Fon

det fo

r Dan

sk-No

rsk Sam

arbejd

e 2018

PROGRAMOVERSIGT 20182. – 6. jan. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende på læreruddannelsen i Hjørring. Lysebu

1. feb. Koncert Trondheim Sinfonietta. Schæffergården

8. feb. Lanseringsseminar SKAM-tidsskrift. Schæffergården

8. feb. Reception for ny generalsekretær i Fondet. Schæffergården

11. – 15. feb. Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Høgskolen i Østfold. Schæffergården

11. – 15. feb. Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Universitetet i Göteborg. Schæffergården

11. – 17. feb. Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Háskóli Íslands. Schæffergården

19. – 23. feb. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Metropol, Institut for Skole og Læring. Lysebu

3. – 7. mar. Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Høgskolen i Volda. Schæffergården

9. – 13. mar. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved VIA, Læreruddannelsen i Aarhus. Lysebu

18. – 22. mar. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved UCN, Læreruddannelsen i Aalborg. Lysebu

18. – 22. mar. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Metropol, Institut for Skole og Læring. Lysebu

19. – 23. mar. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved UCC, Læreruddannelsen Campus Carlsberg. Lysebu

3. – 7. apr. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved UCN, Læreruddannelsen i Aalborg gruppe 1. Lysebu

3. – 7. apr. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved UCN, Læreruddannelsen i Aalborg gruppe 2. Lysebu

8. – 12. apr. Kursus dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Høgskolen på Vestlandet. Schæffergården

29. apr. Jazzkoncert Niels Balle og ”Nordic Project”. Lysebu

13. – 18. maj Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved UCN, Læreruddannelsen i Aalborg. Lysebu

14. maj Uddeling af Hammerichs minnelegat til Carsten Jensen. Lysebu

18. maj Filmvisning ”Hva vil folk si?”. Samtale med regissør Iram Haq. Schæffergården

6. jun. Foredrag om Fondets historie og rundvisning for Den Norske Forening. Schæffergården

7. jun. Seminaret Kritik: Karate eller kunst? Om den litterære kritik. Schæffergården

10. – 24. jun. Sommerkursus i dansk litteratur for Nordkurs-studerende. Schæffergården

12. jun. Forfattermøde med Kim Leine i samtale med Anne Fløtaker. Lysebu

21. jun. Kunsten på Schæffergården. Rundvisning for Provsti Valby-Vanløse. Schæffergården

29. jul. – 4. aug. Kursus i dansk som fremmedsprog for lærerstuderende ved Háskóli Íslands. Schæffergården

3. aug. Koncert Skandinavisk Stjernesekstet. Schæffergården

7. – 14. aug. Kursus i ordforråd, nabosprog og multimodal undervisning for lærerstuderende ved Háskóli Íslands. Schæffergården

10. – 24. aug. Sommerkursus i nordisk nabosprog Nordisk Nabosprogssommerskole. Schæffergården

20. aug. Forfattermøde med Suzanne Brøgger og Vigdis Hjorth. Schæffergården

28. aug. Forfattermøde med Naja Marie Aidt og Linn Ullmann. Lysebu

22. sep. Koncert med NRKs guttekor Sølvguttene, Voice Over. Schæffergården

26. sep. Kunsten på Schæffergården, rundvisning for Rødovre Kommune. Schæffergården

28. sep. Teaterforestillingen ”Flygt”. Arne Jacobsen og PH i et musikalsk drama. Schæffergården

1. – 5. okt. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved UCSyd, Læreruddannelsen i Haderslev. Lysebu

1. – 5. okt. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Københavns Professionshøjskole. Lysebu

10. okt. Koncert med kammermusikensemblet Billuca. Schæffergården

14. – 20. okt. Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Háskóli Íslands. Schæffergården

28. okt. – 1. nov. Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved Oslo Met. Schæffergården

1. nov. Workshop for unge forfattere med Olga Ravn. Lysebu

4. – 8. nov. Kursus i norsk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende ved VIA, læreruddannelsen Skive. Lysebu

8. nov. Foredragsaften om den politiske situation på Grønland med Martin Breum. Lysebu

13. – 14. nov. Minifestival for unge danske og norske forfattere. Schæffergården

3

FORORD Du har åbnet Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes årsskrift for 2018. Her får du et indblik i, hvad der er foregået i husene Lysebu ved Oslo og Schæffergår-den ved København i året der gik. Vores to hoteller og konferencecentre lægger smukke rammer til møder, kurser og gourmetoplevelser, og skaber udvikling for talrige virksomheder og organisationer. Men vi er meget mere end det. Schæffergården og Lysebu handler også om dansk-norsk samarbejde. Ejeren af de to huse er Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, og Fondet bruger overskuddet fra drift af hotel- og konferencevirksomhed til aktiviteter, der bringer danskere og nordmænd tættere på hinanden.

Her i årsskriftet �nder du artikler med overvejelser og tanker, som Fondets faglige seminarer har været med til at sætte på spil. Seminarerne er en del af den programvirksomhed, der blev gennemført i 2018, og som skal pege frem mod nogle af de satsninger, vi vil fortsætte med at arbejde med fremover.

”Det driver mig til vanvid” svarede HM Dron-ning Margrethe II, da hun til fejringen af Forening-en Nordens 100-års jubilæum blev spurgt om, hvordan hun reagerer, når vi i Skandinavien taler engelsk til hinanden. I Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde arbejder vi for bedre forståelse mellem vore to lande, og den nordiske sprogforståelse me-ner vi er noget af det vigtigste for at komme tættere på hinanden. At vi i Danmark og Norge kan tale vort modersmål til hinanden, er en gave, og noget vi skal sørge for forbliver en mulighed. Hvordan bidrager vi til bedre sprogforståelse i Norden? Og hvad gør vi for at hindre, at de unge slår over i engelsk, i mødet med naboer fra Norden? I Fondet tror vi på, at det er vore børn, vi må tage fat i. Vi må sørge for at give vore børn gode sprogoplevelser, og vi må sørge for at motivere dem til at synes at Norden er spændende, og få dem til at forstå, at det at vi kan tale sammen på vore egne sprog er med til at give os nye muligheder i forhold til venskaber, rejser, kulturoplevelser, uddannelse, arbejde mv. For at få fat i børnene, så må vi tage fat i dem, der skal undervise vores børn en dag; lærerstuderende. Fondet har i mere end 40 år holdt kurser i sprog, kultur og samfundsforhold for lærerstuderende. Disse kurser skal motivere de kommende lærere til at trække Norden ind i undervisningen. I årsskriftet har �ere af underviserne bidraget med erfaringer fra disse kurser.

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde er optaget af at være med til at tage nogle af de temaer op, som

ikke altid er de nemmeste at behandle. Vi ønsker at lægge scene til noget af det, der ikke nødvendigvis har en indbygget succes i sig, og som måske kan være lidt vanskeligt at undersøge. Fondet har de sidste par år blandt andet rettet fokus mod den nye nordiske kvindekamp og kampen mod negativ social kontrol for danske og norske kvinder i mino-ritetsmiljøer. I 2018 viste Fondet den prisbelønnede og roste norske �lm ”Hva vil folk si” på Schæf-fergården, og i november inviteredes de norske SKAM-løse jenter tilbage på Schæ�ergården for at drøfte deres meget omtalte bog SKAM-løs med den danske debattør Geeti Amiri. Dette kan du læse mere om i årsskriftet.

I norsk og i dansk historie �ndes masser af eksempler på hændelser og tilstande, som kan være vanskelige at tale om. Anden Verdenskrig rummer f.eks. hændelser, som vi i dag har svært ved at takle og tale om, og højst sandsynligt foregår der også i nutidens samfund ting, der vil være svært at forstå i eftertiden. Hvordan taler vi f.eks. om terrorangrebet på Utøya? Hvordan italesætter vi det sorgfulde, det svære og det måske også skamfulde? Historiker Bo Lidegaard og politiker Vilde Lofthus Rooth har hver bidraget med en artikel om dette i årsskriftet.

En vigtig ingrediens i at sikre kvaliteten i Fondets arbejde er vore to huse, hvor driftens høje standard bliver varetaget af mere end 100 dygtige og engagerede ildsjæle. Årsskriftet omfatter derfor helt selvfølgeligt også fortællingen om året, der er gået på Schæ�ergården og Lysebu. Engagement er i det hele taget et nøgleord i Fondet, i 73 år har Fondets arbej-de for at øge forståelsen og samarbejdet i Danmark og Norge været støttet af, præget af og udført af en lang række dygtige folk. Også i 2018 har mange bidragsydere og samarbejdspartnere været med til at muliggøre de initiativer og aktiviteter Fondet har gennemført. Bagerst i årsskriftet takker vi alle.

Vi ser tilbage på et aktivt og spændende år med masser af vigtige dansk-norske intiativer og møder. Og vi håber hvert initiativ, hver deltagers erfaringer og oplevelser i det dansk-norske kultur-fællesskab vil sprede sig som ringe i vandet til nytte for folk i vores to lande. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at bringe Danmark og Norge tættere på hinanden i 2019, og vi glæder os til at gøre det sammen med dig.

Aja BuggeGENERALSEKRETÆR

54

”For at være helt ærlig, så viste jeg ikke ret meget om Norge inden dette kursus - ikke mere end det alle andre ved. Før byggede jeg mest

min viden om Norge på SKAM. Det er et fint billede man får derigennem, men dette kursus har absolut øget mit kendskab til dette vidunderlige land.”

”Nå vet jeg hvordan jeg skal

undervise i nordisk språk! ”

”En oplevelse for livet!”

”Jeg vil anbefale andre studerende at tage til Lysebu. Jeg synes det har været et meget givende kursus.”

”Jeg kommer etter dette kurset til å tenke mer over

å arbeide med nabospråk når jeg bliver lærer.”

”Eg ser verdien av samarbeid og kor

vigtig der er med gode nabospråkun-

dervisning i skulen for å oprettholde

følelsen av å vere i eit fellesskap,

altså dei skandinavise landa.”

Citater fra lærerstuderendes evaluering af Fondets sprogkurser på Lysebu og Schæffergården 2018.

5

At sætte Norge (og Danmark) på kortetNOEN TANKER OG ERFARINGER ETTER MER ENN 33 ÅR MED FORELESNINGER FOR DANSKE LÆRERSTUDENTER

Af Jon Birkenes, lektor

LØRDAG 29. FEBRUAR 1986, OM FORMIDDAGEN, skulle jeg for første gang holde forelesning for en gruppe danske seminariestudenter på Lysebu i Oslo. Rammen for forelesningen skulle være Norge – landets geografi, økonomi, kultur og historie – «Landeskunde» om man vil si det på tysk. Jeg følte meg ganske godt forberedt, men ville gjerne se gjennom foredraget en gang til om morgenen før jeg dro opp til Lysebu. Jeg stod derfor tidlig opp, skrudde på radioen …. sjokket kom umiddelbart: Sveriges statsminister Olof Palme var myrdet på åpen gate en halv time før midnatt kvelden før. Det ble ingen ekstra gjennomgang, men SVT fram til jeg måtte dra. Foredraget gikk greit allikevel, men man glemmer ikke en slik start. Det blir som når noen spør om hvor man var da president Kennedy ble myrdet eller skiløperen Oddvar Brå brakk staven.

33 år senere møter jeg fortsatt grupper med danske studenter fra høyskoler og universitet som kommer til Lysebu for å lære å kjenne Norge. Det har blitt noen tusen gjennom årene. Rammen er den sam-me, men studentene er alltid nye. Forhåpentligvis har jeg også evnet å fornye meg underveis siden den første gang i «�rserne» i forrige årtusen.

Rammen er altså Norge, men alle som har drevet i den pedagogiske «bransjen» vet at informasjon, re�eksjon og vurderinger først synker ordentlig inn når det hele kan sees i forhold til kjente forhold – Danmark altså - og danske forhold – likheter og forskjeller mellom våre to land. Ikke minst er dette viktig om tanken er at noe av informasjonen skal kunne videreformidles til danske. Dette har vært en slags ledetråd for alle mine møter med danske studenter. Det skal sitte noe igjen som også kan videreformidles senere. Jeg har et klart inntrykk av at dette har blitt forstått og verdsatt av studentene.

I tillegg til engasjement og vitebegjær, har de gitt klart uttrykk for at sto�et har vært både relevant og anvendbart. Slikt gleder en gammel lektor, og ikke minst dette har vært en viktig grunn til at jeg har holdt på så lenge som jeg har gjort.

Det er også noe med forholdet mellom våre to land som er helt spesielt og som er så viktig at vi dyrker og fører videre. Visst er det forskjeller: lite, �att tett på Sentral-Europa mot langstrakt, langt mot nord og fylt av �order og �ell, men mer enn 400 år felles historie har formet svært mye av hva danske studenter opplever som «kjente forhold» når de besøker Norge. Og ikke minst at språkene våre er så like at man etter en knapp uke på Lysebu forstår «nesten alt». Det er bare å legge til litt godvilje. 11 millioner mennesker som bruker nesten det samme språket. Det er da fantastisk, og på Lysebu kan man oppleve en slik virkelighet på en måte og under forhold man aldri vil glemme.

Fondet for Dansk-Norsk Sam-arbejde holder hvert år ca. 20-22 sprogkurser for nordiske lærer-studenter, kurser i dansk sprog, kultur og samfundsforhold på Schæffergården og kurser i norsk sprog, kultur og samfundsforhold på Lysebu. Formålet med kurserne er at bidrage til at forbedre den nordiske sprogforståelse ved at undervise de kommende lærere, så de selv motiveres til at trække Norden og de nordiske sprog ind i undervisningen den dag de selv bliver lærere. Jon Birkenes har undervist på Lysebu-kurserne i 33 år.

76

For Norge har denne kontakten med Danmark blitt stadig viktigere ikke minst etter at Danmark valgte å slutte seg til det europeiske fellesskapet gjennom EU, mens Norge står utenfor. Dette har nødvendigvis vært med på å påvirke forholdet mellom våre to land. Det er her Lysebu-kursene

blir av så stor betydning. De sikrer at danske lærer-værelser også i fremtiden vil ha mange pedagoger som ut ifra egne erfaringer vil kunne «sætte Norge på kortet». Å utvikle kjennskap til og forståelse for et annet land gjøres mest e�ektivt gjennom egne erfaringer. Jeg kan vanskelig se for meg en bedre

Denne ordsky er dannet af ord fra evalueringer fra de norske, islandske og svenske lærerstude-rende, der var på kursus i danske sprog, kultur og samfundsforhold på Schæffergården i 2018.

7

måte å sikre kunnskaper, tette bånd og gjensidig forståelse mellom to land på. Å kunne bidra til dette arbeidet er kanskje den viktigste drivkraften for at jeg har holdt på i alle disse årene. Det er alltid noe spesielt å stå overfor en ny gruppe stu-denter som er kommet til Norge for gjøre seg kjent

med vår geogra�, økonomi, kultur og historie

Det er også noe eget når Fondet for dansk norsk samarbeid gjennom en knapp uke tilbyr danske lærerstudenter et opphold med «kost og losji» som «Jeppe i baronens seng» på Lysebu.

Denne ordsky er dannet af ord fra evalueringer fra de danske lærerstuderende, der var på kursus i norsk sprog, kultur og samfundsforhold på Lysebu i 2018

98

Terrorangrepet på Utøya er inn- gangsportalen til de vanskeligste temaene i skolen Af Vilde Lofthus Rooth, politiker og overlevende fra Utøya

VED REVIDERINGEN AV DEN NORSKE LÆREPLANEN I 2019 ble det fastsatt at terrorangrepet på Utøya og regjeringskvartalet nå skal implementeres i den norske skolen. Dette blir da den eneste enkelthendelsen med en slik posisjon i den norske læreplanen. I praksis skal Utøya være et kompetansemål for 7. og 10. klasse. Utdanningsforbundet er kritiske til 22. juli som tema i læreplanen fordi det er tungt og vanskelig å undervise i dette. Derfor skal det nå utvikles læremateriell for å bidra inn i dette arbeidet. Kanskje kan jeg også bidra til å avmystifisere terrorangrepet ved å dele mine opplevelser og refleksjoner.

Da jeg var ferdig med å studere i 2018, begynte jeg å føle meg klar for å skape noe positivt ut av min tragedie. Fordi terrorangrepet på Utøya er hendelsen som trekker historien inn i nåtiden, og kan bli en inngang til de vanskeligste temaene i skolen. I 2018 holdt jeg mitt første foredrag for norske skoleelever om Utøya. For meg handler det om to hovedtemaer: politisk motivert vold og psykisk helse. To temaer det er nesten umulig å ta i, men som preger samfunnet vårt hverdag. Dette er årsaken til at det betyr mye for meg å prate med elever, studenter og lærere om Utøya. Kanskje kan jeg overføre min trygghet om temaene til dem. I et tredje tema om media tar jeg opp noen av de etiske problemene det �nns i medias dekning av verdens katastrofer.

Undervisningsopplegget I 2019 skal jeg undervise i Utøya på norske skoler og på kurs for danske studenter på Lysebu. Før jeg møter en skoleklasse, om det er på Lysebu eller norsk skole, har de fått undervisning om Utøya. Lysebu gjør dette ved et besøk på 22. juli-senteret

i Oslo. I norsk skole er denne introduksjonen gjennomført i samfunnsfagundervisning. Her er det fokus på fakta rundt hendelsen. Når skjedde det, hvor mange døde, hvordan reagerte Norge i ettertid? Dette er avgjørende for at mitt opplegg skal fungere, at elevene kan det grunnleggende om terrorangrepet. Det er tross alt slik at de som nå går på videregående ikke husker hendelsen.

