1

ForældrebogenRudolf Steiner Skolen Aarhus

udgave 1. 2011

2

Indholdsfortegnelse

Velkommen! 5Om Rudolf Steiner skolen i Aarhus 6 Formål og værdigrundlag 6 Skolens historie 7Skolens styrende organer 9 Skolens ledelse 9 Skolebestyrelsen 9 Skoleforeningen 10 Delegertkreds 11 Faste udvalg 11 Kontaktpersoner og Klageprocedure 13 Byggefond 14Administrationen 16 Åbningstider og kontaktoplysninger 16 Skolens teknink/Administrative persionale 16 Skolepenge 17 Instrumentleje 17 Forsikringer 18 Fællesbeskeder 19Skolens opdeling 21 Under -og overskolen 21 Specialklasserne 22 Sfo og Fritidsklub 23Specialkonsulenter 24 Specialcenteret 24 Specialundervisning og PPR 24 Sundhedsplejerske 24 UU-vejleder 25 SSP 25 Underretningspligt 25 AKT 26 Helse eurytmi 26 Skolelæge og antroposofisk læge 26 Tilbud til børn og forældre i sorg 26

3

Skole - Forældre samarbejde 28 Forældremøder 28 Klasserepræsentanter og forældreråd 28 Forældreråd 29 Forældrerepræsentanter i bestyrelsen 29 Klasserejser 29 Venskabsklasser 30 Parkerings- og afsætningsforhold 30 Foredrag/arbejdsdage og andre aktiviteter 30 Ordensregler 32 Skolepatrulje 34 Moppepolitik 34 Rygepolitik 35 Politik for alkohol o.a. rusmidler 35Introduktion til: 37 Antroposofi, Rudolf Steiner, Waldorf 37 Rudolf Steiner pædagogik 38 Undervisnings rytme i Steiner-Skolen 38 Eurytmi 39 Musiske fag og fortællerstof 40 Skolens trosforhold / konfirmation 40 Vidnesbyrd og portfolio 41 Vidnesbyrd 41 Portfolio 42 Årsopgave 42 Færdig med 12. klasse 44Fester 46 Årstidsfester 46 Første skoledag 46 Mikaelfest: 46 Julefesten 47 Fastelavnsfest: 47 Påskefest: 48 Majfest: 48 Sommerfest: 48 Julebasar 49

4

Formidling, inspiration og info 50 Skoleblad 50 Hjemmeside: www.sydskolen.dk. 50 STEINERSKOLEN 50BILAG: LÆREPLANER 51

5

Velkommen!

Kære forældre.

Hjertelig velkommen til skolen!Vi glæder os meget til de kommende års samarbejde med jer om at få skolen til at være den bedst mulige ramme for børnenes udvikling, læring og trivsel. Forældrebogen skal være med til at introducere jer forældre til, hvordan vores skole fungerer og hvilke værdier, vi arbejder ud fra. Bogen er en form for opslagsværk, hvor I kan få forklaring på nogle af de mest basale forudsætninger for skolen. Men bogen står ikke alene i denne bestræbelse: samvær til årstidsfester, på forældremøder, konsultationer og til årsmødet, samt hver vores daglige hhv. jævnlige tilknytning til skolen, skaber den løbende udveksling og forståelsesramme mellem skole og forældre.Dette er første udgave af forældrebogen – den vil jævnligt blive opdateret (seneste opdatering kan altid findes på skolens hjemmeside).

Jeres engagement i skolen er afgørende for børnenes trivsel: det er afgørende for børnenes trivsel, at skolen drives af forældre og lærere i fællesskab, og at der i hjemmet bliver fulgt op på det, børnene lærer i skolen. På en Rudolf Steiner-skole kan man sige, at børn og forældre ”går i skole sammen”; men det er altid den voksne, der er det gode eksempel. Det gælder for såvel forældre som lærere.

Vi håber, forældrebogen vil være med til at gøre det nemmere for jer som forældre at begynde på vores skole.

6

Om Rudolf Steiner skolen i Aarhus

Formål og værdigrundlag– Den selvejende institution, Rudolf Steiner-Skolen i Århus

Rudolf Steiner-Skolen i Århus er en uafhængig, selvejende uddannelsesinstitution i henhold til lov om friskoler og private grundskoler. Det er skolens formål at drive en 12-årig enhedsskole funderet på den antroposofiske pædagogik, som Rudolf Steiner grundlagde med den første Waldorf-skole i Stuttgart i 1919. Skolen er ikke knyttet til noget trossamfund eller nogen politisk retning, men er baseret på et kristent fundament. Skolen er åben for alle elever uanset barnets og forældrenes religiøse baggrund eller politiske anskuelser. Det er skolens pædagogiske mål at fremme elevernes individuelle fysiske, sjælelige og åndelige udvikling i respekt for deres egne forudsætninger og muligheder. Idealet er det frie, skabende og moralsk handlende menneske. Den bærende idé i Waldorf- pædagogikken er troen på det enkelte menneskes uendelige muligheder. Mennesket / barnet sættes i centrum og bliver genstand for vores forberedelse til undervisningen, så den passer til det enkelte barns og til den pågældende elevgruppes udviklingstrin, således at barnet føler sig set og talt til.

7

Kundskaber og faglighed er ikke mål i sig selv, men er, sammen med en kunstnerisk og kreativ inspireret undervisning, midler til at få øje på større sammenhænge på tværs af fagligheder. Skolen arbejder ud fra den overbevisning, at kunst og bevægelse højner det faglige niveau. Undervisningen skal udfordre og udvikle eleverne til selvstændig stillingtagen, lydhørhed og indlevelse, kritisk sans, evne og vilje til samarbejde, kreativitet og initiativ, gode arbejdsvaner og glæde derved, samt forståelse og empati. Vi er overbeviste om, at vi gennem en undervisning, der følger dette mål, er med til at opdrage til frihed for det enkelte menneske, der er rustet til at møde den verden, vi lever i, mennesker med gode og alsidige kompetencer, initiativkraft og social forståelse.

Skolens historieRudolf Steiner-Skolen i Århus blev grundlagt i 1955 af en række personer, som havde stiftet selve Rudolf Steiner-Skoleforeningen, alle med stor indsigt i Antroposofi, specielt Rudolf Steiners idégrundlag for pædagogik og men-neskets udvikling. Men allerede året efter erhvervedes den første villa, nr. 102, af de fire smukt beliggende efterfølgende huse på Strandvejen i Århus.

Skolen voksede og salen indviedes i 1961, bagom den blev i alt 3 træ- pavilloner opført til musik- og værkstedsundervisning. I anden halvdel af 60’erne kom Nordfløjen til med lokaler til bl.a. kemi-/fysik, klasse-

8

værelser og en mindre sal. I 1971 forlod den første 12. klasse en fuldt udbygget Waldorf-skole. I 1988 oprettedes specialklasserne for udviklingshæmmede børn, som er huset i nr. 98. I 2003 begyndte en arbejdsgruppe på en ny helhedsplan, som resulterede i håndværkshusene i 2005. Det nye store klassehus blev indviet i 2008 med lokaler til børnehaveklasse samt 1.- 4. klasse. På ønskelisten står fortsat en ny stor sal. De nyeste bygninger er alle tegnet af arkitekt Morten Schmidt, en tidligere elev. Alle udvidelserne af skolen er sket i et tæt samarbe-jde med Skoleforeningen, kollegium, forældre og venner af skolen.

9

Skolens styrende organerAlle kontaktoplysninger til undervisere, ledelse, administration samt bestyrelse findes på skolens hjemmeside: www.sydskolen.dk

Skolens ledelseSkolen er inddelt i fire ansvarsområder med hver sin leder.

- Underskolen: Børnehaveklasse, 1.- 6. kl.- Overskolen: 7.- 12. klasse- Specialskolen: Alle skolens specialklasser.- SFO: Skolens fritidsordninger og klub. Derudover er der valgt en skoleleder. De fem medlemmer af skolens ledelse tager sig af det daglige arbejde og de opgaver, der kommer til skolen gennem elever, forældre og offentlige myndigheder. Gruppen holder møde mindst en gang om ugen. Kommunikationsveje gennem organisationen: Al henvendelse til skolen går igennem barnets klasselærer, dernæst gruppelederen og endelig skolelederen, hvis ikke opgaven er løst i tidligere led.

