golfbane analyse

1

Golfbaneanalyse og visionsplan

Vejle Golf Club

Udarbejdet af

Philip Christian Spogárd

Spogárd & VanderVaart Golf Gourse Archticts

Juli 2010

2

Uddrag fra ’Vision Vejle Golf Club’ – Visionsplanen for Vejle Golf Club (2010)

Overordnet vision:

Vi vil give gode golfoplevelser til medlemmer og gæster på Danmarks smukkeste golfbane.

(Visionen skal være ’indenfor synsvidde – men uden for rækkevidde’.)

Vision for banen:

Vi vil have Danmarks smukkeste golfbane, der kvalitetsmæssigt kan måle sig med landets bedste.

Målsætninger:

Banen skal kontinuerligt udvikles – såvel golf-, oplevelses- som naturmæssigt.

Det betyder, at;

Banen skal i højsæsonen kunne måle sig med Danmarks bedste.

Banen skal være udfordrende for alle golfspillere – og være spilbar på en måde, så alle får

mulighed for succes.

Banen skal være fuldt tilgængelig for spil på minimum 18 huller hele året.

3

Indledning

Vores firma har nu i en årrække lavet golfbaneanalyser – hidtil primært i Holland. Disse har været en

stor succes og har hjulpet mange klubber med at skabe både kort- og langsigtede visionsplaner.

Udgangspunktet fra bane til bane kan spænde utrolig vidt og det gør hvert projekt helt unikt. Som

golfbanearkitekt er det at hjælpe en eksisterende klub med at skabe forbedringer på mange måder

en af de allerstørste udfordringer. Det er som oftest en lang og svær proces med mange

meningshavere. Modstanden mod ændringer kan være udtalt, men omvendt – og helt essentielt for

denne type projekter – drejer det sig altid om selve essensen af golfbanearkitekturen – nemlig det at

skabe en bedre golfoplevelse.

Vejle Golf Club (VGC) er en bane der blandt mange i Danmark betragtes som værende meget særlig.

Naturen og landskabet er blandt noget af det smukkeste og mest dramatiske der ligger jord til en

golfbane i Danmark. Da Bo Vaaben kontaktede mig i februar dette år, vidste jeg med det samme, at

Vejle Golf Club er og vil være et ganske særligt projekt.

Visionsplanen for VGC fremsætter visionen om at VGC ’vil have Danmarks smukkeste golfbane, der

kvalitetsmæssigt kan måle sig med landets bedste’. Dette er en ambitiøs vision – taget i betragtning

af at Danmarks bedste baner nu også hører blandt Europas bedste. Det ville være nemt at slække på

denne ambitiøse vision ved at nedjustere ordlyden eller sige at nogle danske baner tilhører en klasse

i sig selv – og som sådan er usammenlignelige med mere ’normale’ danske baner.

Jeg mener dog at VGC besidder nogle unikke kvaliteter, som – hvis de optimeres og udnyttes til

deres fulde – vil gøre det muligt for VGC at blande sig i toppen af de danske golfoplevelser.

Rapporten og dens indhold beskriver primært de områder af banen, der fungerer mindre godt, da

det er her, der særligt er mulighed for forbedringer. Dette skal ikke misforstås således at rapportens

ordlyd får banen til at fremstå udelukkende negativ – der er mange positiver elementer som af plads

og tidsmæssige grunde ikke beskrives så detaljeret. Rapporten fokuserer på forbedringer der er

’indenfor synsvidde – men udenfor rækkevidde’ og jeg håber dens indhold vil blive modtaget med et

åbent sind og gransket i detaljen.

Med ønsker om et fortsat godt samarbejde,

Philip Christian Spogárd

Principal Golf Course Architect

Spogárd & VanderVaart Golf Course Architects

© Copyright: Spogárd & VanderVaart / Vejle Golf Club

4

Golfbaneanalysen

En golfbaneanalyse fokuserer på de eksisterende golftekniske og æstetiske elementer der vedrører

den overordnede spil- og helhedsoplevelse af banen. Det kan betegnes som en form for

tilstandsrapport. For hvert golfhul gennemgås analytisk de golftekniske og æstetiske elementer og

der fremsættes forslag til spillemæssige forbedringer samt kommentarer til beplantningen.

Greenkeepingmæssige udfordringer, problemer og græssygdomme falder som udgangspunkt ikke

ind under denne analyse medmindre de er direkte konsekvenser af ovenstående elementer.

Golfbaneanalysen er ikke influeret af de historiske, politiske og kulturelle forhold der kan være

gældende for klubben og banen – men er udelukkende vores ærlige vurdering som

golfbanearkitekter af banens og omgivelserne golfmæssige kvaliteter og muligheder.

Golftekniske elementer

Golftekniske elementer betegner alle elementer der har indflydelse på hvordan det enkelte golfhul

spilles. Dette kan være formelle og definerede hazarder såsom bunkers, søer, vandløb, mv. men

også mere uformelle hazarder som træer, rough, golferens tanker om risikoen ved et slag, mv.

Af særlig betydning er hazardernes placering iht. strategien for det enkelte golfhul og særligt i

relation til hvordan det opleves for både øvede og mindre øvede golfere.

Æstetiske elementer

Æstetiske elementer betegner alle elementer der har indflydelse (positivt og negativt) på hvordan

golfbanen opleves rent visuelt. Dette kan inkludere diverse beplantninger, udsigter, klippemønstre,

mv.

Mål

Målet med rapporten er at give en ærlig, begrundet, kvalificeret og ekstern vurdering af banen med

henblik på kort- og langsigtede forbedringer.

Note!

Medmindre andet er nævnt beskriver teksten i rapporten spiloplevelsen fra GUL tee (det mest

brugte). Hvid tee er lidt anderledes da udfordringen her går på at optimere længden og

sværhedsgraden – hvor optimeringen fra gul tee er mere fokuseret på at balancere den overordnede

helhedsoplevelse igennem variation, æstetik og sværhedsgrad.

Alle Photoshop montager er koncepter og ikke nødvendigvis eksempler på det færdige udseende.

5

Vejle Golf Club, luftfoto dateret 2006

6

Generelle kommentarer til banen.

(Disse punkter vedrører samtlige eller næsten samtlige huller. Der vendes tilbage til dem i

konklusionen, men de nævnes kort her så de ikke behøves detaljeret beskrevet gennem hele

analysen).

1. De fleste huller lider af en overdreven mængde semirough. En golfbane med væg-til-væg

semirough har langt sværere ved at integrere bunkers, fairways, etc. på en naturlig og æstetisk

behagelig måde. Disse kommer hurtigt til at ’flyde i et hav af semirough’. Det er vigtigt at holde sig

for øje at en god og smuk golfoplevelse også er en naturlig golfoplevelse – og det er derfor vigtigt at

klippelinjer, rough, beplantninger, etc. understøtter dette og forholder sig til hinanden. Blå sløjfe har

eksempelvis på de fleste huller en meget smuk og naturlig oplevelse idet alle former følger (og

dikteres) af skoven. Dette er sværere på Gul sløjfe, hvor der er mere åbent. Ved at fjerne det meste

af roughen forsvinder et vigtigt æstetisk element på de mere åbne huller. Særligt i carryzonen

(området mellem tee og fairway) vil selv en smal stribe rough give hullet en stærk visuel oplevelse

som langt opvejer helhedsoplevelsen ift. de få bolde der reelt ryger herind. Placeringen af rough skal

ske efter en afvejning mellem størst visuel effekt og minimal spillemæssig indflydelse.

2. Meget nyere træbeplantning er af en lineær karakter og fremstår ikke naturlig. Dette har en

negativ æstetisk indflydelse på helhedsbilledet og skaber en kontrast til de naturlige skovpartier og

læhegn.

7

3. Alle skovhuller har turfproblemer som er mere eller mindre direkte relateret til de

skyggeproblemer og luftstrømningsproblemer de fuldvoksne træer forårsager.

4. Alle bunkers må designmæssigt betegnes som relativt ordinære og karakterforladte. Bunkers er –

udover hazarder der dikterer spilstrategien – et af de vigtigste visuelle elementer på en golfbane.

Specielt på sløjfer med forskellig karakter bør bunkers være gennemgående ens for at sikre

kontinuitet i golfoplevelsen. På VGC er der ydermere forskellige bunkerstilarter som medfører en

forringelse af den spillemæssige og visuelle helhedsoplevelse (eks. greenbunkers på Rød 3 med højt

sandface i modsætning til Rød 9 med en meget stejl græskant). Placeringen af bunkers er i mange

8

tilfælde også svær at forstå og resulterer i en afstraffelse af mindre gode golfere samt unødvendig

ekstra banepleje. For at VGC skal opnå at blive betragtet som værende blandt Danmarks smukkeste

golfbaner er det en forudsætning at alle bunkers omformes så de opnår mere karakter, kontinuitet

og visuelt komplimenterer de øvrige golfelementer optimalt.

5. Mange fairways bør justeres så fairwaylinierne (hvor fairway møder semirough) inddrager nogle

naturligt interessante eksisterende landformer. Endvidere bør alle fairway klippes således at de er

’tilsluttet’ til green og ikke som nu hvor et område med semirough adskiller fairway og green.

6. Røde og andre pæle er generelt for store/kraftige. De kunne visuelt være mere elegante ved at

blive gjort mindre. Flere steder er de varierende i højde og optil 1 meter høje.

9

Hulforløbet

Hulforløbet beskriver måden hvorpå hullerne geografisk orienterer sig i landskabet. Det er basalt set

fastlæggelsen af hullernes par, længde og geografiske orientering. Om en bane starter med et par 3

eller par 5 hul er et direkte resultat af det valgte eller eksisterende hulforløb. Hulforløbet er helt

essentielt da det er selve skelettet som enhver golfbane er bygget omkring. Et godt hulforløb åbner

op for et væld af mulighed for hvordan de enkelte huller kan designes – hvorimod et dårligt

hulforløb er kendetegnet ved ikke at udnytte landskabet godt og resulterer i en masse ’følgeskader’

såsom blinde slag, lange gåture mellem huller, mangel på variation i hullernes længde, etc.

Hulforløbet dirigerer dermed golferens færden rundt på banen.

Placeringen af teestederne er meget vigtige for den visuelle oplevelse idet de med sikkerhed bliver

steder hvor golferen stopper op, bruger lang tid og nyder synet i en bestemt given retning. At

golferen må tee bolden op øger samtidig chancen for et godt slag og en positiv spiloplevelse.

Generelt set kan VGCs hulforløb betegnes som interessant med god variation fordelt over de tre

sløjfer.

Alle sløjfer starter i det samme område, ca. 170m fra klubhuset. VGC adskiller sig herved fra mange

andre golfklubber ved ikke at have en eller flere greens tæt på klubhuset og terrassen. De fleste

baner er anlagt så 1. og 10. tee og både 9. og 18. green ligger tæt på klubhuset og kan overværes fra

terrassen. Dette gør at golferen slipper for lange unødvendige gåture før og efter runden. Yderligere

giver det en hvis form for spænding og klubliv at man kan følge med i folk der starter og slutter deres

runde. VGC model med det forskudte start/slut sted er i den henseende ikke ideel, men med det

sagt fungerer det udmærket på VGC da det binder de 3 sløjfer godt sammen.

Generelle kommentarer til hulforløbet for de enkelte sløjfer beskrives før analysen af hhv. Gul, Rød

og Blå sløjfe.

10

Del I – Analysen

Hulforløbet – Gul Bane

En analyse af hulforløbet viser forskellige problemstillinger som kan optimeres. På Gul bane har alle

3 par-4 huller (# 3, 4, 8) stort set samme længde (348m, 355m, 348m). Dette mindsker variationen i

spiloplevelsen ved øger chancen for at golferen kun bruger de samme få køller på runden. På Gul

bane findes ligeledes ’back-to-back’ par-3 huller (# 5 og 6) som generelt ikke opfattes som et positivt

element. Det forstærkes yderligere ved at de – bortset fra retningen – er meget identiske af design

og længde (154m, 152m).

11

Hul 1 Gul – Par 5

Golf teknisk

Par 5 der spiller ind i vinden og bakken. 2 søer placeret symmetrisk af hinanden i driving området

(ca. 200m fra tee) tvinger den kortere slående golfer til at placere sig imellem eller slå kort af dem.

Dette favoriserer klart den bedre golfer.

Mellem søerne og frem til ca. 250m fra tee skråner bakken mod golferen. Dette gør andetslaget

blindt for langt de fleste. Efter bakken og mod green er et stort, fladt og bredt plateau. Hvis både

fairway og semirough tælles med er landingsområdet for 2. slaget svarende til 2-3 normale fairway

bredder. Dette tillægger ikke slaget hertil megen interesse da præcision og omtanke ikke er

påkrævet.

Både drive og andetslag favoriserer primært længde frem for præcision.

Bunkers er generelt for store og ikke ønskværdigt placeret i forhold til en interessant spillestrategi.

De er ikke med til at udstikke retningslinjer for et interessant golfhul hvor golferen føler at der kan

opnås fordel ved at tage nogle kalkulerede chancer.

Greenbunkers beskytter ikke green tilstrækkeligt taget i betragtning af hvor nemt det er at

positionere sig for tredjeslaget.

