geologi nyt fra geus nr 4, december 2001 · skabet selvom struktur og sammensætning vekslede i tid...
TRANSCRIPT
NY
TF
RA
GE
US
GE
OL
OG
I
TEMANUMMERGEOLOGI I SKOVENDraved skov – et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 årNaturskovsforskning og geologifortid - nutid - fremtid
N R . 4 D E C E M B E R 2 0 0 1
·
·
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:56 Side 1
Peter Friis Møller ogRichard Bradshaw
Geologi er læren om Jordens sammen-sætning, tilblivelse og forandringer. Deter et arbejdsfelt der spænder over alleJordens ca. 5 milliarder år - fra urtid tilnutid. I over 100 år har det været blandtGEUS mange opgaver at klarlægge dendanske naturs saga, herunder de sidsteårtusinders skovudvikling.
I 1800-tallet var en af videnskabensbedste kilder de stubbe, træstammer,frø, frugter, blade og knogler man fandti moserne under tørvegravning. Men fraomkring 1920 blev den nyudviklede,sær-deles informative pollenanalyse (se side6) en af de vigtigste geologiske metodertil klarlæggelse af vegetationens udvik-ling. Pollenanalysen bragte forskningenet langt skridt frem, men snart var derbehov for et bedre tolkningsgrundlag,bl.a. mere viden om urskovens dynami-
ske processer, om hvordan træarternekonkurrerer med hinanden og om hvormeget pollen de enkelte træarter egent-lig producerer. Derfor besluttede da-værende statsgeolog Johs. Iversen påDGU - nu GEUS - i 1947 at iværksættelangsigtede videnskabelige undersøgel-ser i Draved Skov i Sønderjylland. I den-ne skov fandtes stadig gamle natur-skovsbevoksninger med småbladet lind iblanding med de vigtigste af landetsøvrige hjemmehørende træarter. Og til-med var her såvel en højmose og enuforstyrret skovbund med tykke hu-muslag, der med geologiske metoderkunne forvandles fra et lukket arkiv tilen åben historiebog og berette om sko-vens forhistorie og træarternes kamp ogudvikling op gennem tiderne. Kort sagt:I Draved Skov er det muligt at sammen-kæde fortid og nutid.
Det lange tidsperspektiv er geologi-ens særkende, men geologisk eller skov-
historisk forskning er en tosidet proces:For at forstå nutiden må man kende for-tiden og ofte er undersøgelse af nutidi-ge naturprocesser og fænomener enestevej til at kunne tolke og vurdere forti-dens processer. Kendskab til såvel fortidsom nutid er således en forudsætningfor at kunne vurdere og forstå fx jord-bundsprocesser og klimaændringer ogderes betydning for bl.a. plante- og dy-relivet.
Som forsknings- og udredningsinsti-tution i Miljøministeriet skal GEUS væremed til at skaffe fagligt grundlag for na-turbeskyttelse og naturforvaltning. Un-dersøgelserne i Draved blev indledt forat forbedre den skovhistoriske tolkning,men fik hurtigt betydning i mange an-dre sammenhænge. Det gælder indenforbåde miljøbeskyttelse,naturbeskyttelse,naturnært skovbrug og i forhold til vur-dering af klimaændringers betydning.
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
2
Draved skov – et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 år
GEUS i skoven GEUS har længe haft en væsentlig rolle i naturskovsforskningen i Danmark.Vihar udført grundlæggende forskning i naturskovsdynamik siden 1947 i DravedSkov i Sønderjylland og siden 1968 i Eldrup Skov ved Løvenholm på Djursland.Desuden er der gennem årene blevet foretaget skovøkologiske og skovhistori-ske undersøgelser i en lang række andre skove over hele landet.GEUS har i 1980erne og 90erne foretaget registreringer af naturskov og andrebevaringsværdige skovtyper i hovedstadsområdet for Hovedstadsrådet og i stats-skovene og i resten af landet for Skov- og Naturstyrelsen.Vi har udover forsk-ning i efteristidens skovhistorie på en lang række lokaliteter i Danmark også la-vet undersøgelser af og udredninger om bl.a. egekrat, tilgroningsskove,biologiskmangfoldighed i skov, vandstandens betydning, store pattedyrs og græsningensbetydning for skovudviklingen samt en række undersøgelser og udredninger iforbindelse med naturskovsstrategien og dens gennemførelse.På internationalt plan har vi deltaget i en række internationale projekter på skov-området, bl.a. en fælles nordisk udredning om naturskov og EU-projekter omfx naturnær skovdrift, naturskovsreservater, indikatorer for biologisk mangfol-dighed og klimaets betydning for skovudviklingen.
Undersøgelserne i Draved Skov blev sat i værk afstatsgeolog Johs. Iversen, der selv deltog aktivt ifeltarbejdet. Her kort før sin død i 1971.Foto: Naja Mikkelsen.
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:56 Side 2
Europas skove fra tertiærtid til nutid Tertiærtidens skovflora, der kendes somplanterester fra bl.a. brunkulslejerne i Jyl-land var særdeles varieret og artrig. Mende sidste 2 millioner års istider har haft enenorm indflydelse på hele Nordvesteuro-pas plante- og dyreliv.Tertiærtidens megetartsrige skove og åbne naturtyper undergiken stærk opsplitning (fragmentering) ogforarmelse - og mange arter forsvandt. Dearter og bestande som overlevede istidernebefandt sig i små refugier i bjergene i Syd-og Sydøsteuropa - hvorfra de overlevendeeventuelt på ny kunne sprede sig og atterkolonisere landet. Men efter hver istid varder stadig færre arter tilbage i Europa.
De danske skove består således fra natu-rens hånd af et tilfældigt udvalg af robuste,mobile overlevere, der er tilpasset hurtigeklimaændringer og barske forhold.