SkolebestyrelsenBestyrelsens opgave er, i tæt samarbejde med ledelsen og lærerkollegiet, at skabe rammerne for et godt og nærende pædagogisk miljø, hvor undervisning og pasning af eleverne har baggrund i Rudolf Steiners pædagogik og menneskesyn. Bestyrelsen: Har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for Undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med skolens vedtægter, lovgivningen og andre retsregler. Ansætter skolelederen og øvrigt personale efter indstilling fra skolelederen behandler alle spørgsmål vedrørende

10

skolepenge er sammensat af 4 medlemmer valgt af skolefor-eningen og 3 medlemmer valgt af forældrene, samt et variabelt antal suppleanter. Mødes fast en gang om måneden og deltager endvidere i flere af skolens faste udvalg som f.eks. byggeudvalget, basaren og PR-udvalget Bestyrelsen indkalder hvert år i maj forældre og ansatte til årsmøde (generalforsamling), hvor regnskabet og årsberetningen fremlægges. Årsmødet er samtidig et forum for fremlæggelse af visioner og debat om skolen. På årsmødet vælger forældrene medlemmer til bestyrelsen, ligesom forældrenes tilsynsførende vælges.

SkoleforeningenForeningen består af nuværende og tidligere forældre ved skolen, skolens venner og andre interesserede i Rudolf Steiners pædagogik. Som forældre på skolen bliver du automatisk kontin-gent frit medlem. Skoleforeningen har til formål at udbrede kendskabet til Rudolf Steiners pædagogik og idegrundlag og at muliggøre pædagogikkens fortsatte udvikling i Århus og på land-splan.

Den har også til formål at fremme det kulturelle og sociale liv blandt skolens elever, lærere og forældre. Det var i sin tid skoleforeningen, der var fødselshjælper for skolens dannelse på Strandvejen, og den har i alle årene været afgørende for skolens likviditet og udvi-delsesmuligheder. Den årlige basar og lejeindtægter fra bl.a. børnehaven på Strandvejen nr. 96, som ejes af skoleforeningen, danner det økono-miske grundlag for skoleforeningens virke. Skoleforeningens bestyrelse er sammen-sat af tidligere og nuværende forældre og

11

lærere. Bestyrelsen mødes ca. 1 gang om måneden og arbejder i øvrigt uafhængigt af skolens bestyrelse. Der afholdes et årligt medlemsmøde, hvor regnskabet fremlægges, oftest i forbindelse med skolebestyrelsens årsmøde.

Tilsynsførende En fri skole er en skole, der inden for den almindelige lovgivning har sin egen målsætning og tilgang til, hvordan den vil leve op til denne målsætning. Dog kræves det, at en fri skole har ansat en tilsynsførende, som årligt besøger skolen og skriftligt aflægger en rapport, der bevidner over for undervisningsministeriet, og offentligheden i det hele taget, at skolen kan stå mål med de faglige krav og resultater, der forlanges i folkeskolerne. Den tilsynsførende er forældrenes tilsynsførende og vælges af forældrene på årsmødet.

Delegertkreds-sammenslutningen af Rudolf Steiner-skoler.

Delegertkredsen er sammenslutningen af frie Rudolf Steiner- skoler i Danmark. Her deltager skoleleder og bestyrelses-repræsentanter fra de enkelte Rudolf Steiner-skoler, pt. 15 skoler. Se nærmere om delegertkredsen på hjemmesiden www.rudolfsteinerskoler.dk

Faste udvalgSkolen har en række udvalg, der arbejder for skolens daglige virke og videreudvikling på en lang række områder. En del udvalg er inden for lærerstabens arbejds- og ansvarsområder, andre udvalg har også repræsentanter fra bestyrelsen siddende, og endelig kræver Basarudvalget forældrerepræsentation.

12

Liste over de faste udvalg på skolen:

A/V-udstyr Kontakt fra Bestyrelsen til PPRBasaren KostumerBestyrelsen KøkkenudvalgBestyrelsen (skoleforeningen) SikringsrumBestyrelsen (børnehaven) Løn- og økonomiudvalgBiblioteksudvalg MaterialeudvalgBlomster Medicinskab & førstehjælp-

skasserByggeri & vedligeholdelse PresseudvalgDelegeretkreds RengøringElevudveksling & kontakt SkemalægningEnergibesparelse og Miljø SeminariestøttekredsFerier, fridage & foræl-dremøder

Sikkerhedsudvalg

Forretningsudvalg for bestyrelsen

Skolefoto

Hjemmesideudvalg SkolepengerestancerIndmeldelser SSP-kontaktInstrumenter Trafikudvalg (skolepatrulje)Kaffe Udsmykning i overskolenKlaver Vidnesbyrdredigering & -trykKonferencedeltagelse Vikarfordeler

13

Kontaktpersoner og KlageprocedureEr man som forældre endt i et problem eller en konflikt på skolen og ikke føler, at det kan løses i samråd med klasselæreren, kan man henvende sig til ledelsen, som pr. dags dato ser således ud:Leder for underskolen: Hans Peter MortensenLeder for overskolen: Ivone GreneLeder for SFO og fritidsklub: Marie BilbergLeder for Specialklasserne: Kirsten ClausenSkoleleder: Jørn Bendixen

Klager til bestyrelsen kan ske i principielle sager, dvs. ved klager som ikke omhandler pædagogiske spørgsmål, eller hvis kontakten til lærer og ledelse ikke fører til afklaring. Man har mulighed for at invitere en bisidder med til møder vedr. konflikter, i særlige tilfælde vil der blive taget referater fra mødet, som ledelse hhv. bestyrelse og forældre modtager.

14

ByggefondSom medlem af byggefonden bidrager man til at danne grundlag for skolens kommende nybyggeri. Bidrag kan ydes på flere måder: 1. Overskydende materialer: Ligger du inde med overskydende materialer (byggematerialer, møbler, køkkenudstyr, hårde hvide-varer – stort som småt), vil skolen altid meget gerne kontaktes. 2. Håndværksmæssigt: Har du håndværksmæssig erfaring, er der også her brug for mange hjælpende hænder. Arbejdet vil naturligvis blive tilrettelagt af en fagmand, men meget kan med fordel udføres af både ufaglærte og faglærte.. Henvendelse rettes enten til byggeudvalget eller bestyrelsen. 3. Fundraising: Har du erfaringer med fondsansøgninger, sponsor-ater eller andre aktiviteter, som vil kunne bruges til at fremskaffe midler til byggeri, vil du kunne bidrage til skolens virke på denne måde. I så fald hører vi gerne fra dig i skolens bestyrelse (kontaktoplysninger findes på hjemmesiden).4. Økonomisk / kontant indsættes på konto nr. 88 48 15 34 (giro: +73. Husk at skrive: Sydskolen): Byggefonden er godkendt efter ligningsloven § 8 A, således at gaver op til 6.800 kr. pr. person kan udløse et fradrag på op til 6.000 kr. (idet de første 800 kr. ikke kan fradages). Husk: virksomheder kan også yde fradragsberettigede bidrag. 5. Økonomisk / låneordning: Skolens bank, Merkur Andelskasse, har tilbudt skolens forældre og venner et gunstigt lånetilbud til de personer, som ikke har gavebeløb parat kontant, men som gerne vil donere penge. Interesserede bedes venligst kontakte kontoret, som formidler kontakt videre til Merkur i Århus. Alle støttebeløb går ubeskåret til opførelse af nye lokaler til skolen.

15

Billeder fra skolens byggeprojekter

16

Administrationen

Åbningstider og kontaktoplysningerKontorets åbningstider er: Hverdage fra 8:00 – 14:00 Det samme gælder for skolens telefon nr. 86 14 09 00. Skolens e-mailadresse er: kontor@sydskolen.dk og hjemmesiden er www.sydskolen.dk.

Skolens teknink/Administrative persionaleKontoret er bemandet af en skolesekretær, en forretningsfører og skolelederen. Skolesekretærens arbejdsområder:Telefon og e-mail.Ind- og udgående postInd- og udmeldelse af elever.Skolepengeopkrævning.Instrumentleje/-kontrakter.Kasseekspeditioner og betaling af fakturaer.Div: herunder buskort, mælkeordning, skolefoto.

Forretningsførerens arbejdsområder:BudgetlægningØkonomistyringBogholderiLøn til skolens ansatte.Forsikringshold.

Skolens tekniske personale består af 1 pedel og 2 serviceassistenter. Deres arbejdsområder er: Vedligehold af bygning og udenoms arealer.Medhjælp til forskellige arrangementer.

