Erhvervsjuridisk Institut Hovedvejleder:

Bachelorafhandling Hanne Søndergaard Birkmose

HA(jur) Bivejleder:

Jane Thorhauge Moellmann

Fusion

En analyse af den eksterne regnskabsbrugers behov for oplysninger ved fusion og deres overensstemmelse med de formelle krav i ÅRL og SL

Forfatter: Camilla Juul

Handelshøjskolen i ÅrhusForår 2011

IndholdAbstract............................................................................................................................................................1

Anvendte forkortelser......................................................................................................................................2

1. Indledning.....................................................................................................................................................2

1.2. Problemformulering..............................................................................................................................4

1.3. Afgrænsning..........................................................................................................................................4

1.4. Metode..................................................................................................................................................6

1.5. Struktur..................................................................................................................................................6

1.6. Litteratur/Kildekritik..............................................................................................................................7

2. Den eksterne regnskabsbruger.....................................................................................................................7

2.1. Definition af den eksterne regnskabsbruger..........................................................................................7

2.2. Den eksterne regnskabsbrugers behov.................................................................................................8

3. Krav med hjemmel i selskabsloven.............................................................................................................12

3.1. Definition af fusion efter selskabslovens § 236....................................................................................12

3.2. Fusionsplan..........................................................................................................................................14

3.3. Fusionsredegørelsen............................................................................................................................15

3.4. Mellembalancen..................................................................................................................................16

3.5. Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen og kreditorernes stilling..............................................16

3.6. Offentliggørelse af fusionsplanen SL § 244..........................................................................................18

3.7. Universalsuccession.............................................................................................................................18

3.8. Fusionsbeslutning................................................................................................................................19

4. Krav med hjemmel i årsregnskabsloven.....................................................................................................21

4.1. Definition af fusion efter årsregnskabsloven.......................................................................................21

4.2. ÅRL generalklausul, § 11......................................................................................................................22

4.3. ÅRL § 129 – fusionsregnskab samt gennemgang af ASL 2004 regler om fusionsregnskab..................23

5. Analyse – Overensstemmelse mellem krav og behov.................................................................................25

5.1. Tilgængelighed....................................................................................................................................25

5.1.1 Hvor...............................................................................................................................................25

5.1.2. Hvornår.........................................................................................................................................26

5.2. Et retvisende billede............................................................................................................................27

5.2.1. Fusionsregnskabet........................................................................................................................27

5.2.2. Dokumenterne efter SL § 245, stk. 6.............................................................................................29

Side 2 af 55

5.3. Pålidelighed.........................................................................................................................................31

5.4. Ressourceallokering, forvaltning af ressourcer samt ressourcefordeling............................................34

5.4.1. Ressourceallokering......................................................................................................................35

5.4.2. Forvaltning af ressourcer..............................................................................................................39

5.4.3. Ressourcefordeling.......................................................................................................................40

5.5. Klarhed og væsentlighed.....................................................................................................................40

5.7. Struktur................................................................................................................................................42

6. Konklusion på analysen..............................................................................................................................43

7. Perspektivering...........................................................................................................................................45

7.1. Kreditorer og mulige kapitalejeres rettigheder....................................................................................45

7.2. Reglerne i ÅRL §§ 11-13.......................................................................................................................47

7.3. Alternativ til universalsuccession.........................................................................................................47

8. Konklusion på perspektiveringen................................................................................................................48

9. Konklusion på opgaven...............................................................................................................................49

Litteraturliste..................................................................................................................................................50

Side 3 af 55

Abstract

Companies have to be able to adjust to the demands of the market, therefore the rules of mergers are of

great importance for the companies. There are different motives for the companies to be part of a merger.

The most common motives are diversification – activity and thereby risk spreading, synergy – achieve a

greater result, than the result of the activities combined, and expansion and strengthen their market

position.

To limit this thesis I will focus on who the external user of the accounts is and which needs, he will have. I

will also focus on, whether these needs are met or the rules for mergers only consider the companies, who

are part of the merger. The law of accounting in Denmark tries to consider the user’s needs, when it sets

the rules, after which the accounts should be produced. The company law on the other hand primarily sets

the framework within which the companies can act. The company law thereby does not consider the needs

of the external user of the accounts.

Information produced in agreement with the Danish accounting law has to abide by certain general rules,

such as a true and fair view, reliability, clarity and essentiality, as well as more specific rules. Information

produced in agreement with the Danish company law only has to obey specific rules. The management in

the company is obliged to act in a responsible way, but they do not have a set of general rules, which they

have to abide by, which I find problematic.

The thesis showed that the needs of the external user of the accounts generally speaking are met, when

any information does not stand alone. However it could be even better. The way the rules are today, they

primarily consider the companies involved in the merger. If the company law was to contain some general

rules for the information produced in agreement with the company law, it would to a much greater extent

meet the needs of the external user of the accounts. It is however unlikely that such general rules will be

incorporated in the company law, because the company law is produced to set the framework for the

companies’ actions and not to satisfy the needs of the external user and in addition it is very new, it fully

became effective in March this year, and it is therefore unlikely that it will be revised so soon after.

The thesis also showed some areas that need more information to satisfy the needs of the external user,

but it is almost impossible to satisfy these needs, therefore the external user will have to remember, that in

Denmark there is freedom of contract.

Side 4 af 55

Anvendte forkortelserSL Selskabsloven

ÅRL Årsregnskabsloven

ASL Aktieselskabsloven

ApSL Anpartsselskabsloven

AFTL Aftaleloven

IFRS International Financial Reporting Standards (fra 2004, medmindre andet er angivet)

Framework Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements

IASB International Accounting Standards Board

1. Indledning

Folketinget vedtog d. 29. Maj 2009 en ny lov for kapitalselskaber. Denne samlede reglerne for

aktieselskaber og anpartsselskaber, som ellers tidligere var opdelt i to separate love, hhv. ASL og ApSL. Den

såkaldte nye selskabslov foretog, overordnet set, en reform af selskabsretten, dog er der på nogle områder

ikke sket større ændringer. Dette gælder således reglerne om fusion, hvor der ikke er sket ændringer af

reglerne i større omfang. Reglerne om fusion er vigtige, idet selskaberne og deres markeder er under

konstant udvikling, hvilket medfører, at selskaberne skal være i stand til at tilpasse deres struktur hele

tiden. Lovgiver skal forsøge at give selskaberne de bedst mulige rammer for løbende at tilpasse sig.1 Disse

rammer findes i SL og er gennem tiden blevet ændret og tilpasset, så de passer bedst muligt til selskaberne.

De ændringer, som er sket i reglerne om fusion gennem tiden har, for hver ændring, haft fokus på at gøre

en strukturændring så hurtig og effektiv som muligt for selskabet. Samtidig har ændringerne dog skullet

tage hensyn til den eksterne bruger, og de behov denne måtte have for oplysninger ved sådanne

strukturændringer.

Der findes forskellige motiver til at foretage fusion, f.eks. diversifikation – aktivitets og derved

risikospredning, synergieffekt – opnå en samlet effekt, som overstiger summen af de sammenlagte

1 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 625.

Side 5 af 55

aktiviteter, ekspansion samt styrkelse af markedsposition.2 Uanset hvilket motiv, som måtte lægge bag en

given fusion, er det givet, at den eksterne regnskabsbruger har nogle behov for oplysning om den

kommende strukturændring.

For at begrænse min opgave og gøre den koncentreret, vil jeg således fokusere på den eksterne

regnskabsbrugers behov. Denne opgave vil således undersøge hvem den eksterne bruger er, hvilke behov

denne måtte have samt om disse behov kan opfyldes af de regler, som findes i SL, eller om disse er blevet

for fokuserede på, at selskabet relativt nemt og hurtigt skal kunne gennemføre en strukturændring. I den

forbindelse vil det også være relevant at inddrage ÅRL, da denne indeholder bestemmelser om den

regnskabsmæssige teknik ved fusion. Selskabsloven indeholder således regler omkring kompetence og

beskyttelse af interesser i forbindelse med fusion, hvorimod årsregnskabsloven indeholder bestemmelser

om den regnskabsmæssige teknik, måden, hvorpå en fusion behandles i regnskabet. 3 Som eksempel kan

nævnes, at det er SL der opsætter regler om pligt til at udarbejde en mellembalance, hvis vedtagelsen af

fusionen sker senere end 6 mdr. efter sidste årsregnskab, jf. SL § 239, stk. 1, men denne skal udarbejdes

efter reglerne i ÅRL omkring udarbejdelse af balancer.4 Det er relevant at bemærke, at ÅRL, med de

ændringer den har gennemgået, bevæger sig mere og mere i retningen af et brugerorienteret regelsæt,

frem for, som tidligere, et regelsæt som passer til regnskabsaflæggeren.5 SL og ÅRL kan således siges, i et

vist omfang, at arbejde i hver sin retning. SL for, at strukturændringer skal kunne gennemføres så let og

hurtigt som muligt, og ÅRL for, at de oplysninger, som gives skal passe til brugeren af disse. 6 Det er således

også derfor, jeg i opgaven har valgt at definere den eksterne regnskabsbrugers behov ud fra reglerne i ÅRL.

Ud fra ovenstående, har det således været muligt for mig at udarbejde en problemformulering, hvor det

overordnede spørgsmål er, om den eksterne regnskabsbrugers behov stemmer overens med de krav som

denne måtte have. Min problemformulering for opgaven er derfor som skrevet i det efterfølgende afsnit.

1.2. Problemformulering

Med udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvem den eksterne regnskabsbruger er, og hvilke behov denne har,

er formålet med denne opgave, at sammenholde disse behov med de formelle krav, som ÅRL og SL stiller til

2 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 687.3 Se Kommentarer til årsregnskabsloven s. 927, afsnit a. 4 For uddybning af indhold se bl.a. ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 698-6995 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 232-2336 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 625

Side 6 af 55

offentliggørelse af oplysninger i forbindelse med en fusion, og vurdere om behovene opfyldes med de

eksisterende regelsæt. Slutteligt vil jeg i min perspektivering forsøge at undersøge teoretisk, om det vil

være muligt (teoretisk) at offentliggøre yderligere oplysninger, for at opfylde den eksterne

regnskabsbrugers behov bedre eller om andre fremgangsmåder vil være mere hensigtsmæssige.

1.3. Afgrænsning

Ved påbegyndelse af denne opgave er selskabsloven kun trådt delvis i kraft. Den trådte til fulde i kraft d. 1.

marts 2011, hvorfor denne opgave vil anvende regler i SL og ikke reglerne i vejledning om ikrafttrædelse af

selskabsloven, som er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette betyder dog for opgaven, at den

nyeste retspraksis formentlig vil være efter reglerne i vejledning om ikrafttrædelse af selskabsloven. Dette

har dog ingen betydning, da de nye regler ikke afviger meget fra de tidligere regler i ASL og ApSL, hvorfor

retspraksis efter disse regler, i stort omfang vil kunne anvendes, såfremt dette er nødvendigt. Det er

dermed heller ikke relevant at lave en diskussion om, om det vil være mest hensigtsmæssigt at bruge de

gamle frem for de nye regler omkring fusion. De gamle regler efter ASL og ApSL vil dog blive inddraget i det

omfang de anses for relevante for opgaven, hvilket formodes ikke at være meget, idet SL, som nævnt i stort

omfang viderefører de gamle regler omkring fusion. Opstår tilfældet, hvor de gamle regler ud fra denne

opgaves synsvinkel anses for bedre, vil det naturligvis blive diskuteret om en sådan ændring er

hensigtsmæssig, og om den tjener noget positivt formål for nogen.

Efter de nye regler i SL vil det i nogle tilfælde være tilladt, såfremt der opnås enstemmighed, at fravige

bestemmelserne i SL. Denne afhandling vil ikke beskæftige sig med disse undtagelser til hovedreglerne,

hvorfor opgaven udelukkende er rettet mod aktieselskaber, som har så stor en ejerkreds at fuldstændig

enighed må anses for umulig at opnå.

Denne afhandling vil ikke beskæftige sig med selskaber, som er under stiftelse eller har påbegyndt

likvidation, når der træffes beslutning om fusion, idet behovet for oplysninger hos den eksterne

regnskabsbruger, muligvis vil være større i disse tilfælde, eller i hvert fald anderledes. Samtidig vil der i

nogle tilfælde gælde specielle regler for sådanne selskaber.

De skattemæssige aspekter ved fusion og dermed også skattefri fusion, vil ikke blive behandlet i denne

opgave, da disse emner er store og dermed nemt kunne danne grundlag for separate afhandlinger. Disse

anses således for, for store og forstyrrende ved besvarelse af denne opgaves problemformulering, og vil

derfor ikke blive berørt.

Side 7 af 55

Endvidere afgrænses denne afhandling til ikke at omfatte måden, hvorpå de forskellige aktivers og passivers

værdi opgøres på. Det vil således kun være værdien i sig selv, som vil blive inddraget i denne opgave.

Denne afhandling vil heller ikke beskæftige sig med de situationer, hvor et selskab erhverver samtlige

kapitalandele eller i hvert fald en kontrollerende post af kapitalandele i et andet selskab. Denne form for

sammenslutning er heller ikke reguleret i SL.7

Nærværende afhandling vil tage udgangspunkt i selskabslovens og årsregnskabsloven regler om fusion.

Årsregnskabsloven vil blive fortolket i overensstemmelse med IFRS fra 2004, idet der hersker stor uenighed

om IFRS fra 2008, hvorfor problematikken om denne også kunne udgøre en afhandling i sig selv. Det vil

således være bedre for værdien af denne opgave, at retsgrundlaget fortolkes ud fra et supplerende

regelsæt, hvor der hersker stor enighed om betydningen af dette. IFRS vil således kun blive inddraget som

et fortolkningsredskab, hvorfor de såkaldte omvendte fusioner, i dette regelsæt ikke vil blive berørt.

Denne afhandling vil ikke skele til, om der er tale om en vandret eller en lodret fusion. Den vil dog

udelukkende beskæftige sig med virksomhedssammenslutninger, hvor selskaberne, efter denne, ikke er

underlagt samme bestemmende indflydelse eller på anden vis opfylder betingelserne for anvendelse af

sammenlægningsmetoden efter ÅRL § 123, jf. ÅRL § 121, stk. 2 og 3. Der vil således kun være tale om

virksomhedssammenslutninger, som behandles efter overtagelsesmetoden, hvorfor den primært vil være

relevant for de vandrette fusioner.

Endvidere vil afhandlingen ikke behandle de EU-retlige regler, som giver mulighed for fusion inden for EU-

landene, hvorfor de grænseoverskridende fusioner ikke vil blive behandlet i nærværende afhandling.

Der vil derfor være tale om en afhandling, som beskæftiger sig med selskaber inden for Danmarks grænser,

som har gjort sig overvejelser ved konsekvenserne af en fusion, og er klar til at træffe beslutning om en

sådan. Disse selskaber vil være aktieselskaber, med en bred ejerkreds, som formodes ikke at kunne opnå

enstemmighed. De vil dog være unoterede, hvilket betyder, at de stadig er underlagt ÅRL og IFRS kun

anvendes som fortolkningsredskab. Den eksterne regnskabsbruger og dennes behov vil blive klarlagt ud fra

ÅRL samt IFRS. ÅRL og SL vil således opstille de krav den eksterne regnskabsbruger måtte have.

7 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 626.

Side 8 af 55

1.4. MetodeTilgangen i denne afhandling vil være retsdogmatisk. Retsdogmatikkens opgave er at beskrive, analysere og

systematisere gældende ret (de lege lata).8 Afhandlingen vil, på retsdogmatisk vis, beskrive de eksisterende

regler i SL og ÅRL, samt analysere disse. Ligesom andre relevante retskilder vil inddrages og behandles på

samme måde, i det omfang det måtte være nødvendigt.

Beslutningen om fusion grunder med stor sandsynlighed i økonomiske aspekter, og idet det er juraen, som

sætter rammerne for gennemførelsen af fusionen, vil det kunne siges, at juraen har en økonomisk

dimension. De økonomiske aspekter i denne opgave vil tage udgangspunkt i en retsøkonomisk tilgang.

Retsøkonomien anvendes til at analysere juridiske problemstillinger, med henblik på at vurdere de

forhåndenværende juridiske konsekvenser af de mulige løsninger.9

1.5. StrukturIndledningsvist vil det i opgaven blive fastslået, hvem den eksterne regnskabsbruger er, og hvilke behov

denne har. Herefter en gennemgang af de krav, den eksterne regnskabsbruger måtte have efter SL og ÅRL.

Dette vil blive fulgt op af en egentlig analyse, hvor de fastslåede behov, stilles overfor de klarlagte krav. Det

vil dermed blive undersøgt, om de gennemgåede krav stemmer overens med de fastlagte behov.

Efterfølgende vil der være en perspektivering som vil fastslå, om der er noget til hinder for, at alle

regnskabsbrugere har adgang til de samme oplysninger. Efter analysen vil der være en delkonklusion, som

vil samle op på det, som er gennemgået indtil da. Efter perspektiveringen vil en tilsvarende konklusion være

at finde. Endelig vil hele opgaven blive sluttet af med en endelig og samlet konklusion, som skal tjene det

formål at sammenfatte opgaven og besvare opgavens problemformulering. Det vil under hele opgaven

blive forsøgt at bevare den røde tråd, således at læseren ikke tabes undervejs.

1.6. Litteratur/KildekritikInden det mere faglige i opgaven påbegyndes, bemærkes det, at de fleste af de tilgængelige bøger og

artikler har samme forfatter, hvorfor det til tider har været svært at finde flere forfattere, til at underbygge

mine påstande og konklusioner. Jeg mener dog ikke, det har forringet værdien af denne opgave væsentligt,

da disse forfattere alle har stor erfaring inden for faget og er anerkendte. Samtidig har der ikke vist sig at

8 Se ”Retskilder og retsteorier” af Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø s. 28-29.9 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 65.

Side 9 af 55

være uenighed blandt kilderne, hvorfor det må være udtryk for en generel faglig enighed, som denne

opgave derfor trygt kan hvile sig op ad.

2. Den eksterne regnskabsbruger

Inden der kan startes på den rene teori, som bl.a. er skrevet i de relevante love, er det væsentligt for

opgaven, at den eksterne regnskabsbruger bliver defineret. Det er samtidig lige så væsentligt, at dennes

behov specificeres, således at både definitionen af brugeren og dennes behov, holdes for øje hele opgaven

igennem. På denne måde har man som læser, brugerens behov for øje, når man i de efterfølgende

teoriafsnit læser, hvilke krav denne har. Det er således muligt at vurdere opgaven igennem, om disse behov

tilgodeses i lovgivningen.

2.1. Definition af den eksterne regnskabsbruger

Ved definition af den eksterne regnskabsbruger er det relevant at inddrage ÅRL, idet det er denne lov som

fastslår, hvilke oplysninger, virksomheden har pligt til at offentliggøre i sit årsregnskab, og derfor også må

have taget stilling til, hvem der måtte være brugeren af disse oplysninger. Endvidere vil det være relevant

at inddrage Framework. ÅRL § 12 fastslår, hvem den eksterne bruger er i bred forstand. Opremsningen i

ÅRL § 12 er ikke udtømmende.10 Der tages således udgangspunkt i ÅRL § 12 ved definition af den eksterne

regnskabsbruger.

