fytokemi & fytofarmakologi g 1 - asclepius.dk · nogle anvendes i opbygningen af plantens...

Fytokemi & fytofarmakologi Side 1

Fytokemi & fytofarmakologi G 1.2Kompendium. Vol. I

Ken Lunn & Hans Wohlmuth

Skolen for Medicinsk Urteterapi(The Danish School of Phytotherapy)

2. udgave

© 1998 Ken Lunn

Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælderbåde tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilningm.m.

Side 2 Fytokemi & fytofarmakologi

Indholdsfortegnelse

Forord ..................................................................................................................................................4Oversigt over højere planters metaboliske processer .........................................................................5Fytosyntese ..........................................................................................................................................6

Lysreaktionen ................................................................................................................................6Mørkereaktionen ...........................................................................................................................6

Kulhydrater ..........................................................................................................................................7Strukturelle kulhydrater ................................................................................................................7

Cellulose ...................................................................................................................................8Pektin ........................................................................................................................................8Gummi ......................................................................................................................................8Slimstoffer ................................................................................................................................8

Polysakkarider til oplagring .........................................................................................................8Stivelse ......................................................................................................................................8Inulin ........................................................................................................................................9Glykosider ................................................................................................................................9

Fenol forbindelser ...............................................................................................................................10Usammensatte fenoler ...................................................................................................................10

Salicylater ................................................................................................................................11Kumariner ................................................................................................................................13

Polyfenoler (sammensatte fenoler) ...............................................................................................14Flavonoider ..............................................................................................................................14

Flavoner ..............................................................................................................................15Flavonoler ..........................................................................................................................15Flavononer ..........................................................................................................................15Isoflavoner ..........................................................................................................................15Anthocyanider ....................................................................................................................15Catechiner ..........................................................................................................................15

Garvestoffer ..............................................................................................................................16Kinoner .....................................................................................................................................20

Hydrokinoner ......................................................................................................................20Antrakinoner .......................................................................................................................20

Terpenoider ..........................................................................................................................................22Monoterpener ................................................................................................................................22Sesquiterpener ...............................................................................................................................23Triterpener .....................................................................................................................................23

Steroide forbindelser ...........................................................................................................................24Fytosteroider .................................................................................................................................24Hjerteaktive glykosider .................................................................................................................24Saponiner .......................................................................................................................................26

Steroide saponiner ...................................................................................................................27Triterpenoide saponiner ...........................................................................................................28

Kvælstofholdige forbindelser ..............................................................................................................30Glukosinolater ...............................................................................................................................30Alkaloider ......................................................................................................................................31

Aminoalkaloider .......................................................................................................................33Alkaloider hvori kvælstoffet sidder i en ringstruktur ..............................................................34Pyridin alkaloider ....................................................................................................................34Piperidin alkaloider .................................................................................................................34Tropan alkaloider .....................................................................................................................35Kinolin alkaloider ....................................................................................................................36Isokinolin alkaloider ................................................................................................................36Kinolizidin alkaloider ..............................................................................................................39Indol alkaloider ........................................................................................................................39


Indhold

Pyrrolizidin alkaloider .............................................................................................................40Purin alkaloider .......................................................................................................................40

Cyanogene glykosider ...................................................................................................................43Fedt, fede olier og voks .......................................................................................................................45

Fedtsyrer og glycerider .................................................................................................................45Fedt og fede olier ..........................................................................................................................46Voks ............................................................................................................................................46

Bitterstoffer ..........................................................................................................................................47Svar på hyppige spørgsmål .................................................................................................................48Indeks (urter) ........................................................................................................................................50

w


Forord Vol I

Forord til 1. udgave

Interessen for planternes aktive indholdsstoffer kendetegner såvel fytoterapien som farmacien. Denomfatter de mange komplekse kemiske stoffer, som dannes af planten og udviser en farmakologiskvirkning. Indenfor den farmaceutiske branche undersøges planterne for at finde fysiologisk virk-somme stoffer, som siden udnyttes i fremstillingen af lægemidler. Mange af de lægemidler, somanvendes i dag, er oprindeligt udvundet af, eller udviklet på baggrund af, stoffer fundet i planter,f.eks; aspirin, digoxin, atropin, morfin og andre opiater. Oftest anvendes isolerede (dvs. enkelte)indholdsstoffer i fremstillingen af lægemidler, og i mange tilfælde produceres de oprindeligt natur-lige stoffer syntetisk.

Indenfor fytoterapien anvendes, til forskel herfra, hele plantedele. Baggrunden for denne praksis er,at den enkelte plante indeholder en afbalanceret sammensætning af virksomme stoffer, der i sinhelhed er bestemmende for plantens specifikke helbredende virkning.

Planternes aktive indholdsstoffer dannes ved en række metaboliske processer, som har fælles op-rindelse i fotosyntesen. Hver plantegruppe har sin egen karakteristiske metaboliske profil, hvilketforklarer, hvorfor der er generelle terapeutiske ligheder mellem planter, som er nært beslægtede.Denne viden danner grundlag for såvel en forståelse som en kategorisering af de mange lægeurter,som anvendes i praksis.

Den følgende tekst udgives i to dele. Vol I giver et overblik over de vigtigste farmakologisk aktiveindholdsstoffer og deres oprindelse, samt en introduktion til de forskellige indholdsstoffers farma-kologiske virkning. I Vol II foretages en klassifikation af lægeplanterne baseret på farmakologiskeegenskaber og terapeutisk anvendelse.

Forord til 2. udgave

I 1. udgave havde der indsneget sig en del sproglige fejl i teksten. Disse er blevet korrigeret iindeværende udgave. I øvrigt har jeg tilføjet et indeks over de urter, der omtales i teksten. Indekseter udarbejdet af Vibeke Ib, og jeg vil gerne takke hende for dette initiativ.

Ken Lunn, København 1999

w

Fytokem

i & fytofarm

akologiSide 5

Glukosinolater

Alkaloider

Proteiner

Cyanogene glykosider (aglykoner)

Aminosyrer

Polysakkarider:Strukturelle:

CellulosePektinSlimstofferGummi

Polysakkarider til oplagring:(Fruktose)(Glukose)InulinStivelse

FOTOSYNTESE MonosakkariderCH2O-(P)

Glykosider (Glykoner)Lys

Askorbinsyre (C vitamin)

Terpenoider:MonoterpenerSesquiterpenerDiterpenerSesterterpenerTriterpenerTetraterpener

Steroler

FytosteroiderSaponiner:

Steroide saponinerTriterpenoide saponiner

ATPBiokemisk energi

Steroide forbindelser

Acetyl CoAPorfyriner

(Pigmentstoffer inkl. klorofyl)

Shikimiksyrestofskiftet

Malonyl CoA

Fedtsyrer

Kinoner:Antrakinoner

Salicylater

Pyruvat

Autotrofe plantershovednæringsstoffer:

CO2 Kuldioxid

H2O Vand

NO3- Nitrat

SO42- Sulfat

PO43- Fosfat

Garvestoffer (Tanniner):HydrolyserbareKondenserede

Flavonoider:Flavoner FlavonolerFlavononer IsoflavonerAnthocyanidiner Catechiner

Fenol forbindelser

Kumariner

Kuldioxid & vandCO2 + H2O

Acetatmevalonat stofskiftet

Citratcyklus

Oversigt over højere planters metaboliske processer

NH3

Kulhydrater

Hjerteaktive glykosider (aglykoner)


Fotosyntese

KapiteloversigtFotosyntese

LysreaktionenMørkreaktionen

Som nævnt i introduktionen er fotosyntesen en grundlæggende kemisk proces, selve grundstenenfor livets eksistens. I dens simpleste form kan fotosyntesen opstilles ved følgende reaktionsformel:

CO2 + H2O →→→→→ (CH2O)n + O2 + H2O

Kuldioxid + Vand → Kulhydrater + ilt + vand

Reaktionen forgår i planterceller, som indeholder klorofyl. Klorofyl er et grønt pigment (et porfyrin).Som hovedregel forgår processen i planternes blade, hvor celler med klorofyl danner et fotosyntese-væv.

Fotosyntesen kan anskues som to sammenkædede og interafhængige reaktioner; lysreaktionen ogmørkereaktionen.

Lysreaktionen _____________________________________________________Under lysreaktionen dannes ved hjælp af lysenergi (sollyset) ATP (adenosin tri-fosfat) fra ADP(adenosin bi-fosfat). ATP er den primære energikilde i både dyrelivets og planternes metabolisme.ATP kan beskrives som naturens 'valuta', og mange metaboliske reaktioner i naturen sker på be-kostning af ATP. Under fotosyntesens lysreaktion dannes også en biokemisk reducerende faktor,NADPH (reduceret nicotinomid adenin dinucleotid fosfat). Elektroner til dannelsen af dette stofkommer fra vandets hydrogen atomer.

Mørkereaktionen __________________________________________________Under mørkereaktionen anvendes NADPH og ATP, dannet under lysreaktionen, samt hydrogenioner (H+) fra vand og atmosfærisk kuldioxid til dannelse af kulhydrater med fosfat- (P) grupper. Idenne biokemiske reaktion anvendes NADPH som den reducerende faktor.

Generelt _________________________________________________________Ovenstående reaktionsformler giver en oversigt over fytosyntesens reaktioner. Det med det reak-tive fosfat forbundne kulhydrat, som dannes ved processen, er i virkeligheden indbygget i et størrekulhydratmolekyle, D-fruktose 6-fosfat. Dette stof er udgangspunktet for en lang række metaboli-ske processer i planten, som resulterer i dannelsen af de vigtige farmakologisk aktive indholds-stoffer.

w


Kulhydrater

KapiteloversigtKulhydrater (poly- og monosakkarider)

Strukturelle kulhydraterCellulosePektinGummiSlimstoffer

Polysakkarider til oplagringStivelseInulin

Glykosider

Kulhydrater er naturlige stoffer med den generelle formel:

(CH2O)n

Det er 'n' tallet, dvs. antallet af (CH2O) enheder, som afgør stoffets kemiske egenskaber. Indenfor

fytokemien møder man de følgende kategorier af kulhydrater:

Monosakkarider, disakkarider, oligosakkarider, polysakkarider

Monosakkarider er kulhydratmolekyler, som indeholder 5 eller 6 kulstofatomer, hhv. pentoser ogheksoser. Under fotosyntesen dannes monosakkaridet D-fruktose 6-fosfat,en heksose sukkerartmed en fosfatgruppe bundet til det sjette kulstofatom.

Fruktose-6-fosfat

Polysakkarider (poly = mange, sakkarid = sukker) er opbygget af flere monosakkarid enheder ellermonomerer (monomer = enhed). Når to sukkermolekyler er forbundet kaldes strukturen et disakkarid.Almindelig melis (sukrose) er et disakkarid opbygget af glukose og fruktose. Ordet oligosakkaridbeskriver et polysakkarid opbygget af kun få monosakkarider, typisk 2-10. Polysakkarider kanogså indeholde andre stoffer, f.eks. uronsyrer.

Kulhydrater spiller mange roller hos planter. Nogle anvendes i opbygningen af plantens struktur,andre som energilagre m.v. I det følgende afsnit beskrives de, for fytoterapeuten, vigtigste kulhy-drater.

wStrukturelle kulhydraterKulhydrater, såsom polysakkarider, indgår i planternes struktur som bygningsmateriale. De hyp-pigst forekommende stoffer af interesse for fytoterapeuten er; cellulose, pektin, gummi og slim-stoffer.


Cellulose _________________________________________________________Cellulose er det primære stof, som indgår i planternes cellevægge. Det er et polysakkarid, som eropbygget af sammenkædede glukosemolekyler. Over 7000 glukosemonomerer indgår i kæden.Kemisk set ligner cellulose stivelse. Forskellen mellem de to stoffer består i en anden bindingmellem glukose monomererne. Cellulose er det hyppigst forekommende organiske stof i naturen.

Pektin ___________________________________________________________Pektin er opbygget af monomeren D-galakturonsyre. Pektinet indgår i cellevægsstrukturen, hvordet fungerer som lim og binder planternes celler sammen i en vævsstruktur. Modne frugter bliverblødere, fordi pektikstofferne mister deres virkning. Pektin anvendes i fremstillingen af marmelade,hvor den virker gelédannende (gør marmeladen stiv).

Gummi __________________________________________________________Gummi beskrives som regel sammen med slimstoffer pga. de to stofgruppers kemiske lighed. Ivirkeligheden er stoffernes fysiske karakter imidlertid meget forskellig. Slimstoffer er, som detfremgår af navnet, 'slimede', mens gummi er mere klæbrige.

Gummi er polysakkarider, hvor der kan indgå heksoser såvel som pentoser og uronsyrer. I planterfindes gummi i cellevægsstrukturen og som reparationsmateriale andre steder i planten.

I farmacien anvendes gummi som fortykningsmidler samt som hjælpestoffer i emulgeringsprocesser.Som eksempler kan nævnes guargummi fra frøet af den indiske plante Cyamopsis tetragonolobus,tragant fra Astragalus spp. (Astragel arter), og acacia gummi fra træet Acacia senegal.

Slimstoffer _______________________________________________________Man kan diskutere, om slimstoffer i virkeligheden kan kaldes strukturelle polysakkarider. De findesi størst mængde i nogle planterødder, men også i andre plantedele, hvor deres hovedfunktion er atopsuge og oplagre vand. Slimstoffernes struktur ligner gummis (se ovenfor).

Planter, som indeholder meget slim, anvendes terapeutisk som emollierende (blødgørende) oglaksative midler (se endvidere afsnittet vedrørende antrakinoner). Slimstoffer findes i terapeutiskmængde i f.eks.; Althaea officinalis radix (Læge-Stokrose rod), Plantago psyllium semen (Loppe-frø), og Ulmus fulva cortex (Elmebark).

De to sidstenævnte urter, P. psyllium semen og Ulmus fulva cortex, kan ligesom Linum usitatissimumsemen, anvendes som laksantia (afføringsstimulerende midler). Den farmakologiske betegnelse fordisse urtepræparater, ‘rumopfyldende laksantia’ (eng. 'bulk laxatives'), beskriver meget fint deresvirkningsmekanisme. Slimstofferne i planterne absorberer vand og danner en tyktflydende, klæbrigmasse, der øger den fækale volumen og udfylder tarmen, samtidig med at deres høje indhold afslimstoffer hjælper ved at blødgøre afføringen. Virkningen af disse urter er meget blidere end virk-ningen af de antrakinonholdige laksantia, men resultatet ses som regel først efter 2-3 dages behand-ling (se også afsnittet om antrakinoner).

w

Polysakkarider til oplagringNedenstående polysakkarider fungerer som energilager i planterne. De oplagres i forskellige plante-strukturer og plantevæv til senere brug. Glukose, fruktose og andre sukkerstoffer indgår i dannel-sen af disse stoffer.

Kulhydrater


Stivelse __________________________________________________________Stivelse er et komplekst sukkerstof, opbygget af to polysakkarider; amylose og amylopektin. Somtidligere nævnt ligner stivelse kemisk set cellulose. Begge stoffer nedbrydes til glukose, som såle-des er den monomere enhed, som indgår i både amylose, amylopektin og cellulose.

Stivelse findes i planterne i form af 'stivelseskorn'. Koncentrationen af stivelse er højst i jordstængler(rhizoma) og rodknolde. Kornene har forskellig form afhængigt af plantens art, hvilket udnyttes ifarmakognostiske sammenhænge i forbindelse med bestemmelse af urtedroger.

