genbyg skive afslutningsrapport inklusiv bilag

GENBYG SKIVE

Afslutningsrapport Projekt Genbyg Skive

Støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business

2

Indhold:

Udarbejdet af:Birte [email protected]: 9915 3654

Teknisk ForvaltningRådhuspladsen 27800 Skive

- Baggrund

- Beskrivelse af projektet

- Resultatkrav

- Analysedelen

- Forretningsmodeller

- Udbud

- Nedbrydningsmodel som i dag

- Efterspørgsel

- Konklusion

- Evaluering

- Fremtid

- Bilag

- Bilag 1: Statusrapport 31. januar 2015 til Region midt

- Bilag 2: Genbyg Skive - Idekatalog Erhvervsakademi DANIA

- Bilag 3: Genbyg Skive - Business Case: Rensning af mursten, offentlig version

- Bilag 4: Genbyg Skive - Business Case: Database for brugte byggematerialer

- Bilag 5: Genbyg Skive - Business Case: Nedbryderuddannelse

- Bilag 6a: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular A, uden pcb

- Bilag 6b: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular B, med pcb

- Bilag 7: Indkøbspolitik

- Bilag 8: Genbyg Skive - Innovationsworkshop 2015

s. 3

s. 4

s. 5

s. 5

s. 6

s. 8

s. 10

s. 12

s. 14

s. 17

s. 18

s. 20

s. 20

s. 24

s. 69

s. 71

s. 82

s. 94

s. 97

s. 101

s. 102

3

Cirkulær økonomi er, at skabe konkurrencedygtige forretningsmodeller baseret på genanvendelse, bæredygtighed og værdioptimering.

Cirkulær økonomi er en ny måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kommercielt bæredygtig.

Inspirationen kommer fra naturens cyklus, hvor intet går til spilde, men tværtimod giver næring til hinanden.

Den cirkulære økonomi er et opgør med den nuværende lineære form, hvor virksomheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som så smider den ud, når den er brugt.

Projekt Genbyg SkiveBaggrunden for at ansøge om tilskud til et pilotprojekt vedr. cirkulær økonomi er, at Skive Kommune i en årrække har arbejdet målrettet med klima og energi, og har således også en strategi for, hvordan kommunen, som geografisk område kan blive CO2 neutral senest 2029: Klima og Energistrategi 2029

Klima og energi går hånd i hånd med ressourceanvendelse og bæredygtighed, og daværende udvalg for Klima, Energi, Turisme og Erhverv besluttede derfor, at cirkulær økonomi skulle implementeres i Skive Kommune som et nyt fokusområde i Energibyen Skive.

Udvalget for Teknik og Miljø tiltrådte i 2013 en politisk tilkendegivelse af at fremme genanvendelsen i Skive Kommune, så der i kommunens affaldsplan 2015 -2024 kunne tilføjes bestemmelser om genan-vendelse af bestemte affaldsfraktioner under hensyntagen til regeringens ressourcestrategi.

Formålet med igangsættelsen af Genbyg Skive projektet var at demonstrere en metode til implemente-ring af cirkulær økonomi ved nedrivning af huse. Dette skulle ske gennem et samarbejde mellem Energibyen Skive, Erhvervsakademi Dania, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommune.

Skive Kommune ville med projektet skabe nye erhvervsmuligheder indenfor genbrug af bygningsma-teriale, så der bl.a. kunne stilles krav til genbrug ved nedrivning, renovering og opførelse af kom-munale bygninger. Samtidig skulle der udvikles forretningsmodeller, der kunne danne basis for nye erhvervsklynger i kommunen.

Dette blev udført i form af forskellige arbejdspakker: • der skulle findes ud af, hvordan man kan indføre en ny strategi for brugte komponenter i kommu

nalt byggeri.• der skulle udarbejdes materiale til en ændret indkøbspolitik for anvendelse af genbrugs materialer

indenfor kommunale bygninger.• nye procedurer og udbud med krav til genbrug af egnede byggematerialer ved nedrivninger af

kommunale byggeprojekter.• skabe efterspørgsel for genbrugsmaterialer.• lave nye forretningsmodeller for anvendelse af nedrivningsprodukterne.• åbne op for nye virksomheder.

Sidst men ikke mindst skulle der ske en løbende formidling af alt det, som blev sat i gang i projektet.

Baggrund:

http://www.energibyenskive.dk/media/33561/strategi_rev_12_nov.pdf

http://www.energibyenskive.dk/da/

http://www.eadania.dk/

http://www.skiveet.dk/center

www.skive.dk

4

I ‘Danmark uden affald genanvend mere – forbrænd mindre’ og ‘Regeringens ressourceplan for affaldshåndtering 2013 2018’, er der angivet nogle initiativer, som vi i Skive Kommune har forholdt os til i affaldsplanen 2015 – 2024 og i projektet Genbyg Skive.

Nogle af initiativer fra regeringens ressourceplan:• Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de ma-

terialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet.• Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.

Med initiativerne forventes følgende effekter:• Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet samtidig med at en høj genanvend-

elsesprocent bliver opretholdt: mindst 70% af den samlede materialemængde af bygge- og anlægs affald anvendes til nye formål.

Kun en mindre del af bygge- og anlægsaffaldet anvendes i dag til formål, der rangerer højt i affalds-hierarkiet. Som eksempler kan nævnes gamle mursten og vinduer, der i begrænset omfang genbruges eller forberedes til genbrug ved renoveringer eller i nybyggeri, samt gips- og asfaltaffald, der genan-vendes i produktionen af nye materialer.

For at øge ressourcebesparelsen ved renoveringer og nybyggeri er der behov for at understøtte, at nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald i højere grad sker ved forberedelse til genbrug og gen-anvendelse.

I projekt Genbyg Skive har vi lavet et praktisk stykke arbejde med udgangspunkt i regeringens ini-tiativer. En del af konklusionerne fra arbejdet er blevet medtaget som målsætninger i den nye affalds-plan 2015 – 2024 for Skive Kommune.

I Skive Kommunes affaldsplan for 2015 – 2024 beskriver vi, at vi vil arbejde med holdninger, visioner og krav til håndtering af affald fra nedbrydning af bygninger ud fra en cirkulær økonomisk tanke.

Den cirkulære tankegang skal fremme genbrug af alle materialer fra nedbrydning af bygninger, så ressourcerne bliver disponeret så højt i affaldshierarkiet som muligt. Der skal være styr på, at farlige stoffer frasorteres og behandles separat.

Der skal vedtages en politik om skånsom miljørigtig nedrivning af husene i kommunen, og på sigt skal der udarbejdes udbud, så nedbrydningsmaterialerne i videst muligt omfang kan genbruges.

Udbudsmateriale skal laves med specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning af kommunalt ejede bygninger, baseret på de anbefalinger og kriterier der er fremkom-met i forbindelse med projekt Genbyg Skive.

Beskrivelse af projektet:

5

Resultatkrav:

Bilag 1 oversigt over resultatkravene

Analysedelen

I projektet blev der i alt nedrevet tre huse, hvoraf de to huse dannede baggrund for det arbejde, som et hold af produktionsteknologisturende fra Erhvervsakademiet Dania arbej d ede med. Der blev ar-bejdet med kortlægning af materialestrømme og lavet nye forretningsmodeller indenfor den cirkulære økonomi ved nedrivning af et hus samt bæredygtige løsninger (Bilag 2 Idekatalog til Genbyg Skive).

De to huse blev nedrevet i samarbejde med Salling Entreprenørfirma. Det første hus blev nedrevet ved brug af maskine uden hensyntagen til genbrug og genanvendelse af materialer. Det andet hus blev selektivt nedrevet ved brug af mandetimer inden maskinen blev benyttet, og en del af materialerne blev indsamlet til genbrug/genanvendelse.

Økonomisk var forskellen ikke så stor på de to nedrivninger, men det var dyrest for kommunen at nedrive hus nr. to, der skete som en selektiv nedrivning, selv om der var en mindre udligning, ved at mandetimer er billigere end maskintimer.

Ved begge nedrivninger analyserede, kortlagde og identificerede de studerende alle materialer til nye aftagere af materialerne. Resultaterne af arbejdet blev 6 nye projekter/forretningsmodeller, som kan anvendes til udpegning og specificering af nye virksomhedskoncepter.

Nannas hus, Grønnegade 5 i Roslev Stenene og grunden skulle bruges til den nye tilbygning på Roslev Skole

Roslev Skoles nye tilbygning, Grønnegade 5 i Roslev

6

Forretningsmodeller

1. EKSUM uddannelsen - socialøkonomisk projekter/forretningsmodel. Uddannelsen tager omdrejningspunkt ud fra tanken, at følgende skal arbejde sammen: entreprenør, kommune, social, uddannelse og miljø (deraf navnet). Modellen tager udgangspunkt i problematikken, om hvordan man bygger et system, der sikrer kvaliteten af materialerne fra huse, der skal nedrives, så materialerne kan genbruges/genanvendes. Der skal derfor udvikles en uddannelse, som kan hen-vende sig til personer på sociale ydelser og tager udgangspunkt i allerede eksisterende AMU kurser, der er sammensat til nedbryderens behov.

Nedenfor er beskrevet en sådan business case udarbejdet af SET (Skiveegnens Erhvervs-og Turist-center).

2. Genbrugsmaterialer.Der er taget udgangspunkt i genanvendeligheden af træ fra nedrevne huse. Der er blevet analyseret på kvaliteten af træet, og deraf er der fremkommet 4 kategorier: træ til deponi (imprægneret træ), afbrænding, genbrug til spånpladeproduktion og i bandes til plaststøberi og spærretræ til møbelpro-duktion. Muligheden for genbrug af nedrivningstræ for lokale virksomheder, designer m.m. er uanede og genbrug til spånpladeproduktion burde forholdsvis let kunne lade sig gøre.

3.Genbygsplads.Projektet tager udgangspunkt i behovet for en systematisering af de genanvendelige materialer fra nedrivning af huse. Ved at sortere og regi strere materialerne i et landsdækkende online system, kan genanvendelsen af materialerne blive mere udbredt end det er i dag.

Nedenfor er beskrevet en sådan business case udarbejdet af SET.

4. Fremtidens nedbrydning i en cirkulær økonomi og 5. Mobilt rensningsanlæg til gamle mursten.Disse projekter beskriver hvordan man kan lave en mobil prototype af et rensningsanlæg til gamle mursten. Mobiliteten er en god ide, da anlægget kan tages ud på nedrivningsstedet, rense murstene og leverer direkte til kunden. Dette vil kunne spare en del C02 i forhold til i dag, hvor stenene kun renses få steder i Danmark.

SET har nedenfor udarbejdet en Business case på virksomheden Gl. Mursten i Svendborg.

6. Nedbrydningsgrab. Der er stor efterspørgsel på gamle kvalitets mursten, og i den forbindelse kiggede dette projekt på, hvordan man kunne lave en ny form for nedrivningsgrab, der neddelte dele af muren for at bevare så

7

mange sten intakte som muligt. Gruppen kom frem til, at det ikke ville være fornuftigt at udvikle en sådan grab, med de udfordringer der er ved en nedrivning i dag, da bygningerne ikke er konstrueret ens.

Sideløbende og i samarbejde med erhvervsakademiet og entreprenøren udarbejdede SET 3 business cases, som konkret kan benyttes af virksomheder i Skive Kommune.

Business casen ”Gl. mursten”(Bilag 3)Er en beskrivelse af en forretning for rensning af gamle mursten. I casen bliver der gennemgået for-skellige forhold, som var gældende ved et besøg hos Gamle Mursten i Svendborg. Efterfølgende er resultaterne præsenteret i form af forskellige scenarier.

Business casen ” Database for brugte byggematerialer(Bilag 4)Tager udgangspunkt i at finde en løsning, der konverterer genanvendelse til genbrug. Casen tegner et billede af, at det kan være relevant at arbejde med en database over brugte byggematerialer til gen-brug. Der er indikationer af, at involverede virksomheder kan øge deres nuværende forretning samti-dig med, at der sikres en miljøgevinst. Det indikeres også, at der blandt aktørerne er forventning om, at en database over byggematerialer til genbrug kan tæn kes at øge den samlede efterspørgsel efter genbrugs- byggematerialer og bidrage til, at befolkningen i stigende grad tænker i baner af genbrugs-materialer, når bygningen skal fornyes eller forbedres.

Business casen ”Nedbryderuddannelse”(Bilag 5)Fokuserer på uddannelsesmulighederne for medarbejdere hos landets nedbrydere. Casen tager ud-gangspunkt i det nuværende uddannelsesudbud på området, og bearbejder både eksisterende forslag til ændringer fra branchens side, og også overvej elser omkring den indflydelse, de nye regler og lovkrav der er på vej fra blandt andet Miljøstyrelsen, vil få på uddannelserne. Målet er, at uddannel-serne skal give den nødvendige viden hos nedbryderne til at sikre den mest optimale og skånsomme nedbrydning, som giver størst muligt potentiale for genbrug af nedbrydningsmaterialerne. Business casen berører også kort de socialøkonomiske muligheder, der kunne ligge i at målrette kortere ud-gaver af en nedbryderuddannelse til personer på overførsels indkomst, og dermed give disse personer en mulig vej ind på arbejdsmarkedet.

8

Udbud

Allerede i 1996 blev der udarbejdet en Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996- kaldet NMK 96, som er en brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. indgået mellem Miljø- og Energiministeren og entreprenørforeningens nedbrydersektion og tiltrådt af Bolig ministeriet. Ifølge denne aftale skal selektiv nedrivning gennemføres med henblik på størst mulig genanvendelse, dvs. at materialer og affald udtages og sorteres i materialefraktioner af fornødent renhed inden bortfjernelse fra byggeplad-sen med henblik på at muliggøre en høj grad af genbrug/genanvendelse m.v.

Som en konsekvens af projekt Genbyg Skive, er der udarbejdet forslag til udbudsmateriale (se ned-enfor) med nye specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning af kommunalt ejede bygninger, dette materiale skal der arbejdes videre på. Ved det konkrete udbud er det vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvilke vilkår (f.eks. lovgivning) og hvilke specifikke emner, der er relevante at inddrage for det aktuelle projekt med fokus på cirkulær økonomi.

Ved nedrivning af hus nr. 3, Nannas hus i Roslev, blev det muligt at genbruge murstene i et projekt til en tilbygning til Roslev skole, som skulle ligge der hvor Nannas hus lå før.

Denne del af projektet skal ses som et forsøg, som kan bane en politisk vej for en mere generel beslut-ning om genbrug/genanvendelse af byggematerialer.

Det er ikke udelukket - i fremtidige projekter - at enkelte genanvendelige komponenter kan indgå i kommunale projekter. Det vil dog nok være en opfattelse, at de mange regler, der er om byggekompo-nenter, sætter mange begrænsninger for, hvilket materialer vi som offentlig virksomhed må anvende.

Skive Kommune har tidligere gemt gamle byggematerialer, som fliser, tagsten, naturskiffer, faconsten, gode sanitetsgenstande, ting i RF-stål, tekniske anlæg osv.

Nedrivning af Nannas hus 10.03.14

9

Skive kommune har et lager, hvor der har været opbevaret den slags ting. Det er noget, som der i fremtidig kan være god mening igen at sættes fornyet fokus på.

Der kan være megen fornuft i, at også Skive Kommune igen vil nedbryde til eget lager, hvilket be-hovsmæssigt efterfølgende og løbende skal vurderes. Her kan der blive tale om at bevare bygning-skomponenter, som har stor værdi eksempelvis: naturskifer, brosten, natursten, og særlige tagsten og facadesten.

Åbning af Roslev Skoles nye tilbygning, der til dels blev bygget med genbrugsmusten fra huset, der tidligere lå på grunden.

10

Nedbrydningsmodel som i dag

Det første hus, der blev nedrevet, skete, som det er kutyme ved nedbrydningsarbejder: at kommunen “giver” sine spildprodukter fra ejendommen til nedbryderen, som så nedbry d er, fjerner og bortskaffe de enkelt fragmenter i henhold til alle de gældende regler, der er for den slags arbejder.

Nedbryderen kan efter eget for godt befindende afhænde de materialer, der kan omsættes.

Udgifter til bortskaffelse er derefter en sammensætning af: arbejdsløn, maskintimer, miljøafgifter samt fortjenester på salgbare effekter udgør den pris, som kommune skal betale for den pågældende nedrivning.

Andet og tredje hus blev nedrevet så mange af materialerne kunne genbruges/genanvendes, hvilket har givet os et bud på en alternativ model for nedbrydning.

Her arbejdes der på en model, som er opdelt i følgende faser:

Fase 1 - Registrant.Der foretages en registrering af de basisbyggematerialer, som den aktuelle nedbrydningsejendom består af. Registreringen foretages af teknikere fra Kommunale Bygninger i Teknisk Forvaltning.

Der sker en egnetheds- og værdimæssig vurdering af de basale bygningskomponenter samt en særlig registrant over let omsættelige byggekomponenter.

Registreringen har til hensigt at skaffe udbudsgrundlag for overgang til fase 2.

OBSViser registreringen, at der ingen genanvendelige materialer er i nedbrydningen vil udbud ske efter de ordinære udbudsregler.

Registreringen af farlige materialer sker i henhold til gælden lovgivning og affaldsregulativer.

Fase 2 – For-udbud af genanvendelige byggematerialerDer udarbejdes udbudsmateriale med henblik på salg af genanvendelige byggematerialer fordelt på enkelte fraktioner, og med mulighed for at byde på enkeltområder som eksempelvis genbrugstræ, gulvbelægninger, gamle mursten, tagsten osv.

Nedrivning af huset på Tønderingvej 29, Roslev

11

Fraktionerne sælges efter højeste tilbudt pris eller alternativt efter lodtrækning.

Det er her en væsentlig betingelse, at de solgte effekter sælges ab plads for den enkelte nedbrydning.

Udbudsrunde annonceres og der afholdes licitation og regler om betaling m.v. udarbej des (OBS. moms).

Fase 3 – Endeligt udbud – selektiv nedbrydning.Der udarbejdes endeligt nedbrydningsudbud, hvor der tages hensyn til, at nedbryder laver en selektiv nedbrydning (NMK96), som skal sikre, at de, der har købt de genanvendelige bygningsmaterialer, kan hente dem på pladsen efter de aftaler, der nu kan indgås des angående.

Her er erfaringen, at en sådan selektiv nedbrydning vil koste ca. 10 % mere end den normale ned-brydningsmodel. Her kan salg af byggematerialer medvirke til at reducere merudgiften.

Fase 4 – LicitationDer afholdes indbudt licitation efter et udvælgelseskriterium om laveste tilbudspris.

Fase 5 – NedbrydningNedbrydningsprocessen igangsættes efter aftaler (kontrakt) er indgået.

Nedbryder eller bygherre styrer og koordinerer, at de firmaer, der har budt på genanvendelige bygge-materialer, kan få de varer, de har købt.

Denne model er styret af, om der er et aktuelt eller kommende marked til afsætning af genbrugsma-terialer. Herved undgås unødvendig ophobning af materialer, som kunne ske ved andre modeller. Det er vigtigt her, at alt sker på byggepladsen, så ikke der skal køres materialer på lager.

Som en del af projektet har Skive Kommune udarbejdet en ny anmeldelsesprocedure og et nyt digitalt skema for nedrivningsaffald (bilag nr. 6), som betyder at bygherrer, som en del af anmeldelsen skal tage stilling til, om dele af ”affaldet” kan anvendes til direkte genbrug. Samtidig ændres processen, således at bygherrer bliver påvirket til at indsende anmeldelsen tidligere end før, så kommunen får bedre mulighed for at orientere bygherrer og nedrivere om muligheden for at genbruge mere af af-faldet.

Det nye system skulle gøre det nemmere at lave en anmeldelse, så kommunen så tidligt i nedrivnings-forløbet vil kunne få anmeldelsen ind. En sådan tidlig anmeldelse medfører, at vi i forvaltningen får bedre mulighed for at sikre, at det affald, som ikke går til genbrug eller genanvendelse, bliver bort-skaffet på den miljømæssige korrekte måde.

12

Efterspørgsel

Genbrug af byggematerialer har i dag kun ringe bevågenhed hos byggeriet, når der i et byggeprojekt skal planlægges, hvilke materialer der skal benyttes. Projektet har vist, at kommunen er nødt til at ændre i den gældende indkøbsstrategi og politik, så den også vil være gældende for køb af genbrugs byggematerialer til egne byggeprojekter. Indkøb kan være et redskab til at løfte et samfundsmæssigt ansvar og realisere politiske målsæt ninger, og Skive Kommune bør derfor forpligte sig til at stille en række yderligere miljø- og klimakrav til pro-dukter, byggematerialer og til de kontraktindgåelser, som kommunen indgår med sine leverandører.

Miljø- og klimahensyn bør være et væsentligt parameter i alle indkøb.

Miljø- og klimakrav til produkter og byggematerialer sikrer eksempelvis, at kommunen går forrest, når det gælder om at mindske miljø- og klimabelastningen.

Vores projekt har sat fokus på ting, som der skal arbejdes på at få indføjet i kommunens indkøbspoli-tik.

(Bilag 7 viser nogle steder i Skive Kommunes gældende indkøbspolitik, hvor der kunne ske en ændring)

Undervejs i hele projektet er der sikret en effektiv og god formidling samt markedsføring af, hvad der er sket, og når noget skulle ske.

Markedsføringen skulle primært fokusere på at skabe efterspørgsel efter genbrugsmaterialer, og for at sætte gang i efterspørgslen på det at skulle bruge genbrug/genanvende bygningsmaterialer, blev mange forskellige medier taget i brug.

Brugen af de forskellige medier er ligeledes sket, fordi projektet skulle henvende sig til mange forskel-lige interessenttyper og give dem indsigt i hvilke problemstillinger, men også samfundsmæssige og økonomiske fordele genbrug/genanvendelse kan medføre.

På Energibyen Skives hjemmeside under Genbyg Skive er der løbende blevet skrevet aktuelle ting om, hvad der har rørt sig i projektet.

Der har ligeledes været en stor pressedækning igennem hele projektets forløb (bilag 8 – oversigt over avisudklip).

Der er udarbejdet en folder, en brochure og en tegnefilm, som skal benyttes i Energi byen Skives regi for at gøre opmærksom på genbrug og genanvendelse ved kommende nedrivningsprojekter.

Filmen beskriver processen, fra hvordan en typisk nedbrydning sker i dag, og til at nedbrydningen kan ske, så det meste af materialerne kan genbruges/genanvendes til f.eks. et nyt hus.

Som afslutning på projektet blev der afholdt en innovationsworkshop om nedbrydning og genbrug af materialer, temaet var ressourceanvendelse og bæredygtighed.

Tegnestuen Vandkunsten udstillede en prototype, som netop har været udstillet i Oslo. Den er et frem-ragende eksempel på, hvordan materialer enkelt kan forvandles fra et formål til et andet.

Arkitekt Peter Skjalm præsenterede projekterne ” Skansen hus og have” og projekt ”Lys i Mørke” som inspiration til workshoppen.

Deltagerne kom fra mange forskellige faggrupper såsom arkitekter, entreprenører, råd givere, kommu-nale medarbejder og andre både fra det lokale område og fra andre steder i Danmark. Mange af del-tagerne har efterfølgende tilkendegivet en positiv respons på netop det, at der var så mange forskelige faggrupper i workshoppen, var meget berigende for dem.

I løbet af dagen blev der afholdt omkring 60 møder på kryds og tværs. Der er blevet udarbejdet et katalog med små mødereferater fra alle møder, og hvor deltagerne er listet op med kontaktinforma-tion, så alle deltager senere kan benytte dette til at danne nye netværk m.m.

http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbyg-skive/

13

(Bilag 8: konklusioner, tendenser og visioner fra Innovationsworkshoppen).

Det videre arbejdeProjektteamet har været meget opmærksomme på, at med afslutningen af Genbyg Skive projektet skulle der være basis for en række nye projekter. Det har været hele intentionen med projektet.

Det viste sig tideligt, at det har været vanskeligt inden for projektperioden at etablere en forening eller klynge af virksomheder med fokus på cirkulær økonomi. I slutningen af projektforløbet besluttede vi at skrive en ansøgning til Grøn Omstillingsfond med henblik på at få midler til etablering af en klynge. Vi fik desværre ikke tilsagn, men blev anbefalet at søge andre fonde.

Der er opstået en lang række små projekter omkring Genbyg Skive, og en del af dem vil muligvis blive gennemført succesfuldt. Erfaring fra andre projekter i Energibyen Skive har vist, at det også kræver en mere overordnet strategisk tilgang til fremtiden. Vi har derfor været igennem et forløb med hjælp fra Jesper Minor Group for at få udviklet et konceptpapir på Skive som center for genbyg. I dette ar-bejde har vi blandt andet fået identificeret en lang række virksomheder og andre samarbejdspartnere i Region Midt, som kan være stærke partnere til nye projekter.

Innovationsworkshoppen 21. januar 2015

14

Konklusion

Med stigende efterspørgsel på genbrugs/genanvendelses materialer vil der i fremtiden blive mere fo-kus på nedrivningsmetoderne.

Nedbrydningerne skal ske som selektivt (skånsom) nedbrydning og med fokus på bevarelse og gen-brug af ressourcerne.

Vi skal sørge for at sikre, at nedbrydningsmaterialerne, når der kommer rigtig mange, og fra mange forskellige nedbrydere, på et så tidligt tidspunkt i nedrivningsprocessen bliver dirigeret til genbrug, da efterspørgslen på varer til direkte genbrug er støt stigende.

Skal der laves opsamlingssteder for de mange materialer, skal det undersøges om det kan ske på den lokale genbrugsplads, hos den lokale entreprenør, en filial af Genbyg Amager eller noget helt andet?

Som sidegevinst har den lokale entreprenør, efter sin deltagelse i projektet, solgt sine materialer inden nedrivningen af husene – dette sker bl.a. i samarbejde med firmaet Genbyg på Amager. Samarbejdet er blevet formidlet via projektet Genbyg Skive.

I projektet har vi udarbejdet nogle cirkulære økonomiske business cases ”Nedbryderuddannelse”, som kræver medvirken fra lokale erhvervsskoler og virksomheder.

Erhvervsskoler skal uddanne folk til selektiv nedbrydning, virksomheder der kan transportere og be-arbejde bygge- og anlægsmaterialer og virksomheder, der kan sælge genbrugsmaterialerne. Se også Business casen ” Database for brugte byggemateriale” (bilag 4).

Der bør ses nærmere på hvordan der kan ske en klassifikation af materialerne, hvordan kata logiserer man dem og spørgsmålet om de enkelte materialers kvalitet. Kvalitet på genbrugs materialer vil komme til at betyde meget, så de skal have en eller anden form for certificering.

Hvordan certificere/klassificere vi genbrugsmaterialerne som husene skal bygges af, det kunne være:• Bog der følger huset• Hvilke materialer – historien• BBR registrering• Æstetik omkring bygningen, sjæl og patina.

15

Det er endvidere Skive Kommunes målsætning at arbejde for at få ændret reglerne i affaldsbekendt-gørelsen, så man på landsplan kan få anvisningsret i forhold til kildesorteret bygge- og anlægsaf-fald (erhvervsaffald) egnet til materialenyttiggørelse, så Skive Kommune i fremtiden f.eks. vil kunne pålægge en virksomhed at aflevere mursten til genbrug frem for nedknusning.

Projektet efterlader nogle løse ender i forhold til den alternative udbudsmodel, som skal undersøges nærmere/løses inden vi kan føre tingene ud i livet. • Det skal afklares, om der kan sælges til private eller om der kun kan sælges til momsregistrerede

virksomheder. Forhold omkring moms ved salg til skal afklares. • Hver enkelt fase skal nøjere bearbejdes for kunne gennemføres. Det forventes, at det kan klares

med et registreringsværktøj evt. et skema og nogle vurderingskriterier indenfor de enkelte byg-gematerialer.

• Et annonceringskoncept samt et udbudsparadigme. • Projektet har vist at vi skulle have lavet flere forskellige typer udbud/revet flere huse ned på

forskellige måder, da grundlaget har været for lille til, at vi kan fastlægge den bedste løsning for udbud i fremtiden.

