gunnar lundsgaard · kongevej 59 · 6100 haderslev nr. 1 2014.pdf · 20 mickey gjerris: etik og...

3 Redaktionelt

4 Nytfrabestyrelsen

6 Nytfrafagkonsulenten

10 OleJensen: Løgstrups religiøse etik

20 MickeyGjerris: Etik og religion i Det Etiske Råd

32 HenriGoldstein: Jødisketik–socialt,medicinsk,historisk

40 AminahTønnsen: Islamisk etik

Fra kollega til kollega: 50 KirstenFalkesgaardSlot: Præsentation af nyt bestyrelsesmedlem

51 NinaRasmussen:Regionalkursus: Anvendelsen af digital materiale til eksamen

52 BodilKruse:Religion i USA – et vanskeligt tema i undervisningen

54 DASR

56 Anmeldelser

64 Kurser

67 Navneogadresser

Gunnar Lundsgaard · Kongevej 59 · 6100 Haderslev

Religio

n 2014 · nr. 1 · M

ARTS

Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF

Religion2014·nr.1·Marts

2 ReligionnR.1·2014 navneogadResseR67

©Bidragsyderne.Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside.Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret.

Redaktion:Ansvarshavende redaktør: Sine JensenAnmelderredaktør: Stine Svalgaard LarsenØvrige redaktion: Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot, Line Simonsen og Bent H. JørgensenRedaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter.

Forsidebillede:Billedet fra Langeland 2010, hvor genkomsten ikke syner nært forestående(Foto: Signe Elise Bro)

Afleveringsfrister: 1. maj 201415. august 20141. november 20131. februar 2014Ændringer kan forekomme

Medlemskontingent:Kr. 420 pr. årKr. 210 pr. År (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister)Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat.Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted.

Abonnement: En årgang kr. 300Enkeltnumre kr. 100

Annoncepriser:Kr. 2.500 for 1 sideKr. 1.500 for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr. 9.000 (kr. 2.250 pr. stk).

Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos:trykteam svendborg a/sGrønnemosevej 13, 5700 SvendborgE-mail: [email protected]: 6222 9122

ISSN 0108-4488

Bestyrelse:Signe Elise Bro (formand, Fagligt Forum)Gammel Aalborgvej 1a, 2. sal, 8800 [email protected] 6066 3585

Stine Svalgaard(næstformand, anmelde-rredaktør)Anker Jensens Vej 57, 8230 Åbyhø[email protected] 6072

Sine Camilla Jensen(ansvarshavende redaktør)Silkeborggade 1, 2.tv., 2100 Kbh.Ø[email protected] 5587

Kirsten Falkesgaard Slot(Regionalsekretæransvarlig, ansvarlig for kontakt til universiteterne)Agerbakken 11, 5762 Vester [email protected] 1243

Gunnar Lundsgaard(sekretær, kasserer, kursuskasserer, fællesudvalget) Kongevej 59, 6100 [email protected] 5700

Mustafa GesenMaribovej 106, 2500 [email protected] 2340

Peter Jensen(Pædagogisk Samarbejdsudvalg, EFTRE, skandinavisk samarbejde)Langelandsvej 43, 1. th2000 [email protected] 2190

Udenfor bestyrelsen:Elisabeth Faber Vendelbogade 5. 1. Th., 9000 [email protected] 5875

Lene Madsen (kontaktperson til VUC)Tingvej 18, 8210 Aarhus [email protected] 2661

Fagkonsulent:Martha HaahrSkjoldborgsvej 10, 5270 Odense [email protected] 9164

I Fagligt Forum:Christian Vollmond, KVUC

Regionalsekretærer: Nordjylland:Bent E. Kristensen Kristiansandsvej 39, 1. t.h., 9800 Hjø[email protected] 3696

Vestjylland: Pia Hald HolmIstedgade 23, 7500 Holstebro8620 2287

Østjylland:Birgitte Yde Kjær

Syd- og Sønderjylland:Mikkel PedersenHorupsgade 8, 6270 Tø[email protected] 9691

Fyn: Anne Bang-LarsenGeorgsgade 45, 5000 Odense [email protected] 6199 9139

Vest-, Syd- og Midtsjælland samt Lolland-Falster:Bodil Elisabeth HeiedeHøm Møllevej 14a, 4100 [email protected] 7467

Nordsjælland:Margrethe TjalveVed Bakkedraget 7, 3060 Espergæ[email protected] 5651

København, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholm:Ledig

Kontaktperson i Grønland:Ledig Religions hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/re/index.htmlFølg og like os på Facebook: Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF

Kultur- og samfundsfags hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/ks

PB ReligionnR.1·2014 Redaktionelt 3

Redaktionelt

Kære læsere, det lysner så småt derude, og tiden er inde til at læse årets første num-mer af Religion. Bladet er denne gang et lidt mere sjældent set temanummer om etik.

Redaktionen har fornøjelsen at byde læserne velkommen til fire artikler om emnet, hvor vi kommer vidt omkring; Løgstrup og ontologisk rangering, vi oplever etik som mindre diffust end ”Grandma & Appel Pie” med henvisninger til slaveri såvel som bi-standshjælp, kvinders rettigheder og økologi. Etik er mangfoldigt! De fotos, der er i dette nummer, illustrerer på ingen måde artiklerne, det var for vanskelig en opgave, men nyd de fine billeder alligevel. Inden temaartiklerne bringer vi Nyt fra bestyrelsen, som formanden Signe Elise Bro står for; denne gang om konstitueringen, fagpolitiske kampe og ikke mindst om kommende kurser. Fagkonsulent Martha Haahr bringer et længere svar på Allan Poulsens åbne brev fra forrige nummer af Religion, dels ved uddybende redegørelse for læreplansændringerne, dels ved et oplæg til refleksioner vedrørende det fjerde emne i forbindelse med studieretningstoning, digital dannelse og innovation.

Vores temanummer indledes af Ole Jensen. Han har begået en artikel med fem teser omkring religiøse etiske problemstillinger ud fra Løgstrup. Vi tages fra ontologisk etik til anonym religiøs etik videre til skabelsesetik for derefter at komme til kristelig etik og ende i en klar konklusion. Den anden artikel bærer præg af forfatterens plads i ”den institutio-naliserede samvittighed”, Etisk Råd, hvor Mickey Gjerris (også) forholder sig til Løgstrups fordring, hvor vi er hinandens verden og skæbne. Han ser emnet som evigt aktuelt, da vi alle har ”etiske erfaringer op til halsen”. Derfor er diskussionen af teologer i rådet aktuel.

Henri Goldstein har forfattet den tredje artikel, og gør det klart, at religiøs jødisk etik er fastlagt fra skriften og udledes af rabbinere, men at der samtidig er en række praktiske løsninger i dagligdagen. Desuden er social etik, medicinsk etik og jødisk historie emner, der behandles, inden det konkluderes, at der nok ikke findes én samlende jødisk etik.

Der findes næppe en religionslærer på et dansk gymnasium, der ikke har anvendt materiale af Aminah Tønnesen fx fra islamstudie.dk. I denne artikel tager Tønnesen ikke overraskende udgangspunkt i islams kerne, og islamisk etik udfoldes i forhold til denne, hvor religionen sættes ind i såvel en historisk som en nutidig kontekst. I lighed med Goldsteins artikel er konklusionen væsentlig.

Fra kollega til kollega indeholder denne gang tre indlæg, først præsenterer vores nyeste medlem af bestyrelsen sig selv – velkommen til Kirsten Falkesgaard Slot fra Svendborg Gymnasium. Anne Bang-Larsen afholdt i begyndelsen af februar i år et regionalkursus ”Workshop – Anvendelse af digitale klip til eksamen i religion” på Svendborg Gymna-sium, som Nina Rasmussen har lavet et indlæg om, der kan vække interessen for nye eksamensformer. Bodil Kruse har igen været på spil og fundet en vinkel til undervisning med bidraget ” Religion i USA” ud fra Alexis de Tocqueville ”Demokrati i Amerika”.

I denne omgang bringes fem anmeldelser. Vores anmelderredaktør er stadig på bar-sel, hvorfor rubrikken ”Materiale til anmeldelse” også udgår denne gang.God læsning! På redaktionens vegne, Sine Camilla Jensen

4 ReligionnR.1·2014 nytfRabestyRelsen 5

Nyt fra bestyrelsen

Efter sidste års vedtægtsændringer, hvor vi fik indført årligt valg, bliver det også en årlig tradition, at formanden i dette, årets første nummer, vil fortælle om den nye konstituering af bestyrelsen. Der er dog ikke rokeret så meget rundt, al den stund at vi kun har skiftet én ’mand’ ud.

Konstituering:

Formand: Signe Elise BroNæstformand: Stine Svalgaard LarsenRedaktør: Sine Camilla JensenAnmelderredaktør: Stine Svalgaard LarsenMenigt medlem af redaktionen: Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard SlotKasserer: Gunnar LundsgaardFællesudvalget: Gunnar LundsgaardSekretær: Gunnar LundsgaardKursuskasserer: Gunnar LundsgaardPædagogisk Samarbejdsudvalg: Peter JensenFagligt Forum: Signe Elise BroEFTRE: Peter JensenSkandinavisk samarbejde: Peter JensenRegionalsekretæransvarlig: Kirsten Falkesgaard SlotDen ansvarlige for kontakten til universiteterne: Kirsten Falkesgaard Slot

Fagpolitiske kampe

Der har i forskellige fora og sikkert også i mange lærerværelseshjørner været en del debat om fagkonsulentens sidste læreplansændringer, og især begrebet religiøs etik har været vendt en del de sidste måneder. Vi har i bestyrelsen derfor været glade for Allan Poulsens indlæg her i bladet i sidste nummer, hvis indhold vi støtter op om. Det er altid frugtbart med en åben debat, og vi er lige så glade for, at vi i dette nummer får Martha Haahrs svar, som forhåbentlig kan give en vis begrebsafklaring. Det er derfor også vores håb, at fagkonsulenten i fremtiden vil tage dialogen og debatten både med de medlemmer, der måtte ønske at deltage i dialogen og debatten, og formelt med foreningen gennem møderne i Fagligt Forum, inden hun igen ændrer i vores læreplaner.

4 ReligionnR.1·2014 nytfRabestyRelsen 5

Kurser

Selv om bestyrelsen er nykonstitueret, er der allerede fire kurser på tegnebrættet: Det første er et regionalkursus på Sjælland om forholdet mellem naturvidenskab og teologi. Kurset afholdes på Næstved Gymnasium den 28. august. Se kursusannonce i dette blad.

Det andet er en relancering af det Ruslandsrejsekursus, vi desværre måtte aflyse sidste år. Vi har flyttet rejsetidspunktet, så vi i stedet kan fejre ortodoks jul – og helt ærligt: Hvem kan sige nej til at fejre jul to gange på et år?

Det tredje kursus er et inspirationskursus for alle, men med særlig vægt på undervis-ningen på B-niveau. Erfaringerne fra B-niveau er efterhånden mange og vi følte, at det var ved at være tid til en opsamling af erfaringer og diskussion af de punkter, der stadig ikke står helt klart (hvornår kan en SRP fx siges at ”ramme” B-niveauet?)

Kurset er altså både tiltænkt kolleger med B-erfaring og kolleger, der via arbejdet med AT og SRP-opgaver, ønsker faglig opdatering og inspiration.

Kurset kommer til at ligge i Svendborg den 24. – 26. september.

Endelig har vi et generalforsamlingskursus om digitale medier i støbeskeen. Det skal løbe af stablen fredag d. 14. november på Frederiksberg Gymnasium. Vi har lagt det en fredag med det håb, at det kan lokke kollegaer til fra hele landet, som måske kan kom-binere kursus og generalforsamling med en faggruppe-hygge-tur til København, lige inden det for alvor går løs med SRP-vejledningen. Idéen er i hvert fald givet videre nu.

Vi har en idé om, at det markante fald i kursusdeltagere, vi har set det sidste år, skyldes et OK13-chock, som nu forhåbentlig har lagt sig, så vi igen vil se mange gode kollegaer til de forskellige kurser.

På bestyrelsens vegne,Signe Elise Bro

Fra Stadttempel, synagoge i 1. bezirk Wien. Foto Sine C Jensen

6 ReligionnR.1·2014 nytfRafagkonsulenten 7

Nyt fra fagkonsulenten

Til Emuen og religionsbladet Synliggørelse og udvikling af religionsfagets muligheder - også i studieretningstoning - uden at mindske domænet

Her gives en samlet bredere redegørelse for justeringerne i fagbilaget fra 2013. Det er også et svar til Allan Poulsen. Samtidig er det en opfordring til overvejelse af mulig-heder inden for det fjerde emne i relation til toninger af religion c i studieretningerne på stx. Det må også gerne føre til overvejelse af den digitale dannelse og innovation i religionsfagligt regi

De formuleringsmæssige justeringer i fagbilaget er foretaget ud fra forskellige behov og ønsker, som kommenteres nedenfor. Større fleksibilitet i forhold til studieretnings-toning, imødekommelse af initiativer og forslag fra eleverne, inddragelse af digital dan-nelse og innovation er den overordnede bagvedliggende hensigt med formulerings-ændringerne også vedrørende det fjerde emne. Her følger en samlet redegørelse for justeringerne i fagbilaget fra 2013, hvor også svar til Allan Poulsen vil blive givet.

Udvidelse af tekstbegrebet: Justeringen har haft fokus på en udvidelse af læreplans-bestemmelsens tekstbegreb. Anvendelse af audiovisuelt materiale, websider mv. også ved eksamensbordet ønskes som en mulighed. Her mangler forsøg med tidsangivelse af afspilningstid for lyd-tekster og visuelle tekster, før disse angivelser kan indskrives i læreplanen. I den forbindelse gør jeg opmærksom på, at de to eksamensformer a) og b) er blevet ’koordineret’ i hfe- og stx-c-læreplanen, så de indholdsmæssigt er paral-lelle. Bliver der mere fokus på eksamensformen med den længere forberedelse, er vi nærmere på en realisering af inddragelse af bl.a. websider ved eksamen og derved at afprøve elevernes digitale dannelse i faget.

Disponeringsevnen: Som det første punkt under 2.1. Faglige mål i læreplan er der nu eksplicit indskrevet, at disponeringsevnen er et fagligt krav. Det er vigtigt at gøre elever og kursister opmærksom på dette og ikke mindst at træne dem i det.

Tydeliggørelse af religiøs etik: I den tidligere version af læreplanen var religiøs etik også med under 2.1. Faglige mål som en mulighed, men ikke som et krav, og det druk-nede i opremsningen af de religiøse fænomener. For at holde fokus på dette vigtige aspekt af faget har det nu fået et selvstændigt punkt for synliggørelsens skyld, så vi husker at give eleverne og kursisterne et begrebsapparat, der gør dem i stand til at identificere, karakterisere og vurdere religiøse etiske udsagn i det faglige materiale. Religionernes etik må stå centralt i faget. I uddannelsen af vore elever og kursister til et liv i den nationale og globale virkelighed er religionsfaget forpligtet som kulturfag på at give dem denne kompetence som et absolut minimum. Herudover muliggør faget undervisning i andre former for etisk dannelse og sekulære perspektiver. Det er her, vore mange muligheder for toninger fagligt set ligger.

6 ReligionnR.1·2014 nytfRafagkonsulenten 7

Man kan diskutere, om sekulær etik skal figurere som et skal eller som et kan. I juste-ringen fra 2013 er det for religionernes etik ændret fra et kan til et skal, altså en opju-stering og en nedjustering af sekulær etik til et kan.

Hvis begge elementer – religionernes etik og sekulær etik - for første gang vægtes ligeligt, er spørgsmålet, om vi bør udtage elementer af fagbilaget, når nye opjusterede krav indføres af hensyn til, hvad vi kan nå med eleverne. Det er spørgsmålet, som vi bør diskutere og overveje også i forhold til eksamenskravene. Det vil betyde en udvidelse af de samlede krav.

De religiøse fænomener og begreber under 2.1 Faglige mål: Her undrer Allan Poul-sen sig over to ting; at der er tale om religionsfænomenologiske begreber og ikke fænomener samt over justeringen af de opregnede begreber.

Det sidste først. Jeg er blevet gjort opmærksom på ujævnhed i terminologien med hensyn til ydre og indre synsvinkel. Fx er åbenbaring et begreb, der anvendes fra en indre synsvinkel, hvorimod begreber som myter og ritualer er begreber formuleret fra en ydre synsvinkel. Justeringen er sket ud fra hensigten om at bevare en ydre synsvinkel i begrebsvalget. Poulsen medgiver, at der vil være tale om et skøn med hensyn til, hvilke af de mange begreber, der måtte komme i spil. Det er jeg enig i. Også på baggrund af be-vægelser i forskningsfeltet kan der være grund til at justere gennem årene. Man må be-mærke det lille sammenligningsord - som, der betyder, at man som underviser udvælger de begreber, der svarer til de snit, man lægger gennem sine undervisningsforløb.

Allan Poulsens påpegning af, at der er sket ændring i formuleringen fra: ”- redegøre for religiøse fænomener ” til ”- redegøre for religionsfænomenologiske begreber” er korrekt. Begrundelsen for ændringen er ønsket om at betone, at uden solid undervis-ning i og viden om de religionsfaglige begreber kan specielt vore bogfremmede elever og kursister ikke forventes at identificere og anvende begreberne på fænomenerne. At anvendelsesaspektet er med, kan man se lige ovenfor i de faglige mål. Her står der, at eleverne skal kunne – ” anvende elementær religionsfaglig terminologi”. Det er uhyre svært at anvende begreber, hvis man ikke får begreberne i hænde og bliver trænet i at formulere dem og anvende dem. Om det sker induktivt eller deduktivt er ikke diskus-sionspunktet, men vigtigheden af at bibringe eleverne og kursisterne et bevidst og eksplicit forhold til de religionsfaglige begreber og dermed fænomenerne - her altså de religionsfænomenologiske - er uomtvistelig. Det har nyere undervisningsmateriale også taget konsekvensen af, og vi kan således uden problemer undervise direkte i og med et klart formuleret og didaktiseret religionsfænomenologisk begrebsapparat. Så gøres det nemlig muligt, at eleverne og kursisterne kan identificere og analysere reli-giøse fænomener.

De sekulære livstolkninger og religionskritiske vinklingers plads i fagbilaget: Her er der ikke sket ændringer. Ordlyden er uændret i de faglige mål i 2.1. Eleverne skal stadig-væk kunne

– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en reli-giøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler og kunne

– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem reli-gion og moderne samfund i en global kontekst.

8 ReligionnR.1·2014 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 9

Når ordlyden her er uændret, er de udmærkede forløb i sekulære livstolkninger hvor emner som fx selektiv abort, eutanasi eller menneskelig kloning ud fra etiske ikke re-ligiøst begrundede teorier som Kants pligtetik og Benthams nytteetik naturligvis sta-digvæk gangbare. Også eksistentialismen i fx et sartresk perspektiv er et udmærket eksempel på en moderne sekulær livstolkning. Eksplicit religionskritiske forløb er lige-ledes uanfægtelige. Det, man med justeringen har fået oveni, er som sagt ovenfor, en tydeligere forpligtelse på at gøre eleverne skarpe på religiøs etisk argumentation. Det ser jeg ikke som et domænetab, men som en potentiel mulighed for domæneudfol-delse. Ja, en nødvendig mulighed for kompetenceudvikling hos vore elever og kursister i en religionspluralistisk verden.

Det fjerde emne er formuleret under 2.3 Supplerende stof. Her stod der tidligere: Der skal læses yderligere ét emne. Dette kan være af etisk eller religionsfilosofisk

art, et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå af en religion efter eget valg. For-muleringen er blevet slanket til - Der skal læses yderligere ét emne. Dette kan være et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå af en religion efter eget valg.

Her bør man være opmærksom på, at der står kan. Hvis man således ikke har været omkring de faglige mål, har man her en chance for at få de resterende elementer med i et forløb. Det fjerde emne er forpligtet på de faglige mål. Hverken mere eller mindre. Har man således slet ikke været omkring sekulære eller religionskritiske synsvinkler, må man være vaks her.

Det fjerde emne er indholdsmæssigt formuleret som muligheder med de faglige mål som rammen. Det lægger op til spillerum mht. emnevalg, som den enkelte kollega måske i det daglige overser. Man har her mulighed for at definere, hvilket emne og hvilke toninger, der passer bedst til den konkrete klasse.

Det efterfølgende spørgsmål er, om der skal være et krav om ét fjerde emne? Om vi ikke efterhånden får inkorporeret de faglige mål undervejs i forløbene, der bliver længere. Det tidsmæssige aspekt spiller ind med toningerne i studieretningen, når man udvider sin gennemgang af islam, fx fordi man skal på studietur med samfundsfag eller historie til Istanbul og får uddybet sekulære vinklinger via studier af Atatürks sekulari-seringsprogram og feltarbejde blandt unge jævnaldrende i besøgslandet. Eller hvis man skal til Paris og dermed gerne vil uddybe kristendomsforløbet med katolicismen og fx feltarbejde og øvelser i innovative arbejdsteknikker. En anden vinkling kan være, at vi blot skal være bedre til at indskrive de forlængede forløbs fokuserede studieområder som mindre forløb, der faktuelt dækker de faglige mål, og som til fulde optager tiden. Og at vi skal huske at lade disse fokuserede delforløb afspejle sig i eksamensspørgs-målene. Håndterer vi det fjerde emne således, kan man sige, vi faktisk overholder fagbekendtgørelsen og samtidig tilpasser læreplanen den tonede religionsundervis-ning.

Vi har i Fagligt Forum diskuteret justeringerne og Allan Poulsens indlæg i debatten. I udviklingen af faget må vi fortløbende lade os inspirere af hinanden, af forsøg med nye teksttyper og didaktikker og udfolde dialoger, der fortsat skaber udvikling i vores fantastiske kulturfag, der rummer så mange muligheder.Med venlig hilsen fagkonsulent Martha Haahr

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

Se priser på systime.dk

– bedre læring

grundtvigEn grundig introduktion til Grundtvigs tænkning og aktuelle betydning.

Udgivelsen lægger både en historisk og nutidig vinkel på Grundtvig og hans politiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning.

Der er fokus på otte sider af Grundtvigs offentlige fremtræden:

• romantikeren • mytologen

• historikeren • præsten

• politikeren • salmedigteren

• folkeoplyseren • danskeren.

