U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N

D E P A R T M E N T O F P U B L I C H E A L T H

CLASS

Et forskningsprojekt om COVID-19’s betydning for

Læreres Arbejdsmiljø, Sammenhold og Smitteople-

velse

Kirsten Nabe-Nielsen

Inge Larsen

Nina Vibe Fuglsang

Charlotte Juul Nilsson

Oktober 2020

2

Kirsten Nabe-Nielsen, Inge Larsen, Nina Vibe Fuglsang, Charlotte Juul Nilsson: CLASS – et

forskningsprojekt om COVID-19’s betydning for Læreres Arbejdsmiljø, Sammenhold og

Smitteoplevelse, Københavns Universitet, København 2020

ISBN-nummer: 978-87-970492-6-6

3

Indhold

FORORD ..................................................................................................................... 4

RAPPORTENS FORMÅL ........................................................................................... 5

BAGGRUND ............................................................................................................... 5

SAMMENFATNING AF RAPPORTENS PRIMÆRE FUND ........................................ 7

Arbejdspladsens risikohåndtering i forbindelse med COVID-19 ..................................................................... 7

Emotionelle reaktioner på pandemien ................................................................................................................ 7

Mentalt helbred under COVID-19 ...................................................................................................................... 7

Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19 .............................................................................................................. 7

Vilkår for og tilfredshed med undervisningen under COVID-19 ..................................................................... 8

Sociale relationer i og uden for arbejdet ............................................................................................................. 8

KONKLUSION ............................................................................................................ 9

RESULTATER FRA CLASS ..................................................................................... 10

Arbejdspladsens risikohåndtering i forbindelse med COVID-19 ................................................................... 10

Emotionelle reaktioner på pandemien .............................................................................................................. 12

Mental helbred under COVID-19 ...................................................................................................................... 12

Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19 ............................................................................................................ 13

Vilkår for og tilfredshed med undervisningen under COVID-19 ................................................................... 14

Sociale relationer i og uden for arbejdet ........................................................................................................... 15

MATERIALE OG METODER .................................................................................... 18

Studiepopulation og dataindsamling ................................................................................................................. 18

Repræsentativitet ................................................................................................................................................ 18

Prædiktorer for frafald ...................................................................................................................................... 21

ANSVARSFORDELING OG INTERESSEKONFLIKTER ......................................... 23

LITTERATURLISTE .................................................................................................. 24

4

Forord

COVID-19-pandemien har omfattende kon-

sekvenser for frontlinjemedarbejderes ar-

bejdsmiljø1,2, men der er begrænset viden om

konsekvenserne af pandemier uden for hospi-

talssektoren og blandt andre professioner end

læger og sygeplejersker. Imidlertid har andre

frontlinjemedarbejderes arbejde også været

underlagt en omfattende omorganisering som

led i det samfundsmæssige respons på CO-

VID-19-pandemien. Folkeskolelærere er cen-

trale aktører i den forbindelse, fordi folkesko-

lerne – ud over deres normale funktioner –

også spiller en vigtig rolle i begrænsning af

smittespredning. Denne centrale rolle har haft

stor indflydelse på lærernes arbejdsopgaver

og vilkårene for udførelsen af undervisnings-

opgaver.

På verdensplan har midlertidig lukning af

skoler været et udbredt tiltag for at begrænse

spredningen af COVID-193. Da folkeskolerne

lukkede i Danmark fik lærerne ansvar for akut

implementering af nye undervisningsformer i

form af online-undervisning hjemmefra. Kon-

sekvenserne af det omfattende hjemmear-

bejde, både for lærere og andre jobgrupper,

har da også været omdrejningspunktet for me-

get af den arbejdsmiljøforskning, der blev ini-

tieret, da COVID-19 nåede Danmark i foråret

2020.

I forbindelse med den gradvise genåbning af

folkeskolerne har der vist sig nye problemstil-

linger, da lærere har skullet implementere til-

tag til begrænsning af smittespredning, fx

hyppig håndvask samt afstand til og mellem

eleverne. For folkeskolelærere er et stort om-

fang af onlineundervisning hjemmefra ikke

en bæredygtig løsning. Derfor er der behov

for viden om betydningen af pandemier for

arbejdsmiljøet på folkeskolerne – både de po-

sitive og negative aspekter – og om bæredyg-

tige indsatser rettet mod begrænsning af smit-

tespredning på længere sigt. Sådanne indsat-

ser skal realistisk set kunne indgå som en del

af en ny, normal hverdag.

Forskere fra Københavns Universitet (KU)

tog derfor initiativ til et samarbejde med Dan-

marks Lærerforening (DLF) om undersøgel-

sen CLASS – et forskningsprojekt om COVID-

19’s betydning for Læreres Arbejdsmiljø,

Sammenhold og Smitteoplevelse.

Undersøgelsen omfatter lærere i folkeskolen i

Danmark. Data fra de to første runder af un-

dersøgelsen blev indsamlet i perioden 6.-17.

maj og 16.-26. juni 2020. Spørgeskemaerne

blev udarbejdet af lektor Kirsten Nabe-Niel-

sen (KU), lektor Charlotte Juul Nilsson (KU),

arbejdsmiljøkonsulent Inge Larsen (DLF) og

analysekonsulent Nina Vibe Fuglsang (DLF).

I nærværende rapport har vi valgt at præsen-

tere vores datamateriale i deskriptiv form med

den hensigt, at viden herfra hurtigst muligt

kan indgå i arbejdsmiljøarbejdet inden for fol-

keskoleområdet under COVID-19.

5

Rapportens formål

Der er meget sparsomme beskrivelser i litte-

raturen af de pandemi-relaterede konsekven-

ser for folkeskolelæreres arbejdsmiljø og triv-

sel. En sådan viden er imidlertid vigtig på

grund af lærernes aktuelle samfundsmæssige

opgaver i relation til undervisning og samtidig

begrænsning af smittespredning. Nødvendig-

heden af viden på området er yderligere for-

stærket af et muligt fremtidsscenarie, hvor be-

grænsning af smittespredning i større eller

mindre omfang måske bliver en del af en ny

hverdag i folkeskolen. Formålet med nærvæ-

rende rapport er at fremlægge resultaterne fra

de to første runder af CLASS og dermed stille

viden til rådighed for politikere, forskere, le-

dere, medarbejdere og arbejdsmiljøprofessio-

nelle inden for folkeskoleområdet.

Baggrund

Der mangler viden om betydningen af CO-

VID-19 for arbejdsmiljøet4, selvom der fore-

ligger nogle studier af mulige konsekvenser af

pandemier. Fx er mentale helbredsproblemer

blandt læger og sygeplejersker eller andet

hospitalspersonale hyppigt beskrevet i rela-

tion til COVID-195-8.

