generalforsamling i lægernes pension tid: sted ......39-46 90.396 89.652 744 0,83 47- 124.404...

http://go.b00030.bec.dk/cases/ADP3/ADP-2016-00023/Dokumenter/GF bog 2017_udsendt.docx Side 1/40

Generalforsamling i Lægernes Pension

Tid: Fredag den 28. april 2017 kl. 13.00

Sted: Comwell Kolding

Deltagerkreds: Generalforsamlingen består af højst 125 delegerede valgt blandt pensionskassens medlemmer. Et-

hvert medlem af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog alene de dele-

gerede, der har stemmeret. Medlemmer, der ikke er delegerede, og som ønsker at møde på generalforsamlingen,

skal meddele pensionskassen dette senest 3 dage før generalforsamlingen.

Afstemning: Afstemninger foregår ved håndsoprækning. Hvis der stilles krav om skriftlig afstemning, vil der blive

udleveret stemmesedler på generalforsamlingen til de delegerede mod forevisning af det grønne stemmekort.

Stemmekortet udleveres ved indgangen mod aflevering af det udsendte personlige adgangskort.

Dagsorden: Se side 2.


Dagsorden Side

a. Valg af dirigent

b. Godkendelse af forretningsorden for afvikling af generalforsamlingen ................................................. 3

c. Bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år

Vedlagt: Årsrapport 2016

d. Fremlæggelse af det af revision, bestyrelse og direktion underskrevne årsregnskab til godkendelse

Vedlagt: Årsrapport 2016

e. Fastsættelse af medlemsbidrag .............................................................................................................. 5

f. Forslag fra bestyrelsen, delegerede eller medlemmer ........................................................................... 8

g. Godkendelse af lønpolitik ..................................................................................................................... 18

h. Bestyrelsens vederlag ........................................................................................................................... 19

i. Valg af bestyrelse ................................................................................................................................. 20

j. Valg af revisorer .................................................................................................................................... 26

k. Eventuelt

Bilag A: Præsentation af bestyrelsesmedlem, indstillet af Lægeforeningen ............................................... 27

Bilag B: Præsentation af bestyrelsesmedlem, indstillet af pensionskassens bestyrelse ............................. 29

Bilag C: Socialt ansvarlige investeringer (gældende for 2017) ..................................................................... 31

Bilag D: Vejledning til den lægelige revisors arbejde ................................................................................... 36

Bilag E: Redegørelse for understøttelse af den globale klimaaftale 2017 ................................................... 37


Ad dagsordenens punkt B: Godkendelse af forretningsorden for afvikling af generalforsam-lingen

Forretningsorden for afvikling af generalforsamling

Bemærkninger

Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen godkender nedenstående forretningsorden for afholdelse af general-

forsamling.

Deltagere på generalforsamlingen

Ethvert medlem af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet.

Medlemmer, der ikke er delegerede, og som ønsker at møde på generalforsamlingen, skal give meddelelse herom til

pensionskassen senest 3 dage før generalforsamlingen bliver afholdt. Generalforsamlingen er forbeholdt delegerede,

medlemmer og presse.

Presse

Pensionskassens generalforsamling er åben for pressen.

Journalister, fotografer og andre, der ønsker at referere eller fotografere begivenheden med henblik på offentliggø-

relse, skal have tilladelse hertil ved henvendelse til pensionskassen senest 3 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen kan dog nedlægge referat- og/eller fotoforbud, hvis et flertal af de stemmeberettigede ønsker

det. Det er ikke tilladt at anvende blitz af andre end de fotografer, der er engageret af pensionskassen. Fotografer

skal i øvrigt følge de anvisninger, som gives af mødets dirigent.

Dirigent

Afviklingen af generalforsamlingen forestås af dirigenten, der tillige leder debatten ved de enkelte dagsordens-

punkter, herunder om beretning, regnskab og eventuelle forslag.

Medlemmer, der ønsker at ytre sig i form af indlæg eller kommentarer, skal henvende sig til dirigenten og af hensyn

til referatet præsentere sig. Indlæg af længere varighed (10 minutter eller mere) skal adviseres over for pensionskas-

sen senest 3 dage før generalforsamlingen. Dirigenten kan afskære indlæg af mere end 10 minutters varighed, selv

om disse er behørigt anmeldt, hvis det af tidsmæssige grunde skønnes nødvendigt. Det henstilles, at eventuelle

overheads eller anden teknisk støtte, der skal ledsage indlægget, indsendes til pensionskassen senest 3 dage før

generalforsamlingen.

Dirigenten kan i øvrigt afskære indlæg af længere varighed og gentagne indlæg fra samme indlægsholder. Dirigenten

kan fratage en taler ordet, hvis denne bevæger sig uden for det punkt, der er under behandling.

Ønsker et medlem ordet vedrørende forretningsordenen, skal denne have ordet som næste taler. Der må her kun

stilles forslag til den forretningsmæssige ledelse af mødet. Dette forslag afleveres samtidig skriftligt til dirigenten.

Der kan indlægges pauser efter dirigentens skøn.

Forslag

Forslag til beslutning skal meddeles skriftligt til dirigenten senest samtidig med, at de stilles på generalforsamlingen.


Afstemning

Alene delegerede har stemmeret.

Stemmeafgivelsen sker ved håndsoprækning (dog skriftligt, hvis der rejses krav herom fra bestyrelsen, dirigenten

eller et flertal af de delegerede). Forud for skriftlige afstemninger meddeler dirigenten, hvilken stemmeseddel, der

skal anvendes. Kun ved benyttelse af den rigtige stemmeseddel anses en stemme for afgivet. Blanke eller ugyldige

stemmesedler betragtes som ikke afgivne.

Dirigenten, bistået af administrationen, forestår optællingen af stemmer (med mulighed for indsigelse fra general-

forsamlingens side).

Lokalet

Der er rygeforbud under generalforsamlingen, og mobiltelefoner skal være lydløse.

Bestyrelse, dirigent og direktør sidder på et podium, mens resten af lokalet opdeles i tre sektioner: Én for delegere-

de, én for medlemmer og én for alle andre (hensyn til at sikre en korrekt afstemning).


Ad dagsordenens punkt E: Fastsættelse af medlemsbidrag

Bemærkninger

Forslaget indeholder den årlige regulering af medlemsbidragene for de medlemsgrupper, hvor medlemsbidraget

fastsættes af generalforsamlingen. Reguleringen er i overensstemmelse med udviklingen i de overenskomstmæssige

pensionsbidrag og i lønnen siden sidste regulering.

Herudover fastsætter bestyrelsen medlemsbidraget for fx de overenskomstansatte afdelingslæger og overlæger, så

det svarer bedre til det overenskomstmæssige pensionsbidrag.

Medlemsbidragene er som normalt udregnet på grundlag af de overenskomstmæssige pensionsbidrag i lønsystemet

i niveau 1. oktober 2016 for yngre læger ansat i regionerne. Aldersintervallerne for medlemsbidragene er fastsat ud

fra lønsystemets struktur og ud fra en vurdering af den typiske alder dels ved indtrædelse i pensionskassen, dels ved

den første ansættelse i en stilling som 1. reservelæge.

Medlemsbidraget skal alene afspejle de pensionsbidrag, der indbetales overenskomstmæssigt.

Medlemsbidraget har betydning for størrelsen af medlemmets pensionsdækning ved invaliditet og død. Jo større

medlemsbidrag, des større pensionsdækning.

For overenskomstansatte yngre læger har medlemsbidraget ikke betydning for, hvor meget der rent faktisk indbeta-

les i pensionsbidrag. Det fastsættes i overenskomsten.

Tabel 1 viser de foreslåede forhøjelser af medlemsbidraget for medlemmer, der ikke er alment praktiserende læger,

praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger.

Tabel 1: Medlemsbidrag for medlemmer, der ikke er alment praktiserende

læger, praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger før

AMB.

Alder

(år)

Forslag medlemsbidrag

2018

Medlemsbidrag

2017

Stigning

i kr.

Stigning

i pct.

-32 61.164 59.880 1.284 2,14

33-34 67.812 66.384 1.428 2,15

35-38 76.788 75.180 1.608 2,14

39- 89.628 87.756 1.872 2,13

Tabel 2 viser de foreslåede forhøjelser af medlemsbidraget for alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger

og praktiserende øre-, næse- og halslæger.


Tabel 2: Medlemsbidrag for alment praktiserende læger, praktiserende

øjenlæger og praktiserende øre-, næse- og halslæger før AMB.

Alder

(år)

Forslag medlemsbidrag

2018

Medlemsbidrag

2017

Stigning

i kr.

Stigning

i pct.

-32 61.164 59.880 1.284 2,14

33-34 67.812 66.384 1.428 2,15

35-38 76.788 75.180 1.608 2,14

39-46 90.396 89.652 744 0,83

47- 124.404 123.372 1.032 0,84

Bidragene er for de tre yngste aldersgrupper det samme, som det i tabel 1 anførte bidrag. For de to ældste alders-

grupper svarer ændringen i bidraget til den årlige ændring, der ifølge omkostningsundersøgelsen 2015 (den seneste

tilgængelige undersøgelse) for alment praktiserende læger har været i nettoindtægten for alment praktiserende

læger vedrørende regnskabsåret 2014.

Medlemsbidraget for alment praktiserende læger, der var 47 år eller derover den 31. december 1997, og som senest

31. december 1997 valgte at bibeholde medlemsbidraget for medlemmer, der ikke er alment praktiserende læger,

praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger, udgør det i tabel 1 anførte bidrag på 89.628

kr.

Medlemsbidraget for praktiserende øjenlæger, der var 47 år eller derover den 31. december 1998, og som senest

den 31. december 1998 valgte at bibeholde medlemsbidraget for medlemmer, der ikke er alment praktiserende

læger, praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger, udgør det i tabel 1 anførte bidrag på

89.628 kr.

Medlemsbidraget for praktiserende øre-, næse- og halslæger, der var 47 år eller derover den 31. december 1999, og

som senest den 31. december 1999 valgte at bibeholde medlemsbidraget for medlemmer, der ikke er alment prakti-

serende læger, praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger, udgør det i tabel 1 anførte

bidrag på 89.628 kr.

Fra pensionsbidraget skal trækkes arbejdsmarkedsbidrag.

For medlemmer, hvor arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag, fx hospitalsansatte læger, skal pensionskassen indbe-

tale arbejdsmarkedsbidraget.

Medlemmer, der indbetaler pensionsbidrag uden for ansættelsesforhold, fx praktiserende læger, skal selv indbetale

arbejdsmarkedsbidraget af pensionsbidraget. For denne gruppe nedsættes pensionsbidraget svarende til arbejds-

markedsbidraget.

Forslagets tekniske udformning

Medlemsbidraget, der i henhold til pensionsregulativets § T2, stk. 1 fastsættes af generalforsamlingen, udgør for de

af § T1, stk. 1, punkt 11 og 4

2 omfattede medlemmer:

1 Ansatte i henhold til en af Lægeforeningen eller en af dens fraktioner eller anerkendte organisationer indgået kollektiv overenskomst

eller aftale, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen.

2 Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlem-skab af pensionskassen for at kunne udøve deres erhverv.


61.164 kr. pr. år til det fyldte 33. år

67.812 kr. pr. år fra det fyldte 33. år til det fyldte 35. år


89.628 kr. pr. år fra det fyldte 39. år til pensioneringen

Medlemsbidraget, der i henhold til pensionsregulativets § T2, stk. 1 fastsættes af generalforsamlingen, udgør for de

af § T1, stk. 1, punkt 33 omfattede medlemmer:

61.164 kr. pr. år til det fyldte 33. år




124.404 kr. pr. år fra det fyldte 47. år til pensioneringen, bortset fra:

1. For alment praktiserende læger, der var 47 år eller derover den 31. december 1997, og som senest 31. december

1997 valgte at indbetale et medlemsbidrag på 51.804 kr., udgør medlemsbidraget 89.628 kr.

2. For praktiserende øjenlæger, der var 47 år eller derover den 31. december 1998, og som senest 31. december

1998 valgte at indbetale et medlemsbidrag på 54.300 kr., udgør medlemsbidraget 89.628 kr.

3. For praktiserende øre-, næse- og halslæger, der var 47 år eller derover den 31. december 1999, og som senest

den 31. december 1999 valgte at indbetale et medlemsbidrag på 56.232 kr., udgør medlemsbidraget 89.628 kr.

Medlemsbidraget ændres med virkning fra udgangen af det kvartal, i hvilket en af de anførte aldre opnås.

For medlemmer, hvor pensionskassen i henhold til lov om arbejdsmarkedsbidrag skal opgøre og indbetale arbejds-

markedsbidraget af pensionsbidraget, fragår arbejdsmarkedsbidraget i medlemsbidraget før beregning af pensions-

tilsagn.