Materialet indeholder grundige introduktioner til de otte temaer og en lang række genremæssigt meget forskellige tekster. Hertil kommer en række illustrationer, der supplerer fremstillingen.

Grundtvig kan bruges til faglig fordybelse i religion. Den er ligeledes velegnet til tværfagligt arbejde i forbindelse med fx AT, KS og SRP.

Anders Holm

171 siderBogiBog®

BogeBog

” Her er stof til rigtig gode debatter i klassen!

… tilbyder kvalitet, fordybelse, anfægtelser og revurderinger. Alt sammen umistelige sider af den almendannelse, gymnasieelever har krav på.

TEOLinformation,Marianne Zibrandtsen

” Grafisk er bogen indbydende.

Teksterne er korte og velvalgte - mange af dem er klassikere.

Bogen anbefales varmt.

Religion



Se priser på systime.dk

– bedre læring

grundtvigEn grundig introduktion til Grundtvigs tænkning og aktuelle betydning.

Udgivelsen lægger både en historisk og nutidig vinkel på Grundtvig og hans politiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning.

Der er fokus på otte sider af Grundtvigs offentlige fremtræden:

• romantikeren • mytologen

• historikeren • præsten

• politikeren • salmedigteren

• folkeoplyseren • danskeren.

Materialet indeholder grundige introduktioner til de otte temaer og en lang række genremæssigt meget forskellige tekster. Hertil kommer en række illustrationer, der supplerer fremstillingen.

Grundtvig kan bruges til faglig fordybelse i religion. Den er ligeledes velegnet til tværfagligt arbejde i forbindelse med fx AT, KS og SRP.

Anders Holm

171 siderBogiBog®

BogeBog

” Her er stof til rigtig gode debatter i klassen!

… tilbyder kvalitet, fordybelse, anfægtelser og revurderinger. Alt sammen umistelige sider af den almendannelse, gymnasieelever har krav på.

TEOLinformation,Marianne Zibrandtsen

” Grafisk er bogen indbydende.

Teksterne er korte og velvalgte - mange af dem er klassikere.

Bogen anbefales varmt.

Religion

10 ReligionnR.1·2014 løgstRupsReligiøseetik 11

Af Ole Jensen

Ole Jensen er dr.theol. og tidligere domprovst, højskoleforstander og professor i teologi. Han studerede hos Løgstrup og var senere hans medarbejder. Siden disputatsen fra 1975 og bogen I vækstens vold. Re-ligion og økologi (1976), der er blevet kaldt en naturfilosofisk klassiker, har to emner optaget ham, både som forsker og formidler: Løgstrups forfatterskab og kritikken af vort natursyn.

Løgstrups religiøse etik

K.E. LØGSTRUPS ETIK ER FILOSOFISK ETIK OG RELIGIØS ETIK PÅ ÉN GANG

FEM TESER APROPOS ÆNDRINGEN I BEKENDTGØRELSEN: ”AT FORMULERE SIG OM RELIGIØSE ETISKE PROBLEMSTILLINGER”

Ole Jensen

Den første af de følgende fem teser fylder mere end de andre, fordi den giver en kort gennemgang af (A) Løgstrups etik om forholdet mellem mennesker, som han indleder med bogen Den etiske Fordring med, og af (B) hans etik om menneskets forhold til natur og univers fra det senere forfatterskab. Teserne angår på én gang begge ´etik-ker´. Men man kan godt nøjes med at holde sig til den ene. Jeg anbefaler dog, at man læser om dem begge.

1. Løgstrups etik er ontologisk etik (1996: 20).A. Etik i menneske-menneske-relationen (antropo-fænomenologisk etik).

Fænomenologi

Løgstrups metode er den fænomenologiske. Han spørger: Hvordan er den tilværelse beskaffen, vi altid allerede er i gang med at leve, og hvordan forstår vi den ”i vor umid-delbare erfaring” (1978: 211), idet vi er i gang med at leve – før vi eksempelvis giver os til at undersøge den videnskabeligt? 1


Ontologisk godt-ondt-forskel

Et eksempel: Det berettes, at congolesiske børnesoldater blev tvunget til at lemlæste nabokonen – flænse mundvigen op eller skære et øre af. Så var man sikre på, at de ikke ville desertere og gemme sig hjemme i landsbyen. Når vi hører noget sådant, ved vi, at der er forskel på kærlighed og grusomhed, og at kærlighed er godt, grusomhed ondt. Og vi ved, at denne forskel er tilværelsen iboende – den er ikke led i en social kontrakt eller et socialt konstrukt. Den er ikke en relativ værdi, men et invariabelt grundvilkår. Det gode har et værensindretningsmæssigt – ”ontologisk” – forspring for det onde. Løgstrup: ”Forskellen på godt og ondt, kærlighed og had, omsorg og grusomhed har ontologisk rang” (1962: 528f; jf. 1968/2013: 23). Dette viser sig i, at ”barmhjertighed ikke skal begrundes, undskyldes eller forklares”. Ubarmhjertighed derimod skal – i de til-fælde, der desværre forekommer, hvor den kan vise sig berettiget som det mindste onde – ”godtgøre sin berettigelse” (1996: 24,27). Det samme gælder forskellen på tillid og mistillid og på sandhed og løgn. F.eks. måtte Rosemarie Løgstrup lyve, det bedste hun havde lært, da Gestapo banker hende op en morgen kl. 4 og forhører hende om hendes mand, der var gået ”under jorden” som deltager i modstandskampen (1972: 9).

Den tavse etiske fordring

Med andre ord: Menneskets tilværelse er på forhånd etisk. Vi lever med andre, og i stort og småt er vi udleveret hinanden og har magt over hinanden: Bestandig ”holder vi noget af det andet menneskes liv i vores hånd” (1956/2010: 25). Et sted refererer Løgstrup en situation fra Sartres skuespil De indespærrede i Altona (Les séquestrés d´Altona). En industrimagnat har udlejet et landområde, der grænser op til hans do-micil, til indretning af en kz-lejr. En dag støder hans søn på en undvegen polsk rabbiner fra lejren. Rabbinerens liv er nu totalt udleveret til sønnen, og sønnen er låst fast i et afgørelses-dilemma: enten redder hans rabbinerens liv med risiko for at miste sit eget, eller han redder sig selv og prisgiver rabbineren. Han er, siger nu Løgstrup, ”lige så ufri moralsk som rabbineren er ufri fysisk” (1972: 58). Der ligger i situationen en ”uudtalt” (”tavs”), ”anonym fordring” om at tage vare på det af det andet menneskes liv, jeg har i min hånd eller svigte (1956/2010: 28)! Herved afviger han fra Sartre (og Heidegger). For dem er den eneste slags etisk mening, tilværelsen rummer, den, vi lægger ind i den med vore handlinger. For Løgstrup er meningen ontologisk givet.

De suveræne livsytriger

Og så meget mening rummer tilværelsen oven i købet, at den skænker os positive handlemuligheder i etiske dilemmaer. ”Suveræne livsytringer” (1968/2013: 92/95f – jf. OJ 2007 kap. 6) – barmhjertighed, tillid, talens åbenhed, håb – får til alt held liv til at gro imellem os, samtidig med at vi som oftest svigter ”den etiske fordring”, når det begyn-der at koste os noget og gøre ondt. (Dette sidste gør, at vi har brug for tilgivelse – fra andre og fra Gud (1956/2010 kap. XII)). Men også når vi svigter, ved vi fra disse ”givne” livsmuligheder, hvad vi burde vælge.


Glæde er det ontologisk første før angsten

Angsten (Kierkegaard), døden (Heidegger), livsleden (Sartre) er ikke det mest funda-mentale, der er at sige om vores tilværelse. Dét er tværtimod, siger Løgstrup, livsviljen, livsglæden (at mennesker kun uhyre sjældent kan lade være at ville livet, selv i ubegri-belig nød og lidelse) (1972: 109). Dét er fødselen, at nyt bestandig bliver til, igen og igen – at værensmiraklet bestandig gentager sig, siger tilsvarende Hannah Arendt. Angsten, døden og livsleden er re-aktive fænomener, afledte af de bærende og positive fæno-mener, afhængige af dem som det, de negerer, som skyggen af solen.

Givne godheder

Tilværelsen rummer ”givne” godheder, ikke blot kummer, lidelse og død, selvom disse fænomener ofte tårner sig op (1968/2013: 23/23f; 1978: 211,140f). Givet betyder på dansk to ting: at noget forefindes (latin: datum), og at noget er skænket, er gave (latin: do-num). Begge dele spiller med hos Løgstrup.

B. Etik i menneske-univers-relationen (kosmo-fænomenologisk etik).

Randtilværelse versus indfældethed i natur og univers

Ifølge Løgstrup er der ikke blot etik i menneskers forhold til andre mennesker. Der er også etik i vort forhold til natur og univers. Og denne naturetik er ikke blot en under-afdeling af menneske-menneske-etikken, som opfattelsen er i den meste moderne tænkning. Det er ikke kun for vores skyld, at natur skal beskyttes, det er også for dens egen skyld. Vi ”kommer fra universet” og er en del af det. Vi er ”indfældet” i natur og univers. Det er ”modernitetens formidable illusion”, at vi tror, vi er eksistenser ”på randen af universet, på kanten af naturen” – som vi af samme grund er kommet ”på kant” med; læs natur- og klimakrise (1984: 14,17). For lige så formidabel denne illusion er, lige så fatalt er dens natursyn: At naturen er der for vores skyld alene, og at vi har lov at gøre med den, hvad vi kan komme af sted med (OJ 2011: 15).

Anti-dualisme

Mennesker har kroppe og hører således til i sanseverdenen. Derudover har vi bevidst-hed og selvbevidsthed. Siden Platon har man ment, at dette sidste gjorde os til med-lemmer af en helt anden verden – forstands- eller åndsverdenen. Løgstrup gør radikalt op med denne dualistiske spaltning mellem mundus sensibilis og mundus intelligibilis. Ret beset er vi ikke ”randeksistenser”. Også vor bevidsthed og forståelsesevne stam-mer fra universet, fra evolutionen. Det er gådefuldt, men en kendsgerning.

Sansning og forståelse

Vi sanser og forstår på én gang. De to ´evner´ arbejder sammen. ”En fuglestemems


vellyd fornemmes, eja, den første stær”, skriver Johs. V. Jensen i forårssangen ”Lysfyldt morgen ..”. Vi sanser vellyden, samtidig med at vi forstår, at den kommer fra en stær, eller i hvert fald fra en fugl. Det er en del af modernitets-illusionen at mene – som Kant gjorde – at forståelsen helt overdækker sansningen, så det, vi erfarer, er så præget af vort forståelsesapparat, at sansningen selv fortaber sig helt. Det er en farlig holdning, der stimulerer forestillingen om, at al mening og alt værdi stammer fra os selv. Der er ikke plads til, at det kan stamme fra virkeligheden selv. Og dette stimulerer i anden omgang forestillingen om, at naturverdenen er til for os alene som vort koloniområde.

Sansningens selvstændighed

Ifølge Løgstrup er sansningen en selvstændig adgangsvej til verden (1983: 9). Den arbejder ganske vist altid sammen med forståelsen, men det er som to selvstændige instrumenter i en duo, ikke sådan, at den ene helt forsvinder bag den anden. Det er meget sjældent, vi kan erfare sansningen solo, siger han. Der er faktisk kun ét sted: I skalaen – dér hører vi tonen alene som tone og ikke kun som lyden af noget. Men tænker vi på stærens vel-lyd, som jeg nævnte, kan det dog, mener jeg, hænde, at vi en sådan forårsmorgen med vinduet på klem hører lyden, før bevidstheden rigtig er vågnet, og at indtrykket lejrer sig i sindet som en måske helt uerkendt fryd, som kan følge en op gennem dagen.

Stemthed

Og i hvert fald så ”stemmer”, siger Løgstrup, sanseindtrykket sindet. Oftest er det helt ubevidst. Men det er livsnødvendigt. Sansning er sindets ”næring” og ”daglige brød” og betingelsen for dets sundhed (1983: 9ff; 1978: 42f).2 Det er lyset, dagen, farverne, arterne, vejret, landskabet, bølgeslaget, skumringen, himmelhvælvet – og fuglestem-

Ani Tenzin, Phendeling, Center for Tibetansk Buddhisme. Foto Sine C Jensen


mens vellyd, der gør, at glæden er det ontologisk første før alt det onde og grumme. Via sansningen erfarer vi – som regel ubevidst – et sinds-”opladende” ”nærvær”, som er ´før´ og uafhængigt af forståelsen (1984: 28).

Naturetik

Og denne indfældethed i natur og univers gør en helt anden etik end beherskelsens nærliggende: agtelsens naturetik. I stedet for at tro os berettigede til at fare hærgende hen over kloden (1978: 141), burde vi lytte til, hvad sansningen fortæller os: at den mas-sakre på arterne, der foregår nu, er ”skamløs”. 3 ”Kan vi i vort forhold til naturen kun gøre os skyld i dumhed, ikke i skamløshed?” spørger Løgstrup retorisk (1984: 54). At den fatale reduktion af klodens mangfoldighed for tid og evighed er torskedum, selv øko-nomisk, er åbenbart ikke nok til at få os til for alvor at tøve. Følelsen af, hvor ”skam-meligt” det er, må træde til. En vis grad af naturbeherskelse er uundgåelig for vor over-levelses skyld, men den bør afbalanceres af ”tilbageholdenhed i alle dens variationer,

Udstiller på Krop-Sind-Ånd Helsemesse, Falconer Centret, Frederiksberg. Foto Sine C Jensen


skam og skyhed, agtelse og anerkendelse, undseelse og blufærdighed og mere til” (id. 48). Herredømmeholdningen mangler sans for ”éngangsforekomster” som arterne (1978: 9, 149). For sansningen er de mirakler og deres mangfoldighed uerstattelig – de ”opfordrer til varetagelse” (id. 132). For atter at citere Johs. V. Jensen – i sin nobelpris-takketale udbryder han: ”en almægtig række af håndgribelige mirakler er verden, en fontæne af glæde”. Miraklerne er håndgribelige, de er ydre og sansbare, ikke et eller andet spirituelt, der stammer fra en mundus intelligibilis, adskilt fra sanseverdenen. De har del i fyldens – ”legemlighedens” – mirakel: at noget er og ikke bare intet (1978: 43).

2. Qua ontologisk er Løgstrups etik ”anonymt” religiøs.

Et skænket livsgrundlag

Tilværelsen rummer ”givne” godheder, skrev jeg. Her er betydningen gave (donum) i ordet ”givet” tydelig. Det er et skænket livsgrundlag, der kommer til udtryk. Og helt det samme kan siges om den sansbare verden som selve vor livsviljes og livsglædes næringskilde. – Løgstrup bruger forskellige betegnelser for den tilværelsesdimension, han her afdækker. ”Før-kulturel”, ”fremmed” (i positiv betydning = ikke menneskepro-dukt), ”anonym”.

Et apologetisk hensyn

Den før-kulturelle dimension er fremanalyseret ad fænomenologisk, altså ad filoso-fisk vej, og han insisterer på, at den er ontologisk, det vil sige tilværelsen iboende og ikke en social konstruktion (1978: 211). I de allerfleste sammenhænge anser han det for vigtigt at understrege, at der er tale om filosofi. Det er af apologetiske grunde: I hele hans levetid var man dømt ude af det gode (filosofiske) selskab, hvis man opererede med religiøse forestillinger. Og også mere generelt opfattedes ”religiøs” og ”religiøst” håbløst misforstået, som det stadig i høj grad er tilfældet.

Skænket vil sige (anonymt) religiøst

Men selvfølgelig er ”givne godheder”, ”gave”, ”skænket” religiøse fænomener, samtidig med at de kan beskrives ad filosofisk vej. Om alle de steder, hvor han ser en fordel i at være tilbageholdende med at kalde det noget religiøst, kunne man sige, at det er ”anonymt” religiøst til stede (OJ).

Filosofisk religiøst

Nogle steder udtrykker han åbent, at det er noget religiøst. Den etiske fordrings ”een-sidighed” – at der ikke er tale om ”noget for noget” – skyldes en ”tro på, at vort liv er en vedvarende gave” (1956/2010: 141) (jf. ovenfor om livsviljen / livsglæden). Stillet over for den indvending, at dette dog er noget religiøst, mens hans fremstilling i bogen Den


etiske Fordring prætenderer at være filosofisk, svarer han, at de to ting falder sammen, så det i realiteten er en strid om ord, om man vil kalde det det ene eller det andet. Fæ-nomenernes ”virkekraft” er upåvirket af, hvordan man tyder dem, hedder det senere (1978: 215). Vil man kalde det religiøst, da er der tale om en ”human religiøsitet” (”hu-man” brugte han på den tid i betydningen ”filosofisk”, men gik siden bort fra det) (1961: 239). Senere hedder det, at det er ”tro i filosofisk religiøs forstand” (ikke at forveksle med åbenbaringstro) (1978: 263).

3. Qua ”anonymt” religiøs etik er Løgstrups etik skabelsesetik.

´Givet´ vil sige skabt

”Givet” betyder da også stort set overalt ”skabt”. Men igen er det vigtigt at holde sig dobbeltheden for øje. Løgstrup kan ligefrem hævde – han gjorde det i en berømt debat med ingen andre end Heidegger – at ”skabelse er et filosofisk begreb” (Dinkler 1962). Meningen må være: Det hører til den filosofiske analyse af ”de givne godheder”, at de må være ”givet” af et magtfuldt Noget, som mægter at lade dem blive til og være til (det samme magtfulde Noget, som gør, at det værende i det hele taget er til og ikke intet). (NB: hermed er der endnu ikke sagt ”Gud”, men alene upersonligt: ”værens- eller skabermagt”). Skabelse er hos Løgstrup et tærskelbegreb mellem filosofi og religion.

Bibelsk religiøs ontologi

Men skabelse er jo da også et gammeltestamentligt begreb. Det indgår som første led i den bibelske religiøse tilværelsesbeskrivelse/ontologi. Andet led er syndefaldet og livet i faldets verden ”øst for Eden” (Gen 3).

Løgstrups ontologi matcher den bibelske

Det er evident, at Løgstrups filosofisk fremanalyserbare religiøse ontologi matcher den bibelske. Til den bibelske mytiske tidsfølge skabelse g fald svarer således den ontologiske rangfølge godt (eks. barmhjertighed) g ondt (eks. kynisme) hos Løgstrup. Ontologisk kommer skabelse ´før´ fald – man kan ikke falde uden at have noget at falde ned fra.

4. Qua skabelsesetik er Løgstrups etik kristelig etik i betydningen ”universelt” kristelig.

Løgstrups etik kristen etik?

Men den bibelske religiøse ontologi med skabelsestanken er jo da også kristendom-mens ontologi. Er Løgstrups skabelsesetik ikke simpelthen kristen etik? Er eksempelvis den radikale etiske fordring (Løgstrup) ikke ´bare´ det samme som Jesu etik – jf. den barmhjertige samaritaner, ”elske den fremmede og fjenden” o.a.?


Fordringen er ikke åbenbaret

Jo, ville Løgstrups svare, men vel har Jesus set til bunds i konsekvenserne af den eti-ske fordring (”skærpet” den), men fordringen er ikke først kommet ind i verden med Jesus og hans forkyndelse, den var til på forhånd – givet med skabelsen. Fordringen er ikke resultat af en ”åbenbaring” (1956/2010: 27)! Det er som lovlærer i den rabbinske tradition, ikke som ”åbenbarer” af Guds rige (som Messias/Kristus), at Jesus skærper fordringen. Løgstrup sondrer mellem Jesu etiske forkyndelse og hans eskatologiske gudsrigesforkyndelse.4

En liberalteologisk sondring

Denne sondring stammer fra den liberalteologiske eksegese. Løgstrup overtager den via Rudolf Bultmann, der har præciseret den til en sondring mellem ”allgemeine Wah-rheiten” og ”christliche Verkündigung”.

Det ”universelle” og det ”specifikt kristelige”

I Løgstrups sprog er dette sondringen mellem kristendommens ontologi og dens åbenbaringsforkyndelse, mellem ”det universelle i kristendommen” og ”det specifikt kristelige i kristendommen” (1961: 238, 260f; 1978:63). Det ”universelle” er de ontologi-ske udsagn om skabelse, fald og lov (= fordring). Det ”specifikke” er forkyndelsen af Jesus som Kristus og syndernes forladelse og evigt liv (kristologi og eskatologi). Det er to forskellige kategorier. Det ”universelle” er fænomenologi/tænkning/livsforståelse, som i princippet kan belægges ved en demonstratio ad oculos: ”gnid grøden af øjnene og se nøje efter, om jeg ikke har ret”. Det ”specifikke” er åbenbaring/forkyndelse, som kræver en eksistentiel trosafgørelse.

Noget universelt kan opstå historisk

At det historisk set er i jødisk og kristen kultur, hos profeterne og hos Jesus, at den eti-ske fordring og barmhjertighedstanken er dukket op og har udviklet sig, ændrer ifølge Løgstrup ikke på, at de er universelt gyldige ontologiske konstanser ved at være fæno-menologisk overbevisende, ja, tvingende, så såre de er blevet formuleret (1984: 161-168).

Fristelse. Foto Signe Elise Bro


Kristne har ikke en etisk særviden

”Kristne” er etisk ikke anderledes stillet end alle andre, deres tro giver dem ikke en etisk særviden – Løgstrup: Der gives ikke en specifikt kristelig etik (1956/2010 kap. V). Dette er en fordel for den etiske dialog i samfundet og globalt: Den ontologiske etik forpligter alle, uanset religion eller mangel på samme.

5. Konklusion: Man kan med fuld ret kalde Løgstrups etik religiøs, ja, kristelig etik, men NB kun, idet det understreges, at den er det som universelt gyldig, filosofisk etik.

Min bog Historien om K.E. Løgstrup er resultatet af, at jeg livslangt både har forsket i Løgstrups værk og været Løgstrup-formidler. Bl.a. har jeg i årenes løb afholdt 21 højsko-le-ugekurser om forskellige aspekter af Løgstrups tænkning. Bogen rummer en række pædagogiske værktøjer: En ordforklaringsliste, en læsevejledning og et studiekredsfor-løb, der præsenterer de mest undervisningsegnede tekststykker (Løgstrup er ofte svær at læse, men også ofte forbavsende anskuelig). I øvrigt indeholder bogen et afsnit, jeg kalder ”Lynkursus i kristendom” (s. 185), bl.a. med en tegning af den bibelske forståelse af verdensløbet fra skabelse til endetid, som jeg har brugt utallige gange i voksenpæ-dagogisk sammenhæng. – Den etiske fordring indgår i e-bogs-forlaget Systimes serie ”Religionshistoriske hovedværker i uddrag”. Under ”opgaver” forklarer jeg på video en række af bogens temaer.

