FRISKE FORSYNINGER N y h e d s b r e v f r a d i t f o r s y n i n g s s e l s k a b n r. 8 , m a j 2 0 11

Vi klipper toppen af din el-pris . . . . . . . . 3

Forårstips til din sommerbolig . . . . . . . 4-5

Hellere god energi end smart køkken . . . . 6-7

Gert og solen . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9

En strømpe i kloakken . . . . . . . . . . 10-11

Lones hus af halm . . . . . . . . . . . . . 12-14

Bliv dus med din faktura . . . . . . . . . . 15

TRYKSAG

FR ISKE FORSYN I NG E R

REDAKTION

Henrik Lundgaard

Margit Knoblauch

FOTO

Pia Burmølle

UDGIVER

SK Forsyning A/S

OPLAG

1.200

DESIGN & PRODUKTION

Burchardt Web- & Reklamebureau

No8

F R I S K E F O R SYN I N G E R

– nu også til din smartphone

Skan QR-koden og læs

magasinet online!

Lundgaards leder

Bestyrelsen for SK Forsyning A/S vedtog ved udgangen af sidste år en ny strategi, der skal bære virksomheden frem til 2020. Strategien lyder i al enkelthed således:

SK Forsyning A/S i 2020:

Forsyningssikkerhed og bæredygtighed i international klasse

Virksomheden ligger i top med hensyn til uafbrudt forsyning til kunderne og er sam-tidig uafhængig af fossile brændsler

Det lyder måske ikke særlig vestsjællandsk at tale om international klasse, men vi mener det faktisk alvorligt.

Med hensyn til forsyningssikkerhed i elforsyningen ligger vi allerede i top i Danmark, fordi vi har kabellagt hele vort ledningsnet. Og når man er i top i Danmark, så har man international klasse!

Og i takt med at vi får koblet forsyningsområderne sammen (de gamle kommuner havde hver deres forsyningsområde) på både vand og spildevand og får renoveret ledningsnet og øvrige anlæg, ja så vil forsyningssikkerheden på de øvrige områder følge med.

Hvad angår bæredygtighed er det et helt klart mål for SK Forsyning, at al vores egen produk-tion og vores eget forbrug skal ske uden brug af fossile brændsler, altså olie og naturgas. Også her er vi godt på vej, fordi en meget stor del af fjernvarmen i både Slagelse og Korsør produ-ceres på affald, halm og flis.

Andelen af biomasse i fjernvarmen skal forøges fremover, og samtidig vil vi kigge på mulighe-derne inden for varmepumper, vindmøller og solceller. Desuden forventer vi – når teknologien er tilstrækkelig udviklet – at udskifte vores store bilpark til el- og hybridbiler.

Alt dette skal ske, uden at vi fjerner fokus fra at have tilfredse kunder. For at finde ud af hvad I, kære kunder, egentlig synes om os og forventer af jeres forsyningsselskab, vil vi gennemføre en kundetilfredshedsanalyse i løbet af 2011.

Denne udgave af Friske Forsyninger er fyldt med gode historier, der netop handler om bære-dygtighed og forsyningssikkerhed.

Rigtig god læselyst!Henrik Lundgaard

Ved at følge med i de aktuelle el-børsnoteringer, har SK Forsyning mulighed for at slå til, og handle strøm på det helt rigtige tidspunkt, og dermed opnå den optimale pris.

3

El-producenterne udbyder deres el til salg på den nordiske el-børs, og det er her SK Forsyning køber den strøm, vi leverer til vores kunder.

Vi bruger meget tid på at overvåge markedsmekanismerne. – Vi handler på nettet, hvor vi også kan følge nøje med i, hvor meget strøm der produceres hos hver enkel leverandør lige her og nu.

– Jeg er ansat til at ”skaffe kunder”, og dem får vi kun, hvis vi kan tilbyde den bedste pris, siger kundecenterchef Michael Sonne og giver eksemplet på en god handel:

– Hvis du ved, hvornår der er overpro-duktion fra kraftvarme eller de nordiske vandreservoirer er fyldt op, ved du også,

hvornår prisen på el dykker, siger han:– Hvis vi tilmed er så sikre, at vi kan

reservere på forhånd, får vi naturligvis en langt bedre pris, smiler han.