Inulin ___________________________________________________________Inulin er et polysakkarid, opbygget primært af sammenkædede fruktose monomerer med få glu-kose monomerer, placeret i enderne af kæden. Inulin findes i store mængder i roden af bestemteplanter, ofte tilhørende Asteraceae tidl. Compositae (Kurvblomstfamilien). Det anvendes farmako-logisk indenfor ortodoks medicin i forbindelse med nyreanalyser.

wGlykosiderGlykosider er ikke en stofgruppe i sig selv. Ordet beskriver en kemisk forbindelse mellem et stof oget sukkermolekyle. Sukkerdelen, som er opbygget af mono- eller oligosakkarider, kaldes i dennesammenhæng en glykon. Aglykon er betegnelsen for den del af forbindelsen, som ikke består af etsukkermolekyle. I øvrigt benævnes glykosider, hvor glykonen består af glukose, ofte glukosider.

Bindingen mellem glykonen og aglykonen forekommer altid mellem en hydroxyl- (OH) gruppe påglykonen og et oxygen- (O), sulfur- (S) eller nitrogen- (N) atom på aglykonen. Betegnelserne O-glykosider, S-glykosider og N-glykosider beskriver bindingens struktur.

I planter findes mange indholdsstoffer som glykosider og senere i denne tekst beskrives nogle af devigtigste farmakologiske glykosider; glukosinolater, cyanogene glykosider og hjerteaktive glykosi-der. Dog skal det nævnes, at mange andre stoffer, omtalt i teksten, også findes som glykosider iplanterne, selvom det ikke nævnes her.

Glykosider kan spaltes, hvorved glykonen og aglykonen frigøres. Denne reaktion er af stor farma-kologisk vigtighed, og sker som regel i fordøjelseskanalen efter indtagelse af lægeurter, som inde-holder glykosider.

w

Kulhydrater


Fenol forbindelser

KapiteloversigtFenol forbindelser

Usammensatte fenolerSalicylaterKumariner

Polyfenoler (sammensatte fenoler)FlavonoiderGarvestofferKinoner

Denne gruppe beskriver de mange planteindholdsstoffer, som indeholder rester af en fenolstruktur.

Fenol

Fenol forbindelser udspringer af en stofskifteproces kaldet shikimiksyrestofskiftet. Denne procesfindes i alle højere plantearter. Dannelsen af nogle fenol forbindelser omfatter endvidere produkteraf andre metaboliske processer i planten. F.eks. indgår metabolitter fra acetat-mevalonat stofskifteti dannelsen af flavonoider og nogle kumariner (furanokumariner).

Der kan opstå megen forviring vedrørende kategorisering af fenol forbindelserne og deres oprin-delse. Dette skyldes fenolernes komplekse opbygning og struktur. I nedenstående tekst bestræbervi os på at gøre kategoriseringen så overskuelig som mulig.

Fenol forbindelser kan opdeles i to hovedkategorier; de usammensatte og de sammensatte fenoler.

wUsammensatte fenolerDe usammensatte fenoler består af en enkelt fenol enhed. I denne gruppe finder vi bl.a. thymol, etaromatisk stof, som findes i den æteriske olie af Thymus vulgaris (Timian), euginol, som findes iolien af Eugenia caryophyllata (Nellike) og Cinnamomum zeylanicum cortex (Kanel bark), samtsom aglykon-delen af glykosiden gein, som findes i roden af Geum urbanum (Feber-Nellikerod).

Thymol Euginol

Fenol forbindelser


Både thymol og euginol har bl.a. bakteriedræbende egenskaber. Euginol virker endvidere lokaltbedøvende og anvendes i behandlingen af tandpine. Tandlægernes klinikker har ofte den karakteri-stiske duft af euginol.

I det følgende beskrives salicylaterne og kumarinerne, som er to vigtige grupper af usammensattefenol forbindelser. Kinonerne er en anden gruppe fenol forbindelser, som bør nævnes her. Kinonerkan bestå af én eller flere fenol enheder og beskrives i indeværende tekst under gennemgangen afsammensatte fenol forbindelser.

Salicylater________________________________________________________Salicin, det første salicylat, som blev isoleret (1829), fandt man i Pilebark, og slægtsnavnet Salix erophav til navnet salicylat. Den mest anvendte form for salicylater i ortodoks medicin er acetylsali-cylsyre, et stof, som ikke forekommer i naturen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det, blandt alle de mange forskellige former for moleky-lære strukturer af salicylsyreforbindelser, som findes i naturen, er salicylsyredelen, som er denfarmakologisk aktive del.

Salicin er en glykosid, som findes i barken af Salix spp. (Piletræer):

Salicin

I 1860 blev salicylsyre fremstillet af fenol:

Salicylsyre

Acetylsalicylsyre, en kemisk modificeret form af salicylsyre med færre bivirkninger, blev taget ibrug i 1899 under handelsnavnet 'Aspirin':

Acetylsalicylsyre (aspirin)

Acetylsalicylsyre er et af de mest solgte smertestillende midler, og kan fås i håndkøb (f.eks. Magnyl,Albyl, Aspirin).

Fenol forbindelser


Farmakologiske egenskaber af salicylater

w Analgetiske (smertestillende) egenskaberDet menes, at denne virkning skyldes, at salicylsyre griber ind i de perifere smertereceptorersfunktion og hæmmer syntesen af de prostaglandiner, som sensibiliserer nervereceptorenderne.

w Betændelseshæmmende egenskaberSalicylsyres betændelseshæmmende egenskaber skyldes en reduktion af den kapillære permea-bilitet samt evnen til at stabilisere lysosomer, hvilket forhindrer sidstnævnte i at afgive destruk-tive (nedbrydende) enzymer. Der forekommer ligeledes en hæmning af prostaglandinsyntesen.Sidstnævnte proces er medvirkende til at formidle den betændelsesforårsagende reaktion.

w Feberstillende egenskaberSalicylsyre bevirker karudvidelse (eng. vasodilation) af det kapillære netværk i huden, hvilketmedfører øget svedafsondring og varmetab fra kroppen i sygdomstilstande, hvor der forekom-mer feber. Denne virkning menes at være et resultat af salicylsyres påvirkning af hypothalamus.

w Hæmning af trombocytaggregation (sammenklumpning)I forholdsvist små doser, forårsager salicylsyrene endvidere en formindskelse i trombocytternesevne til at koagulere, et værdifuldt terapeutisk redskab i forbindelse med sygdomstilstande ka-rakteriseret ved trombedannelse, dvs. blodpropper i hjerne og hjerte.

w Forøgelse af urinsyreudskillelsenVed indgivelse af relativt høje doser salicylsyrer, hæmmes tilbageabsorptionen af urinsalte i deproksimale nyretubuli, hvilket medfører en øget udskillelse af urinsyre.

De generelle virkninger af salicylater menes nu at skyldes deres evne til at hæmme biosyntese ogfrigørelse af prostaglandiner.

På trods af disse udmærkede terapeutiske egenskaber har farmaceutisk fremstillede salicylater væ-sentlige ulemper, nemlig deres virkning på maveslimhinden og centralnervesystemet (CNS). Vedoral indgift, kan salicylaterne forårsage inflammation af maveslimhinden, ulceration og blødninger.Dette skyldes, at salicylater griber forstyrrende ind i den normale gastriske pH, ved at hæmmefeedback-mekanismen. Høje terapeutiske doser af salicylater over længere tid kan endvidere med-føre CNS-forstyrrelser såsom svimmelhed, kvalme, opkastning, konfusion (forvirring), tinnitus (øre-susen) og lejlighedsvist psykose.

Den traditionelle, empirisk baserede, anvendelse af mange fytoterapeutiske plantepræparater, kannu forklares videnskabeligt som en effekt af indholdet af salicylater. Mange af de skadelige bivirk-ninger ved den terapeutiske anvendelse af isolerede salicylater ses imidlertid ikke, hvis man anven-der plantepræparaterne i deres helhed. Virkningen af den hele plante er generelt mindre aggressivog ‘mere i balance’ med kroppens egne mekanismer og med de øvrige indholdsstoffer i plante-drogen.

De vigtigste lægeplanter, som indeholder salicylater i virkningsfulde mængder, inkluderer:

w Salix spp. cortex (Pilebark)Pilebark indeholder estere af salicylsyre. Disse estere omdannes til glykosiden salicin i tyndt-armen, hvor miljøet er basisk:

Estere →→→→→ salicin

Bakterier i tyktarmen producerer enzymer, som hydrolyserer salicin og frigør aglykonen saligenin:

Fenol forbindelser


Fenol forbindelser

→ → → → →

Salicin Saligenin

Saligenin optages og oxideres til salicylsyre i blodet og i leveren. Salicylsyre er det farmakolo-gisk aktive stof. En konsekvens af dette er, at Pilebark er langsomt virkende; nogen salicylatvirkning kan ikke forventes før 6-10 timer efter indtagelse. Denne meget forsinkede virkningstår i stærk modsætning til acetylsalicylsyre, som i stor udstrækning optages fra maven og derforer meget hurtigt virkende.

På grund af den langsomme virkning er Pilebark uegnet som akut smertestillende middel (modf.eks. hovedpine), men er velegnet som inflammationshæmmende middel ved gigtsygdomme ogandre mere kroniske betændelsestilstande.

Pile arter med særligt højt salicylat indhold omfatter Salix daphnoides (Pommersk Pil), S. purpurea(Purpur-Pil) og S. fragilis (Skør-Pil).

w Filipendula ulmaria (Alm. Mjødurt)I F. ulmaria forekommer de fleste af salicylsyreforbindelserne i form af glykosider, primærtspiraein (glykosid af salicylaldehyd) og monotropitin, også kaldet gaultherin (glykosid afmetylsalicylat). For begges vedkommende er sukkerdelen, primoverosyl, en disakkarid glukose-6-β-xylosid glykon.

Salicylaldehyd Metylsalicylat

Trods salicylaternes førnævnte bivirkninger på maveslimhinden, er F. ulmaria specifikt indicereti behandlingen af halsbrand og mavesår. Urten har en syrenedsættende samt helende virkning påslimhinden. Dette er et af de tilfælde, hvor man endnu ikke har fundet en farmakologisk forkla-ring på urtens virkning i sin helhed.

w Gaultheria procumbens aetheroleum (Vintergrønolie)Vintergrønolie indholder 98% metylsalicylat. Den anvendes som lokalt muskelopvarmnings-middel (eng. rubefacient) i linimenter.

w Populus tremula cortex (Bævreasp bark)Denne urtedroge indeholder salicylalkohol og har bl.a. inflammationshæmmende ogantireumatiske egenskaber.

Kumariner _______________________________________________________Kumariner optræder i naturen som glykosider. De findes i særligt store mængder i planter fraLeguminosae (Ærteblomstfamilien) og Gramineae (Græsfamilien). Det er kumariner, som givernyslået græs dets karakteristiske duft.

Ved fermentation af planter, som indeholder kumariner, dannes et stof kaldet dikumarol. Dikumarolkan forekomme i dyrefoder, oftest som et resultat af dårlig behandling af Trifolium spp. (Kløverarter). Dikumarol virker antikoagulerende og kan forårsage blødninger.


Kumarin

Mange kendte aktive indholdsstoffer er derivater af kumarin, f.eks:

UmbelliferonEt almindeligt indholdsstof, som findes i planter af Umbelliferae (Skærmblomstfamilien) ogSolanaceae (Natskyggefamilien). Umbelliferon har svampedræbende egenskaber.

Khellin, visnagin og visnadinOptræder i Ammi visnaga (Khella) fra Umbelliferae. Disse stoffer tilhører en undergruppe afkumariner kaldet furanokumariner. Forskning i furanokumarinet khellin har vist, at det har en af-slappende effekt på den glatte muskulatur, resulterende i en krampeløsende virkning påkoronararterierne, bronkierne, mavetarmkanalen, galdevejene og urinvejene. Visnadin har vist sigat have en mere specifik virkning på koronarkarrene end khellin. Dette stof forårsager en udprægetkarudvidelse (eng. vasodilation) af koronarkarrene.

AeskuletinAglykonen af glykosiden aeskulin fra Aesculus hippocastanum (Hestekastanie). Aeskuletin virkerstyrkende på karsystemets endotel.

BergaptenFra olier af bergamot eller Ammi spp. Stoffet fremmer virkningen af UV lys på huden og anvendestil at fremme bruningseffektiviteten af solen.

w

Polyfenoler (sammensatte fenoler)Sammensatte fenoler eller polyfenoler, er forbindelser, hvori der indgår flere fenol-enheder. Dennegruppe omfatter bl.a. flavonoiderne, garvestofferne (tanninerne) og kinonerne.

Flavonoider ______________________________________________________Flavonoiderne, undertiden kaldet bioflavonoider, er en af de største grupper plantepigmenter. Deoptræder hyppigst i højere planter, og findes navnligt i yngre plantevæv såsom blade og blomster.

Som navnet antyder, er flavonoider ofte (men ikke altid) gule (det latinske flavus betyder gul), ogsom farvepigmenter i blomster kan de spille en rolle for tiltrækningen af bestøvende insekter. Mangeflavonoider har en bitter smag, hvilket kan beskytte planter mod at blive spist af planteædende dyr.Endvidere mener man, at flavonoider i planter spiller en vækstregulerende rolle.

Flavonoider er normalt opløselige i både vand og ethanol, men er uopløselige i organiske opløs-ningsmidler.

Den terapeutiske værdi af flavonoider og det brede spektrum af farmakologiske virkninger, somforskellige flavonoider udviser, er en relativ nyopdagelse, og der foregår i øjeblikket megen forsk-ning på dette område.

Flavonoider optræder ofte som glykosider, og flavoner, flavonoler, flavononer, isoflavoner,antrocyanadiner og catechiner er forskellige klasser af flavonoide aglykoner. Alle flavonoider erbaserede, mere eller mindre, på en flavon-struktur. Flavonoider har deres oprindelse i både shikimik-syre stofskiftet og som produkter af acetat-melavonat stofskiftet.

Fenol forbindelser


Flavon-struktur

De vigtigste flavonoider inkluderer:

FlavonerApigenin (glykosider: apiin og apigenin-7-apiosylglukosid), som findes i Apium graveolens (VildSelleri) og Petroselinum crispum (Persille), og luteolin, som findes i Equisetum arvense (Ager-Padderok).

FlavonolerQuercetin (glykosid: rutin), som findes i Fagopyrum esculentum (Boghvede), Sambucus nigraflores (Alm. Hyldeblomst), Viola spp. (Viol arter) og Filipendula ulmaria (Alm. Mjødurt).

FlavononerHesperitin (glykosid: hesperidin). Glykosiden hesperidin er en bestanddel af citrin, som er en blan-ding af flavonoider, som findes i citrusfrugter og Capsicum spp. (Peberfrugter). Hesperidin findesogså i mange andre planter.

IsoflavonerDisse stoffer er isomerer af flavoner og udviser steroid-lignende farmakologisk virkning. Isoflavonerfindes i nogle Leguminosae arter (Ærteblomstfamilien), f.eks. genistein (glukosid: genistin) fraTrifolium pratense (Rød-Kløver) og Sarothamnus scoparius (Gyvel).

AnthocyanidinerMan mener, at anthocyanidiner stammer fra flavonol prækursorer. Pelargonidin (glukosid: pelargonin)findes i Crataegus oxyacanthoides (Alm. Hvidtjørn).

CatechinerCatechinerne er baseret på flavonoler. De findes i Crataegus oxyacanthoides (Alm. Hvidtjørn).