Efter projektafslutning er Energibyen Skive blevet kontaktet af organisationen Clean (som er Dan-marks førende grønne cleantech klyngeorganisation) om at indgå i samarbej de med andre kommuner om et projekt, der skal, som resultat af projektet, udmøntes i udarbejdelsen af forslag til udbudsma-teriale med nye specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning.

For at kunne føre en del af de mange målsætninger og resultater fra projektet ud i livet, kræves der nogle nødvendige politiske beslutninger.• Der skal ske en politisk tilkendegivelse af, at man ønsker, at egnede genanvendelige materialer fra

kommunale nedbrydningsprodukter kan genbruges, såfremt der er et marked.• Det skal ligeledes tilkendegives, at der må ske en fordyrelse af nedbrydningsarbejder på op til 10%

ved en selektiv nedbrydning ud over gældende lovbekendtgørelse –om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. En alternative nedrivningsmodel skal forelægges til politisk afgørelse.

• Nye strategier vedrørende mulig anvendelse af genanvendelige byggekomponenter i kommunalt byggeri, skal politisk forankres.

• Der skal stilles krav til udbudsmaterialer til genbrug/genanvendelse ved nedrivninger, renoveringer og ved opførelser af kommunale bygninger.

Skive kommune bør få udarbejdet en målsætning om, at kommunen vil foretage en prioritering ud fra såvel økonomisk betragtninger som bæredygtige hensyn når der skal udarbejdes nye byggeprojekter.

17

Evaluering

Projekt deltagerne har været igennem et spændende projekt med rigtig mange delelementer/delpro-jekter på trods af en begrænsende tidsfaktor.

Det personlige engagement fra de mange forskellige aktører (kommunalt/erhvervsakademiet/SET og virksomheder) har betydet alt for projektets fremdrift.

Da det har været et pilotprojekt, har de fleste følt, at der var ret frie tøjler, hvorfor projektet hurtigt viste, at det var nødvendigt at trække på andre eksterne ressourcer, f.eks. folk fra Århus Universitet. Projektet gav på denne måde mange nye indfaldsvinkler og mange spændende diskussioner og resul-tater, som ikke alle gav resultater, men processerne var meget givtige.

Projektet har lært os, at det kan være svært at være projektleder og projektmedarbejder i den kom-munale organisation, det er svært at få frigjort tid og ressourcer, og for enkelte medarbejder har det været en kamp om, hvad der skulle prioriteres: projekt eller den daglige sagsbehandling.

Projektet har fået et rigtig godt omdømme, og er blevet kendt udenfor kommunen, da der tit kommer forespørgsler fra andre- det er kommuner, KL, arkitekter, virksomheder m.m., som vil høre om pro-jektet og evt. i netværk med os.

Projektet har taget en meget positiv drejning, som vi i starten ikke helt havde regnet med, og når det er afsluttet den 31.januer 2015 – vil der være en sidegevinst i form af rigtig mange nye ideer til kommende projekter.

18

Fremtid

Vision:Skive er med sin Energiby-satsning allerede kommet langt med at skabe energigrundlaget for cirkulær økonomi, og med satsningen på biogasproduktion er kommunen også godt i gang med at få det bio-logiske kredsløb etableret.

Med Genbyg Skive projektet har Skive påbegyndt arbejdet med at etablerer det tekniske kredsløb, med udgangspunkt i en specifik branche, byggeriet som står for 40% af affaldsproduktionen i Dan-mark.

Hvis arbejdet fra projekt Genbyg Skive videreføres og udbygges til et udviklingsprojekt for fremtidens cirkulærer byggeri, kan det lægge fundament for, at Skive kan blive en forgangs kommune for cirkulær økonomi.

Nye projekter:Hvilke projekter kunne Energibyen Skive udover ovennævnte videreførelse og udbygning af Genbyg projektet, sammen med andre projektpartner, og så arbejde videre med i fremtiden.

Her er et lille udsnit af mindre projekter/delprojekter som lægger op til ovnnævnte store vision/ambi-tion om at blive center for Genbyg i Danmark:

Brug af nedrivningsaffald til opbygning af nye projekter. De færreste byggerier bygges på jomfruelig jord. De fleste byggeprocesser vil derfor begynde med en nedrivningsproces, hvor de eksisterende bygninger på grunden fjernes.

En sådan tankegang har været udgangspunkt for Londons strategi for opførelse af de nye olympiske anlæg 2012. Et af de mange fremsynede miljøtiltag er at anvende materialerne fra nedrivningen på området til at opføre den nye olympiske park. Byggepladsen bliver derved et sted, hvor man river eksisterende bygninger ned, omformer dette materiale og bruger det til genopførelse af de nye byg-ninger.

En byggeplads vil derfor typisk starte med at genererer en stor mængde affald, som normalt vil blive kasseret. Men hvorfor ikke se materialerne fra det eksisterende byggeri som en ressource i forhold til den nye bygning på stedet, som vi gjorde med Nanna’s hus i Roslev, som blev en ny tilbygning til Roslev skole.

Vidensformidling omkring fremtidens byggeri evt. udfra cradle to cradle- byggemanual (1). Tænke fremtiden ind nu hvordan bygger man i dag så det kan skilles ad i fremtiden. Hvordan certificere/klassificerer vi husene som skal bygges – skal det være en bog som følger huset /udvidelse af BBR. Hvilke materialer kan benyttes, hvilke klæber m.m. certificering af nedrivningsmaterialer og æstestik i fremtidens byggematerialer Hvordan bygger man i dag – så det kan skelles ad i fremtiden?

Fremme af industiel symbiose, hvor virksomheder knytter deres materialestrømme sammen – så en virksomhedsaffald kan blive en ressource for en anden virksomhed.

Etablere et videnscenter for ressourcer, der skal samle viden og erfaring inden for lukkede kredsløb.

Kunne man tænke sig et lokalplan område – godt beliggende Åplan området måske - med betingelsen af at byggematerialerne var gode genbrugsmaterialer (det kunne måske tiltrække et mere penge-stærkt klientel til kommunen).

Bygge et hus (på et uddannenlsessted/Krabbesholm Slot, kunne det være noget for dem) af genbrugs-materialer ved at indbyde arkitekter m.m. som kunne have gode forslag.

Hvad kan trykimprægneret træ bruges til?

Kan vi gøre noget med det?

19

Kunne være projekt i samarbejde med Aarhus Universitet?

Erhvervsakademi Dania har i deres katalog skrevet om mulige projektkategorier der skal arbej des videre med fremtiden på skolen (Bilag 1. side 24).

(1) Cradle to cradle ((*)vugge til vugge) – byggemanual. Hovedtanken i vugge til vugge produktionsfilosofien er ganske enkel. Alt hvad der bliver produceret skal i alle produktets livsfaser udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald. Således bliver et restprodukt fra en produktion videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsmaterialet for et nyt produkt, som så igen kan genanvendes til at skabe en række nye produkter.

20

Bilag

Bilag 1: Statusrapport 31. januar 2015 til Region Midt

Resultatkontrakt

Vedrørende

Rethink Business – nedrivning af huse (Genbyg Skive)

1. august 2013 – 1.februar 2014

Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Kontraktens parter

Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Elinor Bæk Thomsen 22 74 93 75 [email protected]

Operatør: Skive Kommune Rådhuspladsen 2 7800 Skive Kontaktperson: Birte Wind-Larsen 99 15 36 54 [email protected] CVR. Nr: 29 18 95 79

Resumé

Skive kommune vil skabe nye erhvervsmuligheder indenfor genbrug af bygningsmateriale. Det skal bl.a. ske ved at stille krav til genbrug ved nedrivning, renovering og opførsel af kommunale bygninger. Samtidigt skal der ud-vikles forretningsmodeller, der kan danne basis for en ny erhvervsklynge i kommunen.

Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

21

Opfølgning pr. 31. januar 20151. Redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav

Der er nu lavet en afslutningsrapport for projektet, som er vedlagt

2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav

Mål 1 - effekter

Resultatkrav Målemetode Opfølgning

Resultatkrav 1.1 En ny ressourceplan for Skive Kommune

Foreligge et beslutnings-grundlag / udkast til res-sourceplan (31. december 2014)

Der ligger nu et udkast til affaldsplan / ressourceplan for Skive kommune. Planen skal politisk behandles i fe-bruar måned og derefter skal den 8 uger i høring, inden den endelig kan vedtages. Affaldsplan 2014-2024 er vedlagt. Desværre kunne vi ikke komme igennem med at planen skulle hedde en ressourceplan – da der stadig i affalds-bekendtgørelsen står at vi skal udarbejde en affalds-plan.

Resultatkrav 1.2 En ny strategi for anven-delse af brugte kompo-nenter i kommunalt byg-geri

Udkast inden (31. december 2014)

Der er indskrevet en strategi i afslutningsrapporten.

Resultatkrav 1.3 Ny procedure og doku-menthåndtering ved ned-rivning implementeret

Skriftlig beskrivelse af den interne metode (og arbejdsgange) (31.december 2014)

Der er udarbejdet et digitalt anmeldelsesskema, hvor det er muligt at indskrive at man udnyttet nedbryd-ningsmaterialer til genbrug / genanvendelse.

Resultatkrav 1.4 Udbudsmateriale med krav til genanvendelse og genbrug af egnede byg-gematerialer ved nedriv-ning af kommunale byg-geprojekter

Skriftligt udbudsmateria-le (31.december 2014)

Der er ikke lavet et skriftligt udbudsmateriale, men i af-slutningsrapporten er beskrevet hvordan der kan ar-bejdes videre på de ideer der er fremkommet ved de 3 nedrivninger.

Side 2

22

Resultatkrav 1.5 Beslutningsgrundlag for indkøbspolitik for anven-delse af genbrugsmateria-ler indenfor kommunale bygninger og institutioner

Materiale til politisk be-slutning (31. december 2014)

Der er beskrevet nogle muligheder i afslutningsrappor-ten for at ændre skive kommunes indkøbspolitik. Pro-jektet skal arbejde sammen med indkøbsafdelingen her i kommunen og evt. andre kommuner – inden det kan videregives til politisk beslutning. Det er ikke helt be-sluttet endnu hvordan det videre arbejde skal foregå.

Resultatkrav 1.6 Business cases for gen-brug af byggematerialer

3 business cases for kon-krete virksomheder - op-følgningstidspunkt er 1.september 2014 og de 3cases endelig færdige. (31. december 2014)

Der er udarbejdet 3 businesscase, omhandlende gen-brug af murstensfraktionen, uddannelse for nedbrydere og en database over nedbrydningsmateriale. Bilag 3 -5

Resultatkrav 1.7 Forretningsmodeller for nye anvendelser af ned-rivningsmateriale

Studenterprojekt inkl. nedrivning af hus gen-nemført I alt 10 forretningsmo-deller beskrevet 1. september 2014)

Der er udarbejdet et stort katalog over processen med nedrivningen af husene og de efterfølgende projektop-gaver /forretningsmodeller. Bilag 2.

Resultatkrav 1.8 og 3.1 Forening af interessent-virksomheder etableret

Mindst 15 virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse. (31. december 2014)

Der er etableret et stort netværk af interessenter i for-løbet af dette projekt. Interessenter som Skive kommu-ne , SET , Erhvervsarkademiet Dania og Salling Maskin-station kan og vil lave samarbejde med i fremtiden.

Mål 2 - aktiviteter

Resultatkrav Målemetode Opfølgning

Resultatkrav 2.1 Løbende involvering og formidling af resultater

5-6 virksomhedsmøder gennemført Projekthjemmeside op-dateres løbende (31. december 2014)

Dania Erhvervsarkedemiet og SET har haft møder med en hel del virksomheder i forbindelse med udarbejdel-sen af forretningsmodeller, workshop og businesscases.

Alle aktiviteter formidles via hjemmeside http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbyg-skive/ og sociale medier.

Side 3

23

Resultatkrav 2.2 Vejlednings- og inspirati-onsmateriale

Implementeringsmanual til kommuner. Animationsfilm (31. december 2014)

Der er udarbejdet en brochure og en folder om genan-vendelige materialer som kan distribueres til andre kommuner. Begge ting kan findes på http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbyg-skive/

Der er udarbejdet en animationsfilm som ligeledes kan findes på http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbyg-skive/

Resultatkrav 2.3 Cirkulær økonomi konfe-rence

Beslutning taget om 1-dags konference. Konferencemateriale (31. december 2014)

Der er afholdt en 1- dags innovations workshop den 21.januar 2015.

Mål 3 – organisering

Resultatkrav 3.1 Ikke relevant mere – lagt sammen med krav 1.8

Side 4

24

Bilag 2: Genbyg Skive - Idekatalog Erhvervsakademi DANIA

IDEKATALOG TIL GENBYG SKIVE

Udarbejdet af Erhvervsakademi Dania Skive 2014

Uddannelseskoordinator på Produktionsteknologuddannelsen Sussi Hørup

og underviser på Produktionsteknologuddannelsen Louise Vilsgaard

25Idekatalog -‐ Genbyg Skive -‐ Erhvervsakademi Dania Skive 2

Indhold

HENSIGT OG BAGGRUND ........................................................................................................................................ 4 PARTNERE I PROJEKTET ................................................................................................................................................................. 4

PARTNERSKABSAFTALEN ...................................................................................................................................... 4

OVERSIGT OVER FORLØB MED INDHOLD ......................................................................................................... 5 WORKSHOPS DER AFSPEJLER EN DYNAMISK INNOVATIONS-‐ OG UDVIKLINGSPROCES ........................................................ 5

INDLEDENDE RESEARCH OG UDVIKLINGSWORKSHOP ................................................................................ 8

ARBEJDSGRUPPE 1: STATEN ................................................................................................................................. 8 VÆRDIER ........................................................................................................................................................................................... 8 NETVÆRK .......................................................................................................................................................................................... 9 KUNDER/BRUGERE ......................................................................................................................................................................... 9 KOMPETENCER ................................................................................................................................................................................. 9 VÆRDIKÆDE .................................................................................................................................................................................. 11 VÆRDIFORMULAR ......................................................................................................................................................................... 11

ARBEJDSGRUPPE 2: SKIVE KOMMUNE ............................................................................................................. 11 VÆRDIER ........................................................................................................................................................................................ 11 NETVÆRK ....................................................................................................................................................................................... 12 KUNDER/BRUGERE ...................................................................................................................................................................... 12 KOMPETENCER .............................................................................................................................................................................. 12 VÆRDIKÆDE .................................................................................................................................................................................. 12 VÆRDIFORMULAR ......................................................................................................................................................................... 13

ARBEJDSGRUPPE 3: TRANSPORTFIRMA (MED SORTERING) ................................................................... 13 VÆRDIER ........................................................................................................................................................................................ 13 NETVÆRK ....................................................................................................................................................................................... 14 KUNDER/BRUGERE ...................................................................................................................................................................... 14 KOMPETENCER .............................................................................................................................................................................. 14 VÆRDIKÆDE .................................................................................................................................................................................. 14 VÆRDIFORMULAR ......................................................................................................................................................................... 14 SORTERING (AFHENTNING OG SORTERING): ........................................................................................................................... 15 SPØRGSMÅL TIL UNDERSØGELSE ................................................................................................................................................ 15

ARBEJDSGRUPPE 4: GENBRUGSFIRMA ............................................................................................................ 16 VÆRDIER ........................................................................................................................................................................................ 16 NETVÆRK ....................................................................................................................................................................................... 16 KUNDER/BRUGERE ...................................................................................................................................................................... 16 KOMPETENCER .............................................................................................................................................................................. 16 VÆRDIKÆDE .................................................................................................................................................................................. 17

ARBEJDSGRUPPE 5: ERHVERVSAKADEMI DANIA ........................................................................................ 18 VÆRDIER ........................................................................................................................................................................................ 18


NETVÆRK ....................................................................................................................................................................................... 19 KUNDER/BRUGERE ...................................................................................................................................................................... 19 KOMPETENCER .............................................................................................................................................................................. 19 VÆRDIKÆDE .................................................................................................................................................................................. 19 VÆRDIFORMULAR ......................................................................................................................................................................... 20

ARBEJDSGRUPPE 6: NEDBRYDNINGSFIRMA .................................................................................................. 20 VÆRDIER ........................................................................................................................................................................................ 20 NETVÆRK ....................................................................................................................................................................................... 20 KUNDER/BRUGERE ...................................................................................................................................................................... 21 KOMPETENCER .............................................................................................................................................................................. 21 VÆRDIKÆDE .................................................................................................................................................................................. 21 VÆRDIFORMULAR ......................................................................................................................................................................... 22 INDTÆGTER: .................................................................................................................................................................................. 22

OVERSIGT OVER MATERIALESTRØMME VED NEDBRYDNINGEN SOM DET ER I DAG ...................... 22

MULIGE PROJEKTKATEGORIER DER SKAL ARBEJDES VIDERE MED ..................................................... 24

TITLER PÅ DE PROJEKTER DE STUDERENDE HAR VALGT ........................................................................ 25

UDSNIT FRA DE 6 PROJEKTRAPPORTER ........................................................................................................ 26 EKSUM UDDANNELSEN – SOCIALØKONOMISK FORRETNINGSMODEL ................................................................................ 26 GENBRUGSMATERIALER .............................................................................................................................................................. 29 GENBYGSPLADS ............................................................................................................................................................................. 32 FREMTIDENS NEDBRYDNING I EN CIRKULÆR ØKONOMI ........................................................................................................ 34 MOBILT RENSNINGSANLÆG TIL GAMLE MURSTEN ................................................................................................................. 37 NEDBRYDNINGSGRAP ................................................................................................................................................................... 39

STATUS 15. DECEMBER 2014 ............................................................................................................................. 44 EVALUERING .................................................................................................................................................................................. 44 PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................................................................ 45


Hensigt og baggrund

Erhvervsakademi Dania indgår i partnerskabet omkring projektet Rethink Business – nedrivning af huse. Genbyg Skive Projektforslaget er indsendt af Skive Kommune til Rethink Business’ kommunepulje. Rethink Business hører under indsatsområdet ”Innovation og forretningsudvikling” i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan, og beskæftiger sig med ”Morgendagens forretningsområder”. Rethink Business tager udgangspunkt i den stigende ressourceknaphed og arbejder med nye forretningsmuligheder indenfor den cirkulære økonomi. Kommunepuljen skal styrke kommunal efterspørgsel efter og offentlig-‐privat samarbejde om bæredygtige løsninger. Erhvervsakademi Dania indgår i partnerskabet, da man på produktionsteknologuddannelsen arbejder med innovation og nye forretningsmodeller i en cirkulær økonomi og derfor kan bidrage med kompetencer i projektet samtidig med, at akademiet oparbejder erfaringer med den type samarbejde, der er nødvendig i en verden, hvor der er brug for at gentænke produkter, processer og systemer. Erhvervsakademi Dania ønsker gennem deres partnerskab at være med til at skabe jobs og vækst i Skive Kommune indenfor den cirkulære økonomi.

Partnere i projektet Partnerskabet i projektet består af følgende partnere:

projektejer Energibyen Skive v/ Karl Egeriis Krogshede

projektleder for Wp1-‐6 Skive Kommune, Natur og Miljø v/ Birte Wind-‐Larsen

koordinator for Wp1 Skive Kommune, Natur og Miljø v/ Michael Gramkow

koordinator for Wp2 Skiveegnens Erhvervs-‐og Turistcenter v/ Thea Lyng Thomsen

koordinator for Wp3 Erhvervsakademi Dania v/ Sussi Hørup

koordinator for Wp4 Energibyen Skive v/ Gunnar Sigaard og Teia Stennevad

koordinator for Wp5 Skive Kommune, Kommunale bygninger v/ Justus Clemmensen

koordinator for Wp6 Skive Kommune, Natur og Miljø v/ Birte Wind-‐Larsen og Energibyen Skive v/ Karl Egeriis Krogshede

Partnerskabsaftalen

I følge partnerskabsaftalen forpligter Erhvervsakademi Dania sig på følgende resultatkrav: Forretningsmodeller for nye anvendelser af nedrivningsmaterialer

Der beskrives i aftalen følgende opgaver:

Studerende kan bl.a. udarbejde værdikæde for hele den cirkulære økonomi ved nedrivning af et hus. Ligeledes kan der opsættes logistiske processer i forhold til nedbrydningen.


Opgaven indeholder følgende trin:

1. Nedrivning af et gammelt hus.

2. Analyse af materialer

3. Identificér aftagere til materialer

4. Analysér genanvendelsesprocenten i dag og opstil målsætning for fremtiden.

5. Beskrive en arbejdsproces, der kan forbedre forretningen.

Resultatet af projekterne er nye forretningsmodeller, der kan anvendes til udpegning og specificering af nye virksomhedskoncepter. F.eks. Hvordan genanvendes et gammelt trægulv til et nyt hus. Kan kabler samles og genanvendes effektivt og identificere nye genvindingsvirksomheder.

Oversigt over forløb med indhold

Gennem tidligere projekter med udgangspunkt i Cradle to Cradle og Cirkulær økonomi (på produktionsteknologuddannelsen, Erhvervsakademi Dania Skive), har vi erfaret, at projekternes kompleksitet og innovationspotentiale ikke udfoldes inden for en enkelt faggruppe. Vi har konstateret, at konklusionerne i projekterne ofte har påpeget den manglende indsigt, ekspertise og forskellige fagligheder og niveauer, der ville have muliggjort denne udfoldelse gennem cocreation og partnerskaber på tværs af fagligheder, det offentlige og virksomheder.

Vi har sammen med SET (Skiveegnens Erhvervs-‐ og Turistcenter) og professor Peter Lindgren, Århus Universitet udviklet et koncept til et procesforløb, hvor partnere og interessenter er med i hele udviklingsprocessen med henblik på at erfare cocreation, som metode for udvikling samt for at skabe grundlag for integration af nødvendige/mulige forandringer på alle niveauer i værdikæden for alle partnere og interessenter. Konkret har vi fordelt over hele procesforløbet afholdt 4 workshops faciliteret af professor Peter Lindgren, Århus Universitet med deltagelse af partnerne i projektet, interessenter og aktører fra virksomheder, andre uddannelser, netværket i Rethink Business og repræsentanter fra fx renovationsselskabet NOMI/4S.

Workshops der afspejler en dynamisk innovations-‐ og udviklingsproces

Workshop 1: research og afklaring af kontekst

• Besøg på ejendommen Præstegaardsbakken 9, Tøndering før nedbrydning • Gennemgang af ejendommens konstruktionsprincipper og præsentation af materialer i ejendommen • Præsentation af ’Kuben’, model til analyse og udvikling af forretningsmodeller samt første indsigt i

konteksten for nedbrydning af gamle bygninger.

29

Idekatalog -‐ Genbyg Skive -‐ Erhvervsakademi Dania Skive 6

Workshop 2: ideskabelse

• Præsentation af registreringsmaterialet fra 1. nedbrydning samt 1. skitse til materialeflow og mulige aftagere

• Ideskabelse i grupper på tværs af partnere og interessenter • 1. bud på interessante forretningsmodeller

Workshop 3: konceptudvikling

• præsentation af Genbyg Skive projektet • præsentation af de studerendes første ideer til forretningsmodeller • videreudvikling af koncepter på tværs af partnere, aktører og interessenter • koncept for nedrivning

Workshop 4: status og perspektivering

• præsentation af erfaringer på nedrivning 2 • status på de studerenderes projekter • afdækning af barrierer og muligheder • fremtidig anvendelse af materialer fra nedrivning • fremtidens byggeri i en cirkulær økonomi


Herunder et billede af nogle af de studerende der observerede den første nedrivning i Thorum i december 2013. TVMV var forbi og dække begivenheden.

Herunder billede af Gregers Frederiksen fra Salling Entreprenører viser de forskellige fraktioner fra nedrivningshuse.


Indledende research og udviklingsworkshop

Kommunen vil købe nedbrydning. Prisen er 30.000 kr. Del af 8 huse.

Nedbrydningsfirmaet har nogle kunder, som er de forskellige aktkører – kunder og brugere

Om 10 dage brydes det ned ift den gamle forretningsmodel.

Vi starter med at observere nedrivningen under de metoder der anvendes i dag.

Derefter kan nye forretningsideer udvikles.

Nuværende værdier, kunder og netværkspartnere

1. Staten 2. Kommunen 3. Transportfirma 4. Genbrugsfirma/genanvendelsesfirmaet 5. Dania 6. Nedbrydningsfirmaet

Herudfra vælger de studerende sig ind i grupper og videreudvikler på temaerne

Arbejdsgruppe 1: Staten

Værdier -‐ I vækstplan for 2013-‐2014 afsat 400 millioner til nedrivning eller istandsættelse af dårlige

boliger i landdistrikter med henblik på at gøre det mere attraktivt at bo i yderområderne. -‐ Ejendomsværdi (for tilbageblevne/eksisterende ejendomme)


-‐ Overskudsindbyggere (minus nomadefamilier) -‐ Gør yderdistrikterne mere attraktive

Kræve flere initiativer • Mulighed for attraktive jobs • Transportmuligheder • Skoler + institutioner • Indkøbsmuligheder

-‐ Skaber arbejde (skatteindtægter) -‐ Mindre bloktilskud til kommunerne (?)

• Fx til vedligehold + drift til infrastruktur à fx transport, forsyningsnet

-‐ Skabe indtægter i yderområderne (kommunerne) -‐ Miljøforbedringer -‐ Natur -‐ Turisme -‐ Herlighedsværdier -‐ Et demokratisk projekt

Netværk -‐ EU/Verden

• Inspiration • Forpligtelser/partnerskaber • Knowhow

-‐ Lovgivning/regulering Udvikling og information

• Kommunerne • Brugere

Kunder/brugere -‐ Befolkningen

• Følelser • Politik • Demografi

-‐ Kommunerne

Kompetencer Produktteknologi

-‐ Lovgivning -‐ Embedsmænd -‐ Politikere -‐ Vælgere -‐ Konsulenter

33


Produktionsteknologi

-‐ Midler -‐ Rammeaftaler -‐ Strategier (à ressourcestrategi)

Procesteknologi

-‐ Udførende -‐ Analyser -‐ Anbefalinger -‐ Målsætninger/resultater

HR

-‐ Embedsmænd -‐ Politikere -‐ Vælgere -‐ Konsulenter -‐ Eksperter -‐ Jurister -‐ Politi

Systemer/organisation

-‐ Demokrati (folkevalgt) 3-‐kammer system -‐ Stat-‐kommune (region) -‐ Miljø -‐ Klima og energi -‐ By-‐, bolig-‐ og landdistrikter -‐ Indenrigs -‐ Skatter -‐ Arbejdsmiljø/tilsynet

Kultur

-‐ Fysisk -‐ Psykisk -‐ Virtuelt


Værdikæde

Værdiformular Udgifter:

-‐ Ejendomsskatter -‐ Energiafgifter

Indtægter:

-‐ Afgifter • Brandstofafgift • Skatter

Bedre omdømme omkring klima og energi og miljø.

Arbejdsgruppe 2: Skive Kommune

Værdier -‐ Fjernelse af faldefærdige huse, der skæmmer området -‐ Undgå at der bor mennesker i huse, der ikke længere er egnede til beboelse (nomadefamilier) -‐ Mindre sygdom ved for eksempel skimmelsvamp -‐ Genanvendelse af grunden til forskønnelse -‐ Sikre at materialerne så vidt muligt bliver genanvendt eller fjernet på forsvarlig vis

Behov, landsbyborgere -‐

opråb

Kommunen har et problem (`lere)

Staten -‐ strategi ny lovgivning +

midler Rammeaftaler

Kommunen Rammeaftaler,

udbud, licitationer, lokalplaner

Udførende Entreprenører

Afsætning Genbrug, kraft/varme, deponi,

vejfyld

Værdioptimering -‐ Ny viden

Medier

EU-‐midler ?

