-to-warn-of-bees.htmljournals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=6829372elephantsandbees.com/publications/
UDGAVE 9 / JUN 201442 Habitat
VI ARBEJDER FOR EN FARVERIG FREMTID
FOLKENE BAG
Selskabet’sfagligegrundlagbestårafmed-lemmer,derharenbaggrundellervidenifeltet:biologer,zoologer,geografer,or-nitologer,zoo-professionellem.fl.Udovervoresfagmedlemmertællerselskabetog-såstøtte-medlemmer,derønskeratslutteopomforeningensarbejde.Daforeningendrivesfrivilligtafaktivemedlemmer’sar-bejde,afhængervoresaktiviteterafmed-lemmernesegneidéeroginitiativer.Voresbestyrelseholdermødehverandenmåned.
VILDT VIGTIGT ARBEJDE
Sidenforeningensstarti2004harvihaftfokuspåatformidleemnerindenfornatur-bevarelse,dyrelivogbiodiversitetgennemvores hjemmeside ogseneregennemvores
Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres
levesteder primært uden for Danmark i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.
Facebook- gruppeogikkemindstvedudgiv-elsenafHabitattogangeårligt(tidligereudkomnyhedsbreve).
Fratidtilandenafholderviarrangementerforvoresmedlemmer.Vierogsåmedifelt-enogbidragerheltkonkrettilnaturensbevarelse.DZS-medlemmerplanlagdeogudførteKipini-ekspeditionen,deri2007kortlagdedenbiologiskemangfoldighedafpattedyrogfugleiWitu-skoveniKenya.VibakkerdesudenopomMaraLionProjectvedMasaiMarareservatetiKenyamedDZSfagmedlemogbiologNielsMogensensomprojektlederLøveprojektetarbejderforatreducerekonfliktenmellemløverneogMasaikvægbøndernegennemforsk-ningafbl.a.løvernesfærdeniområdet.
UDGAVE 9 / JUN 201443 Habitat
Sponsoraterogandrebidragtilforenin-gensarbejdevilblivemodtagetmedstorværdsættelseogtak.Skrivtilospå[email protected] hvisduellerditfirmaønskeratdonerepengetilforeningen-ogmodtagetdiplomherpå.
Læsmegetmerepåvoreshjemmeside
www.dzs.dk
Dukanaltidkontakteospå[email protected]
...ogfølgospå Facebook og linkedin
Endeligforsøgerviløbendeatskaffepengeogsponsorertilflerenaturbevarelses-projekter.
VELKOMMEN I GODT SELSKAB!
VibydernyemedlemmervelkommeniSelskabet-omdublotpassivtvilstøtteopomvoresarbejde,elleromduønskeratdeltageaktivtiselskabetsarbejde.Alle,dermanglerenbaseforetnaturbe-varelses-projekt,erligeledesmereendvelkomneiforeningen-vikandadanneetsolidtgrundlagforprojektet,bådefor-midlings-ogfundraisingmæssigt,ogsam-tidigkanvitilbydeetprofessioneltnet-værkatsparremed.
UDGAVE 9 / JUN 201444 Habitat
Tekst:IdaHansen
AF
AFRIKATOPPENPÅ
GletsjerenpåtoppenafKilimanjaroidenførstemorgensol.Foto:IdaHansen
UDGAVE 9 / JUN 201445 Habitat
Kilimanjaro rejser sig majestætisk over den afrikanske savanne. At bestige Afrikas højeste
bjerg er en fascinerende rejse, der fører dig igennem fem klimazoner - svarende til en rejse fra Ækvator til en af polerne, som kun et bjerg
gør det muligt at opleve på en uge.
UDGAVE 9 / JUN 201446 Habitat
Bjergeersomøeridetomkringliggendeland-skab.Øererisoleredefraøvrigelandområderafdeomgivendevandmasser,ogtilsvarendeerbjergeshøjdezonerisoleredeafzonernesforskelligartedeklima.Detbetyder,atdyrogplantergennemevolutionenhartilpassetsigefteromgivelserogomstændighedersåsomfødegrundlag,habitaterogklima.Denunikketilpasninggør,atarterneikkekanspredesigvækfradethabitat,somdehartilpassetsigtil.Artertilpassetspecifikttilhøjlandetvilikkeudenviderekunneoverleveidetomgivendelavland.Isolationengørogså,atdetofteeridisseområder,manfinderendemiskearter–arter,somkunfindesherogingenandresteder.Detteerenafgrundenetil,bjergeersåfascine-rendeogvigtigeatbevare.Deerlevnfrafor-tiden,ogbeviserpåatlivetfinderenvej.
