fysik nanoteknologi - aalborg universitet · om den klassiske og moderne fysik og klæder dig på...
TRANSCRIPT
F Y S I KN A N O T E K N O L O G I
F LY T V E R D E NF R A T E O R I
T I L T E K N O L O G I
Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen.
Uddannelserne zoomer ind på grundlæggende problemstillinger og
sætter fokus på moderne forskning og teknologi. På uddannelserne
fordyber du dig, eksperimenterer, ser tingene i et større perspektiv, og
du konstruerer nye materialer med unikke egenskaber i nanoskala.
På uddannelserne i Fysik får du mulighed for eksperimentelt at
undersøge naturens fænomener og sammenhænge, og du lærer at
forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp
af klassisk og moderne fysik. Med en uddannelse i Fysik kan du varetage
jobs i en bred vifte af videnstunge danske og udenlandske industrier. Du
har også mulighed for at blive gymnasielærer eller arbejde som forsker.
På uddannelserne i Nanoteknologi lærer du at designe og fremstille
nanostrukturerede materialer. Nanoteknologi er defineret ved, at man
arbejder med objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer.
Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi
i udviklingen af deres produkter, og der er derfor stort behov for
nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge
industrier.
Uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi byder på et univers af faglig
forundring og fordybelse.
Vi glæder os til at se dig!
F O R S I D E B I L L E D E A FS V E N N H J A R T A R S S O N
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
3
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
F Y S I KTEORETISK ARBEJDE
Både den klassiske og den moderne fysik er baseret på teoretiske
naturlove. Gennem den teoretiske del af uddannelsen i Fysik får du et
indgående kendskab til disse love. Du får en forståelse af fx den atomare
verden, som er vanskelig at observere direkte, og du lærer at bruge
kvantemekanikken som et værktøj til at beskrive atomer, molekyler og
faste stoffer. Men den teoretiske fysik giver ikke kun en grundlæggende
forståelse af verden, den gør det også muligt at fortolke og forudsige
udfaldet af målinger. På den måde knyttes eksperimentel og teoretisk
fysik sammen.
Fysikkens formål er at gøre ting simple og forståelige, samtidig med at
man beskriver dem på en meget præcis måde. Med fysikken kan vi forstå
og forklare verden. Med de grundlæggende naturlove, som fysikken
hviler på, kan vi finde svar på spørgsmål om grundlæggende fænomener.
Fysikken bruges også i høj grad til at løse problemer af mere teknisk
karakter, hvor fysikken ofte danner grundlaget for en ny teknologi. Se
blot på grundlæggende erkendelser opnået af fysikere, der har ført til
transistoren, magnetisk datalagring eller optisk kommunikation. Fysik vil
også fortsat levere afgørende bidrag til udvikling af fremtidens teknologi.
EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Et veludført eksperiment gør dig i stand til at besvare en lang række
spørgsmål inden for fysikken. Derfor får du i din studietid erfaring med en
lang række eksperimentelle metoder, ligesom du lærer, hvordan man
bedst planlægger og udfører et eksperiment og efterfølgende
tolker resultaterne i samspil med den tilhørende teori.
Elementære statistiske metoder anvendes til vurdering
af den usikkerhed, som måleresultater er behæftet
med. Her får du et indtryk af de forskellige
discipliners sammenhæng og samspil, når det
gælder en løsning af sammensatte problemer.
FOTO: SVENN H
JAR
TAR
SS
ON
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
4
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
B A C H E L O R I F Y S I K
4. SEMESTER
På 4. semester går du i dybden med optik og grundlæggende
kvantemekanik. I projektet kan du fx fordybe dig i strukturerede
materialers optiske egenskaber, hvor du eksempelvis kan fremstille,
karakterisere og modellere fotoniske krystaller.
5. SEMESTER
På 5. semester følger du dit sidefag.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden
for et område, du selv vælger i samarbejde med en vejleder. Du vælger
desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af
fysikken.
VIL DU VÆRE GYMNASIELÆRER?
Du opnår kompetencer til at undervise på gymnasiale uddannelser, når
du læser Fysik som enten centralt fag eller sidefag. Hvis Fysik er dit
centrale fag, vælger du et sidefag blandt de andre studieretninger, der
giver undervisningskompetencer, fx Matematik, Kemi, Idræt, Engelsk osv.