Uddannelse Forskning Udvikling


-‐ Undgå at tiltrække nomadefamilier, der belaster kommunekassen -‐ Højere ejendomsværdi for naboer -‐ Nemmere at tiltrække de ”attraktive” familier -‐ Service for nedbrydningsfirmaer

Netværk -‐ Entreprenører -‐ Beboerforeninger -‐ Politikere -‐ Staten -‐ EU -‐ Erhvervsstyrelsen -‐ Miljøstyrelsen -‐ Sociale myndigheder -‐ Genbrugspladser -‐ Genanvendelsesfirmaer

Kunder/brugere -‐ Entreprenører/nedbrydningsfirmaer/nyopførelse -‐ Genbrugspladser -‐ Nærområde til huset -‐ Købere af grunden evt. landmænd eller naboen -‐ Borgere

Kompetencer

Teknologier

-‐ Materiale • IKT • Database

-‐ Produktion • IKT • Database

-‐ Proces • IKT • Ansøgningsblanket (tilladelse) • Tilsyn • Database

Værdikæde Step 1:

1. Kommunen modtager en ansøgning, hvor en person ønsker at rive et hus ned


2. Kommunen kigger på huse, der ikke har været beboet i en årrække 3. Kommunen eksproprierer en ejendom

Step 2:

-‐ Der vurderes, hvad der skal gøres/hvilke materialer har vi at gøre med?

Step 3:

-‐ Sendes i licitation

Step 4:

-‐ Tilbuddene vurderes

Step 5:

-‐ Arbejdet uddeles

Step 6:

-‐ Opfølgning på, om arbejdet bliver udført på forsvarlig vis

Step 7:

-‐ Grunden gensælges

Værdiformular -‐ Skat -‐ EU-‐puljer -‐ Statstilskud -‐ Brugerbetaling -‐ Sælge serviceydelser

Arbejdsgruppe 3: Transportfirma (med sortering)

Værdier -‐ Afhentning

• Logistik -‐ Håndtering

• Grov sortering • Fin sortering

-‐ Bortskaffelse på korrekt vis/deponi -‐ Miljøhensyn à kv + regulativer følges -‐ Arbejdspladser

• Ufaglærte • Specifik fokus på fraktioner


Netværk -‐ Kommuner à Teknisk Forvaltning -‐ Genbrugspladser -‐ Genanvendelsesfirmaer -‐ Opkøbere af råmaterialer/fraktioner

Kunder/brugere -‐ Nedbrydningsfirmaer og entreprenører -‐ Opkøbere af råmaterialer/fraktioner

• Genanvendelsesfirmaer

Kompetencer Teknologiske:

-‐ Logistik -‐ Lastbilerne

• Skal være af et vis niveau à opdeling af materialerne (containere) -‐ IT

• Software à registrering af materialer • GPS

HR:

-‐ Medarbejdere/chauffører • Uddannelse à viden om håndtering af materialerne

Værdikæde -‐ Ordren modtages fra entreprenør/private -‐ Logistik

• Hvad, hvor, hvorhen? -‐ Værdisætning af materialer (inkl. sortering i fraktioner) à værdisætningen sker i egen lagerhal -‐ Opbevaring af materialer til det er økonomisk rentabelt -‐ Salg af fraktioner -‐ Logistik

• Hvad, hvor, hvorhen?

Værdiformular Afhentning (A-‐B):

-‐ Vi tager penge for at afhente materialer • Udlejning af containere

-‐ Vores udgifter: • Diesel


• Vedligeholdelse af lastbiler • Løn • Bygninger/husleje m.m.

Sortering (afhentning og sortering): -‐ Vi tager penge for at afhente materialer (lavere pris end deponi)

• Udlejning af containere -‐ Videresalg af finsorterede fraktioner -‐ Vores udgifter:

• Diesel • Vedligeholdelse af lastbiler og maskiner • Løn • Bygninger/husleje m.m. • Deponiafgift

Spørgsmål til undersøgelse Er det muligt at uddybe værdikæden yderligere?

-‐ Hvordan er arbejdsgangene i dag i forhold til logistikken? -‐ Er det muligt at opliste forskellene mellem en transportvirksomhed med sortering og en uden,

således det er lettere at forstå forskellene i arbejdsgangene hos virksomhederne? -‐ Hvordan kan værdikæden være med til at udpege virksomhedens netværk og kunder/brugere? -‐ Ligeledes – kan der, set i forhold til værdikæden, udledes flere værdier hos virksomheden?

Hvad med kompetencer? Hvilke kompetencer besidder en transportvirksomhed, og hvilken nytte gør den?

Herunder billede fra workshop nr. 3, hvor ideerne blev udviklet


Arbejdsgruppe 4: Genbrugsfirma

Værdier -‐ Sortering og genbrug af materialer -‐ Miljøforbedring/miljørigtig afskaffelse -‐ Arbejdspladser -‐ CO2 besparelse

Netværk -‐ Kommunen -‐ Lokale virksomheder

• Entreprenører • Sorteringsfirma • Genbrugsfirma • Forbrænding

-‐ Transportvirksomheder -‐ Uddeling af ”knowhow” -‐ Udenlandske virksomheder -‐ EA Dania -‐ Skive

Kunder/brugere -‐ Sorteringscentral (Kåstrup/grovsortering) -‐ Finsorteringsfirma – specialeorienteret -‐ Bearbejdning/omsmeltning af råvarer -‐ Forbrændingsanlæg

Kompetencer Teknologi:

-‐ Produktionsteknologi • Specialmaskiner • Specialemetoder

-‐ Produktteknologi • Råvarer • Brændsel

-‐ Procesteknologi • Knowhow • Sorteringsmetoder • Overholdelse af standarder

HR:

-‐ Ufaglærte -‐ Faglærte -‐ Ingeniører o. lign.


-‐ Jurister -‐ Ledere

Systemer/organisation:

-‐ Faste procedurer -‐ Analysering -‐ Lovgivning

Kultur:

-‐ Nytænkning -‐ Åbenhed -‐ Udvikling

Værdikæde

Værdiformular

Indtægter:

-‐ Deponi -‐ Videresalg -‐ Støttekroner -‐ Salg af knowhow -‐ Muldjord

41


Udgifter:

-‐ Løn -‐ Maskiner -‐ Energi -‐ Brændstof -‐ Husleje -‐ Afgifter -‐ Vedligeholdelse -‐ Transport -‐ Certificering

Non-‐profit:

-‐ CO2-‐besparelser -‐ Miljø -‐ Jobmuligheder -‐ Undervisning

Arbejdsgruppe 5: Erhvervsakademi Dania

Værdier -‐ Iværksætteri

• starte virksomhed • lokal samfundsudvikling

-‐ Uddannelse -‐ Nytænkning

• Ny teknologi -‐ Kommende arbejdspladser -‐ Kendskab til bygningskonstruktion

• Forbedret nybyggeri • Kendskab til miljø • Mere miljøvenlig

-‐ Omtale • Positivt • Flere studerende

-‐ Praktisk indflydelse • Forståelse • Læring

-‐ Kendskab til virksomhed -‐ Kendskab til lokalsamfundet


Netværk -‐ Undervisere -‐ Internet -‐ Studerende -‐ Kommunen -‐ Avis -‐ Virksomheder -‐ Lokalsamfundet -‐ Andre uddannelser -‐ Staten -‐ Politikere -‐ Nedbrydningsfirmaer -‐ Vugge til Vugge -‐ Regionen -‐ Rethink Business

Kunder/brugere -‐ Virksomheder -‐ Studerende

Kompetencer Teknologiske

-‐ IT, computer, software -‐ Lokaler -‐ Fronter, elektronisk skema

HR

-‐ Studerende -‐ Undervisere -‐ Koordinator

Organisation

-‐ Hierarkisk

Kultur

-‐ Undervisningstradition

Værdikæde Miljørigtig nedrivning:

-‐ EA Dania får projektet


-‐ Er ude at se huset -‐ Indsamler data -‐ Klarlægge (vide) materialernes vej -‐ Klarlægge (finde ud af) mulighederne -‐ Gode ideer -‐ Sammensæt en nedbrydningsplan

Værdiformular Indtægter:

-‐ Tilskud -‐ Omtale (kan føre til indkomst) -‐ Ekstra deltagere -‐ Pulje

Udgifter:

-‐ Løn -‐ Bygninger

Arbejdsgruppe 6: Nedbrydningsfirma

Værdier -‐ Korrekt håndtering af genbrugsmaterialer -‐ Miljøcertificeret -‐ Nedbrygning foretages inden for gældende lov/standard/rammer -‐ Materiale kendskab -‐ Materiale sortering -‐ Nedbrydning til den rette pris -‐ Service om ansøgning

Netværk -‐ Entreprenører -‐ Energiselskaber (El/vand) -‐ Genbrugsstationer -‐ Transportfirmaer -‐ Genvindingsfirmaer -‐ Teknisk Forvaltning


Kunder/brugere -‐ Det offentlige/Kommuner (Teknisk Forvaltning) -‐ Second hand shop/fabrikker -‐ Private -‐ Genvindingsfirmaer

• Mursten • Træ • El-‐skrot • Jern • Beton

-‐ Transportfirmaer

Kompetencer Teknologi:

Produkt:

-‐ Materialer: Dokumentation for arbejdsgange

Produktion:

-‐ Maskiner: Gummiged, betonhammer etc.

Proces:

-‐ Arbejdsgang • Tilbud til kunden/kommune om nedbrydning (gode værdier)

-‐ Kontakt til energiselskab -‐ Kontakt til entreprenører -‐ Sortering -‐ Kundekontakt (genvinding/transport/genbrug/secondhand) -‐ Transport -‐ Aflevering af saneret grund

Værdikæde -‐ Kommunen/kunden -‐ Energiselskaber -‐ Entreprenører -‐ Transport -‐ Genbrugsstationer -‐ Second Hand -‐ Genvindingsfirma


Værdiformular

Indtægter: -‐ Nedbrydningscertifikat (service til kunden) 0,00 -‐ Nedrivningstilbud (på 90 m2) 30.000,00 -‐ Materialesalg (mursten) (10.000*4,00 kr./stk.) 20.000,00 -‐ Materialesalg (træ) (møbelfabrik) 5.000,00 -‐ Materialesalg af jern og el-‐skrot 2.000,00 -‐ Materialesalg til private (vinduer/dør) 1.000,00

I alt: 58.000,00

Udgifter:

-‐ Nedbrydningscertifikat (tilladelse) 500,00 -‐ Arbejdstimer/maskintimer (25*650,00) 16.250,00 -‐ Transport/container (3 containere) 4.500,00 -‐ Bortskaffelse af deponeret inkl. transfer 4.000,00 -‐ Salgsudgifter 4.000,00 -‐ Diverse (brønd, kloak, strøm, vand m.m.) 5.000,00

I alt: 34.750,00

Difference mellem udgifter og indtægter: +23.250,00

Oversigt over materialestrømme ved nedbrydningen som det er i dag


Herefter blev der uddraget nogle overskrifter på de vigtigste problemstillinger

Herunder billed af processen, hvor der arbejdes med ”kuben” modellen og BeeBoards til udarbejdelse af forretningsideer udarbejdet af Professor Peter Lindgren fra Aarhus Universitet


Mulige projektkategorier der skal arbejdes videre med

Disse understående kategorier var de studerende kommet frem til efter …workshop. Kategorierne blev diskuteret og kvalificeret.

Nedrivningsmetode: Den metode der anvendes i dag, giver ikke mulighed for at bevare materialerne af god stand, da alt rives ned med en gravko. Der skal udvikles en anden nedrivningsmetode, for at sikre de gode materialer til genanvendelse.

Kemi: Efter indsigt i Salling Entreprenørs test at materialer som klinker og maling, er der i boliger fra 1950 og op fundet kemi der overskrider grænseværdierne. Disse materialer skal håndteres forsvarligt. Hvordan kan en køber af en bolig få indsigt i husstandens kemi? Kan der udvikles et system til nybyggede huse, der dokumentere den anvendte kemi der løbende bliver opdateres ved restaurering?

Automation: Hos Gamle Mursten findes landets første automation af rensning af mursten. Der er dog flere processer der varetages via håndkraft. Kan større dele af processen automatiseres – også de mursten efter 1950érne hvor der er beton i mørtlen?

CØ: Hvordan sikres en CØ af materialerne fra nedrevne huse?

Nye materialer af gamle: Hvilke materialer fra nedrevne huse kan blive til nye byggematerialer? Hvad skal der til?

Politik: Hvilke politiske beslutninger begrænser udviklingen på området -‐ og hvilke politiske beslutninger skal påvirkes?

Transport: Ved genanvendelse af materialer fra nedrevne huse, hvilken logistik kræves for at materialerne kommer ind i en cyklus igen?

Fremtid C2C: Med kendskab til udfordringerne omkring genanvendelse af gamle byggematerialer, hvis levetid ikke er designet/overvejet efter huset er udtjent, hvordan skal krav så til nybyggeri formuleres og illustreres?

Socialøkonomiske forretningsmodeller: Der er et potentiale i at inddrage socialøkonomiske forretningsmodeller til udvikling af nye metoder til nedrivning af huse. Hvordan kan en model udvikles der tager hensyn til menneskelige kompetencer, kvaliteten af materialer samt økonomien for det endelige produkt?

Herefter valgte de studerende kategori efter interesse og dermed dannes grupperne.


Herunder et billede på udvælgelsen af temaer og gruppedannelse

Titler på de projekter de studerende har valgt EKSUM uddannelsen – socialøkonomisk forretningsmodel

Genbrugsmaterialer

Genbygsplads

Fremtidens nedbrydning i en cirkulær økonomi Mobilt rensningsanlæg til gamle mursten

Nedbrydningsgrap


Udsnit fra de 6 projektrapporter

EKSUM uddannelsen – socialøkonomisk forretningsmodel

Projektet tager udgangspunkt i problematikken omkring hvordan man bygger et system, der sikre kvaliteten af materialerne fra huse der skal nedrives så materialerne kan genanvendes. Under observation af nedrivningsprocesserne, blev det klart at materialerne der kan genanvendes, skulle tages ned og finsorteres med hånden inden nedrivningsmaskinerne kommer på banen. For at det bliver en rentabelt forretning for entreprenøren, kan det ikke være entreprenørens ansatte der er uddannet til maskinhåndtering, der varetager det tidsomfattende nedtagning af genanvendelige materialer. Vi har derfor udviklet en uddannelse der henvender sig til personer på sociale ydelser. Uddannelsen tager udgangspunkt i allerede eksisterende AMU kurser, der er sammensat til Entreprenørens behov for hands-‐on nedrivere.


Understående model viser uddannelsens moduler som er eksisterende sammensatte kurser der I sin helhed udgør EKSUM uddannelsen.

Konklusion

For at EKSUM uddannelsen kan blive en realitet, kræves det at de tre hovedaktører, nemlig entreprenøren, uddannelsesinstitutionerne og kommunen indleder et samarbejde, hvor der udarbejdes en forretningsplan/forretningsmodel.

I vores forretningsmodel har vi udarbejdet et uddannelsesforløb af eksisterende AMU kurser. Dette gør det nemt for eksempelvis Mercantek, tekniske skoler og AMU centre at blive en del af et sådant projekt.

Da EKSUM uddannelsen kan opbygges af de samme AMU kurser, som bruges i de eksisterende uddannelser, er det muligt at indlede et samarbejde med de institutioner, som allerede nu tilbyder uddannelse/kurser inden for området. Ved at bruge EKSUM uddannede personer til nedrivning af bygninger, giver det en bedre mulighed for at sortere og genbruge de enkelte materialer til fordel for miljøet.

Ved at tilbyde personer i det sociale system, en opkvalificering i form af et EKSUM forløb, giver det den involverede person en større mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, samtidig med at kommunen får løst problemet med gamle bygninger, som står til nedrivning.

Perspektivering

Vi tror på at vores forretningsmodel kan realiseres, men det kræver et øget politisk fokus på problemet, og at de involverede parter indleder et AKTIVT samarbejde på tværs af økonomi og miljø, samt at den eksisterende lovgivning tilpasses denne udfordring som vi alle står med.


Genbrugsmaterialer

Projektet tager udgangspunkt i genanvendeligheden af træ fra nedrevne huse. Der er blevet researchet og analyseret på kvaliteterne af træ fra nedriveshuse, hvoraf vi er kommet frem til 4 katagorier: downcycling af imprineret træ til deponi, downcycling af træ til afbrænding, genbrug af træ til spånpladeproduktion og i bandes til plaststøberi samt upcycling af spærretræ til møbler.

Herunder en model der giver overblikket over de 4 kategorier

Herunder ses billeder af det spærretræ der kan upcycles til møbler


Herunder ideer og eksisterende eksempler på hvad spærretræ kan anvendes til inden for møbelproduktion.

Herunder en oversigt over, hvor i modellen ”The Butterfly”, spærretræ og knust træ indgår. Her ses hvilke ressourcer der skal til, for at få materialerne tilbage i cyklus. http://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-‐economy/circular-‐economy/interactive-‐system-‐diagram


Konklusion

Grunden til at genbrugstræ ikke kan bruges til nybyggeri er de stigende krav til bæreevne og det faktum, at eksempelvis spær i dag bliver lavet af en spærproducent, som kun kan blive certificeret ved at bruge nyt, friskt træ, hvor egenskaberne kan dokumenteres. Så længe nedrivningstræet ikke er sorteret og er af forskellige dimensioner, vil mange aftagere hellere gøre brug af nyt træ, da dette sparer dem for meget arbejde.

Jo ældre levetid træet har efter fældning, jo mere skånes miljøet, da man ved længere levetid slipper for at fælde nye træer i naturen. Hver gang man får et, allerede anvendt, træprodukt til at indgå i en ny cyklus, skånes miljøet.

Efter udsagn fra Salling Entreprenørs ejer, Gregers Frederiksen, kan vi konstatere, at det, pga. den danske lovgivning, er billigere at køre det nedrevne træ til Tyskland til forbrænding, hvor man ikke skal betale afgift, end det er at aflevere det hos forbrændingen i Danmark. Ligeledes kan det ikke betale sig at aflevere træet hos genbrugsstationerne i Danmark, da afgiften her også er høj.

Mulighederne med genbrug af nedrivningstræ for lokale virksomheder, designere med mere, er uanede. Det er nærliggende at antage, at en virksomhed der ønsker at følge vores koncept, kan have stor mulighed for vækst, da der nærmest er gratis råmateriale.

Perspektivering

For at føre idéen med genbrugsmøbler ud i den virkelige verden, er det en nødvendighed, at en iværksætter med viden og interesse inden for dette område tager projektet til sig. Derudover kræver det at iværksætteren har et sted til selve produktionen, dette kunne evt. være i samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed, som f.eks. Genvirk på Mors der i forvejen producere forskellige emner af genbrugsmaterialer med en socialøkonomisk grundtanke.

Idéen med at entreprenøren afsætter træet til spånpladeproduktion ved Novopan, burde være forholdsvis let at føre ud i den virkelige verden, da dette er en allerede eksisterende forretningsmodel. Dog åbner denne forretningsmodel for en helt ny model, hvor en entreprenør som f.eks. Gregers (ejer af Salling entreprenør) kan tage penge for at modtage andre entreprenørers affaldstræ. Dette træ kan han så afsætte til Novopan uden omkostninger og derved kan Gregers tjene penge på at distribuere andre firmaers affald. Gennem vores tidligere korrespondance med Novopan, har vi erfaret at de ikke udelukker nye kunder, derfor vil vi anbefale Gregers at tage kontakt til dem, for at undersøge, hvor vidt det er muligt at få en aftale i stand.

55


Genbygsplads

Projektet tager udgangspunkt i behovet for en systematisering af de genanvendelige materialer fra nedrevne huse. Ved at sortere og registrere materialerne i et landsdækkende online system, kan genanvendelsen af materialerne blive meget mere udbredt end det er i dag. Databasen som vi har udviklet er inspireret af Autoophuggernes datalager, da reservedele i bilbranchen er fuldt ud udviklet og tilgængeligt.

Herunder et kort over Danmark med forslag til hvor fysiske Genbygspladser og lager kunne placeres


Herunder et designforslag til Genbygspladsens hjemmeside

Konklusion

Klassificeringen af materialer skal foregå på genbygspladsen, det er her vi ser muligheder for en uddannelse. Uddannelsen skal lære folk at sorterer korrekt samt klassificere korrekt i forhold til vores mål. Denne klassificering skal sikre at kunderne får den samme standard af materialer i hele landet.

Målgruppen i vores projekt er entreprenører og private. Vi vil skabe et nyt marked for entreprenørerne, så de kan bygge huse og andre ting af gamle materialer. Det vil derfor skåne miljøet, dette kan entreprenøren også brande sig på.

De private kunder vi har, er de lidt mere kræsne og miljø bevidste kunder. Altså dem der vil have en ”historie” med på sit køb, f.eks. en dør fra en gammel kirke eller anden offentlig bygning.

Mht. betalingsformer kunne der involveres en rabat, som udløses hvis man levere de materialer tilbage som man købte engang. På denne måde skaber vi cirkulærer materialer, som bliver genbrugt mere end bare en enkelt gang.

Vi vil placere vores genbygspladser ved en entreprenører, på den måde kan han spare penge ved at aflevere materialerne til genbygspladsen, i stedet for at køre det til forbrænding. Når materialerne er blevet kontrolleret, skal de ligges ind i databasen. Hvis der ikke er en kunde via databasen, kan entreprenøren tilbyde hans lokale kunder at købe materialerne til nybyggeri/renovering -‐ på denne måde kan der spares penge i forhold til nye materialer, og ikke mindst CO2 besparelse.

Perspektivering

I dag sælges meget genbrugsmateriale/produkter via mange forskellige platforme som f.eks. DBA, GulogGratis, Skave nedbrydning og Genbyg.dk. Det kunne være fordelagtigt at samle alle produkter via en platform eller at alle flatforme kunne arbejde sammen, dette ville kunne få flere materialer i cirkulation og sætte fokus på genanvendelse.


Fremtidens nedbrydning i en cirkulær økonomi Ved research på genanvende gamle mursten i andre lande, er følgende information tilgængeligt

Belgien I Belgien er det meget udbredt at bygge nye huse, og bygninger ud af gamle mursten. Med andre ord, går trenden mod klassisk skønhed når vi snakker om at bygge huse. Det skyldes til dels det rustikke look det giver, når et hus opføres i genbrugssten. Men samtidig er Belgien et land fyldt med gamle historiske bygninger, hvor arkitekturen virkelig er i højsædet. Hvilket de nok gerne ville fortsætte med, men samtidig udvikle på. Ydemere er de meget beviste om genbrugs materialer. Efterspørgslen på brugte mursten i Belgien er rigtig stor, så stor at nogle teglværker har maskiner til at få nye mursten til at se gamle ud. Hvilket er rigtig energitungt, og som viser at markedet for genbrugssten virkelig er der.

Holland Holland er ligesom Belgien et land fyldt med historiske bygninger, landet og i særdeleshed Amsterdam er kendt for dets mange kirker der virkelig er arkitektur i topklasse. Går man en tur ned gennem gaderne bryder bylivet ud med gamle skæve bygninger, som hver især sætter deres præg på Amsterdam som den historisk by det er. Og det er nok også en stor grund til, de vælger at bygge mange af husene og bygningerne af genbrugssten, for at bevare det rustikke, som jo er et af kendetegnene ved byen.

Danmark I Danmark er det også ved at være en trend at genanvend mursten til nybyg. Flere og flere har opdaget den charme det har når et hus bygges af gamle mursten, og efterspørgslen på genbrugsstenene er stødt stigende ifølge Claus Juul Nielsen, indehaver af fabrikken ”Gamle mursten” i Svendborg. Som fortæller at efterspørgslen på genbrugssten faktisk er så stor, at de ikke kan lever det. En anden ting er at danskerne generelt er blevet meget bevidste omkring det at genbruge ting, frem for at smide det ud. Det gælder både byggematerialer, husholdning og persongenstande.

Den danske regering har lavet en 2022 plan ”Danmark uden affald”. Hvor målsætningen heder at genanvendelsesprocenten som minimum skal ligge på 50% når vi går ind i år 2022.

Kilde: www.mim.dk

Et mobilt rensningsanlæg

Fordelene ved et mobilt anlæg ligger i at det kan tages direkte med ud til nedbrydningsstedet, hvor alt kan gøres på en gang. Huset rives ned, stenene bliver renset, sorteret og til sidst pakket på paller klar til forsendelse eller opmagasinering, på den måde reducerer man miljøbelastningen. En anden stor fordel ved et mobilt anlæg er, at affaldet sorteres direkte ude ved kilden, og derefter kan det transporteres derhen hvor det skal anvendes umiddelbart lige efter sorteringen. Ydemere kan en palle genbrugssten spare atmosfæren for et ½ ton CO2, det fortæller Claus Juul Nielsen indehavere af fabrikken ”Gamle mursten” Svendborg.


Understående illustrationer er en prototype af et rensningsanlæg til gamle mursten


Der høre selvfølgelig omkostninger med til at etablere et mobilt anlæg. Der ville også være driftsomkostninger i forbindelse med et mobilt anlæg, der skal betales løn til den medarbejdere man har til at arbejde på anlægget. Der er omkostninger i form af brændstof/diesel til lastbilen der skal transportere anlægget ud til nedrivningsstedet, og hente det igen.

Herunder har jeg valgt at fokusere på anlægsomkostningerne:

Konklusion

Efter megen research må jeg konkludere at der er et kæmpe potentiale i genbrugsmursten. Efterspørgslen er så stor, at jeg har min tvivl om der overhovedet er så mange sten som der er efterspørgsel på. I virkelighedens verden er det selvfølgelig rart, hvis projektet er en succes. Som jeg ser det, er det mobile-‐anlæg en rigtig god forretning, da markedet er der, og det at kunne klargøre stenene direkte ved kilden skåner både miljøet og økonomien. Perspektivering

Set i forhold til de politiske tendenser i relation til genbrug generelt, så burde der være potentiale for konceptet med et mobilt rensningsanlæg.

Adfærdsregulering i form af love der pålægger højere afgifter på deponi affald vil naturligvis også kunne have en positiv effekt på potentialet for konceptforslaget.

Succesen for et projekt af denne type er altid meget påvirkeligt af politiske tendenser. Genbrug afgøres primært af politik og økonomi.

60


Mobilt rensningsanlæg til gamle mursten

Der er brug for en løsning, hvorpå virksomheden Gamle Mursten kan tage ud på de store nedrivningspladser og rense mursten på pladsen, og levere direkte til kunden. Dvs. der kræves en fase der renser murstenen, en kvalitets kontrol og en stable/pakke fase. Visionen er, at man opbygger maskinen i en eller flere 40´ containere så den kan fragtes med skib, eller lastbil til de steder i verdenen der er brug for den. Der er visse arbejdsmiljøkrav som skal overholdes, da det skal være en arbejdsplads, der ikke kræver menneskeligearbejdskraft. Der skal tages hensyn til miljøet, med henblik på energiforbrug til maskinen, at der ikke indgår kemikalier eller andre værdifulde ressourcer i renseprocessen såsom vand. Her ses en skitse af det mobile rensningsanlæg.

Set fra venstre mod højre på billedet, i tragten på enden af vognen hældes de gamle mursten ned i maskinen, hvor der er kraftige vibrationer til at ryste det værste af mørtel af stenene. Derefter spyttes de ud på båndet, som også ryster for at løsne det sidste mørtel af, inden stenene køres igennem blæsesystemet, hvor stenene blæses efter samme princip som i en sandblæser, bare med eget mørtel for optimal genbrug af hvert materiale. Efter ’mørtelblæsning’ kører stenene videre til robotten, som stabler og pakker stenene. Nu er de klar til direkte afhentning af et givent firma eller en privat, som vil udføre sit bygningsværk med gamle mursten.

Konklusion

Vi kan konkludere at vi har fundet løsningsidéer til opbygningen af et mobilt rensningsanlæg til mursten. Denne opbygning består i at, man tager en 40´ container, deri putter man et rystebord, en sandblæsekabine, en stablerobot og et par medarbejdere til kvalitetskontrol og drift af maskinen. Der opnås stabilitet ved at opbygge den i en container, på denne måde stilles der ingen krav til underlaget på byggepladsen. Løsningen bevirker derudover, at containeren hurtig og nemt kan flyttes fra internationale nedrivninger til andre nedrivning, da sådanne en container er bygget til at fragtes med lastbil, skib og Fly. Denne container er et lukket rum, som giver gode muligheder for at forhindre støv og støj i at slippe ud, så der skabes et godt arbejdsmiljø rundet om anlægget. Derimod er der støre udfordringer, hvis en medarbejder skal opholde sig inde i containeren under driften.


VI havde flere idéer oppe at vende angående hvilken metode der skal anvendes til at rense stenene. Vi afprøvede at blæse stenene rene, hvor vi blev ret tilfredse med resultatet. Dog skal der arbejdes videre med denne idé for at beskytte de synlige sider, hvor vi er kommet med en løsning. Denne indebærer et gummibånd der klemmer om stenen, og skåner siderne fra direkte og indirekte blæsning af siderne.