LITTERATUR

Af K.E. Løgstrup1956/2010: Den etiske fordring 1956 / Nyudgave Forlaget Klim 2010.1961: Kunst og etik. 1962: “Kristendom uden skabelsestro”. i: Vindrosen 1962 / 7, s. 523-535.1968/2013: Opgør med Kierkegaard 1968 / Nyudgave Forlaget Klim 2013.1972: Norm og spontaneitet. Etik og politik mellem teknokrati og dilettantokrati.1978: Skabelse og tilintetgørelse. Religionsfilosofiske betragtninger. Metafysik IV.1982: System og symbol. Essays.1983: Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. Metafysik II.1984: Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. Metafysik III.1996: Etiske begreber og problemer.Af Ole JensenOJ 2007: Historien om K.E. Løgstrup.OJ 2011: På kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn.OJ 2013: Ole Jensen: ”Der gives ikke en specifikt kristelig etik. Teser”. i: Fønix, 34. årg.,

febr. 2013, s. 186-194.Andre• Dinkler, E. 1962: Protokolle der Tagungen ‘Alter Marburger’ 1949-1962, hrsg. E. Dinkler.• Pimm, S.L. et al. 1995: ”The Future of Biodiversity”, in: Science, Vol. 269, Issue 5222, P. 347-350.


Noter

1 Se litteraturfortegnelsen til slut.2 Disse to pragtfulde tekster er så langt de lettest tilgængelige om Løgstrups sansningsfilosofi.3 Arterne uddør for øjeblikket mellem 100 og 1000 gange hurtigere end det, forskerne kalder

”den naturlige artsdød” – Pimm et al.4 Mange af liberalteologerne drog den konsekvens, at etikken var eviggyldig, eskatologien

forgangen mytologi, som er ubrugelig for os. Ud fra en sådan tankegang drog f.eks. Albert Schweitzer til Congo og drev urskovshospital i Lambarene. Omvendt relativerede Bultmann etikken som en almen sandhed og interpreterede til gengæld eskatologien eksistentialt v.hj. af Heideggers Sein und Zeit.

Religionslærernes Del og Stjæl – øjeblikkelig vidensdeling og hjælpDenne gruppe er til dig, der underviser i religionsfaget i gymnasiet og/eller på HF eller

som har en interesse i religionsdidaktik. Brug gruppen til at dele gode erfaringer eller

stille faglige og didaktiske spørgsmål til os andre.

Bliv venner med dine religionskolleger på FaceBook

20 ReligionnR.1·2014 etikogReligionidetetiskeRåd 21

Af Mickey Gjerris

Mickey Gjerris er teolog, har en ph.d.-grad i bioetik og er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd siden 2011. Han er en flittigt anvendt foredragsholder og har i mange år arbejdet med etiske spørgsmål vedrørende natur, etik, teknologi og mennesker. Han har udgivet en lang række artikler og bøger om etiske emner. For yderligere information se venligst www.mickeygjerris.dk

Etik og religion i Det Etiske Råd

1: Grandma & Apple PieEtik er blevet et af de fænomener, som det er meget svært at være imod. På samme måde som bæredygtighed, dyrevelfærd og social ansvarlighed er det at ville inddrage de etiske aspekter i en given diskussion blevet selvindlysende. Og ve den, der for-master sig til at foreslå, at vi burde have noget mindre etik. I USA har man udtrykket Grandma & Apple Pie til at beskrive sådanne fænomener, som på en gang kan samle de fleste i enighed om deres værdi, men som samtidig kun kan det, fordi forståelsen af dem er så diffus, at hver af os kan læse vores egen forståelse ind i fænomenet. For det er vores ideal, som vi støtter op om – ikke nødvendigvis, de andres eller det som rent faktisk foregår. Mere bedstemor og æblekage tak. Men det skal være min bedstemor og hendes æblekage. Mere etik, tak. Men det skal på min måde. Når man støder på ordet ”etik” kan det derfor være værd at dykke lidt ned i det og finde ud, hvad det egentlig betyder i den kontekst, hvor det optræder.

Oprindeligt stammer ordet fra græsk og betyder sædvane, skik og brug. Romerne overtog begrebets betydning, men oversatte det til det ord, vi i dag kender som ’mo-ral’. Begge ord dækkede altså oprindeligt over en beskrivelse af de gældende normer. I dag anvendes ordene enten i flæng eller, der skelnes mellem dem, for eksempel i den forstand, at moral forstås som de normer, som faktisk følges, imens etikken er den kritiske eftertanke over moralen. Da ordene er vokset ud af samme grundbetydning og der findes uendeligt mange måder at skelne mellem dem på (prøv at google ”ethics and morality” for at se udbuddet), vælger jeg her at betragte dem som dækkende over det samme fænomen. Et fænomen, hvor accenten har flyttet sig siden den antikke tænkning. Fremfor at være en beskrivelse af de normer, som nu en gang forefindes i samfundet, er etikken og moralen blevet det sted, hvor normerne kritiseres. Etik og moral handler således også om, hvad vi rent faktisk gør, men næsten altid ud fra det kritisk orienterede spørgsmål: Hvad bør vi gøre, af alt det som vi kan gøre?


Etikkens voldsomme popularitet i dag skyldes primært den naturvidenskabelige udvik-ling siden 2. Verdenskrig. Det begyndte med nye muligheder i den medicinske verden som dialysemaskinen, gik over atomkraft og kunstig befrugtning til bioteknologiske muligheder for at lave genmodificerede organismer og udvikle stamcelleterapier til de muligheder, som eksempelvis nanoteknologien og de nye neuro-teknologier rejser. Alle rummer de stort potentiale, store ukendte spørgsmål, mulige risici og udfordrer den måde, som vi normalt navigerer etisk i verden på. Det at gennemtænke de etiske aspekter af de nye muligheder er derfor i dag ved at være en integreret del af den naturvidenskabelige udvikling. Det skal ikke skjules, at der ofte er spændinger mellem den naturvidenskab, der søger at udvide grænserne for, hvad der kan lade sig gøre, og den etik, der afsøger spørgsmålet om, hvad der bør gøres, men i stadig stigende grad er den etiske refleksion ved at blive en naturlig del af udviklingen af forskning og tek-nologi (Nissen & Gjerris 2012).

Etikken er derfor blevet institutionaliseret i den videnskabelige udvikling. Det er blandt sket gennem stigende krav om inddragelse af etiske aspekter af forskningen i forbindelse med uddelingen af forskningsmidler fra forskningsråd, EU mm. og gennem etableringen af Det Etiske Råd i 1987, et uafhængigt nævn under Folketinget, der skulle sikre en bred offentlig debat om etiske spørgsmål indenfor sundhedsområdet (Hol-berg et al. 2007). Det Etiske Råd er selvsagt ikke altid lige populært, og der har siden Rådets oprettelse stort set hele tiden været stemmer fremme, der har ønsket Rådet lukket. Det interessante i denne forbindelse er, at ingen af dem har stillet spørgsmåls-tegn ved, om det er nødvendigt at have en etisk diskussion af de emner, som Rådet tager op – kun Rådets form og virke har været til debat. At etikken i sig selv er relevant, synes der at herske nogenlunde enighed om. Det skyldes for mig at se primært det forhold, at vi alle står i etiske erfaringer til halsen og dagligt træffer etiske valg. Vi kan slet ikke undgå at være involveret i det etiske – og derfor er det også nærliggende at være interesseret i det på den ene eller anden måde.

2: Sansen, der ikke vil slippe os

Man kan lige så lidt undgå at være involveret i det etiske, som man kan undgå at sanse. Som den danske teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) skriver i sit etiske hovedværk Den etiske fordring (1956):

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd …. Vi er hinandens verden og hinandens skæbne…. Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse …. Det fænomen, der her er tale om, er højst foruroligende (s. 17).

At være menneske er at have magt. Nogle har mere end andre. Nogle situationer rummer mere end andre. Men det er svært at komme udenom, at vores handlinger og væremåde påvirker de andre. Og det er her begrebet ansvar kommer ind i billedet. For ifølge Løgstrup har vi et etisk ansvar for, hvordan vi påvirker de andre – i det store og i det små. Ikke underligt, at Løgstrup skriver, at dette er stærkt foruroligende. Ac-cepterer man hans påstand om, at magten følges af et ansvar for, hvad man stiller op


med magten, så står vi dagligt i utallige situationer, hvor vi skal løfte et ansvar. Ofte gør vi det på rygraden. Vi følger blot de normer, som er gældende i vores kontekst og går ud fra, at vi opfylder vores ansvar gennem dem. Men det sker, at vi bliver konfronteret med vores egne normer og værdier og bliver tvunget til at reflektere over dem. Især i to situationer er det svært ikke at tænke etisk – at forholde sig kritik til de værdier og normer, som man normalt tager for givet: Når vi konfronteres med afstanden mellem det vi siger og det vi gør, og når vi konfronteres med nye muligheder og bliver usikre på, hvordan vi skal forstå vores værdier i lyset af dem.

Den første situation kan vel henregnes til et af menneskets grundvilkår: Der er en afstand mellem vores handlinger og vores idealer for dem. Det er for mig at se svært at være uenig i, at verden ville blive et bedre sted, hvis alle fulgte en regel om, at man - alt andet lige - kun må påføre andre følende væsener lidelse, når det er strengt nød-vendigt. Som hovedregel har man ganske enkelt ikke lov til at påføre de andre lidelse – men der kan opstå situationer, hvor det er det mindste onde: Selvforsvar, forskning i alvorlige sygdomme, nødvendigheden af at spise mm. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at den overflod af materiel velstand som f.eks. langt de fleste danskere lever i, er med til at skabe klimaforandringer, der allerede nu påfører millioner af mennesker i 3. verdenslande lidelser. Det er næppe noget, som de fleste af os tænker over til daglig. Vi mennesker har en utroligt veludviklet evne til at leve i ’villet blindhed’ over-for konsekvenserne af vores egen livsstil (Coetzee 1999). Men nogle gange bliver det så tydeligt, at vi lever i en selvforståelse af egen godhed, som virkeligheden slet ikke kan fremvise, at vi bliver etikere. Vi forholder os kritisk til egne normer. Det kan føre til ændret adfærd og dermed en mindsket afstand mellem adfærd og værdier. Samme resultat kan opnås ved at nedskrive værdierne – hvilket nok sker i praksis, men ikke er noget, vi praler af. Og endelig så kan det hele ende i et par dages smådesperation og panikhandlinger, inden der sker noget i vores liv, der tillader os at glemme konflikten og leve videre som før. Kan hænde det er min selvopfattelse, der smitter for meget af på min opfattelse af mennesket generelt, men det forekommer mig, at vi ofte ender med at optræde som Jedi-riddere uden megen rygrad (Gjerris 2014). Den anden situation er den, hvor vi er rede til at forsøge at gøre det rigtige, men bliver grebet af usikkerhed. Situationens kompleksitet eller ukendthed gør det simpelthen svært for os at afgøre os for, hvad der er den rigtige måde at give vores værdier krop på. Hvad er det rigtige at gøre?

Et eksempel på sådan en situation kunne være spørgsmålet om, hvorvidt man skal yde hjertestopsbehandling til en potentiel organdonor. Normalt behandler man ikke mennesker i sundhedsvæsenet, når behandlingen er udsigtsløs. Hvis en person får hjer-testop og det vurderes, at det at genoplive personen vil være meningsløst i forhold til den forventede livskvalitet efterfølgende, så afstår man fra at gøre det. Hvornår der er tale om udsigtsløs behandling kan være svært at afgøre, men grundlæggende synes tankegangen klar nok. Vi bør kun behandle mennesker, når det kommer dem til gavn (Det Etiske Råd 2013). I forbindelse med mennesker, der enten er potentielt hjernedøde eller er erklæret hjernedøde, rejser der sig en særlig problemstilling. Får de hjertestop og sættes hjertet ikke i gang igen, vil organerne efter kort være ubrugelige. I


en situation hvor der er mangel på organer og stor politisk fokus på at afhjælpe organ-manglen, er det et af de steder, som Dansk Center for Organdonation har identificeret, som en mulighed for at øge mængden af tilgængelige organer. En undersøgelse fra 2013 har vist, at det ikke er altid, at personalet sætter ind med behandling i sådanne situationer (Gjerris et al. 2013).

Behandlingen kan selvsagt ikke foregå for patientens skyld. I situationen er pa-tienten hjernedød og at tale om ”genoplivning” giver derfor ikke meget mening. Snarere ville der være tale om, at man bringer patienten fra en dødstilstand til en an-den. Nogle taler derfor også om, at der er tale om en ”organbevarende behandling”. Problemet med det er, at man ser bort fra den person, som organerne er inden i og som indtil for kort tid siden var et levende menneske, som man gjorde sit yderste for at yde omsorg og respekt. Konflikten for personalet er derfor meget kropslig. De står foran det hjernedøde menneske, der nu også er hjertedødt og skal hånd-tere dets krop på en meget aktiv og til tider voldsom måde. Dette ikke af hensyn til kroppen selv, men af hensyn til andre kroppe og mennesker, der kun er til stede i rummet som det usynlige behov fra de, der står og har brug for organerne for at leve videre. For alle os, der ikke står i situationen, bliver konflikten mere upersonlig, men derfor ikke mindre vanskelig. Vi skal ud fra vores værdier afgøre, hvilke hensyn, der skal vægtes i situationen. A: Hensynet til den så at sige anonyme døde krop og dens stiltiende krav om respekt og fred. B: Hensynet til den afdødes og de pårø-rendes ønsker. C: Hensynet til de potentielle modtagere af organerne – og deres pårørende. D: Hensynet til personalet. E: Hensynet til den generelle samfundsmoral mm. (Gjerris et al. 2013).

I den situation kan det være mere end vanskeligt at komme med et hurtigt og klart svar på, hvilke hensyn, der skal vægtes, og den etiske tænkning bliver stedet, hvor vi søger efter et svar. Og netop her mødes etikken som det, som vi ikke kan undgå at tænke over med etikken som institutionaliseret samfundsinstitution. For det er netop sådanne problemstillinger som Det Etiske Råd er sat i verden for at bidrage til forstå-elsen af.

3: Den institutionaliserede samvittighed

Det Etiske Råd blev oprettet i 1987. Det danske samfund stod foran store etiske ud-fordringer på det sundhedsfaglige område omkring både kunstig befrugtning, foster-diagnostik og hjernedødskriterium. Ud af et ønske om at hjælpe både Folketing og befolkning med at tage de svære etiske diskussioner voksede tanken om et uafhængigt råd, der kunne belyse spørgsmålenes kompleksitet og få sparket gang i en folkelig de-bat om de mange etiske spørgsmål, som den medicinsk-teknologiske udvikling rejste.

Rådets opgave er således to-delt. Dels at rådgive Folketing og regering om etiske spørgsmål på det medicinske område og fra 2004 også om den bio- og genteknologi-ske udvikling inden for natur, miljø og fødevareområdet og dels at kvalificere og inspi-rere den offentlige debat om spørgsmålene. Det Etiske Råd består af 17 medlemmer der sidder max. 6 år og er udpeget af Folketing og regering. Medlemmerne arbejder


ulønnet, og Rådet er uafhængigt i den forstand, at det selv afgører hvilke sager, som det ønsker at tage op, så længe de befinder sig inden for Rådets mandat. Rådet har ingen beslutningsmyndighed men kan fremsætte forslag og holdninger, som politikere og befolkning kan bruge som inspiration til at formulere egne holdninger. Rådet er ikke forpligtet på at nå til enighed, og Rådets udtalelser vil derfor ofte består af en række mindre grupperinger, der fremsætter forskellige holdninger.

Den vigtigste del af Rådets arbejde er imidlertid ikke at mene noget. Rådets hold-ninger er kun et redskab til at få andre til at gøre sig klart, hvad deres egen holdning er; det være sig den almindelige dansker eller folketingsmedlemmet. Rådets væsentligste arbejde er at analysere de valgte emner for etiske problemstillinger og vise, hvorledes forskellige grundlæggende etiske værdier og hensyn (som i tilfældet med hjertstops-behandling hos hjernedøde beskrevet ovenfor) kan være i konflikt med hinanden. Rå-dets arbejde rummer derfor typisk tre elementer:

A: En afklarende fase, hvor den videnskabelige og sociale baggrund for en given pro-blemstilling afdækkes. Da Rådets 17 medlemmer selvsagt ikke er eksperter i alt, invi-teres oftest fagfolk udefra til denne fase for at gøre rådsmedlemmerne klogere og klæde dem på til en kvalificeret etisk diskussion. Dette arbejde udnyttes også i form af populærvidenskabelige fremstillinger af sagsområdet, der giver andre mulighed for at sætte sig ind i sagen og diskutere de etiske spørgsmål på en fælles baggrund af no-genlunde solid viden.

B: En analyserende fase, hvor de forskellige etiske værdier og hensyn, som er på spil, beskrives, og det diskuteres, hvordan man typisk vil forholde sig til spørgsmålet ud fra en række grundværdier. Her er tanken, at den enkelte kan finde sin egen holdning og blive klogere på, hvilke værdier, som kunne ligge bag – og samtidig blive klogere på hvilke værdier, der kunne ligge bag de holdninger, som man er uenig i. Ikke uvæsenligt i en tid, hvor der er en tendens til at tro, at dem, der ikke giver en ret, er dumme og ikke bare tænker ud fra et anderledes værdisæt.

C: En holdningsskabende fase, hvor Rådets medlemmer diskuterer deres egne holdnin-ger til sagen og søger at se, hvor langt man kan blive enige på tværs af grundlæggende værdiforskelle. Det er som oftest det sidste, der tiltrækker sig mediernes bevågenhed – i særdeleshed hvis Rådet (eller dele af det) mener noget kontroversielt. Uden at kunne tage alle medlemmerne af Rådet til indtægt for synspunktet, vil jeg fastholde, at disse meningstilkendegivelsers primære formål er at vække opmærksom og derigen-nem debat. Det Etiske Råd skal ikke fortælle folk, hvad de skal mene, men hjælpe dem til på et kvalificeret grundlag at finde ud af, hvad de mener.

Med kun 17 medlemmer af Rådet er det ikke muligt – og har heller aldrig været tan-ken – at Rådet skulle være repræsentativt forstået på den måde, at alle holdninger i samfundet er repræsenteret. Det formår end ikke Folketinget, hvor der endda sidder ti gange så mange medlemmer. Rådets medlemmer er udpeget dels efter deres eksper-


tise på centrale områder som miljø, sundhed, bioteknologi, etik og lignende (Retsin-formation 2014) og dels ud fra, at de har gjort sig bemærket i den offentlige debat om spørgsmål vedrørende Rådets arbejdsområde. At Rådet ikke er repræsentativt sætter blot en tyk streg under vigtigheden af, at opgave B omkring analysen af problemstil-lingerne foretages uhildet og grundigt. Her skal de holdninger, som Rådsmedlemmerne ikke selv dækker, have deres naturlige plads.

En særlig disciplin i den danske medieverden synes at være “Etisk Råd bashing”, hvor mennesker uden egentlig at have sat sig ind i Råets arbejdsformer, organisering eller udtalelser, redegørelser mm. kritiserer Rådet for dets holdninger. Dette sker natur-ligvis oftest, når der er tale om mennesker, der ikke deler Rådets holdninger til en givet sag. Inden for de sidste par år har særligt Rådets holdning til rugemødreskaber og aktiv dødshjælp fremkaldt en række debatinlæg i medierne med krav om Rådets øjebliklige lukning. Ser man bort fra de mange misforståelser om medlemmernes tårn-høje honorarer (der gives intet), Rådets lovgivende karakter (der er ingen) og Rådets verdensfjernhed (alle arbejder ude i “virkeligheden”), så er det mest kendetegnende ved kritikken nok, at Rådet ikke ses som repræsentativt for befolkningens holdninger. Et næsten enigt Råd er f.eks. i mod indførelsen af aktiv dødshjælp i Danmark, imens meningsmålinger (med den store usikkerhed som de rummer på en række områder) viser, at op mod 70% af befolkningen går ind for indførelsen af aktiv dødshjælp. Men da Rådets opgave ikke er at være repræsentativt og således bekræfte folkestemin-gen, men derimod at udfordre den og kvalificere debatten, vil jeg mene, at det er en misforstået kritik. Man kunne måske endda være så fræk at hævde, at det ville løfte debatniveauet betragetligt, hvis kritikere som bloggeren Anne Sophia Hermansen rent faktisk diskuterede de etiske problemstillinger og Rådets argumenter for sine anbefa-linger i stedet for blot at bekræfte egne fordomme til klapsalver fra the usual suspects (Hermansen 2014).

Hvorom alting er, så har spørgsmålet om Rådets repræsentativitet også været oppe at vende i forbindelse med de forholdsvis mange præster og teologer (herunder un-dertegnede) som gennem tiden har været med i Rådet. For har kristendommen på den måde ikke fået en alt for stor indflydelse på Rådets arbejde og dermed den offentlige debat om etiske emner?

4: Skal Gud sidde i Det Etiske Råd?

Debatten om religionens rolle i det Etiske Råd har oftest gået på, at teologer og præ-ster var overrepræsenterede, og den kristent funderede etik dermed fik for meget at skulle have sagt. Med de seneste udnævnelser til Rådet i Januar 2014 er situationen imidlertid vendt om. Der sidder nu ingen præster i Rådet og kun 1 teolog – der oven i købet arbejder som bioetiker ved et naturvidenskabeligt fakultet. På kort tid er kri-tikken derfor skiftet fra klager over ”teologisk smagsdommeri” (Remar 2010) til klager over, at der mangler præster i Rådet (Schnabel & Bech-Jessen 2014).

