150

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.1 Geologi De iøjnefaldende geologiske formationer i landska-bet er fortællende om udviklingen og processerne i landskabets udvikling. Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet og for menneskers ud-nyttelsesmuligheder i landskabet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor æstetisk, landskabelig værdi.

Det er kommunalbestyrelsens mål

at beskytte værdifulde geologiske landskabs-

træk som hatbakker, randmorænebakker, dø-dislandskaber, ådale m.v.

at beskytte de værdifulde geologiske landska-

ber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, be-plantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer m.v.

Redegørelse Langeland er dannet af Storebæltsgletscheren un-der sidste istid. En del af gletscherens israndslinier forløber på langs gennem Langeland. Herfra kan de følges videre mod nord og nordøst over Sprogø til det Sydsjællandske bakkeland. På Langeland er der i isens randzone afsat lange, parallelle rækker af 10 - 20 meter høje bakker. Disse hatformede bakker, hvoraf der er tæt på 700, findes spredt over hele øen. Særligt flotte eksemplarer findes ved Nørre-skov 5 km syd for Spodsbjerg, ved Nordenbro og Fakkebjerg 2 km øst for Bagenkop. Østkysten og dele af vestkysten er typiske udlig-ningskyster med korte klintstrækninger, afbrudt af flade partier, hvor tidligere havbugter er blevet luk-ket af tanger og volde. I modsætning hertil fremtræ-der vestkysten ved Lindelse Nor som en udpræget lækyst med vige, bugter og strandenge. Geologiske beskyttelsesinteresser I og omkring Langeland Kommune er følgende om-råder udpeget som særlige geologiske interesseom-råder: Hatbakker Langelands ca. 690 hatbakker er 10 - 20 meter høje

grusbakker, der ligger i det jævne terræn. Muligvis blev de dannet i de skakternede sprækker, der med et russisk ord kaldes crevasser, i randen af en inak-tiv gletsjer. Hvor to sprækker skar hinanden, blev der dannet en sø med grusbund. Da gletsjeren smeltede bort, lå søernes grusbund tilbage som bakker i lange rækker. Der er dog stadig usikkerhed om tolkningen. Bakkerne har fået navn efter en kvin-delig geologs klokkehat af den type, der var på mo-de i 1920erne. Ved Nordenbro og Næbbeskov er der særligt flotte eksemplarer. De parallelle rækker af små hatformede enkeltbak-ker løber svagt skævt på Langelands hovedretning, og et fremtrædende bælte af disse bakker træder ud i kystlandskabet omkring Spodsbjerg. Her afspejler det sig som en vekslen mellem små, fremspringen-de klinter og marint forland i lavningerne. Området ligger i øvrigt nær ved 0-isobasen. Bakkerne på Langeland og deres fortsættelse i Sto-rebælt til Korsør er et enestående fænomen i Dan-mark.

8.1 Geologi

Strøg af hatformede enkeltbakker rammer kystzone.

151

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

Det er vigtigt, at hatbakkerne og deres omgivelser, deres indbyrdes overgange og sammenhæng, frem-står intakte og klart i landskabet. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske proces-ser, især omkring Spodsbjerg, kan forløbe frit. Det Sydfynske Øhav Området er et bakket istidslandskab, der blev over-svømmet i Stenalderen. Langs kysterne er der ud-viklet en enestående formrigdom af strandvolde i bugterne, krum- og retodder ved øer og fremsprin-gende punkter, vinkelforland hvor to strømme mø-des og tilgroede strandenge. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer. De geologiske interesser danner også basis for de me-get store arkæologiske, biologiske og kulturhistori-ske interesser. Det er velbenyttet til både turisme, undervisning og forskning. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske proces-ser kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Det er og-så vigtigt, at der ikke sker indgreb i strandområder-ne og at disse holdes åbne.

Gulstavs Klint På Langelands sydspids er der mange hatbakker: grusbakker, der ligger i det jævne terræn. Muligvis blev de dannet, hvor to sprækker i randen af en in-aktiv gletsjer skar hinanden. Der blev dannet en sø med grusbund. Da gletsjeren smeltede bort, lå søer-nes grusbund tilbage som bakker i lange rækker. Hatbakkerne ved Dovns Klint, Gulstavs Klint og Dimesodde bliver gnavet af kyststrømmen, og mate-rialet bliver ført om til strandsøen Keldsnor. Noret var en fjord i Stenalderen, men er i dag afsnøret af den stenede strandvold. Klinterne, strandvolden og Keldsnor har stor forsk-nings-, undervisnings- og turistmæssig værdi, som et eksempel på strømmens erosion og aflejring langs en kyst. Hatbakkerne er et enestående fæno-men i Danmark. Det er vigtigt, at hatbakkerne og deres omgivelser, deres indbyrdes overgange og sammenhæng frem-står intakte og klart i landskabet. Det er også vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe uhindret.

8.1 Geologi

Bred variation af kystformer tilknyttet et druknet glacial-landskab.

Udlignet kystlandskab præget af kystklinter i enkeltbak-ker. Strandsø afspærret af strandvold med 20-30 cm store sten.

152

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

GeoSites Flere af de geologiske interesseområder har inter-national betydning for forskning og undervisning. I Danmark er der udpeget 38 sådanne GeoSites, for-delt på 12 temaer. I og omkring Langeland Kommu-ne er Ristinge Klint og det Sydfynske Øhav udpeget til at have international videnskabelig betydning.

