forsøg på nyt testsorteringsanlæg for …...test1, test2 og test3 er således foretaget med samme...

NOVEMBER 2017

MILJØSTYRELSEN / AMAGER RESSOURCECENTER

FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG

FOR KILDESORTEREDE/

KILDEOPDELTE

MATERIALER KOMMUNEPULJEPROJEKT - OPSAMLINGSRAPPORT

NOVEMBER 2017

MILJØSTYRELSEN / AMAGER RESSOURCECENTER

Forsøg på nyt testsorteringsanlæg for

kildesorterede/kildeopdelte materialer KOMMUNEPULJEPROJEKT - OPSAMLINGSRAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A091444 1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

2.0 29. nov. 2017 Opsamlingsrapport LGJA, TLHA JBJ TLHA

FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 5

F:\Cirkulær Økonomi og Affald\7 Genanvendelse og forebyggelse\Ressourceteam\Kommunepuljeprojekter\309_Forsøg testsorteringsanlæg\Hovedrapport v. 2.0_final.docx

INDHOLD

1 Forord 7

2 Resumé 8

3 Ordforklaring 15

4 Anlægget 18

5 Metode 19

5.1 Sorteringsanlægget 19

5.2 Manuel finsortering 21

6 Sorteringsforsøg på blandet plast og metal 23

6.1 Forsøgsbeskrivelse for plast/metal 24

6.2 Resultater for plast/metal 25

6.3 Kommentarer om plast/metal 29

7 Hård plast fra genbrugsstationer 31

7.1 Forsøgsbeskrivelse for GBS plast 32

7.2 Resultater for GBS plast 33

7.3 Kommentarer om GBS plast 36

8 Hård plast fra hospitaler 38

8.1 Forsøgsbeskrivelse for hospitalsplast 39

8.2 Resultater for hospitalsplast 39

8.3 Kommentarer om hospitalsplast 42

9 Opsummering: Sorteringseffektivitet 44

9.1 Polymerer sorteringseffektivitet 44

9.2 Plastfolier sorteringseffektivitet 45

6 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER


9.3 Metaller sorteringseffektivitet 45

10 Opsummering: Renhed af materialer 46

10.1 Polymerer renhed 46

10.2 Folier renhed 46

10.3 Metaller renhed 47

11 Afsætning og anvendelse af de udsorterede

materialer 48

11.1 Renhedskriterier 48

11.2 Anvendelse af plast fra testanlægget 49

BILAG

Bilag A Blandet plast og metal

Bilag B Hård plast fra genbrugsstationer

Bilag C Hård plast fra hospitaler



1 Forord

Denne rapport udgør afrapporteringen af kommunepuljeprojektet "Forsøg på nyt

testsorteringsanlæg for kildesorterede/kildeopdelte materialer".

Projektet er forankret hos Amager Ressourcecenter (ARC), der er hovedansøger

til projektet. COWI har bidraget til planlægningen og den praktiske gennemfø-

relse af forsøgene, ligesom COWI har været ansvarlig for afrapportering af pro-

jektet. Econet har forestået manuel finsortering af de enkelte fraktioner. ARC

har stået for udførelse af selve sorteringen på testanlægget, ligesom ARC har

deltaget aktivt i forsøgsplanlægning og resultat-dialog. Københavns Kommune

har ligeledes deltaget i forsøgsplanlægning og i resultat-dialog.

Projektet er gennemført i 2017.

Læsevejledning Denne rapport indeholder en kort præsentation af den anvendte metode både på

sorteringsanlægget (afsnit 5.1) og den efterfølgende manuelle finsortering (5.2).

Derefter gennemgås resultaterne af de enkelte forsøg ift. sorteringseffektivitet,

renhed af materialer (outputs) og sammensætning af fraktionen (afsnit 6-8).

Anlæggets sorteringseffektivitet, renheden af materialer og afsætningsmulighe-

der behandles efterfølgende på tværs af de gennemførte forsøg i separate afsnit

(afsnit 9-11).

Yderligere detaljer omkring forsøgene kan findes i de tilhørende bilag (Bilag A, B

og C), der beskriver forsøgene i detaljer.



2 Resumé

Baggrund Københavns Kommune har etableret et testanlæg til sortering af plastaffald hos

ARC i København. Anlægget skal generelt benyttes til afprøvning og erfaringsop-

samling vedrørende sortering af plast (og evt. andre materialer) og Københavns

Kommune har i samarbejde med ARC kørt en række forsøg med forskellige input

materialer, herunder en del forsøg (og drift) med husstandsindsamlet plast fra

Københavns Kommune.

Formål Nærværende kommunepuljeprojekt har til formål at supplere den øvrige

testkørsel på anlægget for at tilvejebringe ny viden især omkring (1) funktion og

effektivitet af automatisk sorteringsudstyr (især NIR), (2) kvalitet og sammen-

sætning af udvalgte plastfraktioner samt (3) afsætning og anvendelse af de ud-

sorterede materialer.

1 Projektet vil undersøge, hvordan den mekanisk/optiske sortering (især NIR

scanneren med tilhørende pneumatiske separering) fungerer for udvalgte

plastfraktioner. Hovedformålet er her at lave en objektiv undersøgelse af

især NIR scannernes maskineffektivitet ift. specifikke affaldsfraktioner og

enkeltpolymerer for at verificere de mere generelle effektiviteter angivet af

producenter m.fl.

2 Projektet vil undersøge sammensætningen af tre specifikke plastfraktioner,

hhv. husstandsindsamlet plast (Odense Kommune), plast fra genbrugsstati-

oner (Københavns Kommune) og plast fra hospitaler (Gentofte Hospital).

Sammensætningen af input fraktionerne er essentiel viden ift. design af nye

sorteringsanlæg (især den indledende konditionering af affaldet), ligesom

den har afgørende betydning for værdien af de outputs, der kan opnås fra

sorteringen. Plast fra danske husholdninger adskiller sig fra den typiske eu-

ropæiske sammensætning ved bl.a. at indeholde flere folier og færre PET

plast flasker (pga. pantsystemet).

3 Afsætning og anvendelse af de udsorterede plast-polymerer (og evt. andre

materialer – f.eks. metaller) er hele eksistensberettigelsen for sorteringsan-

læg. Projektet vil derfor undersøge hvilken renhed der kan opnås for den

specifikke polymerfraktion udsorteret fra specifikke affaldsfraktioner og

sammenholde dette med gældende renhedskrav for plastbranchen. Desu-



den inddrages resultater af konkrete igangværende projekter omkring høj-

kvalitets anvendelse af udsorterede polymerfraktioner fra husstandsindsam-

let plast.

Testanlægget Det aktuelle sorteringsanlæg er et testanlæg og adskiller sig dermed på en

række områder fra et typisk fuldskala sorteringsanlæg (anlæggets komponenter

er beskrevet i afsnit 4).

Dette gælder især den indledende grovsortering og konditionering af affaldet,

der skal tilpasses den/de affaldsfraktion(er), som anlægget er designet til. Grov-

sortering og konditioneringen kan i fuldskala anlæg indeholde pose-opriver,

shredder/neddeler, tromlesorterer, ballistisk separator og andre tekniske instal-

lationer, der tilsammen har til formål at forberede affaldet optimalt til den efter-

følgende optiske sortering ved at adskille affaldsemner og fordele det passende

på sorteringsbåndet. På testanlægget består den indledende konditionering af et

manuelt sorteringsbord, hvor poser oprives, større emner fjernes og affaldet

fordeles på sorteringsbåndet. Desuden er der installeret en vindsigte, som kan

adskille 2D og 3D plast.

Et fuldskala sorteringsanlæg vil som oftest indeholde flere NIR scannere i serie

til udsortering af forskellige polymerer samt evt. yderligere NIR scannere til

rensning af de udsorterede polymerfraktioner og scavenging (udsortering af po-

lymerer fra restfraktionen). Dette kan designes på forskellig måde med større

eller mindre brug af loops (dvs. brug af samme NIR til flere formål). Et fuldskala

anlæg vil tillige indeholde udstyr der effektivt adskiller 2D og 3D plast, således

at sorteringsanlægget mest effektivt kan udsortere de plast-polymerer der efter-

spørges på markedet.

Forsøg Ved forsøget blev husstandsindsamlet plast og plast fra genbrugsstationer hver

opdelt i et antal batches og de enkelte batches kørt igennem testanlægget sepa-

rat for udsortering af hver polymer. Hver testkørsel resulterede i en polymer-

fraktion, metaller (magnetiske og ikke magnetiske), manuelt frasorteret mate-

riale og en restfraktion. I det følgende fokuseres primært på udsortering ved NIR

scanneren.

Som illustreret i Figur 1, køres først selve plastfraktionen igennem anlægget

Test1), hvilket resulterer i en polymerfraktion (P1) og en restfraktion (Rest1).

Efterfølgende køres hhv. den udsorterede polymerfraktion (P1) og restfraktionen

(Rest1) fra denne første gennemkørsel igennem anlægget igen, hvilket for hver

gennemkørsel resulterer i en polymerfraktion (hhv. P2 og P3) og en restfraktion

(hhv. Rest 2 og Rest3). Sammensætningen af alle fire slut-outputs er efterføl-

gende fastlagt ved manuel finsortering i forhold til polymersammensætning og

urenheder.



Figur 1 Skematisk illustration af sorteringen af fraktionerne husstandsindsamlet

plast og plast fra genbrugspladser i forsøgene.

Test1, Test2 og Test3 er således foretaget med samme anlæg/samme NIR scan-

ner, da der kun er installeret én NIR på anlægget. Man kan dog vælge at se for-

søget som en illustration af effekten af flere NIR scannere i serie på et fuldskala-

anlæg, hvor Test1 er den primære udsortering, Test2 anvendes til rensning af

den udsorterede polymer og Test3 er "scavengeren", der opfanger polymerer i

restfraktionen. Effektiviteten af disse tre NIR scannere samt renheden af poly-

merfraktionerne (P1 og P2) er beregnet på basis af de gennemførte forsøg.