Idet opremsningen i ÅRL § 12, som nævnt, ikke er udtømmende, er det væsentligt at få indsnævret, hvem

den eksterne regnskabsbruger er, i forhold til denne opgave. Det er klart, at det er regnskabsbrugere, hvis

økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af årsrapporten, jf. ÅRL § 12, stk. 2 samt

forord til Framework. Spørgsmålet kan således siges at være, hvilke brugere lader deres økonomiske

beslutninger blive påvirket af andres årsrapporter? Långivere bruger årsrapporten til at vurdere, hvorvidt

det er sikkert at låne virksomheden penge. Varekreditorer bruger årsrapporten til at vurdere, hvor stor

sandsynlighed der er for at virksomheden betaler det, de skylder. Aktionærer/kommende investorer bruger

årsrapporten til at vurdere, om det er den bedste måde at investere deres penge på, eller om andre

investeringer vil give et højere afkast. Offentlige myndigheder bruger årsregnskabet til at vurdere, hvorvidt

der kan ydes offentlig støtte til virksomheden, eller lignende.11 Der er således mange, som har behov for 10 Jf. ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 248.11 For mere uddybende gennemgang og eksempler se Framework afsnit 9.

Side 10 af 55

denne årsrapport og brugen er forskellig, i nogle tilfælde er der større forskel end andre. Denne opgave vil

fokusere mere på behovet hos, aktionærer, kommende investorer samt kreditorer12 end de offentlige

myndigheder, kunder medarbejdere og lignende. Denne opgave læner sig således mere op af den mere

smalle definition af regnskabsbrugeren i IFRS. IFRS definerer de primære regnskabsbrugere som kreditorer

og investorer. Det er således med udgangspunkt i ÅRL § 12 og IFRS, at jeg definerer den eksterne

regnskabsbruger i denne opgave til at være kreditorer, potentielle kapitalejere samt allerede eksisterende

kapitalejere. Ved kapitalejer forstås i aktieselskabs sammenhæng, en aktionær og i anpartsselskabs

sammenhæng en anpartshaver, jf. SL § 1, stk. 2. I begge tilfælde er en kapitalejer således en part, som ejer

en vis del af det pågældende selskab. De hæfter ikke for kapitalselskabets forpligtelser med mere end deres

indskud, til gengæld har de ret til en andel af kapitalselskabets eventuelle overskud, med mindre andet er

fastsat i selskabets vedtægter, jf. SL § 1, stk. 2.

Det er således på baggrund af ovenstående, at jeg vil definere behovet hos kreditorer, potentielle

kapitalejere samt allerede eksisterende kapitalejere i det efterfølgende afsnit.

2.2. Den eksterne regnskabsbrugers behov

Redegørelsen for den eksterne regnskabsbrugers behov, tager udgangspunkt i ÅRL kapitel 3 om

grundlæggende krav til årsrapporten. Dette har jeg valgt at gøre, da dette kapitel, som titlen siger,

fokuserer på nogle grundlæggende krav til årsrapporten og dermed kan de forventes også at gøre sig

gældende ved fusion. Det må således være muligt både indirekte og direkte at læse nogle behov, som

lovgiver mener disse grundlæggende krav skal opfylde. ÅRL § 11 gælder som fortolknings- og

udfyldelsesbidrag til hele ÅRL13, hvorfor den også gør sig gældende for fusionsregnskabet, som udarbejdes

efter ÅRL § 129. Jeg har valgt også at overføre behovet for at oplysningerne giver et retvisende billede til at

gælde al information, som stilles til rådighed ved fusion. Ordlyden i ÅRL § 12, stk. 1 gør at argumentationen

for § 11 anvendelsesområde kan anvendes på § 12. ÅRL § 13 udgør nogle mere specifikke krav til

årsrapporten, men de behov, som denne søger at opfylde må antages at gøre sig gældende ved

fusionsregnskabet, idet disse krav er relativt generelle om end mere specifikke end ÅRL § 11 og 12.

Helt overordnet set, har regnskabsbrugeren et behov for at kende ændringer i virksomhedens

sammensætning/struktur, så hurtigt og så konkret som muligt, da ændringer i disse kan medføre, at der

skal ske ændringer i det engagement, man har i virksomheden. En fusion kan således medføre at

12 Ved kreditorer forstås i denne opgave leverandører og andre varekreditorer.13 Jf. ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 233.

Side 11 af 55

samhandelsaftaler bortfalder, at aktionærer sælger deres aktier eller potentielle kapitalejere helt vælger at

sortere selskabet fra som investeringsmulighed.

ÅRL § 11 fastslår, at regnskabet skal give et retvisende billede. Det er klart, at enhver regnskabsbruger,

såvel intern som ekstern, må have et behov for og en forventning om, at regnskabet viser et reelt billede af

virksomhedens økonomiske situation. Denne paragraf er således udtryk for en generalklausul i denne lov. 14

Den som aflægger regnskabet har således pligt til at fravige visse af de andre krav i loven, såfremt denne

afvigelse vil give et mere retvisende billede, jf. ÅRL § 11, stk. 3. Visse oplysninger i regnskabet er baseret på

menneskelige vurderinger, og begrebet retvisende billede vil altid være et begreb med gråzoner. Det er dog

anerkendt at ordet retvisende er udtryk for, at der skal være tale om en reel gengivelse. 15 Samtidig skal

reglerne i ÅRL hjælpe til, at dette reelle billede fremkommer.

ÅRL § 12, stk. 2 opregner 3 formål som årsrapporten skal opfylde. Disse er således udtryk for et behov, som

lovgiver mener, regnskabsbrugeren måtte have. Disse behov er ifølge denne paragraf ressourceallokering,

indsigt i ledelsens evne til at forvalte virksomhedens ressourcer samt virksomhedens ressourcefordeling.

Med begrebet ressourceallokering menes der, at regnskabsbrugeren har behov for at vide, om det er i

denne virksomhed han skal placere sine ressourcer eller om en anden investering ville være bedre16. Dette

gælder for den potentielle kapitalejer, som ønsker at købe aktier i virksomheden, for den allerede

eksisterende kapitalejer, som skal vurdere sit fortsatte engagement i selskabet samt for leverandører, som

skal vurdere om det er sikkert at indgå en handel eller en serie handler med virksomheden. For, at

regnskabsbrugeren kan besvare disse spørgsmål har denne behov for at kende ledelsens evne til at forvalte

de ressourcer, virksomheden råder over, da dette fortæller dem noget om deres mulighed for at tjene

penge på deres investering, eller sandsynligheden for at få penge for de leverede aktiver. Dette går således

på ledelsens evne til at forvalte virksomhedens ressourcer fornuftigt og/eller indbringende 17. Sidste punkt

går på, hvordan virksomhedens ressourcer fordeles. Således, hvor meget der betales i udbytte, hvor meget

får ledelsen og svarer dette til den ydede arbejdsindsats18. Alle disse tre behov gør sig også gældende ved

fusion og dermed de oplysninger, som skal gives ved fusion, herunder det regnskab, som kan aflægges ved

fusion. Det er ikke i paragraffen fastsat hvorledes disse behov skal opfyldes, og det kommer derfor til at

14 Se også ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 232-233 for mere uddybende gennemgang.15 Jf. ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 235.16 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 25117 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 251.18 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 251.

Side 12 af 55

bero på de regler som er opsat i ÅRL, og et skøn fra det enkelte selskab, hvornår der er tilstrækkelige

oplysninger til at opfylde dette behov.

Den eksterne regnskabsbruger har ligeledes et behov for, at de oplysninger som gives i regnskabet, er

pålidelige. De skal, i et vist omfang, kunne verificeres. Dette krav er væsentligt for, at revisor kan revidere

regnskabet og regnskabsbruger dermed kan have tiltro til dette.

I ÅRL § 13 findes nogle mere specifikke krav til årsrapporten, end dem man finder i ÅRL § 11 og 12. Disse

krav kan dog siges stadig at være ret overordnede, de er dog ikke så specifikke, at de ikke kan danne

grundlag for fastsættelse af yderligere behov, som jeg mener den eksterne regnskabsbruger måtte have.

Nogle af disse er klarhed og væsentlighed. Regnskabet skal således fremlægges på en klar og overskuelig

måde, jf. ÅRL § 13, stk. 1 litra 1. Dette gælder hele regnskabet, herunder ledelsesberetningen19. Der findes

derfor skemaer til aflæggelse af regnskab og er disse fulgt, anses kravet om klarhed, som hovedregel at

være opfyldt.20 Disse skemaer vedrører dog kun den talmæssige del af regnskabet, revisor er derfor den,

som kommer til at vurdere, om kravet om klarhed er opfyldt i forbindelse med ledelsesberetningen og

andre mere skriftlige beretninger.

Væsentlighed er også et af de mere specifikke krav, som er nævnt i ÅRL § 13, stk. 1. Dette findes i samme

paragrafs litra 3. Det er således kun oplysninger, som regnskabsaflægger anser for væsentlige for

regnskabsbruger, som skal medtages i regnskabet, denne vurdering foretages dog ud fra

regnskabsbrugerens behov.21 Regnskabsbruger har naturligvis behov for, at de oplysninger som findes i

årsrapporten er væsentlige, så relevante informationer ikke drukner i mængden af irrelevante og så

regnskabsbruger ikke skal læse flere sider med irrelevante informationer. Bagsiden af denne formulering i

årsregnskabsloven består i, at det er regnskabsaflægger, som foretager vurderingen af, hvad der er

væsentligt for regnskabsbruger og regnskabsaflægger kan således forsøge, med større eller mindre succes,

at tilbageholde visse oplysninger. Dette må dog formodes, i vidt omfang, at blive opdaget af revisor og

omfattet af generalklausulen i ÅRL § 11. Formuleringen i paragraffen ser jeg som nødvendig, da lovgiver

ikke kan komme med alle tænkelige oplysninger, som måtte være relevante, da disse både vil variere fra

branche til branche og regnskabsbruger til regnskabsbruger. Jeg mener derfor ikke, at formuleringen kunne

være mere præcis og regnskabsbruger må således stole på, at regnskabsaflægger og dennes revisor har

19 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 257.20 Jf. ”Kommentarer til årsregnskabsloven” Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 258.21 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 260.

Side 13 af 55

medtaget alle oplysninger som måtte være væsentlige. Endvidere skal oplysninger som hver for sig er

uvæsentlige medtages, såfremt de tilsammen er væsentlige, jf. ÅRL § 13, stk. 1, nr. 3.

Yderligere nævnes mere specifikt i ÅRL § 13, stk. 1, litra 2, litra 4, litra 5, litra 7, litra 8, hhv. substans, going

concern, neutralitet, konsistens og bruttoværdi. Alle disse behov må siges også at gælde ved en fusion. Det

er væsentlig for regnskabsbruger, at det er realiteter, der kommer i første række frem for formaliteter, med

ringe eller ingen betydning.22 Det er ligeledes vigtigt, at regnskabet er aflagt efter princippet om going

concern, idet det ellers kan have en negativ indflydelse på værdifastsættelse af virksomhedens aktiver.

Behovet for neutralitet er også stort, idet det er vigtigt, at regnskabsaflægger ikke prøver at bagatellisere

negative begivenheder og overdrive positive begivenheder. Dette vil give et skævt billede af virksomhedens

(finansielle) situation. Det samme gør sig gældende ved værdifastsættelse af aktiver, dette må heller ikke

gøres afhængig af ledelsens ønsker om et givet resultat eller effekt på egenkapitalen. Behovet for

konsistens er relevant, for at regnskabsbruger kan være relativ sikker på, at samme typer aktiver er

behandlet ens i regnskabet. Behovet for bruttoværdi går på, at regnskabsbruger skal kunne danne sig et

overblik over, hvor de forskellige indtægter og omkostninger stammer fra og det således ikke fremstår som

en rodet masse.23

Overordnet set har den eksterne regnskabsbruger således behov for at regnskabet repræsenterer et

retvisende billede, dermed den reelle gengivelse af virksomhedens situation. Endvidere har

regnskabsbrugeren behov for indsigt i virksomhedens fordeling af ressourcerne og forvaltningen af disse,

således, at denne kan vurdere, hvorledes egne ressourcer skal forvaltes. Dernæst kan det mere konkret

siges, at regnskabsbrugeren har behov for at de givne oplysninger er pålidelige og væsentlige samt, at

regnskabet er aflagt på en klar og overskuelig måde. Af mere specifikke behov regnskabsbrugeren måtte

have kan nævnes substans, going concern, neutralitet, konsistens og bruttoværdier.24

Ved regnskabsbrugerens bedømmelse af, om det er sikkert at investere/fortsat at investere i denne

virksomhed eller handle med denne virksomhed, er disse ovenfor nævnte behov de, som jeg mener oftest

gør sig gældende. Der kan dog være andre faktorer som spiller ind og som således afføder andre behov. Et

sådan kunne være et miljøregnskab, da man ikke ønsker at blive sat i forbindelse med virksomheder, som

22 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 258.23 Disse behov, vil dog ikke blive behandlet direkte i denne afhandlings analyse, hvorfor de udelukkende skal ses som et supplement til de før omtalte mere generelle behov. Det antages således at disse behov er opfyldt, såfremt de tidligere omtalte er det, idet en fusion vil være utænkelig, hvis ikke disse begreber/behov er overholdt. 24 Som antages at være opfyldt, såfremt beslutning om fusion kan træffes.

Side 14 af 55

ikke gør noget godt for miljøet.25 Sådanne behov for supplerende beretninger vil ikke blive berørt i denne

opgave, da de anses for, for konkrete behov.

3. Krav med hjemmel i selskabsloven

De danske regler om fusion bygger på direktiv 78/855 EØF af 9. oktober 1978 med efterfølgende

ændringer26 (herefter 3. selskabsdirektiv), som er udstedt af Rådet. Det er således dette direktiv, som har

dannet grundlag for SL kap. 15. I dette afsnit vil den relevante teori, efter SL, som må forventes at skulle

opfylde behovene hos den eksterne regnskabsbruger blive gennemgået. Herunder bl.a. hvilke oplysninger,

som skal være offentlige tilgængelige og hvilke der ikke skal, samt hvornår. Det skal indledningsvis

bemærkes, at reglerne i SL kap. 15 er ved deres udarbejdelse tiltænkt som en beskyttelse af kreditorernes

og kapitalejernes økonomiske interesser.27

3.1. Definition af fusion efter selskabslovens § 236

Definitionen på en fusion i selskabsretlig forstand findes i SL § 236 og videre fører bestemmelsen fra den

gamle ASL § 134. Denne fastslår, at der skal være tale om kapitalselskaber, dvs. A/S eller Aps, jf. SL § 5, før

fusion kan ske. Det er således ikke muligt for et A/S eller Aps., at fusionere med andre former for selskaber,

medmindre der sker en omdannelse af disse, efter reglerne i SL, eller en opløsning kombineret med

apportindskud, inden fusionen.28

SL regler om fusion bygger på 3. selskabsdirektivs regler omkring fusion. Dette direktiv blev udarbejdet i et

forsøg på at samordne medlemsstaternes lovgivning for at sikre kapitalejere og kreditorer ved fusion. SL

definition af fusion bygger således på dette direktivs definition.29

25 Sådanne behov for supplerede beretninger vil ikke blive berørt i denne afhandling, da de anses for, for konkrete behov. 26 På siden http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31978L0855:DA:NOT findes det oprindelige direktiv, samt ændringsdirektiverne.27 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 633. Hvorvidt de opfylder dette formål, vil denne opgave forsøge at besvare.28 Det vil ikke blive behandlet videre i opgaven, hvorledes denne omdannelse skal foregå. Samtidig erindres det at opgaven kun beskæftiger sig med aktieselskaber, med en relativt stor ejerkreds.29 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 694.

Side 15 af 55

SL § 236 omtaler både egentlig og uegentlig fusion. Ved egentlig fusion forstås en sammensmeltning af to

eller flere kapitalselskaber til et nyt kapitalselskab, jf. SL § 236, 2. Pkt. De ophørende selskaber overdrager

således deres aktiver og passiver til et nyt selskab, som opstår ved denne egentlige fusion.

Uegentlig fusion indebærer, at et eller flere selskaber opløses uden likvidation, ved at overdrage deres

aktiver og forpligtelser til et allerede eksisterende selskab. I dette tilfælde er der således tale om en køber

(overtagende selskab) og en sælger (overtagne selskab). Idet passiverne (forpligtelserne) fra det overtagne

selskab overdrages til det overtagende selskab, sker der et lovbestemt debitorskifte. 30 I forbindelse med en

fusion benævnes dette som universalsuccession og er noget kreditor må tåle, til trods for udgangspunktet i

dansk ret, som ikke tillader debitorskifte uden kreditors samtykke.31 Universalsuccession vil blive behandlet

i et efterfølgende afsnit. Der vil også ske universalsuccession ved egentlig fusion. Idet der ved uegentlig

fusion er tale om både en køber og sælger, skal kapitalejerne i det overtagne selskab erlægges et vederlag

for deres aktier i selskabet, enten i form af kapitalandele i det overtagende selskab eller i form af penge.

Kravet på vederlag fremgår tydeligt af bestemmelsen i SL § 236, modsat bestemmelsen i den gamle ASL.

Uegentlig fusion er ifølge litteraturen den mest anvendte metode, og også den type af fusion, som opgaven

vil lægge mest vægt på32. Forklaringen på dette skal muligvis findes i ÅRL, da hovedreglen for behandling af

fusion efter denne er overtagelsesmetoden, jf. ÅRL § 121, stk. 1. Ønsker man således at anvende

sammenlægningsmetoden kræver det opfyldelse af visse specifikke og restriktive betingelser, jf. ÅRL § 121,

stk. 2 og stk. 3, hvorfor det, i hvert fald teoretisk, virker nemmere at opfylde kravene opstillet efter

hovedreglen. Fusion efter ÅRL vil blive gennemgået i det efterfølgende.

Der findes således 2 fusions metoder efter SL § 236, egentlig fusion, hvor der opstår et helt nyt selskab, og

ugentlig fusion, hvor et selskab overtager de selskaber som måtte deltage i fusionen. Fælles for begge er, at

en række oplysninger skal udarbejdes til brug for den eksterne bruger. Disse gennemgås i det følgende.

3.2. Fusionsplan SL § 237 fastslår, at sker der fusion, hvoraf den ene af de fusionerende selskaber er et A/S, skal der

udarbejdes en fusionsplan. Det er vigtigt indledningsvist at fastslå, at ved udarbejdelse af en fusionsplan,

indgås der ikke en aftale mellem de involverede virksomheder. Der er udelukkende tale om et forslag til en

30 Hjemlen til dette findes i SL § 250.31 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 690 og 692.32Jf. bl.a. ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff, side 892.

Side 16 af 55

kommende aftale.33 Det er således først når alle selskabers kompetente organer34 har vedtaget

fusionsplanen, at der er tale om en reel aftale.