Ristinge Klint Klinten er 25 m høj og ca. 2 km lang. De ældste lag er Det Blanke Ler og Cyprina Ler, der er aflejret i hhv. ferskvand og i havet under sidste mellemistid, Eem. Det viser, hvordan havet steg i mellemistiden. Derover er der Det Hvide Sand fra sidste istid, Weichsel, der er aflejret af vinden, der blæste bort fra en gletsjer. Derover er der 4 moræne- og smelte-vandslag fra 4 forskellige gletsjere, der gled over Danmark under sidste istid. Den næstsidste gletsjer skubbede de ældre lag op i de 34 flager, der i dag udgør klinten. Klinten har international betydning for forskning og undervisning, da den viser klimahistorien under sid-ste mellemistid og istid, og da den har en central placering for historien om dannelsen af det nordeu-ropæiske landskab. Den har været undersøgt siden 1841. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske proces-ser kan forløbe frit, så klintprofilet holdes åbent.

Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er nød-vendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerier-hvervet, jf. Planlovens § 36, stk. 1 nr. 3.

Retningslinier 8.1.1 Geologiske beskyttelsesområder I de geologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 3) må karakteristiske og oplevelsesringe landskaber og geologiske landskabstræk og deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke sløres eller øde-lægges af bebyggelse, tekniske anlæg, gravning, skovtilplantninger, terrænændringer eller kystsikring. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan dog realiseres. 8.1.2 Kystprofiler Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Handling I den kommende planperiode vil de geologiske ud-pegninger blive revideret og tilpasset. Råstoffer Fra de dybereliggende dele af undergrunden indvin-des der olie, naturgas og salt. Disse råstoffer er om-fattet af undergrundsloven Energistyrelsen har an-svaret for den del af råstofadministrationen. Råstoffer til bygge- og anlægsformål m.v., som f.eks. sand, grus, sten, ler, kalk og tørv, er omfattet af råstofloven. Hovedparten af råstofferne indvindes på landjorden, men sand, grus og sten samt skaller indvindes også på havbunden. Region Syddanmarks råstofplan fra 2012 udpeger ikke grave- og interesseområder for råstofindvinding i Langeland Kommune. Kystnære zone Den kystnære zone er en ca. 3 km bred zone, der ligger langs med Danmarks kyster. Kystnærhedszo-nen er fastlagt i planloven, og hensigten med kyst-nærhedszonen er at beskytte det danske kystland-skab, hvis udstrækning er enestående i Europa.

8.1 Geologi

Nøglelokalitet for Syddanmarks glacialstratigrafi.

153

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

Det er kommunalbestyrelsens mål

at medvirke til at sikre de kystnære landskaber

og områder som nationale interesseområder. Redegørelse Planlægning i kystnærhedszonen skal sikre, at kyst-strækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed. Derfor skal byudvikling og lignende ske i tilknytning til byerne og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. Det er vigtigt, at befolkningen sikres adgang til land-skaberne med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologi-ske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er kon-centreret. Der henvises desuden til afsnit 4.1 Friluftsliv. Retningslinier 8.1.3 Kystnærhedszonen Den kystnære zone skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæs-sig eller funktionel begrundelse for en kystnær pla-cering. 8.1.4 Inden for kystnærhedszonen kan der indpasses an-læg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nød-vendigt for den landbrugsmæssige drift eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. 8.1.5 Der kan tillades etablering af primitive overnatnings-anlæg samt støttepunkter for friluftslivet. Det er en forudsætning, at landskablige og naturmæssige in-teresser ikke tilsidesættes. 8.1.6 Offentlighedens adgang til kysterne Offentlighedens adgang til kysten og oplevelsen af de særlige værdifulde kystlandskaber skal sikres og udbygges.

8.1 Geologi

Strandbeskyttelseslinien I områder der er omfattet af strandbeskyttelseslin-jen, må der ifølge naturbeskyttelsesloven ikke finde tilstandsændringer sted. Der er således tale om en forbudszone, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, hegning, terrænændring m.v. og hvor der er forbud mod udstykning og fast-læggelse af nye skel. Strandbeskyttelseslinjen administreres af Natursty-relsen. Fredede arealer Fredede arealer er i selv beskyttede gennem servi-tutter på de berørte ejendomme. Fredede arealer med et landskabeligt sigte er dog angivet på hoved-kort 3.

154

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.2 Landskab

8.2 Landskab Baggrund Langeland Kommune skal varetage landskabets interesser i kommuneplanlægningen og sikre og afveje at forandringer i det åbne land sker i respekt for landskabets karakter og værdier. For at styrke varetagelsen af landskabets interesser i planlægningen har Kommunen fulgt statens anbe-falinger om at anvende landskabskaraktermetoden til at kortlægge Langelands landskaber. Med land-skabskarakterkortlægningen er kommunens beslut-ningsgrundlag for landskab blevet opdateret. Kravene til den kommunale planlægning er, jf. Plan-lovens § 11, at:

Kommuneplanlægningen skal indeholde ret-

ningslinjer til sikring af landskabelige beva-ringsværdier og beliggenhed af områder med landskabelige værdi.

Kommuneplanen skal sikre og bevare større,

sammenhængende landskaber.

Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at

ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landska-berne.