17

SkolepengeEn Steiner-skole er en friskole, og der er derfor forældrebetaling. Det er den enkelte skoles bestyrelse, der har det formelle ansvar for skolens økonomi, og det er dem, der fastsætter beløbet på skolepengene. Vi giver søskendemoderation, dvs. fuld skolepenge-betaling for første barn og mindre for de efterfølgende børn, som går på skolen på samme tid. Hvis man er uheldig og, i en overgangsperiode, har en særlig anstrengt økonomi, kan man søge bestyrelsen om en afbetalings-ordning. Repræsentanter for bestyrelsen vil da vurdere ansøgerens betalingsevne. Skolepenge og betaling for fritidsordning opkræves hver måned i 11 måneder (juli måned fri). Indbetaling af skolepenge skal foregå over PBS. Udover skolepenge skal der påregnes udgifter til bøger, rejser m.v. Udmeldelse meddeles til klasselærer og kontor og betingelserne er løbende måned + 30 dage. Alle forældre får inden skolestart efter sommerferien et ansøgningsskema vedr. fripladstilskud og befordringstilskud. Tilskuddet fra fordelingssekretariatet til friplads er indtægts-bestemt. NB: Tilskuddet bliver beregnet ud fra årsopgørelsen året før, og hele årets tilskud udbetales fra januar til juni. Elever i overskolen afkræves et månedligt beløb til musikundervisningen.

InstrumentlejeHvis man ikke selv ejer sit instrument til musikundervisningen, tilbyder skolen, at man kan leje instrumentet. Instrumentleje inkl. forsikring er kr. 130,- (selvrisiko på kr. 300,-). Annoncering af køb / salg af instrumenter kan indrykkes i skolebladet eller hænges op på skolens opslagstavler.

18

ForsikringerSkolen er forsikret mod ansvarspådragende forhold forvoldt af skolen og dennes medarbejdere. Falder en elev eksempelvis pga. sne/is på gangarealerne, idet skolen ikke har overholdt deres snerydningspligt, er skolen således erstatningsansvarlig for eventuelle erstatningskrav fra eleven.

Skolen har derimod ikke ansvaret for elevernes medbragte tøj, bøger mm., hvis dette skulle blive ødelagt ved eksempelvis brand eller tyveri. Eleverne bærer desuden risikoen for ødelæggelse af skolens bygninger, f.eks. glas i skolens vinduer og løsøre. Ovennævnte situationer er normalt dækket på en almindelig familieforsikring/indboforsikring.

Endelig bærer eleven selv risikoen for ulykkestilfælde, som skolen ikke er ansvarlige overfor, eksempelvis hvis en elev får en bold i ansigtet og knækker en tand eller lignende. En sådan skade vil normalt være omfattet af en privat ulykkesforsikring.Skolen anbefaler på baggrund af ovennævnte, at elevens forældre dels har en familieforsikring og dels en privat ulykkesforsikring."

Ved rejse til udlandet har skolen tegnet en rejseforsikring hos Gouda. Forældre vil før rejserne blive orienteret om, hvilken dækning der er tale om.

19

I tvivlstilfælde og ved opklarende spørgsmål kontaktes skolens kontor.FællesbeskederFællesbeskeder til forældre fra skolen bliver sendt fra kontoret via mail. Beskeder fra den enkelte klasselærer til klassens forældre sendes enten direkte fra læreren eller via kontoret. Husk at give kontoret besked, hvis du ændrer mail, postadresse eller telefon-nummer.

Billeder fra 8. klasses tur til Italien

20Illustrationer fra 5. klasses fysik undervisning

21

Skolens opdeling

Under -og overskolenSkolen er opdelt i en underskole, fra børnehaveklassen til og med 8. klasse, samt en overskole / ungdomsuddannelse fra 9. til 12. klasse. Dog deltager 7.og 8.klasses klasselærer i overskole- konferencerne. Eleverne er aktive deltagere i læreproces-sen. Derfor bruges der kun få standard-iserede lærebogssystemer. Læreren laver og vælger selv sit undervisningsmateriale i henhold til pensum, og skal til enhver tid gøre sit undervisnings-stof tidsmæssigt relevant. Eleverne fremstiller selv deres lære-bøger ud fra den fortællende, billedrige og levende undervisning, der på den ene side følger en undervisningsplan, og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elevs behov. Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskaber om, og kan indleve sig i det, som de, ud fra deres aldersmæssige udvikling, har brug for. (Se læreplan for de enkelte klasser sidst i bogen). Der er efterhånden en god tradition for, at elever i overskolen samarbejder med Rudolf Steiner-Skolen i Skanderborg. I skolen forventes det, at lærerne optræder som et forbillede for eleverne og er i besiddelse af en naturlig autoritet afpasset efter elevernes alder. De voksne er både elevernes med- og mod-spillere i en proces, hvor undervisningen går fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Købmandsbod bygget af 4. klasse elever

22

SpecialklasserneSpecialklasserne er et heldagstilbud, fra 7.30- 16.00 med integreret skole og fritidsordning for udviklingshæmmede børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Der under-vises fra 1. til 10. klassetrin, og alle børn skal visiteres af PPR.Specialklasserne arbejder ud fra Rudolf Steiners helse pædagogik, der er en udvidet form for Steiner pædagogik med impulser til særlige pædagogiske og terapeutiske tiltag ved forskellige udviklingsforstyrrelser. I trygge, overskuelige rammer, og med stor vægt på en grundlæggende rytme i dagligdagen såvel som i årets gang, arbejdes der på at stimulere børnenes intellektuelle, følelsesmæssige og motoriske udvikling og færdigheder. Specialklasserne har til huse i villaen, Strandvejen nr.98, og har egen dertil hørende legeplads.

23

Sfo og FritidsklubDer er særskilt SFO - skolefritidsordning, for børnehaveklassen, fælles SFO for 1. til 3. klasse, og fritidsklub for 4. og 5. Klasse. Nærmere informationer herom kan fås ved henvendelse til skolen.

24

SpecialkonsulenterSpecialcenteretSundhedsplejerske, PPR, specialundervisning

Specialundervisning og PPRRudolf Steiner-Skolen i Århus tilbyder specialundervisning til de elever, der måtte have behov for det. Specialundervisningen kan enten foregå som støtte i klassen eller som dansk- eller regne-undervisning uden for klassen, individuelt eller på små hold. Skolen har mulighed for at søge SU-tilskud til enkelte elever eller til elever på hold én gang årligt. Deadline for ansøgningerne er den 1. februar, men da der ligger et stort og grundigt arbejde forud for en ansøgning, er det vigtigt, at man begynder de indledende samtaler snarest efter, at det nye skoleår er gået i gang. Proceduren for elevens behov og ansøgning om SU-timer til specialundervisning fås ved henvendelse til skolens koordinator for Specialcentret, som kan kontaktes på følgende mailadresse: linda@sydskolen.dk

SundhedsplejerskeSkolens sundhedsplejerske vil i dette skoleår invitere eleverne fra 0., 1., 6. og 8. klasse til sundhedsorienterende samtale og under-søgelse. På enkelte årgange vil eleverne blive inviteret i grupper, hvor for-skellige emner om sundhed og trivsel kan drøftes. Er der behov for nærmere undersøgelse og samtale med enten skolesundhedsplejersken eller børne- og ungelægen, kan dette naturligvis aftales uanset barnets klassetrin.

25

Forældresamarbejde:Det er af stor betydning, at I som forældre er til stede ved ind-skolingsundersøgelserne, dvs. 0. og 1. klasse, da samarbejdet om børnenes sundhed og trivsel er vigtigt. Samarbejdet generelt: Vi samarbejder med skolens lærere og andre relevante fag- grupper, f.eks. børne- og ungelægen, psykologen, talepædagogen om at fremme børnenes sundhed. Kontakt til skolesundhedstjenesten kan ske ved henvendelse til: Sundhedsplejerske Inger Lise Rasmussen, tlf. 86 14 09 00 på mail: inli@aarhus.dk Sekretær Jeanett Møldrup, kan kontaktes på tlf. 89 40 22 36, eller på mail jeamo@aarhus.dk Børn og Ungelægen kontaktes gennem kommunens hjemmeside.

UU-vejlederUngdommens Uddannelsesvejleder kan kontaktes ved henvend-else til skolen.

SSPSSP står for samarbejdet mellem Socialforvaltning, Skole og Politi om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Samarbejdet går først og fremmest ud på at afdække årsagerne til at børn og unge begår kriminalitet og på at bearbejde disse årsager. SSP samarbejdet har tre hovedindsatsområder:Den generelle forebyggende indsats Den specifikke indsats Den individorienterede indsatsKontakt kontoret for oplysninger om skolens SSP-ansvarlige.

