golfmagasinet nr. 12 2012

MAGA S I N E TGOLFGOLFGOLF18 SPØRGSMÅL: JESPER KJÆRBYE • 3 TIP OM AT DROPPE • STRÆK RYGSØJLEN

GO

LFM

AG

AS

INE

T N

R. 12

. 20

12

NR. 12/2012 · PRIS 54,95 KR.

VESTERHAVSBLÆST OG SILKEBLØDE

FAIRWAYS

PORTRÆT AF EN NY KOMETMORTEN ØRUM

INSTRUKTION:

SLIP AF MEDDIT HOOK

SÆSONENS STØRSTE

OVERRASKELSER

KJELDSEN:

BAG OM DEN BELGISKE BOMBER

NICOLASCOLSAERTS

BK r

etur

uge 43

BK 2

7.09

.12

- 24

.10.

12

Pris

54,

95

5701837003138

00012

Nespresso – nydelse i hver eneste dråbe

En Nespresso Grand Cru er en rig smagsoplevelse, hvor alle kaffens aromaer udfoldes fra den første dråbe.Ved ristningen udvikler kaffen rige aromaer, som bevares perfekt i de lufttætte Nespresso kaffekapsler.

www.nespresso.com

7504-DKaug12 GolfMagasinet TasteB 225x297_CB.indd 1 28/08/12 10:49

MEDINAHS 15. HUL ER ALT ELLER INTETHENRIK KNUDSEN VURDERER SPILLERNEHISTORIENS STØRSTE DRAMAER I USA

BLOKHUS KLIT

EL-TROLLEYER TIL KØREPRØVE

10

SMUGKIG

I DET NYESTE

NUMMER!!

INTROTILBUDPÅ BÅDNYT PÅ BÅDNYT

FÅ BÅDNYT MED POSTEN OG GLÆD DIG TIL SPÆNDENDE ARTIKLER OG TEMAER OM BÅDE, UDSTYR OG MARITIM LIVSSTIL

• Nyheder fra ind- og udland• Test af markedets hotte både• Test af gear og tøj• Brugtbådstest• Alt om cruisning i Norden • Anvendelige gør-det-selv artikler• Blue water-sejlads• Sikkerhed om bord• …og meget mere!

I hver udgave får du:

U D G I V E R JSL PUBLICATIONS, Dortheavej 59, 2400 København NV, tlf. 3271 1200

{ SÅDAN BLIVER DU ABONNENT }

FÅ 3 NUMREFOR KUN

99,-

DANMARKS PRAKTISKE BÅDBLAD

E� er tilbudsperioden fortsætter du som almindelig abonnent, men kun så længe, du selv ønsker det. Tilbuddet gælder ikke, hvis du har været abonnent i løbet af de seneste seks måneder. Bemærk portotillæg til udlandet, Færøerne og Grønland.

Send en sms til 1204, skriv Båd 1 navn gade by. (Du betaler kun alm. sms-takst).

Klik ind på www.bestilabonnement.nu

Ring til kundeservice, tlf. 7026 0545, mandag til torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.30.

BN_3for99_April2012_225x297.indd 1 30-03-2012 11:18:37

kr. 298.800VolVo V40 D2 fra

MDl. yDelse fra kr. 3.525*

VolVo car finance

1 års forsikring kr. 4.200**

VolVia forsikring

Markant og modigt design. Innovativ teknologi. Luksuriøst interiør. Og en banebrydende sikkerhedsfeature i form af en fodgængerairbag. Den nye V40 5-dørs hatchback er skabt med fokus på dig og det liv, du lever. Fordi du ikke er ligeglad.

Kom og prøv eller se mere på itsyou.dk

Den viste model er forsynet med ekstraudstyr. Brændstofforbrug 27,8 km/l. Priser er eksklusiv leveringsomkostninger. Kampagnetilbud gælder så længe lager haves. Læs mere på volvocars.dk* Forudsætning: Volvo V40 D2 inkl. levering kr. 302.680 med kr. 60.536 i udbetaling og en løbetid over 84 mdr. Samlet kreditbeløb kr. 242.144. Samlede omkostninger kr. 52.661. Samlet beløb, der skal betales tilbage, er

kr. 296.065. ÅOP 6 %. Månedlig ydelse er beregnet pr. august 2012 ud fra den på det tidspunkt gældende variable debitorrente på 3,81 %. Der tages forbehold for positiv kreditgodkendelse, trykfejl og prisændringer.** Første års forsikring inkl. Bil Super og Kasko Plus. Selvrisiko kr. 3.000. Tilbuddet er ikke gældende for kunder under 40 år. Spørg om tilbud hos forhandleren. Tilbud gælder til 31.12.2012.

A

DanMarkspreMiere ! koM og prøV bilen, Der er skabt til Dig og Dit liV.

it ’s you !

Den helt nye VolVo V40

forDi Du ikke er ligeglaD

bilia.dk

Husby Allé 7-9 2630 TaastrupTlf. 7259 1700

Nærum Hovedgade 1 2850 NærumTlf. 7259 1800

32545_V40_Magasin_Ann_225x297_Bil_ekspressen.indd 1 20/08/12 12.50

3 NR. 12 2012 | GOLFmagasinet

INDHOLD

GOLFMAGASINET NR. 12 2012

FASTE SIDER ARTIKLER INSTRUKTION

UDSTYR

FRA GOLFmagasinet

6 Månedens foto – 15 år og yngste vinder på LPGA-touren

9 Tee off – Nyheder om golf og grej

32 Kjeldsen kommenterer – Sæsonens overraskelser

52 Regler og etikette – Tre ting, du skal huske, før du dropper en bold

64 18 spørgsmål – Til Jesper Kjærbye

74 Bag navnet – TaylorMade

76 Det spiller de i – Thorbjørn Olesen

77 Sigdals klumme – Om at elske hulspil

78 I bag’en – Luke Donald

18 Interview – Morten Ørum Madsen vil med til OL i Rio de Janeiro

35 Tema: Ryder Cup 24 sider om årets absolut største begivenhed

36 Spillerne – To hold. 24 mand. Hvad er deres styrker og svagheder?

42 Banen – Medinah No. 3 Course

48 Debutanten – Portræt af den belgiske bomber, Nicolas Colsaerts

56 Historien – Dramatiske episoder fra matcherne på amerikansk grund

66 Danske baner – Mærket af Vesterhavet: Blokhus Klit

22 Et komplet sving – Tre mand, tre basale problemer, tre løsninger

25 Rygsøjlen – En strakt rygsøjle gene- rerer mere kraft i svinget

54 Ud til venstre – Få has på dit hook

26 El-trolleyer – 10 til test og tre af de mest elegante

4 Leder – Kvinder ingen adgang

80 Konkurrence – Tillykke til månedens hole-in-one-vindere

22 Instruktion – Sådan slipper du

af med basale svingproblemer

26 Udstyr – Vi har haft � ngrene i 10 el-trolleyer og testede blandt andre Motocaddy og Golfstream

– Vi har haft � ngrene i 10 el-trolleyer og testede blandt andre Motocaddy og Golfstream

LEDER

✓ ✓ ✓

For nogle år siden kom en bekendt af mig hjem fra 14 dages golfrejse i England og Skotland. Han og fruen havde spillet en halv snes hånd-plukkede baner, og de havde haft en skøn tur. Ja, selv vejret havde artet sig nogenlunde.

