fremmedsprogsundervisning sæmundsdóttir3.pdf · litli bróðir minn, gísli freyr sæmundsson...
TRANSCRIPT
1
Háskóli Íslands
Hugvísindasvið
Danska
Fremmedsprogsundervisning
Er det kun danskundervisningen der er uinteressant ?
Ritgerð til B.A.-prófs
Ilmur Eir Sæmundsdóttir
Kt.: 151289-2909
Leiðbeinandi: Pernille Folkmann
Janúar 2018
2
Resumé
Min tilgang med en B.A. uddannelse i dansk er at gå videre med min uddannelse og
blive folkeskole- eller gymnasium lærer. Desværre har danskundervisning på Island et
ry om at være ”kedelig” og ”meningsløs”, og jeg vil gerne vide grunden. Da jeg fik set
på ældre undersøgelser lagde jeg mærke til at der manglede undersøgelser og
oplysninger om det kun er danskundervisning der har et slemt ordspor eller om det
generelt gælder om sprogundervisning på Island.
Jeg lavede en kvantitet undersøgelse på 109 10.klasses elever rundt om Island, om
deres forhold til danskundervisning sammenlignet andre sprogundervisningstimer.
Deltagere fik et spørgeskema med både åbne og lukkede spørgsmål. Deltagere blev
spurgt spørgsmål vedrørende danskundervisning, engelskundervisning og tredje
fremmedsprogsundervisning, hvis de havde valgt at lære et tredje fremmedsprog.
Spørgeskemaet foregik på islandsk men spørgsmålene blev oversat i denne opgave.
Undersøgelsens vigtigste resultater var at elever synes afgørende mest kedeligt i
danskundervisning og mange synes dansksproget meningsløst. Elever nævner andre
sprog som de synes de bedre kunne bruge i fremtiden og få har tro på at de vil komme
til med at bruge dansk i fremtiden. Ud fra spørgeskemaets resultater kunne jeg klart
finde grund til at gå videre med denne undersøgelse på en kvalitative måde og
forhåbentlig få resultater som kunne hjælpe sproglærer her i fremtiden.
Mange tak får min vejleder Pernille Folkmann for hjælp ved at finde emne, vejledning
og korrekturlæsning. Min lillebror, Gísli Freyr Sæmundsson hjalp mig enormt med
indtastning af resultaterne og vejledning i Excel. Min farmor, Þóra Elfa Björnsson læste
også min opgave og gav gode råd. Også vil jeg takke Auður Hauksdóttir som jeg dog
aldrig har mødt men hun har gjort meget for danskundervisning i Island med sine flotte
undersøgelse og hendes bog Lærerens strategier – elevernes dansk hjalp mig meget i
denne opgave.
Reykjavik, januar 2018
Ilmur Eir Sæmundsdóttir
3
Ágrip (på islandsk)
Þessi ritgerð er skrifuð sem lokaritgerð í Dönskunámi við Háskóla Íslands. Tilgangur
minn með B.A. gráðu í dönsku er að fara í áframhaldandi nám til þess að verða kennari.
Því miður hefur dönskukennsla orðspor á sér að vera ”leiðinleg” og ”tilgangslaus” og
hef ég verið að forvitnast um ástæðu þess. Útfrá eldri könnunum tók ég eftir að það
vantaði upplýsingar og rannsókn um hvort það sé einungis dönskukennslan sem er
með slæmt orðspor á sér eða hvort það á við almennt um tungumálakennslu hér á
landi.
Megindleg rannsókn var gerð á 109 10.bekkjar nemendum á Íslandi um viðhorf þeirra
gagnvart dönskukennslu í samanburði við aðra tungumálatíma. Spurningalisti var
lagður fyrir þáttakendur og var hún með opnum og lokuðum spurningum. Spurningar
fjölluðu um viðhorf þáttakenda gagnvart dönskukennslu, enskukennslu og fjórða
tungumálið ef það átti við. Spurningakönnunin var lögð fyrir á íslensku en
spurningarnar eru þýddar í þessari ritgerð.
Helstu niðurstöður ransnóknarinnar voru að nemendum finnst afgerandi leiðinlegast í
dönsku og mörgum finnst danska tilgangslaus. Nemendur nefna önnur tungumál sem
gætu gagnast þeim betur í framtíðinni en fáir sjá fram á að geta notað dönsku til
frambúðar. Út frá svörum rannsóknarinnar gat ég klárlega fundið ástæðu til þess að
koma með eigindlega rannsókn sem gæti aðstoðað tungumálakennurum um komandi
tíð.
Sérstakar þakkir fær leiðbeinandi minn Pernille Folkmann fyrir aðstoð með val á
rannsóknarspurningu, aðstoð og yfirlestur. Litli bróðir minn, Gísli Freyr Sæmundsson
aðstoðaði mig gríðarlega með innsetningu á gögnum og Excel kunnáttu. Amma mín,
Þóra Elfa Björnsson las yfir og gaf góðar ábendingar. Einnig vil ég þakka Auði
Hauksdóttur þó ég aldrei hafi fengið heiður að hitta hana en hefur hún gert mikið fyrir
dönskukennslu á Íslandi með flottum og ítarlegum rannsóknum og bókin hennar
Lærerens strategier – elevernes dansk var mér mikil hjálp í þessari ritgerð og varðandi
sögu Íslands og Danmerkur.
Reykjavík, í janúar 2018
Ilmur Eir Sæmundsdóttir
4
Indholdsfortegnelse
Resumé .......................................................................................................................................... 2
Ágrip (på islandsk) ......................................................................................................................... 3
Figuroversigt .................................................................................................................................. 5
Indledning ...................................................................................................................................... 6
Den historiske relation mellem Danmark og Island ...................................................................... 8
Fremmedsprogsundervisning ...................................................................................................... 10
Dansk som fremmedsprog i det islandske skolesystem .......................................................... 11
Tidligere undersøgelser ............................................................................................................... 13
Undersøgelse om islandske elevers holdning til danskfaget .................................................. 13
Kan vi snakke dansk når vi tager til Danmark? ........................................................................ 15
Diskussion ................................................................................................................................ 17
Undersøgelse ............................................................................................................................... 18
Undersøgelsens motivation og forventninger ........................................................................ 19
Spørgsmålsskema og metode ................................................................................................. 19
Analyse .................................................................................................................................... 21
Deltagerne og deres baggrund ............................................................................................ 22
Danskundervisning .............................................................................................................. 24
Engelskundervisning ............................................................................................................ 25
Dansk eller engelsk i fremtiden? ......................................................................................... 29
Tredje fremmedsprog ......................................................................................................... 30
Bruger du dansk? Sidste del af spørgeskemaet .................................................................. 34
Diskussion ................................................................................................................................ 39
Konklusion ................................................................................................................................... 42
Litteraturliste ............................................................................................................................... 44
Bilag 1 .......................................................................................................................................... 46
Bilag 2 .......................................................................................................................................... 51
5
Figuroversigt
Figur 1 Kønsfordeling .................................................................................................................. 22
Figur 2 Deltagernes modersmål .................................................................................................. 23
Figur 3 Har du boet i udlandet? .................................................................................................. 23
Figur 4 Hvad synes du om danskundervisningen? ...................................................................... 24
Figur 5 Hvordan er engelskundervisningen? ............................................................................... 26
Figur 6 Hvad synes du om dansk- og engelskundervisningen? ................................................... 27
Figur 7 Hvor meget får du ud af engelskundervisningen? .......................................................... 28
Figur 8 Vil du kunne bruge engelsk eller dansk i fremtiden? ...................................................... 30
Figur 9 Hvilket tredje fremmedsprog lærer du? ......................................................................... 31
Figur 10 Hvor meget lærer du i undervisningen? ....................................................................... 32
Figur 11 Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for dansk? ..................................... 33
Figur 12 Vil du først lære dansk og så engelsk? .......................................................................... 36
Figur 13 Sammenlignet holdning til danskundervisning ............................................................. 37
Figur 14 Sammenlignet sprogkundsskab i dansk ........................................................................ 38
Figur 15 Sammenlignet hvor meget elever lærer i danskundervisning ...................................... 38
6
Indledning
Jeg boede i Danmark da jeg var 8 år gammel og flyttede tilbage til Island da jeg var 14
år gammel. Det havde en stor påvirkning på mig og synes jeg det gav mig et større syn
på verden og hvad man kunne opnå. At kunne tale islandsk, engelsk og dansk har
hjulpet mig meget, både i gymnasium og på arbejdspladsen. Fordi jeg kan disse tre
sprog, specielt dansk og islandsk, så hjælper dig mig at forstå både norsk og svensk og
det kan være et kæmpe hjælpemiddel i fremtiden, man kan aldrig vide hvor man ender
med at arbejde eller bo i fremtiden.
Da jeg flyttede tilbage til Island og sad i danskundervisningstimerne lagde jeg mærke til
hvor negative eleverne var til faget og slet ikke kunne lide det. Jeg havde aldrig kunnet
tænke mig at være lærer indtil for nogle år siden og nu studerer jeg dansk på Islands
Universitet og kunne godt tænke mig at være lærer i enten folkeskolen eller
gymnasiet. Jeg tror ikke jeg nogen sinde har fortalt en islænding at jeg studerer dansk
og de ikke har grinet eller været helt chokeret. Mange har faktisk sagt til mig ”wow, så
du skal blive skolens mest hadede lærer, fordi ingen nogen sinde kan lide dansk”. Det
er sårende og gjorde mig først lidt sårbar og måske endda en lille smule flov over det at
jeg kunne tænke mig at være dansklærer. Men så tog jeg en beslutning om kun at lytte
til de positive kommentarer og jeg har virkelig været glad for hvor mange der har sagt
til mig at jeg vil være en sjov lærer og at jeg vil kunne lave danskundervisning sjov og
underholdende. Men på grund af de kommentarer bliver jeg jo nødt til at finde ud af
hvad der er galt med danskundervisningen som unge får i dag, og hvorfor den stadig
har sådan et slemt rygte. Er det kun danskundervisning der er så forfærdelig eller
gælder det for al sprogundervisning?
Før 1999 var dansk det første fremmedsprog der blev undervist i folkeskoler i Island,
derefter kom engelsk. I dag lærer folkeskoleelever først engelsk i 5. klasse og dansk
derefter i 7. klasse. Det er en ændring som er god for elevernes færdigheder i engelsk,
som er et meget mere udbredt sprog end dansk og derfor har vi måske mere brug for
det, men i stedet får vi mindre tid til at lære dansk som er ikke lige så populært, men
som vi hellere ikke hører hver eneste dag lige som engelsk. Engelsk er et sprog som vi
møder hver eneste dag og man ser yngre og yngre børn begynde at tale engelsk, og
have bedre styr på den end folk der har lært det i nogle år. Men har vi så lige så meget
7
brug for engelskundervisning som danskundervisning, eller er elever interesseret for at
lære et andet sprog først i folkeskolen for de kan jo faktisk næsten to sprog allerede,
islandsk og engelsk?
Første skridt i min proces synes jeg skal være at få at vide om det kun er danskfaget
der er kedeligt eller uinteressant, eller om det gælder alle fremmedsprog. For hvis det
er alle fremmedsprog, så duer det jo ikke kun at kigge på danskundervisningen, men så
skal man kigge på det større billede og på sprogundervisning i Island i helhed. Min
overordnede problemformulering er ”Er det kun danskundervisningen islandske
10.klasses elever synes er kedelig og meningsløs, eller føler de det samme om alle
fremmedsprog de skal lære? Tror de at de kan bruge dansk i fremtiden, eller er der et
andet sprog som de hellere vil lære som de ville kunne bruge mere?”
Til at begynde med vil jeg kigge på historien imellem Island og Danmark. Jeg vil se på
hvordan dansk i det islandske skolesystem har udviklet sig og hvordan
fremmedsprogsundervisning overhoved foregår i islandske folkeskoler. Derefter har
jeg gennemgået to opgaver, Guðrún Tinna Ólafsdóttirs B.A. opgave Kan du lide dansk?
En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i folkeskolen, og Heimir
Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttirs B. Ed-opgave Gagnsemi dönskukennslu á
Íslandi – Græðum við eitthvað á því að læra dönsku? Disse to undersøgelser gav mig
inspiration for min egen undersøgelse men med en ny fokus: ”Hvad synes eleverne om
danskundervisningen i folkeskolen sammenlignet med andre fremmedsprogtimer?”
Efter jeg har gennemgået tidligere undersøgelser, gennemgår jeg min egen
undersøgelse der blev svaret af 109 10.klasses elever rundt om Island. Jeg lavede et
spørgeskema med 24 åbnede og lukkede spørgsmål, men desværre var der et
spørgsmål som kunne have været bedre sat op og derfor blev det misforstået og
handler jeg ikke om det spørgsmål i min opgave. Når resultaterne er færdige,
diskuterer jeg både min undersøgelse og de to tidligere, og sammenligner nogle
resultater. Jeg kommer med spørgsmål vedrørende undersøgelsen og idéer om
hvordan jeg godt kunne tænke mig at gå videre med den og forhåbentlig finde frem til
fremtidsændrende løsninger på danskfagets slemme rygte.
8
Den historiske relation mellem Danmark og Island
For bedre at forstå hvorfor det er man lærer dansk i folkeskolen og gymnasiet i Island,
bliver man nødt til at se tilbage på Islands historie og forholdet mellem Island og
Danmark. Det er et vigtigt forhold og er der mange der holder af det og den
forbindelse som vi stadig har med den danske nation. Hvis Island ikke havde blevet
selvstændige året 1944, ville vi sikkert stadig have en dansk konge og måske endda
ville det islandske sprog have en mere dansk melodi og tilslutning.
Island har længe haft en tæt tilknytning til Danmark. Island er en lille ø der var tæt
forbundet med Danmark og under den danske konge indtil 1944. Før det var Island dog
under Norge, men i 1380 da Norge og Danmark samledes under én konge, fulgte Island
med til den danske konge (Agnes S. Arnórsdóttir, 2012). I 1941 efter Danmark blev
besat af tyskerne, afløste de amerikanske soldater englænderne som havde besat
Island året før. Dette satte af sted en kædereaktion hvor de islandske myndigheder,
Alþingi ophævede Forbundsloven i begyndelsen af 1944, og det endte med at Island fik
selvstændighed ved en folkeafstemning den 17. juni 1944 (Agnes S. Arnórsdóttir,
2012).
Rigtig meget af kommunikationen i Island foregik på dansk imens Island var under den
danske konge. Det var nødvendigt at kunne dansk som administrationssprog over for
myndighederne. Sysselmænd og bønder kommunikerede overordnet på dansk, og det
var almindeligt for især kvinder at tage til Danmark for at lære at spinde og væve,
imens danske bønder besøgte Island for at få vejledning hvordan man kunne dyrke
jorden og i redskabsbrug. Islandske bønder havde dog ofte problemer med sproget, for
dansk blev mest talt i Reykjavik og på de større handelssteder, men de skulle kunne
dansk hvis de ville sælge deres varer og købe på handelsstederne. (Hauksdóttir, 2001,
s. 19-21). Dansk blev opfattet som et sprog taltes af de fine, dvs. de der talte dansk
havde en uddannelse og høj social status. Lidt som tysk var i Danmark (Hauksdóttir,
2001, s. 25). På grund af det tætte forhold mellem Island og Danmark, er det ikke
overraskende at når kulturen og teknologien blev forbedret og ændret, kom sproget
også til at ændre sig. Fordi den nye viden og forbilleder kom fra Danmark, blev det
islandske sprog endnu mere påvirket af dansk, og det ses stadigvæk i dag hvor mange
9
ord der er lånt fra dansk. Som eksempler kan nævnes kommóða (kommode), rúllupylsa
(rullepølse) og prógramm (program) (Hauksdóttir, 2001, bls. 21).
Sprogvidenskabsmanden Rasmus Kristian Rask, var en dansker der boede i Island årene
1813-1815. Han interesserede sig meget for det islandske sprog, studerede det og
skrev værker om islandsk grammatik. Han brugte sin fritid før han flyttede til Island, til
at lære oldislandsk og med en dansk oversættelse af Snorris Heimskringla, fik Rasmus
skrevet en islandsk bog om grammatik (Bjerrum, 2014). Da Rasmus flyttede til Island,
lagde han mærke til at det islandske sprog ikke havde forandret sig meget og sagde
selv at det var ved at blive ødelagt af hvor meget dansk der blev talt i landet. Han
forudså og skrev i et brev til Bjarni Þorsteinsson året 1813, at det islandske sprog ville
blive udryddet eller i hvert fald uforståeligt for de fleste i Reykjavik om 100 år.
” [Ellers i al fortrolighed kan jeg sige dig, at jeg tror at islandsk snart vil
forsvinde, jeg regner med at der knap nok vil findes nogen i Reykjavík som vil kunne
forstå det om 100 år, og knap nok nogen på landet 200 år derefter, hvis alt går som
hidtil og hvis man ikke af al magt søger at sætte bom herfor, endog hos de bedste
mennesker er hvert andet ord på dansk, hos almuen vil det bevares længst.]” (Sigurður
Líndal, 1969)
Rasmus ville at der blev udgivet mere litteratur på islandsk, og man kan sige at
processen med at vedligeholde sproget for alvor startede efter etableringen af Hið
íslenzka bókmenntafjelag (Det islandske Litteraire Selskab) året 1816, takket være
Rasmus (Hauksdóttir, 2001, bls. 22). Der var faktisk talt om to kampe der hang
sammen, sprogkampen der hang sammen med selvstændighedskampen.
Nyhedsmedier begyndte at skrive mere blandet islandsk og dansk, og mange begyndte
at kæmpe for sprogrensning, hvor islandske ord erstattede de danske. I sprogkampen
gjorde folk rede for vor ren og oprindelig bøndernes islandsk var, men når man kom til
hovedstaden så var sproget blevet forgiftet med danske ord (Hauksdóttir, 2001, s. 27).
Reykjaviks byfoged satte frem en bekendtgørelse i 1848 hvor han opfordrede
islændinge ”Det islandske sprog passer sig bedst i en islandsk købstad, hvilket alle skal
betænke” (Hauksdóttir, 2001, s. 28). Nu ville Island udvikle sit eget sprog og lade være
med at være så afhængige af det danske.
10
Fremmedsprogsundervisning
At tale sprog, om det er et eller flere, er et af menneskets største fordele. På den måde
kan mennesket blive klogere og udvikle sig hurtigere end hvis vi ikke kunne
kommunikere med hinanden. Når vi kan kommunikere med andre mennesker, fra hele
verden, hjælper det os at lære andre religioner, traditioner og kultur at kende. Hvis vi
kender andre levemåder end bare vores egne vil det garanteret hjælpe os i fremtiden
både på arbejdspladsen og bare som et menneske der vil respektere andre mennesker
med andre værdier. Ifølge Aðalnámskrá grunnskóla, dem der laver regler om hvad vi
skal lære og hvornår i folkeskolen, er engelsk et af vores mest vigtige sprog i
internationale forbindelser og erhverslivet. Så længe som Island bliver ved med at
handle med internationale virksomheder, er det vigtigt for islændinge at have gode
færdigheder i engelsk til at kunne kommunikere med andre forbindelser. Med en
konstant forøgelse af teknologiske forbedringer og innovationer, er engelsk blevet et
centralt sprog for dem der vil følge med udviklingen. Hvis man godt kan tænke sig at
studere på universitet i Island eller i udlandet, så er engelsk et afgørende sprog at
kunne, for i virkelig mange lande er læsebøger og undervisning på engelsk
(Aðalnámskrá grunnskóla, 2013, s. 122-123). Dette forklarer hvorfor folkeskoler i Island
lavede ændringer året 1999 og gjorde engelsk til det første fremmedsprog som vi
lærer. Det er ikke et sprog som vi har et ligeså tæt forhold med og dansk, men det er et
sprog der bliver brugt enormt og er næsten nødvændigt hvis du vil kommunikere med
andre uden for denne lille ø som vi kalder Island.
Fremmedsprog nummer to som islændinge lærer i folkeskolen er dansk. Dansk har
været obligatorisk fag siden Islands første skole og er det stadig året 2018. Det har dog
ændret sig fra tidligere at være vores første fremmedsprog til andet fremmedsprog, og
bøger og undervisningsmaterialer er ikke længere på dansk som det var i det islandske
skolesystem til at begynde med. Engelsk har erstattet dansk som første fremmedsprog
og de fleste læremidler i folkeskolen findes nu på islandsk. Mange islændinge er dog
stadig glade for at rejse til Danmark, både på ferie og for at studere, og der er en tæt
forbindelse mellem de nordiske lande hvor det er nemt at få stipendier og en fælles
nordisk aftale giver nordiske elever muligheden for at studere ved de andre nordiske
landes universiteter (Nordisk Samarbejde, 1996).