Kilimanjaroeretforholdsvistungtbjergogharettørtklima.Derforerbjergetogsårelativtarts-fattigtiforholdtilandrebjerge.Påbjergetermangedyregrupperdogrepræsenteret:Patte-dyr,fugle,kamelæoner,slanger,sommerfugle
ogandreinsekter.Artsdiversitetenfalderitaktmedhøjdemeterne.Deflestearterfindesidetonederstezoner,denkultiveredezoneogskov-zonen,hvorfødegrundlageterstort.Deterdogbegrænset,hvadmankanopleveafarter,nårmanholdersigtilbjergetstiltrampedestier.Deterdefærrestevildedyr,dersøgermenne-skersselskab.Kilimanjaroshøjdegørdetmuligtatoplevefemklimazoner(seboksen‘Kiliman-jarosklimazoner’).Temperatur,nedbørogsol-timervariererfrazonetilzone-ogdermedogsåfloraogfauna.
BÆREDYGTIG OG EFFEKTIV DYRKNING
DererikkemegetvildnaturtilbageiKilimanjarosnederstezone.Zonenkaldesdenkultiveredezoneog,somnavnetantyder,erdenkarakte-riseretveddyrketjord.Detlokalefolk,Chagga’-erne,dyrkerjordenpåeneneståendeogbære-dygtigmåde.Påsammestykkejorddyrkesflereforskelligeafgrødersamtidigiflerelag.Denvertikaleinddelingtagerhensyntildeforskel-ligeafgrødersbehovforskygge,sollysogluft-
KilimanjarostopsetfraShiraPlateauet(hedezonen).Foto:NajaLillelund
UDGAVE 9 / JUN 201447 Habitat
fugtighed.Øverstelagbestårafarter,derikketålerskyggesomf.eks.højetræermedflerebrugsmuligheder,mensarterneidetmellemstelagivarierendegradtålerskygge,somf.eks.
banan(Musa spp.)ogkaffe(Coffea arabica).Detnederstelagbestårafarter,somf.eks.krydder-urteroglægeplanter,dertrivesmedskygge.
Mennogetvildnaturfindesderdog.Idenkul-tiveredezoneerderrigeligtmedføde,ogder-forerderogsåmangesmukkefugleartersomf.eks.Sølvkindethornfugl(Bycanistes brevis)ogBerberbulbul(Pycnonotus barbatus).
SKOVENS FRODIGE LIV
Turen,derfølgerefterdennederstezoneopgennemKilimanjarosregnskov,overvældersanserne.Skovensfrodigevæksterstrækkersig,sålangtøjetrækker.Lianernestøttersigtildehøjetræer,somkonkurrerermedhinan-denomatnåhimlen.Underskovenerenuigen-nemtrængeligmur,somtiltiderbrydesafenlysning,hvoretvæltettræskaberenchancefor,atnyeplanterkanskydeop.KilimanjaroImpatiens(Impatiens kilimajari)erensart,lilleblomstmedklarefarver,somerendemiskforKilimanjaro.DenkanseslangsstiernesammenmedtoandreafbjergetssmukkeogeleganteblomsterViola eminiiogImpatiens pseudoviola.Skovzonensfrodighedstammerfradennærings-rigevulkanjordogdenmegennedbør.Ogder-
”DET BETYDER, AT DYR OG PLANTER GENNEM EVOLUTIONEN HAR TILPASSET SIG
EFTER OMGIVELSER OG OMSTÆNDIGHEDER...
KILIMANJAROS KLIMAZONER
PåvejopafKilimanjarokommermanigennemfemklimazoner.Fradeneneekstremtildenanden.Allezonerharderesegenkarakteristikaogskønhed.Hverzonestrækkersigoverca.1.000meter.
Den kultiverede zone:800mtil2000m–bestårprimærtdyrketlandSkovzone: 2000mtil3000m–bestårafregnskovHedezone:3000mtil4000m–bestårprimærtafåbentlandskabmedlaverevæksterHøjlandszone/alpin ørken: 4000mtil5000m–bestårafspredte,lavevæksterogbegrænsetdyrelivPolarzone:5000mtil5895m–kunmegetlidtliv
UDGAVE 9 / JUN 201448 Habitat
Hedezonenerkarakteriseretvedforholdsviståbentlandskabmedlaverevækster.Foto: IdaHansen
UDGAVE 9 / JUN 201449 Habitat
forerdetikkeoverraskende,atdetnetoperregnskoven,somhardetstørsteantalplante-arterblandtzonernepåKilimanjaro.
Afbjergets140pattedyrsarterfindesde87afdemher.Demestalmindeligearter,manbådehørerogseriregnskoven,erabersomdenlilleSykes’Monkey(Cercopithecus mitis)ogBlack-and-whiteColobus(Colobus guereza caudatus)meddekarakteristiskehvideogsortemarke-ringer.Andrearter,sommankanmødeiskov-zonen,erbl.a.Serval(Leptailurus serval),Des-merdyr(Viverridae sp.)ogGalago(Otolemur garnettii sp.).IfølgedelokalebliverderafogtilsetLeopard(Panthera pardus)ogSkovelefant(Loxodonta africana cyclotis)iområdet.Omdetersandt,ellerenhistoriefortaltforatforføreturisternesfantasi,eruvist.
Ettrænetøjekanspottedeflyvendebeboere,sommætterregnskovenmeddereslivoglyde.Enafdefugle,sommanhøreriregnskoven,erdefarverigeTurakoer(Musophagidae sp.)ogKilimanjarosmåskesmukkestefugl,Smaragd-solfuglen(Nectarinia johnstoni).