Green og greenkomplexet er fladt og i sig selv spillemæssigt mindre interessant end dem der findes

på majoriteten af hullerne på Rød og Blå sløjfer.

12

Æstetisk

Æstetisk set er Gul sløjfe noget mere visuelt rodet end hhv. Rød eller Blå. Første hul på Gul er ikke en

undtagelse i den henseende. Udsynet er landskabsmæssigt rodet og viser at der ikke er meget

sammenhængen mellem de elementer golfbanen består af (bunkers, fairways, rough, grupper af

beplantning, etc.). Overgangene er meget skarpe og dermed mindre naturlige. Dette understreges

også i de lineære beplantninger og den ikke naturligt formede vold bag green.

Formgivningen af bunkers fremstår ligeledes meget unaturlig og der er ingen eller ringe visuel

sammenhæng til den omkringliggende natur. Bunkers er isoleret i store områder af semirough.

Forslag

1. Den første sø i højre fyldes så drivet gøres lidt nemmere for de kortereslående, slicende

golfere.

2. Den første fairway bunker halveres i størrelse og placeres tættere mod toppen af bakken.

Den integreres formgivningsmæssigt med landskabet. Grunden til dette er at golferen der

ligger i bunden af bakken er straffet rigeligt af at have det blinde andetslag.

3. Den store bunker længere fremme fjernes og erstattes af en mindre

vedligeholdelseskrævende græs-hazard eller rough.

4. Greenbunkers genplaceres. Den første fjernes og re-placeres i bakken kort højre af green.

Dette vil give en dybere bunker i højre end i venstre hvilket vil gøre pinplaceringer i hver sin

side af green forskellige.

5. Fairway klippelinjer justeres så fairway bliver en smule smallere på den anden side af

bakken.

6. Volden bag green genformes så den fremstår naturskabt i sin helhed.

13

7. For at råde bod på den relativt flade og uinteressante green er det vigtigt at der introduceres

forskellige terrænforskelle og højdemæssig varietet omkring green.

Beplantning

1. De lineære beplantninger evalueres og brydes op i mere naturlige grupperinger.

2. Rough introduceres i dele af carryzonen for at skabe et smukkere og mere varieret

naturbilleder og skabe bløde overgange mellem de forskellige golf elementer.

3. Roughen placeres så den har størst visuel effekt og mindst spillemæssig effekt.

Nederst: Introduceringen af rough vil bidrage til et mere naturligt landskabsbillede.

14

Hul 2 Gul – Par 3

Golf teknisk

Langt par 3 hul der for mange medlemmer vil spille som et kort par 4 hul grundet længden og

bunkerplaceringen 40m kort af green. Denne bunker straffer ene og alene de mindre øvede golfere.

Mere øvede golfere vil (selv fra backtee) carry bunkeren og trille mod green med middelmådige slag.

Bakken mellem tee og green (125m fra tee) gør udsigten til området før green svær.

Der er relativt få forhindringer omkring green så den største udfordring ligger i at opnå længde –

hvilket igen favoriserer den længereslående.

Æstetisk

Nok det svageste hul rent visuelt på Gul sløjfe. Hullet ligger ’lidt imellem alting’ og har hverken

nogen synderlig interessant forgrund, mellemgrund og/eller baggrund.

Svag naturlig oplevelse med ekstreme mængder semirough, lineære beplantninger og unaturligt

formede jordvolde omkring green.

Forslag

1. Bunker fjernes og genplaceres højre for green hvor den vil være fuldt synlig fra tee. Alle har

stadig muligheden for at spille venstre om. Samtidig gør det teeslaget nemmere for den

mindre gode golfer.

2. Bakken 125m fra tee sænkes en smule for at forbedre udsigten.

3. Voldene bag green genformes så de fremstår mere naturskabte.

15

Beplantning

1. Introducer rough i carryzonen.

2. Evaluer sundhedstilstanden for de eksisterende træer.

3. Opbryd de lineære beplantninger så de fremstår som mere naturlige grupperinger.

4. Evt. suppler med mellemhøj beplantning i form af buske for at skabe variation i højden og

isolerede grupperinger i landskabet.

Introduceringen af rough vil stadig efterlade et meget bredt landingsområde. Fairway skydes lidt

mod venstre (set fra tee) så bolden bedre kan rulles ind på green udenom bunkeren.

16

Hul 3 Gul – Par 4

Golf teknisk

Et rigtig godt par 4 hul der på god vis indordner sig efter den eksisterende natur så en spændende og

unik spiloplevelse opnås. Drivet er (halv) blindt men retningen angives vel idet skovpartiet højre om

landingszonen dikterer at udslaget holdes til venstre.

Interessant og unikt approachslag til green der rammes flot ind af skoven og de løststående træer

ved de små søer.

Nogle turfproblemer langs skovpartiet i skyggen.

17

Æstetisk

Hullet mangler som resten af Gul sløjfe lidt mere tekstur i carryzonen hvilket gør at det fremstår

meget monotomt og domineret af semirough.

Området omkring tee og mellem tee og fairway er meget fladt.

Utrolig flot skovparti højre for green som også kan nydes fra teestedet.

Mindre god lineær beplantning bag green skæmmer hullet visuelt. Det er svært for disse små træer

at konkurrere visuelt med skovpartiet og berettigelsen af deres eksistens bør der stilles

spørgsmålstegn ved.

Forslag

1. Hullet fungerer spillemæssigt godt, men for at skabe en visuelt smukkere oplevelse bør der

introduceres lave aflange forhøjninger i de flade områder omkring tee og fairway som,

kombineret med lidt rough, vil give utrolig smukke skyggenuancer når solen står lidt lavere.

Dette er en af måderne hvorpå Gul sløjfe vil kunne gøres smukkere.

2. Området omkring højre side af green bør studeres nærmere for at løse de turfproblemer der

er. Et alternativ kunne være at grave den røde hazard lidt bredere så den inkorporerer de

dårlige områder i skyggen.

3. (Et alternativt forslag vil være at grave området mellem landingszonen og green ud som sø i

forlængelse af de allerede eksisterende søer. Dette ville skabe et ualmindelig smukt

andetslag til green. Jeg synes dog at hullet som det er nu er meget velfungerende og hører

blandt de bedste på Gul. Fokus bør derfor være på at forbedre de andre huller).

Beplantning

1. Et mere naturligt helhedsbillede etableres ved at opbryde den lineære beplantning og

introducere mere rough omkring hullet og i carryzonen.

18

Hul 4 Gul – Par 4

Golf teknisk

Et udmærket par 4 spillende langs et læhegn på venstre til et landingsområde med vand på begge

sider. Disse to vådområder skaber en effektiv flaskehals som stiller krav til både længde og

præcision.

Green ligger let hævet og hælder fra til flere af de omkringliggende sider. Disse sider er dog holdt

som semirough så skråningerne har ikke megen reel effekt på boldens rul. Greenens bagside er

relativ uinteressant. Disse faktorer gør, at området omkring green tilbyder et minimum af spil

variation.

En stor (green) bunker skal passeres i andetslaget. Denne bunker har enten løsrevet sig fra green

eller ligger fejlplaceret relativt langt fra green og straffer i særdeleshed den mindre øvede golfer der

ikke formår at slå tæt på greenens forkant.

Hvid tee skaber et interessant, svært men retfærdigt par 4 på 414m hvorimod gul tee er lidt for

tilsvarende i længden med det foregående hul 3 (355m vs. 348m) og hul 8 (348m). Det samme

problem eksisterer fra rød tee.

Æstetisk

Hullet skæmmes visuelt af den lineære gruppe af træer plantet i området mellem hul 3, 4 og 5.

Deres fremtoning er i relativ skarp kontrast til det mere naturlige læhegn og det store skovparti syd

for hul 3 og 5.

Visuelt er der stor forskel fra hvid til gul tee. Dette skyldes striben af rough mellem hvid og gul tee.

Dette hul er pt. det bedste eksempel på hvor stor positiv visuel forskel en smule rough i carryzonen

kan give. Det giver et langt smukkere og mere naturligt udseende at etablere en forgrund af rough

end af semirough.

19

Gul og Hvid tee er visuelt markant forskellig. Roughen i carryzonen skaber en god visuel kontrast til

tees og fairways og skaber en mere interessant og smukkere visuel golfoplevelse.

20

Forslag

1. Greenbunkerens samlede areal halveres i størrelse og erstattes af 2-3 enkelte bunkers som

flyttes nærmere på green og dermed indgår bedre i greenkomplexet. Disse bunkers vil

udnytte den lette stigning til green så de er fuldt synlige fra fairway. Det vil give en god visuel

interesse og dybde til andetslaget.

2. Klippelinier omkring green ændres så skråningerne inddrages mere i spiloplevelsen og

skaber øget varietet.

3. Hullet forlænges fra gul tee med ca. 10-20m hvilket gør at det længdemæssigt adskiller sig

fra hul 3 og 8. Teeslaget er svagt ned af bakke med vinden i ryggen, så det spiller stadig til en

rimelig realistisk længde fra gul og flere vil kunne slå driver uden at ryge i søerne.

Beplantning

1. Introducer rough mellem gul tee og rød tee i samme grad som fra hvid til gul tee.

2. De lineære beplantninger minimeres og/eller brydes op til mere naturlige formationer så

fokus bliver optimeret på de mere naturskønne landskabselementer som læhegnet og

skovpartiet.

3. Nogle af træområderne erstattes delvis af jordvolde som vil give et mere interessant og

naturligt visuelt billede i form af lys/skygge, græsser der bøjer i vinden, etc.

De lineære beplantninger langs højre side er brudt op og rough er introduceret for at skabe et mere

naturligt og smukkere landskabsbillede. Samtidig er bunkers omformet og positioneret så de visuelt

og spillemæssigt udnyttes optimalt.

21

Hul 5 Gul – Par 3

Golf teknisk

Par 3 hul mod vest langs skoven. Identisk længde med efterfølgende hul 6 fra gul og rød tee. (Dog

med modsat eksponering til vind).

Udslaget krydser en sø der er placeret ca. 35m fra green. Denne placering skaber en stor forskel

mellem god og mindre god golfer idet bufferzonen på 35m vil redde selv den gode golfspillers værste

slag.

En lidt for løsrevet greenbunker beskytter venstre side af green. Lidt akavet bunkerslag der næsten

føles som om det spiller ned på green.

Green har en noget uortodoks hældning fra venstre forkant ned mod højre bagkant samtidig med at

forklædet/semigreen hælder markant fra den forreste del af greenkanten ned i retning mod søen.

Dette er ikke ideelt da det er med til at gøre selve greenoverfladen (halv)blind og vil sparke mange

slag af green i retning mod højre bagkant. Meget fladt lige bag green.

Æstetisk

Visuelt rodet kig fra tee med de mange unge, lineære beplantninger. Som på foregående hul fjerner

de fokus fra det ellers meget smukke og fuldt modne skovparti.

Søen kommer ikke helt til sin ret grundet størrelse og placering.

22

Forslag

1. Søen graves ud så den bliver fuldt synlig og skaber et spændende, dramatisk og minderigt

par 3 hul der klart adskiller sig fra de andre par 3 huller på VGC.

2. Hvid tee forlænges afhængigt af søens design og nærhed til green.

3. Overskudsjord fra søen kan bruges til at etablere nogle forhøjninger mellem hul 3 og 5 som

vil give en god og naturlig adskillelse og være med til at skabe spillemæssig interesse fra slag

der er slået over greens.

4. Bunker genformes eller fjernes helt.

5. Green redesignes og omlægges da den nuværende greens hældning fra forkant til bagkant

resulterer i en dårlig spiloplevelse.

6. Et midlertidigt/ekstra par 3 hul på 80-100m kunne nemt etableres med tee nær hul 1 (eller

fra hul 1s backtee) til en green bag tees på hul 5. Se luftfoto. Dette ’ekstra’ hul er i det hele

taget en god ide da det vil give VGC 28 huller således at det er muligt at lukke et hul hvor der

udføres mere krævende arbejde igennem det fremtidige forbedrelsesprojekt. Beliggenheden

tæt på Gul 1+9, Rød 1+9 og Blå 1+9 gør at det vil kunne flettes ind i alle 3 sløjfer uden store

gener. Flere baner er gået over til at lave et decideret ’19. hul’ som kan bruges til dette

formål – eller alternativt som et såkaldt ’betting hole’ hvor man kan afgøre et væddemål der

ikke blev afgjort på de første 18 huller.

Beplantning

1. Den lineære beplantning brydes op.

23

En større sø i carryzonen vil give hullet idenditet og skabe en smukkere golfoplevelse.

24

Hul 6 Gul – Par 3

Golf teknisk

Mellemlangt par 3 mod øst af samme længde som foregående hul (fra gul og rød tee). Dette er ikke

optimalt ift. at skabe varierede golfoplevelser.

Teeslaget tenderer et blindt/halvblindt slag grundet den svage bakke mellem tee og green.

De 2 greenbunkers er placeret for langt fra greenkanten hvilket favoriserer den bedre spiller på

bekostning af den mindre gode. Sigtbarheden af sandet i bunkers mindskes yderligere af de lidt for

høje indgange indtil bunkers.

Lille fald bag green.