UnderretningspligtLærere har som fagpersoner skærpet underretningspligt, som går forud for deres tavshedspligt. Formålet med den skærpede under-retningspligt er, at der bliver taget fat om barnets/den unges

26

problemer så tidligt som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer på et senere tidspunkt. Der skal foretages en underretning, når en lærer ikke inden for egne rammer, f.eks. inden for skolens tilbud kan løse vanske-lighederne og hjælpe den unge med råd, vejledning og tilbud om støtte til den unge og forældrene. Skolen skal først selv forsøge at afhjælpe problemerne, før kommunen underrettes.

AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel. Skolen har en særligt uddannet AKT-pædagog, som har kompetence og erfaring i at arbejde med særlige trivselstiltag, med konfliktløsning m.m. AKT-pædagogen arbejder på tværs af klasserne (se nærmere under ’mobning’).

Helse eurytmiHelse eurytmi er en bevægelsesterapi, som udspringer fra euryt-mien (se punkt 8.4). Hvor eurytmien er en bevægelseslære og en kunstform, har helse eurytmien et decideret terapeutisk sigte. Helse eurytmi gives til elever med særlige behov og er læge- ordineret. Der øves med helseeurytmisten i grupper eller enkelt-vis.På Rudolf Steiner-Skolen i Århus er det skolens tilknyttede antro-posofisk speciallæge, der ordinerer helse eurytmi til de enkelte elever. Behov og tilbud om helse eurytmi vurderes af skolens eurytmist og antroposofiske læge ved årlige undersøgelser af alle elever i de første 3 skoleår. Der findes selvstændigt praktiserende helse eurytmister, som forældre med eget behov kan kontakte.

Skolelæge og antroposofisk lægeInformationer herom fås ved henvendelse til kontoret.

Tilbud til børn og forældre i sorgAt være på forkant er nødvendigt, når sorgen rammer. Derfor vil vi, som et tilbud på skolen, gøre opmærksom på, at vi har dannet en gruppe, der vil tage sig af børn og forældre, når de mis-ter. Dette tilbud gives altid i samarbejde med klasselærer/ledere

27

og i det omfang, det er nødvendigt og ønskeligt. Derfor vil vi være opsøgende, og samtidig kan vi kontaktes: Ilse Kofod (lærer i overskolen), tlf. 86 55 83 47 Susanne Iversen (bestyrelsesformand), tlf. 50 93 19 76

28

Skole - Forældre samarbejdeForældrene deltager aktivt i skolens liv. Det er af største betyd-ning for barnet, at skolen og hjemmet er i fælles kontakt, at barnet kan opleve en helhed, ikke behøver at tvivle, men kan føle sig tryg, da de voksne er fælles om barnets opdragelse. Dette fælles-skab bliver også synligt gennem engagement. Skolen forventer, at forældrene, ud over forældremøderne, også deltager i skolens årstidsfester, fredagscafe, foredrag, kurser, basar, rengøring, vedlige-holdelse, arbejdsweekender, m.m. og at interessefeltet kan blive så bredt som muligt for barnet, klassen, og skolen som helhed.

ForældremøderHver klasse, fra børnehaveklasse til og med 12. klasse, har hvert år 2 faste forældremøder, hvor man som forældre har pligt til at komme. Desuden kan der afholdes flere møder, hvis der er behov fra lærer eller forældreside. Der kan også indkaldes til forældremøde, hvor flere klasser er samlet. Ved forældremøderne bliver der blandt andet talt om det spe-cielle ved klassetrinnet, hvorledes Rudolf Steiners lærerplan bliver fulgt, om klassens trivsel, og ikke mindst bliver spørgsmål fra forældrene behandlet. Ligeledes bliver der valgt klasserepræsen-tanter. Forældrene medbringer kage og te/saft/kaffe til disse møder.

Klasserepræsentanter og forældrerådKlasserepræsentanten vælges af klassens forældre på skoleårets første forældremøde. Repræsentanten er klassens kontakt-person i forbindelse med henvendelser fra lærere og kontor. Klasserepræsentanten deltager i møder om fordeling af klassens opgaver og ønsker i forbindelse med julebasar.

29

ForældrerådHermed opfordrer skolen til at oprette et forældreråd. Et foræld-reråd skal samles på forældrenes ønske og initiativ. Skolen kan se mange fordele ved, at der bliver nedsat et forældreråd, f.eks. vil det være en hurtig vej at få kommunikeret nye ideer og ønsker om tiltag mellem skole og forældre.

Forældrerepræsentanter i bestyrelsenVi gør opmærksom på, at forældre kan øve indflydelse på skolen ved at deltage aktivt på skolens årsmøde og ved at opstille som medlem af bestyrelsen. Forslag til opstilling af bestyrelseskandi-dater skal ske senest i forbindelse med bestyrelsens indkaldelse til årsmødet.

KlasserejserI underskolen bliver der arrangeret mindre ture i forbindelse med undervisningen. I 6. klasse: Kommer eleverne på en lidt større rejse, mange gange har det været til Bornholm. I 8. klasse: Ligger der en udlandsrejse, som afslutning på hele under skoleforløbet, som klasselæreren planlægger og arrangerer evt. i samarbejde med faglærere.

I 9. Klasse: Kommer eleverne på en kunstrejse til Glyptoteket og i landbrugspraktik.

I 10. Klasse: Kommer klassen på ture i forbindelse med landmåling og erhvervspraktik.

11. Klasse: kommer eventuelt på en rejse i forbindelse med æstetik-periode og socialpraktik.

30

12. Klasse: Tager på en længere kunst- og dannelsesrejse til Italien. Disse rejser er en ekstra udgift for forældrene, dog gør elever og lærere (og forældre) alt for at tjene penge til deres klassekasse i forbindelse med arrangementer på skolen m.v.

Venskabsklasser1. klasse og 8. klasse er venskabsklasser. Alle eleverne har hver deres ven, og de store passer på de små i frikvarterer, og klas-selærerne kan arrangere fælles tiltag.

Parkerings- og afsætningsforholdMorgentrafikken på Strandvejen er ofte tæt, og skolen henstiller til, at elever, der bliver kørt til skole, bliver sat af på Carl-Nielsens vej eller Filtenborg Plads. Ved større arrangementer på skolen gælder de samme forhold.

Foredrag/arbejdsdage og andre aktiviteter Skolen har flere tilbud til eleverne og deres forældre af faglig, pædagogisk og social art, f.eks. fredagscafé, fredagsværksted, sam-menkomster, årstidsfester, foredrag og kurser. Oplysninger om hvad og hvornår er tilgængelige via hjemmesiden, ligesom kon-toret gerne sender elektroniske meddelelser ud inden et arrange-ment.Forældre forventes at deltage i de fælles arbejdsdage, hvor der sker en ekstra – og nødvendig – indsats for at vedligeholde og forbedre f.eks. skolens legepladser og andre ude - arealer, eller forestår grundig rengøring. Skolen er afhængig af forældrenes en-gagement og initiativ i den forbindelse. Arbejdsdagene er desuden en rigtig god lejlighed til at lære skolens andre elever og deres forældre godt at kende.

31

32

OrdensreglerDet anses som en forudsætning for samarbejdet, at eleverne møder til tiden, er forberedte, og møder med en positiv indstill-ing til undervisningen, at de yder en indsats såvel i timerne som hjemme, og at aftaler med lærerne om aflevering af opgaver over-holdes. Eleverne skal vise ansvar for og hensyntagen til skolens bygninger og udstyr og erstatte det, der går i stykker. Der er mødepligt til alle timer. Mødetid: Eleverne samles i klasserne kl. 7.50 – 7.55, og går derpå til morgensang kl. 8.00. Overtøj: Hænges udenfor klassen (inkl. huer og kasketter).Affald: I affaldskurve. Mad m.v: I timerne må der ikke spises, ikke bruges tyggegummi og kun drik-kes vand (ikke læskedrikke). Eleverne må kun forlade timen efter aftale med læreren. Ingen slik, sodavand og energidrikke i skoletiden. Klasseværelset/duksearbejde: Alle elever er ansvarlige for orden i undervisningslokalet. Duksene (to-tre pr. klasse) har særlige opgaver. De tilrettelægger selv arbejdet og er ansvarlige for hinanden. De fejer og visker tav-len ud om nødvendigt efter hver time og tømmer papirkurv. Efter sidste time gøres ekstra rent, stole sættes op m.v. Om tirsdagen og fredagen vaskes gulv og paneler. Enhver elev i klassen kan øjeblikkeligt blive udnævnt til ordens-duks og hjælpe med oprydning. Undervisningslokalet efterlades i pæn og ryddelig stand. Eleven sørger for orden ved egen plads.