Vælger du at læse Fysik som sidefag, indgår Fysik med tre semestre
i kombination med dit centrale fag, hvis dette er naturvidenskabeligt,
og fire semestre, hvis dit centrale fag er humanistisk eller
samfundsvidenskabeligt.
På bacheloruddannelsen i Fysik får du mulighed for at eksperimentere
og undersøge naturens fænomener og sammenhænge. Du lærer at
forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp
af klassisk og moderne fysik. Du kommer fx til at beskæftige dig med:
• Klassisk fysik, som omfatter mekanisk fysik, termodynamik,
elektromagnetisme og grundlæggende optik. Den klassiske fysik
beskriver den makroskopiske verden. Dens forudsætninger og
resultater er i overensstemmelse med de erfaringer, man gør sig
ved iagttagelse af almindelige fænomener i dagligdagen.
• Moderne fysik og nanofysik, som går i dybden med fysikken. For at
forstå alle detaljer af fx materialefysik eller optiske fænomener er
det nødvendigt med en beskrivelse, som rækker langt ud over den
klassiske fysik. Du får derfor en grundig indføring i kvantemekanikken,
som beskriver fysik på atomar- og nanoskala. Du kommer også til
at benytte denne mikroskopiske beskrivelse til at forstå stoffers
opbygning og egenskaber.
Allerede i løbet af uddannelsens første år arbejder du med atomers og
molekylers egenskaber i projektarbejdet. Et arbejde som understøttes af
kurser i fysik og matematik. Du kommer også til at arbejde med fysikkens
grundlag, metoder og anvendelse. Uddannelsen giver dig en solid viden
om den klassiske og moderne fysik og klæder dig på til at kunne beherske
både den teoretiske beskrivelse og eksperimentelle undersøgelser.
På bacheloruddannelsen kombinerer du altid Fysik med et sidefag, fx
Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge
fag, men med Fysik som dit centrale fag.
1. SEMESTER
På uddannelsens første semester er der fokus på grundlæggende
elektromagnetisme. Du kan fx arbejde med fysiske målemetoder til at
karakterisere magnetiske felter.
2. SEMESTER
2. semester handler om grundlæggende mekanik og termodynamik.
I projektet arbejder du med gassers termodynamiske og optiske
egenskaber, som kan beskrives ud fra simple mekaniske modeller.
3. SEMESTER
På 3. semester arbejder du med elektromagnetisme og grundlæggende
faststoffysik. Du kan fx sammenligne teori og eksperimentere for at
undersøge temperaturafhængigheden af metallers ledningsevne.
”Aalborg Universitet var et naturligt valg
af mange årsager, men især det tætte
samarbejde med vejlederne, der sikrer,
at uddannelsen har fokus på udfordringer
og innovation. Gruppearbejdet og den
problemorienterede arbejdsform overraskede
meget positivt og kan kun anbefales til alle – ja, selv den
mest skeptiske individualist! Studieformen giver plads til personlig
udvikling og lærer dig samtidig at samarbejde med andre og
udnytte hinandens evner til det fælles bedste.
Efter 10 semestre ender man med at være en skøn blanding af
ekspert på mange områder og generalist. For mig har Fysik været
et spændende og alsidigt fag – glem alt om støvede bøger! Det er et
studium, som rummer både teoretisk arbejde, computersimulering
og sjove eksperimenter. Projekterne på Fysik giver utroligt mange
muligheder for at have inspirerende og lærerige semestre.”
Søren Smidstrup, tidligere studerende på Fysik
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
C A N D . S C I E N T. I F Y S I K
LÆS FYSIK MED ET ELLER TO FAG
Uddannelsen kan læses som en etfagskandidat, hvilket betyder, at du
udelukkende læser Fysik og ikke andre fag. Uddannelsen kan også læses
som en tofagskandidat, hvor Fysik er det centrale fag som kombineres
med et sidefag, fx Matematik, Kemi eller Datalogi. Med en tofagskandidat
kan du undervise på gymnasiale uddannelser.
1. SEMESTER
1. semester handler om statistisk mekanik, faststoffysik og moderne
fysik. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med enten teoretisk eller
eksperimentel faststoffysik.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med nanostrukturer og –materialer samt
videregående kvantemekanik. I projektarbejdet integreres kursernes
indhold, og du kan fx beskæftige dig med nanooptik eller overfladefysik.