For medlemmer, der som selvstændige erhvervsdrivende i henhold til lov om arbejdsmarkedsbidrag selv skal indbe-

tale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsbidraget, nedsættes medlemsbidraget tilsvarende.

3 Selvstændigt erhvervsdrivende, som omfattes af kollektiv overenskomst, der foreskriver medlemskab af pensionskassen.


Ad dagsordenens punkt F: Forslag fra bestyrelsen, delegerede eller medlemmer Oversigt

Forslag 1 fra bestyrelsen

Forslag om at give medlemmer, der udfører et arbejde, der forudsætter lægelige kvalifikationer, men som ikke har

permanent autorisation, mulighed for efter ansøgning at opnå fuldt medlemskab af pensionskassen med fulde for-

sikringsdækninger ...................................................................................................................................................... 10


Forslag om overgang til elektronisk kommunikation med medlemmerne i tilfælde af kampvalg om pladserne som

delegerede til generalforsamlingen ........................................................................................................................... 11


Forslag om udvidelse af hvilende medlemmers adgang til at vælge mellem de forskellige pensionsordninger ...... 11


Forslag til generel bemyndigelse ............................................................................................................................... 13

Forslag 1 fra liste Ansvarlig Pension

At bestyrelsen udarbejder en redegørelse for, hvad formuleringen ”net zero emission by second half of the century”

fra Parisaftalen betyder for tidsperspektivet i en evt. afvikling af investeringer i fossilselskaber som ikke omstiller sig

ud fra Parisaftalen. .................................................................................................................................................... 13


At bestyrelsen arbejder for, at der gennemføres en analyse af en mulig forretningsmodel for at etablere en fossilfri

investeringsforening via Lægernes Invest ................................................................................................................. 13

Forslag 1 fra liste Lægernes Pension og Bank Medlemslisten

Lægernes Pensions bestyrelse opfordres til at sikre at mindst et medlem af Lægernes Banks bestyrelse er en læge

med udbredt personaleledelseserfaring ................................................................................................................... 15


Bestyrelsen opfordres til at udarbejde og fremlægge et ændringsforslag til vedtægterne, hvorefter mindst et medlem

af Lægernes Pensions bestyrelse har personaleledelseserfaring ............................................................................. 15


I tilfælde af at der er samarbejdsudvalg i kasse og bank:

Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til i samarbejde med samarbejdsudvalgene i pensionskassen og Læger-

nes Bank at arbejde for, at der vælges medarbejderrepræsentanter til Lægernes Pensions bestyrelse .................. 15


I tilfælde af at der ikke er samarbejdsudvalg i kasse og bank:

Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at etablere samarbejdsudvalg for Lægernes Pension og Lægernes Bank

................................................................................................................................................................................... 16



Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen i Lægernes Pension til i samarbejde med de opstillede lister at nedsætte

et udvalg mhp. modernisering af vedtægterne, herunder en reduktion i antallet af lægelige medlemmer i bestyrelsen

af pensionskassen samt en begrænsning i det samlede antal år man kan sidde i bestyrelsen af pensionskassen inklu-

siv datterselskaber ..................................................................................................................................................... 16



Forslag om at visse medlemmer med opsparingsmedlemskab kan ansøge om almindeligt fuldt medlemskab.

Bemærkninger

Medlemmer af Lægernes Pension optages for langt størstedelens vedkommende med fuldt medlemskab, der omfat-

ter opsparing til pension, dækning ved død, dækning ved tab af erhvervsevne og dækning ved kritisk sygdom. Det er

en betingelse for at opnå fuldt medlemskab, at man har varig autorisation som læge i Danmark. Dette skyldes, at

Lægernes Pension udbetaler pension, hvis man mister sin arbejdsevne som læge. Det vil ikke være muligt at foretage

denne vurdering, hvis personen ikke har haft arbejdsevne som læge. For at have et entydigt kriterium, der er nemt at

administrere, har man hidtil anvendt varig dansk autorisation som læge.

Personer, der er omfattet af en overenskomst eller på andet grundlag har pligt til at indbetale pensionsbidrag til

Lægernes Pension, men som ikke har haft den ovennævnte autorisation, har hidtil fået et såkaldt opsparingsmed-

lemskab, hvor pensionsbidraget alene anvendes til opsparing til alderspension. Dette drejer sig almindeligvis om

læger, der er uddannet i udlandet. For de fleste medlemmer er perioden med opsparingsmedlemskab af midlertidig

varighed, da de almindeligvis opnår dansk autorisation efter en periode og herefter overgår til fuldt medlemskab

med alle de nævnte dækninger. Der er dog en gruppe læger, der har ophold i Danmark af mere permanent karakter,

men som aldrig søger om dansk autorisation, fordi det ikke er nødvendigt i forhold til deres arbejde. Det kan være

medlemmer, der f.eks. arbejder med forskning eller i lægemiddelindustrien. Det er muligt at foretage en særskilt

vurdering af disse medlemmers arbejde og herved fastslå, at der er tale om arbejde, der forudsætter lægelige kvalifi-

kationer. For at imødekomme disse medlemmers behov for forsikringsdækninger, foreslår bestyrelsen, at der ind-

sættes en bestemmelse i pensionsregulativet, hvorefter de nævnte medlemmer kan ansøge om fuldt medlemskab.

Ansøgningerne skal behandles i henhold til retningslinjer fastsat af bestyrelsen. Disse retningslinjer vil nærmere præ-

cisere kravene til ansøgerens forhold. Det er hensigten, at der skal være tale om et ansættelsesforhold af en vis

længde, at der skal være indbetalt pensionsbidrag i hele perioden, der som minimum skal udgøre et beløb, der sva-

rer til medlemsbidraget, jf. pensionsregulativets § T2, samt at der er tale om et ansættelsesforhold, der forudsætter

lægelige kvalifikationer.

Teknisk beskrivelse af forslaget

(Tekst, der foreslås fjernet, er markeret med overstegning. Tekst, der foreslås tilføjer, er markeret med understreg-

ning.)

Pensionsregulativet

§ T1. Optagelse af medlemmer

1. […]

2. […]

3. […]

4. Pensionskassens bestyrelse kan i særlige tilfælde tillade, at en læge fritages for at indtræde i pensionskassen, der-

som omstændighederne taler derfor, særligt når den pågældende i forvejen skønnes sikret tilstrækkeligt pensions-

mæssig dækning enten gennem kollektiv pensionsordning eller som tjenestemand. Medlemmer med opsparingskon-

to, der ikke har permanent autorisation som læge, men som har varig ansættelse i stilling, der forudsætter lægelige

kvalifikationer, kan efter ansøgning overgå til almindeligt medlemskab efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen.

5. – 15. […]



Forslag om overgang til elektronisk kommunikation i tilfælde af kampvalg om pladserne som delegerede

Bemærkninger

I forbindelse med generalforsamlingen i 2008 blev der indført regler i pensionskassens vedtægt om, at de delegerede

til generalforsamlingen skulle vælges af og blandt pensionskassens medlemmer. Generalforsamlingen består af 125

delegerede, og hvis der opstilles mere end 125 kandidater, skal der afholdes kampvalg om pladserne. Hidtil er alle

valg dog gennemført som fredsvalg uden egentlig valghandling.

Vedtægten indeholder regler om valgets gennemførelse. Den nuværende proces blev fastlagt på generalforsamlin-

gen i 2008. Efter disse regler kan valget gennemføres elektronisk, men der skal alligevel udsendes et brev på papir

med kode til samtlige medlemmer. Denne proces blev fastlagt i forbindelse med etableringen af delegeretsystemet i

Lægernes Pension. På daværende tidspunkt var NemID ikke blevet indført. Man valgte derfor en proces med en indi-

viduelt udsendt kode i tilfælde af et elektronisk kampvalg. Da der nu findes et hensigtsmæssigt elektronisk alternativ

i form af MinPension med adgang via NemID, foreslås det fremadrettet at benytte denne løsning i tilfælde af kamp-

valg. Det enkelte medlem vil da modtage en meddelelse i MinPension, der beskriver hvordan man deltager i valg-

handlingen og afgiver sin stemme. Den nuværende version af MinPension indeholder et valgsystem, der vil blive gjort

tilgængeligt i tilfælde af et kampvalg. Adgang og verificering af, at det enkelte medlem er stemmeberettiget vil ske

via NemID.

Ophør med fremsendelse af papir-breve er desuden blevet særligt aktualiseret med de ændrede posttakster. Da

valgprocessen indeholder relativt korte frister, vil det i praksis være nødvendigt at anvende Quickbreve til udsendel-

se af valgbreve. Omkostningerne alene til porto vil med de nye takster beløbe sig til over 1 mio. kr. Denne omkost-

ning undgås med forslaget.


(Tekst, der foreslås fjernet, er markeret med overstegning. Tekst, der foreslås tilføjer, er markeret med understreg-

ning.)

Vedtægten

§ 6. Generalforsamling

1. – 4. […]

5. Opstilles det antal medlemmer, der kan vælges som delegerede, eller færre, er de opstillede valgt uden afstem-

ning. Opstiller flere medlemmer, end der kan vælges, skal der afholdes skriftligt eller elektronisk valg. Der udsendes

brev med stemmesedler eller med kode til brug for afgivelse af stemme på pensionskassens hjemmeside meddelelse

til medlemmerne om valget i det system, som pensionskassen har etableret til elektronisk kommunikation med med-

lemmerne, med instruktioner om, hvordan man deltager i valghandlingen og afgiver sin stemme. Meddelelsen skal

udsendes til pensionskassens medlemmer senest den 21. januar i valgåret. Stemmeafgivelse skal være modtaget i

pensionskassen senest den 7. februar kl. 12.00 i valgåret.

6. – 9. […]


Forslag om udvidelse af hvilende medlemmers adgang til at vælge mellem de forskellige pensionsordninger

Bemærkninger

Reglerne for medlemmers valg mellem de forskellige pensionsordninger findes i pensionsregulativet § T9B. Bestem-

melsen giver i en lang række tilfælde adgang til at vælge mellem de forskellige ordninger. En del af omvalgsmulighe-

derne er knyttet til ændringer i medlemmets forhold, f.eks. skilsmisse eller indgåelse af ægteskab. Der er desuden


regler, der giver mulighed for at vælge mellem ordningerne i forbindelse med optagelse i pensionskassen eller ved

ophør eller genoptagelse af bidragsbetaling.

Bidragsbetaledende medlemmer har desuden mulighed for en gang om året at foretage omvalg mellem de forskelli-

ge ordninger. Det forudsætter, at medlemmet ikke er fyldt 65 år og kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Medlemmer, der ikke er bidragsbetalende, har derimod ikke denne valgmulighed. Bestyrelsen foreslår derfor, at

denne valgmulighed udvides, så den også kan benyttes af medlemmer med en hvilende pensionsordning, der således

ikke er bidragsbetalende. Baggrunden er, at der ikke vurderes at være nogen grund til at opretholde denne forskels-

behandling.

Den nuværende formulering af § T9B er i modsætning til de øvrige bestemmelser i pensionsregulativet ikke opdelt i

nummererede stykker. Bestyrelsen foreslår derfor, at bestemmelsens enkelte dele tildeles nummerering.


(Tekst, der foreslås fjernet, er markeret med overstregning. tekst, der foreslås tilføjet, er markeret med understreg-

ning.) Bemærk at det primære forslag gennemføres ved ændring i stk. 10.