Plastfraktionen fra Gentofte Hospital er kørt igennem anlægget efter en anden

metode, fordi den indsamlede mængde var for lille til at opdele i repræsentative

batches. Hele den indsamlede mængde blev kørt igennem anlægget med frasor-

tering af én polymer, hvorefter restfraktionen blev kørt igennem anlægget igen

med frasortering af næste polymer osv. Her er effektiviteten af NIR scanneren

og renheden af den udsorterede polymer beregnet for hver polymertype.

Sammensætning Ud fra de gennemførte forsøg blev sammensætningen af plastfraktionerne

estimeret (specifikke polymerer (hård plast), blandet hård plast, folier, metaller

og urenheder).

Tabel 1 Sammensætning af de analyserede affaldsfraktioner (vægt-%)

Forsøg PE PP PET PVC PS Andet

3D

plast

2D

plast

Fe-

metal

Non-

Fe-

metal

Fejl

Blandet plast og

metal fra hushold-

ninger (Odense)

6% 11% 9% - - 11% 14% 12% 7% 30%

Hård plast inkl.

PVC fra genbrugs-

stationer (Køben-

havn)

11% 31% - 9% 4% 26% 1% 4% 2% 12%

Hård plast fra Gen-

tofte Hospital 28% 13% 13% 7% 6% 24% 6% 0% 0% 4%

Plastfraktion Test1

Test3

Test2

Rest1 P3

P1

Rest3

P2

Rest 2



Disse sammensætninger præsenteres i afsnit 7-9 i denne rapport og i nærmere

detaljer i de tilhørende bilag. Ovenstående tabel præsenterer sammensætningen

af den hårde plast i de testede plastfraktioner.

Effektivitet (NIR) Tabel 2 viser effektiviteterne for NIR scanneren ved de gennemførte forsøg.

Tabel 2 Effektivitet af NIR scanneren på testanlægget ved gennemkørsel af plast-

fraktionen (Test1), den udsorterede polymer (Test2) og den frasorterede

rest (Test3) for forskellige plastfraktioner og polymerer. Værdier i parentes

er estimerede værdier kun delvist baseret på forsøgsresultaterne.

For-

søg/fraktioner

PE PP PET PVC PS

Blandet plast og

metal fra hus-

holdninger

(Odense)

Test1 94% 75% 90% - -

Test2 77% 79% 97% - -

Test3 66% 17% 29% - -

Test1+Test3* (98%) (79%) (93%)

Hård plast inkl.

PVC fra gen-

brugsstationer

(København)

Test1 (87%) 53% - (82%) (77%)

Test2 90% -

Test3 6% -

Test1+Test3* (56%)

Hård plast fra

Gentofte Hospital

Test1 99,7% 66% 91% 87% 92%

*)Indikation af samlet effekt ved brug NIR udsortering og efterfølgede scavenger

Tabellen viser, at der ved første gennemkørsel af plastfraktionerne opnås en

ganske høj udsortering af den ”rigtige” polymer. Udsorteringen af PP er i alle

forsøg væsentligt dårligere end de øvrige polymerer. Det har ikke været muligt

at finde årsagen til dette indenfor projektet (det formodes, at årsagen skal fin-

des i NIR-scannerens frekvens-indstilling).

Når den udsorterede polymer køres igennem anlægget igen (Test2), opnås ge-

nerelt en højere NIR effektivitet end ved første gennemkørsel1, imens gennem-

kørsel af restfraktionen (Test3) giver en noget lavere effektivitet end første gen-

nemkørsel (Test1). En forklaring på dette kan være, at den plast, der er udsor-

teret i første gennemkørsel (Test1) let kan læses af maskinen, imens den plast,

der ikke er læst af maskinen i første gennemkørsel, også er svær at læse, når

den køres igennem igen. Plast, som NIR scanneren har svært ved at læse kan

være f.eks. sort plast eller plast med mange tilsætningsstoffer eller påklistrede

etiketter.

1 PE fra husstandsindsamlet plast ligger som den eneste lavere.



Hvis man indregner den udsortering, der er af de enkelte polymerer efter gen-

nemkørsel af restfraktionen (Test3), kan man teoretisk opnå samlede udsorte-

ringseffektiviteter på ca. 98% for PE, ca. 79% for PP og 93% for PET. Disse frak-

tioner vil dog indeholde en del urenheder (som kan "renses” væk ved en ny pas-

sage af NIR udstyr, men dermed miste noget af den udsorterede polymer igen).

Resultaterne for effektivitet viser således, at der generelt og samlet set kan op-

nås meget høje udsorteringseffektiviteter for de undersøgte plastfraktioner og

polymerer. Resultaterne indikerer dog også, at der er stor forskel på de plast-

emner, som fraktionerne indeholder ift. hvor let det er for NIR scanneren at læ-

se dem. Udsorteringseffektiviteterne for PE og PET overstiger i disse testkørsler

de effektivitetsniveauer flere fabrikanter normalt angiver for deres NIR udstyr

(hvor 85% er et ofte angivet niveau).

Renhed Renheden af de udsorterede polymerfraktioner (P1 og P2) fremgår af Tabel 3.

Tabel 3 Renheden af de udsorterede polymerfraktioner efter hhv. én gennemkørsel

(P1) og to gennemkørsler (P2) for forskellige plastfraktioner og polymerer.

Tal i parentes er estimerede værdier kun delvist baseret på forsøgsresulta-

terne.

Forsøg PE PP PET PVC PS

Blandet plast og me-

tal fra husholdninger

(Odense)

P1 71% 61% 81% - -

P2 97% 94% 99,6% - -

Hård plast inkl. PVC

fra genbrugsstationer

(København)

P1 (98%) 93% - (91%) (99%)

P2 99% 98% - 93% 100%


tofte Hospital

P 92% 99% 98% 98% 99,9%

Resultaterne viser, at renheden af de udsortede polymerfraktioner er meget af-

hængig af inputtet (affaldsfraktionen).

Efter én gennemkørsel ses en væsentligt lavere renhed af polymerfraktionerne

for blandet plast og metal fra husholdninger end for de to andre sorterede plast-

fraktioner. Grunden til dette vurderes at være, at denne fraktion var væsentligt

mere blandet (mange urenheder) og sammenfiltret, hvilket medførte, at affaldet

ikke blev adskilt tilstrækkeligt. Desuden var testanlægget ikke forsynet med det

for fuld skala anlæg normale grovsorteringsudstyr (som poseåbner og ballistisk

separator). Efter to gennemkørsler blev opnået polymerfraktioner med renheder

på minimum 93% (P2).

Ud fra dette konkluderes, at husstandsindsamlet plast stiller større krav til grov-

sortering og konditionering af affaldet (især ift. adskillelse af emner, frasortering

af urenheder og dosering på NIR sorteringsbånd), ligesom der i de fleste tilfælde

nok vil være behov for en oprensning af den udsorterede polymer, hvis man øn-



sker en høj renhedsgrad. Dette ser til gengæld ud til at kunne opnås, selv for en

meget blandet og sammenfiltret fraktion ved 2 gennemkørsler.

Plast fra genbrugspladser og hospital opnåede relativt høje renhedsgrader alle-

rede efter én gennemkørsel på anlægget. Det antages, at en væsentlig årsag til

dette var en høj ensartethed (neddeling og adskillelse) af de tilførte materialer.

Folier bliver på dette testanlæg kun udsorteret med vindsigte. For den hus-

standsindsamlede plast/metal fraktion blev opnået en relativt lav udsorterings-

grad (ca. 40% af folierne i fraktionen), men til gengæld var den udsorterede

fraktion relativt ren (93% folier). På et fuldskalaanlæg vil en vindsigte ikke være

tilstrækkelig til at udsortere plastfolie effektivt. Denne bør suppleres med andet

udstyr (f.eks. ballistisk separator eller særlig plastfolie sorteringsudstyr som

vacuum separator eller ”Bollegraphs ”folie picker”) for at sikre bedre udsortering

af folier fra blandede plastfraktioner. På det aktuelle testanlæg ville det være

muligt at skrue op for vindsigten og dermed udsortere en større andel af folier-

ne. Til gengæld vil dette sandsynligvis betyde, at den udsorterede fraktion bliver

mindre ren og dermed eventuelt skal eftersorteres, hvilket f.eks. kan ske med

NIR.

Projektet har vist, at der kan opnås polymerfraktioner med høj renhedsgrad, der

i vidt omfang kan opfylde plastindustriens krav til renhed af post-consumer

plast. For særligt blandede fraktioner (her især husstandsindsamlet plast) kan

dette dog kræve bedre grovsorterings- og konditioneringsudstyr og flere gen-

nemkørsler med f.eks. NIR sortering. Når man ser på renhedsgraden, burde det

derfor være muligt at afsætte disse fraktioner til genvindingsindustrien.

Dette bekræftes af en række igangværende cases, hvor Københavns Kommune

sammen med ARC og andre interessenter arbejder på at demonstrere egnethe-

den af post-consumer plast sorteret på testanlægget. Projekterne dækker videre

behandling og anvendelse af bl.a. HDPE, PP (hård) og folier alle udsorteret fra

husstandsindsamlet plast (se eksempler i afsnit 11.2).

Sammenfatningsmæssigt kan man uddrage følgende læring af dette

projekt:

› NIR separatorudstyret kan på blandede kildesorterede materialer fra hus-

holdninger (her metal/plast) og med den rigtige konfiguration udsortere

meget høje andele af inputmængden af 3D plast.