3. SEMESTER
Hvis du vælger Fysik som tofagskandidat, følger du på dette semester dit
sidefag. Hvis du vælger Fysik som etfagskandidat, har du på 3. semester
en række forskellige muligheder, fx udlandsophold, virksomhedsophold
eller at begynde dit kandidatspeciale.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som kan være både
teoretisk og/eller eksperimentelt. Emnet vælges i samråd med din
vejleder.
På kandidatuddannelsen i Fysik kommer du til at arbejde med klassisk
fysik, såsom elektromagnetisme, optik og mekanik, samt moderne
fysik som fx kvantemekanik, materialefysik, atom- og kernefysik
og Einsteins relativitetsteori. Du skal også arbejde med fx
lasere, halvlederkomponenter og materialer på nanoskala.
Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret,
og projektarbejdet foregår i tæt tilknytning til forsk-
ningsmiljøerne. Det giver dig en mulighed for at fordybe
dig fagligt og udvikle dine evner til at anvende videnskabelige
metoder.
Du har mulighed for at gå i dybden med følgende områder:
• Kvantefysik, som retter sig specielt mod fordybelse i den
kvantemekaniske beskrivelse af naturen og de særlige
fænomener, der optræder - fx elektroners bølgegenskaber og
lysets partikelegenskaber. Du lærer at behandle situationer, hvor
kvantemekanikken fx afspejles i stoffers optiske, magnetiske eller
elektriske egenskaber.
• Materialefysik, som fokuserer på anvendelse af fysik til fremstilling,
karakterisering og beskrivelse af materialer, herunder deres
opbygning og funktionelle egenskaber. Du får erfaring med en
lang række avancerede metoder som fx elektronmikroskopi,
skannende probemikroskopi og laserspektroskopi, og du bruger bl.a.
computerbaserede metoder til at opstille numeriske modeller for at få
indsigt i materialers egenskaber og karakteristika. Målet er at forstå
materialer helt ned på atomarskala.
• Nanooptik, som er rettet mod design og anvendelse af strukturer
på nanoskala til frembringelse af nye eller forbedrede optiske
egenskaber til brug inden for fx kommunikations-, energi- og
sensorteknologi. Projekter inden for nanooptik kan fx handle om at
forbedre solceller og solfangere ved at forbedre overfladers optiske
egenskaber via nanostrukturering.
”Jeg har altid været fascineret af, hvordan verden hænger sammen.
Fysikuddannelsen har mange forskellige facetter, men den
grundlæggende problemløsning tænder mig rigtig meget, hvad end
det er teoretisk eller eksperimentelt forankret. Der er rig mulighed
for at fordybe sig i teori, men også for at komme i laboratorierne,
hvor teori kan testes eller en forsøgsopstilling skal
bygges op helt fra bunden.”
Mathias Hedegaard Kristensen, studerende på
Fysik
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
6
J O B O G K A R R I E R EF Y S I K
En kandidatuddannelse i Fysik giver titlen Cand.scient. i Fysik.
En kandidatuddannelse i Fysik med sidefag i fx Matematik giver titlen
Cand.scient. i Fysik og Matematik.
Med en kandidatgrad i Fysik som det centrale fag og et sidefag i fx
Matematik eller Kemi er du direkte kvalificeret til at opnå kompetence
i at undervise på gymnasiet. Fysikere er ofte en efterspurgt faggruppe.
Du er også kvalificeret til at arbejde med teknisk-naturvidenskabelige
problemstillinger side om side med civilingeniører i højteknologiske
virksomheder. Som kandidat i Fysik kan du således gå ud i en bred vifte
af danske og udenlandske højteknologiske industrier inden for områder
som fx:
• Halvleder- og elektronikindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling
af elektroniske komponenter eller apparaturer.
• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af nye
katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.
• Tyndfilmindustrien, hvor du kan arbejde med coating af overflader.
• Kommunikationssektoren, hvor du kan arbejde med udvikling af
komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation.
• Virksomheder, der kræver specialister i brug af avanceret måleudstyr.