Pensionsregulativet

§ T9B. Ret til for bidrag indbetalt efter 1. januar 1993 at vælge mellem pensionsordning 1, jf. § T9C, (med livsvarig

ægtefælle- eller samleverpension) og pensionsordning 2, jf. § T9D, (med engangsydelse ved død) og for medlemmer,

hvis samlede pensionsordning er omfattet af § T11 A, at vælge mellem pensionsordning 1, jf. § T9C, pensionsordning

2, jf. § T9D, og pensionsordning 3, jf. § T9E, (med ret til 10-årig ægtefælle- eller samleverpension) 1. Medlemmer, der indtræder i pensionskassen før 1. januar 2015 og er under 54 år, har pensionsordning 1, men kan vælge pensionsordning 2. Valget skal træffes inden 1 år fra indtrædelsen. 2. Medlemmer, der indtræder i pensionskassen før 1. januar 2015 og er 54 år eller derover, har pensionsordning 1 og kan ikke vælge om efter reglerne nedenfor. 3. Medlemmer, der indtræder i pensionskassen 1. januar 2015 eller senere, har pensionsordning 3, men kan vælge pensionsordning 1 eller pensionsordning 2 inden det fyldte 65. år. Valget skal træffes inden 1 år fra indtrædelsen. 4. Inden det fyldte 65. år har medlemmet mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensions-ordning 2, hvis medlemmets ægteskabelige status ændres som følge af indgåelse af ægteskab, separation, ophør af separation, skilsmisse eller ægtefællens død. Omvalget skal ske inden ½ år efter ændringen i den ægteskabelige status. Efter samme regler har medlemmer, hvis samlede pensionsordning er omfattet af § T11A, mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1, pensionsordning 2 og pensionsordning 3. 5. Inden det fyldte 65. år har et ugift medlem, der er samlevende, og hvor samleveren opfylder betingelserne for at oppebære samleverpension iht. § T9C, stk. 4 litra a-c og e eller § T9E, stk. 4 litra a-c og e mulighed for at foretage omvalg fra pensionsordning 1 og pensionsordning 3 til pensionsordning 2, hvis medlemmets samliv ophæves, eller hvis medlemmets samlever dør. Omvalget skal ske inden ½ år efter ophævelse af den fælles bopæl eller inden ½ år efter dødsfaldet. 6. Inden det fyldte 65. år har et ugift medlem, der er samlevende, mulighed for at foretage omvalg fra pensionsord-ning 2 til pensionsordning 1, hvis medlemmets samlever i øvrigt opfylder betingelserne iht. § T9C, stk. 4 litra a-c og e. Omvalget skal ske inden ½ år efter, at alle ovennævnte betingelser er opfyldt. Efter samme regler har medlemmer, hvis samlede pensionsordning er omfattet af § T11A, mulighed for at foretage omvalg fra pensionsordning 2 til pen-sionsordning 1 og pensionsordning 3, hvis medlemmets samlever i øvrigt opfylder betingelserne iht. § T9C, stk. 4 litra a-c og e eller § T9E, stk. 4 litra a-c og e. 7. Inden det fyldte 65. år har medlemmet mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensions-ordning 2, hvis der ved beregning af medlemmets pension skiftes mellem kønsopdelt grundlag og fælleskønsgrund-lag, jf. § T1, stk. 5. Omvalget skal ske inden ½ år efter, at ændringen i beregningsgrundlaget træder i kraft. Efter


samme regler har medlemmer, hvis samlede pensionsordning er omfattet af § T11A, mulighed for at foretage om-valg mellem pensionsordning 1, pensionsordning 2 og pensionsordning 3. 8. Inden det fyldte 65. år har medlemmet mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensions-ordning 2, såfremt medlemmet: a. genoptager bidragsbetalingen efter en periode med hvilende medlemskab eller tjenestemandsansættelse med

overenskomstmæssig supplerende indbetaling til pensionskassen, eller b. overgår fra bidragsbetalende medlemskab til hvilende medlemskab eller til tjenestemandsansættelse med over-

enskomstmæssig supplerende indbetaling til pensionskassen. Omvalg skal ske inden ½ år efter, at ændringen er sket. 9. Efter samme regler har medlemmer, hvis samlede pensionsordning er omfattet af § T11A, mulighed for at foreta-ge omvalg mellem pensionsordning 1, pensionsordning 2 og pensionsordning 3. 10. Efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler og mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger kan bi-dragsbetalende medlemmer, der ikke er fyldt 65 år, til enhver tid, dog højst én gang årligt, foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensionsordning 2. Efter samme regler har medlemmer, hvis samlede pensionsordning er omfattet af § T11A, mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1, pensionsordning 2 og pensionsord-ning 3. 11. Et frasepareret eller fraskilt medlem, hvis tidligere ægtefælle er berettiget til ægtefællepension efter § T9C eller § T9E, kan ikke uden den tidligere ægtefælles samtykke foretage omvalg fra pensionsordning 1 til pensionsordning 2 eller pensionsordning 3 eller fra pensionsordning 3 til pensionsordning 2 og derved forringe den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension. Hvis separationen eller skilsmissen er meddelt 1. januar 2007 eller derefter, og hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ikke er berettiget til bidrag eller kun er berettiget til tidsbegrænset bidrag, kan omvalg fra pensionsordning 1 til pensionsordning 2 eller pensionsordning 3 eller fra pensionsordning 3 til pensions-ordning 2 foretages inden det fyldte 65. år som følge af separationen eller skilsmissen. 12. Valg mellem pensionsordning 1, pensionsordning 2 og pensionsordning 3 kan ikke foretages af medlemmer, der er berettiget til invalide- eller alderspension eller bidragsfritagelse.


Forslag til generel bemyndigelse

Bemærkninger

Det findes praktisk, at bestyrelsen er bemyndiget til at foretage ændringer uden reel betydning samt ændringer, som

Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen måtte forlange, uden at disse først skal forelægges generalforsamlingen.

Forslag

På baggrund heraf foreslår bestyrelsen, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage formelle og

sproglige ændringer samt ændringer, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen måtte kræve, herunder at foretage

sådanne ændringer i de dokumenter, der indleveres til Erhvervsstyrelsen, som styrelsen måtte finde nødvendige

eller finde hensigtsmæssige i forbindelse med registrering af de vedtagne beslutninger.


At bestyrelsen udarbejder en redegørelse for, hvad formuleringen ”net zero emission by second half of the century”

fra Parisaftalen betyder for tidsperspektivet i en evt. afvikling af investeringer i fossilselskaber som ikke omstiller sig

ud fra Parisaftalen.



At bestyrelsen arbejder for, at der gennemføres en analyse af en mulig forretningsmodel for at etablere en fossilfri

investeringsforening via Lægernes Invest.

Bemærkninger fra Liste Ansvarlig Pension:

Generalforsamlingen vedtog i 2016 med bestyrelsens støtte enstemmigt vores forslag om at opfordre bestyrelsen til

at indrette investeringspolitikken således at den understøtter den indgåede globale politiske aftale (Parisaftalen) om

maksimalt 2 graders global opvarmning og så tæt på 1.5 grader som muligt. World Medical Association har anbefalet

et fuldt frasalg af fossilselskaber (selskaber, der udvinder kul, olie og gas), og blandt andre Canadian Medical Associa-

tion har implementeret dette. Det er ikke vores indtryk, at arbejdet i pensionskassen er kommet dertil endnu. Vi har i

det forløbne år haft en god og oplysende dialog med direktionen og har klart indtryk af, at bestyrelse og direktion

arbejder seriøst med at implementere Parisaftalen i investeringspolitikken på en måde som sikrer alle lægers øko-

nomiske interesser.

De stillede forslag bygger bl.a. på dialogen med direktionen og kan begrundes både forretningsmæssigt og lægefag-

ligt.

Det forretningsmæssige argument

Parisaftalens definerer i sin artikel 2 det klimamål, generalforsamlingen anerkendte sidste år. I artikel 4 konkretiseres

dette til ”net zero emission by second half of the century”. Det er en formulering, der rummer både en mængde og

et tidsperspektiv, og som derfor er lettere at indarbejde i modeller for markedsudvikling. En mulig tolkning af artik-

len er, at alle fossiludvindingsprojekter vil være værdiløse, når vi når anden del af århundredet, og at alle porteføljer

vil være fossilfri. Dette er dog en meget overordnet betragtning.

Med første del af vores forslag beder vi bestyrelsen redegøre mere konkret for betydningen af artikel 4 i Parisaftalen

for tidsperspektivet i en evt. afvikling af fossilselskaber.

Det er muligt for et selskab, hvis forretningsmodel som udgangspunkt er afhængig af fossile brændsler at udvikle og

implementere en omstillingsplan til en brændselsfri forretningsmodel.

DONG Energy er et af de selskaber, som er længst fremme med en implementering af en sådan omstillingsplan og

fremhæves internationalt som et forbillede (”leader”) for andre selskaber, hvis forretningsmodel historisk har været

afhængig af fossile brændsler. Selskaber som stadig investerer i udvinding af fx tjæresand, hvor forskning publiceret i

Nature viser at 100 pct. skal blive i jorden under alle klimamodeller, er eksempler på selskaber, der ikke stiller om

(”laggards”). Som del af den foreslåede redegørelse vil indgå mere konkrete kriterier på at skelne mellem selskaber,

som foretager den nødvendige omstilling og de som ikke gør. På det norske marked findes fossilfri investeringsfor-

eninger på detailmarkedet, og der findes stigende interesse for dette.

Med anden del af forslaget ønsker vi, at bestyrelsen gør det muligt for bl.a. læger via Lægernes Bank og Investering

at følge World Medical Associations anbefaling af et fuldt frasalg af kul, olie og gasselskaber. I dette arbejde kan også

indgå at gøre investeringer i klimaløsninger tilgængelige i detailmarkedet, som i dag ellers kun er tilgængelige som

unoterede investeringer for professionelle investorer.

Vores forpligtelse som læger

Vores afbrænding af fossile brændstoffer; kul, olie og gas, er den største direkte trussel mod vores sundhed og triv-

sel. Men også for eskalerende konflikter, flygtningestrømme, radikaliseringer, og i sidste ende vores daglige velfærd.

I kraft af vores uddannelse må VI som læger gøre en ekstra indsats for at oplyse både befolkning og politikere om de

alvorlige sundhedsrisici som en fortsat brug af fossile brændstoffer indebærer. WHO anslår, at der årligt dør 12,6

millioner af forurening, især den fossile, men ”kun” 6 millioner af tobak (1). En omstilling vil give kontante fordele for

befolkningens sundhed i form af færre dødsfald af hjerte-kar sygdomme, diabetes, KOL og lungekræft.

Vi må også spørge os selv hvilken verden vi vil give videre til vore børn, børnebørn og næste generationer. Verdens

årlige udslip af kuldioxid,, metan og lattergas fra fossile brændsler, biobrændsler og landbrug er ikke bare uaccepta-

belt og faretruende højt, men mængde i atmosfæren øges år for år.


Nogle vil indvende, at hvad vi gør i lille Danmark ikke kan betyde så meget. Men som et lille, rigt land kan vi vise

vejen - og sikkert også selv drage fordel af det, fordi andre lande bliver nødt til før eller senere at gå samme vej. Jo

senere vi handler, desto sværere og dyrere bliver det at afbøde følgerne, fx vil den CO2 vi producerer i dag være op til

100 år om at forsvinde fra atmosfæren.

Oplysning er ikke nok, der må handling til

Lægernes Pension er opmærksom på risikoen ved brug af fossile brændstoffer, og de er begyndt at sælge deres fossi-

le selskaber fra og investere i vedvarende energi. Som medlemmer af pensionskassen må vi støtte denne udvikling.

Ved sidste års generalforsamling fik vi rejst denne debat og fik enstemmig støtte til, at Lægernes Pension i sin inve-

steringspolitik vil understøtte den klimaaftale som blev indgået i Paris i 2015. Ved dette års generalforsamling d. 28.

april 2017 vil vi søge at konkretisere vore ønsker og fastholde presset på pensionskassen. Vi håber at de medlemmer

af pensionskassen der måtte dele vore synspunkter vil bakke os op.

1. http://www.who.int/globalchange/mediacentre/news/ministers-pledge-climate-actions/en/

Af praktiserende læge Jan-Helge Larsen, fhv. Lektor ved Københavns Universitet, E-mail: [email protected]

Professor emeritus, dr.med. Ole Færgeman, Afdelingen for Hjertesygdomme, Århus Universitetshospital.

Læge Charlotte Carina Holm-Hansen, Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitets Hospital.

Læge, MSc Health Policy Anna Roe Rasmussen. Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

Professor, dr. med. Øjvind. Lidegaard, Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Cand.oecon., senioranalytiker Lars Nautrup Jensen, VedvarendeEnergi.

Bestyrelsens bemærkninger til forslagene:

Bestyrelsen har ikke særlige bemærkninger til forslagene men kan støtte dem begge.


Lægernes Pensions bestyrelse opfordres til at sikre at mindst et medlem af Lægernes Banks bestyrelse er en læge

med udbredt personaleledelseserfaring.


Bestyrelsen opfordres til at udarbejde og fremlægge et ændringsforslag til vedtægterne, hvorefter mindst et medlem

af Lægernes Pensions bestyrelse har personaleledelseserfaring.

Bestyrelsen bemærkninger til forslag 1 og 2:

Efter lov om finansiel virksomhed er det et krav, at det ved sammensætningen af bestyrelserne sikres, at alle nød-

vendige og relevante kompetencer – herunder ledelseskompetencer - er til stede i bestyrelsen. Alle nye bestyrelses-

medlemmer bliver vurderet af Finanstilsynet, der påser at de besidder tilstrækkelige kompetencer. Der er således

ikke behov for i vedtægten at stille yderligere krav til medlemmerne af bestyrelsen.

De fremsatte forslag vil desuden begrænse adgangen for læger uden ledelseserfaring, til at blive valgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke skal være denne form for begrænsninger i adgangen til at blive valgt ind i

bestyrelsen.

Bestyrelsen støtter derfor ikke forslagene.


I tilfælde af at der er samarbejdsudvalg i kasse og bank:

Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til i samarbejde med samarbejdsudvalgene i pensionskassen og Læger-

nes Bank at arbejde for, at der vælges medarbejderrepræsentanter til Lægernes Pensions bestyrelse.

http://www.who.int/globalchange/mediacentre/news/ministers-pledge-climate-actions/en/

mailto:[email protected]



I tilfælde af at der ikke er samarbejdsudvalg i kasse og bank:

Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at etablere samarbejdsudvalg for Lægernes Pension og Lægernes

Bank.

