�

Verdenspremieren på P. O. Enquists drama

Blanche & Marie er en virkelig historie om kær-

lighedens og drifternes kamp for overlevelse i

en tid, hvor naturvidenskaben manifesterede sig

som den nye religion.

Blanche Wittman er underlagt lægevidenska-

bens granskende øjne og fingre hos professor

Jean-Martin Charcot og hans studerende på

Salpêtrière-hospitalet i Paris. Hun er indlagt med

diagnosen hysteri. Senere spiller hun rollen som

forsøgskanin i Marie Curies videnskabelige eks-

perimenter med det radioaktive stof radium. Hun

ender sit liv som torso; amputeret både arme og

ben … men ikke kærligheden.

Blanche & Marie er et tidsbillede af et Europa

under forandring – et sekulariseret Europa, hvor

minoriteternes kamp for eksistens og berettigel-

se blev et opgør med gamle myter, og hvor nye

sandheder blev skabt. En kamp for kvinderne,

bøsserne, de psykisk syge… de anderledes.

Det er en historie mellem nobelpriser og kær-

ligheden – mellem laboratorieforsøg og kødelige

drifter. En historie om modsætningernes evige

stræben efter at forenes i et hele.

Dette studiemateriale tager afsæt i Betty Nan-

sen Teatrets premiere på den verdenskendte

svenske forfatter og dramatiker P.O. Enquists

forestilling Blanche & Marie. Studiematerialet er

hovedsageligt tænkt som inspiration til under-

visningen i fagene dansk, historie, psykologi og

samfundsfag på gymnasieniveau og forsøgsvis

også i kemi og fysik.

Det rationelle og sekulariserede samfund for-

søgte at skabe nye sandheder ved bl.a. at ka-

tegorisere og diagnosticere det irrationelle og

derved skabe en ny religion: Videnskaben. Læ-

gen og videnskabsmanden blev prædikanten,

som italesatte de abnorme og anderledes for

at skabe videnskabelige objekter, som kunne

udforskes og granskes. Det irrationelle skulle

forklares.

P. O. Enquist har med Blanche & Marie belyst

den tids moderne samfunds syn på de anderle-

des, videnskaben og ikke mindst kærligheden. Vi

tager skridtet videre og ser i dette materiale bl.a.

på det danske samfunds behandling af bøsser

og kvinderne. Hvem betragter vi i dag som de

abnorme? Hvad gør os moderne? Hvad er gud i

dag? Hvor er kærligheden?

Vi håber, at du kan bruge studiematerialet til at

sætte gang i en debat om modernitet, videnskab,

„de anderledes“ og kærligheden.

Man kan ikke elske rationelt, eller smukt,

eller … videnskabeligt!!!Studiemateriale til

P. O. Enquists drømmespil Blanche & Marie

I N D H O L D

Det halve menneske 2

Kærligheden henter

sit navn fra stræben

efter helhed

Uddrag fra

Platons Symposion 3

Psyke og soma 4

Mellem sundhed og

sygdom – refleksioner

over somatisering 5

Det moderne 6

De normale – og de andre

En dekadent flaneur 7

Herman Bang

Modernitet 9

To bud på det moderne

Curie og kemien 11

Betty Nansen Teatret Frederiksberg Allé 57

1820 Frederiksberg C

30. nov.06 til 27. jan. 07,

ma.-fre. kl. 20, lør. kl. 17

Billetter: 33 21 14 90

(ma.-fr. kl. 14-18, lø. kl. 14-16)

www.bettynansen.dkBilletNet: 70 15 65 65

www.billetnet.dk

Studiematerialet er blevet

til i forbindelse med

Betty Nansen Teatrets

forestilling Blanche & Marie

Redaktion: Morten Larsen

og Mette Wolf Iversen.

Layout: Frk. MadsenGod fornøjelse Betty Nansen Teatret

„Amor Omnia Vincit.“Blanche HUSK

Unge under 25 år kommer i

teatret for 60 kr. pr. billet.

I skal blot være 4 personer, der køber

samlet. Reumert Ung-billetter

bestilles på tlf. 33 21 14 90

Medvirkende:

Sonja Richter Blanche Wittman

Ghita Nørby Marie Curie

William Rosenberg Sigmund Freud

Flemming Enevold Jean-Martin Charcot

Susanne Breuning Jane Avril

Instruktion: Peter Langdal

Manuskript: P.O. Enquist

Scenografi: Karin Trille Høy

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Oversættelse: Frederik Dessau

�

Platons Symposion er den dag i dag et brugbart redskab til at

forstå kærlighedens inderste gåder. Vi har valgt at inddrage

de gamle grækere i dette studiemateriale, fordi deres 2000

år gamle samtaler om Eros, kærligheden og det skønne kan

give os en bedre forståelse af Blanche og Maries drømme,

tanker og samtaler i forestillingen. For hvad er det, de prøver

at opnå? Hvad er deres mission?

Marie Curie og Blanche Witmann placerer sig i hver sin ende

både videnskabeligt og følelsesmæssigt. Som videnskabs-

kvinde helliger Curie sig naturvidenskabens regler og normer

i en mandsdomineret verden og kæmper hele sit liv for ac-

cept og anerkendelse. Hun stræber efter at finde konkrete

svar på de konkrete spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på

den nye tids udvikling. Blanche repræsenterer følelserne og

drifterne. Begge kvinder udgør hver deres halvdel af livet og

søger hver især deres modsætning uden at opnå det, de sø-

ger. Sammen fremstår de

som en helhed – en hel-

hed som de ikke kan opnå hver for sig. Det perfekte menneske

eksisterer ikke; men verden er befolket af sjæle og kroppe, der

finder lykken i at søge efter det perfekte – helheden. I Blanche

& Marie er kærligheden placeret mellem krop og sjæl – mellem

soma og psyke – mellem mand og kvinde.

T I D S L I N I E

428 f.kr.

Platon bliver født

1825

Jean Martin

Charcot

bliver født

1852

Antoine

Henri Becquerel

bliver født

1856

Sigmund Freud

bliver født i det

nuværende Østrig

1857

Den danske

Lægeforening stiftes

1859

Pierre Curie bliver født

1860

Paul Villard bliver født

1862

Charcot bliver ansat

som læge og senere

som leder af Sâlpétrière

Hospitalet i Paris

1867

Alfred Nobel

opfinder dynamitten

1867

Karl Marx

skriver Das Kapital

1867

Marya

Sklodowska

bliver født

Det halve menneskeKærligheden henter sit navn fra stræben efter helhed

Til eftertanke…• Hvad er et symposion? Et filosofisk skrift, et drikkegilde, en sang til ære for Dionysos

• Hvad er den etymologiske forklaring på symposion?