Æstetisk

Dejlig gåtur gennem skoven fra forrige hul. God udsigt med lange uforstyrrede kig mod syd.

Smuk trægrænse venstre om hullet og bag green.

Mindre god lineær beplantning højre om tees fjerner lidt fokus fra de ellers flotte omgivelser.

Igen er der en lidt monoton naturoplevelse med for meget semirough fra tee til green og en lidt for

markant overgang fra ’natur’ til golf.

25

Forslag

1. Hullet forlænges så det længdemæssigt adskiller sig mere fra hul 5.

2. Tee hæves samtidig med at bakken mellem tee og green sænkes. Dette vil gøre teeslaget

fuldt synligt og skabe et smukkere golfhul.

3. Greenbunkers flyttes tættere på green og indgangen til bunkers sænkes så sandet bliver

mere synligt.

4. Klippelinier omkring green justeres med henblik på at inddrage nogle af de interessante

eksisterende skråninger.

Beplantning

1. Den lineære beplantning brydes op og en mere gradvis overgang fra natur til golf etableres.

26

Den lineære beplantning er brudt op og hullet er forlænget så det ikke har samme længde som hul 5.

Bunkers er omformet og integreret med rough på den ene side så der er større sammenhæng med

det omkringliggende landskab og natur.

27

Hul 7 Gul – Par 5

Golf teknisk

Et mellemlangt par 5 med et blindt/halvblindt udslag. Fairway skråner lidt mod venstre og belønner

drives der holdes lidt i højre da disse bedre vil holde sig i midten af fairway.

O.B. langs højre og venstre side.

Spillemæssigt er det for nemt for den lidt bedre golfer at placere sig ved ’100m til green’

markeringen – generelt mangler andetslaget, såfremt man vælger at ligge op, interesse idet bolden

kun skal transporteres fremad.

Den udmærkede ide med at introducere en naturlig alternativ hazard i form af noget rough inden

green har kun ringe effekt da græsset er klippet så lavt at det reelt ikke kan betragtes som en reel

hazard med stor chance for tab af slag.

Personligt kan jeg enormt godt lide hullet da det er unikt med sin greenplacering helt op af hegnet til

den tilstødende nabo. Det må dog pointeres at denne placering efter moderne (EIGCA) sikkerheds

standarder betragtes som ekstrem farlig og sikkerhedsmæssig uacceptabel. Det er umuligt at styre

hvad der sker på naboens side af hegnet og intet forhindrer personer fra nabogrunden i at stille sig

ved hegnet og kun være få meter fra green og nedfaldne golfbolde. Dette kan i værste fald have

fatale følger (som klubben eller golferen potentielt kan drages til ansvar for). Minimumsafstanden

fra greenmidte til nabogrunde til siderne bør ikke være under 50-60m. (I dette tilfælde er afstanden

ca. 15m).

28

Der er plads til at flytte green mod højre til en behørig sikkerhedsmæssig afstand.

Æstetisk

Hullet har nogle lange flotte – og for VGC anderledes – kig mod Syd.

De lineære beplantninger der findes på højre og venstre side af hullet har igen en noget negativ

effekt på det ellers relativt naturlige landskab. En række solitærtræer plantet med den samme

afstand imellem sig langs den venstre side af hullet er kun med til at understrege de mindre

naturlige elementer i landskabet.

Flotte træer i nærheden af naboen ved green.

29

Forslag

1. Se sketch.

2. (Green flyttes til en sikker

position. Såfremt det

besluttes at green

forbliver i sin nuværende

position påfalder ansvaret

for denne beslutning ikke

banearkitekten).

3. En eller to fairway

bunkers placeres i højre

side af fairway i

landingsområdet for

drivet. De vil være synlige

fra teestedet og have en

interessant strategisk

virkning da de både vil

redde nogle golfere fra at

rulle O.B. samtidig med at

de vil være placeret tæt

på det ideelle

landingsområde og derfor

i spil for den øvede golfer

der prøver at nå green i

to. Kombineret med en

mindre forhøjelse af

teestedet vil effekten

blive bedre.

4. Uanset om green flyttes

eller ej trænger

andetslaget specielt til at

få tilføjet et strategisk

risk/reward element der

presser golferen til at

tage stilling til om han

skal lægge op eller

risikere at komme

tættere på green. Dette

kan gøres ved at introducere og indsnævre fairway i området omkring 100m markeringen.

5. Endegyldigt forslag til hullets design kan udarbejdes i forbindelse med afklaring vedr.

greenens placering.

30

Beplantning

1. Rough integreres i carryzonen.

2. Den meget lineære beplantning fjernes eller brydes op til naturlige grupperinger.

3. Træer i venstre med samme planteinterval omplantes så dette mønster brydes op.

Øverst: Det er for nemt at transportere sig frem. Nederst: Enorme semirough områder omkring tees.

31

Hul 8 Gul – Par 4

Golf teknisk

Udmærket par 4 der svagt doglegger til højre. Drivet slås ud i en bakke der er kendetegnet med hvad

der betegnes som en ’Hog’s Back’ (’griseryg’) – dvs. en form for højderyg eller saddel hvor man kan

’falde’ af på begge sider. Placeringen af drivet bliver derfor meget vigtig ift. en fladere fairway. Et

drive i venstre medfører således at hullet både spiller længere samtidig med at andetslag bliver mere

blindt. Et drive i højre er klart at foretrække og dette område af hullet forsvares ikke helt

tilstrækkeligt.

De tre bunkers omkring green har hvert deres problemer. Den store i venstre side er egentlig

spillemæssigt ligegyldig da den kun straffer de svagere golfere. De to bunkers i højre er ikke særlig

synlige og befinder sig lidt akavet idet green sidder lidt uortodokst placeret på en lille ’hylde’ lidt

nedenfor fairway.

Andetslaget er noget mindre interessant end drivet.

Æstetisk

Har mange gode landskabselementer der giver en mere naturlig oplevelse end på mange af de andre

huller på Gul sløjfe – lidt vand og naturområder i venstre side, træer i varierende højde, lidt rough,

m.v. Naturoplevelsen skæmmes dog fortsat af de lineære beplantninger og mængden af semirough.

Bunkers er samtidig udpræget unaturlige og uinteressante i deres form hvilket gør at de ikke højner

den æstetiske oplevelse ved at spille hullet.

Forslag

1. Introducer to bunkers i indersiden af doglegget for at skabe en mere balanceret risk/reward

situation. Introducer en bunker i ydersiden af doglegget for at skabe et visuelt mere

indrammet teeslag.

2. Den store bunker fjernes.

3. Introducer en ’Valley of Sin’ (større fairway beklædt fordybning i stil med St. Andrews Old

Course #18) hvor den store bunker er og i området foran green således at det lille trin ned til

green fjernes og en unik og interessant hazard skabes der er meget fair for mindre øvede

men samtidig udfordrende for elitespilleren. Overfladedræning til søen bag green.

4. Overskudsjorden kan bruges til at etablere nogle forhøjninger mellem green 8 og hul 2s tees.

Disse forhøjninger vil gøre at de 2 greenbunkers vil kunne ses bedre.

Beplantning

1. Opbryd lineær beplantning og introducer rough i carryzonen.

32

Introducering af rough og bunkers vil visuelt og spillemæssigt gøre hullet meget stærkere.

33

Den store bunker kan med fordel erstattes med en unik græs hazard i stil med den berømte ’Valley

of Sin’ kendt fra St. Andrews Old Course (#18).

34

Hul 9 Gul – Par 5

Golf teknisk

Stor længdeforskel på hvid og gul tee.

Et udmærket hul henover nogle rullende landformer men med bunkers placeret i forkerte positioner

og uden støtte forhøjninger bag sig der kan hjælpe med at synliggøre dem.

Mærkværdig løsning omkring green hvor greens er blokeret af forhøjninger på forsiden.

35

Meget fladt og kedeligt terræn på greens højre side.

Æstetisk

Trægrænsen i venstre er udpræget lineær. De øvrige beplantninger langs hullet og bag green er

ligeledes lineære træbeplantninger.

Generel mangel på rough og en flydende overgang fra natur til golf.

36

Forslag

1. Hullet bør redesignes og bunkers repositioneres så de bliver synlige og strategisk

interessante. Bunkers skal udfordre golferen der vil gå efter greenen i to men samtidig

tillade den mindre øvede at spille uden om.

2. Fjern volde foran bunkers ved green.

3. Introducer interessante landformer omkring green for at skabe variation i de recovery slag

der skal bruges for golfere der misser green.

4. Det endelig design vil kræve en nærmere analyse af landskabet for at optimere placeringen

af bunkers uden at der skal flyttes for meget jord.

Beplantning

1. Trægrænsen i venstre er for lineær og bør stedvis brydes op for at skabe en mere varieret

overgang fra golf til natur.

2. Introducer rough for at styrke den visuelle naturoplevelse.

3. Alle lineære beplantninger i hullets længde og bag green brydes op til mere naturlige

grupperinger.

37

Hulforløbet – Rød Bane

Rød banes hulforløb tilbyder en del variation men med par 4 huller der alle må betragtes som

værende på den korte side. Det at de doglegger gør dog længden relativ idet der bliver mulighed for

stedvis at skære hjørner af eller spille mere sikkert afhængig af evne. På Rød bane er der potentielt

mulighed for at etablere en green ideelt placeret ift. klubbens terrasse ved enten at korte hul 9 ned

til et langt par 4 (400m) eller rykke teestedet lidt tilbage og skabe et ganske kort par 5 (440m). Den

eksisterende 9. green kan i så fald genbruges som en ny Putting Green, der igen vil ligge ideelt

placeret på vejen til Gul 1, Rød 1 og Blå 1.

39

Hul 1 Rød – Par 5

Golf teknisk

Par 5 hul med svagt dogleg til venstre og et halvblindt udslag idet kun landingsområdet er synligt.

Spiller mod vest ind i vinden og da drivet samtidig lander ind i bakken er det kun muligt for de

længstslående at gå efter green i to.

To fairway bunkers ligger symmetrisk placeret på hver side af fairway ca. 200-220m fra hhv. gul og

hvid tee. Bunkers er knap synlige fra tee. Green beskyttes af 3 bunkers hvoraf den højre greenside

bunker er blind.

Det andet landingsområde – ca. 70m fra green – beskyttes af en lille sø i venstre og et enkeltstående

træ i højre.

Alle hazarder er placeret på en måde der straffer golferen der ikke formår at slå bolden (langt og)

lige. Denne måde at placere hazarder på betragtes ikke som optimal da den som udgangspunkt er

meget mere straffende for begynderen end eksperten. I stedet bør hazarder placeres på en måde så

40

eksperten opfordres til at tage chancer ved at ’flirte’ med hazarderne for at opnå en større fordel.

Dette giver samtidig begynderen muligheden af at vælge at spille uden om.

Æstetisk

Hullet fremstår en smule monotomt fra tee til landingsområde idet alt græs er klippet som

semirough. Der er en mangel på naturlige overgange fra golf til træer.

Der er et relativt grimt kig mod hul 9s tee fra området omkring green.

Forslag

1. Flyt fairwaybunkers til venstre side af fairway så der kan spilles rundt om på højre side men

det bliver sværere at slå henover.

2. Greenbunkers flyttes til højre. Det gør at golferen der kan spille tæt på fairway bunkers i

venstre side får fordelen ved en bedre indgangsvinkel ind til green i andetslaget. For

begynderen betyder det at det vil være nemmere at spille udenom problemerne.

3. Den lille sø graves ud og den bakken inden sænkes så den bliver mere synlig fra fairway. Et

godt tredjeslag skal nu slås tæt på søen. Overskudsjord kan bruges til at gøre siderne på tee

9 mindre skarpe.

4. Skab mere variation omkring green.

Beplantning

1. Introducer roughområde i carryzonen for at skabe mere visuel interesse.

2. Afskærm kigget mod hul 9 tees ved at etablere stedvise beplantninger. Disse beplantninger

skal plantes i naturlige formationer – ikke i rækker.

41

Bunkers samles i venstre side så det kræver en længere carry over dem. Samtidig giver det

muligheden for at spille mere sikkert højre om dem men prisen bliver en længere vej til green.

Søen gøres større så den bliver synlig og dermed nemmere at forholde sig til.

Alle slag kræver nu interessant stillingtagen – og ikke bare evenen til at transportere sig fremad.

42


Golf teknisk

Et ’dobbelt-blindt’ kort par 4 hul idet både drive og andetslag er blindt. I fairway findes en stor og

næsten trekantet bunker. Den meget flade green sidder på en ’hylde’ mellem fairway og sø.

Måske det mest interessante af alle de blinde drives på VGC da der mellem tee og fairway sker en

hel del med både beplantning, buske og en græshøj. Blinde huller opleves af de fleste golfere som

noget negativt. Skal der være blinde slag anbefales det at det er på drivet og ikke slaget til green. Det

er for dette hul særligt slaget til green som er meget negativt.

Æstetisk

Visuelt er drivet mere interessant end de andre blinde drives på VGC.

Fairwaybunkeren har en meget unaturlig form og er ikke rigtig integreret i det omkringliggende

landskab.

43

Små træer i doglegget er plantet i lineært mønster.