– Jo mere vi ved om, hvad der foregår i verden, der kan påvirke priserne, desto bedre kan vi forudsige prisudviklingen, siger han og giver til slut et par konkrete eksempler:

– Krig og naturkatastrofer påvirker mar-kedet, så vi er nødt til at følge med i både den hjemlige og den internationale ny-hedsstrøm, og det er jo præcis det samme, de gør på aktiemarkedet, siger Sonne og vender tilbage til skærmen og den seneste udvikling på el-markedet.

Du kan købe strøm, hvor du vi l . Det kan du, fordi e l -markedet er l iberal iseret , og el -handelsselskaberne derfor handler e l på et marked, der svarer t i l akt iebørsen. Vi har nogle af de bedste t i lbud på markedet , og det har g ivet os kunder over hele landet .

Vi k l ipper toppen af d in e l -pr is

4

5

Forårs t ips t i l d in sommerbol ig

Fra grimt til godt:Vinterens visne løv skal væk, og her er et tip til hvordan du gør de nu uvelkomne blade til en kommende energikilde. Hvis de ryger i kompostbunken, eller en kom-postkasse, belønner dig i de kommende sæsoner, hvor kvælstoffet omdanner dem til dejlig muld.Kompostkassen kan købes billigt i dit lo-kale byggemarked, og vil du have grovere haveaffald med i bunken, er det en god ide at invitere en flok kompostorme indenfor, for så begynder de at spise af herligheder-ne og efter en tur gennem deres maver, har de leveret muld af bedste slags.

Regnvand er både bedre og gratisVi mangler vand i Danmark. Det er dyrt at betale for vand, når staudebedet tørster. Anskaf dig en regnvandsbeholder. Den koster næsten ingen penge, hvis du køber den i plastik, men den fås også i både træ og som smukke keramiske krukker – alt efter smag og pengepung.

Regnvand er kalkfrit, og det kan dine planter meget bedre lide, end det vand der kommer fra hanerne, så du får ikke kun gratis vand, men også taknemmelige planter der gror bedre og tager sig langt flottere ud.

Klamt indeklimaNår du ikke bor i din sommerbolig hele året, opstår der let fugt og klamt inde-klima, som også medfører en ubehage-lig jordslået lugt, der kan være svær at komme til livs.Det problem bliver du kvit, hvis du køber et ventilationsanlæg til solvarme, der vir-ker ved at det suger den klamme luft ud og sender solopvarmet luft ind i din som-merbolig. Få det installeret nu i foråret, så din sommerbolig er tør og varm, når du flytter ind.Prisen ligger mellem 5 og 8.000 kroner, og pengene er godt givet ud, fordi det forbedrer luftkvaliteten og modvirker skimmelsvamp. Du kan finde anlæggene

på nettet eller ved at tage en snak med din lokale installatør.

Spar strøm og gas – lav en bålpladsBrug foråret på et projekt, der både ska-ber glæde og er sjovt at lave.Byg din egen bålplads, hvor familie og venner kan hygge sig sammen over som-merens madlavning. På denne måde spa-rer du strøm eller gas samtidig med, at du forlænger udelivet, når du er her.Der er masser af inspiration at hente på nettet, så det er kun fantasien, der sætter grænser.

Drivhus og varmestue – lav et orangeriHvorfor ikke gøre glæden ved dit drivhus til glæden ved en ekstra ”varmestue”.I forårssæsonen kan det godt være koldt udenfor – tag et par stole med ind i driv-huset – læg eventuelt et fint gulv af gamle mursten eller fliser, og vupti – så har du et lille orangeri, hvor du kan sidde og nyde dine planter gro.

Off ic ie l t er v i nu gået over t i l sommert id. Ef tersom det stadig er forår, er temperaturen ikke helt fu lgt med, men det afholder ikke Famil ien Danmark fra at søge ud i sommerhuset e l ler kolonihaven og hive haveredskaberne frem. Det er l ige før , v i f ly t ter i sommerhus el ler kolonihave, og v i er a l lerede derude i weekenderne for at gøre klar , t i l v i kommer.

Komposter dit haveaffald og få din egen jord.

Gratis opsamling af regnvand erstatter dyre vandregninger

når haven skal vandes.

6

Ejendomsmæglerne Bettina Winther fra Home i Korsør og Peter Valentin fra Nybo-lig i Slagelse har fingeren på pulsen i den kommune, hvor de formidler boliger.