• Hvad er kendetegnende ved Platons skrifter?

• Nævn mindst én af Sokrates’ filosofiske skrifter?

• Hvad har Aristoteles med teatret at gøre?

• Hvad var Eros?

• Hvad er en urgud?

• Hvilken sammenhæng er der mellem Marie Curie, Blanche Wittman og Platons Symposion?

• Hvad har teater med vin at gøre i det gamle Grækenland?

• Giv et eksempel på et halvt menneske.

Platon

Sokrates

�

Aristofanes havde så taget ordet og sagt:

For det første havde mennesket tre køn, ikke

som nu to: det mandlige og det kvindelige. Der var

desuden et tredje, der bestod af begge køn tilsam-

men. Der er kun betegnelsen tilbage, kønnet selv

er forsvundet. Det androgyne. Det havde ét hoved

til de to ansigter, der sad modsat af hinanden, fire

ører og to sæt kønsorganer – resten var, som man

kan tænke sig ud fra den beskrivelse. Grunden til,

at der var tre køn, og at de var sådan, var at det

mandlige køn oprindeligt var afkom af Solen, det

kvindelige af Jorden og dobbeltkønnet af Månen,

fordi Månen også har noget fra de to andre.

Menneskene blev mere og mere magtfulde og

respektindgydende på grund af deres styrke, og

de blev så selvsikre, at de begyndte at lægge

sig ud med guderne. Zeus overvejede, hvad der

skulle ske med dem – man kunne jo ikke slå dem

ihjel, for så ville det være slut med æresbevisnin-

ger og ofringer til guderne. Men så sagde han:

Jeg skærer dem over i to alle sammen, så bli-

ver de både svagere og samtidigt mere nyttige for

os, når de er blevet flere. De skal gå oprejst på

to ben. Hvis de så stadig har tænkt sig at være

frække, skærer jeg dem over en gang til, så de

kan gå rundt og hinke på ét ben! Nu var de i sel-

ve deres natur delt midt over, og de gik rundt og

længtes efter deres anden halvdel, slog

armene omkring hinanden og omfav-

nede hinanden af længsel efter

at vokse sammen, og de døde

af sult og udmattelse, fordi

de ikke ville foretage sig no-

get uden hinanden. Zeus fik

medlidenhed med dem. Han

flyttede deres kønsorganer

om på forsiden. Meningen

var, at når en mand mødte

en kvinde, skulle de avle i om-

favnelsen og få afkom, mens når

en mand mødte en mand, skulle de

i det mindste have tilfredsstillelse af

samværet. Enhver søger altid sit eget brudstykke,

og kærlighed henter altså sit navn fra denne stræ-

ben efter helhed.

Eros er den af guderne, der tager sig mest af

menneskene. Han er deres beskytter og læge, og

hvis menneskeslægten bliver kureret, vil den opnå

den største lykketilstand.

Sokrates rejste sig som den næstsidste af

talerne og forsøgte at klargøre for sine yngre

venner, at det ikke kun drejer sig om lovtaler og

smukke ord, men derimod om præcise begrebs-

definitioner. Han sagde bl.a. følgende:

Blev vi ikke lige enige om, at man elsker det,

man ikke har? Har du lagt mærke til, at der findes

en mellemting mellem visdom og dumhed? Det er

at have den rigtige fornemmelse uden at kunne

forklare det. Sådan er den rigtige fornemmelse et

sted mellem indsigt og uvidenhed. Eros er søn af

Metis’ søn Poros og den fattige Penia. Metis bety-

der „tanke eller plan“. Poros betyder „rigelig tilfør-

sel af noget“, og Penia betyder „mangel“.

Han er hverken udødelig eller dødelig, men én

og samme dag kan han både blomstre op og leve,

når de rigtige betingelser er der, og dø – og så

live op igen. Det har han fra sin far. Men alt, hvad

han får fat på, forsvinder mellem fingrene på ham,

og derfor er Eros hverken fattig eller rig. Han står

midt imellem viden og uvidenhed. Det hænger

sammen på denne måde: Ingen gud elsker viden

og tragter efter at blive vis – det er han jo! – og

der er heller ingen vis, der elsker visdommen. Så

er der de dumme. De elsker heller ikke visdommen

og tragter ikke efter at blive vise. Problemet med

dumhed er nemlig, at selvom man hverken er et

ordentligt menneske eller særligt klog, så synes

man, at det går fint.

Visdommen hører jo til det allersmuk-

keste, og Eros er kærlighed til det

smukke. Heraf følger nødvendig-

vis, at Eros elsker visdommen,

og at en visdomselsker be-

finder sig midt mellem den

vise og den dumme.

Eros er hermed et sø-

gende væsen og skal for-

stås som en stræben efter

noget andet. Eros er ikke

skønhed, men derimod en

stræben efter skønhed1 og alt-

så også en kærlighed til visdom

(filo-sofi).

Kilder:

• Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen,

Kend dig selv – et Platon-udvalg, Gyldendal, 2000

1 Det „skønne“, to kalón, har på græsk et bredere betydningsfelt end på

dansk. Det kan derfor, alt efter sammenhængen, oversættes med „smuk“

eller „attraktiv“ og gå både på ydre skønhed og god moral. Men Platon

skelner mellem „det gode“ og „det skønne“: Alt godt er attraktivt, men ikke

alt attraktivt er nødvendigvis godt.

1869

Suezkanalen indvies

1871

Ernest Rutherford

bliver født.

1871

Wilhelm I krones som

hele Tysklands kejser.

1872

Fysikeren

Paul Langevin

bliver født

1876

Alexander Graham Bell

opfinder telefonen

1878

Maries mor dør af

tuberkulose

1879 Dramatikeren

Henrik Ibsens

Et Dukkehjem får

premiere på Det

Kongelige Teater

1880

Herman Bang

udgiver sin

selvbiografiske

debutroman

Haabløse Slægter

1880

Pierre Curie opdager

fænomenet den

„piezo-elektriske

effekt“

1882

Lægen Jean-Martin

Charcot etablerer

Europas første

neurologiske klinik på

Sâlpétrière-hospitalet

Sammendrag fra Platons Symposion

�

Jean-Martin Charcot (1825-1893) betragtes i dag

som grundlæggeren af den moderne neurologi.