› Samtidig kan NIR udstyret sikre en meget høj renhed af de udsorterede

plast polymerer fra husholdningernes metal/plast blanding, således at disse

kan sammenlignes med højeste kvalitet af 3D plast som plastoparbejderne

modtager. Dette kræver dog sandsynligvis NIR rensning af polymerfraktio-

nen efter udsortering.

› Installering af vindsigter alene er ikke tilstrækkeligt til at opnå en effektiv

udsortering af 2D plast (folier) fra husholdninger.

Afsætning og an-

vendelse



› Erfaringer fra testanlægget viser, at der er behov for effektiv indledende

konditionering af affaldet (installering af udstyr på fuldskala anlæg). Mang-

lende adskillelse og forbehandling (grovsortering/konditionering) har vil

medføre dårligere sortering og mindre rene output fraktioner.

Perspektiveringsmæssigt kan andre bruge resultaterne fra de udførte

test sorteringer til bl.a. følgende:

› Accept af at NIR-udstyr er i stand til effektivt at separere blandet plast og

plast/metal til 3D plastpolymerer. Ved det rigtige layout kan både høje sor-

teringseffektiviteter og renhedsgrader opnås.

› Forståelse af behov for nøje udtænkt koncept ift. konditionering af de blan-

dede materialer før sortering finder sted.

› Forståelse for behov for særlig opmærksomhed omkring 2D plast og 3D

plast adskillelse.

› Forståelse af betydningen af rækkefølgen i hvilken de enkelte polymere ud-

sorteres i et fuldskala koncept, idet forsøgene viste, at der kan være en la-

vere renhed af den først udsorteret polymer. En bedre indledende konditio-

nering af affaldet vil dog muligvis kunne mindske denne effekt.

› Definering af visse funktions- og kvalitets krav ved evt. fremtidige dialoger

med leverandører af fuldskala sorteringsanlæg.

› En vis forbedring af data omkring sammensætning af indsamlede plastma-

terialer, herunder mængden af urenheder opstået ved kildesorteringen.



3 Ordforklaring

Dette afsnit definerer en række af de begreber, der anvendes i rapporten.

› Metoder til forsøgskørsel på sorteringsanlægget

› Metode 1: Prøvemængden opdeles i separate batches, der køres én ad

gangen, hvor der for hver batch skydes på én polymer (f.eks. PE i

batch 1, PP i batch 2 mv.). Denne metode anvendes i to af forsøgene,

da den anses for bedst egnet til at undersøge sorteringseffektivitet for

de enkelte polymerer, fordi metoden giver ens forudsætninger for den

enkelte polymer. Metoden forudsætter mulighed for opdeling i repræ-

sentative batches, hvilket kræver en vis prøvemængde og en ikke alt

for heterogen testmængde.

› Metode 2: Hele prøvemængden køres igennem anlægget, imens NIR

scanneren skyder på én polymer, hvorefter restfraktionen køres igen-

nem for næste polymer osv. Metoden er hurtigere og dermed kan un-

dersøges flere polymerer på samme prøvetid end ved metode 1. Til

gengæld ændres forholdene for sorteringen i anlægget fra kørsel til

kørsel, primært fordi affaldet undervejs adskilles mere og mere. Denne

metode er ikke afhængig af opdeling i repræsentative batches.

› 2D: Todimensionelle emner, primært folier, poser ol.

› 3D: Tredimensionelle emner, dvs. alt der ikke er fladt.

› Gennemkørsel: Hvert batch har 3 gennemkørsler.

› 1. gennemkørsel/Test1 er udsortering af polymerfraktionen.

› 2. gennemkørsel/Test2 er finsortering af den udsorterede polymer-

fraktion fra gennemkørsel 1 (den køres igennem anlægget 2. gang).

› 3. gennemkørsel/Test3 er sortering af restfraktionen fra 1. gennem-

kørsel for at se, hvor meget af polymeren, der ligger i denne fraktion.



› Kørsel (kun relevant for bilagsrapporterne): Da der er tre batches med

hver 3 gennemkørsler, er hver af disse navngivet fra 1 til 9 hvor at kunne

skelne imellem disse. Dvs. PE kørslerne hedder 1-3, PP hedder 4-6 og PET

hedder 5-9.

› Effektivitet: Den andel af et materiale (f.eks. en polymer), der udsorteres

til den rette fraktion ved sortering på sorteringsanlægget, i forhold til den

samlede mængde af materialet, der findes i inputtet.

› Renhed: Renheden af f.eks. en polymer er et udtryk for hvor stor en andel

denne polymer udgør af den udsorterede fraktion (hvor resten er urenhe-

der/fejlsorteringer).

› IO skema: Registreringsark for hhv. indførte og fraførte udsorterede

mængder ved testkørsel på anlægget.

› Scavenger: En scavanger er typisk den sidste NIR som findes på et sorte-

ringsanlæg med det formål at udsortere de polymerer der ikke blev udsor-

teret ved første NIR. NIR'en er typisk indstillet sådan at den udsorterer alle

4-6 polymerer der udsorteres på anlægget på én gang og at denne bunke

derefter sendes igennem anlægget igen.

› Udsorterede emner på testanlægget

› 2D emner: Emner der er udsorteret af vindsigten (muligvis inklusiv

lette 3D emner).

› PE/PP/PET/anden polymer: Det plast der er udsorteret på anlæg-

get af NIR-scanneren, som kan være korrekt eller forkert sorteret.

› Manuelt frasorteret (ikke plast/metal): Andre materialer, der ikke

burde være i den indsamlede fraktion, f.eks. dagrenovationsposer og

andet i kategorien småt brændbart.

› Manuelt frasorteret (stort plast og metal): Større emner, som

testanlægget ikke kan håndtere.

› Restfraktionen: Den fraktion der er tilbage når en batch er kørt igen-

nem anlægget, dvs. hvad der ikke er frasorteret manuelt, ved vindsig-

ten, Eddy current/hvirvelstrøms separatoren, overbåndsmagneten eller

NIR'en. Fraktionen vil typisk bestå af andet plast end den udsorterede.

› Udsorterede emner i finsorteringen (manuel finsortering v. Econet):

› 2D plast: 2D emner der er positivt identificeret som plast.

› 3D plast: 3D emner der er positivt identificeret som plast.

› Rigtig polymer: Identificeret som korrekt udsorteret polymer

› Anden polymer: Identificeret som forkert udsorteret polymer



› Ukendt polymer: Ikke identificeret polymer, altså kan polymeren bå-

de være den korrekte eller en anden polymer.

› Andet plast (3D): Plast af andre polymerer end den/de udsorterede.

› Fejl ID (3D plast): 3D plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke

burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være

emballager med faremærker. I polymerfraktionerne identificeres disse

som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer.

› Fejl ID (2D plast): 2D plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke

burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være la-

minater med aluminium (kaffeposer, chips poser osv.). I polymerfrak-

tionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af

den rigtige polymer.

› Fejl ID (metaller): Metal, der ifølge sorteringsvejledningen ikke bur-

de være i fraktionen, selvom det er metal. Dette kan f.eks. være em-

ballager med faremærker, blisterpakker eller laminater med plast. I

metalfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan

bestå af det rigtige metal.

› Fejl (ikke plast/metal) eller Fejl (ikke plast): Emner, der ikke burde

være i den indsamlede fraktion, f.eks. dagrenovation, glas og sten.

› Komposit plast/andet: Emner, der består af en plastpolymer samt et

andet materiale (f.eks. en plastbøjle med metal krog).

› Komposit plast/plast: Emner, der består af flere forskellige plastpo-

lymerer (f.eks. pålægspakninger, kødbakker med folie eller flasker med

plastlabels).



4 Anlægget

Sorteringsanlæggets komponenter fremgår af nedenstående figur (kilde: ARC,

efterår 2017). Anlægget er et testanlæg, der er dimensioneret til at håndtere 1

ton/time ved usortering af én polymer og en rest af blandet plast og forurenin-

ger.

Figur 2 Sorteringsanlæggets komponenter (kilde: ARC, efterår 2017)

Som figuren viser, består anlægget af en doseringstragt, et manuelt sorterings-

bord, en foliesigte (vindsigte) til udsortering af plastfolier, en overbåndsmagnet

til udsortering af magnetiske metaller, en hvirvelstrøms magnet (eddie current)

til udsortering af ikke magnetiske metaller samt en NIR scanner til udsortering

af plastpolymerer (eller andre materialer).



5 Metode

Der er sorteret tre forskellige plastfraktioner på sorteringsanlægget med det

primære sigte at undersøge anlæggets sorteringseffektivitet, fraktionernes

sammensætning og de udsorterede materialers renhed.

5.1 Sorteringsanlægget

Projektet har først og fremmest fokus på at belyse anlæggets effektivitet og den

metode, der er valgt til forsøget, afspejler dette. Københavns Kommune har i

deres forsøg på testanlægget valgt en fremgangsmåde, hvor de kører hele test-

mængden igennem, imens NIR scanneren skyder på én polymer (dvs. sorterer

den polymer fra), hvorefter restfraktionen køres igennem for næste polymer

osv. (herefter metode 2). I forhold til at måle sorteringseffektivitet for den en-

kelte polymer fra de udvalgte fraktioner kan denne metode give en række ud-

fordringer, f.eks.:

› Ved udsortering af den enkelte polymer mistes en vis andel af andre poly-

merer, der går med som fejlsorteringer i polymerfraktionen. Denne mæng-

de mangler så i de efterfølgende kørsler.

› Jo flere gange en affaldsmængde køres igennem anlægget, jo mere rystes

de enkelte emner fra hinanden og affaldet tørrer. Dette gør det nemmere

for anlægget at sortere,

COWI har derfor valgt at opdele den indkommende plastmængde i separate bat-

ches, der køres én ad gangen, hvor der for hver batch skydes på én polymer

(f.eks. for batch 1 PE, for batch 2 PP osv., herefter metode 1). Dette er valgt for

at have samme forudsætninger for den enkelte polymer, således at den resulte-

rende effektivitet og renhed af fraktionerne ikke forstyrres af hvorvidt den speci-

fikke polymer køres som nr. 1 eller 3.