Den forrige mellemistid, Eem mellem-istiden er bedre kendt i Danmark end imange andre dele af verden takket væreundersøgelser udført af GEUS.Vi ved såle-des at hovedparten af den del af landet derikke var under havvand, var dækket af rettæt skov gemmen størstedelen af dennemellemistid. Skov var dominerende i land-skabet selvom struktur og sammensætningvekslede i tid og rum afhængig af jord-bundsforhold og vandstand. I det sydligeJylland var der artsrig løvskov domineret aflind mens der i Midtjylland på samme tid
var blandskov af gran og avnbøg. Der harværet naturligt åbne områder, bl.a. som føl-ge af vådområder, vandstandssvingningerog bæveropstemninger. For tiden er derstor interesse for hvilken rolle store patte-dyr har spillet i fortidens skovvegetation -både i mellemistiderne og i efteristiden.Pollendiagrammerne viser ikke umiddel-bart tegn på at der har været vidtstrakteåbentlandssamfund som følge af påvirknin-ger fra store planteædende pattedyr, selv-om arter som skovelefant, dådyr, hest ogurokse indgik i faunaen.
Forløbet af den første del af efteristiden(Holocæn) viser lighedstræk med denførste del af Eemtiden, selvom hver mellem-istid har sine egne karakteristika. Ligesom i
3
2000 før nu
1000 før nu3000 før nu
Bøg - Eg
Bøg
Hassel
Eg
El - Hassel
Lind
El - Skovfyr
Danmarks skove for 3000, 2000 og 1000 år siden.Ved at sammenstille data fra flere veldaterede pollenanalytiske undersøgelser på GEUS kan manbegynde at tegne kort over den overordnede skovudvikling på landsplan. I dette tilfælde den over-ordnede sammensætning af de danske skove gennem de sidste 3000 år. Kortene viser ændrin-gen fra frodig, artsrig løvblandskov til mere fattige skovtyper med tendens til dominans af een en-kelt art, fx bøg eller sluttelig nutidens udbredte nåletræplantninger. Linden og lindeurskoven, somvar dominerende før agerbruget, er gået stærkt tilbage i forbindelse med påvirkninger fra men-nesker og husdyr. Data fra Bornholm var for utilstrækkelige til at indgå i beregningen.
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
G E O L O G I I S K O V E N
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:56 Side 3
Eemtiden er en høj grad af skovdække dennaturlige tilstand og vi skønner at 80-90%af Danmark uden menneskelig påvirkningville have været skovdækket og at sump-skov og vådbundsskov ville have en langtstørre andel end i nutiden.
Skovsammensætningen har undergåetstore forandringer i efteristiden, ofte i etsamspil mellem naturgivne forhold og men-neskelig påvirkning. Nye forskningsresulta-ter tyder på at det ugunstige klima under"den lille istid" (ca. 1400-1850) forøgede ogforstærkede virkningerne af den menne-skelige udnyttelse og medvirkede til dehurtige forandringer i skovsammensætningsom også ses i Draved Skov gennem de sid-ste 1000 år.
Forskningen i Draved SkovDraved Skov ligger syd for Løgumkloster iSønderjylland og er på 250 ha. Den står påen udløber af Kongsbjerg bakkeø og var en-gang helt omgivet af moser og heder, somudviklede sig på den omliggende hedeslet-tes fattige sandbund.
Grundvandet står højt og den rige ned-bør - 875 mm i årligt gennemsnit - næstendet dobbelte af nedbøren i det tørre Sto-rebæltsområde - er med til at gøre skoventil Danmarks nok bedste bud på en tempe-reret "regnskov".
Jordbunden består overvejende af mo-
ræneler fra forrige istid (Saale), der undersidste istid (Weichsel) blev overføget af fly-vesand, der lejrede sig som indtil 1 meter
høje, flade klitter. Klitterne blev seneredækket af op til 10-30 cm tykke morlag.Bunden er derfor buklet og selve jordbun-den veksler fra våd, sort jord i lavningerne,hvor vandet står højt i en stor del af året,over frodig leret muld og sandet muld tilsur morbund på klitterne. På denne afvek-slende bund findes bevoksninger med defleste af den danske naturskovs træarter iet helt naturligt fordelingsmønster.Først ogfremmest den oprindelige urskovs domine-rende arter, lind, eg og rødel. Derudover erder bl.a.birk,bævreasp,ask,røn,abild og has-sel, tjørn, tørst og den stedsegrønne krist-torn. Her kan man finde den danske skov-naturs økologiske modsætninger, bøg ogrødel stå side om side - den tørbunds-krævende bøg med rødderne øverst påklitternes morbund og den sumptålenderødel fæstnet i den lave, våde del - og oftepå muldbund midt i mellem, linden.
Men skoven rummer også yngre plant-ninger og store arealer med unge tilgro-ningsskove.
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
4
G E O L O G I I S K O V E N
0Reuver
Tegelen
WaalCromer
Holsten
EemHolocæn
(Efter istiden)
10
20
30
40
50
Anta
l (ar
ter
og s
lægt
er)
Mellemistider
Træslægter
Pattedyrarter
Udviklingen i antallet af træarter og storepattedyr gennem kvartærtiden i Europa.De gentagne istiders barske forhold er medtil at udrydde art efter art.
a) Draved Skov set fra Kongens Mose.På grund af moser og sumpdrag låskoven længe isoleret - nærmest somen ø i et ellers snart næsten træløstlandskab.
b) Takket være især isolationen og denvåde, uopdyrkelige jordbund (Dravedbetyder 'sumpskov') har mindre deleaf Draved Skov gennem årtusinderkunnet bevare en forholdsvis ufor-styrret artssammensætning - medbl.a. småbladet lind, rødel, stilkeg, has-sel, kristtorn, bævreasp samt bøg - envedvarighed (kontinuitet) af stor be-tydning for skovens artsindhold.Urskovsagtig naturskov i Draved Skov.
a)
b)
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:57 Side 4
50 års udvikling i Draved SkovUndersøgelserne i Draved Skov blev ind-ledt for alvor i 1948.To arealer på i alt om-kring 10 ha, der længe kun havde været un-derkastet ekstensiv skovdrift, blev tagethelt ud af den forstlige drift og overgik til friog uhindret udvikling - det vi nu kalder"urørt skov". Bevoksningerne blev kortlagtog siden da er tusindvis af træer blevet kort-lagt og opmålt og siden fulgt med regelmæs-sige målinger.Opvækst,urtevækst, jordbund,vandstand og pollenproduktion ligeledes.
Undersøgelserne i Draved har gjort detmuligt at følge udviklingen på en række for-skellige arealer med en mosaik af hele spek-tret fra fattig til meget rig bund og fra tørtil meget våd bund.