Også hospitalspersonale, som arbejdede un-

der Influenza A/H1N1 pandemien oplevede

psykiske reaktioner9. Et studie fra hospitals-

sektoren har vist, at ikke-klinisk personale var

mere belastede af at arbejde under en pandemi

end klinisk personale6, så det tyder på, at de

emotionelle reaktioner på pandemier kan

være jobgruppespecifikke. Disse reaktioner

kan bl.a. hænge sammen med, hvor vant man

er til fx at anvende personlige værnemidler10.

Under et virusudbrud forventes jobgrupper

uden for sundheds/hospitalssektoren at påtage

sig en rolle i forbindelse med begrænsning af

smittespredning i samfundet11, samtidig med

at de udfører deres kerneopgaver. Således er

der en række jobgrupper, som potentielt ek-

sponeres for virus12. Den enkelte medarbejder

skal således håndtere frygten for smitte sam-

tidig med, at de forventes at gå på arbejde13,14.

I den sammenhæng har det ikke overraskende

vist sig vigtigt, at frontlinjemedarbejderne op-

lever, at lederen tager medarbejdernes behov

alvorligt15.

I Danmark er frygt for selv at blive smittet el-

ler at smitte andre, enten i hjemmet eller i for-

bindelse med arbejdet med borgere, klienter

mv., udbredt blandt frontlinjemedarbejdere,

der fx arbejder i ældreplejen eller i ambulan-

ceservice16. Resultater fra tidligere undersø-

gelser blandt sundhedspersonale peger på, at

mangel på information samt mangel på per-

sonlige værnemidler, manglende adgang til

test og manglende viden om faktuel smitteri-

siko forværrer frygt10,17,18. Imidlertid forelig-

ger der indtil nu kun meget begrænset viden

om, hvordan lærere reagerer på en pandemi

og dokumentation af, hvilke udfordringer de

møder i deres arbejde.

Det er eksempelvis muligt, at COVID-19-

pandemien kan sætte eksisterende samar-

bejdsrelationer under pres. Forskelle i medar-

bejdernes emotionelle reaktioner på COVID-

19 eller individuelle sårbarhed (egen eller fa-

miliemedlemmers) overfor COVID-1919 kan

måske initiere eller forstærke interpersonelle

konflikter.

Ændringerne i opgaveløsningen og arbejds-

vilkårene kan også have forstærket nødven-

digheden af gode sociale relationer i arbejdet,

6

fx i form af vejledning fra kolleger i forbin-

delse med omlægning til digital nødundervis-

ning, da det blev aktuelt i pandemiens indle-

dende fase i Danmark. Således kan mekanis-

mer under ”coronakrisen” også have forstær-

ket samarbejdet og fællesskabsfølelsen på ar-

bejdspladsen, men der mangler viden om kon-

sekvenserne af COVID-19 for de sociale rela-

tioner på arbejdet, både på kort og langt sigt.

Denne viden er vigtig, da det sociale klima på

arbejdspladsen kan have væsentlig betydning

for opgaveløsningen – både i relation til un-

dervisningen og pandemi-kontrol.

Et kvalitativt projekt med tre lærere har be-

skrevet, at arbejdet under skolelukningen op-

levedes som mere grænseløst20. Dette fund

genfindes i en anden kvalitativ undersøgelse

af fjernundervisning gennemført blandt 19

lærere på folkeskoler eller privatskoler21.

Sidstnævnte undersøgelse beskriver desuden,

at perioden har været særligt vanskelig for læ-

rere, der ikke er fortrolige med IT, som har

løse kollegiale netværk eller har hjemmebo-

ende børn21. I forhold til sidstnævnte kan det

fx være afgørende at have en leder og kolle-

ger, der er forstående over for vanskelighe-

derne ved at arbejde hjemme under nedluk-

ningen af skoler og børnepasningsområdet.

En vigtig konklusion var samtidig, at perio-

den samlet set havde været positiv på grund af

de erfaringer, den bidrog med21.

En dansk undersøgelse af elev- og forældre-

perspektivet på undervisningen under CO-

VID-19 konkluderer, at hovedparten synes, at

lærerne klarer det godt, og at der er god støtte

fra skolen22. Der er dog også ca. 10% som er

negative i deres vurderinger, og hver fjerde

forælder har vanskeligt ved at balancere ar-

bejdet og involveringen i børnenes skolear-

bejde22. Lærerne skal således navigere i denne

situation, som potentielt kan have indvirkning

på forældresamarbejdet. Danske spørgeske-

madata fra 174 skolelærere peger desuden på,

at emotionelle reaktioner på COVID-19 (ner-

vøsitet eller ængstelse) er udbredt, men sam-

tidig har den gennemførte undervisning efter

genåbningen både understøttet glæden ved at

undervise og samarbejdet med kollegerne23.

Det kan opleves som en skærpende omstæn-

dighed for lærere og andre frontlinjemedar-

bejdere, at i en samfundsmæssig kontekst,

hvor begrænsning af social kontakt anbefales,

forventes disse grupper at møde op på deres

arbejdsplads. Dette kan, i kombination med

den massive mediedækning af antallet af

smittede og døde med COVID-19, forstærke

følelsen af at være i fare24. Dette sker på trods

af, at især yngre børn tilsyneladende spiller en

begrænset rolle i forbindelse med spredning

af COVID-1925,26. Den offentlige diskurs kan

også medføre social stigmatisering af speci-

fikke (job)grupper og evt. også deres familier,

hvis de anses for at være potentielle smittebæ-

rere14,24,27-30, og der er også i Danmark set ek-

sempler på at fx plejemedarbejdere er blevet

chikaneret. Medier har samtidig rapporteret,

at frygten for at bringe smitte med hjem har

medført, at nogle frontlinjemedarbejdere in-

den for sundhedssektoren helt isolerede sig

fra deres egen familie i pandemiens første

fase. Imidlertid mangler der viden om den

spillover effekt arbejdet ”i fronten” kan have

for læreres sociale relationer uden for arbejdet

under en pandemi.

På denne baggrund vil vi med de første to run-

der af CLASS belyse oplevelsen af arbejds-

pladsens COVID-19-risikohåndtering, emoti-

onelle reaktioner på pandemien, mentalt hel-

bred, det psykiske arbejdsmiljø, vilkår for og

tilfredshed med undervisningen samt de soci-

ale relationer i og uden for arbejdet under CO-

VID-19. Denne fremlæggelse af data kan be-

tragtes som første skridt på vejen til at identi-

ficere tiltag, som kan sikre et godt arbejds-

miljø blandt frontlinjemedarbejdere, også in-

den for folkeskoleområdet, under en pandemi.