Forslag

1. For at fjerne det mest negative element – det blinde andetslag – foreslås der etableret en ny

green kort, venstre af den nuværende green på toppen af den eksisterende høj. Dette er en

fantastisk naturlig greenplacering som vil skabe et meget varierende, kuperet og synligt

greenkomplex smukt omkranset af de eksisterende træer.

2. Fairwaybunker fjernes og erstattes af nye bunkers for at definere en bedre spilstrategi.

Formålet med bunkerplaceringerne skal være en risk/reward overvejelse fra teestedet hvor

der skal stilles større og større krav til præcisionen jo mere direkte en linje mod green der

vælges. Det nye hul vil måle ca. 325m fra gul/hvid (ift. de nuværende 340m.).

Beplantning

1. Der arbejdes med klippelinjerne for at integrere golfarealet bedre i den eksisterende natur.

Der introduceres et lille bælte af rough mellem tee og fairway for at skabe visuel interesse

og gøre teestedet endnu mere dramatisk.

2. De lineære beplantninger brydes op så beplantninger fremstår mere naturlige.

44

Den enorme bunker erstattes af mere naturlige bunkers og green flyttes til det naturlige plateau.

Dermed elimineres det negative blinde slag til green.

45


Golf teknisk

Kort par 3 med teeslag henover sø der også fungerer som reservoir.

Interessant green beskyttet af to foranliggende bunkers.

Relativt godt greenkomplex bortset fra lige bag green hvor der er fladt og ikke meget varietet i

slagene såfremt udslaget slås for langt.

Dette hul vil være klart sværere for begynderen end for elitespilleren da ’bufferzonen’ mellem sø og

green er betydelig.

46

Æstetisk

Smukt kort par 3 som kan ses fra indkørselsvejen.

Vådt område ved sti venstre for den eksisterende sø.

Mangelen på rough giver et lidt monotomt udtryk og gør også at det gamle teested stadig tydeligt er

synligt.

Forslag

1. Sø graves større mod venstre så den minimum inkluderer det våde område. Dette højner

også effekten af søen visuelt da den vil være mere dominerende i forgrunden på trods af at

carry vedbliver den samme. Søen kan graves markant større, såfremt det ønskes, for at

udvide dens reservoir kapacitet. (Designmæssigt betyder søens størrelse mindre da det vil

være svært at få den helt tæt på green og den allerede har en god størrelse. Søens størrelse

bør derfor fastsættes baseret på en konkret afvejning af behovet for mere vand og

udgifterne til at etablere og vedligeholde en større sø).

2. Tilføj små forhøjninger bag green for at skabe mere varietet.

3. Revurder klippelinierne og se om skrænten højre for green kan komme mere i spil.

Beplantning

1. Introducer mere rough venstre for tees (og foran backtee) så det maskeres hvor det gamle

teested har ligget.

47

Søen gøres større mod venstre samtidig med at roughen maskerer det gamle teested og skaber en

mere naturlig overgang fra golf til natur.

48


Golf teknisk

Dogleg venstre par 4 til lille og relativt uinteressant green.

Fairway bunker i midten af fairway gør hullet svært for den mindre øvede der må spille kort.

Greenbunkers ustrategisk placeret – specielt den højre der ligger et stykke fra green – taget hullets

beskedne længde i betragtning. Hullet bør favorisere en golfer der succesfuldt flirter med doglegget

men bunkers placering gør ikke dette til tilfældet.

49

Æstetisk

Mange smukke egetræer i området omkring doglegget.

Lidt for lineær trægrænse langs med højre side omkring dogleg punktet.

Bunkeren i fairway gør ikke drivet særlig indbydende rent visuelt.

Lidt mange stier i området omkring gul/blå/rød tee skæmmer teeslaget.

Grimt kig mod hul 9s teeboks.

Forslag

1. Flyt fairway bunkeren til venstre side af fairway, hvilket gør teeslaget mere åbenlyst og

indbydende, men samtidig understreger risk/reward elementet for golferen der slår over.

Det gør det også nemmere for begynderen at slå midt i fairway og komme lidt nemmere på

green.

2. Greenbunkers flyttes mod højre så der opnås bedre vinkel til green for golfere der har

placeret sig tæt på fairwaybunkeren i doglegget.

3. Tilføj små forhøjninger omkring green for at skabe varietet.

4. Backtee kan forlænges med 20-25m.

Beplantning

1. Afskærm kigget mod hul 9 tees ved at etablere stedvise beplantninger. Disse beplantninger

skal plantes i naturlige formationer – ikke i rækker.

2. Introducer rough i carryzonen hvis højde visuelt set vil gemme de mange stier.

3. Bryd den lineære beplantning langs højre side op så den fremstår mere naturlig.

51


Golf teknisk

Et kort, snævert par 4 hul karakteriseret ved det store træ i midten af fairway.

Hullet er for snævert til rent spillemæssigt at have et træ af den størrelse som en del af layoutet.

Bortset fra træet beskyttes hullet af en green der visuelt virker meget boldafvisende – som en

omvendt underkop – men som ved nærmere eftersyn er mere tilgivende.

Der er stier på begge sider af green mod næste tee hvilket ikke er nødvendigt. Specielt stien på højre

side er meget i spil og ligger for tæt på green.

En let forhøjning ca. 20m foran green gør forkanten af green semiblind. Mellem denne forhøjning og

green er en lettere fordybning.

Æstetisk

Visuelt snævert golfhul med forskellige træer langs fairway.

Stedvise skyggeproblemer langs venstre side af hullet.

Kig mod huse på den anden side af fjorden. Ærgerligt at Vejle Fjord ikke er synlig da det ville være en

unik oplevelse på banen.

52

Forslag

1. Ryd udvalgte nåletræer mellem tee og landingszone langs højre side for at skabe et mere

indbydende drive. Hullet er for snævert og meget straffende – i modsætning til et mere

indbydende og strategisk golf hul. (Alternativt fæld det store træ i midten af fairway).

2. Introducer bunker i dogleg for at skabe et mere risk/reward scenarie hvor golferen der

spiller over eller tæt ved bunkeren opnår størst fordel.

3. Sænk bakken før green så green bliver mere synlig.

4. Udvid fordybningen foran green til en ’Valley of Sin’.

5. Drop stien venstre om green da der er så kort til næste hul at den ikke behøves – alle kan gå

til højre.

6. Ryk stien på højre side ind i skoven så den ikke er i spil.

7. Der, hvor stien højre for green er nu, etableres en bunker i den eksisterende skråning.

8. Overvej at introducere bunker bag green der fanger bolde der ellers vil ryge ned på næste

huls tee.

Beplantning

1. Det bør undersøges hvorvidt det er muligt at skabe kig mod Vejle Fjord ved at rydde bag

green (det kan med fordel gøres efter løvfald).

53

Før / Efter – Potentielt muligt kig mod fjorden.

54

Øverst: Eksisterende situation – Nederst: Eksempel uden træ i fairway.

55

Øverst: Eksempel hvor træet i fairway er trimmet. Nåletræer i dogleg er fældet.

Nederst: Eksempel hvor træ i fairway og nåletræer i dogleg er fældet. Bunker intrduceret i dogleg.

56


Golf teknisk

Meget kort par 4 hul der trods sin beskedne længde (240m) virker meget svært at drive. Hullet

spiller let op ad bakke.

Relativt lille teeområde.

Dramatisk teeslag der slås henover stejl skrænt gør hullet unikt.

Hele hullet er meget snævert og der er ikke mange muligheder for golferen bortset fra at slå den ned

langs midten. Denne type for design anses generelt ikke som ønskværdig idet den ikke præsenterer

golferen for valgmuligheder og bør så vidt muligt undgås.

Hullet beskyttes af en forkert placeret (flad) bunker der ligger lettere løsrevet fra green samt en

skråning højre om green.

For et så kort hul mangler der nogle forhindringer i området omkring green.

Æstetisk

Mange utrolig smukke træer.

Bevoksningen i skrænten mellem tee og fairway bør holdes lavere da den blokerer for udsynet til

fairway.

Stedvise skyggeproblemer – særligt bag green.

57

Forslag

1. Tees gøres større.

2. Genplacer

greenside bunkers

og introducer

fairway græsbunker

så hullet tilbyder

flere strategiske

valg og dermed kan

spilles på forskellige

måder.

3. Introducer

forhøjninger og

fordybninger

omkring green for

at skabe varietet og

en mere interessant

spiloplevelse.

Beplantning

1. Beskær/fæld træer

for at skabe et

bredere spillerum

(=flere

spillemuligheder/

valg) og skabe

bedre forhold for

græsset.

58


Golf teknisk

Et meget kort og helt ekstremt snævert par

5 hul som fra start til slut er en meget

monoton spiloplevelse hvor den eneste

fokus er at transportere bolden frem på en

lige linje. Hullet tilbyder minimum af valg

for golferen. (Dette fremhæves ydermere

af at det er det tredje hul i træk med

sådanne karakteristika).

Beplantningens omfang gør hullet for

snævert til at opleves som en god

spiloplevelse og til at skabe en god golf

turf. (Specielt området 90m fra green er

ødelæggende for spiloplevelse pga. den

snævre fairway bredde).

Green er hævet hvilket giver nogle

skråninger omkring green der gør chip til

green mere interessante. Disse skråninger

er dog uden megen visuel interesse og

skråningen på bagsiden af green virker

meget skarp og menneskeskabt. Samtidig

er der stedvise turf problemer fremkaldt af skygge.

59

Æstetisk

Visuelt meget snævert og uindbydende 1. og 2. slag.

Mange flotte træer langs fairway, men skyggeproblemer skæmmer hullet i hele dets længde.

For mange stier i området omkring green.

Områder med negativ lineær beplantning.

Forslag

1. Træer bør ryddes i større omfang for at skabe et både sundere og mere interessant golfhul.

Træerne vil kun blive større og en indsats bør foretages nu. Dette vil have en enorm positiv

indflydelse på hullet. Det er svært at forestille sig at hullet altid har været så snævert – det

bør undersøges hvor bred en spille korridor klubben har ret til her.

2. Afhængig af muligheder for trærydning skal der introduceres bunkers som skaber en

strategisk og mere visuel spiloplevelse.

3. I området omkring green introduceres bunkers og græsbunkers for at balancere

sværhedsgraden ift. hullets længde og par.

Beplantning

1. Trærydning i større omfang virker nødvendig. Særlig en gruppe nåletræer i venstre side af

fairway omkring 90m fra green fjernes for at skabe mere bredde.

2. Træerne og deres indflydelse på hullets reelle spillebredde og skyggeproblemer evalueres

grundigt med henblik på stedvis rydning.

60


Golf teknisk

Mellemlangt og rigtig godt par 3 hul med et fantastisk interessant greenkomplex. Greenens

hældning mod venstre kan udnyttes af den kloge golfer til at angribe flag i venstre side af green med

mindre risiko. Dette gør samtidig pinplaceringer i højre side interessante da man risikerer at bolden

tages til venstre når den lander.

Højre greenbunker har løsrevet sig en smule for meget.

Venstre bagkant af green løber bort og kan påvirke slag der er for lange.

Dårlig spiloplevelse fra hvid eftersom beplantning gør udslaget svært. God plads bag tees.

Æstetisk

Fint omkranset hul af træer i forskellig højde.

Lidt monoton naturoplevelse uden rough.

Forslag

1. Bunkers renoveres og den højre greenside bunker flyttes nærmere green.

2. Klippelinjen omkring green justeres så den venstre bagkant klippes lavere til et ’run-off’

område (dog kun hvis muligt grundet turfkvaliteten som her lider under skygge).

61

3. Hvid tee forlænges og flyttes til højre så hullet bliver sværere i længde men lidt nemmere i

retning.

Beplantning

1. Introducer rough for at skabe en visuelt mere interessant forgrund.

63


Golf teknisk

Hullet virker på en måde ’sammensat’ af forskellige elementer som ikke helt passer ind med

hinanden. Dette gør at hullet karaktermæssigt falder lidt udenfor de andre på Rød sløjfe. Dette

skyldes at golferen undervejs møder flere elementer som kun opleves på dette hul.

Teeslaget er igennem et hul i et læhegn – hvilket ikke opleves på andre huller (på Hul 4 Rød opleves

det visuelt anderledes).

Tredjeslaget til green er spillemæssigt og visuelt uinteressant idet green ligger i et fladt område

omkranset af semirough med et minimum af varietet. Greenbunkeren er ligeledes anderledes end

den generelle bunkerstil på banen.

64

Æstetisk

Rød/Blå tees er omgivet af store områder semirough og er dermed ikke integreret i landskabet på en

måde der er visuelt appellerende.

Gul/Hvid tee har en helt anden karakter end de andre teebokse idet det er markant forhøjet ift.

terræn. Samtidig er formgivningen af teeboksen udpræget en ’ingeniør’ løsning med parallelle sider

med identisk fald. Dette skæmmer samtidig spiloplevelsen på Rød 1, 3 og 4.

Første del af hullet optil klubhuset spiller igennem meget lineære beplantninger af middelstore

træer.

Formgivningen af jordvoldene omkring klubhuset og de to putting greens er visuelt anderledes end

på resten af banen. De virker meget menneskeskabte og ikke naturlige i deres formsprog.

Der er rester af et gammelt teested i fairway nær det andet landingsområde som giver et akavet

look.