Min del av opplæringen er på 2x45 minutter, en del om mitt liv og en del til re�eksjon. Det å dele min historie, å stå foran som et sannhetsvitne, håper jeg bidrar til å skape forståelse for at dette har skjedd. Det er ikke noen der ute som ble ram-met, det var helt vanlige ungdommer. Jeg prater om hvorfor jeg engasjerte meg i AUF i 2009. Jeg prater om hvorfor jeg var på Utøya i 2011 og hvor fantastisk det var å være på sommerleir. Og selvfølgelig om terrorangrepet. Om det å �ykte, det å forstå at vi blir skutt på, hva jeg tenkte og følte. Avslutningsvis forteller jeg min livshistorie fram til 2014. Om det å gå fra å overleve til å leve.

Fondet for Dansk-Norsk Samar-bejde holder ca 12 kurser i norsk sprog, kultur og samfundsforhold for danske lærerstudenter på Ly-sebu hvert år. På disse kurser har Fondet valgt at reservere en del til at studenterne kan få et større indblik i tragedien på Utøya. For det første har Norge valgt at sætte Utøya-tragedien på lærerplanen, for det andet lærer de kommende lærere, hvordan man underviser i det der kan være vanskeligt at tale om, en viden de skal have til når de selv en dag bliver lærere i de danske skoler. Vilde Lofthus Rooth er en af de overlevende fra angrebet på Utøya.

99

Å lede 45 minutter med re�eksjon er for meg avgjørende i å lande med bena på bakken sammen med elevene. Jeg ønsker at vi sammen skal gå fra en tung og emosjonell del til videre re�eksjon. At de skal kunne stille alle spørsmålene de måtte ha og at vi kan ta de aller vanskeligste spørsmålene sammen. Slike spørsmål som om hvordan det er å se noen som er skutt. Hvordan det er å overleve. Spørsmål om sinne for verden og sinne for Breivik. Denne delen leder jeg gjennom tre prioriterte temaer: politisk motivert vold, psykisk helse og media.

Politisk motivert vold Politisk motivert vold har vært en del av menne-skets samfunn i all tid. Uenighet og endring møtes i blodige oppgjør. Som barn var dette �erntfor meg. Det å forstå at mennesker i Europa blir drept på bakgrunn av sine meninger var umulig å forstå. Derfor klarte jeg heller ikke å forstå at mennesker �yktet fra hjemlandene sine fordi de kunne miste livet. Når man snakker om politisk motivert vold i Norge, tenker man ofte på terrorangrep. Ikke

Utøya, men terrorangrep fra �endtlige grupper fra �erne land. Denne formen for terror er selvfølgelig relevant, men det er vanskeligere å heve den generelle debatten med denne innfallsvinkelen. Utøya er en mulighet for å generelt snakke om at ord fører til handling.

Det at ord fører til handling er nesten umulig å forstå. Vi hører det når man kritiserer kvinne�endt-lige og rasistiske vitser. For den som forteller vitsen er det en god spøk, men for enkelte bekrefter vitsen et verdensbilde. Det å være tydelig på at ord fører til handling er så utrolig viktig. Det er ikke slik at vold springer ut fra ingenting. At Hitler plutselig hatet jøder. At terrororganisasjoner plutselig styrer �y inn i Amerikanske høyhus, eller at Breivik skyter ungdommer på Utøya. Utøya er en innfallsvinkel til å prate om hvorfor ord og politikk fører til vold. Det er også en mulighet til å prate om hvordan vi kan unngå en slik verden i framtiden.

Psykisk helse Min personlige tragedie har den forbannelsen og velsignelsen at den er o�entlig eid. Det er aldri

9

Solopgang ved Lysebu

1110

noen som tviler på i at jeg har opplevd noe gru-somt. Det er ingen som tviler på at min historie har påvirket meg. Dette gjør at Utøya er en unik mulighet til å prate om hvordan mennesker blir påvirket av slike hendelser. Dette tveeggete sverdet ved Utøya gir den unike muligheten til å prate om tap av venner, traumer og psykiske lidelser. Både det å oppleve det og det å kjenne noen som har det vanskelig. For hva gjør man egentlig som privatperson hvis vennen din nylig mistet et familiemedlem i en bilulykke? Eller hva skjer egentlig på innsiden av psykologens kontor? Som en hvit, norsk kvinne med en tung livshistorie har jeg en legitim grunn til å ha det vanskelig.

Det slutter aldri å overraske meg at samfunnet gir meg all tid i verden på å komme over mitt traume, mens mennesker fra krigsrammete land lever med et umenneskelig forventningspress. Denne refleksjonen er for meg en naturlig forlengelse av min historie «fra å overleve til å leve». Hva kan man forvente av mennesker som har opplevd traumer? Hva er et traume? Hvordan kommer man seg videre?

I møte med lærerstudentene på Lysebu håper jeg å oppnå tre ting innen psykisk helse. Det første er at jeg tror det er lettere å være en sterk voksenperson hvis en elevs historie ikke er den første grusomme du hører. Det andre er å forklare mitt indre liv og dermed utvide lærerstudentens rammeverk i samtale med elever som har det vanskelig. Det siste er å gi dem mot til å spørre, lytte og være der. For noen er læreren den tryggeste voksenpersonen i livet.

Grenseløse media Dagens samfunn er på en konstant jakt etter noe oppsiktsvekkende og personlig smerte er salgsvare i butikkhyllene. Den virkeligheten vi lever i hadde knapt nådd oss i 2011, kun noen få hadde smarttelefoner på Utøya. De sensasjonelle opplevelsene spres grenseløst over hele internettet og er tilgjengelig for alltid. I krise er det slik at man gjerne handler intuitivt eller slik man har planlagt på forhånd. Terrorangrepet på Utøya kan være en anledning til å prate om hvordan hver

enkelt ønsker å opptre hvis man plutselig har en mikrofon under nesa. For intervjuet du gjennom-fører, bildene som tas er der for bestandig. Ønsker du at ditt personlige traume skal være et tastetrykk unna ditt neste jobbintervju?

Utøya er også en mulighet til å snakke om begren-singene ved hva som er nyhetsverdi og de etiske grensene ved media. Bildene av Breivik som skøyt barn på Utøya var raskt på forsiden av både norske og internasjonale aviser. Når jeg spør norske elever og lærer studenter om det er greit å ha dette på en forside er svaret alltid nei. Det interessante skjer når man stiller spørsmålet «Hvorfor er det da greit med døde mennesker fra andre internasjonale katastrofer på forsiden av aviser?». I Norge hadde man «snu avisen-kampanjer», og snart hadde avisene de groveste bildene på innsiden. Grove bilder er dokumentering av virkeligheten, det er også et salgstriks. Her er det en etisk balansegang som blir viktigere å diskutere. Skal alt kunne selges for penger?

Vi må tørre å reflektere Utøya skal inn i den norske skolen. Dette vil kreve at vi som land og enkeltindivider tør å ta i noe som knapt er rørbart. Terrorangrepet er nært, sårt og skremmende. Dette er grunnen til at vi må snakke mer om det, bruke det mer for å skape forståelse om det som er vanskelig. Da mine venner døde på Utøya, lovet vi overlevende hverandre «Ikke et minutt med stillhet, men et liv i kamp». For meg handler det om å bruke Utøya til refleksjon, og ettertanke er et steg mot en bedre verden. Å undervise for danske lærere som snart skal undervise danske barn, setter jeg veldig stor pris på. For om Utøya virker fjernt i Norge, er det nok enda fjernere i Danmark. Den første refleksjonen er at ingen barn skal dø grunnet politisk uenighet. Den andre refleksjonen er at vi har skapt et samfunn hvor mange er ensomme i sine personlige tragedier. Vi må tørre å spørre, tørre å lytte og tørre å ta vare på hverandre og oss selv når verden raser som mest. Litt mer med-menneskelighet krever litt mer mot, men jeg tror også at det fører til litt mindre frykt og politisk uenighet.

11

De studerende bliver glædeligt klogere!Af Susanne Hilde Bang-Larsen, lektor i dansk ved læreruddannelsen Aalborg

At bidrage til at forbedre den nordiske nabosprogsforståelse er en væsentlig satsning i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. Fondets undervisningsvirksomhed indbefatter derfor kurser for lærer-studerende i nabolandets sprog, kultur og samfundsforhold. I 2018 gennemførte Fondet 21 kurser for lærerstuderende i Norge, Dan-mark, Sverige og Island. Susanne Hilde Bang-Larsen er lektor i dansk på læreruddannelsen i Aalborg og har i en årrække haft danske lærer-studenter med til sprogkurserne på Lysebu.

Af Susanne Hilde Bang-Larsen, lektor i dansk ved læreruddannelsen Aalborgpå Lysebu.

11

1312

Pia Quist, Nanna Kann-Rasmussen og Kristin Haahr Veel i samtale til lanceringen af tidsskriftet ”Efter SKAM” (Fotograf: Agnieszka Czaja)

13

Efter SKAMAf Pia Quist, lektor i dansk ved Københavns Universitet

SIKKE EN REJSE SKAM SENDTE OS ALLE PÅ I 2017. Efter følelsesladet indlevelse i Eva, Noora, Isak og Sanas op- og nedture, efter politiske og juridiske tovtrækkerier om net- og tv-rettigheder, efter Kosegruppa DK, efter akademiske analyser af fankulturer og nye tv-formater, efter at have danset så sveden piplede til ”Fem Fine Frøkener”, efter at danskerne lærte at sige kødde, russebus og drittsek, var det hele slut. 2018 blev året hvor rejsen sluttede og vi skulle vænne os til en ny tid – tiden efter SKAM. Som opfølgning på Fondet for Dansk-Norsk Samar-bejdes store SKAM-satsning i 2017 afholdtes derfor i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet et arrangement med netop titlen ”Efter SKAM”. Anledningen var udgivelsen af et særnummer om SKAM af Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling med 15 artikler skrevet med udgangspunkt i forskellige faglige og teoretiske ståsteder – både sprogvidenskabelige, juridiske, kulturpolitiske, queer-teoretiske, medie- og musikvidenskabelige. Alle med hver deres perspek-tiv på og analyse af serien. De mange forskellige vinkler som artiklerne i sær-nummeret repræsenterede, vidner om de mange fagdiscipliner som SKAM har talt ind i. Uanset om fokus var på sproget, juraen eller fankulturen, har forskerne set serien som repræsenterende noget helt nyt.

Da særnummeret lå klar til udgivelse, havde �erde sæson nået sin afslutning, og det lå klart, at der ikke ville blive en femte. SKAM var afsluttet, og dermed var det også slut med den intense ”her-og-nu-oplevelse”, som serien med sin real- time-indlejring havde dyrket. Ved arrangementet Efter SKAM på Schæ�ergården den 8. februar 2018 var det derfor muligt at betragte serien (en smule) på afstand som et afrundet værk, og dermed stille nye spørgsmål. Hvad sker der for eksempel med SKAM’s efterliv, når den ikke læn-gere er knyttet til de mange aktiviteter, der foregik i kontekst af sociale medier, mens serien blev vist? Hvordan opleves serien, når den ses på almindelig vis som alle andre serier, afkoblet interaktionen

med publikum på tværs af medieplatforme? Og hvad med alt det der var? – hvordan formidles første generations seeres oplevelse? Og hvordan bevares en serie som denne for eftertiden?

I �re inviterede oplæg blev disse og en række andre spørgsmål behandlet. I det indledende oplæg analyserede førsteamanuensis i norsk ved NTNU i Trondheim, Ruth Grüters, Medieøkologien i SKAM. Grüters kom ind på, hvordan SKAM gjor-de brug af samtidens medievirkelighed i form af de social medier, som mobiliserede et stort publikum i et helt særligt fanunivers. Lektor i kønsstudier ved Københavns Universitet, Mons Bissenbakker, fulgte op med en hyldest til SKAM for at give rum

I 2017 blev Danmark ramt af en alvorlig SKAM-feber! Den norske NRK-producerede ungdomsserie SKAM væltede indover Dan-mark. I 2017 arrangerede Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde tre udsolgte arrangementer om ungdomsserien på Schæffergår-den: SKAMdinavia, SKAM set med mediebriller og afslutningsfesten SKAMbidt. Den betydning som den norske serie fik for interes-sen for Norge og norsk kultur i Danmark har været et kæmpe bidrag til forståelsen mellem vore to lande. SKAM har sat en bølge i gang, en bølge af interesse rettet mod Norge. I det nordiske tidsskrift ”Efter SKAM” kredsede 15 forskellige faglige og teoretiske artikler om SKAM og betydningen af serien. Pia Quist som var en af initiativtagerne til og redaktør på tidsskriftet fortæller her om lanceringen af tidsskriftet, som blev holdt på Schæffergården 8. februar 2018.

1514

for identiteter og begær som sjældent får plads i mainstream TV. Bissenbakker viste illustrative klip fra SKAM, hvori seriens personer møder ”hverdagshomofobi” og nogle af de subtile mar-ginaliseringserfaringer, som får blandt andet Isak og Sana til at føle skam. Netop følelsen af skam blev tematiseret i arrangementets tredje oplæg af professor i nordisk litteratur ved Oslo Universitet Elisabeth Oxfeldt. Oxfeldt talte om følelsen af skyld over at leve i et af verdens rigeste og frieste lande, mens fattige dør af sult og tusinder er på �ugt fra krig og elendighed. Personerne i SKAM bærer denne ”globale skyld” samtidig med, at de selv føler teenagerens almindelige ”hverdagsskam” i deres søgen efter kærlighed, venner og accept. Oxfeldt koblede videre dette skisma mellem lokal og global skam til identitetspolitik i en globaliseret tid. I SKAM såvel som i en række centrale norske litterære værker personi�ceres, ifølge Oxfeldt, Norge og norsk identitet i den unge smukke ho-vedperson – i SKAM Noora (Oxfeldt fremhævede navnesammenfaldet med Ibsens Nora i et Dukke-hjem, og ligheden Noora – Norge). I forholdet til William bliver Noora eksponent for den nationale samvittighed – hun er for eksempel optaget af ligestilling og vil hjælpe syriske �ygtninge – mens

William kommer til at repræsentere Norge som institution med militær og vold som virkemiddel.

I det sidste oplæg gav cand.mag. i musikviden-skab ved Københavns Universitet Elise Ligaard os et både underholdende og lærerigt indblik i musikkens betydning for oplevelsen af serien i oplægget “Hva hører du på?” - Re�eksioner over ”SKAM-musikken”. Ligaard gav blandt andet et eksempel på, hvordan seriens skaber, Julie Andem, med brug af punkmusik fra 1980’erne frembringer en parallel mellem nutidens muslim-ske piger og 1980’ernes punkere. Med musikken som underlægning kan pigernes tørklæder læses som punkernes hanekamme – som symboler, der provokerer og skaber ”distorstion”, og som får bærerne til at ranke ryg og trodse de mistroiske blikke, der omgiver dem.

Der er ingen tvivl om, at SKAM satte både tanker og samtaler i gang i 2017. De fortsatte i 2018 og ringene i vandet breder sig fortsat. Danmarks Radio viser de nye norske serier BLANK, Hjemmebane osv., og deres sommertema ”Drit-kul sommer” vidner om, at SKAM ikke var et overgangsfænomen, men at Norge og norsk stadig er ”kul” i Danmark.

To af skuespillerne fra SKAM møder danske fans på Schæffergården til SKAM-fest i 2017 (fotograf: Agnieszka Czaja)

1515

IRAM HAQS FILM ”HVA VIL FOLK SI”

Et kærkomment indspark i den nordiske debat om kultur og indvandring Af Mette Dyg, projektleder og initiativtager til Klub Kurz

En aften i maj strømmede folk på tværs af køn, alder og oprindelse til film-visning hos Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde på Schæffergården. Denne aften kunne man nemlig opleve den nye norske film ”Hva vil folk si”. En film, der kan siges at være endnu et indspark i en interessant udvikling, som finder sted netop i disse år i både Danmark og Norge. En udvikling, hvor minoritets-stemmerne vinder frem og bidrager til en mere nuanceret debat om kultur og indvandring. Filmen er en gribende fortælling om ære og skam, og hvad det vil sige at vokse op i splittelsen mellem to kulturer. Ved visningen, som var arrang-eret af Fondet i samarbejde med Øst for Paradis i Århus, var filmens norsk- pakistanske instruktør Iram Haq tilstede for at fortælle om tankerne bag filmen.

I �lmen møder vi pigen Nisha, som er vokset op i Norge, hvor hun bor med sin pakistanske familie. I hjemmet forsøger Nisha at tilpasse sig forældre-nes skikke og traditioner, men bag familiens ryg lever hun et helt almindeligt norsk teenageliv med fester, venner og kærester. Det er ikke altid let for Nisha at navigere mellem de to kulturer og en dag kolliderer de to verdner, da Nishas far opdager, at hun har besøg af en fyr på sit værelse efter mørkets frembrud. Hændelsen får fatale konsekvenser, da forældrene beslutter sig for at kidnappe deres datter og sende hende til Pakistan, hvor hun skal lære, hvordan en pakistansk pige bør opføre sig.

Inden visningen af �lmen hos Fondet bød Norges ambassadør Aud Kolberg velkommen. I den forbindelse satte hun ord på den kamp, kvinder i Norge og Danmark har kæmpet i årtier for at opnå ligestilling. En kamp, som langt fra har båret frugt for alle kvinder i Norden endnu, hvilket Iram Haqs �lm tydeligt demonstrerer.

Ved besøget på Schæ�ergården lagde Iram Haq ikke skjul på, at �lmen til dels er skabt på bag-grund af hendes egne oplevelser. Som 14-årig blev hun kidnappet af sin egen far og sendt til Pakistan. Nøjagtig som det sker med �lmens hovedperson Nisha.