Det er kommunalbestyrelsens mål

at imødekomme en fortsat udvikling på Lange-

land, samtidig med at landskabsværdierne i det åbne land beskyttes og styrkes

at beskytte og formidle de værdifulde (og iden-

titetsgivende) landskaber og deres karaktergi-vende landskabstræk, herunder værdifulde kystlandskaber, herregårdslandskaber og geo-logiske landskabstræk som hatbakker, klinter, dødislandskaber, sylter og nor mv.

at beskytte de værdifulde landskaber mod ne-

gativ påvirkning fra (spredt) bebyggelse, tekni-ske anlæg, skovrejsning, terrænændringer/gravning, kystsikring, tilgroning samt fjernelse af karaktergivende elementer

at beskytte og formidle de større sammenhæn-

gende landskaber og landskabstræk

at sikre landskabets værdifulde udsigtspunkter

og visuelle oplevelsesmuligheder som en vigtig del af livskvaliteten for kommunens borgere og gæster.

Landskabet på Langeland Landskabet i Langeland Kommune består overve-jende af morænelandskaber skabt under sidste istid. Der er et landskab med en stor variation og mang-foldighed. Mange landskabstræk er helt særlige for Langeland. Der er værdifulde kystlandskaber med badestrande, strandenge, nor og stejle klinter. Bak-kelandskaber med hatbakker der hele tiden optræ-der i nye mønstre eller sammenhænge. Hoved-gårdslandskaber med store marker og store skove, der danner kontrast til det mere traditionelle land-brugslandskab. Tætheden af de elementer der giver landskabet karakter og deres variation er stor. At Langeland er en ø giver landskabet en særlig identitet. Landskabet er velafgrænset og opleves som en helhed, og navnlig nærheden til vandet giver værdi i form af udsigter. Landskabet i Langeland Kommune er en særlig ressource i forhold til bosæt-ning, rekreative oplevelser, sundhed og turisme. For at sikre og udvikle landskabets værdier i et langsig-tet perspektiv er det vigtigt at tage afsæt i og beskyt-te de landskaber og landskabstræk, der er særlige værdifulde. Landskabets udfordringer Langeland er, ligesom det øvrige Danmark, udfor-dret af en række forandringer i det åbne land. Der er ligeledes et øget behov for at finde plads til nye an-læg i landskabet. Nogle af de ændringer der i fremtiden vil kunne på-virke landskabet på Langeland er:

Klimaforandringerne der kan give udfordringer i

de lavtliggende kystlandskaber.

Terrænreguleringer og råstofindvinding der kan

betyde ændringer af fx de værdifulde hatbak-ker.

Stordrift i landbruget der af driftshensyn sam-

menlægger de mindre marker til få store, så landskabet kommer til at ligne herregårdsland-skabet og udvisker forskellene i landskabet.

Solceller og andre tekniske anlæg, der kan give

landskabet et tekniske præg.

Fraflytning der betyder at flere bygninger vil stå

tomme i det åbne land og i landsbyerne.

155

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.2 Landskab

Manglende vedligeholdelse af hegn, stendiger,

alléer, bebyggelse mv. Landskabskarakterkortlægningen af Langeland Landskabskarakterkortlægningen skal ruste os til at imødekomme og håndtere de forandringer der hele tiden sker i landskabet, og som udfordrer landska-bets eksisterende værdier og karakter. Kender man landskabets værdier er det muligt at beskytte dem og træffe gode beslutninger både for landskabet og for at imødekomme udviklingen. I perioden 2010 til 2011 har Langeland Kommune gennemført en landskabskarakterkortlægning (LKM). Landskabet er i denne blev inddelt i 16 områder, hvor landskabskarakteren – forstået som samspillet mellem naturgrundlaget, arealanvendelse, og de rumlige og visuelle forhold – er unik. Når man ved hjælp af LKM inddeler landskabet i ensartede områder synliggøres områdernes forskel-lige karaktertræk. Herved bliver det lettere at hånd-tere hvordan landskabernes karakter og værdier kan beskyttes i planlægningen, eller at få øje på hvad der kan true værdierne. LKM er en hjælp til at forstå landskabet, og derved styrke de beslutninger, der træffes. Samtidig kan LKM bruges til at give anbefa-linger til, hvordan forskellige nye tiltag som fx skov-rejsning, nye veje eller placering af større bygnings-anlæg kan håndteres i hvert enkelt landskabskarak-terområde. LKM ligger til grund for kommuneplanens udpegnin-ger af værdifulde landskaber, større sammenhæn-gende landskaber og områder med særlige udsigter. Ændrede udpegninger for landskab Landskabskarakterkortlægningen har givet anled-ning til en revidering af de større sammenhængende landskaber. Udpegningen er blevet justeret så den følger karakterområdegrænserne fra LKM, men om-rådernes udstrækning er i store træk som i Kommu-neplan 2009. Udpegningen af de særlige landskabelige og geolo-giske beskyttelsesområder i Kommuneplan 2009 omfattede både landskab og geologi. I Kommune-plan 2013 er temaerne delt. Der er lavet en nye ud-pegning for landskab, hvor den nye landskabskarak-terkortlægning en integreret. Den eksisterende ud-pegning for geologi er fastholdt med retningslinjer for geologi.

