folkesparekassen jubilæumsmagasin

Hilsen fra en 25-årig

Magasin udgivet i anledning af Folkesparekassens 25 års jubulæum

Redaktion: Rolf DorsetGrafisk design: Niels Erik Bach Boesen

Indhold 3 Folkesparekassens vision

4 De første 25 år

6 Folkesparekassen i tal og grafer

8 Folkesparekassen anno 2008

8 Den principfaste kunde Kundeportræt

9 Pionerer K. E. Kristiansen og Peter Madsen

10 Visionen springer ud

11 Idealister og medløbere

12 Visionen i praksis

13 ØKOnto gør pengene grønne

14 Den driftige invandrer Kundeportræt

15 Hjem ad omveje Portræt af Folkesparekassens direktør, Uffe Madsen

16 Fra lærling til formand Portræt af Folkesparekassens bestyrelsesformand, Kurt Poulsen

17 Ungdomsrådet FUR

18 Den konstruktive nedbryder Portræt af Kingo Carlsen

20 Det optimale hus Kundeportræt

21 Slægtsgården Kundeportræt

22 Pengene og livet

24 Det økosofiske bageri Kundeportræt

25 Den selvforsynende landsby Kundeportræt

26 Lokalråd

27 Hverdag i Folkesparekassen Silkeborg,

Odense og Århus

31 Foto af direktion, medarbejdere og bestyrelse

Produceret på miljøcertificeret trykkeri 14001. Trykt med vegetabilske farver.

3FOLKESPAREKASSEN 25 ÅR

Da Folkesparekassen i 1983 åbnede dørene for første gang, var det med et mål om at gøre en forskel indenfor den danske pengeinstitutverden. Som i dag manglede der hel-ler ikke for 25 år siden pengeinstitutter. Men de mennesker, der stod bag sparekassens oprettelse, havde en vision om at lave et pengeinstitut, der var kundernes pengeinstitut. Et pengeinstitut, der skulle tjene kunderne bedst muligt – ikke tjene mest muligt på dem.

Baggrunden for sparekassens værdier var – og er – Lands-foreningen J.A.K.’s holdninger om rente- og spekulationsfri økonomi. En økonomi som bidrager til at frigøre den enkel-te i modsætning til det etablerede banksystem, der binder befolkningen med renter og inddrager arbejdets værdiska-belse til egen, det vil sige kapitalens, fordel. Sparekassen skulle modtage kundernes penge til opbevaring uden at betale rente af dem til gengæld låne disse penge ud igen billigst muligt. Det vil sige til en pris, der dækker sparekas-sens driftsomkostninger, tabsrisiko og behov for indtjening.

Og sådan er det blevet.

Landsforeningen J.A.K. (Jord – Arbejde – Kapital) blev stiftet i 1931 som svar på de hårde – og skæve – økonomiske for-hold, der i Danmark som i hele den vestlige verden herske-de i mellemkrigsårene.

Krisen gik over, og Danmark fik op gennem 50’erne og 60’erne en stærkere økonomi, men det betød ikke, at den økonomiske skævhed var fjernet. Som før og siden tjente store kapitalkoncentrationer fortsat på andres arbejde gennem ejerskab af kapital – altså uden at foretage sig noget konstruktivt og værdiskabende med denne kapital. Efter J.A.K.’s teorier er det ikke forkert, at nogle, private eller

virksomheder, har store indkomster, bare det har grundlag i en værdiskabende aktivitet som f.eks. produktion af varer og tjenesteydelser – under forudsætning af bæredygtighed. Skævheden opstår, når der gennem rente og spekulation gives mulighed for indtjening og magt over andres liv blot ved ejerskabet af kapital.

Da Folkesparekassen blev oprettet i 1983, var der fordelt over hele landet omkring 50 lokale J.A.K.-fælleskasser, som arbejdede for denne visions realisering, og det var for at støtte op om dette lokale arbejde, den blev oprettet.