Han var på sin tid berømt for at være en meget

dygtig medicinsk underviser, og derfor tiltrak

han mange studerende fra hele Europa. Han var

professor på universitetet i Paris i 33 år og opret-

tede i 1882 en neurologisk klinik på Salpêtrière-

hospitalet, hvor han undersøgte kvinder med

diagnosen hysteri. I sine såkaldte opvisninger

behandlede han ofte de samme patienter igen

og igen i nærværelse af kolleger og elever. Disse

seancer var med til at sprede Charcots ry over

hele Europa, og antallet af interesserede elever

og patienter tog hurtigt til. Han endte med at

have over 6000 kvinder indlagt på Salpêtrière

med diagnosen hysteri. Hovedsageligt kvinder

fra overklassen med hysteriske symptomer. Heri-

blandt Blanche Wittman.

Jean-Martin Charcot store interesseområde

var den sygdom, han karakteriserede som hy-

steri. Han antog, det var en psykisk lidelse, som

manifesterede sig fysisk. Han mente, at hysteri

1883

Marie får sin

studentereksamen

med en guldmedalje

1884

Dagbladet Politiken

udkommer første gang

1884

Christiansborg brænder

1885

Niels Henrik David Bohr

bliver født 7. oktober

1886

Sigmund Freud bliver

Charcots student på

Sâlpétrière-hospitalet

1890

Kongelig skuespiller

Johanne Luise

Heiberg dør

1891

Marie rejser til Paris

1893

Jean-Martin Charcot dør

1894

Marie tager sin

sidste eksamen i

matematik på

universitetet

1895

Pierre Curie

opdager en lov,

som bliver kaldt

„Curies lov“

1895

Røntgenstrålerne

opdages af Wilhelm

Conrad Röntgen

var resultatet af et svagt neurologisk system,

som var arveligt. Hysteriet kunne udbryde ved

en traumatisk begivenhed eksempelvis en ulyk-

ke. Når han undersøgte disse menneskers reflek-

ser og nervesystemet i almindelighed, fandt han

hverken strukturelle eller organiske sygdomme.

Han udviklede en form for hypnose, som

kunne sætte patienten i et stadie, i hvilket han

kunne undersøge dem. I hypnosestadiet kunne

Charcot fremprovokere hysteriske symptomer;

men han anvendte ikke hypnosen med henblik

på at helbrede patienterne – han mente, at hy-

steriske var de eneste, som kunne blive hypno-

tiseret. Hypnosen var ifølge Charcot med andre

ord et patologisk fænomen, der ligner hysteri og

er et produkt af en abnorm nervøs tilstand. Char-

cots projekt var med andre ord at oparbejde vi-

den og teori omkring hysteri end at udvikle en

behandlingsform.

Sigmund Freud, Alfred Binet og Pierre Janet

var nogle af Charcots mere kendte studerende,

og de anvendte senere hen hypnosen i deres

eget arbejde; men de var ikke enige med deres

lærermester i sammenhængen mellem hypno-

sen og neurologien. Ved Charcots død i 1893

blev mange af hans patienter raske.

Kilde:

• P. O. Enquist, Bogen om Blanche & Marie,

Samleren, 2005

• Stig Dankert Hjort, Hypnose, Gyldendal, 1989,

• Wikipedia.dk

Psyke og Soma

„Hun havde i de sidste år af sit liv til hensigt at skrive en bog om kærligheden. … Bogen er ufuldendt. I dag findes kun tre notesbøger i formatet 30 x 22 cm, på hver fyrre sider, holdt sammen i et brunt omslag, Spørgsmålsbogen, som hun kaldte den. Den første notesbog kalder hun „Den gule bog“, den anden „Den sorte bog“ og den tredje „Den røde bog“. Ingen farve på omslaget. Med denne tredelte bog ville hun fortælle om kærlighedens natur. Det lod sig jo ikke gøre. Tilbage blev der en historie om Blanche & Marie.“

(Fra P.O. Enquist: Bogen om Blanche og Marie, s. 11-12)

Ovariepresseren var udformet som et bælte bestående af metal og læder

og blev anvendt på Sâlpétrière i behandlingen af hysteria. Bæltet blev

spændt på kvinderne og trykkede patienten på udvalgte ovarie-punkter.

Nogle gange tre dage i træk.

�

Selve ordet somatisering signalerer en række

mere eller mindre eksplicitte budskaber udover

den allerede omtalte forvandling fra psykisk

problem til fysisk symptom: F.eks. at årsagen til

den fysiske er psykisk; at problemet er startet i

psyken og derefter har forplantet sig i kroppen,

hvormed man antyder, at der er en rækkefølge

og ikke samtidighed i symptomets opståen; og

endelig, at man ikke betragter krop og sjæl som

to sider af én og samme sag; men at man skel-

ner skarpt mellem psyke og soma. Vi befinder

os med andre ord midt i to af filosofiens – og

psykologiens – vanskeligste problemer: sjæl-le-

geme spørgsmål (det psykofysiske problem) og

kausalitetsproblemet.

Hysteri er prototypen på psykisk betingede so-

matiske klager. Lidelsen starter med en psykisk

konflikt, som er så angstvækkende, at den bliver

fortrængt. Fordi den bliver fortrængt, kan den

ikke bearbejdes på et psykisk plan. Konflikten

kan ikke løses, man kan, med stressteoretisk ud-

tryk, ikke „cope“ med den, ikke komme af med

de store psykiske spændinger. Personen opnår

en midlertidig lettelse, når sådanne psykiske

spændinger bliver konverteret, forvandlet til et

kropsligt symptom.

Eftersom man næsten altid vil kunne generere

sandsynlige fysiologiske forklaringer for disse

„uforklarlige“ symptomer, er det ofte et spørgs-

mål om præference, eller fordom om man vil, om

den enkelte læge vælger diagnosen „somatise-

ring“ eller forklaringer som stress, muskelspæn-

dinger, amplifikation, overfølsomhed, nedsat im-

munforsvar, overreaktivitet o.l. Lægens villighed

til at antage, at en medicinsk forklaring eksiste-

rer, selv om den ikke kan bekræftes, afhænger

af personlige og faglige erfaringer, hvad der er

på mode i den diagnostiske verden samt patien-

tens status og troværdighed. Det følger heraf,

at folk fra lavere sociale lag, de dårligt uddan-

nede, kvinder, børn og alle andre folkeslag end

de europæiske og nordamerikanske hyppigere

vil diagnosticeres som somatiserende.