De har begge i mange år lagt stor vægt på de lækre køkkener og de flotte badeværel-ser, når kommende købere skulle fristes, men i dag begynder et anderledes billede af fremtidens boligkøbere at tegne sig, og her er mæglerne med:

Peter Valentin fra Nybolig i Slagelse ud-trykker det således: – Hvis du kigger på de salgsopstillinger, vi leverer i dag, skriver vi i langt højere grad tekster som f.eks. ”Varmt, grønt og CO2-venligt hus til salg”, og dermed ER varme-budgettet og husets energitilstand rykket langt op på listen over vigtige argumenter, siger han.– Vi ved, at også købernes bankrådgivere har fokus på dette, når de skal beregne købernes fremtidige udgifter i deres kom-mende bolig, siger Bettina Winther, som bekræfter i tørre tal:

– Hvis du skal bruge 800-1.000 kroner ekstra netto pr. måned på varme, har du helt konkret 200.000 kr. mindre at købe hus for, så det er noget, der kan mærkes.

” Energiinvesteringer giver mar kante besparelser på varmebudgettet, og det er noget, der falder i de kom men de huskøberes smag, når de kigger på bolig “

Fyrer op under energiforbedringerneDer var engang, hvor boligejerne fyrede millioner af til nye køkkener og badevæ-relser, men i dag ser vi et stigende antal af dem lægge investeringen i energibespa-rende foranstaltninger, siger Peter Valen-tin og tilføjer så:– Et nyt køkken eller bad går jo også hurtigt af mode, så forældelsesfristen her er kort, mens det modsatte jo klart er t i l fældet, hvis du har lagt dine penge

i en varm, sund og økonomisk fornuftig energiinvestering.– Og derfor oplever vi også, at priserne på huse med gamle oliefyr og dårlig isole-ring falder i pris, erklærer begge, ligesom de er enige i, at disse boliger stadig bliver solgt.– Fordi køberne så selv kan få råd til energi forbedringer og vælge hvilken form for energikilde, de vil have for fremtiden!

Både Home og Nybolig har spurgt dan-skerne, hvad de vil vægte i fremtidens hus-køb, og her har hele 74 % svaret, at et lavt energiforbrug har ”stor betydning”, mens 9 % mener, at det har ”afgørende betyd-ning”. Når Bettina Winther og Peter Valen-tin er ude og formidle ejendomme, hører de oftere og oftere, at de kommende købe-re har seriøse planer om at energiforbedre deres bolig inden for de første år – faktisk hele 30 % vil hellere have skiftet oliefyret ud med fjernvarme end et nyt køkken eller badeværelse, viser tallene, og her er der ingen slinger i valsen. Selv energiselska-berne ved hvad fremtiden bringer:

He l lere god energ i end smart køkken

7

Oliefyret hoster på sidste vers, og naturgassen slipper opBåde Peter Valentin og Bettina Winter er enige om, at man som mægler i vores tidsalder må være skridtet foran bolig-ejerne.– Vi er nødt til at være forud for energi-udviklingen, hvis vi skal hjælpe køberne med at vælge den rette bolig, siger han og tilføjer:– Vi ved jo, at regeringen, som led i sin ”Energistrategi 2050”, vil af med oliefyret i parcelhusene, og vi ved, at naturgassen på et tidspunkt slipper op, så fremtiden er – set med vores øjne: boliger, der er opvarmet med traditionel fjernvare, der er

CO2-neutral – eller alternative energikil-der, siger begge mæglere.– Her i Slagelse Kommune er det da også fjernvarmen, der trækker mest i øjeblik-ket, fordi den er billig, men vi er over-bevist om, at vi i løbet af de kommende 10 år vil få mulighed for at formidle langt flere alternativt energiopvarmede huse, og vi oplever det også når telefonen ringer, og eventuelt kommende købere spørger om der er alternativ energiopvarmning i den bolig, de har set sig lune på.Og da vi viser de to mæglere en stak fotos af Gert Koldings Solcelleanlæg på taget af hans hus i Stillinge, udbryder Bettina:– WOW – det kunne jeg godt tænke mig at få lov at sælge.– Ja, han må bestemt også gerne kontakte mig, når det bliver aktuelt, griner Peter.

Hvis Bettina Winther og Peter Valentin skal drømme, bliver det om en fremtid, hvor boligkøbere selv kan logge sig ind på en interaktiv portal og designe deres egen boligløsning på såvel indretnings- som energi området.