J.A.K.’s vision – og Folkesparekassens – er at være med til at skabe et bedre samfund, hvor værdierne, som vi har i over-flod, fordeles efter den værdi, som det enkelte menneske og virksomhed tilfører samfundet. Og det at eje kapital og værdier ikke i sig selv giver mulighed for indtjening. Nogle vil kalde en sådan vision for en drøm, andre for en utopi, fordi det er kapitalejerne, der sætter dagsordenen. Men vi-sionen om rente- og spekulationsfri økonomi ligger stadig bag de politikker og tiltag, som afstikker Folkesparekassens aktiviteter overfor kunderne. De 25 års stadige vækst viser at visionen har bærekraft. Derudover er Folkesparekassen i dag et pengeinstitut med samme muligheder og tilbud som andre pengeinstitutter. Men fordi Folkesparekassen ikke har aktionærer, der skal have afkast af deres kapital, er dens hovedformål ikke at opnå størst mulig indtjening men at have et overskud, der er tilstrækkeligt til at fremtidssikre sparekassens eksistens som et selvstændigt pengeinstitut, der altid er i stand til at give den bedste og billigste rådgivning – og altid på kun-dens præmisser.

Folkesparekassens vision

Uffe Madsen

4 FOLKESPAREKASSEN 25 ÅR

Tilbage i 1982, da Poul Schlüter netop var blevet stats-minister, fremsatte regeringen først på året forslag om ændring af lov om banker og sparekasser, idet man agtede at forhøje den krævede minimumskapital for at starte en bank eller sparekasse fra 5 mio. kr. til 25 millioner. Der var flertal i Folketinget for forslaget, og dermed var det kun et spørgsmål om tid, før det blev vedtaget som lov.

I de foregående år var der blandt de mange små J.A.K. Fælleskasser landet over drøftet behovet for oprettelse af et pengeinstitut, som skulle være et serviceorgan for fælleskasserne. Fælleskasserne var på daværende tidspunkt ikke underlagt banklovgivningen, og det bevirkede dels, at de kun måtte have kunder i et meget begrænset geografisk område, og dels at de ikke måtte modtage skattebegun-stigede opsparingskonti. Kunder i fælleskasserne var derfor ofte tvunget til også at anvende et ”almindeligt pengein-stitut”.

Hvis fælleskasserne nu i forening oprettede et penge-institut, kunne det støtte fælleskasserne med de akti-viteter, som de selv var forhindret i at udføre som følge af lovgivningens begrænsninger. Derudover kunne dette pengeinstitut være fælleskassernes kanal ud til det normale bankmarked og blive en del af den infrastruktur, som bin-der pengeinstitutter sammen, således at kunderne kunne anvende checks og få løn, pension m.v. indsat direkte på konto i fælleskassen. Med andre ord kunne et samlende pengeinstitut løfte fælleskasserne op på et højere niveau og dække de fleste kunders behov.

Der var blandt fælleskasserne enighed om behovet for oprettelsen men langt fra enighed om, hvor det skulle placeres, og hvordan det skulle ejes og ledes. Disse drøf-

telser trak ud, og da lovforslaget om forhøjelse af ind-skudskapitalen for oprettelse af et pengeinstitut blev offentliggjort og gjorde tiden knap, besluttede kredsen omkring Funder Fælleskasse i Silkeborg sig til at handle på egen hånd. En kapital på 5 mio. kr. kunne fremskaffes, men at skaffe 25 mio. var ikke muligt.

Funder Fælleskasse var en af de største fælleskasser med en stærk ledelse, som turde træffe egne beslutninger – og det gjorde man så i 1982. Man ville oprette sin egen sparekasse i Silkeborg, og når oprettelsen var på plads, ville de ønskede ydelser blive tilbudt de andre fælleskasser, ligesom de skulle tilbydes at indskyde ansvarlig kapital i sparekassen og dermed få medbestemmelsesret.

Funder-folkene fremlagde en plan for fremskaffelsen af 5 mio. kroner. De 4,5 skulle rejses af Funder Fælleskasse og resten indskydes af en række privatpersoner i Silkeborg om-rådet. Der blev fremsendt ansøgning til Finanstilsynet (den-gang Tilsynet med Banker og Sparekasser), og efter flere møder, hvor friheden for renter stod øverst på dagsordenen, blev tilladelsen til oprettelse givet – med en indskudskapital på 5 mio. og grønt lys for rentefri konti og udlån. Tilladelsen er dateret 8. februar 1983, og den 21. februar 1983 tiltrådte Uffe Madsen som direktør og daglig leder af Folkesparekassen og dens tre medarbejdere fra Funder Fælleskasse. Der blev indgået medlemskab af Danmarks Sparekasseforening og aftalt forretningsforbindelse med Fællesbanken for Danmarks Sparekasser. For at have mulighed for at blive integreret i pengestrømmen mellem landets andre pengeinstitutter, blev Folkesparekassen tilsluttet Sparekassernes Data Center (SDC) og PBC (Pengeinstitutternes Betalings Center).