Løsningen med at sandblæse stenen, vil også fjerne det manuelle arbejde med en murehammer, da stenen er helt ren efterfølgende. Dette bevirker at rensningen bliver delvis automatisk fordi der stadig vil være brug for et kvalitetstjek, som skal udføres visuelt af en medarbejder.

Maskinen må ikke fylde mere end det en container fylder, fordi en container har så generelle mål mht. flytbarhed og pladsforbrug i nedrivningsområdet. Dog er det ikke aktuelt at anlægget fylder på pladsen, da den kun skal ud til store byggepladser, eller steder som Salling Entreprenørs Plads, hvor der er masser af plads. Lovgivningen omkring lastvognstransport siger at, et køretøj ikke må overskrive 48 tons ved 6 aksler. Akseltrykket må ikke overskride 10 ton.

Anlægget skal opbygges med tanke på arbejdsmiljø lov. Denne er omtalt tidligere, nogen af hovedpunkterne er.

• Ifølge en bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet må ingen udsættes for støj, som overstiger 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB.

• Når man bearbejder og nedbryder I murværk, puds og beton, kommer der store mængder støv. Støvet indeholder kvarts. Når man indånder fint kvartsstøv, kan det give stenlunger og måske lungekræft. Støv skal derfor minskes vha. udsugningsanlæg.

• Når der bæres under gang – det vil sige over en afstand på mere end ca. 2m-‐ vil grænsen for løft gå ved:

o Ca. 20 kg tæt ved kroppen o Ca. 12 kg i underarmsafstand o Ca. 6 kg i 3/4-‐armsafstand

Perspektivering

Vi har ikke arbejdet med økonomien i dette projekt, hvilket vi meget gerne ville have gjort. Det har dog ikke været muligt, at nå så langt at vi har, kunne fastsætte en kostpris på anlægget. Så vi har ikke haft grundlag for at gå i dybden med det økonomiske. Vi er dog opmærksomme på, at denne del er en meget vigtig del af sådanne et projekt.

Det kunne være spændende, at arbejde videre med dette projekt, for at afklare flere problemstillinger. Da vi ikke har nået at opbygge et færdigt design af containeren, men er kommet med idéer til denne. Det ville være hensigtsmæssigt, at starte et samarbejde med McCloskey som producere og udvikler transportable maskiner til sortering og rensning af sten og andet. Deres produkt findes i mange grusgrave rundt i landet. Et sådant samarbejde kunne være rigtig spændene, da vi formoder firmaet må have nogle kompetencer og noget viden vi kan nyde godt af. Ikke mindst må de have et produktionsanlæg der kan håndtere en opbygning af anlægget. Det er dog en ulempe, at virksomheden ligger i USA så der vil være nogle geografi missige udfordringer. Derfor er Bruce Wachers også en mulighed, da dette firma ligger i Irland, og har også et salg af lignede maskiner.

62


Nedbrydningsgrap

Dette projekt tager udgangspunkt i mursten og måden de kan blive genbrugt til nye bygninger, eller til reparationer/renoveringer af eksisterende bygninger. Kunden efterspørger kvaliltets sten, det kan vores grab hjælpe med at opfylde.

I dette projekt giver vi svar på en ny form for nedrivningsgrab, der klipper dele af muren ned for at bevare så mange sten intakte som muligt. Maskinen giver operatøren et bedre overblik under arbejdet i en nedrivning af bygninger, hvorved operatøren kan undgår unødige skader på murstene.

Herunder et billede af de første skitseideer af nedbrydningsgrappen.

Herunder ses en illustration over en ide hvor stenene/dele af muren frigøres via vandskæring. Vorres ide ved vandskæring gik ud på, om man kunne sætte flere dyser på en maskine som så kunne køre på muren imens en computer og sensorer udregnet hvor mørtelen imellem stene er. På billedet ved siden af kan man se hvordan vi hade tænkt os at det kunne se ud. Maskinen skulle spændes fast på en entreprenørmaskine

63


som styrret hvor vandskæring maskinen kørte på muren. Dyserne kan køre selv frem og tilbage på skinkerne og vippe, så de hele tiden er så tæt på murstenen som muligt.


Vi afprøvede vandskæring på mursten hos IN-‐Service i Karup som ses på billederne herunder. Testen var en succes og der blev tilført meget knowhow.

Da vandskæring viste sig at være for hård ved murstenene, valgte vi at gå videre med en ide om at skære dele af muren ned. Dette viser det næste billede.


Grabben set forfra, her er det komponenten med skæret der presser ind på muren.

Her ser man bagstoppet, det er det stop der skal ned mellem facade og bag mur. Den holder stop på muren når den klipper.


Konklusion

Funktionen i vores grab, er at klippe muren ned i større stykker.

Vi er kommet frem til, at det ikke vil være fornuftigt at investere i udviklingen af en grab. Den vil ikke kunne udfører jobbet ved alle bygninger, da bygninger ikke er lavet ud fra en standardisering, som desværre ikke forefindes på nuværende tidpunkt inden for byggeriet.

Gennem research og workshops har vi kunne konstatere, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at lave en grab der kan øge effektivteten, og samtidig gøre nedtagningen på mursten mere skånsomt. Derfor ville vores grab, ikke kunne øge mængden af materialer der kunne indgå i CØ.

Perspektivering

GENBYG SKIVE projektet har vist det vanskeligt, at kunne lave et tydeligt svar på løsningen, på at nedrive en bygning. De to nedrivninger, som vi har været en del af, viste med tydelighed hvilke udfordringer der ligger i fortidens byggeform og materialevalg. Bygningen 1, hulmuren indeholdte rockwool, som kan risikere at blæse væk i processen, og forurene naturen, hvorimod bygning 2 var hulmursisoleret med skum. Som vanskeligegøre rengøring af mursten, og måske forhindre genanvendelsen af stenen. Dette faktum, at bygningerne ikke er konstrueret enes, og indeholder forskellige materialer, vil dette kunne vanskeliggøre brugen af klippegrabben, til en effektivt metode under en nedrivning. Det som må være udslagsgivende, før klippegrabben kan blive en del af materielet i en nedrivning proces, må være en mere ensartede bygge form i fremtiden.

Fremtidens nedrivninger kunne gøres bedre ved at arkitekter og designere, og håndværkere tager udgangspunkt C2C tanken, Sådan materialernes evne til blive genanvendt eller up-‐cyclet. En anden metode i byggeformen, kunne bidrage til at vores klippegrab bliver fremtidens værktøj til en entreprenør.

Hvis denne grab skal realiseres, skal der foretages flere dybdegående undersøgelser på hvordan byggeriet ser ud nu og i fremtiden. Vores viden kunne ligge til baggrund, for en kommende standardisering, i valg af materialer for hulmurs isolering, og hulmursbindinger, samt byggemetoder.


Status 15. december 2014

Som det fremgår af tidsplanen, afsluttes de studerendes engagement i Genbyg Skive med aflevering og præsentation af deres projekter medio/ultimo juni 2014. To studerende fortsætter dog arbejdet med en socialøkonomisk virksomhed og nedbrydningsuddannelse (Eksum). Hen over sommeren har de haft møder med bl.a. Salling Entreprenørfirma og SET. For den ene studerende følges der op på forretningsmodellen beskrevet i Eksum projektet i et kommende praktikforløb og afgangsprojekt i foråret 2015. I efteråret har tre studerende desuden arbejdet videre med udvikling af et anlæg til rensning af mursten fra byggerier efter 1960 – altså opmuret med cementmørtel. Projektet afsluttes i første omgang i slutningen af januar 2015 som deres 3. semester eksamensprojekt. SET (Skive Erhvervs-‐ og Turistcenter) udvikler i samarbejde med jobcenter og Salling Entreprenørfirma videre med uddannelse og nedbrydning og har desuden valgt at arbejde videre med Genbygsdatabasen. De researcher i øjeblikket med henblik på at afklare i hvis regi genbygsdatabasen bedst vil kunne etableres. Salling Entreprenørfirma samarbejder desuden med studerende og SET omkring udvikling af anlæg til rensning af mursten. Slutteligt har de studerende på 1. semester arbejdet med genbrug af træ fra nedbrydning af gamle huse i design og produktudvikling af flytbare møderum til tre specifikke miljøer. Design og udvikling er sket i samarbejde med en lokal designvirksomhed.

Evaluering Ifølge samarbejdsaftalen har Erhvervsakademi Dania forpligtet sig til at levere 6 nye forretningsmodeller til nedbrydning af gamle huse og genanvendelse af materialer fra nedbrydning. Procesforløbet for at komme frem til nye forretningsmodeller har været bygget op omkring to konkrete nedrivninger af gamle bygninger, hvor de studerende har observeret og registreret nedrivningerne fra start til slut. Materialet er blevet brugt på workshopsene som grundlag for at afklare næste skridt – det være sig i form af konkrete handlinger og at udvikle ideer til nye forretningsmodeller. Der er beskrevet 5 nye forretningsmodeller. Den 6. og sidste forretningsmodel er desværre udgået grundet en langstidssygemelding. Forretningsmodellens hovedide går ud på at etablere en certificeringsordning til nybyggeri, hvor alle materialer, som anvendes er registrerede og certificerede i henhold til genbrug og genanvendelse. Certificeringen opdateres løbende i forbindelse med renovering, udskiftning af materialer, vedligehold fx maling og evt. tilbygninger. Certificeringen skal være et salgsparameter og giver mulighed for at kortlægge evt. farlige stoffer/materialer og løbende forbedre med ufarlige stoffer/materialer. Ud over de 5 forretningsmodeller, der er uddybet i de studerendes 1. års eksamensprojekter (juni 2014), findes der i denne afrapportering et katalog over ideer/koncepter til flere forretningsmodeller. Disse ideer eller koncepter ligger i en ubearbejdet form som inspirationsmateriale til det videre arbejde med genanvendelse af materialer fra nedbrydning af bygninger i en cirkulær økonomi.


Workshopsene har fungeret som skabende (cocreative) milepæle, hvor næste step besluttes i fællesskab. Det er en samarbejdsform, der er ny for flere af deltagerne, hvorfor det fulde potentiale ikke er udfoldet. Samtidig har den model som Erhvervsakademiet har brugt i deres engagement i projektet, vist sig frugtbar ved at lade samarbejde på tværs af institutioner, private og offentlige aktører og interessenter i de tidlige udviklingsfaser være fundamentet i fremdriften i processen. Det har bl.a. været med til i processen, at afklare både muligheder og barrierer for en implementering af nye nedbrydningsmetoder, der muliggør anvendelse af materialer fra nedbrydning samt været med til at pege på de forandringer, der er nødvendige både i henhold til reguleringer, dokumentation, certificeringer og partnerskaber på tværs af det offentlige og private. Samlet set vurderer vi, at vi til fulde har levet op til vore forpligtelser som samarbejdspartner i Genbyg Skive projektet.

Perspektivering Med Erhvervsakademi Danias bidrag i Genbyg Skive projektet er der skabt grundlag for en videreudvikling af de 5 beskrevne forretningsmodeller. Som nævnt arbejdes der konkret videre med to af forretningsmodellerne i studieprojekter, og derudover arbejdes der i regi af SET videre med en af de øvrige forretningsmodeller. Certificering af anvendte materialer i nybyggeri, mener vi, der bør arbejdes videre med, da forretningsmodellen har et reelt potentiale i en langsigtet strategi for nybyggeri i en cirkulær økonomi. Vi ser frem til virkeliggørelsen af en cirkulær økonomi gennem videreudvikling og realisering af de studerendes ideer til nye forretningsmodeller. Hvis de studerendes rapporter ønskes tilsendt kontakt Uddannelseskoordinator for Produktionsteknologuddannelsen i Skive Sussi Hørup [email protected]

69

Bilag 3: Genbyg Skive - Business Case: Rensning af mursten, offentlig version.

Salling Entreprenørfirma A/S – Genbrug af mursten via nænsom nedbrydning

Salling Entreprenørfirma er ved at etablere nye forretningsmodeller, der sikrer at virksomheden i fremtiden kan løse opgaver på en bæredygtig måde, der også rummer et økonomisk potentiale.

Salling Entreprenørfirma har i projektet Genbyg Skive varetaget nedbrydningen af 3 ejendomme. Dette arbejde har betydet at virksomheden har fået øget sit fokus på grønne forretningsmodeller. Der har særligt været arbejdet med murstensfraktionen og de muligheder der er for at genbruge mursten fra nedrevne bygninger. Den nye forretningsmodel rummer et stort potentiale, både med hensyn til økonomi, CO₂-besparelser og ressourceforbrug.

Genbrug af mursten er som sådan ikke nyskabende, men i forbindelse med Genbyg Skive er der blevet arbejdet med at nytænke hvordan nedtagning, rensning og distribution kan håndteres på en måde, der er både bæredygtig og med et stærkt forretningsmæssigt sigte. Salling Entreprenørfirma testede ved nedrivning af den anden ejendom en mere nænsom nedbrydningsmetode, hvor maskinerne arbejder mere skånsomt og hvor målet er at sikre, at så mange sten som muligt tages ned hele. Der har vist sig at være meget at hente her, næste skridt er så at få renset de hele mursten, så de kan genanvendes.

I Genbyg Skive har der været et godt samarbejde mellem de involverede parter. Produktionsteknologistuderende fra Erhvervsakademi Dania har ved flere workshops udviklet og præsenteret innovative perspektiver og håndgribelige produktideer. Dette er kommet Salling Entreprenørfirma til gode og der er skabt gode kontakter til studerende der kan bidrage til den fremtidige udvikling af virksomheden.

Salling Entreprenørfirma arbejder på at udvikle en prototype, således at man får konstrueret et anlæg til effektivt at rense murstenene. En løsning der er fremtidssikret, hvilket vil sige at der er mulighed for også at fjerne mørtel fra sten der er muret efter 1960. Dette er ikke muligt med de maskiner der bruges til at rengøre mursten i dag, eksempelvis hos virksomheden Gamle Mursten, som er partner i projekt Genbyg Skive.

I projekt Genbyg Skive har det været muligt at få hjælp fra eksterne konsulenter med kompetencer indenfor produktionsanalyser og tidsoptimering. Der er blevet udarbejdet en rapport der ved at undersøge et eksisterende produktionsanlæg, peger på nogle af de udfordringer og begrænsninger som knytter sig til processen omkring rensning. Det betyder at virksomheden har et godt fundament for det videre arbejde med at lave bæredygtig nedbrydning, der også er godt for bundlinjen. Det har vist sig at der er et stort potentiale i genanvendelse af materialer fra gamle huse. Det er ikke kun mursten, men også spær og gulv er salgsbare materialer.

”Arbejdet i Genbyg Skive har vist os, at man ved at lave en nænsom nedbrydning kan sikre at en større del af materialerne kan genbruges. Det er både godt for forretningen og for miljøet.”

70

”Vi er meget opmærksomme på at vi med de ting vi laver også tænker på at ’skabe mennesker’, der skal være plads til manuelt arbejde og til alle kan bidrage og vokse i virksomheden. Der er nogle mennesker, der i dag har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De skal have en hjælpende hånd og et konkret stykke arbejde. Det er også bæredygtighed for os.”

Gregers Frederiksen, indehaver af Salling Entreprenørfirma

Om virksomheden:

Virksomhedsnavn: Salling Entreprenørfirma A/S

Antal ansatte: 50

Primære produkter/services: Jordarbejde, nedbrydning, kloakering og anlægsgartneri.

Nye forretningsområder: Nænsom/grøn nedbrydning, genbrug af mursten, fraktioner fra nedbrydning som ressource i anden produktion/produkter, genbrug af spær og gulvbrædder.

Om Genbyg Skive:

Hvad er Genbyg Skive?

Genbyg Skive er et pilotprojekt der med udgangspunkt i cirkulær økonomi beskæftiger sig med nedrivning af huse i Skive Kommune. Projektet har fokus på flere aspekter af nedrivningen, både det forretningsmæssige potentiale i genanvendelse og udvikling af ny teknologi, samt udvikling af nye procedure og dokumenthåndtering i Skive kommune. I forbindelse med projektet nedrives en række ejendomme i kommunen med det formål at samle viden og afprøve nye metoder og samarbejder.

Projektet er finansieret af Region Midtjylland, med med-finansiering af de tre samarbejdspartnere.

Hvem laver Genbyg Skive?

Projektet er et samarbejde mellem Skive Kommune, Erhvervsakademi Dania og Skiveegnenserhvervs- og tristcenter, desuden er virksomhederne Troldtekt A/S, Gamle Mursten Aps og Tom Probansky Genvinding og Transport A/S med som partnere. Disse tre virksomheder er frontløbere i forhold til genanvendelse og cirkulær økonomi. I projektet bidrager de med viden, sparring og gode eksempler.

Skive Kommune har projektledelsen.

Projektet er en del af Rethink Business, der arbejder med grøn omstilling i Region Midtjylland. Rethink Business er et udviklingsprojekt, der er sat i søen for at styrke grøn erhvervsudvikling, skabe vækst og arbejdspladser.

71

Bilag 4: Genbyg Skive - Business Case: database for brugte byggematerialer.

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

01-12-2014

Genbyg Skive Database for brugte byggematerialer

72


Baggrund Byggesektoren står på verdensplan for ca. 40% af alt affald, og med hastig global vækst i middelklassen forventes det at behovet for infrastruktur og bygninger fordobles over de kommende 40 år. I Danmark genererer byggesektoren, der beskæftiger ca. 5% af den samlede danske arbejdsstyrke, ca. 30% af landets affald1. Affald som opstår i forbindelse med bl.a. renovering og sanering af den eksisterende bygningsmasse. Som det er i dag afbrændes nogle af affaldsfraktionerne og genanvendes dermed i energi- og varmeforsyning, mens de tungere fraktioner som tegl og beton ofte knuses og genanvendes som vejfyld. Men er det den bedste udnyttelse af disse ressourcer, og kan man gøre det bedre for forbrugerne, virksomhederne, samfundet og miljøet? Business casen her tager ikke så meget udgangspunkt i at genanvendelsesgraden for byggematerialer, der i dag ligger på ca. 87%2, kan blive endnu højere, men sigter i stedet primært mod en løsning, der konverterer genanvendelse til genbrug. Dvs. at visse affaldsfraktioner fra byggeriet ikke blot bliver genanvendt til andre formål end de oprindelige, men at de genbruges til samme formål som det oprindelige. Denne ambition ligger i umiddelbar forlængelse af de indsatser der pr. pågår i mange af landets kommuner som følge af den nationale ressourcestrategi fra 2013, og lovgivningsmæssigt åbnes der op for denne praksis gennem f.eks. Restproduktbekendtgørelsen. Også lokalt her i Skive Kommune arbejdes der med opgaven, hvilket bl.a. fremgår af Nomi4S’ ’Anmeldelse af affald fra nedrivning/renovering’.

Som udgangspunkt er det naturligvis fornuftigt, at byggeaffaldet genanvendes, men ved egentligt genbrug hæves værdien af ressourcerne betragteligt, samtidig med at der kan opnås en betydelig miljøgevinst.

1 Kilde: Vejen til et styrket byggeri i Danmark – regeringens byggepolitiske strategi, november 2014 2 Kilde: Danmark uden affald, oktober 2013

73


Tager man for eksempel udgangspunkt i mursten, vil der alt efter nedtagningsmetode umiddelbart kunne opnås mellem faktor 3,5 og 28 i brutto-værditilvækst ved at genbruge stenene til oprindeligt formål frem for at ’køre dem i vejen’3. Samtidig sparer 2.000 genbrugte mursten miljøet for rundt regnet 1t co24. Nærværende businesscase skal alene give et indledende fingerpeg om, hvorvidt det er værd at arbejde videre med tankerne om en national database for genbrug af brugte byggematerialer, og vil ikke i sig selv udgøre et komplet beslutningsgrundlag. Casen bør, hvis udfaldet er positivt, suppleres med yderligere undersøgelser og analyser forud for en endelig beslutning om at investere i en evt. database for genbrug af brugte byggematerialer. Nuværende markedsstruktur Det ser på den baggrund umiddelbart ud til, at der kan være både forretning og miljø i øget genbrug af f.eks. tegl. Og det er der allerede nogen, der har fået øje på. F.eks. kan der findes brugte døre hos Genbyg.dk i Kastrup og brugte mursten hos Gamle Mursten i Svendborg. Bango i Kjellerup ligger inde med en del brugte vinduer og hos Fluesmækkeren i Skave kan man også være heldig. Der er altså sporadiske tiltag til konkrete løsninger på feltet, men det er også en del af problemet. Markedet er fortsat relativt uoverskueligt, og for den enkelte forbruger venter der en ’detektiv-opgave’, når jagten går ind på et konkret genbrugs-byggemateriale. For det første er det langt fra alle nedbrydere og entreprenører, der arbejder med genbrug af byggematerialer. For det andet annoncerer hver enkelt nedbryder eller entreprenør i langt de fleste tilfælde sine produkter via egen hjemmeside eller måske ligefrem via trykte medier, og det forringer tilgængeligheden af materialerne. Godt nok er der enkelte tilløb til samlende initiativer, der kan øge de brugte byggematerialers synlighed. Et eksempel er ok-priser, der fra Vejle og Langå formidler forskellige nye og brugte byggematerialer fra en række nedrivningsfirmaer og distribuerer varerne over hele Danmark. Det ændrer dog ikke ved, at det generelle indtryk er et marked, der er svært gennemskueligt for såvel professionelle som for privatkunder, og hvor ressourcerne ikke træder tydeligt frem. Der leveres med andre ord ikke et nuanceret markedsoverblik for potentielle købere. Det er en helt central tese for denne business case, at et sådant overblik vil kunne fremme såvel bevidsthed om og efterspørgsel efter brugte byggematerialer. Mulig model for markedsoptimering Med dette udgangspunkt er spørgsmålet, hvordan tilgængeligheden af de brugte byggematerialer kan forbedres. For ikke at skulle ’genopfinde den dybe tallerken’ har vi i forbindelse med casen her orienteret os efter brugbare løsninger i og omkring genbrugsfeltet. En række alternativer har været bearbejdet, men mest lovende har vi fundet systemer fra autobranchen, hvor genbrug af brugte autoreservedele er udbredt.

3Forudsætninger for udregning: Vægt mursten ca. 2,4 kg, ~ 417 sten/ton. Alt efter nedtagningsmetode påregnes spildprocent på 35 - 90, dvs. mellem 42 og 271 brugbare sten. Disse sælges pt. typisk for mellem ca. dkr. 4,8 og 7,2/stk. (excl. Moms). Her er der konservativt regnet med 4,8,- og stenene repræsenterer dermed en værdi på mellem dkr. 200,- og 1.301,-, der sammenholdes med værdien af knuste sten til vejfyld på dkr. 58,-/ton (se f.x. Kingo.dk). 4 Kilde: www.gamlemursten.dk

74


Når eksemplet med brugte autoreservedele er så velegnet som model i forbindelse med genbrug af brugte byggematerialer, er det i første omgang fordi strukturen på markedet er ganske sammenlignelig. For brugte autoreservedele gør det sig således også gældende, at delene ligger spredt ud over hele landet, og det ikke umiddelbart er synligt for forbrugerne, hvor de kan finde dele, der passer til deres aktuelle behov. Men det er der fundet løsninger på. Børge Madsen fra DAG (Dansk Auto Genbrug), der sammen med BGB organiserer de danske autoophuggere, oplyser, at der på markedet for brugte autoreservedele findes to parallelle sammenslutninger i form af Nemdele.dk og Autoophuggernes Datalager, der hver især formidler brugte autoreservedele for hhv. 30 og 39 ophuggere i Danmark. På den måde kan forbrugerne via en enkelt hjemmeside tilgå lagerlister hos en række ophuggere og hurtigt og bekvemt afsøge markedet for den konkrete del.

Begge løsninger tilbyder uploading af billedmateriale og beskrivelse af den enkelte reservedel med angivelse af varekategorisering og -kvalitet. Systemerne giver endvidere gode muligheder for konstant opdateret lagerstyring gennem anvendelse af stregkodesystemer, samt differentiering af priser for forskellige kundegrupper. Dertil kommer muligheder for angivelse af leveringstider og eventuelle transportomkostninger. Alt sammen elementer, der også er relevante for et systematiseret overblik over brugte byggematerialer. Med 492 ophuggere i Danmark giver de to systemer ikke noget komplet billede af markedet for brugte autoreservedele. Faktisk svarer det til, at de tilsammen repræsenterer ca. 1/7 af markedet – en tilslutningsgrad på 14%. Det er dog en betydelig forbedring i forhold til de aktuelle vilkår på markedet for brugte byggematerialer. Når der ikke er flere ophuggere med i samarbejderne, kan det skyldes, at sådan en samlet indsats er forbundet med omkostninger. Hos Nemdele.dk fortæller Ole Møller Andersen, at udviklingen af et tilsvarende system til genbrug af byggematerialer estimeret vil koste i omegnen af dkr. 1 mio. Umiddelbart har vi fundet denne pris relativt høj, men lokale IT-specialister bekræfter, under hensyntagen til varekategorier og -strukturer, samt øvrigt funktionalitetsbehov, at prisen ikke er ’helt ved siden af’.

75


Dertil kommer, at drift og vedligehold/løbende tilpasning og forbedring af systemet estimeres at beløbe sig til ca. dkr. 1 mio/år. Både udvikling og drift af systemerne koster altså penge, og det er medlemmerne af Nemdele.dk og ADData, der betaler gennem abonnementer og brugsafgifter. Indledende markedsindikation På baggrund af de økonomiske forudsætninger har vi søgt at tage temperaturen på muligheden for et lignende system indenfor brugte byggematerialer. Det er gjort gennem et begrænset rundspørge hos aktører i markedet for brugte byggematerialer. Vi har i den forbindelse primært spurgt ind til attraktiviteten i en samlet formidlings-database – om en sådan løsning kan bidrage til deres eksisterende forretning og om aktørerne kunne tænkes at abonnere på en løsning, der minder om autobranchens. I forbindelse med rundspørget har vi lagt et regneeksempel til grund, som bygger på oplysninger fra autobranchens system. Udgangspunktet er, at et system for brugte byggematerialer kan opnå en tilslutningsgrad på 14% ligesom i markedet for brugte autoreservedele. I praksis betyder det, med en total population på 385 aktører5 indenfor nedrivning, at 54 nedrivere tilslutter sig systemet, og tilsammen bærer dets samlede udviklings- og driftsomkostninger, der i vores regneeksempel fordeles ligeligt iblandt dem. Med dette udgangspunkt kommer udviklingen af systemet forventeligt til at koste ca. kr. 19.000,- for hver tilsluttet virksomhed. Denne omkostning optræder blot i forbindelse med etablering af systemet. Drift, tilpasning og vedligehold af systemet vil derimod optræde som en årlig tilbagevendende omkostning der ligeledes vil beløbe sig til ca. 19.000,- pr. tilsluttet virksomhed6. Det svarer til, at den enkelte aktør skal sælge i mellem 3.000 og 4.000 mursten til genbrug frem for som vejfyld, for at finansiere den årlige driftsomkostning. Udviklingsomkostningen kan evt. sættes ind i en finansieringsmodel med afbetaling over f.eks. 3 eller 5 år. I tabellen nedenfor er der taget udgangspunkt i rentefod på 8% og halvårlige terminer7, og vores regneeksempel fra før, kan ses i linje 2. Nu er det dog ikke kun nedbrydere, der ligger inde med brugte byggematerialer. Derfor har vi i tabellens nederste linjer udvidet populationen til også at omfatte hhv. NACE 43.12.00 (Forberedende byggepladsarbejder) og 43.99.90 (Anden bygge- og anlægsvirksomhed, der kræver specialisering). Når en tilslutningsprocent på 14 fortsat fastholdes, resulterer det i populationer på hhv. 208 og 759 tilsluttede virksomheder8. Antal tilsluttede virksomheder

Årlig driftsom-kostning pr. virksomhed

Udviklings-omkostning pr. virksomhed

Udviklingsomkostning v/ finansiering over 3

år

Halvårlig ydelse v/ finansiering

over 3 år

Udviklingsomkostning v/ finansiering over 5

år

Halvårlig ydelse v/ finansiering

over 5 år

5 Der er taget udgangspunkt i NACE 43.11.00. 6 Beregningerne bygger på estimater og erfaringer fra udvikling og drift af Nemdele.dk. 7 Særligt interesserede kan evt. se udvalgte amortisationsplaner i bilag. 8 Medio december udgjordes NACE 43.12.00 af 1.098 aktive virksomheder mens NACE 43.99.90 bestod af 3.937 aktive virksomheder. Oplysninger iflg. NN Erhverv.