Bestyrelsen bemærkninger til forslag 3 og 4:

Der er ikke aktuelt etableret samarbejdsudvalg i hverken banken eller pensionskassen. Initiativet hertil skal formelt

set komme fra medarbejderne, og hvis det sker, vil der naturligvis blive etableret samarbejdsudvalg. Tilsvarende

gælder for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen mener derfor ikke, at det er bestyrelsens opgave

at tage initiativ til etablering af samarbejdsudvalg eller valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

For så vidt angår forslaget om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, vil dette, når det sammenholdes med

reglerne for sammensætningen af en bestyrelse i en tværgående pensionskasse som LPK, kunne bevirke en meget

markant udvidelse af bestyrelsen. Hvis der fortsat skal være 3 ikke-lægelige medlemmer af bestyrelsen, vil bestyrel-

sen da som en konsekvens af reglerne i lov om finansiel virksomhed som minimum skulle udvides fra de nuværende

7 medlemmer til 15 medlemmer - 7 læger, 3 ikke-lægelige og 5 medarbejdere, og hvis de medlemmer, der er læger,

ikke skal være i mindretal da til 21 medlemmer – 11 læger, 3 eksterne og 7 medarbejdere. Bestyrelsen er af den

opfattelse, at så mange medlemmer vil give bestyrelsen ganske vanskelige arbejdsforhold. Udvidelse af antallet af

bestyrelsesmedlemmer kan blive mindre, hvis medarbejderne accepterer at vælge færre bestyrelsesmedlemmer,

end de har krav på.

Bestyrelsen støtter ikke forslagene.


Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen i Lægernes Pension til i samarbejde med de opstillede lister at nedsætte

et udvalg mhp. modernisering af vedtægterne, herunder en reduktion i antallet af lægelige medlemmer i bestyrelsen

af pensionskassen samt en begrænsning i det samlede antal år man kan sidde i bestyrelsen af pensionskassen inklu-

siv datterselskaber.

Bestyrelsens bemærkninger til forslaget

Indledningsvist skal bestyrelsen bemærke, at der ikke i den løbende administration af Lægernes Pension er konstate-

ret et generelt behov for at modernisere vedtægten. Bestyrelsen støtter derfor ikke forslaget.

De to konkrete elementer i forslaget:

1. reduktion af antallet af lægelige medlemmer i bestyrelsen

2. begrænsning af det antal år, man kan sidde i bestyrelsen

giver anledning til følgende bemærkninger:

1. Reduktion af antallet af lægelige medlemmer: Bestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, som det er tilfældet i dag, at læger, der jo er de primære interessenter i

pensionskassen, har en væsentlig repræsentation i bestyrelsen, da det herved sikres, at lægernes holdninger kom-

mer klart til udtryk i bestyrelsens arbejde. Dette synspunkt er desuden kommet til udtryk i lovgivningen, jf. bestem-

melsen om bestyrelsens sammensætning, der er refereret nedenfor.

Efter lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen sikre, at dens medlemmer samlet set har tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de dermed forbundne risici. Vedtægten

bestemmer derfor i § 10, stk. 2, 2. afsnit, at der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer, der ikke er læger, men som

derimod besidder særlige relevante kompetencer. Det er vurderingen, at den nødvendige bredde i kompetencer kan

sikres med tre bestyrelsesmedlemmer.


Lov om finansiel virksomhed indeholder desuden følgende bestemmelse om sammensætningen af bestyrelsen:

Medmindre erhvervs- og vækstministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensæt-

ning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen

skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen.

Bestemmelsen begrænser muligheden for at reducere antallet af lægelige medlemmer uden samtidig at reducere

antallet at medlemmer, der ikke er læger. Samtidig ville en reduktion i antallet af lægelige medlemmer med f.eks. et

medlem uden tilsvarende reduktion af de ikke-lægelige medlemmer betyde, at læger ikke længere udgør et flertal af

antallet af bestyrelsens medlemmer

2. Begrænsning af det antal år, man kan sidde i bestyrelsen: Vedtægtens § 10, stk. 4 regulerer, hvor mange gange det enkelte bestyrelsesmedlem kan genvælges, og dermed

hvor lang en periode, man kan sidde uafbrudt i bestyrelsen. Lægelige medlemmer er på valg hvert andet år og kan

genvælges 2 gange, mens de medlemmer, der ikke er læger, er på valg hvert andet år men kan genvælges 4 gange.

Den samlede uafbrudte periode som medlem af bestyrelsen er således 6 år henholdsvis 10 år.

Da arbejdet i bestyrelsen kræver, at man opnår indsigt i en række ganske komplicerede forhold, er det hensigtsmæs-

sigt med en vis kontinuitet i bestyrelsen. Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at de gældende regler giver en god

afvejning mellem kontinuitet og fornyelse i bestyrelsen.

Som nævnt indledningsvist støtter bestyrelsen ikke forslaget.


Ad dagsordenens punkt G: Godkendelse af lønpolitik

Finansielle virksomheder skal ifølge lov om finansiel virksomhed med virkning fra 1. januar 2011 have vedtaget en

lønpolitik.

Bestyrelsen skal fastlægge lønpolitikken, som skal godkendes af generalforsamlingen.

Lægernes Pension og Lægernes Bank (koncernen) har vedtaget en fælles løn- og pensionspolitik for medlemmer af

bestyrelser, direktion, ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på risikoprofilen (væsentlige risikotagere), og

øvrige ansatte i koncernen. Bestyrelserne har defineret hvilke personer, der er væsentlige risikotagere.

Lønpolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund

og effektiv risikostyring i koncernen. Herudover skal lønpolitikken sikre, at koncernen har det nødvendige antal med-

arbejdere med de rette kvalifikationer og den rette erfaring.

Bestyrelsen har fastlagt følgende lønpolitik, som indstilles godkendt af generalforsamlingen:

Der udbetales ikke variable løndele til medlemmer af bestyrelser, direktion eller nogen anden medarbejdere, hver-

ken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. Der udbetales ikke fratrædelsesgodtgørelser ud over det, som

den administrerende direktør skønner, at pensionskassen/banken efter lov og gældende praksis er forpligtet til at

udbetale ved virksomhedens opsigelse af medarbejdere. Fratrædelsesgodtgørelsens størrelse fastsættes således, at

denne ikke er omfattet af regler om variabel aflønning i henhold til gældende lovgivning.

Pensionspolitikken er, at pensionskassens/bankens medarbejdere indbetaler pension i henhold til den gældende

overenskomst. Medarbejdere udenfor overenskomst, herunder medlemmer af direktion og ledende medarbejdere,

indbetaler en selvvalgt procentandel af bruttolønnen til pensionen.

Bestyrelsens honorering er fastsat af pensionskassens generalforsamling. Direktionens og aktuarens aflønning mv. er

fastsat af den relevante bestyrelse. Øvrige medarbejderes aflønning er fastsat af direktionen. Udvalgte ansatte har

forlængede opsigelsesvarsler. I øvrigt følges reglerne i funktionærlovgivningen og i de kollektive overenskomster for

finanssektoren.


Ad dagsordenens punkt H: Bestyrelsens vederlag

Det fremgår af vedtægtens § 10 stk. 5, at generalforsamlingen fastsætter bestyrelsens vederlag.

Bestyrelseshonorarerne blev af generalforsamlingen i 2016 for perioden 1. maj 2016 – 30. april 2017 fastsat til:

202.000 kr. til formanden,

132.000 kr. til næstformanden og formanden for revisionsudvalget

111.000 kr. til hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen foreslår, at honorarerne er frem til næste generalforsamling (1. maj 2017 – 30. april 2018) fastsættes til:

205.000 kr. til formanden,

133.000 kr. til næstformanden og formanden for revisionsudvalget

113.000 kr. til hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget indebærer, at bestyrelseshonorarerne reguleres svarende til udviklingen i lægers overenskomstmæssige

løn afrundet til nærmeste 1.000 kr.

De bestyrelsesmedlemmer, der tillige er medlemmer af bestyrelsen i Lægernes Bank, vil dér blive tilsvarende afløn-

net.


Ad dagsordenens punkt I: Valg af bestyrelse

Valgperioden for følgende bestyrelsesmedlemmer er udløbet:

Marianne Ingerslev Holt

Klaus Friis Andersen

Philip Bennett

Peter Melchior

Jesper Rangvid

Oversigt over valgperioder

Valgt Mulighed

for genvalg

Skal

udtræde

Marianne Ingerslev Holt

Peter Lindholm

Klaus Friis Andersen

Phillip Bennett

11, 13, 15

12,14, 16

13, 15

13, 15

17

17

17

18

19

19

Medlem af pensionskassen




Linda Nielsen

Peter Melchior

14, 16

12, 15

18,20

17, 19

22

20

Forsikringsmæssig/juridisk

baggrund

Kvalifikationer inden for

regnskabsvæsen/revision

og den finansielle sektor.

Uafhængig.

Jesper Rangvid 09, 11, 13, 15 17 19 Kvalifikationer inden for

økonomi.

Ifølge pensionskassens vedtægt består bestyrelsen af syv medlemmer, der vælges af generalforsamlingen.

Fire bestyrelsesmedlemmer skal være medlemmer af pensionskassen. Lægeforeningens bestyrelse indstiller til pen-

sionskassens generalforsamling, hvilke af pensionskassens medlemmer Lægeforeningen ønsker valgt til bestyrelsen.

Generalforsamlingen er ikke bundet af denne indstilling.

Lægeforeningen indstiller følgende medlemmer:

Philip Bennett

Anna Mette Nathan

Helle Søholm


For nærmere præsentation af kandidaterne – se bilag A.

De øvrige tre bestyrelsesmedlemmer må ikke være læger og skal tilsammen have kendskab til forsikring, jura, regn-

skab, økonomi samt den finansielle sektor. Ét af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængig af pensionskassen og

have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.

Pensionskassens bestyrelse indstiller til generalforsamlingen, hvem bestyrelsen ønsker valgt som eksterne bestyrel-

sesmedlemmer. Generalforsamlingen er ikke bundet heraf.

Pensionskassens bestyrelse indstiller følgende eksterne medlem:

Peter Melchior

Jesper Rangvid

For nærmere præsentation af kandidaterne – se bilag B.

Efter vedtægten § 11, stk. 2 vælger bestyrelsen til formand et af de eksterne bestyrelsesmedlemmer – ”ordentligvis

et medlem med forsikringsmæssig/juridisk baggrund. Til næstformand vælger bestyrelsen ordentligvis et medlem af

pensionskassen.”

Bestyrelsens medlemmer bliver valgt for 2 år ad gangen. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, eller et

bestyrelsesmedlem, der er medlem af pensionskassen, udtræder af pensionskassen inden udløbet af den pågælden-

des valgperiode, vælges et nyt bestyrelsesmedlem på førstkommende ordinære generalforsamling. Bestyrelsen kan

dog indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af nyt bestyrelsesmedlem, hvis der frem-

sættes forslag herom, herunder fra Lægeforeningens bestyrelse.

De bestyrelsesmedlemmer, der er medlemmer af pensionskassen, kan genvælges 2 gange i umiddelbar forlængelse

af hinanden og kan maksimalt sidde 6 år i bestyrelsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan genvælges 4 gange i

umiddelbar forlængelse af hinanden og kan maksimalt sidde 10 år i bestyrelsen.

Det forventes, at formanden og det bestyrelsesmedlem, der er uafhængigt og har kvalifikationer inden for regn-

skabsvæsen/revision og den finansielle faktor, tillige bliver medlemmer af bestyrelsen i Lægernes Bank.


Hvad indebærer det at være medlem af bestyrelsen for Lægernes Pension?

Bestyrelsen afholder typisk 8-10 møder om året:

Bestyrelsens møder afholdes almindeligvis om aftenen i pensionskassens lokaler på Frederiksberg. Møderne tager

normalt ca. 3 timer. En gang om året er der desuden et internatmøde med overnatning. Endelig er der møde i besty-

relsen både lige før og lige efter generalforsamlingen. Det må forventes, at der altid er behov for at bruge en betyde-

lig forberedelsestid inden et bestyrelsesmøde.

Finanstilsynet skal i henhold til gældende lovgivning tage stilling til nyindtrådte bestyrelsesmedlemmers egnethed og

hæderlighed (fit & proper). Nyindtrådte bestyrelsesmedlemmer skal derfor indsende en række oplysninger, herun-

der straffeattest, til Finanstilsynet, som derefter tager stilling til spørgsmålet.