Det, der taler for, at det har en betydning, hvor mange med en teologisk uddannelse, der sidder i Det Etiske Råd og måske endnu mere, hvor mange præsteordinerede, der


Domkirkemastodonten i Albi. Foto Sine C Jensen


sidder, er, at Rådet i sit analyserende arbejde utvivlsomt har en tendens til at fokusere mest på at udrede de værdier, som er til stede hos medlemmerne. Endskønt idealet er at arbejde uhildet, så er det næppe muligt ikke at lade sine egne grundværdier spille en særlig rolle. I en kultur, der er vokset ud af et kristent samfund, og hvor mange værdier, så som barmhjertighed, værdighed og ansvaret for de svage, er vokset ud af religionen og blevet overtaget af den sekulære kultur, kan det imidlertid give meget god mening at have mennesker med en uddannelse, der har bibragt dem viden om disse værdiers udgangspunkt. Som nævnt er Rådets rolle ikke at være repræsentativt sammensat, men at få fremdraget alle væsentlige hensyn og værdier i de enkelte sa-ger. Med mindre man beslutter fra politisk hold, at Rådet skal være repræsentativt og således udgøre et lille værdi-parlament, må man nok acceptere, at ikke alle synspunk-ter er repræsenterede – og at nogle synspunkter kan være overrepræsenterede. Om kritikken har ben at gå på, må dog afgøres ved en kritisk læsning af Rådets arbejde, særligt i form af de værdianalyser, der udgør rygraden i Rådets udgivelser. Kan man her vise, at bestemte synspunkter systematisk under- eller overrepræsenteres, så har man en god sag, for så passer Rådet ikke sit arbejde, men er blevet et talerør for sær-interesser. Men det kræver altså en diskussion på baggrund af en læsning af Rådets arbejde at fremsætte en sådan kritik – ikke blot et hurtigt kig ned af medlemslisten for at se, hvilken uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig baggrund medlemmerne måtte have.

Den meget konkrete diskussion om, hvem der bør sidde i Det Etiske Råd eller ej, peger i retning af en langt større diskussion om religionens rolle i etiske diskussioner i et pluralistisk samfund. Kan man overhovedet fremføre religiøst betingede værdier i en samfundsdiskussion, hvor vi på forhånd har besluttet, at vi ikke behøver at være enige om, hvem guden/guderne er – eller om de findes? Og for de, der kommer med et religiøst udgangspunkt bliver spørgsmålet også, hvorvidt deres religion rummer sær-lige etiske indsigter, som de er forpligtet på at tænke og tale ud fra. Med andre ord: Findes der indenfor den enkelte religion en specifik etik, som bør anvendes som ud-gangspunkt? I bred forstand kan man sige, at kritikken af præsters rolle i Det Etiske Råd derfor åbner op for spørgsmålet ”Hvilken rolle spiller religionen for etikken – er der en religiøs etik?” og i snævrere forstand ”findes der en kristen etik?”.

Begreberne ’religion’ og ’kristendom’ er mindst lige så ustyrlige og vildtvoksende som begrebet ’etik’. Det korte svar er derfor, at der inden for alle religioner sikkert findes tænkere, der vil hævde, at der gives en specifik og udfoldet etik, der kan be-grundes direkte i religionens trossætninger, og at der findes tænkere, som i højere grad overlader etikken til den fællesmenneskelige erkendelse, som ligger før religio-nens verdensforståelse. Der gives kristne tænkere, for hvem etikken er tæt bundet til troen på Jesus som Guds søn (se f.eks. Nissen 2012), og der gives andre, for hvem etikken er en del af det fællesmenneskelige, det almene i kristendommen, og det specifikt kristelige først begynder ved troen på, at vi er tilgivet de etiske svigt, som vi står som ansvarlige for (se fx Løgstrup 1956 og Ole Jensen artikel i dette nummer af Religion). Selv indenfor kristendommen kan der derfor ikke gives et bare begyn-dende kort systematisk svar på, hvilken rolle religionen eller troen spiller for de etiske


holdninger. Det strækker sig fra fundamentalistiske læsninger af Bibelen med hen-sigt på at finde direkte handlingsanvisninger til en forståelse af kristendommen som bærer af særlige værdier (Nissen 2012) til en humanisering af det etiske som i nogle fortolkninger af Løgstrup.

Det er for mig at se derfor ikke muligt at svare bare nogenlunde kort på, hvad reli-gionens rolle bør være i Det Etiske Råd. Dertil er der for mange forskellige forståelser af både ’religion’ og ’etik’. Jeg vil derfor nøjes med at prøve at svare på, hvad for en rolle den bør spille ud fra min forståelse af forholdet mellem religion og etik - vel vidende, at der på ingen måde vil være enighed om dette blandt mange teologer og præster.

5: En teologisk smagsdommers bekendelser1

I virkeligheden burde alle sidde i Det Etiske Råd. Forstår man etik som værdibaserede holdninger til verden i almindelighed – og i Etisk Råds tilfælde i særdeleshed til de nye bioteknologier – har vi alle lige meget eller lige lidt at skulle have sagt. Alle menneskers holdninger er baseret på etiske værdier. De kan så igen være baseret på forskellige livs-syn, der dog alle har det til fælles, at de ikke kan bevises. Et ateistisk eller humanistisk livssyn er derfor hverken værre eller bedre end et religiøst livssyn. I sidste ende er de funderet i nogle grundlæggende antagelser om, hvad meningen er med livet, universet og alt det der.

Selvfølgelig giver nogle livssyn umiddelbart mindre mening end andre. Et livssyn baseret på en forestilling om, at månen er lavet af grøn ost, er ikke så velfunderet som et livssyn, der omfatter den gængse naturvidenskabelige viden om verden. Men den gængse naturvidenskabelige viden om verden er ikke i sig selv et livssyn. Den er et re-sultat af den videnskabelige metode og som sådan udtryk for en reduceret erkendelse af verden. Der er ganske enkelt fænomener, som falder uden for naturvidenskabens område, ligesom der er aspekter ved fænomenerne, som naturvidenskaben qua sin metode på forhånd ser bort fra. En let tilgængelig og velskrevet diskussion af forhol-det mellem naturvidenskab og livssyn kan læses i Jakob Wolfs ’Etikken og Universet’ (Wolf 1997).

Her rækker det at slå fast, at man godt kan skelne mellem alle mulige livssyn og finde nogle, der umiddelbart synes mere rigtige, velfunderede og velovervejede end andre, men at der mellem disse vil være både religiøse og ikke-religiøse livssyn. Etisk relativisme er at sige, at alle holdninger er lige gode, da de i sidste ende ikke har bund i en fælles rationalitet. De er irrationelt subjektive. Fundamentalisme er at hævde, at jeg er blevet givet sandheden af Gud, min sunde fornuft, traditionen eller flertal-let og derfor har ret til at tvinge de, der ikke er enige med mig til at handle efter mit forgodtbefindende. Etisk pluralisme er derimod at opstille nogle overordnede krav for den etiske diskussion, som enhver etik må leve op til, hvis den vil deltage i samfundsdiskussionen. Den skal være åben på den måde, at dens forudsætninger og antagelser rent principielt er tilgængelige for alle medlemmer af samfundet. Den skal være sammenhængende på den måde, at der argumenteres for, hvorfor der gøres for-


skel mellem mennesker og situationer, når dette sker. Den skal være fejlbarlig forstået på den måde, at de, der indgår i den etiske diskussion skal være villige til at lytte til argumenter og have modet til at ændre holdning, hvis de viser sig at have taget fejl (Gjerris et al. 2013 pp. 4-6).

Kristne og teologer ved lige så meget eller lige så lidt som ikke-troende filosoffer eller landmænd om etik forstået som det at fælde etiske domme over virkelighedens fænomener. De kommer med deres tilgange til de etiske spørgsmål på linje med alle andre. Ofte vil teologer stå på forskellige sider i en etisk diskussion – men sammen med ikke-troende, der også har forskellige holdninger. Teologens rolle i den etiske diskussion i Det Etiske Råd er derfor den samme som alle andres. At bidrage til at oplyse problemstillingerne og løfte dem ud i samfundet til en offentlig debat af spørgsmålene. Og det er væsentlige spørgsmål, som er med til at bestemme, hvem vi som samfund og individer er og bliver. Hvordan vi i fællesskab og individuelt forhol-der os til aktiv dødshjælp, fosterdiagnostik, salg af organer, rugemødre, forholdene for psykiatriske patienter, livsforlængende behandling, genmodificerede fødevarer, naturanvendelse, antibiotikaresistens mm. er vigtigt for samfundets menneske- og natursyn. Og det er vel i sidste ende disse grundsyn, som kendetegner os som kultur.

I dette arbejde kan de værdier som teologen særligt bærer med sig ind i Rådet dels anvendes i analysen af de værdier og hensyn, som er på spil. Her er hun eller han en ekspert, der kan bidrage til at vise, hvordan i hvert fald nogle ser på spørgsmålet. Samtidig har teologen qua sin akademiske uddannelse et indblik i etikkens tusindårige tradition og kan hjælpe til med at få øje på de værdier og hensyn, som de 17 rådsmed-lemmer af sig selv ikke lige fik lagt vægt på. Og endelig kan teologen som de andre rådsmedlemmer give udtryk for sin holdning og ud fra et pluralistisk grundsyn være med til at sparke en etisk debat i gang, hvor det ikke handler så meget om at få ret, som at hjælpe folk til at overveje, hvordan deres egne værdier bedst kan få krop og sjæl i forhold til de store spørgsmål, som Rådet arbejder med.

Teologens rolle i Det Etiske Råd og religionens rolle i den etiske samfundsdiskussion er at gøre os alle klogere og hjælpe til med at drage de værdier frem, som vi måtte have glemt. I en tid med stigende individualisering og fokus på den enkeltes ret fremfor hensynet til de svage og fællesskabet kan den rolle være at stille sig tøvende an overfor muligheder, der er de stærkes ret, men kan blive de svages pligt – som i spørgsmålet om aktiv dødshjælp (Det Etiske Råd 2013). I en anden situation kunne det være at min-de os om, at det enkelte menneske aldrig må blive et blot og bart middel for de andres interesser. Det er værdier som man også kan finde i sekulære etikker – og godt for det. Den religiøse og ateisten vil muligvis pege tilbage på forskellige grundoverbevisninger, der fører dem til disse værdierne. Men for den etiske samfundsdebat er det centrale, at værdierne bliver bragt i spil.

Det Etiske Råds arbejde bør altid være til debat. For det er et vigtigt arbejde og udføres det ikke redeligt og grundigt skal medlemmerne skiftes ud. Men det afhænger altså for mig at se ikke af deres uddannelse elle religion, men i hvor høj grad de formår at løfte Rådets opgaver af debatskabende og rådgivende karakter.



Se priser og licenser på systime.dk

– bedre læring

hinduisme og buddhismeHinduismen En grundig introduktion og en tekstsamling. Introduktionen indledes med et oversigtskapitel, hvor elever og kursister får basisviden om hinduismen: historie, guder, helligskrifter, frelsesveje osv. Herefter følger uddybende kapitler om fx kastesystem og yoga.

Fremstillingen afrundes med et kapitel om hinduismen i Danmark. Bogen indeholder også et udvalg af klassiske og nutidige tekster. Mange af de nu tidige tekster har ikke før været offentlig gjort på dansk.

Allan Poulsen

192 siderBogiBog®

BogeBog

BogiBog® BogiBog®

på vej

Religion og tradition – i et globaliseret IndienOm blandingsreligiøse ægteskaber i Indien.

Guxi Maria Abel

globaliseringindien.systime.dk

BuddhismenEn gennemgang af buddhismens historie og rituelle praksis. Der er fokus på Thailand, Tibet og Japan samt den globale buddhisme. Udgivelsen vil indeholde klassiske og nyoversatte tekster.

Anders Nielsen

Udkommer ultimo 2014

” Bogens forfatter ved, hvad han har med at gøre. Det faglige og pæda gogiske håndværk er i top. Alt er omhyggeligt og erfarent tilrettelagt. Bogen er varmt anbefalet.

Gymnasieskolen, maj 2013

Litteratur

• Coetzee JM (1999): The Lives of Animals. Princeton University Press• Det Etiske Råd (2012): Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp.

Det Etiske Råd. http://www.etiskraad.dk/Udgivelser/BookPage.aspx?bookID={A4DB1507-FC49-4DF3-B18C-60BC808B10D6} (Siden sidst besøgt 09.02.14)

• Det Etiske Råd (2012): Udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behand-ling. Det Etiske Råd http://www.etiskraad.dk/Udgivelser/BookPage.aspx?bookID={BC51D91F-8A26-406B-A38F-EC14198AF4EE} (Siden sidst besøgt 09.02.14)

• Gjerris M, Agerlin N, Andersen HH, Jensen AMB & Høyer K (2013): Hjertestopbehandling af potentielle organdonorer skaber etiske konflikter. Ugeskrift for Læger. Online first

• Gjerris M (2011): For mange teologer i Etisk Råd? Etik.dk 04.01.2011 http://www.etik.dk/artikel/401947:Etisk-Raad--For-mange-teologer-i-Etisk-Raad (Siden sidst besøgt 09.02.14)

• Gjerris M, Nielsen MEJ and Sandøe P (2013): The good, the right and the fair. An introduction to ethics. College Publications, London

• Gjerris M (2014): The willed blindness of humans: animal welfare and beyond. Journal of Agri-cultural and Environmental ethics (Accepted)

• Hermansen AS (2014): Luk det Etiske Råd. Berlingske 15.01.2014. http://annesophia.blogs.ber-lingske.dk/2014/01/15/luk-det-etiske-rad/ (Siden sidst besøgt 08.02.14)

• Holberg BS, Riis P, Øhrstrøm P & Larsen E (2007): Hvorfor fik vi Etisk Råd? i Etik i Tiden – 20 år med Etisk Råd. Det Etiske Råd. http://www.etiskraad.dk/Udgivelser/BookPage.aspx?bookID={CBCBDB4E-978D-489B-BCED-0F64484ABD95} (Siden sidst besøgt 07.02.14)

• Løgstrup KE (1956): Den etiske fordring. Gyldendal• Nissen UB & Gjerris M (2012): Liv & Magt. Bioetik og videnskabsteori. Systime• Nissen UB (2012): Naturligvis findes der en kristen etik. Kronik i Kristeligt Dagblad 31.05.2012

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/464372:Kronik--Naturligvis-findes-der-en-kristen-etik (Siden sidst besøgt 09.02.14)

• Remar D (2010): Etisk Råd angribes for teologisk smagsdommeri. etik.dk 31.10.2010 http://www.etik.dk/artikel/401635:Etisk-Raad--Etisk-raad-angribes-for-teologisk-smagsdommeri (Si-den sidst besøgt 09.02.14)

• Retsinformation (2014): Lov om Det Etiske Råd. Lov nr. 440 af 09706 2004. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9909. (Siden sidst besøgt 08.02.2014)

• Schnabel LE & Bech-Jessen F (2014): Præsterne er sendt ud af Det Etiske Råd. etik.dk 13.01.2014 http://www.etik.dk/artikel/540768:Det-Etiske-Raad--Praesterne-er-sendt-ud-af-Det-Etiske-Raad (Siden sidst besøgt 09.02.14)

• Wolf J (1997): Etikken og universet. Anis




– bedre læring

hinduisme og buddhismeHinduismen En grundig introduktion og en tekstsamling. Introduktionen indledes med et oversigtskapitel, hvor elever og kursister får basisviden om hinduismen: historie, guder, helligskrifter, frelsesveje osv. Herefter følger uddybende kapitler om fx kastesystem og yoga.

Fremstillingen afrundes med et kapitel om hinduismen i Danmark. Bogen indeholder også et udvalg af klassiske og nutidige tekster. Mange af de nu tidige tekster har ikke før været offentlig gjort på dansk.

Allan Poulsen

192 siderBogiBog®

BogeBog

BogiBog® BogiBog®

på vej

Religion og tradition – i et globaliseret IndienOm blandingsreligiøse ægteskaber i Indien.

Guxi Maria Abel

globaliseringindien.systime.dk

BuddhismenEn gennemgang af buddhismens historie og rituelle praksis. Der er fokus på Thailand, Tibet og Japan samt den globale buddhisme. Udgivelsen vil indeholde klassiske og nyoversatte tekster.

Anders Nielsen

Udkommer ultimo 2014

” Bogens forfatter ved, hvad han har med at gøre. Det faglige og pæda gogiske håndværk er i top. Alt er omhyggeligt og erfarent tilrettelagt. Bogen er varmt anbefalet.

Gymnasieskolen, maj 2013

32 ReligionnR.1·2014 Jødisketik–socialt,medicinsk,histoRisk 33

Af Henri Goldstein

Cand. mag. i samfundsfag/historie, mangeårig overlæge, dr. med. på afhandling om fostervandsprøver. Speciallæge i gynækologi & obstetrik. Siden 2012 centerchef ved Sygehus Sønderjylland. Forfatter og redak-tør af en række fagbøger, bl.a. om det jødiske mindretal i Danmark.

Jødisk etik – socialt, medicinsk, historisk

Den umiddelbare reaktion på ovenstående overskrift vil for mange være, at man nu kan læse, hvad jødedommen (med alle dens facetter) mener om dette og hint – set med religionens briller funderet i Det Gamle Testamente. Det er imidlertid ikke hensig-ten at bringe en opremsning af religionens bud, men tværtimod at se bredt på etiske problemstillinger, som jøder nødvendigvis må betragte.

Teoretiske overvejelser

Etik er en del af den traditionelle filosofi, især moralfilosofien. Betegnelsen har sin op-rindelse i det gamle Grækenland, idet ethos betyder sædvane, uskreven lov m.m. Or-det moral er derimod latin og betyder sædvane og brug. I daglig tale i Danmark bruges de to betegnelser ofte i flæng, uden at man helt kender forskellen. Etikken er lige som den teoretiske platform for den praktiske handling, som vi betegner som moral. Etik er således moralens teori, mens moral er den praktiske udførsel af etikken. Kort og godt handler det om, hvordan man bør handle i givne situationer. Man kan formentlig finde flere definitioner på disse begreber, men det er næppe de semantiske overvejelser, der spiller nogen stor rolle. Der er i jødisk tankegang både teori/principper og praktisk handling. Det sidste spiller ofte en stor rolle i den jødiske dagligdag, hvor de praktiske løsninger har fået en stor plads.

Som religiøst menneske kan man stille sig selv spørgsmålet, om Gud én gang for alle har givet den til grund liggende teori (læs: etik), og at resten af menneskets handlinger bør basere sig på denne etik. Som irreligiøs kan man derimod forestille sig, at grund-laget ændrer sig hele tiden, hvorfor også de etisk korrekte handlinger ændrer sig som følge heraf. Skal man virkelig overveje forskellen mellem religiøs og ikke-religiøs etik, baseres denne skelnen mellem, hvad Gud har givet og fastlagt i Biblen, og hvad men-


nesket tænker som et resultat af de strømninger, der hersker i et samfund. Religionen må betragtes som langt mere statisk end den almindelige samfundsdebat, der oftest (i et demokratisk samfund) er dynamisk.

Sådan er det også for verdens jøder i dag. Den religiøst funderede etik findes i Det Gamle Testamente, især i De Fem Mosebøger og i profeternes skrifter. Det er den, vi ofte kalder ”jødisk etik”. Men man kunne lige så godt kalde etiske overvejelser af jøder – baseret på andet end Guds skrifter – for jødisk etik. Forskellen er klar. Religiøs etik ligger fast, selv om fortolkningerne kan variere og udvikle sig forskelligt, mens ikke-religiøs (sekulariseret) etik er – i al fald som udgangspunkt - baseret på andet end Biblen og oftest mere dynamisk. Den direkte religiøst funderede etik, som den ses af rabbinere, vil oftest ligge fast – som grundprincipper. En række rabbinere vil formentlig benægte det statiske element og forklare, at også religionens etiske holdninger æn-drer sig og dermed viser en vis dynamik. Sådanne bevægelser er ifølge min optik alene baseret på nye fortolkninger af de oprindelige etiske principper, som man næppe vil røre. Naturligvis bliver etiske tanker, tænkt af jøder, ikke automatisk jødisk etik. Men baserer tankerne sig på jøders livsbetingelser, jødisk historie og specielt jødiske sam-funds udvikling – og konkluderer man derfra, hvorledes jøder bør handle – så passer betegnelsen ganske godt.

Jødisk social etik

Den jødiske tankegang udtrykt allerede i Biblen lægger vægt på, hvordan man bør handle i en række sociale sammenhænge. De Fem Mosebøger skriver en hel del ret-ningslinier for social korrekt adfærd. Denne baserer sig grundlæggende på ideen om, at alle mennesker har en værdi, som alle skal respektere. Blot som et eksempel kan nævnes Sabbaten, udtrykt i skabelsesberetningen, nemlig at da verden blev skabt på 6 dage, og Gud hvilede den syvende, så skal alle mennesker have ret til en fridag hver 7. dag.

I det moderne Danmark bruger vi også udtrykket ”sabbatsår”, og den anglo-saksiske universitetsverden giver oftest deres forskere et ”sabbatical”, altså retten til at lave noget andet, én gang hvert 7. år. Hvor mange år, der skal gå, afgøres af universitetet. Men grundprincippet om regelmæssig hvile for alle skabninger tager udgangspunkt i skabelsesberetningen og er eet af De Ti Bud. I jødisk sammenhæng er det afgørende, at også i samfund, hvor man havde slaver, ”arbejdsdyr”, husdyr m.v., skulle også disse have hviledag hver 7. dag. Det er et universelt påbud om, at enhver høj, lav, rig, fattig, fri mand og slave – alle har samme ret til hvile. Alle vestlige samfund har antaget denne universelle hvile i en cyklus på 7. Man tør påstå, at sabbatstanken er et af de helt af-gørende i den judæo-kristne kulturkreds. Den jødiske etik tager også stilling til slaveri. Tanken er klar: Enhver mand skal have sin egen frihed, og selv om vedkommende er slave, skal han frigives efter 7 år. Ingen skal have udsigt til et helt liv i slaveri. Det var på Biblens tid revolutionerende. Denne menneskets frihed er afgørende i jødisk etik.