76


30 33.000 33.000 37.771 6.295 40.686 4.069 54 19.000 19.000 21.747 3.624 23.425 2.343

208 4.800 4.800 5.494 915 5.918 592 759 1.300 1.300 1.488 248 1.603 160

Den enkelte virksomheds primære udbytte ved tilslutning til systemet vil umiddelbart være:

1) Mulighed for at arbejde med genbrug frem for genanvendelse 2) Øget værdi af de håndterede materialer 3) Mulighed for at forbedre virksomhedens driftsvilkår 4) Øget synlighed af de varer der til enhver tid er på lager 5) Adgang til et nationalt marked

Vores rundspørge har vist, at der generelt er interesse for et samlende site, der kan formidle brugte byggematerialer til genbrug. Flere af de adspurgte kender nemdele.dk og/eller Autobranchens Datalager, og synes det er gode systemer der letter adgangen til dele og øger muligheden for genbrug. Der er således blandt de adspurgte en umiddelbar tro på, at initiativet med en hjemmesidebaseret database over brugte byggematerialer til genbrug vil kunne styrke efterspørgslen efter genbrugs-byggematerialer. Ligeledes fremgår det af rundspørget, at flertallet af de adspurgte tror på, at en samlet databaseløsning for feltet, gennem en lettet adgang til konkrete materialer, kan resultere i at flere potentielle kunder rent faktisk konverterer, hvilket forventes at kunne gavne deres virksomheders omsætning og rentabilitet. Ift. løsningens pris-aspekt har vi primært spurgt ind med baggrund i eksemplet med 54 tilsluttede virksomheder. Dvs. en udviklingsomkostning på dkr. 19.000,- (engangsomkostning) og et årligt abonnement på kr. 19.000,- plus brugsafgifter. Flere af de adspurgte gør allerede i dag et stort arbejde ud af at opdatere og pleje deres egne hjemmesider for at optimere synligheden af de varer der er på lager, og de er ikke umiddelbart afskrækkede af hverken udviklings- eller driftsomkostningerne som de er skitserede. Nogle af de adspurgte har allerede i dag kunder fra hele landet og endda også enkelte udenlandske kunder, men de ser alligevel potentiale i et samlet site til formidling af brugte byggematerialer, og tror på, at det kan gavne såvel efterspørgslen som forretningen. Dog er flere af respondenterne i tvivl om, hvorvidt der kan findes 54 virksomheder, der vil tilslutte sig, og dermed om de prismæssige forudsætninger holder. Sammenfatning Nærværende case tegner et billede af, at det kan være relevant at arbejde videre med en database over brugte byggematerialer til genbrug. Der er indikationer af, at involverede virksomheder kan øge deres nuværende forretning samtidig med at der sikres en miljøgevinst. Dette må anses som en grundlæggende forudsætning for, at virksomhederne kan motiveres til at engagere sig i arbejdet og for at en sådan database-løsning slutteligt kan realiseres. Samtidig indikeres det også, at der blandt aktørerne er forventning om, at en database over byggematerialer til genbrug kan tænkes at øge den samlede efterspørgsel efter genbrugs-byggematerialer og bidrage til, at befolkningen i stigende grad tænker i baner af genbrugsmaterialer, når boligen skal fornyes eller forbedres. Denne forventning bygger de i vidt omfang på et tilgængeligheds- og convenience-

77


argument, idet de oplever at handler jævnligt går i vasken da forbrugeren ikke finder frem til et brugbart/optimalt produkt til sit byggeprojekt. Casen peger således også i retning af, at en database over brugte byggematerialer til genbrug kan tænkes at få betydning for de overordnede miljømæssige ambitioner der arbejdes med på lokalt, regionalt og nationalt plan. Perspektivering I forhold til det videre arbejde med realisering af en database over brugte byggematerialer til genbrug er der flere faktorer der kunne være interessante at se nærmere på. Nærværende case har primært fokuseret sine regneeksempler mod genbrug af mursten, og selvom flere af de interviewede virksomheder fra vores rundspørge handler med et bredt udvalg af brugte byggematerialer, er det I forhold til det videre arbejde nærliggende at opstille regneeksempler for andre produkttyper. Vores rundspørge har som nævnt været relativt begrænset og rummer en vis variation blandt respondenternes feedback. På den baggrund ser vi det som formålstjeneligt, om den videre proces omkring at skabe en database for genbrug af brugte byggematerialer, kommer til at omfatte en mere tilbundsgående analyse af virksomhedernes interesse og motivation for projektet.

Derudover bør der ses nærmere på klassifikationen af produkterne. I forhold til autobranchen findes et veludbygget system omkring reservedelskataloger og -numre mm., som danner grundlag for en relativt enkel og præcis identifikation af de enkelte produkter og reservedele. Der findes ikke umiddelbart noget direkte sammenligneligt system omkring byggematerialerne, hvilket kan være med til at komplicere den endelige klassifikation af materialerne og hæmme den tilgængelighed og convenience som ser ud til at være så vigtig for forbrugerne.

Det samme gælder for spørgsmålet om det enkelte byggemateriales kvalitet. Autobranchen har listet nogle kvalitetskategorier for i alt 3 overordnede produkttyper, nemlig 1) Motor, gearkasser og bagtøj, 2) Karosseri og pladedele samt 3) Andre reservedele. Disse dele kan så vurderes på mellem 8 og 16 kvaliteter (se evt. bilag for de konkrete kombinationsmuligheder). I forhold til brugte byggematerialer for genbrug kan man naturligvis lade sig inspirere af et sådant system, men det kan f.x. være omfangsrigt at kvalitetsbestemme et parti mursten på 20 tons, ligesom det kan være svært at fastslå f.x. produktionsår, brændingsproces og fabrikant mm.

78


B I L A G

79


Amortisationsplaner v/ 30 tilmeldte virksomheder og hhv. 3 og 5 års løbetid. Der er regnet med rentefod på 8% og halvårlig rentetilskrivning.

Hovedstol 33.000,00 I alt renter 7.686,01Antal terminer pr år 2 I alt afdrag 33.000,00Nom. Rente/ år 8,00%

Løbetid i år 5,0(Max 30 år ved 4 terminer og 10 år ved 12

terminer årligt) I alt Udgifter 40.686,01

Ydelse/per termin kr 4.068,60

Termin År Restgæld Rente Afdrag Ydelse akk. Rente akk. Afdrag1 0 33.000,00 1.320,00 2.748,60 4.068,60 1.320,00 2.748,602 1 30.251,40 1.210,06 2.858,55 4.068,60 2.530,06 5.607,153 1 27.392,85 1.095,71 2.972,89 4.068,60 3.625,77 8.580,034 2 24.419,97 976,80 3.091,80 4.068,60 4.602,57 11.671,845 2 21.328,16 853,13 3.215,47 4.068,60 5.455,70 14.887,316 3 18.112,69 724,51 3.344,09 4.068,60 6.180,20 18.231,407 3 14.768,60 590,74 3.477,86 4.068,60 6.770,95 21.709,268 4 11.290,74 451,63 3.616,97 4.068,60 7.222,58 25.326,239 4 7.673,77 306,95 3.761,65 4.068,60 7.529,53 29.087,88

10 5 3.912,12 156,48 3.912,12 4.068,60 7.686,01 33.000,00





Termin År Restgæld Rente Afdrag Ydelse akk. Rente akk. Afdrag1 0 33.000,00 1.320,00 4.975,14 6.295,14 1.320,00 4.975,142 1 28.024,86 1.120,99 5.174,15 6.295,14 2.440,99 10.149,293 1 22.850,71 914,03 5.381,11 6.295,14 3.355,02 15.530,414 2 17.469,59 698,78 5.596,36 6.295,14 4.053,81 21.126,765 2 11.873,24 474,93 5.820,21 6.295,14 4.528,74 26.946,986 3 6.053,02 242,12 6.053,02 6.295,14 4.770,86 33.000,007 3 0,00 0,00 6.295,14 6.295,14 4.770,86 0,00

80


Amortisationsplaner v/ 54 tilmeldte virksomheder og hhv. 3 og 5 års løbetid. Der er regnet med rentefod på 8% og halvårlig rentetilskrivning.




Ydelse/per terminkr

3.624,48

Termin År Restgæld Rente Afdrag Ydelse akk. Rente akk. Afdrag1 0 19.000,00 760,00 2.864,48 3.624,48 760,00 2.864,482 1 16.135,52 645,42 2.979,06 3.624,48 1.405,42 5.843,533 1 13.156,47 526,26 3.098,22 3.624,48 1.931,68 8.941,754 2 10.058,25 402,33 3.222,15 3.624,48 2.334,01 12.163,895 2 6.836,11 273,44 3.351,03 3.624,48 2.607,45 15.514,936 3 3.485,07 139,40 3.485,07 3.624,48 2.746,86 19.000,007 3 0,00 0,00 3.624,48 3.624,48 2.746,86 0,00





Termin År Restgæld Rente Afdrag Ydelse akk. Rente akk. Afdrag1 0 19.000,00 760,00 1.582,53 2.342,53 760,00 1.582,532 1 17.417,47 696,70 1.645,83 2.342,53 1.456,70 3.228,363 1 15.771,64 630,87 1.711,66 2.342,53 2.087,56 4.940,024 2 14.059,98 562,40 1.780,13 2.342,53 2.649,96 6.720,155 2 12.279,85 491,19 1.851,33 2.342,53 3.141,16 8.571,486 3 10.428,52 417,14 1.925,39 2.342,53 3.558,30 10.496,877 3 8.503,13 340,13 2.002,40 2.342,53 3.898,42 12.499,278 4 6.500,73 260,03 2.082,50 2.342,53 4.158,45 14.581,779 4 4.418,23 176,73 2.165,80 2.342,53 4.335,18 16.747,57

10 5 2.252,43 90,10 2.252,43 2.342,53 4.425,28 19.000,00

81


System for kvalitetsbestemmelse af autoreservedele Kilde: Nemdele.dk

Motor-gearkasser og bagtøj. A - Som ny. B - Svarer til årgang og kørte kilometer. C - Div. små fejl som kan/skal udbedres. D - Store fejl og mangler - evt. defekt. 1 - Afprøvet i eget firma 2 - Afprøvet hos leverandør Karrosseri og pladedele. A - Som ny, hvis farven passer skal den kunne sættes på uden videre. B - Små ridser, svarer til årgang og kilometer. Ingen opretning. C - Kant/ydre rust, ingen gennemtæring. D - Gennemtæring, skæv eller defekt. 1 - Som ny 2 - Små prik buler, ingen opretning. 3 - Op til 30 min. Opretning. 4 - Over 30 min. Opretning. Andre reservedele. A - Som ny. Over middel B - Svarer til årgang og kilometer, ikke bedre og ikke ringere. Middel C - Slidt, ridset men fuld funktionsdygtig. Under middel D - Defekt, skadet eller har mangler. Ingen tal betyder ikke afprøvet. 1 - Afprøvet

82

Bilag 5: Genbyg Skive - Business Case: nedbryderuddannelsen


01-12-2014

Genbyg Skive Nedbryderuddannelse

83

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 1

Baggrund En opgørelse foretaget af Momentum for Kommunernes Landsforening i 20121, viser at over 10.000 huse landet over, er så forfaldne, at de egner sig bedst til nedrivning. Derfor nedrives der løbende et stort antal huse i Danmark. De nedrivningsegnede huse ligger primært i udkantsområder som for eksempel Skive kommune, og det er også i udkantsområderne, at stigningen i antallet af ubeboede boliger er størst.

Andel af tomme boliger i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik og DR (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/27/144800.htm)

Udvikling i antal tomme boliger i kommunen fra 2010 til 2014. Kilde: Danmarks Statistik og DR (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/27/144800.htm)

1 Kilde: http://www.kl.dk/Momentum/Over-10000-huse-burde-javnes-med-jorden-id103485/

84


Alene i Skive Kommune nedrives der på årsbasis mere end 150 huse2. Dette antal må formodes at være stigende i de kommende år, da antallet af ubeboede boliger i kommunen er steget med 11 % fra 2010 til 2014.

Ændring i antal tomme boliger i Skive Kommune fra 2010 til 2014. Kilde: Danmarks Statistik og DR (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/27/144800.htm) Med det store antal nedrivningsmodne huse, og en målsætning fra Miljøministeriet3 om at genanvende og genbruge en større andel af byggematerialerne fra de nedrevne huse, er det yderst relevant at se nærmere på de forskellige muligheder for at øge genbrugsgraden, og dermed konvertere det, som ellers blot ville blive betragtet som affald, til at være en ressource der kan bruges igen. Genanvendelsesgraden for byggematerialer er allerede i dag høj, 87 % iflg. Miljøministeriets ressourcestrategi fra 2013, men en stor del af dette er i form af knust beton og mursten, der benyttes som vejfyld. Med større viden om materialerne og deres håndtering, er der mulighed for at genanvendelsen til for eksempel vejfyld, kan ændres til direkte genbrug, hvor mursten, tømmer osv. genbruges til det oprindelige formål. På den måde fastholder materialerne en højere placering i ”materialeværdihierarkiet”, i stedet for at blive omdannet til knust vejfyld, som har lav værdi. En af måderne hvorpå genbrugsgraden af materialerne fra nedbrudte huse kan øges, er ved at gennemføre nedbrydningerne med større nænsomhed og omtanke for håndteringen af de enkelte affaldsfraktioner. En vigtig forudsætning for større omtanke, er et højere vidensniveau hos nedbrydningsfirmaer, både på lederniveau og på medarbejderniveau. Derfor er uddannelsesniveauet et vigtigt element i bestræbelserne på at øge genbrugsgraden. Denne business case fokuserer derfor på uddannelsesmulighederne for medarbejdere hos landets nedbrydere. Hvordan er det nuværende uddannelsesudbud på området, hvilke forslag til ændringer er der

2 Kilde: Rethink Business, http://rethinkbusiness.dk/f/dokumenter-pdf/skive-genbyg-case-rethink-business.pdf 3 Kilde: Miljøministeriets ressourcestrategi Danmark uden affald 2013, http://mst.dk/media/mst/Attachments/Ressourcestrategi_DK_web.pdf

85


fra branchens side, og hvilken indflydelse kan de nye regler og lovkrav der er på vej fra blandt andet Miljøstyrelsen, få på uddannelserne. Målet er, at uddannelserne skal give den nødvendige viden hos nedbryderne, så de kan sikre den mest optimale og skånsomme nedbrydning, som giver størst muligt potentiale for genbrug af nedbrydningsmaterialerne. Business casen berører også kort de socialøkonomiske muligheder, der kunne ligge i at målrette kortere udgaver af en nedbryderuddannelse til personer på overførselsindkomst, og dermed give disse personer en mulig vej ind på arbejdsmarkedet. Nuværende uddannelsessituation Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), som er brancheforening for maskinstationer og entreprenører, vurderer, at mange mindre nedbrydere mangler viden om krav og regler på området. En af grundene til dette er, at nedbrydning for mange entreprenører er et sekundært forretningsområde, og at nedbrydernes medarbejdere derfor typiske ikke er uddannede i netop dette fagområde. Der er flere forskellige uddannelsestilbud, som er relevante for medarbejdere i nedrivningsfirmaer, men fælles for dem er, at de primært baserer sig på udvalgte AMU-kurser. AMU-kurser er primært målrettet mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. De AMU-kurser der vedrører området bygge/anlæg og industri, håndteres af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri4 (EBAI) under Byggeriets Uddannelser. Om ”junglen” af uddannelsesmuligheder siger Dansk Byggeri: ”Der findes over 500 uddannelser inden for bygge/anlæg og industri. For at skabe inspiration til, og overblik over, de mange efteruddannelsesmuligheder, der foreligger i AMU, har Byggeriets Uddannelser samlet efteruddannelsesmulighederne i kursuspakker. Målet er at hjælpe virksomhederne og medarbejderne til at få et overblik over, hvordan medarbejderen kan styrke sin jobprofil inden for branchen.” EBAI’s forslag til de AMU-kurser der er relevant for nedrivere er følgende5:

Nedrivning 47464 Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen 3,0 dage

45581 Betjening og vedligeh. af håndværktøjsmask. - b/a 2,0 dage

40985 Bygningshåndværkerens takt og tone 0,5 dage

47338 Farlige stoffer i byggebranchen - Fortidens synder 1,0 dag

40687 Kvalitetssikring og dokumentation i bygge & anlæg 2,0 dage

4 http://www.bygud.dk/voksen-efteruddannelser.aspx 5 http://www.bygud.dk/voksen-efteruddannelser/efteruddannelseskurser/nedrivning.aspx

86


45578 Nedrivning - anvendelse af love og regler mv. 3,0 dage.

45727 Nedrivning - bygge- og anlægskonstruktioner 5,0 dage.

45816 Nedrivning - indvendig 3,0 dage.

45642 Nedrivning - materialehåndtering 5,0 dage

40166 Nedrivning - praktisk tilrettelæggelse 3,0 dage

45804 Nedrivning - produktionsanlæg 5,0 dage.

45730 Nedrivning - stabilitet 5,0 dage.

45805 Nedrivning - ustabile konstruktioner 4,0 dage.

47271 Nedrivning af trækonstruktioner med motor-kædesav 3,0 dage

46833 Nedrivning med entreprenørmask. og større materiel 4,0 dage

42905 PCB - Håndtering, fjernelse og bortskaffelse 1,0 dag

45890 PCB - Nedrivning af PCB-holdige konstruktioner 3,0 dage

45845 Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer 4,0 dage.

40085 Sikkerhed ved udv. arbejde med asbestmaterialer 1,0 dage

Et alternativt (og delvist overlappende) bud på en nedriveruddannelse som også er en kursuspakke sammensat af AMU-kurser, er fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond, som om pakken skriver: ”Uddannelsen til nedriver giver dig en grundig, alsidig viden og praktiske færdigheder. Som nedriver er du i stand til at udføre arbejdet forsvarligt i forhold til dig selv og dine omgivelser.” Sammensætningen af AMU-kurser i denne uddannelsespakke er følgende:

87


Se produktbladet på uddannelsen her: http://www.bygud.dk/media/205713/nedriver_print.pdf AMU-kurser er betalingskurser, hvor egenbetalingen i 2014 er mellem 122 kr. og 182 kr. pr. kursusdag, afhængig af hvilket kursus der er tale om. For kursister (med højest en erhvervsuddannelse) der er i arbejde, kan der udbetales tilskud i form af VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Modtageren af VEU-godtgørelsen er enten virksomheden eller kursisten, afhængig af om kursisten modtager løn under kurset eller ej. VEU-godtgørelsen svarer til 80 % af højeste dagpengesats. Se de nærmere regler og satser for VEU-godtgørelse og befordringstilskud her: http://www.veug.dk/ Derudover er der også, under visse betingelser, mulighed for at arbejdsgiveren kan søge et ekstra tilskud på 65 kr. pr. time fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Se nærmere om tilskuddet på: http://www.bygud.dk/media/213760/bua_a4_til_print.pdf

88


For personer uden erfaring fra bygge- og anlægsområdet, findes der en nedriveruddannelse6 som er etableret af 3F og Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri. Medlemmerne af Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, pt. 15 nedbrydervirksomheder, stiller sig til rådighed med praktikpladser, og tilbyder at skrive uddannelseskontrakt med eleverne. Uddannelsen udbydes af Learnmark i Horsens, varer 1½ år, og er opbygget, så kontrakteleven skiftevis deltager i kurser på Learnmark Horsens og arbejder i den virksomhed, der er indgået uddannelseskontrakt med. Der er 10 skoleperioder på 2 ugers varighed. I alt 20 uger hvor der undervises i hovedområder som bygningskonstruktioner, sikkerhed, materialelære, miljøforhold, maskinbetjening og værktøjers betjening. I skoleforløbet får eleven certifikat til bl.a. stillads og truck. Mellem skoleperioderne arbejder eleven i virksomheden på lige fod med de øvrige medarbejdere i 2 eller 3 mands sjak. De 15 praktikvirksomheder er følgende: Bergmann Gruppen A/S Brandis A/S CMP Nedrivning A/S G. Tscherning A/S H. J. Hansen Råstoffer A/S IF Nedbrydning A/S JC Nedrivning A/S Kingo Karlsen A/S LH Hockerup A/S Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen Odense Nedbrydning ApS P. Olesen og Sønner A/S Søndergaard Nedrivning A/S Villy C. Petersen Entreprise A/S Weisleder Nedrivning A/S Den fulde modulplan for uddannelsesforløbet kan ses her: http://www.learnmark.dk/media/1036187/Modulplan-hold-11.pdf.

6 http://www.learnmark.dk/media/972507/03028_AMU_nedriver_230914_web.pdf

89


Love, regler og krav til nedbrydere Der findes i dag en række relevante love og regler på nedrivningsområdet7: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse om affald Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald Cirkulæreskrivelse om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål m.v. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger Bekendtgørelse om asbest Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Derudover findes affaldsregulativer i de enkelte kommuner. For at kunne leve op til disse love og regler, er det vigtigt at det rette viden- og uddannelsesniveau er til stede, både blandt nedbrydernes ledere og medarbejdere, men også hos rådgivere og kommunens medarbejdere. Dansk Byggeri vurderer at pt. kun ca. 30 - 50 % af fjernelse af miljøfarlige stoffer ved nedrivninger udføres korrekt. Årsagerne til at reglerne ikke altid overholdes i forhold til miljø og arbejdsmiljø er:

Manglende viden Der er mange penge at spare ved ikke at overholde reglerne.

Flere og bedre uddannelser vil kunne mindske specielt den første af disse årsager. Fra Arbejdstilsynets side er der også en række krav8 til nedriveres uddannelse. Det drejer sig specielt om:

Brug af gaffeltruck og teleskoplæsser Opstilling af stillads Indvendig nedrivning med asbest Svejsning og skæring i jern Ansvar som sikkerhedsrepræsentant

Dansk Byggeris Nedbrydningssektion (den daværende Entreprenørforenings Nedbrydningssektion) og Miljø- og Energiministeren indgik i 1996 aftalen ”NMK 969 - Nedbrydningsbranchens MiljøKontrolordning”, som er en brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v., og tiltrådt af Boligministeriet. Denne aftale indeholder de forpligtelser, der er for Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, til at foretage selektiv nedbrydning til fremme af øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Aftalen indeholder regler for styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under nedbrydningsprocessen, ligesom den indeholder en ordning om uvildig kontrol heraf, samt kontrol af aftalens krav til genanvendelse m.v. Ovenstående gennemgang omhandler de eksisterende love, regler og krav på nedrivningsområdet, men med udgangspunkt i blandt andet Miljøministeriets Ressourcestrategi ”Danmark uden affald”10 fra 2013, og

7 Kilde: DM&E, http://www.dmoge.dk/entreprenor/nedbrydning/love-og-regler 8 Kilde: Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, http://www.bar-ba.dk/media/2601664/Faktablad-om-uddannelseskrav-for-nedrivere.pdf 9 http://mst.dk/media/mst/70262/NMK-96_01.pdf 10 http://mim.dk/media/mim/67847/Ressourcestrategi_DK_web.pdf

90


dens udmøntning i ”Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-18”11, pågår der for tiden en del arbejde med at udarbejde nye krav og regler på området. Blandt andet er der ny lovgivning på vej fra Miljøministeriet omkring selektiv nedrivning, og der forventes også lovgivningskrav til uddannelse for nedbrydere. Lovgivningen om nedbryderuddannelse var forventet i 2014, men forventes nu senest i 2015. Populært sagt, forventes reglerne fremover at komme til at sige, at der ikke skabes ”affald” ved nedrivninger, kun ”ressourcer”, og at anvendelsesmulighederne af materialerne skal øges fra genanvendelse til genbrug, så behandlingen af affaldet flyttes op i den høje og bedste ende af affaldshierarkiet. Brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører, DM&E, som repræsenterer mange af de mindre nedbrydervirksomheder, arbejder aktivt på at påvirke de nye regler og krav. Blandt andet arbejder DM&E sammen med Miljøstyrelsen og Kommunerne Landsforening om at fastlægge nødvendige kompetencer for nedbrydere. Dette arbejde er dog endnu ikke på plads, og der er ikke nogen termin for færdiggørelsen. Set med lokale øjne, forventes det at Skive Kommunes Affaldsplan 2015-2024, vil komme til at omfatte krav til nedriverne, så affaldet fra renoveringer og nedrivninger bliver håndteret med omtanke, til glæde for miljøet.

Nye uddannelsesmodeller En bedre, og mere bredt anvendt nedbryderuddannelse, vil kunne give bedre økonomi for nedbryderne i kraft af hurtigere gennemførelse, og bedre kvalitet af nedbrydningen, resulterende i bedre kvalitet af restmaterialerne, som derfor kan sælges til en bedre pris. Kommunernes Landsforenings rapport ”Tomme huse med muligheder - forfinelse giver fortjeneste”12, som omhandler grøn nedrivning af tomme boliger, anbefaler også et kompetenceløft til alle involverede parter i nedrivninger: ”Kompetenceløft til alle involverede parter vil sikre optimale nedrivninger, hvor miljøkrav bedre overholdes og potentialer ved grøn nedrivning bedre udnyttes. Grundig screening og kortlægning af bygningens materialer inden udbud er essentielt, både for miljø og økonomi, og udbud skal indeholde udgifter til fjernelse af uforudsete farlige stoffer” Under arbejdet med udarbejdelsen af denne business case, er det blevet klart for os, at det igangværende arbejde med ændring af love, regler og krav vil have så stor indflydelse på området, at det ikke giver mening at udarbejde detaljerede forslag til fremtidige nedriveruddannelser, før dette arbejde er nået så langt, at der tegner sig et mere tydeligt billede af de kommende regler. Derfor munder denne business case ikke ud i konkrete forslag til sammensætning af nedriveruddannelser, men i stedet listes, i resten af dette afsnit, de anbefalinger og ønsker til uddannelser, vi har opsamlet i vores arbejde: Overordnet set er det vigtigt, at uddannelserne også fremover vil fokusere på disse områder:

Viden om materialer generelt, og i særdeleshed om miljøfarlige stoffer som PCB, asbest og bly Arbejdsmiljø og -sikkerhed Dokumentation og registrering

11 http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/05/978-87-93178-55-7.pdf 12 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_68033/cf_202/Tomme_huse_i_spil_-_anbefalinger_fra_projekt_Gr-n_.PDF

91


DM&E’s medlemmer ønsker en komprimeret og effektiviseret uddannelse til nedbrydernes menige medarbejdere, med kortere praktikperiode, evt. helt uden praktik. Mere som form af ”kursus” end som ”uddannelse”. Dette er specielt vigtigt for de mindste nedbrydervirksomheder. AMU-kurser ses som en rigtig god vej, blandt andet på grund af tilskudsmulighederne, men AMU-kurserne vurderes til, nogle gange, at være lidt for lange tidsmæssigt i forhold til indholdet. Udover uddannelser til nedbrydernes menige medarbejdere, ser DM&E også et behov for at fokusere på uddannelses- og vidensniveauet på både lederniveau hos nedriverne, de private rådgivere og hos kommunerne. Det overordnede mål er, at få ens krav og retningslinjer hele vejen igennem systemet. Forslag til nødvendige kompetencer: Medarbejderuddannelse:

PCB Asbest Andre miljøskadelige stoffer Materialehåndtering/sortering Arbejdsmiljø Begrebet selektiv nedrivning Indholdet af eksisterende nedbryderuddannelse

Arbejdsleder/miljøansvarlige:

Vurdering og registrering af konstruktioners indhold af forurenende stoffer Vurdering og anvendelse af regler om:

o Forurenet jord, kortlagte ejendomme o Farlige stoffer o Prøveudtagning og tolkning af analyseresultater o Konstruktioners alder og tidstypiske materialer, arbejdsmetoder og planlægning o Begrebet selektiv nedbrydning

Indhentning og anvendelse af oplysninger fra: o BBR o OIS o LER o Tegningsmateriale m.m.