SL § 237 oplister nogle formelle krav til indholdet i fusionsplanen ved udarbejdelsen. SL § 237, stk. 3

indeholder de konkrete minimumskrav til fusionsplanen. Den skal således indeholde oplysninger om navne

og evt. binavne på selskaberne som skal medtages, selskabernes hjemsted, vederlag til kapitalejerne i

det/de ophørende selskab/selskaber, udbytterettens indtræden for udleverede kapitalandele fra det

fortsættende selskab, kapitalejernes og andre rettighedshavers rettigheder i det fortsættende selskab,

eventuelle andre foranstaltninger til fordel for aktionærer og særlige rettighedshavere, udlevering af

aktiebreve fra det fortsættende selskab, datoen for regnskabsmæssig overgang af ret og pligt, særlige

fordele til ledelsesmedlemmer og endeligt, opstår der et nyt selskab skal der vedlægges et udkast til

vedtægter for dette nye selskab.35 Oplysninger om binavne er relevante for den eksterne bruger, således, at

det fusionerede selskab kan blive genkendt og dermed drage nytte af et allerede godt omdømme hos det

ophørte selskab og dermed have større mulighed for at øge sin indtjening36. Vederlaget til kapitalejerne i

det/de ophørende selskab/selskaber vil oftest være aktier i det nye selskab, men der findes ikke noget krav

herom. Vederlaget vil således lige så godt kunne være et kontant vederlag. Som udgangspunkt vil dette

være i strid med 3. selskabsdirektiv art. 3., som ikke tillader, at vederlaget ved fusion udgør mere end 10%

af den pålydende værdi af aktierne i det fortsættende selskab, da samme direktivs art. 30 indeholder en

undtagelse, således at vederlaget kan overstige 10%, er der dog intet til hinder for, at dette sker. 37 Det er

33 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 695 samt ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf s. 89734 Ved kompetente organer i forbindelse med fusion menes der, i denne afhandling, for ophørende selskaber deres generalforsamling og for det fortsættende selskab, det centrale ledelsesorgan, ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 706. Denne afhandling vil, dog primært beskæftige sig med generalforsamlingen som det kompetente organ og dermed de ophørende selskaber, idet det er i denne forbindelse at kapitalejerne har beslutningskompetencen, og det derfor er til dem, mange af oplysningerne i SL bliver udarbejdet. Det bemærkes dog, at kapitalejerne i det fortsættende selskab i stort omfang har det samme behov, som kapitalejere i det/de ophørende selskaber. Beslutning om fusion skal dog træffes af generalforsamlingen i det fortsættende selskab, såfremt der også skal foretages vedtægtsændringer.Beslutning om fusion skal træffes med flertal efter SL § 106, dvs. med dobbelt 2/3 flertal, se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 706. 35 Se også ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf s. 898-904. Udkast til et nyt selskabs vedtægter er væsentlige, da de er et væsentligt grundlag for den måde, hvorpå det kommende selskab driver dets virksomhed og måden aktionærernes rettigheder er fordelt på. Dette sidste punkt vil dog ikke blive behandlet videre i denne afhandling, da jeg har valgt at lægge min primære vægt på uegentlig fusion.36 Se også ”Kapitalselskaber Aktie- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 62937 Se også ”Kapitalselskaber Aktie- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 630 Der findes flere måder at fastslå værdien af kapitalandelene i det/de ophørende selskab/selskaber, disse vil ikke blive behandlet i denne afhandling, da det ikke ville tjene noget formål, idet måden de bliver opgjort på, formodes ikke at have indflydelse på, om beløbet kan offentliggøres eller ej. Det har derfor ingen betydning, for besvarelse af denne opgaves problemformulering om, hvorvidt krav og behov stemmer overens, om fastsættelse af vederlaget sker ud fra en evt. børkurs eller på anden vis, hvis kapitalandelen ikke handles på et autoriseret marked. Det er således kun beløbets størrelse, som er relevant for den eksterne regnskabsbruger, da dette siger noget om selskabets finansielle situation efter fusionen. Forstået på den måde, at har vederlaget for de omhandlede kapitalandele således været så højt, at det

Side 17 af 55

relevant for den eksterne regnskabsbruger at vide, hvornår sådanne udleverede kapitalandele giver ret til

udbytte. Dette har især betydning for investorerne, både de allerede eksisterende og eventuelle. Det har

betydning, da det fortæller noget om, hvor mange de skal dele et evt. udloddet udbytte med, og derfor har

det betydning for det udbytte de selv måtte få, fra det fortsættende selskab. Samtidig har det betydning for

eksisterende kapitalejere som har modtaget dette vederlag, hvornår deres engagement i selskabet

potentielt kan give afkast. Det skal oplyses, hvilke rettigheder kapitalejerne tildeles, dvs. hvilken aktieklasse

de f.eks. kommer til at tilhøre. Dette har således også betydning for den eksterne bruger, da det også

fortæller denne noget om mulighederne for udbytte og indflydelse på selskabet. Kravet om, at særlige

fordele til ledelsesmedlemmer oplyses, har primært relevans for allerede eksisterende kapitalejere, da

disse kan modsætte sig fusionen, såfremt de ikke mener det er en fornuftig brug af f.eks. selskabets

ressourcer38.

Ifølge SL § 237, stk. 1 skal fusionsplanen underskrives af samtlige medlemmer af det centrale ledelsesorgan,

det er således ikke tilstrækkeligt at tegningsreglerne i selskabets vedtægter er opfyldt. Reglen i § 237, stk. 4,

fastslår, at den udarbejde fusionsplan skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori

tidspunktet for transaktionens regnskabsmæssige virkning indgår. Sker dette ikke, kan erhvervs og

selskabsstyrelsen ikke offentliggøre modtagelsen af fusionsplanen og fusionen kan ikke gennemføres.

Selskaberne må således starte forfra. Ved ”transaktionens regnskabsmæssige virkning” forstås inden for

det regnskabsår, hvor fusionen får retsvirkning efter SL § 251.

3.3. FusionsredegørelsenFusionsplanen er således et dokument som udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i de deltagende

selskaber. Denne udarbejder de i fællesskab. SL § 238, stk. 1, fastslår dog, at ledelsesorganet i hvert af de

bestående selskaber skal udarbejde en redegørelse for fusionsplanen. Denne skal forklare og begrunde

fusionen i de enkelte kapitalselskaber. Denne redegørelse skal udarbejdes særskilt og være rettet mod

selskabets kapitalejere.39 I praksis bliver en sådan redegørelse dog oftest udarbejdet som en fælles

redegørelse for de fusionerende selskaber, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepterer.40

har drænet selskabet så det dermed økonomisk står svagere efter en evt. fusion, kan det have konsekvenser for den eksterne bruger.38 Se således ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf side 903, punkt 9, 2. Afsnit om Midtfyns Bank A/S.39”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf side 905, ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 697-698 samt ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 633.40 ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf side 905 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 698.

Side 18 af 55

3.4. MellembalancenI SL § 239 findes der et krav om udarbejdelse af en mellembalance efter reglerne i ÅRL, for hvert af de

kapitalselskaber som deltager i fusionen, såfremt underskrivelsen af fusionsplanen ligger senere end 6 mdr.

efter sidste årsregnskab fra kapitalselskaberne. Der er samtidig krav om, at denne mellembalance ikke må

have en opgørelses dato, som ligger mere end 3 mdr. forud for underskrivelsen af fusionsplanen. 41

Mellembalancen må således maksimalt være 3 mdr. gammel, ved underskrivelse af fusionsplanen.

Indholdet af denne mellembalance skal være en balance, en beskrivelse af regnskabspraksis, en

ledelsespåtegning, en revisorpåtegning, såfremt selskabet er underlagt revisionspligt, samt de noter som

måtte være nødvendige for at opnå et retvisende billede.42 Denne mellembalance udarbejdes således, at

beslutningen om fusion kan træffes på et oplyst grundlag.43 Den er således udarbejdet for at tilgodese

aktionærernes behov for oplysninger, når de skal træffe beslutning om fusionen.

3.5. Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen og kreditorernes stillingIfølge SL § 241, stk. 1 skal der i hvert kapitalselskab, som deltager i fusionen, udarbejdes en udtalelse om

fusionsplanen. Denne udtalelse skal udarbejdes af en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd for

hvert selskab. Den skal også omhandle om vederlaget for kapitalandelene i det/de ophørende

selskab/selskaber er rimeligt og sagligt begrundet. Dette krav om vederlagsudtalelse har medført at en

sådan erklæring betragtes som en erklæring med høj grad af sikkerhed.44 Den anses således for pålidelig.45

Udpegning af de uvildige sagkyndige vurderingsmænd skal ske efter SL § 37, stk. 1, jf. SL § 241, stk. 2.

Denne henvisning betyder, at en sådan vurderingsmand, kan være en hvilken som helst statsautoriseret

eller registreret revisor, hvorfor det i praksis er meget normalt, at hvert selskab vælger den revisor, som

normalt reviderer deres regnskab.46 Ønskes en fælles valgt vurderingsmand skal denne dog udpeges af

skifteretten på det fortsættende selskabs hjemsted. 47 SL § 241, stk. 3. henviser til samme lovs § 37 stk. 2 og

3, som medfører, at vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som de mener, 41 Se også ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 69842 Se ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf side 907 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 698.43 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 698 samt Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf side 906-907.44 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 701, for en yderligere uddybning af, hvad den skal indeholde for at overholde forventningen om en høj grad af sikkerhed.45 Jf. ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Shcaumburg-Müller og Erik Werlauf side 910.46 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 700 samt ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf s. 91147 Jf. ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf side 911 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 701.

Side 19 af 55

er nødvendige. SL § 241 stk. 4, indeholder nogle mere konkrete krav til indholdet af denne

vurderingsmands udtalelse om fusionsplanen. Denne fastslår således, at udtalelsen skal indeholde en

erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i det ophørende selskab er rimeligt og sagligt

begrundet, den fremgangsmåde, som er anvendt til fastsættelse af vederlaget, og en vurdering af, hvor

hensigtsmæssig denne er, angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, den betydning,

hver fremgangsmåde må tillægges i forhold til de andre ved værdiansættelsen samt særlige vanskeligheder

forbundet med værdiansættelsen. Denne giver dermed et godt indblik i fastsættelsen. Denne er dog kun

tilgængelig for allerede eksisterende kapitalejere forud for fusionen, jf. SL § 245, stk. 6. Efter vedtagelse af

fusionen og ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal den sendes ind sammen anmeldelsen, jf.

SL § 251.

De udpegede vurderingsmænd skal endvidere afgive en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i de enkelte

kapitalselskaber er tilstrækkeligt beskyttede efter fusionen, jf. SL § 242, altså om de kan forvente den

indgåede aftale med selskabet overholdt. Som hovedregel er kreditorerne underlagt princippet om

universalsuccession, jf. afsnittet med samme titel. En negativ udtalelse fra vurderingsmændene om

kreditorernes stilling giver dem mulighed for, at anmelde deres fordringer til selskabet inden for 4 uger

efter offentliggørelsen af vurderingsmandsudtalelsen om kreditorernes stilling hos Erhvervs og

Selskabsstyrelsen, jf. SL § 243. De har også ret til at anmelde deres krav, såfremt denne udtalelse ikke er

udarbejdet, jf. SL § 243. I begge tilfælde gælder det dog at fordringen skal være stiftet før offentliggørelsen

af fusionsplanen.48 Er der dog stillet betryggende sikkerhed for en kreditors fordring, taber denne retten til

at anmelde sin fordring, jf. SL § 243, stk. 1. Er den anmeldte fordring forfaldet, kan kreditor forlange den

indfriet, jf. SL § 243, stk. 2. Er der tale om en uforfalden fordring kan kreditor forlange betryggende

sikkerhed, medmindre denne er sikret ved en ordning i henhold til lov, jf. SL § 243, stk. 2 og 3. Er der

uenighed, om der skal stilles sikkerhed, eller om sikkerheden er tilstrækkelig, kan der senest 2 uger efter

anmeldelse af fordringen ske indbringelse af spørgsmålet for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted, jf.

SL § 243, stk. 4. I tilfælde hvor kreditor får ret til at anmelde sine krav til selskabet, kan anmeldelse om

fusionens gennemførelse efter SL § 251 først registreres, når fristen for kreditorernes anmeldelseskrav er

udløbet, dvs. 4 uger efter offentliggørelsen fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen om modtagelsen af

fusionsplanen. I praksis er det ofte en del af en aftale om samhandel, at fusion er forfaldsgrund eller

misligholdelse, som giver ret til genforhandling, hvormed reglerne i denne paragraf og princippet om

universalsuccession sættes ud af spil.49

48 Er der således tale om en fordring, som er stiftet efter offentliggørelsen af fusionsplanen, kan kreditor ikke anmelde sit krav til selskabet, såfremt kreditorudtalelsen er negativ, idet kreditor kendte til fusionen ved aftalens indgåelse. Se således ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 639.

Side 20 af 55

3.6. Offentliggørelse af fusionsplanen SL § 244Udgangspunktet i SL § 244 er, at selve fusionsplanen og en evt. erklæring om kreditorernes stilling ikke

offentliggøres, men blot Erhvervs- og Selskabsstyrelsens modtagelse af disse dokumenter offentliggøres. 50

Der er dog hjemmel til at offentliggøre indholdet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside i bekg.

243 af 25/03 201151 § 11. For at modtagelsen kan offentliggøres, skal Erhvervs og Selskabsstyrelsen have en

kopi af fusionsplanen senest 4 uger efter den er underskrevet. Det skal oplyses ved offentliggørelsen af

modtagelsen af planen, hvorvidt kreditorerne har ret til at anmelde deres krav efter SL § 243, jf. SL § 244,

stk. 2.

3.7. UniversalsuccessionVed fusion gælder der et lovbestemt debitorskifte, jf. SL § 250, stk. 1. Dette betyder at såvel rettigheder

som pligter overgår fra det ophørende til det fortsættende selskab.52 Princippet om universalsuccession i

forbindelse med fusion er som nævnt hjemlet i SL § 250, stk. 1. Dette princip er en klar undtagelse til dansk

rets hovedregel om, at debitorskifte kun er muligt med kreditors samtykke. 53 Denne undtagelse er

udelukkende acceptabel, såfremt kreditorernes interesser ikke negligeres.54 Det er derfor af stor betydning,

at den kreditorerklæring, som udarbejdes, er pålidelig.55 Denne skal som nævnt under afsnittet

”Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen og kreditorernes stilling” udarbejdes af en uvildig sagkyndig,

typisk selskabets revisor. Dette medfører, at den må antages at være pålidelig, dog vil der altid være en

risiko for, at visse skøn er misvisende samt risiko for almindelige menneskelige fejl. Kreditorerklæringen er

således ikke udtryk for en garanti, selvom den er meget pålidelig, hvorfor det bliver relevant at huske på, at

kreditor kun kan anmelde krav stiftet før offentliggørelsen af modtagelsen af fusionsplanen samt, at den

omtalte kreditorerklæring skal være negativ. Kreditor kan således ikke blot anmelde sit krav, fordi denne

ikke ønsker, at der sker et debitorskifte. Kreditor bliver på denne måde frataget en del af sin frie vilje,

hvorfor det i praksis er meget normalt, at der i samhandelsaftaler indføres bestemmelse om, at fusion er

49 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 641 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 69050 Se ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf s. 920.51 Herefter ”Anmeldelsesbekendtgørelsen” 52 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 689.53 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 692.54 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 639, samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 689-690.55 Denne udtalelse er således et udtryk for at det lovbestemte debitorskifte er forsøgt helgarderet, se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 691.

Side 21 af 55

forfaldsgrund eller misligholdelse, hvorfor det er muligt evt. at kræve genforhandling af kontrakten 56.

Kreditor kan således med udgangspunkt i reglen om aftalefrihed, jf. Danske Lov 5-1-2, komme uden om, at

skulle acceptere et debitorskifte ved fusion. Dette er naturligvis kun muligt, såfremt den anden part i

aftalen vil acceptere dette vilkår, hvilket ikke altid vil være tilfældet, idet ”utidig” forfald kan medføre store

træk på virksomhedens ressourcer.57 Teoretisk vil det være muligt, at begge parter i aftalen kan optræde

som kreditor, hvorfor en sådan bestemmelse om fusion som forfaldsgrund teoretisk kan virke gavnligt for

begge parter. I praksis er det dog sjældent muligt at begge parter kan optræde som kreditor, hvorfor utidigt

forfald kan svække virksomheden væsentligt, og dermed komme til at koste selskabet dyrt.58 Dette kan

således være en årsag for den modsatte part til ikke at acceptere en sådan betingelse.

Princippet om universalsuccession er således ikke uden betydning for hverken kreditorer eller de

fusionerende selskaber.

3.8. FusionsbeslutningBeslutningen om fusion i et ophørende selskab træffes på generalforsamlingen med sædvanlig

vedtægtsmajoritet efter SL § 106, stk. 1, medmindre selskabets vedtægter indeholder større krav, jf. SL §

246, stk. 1. For det fortsættende selskab er der mulighed for, at selskabets centrale ledelsesorgan kan

træffe beslutningen. Dette er under den forudsætning at der ikke sker vedtægtsændringer. Skal det

fortsættende selskabs formålsbestemmelse eller aktiekapital ændres, og det centrale ledelses organ ikke

har kompetence til at gøre dette, kræves det således at beslutning om fusion i det fortsættende selskab

træffes af generalforsamlingen med vedtægtsmajoritet efter SL § 106, stk. 1.59 Er der tale om en egentlig

fusion, hvor der som resultat af fusionen opstår et nyt selskab, skal der naturligvis ikke træffes beslutning

om fusion i dette selskab.60

Ifølge SL § 245, stk. 1, kan beslutning om fusion tidligst træffes 4 uger efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplanen. Såfremt modtagelsen af en vurderingsberetning om

kreditorernes stilling offentliggøres senere end fusionsplanen, er det fra denne dato, de 4 uger skal

beregnes.61 Denne 4 ugers periode er indsat i loven for at give kapitalejerne rimelig mulighed for at reagere

56 ”Kapitalselskaber Aktie- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 641 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 690.57 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 709.58 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 709.59 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 636-637. Jan Schans Christensen omtaler også to andre eksempler, hvor beslutning om fusion i det fortsættende selskab skal træffes på generalforsamlingen. Disse inddrages dog ikke i opgaven, da de anses for at have meget lille betydning, hvis nogen, for besvarelse af denne opgaves problemformulering. 60 ”Kapitalselskaber Aktie- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 63761 Se ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf, s. 917 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 704.