33

Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr: Disse skal være sluk-ket i timerne. Misbruges dette, skal det afleveres til læreren og, ifølge en ny lov, kan det tilbageholdes af læreren lige så længe, denne finder det nødvendigt - altså også i elevens fritid. Ved tre på hinanden følgende konfiskationer skal der forældrehenvendelse til for at få konfiskeret elektronisk udstyr udleveret igen. Der må ikke anvendes elektronisk udstyr i skolegården. Der kan efter aftale med den enkelte lærer anvendes computer i timerne. Skoven: I 10 og 11-frikvarteret er skoven åben til og med gangstien og i hele skolegrundens længde. Snekastning: I tilfælde af sne må der kun kastes med denne i skoven. Fodbold: Tid på boldbanen bliver fordelt mellem klasserne. Børnehaveklas-sen benytter banen mellem de almindelige frikvarterer. Ingen ophold på skolen efter skoletid: Skolens forsikring dækker kun elever, der har et skolemæssigt gøremål på skolen. Derfor er det kun tilladt for elever, som går i SFO eller fritidsklub at opholde sig på skolen efter endt undervis-ning. Fravær: Ved fravær skal forældrene ringe besked til lærerværelset på tlf. 86144400 i tidsrummet 745 - 755, eller eleven skal medbringer en skriftlig meddelelse fra hjemmet, når eleven igen kommer i skole. Eleverne anmodes om at bede fri så sjældent som muligt. Ferier: De skal afholdes indenfor skoleferierne.

34

8. klasse overgår til overskoleregler efter juleferien, hvis klaselær-eren finder det hensigtsmæssigt. Dermed følger nogle flere priv- ilegier og noget mere ansvar: I frikvarteret kan eleverne i overskolen opholde sig inde eller ude. Det er tilladt for over-skoleelever at forlade skolens grund i det store frikvarter såfremt eleverne når tilbage til undervisningen til tiden.

Skolepatrulje Skolepatruljearbejdet bliver varetaget af 8. klasse og 8. klasses lærer. De har morgenpatrulje i krydset Carl-Nielsens vej og Strandvejen, hvor også færdselspolitiet med jævne mellemrum kommer og holder opsyn.

MoppepolitikRudolf Steiner-Skolen accepterer ikke mobning, idet mobning i alle dens former modarbejder skolens pædagogiske grundlag, der sigter på et sikkert socialt miljø som grundlag for al sund læring. Alle på skolen skal kunne opleve et fællesskab, der beskytter dem mod både mobning og andre former for krænkelser. Konstaterer vi fra skolens side, at sådanne forhold eller handlinger finder sted, vil vi naturligvis kontakte alle implicerede parter samt skolens AKT-pædagog. Helt konkret gør vi: Når konflikten er konstateret, og de involverede parter er informeret, kan et videre forløb f.eks. se således ud:

Klasselærer, forældrekreds og AKT-pædagog mødes.• AKT-pædagogen deltager som iagttager i klassens undervisn • ing gennem en uge. Der laves en handleplan lærere og AKT-pædagog imellem.• Der afholdes et forældremøde, hvori der redegøres for • sagens videre forløb. AKT-pædagogen begynder sit arbejde med klassen. Dette • består af samarbejdslege, samtaler, gruppearbejde, forumteater o.l. Endvidere kan AKT-pædagogen gå med i frikvartererne, hvis det skønnes formålstjenligt.

35

Sideløbende finder samtaler sted mellem de direkte invol-• verede parter og AKT-pædagogen. I disse samtaler er sociale historier et centralt arbejdsredskab til at få det enkelte barn til blive sig sin rolle bevidst. Forældrekredsen bliver løbende informeret om de tiltag og • udviklinger, der sker i sagen. AKT-pædagogen slipper først klassen, når problemet er løst.•

RygepolitikDet er ikke tilladt for elever at ryge i skoletiden, hverken ude eller inde (jævnfør lov om rygning § 7 og 8). Ansatte, der ryger, henvises til et udendørsareal bag skolens kontor, hvor der ikke er adgang for elever. Hvis rygepolitikken overtrædes, påhviler det enhver myndig person at oplyse om skolens rygepolitik. Skolen følger til enhver tid de ændringer, der måtte ske i lovgivningen på området.

Politik for alkohol o.a. rusmidlerDet er ikke tilladt at indtage alkohol eller andre rusmidler på skolen eller til skolens arrangementer eller klasserejser. Skolen tillader ikke energidrikke på skolen.

36

37

Introduktion til:

Antroposofi, Rudolf Steiner, WaldorfOrdet antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab) og betyder visdom eller kundskab om mennesket.

Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925). Gennem sin livslange udforskning af men-nesket og af det oversanselige opnåede han erkendelse af, at menneskets væsen og dermed lovmæssigheder omkring menne-skets eksistens, kan udforskes. Steiner udtaler, at ”Antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verden-saltet”. Således er antroposofi ikke alene

kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en over-sanselig verden. Metoden hertil er velbeskrevet i den antroposofiske litteratur. En bevidsthed om oversanselige realiteter kan øge forståelse for den sansbare virkelighed og derved styrke det enkelte menneske og befrugte kulturlivet. Herom vidner f.eks. de mange Rudolf Steiner-skoler i Danmark. Antroposofien betragter reinkarnation og karma som centrale lovmæssigheder i menneskehedens udvikling, ligesom kristendom-men tilordnes en overordnet betydning i historien og i jordens udvikling. (Fra antroposofisk selskabs web-site).

38

Rudolf Steiner pædagogikRudolf Steiner er grundlæggeren af Steinerpædagogikken. Emil Molt, ejer af Waldorf-Astoria- cigaretfabrikken i Stuttgart, grund-lagde Waldorfskolen sammen med ham i 1919. Pædagogikkens indhold og metode bygger på Rudolf Steiners teorier om børn og unges udvikling. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige forskning har - foruden i pædagogikken - sat sig spor i det biodynamiske land-brug, i lægevidenskaben og i kunsten.På Steiner-skolerne omsætter lærerne Rudolf Steiners tanker til praksis. Det betyder, at de ikke bare gør-som-vi-plejer, uafhæn-gigt af udviklingen i samfundet. Rudolf Steiners livsværk er vores inspirationskilde, men vi fortolker og praktiserer hans teori i det aktuelle samfunds virkelighed. Eleverne undervises ikke i antropo-sofi på skolen.

Undervisnings rytme i Steiner-SkolenTanke - Følelse - viljeNår eleverne går ind i deres 6. år, begynder de i børnehaveklas-sen. Børnehaveklasselærerne og pædagogerne bliver en del af børnenes liv og hverdag - hvor rytme og årstid er med til at danne rammen omkring klassen. Eventyr, rim og remser, håndens arbejde og viljens udfordring er her helt centralt.Fra 1. til 8. klasse har eleverne den samme klasselærer som følger dem. I hovedfagsundervisningen veksler dannelsesfagene ryt-misk i perioder i ca. 4 uger. Her lægges der vægt på, at evner og muligheder øves. Stoffet lever i elevernes bevidsthed og bliver ”glemt” for så at vende tilbage i en senere hovedfagsperiodeEfter hovedfagsundervisningen kommer sprogfag, efterfulgt af kunstfag og sidst på dagen håndværk og gymnastik.Dermed udfordres Tanke – Hovedfag Følelse - Sprogfag og eurytmi Vilje – Håndværk og gymnastikAlt på én og samme dag.I mellemskolen, 6.-7.-8. Klasse, er det den samme rytmiske inddel-ing af perioder og dagsrytme, men fagene og eleverne vender sig nu mere mod de naturvidenskabelige fag og overskolen.

39

I overskolen veksler hovedfagsperioderne med et kortere interval, klassen overgår til et samlet overskolekollegium og hver klasse har en klasseleder. Den rytmiske inddeling af dagen fortsætter, og der ligger en stor udfordring i samarbejde og selvstudier.