11
I de islandske folkeskoler er det ikke obligatorisk at lære et tredje fremmedsprog. Det
er dog muligt i mange skoler og anbefales specielt hvis man har tænkt sig at fokusere
på sprog og det humanistiske i gymnasiet. Ingen regler findes der om hvilke tredje
fremmedsprog skal være tilgængelige men det afhænger nok af hvilken sproglærer
skolerne kan skaffe. De mest almindelige sprog som elever kan vælge i mellem er
spansk, tysk og fransk. I resultater fra Hagstofa Íslands (Islands Statistik), kan man se at
færre elever valgte at lære et tredje fremmedsprog skoleåret 2012-2013. Skoleåret
2001-2002 valgte 1.656 (3,8%) elever i Island at lære et tredje fremmedsprog, men
skoleåret efter var der 1.523 elever der valgte et tredje fremmedsprog som valg i
folkeskolen. 2010-2011 var der kun 682 elever, men 2012-2013 steg tallet igen til 957
(2,3%) elever. Tysk var det mest populære valg skoleåret 2006-2007 men efter det har
spansk været det mest populære valg som tredje fremmedsprog. Skoleåret 2012-2013
valgte 372 elever at lære spansk som tredje fremmedsprog, 315 valgte tysk og 230
valgte fransk. Selvom færre vælger at lære et tredje fremmedsprog i folkeskolen, var
der dog forøgelse hos elever der lærer fremmedsprog. Det vil sige at mange
folkeskoler begynder at undervise engelsk lidt før og derfor var der undervist engelsk
til 40,2% af elever i 1.-3. klasse (Hagstofa Íslands, 2013).
Dansk som fremmedsprog i det islandske skolesystem
Siden oprettelse af en almen skole i Island, har man undervist i dansk. Danskfaget var
obligatorisk i Islands første offentlige skole Lærðaskólinn á Bessastöðum (den Lærde
skole), og blev islændinge næsten nødt til at kunne dansk hvis de ville uddanne sig
videre for næste stop ville højt sandsynligt være Københavns universitet, undtagen
præsterne som kunne uddanne sig i Island (Hauksdóttir, 2001, s. 34-35). Dansk var et
centralt fag, men selvom eleverne havde andre skolefag så slap de ikke for dansk for
en stor del af undervisningsmaterialerne var på dansk. Der bliv brugt danske læsebøger
i mange fag som for eksempel i tysk, historie, geografi, religion, litteraturhistorie og
engelsk. Det var ikke før 1857 som den første islandske lærebog i dansk grammatik
blev udgivet. (Hauksdóttir, 2001, s. 34-35). Indtil 1904 skulle elever lære 11-14 timer af
dansk om ugen, men det år blev der lagt mere vægt på det islandske sprog, matematik
og naturfag. Dansk bliver derefter defineret som et fremmedsprog i det islandske
12
skolesystem men det var ikke før omkring 1930 som fleste af undervisningsmaterialet
blev udgivet på islandsk for de forskellige fag (Dal, 2000).
Dansk var ikke et obligatorisk fag i undervisningslovene fra 1907, men ifølge Auður
Hauksdóttir blev det indirekte nævnt i lovens afsnit nr. 5 hvor der skrives ”I
børneskolerne må kun de børn undervises i udenlandske sprog, som er gode til at læse,
skriver modersmålet næsten fejlfrit og er godt hjemme i analyse af islandsk”. Auður
mener at ingen tvivl er om at her tales der om dansk som det udenlandske sprog
(Auður Hauksdóttir, 2000). Dansk blev et obligatorisk fag i den nye skolelov 1946, hvor
eleverne skulle lære et fremmedsprog så længe som de fik gode karakter til
modersmålet. Det var ikke før læseplanen 1989 som norsk og svensk blev nævnt, men i
de nye grundskolelove blev skolepligten forlænget et år og skulle elever undervises i
både dansk og engelsk, i nogle tilfælder ville elever få lov til at lære norsk eller svensk i
stedet for dansk (Auður Hauksdóttir, 2000).
Dansk var det første fremmedsprog som islandske børn lærte i folkeskolen, og det var
det indtil ændringerne i 1999 hvor engelsk blev første fremmedsprog, så børn
begyndte at lære engelsk fra 5. klasse og dansk fra 7. klasse. På grund af den fælles
historie med Danmark er formålet med at undervise dansk at man kan blive ved med
at vedligeholde forholdet med de skandinaviske lande. De nordiske lande vil stå
sammen og er vores sprog tæt knyttede til hinanden (Aðalnámskrá grunnskóla, 2013,
s. 123-124). Dog er det en mulighed i mange skoler i Island, for elever at vælge svensk
eller norsk i stedet for dansk. Det er ofte elever der har boet eller har en knytning til
enten Sverige eller Norge, ellers så lærer de fleste dansk. De som har en knytning til
Sverige eller Norge og vælger at lære et af de to sprog i stedet for dansk, skal have
grundlæggende færdigheder i sproget og kende til landet og kulturen (Aðalnámskrá
grunnskóla, 2013, s. 123). Virkelig mange unge islændinge tager til Danmark for at
uddanne sig, specielt fordi de nordiske lande har en kontrakt dem imellem så islandske
studerende behøver ikke at betale studieafgift til de offentlige universiteter i andre
nordiske lande. Plus de islandske elever har lært dansk i folkeskole så de behøver ikke
at tage samme slags optagelsesprøve så længe som de opfylder de samme krav som
også er forventet af landets elever (Nordisk Samarbejde, 1996).
13
Tidligere undersøgelser
Jeg vil gennemgå to tidligere undersøgelser som begge blev lavet for nyligt. Grunden til
at jeg ikke gennemgår fx Auður Hauksdóttirs undersøgelse Hvorfor undervises der
dansk i Island? fra 2005, er fordi jeg vil at resultaterne skal være så opdaterede og
relevante som muligt. Jeg vil mene at unges forhold til sprogundervisningen har
ændret sig meget inden for de seneste år, og at deres holdning til danskundervisningen
afhænger meget af hvordan deres forhold til læreren er, og derfor vil jeg hellere se på
resultaterne fra undersøgelser fra 2010 eller senere fordi det er mere sandsynligt at de
lærer som underviste dansk det år stadig underviser end de der underviste fx 2003. Jeg
vil se på disse to tidligere undersøgelser og sammenligne deres resultater med mine
resultater hvor det er muligt. På den måde kan jeg også få en fornemmelse af om
holdningerne er de samme, eller om de måske har ændret sig siden 2010. Med disse
undersøgelser kunne jeg bedre formulere mit spørgeskema, hvad har der allerede
været undersøgt og hvad synes jeg der mangler. Undersøgelserne er forskellige men
både relevante for min undersøgelse. Guðrún lægger vægt på om danskfaget har
virkelig et lige så slemt ordspor som vi tror, og om eleverne er glade for deres
danskundervisning. Imens handler Heimir og Kolbrúns undersøgelse mere om de
islændinge der har boet eller bor i Danmark, og hvordan de kunne bruge deres
danskfærdigheder som de lærte i folkeskolen og gymnasiet da de flyttede til Danmark.
Grunden til at jeg lægger vægt på disse to undersøgelser er at min og Guðrúns
undersøgelse er lignende, vi har nogle af de samme spørgsmål og arbejder jeg lidt
videre med hendes undersøgelse på en måde. Heimir og Kolbrúns undersøgelse er
relevant til min undersøgelse fordi den fortæller mig hvor meget islændinge faktisk kan
bruge det dansk som de lærer i skolen, når de tager til Danmark og om den er dem
nyttig.
Undersøgelse om islandske elevers holdning til danskfaget
Guðrún Tinna Ólafsdóttir afleverede sin BA-opgave i dansk på Islands Universitet maj
2010. Kan du lide dansk? En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i
folkeskolen var hendes forsøg på at bevise eller modbevise det rygte som danskfaget
har haft længe vel, om at det er så kedeligt, at islandske elever ikke kan lide dansk og
at de synes danskundervisningen er meningsløs. Hendes formål var at undersøge de
14
unges danskinteresse, om interessen overhovedet er til stede eller ej, og hvad det er
der får de unge til at ikke kunne lide det danske sprog.
Guðrúns undersøgelse bestod af 12 spørgsmål vedrørende Danmark eller det danske
sprog og de unges forhold til sproget. Sit spørgeskema sendte hun til 9 skoler omkring
landet og deltagere var 10.klasses elever, lige som i min undersøgelse. Desværre var
der kun 6 ud af disse 9 skoler der deltog i undersøgelsen, men det betød dog 126
deltagere. De første resultater var som forventede, 84,1% af eleverne mente at de
unges forhold til danskundervisning er negativ. Over halvdelen af deltagerne svarede ja
til spørgsmålet om de troede de kunne bruge deres danskkundskaber i fremtiden.
Mange forklarede at de mente at de ville kunne bruge deres færdigheder i dansk hvis
de flyttede til Danmark for at studere eller arbejde, der var også nogle der sagde at når
de kommunikerede med folk fra de nordiske lande, så ville de kunne bruge dansk. Da
Guðrún stillede spørgsmålet om eleverne var tilfredse med den danskundervisning de
havde fået i folkeskolen, svarede 96 deltagere af 126 at de faktisk var tilfredse. Fordi
dette svar og svaret om holdningen til danskfaget er så forskellige, mener Guðrún
undervisningen og dens metoder ikke altid påvirker elevernes holdning til faget. Det vil
sige at selv om de unges holdning til danskundervisning er generelt negativ, betyder
det ikke at eleverne ikke er glade for den undervisning som de modtager i folkeskolen.
Guðrún stillede også spørgsmålet om eleverne så på danske film eller tv-serier, hvor
svarene var lige præcis 50/50 ja og nej. Hun spurgte ikke hvilke emner de vælger at se
på men mener at antallet af unge der ser på danske film eller tv-serier ville stige i de
kommende år, lignende spørgsmål vil jeg diskutere i min undersøgelse. Et andet
spørgsmål som både jeg og Guðrún kom ind på var hvor mange der havde rejst til
Danmark og ud fra det, hvor mange der faktisk brugte deres danskkundskaber da de
var i Danmark. I Guðrúns undersøgelse havde 75% af eleverne rejst til Danmark, men
hun skrev at 92 elever svarede nej til at have brugt dansk da de var i Danmark, men det
resultat er ugyldigt på en måde fordi kun 95 elever havde rejst til Danmark og hvis 34
svarede ja så kan der ikke være 92 der svarede nej. Men vi ser dog at en meget lille
procent 35,8% eller 34 af 95 brugte dansk da de var i Danmark. Måske ser resultaterne
sådan ud fordi nogle brugte både dansk og engelsk og derfor svarede de ja og nej?
15
I de to sidste spørgsmål fik Guðrún at vide hvor mange der havde boet i Danmark men
kun 12,7% svarede ja. 43 elever svarede dog ja da de blev spurgte om deres forældre
eller søskende havde boet i Danmark, og det kunne godt have en indflydelse på
hvordan eleverne der har et forhold til Danmark, selvom det måske ikke er tæt, svarer.
Guðrún konkluderede at islandske elever ikke har sådan en negativ holdning til
danskundervisning som folk troede. Det er mere på grund af stereotyper, fx at det ikke
er sejt at kunne lide dansk eller indrømme for andre at de holder af
danskundervisningen, men når man ser på resultaterne, så kan man se at de elever
som deltog i Guðrúns undersøgelse faktisk er tilfredse med den danskundervisning
som de har fået i folkeskolen. Vil det så sige at mange faktisk synes dansk er et OK fag,
og eleverne godt kan se meningen med at lære dansk i folkeskoler? Siger de unge bare
at de ikke kan lide dansk fordi de ikke vil komme til med at se latterlige ud og blive
gjort grin af? Det vil jeg vende tilbage til senere i opgaven når jeg diskuterer min
undersøgelse.
Kan vi snakke dansk når vi tager til Danmark?
Heimir Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttir skrev sammen B. Ed-opgaven
Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi – Græðum við eitthvað á því að læra dönsku? året
2010. De lavede to undersøgelser men jeg vil kun gøre rede for den kvantitative del af
undersøgelsen hvor deres formål var at få oplysninger fra folk der har boet eller bor i
Danmark, og om danskundervisning i Island hjalp dem da de flyttede til Danmark. De
ville gerne vilde om deltagerne kunne tale dansk eller om de i hvert fald var hurtige at
opnå god sprogfærdigheder efter deres flytning, eller søgte de måske kurser i Danmark
for at få bedre fat på deres sprogkundskab?
I deres undersøgelse var der 67 deltagere som enten havde boet eller boede i
Danmark. Størstedelen var 26-30 år gamle, og de fleste havde enten boet i 1-2 år eller
5+ år i Danmark. Deltagerne blev spurgt hvorfor de havde flyttet til Danmark, og
svarede 57% på grund af uddannelse, 17% på grund af uddannelse eller fordi en
partner havde fået arbejde i Danmark, 7% på grund af arbejde og 19% valgte andet. Da
deltagere blev bedt om at vælge mellem svarmuligheder om deres holdninger til
danskundervisningen, svarede 34% at de syntes danskundervisningen var ret kedelig,
imens 18% svarede at de havde godt kunnet lide danskundervisning. 27% syntes
16
danskundervisning var OK og 11% hadede dansk. De blev dernæst spurgt om deres
holdning til den danskundervisning som de fik i folkeskole og var det tydeligt at
flertallet var ikke tilfredse. 48% syntes den ikke var god nok, 11% at den var helt
forfærdelig, 31% mente at den havde været god og kun 10% syntes den havde været
meget god. Virkelige mange gav forklaringer på hvorfor de syntes at
danskundervisningen havde været dårlig, og var det på grund af hvor lidt læreren lagde
vægt på tale-og lytte øvelser. Det som eleverne lyttede på, og hvordan læreren talte
dansk, lød slet ikke ens da de ankom til Danmark og hørte indfødte tale og
kommunikere. Som en forlængelse af det havde Heimir og Kolbrún et meget relevant
spørgsmål om hvor ofte informanternes lærer havde talt dansk i danskundervisning i
både folkeskolen og gymnasiet. Jeg blev virkelig overrasket da jeg så at 46% svarede at
deres lærer meget sjældent havde talt dansk og 19% sagde aldrig. Kun 31% svarede at
deres lærer ofte havde talt dansk og det chokerende lave tal 2% svarede altid. Dernæst
skulle deltagerne forklare hvor meget eller lidt vægt lærere lagde på de forskellige
færdigheder: lytning, skrift, tale, læsning og grammatik. Mindst blev der lagt vægt på
tale hos deltagerne og efter den kom lytning. Mest vægt blev lagt på grammatik,
læsning og skrift.
I den næste del af Heimir og Kolbrúns undersøgelse får vi et indblik i deltagernes
ophold i Danmark og deres sprogkundskaber der. Svarene fordelte sig jævnt da de blev
spurgt om hvor lang tid der gik før de blev færdige med folkeskolen eller
danskundervisning i gymnasiet, indtil de flyttede til Danmark, men størstedelen, 31%
svarede 3-5 år. 57% sagde at de ikke havde nogen som helst forbindelse i Danmark før
de flyttede dertil og 77% søgte ikke sprogkursus for udlændinge i Danmark efter deres
flytning til Danmark. Deltagerne blev også spurgt om de straks var begyndt at bruge
dansk efter de flyttede til Danmark eller om de brugte engelsk eller et andet sprog.
Glædende svarede 70% at de begyndte straks at tale dansk, og 54% sagde at
undervisningen eller kommunikationen i deres skoler eller på arbejdspladsen altid
foregik på dansk. Det vil sige at hos disse 54% havde de næsten ikke et valg om de ville
tale dansk eller ej, de blev i hvert fald nødt til at fokusere på at forstå hvad folk sagde
til at kunne vide hvad der foregik på arbejdspladsen eller i undervisningen. Det er en
kæmpe god måde til at lære et sprog på og det var deltagerne enige med i spørgsmål
17
19 hvor de blev spurgt om hvad det var som de syntes hjalp dem mest at lære sproget.
48% syntes kommunikationen med venner og skolekammerater hjalp dem mest, 23%
så på tv eller film og 14% læste blade. Her kan vi også se hvordan disse resultater er
forbundet med tidligere spørgsmål hvor deltagerne var ikke glade for deres
undervisning og forklarede hvor sjældent læreren fokuserede på lytning og tale.
Deltagere bliver også spurgt hvad de hellere ville at læreren havde fokuseret på i deres
undervisning og flertallet svarer tale og derefter lytning. Mindst ville elever lægge vægt
på skrift og dernæst grammatik. Så det får mig til at tænke, ville vi være bedre til dansk
og måske endda synes danskundervisning var lidt mere fornøjelig hvis læreren
fokuserede mere på de elementer som de studerende selve siger at hjælper dem med
deres sprogkundskaber? Når man hører islændinge tale dansk som måske ikke har talt
dansk længe, og som ikke har en dansk accent, er det meget svært at sammenligne
den talemåde med en person der kommer fra Danmark. Jeg kan virkelig godt forstå at
eleverne ikke føler sig forberedt når de kommer til Danmark og hører danskerne tale
så hurtigt som de gør, hvis de ikke for det første ikke har hørt så meget dansk i deres
undervisning og for det andet hvis den dansk de har hørt, bliver talt langsomt og
måske med en islandsk accent.
Diskussion
Når man ser på disse to opgaver får man meget forskellige resultater. I den første
undersøgelse er de unge ret glade for deres danskundervisning, mange mente at de
ville kunne bruge dansksproget i fremtiden, men størstedelen havde ikke brugt sine
danskkundskaber da de rejste til Danmark. Selvom de unges holdning til danskfaget er
mest negativ, er der stadig 50% af eleverne der ser på dansk fjernsyn. I den anden
undersøgelse får vi holdninger fra islændinge der har boet eller bor i Danmark.
Flertallet i den undersøgelse var slet ikke tilfredse med den danskundervisning som de
fik i folkeskole og gymnasium, men alligevel var der ikke mange der havde brug for at
tage kursus i dansk for udlændinge da de flyttede til Danmark. De lærte mest ved at
tale sproget og kommunikere med andre danskere og se på fjernsyn, dvs. også lytning.
Deltagere blev spurgt hvad der manglede i deres undervisning og så nævnte de for det
meste lytning og tale. Så måske hvis vi lagde mærke vægt på lytning og tale i
18
danskundervisning, ville eleverne lære mere, være mere selvsikre når de tager til
Danmark og kan faktisk begynde at bruge sproget og forstå det bedre.
Det som jeg gerne vil undersøge ud fra disse undersøgelser er om det kun er dansk der
ikke er så populært hos islandske elever eller om det er fremmedsprog overhoved der
ikke vækker interesse. Jeg vil gentage spørgsmålet om eleverne brugte deres
danskfærdigheder da de rejste til Danmark, og jeg vil gerne vide om de tror de kan
bruge dansk i fremtiden. Jeg vil gerne vide om de hellere vil lære andre sprog end
dansk, og om de tror andre sprog kan være mere nyttigt for dem i fremtiden og
hvorfor. Jeg vil også gerne se hvor meget mine deltagere selv synes de lærer i
danskundervisning og deres holdning til timere, men også vedrørende andre
sprogtimer som engelsk og et tredje fremmedsprog hvis de lærer det.
Undersøgelse
Denne undersøgelse blev lavet med det formål om at få en bedre forståelse af
10.klasses elevers holdning til danskundervisning, sammenlignet med andre
sprogtimer. Efter at have læst forskellige undersøgelser og tænkt over opgavens
formål, endte jeg med 24 spørgsmål. Det var ikke lige så nemt som jeg havde troet at
lave en undersøgelse og få 10.klasses elever til at svare på den, men først skulle jeg få
lov hos Skóla - og frístundasvið Reykjavíkur, deres mål er at passe på at alle børn i
Reykjavik får god uddannelse og opdragelse i børnehave og skoler. De sørger for at
børn får adgang i skoler og skal give lov til undersøgelser som denne (Reykjavíkurborg,
u.å). Jeg sendte information vedrørende spørgeskemaet og hvad mit formål med den
var. Dernæst informerede jeg Persónuvernd (databeskyttelsesmyndighed). Så kunne
jeg begynde at sende e-mails til forskellige skoler og høre om de var interesseret i at
deltage i min undersøgelse. Jeg sendte breve til 31 skoler men blev skuffet da jeg kun
fik svar fra 9 skoler. 3 af disse 9 svarede at de desværre ikke havde tid til at deltage i
min undersøgelse på dette tidspunkt, men 6 skoler svarede at de gerne ville deltage.
