habitat #12 december 2015

#12for en vild verdenDansk Zoologisk Selskabs magasin

24 EN FRIVILLIGS BERETNING Arbejdet med truede havskildpadder i Costa Rica

06 ÆSKULAPSNOGEN Kæmpen vi ikke længere har plads tili Danmark

48 MARA LION PROJECT Young male lions in the Mara ecosystem

- fra hus forbi til tilbagevenden til naturen

Partula sneglen

http://www.dzs.dk

UDGAVE 12 / 20152 Habitat

UDGAVE #12 DEC 2015

UDGIVER HABITAT

DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS

Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.

www.dzs.dk

REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,Anne-MetteHøegAndersen

[email protected]

KORREKTUR Redaktionen

SKRIBENTER JessicaTengvall,HenrikBringsøe,

MichaelO.Jørgensen,Anne-SophieDelbanco,

DennisLisbjerg,TobiasWang,AageKristianOlsenAlstrup,

NielsMogensen,DitteDahlLisbjerg,Anne-MetteHøegAndersen

FORSIDE FOTO PolynesisktræsneglFoto:WarrenSpencer

DESIGN LAYOUT TrineSejthen

[email protected]

ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/medlem

ISSN: 1904-4585

COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.

ANNE-METTE HØEG ANDERSENRedaktion

CLAUDIA SICKRedaktion

DITTE DAHL LISBJERGRedaktion

TRINE SEJTHENLayout

Såsketedet.Derblevopnåetenenighedom,hvordanverdenslandesammenkanreduceredrivhusgasudledningen–tiletaccep-tabeltniveau.Såvibl.a.undgårenstigningitemperatur.Hvilketerisærvigtigtfordeendnufarverigekoraller–idettenummerafHABITATkandulæsemereomhvordanglobalopvarmningkanpåvirkedissedyrogderessymbiont.

Mendeterikkekunieksotiskeegne,ateffektenpånaturenafmenneskersaktiviteterses.HerhjemmeiDanmarkerviskyldi,atmanikkelængerekanoplevedenstoreogengangretalminde-ligeslangeæskulapsnogenivoresnatur.Enrigtigtristhistorie,mensomvirkeligerværdatlæseforatfåetindbliki,hvordanvipåvirkerorganismerneomkringos.Kampenforatbevarepladstilnaturenogdensorganismerervigtig,ogvikangøreenstorforskel,hvilketskeriprojekter,bådefordenlilletræsneglogdestorehavskildpadder,somdukanlæseomidettenummer.

Detervigtigtatforstå,hvadderpåvirkernaturenogorganismerneidenforatkunnebevareenmangfoldignatur.IMasaiMaraprøvermanatbestemmeungehanløversstatusognetopforstå,hvadderpåvirkerungedehanløveridetteverdenskendteområde.

Ikkekunfordinaturenervigtigforvoresoverlevelse,skalviværegodveddyreneomkringos,mendeterogsåetspørgsmålometik–dyrerfølendeogtænkendevæsener.

Herimagasinetfårdumulighedforatfåetstørreindblikinogleafdissefølendeogtænkendevæsnersnatur–bådefortidige,nu-tidigeognogleder,hvisviikkepasserpå,snartbliverfortidige.EndeligerderogsåenkortreportagefradetsuccesfuldeDZS-arrangement”Hvadtænkerdyr?”,hvordukanfåetindbliki,hvilkespørgsmålderblevdiskuteretmedstorinteresseafbl.a.eksperter,biologerogpublikum.

God læselyst.

HABITAT DECEMBER 2015

Tekst: Jessica Tengvall

JESSICA TENGVALLRedaktion

http://dzs.dk/

mailto:red%40dzs.dk?subject=

mailto:tsejthen%40gmail.com?subject=

http://www.dzs.dk/medlem


INDHOLD

INFORMATION

04 Om DZS Dansk Zoologisk selskab

60 Medlem? Bliv medlem af DZS

48

24

30

06

06 ÆSKULAPSNOGEN Kæmpen vi ikke længere har plads til i Danmark

18 PARTULA SNEGLEN - fra hus forbi til tilbagevenden til naturen

24 EN FRIVILLIGS BERETNING Arbejdet med truede havskildpadder i Costa Rica

30 SPØGELSESKORALLER

40 PALÆOFYSIOLOGI

48 MARA LION PROJECT Keeping track of dispersing young male lions in the Mara ecosystem

54 VI ER IKKE ALENE

56 HVAD TÆNKER DYR? Fyraftensarrangement af Dansk Zoologisk Selskab

COVER FOTO:POLYNESISK TRÆSNEGL Warren Spencer

18


VI ARBEJDER FOR EN FARVERIG FREMTID

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.

Selskabets faglige fundament består af personer med viden om zoologi, makroøkologi,adfærdbiolog, geografi og naturforvaltning. Foruden vores fagmedlemmer tæl- ler selskabet også støttemedlemmer, der ønsker at slutte op om foreningens arbejde. Selskabet drives af en frivillig indsats fra vores engagerede medlemmer.

Siden foreningens start i 2004 har DZS haft fokus på at formidle emner inden for dyreliv, biodiversitet og naturbevarelse gennem vores hjemmeside, Facebook og magasinet Habitat. Fra tid til anden afholder vi arrangementer.

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres

levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.

Vi er også med i felten og bidrager selv til at øge viden for naturens bevarelse. I 2007 udførte DZS Kipini-eks-peditionen med kortlægning af den biologiske mang-foldighed i Witu-skoven i Kenya, mens vi også bakker op om Mara Lion Project ved Masai Mara reservatet i Kenya.

Vi byder nye medlemmer meget velkomne i DZS.

Sponsorater og andre bidrag til foreningens arbejde vil blive modtaget med stor værdsættelse og tak. Kon-takt os, hvis du eller dit firma ønsker at donere penge til foreningen.

Læs meget mere og meld dig ind på vores hjemme-side www.dzs.dk eller kontakt os på [email protected]

...og følg os på Facebook og linkedin

https://www.facebook.com/groups/zoolog/


Foto:NicholasPerHuffeldt


KÆMPEN VI IKKE LÆNGERE HAR PLADS TIL I DANMARK

Æskulapsnogen er en stor og kraftig slange – Mellemeuropas største. I august 2015 fik forfatteren store oplevelser med dette prægtige dyr, som indtil for godt 100 år siden var en del af den danske fauna.


IAGTTAGELSER AF ÆSKULAPSNOG I SYDTYSKLAND

Iaugust2015besøgteminhustruAoiogjegdetsydøstligstehjørneafTysklandiforbindelsemedenrejsetilAlperne.Somherpetologvillejeggerneopleve

énafdenordligstepopulationerafÆskulapsnog,Zamenis longissimus.

Dennestoreogimponerendeslangestårformigsomnogetganskespecielt,ikkemindstfordidenforgodt100årsidenlevedeiDanmark

ogangiveligtskullehaveværetrelativtalmindelig.

Tekst & foto:HenrikBringsøe


VibesøgteområdetøstforPassau,umiddelbartnordforDonau,blotetparkmfragrænsentilØstrig,hvorsmåpopulationerafæskulapsnogenforekommerhistogher.Vifikhjælpfradenlokaleherpetolog,DanielRenner,dernetopovervågerdissepopulationer.Menvihavdeoddseneimodos,dadervarendeciderethedebølgemedlufttemperaturerover35°C.Idenvarmehavdedyrenereeltikkebehovforatkommefremforatsolesig.

Viledteihærdigtitodage,hvorafDanielvarmedpåførstedagen.Påbeggedagefikvistiftetbekendtskabmedæskulapsnoge.

IAGTTAGELSER I BAGENDE SOMMERVARMESidstpåeftermiddagenden10.augustbesøgteviflerelokaliteter,hvornaturtypengenereltbestodaflysningeriløvskov.Anstrengelsernebarførstfrugt,davigiklangsengammelstenmurvedfodenafensydvendtskråning.Viledtepåselveskråningenovenformuren,ogvikig-gedeogsåindisprækkernemellemdestorestenimuren.HerbrugteDanielsinerfaringmedæskulap-snoge,idethanomhyggeligtgranskedeenhversprækkeimuren.Efterenhalvtimessøgenbemærkedehanenslangeetstykkeindeimuren,hvordenlåisikkerhed.

Idetjegvarvanttilatarbejdemedvoresalmindeligedanskesnog,mentejeg,atæskulapsnogenindeimurenegentligvirkedepæntstor,menDanielreplicerede,atdenvarlille.Jegfiktagetnogleblitzfotosafslangenindeiskjulet,menviprøvedenaturligvisikkeathivedenud.Detvilleikketjenenogetfornuftigtformål,daenslangeernærmestétstortmuskelbundt,derynderatkilesigindiskjul,hvorpladsenersåtrangsommuligt,ogienfaresituationvilden”puste”sigopogsåledesblivekompletumuligattrækkeud!

Detvarenøjenåbnerformig,atskråningenmedenstenmurbeliggendebloténmeterfraenganskestærkttrafikeretvejvistesigatværeetvigtigtlevestedfordennestoreslange.Danieloplyste,atmangemenne-skeroverraskesover,atdetkanværesærligtudbytte-rigtatledeefterartendérogikkenødvendigvisfjerntfraalfarvej!Igodtvejr,menvedlaveretemperaturer,kanmanfravejenværeheldigatseenstoræskulap-snogliggedirektepåskrænten,hvordensolersig,mensbilisterogcyklistersuserligeforbiden!

Et lille stykke inde i en sprække får Daniel øje på en halv-voksen æskulapsnog! Der er mørkt derinde, så dette billede er taget med blitz. Slanger ynder at klemme sig ind i skjul, hvor pladsen er så trang som muligt, så prædatorer ikke kan komme derind. Det er netop også tilfældet her. Jeg fryder mig blot over at have set lidt af æskulapsnogen, ligesom jeg har fået ny viden om dens levested.

Det er yderst bemærkelsesværdigt, at et vigtig habitat er langs en ganske trafikeret vej! Vi lægger ud med at lede efter æskulapsnog langs denne sydvendte skråning nær Donau, hvor- på æskulapsnoge med jævne mellemrum kan ses sole sig. Men i den bagende sommervarme har de slet ikke behov for at komme frem. Deres skjul mellem de store sten i muren skal deri-mod vise sig at være svaret i vores søgen...


Den11.augustlagdeAoiogjegudførsolopgang,ogviledteismukkeløvskoveogvedstenbrudpådestoresydvendteskråningernedmodDonau.Demangeklip-pergavutalligeskjulemulighedertilkrybdyr,deriblandtglatsnogeogsmaragdfirben.Jegkiggedeundernogleklipperogrødder,somjegvendte,menfandtblotstål-orme,dererområdetsalmindeligstekrybdyr.Vedni-tidenbegavviostilbagetilvoresGasthaus,hvorvispistemorgenmad.

Bageftervillevigivedetensidstechanceforatopleveenæskulapsnog,mendetvaralleredeblevetvarmtmedtemperaturerover30°C,ogtemperaturenfort-sattemedatstigetilover35°C.VikørtederfornoglekilometervækfraDonauogindietskovområdelangsetsmuktvandløb,daviikkevilleledeialtforlysåbneområder.

Jegledteisærpåskovklædteskråningerogistorebrændestabler,mensAoi,dererivrigfuglekigger,nødatbetragte,fotografereogfilmevandstæreogenis-fugllangsvandløbet.Normaltfinderviikkeæskulap-snogedér.

Jegfandtenlillealmindeligsnog(voreshjemligeart),etmurfirbenognoglegulbugedeklokkefrøer,menhavdeefterhåndenopgivetatfindeenæskulapsnog.DajegpludseligligeførmiddaghørteAoigjalde

gennemskoven”Enslange!!”,spænedejegovertilhende.Vardetblotenalmindeligsnog,derpiledeudivandet?Nej,jegglemmeraldrigdetsyn,dermødtemig:Medstoreøjneogmåbendemedåbenmundkunnejegnydesynetafenveritabelkæmpe.Denop-trådtevirkeligsomenkonge–”KingoftheJungle”vardetførste,derfaldtmigind!Ja,iminbarndomvardétTarzanstilnavn,mendetpassedesandeligogsåpådenstoreæskulapsnog,endskøntviikkejustbefandtosientropiskjungle!

Detvarenstorhanpåca.170cm,ogdenhavdeendiameterellertykkelsepåca.5cm.Æskulapsnogenklatrederoligtgennemenkvalkved,ogmedstørsteforsigtighedbevægedejegmiglidtomkringogfoto-graferedeflittigtskønheden.Énforkertbevægelseframinsidevilleskræmmeslangenogfådentilatflygteifuldfartoverskovbundenelleropitræerne!Denvarnaturligvisklarovermintilstedeværelse,mendentolereredemigåbenbart.Allebillederblevtagetinsitu,idetjegikkeberørteslangen.Atdenbefandtsigiskyg-genogetparmeteroverdetkøligevandløb,kanan-tageligtilskrivesdenstærkevarme,dadetmåhaveværetnogenlundesvalther.