Kilder:

• Grethe M. Mirdal, Mellem sundhed og sygdom:

refleksioner over somatisering, i tidsskriftet

Psyke & Logos, Nr. 1, 1999, årgang 20

1895

Marie og Pierre

bliver gift den 26. juli

1895

Freud udgiver sammen

med lægen Josef Breuer

„Studier i hysteri“

1895

Charcots hysteri-patient

Jane Avril optræder for

første gang på

Moulin Rouge

1896

Den franske læge

Joseph Babinski

beskriver

Banbinski-refleksen

1897

Curies datter Irène bliver

født den 12. september

1898

Madame Curie

meddeler det franske

Videnskaberne Akademi,

at hun har opdaget

eksistensen af

radioaktivt stof i

materialet begblende

1898

Kaj Munk bliver født

1898

Ægteparret Curie

opdager Polonium

den 18. juli og radium

den 26. december

1899

Fysikeren Ernest

Rutherford påviser to

typer for radioaktiv

stråling: Alfa- og

beta-stråling

Sammendrag fra Grethe M. Mirdals artikel

Mellem sundhed og sygdom – refleksioner over somatisering

Hysteripatienter i krampe Jean-Martin Charcot

�

Grænsen mellem videnskab og åndsliv blev i lø-

bet af 1800-tallet udvisket af idealistiske viden-

skabsfolks trang til at udforske og dissekere alle

forhold af livet og samfundet. Den naturvidenska-

belige revolution var at finde årsag og behand-

ling for næsten hvad som helst; den medicinske

videnskab var med til at forklare og humanisere

de sindssyge, de udstødte, de vanskabte, de

åndssvage og de perverse. Ved at klassificere

disse fænomener som sygdom eller som noget

medfødt blev der skabt en øget forståelse for

disse mennesker. Nogle slap måske for straf og

for at blive indespærret i fængsler.

Samtidigt med at videnskaben havde en huma-

niserende rolle i slutningen af 1800-tallet, skabte

ny viden, nye diskurser og paradigmer også nye

undertrykkelsesmønstre, hvilket Michel Foucault

viser i sin videnskabskritik. Videnskab har ved

sin italesættelse også været med til at skabe

den gale, den sindssyge, den homoseksuelle, og

har låst dem fast i bestemte kategorier og iden-

titeter – i en bestemt essens, ligesom også syg-

dommen blev betragtet som en essens. Hvem

andre end lægen og eksperten var i stand til at

gennemskue den indre kerne bagved? For at

kunne undskylde, forklare og behandle, må man

kende årsagen og fænomenets inderste væsen.

Humaniseringen medfører således en form for

essentialisering. (Rosenbeck, s. 24)

Kilde:

• Bente Rosenbeck,

Kroppens politik: Videnskaben i funktion, 1992

1900

Franskmanden

Paul Villard opdager

gammastrålerne

1900

Freud udgiver sit store

værk „Drømmetydning“

1901

Maleren og

Absinthe-alkoholikeren

Henri de Tolouse-Lautrec

dør 37 år gammel

1902

August Strindberg

udgiver sit drama

Et drømmespil

1902

Marie Curie

bestemmer radiums

atomvægt til at være

225 atom-masseenheder

1903

Den 25. juni tildeles

Marie Curie doktorgaden

i fysik med bedømmelsen

„særdeles hæderlig“

1903

Ægteparret Curie tildeles

en af Englands højeste

priser „Davy Medaljen“

samt den ene halvdel

af nobelprisen i fysik.

Fysikeren Antoine Henri

Becquerel modtager

den anden halvdel

1903

Pierre og Marie

Curie modtager en

Nobelpris i fysik

1904

Curies datter Ève

bliver født

Det ModerneDe Normale – Og De Andre

Videnskaben havde opdaget sammenhæn-

gen mellem ægløsning og menstruation;

men denne indsigt blev udgangspunkt for,

at læger og eksperter forholdt sig til stort

set alle aspekter af kvindelivet og kom med

„gode råd“ til kvindens bedste. De hygiejni-

ske forhold blev blandet sammen med so-

ciale aspekter, og menstruationshygiejnen

afløste tidligere tiders og andre samfunds

ritualisering af fænomenet. Det blev grund-

laget for en nyformulering af urenhed, og

det urene i den moderne tid var et udtryk

for det unormale og syge. Lægerne mente,

at kvindens dømmekraft i den periode var

nedsat, og at kvinder fik tendens til klepto-

mani og hysteri.

„Enhver, der lever, ethvert menneskeligt Væsen skal have Ret til den lykkeligst mulige Tilværelse og skal, om fornødent, beskyttes og hjælpes og plejes; men i én Henseende maa et ordnet Samfund

være paa sin Post, nemlig med Hensyn til Forplantningen.“

René Magritte: La tentative de l’impossible, 1928

�

Det normale og moderne samfunds væsentlig-

ste opgave blev at kategorisere og klassificere

de anormale med henblik på at undersøge og

videnskabeliggøre fænomenerne. Hvor det tidli-

gere var den religiøse moral, som herskede, blev

det en social og medicinsk videnskabelig moral,

som blev toneangivende. Den tids anormale var

de perverse, de åndssvage, de hysteriske og de

homoseksuelle, og de blev udskilt som dette ved

en intens forskning i arv, miljø og børneavl. Det

var i nationens interesse, at videnskaben kunne

løse de truende sociale problemer, der fulgte i

kølvandet på den øgede industrialisering.

Forfatteren Herman Bang (1857-1912) havde stort

set den samme opfattelse af homoseksualiteten

som resten af samfundet: „Det er i statens inte-

resse, at homoseksualiteten udforskes videnska-

beligt, for at der kan findes veje til at begrænse el-

ler udslette den; alene hensynet til forplantningen

kræver indstændigt en sådan begrænsning.“ (Von

Rosen, s. 642)

Jes Fabricius Møller skriver i sin afhandling:

Fængselslægen og psykiateren Christian Geill

mente, at seksuelle afvigelser, hvortil masturba-

tion såvel som homosexualitet hørte, byggede på

en degenerativ neuropathisk basis (neurastheni,

hysteri og epilepsi). Geill anførte, at seksualdrif-

ten kunne være medfødt, men også at den kunne

1905

Den franske

psykolog Alfred Binet

udvikler IQ-testen

1905

Pierre Curie bliver

medlem af „l’Académie

des Sciences“

1905

Einstein udvikler den

første relativitetsteori

1906

Frederik VIII udråbes

til konge af Danmark

1906

Pierre Curie dør ved en

tragisk trafikulykke

1908

Antoine Henri

Becquerel dør

1910

Madame Curie

fremstiller det rene

metalliske grundstof

radium

1911

Curie og Langevin

indleder et tæt

samarbejde.