FAKTA:Både Home og Nybolig har spurgt danskerne, hvad de vil vægte i frem-tidens huskøb, og her har hele 74 % svaret, at et lavt energiforbrug har ”stor betydning”, mens 9 % mener, at det har ”afgørende betydning”

8

9

I et hyggeligt parcelhuskvarter finder vi vores hovedperson, 68-årige Gert Colding, der står ude i sin have og tager imod.– Hej! Jeg står her og tjener penge, griner han lunt og peger op mod sit sorte skifer-eternittag, hvis sydvendte skråning er dæk-ket af et gigantisk solcelle-anlæg, der består af hele 20 silicium-paneler/solceller.Ved siden af står Jesper Bille, der har monte-ret hele herligheden, og efter de almindelige velkomsthøfligheder hiver de stigen frem og kravler op på taget.Det er kun en uge siden, det sidste panel blev monteret, og Jesper, der kommer fra In-stallatørfirmaet Flemming Nielsen i Slagelse, har aldrig før prøvet at montere så stort et anlæg på en privat bolig.– Næ, det var lidt af en teknisk og design-mæssig udfordring, smiler han til Gert, der selv har været med i hele procesforløbet.– Gert er jo pensioneret ingeniør, så det har været lige sjovt for os begge, og jeg har lært en masse af at arbejde sammen med ham.– Nu har jeg jo været i en ubåd, så det der med at tilpasse tekniske løsninger på be-grænset plads ved jeg jo lidt om, forklarer Gert, der også selv har bygget sin dejlige 136 kvadratmeter store villa på Kirkevænget. – Vi flyttede ind i 1969, og dengang var det olien, der opvarmede de danske hjem, siger Gert. Men da Gert modtog varmeregningen efter en kold vinter i slutningen af 80’erne kig-gede han på sin nu afdøde hustru og sagde:– Det må da kunne gøres bedre!Parret tog i første omgang fat på en omfat-tende isolering af huset, der fik nye ener-givinduer, et varmegenvindingsanlæg og isolerede varmerør.– Det var noget, der battede på varmeregnin-gen, og så var næste skridt jo helt naturligt at kigge på strømbesparelser, smiler Gert.Og det var lige præcis derfor, han mødte Jesper.

SK Forsyning gav inspirationen– Jeg havde set at SK Forsyning havde stillet et stort solenergianlæg op på taget af varme-centralen oppe ved BILKAs parkeringsplads, og på et display, viste de hvor meget strøm anlægget producerede mens jeg stod der, og hvor meget det havde produceret siden

opstilingen, og det fascinerede mig så meget, at jeg tog hjem og ringede til installatøren.Det var Jesper der tog røret, og siden har de to ”leget” flittigt sammen på Gerts tag. Den første halvdel af de i alt 20 elementer blev sat op midt i juni 2010, og da Gert i det

følgende år havde ført grundig statistik over anlæggets ydeevne, var han klar til at udvide til det dobbelte.– De nye elementer har kun ligget der i en uge, smiler Gert.Sammen går de to ned i kælderens ”kon-trolrum” for at tjekke at det hele virker, og måle de første resultater af kapacitetsudvi-delsen.

– Tanken om at jeg kan producere strøm nok til mit eget forbrug og dermed spare de dyre elregninger er naturligvis afsættet, men i dag kan du også – hvis dit anlæg er stort nok – producere mere strøm end du selv kan bruge, og sælge det ud til elnettet som køber det af dig, og sådan en dag som i dag tjener anlægget faktisk lidt penge til mig, smiler han stolt, og tilføjer så:– Og så kan jeg købe min egen strøm til-bage, når mit anlæg ikke producerer hvad jeg skal bruge, og da SK Forsyning betaler 10 øre pr. kWh, kan folk der bor i deres om-

råde oven i købet få lidt procenter for deres grønne strøm.Gert bruger godt 16 kWh i døgnet, hvis han har tændt for alt i hele i huset.– Der er virkelig penge at hente, men så sent som jeg er kommet i gang, må jeg er-

kende at det ikke bliver i min levetid, penge-ne i investeringen bliver afskrevet. – Det har kostet mig godt ½ million at energioptimere huset, men det giver en god fornemmelse at vide at de, der en dag overtager huset får den mest energivenlige bolig på hele Vest-sjælland, smiler han.

Gert ved snart mere om anlægget end mig, griner Jesper.