Klarlæggelse af skovens - og mosens -historie indgik som en indlysende del af ar-bejdet. Først og fremmest vha. pollenanaly-se og tilhørende teknikker. Fra skovens tyk-ke humuslag blev der udarbejdet 20-25pollendiagrammer. Et af disse diagrammerer særlig bemærkelsesværdigt. Det doku-menterer at der i hvert fald et enkelt sted iskoven er tale om flere tusinde års vedva-righed i lindedomineret bevoksning. Faktiskat skovens sammensætning på stedet noker den, der kommer nærmest til den oprin-delige urskov i Danmark.
I skovøkologisk sammenhæng er 50 år enkort periode - de fleste af vore træarter kanopnå aldre på 2-300 år. Effekten af hændel-ser og begivenheder i et skovøkosystem vilderfor kunne række århundreder frem i ti-den. I løbet af de 50 år har vi kunnet se • store variationer i træarternes blom-
string og frøsætning.• store udsving i grundvandstand gennem
året og fra år til år.• generelt tiltagende forsuring af jordbun-
den.• et foryngelsesmønster - dvs. det natur-
lige skifte mellem trægenerationer - derer meget kompleks og afhænger af mangeforhold udover stormfald og enkelttræersdød.
• at den generelle vandstandssænkningsom følge af udgrøftning har gjort bøgmere udbredt i opvæksten.
• at bevoksningernes struktur er blevetstadig mere naturlig og urskovsagtig.
• at grundflade og vedmasse i bevoksnin-
gerne er øget jævnt i perioden - trodsstormfald.
Linden i skovenDen småbladede lind eller skovlinden varurskovens dominerende træart i Danmark.Pollenanalytiske undersøgelser viser at lin-den har været tilstede i stort set hele sko-ven, bortset fra de vådeste og mest sur-
bundede og tørveprægede områder.Undersøgelser viser også at linden er
blevet "udryddet" til forskellige tider i for-bindelse med menneskets aktiviteter i skov-en, såsom opdyrkning eller voldsom hugst.Det ses i bondestenalder, vikingetid, i mid-delalderen, i midten af 1600-tallet og senesti 1900-tallet som følge af rydning af gammelskov og tilplantning med gran - men i de
G E O L O G I I S K O V E N
5
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
a) Småbladet lind var længe en af urskov-ens vigtigste arter over hele landet.Nu er dens udbredelse indskrænket tilfå, små og spredte forekomster.Men i Draved Skov er bestanden sta-bil - trods konkurrencen med bl.a. bøg.
b) Kristtorn er en anden karakteristiskart i Draved Skov. Den forekommerikke naturligt øst for Storebælt men tri-ves glimrende i det mildere og merefugtige klima i Draved.
c) Kranskonval er indikator for vedvarig-hed (kontinuitet) i skoven.Den er sjæl-den i Danmark, men findes i Draved.
a)b)
Karakteristiske arter i Draved Skov
c)
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:57 Side 5
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
6
G E O L O G I I S K O V E N
PollenanalysePollenanalysen blev taget i brug af svenskeren Lennart von Post i 1916 og har sidenda undergået en stærk udvikling. Metoden er i princippet ret enkel - og genial:
BØGETID
YNGRE LINDETID(Ask og Eg)
ÆLDRE LINDETID(Lind og Elm)
HASSELTID
BIRKE-FYRRETID
Kale
nder
år fø
r/ef
ter
Krist
us
2000
1000
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
9000
SKOVBIRK
SKOVFYR
ASP HASSEL
EG ELM EL LIND
ASK BØGGRAN
Periode
r
20 40 60 80 20 40 60 80 20 20 40 60 80 20 20 20 40 20 40 20 40 20 40
a) Blomstrende hassel.Når bl.a. træer og buske blom-strer frigøres milliarder af pollen-korn som føres vidt omkring medvinden.
b) Kun et uendelig lille antal pollenopfylder sit formål, mens restensynker mod jorden og aflejres -overalt.
c) I iltfattige, sure og uforstyrredeomgivelser, som i søer,moser og ivisse jordlag kan det bevares.Hvert lag kommer således til atindeholde pollen,der afspejler net-op den vegetation,der voksede om-kring stedet på det tidspunkt dalaget blev dannet. Aflejringernebliver derved til arkiver for natu-rens udvikling. Her kan geologensenere med sit boreudstyr lag forlag udtage prøver af aflejringerneog aflæse fx skovens sammensæt-ning gennem tiderne som sidernei en bog. Flere steder rækker lag-serien helt tilbage til istiden.
d) En del af prøven behandles medskrappe kemikalier så kun de me-get modstandsdygtige pollenkornsamt eventuelt trækulstøv er til-bage. Andre prøver fra sammelag undersøges for indhold af an-dre plante- og dyrerester eller un-derkastes en række kemiske ogfysiske undersøgelser.
e) Under mikroskop ved 400 til 1000ganges forstørrelse tælles og arts-bestemmes et vist antal pollen-korn. De fleste arter og i hvertfald slægter har karakteristiskepollenkorn, der med nogen øvelsekan skelnes fra hinanden. Desu-den undersøges indhold af bl.a.trækulpartikler.
f) Resultater af analyserne og da-teringer (med fx kulstof-14) sam-menstilles i et pollendiagram.Dette diagram viser den generel-le skovudvikling efter istiden pånæringsrig bund i Danmark.
a)
b)
c)
f)
e)
d)
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:57 Side 6
mindst påvirkede dele (10-15% af skoven)findes den endnu.I Danmark sætter linden kun spiringsdyg-tigt frø med 5-8 års mellemrum. Men dener forbløffende god til at "holde skansen" iårhundreder hvor den een gang er etable-ret. Rodvæltede træer er i stand til at over-leve i årevis med nye skud og de fleste lin-de har en 'fodpose' af unge skud ved basissom kan afløse en gammel stamme dermåtte dø eller falde bort i storm. Fældedelinde sætter som regel stødskud og kan tå-le at blive hugget ned (stævnet) gentagnegange. Derfor har lind også kunnet overle-ve i flere gamle stævningsskove og egekrat.
Et eksperiment i Draved Skov Mennesket har påvirket den danske natursiden oldtiden - på godt og ondt. For at ud-forske en af de afgørende påvirkninger afskoven: overgangen fra jægerstenalder tilbondestenalder, indledtes for 50 år siden, i1952, et større eksperiment med økse ogild i skoven. Forsøget blev udført i samar-bejde med Nationalmuseet og målet varbl.a. at studere hvordan skoven genrejstesig efter kulturindgreb i form af rydning, af-brænding, dyrkning og græsning - indgrebsom pollenanalyser og arkæologiske studi-er tydede på at stenalderens bønder havdeforetaget.