7

Sammenfatning af rapportens primære fund

Nedenfor sammenfattes rapportens primære

fund. Resultaterne er baseret på spørgeskema-

besvarelser fra 2.673 folkeskolelærere i maj

2020. Blandt disse indgår 1.241 deltagere i

vores resultater fra den opfølgende spørge-

skemaundersøgelse juni 2020.

Vi henviser til resultatafsnittet og Figur 1-14

for information om svarfordelinger på spørgs-

målene i undersøgelsen og til materiale- og

metode-afsnittet for en mere detaljeret beskri-

velse af datamaterialet, herunder en profil af

deltagerne og frafaldsanalyser.

Arbejdspladsens risikohåndtering i

forbindelse med COVID-19

Et flertal har kendskab til retningslinjerne

for begrænsning af smittespredning, er

trygge ved kollegernes måder at handle på

for at undgå smittespredning og har ad-

gang til de nødvendige værnemidler. Et få-

tal har været i tæt kontakt med smittede, og

et flertal oplever, at der tages hensyn til

medarbejdere, der tilhører en risikogruppe

i forhold til COVID-19.

Vores fund peger i retning af, at informati-

onen til lærerne om, hvornår de skal lade

sig teste for COVID-19 kan forbedres, at

inddragelsen af medarbejderrepræsentan-

ter i organiseringen af arbejdet under CO-

VID-19 kan gøres tydeligere for de øvrige

medarbejdere, og at der kan rettes mere op-

mærksomhed mod de medarbejdere, som

bor sammen med personer, der tilhører en

risikogruppe i forhold til COVID-19.

Emotionelle reaktioner på pandemien

Et mindretal er bekymrede for at møde op

på arbejdspladsen under COVID-19.

Emotionelle reaktioner på pandemien i

form af frygt for at blive smittet eller at

overføre smitte fra arbejdet til hjemmet el-

ler at smitte elever er udbredt blandt delta-

gerne i undersøgelsen.

Mentalt helbred under COVID-19

Oplevelsen af udbrændthed, selvoplevet

stress eller dårlig søvnkvalitet er ikke sy-

stematisk hyppigere forekommende sam-

menlignet med indikatorer for mentalt hel-

bred og søvn blandt erhvervsaktive i Dan-

mark inden COVID-19.

Omkring hver femte deltager oplever be-

kymringer i forhold til at kunne holde til

arbejdet under de aktuelle betingelser.

Dette fund fortjener opmærksomhed, så-

fremt nogle af indsatserne for at begrænse

smittespredning i fremtiden normaliseres

og kommer til at udgøre en del af de opga-

ver, som lærere skal varetage ud over un-

dervisningen.

Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19

I juni 2020 var der omtrent lige mange, der

oplevede, at det psykiske arbejdsmiljø var

blevet værre, som der oplevede, at det var

blevet bedre sammenlignet med normalt.

Det er positivt, at kun et fåtal af deltagerne

oplever, at der bliver stillet modsatrettede

krav til dem, og at de skal løse unødven-

dige arbejdsopgaver.

I maj 2020 oplevede en stor andel af delta-

gerne, at arbejdet var blevet mere grænse-

løst, og i juni 2020 oplevede halvdelen af

deltagerne, at de ikke kunne holde pauser i

løbet af arbejdsdagen. Manglende mulig-

8

hed for mental afkobling i løbet af arbejds-

dagen og efter arbejde kan udgøre en be-

lastning.

Vilkår for og tilfredshed med under-

visningen under COVID-19

Omkring halvdelen af deltagerne havde

vanskeligt ved at omlægge undervisningen

til digital undervisning. Dette fund peger

på et muligt behov for kompetenceudvik-

ling i forhold til digital undervisning som

forberedelse på eventuelle fremtidige pan-

demier. Det er samtidig positivt, at en tred-

jedel ikke fandt omlægningen af undervis-

ningen vanskelig.

Hver tredje deltager var tilfreds med kvali-

teten af undervisningen i maj og juni 2020.

I maj var hver fjerde deltager utilfreds med

kvaliteten af undervisningen og i juni var

hver femte deltager utilfreds med kvalite-

ten af undervisningen. Indsatser til forbed-

ring af undervisningskvaliteten kan derfor

være relevante.

Sociale relationer i og uden for arbej-

det

Omkring halvdelen af deltagerne oplevede

at afstandskravet påvirkede relationen til

eleverne i negativ retning.

Det tyder ikke på, at de sociale relationer i

arbejdet – fx sammenholdet med kolleger

– systematisk er blevet påvirket negativt,

da der er omtrent lige mange deltagere, der

oplever henholdsvis en positiv eller en ne-

gativ påvirkning.

Flertallet svarer desuden, at de får tilstræk-

kelig hjælp og støtte fra deres kolleger og

leder, samt at arbejdet bliver anerkendt og

påskønnet af ledelsen og forældre.

Hver tredje lærer oplever, at deres arbejde

bliver påskønnet og anerkendt af det omgi-

vende samfund, mens knap hver femte

ikke oplever anerkendelse og påskønnelse

fra det omgivende samfund.

I forhold til deltagernes sociale liv uden for

arbejdet, så svarer flertallet, at de kun i no-

gen grad, i mindre grad eller slet ikke har

været bekymrede for at være sammen med

eller har undgået at være sammen med per-

soner i den nære omgangskreds. Mindre

end hver femte deltager har oplevet, at

blive undgået af personer i deres nære om-

gangskreds efter de er kommet tilbage på

skolen.

9

Konklusion

Det tyder på, at folkeskolerne har håndteret

COVID-19-pandemien således, at vi på

mange parametre ikke observerer omfattende

negative konsekvenser for deltagerne i

CLASS.

Inden for nogle specifikke områder ser vi dog

en nødvendighed af at identificere indsatser til

forbedring af arbejdsmiljøet i relation til pan-

demien.

Inden for flere af de områder, vi undersøger,

indikerer svarene en stor spredning i deltager-

nes oplevelser af deres arbejdsmiljø under

COVID-19. Det betyder, at der både er poten-

tiale for at lære af de folkeskolelærere og ar-

bejdspladser, hvor der ses positive erfaringer,

og at rette ekstra opmærksomhed mod de fol-

keskolelærere og arbejdspladser, hvor det op-

leves vanskeligere at håndtere pandemien.

Følger vi resultaterne i nærværende rapport,

skal indsatsen rettes mod:

Information om passende test-adfærd.

Opmærksomhed mod de bekymringer det

kan medføre at bo sammen med personer,

der tilhører en risikogruppe i forhold til

COVID-19.

Tydeliggørelse af inddragelsen af medar-

bejderrepræsentanter i organiseringen af

arbejdet under COVID-19, når det sker.