Dog havde der været et enkelt skår i glæden: I en af de første klubber, de havde besøgt, viste det sig nemlig, at kvinder ikke havde adgang. ”So sorry”. Venligt, men bestemt, så de måtte fi nde et andet sted at spille dagens runde.

Resten af ferien havde de så omhyggeligt tjekket, at begge køn var velkomne, før de troppede op på de udvalgte baner, og det var gået glat. Lige bortset fra et enkelt sted i det norvestlige England.

Det var en gammel og traditionsrig klub, bl.a. med caddie-tvang, og da min gode bekendt havde slået sit drive på første hul, gik først caddien og dernæst han og fruen fremad mod dame-tee. Og de gik og gik og var efterhånden nået så langt frem, at fruen spurgte caddien, om de mon var gået forbi damernes tee-sted …?

”Dame-tee? Det har vi ikke,” var svaret.”Men hvor skal jeg så spille fra???”, spurgte den desorienterede

kvinde.”Bare spil den fra et sted, De synes passer.”Så godt nok blev kvinder ikke decideret afvist i denne klub, men

det var så som så med respekten for det kvindelige golfspil og ikke rigtig helhjertet.

Sådan noget kan mænd jo sidde og gnække lidt over (når fruen ikke er til stede!) Nogle synes også, at det er charmerende, når man holder fast i ældgamle traditioner – ”Det skal der da være plads til” og i den dur.

Men ærligt talt, er tiden ikke på alle måder løbet fra lige denne tra-dition? Det har i alt fald ikke noget med kvaliteten af spillet at gøre, og i vore dage skal en gennemsnitlig weekendgolfer af hankøn ikke lede længe efter en pige/kvinde, der kan drive ham ud til hver en tid.

Og for ganske nylig har selv Augusta National, verdens vel mest legendariske golfklub, bøjet sig og optaget sine første to kvindelige medlemmer. Det drejer sig om Condoleezza Rice, tidligere sikker-hedsrådgiver og udenrigsminister i Bush-regeringen, samt den suc-cesrige amerikanske fi nanskvinde Darla Moore. Begge med enorm indfl ydelse i det amerikanske samfund og begge tossede med golf.

Så mon ikke, de sidste bastioner snart falder, også den håndfuld hardliner-klubber i England og Skoland, der stædigt vægrer sig ved at få kvinder på besøg. Det ville være godt for golfen.

Kvinder ingen adgang

Ole Høy Hansen

Mine favoritter i dette nummer

ALT OM RYDER CUP, LIDT TIL OG MEGET MER’

HURRA FOR SPILLERE SOM MORTEN ØRUM MADSEN

SALT VIND OG SILKEBLØDE FAIRWAYS PÅ BLOKHUS KLIT

Jeg er vild med golf ved Vesterhavet: Frisk vind og bløde fairways på sand-jord. Og indrømmet, jeg har ikke spillet Blokhus Klit, men det varer ikke længe!

De fi re danske musketerer i verdens-golfen er ikke længere vårharer, og så er det skønt, at der står spillere klar som Morten Ørum Madsen.

Ryder Cup kan man ikke få nok af. Jeg sluger det hele – detaljer om banen, spillerne osv. Plus selvfølgelig de histo-riske dramaer. Det bliver ikke større.

UDGIVES AF JSL PUBLICATIONS A/SDortheavej 592400 København NVTlf. 3271 1200

ABONNEMENTSSERVICETlf. 7026 3525 Mandag til torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-14.30www.mitabonnement.dk

ABONNEMENTSPRISER3 numre: 163,50 kr.6 numre: 327 kr.12 numre: 648 kr.Udlandsabonnementer leveres med tillæg af porto.

UDGIVER (Ansvarshavende)Jesper Sehested [email protected]

[email protected]

Ole Høy Hansen (Chefredaktør)[email protected]

Jan Frimodt (Redaktør)[email protected]

GRAFISK DESIGNStine Arvid (AD)[email protected]

ANNONCESALGMorten Klitvad (Salgschef)[email protected]. 3271 1271 Mob. 2543 0161Fax: 3271 1212

Niels Jørgen N. Skov (Salgsdirektør)[email protected] Tf. 2261 1838

PRESSE & MARKETINGLouise Voigt (Marketingkoordinator)[email protected]

LØSSALG & DISTRIBUTIONJeppe Falk (Key Account Manager) [email protected]. 2776 0760

TRYKKolofon Group – International PrintingISSN 1398-5213

SMS-TJENESTERPå alle indholdstakserede sms-tjenester har du 14 dages fortrydelsesret. Takseringen betales via telefonregningen. Når du deltager, accepterer du samtidig at modtage relevante henvendelser fra JSL PUBLICATIONS pr. sms. Denne service kan til hver en tid afmeldes. Få yderligere information på www.jslp.dk. Indholdet fra GOLFmagasinet må ikke bruges uden forudgående aftale med redaktionen. De i bladet nævnte priser og � rmaangivelser er kun vejledende. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskrip-ter, fotos og tegninger, som sendes uopfordret.

Proark golf PLUS Tlf: 70 21 19 00 [email protected] proarkgolfplus.dk

Nu kan du tegne et Proark golf PLUS medlemskab- gældende resten af 2012 + 2013 - og få frit spil på alle PLUS baner for

kr. 8.750,-Indmeldelsesgebyr kr. 0

Tilmeld dig på 70 21 19 00 eller proarkgolfplus.dk

proarkgolfplus.dkLæs mere på

Møn Golf- ny bane i Proark golf PLUSMøn Golf ligger nær Stege på Sydøstsjælland. Den flotte 18 hullers bane er anlagt i pagt med naturen rundt om Stege Nor og byder fra flere huller på en fantastisk udsigt. På Pay & Play banen (9 hullers par 3 bane) kan alle spille golf, uanset om de er golfere eller ej. Herudover byder Møn Golf på et moderne klubhus, cafe og golfshop. Møn Golf kommer ligeledes til at indgå som PLUS bane for Proark golf PLUS medlemmer. Banen er spilbar fra 2013.

Bliv medlem nu og få resten af 2012 for kr. 1.000,-Har du lyst til at stifte bekendtskab med Proark golf PLUS banerne, kan du pt. købe PLUS kortet til resten af 2012 sæsonen for kr. 1.000,- mod efterfølgende indmeldelse i 2013. Her vil beløbet blive fratrukket dit 2013 PLUS medlemskab.