Jeg ville ikke kun få deltagere fra hovedstaden, så derfor var det glædende at få 3 ja fra
skoler i Reykjavik, 2 fra Akureyri og 1 fra Patreksfjörður. Jeg fik lov til at deltage i timen
i en af skolerne i Reykjavik, men de 2 andre blev foretaget af dansklæreren. Resten af
skolerne fik undersøgelsen via e-mail.
19
Undersøgelsens motivation og forventninger
For at få en bedre forståelse af islandske elevers forhold til danskundervisningen læste
jeg nogle tidligere undersøgelser som jeg bruger i denne opgave. Jeg læste Auður
Hauksdóttirs vigtige afhandling Lærerens strategier – elevernes dansk året 2001 som
dog kun bliver brugt som hjælpemiddel i det historiske blik og ville jeg kunne bruge
hendes undersøgelse mere hvis jeg lagde mere vægt på undervisningsmaterialet og
lærerne selve. Jeg læste også B.A.-opgaven Kan du lide dansk? skrevet af Guðrún Tinna
Ólafsdóttir året 2010 og B.Ed.-opgaven Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi – lærum við
eitthvað á því að læra dönsku? skrevet af Heimir Eyvindarson og Kolbrún
Guðmundsdóttir året 2010, begge blev gennemgået tidligere i opgaven. Disse
undersøgelser tager ikke op elevernes holdning til danskundervisning sammenlignet
med andre sprog, men undersøger elevernes holdning til danskundervisning og
hvordan de kunne bruge deres danskkundskaber da de flyttede til Danmark.
Hvorfor er det mest danskundervisning der har sådan et slemt rygte og mange frygter
den dag de skal begynde i danskundervisningen? Er det også sådan med
engelskundervisning og andre sprogfag? Synes eleverne selv at de ikke lærer lige så
meget i dansktimerne som i engelsk- eller andre undervisningstimer, eller synes de
overhovedet at de lærer lidt i al sprogundervisning? Jeg ville vide om eleverne synes at
det at lære dansk er spild af tid, eller om de tror de kan bruge deres danskkundskaber i
fremtiden, tror de så også det samme om de andre sprog de lærer? Jeg ville også se
om der er en forbindelse mellem at de der godt kan lide danskundervisningen også har
familie eller venner i Danmark, og om de der godt kan lide danskundervisningen er
interesseret i enten naturvidenskabelige fag eller samfundsfag. Min overordnede
problemformulering er ”Er det kun danskundervisningen islandske 10.klasses elever
synes er kedelig og meningsløs, eller føler de det samme om alle fremmedsprog de
skal lære? Tror de at de kan bruge dansk i fremtiden, eller er der et andet sprog som
de hellere vil lære som de ville kunne bruge mere?”
Spørgsmålsskema og metode
Det tog lang tid at opstille gode og relevante spørgsmål, og tage en endelig beslutning
om det ville være bedst kun at have et spørgeskema eller om jeg også ville interviewe
eleverne. Efter mange udgaver tog jeg en beslutning om at oplysningerne ville blive for
20
mange til denne opgave og at spørgsmålene som blev stillet, faktisk ikke behøvede at
være så detaljerede. Jeg lavede en kvantitativ undersøgelse med 24 spørgsmål hvor i
12 spørgsmål kunne deltagerne beskrive hvorfor de valgte den valgmuligheden som de
gjorde eller bedre forklare deres svar. På denne måde var spørgeskemaet med både
åbne og lukkede spørgsmål. Der blev taget en beslutning om at spørgeskemaet skulle
foregå på islandsk så de islandske elever ville kunne forstå spørgsmålene men også så
de ville føle sig sikre at svare på islandsk og på den måde måske give mere detaljerede
svar end hvis de skulle svare på dansk. Det vil sige at til at få som bedste resultater,
skulle spørgeskemaet og undersøgelsen foregå på islandsk. Spørgsmålene bliver dog
oversat i denne opgave som bedst jeg kunne, men i tabellen med resultaterne er de
oprindelige svar tastet ind og derfor på islandsk.
Alle spørgsmålene i spørgeskemaet fungerede godt og kunne bruges i analysen til
denne undersøgelse, undtaget et. Det var spørgsmål 24 hvor eleverne blev bedt om at
markere med 1, 2, 3 osv. hvilke fag de synes var sjovest at lære, men efter at have
gennemgået omkring 20 resultater begyndte jeg at lægge mærke til at ikke alle forstod
om 1 skulle bruges til det fag som de bedst kunne lide eller det som de mindst kunne
lide. Spørgsmålet kunne have været sat op på en mere forståelig måde med en bedre
forklaring, og derfor bruger jeg ikke resultaterne fra spørgsmål 24 i denne opgave. Der
var også et spørgsmål som jeg havde håbet på at ville give bedre indsigt ind til
elevernes interesse og det var spørgsmål 23, hvor elever blev spurgt om de
interesserede sig mere for naturvidenskabsfag eller samfundsfag. Jeg havde håbet på
at det spørgsmål ville kaste lys på at de fleste der synes ikke godt om
sprogundervisning er også dem der bedre kan lide naturvidenskabsfag. Desværre lagde
jeg mærke til da jeg var til stede selv i en af klasserne, at mange spurgte hvad
raungreinar (naturvidenskab) og félagsvísindi (samfundsfag) betød og det vil nok
forklare hvorfor så mange ikke svarede på spørgsmålet. Jeg gennemgår spørgsmålet i
min analyse men det kunne måske blive bedre formuleret til næste gang.
Spørgsmålene kan i grunden opdeles i 5 grupper. Først bliver eleverne spurgt om køn,
hvor de er fra og om de har boet i et andet land end Island. I del to bliver de spurgt om
danskfaget, der er nogle spørgsmål om dansktimerne, hvordan de oplever timerne og
om de tror de vil bruge det danske sprog i fremtiden. I den tredje del bliver de spurgt
21
samme spørgsmål om engelsktimerne og i fjerde del om de lærer et andet sprog end
dansk, islandsk og engelsk, og også om de hellere kunne tænke sig at lære et andet
sprog i stedet for dansk. I den femte og sidste del af undersøgelsen bliver elevernes
forhold til dansk og andre fag bedre undersøgt. Jeg spørger også om de har familie
eller venner der bor i Danmark, om de hellere vil lære dansk først og engelsk senere,
om de har rejst til Danmark og om de ser på eller lytter til dansk/skandinavisk TV eller
musik. Til sidst kom spørgsmålet som jeg har valgt ikke at bruge i denne opgave, og i
slutningen fik deltagerne mulighed for at give kommentar eller hvis de ville tilføje
noget, men virkelig få benyttede sig den mulighed.
Undersøgelsen blev printet ud, og fik jeg skriftlige svar fra de tre skoler der deltog i
Reykjavik, men for at gøre det som nemmest for skolerne i provinsen blev
undersøgelsen sat op i internetprogrammet Survey Monkey og sendt til dem via e-
mail. Før undersøgelsen blev fremlagt for deltagerne fik jeg min vejleder, to
familiemedlemmer og en ven til at gennemgå undersøgelsen og prøve at svare den. Ud
fra det blev gode ændringer lavet, og undersøgelsen blev mere effektiv og målrettet.
Analyse
Da jeg begyndte at få svarene tilbage fra min undersøgelse lavede jeg et Excel-
dokument hvor jeg satte op alle spørgsmålene og begyndte at overføre alle
resultaterne. Det tog meget længere tid end jeg havde troet og jeg fik hjælp fra min
lillebror som tastede ind imens jeg læste svarene op. Da alle svarene var modtaget og
overført i Excel, kunne jeg begynde at analysere og se resultaterne. Der var nogle svar
som jeg ikke satte ind i Excel på grund af at de simpelhent var uhøflige og slet ikke var
relevante for denne undersøgelse, svar som indeholdt pornografiske sætninger eller
spøg. For at gøre analysen nemmere for mig når jeg brugte fx Countif i Excel så
forkortede jeg ofte sætninger hvor svarene måske var ”jeg brugte engelsk” til
”engelsk”. Jeg lavede kun ændringer hvor det hjalp mig at læse resultaterne bedre og
arbejde med dem og jeg fjernede aldrig ord hvor det havde en mening som skulle blive
brugt. Jeg har lagt Excel-dokumentet, mine udregninger og spørgeskemaet som bilag til
opgaven.
22
Deltagerne og deres baggrund
Den første del af spørgsmålsskemaet fokuserer på at få oplysninger om deltagerne,
deres køn, deres modersmål og om de har boet i et andet land end Island. Jeg spurgte
ikke om alder fordi spørgsmålsskemaet blev kun svaret af elever i 10.klasse rundt om i
Island, så derfor forventer jeg at deltagerne er 15-16 år gamle. Alt i alt besvarede 109
elever fra seks spørgsmålsskemaet. Kønsfordeling var meget jævn, 53 drenge og 56
piger.
Figur 1 Kønsfordeling
Af disse 109 deltagere er islandsk modersmålet hos 96 elever, polsk hos 2, russisk hos
2, fransk hos 1 og kinesisk hos 1. 7 elever svarede ikke hvilket deres modersmål er, 5 af
dem har ikke boet i et andet land end Island og de 2 andre har boet i udlandet men
under 1 år, så derfor vil jeg tro at islandsk må være deres modersmål.
53
56
Drenge Piger
1. Kønsfordeling
23
Figur 2 Deltagernes modersmål
I spørgsmål 3 får vi at vide om deltagere har boet i udlandet. 31 svarede ja og resten
svarede nej. Det vil sige at 29,4% af deltagere har boet i udlandet, men ikke alle
svarede hvor de havde boet i spørgsmål 3.1 hvor de blev bedt om at fortælle hvor og
hvor længe de havde boet i udlandet. 11 af disse 31 har boet i Skandinavien, deraf 6 i
Danmark, 3 i Sverige og 2 i Norge. Resten har boet i USA (6), Rusland (2), England (2),
Kina (1), Chile (1) og Spanien (1). 7 deltagere svarede ikke hvor de har boet.
Figur 3 Har du boet i udlandet?
96
2 2 1 1 [VALUE]
Islandsk Polsk Russisk Fransk Kinesisk Intet svar
2. Modersmål
31
77
Ja Nej
3. Boet i et andet land end Island?
24
Danskundervisning
Som før nævnt så er spørgeskemaet på en måde delt op i 4 dele og denne del som jeg
nu vil diskutere vedrører deltagernes forhold til danskundervisningen som de nu får i
10.klasse og hvad de synes om faget og deres færdigheder i dansk.
Spørgsmål 4 er et lukket spørgsmål hvor eleverne svarer hvad de synes om
dansktimerne. Fem muligheder bliver givet, en af dem som blev mest valgt var neutral
(38 elever). Dernæst valgte 28 elever fint men kun 5,5% eller 6 elever sagde at de
synes danskundervisningen var meget fin.
Figur 4 Hvad synes du om danskundervisningen?
Spørgsmålet derefter spurgte hvor godt eller dårligt de synes det gik for dem i
danskundervisning. Fleste svarene lå i midten hvor 44 elever svarede godt, 21 svarede
neutral og 28 dårligt. Kun 9 synes det går godt for dem i dansktimerne og 7 synes det
går meget dårligt.
I forhold til disse resultater prøvede jeg at se på om der var en forbindelse mellem
dem der svarede i spørgsmål 4 at de synes fint i timerne eller neutral, om de også
svarede positivt eller neutral i spørgsmål 5. Det var ikke overraskende at fleste svarene
var forbundet med hinanden. De fleste der svarede at de synes danskundervisning er
fin synes også det gik godt for dem i timerne. Få af dem der synes undervisningen var
fin svarede neutral eller ikke godt, sammenlagt 6 elever. 19 af dem der svarede neutral
om danskundervisningen synes det gik godt for dem i timerne, imens 11 svarede
6
28
38
18 19
Meget fin Fin Neutral Kedelig Meget kedelig
4. Hvad synes du om danskundervisningen?
25
neutral og 8 synes ikke det gik så godt for dem. 15 af 18 der synes dansktimerne var
kedelige, synes det gik neutral, dårligt eller meget dårligt for dem i undervisningen.
Spørgsmål 6 og 8 går ud på at finde ud af hvor meget eleverne synes de selv lærer i
danskundervisningen og om de synes emnet er for let, for svært eller passende deres
færdighed i dansk. I spørgsmål 6. synes 43 elever at de lærer meget eller virkelig meget
i danskundervisning. 35 svarede neutral, 31 svarede lidt, men ingen følte at de ikke
lærer noget i dansktimerne. Ud fra spørgsmål 6, kunne elever forklare i 6.1. hvorfor de
svarede som de gjorde. Ikke alle tog sig tid til at svare men de som gjorde kom med
interessante, både positive og negative meninger. Stor del af svarene var at de synes
dansk er meningsløs og at de synes dansk er kedelig. Andre sagde at det gik godt for
dem på grund af deres lærer, at læreren hjælper dem at forstå og gør emnet
interessant, men også var der nogen der mente at de gennemgik emnet for hurtigt.
Der var forskellige meninger om hvornår dansk begyndte at blive svær og hvornår
lærerne begyndte at forvente fremgang i deres færdigheder, nogle forklarede at de
simpelhent ikke havde lært noget som helst inden 10.klasse og derfor er det så svært
at følge med, imens andre sagde at de havde haft det meget mere besværligt i 7., 8. og
9. klasse.
Det var glædeligt at se i spørgsmål 8. hvor elever blev spurgt om emnets
sværhedsgrad, at kun 6 synes emnet var alt for svært. De fleste synes at emnet er OK,
26 synes det er for svært, 4 for nemt og 1 alt for nemt. Denne ene der svarede at
emnet er alt for nemt, kan jeg ikke være sikker på om misforstod spørgsmålet eller
måske markerede forkert. Grunden til det er at tidligere svarer hun at hun synes
dansktimerne var virkelige kedelige, at det går meget dårligt for hende at lære dansk
og at hun synes selv ikke hun lærer meget i timerne. Hun har hellere ikke nogen
forbindelse med Danmark og derfor synes jeg hendes svar ikke passe resten af hendes
resultater.
Engelskundervisning
Del 3 i spørgeskemaet ser nøjagtig ud som del 2, men nu bliver deltagere spurgt om
engelskundervisningen. Unge i Island begynder tidligere at lære engelsk og engelsk er
et udbredt sprog som de fleste møder hver eneste dag fra andre mennesker eller
internettet for eksempel. Fordi vi bliver så tidligt introduceret til det engelske sprog,
26
både i folkeskolen og til dagligdagen, er det mere forståeligt at vi forstår og har bedre
greb på det sprog end for eksempel dansk. Derfor ville jeg se om elever synes
engelsktimerne er sjovere eller måske mindre produktive end dansktimerne, fordi de
allerede kender sproget så godt. Selvfølgelig kommer det altid an på hvordan
elevernes forhold til læreren er, og det ser vi tydeligvis i resultaterne her nedenfor.
I spørgsmål 9 blev deltagerne bedt om at svare hvordan de synes undervisningen i
engelsk er. De kunne vælge i mellem præcis de samme valgmuligheder og når de
svarede samme spørgsmål vedrørende danskundervisning: Meget fin, fin, neutral,
kedelig eller meget kedelig. Som kan ses her på figur 5 vælger de fleste neutral eller
fint i engelskundervisningen, sammenlagt 81 elever. 14 synes undervisningen meget
fin, 10 synes den er kedelig og 4 synes den er meget kedelig.
Figur 5 Hvordan er engelskundervisningen?
Det kan ses at deltagernes holdning til engelsk overordnet virker mere positiv i
sammenligning med danskundervisningen. Kun 12,8% synes engelskundervisning er
kedelig eller meget kedelig imens 33,9% synes danskundervisning er kedelig eller
meget kedelig.
14
53
28
10 4
Meget fin Fin Neutral Kedelig Meget kedelig
9. Hvordan er engelsk undervisningen?
27
Figur 6 Hvad synes du om dansk- og engelskundervisningen?
Spørgsmål 10 handler om hvor godt eller dårligt eleverne synes selve at det går for
dem at lære engelsk. Resultaterne svarede ikke til mine forventninger fordi jeg havde
forventet at de fleste ville svare godt men det var interessant at se at 56 elever eller
51,4% svarede at de synes det går meget godt i undervisningen. 44 svarede at det gik
godt for dem, 5 svarede neutralt og 2 synes det går dårligt. 2 elever svarede ikke
spørgsmålet. En af dem der svarede at det gik dårligt for dem at lære engelsk, svarede i
spørgsmål 9 at timerne er kedelige, men i spørgsmål 11 at han får meget ud af at læse
engelsk i undervisningen. Den anden svarede neutral både i spørgsmål 9 og 11 men
forklarede i 11.1 at hun synes grammatikken ersvær og at hun ikke fik en god
grundviden.
Spørgsmål 11 handler om hvor meget deltagerne synes de lærer i engelskundervisning.
Her forventede jeg at de fleste ville svare neutral eller lidt, kun fordi jeg forventede at
elever i 10. klasse er blevet meget mere afhængige af det engelske sprog som jeg taler
om fremmedsprogsundervisnings afsnittet, og derfor ville de være kommet videre med
den engelske sprogfærdighed. Det var en god overraskelse at se at 61 elever synes de
lærer virkelig meget eller meget i engelskundervisningen og det viser at for mange
elever er emnet stadig givende men det bliver set nærmere på i spørgsmål 13. 25
elever svarede neutral om de synes de lærer noget i engelsktimerne, 19 synes de lærer
lidt og 3 svarede at de lærer intet. 1 svarede ikke spørgsmålet.
0
10
20
30
40
50
60
MEGET FIN FIN NEUTRAL KEDELIG MEGET KEDELIG
Dansk; 6
Dansk; 28
Dansk; 38
Dansk; 18 Dansk; 19 Engelsk; 14
Engelsk; 53
Engelsk; 28
Engelsk; 10
Engelsk; 4
Spørgsmål 4 og 9 sammenlignet
28
Figur 7 Hvor meget får du ud af engelskundervisningen?
Mange svarede på spørgsmål 11.1 hvor deltagerne kan forklare hvorfor de svarer som
de gør som giver os et indblik i hvad de synes om undervisningen og emnet.
Overordnet forklarede de som sagde at de ikke lærte noget eller lidt, enten at de kan i
forvejen det som bliver undervist, at de lærer bedre selv hjemme eller at læreren ikke
er så god. De som svarede neutral skriver at læreren er dårlig, ofte kan de allerede det
som bliver undervist og mange synes de lærer bedre hjemme med at læse og se på TV.
Efter at have læst resultaterne fra spørgsmål 11, kunne jeg næsten forudse hvordan
resultaterne ville se ud i spørgsmål 13 hvor deltagere bliver spurgt om de får
studiemateriale i forhold til deres engelskkundskaber. 50 elever synes
studiematerialerne er OK, 36 synes det er for nemt og 14 synes det er alt for nemt. 7
svarede at de synes det er svært og 1 sagde alt for svært. Den ene elev der synes
emnet er for svært svarede dog i spørgsmål 10 at det går meget godt for ham at lære
engelsk, og at han synes han lærer virkelig meget i timerne, så det er i hvert fald
positivt selvom han synes emnet svært. Disse resultater fortæller os at
undervisningsmaterialerne ligger på et godt niveau fordi flerdelen synes emnet OK, det
vil sige det er stadig instruktivt selvom mange synes de lærer bedre hjemme i
computeren eller med at se på tv. Undervisningsmetoder og emne kan være forskelligt
i mellem skoler og måske har denne engelsklærer nået at finde den fuldkomne balance
hvor eleverne synes lektierne er svære, men stadig får en masse ud af materialet og
15
46
25
19
3 1
Virkeligmeget
Meget Neutral Lidt Intet Svarede ikke
11. Hvor meget får du ud af engelskundervisningen?
29
føler sig sikker nok til at sige at han synes han lærer meget i timerne. Virkelig ofte ser
man en knytning i mellem svært undervisningsmateriale og negative holdninger til
faget, men ikke hos denne elev.
Dansk eller engelsk i fremtiden?
Jeg spurgte deltagerne både om de troede de ville kunne bruge det danske sprog i
fremtiden og det engelske. Denne faktor tror jeg spiller en stor rolle om vi som
mennesker interesserer os for noget eller ej. Det vil sige, mener vi at vi kan bruge det
som vi lærer eller ikke i fremtiden, fordi hvis vi i ikke tror at vi kan bruge den i
fremtiden hvorfor lærer vi det så? Jeg kan huske at det var et stort emne i matematik
da jeg gik i folkeskole, virkelig mange elever mente at de aldrig ville kunne komme til
med at bruge forskellige formuler og regler, og derfor havde de ingen interesse og
automatisk blev matematikundervisning kedelig og meningsløs hos dem der ikke så
grunden til at lære den. På grund af disse tanker forudså jeg at meget større procent
ville svare ja til engelsk om at kunne bruge den i fremtiden og nej til dansk, og ud fra
denne tanke kan man regne ud interessen for danskundervisning. Selvfølgelig er
engelsk et meget mere udbredt sprog, det ved vi i forvejen og derfor forventede jeg
intet andet end at fleste ville se grund til at kunne bruge den i fremtiden, men færre
end jeg troede mente ikke at de ville kunne bruge dansk.