Farmakologiske egenskaber af flavonoiderQuercetin (glykosid: rutin) og hesperitin (glykosid: hesperidin) var nogle af de første flavonoidermed farmakologisk aktivitet, som blev beskrevet. Oprindeligt troede man, at der var tale om et nytvitamin (vitamin P), men senere blev det klart, at dette ikke var tilfældet.

Generelt reagerer flavonoider synergistisk med vitamin C, og i planter forekommer de næsten altidsammen med dette vitamin.

Følgende liste giver et overblik over de mange egenskaber, som tillægges flavonoider:

w KrampeløsendeApigenin i Apium graveolens (Vild Selleri), Petroselinum crispum (Persille), Chamomilla recutita(Vellugtende Kamille), Agrimonia eupatoria (Alm. Agermåne) og mange andre:

Liquiritigetol i Glycyrrhiza glabra radix (Lakridsrod).

Fenol forbindelser


w InflammationshæmmendeMange flavonoider virker inflammationshæmmende. De hæmmer histaminfrigivelse fra mast-celler og basofile leukocytter. Det gælder:

Apigenin (se ovenfor), quercetin i Ginkgo biloba (Ginkgo), Chamomilla recutita (VellugtendeKamille), Crataegus oxyacanthoides (Alm. Hvidtjørn), Agrimonia eupatoria (Alm. Agermåne)og mange andre planter.

w Virushæmmende virkningQuercetin og mange andre flavonoider.

w Østrogen-lignende virkningGenistein i Trifolium pratense (Rød-Kløver), Glycine max (Soyabønne) m. fl.

w Anti-hyaluronidase virkningQuercetin og hesperitin. Disse flavonoider reducerer kapillærskørhed og permeabilitet (vitaminP står for permeabilitet). Hesperitin har været anvendt i behandlingen af forhøjet blodtryk ogvævsbeskadigelser forårsaget af radioaktiv bestråling. Quercetin og hesperitin beskytter i kraftaf deres anti-hyaluronidase aktivitet endvidere mod spredning af infektioner.

w Anti-oxidant virkningDe fleste flavonoider; vigtige eksempler er quercetin og silymarin i Silybum marianum (Marie-tidsel).

w Antihepatotoksisk virkningSilymarin kompleks bestående af silidianin, silicristin og silybin i Silybum marianum tilhører enny gruppe af stoffer, som hedder flavonolignaner. Silymarins antihepatotoksiske virkning er ihvert fald delvis en følge af silymarins anti-oxidant virkning. Silymarin forøger virkningen afsuperoxid dismutase og glutathion peroxidase enzym systemerne.

w Tumorhæmmende virkningQuercetin.

w Sedativ virkningKava-pyroner i Piper methysticum (Kavarod).

Garvestoffer ______________________________________________________Garvestoffer er vidt udbredte i planteverdenen og kendes fra de fleste plantefamilier. Nogle familierer særligt rige på arter med betydeligt garvestofindhold, f.eks. Rosenfamilien (Rosaceae). Garvestof-fer er normalt koncentreret i særlige plantedele såsom bark, rødder, rhizomer, blade eller frugter,og garvestofindholdet i en given plante kan variere betydeligt med årstiderne. Galler, som dannesomkring insektæg, der er blevet lagt i blade, har et særligt højt indhold af garvestoffer.

Garvestoffer spiller formentlig en rolle som plantebeskyttelsesmidler. De virker hæmmende påbakterier og svampe, og deres astringerende (sammentrækkende) smag og fordøjelseshæmmendevirkning tjener formodentlig til at gøre planten mindre tiltrækkende fødeemner for planteædere.Garvestoffer virker også allelopatiske, dvs. de hæmmer væksten af andre (konkurrerende) planter.

Garvestoffernes struktur udgøres af komplekse fenol forbindelser, som indeholder mange hydro-xyl- (-OH) grupper. Det er disse hydroxylgrupper, bundet til aromatiske ringe, som er ansvarligefor garvestoffernes virkning.

Garvestoffer findes i to former; hydrolyserbare og kondenserede. De hydrolyserbare garvestofferer opbygget af fenolsyremolekyler forbundet til et monosakkarid (som regel glukose) og dannes

Fenol forbindelser


ved shikimiksyre stofskiftet. Disse garvestoffer kan spaltes, hvorved de frigiver pyrogallol, som eren toksisk usammensat fenol forbindelse.

Typisk hydrolyserbart garvestof (kinesisk garvestof fra Rhus spp. (Sumach arter))

Kondenserede garvestoffer er som strukturer meget mere stabile end de hydrolyserbare garvestof-fer. De er polymerer, opbygget af sammenkædede flavonoider, typisk flavoner. Der indgår somregel 15-20 flavon-enheder i strukturen.

Her bør endvidere nævnes en anden gruppe stoffer; procyanidinerne. Disse stoffer er opbygget afsammenkædede flavonoider på samme måde som de kondenserede garvestoffer, men den mono-mere enhed består af catechiner i stedet for flavoner. Procyanidiner er således catechin oligomererindeholdende 2-8 catechin-enheder per molekyle. Procyanidiner er vigtige indholdsstoffer i Cratae-gus oxyacanthoides (Alm. Hvidtjørn).

Typisk kondenseret garvestof opbygget af sammenkædede flavon-enheder

Fenol forbindelser


Garvestoffer udfælder en række stoffer i opløsning, hvilket vil sige, at de danner uopløselige forbindelsermed disse stoffer. Dette medfører bl.a. dannelsen af bundfald i nogle væsker, f.eks. nogle tinkturer. Deter evnen til at danne uopløselige forbindelser med andre stoffer, især proteiner, som er helt afgørende forgarvestoffernes fysiologiske virkning.

De følgende stoffer udfældes af garvestoffer:w Proteiner (inkl. gelatine)w Jern-, kobber-, tin- og blysaltew Mange alkaloiderw Visse glykosider

Garvning er en proces, som omdanner dyrehuder til læder, som er et betydeligt mere hårdført ogmodstandsdygtigt materiale. I garvningsprocessen koges huderne,

hvorved der sker en omdan-

nelse af kollagen til gelatine. Garvestofferne danner efterfølgende uopløselige forbindelser medgelatinemolekylerne i huden. Resultatet er læder.

Garvestoffernes farmakologiGarvestoffer er vandopløselige og endvidere opløselige i alkohol og glycerol (glycerin). Glycerolhar en stabiliserende virkning på garvestoffer og virker således som en slags konserveringsmiddel.

Når garvestoffer danner forbindelser med proteiner, kan disse proteiner ikke længere nedbrydes afproteolytiske enzymer. Er der tale om proteiner i føden, resulterer processen i en fordøjelses-hæmmende virkning. Er der tale om proteiner i slimhinderne, fås en astringerende (sammen-trækkende) effekt. En forståelse af garvestoffernes virkning på proteiner er således central forforståelsen af garvestoffernes terapeutiske egenskaber, specielt i fordøjelseskanalen.

Resultatet af garvestoffers virkning på hud og slimhinder minder en hel del om garvningsprocessen,hvorved huder omdannes til læder; garvestoffernes denaturering af proteinerne resulterer i en slagsbarriere, som er vanskeligt gennemtrængelig for andre stoffer og mere hårdfør overfor kemiske ogfysiske påvirkninger, såvel som overfor bakterie- og svampeangreb.

Garvestoffernes astringerende virkning på slimhinderne medfører:w Forhøjet tonusw Nedsat cellulær sekretionw Nedsat permeabilitetw Nedsat følsomhed i nerveender i slimhindenw Inflammationshæmmende virkning

Ved sår virker garvestoffer blodstandsende. De befordrer dannelsen af sårskorpe og nedsætterderved infektionsrisikoen. Mindre forbrændinger kan behandles med astringerende midler, hvor-ved garvestofferne hurtigt forsegler det blotlagte væv. Tidligere anvendtes garvestoffer i udstraktgrad i ortodoks medicin i behandlingen af alvorlige brandsår.

Garvestoffer virker overvejende lokalt og optages kun i ringe omfang fra tarmen.

Garvestoffers generelle egenskaber:w Astringerende:

Anti-diarré (forstoppende)InflammationshæmmendeHæmmer cellulær sekretionKatarhæmmendeBlodstandsendeInfektionshæmmendeRegulerer tarmfloraen

Fenol forbindelser


Visse garvestoffer besidder endvidere andre egenskaber, bl.a:w Reducerer kolesterol niveauet i blodetw Anti-oxidant virkning ("Free radical scavenger")w Mutationshæmmendew Leverbeskyttendew Kapillærstyrkendew Befordrer kroppens evne til at have C vitamin i beholdw Kan reducere tungmetallers giftighed

Generelle indikationer for astringerende midler:w Inflammation af slimhinder, navnlig i fordøjelseskanalen,

inklusive:

Gingivitis (tandkødsbetændelse)Stomatitis (mundbetændelse)PharyngitisTonsillitisMavekatarMavesår og sår på tolvfingertarmen (mildt astringerende midler)EnteritisColitisDivertikulitisHæmorider (lokalt)Diarré (symptomatisk; identificer og behandl årsagen; diarré med feber eller blødningmå ikke stoppes med garvestoffer eller på anden vis).

w Hiatus herniew Hyperchlorhydria (vær opmærksom på, at andre indholdsstoffer i planten kan stimulere

produktionen af mavesyre)w Conjunctivitis (især Euphrasia officinalis)w Mindre sår og forbrændinger

Mulige bivirkninger ved indtagelse af garvestoffer:w Kan hæmme optagelsen af proteiner, vitaminer (A, B1), jern, kalcium, magnesium m.fl.w Forstoppelse

Generelle kontraindikationer for astringerende midler:w Forstoppelsew Hypochlorhydriaw Ringe absorbtion (især svagelige eller meget syge patienter)w Jernmangel og andre vitamin- eller mineral mangeltilstande (garvestoffer bør ikke gives

sammen med jernpræparater eller mad)w Lever- eller nyrelidelser (gælder kun de hydrolyserbare garvestoffer)

'Overførte' eller 'refleksbetingede virkninger af astringerende midler:Som nævnt i det ovenstående, er garvestoffernes astringerende virkning hovedsagligt et lokaltfænomen. Indenfor fyterapien anvendes betegnelsen 'astringerende' imidlertid også i en anden be-tydning. Af fytoterapeuter anvendes betegnelsen således endvidere til at beskrive de særlige‘astringerende-lignende’ egenskaber af visse ‘organspecifikke’ midler. F.eks. vil fytoterapeuter oftetale om Glechoma hederaceas (Korsknaps) ‘astringerende virkning på de øvre luftveje’. Det, derbeskrives i denne sammenhæng, er plantens slimhindeudtørrende egenskaber og selvfølgelig ikkedens ‘garvende’ virkning efter lokal påførelse på luftvejenes slimhinder. Denne ‘overførte’astringerende virkning er et almindeligt erkendt fænomen blandt fytoterapeuter, og hovedparten af

Fenol forbindelser


de implicerede planter indeholder også ofte garvestoffer. Der kunne muligvis være tale om enfysiologisk medieret overført (eller refleksbetinget) respons, som initieres i mavetarmkanalen efterindtagelse af midlet. Dog foreligger der ingen videnskabelige beviser for denne teori.

Som eksempler kan nævnes nedenstående lægeplanter og deres organspecifikke aktiviteter;

Capsella bursa-pastoris (Hyrdetaske) Astringerende virkning på livmoderen

Sambucus nigra (Alm. Hyld) Astringerende virkning på de øvre luftveje

Euphrasia spp. (Læge-Øjentrøst) Astringerende virkning på de øvre luftveje

Kinoner__________________________________________________________Kinoner er overskriften for en stor gruppe indholdsstoffer af forskellig biosyntetisk oprindelse. Destofgrupper, vi som fytoterapeuter er interesserede i, er hydrokinoner og antrakinoner.

Hydrokinon Antrakinon

HydrokinonerHydrokinoner optræder i naturen som glykosider. Arbutin er en sådan glykosid, som findes iArctostaphylos uva-ursi (Hede-Melbærris) og Calluna vulgaris (Lyng). Begge disse urter har enantiseptisk virkning på urinvejene, som skyldes deres indhold af arbutin. I tarmsystemet spaltesarbutin af tarmfloraen, og aglykonen hydrokinon metaboliseres til glukuronat og sulfat estere.Disse stoffer udskilles gennem urinvejene, hvor de udøver den antiseptiske virkning.

AntrakinonerAntrakinoner og derivater heraf optræder som glykosider i mange planter, især i Rubiaceae (Krap-familien). Planter, som indeholder antrakinoner, har en laksativ (afføringsstimulerende) virkning.De fleste af disse planter er kendte laksantia (afføringsstimulerende midler) i ortodoks medicin,f.eks. Sennesbælge, som stadig er et hyppigt anvendt middel imod forstoppelse.

Planter i denne gruppe af interesse for fytoterapeuten er:

w Cassia senna fructus (Alexandria Sennesbælge)w C. senna folia (Sennesblade)w C. angustifolia fructus (Tinnevelly Sennesbælge)w Rhamnus purshiana cortex (eng. Cascara bark)w [R. cathartica fructus (Vrietorn frugt)]w Rhamnus frangula cortex (Tørstetræ bark)w [Aloe barbadensis et spp. Aloe arter)]w Rheum palmatum radix (Læge-Rabarber rod)w Rumex crispus radix (Kruset Skræppe rod)

Farmakologiske egenskaber af antrakinonerAntrakinon-holdige planter udøver deres laksative virkning ved at forøge peristaltikken, navnlig ityktarmen. Der har gennem tiden været fremsat en række forskellige teorier, som søger at forklare,hvordan disse stoffer virker i kroppen. Den mest sandsynlige forklaring er følgende:

Som tidligere nævnt optræder en betydelig del antrakinoner som glykosider, dvs. bundet til etsukkermolekyle. I dette tilfælde er der tale om såkaldte beta-glykosider, som menneskets fordøjelses-

Fenol forbindelser


safter og enzymer ikke er i stand til at hydrolysere. Antrakinon-glykosiderne passerer derfor uæn-dret gennem maven og tyndtarmen til tyktarmen, hvor de hydrolyseres (dvs. sukkermolekyletfraspaltes) af enzymer produceret af bakterier i tyktarmen. De frie antrakinoner (aglykoner), somfrigøres gennem denne proces, hæmmer reabsorberingen (genoptagelsen) af vand fra tyktarmen,og forårsager en afsondring af vand og elektrolytter fra tarmvæggen. Det er det øgede vandindholdi tyktarmen,

som forårsager en øget peristaltik.

Frie antrakinoner (aglykoner) indtaget gennem munden har ingen laksativ virkning. Det skyldesformodentlig, at de omdannes kemisk i fordøjelseskanalen, inden de når tyktarmen.

Store individuelle forskelle ses i patienters sensitivitet overfor disse stoffer. Det er sandsynligt, atdisse forskelle i al fald i en vis udstrækning skyldes forskelle i tyktarmens bakterieflora.

Antrakinon-holdige planter, navnlig de stærkt virkende, kan forårsage mavekneb. For at forebyggedenne uønskede bivirkning gives disse urter altid sammen med et godt karminativ, f.eks. Zingiberofficinalis (Ingefær), Foeniculum vulgare (Fennikel),

Carum carvi (Kommen) eller Chamomilla

recutita (Vellugtende Kamille).

Planter indeholdene glykosider baseret på antrakinonen emodin (f.eks. Rheum spp.) giver sur urinen gulbrun farve, mens basisk urin kan farves rødlig til violet.

Antrakinon-holdige laksantia bør bruges i et begrænset tidsrum og normalt kun i tilfælde, hvorandre midler såsom Linum usitatissimum semen (Hørfrø) eller Plantago ovata semen (Loppefrø),øget vandindtagelse, fiberrig diet og motion har vist sig virkningsløse overfor forstoppelse.