Beplantningen omkring klubhuset, parkeringspladsen og hul 9 kunne være bedre og skabe en mere

skøn og integreret overgang.

65

Forslag

1. Hullet kan forkortes til langt par 4 med green lige ved klubhuset – hvilket normalt opfattes

som ønskværdigt. Såfremt teestedet rykkes tilbage kan hullet bevares som et kortere par 5.

Den nuværende green kunne således benyttes som fremtidig øve putting green idet de to

nuværende øvegreens måtte nedlægges (grundet sikkerhedsafstand til den nye green).

2. Såfremt hullet bevares i dets nuværende længde og generelle udformning anbefales arbejde

med at indpasse det med de resterende huller på banen. Dette vil inkludere (1) arbejde med

de eksisterende jordvolde omkring klubhus og putting greens, (2) opbrydning af den lineære

beplantning langs fairway, (3) replacering af bunkers så hullet giver en højere spillemæssig

oplevelse, (4) skabe varietet omkring green i form af bunkers og jordvolde og (5) integrering

af Gul teeboks i landskabet.

3. Hvid tee kan forlænges til den naturlige forhøjning bag det nuværende teested.

4. Endeligt design kan fastlægges når beslutningen om hullets par er taget.

Beplantning

1. Introducer rough i carryzonen.

2. Beplant omkring Gul teeboks for (stedvis) at screene den fra Rød hul 1, 3 og 4.

Eksempel på design med green nær klubhuset. Den gamle green fungerer som ny putting green.

66

Hulforløbet – Blå Bane

Blå sløjfe er den korteste og den sløjfe der er mest underlagt ekstreme terrænforhold hvilket gør det

umuligt at forlænge de fleste huller eller skabe passende landingsområder til eksempelvis en fairway

eller green. Spiloplevelsen gennem skoven hører til blandt de mest dramatiske og spektakulære i

Danmark – og det er her at VGC virkelig er blandt Danmarks smukkeste. Det er dog også her at

hulforløbet er klart svagest og ikke optimerer de unikke features som området besidder. Dette er

igen tydeligt i mængden af blinde slag (hul 2, 3, 5, 7, 9).

68

Hul 1 Blå – Par 4

Golf teknisk

Kort par 4 hul hvor fairway deles af en smal græsbeklædt slugt. Slugten er en interessant og unik

feature der er med til at give hullet karakter.

Drivet forsøges placeret enten i fairway (max 160m fra gul tee)

eller længereslående golfere kan forsøge at slå over slugten (ca.

200-210m carry fra gul/hvid tee). Det er et lidt tamt udslag med

kun et 6 jern fra backtee.

Venstresiden er Out of Bounds hvor landingsområdet ligger

meget tæt på greenkeepergården og green ligeledes meget tæt

på parkeringspladsen. Der er en overhængende chance for at

ramme greenkeepergården på drivet og ligeledes en

overhængende chance for at ramme enten biler eller personer

på parkeringspladsen i andetslaget. Et hul som dette betragtes

som værende meget farligt målt efter nuværende (EIGCA)

standarder for udstyr og sikkerhed. Skitsen til højre viser det

skraverede røde område som vil være betragtet som meget

farligt. Dette er endda kun baseret på MINIMUM

sikkerhedsafstande.

Green er hævet og beskyttes af 3 bunkers hvoraf den bagerste

er blind. Den dybe, højre green bunker er lettere løsrevet ift.

greenkomplexet.

69

Æstetisk

Den naturlige oplevelse skæmmes en smule af den meget lineære trægrænse langs den højre side af

hullet indtil landingsområdet samt udsigten til greenkeepergården og parkeringspladsen.

Der er en meget skarp (unaturlig) afgrænsning mellem semiroughen og træer/buske.

Forslag

1. Udfra en sikkerheds- og spillemæssig helhedsvurdering bør hul 1 ændres så der etableres et

nyt greenkomplex i nærheden af den nuværende green 2. (Green 2 kan i denne

sammenhæng ikke bruges da den hælder skarpt i den modsatte retning og i forvejen nok

spillemæssigt er blandt de ringeste på banen grundet for stor gennemgående hældning).

2. Denne ændring vil optimere drivet ved at man nu kan drive omkring 200m i modsætning til

de nuværende 160m. Andetslaget vil være markant mere interessant og dramatisk idet det

spiller henover en dybere del af slugten. Længden på hullet vil øges fra de nuværende 285m

til ca. 310-325m.

3. Green 2 vil erstattes af en god green der giver en bedre helhedsoplevelse.

4. Den nye spilleretning vil lede opmærksomheden væk fra greenkeepergården og

parkeringspladsen og give golferen følelsen af at golfrunden starter mere

naturligt/naturskønt

5. Sikkerhedsproblemet ift. greenkeepergården og parkeringspladsen løses.

6. Den nuværende green 1 kan genbruges til et ekstra chipping område eller som putting

green.

Beplantning

1. Den lineære beplantning langs den højre side brydes op så træerne fremstår i en mere

spredt og naturlig orden.

2. Der arbejdes med græshøjderne så der introduceres en stribe rough mellem semiroughen og

de eksisterende træer og buske. Dermed opnås en mere gradvis overgang fra golf- til

naturområde.

3. Der introduceres en smule rough i carryzonen for at maksimere den visuelle oplevelse.

71

Kig fra tee mod den nye 1. green.

72


Golf teknisk

Et kort og relativt ordinært par 3 hul med halvblindt udslag spillende til en green der hælder for

meget fra højre mod venstre. Dette medfører ganske få pinplaceringer hvilket både er negativt ift.

det more lokaliserede slid der bliver på green samt den manglende variation i spiloplevelsen.

Greenen bliver forsvaret af to bunkers hvoraf den højre ligger for fjernt fra green og den venstre er

blind fra teestedet.

Æstetisk

Hullet mangler definition og tekstur i forgrunden (carryzonen) som udelukkende består af

semirough.

73

Trærækken langs den venstre side fungerer bedre visuelt end den mere lineære trægrænse langs

den højre.

Der er en del negativ trafik fra parkeringspladsen og trafik frem og tilbage til Driving Rangen lige bag

teestedet.

Forslag

1. Hul 2 foreslås sløjfet i sin helhed for at give plads til det alternative hulforløb. Se vedlagte A1

plan om det optimerede hulforløb på blå sløjfe.

2. (Alternativt kræver hul 2 som minimum at teestedet forhøjes samtidig med at området 75m

fra teestedet sænkes for at opnå en mere synlig green. Samtidig bør bunkers og green

redesignes for at skabe et bedre greenkomplex.)

Beplantning

1. Afhænger af valgt løsningsmodel men bør inkludere at den lineære beplantning langs den

højre side brydes op så træerne fremstår i en mere spredt og naturlig formation samtidig

med at der introduceres rough i forgrunden for at gøre hullet mere visuelt interessant.

Samtidig arbejdes der med græshøjderne så der introduceres en stribe rough mellem

semiroughen og træer og buske så der bliver tale om en mere gradvis overgang fra golf- til

naturområde.

74


Golf teknisk

Et kort, skarpt dogleg højre med et blindt drive. Out of Bounds hvis drivet slås for langt. Mulighed for

den bedre golfer til at skære hjørnet af og spille meget tæt på green ved at udnytte fairwayen der

skråner ned mod green.

Relativt lille og dramatisk green der er kuperet med en del spændende pinplaceringer der forsvares

af en bunker foran og bagved green. Green kan rammes ved at slå kort i venstre og udnytte bakkens

hældning hvilket kan give varietet i slagoplevelserne.

Der er et lavdepunkt i for-midt af green hvilket altid bør undgås.

75

Æstetisk

Manglende tekstur og definition i forgrunden samt mangel på et visuelt reference punkt i doglegget.

Visuelt uinteressant drive der mest har funktion af et transportslag.

Flot slag til greenen fra omkring 100m markeringen.

Forslag

1. Fairway bunker etableres på højre side hvor fairwayen knækker i doglegget.

2. Området ca. 100-120m fra tee sænkes så den nyetablerede bunker bliver synlig. Dette

kreerer et interessant visuelt referencepunkt som golferen kan forholde sig til. Der vil være

markante forskelle (risk/reward) associeret med at spille hhv. venstre, højre eller over

bunkeren. Omvendt ligger bunkeren kun 150m fra tee så stort set alle vil være i stand til

spillemæssigt at forholde sig til den.

3. Den forreste green bunker gøres mindre og flyttes en smule til højre. Der etableres en

lavning/græsbunker venstre for denne. Dermed kan fordybningen i green overflade dræne

ud i denne lavning.

4. Bunkeren bag green kan sløjfes og reetableres som en græslavning der samtidig vil kunne

fungere som transportvej for greenkeeperne så de ikke skal krydse fairway.

Beplantning

1. Introducer rough omkring tees og i dele af carryzonen for at skabe en mere naturligt og

visuelt interessant oplevelse fra teestedet.

2. Bryd den lineære trægrænse op hvor nødvendigt.

77

Bunkeren i dogleg kan gøres synlig ved at sænke området lige inden.

78


Golf teknisk

Fantastisk og helt igennem unikt golfhul der bør betragtes som et af Danmarks smukkeste og mest

spektakulære golfhuller. Det er sådan et hul man som golfspiller drømmer om at prøve – og et hul

som alle der har spillet VGC altid vil huske. Den ekstreme og for Danmark meget unikke højdeforskel

gør køllevalget interessant.

Den skarpe hældning i fairway fra venstre mod højre hjælper med at transportere bolde ned mod

åen langs højre side og dermed skabe en bedre vinkel mod green.

Fantastisk og krævende slag til green hvor bolden spilles igennem dalen langs træer og vandløb.

God green med interessant plateau på den bagerste del.

Området højre om green er spillemæssigt lettere uinteressant.

Æstetisk

Flot komposition fra teestedet med en dramatisk forgrund, fairway i mellemgrunden og kig mod

træer og skrænter i baggrunden.

Store turf-/skyggeproblemer omkring tees og dele af fairway skæmmer helhedsoplevelsen.

Stor negativ oplevelse at der ikke spilles fra græstee.

79

Hullet fremtræder periodevis meget tæt, lukket og snævert. Træerne/skoven er (set fra et

golfmæssigt perspektiv) stedvis for tæt.

For meget ukontrolleret bevoksning langs med venstre side gør slaget til green mindre spektakulært

end hvis man fornemmede greenens relation til åen der bugter sig langs den venstre side.

Forslag og beplantning

1. Området højre for green kan forbedres markant ved at etablere en række mindre

forhøjninger som vil udfordre golferen og gøre slagene omkring green mere varierede og

interessante.

Forslag og beplantning

1. Tynd ud i træerne for at skabe mere lys og luft til teesteder og fairway. Som minimum bør

det stærkt prioriteres at etablere en bæredygtigt gul græsbeklædt teeboks.

2. Trim bevoksning langs med venstre side af åen der løber fra landingsområdet til greenen.

Dermed åbnes synet til green op og skaber en visuel meget mere interessant oplevelse.

81

Krattet langs åen i venstre renses ud så greenen og dens relation til åen bliver mere synlig.

82


Golf teknisk

Et kort, snævert og blindt par 4 der særligt grundet drivet bliver til en golfmæssigt ringe

spiloplevelse.

Green forsvares af 2 bunkers hvoraf den venstre ligger for langt fra green og den højre er blind ift.

andetslaget.

Det meget flade greenkomplex yder stort set ingen variation ift. hvilke recovery slag der skal slås.

Hullet ville helt klart bedst udnytte landskabet ved at blive konverteret fra et kort par 4 til et rigtig

interessant par 3 hul.

Æstetisk

Fantastisk flotte træer der skaber en smuk ramme. God variation i højden.

Drivet skæmmes visuelt af bakken og Rød tee der giver et meget unaturligt udtryk. Desuden er

carryzonen ikke pæn hvilket bl.a. skyldes placeringen af vandposten og affaldsspanden. Det, at de er

placeret til højre, opfordrer golferen til ikke at følge den udlagte sti og resulterer i dårlig turf og et

mere rodet udseende.

83

Hullet er stedvist meget snævert og omkransningen af de store træer resulterer i skyggeproblemer.

Bag greenen er en relativt uskøn jordvold.

Forslag

1. Hullet kan med fordel forkortes til et par 3 der i så fald vil være blandt banens smukkeste.

Dette ville eliminere det meget dårlige, blinde teeslag. Mange turfproblemer – som vil være

næsten umulige at løse uden træfældning i større omfang – vil betyde mindre da en fairway

ikke længere er nødvendig. Tees vil kunne placeres så sollys maksimeres og turfen sikres

bedste vækstvilkår.

2. Greenområdet gøres mere interessant ved at tilføje enkelte forhøjninger der integreres i den

eksisterende natur.

3. Bunkers renoveres og genplaceres.

4. Jordvold bag green flades ud/integreres i det omkringliggende landskab.

Beplantning

1. Mindre træbeskæring nødvendig for at sikre god spillelinie til green.

2. Såfremt hullet forkortes kan området omkring de tidligere tees genplantes som mulig

kompensation ift. at fælde andre træer.

85

Hullet vil med fordel kunne gå fra at være et af de dårligste par 4 huller til et af de bedste og

smukkeste par 3 huller i VGC.