PLUS betyder fordele - også for digMed et PLUS medlemskab vælger du frit din hjemmeklub og får samtidig frit spil på alle indeværende baner i Proark golf PLUS, som fra 2013 tæller 13 baner. Du kan allerede nu købe dit PLUS medlemskab - gældende for resten af 2012 samt hele 2013 - for kun kr. 8.750,- og samtidig spare indmeldelsesgebyret.

Ring i dag på 70 21 19 00 eller tegn dit nye medlemskab direkte på proarkgolfplus.dk

MEST GOLFFOR PENGENEFRIT SPIL PÅ 12 BANER + MØN I 2013 Skjoldenæsholm - Old Course & Trent Jones Jr. Course, Fredensborg, Ledreborg Palace Golf, REE GOLF, Møn, Odense Eventyr, Langesø, Royal Oak, Kalø, Ry, Hjarbæk Fjord, Blokhus Klit

NY BANE FRA 2013Møn Golf

Følg os på Facebook

PGP_Medlemsann_m_Mon_Golfmag_2_225x297.indd 1 05/09/12 09.19

GOLFmagasinet | NR. 12 201222

SOLIDT SVING INSTRUKTION

KNÆK I ALBUENGrant havde tendens til at lade køllen komme ’for langt over’ på toppen af til-bagesvinget, så den pegede højre om målet. Det skyldtes, at han knækkede for meget i højre al-bue og for lidt i højre håndled.

INTERLOCK GRIPJeg fraråder folk at bruge interlock grip. Ikke mindst, fordi det fjerner styrke fra venstre hånds evne til at knibe køllen fast mellem tom-mel- og pege� nger. Hvilket igen kan betyde, at man, som Grant, får køllen ’for langt over’.

HÅNDLED, IKKE ALBUEHer viser jeg – med venstre arm, men det gæl-der også højre – hvordan håndleddet, ikke al-buen, skal fungere som det hængsel, der holder køllen på plads. Albuen må ikke lade højre un-derarm ’falde over’ som på det store billede.

SVING DIG TIL

SUCCESNærmere analyse af tre spilleres sving er første skridt på vejen til, at pro Lee Scarbrow kan hjælpe dem af med tre almindelige problemer

GRANTS PROBLEM Spreder slagene – ”Normalt kan jeg slå langt, men boldene går ikke altid lige. Hvis jeg skulle længere ned i handicap, havde jeg brug for mere kon-trol og stabilitet, så jeg ikke

spredte slagene så meget. Men jeg vidste ikke, hvor stabiliteten skulle komme fra.”

LEES LØSNING Kontrol på toppen – Grant har et solidt sving, slår godt til bolden og får masser af længde på. For at give ham mere præci-sion i slagene valgte jeg at foku-sere på et par små, men vigtige

ting, der skulle give ham mere styr på, hvor han havde køllen på toppen.

GRANT – HCP 9

23 NR. 12 2012 | GOLFmagasinet

INSTRUKTION SOLIDT SVING

BASALE FEJLChris’ problemer viser, hvorfor det er vigtigt at have styr på de grundlæggende dele af sving et, i dette tilfælde kroppens holdning i opstillingen. Basale fejl fører kun til forsøg på at korrigere. Og endnu � ere fejl.

FORKRAMPET POSITIONAt stå for tæt på bolden med strakte ben og strakte arme førte til, at både Chris’ tilbagesving og nedsving blev forkrampet. Det resulterede i svagt slicede slag.

STIV ALBUEChris’ højre albue var for stiv på grund af de strakte arme. Hvis man derimod skulle svinge køllen tilbage i samme højde som på billedet, ville man bøje albuen mere naturligt og rotere i højre underarm.

HØJRE ARMS STØTTEØvelsessving med kun højre arm giver fornem-melsen af, hvordan albuen skal bøjes og under-armen rotere. Og se, hvordan underarmen støt-ter køllen på toppen i modsætning til på det lille billede herover.

CHRIS’ PROBLEM På tværs af bolden – ”Jeg tabte længde på næsten alle slag på grund af et lille slice. Jeg vidste, at den var gal i mit tilba-gesving. Mine medspillere sagde, at de kunne se, at jeg

ikke kunne styre køllen på toppen. Men ingen af os vidste, hvad jeg skulle gøre.”

LEES LØSNING Rigtig albue – Chris stod for tæt på bolden og næsten uden at bøje i knæene. Armene var for strakte. Han bøjede ikke rig-tigt i albuen og roterede ikke i højre underarm. Han svingede

stejlt tilbage, det blev kun forstærket af det næs ten strakte højre knæ.

CHRIS – HCP 15

KONTAKT

GOLFmagasinet

PÅ [email protected],

hvis du vil købe hele artiklen

GOLFmagasinet | NR.12201226

EL-TROLLEYER UDSTYR

Golfens elbiler til køreprøve

Vi har testet 10 el-trolleyer i kortere eller længere tid. Her får du vores erfaringer og vurde-ringer på baggrund af køreprøverne. Vi tager også et kig på yderligere tre af golfens el-biler Af DaViD Connor fOTO: Tom CriTCHell

På verdensplan adskil-ler markedet for el-trolleyer til golfbags sig ikke fra resten af golfbranchen. Utallige

producenter kommer jævnligt med nye modeller.

Men i modsætning til alle de golfkøller, bolde og for den sags skyld golftøj og sko, som forskellige importører henter til

men intensiv periode på nogle få dage. De øvrige seks blev langtidstestet ved flittig brug i trekvart år. På de følgende sider præsenterer vi de erfaringer, vi gjorde os, samt vores vurdering af hver enkelt el-trolley.

Vurderingerne er baseret på karakterer fra 0 til 5 i en række forskellige kategorier. Både kortidstestede og langtids-

testede modeller fik karakter i kategorierne ’anvendelighed’ og ’funktioner’, mens vi kun gav de langtidstestede karakter i kategorierne ’pålidelighed’ og ’batteri’.

Til sidst i artiklen viser vi derudover tre el-trolleyer, der ikke har været testet, men som vi alligevel syntes var så interes-sante, at de skulle med.

Danmark, så findes der – uden at vi vil lægge hovedet endeligt på blokken – kun el-trolleyer fra en håndfuld producenter på det danske marked, hjemtaget af fire forskellige importører.

Vi har haft fingrene i tilsam-men 10 el-trolleyer fra Motocad-dy, PowaKaddy, Hill Billy, Golf-stream, PowerBug og Stewart. Fire af dem testede vi i en kort,

27 NR.122012 | GOLFmagasinet

UDSTYREL-TROLLEYER

GOLfSTREAM

Sammenfoldningsmekanismen er det første, man falder for ved revolu-tion. Virkelig smart. Det samme gælder fartkontrollen, og den svigt-ede ikke en eneste gang. Trolleyen fungerede særdeles robust i hele perioden, men der viste sig dog et par problemer. efter nogle måneder fi k batteriet problemer med at holde en runde, og til sidst kunne det ikke lades op. Jeg fi k dog leveret et nyt, og resten af testperioden fungerede det perfekt. i hvid, grøn og orange er

Revolution 9.000 kr.