Side 22 af 55

på den påtænkte disposition.62 Kreditorerne har krav på ved anmodning at få oplyst tidspunktet for

fusionsbeslutningen, jf. SL § 245, stk. 4. Dette synes rimeligt, da de ifølge SL 243, stk. 1, skal anmelde

eventuelle krav senest 4 uger efter fusionsbeslutningen, hvis de øvrige krav for anmeldelse er opfyldt. 63

Loven stiller samtidig krav om, at fusionen vedtages i overensstemmelse med den udarbejdede fusionsplan,

jf. SL § 245, stk. 5. Er dette ikke tilfældet bortfalder grundlaget for fusionen og processen skal derfor startes

forfra. Der er samtidig i fusions direktivets art. 1164 krav om, at en række dokumenter skal være

tilgængelige for kapitalejerne til eftersyn et givet tidsrum før generalforsamlingen, hvor der træffes

beslutning om fusionen. Opregningen af disse dokumenter er inkorporeret i dansk lovgivningen med SL §

245, stk. 6. Kapitalejerne skal således, senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af

fusionen, vederlagsfrit have adgang til disse dokumenter, såfremt disse er udarbejdet, jf. SL § 245 stk. 6 og

stk. 7. Dokumenterne er fusionsplanen, hvert selskabs godkendte årsrapport for de seneste 3 år,

fusionsredegørelsen, mellembalance, hvis denne er udarbejdet, vurderingsberetning om evt.

apportindskud65, såfremt dette har været aktuelt, vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen og

vederlaget samt deres erklæring om kreditorernes stilling. Samtidig skal de også have adgang til

fusionsregnskabet, hvis et sådant er udarbejdet.66 Det er frivilligt at udarbejde et sådant, men såfremt det

er udarbejdet, vil det følges med fusionsredegørelsen.67 Kapitalejerne får dermed stillet mere information

til rådighed inden den endelige beslutning skal træffes, end andre eksterne regnskabsbrugere, da disse kun

kan få adgang til fusionsplanen og vurderingsmændenes erklæring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fusionen vil dog først være en realitet når betingelserne i SL § 250, stk. 1 er opfyldt. Det er således først når

disse er opfyldt, at de ophørende selskaber er opløst og deres rettigheder og forpligtelser dermed overgået

til det fortsættende eller nye selskab. Efter vedtagelse af fusionen skal den anmeldes til Erhvervs og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter vedtagelsen, jf. SL § 251, stk. 1 samt SL § 9. I forbindelse med denne

anmeldelse skal dokumenterne nævnt i SL § 245, stk. 6, nr. 3-7, vedlægges såfremt de er udarbejdet, jf. SL §

251, stk. 1. Der er således tale om fusionsredegørelse, herunder evt. fusionsregnskab68, mellembalance,

evt. vurderingsberetning om apportindskud, vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen og

62 Se ”Selskabsloven med kommentarer” af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauf, s. 917, ”Kapitalselskaber Aktie- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 635 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 704-705.63 Kreditorer må således sige at have en vis interesse i at kende denne dato, så snart den er bekendt for selskabet, se også ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 704. De skal dog selv henvende sig for at få denne dato at vide, jf. SL § 245, stk. 4. 64 3. selskabsdirektiv og helt konkret direktiv 78/855 EØF af 9. oktober 197865 Denne oplysning skal ikke udarbejdes når der er tale om fusion mellem aktieselskaber, jf. SL § 240, stk. 2, hvorfor denne ikke vil blive behandlet i opgaven, men blot nævnt i den generelle opremsning, idet det huskes at denne opgave kun beskæftiger sig med aktieselskaber.66 ”Kapitalselskaber Aktier- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 63567 Se ”Kapitalselskaber Aktier- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 633.68 ”Kapitalselskaber Aktier- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 635

Side 23 af 55

vederlaget samt vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling. Disse dokumenter er derved

først tilgængelige for offentligheden efter fusionen er vedtaget og dens retsvirkninger indtruffet.

4. Krav med hjemmel i årsregnskabsloven

I dette afsnit vil den relevante teori, efter ÅRL, som må forventes at skulle opfylde behovene hos den

eksterne bruger blive gennemgået. Herunder bl.a. efter hvilke regler fusionsregnskabet udarbejdes efter.

Det skal indledningsvist bemærkes, at reglerne i ÅRL er gået mere og mere i retning af et brugerorienteret

regelsæt.69

4.1. Definition af fusion efter årsregnskabsloven

Regler i ÅRL omkring koncernetablering og virksomhedssammenslutninger finder tilsvarende anvendelse på

fusion og spaltning. I ÅRL findes der ikke en direkte definition af fusion, idet ÅRL bl.a. angiver, hvorledes

forskellige hændelser i regnskabsåret skal behandles og indregnes i årsregnskabet. Det er således SL, som

angiver om der er tale om en fusion og ÅRL, som angiver hvordan denne så skal behandles. Hovedreglen

efter ÅRL er, at fusioner behandles som virksomhedsovertagelser efter ÅRL § 122, jf. ÅRL § 121, stk. 1, den

såkaldte uegentlige fusion efter SL § 236. Skal fusionen behandles som en egentlig fusion efter SL 236,

opstilles der i ÅRL § 121 stk. 2 og 3 nogle restriktive bestemmelser for, hvornår dette kan ske. Såfremt disse

er opfyldt kan fusionen behandles efter ÅRL § 123.

Det er således teoretisk muligt, at der efter SL § 236 er tale om en egentlig fusion og således ikke en

overtagelse i SL forstand, men at fusionen behandles som en overtagelse i årsregnskabet, idet ÅRL

foreskriver dette. Dette betyder, at til trods for selskabslovens forrang for ÅRL, vil det altid være nødvendigt

at gennemgå ÅRL § 121, inden det fastlægges hvorledes fusionen behandles rent regnskabsteknisk, uanset

hvad SL måtte sige om fusionens struktur. Dette åbner således op for en ny problemstilling. Såfremt SL §

236 fastslår, at der er tale om egentlig fusion, men ÅRL fastslår det skal behandles som en overtagelse, skal

den overtagende part fastslås efter reglerne i IFRS. IFRS inddrages, da ÅRL bliver fortolket ud fra denne og

det er således et af de steder, man kan hente hjælp, hvis ikke ÅRL hjælper med at klarlægge situationen.

IFRS 3 fastslår den overtagende virksomhed som værende den virksomhed, der kan identificeres, som den

der opnår bestemmende indflydelse over de virksomheder, som indgår i virksomhedssammenslutningen. 70

Bestemmende indflydelse defineres som beføjelsen til at styre en virksomheds økonomiske og

69 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 233.70 Jf. IFRS 3 2004 afsnit 17.

Side 24 af 55

driftsmæssige beslutninger med henblik på at opnå fordele fra dens aktiviteter.71 I de tilfælde det er svært

at afgøre, hvem denne virksomhed er, opstiller IFRS yderligere retningslinjer for at afgøre dette. Det er

således væsentligt hvilken virksomhed der har den væsentlig største dagsværdi, om den ene virksomhed

har afgivet likvider eller aktiver og fået stemmeberettigede aktier til gengæld eller om den ene virksomhed

har større indflydelse på ledelsessammensætningen i den sammensluttede virksomheds ledelse72. Alle disse

3 tilfælde er indikatorer på, hvilken virksomhed der bør anses for den overtagende virksomhed, såfremt SL

ikke siger noget om dette.

Det er derfor vigtigt at understrege, at det ved vurderingen af om der er tale om fusion, og i så fald hvordan

denne skal behandles efter ÅRL, ikke altid har betydning, hvad SL kommer frem til. SL kan således mene der

er tale om en sammensmeltning af to virksomheder, hvor ÅRL mener der er tale om en overtagelse og

derfor behandler virksomhedssammenslutningen således ved udarbejdelse af regnskabet. Det er dog vigtigt

at holde sig for øje, at i de tilfælde SL identificerer en overtagende virksomhed er det denne, som

behandles som sådan i forbindelse med udarbejdelse af regnskab efter ÅRL.

4.2. ÅRL generalklausul, § 11ÅRL § 11 er også kendt som generelklausulen i ÅRL73, idet denne indeholder den overordnede målsætning

med ÅRL, nemlig at regnskaber aflagt efter ÅRL skal give et retvisende billede, jf. ÅRL § 11, stk. 1. Denne

bestemmelse er ud fra Framework det såkaldte niveau 1 i loven. Den er dermed overordnet størstedelen af

de bestemmelser som findes i loven og fungerer som udfyldnings og fortolkningsgrundlag for hele loven. 74

Dette stemmer også godt overens med de efterfølgende bestemmelser i § 11, da disse fastslår, at er

bestemmelserne i loven ikke tilstrækkelige til at opnå dette retvisende billede, skal der gives yderligere

oplysninger, jf. ÅRL § 11, stk. 2. Modsat gælder, at hvis bestemte bestemmelser75 er til hinder for at opnå

dette retvisende billede skal de fraviges for at dette kan opnås, jf. ÅRL § 11, stk. 3, 1. pkt. En sådan

fravigelse skal fremgå af noterne og begrundelsen skal være konkret samt fyldestgørende, jf. ÅRL § 11, stk.

3, 2. pkt.

71 Jf. IFRS 3 2004 afsnit 19. Hvorledes denne bestemmende indflydelse opnås ligger uden for denne afhandlings omfang. 72 se IFRS 3 2004 afsnit 20 for uddybelse.73 Se Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan – Christian Nilsen s. 232-233.74 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 232-233.75 For de konkrete bestemmelser se ÅRL § 11, stk. 3.

Side 25 af 55

Begrebet ”et retvisende billede” blev indført i loven i 1981, hvor det erstattede begrebet god regnskabsskik.

Denne udskiftning skete, da det var ønsket at gå mere i retning af en brugerorienteret regulering. 76 God

regnskabsskik henvender sig således i højere grad til regnskabsaflæggeren end regnskabsbrugeren, modsat

det nye begreb, som henvender sig mere til regnskabsbrugeren, idet dette er udtryk for et behov hos

denne.77 ÅRL § 11 siger ikke selv meget om, hvad der menes og forstås med et retvisende billede. Der kan

hentes hjælp i det udtryk som det udspringer fra, nemlig det engelske ”true and fair view”, som betyder et

sandt og reelt billede. Det er således anerkendt at begrebet ”et retvisende billede” er udtryk for et reelt

billede, frem for et formelt rigtigt billede.78

Ved et retvisende billede efter ÅRL § 11 forstås således et billede som udtrykker den reelle situation i

selskabet.

4.3. ÅRL § 129 – fusionsregnskab samt gennemgang af ASL 2004 regler om fusionsregnskabUnder afsnittet Definition af fusion efter årsregnskabsloven fastslog jeg, at det altid vil være nødvendigt at

starte i ÅRL § 121 for at fastslå, hvorledes fusionen skal behandles regnskabsteknisk, samt at hovedreglen

er overtagelsesmetoden, hvor den overtagende virksomhed er defineret enten ud fra SL eller IFRS 3.

Herefter skal reglerne i enten ÅRL § 122 eller § 123 i samme lov anvendes ved opgørelse og indregning.

Hjemlen til at disse regler, som ellers er forbeholdt koncernregnskaber, også kan anvendes på fusion findes

i ÅRL § 129, stk. 1. Samme paragraf tydeliggør indholdet af et fusionsregnskab, såfremt et sådan udarbejdes

til brug for fusionsbeslutningen, jf. ÅRL § 129, stk. 2. Et sådan skal således indeholde en åbningsbalance, for

det nye eller fortsættende selskab, ultimo balancer fra de fusionerende virksomheder, opgørelser over de

bevægelser, som er nødvendiggjort af fusionen eller kommende dispositioner, som følge af fusionsaftalen,

jf. ÅRL § 129, stk. 2. Endvidere skal åbningsbalancen suppleres af de noter, som er nødvendige for at

opfylde lovens generalklausul i § 11, stk. 1 omkring et retvisende billede, jf. ÅRL § 129, stk. 2. Der er ikke

noget lovkrav om, at selve fusionsregnskabet skal revideres, dog skal det revideres, såfremt det er vedtaget

i vedtægterne eller ved aftale.79 For at opfylde kravet om et retvisende billede, antages det at noter

76 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 233.77Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 232-233.78 Se Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 235.

79 Se Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 931.

Side 26 af 55

omkring anvendt regnskabspraksis, oplysninger om eventualforpligtelser og en generel redegørelse for

forskellen mellem ultimo balancerne og åbningsbalancen må være nødvendige.80 Herudover skal ÅRL § 11,

stk. 2, om supplerende oplysninger naturligvis også iagttages.81

I den gamle aktieselskabslov fra 200482 findes der i § 134 b, stk. 2 et krav om, at der udarbejdes et

fusionsregnskab, som er revideret. Indholdet af dette fusionsregnskab er ikke anderledes end i dag, det

skulle således aflægges efter ÅRL § 129, jf. ASL 2004 § 134b, stk. 2 og skulle dermed indeholde de ovenfor

nævnte balancer, opgørelser og noter. Sammen med dette reviderede fusionsregnskab skulle vedhæftes

en redegørelse for fusionsplanen og vederlaget for kapitalandelene fra hver af de fusionerende selskabers

bestyrelser, jf. ASL 200483 § 134 b, stk. 1. I dag foretages denne vurdering af uvildige sagkyndige, typisk

selskabets revisor jf. SL § 241, stk. 1. Med vedtagelsen af den nye selskabslov84 er denne erklæring en

erklæring med større sikkerhed, idet den er udarbejdet af en uvildig sagkyndig part. Omvendt er pligten til

at aflægge et fusionsregnskab bortfaldet. Dette gjorde den allerede med ændringen til ASL 2004 85, nemlig

ASL 200686. Jeg mener således, at det kan diskuteres, om denne ”byttehandel”, hvor den eksterne

regnskabsbruger ikke længere har krav på et revideret fusionsregnskab, men til gengæld har krav på, at

udtalelsen om fusionsplanen udarbejdes af en uvildig sagkyndig, er en god byttehandel for den eksterne

regnskabsbruger. Dette vil jeg dog behandle videre i analyseafsnittet.

5. Analyse – Overensstemmelse mellem krav og behovOvenfor er den eksterne regnskabsbruger defineret, og herefter er dennes behov klarlagt. Efterfølgende

har der været en gennemgang af reglerne i SL og ÅRL, som definerer hvilke krav den eksterne

regnskabsbruger har, og til en vis grad, hvordan disse skal opfyldes. I den efterfølgende del af opgaven vil

behovene blive sammenholdt med kravene, og dermed klarlagt, om behov og krav stemmer overens eller

om der findes behov som ikke er tilgodeset. Samtidig vil der blive stillet spørgsmål til måden, hvorpå disse

behov bliver opfyldt, om det sker på en tilfredsstillende måde for den eksterne bruger. Hvorvidt der er

mulighed for at opfylde dem på anden og muligvis bedre vis, vil primært blive behandlet under afsnittet

”Perspektivering”.

80 Se Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 92981 Se Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 935.82 LBK nr. 1001 af 08/10/200483 LBK nr. 1001 af 08/10/200484 LOV nr. 470 af 12/06/200985 LBK nr. 1001 af 08/10/200486 LBK nr. 649 af 15/06/2006

Side 27 af 55

5.1. Tilgængelighed

Indledningsvist vil det være en fordel at få fastslået, hvor og hvornår de forskellige oplysninger er

tilgængelige, og om dette sker bedst muligt. Derfor vil analysen starte med en besvarelse af spørgsmålene

om, hvor og hvornår oplysningerne er tilgængelige.

5.1.1 Hvor

Fusionsplanen samt vurderingsmandsudtalelsen om kreditorernes stilling vil blive offentliggjort på

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside, jf. Anmeldelsesbekendtgørelsens § 11. De dokumenter som

kapitalejerne efter SL § 245, stk. 6 skal have stillet til rådighed, kan foregå flere steder. 3. Selskabsdirektivs

art. 11, stk. 1 fastslår at kapitalejerne har ret til at gøre sig bekendt med disse dokumenter på selskabets

hjemsted, og samme direktivs art. 11, stk. 3 fastslår at kapitalejerne på forlangende kan få dem tilsendt

uden omkostninger. Især 3. selskabsdirektivs art. 11, stk. 1 ordlyd må i et vidst omfang siges at være

forældet. Det vil stadig kunne vælges at gøre sig bekendt med deres indhold på denne måde, men den

teknologiske udvikling tilbyder mange andre muligheder, som må siges oftest at være lettere og mindre

omkostningsrige.87 Hvilket antages at være grunden til den anderledes ordlyd i SL § 245, stk. 6, hvor de blot

skal stilles til rådighed. De teknologiske muligheder er ikke til hinder for at anse bestemmelsen for opfyldt.

Det vil derfor være op til selskabet selv at afgøre, hvordan kapitalejerne skal have mulighed for at

gennemgå disse oplysninger inden generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om fusionen.

Spørgsmålet er således, om disse metoder er tilstrækkelige for den eksterne bruger.

Det virker rimeligt, at fusionsplanen samt udtalelsen om kreditorernes stilling offentliggøres på Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens hjemmeside, idet det på denne måde er meget let tilgængeligt for alle, som måtte have

interesse heri. Det, at det kun er allerede eksisterende kapitalejere, som skal have adgang til dokumenterne

efter SL § 245, stk. 6, medfører, at de ikke blot kan offentliggøres på selskabets egen hjemmeside, da de så

også, som udgangspunkt, vil være tilgængelige for alle andre. Det er dog muligt, f.eks. at sende en mail,

med de forskellige oplysninger, hvilket formentlig også vil være det billigste for selskabet selv, frem for at

anvende postvæsnet. De kan naturligvis blot vælge at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets

kontor, men i disse elektroniske tider, hvor folk ikke er vant til at skulle bevæge sig meget væk fra

computeren, for at få de oplysninger som de ønsker, vil der formentligt være mange, som beder om at få

tilsendt de relevante oplysninger, og da dette skal gøres uden gebyr for vedkommende, jf. SL § 245, stk. 7,

87 Se ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 705.

Side 28 af 55

vil det være væsentlig billigere for selskabet at sende dem via e-mail end via postvæsnet. Jeg mener dog, at

det er fint, at der findes denne frihed til i et vist omfang for selskabet at vælge, hvordan oplysningerne, som

udgangspunkt, skal være tilgængelige. Jeg ser derfor ingen grund til at ændre på disse krav i SL, da de

opfylder den eksterne regnskabsbrugers behov til fulde.

5.1.2. Hvornår

Dokumenterne efter SL § 245, stk. 6, skal stilles til rådighed senest 4 uger før generalforsamlingen, hvorpå

der skal træffes beslutning om fusionen, jf. SL § 245, stk. 6. Fusionsplan og vurderingsmandsudtalelsen om

kreditorernes stilling skal senest 4 uger efter fusionsplanen er underskrevet have modtaget en kopi af

denne, så denne modtagelse kan offentliggøres, jf. SL § 244, stk. 1. I praksis vil kapitalejerne få adgang til

disse dokumenter nogenlunde samtidig med at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør modtagelsen af

fusionsplan samt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, idet fusion tidligst kan besluttes 4

uger efter denne offentliggørelse, jf. SL § 245, stk. 1. Spørgsmålet er så om dette tidsrum er tilstrækkeligt.

Kreditorer har med disse regler 4 uger til at anmelde eventuelle krav i selskabet, såfremt

vurderingsmandserklæringen giver dem grund til dette. Dette mener jeg er en rimelig frist, idet der også

skal tages hensyn til selskabet, som er i gang med en større strukturændring, som ikke er helt billig og

risikofri. Der er således også hensynet til selskabet, som gerne vil have fusionen gennemført så hurtigt som

muligt, som skal tages i betragtning. Samtidig tager det, med stor sandsynlighed, ikke en kreditor med styr

på regnskaberne hele 4 uger eller mere at opgøre, hvor stor mellemværendet mellem dem og de selskaber

som deltager i fusionen er. Denne 4 ugers frist anses derfor for rimelige tid, til at anmelde eventuelle

fordringer.