Metode 1 har dog også ulemper, især i forhold til repræsentativitet og opskale-

ring fra den enkelte batch til den fulde mængde. Dette gælder især hvis den

samlede affaldsmængde er for lille, så det enkelte batch bliver meget lille, eller

hvis det er vanskeligt at blande affaldet, så de batches, der udtages, ikke er re-

Baggrund for meto-

de



præsentative for den samlede mængde. Den batchstørrelse, der skal til for at få

en repræsentativ prøve afhænger primært af hvor homogent/heterogent affaldet

er. Baseret på ARC's erfaringer fra drift af testanlægget er det skønnet, at en

batchstørrelse på 500-600 kg vil give et repræsentativt billede af fraktionen for

husstandsindsamlet plast. De øvrige valgte fraktioner er mere homogene og

dermed vil denne batchstørrelse også være tilstrækkelig.

Metodevalg Metode 1 er valgt for de to første forsøg (den blandede plast/metal fraktion og

fraktionen med hård plast fra genbrugsstationer). For det sidste forsøg (plast-

fraktionen fra Gentofte Hospital) er valgt metode 2, primært fordi den samlede

prøvemængde fra denne fraktion var for lille til at kunne opdele i separate bat-

ches.

I to af forsøgene (den blandede plast/metal fraktion og fraktionen med hård

plast fra genbrugsstationer) blev både den udsorterede polymerfraktion og rest-

fraktionen kørt igennem anlægget igen for at undersøge effektiviten af hhv. en

"NIR-rensning" af en udsorteret polymerfraktion (og renheden af den resulte-

rende fraktion) og en "scavenger", dvs. en ekstra udsortering af polymerer fra

restfraktionen.

Der er lavet en sammenligning af de to forskellige metoder ved at køre samme

testmængde igennem anlægget efter de to metoder. Figuren herunder viser

sammenligningen af sammensætningen af hård plast fra københavnske gen-

brugsstationer (baseret på vejetal efter én gennemkørsel) opnået ved de to me-

toder.

Figuren viser, at resultaterne ift. sammensætning af plastfraktionen ikke er væ-

sentlig forskellig for de to metoder.

Efter hver gennemkørsel registreres vægten af alle outputs (polymerfraktion, 2D

emner, Fe-metaller, non-Fe-metaller og restfraktion) i et IO skema. Vægten har

en nøjagtighed på +/-0,5 kg. Derudover er der usikkerheder pga. fordampning,

støv mv.

Stikprøver Der blev udtaget stikprøver fra sorteringen på sorteringsanlægget til den

efterfølgende manuelle finsortering. Dette gælder især polymer- og restfraktio-

nerne, men også folier og metaller for forsøget med plast/metal blandingen.

Registrering af vægt

(massebalance)



Figur 3 Sammensætning af hård plast fra genbrugsstationer i Københavns Kom-

mune vha. forskellige sorteringsmetoder på testsorteringsanlægget (base-

ret på vejetal fra anlægget og ikke finsorteringer, -derfor er der en større

andel blandet plast end i Figur 10).

5.2 Manuel finsortering

De stikprøver, som Econet har modtaget, blev finsorteret manuelt for at doku-

mentere, at de enkelte polymerer er udsorteret korrekt, både i forhold til fejlsor-

teringer i polymerfraktionen og polymerer i restfraktionen. Se ordlisten, afsnit 3,

for ordforklaringer af nedenstående fraktioner.

Fraktioner Polymer- og restbunkerne blev sorteret ift.:

› 3D plast (herefter i farver; klar, farvet, sort og polymerer hvor det var

muligt)

› Komposit plast/plast (herefter i polymerer hvor det var muligt)

› Komposit plast/andet

› 2D folie

› Fejl ID (3D plast, f.eks. faremærket plast)

› Fejl (ikke plast/metal)

2D emner blev sorteret ift. (kun for plast/metal blandingen):

› 2D folier (herefter i farver; klar, farvet, sort)

› 3D plast

› Metal

19% 21%

12% 15%

15% 12%

7% 6%

5% 2% 0,4%

47% 40%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Metode 1 Metode 2

Anden 3D plast

PA (3D)

ABS (3D)

PET (3D)

PS (3D)

PE (3D)

PVC (3D)

PP (3D)



› Fejl ID (2D plast, f.eks. laminater med aluminium)

› Fejl (ikke plast/metal)

Metaller (hhv. Fe og non-Fe) blev sorteret ift. (kun for plast/metal blandingen):

› Fe metaller

› Non-Fe metaller

› 3D plast

› Komposit (metal/andet)

› 2D folier

› Fejl ID (metaller, f.eks. blisterpakker og sprayflasker)

› Fejl (ikke metal)

I den manuelle finsortering blev polymerer hovedsageligt identificeret ud fra tre-

kantsmarkeringer, da der ikke var scanner til rådighed for forsøgene. I det om-

fang plasten ikke var mærket med trekanter, var det ikke muligt at identificere

polymeren og den blev defineret som "3D ukendt polymer". Dette medfører, at

der vil være en relativt stor andel af plasten, som ikke kan identificeres ift. po-

lymerer.

I forsøget med hård plast fra genbrugsstationer blev der forsøgt med polymer

identifikation med scanner. Dette viste sig at være effektivt, men relativt dyrt og

tidskrævende. Der var derfor ikke muligt at scanne alle polymerer- og restfrak-

tioner fra forsøget.

Identifikation af po-

lymerer



6 Sorteringsforsøg på blandet plast og

metal

En del kommuner indsamler husholdningsplast blandet med andre fraktioner

(kildeopdelt), f.eks. sammen med metal. Nogle blander også glas sammen med

hård plast og metal. Sammenblanding af fraktioner kan have en række fordele,

især i forhold til økonomien i indsamlingsordningen.

I denne del af forsøget sorteres en blandet plast/metal fraktion indsamlet fra

husholdninger i Odense Kommune i en forsøgsordning2. At der er tale om en

forsøgsordning betyder, at borgerne ikke er fortrolige med ordningen (påvirker

sorteringen) og kommunen/affaldsselskabet ikke har håndteringen af fraktionen

helt på plads.

Figur 4 Input-materiale fra Odense Renovation i container og efter udtagning fra

container.

2 Detaljer omkring forsøgsordningen i Odense Kommune fremgår af Bilag A.



I forsøget undersøges anlæggets sorteringseffektivitet for denne fraktion og

renheden af de udsorterede materialer.

Detaljer omkring forsøget fremgår af Bilag A.

6.1 Forsøgsbeskrivelse for plast/metal

Tabel 4 viser de centrale forsøgsparametre for forsøget med plast/metal fra

Odense Renovation.

Tabel 4 Forsøgsparametre for forsøget med blandet plast/metal fra Odense Reno-

vation

Parameter Kommentar

Modtaget mængde 7 tons Meget komprimeret pga.

omlastning

Sorteret mængde 2,9 tons

Metode Metode 1 (batch kørsel) Opdeling i batches (ca. 1

t/batch), hvor der for hver

batch udsorteres én poly-

mer. Se desuden ordlisten.

Polymerer PE, PP og PET

For hver batch (polymer) gennemføres forsøget overordnet set som illustreret

på nedenstående figur. Batchen køres igennem anlægget (Test1) og anlæggets

effektivitet ift. den valgte polymer beregnes som den del af polymeren, der ud-

sorteres i forhold til den totale mængde af polymeren, der kan identificeres i

andre outputs fra samme batch. Beregningen er foretaget for hård plast, idet

det er meningen, at folier skal fjernes med vindsigten.

Figur 5 Skematisk illustration af sorteringen af de enkelte batches for husstands-

indsamlet plast/plast fra Odense Renovation.

Efterfølgende køres den udsorterede polymerfraktion (P1) igennem anlægget

igen (Test2), resulterende i en renset polymerfraktion (P2) og en restfraktion

(Rest2). Restfraktionen fra første gennemkørsel (Rest1) er ligeledes kørt igen-

nem anlægget igen (Test3, der symboliserer "scavengeren" på et fuldskalaan-

læg), hvorved der udsorteres mere polymer (P3), der enten på et fuldskalaan-

Plastfraktion Test1

Test3

Test2

Rest1 P3

P1

Rest3

P2

Rest 2



læg enten kan sendes igennem anlægget igen (hvis der er tale om udsortering

af flere polymerer) eller samles med P1 inden rensning (Test2).

6.2 Resultater for plast/metal

Her præsenteres kort de overordnede resultater fra forsøget, omfattende:

› Effektivitet af sorteringsudstyr

› Renhed af udsorterede materialer

› Sammensætning af fraktionen

For yderligere detaljer og diskussion af resultaterne henvises til Bilag A.

6.2.1 Sorteringseffektivitet for plast/metal

Herunder beskrives sorteringseffektivitet for plast/metal fraktionen fra Odense

renovation for hård plast, folier og metaller.

Hård plast

Nedenstående tabel viser beregning af effektiviteten af de tre gennemkørsler

(Test1-3). Detaljer omkring beregningerne fremgår af Bilag A.

Tabel 5 Effektiviteten af sorteringsanlægget efter de tre gennemkørsler af blandet

plast/metal fra Odense Renovation beregnet på basis af vejetal og den

manuelle finsortering af de enkelte polymerer.

PE PP PET

Test1 94% 75% 90%

Test2 77% 79% 97%

Test3 66% 17% 29%

Tabellen viser, at anlægget udsorterer 75-94 % af de tre polymerer (hård

plast)3 i første gennemkørsel (Test1). PE opnår den højeste udsortering, imens

PP ligger lavest.