Valgmulighederne var kun tre: ja, nej eller ved ikke. Svarene var jævnt fordelt i
spørgsmålet vedrørende dansk, 39 svarede ja, 31 svarede nej og 39 svarede at de ikke
vidste det. De som forklarede hvorfor de havde svaret som de havde gjort, udtrykte de
fleste at de kun ville have brug for dansk hvis de ville studere i Danmark imens nogle
sagde at det var lige meget om de kunne dansk eller ej fordi de ville bare bruge engelsk
selvom de ville studere i Danmark eller ikke. Få havde familie eller venner som de
havde lyst til at kunne kommunikere bedre med og nogle svarede at det altid ville være
godt at kunne et andet sprog, speciel et skandinavisk sprog fordi de sprog er så tæt
knyttede til hinanden.
108 elever svarede spørgsmål 12, om de tror de kunne bruge engelsk i fremtiden, 1
svarede ikke. Hver eneste af disse 108 deltagere svarede ja. Når de blev bedt om at
forklare hvorfor, havde flertallet det til fælles at de synes engelsk er et vigtigt sprog
30
hvis man vil kunne kommunikere med verden og mange havde planer om at flytte eller
rejse til andre lande og derfor ville engelsk være et godt redskab.
Figur 8 Vil du kunne bruge engelsk eller dansk i fremtiden?
Tredje fremmedsprog
For at få en bedre forståelse af 10.klasses elevers forhold til sprogundervisning, ville
jeg også få oplysninger om de havde undervisning i andre sprog en islandsk, dansk og
engelsk. Nogle gange kan elever være uheldige med lærer og derfor ikke interessere
sig lige så meget for emnet som de måske ville hvis de havde et bedre forhold til
læreren, eller andre elementer kan spille ind, og derfor ville jeg kigge grundigt på
svarene hos dem der lærer et tredje fremmedsprog hvordan de synes de timer foregår,
hvor meget de lærer i disse timer og sammenligne det med samme spørgsmål
vedrørende engelsk og dansk. To af de samme spørgsmål bliver spurgt om det tredje
fremmedsprog, men hvis de ikke lærte andre sprog, så blev de bedt om ikke at svare
disse spørgsmål.
Desværre var der ikke flere end 29 deltagere (26,6%) der lærer et tredje
fremmedsprog. 79 svarede nej og 1 svarede ikke. Fordi der er så få der svarede ja, var
der ikke mange deltagere hvor jeg kunne sammenligne deres holdning til
sprogundervisning.
De fleste af de deltagere der lærer et tredje fremmedsprog lærer enten spansk eller
fransk, sammenlagt 21 elever (72,4%). 2 lærer russisk, 2 tysk, 1 japansk, 1 italiensk, 1
0
20
40
60
80
100
120
JA NEJ VED IKKE SVAREDE IKKE
Dansk; 39 Dansk; 31
Dansk; 39
Dansk; 0
Engelsk; 108
Engelsk; 0 Engelsk; 0 Engelsk; 1
Spørgsmål 7 og 12 sammenlignet
31
lærer både polsk og tysk, 1 svarede ikke. Det er ikke sådan at islandske elever skal lære
et tredje fremmedsprog men i mange skoler kan man vælge et andet fremmedsprog
som for eksempel fransk eller spansk, og er det anbefalet hvis elever vil specialisere sig
i humanistiske fag, som fremmedsprog.
Figur 9 Hvilket tredje fremmedsprog lærer du?
I spørgsmål 15 bliver deltagere spurgt hvordan de synes timerne i denne tredje
fremmedsprogsundervisning. 19 elever synes timerne er meget fine eller fine, 4 svarer
neutralt og 4 synes de kedelige eller meget kedelige. 2 svarede ikke spørgsmålet.
Svarene er fordelt på en lignende måde i spørgsmål 16 hvor deltagerne markerer hvor
meget de synes de lærer i denne sprogundervisning. 22 svarede virkelig meget eller
meget, 6 svarede lidt eller intet, 1 svarede ikke men ingen var neutral i dette
spørgsmål.
Når man ser på svarene i spørgsmål 15 og 16, sammenlignet med samme spørgsmål
vedrørende engelsk og dansk er der ikke stor forskel. Den største forskel er at flere
synes de lærer meget i tredje fremmedsprogstimerne end i dansktimerne, og flere
synes timerne er positive end i dansktimerne hvor de var mere neutrale. Et par elever
svarede at de ikke lærer noget i tredje fremmedsprogsundervisningen og 3 svarede
intet vedrørende engelsk men ingen svarede intet når spurgt var om
danskundervisningen.
12
9
2 2 1 1 1 1
Spansk Fransk Russisk Tysk Japansk Italiensk Polsk ogtysk
Svaredeikke
14.1. Hvilket tredje fremmedsprog lærer du?
32
Figur 10 Hvor meget lærer du i undervisningen?
Da jeg lavede spørgeskemaet forventede jeg at mange ville mene at
danskundervisningen er kedelig og meningsløs, derfor ville jeg give deltagerne
mulighed for at udtrykke om der var et andet sprog de godt kunne tænke sig at lære i
stedet for dansk og om de troede at det sprog ville være mere nyttigt for dem i
fremtiden og hvorfor.
I spørgsmål 17 bliver deltagerne spurgt om de havde lyst til at lære et andet sprog en
dansk og hvilket. 83 (76,1%) svarede ja, 25 svarede nej og 1 svarede ikke. Af disse 83
der svarede ja, forklarede flertallet at de hellere ville lære spansk end dansk. Mange af
dem der sagde andre sprog som norsk, svensk, russisk, polsk og finsk, har en eller
anden forbindelse med det land, dvs. har boet der eller har familie eller venner der bor
i det land, og de vil gerne kunne kommunikere med dem. Nogle svarede flere sprog
end et og derfor er svarene flere end deltagere. Et par deltagere som svarede norsk
gjorde dog rede for at norsk og dansk er to sprog der ligner hinanden meget så det
gjorde nok ikke en stor forskel på hvilket sprog de lærte.
Dansk; 5
Dansk; 38 Dansk; 35
Dansk; 31
Engelsk; 15
Engelsk; 46
Engelsk; 25
Engelsk; 19
Engelsk; 3 3. sprog; 7
3. sprog; 15
3. sprog; 4 3. sprog; 2
VIRKELIG MEGET
MEGET NEUTRAL LIDT INTET
6.,11.,16. Hvor meget lærer du i undersvisningen?
33
Figur 11 Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for dansk?
For at se om deltagerne havde tænkt på fremtiden vedrørende det sprog som de lærer
i folkeskolen, blev de spurgt i spørgsmål 18 om de troede at det sprog som de havde
valgt at de hellere ville lære i stedet for dansk ville være nyttigt for dem i fremtiden. 54
mente at det ville være nyttigt dem, 10 svarede nej, 17 var neutrale og 2 svarede ikke.
Som er lidt forundrende for det betyder at 27 elever (32,5%) tænker ikke rigtig på
grunden til hvorfor de lærer fremmedsprog til at begynde med. Børn bliver ikke
undervist emner som de ikke kan bruge i fremtiden og derfor ville man tro at de
tænkte på hvad de ville kunne bruge i stedet for hvad der er underholdende eller
nemmere. De blev derefter bedt om at forklare hvorfor de tror sproget ville være mere
nyttigt for dem end dansk og der var en stor variation af svar. Mange kunne tænke sig
at flytte til det land hvor man talte dem sprog som de gerne ville lære og nogle havde
en eller anden forbindelse til landet. Nogle ville lære et mere udfordrende sprog eller
have en bedre grund til at lære andre sprog end dansk. Virkelig mange der svarede at
de hellere ville lære spansk gav en forklaring om at det sprog er langt mere udbredt
end dansk og derfor ville det være mere nyttigt for dem hvis de rejser omkring verden
eller bare simpelhent at kunne et mere talt sprog end dansk. Så var der også nogle få
deltagere der indrømmede at sproget som de ville lære i stedet for dansk sikkert ikke
ville være mere nyttigt for dem, eller bare lige så meget som dansk, og nogle synes
bare dansk er så forfærdelig at de hellere ville lære hvad som helst i stedet for. Af disse
43
16 14 12 11 4 4 2 1 1 1 1 1
17.1. Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for
dansk?
34
27 elever der var neutrale eller tror ikke at dette sprog nyttes dem bedre i fremtiden
valgte fleste sproget spansk, nogle mener at det er mere udbredt imens andre sagde at
de ville nok også være meningsløst for dem at lære spansk også. 7 valgte norsk men
kun en gav grunden at eleven ville mere sandsynligt flytte til Norge end Danmark i
fremtiden, og 1 ville lære norsk på grund af tv-serien SKAM.
Så det vil sige at selvom 76,1% af eleverne kunne tænke sig at lære et andet sprog end
dansk, så betyder det ikke at alle mener at de kunne bedre bruge det sprog i
fremtiden.
Bruger du dansk? Sidste del af spørgeskemaet
De sidste spørgsmål gik ud på at få oplysninger om deltagerne havde en eller anden
forbindelse med Danmark, dvs. om de har rejst til Danmark og om de har familie eller
venner der bor i Danmark. Også om de ser eller hører på dansk eller skandinavisk TV og
musik. For jeg ville se om det kunne have effekt på hvordan deres holdning er til dansk
og om det måske går bedre for dem der ser på eller lytter til skandinavisk tv eller
musik. Jeg ville også vide om de godt kunne tænke sig at lære dansk først og så
engelsk, lige som det var før ændringerne 1999. Til allersidst blev deltagere bedt om at
vælge om de interesserer sig mere for naturvidenskabsfag eller
samfundsvidenskabsfag, til at kunne se om det havde en forbindelse med hvordan
deltagerne svarede vedrørende interesse generelt for sprogundervisning. De negative
svar ville give mere mening hvis de for det meste kom fra dem der interesserer sig
mere for naturvidenskabsfag, for de har mindre interesse for sprogundervisning og
mere for naturvidenskab. Hvis det ville se sådan ud, så kunne jeg ikke sige efter denne
undersøgelse at det generelle forhold til danskundervisning ser ikke god ud, men
måske at den kun ser godt ud hos dem der faktisk interesserer sig for
sprogundervisning.
I spørgsmål 19 blev deltagere spurgt om de nogen sinde havde rejst til Danmark. 78
svarede ja, 26 svarede nej, 3 har boet i Danmark og 2 svarede ikke. Ud fra dette blev de
bedt om at forklare om de talte dansk eller ej. Af disse 78 der har rejst til Danmark,
prøvede 12 at tale dansk. Mange blandede engelsk og dansk imens andre kun talte
engelsk. Nogle var så unge at de hverken kunne dansk eller engelsk. Af de 3 der har
boet i Danmark var der kun 1 der talte dansk fordi de 2 andre var små da de boede i
35
Danmark. Resultaterne fra spørgsmål 20 om deltagere har familie eller venner i
Danmark var meget jævne. 56 elever svarede ja, 52 svarede nej og 1 svarede ikke.
Flertallet af dem der har familie eller venner i Danmark har rejst dertil, men flere
svarede ja til at have rejst til Danmark end dem der svarede ja til at have familie eller
venner der. Det giver også mening for længe vel har Danmark været et populært rejse
destination for Islændinge. Ifølge undersøgelse som Ferðamálastofa, en virksomhed
som følger med turist trafik til Island og Islændingernes rejseglæde, gjorde året 2013,
rejste 23,1% af de islændinge der havde rejst til udlandet året 2012, til Danmark
(Markaðs-og miðlarannsóknir ehf, 2013).
Jeg syntes det ikke var overraskende da jeg gennemgik svarene for spørgsmål 21
hvordan resultaterne udkom. Deltagerne blev spurgt om de hellere ville lære dansk
først og så engelsk men 88,1% svarede nej. Mest overrasket var jeg over de 2 der
svarede ja, og begge deltagere gav en god grund til hvorfor de synes elever først skal
lære dansk og så engelsk. De svarede at engelsk er meget nemmere og bliver brugt
mere dagligt, derfor ville det være nemmere for dem at begynde at lære engelsk
senere. 1 mente at dansk ville nok ikke være lige så svær hvis de bare fik længere tid til
at lære sproget. Det så vi også tidligere i undersøgelsen hvor nogle sagde at emnet
blev gennemgået for hurtigt. 9 svarede neutralt på spørgsmålet og 2 svarede ikke. De
deltagere der svarede nej til spørgsmålet forklarede også grunden til deres svar, men
det mest gennemgående svar var at det var meningsløst at lære dansk og at de hellere
ville tale fuldkommen engelsk fordi det er et sprog der bliver brugt meget mere
omkring verden end dansk. Nogle gav kommenter som ”jeg hader dansk”, ”dansk
kommer ikke til med at blive undervist om nogle år” og ”jeg forstår bare slet ikke
hvorfor vi skal lære dansk”.
36
Figur 12 Vil du først lære dansk og så engelsk?
I spørgsmål 22 blev deltagere spurgt om de ser på eller lytter til Skandinavisk TV eller
musik. 69 svarede nej og 1 svarede ikke. Af de 39 der svarede ja, skrev 33 det som de
så på eller lyttede til. 21 skrev specifikt at de har set den norske Tv-serie SKAM, andre
svarede bare Tv-serier og nogle lytter til skandinavisk musik. 6 elever af de 39 der
svarede ja, har boet i Skandinavien.
Efter disse resultater ville jeg gerne se om der var en forbindelse mellem dem der så på
eller lytter til skandinavisk emne, om de har en bedre holdning til dansk så jeg gik
tilbage og fandt deres svar fra spørgsmål 4, 5 og 6. Der var ikke stor forskel på
elevernes holdning til danskundervisningen. Til at begynde med ser vi på spørgsmål 4
som spurgte hvad eleverne synes om danskundervisningen og kan vi se at svarene er
meget lige med hinanden på både sider. Færre svarede at de faktisk ser på eller lytter
til Skandinavisk underholdning så derfor kommer kagerne til med at se lignende ud,
men det ændrer dog ikke at 41% der svarer ja til spørgsmål 22 synes dansk
undervisning meget fin eller fin, imens kun 25,7% der svarede nej synes undervisning
meget fin eller fin. Forskel er der også på om eleverne synes undervisning er kedelig
eller meget kedelig. 38,6% af dem der svarede nej til spørgsmål 22 synes
danskundervisning kedelig eller meget kedelig, imod kun 25,6% af dem der svarede ja.
2
96
9 2
Ja Nej Neutral Svarede ikke
21. Vil du først lære dansk og så engelsk?
37
Figur 13 Sammenlignet holdning til danskundervisning
Næst ser vi på spørgsmål 5 hvor deltagere blev spurgt hvor godt eller dårligt de synes
det går for dem i danskundervisningen. Her forudså jeg at de som svarede ja til
spørgsmål 22 ville have en større procent i meget godt eller godt svarmuligheden fordi
de lytter mere til dansksproget eller et andet nordisk sprog end de som svarede nej til
spørgsmål 22. Det var rigtigt, 69,2% der svarede ja til spørgsmål 22, synes det går
meget godt eller godt for dem i danskundervisning, imens kun 37,1% der svarede nej
synes det samme. Også kunne jeg se forskel på de negative svar men 35,7% der
svarede nej til spørgsmål 22 synes det går dårligt eller meget dårligt for dem i
danskundervisning, men kun 25,6% synes det går dårligt for dem af de deltagere der
svarede ja. Ingen af deltagerne der svarede ja synes det går meget dårligt for dem i
dansk.
Meget fin; 4
Fin; 12
Neutral; 13
Kedelig; 5
Meget kedelig;
5
4. Ser på/lytter til Skandinavisk
underholdning Meget fin; 3
Fin; 21
Neutral; 25
Kedelig; 10
Meget kedelig;
11
4. Ser/lytter ikke til Skandinavisk
underholdning
Meget godt; 5
Godt; 22
Neutral; 2
Dårligt; 10
Meget dårligt; 0
5. Ser på/lytter til Skandinavisk
underholdning Meget godt; 8
Godt; 27
Neutral; 16
Dårligt; 16
Meget dårligt; 3
5. Ser/lytter ikke til Skandinavisk
underholdning
38
Figur 14 Sammenlignet sprogkundsskab i dansk
I spørgsmål 6 blev deltagere spurgt om hvor meget de synes selv de lærer i
danskundervisning. Her kunne man forvente at det kunne gå både veje, for de som
lytter til det Skandinaviske sprog mere end de andre kunne faktisk lære mindre, så det
var interessant for mig at se resultaterne sammenlignet. Jeg gentager dog, at det var
en fornøjelse at se at ingen synes de ikke lærte noget som helst. 46,2% af dem der
svarede ja til spørgsmål 22 mener at de lærer virkelig meget eller meget i
danskundervisning og kun 20,5% synes de lærer lidt. 35,7% af dem der svarede nej til
spørgsmål 22 mener at de lærer virkelig meget eller meget imens 32,9% synes de lærer
lidt.
Figur 15 Sammenlignet hvor meget elever lærer i danskundervisning
I spørgsmål 23 ville jeg vide mere om deltagernes generelle interesse i skolen. De
kunne vælge om de kunne bedre lide at lære naturvidenskabsfag eller samfundsfag. Da
jeg selv tog i skolerne i Reykjavik var det tydeligt at mange ikke forstod hvad disse to
betyder, det forklarer sikkert grunden til at 10 svarede ikke spørgsmålet. Svarene var
meget lige for 49 elever kan bedre lide naturvidenskabsfag og 50 kan bedre lide
samfundsfag. Det vil sige at halvdelen af deltagere synes sjovere at læse matematik,
geologi, kemi osv. Imens den anden halvdel interesserer sig mere for fag der vedrører
mennesket som for eksempel sociologi, antropologi og kommunikation.
Meget lignende resultater er hos både grupper. Både har blandede svar om de synes
sjovt eller kedeligt i timer og om de lærer meget eller lidt. Største forskel er dog i
Virkelig meget; 3
Meget; 15
Neutral; 13
Lidt; 8 Intet; 0
6. Ser på/lytter til Skandinavisk
underholdning Virkelig
meget; 3
Meget; 28
Neutral; 22
Lidt; 17
Intet; 0
6. Ser/lytter ikke til Skandinavisk
underholdning
39
spørgsmål 7 hvor elever bliver spurgt om de tror de kan bruge dansk i fremtiden, der
siger flere ja af dem der kan bedre lide samfundsfag end de der kan lide
naturvidenskabsfag.
Diskussion
Efter at have læst tidligere undersøgelser og lavet en undersøgelse mig selv har jeg
fået en bedre oversigt over islændinges 10.klasses elevers holdning til
danskundervisning og andre fremmedsprog. Der vil altid være nogle elever der ikke
kan lide visse fag og derfor synes jeg det nødvendigt at sammenligne med som fleste
fag. Hvis jeg begynder med at sammenligne engelsk- og danskundervisningen, kan det
tydeligt ses at eleverne synes generelt det er sjovere i engelskundervisning end
danskundervisning. Nogle af dem der svarede at det var sjovere i danskundervisning,
gav også en forklaring på at dansklæreren er god men ikke engelsklæreren, som giver
et godt indblik i hvor vigtigt det er at ikke bare fokusere på undervisningen som lærer
men også på sig selv og hvordan eleverne modtager deres undervisning. Det kan være
svært at koncentrere sig som elev og vække en interesse omkring et fag hvis man ikke
har et godt forhold med sin lærer, eller er uenige med hans undervisningsmetoder.
Stor forskel er på resultaterne hos eleverne om de synes det går godt for dem at lære i
engelskundervisningen men flere neutrale svar blev givet vedrørende
danskundervisningen. Grunden til at så mange svarer neutralt kunne godt være fordi
deres danskfærdigheder bliver så sjældent testet og derfor indser de måske ikke hvor
meget eller lidt det går for dem at lære. Imens bliver man udfordret i sine
engelskfærdigheder hver eneste dag og på den måde kan man måske få en bedre
følelse for om man bliver bedre eller dårligere til at forstå. Også var der meget flere
der svarede at det gik dårligt for dem at lære i dansktimerne imens det gik godt for
dem at lære i engelsktimerne. Men her tror jeg også at eleverne måske ikke er klar
over hvor meget de faktisk lærer i danskundervisning, fordi det ser alt sammen så
svært ud og fremmed, men hvis du spørger voksne islændinge hvad de kan huske fra
danskundervisningen, kan det nogle gange være overraskende hvor meget de kan
huske og aktuelt sætte sammen sætninger. Samme gælder da de blev spurgt om hvor
meget de synes de lærer i undervisningen, men meget flere synes selv de lærer mere i
engelsktimer. Dog vil jeg understrege at ingen svarede at de ikke synes de lærte noget
40
som helst i danskundervisningen, imens tre elever valgte den svarmulighed hos
engelsktimerne.