Kapitalejere har ligeledes 4 uger til at gennemgå de oplysninger, som stilles til rådighed for

fusionsbeslutningen, jf. SL § 245, stk. 6. Igen mener jeg, at hensynet til selskabets ønske om at gennemføre

fusionen så hurtigt som muligt, skal afspejle sig i denne frist, dog uden at forringe kapitalejernes

muligheder for at sætte sig ind i tingene. Jeg mener ikke desto mindre, at 4 uger må være tilstrækkeligt til

at gennemgå disse oplysninger, også selvom man ikke sidder med næsen i disse hele tiden. Jeg mener

derfor, at tidspunktet for, hvornår de forskellige oplysninger er tilstrækkelige til at tilgodese både selskabet

og kapitalejeren.

Side 29 af 55

5.2. Et retvisende billedeDen eksterne regnskabsbruger har et behov for, at det regnskab, som måtte blive fremlagt giver et

retvisende billede, dette gælder også et evt. fusionsregnskab. Samtidig er det også krævet efter ÅRL § 129,

stk. 2, at et evt. fusionsregnskab skal give et retvisende billede. Den eksterne regnskabsbruger har et behov

for, at det fremlagte regnskab giver et retvisende billede, da det er ud fra dette, han/hun træffer sine

beslutninger om engagementet i selskabet. Det ligger i begrebet ”den eksterne bruger” at denne ikke har

adgang til al information, som denne kunne tænke sig, det er derfor vigtigt, at de informationer, som

fremlægges er retvisende og pålidelige. Den eksterne bruger sidder, så at sige, udenfor og kigger ind i

selskabet gennem små vinduer med begrænset udsyn. Det er derfor vigtigt, at ruderne ikke er beskidte, og

slører det allerede begrænsede udsyn. Der er dermed både et behov for, at fusionsregnskabet er

retvisende og samtidig et krav om det. Herefter vil spørgsmålet derfor være måden, hvorpå dette

retvisende billede opnås.

5.2.1. FusionsregnskabetIndledningsvist kan det fastslås, at der ikke findes noget lovhjemlet krav om, at fusionsregnskabet bliver

revideret, jf. ÅRL § 129.88 Det er således, som udgangspunkt udelukkende godkendt og udarbejdet af

selskabet selv, og har således ikke været gennemgået af en uvildig sagkyndig. Såfremt det er fastsat i

vedtægter eller aftalt, vil fusionsregnskabet dog skulle revideres.89 Derfor kan der som udgangspunkt stilles

spørgsmål til værdien af et sådant fusionsregnskab, da det således er selskabet selv, som foretager de skøn,

som vil indgå ved udarbejdelsen af et sådant. De er naturligvis underlagt ÅRL bestemmelser §§ 115-123,

undtaget § 118, stk. 3 om bl.a. indregning af aktiver og passiver, jf. ÅRL § 129, stk. 1. De skal således

indregne aktiver og passiver til dagsværdi i fusionsregnskabet, jf. ÅRL § 122, stk. 1. Problemet er blot, at i

nogle tilfælde, kan det være besværligt at fastslå dagsværdien, f.eks. med immaterielle aktiver, og her

kommer det til at bero på selskabets egen vurdering, hvad disse er værd. Det bliver således ikke efterprøvet

af en uvildig sagkyndig, hvilket potentielt kan give problemer for troværdigheden af fusionsregnskabet.

Skal troværdigheden af fusionsregnskabet diskuteres, er det væsentligt først at se på, hvem

fusionsregnskabet er rettet imod. Er det således rettet mod selskabet til internt brug har det ikke den store

88 Se også ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 93189 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 931

Side 30 af 55

betydning, at det ikke er revideret, er det rettet mod omverden, mener jeg, at det kan have større

betydning, at det ikke er revideret af en uvildig sagkyndig.

For at fastslå om måden, hvorpå det retvisende billede opnås på, er tilstrækkelig, vil det derfor være

relevant at undersøge, hvem fusionsregnskabet er tilgængeligt for, og om der er mulighed for, at gøre det

tilgængeligt for flere parter. Om dette ville tjene noget positivt formål for alle parter. Udgangspunktet er, at

fusionsregnskabet, som følges med fusionsredegørelsen fra de centrale ledelsesorganer i de bestående

selskaber90, udarbejdes som en hjælp til kapitalejerne, når de på generalforsamlingen skal træffe beslutning

om fusionen, jf. SL § 245, stk. 6. Det er derfor, som udgangspunkt, kun tilgængeligt for eksisterende

kapitalejere, jf. SL § 245, stk. 6. Efter beslutningen om fusion er truffet, skal der senest 2 uger efter denne

ske anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SL § 251, stk. 1, og med denne skal de dokumenter,

som er udarbejdet til kapitalejerne følge med, jf. SL § 251, stk. 1, og disse bliver i forbindelse hermed

offentliggjort, jf. Anmeldelsesbekendtgørelsen § 11. Det er derfor først efter beslutningen om fusion er

truffet, at kreditorer får adgang til samme oplysninger som kapitalejere. Fusionsregnskabet er dermed ikke

kun til internt brug i selskabet, idet kapitalejerne, som er eksterne brugere, får adgang til dette, og det

anvendes som et redskab til at støtte dem i beslutningen om fusion. Jeg mener derfor, at det kan have stor

betydning at fusionsregnskabet ikke er underlagt revision, selvom en sådan ikke er udtryk for en garanti,

giver den dog en større sikkerhed for, at de givne oplysninger og skøn er rimelige og reelle samt

præsenterer et retvisende billede. En sådan revision kan naturligvis være medvirkende til, at den proces,

som selskabet er i gang med, kommer til at tage længere tid, hvorfor det kan være interessant at undersøge

om de andre oplysninger som selskabet skal stille til rådighed for kapitalejerne, se SL § 245, stk. 6, er med til

forstærke dette retvisende billede, og det derfor ikke længere er problematisk, at selve fusionsregnskabet

ikke er revideret.

5.2.2. Dokumenterne efter SL § 245, stk. 6.I forbindelse med fusion stilles der, som nævnt, en række oplysninger til rådighed for allerede eksisterende

kapitalejere. Hjemlen til dette findes i SL § 245, stk. 6. Dokumenterne i SL § 245, stk.6 er kun tilgængelige

for kapitalejerne inden vedtagelsen af fusionen og ikke andre, jf. SL § 245, stk. 6 modsætningsvis. De bliver

først tilgængelige for offentligheden ved registrering af fusionen, dvs. efter fusionens retsvirkninger efter SL

§ 250 er indtrådt, jf. SL § 251, stk. 1 samt Anmeldelsesbekendtgørelsens, § 11. I SL findes der ingen

begrundelse for, hvorfor dokumenterne efter SL § 245, stk. 6 kun skal være tilgængelige for kapitalejerne

90Se ”Kapitalselskaber Aktier- og anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 633, samt ASL 2004, § 134 b, stk. 1

Side 31 af 55

og ikke andre. Dokumenterne skal stilles til rådighed 4 uger før generalforsamlingen, hvorpå der skal

træffes beslutning om fusionen, jf. SL § 245, stk. 6. Denne frist er med til, sammen med hensynet i SL § 245,

stk. 1, om fusionsbeslutningen at sørge for, at selskabets kreditorer får mulighed for at anmelde eventuelle

krav til selskabet inden fusionen vedtages. Kreditorerne kan, efter offentliggørelsen af Erhvervs og

Selskabsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes

stilling, gøre sig bekendt med disse to dokumenter på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside, jf.

Anmeldelsesbekendtgørelsens § 11, men de resterende dokumenter, som kapitalejerne får adgang til, vil de

ikke have adgang til før efter fusionens retsvirkninger er indtrådt, jf. SL § 251, stk. 1. De vil dog kunne

indhente hvert af de bestående deltagende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 år, såfremt

selskabet har eksisteret så længe. Det, som kreditor således ikke har adgang til inden fusionen vedtages, er

fusionsredegørelsen, evt. fusionsregnskab, mellembalancen, evt. vurderingsberetning om apportindskud

samt vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen og vederlaget for kapitalandele.

Inden det diskuteres om disse dokumenter kan give et retvisende billede, vil det være relevant at fastslå,

om begrebet et retvisende billede, som vi kender det fra ÅRL § 11 også finder anvendelse på andet og mere

end blot den talmæssige del af et regnskab, eller om der vil skulle foretages modifikationer i dette begreb,

for at anvende det på dokumenterne efter SL § 245, stk. 6. ÅRL § 11 udgør det såkaldte niveau 1 i

Framework omkring brugernes informationsbehov91, det er dermed det mest generelle, som kan udtrykkes

om et regnskab. Den er således overordnet størstedelen af ÅRL regler og fungerer således som udfyldning

og fortolkningsgrundlag for hele loven.92 Problemet i denne sammenhæng er dog, at det krav som

kapitalejerne har på disse oplysninger er hjemlet i SL og dermed ikke direkte omfattet af ÅRL begreb om,

hvad et retvisende billede er. Det skal derfor undersøges om dette kan overføres på SL. Ovenfor under

afsnittet ÅRL generalklausul, § 11, er der redegjort for, at der med begrebet et retvisende billede menes en

reel gengivelse af selskabets situation samt at begrebet gælder for hele loven, hvorfor det også gælder

skriftlige beretninger. De oplysninger som skal stilles til rådighed efter SL § 245, stk. 6 er skriftlige såvel som

udtrykt i tal, hvorfor jeg mener, at der ikke er noget til hindrer for, at begrebet ”et retvisende billede”

overføres til at gælde oplysninger udarbejdet efter reglerne i SL.

Der er, som nævnt, ikke nogen pligt til at lade fusionsregnskabet revidere 93, hvilket normalt vil være

kapitalejernes rettesnor for, at et evt. regnskab giver et retvisende billede. De har dog i en

91 Framework afsnit 9-11. Se også ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen samt Jan-Christian Nilsen s. 233.92 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen samt Jan-Christian Nilsen s. 233. 93 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 931.

Side 32 af 55

fusionssammenhæng, som nævnt ovenfor, adgang til forskellige dokumenter, hvor flere af disse er

udarbejdet af uvildige sagkyndige, hvilket, som nævnt, ofte vil være en revisor, hvorfor de aldrig ville træffe

beslutning om fusion udelukkende baseret på fusionsregnskabet. Der vil således bl.a. altid være en

udtalelse om selve fusionsplanen og vederlaget for kapitalandele og i nogle tilfælde en mellembalance, som

vil være revideret, hvis selskabet er underlagt revisionspligt efter ÅRL, jf. SL § 239, stk. 1, hvorfor det må

siges, at med de dokumenter som stilles til rådighed og under en forudsætning af, at disse er udarbejdet

korrekt, vil det ikke være et problem at opnå et retvisende billede. Dette kunne være et problem, såfremt

fusionsregnskabet skulle stå alene i en fusionsbeslutning. Jeg mener derfor, at kapitalejerne får stillet

tilstrækkeligt med dokumenter til rådighed, for at opnå et retvisende billede af fusionen, og de dermed er i

stand til at træffe beslutning om fusionen.

Det næste spørgsmål vil således være om, det ville være gavnligt for de andre eksterne brugere at få

adgang til tilsvarende information. Det skal i den sammenhæng erindres, at disse ikke skal træffe

beslutningen om fusionen, men blot vurdere deres eget engagement i selskabet. De oplysninger som

således allerede er tilgængelige for dem, er langt hen ad vejen gode redskaber til at danne sig et overblik

over fusionen og vil også være retvisende, jf. argumentationen ovenfor. Et fusionsregnskab ville dog give

dem et endnu bedre grundlag for at vurdere engagementet i det kommende selskab, da dette er det

eneste, som primært i tal klargør værdien af det selskab som måtte være at finde efter fusionen. Samtidig

skal det bemærkes, at det altid vil være rarest at træffe en stor beslutning på så oplyst et grundlag som

muligt, hvorfor de også ville kunne have gavn af de andre oplysninger, som også stilles til rådighed for

allerede eksisterende kapitalejere. De oplysninger, som allerede stilles til rådighed for kreditorer og

potentielle kapitalejere, er dog tilstrækkelige til at give et retvisende billede af fusionen. Hvorvidt der er

noget til hinder for, at de resterende oplysninger i SL § 245, stk. 6 også stilles til rådighed for kreditorer og

potentielle kapitalejere vil blive behandlet i denne opgaves perspektivering.

Jeg mener, på baggrund af ovenstående, at der med de krav, som findes i loven opnås et retvisende billede

af fusionen, for kapitalejerne, samt at de oplysninger, som stilles til rådighed for kreditorer og potentielle

kapitalejere, også giver et retvisende billede af fusionen og den eksterne bruger er dermed i stand til at

træffe de beslutninger, som måtte være nødvendige. Det er derfor som udgangspunkt ikke nødvendigt at

ændre på måden dette behov opfyldes på, det vil dog være positivt for kreditorer og potentielle

kapitalejere, hvis de havde adgang til samme oplysninger, som allerede eksisterende kapitalejere. Det vil

derfor være interessant, at undersøge om det kunne ændres, hvilket jeg vil gøre i min perspektivering.

Side 33 af 55

5.3. Pålidelighed

Den eksterne regnskabsbruger har et behov for, at de oplysninger, som stilles til rådighed er pålidelige, idet

denne træffer store beslutninger ud fra oplysningerne. Kapitalejere bruger oplysningerne til at se på, om

beslutning om fusion vil være tilrådeligt, og hvorledes deres videre engagement i selskabet skal være.

Kreditorer bruger de tilgængelige oplysninger til at vurdere, hvorvidt de stadig ønsker at handle med

selskabet efter fusionen, og til at fastslå den risiko det muligvis udgør at handle med selskabet. Det er

således store økonomiske beslutninger, som træffes ud fra de oplysninger som selskaberne skal stille til

rådighed ved fusion, hvorfor det er vigtigt, at den eksterne regnskabsbruger kan stole på disse oplysninger.

Den eksterne regnskabsbrugers krav om pålidelighed findes i ÅRL § 12, stk. 3. Det skal lige som under

afsnittet ”Et retvisende billede” undersøges, om denne lovs krav om pålidelighed kan overføres til også at

gælde reglerne i SL, eller om der skal foretages nogle modifikationer inden jeg kan gå videre i min analyse.

Ved pålidelig i ÅRL forstås, at oplysningerne skal kunne verificeres samt, at de skal afspejle virkeligheden så

rigtigt som muligt.94 Framework nævner i forbindelse med pålidelighed, at der skal være tale om indhold

frem for form.95 Idet disse tre forklaringer alle er nogenlunde lige så vage som kravet om pålidelighed i sig

selv, kan det være noget svært at fastslå, hvad der helt konkret menes med dette begreb. Det vil således

være let nok at verificere om selskabet har de likvider, som de hævder, hvorimod det kan være svært at

verificere om selskabets immaterielle aktiver har den påståede værdi. Pålidelighedskravet handler således i

højere grad om, at selskabet ikke må oplyse urealistiske og usandsynlige forhold96, hvilket også vil være

væsentlig nemmere at tjekke for revisor. Selskabet og revisor kan muligvis ikke blive helt enige om værdien,

men revisor kan dog sige noget om, om det er urealistisk og usandsynligt, at et givet aktiv eller passiv skulle

have den oplyste værdi. Kravet om pålidelighed er, som nævnt, hjemlet i ÅRL § 12, stk. 3, hvorfor det udgør

en del af det omtalte niveau 2 i Framework.97 Der er således stadig tale om et overordnet krav til det aflagte

regnskab, hvorfor det også finder anvendelse på de mere skriftlige dele ved en årsrapport, f.eks.

ledelsesberetning.

Med anskuelsen om, at pålidelighedskravet handler om, at selskabet ikke må give usandsynlige og

urealistiske oplysninger, mener jeg godt, at det kan overføres til at gælde de oplysninger som gives ved en

94 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 253, samt Framework afsnit 31-3295 Se Framework afsnit 35.96 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 253.97 Framework afsnit 12-21. Se også ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen samt Jan-Christian Nilsen s. 233.

Side 34 af 55

fusion. Dette mener jeg godt kan forsvares, idet disse i høj grad er skriftlige og beskriver baggrunden for

fusionen og måden, hvorpå den skal gennemføres, ligesom ledelsesberetningen i en årsrapport beskriver

selskabet i det forgangne år og dets forventninger til fremtiden. Jeg mener derfor, at ved pålidelighed kan

der forstås det samme, som der gør i hht. ÅRL § 12, stk. 3.

Behovet hos den eksterne regnskabsbruger for pålidelighed går primært på, at de oplysninger som stilles til

rådighed for regnskabsbruger og de oplysninger denne måtte have adgang til i forbindelse med fusion skal

være pålidelige. Dvs. for kreditorer og mulige kapitalejere er der tale om fusionsplanen,

vurderingsmændenes erklæring om deres stilling samt årsrapporterne for de sidste 3 år. For allerede

eksisterende kapitalejere, er der tale om oplysningerne efter SL § 245, stk. 6, fusionsplanen, godkendte

årsrapporter for de sidste 3 år, for de bestående selskaber, fusionsredegørelse, evt. fusionsregnskab, evt.

mellembalance, evt. vurderingsberetning om apportindskud, vurderingsmands udtalelser om fusionsplanen

samt vederlaget for kapitalandele og endeligt vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Det er generelt anerkendt, at såfremt oplysningerne fra selskabet er revideret af en revisor, eller

udarbejdet af en sådan, vil der i høj grad være tale om pålidelige oplysninger. Det skal dog erindres, hvad

der menes ved pålidelighed, nemlig, at det ikke må være usandsynlige eller urealistiske oplysninger som

gives. Dette kan, som nævnt ovenfor, være lettere at fastslå, når der er tale om konkrete talstørrelser, end

når der er tale om forklaringer. Udtalelsen om kreditorernes stilling vil således kunne siges at være mere

pålidelig, end udtalelsen om vederlaget for kapitalandelene, idet udtalelsen om kreditorernes stilling kan

opgøres ud fra et likviditetssynspunkt, hvorimod kapitalandelene, som ikke handles på et autoriseret

marked, opgøres ud fra forskellige, mere eller mindre anerkendte metoder. Det skal altid erindres, at en

revision ikke er udtryk for en decideret garanti for rigtigheden af oplysningerne, men mere en udtalelse om,

at oplysningerne ikke er usandsynlige og urigtige.