Ger t og so lenSolen skinner fra en sky fr i h immel denne kolde forårsdag, hvor FR ISKE FORSYN I NG E R er taget på reportage i St i l l inge By.

Denne dag producerede Gerts anlæg 12 kWh, hvoraf de 9 blev sendt ud på nettet. Gratis strøm og en fortjeneste på 20 kr.

10

På Sylowsvej i Korsør holder en arbejdsvogn fra firmaet Per Aarsleff med bagsmækken åben.De hvide vogne med det blå logo er gen-nem årene blevet et velkendt syn i bybil-ledet, fordi de er ensbetydende med den fortløbende renovering af vores kloak- og spildevandsnet.Sidste år påbegyndte vi i SK Forsyning et omfattende renoveringsarbejde af midtby-ens kloaknet, og i dag er Lars Rønne her for at foretage den opfølgende tv-inspektion, og han har netop pillet dækslet af kloakken på hjørnet af Strandstræde, hvor en umis-kendelig hørm af menneskelige efterladen-skaber får fri adgang til luften omkring os.– Ja, parfume er det jo ikke, griner han, mens han styrer en robot- arm med et på-monteret kamera for enden hen over dæks-let og sænker det ned i røret, mens han peger mod bunden.– Kan I se der for enden af udløbet? spør-ger han, mens det kvindelige reporterteam modvilligt stikker snuderne henover landluf-ten og får øje på udløbet af et kloakrør, hvor det løber lystigt ud fra de omkringliggende husstandes træk og slip. Lars peger på noget, der ligner en stor klat tyggegummi klistret på indersiden af kloak-røret.

En strømpe af polyesterfibre og harpiksTyggegummi er det dog ikke, men derimod en strømpe af syrefast polyesterfiber, som er imprægneret med harpiks, og Lars for-klarer:– Strømpen krænges i blød tilstand ind i det gamle og nedslidte rør ved hjælp af en robot, og når der er tale om rør i den størrelse, der ligger her på Sylowsvej, sæt-ter vi den sammenfoldede strømpe i en trykkugle. – Herefter krænges den via et indføringsrør ned i den eksisterende led-ning, og efterfølgende blæser vi luft ved højt tryk igennem, så strømpen krænges ud indefra, som hvis man puster i en nytårs-serpentine.Det smarte ved strømpen er dens unikke evne til elasticitet, og det er noget af det, der hele tiden forskes i hos Aarsleff, for

En s t rømpe i k loakkenFørhen var renovering af kloak- og spi ldevandsnet ensbetydende med lange opgravninger og omdir igeringer af by traf ikken. I dag bruges en såkaldt strømpe. Det kaldes No Dig-metoden.

11

det strømpen skal kunne, er at klæbe sig helt tæt op mod indersiden, og det er her laboratoriets viden om harpiks er banebry-dende.– Når strømpen ligger, som den skal, blæ-ses der damp gennem den og så hærder den, siger Lars og tilføjer: – Smart! – Så behøver du ikke grave hele vejen op men kan nøjes med at gå ind, hvor du vil starte og ud, hvor du vil slutte, og det er derfor metoden kaldes No Dig! Lars’ tv- kamera er nu på plads, og han lå-ser positionen, inden han går ind i bilen og tænder for skærmene omkring sig. Her kan han se, om den ligger, som den skal, og så tager han os med på en visuel rejse i Kor-

sørs strømpeforede kloaker under Sylows-vej, hvorefter han – for underholdningens skyld – viser os en lille ”før film” fra et andet område i byen, hvor et par rotter går rundt og hygger sig.– Vores faste arbejdsgivere, griner han.

Tid, penge og politisk velviljeLars’ firma har travlt hele året, for største-parten af Danmarks kloaknet er så forsømt, at det nogle steder er brudt sammen, og skulle man have løst problemet, som man gjorde det før i tiden – med lange og tids-krævende opgravninger – ville opgaven være komplet umulig.

SK Forsyning ville gerne have fortsat det igangsatte renoveringsarbejde af vores kloaknet i Slagelse Kommune, men som al-lerede nævnt i tidligere udgaver af Friske Forsyninger har vi måttet stoppe, inden vi blev færdige på grund af politiske tiltag, der har gjort det økonomisk umuligt for os at nå i mål.Vi er dog glade for, at vi nåede det i om-rådet ved Sylowsvej, hvor beboerne for 6 år siden oplevede konsekvenserne af et kloaknet, der ikke magtede at stå imod de voldsomme regnskyl. Stod det til os, var Aarsleffs vogne stadig en fast del af bybilledet i Slagelse Kommune, indtil hele renoveringsopgaven var fuldført.