Den nye udpegning af værdifulde landskaber inde-holder dels en lang række af de eksisterende områ-der med særlige landskabelige beskyttelsesinteres-ser fra Kommuneplan 2009 og dels de nye beskyt-områder som er resultatet af landskabskarakterkort-lægningen. Tilsammen udgør de den nye udpegning af værdifulde landskaber. Enkelte steder er område-afgrænsningerne blevet justeret så den følger land-skabskarakterområderne. Der er som noget nyt udpeget områder med særlige udsigter. Inden for denne kystnære udpegning er det ønsket at de mest værdifulde udsigtskiler og sigtelin-jer friholdes for anvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der kan påvirke de særlige visuelle oplevel-sesmuligheder. Værdifulde landskaber De værdifulde landskaber i kommunen rummer de største landskabelige værdier og beskyttelsesinte-resser. I de værdifulde landskaber er landskabets karakter særlig tydelig og tilstanden af de karaktergi-vende træk er god. Det er også i disse landskaber

I LKM beskrives landskabernes

Skala, altså hvor store er de enkeltdele – bebyg-

gelser, skove mv. - som landskaberne består af.

Kompleksitet, altså i hvor høj grad er landskabet

sammensat af mange eller få forskellige enkeltdele.

Mønstre af enkeltdele, f.eks. hegn eller bebyg-

gelser mv. Dette giver væsentlige input til, hvordan nye ele-menter som fx bygninger og anlæg kan indpasses i eller understøtte områdernes eksisterende land-skabskarakter.

Et landskab defineres i LKM som naturgrundla-get – terrænet, jordbunden, vandet og naturen i landskabet, de kulturhistoriske lag efter genera-

tioners brug af landskabet – byer, veje, mark-mønstre, skellinjer, skove og hegn mv. i land-

skabet, og så ”det vi ser” når vi er i landskabet - de rumlige og visuelle indtryk landskabet giver i

form af udsigter og oplevelser.

156

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.2 Landskab

man finder de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og smukke udsigter. Udpegningen af værdifulde landskaber indeholder områder, hvor:

Langelands nordspids med det vekslende skov-

agerlandskaber og kystlandskabet som er me-get upåvirket af tekniske anlæg.

Landskabet geologiske dannelse og form er

særlig tydelig som kystklinter eller bakkeland-skaber med tydelige hatbakkestrøg.

Områder hvor kulturhistorien spiller en særlig

rolle som fx i hovedgårdslandskaberne.

Kystlandskaber, hvor samspillet til vandet om-

kring Langeland er særlig værdifuldt.

Øer, med særlige værdifulde landskaber.

Områder hvor samspillet mellem landskabets

elementer eller naturindholdet giver det særlig værdi som fx i områder der veksler mellem åb-ne marker og markante skovbryn.

Højtliggende områder hvorfra landskabet kan

opleves. De værdifulde landskaber er sårbare over for ny bebyggelse, anlæg eller andre forandringer der kan sløre eller forringe de værdifulde og oplevelsesrige karaktertræk. Derfor er det vigtigt at være opmærk-som på, eksempelvis hvordan de eksisterende be-byggelser er placeret i landskabet eller landskabet skala eller hvad der kendetegner det enkelte karak-terområde. Herved kan nye anlæg eller eksempelvis nyt landbrugsbyggeri, der er nødvendig for driften, indpasses i landskabet så det spiller videre på områ-dets eksisterende landskabskarakter. Landskabska-rakterområdernes særlige karaktertræk, sårbarhed og tilstand fremgår af Landskabskarakterkortlægnin-gen for Langeland. Det øvrige åbne land Det øvrige åbne land rummer en række generelle landskabelige værdier og karaktertræk som det er væsentligt at vedligeholde. Det gøres bedst ved altid at tilpasse nye anlæg, bebyggelse mv. til landska-bets eksisterende karakter.

De større sammenhængende landskaber De større sammenhængende landskaber omfatter større områder med betydelige landskabsværdier og landskabstræk, der er særlige for Langeland. I de større sammenhængende landskaber er veksel-virkningen mellem forskellige landskaber med til at skærpe oplevelsen af landskabets variation og vær-dier. Ligesom de skaber sammenhæng mellem de udpegede værdifulde landskaber. På Langeland består de større sammenhængende landskaber af:

Tranekær området med den stærke kulturhisto-

rie i sammenhæng til de kystnære landskaber.

Øhavskysten og øerne bundet sammen af Det

Sydfynske Øhavs rolige vandflade og korte afstand mellem kysterne.

Nor- og strandvoldslandskaberne mod marstal-

bugt, der varierer mellem flade nor, stejle klin-ter og med markante hatbakker.

Hatbakkelandskaberne langs østkysten, hvor

hatbakkestrøgene ligger i rækker og området veksler mellem hovedgårdlandskaber og land-brugsland.

De større sammenhængende landskaber er sårbare over for større bebyggelse, større tilplantninger og større tekniske anlæg. Med større bebyggelse, stør-re tilplantninger og større tekniske anlæg menes større skovrejsningsområder, vindmøller, antenner, master over 30 meter, højspændingsanlæg, biogas-anlæg, større veje samt solcelleparker. De særlige udsigter Landskabet indeholder en række værdifulde udsig-ter, der har stor betydning for oplevelsen af landska-bet. Nærheden til havet giver alle Langelands kyster særlige udsigter og visuelle oplevelsesmuligheder. Inden for de udpegede områder er det vigtigt, at de værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer sikres, selv om der planlægges for nye arealanvendelser. Udpegningen af særlige udsigter skal ses som en interessezone, hvor der skal være særlig opmærk-somhed på at friholde væsentlige udsigtskiler og sigtelinjer. Dette for at sikre oplevelser af kysten fra landskabet, oplevelser på langs af kystlandskabet, eller oplevelser af kystrummet mellem Langeland og de modstående kyster.