Iram Haq er én blandt �ere nordiske kvinder, der sætter fokus på minoritetskvinders vilkår ved at bruge sine egne erfaringer. Faktisk ser vi netop i disse år en sammenlignelig udvikling i Norge og Danmark, hvor kvinder med minoritetsbaggrund tager bladet fra munden i kampen for ligestilling på tværs af køn og oprindelse. I foråret 2016 bragte Aftenposten i Norge et indlæg af den dengang 20-årige Nancy Herz med overskriften ”Vi er de skamløse arabiske jentene, og vår tid begynner nå”. Indlægget blev startskuddet til et opgør med den moral og de normer, der begrænser kvinder med minoritetsbaggrund. Ligeledes har vi i Danmark oplevet, at kvinder med minoritets-

Den danske filmentusiast Mette Dyg interviewede instruktør Iram Haq i forbindelse med visningen af filmen ”Hvad vil folk sige”. Det var et af flere arrangementer, Fondet afholdt i 2017- og 18 som en del af et fokus på ny nordisk feminisme og om at være ung mellem to kulturer. Fondet har været med til at give plads til diskussionen, hvor det er muligt at stille de svære spørgsmål om personlig frihed i forhold til social kontrol.

1716

baggrund har fået en mere fremtrædende rolle i kampen for ligestilling og i debatten om kultur og indvandring. Her tænker jeg særligt på Den nydanske kvindekamp med Geeti Amiri, Natasha Al-Hariri, Halme Oguz og Khaterah Parwani som front�gurer, der kæmper for alle kvinders frihed til at leve sine liv, akkurat som de vil.

Det fælles mål for kvinderne, der står frem, er i særdeleshed at komme den negative sociale kontrol til livs, der hersker i visse indvandrermiljøer. For udenforstående er social kontrol ikke altid let at spotte, men i Iram Haqs �lm får vi netop at se, hvordan den udøves. Ved hendes besøg hos Fondet var det spørgsmål som ”Hvad ligger der til grund for udøvelsen af social kontrol?” og ”Hvordan undgår vi social kontrol i de nordiske lande?”, der blev diskuteret. Ifølge Iram Haq handler social kontrol ikke om kultur. Det er en ukultur, som bunder i frygt for det ukendte – noget integration kan råde bod på. Ikke med lovgivning eller stramninger, men ved at tale åbent om forholdene i visse indvandrermiljøer. Det er nemlig ikke kun

børn, der ligger under for social kontrol, men også forældre i isolerede miljøer, som hele tiden må forholde sig til, hvad andre i miljøet vil sige og tænke om deres familier og levevis, og det er noget, �lmen også belyser.

Viden er ifølge Iram Haq helt afgørende i integrationsarbejdet. Netop derfor må der siges at være tale om en positiv udvikling i Norge og Danmark, når minoritetsstemmerne vinder frem. De kan nemlig være med til at belyse nogle af de problematikker, der gør sig gældende, når man lever i splittelsen mellem to kulturer. Dermed bliver debatten om kultur og indvandring i de nordiske lande nuanceret. Arrangementet hos Fondet bidrog til at give debatten liv og deltagerne gik hjem med større viden. Om end Iram Haqs �lm langt hen ad vejen er hjerteskærende og �k de �este til at knibe en tåre ved visningen, giver den en helt uvurderlig indsigt, som er vigtig i integra-tionsarbejdet. Derfor er �lmen et kærkomment indspark i den aktuelle nordiske debat om kultur og indvandring.

Iram Haq interviewes af Mette Dyg Iram Haq møder den norske ambassadør Aud Kolberg

17

Litterær kritik til debatAf Erik Skyum-Nielsen, Lektor ved Københavns Universitet og dansk styremedlem i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

7. juni 2018 var Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde vært for et velbesøgt og fagligt set udbytterigt seminar på Schæffergården om litteraturkritik. Den aktuelle anledning var udgivelsen af storværket Norsk litteraturkritikks historie 1870-2010 (2016), som må siges at have sat en milepæl og markeret høj deskriptiv standard, og som derfor nok må kunne danne inspiration og forbillede for et lignende samleværk om dansk litterær kritik.

I seminaret deltog danske og norske fagfolk og for-skere, en svensk kritikhistoriker samt studerende i dansk og litteraturvidenskab foruden andre inte-resserede. Efter velkomst og historisk introduktion ved værten, lektor Erik Skyum-Nielsen, blev det vældige norske projekt præsenteret og diskuteret af hovedredaktøren, professor Sissel Furuseth fra Universitetet i Oslo, og lektor emeritus Tomas Forser fra Göteborg Universitet tog i et personligt vue temperaturen på den litterære kritik i, som hans overskrift lød, en æra præget af ’tabloidisering’ og ’tivolisering’.

Med professor Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet, og lektor Lilian Munk Rösing fra Københavns Universitet, aktiv som kritiker ved Politiken, sattes der fokus på henholdsvis blad-huset som et af de steder, hvor litteraturen �nder sted, og litteraturkritikeren som en central aktør i ’det litterære felt’: Hvad er her den institutionelle ramme, hvilke betingelser sættes, og hvordan kan man meningsfyldt fylde kritikerrollen ud, så kritikken både bliver indlevet, situeret, empatisk og fagligt troværdig?

Som afslutning på seminarets første del var lektor Erik Svendsen, Roskilde Universitet, selv virksom anmelder ved Jyllands-Posten, blevet bedt om at fremsætte ”fem ønsker til en dansk kritikhistorie” og løste opgaven på en måde, som lagde sig i smuk forlængelse af det norske projekt: Kritikhistorie af i dag må bevæge sig på tværs af medier og ikke kun omfatte aviser og de tidsskrifter, som stadig �ndes, men også inkludere radio, tv og internet, hvor blogmediet har fået voksende betydning. Det

er videre nødvendigt dels at inddrage et stort og repræsentativt udvalgt materiale spredt på årtier, sæsoner, uger, dels at foretage nedslag i særligt signi�kante værkers faktiske o�entlige modtagelse og beskrive visse pro�lerende konfrontationer mellem kritikken og den aktuelle litteratur. Man må desuden tænke ”ud af boksen” og anskue den litterære kritik i den almene historiske og kultu-relle kontekst, og det skal vises, hvordan interesser krydses, når aktører i det litterære felt bestræber sig på at erobre ’de�nitionsmagten’, eftersom det hele vel til syvende og sidst jo må handle om retten til at fastslå, hvad litteratur er og bør være, og hvilken funktion den skal have i det fælles o�entlige rum.

Efter pausen leverede litteraturkritiker ved Week-endavisen Lars Bukdahl et pointerende resumé af mødets første del, og det var også ham, der �k lov at præsentere den for øjeblikket mest erfarne og udholdende danske lyrikkritiker, Berlingskes Jørgen Johansen.

To kritikere, som for nylig har kortlagt og beskrevet samtidslitteraturen, er Marta Norheim på NRK og lektor Tue Andersen Nexø, Køben-havns Universitet, tillige anmelder ved dagbladet Information. Modereret af Erik Skyum-Nielsen mødtes de til en drøftelse af betingelserne for at skrive historien om sin egen samtid og umiddel- bare fortid. Dermed havde så forskerne og sam-tidsskildrerne udtalt sig. Tilbage stod at høre en rigtig levende forfatter. Det blev Mathilde Walter Clark, der opdaterede sin tidligere fremsatte gene-relle kritik af samtidens danske kritik, men også �k livligt modspil af sin interviewer, Klaus Rothstein,

1918

programvært på Litteratur i P1 (DK) og anmelder ved Weekendavisen.

Jo, rollerne �k lov at skifte den eftermiddag, og den litterære kritik blev skiftevis lovprist som den uundværlige stemme i samtalen om litteratur – og anfægtet som en ind imellem måske destruktiv praksis, set fra digternes synspunkt. Hvad der

derimod ikke blev draget i tvivl, var ønskeligheden af en historisk anlagt, fagligt lødig fremstilling af dansk kritik i det 20. og det 21. århundrede. Flere af dagens medvirkende lød til at være parate til at tilslutte sig et sådant projekt, og hvem ved, om ikke Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde igen kan danne ramme, når det engang bliver tid at gøre status over arbejdet?

Samtale mellem Marta Norheim og Tue Andersen Nexø, modereret af Erik Skyum-Nielsen

19

Kunsten på LysebuAf Karin Hellandsjø, Mag.art/Museumsdirektør emerita

Billedkunsten har i mange år spilt en sentral rolle på Lysebu. Der den møter oss i alle gjesterom, møterom, i spisesalene – ja overalt- gir den inspirasjon og maner til ettertanke, samtidig som den i utvalget av kunstnere understreker de nære bånd mellom de to land Danmark og Norge.

Flere av Nordens fremste kunstnere er her representert, og en rekke arbeider er utført spesielt for stedet, som Per Kirkebys maleri «Lysebu 2002», laget til Skogstuen restaurant. Et monumentalt og viktig arbeid fra Kirkebys hånd som henspiller på det nordiske landskapet med spor av den franske kunstneren Gustave Courbet’s fuktige grønske, men malt i samtidens formspråk og inspirert av den norske natur.

Dette bildet er også et ledd i Lysebus historie. Un-der avdukingen foretatt av Dronning Sonja i 2002, fortalte Per Kirkeby om opprinnelsen til maleriet. Hans sløydlærer på barneskolen- en kunstner som måtte forsørge seg ved å ta lærervikariater- hadde fått stipend til Lysebu og fortalte elevene så leven-

de om sine inntrykk fra naturen på Voksenkollen at lille Per laget et maleri over temaet, et bilde så �nt at foreldrene �kk det rammet inn. Over et halvt århundre senere laget han så et nytt bilde og nå basert på selvsyn. Han var selv på Lysebu og opplevde skogen der og alt som gjemte seg i den. Med maleriet «Lysebu 2002» ble ringen sluttet.

I 2016 ble så dette fulgt opp ved Ny Carlsbergfon-dets generøse gave av Per Kirkebys bronseskulptur «�øger Larsen», plassert utenfor hovedinngangen.

Lysebus virksomhet ble utvidet og beriket ved disse og andre gaver. Helt avgjørende ble imidlertid samarbeidet med Henie Onstad Kunstsenter som startet opp i 2007 under tittelen «Fra �ord til

På både Schæffergården og Lysebu mødes gæster og stipendiemod tagere af masser af kunst i møderum, restauranter og på hotelværelser. På Lysebu huser Fondet udover egen kunst også en særdeles flot samling af værker, som er udlånt af Henie Onstad Kunstsenter. Karin Hellandsjø er kunsthistoriker og tidligere muse-umsleder. Hellandsjø er kunstne-risk rådgiver for Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde på Lysebu.

Karin Hellandsjø, Jan Groth og Aja Bugge på Lysebu i forbindelse med nymonteringen af de 9 Groth værker

2120

fjell». Med dette pionerprosjektet gikk de to insti-tusjonene sammen om formidling av billedkunst på steder som var opplagte, men til da uutnyttet. I tillegg til sine andre funksjoner ble Lysebu gjennom dette samarbeidsprosjektet en aktiv arena også for Nordens billedkunst. Arbeider fra Henie Onstad Kunstsenters samlinger av norsk og dansk kunst ble plassert rundt om i gjesteværelserne og i «Galleri Høvikodden» og skapte nye rom for opplevelse og refleksjon.

Da tilbygget «Højden» ble etablert i 2010, fikk kunsten fra Høvikodden så være med å prege interiøret fra første konsept, for så å realiseres til å fylle hele nybygget. Fortsatt med vekt på norsk og dansk kunst, men der den tsjekkisk-norske kunst-neren Zdenka Rusova med sitt sterke ekspressive kunstnerskap satte preg på alle gjesterom. Hennes kunstnerskap har dype røtter i Sentral-Europa, men har siden 1970-tallet også inntatt en viktig plass i det norske kunstlandskap.

Flere andre viktige kunstnere er representert, som bl.a. Jakob Weidemann, Inger Sitter, Kjell Nupen, Aase Texmon Rygh, Carl Henning Pedersen, Bård Breivik og Per Barclay. Sentralt blant disse står Jan Groth med sin spesielle tilknytning til Danmark, halvt dansk som han er. Han fikk sin kunstutdannelse i Danmark, og har bodd og virket både der og i New York før han nå er flyttet tilbake til Norge.

Jan Groths formspråk har røtter i etterkrigstidens europeiske kunst med tilknytning også til den amerikanske modernistiske tradisjon; ofte med referanser til natur- og landskapsopplevelser. Han er i dag en av våre internasjonalt mest kjente og

anerkjente kunstnere med et virkefelt som spenner over mange verdensdeler.

Tegning som uttrykksform utgjør kjernen i Jan Groths kunstnerskap, og er det som binder hele hans skaperverk sammen. Groths språk; tegnets, strekens, linjens dialog med flaten, fant først sitt uttrykk her, for så å utvikles i vekselspillet mellom tegning, gobelin, skulptur og i dag monumentale veggtegninger.

Alt handler her om at potensere øjeblikket, at hudløst og åbent udtrykke en væren i nuet. Tegningen reflekterer ikke blikkets berøring af objektet, men tankens og håndens simultane sammenfletning af den umiddelbare oplevelse af væren og refleksionen over denne væren.

Øystein Hiort

Det er også med tegninger Jan Groth er represen-tert på Lysebu. Fra 2010 med en rekke arbeider fra ulike epoker, hvorpå det i 2018 ble foretatt en nymontering der ni tegninger som aldri tidligere har vært vist for publikum ble utstilt; en serie kalt «Project in nine variants» fra 1973. Serien er et eksperiment fra Groth’s side, der han inspirert av den nye konseptuelle kunsten han møtte i New York på 1970-tallet laget disse arbeidene som fremstår som variasjoner over et tema. Dette er individuelle tegninger som føyer seg inn i hans øvrige produksjon, samtidig som de utgjør en separat gruppe.

I «Højden» er disse ni tegningene nå utstilt for før-ste gang og gir et nytt innblikk i Jan Groths unike kunstnerskap, til glede for alle Lysebus gjester.

21

Per Kirkeby: ”Lysebu 2002”

2322

Amalie Stalheim på cello i Skandinavisk Stjernekvartet til koncert på Schæffergården. (Fotograf: Tonny Pomiklo)

23

Ung og lovende Af Thomas Korsgaard, forfatter

MIN FØRSTE OG MIG BEKENDT ENESTE KÆRESTE var en norsk fyr med både oliepenge og den syngende dialekt. Alt var som det skulle være og jeg levede i månedsvis på et indre fjeld med evigt solskin og beskyttet under tykke striktrøjer. Jeg var glad i ham og alt var sådan set, som det skulle være.

Taler du til en mand på et sprog, han forstår, taler du til hans hjerne og taler du til en person på hans modersmål, taler du til hans hjerte. Sådan havde jeg hørt og derfor prøvede jeg også i starten – særdeles klaprende - at snakke på norsk med ham. Det gik ikke altid lige godt, men dem, der som jeg er sprogkamæleon, ved, at det kan være svært at styre. Jeg taler jysk til enhver jyde og norsk til enhver nordmand. Det er en re�eks i tungen, jeg ikke kan gøre for.

En dag spurgte jeg ham i en sms, hvad han lavede og han skrev tilbage efter lidt tid: “Alle pengene på kontoen min er blevet hacket, så har siddet i sengen og grinet.” Og jeg svarede med min vanlige danske evne til at se det tragikomiske i næsten

alting: “Hahaha det er da også absurd.” Hvortil der få sekunder efter tikkede en ny besked ind fra ham med svaret: “Griner på norsk.” Jeg slog det lynhur-tigt op på globse og oversatte det. Grine er lig med at græde på norsk og jeg måtte hale i land med en undskyldning på dansk. ”It’s okay,” sagde han på engelsk og skar mig i hjertet ved pludselig at sætte bogstaverne sammen på en helt tredje måde.

Forholdet holdt ikke. Ikke på grund af det vanskelige ved at stå med hver sit sprog, men fordi vi holdt op med at åbne munden og sproget gled over i delvist engelsk og delvist ingenting. Men forholdet til det norske sprog bestod og ikke mindst den norske litteratur, som især med ham havde sneget sig ind som en vigtig del af mit liv.

I november 2018 holdt Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde i samar-bejde med Gentofte kommune den litterære festival ”Unge lovende”. En håndfuld unge fremadstormen-de litterære talenter fra Danmark og Norge blev sat sammen i litte-rære møder på Schæffergården og på Gentofte Hovedbibliotek.

Samtale mellem Thomas Korsgaard og Ingvild Lothe til Fondets litteraturfestival ”Unge Lovende” i november 2018 på Schæffergården (Fotograf: Mette Keinicke)

2524

Han sejlede de 300-400 kroners dyre bøger ind til mig med danskerbåden fra Oslo boghandleren. Den nye af Vigdis Hjorth. En aldrig oversat novellesamling af Merethe Lindstrøm. En for mig ukendt bog af Hanne Ørstavik.

Senere opsøgte jeg selv �ere, og en lang række af de forfattere, som boede på min reol, var norske. Karl Ove Knausgård, Trude Marstein, Dag Solstad, Linn Ullmann, Kjell Askildsen. Alle sammen for længst etablerede forfattere fra en anden generation end min.

Men i november 2018 blev min bogreol udvidet med en stribe af den nyere norske litteratur. Jeg var inviteret af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde til at deltage i festivalen Unge Lovende på Schæf-fergården i Gentofte, hvor målet var at sætte fokus på og skabe udveksling mellem nyere litteratur fra de to lande.