Afdækning af hvilke virkemidler, der kan

begrænse folkeskolelærernes frygt for at

blive smittet, bringe smitte med hjem eller

at smitte elever og bekymringer i forhold

til at kunne holde til arbejdet under de ak-

tuelle betingelser.

Understøttelse af mulighederne for pauser

i løbet af arbejdsdagen og mental afkob-

ling uden for arbejdstiden.

Identifikation af indsatser, der kan bidrage

til optimering af undervisningen under de

ændrede vilkår.

Identifikation af arbejdspladser og teams,

hvor de særlige arbejdsvilkår under CO-

VID-19 har haft negativ indflydelse på

sammenholdet med kollegerne.

10

Resultater fra CLASS

Arbejdspladsens risikohåndtering i

forbindelse med COVID-19

Deltagerne blev stillet seks spørgsmål, der re-

laterede sig til arbejdspladsens håndtering af

COVID-19. I både maj og juni 2020 fandt vi,

at hovedparten af deltagerne (≥90%) var (me-

get) enige i, at de på deres arbejdsplads vidste,

hvilke retningslinjer der skulle følges for at

undgå smittespredning. Lidt færre – 2/3 til 3/4

– var (meget) enige i, at de på deres arbejds-

plads vidste, hvornår de skulle lade sig teste,

og at de var trygge ved den måde, deres kol-

leger handlede på for at undgå smittespred-

ning (Figur 1).

I både maj og juni 2020 svarede hovedparten

af deltagerne, at de havde adgang til de nød-

vendige værnemidler (fx sprit, sæbe og hand-

sker), og en mindre andel (5-7%) svarede be-

kræftende på, at de havde være i tæt kontakt

med elever, kolleger eller forældre, der var

konstateret smittet med COVID-19. Ikke

overraskende var det ca. hver fjerde deltager,

som ikke vidste, om de havde været i kontakt

med en smittet. I juni 2020 svarede 44%, at

medarbejderrepræsentanterne (tillidsrepræ-

sentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten)

på deres skole, havde været inddraget i tilret-

telæggelsen af arbejdet i forbindelse med CO-

VID-19, mens næsten halvdelen ikke vidste,

om det havde været tilfældet (Figur 2).

I juni 2020 undersøgte vi deltagernes ople-

velse af, om arbejdspladsen tog hensyn til

medarbejdere, der enten selv tilhørte en risi-

kogruppe i forhold til COVID-19, eller som

boede sammen med personer, som tilhørte en

risikogruppe i forhold til COVID-19.

Risikogrupper i forhold til COVID-19 blev

defineret ud fra Sundhedsstyrelsens definition

af risikogrupper på det pågældende tidspunkt,

dvs. personer over 80 år eller i plejebolig samt

personer, der er meget overvægtige eller har

en kronisk sygdom.

Knap 2/3 af deltagerne oplevede, at der blev

taget hensyn til medarbejdere, som selv var i

risiko, mens omkring hver tiende ikke ople-

vede dette hensyn. Omkring en tredjedel af

deltagerne oplevede, at der blev taget hensyn

til medarbejdere, som boede sammen med en

person, som tilhørte en risikogruppe, mens

hver femte deltager ikke oplevede dette hen-

syn (Figur 3).

11

Figur 1: Arbejdspladsens håndtering

af COVID-19. Figuren viser ande-

len, der svarer ”(meget) enig" til

spørgsmål om arbejdspladsens vi-

den om retningslinjer, viden om

hvornår medarbejderne skal lade

sig teste, og om de føler sig trygge

ved deres kollegers handlinger for at

undgå smittespredning.

Figur 2: Adgang til værnemidler,

kontakt til smittede og medarbejder-

inddragelse. Figuren viser andelen,

der svarer "ja", "nej" eller "ved ikke"

til spørgsmål om adgang til værne-

midler, kontakt til smittede og ind-

dragelse af medarbejderrepræsen-

tanter.

TR = Tillidsrepræsentant.

AMR = Arbejdsmiljørepræsentant.

Figur 3: Hensyn til risikogrupper.

Figuren viser svarfordelingen på

spørgsmålene om, hvorvidt der på

arbejdspladsen bliver taget hensyn

til medarbejdere, der selv tilhører

en risikogruppe i forhold til COVID-

19, og til medarbejdere, der bor

sammen med personer, der tilhø-

rer en risikogruppe i forhold til CO-

VID-19. Spørgsmålene blev kun

stillet i juni 2020.

12

Emotionelle reaktioner på pandemien

Deltagerne blev stillet fire spørgsmål, om de-

res emotionelle reaktioner i relation til CO-

VID-19.

Vi fandt, at en mindre del af deltagerne (hen-

holdsvis 24% og 13%) var bekymrede for at

møde op på deres arbejdsplads. Det er overra-

skende, da omkring hver tredje deltager i både

maj og juni 2020 frygtede at blive smittet med

COVID-19 i forbindelse med deres arbejde.

Samtidig var det knap halvdelen, der frygtede

at bringe smitte med hjem, og knap hver

tredje deltager, som frygtede at smitte elever

med COVID-19 i forbindelse med arbejdet

(Figur 4).

Mental helbred under COVID-19

I både maj og juni 2020 spurgte vi, om ople-

velsen af udbrændthed, bekymringer i forhold

til at kunne arbejde under de aktuelle betin-

gelser og selvoplevet stress. I juni 2020 bad vi

også deltagerne vurdere deres egen søvnkva-

litet.

I både maj og juni 2020 svarede 15%, at de

følte sig udbrændte, mens ca. hver femte be-

kymrede sig om, hvorvidt de kunne holde til

at arbejde under de aktuelle betingelser i læn-

gere tid. Det var også ca. hver femte, der

havde følt sig stresset hele tiden eller ofte in-

den for de sidste to uger, og den samme andel

oplevede at have en dårlig søvnkvalitet (Figur

5).

Figur 4: Emotionelle reaktioner på

COVID-19. Figuren viser andelen

af deltagere, der svarer ”(meget)

enig” til spørgsmål om, hvorvidt de

er bekymrede for at møde op på ar-

bejdspladsen, de frygter at blive

smittet med COVID-19 i forbindelse

med arbejdet, frygter at bringe

smitte fra arbejdspladsen og med

hjem, og frygter at smitte elever

med COVID-19 i forbindelse med

arbejdet. De sidste 3 spørgsmål

blev kun stillet til de personer (maj:

2.298, juni: 1.234), som havde væ-

ret fysisk til stedet på skolen i for-

bindelse med undervisning eller

møder mv.

Figur 5: Indikatorer for mentalt hel-

bred under COVID-19. Figuren vi-

ser andelen, der har svaret “i (me-

get) høj grad” til spørgsmålet om ud-

brændthed og til spørgsmålet om

bekymringer i forhold til at kunne

holde til at arbejde under de nuvæ-

rende betingelser i længere tid,

”ofte” eller ”hele tiden” til spørgsmå-

let om oplevelsen af stress inden for

de sidste to uger, og ”(meget) dårlig”

til spørgsmålet om søvnkvalitet.