EurytmiEurytmi er en bevægelseskunst, som tager udgangspunkt i sproget og musikken, i toner og lyde. Ligesom alt kan udtrykkes gennem ord og toner, kan dette også få et optimalt udtryk gennem euryt-mien; i eurytmi findes der en bestemt bevægelse for hver lyd og hver tone. Sproget udtaler menneskets forhold til verden; jeg giver navne til alt det, som kommer mig i møde gennem sanserne. Det musikalske udtryk kommer derimod mere fra den indre følelse - af glæde, smerte, spænding, forløsning.I lyd eurytmi udtrykker eleverne for eksempel, hvilke lyde der lever i et digt, og i tone eurytmi, hvad der lever i toner, intervaller og rytmer i en musikalsk komposition. I eurytmien arbejdes der med kroppens livskræfter, som for-mer og aktiverer det fysiske og det psykiske legeme. Øvelsernes opbygning og mange gentagelser styrker legemet og giver euryt-mien helsebringende kræfter. Skolen bestræber sig på at inddrage eurytmi på alle klassetrin.

40

Musiske fag og fortællerstofNår Steiner-skole elever maler, tegner, plasticerer eller hugger i sten, er processen vigtigere end resultatet. Ved processen øver børnene færdigheder ud over de rent kunstneriske. Steiner lærere bestræber sig på at udvikle elevernes forstand, kreativitet og per-sonlighed på en afbalanceret måde. Lærerne, som underviser i de kunstneriske fag, er oftest uddan-net indenfor disse. Det gør, at eleverne lærer af fagpersoner, som brænder for netop deres kunstart.Sang og musik fylder meget på en Steiner-skole, og det er im-ponerende at se en hel 5. klasses elever spille Mozart på violin – ikke fordi de er særligt musisk begavede, men fordi de alle kan lære det, når motivation og engagement er til stede. Dette styrker deres sociale forståelse.

Fortælling er en vigtig og gennemgående del af undervisningen på en Steiner-skole, da den i enhver hensigtsmæssig sammenhæng er med til at udvikle elevernes fantasi og evne til at danne egne billeder og til at etablere mødet mellem eleven og undervis-ningsstoffet – mellem det nære og det fjerne, det kendte og det ukendte.

Skolens trosforhold / konfirmationEn Rudolf Steiner-skole er en skole, som er funderet i en kristen tro, i antroposofien. Det betyder ikke, at hverken forældre eller elever skal bekende sig til kristendommen eller en anden tro for at være på skolen, men man skal respektere, at skolens værdi-grundlag er baseret på et kristent grundlag. Kristensamfundet i Århus praktiserer tro ud fra et antroposofisk perspektiv. Kristensamfundet adskiller sig primært ved at tage udgangspunkt i reinkarnation og karmaloven. Konfirmation: Eleverne på skolen bliver konfirmeret i 8. klasse. Skolen er tilknyttet Kristensamfundet og Lukas Kirken, hvor eleven kan vælge at blive konfirmeret. Det er også muligt at vælge

41

Kristensamfundet eller en helt tredje kirke (f.eks. hjemmets egen sognekirken). Alle elever er velkomne til at følge undervisningen i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, men det er frivilligt, hvis man ikke ønsker at blive konfirmeret.

Vidnesbyrd og portfolio

VidnesbyrdPå en Steiner-skole giver lærerne ikke karakterer og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt - ikke fordi de skal opnå gode karakterer. Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer, så skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige udvikling og indlæringsfremskridt. Dette kalder vi et vidnesbyrd. Steiner pædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun videns fremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i de disciplinære, musiske og sociale kompetencer. Lærerne søger at have fokus på alle disse dele, såvel i sin undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer. På Steiner-skoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den vidensmæssige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter. Vidnesbyrd bliver overdraget personligt af læreren til de enkelte elever ved en ceremoni på skoleårets sidste skoledag / sommer-festen. Her får 1. klasse deres helt personlige vers, som er skrevet af klasselæreren. 2. 4. 6. og 8. klasse, samt alle klasser i overskolen får vidnesbyrd overdraget. 12. klasse får deres afgangsvidnesbyrd overrakt om aftenen ved afskedsfesten.

42

PortfolioNavnet Portfolio betegner et dokument eller en dokumentmappe, der indeholder materialer, der kan dokumentere undervisnin-gen, projektet, kompetencer og erfaring. Portfolio betegner både proces og produkt, vej og mål, værktøj og værktøjskasse, metode og princip. I portfoliearbejde optimeres elevens engagement, egen indflydelse, mål og vej ligesom erfaring, erkendelse og nye mål bliver en følge deraf. Selvevaluering, og hjælp til at lære dette, er en af de nye udfordringer for eleverne, men erfaringen viser, at netop selvevaluering, i samspil med lærerevaluering, er med til at vække elevens opmærksomhed på egne færdigheder, evner og kompetencer. Det er skolens større klasser, der arbejder med portfolio.Udviklingen og brugen af portfolio går meget godt i tråd med den lovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2009 omkring realkom-petencevurdering, der giver enhver ret til at få papir (på HF – niveau) på sine faglige kompetencer, hvis blot man kan dokumen-tere, at fagligheden er på niveau med de offentlige krav. Skolen har indgået samarbejde med VUC i Århus omkring realkompetence-vurdering. Arbejdet med portfolio har stået på siden august 2008, hvor sko-len har deltaget i et stort europæisk portfolio–udviklingsarbejde kaldt EPC - Europæisk Portfolie Certifikat. Vi forventer, at me-toden bliver certificeret og anerkendt i EU i løbet af det kom-mende år. Skolens ældste elever har igennem de to år, udviklings-arbejdet har stået på, været involveret i afprøvning af modellen.

ÅrsopgaveI slutningen af 12. klasse afleverer eleverne deres årsopgave samti-dig med, at eleverne i 11. klasse meddeler deres emner og begynder arbejdet. Årsopgaven har en form, der kan gøre den velegnet til et portfolie projekt. Årsopgaven indeholder en teoretisk og en praktisk opgave, og emnet vælges frit af eleven. Arbejdet udføres sideløbende med skolegangen, og eleven har kontakt med en faglig eller en pædago-

43

gisk vejleder i det omfang, der er brug for det. Det væsentlige er, at eleven gør erfaringer om egne evner og arbejdsform gennem det lange, selvstændige arbejde. Årsopgaven er en selvprøve, hvor kravet til, hvad der skal præs-teres, stilles af eleven og opgaven selv.Den teoretiske del giver fordybelse i emnet og i eleven selv og indeholder væsentlige stadier: studium, forskning, erfaring, inspira-tion. Resultatet af det skriftlige arbejde forfattes i en bog, som eleven for det meste selv indbinder. For at nå dette mål, må eleven ud-vikle evner til: overblik, målrettethed, disposition, udholdenhed. Den praktiske opgave hører sammen med den teoretiske del. Det kan være et håndværksmæssigt, teknisk eller kunstnerisk produkt, særlige illustrationer eller en kunstnerisk fremførelse, som eleven gennem året har dygtiggjort sig til. Årsopgaverne bliver anmeldt af lærerne og/eller af eksterne spe-cialister på det pågældende område, og anmeldelserne indgår i 12. klasses afgangsvidnesbyrd. Anmeldelserne beskriver resultaterne i forhold til de oprindelige mål og vurderer værdien af det faglige indhold, den æstetiske udførelse og om muligt den mundtlige fremlæggelse.

44

Færdig med 12. klasseElever, der søger en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. Klasse, skal til optagelsesprøve i maj måned på det gymnasium, de søger ind på. Normalt kontakter skolen gymnasiet og laver en nærmere aftale. Alle skoler har studievejledere, der kan vejlede om opta-gelse, samordnet tilmelding, samt mulighed for ungdomsvejledning. Andre uddannelsesinstitutioner såsom efterskole, teknisk skole mv. kan ønske at se elevens vidnesbyrd som grundlag for opta-gelse. (se spørgsmål 6?). 10.-12.klasse er alment dannende og studieforberedende med en læreplan, der bedst sammenlignes med det almene gymnasium og HF. Den er imidlertid ikke offentligt anerkendt eller tilskuds-, hhv. SU-berettiget. Optagelse på videregående uddannelse, fx universitet, efter 12.klasse sker på dispensation og efter ansøgning i kvote 2b, evt. suppleret med 3-4 HF enkeltfagseksaminer. Den vedtagne lov om realkompetencevurdering, som trådte i kraft 1. jan 2009 giver eleverne mulighed for at få kompetencevurderet op til 6 fag. Dette foregår på VUC i Århus. Skolen underskrev samme år en samarbejdsaftale med VUC, der gør det muligt med realkompe-tencevurderinger og enkeltfag at få en fuld HF-eksamen med et etårigt undervisningsforløb. Det enkelte universitet fastsætter selv deres nærmere adgangskriterier, derfor må man forhøre sig om de præcise regler, dér, hvor man ønsker at søge ind. Et professionelt konsulentfirma, Credoconsult a/s, har i 2003 udarbe-jdet en rapport over, hvor 20 årgange, der afsluttede en skolegang på 4 forskellige Steiner-skoler i Danmark, gik hen efter endt skolegang. Den viser, at vores elever godt kan klare ”livets barske realiteter”, når de forlader skolen. Den særlige styrke, de har, er lysten til at lære mere samt en klar bevidsthed om, hvad de er gode til. De har prøvet mange forskellige ting i løbet af deres skoletid, og det er blevet værdsat ud fra en bred menneskelig forståelse. Det ser ud til at være en god ballast i det videre forløb. Bemærkelsesværdigt mange tager videregående uddannelser. Se rapporten på: rudolfsteinerskoler.dk.