Vitogafskedmeddenprægtigeæskulapsnog,ogjegfiksundetmigoverdenstorslåedeoplevelse.Jegmå

Artiklens forfatter studerer og fotograferer den 170 cm store æskulapsnog, som klatrer yndefuldt i et buskads oven for et vandløb. Foto: Aoi Bringsøe.


tilstå,atderefterenrumtidløbnoglenegativetankergennemmithoved:Tænkatviforårtilbagehavdedenne”konge”ivoresegennatur,ogatvipåefter-trykkeligvisgavdendødsstødet!Detvardauforskam-met.Menjegviltilsidstiartiklenvendetilbagetildendelafsagen,derdrejersigomudryddelseafartenfraDanmark.

LIDT GENERELT OM ÆSKULAPSNOGÆskulapsnogenhardetvidenskabeligenavnZamenis longissimus.Indtil2001-2002blevdenkaldtElaphe longissima,idetslægtsnavnetElaphevarlidtafen”rode-kasse”ogblevbrugtforenlangrækkeamerikanske,europæiskeogasiatiskerottesnoge.Tofylogenetiskestudierfrahhv.2001og2002,derbyggedepåsåvelmolekylærbiologiskemetodersommorfologi,inddeltedennesamleslægtiadskilligeselvstændigeslægter,deriblandtZamenismedfemarteriEuropaogMellem-østen.

Æskulapsnogenersåafgjortenstor,kraftigogmuskuløsslange.Rekordener225cm,ogartenhørertilEuropasstørsteslanger.Menindi-viderpåover180cmersjældne,ogslangenpåca.170cm,somvioplevede,liggertætpådennormalemaksimumlængde.Hanner-nebliverstørreendhunnerne,somsjældentoverskrider140cm.Deterikkeudengrund,atdensartsepiteter”longissimus”,sompålatinbetyder”denlængste”.SlægtsnavnetZameniserafgræskoprindelseoggårlidtisammeretning,idet”za”betyder”meget”eller”udpræget”,og”menos”betyder”styrke”eller”kraft”.

Denadskillersigmedsinstørrelsemarkantfradeøvrigemellemeuropæiskeslanger–detservistraks,nårviståroverforetvelvoksenteksemplar,hvorforjegtilladermigatkaldedenenkæmpe.Menæskulapsnogenkannaturligvisikkemålesigmedf.eks.kvælerslanger,somviopleverpårejsertilfjernehimmelstrøg.

Æskulapsnogenharglatteogglinsendeskælpåkrop-pen,selvomdeudemodhalenkanværesvagtkølede.Detodanskeslangearterharkøledeskæl,hvilketvilsige,athvertskælharenforhøjetmidterkøl.Vedførsteøjekastserdetudsomom,atkroppenstværsniternogenlundetrindt.Mendeterikkehelttilfældet.Æskulapsnogensbugskinner(dvs.debredeskælpåbugen)harenkantelleretknækudemodkropssiderne,hvilketyderdenstøtte,nårdenklatreritræerogpåklipper.

Oversidensgrundfarveergulbrun,oliven,gråbrunellergråsort.Endelskælpåryggenogkropssiderneharfine

lyselængdestriberiranden.Nårslangenudvidersig,f.eks.efterathaveslugtetbytte,bliverdisselysetegningersærligtfremtrædende.Nogleindividerharetutydeligtmørktbåndpåhversideafkroppen.Øjetsirisersort,hvilketerdentydeligsteforskelfraartenZamenis lineatus,SyditalienskÆskulapsnog,derharrødiris,ogsomblevanerkendtsomenselvstændigarti1999.

UDBREDELSEUdbredelsendækkerigrovetrækMellemeuropaogenstordelafSydeuropa.Somnævntovenforgåræsku-lapsnogensnordgrænsegennemSydtyskland,hvorderfindesnoglespredteogisoleredepopulationer.Udbred-elsenharogsåsinnordligegrænsegennemFrankrig,Schweiz,ogøstpågårdengennemdetsydligstePolen,Slovakiet,TjekkietogUkraine.GrænsenmodøstliggermellemSortehavetogdetKaspiskeHav,hvordererisoleredeforekomster,ligesomartenforekommeri

omegnenafUrmiasøenidetnordvestligeIran.En-keltestederidetnordøst-ligeogdetnordvestligeTyrkietleverdenogså.ÆskulapsnogenerudbredtpåheleBalkan,Sardinien,iItaliensnordligehalvdelogdetnordligsteSpanien.IdetsydligeItalienafløsesdenafZamenis lineatus.

HABITATÆskulapsnogenbeborenlangrækkelevestedermedbuskadsellerskov,mendeterafstorbetydning,atdereradgangtillysåbneområder,hvordenkanladesiggennemvarme.Stenogklipperervelegnedesomhabi-tat,dadegiverbådesolpladseroggodeskjul.Dadeteretstortdyr,kræverdetstorearealersomhabitat,hvordererf.eks.godefourageringsmulighederforenpopulation.

Undertidenmødervidenopfattelse,atengodhabitatskalliggeinatur,derersåuberørtsommuligt.Mendeternuenmisforståelse!Æskulapsnogenerivæsentligtomfangenkulturfølgerogtrivesiområdermedeksten-sivagerdyrkningogekstensivtskovbrugmedmangelysninger.Jernbanestrækninger,vejeogvinmarkerereksemplerpåudmærkedelevesteder,hvisdealtsåliggeropadværdifuldnatursåsomskovmedlysningerogvariation.

StudierfraSydtysklandharvist,atæskulapsnogeermestaktiveved16-25°Clufttemperatur.Derforvarvoresforventningersmå,datemperaturenkomoppåover35°C!

MED STORE ØJNE OG MÅBENDE MED ÅBEN MUND KUNNE JEG NYDE SYNET AF EN VERITABEL KÆMPE. DEN OPTRÅDTE VIRKELIG SOM EN KONGE – ”KING OF THE JUNGLE” VAR DET FØRSTE, DER FALDT MIG IND!


Et nærbillede, der bl.a. viser, at æskulapsnogen har glatte og glinsende skæl på kroppen, selv om de ude mod halen kan være svagt kølede.

Jeg er dybt imponeret over, at den store og tunge æskulapsnog bevæger sig så elegant på buskens tynde grene. Bugskinnerne har en kant eller et knæk ude mod kropssiderne, som yder æs- kulapsnogen støtte, når den klatrer i træer og på klipper. Vi aner den indretning i venstre side af billedet.


Nu er der næppe så mange læsere, der er fortrolige med gotiske bogstaver, så lad os se, hvad der reelt står:

Alle Beobachter, welche die Aesculapschlange im Freien sahen oder in der Gefangenschaft hielten, vereinigen sich zu ihrem Lobe. ”Ihre Leibesgestalt und ihre Bewegungen”, meint Linck, ”haben etwas ungemein Anmuthiges, Gelecktes, Hofmäßiges. Da ist nichts Rauhes, Ruppiges auf der ganzen Hautfläche, nichts Eckiges, Plötzliches in dem Wechsel der Form zu schauen: Alles ist glatt, abgeschlissen, vermittelt.” Das Wesen der Schlange entspricht der äußeren Gestalt: Sie ist anziehend in jeder Hinsicht.

Sproget er ikke ligefrem nutidigt, hvorfor en oversættelse kan være på sin plads:

Enhver iagttager, som ser æskulapslangen i det fri eller holder den i fangenskab, forener sig i en lovprisning af den. ”Dens krops- bygning og bevægelser”, mener Linck, ”har noget ualmindeligt yndefuldt, slikket, fyrsteligt. Der er intet ru, groft over den ganske hudflade, intet kantet, pludseligt i ændringen af formen at se: Alt er glat, afrundet, afmålt.” Slangens væsen svarer til den ydre statur: Den er tiltrækkende i enhver henseende.

Brugen af ordet ”Gelecktes” eller ”slikket” kan virke lidt ejendommeligt, men det betyder, at slangen ser ud, som var den slikket, dvs. finpudset, smukt udført. Endskønt Brehm var ornitolog, omhandlede hans store værk alle dyregrupper. Vi ser i ovenstående afsnit, at en person ved navn Linck citeres. H.E. Linck var en slangespecialist, der i 1855 udgav bogen ”Die Schlangen Deutsch-lands”, og den berømte Brehm havde så megen tillid til slangekenderen, at han flittigt citerede ham gennem alle afsnit om slanger. Men Linck opnåede på ingen måde berømmelse. Jeg forestiller mig, at han med sine undertiden lidt skæve betragtninger var en enspænder og derfor er gået helt i glemsel, selv om hans slangebog dengang var vigtig, og Brehm benyttede talrige af hans oplysninger.

Æskulapsnogen er rolig, og jeg prøver også at agere roligt, så jeg kan tage en bred vifte af billeder. Én forkert bevægelse fra minside vil få den til at flygte i fuld fart! Jeg vil pointere, at samtlige billeder af æskulapsnogen er taget in situ, dvs. jeg holder fingrene fra den. Kendetegnende for arten er f.eks. øjets sorte iris, og kroppen er olivenbrun og stort set ensfarvet uden længdestriber.

I gamle bøger og skrifter ser vi tit alskens vrangforestillinger om slanger, men der er bestemt undtagelser. Én sådan undtagelse finder vi i Alfred E. Brehms meget berømte tyske værk ”Illustrirte Thierleben” fra 1869, hvor æskulapsnogen omtales på smukkeste vis. Afsnittet tager sig således ud:


LEVEVISÆskulapsnogenerenrelativtroligsnog,somvioftekanbetragtepåafstand,hvisviudviserstorforsigtighed.Mangeandreslangearterflygterover”stokogsten”,nårviståroverfordempånoglemetersafstand!Deter,hvadmangeharoplevet,nårmanharmødtenalmindeligsnogidendanskenatur.Menenæskulap-snogaccepterernaturligvisikkehvadsomhelst,nårdenståransigttilansigtmedenfredsforstyrrersometmenneske.Vedmindsteberøringvildensomsagttypiskflygteifuldfart,forsåvurdererden,atviertilfareforden.Ogfangerviæskulapsnogen,sætterdensigvirkeligtilmodværgeogvilsimpelthenhuggeogbideos!Deneraldelesugiftigogufarlig,mendetkangodtværeubehageligtatblivebidtafden,dadeterenstormuskuløsslange,hviskraftfuldebidmeddemangespidsetænderbestemtkanmærkes!

PådenøjeblikkeligenordgrænseiMellemeuropaerdesomregelstærktafhængigeafsoleksponeredemikro-habitater,hvorslangernekanladesiggennemvarmeihalvkøligtvejrogværeaktiveselvikøligeperioderomforåretogefteråret.Detkanværepåjordenpåensydvendtskrænt,ietstengærdeellerpåklipper.Atklatremereendénmeteropitræerogbuskeviltyp-iskværeforkoldt.Mensomvioplevededet,vildensformidableklatreegenskaberkunnekommegodttiludtrykivarmtvejr.Udprægetklatreadfærdkanderforværemerealmindeligtforekommende,nårvibevægeroslængeresydpåiEuropa.

FØDEFødenbestårovervejendeafalskensmindrepattedyrsåsomrotter,mus,spidsmusogmuldvarpe.Sjældnereegern,syvsovere,hasselmus,væslerogflagermus.Denæderogsåietmindreomfangsmåfugleogderesæg.Isjældneretilfældetilligefirben.Deterspecieltungeæskulapsnoge,dertagerfirben.Medsinstoremuskelstyrkekvæleræskulapsnogenhurtigtbyttet,hvilketernyttigt,sådenselvundgåratblivebidt.

ÆSKULAPSNOG I DANMARKIDanmarkerdetsenestefundfra1863.Detteogtoandreeksemplarerfraomkring1810og1851eropbe-varetpåZoologiskMuseumiKøbenhavn.DestammerfraomegnenafPetersværftpåSydsjælland.Vived(naturligtnok)ikke,hvornårartenuddødeiDanmark,mentidspunktetharantageligliggetendelårsenereend1863.DenvarformentligudbredtlangsheleSyd-sjællandskyst,ogdettyderpå,atdenindtilomkring1800vartemmeligalmindeligidenkarakteristiskeåbneegeskovmedunderskovafhassel,æble,tjørnognavr.Meniløbetaf1800-talletblevæskulapsnogensjældnere,itaktmedatege-hassel-skovenforsvandt.