På samme måde bør man tænke på det, der populært i Danmark ville blive kaldt ”bistandshjælp”. Den har sit udgangspunkt i, at samfundet som sådan er ansvarlig for at


hjælpe den fattige. Det bør ikke være den enkelte rige, der donerer til den fattige, som så igen ville komme i et afhængighedsforhold til giveren. Det er således, at modtageren af hjælp skal bevare sin værdighed og integritet. Han/hun skal ikke stå i gæld til nogen, idet ”det offentlige” træder hjælpende til. Ideen med tiende givet til kirken, der så som institution hjælper i nødens stund, er baseret på samme princip. Dette er oprindeligt jødisk social etik. Man kan populært sige, at den moderne sociallovgivning har antaget denne sociale, etiske tankegang. Det sidste århundredes sociale mobilitet, som ikke mindst har kendetegnet jødiske flygtningegrupper (også i Danmark), er et udtryk for dette ønske om ligestilling for såvel den rige som den fattiges børn. Man kan finde flere eksempler på sådanne sociale grundtanker i jødiske skrifter. De etiske principper tager udgangspunkt i tanken om menneskets lighed og værdighed. Den religiøse jøde vil citere dele af Biblen, mens den sekulariserede jødiske borger vil hævde, at hans/hendes standpunkt tager udgangspunkt i almen humanisme. For den daglige praksis, dvs. den moral der praktiseres, er oprindelsen ikke vigtig.

Jødisk medicinsk etik

Det er ca. 50 år siden, man begyndte at debattere den moderne medicinske etik. Det var især diskussionen om den manglende kapacitet af dialyseapparater i USA, der satte gang i (prioriterings)debatten. Siden har den vestlige verden i højere og højere grad interesseret sig for medicinsk etik på en række områder. Den spirende viden om IVF (in vitro fertilisation = kunstig befrugtning, ”reagensglasbefrugtning”) satte yderli-gere gang i debatten. Som følge af IVF-diskussionerne kom en række emner til mere folkelig debat. Dette gjaldt fx den provokerede abort, aktiv dødshjælp, fosterdiag-nostik, forebyggende og palliativ (lindrende) medicin, dødskriteriet og meget mere. Disse tanker satte dertil gang i religionens rolle, da det ofte drejede sig om emner vedrørende liv og død, som omfattes af alle religioner. Rabbinere og jødiske læger, jurister, etikere m.fl. kastede sig ud i denne debat. Den medførte en righoldig debat og udførlig litteratur om disse emner, jf. nogle få af disse værker i litteraturlisten. Den religiøse jødedom diskuterede ud fra de hellige skrifter. Eet af de meget diskuterede emner er den provokerede abort. Religiøs jødedom, i den ufortolkede version, vil umiddelbart sige nej til afbrydelse af liv. Fortolkningerne kommer så ind i billedet, idet provokeret abort er et meget kompliceret begreb. Det handler ikke kun om fosteret, det spirende liv, men også om den evt. kommende mor, der måske ikke selv kan va-retage moderskabet Dertil kommer muligheden for, at moren bliver syg (somatisk/psykisk), hvis svangerskabet gennemføres, og så er den etiske diskussion, om man skal redde fosterets liv og lade den kommende mor blive alvorligt syg. Altså hvem priori-terer man højest?

I dansk medicinsk tankegang vælger vi at redde mor frem for barn. Det samme gør den fremherskende rabbinske fortolkning af dette dilemma. Men det er en svær be-slutning. Denne kendsgerning betyder dog ikke, at alle jøder tænker sådan. Spørgsmå-let om provokeret abort i religiøs betydning, bifaldes ikke af alle jøder, og det vil være rigtigst at spørge: Bruger mange jødiske kvinder i Danmark og andre steder i verden


Klostergården ved Sct. Catharinæ Kirke i Ribe. Foto Sine C Jensen


den frie abort? Svaret er ja, og man kan således konstatere, at rabbinsk fortolket jøde-dom ikke altid siger det, som jøder gør i praksis.

Diskussionerne om de etiske aspekter ved kunstig befrugtning udgør et helt særligt kapitel: Spørgsmålet er egentlig ikke, om befrugtningen finder sted i eller uden for kroppen, men hvem der har leveret æg og sædcelle. Hvis man ser på et gift par, er der intet etisk-jødisk problem, fordi det er to gifte mennesker, der leverer kønscellerne. Derimod opstår problemet, hvis man tænker sig donation af æg eller sædcelle fra en ”fremmed donor”, så må man nemlig spørge: Er der tale om kønslig omgang med en anden end ægtefællen? Er det selve samlejet med en anden end ægtefællen, der set med jødiske øjne ikke er acceptabelt – og ikke overførslen af donorceller. Dertil kom-mer også problemet, om donor er gift med en anden end modtageren - eller er ugift.

Ifølge den rabbinske, ortodokse opfattelse er det mindre problematisk, at en mand leverer sæd til en anden kvinde end ægdonation. Det skyldes den bibelske accept af flere koner til en mand. Så egentlig overtræder han ikke nogen religiøse-jødiske for-skrifter. Derimod må kvinden – ifølge samme opfattelse – ikke have flere mænd, så en ægdonation skal som minimum komme fra en ugift kvinde. I den moderne stat Israel er flere koner under ingen omstændigheder tilladt. En naturlig følge af ovenstående er derfor: Ved ægdonation – hvem er moderen? Den genetiske mor eller rugemor? I de tidligere jødiske diskussioner pegede man på rugemor, men de seneste års debat har sået tvivl om dette standpunkt.

Et andet af de mange emner til debat er aktiv dødshjælp, eutanasi (medlidenheds-drab). Det diskuteres ikke kun i dansk medicinsk-etisk sammenhæng, men også i jødisk. Det er jødisk religiøs holdning, at medlidenhedsdrab ikke er i overensstemmelse med den grundliggende, jødiske etik. Det betyder ikke, at jøder overalt undgår aktiv døds-hjælp, for igen bør man spørge: Fordi den religiøse jødedom ser negativt på denne handling, gælder det så også alle jøder? Spørgsmålet er næsten retorisk, da vi godt ved, at skellet mellem tilhængere og modstandere af eutanasi ikke går mellem religion/ikke-religion. Det er jødisk religiøs etik, at man aldrig må tage håbet fra et menneske. Dette kan for nogen betyde, at hele hospicetanken må forkastes, da den oftest er forbundet med erkendelse af snarlig død og uhelbredelig sygdom uden noget håb. Igen her skal man understrege, at fordi man får fastslået, hvad den religiøse jødedom vil pege på i den medicinske etik, så har man på ingen måde fået kendskab til, hvad mange jøder (måske flertallet) i realiteten gør. Et er religionens bud, et andet er mange menneskers handling.

Jødisk historie som basis for jødisk etik

Jødisk historie er historien om et folk, der dels har haft mindretalsstatus igennem flere tusind år, og dels et forfulgt folk, der har genvundet sin frihed i Israel fra 1948. Det jødiske folks mindretalsstatus har nogle steder været særdeles fredelig, mens den an-dre steder har været karakteriseret af antisemitisme, dvs. jødehad. Især i det centrale Europa har der hersket en hel del antisemitisme – langt før nazismen holdt sit indtog i forrige århundrede. Jødehadet har sin historie i Middelalderen, under korstogene,


omkring ghettoer, under nationalismen i det 19. århundrede – ud over den litterære og kulturelle antisemitisme. I Danmark har den korporlige antisemitisme vist sig under jø-defejden i 1819, ved den tyske antisemitisme i 1943 og desværre også i nyere tid, fx ved terroraktionen mod synagogen i København i 1985 eller over for jøder, som generes i det offentlige rum. I de seneste årtier har antisemitismen i Danmark været opildnet af modviljen mod Israel. Landet er blevet ”jøden blandt nationerne”. Alt dette nævnes, fordi jødisk tankegang præges af historien. Det, jøder oplever, giver dem en særlig forståelse for mennesker i lignende situationer. Det betyder, at jødisk etik, baseret på oplevelserne i jødisk historie, præges af særlige livssituationer. Lad os tage nogle eksempler.

I 1970’erne var der en hel række bådflygtninge, der sejlede rundt på Det Kinesiske Hav – flygtninge fra Vietnam, som i en årrække havde været i krig. Ingen lande i om-rådet ville tage imod dem, og netop som jøde var forståelsen større end hos mange andre. At være flygtning, at opleve at ingen vil tage imod en – det har jøder oplevet, både til havs og til lands. I den offentlige debat deltog også jøder, der netop viste forståelse for de hjemløse. Fx tog Israel imod en række vietnamesiske flygtninge. Som Israels daværende premierminister sagde, så har jøder sejlet rundt i håbløshed. Den situation kender alt for mange jøder. Jødisk etik vil umiddelbart basere sig på historiske oplevelser.

For nogle årtier siden var der en sag her i landet om en række palæstinensiske flygt-ninge, som man ikke ville give opholdstilladelse. At blive sendt tilbage til had, krig mv., kender jøder måske bedre end andre, og netop overrabbineren for Mosaisk Troes-samfund gik forrest i bestræbelserne på at disse flygtninge skulle få lov til at blive i Danmark. Denne etiske holdning var netop præget af jødisk historie, der igen påvir-kede jøder til at kæmpe for disse flygtninge. Jøder har en særlig forståelse – baseret på historien. Samme overrabbiner har været frivillig soldat i Israels frihedskrig 1948-49.

Hvis vi skal være helt aktuelle, så har en hel del sårede syrere været behandlet på israelske hospitaler igennem de sidste par år. Den danske presse skriver ikke gerne om det, da man så fremstiller Israel i positivt lys. Men som jøde husker man desværre godt situationer, hvor man kom sidst i køen i en række sammenhænge. Derfor forstår Israel også disse mennesker – og hjælper dem uanset om de tilhører Assads folk eller oprørerne. Som mennesker har de ifølge jødisk etik ret til hjælp, uanset oprindelse. Jøders historie har sat etiske normer for, hvorledes man bør handle.

Det betyder ikke, at jøder ikke skal forsvare sig. Det har historien også lært jøder, men hvor det er muligt har jødisk historie og jødiske oplevelser lært jødiske samfund og staten Israel at handle korrekt, når det er muligt. Menneskelivet i sig selv har stor værdi for jøder, hvilket man fx kan se ved fangeudvekslinger i Mellemøsten. En eneste ung jøde udveksles med ca. 1000 arabiske fanger – og sågar har der været fangeudveks-linger, hvor de udleverede israelske fanger har været afleveret døde i kister. Behøver man nævne den enorme skuffelse hos de pårørende?

Man kan nævne mange flere eksempler på historiske oplevelser, som har sat sit præg på jødisk tankegang om, hvorledes man bør behandle andre. Især har tilværelsen som


feltarbejde og kirkehistorieStedspotentialer og rumlige betydnings-dannelser i et kirkehistorisk perspektivKirkens rum tilbyder i dag nogle konkrete og unikke arenaer for arbejdet med religion, kirke-historie og feltarbejde.

Oplev bl.a. Annika Hvitamar fra Københavns Universitet på et kursus, der giver dig ny viden og inspiration til arbejdet med kristendom og feltarbejde i undervisningen.

Du får mulighed for at afprøve feltarbejde i praksis i kirkerum, der på mange måder er for-skellige fra det protestantiske, og du får des-uden sat dansk kirkehistorie ind i en anderledes ramme med et oplæg ved Sabine Hofmeister, præst ved Den Reformerte Kirke.

Tid og sted

Mandag den 5. maj 2014, kl. 9.30-16.00

Menighedshuset til Den Reformerte Kirke, Dronnings gade 87, 7000 Fredericia.

Oplægsholdere

Annika Hvithamar, Ph.D. og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Sabine Hofmeister, præst i Den Reformerte Kirke i Fredericia

Lise Ludvigsen, forfatter og redaktør på Systime og lektor på Middelfart Gymnasium og hf-kur-sus.

Læs mere, se program og inspirationsvidoer − og tilmeld dig på

Kurser.dk– viden flytter mennesker

kursusmindretal givet en særlig forståelse, og man kunne nærmest tale om mindretalsetik. Dette viser sig bl.a. i den igangværende debat om andre mindretal. Ofte har man set jø-diske borgere forsvare menneskers ret til at være anderledes – også når de pågældende mindretal ikke formodes at have et positivt forhold til jøder.

Konklusion

Betegnelsen jødisk etik kan med rette henføres til jødedommens skrifter og teolo-giske fortolkninger. Den øgede interesse for både etik og religion i en række vestlige samfund, har også skærpet interessen for samme problemer set med religiøse-jødiske øjne. Men nødvendigvis må man erkende, at jøder har mange forskellige indfaldsvink-ler til deres religion, og fordi religiøs jødedom har én holdning til etiske problemer, er det lidet sandsynligt, at alle jøder vil være enige. Det gælder både det teologiske grundlag og de holdninger og handlinger, som udtrykkes og udføres af jødiske borgere.

Til ovenstående skal så tillægges jødisk etiks ”sociologiske” udgangspunkt. Mange fortolkninger i jødisk sammenhæng har baseret sig på en minoritetstilværelse, mens de seneste 60-70 år har betydet, at jøder i Israel har levet som flertal og oven i købet har kunnet gennemføre nationale love, der i vid udstrækning skulle kunne harmonere med den jødiske etik. I løbet af forholdsvis få år har ældgammel etik skulle forenes med moderne lovgivning gældende for et samfund, hvor religionen som sådan også har været et stridspunkt – og hvor der også skulle lovgives så et arabisk mindretal kunne finde mening i lovgivningen.

Supplerende litteratur

• Det Etiske Råd. Etik – en introduktion. Udgivet af Det Etiske Råd 1995.• Friediger, M. Grundtræk af Jødedommens Etik. G.E.C. Gads Forlag 1938.• Jensen, Tim og Rotstein, Mikael. Etikken og religionerne. Aschehoug Dansk Forlag 1998.• Goldstein, Henri (red.). Etik & Klinik. Etiske problemstillinger i danske lægers hverdag.

Munksgaards Forlag 1998.• Rosner, Fred, Garbarsch, Charly, Goldstein, Henri (eds.). Medicine, ethics and Jewish law.

Pædagogisk psykologisk forlag 1999.• Rosner, Fred, Goldstein, Henri, Reichman, Edward (eds.).

Selected topics in Jewish medical ethics. Højers Forlag 2003. • Rosner, Fred, Goldstein, Henri, Reichman, Edward (eds.). Studies in Jewish medical ethics.

Højers Forlag 2008.


feltarbejde og kirkehistorieStedspotentialer og rumlige betydnings-dannelser i et kirkehistorisk perspektivKirkens rum tilbyder i dag nogle konkrete og unikke arenaer for arbejdet med religion, kirke-historie og feltarbejde.

Oplev bl.a. Annika Hvitamar fra Københavns Universitet på et kursus, der giver dig ny viden og inspiration til arbejdet med kristendom og feltarbejde i undervisningen.

Du får mulighed for at afprøve feltarbejde i praksis i kirkerum, der på mange måder er for-skellige fra det protestantiske, og du får des-uden sat dansk kirkehistorie ind i en anderledes ramme med et oplæg ved Sabine Hofmeister, præst ved Den Reformerte Kirke.

Tid og sted

Mandag den 5. maj 2014, kl. 9.30-16.00

Menighedshuset til Den Reformerte Kirke, Dronnings gade 87, 7000 Fredericia.

Oplægsholdere

Annika Hvithamar, Ph.D. og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Sabine Hofmeister, præst i Den Reformerte Kirke i Fredericia

Lise Ludvigsen, forfatter og redaktør på Systime og lektor på Middelfart Gymnasium og hf-kur-sus.

Læs mere, se program og inspirationsvidoer − og tilmeld dig på

Kurser.dk– viden flytter mennesker

kursus

40 ReligionnR.1·2014 islamisketik 41

Af Aminah Tønnsen, 3. februar 2014.Aminah Tønnsen er opvokset syd for grænsen og har været bosat i Nordafrika 1970-1978. Hun blev muslim i 1983 og er forfatter til flere bø-ger om islam. Aminah Tønnsen har i en årrække været bestyrelsesmed-lem i Islamisk-Kristent Studiecenter samt Jødisk-Muslimsk Netværk i Danmark. Hun har holdt foredrag om islam siden 1986, er gæstelærer ved skoler i hovedstadsområdet i forbindelse med projektet ”Din Tro Min Tro” og modtog i juni 2011 Dansk Forfatterforenings fredspris.

Islamisk etik

Islams kerne kan sammenfattes i én enkelt sætning: At tjene Gud ved at tjene skabel-sen. Og i grunden er det alt, man har brug for som overordnet ramme for at leve et liv som bevidst, troende muslim i en globaliseret verden og inden for rammerne af dansk lov.

Det kræver dog, at man tør gå imod strømmen og tør træde uden for det én gang etablerede – og frem for alt: at man tør følge Koranens opfordring til at tænke selv-stændigt og bruge sin sunde fornuft til selv at tage stilling - trods omverdenens for-dømmelse.

Koranen er en ”vejledning til menneskeheden” og ”den, der skelner” mellem ret og uret, mellem godt og ondt. Den er blevet til i en helt specifik historisk, politisk og social kontekst – og så er det op til menneskene at efterleve vejledningen efter bedste evne i den aktuelle kontekst, så den giver mening som rettesnor i dagligdagen.

Islam er ikke – og har aldrig været – en entydig størrelse. Kun igennem fleksibel, rum-melig og inkluderende tolkning kan islam leve op til prædikatet ”universel”.

En trosbekendelse er værdiløs, hvis den ikke opfølges af handling, og for mig er der ingen tvivl om, at individet har ansvar for selv at træffe sine valg i forhold til tro og handling. Og jeg har tillid til, at ”Gud er med os, hvor vi end er” (57:4) – også når vi går nye veje, for ”Guds barmhjertighed favner alt” (7:156).

Mennesket er skabt som Guds stedfortræder på jorden. Det er menneskets opgave og ansvar at forvalte og drage omsorg for verdensaltet (2:30). Sagt med andre ord, skal den enkelte troende efter bedste evne bidrage til det fælles bedste. At forvalte ska-belsen betragtes som en betroet opgave, en udfordring og en prøvelse for det enkelte menneske. Derved bliver enhver handling og ethvert socialt eller politisk engagement også en religiøs handling.

At være et ordentligt menneske og opfylde sine forpligtelser over for omverdenen kræver efter min opfattelse en god portion ydmyghed for Gud og Hans skaberværk


(taqwa), og at den enkelte ind i mellem må lade sine personlige ønsker træde en smule i baggrunden til fordel for det fælles bedste – uden af den grund at lade sig kue eller undertrykke af fællesskabet.

Der er i Koranen flere udsagn om at følge den gyldne middelvej i alle forhold. Dette udtrykkes f.eks. ved, at man hverken skal ”holde sin hånd lænket til sin hals eller stræk-ke armen ud i sin fulde længde” (17:29). Menneskeheden skal udgøre et ”midtsøgende fællesskab” (2:143).

Leveregler i hverdagen

Den tid er forbi, hvor mennesker valgte at bekende sig til islam på grund af muslimers forbilledlige levevis. Og det har desværre ikke hjulpet stort, at religiøse autoriteter gang på gang minder muslimer bosat som mindretal i ikke-muslimske områder om, at de naturligvis skal overholde dér gældende lov og ret.

Der er et par korte passager i Koranen, der opremser de vigtigste leveregler: • Stift fred og forsoning mellem stridende parter. Lyt ikke til sladder og løse rygter.

Bespot og bagvask ikke hinanden. Kald ikke hinanden ved øgenavne. Undgå mis-tænksomhed og udspionér ikke hinanden (49:1-13).

• Lyt til forældre og andre, der er ældre end I selv og tag ved lære af deres livserfaring. • Vær taknemmelige og tag jer kærligt af jeres forældre. Påbyd det gode og afværg det

onde. Vær tålmodig. Vær ikke uforskammet, stolt og hovmodig (31:12-22). • Vær ikke opfarende. Vær hverken ødsel eller nærig. Hjælp fattige slægtninge, de

trængende og de vejfarende. Gå ikke til det ekstreme, men følg den gyldne middel-vej. Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Tag ikke liv, som Gud har helliggjort. Hold jer fra utugt. Rør ikke de forældreløses ejendom. Snyd ikke med mål og vægt. Opfyld jeres forpligtelser og vær retfærdige (17:22-39 & 6:151-152).

• Hold jer fra alle former for rusmidler, dvs. fra alt, der er vanedannende, som slører sanserne ved indtagelse i større mængder, og som skader jeres eget og jeres med-menneskers helbred. Hasardspil sår splid imellem mennesker og får menneskene til at glemme den åndelige side af tilværelsen (2:219). Man begynder som en uskyldig spillefugl – og ender med at være besat af spilledjævelen!

• Hold jer til sandheden – også selvom I derved skader jer selv eller jeres nærmeste (4:135) (eksempelvis som vidne i en retssag).

• Disse leveregler gælder naturligvis i forhold til alle mennesker – uanset religiøst til-hørsforhold eller mangel på samme.

Hvis nogen efterspørger en tommelfingerregel for god ”islamisk” opførsel, kan den hentes i hadith-litteraturen, hvor Profeten Muhammed citeres for at have sagt: ”Ingen er sand troende, før han ønsker for andre, hvad han ønsker for sig selv”. Et udsagn, der er en fin pendant til både ”gør ikke mod andre, hvad du ikke vil have, at andre skal gøre mod dig selv” og ”du skal elske din næste som dig selv”.


Kønsroller

Koranen taler om kønsligeværdighed og adskiller sig derved mærkbart fra den virkelig-hed, som mange muslimske kvinder lever i – både herhjemme og i de såkaldt islamiske lande.

I 600-tallets Arabien var det ikke ualmindeligt at begrave pigebørn levende i ørke-nen. Denne grusomme skik blev der gjort op med ved en eksplicit fordømmelse af dem, der ”græmmes over at have fået en datter og efterfølgende dræber hende af skam” (16:57-59) samt en opfordring til ikke at dræbe sine børn ”af frygt for fattigdom” (17:31). Heri ligger der en direkte pendant til vore dages beskæmmende fravalg af pige-fostre ved hjælp at moderne teknologi – samt til spørgsmålet om abort.

Menneskefosteret får på et tidspunkt ”indblæst Gud ånd (ruh)” (32:7-9) og får der-med kimen til intellekt og handlefrihed, som er den afgørende forskel mellem men-nesket og alt andet, Gud har skabt.

Der hersker uenighed om, præcis hvornår dette tidspunkt indtræffer. De lærde ta-ler om både 40 og 120 dage, som så er grænsen for, hvornår abort anses for at være tilladt. Efter denne grænse er abort kun tilladt, hvis barnets eller moderens liv er i fare. Abort er derimod ikke tilladt af bekvemmelighedshensyn, eller hvis barnet har ”det forkerte” køn.