Ud over disse mange opgaver inden for udvikling og forskning i
erhvervslivet kan du også blive forsker ved universiteter og andre
forskningsinstitutioner. Her vil det ofte komme på tale, at du, efter
kandidatgraden, vælger at tage en forskeruddannelse, som fører til
en ph.d.-grad. Dette er typisk et treårigt forløb, hvor man bliver ansat
med fuld løn på et universitet. Med en kandidatgrad i Fysik har du også
mulighed for at videreuddanne dig til hospitalsfysiker, hvilket tager 3 år
med både teori og praksis. Denne uddannelse forløber på sygehusene i
en uddannelsesstilling.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
”JEG VALGTE NANOTEKNOLOGI,
FORDI UDDANNELSEN LØD
SPÆNDENDE. DET KONKRETE SVAR
FASCINEREDE MIG, OG NANO VAR
EN GOD BLANDING MELLEM ALLE
NATURVIDENSKABELIGE GRENE.
Som studerende på Nanoteknologi omgås man med spændende
forskning. Aalborgmodellen, hvor man får lov til at køre sine egne
projekter, er perfekt til nanoteknologi-uddannelsen. Samtidig med
at man har nogle spændende fag, kører man nogle projekter, hvor
man nogle gange kommer lidt ud, hvor man ikke kan bunde. Men
heldigvis giver det en flere og flere værktøjer til at løse problemer
i fremtiden.
Optimalt vil jeg gerne forske efter min uddannelse. Jeg er meget
interesseret i bæredygtig energi, og forståelsen for materialers
egenskaber, tror jeg, kommer til at give mig en stor hjælp, når man
skal være med til at udtænke fremtidens energi.
I projekterne har jeg arbejdet med alt fra antenner, der kan
bruges til security screening, til sølvnanopartikler som fremtidens
medicin; en potentiel vej uden om resistens. I mit nuværende
projekt arbejder jeg med ledende polymerer.
Det bliver sjovere og sjovere at være studerende på AAU for hver
dag der går. Jo flere teoretiske værktøjer jeg får samlet sammen,
des bedre forstår jeg projekterne, jeg laver, og jeg føler mig bedre
og bedre rustet til at angribe nye udfordringer.
Den eneste begrænsning af Aalborg som studieby er, at der ikke er
nok timer i døgnet. Jeg har udover nano hænderne i flere frivillige
projekter, startups og mange lokale begivenheder. Der er næsten
dagligt et event, så dagene går aldrig kedeligt for sig.”
Isaac Appelquist Løge, studerende på Nanoteknologi
”JEG VALGTE FYSIK, FORDI JEG I
GYMNASIET FIK STOR INTERESSE
FOR FYSIK OG HAVDE LYST TIL AT
LÆRE MERE OM, HVORDAN VERDEN
GRUNDLÆGGENDE ER BYGGET OP.
Det er spændende at lære om så mange forskellige
områder af fysikken. Vi kommer omkring alt fra elektromagnetisme,
optik og mekanik til faststoffysik, astronomi, kvantemekanik og
meget mere. Derudover får vi i vores projekter lov til at gå i dybden
med særlige områder, som vi synes er spændende, og vi kan på
den måde være med til at dreje studiet i den retning, vi selv synes,
er spændende. Det er både i forhold til emnet for projektet og
vægtningen af hvor teoretisk og eksperimentelt, man ønsker, det
skal være.
Når jeg bliver færdiguddannet drømmer jeg om at komme ud og
bruge min viden inden for fysik i erhvervslivet. Det kunne være
spændende at komme til at arbejde projektorienteret, på samme
måde som vi gør med semesterprojekterne her på universitetet.
I mine projekter har jeg bl.a. arbejdet med vandbølgemekanik, hvor
vi både simulerede og ved hjælp af eksperimenter undersøgte,
hvordan vandbølgerne spreder sig, når de passerer forskellige
gitre, og hvordan de reflekteres fra forskellige objekter, fx cylindere
og kasser.
Som studerende i Aalborg får du hurtigt et stærkt netværk af
medstuderende, hvilket er en stor styrke, da vi ved at hjælpe
hinanden og arbejde sammen kommer stærkere igennem studiet.
Fysik ligger sammen med nanoteknologi i vores egen bygning lidt
uden for campus. Vi er dermed en mindre gruppe af studerende,
der har et godt sammenhold og har det godt socialt sammen. Dette
er med til at skabe glæde og giver mig endnu mere lyst til at læse
netop fysik.