”DER ESTIMERES AT VÆRE 2.500 ARTER AF PLANTER OG 140 ARTER AF PATTEDYR.
Kilimanjaroimpatiens(Impatiens kilimajari)erendemisk forKilimanjaro.Foto:MariaRoseThingsted
UDGAVE 9 / JUN 201450 Habitat
Klipspringer(Oreotragus oreotragus) sommankanværeheldigatmøde ihedezonen.Foto:IdaHansen
Området over højden 2.700 m er beskyttet som en del af Kilimanja-ro Nationalpark. Parken blev opret-tet i 1977 og er 753 km2 stort. Det er en af de mest besøgte parker i Tanzania.
SÆRPRÆGET SKØNHED I BJERGETS HØJDER
Ihedezonenerstattesregnskovensfrodighedafenunikogsærprægetnatur.Derertyndetudiantalletafarter.Detvilprimærtværesmåarter,somf.eks.Fire-stribetgræsmus(oversatafred.;eng.navn:Four-stripedGrassMouse)(Rhabdomys pumilio).EtsjældneresynizonenerKlipspringer(Oreotragus oreotragus).JohøjereopmankommerpåKilimanjaro,jofærrefuglevilmanse.Klimazonerneoverregnskovenerrovfuglenesterritorium-rovfuglesomBlåGlente(Elanus caeruleus)ogAfrikanskKlatrehøg(Poly-boroides typus).Defindeshøjtoppepåhimlensvævendemeddetermiskeluftstrømmeogopleveskunsjældenttætpå.
Idenlavealpinezoneændresomgivelserneogblivermereejendommeligeogbarske.Tempe-raturenerlavere,ligeover0⁰C,ogmængdenafnedbørermindre,ogdettilgængeligevandstammerprimærtfradenvedvarendetåge.
Floraendomineresafgræsarter.Deterogsåher,atmanmøderdetomestkarakteristiskeafKilimanjarosplanter,KæmpeBrandbæger(Dendrosenecio johnstonii)ogLobelia(Lobelia deckenii).KæmpeBrandbægererendemiskforKilimanjaro.
DEN GOLDE TOP
Detoøverstezonererprægetaftørke.Nedbørs-mængdenermegetlavmedkunca.200mmomåretihøjlandszonenogsågodtsomikke-eksisterendeipolarzonen.Kunnoglefågræs-arterkanleveundersåekstremeforhold.PåtoppenafKilimanjarofindesnoglearteraflaver,somvokseromkring0,5mmomåret.Pågrundafdenlangsommevækstmenernogleforskere,atdestørstelaverherkanværeflerehundrede,måsketusinde,årgamle.Hvisdetersandt,erdenogleafdeældstelevendeorganismerpåJorden.
UDGAVE 9 / JUN 201451 Habitat
Enenlig,lilleSykes’Monkey(Cercopithecus mitis) sommankanmødeiKillimanjarosskovzone. Foto:IdaHansen
ToBlack-and-whiteColobus(Colobus guereza caudatus) itrætoppene(skovzonen).Foto:IdaHansen
RegnskovenerenafdemestartsrigeogdiverseafKilimanjarosklimazoner.Foto:IdaHansen
UDGAVE 9 / JUN 201452 Habitat
Kilimanjarobeståraftrevulkaner(Kibo,MawenziogShira),somerresultaterafdannelsenafTheGreatRiftValleyfor35millionerårsiden.
Vulkanernebegyndtedogførstatblivedannet750.000årsenere,damagmabegyndteatstrømmeudafsprækkerne.
IdagerShiraogMawenziudslukte,mensKiboerensovendevulkan.Menlavaenerikkelangtvæk–kun400meterunderKiboskrater.
DensærprægedeplanteKæmpeBrandbæger (Dendrosenecio johnstonii)erendemiskforKilimanjaro. Foto:NajaLillelund
UDGAVE 9 / JUN 201453 Habitat
DensidsteetapeoptilUhuruPeak,Kiliman-jarostop,tager6-8timerogbegyndervedmidnat.Ligesomdetermørkestførdaggry,erdetogsåkoldest.Idennehøjdebliverallepåvirkedepådeneneellerandenmåde.Alenergibliverbrugtpåatkoncentreresigomdetnæsteskridt.Dererikkelufttilatgåhurtigt,sådetgårkunlangsomtopad.Meddenhastighederdetumuligtatfåvarmen.
Atnåtoppensamtidigmedsolopgangenerubeskriveligt.Trætheden,somgennemsyrerkroppen,forsvinderiglædenvedathaveklaretturen.Selvetoppeneretgoldtogbartsteddækketafenblandingafsten,klipperoggrus.Denformidablegletsjererpåengangtætpåogalligevellangtvæk.Gletsjer-ensstørrelsesnyder–denerlængerevæk,endmantror.Forestillingenom,atenisbjørnkunnekommegåendeforbi,erdogikkefjern.
DER ER KOLDT PÅ TOPPEN – VIL DET VARE VED?