Ved rensning af den udsorterede polymer (Test2) er effektiviteten af anlægget

(primært NIR scanneren) højere end ved første gennemkørsel (PE undtaget).

Derimod ses en lavere effektivitet for gennemkørsel af restfraktionen (Test3,

"scavengeren").

3 Der er en stor andel folier både i de udsorterede polymerfraktioner (hård plast)

og i restfraktionerne. Idet folierne ikke er polymerbestemte i den manuelle fin-

sortering, er det valgt at udelade dem helt af beregningen af sorteringseffektivi-

teten, da de ellers vil introducere en meget stor usikkerhed på denne beregning.

Sorteringseffektiviteten er derfor udelukkende baseret på den hårde plast.



Denne forskel kan skyldes, at den andel af polymeren, der blev udsorteret i før-

ste gennemkørsel (Test1, P1), er de plastemner, som NIR scanneren har let ved

at læse, imens de plastemner af den aktuelle polymer, der ikke blev udsorteret i

første gennemkørsel (Test1, Rest1) er emner, som maskinen har vanskeligere

ved at læse.

Der er en række usikkerheder forbundet til beregningerne, der primært trækker

i retning af lavere effektivitet for første gennemkørsel på anlægget end det

fremgår af tabellen. Disse skyldes primært usikkerheder i den manuelle finsorte-

ring, hvor en væsentlig andel af plasten enten ikke kunne identificeres, eller be-

stod af sammensatte produkter:

› Den beregnede andel "korrekt polymer i polymerfraktionen" indeholder en

vis andel, der består af andre polymerer eller andre materialer. Dette skyl-

des, at ikke identificerede plastemner er medregnede som korrekt polymer,

da maskinen har identificeret dem som sådan (tvivlen kommer NIR scanne-

ren til gode) ligesom sammensatte produkter er medregnet som korrekt po-

lymer, selvom de indeholder en vis mængde andre materialer og/eller an-

den plast.

› I restfraktionen er antaget, at al ikke identificeret polymer består af andre

polymerer end den, der er sorteret efter, da maskinen ellers burde have

skudt på dem, -tvivlen kommer NIR scanneren til gode.

Den egentlige effektivitet af anlægget er derfor muligvis lavere end beregnet i

Tabel 5.

Folier

Anlæggets effektivitet er beregnet som den del af folierne, der udsorteres i før-

ste gennemkørsel sat i forhold til den totale mængde af folierne, der kan identi-

ficeres i andre outputs fra batch 1.

For plastfolierne er der beregnet en effektivitet på vindsigten for det første batch

til 39%, dvs. at 61 % af folierne findes i andre outputstrømme. Det er en balan-

cegang at indstille sigten, især for de blandede hårde og bløde plastfraktioner,

der indeholder nogle meget lette 3D emner (f.eks. vindruebakker), som vindsig-

ten vil medtage, hvis styrken hæves. Indstillingen af vindsigten er derfor en ba-

lance imellem hvor stor en andel af folierne man ønsker udsorteret i foliefraktio-

nen og den renhed man ønsker af denne fraktion.

Metaller

Det var ikke muligt at beregne sorteringseffektiviteten af metallerne, da metaller

ikke blev udspecificeret i den manuelle finsortering af polymer- og restfraktio-

nerne.

6.2.2 Renhed af plast/metal materialerne

Her præsenteres resultaterne af renhedsundersøgelser af de udsorterede frakti-

oner af polymerer, folier og metaller.



Polymerer

Renheden af polymerer er bestemt på basis af den manuelle finsortering af de

forskellige outputfraktioner. Der er en række usikkerheder forbundet med be-

stemmelse af renheden, især pga. udfordringer med bestemmelse af polymerer,

men også pga. sammensatte materialer som f.eks. pålægsbakker (flere typer

plast) eller bøjler (plast og andre materialer). Beregningsforudsætningerne be-

skrives i detaljer i Bilag A.

Folierne indgår i beregningen af renhed, idet det antages NIR'en har sorteret

disse folier korrekt. Der sås indlysende flest folier i PE fraktionen, da størstede-

len af folierne er PE, men også en mindre andel folier i PP fraktionen.

Renheden efter 1. gennemkørsel er relativt lav (60-80 %), imens den stiger til

94 % eller højere efter 2 gennemkørsler. Renheden er i begge tilfælde lavest for

PP og højest for PET. For alle polymerfraktioner udgøres urenhederne primært af

Fejl (ikke plast/metal).

Tabel 6 Renheden af polymerfraktionerne efter hhv. 1 og 2 gennemkørsler på sor-

teringsanlægget (blandet plast/metal fra Odense Renovation).

Efter 1. gennemkørsel Efter 2. gennemkørsel

PE 71% 97%

PP 61% 94%

PET 81% 99,6%

Folier

Den manuelle finsortering af de folier, der blev udsorteret via vindsigten, viste

en renhed på 93 %. Urenhederne var hovedsageligt hård plast (4 %).

Metaller

Finsortering af metal fraktionerne viste en renhed på hhv. 85 og 83 % for Fe- og

Non-Fe-metallerne. Urenhederne bestod hovedsageligt af sammensatte materia-

ler og fejl (ikke plast/metal).

6.2.3 Sammensætning af plast/metal fraktionen

Baseret på massebalancen og resultaterne af den efterfølgende manuelle finsor-

tering, beregnes sammensætningen af affaldsfraktionen (detaljer omkring be-

regningerne fremgår af Bilag A).



Figur 6 Sammensætningen af den indsamlede plast/metal fraktionen fra Odense

Renovation baseret på vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for re-

sultaterne af den manuelle finsortering.

6.2.4 Sammensætning af plasten fra plast/metal

Sammensætningen af den hårde plast fra den husstandsindsamlede plast/metal

fraktion fra Odense Renovation er præsenteret herunder. Det vil altså sige den

samlede fordeling fra Figur 6 uden fejlfraktion og metaller.

Figur 7 Sammensætningen af den hårde plast fra plast/metal fraktionen fra Oden-

se Renovation baseret på vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for

resultaterne af den manuelle finsortering.

Tabel 7 viser sammensætningen af den hårde plast fra Odense Renovation (sor-

teret i dette forsøg) sammenlignet med sammensætningen af den hårde plast

indsamlet fra husstande i Københavns Kommune i 2017 og efterfølgende sorte-

ret på testanlægget.

PE (3D) 6%

PP (3D) 11%

PET (3D) 9%

Andet plast (3D) 11%

2D plast 14%

Fe-metal 12%

non-Fe-metal 7%

Fejl (ikke plast/metal)

30%

PE (3D) 12%

PP (3D) 22%

PET (3D) 18%

2D plast 27%

Andet plast (3D) 21%



Tabel 7 Sammenligning af sammensætningen af husstandsindsamlet hård plast fra

hhv. Odense Renovation (i nærværende projekt) og Københavns Kommune

(drift og forsøg på anlægget i 2017).

Odense Renovation* Københavns Kommune

PE 16 23

PP 30 26

PET 25 23

Blandet plast og andre po-

lymerer 29 29

*)Baseret på vejetal fra testanlægget og efterfølgende manuel finsortering.

**) Baseret på vejetal fra testanlægget.

6.3 Kommentarer om plast/metal

Denne plast/metal fraktion fra Odense Renovation var meget sammenfiltret, for-

di materialet var mere sammentrykket end man normalt vil forvente ved ind-

samling i komprimatorbiler. Dette gav udfordringer på anlægget ift. sammenfilt-

rede objekter (plast og metal).

Odense Renovation fremhæver, at der ved omlasting altid vil ske en komprime-

ring for at spare transportomkostninger. Afleveres fraktionen med komprimator-

biler på anlægget, vil fraktionen sandsynligvis være mindre sammenfiltret, hvil-

ket vil gavne sorteringen.

På et fuldskala sorteringsanlæg indrettet med det helt rigtige udstyr vil man i

forhold til dette testsorteringsanlæg have tekniske løsninger der kan adskille

sammenfiltrede materialer og dermed sikre bedre sorteringsbetingelser. Sådan-

ne løsninger kunne omfatte poseåbnere, vibrationssigter, tromlesigter og ”flat-

teners” (sidstnævnte sammentrykker runde genstande).

Sorteringsanlæggets personale har vurderet, at fraktionen indeholdt en større

andel af urenheder, herunder dagrenovation, end de normalt har set for plast-

fraktioner fra husholdninger (primært fra Københavns Kommune). Dette afspej-

ler sig bl.a. i polymerernes renhed efter første gennemkørsel.

Følgende hovedkonklusioner kan dermed ridses op for denne fraktion:

› Ved indsamling af blandet plast og metal er det hensigtsmæssigt, ikke at

sammentrykke fraktionen for meget.

› Sorteringsanlægget bør designes til den fraktion, det skal modtage. For

husstandsindsamlet plast/metal bør man fokusere på adskillelse af sam-

menfiltrede emner og frasortering af urenheder. Det er meget vigtigt for

sorteringseffektivitet og efterfølgende renhed af outputs, at affaldet konditi-

oneres tilstrækkeligt.

› NIR'ens sorteringseffektivitet for husstandsindsamlet plast/metal lå relativt

højt (over 90 %) for PE og PET efter én gennemkørsel (noget lavere for PP).



› Renheden af fraktionerne var relativt lav efter én gennemkørsel (60-80 %),

men steg væsentligt (94-99,6 %) efter endnu en gennemkørsel af polymer-

fraktionen (rense-NIR).



7 Hård plast fra genbrugsstationer

Mange genbrugsstationer indsamler hård plast som en fraktion på pladserne.