Her udgjorde jeg sammen med Liv Nimand Duvå og Tine Høeg delegationen af danske skønlitterære forfattere. Liv Duvå havde sin gule, dragende roman Vi er vel helte om en datters forhold og medmisbrug til en far med sig. Tine Høeg havde sin sjove og rørende digtroman om en gymnasielæ-

rers a�ære Nye rejsende med sig og jeg selv havde mine to romaner med.

Og så var der de unge nordmænd. Fredrik Hagen havde sine digtsamlinger Alt er barndom og Jeg kom plutselig til å slutte å tænke på dig under armen og Marie Aubert repræsenterede novelle-genren med sin lille og kondenserede lyserøde Kan jeg bli med deg hjem. Ingvild Lothe kom med sin rasende og rasende morsomme digtsamling Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt.

Vi er alle vokset op synkront i 90’erne og 00’erne – i den samme tid med en stor fællesmængde, som præger og farver de bøger, vi skriver på hver vores sprog.

At mødes omkring litteraturen som til Unge Lovende-festivalen betyder alverden for det møde, som litteraturen er – med nye mennesker, nye steder og nye indsigter – på tværs af landegrænser.

Forleden blev jeg så tilsendt et billede. Mellem tusindvis af titler og omslag, jeg aldrig før har set, dukkede min egen roman op med sin koralrøde farve – i boghandleren Norli i Universitetsgata i Oslo. Den hedder En dag vil vi grine af det – grine på dansk.

25

Erik Skyum-Nielsen interviewer Marie Aubert og Tine Høeg til arrangementet ”Unge lovende” (Fotograf: Mette Keinicke)

2524 25

Jenter som aldri kommer til å passe inn. Heldigvis!Af Nancy Herz, forfatter og debattør

OM DEN FELLES KAMPEN MOT PATRIARKATET og sosial kontrol og om de mange spørgsmål som mange flere bør stille.

For tre år siden skrev jeg om negativ sosial kontroll for første gang. Jeg skrev kronikken ”Vi er de skamløse arabiske jentene og vår tid begynner nå” i den norske avisen Aftenposten. Jeg skrev om skam og æreskultur og viktigheten av å kjempe for individuell frihet. Før jeg begynte å skrive om dette, visste jeg ikke at det ikke var meg det var noe galt med. Jeg innså raskt at jeg ikke er alene, og både i Norge og i Danmark og mange andre steder i verden er det sterke medsøstre som står på barrikaden!

Responsen lot ikke vente på seg, og i Norge var det mange unge kvinner og noen menn som engasjerte seg i debatten og som ble med å løfte frem temaet både i medier men også i møte med politikere. Det er på denne måten jeg kom i kontakt med de som skulle bli mine medforfattere i boka Skamløs som kom ut i Norge i 2017. Sammen med So�a Srour og Amina Bile har jeg skrevet en bok om sladekultur, svømmeundervisning, hijab, psykisk helse og dobbeltliv.

Det har nå gått to år siden boka ble lansert, og nesten tre år siden jeg skrev om negativ sosial kontroll for første gang. På denne tiden har min medforfatter So�a Srour og jeg besøkt Schæ�er-gården to ganger. Det har vært spennende besøk hvor vi har møtt engasjerte danske feminister, i blant dem Natasha Al-Hariri og Geeti Amiri. Vi har samtalt med dem om debatten rundt negativ sosial kontroll, men også inkludering, integrering og rasisme i begge landene.

Selv om Norge og Danmark er naboland, er det noen ulikeheter mellom hvordan debatten pågår. Fra et norsk ståsted opplever vi debatten i Danmark som mer polarisert, og vanskeligere å navigere i. I Danmark har de nydanske feministe-ne krevd plass i det o�entlige ordskiftet, og vi heier på dem og deres kamp!

Vi trenger også mange �ere stemmer som stiller de viktige spørsmålene:

Hvorfor blir vi som kvinner fortalt at vi ikke eier skam når vi ikke gjør noe som egentlig er galt?

Hvorfor blir vi skamgjort, latterliggjort og krenket og fortalt at vi ødelegger familiens ære, når vi bruker stemmene våre og tør å utfordre status quo?

Hvorfor er det noen som vil holde oss nede? Er stemmene våre så farlige at det må et helt system til for å begrense oss, holde oss tause og frata oss retten og evnen til å bruke stemmene våre?

Er kvinner og kvinnekroppen så truende?

Disse spørsmålene må vi stille igjen og igjen! Vi som har skrevet Skamløs, har de tre siste årene vært opptatt av at kampen mot negativ sosial kontroll må ha en antirasistisk, feministisk og interseksjonell kjerne. Som kvinner har vi mange identiteter på én gang, og vi må anerkjenne dette for å komme videre i kampen.

Gjennom mitt engasjement i kampen mot skam, sosial kontroll og æreskultur det siste året har jeg fortalt om mitt liv og min historie.

Norske Nancy Herz og Sofia Srour har i 2018 besøgt Schæffergården, hvor de blev interviewet af Geeti Amiri. Det var et af flere arrange-menter, Fondet afholdt i 2017- og 18 som en del af et fokus på ny nordisk feminisme og om at være ung mellem to kulturer. Fondet har været med til at give plads til diskussionen, hvor det er muligt at stille de svære spørgsmål om personlig frihed i forhold til social kontrol.

2726

Sofia Srour og Nancy Herz til arrangementet ”Unge lovende” på Schæffergården

27

Jeg har også fortalt historiene til de jentene som jeg kjenner som opplever den sosiale kontrollen på kroppen i mye større grad enn meg selv, og historiene til noen av de modigste menneskene jeg kjenner som har tatt et oppgjør med skammen.

Jeg har fortalt historiene til jenter som har tatt kampen, økt takhøyden i sine egne liv; og jenter som risikerer livet for å gjøre en brøkdel av det. Historiene til jenter jeg kjenner som ikke tør å gå på ute i byen med venner i frykt for å bli sett av noen som sladrer hjem, og får det til å fremstå som om de har gjort noe alvorlig. Jenter som ikke blir myndige selv om de for lengst har fylt 18. Jenter som tar kampen på hjemmebane, og gjør en forskjell i sitt eget liv og livene til andre jenter rundt seg. Jenter som bryter glasshus, og krever noe så grunnleggende som å sitte i førersetet i sitt eget liv.

Samtidig har jeg fortalt om jenter som opplever diskriminering og rasisme og en form for sosial kontroll fra storsamfunnet. Jenter som blir fortalt at de aldri kommer til å bli norske, samtidig som de blir anklaget for å være for vestlige. Jenter som bryter stereotypier, og som våger å være den de er. Med alle sine nyanser, opplevelser, drømmer, ønsker, religioner og mål.

Jenter som nekter å bli fortalt at de må være på en viss måte for å være norske nok, eller være arabiske nok. Jenter som navigerer gjennom det hele, og tar kampen for å leve fritt på mange ulike fronter.

Jenter som aldri kommer til å passe inn. Heldigvis.

Både i Norge og i Danmark er det mange kvinner (og noen menn) som forteller disse historiene. Vi trenger mange historier for å få frem nyansene, og for å vise hvordan det er å vokse opp mellom to eller flere kulturer.

Det er bare sammen at vi kan vinne kampen mot patriarkatet, og det gjør vi gjennom å skrive, snakke, rope og kjempe på vår egen måte!

Patriarkatet prøver å begrense oss og fortelle oss at vi ikke er gode nok, at vi er en trussel og at vi bør holde kjeft. Patriarkatet har ikke et kjønn, men det har en grobunn hos alle de som holder fast ved tradisjoner og som prøver å begrense de av oss som bryter normer og tør å utfordre. De som krever retten til å være seg selv.

Vi har blitt inspirert av våre danske medsøstre som står på barrikadene, og krever å bli hørt! Jeg tror at hvis vi kjemper sammen og viser en felles front mot de kreftene som begrenser oss, så kommer vi mye lenger enn hvis vi kjemper på hver vår kant.

2928

Majsol på Lysebu

29

Nordisk sam- arbeid i ei ny tidAf Ingvard Havnen, tidl. Norsk ambassadør i Danmark

DET NORDISKE SAMARBEIDET STÅR VED EIN SKILJEVEG. Skal vi halda fram som før? Eller skal vi ta eit nytt steg mot eit meir forpliktande samarbeid med større visjonar og konkrete mål? Det er eit av dei viktigaste spørsmåla som dei nordiske regjeringane no må ta stilling til.

Føresetnadane for å vidareutvikla det nordiske samarbeidet har knapt vore betre på mange år. Dei nordiske statsministrane har vedteke ei erklæring om at Norden skal vera verdas tettast integrerte region. Dei nordiske samarbeidsministrane vedtok i februar 2019 ein overordna handlingsplan for Nordisk Ministerråd sitt arbeid for å auka mobiliteten og integrasjonen mellom dei nordiske landa. Som grunnlag for denne planen, har eg på oppdrag frå generalsekretæren i Nordisk Ministerråd utarbeidd ein rapport, «Norden – nye muligheter», med ei rekke konkrete framlegg om korleis vi kan styrkja samarbeidet i Norden.Det nordiske samarbeidet har brei politisk og fol-keleg støtte. I ei spørjeundersøking som vart gjen-nomført i heile Norden i 2017, svara over 90% at samarbeidet var viktig eller svært viktig. To tredeler ønskte meir samarbeid. Interessa og moglegheitene er der. Utfordringa er å omsetja dette i konkret handling. Det nordiske samarbeidet strekker seg langt tilbake i tid. Gjennom skiftevis påtvinga og frivillige unionar har dei nordiske landa påverka kvarandre politisk, økonomisk, sosialt og gjennom folkeleg samkvem i mange hundre år. Etter den 2. verdskrigen var samarbeidet prega av store ambisjonar. Dei store visjonane fekk mange tilbakeslag, men og nokre suksessar. Av størst betydning for dei nordiske borgarane var passunionen og opprettinga av ein felles nordisk arbeidsmarknad i 1954. Det gjorde at vi kunne reisa utan pass og arbeida i heile Norden. Seinare har det utvikla seg eit omfattande samarbeid på ei lang rekke område. Samarbeidet vart institusjona-lisert ved opprettinga av Nordisk Råd i 1952 og Nordisk Ministerråd i 1954.

I tillegg til det formaliserte samarbeidet mellom dei nordiske parlamenta og regjeringane, føregår det eit omfattande uformelt samarbeid som er kanskje like viktig. Det felles verdigrunnlaget basert på demokrati, likeverd og sosialt ansvar som vi har utvikla gjennom politiske, økonomiske og folkelege kontaktar, er opphavet til at vår samfunnsmodell internasjonalt ofte blir referert til som «Den nordiske modell». Når vi skal gjennomføra reformer på ulike samfunnsområde i eitt nordisk land, er det først hos våre nordiske naboar vi hentar impulsar og lærer av erfaringar. Denne erfaringsutvekslinga skjer på mange ulike nivå; regjeringar, parti, fylker, kommunar, komitear og utval. På den måten held vi fram med å påverka kvarandre og utviklar vår nordiske samfunnsmodell.Like viktig som samarbeidet mellom styresmaktene er for samanhengskrafta mellom dei nordiske lan-da, er det folkelege og frivillige samarbeidet og dei mange nordiske nettverka. Fondet for dansk-norsk samarbeid er ein viktig aktør i dette samarbeidet. Gjennom si omfattande programverksemd med se-minar, konferansar, kultursamarbeid, utvekslings-ordningar og stipend, når Fondet årleg �eire tusen lærarstudentar, kulturarbeidarar og andre. Dette gjev kunnskap, skaper gjensidig forståing for dei nordiske land og språk, etablerer varige kontaktar og medverkar til ein felles nordisk identitet. I alt er det 15 bilaterale fond som har til føremål å styrkja det bilaterale og det nordiske samarbeidet mellom dei ulike nordiske landa på ulike måtar. Dessutan gjer Foreningen Norden eit stort og viktig arbeid bl.a. ved å utarbeida «nordiske» utdanningspakkar for skulane i dei nordiske landa.

I 2018 udarbejdede Ingvard Havnen en rapport for Nordisk Ministerråd om nordisk mobilitet, en rapport der skulle være et bud på hvilke nye muligheder, der kan styrke nordisk samarbejde fremover. Her kan du læse nogle af hovedpointerne i rapporten. Ingvard Havnen er tidligere norsk ambassadør i Danmark og fra 2019 norsk styremedlem i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.

313030

Fotos fra kurser, koncerter, teater og forfatterworkshops på Lysebu og Schæffergården i 2018 (fotografer: Agnieszka Czaja, Tonny Pomiklo og private fotos)

31

Vi har ein sterk nordisk kulturtradisjon som kjem til uttrykk t.d. i kunst og design. Film og TV-seriar frå andre nordiske land styrkjer kjennskapen til kvarandre og den gjensidige språkforståinga. Den store interessa for den norske ungdoms-TV-se-rien SKAM, viser og at vi har ein felles nordisk ungdomskultur som ungdommen gjenkjenner seg i. Dei mange ungdommane som følgde serien på nettet, og korleis dei interagerte, illustrerer den aukande betydninga av sosiale media for å kommunisera med dei unge.

Det nordiske samarbeidet har tradisjonelt vore basert på ei sterk felles identitetskjensle og ei oppleving av å vera ein del av eit nordisk felless-kap. Men denne kjensla av å høyra til i Norden er under press. Den gjensidige språkforståinga, som er ein viktig del av den nordiske identiteten, er og i ferd med å bli svekka. Engelsk blir brukt meir og meir både i nordisk samtale og i det nordiske samarbeidet. Ei felles nordisk identitetskjensle er ein føresetnad for at vi skal tenkja og handla nordisk og for å styrkja mobiliteten og integrasjo-nen mellom dei nordiske landa.

Innanfor det formaliserte nordiske samarbeidet i Nordisk Ministerråd, er dei ulike utvekslings- og nettverksprogramma særleg viktige for å oppret-thalda og fremja den nordiske identiteten og gjensidige språkforståinga.

Under mine besøk i alle dei nordiske landa i samband med utarbeiding av rapporten til Nordisk Ministerråd, vart betydninga av utvekslings- og nettverksprogramma framheva. Eit program som Nordplus, støttar mobilitetsaktivitetar som når over 7000 elevar/studerande og 1600 lærarar kvart år med eit budsjett i 2018 på 76 mill. DKK. Eg har i min rapport gjort framlegg om ein kraftig auke i budsjettet for Nordplus med eit særleg fokus på born og unge.

På dette området spelar Nordisk Ministerråd og dei ulike bilaterale fonda som Fondet for dansk-norsk samarbeid, på lag og kompletterer kvarandre. Ministerrådet kan og med fordel i langt større grad utnytta den viktige ressursen som fonda representerer til å kanalisera midlar inn til fonda si programverksemd.

I ei tid med nye kommunikasjonsformer og sosiale plattformer, er det ikkje slik at tradisjonelle og

klassiske verkemiddel som utvekslingsordningar og nettverksprogram har utspela si rolle. Tvert imot kan nye måtar å kommunisera på, styrkja e�ekten og betydninga av desse programma ved at det er lettare å oppretthalda og utvikla kontaktar.

Blant anna på grunnlag av framlegga i min rapport, har dei nordiske samarbeidsministrane vedteke ein handlingsplan om korleis vi kan styrkja mobiliteten i Norden 2019-21. Handlings-planen inneber for det første ei satsing på å fremja mobiliteten i Norden for nordiske borgarar, bl.a. born, unge, studerande, lærarar, forskarar, kunst-narar og arbeidstakarar gjennom ulike program og utvekslingsordningar.

For det andre omhandlar planen tiltak som skal betra rammevilkåra for å gjera det lettare for nordi-ske borgarar og næringsliv å bu, arbeida og operera på tvers av grensene i Norden. Døme på det er harmonisering av ulike typar reglar og ei ordning der det blir lagt til rette for at borgarane kan bruka sin nasjonale elektroniske ID i heile Norden innan utgangen av 2020.

Handlingsplanen framhevar tiltak som styrkjer språkforståinga og den felles nordiske identiteten og kulturen, eller sjølve fundamentet for mobi-liteten og integrasjonen i Norden. Dessutan vil det bli satsa meir på informasjon til borgarar og verksemder som operer på tvers av grensene i dei nordiske landa.

Ei av dei største utfordringane i det nordiske samarbeidet er at det er svært fragmentert og manglar konkrete målsetjingar. Det er heller ingen samla og regelmessig rapportering om arbeidet på dei ulike område. For å utnytta det store potensiale er det nødvendig å setja konkrete mål og forankra arbeidet i større grad hos statsministrane for å sikra den nødvendige oppfølgjing.

Handlingsplanen svarar til ein viss grad på dette ved at det no vil bli gjeve ei samla rapportering til dei nordiske regjeringane annan kvart år.

Det nordiske samarbeidet har av mange blitt kritisert som visjonslaust og lite konkret. Den nye handlingsplanen er eit svar på denne kritikken og eit steg i rett retning. Potensialet og interessa er der, så er det opp til politikarane å setja konkrete mål og oppfylla ambisjonane.

3332

Skovbund på Schæffergården

33

Fortiden er ikke forbiAf Bo Lidegaard, historiker

DET ER MED LANDE SOM MED MENNESKER: Vi har blandet gods i bagagen, og bag selv den smukkeste overflade gemmer sig en mangetydig virkelighed, traumatiske oplevelser og handlinger, vi ikke har grund til at være stolte af. Lige som vi hver især må leve med vores personlige fortid, må vi i nationale og andre fællesskaber leve med en fortid, vi har medejerskab til men ikke nødvendig-vis direkte medansvar for, og som rummer både skidt og kanel.