Fra sin tv-inspektionsvogn kan Lars overvåge hele Danmarks kloaknet. Her er vi på Sylowsvej i Korsør.

12

Der dufter herligt af fyrretræ og friskbagte boller i huset, da Lone Kuhlmann tager imod. Hans Dollerup og Lone kender hin-anden godt. Hans har været tilknyttet som rådgiver og engageret sig personligt i hen-des særlige bolig i det nordsjællandske fiskerleje, Hornbæk.Axel er her for første gang og hilser mere re-spektfuldt. Mens bollerne serveres, går ener-gisparesnakken allerede hen over bordet.I mange år har Lone drømt om det hus, vi nu sidder i. I efteråret 2006 holdt hun sit første møde med arkitekten bag hendes fantastiske halmhus, Rolf Jacobsen, der er kendt for at tegne huse, der anvender gamle, velprøvede teknikker, som Lone er fascineret af.Under hele byggeprocessen boede hun i en skurvogn ved siden af, og i 2009 flyt-tede hun endelig ind i sit hus af halm, som hun har døbt ”Junia”.

Halm, papir, kalkmørtel, genbrugsglas og træ – ”Junia” har 122 kvadratmeter bebygget areal i 1½ plan. Det er isoleret med forar-bejdet genbrugsglas og papirflis, og den indvendigt bærende konstruktion er af douglasgran, som er samlet med trædyv-ler, fortæller Lone.Væggene i Lones hus er af halmballer, som blev bestilt ekstra hårdt presset og opbevaret i en særlig tørrehal hos den lo-kale gårdejer, der leverede ballerne.Intet i ”Junia” er overladt til tilfældighe-derne i et fugtigt klima som det danske. Når man ser huset i dag, er det svært at tænke sig til de halmballer, der nu er gemt bag flere lag ler og juramørtel, som siden er malet hvide, men helt sikkert er det, at også valget af pudsemateriale og teknik er nøje gennemtænkt, hvilket Hans fortæller om:

– I nutidens byggerier anvender man for-trinsvis tør funktionsmørtel til opmuring af mursten, men hvis man bruger ”vådmørtel”, som den gode gamle kalk-cementmørtel, er prisen den halve, og besparelsen for miljøet er ca. 90 kg CO

2/m3 mørtel, forklarer Hans, mens Lone beskriver påføringsteknikken:– Det grove, tykke lag er sprøjtet på, og de sidste to lag er lagt med håndkraft, så i alt er der ca. 6 cm puds på hver side af halmen!Junias loft er isoleret med papiruld.– Hvis du bruger papir i stedet for sten, er CO2 udledningen 4 gange mindre, forkla-rer Hans!Husets passivhusvinduer i hvidmalet træ passer perfekt til helhedsbilledet, og Hans er klar med endnu et CO2 -argument:– Samlet udledning er 12 gange mindre end et vindue i aluminium med energiru-de, kommer det prompte. Axel nikker anerkendende til Lone. Hen-des hus er guf for energisparenørder!Alle vandhaner er desuden blyfri, og Hans turer ivrigt frem:– Bly er giftigt og forbudt stort set alle andre steder end i vandhanerne – Der må ikke være bly i hagl eller fiskeblink, men vi må gerne vælte det ud i drikkevandet,

Lones hus a f ha lm

TEMASERIE:

DE GRØNNE PIONERERFriske Forsyninger sætter nu fokus på de danskere, der tænker i alternative materialer når de bygger deres bolig.SK Forsynings energirådgiver Axel Olsen møder sammen med fagekspert Hans Dollerup 3 bygherrer, der har besluttet at bygge og bo miljørigtigt og energibesparende trods træg økonomisk velvilje fra offentlig side.Denne gang er vi i Hornbæk.

Både Axel og Hans er ægte energisparenørder. Her tjekker de Lones belysning i badeværelset.

13

14

og det kan jeg bare ikke ha’, siger han.– Mine unger drikker det! De kommer aldrig i gymnasiet, for pokker, udbryder han med en hul latter!