Den 7. november

modtager Marie

Nobelprisen i Kemi

En dekadent flaneurHerman Bang

erhverves og udpegede opdragelsesanstalter

og pigepensionater som arnestedet for smittens

udbredelse.

De homoseksuelle blev betragtet som det tred-

je køn, og Herman Bang blev i det københavnske

bybillede betragtet som en dekadent flaneur og

dandy, og hele hans væsen og livsstil blev med

tiden indbegrebet af en homoseksuel.

Ikke alene med var hans påståede seksualitet

ulovlig, men også hele hans væsen og person

var samfundsmæssigt uacceptabel. Han afviste

dog, at homoseksualitet skulle være et tegn på

dekadence eller forfinelse; men han var enig

med de fleste læger i, at homoseksualitet både

kunne være medfødt og en last, men ifølge hans

mening var de lastefulde dem, som ikke var født

med homoseksuelle tendenser. De var perverse

i ordets rigtige forstand. Han udtalte, at fuld-

endt harmoni mellem to homoseksuelle, trods

virkelige gensidige følelser, var kun mulig, når

den givne grad af mandighed hos den ene mod-

svaredes af en nøje tilsvarende, komplementær

kvindelighed hos den anden.

Kun i forhold til læger underlagde han sin

egen seksualitet videnskabens granskende øjne.

De kunne dømme, forstå, tilgive og atter forene

ham med den samfundsmæssige helhed. Han

indordnede sig under den samfundsmæssige

kendsgerning, at homoseksualitet var et eks-

pertanliggende, et spørgsmål om viden-

skab. Dr. Siegfried Placzek var den læge,

Herman Bang hyppigt frekventerede

med henblik på at lade sin homosek-

sualitet udforske i videnskabens navn.

Man kan sige, at Dr. Placzek var for Her-

man Bang, hvad Jean-Martin Charcot

var for Blanche Witmann.

Selvom lægevidenskaben objektiviserede kvinderne,

børnene, de åndssvage og de perverse og derved i vis

forstand undertrykte, havde nogle af disse grupper

også selv interesse i at fremme sekulariseringen

og professionaliseringen. De homoseksuelle hilste

medfødthedsteorien og den naturvidenskabelige

forståelse velkommen, fordi den afskaffede straf. De

homoseksuelle blev opfattet som en social identitet

og ikke blot en adfærd eller handling.

Herman Bang

�

Til eftertanke…• Hvad betyder sekularisering?

• Er homoseksualitet i dag accepteret?

• Kom med eksempler på lande,

hvor det ikke er accepteret.

• Hvad er normalt og unormalt i dag?

• Hvem er de andre i dag?

• Hvem er vor tids Herman Bang?

• Hvad betyder „dekadent

flaneur og dandy“?

• Hvad vil om 50 år blive betragtet

som gammeldags?

• Kan vi blive mere moderne?

• Hvordan opfatter vi historien i

dag? Hvilken periode lever vi i?

• Hvis man snakkede om den

moderne tid for 100 år siden, hvad

kalder man så vores tid?

1912

Niels Bohr får et

samarbejde med Ernest

Rutherford i Manchester

1912

Herman Bang dør

i toget mellem

Chicago og Californien,

USA

1912

Titanic synker i

Nordatlanten

1914

Marie Curie udnævnes

til leder af „Institut de

Radium“ beliggende

på Rue Pierre Curie.

1914-1918

1. Verdenskrig.

Marie Curie og datteren

Irène organiserer et antal

mobile røntgenanlæg

til den franske hær. De

oplærer personalet,

og Marie kører selv rundt

og tilser de sårede.

1915

Freud udgiver sit

hovedværk

„Forelæsninger i

psykoanalyse“

1915

Danske kvinder

får stemmeret

1917

Skuespillerinden

Betty Nansen

etablerer sit eget teater

på Frederiksberg Allé

1918

Den russiske zar og

hans familie bliver dræbt

af kommunisterne

Det første danske homoseksu-

elle mord skete i Pilestræde 61,

København, i 1893: „Med dem

(gadens tilfældige og unge sol-

dater) drak han (Lars Hansen)

for omhyggeligt nedrullede

Gardiner i sin lille stue, udsty-

ret med en fruentimmeragtig

Smag før bløde Polstre og in-

tetsigende Nips – Det er i en

sådan uhyggelig tête-a-tête, at

han er blevet myrdet.“

Herman Bang var i oktober 1891

indlagt på Kommunehospitalets 6.

afdeling med diagnosen hysteria.

„Denne min Fremstilling vil blive begrænset til at omfatte

de racehygiejniske Bestræbelser, der går ud på at forhindre Forplantning af sygelig Arv.

Yderligere vil jeg indskrænke mig til at omtale vore Bestræbelser for at forhindre, at der fødes

Individer, som paa Grund af arvelig Belastning gennem Sindssygdom eller anden sjælelig

Abnormitet er udsatte for selv at blive sjæleligt syge eller abnorme og at henleve en mere eller

mindre ulykkelig eller ynkværdig Tilværelse, til liden Glæde eller Gavn for dem selv, til Uro,

Forstyrrelse og ofte betydelig Udgift for Samfundet.“ Socialminister

K. K. Steinicke i 1934

Kilder:

• Wilhelm von Rosen, Familiens sorte

får: Månens kulør, 1993

• K. K. Steincke, Arv og Race: Den truende

degeneration og Moderne racehygiejne, 1934

• Jes Fabricius Møller, Biologismer – naturvidenskab

og politik ca. 1850-1930, ph.d.-afhandling, 2002

„Alle de år vi gik ved siden af hinanden og aldrig rørte ved hinanden. Var det virkeligt nødvendigt?“ Blanche

�

„Lad os som første forenklet tilnærmelse

hævde: „Modernitet“ refererer til de socia-

le livs- og organisationsformer, der voksede frem

i Europa omkring det 17. århundrede og fremef-

ter, og som efterfølgende blev mere eller mindre

verdensomspændende i deres betydning. Dette

knytter modernitet til en tidsperiode og til en op-

rindelig geografisk lokalitet, men efterlader på

nuværende tidspunkt dens

væsentlige karakteristika

stuvet af vejen i en lukket

æske.