Fortællingerne om disse ting og udlægningen af, hvad de betyder for os i dag, er let antændeligt brændstof med skæbnesvangert potentiale. Selv om historien kan forekomme �ern, og mange ikke rigtig interesserer sig for den, vækker fortidens fælles traumer stærke følelser, og de store fort-ællinger de�nerer også enkelte menneskers liv, nationalt, etnisk og personligt. Tænk blot på, hvad Holocaust betyder for den moderne identitet som jøde og slaveriet for det at være sort, uanset om man bor i Washington eller Zimbabwe. Kan det moderne Tyskland eller det at være tysk i dag forstås uden at indtænke nazismen? Eller Brexit uden imperiet og anden verdenskrig?

Arven fra disse episke begivenheder og ikke mindst fortællingerne om dem former vores forestillinger om, hvem vi er hver især og som nation. Norge forholdt sig på én måde til det tyske angreb 9. april 1940, Danmark på en anden. Men ”Norge” dækker over en mangfoldighed af omstændigheder og individer, ligesom ”Danmark”, og ser man nærmere efter, opløses billederne i en uendelighed af pixels, detaljer og individer, der i konkrete situationer på forskellige tidspunkter og under usammenlignelige vilkår traf beslutninger og handlede i et væv af omstændigheder, vi kun i dag med største umage kan rekonstruere og forstå

grove konturer af. Alligevel er den episke fortælling tilbøjelig til at zoome ud og tolke den nationale handling som enten heroisk eller det modsatte og til at se datidens aktørers handlen i lyset af, hvad vi i dag ville opfatte som ”rigtigt”. Vi hungrer efter den stærke fortælling, der identi�cerer os med ”det gode”, og det er ingen tilfældighed, at �lm som Kongens Valg og Churchill får millioner i biografen.

Skal vi omfavne fortidens synder?Sjovt nok længes vi også efter det modsatte, efter fortællingen om ”det onde”, vi var del af, og som stadig lever i os. Det er vigtigt for Danmark at fortælle historien om kongeriget som kolonimagt og langt mere populært at berette om Danmarks andel af slaveriets grusomhed end om eventuelle formildende omstændigheder. Bøger om landsfor-rædere, medløbere, torturbødler, folkemord, kort sagt forbrydelser og uhyrligheder af enhver art, går som varmt brød. For hver succes, der fortæller hvor gode vi var, er der plads til en, der afslører, at ondskaben også boede hos os. Det gælder ikke mindst i små nationer som Danmark og Norge, at vi er tilbøjelige til at vise vores storhed i at være lige så slemme som de værste, hvis ikke endnu værre.

Hvordan takler vi det i vores histo-rie, som er svært at tale om? Hvor-dan taler vi om det skamfulde, det, der gør ondt, og om det vi helst vil glemme? Der findes masser af eksempler på vanskelige ting i vor historie, men hvad gør vi menne-sker med det vi oplever, hvordan kommer vi videre og hvordan giver vi vores erfaringer videre? Er der forskel på, hvordan vi genfortæller de svære hændelser i historien, hvis vi f.eks. er danskere eller nordmænd? I 2018 har Fondet kredset omkring dette tema som optakt til nogle arrangementer i Fondet de næste år. I maj 2019 arrangeres f.eks. en foredrags-række inden for dette tema på Lysebu, ligesom satsningen med at undervise i terrorangrebet på Utøya på Fondets sprogkurser (se Vilde Lofthus Roos artikel i dette årsskrift) er også et eksempel på dette. Læs her Bo Lidegaards artikel om temaet. Bo Lidegaard er dansk historiker.

353434

Måske er vi mindre opmærksomme på, at vores trang til at omfavne fortidens synder og tage ansvar for dem hænger sammen med historiens urfortælling om, hvordan vi kom fra fortidens barbari til nutidens høje civilisatoriske stade. Også den moderne fortælling om fortiden leder frem til historiens højdepunkt, som er os og nu. Den arro-gance, der i egne øjne retfærdiggjorde slaveejeren, er beslægtet med den, der gør os selvretfærdige over for vore forfædre- og mødre, og som får os til at undskylde på deres vegne.

Fortiden som skjold for nutidenMekanismen er, at jo mere vi kan lægge afstand til dystre kapitler i vores fælles fortid, des lettere kan vi i dag fremstå som rene, og des lettere kan vi undgå at se nutidens svære moralske valg i øjnene og tale om dem. Ved at pege på fortidens svigt – virkelige og indbildte i skøn forening – styrker vi fortællingen om, at vi nu har nået et højere moralsk og civilisatorisk stade. Jo stærkere vi fordømmer fortidens synder, des lettere lever vi med nutidens. Ved at gøres os til ubønhørlige dommere over vore forfædres handlinger, udsætter vi historiens dom over vore egne. Des mere vi kan lægge afstand til det vi var, des mere grund til at fejre det vi er, og des mindre anledning til at diskutere vores nutidige rolle i verden.

Derfor er debatten om fortidens synder også let antændelig. Vé den, der forsvarer, eller som blot påtager sig at gøre historikerens pligt: at forsøge at forstå og forklare, hvorfor dem, der var her før os fandt det rigtigt eller bare nødvendigt at gøre, som de gjorde, og hvorfor det lå dem �ernt at gøre, som vi fra nutidens synspunkt mener, de burde have gjort.

Tilbage til den romantiske historiefortællingJo mere modsætningsfulde følelserne bliver omkring national identitet, des stærkere bliver kravet til historikerne om at lægge en moralsk vinkel ned over den historiske fortælling. For hundrede år siden var idealet den stringens, som var kildekritikkens adelsmærke. Den skulle gøre op med nationalromantikken og den moraliserende historiefortælling for at trænge tilbage og forsøge at forstå fragmenter af fortidens virkelighed. Koblet med det bedste fra den materialistiske historie fokuserede historien på at forstå, hvad det var, der skete og hvorfor. Det blev folkenes

og de materielle vilkårs historie, gradvist udvidet til identiteternes: hvordan var det for bønderne, arbejderne, kvinderne og forskellige mindretal?

Her var store landvindinger, men delvist på bekost-ning af de episke fortællinger, som mere og mere er blevet overladt til journalistik, �ktion og digitale universer med en tilbagevending til moderne versi-oner af romantiske og nationale historiefortællinger, der vel at mærke ikke kun beskæftiger sig med de pæne sider af fortiden, men også i høj grad dyrker de grimme for at sætte fortidens helte - og nutidens langt højere moral - i relief.

Har “vi” skylden for fortidens synder?Med selvretfærdigheden følger kravet om at undskylde fortidens synder. For når vi i dag er så meget bedre, end vore forfædre, hvorfor så ikke påtage os det fulde ansvar, undskylde og bede om tilgivelse for deres synder. Og hvorfor ikke komme dem i møde, der i dag føler sig krænket over, hvad ”vi” som nation en gang gjorde? Det lyder besnærende, for hvem kan forsvare fortidens forbrydelser? Problemet er, at vi med undskyldnin-gen for, hvad der ikke er vores skyld, påtager os at repræsentere et nationalt ”vi”, som naturligvis også den gang var splittet og sammensat. Var norske bønder og �skere langt før demokratiet medan-svarlige for slaveriet på de vestindiske øer – eller var nogle mere ansvarlige end andre?

Dertil kommer selvovervurderingen i antagelsen om, at vi er moralsk bedre end vore forfædre. Vi undskylder gerne på vegne af vore børn for deres dumheder – men undskylder vi lige så let på vegne af andre voksne for ikke at tale om vore forældre? Ingen vil i dag anfægte, at slaveriet forrettede ubodelig skade. Men betyder det, at det moderne Danmark har et særligt ansvar for de miserable forhold på de tidligere danske Vestindiske øer, som vi for mere end 100 år siden solgte til USA?

Ny viden om prisen for norske valg under anden verdenskrigEn tilsvarende problematik �ndes omkring debatten om den norske besættelsestid. Hvem er ansvarlig for, at en del af prisen for de valg, ”Norge” traf under den tyske besættelse, blev betalt dyrt af norske jøder? Deres skæbne har været kendt i mere end 70 år, men nutiden bliver igen og igen chokeret over deres grumme skæbne. Og

35

med vreden over forbrydelserne mod dem, følger trangen til at udpege de skyldige eller blot dem, der i nutidens øjne blev medskyldige ved ikke at sige fra. Historiens gang ændrer sig naturligvis ikke. Men det gør vores viden om den – og vores syn på den.

Debatten om alt det raser i både Norge og Danmark og der er mange lighedspunkter. Men også forskelle, når det gælder skamfulde, triste, forkastelige eller bare ubegribelige dele af vores – mere eller mindre – fælles fortid.

For unionstiden, kan Norge i nogen grad dække sig ind over befrielsesbevægelsernes farligt tillokkende slogan, at et undertrykt folk altid har ret. Det kan være bekvemt, selv om det er forkert. Det er også fristende at trøste sig med, at det var Danmark, ikke Norge, der havde kolonier – selv om forholdet i det Dansk-Norske rige var mindre enkle end som så.

Når fortidens valg anfægter det nationale Der er ikke tvivl om, at Norge som ung selv-stændig nation er mere nationalt selvbevidst end Danmark – og bliver ramt dybere, når det nationale anfægtes.

Intet sted er det mere prekært end når det gælder udlægningen om historien om de to landes meget forskellige erfaring under den tyske besættelse.

Hvor den danske regering valgte at acceptere det tyske ultimatum og dermed påtog sig at administrere landet for at undgå nazistisk styre, blev noget tilsvarende forkludret i Norge, da det lykkedes Quisling at gøre sin regeringsdeltagelse til et krav. Dermed havde den norske regering reelt ikke andet valg end kampen. Resultatet blev den danske samarbejdspolitik, hvis moralske knæfald over for besættelsesmagten endnu fordømmes hef-tigt af store dele af den danske opinion, der stadig længes ”efter norske tilstande”, og som har svært ved at anerkende fordelene i form af beskyttelsen af det civile samfund, demokratiet – og de danske jøder. Diskussionen begyndte 9. april 1940 og kan stadig bringe følelserne voldsomt i kog.

Omvendt i Norge, hvor alle anerkender den klare holdning, den heroiske kamp og de svære lidelser, herunder de norske jøders grusomme skæbne. Det har taget længere tid at indse, at den myriade af uløselige moralske dilemmaer, den enkelte og

samfundet stilles over for, når man trods alt må overleve og få det hele til at fungere under nazistisk besættelse, i Norge blev skubbet længere ned i samfundet og dybere ind i det. Norge blev langt mere nazificeret end Danmark, som i høj grad blev beskyttet af, at alle demokratiske partier påtog sig et fælles ansvar for disse svære valg mod til gengæld at holde samfundets institutioner fri for direkte nazistisk indflydelse.

At se modstand og medløberi i øjneneSpørgsmålet er ikke, om den ene strategi var mere moralsk end den anden, for et sådant spørgsmål lader sig ikke besvare, heller ikke af en eftertid, der tror den ved bedre. Lige så lidt som Danmark havde muligheden for en kamp, som den, Norge førte, lige så lidt fik Norge den mulighed for at holde nazisterne uden for regeringen, hvilket i Danmark var samarbejdspolitikkens legitimering. Ingen af de to lande stod over for et frit valg – og deres situation var også i afsættet geografisk, strategisk og politisk usammenlignelige. Det som er fælles, er udbredt folkelig og politisk modvilje mod besættelsesmagten men også en udbredt tilpasning og afvejning, som i mange tilfælde førte til knæfald, passivitet, medløberi og aktiv kolla-boration, som i begge lande er en lige så uafviselig del af historien som modstandskampen, eller rettere modstandskampene, for også her var dybe modsætninger, vidt forskellige politiske program-mer - og kun kort fra nationale heltegerninger til destruktiv selvtægt.

Alt det må vi kunne diskutere og se åbent i øjnene. Men vi behøver ikke skrive hele historien om, hver gang en ny episode afdækkes eller et særligt forhold gøres til genstand for mere eller mindre lødig formidling på de store platforme. Alle bidrag til historiens uendelige mosaik er velkomne, og alle tolkninger tilladte – selv om ikke alle er lige vel forankrede i historiens kilder. Vi må rumme indsigten i, at det sete altid afhænger af øjet, der ser, og at den endegyldige ”sande” historie derfor ikke findes, samtidig med, at vi holder fast i, at nogle historier og nogle udlægninger af dem, er mere ”rigtige” end andre – og noget i den forstand forkert.

Men selv om noget er mere rigtigt end andet, er der ingen enkle svar og ingen let moral. Det var der heller ikke før i tiden.

37

1. marts 1946

1950

42Der blev indsamlet 42 mio kr til at hjælpe Norge. For pengene købte man mad, som blev sendt til Norge.

Dermed var rammerne for Fondets virksom-hed lagt: Med Lysebu og Schæffergården havde Fondet to huse, et i hvert land. Lysebu og Schæffer gården har siden fungeret som boligfor danske og norske stipendiater og bruges til dansk-norsk kulturudveksling.

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde har sin oprindelse i Anden Verdenskrig. I Norge var der under krigen mangel på mad, og I Danmark lavede man en indsamling for at hjælpe de sultne nordmænd. Fondet blev siden født ud af Norgeshjælpen, en af de største pengeindsamlinger i dansk historie.

Der blev i alt sendt 32.000 tons mad afsted til Norge fra Danmark.

Efter krigen var der 16 mio kr tilbage efter indsamlingen.Overskuddet blev brugt til at stifte Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 1. marts 1946.

I 1947 blev ejendommen Lysebu skænket til Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. Lysebu var den norske folkegave til Danmark til minde om dansk broderskabsånd i krigsårene.

I 1950 købte Fondet Schæffergården.

OM FONDETS HISTORIE

Lysebu 1947I 1947 blev ejendommen Lysebu skænket til Fondet for Dansk-Norsk

Lysebu 1947I 1947 blev ejendommen Lysebu skænket til Fondet for Dansk-Norsk

Schæffergården 1950

32 000 tons

36

3737

Under krigen fik ca 80.000 norske skolebørn hver dag ”danskesuppe” på skolerne. Suppen blev kogt på havregryn leveret af den danske Norgeshjælp. Ved krigens slutning sendte mange skoler takkebreve til Danmark, her ser du et udvalg af disse breve.

3938

Det danske styre og det norske styre samlet på Schæffergården den 26. maj 2018 (Fotograf: Agnieszka Czaja)

39

FONDET FOR DANSK-NORSK SAMARBEJDE 2018

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes formål er at arbejde for forståelse og samarbejde mellem Dan-mark og Norge. Formålet bliver realiseret gennem dansk-norske kurser, seminarer og konferencer, gennem udstillinger, udgivelser og projekter med dansk-norske temaer og gennem stipendieophold for enkeltpersoner og grupper fra nabolandet. Fondet gennemfører sin virksomhed på Fondets to ejendomme Lysebu i Oslo og Schæffergården tæt på København. Virksomheden finansieres gennem hotel og konferencedriften på Lysebu og Schæffergården, gennem afkastet af Fondets kapital og ved tilskud fra andre kilder.

Styre og organisationFondet har et styre i Danmark og et styre i Norge, hvert styre består af 7 medlemmer samt to suppleanter. I hvert styre sidder repræsentanter fra den akademiske verden, skolen, kirken, kunsten, erhvervslivet og arbejderstanden. Et af medlemmerne fra hvert land skal være jurist. Valg af styremedlemmer gælder for �re år, og genvalg kan �nde sted to gange. Når et styremedlem går ud, vælger de resterende af vedkommende lands styremedlemmer et nyt medlem. Valget godkendes af den tilsynsførende myndighed i pågældende land. Bestyrelsesposten er ulønnet. De to styrer vælger hver en formand og en næstformand. Valgene gælder for to år ad gangen. Hvert styre vælger et arbejdsudvalg bestående af tre med-lemmer; formand, næstformand og et ordinært styremedlem.

Fondets formand i det danske styre var i 2018 Pia Gjellerup, og næstformand var Erik Skyum-Niel-sen. I 2018 blev Peter Bro valgt som ny suppleant i styret efter at suppleant Bjørn Bredal valgte at gå ud af styret i 2017. Peter Bro repræsenterer akademia.

Det danske styre ved udgangen af 2018:Centerleder Pia Gjellerup, formandLektor Erik Skyum-Nielsen, næstformandDirektør Jens Peter ToftRektor Stefan Bille HermannBiskop Peter Skov-JakobsenAdvokat Mette Ravn Steenstrup Scheel

HR-direktør Henriette Fenger EllekrogHead of Development Per Nielsen, suppleantCenterleder og professor Peter Bro, suppleant

Arbejdsudvalg i det danske styre:Pia Gjellerup, formand Erik Skyum-Nielsen, næstformandJens Peter Toft

Fondets formand i det norske styre var i 2018 Ola Mestad, og næstformand var Hanne Bjurstrøm.

Det norske styre ved udgangen af 2018:Professor Ola Mestad, styrelederLikestillingsombud Hanne Inger Bjurstrøm, nestlederSenior Partner, Deputy CEO Pål M. Reed,arbejds-udvalgetDekan Kristin BarstadSkuespiller Ellen HornKonserndirektør Hege Yli Melhus AskArtist Herborg KråkevikKomponist Asbjørn Schaathun, suppleantDR theol Rolv Nøtvik Jakobsen, suppleant

Arbejdsudvalg i det norske styre:Ola Mestad, lederHanne Bjurstrøm, næstlederPål M. Reed

RådgivereProfessor Jørn Lund er valgt som rådgiver for det danske styre. Karin Hellandsjø er valgt som kunstnerisk rådgiver for det norske styre.