Et stykke på godt 1/2 ha i den nordlige delaf skoven blev valgt ud og kortlagt. Her varudover urskovens træarter - eg, rødel, lindog birk - også bøg. Området blev inddelt imindre arealer til forskellig behandling. Endel skulle være urørt sammenligningsflade -og så tog man ellers fat med økserne - un-der nøje studier af tidsforbrug og teknik.Stammerne blev fjernet, kvaset samlet. Ogderefter blev rydningen inddelt i mindreområder og underkastet forskellige kombi-nationer af afbrænding /ikke afbrænding ef-terfulgt af dyrkning med primitive kornsor-ter - og sluttelig afgræsning/ikke græsningmed kvier i en halv snes år.Alt under nøjeregistrering.Til sidst blev stykket på ny gi-vet skoven i vold, til naturlig genvækst - ogregelmæssige målinger.
Det viste sig at der var stor forskel påhvilke træarter der kom hvor.Birk og bævre-asp kom godtnok overalt på rydningen ogudgør nu hhv. 30-50% og 20-32 % af alle fla-dens træer med en brysthøjdediameter på
10 cm og derover. Derimod kom rønnenstort set kun på den ubrændte bund og se-ljepil helt udelukkende på den brændte -selvom deres frø selvfølgelig er faldet tætoveralt. Hver især andrager de nu en tred-jedel af stamtallet på hhv.ubrændt og brændtbund. Branden havde frigivet en mængdenæringssalte og for en tid gjort jorden me-re basisk til fordel for pil og ugunst for røn.I den skov der blev skånet af økse og ild be-står opvæksten fortrinsvis af bøg. Den dag
i dag, næsten 50 år efter de første stenøk-sehug faldt, står disse grænser stadig skarpti skoven.
Forsøget viste effekten af oldtidsbøn-dernes såkaldte "svedjelandbrug",men gav itilgift oplysning om hvordan skovbrand kanpåvirke træartsfordelingen under disse na-turforhold. Og skovbrand har været en vig-tig faktor i skovdynamikken i fortiden.
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
7
G E O L O G I I S K O V E N
a) En del af formålet med forsøget varat teste bondestenalderens redska-ber. Med den rette teknik viste bon-destenalderens store flintøkse i rekon-strueret skæftning sig som et bådehurtigt og effektivt værktøj.Draved 1953.
b) Den ryddede og afbrændte skov klartil forsøg med stenalderens primitivekornsorter. 1953.
c) Knap 50 år senere. Området er forlængst blevet dækket af tæt skov.Flere af de gamle stød/stubbe stårstadig - især stubbe af eg, mens dødebøgestød nu næsten er rådnet væk. Ide ubrændte dele overlevede flere afstubbene og genrejste sig med stød-skud.
a)
b)
c)
Stenalderlandbrug og skov-genvækst i Draved Skov
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:57 Side 7
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
8
G E O L O G I I S K O V E N
Den dynamiske naturskov Undersøgelserne har vist at utrolig mange forhold spiller ind på en skovs udvikling - og utvivlsomt også vil gøre det i fremtiden: natur-forhold og tilfældige voldsomme begivenheder på det lokale plan såvel som klimatiske variationer og ændringer på det overordnede plan.Træer dør eller rammes af storm, af svampe eller insekter og større og mindre lysninger opstår fra tid til anden og foryngelse - opvækstindfinder sig i takt med opståede muligheder.Derudover har forurening fra landbrug, industri og trafik også en væsentlig indvirkning på jordbund, næringsstofforhold og artsindhold.
a) Stormfald optræder med mellemrumog har derfor en meget vigtig rolle iskovstrukturen og foryngelsestakten iskovene. Nærmere omtalt side 10.
b) Jordbundens beskaffenhed, surheds-grad og næringsindhold er et grund-læggende vilkår for plantevækst.Jordbundsprofil der viser det tykke mor-lag, flyvesandet og moræneleret medrustpletter.
c) Vand har udover sin basale betydningfor livet også en afgørende rolle somdynamisk faktor i de fleste naturligeskovøkosystemer. Både i form af per-manent eller lejlighedsvis frit vand-spejl eller ved højtstående grundvand.Nærmere omtalt side 11.
d) Insekter og andre leddyr udfylder vig-tige roller på mange niveauer i alleskovøkosystemer. Lejlighedsvis kan derske så omfattende opformering at in-sektangreb bliver en dynamisk faktor.Det ses især i ensartede nåletræplan-tager, hvor angreb af fx sommerfug-len nonne eller barkbiller kan dræbetræerne på store arealer. I løvskov kanisær en art som lille frostmåler i peri-oder forårsage omfattende afløvnin-ger af bl.a. eg og lind. De fleste løv-træarter kan sagtens overleve en så-dan afløvning fordi de kan sætte nytløv hen på sommeren, men i Draveddøde enkelte linde i forbindelse medlangvarige angreb i 1956-59 og 1979-82 i tilknytning til tørkeår.
a) Storm
b) Jordbund
c) Vandstand
d) Insekter
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:58 Side 8
9
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
G E O L O G I I S K O V E N
e) Svampe har en række vigtige roller ialle skovøkosystemer; bl.a. som værdi-fulde samlivspartnere i træernes rød-der eller som nedbrydere og omsæt-tere af dødt plantemateriale. Andrearter er snyltere på levende træer ogkan fx svække deres rodnet, så de let-tere falder i storm. Nogle arter er såaggressive at de dræber deres værter.Det gælder fx elmesygesvampen ellersom her tøndersvampen,der er i standtil at angribe og dræbes selv store bøge.
f) Lynnedslag kan splintre store træer(mest ege) og derved skabe lysbrøndeog lysninger i skoven - foruden dødtved,der er en livsforudsætning for mangeaf skovens organismer. Lynnedslag erikke sjældne i Draved; på een dag i1930erne splintredes således hele 7store ege af lyn og så sent som august2001 blev denne eg ramt.