DeforsvindendegletsjerepåKilimanjarobrugesoftesometeksempelpåklimaforandringerne.Enafdestørsteudfordringerermanglenpåhistoriskdata.EtstudielavetafOhioStateUniversityfra2009harfundetfremtil,at85%afdenis,dervarpåtoppenafKilimanjaroi1912,erforsvundet,ogat26%afdenis,dervari2000,ervækdag.Vedhjælpafluftboblerindkapsletidenederstelagafgletsjerneharmanestimeretgletsjernesaldertilatvære11.700år.Ensammenligningafluftboblernes
LuftfotoviserforskellenpåudbredelsenafgletsjernepåtoppenafKilimanjaromedsyvårsmellemrum. Foto:L.G.Thompsonet.al.2009,doi:10.1073/pnas.0906029106
Feb.16-2000
Okt.15-2007
”AT NÅ TOPPEN SAMTIDIG MED SOLOPGANGEN ER UBESKRIVELIGT. TRÆTHEDEN, SOM GENNEMSYRER KROPPEN, FORSVINDER I GLÆDEN
VED AT HAVE KLARET TUREN.
UDGAVE 9 / JUN 201454 Habitat
formigennemlageneviser,atderikketidligereiglet-sjerenslevetidharværetdensammeformforfordamp-ning,sommanharobserveretiløbetafdesidsteparårtier.Forskernemener,athvisfordampningenfortsæt-ter,somdenernu,vilisenforsvindeiløbetafdenæsteårtier.
Øgettørhedkanværeenvigtiggrundtil,atgletsjerneforsvinder.Entørhed,derkanforstærkesafklimafor-andringer.Afskovningibjergetsnedrezonererblevetforeslåetsomenandenårsag,somogsåkunnevirkeisynergimeddenøgedetørhed.Dogharforskerneikkefundetbeviserfordette.Udnyttelsenafjordenidened-erstezonerharenlilleeffektpåskydækkeognedbørihøjderover4.000mogmenesderforikkeatpåvirkegletsjerne.
Kilimanjaroerikkedetenestebjerg,hvorsneenogisenpåtoppenforsvinder.DeterogsåobserveretpåMountKenyainabolandet,menogsålængerevækerdertegnpådet.
AlperneiEuropa,HimalayaiAsienogAndesbjergeneiSydamerikaviseralleindikationerpå,atderesisdækkeblivermindre.IfølgeforskernefraOhioStateUniversitykunnedettydepåenfællesårsag.
”KILIMANJAROS GLETSJERE FORSVINDER IKKE, FORDI DEN SMELTER, MEN FORDI DEN FORDAMPER – EN PROCES, DER HEDDER SUBLIMATION.
UDGAVE 9 / JUN 201455 Habitat
UDGAVE 9 / JUN 201456 Habitat
Fotofældervarengangspecialudstyr.Devardyre,store,krævedemegetbatterikapacitetogblevderforikkebe-nyttetsåofte.Medtidenerdeblevetbilligere,nemmereatbetjeneogkantagebillederogvideoibetydeligbedrekvalitet.
Forca.8årsidenanskaffedeDanskZoologiskSelskabdeførsteparkamerafælder,somblevbenyttetinogleprojekteriKenyaogTanzania.Hverfyldtedesomenskotøjsæske,krævedeottestore,tungebatterier,devarikkealtidheltpålidelige,mennårdevirkede,gavdeokbillederafsavannensvildedyr.
Idagkanfotofælderletblivehvermandseje,ogdeerikkemegetstørreendenpakkesmør.Mankanindimellemfåenkamerafældepåtilbudisupermarkedetforunder1.000kroner,sånukanduselvdokumenterelivetidinhave,iskovenellerpåmarken.Ogdeterikkekunfotos,menogsåvideosekvenser,somfotofældenkantage,ogudoveratregistreretidspunktetforoptagelsen,kanf.eks.temperaturogandetblivestempletibillederne.Noglekameraererudstyretmedinfrarødsensoroglys,sådukanoptageomnatten.
DZSbeskriverherafprøvningafennyligtanskaffetfoto-ældeiskovogsommerhusogkommerhermedtipstil,hvordandufårmestudafdinfotofælde.
FOTOFÆLDENAFSLØRER... Tekst: ElmerTopp-JørgensenogDennisLisbjergFoto: ElmerTopp-Jørgensen,DennisLisbjergogClaudiaSick
UDGAVE 9 / JUN 201457 Habitat
”FOR CA. 8 ÅR SIDEN ANSKAFFEDE DANSK ZOOLOGISK SELSKAB DE FØRSTE
PAR KAMERAFÆLDER, SOM BLEV BENYTTET I NOGLE PROJEKTER I KENYA OG TANZANIA
SAMT NAMIBIA.
UDGAVE 9 / JUN 201458 Habitat
”I SPÆNDT FORVENTNING SPÆNER JEG GENNEM SKOVEN FOR AT SE, OM
DER ER GÅET DYR I FOTOFÆLDEN OPSAT DAGEN FORINDEN. JEG ÅBNER HURTIGT
FOTOFÆLDEN OG KAN SE, AT DER ER TAGET 33 BILLEDER.