AdministrationAja Bugge blev ansat som ny generalsekretær med virkning fra den 1. januar 2018. Fondets admini-stration har videre i 2018 bestået af fondssekretær Anne Mette Eckholdt, seniorrådgiver Per Ivar Vaagland, projektleder Malene Berthelsen Lind-gren, projektkoordinator Marie Røthing Hørlyck og studentermedhjælp Natasha Flowers.

Den daglige driftsmæssige ledelse af Schæ�ergår-den blev i 2018 varetaget af direktør Peter Fedder-sen, den driftsmæssige ledelse af Lysebu blev indtil november i 2018 varetaget af direktør Flemming Nilsen. Flemming Nilsen fratrådte sin stilling i no-

4140

vember 2018. Den driftsmæssige ledelse har siden været varetaget af partner og seniorkonsulent John Ankjær fra Telling & Nesager indtil ny direktør er fundet til Lysebu.

Revision og tilsynFondets revisor i 2018 var i Danmark rigsrevisor Lone Strøm og i Norge statsautoriseret revisor Lars Løyning, RSM Hasner AS. Den o�entlige tilsynsmyndighed i Norge er Stiftelsestilsynet, i Danmark er det Udenrigsministeriet. I forbindelse med tilrettelæggelsen af overgangen til en ny organisering, jf. nedenfor, har det danske tilsyn og den danske revisor tilsluttet sig, at den danske afdeling revideres af revisor�rmaet Beierholm.

Fremtidig organisationFondet er organiseret som et bilateralt fond med en afdeling i Danmark og en afdeling i Norge. Grundlaget for denne organisering er blevet udfordret af forskellige og ikke altid helt parallelle ændringer i lovgivningerne i de to lande, som de to afdelinger løbende har søgt at tilpasse sig.

Den samlede ledelse af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde vedtog derfor i efteråret 2017 en fællesskabsaftale, som er den faste og forpligtende ramme om samarbejdet mellem de to kommende nationale fonde. Samtidig har ledelsen af den danske afdeling vedtaget en dansk fundats, der kan etablere den hidtidige danske afdeling som et selvstændigt dansk fond, mens den norske afdelings ledelse har vedtaget en norsk vedtægt, der kan etablere den hidtidige norske afdeling som et selvstændigt norsk fond. En del af grundlaget er således nu til stede for at omforme det hidtidige

bilaterale fond med to afdelinger til to nationale fonde med en forpligtende fællesaftale. Der foreligger godkendelse fra de norske myndigheder, mens der endnu udestår afklaring af navnlig den skattemæssige behandling i Danmark, før en over-gang kan e�ektueres. Den nye struktur forventes at være færdig i 2019.

FondsvirksomhedenGrundlaget for fondsvirksomheden er ejendom-mene Lysebu og Schæ�ergården. De er Fondets vigtigste indtægtskilde, samtidig med at de skaber rammerne for, at Fondet kan realisere sit formål. Lysebu og Schæ�ergårdens overskud går ubeskåret til Fondsvirksomheden. De to ejendomme – huse-ne – er således bestemmende for Fondets egenart og virkemåde.

Brugen af husene giver Fondet mulighed for at realisere sit formål på forskellige måder: • Husene fungerer som studiesteder for enkeltper-

soner og grupper, som skal lære om nabolandet• Husene er mødesteder, hvor danskere og

nordmænd mødes for at drøfte temaer af fælles interesse

• Husene er arenaer for formidling af det andet lands kultur

Fondsvirksomheden kan deles ind i følgende aktivitetstyper:• Opholdsstipendier for enkeltpersoner og

grupper fra nabolandet• Kurser og undervisning• Seminarer og events, med deltagelse fra begge

lande og program med dansk-norske emner

Styreleder i det norske styre Ola Mestad og styreformand i det danske styre Pia Gjellerup (Fotograf: Agnieszka Czaja)

41

Studiested

Kursus / Stipendiat

Tema fraværtslandet

Mødested

Seminar

Tema frabegge lande

Arena/Scene

Arrangement

Tema fra deandre lande

Det er tre måter husene brukes på for å realisere Fondets formål:

• Publikumsvirksomhed, som præsenterer tema og artister fra nabolandet for et lokalt publikum

Fondets vigtigste arbejdsfelt er kultur og uddan-nelse. I Gennem hele 2018 blev der gennemført arrangementer, som viste forskellige sider ved det dansk-norske kulturfællesskab. En stor del af programaktiviteterne var i 2018 tilknyttet unge under uddannelse.

Fondet lægger vægt på at støtte tiltag, som ikke let vil kunne realiseres uden Fondets medvirken. Mel-lem Danmark og Norge foregår der et omfattende og velfungerende samarbejde på mange områder i samfundslivet og ofte er der betydelige ressourcer knyttet til dette samarbejde. Fondet føler en særlig forpligtelse til at bidrage med støtte og program-tilbud inden for områder, hvor der ellers ikke er mange tilbud og muligheder. Initiativer for unge og læreruddannelsen er eksempler på dette.

OpholdsstipendierI Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde kan man få bevilget stipedieophold. Enkeltpersoner og grupper kan søge ophold på Lysebu og Schæf-fergården. Ophold kan bevilges, hvis opholdet bidrager til en øget forståelse og et øget samarbejde mellem Danmark og Norge inden for kultur, uddannelse og samfundsforhold mv. Stipendie-modtagere tilrettelægger selv eller delvist selv den faglige del af programmet.

Fondet bevilger ophold med fuld forplejning til enkeltpersoner og grupper, som har behov for et kortere besøg i nabolandet for at arbejde med sit fag eller oprette kontakter der. Der bliver ved udvælgelsen lagt vægt på ansøgerens faglige kva-

li�kationer, og at målet med opholdet vanskeligt kan lade sig gøre i hjemlandet. Desuden bliver der lagt vægt på, at alle fag og samfundsområder skal kunne komme i betragtning til et ophold. Lysebu og Schæ�ergården skal være steder, hvor forskellige interesser og erhverv/studieområder mødes og danner et demokratisk og inspirerende miljø.

Kurser og undervisningFondets undervisningsvirksomhed omfatter �ere områder:• Kurser for lærerstuderende i nabolandets sprog,

kultur og samfundsforhold• Kurser for universitetsstuderende som ønsker

almen eller speciel orientering inden for sit fag • Kurser for studerende i journalistik, bibliotek-

og mediefag om medier, kultur og samfundsliv i nabolandet

• Kurser for foreninger og institutioner inden for forskellige fag- og interesseområder

• Efteruddannelseskurser for lærere i sprog og • litteratur og andre relevante tematikker• Efteruddannelseskurser for læreruddannede i

nabolandets sprog, litteratur og samfundsliv • Kurser for nordiske lærerstuderende

Fondet har i 2018 først og fremmest satset på grunduddannelse af kundskabsformidlere, og særligt på læreruddannelsen. Fondets virksom-hed skal være knyttet til ophold på Lysebu og Schæ�ergården, men målet er, at den skal nå bredest muligt ud i de to lande. Dette opnås ved at formidle gennem formidlere. I 2018 har Fondet yderligere styrket sin kursusvirksomhed rettet mod fremtidens kundskabsformidlere.

Der er tre måder husene bruges på for at realisere Fondets formål

4342

Film/teater

Informationsfag

Naturfag/teknologi

Arkitektur

Musikk

Kunst

Historie

Teologi/filosofi

Kulturfag

Litteratur

Samfunnsfag

Sprog

Nabolandskundskab Nabolandskundskab, 2 697

…………………………………………………………………………… Sprog, 576

…………………………………………………………………………… Samfunnsfag, 355

…………………………………………………………………………… Litteratur, 327

…………………………………………………………………………… Kulturfag, 78

…………………………………………………………………………… Teologi/filosofi, 78

…………………………………………………………………………… Historie, 75

…………………………………………………………………………… Kunst, 51

…………………………………………………………………………… Musikk, 46

…………………………………………………………………………… Arkitektur, 39

…………………………………………………………………………… Naturfag/teknologi, 28

…………………………………………………………………………… Informationsfag, 15

…………………………………………………………………………… Film/teater, 14

Antal stipendiatdøgn bevilget 2018 fordelt på fag

Antal stipendiatdøgn bevilget 2018 fordelt på område

Læreruddannelse, 2 935

………………………………………………………………………………Universitet, 471

………………………………………………………………………………Forskning, 284

………………………………………………………………………………Skole, 207

………………………………………………………………………………Frivillig sektor, 185

………………………………………………………………………………Forvaltning, 108

………………………………………………………………………………Formidling, 92

………………………………………………………………………………Udøvende kunst, 92

Schæffergården

Lysebu

Kursus, 3 238

……………………………………………………………………………… Gruppe, 998

……………………………………………………………………………… E-stip, 100

Stipendiatdøgn bevilget 2018 fordelt på opholdstyper

43

Kurser i nabolandskundskab er et af kerneområ-derne i Fondets virksomhed. Dette er kurser, som giver lærerstuderende almen indføring i nabolan-dets sprog, kultur og samfundsliv. Denne virksom-hed har et omfang, som gør at den må betegnes som enestående i nordisk sammenhæng.

Fondet har i 2018 også videreført initiativet ”Nordiske Sprogpiloter”, som er et samarbejdspro-jekt mellem Nordisk ministerråd og De nordiske perler. Fondet er projektforvalter og institutchef ved Københavns professionshøjskole UCC Lis Madsen var i 2018 projektleder på Sprogpilot-projektet. Konceptet blev udviklet af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde i 2007, og blev med støtte fra Nordisk Kulturfond drevet som pilot-projekt frem til 2009. Fra 2009 blev projektet en del af Nordisk Ministerråds sprogprogram.

Formålet med Nordiske Sprogpiloter er at styrke praksisdelen af nabosprogsundervisningen i grund-skolen i Norden. Projektet retter sig ti lærere i den nordiske grundskole. Det er erfarne lærere, som er aktive ude på feltet, og som samtidig har ansvar for praksisoplæring af lærerstuderende. Med en sådan målgruppe skabes der ikke bare nye muligheder for at opnå en forbedret nabosprogsundervisning, også e�ekten af de eksisterende satsninger styrkes. Kurserne var i første omgang rettede mod lærere i grundskolen, men projektet er nu bredt ud til også at indbefatte lærere i gymnasieskolen, og fra 2019 udvides projektet og der holdes der både et kursus for grundskolelærere og et for gymnasielærere.

Fondet bidrog også til kurser inden for andre

områder i 2018, herunder blandt andet kurser om litteratur, undervisning for �ygtninge, kønsforskning, efteruddannelse for pædagoger, kulturformidling.

Seminarer og eventsDansk-norske seminarer, konferencer og events er ligeledes en vigtig del af Fondets virksom-hed. Lysebu og Schæ�ergården er arenaer for dansk-norsk dialog inden for en række fag og samfundsområder. Det giver Fondet en platform i akademiske miljøer og muligheder for at bidrage i den o�entlige debat. Ambitionen er at fungere som et intellektuelt centrum og at være netværks-bygger i dansk-norsk sammenhæng.

I 2018 gennemførte Fondet 2 arrangementer. Et seminar om litteraturkritik og et lanceringssemi-nar om det tværvidenskabelige tidsskrift ”Efter SKAM”.

Åben hus-arrangementerI 2018 blev fem koncerter gennemført. Koncert-repertoiret spændte fra klassisk instrumentalmusik med Trio DaNoIs, strygerkoncert med Skandi-navisk Stjernesekstet, klassisk og eksperimental koncert med Trondheim Sinfonietta, kammer-koncert med Billuca Ensemble til jazzkoncert med Niels Balle og festlig korsang og dans ved NRKs guttekor Voice Over.

Der blev i 2018 også afholdt en række litterære arrangementer. Forfatterbesøg med Naja Marie Aidt, Linn Ullmann, Carsten Jensen, Suzanne Brøgger, Vigdis Hjorth, Martin Breum og Kim

Styremedlem i det norske styre Ellen Horn holder tale til reception for den nye generalsekretær Aja Bugge den 8. februar 2018 (Fotograf: Agnieszka Czaja)

Suzanne Brøgger til forfattermøde på Schæffergården den 20. august 2018

4544

Leine og Olga Ravn. I efteråret lancerede Fondet ligeledes den litterære mini-festival ”Unge loven-de”. I samarbejde med Gentofte Hovedbibliotek budtes 7 danske og norske unge forfatterspirer ind til at mødes for at udveksle erfaringer og drøfte deres debutbøger. Her �k publikum mulighed for at møde noget af den nye lovende litteratur, som endnu ikke var oversat mellem Danmark og Norge.

I anledning af Gentofte Kulturnat blev der vist teater på Schæ�ergården med teatertruppen Det �ydende teater, som spillede forestillingen ”Flygt” om Arne Jacobsen og Poul Henningsens �ugt til Sverige under 2. Verdenskrig. Der var også �lmfremvisning og foredrag i 2018. På Lysebu var der traditionen tro udstilling i november og december med den danske designer Jette Frölichs juledekorationer. Og sidst blev der gennemført en række rundvisninger i kunstsamlingerne for gæster og grupper på Lysebu og Schæ�ergården.

Carl Hammerich prisenAdmiral Carl Hammerichs mindelegat er en pris, som Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde deler ud som en hædersgave til personer, som i sit virke bidrager eller har bidraget til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge på kulturelle eller andre områder.

Prisen er på 50.000 kr og er til minde om den danske admiral Carl Hammerich, som under 2. verdenskrig sammen med sin hustru, Borghild Hammerich, tog initiativ til Norgeshjælpen, en af de største pengeindsamlinger i dansk historie og

hele baggrunden for at Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde blev stiftet. Carl Hammerich blev arre-steret af tyskerne i slutningen af krigen og omkom under bombningen af Gestapos hovedkvarter i København. I 2018 �k den danske forfatter Carsten Jensen tildelt prisen.

Kunsten på Lysebu og SchæffergårdenBåde Lysebu og Schæ�ergården rummer meget kunst både på væggene og i haverne omkring husene, som alle gæster og stipendiater kan nyde under deres ophold. På Schæ�ergården har Fondet som det væsentligste en stor repræsentativ samling af den danske kunstner Sven Havsteen-Mikkelsens værker, som Fondet købte imellem 1993 og 2010. Derudover ejer Fondet en �ot samling af værker af andre anerkendte danske billedkunstnere, som hænger på Schæ�ergården, værker som enten er købt eller skænket som gave. På Lysebu hænger samlingen ”Fra �ord til �ell”, som er et samarbejde om kunstformidling mellem Fondet og Henie Onstad Kunstsenter, der har eksisteret siden 2007. Samarbejdet indbefatter en udstilling med over 150 kunstværker fra kunstcenterets samlinger, som vises på Lysebu i fællesområder, restaurant, på værelserne mv. Udstillingen rummer 28 norske kunstneres fremragende værker, som indbefatter både skulpturer, relie�er, malerier, gra�k og tegninger. Fondet har gennem samarbejdet med Henie Onstad Kunstsenter fået en enestående mulighed til at formidle norsk kunst til sine danske stipendiater, og Lysebu er blevet et udstil-lingssted for anerkendt kunst til glæde for både for gæster og alle kunstinteresserede. Fondet har �ere

Der blev i 2018 gennemført 74 fonds-arrangementer på Schæffergården og Lysebu: 23 kurser, 31 gruppeophold og 18 åbne publikumsarrangementer (koncerter, forestillinger, foredrag og rundvisninger).

Omfanget af programvirksomheden 2018,antal fondsarrangementer

Kurser

Seminar/ konferencer

Gruppeophold

Publikums- arrangementer

45

gange modtaget kunstgaver og både på Lysebu og Schæ�ergården kan man nyde skulpturer og kunstværker, som Fondet har fået i gave.

SamarbejdspartnereI Fondets programvirksomhed samarbejdes der med mange vigtige samarbejdspartnere i løbet af året. Samarbejdspartnere som alle er vigtige for Fondets arbejde. Både i forhold til erfaringsud-veksling, projektsamarbejde og som bidragsydere til både inspiration og konkret som foredragshol-dere, forelæsere og undervisere på Fondets kurser, seminarer, events mv. Og ikke mindst modtager Fondet også �nansiel støtte til programvirksomhe-den fra �ere samarbejdspartnere.

I det såkaldte ”Perlesamarbejde” med Voksenåsen, Hanaholmen og Biskops-Arnö samarbejdes der for at tilbyde sprogkurser for lærerstuderende og

færdige grundskolelærere og gymnasielærere i hele Norden. Dette kursussamarbejde får støtte fra Nordisk Ministerråd, og indgår sammen med Nordspråk og Nordkurs i Nordisk Ministerråds sprogprogram for at styrke det nordiske sprog-fællesskab.

Den norske ambassade i København er en af de vigtigste samarbejdspartnerne for Fondet. Ambassaden har bidraget med både midler og idéer til programarbejdet. Kong Olav Vs Fond har også givet generøs støtte til aktiviteter op gennem årene. Fondet har også haft et godt samarbejde med Den danske ambassade i Oslo. På nationalt niveau har kontakten med universiteter og professionshøj skoler været omfattende. Bagerst i årsskriftet �nder du en oversigt over alle Fondets samarbejdspart nere og medvirkende i 2018.

Fondet bevilgede i 2018 i alt formålsrelaterede opholdsdøgn:

4 391

i 2017 var tallet 5.524, 5.103 i 2016, 5.737 i 2015, 6.616 i 2014

og 6.446 i 2013.

Antallet af opholdsdøgn på Lysebu var i 2018:

2 042 mod 2.441 i 2017, 1.863 i 2016,

2.473 i 2015, 2.954 i 2014 og 3.089 i 2013.

Antallet af opholdsdøgn på Schæffergården var i 2018:

2 349mod 3.083 i 2017, 3.240 i 2016,

3.264 i 2015, 3.662 i 2014 og 3.357 i 2013.