Disse fraktioner defineres meget forskelligt i forskellige kommuner. Københavns

Kommune indsamler hård plast på genbrugsstationerne, inklusiv PVC. Logikken

er, at borgerne ikke ved, hvad der er PVC og ikke PVC, så fraktionen alligevel

skal sorteres efterfølgende. PVC indholdet giver udfordringer ved afsætning af

plastfraktionen og der er derfor ønske om at indsamle viden om PVC indholdet

(mængde og produkttyper), som muligvis kan anvendes i sorteringsguides, hvor

borgerne udsorterer PVC emner i en separat fraktion (se evt. Bilag B).

Figur 8 Hård plast fra hhv. Kulbanevej og Vasbygade genbrugsstationer.



Input til dette forsøg er neddelt hård plast fra 2 containere fra genbrugsstationer

i Københavns Kommune. Det er valgt at sortere plast fra to forskellige gen-

brugsstationer i Københavns Kommune (én container fra hver) for at sikre, at

særlige forhold på én genbrugsstation ikke påvirker den definerede sammen-

sætning for meget.

Forsøget blev udført efter metode 1, men blev efterfølgende gentaget med me-

tode 2. Dette giver mulighed for overordnet at sammenligne de to metoder. Der

kan dog kun sammenlignes de direkte vejetal fra anlægget, da der ikke er fore-

taget manuel finsortering på outputs fra metode 2. Derfor sammenlignes output

fraktionerne uden at der kan tages hensyn til eventuelle urenheder eller fejlsor-

teringer i de enkelte fraktioner.

Detaljer omkring dette forsøg fremgår af Bilag B.

7.1 Forsøgsbeskrivelse for GBS plast

Tabel 8 viser de centrale forsøgsparametre for forsøget med hård plast fra gen-

brugsstationer. Yderligere detaljer omkring forsøget fremgår af Bilag B.

Tabel 8 Forsøgsparametre for forsøget med hård plast fra genbrugsstationer i Kø-

benhavns Kommune.

Parameter Kommentar

Modtaget mængde 2 tons Neddelt inden sortering

Sorteret mængde 2 tons

Metode Metode 1 (batch kørsler) Opdeling i batches (350-

700 kg/batch), hvor der for

hver batch udsorteres én

polymer. Se desuden ordli-

sten.

Polymerer PE, PP, PVC og PS

For hver batch (polymer) gennemføres forsøget overordnet set som illustreret

på nedenstående figur. Batchen køres igennem anlægget (Test1) og anlæggets

effektivitet ift. den valgte polymer beregnes som den del af polymeren, der ud-

sorteres i forhold til den totale mængde af polymeren, der kan identificeres i

andre outputs fra samme batch.

Efterfølgende køres den udsorterede polymerfraktion (P1) igennem anlægget

igen (Test2), resulterende i en renset polymerfraktion (P2) og en restfraktion

(Rest2). Restfraktionen fra første gennemkørsel (Rest1) er ligeledes kørt igen-

nem anlægget igen (Test3, der symboliserer "scavengeren" på et fuldskalaan-

læg), hvorved der udsorteres mere polymer (P3), der enten på et fuldskalaan-

læg enten kan sendes igennem anlægget igen (hvis der er tale om udsortering

af flere polymerer) eller samles med P1 inden rensning (Test2).



Figur 9 Skematisk illustration af sorteringen af de enkelte batches for plast fra

genbrugsstationer i Københavns Kommune.

7.2 Resultater for GBS plast

Her præsenteres helt kort de overordnede resultater fra forsøget. For yderligere

detaljer og diskussion af resultaterne henvises til Bilag B.

I dette forsøg var det vanskeligt at anvende trekantsmarkeringer som basis for

polymerbestemmelse i den manuelle finsortering, fordi kun en meget lille andel

af plaststykkerne er udstyret med en trekantsmarkering (mange små plaststyk-

ker, der stammer fra neddeling af stort plast fra genbrugsstationer). Der blev

derfor suppleret med polymerbestemmelse med scanner.

Denne polymerbestemmelse viste sig dog at være meget omfattende, pga. de

mange små stykker plast. Der var således kun ressourcer til at lave en fuld-

stændig polymerer bestemmelse (alle polymer- og restfraktioner) for batchen

med PP. PP blev valgt, fordi det var den største polymerfraktion.

Dette betyder, at det kun er muligt at vurdere den nøjagtige sorteringseffektivi-

tet og renhed efter 1. gennemkørsel for PP, imens der ikke er data til beregning

af disse parametre for de øvrige polymerer (PVC, PE og PS). Her er det kun mu-

ligt at se på sammensætning og renhed efter 2. gennemkørsel.

7.2.1 Sorteringseffektivitet af GBS plast

Sorteringsanlæggets effektivitet er beregnet som den del af polymeren, der ud-

sorteres i første gennemkørsel sat i forhold til den totale mængde af polymeren,

der kan identificeres. Beregningen er foretaget for hård plast, idet det er menin-

gen, at folier skal fjernes med vindsigten (og de udgør en relativt lille andel af

fraktionen fra genbrugsstationer).

Effektiviteten har kun været mulig at beregne for PP-fraktionen, idet restfraktio-

nerne ikke er polymer-bestemt for de andre fraktioner. Tabel 9 viser sorterings-

effektiviteterne for plast fra genbrugsstationer (beregnet for PP og estimeret på

baggrund af forsøgsdata for de øvrige polymerer).

Plastfraktion Test1

Test3

Test2

Rest1 P3

P1

Rest3

P2

Rest 2



Tabel 9 Effektiviteten af sorteringsanlægget efter de tre gennemkørsler af hård

plast fra genbrugsstationer i Københavns Kommune beregnet på basis af

vejetal og den manuelle finsortering af de enkelte polymerer. Tal i paren-

tes er estimater.

PE PP PVC PS

Test1 (87%) 53% (82%) (77%)

Test2 90%

Test3 6%

Grunden til at PP i forsøget ligger så lavt, kan ikke fastslås ud fra dette forsøg,

men der kunne være maskinelle indstillinger, der kunne påvirke sorteringseffek-

tiviteten (f.eks. maskinens spektrum for PP).

De estimerede effektiviteter for de øvrige parametre viser en relativt høj udsor-

tering af de enkelte polymerer ved første gennemkørsel (Test1).

Ved rensning af den udsorterede polymer (PP, Test2) er effektiviteten af anlæg-

get (primært NIR scanneren) højere end ved første gennemkørsel. Derimod ses

en lavere effektivitet for gennemkørsel af restfraktionen (Test3, "scavengeren").

Denne forskel kan skyldes, at den andel af polymeren, der blev udsorteret i før-

ste gennemkørsel (Test1, P1), er de plastemner, som NIR scanneren har let ved

at læse, imens de plastemner af den aktuelle polymer, der ikke blev udsorteret i

første gennemkørsel (Test1, Rest1) er emner, som maskinen har vanskeligere

ved at læse.












den plast.




Detaljer omkring beregningerne fremgår af Bilag B.



7.2.2 Renhed af hård plast fra GBS

Renheden af de udsorterede polymerer blev undersøgt ved manuel finsortering

af polymer- og restfraktionerne fra 2. gennemkørsel for hvert batch.

Tabel 10 Renheden af polymerfraktionerne efter hhv. 1. og 2. gennemkørsler på

sorteringsanlægget (plast fra genbrugsstationer i Københavns Kommune).

P1 P2

PVC (91%)* 92,8%

PE (98%)* 98,8%

PP 93% 97,6%

PS (99%)* 99,8%

* Stor usikkerhed på disse data, da der ikke er foretaget manuel finsortering på restfrakti-

onerne fra 2. gennemkørsel for disse polymerer (For beregning af 1. gennemkørsel lægges

polymerfraktionen fra 2. gennemkørsel og restfraktionen sammen).

Renheden efter 2 gennemkørsler (P2) er relativt høj (over 92%). Det forventes

at renheden efter 1. gennemkørsel (P1) er lavere, hvilket også illustreres at de

estimerede data. For PP ligger renheden på 93% efter 1. gennemkørsel (P1).

7.2.3 Sammensætning af GBS plast fraktionen


tering, beregnes sammensætningen af affaldsfraktionen (hård plast fra gen-

brugsstationer i Københavns Kommune) (detaljer omkring beregningerne frem-

går af Bilag B).

Figur 10 Sammensætningen af plast fraktionen fra genbrugsstationer i Københavns

Kommune baseret på vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for re-

sultaterne af den manuelle finsortering (inkl. stor plast).

Figuren viser, at der i hård plast fra genbrugsstationer er en stor andel PP

(31%), og herefter PE (11%), PVC (9%) og PS (4%). Udover de udsorterede

polymerer findes der 26% anden hård plast, 1% 2D emner, 6% metaller og

12% fejl (ikke plast/metal).

PVC (3D) 9%

PE (3D) 11%

PP (3D) 31%

PS (3D) 4%

2D emner 1%

Anden 3D plast 26%

Fe metal 4%

non-Fe metal 2%

Fejl (ikke plast/metal)

12%



7.2.4 Sammensætning af plasten fra GBS

Sammensætningen af den hårde plast fra genbrugsstationer i Københavns

Kommune er præsenteret herunder. Det vil altså sige den samlede fordeling fra

Figur 10 uden fejlfraktion og metaller.

Figur 11 Sammensætningen af den hårde plast (uden urenheder mv.) fra genbrugs-

stationer i Københavns Kommune baseret på vejetal fra sorteringsanlæg-

get og den manuelle finsortering (inkl. stor plast).

7.3 Kommentarer om GBS plast

Den hårde plast fra genbrugsstationerne er en meget blandet fraktion. På trods

af neddeling, indeholdt fraktionen stadig mange store plastemner (se billeder i

Bilag B), der skulle frasorteres på det manuelle bånd, fordi det blev vurderet, at

det ville give udfordringer i anlægget. Det vil være problematisk at håndtere og

sortere på plast fra GBS medmindre sorteringsanlægget har installeret en effek-

tiv neddeler, der er egnet til neddeling af plastemner i den rette størrelse så pla-

sten kan finsorteres mauelt i polymerer på normalt NIR sorteringsudstyr.