Så når man sammenligner danskundervisning og engelskundervisning, er det tydeligt at
elever har generelt en bedre holdning til engelskundervisning men kan det være på
grund af at de kender bedre til engelsk og derfor bliver den nemmere og automatisk
sjovere? Hvis islændinge kun havde dansk tv og musik i stedet for på engelsk, så tror
jeg helt klart at danskundervisning ville få et meget mere positivt ordspor end det har i
dag fordi fleste ville møde og lytte til det danske sprog mere ofte og derfor kende det
bedre. De ville også på den måde lægge mere mærke til når deres danskkundskab
bliver bedre og mere fremskreden. Men er det så kun engelskundervisning der er sjov
for eleverne eller er der andre sprog som de kan lide i skolen?
Desværre var der så få deltagere der lærer et tredje sprog at min undersøgelse gav mig
ikke nok resultater til at kunne sammenligne ordentligt dansk, engelsk og det tredje
fremmedsprog. Kun 29 af 109 deltagere lærer et tredje fremmedsprog men samlet set
så deres holdning til undervisningen godt ud. Fordi så få lærer et tredje fremmedsprog
kunne jeg ikke få en tydelig rød tråd imellem de tre fag og svarene hos deltagere var
meget forskellige. En elev svarede for eksempel at danskundervisningen er sjov,
engelskundervisningen er kedelig men spanskundervisningen er sjov. En anden elever
synes neutralt om danskundervisningen, meget sjovt i engelskundervisningen men
kedeligt i fransk.
I Guðrúns B.A. opgave mente hun at flere unge ville komme til med at se på dansk
fjernsyn eller lytte til dansk musik i fremtiden. I hendes undersøgelse var svarene lige
jævne om eleverne så på dansk tv eller ikke. Der gik 7 år i mellem vores undersøgelser
og jeg kan modbevise at de unge ikke ser mere på skandinavisk emne i dag. Kun 35,8%
af deltagerne hos mig svarede ja til dette spørgsmål og det som de fleste så på er den
norske tv-serie SKAM. Jeg tror at der kom et tidspunkt hvor tv-serien Klovn var meget
populær, og nogle islandske tv-kanaler har været dygtig til at vise skandinaviske film og
serier, men få fanger de unges interesse. Det kan være svært at få de unge til at se på
en vis tv-kanal på et vist tidspunkt, når fleste har adgang til internet og på den måde se
på det emne som virkelig interesserer dem, når de har lyst. Et andet resultat som er
interessant at sammenligne med Guðrúns undersøgelse men vi både spurgte om
41
deltagerne troede at de ville kunne bruge deres danskfærdigheder i fremtiden. Hos
Guðrún svarede over halvdelen ja men i min undersøgelse svarede 35,8% ja, 28,4%
svarede nej og 35,8% svarede at de ikke vidste det. Fleste som svarede hos mig hvorfor
de troede at de ville kunne bruge det danske sprog i fremtiden eller ej, svarede at det
kom an på om de ville flytte til Danmark i fremtiden men mange mente at de bare
alligevel kunne tale engelsk i stedet for dansk.
Ud fra disse resultater kunne jeg gerne tænke mig at lave en meget større
undersøgelse i fremtiden hvor jeg har fået undersøgt hvilke skoler byder elever på et
valg om at lære et tredje fremmedsprog, for det er ikke alle skoler der byder på det.
Måske ville det være bedre at lave en kvalitativ undersøgelse og gå dybt i hvad det er
der gør fremmedsprogsundervisning sjov og hvad gør den kedelig. Jeg tror det ville
være bedre at lave en kvalitativ undersøgelse hvis jeg ville gå videre med emnet, for
det er sværere at undgå spørgsmål og lade være med at svare, lige som så mange gør i
dette spørgeskema, hvis man taler med deltagerne ansigt til ansigt.
Andet som jeg også godt kunne tænke mig at undersøge ud fra Heimir og Kolbrúns
undersøgelse som er et andet emne, er undervisningsmaterialerne. Nu er folkeskoler i
Island begyndte at undervise en gang imellem med Ipads og generelt mere med
computer, men bliver det også gjort i de timer som de unge synes mest kedelige?
Konstant voksende interesse er hos unge og computere, og synes de unge måske
læsemidler og undervisningsemne der kommer fra en computer mere interessant end
det der kommer fra gamle bøger. I hvert fald synes jeg det er vigtigt at ikke blive ved
med at bruge de samme læse- og opgavebøger, men at blive ved med at følge de unge
generationer og hvad det er som vækker deres entusiasme og gør
undervisningsmaterialet interessant. Selvfølgelig synes jeg ikke at vi skal smide væk de
gamle gode undervisningsbøger men der er mange gode måder til at lære sprog på, på
en teknologisk måde og selvom den ældre generation vil holde fast i bøgerne så bliver
vi også nødt til som lærere at følge teknologien og moden, til at vedholde elevernes
interesse og prøve at få dem til at gå gavn af fremmedsprogsundervisning på den
måde.
42
Konklusion
Mit formål med denne opgave var at få et bedre perspektiv på islandske elevers
holdning til danskundervisning og sammenligne det med deres holdning til andre
sprogtimer. Jeg havde forventet at mine resultater ville give et bedre indsigt i
elevernes tankegang generelt vedrørende sprogundervisning. Jeg vidste ikke hvad jeg
skulle forvente fra resultaterne men jeg var ikke optimistisk efter at have læst tidligere
undersøgelser og om andre elevers holdning til danskundervisning. Dog havde jeg ikke
forventet at mine resultater ville bevise at elever har en endnu dårligere holdning til
danskundervisning i dag. Det var også overraskende hvor få elever lærer et tredje
fremmedsprog og synes jeg det synd. På grund af hvor få lærer et tredje
fremmedsprog, betød det at mine resultater ikke blev ligeså nøjagtige da jeg ville
sammenligne holdningerne til undervisningen og håber jeg at enten jeg eller en anden
vil gå videre med denne undersøgelse for jeg tror det er nøglefaktor at få at vide først
om det kun er danskundervisningen der er noget galt med, eller om det er al
sprogundervisning i folkeskolen. Jeg vil dog tage hensyn til de få der lærer et tredje
fremmedsprog, og sige at de fleste havde en bedre holdning til det end dansk, og
generelt syntes eleverne bedre om engelskundervisningen end danskundervisningen.
Det fortæller os at noget bliver nødt til at blive ændret i danskundervisningen.
Folkeskolelærere og elever skulle arbejde sammen for at finde en løsning på dette
problem og gøre danskundervisningen interessant. Jeg tror ikke nogensinde man kan
gøre undervisning spændende og interessant uden at få elevernes mening og input, for
det er jo dem der skal lære emnet og derfor skulle det være lærerens mål at gøre det
spændende. Hvad er det som gør engelsk mere spændende end dansk, er det kun det
at eleverne hører og læser engelsk hver eneste dag eller er det også emnet der er
mere spændende? Hvis eleverne ikke kan tænke sig at lære dansk og synes den
meningsløs, hvor længe kan vi blive ved med at ”tvinge” dem? Eleverne var alle enige
om at de ville kunne bruge engelsk i fremtiden, men slet ikke lige så mange svarede at
de troede at de ville kunne bruge dansk i fremtiden. Flertallet ville hellere lære spansk
eller et andet sprog, og mange mente at det sprog ville være dem mere nyttigt end
dansk. Hvis Island er så fast besluttet i at vedholde forholdet til de nordiske lande og
det danske sprog, kunne det ikke være en god ide at begynde at undervise i stedet for
43
dansk, er nordisk sprogkursus hvor eleverne lærer om de nordiske lande og ud fra det
ville de kunne vælge hvilket sprog de godt kunne tænke sig at fokusere på. Eller ville
det være klogt at give slip på den tætte knytning til det danske sprog og indrømme at
de unge hellere vil kunne bruge sprog som spansk, der bliver brugt mere udbredt end
dansk. Ville vi som nation lægge mærke til ændringer i det islandske sprog om nogle år
hvis vi holdte op med at undervise dansk og begyndte at undervise spansk i stedet? En
anden måde til at få mere interesse for det danske sprog kunne også være at begynde
at undervise det tidligere. Hvis Hagstofa Íslands (Islands Statistik) kan bekræfte at
40,2% elever i 1.-3. klasse fik engelskundervisning, hvad er det der stopper os i at
begynde danskundervisning tidligere og på den måde kunne de ældre elever måske
vælge et tredje fremmedsprog tidligere hvis de kunne tænke sig det? Hvis vi allerede
får engelskundervisning fra 1. klasse, kunne vi ikke begynde at lære dansk i 5. klasse og
et tredje sprog i 7. eller 8. klasse? Hvis eleverne begyndte tidligere at lære dansk,
kunne det godt være at det blev nemmere for dem og på den måde mere interessant
og spændende, men disse spørgsmål må vente med at få svar indtil næste
undersøgelse.
44
Litteraturliste
Aðalnámskrá grunnskóla. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla - almennur hluti. Reykjavik:
Menntamálaráðuneytið.
Agnes S. Arnórsdóttir. (13. juli 2012). Island. Hentet 7. januar 2018 fra Danmarks historien:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/island/?no_cache=1
Auður Hauksdóttir. (2000). Dansk som fremmedsprog i Island - et historisk tilbageblik. Hentet
29. december 2017 fra Tino: http://home.scarlet.be/~giedoc/tino/dafrsprisl.html
Bjerrum, M. (7. april 2014). Rasmus Rask. Hentet 29. december 2017 fra Gyldendal:
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Spro
g/Filolog/Rasmus_Rask
Dal, M. (5. juni 2000). Dansk som fremmedsprog i Island. Hentet 12. januar 2018 fra Háskóli
Íslands - Menntavísindasvið:
http://mennta.hi.is/vefir/danska/artikler/dansk_fremmedsprog.html
Guðrún Tinna Ólafsdóttir. (2010). Kan du lide dansk? Reykjavík: Háskóli Íslands.
Hagstofa Íslands. (26. september 2013). Fleiri grunnskólanemendur læra erlend tungumál.
Hentet 12. januar 2018 fra Hagstofa Íslands:
https://hagstofa.is/utgafur/frettasafn/menntun/fleiri-grunnskolanemendur-laera-
erlend-tungumal/
Hauksdóttir, A. (2001). Lærerens strategier - elevernes dansk. København: TemaNord.
Magnússon, Á. B. (1989). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
Markaðs-og miðlarannsóknir ehf. (2013). Ferðalög Íslendinga (ferðalög Íslendinga 2012 og
ferðaáform þeirra 2013). Reykjavík: Markaðs-og miðlarannsóknir ehf.
Mennta- og menningarmálaráðuneyti. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla. Reykjavik: Mennta- og
menningarmálaráðuneyti. Hentet fra
https://www.stjornarradid.is/media/menntamalaraduneyti-
media/media/frettatengt2016/Adalsnamskra-grunnskola-3.-utg.-2016.pdf
Nordisk Samarbejde. (3. september 1996). Om samarbejdet. Hentet 12. januar 2018 fra
Nordisk Samarbejde: http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-
aftaler/aftaler/uddannelse-og-forskning/overenskomst-mellem-danmark-finland-
island-norge-og-sverige-om-adgang-til-videregaaende-uddannelse
45
Reykjavíkurborg. (u.å). Skóla- og frístundasvið. Hentet 7. januar 2018 fra Reykjavíkurborg:
http://reykjavik.is/SFS
Sigurður Líndal. (1969). Hið íslenzka bókmenntafélag: Söguágrip. Reykjavík: Hið íslenzka
bókmenntafélag.
46
Bilag 1
Könnun í dönsku hjá nemendum í 10. Bekk
Með þessari könnun er ég að rannsaka viðhorf íslenskra grunnskólanemenda gagnvart
dönskukennslu, sérstaklega í samanburði við aðra tungumálatíma.
1. Merktu með x hvort þú ert strákur eða stelpa
Strákur Stelpa
2. Hvert er móðurmál þitt?
3. Merktu með x hvort þú hafir búið annarsstaðar en á Íslandi
Já Nei
3.1. Ef já, hvar og hversu lengi?
4. Hvernig finnst þér í dönskutímum?
Mjög gaman
Gaman
Hlutlaus
Leiðinlegt
Mjög leiðinlegt
5. Hversu vel eða illa gengur þér að læra dönskutímum? Merktu við eitt svar.
Mjög vel
Vel
Hlutlaus
Ekki vel
Mjög illa
6. Hversu mikið finnst þér þú vera læra á því að vera í dönskutímum?
Mjög mikið
Mikið
Hlutlaus
Ekki mikið
47
6.1. Útskýrðu val þitt
7. Telur þú að þú munir geta notað dönsku í framtíðinni?
Já Nei Veit ekki
7.1. Útskýrðu val þitt
8. Færðu námsefni í samræmi við þína getu í dönskukennslunni(er það of erfitt
eða of létt)?
Allt of erfitt
Erfitt
Fínt
Létt
Allt of létt
9. Hvernig finnst þér í enskutímum?
Mjög gaman
Gaman
Hlutlaus
Leiðinlegt
Mjög leiðinlegt
48
10. Hversu vel eða illa gengur þér að læra ensku? Merktu við eitt svar.
Mjög vel
Vel
Hlutlaus
Ekki vel
Mjög illa
11. Hversu mikið finnst þér þú vera læra á því að vera í enskutímum?
Mjög mikið
Mikið
Hlutlaus
Ekki mikið
Ekkert
11.1. Útskýrðu val þitt
12. Telur þú að þú munir geta notað ensku í framtíðinni?
Já Nei Veit ekki
12.1. Af hverju?
13. Færðu námsefni í samræmi við þína getu í enskukennslunni(er það of erfitt eða
of létt)?
Allt of erfitt
Erfitt
Fínt
Létt
Allt of létt
14. Ert þú að læra annað tungumál en dönsku, ensku og íslensku?
Já Nei
14.1. Hvaða tungumál? Ef ekki, þá getur þú farið beint í spurningu 17
49
15. Hvernig finnst þér í þeim tungumálatímum?
Mjög gaman
Gaman
Hlutlaus
Leiðinlegt
Mjög leiðinlegt
16. Hversu mikið finnst þér þú vera læra á því að vera í þessum tungumálatíma?
Mjög mikið
Mikið
Hlutlaus
Ekki mikið
Ekkert
16.1. Útskýrðu val þitt
17. Er eitthvað annað tungumál sem þú hefðir meiri áhuga á að læra í stað dönsku?
Já Nei
17.1. Ef já, þá hvaða tungumál? Ef nei þá getur þú farið beint í spurningu 19
50
18. Telur þú að það tungumál myndi nýtast þér betur í framtíðinni en danskan?
Já Nei Hlutlaus
18.1. Af hverju?
19. Hefur þú ferðast til Danmörku?
Já Nei Búið þar
19.1. Ef þú hefur ferðast til Danmerkur, nýttir þú þér dönskukunnáttu þína eða
talaðirðu ensku?
20. Átt þú fjölskyldu eða vin/i sem búa í Danmörku?
Já Nei
21. Myndi þú frekar vilja læra dönsku fyrst og svo ensku?
Já Nei Hlutlaus
21.1. Útskýrðu val þitt
22. Horfir þú á danskt/norrænt sjónvarpsefni, eða hlustar þú á danska/norræna
tónlist?
Já Nei
22.1. Ef já, hvað horfir/hlustar þú á?
23. Hefur þú meiri áhuga á raungreinum eða félagsvísindum?
Raungreinum Félagsvísindum
24. Hverja af eftirtöldum námsgreinum þykir þér skemmtilegast að læra?
Merktu eftir röð 1, 2, 3 og svo koll af kolli.
danska
íslenska
enska
stærðfræði
51
náttúrufræði
samfélagsfræði
25. Endilega ef þú vilt bæta við einhverju:
TAKK FYRIR ÞÁTTÖKUNA!
Bilag 2 Starter på næste side.
12
33_1
45
66_1
7
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
mik
iðlæ
ri m
ikið
á d
önsku t
ímum
og e
f ég æ
tla
í n
ám
til
dk þ
á e
r betr
a a
ð k
unna d
önsku
veit e
kki
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
mik
iðeg læ
ri n
ytt
tungum
al
veit e
kki
pig
eís
lnei
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ég læ
ri m
ikið
því ég læ
ri u
m a
nnað t
ungum
ál og m
ennin
gu
veit e
kki
pig
eís
lnei
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g illa
ekki m
ikið
eru
m e
kki í nógu s
kip
ulö
gðum
tím
um
nei
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
ekki vel
hlu
tla
us
erf
itt
að læ
raveit e
kki
dre
ng
russ
já7 á
r í rú
ssla
ndi
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
veit e
kki
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
hlu
tla
us
ekki m
ikið
leið
ist
danska o
g e
r oft
la
tur
í tím
aveit e
kki
dre
ng
já1 á
r engla
nd
gam
an
vel
mik
iðlæ
ri m
ikið
við
að h
lusta
á k
ennara
nn m
inn
veit e
kki
dre
ng
ísl
jáspann 1
ar
gam
an
vel
mik
iðer
sátt
ur
svo le
ngi sem
ég f
inn f
ram
farir
veit e
kki
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
ekki vel
hlu
tla
us
fin
nst
danska le
iðin
leg
nei
dre
ng
russ
járu
ssia
6 á
rhlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðveit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
vel
hlu
tla
us
mér
fin
nst
að v
ið æ
ttum
að læ
ra f
rekar
að t
ala
tungum
álið
því það e
r m
iklu
erf
iðara
veit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
vel
mik
iðfe
r eft
ir y
msu n
una e
rum
við
með k
ennara
sem
kann a
ð k
enna d
önsku
veit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
vel
hlu
tla
us
þett
a e
r m
isja
fnt
eft
ir t
ímum
og þ
egar
við
eru
m í b
ókunum
læ
rum
við
alv
eg m
ikið
en s
tundum
er
ýtt
mik
ið á
eft
ir o
kkur
og lá
tið
okkur
gera
mik
ið í e
inu þ
á h
ef
ég e
kki næ
gan t
íma t
il að s
kilj
a
allt
ja
fn v
el. O
g s
um
ir t
exta
rnir e
ru a
lveg f
lóknir.
Fin
nst
gott
að læ
ra m
eð þ
ví að h
orf
a.
ja
pig
eís
lnei
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
hlu
tla
us
veit e
kki
pig
epóls
ka
jájá
10 á
rgam
an
vel
hlu
tla
us
ja
pig
eís
ljá
já d
k 3
ár
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ég h
ef
áhuga á
að læ
ra d
önsku o
g h
ef
metn
að f
yrir
því
ja
pig
eís
lnei
gam
an
vel
mik
iðveit e
kki
pig
eís
lnei
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
ekki m
ikið
þarf
ekki á d
önsku a
ð h
ald
anei
dre
ng
ísl
jáhlu
tla
us
ekki vel
ekki m
ikið
ég g
leym
i str
ax
veit e
kki
dre
ng
póls
ka
nei
hlu
tla
us
ekki vel
ekki m
ikið
mér
gengur
mjö
g illa
í d
önsku
nei
dre
ng
ísl
nei
gam
an
mjö
g v
el
mik
iðnei
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
hlu
tla
us
nei
pig
eís
ljá
chile
3 á
rgam
an
vel
mik
iðgóður
kennari o
g s
kem
mtile
g v
erk
efn
iveit e
kki
pig
eís
ljá
leið
inle
gt
vel
mik
ið
mer
fin
nst
eg a
lveg læ
ra m
ikið
þvi eg g
et
alv
eg b
jarg
að m
er
og n
okkurn
vegin
n o
g t
ala
ð
dönsku m
iðað v
ið e
g e
r bnara
buin
n a
ð læ
ra i 3
ar
veit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
vel
mik
ið
við
le
sum
texta
fyrs
t svo g
losum
við
orð
og s
krifu
m u
tdra
tt u
r te
xta
num
, geru
m s
tundum
æfin
gar
og þ
urf
um
að t
ala
dönsku.