45

46

Fester

ÅrstidsfesterGennem årets gang bliver skolens pædagogik synliggjort ved, at eleverne optræder med temaer, der hører ind under den pågæl-dende årstid. Det kan være forskellig optræden såsom skuespil, sang, recitation, orkester, kor og eurytmi, og udstilling af elevarbe-jder. Eleverne viser, hvad de har lært og øvet sig på, for hinanden og deres forældre samt venner af skolen. Årstidsfesterne er obligatoriske skoledage. Nedenfor en kort gennemgang af årstids-festerne, uddybende forklaringer og betydninger kan findes i litteratur og eventyr.

Første skoledagAlle elever mødes i salen og bliver budt velkommen efter som-merferien. Skolens nye lærere bliver også budt velkommen. 8. klasse reciterer og alle synger ”Op al den ting som gud har gjort”. Derefter går klasserne hver til sit, og et nyt skoleår begynder.- Første klasses første skoledag: 1. klasse møder en dag senere end de andre elever, så skolen kan forberede at tage imod alle de nye elever. Ved en ceremoni får hver enkelt ny elev en blomster-buket af læreren. Blomsterbuketten består både af forfinede have-blomster og ukrudtsplanter og symboliserer den mangfoldighed af læring og udfordringer, eleverne vil gennemgå i de kommende mange skoleår.

Mikaelfest:29. september fejrer skolen hvert år ærkeenglen Skt. Mikael. Dette gøres lige så på alle andre Rudolf Steiner-skoler, børnehaver, helsepædagogiske hjem m.m. verden over. Mikaelsfesten er modet og viljens fest. Ifølge legenderne slår Skt. Mikael dragen ihjel og vinder over det onde. Nutidsmennesket kæmper ligeså i spændingsfeltet mellem godt og ondt.

47

Julefesten-består af 3 festligheder: * Advendtsfest: Som indledning til adventstiden afholder skolen hvert år en højtid, hvor alle elever og lærere deltager i en fælles begivenhed. I den store sal bygger 7. klasse og deres klasselærer en stor spiral lavet i gran. Inders inde står et stort alterlys og hele vejen ind stilles lys, et lys til hver elev og lærer, som 3. og 4. klasse har støbt lang tid i forvejen. Et lille orkester spiller Julesalmer og nu begynder hvert enkelt bærer sit lys ind i midten. Denne tradition kommer i sin tid fra de helsepædagogiske hjem, men alle Rudolf Steiner-skoler og børnehaver har taget denne fest til sig. * Paradis-spil og Kristi-Fødsel/Hyrdespil: denne julebegivenhed bliver fejret ved at lærer og ansatte spiller de gamle julespil fra Oberufer. * Hellig 3-Konger spil: er de voksnes gave til elever og forældre. Hellig 3-konger spilles først i januar inden skolestart. Paradisspil, Kristifødsel og Hyrdespil. Disse spil er de voksnes gave til elever og forældre. De bliver spillet lige før og efter juleferien. Skue-spillene stammer langt tilbage fra Oberuferspillene i 1800-tallet. Rudolf Steiner har senere givet anvisninger til disse julespil, som spilles på samme tid i alle Rudolf Steiner-skoler verden over.

Fastelavnsfest:Fastelavn er en fest, der på jordens nordlige halvkugle der ligger mellem vinter og forår. Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle kristne og også andre religiøse sammenhæng. Fasten varer 40 dage, og faste-lavnssøndag falder 49 dage før påskesøndag.På skolen klæder elever og lærere sig ud. Der er skram-melorkester og optræden. Alle slår katten af tønden, og der drik-kes kakao og spises fastelavnsboller.

48

Påskefest:Ved påskefesten fejres, at mørket nu er forbi, og lyset vender tilbage. Planter og liv, der før lå skjult, spirer nu frem, og alt bliver født på ny. Ligeså fejres Jesus død og opstandelse.

Majfest: 7. klasse danser folkedans omkring majstangen. Majstangen består af birkegrene med nye grønne blade, og festen fejrer forårets komme. Festdagen begynder med åbning af salgsboder, hvor både forældre og elever kan opstille boder på eget initiativ (alene eller i samarbejde med andre). Til denne fest er det muligt for de en-kelte klasser at skabe en ekstra aktivitet, der evt. kan skaffe penge til klassekassen.

Sommerfest:Ved skoleårets afslutning inden sommerferien viser 1. klasse deres eventyrspil for hele skolen. De respektive klasser får overdraget deres vidnesbyrd. I et indslag på scenen tager 8. klasse afsked med deres klasselærer gennem 8 år. 12. klasse hyldes på scenen, og de får deres blomsterkrans. Festen afsluttes med fællessang. Til denne fest medbringer elever nogle gange en hilsen til deres klasselærer. Det er ofte en blomst (plukket i haven), chokolade, en tegning, et knus. Fra skolens side vil vi gerne understrege, at skolen ikke står bag dette initiativ og vi ikke forventer, at man følger op på denne tradition. Når det er sagt, er det altid dejligt for læreren at blive påskønnet med en tegning eller en blomst.

49

12. klasses sidste skoledag: 12. klasse, som er skolens afgangsklasse, bliver hyldet på scenen af hele skolen, og får sat en flettet blomsterkrans på hovedet af elever fra 8. klasse. Blomsterkransen viser den transformation som blomsterbuketten, som eleverne fik udleveret på 1. klasses første skoledag, har gennemgået. 12. klasse får også overleveret deres afgangsvidnesbyrd. På grund af pladsmangel er det forbe-holdt forældre til elever, der får overrakt vidnesbyrd, at deltage i sommerfesten. 11. klasse arrangerer en stor fest for afgangselever og ansatte og bestyrelse om aftenen.

JulebasarSkoleforeningen afholder hvert år basar omkring 1. søndag i ad-vent, og den varer 1 til 2 dage. Elever, lærere og venner af skolen er her sammen om en begivenhed på skolen fyldt med traditioner og fremtidsmuligheder. Basarudvalget koordinerer alt omkring basaren via klasserepræsentanter, kollegium og bestyrelse. Til selve basaren er der elevoptræden på scenen, boder og aktiviteter, café og fællesspisning. Forældrene er med til at bestemme, hvorledes basaren bliver bedst mulig for alle ved at deltage i basarudval-get, ved at fremstille alt til boderne, og ved selv at købe ting på basaren. Det styrker hele skolens fornemmelse af sammenhold og fællesskab, og hvert år skaber basaren et væsentligt overskud. Skoleforeningen tager stilling til, hvad basarens overskud skal gå til, oftest et særligt tiltag, der ikke indgår i skolens egne driftsmidler.

50

Formidling, inspiration og info

SkolebladEn af skolens informationskilder er skolebladet, som udkommer 4 gange om året. Her får læseren et indblik i, hvad der aktuelt sker på skolen, samt artikler, kalendere og adresseliste. Skolebladet er også tilgængeligt på skolens hjemmeside. Skolebladet bliver trykt og redigeret af en redaktion bestående af en repræsentant for forældre, kollegium og bestyrelse. Alle henvendelser er velkomne, herunder også reklamer.

Hjemmeside: www.sydskolen.dk. Her kan du få aktuelle informationer, se billeder fra seneste begivenheder på skolen, læse nærmere om skolen, finde kalender over skolens aktiviteter og ugens morgensang, finde kontakt-oplysninger - og meget mere. Vi håber, du jævnligt vil orientere dig på skolens hjemmeside.

STEINERSKOLEN – Tidsskrift for pædagogik, samfund og kultur.Skolen abonnerer på Steinerskolen, et tidsskrift for de nordiske Steiner-skoler. Bladet udgives fra Norge, og udkommer 4 gange årligt. Forældre til elever fra børnehaveklassen til og med 8. klasse modtager automatisk tidsskriftet, herefter kan man tilmelde sig ordningen på kontoret mod egenbetaling af abonnement.