MOTOCADDY

Dens funky design virker endnu mere slankt og moderne end model S1 Digitals, og den passer perfekt ind i motocaddys modelrækkefølge mellem S1 Digital og S3 Pro.

Håndtaget har fået en ny, mere komfortabel udformning, og fart-kontrollen er meget mere robust end før. Den synes dog at være en smule overfølsom over for bump i terrænet og kunne fi nde på at springe to trin op, når vi kun øgede hastigheden med ét.

S1 Pro er ligesom S1 Digital ekstremt nem at bruge. Vi kunne godt lide dens funktioner som f.eks. afstandsstyring og indikatoren for batterilevetid.

Det lette litiumbatteri passer fi nt ned i holderen mellem hjulene, så fi nt, at trolleyen kan foldes sammen med batteriet i holderen. og når trolleyen er foldet sammen, er den i låseposition, så den er nem at bære rundt på. Selve foldeprocessen er dog set mere handy. nærmeste forhandler: Tlf. 6616 0677.motocaddy.com

S1 Pro7.500 kr.

LANGTIDS-

TEST

KORTTIDS-

TESTUdseende 4,8

Anvendelighed 4,8

Nem at samle 4,5

Funktioner 4,0

Præstationer 4,8

SAMLET VURDERING 4,5

Anvendelighed 4,5

Pålidelighed 3,0

Batteri 2,0

Funktioner 5,0

SAMLET VURDERING 3,5

den et sjældent set frisk farvepust, selv om mange sikkert vil foretrække den traditionelle sorte udgave. Fås også med blysyrebatteri til 6.800 kr. nærmeste forhandler: Tlf. 8681 6112.golfstream.co.uk

>

kontAkt

Golfmagasinet

PÅ [email protected],



Fra partyprins til golFambassadør Efter 10 års elevatortilværelse mellem Europa- og Challenge-touren fik belgiske Nicolas Colsaerts for tre år siden det wake up call, der skaffede ham hans internationale gennem-brud og pladsen på Ryder Cup-holdet

Af FRits ChRistENsEN foto: GEtty imaGEs

RYDER CUP NICoLAS CoLSAERtS


Man skal vælge sine sejre med omhu, for nogle af dem ER altså vigtigere end andre!

Det var den 29-årige belgier Nicolas Colsa-erts parat til at skrive

under på, da Europas spanske Ryder Cup-kaptajn, José María Olazábal, dagen efter Johnny Walker Championship på Gleneagles i Skotland offentliggjorde navnene på de to wild cards til matchen mod USA.

”Poulter har altid været meget, meget motiveret i netop Ryder Cup-matcher, og Ni-colas Colsaerts har udvist en god attitude og et stort talent for netop matchplay-formen. Derfor er jeg ikke nervøs for at tage ham med som holdets eneste rookie,” sagde kap-tajnen, der til manges lettelse foretog de to logiske valg i stedet for nogle kontroversielle a la veteraner som Thomas Bjørn eller irske Padraig Harrington.

Det var netop i hulspil, at Nicolas Colsaerts valgte sin sejr med omhu, da han 20. maj i år på Finca Cortesin i Spanien finalebesejrede nordireren Graeme McDowell i Volvo World Match Play Championship.

Sejren var en del af en forrygende flot 2012-sæson med hele otte Top 10-placeringer på Europa-touren. Og selv om en 19.-plads i Johnny Walker Championship lige akkurat

ikke var nok til en plads i Top 10 i Ryder Cup-stillingen, var Olazábal altså ikke i tvivl om belgierens kvalifikationer.

”Jeg har haft en god sæson og gjort alt, hvad der stod i min magt, for at blive ud-taget. Jeg tror, at Ollie (Olazábal, red.) har så megen erfaring fra mange års Ryder Cups, at han er i stand til at gennemskue, hvad jeg og andre vil være i stand til at byde ind med, og jeg er meget stolt af at blive den første belgi-ske golfspiller, der får mulighed for at spille Ryder Cup. Det har længe været en drøm for mig,” siger Nicolas Colsaerts.

partyprinsenI de første 9-10 år af Nicolas Colsaerts’ profes-sionelle golfkarriere var der ikke meget, der tydede på, at han senere skulle udvikle

sig til en ambassadørtype for belgisk golf. Og slet ikke, hvis man ser på, hvordan han har forvaltet sit ubestridelige talent, siden han som 18-årig i 2000 turnede pro og via Q-school tilspillede sig adgang til Europa-touren som den næstyngste i historien.

Adskillige gange mistede Nicolas Colsaerts tourkortet, og ikke mindre end seks gange forsøgte han sig på Q-school, med skiftende held, indtil han i 2009 bed sig fast på Europa-touren.

Talentet havde ellers været åbenlyst for de fleste, men det var især måden, Colsaerts gennem de første 10 år valgte at forvalte det på, der fik mange til at tvivle på, om han nogen sinde ville bryde igennem på interna-tionalt topniveau.

På de mange rejser til Challenge- og Euro-

Colsaerts, th., og hans caddie efter sejren i Volvo World Matchplay

En storsmilende debutant, den eneste på Europas hold

Jeg tror, at Ollie har så megen erfaring fra mange års Ryder Cup-turneringer, at han er i stand til at gennemskue, hvad jeg og andre vil være i stand til at byde ind med, og jeg er meget stolt af at blive den første belgiske golfspiller, der får mulighed for at spille Ryder Cup. Det har længe været en drøm.”

>

RYDER CUPNICoLAS CoLSAERtS

KontaKt

golFmagasinet

På [email protected],



OG SEJRE I USARyder Cup på amerikansk grund er ensbetydende med dramatiske hændelser. Som dengang Sarazens bold endte i iskiosken; det britiske hold var ved at styrte ned; Ballesteros slog karrierens bedste slag; der var krig på kniven på Kiawah. Og ikke mindst dengang, Nicklaus tabte to singler på samme dagAFSVEND NOVRUPFOtO:GETTY IMAGES

|

Skuffelser

1987:AmerikanerenLarrynelsonærgrersig–ogeuropæerne(ne-derst)glædersigeftersejren.DeterdaværendekaptajnJacklinpåskuld-reneafianWoosnamogdetteårskaptajn,Olazá-bal,medpokalen

RYDERCUP GOLFhiStORiEn


1931Scioto

SaRazeNSBeStShOt

Tredje Ryder Cup-møde foregik på Scioto GC i Columbus, Ohio. Pudsigt nok havde begge hold problemer med, hvem der måtte spille.

Amerikanerne måtte kun bruge spillere, der var født i USA, selv om Walter Hagen mente, at folk, der var amerikanere nok til at gå i krig for USA – men ikke nødven-digvis født der – også skulle kunne spille Ryder Cup for USA.