Við
læ
rum
mik
ið m
eð a
ð g
era
þett
aja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
ekki m
ikið
of
fáir t
ímar
ja
pig
eís
lnei
leið
inle
gt
ekki vel
ekki m
ikið
nei
pig
ekin
vers
ka
jákin
a 1
1 a
rgam
an
vel
mik
iðeg e
r goð i þ
essu e
n e
kki m
jög,
vel ekki vera
cocky
ja
pig
eís
lnei
leið
inle
gt
ekki vel
hlu
tla
us
eg s
kil
bara
ekki það s
em
er
i gangi
nei
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
svo e
rfitt
ja
pig
eís
ljá
london 1
ár
gam
an
vel
mik
iðvið
geru
m m
arg
t fjö
lbre
ytt
ja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
ekki m
ikið
það e
r sam
t m
isja
fnt.
kennarin
n o
kkar
kennir o
kkur
ekki m
ikið
. m
ér
fin
nst
að v
ið æ
ttum
að
læra
meira o
g e
kki fa
ra o
f hra
tt y
fir
efn
iðja
pig
eís
lnei
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
ekki m
ikið
eg h
ef
engan a
huga a
dönsku
nei
pig
eís
lnei
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
ekki m
ikið
veit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
vel
mjö
g m
ikið
í fy
rra v
ar
kennarin
n e
kki góður
en n
úna t
ala
r hún b
ara
dönsku v
ið o
kkur
þannig
ég læ
ri m
ikið
ja
dre
ng
ísl
jásvíð
jóð c
a 1
ár
gam
an
vel
mik
iðég læ
ri m
ikið
en f
innst
ekki gam
an a
ð b
ókum
læ
ra í
ja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
mis
jafn
t stu
ndum
fin
nst
mér
við
fara
aðein
s o
f hra
tt í g
egn e
ins o
g v
ið s
éum
að f
lýta
okkur
ja
pig
eís
ljá
já s
víþ
jóð 3
ár
mjö
g g
am
an
vel
mik
iðja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
ekki m
ikið
nota
dönsku e
kkert
veit e
kki
dre
ng
ísl
Nei
gam
an
Vel
Mik
ið
Mér
fin
nst
gott
að h
orf
a á
danskar
myndir o
g le
sa t
exta
nn m
eð lík
a h
vern
ig e
r að s
já
við
brö
gðin
þeirra
við
sum
orð
það h
jálp
ar
mér
að v
ita h
vað þ
au e
ru a
ð s
eig
javeit e
kki
pig
eís
lnei
leið
inle
gt
ekki vel
ekki m
ikið
veit e
kki
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
ekki vel
hlu
tla
us
ég læ
ri m
isvel eft
ir þ
ví hvaða a
ðfe
rð e
r notu
ð í k
ennslu
. M
ér
fin
nst
ég læ
ra m
est
á þ
ví að g
lósa
í quiz
let
og m
innst
við
það a
ð s
krifa
í b
ækurn
ar
ja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
ég læ
ri b
etu
r á a
ð h
orf
a o
g t
ala
við
annað f
ólk
í s
taðin
fyrir
að v
inna í b
ókum
ja
pig
eís
lnei
gam
an
vel
mik
iðsum
ar
lærd
óm
saðfe
rðir h
enta
r m
ér
betu
r en a
ðra
rja
pig
eís
lnei
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g illa
ekki m
ikið
veit e
kki
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
veit e
kki
dre
ng
jájá
2 m
ánuði
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g illa
ekki m
ikið
nei
pig
eís
lm
jög le
iðin
legt
ekki vel
ekki m
ikið
danska e
r tilg
angsla
uis
nei
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
mjö
g illa
ekki m
ikið
eg s
kil
ekki og h
ef
ekki ahuga
nei
dre
ng
ísl
nei
mjö
g le
iðin
legt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
ég k
ann v
arla
dönsku
nei
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
ekki vel
ekki m
ikið
ekki gam
an i d
önsku o
g þ
ar
af
leið
andi læ
ri é
g e
kki m
ikið
veit e
kki
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
ekki vel
hlu
tla
us
nei
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðveit e
kki
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
hlu
tla
us
ja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
mik
iðja
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
ekki vel
hlu
tla
us
ég n
enni ekki að læ
ra d
önsku
ja
pig
eís
ljá
já 1
. ár
mjö
g g
am
an
ekki vel
ekki m
ikið
ég s
kil
ekki dönskuna o
g á
mjö
g e
rfitt
með a
ð læ
ra h
ana
ja
dre
ng
ísl
jájá
usa 2
ar
mjö
g le
iðin
legt
vel
ekki m
ikið
leið
inle
gt
og e
g m
un g
leym
a ö
lluja
pig
eís
lnei
gam
an
ekki vel
hlu
tla
us
nei
pig
eís
ljá
já u
sa
leið
inle
gt
vel
ekki m
ikið
fannst
það e
inu s
inni gam
an o
g n
aut
þess m
jög e
n h
ef
nýle
ga m
isst
áhuga o
g þ
að e
r le
iðin
legt
og e
ftir a
ð læ
ranei
pig
eís
lnei
leið
inle
gt
mjö
g illa
ekki m
ikið
veit e
kki
pig
eís
lnei
leið
inle
gt
ekki vel
ekki m
ikið
ætt
i að b
reyta
nám
saðfe
rðveit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
hlu
tla
us
hlu
tla
us
læri s
má e
n e
kki ein
s m
ikið
og é
g v
ildi læ
ra þ
ví danska e
r svo e
rfið
veit e
kki
dre
ng
ísl
jádk 7
1/2
ár
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðnenni ekki að læ
raja
dre
ng
ísl
jánore
g 4
ár
leið
inle
gt
hlu
tla
us
mjö
g m
ikið
ja
dre
ng
ísl
nei
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ja
pig
enei
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
skil
ekki dönsku
veit e
kki
dre
ng
ísl
jájá
dk 1
2 m
án
gam
an
mjö
g v
el
mik
iðég e
r m
eð f
ínan m
jög k
ennara
ja
pig
eís
ljá
já s
víþ
jóð 3
ár
gam
an
mjö
g v
el
mik
iðja
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
vel
hlu
tla
us
veit e
kki
dre
ng
nei
gam
an
vel
hlu
tla
us
ja
pig
eís
ljá
nore
gi 1-2
ár
hlu
tla
us
ekki vel
mik
ið
því ég e
r ekkert
sérs
takle
ga g
óð í d
önsku s
vo þ
að g
æti s
tundum
verið
að e
inhver
er
að t
ala
kín
vers
ku s
am
t eig
inle
ga a
ldre
i svole
iðis
. ég e
lska s
am
t þegar
við
horf
um
á e
itth
vað þ
á læ
ri
ég f
rekar
vel, s
am
t m
est
þegar
við
eru
m í b
ókum
nei
pig
eís
lnei
mjö
g g
am
an
ekki vel
hlu
tla
us
ég k
ann e
kki baun í d
önsku o
g m
ér
fin
nst
erf
itt
að læ
ra h
ana
veit e
kki
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
vel
mik
iðlæ
ri v
ið a
ð g
lósa
ja
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðþað e
r la
gt
mik
lu m
eira á
lag á
okkur
mið
að 7
,8 o
g 9
bekk
veit e
kki
dre
ng
ísl
nei
leið
inle
gt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
veit e
kki
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
vel
mik
iðja
dre
ng
ísl
nei
gam
an
ekki vel
ekki m
ikið
danska le
iðin
leg
ja
pig
eís
lnei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðgló
sum
og læ
rum
af
því veit e
kki
veit e
kki
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
að é
g g
eti n
ýtt
það k
annski sm
áveit e
kki
dre
ng
ísl
nei
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
ekki m
ikið
kennarin
n v
eit e
kkert
nei
dre
ng
ísl
jále
iðin
legt
hlu
tla
us
mik
iðþað v
ar
ekki fy
rr e
n i 1
0 b
ekk s
em
eg t
ok e
ftir f
ram
föru
m i d
önsku
veit e
kki
pig
eís
ljá
já u
sa i a
rm
jög le
iðin
legt
mjö
g illa
ekki m
ikið
gagnsla
ust
nei
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
ekki vel
hlu
tla
us
geru
m a
lltaf
það s
am
aveit e
kki
dre
ng
nei
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g illa
ekki m
ikið
tilg
angsla
ust
og e
rfitt
nei
dre
ng
ísl
nei
mjö
g le
iðin
legt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
hef
ekki áhuga
ja
dre
ng
ísl
nei
gam
an
vel
ekki m
ikið
nei
dre
ng
fransk
jájá
15 á
rm
jög le
iðin
legt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
við
dönsum
allt
af
bara
við
dönsk lö
g o
g é
g læ
ri e
kkert
á þ
ví
nei
dre
ng
ísl
jáusa i 3
ar
hlu
tla
us
vel
mik
ið
mer
fin
nst
eg læ
ra m
ikið
i d
önsku t
imum
nuna e
n þ
ett
a e
r orð
ið s
old
ið m
ikið
vegna þ
ess a
ð v
ið
lærð
um
eig
inle
ga e
kkert
fyrs
tu 3
arin
það h
efð
i verið
betr
a a
ð b
yrja
fyrr
nei
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
nei
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðja
dre
ng
nei
hlu
tla
us
hlu
tla
us
hlu
tla
us
gam
an i t
imum
en e
rfitt
og le
iðin
legt
veit e
kki
pig
eís
lnei
gam
an
vel
ekki m
ikið
við
geru
m a
lltof
mik
ið a
f hlu
tum
sem
í r
aunin
ni kennir e
nga d
önsku e
ins o
g d
önskudis
kó s
em
er
eitth
vað r
ugl, t
ímarn
ir e
ru s
vo ó
skip
ula
gðir o
g þ
að e
r ekki þæ
gin
legt
að læ
ra þ
ar
við
eru
m á
r
á e
ftir í d
önsku þ
ví við
föru
m e
kkert
í b
ækurn
ar
nei
dre
ng
nei
hlu
tla
us
ekki vel
ekki m
ikið
ja
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
vel
mik
iðeg g
æti v
erið
að læ
ra m
eira?
ja
pig
eís
ljá
dk 1
ár
hlu
tla
us
vel
mik
iðvið
gló
sum
mik
ið o
g læ
rum
þannig
ja
pig
eís
ljá
usa 0
-6 á
rahlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
iðlæ
rum
mik
la d
önsku
nei
pig
eís
lnei
gam
an
mjö
g v
el
mik
iðnei
dre
ng
ísl
nei
gam
an
hlu
tla
us
mik
iðgló
sur
sett
ar
á t
öflu
, fle
st
orð
festa
st
í m
inni m
eð a
ð læ
ra f
yrir
pró
fnei
dre
ng
ísl
nei
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
ja
dre
ng
ísl
nei
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
hlu
tla
us
nei
dre
ng
ísl
nei
gam
an
ekki vel
hlu
tla
us
það e
r gam
an e
n e
rfitt
nei
dre
ng
ísl
nei
mjö
g le
iðin
legt
vel
mik
iðnei
dre
ng
ísl
jádk 2
,5ár
nore
g0,5
ár
hlu
tla
us
hlu
tla
us
hlu
tla
us
eg e
r að læ
ra i t
imum
en m
est
allt
kann é
g s
íðan é
g b
jó í d
k þ
annig
það e
r bara
sum
t sem
rifja
st
upp f
yrir
mér
veit e
kki
pig
eís
lnei
leið
inle
gt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
það e
r m
isja
fnt
ja
dre
ng
ísl
nei
gam
an
vel
mik
iðveit e
kki
pig
eís
ljá
af
og t
il dk
mjö
g le
iðin
legt
ekki vel
hlu
tla
us
danska i g
runnskolu
m e
r le
leg
ja
pig
eís
ljá
mia
mi 3 a
rhlu
tla
us
vel
mik
ið
eg e
r að læ
ra n
auðsynle
ga h
luti i d
önsku s
em
eg v
ar
ekki goð i á
ður
td s
kilj
a t
exta
, skrifa
texta
og m
álfræ
ði
ja
7_1
89
10
11
fer
eft
ir h
vort
ég f
ari í n
ám
til
dk
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
veit e
kki hvort
mig
la
ngi að f
lytja
til
dk e
ða e
kki
fínt
hlu
tla
us
vel
mjö
g m
ikið
kannski fe
r ég t
il dk í n
ám
fínt
gam
an
vel
mik
ið
allt
of
létt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ef
ég f
lyt
til dk
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
fínt
gam
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
fínt
gam
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
ef
ég f
er
til dk m
yndi ég b
ara
til
ensku
fínt
mjö
g g
am
an
vel
mik
ið
fínt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ekki ein
s o
g s
taðan e
r núna
létt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
ef
eg f
er
til dk k
annski að s
ækja
um
sta
rf e
ða f
ara
læ
ra i d
kfínt
leið
inle
gt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
ég g
æti a
lveg b
jarg
að m
ér
og s
kili
ð þ
að s
em
þau s
egja
þegar
ég f
erð
ast.
en m
undi þurf
a a
ð
læra
betr
i dönsku í f
ram
hald
sskóla
til
að h
ald
a h
enni við
og v
erð
a b
etr
ifínt
gam
an
vel
mjö
g m
ikið
allt
of
erf
itt
gam
an
vel
hlu
tla
us
fínt
gam
an
vel
mik
ið
å v
ini og æ
ttin
gja
þar
fínt
hlu
tla
us
ekki vel
hlu
tla
us
eg m
un e
iga e
rfitt
með a
ð t
ala
dönsku v
ið a
ðra
dani en e
g f
lyt
til dk þ
a m
un e
g læ
ra þ
aðf
fínt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mun a
ldre
i nota
dön s
ku
allt
of
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
efa
st
um
að f
ara
til
dk í n
ám
erf
itt
hlu
tla
us
vel
ekki m
ikið
ég æ
tla
fly
tja
til
pólla
nds o
g m
aður
nota
r ekki dönsku í p
ólla
ndi
erf
itt
gam
an
vel
mik
ið
eg m
un f
lytja
til
usa
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mik
ið
langar
að f
lytja
til
S-A
merí
ku o
g d
anska m
un e
kki gagnast
mér
þar
fínt
gam
an
hlu
tla
us
mik
ið
eg b
ara
veit e
kki m
er
fin
nst
sam
t lik
legt
að e
g m
uni fa
ra i s
kola
i d
kfínt
gam
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
ef
eg f
er
að læ
ra f
ram
hald
snám
í e
inhverju
þá e
r líkle
gt
að é
g f
ari t
il norð
urla
ndana o
g þ
á n
ota
ég d
önskuna p
ott
þétt
fínt
gam
an
mjö
g v
el
ekki m
ikið
vona e
g m
uni geta
bja
rgað m
er
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
ef
eg f
er
td a
ð v
inna e
inhver
sta
ðar
þa t
els
t danskan s
em
akveðið
foirskot
fínt
leið
inle
gt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
eg æ
tla
ekki til dk
allt
of
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
á f
jöls
kyld
u í d
k o
g d
anska v
ini
fínt
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
ald
rei að v
ita h
vort
ég f
lytji þangað
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ef
ég f
er
til danm
erk
ur
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mik
ið
mun e
kki fa
ra t
il dk e
f svo e
r nota
eg b
ara
ensku
erf
itt
mjö
g le
iðin
legt
veit þ
að e
kki
erf
itt
gam
an
vel
mik
ið
danska e
r lík ö
ðru
m n
orð
urla
ndatu
ngum
álu
m þ
ví get
ég t
ala
ð h
ana í s
kandin
avíu
fínt
leið
inle
gt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
ég g
et
tala
ð d
ansk í f
ram
hald
sskóla
fínt
leið
inle
gt
vel
mik
ið
ef
ég f
er
í skóla
þar
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mik
ið
fínt
gam
an
vel
hlu
tla
us
fínt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
Er
ekki vis
s h
eld
sam
t ekki
Fín
tH
lutla
us
vel
hlu
tla
us
allt
of
erf
itt
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
Mig
hefu
r allt
af
langað t
il þess a
ð f
lytja
til
Norð
urla
ndanna o
g t
el ég m
ig g
eta
skili
ð d
önsku,
sæ
nsku o
g n
ors
ku þ
egar
hún e
r tö
luð v
ið m
igerf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
ef
ég f
erð
ast
er
pott
þétt
hæ
gt
að n
ota
dönsku o
g þ
að e
r æ
tlu
nin
erf
itt
gam
an
vel
mjö
g m
ikið
allt
af
gott
að k
unna a
nnað m
ál
létt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mik
ið
fer
eft
ir h
vort
ég f
ar
í nám
í d
kerf
itt
gam
an
vel
mjö
g m
ikið
fínt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
allt
of
erf
itt
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
mun a
ldre
i nota
dönsku
allt
of
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
eg e
r ekki nogu g
oður
i dönsku
erf
itt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
hlu
tla
us
því ég æ
tla
ekki að e
iga h
eim
a í d
anm
örk
uerf
itt
gam
an
mjö
g v
el
ekki m
ikið
mun k
annski nota
dönsku e
f eg f
er
til dk i n
am
en a
nnars
held
ég a
ð e
g m
uni ekki nota
dönsku
erf
itt
gam
an
vel
hlu
tla
us
tala
fre
kar
ensku
fínt
gam
an
mjö
g v
el
ekkert
fínt
gam
an
vel
hlu
tla
us
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
fínt
gam
an
vel
mik
ið
bara
fínt
gam
an
mik
ið
til að t
ala
við
dani
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
eg g
æti h
itt
ein
hvern
danskan
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
frekar
ensku
fínt
gam
an
vel
ekki m
ikið
ég h
ef
engin
sam
bönd e
ða á
huga á
norð
urlö
ndum
og h
eld
að é
g m
uni ekki vin
na þ
ar
í
fram
tíðin
ni
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
erf
itt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
ekki m
ikið
lærð
i hana v
el hjá
fyrr
a k
ennara
en e
kki í 10 b
ekk
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
ég k
ann e
kki dönsku n
ægin
lega v
el til að h
ún n
ýtist
mér
100%
erf
itt
gam
an
vel
mik
ið
kann h
ana v
el
fínt
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
ef
eg læ
ri n
ogu v
el
fínt
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g v
el
hlu
tla
us
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
fínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
háskóli
i danm
örk
u m
undi ekki skem
ma f
yrir
létt
gam
an
vel
mik
ið
fínt
leið
inle
gt
ekki vel
mik
ið
fínt
gam
an
vel
mik
ið
kannski til að læ
ra s
ænsku
fínt
leið
inle
gt
vel
hlu
tla
us
get
það e
kki núna
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
ef
ég f
lyt
til dk
fínt
mjö
g g
am
an
vel
mik
ið
ef
ég f
er
í skóla
í d
kfínt
gam
an
vel
mik
ið
það f
er
eft
ir h
vort
eg m
uni þurf
a a
ð n
ota
hana f
ljotle
ga a
nnars
mun e
g g
leym
a h
enni
erf
itt
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
fínt
leið
inle
gt
vel
hlu
tla
us
þvi eg f
erð
ast
mik
ið u
m h
eim
inn
erf
itt
gam
an
vel
mik
ið
kannski m
un e
g b
ua þ
ar
og t
aka þ
att
i m
ennin
gu e
ða v
ið n
am
nota
dönsku s
em
gru
nn f
yrir
önnur
tungum
æak
fínt
mjö
g le
iðin
legt
mjö
g v
el
ekki m
ikið
fer
eft
ir h
vort
ég f
ari í n
ám
til
dk
fínt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
eg g
æti n
ytt
mer
það s
ma e
f eg f
æri t
il norð
urla
nda
fínt
hlu
tla
us
vel
ekki m
ikið
af
því við
læ
rum
ekkert
í t
ímum
fínt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
eg g
æti þ
urf
t að s
egja
hvað e
g þ
yrf
ti a
ð f
a a
pyls
u í d
k e
n a
nnars
mun e
g lik
legast
ekkert
nota
hana
erf
itt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
ekki m
ikið
eg m
un t
ala
ensku
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mjö
g m
ikið
erf
itt
hlu
tla
us
vel
ekki m
ikið
ég m
un a
ldre
i nota
dönsku
erf
itt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
hlu
tla
us
ég g
et
sagt
ég s
kil
ekki
erf
itt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
eg s
tefn
i i haskola
i u
kfínt
gam
an
mjö
g v
el
ekkert
ég æ
tla
ekki að g
era
sjá
lfum
mér
að f
ara
til
þess la
nds
fínt
gam
an
mjö
g v
el
ekki m
ikið
eg h
eld
að e
f eg m
uni ein
hvern
tim
an f
lytja
ein
hvert
sem
ég þ
arf
á d
önsku a
ð h
ald
a m
un é
g
vera
búin
n a
ð g
leym
a ö
llu s
em
ég læ
rði, m
er
fin
nst
lika m
jög ó
líkle
gt
að b
ua i d
önskum
æla
ndi
landi
fínt
gam
an
mjö
g v
el
ekki m
ikið
þett
a e
r ekki heim
sm
ál og n
orð
urla
ndabúar
reyna e
kki ein
u s
inni að t
ala
við
okkur
á ö
ðru
tungum
áli
en e
nsku
fínt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
ekki m
ikið
mig
la
ngar
að s
pila
handbolta m
eð d
önsku lið
ifínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
mjö
g ó
líkle
gt
að é
g f
ari í n
ám
í d
kfínt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
ég æ
tla
ekki að b
úa á
norð
urlö
ndum
nem
a ísla
ndi og d
anska g
agnast
mér
ekki í ra
un e
kki
mik
ið u
tan d
anm
örk
u,
annað e
n e
nska,
spæ
nska,
þýska e
ða f
ranska s
em
mér
fin
nst
að v
ið
ætt
um
að v
era
læ
ra í s
taðin
nlé
ttm
jög g
am
an
mjö
g v
el
mik
ið
i dk
erf
itt
hlu
tla
us
vel
hlu
tla
us
það e
ru h
eld
eg f
lestir
sem
fara
til
utla
nda þ
eas s
em
fara
til
norð
urla
nda
fínt
gam
an
mjö
g v
el
ekki m
ikið
ef
ég f
er
til dk í n
ám
fínt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
er
ekki góð í d
önksu m
un n
ota
ensku f
rekar
fínt
gam
an
vel
mik
ið
því m
ig la
ngar
ekki að b
úa e
inhvers
sta
ðar
annars
sta
ðar
en á
ísla
ndi í augnablik
inu e
n þ
að
gæ
ti b
reyst
þegar
ég v
erð
eld
ri o
g þ
á g
ætu
hún r
eynst
mér
vel
fínt
leið
inle
gt
vel
mik
ið
nám
sbæ
kur
eru
ekki le
ngur
á d
önsku a
ðein
s h
ægt
að n
otf
æra
sér
tungum
álið
erle
ndis
sem
ég
mun e
kki gera
fínt
mjö
g g
am
an
mjö
g v
el
hlu
tla
us
fínt
hlu
tla
us
hlu
tla
us
mik
ið
fínt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
hlu
tla
us
eg æ
tla
ekki i skola
i d
k þ
annig
að n
ei
erf
itt
leið
inle
gt
mjö
g v
el
ekkert
erf
itt
hlu
tla
us
vel
mik
ið
veit e
kki hvort
eg m
uni nota
s d
önsku i f
ram
tið
inni
fínt
leið
inle
gt
vel
ekki m
ikið
því bró
ðir m
inn b
ýr
í danm
örk
ufínt
gam
an
hlu
tla
us
mik
ið
fínt
gam
an
vel
mjö
g m
ikið
fínt
hlu
tla
us
mjö
g v
el
ekki m
ikið
eg a
fjö
lskyld
u i d
kfínt
gam
an
mjö
g v
el
mik
ið
11_1
12
12_1
13
það e
r gott
að k
unna e
nsku þ
ar
sem
að f
lestir
kunna e
nsku
ja
af
því í fr
am
tíðin
ni æ
tla
ég a
ð v
erð
a a
tvin
nukona í f
ótb
olta o
g f
ara
í f
rægt
lið o
g þ
á m
un é
g
þurf
a a
ð k
unna e
nsku
fínt
eg læ
ri t
ungum
ál
jaa n
etin
u i u
tlö
ndum
, bokum
osfr
vfínt
góður
kennari o
g g
ott
nám
sefn
ija
fle
stir
útle
ndin
gar
tala
ensku
fínt
jalé
tt
létt
ari a
ð f
ylg
jast
með þ
ví ég s
kil
málið
jaég n
ota
hana á
hverju
m d
egi á n
etin
ufínt
jatil að n
ota
í v
innu
létt
of
ein
falt o
g lé
tt n
ám
sefn
ija
enska e
r aðþjó
ðle
gt
tungum
ál
létt
japabbi býr
í London,
mun f
lytja
þangað
létt
er
betr
i í ensku e
n d
önsku
jahun e
r alls
sta
ðar
létt
hef
gam
an a
f ensku
jakann h
ana v
el
létt
jaallt
of
erf
itt
kann m
ikið
jaég k
ann h
ana v
el
allt
of
létt
jaeg t
el m
ig þ
urf
a n
ota
mik
ið a
f ensku i f
ram
tið
inni i vin
nu o
g b
ara
alls
konar
allt
of
létt
það e
r m
jög g
ott
og b
yggja
ndi nám
sefn
i og f
jölb
reytt
sem
þjá
lfar
mann á
marg
an h
átt
í
enskunni, b
æði skem
mtile
gir t
exta
r og f
ræðandi. le
sskiln
ingurin
n f
innst
mér
reyndar
frekar
fló
kin
n e
n læ
ri m
ikið
á þ
ví þegar
við
fáum
annan le
sskiln
ing s
vo o
g v
erð
betr
i.ja
úta
f öllu
það e
r svo m
ikið
á e
nsku é
g e
r str
ax b
yrju
ð a
ð g
eta
ekki verið
án e
nsku.