Det er Gud, der bestemmer et barns køn – ligesom det er Gud, der bestemmer, om et ægtepar får børn eller forbliver barnløse (42:49). Det er nærliggende at tro, at det er meningen, at de barnløse i stedet for at opfostre egne børn skal bruge deres ressourcer på nogle af verdens mange forældreløse børn.

Ifølge Koranen er mand og kvinde skabt ud af samme grundcelle (4:1, 7:189). De skal være “hinandens fæller og beskyttere, der påbyder det gode og forbyder det forka-stelige” (9:71) og er skabt til at “leve i kærlighed”, til at fremme ”sjælefred og tryghed” og ”vise hinanden barmhjertighed” (7:189, 30:21). Mand og kvinde er skabt fysisk forskel-lige, men ligeværdige, og alle vil få løn efter fortjeneste (3:195, 33:35).

Mand og kvinde er skabt som mager eller par (zawj), der – ligesom mange andre fænomener i Guds skabelse - tilsammen udgør et hele, og som derfor er indbyrdes afhængige af og forpligtede over for hinanden (4:1, 51:49). Skønt deres forskellige fysik betyder, at de har forskellige opgaver - f.eks. i forhold til forplantningen - skal de kom-plettere hinanden i bestræbelserne for det fælles bedste på alle planer. De opfordres til at ”ordne deres affærer ved hjælp af indbyrdes rådslagning” (shura) på god demo-kratisk vis – både når det gælder familie- og samfundsanliggender.

Mand og kvinde omtales som hinandens klædning (2:187). Klæder varmer, beskytter og skærmer imod nyfigne blikke. Klæder forskønner og dækker over fejl. ”Som hånd i handske” eller ”som fod i hose” hedder det tilsvarende i dansk sprogbrug.

Kvinden omtales som mandens ager (2:223), og enhver, der blot har haft en lille smule jord under neglene, ved, at en ager kun giver udbytte, hvis den gødes, passes og plejes med omhu. Driver man rovdrift på den, bliver den gold.


Med Koranen fik kvinder ejendomsret og ret til at disponere over egen formue uden andres indblanding. Ved indgåelse af ægteskab er det bruden, der får en gave – ikke hendes far, og bruden beholder sit ung pigenavn. Med Koranen fik kvinder arveret – i stedet for som tidligere selv at være en del af mænds arvelod sammen med palmer og kvæg, der ved mandens død overgik til hans bror eller stamme. Samtidig fik de ret til forsørgelse (uden at dette udelukker muligheden for, at de må forsørge sig selv, hvis de ønsker dette og er i stand dertil). Med Koranen fik kvinder ret til selv at vælge deres ægtemand – og til at skille sig fra ham. Kvinder fik endog ret til at indgå juridisk bin-dende aftaler, og shura-princippet sikrede dem deltagelse i samfundets anliggender.

Det er ikke uden grund, at Profeten Muhammad af mange muslimer bliver betragtet som kvindernes befrier. Blandt meget andet skal han have sagt til sine fæller: ”Den bedste iblandt jer er den, der behandler sin hustru bedst.” Men menneskene – læg såvel som lærd – har fuldstændig forsømt at fortsætte, hvor Profeten slap og udvikle kvindernes rettigheder i takt med tidernes skiften.

Om at kende sit biologiske ophav

Familien er den ramme, inden for hvilken mennesker primært udfolder sig. Både i og uden for familien har hver enkelt både pligter og rettigheder. Man skal ikke kun nyde,

Fristelse – slange og æble, fra fagdidaktisk kursus. Foto Signe Elise Bro


men også yde, for at der kan herske harmoni og balance i fællesskabet. Én af grundtan-kerne i Koranen er, at “blodsbeslægtede står hinanden nærmest” (8:75). Derfor bør de biologiske bånd - eller i hvert fald kendskabet til dem - så vidt muligt bevares.

Koranen indeholder eksempelvis et generelt påbud om at begrænse seksuallivet til et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde, således at der ikke hersker tvivl om et barns afstamning. Af samme årsag indeholder Koranen en bestemmelse om, at en fraskilt kvinde eller enke skal vente hhv. tre måneder eller fire måneder og ti dage med at indgå nyt ægteskab. Kvinden opfordres til “ikke at skjule, hvad Gud har skabt i hendes skød” (2:228), så der ikke er tvivl om et evt. ufødt barns slægtskab.

Koranen forbyder egentlig adoption, men tillader plejeforhold - under betingelse af, at barnet beholder sin biologiske slægts navn (33:4-5) og bevarer arveretten i forhold til denne. Ved at forbyde adoption - som jo i mange tilfælde indebærer, at man over-hovedet ikke må eller kan oplyse adoptivbarnet om dets biologiske slægt - forhindrer man, at biologiske søskende intetanende gifter sig med hinanden.

Vore dages lærde har af Koranens enkle retningslinjer udledt, at kunstig befrugtning er tilladt - dog kun ved såkaldt homolog insemination, dvs. at æg- og sædceller skal stamme fra ægtefællerne selv. Anonyme donorer ville gøre det umuligt at kende et barns biologiske ophav.

Disse retningslinjer betyder også, at man undgår endeløse diskussioner for og imod donorers anonymitet samt om en evt. aldersgrænse for kvinden - for naturen sætter selv grænsen.

Helligåndens due Signe Elise Bro


Man undgår ligeledes diskussioner om, hvorvidt den biologiske forælder i tilfælde af skilsmisse har mere ret til barnet end den anden, og hvorvidt enlige skal have ret til kunstig befrugtning eller ej.

Man undgår, at halv- og helsøskende intetanende gifter sig med hinanden eller med deres biologiske far eller mor, onkel eller tante. Og dermed undgår man den risiko for indavl, et sådant ægteskab måtte indebære for fremtidige generationer.

De lærde har endvidere udledt, at det er tilladt at nedfryse æg- og sædceller for en periode; men disse må kun benyttes af donorerne selv - og kun så længe de lever i et lovformeligt ægteskab. De lærde har endvidere taget afstand fra brugen af rugemødre, og derved undgås stridigheder, i fald rugemoren fortryder og ikke vil give barnet fra sig.

Grundregelen er, at der ikke bør bringes en tredje part ind i ægteskabet.

På Profeten Muhammads tid har det været vigtigt at vide, hvem der havde pligt til at forsørge et barn, og hvem barnet var arveberettiget efter. I vore dage kan man i tilfælde af tvivl om et barns biologiske ophav foretage en dna-test; men viden om en persons biologiske ophav er stadig værdifuld, idet den kan være med til at forebygge og helbrede arvelige sygdomme eller finde en egnet donor - og derved redde men-neskeliv.

Bioetik

De lærde er uenige om, hvor vidt hjernedødskriteriet kan accepteres eller ej; men man er stort set enige om nogle generelle retningslinjer for donation af organer (hjerte, nyre, lever mv.) og organisk materiale (blod, hud, knoglemarv, nethinde mv.):

• Organdonation er en prisværdig handling og bør ske uden hensyntagen til donors og modtagers religiøse tilhørsforhold.

• Der må ikke benyttes levende donorer, såfremt der kan helbredes ved hjælp af af-døde donorer, organer fra dyr eller tekniske hjælpemidler.

• Transplantation må kun ske, hvis det er den eneste mulige form for medicinsk be-handling for modtager, og der er rimelig sikkerhed for, at udtagelse såvel som ind-sættelse af organet kan ske uden komplikationer og uden at donors helbred forrin-ges ved indgrebet.

• Der må ikke bruges nogen som helst form for tvang over for donor.• Donor skal være myndig og ved sin fornufts fulde brug. (En voksen kan således ikke

give tilladelse til, at et barn eller en psykisk syg bruges som donor.)• Der må ikke være penge involveret. (Derved forhindres, at fattige føler sig presset til

at afgive en nyre eller hornhinde for at forsørge sig selv og deres familie.)

De fleste lærde tillader obduktion, når dette skønnes nødvendigt eller er et krav fra myndighedernes side.


Forvalterskabstanken

Mennesket er skabt som Guds stedfortræder på jorden og forvalter af skabelsen (khalifa) (2:30). Gud har skabt naturen til gavn for menneskene, der må bruge, men ikke misbruge den, og som ikke må ødelægge den harmoni og balance, som Gud har skabt (55:7-8).

Koranen advarer faktisk om, hvad der vil ske, hvis mennesket i sin uforstand driver rovdrift på naturens ressourcer: Jorden vil tørre ud (56:63-67), regn og drikkevand for-dærves (56:68-70), træ bliver en mangelvare (56:71-73), og grundvandet synker (67:30) – alt sammen fænomener, menneskene har måttet slås med rundt omkring på jorden i de sidste mange år.

Forvalterskabstanken omfatter også dyreværn. Mange steder i Koranen nævnes den nytte, menneskene kan have af dyrene. Vansiring af dyr omtales som Satans værk (4:116-119), og beretningen om Noa og syndfloden er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare de forskellige dyrearter (11:25-49).

Også i hadith-litteraturen vrimler det med udsagn om det fortjenstfulde i at vise omsorg for dyr, bl.a.: Den, der dræber et dyr selv på størrelse med en spurv eller min-dre - med mindre det er for at spise det - vil blive udspurgt derom på dommedag. Dyr må hverken lemlæstes eller holdes i fangenskab. Dyr må ikke tilskyndes til at kæmpe imod hinanden. Slagtning af dyr til fortæring bør foregå på den for dyrene mindst smertefulde måde.

Og fra disse simple regler kan der drages mange paralleller til vore dages dyremis-handling så som drab på babysæler, elefanter og næsehorn, dyreforsøg i kosmetikin-dustrien, tyrefægtning, hane- og hundekampe, tvangsfodring af gæs til fremstilling af gåseleverpostej, burhøns, tremmekalve osv.

Forvalterskabstanken omfatter naturligvis også omsorg for medmennesket. Der findes ikke i islam/Koranen en fællesbetegnelse, der modsvarer den kristne næste. Ligesom på engelsk, hvor næste hedder neigbour/nabo, taler man om omsorg for nære og fjer-ne naboer, foruden forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver, fattige og tiggere (2:177, 4:36). Det præciseres, at man skal handle af kærlighed til Gud – og ikke for at stille sig selv til skue eller, som man desværre ofte hører: for at samle plus-point til regnskabet, der skal gøres op på Dommedag.

Menneskerettigheder

Udgangspunkt for islams syn på menneskerettigheder er: ”Vi har hædret Adams børn” (17:70) – og så naturligvis: ”Livet er helligt og må ikke udgydes undtagen ved lov og ret” (17:33) – foruden det helt grundlæggende: At tjene Gud ved at tjene skabelsen.

Der er koransteder, der modsvarer stort set alle FN-erklæringens tredive paragraffer, og alligevel har menneskerettighederne trange kår i både de muslimske og de såkaldt islamiske lande, hvor magtens mænd – i åbenlys strid med den allerførste åbenbaring, som Profeten modtog (96:1-5) i år 610, forsøger at begrænse borgernes adgang til at


søge viden og via lovgivningen blander sig i dybt personlige forhold, der burde ligge uden for den offentlige jurisdiktion.

Det går galt i forhold til vore dages opfattelse af menneskerettighederne, hvis man ikke ser Koranen som en helhed, hvor de enkelte passager bekræfter og supplerer hinanden, og man inddrager sekundærtekster så som hadith-litteraturen, hvis autenti-citet altid har været omstridt, fordi den indeholder mange udsagn, der direkte strider imod Koranens vejledning. Helt galt går det, hvis man læser både Koranen og hadith-litteraturen bogstaveligt og uden at tage hensyn til hverken metaforer, lignelser eller datidens kontekst. Det har der været flere eksempler på i den danske debat bl.a. i forbindelse med steningsdebatten i sommeren 2002 og tegningekrisen 2005-2006.

Dødsstraf: Koranen omtaler siger og skriver to situationer, hvor ”modreaktionen” spænder fra tilgivelse til dødsstraf, nemlig 1) overlagt mord (2:178) og 2) forræderi og forsøg på samfundsomvæltning (5:33-34).

Alle andre dødsdomme (inkl. stening) er hentet fra hadith-litteraturen og strider åbenlyst imod Koranens vejledning om, at livet er helligt og ikke må tages uden ”ved lov og ret”, dvs. uden belæg i Koranen.

Trosfrihed: Udsagnet ”Der må ikke være tvang i trosanliggender” (2:256) taler sit tyde-lige sprog og er ikke – som visse lærde påstår – begrænset til at gælde ikke-muslimer, der ønsker at blive muslimer, men må nødvendigvis også gælde muslimer, der ønsker at frasige sig islam og evt. skifte til en anden tro.

Når man op igennem historien har straffet frafald fra islam med døden, er forkla-ringen, at man har forbundet frafald fra troen med forræderi og har formodet, at den frafaldne aktivt ville deltage i fjendens forsøg på at udrydde muslimerne. Det har haft sin berettigelse, dengang menigheden bestod af nogle få hundrede eller tusinde sjæle omgivet af fjendtligsindede stammer og folkeslag, der igen og igen forsøgte at ud-slette muslimerne.

I dag, hvor den muslimske menighed tæller mere end en milliard sjæle, hvoraf knap halvdelen lever som mindretal blandt ikke-muslimske flertalsbefolkninger og er be-skyttet af de pågældende landes love, er situationen en ganske anden, og tro er i langt højere grad end tidligere et dybt personligt anliggende, som ikke vedkommer omverdenen.

Ytringsfrihed: Frihed under ansvar er et centralt princip i islam. Flere gange nævnes in-dividets frihed til at fravælge Gud og tro (18:29, 109:1-6), men lige så centralt er det, at individet på en eller anden uforklarlig måde skal stå til ansvar for sine valg og fravalg på Dommedag (2:286). Set ud fra den generelle regel om ikke at bespotte sine medmen-nesker, bør man som et ordentligt menneske sige fra, når ytringsfriheden misbruges til at forhåne og bespotte andre mennesker eller deres tro – også selvom den juridiske grænse på området ikke bliver overskredet. Alt er ikke nødvendigvis godt, selvom det er tilladt.

Ytringsfrihed handler i høj grad om situationsfornemmelse, om respekt for med-mennesket – og om selvrespekt!


HORISONT

Grundbogssystem

til religion C

HORISONT – GRUNDBOG I RELIGION er et tværmedialt

undervisningssystem til religion på C-niveau i gymnasiet

og består af en grundbog med antologidel og web sitet

horisont.gyldendal.dk. HORISONT fås også som i-bog,

som er bog og website i ét og med en række ekstra funk-

tionaliteter.

HORISONT giver en klar formidling af den grundlæggen-

de religionsfaglige viden inden for teorier og metoder:

Religionshistorie, religionsfænomenologi, religionsso cio -

logi og -filosofi samt metoder til analyse af religiøse

tekster, billeder, film og websites. HORISONT gennemgår

verdensreligionerne og dækker religionernes historie,

centrale forestillinger, ritualer og organisation.

Bog kr. 305,-

horisont.gyldendal.dk, pr. klasse, pr. år kr. 305,-

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

RELIGION

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

9075 Alle p

riser er ex mom

s

HORISONT I-BOG368 sider – notesbog – syntetisk tale – 265 pop-up illustrationer – Google-søgning – 500 opgaver – Horisont temalinje: digital temalinje med 100 ikoner om etik, symboler, beklædning og genstande, personer og supplerende tekster – 16 digitale verdenskort med infobokse som hotspots og opgaver – 2 digitale opslagsværker med hhv. centrale religionsfaglige begreber og et adresse-kartotek over religiøse organisationer i DK

HORISONT i-bog1/2 års adgang pr. elev Kr. 60,-1 års adgang pr. elev Kr. 77,-2 års adgang pr. elev Kr. 105,-3 års adgang pr. elev Kr. 135,-køb

onlinese

på websitetbestil

til gennemsyn

9075_Ann_religion_nr1_horisont_170x245_X.indd 1 31/01/14 15.24

Racisme: Der er i Koranen intet belæg for racisme, idet Koranen igen og igen minder om menneskenes lige værd. Gud har skabt menneskeheden ”af en enkelt livscelle, af hvilken Han skabte mager og ved dem lod utallige mænd og kvinder sprede sig” (4:1). Endvidere er ”mangfoldigheden i jeres sprog og farve tegn for de indsigtsfulde.” (30:22)

Koranen opfordrer menneskene til at tolke og følge dens vejlednings ”bedste mening” (39:18), og fordi etik i høj grad handler om den enkeltes samvittighed og helt konkrete livssituation, er det umuligt at give et entydigt bud på, hvad ”islamisk etik” er for en størrelse.

Litteraturliste:

Jensen, Tim & Mikael Rothstein:• Gud og grønne skove. Religioner og naturbevarelse. Munksgaard, Kbh. 1991, pp. 91-113.

Leirvik, Oddbjørn:• Islamisk etikk – ei idéhistorie. Universitetsforlaget, Oslo 2002.

Masri, al-Hafiz B.A.:• Islamic Concern for Animals. The Athene Trust, Petersfield 1987.

Tønnsen, Aminah: • Islam – min hjertesag. Mellemgaard, Odense 2014.• Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede.

Gyldendal, Kbh. 2006.• www.islamstudie.dk/etik.htm (om forvalterskab, menneskeret, dyreværn, leveregler,

seksualitet, sundhed, døden og bioetik.


HORISONT

Grundbogssystem

til religion C

HORISONT – GRUNDBOG I RELIGION er et tværmedialt

undervisningssystem til religion på C-niveau i gymnasiet

og består af en grundbog med antologidel og web sitet

horisont.gyldendal.dk. HORISONT fås også som i-bog,

som er bog og website i ét og med en række ekstra funk-

tionaliteter.

HORISONT giver en klar formidling af den grundlæggen-

de religionsfaglige viden inden for teorier og metoder:

Religionshistorie, religionsfænomenologi, religionsso cio -

logi og -filosofi samt metoder til analyse af religiøse

tekster, billeder, film og websites. HORISONT gennemgår

verdensreligionerne og dækker religionernes historie,

centrale forestillinger, ritualer og organisation.

Bog kr. 305,-

horisont.gyldendal.dk, pr. klasse, pr. år kr. 305,-

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

RELIGION

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

9075 Alle p

riser er ex mom

s

HORISONT I-BOG368 sider – notesbog – syntetisk tale – 265 pop-up illustrationer – Google-søgning – 500 opgaver – Horisont temalinje: digital temalinje med 100 ikoner om etik, symboler, beklædning og genstande, personer og supplerende tekster – 16 digitale verdenskort med infobokse som hotspots og opgaver – 2 digitale opslagsværker med hhv. centrale religionsfaglige begreber og et adresse-kartotek over religiøse organisationer i DK

HORISONT i-bog1/2 års adgang pr. elev Kr. 60,-1 års adgang pr. elev Kr. 77,-2 års adgang pr. elev Kr. 105,-3 års adgang pr. elev Kr. 135,-køb

onlinese

på websitetbestil

til gennemsyn

9075_Ann_religion_nr1_horisont_170x245_X.indd 1 31/01/14 15.24

50 ReligionnR.1·2014 fRakollegatilkollega 51

Præsentation af kandidat:– til religionslærerforeningens bestyrelse

Jeg hedder Kirsten Falkesgaard Slot og har siden 2003 været ansat på Svendborg Gymnasium og HF – hvor jeg underviser i historie og religion. Religionsfaget på Svendborg Gymnasium er tegnet af en stor og engageret faggruppe, hvor nøgleordene er kreativitet og videndeling. Ud over de mellem 12 og 14 obligatoriske C hold, Kultur- og samfundsfag på HFs 3 spor, har vi siden 2006 årligt haft 2 religion B hold, hvilket vi både er glade for og meget stolte af! B-holdene har i flere omgange sat det Sydfynske religiøse landskab

stævne på en lokal udgave af religionernes dag med repræsentanter fra 16 forskellige religiøse grupper og som faggruppe har vi aktivt arbejdet på at få oprettet en stu-dieretning med religion – hvilket vi håber sker i år. Med erfaringerne fra dette gode samarbejde mener jeg, at kunne bidrage positivt til arbejdet i religionslærerforeningen.

Jeg har i undervist i hele fagrækken, hvor religion indgår, men har de senere år især haft fornøjelsen af B-holdene og de opgaver, der ligger her. Jeg er rigtig glad for den teoretiske vinkel, der virkelig kommer på banen på B-niveau og har samtidig lagt vægt på koblingen til religiøs praksis og feltarbejde, hvilket bl.a. har bragt mine elever og undertegnede på besøg hos Christian Hedegaard og Evangelist i Gørløse, Hizb ut-Tahrir på Nørrebro og hos den lokale bedemand her i Svendborg. Det er så tydeligt, at feltarbejdet i den grad giver eleverne noget at hænge deres viden op på og det giver tydeligvis inspiration til elevernes projektrapporter, der ofte har været ny feltarbejde i mine klasser.

Ligeledes har jeg i flere år været skriftlig censor på SRP, hvilket er overordentlig inspi-rerende. Historie trækker normalt mange opgaver, men det er tydeligt, at religion også er et populært fag – og at vore elever kommer vidt omkring. Opgaverne giver tit inspiration til nye vinkler og forløb – så tak for de mange gode ideer derudefra! Jeg ser vores arbejde med religion som SRP-fag som overordentlig vigtig. Igen er kravet om en teoretisk vinkel væsentlig – og jeg mener, at religion har en solid basis at byde ind med på genren SRP, net-op fordi skal anvende teori på et givent emne og derfor har basis for gode faglige opgaver.

Skriftlighed og måske især skriftlighed i de fag, der ikke traditionelt har skriftlighed har fyldt meget i mine arbejdsopgaver de seneste år. Således har jeg anvendt skriftlig-hed på både C- og B-niveau – og i Kultur og Samfundsfag for den sags skyld, og mener at det er en vigtig opgave for lærere også i disse fag at træne elevernes skriftlige kom-petencer. Det kan gøres både skægt og nemt – og sagtens uden rettetid for læreren.

Ud over historie og religion har jeg læst sidefag i Mellemøststudier og har både i min studietid og senere rejst en del i Mellemøsten, hvilket uundgåeligt præger min undervisning både i historie og religion. Jeg har stor fornøjelse af at slæbe alverdens religiøse artefakter med hjem til undervisningen (det er vist en fagskade for mange af os?!) ligesom jeg ofte får tilsendt mærkværdigheder fra tidligere elever, der rejser rundt i verden og er blevet grebet af religionsfeberen.