I Storbritannien så man bort fra spillere, der tjente deres penge i udlandet, og derfor fik man ikke de to esser Audrey Boomer og Percy Alliss, der arbejdede som pro’er i henholdsvis Paris og Berlin, med på holdet.Yderligere meddelte Henry Cotton, at hans eventuelle indtjening fra opvisninger i USA i forbindelse med matchen ikke skulle indgå i den fælles indtægtspulje, men at han til gengæld ville betale sin rejse selv.

Så var han også ude – ganske usæd-vanligt dækkede Cotton og Alliss i stedet matchen som journalister.

Denne blødning overlevede det britiske hold ikke. Nederlaget blev på 9-3, og mat-chens største øjeblik blev ikke sportsligt, men barokt.

I singlen mellem Gene Sarazen og Fred Robson vandt Sarazen de tre første huller. På 4. hul, par 3, slog han sin bold langt forbi green, hvor den havnede på gulvet i en iskiosk. Sarazen skulle til at give Robson hullet, da hans caddie opdagede

et vindue, der stod åbent ud mod green. Sammen fjernede de et køleskab, der stod i vejen, og Sarazen spillede elegant bolden ud gennem vinduet til tre meter fra hullet.

Han hævdede siden, at det var hans livs bedste slag, bedre end ’slaget, der kunne høres over hele verden’, hans albatros i US Masters 1935. Historien havde været perfekt, hvis det var gået som i Sarazens selvbiografi, hvor han hævder, at han holede puttet for par og delt hul. Desværre viser annalerne, at han missede, og Robson vandt hullet med en par. Sarazen sejrede dog alligevel til slut så sikkert som 7/6.

Mange mener, at Ryder Cup først blev interes-sant, da USA fra og med 1979 kom til at møde et hold af spil-lere fra hele Europa i stedet for Storbri-

tannien/Irland. Ind til da havde de britisk/irske fået enten klø eller store klø næsten hver gang – og frem til 1987 altid, når Ryder Cup’en blev afviklet i USA.

Briternes problem var, at i 1920’erne – nogenlunde samtitig med, at Ryder Cup blev stiftet – begyndte den udvikling i USA, der skabte en gruppe af højt betalte playing pro’er, som ikke behøvede at undervise ved siden af, men kunne koncentrere sig om deres eget spil.

Det var først og fremmest Walter Ha-gens fortjeneste. Som den første vovede han spring et til spiller på fuld tid. Da hans kolleger så, at det lykkedes, og at der var et publikum til en glamouriseret klasse af stjernespillere, fulgte de efter.

I Storbritannien begyndte denne udvik-ling først for alvor efter Anden Verdenskrig. Og selv mange år senere kunne de britiske spillere ikke følge med. Nutildags tager de bedste briter – og europæere – til USA og spiller mere eller mindre fast. Dengang var det kun ganske få, der havde tid og råd. Alene sejlturen over Atlanten tog dagevis.

Også med hensyn til materiel var briterne indledningsvis underlegne. Amerikanerne var de første til at spille med stålskafter og derefter til at få de bedste wedges. Det gjaldt såvel køllernes loft som de riller i bladet, der gav backspin. Golfen var hurtigt blevet en stor ting i USA, og udviklingen af udstyr tog stormskridt for at følge med.

Briterne var nærmest dømt til at tabe Ryder Cup, især på amerikansk grund. Efter hjemmebanesejre i 1929 og 1933 skulle det vare helt til 1957, før briterne vandt igen. Da man i 1960’erne udvidede formatet, så man i en årrække spillede om 32 point, blev det kun værre. I 1967, på Champions Golf Clubs bane i Texas, løb briterne ind i en øretæve på hele 23½-8½.

Alligevel knyttede der sig så meget sam-vær, atmosfære og prestige til Ryder Cup-møderne, at de overlevede – ind til de bedste golfere havde lige vilkår på begge sider af Atlanten, og spillere fra det europæiske kontinent kom med. >

Gene Sarazen, tv., og Walter Hagen om bord på skibet, der førte dem til Ryder Cup’ens forløber i England i 1926

Briterne Percy (th.) og Peter Alliss, far og søn, begge med hovedroller i Ryder Cup. Percy blev ikke udtaget i 1931, fordi han var pro i Berlin

RYDERCUPGOLFhiStORiEn

KONTAKT

GOLFmagasinet

På[email protected],

hvisduvilkøbeheleartiklen


1983PGAnational

tONYJacKLINaNDcONcORDeJack Nicklaus og Europa-tourens Ken Schofi eld stod bag initiativet, der førte til, at Storbritannien/Irland blev til Europa fra og med 1979 på The Greenbrier i West Virginia. Samme år blev man enige om det format, vi kender i dag: 16 parmatcher, 12 singler, 28 point på spil.

Umiddelbart hjalp det ikke holdet fra den østlige side af Atlanten. 17-11 til USA voksede to år senere til 18½-9½.

Forud for matchen i 1983 greb Schofi eld igen ind. Han kontaktede Tony Jacklin og bad ham være europæisk holdkaptajn på banen i Palm Beach Gardens, Florida.

Jacklin svarede igen med sine krav: Alle spillere skulle have caddies, koner eller kærester med. Holdet skulle have ordentlige uniformer at spille i, og det skulle rejse og bo på første klasse. Alle kravene blev opfyldt, rejsen foregik endda med det supersoniske Concorde-fl y.

Jacklin tog fat i Seve Ballesteros – som havde spillet i 1979, men boycottet holdet i 1981 – og forklarede, at uden ham havde Europa ingen chance. Efter råd fra sin bror Baldomero accepterede spanieren tøvende at være med.

I matchen nussede og pussede Ballesteros i en sådan grad om sin engelske makker i par-matcherne, rookien Paul Way, at de scorede 2½ ud af 4 point, og sensationelt stod Europa og USA lige inden singlerne.

Ballesteros skulle vise vejen mod Fuzzy Zoeller i første single og var 3 up efter 11. Jacklin kom forbi og var tilfreds. Så drys-sede en fe tryllestøv over Zoeller, der vandt fi re huller i træk, før spanieren udlignede på 16. På sidste hul slog Ballesteros ned i en fairwaybunker og fi k et håbløst leje op mod forvæggen.

1959Eldorado

theLONGDROPcLuBDet var svært at vække folks interes-se for Ryder Cup i USA, fordi ameri-kanerne blev ved med at vinde stort. Denne gang spillede man, ligesom i 1955, i fi lmstjernernes Palm Springs, Californien, med bl.a. Bing Crosby og Bob Hope som tilskuere.

Briterne sejlede stadig til USA. Ly-sten til at fl yve var begrænset, efter at Manchester Uniteds fodboldhold blev udraderet i en fl yulykke i Mün-chen 1958. Da spillerne kom til New York godt søsyge efter en voldsom storm, ønskede de, at de havde fl øjet. Måske også efter togturen over hele kontinentet til Los Angeles.