Hørfrø og Loppefrø er laksative midler med en noget anden virkningsmekanisme endantrakinonerne, idet de optager vand og udvider sig i fordøjelseskanalen. Det er denne udspilningaf tarmen, som udløser peristaltiske bevægelser. Disse frøs høje indhold af slimstoffer hjælperendvidere ved at blødgøre afføringen (se afsnittet om slimstoffer).

Bemærk: Antrakinonholdige planter er normalt kontra-indikerede ved svangerskab.

w

Fenol forbindelser


Terpenoider

KapiteloversigtTerpenoider

MonoterpenerSesquiterpenerTriterpener

Terpenoider er en gruppe forbindelser baseret på isopren-enheden (C5H8). Kategoriseringen fore-tages på grundlag af antallet af isopren-enheder i strukturen.

Isopren-enhed

w Monoterpener (C10H16) 2 isopren-enhederw Sesquiterpener (C15H24) 3 isopren-enhederw Diterpener (C20H32) 4 isopren-enhederw Sesterterpener (C25H40) 5 isopren-enhederw Triterpener (C30H48) 6 isopren-enhederw Tetraterpener (C40H64) 8 isopren-enheder

Terpenoider syntetiseres ved acetat-mevalonat stofskiftet og danner i øvrigt grundlag for syntetise-ringen af mange andre stoffer bl.a. steroider, saponiner, gummi og komponenterne i æteriske olier.

I mange lægeplanter, der anvendes som 'bitterstimulerende' midler, skyldes de bitre egenskabermono- og sesquiterpener. Det gælder bl.a. Cichorium intybus (Cikorie), Gentiana lutea (Gul En-sian), Artemisia spp. (Bynke og Malurt arter) m.fl. (se kapitlet om bitterstoffer).

De mindre mono- og sesquiterpener er, med undtagelsen af iridoiderne, flygtige stoffer, som titfindes som komponenter i æterisk olie. Man mener, at disse stoffers funktion i planten er at til-trække eller frastøde insekter. Monoterpener er generelt bakteriehæmmende og nogle udviser lige-ledes anthelmintiske og svampedræbende egenskaber. Mange planter, som har karminative egen-skaber, indeholder monoterpener. Det menes, at monoterpenerne virker afslappende på fordøjelses-systemets glatte muskulatur, idet de har en lokal refleksvirkning på nerveenderne i fordøjelses-kanalen. Forskning har også vist, at nogle monoterpener, navnlig limonen, citronellol, geraniol oglimonen har en sedativ virkning på centralnervesystemet (CNS).

Monoterpener

w MentholUdvundet af Mentha x piperita (Pebermynte). Påføring af menthol på huden virker afkølendesamt mildt bedøvende. Menthol virker også lokalt karudvidende. Denne kombination af egen-skaber gør menthol velegnet som ingrediens i muskellinimenter.

w KamforUdvundet af Cinnamomum camphora. Dette stof virker lokalt kredsløbsstimulerende('rubefacient'). C. camphora aetheroleum anvendes i dampbadspræparater samt i inhalations-dråber til luftvejslidelser.


w ThujonFindes i bl.a. Salvia officinalis (Salvie), Thuja occidentalis (Thuja) og Tanacetum parthenium(Matrem). Thujon er et relativt toksisk stof, som forårsager spasmer i den glatte muskulatur.Thujon er således abortfremkaldende.

Sesquiterpener

w AzulenAzulen findes kun i små mængder i naturen, men produceres som artefakt ved dampdistillationaf urtedroger i produktionen af æterisk olie. Azulen findes som chamazulen i den æteriske olie afbl.a. Chamomilla recutita (Vellugtende Kamille), og som guaiazulen i Guaiacum officinale(Pokkenholt). Det er azulen, som giver den æteriske olie af C. recutita dens karakteristiske blåfarve.

w BisabololFindes i den æteriske olie af bl.a. Chamamilla recutita (Vellugtende Kamille).

Både azulen og bisabolol virker inflammationshæmmende.

TriterpenerTriterpener er meget almindelige i planteriget, hvor de optræder som estere og glykosider.Triterpenerne findes bl.a. som alifatiske molekyler i nogle planteolier (fede olier). Indenfor fytote-rapien er den mest interessante triterpenoide forbindelse, det pentacykliske molekyle, som såledesbestår af 5 sammenhængende ringe. Det er i denne form, triterpener kan optræde som saponiner(pentacykliske triterpenoide saponiner). Saponiner findes i; Glycyrrhiza glabra (Lakrids), Aesculushippocastanum (Hestekastanie), Primula veris (Hulkravet kodriver) m.fl. (se afsnittet om steroidesaponiner).

w

Terpenoider



KapiteloversigtSteroide forbindelser

FytosteroiderHjerteaktive glykosiderSaponiner

Denne stofgruppe har sin oprindelse i terpenoiderne fra acetat-mevalonat stofskiftet. De indholds-stoffer, som indgår i gruppen, er alle baseret på steroidskelet-strukturen.

Steroidskelet

Planter producerer mange forskellige steroide forbindelser. De præcise biologiske funktioner i plan-terne er endnu uafklarede, men det menes, at nogle steroide forbindelser spiller en rolle for kontrol-len af planternes metaboliske aktiviteter, mens andre fungerer som beskyttelsesmidler imod syg-domme, insekter og planteædere.

Fytosteroider _____________________________________________________Fytosteroider er overskriften for en samling forskellige steroide forbindelser i planter, som har en'steroid-lignende' farmakologisk virkning i kroppen. Steroider af fytokemisk oprindelse har såledestræk til fælles med menneskelige hormoner. Mange af disse planter anvendes i fytoterapien, bl.a.Chamaelerium luteum (Helonius luteum) (Sump Nellike), Salvia officinalis (Salvie) og Humuluslupulus (Humle).

Farmakologiske egenskaber af fytosteroiderFytosteroiders præcise virkeningsmekanisme på den menneskelige fysiologi er et område, hvor deri øjeblikket sker megen forskning. Én mulighed er, at kroppen anvender fytosteroider som bygge-sten i metabolismen af menneskelige hormoner. En anden mulighed, som ikke udelukker den første,er, at fytosteroider, pga. deres lighed med de menneskelige hormoner, kan sætte sig på cellereceptoreruden at have en fysiologisk virkning, og dermed blokere cellen for stimulation af kroppens egnesteroide hormoner. Resultatet er i dette tilfælde en hæmmende virkning på hormonernes aktivitet.

Hjerteaktive glykosider _____________________________________________Disse glykosider virker specifikt på hjertemuskulaturen. Kemisk set er de steroider og er såledesbeslægtede med steroide hormoner og steroide saponiner. På grund af deres unikke virkning påhjertet behandles denne gruppe af aktive planteindholdsstoffer som en gruppe for sig.

Hjerteaktive glykosider inddeles i to grupper baseret på, hvorvidt lakton-ringen, som sidder bundettil steroidskelettet, indeholder 4 eller 5 kulstofatomer. Sukkerdelen af glykosiden (glykonen) erbundet til kulstofatom nummer 3 og kan indeholde op til tre sukkermolekyler:


Cardenolid Bufadienolid

Cardenolider er fra et medicinsk og farmakologisk synspunkt den vigtigste gruppe hjerteaktiveglykosider. Disse stoffer findes i planter såsom Digitalis purpurea og D. lanata (Fingerbøl), Ne-rium oleander (Nerium), Convallaria majalis (Liljekonval) og Strophantus spp. (Afrikansk Lianarter).

Bufadienolider er mindre udbredte i naturen end cardenoliderne, men findes f.eks. i nogle medlem-mer af Liliaceae (Liljefamilien). f.eks. Urginea maritima (Strandløg), og Ranunculaceae(Smørblomstfamilien), f.eks. Helleborus spp. (Julerose). Bufadienolider har taget navn efter slægts-navnet Bufa (tudser),

fordi lignende aktive steroider findes i parotis (ørespyt-) kirtlen hos tudser.

Pulveriseret tudseskind blev anvendt som et middel i behandlingen af peritonealt ødem (som følgeaf hjerteinsufficiens), indtil Fingerbøl blev taget i anvendelse i 1785.

Farmakologiske egenskaber af hjerteaktive glykosiderHjerteaktive glykosider har to hovedvirkninger på hjertet:

w Positiv inotrop virkning: en forøgelse af hjertemuskulaturens kontraktionskraft, såledesat en større mængde blod passerer gennem hjertet med hver kontraktion.

w Kronotrop virkning: regulerer puls og hjerterytme (medfører normalt langsommerepuls).

Resultatet af disse virkninger er en øget hjerteeffektivitet.

Den farmakologiske virkning af hjerteaktive glykosider afhænger af hele glykosiden, både aglykonenog glykonen (hvilket er usædvanligt). Den direkte virkning på hjertemuskulaturen er forårsaget afaglykonen, men glykonen øger glykosidens opløselighed i blodet samt dets evne til at fæstne sig tilhjertemuskulaturen.

Den primære virkningsmekanisme er baseret på disse glykosiders evne til at øge koncentrationen afkalcium-ioner i hjertemuskelcellerne. Til trods for, at digitalis-glykosider har været de mest an-vendte lægemidler for hjerteinsufficiens i over 200 år, er deres virkningsmekanisme stadigvæk ikkefuldt ud klarlagt.

Kalcium virker synergistisk med hjerteaktive glykosider, og det kan være farligt at give kalcium-

tilskud til patienter, som tager hjerteaktive glykosider.

I moderne medicin anvendes i dag overvejende to isolerede hjerteaktive glykosider:

w Digitoxin Udvundet af Digitalis purpurea og Digitalis lanata (Fingerbøl arter).

w Digoxin Som kun udvindes af D. lanata

Digitoxin metaboliseres i leveren og har en halveringstid på 7 dage, hvorimod digoxin hovedsagligtmetaboliseres i nyrerne og har en halveringstid på 36 timer.

Den terapeutiske dosis for hjerteaktive glykosider ligger meget tæt på den toksiske dosis, og dansklovgivning forbyder fytoterapeuter og andre behandlere med undtagelse af læger at ordinere dissestoffer eller planter, som indeholder dem.



Bivirkninger er hyppige hos patienter, som tager digitalis-præparater, og inkluderer kvalme, op-kastning, appetitløshed, diarré, hovedpine, døsighed, snurren i fingre og fødder. Synsforstyrrelsersåsom glorier omkring objekter og grøn- eller gulfarvning af synsfeltet kan også forekomme. Symp-tomer på alvorlig toksicitet inkluderer hallucinationer, desorientering, forvirring, langsom, hurtigeller uregelmæssig puls.

Det er af største vigtighed at opretholde kroppens normale kalium-niveau hos patienter, som tagerhjerteaktive glykosider. Dette er af særlig betydning, fordi disse patienter meget ofte også tagervanddrivende midler, der normalt forårsager kalium-tab. Fytoterapien har det ideelle vanddrivendemiddel i denne situation, nemlig Taraxacum officinale folia (Mælkebøtte blad), som har et megethøjt indhold af kalium og derfor øger kroppens kalium-indhold samtidig med, at den har en vand-drivende effekt.

Saponiner ________________________________________________________Saponiner er vandopløselige og har sæbeagtige egenskaber. Navnet stammer fra det latinske sapo,som betyder sæbe. Når saponiner blandes med vand og blandingen rystes, dannes et sæbelignendeskum. Disse sæbeagtige egenskaber er blevet udnyttet op gennem tiderne, hvor planter med højtindhold af saponiner har været brugt som sæbeerstatning. Nogle planter anvendes stadig på dennemåde, navnligt til at vaske meget gamle og sarte stoffer, f.eks. Saponaria officinalis (Sæbeurt).

Saponiner forekommer i planter som glykosider, og aglykonen kaldes ofte en sapogenin. Saponiner(som glykosider) hydrolyseres af syrer, hvilket medfører frigørelse af sapogenin plus forskelligetyper af sukker.

Fytokemisk set, opdeles saponiner i to grupper, baseret på sapogeninens kemiske struktur; desteroide saponiner og de triterpenoide saponiner (det korrekte navn er pentacykliske triterpenoidesaponiner). I planter syntetiseres steroide saponiner fra steroler (sædvanligvis kolesterol), menstriterpenoide saponiner har deres oprindelse i triterpenoide prækursorer og derfor strengt tagethører til gruppen af terpenoider (se også afsnittet om terpenoider). I teksten omtales de triterpenoidesaponiner alligevel i dette afsnit sammen med de steroide saponiner pga. deres lignende farmakolo-giske aktivitet.

De fleste triterpenoide saponiner indeholder mindst en carboxylgruppe (-COOH) og er derfor sy-rer. Glykonen (sukkerdelen) sidder på kulstof nummer 3.

Steroide saponiner har aglykoner med en steroidstruktur. Glykonen (sukkerdelen) sidder på kul-stof nummer 3.

Steroidt saponinskelet Triterpenoidt saponinskelet

Saponin glykosider har hæmolytiske egenskaber og er yderst giftige, hvis de indsprøjtes i blod-banen. Når de indtages gennem munden, hydroliseres de imidlertid i fordøjelseskanalen inden opta-gelse finder sted, og eftersom sapogeniner ikke er hæmolytiske, er der ingen risiko for hæmolyse



forbundet med indtagelse af saponiner gennem munden (bortset fra ved blødende mavesår). Dehæmolytiske egenskaber varierer meget for de forskellige saponiner; saponinerne i Panax ginseng(Ginseng) mangler bogstavelig talt hæmolytiske egenskaber, mens saponinerne i Phytolacca spp.(Kermesbær) er stærkt hæmolytiske.

Saponiner er yderst giftige for fisk og andre koldblodede dyr, og mange kulturer verden over harbrugt saponinholdige planter som fiskegift. Saponinerne dræber fiskene, men er ugiftige for men-nesker, så fisken kan spises uden risiko.

Farmakologiske egenskaber af saponinerSaponinernes farmakologiske egenskaber varierer meget, som det vil fremgå af det følgende. Allesaponiner udøver imidlertid (i varierende grad) en lokal virkning på slimhindeme i fordøjelses-kanalen, når de indtages gennem munden. Denne lokale virkning kan bedst beskrives som en mildirritation af slimhinderne. Resultatet af denne stimulering er:

w Øget optagelse gennem slimhinden som følge af forøget blodforsyning til slimhinden. Und-ersøgelser har demonstreret øget optagelse af aktive planteindholdsstoffer, allopatiske me-diciner, kalcium og silicium, men virkningen er formodentlig universel.

w Saponiner forårsager endvidere, ved en form for refleksbetinget virkning, muligvis formidletvia en embryologisk nerveforbindelse mellem slimhinderne i fordøjelseskanalen og luftvej-ene, produktion af tyndtflydende slim fra slimhinderne, når slimhinderne i fordøjelseskanalenstimuleres. I luftvejene resulterer dette i ekspektoration, i urinvejssystemet i diurese (urin-udskillelse.Saponiner forekommer således ofte i planter med ekspektorerende(slimløsende) virkning. Vigtige ekspektorerende lægeurter, som indeholder saponiner, in-kluderer; Verbascum thapsus(Filtbladet Kongelys), Primula veris radix, (Hulkravet Kodri-ver), Viola odorata (Marts-Viol), Bellis perennis, (Tusindfryd), Polygala senega(Senegarod) og Urginea maritima (Strandløg).