157

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.2 Landskab

Retningslinier 8.2.1 Værdifulde landskaber I de værdifulde landskaber (jf. hovedkort 8) skal landskabet karakter beskyttes. Der kan alene ske etablering, udvidelse eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg, som påvirker landskabet i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke tilsidesættes. Hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn nødven-diggør, at der tillades etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri eller tekniske anlæg eller der sker ændret arealanvendelse, som forringer land-skabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmu-ligheder, skal der i tilladelsen stilles krav om erstat-ningsområder eller særlige tiltag, der sikrer, at de landskabelige værdier samlet set fastholdes eller forbedres. Der kan alene ske ændret arealanvendelse, som ikke nedtoner områdets landskabelige værdier. Ikke erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, som er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan etableres i tilknyt-ning til eksisterende bebyggelse under hensyn til

landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende struk-turer. Læskure til græssende dyr kan i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med naturpleje etableres efter en konkret vurdering, og kun såfremt byggeriet ikke tilsidesætter landskabets karakter og særlige visuel-le oplevelsesmuligheder. Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres under hen-syn til landskabsinteresser. 8.2.2 Det øvrige åbne land I det øvrige åbne land (jf. hovedkort 8) skal landska-bets karakter vedligeholdes. Der kan etableres be-byggelse og anlæg. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses området lokale landskabskarakter og be-byggelsesstruktur, herunder bebyggelsens typiske placering i landskabet og skala. Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres. 8.2.3 De større sammenhængende landskaber I de større sammenhængende landskaber (jf. ho-vedkort 8) skal landskabets visuelle og landskabeli-ge sammenhæng sikres. Ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng,

Langeland Kommune og Naturstyrelsen har i fælles-skab i 2013 udarbejdet et landskabsatlas. Formålet har været heri at fortælle om de mange vær-dier Langelands landskaber rummer og at omsætte kommunens landskabskarakterkortlægning til et værk, der på en inspirerende måde gør faglig viden om land-skabet levende og fortællende.

158

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

terræn, eksisterende bevoksning og karaktergiven-de strukturer. Ved større tekniske anlæg, større byg-geri eller i andre særlige tilfælde skal det dokumen-teres, at bygge- og anlægsprojektets visuelle ind-virkning tilpasses områdets særlige karaktergivende landskabselementer. Ikke erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, som er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og erhvervs-mæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse under hensyn til landskabets skala, visuelle sammenhæng, ter-ræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer. Læskure til græssende dyr kan i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med naturpleje etableres efter en konkret vurdering, og kun såfremt byggeriet kan tilpasses landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Ved etablering af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til og sikres harmoni med de omkringliggen-de landskabers særlige karakteristika, særlige visu-elle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed. Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres. 8.2.4 Særlige udsigter I områder med særlige udsigter (jf. kort 8) skal de mest værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer så vidt muligt friholdes for arealanvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de særlige visuelle ople-velsesmuligheder og visuelle sammenhænge mel-lem landskabet og farvandet omkring Langeland og på langs af kystlandskabet.

8.2 Landskab

159

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.3 Kulturhistorie Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed på landet og i byerne fra den ældste tid og til i dag. Kulturarven på landet og i byerne omfat-ter fortidsminder, fredede og bevaringsværdige byg-ninger og kulturmiljøer samt kirkerne og deres omgi-velser. Landskabet på Langeland er et kulturlandskab, overalt er det præget af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og kan fortælle historie om tidligere generationers liv og virke. Historien kan opleves - ikke bare gennem fortidsminder og enkeltanlæg – men også i afgrænsede områder i landskabet som kulturmiljøer. Kommunen har fået ansvaret for at beskytte kultur-arven både i det åbne land og i byerne. Gennem planlægning, fredning, forvaltning og administration skal de kulturhistoriske miljøer og elementer, der afspejler den samfundsmæssige udvikling på Lan-geland sikres mod indgreb. Kommuneplanen kan sikre en vis beskyttelse af de kulturhistoriske inte-resser mod indgreb, men kan ikke sikre en egentlig bevarelse. Dette vil ofte kræve en mere direkte ind-sats.

Kulturmiljøer Ved kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset om-råde, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. I kommuneplanen er der udpeget en række værdi-fulde kulturmiljøer. Inden for disse udpegninger skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, an-lægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhi-storiske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhæng med bevaring af de landskaber og den natur, de indgår i. Udpegningerne er angivet på hovedkort 3. Temaplan Der er igangsat et arbejde med nærmere vurderin-ger af potentielle kulturmiljøer. Disse vil blive vurde-ret og afgrænset. Dette sker med henblik på at regi-strere og sikre værdifulde kulturmiljøer både i byer-ne og på landet. Dette vil udmunde i en temaplan om kulturmiljøerne. Arbejdet gennemføres bl.a. i samarbejde med Øhavsmuseet.

8.3 Kulturhistorie

Den danske kulturarv omfatter hele fortællingen om samfundsudviklingen frem til i dag. Kommunepla-nen omfatter den faste materielle kulturarv, - den kulturarv, der ikke umiddelbart kan flyttes og som findes i vores omgivelser i form af bl.a. bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer.

Det er kommunalbestyrelsens mål

at beskytte og bevare de væsentligste kulturhi-

storiske værdier mod indgreb, som forringer disse værdier

at fremme en øget viden om de kulturhistoriske

værdier i Langeland Kommune gennem formid-ling.

Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde udpegninger og retningslinjer til sikring af kulturhistoriske bevarings-værdier, herunder beliggenheden af værdifulde kul-turmiljøer og af andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

I Langeland Atlas 2004 er der desuden udpeget 60 kulturmiljøer fordelt på hele øen. Kulturmiljøerne omfatter bl.a. hovedgårde, trafik, landsbyer og en række geografisk definerede kulturmiljøer. Kultur-miljøerne kan ses på: http://www.langelandatlas.dk/kulturmiljoer.asp

Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, grav-pladser, agersystemer og landsbytomter fra lands-byer, som senere er nedlagt igen, inddæmninger etc., i alle tilfælde områder som rummer en stor kon-centration af betydningsfulde kulturspor fra såvel forhistorisk som historisk tid. For de udpegede særlige kulturhistoriske beskyttel-sesområder gælder, at områderne ikke kan inddra-ges til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling m.v., inden for de pågældende områder.

160

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder fremgår af hovedkort 3. Med henblik på varetagelse af de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser foretog Fyns Amt i starten af 1980’erne en undersøgelse af ca. 600 landsbyer i det tidligere Fyns Amt. På det grundlag blev 24 landsbyer udpeget som særlige bevaringsværdige. To af disse landsbyer er beliggende i Langeland Kommune - Strynø By og Tranekær. Strynø By Strynø By er anlagt midt på Strynø som en forte-klyngeby, central placeret i sit ejerlav og agerorien-teret. Størstedelen af byens gårde er flyttet ud efter udskiftningen, og byen præges af mange små huse, som ligger relativt tæt. En del af vejforløbet er beva-ret, men reguleret, så de åbne pladser er væk. Strynø By er en velbevaret landsby i den forstand, at den oprindelige gadestruktur er bevaret, samt at den nuværende bytomts udstrækning svarer til by-tomtens udstrækning for udskiftningen. Størstedelen af byens gårde er imidlertid udflyttet efter udskiftningen og ligger dermed ikke på deres oprindelige tomter, ligesom der heller ikke er synlige spor af de oprindelige tofteskel. Byens nuværende struktur og udstrækning bør be-vares, hvorfor der ikke bør opføres bygninger uden for den nuværende bytomt. Enkelte nye bygninger vil kunne opføres, uden det går ud over byens helhedsindtryk, men der bør ta-ges hensyn til den eksisterende bebyggelse, hvad angår placering, udformning, størrelse, materiale-valg og farvesætning. Tranekær Byen er ager- og engorienteret, randplaceret i sit ejerlav og anlag som en slynget vejby omkring den sydvest- nordøstgående Slotsgade, som udgør en del af den nord-sydgående hovedlandevej fra Rud-købing til Lohals. Herudover er der 2 sideveje der gør øst ud af byen mod henholdsvis Stengade og Bammeskov og en sidevej, som fører vest ud af byen mod Åsø. Herud-over er der en mindre vej Nygade i selv byen samt en allé nordvest for den slyngede Slotsgade.

8.3 Kulturhistorie

161

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

Kirken og præstegården er placeret i den sydlige ende af byen, og Tranekær slot afslutter byen mod nord. Byen er tæt bebygget med huse, og udover Trane-kærs Slots avlsgård, Ladegården er der 2 mindre gårde i byen. Disse er dog ikke længere i landbrugs-mæssig drift, men overgået til andet erhverv. Umiddelbart nord for byen ligger Tranekær slotsmøl-le på en høj banke. Tranekær by er ingen landsby i gængs forstand, da byen kun rummer én gård, Ladegården, som funge-rer som avlsgård for Tranekær gods. Byen er opstået som serviceby for Tranekær gods, hvilket den stadig bærer kraftigt præg af, og den er hovedby i Tranekær Kommune, hvorfor den har be-varet en stor del af sin oprindelige funktoner. Byen er særdeles velbevaret med hele det oprindeli-ge gadenet intakt og med mange ældre velbevarede huse. Der er bygget meget få huse efter år 1900. Byen bør derfor søges bevaret i den nuværende skikkelse, og der bør derfor vises tilbageholdenhed med byggetilladelser i byen. Hvor det bliver nødven-digt at opføre nye bygninger, bør der tages hensyn til den eksisterende bebyggelse både med hensyn til placering, udformning, størrelsesforhold, materialer og farvevalg. Endvidere bør den nuværende beplantnings præg bevares, hvilket forudsætter en landskabsmæssig pleje. I sær bør alléerne bevares. Landskabet omkring byen bør bevar sit nuværende præg med store herregårdsmarker. Dette sikres bedst ved, at jorderne omkring byen fortsat er i land-brugsmæssig drift. Udpegningerne fremgår af hovedkort 3. For både Tranekær og Strynø By er der udarbejdet bevaren-de lokalplaner. Link Desuden er Strynø udpeget som særlige bevarings-værdigt landsbyejerlav. Hovedgårde Hovedgårdene har sat deres præg på landskabet med de store bebyggelsestomme, vidtstrakte mar-

Fortidsminderne er beskyttet af museumslovens § 29e og naturbeskyttelseslovens § 18.