Det sidste lille stykke SKULLE de så fl yve, med en tomotores propel-maskine. De havde spændt sikker-hedsselerne og godt det samme, for maskinen bevægede sig i udkanten af en orkan, der greb fl yet og slyngede det rundt. På et tidspunkt faldt det mere end 1.000 meter, før piloten i sidste øjeblik genvandt herredømmet og måtte sætte kursen tilbage mod Los Angeles.

Resten af turen blev i stedet kørt i Greyhoundbus, og de, der havde været med i fl yet – også topfolk i amerikansk golf – stiftede The Long Drop Club, som holdt møde hvor som helst i verden. Medlemmerne mødtes i de følgende år.

Det mest bemærkelsesværdige ved matchen var, at man – for at tækkes tv-selskaberne, der gerne ville have birdies til seerne – spillede fra dame-teesteder. USA vandt 8½-3½.

Schofi eld stod bag initiativet, der førte til, at Storbritannien/Irland blev til Europa fra og med 1979 på The Greenbrier i West Virginia. Samme år blev man enige om det format, vi

Umiddelbart hjalp det ikke holdet fra den østlige side af Atlanten. 17-11 til USA voksede

igen ind. Han kontaktede Tony Jacklin og bad ham være europæisk holdkaptajn på banen i

Crosby, tv., og Hope var tilskuere i 1959

Europas første hold på første klasse, i skyggen af Floridas palmer. Gordon J. Brand mangler. Bagerst fra venstre: Ian Woosnam, Paul Way, Bernhard Langer, Bernard Gallacher og Sam Torrance. Forrest fra venstre: José Maria Cañizares, Ken Brown, Brian Waites, kaptajn Jacklin, Nick Faldo, Sandy Lyle og Severiano Ballesteros – sidstnævnte ses herunder i klassisk positur

Lige netop da kom Jacklin igen forbi, og Ballesteros fortæller, at han i Jacklins ansigt læste tanker a la: ”Den forbandede spanier stod sikkert til sejr, og nu taber han ved Gud.”

Det fi k Ballesteros til at gøre noget despe-rat. Ingen troede deres øjne, da han bad om 3-køllen i stedet for et 5-jern. Han bankede til bolden, der fl øj de 225 meter til green som en raket. Slaget sikrede ham en halv.

Efter matchen udnævnte Nicklaus slaget til det bedste, han nogen sinde havde set, og i sine erindringer vælger Ballesteros det som sit livs bedste. Det siger virkelig noget.

I sidste ende tabte Europa 13½-14½, og hold et sad knust i omklædningsrummet. Men lad os give ordet til Nick Faldo: ”Halvde-len af os følte, at vi burde have vundet, den anden halvdel var ikke sikker. Ind trådte Seve med knyttede næver og ansigtet i en koncentreret grimasse. Han vandrede rundt i lokalet og sagde til os alle skiftevis: ’Det er en stor sejr, en stor sejr. Vi skal fejre det!’ Han vendte hele stemningen. Det var dér, gnisten blev tændt – af Seve i 1983. I 1985 vidste vi, at vi kunne vinde.”



1947Portland

thecaPtaINhaDtOPaYDa begge parter havde udtaget deres hold til Ryder Cup i 1939, brød verden i brand, og briterne telegraferede: ”Når vi har løst vore uoverensstemmelser, og der atter er fred, vil vi sørge for at komme og fritage jer for forpligtelsen med at opbevare Ryder Cup’en sikkert.”

Efter krigen var man sultne efter at komme i gang, og USA inviterede briterne til Portland, Oregon, med samtlige udgifter betalt, selv holdets uniformer.

Tiderne havde været hårdere for Storbri-tannien end for USA, så briterne – for første gang med en irer på holdet – var dels i dårlig-ere form, dels blev de overvældet af de ting, de fi k at spise og drikke, som de endnu ikke kunne få hjemme.

Matchen sluttede 11-1 til USA. Briternes kaptajn Henry Cotton forsøgte sig før sing-

lerne med at trække Biblen frem og bede sine spillere meditere et øjeblik med den. Hos amerikanerne var det knap så rensku-ret.

Herman Keiser opsøgte sin kaptajn, Ben Hogan, og forklarede, at han var røget i kanen med en letlevende dame, der – da hun blev klar over, at han var en berømthed – truede med at skandalisere ham, hvis ikke hun fi k 1.000 dollars. De penge havde han simpelt hen ikke, sagde Keiser.

Så trak Hogan tegnebogen frem, gav Kei-ser 10 100 dollarsedler og sagde: ”Herman! Betal dem tilbage den dag, du kan!”

>

Victory on the Shore 1991: Fej-rende amerikanere, fra venstre Mark O’Meara, kaptajn Dave Stockton, Payne Stewart og Corey Pavin

USA’s Jimmy Demaret, th., vandt alle de matcher, han spillede i 1947 (her med Henry Cotton) samt i 1949 og 1951

VEJEntiLAMERiKADa man i tiden efter Første Verdenskrig drøftede, hvordan der kunne etableres et golfopgør på tværs af Atlanterhavet, var det pudsigt nok lettest for amatørerne, der var velhavende og kunne betale selv, mens kun få pro’er havde penge til de transatlantiske returrejser, der varede mere end en uge.

I 1920 deltog de britiske pro’er Harry Vardon og Ted Ray i US Open. I den for-bindelse luftede amerikaneren S. P. Jermain ideen om en transatlantisk styrkeprøve, men initiativet kunne ikke fi nansieres.

I 1922 drog et britisk amatørhold over Atlanten for at spille den første Walker Cup. Det foregik på National Golf Links of America på Long Island, USA vandt 8-4.

Tre år senere udsatte den engelske frøhandler Samuel Ryder sin Ryder Cup til en match for pro’er, der blev spillet i 1926. Rejsebetingelserne for amerikaner-ne var imidlertid så umulige, at deres hold ikke var det stærkeste. Man manglede bl.a. Gene Sarazen og Leo Diegel og tabte på Wentworth ved London med 13½-1½.

Næste år var det alvor. Det britiske hold rejste med luksuslineren Aquitania, men umiddelbart før afgang blev deres bedste mand, Abe Mitchell, ramt af blind-tarmsbetændelse. Siden var sørejsen et stormomsust mareridt, briterne blev kvalt i cocktailparties og anden gæstfri-hed, og amerikanernes køller havde stål-skafter, mens briternes var af træ.

Jo, der var mange grunde til, at mat-chen på Worcester Golf Clubs bane i sta-ten Massachusetts – den første på ameri-kansk jord og den første offi cielle Ryder Cup – blev vundet af USA med 9½-2½.

Den stærke Abe Mitchell, som briterne måtte undvære i 1927



I 1985 lykkedes det efter 28 års sejrstørke Eu ropa at besejre USA på The Belfry med over-bevisende 16½-11½. Næste stop: Columbus, Ohio. Optimismen var stor, og aldrig var fl ere europæere taget med deres hold over dammen.