Aalborg har udviklet sig til en god studieby, hvor der er mange
arrangementer og begivenheder for studerende. Om sommeren er
der masser af liv i havneområdet, hvor unge mødes og hygger sig
med mad, en øl, spiller bold eller hvad de har lyst til. ”
Anne Landgrebe-Christiansen, studerende på Fysik
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
8
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
N A N O T E K N O L O G INanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere materialer
med dimensioner på nanoskala. Denne skala er interessant, fordi
materialer får fundamentalt anderledes fysiske og kemiske
egenskaber, når de reduceres til dimensioner på nanoskala
- fx er nanopartikler af sølv bakteriedræbende, selvom
større klumper af sølv er helt uskadelige.
Naturen benytter allerede nanoteknologi i stor
grad; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet
verdens mest kompakte datalagringssystem
ved at sammensætte molekyler på nanoskala.
Ved at designe materialer på nanoskala kan
man opnå en enestående kontrol over deres
egenskaber, og man kan derfor konstruere
nye materialer med unikke egenskaber
til anvendelse inden for kommunikation,
datalagring, katalyse, biosensorer eller
medicin - for blot at nævne nogle få områder.
Nanoteknologi er et meget tværfagligt område,
og det involverer bl.a. fagområderne matematik,
fysik, kemiog bioteknologi. Uddannelsen i
Nanoteknologi giver derfor en unik mulighed for
at kombinere de naturvidenskabelige discipliner,
hvilket er noget, der i stigende grad er behov for inden
for moderne forskning og teknologi.
”I gymnasietiden var jeg interesseret i både fysik, kemi og bioteknologi, og jeg havde svært ved at vælge, hvilken retning
jeg skulle gå videre med. Da jeg opdagede, at jeg kunne kombinere fagene med nanoteknologi, var jeg ikke i tvivl om, at
det var en uddannelse for mig. I løbet af de første år på uddannelsen har jeg erfaret, at det er den bioteknologiske retning,
der passer mig bedst, så nu er jeg i gang med at specialisere mig inden for dette.
På studiet er der et åbent miljø studerende og undervisere imellem. Kontakten er meget uformel,
og man kan altid komme forbi undervisernes kontor med et spørgsmål. Det problembaserede
arbejde, hvor man gennem et semester fordyber sig i en opgave på tværs af fagene, giver en god
struktur på uddannelsen. Vi har et tæt samarbejde med vores vejleder, som hjælper os i den
rigtige retning, og samtidig har vi en høj grad af medbestemmelse og ikke mindst mulighed
for at arbejde med de nyste forskningsområder inden for nanoteknologien. Vi har en frihed,
som jeg ikke har hørt om eller oplevet på andre universiteter i Danmark og Europa.”
Line Guldbrand, tidligere studerende på Nanoteknologi
FO
TO: S
VENN
HJARTARSSON
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
9
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
B A C H E L O R I N A N O T E K N O L O G I
Eksempler på bachelorprojekter er:
• UV laserscanner til skrivning af mikrostrukturer, hvor de studerende
arbejdede med lasere og litografiske metoder til anvendelse inden for
bl.a. mikroelektronik.
• Optisk bakteriesensor baseret på lysdioder, hvor de studerende
arbejdede med hele bakterier, mikrokanaler og lysdioder til påvisning
af bakterier.
• Surface plasmon resonance bio-sensor, hvor de studerende arbejdede
med optiske systemer som biomolekylers interaktion med andre
biomolekyler, eller med en ultra sensitiv påvisning af en kemisk
reaktion katalyseret af et biomolekyle.
På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi kommer du til at arbejde med
tre overordnede temaer: Nanostrukturers opbygning, nanofabrikation i
praksis og nanoteknologiske målemetoder. Allerede i løbet af det første
år af uddannelsen beskæftiger du dig med grundlaget for nanoteknologi.
Du følger sideløbende kurser i matematik, fysik, kemi og bioteknologi.
De efterfølgende semestre kommer du i berøring med alle sider af
nanoteknologi - både teoretisk og eksperimentelt.
1. SEMESTER
På uddannelsens første semester er der fokus på de grundlæggende
nanoteknologiske målemetoder som fx optisk mikroskopi, atomar
kraftmikroskopi (AFM) og absorptionsspektroskopi.