UDGAVE 9 / JUN 201459 Habitat
HVERDAGSDRAMA I SKOVEN
Ispændtforventningspænerjeggennemskov-enforatse,omderergåetdyrifotofældenopsatdagenforinden.Jegåbnerhurtigtfoto-fældenogkanse,atderertaget33billeder.Spændtscrollerjegigennemdem…deførsteerudløstafmigselv,såfølgernogenstykkermåskeudløstaftågeelleretmindredyr,derikkeladersigse…ogsåendelig…billederafengrævling!
Pånatbilledernetagetmedinfrarødtlyskanjegse,atgrævlingengikifotofældenvedfleretilfælde,førstegangkl.20.52,ogsidstegangkl.03.58.Denerogsåfangetgravendeijorden.Såbliverdetpludseligdagsbillederifarver,ogherdukkerenhundopmedhovedetigræv-lingegraven,ogetsenerebilledeafslører,atdenharengrævlingeungeimunden.
Jegbesluttermigforatflyttefotofælden,sådenfårhulensåbningmed.Såserjegpludseligendødgrævlingeungeliggendefåmeterfrahul-ensindgangmedtydeligebidemærker.
Dajegdenefterfølgendedagtjekkerfotofældenigen,kanjegse,atgrævlingerneførstdukkerfremfrahulenkl.01.21,ogkl.01.41afsløresdet,attogrævlingerforladerhulen.Senerepånat-
tenfangesengrævlingfleregangeforanhulen,ogkl.06.13stårengrævlingudenforhulenmedengrævlingeungeimunden.
Omdeterdendødeunge,elleromdenervedatflytteenandenlevendeungetilenandenhuleeruvist.
Menentingervist:Hundebørholdesisnoriskoven,isærheriforåretsyngleperiode(deterdaogsåreglenheridenneskovpåMidtsjæl-land).SeflerebillederpåDanskZoologiskSelskabshjemmeside:http://dzs.dk/dansk-zoologisk-selskab-testede-nyindkoebt-fotofaelde-og-fik-et-hver- dagsdrama-i-kassen/
Omgivelserogopsætning:
Sted: Blandetdriftsskovpå Midtsjælland,Dk
Dato: 26.-28.februar2014
Tidsrum: Frakl.17,26.februar2014 tilkl.17,28.februar2014
Vejr: Tåget/diset,lidtsolomdagen
Temperatur:Nat,2-4oC,Dag,6-11oC
Placering: 1,5moverjordenpåtræ- stamme(flyttettilanden træstammekl17.,27.februar), ca.5mfragravethulijorden (ca.50cmidiameter).
Indstilling: Vedudløsningtagestrebilleder medtresekundersmellemrum Herefterpausepå5min.
UDGAVE 9 / JUN 201460 Habitat
LIVET I HAVEN
IhavenvedetsommerhusiNordsjællandharfotofældengivetmulighedforatfølgemedi,hvaddersketemellemweekend-besøgene.Vihartitsetfasanerogrådyr,derspringergen-nemhaven,mendetvarførstmedfotofælden,atvifikdokumenteret,atrådyreneindimellembenytterhaventilathvilesig.Medetpardagesmellemrumopholdt2-3rådyrsigpåenhvile-pladsligeforankameraeti2-5timeradgangen.
Foratsehvadviellerskunnelokkefrem,lagdevietafskårethovedfraenfladfiskforankamera-et.Detvaktenysgerrigenæser!Udovernaboens
kat,kombåderævogmårhenforatundersøge,hvaddetvarforenildelugtendeklump.Mårharvialdrigset.Viharsetstorehuller,somvimis-tænktekunnetilhøremår,menkamerafældenhargivetdetenestesikrebevispå,atdeerilokalområdet.Rævehartidligereværetmegetalmindelige,mendesidste10-15årharvimegetsjældentsetdem.Vedhjælpafkamerafældenkanviogsåse,atderbådeerungerogvoksneræveiområdet.
Knapsåoverraskendesåharfasaner,musvitter,duer,kragerogegernogsåudløstkamerafælden.
”...DET VAR FØRST MED FOTOFÆLDEN, AT VI FIK DOKUMENTERET, AT RÅDYRENE INDIMELLEM BENYTTER HAVEN TIL AT HVILE SIG.
UDGAVE 9 / JUN 201461 Habitat
Nårduvilopsætteenfotofælde,erderetparting,detkanværeværdattænkeover:
EGNEDE STEDER:
• Findetegnetsted-vedendyreveksel,ethul,etfoderbræt,etfrugttræ,enhvilepladsellerandet,dutrorkanværespændendeforetdyr.
• Dukaneventueltforsøgeatlokkedyrenefremvedatlæggenogetfoderellerkraftigtlugtende(fxsomvigjorde-nogetfiskeaffald).
PLACERING:
• Bevægelsessensorenkannoglegangebliveudløstafgreneellerhøjtgræs,derbevægersigivinden-sørgderforatkameraetikkepegermodmegetbevægeligbevoksning.