Der er lavet en liste over PVC emner i den hårde plast fra genbrugsstationer,

som findes i Bilag B.


› Hård plast fra genbrugsstationer stiller store krav til neddeling for at kunne

sorteres.

› NIR'ens sorteringseffektivitet for plast fra genbrugsstationer er kun direkte

bestemt for PP og ligger lidt over 50 %. Dette er relativt lavt, men går igen

for alle tre forsøg for denne polymer.

PVC (3D) 11%

PE (3D) 14%

PP (3D) 37%

PS (3D) 5%

2D emner 1%

Anden 3D plast 32%



› Renheden af PP fraktionen var relativt høj allerede efter én gennemkørsel

(93 %), og steg yderligere (til 98 %) efter endnu en gennemkørsel af poly-

merfraktionen (rense-NIR).



8 Hård plast fra hospitaler

Hospitaler genererer relativt meget plastaffald og der er generelt en stigende

opmærksomhed på denne fraktion ift. at øge genanvendelsen.

Gentofte Hospital har indført indsamlingsordninger for plast fra en række aktivi-

teter på hospitalet. Der er kun tale om plast, der alternativt ville være håndteret

via dagrenovationen, og altså ikke nogen former for risikoaffald. Én af de frakti-

oner, der indsamles på Gentofte Hospital, er hård emballageplast. Dette mate-

riale er anvendt til dette forsøg.

Figur 12 Input-materialet fra Gentofte Hospital spredt ud på det manuelle bånd.



8.1 Forsøgsbeskrivelse for hospitalsplast

Tabel 11 viser de centrale forsøgsparametre for forsøget med hård plast fra

Gentofte Hospital. Yderligere detaljer omkring forsøget fremgår af Bilag C.

Tabel 11 Forsøgsparametre for forsøget med hård plast fra Gentofte Hospital.

Parameter Kommentar

Modtaget mængde 750 kg

Sorteret mængde 750 kg

Metode Metode 2 (fuld mængde)

Hele mængden køres igen-

nem anlægget og der sky-

des på én polymer, hvoref-

ter restfraktionen køres

igennem for at skyde på

den næste polymer.

Valgt pga. lille mængde og

ønske om udsortering af

mange polymerer.

Polymerer PE, PET, PP, PVC og PS

Dette forsøg blev kørt efter metode 2, hvilket betød, at der kunne udsorteres

flere polymerer på den til rådighed værende tid. Til gengæld var det ikke muligt

at køre hverken den udsorterede polymer eller restfraktionen igennem anlægget

igen.

8.2 Resultater for hospitalsplast

Her præsenteres helt kort de overordnede resultater fra forsøget. For yderligere

detaljer og diskussion af resultaterne henvises til Bilag C.

8.2.1 Sorteringseffektivitet af hospitalsplast

Anlæggets effektivitet er beregnet som den del af polymeren, der udsorteres i

én gennemkørsel, sat i forhold til den totale mængde af polymeren, der kan

identificeres. Beregningen er foretaget for hård plast, idet det er meningen, at

folier skal fjernes med vindsigten.

Nedenstående tabel viser beregning af effektiviteten. Detaljer omkring bereg-

ningerne fremgår af Bilag C.

Tabel 12 Effektiviteten af sorteringsanlægget efter én gennemkørsel af hård plast

fra Gentofte Hospital beregnet på basis af vejetal og manuel finsortering af

de enkelte polymerer.

Enhed PE PET PP PVC PS

Korrekt polymer (hård plast) i poly-

merfraktionen

Kg 243 108 73 51 50

Polymer i andre polymerstrømme Kg 0 9 4 8 3

Polymer i restfraktionen Kg 1 2 33 0 2

Polymer i 2D emner Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt

Effektivitet % 99,7 91,2 66,0 86,5 92,3



Tabellen viser, at anlægget udsorterer 66-99,7 % af de fem polymerer (hård

plast). PE opnår den højeste udsortering, imens PP ligger markant lavere end de

øvrige. Denne tendens går igen i alle tre forsøg og det har ikke været muligt at

finde årsagen til dette indenfor rammerne af dette projekt.












den plast.




8.2.2 Renhed af materialer fra hospital

Her præsenteres resultaterne af renhedsundersøgelser af de udsorterede frakti-

oner af polymerer, folier og metaller.

Polymerer

Renheden af polymerer er bestemt på basis af den manuelle finsortering af de

forskellige outputfraktioner. Der er en række usikkerheder forbundet med be-

stemmelse af renheden, især pga. udfordringer med bestemmelse af polymerer,

men også pga. sammensatte materialer. Beregningsforudsætningerne beskrives

i detaljer i Bilag C.

Der er i dette forsøg kun foretaget én gennemkørsel for hver polymer. Renheden

efter denne 1. gennemkørsel fremgår af nedenstående tabel.

Alle polymerfraktionerne har relativt høj renhed, dog ligger PE lidt lavere end de

øvrige. En årsag til dette kan være, at denne polymer blev kørt som den første

(metode 2) og der dermed var tale om en mere blandet fraktion (både ift. uren-

heder og forskellige polymerer) end ved de efterfølgende gennemkørsler. Den

høje renhed kan skyldes, at dette er en relativt let fraktion for anlægget at sor-

tere, fordi affaldet er let at adskille og indeholder plastemner, der er "lette at

læse" for NIR scanneren.



Tabel 13 Renheden af polymerfraktionerne fra Gentofte Hospital efter sortering på

sorteringsanlægget. Se beregningsforudsætninger i Bilag C.

Renhed af polymerer

PE 92%

PET 98%

PP 99%

PVC 98%

PS 99,9%

Folier og metaller

Folier og metaller er ikke en del af fraktionen og må derfor betragtes som uren-

heder. Andelen af folier og metaller udgjorde en relativt lille andel af inputtet.

Derfor er renheden af disse outputs ikke vurderet.

8.2.3 Sammensætning af hospitalsplast-fraktionen


tering, beregnes sammensætningen af affaldsfraktionen (detaljer omkring be-

regningerne fremgår af Bilag C).

Figur 13 Sammensætningen af plast fraktionen fra Gentofte Hospital baseret på

vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for resultaterne af den manu-

elle finsortering.

PE (3D); 28%

PET (3D); 13%

PP (3D); 13% PVC (3D); 7%

PS (3D); 6%

2D plast; 6%

Anden 3D plast; 24%

Fejl (ikke plast); 4%



Tabel 13 viser, at PE fraktionen indeholder den største andel fejlsorteringer.

Dette kan skyldes, at dette var den første fraktion, der blev kørt igennem an-

lægget og at der derfor er tale om en mere blandet input-fraktion (både mht.

fejlsorteringer og antal forskellige polymerer) end ved de efterfølgende kørsler,

ligesom plasten muligvis er mindre adskilt/fordelt ved første polymer.

Herudover var der en lille andel 2D plast i PE strømmen, idet de 2D emner, der

ikke blev udsorteret i vindsigten, blev udsorteret af NIR'en (korrekt, da de fleste

folier er PE). I de efterfølgende kørsler med andre polymerer er 2D emnerne

endt i restfraktionen (fordi de primært udgøres af PE).

8.2.4 Sammensætning af plasten fra hospital

Sammensætningen af den hårde plast fra Gentofte Hospital er præsenteret her-

under. Det vil altså sige den samlede fordeling fra Figur 13 uden fejlfraktion.

Figur 14 Sammensætning af den hårde plast fra Gentofte Hospital baseret på veje-

tal fra sorteringsanlægget og korrigeret for resultaterne af den manuelle

finsortering.

8.3 Kommentarer om hospitalsplast

Plastfraktionen fra Gentofte Hospital var relativt simpel at sortere, idet affaldet

ikke var vanskeligt at adskille og fordelte sig pænt på båndet. Kun blev der ma-

nuelt fjernet plastslanger for at forhindre, at de ikke gav problemer i anlægget.

De udsorterede polymerer er generelt af en høj renhed (minimum 92 % og op til

99,9% renhed) efter én gennemkørsel. Der kan dog alligevel være barrierer for

afsætning af polymerfraktionerne pga. kilden (hospitaler). F.eks. tolker de tyske

myndigheder reglerne således, at alt affald fra hospitaler skal brændes på af-

faldsforbrændingsanlæg og det er derfor p.t. ikke muligt at afsætte kildesorteret

plast fra hospitaler i Tyskland, selvom der ikke er tale om risikoaffald.

PE (3D) 29%

PET (3D) 14%

PP (3D) 13%

PVC (3D) 7%

PS (3D) 6%

2D plast 6%

Anden 3D plast 25%



Gentofte hospital har valgt at ændre sorteringsvejledning for den hårde plast

pga. meget lave afsætningspriser, således at der fremover kun vil blive sorteret

emner af PE og PP.


› Hård plast fra hospitaler er relativt let at sortere med NIR.

› NIR scannerens sorteringseffektivitet for hård plast fra hospitaler lå relativt

højt (86-99 %) for PE, PET, PVC og PS efter én gennemkørsel (noget lavere

for PP).

› Renheden af fraktionerne var høj efter én gennemkørsel (92-99,9 %).



9 Opsummering: Sorteringseffektivitet

Dette afsnit opsummerer de opnåede sorteringseffektiviteter fra de forskellige

forsøg.

9.1 Polymerer sorteringseffektivitet

Tabel 14 viser sorteringseffektiviteten for NIR'en ift. de udsorterede polymerer i

de tre forsøg efter 1. gennemkørsel (udsortering af polymer, Test1) samt ved

gennemkørsel af den udsorterede polymerfraktion (Test2) og restfraktionen

(Test3).