ker, stengærder, alléer og skove. Udpegningerne omfatter hovedgårdsejerlav, der på regionalt niveau har særlige bevaringsinteresser. Bevaringsinteresserne knytter sig i vidt omfang til de store åbne markarealer, alléer og stengærder etc., men ofte rummer miljøet omkring bygningerne også kulturhistoriske værdier. Tranekær Slot og det tilhørende hovedgårdsejerlav er udpeget til at indeholde særlige kulturhistoriske værdier. Andre hovedgårde i Langeland Kommune indehol-der ligeledes kulturhistoriske og landskabelige vær-dier, der vil blive undersøgt i temaplanen i den kom-mende planperiode. Kirkerne i det åbne land Landsbykirkerne udgør ofte markante elementer i landskabet. De fleste landsbykirker er middelalderli-ge bygningsværker af stor arkitektonisk og kulturhi-storisk værdi. For mange landsbykirkers vedkommende er der bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirkerne. Alle kirker i det åbne land har ifølge Lov om naturbe-skyttelse §19 en beskyttelseszone på 300 meter. Det indebærer, at nybebyggelse inden for beskyttel-seszonen ikke må overstige 8,5 meter. Dette gælder også bygninger der er nødvendige for landbrugs-drift. Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette inde-bærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi. Med henblik på en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirkerne, som stadig er åbne, er der ud-peget beskyttelseszoner, jf. hovedkort 3. De udpe-gede kirkebeskyttelseszoner bør friholdes for bygge-ri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker. I kirkernes umiddelbare nærhed er der endvidere i flere tilfælde tinglyste fredninger – de såkaldte

8.3 Kulturhistorie

162

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

”Provst Exner – fredninger”. Alle ansøgninger om byggetilladelser, nedrivning mv. inden for disse are-aler skal forelægges Fredningsnævnet. Fortidsminder og arkæologiske interesser De ældste synlige spor af menneskets aktiviteter i landskabet er fortidsminder i form af høje, dysser og jættestuer fra oldtiden. Også voldsteder, broer, og mindesmærker fra middelalderen og fremefter kan være fortidsminder. Der er 177 fredede fortidsminder i Langeland Kom-mune. Der er offentlig adgang til de fortidsminder, der ligger på offentligt ejede arealer. Herudover har offentligheden adgang til en række privatejede for-tidsminder som f.eks. Kong Humbles Grav og Lang-dyssen ved Hesselbjerg. Mange fortidsminder er synlige i landskabet, f.eks. gravhøje, voldsteder m.v. Men der ligger også man-ge fortidsminder gemt under jorden, f.eks. boplad-ser. Alle fortidsminder er beskyttet mod ødelæggelse i henhold til museumsloven. En del er varigt fredet og deres tilstand må ikke ændres. Den resterende del må ikke ødelægges eller fjernes, før de er arkæolo-gisk undersøgt. Odense Bys Museer fører tilsyn med fortidsminder-ne på vegne af Kulturarvsstyrelsen. Langeland Kommune skal pleje de fortidsminder, der ligger på kommunens arealer. Kommunen kan træffe aftale om pleje af privatejede fortidsminder. På Kulturarvsstyrelsen hjemmeside er kulturarvsare-alerne oplistet og beskrevet. Kystkulturmiljøer Langelands udvikling er naturligt præget af nærhe-den til kysten og havets ressourcer. I Langeland Kommune er udpeget 4 særlige kystkul-turmiljøer: Rudkøbing Søkøbstad: Den gamle havn med Strandgården og havnefogedboligen, havnekiosk, ventesal, færgehavn, pakhuse, badeanstalt og fiske-rihavn, værftet med bedding. Godt eksempel på den typiske provinshavn med rødder i middelalderen. Grevebroen og Strynø By: Anløbsbro med lille pak-

En fredet bygning har, til forskel fra en bevaringsvær-dig bygning, særlige arkitektoniske eller kulturhistori-ske kvaliteter af national betydning. De bevaringsvær-dige bygninger har mere regional eller lokal betydning. En fredning for en bygning gælder for såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevarings-værdig alene omhandler bygningens ydre. Det er staten, der administrer fredningerne, mens det er kommunen, der har ansvaret for de bevaringsvær-dige bygninger.

hus og dampfærgerampe. Strynø By er et godt ek-sempel på landsbyen, der blev omdannet til en skip-per- og søfartsby med små karakteristiske huse passet ind i den oprindelige landsby. Spodsbjerg: Fiskerihavn, færgegård og badehotel. Bagenkop: Fiskerbyens ældste boligkvarter. For de udpegede kystkulturmiljøer gælder, at områ-der i landzone ikke skal inddrages til byvækst formål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhi-storiske interesser i øvrigt skal tillægges særlig be-tydning. Bevaringsværdige bygninger De bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en vigtig del af vores kulturarv. I Kommuneatlas for Langeland fra 2004 er der gennemført en kortlæg-ning af bygningsmæssige bevaringsværdier. Beva-ringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i kommuneatlasset skal søges bevaret. Bygningerne kan ses på Langeland Atlas. Bygninger, der ifølge lokalplaner ikke må nedrives, er ligeledes bevaringsværdige jf. lovgivningen. Den maritime kulturarv I 2011 blev Langeland Kommune udpeget til kultur-arvskommune sammen med de øvrige 3 kommuner

8.3 Kulturhistorie

Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været of-fentligt bekendtgjort i mindst 4 uger, og kommunen har meddelt ejeren om den vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens § 14, jf. lov om bygnings-fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 17, stk. 14 og 2.