FRA

KO

LLEG

A T

IL K

OLL

EGA


Regionalkursus: Anvendelsen af digitalt materiale til eksamen

Nina RasmussenLektor, Svendborg Gymnasium

Det er næppe nogen overraskelse, at vi som religionslærere i vidt omfang benytter os af digitalt materiale og internet i meget af vores undervisning. Både fordi det fremgår af læreplanen, men

i særdeleshed fordi det er her, vi møder religionen, religiøse mennesker, tekster og ritualer. Det kan derfor også synes paradoksalt, at eleverne ikke evalueres med afsæt i dette materiale til eksamen. Mulighederne for at gøre dette var omdrejningspunktet for et fynsk regionalkursus i den forgangne uge, som netop sigtede mod arbejdet med det udvidede tekstbegreb.

Onsdag den 5.02.2014 mødtes 15 religionskolleger fra primært de fynske gymnasier til en workshop om anvendelsen af digitalt materiale i eksamens øjemed. Regionalkurset blev indledt med et spændende oplæg af Stine Ballisager (Ørestadens Gymnasium), som med afsæt i sin kommende udgivelse viste film og dokumentarklip, som inspira-tion til undervisning og eksamen. Herefter arbejdede deltagerne med de klip, vi hver især havde medbragt, med henblik på at drøfte muligheder og faldgruber i anven-delsen af digitalt materiale. Dagen blev afsluttet med en diskussion om materialets kvalitet og forslag til videre arbejde i brugen af digitalt materiale.

Det var både en inspirerende og tankevækkende dag. Både fordi deltagerne i høj grad blev udfordret til at reflektere over, hvordan digitale klip bearbejdes i undervis-ningen, hvis eleverne skal trænes i analytiske kompetencer, der kan evalueres på til ek-samen. Men også fordi deltagerne blev udfordret i at forholde sig til, hvilke ’teksttyper’ der var velegnede. Sammenfattende kan man siger, at det i lærernes videre arbejde med digitalt materiale er centralt at overveje, hvilke materiale typer der er elevegnede (fiktion/fakta), hvilken længde dette materiale bør have, muligheden for at vedlægge supplerende tekstmateriale, muligheden for at stille konkrete eksamensspørgsmål og endelig længden af forberedelsestiden.

Debatten åbnede mange spændende perspektiver, som deltagerne håber, der vil blive arbejdet videre med ude i landskabet. Samtidig håber vi også at der bliver mulig-hed for at arbejde mere målrettet med det udvidede tekstbegreb i nationale forsøg.

Kurset udsprang af arbejdet med film og lydklip på Det fynske midtvejskursus for re-ligionslærere 2013. Kurset var derfor også finansieret af Det Almenpædagogiske Sam-arbejde på Fyn.


Religion i USA – et vanskeligt tema i undervisningen

FRA

KO

LLEG

A T

IL K

OLL

EGA

Bodil Kruse, lektor

USA er på mange måder et vanskeligt emne for vores fag. Landet adskiller sig på det religiøse område meget fra Europa og fra andre industrialiserede lande. I Europa er der sket en omfattende sekularisering, og på mange punkter har de forskellige kirkesam-fund mistet terræn.

I USA viser mange sociologiske undersøgelser, at amerikanerne har en tæt tilknytning til deres kirkesamfund. Der er en stor religiøs aktivitet, og kirkesamfundene har et godt tag i store befolkningsgrupper. Dette forhold har undret mange mennesker, og det har givet arbejde til mange sociologer og andre fagfolk. Hvad kan være forklaringen på dette fænomen – i et industrialiseret samfund?

Nu er der udgivet et større værk om USA, som måske- på nogle punkter- kan være en hjælp for os til at belyse og måske forklare emnet.

Det drejer sig om Alexis de Tocquevilles store værk ”Demokrati i Amerika”, l-2 (= De la democratie en Amérique) som udkom i 1835 0g 1840. Det foreligger nu for første gang i en dansk oversættelse på Informations Forlag (2013). Hidtil har kun små afsnit været oversat, selvom det i årtier har været opfattet som en klassiker på området.

Tocqueville var en fransk adelsmand, der efter jurastudier rejste til USA i et par år med en ven for at iagttage det nye demokrati i USA, som på dette tidspunkt var en ung stat med et langt mindre omfang end i dag. De 13 kolonier havde i 1776 gjort oprør mod det engelske styre, og man havde få år efter oprettet en føderation af frie stater med en fælles ”Constitution”. I Frankrig havde man oplevet den store revolution i 1789, og der havde været omvæltninger i 1830 og igen senere i 1848.

I sit store værk vil Tocqueville forsøge at beskriver udviklingen fra et aristokrati mod et demokrati, som han mener, også Europa udvikler sig hen imod - styret af ”Forsynet”, som han kaldet det. Han vil desuden definere begreber som frihed, lighed, aristokrati og demokrati. Som et kritikpunkt vil Tocqueville hævde, at indbyggere i et demokrati kan komme til at foretrække lighed frem for frihed.

Jeg vil ikke her komme ind på Tocquevilles beskrivelse af det unge USA men jeg vil lægge vægt på nogle afsnit i bd. 1, hvor Tocqueville beskriver, hvordan de første stater blev indrettet, og hvilke tanker befolkningen på dette tidspunkt havde. I denne sammenhæng kommer Tocqueville med en beskrivelse af de forskellige kirkesamfunds placering i den på dette tidspunkt ret unge stat.

Jeg vil her lægge vægt på kap. 9 i værkets bd.1 (s.310 – 355)Tocqueville skriver, at fra 1600-tallet blev Nordamerikas kyst beboet af puritanere,

som han kalder demokratiske og republikanske. De ville ikke underordne sig nogen


religiøs overhøjhed i England, og det var en af deres begrundelser for at rejse til Nord-amerika.

Samtidig har Tocqueville nogle for os lidt overraskende vurderinger af Den Katolske Kirke. Allerede på dette tidspunkt var en del immigranter med katolsk baggrund kom-met til USA. Denne kirke er ingen fjende af demokratiet. Der er kun to elementer: præ-sten og folket, og nedenunder præsterne er alle lige. Denne kirke kræver det samme af den rige som af den fattige.

Et sted skriver Tocqueville, at han blev overrasket over i USA ikke at møde nogen præst, der havde et offentligt embede. I nogle stater var det forbudt præster at tage del i lovgivningsprocessen, andre steder hindrede den offentlige mening sagen. Et sted skriver han, at præsteskabet selv ville holde sig fra magten og så en stolthed i at for-blive fremmed for den. Videre skriver Tocqueville at netop ved at forringe religionens tilsyneladende magt, øgede man dens reelle magt. Et sted skriver han, at religionens indflydelse i USA – altså her omkring 1830 – er mere varig, og kirkesamfundene har sine egne kræfter, som ingen kan tage fra dem.

Han fortæller, at nogle amerikanere danner foreninger for at sende præster ud til de dengang nye stater ude vestpå. Målet var at ”gøre de nye stater religiøse, så de kan forblive frie”, altså for at lægge ”grundlaget for kristendommen og friheden”, så de ikke forfaldt til despoti og anarki.

Han skriver videre, at der er et utal af sekter i USA, men at de er enige om menneskets pligter mod hinanden. Han har iagttaget, at præster i USA taler for den civile frihed, men de yder ingen støtte til noget bestemt politisk system. De blander sig ikke i partiernes planer. De amerikanske præster sørger for at holde sig uden for statens anliggender.

Han mener, at amerikanerne blander kristendom og frihed sammen, og at de ikke kan tænke de to ting uden hinanden. Et sted skriver han, at i Europa har filosoffer i 1700-tallet skrevet om religionens langsomme svækkelse. Denne teori holder ikke – skriver Tocqueville – i USA, hvor man vil se et af de mest frie og oplyste folk ivrigt opfylde religionens pligter.

Og så vil jeg tage med, at værket også indeholder læseværdige iagttagelser om afro-amerikanernes forhold og om indianernes situation.

Jeg kunne forestille mig, at Tocquevilles klassiker kunne bringe inspiration til vores undervisning, hvis man vil ind på forholdene i USA.Alexis de Tocqueville ”Demokrati i Amerika”, bd. 1-2, i alt 850 s. 699 kr.Informations Forlag.


DASR– Danish Association for the Study of Religions

FRA

KO

LLEG

A T

IL K

OLL

EGA

Kære religionsunderviser, DASR - Danish Association for the Study of Religions - (grundlagt 1982) fortsætter nu med fornyet energi for at fremme dansk religionsvidenskabelig forskning gennem forskersamarbejder og netværk af forskellig slags. DASR er et national selskab, der er medlem af EASR (European Association of the Study of Religions) og IAHR (Internatio-nal Association of the History of Religions).

Efter generalforsamlingen i november blev følgende bestyrelse valgt:

Formand: Jørn BorupNæstformand: Annika HvithamarSekretær: Laura FeldtKasserer: Jesper SørensenMedlemmer uden portefølje: Margit Warburg, Olav Hammer

DASR vil fremover i stigende grad være involveret i forskellige aktiviteter, herunder internationale konferencer, ph.d.-kurser og studenterarrangementer. Det næste arran-gement bliver i København (Religion på Tværs, 3.-4. april), og Annika Hvithamar vil stå for DASRs medvirken og kommunikation herom. Hjemmesiden dasr.dk er opdateret, og en facebookside er oprettet. Sidstnævnte bru-ges til nyheder om diverse DASR-relevante informationer, så send gerne informationer om konferencer, udgivelser etc. til undertegnede. Siden må naturligvis gerne ”likes”.



– bedre læring

Med IRAN får du mulighed for at arbejde tvær-fagligt og dybtgående med et land af storpoli-tisk betydning.

Udgivelsen indledes med tre særfaglige intro-duktioner:

• hovedfaserne i Irans historie

• politik og samfund i Iran en samfundsfaglig vinkel på landet

• shia-islam og islams politiske betydning.

Materialet indeholder også en række problem-orienterede kapitler, hvor man arbejder på tværs af fagene; fx med Irans atomprogram, kvinderne i Iran og den islamiske republiks fremtid.

IRAN er velegnet til områdestudium i KS, AT og i historie og samfundsfag

Kaj Pinholt Jespersen

iran.systime.dk: 70 interaktive op-

gaver | 45 videoklip | 40 opgaver |

20 kildetekster | 50 illustrationer |

45 ordforklaringer |

Bog 190 sider

Andre titler i serien Områdestudier:

• Tyrkiet

• Israel-Palæstina (på vej)

• USA (på vej).

iranhistorie • samfund • religion

Scan koden og se videopræsentation

eller gå ind påiran.systime.dk

iBog®

Bog




– bedre læring

Med IRAN får du mulighed for at arbejde tvær-fagligt og dybtgående med et land af storpoli-tisk betydning.

Udgivelsen indledes med tre særfaglige intro-duktioner:

• hovedfaserne i Irans historie

• politik og samfund i Iran en samfundsfaglig vinkel på landet

• shia-islam og islams politiske betydning.

Materialet indeholder også en række problem-orienterede kapitler, hvor man arbejder på tværs af fagene; fx med Irans atomprogram, kvinderne i Iran og den islamiske republiks fremtid.

IRAN er velegnet til områdestudium i KS, AT og i historie og samfundsfag

Kaj Pinholt Jespersen

iran.systime.dk: 70 interaktive op-

gaver | 45 videoklip | 40 opgaver |

20 kildetekster | 50 illustrationer |

45 ordforklaringer |

Bog 190 sider

Andre titler i serien Områdestudier:

• Tyrkiet

• Israel-Palæstina (på vej)

• USA (på vej).

iranhistorie • samfund • religion

Scan koden og se videopræsentation

eller gå ind påiran.systime.dk

iBog®

Bog

56 ReligionnR.1·2014 anmeldelseR 57

Mehdi Mozzafari: IslamismeEn orientalsk totalitarismeInformations Forlag 2013312 sider300 kr.

Anmeldt af: Bodil Kruse

Mehdi Mozzafari stammer fra Iran, og han kom til Europa efter ayatollah Khomeinis magtovertagelse i 1979. Han har en universitetsgrad i politologi fra Sorbonne i Paris, og han kom derefter til Danmark, hvor han i en lang årrække har været professor ved Institut for Statskundskab i Aarhus. Han har udgivet en række bøger om international politik og om islamisk historie på engelsk og på fransk. Ved sin fratræden i slutningen af 2013 fra instituttet i Aarhus udgav han denne bog på dansk om den islamisme, som præger udviklingen i store dele af verden i de seneste år. Han skriver i sit forord, at han på denne måde vil udtrykke sin taknemmelighed mod det Danmark, hvor han har arbejdet i mange år.

Mozzafaris sigte med denne bog er at give et overblik over, hvad der er karakteri-stisk for den islamistiske bevægelse, som den i de seneste årtier har udtrykt sig i de forskellige lande. Og - hvad der er nok så vigtigt – han vil påvise dens baggrund også i de totalitære bevægelser i Europa som fascisme, nazisme og bolsjevisme. Han redegør for de karakteristiske træk ved disse regimer, og han vil se en række fælles træk i de is-lamistiske regimer, som de i dag viser sig både i den sunna - som i den shi´a – islamiske form. Mozzafari skriver, at islamismen er religiøst inspireret til forskel fra de tre andre ideologier.

I et følgende afsnit forsøger Mozzafari at spore islamismens baggrund i Islams hi-storie. Han vil pege på en bølge af religiøs dogmatisme i det 9. årh. og fremefter. Flere ledende islamiske teologer vendte sig i dette tidsrum mod indflydelse fra især græsk filosofi og videnskab og mod forsøg på at forstå Islams trosindhold mere rationelt. Tanker om martyriet, fokusering på lydighed og på kritik af de vantro kommer frem i denne tid. Mozzafari nævner her Ibn Hanbal (780-855) og Ibn Taymiyya (1263 – 1328) som karakteristiske for denne retning, der så har sat spor hos islamister i dag.

I et følgende afsnit vil Mozzafari gøre rede for den islamisme, som man har mødt i de seneste år. Han vil se begyndelsen til den i tiden efter 1. Verdenskrig (1914-18), hvor 4 kejserriger gik under: nemlig det østrigsk-ungarske, det tyske og det russiske – og nok

Anmeldelser


så vigtigt – også det osmanniske. I Europa havde forskellige højreorienterede bevæ-gelser fremgang i tiden derefter og Mussolini og Hitler kom nogle år efter til magten. I Mellemøsten skete en parallel udvikling. Indtil 1924 havde den muslimske verden haft et kalifat og et imperium, og den nye situation skal have været et chok for mange muslimer. Det skal have givet grobund for yderliggående islamiske retninger, som De Muslimske brødre (= Ikhwan al-Muslimun), der blev grundlagt i 1928 af Hasan al-Banna i Ægypten.

Mozzafari skriver dernæst om tiden 1928 – 78, hvor der i flere muslimske lande blev dannet organisationer med et mål om at genoprette kalifatet og oprette en stat sty-ret som i Medina under Muhammed. Mozzafari nævner her, foruden De Muslimske Brødre, Fadayan-e Islam i Iran i 1941 og Jama´at- e Islami i Pakistan, den sidstnævnte blev grundlagt i Lahore af al-Maududi (1903 – 79). Disse bevægelser blev mødt med hård modstand af styret i deres respektive lande, men de foretog også selv en del attentater på deres modstandere. Mozzafaris skriver lidt syrligt, at islamister endnu ikke foretog terrorhandlinger mod ikke-muslimer. Mozzafari vil sætte det næste afsnit til 1978 – 90, som han kalder Khomeinis æra. Det var første gang, at islamister kom til magten i et land – og ifølge Mozzafari med fatale konsekvenser. Her begynder islamister også at rette terroraktioner mod civile, både i og udenfor Iran. Tredje fase vil Mozzafari sætte til 1990- 2011. Her lægger han vægt på, at her blev fire islamistiske grupper med bag-grund i sunni-islam forenet som ”World Islamic Front” – senere kendt som al-Qaeda under ledelse af Bin Laden.

I et af de sidste afsnit i bogen kommer Mozzafari ind på debatten omkring Salman Rushdies bog ”De Sataniske Vers” og på den danske Muhammedkrise i 2005.

I sin konklusion forsøger Mozzafari af komme med en forsigtig optimisme, idet han mener, at islamismen i dag primært har ”harassment capacity”( = chikanerende kapa-citet), selvom han udtrykker frygt for en mulig magtovertagelse flere steder – og de konsekvenser, som det vil kunne få.

Situationen i den muslimske verden ser nok ud til også i de kommende år at blive præget af islamistiske bevægelser. Vi må nok se i øjnene, at tanker som disse vil komme til at sætte sit præg på udviklingen flere steder i verden. Stort set alle medier omtaler fænomenet. Derfor vil nok ingen gymnasielærer komme uden om at skulle forholde sig til emnet og at tage det op i undervisningen. Derfor vil det være endda meget relevant at være opmærksom på denne bog, der giver et grundigt og kvalificeret bud på baggrunden for og karakteren af disse bevægelser. Mozzafari er nok politolog, men han kommer grundigt ind på de religiøse begreber og hvordan de er blevet forstået.

Bogen er seriøs, og man sporer forfatterens store indsigt – og engagement -i emnet. Samtidig mærker man hans afstandtagen og - nok så vigtigt - også hans frygt for fæno-menet. Den er skrevet i et klart og letforståeligt sprog, som alt i alt gør den ret over-kommelig at komme igennem. Enkelte afsnit skulle endda kunne klares af eleverne, hvis man vil give dem afsnit fra bogen.

Der skulle også være stof til et evt. forløb i AT. Man kan roligt anbefale bogen til kolleger i beslægtede fag, og man kan roligt købe

den til skolens bibliotek.


Michael Højlund Larsen:Praktisk filosofi med børnAkademisk Forlag, 2013134 sider269 kr.

Anmeldt af: Michael Brande, Kandidatstuderende i filosofi ved SDU

Det har været interessant at læse Michael Højlund Larsens Praktisk filosofi med børn. Jeg er her blevet præsenteret for en forståelse af filosofi, som adskiller sig fra, hvad jeg som filosofi-studerende på Syddansk Universitet ellers er vant til. Ifølge Larsen er den praktiske filosofis mål en dannelse af det enkelte menneske (Larsen, 2013: 117). Den praktiske filosofi handler således ikke om at vide hvad forskellige filosoffer har tænkt, men om selv at blive i stand til at filosofere på en måde, der gør os klogere på livet (Larsen, 2013: 12).

Hermed er man allerede inde ved kernen af bogens eksistensberettigelse. Ifølge Lar-sen er praktisk filosofi en pædagogisk metode til at samtale med børn og unge om eksi-stentielle spørgsmål. Det er bogens målsætning at give lærere og pædagoger redskaber til at kunne inddrage filosofi med børn i deres virke. Bogen retter sig mest mod børn i folkeskolealderen, men jeg mener, at de metoder, der gives i bogen, uden problemer også kan anvendes på ungdomsuddannelser. Især Larsens afsnit om brugen af filosofi i forbindelse med projektopgaver vil have relevans for lærere på ungdomsuddannelser.

Ifølge Larsen benytter mange lærere sig i forvejen af filosofi i deres undervisning. De gør det bare oftest ubevidst og usystematisk. Bogens indhold er ikke nytænkning og vil derfor næppe overraske nogen. Dens berettigelse består derimod i, at den sætter fokus på systematisk at anvende filosofi med børn i undervisningen.

Bogen har 11 kapitler fordelt på 134 sider. Bogen indeholder tre kapitler, der giver læseren baggrundsviden om filosofi med børn. Disse kapitler behandler bl.a. filosofi med børns ideal om dannelse (kap 4), og dens historiske udvikling (kap 3). De reste-rende kapitler omhandler forskellige aspekter af selve udførelsen af praktisk filosofi. Det behandler bl.a. lærerens rolle som undrings-facilitator (kap 6), grundstrukturen i en filosofisk samtale (kap 7) og forskellige metoder og tilgange til at lave filosofi med børn (kap 8 og 9).

Desværre er Larsens forsøg på at give læseren en baggrund for filosofi med børn utilstrækkelig. Det virker som om, Larsen har følt det nødvendigt at behandle baggrun-den for filosofi med børn, men uden at han har haft plads til at udfolde det tilstrække-ligt. F.eks. behandler Larsen på kun fire sider begrebet dannelse i kap 4, hvor han formår at inddrage både Grundtvig, Kierkegaard og Gadamer. Dette efterlader desværre et indtryk af ”name-dropping”.


Det interessante ved bogen, mener jeg, består i de dele, der beskriver, hvordan man som lærer giver sig i kast med at inddrage filosofi i sin undervisning. Disse kapitler er lette at forstå med overskuelige lister og modeller, der visualiserer Larsens pointer. De giver derved læseren god mulighed for at inddrage filosofi i undervisningen.

Filosofi med børn kræver, at eleverne har lyst til at reflektere, og at der samtidig bli-ver givet plads til dette. Jeg mener, at fordybelse og engagement bør præge undervis-ningen på ungdomsuddannelserne, og derfor kan filosofi med børn med fordel inddra-ges. Hvis man har mod på dette er Praktisk filosofi med børn et godt udgangspunkt.

Mario Escobar:Frans. De fattiges paveForlaget Boedal, 2013208 sider199 kr.

Anmeldt af: Allan Rosengren, Sorø Akademis Skole

Den 13. marts 2013 bliver den argentinske kardinal Jorge Mario Bergoglio udråbt til pave med de traditionelle ord: Habemus Papam: Eminentissimum ac Reverendissimum Dominum osv. osv. Den katolske Kirke fornægter sig ikke, hvad ceremoni angår. Men fortsættelsen er ny: Den nye pave, Frans, hilser uhøjtideligt de forsamlede med ordene ”Godaften, brødre og søstre.”

Den spanske historiker Mario Escobar har skrevet en letlæst og medrivende biografi om pave Frans. Men det er mere end en biografi. Det er også en (kortfattet) intro-duktion til jesuitternes historie, til valgprocedurerne ved pavevalg og til Den Katolske Kirkes aktuelle udfordringer. Bogen falder i tre dele: Biografi, historisk baggrund og aktuelle udfordringer.