13

Figur 6: Grænseløst arbejde og psy-

kisk arbejdsmiljø. Figuren viser

svarfordelingen på spørgsmål om,

hvordan grænsen var mellem ar-

bejdsliv og privatliv, og hvordan del-

tagerne oplevede det psykiske ar-

bejdsmiljø. Deltagerne blev bedt om

at sammenligne situationen på det

pågældende tidspunkt med, hvor-

dan det normalt var.

Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19

I maj og juni 2020 undersøgte vi deltagernes

oplevelse af grænseløshed i arbejdet og det

psykiske arbejdsmiljø.

Ikke overraskende var det ca. 2/3 af delta-

gerne i maj 2020, der oplevede at grænserne

mellem arbejde og privatliv var blevet mere

flydende – særligt i pandemiens begyndelse,

hvor der stadig var en stor gruppe, som ude-

lukkende varetog undervisning online. På

samme tidspunkt var det ca. halvdelen af del-

tagerne som svarede, at det psykiske arbejds-

miljø var blevet værre. I maj og juni 2020 var

det henholdsvis ca. hver fjerde og hver tredje

deltager, der oplevede, at de havde et bedre

psykisk arbejdsmiljø end normalt (Figur 6).

I juni 2020 undersøgte vi muligheden for at

holde pause og oplevelsen af modsatrettede

krav og unødvendige arbejdsopgaver. Vi

fandt, at et mindretal rapporterede en (meget)

høj grad af modsatrettede krav og unødven-

dige arbejdsopgaver. Imidlertid er det mere

end halvdelen, der svarer, at de i mindre grad

eller slet ikke kan holde pauser i løbet af en

arbejdsdag (Figur 7).

Figur 7: Mulighed for pause, modsat-

rettede krav i arbejdet og unødven-

dige arbejdsopgaver. Figuren viser

andelen, der svarer ”i (meget) høj

grad”, ”i nogen grad” eller ”I mindre

grad” og ”slet ikke” til spørgsmål om

muligheden for at holde pauser i lø-

bet af arbejdsdagen, om der bliver

stillet modsatrettede krav i arbejdet,

og om der skal udføres arbejdsopga-

ver, som de synes er unødvendige.

Spørgsmålene blev kun stillet i juni

2020.

14

Vilkår for og tilfredshed med undervis-

ningen under COVID-19

I begyndelsen af pandemien var der stort sam-

fundsmæssigt fokus på organiseringen af

hjemmearbejdet – i mange tilfælde samtidig

med pasning af yngre børn. I vores data angav

31%, at de boede sammen med børn i alders-

gruppen op til 5. klasse, mens 33% boede

sammen med børn fra 6. klasse eller ældre.

I maj 2020 var det omkring hver femte delta-

ger i undersøgelsen, som fandt det vanskeligt

at arbejde hjemmefra uden at blive forstyrret,

og ca. halvdelen af deltagerne havde svært

ved at omlægge undervisningen til digital un-

dervisning. I forhold til sidstnævnte, var det

ca. hver tredje som ikke fandt den digitale

omlægning svær (Figur 8).

Ser vi på lærernes vurdering af kvaliteten i un-

dervisningen under de gældende vilkår, så var

omkring 2/3 enige i udsagnet om, at de var til-

fredse med kvaliteten af undervisningen,

mens 27% af deltagerne i maj og 20% af del-

tagerne i juni ikke var tilfredse med kvaliteten

af den undervisning, de leverede (Figur 9).

Figur 8: Hjemmearbejde uden for-

styrrelser og omlægning til digital

undervisning. Figuren viser ande-

len, der svarede ”(meget) enig”,

”hverken enig eller uenig” eller

”(meget) uenig” til spørgsmål om,

hvorvidt de kunne arbejde hjemme-

fra uden at blive forstyrret, og om

det var svært at omlægge undervis-

ningen til digital undervisning.

Spørgsmålene blev kun stillet i maj

2020.

Figur 9: Tilfredshed med kvaliteten

af undervisningen. Figuren viser

svarfordelingen på spørgsmålet om,

hvorvidt deltageren var enig i ud-

sagnet om, at han/hun var tilfreds

med kvaliteten af sin undervisning

under vilkårene på det pågældende

tidspunkt.

15

Sociale relationer i og uden for arbej-

det

De arbejdsrelaterede sociale relationer angår

både kontakten med kolleger, ledere, elever

og forældre. I maj 2020 undersøgte vi lærer-

nes oplevelse af belastning på grund af foræl-

drehenvendelser, og hvordan afstandskravene

påvirkede relationen til eleverne. Ca. halvde-

len oplevede ingen forskel i forældrehenven-

delserne sammenlignet med normalt, mens

omkring hver fjerde oplevede henholdsvis

større eller mindre belastning i forhold til nor-

malt. Ca. halvdelen af deltagerne oplevede, at

relationen til eleverne blev påvirket negativt

af afstandskravet (Figur 10).

I både maj og juni 2020 fandt vi, at ca. 1/3 af

deltagerne oplevede, at de særlige arbejdsfor-

hold under COVID-19 havde en negativ be-

tydning for sammenholdet med de nærmeste

kolleger, men samtidig var der næsten lige så

mange, der oplevede, at sammenholdet var

forbedret (Figur 11).

Vi undersøgte også deltagernes oplevelse af at

få tilstrækkelig hjælp og støtte fra henholdsvis

kolleger og ledere. I både maj og juni 2020

svarede ca. tre ud af fire deltagere, at de var

(meget) enige i, at de fik tilstrækkelig hjælp

og støtte fra deres kolleger, og lidt over halv-

delen fik tilstrækkelig hjælp og støtte fra de-

res leder (Figur 12).

Anerkendelse af det arbejde, man udfører, kan

fungere som en buffer mod stress-belastnin-

ger. I begge runder af undersøgelsen spurgte

vi om oplevelsen af at blive anerkendt og på-

skønnet af ledelsen, forældre og det omgi-

vende samfund. Fordelingen af besvarelserne

er nogenlunde uændret i de to runder af vores

dataindsamling, hvor flertallet oplever aner-

kendelse fra ledelsen og forældre, og 1/3 op-

lever, at deres arbejde bliver anerkendt og på-

skønnet af det omgivende samfund (Figur

13).