163

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

omkring Det Sydfynske Øhav. Projektet er udmøntet i en publikation ”Den maritime kulturarv i Det Sydfynske Øhav” og har for Lange-lands vedkommende fokus på Rudkøbing Havn. Projektet har beskrevet 5 havnes kulturarv og bely-se mulighederne for at anvende den maritime kultur-arv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensyn. Resultatet af projektet vil blive brugt i arbejdet med i temaplanen om de langelandske kulturmiljøer. Handling Udover de samlede kulturmiljøer skal der også ret-tes en indsat mod beskyttelsen af de kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Beskyttelsen kan ske gennem planlægning og admi-nistration ved at hindre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af de kulturhistoriske spor i landskabet. Når der udarbejdes lokalplaner, der berører de ud-pegede kulturmiljøer, skal disse indeholde bevaren-de bestemmelser. Lokalplaner med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre en fort-sat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvali-teter vil der kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling, og ved bygge- og anlægs-arbejder i det åbne land skal der vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt. Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi. Langeland Kommune vil deltage i udviklings- og samarbejdsprojekter omkring kulturmiljø, der kan få særlig betydning for kommunen. Formidling Varetagelsen af kulturhistoriske hensyn er i vidt om-fang afhængig af viden om de forskellige kulturspor i landskabet. Derfor kan formidling af kulturhistorien være et værdifuldt instrument i beskyttelsen af vær-dierne.

8.3 Kulturhistorie

164

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

Langeland Kommune vil i samarbejde med Øhavs-museet skabe en stærkere bevidsthed om de for-skellige kulturmiljøer og deres elementer gennem en øget formidling.

Retningslinier 8.3.1 I de særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder jf. hovedkort 3 kan alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og de pågældende beskyttelses-interesser ikke herved tilsidesættes. 1) Placering af anlæg m.v., der i øvrigt fremgår af gæl-dende kommuneplan, kan dog realiseres. Inden for de på hovedkort 3 udpegede særlige kul-turhistoriske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vand-standen i søer, moser og kilder med særlige kultur-historiske/arkæologiske beskyttelsesinteresser, nor-malt ikke meddeles. 8.3.2 Inden for de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer jf. hovedkort 3 må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresser-ne ikke tilsidesættes.1) Såfremt der lokalplanlægges for landsbyerne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende be-varingsværdier. 8.3.3 Inden for de på hovedkort 3 viste særligt bevarings-værdige landsbyejerlav skal hensynet til de kulturhi-storiske bevaringsinteresser tillægges høj prioritet ved administration og planlægning m.v.1) De udpegede ejerlav skal friholdes for anlæg samt ferie- og fritidsformål, som kan medføre forringelse af bevaringsværdierne. 8.3.4 Inden for de på hovedkort 3 udpegede særligt beva-ringsværdige hovedgårdsejerlav skal der ved admi-nistration og planlægning tages særlige hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier. 1)

8.3.5 I de særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer, jf. hovedkort 3, må der for områder i landzone alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes.1) For områder, der allerede ligger i byzone, skal der ved fornyet planlægning tillægges de kulturhistori-ske interesser høj prioritet. Placering af anlæg m.v., der i øvrigt fremgår af gæl-dende kommuneplan, kan dog realiseres.

Kulturmiljøer Langelands Kommunes kulturmiljøer er oprindeligt udpeget af Fyns Amt. Kulturmiljøerne forvaltes og beskyttes nu efter kommuneplanen. Fredede bygninger De fredede bygninger i kommunen administreres af Kulturarvsstyrelsen. Generelt beskyttede fortidsminder samt sten- og jorddiger Miljøministeren har ansvaret for varige ændringer af fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, mens kul-turministeren (Kulturarvsstyrelsen) har ansvaret for dispensationssager om ændringer af fortidsminder, tilsyn med sten- og jorddiger, tilsyn med fortidsmin-dets 2 meter beskyttelseszone (den dyrkningsfri bræmme) samt håndhævelse i forhold til sløjfning af diger. Staten har ansvaret for plejen af de statsejede fortidsminder. Kommunen har ansvaret for dispensationssager om sten- og jorddiger (mindre gennembrud), dispensati-onssager om fortidsmindets 100 meter beskyttelses-linje, tilsyn med fortidsmindets 100 meter beskyttel-seslinje, håndhævelse af pleje af privatejede fortids-minder samt pleje af de fortidsminder og sten- og jord-diger, som ejes af kommunen. Ikke alle stendiger i Langeland Kommune er registreret. De skal dog be-skyttes, selvom de ikke er registreret på kort. Fredede fortidsminder Nogle fortidsminder er desuden fredet ved en fred-ningskendelse. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til frednings-bestemmelserne.

8.3 Kulturhistorie

165

Geologi, landskab og kulturhistorie

Kom

mun

ep

lan

20

13 -

2025

for

La

nge

land K

om

mu

ne

8.3.6 Inden for de på hovedkort 3 viste kirkebeskyttelses-zoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. 2) Fortolkningsbidrag 1)

I det omfang udvidelse af eksisterende samt etab-lering og placering af nye driftsbygninger til jord-brugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlæg-ning, er dette byggeri også omfattet af retningslini-en. 2)

Retningslinje 8.2.6 supplerer naturbeskyttelseslo-vens §19 om beskyttelseslinier omkring kirker. 8.3.7 Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplan-lægning og administration af øvrig lovgivning. Ombygning og tilbygning af/til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningens arkitektur og den helhed som bygningen indgår i. De højt vurderede bygninger må ikke nedrives og eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herun-der bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kan kun ske efter kommunalbestyrelsens godkendelse. 8.3.8 Fredede fortidsminder skal bevares og sikres gen-nem statslig og kommunal administration og pleje.

8.3 Kulturhistorie