Tabel 14 Effektiviteten af NIR-separatoren på sorteringsanlægget beregnet på basis

af vejetal og den manuelle finsortering af de enkelte polymerer. Tal i pa-

rentes angiver estimerede værdier kun delvist baseret på forsøgsdata.




(Odense)

Test1 94% 75% 90% - -

Test2 77% 79% 97% - -

Test3 66% 17% 29% - -



(København)

Test1 (87%) 53% - (82%) (77%)

Test2 90% -

Test3 6% -


tofte Hospital

Test 99,7% 66% 91% 87% 92%

Der ses en generel tendens til at PP fraktionen har en lavere sorteringseffektivi-

tet. Der er ikke fundet nogen éntydigt forklaring på dette.

De andre polymerer ligger generelt højere med mindst 87% sorteringseffektivi-

tet og helt op til næsten 100%. Der er ikke i projektet fundet en klar tendens til,



at én eller flere af affaldsfraktionerne skiller sig ud med væsentlig højere generel

udsorteringseffektivitet.

Der er en række usikkerheder på de enkelte data, som vil kunne ændre på den

beregnede effektivitet. Usikkerhederne er primært koblet til den manuelle finsor-

tering og trækker i retning af lavere effektivitet for anlægget og den egentlige

effektivitet af anlægget er derfor muligvis lavere end beregnet (se kommentarer

under de enkelte forsøg). Vi har ikke data til at skønne hvor meget lavere denne

effektivitet vil være.

9.2 Plastfolier sorteringseffektivitet

For plastfolierne er der for plast/metal fraktionen fra Odense renovation bereg-

net en effektivitet på vindsigten for det første batch til 39%. Dette betyder, at

61 % af folierne ender i andre output fraktioner end foliefraktionen. I de andre

forsøg var der en begrænset mængde 2D emner og der er dermed ikke lavet

beregnet en effektivitet.

Anlæggets personale arbejder løbende med justeringer af vindsigtens styrke.

Det er muligt at udsortere en større andel af folierne ved at skrue op for styrken

af vindsigten. Til gengæld vil dette sandsynligvis betyde, at den udsorterede fo-

liefraktion bliver mindre ren og dermed eventuelt skal eftersorteres, hvilket

f.eks. kan ske med NIR.

9.3 Metaller sorteringseffektivitet

Det er ikke muligt at beregne anlæggets sorteringseffektivitet i forhold til metal-

lerne, idet metallerne ved en fejl ikke blev specificeret i polymer- og restfraktio-

nerne, men blot indgår i som fejlfraktionen (ikke plast) for plast/metal fraktio-

nen fra Odense. For de andre forsøg blev der ikke manuelt finsorteret på metal-

fraktionerne.



10 Opsummering: Renhed af materialer

Herunder præsenteres renheden af materialerne på tværs af forsøgene.

10.1 Polymerer renhed

Ved renhed af polymer-fraktionerne forstås renhed i forhold til både ikke-plast

og andre polymerer. Tabel 15 præsenterer renheden af polymererne i de tre for-

søg. Plast/metal fraktionen fra husholdninger er mindst ren, imens hospitalspla-

sten generelt har den højeste renhed. Det konkluderes på basis af forsøgene, at

renheden af input-materialet har en stor indflydelse på renheden af de udsorte-

rede polymer-fraktioner.

En sammenligning af renheden fra hhv. 1. og 2. gennemkørsel (hhv. P1 og P2)

viser, at P2 generelt har en højere renhed.

Tabel 15 Oversigt over renheden af polymerer efter 1. og 2. gennemkørsel for de

tre forsøg.




(Odense)

P1 71% 61% 81% - -

P2 97% 94% 99,6% - -



(København)

P1 (98%) 93% - (91%) (99%)

P2 99% 98% - 93% 100%


tofte Hospital

P 92% 99% 98% 98% 99,9%

10.2 Folier renhed

Finsortering af de frasorterede folier i forsøget med plast/metal fra Odense Re-

novation viste en renhed på 93 %. Urenhederne var hovedsageligt hård plast (4

%) og i mindre omfang fejl ID plast folie emner (2 %) og fejl (ikke plast/metal

emner, 2 %).



Der er ikke foretaget manuel finsortering af folie-fraktionen på de to andre for-

søg, idet de udgjorde en begrænset mængde.

10.3 Metaller renhed

Finsortering af metal fraktionerne fra plast/metal-forsøget fra Odense Renovati-

on viste en renhed på hhv. 85 og 83 % for Fe- og Non-Fe-metallerne. Urenhe-

derne i Fe-metal fraktionen var hovedsageligt metal-andet kompositter (10 %)

og i mindre omfang fejl ID metal emner (f.eks. spraydåser). For Non-Fe metal-

lerne består urenhederne primært af fejl (ikke plast/metal emner, 7 %), Fe-

metaller (3%), fejl ID metal emner (3 %) (f.eks. blisterpakker) og hård plast (3

%).

Der er ikke foretaget manuel finsortering af metal-fraktionerne på de to andre

forsøg, idet de udgjorde en relativt lille andel af input mængden.



11 Afsætning og anvendelse af de

udsorterede materialer

Afsætningen og anvendelse af polymerfraktionerne afhænger i høj grad af frak-

tionernes renhed, men også af deres oprindelse. I dette afsnit vurderes poly-

merfraktionerne ud fra de renhedskriterier, der ofte anvendes i branchen, lige-

som der sammenlignes med kriterierne i udkast-versionen af End-of-Waste.

11.1 Renhedskriterier

I plastbranchen opereres der typisk med renhedsgrader/grænser for højeste

kvalitet på hhv. 92, 95 eller 98 % renhed for genanvendt plast. I de tyske stan-

darder for sekundær plast kaldes disse kvaliteter 92/8, 95/5 og 98/2. Dette er et

udtryk for krav til sammensætning af de baller, der modtages til oparbejdning.

Kvalitetsforskellen afspejles blandt andet af prisforskellen imellem disse ren-

hedsgrader.

Der arbejdes dog også med andre kvaliteter, som kan afsættes, for en lavere

pris og som udtrykker behov for efterfølgende fin-sortering hos modta-

ger/genvinder/oparbejder. Disse normalt forekommende kvaliteter kaldes f.eks.

80/20 og 50/50 (80% polymer og 20% urenheder (ikke tiltænkte polymerer og

andre urenheder) samt 50% polymer og 50% urenheder).

Hvis renheden af de udsorterede polymerfraktioner fra de gennemførte forsøg

(Tabel 16) sammenholdes med disse renhedsgrænser, ses følgende:

› Husholdninger (plast/metal): Ingen af polymerfraktioner fra plast/metal

fraktionen fra Odense overholder de renhedskrav til højeste kvalitet, der

stilles efter 1. gennemkørsel (61-81%). Dette skyldes især mængden af fejl

(ikke plast). Der vil dermed være behov for en yderligere sortering før frak-

tionen kan genanvendes i en høj kvalitet. Efter 2. gennemkørsel var renhe-

den af polymerfraktionerne steget betydeligt (94-99%) og kan dermed

overholde de tyske renhedskrav. Den yderligere sortering medfører større

sorteringsomkostninger og tab af en andel af polymeren.

› Genbrugsstationer (hård plast): PP (93%) vil kunne overholde det laveste

krav uden yderligere sortering.



› Hospitaler (hård plast): Alle de udsorterede fraktioner overholder det lave

krav på 92% samt at PP, PET, PVC og PS vil kunne overholde de 98%.

Den husstandsindsamlede plast i dette forsøg indeholdt store mængder fejlsor-

tering, som vil kræver flere gennemkørsler på sorteringsanlægget for at opnå

højeste kvalitet, hvilket naturligvis vil påvirke sorteringsomkostningerne.

Tabel 16 De udsorterede polymerfraktioners renhed i forhold til renhedsgrænserne

på hhv. 92 og 95 %. Rød baggrund betyder, at grænserne ikke overholdes,

imens grøn betyder overholdelse af hhv. 92% (lys grøn) og 95% (mørk

grøn) og 98% (mørkeste grøn).

% (vægt) Plast/metal fra hus-

holdninger

Hård plast fra gen-

brugsstationer

Hård

plast fra

hospital

Gennemkør-

sel

1 2 1 2 1

PE 71 97 99 92

PP 61 94 93 98 99

PET 81 99,6 98

PVC 93 98

PS 99,8 99,9

De foreliggende End-of-Waste kriterierne for plast (p.t. i udkast hos den euro-

pæiske kommission) anbefaler at sætte en grænse for urenheder (ikke plast-

fraktioner og ikke tilstræbte polymerer) på mellem 1,5 og 5% for alle polymerer

(ender sandsynligvis omkring 2 %).

11.2 Anvendelse af plast fra testanlægget

Københavns Kommune arbejder for øjeblikket med en række projekter, der har

fokus på at bruge de udsorterede plastmaterialer fra husstandsindsamlet plast

sorteret på testanlægget som råmateriale i ny plastproduktion. Som eksempler

kan nævnes følgende:

› Københavns Kommunes samarbejde med Aage Vestergaard Larsen, Letbæk

Plast og Dansk Rotations Plastic, hvor de første vask-, oparbejdnings- og

produktionstests er blevet gennemført i sommeren/efteråret 2017.

› I/S Vestforbrænding har indgået et samarbejde med bl.a. Dansk Affaldsmi-

nimering, der skal munde ud i produktion af Vestforbrændings egne kube-

toppe (produceret i HDPE) produceret af sorteret husstandsindsamlet plast.



› Randers Kommune har indgået et samarbejde med Dansk Affaldsminime-

ring og MV Plast om at producere emner fra HDPE og PP.



Bilag A Blandet plast og metal



Bilag B Hård plast fra genbrugsstationer



Bilag C Hård plast fra hospitaler

forsøg på nyt testsorteringsanlæg for …...test1, test2 og test3 er således foretaget med samme...

Documents