I juni 2020, da alle årgange igen modtog un-

dervisning på skolerne, stillede vi deltagerne

spørgsmål om, hvilken betydning dét, at de

var tilbage på skolen (og dermed potentielt

kunne blive udsat for smitte), havde for deres

sociale relationer i privatlivet. Vi fandt, at et

mindretal på 18% var bekymrede for at være

sammen med personer i den nære omgangs-

kreds, og at 27% havde undgået at være sam-

men med personer i den nære omgangskreds,

mens 16% havde oplevet at blive undgået af

personer i den nære omgangskreds (Figur 14).

Figur 10: Graden af belastning på

grund af forældrehenvendelser og

afstandskravets betydning for relati-

onen til eleverne. Figuren viser an-

delen, der svarer henholdsvis ”I

(meget) højere grad”, ”ingen for-

skel” og ”i (meget) mindre grad” til

spørgsmålet om forældrehenven-

delser og ”i (meget) positiv retning”,

”hverken positiv eller negativ” og ”i

(meget) negativ retning” til spørgs-

målet om relationen til eleverne.

Spørgsmålene blev kun stillet i maj

2020.

16

Figur 11: Sammenhold med de nær-

meste kolleger. Figuren viser svar-

fordelingen på spørgsmålet om del-

tagernes oplevelse af, hvordan de

særlige arbejdsforhold under CO-

VID-19 har påvirket følelsen af sam-

menhold med de nærmeste kolle-

ger.

Figur 12: Hjælp og støtte fra kolleger

og leder. Figuren viser svarfordelin-

gen på spørgsmålet om, hvorvidt

deltageren oplevede at få tilstræk-

kelig hjælp og støtte fra henholdsvis

kolleger og leder.

Figur 13: Anerkendelse og påskøn-

nelse. Figuren viser svarfordelingen

på spørgsmålene om, hvorvidt delta-

gerne oplever at vedkommendes ar-

bejde bliver anerkendt og påskønnet

af ledelsen, forældre og det omgi-

vende samfund.

17

Figur 14: Sociale kontakter uden for

arbejdet. Figuren viser svarfordelin-

gen på spørgsmålet om, hvorvidt

deltageren er bekymret for at være

sammen med personer i den nære

omgangskreds, har undgået at

være sammen med personer i den

nære omgangskreds, eller har ople-

vet at blive undgået af personer i

den nære omgangskreds, efter at

deltageren kom tilbage på skolen.

18

Materiale og metoder

Studiepopulation og dataindsamling

Deltagere til CLASS blev rekrutteret via

DLF’s medlemsregister. I begge runder af un-

dersøgelsen udsendte vi en påmindelse ca. en

uge efter den første udsendelse af spørgeske-

maet. Baseline-spørgeskemaet blev udsendt

til 10.000 tilfældigt udvalgte medlemmer in-

den for målgruppen. Dataindsamlingen fore-

gik d. 6.-17. maj 2020. I alt 3.026 personer

svarede på spørgeskemaet (30%). Blandt

disse opfyldte 2.673 inklusionskriterierne, og

232 blev ekskluderet, da de ikke underviste på

det almene område, og 121 blev ekskluderet

da de ikke aktuelt underviste. I alt 2.320 gav

samtykke til, at vi måtte kontakte dem igen.

Vi gennemførte første opfølgningsundersø-

gelse d. 16.-26. juni 2020 og modtog svar fra

1.261 personer (54%). Blandt disse opfyldte

1.241 inklusionskriterierne. I alt blev 20 per-

soner blev ekskluderet, da de ikke aktuelt un-

derviste.

Deltagere som udelukkende havde varetaget

online-undervisning og ikke havde været fy-

sisk til stede på skolen i perioden efter påske-

ferien/siden sidste undersøgelse, svarede ikke

på spørgsmål, der vedrørte frygt for smitte og

at viderebringe smitte. I analyserne af disse

specifikke spørgsmål indgik derfor henholds-

vis 2.298 personer (maj 2020) og 1.234 per-

soner (juni 2020).

Tabel 1 viser en profil af deltagerne i de to

runder af CLASS.

Repræsentativitet

Nedenfor fremlægger vi data og analyser, der

belyser i hvilken grad deltagerne i undersø-

gelsen kan betragtes som repræsentative for

gruppen af inviterede. Disse analyser kan

danne grundlag for en vurdering af, om under-

søgelsens resultater er skævvredet.

Tabel 2 illustrerer fordelingen af deltagere i

de to første runder af CLASS sammenlignet

med DLF-medlemmer inden for undersøgel-

sens specifikke målgruppe. Mænd er en smule

underrepræsenterede i vores datamateriale.

Det største frafald ses dog i den yngste alders-

gruppe, der udgør henholdsvis 20% (baseline)

og 16% (første opfølgning) af vores studiepo-

pulation mod 32% af den tilsvarende gruppe

af medlemmer i DLF. Til gengæld er særligt

de 50-59-årige overrepræsenterede.

I forhold til deltagelsen i landets regioner, så

er Region Hovedstaden lidt underrepræsente-

ret, mens Region Sjælland er overrepræsente-

ret. For variable, hvor der en betydelig forskel

i distributionen mellem de forskellige alders-

grupper, vil underrepræsentationen af de yng-

ste deltagere have betydningen for fundene.

19

Tabel 1: Tabellen viser en profil af de deltagere, der opfyldte inklusionskriterierne for deltagelse i maj og juni 2020 (underviste på det almene område i folkeskolen og underviste på tidspunktet for udsendelse af spørge-skemaet).

CLASS (baseline)

CLASS (første opfølgning)

n % n %

Køn Kvinde 2032 76 959 77

Mand 633 24 280 23

Uoplyst 8 0,3 2 0,2

Alder Under 40 år 522 20 197 16

40-49 år 878 33 399 32

50-59 år 875 33 454 37

60 år eller ældre 394 15 191 15

Uoplyst 4 0,1

Region Hovedstaden 702 26 301 24

Sjælland 403 15 204 16

Syddanmark 609 23 289 23

Midtjylland 677 25 329 27

Nordjylland 282 11 118 10

Samlivsstatus1, 2 Partner 2001 75 950 77

Forældre eller andre voksne 210 8 112 9

Børn i 5. klasse eller yngre 825 31 358 29

Børn fra 6. klasse eller ældre 880 33 409 33

Jeg bor alene 300 11 136 11

Tilhører selv en risiko-gruppe ift. COVID-193

Ja 171 14

Nej 1027 83

Ved ikke/ønsker ikke at svare 43 3

Bor sammen med en, der tilhører en risikogruppe3

Ja 165 13

Nej 1061 86

Ved ikke/ønsker ikke at svare 15 1

En eller flere personer i min nære omgangskreds tilhører en risikogruppe3

Ja 752 61

Nej 452 36

Ved ikke/ønsker ikke at svare 37 3

Klassetrin2 Indskoling (0-3. klasse) 1038 39 460 37

Mellemtrin (4.-6. klasse) 1175 44 518 42

Udskoling (7.-9. klasse) 1039 39 468 38

Undervisningstype2 Nødundervisning på skolen 1791 67 1226 99

Digital nødundervisning hjemmefra 1334 50 78 6

1 Kun spurgt ved baseline, 2 Deltagerne kunne give flere svar, 3 Kun spurgt ved første opfølgning.

20

Tabel 2: Fordelingen af deltagere på køn, alder, arbejdsregion og stillingstype i CLASS sammenlignet med Danmarks Lærerforenings medlemmer inden for un-dersøgelsens specifikke målgruppe.