86


Golf teknisk

Et halvlangt, middelmådigt par 3 op ad bakke beskyttet af en lettere løsrevet, flad greenbunker.

Gode mikro-konturer højre om green og kort af bunker gør hullet mere interessant og giver varietet i

spiloplevelsen.

Udmærket green.

Æstetisk

Hullet ligger fint omkranset af træer med god variation i højden.

Naturområde venstre for tees giver god overgang mellem golf og træer.

Nogle skyggeproblemer langs højre side af fairway.

Forslag

1. Ligesom hul 5 kunne fungere bedre som et par 3 ville dette hul med fordel kunne

konverteres til et kort/middel par 4 (afhængig af hvor langt tilbage man kan få lov at placere

det nye tee). Par 4 og par 5 huller der spiller svagt op ad bakke opleves generelt som mere

positive end par 3 huller op ad bakke.

87

2. En ændring fra par 3 til par 4 ville eliminere et relativt ordinært par 3 med et par 4 hul som

kunne blive mere interessant. Såfremt par ’byttes’ på hul 5 og 6 vil denne sekvens af huller

blive markant visuelt og spillemæssigt forbedret.

3. Fairwaylinien justeres så mange af de mikro-konturer der findes højre om green

inkorporeres som fairway.

Beplantning

1. Evalueres afhængig af plan for forlængelse.

I modsætning til det foregående hul vil dette hul med fordel kunne konverteres fra et middelmådigt

par 3 til et udemærket par 4.

88

Hul 7 Blå – Par 5 Golf teknisk – Særlig betragtning af hulforløbet for Blå #7.

Et helt særligt hul som opsumerer den mindre gode udnyttelse af det dramatiske terræn er Blå 7.

Hvis man ser på den underliggende natur og

landform, kan man konkludere, at det er noget af

det smukkeste og mest dramatiske man vil opleve

på en dansk golfbane. De første 300 meter spiller

på et plateau. De sidste 150 meter er udover en

bakke med en niveauforskel på ca. 15-20 meter

ned til green. Hele vejen omkranset af fuldvoksne

løvtræer.

Det interessante ved hullet er slaget mod green da

drivet er snævert og halvblindt og som sådan ikke

er en positiv oplevelse. (Greenområdet er i sig selv

heller ikke særlig interessant da det er meget fladt

og uden varietet). Højdeforskellen mellem fairway

og green er interessant da der er et smukt kig mod

green og de omkringliggende træer – problemet

bliver dog at dette kig stort set er umuligt eller

meget svært at opnå. For at kunne kigge og nyde

synet mod green skal golferen bogstaveligt talt

ligge ikke længere væk end 2 meter fra kanten til

skrænten ned mod green. At kunne placere sig

sådan er udelukkende held – og på mange måder

ikke at foretrække spillemæssigt da her er

semirough. I realiteten vil de fleste placere sig

omkring 150m til green markeringen hvorfra

udsynet er blindt. Herfra slås i blinde til en green

der er omkranset af problemer med skrænter,

træer og åer omkring sig.

Dette er en skam, da det fuldt synlige slag mod

green fra kanten af bakketoppen er en helt unik og

spektakulær spiloplevelse som adskiller VGC fra

stort set alle andre baner i Danmark. Her er alle muligheder for at skabe et af Danmarks bedste og

smukkeste par 3 hul. Et godt hulforløb havde ikke forsøgt at presse et par 5 ind her – men i stedet et

godt par 4 efterfulgt af et spektakulært par 3 ned af bakken hvor golferen fra teestedet er garanteret

godt udsyn og en sublim spiloplevelse. Hvad der for mange kunne være en garanteret positiv og

uforglemmelig oplevelse ender i stedet ofte med at være en lidt akavet oplevelse – eller

uforglemmelig af de gale årsager.

På skrænten er et træ som ligeledes fungerer som en hazard og pejlemærke. Dette gør kun hullet

sværere og det anbefales at det fjernes.

89

Selve skrænten mellem 150m markeringen og til området ca. 75m fra green virker

konstruktionsmæssigt ustabil og uskøn. Der er stedvise åbenlyse nedbrydninger af skrænten. Dette

bør addresseres.

Æstetisk

Snævert drive til landingsområde omgivet af en blanding af gamle og unge træer. Flot kig udover

skoven.

Stedvis uskøn skrænt mellem fairway og green.

90

Forslag

1. Hullet foreslås opdelt i et par 4 hul der spilles fra de eksisterende tees til en ny green der

etableres omkring den nuværende 150m markering efterfulgt af et par 3 hullet som spiller

fra skrænten ned mod den eksisterende green 7.

2. For par 4 hullets vedkommende sænkes vejen der krydser fairway således at det (halv)

blinde teeslag fjernes. Green konstrueres så den fremstår ’svævende’ med de smukke træer

som baggrund. Dette hul kan på sigt (gen-)forlænges til et par 5 såfremt tilladelse kan skaffes

hertil.

91

Green vil sidde smukt hævet så det virker som om der er intet bag den. Dette vil gøre slaget til green

meget interessant.

92

3. Par 3 hullet vil blive blandt VGCs signaturhuller og vil understrege alt hvad der gør VGC unik.

Alle golfspillere vil være garanteret et fantastisk vue mod green fra teestedet. Her vil de

kunne beskue det smukke landskab og nyde skovens ro inden et af de mest interessante slag

på banen – og med muligheden for at tee bolden ideelt op vil mange flere få en positiv

golfoplevelse end den nuværende situation hvor der i bedste ’hit-and-hope’ stil slås blindt

udover bakken.

4. I forbindelse med etableringen af dette projekt foreslås hele skrænten omformet således at

den æstetisk, konstruktionsmæssigt og dræningsmæssigt optimeres. Tees for par 3 hullet

kan integreres i skrænten som ’trin på en trappe’ så alle tees har optimal vinkel og

sigtbarhed over green.

5. Den eksisterende green 7 og en passende mængde af det omkringliggende område foreslås

redesignet så det hæves og dermed bedre vil kunne klare vådere perioder. Dette vil

forlænge golfsæsonen iht. visionsplanen.

6. En mindre sø kunne også etableres nær green hvilket vil hjælpe med dræningen af det til

tider våde område og gøre hullet endnu mere interessant.

93

Koncept af hvordan hullet kunne spille som et spektakulært par 3 ned til green.

Danmarks smukkeste par 3 hul?

94

Denne overordnede løsningsmodel skal ses i sammenhæng med at Blå 1 ændres til at spille til en ny

green tæt ved den nuværende green 2 og Blå 2 samtidig sløjfes. Kritisk set ligger det nuværende Blå

2 generet af trafikken omkring p-pladsen og spillemæssigt fungerer det mindre godt med et

halvblindt udslag til en green der hælder for meget og alligevel bør redesignes. Blå 1 ligger alt for tæt

på greenkeepergården og parkeringspladsen og vil være en evig kilde til potentielt alvorlige ulykker.

Dette eliminerer 3 mindre gode huller og erstatter dem med spektakulære nye huller i form af hul 1

(par 4), hul 6 (par 4) og hul 7 (par 3).

Beplantning

1. Evalueres afhængig af projektets omfang.

95


Golf teknisk

Et mellemlangt og udfordrende par 4 hul der spiller forholdsvis langt da det spiller op ad bakke.

Fairwayen skråner fra højre mod venstre så det bedste drive er langs den højre side af fairway da det

forkorter andetslaget og skaber en bedre vinkel til green.

I modsætning til mange af de andre skovhuller har fairway her en god bredde – til gengæld kræver

hullet en længere carry.

Den kloge golfer kan bruge det skrånende landskab højre om green til at arbejde bolden ind på

green. Interessante konturer omkring green.

Selve approach slaget til green er lidt intetsigende hvilket til dels skyldes den lidt ukarakteristiske

greenside potbunker.

Green ligger lige det tætteste på vejen rent sikkerhedsmæssigt.

Æstetisk

Naturområde og å i carryzonen skaber visuelt god forgrund.

Hullet er smukt omgivet af træer. Afskærmning mod bagvedliggende vej kunne være bedre.

Trægrænsen langs højre side er meget lineær og bør stedvis brydes op.

Skyggeproblemer stedvis langs højre side.

Mindre god green bunker der stilmæssigt adskiller sig fra de fleste andre på banen.

96

Forslag

1. Introducer græsfordybning i højre side nær landingsområdet der udfordrer elitespilleren

men ikke er i spil for andre golfere.

2. Skab 2 synlige greenbunkers hvilket vil gøre approachslaget langt mere interessant visuelt og

spillemæssigt.

3. Indsats gøres for at opnå et bedre drænende hul/fairway da hul 8 indgår i det nye forslag for

Triobanen.

Beplantning

1. Hvor muligt bør beplantning langs højre side brydes op for at skabe mere lys og luft samt

undgå (unaturlige) lineære beplantninger.

97


Golf teknisk

Ekstremt blindt teeslag fra hvid/gul tee på dette korte par 4 hul. Fra rød/blå tee er slaget småblindt.

Hullet er relativt kedeligt uden megen strategi andet end at prøve at komme langt nok frem i drivet

til at gå efter green. Det er krævende for alle der ikke slår mindst 220 meter at positionere sig i

doglegget.

Hullet forsvares af en lille green beskyttet af to bunkers.

Æstetisk

Meget bredt fairway/semirough område fra tee til green flankeret af en meget lineær beplantning

(specielt langs højre side) af middelstore træer skaber en lidt negativ ’motorvejsfornemmelse’.

Klokke meget synlig i doglegget.

God fornemmelse af dybde i kigget mod green hvor landskabet i det fjerne kan anes.

98

Forslag

1. Etabler nyt herre tee ca. 20-30m bag dame tee (i skoven) hvor der er et godt naturligt

plateau for at eliminere det meget blinde drive. (Hvid tee kan bibeholdes nedenfor bakken

og kan endda forlænges en smule hvis ønskes).

2. Hæv dame tee og nyt herre tee for at øge kig mod fairway.

3. Introducer fairwaybunker for at skabe et mere strategisk interessant golfhul.

Bemærk det nye teested bag det nuværende dametee. Her er et eksisterende plateau der med

fordel kan udnyttes så det blinde teeslag elimineres fra Gul tee.

Beplantning

1. Bryd lineær beplantning langs fairway for at etablere et mere naturligt udseende og mindske

’motorvejsfornemmelsen’.

2. Etabler områder mellem hul 9 og 1 med rough og vegetation i anden højde.

3. Klokken bør gøres mindre synlig.

99

Kig fra doglegpunktet mod green.

100

Blå Sløjfe Overview

101

Indkørselsforhold

Adgangen til klubben sker fra Ibækvej og på vejen passeres Korthulsbanen samt flere golfhuller og

træningsfaciliteterne. Oplevelsen er udpræget positiv og giver et godt billede af banen.

Langs med vejen er meget flotte og modne træer blandet med mere åbne kig udover enkelte huller.

Indkørselsforholdene hører blandt de bedre i Danmark.

Oplevelsen kunne optimeres ved stedvis at plante eks. rhododendrons som det er tilfældet allerede

ved tees på Rød 5. Fremtidig beplantning bør nøje overvejes og afstemmes ift. det ønskede

helhedsindtryk man oplever fra vejen.

103

Korthulsbanen

VGCs korthulsbane hører blandt de bedste indenfor den kategori af kortere baner i Danmark. Her

fungerer det godt med den udprægede mængde af semirough der gør det nemt at finde sine bolde.

Samtidig udnyttes de omkringliggende store træer æstetisk set til fulde da der ikke er andre

landskabselementer der unødigt kæmper om opmærksomhed.

Banen bør bibeholdes som den er med undtagelse af green til hul 1 der flyttes til højre da den ligger

for tæt på indkørselsvejen. Hul 2 tees kan i den henseende blive flyttet en smule.

104

Hul 5 var meget vådt på tidspunktet for besøget (1. juni 2010) og det bør afvejes om det her kan

svare sig at udgrave en mindre sø såfremt det er et vedvarende problem.

105

Driving Range

VGCs driving range ligger ideelt orienteret i nordvendt retning. Dette sikrer mindst mulige gener ift.

generende sol om morgenen og eftermiddagen. Afstanden til klubben er fin – men lidt langt fra det

forskudte startsted for de tre sløjfer.

Driving rangen har en fin bredde (100m) og en nogenlunde længde (225m) selvom det generelt

anbefales at en range er 250-300m lang.

Selvom rangen er opdelt med afstandsmarkeringer kunne den med fordel gøres både mere visuel og

spillemæssig interessant ved at etablere en række ’target greens’ hhv. 50, 100, 150 og 200m fra tees.

Disse er udformet som mindre greens og gør træningen betydelig sjovere og mere målrettet. Nogle

kan have bunkers for at højne den visuelle oplevelse. Yderligere kan rangen klippes i to højder så

følelsen af at der er en fairway ned langs midten er med til at gøre slagoplevelserne mere realistiske.

Beplantning/afskærmning omkring rangen bør ekstremt nøje overvejes og afstemmes ift. det

helhedsindtryk man oplever fra vejen og på banen.

106

Andre faciliteter

Klubhuset, parkeringspladsen og beplantningen omkring disse fungerer generelt godt.