Vivarnogledanskeherpetologer,deriforåretogfor-

sommeren2006ledtemålrettetefteræskulapsnogenvedPetersværft,fordideriapril2005angiveligtvarblevetsetenrelativtstorbrunligslangesammenmedfleresorteslanger,dervarmindre.Hverdagoveretparmånederlavedevi”mandsopdækning”afenkvas-bunkevedfodenafengammelstenmur,hvorslangenvarblevetset,ogvisøgteogsåandresteder.Vifandtingenæskulapsnog,menderimodfireafvoresfemvelkendtekrybdyrarter(skovfirben,markfirben,snog,stålorm).Denstorebrunligeslangefra2005harfor-modentligværetenhunafAlmindeligSnogsammenmedenfloksortehanner.Sagenerden,athunnenafvoreshjemligesnogermegetstørreendhannen.Desudenkommerhunnernesenerefremfradvalenendhannerne.Derforhardenstorehunsandsynligvisværetbeskidtefterligeathaveforladtdetunderjordiskeovervintringssted,menshannerneharhaftklareresortefarver,dadehavdeværetaktiveinogleuger.

Jegtaltemedskovridderen,hvisbolignetopliggeriPetersværft.Hanforklarede,atderesansattejævnligtfårbeskedom,atdeskalholdeøjneneåbneoverforstorebruneslanger.NaturhistorikerenHansHvass,derogsåbeskæftigedesigindgåendemedherpetologii1900-tallet,engageredesigogsåidetteemne.I1950'ernelavedehanenradioudsendelse,hvorhanefterlystefundafdenneslange,derogsådengangnærmestvaromgæretafmystik.Hvadderblevtrans-mitteretiradioenunderDanmarksRadio,ellerStats-radiofonien,vardengangenstorbegivenhed,ogrigtigtmangedanskerelyttedetiludsendelserne.Menhellerikkedengangbaranstrengelsernefrugt.

Jegfinderdetmegetsandsynligt,atæskulapsnogenalleredevaruddødiandenhalvdelaf1900-tallet.

TÆNK AT VI FOR ÅR TILBAGE HAVDE DENNE ”KONGE” I VORES

NATUR, OG AT VI PÅ EFTERTRYKKELIG VIS GAV DEN DØDSSTØDET!


Dette syn af æskulapsnogen i en lodret position mellem grenene frembringer associationer til lægevidenskabens æskulapstav! Slangen er opkaldt efter den græske lægegud Asklepios, på latin benævnt Aesculapius. Det er angiveligt en æskulapsnog, der snor sig omkring æskulapstaven, hvilket har gjort arten verdensberømt i lægekredse.


INDSLÆBT ELLER NATURLIGT FOREKOMMENDE?1800-talletsforekomsterafæskulapsnogiDanmarkvarisoleredeiforholdtildensøvrigeforekomster,hvorderharværetgodtenhåndfuldbestandeidetsydligeTysklandogdetsydligePolen,ogdervar1000kmnedtildenegentligesammenhængendeudbredelseialpe-landene.Detharrejstspørgsmålet,omdenmonvarblevetindslæbttilDanmark.Mensubfossileknogle-fundharvist,atæskulapsnogenihvertfaldharlevetiDanmarkomkring5250-5080fvt.,4040-3950fvt.og1300-1100fvt.ViharaltsåhaftarteniDanmarkimindst7000årfremtilslutningenaf1800-talletellerbegyndelsenaf1900-tallet.Detbetyderigen,atmen-nesketikkeharværetdirekteansvarligtfordenseksi-stensiDanmark.Pådenbaggrundviljegkonkludere,atdesidstedanskepopulationerharværetenrelikt,ogdetsammekanvisigeomdespredtetyskeogpolskeforekomsternordforAlperne.

HVAD ER DER GALT MED VORES NATUR?UnderminebesøgidensydsjællandskenaturiomegnenafPetersværft,dvs.østforFarø-broen,harjegledtefternaturtyper,somjegfandtegnedetildenstorevarme-krævendeæskulapsnog.Jegharkiggetefterlysåbnenaturområder–ikkenødvendigvis”uberørt”natur,mendermågerneværemenneskeaktivitet,sålængederikkeerenintensivudnyttelseafarealerne.

Langskyststrækningenerderetsmaltbælte,hvorhabitateteråbentogikkeopdyrket,menløssandjord

(ellersand)itilknytningtilsandstranderikkeartensforetruknelevested.Ibegrænsetomfangopleverjegstengærder,skovlysningerogåbnestederiforbindelsemedskovvejeoglign.Mendetermitindtryk,atland-skabeterdomineretafintensivtdyrketagerlandogtætskovafisærbøgogimindreomfanggran.DensmukkeMallingsKløftvirkerhellerikkeoptimalforæskulap-snogen,dadenerbevoksetafstoretræermedtætkrone,ogudmodkløftenssidererderintensivtdyrkedemarker.

Ensærligtvigtigbegrænsendefaktorforæglæggendekrybdyr,nårvibevægermodpolerne,erudrugningenafæg.BlandtDanmarksfemnuværendekrybdyrartererkuntoæglæggende,nemligmarkfirbenetogsnogen(Almindeligsnog).Beggebefindersighertætpåderesnordgrænse,ogdeterafgørendefordem,atdefindervarmeæglægningspladser.Specieltinteressanteridensammenhængsnogen,somerverdensnordligsteæg-læggendekrybdyr.INorge,SverigeogFinlandhardenværetudsatforensåvoldsomtilbagegang,atdensnordgrænseerrykket500-700kmsydpåiløbetafdesenesteca.100år!Hovedårsagenliggersandsynligvisi,atæglægningsstederneerblevetmarkantforringedeellerendogeliminerede.DamennesketfornogletusindeårsidenvandredenordpåopgennemFennoskandina-vien,harsnogenformodentligfulgtidetsfodspor,fordimennesketdengangskabtefremragendeæglægnings-pladseriformafmøddinger,hvorekskrementerogudmugethalmfrabondegårdenshusdyrbestandblev

Fra denne vinkel får vi et indtryk af den klatrende æskulapsnog, hvor den befinder sig i et skyggefuldt parti lige oven for vandløbet.


ophobet.Gæringsprocessernegavæggeneoptimaleforholdmedvarme(25-30°C)ogfugt.Opgennemdet20.århundredeblevtalrigesmååbnemøddingergrad-viserstattetaffåstorelukkedemøddingermedmegetvådtindhold.Deblevubrugeligetiludrugningafkryb-dyræg.Effektiviseringersketeydermereiskovdriften,såledesatstørresamlingerafdødtved,derfiklovatbliveliggendemedderaffølgendeoptimaltmikroklima,stortsetogsåblevensagablot.

Æskulapsnogenvidesogsåatlæggeægimøddinger,ogdenerogsåafhængigafvarmefugtigeforhold,foratæggenekanklækkes.Derforfinderjegdetmegetsandsynligt,ateffektiviseringaflandbrugogskovdrift,derergennemførtgradvisgennemdesenesteparårhundreder,harbidragetmarkanttilatgiveartendødsstødetiDanmark.

Medjævnemellemrumhørerjegspørgsmålgåendepå,omdetkunnekommepåtaleatgenindføredenpræg-tigeæskulapsnogtilSydsjælland.Detfinderjegdogutopisk,eftersomviskalidentificeredenegentligeårsagtildensuddøenogdernæstskalforetagedenød-vendigeforbedringer,såforholdeneatterbliveraccep-tableforarten.Jegforestillermig,atdetvilværeurea-listiskatfåændretlandbrugsformogskovdriftietstørreområdetilenekstensivarealudnyttelse,dervilharmoneremedæskulapsnogenskravtilomgivel-serne.Detvilogsåknibegevaldigtmedudrugningafægundertilstrækkeligtvarmeforholdimøddingeroganlægellerstørresamlingerafkomposterendemate-riale.Vimånokseiøjnene,atviéngangforallehartagetafskedmeddenneprægtigekæmpe–”KingoftheJungle”!Farvelogtakfornogletusindeårsenestå-endebidragtildenhedengangnedanskebiodiversitet.

ENGLISH SUMMARYAnintroductiontotheAesculapianSnake,Zamenislongissimus,isprovidedonthebasisofobservationsmadeduringafieldtriptoSouthGermanyinAugust2015.Inspiteofaheatwavewithdaytemperaturesabove35°CtwoindividualswererecordedeastofPassauonthenorthsideoftheDanube,closetotheAustrianborder.

Onesmalladultwasobservedinsidearockwallmerely1mfromaroadwithheavytraffic.ItisnoteworthythatusageofanthropogenichabitatssituatedclosetoforestsiscommoninZ. longissimus,probablyduetoexposuretosunnybaskingplaces,anabundanceofhidingplacesandgoodfeedingopportunities.

Theotherindividual,alargemalewithatotallengthofapprox.170cm,wasobservedinhotweatherintheearlyafternoon.Itwasclimbingashrub(guelder-rose,Viburnum opulus)inadenseandshadedpartofaforest,justaboveastream.ItisunusualthatZ. longissimus isseenclimbingshrubsandtrees.Itisspeculatedthattheshadedenvironmentabovethecoolstreammighthaveofferedfavourablecondi-tionswithreducedtemperatures.Aseriesofpho-tosoftheclimbingsnakehavebeenpresented.

Z. longissimususedtobecommoninDenmark.SubfossilremainsfromDenmarkareknownrathercontinuouslyfromapprox.5250upto1100BC.ItwasprobablyquitecommoninsouthernpartsoftheDanishislandZealanduptoaround1800.Thethreelastspecimenswerecollectedthereandpre-servedin1810,1851and1863respectively.TheauthorbelievesthatthespeciesbecameextinctinDenmarkroughlyaround1900.Itissuggestedthattheextinctionwascausedprimarilybyintensifica-tionofagricultureandforestryasforestschangedtocompriseveryshadingtreeslikebeechandspruce.Traditionallydunghillsmaywellhaveplayedanessentialroleforincubationofeggsunderwarmandhumidconditions.Duringthepastapprox.100yearsthenatureofdunghillshaschangeddrama-ticallyastheyhavebecomeconsiderablyfewerandlargerunits.Oneparticularlyimportantfactoristhatdunghillshaveturnedintoclosedcontainerswithmoreliquidcontentswhichisunsuitableforincu-bationofreptileeggs.AdirectparallelmaywellbethatthischangeindunghillshascauseddrasticdeclineinFennoscandianpopulationsofNatrix natrix,anotheregg-layingserpent,andprobablyresultedinlarge-scaleextinctionsinthisareaduringthepast100years.

Theauthorconsidersanyattempttore-introduceZ. longissimustoDenmarkunrealistic.

OP GENNEM DET 20. ÅRHUNDREDE BLEV TALRIGE SMÅ ÅBNE MØDDINGER GRADVIS ERSTATTET AF FÅ STORE LUKKEDE MØDDINGER MED MEGET VÅDT INDHOLD. DE BLEV UBRUGELIGE TIL UDRUGNING AF KRYBDYRÆG.


REFERENCER

Böhme, W. (1993): Elaphe longissima (Laurenti, 1768) – Äskulapnatter. – pp. 331-372 in Böhme, W. (Hrsg.): Handbuch der Reptilien und Amphi-bien Europas. Bd. 3/I, Schlangen (Serpentes) I. Aula-Verlag, Wiesbaden.

Brehm, A.E. (1869): Illustrirte Thierleben. Fünfter Band. Kriechthiere, Lurche und Fische. – Verlag des Bibliographischen Instituts, Hildburghausen. 841 pp. – http://vlp.mpiwg-berlin.mpg.de/library/data/lit29461/index_html?pn=3&ws=3.5

Bringsøe, H. (2003): Nye navne til rottesnoge, tidligere Elaphe. – Nord. Herp. Foren. 46: 87-88.

Elmberg, J., M. Hagman, K. Löwenborg & S. Kärvemo (2013): Snokens barnkammare försvinner. – Fauna och flora 108: 10-16.

Fog, K., A. Schmedes & D. Rosenørn de Lasson (1997): Nordens padder og krybdyr. – G.E.C. Gad, København. 365 pp.

Glandt, D. (2015): Die Amphibien und Reptilien Europas – Alle Arten im Porträt. – Quelle & Meyer Verl., Wiebelsheim. 720 pp.

Golder, F. (1985): Ein gemeinsamer Massen-Eiablageplatz von Natrix natrix helvetica (Lacepede, 1789) und Elaphe longissima longissima (Laurenti, 1768), mit Daten über Eizeitigung und Schlupf. – Salamandra 21: 10-16.

Gomille, A. (2002): Die Äskulapnatter Elaphe longissima – Verbreiting und Lebensweise in Mitteleuropa. – Ed. Chimaira, Frankfurt am Main. 158 pp.

Hagman, M., J. Elmberg, S. Kärvemo & K. Löwenborg (2013): Grass snakes (Natrix natrix) in Sweden decline together with their anthropogenic nesting-environments. – Herp. J. 22: 199-202.

Heimes, P. & M. Waitzmann (1993): Die Äskulapnatter (Elaphe longissima [Laurenti, 1768]) in Deutschland. – Zool. Abh. Staatl. Mus. Tierkd. Dresden 47: 157-192.