Såfremt de overdragende selskaber er underlagt revisionspligt, eller de af anden grund har ladet

årsrapporten revidere vil de sidste 3 års årsrapporter kunne anses for pålidelige. Det samme gælder for

mellembalancen og fusionsregnskabet, såfremt disse er blevet revideret. Er disse ikke blevet revideret, er

det, som tidligere omtalt, kun selskabet selv, som står inde for at disse oplysninger pålidelige og de er

dermed ikke blevet gennemarbejdet af en uvildig tredjemand, som ikke har nogen interesser i selskabet

eller på anden vis noget i klemme, såfremt fusionen ikke gennemføres. På den anden side skal det huskes,

at dokumenterne skal udarbejdes efter de samme regler uanset, om de skal revideres eller ej samt, at det

altid er selskabets ledelse, som indestår for rigtigheden af de givne oplysninger. Selskabet kan dermed ikke

”springe over, hvor gærdet er lavest”, ved at undtage sig revision. Så en vis grad af pålidelighed må dog

stadig antages at være til stede, selvom der ikke foretages en revision af oplysningerne.

Side 35 af 55

Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, vederlaget for kapitalandele samt om kreditorernes stilling er

udarbejdet af en uvildig sagkyndig, jf. SL §§ 241, stk. 1 og stk. 4 og 242. Disse er dermed antaget at være

erklæringer med en stor grad af sikkerhed og pålidelighed. Det skal dog stadig erindres, at en revision ikke

er udtryk for en garanti, hvorfor regnskabsbruger stadig skal nærlæse oplysningerne og dermed danne sin

egen holdning. Foretager han således en dårlig beslutning kan han ikke med rette hævde, at dette var på

grund af revisor. Han må ikke stole blindt på oplysningerne, blot fordi de er udarbejdet af revisor eller

revideret.

Både fusionsplan og fusionsredegørelse er udarbejdet af selskaberne selv. Det vil derfor være interessant at

undersøge deres pålidelighed, idet de ikke ved lov er underlagt revision. Det er fastsat ved lov, hvilke

oplysninger fusionsplan og fusionsredegørelse skal indeholde, jf. SL §§ 237, stk. 3 og 238, hvorfor de har en

vis grad af pålidelighed, da det dermed ikke står selskabet fuldstændigt frit for at vælge, hvad de skal

indeholde. Samtidig skal der udarbejdes en udtalelse om fusionsplanen, hvorfor fusionsplanen er nødt til at

være udarbejdet på en sådan måde, at der ikke kan herske tvivl om at de givne oplysninger, hverken er

usandsynlige eller urealistiske, således at udtalelsen om fusionsplanen ikke bliver negativ. Man kan

forestille sig, at det ville give store problemer for selskaberne at gennemføre fusionen, hvis udtalelsen om

fusionsplanen er negativ, især når revisors udtalelser tillægges stor værdi. Fusionsredegørelsen skal der ikke

udarbejdes en udtalelse om, hvorfor pålideligheden i denne muligvis kan blive ringere end fusionsplanen,

da det ikke bliver efterprøvet, om de oplysninger som denne indeholder, er pålidelige. Fusionsredegørelsen

skal dog bl.a. indeholder oplysninger om vederlaget for evt. kapitalandele, jf. SL § 238, stk. 1. Dette skal

fusionsplanen også, jf. SL § 237, stk. 3, nr. 3, og der udarbejdes en udtalelse om fusionsplanen, som

indeholder en udtalelse om dette vederlag, jf. SL § 241, stk. 1 og stk. 4. Det vil derfor have ringe betydning

for pålideligheden af fusionsredegørelsen om den revideres eller ej, i forhold til besværet og

omkostningerne ved dette. Fusionsplanen og fusionsredegørelsen er således umiddelbart ikke de mest

pålidelige dokumenter ved en fusion, men ved nærmere eftersyn må de siges at være pålidelige.

Det kan derfor konstateres, at de dokumenter som er tilgængelige for kreditorer og potentielle kapitalejere

har en relativ høj grad af pålidelighed. De oplysninger, som skal stilles til rådighed for kapitalejere, jf. SL §

245, stk. 6, har dog en større grad af pålidelighed, idet flere af disse dokumenter er udarbejdet, eller

revideret af en uvildig sagkyndig. Dette giver intuitivt også meget god mening, idet det typisk vil være

kapitalejerne, som skal træffe beslutning om fusionen. Dette skal de gøre på et godt oplyst grundlag.

Side 36 af 55

5.4. Ressourceallokering, forvaltning af ressourcer samt ressourcefordeling

Det er klart, at den eksterne regnskabsbruger har et behov for disse oplysninger, jf. afsnittet Den eksterne

regnskabsbrugers behov. Dette behov har denne ifølge ÅRL § 12, stk. 2 også krav på at få opfyldt, når der er

tale om oplysninger givet efter reglerne i ÅRL. ÅRL § 12 er, som tidligere nævnt, på det såkaldte niveau 2 i

Framework,98 hvorfor det er en relativt overordnet bestemmelse. Det er dermed de resterende regler i ÅRL,

som skal hjælpe med at opfylde disse behov. Ved fusion er det således primært ÅRL §§ 115 -123, med

undtagelse af samme lovs § 118, stk. 3, der regulerer, hvordan disse behov bliver opfyldt. Det skal dog

erindres, at dette kun gælder direkte for fusionsregnskabet, idet kravet om at få opfyldt dette behov har

hjemmel i ÅRL § 12, stk. 2.

Det skal derfor erindres, at den eksterne regnskabsbruger ikke har krav på, at oplysninger givet efter SL

opfylder dette behov. Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at den eksterne regnskabsbruger har dette

behov, der skal blot indledningsvist fastslås, hvad der i denne opgave forstås ved disse tre behov. For en

grundigere gennemgang af dette henvises der til afsnittet ”Den eksterne regnskabsbrugers behov”, her vil

det blot blive berørt kort. Ved ressourceallokering forstås behovet for at have tilstrækkelige oplysninger til

at kunne træffe beslutning om, hvor ens ressourcer skal samles. Dette er således det mest overordnede

behov af disse tre. Ved forvaltning af ressourcer sigtes der på oplysninger, som fortæller den eksterne

regnskabsbruger noget om ledelsens evne til at forvalte de ressourcer, som den råder over. Således, at de

opnår det bedst mulige afkast. Ressourcefordeling er et mere historisk begreb, forstået på den måde, at det

tilnærmelsesvis kun kan besvares ved udgangen af et regnskabsår. Dette går nemlig på, hvor stor en del af

ressourcerne, som udloves til udbytte og hvor stor en del, som går til ledelsen. Det er dermed væsentligt, at

dette stemmer overens med ledelsens arbejdsindsats og ikke mindst opnåede resultater. De sidste to

behov, kan dermed siges at være medvirkende til at besvare det første behov, nemlig ressourceallokering.

Dette behov, vil derfor blive gennemgået, som det første i denne opgave. Det skal endnu engang huskes, at

den eksterne regnskabsbruger ikke har noget krav på, at dette behov bliver dækket med de oplysninger,

som gives med hjemmel i SL.

5.4.1. Ressourceallokering

Det ligger, som sagt, i ordet ressourceallokering, at man skal finde ud af, om man skal samle sine ressourcer

i denne virksomhed eller om en anden investering vil være mere profitabel. Både nuværende og

98 Framework afsnit 12-21. Se også ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen samt Jan-Christian Nilsen s. 233.

Side 37 af 55

kommende kapitalejere har interesse i at vide, om det er den bedste forretning for dem, at investere i

denne virksomhed, eller om anden investering vil være mere profitabel. Leverandører har behov for at

vide, om det vil være profitabelt og sikkert at handle med den pågældende virksomhed, også efter

fusionen. Der er flere måder at vurdere dette på. Den bedste, og måske mest præcise måde, er på

baggrund af en balance og muligvis en resultatopgørelse, da det her er muligt at foretage forskellige

beregninger ud fra de værdier, som er oplyst her. Disse vil for investorer kunne sige noget om den

forventede rentabilitet for deres investering. Leverandører vil også kunne hente meget stor information ud

fra disse, idet de bl.a. vil kunne se, hvor stor en gæld selskabet har, og sammenholde det med den mængde

aktiver selskabet besidder. Det er klart, at er gælden meget høj, vil det repræsentere en risiko for, at

selskabet går konkurs, og det vil derfor være klogt for en leverandør at sikre sig, såfremt det besluttes at

handle med selskabet. Enten ved at tage et ejendomsforbehold, få pant i nogle aktiver eller lignende.

Spørgsmålet er derfor, om kreditorer og investorer får tilstrækkelige med informationer til at besvare

spørgsmålet om, om det er givtigt at investere/handle med selskabet efter fusionen.

Et fusionsregnskab vil være en meget hurtig måde at indsamle disse oplysninger på, da denne udarbejdes

efter reglerne omkring koncernregnskaber, jf. ÅRL § 129, stk. 1, og derfor i vidt omfang indeholder de

nødvendige oplysninger til de beregninger, som måtte ønskes. Udarbejdelsen af et sådant fusionsregnskab

var tidligere lovpligtigt, jf. ASL 2004 § 134 b, stk. 2. Dette er dog med ændringerne i ASL 2006 og SL ikke

længere tilfældet og det er dermed sjældent, at det udarbejdes, da det både tager tid og kræver en del

ressourcer. Det er således bekymrende, at det eneste sæt oplysninger, som den eksterne regnskabsbruger

har krav på, opfylder behovet for ressourceallokering, ikke længere er lovpligtigt at udarbejde. Samtidig

følges et evt. fusionsregnskab med fusionsredegørelsen99, som forud for fusionen kun skal stilles til

rådighed for kapitalejerne, jf. SL § 245, stk. 6. Denne indeholder en redegørelse for fusionsplanen, samt en

begrundelse for denne, jf. SL § 238, stk. 1. Denne bør dermed give et relativt godt indblik i selskabets

situation i øjeblikket for dens udarbejdelse. Den kan derfor siges at udgøre en støtte for eksisterende

kapitalejere, når de skal afgøre deres videre engagement i selskabet.

I SL findes der yderligere et krav om udarbejdelse af en mellembalance, såfremt fusionsplanen underskrives

mere end 6 mdr. efter selskabernes sidste årsrapport, jf. SL § 239, stk. 1100. Det vil derfor ikke være altid, at

en sådan er udarbejdet og den vil, modsat fusionsregnskabet, være udarbejdet for hvert af de

kapitalselskaber, som deltager i fusionen, og som overskrider denne 6 mdrs. frist. Mellembalancen giver

dermed ikke nogle samlede oplysninger om det selskab, som måtte være at finde efter fusions

99 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 633 og 635.100 Se afsnittet ”Fusionsplan og mellembalance”

Side 38 af 55

gennemførelse, og det er alt andet lige dette selskab, som kreditorer og kapitalejere er interesserede i.

Mellembalancen vil dog, naturligvis, sige noget om hver enkelt kapitalselskabs aktiver og passiver, hvorfor

der muligvis kan gisnes om nogle værdier i det nye selskab, disse vil dog være fulde af forbehold og

forudsætninger, hvorfor deres værdi for den eksterne bruger må siges at være noget begrænset.

Mellembalancen tjener derfor kun et meget begrænset formål for den eksterne bruger. Samtidig er

mellembalancen ligesom fusionsregnskabet forud for fusionen kun tilgængeligt for kapitalejere, jf. SL § 245,

stk. 6.

Udarbejdes der således hverken et fusionsregnskab eller en mellembalance, vil der primært være tale om

skriftlige dokumenter uden værdiopgørelser101, som den eksterne regnskabsbruger skal træffe beslutning

ud fra. Allerede eksisterende kapitalejere vil have dokumenterne i SL § 245, stk. 6 til rådighed og kreditorer

og kommende kapitalejere vil have adgang til fusionsplanen, udtalelsen om kreditorernes stilling, samt med

stor sandsynlighed muligheden for at indhente tidligere års årsrapporter for de deltagende selskaber.

Der findes krav til indholdet af fusionsplanen102, jf. SL § 237, stk. 3, og denne er således ikke udarbejdet helt

tilfældigt. De oplysninger der gives vedrører bl.a. retten til udbytte for kapitalandele, som ydes som

vederlag, jf. SL § 237, stk. 3, nr. 4. Dette er interessant for eksisterende kapitalejere, som har fået

kapitalandele i det ophørende selskab byttet ud for kapitalandele i det nye selskab. Såfremt der går for lang

tid, inden disse nye andele giver ret til udbytte, kan det være mere givtigt at sælge og investere andet

steds. Dette er derved værdifulde oplysninger for eksisterende kapitalejere. Andre oplysninger er det

vederlag som muligvis er givet for kapitalandele i det ophørende selskab. Dette er relevant, da et højt

vederlag kan medføre at udbyttet senere bliver mindre, da ledelsen i selskabet muligvis kan komme ud for

at skulle ”lukke et hul” i regnskabet. Det må dog formodes, at idet dette vederlags rimelighed og saglighed

kommenteres af revisor, vil det være usandsynligt, at selskabet har betalt en urealistisk eller usandsynlig

pris for disse. Vederlaget kan dog stadig have medført et meget stort træk på selskabets ressourcer og

dermed efterladt et hul, som skal dækkes. Dette er dermed også relativt vigtige oplysninger for allerede

eksisterende kapitalejere. Oplysninger om vederlaget kan også have interesse for kreditorer, da det kan

give en idé om, om selskabet har betalt for mere end det kan bære, og dermed er på vej mod udvanding 103

og derfor kan være risikabelt at handle med. Denne oplysning er nemmest at udlede, såfremt kreditor har

en idé om selskabets aktiver. Dette vil dog hovedsageligt være den information, som eksisterende

kapitalejere, potentielle kapitalejere og kreditorer kan udlede af fusionsplanen, når det drejer sig om

101 Der vil dog i fusionsplanen samt i udtalelsen om denne være en redegørelse for fastsættelsen af værdien af kapitalandelene i det/de ophørende selskaber, jf. SL §§ 237, stk 3 samt 241, stk. 1 og stk. 4. 102 Se afsnittet ”Fusionsplan og mellembalance” for mere specifik gennemgang103 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 638 om udvanding af kapitalandelene som tilhører det fortsættende selskabs kapitalejere.

Side 39 af 55

behovet for at vide noget om det fornuftige ved at samle deres ressourcer i selskabet. Til yderligere at

støtte denne beslutning har allerede eksisterende kapitalejere adgang til en vurderingsmandsudtalelse om

fusionsplanen, og det erlagte vederlag for kapitalandelene. Dette giver dem yderligere støtte, når de skal

træffe beslutningen om ressourceallokering. De får dermed en vurdering fra en sagkyndig, om vederlaget

har været rimeligt og sagligt begrundet, men det er dog stadig begrænset værdi de kan udlede af en sådan

udtalelse, når man holder spørgsmålet om ressourceallokering for øje, idet beløbet ikke bliver mindre af

denne udtalelse og resultatet derfor bliver det samme, så længe det er rimeligt og sagligt begrundet.

Udtalelsen om kreditorernes stilling er primært relevant, for allerede eksisterende kreditorer, som ikke kan

påkalde sig fusion som misligholdelse af aftalen og dermed kræve genforhandling eller forfald. Det er derfor

begrænset, hvad andre kan læse ud af denne, ud over selvfølgelig om selskabet er i stand til at overholde

sine aftaler eller ej. Hvilket dog også i et vidst omfang kan være værdifuldt.

En anden mulighed er at indsamle tidligere årsrapporter, og på baggrund af disse, forsøge at danne sig et

overblik over den nye eller fortsættende virksomhed. Værdien af dette er dog begrænset af, at de

oplysninger man sidder med er historiske og stammer fra flere selskaber og ikke fra det eventuelle nye

selskab. Det kan ikke desto mindre give nogle værdifulde oplysninger, idet alle virksomheder har været

relativt solide forud for fusionen, vil det fortsættende/opståede selskab med stor sandsynlighed også være

det og omvendt. Har de således ikke været solide, er der en risiko for, at dette føres med over ved fusionen.

En fusion er dog tit et forsøg på at blive mere solid og konkurrencedygtig, hvorfor denne risiko muligvis er

lille. Denne vurdering vil dog langt hen ad vejen være et gæt, som kan siges at være mere eller mindre

kvalificeret. Sammenholdes det med erklæringen om kreditorernes stilling, vil værdien af konklusion,

muligvis stige og sammenholdes det med fusionsredegørelsen, vil værdien med stor sandsynlighed stige

endnu mere. Dette vil være tilfældet, da man således vil udlede noget af, hvis alle disse oplysninger peger i

samme retning. Peger de i forskellige retninger, vil værdien være begrænset.

Det kan således kort opsummeres, at kreditorer og potentielle kapitalejere forud for fusionen kun har

adgang til, fusionsplanen, vurderingsmandsudtalelse om kreditorernes stilling, jf. SL § 244, samt mulighed

for egenhændigt at indhente tidligere års årsrapporter for de medvirkende selskaber. Allerede eksisterende

kapitalejere har adgang til de samme oplysninger, samt fusionsredegørelse og evt. fusionsregnskab, evt.

mellembalance, vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. SL § 245, stk. 6. Kreditorer og potentielle

kapitalejere har derfor væsentlig større problemer med på et oplyst grundlag at træffe beslutning om, om

det er i det selskab, som opstår ved fusionen de skal investere, eller om en anden investering vil være mere

givtig. Såfremt der udarbejdes et fusionsregnskab vil eksisterende kapitalejere have lettere ved at svare på

det omtalte spørgsmål. Udarbejdes et sådant ikke, vil de stadig have væsentlig nemmere ved det, end

Side 40 af 55

kreditorer og potentielle kapitalejere, idet de har flere oplysninger stillet til rådighed som, selvom de hver

for sig måske ikke repræsenterer den største værdi, så gør de det samlet set, idet de formentlig alle vil pege

i den samme retning, hvad enten denne måtte være positiv eller negativ.

Det, at den eksterne regnskabsbruger ikke længere har krav på at få et fusionsregnskab stillet til rådighed

ved fusion, jf. ÅRL § 129, stk. 1, som opfylder behovet for viden, når der skal træffes beslutning om

allokering af ressourcer, kan tænkes at grunde i det, at SL er gået mere og mere i retning af, at det er selve

fusionen, som skal være relativt hurtig og nem at gennemføre, og den eksterne bruger derfor kun skal have

de oplysninger stillet til rådighed, som giver ham mulighed for at danne sig et overblik over konsekvenserne

for selskabet og ikke for sig selv. Dennes personlige interesser må således siges at komme i anden række,

når det gælder fusionsbeslutningen. Det erindres, at det primært er ÅRL, som er gået mod et

brugerorienteret regelsæt samt, at det også er denne som fastsætter kravet om oplysninger givet efter ÅRL

opfylder dette behov.104 Hvorfor det ud fra denne betragtning også giver meget god mening, at

fusionsregnskabet er gjort frivilligt, da dette i lige så høj grad kan bruges til at varetage den eksterne

regnskabsbrugers egne interesser, samtidig med at det er tids- og ressourcekrævende at udarbejde et

sådant. Jeg mener dog alligevel, at det ville hjælpe den eksterne bruger, hvis et sådant blev gjort lovpligtig

igen.

Der er således plads til forbedring på dette område, og det vil derfor være interessant at se på, om

behovene for at vide noget om selskabets ledelses evner til at forvalte dets ressourcer samt deres evne til

at fordele disse, kan støtte den eksterne regnskabsbruger i sin beslutning om, hvor hans ressourcer skal

samles. Er dette ikke tilfældet vil der i endnu højere grad være plads til forbedring på dette område.