Bestyrelsen vurderer løbende, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om virk-

somhedens risici til at sikre en forsvarlig drift af pensionskassens virksomhed. Bestyrelsens medlemmer forholder sig

løbende til, om de er ”fit & proper” til at kunne udøve hvervet som bestyrelsesmedlem i pensionskassen.

I perioden efter den ordinære generalforsamling gennemfører pensionskassens administration et internt uddannel-

sesforløb på 10-15 timer, hvor nyvalgte bestyrelsesmedlemmer får lejlighed til at sætte sig ind i det fagligt set meget

vanskelige stof, som er en forudsætning for at kunne varetage bestyrelsesarbejdet.

Der er en klar arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion. Den fremgår af forretningsorden for bestyrelsen

i Lægernes Pension. Nedenfor er den frem til generalforsamling 2017 gældende ”Forretningsorden for bestyrelsen og

direktionen i Lægernes Pension” gengivet i uddrag.

De steder, hvor der er udeladt tekst, er angivet med […]:

1. Bestyrelsens konstitution

1.1 Valg af formand og næstformand

Snarest efter afholdelse af den ordinære generalforsamling træder bestyrelsen sammen for at konstituere sig og

vælge formand og næstformand. […]

[…]

1.3 Udvalg og nøglefunktioner

Snarest muligt efter den ordinære generalforsamling træffer bestyrelsen beslutning om nedsættelse og sammen-

sætning af relevante udvalg, herunder behovet for intern revision og aflønningsudvalg, og vedtager kommissorium

og arbejdsplan for de pågældende udvalg. Bestyrelsen godkender, efter oplæg fra direktionen, rammerne for pensi-

onskassens nøglefunktioner, herunder organisatorisk placering og principper for rapportering til bestyrelsen. Besty-

relsen forelægges endvidere direktionens forslag til udpegning af risikoansvarlig og complianceansvarlig. […]

2. Bestyrelsesmøder

2.1 Mødeintervaller og -datoer

Bestyrelsen afholder møde mindst én gang i kvartalet, eller når formanden skønner det nødvendigt. Der afholdes

sædvanligvis et heldagsmøde én gang om året. Ekstraordinært møde afholdes på begæring af et bestyrelsesmedlem,

et medlem af direktionen, pensionskassens ansvarshavende aktuar eller en af pensionskassens revisorer, herunder

også en eventuel intern revisor.

2.2 Mødeindkaldelse

Formanden foranlediger, at indkaldelse finder sted. Mødeindkaldelse med foreløbig dagsorden og materialet til be-

handling af de enkelte sager fremsendes til bestyrelsen mindst en uge før mødets afholdelse, med mindre helt speci-

elle forhold nødvendiggør kortere varsel.


[…]

2.4 Dagsorden til bestyrelsesmøder

Den foreløbige dagsorden udarbejdes af direktionen og godkendes af formanden, inden den udsendes.

Ethvert bestyrelsesmedlem og direktionen kan kræve emner sat på dagsordenen. Der kan dog ikke træffes beslut-

ninger om sådanne emner, der er sat på dagsordenen senere end en uge før bestyrelsesmødets afholdelse, medmin-

dre alle bestyrelsesmedlemmer er til stede og indvilliger deri.

2.5 Bestyrelsens årshjul

Bestyrelsens årshjul indeholder en oversigt over faste dagsordenspunkter til årets bestyrelsesmøder. Forretningsor-

den og årshjul fremgår af bestyrelseshåndbogen.

[…]

3. Bestyrelsens overordnede og strategiske ledelse

Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse af pensionskassen og sikrer en forsvarlig organisation af

pensionskassens virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes § 12, mens den daglige ledelse

varetages af direktionen. Intet medlem af bestyrelsen kan påtage sig eller pålægges opgaver, der angår den daglige

ledelse eller drift af pensionskassen. Bestyrelsen kan dog beslutte, at et medlem udfører enkeltstående opgaver for

pensionskassen. Sådanne beslutninger skal indføres i forhandlingsprotokollen.

[…]

4. Bestyrelsens opgaver

4.1 Risikoprofil, forretningsmodel og politikker

Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af pensionskassen

fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter pensionskassen skal udføre.

identificere og kvantificere pensionskassens væsentlige risici og fastlægge pensionskassens risikoprofil, her-

under fastsætte hvilke og hvor store risici pensionskassen må påtage sig.

træffe beslutning om pensionskassens forretningsmodel, herunder målsætninger for, hvilke foranstaltninger

der er tilstrækkelige til, at pensionskassen drives betryggende.

sikre, at pensionskassen har et risikostyringssystem, der er velintegreret i organisationsstrukturen og pensi-

onskassens beslutningsprocesser.

på grundlag af forretningsmodellen fastlægge politikker for, hvorledes pensionskassen skal styre hver af

pensionskassens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet

mellem disse. Politikker omfatter, hvor det er relevant, de politikker som lovgivningen, herunder ledelsesbe-

kendtgørelsen og Solvens II- forordningen, stiller krav om og øvrige risikoområder, som bestyrelsen skønner,

er af betydning for pensionskassen. Bestyrelsen sikrer, at politikkerne er forsvarlige i forhold til pensionskas-

sens indtjening og kapitalforhold.

4.2 Risikovurdering

Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt med udgangspunkt i pensionskassens forretningsmodel, risikoprofil og

risikotolerancegrænser en vurdering af egen risiko og solvens. Vurderingen udarbejdes i overensstemmelse med

relevant regulering, herunder ledelsesbekendtgørelsen. Rapporten fra den risikoansvarlige skal indgå i bestyrelsens

samlede vurderingsgrundlag. […]

4.3 Effektive former for virksomhedsstyring

Bestyrelsen giver direktionen instruks til ledelsen af pensionskassen og påser, at pensionskassen har effektive former

for virksomhedsstyring, herunder

der er en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

pensionskassen har en god administrativ og regnskabsmæssig praksis.

der er skriftlige forretningsgange på alle væsentlige områder, og at der udøves kontrol af, at disse efterleves,


der er de nødvendige ressourcer til rådighed for at løse opgaverne.

pensionskassen er indrettet, således at al relevant information tilgår bestyrelsen og ledelse på øvrige organi-

satoriske niveauer.

[…]

4.4 Ansættelse af administrerende direktør og ansvarshavende aktuar

Til at varetage den daglige ledelse af pensionskassen ansætter bestyrelsen en administrerende direktør. […]

4.5 Tilsyn med direktionen

Bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af pensionskassens virksomhed og påser, at den ledes på forsvarlig

måde og i overensstemmelse med lovgivningen, pensionskassens vedtægter, den fastlagte risikoprofil, de fastlagte

politikker og instruks til direktionen. […]

4.6 Måltal for ligelig kønsfordeling

Hvis bestyrelsen ikke har en ligelig kønsfordeling i henhold til relevant regulering, skal bestyrelsen opstille et måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.

4.7 Lønforhold

Bestyrelsen påser, at den af bestyrelsen vedtagne lønpolitik godkendes af generalforsamlingen. Bestyrelsen fastlæg-

ger efter indstilling fra direktionen retningslinjer for kontrol af, om lønpolitikken overholdes.

4.8 Outsourcing

Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra direktionen retningslinjer for varetagelsen af de væsentlige aktivitetsom-

råder, der er outsourcet. […]

4.9 Bøger, fortegnelser og protokoller

Bestyrelsen sørger for, at der føres ejerbog, bestyrelsesprotokol, generalforsamlingsprotokol og øvrige fortegnelser,

protokoller og bøger, som er påkrævet i henhold til vedtægterne og lovgivningen.

4.10 Lovpligtige anmeldelser og oplysninger til Finanstilsynet

Bestyrelsen sørger for, at der rettidigt foretages lovpligtig anmeldelse til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. […]

4.11 Datterselskabers bestyrelser mv.

Pensionskassens daglige ledelse, fortrinsvis direktionen, repræsenterer pensionskassen på generalforsamlinger for

pensionskassens datterselskaber, associerede selskaber samt andre selskaber, hvori pensionskassen er aktionær.

Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for dette arbejdes udførelse samt for, hvorledes bestyrelsen holdes underrettet

om forholdene i sådanne selskaber. […]

4.12 Register over aktiver og koncerninterne aktiver

Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for, hvorledes pensionskassens register over aktiver skal indrettes og føres, og

fastlægger endvidere pensionskassens generelle retningslinjer for koncerninterne transaktioner.

4.13 Interne regnskaber og budgetter mv.

Bestyrelsen gennemgår pensionskassens halvårlige regnskaber samt sikrer, at revisionen får adgang til de oplysnin-

ger og til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendig. Bestyrelsen godkender budget for de samlede

interne administrationsomkostninger

4.14 Forsikringsområdet

Bestyrelsen fastsætter det tekniske grundlag i samråd med den ansvarshavende aktuar. […]


4.15 Solvensbehov

Bestyrelsen godkender løbende opgørelsen af pensionskassens individuelle solvensbehov og godkender mindst en

gang årligt de overordnede metoder, der anvendes ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov, og sikrer, at der

tages stilling til fastsættelsen af pensionskassens tilstrækkelige basiskapital. […]

4.16 Generalforsamling

Bestyrelsen indkalder generalforsamlingen i overensstemmelse med pensionskassens vedtægt. […]

4.17 Porteføljeforvaltere

Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for at antage og opsige porteføljeforvaltere.

4.18 Årsrapport

Bestyrelsen og direktion aflægger årsrapport for pensionskassen. […]

4.19 Revisionsprotokollen

Revisionsprotokollen skal være til stede ved alle bestyrelsesmøder. Bestyrelsen påser, at revisionsprotokollen er i

overensstemmelse med vedtægterne og gældende lovgivning. […]

[…]

10. Bestyrelsens kompetencer og særlige pligter

10.1 Fit and proper og mangfoldighed

Bestyrelsen vurderer løbende, om

dens medlemmer er Fit og Proper i henhold til lov om finansiel virksomhed, herunder om medlemmerne

hver især har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne udøve deres hverv som besty-

relsesmedlem i pensionskassen, og om de har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, in-

tegritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af direktionen.

der er passende diversitet i bestyrelsens viden, faglige kompetencer og erfaring, således at pensionskassen

kan drives effektivt og overvåges på professionel vis.

der er tilstrækkelig kollektiv viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne forstå pensionskassens akti-

viteter og hermed forbundne risici.

medlemmerne hver især har afsat tilstrækkelig tid til at varetage deres hverv som bestyrelsesmedlem i pen-

sionskassen.

der er de nødvendige introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmerne af bestyrelsen.

Fit and proper vurderingen skal tilføjes bestyrelsesprotokollen.

Et bestyrelsesmedlem skal indberette til Finanstilsynet, hvis vedkommende er eller bliver pålagt strafansvar for over-

trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer

risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde eller har anmeldt beta-

lingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhand-

ling om tvangsakkord. Samtidig hermed skal den pågældende skriftligt orientere resten af bestyrelsen. Indberet-

ningspligten indtræder, når det strafbare forhold er fastslået ved endelig dom. Samtidig hermed skal det pågælden-

de bestyrelsesmedlem skriftligt orientere bestyrelsen. […]


Ad dagsordenens punkt J: Valg af revisorer

Valgperioden for Ernst & Young P/S er udløbet.

Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen vælger enten Ernst & Young eller PriceWaterhouseCoopers som revisor

i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Bestyrelsen anbefaler, at generalforsamlingen vælger Ernst &

Young, der også hidtil har været Bankens revisor. Herved undgås de omkostninger og det merarbejde, er revisorskif-

te indbefatter.

Revisionsudvalget har desuden erklæret, at udvalget ikke er blevet påvirket af tredjeparter og ikke har været under-

lagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlings valg til visse nærmere bestemte revisorer

eller revisionsfirmaer.

Valgt

Mulighed for

genvalg

Skal

udtræde

Ernst & Young P/S

97-16 17 -

Lægelig revisor

Jens Christian Sørensen

13, 16 19


BILAG A

Præsentation af bestyrelsesmedlemmet indstillet af Lægeforeningen

Philip Bennett

Uddannelse

Speciallæge i Intern Medicin: Reumatologi

Alder

42 år

Philip Bennett blev speciallæge i 2014, og har siden været overlæge på Gentofte Hospital.

Philip Bennett var fra 2006 til 2014 medlem af Yngre Lægers repræsentantskab, og fra 2007 til 2013 medlem af Yngre

Lægers Overenskomstudvalg

Anne Mette Nathan

Fødselsår

1963

Kompetenceprofil

Viden om og indsigt i kundesegmentet

Nuværende ansættelse

Selvstændigt praktiserende læge i Lægehuset Tørring siden 1998.

Tidligere ansættelser

Blokstilling til almen praksis( Fredericia+Kolding sygehuse + Lægerne Gothersgade Fredericia )

Turnus Ribe Amt (Grindsted-Esbjerg-Nr. Nebel)

Uddannelse

1991 Cand.med. Århus Universitet

1997 Speciallæge i Almen Medicin

Øvrige hverv

1991-1998 TillidsRP, Reservelægerådsformand og medlem af Amtsreservelægeråd Ribe og Vejle Amt, medlem af

YLs repræsentantskab og YLs Overenskomstudvalg.