Mange saponiner har endvidere inflammationshæmmende egenskaber. Denne virkning er imidlertidikke en følge af den lokale virkning i fordøjelseskanalen, men forårsages af sapogeninerne, somoptages fra fordøjelseskanalen. Gode eksempler på inflammationshæmmende lægeurter indehol-dende saponiner er Stellaria media (Fuglegræs), Aesculus hippocastanum, (Hestekastanie), Solidagovirgaurea (Gyldenris), Dioscorea villosa (Vild Yams) og Scrophularia nodosa (Knoldet Brunrod).Det er i forbindelse hermed vigtigt at huske på, at de fleste 'saponin-holdige' lægeplanter indeholdersteroide saponiner, og de inflammationshæmmende egenskaber kan således også skyldes den steroidevirkning.

Undersøgelser har vist, at mange saponiner kan reducere indholdet af kolesterol i blodet. Detgælder f.eks. Trigonella foenum-graecum (Bukkehornsfrø) og Glycyrrhiza glabra radix (Lakrids-rod). Temmelig store mængder er dog nødvendige for at udøve denne virkning.

En del almindelige fødevarer indeholder saponiner, f.eks. tomat, asparges, rødbede, havregryn ogvisse bælgfrugter.

Steroide saponinerSteroide saponiner er mest almindelige i enkimbladede planter, men de findes også i nogletokimbladede. Følgende er eksempler på familier og slægter, som indeholder steroide saponiner:

w Enkimbladede:Dioscoreaceae; DioscoreaLiliaceae; Trillium, Ruscus, Yucca

w Tokimbladede:Fabaceae; TrigonellaScrophulariaceae; Digitalis

En række Dioscorea arter indeholder steroide saponiner inklusive dioscin, som giver aglykonen



diosgenin. Diosgenin var det oprindelige råmateriale, som blev anvendt i den farmaceutiske indu-strielle fremstilling af semisyntetiske steroide hormoner (f.eks. binyrebarkhormoner og køns-hormoner) og andre steroide forbindelser af medicinsk interesse. Progesteron var det første hor-mon, der blev produceret i et laboratorie i 1940'erne. Diosgenin anvendes stadig som råmateriale iden farmaceutiske industri.

Galeniske præparater af Dioscorea villosa (Vild Yams) har en krampeløsende og inflammations-hæmmende virkning, navnlig i mavetarmkanalen og på de indvendige kvindelige kønsorganer. D.villosa afslapper de indre organers glatte muskulatur og øger blodgennemstrømningen af de peri-fere væv. Urten anvendes i behandlingen af reumatiske betændelsestilstande, bl.a. rheumatoid arthritis,tyktarmsbetændelse, kramper, dysmenoré, livmodersmerter og smerter i æggestokkene.

Triterpenoide saponinerTriterpenoide saponiner findes overvejende i tokimbladede planter, f.eks:

Fabaceae; GlycyrrhizaAsteraceae; SolidagoApiaceae; BupleurumPrimulaceae; PrimulaPhytolaccaceae; PhytolaccaPolygalaceae; PolygalaCaryophyllaceae; Stellaria

Saponinernes generelle egenskaber, beskrevet i begyndelsen af dette afsnit, gælder også fortriterpenoide saponiner.

Glycyrrhiza glabraG. glabra (Lakridsrod) er et eksempel på et fytoterapeutisk middel, som indeholder triterpenoidesaponiner. Lakridsrod indeholder mere end et dusin forskellige triterpenoide saponiner, hvoraf denvigtigste er glycyrrhizinsyre (eng. Glycyrrhiz(in)ic acid), som udgør 2-6 % og optræder som enblanding af sine kalium og kalcium salte. Denne blanding kaldes glycyrrhizin. Glycyrrhizin smageroverordentligt sødt.

Glycyrrhizinsyrens sapogenin kaldes glycyrrhetinsyre. Når Lakridsrod indtages peroralt (gennemmunden), omdannes glycyrrhizin til glycyrrhetinsyre i mavetarmkanalen,

og det er glycyrrhetinsyre,

som optages i blodet.

Mange engelske tekster anvender ordene 'glycyrrhizin, glycyrrhizic acid og glycyrrhizinic acid'synonymt.

Saponinerne i Lakridsrod virker inflammationshæmmende, ekspektorerende, emollierende og virus-hæmmende (glycyrrhizin: udvortes og i mavetarmkanalen). Saponinerne indvirker også på niveauetaf visse hormoner og har derfor en hormonlignende effekt:

w Mineralkortikoid (aldosteron-lignende) virkning; forøger Na+ og Cl-, hvorimod K+ for-mindskes. Dette medfører væskeretention (og derfor kontra-indikationer såsom ødem ogforhøjet blodtryk).

w ACTH-lignende virkning (adreno-cortico-tropt hormon, kortikotropin fra hypofysens for-lap); stimulerer sekretion af binyrebarkhormoner.

w Hæmmer nedbrydningen af binyrebarkhormoner (inkl. kortison), aldosteron og progesteron(hæmmer enzymerne 5-β-reductase og 11-β-hydroxysteroid dehydrogenase).

Kliniske undersøgelser har vist, at glycyrrhizinsyre og glycyrrhetinsyre reducerer helingstiden formavesår, tilsyneladende ved at forøge slimproduktionen i maveslimhinden. Det er interessant, at



særlige præparater, som kun indeholder 3 % af det normale glycyrrhizin indhold, også har vist sigeffektive i behandlingen af mavesår og sår på tolvfingertarmen.

Forskning i G. glabra begyndte i 1940’erne, da en hollandsk læge bemærkede en positiv virkningpå mavesårspatienter, som en lokal farmaceut behandlede med et ekstrakt af G. glabra. Man opda-gede, at glycyrrhizinsyre og dennes aglykone glycyrrhetinsyre udviste en signifikant betændelses-hæmmende virkning. Som et resultat af denne forskning, udvikledes et farmaceutisk præparat kal-det ‘Carbenoxolon’, som blev det primære terapeutiske middel i den ortodokse/konventionellebehandling af mavesår i 1960’erne. Yderligere undersøgelser af G. glabra pegede på, at det ikkekun var virkningen af glycyrrhizinsyre, som var gavnlig i behandlingen af mavesår. Præparater af G.glabra, fra hvilke dette indholdsstof var blevet fjernet, havde stadig en signifikant terapeutisk ef-fekt på udviklingen af mavesår. Dette resultat understøttedes af kliniske forsøg, der blev udført forat sammenligne virkningen på mavesår af deglycyrrhiziniserede G. glabra præparater og ‘Cimetidin’,et farmaceutisk produkt brugt i den ortodokse behandling af mavesår. Under disse forsøg udvistede deglycyrrhiziniserede præparater en ligeså effektiv terapeutisk virkning som det farmaceutiskemiddel.

w



Kvælstofholdige forbindelser

KapiteloversigtKvælstofholdige forbindelser

GlukosinolaterAlkaloider

AminoalkaloiderAlkaloider hvori kvælstoffet sidder i en ringstruktur

Pyridin alkaloiderPiperidin alkaloiderTropan alkaloiderKinolin alkaloiderIsokinolin alkaloiderKinolizidin alkaloiderIndol alkaloiderPyrrolizidin alkaloiderPurin alkaloider

Cyanogene glykosider

GlukosinolaterGlukosinolater (på dansk sennepsolieglykosider) forekommer i omkring et dusin plantefamilier,som alle er tokimbladede. Man kender cirka 70 forskellige stoffer fra denne gruppe. Den vigtigsteplantefamilie, hvori glukosinolater optræder,

er Brassicaceae (Korsblomstfamilien, tidligere kaldet

Cruciferae). I planter spiller glukosinolater spiller utvivlsomt en vigtig rolle som kemisk værn modplanteædere og navnligt mod patogene mikroorganismer såsom bakterier og svampe.

Glukosinolater er glykosider af nedenstående struktur, hvor R kan være enten en alifatisk (en kulstof-forbindelse, hvor atomerne er sammenkædede) eller en aromatisk (en kulstofforbindelse, hvor ato-merne danner ringe) gruppe:

(X+ er ofte K+)

Glukosinolater er afledt af aminosyrer og har i sig selv hverken smag eller lugt. I planter findesglukosinolater altid sammen med et enzym (myrosinase), som er i stand til at hydrolysere dem. Isundt, ubeskadiget plantevæv er glukosinolaterne imidlertid isoleret fra dette enzym, dvs. de fore-kommer i forskellige celler. Når plantevævet bliver beskadiget mekanisk eller bliver angrebet afmikroorganismer, insekter eller andre planteædere, så frigøres enzymet og reagerer medglukosinolaterne, og den følgende hydrolyse (eller tilsvarende) finder sted:

R-N=C=S repræsenterer en gruppe af stoffer kaldet isothiocyanater, og det er denne type stoffer(dvs. i virkeligheden hydrolyseprodukter af glukosinolater), der giver sennep, peberrod, radiser


osv. deres skarpe smag. Det er også isothiocyanaterne, som er de farmakologisk aktive indholds-stoffer i disse planter.

Farmakologiske egenskaber af hydrolyserede glukosinolater:

Udvortes:w Lokal forøgelse af blodgennemstrømningen (rødme, varme)w Bakteriehæmmende virkningw Svampehæmmende virkningw Sennep og peberrod kan (med forsigtighed) anvendes udvortes som omslag eller kompres på

brystet eller ryggen ved luftvejslidelser og hoste samt på kronisk betændte led, f.eks. ved gigtog reumatisme. I tilfælde af sidstnævnte forøges blodgennemstrømningen i det underliggendevæv, hvilket medfører bedre iltning og ernæring af cellerne samt mere effektiv fjernelse afaffaldsstoffer.

Indvortes:w I små doser; stimulering af fordøjelsenw I større doser; fordøjelsesirritation, betændelse og opkastningw Kredsløbsstimulerende virkningw Bakteriehæmmende virkningw Svampehæmmende virkningw Hæmmer produktionen af skjoldbruskkirtlens hormonerw lsothiocyanater udskilles dels via lungerne, dels via nyrerne, og kan derfor anvendes ved

luftvejsinfektioner og bihuleinfektioner (samt teoretisk set ved urinvejsinfektioner).

Korsblomstfamilien omfatter alle kålplanterne, f.eks. hvidkål, rødkål, broccoli, rosenkål og blom-kål, og det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at alle disse grønsager ligesompeberrod, brøndkarse, radiser etc. virker hæmmende på produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner.Omend denne virkning ikke er meget stærk, bør den tages i betragtning, når patienter medskjoldbruskkirtellidelser gives kostvejledning.

Stærk sennep og især friskrevet peberrod er stærke kredsløbsstimulerende midler. Peberrod erogså meget anvendt ved høfeber og bihulebetændelse. Friskrevet peberrod er langt at foretrækkeved behandling af disse lidelser.

Eksempler på planter som indeholder glukosinolater:Brassicaceae:w Armoracia rusticana (Peberrod)w Nasturtium spp. (Brøndkarse)w Sinapsis spp. (Sennep)w Brassica oleracea (kål, broccoli, rosenkål, blomkål m. fl.)w Cochlearia officinalis (Læge-Kokleare)w Capsella bursa-pastoris (Hyrdetaske)w Raphanus sativus (Radise)

Tropaeolaceae:w Tropaeolum majus (Nasturtium)

wAlkaloiderAlkaloiderne er en meget stor gruppe af planteindholdsstoffer, som produceres af aminosyrer. An-dre prækursorer kan dog også indgå. Alkaloiderne har spillet en vigtig rolle i medicin, mystik,



ritualer, kriminalitet og mange andre sider af den menneskelige tilværelse gennem årtusinder. Nogleaf de allerstærkeste lægemidler, vi kender, er alkaloider, f.eks. morfin,

, og dødelige gifte såsom

stryknin og nikotin har været anvendt til at ombringe både mennesker og dyr op gennem tiderne.De fleste af os indtager regelmæssigt alkaloidet koffein i form at te, kaffe eller chokolade.

Det er vanskeligt at give en fuldstændig entydig definition af et alkaloid, men følgende kriterierbeskriver de fleste alkaloider:

w Alle alkaloider indeholder kvælstof (N) såvel som kulstof (C) og brint (H). De fleste indehol-der også ilt (O). I de fleste alkaloider er kvælstoffet placeret i en ringstruktur.

w De fleste alkaloider er planteprodukter (selvom der også findes alkaloider produceret af dyrog bakterier såvel som syntetiske alkaloider).

w De fleste alkaloider er basiske (pH værdi over 7).

w Mange alkaloider har mere eller mindre dramatiske virkninger på dyr og mennesker.

Fysiske egenskaberAlkaloider optræder i planter i tre forskellige former; som frie alkaloider, som salte og som kvælstof-oxider. En plante vil ofte indeholde en blanding af disse former. Opløseligheden af de forskelligeformer varierer:

Form Opløslighed (hovedregel)

Frie alkaloider Ringe vandopløselighed

God opløselighed i alkohol og organiske opløsningsmidler

Alkaloide salte God vandopløselighed

Kvælstofoxider God vandopløselighed

Der er undtagelser til disse opløselighedsregler, f.eks. koffein, som er et frit alkaloid med en godvandopløselighed.

De fleste alkaloider er enten hvide eller farveløse, men der findes nogle få farvede alkaloider, f.eks.berberin som er stærkt gult og findes i Berberis vulgaris (Berberis) og Hydrastis canadensis (Guld-segl), og sanguinarin, som er kobberrødt og findes i Sanguinaria canadensis (Blodurt).

Alkaloider er hovedsageligt krystallinske stoffer. Nogle få er dog flydende ved stuetemperatur,bl.a. nikotin, som findes i Nicotiana tabacum (Tobak) og i mange andre planter i små mængder, ogconiin, som findes i Conium maculatum (Skarntyde).

Udbredelse i planteverdenenOver 6000 alkaloider er blevet isoleret fra planter. De fleste forekommer i blomsterplanter, hvori-mod de er sjældne i mere primitive planter. Nogle af de vigtigste plantefamilier, som indeholderalkaloider, er listet nedenfor:

Enkimbladede:w Liliaceae Liljefamilienw Amaryllidaceae Narcisfamilien

Tokimbladede:w Apocynaceae Singrønfamilienw Papaveraceae Valmuefamilienw Fabaceae Ærteblomstfamilienw Solanaceae Natskyggefamilienw Berberidaceae Berberisfamilienw Ranunculaceae Ranunkelfamilienw Boraginaceae Rubladfamilien



w Asteraceae Kurvblomstfamilienw Euphorbiaceae Vortemælkfamilien

To familier af stor betydning i fytoterapien indeholder meget få alkaloider, nemlig Rosaceae (Rosen-familien) og Lamiaceae/Labiatae (Læbeblomstfamilien).

Gruppering af alkaloiderBaseret på placeringen af kvælstofatomet (eller kvælstofatomerne), inddeles alkaloiderne i to ho-vedgrupper; aminoalkaloider og alkaloider, hvori kvælstoffet sidder i en ring.

AminoalkaloiderI disse alkaloider sidder kvælstoffet ikke i en ringstruktur, men i en aminogruppe.

Efedrin

Et vigtigt middel, både indenfor fytoterapien og i ortodoks medicin, er efedrin, som er afledt afaminosyren L-fenylalanin. Efedrin findes i slægten Ephedra. Arten Ephedra sinica har været an-vendt i kinesisk medicin i årtusinder (Ma-huang).