Kammel, W. (2008): Aktivität und Nahrungserwerb der Äskulapnatter Zamenis longissimus longissimus (Laurenti, 1768) in Österreich (Squamata: Serpentes: Colubridae). – Herpetozoa 20: 117-143.

Kindler, C., H. Bringsøe & U. Fritz (2014): Phylogeography of grass snakes (Natrix natrix) all around the Baltic Sea: implications for the Holocene colonization of Fennoscandia. – Amphibia-Reptilia 35: 413-424.

Kristensen, H.V. (2008): Første danske fund af knogler fra æskulapsnog (Zamenis longissimus) i bronzealdergrav. – Nord. Herp. Foren. 51: 82-86.

Linck, H.E. (1855): Die Schlangen Deutschlands. – J. B. Müller's Verlagshandlung, Stuttgart. IV + 164 pp. – http://www.biodiversitylibrary.org/item/42091#page/7/mode/1up

Waitzmann, M. (1993): Zur Situation der Äskulapnatter Elaphe longissima (Laurenti, 1768) in der Bundesrepublik Deutschland. – Mertensiella 3: 115-134.

Den helt enestående oplevelse fik jeg på andendagen, da en ca. 170 cm stor æskulapsnog klatrede i en kvalkved i skyggen af skov-ens store træer oven for et vandløb! Måbende betragter jeg kæmpen, der majestætisk og roligt bevæger sig gennem buskadset.

http://www.biodiversitylibrary.org/item/42091#page/7/mode/1up

http://www.biodiversitylibrary.org/item/42091#page/7/mode/1up


Den lille træsnegl fra fransk Polynesien er blevet et ikon for naturbevarelse og naturbevarelsesstrategier. To danske zoologiske haver har bidraget til arbejdet med arten.

UDBREDELSE OG BIOLOGISneglenevaroprindeligtudbredtpåflereaføerneiPolynesien,hvorderfandtesflereartermedforskelligelevevisogtilpasninger.Faktiskerdertaleometdyr,hvorgrundforskningogkatalogiseringharfundetstedhelttilbagetilstartenaf1920’erne.BlandtandetarbejdedeforskerneDr.HenryCramptonogYoshioKondomeddeforskelligearterimereend50år.Desmåsneglevar,udoveratværeennaturligogvigtigdelaføkosystem-ernepåøerne,ogsåindtægtskildeforbefolkningenpåblandtandetTahiti,hvorsneglehuseneblevbenyttettilsmykker.

Træsnegleneerudoveratværetvekønnetsomandresnegle,ovovivipare,detvilsigeatæggeneudviklersigisneglensbugogdeføderlevendeunger,tilforskelframangeandresneglesomlæggeræg.Desudenvoksertræsneglemegethurtigt,iløbetafganskefåmånederopnårdevoksenstørrelse.Etvoksentindividkanopnåenstørrelsepåoptil1,5cmaltafhængigafarten.Deleverafnedbrudtplantematerialesomdefinderiskovbunden,ellerirådnendetræerogandrevækster.Desudenæderendelarteralger.

Om dansk indsats i avls- og bevarelsesarbejdet

Hus forbi

- fra hus forbi til tilbagevenden til naturen

Partula sneglen

Tekst:ZoofagligkonsulentMichaelO.Jørgensen


Polynesisk træsnegl (Partula sp) Foto Warren Spencer, Artis Zoo.


MENNESKELIG FEJL BRAGTE BESTANDEN I KNÆDenfranskeindflydelsepåøernegjordeatflerefransk-mændbosattesigiøgruppen,ogsomdetsåoftesker,medtogindvandrernekulturelletraditionerfradereshjemland.PåTahitiindførtemansnegleforathavemulighedforatudlevedennedelafdenfranskegastro-nomi.Manvalgteenstor,tropiskkæmpesnegl,forattilgodesesåveloverlevelsesmulighedersomudbytte.Somspåetallerededengang,varintroduktionensomudgangspunktensucces.Bestandenvoksedeogspredteshurtigttilflereøer.Mendesværrebegyndtesneglenatædeplanterogafgrøder.Idetsneglenikkehavdenaturligefjenderpåøerne,blevdenenplage.Pludseligtvendteintroduktionenafsneglene,fraensucces,tiletproblem.Manfandtpå,atmanrelativtenkeltkunneudsætteenartrovsnegl.Manintroduce-redeherefterdenamerikanskeulvesneglfradetalle-redeplagedeFlorida.-ogsågikdetrigtigtgalt.Nuhavdekæmpesneglenenpotentielpredator,mendethavdedesmåpartulasnegleiendnuhøjeregradogså,ogrovsneglensyntesatfortrækkedesmåsneglefremforkæmpesneglene.Pårelativtkorttid

ULVESNEGLEN

Euglandina rosea

UlvesneglenstammeroprindeligtfraCentral-amerika.Denharfåetsitnavnpågrundafdensfødevalg;andresnegle-bådesneglemedhusognøgensnegle.

Denkaldesogsåforkannibalsnegl,afsammeårsag.Sneglenblivernormaltoptil5cm,menundtagelsesvisstørre.Snegleneretstortproblemudenfordensnaturligeleveområde,idetdenvedudsættelseinaturenspredersigmegethurtigtogharendramatiskindflydelsepånaturligtforekommendesneglearter.

Detteersomnævnttilfældetiforbindelsemedtræsneglen,menogsåsneglearterpåf.eksHa-waiierpåvirketafintroduceredeulvesnegle.


gjorderovsneglenetbetydeligtindhugitræsneglebestanden,ivisseområderforsvandtbestandenaftræsneglefuldstændigt.

EAZA AVLSPROJEKTProjektetharsidenstartenaf1980’erneværetetEAZA(EuropeanAssociationofZoosandAquaria)avlsprojekt-etsåkaldtEEP(EuropeanEndangeredSpeciesPro-grammes)projekt.

IN-SITU ARBEJDETPådeforskelligeøerhvorderstadigfindessnegle,ind-rettesminireservater,småindhegningeriskoven,somsikresmodblandtandetrovsnegle.IdisseIndhegn-ingerersikremodrovsnegleogkonkurendeartermedel-hegnogpladehegn.Enløsningssomharvistsigatværeganskeeffektiv.Desudenlavesderpåøerneløb-endestatusvurderinger,ogforanstaltningerforatsikretræsneglenesoverlevelse.Projektetharenfastmed-arbejdersomisamarbejdemedlokalbefolkningenudelukkendearbejdermedarterneinaturen.Projektetstøttesblandtandetafdeltagereiavlsprogrammet.

EX-SITU PROJEKTETSidenstartenaffirserneharmanholdtogopdrættetforskelligearteraftræsnegleizoologiskehaverrundtomiverden.Deteuropæiskesamarbejdeharydetenkæmpeindsatmedholdogavl,samtforskningpåarten.Specieltdebritiskezoologiskehaverharværet,oger,ifrontmedprojektet.Manharskabtmulighedforatholdeogopdrætteenrækkearter,somimellemtidenerforsvundetinaturen.Dettegivermulighedforatmannår,oghvis,truslernepåsneglenesoprindeligelevestederløses,kangenudsætteogreetablerebe-standeaftræsnegle.

Ifangenskaberdetanbefaledefoderenspecieltde-signetfoderblanding,somerudvikletiLondonZoo,medethøjtindholdaftræstof,algenSpirulina,kalkogvitaminer.

HvorkanmansåoplevetræsnegleiDanmarkogEuropa?RandersRegnskovhartræsnegle(Partula mooreana)ibådeudstillingogsomavlsprojektbagkulisserne.DesudenkandesesienrækkestørrezoologiskehaveriEuropa:ChesterZoo,BristolZoo,DurelliEnglandogArtisZooiHolland.

REJSEN TILBAGE TIL NATURENManhariflereomgangesendtopdrættedesnegletil-bagetildepolynesiskeøerne,sidstegangvaristartenaf2015,hvortræsneglefrablandtandetRandersRegnskovtogdenlangerejsetilbagetilPolynesien,foratflytteindimikroreservaterpåenaføerne.

TRÆSNEGLE I DANMARK OG DEN DANSKE INDSATSI2007udtænkteviiZooiKøbenhavnenløsningsmodel,dervillegøredetmuligtforos,atholdeogopdrættesnegleneiDanmark.Tankenvaratbenytteisolations-

Te Faaiti reserve, mikroreservat for genudsætning af træ snegl. Foto Trevor Coote Ø-ARTERS SÅRBARHED

Artersomleverpåøerogiø-grupperersårbare,fordiderherofteerethøjtniveauafendemismblandtdyrogplanter.Detvilsigeatarternekunleveridetteområde,afogtilkunpåenenkeltø.Hvilketerårsagentilatblotsmåpåvirkningerafrovdyr,konkur-rerendedyr,snylterellertilsvarendeplanterhurtigtkanpåvirkeheleøkosystemet.ManharsetdetpåmangeandreøerblandtandetGalapagosøernesamtstoreøersomAustralien,NewZealandm.fl


DAGLIGT MANAGEMENT

1. Snegleneholdessterilt

2. Detdagligearbejdeforetagesudenkontakt medandredyrherunderandreinvertebrater

3. Fodringforegårefterspecielleretningslinjer

4. Sneglenetællesugentligtiforbindelsemed rengøringen

5. Statuspåantallevendeindivider,dødsfaldog avlregistreres

6. Rapporteringtilartskoordinator

Projektetharetveludvikletin-situprojekt(natur-bevarelseidyretsnaturligehabitat)hvilketidettetilfældegivermasserafmaterialefranaturenogsåiforholdtilstatusosv.Etfantastiskværk-tøjfordeinstitutionersomkanogviludnyttedetteiformidlingen.

1 Polynesiske træsnegle (Partula spp.) ankommer til karan- tænen fra blandt andet Europæiske zoos. Foto: Trevor Coote

2 Arbejdet med træsneglene kræver omhyggelighed og god hygiejne. Foto: Michael O. Jørgensen

3 En inovativ løsning, løste kapacitet problemet for avls- projektet, Københavns Zoologiske have. Foto: Michael O. Jørgensen.

4 Det sterile hold muliggør høj hygiejne og optimal moni- torering og management. Her er de nyankomne individer fra London Zoo netop flyttet ind i deres nye hjem i Københavns Zoo. Foto: Michael O. Jørgensen.

3

2

41


enheder,svarendetildemmananvenderindenforforsøgsdyr-sektoren,tilatholdesneglenei.Dettekunnefåfølgendefordele:

1. Mindre pladskrævende for den enkelte institution.

2. En billigere løsning.

3. Flere institutioner ville have mulighed for at deltage i projektet.

4. Avlsstationen kunne let flyttes i institutionen.

5. Mulighed for hurtig flytning og opstart til en ny institution.

Gennemvorenetværkibranchenlykkedesdetatfåfatitoisolationsskabeogklargøredemtiltræsnegleholdogavl.ProjektledelsenafEAZAsavls-ogbevarel-sesprojektgodkendteløsningensomenprøve.Mansånaturligvisdetinnovativeprojekt,somenmuligløsningpådensværeprocesatfåfleretilatdeltageiprojektet.

SnegleneankommedflyfraEnglandogblevinstalleretiavlsanlægget.Dererheltklareprocedurerogreglersomskaloverholdes,iforbindelsemedforvaltningafarten.DerfortogvitremandtilLondonZooogBristolZooforatblivesatinditingene.

Detvistesigatværeenholdbarløsningpåkapacitets-problemetiavlsprojektet.

I2009besluttedeZooimidlertidatprojektetvarforressourcekrævende,ogRandersRegnskovvillegerneovertageprojektet,hvilketblevgodkendtafavlskoor-dinatoren.Dettegav,tiltrodsforafgivelsenafsnegle-projektet,mulighedforatprøveenafdeandrefordeleveddetnyeprojektaf.Nemligenhedensmobilitet.Helemoduletogsnegleneblevendagmellemjulognytår,kørttilRandersoginstalleretdér.Detskullevisesigatbliveafgørendeforendansksucces.

Randersregnskovformåedeatboosteavlenafflereunderarterafsneglen,desudenfikmaniRanders

mulighedforatforsøgeatladesneglebevægesigfritienaftemakuplerne.

I2015blevdermulighedfor,atenrækkeeuropæiskopdrættedesneglekunnedragedenlangevejtilTahitiforatbliveudsat,iminireservater,inaturen.IndividerfraRandersRegnskovtogderforrejsenfrafangenskabtiletsemifritlivitroperne.

BådeJerseyDurrell(tidl.WIldlifePreservationTust),LondonZoo,ChesterZooogBrisolZooharigennemmangeårværetaktiveitræsnegleavlen.Enhedernehererspeciellekilmastyrederumhvorsnegleneholdessterilt.Defodresmedenspecieltdesignetfoderblanding,somdagligtsmørrespådeglaspladersomudgørderesfoderskåle.