2. SEMESTER
2. semester handler om fremstilling af simple kunstige nanostrukturer.
I projektet kan du fx arbejde med kemisk syntese af kvanteprikker eller
selvorganiserende biologiske strukturer. Strukturerne karakteriseres
efterfølgende med målemetoderne præsenteret på 1. semester.
3. SEMESTER
På 3. semester kommer du til at arbejde med kemisk syntese af metal
nanopartikler eller elektrospinding af nanofibre. Du kan fx undersøge
metal nanopartiklers effekt på mikroorganismer.
4. SEMESTER
4. semester går i dybden med karakterisering og modellering af
nanostrukturers optiske eller kvantemekaniske egenskaber. I projektet
kan du fx fordybe dig i modellering af fotoniske krystaller.
5. SEMESTER
5. semester handler om fabrikation af nanostrukturer med avancerede
litografimetoder. Du lærer fx at arbejde med UV litografi, som kan bruges
til fremstilling af moderne computerchips i industrien.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden
for enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi. Du vælger
desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af
nanoteknologien.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 0
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
C I V I L I N G E N I Ø R I N A N O B I O T E K N O L O G I
Kandidatuddannelsen i Nanobioteknologi giver dig viden om de mange
muligheder, som nanoteknologi tilbyder biovidenskaberne. Du får en
detaljeret forståelse af, hvilke teknologiske udfordringer bioteknologien
repræsenterer med fokus på bioteknologisk forskning og biomedicin til
diagnose. Du får blandt andet undervisning i avanceret genteknologi,
molekylær elektronik, molekylære simuleringer og selvsamlende
systemer. Du får desuden et detaljeret indblik i de naturligt forekommende
biologiske systemer, der igennem evolution har resulteret i elegante
systemer, som i dag bliver brugt som inspiration i nanobioteknologien.
1. SEMESTER
1. semester handler om design, fremstilling og simulering af biostrukturer.
I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med fremstilling og/
eller simulering af protein-, lipid- og DNA-baserede nanostrukturer.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med karakterisering af biologiske
nanostrukturer. I kurserne lærer du bl.a. om selvorganiserende systemer
som fx ”drug delivery”-systemer, og du får grundlæggende viden om
fysiske og kemiske reaktioner på grænseflader.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige
dig med biosensorer, selvorganiserende peptider/DNA og deres fysiske
egenskaber.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller ud-
landet
• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan
både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd
med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop
det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.
Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,
man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt
udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye
emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester.
”Jeg valgte Nanobioteknologi, fordi jeg altid har været
nysgerrig på verdenen og fascineret og imponeret
over, hvordan verdenen fysiks, biologisk og
kemisk hænger sammen. Nanobioteknologi
kombinerer alle tre videnskaber på et helt
nyt niveau og skaber videnskab og teknologi
på en skala hvor kemien, fysikken og
biologien begynder at overlappe hinanden.
Jeg synes, Nanobioteknologi-uddannelsen er
spændende, fordi den giver mig et bredt detaljeret
kendskab både til kemi, fysik og bioteknologi, samtidig med
en dybdegående viden i de (nano)teknologier som allerede
anvendes i dag, og hvor henne der stadig er stort potentiale for
ny udvikling. Det motiverer os til at gå ud og bidrage til verdenen!
Og så elsker jeg, at jeg selv kan definere min uddannelse, mine
kompetencer, og hvilket job jeg vil have bagefter. Den brede
tværfaglige viden åbner døre i mange (hvis ikke alle) retninger -
det er kun os selv, som sætter begrænsningerne.
Jeg drømmer om at bruge min uddannelse til udvikling af nye
medicinske diagnosticering eller behandlingsmetoder, særligt
inden for boosting af kroppens naturlige systemer igennem
immunterapi og kost.”
Marie-Louise Knop Lund, studerende på Nanobioteknologi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 1
C I V I L I N G E N I Ø R IN A N O M A T E R I A L E R O G N A N O F Y S I K
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller udlandet
• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan
både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd
med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop
det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.
Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,
man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt
udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye
emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester.