Beplantningen mellem klubhuset/parkeringspladsen og Rød 9 kan forbedres. Området ved siden af

terrassen kunne beplantes så der bliver skabt en mere behagelig og naturlig overgang.

Det er vigtigt at al beplantning på klubbens område afstemmes ift. den ønskede helhedsoplevelse.

107

Afmærkninger, inventar, mv.

Banen kunne visuelt forbedres ved at introducere nogle pænere skilte og aftsnadsmarkeringer på

hullerne. De nuværende stålskilte mangler meget for at høre blandt Danmarks smukkeste.

Afstandsmarkeringer i fairways kunne erstattes af nogle pænere messingplader.

Som nævnt tidligere bør alle røde og gule pæle gøres markant mindre. De er pt. meget voldsomme

og bør have en langt mere anonym rolle.

Vandposter og skraldespande kunne også visuelt forbedres.

Bænke på banen er generelt meget pæne.

108

Opsummering af VGCs eksisterende styrker og svagheder.

VGC Styrker.

Stedvis hel unik natur og topografi.

Fantastiske områder med fuldvoksne bøge-, ege- og fyrretræer.

Dejlig atmosfære langt fra støj og trafik.

Rigtig gode begynder- og træningsfaciliteter.

Mange interessante greens.

3 varierede sløjfer.

TRIO banen er en god ide der forlænger sæsonen.

VGC Svagheder.

For mange blinde og halvblinde slag.

Ordinært bunkerdesign og uheldigt mix af bunkerstilarter.

Stedvise alvorlige sikkerhedsproblemer ift. personer og materiel (Blå 1 og Gul 7).

For snævre golfkorridorer i skoven med store stedvise skygge- og turfproblemer samt begrænsede

spiloplevelser.

Gul sløjfe er visuelt mere uinteressant end resten af banen og med uheldige lineære beplantninger.

Stedvis mindre god udnyttelse af det unikke landskab.

Mangel på rough som et naturligt landskabselement.

109

Konklusion

For at VGC kan bevæge sig i en retning hvor visionen om at være ’Danmarks smukkeste’ kommer

indenfor rækkevidde er det nødvendigt at foretage en række mere eller mindre omfangsgribende

forbedringer. Der skal arbejdes på hvordan banen visuelt kan præsentere sig bedst og æstetisk set

udnytte landskabet optimalt.

Det er dog altid væsentligt, som det også beskrives i visionsplanen, at alle ændringer der laves ikke

blot bunder i ønsket om at gøre banen smukkere – men samtidig i ønsket om at forbedre

spiloplevelsen og gøre golfhullerne mere interessante at spille for alle golfspillere.

Som beskrevet under forslagene til forbedringer for de individuelle huller, inkluderer de primære

fokusområder følgende, som vil blive gennemgået nedenfor:

Blinde slag og ændringer af hulforløbet

TRIO banen.

Introducering af rough/natur.

Opbrydning af lineære beplantninger.

Sund turf og strategiske muligheder ved fældning af skovtræer.

Omformning af bunkers.

Ændring af fairwaylinier.

Driving Range og træningsfaciliteter.

Kig mod fjorden.

Blinde slag og ændringer af hulforløbet.

Mængden af blinde og halvblinde slag på VGC er langt større end hvad der findes på de fleste andre

baner både i Danmark og i udlandet. Generelt opleves blinde slag negativt fra golfspillerens side.

Det, ikke at kunne se hvor man skal hen eller hvad der sker med ens bold, er nok den største grund

hertil. Blinde slag resulterer ofte i mistede bolde, hvilket hører til blandt de mest frustrerende

oplevelser for mange. En anden følge af blinde slag er sikkerhedsproblemer, idet folk der befinder sig

i landingsområdet er ekstra udsatte for at blive ramt ift. hvis de er fuldt synlige.

Der er dog også interessante elementer ved blinde slag, da det kan være forbundet med en hvis

form for spænding at skulle slå over en dramatisk forhindring eller se hvor ens bold er landet når

man kommer over bakken.

Blinde slag accepteres bedre hvis det er i drivet end i slaget til green – men for en 18 hullers bane

anbefales aldrig mere end 1 blindt udslag. Fuldt blinde slag til green bør undgås.

En hurtig optælling viser, at blinde slag er et stort problem for VGC. Blå sløjfe har 4 blinde (#3, 5, 7

slaget til green, 9) og 2 halvblinde (#2, 7 drive). Derudover kan golferen nemt stå med hvad der føles

som halvblinde slag på hul 1, 4, 5. Rød sløjfe har 2 blinde slag på samme hul (#2) – både drive og slag

110

til green. Desuden halvblinde slag på #1 og 9 afhængig af ens placering efter drivet. Gul sløjfe har

blinde og halvblinde slag på 4 huller (#1, 3, 6, 7) samt hullerne 8 og 9 hvor det er relativt nemt at

havne i områder med meget begrænset udsyn.

Udfra en relativ forsigtig vurdering er der 14 blinde eller halvblinde slag fordelt over de 27 huller

samt et utal af andre huller hvor golferen nemt kan stå med begrænset udsyn. Dette har stor

betydning for spiloplevelsen og i langt de fleste tilfælde vil det give en mere negativ spiloplevelse

end hvis det forestående slag var fuldt synligt.

Da mange blinde slag er resultatet af et mindre godt hulforløb bliver en ændring af hulforløbet

meget interessant såfremt ændringerne vil kunne resultere i en minimering af antallet af blinde salg.

Som nævnt i analysedelen kræver specielt Blå sløjfe ændringer til det generelle hulforløb da det er

den eneste måde hvorpå landskabet kan optimeres og størstedelen af de blinde slag fjernes.

111

For Gul sløjfes vedkommende ligger den største udfordring i at etablere et autentisk, smukt og åbent

landskab hvor golfbanen kan integreres så en større visuel oplevelse opnås. De blinde slag er her

mindre markante.

Rød sløjfe har bortset fra hul 2 ikke helt så mange problemer med blinde slag. I stedet har flere

huller har en mangel på en interessant spilstrategi idet træernes tæthed omkring fairway giver en

negativ oplevelse af at transportere bolden fremad – og ikke så meget et spørgsmål om at vælge og

eksekvere et spændende slag afhængig af ens evner.

For at etablere et godt hulforløb der danner basis for en god og varieret spiloplevelse, optimerer

udnyttelsen af topografien og minimerer antallet af blinde slag opsummeres her forslagene til

ændringer:

Gul 4 forlænges

Gul 6 forlænges

Rød 2 spiller til ny green

Rød 9 ændres til langt par 4 / kort par 5 med green ved terrassen.

Blå 1 spiller til ny green

Blå 2 fjernes

Blå 5 ændres fra par 4 til par 3

Blå 6 ændres fra par 3 til par 4

Blå 7 opdeles i to huller. Et par 4 og et par 3

Blå 9 etableres der nyt gult teested bag rød tee.

Disse ændringer vil reducere antallet af blinde og halvblinde slag markant. På Blå sløjfe, hvor

problemet er størst, vil antallet falde fra 6 til 1 således at der kun bliver 1 regulært halvblindt slag

hvilket bliver drivet på Blå 2 (det gamle Blå 3).

På Rød 2 vil den nye green gøre at andetslaget bliver fuldt synligt. Drivet på Rød 2 er nok et af de

mest dramatiske og visuelt interessante blinde slag på banen – men samtidig relativt tilgivende –

hvilket gør det fint at bevare.

På Gul 6 vil green kunne blive gjort synligt ved at et nyt tee skabes med noget af jorden fra

carryzonen. Dette vil gøre hullet markant anderledes og mere afvekslende ift. Gul 5.

Antallet af blinde og halvblinde slag på de 3 sløjfer vil kunne minimeres fra de eksisterende 14 til 7 så

der kun er et regulært blindt slag (Rød 2) og 6 halvblinde slag (Blå 2 (nyt); Rød 1, 9; Gul 1, 3, 7). Af

disse vil de sidste 5 nok samtidig betegnes som de mindst negative blandt de eksisterende huller

med begrænset udsyn. Endvidere er det ikke sikkert at Rød 9 endda vil være halvblindt såfremt

green flyttes.

TRIObanen.

Triobanen er et rigtig godt koncept som forlænger sæsonen markant ved at tilbyde spil på de bedst

drænende huller i perioder hvor golf ikke er muligt i skovområderne. For at VGC skal kunne holde

112

minimum 18 huller åben for spil hele året, som beskrevet i ’Vision Vejle Golf Club’, vil det enten

kræve en stor investering i dræningen af skovhullerne eller en optimering og videreudvikling af

Triobanen. Ulempen ved Triobanen er at den primært består af huller fra Gul sløjfe, som pt.

spillemæssigt og visuelt er blandt de mindst interessante af VGCs 27 huller.

Ved at fjerne det nuværende Blå 2 vil Triobanen blive påvirket idet hullet er et af de 3 huller der pt.

udgør en del af banen. For at kompensere for dette foreslås en sti etableret fra den nuværende

green på Blå 3 ned til tees på Blå 8. Der har så vidt jeg er orienteret eksisteret en sti her tidligere.

Dette vil være en behagelig gåtur ned gennem skoven, som gør at Blå sløjfe bliver bedre

repræsenteret i Triobanen. Det gør også at Triobanen bevæger sig ind i den ’rigtige’ del af

skovområdet hvilket er hvor VGCs visuelle forcer er stærkest. Det kræver, udover stien, at en indsats

gøres for at forbedre og optimere dræningen af fairway på Blå 8. Dette er ikke urealistisk da fairway i

forvejen har en relativ god bredde, lufttilførsel og hældning sammenlignet med resten af de generelt

smallere skovhullerne.

På Blå sløjfe spilles i nævnt rækkefølge det nye Blå 1, det eksisterende Blå 3 (som bliver det nye Blå

2), derefter Blå 8 og til sidst Blå 9. I stedet udgår Rød 3 af Trio banen således at der gås direkte fra

Rød 2 til Rød 4. Muligvis, afhængig af om det betragtes som gåturen værd, kan der gås fra det nye

Blå 2 til det nye Blå 7 (par 3 hullet ned af bakken) ved at koble stien til den eksisterende sti mellem

eksisterende Blå 4 og Blå 8. I så fald ville man eksempelvis kunne fjerne Gul 4 og Gul 5 fra Triobanen

og dermed have Triobanen fordelt mere over alle 3 sløjfer.

Det kan, uanset hvilke ændringer til hulforløbet der vælges, konkluderes, at der er adskillige

løsningsforslag til hvordan Triobanen fortsat kan indarbejdes og optimeres så sæsonen forlænges og

natur- og spiloplevelsen bliver gjort større.

Introducering af rough/natur.

Som nævnt under indledningen og gennemgangen af de enkelte huller, er introduceringen af rough

og en mere gradvis overgang fra golf til natur meget vigtig for at skabe en smukkere golfbane og

dermed komme nærmere opfyldelsen af VGCs vision om at være Danmarks smukkeste golfbane.

Kompositionsmæssigt er det essentielt at arbejde med begreber som forgrund, mellemgrund og

baggrund. Det er de elementer der bruges til at opbygge stærke visuelle landskabsbilleder.

Mellemgrunden vil på en golfbane næsten altid være selve fairway og/eller green som ses mellem

100-400m ude i landskabet. Baggrunden vil for VGCs vedkommende ofte være træer, bakker eller

hvad der kan opfattes i distancen eller i det ’bagvedliggende’ landskab. Forgrunden er meget vigtig

da den fylder meget i synsfeltet og er synlig for alle. Samtidig har den en klar relation til

mellemgrunden og kan være med til at ’ramme’ denne ind eller skabe en interessant

kontrast/sammenhæng. Eksempelvis giver et slag henover en sø næsten altid en stimulerende visuel

oplevelse idet kompositionen er god med forgrund (sø), mellemgrund (green/fairway/bunker) og

baggrund (eksempelvis træer).

113

For VGCs vedkommende er der et generelt problem idet størstedelen af hullerne er uden en

interessant visuel forgrund da semiroughen kører fra tees til green. Det giver en meget monoton

naturfornemmelse. Spillemæssigt kan det være godt idet det minimerer chancen for at miste sin

bold og får runden til at forløbe lidt hurtigere. Natur- og skønhedsmæssigt er prisen dog høj. Rough

er spillemæssigt kun et problem hvis (1) det er af meget høj og tyk konsistens og (2) er placeret i

områder der er meget i spil eller hvor det er svært at identificere sin bold.

Rough kan derfor med fordel mindskes i områder tæt på landingsområdet for drives. Disse områder

er typisk 175 til 250 meter fra tee hvor det er svært fra teestedet at se præcist hvor man lander.

En placering af rough i carryzonen er i modsat fald ideel da selv en smal stribe (omkring 10-50m) har

den ønskede visuelle effekt. Et godt eksempel er den visuelle forskel pt. mellem hvid og gul tee på

Gul 4. Selv hvis en golfspiller slår et ringe drive og er uheldig at ryge i roughen mellem tee og fairway

er det så tæt på teestedet at det er forholdsvis nemt at se, finde og identificere sin bold og hurtigt

komme videre med runden. Idet vi snakker om en begrænset mængde rough, vil selv et toppet eller

misslået udslag som regel have nok kraft til at komme gennem roughen og lige ud på den anden

side.