DEN AFRIKANSKE KÆMPESNEGL

Achatina fulic

Kæmpesneglenbliveroptil20cm.DenleveridettropiskeAfrika.Sneglenshovedernæringerplantemateriale,mendenæderogsåekskre-menterfrastørredyrogfouragererpåblandtandetknogler(foratfåekstrakalk).Sneglenfindessomregeliskovbunden,menfindesogsåiandrenaturtyper.Sneglenekan,somvikenderdetfradanskearterafsnegle,forkapslesighvisdetomgivendemiljøbliverugunstigt,f.eksitørperioder.

Deafrikanskekæmpesnegleergodetilattilpassesignyemiljøerogbiotoper,hvilketerårsagentilatdeidagfindesvildtmangestederudenforderesoprindeligeleveområderiAfrika,f.eksiUSA,ogikkemindstpådeidenneartikelomtalteøeriFranskPolynesien.

GENNEM VORE NETVÆRK I BRANCHEN LYKKEDES DET AT FÅ FAT I TO ISOLATIONSSKABE OG KLARGØRE

DEM TIL TRÆSNEGLE HOLD OG AVL.


ARBEJDET MED TRUEDE

HAVSKILDPADDER I COSTA RICA

- EN FRIVILLIGS BERETNING

Jeg undervises i at håndtere skildpadder forsvarligt inden min første nattepatrulje


”Det er den rede, jeg var med til at finde forleden dag. Eller rettere: Det VAR den rede…”. Jeg er ”skildpaddefrivillig”

på feltstationen Caño Palma Biologiske Station og går natpatrulje på stranden i Tortuguero Nationalpark i Costa Rica,

da jeg får den sørgelige besked.

HAVSKILDPADDER OG KRYBSKYTTERIDeterjulimåned,ogdeterhøjsæsonforæg-lægninghosdengrønnehavskildpadde(Chelo-nia mydas)ogdenægtekarettehavskildpadde(Eretmochelys imbricata).Omnattenkommerskild-padderneoppåstranden,oghvisdefinderetpassendested,begynderdeatgraveenredeoglæggederesæg.Efteræglægningendækkerderedentiligenogreturnerertilhavet.

Bådedengrønneogægtekarettehavskildpaddeertruede,ogalleårsagernehertilkendesikketilbunds.Dogerdetsikkert,atdetlokalekryb-skytterierafafgørendebetydning.Delsfjernesæggene,somerendelikatesse,afkrybskytter,delserselveskildpaddekødetengodkildetilprotein.ICostaRica,erderpåtrodsaflandetsrelativehøjelevestandard,fattigdomogmangelpåuddannelseogjobs.

Derforeretafhovedformålenemedfeltstationenatpatruljerepåstrandenhvernatiheleyngle-perioden,ogsærligtintensivtihøjsæsonen.

PATRULJERING PÅ STRANDENDerpatruljeresmedfireholdá3-4personerhveraften.Hvertholdharforskelligestarttidspunkter.Hvertholdgårsomminimumisekstimeridettransektpå11,2kmsomfeltstationenhar

tilladelsetilatlaveforskningpå–menvilværeudelængeretid,hvisderfindesskildpadder,daarbejdetmeddissekræverekstratid.Allepersonerskalværeklædtisorttøjforatværesåusynligeforskildpadderogkrybskyttersommuligt.Hvispatruljelederen–denmesterfarnepåholdet–ellerenandenpånatpatruljenobser-vererenskildpadde,skalviheltlydløstbevægeosbagomskildpadden.Afhængigafihvilketstadieafrede-ogæglægningsfasenskildpaddenbefindersigi,skalviherefterudføreforskelligeprocedurerforatindsamlevidenskabeligedataogbeskytteskildpadden.

Deterentristbesked,somJeff–vorespatrulje-leder–kommermed.Hanhavdefornogledagesidenfundetenskildpaddepådetsted,hvorvinuserdenrøvederede.Vihavdesetskildpaddenlæggedeæg,dernuervæk.Vikandogtrøsteosmed,atskildpaddenerkommetsikkerttilbagetilhavetogharflerechancerforatkommetilbageoglæggeægidennesæson.Ogja,atdenerkommetgodttilbage,vedvinemligmedsikker-hed.Jegvarsåheldigselvatseheleforløbetfrastarttilslutafrede-ogæglægningsfasenforledendagogvedderfor,atdetvigtigsteeratsikresig,atskildpaddenkommertilbagetilhavetigen.

Tekst & foto: Anne-Sophie Delbanco


DEN GRØNNE HAVSKILDPADDE OG JEGDeterfiredagesiden,atjegvarudemedJessogMeagan.Jessstoppedepludseligbratopogforsvandtlydløstvæk.Hunkomtilbageetparminutterefterforatfortælle,athunhavderetisineintuitioner-engrønhavskildpaddevarne-topkommetoppåstrandenogbegyndtatgraveenuddybningtilsinkrop.Detteindikerer,athunerigangmedatbyggerede.

Meaganogjegfårlovtilatkravlemedtætterepå.Wauw!Ligedér.Ensmuk,smukskildpaddeerligeforanosogheltitrance,somdetsker,nårhunlæggeræg.Hunernubegyndtatgraveselveægkammeretmedbaglufferne.Meagangørsigklartilatskulletælleæg,såhuntagerengummihandskepåogfindertællerenfrem.Hvidtlyserheltforbudt,dadetdelsgenerererskildpadden,delskantiltrækkekrybskytternesopmærksomhedpåflere100-metersafstand.Altforegårmedmånenslysogabsolutminimaltbrugafrødtlys.

Viliggerbagskildpadden,mensæggenedumpernediMeaganshåndogviderenedireden.Medtællerenregistrererhundetsamledeantalæg,ogihovedettællerhundesmå,ubefrugtedeæg,somskildpaddenogsålægger.

De sørgelige rester af en helt tom rede. Det vides ikke, om det er en hund eller en krybskytte, der har været på spil i dette tilfælde.

I DE FLESTE TILFÆLDE FJERNES DET ØVERSTE LAG SAND (25 CM) OVER EN REDE OG DER LÆGGES ET NET NED, SOM BESKYTTER MOD PRÆDATION OG TIL EN VIS GRAD KRYBSKYTTERI.

Morgenpatruljerne fjerner ofte det øverste lag sand for at lægge et net over reden som ekstra beskyttelse. Reden dækkes til med sand igen bagefter.


Deterfantastiskatliggederogseenvildskild-padde.Vierjoafgodegrundetætnokpåtilatkunnerøreden,ogvikanikkeenganggiveudtrykfordenfedefølelsetilhinanden,daviikkemåtalesammenafhensyntilskildpadden.Altfore-gårmedhåndtegnimørket.

SKJULTE KOORDINATERMensæglægningenerigang,fårJessogjegregistreretægkammeretsGPS-koordinater,samtsmåafmærkningerpåtrenærliggendetræer.Vilaverensåkaldttrianguleringafægkammeret,hvordenmålteafstandfraskildpaddensgattilafmærkningenpådetretræericentral,nordligogsydligretningift.skildpaddenvilangiveæg-kammeretsplacering.Afmærkningengøresså

Jeg ser en skildpadderede blive udgravet for at kigge efter udklækkede unger, der skal observeres og komme sikkert til havet. I dette tilfælde var ingen endnu ikke udklækket.


usynligsommuligforkrybskytterne,selvomdesættesmedguleplastikstrimler.

Alterenbalancegangmellem,atviskalkunnefindeægkammeretigen(såvitildetformodedeudklækningstidspunktkanlaveudgravningerafægkammeret),ogsamtidigskjuleplaceringenforkrybskytterne.Vedudgravningernekiggerviefterudklækkedeskildpaddeunger.Isådannetilfældevilmanblivevedredentilalleoverlev-endeungerselvharbevægetsignedtilhavet-isikkerhedfrakrybskytterne.

KREBSDYR SOM GPS-VÆRKTØJEftertrianguleringenlaverjegetsundhedstjekafskildpaddenirødtlys.Jegkiggerogsåefterrurer,småkrebsdyr,derborikalkskaller.RurerogderesplaceringpåskildpaddenermereeffektivtendenGPS-sendertilatbestemme,hvorskildpadden

harværethenne,oghvordandenharbevægetsig-fordirurererskildpaddearts-oghabitat-specifikke.

Idettetilfældehavdeskildpaddeningenafmærk-ning,såJessmærkerdenførstihøjreforluffeogderefterivenstre,somstandardprocedurerneforeskriver.Afmærkningensamthelbredsoplys-ningernekanbrugestilatopnåoplysningeromskildpaddernesadfærd,habitaterogfertilitets-perioder.Oplysningersomdisse,kombineretmeddetkonkreteinitiativtilforbyggelseafafkryb-skytteri,somvinetopervedatudførederpåstranden,ermedtilatbeskytteskildpaddearteriCostaRicafraudryddelse.

Efteratalleoplysningerernøjenoteretnedimørket,trækkervioslidtvæk.Visidder,såviheletidenkanseskildpadden.Viladerhendegørearbejdetfærdigtmedatdækkeredentil,udviskesporenefrareden,ogendeligservihendekravletilbageihavet.Endnuenskildpaddeharoverlevetogersikkerttilbage,hvordenhørertil;ihavet–ogjegkanikkeladeværemedatblivemegetrørtogdybtbevægetoverminførsteoplevelsemedathavereddetenskildpaddefrakrybskytteri.

ALLE SPOR SLETTESVoresarbejdeerendnuikkeslut.Viskalnuyder-ligereprøveatsletteallesporefterskildpadden

ÆGGENE STJÆLES AF KRYBSKYTTER, DA DE ER EN DELIKATESSE, OG SELVE SKILDPADDEKØDET EN GOD KILDE TIL PROTEIN.

Sporene fra krybskyttere er tydelige: der er rester af skildpaddeæg overalt i regnskoven.


–bådesporenevedredenogdesomhunlavede,dahunkomop,ogkravledetilbagetilhavet.

Isærvedredenervimegetomhyggeligemedikkeatændremængdenafsandellergenstandeovenpåreden,dadetisidsteendekanpåvirketemperaturenireden.

Efterialt3timerefterJessopdagedeskildpadden,ervinufærdige,ogkangårestenaftransektetfærdigt.

Såsnartallenatpatruljerneerfærdige,gårmor-genholdetudforattjekke,atnattensholdikkeharoversetsporvedrederogfraskildpadder,ellerharfejlaflæstægkammeretsposition.Mor-genholdetvilogsåideflestetilfældefjernedetøverstelagsand(25cm)overenredeoglæggeetnetned,sombeskyttermodprædationogtilenvisgradkrybskytteri.

IminetougeriCostaRicanåedejegogsåatseenandenskildpadde-engrønhavskildpaddekomoppålandogbegyndteatgraveenrede.Mendenombestemtesig,ogkravledetilbageihavetigen.Dettevarenmindstligesåfantas-tiskoplevelsesomdenførste-forhendehervarunderenmeterfraos.

FORSKNING PÅ CAÑO PALMA BIOLOGISKE STATIONJegarbejdedeikkekunmedskildpadder.Jegbadfaktiskomatfåudnyttetminetougerfuldtud,såjegkunneprøveatværemedtilalledefor-skelligeforskningsprojekter,somfeltstationenudførerideomkringliggenderegnskove.Projek-

terneinkludererbl.a.registreringafamfibiersogkrybdyrsartsrigdom,habitatpræferenceroghel-bredstilstande.Manundersøgerdiversitetenafvadefugle,samtklima-ogvejrvariationer.Etandetprojektomhandlerantalletogaldersspredningpåkaimanerogdereshabitatpræferencer.Herud-overstuderermanerosionafstrandenogegnedestederforskildpaddereder.Detenestejegikkenåedeatdeltagei,vardataindsamlingafplante-diversitetenogderesfænologi.

UNDERVISNING I LOKALSAMFUNDETUdoverdetegentligepraktiskearbejde,vardetenutroliggodoplevelseatværeudeidennær-liggendelandsby.Idennelandsbybordenbritiskekvinde,dertildagligerlederforCañoPalmaBiologiskeStationmedsinCostaRicanskemandogderessøn.

Hunharværetmedtilatfåbyggeten”efter-middagsskole”op,hvorbådebørnogvoksnekommerogbliverundervistiengelsk,bære-dygtighed,truedeartersamtvigtighedenafetpositivtsamspilmellemmenneskerognaturensressourcer.Debliverogsåundervistiatdyrkeegneplanteroggenanvendelseafaffald.

Jegblevbekræfteti,atnaturbeskyttelseikkekunhandleromatbevarearter,habitaterellerøko-systemer.Fordettekanikkegøres,medmindreviforstår,atetafdevigtigstemidlertilatopnådetpålængeresigteratgivedemennesker,derleveriområdermedsærligtudsatnaturandremulighederenddenuværende.

… BÅDE BØRN OG VOKSNE KOMMER OG BLIVER UNDERVIST I ENGELSK,

BÆREDYGTIGHED, TRUEDE ARTER SAMT VIGTIGHEDEN AF ET POSITIVT

SAMSPIL MELLEM MENNESKER OG NATURENS RESSOURCER.