2000-2004 Suppleant Vejle Amts Praksisudvalg, herunder medlem af Lægekredsforeningen for Vejle Amt samt

diverse fælles fora med Amtet, bl.a. Kvalitetsudvalget mellem PLO og Amtet, samt Videruddannelsesudvalget.

2005-2010 Medlem af PLO-Midt inkl. forberedende udvalg, herunder medlem af Samarbejdsudvalg og Kvalitets-

udvalg PLO-RegionMidt

2010-2016 Medlem af PLOs bestyrelse, 2013-2016 Medlem PLOs Forhandlingsudvalg, 2013-2015 Næstformand

PLO.

2017 Praksiskonsulent Hedensted Kommune

2017 Medlem Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg


Helle Søholm

Fødselsår

1984

Kompetenceprofil

Viden om og indsigt i kundesegmentet

Erfaring med bestyrelsesarbejde via Yngre Læger og Lægeforeningens bestyrelser

Nuværende ansættelse

Reservelæge, Sjællands Universitets hospital, Roskilde/Køge (Hoveduddannelse i Kardiologi)

Tidligere ansættelser

Hoveduddannelseslæge i kardiologi, Køge, Medicinsk Afdeling, (september 2015-september 2016)

Reservelæge, Kardiologisk Afdeling S, Herlev Hospital (marts 2015 - august 2015)

Reservelægevikar på kardiologisk/endokrinologisk afdeling, Hillerød Hospital (deltid, maj 2013 - december 2013)

Ph.d.-studerende ved Kardiologisk Klinik B, indskrevet Københavns Universitet (maj 2012 - februar 2015)

Introduktionslæge Kardiologisk Klinik B og Hæmatologisk Klinik L, Rigshospitalet (maj 2011 – april 2012)

Klinisk Basis Læge (KBU) Kirurgisk Afdeling K, Bispebjerg og almen praksis i Valby, Klinisk Basisuddannelse (april

2010 – marts 2011)

Reservelægevikar, Medicinsk afdeling, Næstved Hospital (maj 2009 – april 2010)

Uddannelse

Ph.d. grad ved Københavns Universitet, Sundhedsvidenskabeligt Institut (maj 2015)

Cand.med., læge, Københavns Universitet (januar 2010)

Vanderbilt University Medical Center, Nashville Tennessee, USA Scholarship: Department of Cardiology, Trauma Surgery and Medical ICU (sv.t. 9. sem. på Købehavns Universitet) (forår 2008)

Bestyrelsesposter

Medlem af Yngre Lægers Bestyrelse (december 2010 – november 2016, herunder næstformand maj 2015 - no-

vember 2016)

Medlem af Lægeforeningens bestyrelse (maj 2015 - november 2015)

Øvrige hverv

Underviser: Hjertestop og Akut Medicin (teori + simulation), obligatoriske kurser for læger i Klinisk Basisuddan-

nelse (KBU) i Region Hovedstaden, Copenhagen Academy for Medical Education (CAMES)

Underviser og kursusleder: Akut Kardiologi (kursus via Lægeforeningen)

Medlem af Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), herunder sekretær for Akut Kardiologi arbejdsgruppen

Mødeleder / facilitator ved talrige møder i forbindelse med arbejdet i Lægeforeningen og Yngre Læger


BILAG B

Præsentation af bestyrelsesmedlemmet indstillet af pensionskassens bestyrelse

Jesper Rangvid

Uddannelse

Cand. Polit., Ph.d.

Alder

46 år

Jesper Rangvid er professor i Finansiering ved CBS (Handelshøjskolen i København).

Et gennemgående tema i Jespers forskning er sammenhængen mellem de finansielle markeder og makroøkonomien.

Jesper har blandt andet undersøgt (i) muligheden for at forudsige aktieafkast ved hjælp af makroøkonomiske variab-

le, (ii) finansielle kriser, (iii) valutakursdannelse og valutakriser, (iv) investeringsforeninger, samt (v) individuelle inve-

storers ageren på de finansielle markeder.

Jesper har publiceret resultaterne af sin forskning i anerkendte internationale tidsskrifter såsom Journal of Financial

Economics, Journal of Financial and Quantitative Analysis, Review of Finance, Journal of Empirical Finance, European

Economic Review og Economics Letters samt i danske fagtidsskrifter såsom Nationaløkonomisk Tidsskrift og Fi-

nans/Invest.

Jesper har modtaget Københavns Universitets sølvmedalje og Tietgen-prisen samt andre priser for sin forskning og

formidling af denne.

Jesper har lederskabserfaring fra CBS og deltidsopgaver i både den offentlige og den private sektor. Jesper var for-

mand for det af regeringen nedsatte udvalg, der belyste årsagerne til den finansielle krise i Danmark. Udvalgets rap-

port blev offentliggjort i september 2013, og er blevet kendt under navnet ”Rangvid-rapporten”. Jesper er medlem af

bestyrelsen i den norske investeringsforening SKAGEN AS. På CBS er Jesper leder af CBS Executive MBA samt Pension

Research Center (PeRCent).

Jesper er aktiv i sin formidlingsindsats. Han har været ”DR Nyheders Økonomiske Ekspert” og bliver i det hele taget

meget flittigt brugt af de danske medier til at kommentere på økonomiske/finansielle emner og problemstillinger.

Jesper holder også foredrag om finansielle og økonomiske emner.

Peter Melchior

Uddannelse

Cand. act

Alder

66 år

Karriereforløb:

1992 - 2016 PKA

2012 - 2016 Seniorkonsulent

2002 - 2012 Direktør

Vekslende primære ansvarsområder: Investeringer, medlemsservice, IT, økonomi og regnskab, risi-

kostyring, aktuarfunktion.


1992 - 2002 Matematisk direktør, ansvarshavende aktuar

1988 - 1992 Baltica Koncernen

Vicedirektør i Baltica Holding, koncernplanlægningschef.

Fra 1990 direktør i Baltica Liv og Danica

1973 - 1988 PFA Pension

Fra 1984 vicedirektør med ansvar for IT

1970 - 1973 Dansk Folkeforsikring, Skandinavia

Bestyrelsesposter:

Lodspensionskassen

Pensionskassen for visse Københavnerlodser

Øvrige erhverv:

Ansvarshavende aktuar i TDC Pensionskasse

Ansvarshavende aktuar i SAS-piloternes Pensionskasse

Aktuarmæssig rådgiver for Pension for Selvstændige (PfS)


BILAG C

Socialt ansvarlige investeringer

(gældende for 2017)

Lovgrundlaget Pensionskassens investeringspolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om at opnå det størst mulige formueafkast under hensyntagen til den risiko, der løbes ved forskellige typer af investeringer. Dette overordnede krav til pensi-onskassens formueforvaltning er fastlagt i lovgivningen. I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensions-selskabernes investeringer:

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser kan inden for rammerne af Lov om Forsikringsvirksomhed vælge flere investeringsstrategier, herunder strategier, der rummer krav om etiske investeringer. Dette ændrer ik-ke på pligten til på langt sigt at opnå det størst mulige formueafkast. Det påhviler ledelsen at sikre sig – og i givet fald at kunne dokumentere – at stedfundne investeringer er sket på markedsvilkår, herunder at de forudsætninger, der er lagt til grund ved investeringsbeslutningen, er realistiske.

Ansvaret for valg af investeringsstrategi påhviler alene ledelsen, dvs. bestyrelsen og direktionen. Ledelsen kan rådføre sig med pensionskassens medlemmer.

Nye investeringer, hvor ledelsen er vidende om, at selvvalgte omkostninger i henseende til udvælgelse og/eller efterkontrol vil medføre, at der ikke opnås det størst mulige afkast, vil være i strid med Lov om For-sikringsvirksomhed.

Finanstilsynet vil ikke over for selskaberne på forhånd udtale sig om selskabernes enkeltinvesteringer eller investe-ringsstrategier. Tilsynet vil i konkrete situationer – fx ved undersøgelser – kunne foretage en vurdering af selskaber-nes samlede investeringer. Tilsynets indgrebsmuligheder afhænger af de konkrete omstændigheder. I regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er der krav om, at ledelses-beretningen skal indeholde en redegørelse for samfundsansvar. Pensionskassens politik for socialt ansvarlige inve-steringer anvendes i den årlige redegørelse om samfundsansvar.

Vurderingsgrundlag for aktier og kreditobligationer Denne del af pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer gælder for investeringerne i børsnoterede aktier og kreditobligationer. På pensionskassens generalforsamling i 2000 blev bestyrelsens redegørelse om etiske investeringer enstemmigt taget til efterretning. Generalforsamlingen anerkendte bestyrelsens og direktionens ansvar for at skaffe læger en pension på mindst samme vilkår som andre i det danske samfund og godkendte efter forslag fra bestyrelsen, at pen-sionskassen undlader at investere direkte i rene tobaksindustrier. Generalforsamlingen var af den opfattelse, at læ-ger som gruppe har de samme rettigheder til at opnå et pensionsafkast af deres opsparing som alle andre i det dan-ske samfund. På pensionskassens generalforsamling i 2009 var der tilslutning til bestyrelsens beslutning om at undlade at investere i selskaber, der producerer kemiske eller biologiske våben, antipersonelminer eller klyngebomber, som konsekvens af, at Danmark har tiltrådt konventionerne om forbud mod anvendelse af disse våbentyper. Senest underskrev Dan-mark konventionen om klyngebomber, som endelig trådte i kraft i 2010. Ovenstående forhold betyder at der ikke investeres i selskaber, der har tobaksproduktion som hovedaktivitet eller hovedindtægtskilde. Dette er fra 2016 udvidet til også at omfatte e-cigaretter, som ifølge Lægeforeningen bør lige-


stilles med almindelig tobak. Der investeres heller ikke i selskaber, hvor det kan dokumenteres fra pålidelige kilder eller af selskaberne selv, at de producerer kemiske eller biologiske våben, antipersonelminer eller klyngebomber. På pensionskassens generalforsamling i 2016 var der tilslutning til, at ”indrette investeringspolitikken således at den understøtter den indgåede politiske aftale (Paris aftalen) om maksimalt 2 graders global opvarmning og så tæt på 1,5 grader som muligt”. Der var endvidere tilslutning til, at bestyrelsen årligt skal ”redegøre skriftligt for hidtidige erfa-ringer og fremtidige tiltag i forbindelse med udøvelsen af aktivt ejerskab overfor fossilselskaber med henblik på at nå 2-grader målsætningen og så tæt på 1,5 grader som muligt”. Som retningsgivende for, hvilke etiske hensyn, der herudover skal søges fremmet, tages der udgangspunkt i Dan-marks officielle politik over for konkrete lande og selskaber, dvs. i de krav, som danske myndigheder har vedtaget, og de krav, som anerkendte internationale organisationer har vedtaget, og som er tiltrådt af Danmark. Dette betyder bl.a., at pensionskassen ikke investerer i atomvåbenproducenter fra lande, som ikke har tiltrådt FNs traktat for ”ikke spredning af atomvåben”. Derudover er FNs såkaldte Global Compact-principper ledetråden for pensionskassens SRI-politik inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Pensionskassens målsætning er derfor, at der alene investeres i selskaber, der løbende bestræber sig på at overholde grundlæggende menneskerettigheder, herunder ILO´s konventioner om

ikke at udnytte børnearbejde (jf. ILO’s konventioner nr. 138 vedr. minimumsalder og 182 vedr. børnearbej-de),

ikke at anvende tvangsarbejde (jf. ILO’s konventioner nr. 29 og 105 om tvangsarbejde),

ikke at diskriminere mellem kønnene på arbejdspladsen (jf. ILO’s konventioner nr. 100 vedr. ligeløn og 111 vedr. diskrimination) og

at respektere foreningsfrihed (jf. ILO’s konventioner nr. 87 om retten til foreningsfrihed og 98 om retten til at føre kollektive forhandlinger).

Porteføljeforvalterne skal straks rapportere til pensionskassen, hvis de bliver bekendt med, at en virksomhed, som pensionskassen har investeret i, bevidst eller gentagne gange overtræder disse konventioner. Porteføljeforvalterne skal herudover rapportere til pensionskassen, hvis de bliver bekendt med, at en virksomhed, som pensionskassen har investeret i, ikke overholder national antikorruptionslovgivning eller er involveret i væsent-lige retssager eller tvister, der fx indikerer, at virksomheden

unødigt belaster det eksterne miljø eller ikke bestræber sig på at begrænse sin negative påvirkning af det eksterne miljø eller

modarbejder nødvendige tiltag (lovgivning), der har sigte mod at indfri den globale klimaaftale eller

udøver eller deltager i korruption, bestikkelse eller andre forretningsmetoder, der ikke er i overensstem-melse med FN konventionen mod korruption (UNCAC).