Men der var urolige øjeblikke. Fem spillere truede med at boykotte matchen, fordi hold-ets sponsorer krævede, at spillernes daglige sponsorers logoer blev skjult. Den slags klarer man dog – også i dag – ved at skændes så meget, at når de daglige sponsorer til slut giver sig, har de fået al den reklame, de kan ønske sig!

Matchen på Muirfi eld Village, der stod fantastisk smukt i spraglede indian summer-kulører, udviklede sig sensationelt, da Eu ropa efter de indledende foursomes vandt four - balls 4-0 i opvisningsstil.

Matchens emotionelle øjeblik indtraf, da Seve Ballesteros/José-María Olazábal havde to putts for sejr i anden foursomerunde. Det syntes at være en formsag, men Ballesteros så bestyrtet sin bold blive rettet uden om af et spikemærke og løbe halvanden meter forbi. Han rasede mod sig selv, vendte sig abrupt omkring og turde ikke kikke, før han hørte lyden af bolden mod hullets bund. Debutanten Olazábals nerver havde bestået.

Foran 10½-5½ før singlerne syntes den euro-pæiske sejr sikker, men sejt kæmpende ameri-kanere havde reduceret til 11-12 efter de første syv singler, og i den næste kæmpede irer en Eamonn Darcy, hvis Ryder Cup-rekord var otte tab og to uafgjorte mod Ben Crenshaw.

Amerikaneren havde knækket sin putter i raseri efter at have treputtet på 6. hul og være kommet 2 ned. Men fra det øjeblik spillede han supergolf og puttede med alt fra wedges til driver, og på 16 gik han i spidsen.

Hundredvis af irske tilskuere heppede på Darcy og viftede med en transparent: ”Have no fear, the Irish are here.” Pludselig slog ireren til. Hans andetslag på 17. gik på green, mens Crenshaw slog frem og tilbage mellem to bunkers, før han opgav hullet. På 18. drivede Darcy perfekt, mens Crenshaw gik i vandet. Siden slog begge i greenbun-ker, men Crenshaw lå der i tre slag, Darcy kun i to. Da begge kom op og i fra bunkeren vandt han hullet og dermed matchen. Det bragte europæerne tilbage på sporet, og meget passende holede Ballesteros i den følgende single det putt, der sikrede sejren endeligt.

Det tog 60 år, men nu var det sket: USA var besejret på hjemmebane.

Europas Paul Way var

rookie, men bidrog til

sejren i 1985 med 2½

ud af 4 point

1975LaurelValley

themaNWhOBeatNIcKLauStWIceI 1961 blev det gamle ’Fire parmatcher og otte singler’-format udvidet, så der var 24 point at spille om i stedet for de oprindelige 12. I 1963 gav man den et hak mere, til 32 point. Lige meget hjalp det, USA fortsatte med at vinde stort, også på britisk grund. I 1973 på Muir-fi eld blev det 19-13, og to år senere hele 21-11.

Men midt i ydmygelsen kunne briterne glæde sig over Brian Barnes, piberygende og i bermudashorts. Det store format indebar, at der blev spillet to singler den sidste dag, og i den første besejrede Barnes selveste Jack Nicklaus 4/2.

Nicklaus fi k gennem kaptajnerne fi kset, at de skulle mødes igen om ef-termiddagen og forklarede Barnes: ”Du har slået mig én gang, men du får ingen chance for at gentage det!”

Derefter gik Nicklaus 2 up med birdies på de to første huller, men det rystede ikke Barnes, som udlignede med birdies på 11 og 12. I en match på næsten overjordisk niveau matchede spillerne hinanden, men til sidst var det Nicklaus, der måtte give sig. Barnes vandt 2/1.

Efterfølgende blev Barnes altid in-troduceret som ’Spilleren, der to gange samme dag slog en Jack Nicklaus på toppen’. Selv kommenterede han det således: ”Jeg ved, hvor rasende han var indvendig, men han holdt det inden-bords og ønskede mig varmt tillykke med sejren.”

Den altid pibe-ry gende brite Brian Barnes, Jack Nicklaus’ dobbelte overmand i 1975

USA’s Ben Cren-shaw putter med sit 1-jern i singlen mod Darcy i 1987

1987MuirfieldVillage

haveNOFeaR,theIRIShaReheRe



1991Kiawahisland

WaRONtheShORe

Sovjetunionen var brudt sammen, Irak var sparket ud af Kuwait, meget var gået rigtigt for USA frem mod Ryder Cup på Pete Dyes nyanlagte Kiawah Island-linksbane ved Charleston i South Carolina – nu skulle Europa bare bankes på plads, så ville alt være godt.

Den amerikanske kaptajn, Dave Stockton, vidste, hvordan man bliver populær i pa-triotiske tider og stillede på pressemøderne i solbriller, cowboyhat, blå bukser og rød jakke med Stars & Stripes påsyet.

Han brugte en krigsretorik, som inspi-rerede en lokal disc jockey til at skaff e sig telefonnumre til europæernes hotel og midt om natten lave sin helt personlige ‘Væk

Fjenden’-aktion, hvor han ringede til spil-lerne efter tur.

Under spillet var der ballade mellem spillerne og chikane fra publikum, der blev fyret godt op af de amerikanske spillerhu-struer, som i Stars & Stripes-beklædning svingede fl agene. Især var den gal mellem Paul Azinger (’Ballesteros lider af en hoste, der altid bryder ud, når hans mod stander skal slå’) og Seve Ballesteros (’Det ameri-kanske hold består af 11 fl inke fyre og Paul Azinger!’). Sammen med José-María Olazábal vandt Ballesteros to gange over Azinger i opgør, hvor dommerne var centrale fi gurer.

Før singlerne stod det 8-8, og Europa kom foran 2-0. I tredje single var Mark Calcavec-chia 4 up med fi re huller igen mod Colin Montgomerie, og selv om Monty vandt 15. og 16., syntes den amerikanske sejr at være

hjemme, da skotten slog i vandet på 17., par 3 – hvorefter Calcavecchia gjorde det samme. Monty vandt 17. og også 18. hul. 2½-1½.

Da Ballesteros vandt sin single, skulle Europa blot have ½ point i de tre sidste mat-cher for at forsvare trofæet med uafgjort. Alligevel så det sort ud. Sam Torrance og Mark James fi k ikke vendt deres matcher, men Bernhard Langer reducerede til 1 ned mod Hale Irwin på 15. hul. På 17. hul klarede begge de 180 meter over vand til greenen, hvor der lå tre bolde – en tilskuer havde for en sikkerheds skyld kastet en ekstra ind for Irwin!

Langer toputtede, en rystende nervøs Irwin treputtede. Udligning, og Ryder Cup skulle for anden gang i sin historie afgøres på sidste hul i sidste match.

Langer kom på green i to, mens Irwins drive endte ude blandt tilskuerne. Et øjeblik senere kom bolden dumpende ud på fairway, formentlig med hjælp fra en alt for patrio-tisk tilskuer. Irwins andet slag var på højde med fl aget, men ude i sandet. Han chippede nervøst til otte meter fra hullet.