SPØGELSESKORALLERTekst & Foto:DennisLisbjerg


Koraller er farverige og kan have alle regnbuens farver. Men sommetider kan korallerne blive hvide - helt blege. Et stort område af et koralrev kan i løbet af kort tid blive spøgelsesagtigt og uhyggeligt at se på. At de er hvide betyder ikke at korallerne er døde. Men de kan være godt på vej...


ET SÆRLIGT SAMARBEJDEDetkanhavekatastrofalefølgerforetrev,ogdermedforallerevetsindbyggere,hvisikkeko-rallernetrives.Foratkorallernetrives,skaldelevesammenmedenalge-enzooxanthel-somleverindenikorallen.Koralreveterbyggetopafkolonierafpolypper,somfungerersomenkeltefunktionsdygtigeindivider,hvorhverenkeltpolypikoralrevetharalger.Deleverimutualistisksym-biose,detvilsigeatbådealgerneogkorallernehargavnafatværesammen:Korallernefåriltogenergi(kulstof)somalgernelaverviafoto-synteseogalgernefårtilgengældbeskyttelse,engodogpermanentplaceringoppenæroverf-laden,CO2ognæringsstoffer(fxkvælstof).

Deteralgernesomerfarverigeoggiverfarvetilkoralrevet.Detvilsigeatsålængeatkorallerneogzooxanthellernehardetgodtsammen,såerrevetfarverigt.Menhvismiljøetomkringrevetvariererformegetbliversamarbejdet“stresset”,ogentensmutteralgerne,ellerogsåsmiderkoral-lernealgerneud.Hvisdetsker,atmangekorallerpåéngangopgiveralgenelleromvendt,såkoral-lerneietstørreområdebliverhvide,kaldermandetforkoralblegning.Korallernedørikkenødven-digvismeddetsamme.Dekangodtoverleveudenalgerne,menikkeilængeretid.Hvisikkeattilstandennormaliseres,ogkorallernegenop-tageralgen,dørde.Dødekorallerbliverhurtigtovergroetafetlagafmakroalger,somlæggersigsometmørktslørhenoverkorallen.

KORALBLEGNINGDerkanværeflereårsagertilatkorallernebleg-ner,ogdetharværetkendtogbeskrevetvedlokalebegivenhederikoralrevsområderialletropiskefarvande.Denmestomfattendekoral-blegningfandtstedi1997-1998ogskyldtesElNiñofænomenet,hvoroverfladetemperaturenideøvrevandlagblevhøjereendnormalt.Manregnermedatpå16%afverdenskoralrevdødeover90%afkorallerne.Detgavanledningtilat

Det er tydeligt når en af de store pladeformede Acropora stenkoraller mister farven.


DØDE KORALLER BLIVER HURTIGT OVERGROET AF ET LAG AF MAKROALGER,

SOM LÆGGER SIG SOM ET MØRKT SLØR HEN OVER KORALLEN.


På et koralrev kan alle farver ses: grønne, blå, røde og gule nuancer. Korallerne er i sig selv gennemsigtige i deres hvide kalkskelet, og får deres flotte farver fra alger som lever indeni korallerne.


Opvarmning af havet har bidraget til at store områder er påvirket af blegning og der er en tendens til at det sker hyppigere. Kilde: http://catlinseaviewsurvey.com

intensivereforskningenindenforkoraller.Skræk-scenarieteratallekoralrevvilgåtilgrunde,hvisdenglobaleopvarmningøgertemperaturengenerelt.Denøgedefokusharmedførtnyviden,mendererstadigendelsomikkevides.Detstårdogklart,atogsåkoldehavtemperaturerkangivekoralblegning.DetsketeiFloridaKeysi2010.

Blegningenkanogsåskyldesekstraordinærfersk-vandspåvirkning,forurening,sygdomme,tildæk-ningafpartiklerellerekstremhøjlysindstråling.Derersåledesmangestressfaktorersompåvirk-er,ogikombinationkankorallernemåskeværeendnumerefølsomme.

Noglekorallerserudtilatklaredårligeforholdbedreendandre.Grenedekoraller(fxAcropora)klarersiggenereltdårligereendmassivekorallersomfxhjernekoraller.

Dererikkegodedataforkoral-blegningtilbageitiden.Mendetserudtilatdesidsteårtiersopvarmningogmenneskeligpåvirkningafkoralrevs-om-råderneharforårsagetstørreområderoghyppigerekoral-blegning.

RØDEHAVETS TOLERANTE KORALLERTilsyneladendeklarerkorallerneidennordligedelafRødehavetsigbedreendirestenafverden.Normaltforventermanatkoral-blegningskernårtemperaturenoverstigerdennormalemaksi-malesommertemperaturmed0,5-1,5°C.MenforkorallerneidetnordligeRødehavskerdetførstnårtemperaturenstigermedmereend5°C.Detharundretmange,menforskerefraIsraelharetbudpåhvorfor:Normaltersommertempera-turenidennordligedelafRøde-havetca.27°C,mensdenerca.32°Cnedevedudmundin-gentildetIndiskeOcean.AllekoralreveneiRødehavet,måværedannetaflarversomerkommetindviadetIndiskeOceanogkorallerneidetsyd-ligeområdemåsåledesværeetableretfravariantersomkantåledenhøjetemperatur.Der

...MANGE STRESSFAKTORER SOM PÅVIRKER, OG I KOMBINATION KAN KORALLERNE MÅSKE VÆRE ENDNU

MERE FØLSOMME.

http://catlinseaviewsurvey.com


... DE SIDSTE ÅRTIERS OPVARMNING OG MENNESKELIG PÅVIRKNING AF KORALREVS-OMRÅDERNE HAR FORÅRSAGET STØRRE OMRÅDER OG HYPPIGERE KORALBLEGNING.


1 Sohal-kirurgfisk holder til på toppen af revet som hér er præget af blege koraller og koraller dækket af et mørkt lag af alger.

2 En koral i Sharm el Sheikh området, som tydeligvis har mistet alle sine alger.

3 En fregnet falkefisk ligger på udkig i en klump koral med delvis døde og levende polypper.

1 2

3


harmedandreordværetenselektionpåtempe-raturtoleranceforkorallerne,enegenskabsomdehartagetmedsig,efterhåndensomkorallerneharetableretsiglængerenordpåiRødehavet.Datemperaturenidennordligedelgenerelterlangtundertolerancetærsklenerderidetmindstehåbfor,atkorallerneviltrivesidetteområde.

Dererheldigvisogsåmulighedforatkorallerandrestederkanadapteretilnyetemperaturer,fxvedatindgåsymbiosemedandrealgearter.Vissekorallerharflereforskelligearterafalgersomsymbionter,mendeterkundenenesomerdominerende.Hvisforholdeneskifter,vilenafdeandrealge-arterkunnetageover.

Kilder og mere viden:

https://en.wikipedia.org/wiki/Coral_bleaching

http://oceanservice.noaa.gov/facts/coral_bleach.html

http://cmsdata.iucn.org/downloads/marshall_and_shutenburg _2006.pdf

http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0084968

http://earth.huji.ac.il/Data/File/Gildor/gcb12356.pdf

http://rspb.royalsocietypublishing.org/con-tent/273/1599/2305

DA TEMPERATUREN I DEN NORDLIGE DEL GENERELT ER LANGT UNDER TOLERANCETÆRSKLEN ER DER I DET MINDSTE HÅB FOR, AT KORALLERNE VIL TRIVES I DETTE OMRÅDE.

https://en.wikipedia.org/wiki/Coral_bleaching

http://oceanservice.noaa.gov/facts/coral_bleach.html





http://earth.huji.ac.il/Data/File/Gildor/gcb12356.pdf

http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/273/1599/2305

http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/273/1599/2305


Hjernekoraller og andre massive koral-arter er mere hårdføre og der skal mere til, inden de mister deres symbionte alger.


S PALÆOFYSIOLOGI T

Nårvidenfranulevendedyrgiverindsigt

ideuddødesfysiologi

Tekst: Tobias Wang, ph.d. og professor i zoofysiologi,

og Aage Kristian Olsen Alstrup, ph.d. og adjungeret lektor i veterinærvidenskab; Aarhus Universitet.

EN NY VIDENSKABSGRENBlandtdinosaurernefindervideallerstørstelandlevendedyr,derhareksisteret

iJordenshistorie.Selvomderesfossilerharværetkendtiflerehundredeår,erdetførstindenfordesenesteparårtier,atenegentligkvalificeretfortolkningafderesfysiologi-ogdermedgrundlagetforderesnaturhistorie-harsetdagenslys.Dettespirendeforskningsområdekaldesforpalæofysiologiogbyggerpåenantagelseom,atuddødedyrlevedeunderdepræcissammefysiskeogkemiske

begrænsninger,somgælderfordenulevendedyr,ogatvidenomnulevendedyrderforkanbrugestiltolkningaffossilernesliv.


Brachiosaurus brancai. Fra Naturkundemuseum, Berlin. Foto: Wikimedia commons


DINOSAURERNE SOM KOLDBLODEDE VÆSNERDamanopigennem1700-og1800-talletfandtdeførstefossileraffortidenskæmpeøgler,blevdeansetsomværendestorefirben.MendenengelskezoologRichardOwen(1804-1892)indså,atdissedyradskiltesigfranutidenskrybdyriblandtandetbækkenetsop-bygning,ogi1842navngavhandemDinosauria,somenadskilttaksonomiskgruppe.RichardOwenbemærk-ede,atdinosaurernepåflereområderlignedebådekrokodillerogpattedyr,ogmentederfor,atdereshjertemåttehaveværetfirkamretmedenfuldtopdeltven-trikel,somdetogsåkendeshoskrokodiller,fugleogpattedyr.Ikkedestomindrevarhanikkeitvivlom,atdinosaurernevarkoldblodedekrybdyrmedetlavtstofskifteogenretbeskedenintelligens.Kunfåbestreddettesynspunkt,heriblandtdensamtidige,menlidtyngreThomasHuxley(1825-1895).HanvarisamtidenkendtsomDarwinsbulldog,fordihanindædtforsvaredeteorienomevolutiongennemnaturligselektion.ThomasHuxleyforeslog,atdinosaurernevarvarmblodedeogvartilligedenførste,deransådinosaurernesomfuglenesforfædre,enteorisomsenereblevbetvivletafdendanskeornitologGerhardHeilmanns(1859-1946).Idagherskerderdogingentvivlom,atfuglenefaktiskned-stammerfradinosaurerne.

DINOSAURERNE SOM VARMBLODEDE VÆSNERIdeenomatdinosaurernevarkoldblodedefortsattedogindtildetoamerikanskepalæontologerJohnOstrom(1928-2005)ogRobertT.Bakker(1945-)fraYaleUni-versityislutningenaf1960ernegenfortolkededemangefossiler,somvaropdagetsidenRichardOwennavngavgruppen.JohnOstromogRobertBakkerlagdesærligtvægtpå,atdinosaurernenæppehavdehaftenkryb-dyrlignendegangmedbeneneplaceretpåsidenaf

kroppen,somellersvardengængseopstillingafdino-saurerskeletterpåmuseerverdenover.Dehævdedeistedet,atdinosaurerne-ligesomnutidenspattedyr-havdebeneneplaceretdirekteunderkroppenogaltsåbevægedesigpåoprejsteben.Dennebenstillingkræv-edeimidlertidenergi,fordikroppenbæresaktivt,ogdetoamerikanerebrugtedettesomargumentfor,atdinosaurernemåttehaveværetvarmblodede.Siden-henharsporfossilervist,atJohnOstromogRobertBakkersantagelservarrigtige,ogmangemuseerharskyndsomtmåttetændrepåderesudstillededinosaurer-skeletter.JohnOstromogRobertBakkerbemærkedeogså,atdinosaurernesknoglerhavdesåkaldteHaverskekanaler,somerdemikroskopiskekanaler,dertilladerenrignerve-ogblodtilførseliknoglerne,ogsomkunfindeshosnulevendeendoterme(denmodernebetegn-elseforvarmblodede)hvirveldyr,nemligfugleogpattedyr.Sidenhenharstudieraffossilernessammen-sætningafblandtandetiltisotoperligeledespegetiretningaf,atdinosaurernehavdehøjeogstabilekrop-stemperaturer.Denintellektuelledebatomdinosaur-ernestemperaturfysiologiharderforrasetligesiden.