Omfanget af stipendieophold bevilget til grupper og enkeltpersoner i 2018

4746

Brudekjoleopvisning til bryllupsmesse på Lysebu (Fotograf: Siw Pessar)

47

ÅRETS GANG I FONDETS HUSE LYSEBU OG SCHÆFFERGÅRDEN 2018

LYSEBU

På Lysebu har vi fokus på det nære og lokale. I 2018 arbeidet vi videre på å utvikle våre egne produkter, og vi holdt fast i mange fine tradisjoner vi har etablert. Vi er heldige med våre nydelige omgivelser og gleder oss over å kunne drive et historisk hotell, hvor vi skaper nye initiativ rundt forretningskonseptene med respekt for rammenes unike atmosfære. Utallige forskjellige begivenheter har funnet veien til Lysebu i år. Vi er glade for å ønske alle gjester og samar-beidspartnere som velger vårt hus til konferanser, matopplevelser, forretningsmøter, svømmeturer og ikke minst brylluper, velkommen til Lysebu.

Fest og smaksopplevelserSom Fondets hus i Norge danner vi rammen rundt stipendiatenes opphold i Norge. Danske lærerstudenter får kurs om norsk språk, kultur og samfunnsliv og i mars hadde vi blant annet besøk fra Lærerutdannelsen i Aarhus. I den anledningen var det opplagt å bruke omgivelsene rundt Lysebu. Heldigvis var studentene på Lysebu samtidig som Holmenkollen Skifestival ble arrangert og vår resepsjonsjef tok med gruppen på en ordentlig norsk skifest, hvor de studerende �kk ta del i denne helt unike norske kulturopplevelsen.

Både store og små skal ha gode smaksopplevelser på Lysebu. Kokkeskole for barn har blitt en hyggelig tradisjon på hotellet og i april inviterte vår kjøkkensjef barn mellom 8 og 12 år til å lage en 3-retters meny basert på gode, norske råvarer i sesong. Barna lærte om bruken av ulike kjøkken-redskaper og de ble kjent med råvarene ved å ta, smake og lukte. Målet var å gi barna bedre forståel-se for hvor maten kommer fra, hvordan råvarene kan brukes – og at de skulle oppleve matglede.

Romantikk rundt 17. mai og brylluperMai måned betyr grønne trær og vårstemning på toppen av Oslo. Vi hadde en �ott nasjonaldags-feiring på Lysebu, hvor vi inviterte til 17. mai middag for store og små i nasjonalromantiske omgivelser. Vi serverte smaken av Norge med meny basert på sesongens beste råvarer og hadde

blant annet besøk av danske fondsgjester, som �kk oppleve Norge på sitt beste, med nasjonaldagsfei-ring både på Lysebu og i Oslo sentrum.

Sommermånedene er populære bryllupsmåneder og i 2018 har vi hatt stort fokus på bryllup på Lysebu, blant annet med egen bryllupsmesse i september, hvor ulike leverandører viste frem det de kan tilby brudepar. I fantastisk sensommervær åpnet vi dørene for 150 gjester som besøkte utstillerplasser og opplevde Lysebus festkledde lokaler. Lysebu hadde også egen stand hvor vi blant annet kunne by på smaksprøver fra eget konditori. Messen ble avsluttet med et fantastisk brudeshow i Kavalersalen med kjolevisninger fra tre brudekjoleleverandører. Showet ble ledet av den folkekjære bryllupspersonligheten Mona Grudt og som innslag i showet �kk gjestene også oppleve vakre toner fra en rekke musikere. Dagen ble en stor suksess og vi �kk vist frem Lysebu på sitt aller beste i vakre omgivelser.

Lysebus egen ølproduksjonI 2018 hadde vi også stort fokus på utvikling av egne produkter. Vi utvidet blant annet Lysebus egen ølproduksjon. Fra høsten 2018 ble alt ølet som serveres på Lysebu produsert i eget bryggeri. Bryggerimester Espen produserer nye ølsorter som passer til sesongen og som selges i restaurant og bar. Ølet har blitt spesielt populært hos våre selskapsgjester og totalt ble det solgt rundt 6000 liter med egenprodusert øl i 2018. Nytt av året er også ølsmaking, som vi tilbyr til kurs og konfe-ransegjester. Her får deltakerne smake på �re ulike ølsorter fra bryggeriet og får en uformell innføring i ølbrygging, råvarer og ulike ølsorter.

Utover bryggeriets �ne resultat er det verdt å nevne at vår teknisk sjef med sine grønne �ngre sørger for at drivhuset på Lysebu fortsatt gir masse urter og grønnsaker til restauranten, og at biene i våre bikuber jobber utrettelig med å levere honning til frokostbordet på Lysebu.

4948

Stilig gjestebud Julen er spesiell på Lysebu, med snødekket landskap, fyr på peisen og deilige dufter fra kjøk-kenet. Hotellet ble i tradisjon tro pyntet av den danske designeren Jette Frölich og første helgen i november åpnet vi dørene for et julepyntet hotell. I den anledning ønsket vi velkommen til en stemningsfull julemiddag på Lysebu med det nye konseptet «Jettes gjestebud». Her ble gjestene tatt imot på tunet utenfor hotellet og servert Lysebus egen gløgg. Jette Frölich ga deretter en omvisning av juleutstillingen i hotellet og fortalte om årets juleproduksjon. Selve gjestebudet ble holdt i våre hyggelige lokaler og middagen ble servert på nydelig langbord pyntet av Jette selv. Kjøkkensje-fen serverte en 3-retters meny inspirert av norske og danske julemattradisjoner og en vinpakke med passende viner. Dette ble en stemningsfull julesuksess som mange av våre gjester satt pris på.

Førjulstid betyr også familiejulebord. Vi avsluttet året med fullsatte restaurantlokaler �re søndager før jul og serverte juleinspirert bu�et til våre gjester. Selvfølgelig tok julenissen en tur innom, til glede for de minste.

Vi ønsker alle stipendiater, gjester, fondsgrupper, samarbeidspartnere og venner av huset velkommen tilbake i 2019!

John Ankjær KONSTITUERET DIREKTØR LYSEBU

Aftensol på Lysebu

49

SCHÆFFERGÅRDEN

Vi er stolte af vores indsats i 2018, hvor Schæffergården lagde flotte rammer til utallige vigtige møder mellem mennesker, og hvor også medarbejderne oplevede, at vi er et sted, der bobler af aktivitet og udvikling. Der blev budt velkommen til et nyt partner-samarbejde, indviet ny-renoverede balkonværelser og der blev sunget både på hotelgangene og i Restaurant Wohlert. Vores stemningsfulde og historiske rammer er Fondets danske hjem, og stipendiater og deltagere i Fondets aktiviteter mærker vores danske energi og engagement.

Året 2018 på Schæ�ergården begyndte med et nyt partner-samarbejde med den globale hotelkæde Best Western. Vores nye medspillers e�ektive salgsnetværk vil give os mulighed for at nå ud til endnu �ere kunder, og samspillet vil også give �ere metoder til at holde kvaliteten af vores konference- og hotelvirksomhed i top.

Til årets nytårskur i januar for samarbejdspartnere havde vi inviteret tv-vært og forfatter Cecilie Frøkjær. Hun inspirerede de indbudte med historier fra sit eget liv og gav stof til eftertanke om kunsten at få karriere og familieliv til at gå op i en højere enhed.

Glæde inde og ude I marts kunne vi åbne dørene til 20 balkonvæ-relser, som var gennemrenoverede med nymalede vægge og lofter og nye �otte sengegavle. Derud-over blev det i løbet af året afsløret, hvorfra der indimellem kommer søde sangtoner, når man bevæger sig på hotelgangene. Det er nemlig vores stuepiger, der indimellem synger, mens de arbej-der. Det kan man da kalde for ”ren” arbejdsglæde!

Ved årets Sankt Hans fejring samlede vi igen i år både store og små fra lokalområdet og gæsterne fra Schæ�ergården deltog skam også. Bålet var et

Schæffergården jagtslot

5150

“mini-bål” i forhold til tidligere år, for den histo-risk varme og tørre sommer gav et afbrændings-forbud i Gentofte. Historiefortælleren var med til at skabe den sædvanlige hyggelige stemning med sin levende eventyrfortælling, og vi �k sunget midsommervisen, før Borgmester Hans Toft holdt årets tankevækkende båltale.

Bæredygtighed i baghavenPå Schæ�ergården tænker vi i bæredygtighed og kvalitet, og netop de forhold skal et nyt projekt i vores baghave være med til at udvikle. I august tog vi de første spadestik til en ny 100% økologisk og biodynamisk køkkenhave på hele 1400 m2, og når grøntsagerne og krydderurterne kommer frem i 2019, vil vi have adgang til de bedste råvarer, køkkenet kunne tænke sig – lige uden for døren. Vi har planer om at bruge køkkenhaven til teambuilding og oplevelser, så det er ikke kun smagsløgene, der får glæde af det, der nok bliver Gentoftes største køkkenhave. I øvrigt vil interesserede kunne kigge forbi og købe grønt til husholdningen derhjemme. Vi ser frem til foråret i 2019, hvor køkkenhaven i parken gerne skulle bugne med masser af grønne spirer.

Restaurant Wohlert leverede festenI årets løb var vi vært for events med gastronomi, kultur og musik. Scenen i Restaurant Wohlert er særligt egnet til intime koncerter, hvor kunstnerne kommer tæt på publikum og kan fortælle personli-

ge anekdoter. Store danske navne som Søs Fenger, Erann DD og Ida Corr leverede i årets løb solide koncertoplevelser, og musikerne �k vist at visionen om musik i restauranten absolut har potentiale. Hardinger Band gav koncert i vores auditorie, og her var stemningen mere løssluppen - især da bandet �k de 120 musikglade gæster til at synge med på Shu-Bi-Dua-hits som ”Hvalen Hvalborg” og ”Stærk Tobak”.

I december var alle pladser til julefrokosterne udsolgte og der blev danset til livemusik. På årets sidste aften var alle borde ligeledes totalt udsolgte og der blev afholdt et brag af en nytårsfest med 5-retters gourmet-menu, fri bar og liveband.

Dagene i 2018 er �øjet afsted, men vi husker at nyde de succeser, der er kommet til i løbet af året, og vi vil gerne sige tak til gæster, stipendiater og kollegaer for alle de gode oplevelser, som vi �k sammen.

Peter FeddersenDIREKTØR

SCHÆFFERGÅRDEN

Efterårssol på Schæffergården

51

Pauseforplejning til gæsterne på Schæffergården

5352

OVERSIGT STIPENDIEMODTAGERE 2018L = Lysebu S= Schaeffergården

Ank Avr Sted Institusjon/stipendiat Tema *

2.1 6.1 L UCN, Læreruddannelesen i Hjørring Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

2.1 4.1 S Københavns Universitet Dansk-norsk møde om historisk sprogvidenskab

3.1 8.1 L Anne Suhr Fordypning i vitenskapelige analyser

11.1 13.1 S Nordisk forening for leksikografi Fagspråk i nordiske ordbøker

17.1 19.1 S Atlantbib Atlantbib 2.0 - små nordiske fagbøger

1.2 2.2 S Trondheim Sinfonietta Ophold i forbindelse med koncert

1.2 1.2 S Trondheim Sinfonietta Konsert

8.2 8.2 S Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Lanseringsseminar SKAM-tidsskrift

8.2 8.2 S Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Reception. Ny generalsekretær i Fondet

10.2 15.2 L Anna Agger Interview med forskere og pædagoger om norsk pædagogik

11.2 15.2 S Høgskolen i Østfold Kursus i dansk språk, kultur og samfunnsliv

11.2 15.2. S Göteborgs Universitet Kursus i dansk språk, kultur og samfunnsliv

11.2 17.2 S Háskóli Íslands Kursus i dansk språk, kultur og samfunnsliv

18.2 23.2 S Truls Synnestvedt Kildeinnsamling til biografi om Kjeld Stub Irgens

19.2 23.2 L Professionshøjskolen Metropol Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

19.2 24.2 L Rasmussen, Finn Interview med medieforskere ved UiO

19.2 22.2 S Civita Dansk politikk i dag

21.2 23.2 S Universitetet i Stavanger Nettverk for kjønnsforskning

3.3 7.3 S Høgskolen i Volda Kursus i dansk språk, kultur og samfundsliv

5.3 9.3 S Høgskolen i Sørøst-Norge Dansk kulturledelse og kulturpolitikk

9.3 13.3. L VIA, Læreruddannelsen i Aarhus Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

18.3 22.3 L UCN, Læreruddannelsen i Aalborg Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

18.3 22.3 L Københavns Professionshøjskole Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

19.3 23.3 L UCC, Læreruddannelsen Campus Carlsberg

Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

3.4 7.4 L UCN, Læreruddannelsen i Aalborg Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

3.4 7.4 L UCN, Læreruddannselsen i Aalborg Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

4.4 7.4 S Folkeuniversitetet Sør-Øst Danskundervisning for flyktninger og innvandrere

5.4 6.4 L Norsk musikkarv v/Norges Musikkhøgskole

Nordisk musikkedisjon. Seminar

6.4 8.4 L Anders Beyer Dansk-norsk samarbeid innen musikk

8.4 12.4 S Høgskolen på Vestlandet Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv

10.4 13.4 S Morten Nordhagen Ottosen Søk i Christian IX’ arkiv i Rigsarkivet

12.4 13.4 S Professionshøjskolen UCC Møte om masterutdanning i nordisk nabospråk

22.4 27.4 S Liv Helene Willumsen Bok om hekser. Arkviarbeid i Rigsarkivet

23.4 24.4 S Folkehøjskolernes Forening Mental sundhed på folkehøjskoler i Norden

27.4 30.4 L Niels Balle Project Ophold i forbindelse med koncert

53

Ank Avr Sted Institusjon/stipendiat Tema *

29.4 29.4 L Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Jazzkonsert med Niels Balle og hans "Nordic Projekt"

2.5 5.5 L Professionshøjskolen Metropol Indsatser mot skolefrafald i Norge og Danmark

2.5 5.5 L Aalborg Universitet Norske erfaringer med universell utforming

2.5 7.5 L Dorte K. Andersen Kunstneren Anna Klindt Sørensens reiser i Norge

3.5 4.5 S Peace Research Institute Oslo Finansiell ekskludering av muslimer i Danmark og Norge

13.5 18.5 L UCN, Læreruddannelsen i Aalborg Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

14.5 14.5 L Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Utdeling av Hammerichs minnelegat

14.5 15.5 L Carsten Jensen Forfattermøte og Hammerichs minnelegat

18.5 18.5 S Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Filmvisning "Hva vil folk si?". Samtale med regissør Iram Haq

18.5 21.5 S Iram Haq Ophold i forbindelse med filmfremvisning

25.5 26.5 S Areopagos Dansk-norsk møte om religionsdialog

5.6. 6.6 S Berntzen, Julian Møte for utvikling av ny norsk / dansk drama

6.6 6.6 S Den Norske Forening Omvisning på Schæffergården

7.6 7.6 S Litteraturkritik seminar Kritik: Karate eller kunst? Om den litterære kritik

10.6 24.6 S Nordkurs Sommerkurs i dansk litteratur

12.6 12.6 L Forfattermøde Kim Leine i samtale med Anne Fløtaker

12.6 14.6. L Kim Leine Ophold i forbindelse med forfattermøde

12.6 14.6 L Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Forskning om arbejdsformer blandt unge i Norden

20.6 23.6 L VIA University College Norsk lærer- og pædagoguddannelse

21.6 21.6 S Provsti Valby-Vanløse Kunsten på Schæffergården

29.7 4.8 S Háskóli Íslands Kursus i dansk sprog i fremmedsprogligt regi

3.8 3.8 S Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Unicef koncert

6.8 10.8 S Høgskolen i Innlandet Velferdsmodeller i Norden

7.8 14.8 S Háskóli Íslands Kursus i nabosprog og multimodal undervisning

10.8 24.8 S Nordisk Nabosprogssommerskole Sommerkursus i nordisk nabosprog

13.8 15.8 L Teologisk fakultet, UIO Nordisk seminar om forskning i tidlig kristendom

20.8 20.8 S Vigdis Hjorth Ophold i forbindelse med forfattermøde

28.8 28.8 L Naja Marie Aidt Ophold i forbindelse med forfattermøde

16.9 21.9 S Kristin Søhoel Danske teatermuseer

20.9 22.9 S Kunsthøgskolen i Oslo Designsamarbeid utdanning og kunstnerisk forskning

22.9 22.9 S NRK guttekor Søvguttene, Voice Over Korkonsert med NRKs guttekor Sølvguttene

26.9 26.9 S Rødovre Kommune Kunsten på Schæffergården

28.9 28.9 S Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Forestillingen "Flygt". Arne Jacobsen og PH i et musikalsk drama

1.10 5.10 L UC Syd, Læreruddannelsen i Haderslev Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

5554

Ank Avr Sted Institusjon/stipendiat Tema *

1.10 5.10 L Københavns Professionshøjskole Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

1.10 4.10 L Viborg Bispegården Den norske kirkes diakoni

1.10 3.10 S Irene Almkvist Ellefsen Biografi om Jens Munk

5.10 7.10 L Gribskov Efterskole Projektet MOTs arbejde med unges trivsel

10.10 11.10 S Fondet/Billuca ensemble Konsertframføring

10.10 10.10 S Billuca ensemble Ophold i forbindelse med koncert

11.10 12.10 S Professionshøjskolen UCC Nabospråksdidaktikk

13.10 18.10 S Alf van der Hagen Interview til bog om Suzanne Brøgger

13.10 14.10 S Vilde Schanke Sundet Nordisk medieforskning

14.10 20.10 S Háskóli Íslands Kursus i dansk språk, kultur og samfunnsliv

16.10 19.10 L Victor Emil Kassebeer Studie i Griegs sanger

22.10 26.10 L Syddansk Universitet Reproduktive teknologier

28.10 1.11 S OsloMet Kursus i dansk språk, kultur og samfunnsliv

30.10 1.11 S Københavns Universitet Nordisk arbeidsseminar om litteraturhistorieskri-ving