allt
er
bara
á
ensku t
il að g
eta
verið
í s
am
skip
tum
við
heim
inn o
g v
itað h
vað e
r að g
era
st
og á
ferð
alö
gum
og a
llt.
fínt
jaenska e
r alls
sta
ðar
létt
jafínt
málfræ
ðin
fló
kin
og f
ékk e
kki góðan g
runn
jaég f
erð
ast
mik
ið o
g á
vin
i í öðru
m lö
ndum
sem
ég t
ala
við
á e
nsku
fínt
eg læ
ri b
ara
i t
imum
, en m
aður
lærir
meira t
d a
f þvi að h
orf
a a
sjo
nvarp
jaenska e
r alls
sta
ðar
fínt
jaég á
vin
i í útlö
ndum
og æ
tla
fly
tja
þar
sem
nota
ð e
r enska
létt
eg k
ann y
firleitt
allt
sem
við
læ
rum
í e
nsku f
yrirf
ram
jaþegar
ég t
ala
við
fólk
frá
útlö
ndum
létt
ég e
r að læ
ra m
örg
ný o
rðja
til dæ
mis
til
að b
landa h
enni in
n í p
óls
ku o
g v
era
kúl
erf
itt
jaþvi eg f
lyt
til usa
létt
jaalli
r ta
la e
nsku
allt
of
létt
á e
rfitt
með a
ð læ
ra t
ungum
ál en þ
að h
jálp
ar
að g
era
verk
efn
i og v
era
með g
óðan k
ennara
jaég le
s o
g h
orf
i á m
yndir/þ
ætt
i á e
nsku s
vo á
ég v
ini sem
tala
ensku
erf
itt
mer
fin
nst
eg e
kki vera
að b
æta
mig
mik
ið i e
nsku e
g h
ef
allv
ega e
kki te
kið
eft
ir m
iklu
m
fram
föru
mja
mer
langar
að f
ara
i s
kola
i e
nska m
æla
ndi la
ndi og m
er
fin
nst
gam
an a
ð f
erð
ast
fínt
vegna þ
ess a
ð k
ennarin
n læ
tur
okkur
glo
sa o
f le
tt o
rð s
em
mæ
tti bre
yta
aðeio
ns
javegna þ
ess a
ð e
f ég æ
tla
að f
erð
ast
um
heim
inn þ
á v
erð
ég a
ð n
ota
enskuna
létt
jaþví ég e
r snill
ingur
í henni
létt
jaallt
of
létt
kennarin
n e
r alv
eg h
örm
ule
gur
:)ja
stæ
rsta
tungum
ál heim
slé
tt
jaenska e
r tö
luð a
lls s
taðar
létt
jaenska a
lgengari
fínt
er
með n
ám
sefn
i sem
hæ
fir
mér
jaaf
því að þ
að e
r svo m
arg
t sem
er
á e
nsku,
nám
sefn
i, b
ækur,
kvik
myndir o
g s
vole
iðis
létt
ég e
r m
iklu
betr
i í ensku o
g a
uðveld
ara
að læ
ra þ
að
jaég e
r að p
lana a
ð f
lytja
til
usa
fínt
bara
sem
í m
ikið
jafínt
kennarin
n e
r áhugala
us
jahun e
r tö
luð v
íðsvegar
um
heim
inn
létt
the n
ám
sefn
i is
very
sutib
le f
or
my a
ldurs
stig
jaég g
et
tala
ð v
ið c
hongverja
sem
vera
að f
erð
ast
og þ
egar
ég v
era
að f
erð
ast
fínt
ég e
r betr
i í ensku o
g s
kil
hana b
etu
rja
tala
við
fólk
frá
öðru
m lö
ndum
fínt
jafínt
jafínt
ég læ
ri s
mátt
og s
mátt
en e
kkert
eitth
vað m
ikið
jaenska e
r eitt
mest
nota
ð t
ungum
ál í heim
iF
ínt
jafínt
ég h
ef
allt
af
verið
góð í e
nsku o
g k
unnað m
ikið
í e
nsku þ
að e
r ein
sta
ka s
innum
sem
ég le
ndi á
orð
i sem
ég s
kil
ekki
jaenska e
r tö
luð s
vo v
íða u
m h
eim
inn a
ð þ
að e
r m
jög h
entu
gt
að g
eta
tala
ð e
nsku
létt
lærð
um
snem
ma e
nsku o
g h
orf
i m
ikið
á e
nska þ
ætt
i og m
yndir
janota
þegar
þú f
erð
ast
fínt
jaallt
of
létt
janæ
stu
m a
llir
tala
ensku
fínt
jam
er
langar
að f
a s
kola
sty
rk i k
örf
ubolta
fínt
jafínt
lele
gur
kennari
jaalli
r kunna e
nsku
fínt
eg e
r bara
goður
ie n
sku
jaeg k
ann e
nsku o
g e
nsku e
r nota
ð a
lls s
taðar
fínt
við
læ
rum
meira h
eim
a h
já o
kkur
en í t
ímum
jaþað e
ru a
llir
byrja
ðir a
ð t
ala
ensku s
vo já
létt
maður
lærir
ekki m
ikið
nem
a b
ara
nokkur
ný o
rðja
enska e
r m
ikilv
æg e
f þu f
erð
til
utla
nda o
g i u
tle
nskan s
kola
fínt
kann a
lltja
ef
eg f
er
til utla
nda
allt
of
létt
jafle
stir
i heim
inum
tala
ensku
fínt
jafínt
jafínt
ég e
r betr
i í henni en d
önskunni
jabara
erf
itt
því ég s
kil
ensku v
el og f
innst
létt
að t
ala
og s
krifa
hana
jaí útlö
ndum
kem
ur
enskan s
ér
vel
fínt
jaalli
r ta
la e
nsku
allt
of
létt
enskan e
r le
ttja
til að t
ala
við
útle
nskt
fólk
létt
jafínt
jaerf
itt
fer
eft
ir h
vað v
ið e
rum
að læ
raja
kennarin
n e
r le
iðin
legur
fínt
fer
eft
ir k
ennuru
mja
enska e
r lé
ttar
fínt
er
góður
í ensku lítið
sem
ég v
eit e
kki
jahún e
r auðveld
fínt
kennarin
n e
r lé
legur
jaþvi eg k
ann a
lveg e
nsku
létt
jafínt
jalé
tt
nám
sefn
ið e
r áhugavert
jaw
hen y
ou a
re t
ravelin
g þ
á n
ota
ru e
nsku m
ikið
létt
jaerf
itt
jalé
tt
kennarin
n e
r fr
ekar
fjá
ri lé
legur
og þ
á m
ein
a é
g e
kki af
því m
ér
gengur
illa
held
ur
því hún e
r
bara
mjö
g lé
leg
jastæ
rsta
tungum
æalið
létt
bara
því við
eru
m a
lltaf
ð læ
ra n
ý o
rð,
gló
sa o
g h
orf
a á
þæ
tti
jaþví ég g
et
það n
úna
létt
jafínt
jafle
stir
kunna e
nsku o
g m
arg
ar
góðar
upplý
sin
gar
hæ
gt
að f
inna á
ensku
fínt
ekki ja
fn m
ikið
ála
g o
g í f
yrr
aja
i hvert
skip
ti s
em
ein
hver
kem
ur
til la
ndsin
s e
ða e
g f
er
til utla
nda m
un e
g t
ala
ensku
fínt
jafínt
eg e
r goður
i ensku e
n þ
að e
r allt
af
að læ
raja
þvi það g
eta
rosale
ga m
arg
ir t
ala
ð e
nsku
fínt
kennarin
n k
ann h
vork
i ensku n
e a
ð k
enna
jaalg
engt
tungum
al og g
runnur
erf
itt
læri m
ikið
á a
ð le
sa t
exta
og s
vara
spurn
ingum
, þýða o
g g
lósa
jafle
stir
skilj
a e
nsku o
g é
g v
il búa í u
sa
fínt
við
eru
m e
kkert
i r
osa þ
ungu e
fni
jaeg n
ota
td e
nsku v
ið a
ð t
ala
við
folk
létt
jaaf
því enskan e
r að t
aka y
fir
fínt
eg læ
ri m
est
ensku u
tanskóla
ja
ef
eg f
er
til utla
nda g
et
eg n
ota
ð e
nsku i m
örg
um
lö
ndum
og s
vo t
ala
túrista
r oft
ast
ensku e
f eg
þarf
að t
ala
við
þá
létt
á e
ftir a
ð g
agnast
mér
jaþegar
ég f
erð
ast
létt
læri m
eira h
eim
aja
import
ant
fínt
ekki nógu e
rfitt
fyrir
mín
a g
etu
jaég e
r 100%
vis
s u
m a
ð a
llir
muna n
ota
ensku
létt
jaallt
of
létt
eg e
r of
góður
í ensku
jaallt
of
létt
ég læ
ri m
eira m
eð þ
ví að h
orf
a á
þæ
tti og y
outu
be v
ideo (
stu
ndum
hjá
lpar
það lík
a a
ð h
orf
a á
klá
m)
jahún e
r tö
luð a
llsta
ðar
allt
of
létt
eg e
r ekki að læ
ra m
ikið
i e
nsku þ
vi eg b
jo i u
sa o
g v
ar
kom
inn m
jög la
ngt
fram
úr
öllu
mja
enska e
r eitt
stæ
rsta
tungum
ál í heim
inum
og e
r ta
lað u
m a
llan h
nött
inn
létt
eg k
ann a
lltja
það e
r heim
sm
ál sem
alli
r n
ota
allt
of
létt
jaþegar
ég f
er
til útla
nda
fínt
ensku k
ennarin
le
iðin
leg
jam
er
langar
að v
erð
a f
lugm
aðu
létt
við
læ
rum
mjö
g g
agnle
ga h
luti s
em
nýta
st
okkur
að m
estu
le
iti vel
ja
enska e
r eitt
af
fjö
ltölu
ðustu
tungum
álu
m h
eim
s h
ún n
ýtist
mér
alv
eg h
elli
ng s
vo e
r fle
stir
fjö
lmið
lar
og f
lestir
þæ
ttir s
em
ég h
ef
gam
an a
ð o
g h
ef
aðgang a
ð á
ensku o
g s
vole
iðin
sfínt
jaalls
sta
ðar
létt
eg e
r kom
inn le
ngra
en n
am
sefn
iðja
enska e
r tö
luð u
t um
alla
n h
eim
létt
jaenska e
r alg
engasta
tungum
álið
fínt
læri m
ikið
ensku
jaþarf
að n
ota
hana þ
egar
ég t
ala
við
útle
nskt
fólk
fínt
jaþví til hvaða la
nds s
em
ég f
er
gæ
ti é
g a
lltaf
reddað m
ér
á e
nsku
fínt
ekki m
ikið
af
óþekktu
m o
rðum
sam
t bara
mik
ilvæ
gar
í ta
lija
nam
sefn
i er
mik
ið á
ensku o
g í r
aun a
llt s
em
ekki er
fram
leitt
hér
á la
ndi
létt
jaerf
itt
jafínt
eg læ
ri m
eira s
jalfur
en i t
imum
, eru
m ö
ll goð í e
nsku o
g k
ennarin
n e
r m
eð g
am
lar
og o
f le
ttar
vin
nubæ
kur
jam
ig la
ngar
að f
ara
í s
kóla
í u
sa,
það k
unna s
irka a
llir
ensku
allt
of
létt
jafe
r út
fínt
þvi eg e
r buin
n a
ð v
era
tala
ensku s
iðan e
g v
ar
5 a
ra o
g k
ann m
est
allt
jabara
þust
i vin
nuni
létt
jaþað e
r eig
inle
ga a
llt á
ensku n
ú t
il dags
fínt
jalé
tt
læri e
nsku u
r sjo
nvarp
i og n
etin
uja
hun e
r le
ttallt
of
létt
eg e
r goð i e
nsku e
n k
ennarin
n h
jalp
ar
mer
ekki
jaeg f
erð
ast
mik
ið t
il usa
allt
of
létt
14
14_1
15
16
16_1
17
jáspæ
nsku
gam
an
mik
iðfe
r oft
til
spánar
verð
ur
gam
an a
ð t
ala
við
spæ
nska f
ólk
iðja
jáfr
önsku
mjö
g g
am
an
mjö
g m
ikið
það e
r gam
an o
g e
g læ
ri t
ungum
al sem
er
allt
öðru
vís
i en isl enska o
g d
anska
ja
jáþýsku
hlu
tla
us
mik
iðgóður
kennari o
g é
g læ
ri u
m m
ennin
gu í þ
ví la
ndi
nei
jáspæ
nsku
mjö
g m
ikið
ja
jáspæ
nsku
gam
an
mik
iðja
járú
ssnesku
mjö
g g
am
an
mik
iðja
jáfr
önsku
hlu
tla
us
mik
iðja
jáspæ
nsku
hlu
tla
us
ekki m
ikið
spæ
nska e
r erf
iðja
jáspæ
nsku
gam
an
mik
iðgræ
ði helli
ng á
spæ
nskunni
nei
jáspæ
nsku
leið
inle
gt
ekki m
ikið
kennarin
n f
er
of
hra
tt y
fir
nám
sefn
iðnei
járú
ssnesku
mjö
g g
am
an
mjö
g m
ikið
nei
jáítöls
ku
gam
an
mik
iðm
ér
fin
nst
það g
am
an
nei
jáfr
önsku
gam
an
mik
iðgoður
kennari e
n þ
að e
r erf
itt
að læ
ra þ
vi það e
r svo ö
ðru
vís
ija
jáspæ
nsku
gam
an
mik
ið
eða þ
ett
a e
r m
jög f
lókið
sérs
takle
ga þ
egar
þú e
rt a
lgjö
r byrja
ndi og þ
ett
a e
r bara
ein
u s
inni í
vik
u s
vo é
g g
leym
di nánast
str
ax ú
r sein
asta
tím
a.