EfedrinEfedrin er et såkaldt sympathomimeticum, dvs. dets virkning i kroppen svarer til en stimulering afdet sympatiske nervesystem. Virkningen er meget lig adrenalins virkning (efedrin virker, når detindtages gennem munden, hvorimod adrenalin kun virker ved indsprøjtning). Efedrin har såledesfølgende egenskaber:

w Stimulerer centralnervesystemetw Forhøjer blodtrykket (hypertensiv)w Forøger pulsen (i de fleste tilfælde)w Virker sammentrækkende på perifere blodkarw Øger blodforsyningen til hjernen, hjertet og store skeletmuskelgrupperw Virker afslappende og udvidende på bronkierne

Galeniske præparater af Ephedra har lignende, men ikke identiske virkninger som ren efedrin,f.eks. er Ephedra sveddrivende. Ephedra anvendes i fytoterapien i behandlingen af asthma, høfe-ber, nældefeber og andre overfølsomhedstilstande. Kontra-indikationer er forhøjet blodtryk, hjer-tebanken, blodpropper og andre hjertesygdomme, glaucoma og søvnbesvær. Dansk lovgivningforbyder fytoterapeuter og andre behandlere med undtagelse af læger at ordinere dette stof ellerplanter, som indeholder det.

PseudoefedrinPseudoefedrin er nært beslægtet med efedrin, men findes kun i meget små mængder i Ephedra.Pseudoefedrin anvendes i ortodoks medicin ved rhinitis, forkølelse og bihulebetændelse. Det hæm-mer produktionen af slim/katar ved at sammentrække blodkarrene i slimhinden.

Kolchicin er et uhyre giftigt alkaloid fra Colchicum autumnale (Høst-Tidløs). Kolchicin anvendesi ortodoks medicin som symptomatisk middel imod urinsyregigt.



Alkaloider hvori kvælstoffet sidder i en ringstrukturDe fleste alkaloider tilhører denne hovedgruppe, som er inddelt i en række undergrupper

, baseret på

de enkelte stoffers kemiske struktur. Gruppen omfatter:

w Pyridin alkaloiderw Piperidin alkaloiderw Tropan alkaloiderw Kinolin alkaloiderw Isokinolin alkaloiderw Kinolizidin alkaloiderw Indol alkaloiderw Pyrrolizidin alkaloiderw Purin alkaloider

Pyridin alkaloiderPyridin alkaloider er afledt af L-fenylalanin.

NikotinNikotin er utvivlsomt det bedst kendte alkaloid i denne gruppe. Nikotin er vidt udbredt iplanteverdenen, men findes oftest i meget små mængder i planter. Hovedleverandør af nikotin erNicotiana tabacum (Tobaksplanten).

Nikotin er et olieagtigt stof. Det indeholder ingen iltatomer.

Pyridin struktur

Farmakologiske virkninger af nikotin:w Kontraherer blodkarrene (navnlig perifere blodkar) og medfører dårligt blodomløb.w Øger pulsenw Øger risikoen for hjertekredsløbssygdomme (når det ryges).w Kræftfremkaldendew Inhaleret, forårsager nikotin lammelse af cilia i luftvejene, hvilket medfører kongestion,

tobakshoste og andre lungelidelser.w Uhyre stærk CNS gift. Anvendes i landbruget som insekticid; akut giftighed 10 gange

DDT’s.w Nikotin optages nemt gennem huden. 'Green tobacco sickness' kendes fra arbejdere, som

høster tobak. Symptomer er kvalme, svimmelhed og afkræftelse.

Piperidin alkaloiderPiperidin alkaloider er afledt af L-lycin.

Piperidin struktur

LobelinLobelin fra den Nordamerikanske Lobelia inflata (Lobelia) virker muskelafslappende og stimule-rer respirationscentret. Lobelia virker ekspektorerende i små doser, men forårsager opkastning i



store doser. Lobelia præparater er ikke tilgængelige for fytoterapeuter eller andre naturbehandlerei dag, men spiller en fremtrædende rolle i plantemedicinens historie, idet denne plante var en af demest anvendte af de tidlige fytoterapeuter (Thompsonianerne og Physiomedicalisterne) i Nord-amerika. Lobelia har været anvendt i behandlingen af asthma, kronisk bronkitis, allergi og som enalmen muskelafslappende medicin. Lobelin har en vis strukturmæssig lighed med nikotin og bindertil de samme receptorer som nikotin. Dette udnyttes ved at give tobaksrygere, der forsøger at holdeop med at ryge, lobelin-holdige præparater til at dæmpe nikotin-trangen.

ConiinConiin findes i Conium maculatum (Skarntyde). Det er et yderst giftigt alkaloid, og hverken coniineller Skarntyde anvendes i fytoterapien eller den ortodokse/konventionelle medicin nu til dags.Forgiftningssymptomer er en brændende fonemmelse i mund og hals, tungelammelse, pupiludvidelse,svimmelhed, opkastning, diarré, krampe og følelsesløshed. Døden indtræder som følge af lammelseaf åndedrætsorganerne.

Coniin

Skarntyde er en Skærmplante, som kan forveksles med en række andre lægeplanter og spiseligearter fra samme familie (Apiaceae), f.eks. Daucus carota (Vild Gulerod), Anthriscus sylvestris(Vild Kørvel) og Coriandrum sativum (Koriander).

Tropan alkaloiderTropan alkaloider er afledt af L-ornithin.

Lovgivningen har gjort lægeplanter, som indeholder tropanalkaloider utilgængelige for fytotera-peuter og andre naturbehandlere i Danmark. En række af disse planter er imidlertid enten berømteeller berygtede, og de isolerede alkaloider anvendes stadig i ortodoks medicin.

eller som 3D tegning

Tropan struktur

Belladonna alkaloiderDisse tropan alkaloider er opkaldt efter Atropa belladonna (Galnebær). Gruppen omfatter treindholdsstoffer; atropin,

hyoscyamin og hyoscin (scopolamin) (faktisk er stoffet 'atropin' ikke et

selvstændigt stof, men en blanding af optiske isomerer af hyoscyamin), som også forekommer iandre natskyggearter såsom Datura stramonium (Pigæble) og Hyoscyamus niger (Bulmeurt).

Belladonna alkaloiderne er acetylcholin antagonister, dvs. de hæmmer funktionen af neurotrans-mitteren acetylcholin, som findes i alle parasympatiske nerver. Resultatet er en hæmning af deparasympatiske funktioner; alle fordøjelsesprocesser hæmmes, fra spytdannelse til mavesyresekretionog motilitet, kramper og spasmer i den glatte muskulatur afslappes, svedkirtler og andre kirtlermed ydre sekretion hæmmes i deres funktion, pupillerne udvides og pulsen øges. Atropin oghyoscyamin er CNS stimulanter og hallucinogene i større doser, hvorimod hyoscin hæmmer CNS'saktivitet.

De nævnte planter har spillet en stor rolle i tidligere tiders heksekunst og magi på grund af deres



hallucinogene egenskaber og har også været meget anvendt i lægekunsten i behandlingen af asthma,kolik,

kramper, diarré og udvortes til reumatiske led.

AtropinAtropin anvendes i dag af øjenlæger til at dilatere pupillen, og gives også inden fuld bedøvelse til atudtørre slimhinderne i de øvre luftveje og således forhindre, at spyt og slim løber ned i lungerneunder bedøvelsen.

HyoscinHyoscin anvendes mod søsyge i form af et plaster, der fæstnes bag øret, på vristen eller et andetsted på kroppen, hvor huden er relativt tynd. Hyoscin frigives gradvist fra plasteret og optagesgennem huden.

KokainKokain er et andet tropan alkaloid, som anvendes medicinsk. Kokain udvindes af bladene fraErythroxylum coca og nærtbeslægtede arter. Disse op til 5 meter høje buske stammer fra øst-skråningerne af Andesbjergene, men dyrkes nu også i andre områder, f.eks. Indonesien. Kokabladetygges af indianerne i Andesbjergene som et stimulerende middel, der undertrykker sult og trætheds-følelse. Kokain, udvundet af bladene, er vidt udbredt som narkotikum i den vestlige verden. Kokainer uhyre vanedannende. Nu til dags anvendes kokain medicinsk næsten udelukkende som et lokaltbedøvende middel ved øre-næse-hals operationer.

Kinolin alkaloiderI planter afledt af aminosyren L-tryptofan.

KininDet mest berømte stof i denne gruppe er kinin, som udvindes af barken af det Sydamerikanske træCinchona succirubra og andre nærtbeslægtede arter. Disse træer gror i Andesbjergene i 1000-3000 meters højde. Barken af disse træer (Kinabark eller Perubark), og senere isoleret kinin, vardet første virkeligt effektive middel imod malaria. Kinabark blev introduceret i Europa i 1600-talletaf spaniolerne. 'Indian tonic water' blive introduceret i kolonitidens Indien som et forebyggendemiddel imod malaria. Drikken indeholder kinin.

Kinolin struktur

Kinins virkningsmekanisme imod malaria protozoen Plasmodium er interessant. Kinin hæmmerDNA replikationen og derved celledelingen i Plasmodium.

Kinidin er nært beslægtet med kinin og anvendes i ortodoks medicin i behandlingen af hjertearytmierog ventrikulære ekstrasystoler.

Isokinolin alkaloiderDenne gruppe af alkaloider er den vigtigste i plantemedicinen, og den omfatter også nogle af devæsentligste alkaloider, der anvendes i ortodoks medicin, nemlig opium alkaloiderne. Indol alkaloi-der er afledt af L-triptofan.

Isokinolin struktur



ProtoberberinerDenne undergruppe inkluderer stoffer som hydrastin, berberin og berbamin, der spiller en vigtigrolle i flere lægeplanter, f.eks. Berberis spp. (Berberis) og Hydrastis canadensis (Guldsegl).

De forskellige protoberberiners farmakologiske hovedegenskaber er følgende:

Berberinw Galdedrivendew Aktiverer makrofagerw Øger blodforsyningen til miltenw Antibiotisk (Staphylococcus spp., Streptococcus spp., Vibrio cholerae, Chlamydia spp.,

Salmonella typhi, Giardia, Candida)w Inflammationshæmmendew Stimulerer livmodermuskulaturenw Hypotensiv (dyr)w Sedativ (dyr)

Berbaminw Stærkt antibakteriel (Staphylococcus aureus, Escherichia coli, Streptococcus viridans,

Pseudomonas aeruginosa, Salmonella typhi).w Stimulerer produktionen af leucocytter og blodplader ved iatrogen leucopenia (dyr).w Anvendt i Kina med nogen succes i behandlingen af patienter med leukopenia forårsaget af

kemo- og strålebehandling.w Anvendt i Kina i behandlingen af essentiel hypertension.

Hydrastinw Galdedrivendew Virker stimulerende på livmodermuskulaturenw Hypotensiv (dyr)w Sedativ (dyr)

Berberin, berbamin og hydrastin findes i følgende lægeplanter:

berberin berbamin hydrastin

Berberis vulgaris + + -

Berberis asiatica + (?) -

Mahonia aquifolia + + +

Hydrastis canadensis + - +

Alkaloiden palmitin optræder i små mængder i Berberis vulgaris og Jateorrhiza palmata. Palmitinvirker stimulerende på livmodermuskulaturen og har endvidere anticholinesterase virkning (dvs.stimulerer den parasympatiske funktion, inklusive fordøjelsen).

På grund af disse stoffers stimulerende virkning på livmodermuskulaturen, er brugen af planter,som indeholder dem, kontra-indikeret ved graviditet. I øvrigt angiver lovgivningen i Danmarkretningslinier vedrørende den mængde, der må anvendes af disse stoffer.

Opium alkaloiderOpium udvindes af de umodne kapsler af Papaver somniferum (Opiumsvalmue). Opium har væretanvendt i flere tusinde år. Dets brug menes at være begyndt i Lilleasien for derfra at spredes østpå.



Foruden opium, producerer Opiumsvalmuen også birkes, som er frøene indeholdt i kapslen. Birkesindeholder ingen eller uanseelige mængder af alkaloider. Opium er en blanding af omkring 40forskellige alkaloider, blandet med organiske syrer, proteiner, sukkerstoffer, fedtstoffer, harpiks,gummi og slimstoffer.

MorfinMorfin anses normalt for at være det vigtigste opium alkaloid. Rå opium indeholder mellem 3-23 %morfin. Morfin er et af de allerstærkeste smertestillende midler, vi kender. Det virker hovedsagligtpå smertecentret i storhjernen. Morfin øger også tonus i mavetarmkanalen og kan anvendes til atstoppe diarré. Det nedsætter stofskiftet og hæmmer åndedrættet. Morfin er uhyre vanedannende,og en gradvis større dosis er nødvendig for at bibeholde en given smertestillende virkning.

HeroinHeroin er et semisyntetisk alkaloid, som ikke forekommer i naturen. I medicinen bruges heroinsparsomt som smertestillende middel og til at undertrykke hoste.

KodeinKodein udgør 0,2-3,0 % af råopium, men megen morfin omdannes til kodein i farmaceutiske labo-ratorier (kodein er kemisk identisk med morfin bortset fra en enkelt -CH

3 gruppe, som morfin

mangler). Kodein anvendes i udstrakt grad som smertestillende middel. Det forøger virkningen afandre smertestillende midler, f.eks. acetylsalicylsyre, og blandes derfor ofte med disse (f.eks.Kodimagnyl). Kodeins virkninger minder meget om morfins; det nedsætter stofskiftet, hæmmerhoste og er forstopppende, men er langt mindre vanedannende end morfin.

Andre typer isokinolin alkaloiderEn række andre isokinolin alkaloider falder udenfor de ovennævnte undergrupper.

ChelidoninChelidonin er et af omkring 20 forskellige alkaloider i Svaleurt (Chelidonium majus). Stoffet virkerkrampeløsende på den glatte muskulatur (inklusive bronkospasmer), og har antitussiv (hostestill-ende), antibakteriel, vanddrivende samt en mild hypotensiv virkning.

C. majus anvendes primært til galdelidelser i den vestlige fytoterapi. I Kina anvendes den imidlertidogså i behandlingen af luftvejssygdomme såsom kighoste og bronkitis. Lovgivningen har gjort C.majus utilgængelig for fytoterapeuter og andre naturbehandlere i Danmark.

Emetin og cephaelinEmetin og cephaelin har ekspektorerende og emetiske egenskaber. Findes i roden af Cephaelisipecacuanha (Ipecacuanha rod).

Ipecacuanha sirup anvendes i mindre doser som ekspektorerende middel og i større doser sombrækmiddel ved forgiftninger. Emetin er foruden ovenstående egenskaber aktiv overfor protozoenEntamoeba histolytica, som forårsager amøbedysenteri.

SanguinarinSanguinarin har ekspektorerende, bakteriehæmmende og virushæmmende egenskaber. Stoffet fin-des i Sanguinaria canadensis (Blodurt), Chelidonium majus (Svaleurt) og Papaver somniferum(Opiumsvalmue).

BoldinBoldin har galdedrivende egenskaber og stimulerer endvidere mavesekretionen. Boldin øger des-uden udskillelsen af urinsyre, har en sedativ virkning og har i øvrigt været anvendt som orme-middel. Boldin findes i Peumus boldo (Boldo), en lægeplante, som anvendes i behandlingen aflever- og galdelidelser.



Kinolizidin alkaloiderKaldes også lupin alkaloider. Afledt af L-lysin.

Kinolizidin struktur

SparteinSpartein er et flygtigt, flydende alkaloid, som forekommer i Sarothamnus scoparius (Gyvel). Spar-tein nedsætter konduktiviteten i hjertemuskulaturen, virker hæmmende på respirationen og har enoxytocin-lignende virkning. Gyvel kan hæve blodtrykket og må aldrig anvendes ved forhøjet blod-tryk eller under graviditet. Lovgivningen har gjort S. scoparius utilgængelig for fytoterapeuter ogandre naturbehandlere i Danmark.