g) Skovbrand har en afgørende rolle inaturlige nåleskovsystemer, men kanogså præge selv ellers våde løvskove.Det sker ofte i tørre perioder i april-maj - enten som følge af lynnedslageller som følge af menneskelig virk-somhed.Der var således 3 store brandei Draved i 1850erne.Selv en svag bund-brand kan dræbe træer ved at skadederes vækstlag navnlig bøg. Svedje-brandforsøget i Draved i 1953 (side7) viste tydeligt at brandens påvirk-ning af jordbunden styrer hvilke træ-arter som kommer i opvæksten. Enbrand kan derved påvirke træartsfor-delingen århundreder frem i tiden.
h) Græsnings- eller bidtryk fra vildt (ogisær før omkring år 1800 fra husdyr iskovene) kan have afgørende indfly-delse på plantevækstens artsammen-sætning og fordeling. I Draved er detførst og fremmest rådyr, men i 1998blev der for første gang i en kort peri-ode set krondyr i skoven.Rådyrbid kan fx begrænse mængdenaf opvækst, hindre bestemte arter el-ler forsinke opvæksten flere årtier.Der er stor usikkerhed om bestands-størrelser og hvor stor en rolle store pat-tedyr egentlig har spillet i dynamik-ken i fortidens urskove.
e) Svampe
h) Dyr
g) Ild
f) Lyn
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:58 Side 9
Orkan over DravedOrkanen den 3-4. december 1999 forvold-te store ødelæggelser i Sønderjylland ogsønderlemmede bl.a. adskillige plantager.Men det der ses som en katastrofe for denforstlige plantage, vil i et urørt skovsystemsnarere ses som en vigtig og helt naturlig
dynamisk faktor, der skaber variation og le-vesteder for skovens mange arter.
Hvor flere nåletræplantager faldt fra enkant af er stormfaldsvirkningen i denne gam-le løvskov betydelig mere begrænset - ogvarieret. I Draved var træer faldet enkeltvisog i tilknytning til gamle huller. Enkelte var
rodvæltet, rejsende enorme rodkager påop til 4 meters højde og åbnende en min-dre sø, hvor roden havde været før faldet.Andre hang i nabotræer, var knækket, splin-tret eller havde mistet store dele af kronen.
Relativt hårdest gik det nok ud overrønnen; mange rønne var rodvæltet, selv-om de var unge og ikke særlig høje.Skovensmeget store, ca. 150 årige birke havde læn-ge været på tilbagetog på grund af alders-svækkelser, og ikke overraskende var deryderligere mandefald blandt dem.Flere aske,bøge, nogle linde og enkelte ege var rod-væltet eller endda knækket. Bedst havderødellen klaret sig. I flere stormfaldshullerstod den ene tilbage,hvor både bøg,birk ogselv eg var segnet.
Men faktisk var kun 4-6 % af de gamletræer faldet eller beskadiget - og flere ste-der til fordel for skovens naturlighed og funk-tion som levested.
På trods af at skoven rummer mangegamle, svækkede træer og på trods af attræerne var mere sårbare som følge af denhøjnede vandstand (se s. 13), havde løvsko-ven som sådan vist sin gammelkendte, stør-re stabilitet.
Skoven og vandetDanmark er stærkt præget af omfattendeafvanding. I hundredtusindvis af drængrøf-ter gennemskærer landet og under mar-kernes overflade findes et tæt net af dræn-rør. De geologiske jordartskort, der viserforekomsten af bl.a. tørv, som kun dannesunder meget våde forhold giver et indtrykaf et landskab der engang har været megetvådere - i flere egne har over en tredjedelværet egentlige vådområder. Det gælderogså i skovene, hvor der nu stort set erdrængrøfter overalt. Dræningen har værettil gavn for produktion og bebyggelse, mentil skade for naturindholdet.
Vandstanden spiller en langt større rol-le for træartsfordelingen og naturindholdeti skovene end man umiddelbart har indtrykaf. Bøgen er den mest følsomme og rødelden mest vandstandstålende af vore træar-ter. I Draved kan man flere steder se at deter få decimeters højdeforskel i jordbundenog dermed forskel i vandstand der afgør omdet er bøg eller el som hersker og hvordande øvrige træarter fordeler sig.
G E O L O G I I S K O V E N
10
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
0
1
2
3
4
5
6
7
1967-1978
Død
og
frafa
ld (%
)
1948-1958
1958-1967
1978-1988
1988-1997
Storm 1999
Ukendt årsag
Rodvæltet
Knækket
Død / stående
Stormfald og trædød gennem en 50 årig periode i "Carlsbergstykket" i Draved Skov - en 5 ha stor bevoksningaf bl.a. rødel, ask, birk, eg, bøg og lind der har været urørt siden 1947. Figuren omfatter træer på over 10 cmi brysthøjdediameter som indgår i kronelagets øvre og nedre del.Træer "falder ud" af kronetaget af mange årsager. Nogle udkonkurreres af nabotræer, andre når alders-grænsen, angribes af dødbringende svampe o.l., men en stor del - mindst halvdelen - falder eller skades i for-bindelse med storm. Nogle træer dør som følge af stormskaden, mens andre formår at leve videre i kortere el-ler længere tid.Bevoksningen består af træer der hovedsagelig stammer fra midten af 1800-tallet og senere og nogle enkel-te fra slutningen af 1700-tallet.
Stormfald i Draved Skov. Her en gammel dunbirk.
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:58 Side 10
Draved
FlyvesandFerskvandsdannelserMarskMarint sand og lerStrandvoldeMorænesand og grusMorænelerSmeltevandssand og grusSmeltevandslerEkstramarginale aflejringerÆldre havaflejringerPrækvartærSøerFyld, havne, dæmninger, diger m.m.By
Legende
-350
-300
-250
-200
-150
-100
-50
0
19501955
19601965
19701975
19801985
19901995
2000
År
Grundvandsstand i Draved skov, Carlsbergstykket
HøjesteLaveste
cm u
nder
terr
æn
b)
G E O L O G I I S K O V E N
c)
11
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
a) Danmark er stærkt præget af dræ-ning og vandindvinding, der har sæn-ket det øverste grundvandsspejl. Sågodt som alle danske skove er gen-nemsat af drængrøfter og kun megetfå steder er der tale om naturligevandstandsforhold. Det har medførten meget stærk påvirkning af træarts-fordelingen og fremmet bl.a. bøgen.Det geologiske jordartskort giver etindtryk af hvor "vådt" landskabet harværet engang. Den grønne farve viserforekomster af organiske ferskvands-aflejringer som bl.a. gytje, dynd ogtørv med en lagtykkelse på over enmeter. På landsplan udgør dette areal12% og i Nordøstsjælland 25%.Men det areal,hvor vandstanden i dethele taget har spillet en rolle for vege-tationen er langt større.