• Stedet,dusætterkameraet,skalhellerikkebevægesigformegetiblæsevejr.
• Tænkoveromsolenpåettidspunktafdagenskinnerdirekteindilinsen,ogatdebedstebillederopnås,hvismotivetikkeerimodlys.
• Detkanværeengodideatsættekamera-fældenop,udløsedenogtjekkeresultatet,såduersikkerpå,atdenpegeridenønskederetning/højde.
• Hvisduvilindfangedyr,derikkeersåhøje,erdetengodideatsættekamerafældentætvedjordenogladdenpegeskråtopad.
• Hviskamerafældenikkeerskjultgodt,kandetvære,atnoglefristestilattageden.
PRIVATLIV OG LODSEJERTILLADELSE:
• Hvisduvilopsættekamerafældenioffentligeområder,kandetrisikereatkrænkeandresprivatliv.
• Påprivatejordeskalmanindhentetilladelsefralodsejeren,førkamerafældermåsættesop.
GODE RÅD
UDGAVE 9 / JUN 201462 Habitat
Gå ind på www.dzs.dk/habitat og læs mereFÅ DIN ARTIKEL MED I NÆSTE NUMMER
E N “ V I L D ” H I S T O R I E T I L H A B I TAT?
H A R D U E N S PÆ N D E N D E H I STO R I E O G N O G L E FA N TAST I S K E B I L L E D E R ?
UDGAVE 9 / JUN 201463 Habitat
FRA
MIG
TIL
DIG
Etalmindeligtmedlemskontingentkoster100kr/år,etPLUS-medlemskab250kr/år(ellervalgfritderover).Dukanfritvælge,hvilkenkontingenttypeoghvormangeårsmedlemskabgavebevisetskalgældefor.
Indsæt det fulde beløb + 20,- i forsendelsesgebyr på Reg. nr. 3123 Kontonr. 3123241312. Husk at notere dit fulde navn samt ”gavebevis” i tekstfeltet ved overførslen.
Sendderefterenmailtilinfo@dzs.dkmedoplysningommodtagersnavnsamthvilkenadressegavebevisetskalsendestil-adressenkanbådeværedirektetilmodtagerenellertildigselv,hvisdugernevilgivedetpersonligt.Nårbeløbetergåetindpåvoreskonto,sendervistraksgavebe-visetafsted.
God fornøjelse
Vil du gerne give en personlig gave, med både hjertet og hjernen? Så giv et medlemskab til Dansk Zoologisk Selskab
- og hjælp dermed en ven med at hjælpe os i vores arbejde for bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.
GIV ET MEDLEMSKAB
UDGAVE 9 / JUN 201464 Habitat
Hvordan beskriver man ornitologiens udvikling i det 20. århundrede? Der er megen viden gemt i de flyvske størrelser, og siden Darwin udgav Arternes Oprindelse i 1859, er der skrevet over 380.000 afhandlinger om fugle. Med andre ord - det kan være svært at formidle en sådan mængde viden videre på bogform. Alligevel er det lykkedes Tim Birkhead, kendt for bl.a. Bird Sense (2012), og kollegaer at skrive et usædvanligt spænd- ende, medrivende og flot festskrift over de ca. 10.000 arter af fjerkræ, der basker rundt derude i dag.
FRA FUGLE I SPRIT TIL NATURENSiden tidernes morgen har mennesket kigget påfugle, og i århundreder var beskrivelser af fugleforetaget nærmest udelukkende på baggrund afpræparater i sprit. Men omkring slutningen af det18. århundrede begyndte den amerikaniseredeskotte AlexanderWilson at betragte fugle i deresnaturlige omgivelser.Wilsons studier af dyreadfærdskabtegrundlagforsenereforskerespraksisogdenmåde, vi i dag studerer fugle. I den tidlige del af1900-talletbegyndteforskeresåsomErnstMayrogJulianHuxleyderesstudieraffugle i felten,ogkik-kertenhavdeforalvorgjortsitindpasogbanetvej-enforyderligerefremskridtindenforornitologienogbiologiengenerelt.
TEKST:JakobWalløeHansen,Palæontolog
Bogforside:Foto:©PrincetonUniversityPress
10.000 FUGLE
UDGAVE 9 / JUN 201465 Habitat
RedGrouse;page354Foto:"RodgerMcPhail,MaleGrouseChallenging.Oiloncanvas.24x30inches BykindpermissionofTryonGallery,7BuryStreet,St.James's,LondonSW1Y6AlT:02078398083, [email protected],www.tryon.co.uk"
UDGAVE 9 / JUN 201466 Habitat
Det er dog i særdeleshed siden 1960’erne, atstudiet af fugle har taget fart som et resultatafetomfattendeuddannelsessystemidenvest-ligeverdenmedmangenyeopdagelsertilfølgeog med introduktionen af DNA-studier. Sidst-nævntestudierharvirkeligrykketrundtpåklas-sificeringenaf fugleog liv idethele taget,ogsammenholdtmedstudieraf fossilerharDNA-studiertotaltrevolutioneretbiologien.