Indol alkaloiderDenne gruppe indeholder en række stoffer, som er fysiologisk yderst aktive. Indol alkaloiderne erafledt af L-triptofan.

Indol alkaloid struktur

Denne gruppe omfatter bl.a. de 'psykodeliske' stoffer, LSD ('lysergic acid diethylamide') og psilocin.Nedenstående er en liste over de farmakologisk mest vigtige indol alkaloider.

Ergotamin og ergometrinErgometrin virker kraftigt sammentrækkende på livmodermuskulaturen (oxytocin-lignende virk-ning) og anvendes stadig til at sammentrække livmoderen efter fødslen og derved nedsætte risi-koen for blødning. Tidligere var ergometrin meget brugt til at sætte fødslen igang og til at stimulereveerne (oxytocin anvendes nu i stedet).

Ergotamin virker sammentrækkende på livmoderen, og kontraherer endvidere de perifere blodkar.Ergotamin anvendes overvejende i behandlingen af migræne, ofte i kombination med koffein.

Begge førnævnte stoffer findes i Claviceps purpurea (Meldrøje), en svamp, som gror på rug (Secalecereale). I tiden før sprøjtning med svampemidler var Meldrøje et alvorligt problem, fordi det varvanskeligt at adskille Meldrøjen fra rugkernerne. Meldrøje indeholder forskellige indol alkaloider,men de, som har spillet den største rolle i medicinen, er ergometrin og ergotamin.

Kronisk Meldrøje forgiftning kan medføre gangræn (St. Antonius Ild). Dette problem var udbredt,indtil forbindelsen mellem Meldrøje og de alvorlige symptomer blev klarlagt i midten af 1600-tallet.

LSDLSD ('lysergic acid diethylamide') er et syntetisk indol alkaloid, som er nært beslægtet med Mel-drøje alkaloiderne. LSD har en meget stærk hallucinogen virkning.

Psilocin og psilocybinDisse indol alkaloider findes i svampe tilhørende slægten Psilocybe (Nøgenhatte). Deres virkningminder meget om LSD’s. Indianere i Mellemamerika har brugt denne type svampe i ritualer gen-



nem de sidste 3000 år.

Rauwolfia alkaloiderDenne gruppe indol alkaloider udvindes af de underjordiske dele af den asiatiske busk Rauwolfiaserpentina og nærtstående arter. Alkaloiderne reserpin og ajmalin anvendes i ortodoks medicin.Reserpin anvendes i behandlingen af essentiel hypertension og som sedativ ved visse neuropsykiatriskelidelser. Ajmalin anvendes i behandlingen af hjertearytmier.

Vinblastin og vincristiinCatharanthus roseus (= Vinca rosea) er en lille busk, hjemmehørende på Madagaskar, som inde-holder omkring 90 forskellige indol alkaloider. Vinblastin og vincristin anvendes somkemoterapeutiske stoffer i behandlingen af visse kræftsygdomme, bl.a. leukæmi og Hodgkin’s syg-dom (lymfekræft).

Pyrrolizidin alkaloiderDenne type alkaloider kendes fra plantefamilierne Boraginaceae (Rubladfamilien), Fabaceae(Ærteblomstfamilien) og Asteraceae (Kurvblomstfamilien). Pyrrolizidin alkaloider er afledt af L-ornithin.

Pyrrolizidin struktur

Pyrrolizidin alkaloidernes giftighed varierer overordentligt meget, både hos mennesker og dyr. Hosmennesker, forårsager forgiftninger en tilstand kaldet veno-okklusiv sygdom, hvor blodkarrene ileveren blokeres med blødning og vævsnekrose til følge. I alvorlige tilfælde er tilstanden dødelig.Pyrrolizidin alkaloider er desuden blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende. Beviserne fordette er imidlertid diskutable, og der eksisterer i hvert fald ét dyreforsøg, som viser det stik mod-satte, nemlig at planten Symphytum officinale (Lægekulsukker), som indeholder disse stoffer, vir-ker hæmmende på kræft.

Flere lægeplanter er blevet forbudt af myndighederne på grund af deres indhold af pyrrolizidinalkaloider, både i Danmark og i andre lande. De bedst kendte eksempler er Symphytum officinale(Lægekulsukker) og Tussilago farfara (Følfod). I nogle lande er S. officinale stadig tilladt til ud-vortes brug.

Der er yderst få veldokumenterede eksempler på forgiftning af mennesker og husdyr med S. officinale,til trods for at denne lægeplante har haft udbredt anvendelse i umindelige tider ved en række lidel-ser og også har været dyrket som foderplante. Fodringsforsøg med rotter har demonstreret toksi-citet i ekstremt høje doser, som - hvis de omregnes til et voksent menneskes vægt - svarer til endødelig dosis på 66300 blade, hvorimod 16800 blade ikke ville have nogen effekt. 890 blade dagligti 9 uger ville medføre nedsat leverfunktion.

S. officinale har været anvendt i behandlingen af knoglebrud (både indvortes og udvortes), mave-sår, udvortes sår, gigt og mange andre lidelser. Plantens enestående helende egenskaber skyldesprimært stoffet allantoin (som ikke er et alkaloid) og det store indhold af slimstoffer.

Tussilago farfara kan indeholde små mængder af de relativt ugiftige pyrrolizidin alkaloider senkirkinog tussilagin, hvorimod Petasites hybridus (Rød Hestehov), en nærtbeslægtet plante og andre arteraf samme slægt (Petasites), indeholder det giftige seneciocin.

Purin alkaloiderDenne gruppe omfatter alkaloider, som findes i kaffe, te, kakao og cola, nemlig koffein, teofyllin ogteobromin.



Purin struktur

Mange almindelige drikke, som indtages i den vestlige verden, indeholder purin alkaloider, navnlig;kaffe (Coffea spp. ), te (Camellia (Thea) sinensis) og kakao (Theobroma cacao), samt drikkefremstillet af Kolanødder (Cola spp.) såsom Pepsi, Coca-cola m.fl. Disse alkaloider udviser enstimulerende effekt på centralnervesystemet (CNS), har en hjertekredsløbsstimulerende virkningsamt en afslappende effekt på den glatte muskulatur. Purin alkaloider findes også i et populærtbrasiliansk urtemedicinsk produkt, kaldet Guarana, fremstillet af de knuste frø af brasiliansk kakao(Paullina cupana).

Camellia (Thea) sinensis indeholder både koffein og teofyllin. Coffea spp., Paullina cupana ogCola spp. indeholder primært koffein, mens Theobroma cacao hovedsageligt indeholder teobromin.

Koffein Teofyllin Teobromin

XanthinerDe førnævnte indholdsstoffer anvendes alle indenfor ortodoks medicin, hvor de går under beteg-nelsen xanthiner. Farmakologisk set, forstår man ikke helt, hvordan de udøver deres virkning. Deto mest sandsynlige forklaringer peger dels på en virkning på neurotransmitter-niveau, hvor demenes at dæmpe overførslen af information, og dels på en virkning på cellenivau, hvor xanthinernefremmer den intracellulære koncentration af cAMP (cyklisk adenosin monofosfat) ved at hæmmeenzymet phosphodiesterase. cAMP igangsætter intracellulære processer som respons på hormonelstimulation af cellerne.

Xanthinerne anvendes i ortodoks medicin i behandlingen af hjerteinsufficiens, asthma, migrænesamt i tilfælde af overdosis med CNS- (centralnervesystem) dæmpende psykofarmaka.

Xanthinerne virker ligeledes vanddrivende. Dette skyldes sandsynligvis deres hjerteaktivitet, sommedfører øget slagvolumen og dermed øget blodtilførsel til nyrerne.

På grund af koffeinholdige drikkes fremtrædende plads i vores kultur, er dette alkaloid og detsvirkninger yderst velundersøgt.

Nedenfor følger et resumé af den mest interessante viden om koffein:

w En typisk kop kaffe indeholder 75-125mg (60-300mg) koffein, hvorimod en typisk kop te inde-holder 30-40mg og en kop chokolade 5-40mg.

w Koffein nedbrydes i leveren og har en halveringstid på 3 - 4 timer hos voksne raske mennesker,hvorimod halveringstiden hos nyfødte er omkring 80 timer. (Det menes, at koffein kan overføresi modermælken). Halveringstiden er fordoblet hos kvinder, der tager P-piller, og i den sidste delaf svangerskabet.

w Koffein optræder i modermælken. Irritabilitet og dårlige sovevaner hos spædbørn kan såledesvære forårsaget af moderens koffein-indtagelse (den meget lange halveringstid for koffein hos



spædbørn betyder, at koffeinforgiftning kan optræde som følge af moderens relativt moderateforbrug).

w Koffein i lav til medium dosis (svarende til 1-2 kopper kaffe) stimulerer centralnervesystemet,medfører hurtig og klar tankegang og reducerer mental træthed og søvnighed. Større doser(svarende til 2-3 kopper kaffe og derover) har en negativ indvirkning på koncentrationsevne,tankevirksomhed og muskelkoordination og kan medføre hjertebanken, søvnløshed, kvalme,ængstelighed og hovedpine.

w Koffein stimulerer skeletmuskulaturen, forøger musklernes sammentrækningsevne og reduce-rer muskeltræthed.

w En undersøgelse af 4500 mennesker viser, at hyppigheden af hovedpine forøges med øget kof-fein-indtagelse. Samme undersøgelse viser, at søvnløshed forøges med øget koffein-indtagelse.

w Koffein har en positiv inotrop og positiv kronotrop virkning på hjertet; små doser kan nedsættepulsen, mens større doser øger pulsen.

w Koffein virker sammentrækkende på blodkar i hjernen. Denne effekt menes at være årsagen til,at koffein virker lindrende på visse typer migræne.

w Koffein kan forårsage en moderat forhøjelse af blodtrykket, normalt udvikles dog toleranceoverfor koffeins hypertensive virkning.

w En klar sammenhæng mellem koffein og hjerteinfarkt er ikke blevet påvist, selvom i hvert fald énundersøgelse peger på en forbindelse.

w Koffein øger både total kolesterol og LDL kolesterol i blodet.

w Koffein stimulerer sekretionen af mavesyre og pepsin; en undersøgelse har vist, at kaffedrikkerehar en 72 % større risiko for at få mavesår eller sår på tolvfingertarmen.

w Koffein øger stofskiftet. 500mg kan øge stofskiftet med 10%-25%.

w Koffein øger udskillelsen med urinen af de følgende mineraler: fosfor, kalium, magnesium ogkalcium.

w Kaffeindtagelse op til en time efter et måltid kan reducere optagelsen af jern med op til 39 %.

w Koffein hæmmer frigørelse af histamin og serotonin fra mastceller.

w Forekomsten af PMS (præmenstruelt syndrom) øges med øget koffein-indtagelse.

w Betydelig daglig koffein-indtagelse (svarende til 3 kopper kaffe eller mere) nedsætter chancenfor at blive gravid.

w En sammenhæng mellem koffein og lav fødselsvægt er ikke blevet påvist; sammen med cigaret-rygning fører koffein-indtagelse imidlertid til en yderligere reduktion af den gennemsnitsligefødselsvægt.

w Koffein-indtagelse øger risikoen for spontan abort. En undersøgelse af 3000 kvinder har vist, aten daglig koffein-indtagelse på 150mg fordobler risikoen for spontan abort sidst i første trimesterog i andet trimester. Hos kvinder, som tidligere har haft en spontan abort, forøges risikoen firegange.

Koffein-indtagelse er kontra-indikeret ved følgende tilstande:

w Graviditet og amningw Osteoporosis

w Betændelse af spiserøret med refluks (refluksesophagitis)w Mavesår og sår på tolvfingertarmenw Enhver betændelsestilstand i mavetarmkanalen



w Højt kolesterol indhold i blodetw Forhøjet blodtrykw Psykiatriske problemerw Søvnbesværw Ængstelse og angstneurose

wCyanogene glykosiderCyanogene glykosider er glykosider,

som frigør hydrogencyanid (HCN eller blåsyre),

når de

hydrolyseres. HCN, som er en luftart ved stuetemperatur, er en irreversibel enzymhæmmer, som

hæmmer cellulær respiration. HCN er yderst giftig og dødelig i relativt små doser.

Cyanogene glykosider kendes fra over 2000 forskellige plantearter tilhørende over 100 forskelligefamilier. Disse stoffer er, med andre ord, vidt udbredte i planteverdenen. Det må formodes, at disseglykosider tjener som et kemisk forsvarssystem i planterne. På grund af deres giftighed beskytterde sandsynligvis imod både større planteædere og mikroorganismer.

Til trods for hydrogencyanids store giftighed, så spiser vi dagligt planter, som indeholder småmængder cyanogene glykosider. De findes i frøene (kernerne) af stenfrugter såsom ferskner, abri-koser, blommer og kirsebær, samt i æblekerner, mandler og hørfrø. Prunus amygdalus var. ducis(Alm. Mandel) indeholder kun små mængder, hvorimod Prunus amygdalus var. amara (Bitter-mandel) indeholder betydelige mængder og kan være giftig i større doser. Marcipan, som overve-jende er fremstillet af Alm. Mandel, Bittermandel og abrikoskerner, er en potentiel kilde for betyde-lige mængder hydrogencyanid, og der er derfor fastsat en maksimal grænse for det totale tilladteindhold af hydrogencyanid (50mg/kg i 1978).

Amygdalin (også kendt under navnene laetril og vitamin B17) er et cyanogent glykosid, som findesi mandler, Prunus serotina (Vild Kirsebær) og i mange andre planter tilhørende Rosaceae (Rosen-familien). I sundt, ubeskadiget plantevæv er amygdalin (ligesom andre tilsvarende cyanogene gly-kosider) fysisk adskilt fra den type enzymer, som forårsager hydrolyse af cyanogene glykosider.Disse enzymer tilhører en gruppe kaldet betaglukosidaser. Hvis plantevævet derimod beskadiges,f.eks. ved at en planteæder begynder at tygge planten, eller hvis planten angribes af en mikroorga-nisme, så frigøres enzymerne og kommer derved i direkte kontakt med de cyanogene glykosider,der som en følge heraf hydrolyseres.

Reaktionen mellem amygdalin og de tilsvarende enzymer forløber som følger:



Farmakologiske egenskaber af cyanogene glykosiderTil trods for disse stoffers store giftighed kan de i meget små mængder have terapeutiske egenska-ber:

w Krampeløsendew Sedativw Bedøvendew Øger aktiviteten af det parasympatiske nervesystemw Stimulerer fordøjelsenw Anti-cancer (amygdalin terapi - kontroversielt)

Lægeplanter som indeholder cyanogene glykosider

w Prunus serotina cortex (Vild Kirsebær)Indeholder amygdalin (se ovenfor). Giver 0,07-0,16 % hydrogencyanid ved hydrolyse.

Vigtigste hostehæmmende fytoterapeutiske middel (bemærk at hostehæmmende midler kun erindikerede under særlige omstændigheder). Har endvidere fordøjelsesstimulerende ogastringerende egenskaber.

w Linum usitatissimum semen (Hørfrø)Indeholder det cyanogene glykosid linamarin. Hørfrø giver omkring 25mg hydrogencyanid pr.100g frø (svarende til 0,00025 %). Hørfrø kan anvendes som afslappende ekspektorerendemiddel,

men anvendes også hyppigt som mildt afføringsmiddel.

w



Fedt, fede olier og voks

KapiteloversigtFedt, fede olier og voks

Fedtsyrer og glyceriderMættede fedtsyrerUmættede fedtsyrerFlerumættede (polyumættede) fedtsyrer

Fedt og fede olierVoks

Denne stofgruppe er karakteriseret ved, at alle stoffer primært er opbygget af fedtsyrer.