KROPSTEMPERATUREN AFGØRENDE FOR STOFSKIFTETSpørgsmåletomdinosaurerneskropstemperatureressentieltforatkunnegrejedissekæmpedyrsenergi-stofskifte,ogdermedderesøkologiskerolleifødekæ-derne.Desudenvilleendotermigivemulighedforatleveikolderegionerpåjorden,somviserhosdeterres-triskepattedyrogfugleinutidenspolaregne,samtkolderegioneribjergeverdenover.AlleredeJohnOstromogRobertBakkergjordeopmærksompå,atdetmegethøjereenergistofskiftehosendotermerovdyrindebærer,atdeskalædemegetmere,ogatderderforkrævesenmegetstørrepopulationafbytte-dyr.Detoameri-kanerebrugtenetopfordelingenafrovdyrogbyttedyrsometafderestungtvejendeargumenterfor,atdino-saurernevarendoterme,idetdekunnevise,atforholdetmellemrovdyrogbyttedyrfaldtfraomkring35-60%til1-3%igennemdinosaurernesæra.

KROPSTEMPERATUREN AFGØRENDE FOR INTELLIGENSUdoverdenøkologiskerolle,spillerendotermienogsåenvigtigrolleianalyserneafdinosaurernesintelligensogdermedevneellerkapacitetforsocialadfærd,yngel-plejeogandenmereplanlæggendeadfærd.Dennedelafdebattenformuleressjældenttydeligtividenskabe-ligeartikleriinternationaletidsskrifter.Alligevelerdetvelrimeligtatantage,athjernenligesomhospatte-dyrenekræveretstorthvilestofskifte?Hosmenneskerforbrugerhjernensåledesknapenfemtedelafhvile-stofskiftet,svarendetilen15-20Wattspære.Deterpåfaldende,attegningerafdinosaurerindtil1980erne

SIDENHEN HAR STUDIER PEGET I RETNING AF, AT DINOSAURERNE HAVDE HØJE OG STABILE KROPSTEMPERATURER.


I DAG HERSKER DER DOG INGEN TVIVL OM, AT FUGLENE FAKTISK

NEDSTAMMER FRA DINOSAURERNE.

portrætterededemsomstore,dummeogdorske,mensmerenutidigeillustrationerviserdekarismatiskedino-saurerifærdmedkompliceredeadfærdsmønstresomyngelplejeogjagtiflokke-ligesomnutidensulveogløver.EndelafdennekovendingioffentlighedensopfattelseafdinosaurernesadfærdskyldesspillefilmsomJurassicPark,hvordinosaurernejoudvisermegetkompliceretogdecideretplanlæggendeadfærd,sam-tidigmedatderesendotermestatusunderstregesgangpågang.Deteridennesammenhængetunderholdendekuriosumatdenvidenskabsmand,somædestidligtidenførstefilm,lignerRobertBakkerpåenprik!Uenighedenomdinosaurenstemperaturfysiologiogstofskifteerendnuikkestedttilhvile,menhvilkemulighederharvisåidagforatvurdereomdinosaur-ernevarendo-ellerektoterme?

FJER – ISOLERING ELLER PYNTMangeafdesenestedinosaurfund,særligtfraLiaoning-provinseniKina,viser,atdinosaurernehavdefjer-ikkeblotfuglenesumiddelbareforfædre.Denneisoleringmånaturligvishaveværetenforudsætningfor,atdesmådinosaurerkunneværeendoterme.Derimodkunnedestoredinosaurerligesomnutidenselefanteroghvalersagtenshaveopretholdtenhøjkropstemperatur,fordioverfladearealetvarsålilleiforholdtilkropsmassen.Formodentligopstodfjereneoprindeligtsompryd,forathannernekunneimponerehunnerne,ogdeterder-forusikkert,hvornåridinosaurernesevolution,atfjer-enerentfaktiskkomtilatbidragemedisoleringen.Senerehenharfuglenesåtilligeudnyttetdemtilflyvning.

NÆSEMUSLINGEREtstærktargumentimod,atdinosaurerneskullehaveværetendoterme,erdemegetsmånæsemuslinger.Næsemuslingerneertyndeknogleplader,somgiveretmegetstortoverfladearealinæsehulen.Disseudgørenvigtigfunktionforvandbalancenhospattedyrogfugle,fordidenedkølesunderlungernesinspiration.Dermedbliverudåndingsluftennedkøletpåvejigennemnæsen,hvorvedvanddampenfortættes.Detrespirato-riskevandtabnedsætteshermed,menmekanismenvirkerkun,hviskropstemperaturenerhøjereendom-givelsernes.Desudenerdenvandbesparendemekanis-menaturligvissærligvigtigtfordeendotermedyr,

Ofte fremstilles de langhalsede planteædere med strakt hals. Imidlertid har palæofysiologiske studier vist, at det er helt urealistisk, at hjertet har kunnet pumpe blodet så mange meter op. En sådan viden kan have betydning for at fastlægge dinosaurernes habitat. Foto: Wikimedia commons


somskaltrækkevejretofteforatdækkedethøjestof-skifte.Deterderforikkeoverraskende,atfuglenesogpattedyrenesnæsemuslingerermegetstørreendkryb-dyrenes.Vedhjælpafforskelligeskanningsteknikkerharmanestimeretnæsehulensvolumenifleregrupperafdinosaurerogskabtetmålforhvormegetplads,dervillehaveværettilnæsemuslingerne.Demegetenty-digeresultaterviser,atdinosaurernesnæsehulevarligesåsmå,somdenulevendekrybdyrsogantyderdermed,atdinosaurernevarektoterme.

VISER ÆG OG VÆKSTRATER AT DINOSAURERNE VAR MESOTERME?Dinosaurernevarenstorgruppe,ogdeharikkenød-vendigvisallelevetpåsammemåde.IetnyligtstudiumiNatureCommunicationssammenlignedeforskerneæggeskallerfralanghalsedetitanosaurogoviraptor(enslægtningtilTyrannosaurusrex)medæggeskallerfranulevendekrybdyrogfugle.Dinosaureræggeskal-lerne,dervar70-80millionerårgamleogfundetiMongolietogArgentina,havdeenkemisksammen-

Tidligere blev dinosaurer opfattet som store, dumme og dorske krybdyr, der slæbte halen bag sig. Palæofysiologiske studier har vist, at denne opfattelse var forkert. I dag fremstilles dinosaurerne oftest som intelligente dyr med avanceret adfærd. Hvis palæontologien skal bruges til at forudsige, hvordan hastige klimaændringer påvirker faunaen, er det vigtigt at forstå de ud- døde arters fysiologi. Illustration: Plakat fra filmen "Walking with dinosaurs"


sætningafcalciumcarbonatderviser,atdelanghals-edetitanosaurmåttehavehaftenkropstemperaturomkring38oC,mensoviraptorenkunhavdeenkrops-tempe-raturpå32oC.Fordemongolskeoviraptor-ægsvedkommendevisteanalyserneendvidere,atæggenevarlagtetsted,hvordenomgivendetemperaturkunvar26oC–altsåbetydeligtlavereendoviraptorenskropstemperatur.Dettestudiumtyderpå,atnogleafdinosaurerneharværetendoterme,mensandreharværetenmellemtingmellemendo-ogektoterme,hvilketkaldesformesoterme.Ideenomdemesoterme

dinosaurerstøttesogsåafknogleanalyser.Deviserhurtigtvækst,hvilketmenesatkræveethøjtendot-ermtstofskifte.Tilgængeligedatafordinosaurernesvækstraterliggerligeimellemdeektotermeogdeendotermehvirveldyr,hvilketkunnetydepåenmellem-liggendestofskiftestatus,altsåendnuenindikationpåmesotermi.

HJERTETS STØRRELSE TILLOD IKKE AT LANGHALSENE STRAKTE HALSForudenbenstillingenkommermuseerneformentligogsåtilatændreflereandreforholdveddeudstillededinosaurskeletter.Blandtandetfremstilledemantid-ligeredinosaurermedoprejsthoved.Destørstedino-saurerhavdeenhalspå7-8meter,ogumiddelbartkunnemanforestillesig,atdetgavdemenevolutionærfordelatkunneædeafdeøverstebladeitrækronerne.Imidlertidharstudieroverblodtrykketvist,atdinosaur-ernesandsynligvisistedetharholdthovedetmereforoverbøjet.Mensblodtrykkethosdeflestepattedyrernogenlundeens,erdetdobbeltsåhøjthosgiraffer,somskalpumpeblodoptilhovedetviadenlangehals.VedatanvendeLaPlace-ligningen,derudtrykkersammenhængenmellemhjertemusklenstykkelseogblodtrykkethosdyrearter,kanmanberegne,athjertetskulleværegigantiskstortforatsendeblodetheltopihovedetpådestørstedinosaurer–faktisksåstort,athjertetnæppekunnehaveværetibrysthulen.Såmedmindreatdinosaurernegjordebrugafidagukendtemekanismer,kandeikkeigennemlængeretidhaveholdthovedetioprejststilling.

HJERTET SKULLE VÆRE GIGANTISK STORT FOR AT SENDE BLODET HELT

OP I HOVEDET PÅ DE STØRSTE DINOSAURER – FAKTISK SÅ STORT,

AT HJERTET NÆPPE KUNNE HAVE VÆRET I BRYSTHULEN.


BESKYTTELSE AF HABITATERIforbindelsemeddenglobaleopvarmningerderkom-metøgetfokuspå,hvordannutidensfloraogfaunamonviltilpassesigklimaændringerne.Vilarternekunnefølgemed,ellerviløkosystemernebrydesammenunderdehastigeændringer?Herharmangerettetøjnenemodpalæontologien,hvormanharmulighedforatstudere,hvordandatidensfloraogfaunaharklaretbratteæn-dringeriklimaet–eksempelvisvedindtrædenafistider,kometnedslagogstørrevulkanudbrud.Ændringerneifossilernesartssammensætningog–diversitetmellemtoaskelagkansåledesgiveværdifuldinformationom,hvorgodtdatidensfloraogfaunakunnetilpassesigpludseligeændringer.Menforatkunnebrugedisseinformationerkorrekt,erdetnødvendigt,attolkning-erneafuddødeartersfysiologiligeledeserkorrekt.Ogherkommerpalæofysiologienfremovertilatspilleenfremtrædenderolle.Fossilerneisigselvkanikkegivesvarene.

I FORBINDELSE MED DEN GLOBALE OPVARMNING... VIL ARTERNE KUNNE FØLGE MED, ELLER VIL ØKOSYSTEMERNE BRYDE SAMMEN UNDER DE HASTIGE ÆNDRINGER?


Eksempel på en tidlig fremstilling af dinosaurerne som langsomme og dumme krybdyr, der blot passivt slæbte deres tunge haler efter sig. Såvel sporfossiler som palæofysiologiske undersøgelser har været med til at ændre denne opfattelse. Illustration: American Museum of Natural History


Mara Lion Project opstod, da Mara-Naboisho Lion Project, hvor DZS var en aktiv partner, fusionerede med et andet løveprojekt i området. Nu hører alt løveforskning i Masai Mara under Kenya Wildlife Trust. Mara Lion Project følger nu grupper af løver inde i og uden for det kendte Masai Mara område i Kenya. Biolog og DZS medlem, Niels Mogensen er Chief Project Officer i projektet.

Tekst & foto: Niels Mogensen

KEEPING TRACK OF DISPERSING YOUNG MALE LIONS IN THE MARA ECOSYSTEM

Since2013theMaraLionProjecthasbeenmoni-toringlionsinthefamousMasaiMaraNationalReserveandtheadjoiningMaraconservanciesinKenya.Themaingoalsoftheprojectistode-terminethecurrentstatusoftheMaralionpopu-lation,whatthreatstheyarefacinge.gdiseases,human-lionconflicts,inbreedingetc.andhowtomitigatethethreats.Inordertodeterminetrueliondensities,yearsofmonitoringisrequired,butourpreliminaryresultssuggestsaliondensityof450lions>1yearsoldinanareaof2600km2

Havingspentasubstantialamountoftimemoni-toringlionswithintheMasaiMaraconservanciestherearecertaintrendsthatwehaveidentified.Onesuchtrendisalackofyoungmalecoalitionstryingtochallengepridemalesinordertoover-taketheirprides.

NABOISHO CONSERVANCY & OLARE MOTOROGI CONSERVANCYInNaboishoConservancythreemales(calledtheSOLcoalition)controltheentireconservancyandtheyhavefatheredallofthecubsinthethreeresidentprides.WiththeexceptionofoneinstancewheretwoadultOlareMotorogiConservancymalescameintoNaboisho,unsuccessfullyseek-ingnewopportunities,therehavenotbeenanycoalitionofyoungbachelorschallengingtheNaboishomales.Furthermore,theSOLmaleshavebeentryingtoovertaketheOlKinyeipride,

Sadala, from the Triple S coalition.


"KOMODOVARANERNE REGNES FOR VERDENS ÆLDSTE KRYBDYR, OG DE HAR SAMMEN MED SKILDPADDER OG KROKODILLER OPLEVET DE STORE DINOSAURERS TID."


especiallyafteroneofthethreeOlKinyeipridemales(TripleScoalition)disappeared,henceweakeningtheircoalition.AlsoinOlKinyeiCon-servancy,therehavenotbeenanysightingsofyoungermalestryingtheirluckthere.