Kendskab til: o Affaldslovgivning o Miljølovgivning o Arbejdsmiljø o Kvalitetssikring og -styring

Et yderligere perspektiv på området, er muligheden for at inddrage kontanthjælpsmodtagere og andre personer på kanten af arbejdsmarkedet i nedbrydningsarbejdet. KL’s rapport ”Tomme huse med muligheder - forfinelse giver fortjeneste”13 nævner muligheden: ”Aktiveringsprojekter som medspiller er

13 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_68033/cf_202/Tomme_huse_i_spil_-_anbefalinger_fra_projekt_Gr-n_.PDF

92


udfordret af, at feltet kræver høje faglige kvalifikationer. Muligheden er, at de aktiverede indgår i eksisterende firmaer og opkvalificeres.” Som en del af projektet Genbyg Skive, har en gruppe produktionsteknolog studerende fra Erhvervsakademi Dania i Skive, arbejdet med forskellige forretningsmodeller for nye anvendelser af nedrivningsmaterialer. En af de rapporter, der kom ud af dette arbejde, har titlen ”EKSUM-uddannelsen” (Entreprenør, Kommune, Social, Uddannelse, Miljø), og omhandler følgende emner:

Hvordan kobles nedrivning af gamle bygninger og social/cirkulær økonomi sammen? Hvordan får vi relevante uddannelsesinstitutioner involveret i uddannelse af personer på

overførselsindkomst, med henblik på nedrivning/genanvendelse? Kan EKSUM-uddannelsen kobles sammen med eksisterende uddannelser inden for nedrivning, som

f.eks. findes på Horsens tekniske skole? Hvordan kan en manuel, og dermed mere skånsom nedrivning af bygninger, bidrage til miljøet? Hvordan kan nedrivning af gamle bygninger bidrage til jobskabelse og vækst?

EKSUM rapporten foreslår en model for en uddannelse, som er målrettet mod kontanthjælpsmodtagere, og er på et lavere kompetenceniveau end for de fleste eksisterende medarbejdere hos nedbryderne. Det sociale aspekt, i form af muligheden for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere ind på, eller tilbage på, arbejdsmarkedet, er en bærende del af konceptet. Rapporten oplister et foreslået indhold af uddannelsen, og indeholder også forskellige forslag til, hvordan økonomien i en sådan socialøkonomisk indsats kan deles mellem kommunen og entreprenøren, der beskæftiger den pågældende (tidligere) kontanthjælpsmodtager. Rapportens konklusion indeholder blandt andet nedenstående model for den cirkulære økonomi i samarbejdet mellem entreprenør, uddannelsesinstitution og kommune, men understreger, at realisering af modellen kræver politisk fokus, aktivt samarbejde på tværs af interesseskel, og tilpasning af eksisterende lovgivning.

Figur: Kommunen står med opgaven (nedrivning af gamle bygninger). Derudover udbetaler kommunen sociale ydelser i form af bl.a. kontanthjælp. Kommunen kan udvælge deltagere til uddannelse, som kan give mulighed for fast arbejde. Derved opnås øgede skatteindtægter til kommunen.

93


Rapporten ”EKSUM-uddannelsen” kan rekvireres hos uddannelseskoordinator Sussi Hørup, Produktionsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Dania, Skive.

Sammenfatning og perspektivering Nærværende business case tegner et billede af, at der bliver behov for udvikling af nye uddannelsestilbud på nedbryderområdet, men også at det, set i lyset af det igangværende, men ikke afsluttede arbejde med nye love, regler og krav på området, ikke giver mening for nuværende at udarbejde detaljerede forslag til sammensætningen af uddannelserne. Casen peger også i retning af, at det vil være relevant at arbejde mere i dybden med overvejelserne om det socialøkonomiske element, som bliver behandlet i EA Dania rapporten om EKSUM-udannelser. Når retningen for de nye love og regler ligger fast, vil det give mening at gennemføre en dybere kortlægning af det nuværende uddannelses- og videnniveau for medarbejdere og ledere hos nedbryderne, hos de private rådgivere og blandt kommunernes medarbejdere, og i hvor høj grad de forskellige parter benytter de forskellige uddannelsesmuligheder. Denne kortlægning vil, sammen med kendskabet til de nye regler og lovkrav, kunne benyttes af uddannelsesinstitutioner eller andre spillere, til at sammensætte en ny palette af uddannelsestilbud på nedbryderområdet.

94

Bilag 6a: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular A, uden pcb

Anmeldelse af affald fra nedrivning/renovering udenfor PCB-periodenDette anmeldelsesskema anvendes ved nedrivning og renovering af bygninger, som er opført eller renoveret før 1950 og/eller efter 1977.

Hvis du skal nedrive eller renovere flere bygninger som både er fra 1950-1977 og uden for denne periode, skal du gå et skridt tilbage og vælge den valgmulighed der inkludere PCB-screening.

Bygherre Husk det indtastede

Navn

Adresse

Kontaktperson

CVR-nummer

Telefonnummer

Mail

Entreprenør Husk det indtastede

Navn

Adresse

Kontaktperson

CVR-nummer

Telefonnummer

Mail

Anmeldelsen er indsendt af:

Anmeldelsen er indsendt af Bygherre Entreprenør

Ejendommens adresse samt bygningsoplysninger

Adresse/Postnr.

Bygningsnummer ifølge BBR

Type af bygning

Opførelsesår

Renoveringsår

Beskrivelse af projektet

Tilføj bygning

Oplysninger om tidsplan

Forventet startdato Ved modtagelse af nedrivningstilladelse

Arbejdet forventes at tage uger

Arbejdet udføres hverdage i tidsrummet

Arbejdet udføres lørdage i tidsrummet

Arbejdet udføres søn- og helligdage i tidsrummet

Oplysning om affaldshåndtering, -mængder og -modtager

Affaldstransportør

Affaldstransportør

Kontaktperson

Adresse

CVR-nummer

Er transportør registreret i det Digitale Affaldsregister?

Ja Nej

Tilføj transportør

Side 1 af 3Nomi4s i/s - formular A (test-udgave)

10-02-2015http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1305

95

Affald til direkte genbrug

Affaldstype Mængde (tons) Affaldsmodtager:Navn og adresse

Mursten

Vinduer og døre

Tømmer

Metal og beslag

Tagsten

Affald til Genanvendelse/nyttiggørelse


Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Murbrokker Ja Nej

Beton Ja Nej

Blanding af murbrokker og beton

Ja Nej

Uglasseret tegl Ja Nej

Jern og metal Ja Nej

Gips Ja Nej

Jord Ja Nej

Asfalt Ja Nej

Pap Ja Nej

Plast Ja Nej

Papir Ja Nej

PVC - hård Ja Nej

Elektronik/kabler Ja Nej

Hvidevarer Ja Nej

Vinduer/planglas Ja Nej

Træ - ubehandlet Ja Nej

Træ - behandlet Ja Nej

Træ - trykimprægneret Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

Affald til forbrænding



PCB-holdigt affald med PCB indhold under 50 mg/kg

Ja Nej

Bly-holdigt affald med bly indhold mellem 40 og 2500 mg/kg

Ja Nej

Forbrændingsegnet affald Ja Nej

Træ - Kreosotbehandlet Ja Nej

Tagpap Ja Nej

Vinyl Ja Nej

Hvad består affaldet af?

Affald til deponi

Affaldstype Mængde (tons)



96

Affaldsmodtager:Navn og adresse


Murbrokker fra skorsten Ja Nej

Asbestaffald Ja Nej

Keramik, toiletter, håndvaske, glaserede tegl og fliser

Ja Nej

PCB-holdigt affald med PCB indhold på 0,1-50 mg/kg

Ja Nej

Bly-holdigt affald med bly indhold på 40-2500 mg/kg

Ja Nej

Mineraluld og glasuld Ja Nej

Blød PVC Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

Farligt affald



Bly-holdigt affald med bly indhold over 2500 mg/kg

Ja Nej

PCB-holdigt affald med PCB indhold over 50 mg/kg

Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

nulstil send



97

Bilag 6b: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular B, med pcb

Anmeldelse af affald fra nedrivning/renovering indenfor PCB-periodenDette anmeldelsesskema anvendes ved nedrivning og renovering af bygninger, som er opført eller renoveret i perioden 1950-1977.

Hvis du skal nedrive eller renovere flere bygninger som både er fra 1950-1977 og uden for denne periode, skal du også bruge dette anmeldelsesskema.

Bygherre Husk det indtastede

Navn

Adresse

Kontaktperson

CVR-nummer

Telefonnummer

Mail

Entreprenør Husk det indtastede

Navn

Adresse

Kontaktperson

CVR-nummer

Telefonnummer

Mail

Anmeldelsen er indsendt af:

Anmeldelsen er indsendt af Bygherre Entreprenør

Ejendommens adresse samt bygningsoplysninger

Adresse/Postnr.

Bygningsnummer ifølge BBR

Type af bygning

Opførelsesår

Renoveringsår

Beskrivelse af projektet

Tilføj bygning

Oplysninger om tidsplan

Forventet startdato Ved modtagelse af nedrivningstilladelse

Arbejdet forventes at tage uger

Arbejdet udføres hverdage i tidsrummet

Arbejdet udføres lørdage i tidsrummet

Arbejdet udføres søn- og helligdage i tidsrummet

Oplysninger om PCB Bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977 kan indeholde miljøgiften PCB. Bygninger fra denne tidsperiode skal derfor screenes. Screening foretages ved at svare på nedenstående spørgsmål.

Findes der i bygninger og/eller anlæg:

Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej

Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej

Andre elastiske fuger, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej

Maling, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej

Gulvmasse, der kan være fra perioden 1950-1977? Ja Nej

Side 1 af 4Nomi4s i/s - formular B (test-udgave)


98

Andre materialer, der mistænkes for at indholde PCB? Ja Nej

Du skal være opmærksom på, at elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysnings-armaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, samt højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, der vurderes at være fra perioden 1950-1986 kan indeholde PCB, og skal håndteres som PCB-holdigt affald.

Hvem har udført screeningen

Navn

Adresse

CVR-nummer (kun virksomheder)

Dato for screening10 feb 2015

Kortlægning af PCB

Hvis du har svaret JA til et eller flere af spørgsmålene, skal der jf. Affaldsbekendtgørelsens § 79 foretages en kortlægning af de bygningsdele, som kan indeholde PCB. Kortlægningen skal som minimum redegøre for nedenstående:

1. Navn og adresse på den, der har udført kortlægningen.2. Dato for kortlægningen.3. Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund

for materialeprøver.4. Forekomsten og mængden af PCB-holdigt materiale.5. Placering af PCB-holdigt materiale angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl.6. Hvordan PCB-holdigt materiale gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret.7. Hvordan PCB-holdigt materiale er planlagt fjernet og håndteret.

Upload kortlægning her (max. 2 MB)

Gennemse...

Oplysning om affaldshåndtering, -mængder og -modtager

Affaldstransportør

Affaldstransportør

Kontaktperson

Adresse

CVR-nummer

Er transportør registreret i det Digitale Affaldsregister?

Ja Nej

Tilføj transportør

Affald til direkte genbrug


Mursten

Vinduer og døre

Tømmer

Metal og beslag

Tagsten

Affald til Genanvendelse/nyttiggørelse



Murbrokker Ja Nej

Beton Ja Nej

Blanding af murbrokker og beton

Ja Nej

Uglasseret tegl Ja Nej

Jern og metal Ja Nej

Gips



99

Ja Nej

Jord Ja Nej

Asfalt Ja Nej

Pap Ja Nej

Plast Ja Nej

Papir Ja Nej

PVC - hård Ja Nej

Kabler Ja Nej

Hvidevarer Ja Nej

Planglas Ja Nej

Træ - ubehandlet Ja Nej

Træ - behandlet Ja Nej

Træ - trykimprægneret Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

Affald til forbrænding




Ja Nej


Ja Nej

Træ - Kreosotbehandlet Ja Nej

Tagpap Ja Nej

Vinyl (uden PCB) Ja Nej

Forbrændingsegnet affald Ja Nej

Hvad består affaldet af?

Affald til deponi



Murbrokker fra skorsten Ja Nej

Asbestaffald Ja Nej

Keramik, toiletter, håndvaske, glaserede tegl og fliser

Ja Nej


Ja Nej


Ja Nej

Mineral og glasuld Ja Nej

Blød PVC Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

Farligt affald



Bly-holdigt affald med bly indhold over 2500 mg/kg

Ja Nej



100

PCB-holdigt affald med PCB indhold over 50 mg/kg

Ja Nej

Ja Nej

Ja Nej

Nulstil Send



101

Bilag 7. IndkøbspolitikBilag 7. Indkøbspolitik.

indkøbspolitikkens overordnede mål - punkt 2 :Med udgangspunkt i en helhedsbetragtning ønsker vi i Skive kommune at sætte focus på både økonomi og bæredygtighed (herunder klima, miljø samt socialt ansvar). Disse hensyn går ofte hånd i hånd, men kan også være modstridende. Hvis det er tilfældet, vil vi tage stilling fra sag til sag ud fra både økonomiske og bæredygtige hensyn.

Indkøbspolitikkens indhold - punkt 4. :• At der skal foretages en miljø- og klima vurdering i relevant og nødvendigt omfang ved alle

kommunale indkøb og udbud for at fremme størst muligt hensyn til disse områder.

Miljøvurdering af leverandører og produkter punkt 6 eller punkt 6.2: Sk ønsker via sin indkøbs- og udbudspolitik at tage et samfundspolitisk ansvar. Derfor tager vi hensyn til miljø, klima og sociale forhold via vores indkøb og udbud.

Miljø og klimahensynSk har et mål om senest at være co2 neutrale i 2029 i forhold til opvarmning og elforbrug. Derudover arbejder SK løbende på at nedsætte co2 udledningen generelt i kommunen. Dette gøres bla. ved at fremme udviklingen og anvendelsen af mindre miljøbelastede produkter og ydelser. Indkøbs- og udbudspolitikken skal derfor også ses i samspil med SK overordnede klimapolitik.

Ved indkøb og udbud af varer og ydelser indgår klima- og miljøhensyn i relevant og nødvendigt omfang sammen med øvrige parametre som pris, kvalitet m.m. for at leve på til målsætningen om en miljøbevidst indkøbs- og udbudspolitik skal der ske en bevidst inddragelse af miljøhensyn ved udbud.

Dette kan være i forhold til: - produktets levetid, kvalitet og energiforbrug, herunder minimering af indholdet af uønskede stoffer.- Minimering af miljøbelastning ved produktion, distribution og bortskaffelse.- Muligheder for genbrug / genanvendelse.- Vugge til vugge princippet (*)

(*)Vugge til vugge princippet (hovedtanken i vugge til vugge produktionsfilosofien er ganske enkel. Alt hvad der

bliver produceret skal i alle produktets livsfaser udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald. Således

bliver et restprodukt fra en produktion videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsmaterialet for et nyt

produkt, som så igen kan genanvendes til at skabe en række nye produkter).

102

Bilag 8: Genbyg Skive - InnovationsworkshopKan downloades på: www.energibyenskive.dk

GENBYGINNOVATIONSWORKSHOPNETVÆRKSMAGASINKulturcenter Limfjorden d. 21 . januar 2015

http://energibyenskive.dk/media/40510/genbyg_skive_innovationsworkshopkatalog_2015.pdf

http://energibyenskive.dk/media/40510/genbyg_skive_innovationsworkshopkatalog_2015.pdf

103

03Indholdsfortegnelse02 Forord

I Paris skal alle materialer fra nedrivning af gamle huse genanvendes og må ikke forla-de byen. Skive Kommune har i en årrække arbejdet målrettet med klima og energi og har således også en strategi for, hvordan kommu-nen, som geografisk område, bliver CO2- neutral inden 2029.

Klima og energi går hånd i hånd med ressour-ceanvendelse og bæredygtighed, og Skive Kommune har besluttet, at cirkulær økonomi skal være et nyt fokusområde i Energibyen Skive, der er kommunens erhvervsudviklings-afdeling for klima og energi. Projektet Genbyg Skive er første skridt imod en fremtid, hvor cirkulær økonomi er sat højt på dagsordenen, og hvor der kan skabes helt nye erhverv og økonomier. Det er således en ambition, at projekter i Energibyen Skive, ved samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder, institutioner og organisationer i Danmark, kan føre til lokal, regional og national udvikling på området.

Intentionen med workshoppen var at samle en bred vifte af forskellige faggrupper i værdi-kæden for at drøfte ideer og udvikle netværk. Workshoppen afviklede 45 møder af højt-mo-tiverede og engagerede deltagere, der havde svært ved at løsrive sig fra diskussionerne. Det har resulteret i nærværende magasin, som indeholder en række gode ideer og inspi-ration til nye projekter.

I magasinet findes en oversigt over alle mø-der, hvilke deltagere der var til hvert møde, samt hvilke emner der blev debatteret. Jeg håber, at dette magasin vil inspirere dig til nye ideer og samarbejdsrelationer, så vi én gang for alle får sat gang i cirkulær økonomi og bedre udnyttelse af vores ressourcer. En workshop kommer ikke af sig selv, og jeg vil derfor gerne sige tak til Region Midt UMT, Rethink Business , alle udstillere og deltagere i workshoppen.

God læsning

FORORD 04 Case: Genbyg Skive08 Aktivering af det politiske niveau Arkitekternes samarbejde med nedbrydning11 Genanvendelse af betonelementer12 Fælles database for nedbrydningsmaterialer Hvilke miljøfarlige stoffer accepteres i genbygsmaterialer? Fuld sporbarhedssystem for genbrugsmaterialer Krav til design af nybyg (hensyn til nedrivning)14 Case: Upcycle House 16 Take back-system til zink, kalk etc. Nye byggeelementer af nedtagne elementer19 Hvordan holdes prisen nede på genbrugsmaterialer?20 Design assembly (da) og design disassembly (dda) Feltet mellem alle faggrupper Genanvendelse af gamle skifertage Netværk som løftestang for CØ i byggebranchen22 Hands-on workshop, materialer + muligheder Kommunernes rolle? hvad ønskes?24 Case: The Scrap House26 CØ-kvalificering gennem tværfaglighed Hvordan kan genbyg blive et nyt væksterhverv? Social økonomi kontra cirkulær økonomi Materialet der dikterer designet kontra designet...28 Infografik30 Historiefortælling og CØ Afsætning af genbrugsmaterialer33 Cirkulær økonomi ind i uddannelser34 Case: Genbyg hovedgaden i Mørke36 Byg til adskillelse af milijøfarlige stoffer At få god økonomi i genbrugsmaterialer39 Miljøfarligt affald – ressource eller forhindring40 Case: Villa Welpeloo42 Kommunale krav til nedbrydning, miljø og genbrug Genanvendelse i nedbrydningstilladelser45 Offentlige udbud løser morgendagens udfordringer46 Afsætning af genanvendelsesmaterialer Sikring af materialer uden miljøfarlige stoffer Kriteriesystem for farligt affald i genbrugsmaterialer Krav om nedrivningsmaterialegenanvendelse48 Skabelse af innovation, job og vækst i virksomheder gennem CØ? Hvad er Next Step? Hvad kan vi gøre nu?50 DeltagerlisteSE VIDEO FRA DAGEN HER

Karl Krogshede Klimakoordinator, Skive Kommune

05Inspirationscase04 Inspirationscase

Det er ingen hemmelighed, men det er kun de færreste, der ved det. Gamle, faldefærdige huse er ikke blot affald, der skal fjernes hur-tigst muligt. De er en vigtig ressource, som kan anvendes til at bygge nyt med.

Genbyg Skive har fået nedbrudt et antal huse på traditionel vis og et antal, hvor fokus har været på, at materialerne skulle bevares.

Processerne er blevet fulgt nøje i samarbejde med Erhvervsakademi Dania og en forsker fra Aarhus Universitet.

Der er blandt andet blevet set på, hvordan den nye nedbrydningsform kan effektiviseres endnu mere, for at kunne blive så god en forretning som muligt for nedbryderen.

GENBYG SKIVE

”VI SER DET SOM EN SAMFUNDSMÆSSIG OPGAVE AT HJÆLPE MED TIL, AT VI I

FREMTIDEN KOMMER TIL AT GENANVENDE DE RESSOURCER, VI NU ENGANG HAR, PÅ

DEN BEDST TÆNKELIGE MÅDE”

I dag koster det 50.000 kroner at bryde et hus ned, men det kunne i fremtiden blive gratis, hvis byggematerialerne ender med at blive mere værd.

Vi ser det som en samfundsmæssig opgave at hjælpe med til, at vi i fremtiden kommer til at genanvende de ressourcer, vi nu engang har, på den bedst tænkelige måde.

104

“GENNEM NETVÆRKSSAMARBEJDER OG VIDENSDELING TAGER VI DEL I BEVÆGELSEN MOD MERE GENANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI”

Referat08

VÆRT: KARL KROGSHEDE, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Der er mange forhindringer i forbindelse med genbrug af materialer, da de miljømæssige hin-dringer spænder ben for genbrugen. Derfor skal aktørerne i branchen råbe politikerne op, såle-des at det ikke kun er embedsmændene, der påvirker politikerne, men derimod erhvervslivet der tager teten, da der ofte er mere pondus bag aktørerne, der står med problemstillingen.

Derudover er samarbejde mellem kommu-ner vigtig for at få skabt en vidensdeling og erfaringsudveksling. I den forbindelse bør et tværfagligt vidensdelingsnetværk etableres, så-ledes at flere forskellige ministre bringes i spil. I forlængelse heraf skal der dannes et netværk for bæredygtig erhvervsnedrivning.

For at få området til at fungere optimalt skal der etableres nogle retningslinjer og rammer, på samme måde som man ellers ser inden for hele energiområdet.

VÆRT: MARIE PILEGAARD, ARKITEKT MARIE PILEGAARD

I forbindelse med nedbryderen er problema-tikken, at hvis han/hun ikke står med en køber til materialerne, bliver det ikke genanvendt, da der ofte ikke er mulighed for at opbevare materialerne. Derfor burde der etableres et genbrugsbyggemarked, som kan fungere som en platform for udveksling og opbevaring. For at optimere genbrugsprocenten kunne der eventuelt estimeres med mere tid til nedbryd-ningsprocessen.

For arkitekten bliver problematikken, at det er svært at tegne et materiale ind, hvis man ikke kender til kvaliteten, standen og miljø-rigtigheden. Derfor bør der etableres for-skellige faggrupper imellem nedbryderen og arkitekten, således at de får mulighed for at udveksle viden. For at debatten bliver aktuel, er markedsføringen af genbrugsmaterialer vigtig, da der skal skabes en efterspørgsel. Derfor bør markedsføringen lægge vægt på den gode historie, hvilket kan være med til at skabe en accept af, at lidt genbrug er bedre end ingen genbrug.

MODUL 04, BORD 06

DELTAGERE: HENRIK SCHJØTH, KATRINE PINDSTOFTE, ASBJØRN LUND, LISBETH SYLVESTRE, PETER CAR-STENS, INGE VESTERGAARD, RICHARD KRISTENSEN

MODUL 05, BORD 06

DELTAGERE: GREGERS FREDRIKSEN, SVEND ERIK NISSEN, METTE BØGH, PETER LAURSEN, SUSANNE SKAARUP, ASBJØRN LUND, SUSSI HØRUP, LARS KØLLE

AKTIVERING AF DET POLITISKE NIVEAU

ARKITEKTERNES SAMARBEJDE MED NEDBRYDNING

105

Referat 1110 Interview

KARL KROGSHEDEENERGIBYEN SKIVE

”Vores mål er at samle en masse forskellige faggrupper, som ellers aldrig ville mødes”

KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN

GENANVENDELSE AF BETONELEMENTER

VÆRT: KARL KROGSHEDE,

SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Her er virkelig en kæmpe mulighed for et nyt forretningsområde. Betonelementer kan genanvendes til fx parkeringspladser (så man sparer sand), kystsikring (som fundament), staldbyggeri (downgrading-eksempel) og måske som vandskærer (privatbrug). Udbuddet er stigende.

Det skal systematiseres og tilgængeliggøres, derved skabes et marked (push-strategi). Det offentlige er oplagt primær målgruppe (fx til større anlægsopgaver). Systemet kunne være en tværfaglig database (fx med aukti-onslignende forhold) samtidig skal der være opmagasinerings- og opskæringsfaciliteter (her er dog også nye mulige forretningsområ-der). Det skal bare gøres tilgængeligt, måske i starten for erhvervskunder.

Måske kunne man tænke i mobile enheder, i stedet for at transportere materialerne til en stationær plads.

MODUL 07, BORD 04

DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SUNE DOWLER NYGAARD, HANS JØRGEN PEDERSEN, MARCUS MEIS-SNER, HENRIK SCHJØTH, CHRISTIAN VRIST, METTE BØGH, MARIE PILEGAARD, FRANK LASSEN, STEEN GINNERUP, RUNE PEDERSEN, MICHAEL GRAMKOW

MODUL 02, BORD 05

DELTAGERE: JOAN KAHR, LARS HOLST ANDERSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, KRISTEN HEDEGAARD

Problematikkerne er de farlige stoffer, fx PCB (dette kan dog forsegles, og materialet kan bruges som sokkel), den til tider indbyggede isolering samt jernarmeringen.

Men der skal produktudvikles på dette, så der kan skabes større klarhed over mulighederne. En ide kunne være at skabe et koncept med opbygning ligesom Lego. Det er godt at blive presset over ressourceknapheden, det hjælp-er på innovationen.

Referat 13Referat12

VÆRT: GERT LØKKE LETH,

SKIVEEGNENS ERHVERS- OG TURISTCENTER

Nedbrydningsmaterialer skal gøres mere syn-lige, således at de bliver lettere tilgængelige for potentielle kunder, hvilket er med til at få økonomien med ind i feltet. Ud over synlig-heden skal der laves retningslinjer, så der er nogle specifikke krav til de forskellige materi-aler. I den forbindelse burde der udformes en historik i databasen, således at man kan se, hvor genbrugsmaterialer stammer fra. Dette kan være et led i virksomhedernes dokumen-tation af genbrugsmaterialernes kvalitet.

For at databasen kan realiseres, skal proble-matikken omkring oplagring af materialerne løses. Skal man have lagrene liggende lokalt eller skal der være et stort lager til de samme genbrugsmaterialer. Overordnet handler emnet om at få skabt noget struktur inden for området, således at databasen kan være med til at øge genbrugsprocenten.

VÆRT: CHRISTIAN BOYSEN, AARHUS TEKNOLOGIPARK

Der kan være mange restriktioner for sporing af genbrugsmaterialer. Nye EU-krav omkring sporing af materialets ophav skaber nye muligheder for afsætning. Kan nybyggede huse tilknyttes en materialeoversigt, der kan videregives, hvis materialerne senere skal genbruges. Kan en logbog over materialerne være med til at oplyse om materialets indhold og historik. Kan QR-koder anvendes til at spore materialets oprindelse, så det er lettere for borgeren.

Ved screening finder man kun det, man leder efter, så hvornår ved man, at materialerne er rene. Kan der indføres regler for, hvordan man måler renheden af genbrugsmaterialer, evt. en skala for renhed. Det vil højst sand-synligt kræve, at myndighederne går ind og lovgiver på området. Der opleves barrierer fra Miljøstyrelsens side, der er tilbageholdende med at lovgive, men der er behov for politisk mod på området.

VÆRT: CHARLOTTE PEDERSEN, MARIUS PEDERSEN

Kan vi udnytte hele værdikæden og udbrede forståelsen for alle led i byggeprocessen. Et arbejde på tværs af brancher, hvor vi har kendskab til samarbejdspartnere. En oplagt mulighed for at inddrage lokale virksomheder.

Kan der stilles krav til arkitekter eller øge fokus på området under uddannelsen og ge-nerelt sprede kravene til hele byggebranchen. Krav omkring adskillelse og mulighed for genanvendelse ved opførelse af nyt, og hvor-dan materialer i det hele taget genanvendes. Hvordan brugen af genbrugsmateriale er med til at skabe et særpræg. Ved nybyg kan der tænkes i moduler, og her er boligselskaber den største spiller på markedet. Kan vi udvikle et customized standardprodukt, der kan tilpasses andre materialer.