51

BILAG: LÆREPLANERLæreplan for 1.-4. klasse:Tabellen er meget summarisk. Der angives hovedtemaer og de tidspunkter, hvor nye fagområder introduceres. Det allerede lærte øves naturligvis kontinuerligt.

Fag 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasseMatematik/Regning

Tal, tælle, øve rytmer alle 4 regning-sarter

Tabeller Mål og vægt, købmandsregn-ing

Brøker

Dansk Store bogstaver, skrive, vers, skuespil

Små bogstaver, skrive, vers, skulespil

Læse, grammatik Sætninger, beretninger, breve, grammatik, digte

Fortællestof Eventyr Fabler og leg-ender

Det Gamle Testamente

Nordisk Mytologi

Engelsk/ Tysk

Vers, sange, sangleje, små dialoger

Vers, sange, små skuespil

Skrive, lette samtaler

Læsning, grammatik, konversation

Geografi Hjemstavnslære, “det nære miljø”

Hjemstavnslære, bonden og fiskeren

Hjemstavnslære, håndværkeren

Tegne kort

Biologi Dyrekundskab/Zoologi

Sang og musik Enstemmige sange, sangleje, pentaton fløjte

Enstemmige sange, sangleje, pentaton fløjte

Kanons, blok-fløjte, violin

2 stemmige sange, blok-fløjte, violin, nodelære

Gymnastik Spil, lege Spil, lege Behændighed-søvelser, boldspil

Behændighedsøvelser, boldspil

Eurytmi Lette lyde, for-mer og rytmer i overensstem-melse med fortællestoffet.

Lette lyde, for-mer og rytmer i overensstem-melse med fortællestoffet.

Grammatikalske former, stavrim, kulturepoker.

Grammatikalske former, stavrim, kulturepoker

Malning Vandfarver, farveøvelser, stemninger

Indhold som 1. klasse

Indhold som 1. klasse

Indhold som 1. klasse

Håndværk Lettere arbejder i forbindelse med periodeundervis-ningen

Indhold som 1. klasse

Byggeri, så og høste

Indhold som 1. klasse

Kulturstof

Håndarbejde Fingerstrikke Strikke, hækle Spinding, enkel vævning

Korssting, eksakte sting

Tegning/grafik Formtegning,tegning med grundfarver,tegning fra fortællestof

ndhold som 1. klasse

Indhold som 1. klasse

Ornamentik

52

Læreplan for 5.-8. klasse:Tabellen er meget summarisk. Der angives hovedtemaer og de tidspunkter, hvor nye fagområder introduceres. Det allerede lærte øves naturligvis kontinuerligt.

Fag 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasseMatematik/Regning

Decimaltal, fri-håndsgeometri

Procent- og rentesregning, eksakt geometri

Algebra, plan-geometri

Lineære ligninger, stereometri

Dansk Ordklasser, retskrivning, stile, klassebibliotek

Sætningsanalyse, bøjninger

Stile, stilfornem-melse, referater

Journalistik, drama

Fortællestof Græsk mytologi Fremmede folk og biografier

Fremmede folk og biografier

Fremmede folk og biografier

Engelsk/ Tysk

Trykte tekster, grammatik, skuespil

Stærke og svage bøjninger, kon-versation

Grammatik, læsning, konversation

Stile, retskrivning

Historie Gl. folkesagn og kulturer

Rom og mid-delalder

Opdagelserne, renæssancen

Industrielle revolution

Geografi Danmark, Skan-dinavien

Europa og andre kontinenter

Europa og andre kontinenter, stjerne- og planetkendskab

Europa og andre kon-tinenter, vejr og klima

Biologi Plantekundskab

Mineralkundskab Sundheds og ernæringslære

Menneskekundskab

Fysik Lyd, lys, varme, magnetisme, elektricitet, mekanik

Lyd, lys, varme, mag-netisme, elektricitet, mekanik

Lyd, lys, varme, mag-netisme, elektricitet, mekanik

Kemi Lyd, lys, varme, mag-netisme, elektricitet, mekanik

Sang og musik Skandinaviske folkedanse, selv-valgt orkester instrument

Internationale folkedanse, inter-vallære, symfoni orkester

Indhold som 6. klasse

Stilarter og genrer, kendte komponister

Gymnastik Smidighedsøv-elser, boldspil

Smidighedsøv-elser, boldspil

Atletik, redskab-sgymnastik sport

Atletik, redskabsgym-nastik sport

Eurytmi Grammatikalske former, stavrim, kulturepoker

Stavøvelser, ska-laer, intervaller

Dramatiske digte, dur-mol, geomtriske forskydninger

Dramatiske digte, dur-mol, geomtriske forskydninger

Malning Farveøvelser, stemninger

Én farve, kulstift, lys/skygge

Perspektiv, tusch Linoleumssnit

Håndværk Lettere arbejder Snitning, have-brug

Enkle møbler ud fra egen tegning, havebrug

Skolekøkken, fødeva-reforædling

Håndarbejde Broderi, sy legetøj til mindre børn

Enkle beklædn-ingsgenstande

Læder Brug af symaskine

Tegning/grafik

Frihåndsgeome-tri og lette konstruktioner

Frihåndsgeome-tri, skygger

Frihåndsgeometri, perspektiv

Frihåndsgeometri, gen-nemtrængning

Information-steknik

10-finger-blind-skrift

Tekstbehandling Regneark

53

Læreplan for overskolen:Tabellen er meget summarisk. Der angives hovedtemaer og de tid-spunkter, hvor nye fagområder introduceres. Det allerede lærte øves naturligvis kontinuerligt.

Fag 9. klasse 10. klasse 11. klasse (Ikke her)

12. klasse (Ikke her)

Matematik/ Regning

Kombinatorik og ligninger af anden grad

Logaritmer og trigonometri

Analytisk geometri

Infinitesimalregning

Geometri Plangeometri Projektiv geometri

Projektioner Perspektiv

Dansk/ Litteratur

Biografi, humor, tragik

Alm. litteratur, grammatik, Islandske sagn og sagaer

Alm. litteratur, grammatik, Islandske sagn og sagaer

Alm. litteratur, grammatik, Islandske sagn og sagaer

Engelsk/ Tysk

Udtryksformer, Sammenfatte grammatik, humor og biografier

Digte, tekster om aktuelle begivenheder, noveller, korte romaner

Drama, stilarter, romaner, forfat-tere

Litteraturhistorie, overb-lik, samfundsudvikling

Historie 20. århundrede Kulturhistorie Middelalder og nyere tid

Historiografi

Kunsthistorie Billedkunst og skulptur

Lyrik og metrik Musik/Æstetik Arkitektur

Geografi Geologi, Pladetektonik, oceanografi

Meteorologi og klimatologi

Kulturgeografi Palæontologi

Biologi Økologi og landbrug

Menneskets organsystem

Cellelære Zoologi

Fysik Varmelære Statik og dyna-mik

Elektricitet og atomer

Lys - Materie

Kemi Organisk kemi Syre, base og salte

Grundstofferne Proceskemi

Teknologi Kraft og maski-ner

Mekanik Økonomi og kommunikation

Sociologi

IT Computerens arbejdsmåde

Programmering Introduktion til computer hardware

Computer interfaces

Sang og musik Kor og orkester, spirituals, folke-sange

Kor og orkester, musikteori, harmoni- og formlære

Kor og orkester, musikhistorie, middelalder, trubadurer

Kor og orkester, instru-mental og vokal solo, jazz, 12-tone musik

Gymnastik Styrketræning og udholdenhed

Arbejde med centrifugalkraft

Målbevidst kraft-træning

Individuel målsætning

Eurytmi Polariteter Tanke, følelse og vilje

Stilarter Sammenfatning

54

Malning Sort / hvid Stilleben og farvekombina-tion

Landskabsmaleri (planteverdenen)

Portræt og modeltegning

Tegning/ grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Håndværk Metalsløjd og skosyning

Vævning og snedkeri

Bogbinding Bogbinding, Stenhugning

Plasticering Formlære Statisk og dyna-misk formkraft

Sjælelig udtryks-form

Hovedet som udtryk for hele mennesket

Håndarbejde Sy eget tøj, tek-stilkendskab

Vævning, plant-efarvning

Individuelle opgaver

Individuelle opgaver

Praktik Landbrug Landmåling, erh-vervspraktik

Social praktik Industri praktik, årsop-gave

Årsopgave Selvstændigt årsarbejde i videnskabelig, hånd-værksmæssig og/eller kunstnerisk retning.