b) Målestation til overvågning af grund-vandsstand i Draved Skov.Målingerne blev indledt manuelt i 1951og er siden 1996 sket automatisk meddatalogger.
c) Grundvandsstanden udviser store ud-sving - både over året og fra år til år.Kurverne viser hhv.den højeste (vinter)og laveste (sommer) vandstand de en-kelte år.Tørkeårene skiller sig klart ud.
a)
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:58 Side 11
NaturskovsstrategienDen stigende internationale interesse forbeskyttelse af naturværdierne i klodens sko-ve, især regnskovene og andre tilbagevæ-rende naturskove, førte i 1992 til at Mil-jøministeren - som optakt til FN-topmødeti Rio - besluttede at også Danmark skullegøre en indsats. Feje for egen dør, om manvil ved at sikre skovarealer til fri udviklingog i øvrigt beskytte sjældne skovtyper ogarter. Det skete ved lanceringen af natur-skovsstrategien. Strategien skulle sikre at5000 ha skov blev til urørt skov, dvs. tagethelt ud af den forstlige drift og at yderlige-re 4000 ha skulle drives med særlige drifts-former - som stævningsskov, græsningsskoveller med en særlig naturnær 'plukhugst'.Målet blev nået i løbet af få år, dels gennemudlæg i statsskovene,dels ved en frivillig ord-ning med erstatning til private skovejere ogfonde.
Naturskovsstrategien i Draved SkovDe ca. 10 ha urørt skov var ved en fredningi 1963 blevet øget til 30 ha af den gamleskov og yderligere 50 ha træbevokset mo-se. Med naturskovsstrategien blev det i1994 besluttet at hele skoven på 250 haskulle være urørt skov ved årtusindskiftet -både som naturmindesmærke, som fri oguhindret, dynamisk naturproces, som leve-sted for naturligt plante- og dyreliv, somforskningsområde - og som besøgsmål foralle interesserede,der måtte ønske at få ind-tryk af en helt fri og uhindret, naturlig skov-udvikling. Men en stor del af arealet bestodaf plantninger af nåletræ og skoven somhelhed var stærkt præget af de omkring 37km grøfter som fra begyndelsen af 1800-tallet og til indtil omkring 1987 var blevetgravet i skoven. Derfor blev det vedtaget at
rydde de store nåletræplantninger samt såvidt muligt forsøge at genskabe den natur-lige vandstand ved at lukke så mange grøf-ter som muligt. Selvom enkelte grøfte-strækninger ikke har været renset op i åre-vis, har de en meget stor indvirkning påvandstandsforholdene og dermed på sko-vens sammensætning og artsindhold.
Inden freden sænkede sig over Draved vartusindvis af kubikmeter træ blevet fjernet -fortrinsvis nåletræ og snesevis af kubikme-ter jord kastet tilbage i grøfterne for atstandse afvandingen.
Draved Skov blev dermed det hidtilstørste, sammenhængende enkeltudlæg afurørt skov i Danmark.
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1G E O L O G I I S K O V E N
12
Naturskov og kulturskovIfølge den gængse danske naturskovsdefinition er naturskov "de oprindelige skoves efter-kommere - dvs. selvgroet skov af danske træer og buske. Naturskov er således skov, somhar indfundet sig på lokaliteten af sig selv, og som består af naturligt indvandrede træarterog racer. Naturskov kan være kulturpåvirket i større eller mindre grad, fx. ved hugst ellerselvforyngelse,men må ikke være plantet eller sået kunstigt".Urskov er naturskov som harværet helt urørt siden oldtiden - og findes ikke længere i Danmark (og knap nok i Europa).Modsætningen er kulturskov, der er skov af indførte træarter og al plantet skov i øvrigt.
Urørt naturskov har langt den største videnskabelige og naturmæssige interesse, navn-lig når den har været urørt så længe, at den har udviklet sig til urskovsagtig naturskov.Folketinget besluttede i 2000 at naturskoven i Danmark skal registreres. Et arbejde der erindledt og udføres i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, GEUS og Miljøministeri-ets to øvrige forskningsinstitutioner, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Forsknings-center for Skov og Landskab (FSL).
Strukturen i den længe urørte, urskovsagtige naturskov ogden dyrkede kulturskov er vidt forskellig.Her illustreret medbøgedomineret skov. Den sikkert velkendte bøgesøjlehal(nederst) er langt fattigere på levesteder og dermed arter.Tegning: Hanne Hübertz
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:58 Side 12
Fremtidens Draved SkovDen fremtidige udvikling vil helt overord-net afhænge af hvordan klimaet udvikler sig- både som følge af de utilsigtede menne-skelige påvirkninger og som følge af de lang-sigtede, regelmæssige ændringer i jordensbane omkring solen. På det helt lokale planvil bl.a. artssammensætningen i århundre-der fremover være præget af udgangssitua-tionen da skoven overgik til urørthed. Mende beskrevne dynamiske forhold vil værestyrende i forløbene. Det gælder bl.a. vand-standen, der efter grøftelukningerne enkel-te steder nu nærmer sig det naturlige ni-veau fra før dræningerne blev indledt.
Det nu urørte areal på 246 ha fordelersig på en fjerdedel til hver af kategorierne:gammel skov (hvoraf halvdelen er gammelnaturskov), yngre løvtræplantninger, nåle-trærydninger, mark m.v. samt mose/mose-
skov. Og udviklingen tegner sig på det kor-te sigt noget forskelligt på de forskelligearealer.
De store nåletrærydninger (renafdrif-ter) blev omgående erobret af en blandingaf dunbirk, røn og tørst med spredte bøge,ege, kristtorn samt stedvis bævreasp. I løbetaf få år er her mandshøj, tæt skov selvom vå-de lavninger og pletter med ørnebregne vilgive lysninger og afveksling. På længere sigtvil de tørreste dele givetvis blive indtaget afbøg, der trives fint i birkens lette skygge.Toopgivne marker er under tilgroning med isærbirk, pil, rødel, bævreasp samt lind, eg og bøgog tegner til at udvikle sig til en varieret løv-blandskov.Moseskovene vil afhængig af vandstandsud-viklingen fortsat præges af birk, eg og sted-vis asp og rødgran.