Udvikling af et fungerende system gennem ”trial and error”-metoden. Er det en mulighed at sænke bygningens levetid – dette er fx rele-vant i forbindelse med murerarbejde, hvor der er sket en udfasning af gammel mørtel og nu arbejdes med cementtung mørtel, hvilket øger beskadigelsen af materialer ift. genanvendelse.

MODUL 07, BORD 01

DELTAGERE: GREGERS FREDRIKSEN, MARTIN JUUL HANSEN, RICHARD KRISTENSEN, MORTEN STOUBY, PETER LINDEQUIST MADSEN, BIRTE WIND-LARSEN

MODUL 05, BORD 01

DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, TRINE BJØRN OLSEN, NIELS MIKKELSEN. MICHAEL GRAMKOW, SUNE DOWLER NYGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, GRETA NEDERGAARD

MODUL 04, BORD 04

DELTAGERE: METTE BØGH, CHRISTIAN BOYSEN, MAR-TIN JUUL HANSEN, IDA ELISA BODE, GITTE BAK, DA-NIEL HASAGER, FRANK LASSEN, GRETA NEDERGAARD

MODUL 05, BORD 02

STEEN GINNERUP, CHARLOTTE PEDERSEN, JEPPE VE-STERGAARD, GITTE BAK, SØREN YDE, HANS JØRGEN PEDERSEN, KRISTEN HEDEGAARD, RICHARD KRISTEN-SEN, HENRIK SCHJØTH, KASPER KELLGREN NIELSEN MODUL 01, BORD 01

DELTAGERE: FRANK LASSEN, MARCUS MEISSNER, GREGERS FREDRIKSEN, RUNE PEDERSEN, MARTIN JUUL HANSEN, MORTEN STOUBY, JENS ESKILDSEN, KRISTEN HEDEGAARD.

FÆLLES DATABASE FOR NEDBRYDNINGS-MATERIALER

FULD SPORBARHEDS-SYSTEM FOR GEN-BRUGSMATERIALER

KRAV TIL DESIGN AF NYBYG (HENSYN TIL NEDRIVNING)

VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE, HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR

Der er en uvished i branchen om, hvilke materialer med miljøfarlige stoffer som kan genanvendes. Ifølge reglerne må man ikke genanvende materialer, der indeholder miljø-farlige stoffer, men reglerne tolkes forskelligt, hvilket skaber en forvirring. Virksomheder der arbejder med genbrugsmaterialer, kender ikke altid til, hvilke miljøfarlige stoffer de arbejder med inden for definitionen af farlige stoffer.

Derfor bør der udformes et fælles regelsæt om, hvordan man arbejder med miljøfarlige stoffer, hvilket skal være med til at skabe en kultur, der får virksomheder til at overholde disse regler og dermed sikre et bedre marked.

HVILKE MILJØFARLIGE STOFFER ACCEPTERES I GENBYGSMATERIALER?

106

15Inspirationscase14 Inspirationscase

vinter, placering af funktioner/zoner, dags-lysoptimering, rumhøjde etc.

En central del af de genanvendte og opar-bejdede materialer består i Upcycle House af shipping-containere, som pga. den skæve eksport/import balance mellem Asien og Vesten hober sig op i europæiske havne, og som kan erhverves billigt. Containerne ses ikke primært som rum i sig selv, men som konstruktive byggeelementer, hvis ’hulhed’ er udnyttet supplerende i husets rumlighed.

Realdania Byg udvikler, opfører og formid-ler et enfamiliehus, ’Upcycle House’, ud fra princippet om upcycling og udmønter dermed en helt aktuel tendens i et håndgribeligt og overskueligt eksempel.

Upcycle House er opført indenfor et an-lægsbudget på en million kroner og bliver dermed ikke blot tilgængeligt for de fleste danske familier, men demonstrerer samtidig, at anvendelse af upcycleprincippet også har økonomiske fordele.

Huset er placeret på en parcelhusgrund i Ny-borg, Fyn, hvor Realdania Byg på sigt vil samle en række eksperimenterende enfamiliehuse.Upcycle House er tænkt og designet med brug af bæredygtige tiltag.

Grundet den begrænsede økonomi er der fokuseret på en optimal udnyttelse af byg-ningens passive egenskaber. Upcycle House er derfor grundlæggende designet ud fra form, orientering, termisk tilpasning sommer/

UPCYCLEHOUSE

”EN BEGRÆNSET ØKONOMI HAR GJORT AT DER I UPCYCLE HOUSE ER FOKUSERET PÅ OPTIMAL UDNYTTELSE AF BYGNINGENS

PASSIVE EGENSKABER”

Referat16

VÆRT: NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP

Take back-systemer er blevet en del af CSR og tænkes efterhånden ind i forretningsplanen. Lovgivningen er ligeledes på plads, hvorfor der nu bliver skabt et behov. Inden for byggeriet er det relevant at udfordre spørgsmålet omkring, hvor vidt vi skal bygge for 100 år. Kan vi arbejde i moduler og mulighed for udskiftning af enkelte dele, ved både ydre og indre rammer.

Hvordan ejer vi ting - er der mulighed for nye leasing-systemer, med automatisk udskiftning ved ny udvikling. Kan vi tænke anderledes ift. huse i udkants-Danmark, der er nedrivningskla-re, men hvor materialet ikke kan genanvendes. Hvad kan husene ellers bruges til. I takt med større sortering falder afgiftsprisen, hvilket er en udfordring for grøn omstilling, da affalds-branchen ofte tænker økonomisk. Med de grønne briller kan værdien af affald revurderes og blive en stærk ressource, men der skal være business og økonomi i det. Der ses et skisma mellem forbrændingsaffald og genan-vendelse samt fjernvarme, hvor det kommuna-le selvstyre ikke har været medvirkende til at optimere området.

VÆRT: KATRINE WEST KRISTENSEN, TEGNESTUEN VANDKUNSTEN

Hvordan kan vi genbruge materialer til at lave byggekomponenter i standardstørrelser. Hvordan er kvaliteten og kan disse kategorise-res ift. indhold af skadelige stoffer og derudfra anvendelse, da det ellers kan bremse genbru-gen. Størstedelen af husets materialer kan i virkeligheden genbruges, men huse er ikke bygget med det formål, hvilket gør adskillelsen svær. Dette bør indtænkes i opførelsen af huse fremadrettet. Økonomien er vigtig ved gen-brug. Det er dyrt at være frontløber inden for området og flere medspillere på markedet vil sænke prisen. Mindre byggerier kan sagtens bygges af genbrugsmaterialer, men med større bygninger er det en udfordring, da det kræver en stor mængde af ens materiale. Kunne materialerne lejes ved større byggerier. Kan vi bruge materialerne, som de er, i stedet for at bearbejde dem. Er det muligt at lave standardskeletter, men individuelle vægmo-duler. En generel overbevisning er, at gamle møbler og interiør gerne må have skrammer og patina, men at huse gerne skal være fejlfri, hvilket er en udfordring på området.

MODUL 02, BORD 07

DELTAGERE: PETER CARSTENS, ASBJØRN LUND, BIRTE WIND-LARSEN, BENTE RÜBNER

MODUL 01, BORD 02

DELTAGERE: CHRISTIAN BOYSEN, NIELS MIKKELSEN, SUNE DOWLER NYGAARD, HENRIK SCHJØTH, ANNE GINNERUP

TAKE BACK-SYSTEM TIL ZINK, KALK ETC.

NYE BYGGEELEMEN-TER AF NEDTAGNE ELEMENTER

107

18 Interview Referat 19

HVORDAN HOLDES PRISEN NEDE PÅ GEN-BRUGSMATERIALER?

PETER SKJALMRUM3 STUDIO


Det er vanskeligt at gøre noget ved endnu. Tendensen i samfundet er, at folk tænker, at genbrug skal være billigere end nyt materiale. Det er en tendens, der skal bearbejdes, for det er nødvendigvis ikke billigere.

At genanvende koster mere og er mere besværligt, men det giver en højere kvalitet. Fx genbrug af træ til konstruktion. Det er en dyr proces, men kvaliteten af det gamle træ er bedre end nyt. Og det ser tit bedre ud. Men der er stor forskel på, om det er et kos-metisk element eller et bærende element. Kan det give merværdi at skabe fysiske prøver. Så kan folk se og opleve kvaliteten. Der kan sagtens vises eksempler på, at gen-brugsprodukter er bedre end nye produkter.Det er vanskelig at gøre noget, når markedet ikke er til stede endnu. Der skal skabes en efterspørgsel. Folk skal opleve kvaliteten.

MODUL 08, BORD 02

DELTAGERE: RUNE PEDERSEN, MARIE PILEGAARD, HENRIK SCHJØTH, SUNE DOWLER NYGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, MARCUS MEISSNER, CHRISTIAN FREDSØ, HANS JØRGEN PEDERSEN

Måske kunne man sprede tendenserne gen-nem netværk, så fx én aktør har et overblik over, hvor der nedbrydes, og hvor der bygges op. Et netværk med lagerføringsprincip. Kan dette gøres konkurrencemæssigt fordelagtigt. En graduering eller standardiseringer ift. hvor rene genbrugsmaterialer skal være, kunne være rigtig godt. Hvis man vil fremme markedet, så er regulering et godt middel. Måske kunne forsikringsselskaberne hjælpe til med at skubbe til markedet, ved fx at udstede garantier. Det tager tid, men folk skal opleve noget kvalitet.

”Det undrede mig meget, at man ikke brugte nedrevne huse aktivt”


Referat 21Referat20

VÆRT: CHRISTIAN BOYSEN, AARHUS TEKNOLOGIPARK

Ud fra en produktionstankegang og automa-tisering tænkes der i forbedringer i forhold til assembly/disassembly i en nedrivnings-sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at man fra starten tænker i adskillelse af elementer, der går på tværs af mulige brancher. I den forbindelse er det oplagt at tænke det ind i en forretningsmodel, hvor det ikke kun er CSR-værdi, som er i centrum, men også forretningsværdien. Derudover er det vigtigt at have en stærk forretningscase, således at man kan demonstrere forskellig brug af materialer, og på den måde gøre kunderne opmærksomme på de mange muligheder.

Hvis der tales om disassembly af bygninger, skal der andre traditioner til, end dem vi har i dag. Hvis vinduer ikke lever op til de eksiste-rende krav, fjernes de fra bygninger, selvom de ingenting fejler. På nuværende tidspunkt skrottes de, men man kan kunne i stedet skille dem ad i de forskellige bestanddele og genanvende disse.

En interessant problemstilling i forlængelse af emnet er, at energikravene ofte står i vejen for muligheden for at genbruge materialer.

VÆRT: PETER SKJALM, RUM3 STDUIO

Fokus i denne snak var på, hvordan barrieren både fagfelter og befolkning imellem ned-brydes. Der bliver trukket et eksempel frem angående en fransk landsby, der blev renove-ret af arbejdsløse. En mulighed på det danske marked er at inddrage borgerne.

Dette kan ske igennem en forberedende workshop med forventninger til udvikling af byen, og hvordan dette kan gøres med hjælp fra fx frivillige. Samtidig en workshop efterføl-gende med oplevelser af projektet. Innovation er et godt redskab.

VÆRT: BENTE RÜBNER, RÜBNER APS

Genanvendelse af skifer fra gamle tage til møbler. Der er ikke rigtig andre, der genbru-ger skiferplader. Det fungerer bedst, hvis ma-terialerne bruges som det oprindelige uden at ændre størrelse og form, så kan materialet i princippet anvendes til tag igen.

Hvilke genbrugsmaterialer kan anvendes i indretning? Vægge af gamle ventilationsrør, moduler af gamle døre, standardiserede ele-menter af gammelt byggemateriale.

Det kan være dyrt at lave noget af genbrug, da det skal upcycles. Netop fordi få laver gen-brugsmøbler, og nedbrydning koster mange penge, da der ikke bygges med henblik på nedbrydning. Der fokuseres på prisen og ikke på materialets liv, og i Danmark har vi tendens til at nedbryde i stedet for at genbru-ge elementer. Til dels fordi der ikke arbejdes med standard-designs, og mange nye materi-aler er blandet med forskellige stoffer, der gør det udfordrende at genbruge.

Fremover skal der bygges med genbrug i tan-kerne og gerne med lokale materialer.

VÆRT: METTE BØGH,

AALBORG, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Region Nordjylland har igangsat projektet Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE), hvor virksomheder skal drage nytte af hinanden. Ønsket er at udvide samarbejdet til flere kommuner og regioner. Vækst skaber vækst, og det handler grund-læggende om strategien og de udviklingsmu-ligheder, der findes – hvordan vi kan skubbe virksomhederne i den rigtige retning. Sam-arbejdet kræver fokus på den økonomiske tankegang, og der er en økonomisk vinding i den miljømæssige tilgang, som skal italesæt-tes for de potentielle parter.

Netværket kan anvendes som værktøj til at forstå og dermed bruge hinanden på tværs af virksomheder. Det skal være med til at gøre hinanden gode, og parterne skal klar-lægge deres bidrag til netværket, samt være indstillet på at investere ressourcer i det for at få det til at fungere. Der skal være styr på nøgletallene i de virksomheder, der melder sig, og disse skal holdes til ilden, så der hele tiden bidrages til samarbejdet.

MODUL 05, BORD 04

DELTAGERE:JENS ESKILDSEN, RUNE PEDERSEN, LOUISE VILSGAARD, PETER CARSTENS, MARTIN JUUL HANSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN, CHRISTIAN FREDSØ, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY

MODUL 01, BORD 07

DELTAGERE: ASBJØRN LUND, HANNE MENTZ NE-DERGAARD, KASPER KELLGREN NIELSEN, MARIE PILEGAARD, STEEN GINNERUP

MODUL 08, BORD 01

DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, CHARLOTTE PEDER-SEN, JEPPE VESTERGAARD, LEON AAHAVE UHD, LARS KØLLE, FRANK LASSEN, KASPER KELLGREN NIELSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, LARS HOLST ANDER-SEN, SUSANNE SKAARUP

MODUL 02, BORD 03

DELTAGERE: GERT LØKKE LETH, SUSSI HØRUP, TRINE BJØRN OLSEN, CHRISTIAN FREDSØ, MICHAEL GRAM-KOW, STEEN GINNERUP

DESIGN ASSEMBLY (DA) OG DESIGN DISASSEMBLY (DDA)

FELTET MELLEM ALLE FAGGRUPPER

GENANVENDELSE AF GAMLE SKIFERTAGE

NETVÆRK SOM LØFTESTANG FOR CØ I BYGGEBRANCHEN

108

Referat22

VÆRT: ANNE GINNERUP, SKIVEEGNENS ERHVERVS- OG TURISTCENTER

Vi skal bruge en hands-on-approach til genan-vendelse i stedet for blot snak. Der skal noget kreativitet til, vi skal ikke bare gøre som vi al-tid har gjort. Der skal skabes en efterspørgsel for at få tingene i gang, men man burde have et register over forespørgsler eller en fælles database på nationalt plan, her kunne man fx lave en auktion på materialer.

Derfor skal der også laves en undersøgelse ved en nedrivning ift. materiale. Man kunne oplægge bygherren en ressourcekortlægning ved nedbrydning. Så kender man de enkelte materialer, herved kunne man arbejde med en økonomisk gevinst ift. nedrivning og gen-anvendelse. Det er bare svært at prissætte nedbrudte materialer. Og hvor skal man gøre af materialerne? Her kunne man stille krav om hjemmeopbevaring, men der opstår et problem med lagerføring, specielt ift. nationalt plan. Samtidig er det ressourcekrævende at bearbejde materialerne, men her kunne man gøre brug af social økonomisk arbejdskraft, fx ved nedpilning af enkelte materialer, og deref-ter i samarbejde med et nedrivningsfirma.


Der skal stilles krav og retningslinjer. Det vil gøre det lettere for alle. Og gerne landsdæk-kende krav, så det bliver ens vilkår landet over. Hvis man fx havde et screeningsteam, som kunne påtage sig kravene, så hjælper man kommunerne. Kommunerne kan nemlig ikke sætte krav om et screeningscertifikat.

En drejebog kunne være med til at skabe ret-ningslinjerne. Så kunne man bruge erfaringerne fra fx Skive og Skanderborg Kommune. Kom-munerne skal gå forrest med deres kommunale ejendomme. Og entreprenører ser gerne, der kommer projekter i gang, så der kan skabes konkrete erfaringer. Byg fx en børnehave af genbygningsmateriale. Der er et tidsperspektiv i det. Screeningen skal ind før udbuddet for at skabe klarhed for nedrivningsprocessen. Man kan ikke nå screeningen efter vundet udbud, og til nedrivningen skal gå i gang. Man skal typisk være færdig efter en uge. Derfor er det vigtigt, at screeningen er tilstede, før man byder på en opgave. Husk erhvervslivet – de vil meget gerne deltage, og netværk er afgørende i en udviklingsproces. Der skal være plads til både store og små virksomheder.

MODUL 06, BORD 02

DELTAGERE: SUSANNE SKAARUP, LEON AAHAVE UHD, STEEN GINNERUP, NIELS MIKKELSEN, HENRIK SCHJØTH, BIRTE WIND-LARSEN, LARS KØLLE

MODUL 06, BORD 04

DELTAGERE: CHARLOTTE PEDERSEN, HANS JØRGEN PEDERSEN, RICHARD KRISTENSEN, MARTIN JUUL HANSEN, LOUISE VILSGAARD, MORTEN STOUBY, ANNE GINNERUP, MARCUS MEISSNER

HANDS-ON WORK-SHOP, MATERIALER + MULIGHEDER

KOMMUNERNES ROLLE? HVAD ØNSKES?

Inspirationscase 25Inspirationscase24

MATERIALERNæste udfordring var at finde passende innovative materialer, og teamet gennemsøgte på tre uger kystområdet for byggematerialer, møbler med mere. Noget af det skrottede materiale blev genanvendt til deres oprindelige formål, men andet blev reinkarneret på usæd-vanlige måder.

OPFØRELSEDen sidste udfordring var opførelsen af huset, der i sidste ende skulle resultere i åbning for offentligheden.

Scrap House er et unikt eksempel på genan-vendelsen af materialer indsamlet fra bjærg-ningsværfter, lossepladser og affaldsbunker på byggepladser. En midlertidig opførelse, der demonstrerer, at materialer, der er smidt væk eller betragtet som skrot, stadig har en effektiv levetid. En mands skrald - en anden mands hus.

The Scrap HouseI samarbejde med World Environmental Day 2005 blev et team i San Francisco beståen-de af arkitekter, kunstnere, entreprenører, embedsmænd og konstruktører udfordret i at opføre et hus udelukkende bestående af bjærgede og skrottede materialer. Huset skulle opføres foran rådhuset og stå færdigt på fire uger.

DESIGNTeamet gentænkte et standard-familiehus og skabte en elegant designløsning inspireret af overfloden af skrotmaterialer. Alle materialer fra fundament til hoveddør var regenereret og genanvendt.

THE SCRAP HOUSE

”EN MANDS SKRALD – EN ANDEN MANDS HUS”

109

29InfografikInfografik28

21 37

Flest timer tilbragt i en håndboldhal uden musik

VERDENSREKORD

KVINDELIGEDELTAGERE

MANDLIGEDELTAGERE

DIA

LOG

BO

RD

E

15

30

Forudbestemte emner

Deltagerbestemteemner

ENERGINIVEAUET og humøret var højt hele dagen

ARKITEKT OG DESIGN

BYGGE- OG KONSTRUKTION

GENBRUG- OG MILIJØVIRKSOMHEDER

KOMMUNALE

UDDANNELSE

100200

Hver deltager ‘arbejdede’ i cirka 200 min.

Hver deltager spiste og drak i cirka 100 min.

MIN.MIN.

UDVEKSLEDE VISITKORT*cirka

300*

(Selvudnævnt)

DAGEN VAREDE I ALT 390 MIN.

27ReferatReferat26

VÆRT: LOUISE VILSGAARD, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Vi skal igennem til ledelsen af virksomheder for at udbygge muligheden for tværfagligt samarbejde. Her igennem spredes budskabet om CØ; gennem tværfaglige workshops med facilitatorer, kan der netværkes på tværs af brancher hele værdikæden igennem.

Vi skal igennem muren både ledelsesmæssigt og politisk. Og det kræver større efterspørg-sel. Eksperter skal spørges til råds om nye idéer. Yderligere fokus på at arbejdskraften kan komme igennem arbejdsløse unge, med faglige eksperter bag. Et eksempel er gen-bygning af lille romantisk fransk by.

VÆRT: : NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP

Hvis Skive Kommune skal kunne slå igennem, skal vi lade CØ gennemsyre alt i kommunen.

Der skal bruges de lokale kræfter, der allerede er eksisterende i lokalsamfundet (højskolen, uddannelsesinstitutioner, fx EA Dania som allerede er involveret i Genbyg-projektet osv.). I Skive skal man kunne uddanne sig inden for genbrug og CØ.Viden skal deles, og det giver mening at lave værdikæder, sådan at de, der har mulige genbrugsmaterialer, kan komme i kontakt, med de der kan bruge disse gen-brugsmaterialer. Der skal skabes to centre i DK med eksperter på genbrugsområdet, hvor der kan opbygges stor viden på tværs af fag-grupper. Der skal tiltrækkes højtuddannede.

Region Syd er ved at opbygge en database med direkte genbrug og byggematerialer. Skive Kommune vil gerne hjælpe med at opbygge værdikæder af virksomheder, som aftager genbrugsmaterialer fra hinanden. Måske skal man ud i større skala end bare en enkelt kommune.Skive Kommune vil gerne være frontløber på disse ting.

VÆRT: PETER LAURSEN, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Social økonomi og cirkulær økonomi hænger sammen. Virksomheder forpligter sig til at gøre brug af folk i aktivering og praktik og lignende. Bearbejdning af genbrugsmaterialer kunne være rigtig godt meningsfyldt arbejde, og noget af arbejdet med at gøre materialerne brugbare igen kan gøres manuelt. Man kunne lave en mini-genanvendelsesuddannelse.

Kommunerne skal stille krav til virksomheder-ne i fx udbudsrunder, og så skal disse håndhæ-ves. Pt er Erhvervsakademi Dania og Salling Genbyg i gang med et samarbejde om emnet.

VÆRT: LOUISE VILSGAARD, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Der foreligger et design, men materialet passer ikke nødvendigvis ind. Hvordan kan vi ændre synspunktet, så materialet i stedet dikterer designet. Kunne der oprettes en database med tilgængelige genbrugsmateri-aler fra nedbrydning eller industri. Dette har Skanderborg Kommune gjort, hvor databasen er tilgængelig for både borgere og kommunen.

Designet må dog stadig godt diktere materi-alet. Hvordan kan vi definere genbrugsmate-riale og dets egenskaber. Skal man kun kigge på, hvordan vi kan genbruge et materiale eller skal man også kigge på, om dette materiale kunne erstattes af et andet. Det er problema-tisk at nedbryde huse, der ikke er bygget til nedbrydning. Materialerne kan være giftige, så genbrug ikke er mulig.

Der mangler en fælles kommunikation mel-lem nedbrydere og f.eks. arkitekter, så der kan findes et fælles fodslag. Kan der stilles krav til nybyggeri omkring genanvendelse.

MODUL 07, BORD 06

DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, SVEND ERIK NISSEN, SØREN YDE, LOUISE VILSGAARD, KRISTEN HEDEGAARD, PETER LAURSEN, GERT LØKKE LETH, JENS ESKILDSEN, CHARLOTTE PEDERSEN, CHRISTIAN BOYSEN, LARS HOLST ANDERSEN, LARS KØLLE

MODUL 04, BORD 05

DELTAGERE: HANNE MENTZ NEDERGAARD, JEPPE VESTERGAARD

MODUL 06, BORD 06

DELTAGERE: METTE BØGH, GREGERS FREDRIKSEN, RUNE PEDERSEN, LARS HOLST ANDERSEN, MARIE PILE-GAARD, FRANK LASSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN

MODUL 02, BORD 06

DELTAGERE: SVEND ERIK NISSEN, INGE VESTER-GAARD, RUNE PEDERSEN, CHARLOTTE PEDERSEN, MARIE PILEGAARD

MODUL 01, BORD 04

DELTAGERE: LISBETH SYLVESTRE, METTE BØGH, HANS JØRGEN PEDERSEN, LEON AAHAVE UHD, INGE VESTERGAARD, CHRISTIAN FREDSØ, IDA ELISA BODE

CØ-KVALIFICERINGGENNEM TVÆRFAGLIGHED

SOCIAL ØKONOMI KONTRA CIRKULÆR ØKONOMI

HVORDAN KAN GEN-BYG BLIVE ET NYT VÆKSTERHVERV?

MATERIALET DER DIKTERER DESIGNET KONTRA DESIGNET...

110

Referat30

VÆRT: JOAN KAHR, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Det er vigtigt at få genbrugsmaterialernes historie med videre i byggeriet, for at give det mere charme. Hvis det videreformidles rigtigt, bliver folk mere opmærksomme på det, og genbyg bliver mere udbredt. Man skal skabe efterspørgslen for historien i materialerne, så mange flere bliver interesserede i materialer med historie, i stedet for nye.

Salling Entreprenørfirma er en af de virk-somheder, som skriver, hvor materialerne kommer fra. Mange mener, Skive Kommune er førende i genbyg, fordi de er bedre til at informere om det end mange andre.

Men man skal informere meget mere om, at det er genbrug, som er i byggerier. Det skal være en naturlig ting.

MODUL 03, BORD 07

DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, HENRIK SCHJØTH, MARIE PILEGAARD, BENTE RÜBNER, HANNE MENTZ NEDERGAARD, KARL KROGSHEDE

HISTORIE-FORTÆLLING OG CØ

AFSÆTNING AF GEN-BRUGSMATERIALER

VÆRT: JOHNNY KRISTENSEN, RGS 90 A/S

Det vil være oplagt at gøre afsætningen af genbrugsmaterialer lettere tilgængeligt, således at genbrugsvirksomheder kan tjene penge på materialerne. Lige nu er det er svært at genbruge materialer fra nedbrudte huse, da de ofte er forurenede. I Danmark gøres der meget for, at de ”nemme” materialer som fx mursten kan genbruges, mens myndighederne glemmer de ”svære” materialer som fx døre med blyholdigt materiale. Der burde laves nogle brugskrav for de forurenede materialer, alt efter hvor farlige de er. Derfor bør et system eta-bleres, hvor genbrugsmaterialer med forurening skal godkendes, inden de kan bruges, således at de forurenede materialer kan spores. I den forbindelse opstår problemstillingen, at man ikke nødvendigvis kender hundrede procent til genbrugsmaterialernes detaljer.

MODUL 06, BORD 07

DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, LISBETH SYLVE-STRE, ASBJØRN LUND, PETER CARSTENS

MODUL 03, BORD 06

DELTAGERE: SØREN YDE, LARS KØLLE, GERT LØKKE LETH, DANIEL HASAGER, GRETA NEDERGAARD, KA-TRINE WEST KRISTENSEN, CHRISTIAN BOYSEN, TRINE BJØRN OLSEN, CHARLOTTE PEDERSEN


CIRKULÆR ØKONOMI IND I UDDANNELSER

”Som en uddannelsesinstitution er det unikt, at vi både arbejder sammen med en kommune samt nogle virksomheder. Det kan både videre-

bringe vores erfaringer og bringe ny viden tilbage til uddannelsen”


SUSSI HØRUPERHVERSAKADEMI DANIA

VÆRT: SUSSI HØRUP, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Der skal skabes et paradigmeskift fra lineær til cirkulær tankegang på samfundsplan – og dermed inden for alle fag og uddannelser.Der skal skabes en bevægelse. CØ skal være moderne. Derfor skal der gøres en indsats på uddannelserne. CØ skal være et tværfagligt element som et naturligt parameter. Specielt på ungdomsuddannelserne skal CØ sælges ind, da ungdommen er trendsætter for fremtiden.

Der er mange forskellige fagområder, hvor der kan gøres en indsats, fx på håndværkerfa-gene, her kan CØ hjælpe med at få genoplivet selve håndværket. CØ kan være med til at få håndværkerfaget tilbage og skabe stolthed her igen. Men det er også vigtigt i arkitekt- faget, det skal med i selve designet. Når et hus designes, skal man allerede vide, hvad det skal bruges til, når det skal nedbrydes igen, ligesom vugge-til-vugge-tankegangen.CØ handler om innovation.