I dag i det 20. århund-

rede hævder mange, at vi

står ved begyndelsen til en

ny epoke, som samfundsvi-

denskaberne må forholde

sig til – en epoke, der fører os hinsides selve mo-

derniteten. Et kolossalt antal af begreber har væ-

ret anvendt til at beskrive denne overgang, og

kun ganske få af dem refererer positivt til frem-

væksten af et nyt socialt system (som f.eks. „in-

formationssamfundet“ eller „forbrugersamfun-

det“). De fleste begreber antager i stedet, at et

forudgående system er på vej mod sin afslutning

(„post-modernitet“, „post-modernisme“, „postin-

dustrielt samfund“, „post-kapitalisme“ osv.). Vis-

se af debatterne om disse forhold koncentrerer

sig hovedsageligt om institutionelle forandringer,

og særligt de debatter, der hævder, at vi bevæ-

ger os bort fra et system baseret på fremstilling

af materielle goder og hen mod et system, der i

stigende grad drejer sig om information. Ifølge

Lyotard (Red. Jean-Francois Lyotard (1924-1998),

fransk filosof) refererer post-modernitet til et

skift bort fra forsøget på at forankre epistemolo-

gien og fra troen på menneskeskabt fremskridt.

Det postmoderne udmærker sig ved „den store

fortællings“ opløsning – den altomfattende „hi-

storie-linie“, hvorigennem vi placeres i denne hi-

storie som væsener med en bestemt fortid og

en forudsigelig fremtid.

Jeg har imidlertid valgt at

bevæge mig ad en anden

vej. Ifølge evolutionismen

kan „historien“ fortælles ud

fra en „historie-linie“, som

skaber et velordnet billede

af den brogede masse af

menneskelige begiven-

heder. Historien „begyn-

der“ med små, isolerede kulturer af jægere og

samlere, bevæger sig gennem fremkomsten af

agerdyrkere og hyrdesamfund til etableringen af

agrarstater for at kulminere med fremvæksten

af de moderne samfund i Vesten. Historien har

ikke den „totaliserede“ form, som evolutionære

opfattelser tilskriver den. Dekonstruerer man

social evolutionisme, accepterer man også, at

historien ikke kan betragtes som en enhed eller

som en afspejling af bestemte forenede orga-

nisations- og transformationsprincipper. Sam-

fundsudviklingen består af en række brudfaser,

der indebærer, at samfund totalt omorganiseres

efter nye principper.“

Kilde:

• Anthony Giddens, Modernitetens Konsekvenser, 2000

1921

Marie Curie besøger

sammen med døtrene

Irène og Ève USA. Hun

modtages af præsident

Warren G. Harding

1922

Niels Bohr modtager

Nobelprisen i fysik

1922

Mussolini tager

magten i Italien

1926

Den Polytekniske

Læreanstalt i

København får i oktober

besøg af Marie Curie,

som holder en fore-

læsning. Bl.a. Niels Bohr

og fysikeren Martin Hans

Kristian Knudsen deltager

1928

Disney introducerer

Mickey Mouse

1929

Marie Curie besøger

USA for anden gang

og modtages af

præsident

Herbert Hoover

1931

Edvard Brandes dør

1932

Freud udgiver „Nye

indføringsforelæsninger

i psykoanalyse“

1933

Psykoanalysen bliver

forbudt i Tyskland

Modernitet– to bud på det moderne – Hvad er moderne? Hvad er det moderne? Hvordan forholder vi os til omverdenen i en moderne verden? Hvis man for 100 år siden betragtede sig selv som moderne, hvordan kan vi i dag kalde os for moderne? Hvad er det modsatte af et moderne menneske? Nedenfor er to bud på, hvordan vi i dag kan betragte det samfund, vi lever i.

• Anthony Giddens er sociolog og bor og arbejder i England• Lars Qvortrup er professor i multimedier ved Syddansk Universitet, Odense

Sammendrag fra Anthony Giddens, Modernitetens konsekvenser

De store fortællingers død medfører usikkerhed og uvished, fordi vores identitet ikke længere er fastsat på forhånd. Pludselig må mennesket selv søge at etablere et meningsfuldt verdensbillede (…). Kristine Zinck Pedersen og Gitte Larsen,

1

�0

Modernitet– to bud på det moderne – „Hvorfor kan vi ikke få lov til at holde

fast ved det gode og trygge central-

perspektiv og de klassiske æstetiske idealer?

Svaret er, at sådan fremstår virkeligheden ikke

længere. Der findes ikke længere ét sted – sam-

fundets eller verdens centrum – hvorfra det su-

veræne menneske iagttager sin omverden. Sam-

fundet har skubbet mennesket ud i periferien,

hvorfra det kan cirkulere fra iagttagelsesposition

til iagttagelsesposition. Der findes ikke længere

noget suverænt sted.

Dette indebærer en ubehagelig utryghed. Det

er ikke længere så ligetil at vide, hvad der er rig-

tigt eller forkert, hvorfra tingene skal anskues, og

hvad der er op eller ned. Men det giver jo på den

anden side en helt usædvanlig frihed. Der ikke

længere nogen facitliste for, hvad man skal tro

eller gøre eller mene. Det må selv finde ud af

eller prøve sig frem til, og det eneste, man kan

gøre, er at iagttage andre og iagttage sig selv og

derudfra foretage sine navigationer.