En fordel ved at introducere roughen er at de plejekrævende områder på banen formindskes og

kræfterne i stedet kan bruges på at hæve standarden for andre visuelle elementer såsom bunkers,

etc.

Det foreslås at en masterplan udarbejdes hvorved der udstikkes nye klippelinier der kan introducere

rough med størst visuel effekt og mindst spillemæssig forstyrrelse.

Opbrydning af lineære beplantninger.

Mange golfbaner planter træer i lige linjer, da det er sådan man tit instrueres til det, eller fordi det er

det, man oplever fra andre baner. En af hemmelighederne bag alle gode (anerkendte) baner er, at

de har et meget naturligt formsprog og enten har eller ligner at de har eksisteret i mange år. Man

oplever næsten aldrig baner med mange små nyplantede træer som opfattes mere positivt end en

mere moden bane.

Kunsten for en golfbane – hvis man ikke vil vente 30-50 år på at ens træer er af en rimelig størrelse –

er derfor at arbejde med andre former for beplantning der visuelt modnes hurtigere. Dette kan være

114

forskellige former for grupperinger af buske. Det kan også være det at man køber et større

solitærtræ i stedet for 20 små. Græs modnes ligeledes ekstremt hurtigt og kan have en fantastisk

smuk visuel karakter hvis det kombineres med mindre forhøjninger så solens lys og vinden bedre kan

skabe interessante nuancer.

For VGCs vedkommende er der udprægede forskelle på vegetationen på de 3 sløjfer. Blå sløjfe har

på størstedelen af hullerne fuldvoksne bøge-, ege- og fyrretræer – et sjældent syn på danske

golfbaner. Gul sløjfe kan ved første øjekast forekomme meget åben – men har et utrolig flot

skovparti som ses fra alle huller. Der er ligeledes naturlige læhegn og lange kig på hul 7 udover

bakkerne. Problemet med Gul sløjfe er at den øvrige introducerede træbeplantning er blevet plantet

i lineære rækker. Dette geometriske formsprog fjerner fokus fra de ellers positive naturoplevelser

ved at introducere former som man ikke finder i naturen selv. De lineære grupperinger af træer skal

brydes op så udvalgte træer bevares og grupperingerne fremstår som om træerne havde spredt sig

selv over tid.

Jeg forestiller mig ikke, at flere træer nødvendigvis plantes for at erstatte de fjernede, men mere at

der introduceres flere områder af rough som, sammen med den nye bunkerstil, vil give et langt mere

modent, og dermed golf- og naturmæssigt mere behageligt, landskab.

Sund turf og strategiske muligheder ved fældning af skovtræer.

Træsituationen for skovhullerne (Rød 5-7; Blå 4-8) er som gennemgået i analysen ikke udelukkende

god. Træerne er smukke men for tætte og skaber meget dårlige forhold for en god golf turf. Alle

fairways på skovhullerne har turfproblemer i skyggeområderne. Enkelte teeområder er så hårdt

udsat – specielt Blå 4 (som bør være den spillemæssigt største oplevelse og det hul VGC sælger sig

selv på) – at der spilles fra kunstgræsmåtte stort set hele året. Disse forhold bør ikke være

acceptable for klubben, dens medlemmer og gæster.

Rent spillemæssigt er nogle af golfkorridorerne så smalle at golferen ingen anden mulighed har end

blot at prøve at transportere sig frem langs en smal og slidt fairway. Der er ingen strategiske

valgmuligheder – ingen risk/reward der kan højne spiloplevelsen. Enkelte huller som disse er ok –

115

men mere end 1 eller 2 på en runde opfattes meget negativt. Særligt er hullerne Rød 5-7 og Blå 5

blottet for megen spillemæssig interesse. Det er også uheldigt at de spiller i streg så man oplever en

mere længerevarende mangel i variation.

Jeg ved fra England af, at mange baner er begyndt at adressere dette problem, da de har undersøgt

hvordan trægrænsen har ændret sig markant i de 50-100 år der er gået fra de blev anlagt. Studierne,

som blandt andet bygger på gamle luftfotos fra RAF og Luftwaffe, viser en tydelig forskel. Det vil

være interessant at undersøge hvordan trægrænsen var i VGC i 1970’erne.

Som minimum bør der indledes en dialog med skoven om træernes negative effekt på golfbanens

kvalitet. Muligvis er skoven tættere end da banen blev skabt hvilket burde give mulighed for at flytte

grænsen tilbage til den oprindelige. Yderligere kan det være, at der kan kompenseres stedvis på

banen for at få lov at fælde andre træer der er til særlig gene.

Det burde være i alles interesse at skoven og golfbanen sameksisterer i bedste velgående. Muligvis

bør det undersøges om der er træer det vil være nemmere at få tilladelse til at rydde, eksempelvis

fyrretræer ift. bøgetræer.

Omformning af bunkers.

Som nævnt tidligere i rapporten er bunkers ikke blot direkte spil dikterende – de er også visuelt

ekstremt vigtige. Deres udformning, farve og relation til omgivelserne er med til at give banen

karakter og skabe visuel interesse.

VGCs eksisterende bunkers kan betegnes som ordinære af design og minder om dem der findes på

stort set alle andre baner i Danmark. Dette er ikke ønskværdigt hvis man vil være Danmarks

smukkeste. Yderligere findes der internt på banen forskellige afvigende stilarter som eksempelvis

bunkers på Rød 3 sammenlignet med bunkers på Blå 8 eller Rød 9. Det bør altid være den samme

bunkerstil, der findes på alle huller, da de fungerer som den røde tråd der binder hullerne sammen.

116

Når man har en bane hvor nogle huller befinder sig i forskellige typer landskab – som tilfældet er i

VGC – er dette ekstra vigtigt.

Det må betragtes som den største forudsætning, at samtlige bunkers omformes så de fremstår mere

naturlige, visuelt interessante og integrerede i landskabet, såfremt VGC skal have mulighed for at nå

målene i visionsplanen.

Eksempler på bunkers som er godt integreret i landskabet og skaber en god overgang fra natur til

golf samtidig med at de fungerer som hazarder. Ligeledes god brug af forskellige teksturer og med

linjer der virker mere naturskabte. Kingsley Club (Øverst), Lübker Golf (Nederst).

117

Ændring af fairwaylinier.

Flere fairwaylinier kan med fordel ændres så de inkorporerer områder der kan være interessante ift.

at tilbyde golferen varietet i spiloplevelsen. Dette er eksempelvis områder omkring green der klippes

som fairway i stedet for semirough for at tilbyde flere alternative recovery slag. Dette kunne

eksempelvis være områderne kort højre af green på hhv. Blå 6 og Rød 3.

Fairways er i øjeblikket klippet på en måde så selve fairway ikke er forbundet med green/området

omkring green. Dette er ualmindeligt og har en negativ spillemæssig indflydelse på de slag der ruller

mod green. Fairway skal forbindes med greenområdet for at optimere spiloplevelsen.

En masterplan for fairwaylinierne foreslås udfærdiget og efterfølgende markeret på banen af

golfbanearkitekten.

Driving Range og træningsfaciliteter.

Driving Rangen er som nævnt udmærket men kunne gøres langt mere visuel og spillemæssigt

interessant. For mange golfere starter runden på rangen, så det er et godt sted at tilbyde den

højeste kvalitet. Det er også en god investering med henblik på at tiltrække begyndere. Yderligere er

rangen meget synlig ift. adgangsforholdene til og fra klubben hvilket gør en optimering af rangen

ekstra relevant.

Targetgreens, bunkers, ændrede klippehøjder, etc. vil alt sammen kunne etableres med god effekt.

En detaljeret masterplan foreslås udarbejdet for Driving Rangen og tilhørende beplantning.

118

Kig mod fjorden.

Det er ærgerligt for VGC at der ikke er et kig mod fjorden fra nogle huller. Det bør undersøges

hvorvidt dette vil kunne etableres. Rød 5 virker som den mest oplagte mulighed, idet der allerede er

kig mod huse på den anden side af fjorden, når der spilles fra fairway mod green i nordlig retning. En

undersøgelse baseret på Google Earth Pro viser, at der ikke bør være bakker der blokerer udsynet fra

denne vinkel. Det vil være nemt at vurdere dette efter løvfald.

Effekten af en green ved klubhuset.

Den positive effekt det ville have på klublivet at etablere en green ideelt placeret ved

terrassen/klubhuset på Rød 9 bør overvejes. Muligheden er stor idet der er pladsen til det. Det vil

også betyde at tredjeslaget til green – som er en af de ringeste slagoplevelser pt. – forsvinder og i

stedet erstattes af et enten langt par 4 som Rød sløjfe mangler (ca. 370-400m) eller et kort og mere

dramatisk par 5 (ca. 435-445m).

Med et par 5 hul vil Rød sløjfe i så fald forblive par 37 hvorimod et par 4 hul vil reducere par til 36.

Idet det er mit klare indtryk at flest spiller Gul+Rød vil par enten forblive 36+37 (73) eller 36+36 (72).

Par over 72 opleves ofte mindre positivt for golferen end en par på 72 eller derunder. Dette skyldes

nok hovedsageligt at en højere par er tegn på flere par 5 huller som for de flestes vedkommende

inkluderer flere (kedelige) transportslag. En lavere par er tegn på flere par 3 huller i relation til par 5

huller – og netop par 3 hullerne er tit meget mere dramatiske, da alle fra tee har en chance for at gå

efter green – og endda det ultimative ’hole-in-one’.

119

De eksisterende greens på Blå 1 og Rød 9 kunne i givet fald blive nye chipping og/eller putting

greens, idet de eksisterende greens ved klubhuset må forventes nedlagt grundet

sikkerhedsafstanden til den nye green på Rød 9. Særligt den eksisterende green for Rød 9 er i en god

position som putting green tæt ved 1. tee. Blå 1 ville være en god putting green for begyndere eller

for folk der har været på rangen. Hvis Rød 9 bliver et par 4 hul vil den nuværende putting green

længst mod øst muligvis kunne bevares da hullet kan gøres lidt kortere.

Som beskrevet tidligere foreslås Blå reduceret til en par på 34. Dette vil betyde at Blå sammen med

enten Rød eller Gul sløjfe vil spille til en samlet par på 70 eller 71. Generelt opleves en par over 72,

som beskrevet ovenfor, mere negativ grundet de mange transportslag. Mange af verdens bedste

baner har par på 69. Det vil være en fejltagelse at fokusere for meget på par ift. selve golfoplevelsen

og banens karakter. Par for Gul+Rød vil forblive minimum 72.

Andre kommentarer.

Hulbetegnelser.

Det er blevet drøftet hvorvidt – for at sprede spillet mere ud over alle

tees – at man skulle gå væk fra betegnelserne Hvid, Gul, Blå og Rød

tee. I Sverige er flere baner gået over til at kalde tees eksempelvis 65,

61, 58 hvis banen fra det respektive tee måler 6500m, 6100m eller

5800m. Dette er en god model, som jeg personligt tror vil fremme

formålet. Det er dog efter min mening umuligt at implementere på

VGC idet længden af banen varierer afhængig af valg af sløjfer. Der er

også så stor længdeforskel på eksempelvis Gul og Blå at det vil virke

meget forvirrende hvis man kaldte dem eks. 31 og 25 baseret på deres

længde hvor 25 kan være det længste på Blå og det korteste på Gul.

En anden mulighed kunne være at ændre farven eller navnet på tees så

folk ikke længere associerer det så kraftigt med herre og dame tees som det er tilfældet nu. Kunsten

vil være at få lidt flere der normalt spiller fra Gul tee til at spille fra Blå tee. Det vil i visse tilfælde

være nødvendigt at skabe et ekstra teested mellem Gul og Rød, for at sikre at de der vælger at spille

120

fra et tee længere fremme ikke kommer så langt frem, at de føler det useriøst eller mindre

udfordrende.

Redesign af greens.

Gennemgangen af banen viste at de fleste greens på Rød og Blå sløjfe designmæssigt er interessante

og kan yde stor varietet afhængig af pinplaceringen. Guls greens var generelt noget fladere og

mindre interessante.

Fælles for mange huller på alle 3 sløjfer er at områderne lige omkring greens er for flade og

monotone og dermed ikke bidrager med interessante spillemæssige oplevelser.

Følgende greens skal eller bør med fordel redesignes for at skabe en bedre spilleoplevelse; Gul 1 (for

flad), Gul 5 (hælder modsat spilleretningen), Gul 7 (lille og farlig), Rød 2 (blind), Rød 4 (lille), Rød 9

(ny green ved klubhus), Blå 1 (ny green ved det gamle Blå 2 green), Blå 2 (såfremt hullet forbliver par

3), Blå 7 (ny green så det spiller som par 4 – nyt Blå 6) samt det nye Blå 7 (par 3 – green hæves for at

sikre mod våde tider).

---ooOoo---

Det er min opfattelse, at ovenstående forslag følger visionens udgangspunkt om at være ’indenfor

synsvidde – men uden for rækkevidde’ og at de vil bidrage til at gøre banen smukkere og til en

spillemæssigt bedre oplevelse for medlemmer og gæster.

---ooOoo---

golfbane analyse

Documents