Masseovn og solpaneler der skal snakke sammenMidt i rummet står en masseovn, som hu-set er bygget op omkring. – Sammen med et solpanel på taget sør-ger den for mit varme vand fra april til ok-tober, og det er koblet sammen med gulv-varmen i bad, bryggers og entre, forklarer Lone, der dog har haft et konkret problem med installationen, der skulle få de for-skellige energikilder til at spille sammen i den rigtige rækkefølge.– Det siger sig selv, at jeg skal bruge min gratis solvarme eller varmen fra masse-ovnen først, når jeg går i bad, men denne sammenkobling har været noget af en udfordring for installatøren, fordi han al-drig har prøvet det før, siger Lone uden at vide, at hun lige her trykker på Axels mest lysende ”nørdeknap”.

Inden der er gået ti sekunder står Axel og Hans bøjet over Lones styringssystem i bryg-gerset, og Axel stiger op på sin kæphest.– Problemet er, at installatøren ofte kom-mer ind efter, at alle anlæggene er fær-diginstallerede, og så er det nogen gange for sent til, at de kan få dem til at korre-spondere, siger han, og fortsætter:Lone burde jo have en slags ”sladreknap”, der fortæller hvorfra hun lige nu og her får opvarmet vandet, så hun ved, hvornår det er den gratis solvarme, der kommer ud af bruseren, siger Axel, der til fulde forstår Lones frustrationer:– Du ender nok med at se i øjnene, at kor-respondancen skal lægges om, siger han beklagende. Lone tænker på den ekstraud-gift, hun muligvis kunne have undgået.Det er tid at sige farvel til Lone, og i bilen på vej hjem tænker Axel højt:Hvis hun havde bygget sit hus i SK’s forsyningsområde, ville jeg ikke have lagt den fra mig, før jeg havde løst den, og så var Henrik og jeg rykket ud på en redningsaktion, griner han.

Lones hund, Sigurd, nyder godt af de tykke mure og de deraf følgende dybe vindueskarme.

Ilden knistrer i Lones masseovn, der afgiver en lun og behagelig varme i hele rummet.

15

B l iv dus med d in fakturaI SK kundecenter oplever L inda Andersen og Mia Madsen jævnl igt at kunderne r inger ind for at få overbl ik over, hvad de enkelte poster i deres fakturaer betyder.Fakturaen E R kompliceret . Det skyldes dels , at der indgår forskel l ige elementer i beregningen af den endel ige pris , herunder mange stats l ige afg i f ter , og dels at der er bestemte krav fra myndighederne om, hvad der skal fremgå af fakturaen.

I de kommende udgaver af Fr iske Forsyninger v i l L inda og Mia gennemgå hver enkel poster ing, der t i lsammen udgør din samlede årsafregning.

Vi begynder med dit elforbrug. Det er delt op i 2 hovedpunkter:

1: ENERGISALG Er betaling for den el du bruger, og som du frit vælger fra den leverandør, der kan levere den billigste strøm. Den bedste pris får du fra den leverandør, der er bedst til at købe ind på el-børsen. Her handles el på samme måde, som der handles aktier på aktiebørsen.

2: ELNETTETDækker over transporten af den el du får leveret, og de forskellige afgifter vi – på vegne af dig – skal betale til staten.Hver enkel afgift er udspecificeret, fordi nogle af dem er fradragsberettigede for

vores erhvervskunder, mens andre ikke er det.

a) PSO (Public Service Obligations) dæk-ker over en række offentlige forpligtelser, som el-kunderne skal betale afgift til. – Bl.a. penge til forskning, udvikling og udbredelse af miljøvenlig energi og til for-bedring af forsyningssikkerheden.

b) TRANSPORT TIL MÅLER betaler du, fordi det koster penge af få strømmen ført fra elværket og frem til din måler der-hjemme. Dvs. kabler og teknik.

c) ABONNEMENT NET dækker både prisen på din måler, prisen på den ad-ministration, der er i forbindelse med at beregne dit forbrug og også prisen for rådgivningsopgaver i forbindelse hermed.

d) AFGIFTER TIL STATEN Punkterne el-afgift, energispareafgift og el-distributi-onsafgift er de afgifter staten har pålagt os at inddrive hos dig.

Linda og Mia fra SK Forsynings kundecenter oplever ofte at kunderne har svært ved at gennemskue deres forsyningsfakturaer.

SK Forsyning A/S L i l leøve j 3 4220 Korsør Tl f . 5836 2500 in fo@skforsyning.dk skforsyning.dk