Biografien. Hvilke kilder har bogens forfatter, historikeren Escobar, haft til rådighed til at skrive pavens biografi? Efter noterne at dømme, ikke meget. Først og fremmest en samling konversationer, udgivet i 2010, med kardinal Bergoglio. Og en bog, som Bergoglio har skrevet sammen med rabbineren Abraham Skorka. Noget stort research-arbejde har Escobar vist ikke gjort i den sammenhæng. Og derfor må man nok også læse historien om den tidligste del af Bergoglios liv som Bergoglios/Frans’ selvfremstil-ling. Og den er interessant nok!


Biografien begynder med Frans’ forældre, der indvandrede fra Italien til Argentina. Og det er ikke uvæsentligt, at selv om paven er den første pave fra Amerika, har han solide italienske rødder og er vokset op med det norditalienske sprog piemontesisk. Familien med fem børn, hvoraf Frans var den ældste, klarede forskellige økonomiske kriser, og Bergoglio lærte værdien af hårdt arbejde. Man kan godt blive overrasket over Frans’ arbejdsmoral: ”Hverken arv, familie, opdragelse eller uddannelse kan skænke et menneske dets værdighed. Den får man kun ved at arbejde” citeres Frans for (side 21). En nærmest protestantisk/kapitalistisk arbejdsmoral - eller er det jesuitten, der viser sig her?

Vi hører også Bergoglios kaldelsesberetning: En forårsdag er den 16-årige Bergog-lio på vej for at mødes med sin kæreste, men undervejs standser han op, går ind i en kirke, skrifter og føler sig kaldet af Gud. Kort efter slår han op med kæresten. En sådan kaldelsesberetning vil i undervisningssammenhæng give anledning til sam-menligning med andre kaldelses- og omvendelsesberetninger for at understrege det stereotype. Det gør den ikke hos Escobar; der får den lov at stå som det enestående, usædvanlige.

Det historiske afsnit begynder med Loyolas grundlæggelse af Jesu Selskab i 1500-tal-let. Pave Frans har nemlig været jesuit. ”Har været”, for ifølge ordenens regler ophører et medlem med at stå under ordenens jurisdiktion, når han bliver biskop. Og det blev Bergoglio allerede i 1998, da han blev ærkebiskop af Buenos Aires.

Indføringen i valgprocedurerne omkring pavevalg går i sagens natur længere tilbage. Med sans for det dramatiske beretter Escobar om afstemningerne fra konklavet i 2005, hvor Bergoglio blev nr. 2 - efter Ratzinger.

Udfordringerne som den nye pave skal tage sig af, er bl.a. skandalesagerne: om øko-nomi, åbenhed (eller det modsatte) - og pædofilisager. Hvad det sidste angår, kunne Escobar være mere kritisk. Når Bergoglio ”anerkender Benedikt XVI’s mod og ærlighed i denne sag” og råder en biskop til ved mistanke om misbrug at ”indlede en undersø-gelse efter den kanoniske lov” (side 142 - min kursivering), ville det være på sin plads med den ofte fremførte kritik af, at Den Katolske Kirke forsøger at løse problemerne selv i stedet for at melde overtrædere til de verdslige myndigheder.

Trods ovenstående indvendinger kan bogen anbefales. Den indeholder et væld af oplysninger og indsigt, som er godt formidlet. Den super-kritiske vinkel må man selv medbringe.

Bogen er godt oversat. Det danske glider godt, og en enkelt gang har oversætteren taget sig den frihed at referere til Den Store Danske Encyklopædi i stedet for det (for-mentlig) spanske opslagsværk, som den spanske forfatter har refereret til. Enkelte fejl burde dog have været korrigeret, fx: ”40 procent af verdens katolikker, hvilket svarer til omkring 200 millioner, lever i Latinamerika.” (side 163)

Køb evt. et eksemplar til biblioteket, hvor den kan bruges til elevoplæg om Frans, jesuitterne og valgprocedurer ved pavevalg. Bogen kan evt. også bruges i samarbejde med historie og/eller samfundsfag - som supplerende materiale, for her vil den næppe kunne stå alene.


Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt:De AnstændigeGyldendal 2013. 423 sider300 kr.

Anmeldt af: Allan Poulsen, Kolding Gymnasium

Med denne bog fortsætter Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt den vedholdende argumentation for ytringsfriheden, som de tidligere har fremlagt i bogen Adskillelsens politik fra 2008 og i adskillige debatindlæg. Titlen spiller på Leif Panduros roman De uanstændige, som udkom i 1960, og som de opfatter som eksponent for det syns-punkt, at uanstændighed er ”formlen for det definitive brud med enhver form for snærende moralisme og småborgerlighed, både for tressernes nyradikalister og tiårets lidt senere ungdomsoprør.” (10).

Deres pointe er, at anstændigheden er genopstået i løbet af nullerne i segmentet om-kring Politiken etc. – de kredse, som er blevet optaget af tonen i debatten, fx om muham-medtegningerne: ”Så hvad er en Anstændig? Den korte definition er: en debattør, der hævder, at man af anstændighedsgrunde må undlade at krænke religion. Men hvad alle ved er, at dette kun er en maskerade. Det gælder primært eller udelukkende islam.” (12)

Man kender jo debatten, og nogle vil spørge: Behøver vi virkelig tage den igen? Bo-gen argumenterer overbevisende for, at svaret er ja. Der er stadig tale om en påtræn-gende og nødvendig debat, som berører essensen i vores åbne, demokratiske samfund med retten til kritik og satire – også i forhold til religion. Jeg vil tilføje: og med mulig-heden for at drive religionsundervisning uden restriktioner.

Det er en omfangsrig bog, som behandler mange delproblemer og cases; jeg skal nævne en enkelt. Det er historien om Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seiden-fadens mærkelige vandring fra ytringsfrihedsforkæmper, da han som chefredaktør for Weekendavisen optrykte fyldige uddrag af Salman Rushdies De sataniske vers, til anstændighedsmoralist på Politiken – en rolle, der fandt sin groteske afslutning i det forlig, han indgik med sin undskyldning til 94.923 efterkommere efter profeten Muham-med. Eriksen og Stjernfelt følger Seidenfadens udvikling ganske tæt, med omhyggelig dokumentation. Er det virkelig umagen værd? Ja, af to grunde: For det første fordi sagen virkelig udvikler sig til et niveau af absurditet, som gør at den ikke må glemmes (Jeg vil vædde på, at halvdelen af dette blads læsere havde fortrængt den, fordi man ikke kan fastholde erindringen om en sag med den grad af irrationalitet). For det andet fordi den har sat sig varige spor i den usikre kurs hos landet største dagblad, hvis chef-redaktør i dag er den embedsmand, som efter alt at dømme lagde strategien for den statsminister, som Politiken stadig giver hovedskylden for muhammedkrisens udvikling!


Som et tillæg i bogen findes (i forlængelse af en lignende oversigt i Adskillelsens poli-tik) en liste over ”Begivenheder i forbindelse med voldelige anslag mod ytringsfriheden samt anstændige reaktioner siden 1989” – hvor ”anstændig” her skal læses i den ironi-ske betydning, som gennemsyrer bogen. De to forfattere synes at have påtaget sig den ganske betydelige opgave at være dokumentationscenter for angreb på ytringsfrihe-den, en type arbejdsopgave, som venstrefløjen tidligere havde hele arbejdsgrupper til at varetage. Ganske imponerende!

Det er således meget at rose bogen for. Mest af alt dog for den omhu og saglighed, hvormed alle argumentationer gennemføres. Der er ikke ét sted, hvor argumentatio-nen halter, og forfatterne falder aldrig i den fælde at foretage uholdbare generalise-ringer, for eksempel skelnes der altid skarpt mellem muslimer og islamister. Skal man pege på en mindre stærk side hos forfatterne – i denne som i den tidligere bog – så må det være, at de ikke har megen forståelse for, at religion(er) faktisk er et betydeligt element i kultur(er).

Men det svækker egentlig ikke argumentationen. De Anstændige er en væsentlig bog. Mens jeg skriver dette, er det nøjagtigt et år siden, Lars Hedegaard blev søgt dræbt ved et pistolskud, og lige godt fire år siden, Kurt Westergaard blev overfaldet af en mand med en økse. Vi har stadig brug for at blive mindet om, at ytringsfriheden er truet, selv om den heldigvis stadig lever.

Flavius Josefus:Mod ApionOversættelse, indledning og noter ved Niels HenningsenForlaget Anis 216 sider 249 kr.

Anmeldt af: Bodil Kruse

Den antikke jødiske historieskriver Flavius Josefus (37 – ca. 100) blev født som Josef ben Matthias i en præsteslægt, der hørte til ved helligdommen i Jerusalem. Datidens stor-magt, Rom, havde magten i området, hvor det kom til den kendte opstand i årene 66 – 70, som den senere kejser Titus nedkæmpede. Josefus deltog i krigen mod Rom, men kom – under lidt omdiskuterede omstændigheder – i forbindelse med de romerske ledere Vespasian og Titus. Han bliver en slags protégé hos Titus, og han tager navnet


Flavius efter kejserfamilien. Josefus følger med Vespasian til Rom, hvor han opholder sig derefter. Det er også her, at han skriver sine i alt 4 værker.

Josefus har efterladt sig:1) Den Jødiske Krig - om opstanden mod romerne2) Antiquitates – en skildring af jødernes historie fra skabelsen og frem til krigen mod

Rom3) Vita - Josefus´ selvbiografi4) Mod Apion – en kritik mod en forfatter i Alexandria.

Baggrunden for ”Mod Apion” (= Contra Apionem) er trist nok. I en af Romerrigets store byer, Alexandria, havde der været uroligheder rettet mod byens jødiske indbyggere. Flere græske og romerske forfattere havde skrevet kritisk om andre folkeslags sære skikke – det være sig germanere, dakere, jøder og ægyptere. I denne sammenhæng var også jødiske tanker og skikke blevet inddraget som eksempler på ”superstitio”, overtro.

I bogen vil Josefus forsvare sit folks historie og religion over for et græsk-romersk publikum. Han vil vise, at det jødiske folk har en lang og glorværdig historie, som kan stå mål med andre folkeslags, og han vil vise, at jødedommens tanker kan stå mål med de græske filosoffer. Og han vil vise, at Moses som lovgiver står på højde med Athens Solon og Spartas Lykurgos.

I første bog af ”Mod Apion” fortæller Josefus om den lange historie, som det jødiske folk har, og han vil vise, at denne historie er lige så ærefuld som andre folkeslags.

I bogens anden del forsøger Josefus at gendrive forfattere i datiden, som har givet kritiske eller – for ham at se – vildledende fremstillinger af jødedommens tankesæt. Han nævner flere af dem, Apion, som dette skrift er rettet mod, og som omtales i datiden som en ”grammatikos” i Alexandria og blandt andre skribenter som Manetho og Chairemon. De fleste af disse skribenter kender vi kun gennem deres kritikere, men vi får gennem Josefus´ kritik et indblik i den debat, som der har været i den græsk-romerske verden på denne tid.

Apion skal – ifølge Josefus – have viderebragt en teori om, at Moses skulle have været præst i Heliopolis, og han skulle have sat sig i spidsen for en gruppe mennesker, der på grund af grimme sygdomstegn skulle være blevet udvist af Ægypten. Videre skal han have hævdet, at der i Templet i Jerusalem skulle være et forgyldt æselhoved, som skulle være genstand for tilbedelse.

Denne udgave indeholder udover Josefus teks,t 5 appendikser. Der er tre tekster fra den jødisk-alexandrinske forfatter Filon ( 20 fvt. – 50 evt.). Desuden er der et afsnit fra Josefus´ ”Antiquitates”. Samt nok så vigtigt at afsnit fra Tacitus ”Historiae”, hvor Tacitus (ca. 60 – ca. 120) kommer med sine nok lidt syrlige formuleringer om jødedommens for ham at se aparte skikke.

Niels Henningsen, der er klassisk filolog, har forsynet bogen med et endda meget grundigt og fyldigt noteapparat.

Josefus´ tekst er lidt tæt skrevet med mange detaljer og navne, som eleverne nok vil have lidt svært ved at kapere ud over i enkelte korte bidder.

64 ReligionnR.1·2014 kuRseR 65

NATURvIDENSKABEN OG TEOLOGIEN

GENEREL INFORMATION

Deltagerpris: 900 kr. ved aflysning inden 14 dage før kursusdato refunderes beløbet. Tilmeldingen skal indeholde navn, fag, ansættelsessted og e-mailadresse.

Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. august 2014 til den kursusansvarliges mailadresse. (Se nedenfor)

Kursusansvarlig: Bodil Heiede. Mailadresse: [email protected]. (Bemærk underscore imellem de to navne)

Spørgsmål evt. privat på tlf.: 22 95 74 67

Udviklingen af det naturvidenskabelige verdensbillede og teologiens reaktioner herpå Mytepunktering og AT-faglighed

Religionslærerforeningen for gymnasierne og hfafholder regionalkursus på SjællandTorsdag den 28. august 2014 kl. 10-16 på Næstved Gymnasium og HfNygårdsvej 43, 4700 Næstved. Tlf.: 55 72 06 76

PROGRAM:

09:45 Ankomst og morgenkaffe

10:00 Velkomst

10:10 Foredrag ved Verner Schilling (Gymnasielærer i filosofi, matematik og fysik på Nørre Gymnasium) Titel: Videnskabshistoriske punktnedslag fra antikken til nutiden.

Bl.a. Aristoteles, Galilei, Darwin og Intelligent Design.

11:10 Pause med kaffe

11:30 Foredrag ved Nicolai Halvorsen (studenterpræst ved Københavns Universitet - Natur og Sundhedsvidenskab) Titel: Den moderne diskussion imellem teologi og naturvidenskab

både internationalt og dansk. Bl.a. Løgstrup/Tidehverv, dialektisk teologi samt Dawkins/Alister McGrath

12:30 Frokost

13:15 Diskussion med foredragsholderne

14:15 Kaffe med frugt

14:30 Oplæg og samtale med Peter Jensen, der repræsenterer religionslærerforeningens bestyrelse

15:30 Sluttidspunkt

64 ReligionnR.1·2014 kuRseR 65

MOSKvA OG SKT. PETERSBORG 5.-13. JANUAR 2015

5. januar: Ankomst til Skt. Petersborg. Bytur. Aften: Marinskij-teatret.

6. januar: Formiddag: Introduktion til den russiske ortodokse kirke på Det Religionshistoriske Museum. Aften: Julegudstjeneste.

7. januar: Formiddag: Introduktion til russiske ikoner på Det Russiske Museum. Eftermiddag: Besøg på Sretenskij-kirkegården (moderne helgenkult)

8. januar: Formiddag: Religion og politik i Rusland. Foredrag på Skt. Petersborgs universitet. Eftermiddag: Fri. Aften: tog til Moskva.

9. januar: Ankomst til Moskva. Bytur. Kreml. Den røde Plads.

10. januar: Civilreligion i Moskva - Leninmausoleet, Poklonnoje Gora.

11. januar: Heldagstur til Troitse Sergeev.

12. januar: Formiddag: Gammeltroende. Foredrag på Moskvas Stats-universitet. Eftermiddag: Besøg på Rogozhkoje-kirkegården (gammeltroende i dag).

13. januar: Hjemrejse

FORELøBIGT PROGRAM:

GENEREL INFORMATION

De endelige priser bliver snarligst meldt ud, men var ikke på plads ved bladets deadline.

Max antal deltagere: 23

Kursusledere:Annika Hvithamar, Ph.D. og lektor ved Syddansk Universitet og Signe Elise Bro, lektor på Viborg Katedralskole

Tilmelding og spørgsmål ang. kurset: Signe Elise Bro på:[email protected]

66 ReligionnR.1·2014 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx PB

INTERNATKURSUS – RELIGION B

GENEREL INFORMATION

Kurset er stadig under udarbejdelse og flere oplægsholdere er på bedding, men arrangørerne har særligt fokus på temaer som lægger sig i kølvandet af B-niveau.

Tid: 24.- 26. september 2014Sted: Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 SvendborgPris: 5000 kr. For medlemmer af religionslærerforeningen. (Enkeltværelse)

4800 kr. pr. person v. dobbeltværelse. Tillæg for ikke medlemmer på 700 kr.

Kursusleder: Kirsten Falkesgaard Slot, Svendborg Gymnasium. [email protected]

Tilmelding: www.emu.dk/modul/religionsl%C3%A6rerforeningen-gymnasiet- og-hf-kursustilmelding

Senest: 1. juli 2014. Kurset oprettes kun ved 25 deltagere.Se mere på EMU’en eller på Facebook Religionslærerforeningen

Religion – ideer og inspiration til fagets udvikling24. - 26. september 2014. Hotel Christiansminde, Svendborg

Religionsfaget er siden reformen 2005 trådt ind i nye sammenhænge og nye samarbejdsrelationer. Faget har plads i studieretninger og trækker mange SRP/SSO opgaver. Mange elever vælger religion som fag til deres AT-eksamen og andelen af elever, der vælger religion på B-niveau er høj. Religionslærer-foreningen for Gymnasiet og Hf arrangerer et 3 dages kursus, hvor fokus er inspiration, faglig opdatering og diskussion af metode, teori og praksis.

INDHOLD - OPLæGSHOLDERE:The God Helmet – Religion og kognitionsforskningCand.mag. Marc Andersen i religionsvidenskab, ph.d. stipendiat ved Institut for Kultur og Samfund – Religionsvidenskab, Aarhus UniversitetHindunationalismeLektor Erik Reenberg Sand. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Københavns UniversitetMedialiseringen af religionProfessor Stig Hjarvad. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitetvidenskabsteori i religion – Hvordan?Lektor, ph.d. Marianne Qvortrup Fibiger. Institut for kultur og Samfundsfag. Aarhus Universitet.Religion og politik i USALektor Niels Bjerre Poulsen, Center for Amerikanske Studier. Syddansk UniversitetReligion som samfundsfag – hvornår og hvordan?Adjunkt Lene Frida Rasmussen. Greve Gymnasium Film i undervisningen Cand. Mag. Stine Ballisager. Ørestad Gymnasium

2 ReligionnR.1·2014 navneogadResseR67

©Bidragsyderne.Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside.Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret.

Redaktion:Ansvarshavende redaktør: Sine JensenAnmelderredaktør: Stine Svalgaard LarsenØvrige redaktion: Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot, Line Simonsen og Bent H. JørgensenRedaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter.

Forsidebillede:Billedet fra Langeland 2010, hvor genkomsten ikke syner nært forestående(Foto: Signe Elise Bro)

Afleveringsfrister: 1. maj 201415. august 20141. november 20131. februar 2014Ændringer kan forekomme

Medlemskontingent:Kr. 420 pr. årKr. 210 pr. År (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister)Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat.Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted.

Abonnement: En årgang kr. 300Enkeltnumre kr. 100

Annoncepriser:Kr. 2.500 for 1 sideKr. 1.500 for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr. 9.000 (kr. 2.250 pr. stk).

Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos:trykteam svendborg a/sGrønnemosevej 13, 5700 SvendborgE-mail: [email protected]: 6222 9122

ISSN 0108-4488

Bestyrelse:Signe Elise Bro (formand, Fagligt Forum)Gammel Aalborgvej 1a, 2. sal, 8800 [email protected] 6066 3585

Stine Svalgaard(næstformand, anmelde-rredaktør)Anker Jensens Vej 57, 8230 Åbyhø[email protected] 6072

Sine Camilla Jensen(ansvarshavende redaktør)Silkeborggade 1, 2.tv., 2100 Kbh.Ø[email protected] 5587

Kirsten Falkesgaard Slot(Regionalsekretæransvarlig, ansvarlig for kontakt til universiteterne)Agerbakken 11, 5762 Vester [email protected] 1243

Gunnar Lundsgaard(sekretær, kasserer, kursuskasserer, fællesudvalget) Kongevej 59, 6100 [email protected] 5700

Mustafa GesenMaribovej 106, 2500 [email protected] 2340

Peter Jensen(Pædagogisk Samarbejdsudvalg, EFTRE, skandinavisk samarbejde)Langelandsvej 43, 1. th2000 [email protected] 2190

Udenfor bestyrelsen:Elisabeth Faber Vendelbogade 5. 1. Th., 9000 [email protected] 5875

Lene Madsen (kontaktperson til VUC)Tingvej 18, 8210 Aarhus [email protected] 2661

Fagkonsulent:Martha HaahrSkjoldborgsvej 10, 5270 Odense [email protected] 9164

I Fagligt Forum:Christian Vollmond, KVUC

Regionalsekretærer: Nordjylland:Bent E. Kristensen Kristiansandsvej 39, 1. t.h., 9800 Hjø[email protected] 3696

Vestjylland: Pia Hald HolmIstedgade 23, 7500 Holstebro8620 2287

Østjylland:Birgitte Yde Kjær

Syd- og Sønderjylland:Mikkel PedersenHorupsgade 8, 6270 Tø[email protected] 9691

Fyn: Anne Bang-LarsenGeorgsgade 45, 5000 Odense [email protected] 6199 9139

Vest-, Syd- og Midtsjælland samt Lolland-Falster:Bodil Elisabeth HeiedeHøm Møllevej 14a, 4100 [email protected] 7467

Nordsjælland:Margrethe TjalveVed Bakkedraget 7, 3060 Espergæ[email protected] 5651

København, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholm:Ledig

Kontaktperson i Grønland:Ledig Religions hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/re/index.htmlFølg og like os på Facebook: Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF

Kultur- og samfundsfags hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/ks

3 Redaktionelt

4 Nytfrabestyrelsen

6 Nytfrafagkonsulenten

10 OleJensen: Løgstrups religiøse etik

20 MickeyGjerris: Etik og religion i Det Etiske Råd

32 HenriGoldstein: Jødisketik–socialt,medicinsk,historisk

40 AminahTønnsen: Islamisk etik

Fra kollega til kollega: 50 KirstenFalkesgaardSlot: Præsentation af nyt bestyrelsesmedlem

51 NinaRasmussen:Regionalkursus: Anvendelsen af digital materiale til eksamen

52 BodilKruse:Religion i USA – et vanskeligt tema i undervisningen

54 DASR

56 Anmeldelser

64 Kurser

67 Navneogadresser

Gunnar Lundsgaard · Kongevej 59 · 6100 Haderslev

Religio

n 2014 · nr. 1 · M

ARTS

Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF

Religion2014·nr.1·Marts

gunnar lundsgaard · kongevej 59 · 6100 haderslev nr. 1 2014.pdf · 20 mickey gjerris: etik og...

Documents