MARA NORTH CONSERVANCY, LEMEK CONSERVANCY AND OL CHORRO CONSERVANCYInMaraNorthConservancy,theCheliprideandtheOffbeatpridewerewithoutpridemalesforseveralmonths.Afteranextendedperiodwithnomalesinchargeoftheseprides,anexternalcoalitionoftwomalescameandtookcontrolof

theChelipride.ThisintroductionofnewmalesdisplacedtwomaleoffspringoftheChelipride,whowereyoungadultsatthetimetheyleft.TheythenmadeashorttripdowntotheOffbeatprideandtookitover.Alloftheseconservancies,in-cludingOlare-MotorogiConservancy,havehadanotableabsenceofmalespushingtoreplaceexistingmales.TherehasbeenanexceptioninLemekandOlChorroConservancies.Thepridewhichutilizesbothconservancies(theLemekpride)hashadthreedifferentindividuals/groupsofmalesincontroloverthelast1.5years,result-inginaverylowcubrecruitmentrate.

Saitoti, from the Triple S coalition. The SOL and Triple S coalitions were recently resting along a luggar in Ol Kinyei Conservancy only 800 meters apart. The SOL males have been intruding into Ol Kinyei Conservancy where they have been seen mating with Ol Kinyei females


This young Monico male lion is originally from the Moniko price in Olare Motorogi Conservancy. He dispersed with two of his brothers and were not seen for a while. Suddenly, they showed up in Mara North Conservancy, close to the Mara river.

This young male lion from the Ol Kinyei pride will soon disperse. The question is where he will go and this is something we hope to investigate in the near future.

WE ARE PLANNING TO INVESTIGATE WHERE DISPERSING SUB-ADULT MALES GO AND WHAT

IS HAPPENING TO THEM ONCE THEY DISPERSE.


INEXPERIENCE - A RISKY AND POSSIBLY FATAL TRAITAplausibleexplanationfornotseeingyoungcoa-litionsattemptingtoovertakepridescouldbethatdispersingmalesareexperiencingahighmorta-lityrate.Whileyoung,inexperiencedandlackingsufficientstrengthtochallenge,sub-adultmalesmightbeforcedoutofprotectedareasbytheoldermales.Thiscouldpushthemontocommu-nitylandwheretheyareincloserproximitytotheplentifullivestock,whichpotentiallymightbecomethepreferredpreyfortheyoungsters.Iftheypre-dateonthelivestock,theycould,inturn,bekilledinretaliationbeforetheyarestrongenoughtoreturntotheprotectedareastochallengepridemalesandsuccessfullytakeoverprides.Thistheorywouldalsoexplainwhywehaveveryfewre-sightingsofyoungmalesaftertheydisperse.

FUTURE RESEARCH: THE FATE OF YOUNG DISPERSING MALES Weareplanningtoinvestigatewheredispersingsub-adultmalesgoandwhatishappeningtothemoncetheydisperse.ThiswillbeachievedbyattachingGPScollarstoafewsub-adultmalesbeforetheydisband.Thiswillenableustofollowtheireverymove,eveniftheyventuredeepintothesurroundinghillsonthecommunityland.Human-lionconflictsandpossibleretaliationeventscanalsobedocumentedbyGPScollartechnology.ThelioncollaringwillbedoneincollaborationwiththeKenyaWildlifeService.

The small map in the upper left corner shows Kenya with the light section in the south-western part being the Masai Mara.The large map shows the Masai Mara National Reserve and the adjoining Mara Conservancies


Leshaan and Osidai, from the SOL coalition


VI ER IKKE ALENE...Tekst: DitteDahlLisbjerg

Mangekender tilprogrammet,SETI,derskal ledeefter intelligentlivirummet.Hvadnuhvisdetvisersig,atintelligentlivikkebareskalfindespå fjerne, Jordlignendeplaneter.Tænkhvis intelli-gentlivalleredetraskerrundtpåvoresplanet,mensvibe-lejligthar ignoreret,atvi leversammenmedandre intel-ligentevæsnerherpåJorden?

Tilbage i 2012 underskrev en række fagfolk indenforneurologi, kognition, neuroanatomi og neurofysiologi‘The Cambridge Declaration on Consciousness’ enerklæringomatbevidsthedogadfærd,dererafledtheraf,ikkekunfindeshosmennesker.

Selvom hjernestrukturerne hos andre arter erforskellige fra menneskers, er neurovidenskabsfolkene enige om, at følelsesafledt adfærd harsamme neurale ophav i mennesker som i dyr.Videnskabenkansåledesikkelængerevendedetblindeøjetil,atdyrharfølelserogbevidsthed.

Mennesket har i tusindvis af årmålt alle andrearterefteregenmålestokogværetafdenover-bevisning, at vimennesker var alle andre arteroverlegne. Det har været indlejret i både voresfilosofiogreligioner,sidenvibegyndteatopdyrkejorden.

FØLELSER PÅ EGNE PRÆMISSER

Hvisnogledyrertænkendeogfølendevæsner,erdetvigtigtaterkende,atdeerdetpåderesegnepræmisser,ogderforhellerikkeermenneskelige.DetvarénafpointerneiGordonM.BurghardtsoplægvedDZSarrangementet‘Hvadtænkerdyr?Læsmereomarrangementetogsebillederfraaftenenidettenummer.


Deterrigtigt,hvismanskalmåleintelligensiformafteknologiogsprog(velatmærkesprog,somvimenneskerforstårdet),såervidebedstetildet,vigør,ogdyrkanikkemålesigmeddet.

Detvisersigdog,atdyrsopfattelseafderesomverden,bevidst-hedogfølelserkanværeendogmerekomplekseogeksotiske.Dyr lever ienanderledesverdenafsanseindtrykogkom-munikation. Eksempelvis kommunikerer den australskekoalabjørnmedartsfællervedbrugafkomplekseduftsig-naler, blæksprutter kommunikerer med farver, og fiskkanfindepåatlege!

FuglefremhævesiCambridgeerklæringensomeksem-plerpå,atevolutionenparallelt(convergent)harfrem-bragtbevidsthed.Detatværebevidstomsigselvogsinomverden,erikkekunmenneskeligt.Kragefugleogpapegøjer isærharvist forbløffendeevner til atløseproblemer.

Cambridgeerklæringenerenformaliseringafdisseforholdsvis nye erkendelser i videnskaben, og kon-sekvensenmåvære,atvirevurderervoresopfattelseaf dyr fundamentalt. Dyr er ikke blot avancerede,organiskemaskiner.Deerimangetilfældetænkendeogfølendevæsnervieraltsåikkealene.

En populær Youtube video, viser en hvidhval, der helt tydeligt laver titte bøh med nogle børn. Se den her: https://youtu.be/Hh84Oe8JxUQ?t=1m9s

DYRERETTIGHEDER

Iflereomgangeharderværettiltagtilatgivevissedyrearterrettighedersomikke-menneskeligepersoner,sådeforeksempelikkekanspærresinde.

Se f.eks. Non Human Rights Project www.nonhumanrightsproject.org/

https://youtu.be/Hh84Oe8JxUQ?t=1m9s

http://www.nonhumanrightsproject.org/


. Hvad mon der foregår i hovedet på denne chacma bavian fra Namibias halvørken? Foto: Claudia Sick


HVAD TÆNKER DYR?

KrudttøndenpåØsterbrodannededenstemningsfulderammeomDanskZoologiskSelskabsfyraftensarrangementHvad tænker dyr?,somblevafholdttorsdagd.1.oktoberpåenkøligefterårsaften.75medlemmeroggæsterdeltogiarrangementet,somtaltealtligefraeksperter,biologer,stude-rendeogdyrepasseretiløvrigedyreinteresseredeogalmentnysgerrige.Deinviteredetalere,SabrinaBrandoogGordonM.Burghardt,havderejstlangvejsfraforatstilleskarptpåtemaeromdyresyn,etikogadfærd.

SabrinaBrandoerindehaverafAnimalConcepts,hvorhunarbejdersomkonsulentforzoologiskehaverogdyreparkeriheleverden.Sabrinaharenbaggrundsomdyretræneroghararbejdetmedaltligefrahavpatte-dyridelfinariertilforsøgsdyrilaboratorier.Hendesmangeårige,praktiskeerfaringmeddyreadfærd,dannedegrundlagetforhendesoplæg,hvorhunbl.a.vistespændendefilmklipfraadfærdsstudiermeddyr.

GordonM.BurghardterprofessoridyrepsykologivedUniversityofTennessee.Hanharstuderetleghosdyrsåforskelligesomslanger,fugle,skildpadder,bjørneogmenneskersamtudgivetadskilligebøgerogartik-leromemnet.Gennemaftenenvistehaneksemplerpånogleafdemange,tankevækkendeadfærdsstudier,hanhardeltagetigennemtiden.Temaetkredsedeomkring,hvordanmankanafgøre,omengivenadfærdkanopfattessom”leg”hosdyr.

Fyraftensarrangement af Dansk Zoologisk Selskab

Tekst: Anne-MetteHøegAndersenFotos:PeterLyhneHøjberg


STOF TIL EFTERTANKEMangeforskelligespørgsmålmeldtesigiløbetafaftenen:Hvordanopfatterdyrverden?Hvordanstude-rervidyr?Hvordanundgårviatmenneskeliggøredyr-ene,hvisviaccepterer,atdyrhartankerogemotion-er?Erderivirkelighedenstørretankevirksomhedhosenskildpaddeendførstantaget?Oghvordanindvirkerdettepåhvordan,vibehandlerdyrifangenskaboginaturen?

Etvigtigtdiskussionspunktvarbetydningenafdyrstankevirksomhediforholdtilnaturbevarelse.Følervienstørreforpligtigelsetilatbevarepopulationerafdyr,somvirker”klogere”ellermere”eftertænksomme”endandre?Ogkanvioverhovedetbliveenigeom,hvaddyrenefortælleros?

Spørgsmålenevarmange,ogsvareneblevdebatteretheftigtblandtdefremmødte.Hvorpåskalaen,vivælgeratplaceredyrstankevirksomhed,ernokstadigenstærk,subjektivvurderinghosdeflesteafos.Menheltsikkerterdetihvertfald,ataftenengavstoftilefter-tænksomhedhosalledefremmødte…menneskedyr!

1. Sabrina Brando, indehaver af Animal Concepts, giver en introduktion til de mange (ubesvarede) spørgsmål om dyrs tanker.

2. Krudttønden var fyldt op med interesserede tilhørere.

3. Ditte Dahl Lisbjerg (DZS), Sabrina Brando, Gordon M. Burghardt, Jens Olesen og Claudia Sick (DZS).

4. Faglig snak i kulissen.

1

2

3 4


5. Jens Olesen, biolog og tidligere DR-vært, faciliterede debatten.

6. Diskussionerne blev livligt fortsat efter arrangementet.

7. Oplæg, spændende diskussioner og god stemning.

8. Mange medlemmer var mødt op for at deltage i debatten.

9. Gordon M. Burghardt, professor i dyrepsykologi, holder oplæg om forskning i leg hos dyr.

5

8

7

6

9


SÅDAN BLIVER DU MEDLEMI DANSK ZOOLOGISK SELSKAB

Er du ikke allerede medlem af Dansk Zoologisk Selskab, så er det meget let at blive det.

Og så koster det blot 100 kr om året i kontingent! Med et medlemskab støtter du aktivt op om foreningens

arbejde for et stærkt dansk engagement i bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.


SÅDAN GØR DU

1) Gåindpåwww.dzs.dk/medlem

2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort (viaPayPal),medMobilePay(tlf.91551189)eller vedoverførseltilvoreskontoiDanskeBank(3123 -3123241312)

3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)

Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets

FAGMEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM?

Dukanvælgemellemvores2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøtte-medlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritderover)foretPLUSkontingent.

Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivoresmøder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.

Sendosblotenmailtil [email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.

Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmodtageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverduinviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.

OUTDOOR UDSTYR NYE FORDELE FOR MEDLEMMER

ViharindgåetenknaldgodaftalemedFjeld&Fritid,såDZSmedlemmerfår20%rabatpåikkenedsattevarermodforevisningafderesmedlemskorthosFjeldogFritidpåFrederiksborggadeKøbenhavnK,ogiFjällrävenspecialbutikkenpåKultorvet,samtpåwww.fjeldogfritid.dk.Hvisduskalhandlepånettet,[email protected] ogfådenrabat-kodederhørertil.IFriluftslandogNorthFacebutikkerfårdu10%modforevisningafmedlemskort.

MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL

FOR VERDENS VILDE DYR

mailto:info%40dzs.dk?subject=Information%20vedr.%3A%20medlemskab%20af%20Dansk%20Zoologisk%20Selskab

http://www.fjeldogfritid.dk.

mailto:medlem%40dzs.dk%20?subject=

habitat #12 december 2015

Documents