• Linden trives glimrende og vil fremdelesholde skansen på den frodige muldbundi skoven og har endda formået at så sigud på en opgivet mark. Vandstandshøj-ningen gavner den i konkurrencen medbøgen.Den vil dog næppe etablere sig påden sure bund på granrydningerne.
• Bøgen er følsom over for høj vandstand.Den har derfor været begunstiget af dræ-ningen og har kunnet etablere sig på are-aler, der nu på ny bliver for våde til den.Bøgen vil således tabe terræn på lav bund,men vil i løbet af de kommende 100 år u-tvivlsomt vinde frem i tilgroningsskovenepå den højere bund.
• Egen klarer sig fint i konkurrencen medde andre træarter i kronelaget,men kom-mer kun igennem som opvækst i store
G E O L O G I I S K O V E N
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
13
For at opnå så naturlige vandstands-forhold som muligt er de fleste grøfterblevet lukket. Skovdistriktet tog sig afde grøfter der kunne nås med maskinefra skovvejene, mens grøfter inde i be-voksningerne blev lukket med håndred-skaber på 'arbejdslejre' arrangeret afGEUS i samarbejde med Nepenthes.
c) Lukkede grøfter.Vandstanden er uden sidestykke denfaktor det er hurtigst - og tildels nem-mest - at påvirke og hvor man hur-tigst ser resultater, fx hvad flora og fau-na angår.
a)
b)
c)
a - b)
Vandet tilbage til naturen
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:59 Side 13
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
a)
b)
14
stormfalds- og lynhuller og i et vist om-fang på fladerne. På langt sigt tegner dentil tilbagegang.
• Ellen ser ud til en svag tilbagegang i degamle bevoksninger.Den sår sig på åben,fugtig og næringsrig bund,men vil næppeblive så almindelig, som den var i 17-1800tallet.
• Birken vil længe være helt dominerendepå tilgroningsarealerne og i sump- og mo-seskov på sur bund. På den tørre bundvil især bøg kunne vinde frem på længere
sigt. I de gamle bevoksninger vil den fort-sætte sin tilbagegang ved at de nu 150årigebirke dør af ælde - og kun formå at kom-me igen ved store stormfald eller brand.
Af skovens andre træarter har kristtornder både tåler dyb skygge og sur bund, længeværet i fremgang.Bævreasp har fremgang pååbne arealer og i stormfaldshuller takketvære dens evne til at sætte rodskud.Buskene hassel, almindelig hvidtjørn, kvalk-ved og benved tegner til fortsat at trives påmuldbunden.De åbne arealer har givet isærtørst og røn et opsving.
Fremtidens Draved Skov vil blive stadig me-re naturlig og urskovsagtig i strukturen, menfortsat utrolig afvekslende. Og på grund afden store variation i jordbund og fugtighed,vil der altid være levesteder for mange for-skellige arter indenfor selv et lille område idenne skov. Sporene fra forstmandens virk-somhed vil blive stadig mere tilslørede udendog nogensinde at forsvinde - før fx ved enny istid
Naturskovsstrategiens virkning i Draved Skov
c)
G E O L O G I I S K O V E N
a) Sumpskoven vinder frem på ny.Rødellen vender tilbage og askog bøg fortrænges fra den lave bund.
b) Nåletræplantninger bliver til naturligløvskov. Store bevoksninger af nåletræblev ryddet og de store flader overladtnaturen til fri udvikling - og forvandlestil tilgroningsskov af selv sået birk, rønog tørst iblandet enkelte ege, bøge ogkristtorn. Fra randene skyder rodskudaf bævreasp ind og på næringsrig bundkommer endda seljepil, rødel og lind.
c) Flora og fauna fremmes, - især arterpå våd og fugtig bund. I de lukkedegrøfter yngler for en tid talrige padder- både butsnudet og spidssnudet frøog skrubtudse.
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:59 Side 14
G E O L O G I I S K O V E N
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
15
Her kan man læse videre
Peter Friis Møller
Statsgeolog, Ph.d., docent. Ansat ved GEUS siden 1997.Tidligere ansat ved universiteter i USA, UK, Irland og Sve-rige. Hovedarbejdsområder: pollenanalyse, naturskovsdy-namik.
Seniorrådgiver, forstkandidat. Ansat ved GEUS siden1985.Hovedarbejdsområder: naturskove, skov-historie, na-turovervågning, biodiversitet, naturbeskyttelse og na-turkvalitetsbedømmelse i skov og rådgivning.
Naturskovsforskningen og ...
Skov er et af befolknin-gens foretrukne udflugtsmål og de urør- te skove giver grundlag for helt nye na-turoplevelser.Gennem studier af urørte skovsystemerog deres strukturer og dynamiske pro-cesser i fortid og nutid er det muligt atudvikle skovdriftsformer, der er mere sta-bile i forhold til stormfald, insektangrebog i forhold til mere langsigtede klima-tiske ændringer og samtidig langt mereskånsomme i forhold til plante- og dyre-livet i skovene.De bio-geologiske forskningsteknikkerer nærmest en form for "detektiv" me-toder der også kan anvendes på merenutidige hændelser.GEUS har flere gan-ge bistået politiet med kriminaltekniskeundersøgelser.
Skov har en lang rækkegavnlige effekter på miljøet, både for be-skyttelse af og dannelse af rent grund-vand og aktuelt gennem binding af CO2.Navnlig vil urørte skove med naturligevandstandsforhold givetvis kunne øgegrundvandsdannelsen,samt især i en langopbygningsfase kunne oplagre kulstof isåvel træmasse som jordbund.En meget stor del af vort oprindeligeplante- og dyreliv er knyttet til træer ogskovsystemer, især en lang række arteraf vedlevende svampe og insekter.De urørte naturskove er nærmest ble-vet et symbol for oprindelig natur i Dan-mark. Sikring af vore sidste naturskoveog udlæg af urørte skove er en del afvor internationale forpligtelse for at sik-re den biologiske mangfoldighed.