5.4.2. Forvaltning af ressourcer

Dette går, som nævnt i afsnittet ”Den eksterne regnskabsbrugers behov”, på ledelsens evne til at forvalte

selskabets ressourcer. Her kan tidligere års årsrapporter være interessante i et vidst omfang, da disse siger

noget om de tidligere ledelsers evne til historisk set at forvalte selskabernes ressourcer. Det er selvfølgelig

ikke givet, at denne evne overføres til det selskab, som måtte være at finde efter fusionen, men såfremt

størstedelen eller alle af de deltagende selskaber i fusionen har været det, kan det med stor rimelighed

forventes, at det måtte fortsætte. Fusionsplanen kan også være en stor hjælp i denne henseende, da den

bl.a. oplyser vederlaget til kapitalejerne i det/de ophørende selskaber, udbytterettens indtræden samt

særlige fordele til ledelsesmedlemmer. Disse tre oplysninger vil ofte sige noget om ledelsens evne til at 104 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 233.

Side 41 af 55

forvalte selskabets ressourcer nu og i fremtiden. Gives der således store fordele til ledelsesmedlemmer

forventes det, at disse kan forvalte selskabets ressourcer med fornuft og indtræder retten til udbytte først

sent kan det være udtryk for at selskabets ledelse vil forsøge at sikre selskabets finansielle stilling og

dermed forvalte dets ressourcer godt, det kan dog også give den modsatte effekt, da det skal erindres, at

kapitalejere og potentielle kapitalejere køber kapitalandele i selskabet fordi de i et vidst omfang forventer

et afkast af deres investering. Såvel fusionsplan og tidligere års årsrapporter er tilgængelige for alle

eksterne regnskabsbrugere.

Fusionsredegørelsen og vurderingsmandsudtalelsen om fusionsplanen er kun tilgængelig for allerede

eksisterende kapitalejere. Disse vil dog også kunne udgøre en mindre hjælp til vurdering af ledelsens evne

til at forvalte selskabets ressourcer. Generelt må det dog siges, at det bedste middel til opfyldelse af dette

behov er tidligere års årsrapporter, da det primært er tiden, som kan sige noget om ledelsens evne til at

forvalte selskabets ressourcer. De andre oplysninger, siger primært noget om ledelsens intentioner og håb

for fremtiden og dermed deres evne til at forvalte selskabets ressourcer. Dette behov har den eksterne

regnskabsbruger således svært ved at få opfyldt, ud fra de oplysninger denne får stillet til rådighed, dette

være sig både den potentielle kapitalejer, den eksisterende kapitalejer og kreditoren.

Der var således ikke meget hjælp, for den eksterne regnskabsbruger, at hente ved opfyldelse af dette

behov, og dermed lettere ved at opfylde det foregående behov. Samtidig virker det usandsynligt, at det

efterfølgende behov kan støtte op om beslutningen om allokering af ressourcer, da dette i højere grad

afhænger af et tidsmæssigt aspekt, end opfyldelsen af det forhåndenværende behov.

5.4.3. Ressourcefordeling

Dette går som omtalt i afsnittet ”Den eksterne regnskabsbrugers behov” på, hvor meget der udbetales i

udbytte, og hvor meget ledelsen modtager. Dette er et behov, som er svært, hvis ikke umuligt, at opfylde

med de dokumenter, som skal udarbejdes ved en fusion, idet udbytte først kan fastslås, når der foreligger

et årsregnskab, som fastslår et evt. overskud eller underskud, som kan danne grundlag for et evt. udbytte.

Ledelsens vederlag fremgår også af et sådant årsregnskab, og findes formentlig ikke i fusionsplanen, hvor

det blot skal fremgå, hvis denne har nogle specielle fordele.

Den eksterne bruger har således ikke nogen endegyldig måde at opfylde dette behov på, ved vedtagelsen

af fusionen. Denne kan komme med mere eller mindre kvalificerede bud, ved gennemgang af de

deltagende selskabers tidligere års årsrapporter, men værdien af disse bud, må siges at være noget ringe.

Side 42 af 55

Det er således kun tiden, som kan besvare dette spørgsmål endegyldigt og den eksterne bruger må derfor

væbne sig med tålmodighed og tillid til selskabets ledelse.

Dette behov bliver dermed heller ikke opfyldt på en sådan måde, at det kan støtte op om beslutningen om

allokering af ressourcer, hvorfor det må siges at være endnu mere problematisk, at det eneste sæt

oplysninger, som der var krav om skulle opfylde disse behov, jf. ÅRL § 12, stk. 2, ikke længere skal

udarbejdes, jf. ÅRL § 129, stk. 1. Der er således plads til meget stor forbedring af SL og ÅRL på dette

område, således at disse behov kan opfyldes. I denne opgaves perspektivering vil det blive behandlet, om

der skulle være noget til hindre for at disse behov opfyldes på langt bedre vis.

5.5. Klarhed og væsentlighed

Et andet væsentligt behov, er behovet for klarhed i de givne oplysninger samt, at de er væsentlige, dvs., at

regnskabet er fremlagt på en klar og overskuelig måde, og der kun er medtaget væsentlige oplysninger.

Dette har denne samtidig krav på efter ÅRL § 13, stk. 1 nr. 1 og 3. Der er dog stadig tale om nogle

overordnede krav, jf. Framework105, som dermed også gør sig gældende ved fusion. I kraft af, at det er

overordnede krav, skal det undersøges nærmere hvorledes disse behov forsøges opfyldt og kravene

dermed overholdes. Det skal huskes, at kravet har hjemmel i ÅRL, hvorfor det som udgangspunkt kun

gælder fusionsregnskabet, da dette er det eneste, som er udarbejdet efter ÅRL regler. De øvrige

oplysninger som den eksterne regnskabsbruger har krav på ved fusion, stammer fra SL, som dermed ikke er

underlagt de krav, som stilles til oplysninger givet efter ÅRL. Det skal derfor undersøges om betydningen af

disse begreber kan overføres på de krav, den eksterne regnskabsbruger har, efter SL.

Med begreberne ”klarhed og væsentlighed”, menes der i forbindelse med ÅRL, at der kun medtages

væsentlige oplysninger106 samt, at oplysningerne gives på en klar og overskuelig måde. De oplysninger som

skal gives i forbindelse med fusion er alle hjemlet i SL kapitel 15, der er i et vidst omfang tale om minimums

oplysninger, idet det står selskabet frit for at give yderligere oplysninger, selvom dette i praksis sjældent er

tilfældet, da det ofte vil være både dyrt og tidskrævende. Det må være i selskabets egen interesse, at de

oplysninger, som de udarbejder er klare, og kun medtager væsentlige oplysninger, idet oplysningerne

udarbejdes til kapitalejerne, som skal træffe beslutning om fusionen. Er de således ikke det, vil det være

besværligt for kapitalejerne at træffe denne beslutning, og potentielt kan de træffe en forkert beslutning.

105 Der er tale om det såkaldte niveau tre i Framework, afsnit 22-101. De er således mere konkrete, men samtidig relativt generelle. Se også ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen samt Jan-Christian Nilsen s. 233.106 Framework definerer information som væsentlig, hvis en udeladelse af eller fejl i informationen påvirker regnskabsbrugerens økonomiske beslutning, jf. Framework afsnit 30.

Side 43 af 55

Jeg mener derfor med rimelighed, at begrebernes betydning kan overføres til også at gælde de oplysninger

som udarbejdes efter SL. Det skal dog huskes at der ikke er tale om krav, men blot, at jeg mener det vil

være det klogeste for selskabet at gøre.

Ved udarbejdelse af et evt. fusionsregnskab finder ÅRL regler omkring koncernregnskaber anvendelse, jf.

ÅRL § 129, stk. 1, hvilket betyder, at der findes regler for, hvordan dette opstilles og hvorledes de forskellige

aktiver opgøres, hvilket unægteligt letter overholdelsen af kravet om klarhed og væsentlighed. Det er dog

ikke udtryk for, at de selvfølgelig er overholdt, når disse følges. Reglerne i ÅRL § 13, stk. 1 er overordnede

regler, og har dermed forrang for de mere konkrete regler, hvilket betyder at de konkrete regler skal

fraviges, for at opfylde de mere overordnede. Kravene om klarhed og væsentlighed er det dermed, i første

omgang selskabet selv, som må vurdere om de er overholdt. Såfremt fusionsregnskabet bliver revideret, vil

revisor naturligvis være pligtig at undersøge om disse krav er overholdt, og den eksterne regnskabsbruger

opnår dermed en ekstra sikkerhed for, at de er overholdt, dog ikke en garanti. Fusionsregnskabet er dog

den eneste oplysning, som er underlagt kravet om klarhed og væsentlighed. Kravet gør sig således ikke

gældende ved de andre oplysninger som gives ved fusion, men er blot noget som selskabet kan drage nytte

af at overholde. Samtidig er det et behov hos den eksterne regnskabsbruger. Det er således ikke et krav, at

oplysningerne som gives i fusionsplanen ikke drukner i uvæsentlige oplysninger.

Endnu engang er det nødvendigt at skelne imellem de informationer som kreditorer og mulige kapitalejere

får adgang til, og de oplysninger som allerede eksisterende kapitalejere får adgang til. Alle oplysningerne

kan dog drage nytte af, hvis de forsøger at overholde ÅRLs krav om klarhed og væsentlighed. Som fastslået

ovenfor, er størstedelen af de oplysninger som stilles til rådighed for eksisterende kapitalejere udarbejdet

af en revisor, eller været genstand for en revision, hvorfor disse oplysninger med rimelighed kan antages

bedre at opfylde behovet for væsentlighed og klarhed, idet en uvildig sagkyndig ikke har interesser i

selskabet, og denne erklæring i praksis bliver tillagt stor vægt, selvom det ikke er udtryk for en garanti og

det stadig er selskabets ledelse, som bærer ansvaret for rigtigheden af de givne oplysninger. De oplysninger

som kreditorer og mulige kapitalejere får adgang til, er ikke alle udarbejdet af en revisor eller har været

genstand for revision (her tænkes på fusionsplanen), hvorfor der muligvis vil være større risiko for, at denne

ikke opfylder behovet for klarhed og væsentlighed. Det skal dog huskes, at fusionsplanen er med til at

danne grundlag for generalforsamlingens beslutning om fusionen, og der for allerede eksisterende

kapitalejere udarbejdes en udtalelse om fusionsplanen af en uvildig sagkyndig, hvorfor det, som nævnt

ovenfor, er usandsynligt, at selskabet ville opnå noget positivt ved at forsøge at fravige disse krav i

fusionsplanen. Dermed mener jeg, at man på baggrund af denne anskuelse, kan sige, at selvom

fusionsplanen ikke er udarbejdet af en uvildig sagkyndig, vil selskabet næppe opnå noget positivt ved at

Side 44 af 55

fravige begreberne ”klarhed og væsentlighed”, hvorfor lovens bestemmelser tilsammen må være

medvirkende til, at begreberne ”klarhed og væsentlighed” i vidt omfang overholdes, og dermed bliver

behovet hos den eksterne regnskabsbruger formentlig opfyldt.

Der er, som tidligere nævnt, ikke nogle tilsvarende overordnede retningslinjer for de oplysninger, som gives

efter SL, som der er for oplysninger givet efter ÅRL. Dette mener jeg er problematisk, da sådanne kan være

med til at forbedre de oplysninger som gives. Denne problematik vil blive behandlet i min perspektivering.

5.7. Struktur

Et andet væsentligt behov for den eksterne regnskabsbruger, er behovet for at kende selskabets struktur,

da det bl.a. kan have indflydelse på dets indtjeningsmuligheder. En så omfattende strukturændring som

fusion er, kan have stor indflydelse på det engagement den eksterne regnskabsbruger ønsker at have i

selskabet. Det er derfor væsentligt, at den eksterne bruger kender til strukturændringen i god tid og kan

handle ud fra denne. Dette behov er reglerne omkring, hvornår fusionsplanen skal offentliggøres, jf. SL §

244, hvornår der tidligst kan træffe beslutning om fusionen, jf. SL § 245 stk. 1.

SL §§ 244 og SL § 245, stk. 1 giver den eksterne regnskabsbruger mulighed for at reagere – 4 uger – på den

kommende beslutning om fusion. Dette mener jeg er rimelig tid, idet de får muligheden for at handle inden

fusionen er en realitet, idet offentliggørelsen af fusionsplanen blot er udtryk for en forventning til

fremtiden. Fusionen er ikke endeligt besluttet ved underskrivelse af fusionsplanen og omverdenen kender

således til fusionen allerede i aftalestadiet omend det er et stykke inde i processen. Dette, mener jeg, er

mere end rimeligt, da der som sagt således er mulighed for at handle ud fra den forventede forestående

disposition. Mulighederne for at handle er dog forskellige. For kreditorer gælder der, som udgangspunkt, et

princip om universalsuccession, de skal dermed tåle, at der sker et debitorskifte. De kan kun anmelde krav

hos selskabet, hvis vurderingsmandserklæringen efter SL § 242, om kreditorernes stilling, giver dem

grundlag for dette eller såfremt de i aftalen med det selskab, som deltager i fusionen har indføjet fusion

som forfaldsgrund eller misligholdelse. Dette giver derved begrænsede muligheder, hvilket kan være ekstra

uheldigt, hvis selskabet efter fusionen er en del af kreditors konkurrenter. Kreditor kan således være

uheldig at komme til, i en given periode, at handle med en konkurrent.107 I praksis er det dog oftest i aftaler

om samhandel anført i aftalen, at fusion er misligholdelse eller decideret forfaldsgrund,108 hvorfor

107 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 641-642.108 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 641.

Side 45 af 55

problematikken ikke er så hyppigt forekommende i praksis, men teoretisk er den mulig og der findes intet

til hinder for dette. Princippet om universalsuccession kan derfor være uheldigt for kreditor i visse tilfælde.

Ønsker eksisterende kapitalejere ikke længere at være en del af selskabet efter fusion, er der intet som

hindrer dem i at sælge deres kapitalandele, medmindre dette er anført i selskabets vedtægter. Disse er

således som hovedregel ikke bundet til selskabet i nær så høj grad som kreditorer kan være ved fusion. Om

der er noget til hinder for at ændre denne binding, vil blive behandlet i opgavens perspektivering.

Behovet for at kende strukturen i selskabet i ordentlig tid, således, at der kan handles ud fra denne viden,

mener jeg således er opfyldt, idet loven hjemler en 4 ugers reaktionstid, jf. SL § 243, stk. 1 samt SL § 245,

stk. 1.

6. Konklusion på analysenAnalysen af sammenhængen mellem behovet hos den eksterne regnskabsbruger og de formelle krav som

ÅRL og SL opstiller, viser at disse langt hen ad vejen stemmer overens. Der er således ikke noget at udsætte

på tilgængeligheden af de oplysninger som den eksterne bruger har krav på efter SL og ÅRL. Behovet for, at

de tilgængelige oplysninger giver et retvisende billede er også opfyldt, så længe ingen af disse oplysninger

kommer til at stå alene. Behovet for, at de oplysninger, som gives ikke er usandsynlige eller urealistiske, må

også siges at være opfyldt for den eksterne bruger, det være sig både kapitalejere og kreditorer.

Oplysningerne, som gives til kreditorer kunne dog opnå en højere grad af pålidelighed, såfremt de alle blev

udarbejdet af en revisor, men da dette både er dyrt og muligvis mere tidskrævende, anser jeg det ikke for

nødvendigt, idet oplysningerne allerede har en høj grad af pålidelighed. Såfremt der ikke skulle udarbejdes

en udtalelse om fusionsplanen ville jeg mene, at kreditorernes behov for pålidelighed, ikke ville blive

opfyldt til fulde. Idet der så heller ikke ville blive udarbejdet en udtalelse om vederlaget for

kapitalandelene, hvorfor selskabet således ville have lettere ved at give oplysninger, som lå på grænsen i

forhold til pålidelighed. Dette er dog ikke aktuelt med den nuværende lovgivning for de selskaber denne

afhandling beskæftiger sig med. Endvidere mener jeg også, at behovet for at kende til selskabets struktur i

rimelig tid, således at den eksterne bruger kan handle ud fra den kommende disposition er opfyldt.

Der er dog steder, hvor sammenhængen mellem behov og krav umiddelbart kunne være bedre. Det ses

således under afsnittet ”Ressourceallokering, forvaltning af ressourcer samt ressourcefordeling”, hvor man i

SL er gået i retning af en selskabsorienteret lovgivning, som således primært tilgodeser selskabet ved

fusionsbeslutningen. Således, at denne hurtigere og nemmere kan gennemføre fusionen, hvor kreditorers

Side 46 af 55

og kapitalejers behov bliver sat i anden række, og de derfor kun kan lade tiden gå, før de kan få svar på

deres spørgsmål om, hvorvidt de fortsat skal handle med/være en del af det selskab, som er opstået ved

fusionen. Dette mener jeg er problematisk, når man ser det fra kreditorer og kapitalejeres synspunkt. Det

vil således blive behandlet i min perspektivering, om det er muligt at ændre på dette til det bedre.

En lidt anderledes problematik ses igennem hele afhandlingen, idet de oplysninger som skal udarbejdes

efter SL ikke skal følge nogle overordnede krav, som det er tilfældet med kravene i ÅRL. De behov, som den

eksterne regnskabsbruger måtte have, bliver dog langt hen ad vejen tilgodeset, men der er ikke direkte

lovhjemmel til, at de skal overholde nogle af de behov/begreber som jeg har defineret i afhandlingen.109 Det

er således kun fusionsregnskabet, som udarbejdes efter ÅRL regler, som skal overholde disse begreber.

Begreber/behov som et retvisende billede, pålidelighed, klarhed, væsentlighed, ressourceallokering og

lignende er der ikke krav om, at oplysninger udarbejdet efter SL regler skal overholde. Dette kan muligvis

grunde i, at SL primært prøver at tilgodese selskaberne og deres mulighed for nogenlunde hurtigt og nemt

at gennemføre en fusion110, hvorimod ÅRL gennem tiden er gået mere i retning af et brugerorienteret

regelsæt.111 Således, at de oplysninger, som bliver givet også skal være gavnlige for den eksterne bruger. De

oplysninger, som selskabet udarbejder, bliver dog brugt af kapitalejerne til at træffe beslutning om

fusionen, hvorfor det må siges langt hen ad vejen at tjene selskabet bedst, at forsøge at overholde disse

begreber. Der findes, som sagt, blot ingen lovhjemmel til det i SL. Denne problematik vil således blive

behandlet i min perspektivering, hvor jeg vil forsøge teoretisk at undersøge, om det kunne være en

mulighed at indsætte en sådan hjemmel.112 Perspektiveringen vil endvidere forsøge teoretisk at undersøge,

om det kunne være muligt at samtlige eksterne brugere får adgang til den samme information.