Porteføljeforvalterne skal i den kvartalsvise rapportering til pensionskassen bekræfte, at ovenstående er blevet på-set. Derudover skal porteføljeforvalterne investere midlerne i overensstemmelse med en negativliste, som angiver, hvil-ket selskaber de ikke må investere i. Pensionskassen gennemgår løbende aktie- og virksomhedsobligationsporteføljen på baggrund af analyser fra en uvildig rådgiver med henblik på at identificere evt. porteføljeselskaber, som mistænkes for ikke at efterleve pensi-onskassens vurderingsgrundlag.


Den samlede vurdering af en virksomhed sker på grundlag af analyser fra pensionskassens SRI-konsulent, informati-oner fra porteføljeforvalterne samt eventuelle andre informationer, der fremkommer som led i den almindelige formueforvaltning. Der kan herudover foretages specielle undersøgelser med det formål at afdække etiske forhold som led i at øge/sikre pensionskassens formueafkast.

Aktivt ejerskab Pensionskassens investeringer i aktier og virksomhedsobligationer sker som hovedregel i børsnoterede virksomhe-der, og investeringsbeslutningerne tages alt overvejende af eksterne porteføljeforvaltere. Pensionskassen indgår som et led i det aktive ejerskab i dialog med de eksterne porteføljeforvaltere om de socialt ansvarlige forhold. Dette har til formål at få indsigt og sikre, at de eksterne porteføljeforvaltere i deres investeringsanalyser medtager både finansielle og etiske forhold. Det skyldes, at virksomheder, der ikke har en tidssvarende forretningsetik, fx hvad angår menneskerettigheder, klima og miljø, ofte vil være dårligt rustede til på længere sigt at klare sig på markederne. Pensionskassens eksterne porteføljeforvaltere må derfor forventes at undgå at investere i selskaber med en kritisa-bel forretningsetik. Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at der kun investeres i selskaber med en tilfredsstillende etik. Pensionskassen vil som et led i det aktive ejerskab derfor også gå i dialog med de enkelte virksomheder for at fremme en udvikling, hvor virksomhederne drives på en etisk forsvarlig måde. En ejer af en virksomhed inddrager normalt andre hensyn end snæver profitmaksimering i virksomhedsdriften, herunder fx hensyn til etik, miljø, personale, lovgivning, image mv. Disse hensyn kan udmærket anskues som en del af profitmaksimeringen, men i praksis er der tale om suppleren-de/sideordnede hensyn i den daglige drift af en virksomhed – hensyn, som typisk ikke er eksplicit formulerede. Pen-sionskassen vil støtte sig til FN’s vejledning for virksomheds- og menneskerettigheder (UNGP) og OECD’s vejledning for multinationale selskaber. Pensionskassens investeringer er spredt på mange lande og selskaber for at begrænse pensionskassens risiko. Pensi-onskassen har derfor såvel direkte som indirekte (via sine investeringer i investeringsforeninger) investeret i over tusind selskaber. På grund af investeringernes spredning, og det forhold, at der primært investeres i store selskaber, har pensionskassen som hovedregel aldrig en ejerandel på mere end 1 pct. i de virksomheder, som indgår i pensi-onskassens portefølje. Pensionskassens beskedne ejerandele medfører, at pensionskassens mulighed for at udøve aktivt ejerskab i den enkelte virksomhed er lille, men det er muligt at koordinere indflydelsen via de eksterne porteføljeforvaltere og andre investorer, som forfølger samme mål. Det kan ske ved at stille krav til virksomhederne om at overholde inter-nationalt anerkendte konventioner og ikke bevidst at modarbejde initiativer til opfyldelsen af den internationale klimaaftale. Kravene kan fx fremsættes på virksomhedens generalforsamling, på møder med virksomheden eller ved direkte henvendelser til virksomhederne. Muligheden for at påvirke de virksomheder, der investeres i, er størst for aktieinvesteringerne pga. stemmeretten. For obligationsinvesteringerne består det aktive ejerskab af dialog med virksomhederne samt eventuelt salg af obligationen. Et salg af en aktiepost eller virksomhedsobligation til en anden investor bidrager ikke umiddelbart til at fremme eti-ske hensyn. Det forekommer derfor ud fra et etisk synspunkt bedre at forblive ejer og som ejer fortsat søge at frem-me etisk adfærd i virksomheden. Salg af en aktiepost eller virksomhedsobligation må således anses for at være en sidste udvej, som kan tages i anvendelse, hvis der ikke kan sikres en acceptabel udvikling i virksomheden, fx hvis virksomheden bevidst overtræder gældende lovgivning eller af andre årsager udøver og fastholder en meget kritisa-bel adfærd. Pensionskassen samarbejder om SRI med ligesindede investorer for at fremme implementeringen af SRI. Pensions-kasse har et samarbejde med en rådgiver med speciale indenfor socialt ansvarlige investeringer, som bl.a. bistår pensionskassen i at udøve aktivt ejerskab i praksis. Effekten af pensionskassens etiske politik vil ikke nødvendigvis have væsentlige konsekvenser for pensionskassens faktiske investeringer, men derimod på forvaltningen af selve ejerskabet.


Stemmeretspolitik At anvende stemmeretten tilknyttet aktieinvesteringerne er en vigtig del af porteføljeforvaltningen og målet om at opnå det højst mulige afkast samt et redskab til at påvirke virksomheder i SRI-spørgsmål. Det er pensionskassens politik i størst mulig omfang at anvende stemmeretten. Pensionskassen følger som hovedregel anbefalingerne fra de eksterne porteføljeforvaltere i forbindelse med anven-delse af stemmeretten. Dette sker, da de eksterne porteføljeforvaltere har den største viden om de selskaber, som de har investeret i. Pensionskassen kan dog vælge at bibeholde retten til selv at anvende stemmeretten. Dette sker i de porteføljer, hvor muligheden for dialog med de eksterne porteføljeforvaltere er begrænset, og det vurderes, at pensionskassens SRI-politik fremmes bedre ved at forfølge en anden stemmeretspolitik end hos den eksterne porte-føljeforvalter uden, og at dette kompromitterer ønsket om at opnå det højest mulige afkast. Denne ret fremgår af kontrakterne med de eksterne porteføljeforvaltere.

Vurderingsgrundlag for statsobligationer Denne del af pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer gælder for investeringerne i statsobligatio-ner. Der investeres kun i statsobligationer udstedt af lande,

hvor der ikke er finansielle sanktioner, som Danmark har tiltrådt, mod landet eller aktuelt ledende personer i landet.

der enten opfylder eller arbejder for at opfylde internationale anerkendte principper for god regeringsførel-se, demokrati, menneskerettigheder politiske og civile rettigheder, sociale forhold, korruption og miljø.

Pensionskassen gennemgår mindst en gang om året statsobligationsporteføljen på baggrund af analyser fra en uvil-dig rådgiver med henblik på at identificere evt. udstederlande/stater, som vurderes ikke at efterleve pensionskas-sens vurderingsgrundlag.

Effektiv formueforvaltning Pensionskassen ønsker en så effektiv formueforvaltning som muligt. Dette understøtter målsætningen om at opnå det størst mulige formueafkast under hensyntagen til de risici, som løbes. Pensionskassens formueforvaltning kan derfor finde sted på vilkår, der er almindelig praksis i liv- og pensionsbranchen, men hvor pensionskassens mulighed for at fremme sin politik for socialt ansvarlige investering er mindre. Pensionskassen kan således investere i fx investeringsforeninger for at opnå besparelser på forvaltnings- og depot-gebyrerne, selv om pensionskassen ikke har bestemmende indflydelse på foreningens investeringspolitik. Det inde-bærer en risiko for, at pensionskassen investerer i aktier eller statsobligationer udstedt af lande, som pensionskassen ville have fravalgt i investeringsforeninger, hvor pensionskassen har bestemmende indflydelse. Pensionskassen vil dog altid søge at påvirke investeringsforeningens investeringspolitik i retning af pensionskassens vurderingsgrundlag. Pensionskassens aktieinvesteringer foretages derudover i såkaldte indeksporteføljer. Fordelen ved indeksporteføljer er, at forvaltningsgebyret er væsentlig lavere end for de aktivt forvaltede porteføljer. Dette skyldes, at indeksporte-føljer alene sammensættes på en sådan måde, at porteføljen med stor sikkerhed kan følge udviklingen på det gene-relle aktiemarked. Indeksporteføljernes aktievalg foretages ud fra markedssammensætningen. Pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer kan derfor primært implementeres ud fra en negativliste. Den resterende del af pensionskassens aktieinvesteringer foretages i aktivt forvaltede porteføljer. Dette gælder lige-ledes investeringerne i virksomheds- og statsobligationer. I de aktivt forvaltede porteføljer er både forvaltningsgeby-ret og det forventede afkast højere end i indeksporteføljerne. Pensionskassen fastlægger i samarbejde med de eks-terne porteføljeforvaltere investeringspolitikken og kan derfor principielt fravælge investeringer i specifikke aktier og obligationer. Det skal imidlertid ske under fornøden hensyntagen til strategien for de eksterne porteføljeforvalteres produkt og pensionskassens ønske om at opnå det højest mulige formueafkast.


Kommunikation Pensionskassen informerer om politikken for socialt ansvarlige investeringer på hjemmesiden, i medlemsbladet, i årsrapporten og på generalforsamlingen. På hjemmesiden findes den til enhver tid gældende udgave af nærværende notat, ”Socialt ansvarlige investeringer”. På pensionskassens hjemmeside er der – i størst muligt omfang - adgang til at se samtlige børsnoterede værdipapi-rer, som pensionskassen ejer pr. 31. december. Da langt hovedparten af pensionskassens investeringer i børsnotere-de aktier og virksomhedsobligationer ejes indirekte via investeringsforeninger, vises investeringsforeningernes be-holdningslister på hjemmesiden. Dermed har medlemmer og andre interessenter mulighed for at følge og kommen-tere pensionskassens investeringer. Da pensionskassen investerer internationalt og hovedparten af pensionskassens porteføljeforvaltere er udenlandske, findes der endvidere en engelsk udgave af pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer på hjemmesi-den. Bestyrelsen holder løbende generalforsamlingen orienteret om de indhøstede erfaringer med socialt ansvarlige inve-steringer.

Troværdig politik for socialt ansvarlige investeringer Pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer hindrer ikke, at der vil kunne rejses kritik af pensionskas-sens investeringspolitik og pensionskassens forvaltning af sine investeringer. For det første er det ikke muligt at opnå fuld information om virksomhedernes etiske forhold. Det gælder ikke mindst i store virksomheder, der er engageret i mange lande, anvender, producerer og afsætter mange produkter og har mange forskellige leverandører og kunder. For det andet vil der ofte være uenighed om vurderingen af, hvad der er god og dårlig etik. Pensionskassen lægger vægt på, at det i praksis skal være muligt at leve op til retningslinjerne for ”Socialt ansvarlige investeringer” inden for rammerne af en konkurrencedygtig formueforvaltning og under hensyntagen til pensions-kassens begrænsede størrelse og indflydelse. Dette overordnede hensyn sikrer, at pensionskassen kan være trovær-dig i forhold til sine medlemmer, myndighederne og andre interessegrupper.


BILAG D

Vejledning til den lægelige revisors arbejde

Den lægelige revisors opgaver

er at kontrollere, at beslutninger, fx vedrørende etiske investeringer, der træffes på generalforsamlingen, efter-

leves, samt at de udgifter, der knytter sig til fx bestyrelsesarbejdet, er rimelige,

omfatter ikke forhold, der kontrolleres af de statsautoriserede revisorer eller af offentlige myndigheder.

Vedtaget på generalforsamlingen i Lægernes Pensionskasse den 23. april 2004.


BILAG E

Redegørelse for understøttelse af den globale klimaaftale 2017

Pensionskassen vedtog på generalforsamlingen 2016 to forslag, der havde effekt for politikken for de socialt ansvar-

lige investeringer. Denne politik er i det forgangne år følgelig blevet justeret. Det fremgår af den aktuelle politik, at

pensionskassen ønsker at indrette investeringspolitikken således, at den understøtter den indgåede globale klimaaf-

tale (Paris-aftalen) om maksimalt 2 graders global opvarmning – så tæt på 1,5 grader som muligt. Det fremgår ligele-

des af politikken, at pensionskassen årligt udarbejder en skriftlig redegørelse for de hidtidige erfaringer og fremtidige

tiltag med henblik på at nå målsætningen.

Årets erfaringer

Årets redegørelse er den første siden vedtagelserne på generalforsamlingen i 2016. Årets erfaringer for pensionskas-

sen består derfor af implementeringen af nye klima-understøttende tiltag og beslutninger om at øge investeringerne

inden for vedvarende energi.