Forskning i urørte skov-systemer er både basalt videnskabeligtog i forhold til naturbeskyttelse og for-valtning af naturområder af stor værdi.Urørte skove tjener i mange sammen-hænge som vigtige referencer i forholdtil dyrkede og påvirkede skovsystemer- både i forhold til strukturer, dynamikog artsindhold og i forhold til overvåg-ning af effekter af klimaændringer og afmiljøets generelle tilstand og udvikling,fx i forhold til forsuring eller i forholdtil blyforureningen gennem tiden.Beggeaspekter har kunnet belyses gennemstudier af jordbunden i Draved.
SAMFUNDET FORSKNINGENMILJØET
Bradshaw, R. & Anderson, J. 2001
The impacts of past climate change on terrestrial and
aquatic ecosystems. p. 77-92 i Jørgensen, Fenger og Hals-
næs (eds.): Climate Change Research. Danmarks Me-
teorologiske Institut. Gad. 408 pp.
Bradshaw, R., J. M. Hansen & P.F. Møller 1999
Om begrebet natur - natur versus menneske i kvartær-
tiden. Skoven 3/99: 117-121.
Bradshaw, R. & Holmquist, B. 1998
Danish forest development during the last 3000 years re-
constructed from regional pollen data.Ecography 22:53-62.
Emborg, J., Hahn, K. & Christensen (red.) 2001
Urørt skov i Danmark - status for forskning og forvalt-
ning. Skovbrugsserien nr. 28, Skov og Landskab. 69 pp.
Møller, P. F. 1997
Biologisk mangfoldighed i dansk naturskov.En sammenligning
mellem østdanske natur- og kulturskove. Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Undersøgelse Rapport 1997/41.209 pp.
Møller, P.F. 1999
Skovhistoriens betydning i dagens Danmark. p. 167-182
i Pettersson, R. (ed.): Skogshistorisk Forskning i Europa
och Nordamerika.Kungl. Skogs- och Lantbruksakademi-
en. Skogs- och lantbrukshistoriska meddelanden nr 22.
358 pp.
Møller, P.F. 2000
Status for urørt skov i Danmark. Udarbejdet for Skov-
og Naturstyrelsen. Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse Rapport 2000/20. 21 pp.
Møller, P.F. 2000
Overvågning af og med naturskov. Urt 24/2: 96-98.
Møller, P. F. 2000
Vandet i skoven - hvordan får vi vandet tilbage til sko-
ven? Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden. Dan-
marks og Grønlands Geologiske Undersøgelses Rap-
port 2000/62. 60 pp.
Møller, P. F. 2000
Natur og forskning i Draved Skov i fortid, nutid og frem-
tid. Sønderjysk Månedsskrift 4 - 2000 s. 81-93.
Rune, F. (red.) 2001
Biodiversitet i dyrket skov. Skovbrugsserien nr.27, Skov
og Landskab.136 pp.
Skov- & Naturstyrelsen 1994
Strategi for de danske naturskove og andre bevarings-
værdige naturtyper. 48 pp.
Skov- & Naturstyrelsen 1997
Særlig beskyttet naturskov - lokaliteter i statsskovene.
Bind 2 Jylland.
Aaby, B. 1983
Forest development, soil genesis and human activity il-
lustrated by pollen and hypha analysis of two neighbou-
ring podzols in Draved Forest, Denmark. - Danm. geol.
Unders. II. rk. 114.
Flere referencer på GEUS’ internetside; www.GEUS.dk
Richard Bradshaw
[email protected] [email protected]
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:59 Side 15
16
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S4
/0
1
Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse (GEUS) er en forsknings- ogrådgivningsinstitution i Miljøministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på naturressourcer- og miljøområ-det samt at foretage geologisk kortlæg-ning af Danmark og Grønland.
GEUS udfører tillige rekvirerede opga-ver på forretningsmæssige vilkår.Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.Henvendelser bedes rettet til:Knud Binzer.
GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
GEOLOGI - NYT FRA GEUS
Er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen.Konsulent: Marianne Vasard Nielsen.
Skriv, ring eller mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseThoravej 8, 2400 København NV.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk
GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ udgivelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:63 44 16 83 eller telefax: 63 44 16 97E-post: [email protected]: www.geografforlaget.dk
Adressen er:GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup
ISSN 1396-2353
Produktion:Annabeth Andersen, GEUS
Tryk: From & Co.
Forsidebillede: Peter Friis Møller.Øvrige farvefotos: Peter Friis Møller,Harald Krog og Johs. Iversen (1953).
Illustrationer:Annabeth Andersen ogHenrik Klinge Pedersen.
P O S T B E S Ø R G E T B L A D
0900 KHC
Kulstofkredsløb og binding af kulstof i skoven
Det skønnes at omkring 10-30% af denCO2 der årligt frigives ved forbrænd-ing af fossilt brændsel bliver optagetaf landjordens plantevækst, førstog fremmest i skovene. Det erderfor af stor interesse at vi-de om et stigende CO2-ind-hold i atmosfæren kan imø-degås gennem skovrejsningog særlig drift af skov. Sko-ve lagrer dog kun kulstof-fet midlertidigt, for al detbundne kulstof vil blive frigi-vet engang i fremtiden, selv-om lagringen kan være langva-rig hvor kulstoffet er indlejret ilængelevende træer, i tørv eller ijordbundens humus. De europæiskeskove bliver for tiden 'gødsket' med såvel
CO2 som kvælstofforbindelser - og mangeskove udviser nu en højere tilvækst
end i midten af 1900-tallet. Enormekulstofmængder er allerede op-
lagret i jordbunden i skove, mo-ser og vådområder. Men dræ-ning og gødskning af dissesystemer medfører forøgetomsætning og dermed stærktforøget CO2-frigivelse.Etablering af ny skov vil der-for på kort sigt og i lille ska-la kunne være med til at mod-
virke CO2-udslippet. Men enklog forvaltning af de skove, mo-
ser og jordbunde der alleredevirker som kulstoflagre er af mindst
lige så stor betydning.
Kuldioxid i atmosfæren
PLANTER DYR
FotosynteseNedbrydningforrådnelse
Føde
Aflejring i sedimenter
IltningIltning
Fordampning
Vandring tiljordoverfladen
Udsivning af sumpgas,metan
OLIE og GASTØRV og KUL
Geologi Nyt 4/01 07/02/02 11:59 Side 16