Langer puttede halvanden meter forbi hul-let, mens Irwin lagde bolden helt op ved hul-let og dermed fi k sin 5’er. Nu havde Langer ét putt for en 4’er og dermed at vinde matchen. Han diskuterede med sin caddie og bestemte sig til at tage hensyn til to spikemærker på linjen. Så puttede han – lige højre om hullet.

Langer gik i knæ, hans ansigt fortrak sig vantro i smerte. Tusindvis af amerikanere skreg til himlen. 14½-13½ til USA. Deres ver-densbillede var repareret: Kommunismen, golfkrigen, Ryder Cup – nu var alt godt!

Kaptajn Gallacher og Seve Ballesteros trængte sig frem for at trøste, og mens amerikanerne jublende kastede Stockton i Atlanterhavet, gav Seve den bedste trøst, han kunne forestille sig: ”Ikke engang Nicklaus på toppen havde klaret det putt, ja, ikke engang JEG!” >

Europas Bernhard Langer sænker et putt i 1985 – og misser det afgørende putt i 1991



1999Brookline

17thGReeNINvaSIONEfter Europas udebanesejr på Oak Hill i 1995 og Seves triumf på ’hans’ hjem-mebane i Spanien to år senere var ameri-kanerne sultne efter sejr på The Country Club i Brookline, Massachusetts. Det blev stemningsmæssigt en fortsættelse af War on the Shore.

USA’s kaptajn, Ben Crenshaw, troede på skæbnen.

David Duval sagde, da Europa førte 10-6 før singlerne: ”Nu går vi ud og viser, hvem der er bedst. Lad os dræbe dem!”

Davis Loves kone, Robin, opfordrede spil-lerne til at gå efter struben på europæerne.

Og Hal Sutton fastslog: ”Vi må have publi-kum i gang!”

Og publikum gik i gang med på meget usportslig vis at chikanere europæerne i slagøjeblikket og få bolde til at forsvinde i mudderet. Lavmålet blev nået, da Justin Leonard og Olazábal nåede green på 17. Spanieren havde en god birdiechance, mens Leonard havde et putt på 16 meter – som han helt formidabelt holede.

Utrolig flot, men i chauvinisme og eu-fori blev 17. green invaderet af tilskuere, holdkammerater og hustruer, der ødelagde greenen før Olazábals putt, og han brændte det med få centimeter. Kort efter havde USA færdiggjort et fantastisk comeback og vundet 14½-13½.

Senere oplevede den europæiske kaptajn, Mark James, at der blev spyttet på hans kone, og Garcias caddie blev slået i jorden.

1949: Hustruerne til fra venstre Bob Hamilton, Sam Snead, Melvin Harbert, Jimmy Demaret, Ben Hogan, Lloyd Mangrum, Clayton Heafner og Johnny Palmer på vej til England om bord på SS Queen Elizabeth

USA’s Justin Leo -

nard sender sit

dommedagsputt af

sted på 17. green –

hvorefter helvede

bryder løs inde på

greenen



Terroraktionen mod World Tra-de Center udskød den følgende match til 2002, og da den blev spillet, var begge hold indstillet på, at nu gjaldt det sportslighed og fair play mere end noget an-det. Europa med Thomas Bjørn vandt 15½-12½.

To år senere på Oakland Hills tørrede Europa gulv med ame-rikanerne: 18½-9½. USA’s Davis Love III og Darren Clarke spille-de vidunderlig golf i deres single og kunne ustandselig lykønske hinanden med superslag. Love

var 2 up, man Clarke reducerede med et eventyrligt putt på 16. og udlignede ved at chippe i hul fra rough på 17.

På 18. brændte begge putts for birdie, gav de respektive retur-putts, faldt i hinandens arme og satte sig sammen på skråningen bag 18. green.

Her fandt Clarke en af sine største havanesere frem og gav sig til at lære Love at ryge fredscigar.

Et forbillede til alle Ryder Cup-tider.

Efter et knebent hjemmebanenederlag på 5-7 i 1949 rejste briterne to år senere til Pinehurst i North Carolina. Denne gang afgav Ben Hogan kaptajnsværdigheden til Sam Snead for at koncentrere sig om spillet. USA sejrede 9½-2½, og det var symbolsk, at den britiske kaptajn, Arthur Lacey, faldt for en kvinde fra Pittsburgh og giftede sig med hende. ”If you can’t beat them, join them!”

En af de bedst spillede matcher stod mel-lem waliseren Dai Rees og den farveglade amerikaner Jimmy Demaret. Rees spillede op til sit bedste og ville normalt have vundet over en modstander, der var i bunker på 11 af 18 huller, men Demaret kom op og i 10 af de 11 gange.

Rees var vildt imponeret og skrev siden i sin selvbiografi: ”Da jeg havde komplimen-teret Jimmy med hans bunkerslag, fulgte en typisk amerikansk gestus. Han gav mig sit sandjern med bemærkningen: ’Tag det,

Dai, som en gave. Det, du har, har for skarp vinkel, og du vil aldrig blive virkelig god med det.’ Jeg tog det med hjem og fik det kopieret. Selv om jeg tabte matchen, fik jeg gevinst alligevel.”

Efter matchen annoncerede Demaret, at han stoppede som Ryder Cup-spiller. Han har alle tiders bedste score: I tre Ryder Cups spille-de og vandt han seks matcher. Landsmanden Larry Nelson havde i en senere periode vundet samtlige sine ni Ryder Cup-matcher, men han fortsatte med at spille, og så røg de 100 %.

Endelig: Den wa-lisiske Ryder Cup-veteran Dai Rees med det vundne trofæ i 1957

2004: Europas Clarke og USA’s Love har delt deres single – ingen turde fotografere dem, da de umiddelbart efter havde ild på store cigarer

2004Oaklandhills

PeacecIGaRSatthe18th

1951Pinehurst

DemaRet’SNIceGeStuRe


GOLFmagasinet | NR. 12 201282

NÆSTE NUMMER

GLÆD DIG TIL NUMMER 13

REJSE

UDSTYR

Som nation har Slovakiet 20 år på bagen, som golfrejsemål er det endnu nyere. Tag med på en skøn efterårsrejse til det � ne 27-hul-lers resort for foden af Tatra-bjergene, Black Stork.

Ingen dag uden en ny app, sådan er det – næsten – også inden for golfen. Vi har ladet � ngrene løbe løbsk på displayet og fundet de smarteste, sjoveste og mest brugbare golf-apps til din mobil.

NÆSTE NUMMER AF GOLFmagasinet UDKOMMER 25. OKT. 2012

NÆSTE NUMMER

GLÆD DIG TIL NUMMER 13

Hvem havde – har – tidernes bedste sving? Hogan, Els, Mahan eller en helt fjerde? Vores ekspertpanel af trænere giver deres bud på verdens bedste ’svinger’, og Tiger er ikke iblandt dem.

INSTRUKTION

golfmagasinet nr. 12 2012

Documents