Tag bare et eksempel som filmsproget: Her

havde vi vænnet os til, at selv om det universelle

menneske måske var blevet borte i de fleste an-

dre kunstarter, så sad han da i det mindste og

panorerede med filmens storslåede widescreen-

malerier. Tænk f.eks. på Bille August der fra sine

tidlige følsomme film efterhånden har udviklet

en slags neo-renæssance, jvf. for eksempel hans

film Jerusalem. Her skues der ud over svenske

landskaber så smukke og panoramiske, at man

skulle tro, at filmen var sponsoreret af Ikea og

det svenske socialdemokrati. Ganske få måne-

der efter så vi Lars von Triers Breaking the Waves

og var derefter sprunget fra fortid til nutid. Her

signalerer det håndholdte kamera, at verden i

dag hverken kan ses gennem en guddommelig

eller universelt menneskelig optik, men kun så-

dan som jeg – den enkelte kunstner til forskel

fra andre kunstnere – ser verden. De eneste pa-

noramaer, filmen viser, er Per Kirkebys malede

„mellemaktsbilleder“, der som så meget andet

mellemaktsmusik ironisk kommenterer kunst-

værket „indefra“. Og den eneste Gud, der op-

træder, er den Gud, som med sine kæmpemæs-

sige malmklokker bimler til os fra himmelhvælvet

ved filmens slutning. Kun sådan – demonstrativt,

bogstaveligt – og ikke som en grundtone eller et

naturligt åndepust kan Gud komme til udtryk i

det hyperkomplekse samfunds kunst.“

1933

NSDAP, Det

Nazistiske Parti

kommer til magten

i Tyskland

1934

Forfatteren

P. O. Enquist bliver født

1934

Marie Sklodowska

Curie dør af leukæmi

1934

Paul Villard dør

1935

Irène Curie og hendes

mand Frédéric Joliot

modtager Nobelprisen i

fysik for opdagelsen af

den såkaldte kunstige

radioaktivitet

1936

Den spanske

borgerkrig ender

1937

Ernest Rutherford dør

1939

Freuds „Et omrids

af psykoanalysen“

udkommer, og

Freud dør af

mundhulekræft

1939

Nazisterne går ind i Polen

1940

Danmark, Holland,

Nord- og Vestfrankrig

besættes af nazisterne

1944

Johannes V. Jensen

modtager Nobelprisen

i litteratur

Uddrag fra Lars Qvortrups Det hyperkomplekse samfund: Det centrumløse samfund2

Til eftertanke…• Hvordan adskiller vores samfund i dag sig

fra samfundet på Marie og Blanches tid?

• Er der en sammenhæng mellem

frihed og modernitet?

• Er der en sammenhæng mellem

viden og modernitet?

• Hvad er moderne, og hvad er umoderne?

MODEn DIKTERER

MORFaR ER IN – Nu skal du ikke længere kun trække

i morgenkåben, når du kravler rundt med mega

tømmermænd. Du skal også ha’ den på, når vennerne

kommer på besøg, for det er nemlig cool på en casual

måde, ifølge modelunerne. Endelig en trend Chilinet

kan forstå. Spøjst, men hyggeligt. Bare vi ikke også skal

begynde at ryge pibe! Chilinet.dk

Kilde:

• Lars Qvortrup, Det hyperkomplekse samfund:

Det centrumløse samfund, 2001

��

Vidste du at…… Isotoper ikke er en betegnelse for radioaktive

stoffer. Det dækker over, at mange grundstoffer

består af atomer med lidt forskellig vægt. Ek-

sempelvis grundstoffet Uran er en blanding af

2 isotoper med lidt forskellig vægt (masse). Alle

uranatomer har 92 positivt ladede protoner i ker-

nen. De 99.3% af uranatomerne har 146 neutro-

ner og betegnes 238Uran – de 0.7 % har kun 143

neutroner og betegnes 235Uran (92+143=235).

Vidste du at…… der eksisterer flere former for stråling:

• alfastråler er heliumkerner, der med

meget stor energi udsendes fra især tunge

radioisotoper.

• Betastråler består af elektroner, der med

stor energi udsendes fra atomkernen.

• Gammastråler er elektromagnetisk stråling

med meget kort bølgelængde og dermed en

tilsvarende stor energi.

• Røntgenstråling er af samme natur som

gammastråling, men med langt mindre

energi eller længere bølgelængde.

• Neutronstråling opstår kun i forbindelse med

kernespaltning, f.eks. i et kernekraftværk

under drift.

• Kosmisk stråling er stråling fra

verdensrummet.

Vidste du at…… strålingens biologiske virkninger måles i enhe-

den Sievert (Sv). Når en person rammes af ioni-

serende stråling kan der opstå:

• Akutte skader med bl.a. celledød til følge.

• Senskader med forhøjet risiko for

kræft og genetiske skader.

Vidste du at…… risikoen for kræftskader er beregnet til 0,005

% pr. mSv – dvs. 5 forventede dødsfald af kræft

ud af 1 million, der får en dosis på 1 mSv. 1 mSv

svarer til ca. 1 røntgenundersøgelse af ryggen el-

ler ca. 30 røntgenbilleder hos tandlægen = en

levetidsforkortelse på ca. 10 timer.

Vidste du at…… Curie (Ci) er et tidligere anvendt mål for radio-

aktive henfald pr. sekund. 1 Ci = 37 mia. henfald pr.

sekund. Henfald pr. sekund beregnes i dag efter

enheden Becquerel (Bq). 1 Bq = 1 henfald/s.

Kilde: www.akraft.dk

1946

Fysikeren Paul

Langevin dør

1947

Charcots studerende

Pierre Janet dør

1975

Aage Bohr modtager

Nobelprisen i fysik

1994

Grundstof 107, Bohrium

opkaldes efter Niels Bohr

1995

Marie og Pierre Curies

aske bliver overflyttet

til Panthéon i Paris

1997

Prinsesse Diana

dør på Sâlpétrière-

hospitalet i Paris

Curie og kemien„Af alle berømte mennesker er Madame Curie den eneste,

som berømmelsen ikke har ødelagt.“ Albert Einstein

Radioaktivitet i hverdagenHændelse Bidrag mSv

1 røntgenundersøgelse 0.25

Flyrejse 10 km højde i 5 timer 0.25

Naturlig baggrundsstråling 2.50

Bidrag fra kernevåben 0.20

Stof aktivitet i Bq

1 liter drikkevand 20

1 l alm. Pilsner 130

1 l whisky 1200

1 kop kaffe 1000

1 l mælk 1400

1 l spildevand fra kernekraftværk 1 – 10

„Men engang rørte han ved min hånd Var det ikke den venstre? nu er den væk.“ Blanche

��

Vidste du at…… Madame Marie Curie var født i Polen og oprindeligt hed

Marya Sklodowska. Hun uddanner sig i fysik og matematik

fra universitetet i Paris i 1894.

Vidste du at…… Marie Curies mand Pierre Curie allerede var en kendt

fysiker, da de blev gift. Han er opdageren af den „piezo-

elektriske effekt“ og har lagt navn til „Curies lov“.

Vidste du at…… ægteparret Curie i 1898 under meget primitive forhold op-

dager to radioaktive stoffer: Radium og Polonium (Opkaldt

efter Maries hjemland Polen). Arbejdslokalet bliver dengang

af en kollega beskrevet som en blanding mellem en heste-

stald og en kartoffelkælder.

Vidste du at…… ægteparret Curie i 1903 modtager Nobelprisen i Fysik. De

deler prisen med fysikeren Antoine Henri Becquerel.

Vidste du at…… Pierre Curie i 1906 bliver dræbt, da han i egne tanker træ-

der ud foran hestevogn på gaden og får knust hovedet under

dens hjul.

Vidste du at…… Marie Curie i 1911 indleder et nært samarbejde til fysikeren

Paul Langevin (1872-1946). De bliver beskyldt for at have et

forhold; men de benægter begge to. Langevin er gift og har

fire børn.