CLASS Baseline

Class første opfølgning

Medlemmer af DLF

n

Køn

Mand 24% 23% 27%

Kvinde 76% 77% 73%

Alder

20-39 år 20% 16% 32%

40-49 år 33% 32% 33%

50-59 år 33% 37% 24%

60+ år 15% 15% 11%

Region

Hovedstaden 26% 24% 30%

Sjælland 15% 17% 14%

Syddanmark 23% 23% 21%

Midtjylland 25% 26% 24%

Nordjylland 11% 10% 11%

Stillingstype

Lærer 94% 95% 94%

Børnehaveklasseleder 6% 5% 6%

21

Prædiktorer for frafald

Med henblik på at vurdere om deltagelse i un-

dersøgelsen hænger sammen med centrale

COVID-19-relaterede variable har vi analyse-

ret sammenhængen mellem at ville deltage i

CLASS og henholdsvis frygt for smitte, vur-

deringen af det psykiske arbejdsmiljø i for-

hold til normalt, oplevelsen af sammenholdet

med kolleger i forhold til normalt og bekym-

ringer i forhold til at kunne holde til arbejdet

i længere tid. Villigheden til at deltage i

CLASS blev vurderet ud fra et spørgsmål om,

hvorvidt vi måtte kontakte deltagerne igen, og

hvorvidt de faldt fra mellem baseline og første

opfølgning.

Vores analyser viser, at frygten for at blive

smittet (maj 2020) ikke hang systematisk

sammen med en højere eller lavere deltagelse

i den senere undersøgelse af CLASS (juni

2020). For de øvrige tre variable er der nogle

forskelle grupperne imellem, men ikke på en

måde, så der er systematisk højere eller lavere

deltagelsesprocent blandt enten ”positive” el-

ler ”negativt” indstillede deltagere (Tabel 3).

Ser vi på de samme fire centrale COVID-19-

variable, så finder vi – ikke overraskende – at

de ældste deltagere hyppigst er enige i, at de

frygter at blive smittet. Vedrørende oplevel-

sen af det psykiske arbejdsmiljø, så vurderer

de ældste deltagere i højere grad, at der ikke

er nogen forskel sammenlignet med normalt,

mens flere af de yngre deltagere oplever, at

det psykiske arbejdsmiljø er blevet enten

bedre eller værre, og de er således mere pola-

riserede i deres svar. De yngre deltagere ople-

ver hyppigere end de ældre deltagere, at sam-

menholdet er blevet værre, og endeligt er de

yngre deltagere hyppigere bekymrede for, om

de kan holde til arbejdet under de pågældende

vilkår over længere tid (data ikke vist i tabel-

ler).

Med udgangspunkt i disse fund er det vores

vurdering, at på trods af at der for hver enkelt

variabel kan være forskelle mellem alders-

grupperne, så indebærer underrepræsentatio-

nen af de yngste lærere og overrepræsentatio-

nen af de ældste lærere ikke, at der er en sy-

stematisk skævvridning i en positiv eller ne-

gativ retning af det billede, vi tegner med

denne rapport.

22

Tabel 3: Prædiktorer for frafald fra CLASS. OR=Odds ratio, CI=Confidence Interval (dansk, sikkerhedsinterval), Ref.=Referencegruppe

Faldt fra undersøgelsen mellem base-line og første opfølgning

Vil ikke kontaktes igen

OR Nedre 95% CI

Øvre 95% CI

Andel der faldt fra

OR Nedre 95% CI

Øvre 95% CI

Andel der ikke ville kontaktes

igen

Frygter at blive smittet

Meget uenig Ref. 54% Ref. 11%

Uenig 0,86 0,64 1,14 50% 1,18 0,75 1,85 13%

Hverken-eller 0,99 0,75 1,30 54% 1,29 0,84 1,98 14%

Enig 0,98 0,74 1,29 53% 1,25 0,81 1,93 12%

Meget enig 1,04 0,74 1,46 55% 1,24 0,74 2,09 13%

Det psykiske arbejdsmiljø sammenlignet med normalt

Meget bedre Ref. 51% Ref. 9%

Bedre 1,05 0,74 1,50 52% 1,20 0,65 2,19 11%

Ingen forskel 1,00 0,72 1,41 51% 1,62 0,92 2,86 14%

Værre 1,26 0,91 1,75 57% 1,80 1,03 3,14 15%

Meget værre 0,90 0,60 1,36 48% 1,09 0,54 2,21 10%

Påvirkning af sammenholdet blandt kolleger sammenlignet med normalt

Meget positivt Ref. 37% Ref. 7%

Positivt 1,90 1,19 3,04 52% 1,83 0,77 4,33 12%

Hverken-eller 2,09 1,32 3,31 55% 2,36 1,01 5,50 15%

Negativt 2,05 1,29 3,26 54% 1,76 0,75 4,15 12%

Meget negativt 2,00 1,17 3,44 54% 2,15 0,83 5,52 14%

Bekymret for om jeg kan holde til det

Meget uenig Ref. 50% Ref. 12%

Uenig 1,16 0,93 1,43 53% 1,18 0,86 1,63 14%

Hverken eller 1,24 1,01 1,53 55% 1,14 0,83 1,56 13%

Enig 1,30 0,99 1,71 56% 1,49 1,02 2,18 17%

Meget enig 1,02 0,73 1,42 50% 0,82 0,48 1,41 10%

23

Ansvarsfordeling og interessekonflikter

Kirsten Nabe-Nielsen og Charlotte Juul Nils-

son er ansvarlige for projektets videnskabe-

lige indhold herunder videnskabelig formid-

ling og fortolkning af resultaterne i relation til

international videnskabelig litteratur. Inge

Larsen og Nina Vibe Fuglsang bidrager med

viden om målgruppen og kontekstuelle fakto-

rer.

Spørgeskemaerne er blevet udarbejdet i fæl-

lesskab og godkendt af alle involverede par-

ter. Den praktiske administration af dataind-

samlingen og indledende deskriptive analyser

blev varetaget af Nina Vibe Fuglsang. Alle

projektdeltagere har fuld adgang til projektets

rådata.