PÅ OPDAGELSE I FUGLENES VERDENTenThousandBirds,medundertitlenOrnithologysince Darwin, er et sandtmagnum opus overornitologiens udvikling siden Charles Darwin.Ogmankanroligtsige,atTimBirkhead(Univer-sityofSheffield)harslåettil igen;dennegangsammenmedadfærdsbiologerne JoWimpenny(University of Sheffield) og Bob Montgomerie(Queen’sUniversity,Ontario).Sammenhardetre adfærdsbiologer skrevet et rigt illustreretværkmedmangebudskaber,ogbogenbærertydeligtprægafatværeet resultatafmangeseriøse overvejelser ogmangeårs akkumuler-ingafviden.
Et af bogens klare mål er at belyse hvilke afde mange grene af ornitologien, der har bid-raget mest til fagets udvikling siden ArternesOprindelse, og som tidligere indikeret kandetværesværtatafgøre.Årsovervejelsergikpå at finde den røde tråd gennembogen. Forat undgå alt for megen skævvridning i orien-teringen valgte man ikke at gå kronologiskfrem og ej heller skrive lange tekster omornitologiens fremtrædende personligheder,dadetellersblotvillevirkesomensamlingbio-grafier.Denbedsteløsningvarderforatvælgeat skrive om udviklingen inden for en rækkeemneriornitologien.Tiltrodsforenrækkesmå-fejl(hvilketikkekanundgåsietværkafdetteformat)erdetlykkedesforfatterneretgodt.
At læsedennebogogbladre igennemde544siderersomatgåpåopdagelseifuglenesver-dengennem150år,ogdeterlykkedesatfor-midledataoginfo,normaltformentforskere,påenmådesåogsådødeligemenneskerkanværemed.Pådenmådeerbogenbrugbarbådesomlærebog,opslagsværkogrenunderholdning.
Toucan;pagexvFoto:©BruceLyon
UDGAVE 9 / JUN 201467 Habitat
MaleSatinBowerbird;page219Foto:©DavidTipling
Takahe;page407Foto:©TimBirkhead
NYSGERRIGHED SOM DRIVKRAFT
Studieraffuglehar,isærindenfordesidste150år,væretgrundlag forendelafudviklingenafvores forståelse af dyrs adfærd, anatomi, øko-logiogevolutionogpådenmådeogsåøgetvoresforståelsefor–ognydelseaf–naturen.Dennevidener,somforfatterneserdet,etresultatafnysgerrighedefter viden;ennysgerrighed,derformangeer dendrivende kraft i deres forsk-ning.Menogsåennysgerrighed,derersåstærk,at man lyster at gå ud og kigge efter fugleinæstenalslagsvejr.
Ornitologi er nu en fast integreret og vigtigdel af biologien og ikke længere den diffusevidenskab, domineret af amatører, som fagetellers tidligere blev betragtet som. En af for-fatternes vigtigste budskaber med bogen er,atornitologiendogstadig ihøjgraderafhæn-gigafnetopamatørernesstorearbejdemedatobserverefugleifeltenogpådenmådeindsam-leenormemængderafdataoverf.eks.fuglebe-standesdynamik.Ogdetisigselvkanderogsåskrivesenhelbogover.
”ET AF BOGENS KLARE MÅL ER AT BELYSE HVILKE AF DE MANGE GRENE
AF ORNITOLOGIEN, DER HAR BIDRAGET MEST TIL FAGETS UDVIKLING...
Boganmeldelse: Tim Birkhead, Jo Wimpenny og Bob Montgomer-ie. Ten Thousand Birds - Ornithology Since Darwin. 544 sider, 94 farveillustrationer, 60 s/h. Indbundet. Princeton University Press, 2014. ISBN 9780691151977. Pris £ 26,96 (NHBS).
UDGAVE 9 / JUN 201468 Habitat
SKIFTER FISK Tekst:DennisLisbjerg
FARVE?
Det korte svar er ja! Du har måske ikke rigtig tænkt over det, men mange fisk kan skifte farve. Nogle gør det hurtigt og ofte, mens andre kan variere i farve hen over sæsonen eller måske kun ændre farve fra fiskelarve til voksen fisk.
UDGAVE 9 / JUN 201469 Habitat
Fotosafsammetrevalletagetindenforsammeminut,hvorfiskensvømmerfraatopholdesigiskyggesidenaf koralrevetogudoversandbunden.Pludseligfremstårdensølvglinsendesomdeflestepelagiskefiskplejeratvære.