Pensionskassens investeringer i vedvarende energi

Pensionskassens aktuelle investeringer i vedvarende energi beløb sig ved udgangen af 2016 til godt 1,1 mia. kr. Pen-

sionskassen forventer at tredoble investeringerne inden for den vedvarende energi til godt 3 mia. kr. over de næste

fem år. I figur 1 fremgår den forventede udvikling fra 2017 og fem år frem.

Realiserer pensionskassen investeringerne som forventet, vil investeringerne inden for den vedvarende energi om

fem år udgøre en større andel end investeringerne i de traditionelle energiselskaber. Udviklingen understreger pen-

sionskassens praktiske bestræbelser på at understøtte den globale klimaaftale.

Figur 1: Forventet udvikling i pensionskassens investeringer inden for vedvarende energi, ultimo året

Den globale klimaaftale (Paris-aftalen) og den danske politik

Paris-aftalen er globalt set gyldig, da kriterierne for Paris-aftalens gyldighed blev opnået 5. oktober 2016. På dette

tidspunkt havde mindst 55 lande, der står for mindst 55 pct. af de globale CO2-udledninger, ratificeret eller på

anden måde accepteret aftalen. Paris-aftalen trådte efterfølgende i kraft 4. november 2016. I Danmark vedtog

Folketinget beslutningsforslaget om Danmarks ratifikation af Paris-aftalen den 27. oktober 2016.

Pr. 16. februar 2017 var Paris-aftalen underskrevet af 194 lande, hvoraf 132 lande, der står for 81,9 pct. af de

globale CO2-udledninger, havde ratificeret, accepteret eller godkendt aftalen.

På det nationale politiske plan har Paris-aftalen endnu ikke medført danske tiltag, da Danmark afventer vedtagel-

sen af EU-lovgivning, der danner rammerne for Danmarks nationale CO2-reduktionsindsats. EU-kommissionen

arbejder således med en revision af kvotehandelsdirektivet, der skal reducere antallet af CO2-kvoter for 2021-

2030 kraftigere end hidtil forudsat. EU-kommissionen arbejder desuden med en ny byrdefordelingsaftale for de

ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker over landenes udledninger fra fx landbrug, transport, bygninger og affald.

I Danmark hjælper Klimarådet regeringen med rådgivning om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde

gennemfører omstillingen til et lav-emissionssamfund ud fra EU’s overordnede 2050-mål, hvor CO2-udledningen

skal være nedbragt med 80-95 pct.


Pensionskassens ikke-børsnoterede investeringer i vedvarende energi dækker over investeringer i både onshore og

offshore vindmøller i Storbritannien, Tyskland og USA. Derudover har pensionskassen investeret i biomasse i Storbri-

tannien.

Energivenlige ejendomsinvesteringer

Udover de viste børsnoterede og ikke-børsnoterede investeringer i vedvarende energi arbejder pensionskassen også

løbende med at forbedre energieffektiviteten i ejendomsporteføljen.

Pensionskassen har fx investeret i opførelsen af nye bæredygtige og energivenlige ejendomme i København som fx

Nordeas nye domicil i Ørestaden og statens nye domicil på Kalvebod Brygge. Nordeas nye domicil stræber efter at

opnå en såkaldt platin-LEED certificering ved at gå forrest i sikringen af en høj vand- og energieffektivitet, ligesom

dele af byggeriet skal bestå af genbrugsmaterialer. Myndighedsdomicilet på Kalvebod Brygge opføres efter lavener-

gikravene i byggereglementet gældende fra 2020 til trods for, at byggeriet står færdig før dette tidspunkt.

Udvidelse af pensionskassens aktive ejerskab

I pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer er omfanget af det aktive ejerskab udvidet. Det betyder,

at pensionskassen fremover udover at gå i dialog med selskaberne også ønsker en dialog med de eksterne porteføl-

jerådgivere. Udvidelsen sikrer pensionskassen nye informationskilder, da det giver et indblik i de eksterne portefølje-

forvalteres måder at arbejde med klimaaftalen på. Udvidelsen af det aktive ejerskab skal være med til at give et

overblik over den samlede måde at arbejde med den globale klimaaftale på. Dette forventes at kunne føre til en

målrettet dialog med de eksterne porteføljeforvaltere, der kan underbygge fremtidige krav fra pensionskassen til

dens investeringsleverandører. Pensionskassen har i forbindelse med udvidelsen af det aktive ejerskab engageret sin

etiske konsulent som sparringspartner, da denne har lang erfaring med arbejdet med aktivt ejerskab over for aktie-

selskaberne på pensionskassens vegne.

Udvidelsen af det aktive ejerskab førte i starten af december 2016 til, at pensionskassen fremsendte skriftlige fore-

spørgsler til de eksterne porteføljeforvaltere på de aktivt forvaltede aktiemandater. Forespørgslerne indeholdt en

række spørgsmål om, hvordan porteføljeforvalterne forholder sig til klimaforandringerne i relation til Paris-aftalen.

Pensionskassen modtog i januar 2017 svar fra samtlige porteføljeforvaltere. De viste store forskelle i arbejdet og

hensynet til klimaforandringer. De af pensionskassens eksterne porteføljeforvaltere, der er længst fremme i arbejdet

med at implementere hensyn til klimaforandringerne, beretter, at klimaforandringerne allerede indgår som et sepa-

rat element i evalueringen af de enkelte aktieselskaber, og at klimaforandringerne derfor allerede har medført for-

skellige fravalg. Klimaforandringerne skaber således øget usikkerhed om den fremtidige økonomiske formåen for en


lang række selskaber. Noget der allerede har betydning for porteføljeforvalternes vurdering af selskabernes investe-

ringspotentiale.

Andre af pensionskassens porteføljeforvaltere har igangsat forberedelser til at kunne tage højde for klimaforandrin-

gerne. Der arbejdes med at forstå klimaforandringerne i relation til de fysiske påvirkninger, de lovgivningsmæssige

(CO2-)indgreb og risikoen for værdiløse aktiver i overgangen til lav-emissionssamfund.

Flere af porteføljeforvalterne har derudover allerede eksplicit fravalgt at investere i selskaber involveret i kuludvin-

ding ud fra en aktiv holdning om at ville reducere klimapåvirkningen fra dets investeringer.

For hovedparten af de adspurgte porteføljeforvaltere kan det således konstateres, at pensionskassen allerede indi-

rekte understøtter eller arbejder på at kunne understøtte den globale klimaaftale. Flere af pensionskassens eksterne

porteføljeforvaltere lægger klimamæssige overvejelser til grund for deres vedvarende ulyst til at investere i traditio-

nelle energi- og mineselskaber.

Selvom resultatet af det udvidede aktive ejerskab ser lovende ud, er der også mangler i arbejdet. Således er be-

vidstheden om klimaforandringer hos flere eksterne porteføljeforvaltere relativ beskeden. Pensionskassen er derfor

gået i dialog med den etiske konsulent om, hvad pensionskassens næste skridt skal være for på bedst mulig måde at

præge udviklingen i retningen af pensionskassens politik.

Ændring af stemmeretspolitikken

Pensionskassen har besluttet at hjemtage stemmeretten fra de eksterne porteføljeforvaltere bag indeksmandaterne

(der forvaltes ud fra statistiske kriterier på en sådan måde, at porteføljen med stor sikkerhed følger den generelle

udvikling på aktiemarkedet). Dette sker, da pensionskassen kun har ringe mulighed for at udøve aktivt ejerskab over

for denne gruppe af porteføljeforvaltere. En hjemtagning af stemmeretten sikrer pensionskassen mod, at der stem-

mes imod miljøforslag, der kan understøtte den globale klimaaftale.

Resultatet er, at pensionskassen kun placerer stemmeretten hos de porteføljeforvaltere, hvor muligheden for aktivt

ejerskab er til stede. Det giver pensionskassen en øget sikkerhed for, at anvendelsen af stemmeretten understøtter

pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer.

Udvidelse af norm-screeningen i 2017

Pensionskassens etiske konsulent har i august 2016 meddelt, at de i 2017 forventer at udvide pensionskassens norm-

screening til at omfatte den globale klimaaftale. Pensionskassen får dermed mulighed for at vurdere energiselska-

berne i relation til den globale klimaaftale. Screeningen forventes at kunne udpege førende og fodslæbende energi-

selskaber i understøttelsen af den globale klimaaftale. Dette skal bl.a. ske ud fra en stor igangværende dataindsam-

ling af de globale energiselskabers udvikling og andele af forskellige energikilder som fx atomkraft, biomasse, gas,

kul, olie, sol, termiske kilder, vand og vind.

En screening i relation til den globale klimaaftale forventes at give pensionskassen mulighed for at udpege energisel-

skaber, der kun i meget lille grad lever op til politikken for socialt ansvarlige investeringer, og som derfor bør indstil-

les til eksklusion.

Nyt medlemskab af IIGCC

Pensionskassen meldte sig i januar 2017 ind i det globale netværk Institutional Investors Group on Climate Change

(IIGCC), hvis erklærede formål er at fremme beskyttelsen af miljøet som fundament for en bæredygtig udvikling.

IIGCC havde ved indgangen til 2017 over 130 medlemmer fra ni forskellige lande, som tilsammen repræsenterede en

formue på mere end 100 billioner kr.

IIGCC deltager i politiske drøftelser på internationalt og nationalt plan med henblik på at skabe de bedst mulige inve-

steringsmæssige rammevilkår på områder med klimamæssig betydning. IIGCC er dermed de professionelle investo-

rers stemme i spørgsmål om klimaforandringer.


I 2016 har IIGCC ved både COP22 i Marokko på det såkaldte High-Level Ministerial Dialogue on Climate Finance-

møde og ved møder med både EU-kommissionens formand og EU-kommissæren for Klima og Energi diskuteret fi-

nansieringsformer i overgangen til lav-emissionssamfund. IIGCC har desuden afholdt møder med både den tyske

miljøminister om prioriteringer blandt klimatiltag og besvaret en forespørgsel fra det britiske parlaments energiko-

mite om investorernes tillid til den britiske energisektor.

IIGCC samlede i 2016 desuden 51 investorer i en række forespørgsler til selskaber repræsenteret af brancheorganisa-

tioner med EU lobbyister, der modarbejder EU’s klimabestræbelser. Forespørgslerne har til formål at få klarlagt

sammenhængen mellem selskabernes aktionærinteresser, udmeldinger på klimaområdet og deres lobby-praksis.

På baggrund af IIGCC’s aktiviteter anser pensionskassen medlemskabet af IIGCC som en understøttelse af pensions-

kassens eksisterende politik for socialt ansvarlige investeringer. Derudover forventer pensionskassen, at medlemska-

bet på sigt vil give inspiration til den videre udvikling af pensionskassens politik.

Fremtidige tiltag

Stemmeretspolitikken

Pensionskassen forventer at forsætte undersøgelsen af, hvilke alternative måder stemmeretten kan forvaltes på.

Dette sker for at sikre de bedst mulige rammer for pensionskassens praktiske stemmeudøvelse. Pensionskassen

ønsker fx at undersøge mulighederne for egen stemmeafgivelse i forbindelse med konkrete sager. Derudover skal

der analyseres nærmere på metoder, der kan sikre, at pensionskassen på en mere forudsigelig måde stemmer i hen-

hold til den eksisterende politik for socialt ansvarlige investeringer.

Udviklingen i investeringerne inden for traditionel energi

Selvom pensionskassens investeringer i selskaber inden for energisektoren ikke er de eneste, der bliver berørt af den

globale klimaaftale, er det disse selskaber, der står for udvindingen og leveringen af de CO2-udledende fossile

brændstoffer, der står foran forskellige reduktionsmål. Pensionskassen har historisk investeret mindre i energisekto-

ren end, hvad der findes i pensionskassens strategiske benchmark. Dette fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Oversigt over traditionelle energi-investeringer 2014-2016

Andele af pensionskassens investeringer i pct. 2014 2015 2016

Børsnoterede investeringer i energiselskaber 3,5 2,5 3,6

Ikke-børsnoterede investeringer i energiselskaber 0,0 0,0 0,2

Investeringer i energiselskaber 3,5 2,5 3,8

Energisektoren i strategisk benchmark 4,1 3,3 3,8

Difference i pct.point -0,6 -0,8 0,0

Årsagen til de mindre andele investeret i energiselskaberne skyldes, at pensionskassens porteføljeforvaltere bag de

aktivt forvaltede aktiemandater ikke bryder sig om den usikkerhed, som er forbundet med energiselskabernes frem-

tidige udvikling. En usikkerhed der forventes at ændre karakter, efterhånden som udmøntningen af nationale regule-

ringer for CO2-reduktionen tager form. Reguleringen giver i hvert fald selskaberne mulighed for at forfølge revidere-

de strategier i forhold til den globale energiomstilling.

generalforsamling i lægernes pension tid: sted ......39-46 90.396 89.652 744 0,83 47- 124.404...

Documents