1.11 1.11 L Fondet for dansk-norsk samarbeid Workshop for unge forfattere med Olga Ravn

3.11 8.11. S Sivert Angel Arbeid med prosjektet "Erik Pontoppidans syndsbegrep"

4.11 8.11 L VIA, Læreruddannelsen Skive Kursus i norsk språk, kultur og samfunnsliv

8.11 8.11 L Fondet for dansk-norsk samarbeid Den politiske situasjonen på Grønland

8.11 11.11 L Faaborg Museum Udvikling og strategiplaner for museer

8.11 10.11 L Martin Breum, Foredrag om Grønland

13.11 14.11 S Fondet/Gentofte Hovedbibliotek Minifestival for unge danske og norske forfattere

14.11 19.11 L David Trads Bokprosjekt om det tidlige sosialdemokrati i Norden

19.11 19.11 L Henie Onstad Kunstsenter Henie Onstads kunstsamling

1.12 3.12 L Carsten Mørch Udgivelse af salmer med tekster af Svein Ellingsen

* = se programoversigt på side 2

OVERSIGT STIPENDIEMODTAGERE 2018, FORTS.L = Lysebu S= Schaeffergården

55

SAMARBEJDSPARTNERE 2018

22. juli-senteret, NorgeAalborg Universitet, DanmarkAarhus Universitet, DanmarkAOF Sprogcenter Fyn, DanmarkAreopagos, DanmarkAtlantbib, NordenAVENY-T teatret, DanmarkBilluca ensemble, NorgeBog&Ide Gentofte, DanmarkCappelen Damm, NorgeCivita, NorgeDanmarks ambassade i Norge, Norge Dansk Arkitektur Center, DanmarkDavids Samling, DanmarkDen Norske Forening, DanmarkDet Flydende Teater, DanmarkDet Kongelige Danske Musikkonservatorium, DanmarkFaaborg Museum, Danmark Festspillene i Bergen, Norge Folkehøjskolernes Forening, DanmarkFolkeuniversitetet Sør-Øst, NorgeForlaget Press, NorgeForeningen Norden, DanmarkForeningen Norden, NorgeForeningen Nordens Forbund, DanmarkBilluca Ensemble, NorgeForsvarets høgskole, NorgeGentofte Hovedbibliotek, DanmarkGentofte Kommune, DanmarkGentoftenatten, DanmarkGribskov Efterskole, DanmarkGöteborgs Universitet, SverigeGyldendal, DanmarkGyldendal, NorgeHanaholmen, Kulturcentrum för Sverige och Finland,

FinlandHáskóli Íslands, IslandHasseris Gymnasium, DanmarkHenie Onstad Kunstsenter, Norge Høgskolen i Innlandet, Norge Høgskolen i Volda, Norge Høgskolen i Østfold, NorgeHøgskolen på Vestlandet, NorgeIbsenmuseet, NorgeImpresari, DanmarkInstitut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet,

DanmarkInternational Media SupportJuleroser, NorgeKagge forlag, NorgeKaren Blixen Museet, DanmarkKgl. Norske ambassade i Danmark, DanmarkKildegård Privatskole, DanmarkKildevældsskolen, DanmarkKlub Kurz, DanmarkKunstcenteret Silkeborg Bad, DanmarkKunsthøgskolen i Oslo, NorgeKøbenhavns Professionshøjskole, Danmark

Københavns Universitet, DanmarkLapidar, DanmarkLindhardt og Ringhof, DanmarkLysejordet skole, NorgeMer Film, NorgeNasjonalgalleriet, NorgeNasjonalmuseet, NorgeNDCC, DanmarkNiels Balle Project, DanmarkNordisk forening for leksikografi, NorgeNordisk Nabosprogssommerskole, NordenNordisk Kulturfond, DanmarkNordisk Ministerråd, DanmarkNordisk Sprogkoordination, DanmarkNordkurs, NorgeNordspråk, DanmarkNorla, NorgeNorsk Forfattercentrum, Norge Norges Musikkhøgskole, NorgeNy Carlsbergfondet, DanmarkOktober Forlag, Norge OsloMet, NorgePeace Research Institute Oslo, Norge Profesjonshøjskolen Metropol, Danmark Provsti Valby-Vanløse, DanmarkPædagoguddannelsen UCC, DanmarkRosinante, DanmarkRødovre Kommune, DanmarkSkandinavisk Stjernesekstet, NordenStatens Museum for Kunst, DanmarkStiftelsen Nordens Biskops Arnö, SverigeSvensk-norska samarbetsfonden, SverigeSongbird, Norge Statens Kunstfond, DanmarkSyddansk Universitet, DanmarkTeologisk fakultet UIO, NorgeTrio DaNoIs, NordenTrondheim Sinfonietta, Norge Tryvann Events, NorgeTurbine Forlaget, DanmarkUCN, Læreruddannelsen i Hjørring, DanmarkUCN, Læreruddannelsen i Aalborg, DanmarkUC Syd, Læreruddannelsen i Haderslev, DanmarkUiO, Institutt for lingvistiske og nordiske

studier, NorgeUniversitetet i Agder, Norge Universitetet i Stavanger, Norge Universitetet i Sørøst-Norge, Norge Universitetet i Tromsø, Norge VIA, Læreruddannelsen i Aarhus, DanmarkVIA, Læreruddannelsen Skive, DanmarkViborg Stifts administration, DanmarkVillabyerne, DanmarkVoiceOver Sølvguttene, NorgeVoksenåsen, NorgeØstfoldmuseene, NorgeØst for Paradis, Danmark

5756

MEDVIRKENDE 2018Navn Stilling Institution Aktivitet

Aidt, Naja Marie Forfatter Forfattermøde

Al-Hariri, Natasha Debattør Samarbejdsprojekt

Amiri, Geeti Debattør Forfattermøde

Angelsen, Frode Dyrli Guitarist Billuca ensemble Koncert

Asholt, Laura Birk Frivillig Klub Kurz Forelæser kurser

Asmussen, Marianne Wirenfeldt

Kunsthistoriker Kunst og udstillinger

Aubert, Marie Forfatter Forfattermøde

Balle, Niels Musiker Niels Balle Project Koncert

Beyer, Anders Direktør Festspillene i Bergen Samarbejdsprojekt

Birkenes, Jon Lærebogsforfatter Forelæser kurser

Bissenbakker, Mons Lektor i kønsstudier Københavns Universitet Forelæser seminar

Bogh, Mikkel Direktør Statens Museum for Kunst Kunst og udstillinger

Breum, Martin Forfatter Forfattermøde

Brink, Eva Theilgård Adjunk Københavns Professionshøjskole Forelæser kurser

Brøgger, Suzanne Forfatter Forfattermøde

Bukdahl, Lars Litteraturkritiker Weekendavisen Forelæser seminar

Clark, Mathilde Walter Forfatter Forelæser kurser

Conrad, Neal Ashley Forfatter Forfattermøde

Dahle, Gro Forfatter og skrive- pædagog

Forelæser kurser

Dodig, Guri Krog Bratschist Billuca ensemble Koncert

Duvå, Liv Nimand Forfatter Forfattermøde

Dyg, Mette Studerende Klub Kurz Forelæser kurser

Eklund, Daniel Bratschist Skandinavisk Stjernesekstet Koncert

Elmholt, Esther Oplægsholder Klub Kurz Forelæser kurser

Fagerli, Anne Lise Cellist Billuca ensemble Koncert

Fatland, Erika Forfatter Forfattermøde

Fløtaker, Anne Forlagsredaktør Cappelen Damm Forfattermøde

Forser, Tomas Professor em i litteraturvidenskab

Göteborgs universitet Forelæser seminar

Frederiksen, Lise Lotte Cand.mag. I litteratur Byguide kurser

Frölich, Jette Kunstner Kunst og udstillinger

Furuseth, Sissel Førsteamanuensis i nordisk litteratur

Oslo Universitet Forelæser seminar

Gejl, Trisse Forfatter Forelæser kurser

Grüters, Ruth Førsteemanuensis i norsk

NTNU, Trondheim Forelæser seminar

Grønseth, Heidi Lønne Skolekonsulent Foreningen Norden Forelæser kurser

Hagen, Alf van der Journalist Forfattermøde

Hagen, Fredrik Forfatter Forfattermøde

Hansen, Rolf Skuespiller Der flydende teater Teater

Hansen, Tone Direktør Henie Onstad Kunstsenter Kunst og udstillinger

Haq, Iram Instruktør Forelæser seminar

Havnen, Ingvard Fhv. Norges ambassadør i Danmark

Den norske ambassade i Køben-havn

Samarbejdsprojekt

Hedegaard, Anne Sofie Kluge

Frivillig Københavns Radiobiograf Forelæser kurser

Hellandsjø, Karin Rådgiver Karin Hellandsjø Kunst og udstillinger

Henriksen, Thomas Programchef Norden i skolen Forelæser kurser

57

Navn Stilling Institution Aktivitet

Hertz, Nancy Forfatter, debattør Forfattermøde

Hestman, Ida Filmkritiker Freelance Forelæser kurser

Hjorth, Vigdis Forfatter Forfattermøde

Husum, Marthe Bratschist Skandinavisk Stjernesekstet Koncert

Høj, Elise Lærer Kildevældskolen Samarbejdsprojekt

Høeg, Tine Forfatter Forfattermøde

Høholt, Stine ph.d. Ny Carlsbergfondet Kunst og udstillinger

Jensen, Carsten Forfatter Forfattermøde

Johansen, Jørgen Journalist og forfatter Berlingske Tidende Forelæser seminar

Jostad, Morten Dramatiker Morten Jostad Forelæser kurser

Kann, Pelle Nordhøj Skuespiller Det flydende teater Teater

Kann-Rasmussen, Nanna Redaktør og lektor Københavns Universitet Forelæser seminar

Kjærstad, Jan Forfatter Forelæser kurser

Kleivane, Elise Forsker Universitetet i Oslo Forelæser kurser

Kolberg, Aud Ambassadør Den norske ambassade i Køben-havn

Samarbejdsprojekt

Korsgaard, Thomas Forfatter Forfattermøde

Krarup, Annemarie Fortæller Forelæser kurser

Leine, Kim Forfatter Forfattermøde

Lie, Marianne Baudouin Musiker Trondheim Sinfonietta Koncert

Ligaard, Elise Cand.mag. i musikvi-denskab

Københavns Universitet Forelæser seminar

Loe, Erlend Forfatter Forelæser kurser

Lothe, Ingvild Forfatter Forfattermøde

Lucas, Maja Forfatter Forelæser seminar

Løvstuen, Reidun Guide Tryvann Events Forelæser kurser

Madsen, Jarl Frijs- Ambassadør Danmarks ambassade i Norge Samarbejdsprojekt

Madsen, Lis Uddannelseschef Københavns Professionshøjskole Forelæser kurser

Mai, Anne-Marie Professor i nordisk litteratur

Syddansk Universitet Forelæser seminar

Mogensen, Nanna Litteraturanmelder og programvært

DR Forfattermøde

Mundbjerg, Torben Lektor Københavns Professionshøjskole Forelæser kurser

Nexø, Tue Andersen Lektor Københavns Universitet Forelæser seminar

Nielsen, Ida Louise Chefredaktør Lapidar Forelæser kurser

Nielsen, Tove Forfatter Forelæser kurser

Nobelius, Trine Læringskonsulent Forelæser kurser

Nordheim, Marta Litteraturkritiker og kommentator

NRK Forelæser seminar

Nyhus, Jorunn Øveland Lektor Hartvig Nissen Vgs. Forelæser kurser

Ohrt, Karsten Formand Ny Carlsbergfondet Kunst og udstillinger

O'Neill, Sarah Elizabeth Bachelor i Pædagogik Lapidar Forelæser kurser

Oxfeldt, Elisabeth Professor i nordisk litteratur

Oslo Universitet Forelæser seminar

Quist, Pia Lektor Københavns Universitet Forelæser kurser

Rafter, Sigrun Kunsthistoriker Nasjonalmuseet Forelæser kurser

Ravn, Olga Forfatter Forfattermøde

Roth, Vilde Lofthus Politiker Forelæser kurser

Rothstein, Klaus Kritiker og programvært DR Forelæser seminar

58

Navn Stilling Institution Aktivitet

Rösing, Lilian Munk Ph.d. og lektor i litteraturvidenskab

Københavns Universitet Forelæser seminar

Sand, Tone Fløjtenist Billuca Ensemle Koncert

Schilling, Hanne Lektor Københavns Professionshøjskole Forelæser kurser

Schneider, Kirstine Violinist Skandinavisk Stjernesekstet Koncert

Skardhamar, Anne-Kari Professor i nordisk litteratur

Højskolen i Oslo Forelæser kurser

Skovse, Astrid Ravn Ph.d. Københavns Universitet Forelæser kurser

Skytte, Anne Pædagogisk leder Kildegaard privatskole Samarbejdsprojekt

Skyum-Nielsen, Erik Lektor Københavns Universitet Forelæser seminar; Forelæser kurser

Smidt, Kristina Olsen Vokal Billuca Ensemle Koncert

Smidt, Martin Slagtøjspiller Billuca Ensemle Koncert

Solbakken, Hedvig Lektor Oslo Universitet Forelæser kurser

Solberg, Anne Audhild Forfatter Forelæser kurser

Solum, Ove Professor i medieviden-skab

Olso Universitet Forelæser kurser

Spurkland, Marit Førstelektor Forelæser kurser

Srour, Sofia N. Forfatter, debattør Forfattermøde

Stalheim, Amalie Cellist Skandinavisk Stjernesekstet Koncert

Steen, Frikk Heide Musikalsk leder NRK Sølvguttene Koncert

Stephensen, Jon Teaterdirektør Aveny-T Samarbejdsprojekt

Stokstad, Hege Fernanda Vokal Billuca Ensemle Koncert

Sundet, Vilde Schanke Postdoktor i film- og medievidenskab

HØGSKOLEN I INNLANDET Samarbejdsprojekt

Svendsen, Erik Lektor i litteratur og medier

RUC Forelæser seminar

Swensen, Jonathan Cellist Skandinavisk Stjernesekstet Koncert

Talsethagen, Astrid Syse Lektor Hartvig Nissen Vgs. Forelæser kurser

Thøgersen, Cecilie Hald Studerende i film- og medievidenskab

Københavns Universitet Forelæser kurser

Trads, David Journalist, forfatter, politiker

Forelæser kurser

Tvedt, Knut Are Historiker Forelæser kurser

Ugelstad, Caroline Chefkurator Henie Onstad Kunstsenter Kunst og udstillinger

Ullmann, Linn Forfatter Forfattermøde

Varvin, Gunhild Kommunikationschef Henie Onstad Kunstsenter Kunst og udstillinger

Veel, Kristin Redaktør og lektor Københavns Universitet Forelæser seminar

Westerberg, Kern Violinist Skandinavisk stjernesekstet Koncert

lysebu stadig større modevig imodsiger ånder i fortættede erindringerblå aldrig ildeset

Af Viktor Emil Kassebeer

Dette digt er skrevet af Viktor Emil Kassebeer, som fik bevilget opholdsstipendie på Lysebu i 2018.

FONDET FOR DANSK-NORSK SAMARBEJDE

INDHOLD

Programoversigt 2018 ………………………………………………………………………………… 2

Forord …………………………………………………………………………………………………… 3

At sætte Norge (og Danmark) på kortet – af Jon Birkenes ……………………………………… 5

Terrorangrepet på Utøya er inngangsportalen til de vanskeligste temaene i skolen – af Vilde Lofthus Rooth ………………………………………………………… 8

De studerende bliver glædeligt klogere! – af Susanne Hilde Bang-Larsen ……………… 11

Efter SKAM – af Pia Quist ………………………………………………………………………… 13

Et kærkomment indspark i den nordiske debat om kultur og indvandring – af Mette Dyg …………………………………………………………………… 15

Litterær kritik til debat – af Erik Skyum-Nielsen ………………………………………………… 17

Kunsten på Lysebu – af Karin Hellandsjø ………………………………………………………… 19

Ung og lovende – af Thomas Korsgaard ………………………………………………………… 23

Jenter som aldri kommer til å passe inn. Heldigvis! – af Nancy Herz ……………………… 25

Nordisk Samarbeid i ei ny tid – af Ingvard Havnen …………………………………………… 29

Fortiden er ikke forbi – af Bo Lidegaard ………………………………………………………… 33

Fondets historie ……………………………………………………………………………………… 36

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde 2018 ……………………………………………………… 39

Årets gang i Fondets huse Lysebu og Schæffergården 2018 ………………………………… 47

Oversigt stipendiemodtagere 2018 ……………………………………………………………… 52

Oversigt samarbejdspartnere og medvirkende 2018 ………………………………………… 55

Redaktør: Aja Bugge

Få mere information om Fondet på dansk-norsk.no

Fon

det fo

r Dan

sk-No

rsk Sam

arbejd

e 2018

NO: + 47 21 51 10 00 DK: + 45 39 77 28 00

LysebuPb. 109, HolmenkollenN-0712 Oslo

Fondet for dansk-norsk samarbeid

dansk_norsk_samarbeid

fondet@dansk-norsk.nowww.dansk-norsk.no

SchæffergårdenJægersborg Allé 166DK-2820 Gentofte