7. Perspektivering

Dette afsnit vil som nævnt forsøge at undersøge, hvilke muligher der er for at behov og krav nærmer sig

mere ved bl.a. at indsætte nogle retningslinjer, for hvorledes oplysninger givet efter SL skal udarbejdes,

samt om det er muligt at give den eksterne bruger adgang til de samme oplysninger, uanset om denne

109Ledelsen har dog en almindelig forpligtelse til at handle forsvarligt, se bl.a. Betænkning 1498/2008 – Modernisering af selskabsretten s. 407.110 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 625.111 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 233.112 Ved læsning af min perspektivering skal det dog huskes at det som nævnt er en teoretisk undersøgelse, hvorfor konklusionen af denne perspektivering også må siges kun at gælde i teorien.

Side 47 af 55

måtte være kapitalejer eller kreditor. Adgangen til disse oplysninger er det emne, som vil blive behandlet

først.

7.1. Kreditorer og mulige kapitalejeres rettigheder

Under analyse afsnittet ”Et retvisende billede” blev der redegjort for, at kreditorer og mulige kapitalejere

kan drage nytte af, at have adgang til de samme oplysninger som allerede eksisterende kapitalejere. Det er

derfor relevant at undersøge, om det vil være muligt for kreditorer og mulige kapitalejere, at få samme

rettigheder som allerede eksisterende kapitalejere.

Fusionsredegørelsen er, som nævnt, blot en redegørelse for fusionen/fusionsplanen fra hvert af de

bestående selskaber. Jeg skriver blot, idet denne næppe kan afsløre noget om selskabet, som ikke allerede

kan læses ud af selve fusionsplanen og tidligere års årsrapporter, som de allerede har adgang til. Der er

derfor på den ene side ikke nogen grund til at give dem adgang til denne, da de således allerede har de

informationer som de skal bruge. Det vil dog være lettere at overskue, idet det er samlet i en samlet

redegørelse, hvorfor det ikke vil være nødvendigt f.eks. at læse mellem linjerne i fusionsplanen. Idet

redegørelsen efter de gældende regler kun udarbejdes til kapitalejerne113 er det muligt, at den kan

indeholde grunde til fusionen, som ikke fremgår af fusionsplanen, og selskabet derfor potentielt kan blive

svækket ved at lade omverden kende disse grunde. Det skal dog erindres, at fusionsredegørelsen bliver

tilgængelig for offentligheden ved anmeldelse om registrering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SL §

251, stk. 1, hvorfor disse grunde alligevel vil blive kendte. Forskellen er blot, at de vil være tilgængelige

inden fusionen er besluttet endeligt af kapitalejerne i selskabet. Endvidere skal det huskes, at i praksis

bliver denne gerne udarbejdet af selskaberne tilsammen114, den afslører derfor ikke noget om selskaberne,

som aftaleparterne endnu ikke kender. På baggrund af dette, mener jeg derfor ikke, at der er noget til

hinder for at denne redegørelse også er tilgængelig for kreditorer og potentielle kapitalejere.

Mellembalancen er ikke udarbejdet efter strengere regler eller underlagt regler om større

gennemskuelighed end balancen, som vil være at finde i årsrapporten, den er blot mere opdateret, da den

selvfølgelig vil have en nyere opgørelsesdato. Selskabet oplyser således ikke mere om sig selv i denne, end

de ville gøre ved en balance i årsrapporten. Jeg kan derfor heller ikke se noget som skulle hæmme

selskabet, såfremt denne var tilgængelig for de andre eksterne brugere.

113 Se ”Selskabsloven med kommentarer” af Peter Schaumburg-Müller og Erik Werlauf s. 905 samt ”Selskabsret” af Erik Werlauf s. 697-698114 Se ”Selskabsloven med kommentarer” af Peter Schaumburg-Müller og Erik Werlauf s. 905

Side 48 af 55

Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen samt vederlaget for kapitalandele indeholder

oplysninger om, om vederlaget for kapitalandelene er rimeligt og om det er sagligt begrundet,

fremgangsmåden, som er anvendt til fastsættelsen af vederlaget, samt en vurdering af

hensigtsmæssigheden af anvendte fremgangsmåde, de værdier, som fremgangsmåderne måtte føre til og

slutteligt særlige vanskeligheder, som har været forbundet med fastsættelsen, jf. SL § 241, stk. 4.115 Som

nævnt i fodnote nr. 37 har opgørelsesmetoden ikke den store betydning for den eksterne regnskabsbruger,

som denne afhandling omhandler, her er det primært beløbets størrelse, som er relevant, især da

kreditorer og kommende kapitalejere ikke har indflydelse på den anvendte fremgangsmåde. Det vil

udelukkende være eksisterende kapitalejere, som potentielt kan have indflydelse på dette, idet de er

medvirkende til at træffe beslutningen om fusionen. Det væsentlige vil derfor være, om kreditorer og

kommende kapitalejere kan få adgang til vederlagets størrelse. Idet denne oplysning vil blive offentliggjort

efter fusionen og det allerede vil være offentliggjort gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der sker en

fusion, vil det ikke være en information, som vil kunne komme konkurrenter til selskabet til gode, hvorfor

jeg ikke mener, der er noget til hinder for, at kreditorer og kommende kapitalejere får denne information.

På baggrund af ovenstående mener jeg således ikke, at der vil være noget til hinder for at de andre

eksterne brugere får stillet samme information til rådighed116 på samme tidspunkt, som allerede

eksisterende kapitalejere.

Såfremt de andre eksterne brugere får stillet disse informationer til rådighed på samme tid, som allerede

eksisterende kapitalejere, så mener jeg ikke det kan rykke ved argumentationen ovenfor under afsnittet ”Et

retvisende billede”. Det er muligt, at selskabet kunne opnå en (endnu mere) positiv indstilling til fusionen

hos de andre eksterne brugere, såfremt de havde adgang til alle disse oplysninger.

Jeg mener derfor godt, at de andre eksterne brugere kunne få stillet disse oplysninger til rådighed. Det er

derfor spørgsmålet om de retningslinjer, som disse oplysninger i praksis oftest er udarbejdet efter, skal

fastsættes ved lov således, at den eksterne regnskabsbruger har et lovhjemlet krav på dette.

7.2. Reglerne i ÅRL §§ 11-13

Der findes, som omtalt, i ÅRL §§ 11-13 nogle overordnede krav til de oplysninger, som gives efter ÅRL.

Tilsvarende krav findes ikke i SL, da oplysninger efter denne som oftest er udtrykt i ord eller også er

115 Se for yderligere uddybning bl.a. ”Selskabsloven med kommentarer” af Peter Schaumbug-Müller og Erik Werlauf s. 911116 De specifikke dokumenter er fastslået i SL § 245, stk. 6.

Side 49 af 55

indholdet af oplysninger fastslået relativt konkret i den pågældende paragraf. Der vil dog altid, og især ved

fusion, være mulighed for, at disse konkrete krav ikke er tilstrækkelige, hvorfor jeg mener det kunne være

gavnligt at indsætte nogle overordnede krav til de oplysninger som gives efter SL. I en

fusionssammenhæng, mener jeg, det ville være tilstrækkeligt at overføre de krav som findes i ÅRL §§ 11-13,

idet disse er udarbejdet således, at brugeren af oplysningerne har gavn af disse krav.117

Der vil således være tale om, at de givne oplysninger bl.a. skulle repræsentere et retvisende billede, være

pålidelige samt være klare og væsentlige. Der har dog ikke i praksis været store problemer med, at disse

begreber er blevet fulgt118, hvorfor det selvfølgelig kan virke en smule drastisk at indsætte dem nu, efter at

SL er blevet revideret. Når problematikken ikke har været forekommende tidligere, er det naturligvis ikke

givet, at den ikke vil forekomme. Risikoen foreligger således, og jeg mener det kunne have været gavnligt,

ved vedtagelsen af den nye selskabslov, at nogle generelle retningslinjer var blevet indført. Jeg mener

endvidere ikke, at det vil påføre selskabet ekstra besvær, såfremt de skulle overholde sådanne krav, idet de

stort set allerede gør de i praksis. Der ville blot blive åbnet op for den mulighed, at det ville være

ansvarspådragende for selskabet ikke at overholde disse.

7.3. Alternativ til universalsuccessionEndnu et område, der muligvis kunne forbedres er måden, hvorpå kreditor er bundet til selskabet grundet

reglen om universalsuccession i SL § 250. Der blev i ”Modernisering af selskabsretten”119 stillet forslag til

forskellige måder at beskytte kreditor på ved fusion. Der var således ikke forslag om at gå helt væk fra det

lovbestemte debitorskifte. Der blev stillet 4 forslag; mulighed for at fravælge kreditorerklæring, mod at give

kreditor ret til at anmelde sine krav og kræve indfrielse eller sikkerhedsstillelse, erstatte kreditorerklæring

med præciseret ledelsesansvar samt erstatte den med en hæftelse for aktionærerne.120 Det er ikke nogen

hemmelighed for dem, som har læst selskabslovens bestemmelser om fusion, at det første forslag blev

gennemført med moderniseringen at selskabsloven. Fravælges kreditorerklæringen kan selskabernes

kreditorer således anmelde deres krav til det pågældende selskab, jf. SL § 243, stk. 1. Det præciserede

ledelsesansvar blev forkastet med begrundelsen, at denne ville lægge op til mange vanskelige situationer,

at den ikke ville give mening i de tilfælde, hvor der anvendes stråmænd eller ledelsen er bosat i udlandet,

samt at arbejdes der flere steder i SL med et præciseret ledelsesansvar, vil det generelle ledelsesansvar

117 Se ”Kommentarer til årsregnskabsloven” af Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nilsen s. 233.118 Dette baserer jeg på, at det ikke har været muligt at finde noget praksis som siger det modsatte.119 Betænkning 1498/2008 – Modernisering af selskabsretten120 Betænkning 1498/2008 – Modernisering af selskabsretten s. 404

Side 50 af 55

miste sin betydning.121 Det sidste forslag omkring hæftelse for kapitalejerne bliver også forkastet, da dette

er meget vidtgående og strider imod, at der helt grundlæggende er tale om selskaber med begrænset

hæftelse.122 Samtidig mener jeg, at det vil give et langt større behov for oplysninger hos kapitalejerne. Den

kreditor beskyttelse som således findes i dag er ikke meget anderledes end den var før vedtagelsen af den

nye SL, det er dog en forbedring, at kreditor kan anmelde sine krav, såfremt der ikke udarbejdes en

kreditorerklæring. Jeg har således ikke selv andre eller bedre forslag til en forbedring af denne, udover den

ovenfor nævnte, omkring generelle retningslinjer i SL og for kreditor at benytte sig af den aftalefrihed som

findes i Danmark og på denne måde sikre sig.

8. Konklusion på perspektiveringenUd fra ovenstående kan det således konkluderes, at der ikke vil være noget til hinder for at give den

eksterne regnskabsbruger adgang til de oplysninger, som udarbejdes ved fusion samt, at dette tillige vil

være gavnligt. Jeg anser det ikke som en ændring, som vil medføre stort besvær for selskabet, idet de

således vil kunne offentliggøre alt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvilket muligvis kan siges at

være mindre omkostningsfuldt end f.eks. at sende alle oplysninger med posten til de kapitalejere som

måtte ønske dette.

Samtidig mener jeg heller ikke det ville være skadeligt for selskabet, hvis de skulle overholde nogle

lovfæstede generelle krav, når de udarbejder diverse oplysninger. Således, at de ikke kun skal overholde

det konkrete indhold, som er givet i den pågældende paragraf, men at de tillige vil skulle overholde nogle

mere generelle krav. Således, at ÅRL og SL vil ligne hinanden mere og dermed, at de begge går i retning af

et regelsæt, som kan tilgodese den eksterne bruger. På denne måde vil kreditor og kapitalejere med stor

sandsynlighed være beskyttet i højere grad.

Endvidere kan det konkluderes, at den ekstra beskyttelse, som kreditor har fået efter moderniseringen af

selskabsretten, er bedre end den han havde tidligere. I skrivende stund har det ikke været muligt at komme

på andre muligheder for at beskytte kreditor yderligere eller ændre dennes binding til selskabet, hvorfor

aftalefriheden i Danmark er et væsentligt element for kreditor, som denne ikke bør glemme.

121 Betænkning 1498/2008 – Modernisering af selskabsretten s. 408.122 Betænkning 1498/2008 – Modernisering af selskabsretten s. 410.

Side 51 af 55

9. Konklusion på opgaven

Fusion er en måde for selskaber at omstille sig på og dermed tilpasse sig ændringerne på markedet.123 Det

er dermed en overlevelsesmåde. Denne omstilling kan enten foregå på den måde, at et selskab overtager

andre selskabers aktiver og forpligtelser uden der sker likvidation, den såkaldte egentlige fusion, jf. SL §

236. En anden måde er ved, at flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab, den såkaldte ugentlige

fusion, jf. SL § 236. Fælles for begge disse metoder er, at der kan stiftes et selskab uden anvendelse af

reglerne i SL kapitel 3, omkring stiftelse.124

Denne afhandling har belyst sammenhængen mellem på den ene side de behov, som den eksterne

regnskabsbruger måtte have og på den anden side, de formelle krav, der er opstillet af SL og ÅRL, som den

eksterne regnskabsbruger måtte have. Løbende er disse formelle krav blevet gennemgået og sammenholdt

med de fastslåede behov. Afslutningsvis kan der derfor drages følgende konklusioner.

Spørgsmålet om behovene opfyldes med de formelle krav som SL og ÅRL stiller til offentliggørelse af

oplysninger i forbindelse med fusion, må i et vidst omfang besvares bekræftende. De oplysninger som SL

stiller krav om offentliggøres, skal dog ikke udarbejdes efter de samme principper, som oplysninger efter

ÅRL, hvorfor de, potentielt ikke i lige så høj grad, er med til at opfylde de klarlagte behov.

Gennemgangen i afhandlingen har vist, at det ikke er muligt for nogle af disse oplysninger at stå alene. Det

er dermed nødvendigt at alle disse udarbejdes for, at den eksterne regnskabsbrugers behov kan opfyldes til

fulde. Det er derfor en let foruroligende tanke, at udarbejdelsen af disse kan fravælges, såfremt der er tale

om anpartsselskaber. Den eksterne regnskabsbrugers behov, vil til gengæld formentligt være et andet,

hvorfor denne fravigelse ikke nødvendigvis må have en negativ effekt.

Med det fokus denne afhandling har anlagt, kan det konkluderes, at den eksterne regnskabsbrugers behov

langt hen ad vejen er opfyldt. Det er dog klart, at oplysningerne udarbejdet efter SL i langt højere grad er

udarbejdet med henblik på, at hjælpe den eksterne regnskabsbruger med at træffe beslutning om fusionen

og dermed hjælpe selskabet og ikke i højere grad for at hjælpe den eksterne regnskabsbruger i dennes

egne beslutninger.

Det kan yderligere konkluderes, at det vil være muligt, at oplysninger givet efter SL alle stilles til rådighed

for den eksterne bruger samt, at der ikke er noget til hinder for, at disse oplysninger skal udarbejdes efter

nogle mere generelle krav. Således at SL i fremtiden potentielt både kan opstille generelle og konkrete krav

til oplysninger givet efter denne. Idet der lige er foretaget en modernisering af SL, vil sådanne ændringer

123 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 625.124 Se ”Kapitalselskaber Aktie- og Anpartsselskabsret” af Jan Schans Christensen s. 626.

Side 52 af 55

formentlig ikke ske foreløbig. Samtidig må det antages, at lovgiver ikke ønsker at indarbejde sådanne

generelle bestemmelser i SL, idet denne netop er blevet gennemarbejdet af lovgiver og, at denne her havde

mulighed for at indarbejde sådanne.

Slutteligt ses der heller ikke andre muligheder for at mindske kreditors binding til selskabet, med de

forhåndenværende midler, end at denne husker på, at der i Danmark hersker aftale frihed, så længe aftalen

ikke strider mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5.1.2.

Den endelige konklusion må derfor være, at den eksterne regnskabsbrugers behov i stort omfang tilgodeses

af de formelle krav, som denne måtte have. Jeg mener dog, at der vil være mulighed for at forbedre denne

opfyldelse ved bl.a. at indsætte nogle generelle bestemmelser i SL samt at flere, hvis ikke alle, oplysninger,

som udarbejdes efter SL, stilles til rådighed for alle eksterne brugere.

Side 53 af 55

Litteraturliste

Love:

LBK Nr. 322 Af 11/4-2011 Selskabsloven,

LBK Nr. 323 Af 11/4-2011 Årsregnskabsloven,

Bekendtgørelser:

Bekg. 243 af 25/03-2011 Anmeldelsesbekendtgørelsen

Fortolkningsbidrag:

IFRS 3 2004; udgivet af IASB

Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements; udstedt af IASB

Betænkninger:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (2008). Modernisering af selskabsretten - betænkning 1498. Danmark:

Schultz.

Bøger:

Krüger Andersen, P. (2010). Aktie- og anpartsselskabsret : Kapitalselskaber (11. reviderede ed.). Kbh.:

Jurist- og Økonomforbundet.

Schans Christensen, J. (2009). Kapitalselskaber : Aktie- og anpartsselskabsret (3.th ed.). Kbh.: Thomson

Reuters.

Schaumburg-Müller, P., & Werlauff, E. (2010). Selskabsloven (lov om aktie- og anpartsselskaber) med

kommentarer (1.th ed.). Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet.

Werlauff, E. (2010). Selskabsret (8. gennemreviderede udgave ed.). Kbh.: Thomson Reuters

Steffensen, H. (2007). Årsrapporten: Kommentarer til årsregnskabsloven (5.th ed.). Kbh.: Thomson.

PWC. (2009). In Steffensen H. (Ed.), Den nye selskabslov - muligheder og risici (1st ed.) PWC.

Side 54 af 55

PWC. (2011). Overblik inspiration viden regnskabshåndbogen 2011 (1st ed.) PWC.

KPMG. (2010/11). Indsigt i årsregnskabsloven - KPMG's praktiske guide til forståelse af loven (5.th ed.)

KPMG.

Evald, J. (2009). At tænke juridisk: Juridisk metode for begyndere (3. ed.). Kbh.: Nyt Juridisk Forlag.

Nielsen, R., & Tvarnø, C. D. (2008). Retskilder og retsteorier (2. reviderede udgave ed.). Kbh.: Jurist- og

Økonomforbundet.

Artikler:

Fedders, J. (2004). Virksomhedssammenslutninger. Revision & Regnskabsvæsen, 73(9), 12-21.

Fedders, J. (2005). Ændringer til reglerne om koncernregnskaber og virksomhedssammenslutninger:

Forslag til ændringer af IFRS 3 og IAS 27. Revision & Regnskabsvæsen, 74(11), 22-29.

Samuelsen, M., & Parker, H.IFRS 3 virksomhedssammenslutninger - del 1. Inspi, 2009(2)

Samuelsen, M., & Parker, H.IFRS 3 virksomhedssammenslutninger - del 2. Inspi, 2009(5)

Fedders, J.Den nye årsregnskabslov - regnskabsmæssig behandling af virksomhedssammenslutninger.

Revision & Regnskabsvæsen, 2001(6)

Christensen, M., & Steffensen, H.Tema: Selskabsloven. PWC Nyhedsbrev Marts 2011,

Side 55 af 55