MODUL 01, BORD 05

DELTAGERE: TRINE BJØRN OLSEN, PETER LAURSEN, JEPPE VESTERGAARD

MODUL 04, BORD 01

DELTAGERE: SVEND ERIK NISSEN, KASPER KELLGREN NIELSEN, NIELS MIKKELSEN, SUSANNE SKAARUP, LARS KØLLE, JOAN KAHR

Der skal samtidig også laves efteruddannelser omkring CØ, det tilbud er der ikke nu. Her kommer innovationen og nytænkningen ind igen. Man kan kombinere det gamle og det nye materiale.

CØ skal leges ind, så måske kunne man tænke, at det også fik fokus i børnehaverne. Det skal langsomt sive ind i folks hverdag. En dame i England har allerede udgivet en bog om CØ i børnehaven (find den på Rethink Business’ hjemmeside). Vigtigt at CØ kom-mer med i den kommende erhvervsuddannel-sereform, der arbejdes med LIGE NU. Det skal på den politiske dagsorden – NU.

111

35InspirationscaseInspirationscase34

03 En økonomisk gevinst i form af en model for samfinansiering mellem offentlige og lokale pri-vate parter af GENBYG-initiativer i hovedgaden.

HVAD ER PROJEKTETS RESULTAT? Fra et lokalt perspektiv er projektets resultat en ny metode til genoplivning af hovedgaden i Mørke. Metoden vil blive udviklet sammen med lokale aktører og afprøvet på konkrete pilotprojekter i tilknytning til hovedgaden. Metodeudviklingen koordineres med aktivi-teter i den igangværende områdefornyelse i Mørke, så de konkrete forsøg med facadefor-nyelse, bygningsforbedring og forskønnelse af byrum og friarealer indgår i og understøtter den samlede indsats for fornyelse af hovedga-den. Samtidig koordineres de konkrete forsøg med reorganisering af sociale ressourcer og samfinansiering med den borgerinddragelses- og dialogproces med borgere og bygnings-ejere, der allerede er i gang i forbindelse med områdefornyelsesprojektet.

Forsøg med cirkulær økonomi som en meto-de for genoplivning af hovedgaderne i by- og områdefornyelsens mindre byer.

Forsøget er en del af den allerede igangsatte beslutning om områdefornyelse i Mørke, som forløber frem til 2018.

GENBYG = EN SOCIAL, EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GE-VINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE BYER

GENBYG-metoden skal give de mindre byer:

01 En fysisk gevinst i form af fornyede facader, forbedrede bygninger eller forskønnede friarealer langs hovedgaden ved hjælp af byggematerialer, der genanvendes fra nedrivning samt omdannel-se af bygninger eller arealer i en lokal kontekst.

02 En social gevinst i form af et styrket socialt fællesskab om og et fælles ansvar for at gen-oplive og forskønne hovedgaden.

GENBYG HOVEDGADEN I MØRKE

Fra byfornyelsens perspektiv er projektets resultat udvikling og afprøvning af en ny meto-de, som kan give fysisk, social og økonomisk merværdi til den støtte, der gives til nedriv-ning, bygningsfornyelse og friarealforbedring i forbindelse med by- og områdefornyelsespro-cesser i mindre byer.

Metoden formidles til kommuner, der ligesom Syddjurs Kommune ønsker at arbejde med genanvendelse af materialer, reorganisering af sociale ressourcer og samfinansiering i forbin-delse med områdefornyelsesprojekter i andre mindre byer, som også har tomme butikker, udtjente erhvervslejemål og nedslidte boliger langs med byens hovedgade.

”GENBYG GIVER EN SOCIAL, EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØ-

MÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE BYER”

Referat36

VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK OG MILJØ

Vi skal have skabt pilotprojekter/prøvebaner med det offentlige som tovholdere, plus arkitekter og håndværkere. Der skal arbejdes tværfagligt. Der skal holdningsændringer til, ift. hvad der er genanvendeligt.

Lige nu bliver der screenet for farlige stoffer inden nedbrydning, men der skal skabes en skalering af certificeringer/screeninger, det skal ikke være sort/hvidt. Dette gælder også for arbejdet med medarbejdere og arbejdsmiljø. Sammenlignet med hvad det koster at pro-ducere nye materialer, giver det mening at arbejde med genbyg-tankerne. Man skal tænke i langsigtede løsninger, der er ikke noget quick fix. Det handler om at starte en bevægelse inden for alle brancher.

VÆRT: MARTIN JUUL HANSEN, SKIVE KOMMUNE, BYGNINGSKONSTRUKTØR

Økonomien er en stor drivkraft i vores byggeri, og hvis vi skal have genbrug af byggemateria-ler til at batte, skal det skabe økonomisk værdi for deltagerne. Vi har stadig lang vej for at skabe forståelse for den økonomiske gevinst. Sammenligningsgrundlaget skal tænkes om-hyggeligt, og det er vigtigt at værdifastsætte mere end kun byggematerialet, fx miljøet omkring det, udseendet og æstetik, indeklima, CO2-belastning, patina, herlighedsværdi samt proviens (historien).

Social økonomi kan tænkes ind, fx ved at man lader kontanthjælpsmodtagere lave noget af ’håndarbejdet’. Dette er dog et politisk betændt emne og det skal selvfølgelig være meningsfyldt arbejde. Men det er vigtigt at fokusere på hele markedet og ikke kun det offentlige, derfor kunne det private benytte mere social økonomi, og det offentlige kunne

MODUL 03, BORD 03

DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SVEND ERIK NISSEN, LISBETH SYLVESTRE, LEON AAHAVE UHD, PETER LAURSEN, SUSANNE HØRUP, KASPER KELLGREN NIELSEN, MICHAEL GRAMKOW, PETER CARSTENS, LARS HOLST ANDERSEN, METTE BØGH, FRANK LASSEN, CHRISTIAN VRIST

MODUL 03, BORD 05

DELTAGERE: HANS JØRGEN PEDERSEN, NIELS MIKKEL-SEN, GREGERS FREDRIKSEN, CHRISTIAN FREDSØ, AS-BJØRN LUND, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY

BYG TIL ADSKILLEL-SE AF MILIJØFAR- LIGE STOFFER

AT FÅ GOD ØKONO-MI I GENBRUGS- MATERIALER

112

Referat 39Interview38

MODUL 01, BORD 03

DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, GITTE BAK, LARS KØLLE, LARS HOLST ANDERSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, PETER CARSTENS, SØREN YDE, KATRINE PINDSTOFTE

”Der er et kæmpe arkitektonisk potientiale, både fordi materialerne har patina og historie”


KATRINE WEST KRISTENSENVANDKUNSTEN

MILJØFARLIGT AFFALD – RESSOURCE ELLER FORHINDRING

VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ

Det er en stor udfordring at kortlægge, hvilke stoffer der er i forskelligt materiale.

Men PCB er utrolig vigtigt at få screenet for. Men bestemt også stoffer som kviksølv, bly og asbest. Man skal have kriterier på gen-brugsmaterialer ift. farligt affald.

Der mangler grænseværdier fra national side for især PCB. Miljøstyrelsen har godkendt København Kommunes grænseværdier, så de er lige nu uofficielt gældende. At lave græn-seværdier er sprængfarligt, politisk, fordi det påfører borgerne store udgifter til arkitekter, rådgivere osv. Det kræver ret mange ressour-cer at rense gamle produkter, så måske ville det være nemmere bare at grave det hele ned, så er det fjernet fra strømmen af materi-aler. Men som CØ har vist, så er det muligt at genanvende farlige stoffer i fx elektronik, så det er muligt, og der er en masse genanven-delige ressourcer.

Man skal lade husene stå og renovere ind-holdet, som første udvej, og rense husene, inden de renoveres.

Entreprenørerne skal kende opgavens om-fang, så der skal screening til.

Problemet er bare, at denne screening ikke skal laves af fagfolk, det er den enkelte borgers ansvar. Så der er ikke noget regelsæt omkring screening, så man kunne udarbejde et katalog for ’Hvad skal jeg kigge efter?’. Det ville være en kæmpe hjælp.

41InspirationscaseInspirationscase40

Facaden er lavet af lameller fra tusindvis af kabeltromler fra en nærliggende fabrik. De er blevet varmebehandlet efter en naturlig vejrbestandig hollandsk teknik kendt som PLATO-processen.

Genanvendelsen fortsætter i interiøret, hvor kasserede reklametavler er brugt til køkken-elementer. Fronterne er blevet malet, men når skufferne åbnes, afslører siderne et farverigt glimt af de tidligere reklamer.

Villa Welpeloo i Enschede, Holland, ligner ikke ved første øjekast et hus opbygget af recycle materiale, men det er det bestemt. Arkitekter-ne Jan Jongert og Jaroen Bergsma vendte den typiske rækkefølge på designprocessen – først huset, så materialer – på hovedet og startede i stedet med at spejde efter genanvendelige materialer fra det lokale område.

Nye incitamenter til udviklingen af designet opstod på baggrund af de fundne overskuds-materialer, hvilket resulterede i nye former og konstruktionsformer.

Hovedkonstruktionen består af stålprofiler, der tidligere udgjorde en maskine for tekstil-pro-duktion, som har været en vigtig industri i regionen. Én maskine var nok til hele konstruk-tionen på villaen.

VILLA WELPELOO

”NYE INCITAMENTER TIL UDVIKLINGEN AF DESIGNET OPSTOD PÅ BAGGRUND AF DE

FUNDNE OVERSKUDSMATERIALER”

113

42 Referat

VÆRT: GREGERS FREDERIKSEN, SALLING ENTREPRENØRFIRMA A/S

Der skal laves regler for, hvordan man laver en screening, og hvem der må lave den. Det må ikke blive utroværdigt. I dag ender ansvaret hos den enkelte husstand. Måske skal det være entreprenøren eller nedrivningsfirmaet. Men det er kommunerne, som skal sætte kravene.

Salling Entreprenørfirma har stor succes med genanvendelse af materialer ved nedbryd-ning. Op til 95% genanvendes i dag. Der er forretning i genanvendelse og der er en vigtig diskussion omkring, om det er affald eller res-source. Det skal italesættes på samme vis fra kommunen og entreprenøren, og det skal støt-te op om CØ. Kommunerne kan stille skarpere krav i deres nedbrydningstilladelser. Mere specifikke krav til hvordan affaldet hånd-teres, lige nu er der ingen. Struer Kommune har arbejdet med at pre-kvalificere entrepre-nøren med forskellige krav. For entreprenøren er det vigtigt, da det adskiller de ’gode’ fra de ’dårlige’. I branchen er der mange, der ikke overholder de miljømæssige krav. Det er under-minerende for de virksomheder, der arbejder efter dem. Her kunne mere kontrol fra kommu-nen være en løsning.

VÆRT: KARL KROGSHEDE, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Der er en problematik forbundet med, at bor-gere ikke på samme måde som kommuner er forpligtede til at genanvende materialer – hvordan kan vi opfordre til det. Kan vi arbejde med en ressourcekortlægning inden nedriv-ning og muligheden for økonomisk gevinst for borgeren. Er der en værdi forbundet med fortællingen om bidraget til genanvendelse for borgeren. På nuværende tidspunkt foregår genanvendelsen på frivillig basis, da der ikke er mulighed for at stille lovmæssige krav, og det kunne derfor være fordelagtigt at infor-mere borgerne om, at de kan få penge for genbrugsmaterialet.

Kan vi gøre det let at sende materialer til genbrug, således borgerne ikke selv skal stå for salget. Herved er der dog forbundet en udfordring omkring oplagring.

Kommunen skal gå forrest og selv anvende genbrugsmaterialer. Det kan være en ud-fordring at bygge med genbrugsmaterialer ift. mål og tegninger, da materialerne ikke er kendt på forhånd, hvilket besværliggør planlægningen. Det er også problematisk at materialerne kan være forurenede.

MODUL 01, BORD 06

DELTAGERE: RICHARD KRISTENSEN, MICHAEL GRAM-KOW, JOAN KAHR, CHARLOTTE PEDERSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN, SUSANNE SKAARUP, JOHNNY KRI-STENSEN, GRETA NEDERGAARD, SVEND ERIK NISSEN

MODUL 02, BORD 02

DELTAGERE: FRANK LASSEN, PETER LAURSEN, SUSAN-NE SKAARUP, HANNE MENTZ NEDERGAARD, MARCUS MEISSNER, KATRINE PINDSTOFTE, MORTEN STOUBY, IDA ELISA BODE, KASPER KELLGREN, GITTE BAK

KOMMUNALE KRAV TIL NEDBRYDNING, MILJØ OG GENBRUG

GENANVENDELSE I NEDBRYDNINGSTIL-LADELSER


”Vores mål er at skabe nye grønne løsninger og dermed job og vækst i Danmark”


LEON AAHAVE UHDCLEAN CLUSTER

OFFENTLIGE UDBUD LØSER MORGENDAG- ENS UDFORDRINGER

VÆRT: LEON AAHAVE UHD, CLEAN CLUSTER

Hvordan kan vi skabe en konkurrencedygtig form inden for nedrivning, der inddrager flere parter for at styrke værdikæden. Kan vi skrue op for volumen for at få andre virksomheder og ikke blot kommunen med på ideen og der-med styrke samarbejdet via netværk.

Der er meget arbejde ved genanvendelse af materialer, og modellen skal derfor udarbejdes således, at der bliver et økonomisk incitament. Hvilken nytænkning skal der til for at få iværksat initiativet. Og kan vi opsætte krav for nedbryder-ne. Ambitionen må være at have solgt materia-lerne inden nedrivning, hvilket en database for nedbrudte materialer kunne danne grundlaget for. De forskellige arbejdsopgaver skal ligeledes forsøges at sættes i udbud, hvor det ud fra et CSR perspektiv kan gøres attraktivt for virksom-heder at byde ind, ud fra den gode historie og det miljømæssige synspunkt.

Der skal være fokus på forretningspotentialet, og hvor der kan skabes job og vækst via grøn omstilling. Værdikæden analyseres og aktører-ne medtages i processen, så ønsker og behov klarlægges ift. udbuddet. Hvordan kan eksi-sterende ordninger være afsæt for nye samt skabe en merværdi.

MODUL 02, BORD 01

DELTAGERE: MARTIN JUUL HANSEN, LEON AAHAVE UHD, GRETA NEDERGAARD, SØREN YDE, METTE BØGH, ANNE GINNERUP, LARS KØLLE, CHRISTIAN VRIST

MODUL 07, BORD 02

DELTAGERE: PETER CARSTENS, JOHNNY KRISTEN-SEN, CHRISTIAN FREDSØ

Udbudsmaterialet kan gå to veje: retningslin-jer for hvordan materialet skal genanvendes eller en åben model, hvor der bydes ind med forslag til genanvendelsen. Dette kan være vanskeligt, da det bliver en subjektiv vurde-ring af udbudsmaterialet. Der kan evt. ligge en prækvalifikation af aktørerne i CLEAN- modellen, hvor disse er ligestillede herfra.

Erhvervsstyrelsen vil til at anvende crowd- sourcing, hvor aktørerne inddrages og byder ind på løsninger, da det kan løfte opgaver, kommunen ikke selv er bekendt med. Jo højere grad af standardisering jo lettere bliver det for erhvervslivet at byde ind. Myndighe-derne skal derfor træde i karakter og ram-mesætte modellen, men omvendt ikke være innovative bare for at være det – det kommer der ingen gode resultater ud af.

114

Referat 4746 Referat

VÆRT: RICHARD KRISTENSEN, KINGO KARLSEN A/S

Primært fokus på hvordan udbud og efter-spørgsel kan dannes og opfyldes.

Der burde laves en form for database med optimerede søgekriterier på landsplan, som fx skrotbilsdatabase. Der skal være en god kategorisering, måske virtuel opbygning med brugte materialer.

Der skal skabes markedsføring af materia-lerne, her blandt andet fokus på patina og materialernes historie, fx som murstenene. Genbrugsmaterialer skal hypes og vi skal have inddraget hele befolkningen.

Undring omkring muligheder for finansering med krav omkring genbrugsmaterialerne. Vi skal nå frem til industrialisering af genbrugsmateria-lerne, der skal opnås volumeomsætning.


De miljøfarlige stoffer skal væk. PBD skal ikke genanvendes i noget som helst. Men hvilke stoffer er egentlig miljøfarlige? Der er forskel-lige tolkninger på PBD. Derfor skal der laves en PBD-handlingsplan på grænseværdien af miljøfarlige stoffer. Miljøstyrelsen er ved at lave en certificeringsordning, det er vigtigt.

Man kunne arbejde med et begreb, som kunne hedde selektiv nedbrydning. Så kunne man lave en udvidet produktbeskrivelse af materialerne, det er vigtigt at vide hvor gen-brugsmaterialet er fra. Så skulle man leve op til nogle minimumskrav ift. et nedsat regelsæt. Alle skal følge dette, og der skal føres tilsyn.

Så finder man dem, som ikke overholder regel-sættet. Lige nu er det kun de større byggerier, hvor det kan betale sig at undersøge materia-let. Det er nok for dyrt og vanskeligt lige nu ift. nedrivning af et køkken. Men alle burde på sigt være med. Lige nu skal der bare fokus på de større byggerier. Så det er oftest kommunerne, som skal gå forrest i denne sag.

VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ

Der skal skabes et værktøj, et kriteriesystem, som har tankerne med fra CØ koblet med lov-givningen. Det er vigtigt, at et kriteriesystem skelner mellem de forskellige ressourcer og åbner op for flere kategorier ud over farlig/ikke farlig. Nogle kommuner skulle lave et pilotprojekt sammen og skabe en succes. En paragraf 19 er nok nødvendig.

Det skal være et smidigt system for ikke at være for tidskrævende. Sammen er det muligt at påvirke Kommunernes Landsfor-ening og få dem til at gå med/gå foran for at skabe større efterspørgsel, samt få flere kommuner til at følge med. Der skal fælles fodslag til, for at vi kan skabe ændringer.

Det kunne man med et netværk. Information og viden er vigtig. Motivationen er for vores efterfølgeres skyld.

VÆRT: KARL KROGSHEDE,

SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

En national database og dokumenteret kvalitet af brugte ressourcer er et must for at kunne realisere ønsket om at inddrage private husejere. De private skal inddrages, fordi der i dag bliver spildt rigtig mange ressourcer (størstedelen af materialet fra et nedrevet hus bliver i dag til vejfyld). De skal motiveres, måske lovmæssigt. Miljøstyrelsen er ved at lave en vejledning i selektiv nedrivning. Her kan der sikkert hentes noget motivation.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal med i dialogen om, hvordan vi gør det. De samler erfaringer i et katalog, så de er interesseret i gode idéer og forslag. Kommunerne må i dag ikke stille krav til erhvervslivet ang. genanvendelse, men de må inspirere til, at man gør det, som fx Skive Kommune med Genbyg-projektet. Derfor er det vigtigt at fx nedbrydere informeres om disse tiltag og muligheder. Et forslag/pilotpro-jekt kunne være boligområder med krav om genanvendelse ved nedrivning.Eksportaftaler kunne også være vejen frem.

MODUL 03, BORD 02

DELTAGERE: SUSANNE SKAARUP, RICHARD KRISTEN-SEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, KRISTEN HEDE-GAARD, SUNE DOWLER NYGAARD

MODUL 05, BORD 05

KATRINE PINDSTOFTE, LARS HOLST ANDERSEN, FRANK LASSEN

MODUL 06, BORD 05

DELTAGERE: JENS ESKILDSEN, SØREN YDE, KRISTEN HEDEGAARD, PETER SKJALM

MODUL 02, BORD 04

DELTAGERE: DANIEL HASAGER, JEPPE VESTERGAARD, HENRIK SCHJØTH, HANS JØRGEN PEDERSEN, JENS ESKILDSEN, NIELS MIKKELSEN, SUNE DOWLER NYGAARD

AFSÆTNING AF GENANVENDELSES-MATERIALER

SIKRING AF MATERIA-LER UDEN MILJØFAR-LIGE STOFFER

KRITERIESYSTEM FOR FARLIGT AFFALD I GEN-BRUGSMATERIALER

KRAV OM NEDRIV-NINGSMATERIALE-GENANVENDELSE

49ReferatReferat48

VÆRT: SUSSI HØRUP, ERHVERVSAKADEMI DANIA

De studerende i dag er kommende ledere, og skal allerede nu præsenteres for muligheder-ne. Hvordan får vi den cirkulære økonomi ind i virksomheder, der ikke tænker i den retning. Hvordan kan vi udarbejde en strategi, der skaber en efterspørgsel både lokalt og globalt og lader virksomheder agere ambassadører. Kan cirkulær økonomi skabe en selvstændig branche og danne grundlag for nye virksom-heder - ikke kun inden for genbrugsmaterialer, men også leasing.

Materialerne har en unik historie, men det er svært at konkurrere med masseproduktionen og derfor skal vi arbejde med det på et større plan og lave en industri ud af det. Hvordan kan man skabe virksomheder, der specialise-rer sig inden for forskellige områder.

VÆRT: BIRTE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ, NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP

Der skal smedes mens jernet er varmt, alle de ideer fra dagen i dag skal på en eller anden måde følges op, så de ikke bliver glemt, og at der ikke sker noget. Og alle led i værdikæden skal engageres:

01 Erhverv

02 Uddannelser

03 Kommuner Der skal arbejdes med lovgivningen, sådan at genbrugen bliver mulig og ikke møder bureau-kratiske forhindringer på vejen.

MODUL 08, BORD 06

DELTAGERE: CHRISTIAN BOYSEN, JOAN KAHR, GRETA NEDERGAARD, GERT LØKKE LETH, ASBJØRN LUND, PETER LAURSEN, LOUISE VILSGAARD, IDA ELISA BODE

MODUL 08, BORD 04

DELSTAGERE: STEEN GINNERUP, ANNE GINNERUP, KRISTEN HEDEGAARD, SØREN YDE, JENS ESKILDSEN, GREGERS FREDRIKSEN, MORTEN STOUBY, RICHARD KRISTENSEN, SUSSI HØRUP

MODUL 07, BORD 07

DELTAGERE: BENTE RÜBNER, IDA ELISA BODE, KASPER KELLGREN NIELSEN, TRINE BJØRN OLSEN, SUSANNE SKAARUP, ANNE GINNERUP, KATRINE WEST KRISTENSEN

MODUL 06, BORD 01

DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, JOHNNY KRISTEN-SEN, CHRISTIAN FREDSØ, PETER LINDEQUIST MAD-SEN, CHRISTIAN VRIST, TRINE BJØRN OLSEN, SVEND ERIK NISSEN, GITTE BAK, MICHAEL GRAMKOW

SKABELSE AF INNOVATION, JOB OG VÆKST I VIRKSOM-HEDER GENNEM CØ?

HVAD ER NEXT STEP? HVAD KAN VI GØRE NU?

Der var 2 ting, alle var enige om, var vigtige:

01 At få etableret databasen - så snart beho-vet er defineret, er det en oplagt opgave for en privat virksomhed at påtage sig at udvikle og drifte, var holdningen.

02 At kommunen laver et konkret forsøgs-projekt, fx opførelse af en ny børneinstitution med genbrugsmaterialer, hvor der kan afklares alle de spørgsmål, som er i forbindelse med nedbrydning mht. genbyg, screeningspro-cedure, håndtering af forurenede materialer, adskillelse og oparbejdning af byggemateri-alerne. Opfølgende arrangementer ligger på Skive Kommune/Genbyg Skives skuldre. Der er stemning for, at de forskellige faggrupper kan skabe synergieffekt sammen frem for hver for sig. Der er klart mere energi på at skabe og arbejde med flere projekter og workshops.

Vi fokuserer meget på produktet – hvordan kan vi tænke ud af boksen. Hvilke virksom-heder har maskinel til at anvende genbrug og kan der oprettes en database, hvor brugere foreslår anvendelsesmuligheder. Pt er det svært at finde materialer, da virksomhederne ikke sender det til genbrug.

Kan vi lave genbrugspladser, hvor materialer efterspørges. Vi skal også gøre virksomheder-ne opmærksomme på at der er en økonomisk gevinst ved den grønne omstilling og forsøge at nå helt ud til de små virksomheder.

115

Allan Munk, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Anne Ginnerup, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, [email protected] Asbjørn Lund, Tegnestuen Vandkunsten A/S, [email protected] Siewertsen, Murermester Bent Siewertsen, [email protected] Rübner, Rübner ApS, [email protected] Wind-Larsen, Skive Kommune, Teknik & Miljø, [email protected] Pedersen, Marius Pedersen, [email protected] Boysen, Aarhus Teknologipark, [email protected] Fredsø Jensen, Region Midtjylland, [email protected] Vrist, VIA University College, [email protected] Juul Nielsen, Gamlemursten ApS, [email protected] Daniel Hasager, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Frank Lassen, Norddjurs Kommune, [email protected] Gert Løkke Leth, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, [email protected] Bak, Nomi4s, [email protected] Frederiksen, Salling Entreprenørfirma A/S, [email protected] Nedergaard, Københavns Kommune, Teknik- og Miljø, [email protected] Mentz Nedergaard, Afdelingschef, Erhvervsakademi Dania Skive, [email protected] Jørgen Pedersen, Skive Tekniske Skole, [email protected] Schjøth, MiljøTeam A/S, [email protected] Ida Elisa Bode, Københavns Kommune, Teknik- og Miljø, [email protected] Vestergaard, Arkitektskolen Aarhus, [email protected] Haarup Borchmann, Bacon A/S, [email protected] Eskildsen, Skive Kommune, Arkitekt, [email protected] Vestergaard, RenoSyd, [email protected] Kahr, Skive Kommune, Energibyen Skive, [email protected] Kristensen, RGS 90 A/S, [email protected] Clemmensen, Skive Kommune, Teknik & Miljø, [email protected] Krogshede, Skive Kommune, Energibyen Skive, [email protected] Kellgren Nielsen, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Katrine Pindstofte, Holstebro Kommune, civilingeniør, [email protected] West Kristensen, Tegnestuen Vandkunsten A/S, [email protected] Hedegaard, Entreprenør, [email protected] Holst Andersen, Norddjurs Kommune, [email protected] Lars Kølle, Norddjurs Kommune, [email protected] Aahave Uhd, Clean Cluster, [email protected]

Lisbeth Sylvestre, ecoBETA A/S, [email protected] Vilsgaard, Erhvervsakademi Dania, [email protected] Meissner, Meissner + Sigh Aps, [email protected] Pilegaard, Arkitekt Marie Pilegaard, [email protected] Juul Hansen, Skive Kommune, Bygningskonstruktør, [email protected] Bøgh, Aalborg Kommune, Miljø- & Energiforvaltningen, [email protected] Gramkow, Skive Kommune, Teknik & Miljø, [email protected] Stouby, Stouby Tømrerfirma, [email protected] Mikkelsen, Minor Change Group, [email protected] Carstens, Erik Einer Holms Tegnestue ApS, [email protected] Laursen, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Peter Lindequist Madsen, Reno Djurs, [email protected] Skjalm, Arkitektfirmaet Rum3 Studio, [email protected] Kristensen, Kingo Karlsen A/S, [email protected] Pedersen, Løvig Entreprenør & Nedbrydning ApS, [email protected] Steen Ginnerup, Steen Ginnerup A/S, [email protected] Dowler Nygaard, RenoSyd, kundechef, [email protected] Hørup, Erhvervsakademi Dania, [email protected] Skårup, Skanderborg Kommune, [email protected] Erik Nissen, UMT, [email protected]øren Yde, Arkitekt MAA Søren Yde Aps, [email protected] Bjørn Olsen, Herning Kommune, [email protected]

51Deltagerliste50 Deltagerliste

DELTAGERLISTE

FOTO CREDITS: s. 4-5: Gamle Mursten, s. 14-15: Jesper Ray, s. 23: Tegnestuen Vandkunsten, s. 24-25: Brad Lauster, s. 31: Tegnestuen Vandkunsten, s. 34-35: RSfoto, s. 37: Tegnestuen Vandkunsten, s. 40: Allard van der Hoek, s. 43: Gamle Mursten. KONCEPT OG DESIGN: WorldPerfect.dk

116

Genbyg SkiveEnergibyen SkiveTeknisk ForvaltningRådhuspladsen 2

7800 Skive

genbyg skive afslutningsrapport inklusiv bilag

Documents