Fedtsyrer syntetiseres med udgangspunkt i acetat-melavonat stofskiftet. Man har fundet over 200forskellige plantefedtsyrer. I naturen findes de fleste fedtsyrer i form af fede olier, fedt eller voks.

Forskellen mellem fedt og fede olier er, at fedt har en fast konsistens ved stuetemperatur. Voks,som også har en fast konsistens ved stuetemperatur, har en anderledes kemisk struktur end fedt.

Fedtsyrer og glycerider _____________________________________________Fedtsyrer består af uforgrenede kulstofkæder (alifatiske strukturer), hvori der indgår en carboxyl-gruppe (-COOH). De fedtsyrer, som forekommer i naturen, indeholder et lige antal kulstofatomer.Fedtsyrer kan kategoriseres efter arten af kulstofbindinger i; mættede, umættede eller flerumættedefedtsyrer.

Mættede fedtsyrerMættede fedtsyrer er opbygget af sammenkædede kulstofatomer, hvor der ikke indgår dobbelt-bindinger mellem C-atomerne.

Umættede fedtsyrerUmættede fedtsyrer er opbygget af sammenkædede kulstofatomer, hvor der indgår enkelte dobbelt-bindinger mellem C-atomerne.

Flerumættede fedtsyrerFlerumættede fedtsyrer er opbygget af sammenkædede kulstofatomer, hvor der indgår flere dobbelt-bindinger mellem C-atomerne.

Af de vigtigste flerumættede fedtsyrer bør nævnes linolsyre, CH3(CH2)4CH=CH-CH2-CH=CH-(CH2)7-COOH (se ovenstående figur), og linolensyre, CH3-CH2-CH=CH-CH2-CH=CH-CH2-CH=CH-(CH2)7-COOH. Begge er essentielle kostfaktorer, som kroppen ikke selv kan danne. Linol-


og linolensyre indgår i opbygningen af kroppens cellemembraner samt i dannelsen af prostaglandiner.Frø fra Borago officinalis (Hjulkrone) og Oenothera spp. (Kæmpenatlys arter) indeholder storemængder γ−linolensyre (GLA).

Stearin, CH3(CH2)16COOH, er en mættet fedtsyre, som anvendes indenfor fytopterapien i fremstil-lingen af præparater, f.eks.; cremer, pessarier og salve.

Fedt og fede olier __________________________________________________Fedt består hovedsageligt af glycerider, som er estere af fedtsyrer og glycerol. Glycerider findessom mono-, di- og triglycerider, betegnelser, som beskriver, hvor mange fedtsyremolekyler, derindgår i strukturen.

Det fleste naturlige glycerider har forskellige fedtsyrer bundet til de tre hydroxyl- (OH) grupperved esterbindinger og er derfor triglycerider.

Kriteriet, som afgør, hvorvidt en substans er fedt eller fed olie, er antallet af mættede fedtsyrer. Fedtindeholder flere mættede fedtsyrer.

Fedt og fede olier findes i størst mængde i frø og mesokarp (den mellemste del af frugtvæggen),hvor de fungerer som energilager.

Indenfor fytoterapien anvender man fedt og fede olier i fremstillingen af fytofarmaceutiske præpa-rater. De hyppigst anvendte olier er mandel- og hvedekimsolie. Hvedekimsolie er en meget fedtetgulfarvet olie, som har et højt indhold af de fedtopløslige vitaminer A og E.

Voks_____________________________________________________________Voks er opbygget af forbindelser mellem fedtsyrer og alkoholer. Alkoholerne, som findes i voks, erlange kæder af alkohol estere.

Planter producerer voks i form af et sammenhængende lag af cutin som belægning på ydersiden afepidermiscellernes ydervæg. Dette lag, kaldet cuticula, beskytter planten mod bakterier og svam-peangreb og kontrollerer transpirationen ved at danne en vandtæt 'hud' på plantens overflade. In-denfor fytoterapien anvendes forskellige typer voks i fremstillingen af fytofarmaceutiske præpara-ter, f.eks. cremer, salver, pessarier. De to vokstyper, som oftest anvendes til disse formål, stammerimidlertid ikke fra planter, men fra dyr, nemlig bivoks og lanolin. Lanolin (vandfrit) kan optagevand, er fedtopløseligt og kan derfor anvendes som emulgeringsmiddel i fremstillingen af salve.

w

Fedt, fede olier og voks


Bitterstoffer

KapiteloversigtBitterstoffer

Denne gruppe omfatter mange forskellige former for kemiske stoffer, men de fleste bitterstoffer,som forekommer i planter, er monoterpene iridoider. I planter optræder de almindeligvis som gly-kosider og benævnes ofte 'bitterglykosider'.

Planter som indeholder monoterpene bitterstoffer:w Cichorium intybus (Cikorie)w Gentiana lutea (Gul-Ensian)w Lactuca villosa (Gift Salat)w Valeriana officinalis (Baldrian)

Sesqui- og diterpener kan også have bitteregenskaber.

Planter som indeholder sesquiterpene bitterstoffer:w Artemisia spp. (Malurt og Bynke arter)w Cnicus benedictusw Ginkgo biloba (Tempeltræ)

Planter som indeholder diterpene bitterstoffer:w Marrubium vulgare (Alm. Kransburre)w Jateorrhiza palmata (Calumba)

Nogle alkaloider kan også være bittertsmagende, især protoberberiner (se kapitlet om alkaloider).

Hos nogle planter skyldes bitteregenskaberne særegne kemiske forbindelser. Det gælder f.eks. bitter-stofferne i Humulus lupulus (Humle), humulon og lupulon, som er syrer afledt af phloroglucinol,med isoprene sidekæder.

Bitterurter anvendes ofte indenfor fytoterapien, hvor de har en stimulerende virkning på fordøjelses-kanalen. Bitterstofferne stimulerer bitterreceptorerne på tungen, hvilket menes at medføre stimula-tion af nervus glossopharyngeus (kranialnerve nr. IX). Dette medfører en reflektorisk respons inervus vagus (kranialnerve X). Nervus vagus innerverer fordøjelseskanalen og stimulerer peristal-tikken, enzym- og mavesyreproduktionen.

For at bitterurtepræparater kan udøve deres virkning, er det nødvendigt, at de smages. Derforordineres de i lidt vand inden måltider. Bitterstimulerende egenskaber er grunden til, at man tradi-tionelt drikker bittersnaps ved store frokoster.

w


Svar på hyppige spørgsmål

Hvad er et atom ?Et atom er den mindste enhed af et grundstof. I naturen eksisterer de fleste atomer sammen medandre atomer.

Hvad er et molekyle ?Et molekyle er en atom-struktur opbygget af flere atomer. F.eks. består vandmolekylet af bin-dinger mellem 2 brint- (eller hydrogen) atomer (symbol; H), og 1 ilt- (eller oxygen) atom (O).H2O er den kemiske betegnelse for vand og formlen repræsenterer ét vandmolekyle.

Hvor mange bindinger kan atomer have til andre atomer ?Atomer indgår i forbindelser, når de danner molekyler. Der er bestemte regler for, hvor mangebindinger et bestemt atom af et stof kan have. Der kan også forekomme dobbeltbindinger mel-lem atomerne.

C (Kulstof / carbon) 4 bindingerO (Ilt / oxygen) 2 bindingerH (Brint / hydrogen) 1 bindingerS (Svovl / sulphur) 2 bindingerN (Kvælstof / nitrogen) 3 bindinger

Hvordan læses diagrammer af molekylære strukturer ?Et komplekst molekyle er svært at repræsentere ved en simpel formel, som tilfældet er med vand(se ovenfor). I stedet anvendes et strukturdiagram.

Dette diagram viser, hvordan atomerne sidder i strukturen. Indenfor biokemi er det normalt atundlade at indikere kulstofatomer (C) og de brintatomer (H), som er bundet til dem. I ovenstå-ende diagram er der 6 kulstofatomer, ét i hvert hjørne af sekskanten. Fem af disse er bundet til etbrintatom (H). Det øverste kulstofatom i ringstrukturen er bundet til en hydroxyl- (OH) gruppei stedet for et brintatom (H). Hvis man vil vise ovenstående som en formel, vil den se sådan ud;HOC6H5.

Hvad betyder alifatisk ?I en alifatisk molekylær struktur er kulstofatomerne placeret i en kædestruktur.

Hvad betyder aromatisk ?I en aromatisk molekylær struktur er kulstofatomerne placeret i en ringstruktur.

Hvad er en alkohol (OH) ?Alle molekyler, hvori der indgår en fri OH-gruppe, klassificeres som en alkohol.

Hvad er en syre (COOH) ?Alle molekyler, hvori der indgår en fri COOH-gruppe, klassificeres som en syre.

Hvad betyder carboxyl ?Carboxyl er den kemiske betegnelse for syregruppen -COOH.


Hvad betyder hydroxyl ?Hydroxyl er den kemiske betegnelse for alkoholgruppen -OH.

Hvad er en ester ?En ester er en binding mellem en hydroxyl- og en carboxylgruppe, hvorved der frigøres vand.

R1-COOH + OH-R2 →→→→→ R1-COO-R2 +H2O

R-COO-R udgør esterbindingen. R1-gruppen er bundet til kulstofatomet, som endvidere har endobbeltbinding til et af de to iltatomer samt en enkeltbinding til det andet. Det sidste iltatom erendvidere bundet til R2-gruppen.

Hvad er hydrolyse ?Hydrolyse er en spaltningsreaktion, hvor en esterbinding spaltes ved tilføjelse af H2O. Hervedfrigives en hydroxyl- og en carboxylgruppe (det modsatte af ovenstående reaktion).

Hvad er en reduktionsreaktion ?En kemisk reduktionsreaktion er en reaktion, hvorved der dannes et stof med en negativ lad-ning. Dette stof kan miste sin negative ladning i den modsatte proces, oxidationsreaktionen. Deto processer går under den fælles betegnelse 'redox' (reduktion - oxidation) systemet.

w

Svar på hyppige spørgsmål


Indeks (urter)

Acacia senegal ............................................................8Aesculus hippocastanum .............................. 14, 23, 27Agrimonia eupatoria .......................................... 15, 16Aloe spp. ............................................................. 15, 16Althaea officinalis .....................................................20Ammi visnaga ............................................................32Anthriscus sylvestris ..................................................35Apium graveolens ......................................................28Arctostaphylos uva-ursi ............................................32Armoracia rusticana .................................................31Artemisia spp. ..................................................... 22, 47Astragalus spp. ............................................................8Atropa belladonna .....................................................35

Bellis perennis ...........................................................27Berberis asiatica .......................................................37Berberis vulgaris ................................................ 32, 37Borago officinalis ......................................................46Brassica oleracea ......................................................31

Calluna vulgaris ........................................................20Camellia sinensis (Thea sinensis) .............................41Capsella bursa-pastoris ..................................... 20, 31Capsicum spp. ...........................................................15Carum carvi ...............................................................21Cassia angustifolia ....................................................20Cassia senna ..............................................................20Catharan thus roseus ................................................40Cephaelis ipecacuanha .............................................38Chamaelerium luteum ...............................................24Chamomilla recutita .............................. 15, 16, 21, 23Chelidonium majus ...................................................38Cichorium intybus .............................................. 22, 47Cinchona succirubra .................................................36Cinnamomum camphora ...........................................22Cinnamomum zeylanicum .........................................10Claviceps purpurea ...................................................39Cochlearia officinalis ...............................................31Coffea spp. .................................................................41Cola spp.....................................................................41Colchicum autumnale ...............................................33Conium maculatum ............................................ 32, 35Convallaria majalis ..................................................25Coriandrum sativum..................................................35Crataegus oxyacanthoides ................................ 16, 17,Cnicus benedictus .....................................................47Cyamopsis tetragonolobus ..........................................8

Datura stramonium ...................................................35Daucus carota ...........................................................35Digitalis lanata .........................................................25Digitalis purpurea .....................................................25Dioscorea villosa ............................................... 27, 28

Ephedra sinica ..........................................................33

Equisetum arvense ....................................................15Erythroxylum coca ....................................................36Eugenia caryophyllata ..............................................10Euphrasia spp. .................................................... 19, 20

Fagopyrum esculentum .............................................15Filipendula ulmaria ........................................... 13, 15Foeniculum vulgare ..................................................21

Gaultheria procumbens .............................................13Gentiana lutea .................................................... 22, 47Geum urbanum ..........................................................10Gingko biloba ............................................................47Glechoma hederacea.................................................19Glycyrrhiza glabra ........................... 15, 23, 27, 28, 29Glycine max. ........................................................... 167Guaiacum officinale ..................................................23

Helleborus spp. .........................................................25Helonius luteum ........................................................24Humulus lupulus ................................................. 24, 47Hydrastis canadensis ......................................... 32, 37Hyoscyamus niger .....................................................35

Jateorrhiza palmata ..................................................47

Lactuca villosa ................................................... 40, 47Linum usitatissimum...................................... 8, 21, 44,Lobelia inflata .................................................... 34, 35

Mahonia aquifolia .....................................................37Marrubium vulgare ...................................................47Mentha x piperita ......................................................22

Nasturtium spp. .........................................................31Nerium oleander........................................................25Nicotiana tabacum ............................................. 32, 34

Oenothera spp. ..........................................................46

Paullina cupana ........................................................41Panax ginseng ...........................................................27Papaver somniferum .......................................... 37, 38Petasites hybridus .....................................................40Petroselinum crispum ................................................15Peumus boldo ............................................................38Phytolacca spp. .................................................. 27, 28Piper methysticum .....................................................16Plantago ovata (Plantago psyllium) semen ......... 8, 21Polygala senega ........................................................27Populus tremula ........................................................13Primula veris ...................................................... 23, 27Prunus amygdalus .....................................................43Prunus serotina cortex .............................................43


Raphanus sativus .......................................................31Rauwolfia serpentina ................................................40Rhamnus cathartica ..................................................20Rhamnus frangula .....................................................20Rhamnus purshiana ...................................................20Rheum palmatum................................................ 20, 21Rhus spp. ...................................................................17Rumex crispus ...........................................................20

Salix daphnoides .......................................................13Salix fragilis ..............................................................13Salix purpurea ...........................................................13Salix spp. ............................................................. 11, 12Salvia officinalis .......................................................12Sambucus nigra .................................................. 23, 24Sanquinaria canadensis ..................................... 32, 38Saponaria officinalis .................................................26Sarothamnus scoparius .............................................15Scrophularia nodosa .................................................27Secale cereale............................................................39Silybum marianum ....................................................16Sinapsis spp. ..............................................................31Solidago virgaurea ............................................. 27, 28Stellaria media ..........................................................27Strophantus spp. ........................................................25Symphytum officinale ................................................40

Tanacetum parthenium ..............................................23Taraxacum officinale.................................................26Theobroma cacao ......................................................41Thuja occidentalis .....................................................23Thymus vulgaris ........................................................10Trifolium pratense .................................. 13, 14, 15, 16Trigonella foenum-graecum ......................................27Tropaeolum majus .....................................................31Tussilago farfara .......................................................40

Ulmus fulva .................................................................9Urginea maritima ............................................... 25, 27

Valeriana officinalis ..................................................47Verbascum thapsus ....................................................27Viola odorata .............................................................27Viola spp ....................................................................15

Zingiber officinale .....................................................21

Indeks

fytokemi & fytofarmakologi g 1 - asclepius.dk · nogle anvendes i opbygningen af plantens...

Documents