Vidste du at…… i slutningen af året 1911 modtager Marie Curie et telegram

om, at hun alene har fået tildelt årets Nobelpris i kemi.

Vidste du at…… i 1914 opretter Frankrig et „Institut du Radium“, som lig-

ger på Rue Pierre Curie. Marie Curie udnævnes til instituttets

leder.

„Jeg sagde til Marie, at jeg ville fastlægge et gammelt grundstofs ukendte atomvægt, nemlig kærligheden.“

Blanche

��

Vidste du at…… at Marie Curie under 1. Verdenskrig organise-

rer et antal mobile røntgen-anlæg til den fran-

ske hær. Sammen med sin 17årige datter Irène

oplærer hun personalet i brugen af anlæggene

og kører også selv rundt og tilser de sårede sol-

dater. Flere har hævdet, at hun for dette styk-

ke arbejde havde fortjent sin tredje Nobelpris

– Fredsprisen.

Vidste du at…… Marie Curie i 1926 besøger Den Polytekniske

Læreanstalt i København, hvor hun holder et fore-

drag, hvor bl.a. Niels Bohr (1885-1962) deltager.

Vidste du at…… den 4. juli 1934 dør Marie Sklodowska Curie

af leukæmi. En sygdom hun har udviklet efter

at have udsat sin krop for mange års radioaktiv

stråling.

Vidste du at…… Marie Curies datter Irène sammen med sin

mand Frédéric Joliot i 1935 modtog Nobelprisen

i Fysik.

Vidste du at…… Blanche Wittman blev født i 1859 som apote-

kerdatter. Mellem 1878 og 1893 er hun indlagt på

Salpêtrièrehospitalet med diagnosen hysteri. Da

Charcot dør i 1893, bliver hun og mange af de an-

dre kvinder pludseligt raske. Blanche har i årene

forinden haft en forhold til Charcot. I 1897 bliver

hun ansat hos Marie Curie, hvor hun er indtil sin

død. Man ved ikke præcist, hvornår hun døde,

eller hvor hun ligger begravet. Pga. sit farlige

arbejde med det radioaktive stof begblende får

hun amputeret begge ben og venstre arm.

Vidste du at…… Alfred Binet (1857-1911) var en fransk psykolog

og udvikleren af den første brugbare intelligen-

stest (Binet-Simon-testen fra 1905), som er forlø-

beren for IQ-testen.

Han er bl.a. kendt for at have udført psykologiske

tests på skakmestre.

Vidste du at…… Pierre Janet (1859-1947) var en fransk psykiater,

som specialiserede sig i fortræng-

ning og traumatisk erindring.

Vidste du at…… Josef Breuer (1842-1925) var en

østrigsk læge, som lagde grunden til

psykoanalysen.

Han er bedst kendt for sine studier af

„Anna O.“ (Berthe Pappenheim) – en

kvinde, der led af en mængde psy-

kiske lidelser. Disse studier blev of-

fentliggjort i Freud og Breuers Stud-

ies in Hysteria.

„Kærligheden kan man ikke forklare.“ Blanches far

Josef Breuer

Marie Curie

Sigmund Freud

��

Vidste du at…… psykoanalysen både rummer en teori og en

behandlingsmetode, og at den østrigske læge

Sigmund Freud (1856-1939) grundlagde teorien.

Efter et studieophold hos Charcot i 1886 begynd-

te han sammen med Josef Breuer at anvende

hypnotiske teknikker i behandlingen af patienter

med hysteriske lammelser og lignende sympto-

mer. De skrev sammen i 1895 „Studier i hysteri“.

Er især kendt for sine skrifter om barneseksuali-

tetens rolle i forbindelse med psykiske tilstande.

Menneskets psykiske strukturer dannes i løbet

af barndommen, men også senere, som et resul-

tat af de sociale relationer barnet indtræder i, og

den betydning relationerne får for barnet.

Vidste du at…… Jeanne Beaudon blev misbrugt af sin far og

slået af sin alkoholiske mor og derefter indlagt

på Pitié-Salpêtrière-hospitalet og underlagt

Charcots hysteri-forskning. Hun imponerede

patienter og personale med sit dansetalent, og

som 21-årig blev hun ansat på natklubben Moulin

Rouge i Quartier Latin i Paris – de ekstravagante

kunstneres højborg. Hun antog kunstnernavnet

Jane Avril og blev portrætteret af kunstneren

Henri de Toulouse-Lautrec. Hendes karakter er

blevet genskabt i filmen „Moulin Rouge“ fra 2001

med Nicole Kidman i hovedrollen.

Vidste du at…… Henri de Toulouse-Lautrec døde i en alder af

37 år som et resultat af års alkoholmisbrug og

syfilis. Han var af adelig slægt. Hans ben havde

ikke udviklet sig siden 15-års alderen på grund

af familiens indavl. Som resultat havde han en

meget lang torso i forhold til sine ben. Lautrec

frekventerede hyppigt de parisiske bordeller og

natklubber, og han blev kendt for at portrættere

livet på og omkring Montmartre.

Vidste du at…… Pitié-Salpêtrière Hospitalet oprindeligt var en

krudtfabrik (Salpétrière – Salpeter).

• Senere et opholdssted for Paris’ fattige

• Fængsel for prostituerede i en årrække

• Et behandlingssted for psykisk syge

• Jean-Martin Charcots (Den moderne

neurologis fader) behandlingssted

for hysteriske kvinder.

• Prinsesse Diana døde på Salpêtrière i 1997

Vidste du at…… kernevåben, også kaldet atomvåben, er bom-

ber, der anvender radioaktivt materiale som

sprængsats. Man skelner mellem atombomben,

som virker ved fission (spaltning) at atomkerne

af tunge grundstoffer (uran eller plutonium) og

brintbomben, som virker ved fusion (sammen-

smeltning) af atomkerner af lette grundstoffer

typisk isotoper af brint.

Vidste du at…… at atombomben blev opfundet af Léo Szilárd,

som ansøgte om patent i 1934. Bomben blev ud-

viklet under 2. Verdenskrig. Brintbomben blev

opfundet af Edward Teller og første gang testet

i 1952.

„Jeg vidste jo ikke, hvordan man „betegnede“ kærlighed. Det var ikke noget grundstof.“ Charcot

Kilde:

• Lektor Louis Nielsen,

Marie Curie – i triumf,

sorg og skandale,

Rostras Forlag,

www.rostra.dk, 2003

• Wikipedia.dk

Henri de Toulouse-Lautrec