Kandidatuddannelsen i i Nanomaterialer og Nanofysik fokuserer på
anvendelse af nanoteknologi til nye optiske og elektroniske komponenter
samt på nye materialer rettet mod fx kommunikationsteknologi,
sensorteknologi eller katalyse. Du følger bl.a. kurser i nanostrukturerede
materialers specielle elektroniske og optiske egenskaber samt
modellering, karakterisering og produktion af nanostrukturerede
materialer. Du får derfor en bred, interdisciplinær viden om både
nanofysik og nanoteknologi, og du kommer til at arbejde med projekter,
der spænder helt fra grundvidenskabelige undersøgelser, til anvendelse
af nanoteknologiske fabrikationsmetoder i forbindelse med fremstilling
af fx integrerede optiske kredsløb eller solceller.
1. SEMESTER
1. semester handler om avancerede metoder til syntese og karakterisering
af nanostrukturer og nanomaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med
nanolitografi og elektronmikroskopi.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med avancerede metoder til fremstilling
af funktionelle nanostrukturer. I kurserne lærer du om nanooptik og
overfladefysik, og i projektarbejdet anvendes færdigheder fra kurserne
til at modellere de fremstillede nanostrukturers funktioner.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
FOTO:
SV
EN
N H
JA
RT
AR
SS
ON
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 2
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
J O B O G K A R R I E R EN A N O T E K N O L O G I
En kandidatuddannelse i Nanobioteknologi giver titlen civilingeniør i
Nanobioteknologi (Cand.polyt.)
En kandidatuddannelse i Nanomaterialer og Nanofysik giver titlen
civilingeniør i Nanomaterialer og Nanofysik (Cand.polyt.).
Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi for at
udvikle deres produkter. Der er derfor stort behov for nanoteknologiske
ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier.
Som civilingeniør i Nanobioteknologi eller Nanomaterialer og Nanofysik
har du mange spændende karrieremuligheder.
Karrieremulighederne inden for området er:
• Medicoteknologi, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye og bedre
biosensorer.
• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med fx udvikling af nye
katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.
• Tyndfilmindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye typer
solceller.
• Halvlederindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af
elektroniske komponenter eller integrerede kredsløb.
• Kommunikationssektoren, hvor du fx kan arbejde med udvikling af
komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation.
• Farmaceutiske virksomheder, der udvikler komponenter og nye
materialer, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye ”drug
delivery” systemer.
Du har også mulighed for at fortsætte på universitetet som ph.d.-
studerende.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 3
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder
med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse
med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste
erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,
allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt
samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives
for og i samarbejde med virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret
undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden
for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor
tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der
brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være
aktuelle artikler fra tidsskrifter.
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du
synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert
semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at
du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at
udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne
klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at
du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og nemmere føler dig
hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at
arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om,
at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem
disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som
både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 4
AT L Æ S E I A A L B O R G
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg
på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum
af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du
virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens
mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest
markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en
påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,
at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,
en café med højt til loftet og med et væld af koncerter
med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når
studierne skal glemmes for en stund.
GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store
universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige
lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen.
AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger
i Aalborg) administrerer 5200 kollegie- og ungdomsboliger
i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg
Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”-garanti. Det
betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig
til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig.
KONTAKT AKU-AALBORG
aku-aalborg.dk
Rendsburggade 10 A
9000 Aalborg
Mail: [email protected]
Tlf. 99 31 42 98
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 5
O P TAG E L S E
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
ADGANGSKRAV TIL
BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK
• Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX
1. del, GIF eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik A og Kemi B
• Fysik A og Bioteknologi A
• Fysik B og Kemi A
• Geovidenskab A og Kemi A
ADGANGSKRAV TIL
BACHELORUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI
• Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX
1. del, GIF eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
BEMÆRK! Fra optaget 2019 på Fysik og Nanoteknologi vil der være krav om
et gennemsnit på minimum 4,0 i Matematik A.
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1
år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du
allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder
de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves
til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik,
kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.
AAU STUDIEVEJLEDNING
AAU Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på AAU, og besvare spørgsmål
om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
www.studievejledning.aau.dk
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: [email protected]
DECENTRALE STUDIEVEJLEDERE
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i
uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Telefon: 21 84 80 02
E-mail: [email protected]
F Y S I KN A N O T E K N O L O G I
SES.AAU.DK
K O N T A K T
Vi l du v ide mere?
SES.AAU.DK