en s
am
t m
jög g
am
an a
ð b
yrja
læ
ra
gru
nnin
n í s
pæ
nsku
ja
jáfr
önsku
leið
inle
gt
ekki m
ikið
erf
itt
tungum
ál
ja
jáþýsku
mjö
g g
am
an
mik
iðja
jáspæ
nsku
gam
an
ekki m
ikið
skil
ekki kennara
nn,
tala
r bara
spæ
nsku k
ann e
kki ís
lnei
jáfr
önsku
mjö
g g
am
an
mik
iðþað e
r gam
an i t
imum
en v
ið e
rum
bara
buin
n a
ð læ
ra s
ma
nei
jáfr
önsku
mjö
g le
iðin
legt
ekkert
ja
jáspæ
nsku
hlu
tla
us
mik
iðgle
ym
i oft
ast
str
ax
ja
jápóls
ku o
g þ
ýsku
mjö
g g
am
an
mjö
g m
ikið
en b
ara
í p
óls
ku e
kki þýsku
ja
jáspæ
nsku
mjö
g g
am
an
mjö
g m
ikið
lærð
i spæ
nsku a
sty
ttri t
ima e
n d
önsku þ
vi spæ
nska e
r skem
mtile
gri
ja
jáfr
önsku
gam
an
mjö
g m
ikið
ja
jáspæ
nsku
mjö
g g
am
an
mjö
g m
ikið
gott
að r
ifja
upp s
pæ
nsku
ja
jáfr
önsku
gam
an
mik
iðm
er
fin
nst
eg a
lveg v
era
að læ
ra m
ikið
það e
r lik
a e
kki la
ngt
sið
an e
g b
yrja
ði læ
ra f
rönsku
nei
jánei
jáfr
önsku
leið
inle
gt
ekkert
franska e
r svo ö
ðru
vís
ija
jáspæ
nsku
gam
an
mik
iðnei
jája
pönsku
gam
an
mik
iðja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
Nei
ja
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
nei
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
ja
nei
nei
nei
nei
nei
ja ja
17_1
18
18_1
19
nors
ku
hlu
tla
us
já
nors
ku
hlu
tla
us
já já
spæ
nsku
jaþví spæ
nska e
r m
eira d
reifð u
m h
eim
inn
já
spæ
nsku
jaspæ
nska a
lgengari
já
rússnesku
jaeg f
lytja
til
russla
nds
já
nors
ku e
ða s
ænsku
jalé
ttari f
ram
burð
ur
og s
kil
betu
rjá
frönsku
jam
eiri áhugio
já já já já nei
nors
ku s
pæ
nsku
hlu
tla
us
fer
oft
ar
til spánar
og ú
taf
skam
já
nors
ku e
n þ
að e
r svo lík
t svo s
kip
tir
ekki m
iklu
hlu
tla
us
held
ég m
undi til dæ
mis
fre
kar
vilj
a f
lytja
til
nore
gs
já
þýsku
jaþýska e
r tö
luð á
fle
iri stö
ðum
já
nors
ku
janei
búið
þar
já
spæ
nsku
jafe
r oft
til
spánar
og e
lska s
pæ
nsku
já
spæ
nsku
javil
geta
skili
ð s
pæ
nsku
já
póls
ku
jaég g
æti þ
á f
arið
í f
ram
hald
sskóla
í p
ólla
ndi ef
ég m
yndi kunna a
lla m
álfræ
ðin
anei
frönsku
jaeg f
er
frekar
til fr
akkla
nds e
n d
kjá
spæ
nsku
jafle
iri ta
la s
pæ
nsku e
n d
önsku
já
nors
ku
japabbi býr
í nore
gi og m
ig la
ngar
að f
ara
þangað
já já nei
nors
ku
jaþví ég h
orf
i á n
ork
sa þ
ætt
i og e
r m
eira í n
ore
gi
já já
spæ
nsku f
rönsku itö
lsku
jaþvi dk e
r lit
ið o
g a
llt e
r betr
a e
n d
anska
nei
spæ
nsku o
g þ
ýksu
hlu
tla
us
alg
engari t
ungum
ál
já
nors
ku e
n h
eld
danska m
uni nýta
st
betu
rhlu
tla
us
já
þýsku e
ða s
pæ
nsku
hlu
tla
us
það e
r bara
allt
af
gott
að k
unna m
örg
tungum
ál
já
þýsku,
frönsku o
g s
má s
pæ
nsku
hlu
tla
us
veit m
ig la
ngar
bara
að læ
ra þ
essi tu
ngum
ál því m
ér
fin
nst
þau s
pennandi
nei
spæ
nsku
jaalg
engari e
n d
anska
já
spæ
nsku,
frönsku,
nors
ku
jafle
iri sem
tala
þau t
ungum
ál og n
ors
ka e
r m
eð b
etr
i hre
imnei
nors
ku
jaskilj
anle
gri o
g a
uðveld
ari í f
ram
burð
ijá
rússnesku
jaþví m
oth
er
russia
er
stæ
rri en d
anm
örk
já
sæ
nsku
jaá m
arg
a æ
ttin
gja
í s
víð
þjó
ð,
fer
oft
þangað.
myndi nýta
st
vel
já
frönsku
nei
já
nors
ku,
sæ
nsku
nei
já
Spæ
nsku
Nei
veit e
kki en m
ér
langar
bara
að læ
ra s
pæ
nsku h
eld
ur
en d
önsku
Nei
nei
já nei
já
spæ
nsku
hlu
tla
us
hvoru
gt
nýtist
mér
já
póls
ku
hlu
tla
us
nei
póls
ku e
ða r
ússnesku
janei
spæ
nsku
jaam
ma o
g a
fi b
ua a
spani
nei
spæ
nsku o
g þ
ýsku
jaaf
þvi að þ
að t
ala
mik
lu f
leiri þau t
ungum
ál
já
ensku
jaþví ég m
yndi öru
ggle
ga f
ara
til
am
eriku
nei
spæ
nsku
jaþað e
r bara
skem
mtile
gra
tungum
ál
nei
spæ
nsku f
rönsku
jafle
iri sem
tala
þessi tu
ngum
ál
já
sæ
nsku
jafe
rðast
mik
ið þ
angað
já
spæ
nsku
jaþví það e
r m
est
tala
ðasta
tungum
ál heim
sjá
spæ
nsku
jajá
táknm
al
jaþví ég k
ann e
kki ta
knm
al
já
nors
ku þ
ví ég e
r að f
ara
fly
tja
til
nore
gs
jaþví ég e
r að f
ara
búa í n
ore
gi
nei
spæ
nsku
jafle
iri ta
la s
pæ
nsku
nei
spæ
nsku
jafle
iri ta
la s
pæ
nsku
já
frönsku o
g s
pæ
nsku
jajá
frönsku
nei
já
spæ
nsku
nei
já já já já
já
spæ
nsku o
g f
rönsku
hlu
tla
us
nei
spæ
nsku
hlu
tla
us
búið
þar
sæ
nsku
jaþví ég v
il fa
ra t
il svíþ
jóðar
þegar
ég e
r búin
með s
kóla
nn h
ér
já
þýsku,
frönsku,
spæ
nsku
jaþví það t
ala
mik
ið f
leiri þessi tu
ngum
ál
nei
sæ
nsku e
ða f
innsku(e
g e
r half f
innskur)
jaþvi eg m
un f
ara
til
fin
nla
nds
já
nors
ku
jaþví ég e
r æ
ttuð f
rá n
ore
gi
já
spæ
nsku
nei
já
spæ
nsku
nei
sé e
kki fr
am
á a
ð f
ara
í n
ám
í s
pæ
nsku m
æla
ndi la
ndi
nei
já nei
spæ
nsku
hlu
tla
us
já
sæ
nsku s
pæ
nsku þ
ysku r
ussnesku f
lest
all
hlu
tla
us
já
frönsku o
g s
pæ
nsku
hlu
tla
us
veit e
kki fin
nst
bara
gam
an a
ð læ
ra s
vona a
llt ö
ðru
vís
i tu
ngum
ál
já
spæ
nsku
hlu
tla
us
mig
la
ngar
frekar
að læ
ra s
pæ
nsku h
eld
ur
en d
önsku þ
vi eg e
r ekki vis
s h
vort
eg m
yndi
nota
hana
já
nors
ku
hlu
tla
us
nei
spæ
nsku f
rönsku o
g ja
fnvel þysku
jai fr
akkla
ndi og a
spani ta
la m
jög f
áir e
nsku a
meðan f
lestir
tala
ensku í d
kq
já
spæ
nsku
jatö
luð í f
leiri lö
ndum
já
spæ
nsku
jafle
iri ta
la s
pæ
nsku
já
þýsku e
ða s
ænsku
janei
sæ
nsku
janei
sæ
nsku
jaeg þ
ekki nokkra
svia
já
frönsku e
ða þ
ýsku
jaþau t
ungum
ál eru
gru
nnur
af
fle
iri tu
ngum
álu
m e
n d
anskan
já
spæ
nsku
jaspæ
nska e
r m
un s
tærr
i tu
ngum
ál en d
anska o
g f
leiri ta
la s
pæ
nsku
já
þýsku o
g s
pæ
nsku
jaeg a
fjö
lskyld
u i þ
yskala
ndi og þ
essi tu
ngum
ál eru
alg
engari
já
spæ
nsku
jaspæ
nska e
r vin
sæ
lari
já
sæ
nsku þ
vi eg a
fræ
ndfo
lk i s
viþ
joð
janei
í ra
unin
ni næ
stu
m þ
ví öll
tungum
ál. þ
að e
r gam
an a
ð k
unna ísle
nsku e
n h
un e
r gangsla
us
og é
g v
il ekki læ
ra a
nnað n
æstu
m þ
ví alv
eg e
ins o
g ja
fn g
agnla
ust
tungum
ál nem
a m
eð
fatla
ð t
aln
akerf
i. E
f það á
að v
era
fatla
ð t
aln
akerf
i þá m
á þ
að v
era
á f
rönsku e
ða á
þýsku
takk.
ég v
il læ
ra b
æði fr
önsku o
g þ
ýsku þ
arf
bara
að v
elja
.ja
já
spæ
nsku
nei
já
spæ
nsku
nei
það m
yndi líkle
ga n
ýta
st
mér
jafn
vel eða m
inna þ
ví spæ
nska e
r tö
luð á
spáni, s
-afr
íku o
g
mexik
ó.
Fle
iri lö
nd e
n m
inni líkur
á þ
ví að é
g d
velji
þar
lengur
já já já já já
nors
ku
jajá
þýsku
jaþað t
ala
fle
iri þett
a t
ungum
ál, h
rein
lega b
ara
skem
mtile
gra
tungum
ál
já
allt
annað
jajá
póls
ku o
g a
rabís
ku
nei
veit e
kki
búið
þar
já já
spæ
nsku
spæ
nsku
jaeg a
kúbanska f
jöllu
nei
19_1
20
21
21_1
22
ensku
nei
nei
enska s
kem
mtile
gri o
g m
un n
ýta
st
mér
betu
rjá
var
mjö
g litil
nei
nei
nota
meira e
nsku
já
var
barn
jánei
nota
ensku m
eira
já
nota
ði ekkert
úr
dönsku þ
ví ég k
ann e
kkert
jánei
því danska e
r le
iðin
leg o
g g
erir
ekkert
fyrir
mann a
nnað e
n e
nska
nei
var
barn
nei
nei
enska m
ikilv
ægari
nei
ensku
nei
nei
get
nota
ð e
nsku m
eira
nei
ensku
nei
nei
enska m
ikilv
ægari
nei
var
barn
nei
nei
enska n
ýtist
mér
betu
rnei
bæ
ði og,
ég r
eyni
jánei
nei
var
of
ungur
nei
nei
enska e
r m
ikilv
ægar
nei
tala
ði ru
ssnesku
nei
nei
nei
nei
hlu
tla
us
bæ
ði á s
am
a t
íma
nei
nei eg v
ar
5já
nei
enskan e
r m
ikilv
ægariu
já
já e
ða é
g r
eyndi ein
s o
g é
g g
at
og s
agði oft
hlu
ti á
dönsku e
n b
landaði óvart
stu
ndum
ísle
nsku e
n þ
au s
kild
u lík
a m
ikið
jánei
alls
ekki!!!
!!!!
þarf
mun m
eira á
ensku a
ð h
ald
a!!
!já
ég r
eyndi
jánei
enska e
r betr
ijá
nei
nei
já
oft
ast
dönsku
jánei
notu
m e
nsku m
eira o
g á
fle
iri stö
ðum
í h
eim
inum
já
gat
bja
rgað m
er
a d
önsku e
n f
annst
betr
a a
ð t
ala
ensku
nei
nei
enskaq e
r tö
luð i f
leiri lö
ndum
já
enska
jánei
eg v
il ekki læ
ra d
önsku
nei
ensku
nei
jáþá k
ynni ég k
annski m
eiri dönsku
nei
nei
nei
nei
stu
ndum
dönsku i d
jóki annars
mest
ensku
jánei
enskan m
ikilv
ægari
nei
eg v
ar
barn
jánei
nei
ensku
nei
nei
við
ætt
um
að læ
ra e
nsku ja
fn v
el og ísle
nsku
nei
eg t
ala
ði ensku
jánei
nei! m
er
fin
nst
enska m
ikilv
ægara
inei
nei
nei
mer
fin
nst
enskan m
ikilv
ægari e
n d
anskan
nei
bæ
ði
jánei
enska e
r m
ikilv
ægari
já
ensku
jáhlu
tla
us
já
nei
nei
danska e
r tilg
angsla
ust
tugnum
ál
nei
ensku
nei
nei
já
enska e
n s
kild
i sm
á d
önsku
jánei
enskan e
r m
eira t
ölu
ð e
n d
anskan
já
nei vra
6 á
rajá
jáaf
því að e
nskan e
r lé
ttari
já
en m
ig la
ngar
mjö
g m
ikið
því það e
r danskur
part
ur
fjö
lskyld
unnar
min
nar,
ég e
r eig
inle
ga 1
/4
dönsk
jánei
mik
lu m
eiri not
fyrir
ensku o
g b
etu
r að læ
ra þ
a f
yrs
tjá
jánei
danska e
r heila
dre
pandi
já
var
7 á
ra e
ða e
h þ
annig
og k
unni neitt
í dönsku
nei
nei
enska e
r útu
m a
llt o
g m
ér
fin
nst
það v
era
mik
ilvæ
gt
já
ég r
eyndi að t
ala
dösnku
jánei
lítill
hlu
ti a
f heim
inum
skilu
r dönsku
já
nei því ég v
ar
lítill
kall
jánei
já
nei var
of
lítil
jánei
því ég h
ef
meiri not
fyrir
ensku
já
nei ta
laði ensku
jánei
já
var
ekkert
byrju
ð í d
önsku
jánei
já
Nei
nei
enska e
r m
eira n
otu
ðjá
jánei
já
ég f
ór
með e
rasm
us t
il danm
erk
ur
en t
ala
ði m
est
ensku ú
ti e
n þ
að s
vöru
ðu m
ér
alli
r a
lltaf
á
dönsku o
g é
g s
kild
i m
eira o
g m
inna a
lltaf
sem
þau s
öðu
jánei
enskan e
r tö
luð m
eira ú
t i heim
ijá
jánei
alls
ekki
já
jáhlu
tla
us
já
ensku
nei
nei
vil
ekki læ
ra d
önsku
nei
nei
nei
enska e
r m
ikilv
ægari
nei
nei
nei
nei
nei
nei
enska e
r m
ikilv
ælg
ari
nei
eg t
ala
ensku
nei
nei
enska e
r m
ikilv
ægar,
sam
t æ
ttum
vid
að læ
ra d
önsku f
yrr
nei
nei
nei
því m
ér
fin
nst
danska e
kkert
sérs
tök
nei
nei
nei
nei
var
of
ung
jánei
fle
iri ta
la e
nsku e
n d
önsku
nei
jaja
eða e
g s
kild
i alv
eg d
önskuna e
n e
g g
et
ekki ta
lað h
ana þ
annig
eg t
ala
ði bara
ensku
jánei
nei
jánei
nei
jánei
nei
ég t
ala
ensku
jánei
nei
jánei
því enskan e
r lé
ttari f
innst
mér
nei
jánei
enska e
r m
ikilv
ægari
nei
ensku
nei
nei
nota
fre
kar
ensku
nei
nei
nei
nei
jánei
nei
sm
á d
önsku
nei
nei
nei
bla
ndað s
am
an d
önsku e
nsku e
n m
est
dönsku
nei
hlu
tla
us
mæ
tti byrja
fyrr
í d
önsku k
ennslu
nei
jánei
meik
ar
ekki sens
nei
eg v
ar
3 á
ranei
nei
danska e
r tilg
angsla
us o
g v
erð
ur
ekki kennd m
ikið
le
ngur
nei
ensku
nei
nei
nei
jánei
enska e
r gru
nnur
fyrir
öll
orð
já
nei ég v
ar
svo u
ngur
jáhlu
tla
us
já
ég o
g f
jöls
kyld
an t
ölu
ðum
bara
sæ
nsku o
g þ
eir s
kild
u a
lltjá
hlu
tla
us
já
jánei
já
ensku
nei
nei
enskan e
r stæ
rra m
ál
já
tala
ði ensku
nei
nei
því fle
iri ta
la e
nsku
já
jánei
já
nei
nei
mik
ilvæ
gara
að k
unan e
nsku
já
það e
r fr
ekar
langt
sið
an e
g f
or
þangað s
vo e
g t
ala
ði hvork
i ensku n
e d
önsku
jánei
enska e
r m
ikilv
ægar,
fle
iri kunna e
nsku e
n d
önsku
já
nei
nei
já
var
ungur
en n
ota
ði ensku
jánei
enska e
r m
ikilv
ægar
nei
ensku
jánei
enskan e
r m
jög g
óður
gru
nnur
nei
ég t
ala
ði ensku
jánei
það e
ru m
iklu
fle
iri sem
tala
ensku
nei
ensku
nei
nei
enska e
r m
ikilv
ægar
nei
nei
nei
af
því að d
anska e
r le
iðin
leg e
n e
nska e
r ekki ja
fnle
iðin
leg
nei
eg p
anta
ði fr
anskar
kart
öflu
r ein
u s
inni á d
k e
n a
nnars
tala
ði ég e
nsku
jáhlu
tla
us
nei
ensku
jánei
nei
eg v
ar
barn
nei
nei
vil
ekki læ
ra d
önsku y
firh
öfu
ðnei
nei
nei
enska e
r noth
æfa
rinei
nei
nei
bara
sle
ppa h
enni
nei
ensku
jánei
enska æ
tti að v
era
móðurm
ál núm
er
2nei
jánei
#danskasökkar
nei
eg v
ar
nyfæ
ddur
nei
nei
nei
ensku
nei
nei
eg v
il fr
ekar
bæ
ta m
ig i e
nsku
nei
sm
á d
önsku
nei
nei
nei
nei
nei
enskan e
r m
ikilv
ægari
nei
bæ
ði og.
ég e
r ekki búin
að læ
ra d
önsku le
ngi og k
ann e
kki að h
ald
a u
ppi svona s
egju
m
alm
ennile
gum
sam
ræðum
en é
g b
jarg
a m
ér
bara
með e
nskuni sem
er
þá b
ara
mun
gagnle
gri
jánei
NE
IHE
I! é
g h
ef
sko e
itth
vað v
it í k
olli
num
nei
nei
hlu
tla
us
nei
eg t
ala
ði ensku e
g v
ar
ekki byrja
ður
að læ
ra d
önsku
nei
nei
enskan e
r m
ikilv
ægar
þvi hun e
r utb
reid
dari
nei
bæ
ði
jánei
notu
m e
nsku m
eira
nei
ensku
jánei
mik
ilvæ
gari a
ð læ
ra e
nsku
nei
ég t
ala
ði ensku o
g é
g s
kild
i sam
t m
jög o
ft e
f ein
hver
sagði eithvað á
dönsku
jánei
nei
tala
ði ensku
nei
nei
enska e
r m
ikilv
ægari
nei
nei
nei
nei
nei
já
jajá
nei
nei
þar
er
leið
inle
gt
allt
nem
a le
gola
nd
nei
nei
danska læ
tur
mig
vilj
a d
eyja
nei
man e
kki var
2 a
ranei
nei
þvi m
aður
getu
r nota
ð e
nsku n
æstu
m a
lls s
taðar
í heim
imnum
nei
ég t
ala
ði bara
ensku
jánei
því m
aður
nota
r m
eira e
nsku h
eld
ur
en d
önsku
nei
jáhlu
tla
us
nei
jánei
enskan m
ikilv
ægari
já
22_1
23
ég h
lusta
á s
öru
la
rsson
fél
þæ
tti td
skam
og jo
ladagata
liðfé
l
stu
ndum
danska þ
ætt
i í sjó
nvarp
inu
fél
því danska e
r pirra
ndi m
ál
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
skam
raun
Já é
g h
orf
ði á S
KA
M o
g s
vo á
danska jó
ladagata
liðra
un
skam
raun
hvað s
em
er
til á n
etf
lixra
un
skam
rasm
u s
ebach o
g m
edin
ara
un
skam
og f
leiri þæ
tti og jo
ladagata
lra
un
raun
raun
raun
raun
raun
skam
raun
enskt
sjo
nvarp
sefn
i og t
onlis
t stu
ndum
isle
nskt
raun
raun
skam
ætt
i að v
era
val
skam
og n
orr
ænt
rap
fél
skam
<3
fél
danska æ
tti að v
era
val m
eð ö
ðru
m t
ungum
álu
m
skam
og s
vole
iðis
fél
skam
þó þ
að s
é n
ors
kt
og s
tundum
tónlis
t í tím
afé
l
skam
fél
skam
og þ
ætt
ir s
em
við
horf
um
á í t
ímum
fél
bro
en o
g f
leiri sakam
ála
þæ
tti
fél
hje
mm
esnekk h
lusta
eg a
fél
skam
fél
sæ
nsk lö
g s
tundum
fél
skam
fél
Horf
i bara
á þ
að s
em
afi m
inn h
orf
ir á
sem
er
mjö
g o
ft e
h d
anskt
fél
fél
allt
sem
okkur
er
sýnt
í tím
um
...
bæ
ði heim
a o
g í d
önskutím
um
fél
horf
i á s
kam
og h
lusta
alv
eg á
dönsk lö
gfé
ltd
. jó
ladagata
lið,
þæ
tti og m
arg
skonar
danska t
ónlis
tfé
l
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
fél
skam
fél
fél
fél
fél
fél
skam
raun
raun
skam
raun
í tím
um
á R
ita
raun
td d
r1ra
un
góð d
önsk lö
gra
un
raun
skam
raun
eg h
ef
seð s
kam
og h
lusta
ð o
g t
onlis
tin
a þ
aðan
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
raun
það s
ökkar
raun
raun
raun
raun
raun
bara
undir s
érs
tökum
krin
gum
stæ
ðum
eða e
f ég e
r neydd t
il þess
raun