UDGAVE 9 / JUN 201470 Habitat
Atfiskkanskiftefarve,efterhåndensomdevokser,erikkeheltsåtankevækkende.Deterderjoegentligmangedyr,dergør.Selvvimen-neskerskifterhår-oghudnuancer,efterhåndensomvigårgennemlivetsstadier.Menatderfak-tiskermangefisk,somskifterfarvehurtigt,erikkeligedet,viofteforbindermedfisk.Duharmåskesetdefantastiskefarveskiftogmønstreenblækspruttekanlaveogmåskeset,hvordantoti-armedeblæksprutterkankommunikere?Hvisikke,seher:www.youtube.com/watch?v=7wF77ypgFdI
Fiskanvenderikkefarveskiftsomkommunikation,menmangekanlavehurtigefarveskiftiforbin-delsemedflugtrespons/stressellerskiftibag-grundensfarve.Mestkendtherhjemmeernok
fladfiskensevnetilatkamufleresigpåhavbund-en.Altefteromfiskenbefindersigpåensand-bundellermørkstenetbund,vildensoversidevarierefraetnæstenhvidligtskærtilenmørkmeleretbrun/gråtone.
Påenturtil-f.eks.Rødehavet-vilduoplevemangearter.Menmåskeopleverdulidtfærre,enddutror.Jegerihvertfaldblevet“snydt”.Vedatfølgedensammefiskovernogettid,kanmanse,hvorledesdenskifterfarvealtefterbundfor-holdeneellerdensadfærd.ForeksempelenOrangeplettettrevalle(Carangoides bajad),somsvømmedefraskyggenafrevetogudoverdenlysesandbund,skiftedeindenforfåsekunderfraenmegetmørktonetilheltlys.
Fotosafsammekaninfisktagetmed 30sekundersmellemrum,hvorfisken skifterfrastripettilkamuflagefarver.
Dekanogsåværeheltsorte.
UDGAVE 9 / JUN 201471 Habitat
FotosafSavgylte(Symphodus melops)idanskefarvande.Normaltdannerderesflottegrøn/rødefarverstriberned langssiden,menistresssituationerellernårdesover,skifterdetiltotalkamoflageundertangplanterne.
Kilder og mere:
Wallin,M.:Nature’spalette.Howanimals,includinghumans,producecolours.Bioscienceexplainedvol1(2)-www.bioscience-explained.org/EN1.2/pdf/paletteEN.pdf
http://australianmuseum.net.au/Can-fishes-change-colour/#sthash.v9eGaUvV.dpuf
www.snorkling.dk
Kaninfisk(Siganus luridus)kanduoftefindeigangmedatafsøgedenøverstedelafkoralrevetforalger,dekanspise.Menderkanværestorforskelpåfarverogmønstre.Dekanværeensfarvetmørkeellerheltkamuflagemønstredegrønligeogskifteindenforetsekund!Mantrornæstenikke,atdetkanværesammefisk,manser.
”VED AT FØLGE DEN SAMME FISK OVER NOGET TID, KAN MAN SE, HVORLEDES DEN SKIFTER FARVE ALT EFTER BUND-
FORHOLDENE ELLER DENS ADFÆRD.
Noglearterskifterfarvefranattildag.F.eks.ogsådenhjemligeSavgylte(Symphodus melops),derfremstårfarvestrålenderødoggrønligietlængdestribetmønster.Menomnatten,ellernårdebliverstressede,skifterdetiletmerevarieretkamuflagemønster.
UDGAVE 9 / JUN 201472 Habitat
Medlemmer af foreningen vil ved indmeldelse helt automatisk modtage vores gadgets. Men ønsker vores medlemmer at få fat i ekstra eksemplarer, eller ønsker folk udefra
også at få fingrene i dem uden at blive medlem, så har man også mulighed for det.
Få fingrene i voresflotte gadgets!
VILDE PRISER!
T-shirt m. logo (strS,M,L):100kr/stk
Postkort (4varianter):6kr/stk
Magnet (3varianter):15kr/stk
Nøglering:20kr/stk
Klistermærke:(2varianter)4kr/stk
OG DET BLIVER ENDNU VILDERE...
Du kan vælge mellem følgende “pakker” - og spare:
“Spidsmusen”:5valgfriepostkort-ialt25kr(spar5,-)
“Lemuren”: 10valgfriepostkort-ialt40kr(spar20,-)
“Løven”:4valgfriepostkort+2valgfriemagneter-ialt40kr(spar14,-)
“Isbjørnen”: 4valgfriepostkort+2valgfriemagneter+2nøgleringe+2klistermærker-ialt75kr(spar27,-)
“Elefanten”:5valgfriepostkort+3magneter+2nøgle-ringe+4klistermærker+1t-shirt-ialt195kr(spar36,-)
HVORDAN?
Bestilvedatindbetaledetfuldebeløb+30kriportopåvoresDanskeBankkonto(3123-3123241312)medangivelseafditfuldenavnitekst-feltet.Skrivenmailtilinfo@dzs.dkmeddinbestilling(antal,typeprodukt/pakke,evt.str.t-shirtsamthvilkenvariantitilfældeafflerevarianter)ogmedmodtageradressen.Nårbeløbetermodtagetsendervidigpakken.
-Derefter, glæd dig!
UDGAVE 9 / JUN 201473 Habitat
Vi har t-shirts med logo, forskellige postkort og magneter, nøgleringe og klistermærker.
POSTKORT
NØGLERING KLISTERMÆRKER
MAGNETER
UDGAVE 9 / JUN 201474 Habitat