Kirsten Nabe-Nielsen og Charlotte Juul Nils-

son er lønnet af KU og har ingen interesse-

konflikter i relation til nærværende projekt.

Inge Larsen og Nina Vibe Fuglsang repræsen-

terer DLF, som er en interesseorganisation,

der arbejder på at forbedre folkeskolelæreres

løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

24

Litteraturliste

1. Burdorf A, Porru F, Rugulies R. The COVID-19 (Coronavirus) pandemic:

consequences for occupational health. Scand J Work Environ Health. 2020;46(3):229-

230.

2. Sim MR. The COVID-19 pandemic: major risks to healthcare and other workers on

the front line. Occup Environ Med. 2020;77(5):281-282.

3. UNESCO. Education: From disruption to recovery.

https://en.unesco.org/covid19/educationresponse. Published 2020. Accessed 11

October, 2020.

4. Tran BX, Ha GH, Nguyen LH, et al. Studies of Novel Coronavirus Disease 19

(COVID-19) Pandemic: A Global Analysis of Literature. Int J Environ Res Public

Health. 2020;17(11).

5. Pappa S, Ntella V, Giannakas T, Giannakoulis VG, Papoutsi E, Katsaounou P.

Prevalence of depression, anxiety, and insomnia among healthcare workers during the

COVID-19 pandemic: A systematic review and meta-analysis. Brain Behav Immun.

2020;88:901-907.

6. Chew NWS, Lee GKH, Tan BYQ, et al. A multinational, multicentre study on the

psychological outcomes and associated physical symptoms amongst healthcare

workers during COVID-19 outbreak. Brain Behav Immun. 2020;88:559-565.

7. Huang Y, Zhao N. Generalized anxiety disorder, depressive symptoms and sleep

quality during COVID-19 outbreak in China: a web-based cross-sectional survey.

Psychiatry Res. 2020;288:112954.

8. Song X, Fu W, Liu X, et al. Mental health status of medical staff in emergency

departments during the Coronavirus disease 2019 epidemic in China. Brain Behav

Immun. 2020;88:60-65.

9. Goulia P, Mantas C, Dimitroula D, Mantis D, Hyphantis T. General hospital staff

worries, perceived sufficiency of information and associated psychological distress

during the A/H1N1 influenza pandemic. BMC Infect Dis. 2010;10:322.

10. Belingheri M, Paladino ME, Riva MA. COVID-19: Health prevention and control in

non-healthcare settings. Occup Med (Lond). 2020;70(2):82-83.

11. Lancet T. The plight of essential workers during the COVID-19 pandemic. Lancet.

2020;395(10237):1587.

12. Baker MG, Peckham TK, Seixas NS. Estimating the burden of United States workers

exposed to infection or disease: A key factor in containing risk of COVID-19

infection. PLoS One. 2020;15(4):e0232452.

13. McConnell D. Balancing the duty to treat with the duty to family in the context of the

COVID-19 pandemic. J Med Ethics. 2020;46(6):360-363.

14. Koh Y, Hegney DG, Drury V. Comprehensive systematic review of healthcare

workers' perceptions of risk and use of coping strategies towards emerging respiratory

infectious diseases. Int J Evid Based Healthc. 2011;9(4):403-419.

15. Ives J, Greenfield S, Parry JM, et al. Healthcare workers' attitudes to working during

pandemic influenza: a qualitative study. BMC Public Health. 2009;9:56.

25

16. Nabe-Nielsen K, Nilsson CJ, Juul-Madsen M, Bredal C, Hansen LOP, Hansen ÅM.

COVID-19 risk management at the workplace, fear of infection and fear of

transmission of infection among frontline employees. Occup Environ Med. 2020.

17. Ramesh N, Siddaiah A, Joseph B. Tackling Corona Virus Disease 2019 (COVID 19)

in Workplaces. Indian J Occup Environ Med. 2020;24(1):16-18.

18. Houghton C, Meskell P, Delaney H, et al. Barriers and facilitators to healthcare

workers' adherence with infection prevention and control (IPC) guidelines for

respiratory infectious diseases: a rapid qualitative evidence synthesis. Cochrane

Database Syst Rev. 2020;4(4):Cd013582.

19. Preskorn SH. The 5% of the Population at High Risk for Severe COVID-19 Infection

Is Identifiable and Needs to Be Taken Into Account When Reopening the Economy. J

Psychiatr Pract. 2020;26(3):219-227.

20. Pietraszek CA, Stranberg EK, Vesøen K, Winterberg M, Holmgaard SA. Det

Grænseløse arbejde for tre folkeskolelærere på Egekilde Skole under coronakrisen.

Roskilde Universitet;2020.

21. Bredgaard T, Hansen CD, Kylling A-B, Hørby Jørgensen J. Nedlukningen: Corona-

krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed. Aalborg University;2020.

22. Qvortrup A, Qvortrup L, Wistoft K, Christensen J. Nødundervisning under corona-

krisen - et elev- og forældreperspektiv: Samlet data-rapport. Aarhus Universitet,

Syddansk Universitet;2020.

23. Qvortrup A, Lundtofte TE, Lomholt R, Christensen V, Nielsen A. Børns socio-

emotionelle tilstand under genåbningen af skoler efter COVID-19 nedlukningen: Data

rapport - dansk. Syddansk Universitet;2020.

24. Xiang YT, Yang Y, Li W, et al. Timely mental health care for the 2019 novel

coronavirus outbreak is urgently needed. Lancet Psychiatry. 2020;7(3):228-229.

25. Walger P, Heininger U, Knuf M, et al. Children and adolescents in the CoVid-19

pandemic: Schools and daycare centers are to be opened again without restrictions.

The protection of teachers, educators, carers and parents and the general hygiene rules

do not conflict with this. GMS Hyg Infect Control. 2020;15:Doc11.

26. Macartney K, Quinn HE, Pillsbury AJ, et al. Transmission of SARS-CoV-2 in

Australian educational settings: a prospective cohort study. Lancet Child Adolesc

Health. 2020;4(11):807-816.

27. Koh D. Occupational risks for COVID-19 infection. Occup Med (Lond).

2020;70(1):3-5.

28. Koh D, Lim MK, Chia SE, et al. Risk perception and impact of Severe Acute

Respiratory Syndrome (SARS) on work and personal lives of healthcare workers in

Singapore: what can we learn? Med Care. 2005;43(7):676-682.

29. Taylor S, Landry CA, Rachor GS, Paluszek MM, Asmundson GJG. Fear and

avoidance of healthcare workers: An important, under-recognized form of

stigmatization during the COVID-19 pandemic. J Anxiety Disord. 2020;75:102289.

30. Abdelhafiz AS, Alorabi M. Social Stigma: The Hidden Threat of COVID-19. Front

Public Health. 2020;8:429.