De første 25 år


1. maj 1983 åbnede Folkesparekassen dørene og indbød lør-dag den 6. maj til åbningsreception på Hotel Impala. Det var dog kun en del af fælleskasserne, der var repræsenteret; en del følte, at Funder havde handlet for egenrådigt.

Efter en lovændring i 1985 blev de mange fælleskasser omdannet til andelskasser og samtidig underlagt samme lovgivning som landets øvrige pengeinstitutter. De fik dermed mulighed for at udvide aktiviteterne, og ledelsen af Folkesparekassen indså, at dens virke ikke alene kunne bygges på servicering af fælleskasserne, der hen ad vejen tilsluttede sig én efter én. Når kasserne blev større, ville de selv få en styrke og administration til at overtage flere og flere af de funktioner, som var lagt over til Folkesparekas-sen. Med tiden ville behovet for sparekassen dermed blive reduceret for til sidst at overflødiggøre den. Derfor har Folkesparekassen allerede fra de første år opbygget sin egen kundekreds ved siden af funktionen overfor fælles-kasserne. Kunderne var i starten primært baseret omkring Silkeborg, men i dag er der geografisk en meget bred kundekreds.

Visionen har slået rod


Folkesparekasseni tal og graferBalancenNår vi betragter Sparekassens udvikling i tal over de 25 år, er den præget af et stor stigning i 1998, hvor fusionen med An-delskassen JAK-Fyn blev indgået og igen i 2005, hvor Århus Andelskasse bliver en del af Folkesparekassen.

Fordeling af indlånFolkesparekassens hovedformål er at modtage indlån uden at betale renter deraf, og låne disse midler ud igen – også uden renter. For at kunne styre denne aktivitet er det vigtigt for Sparekassen at have et løbende overblik over størrel-sen af de rentefrie indlån i sammenligning med tilsvarende rentefrie udlån.I lighed med udviklingen i balancen er der en synlig stigning i de samlede indlån i 1998 og især i 2005. Fordelingen mellem rentefrie og rentebærende indlån er over hele perioden lige stor. Det ses dog tydeligt, at hovedparten af indlån i Århus Andelskasse var rentebærende.

Fordeling af udlånIsær indenfor de sidste år har der været stor stigning i udlån, og ved indgangen til jubilæumsåret er der stort set balance imellem indlån og udlån, hvilket også er Sparekassens mål-sætning.Med undtagelse af nogle få år har der altid været en over-vægt af rentebærende udlån, men set over hele perioden har omkring 80 % af de rentefrie indlån været udlånt igen uden renter.

FOLKESPAREKASSENBalance

0

50

100

150

200

250

300

350

400

83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07År

Mill

ione

r kr

.

Balance


FOLKESPAREKASSENFordeling af udlån

0

50

100

150

200

250

300

83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07År

Mill

. kr.

Udlån ialt Udlån med rente Udlån uden rente

Fordeling af udlånFOLKESPAREKASSENFordeling af indlån

0

50

100

150

200

250

83 84 85 86 87 88 89

Indlån ialt Indlån med rente Indlån uden rente

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07

År

Mill

ione

r kr

.Fordeling af indlån

Folkesparekassen anno 2008

Den principfaste kunde

Kundeportræt

”Almindelige forretningsfolk kan roligt gå ind i J.A.K.”, fastslår Niels Nørøxe, der driver et ejendomsmæglerfirma i Støvring syd for Aalborg

Nørøxe bygger sit udsagn på erfaringer dels fra en karriere indenfor bankvæsenet dels som mange-årig kunde i Folkesparekassen. Selvom han var ansat i en anden bankvirksomhed valgte han fra Folkesparekassens start at blive kunde, hvad han aldrig har fortrudt, for ikke alene anser han Fol-kesparekassens grundlæggende J.A.K.-værdier for rigtige, han har også erfaret, at dens styrke som pengeinstitut er, at ”principperne fungerer i dag-ligdagen”.

Nørøxes mangeårige drøm om at blive ejen-domsmægler blev realiseret i 1997, da Nybolig i Støvring blev sat til salg. Siden er det, trods mange lokale konkurrenter, gået støt og roligt frem. Den 1. januar 2008 kunne han ansætte medarbejder nummer to.

Ud over afdelingen i Silkeborg har Folke-sparekassen på jubilæumsdagen to afdelin-ger, én i Odense og én i Århus. I begge byer har Folkesparekassen bibeholdt kunde-ekspeditionen og sparekassen er dermed repræsenteret i tre byer med et samlet medarbejdertal på 20 – 12 i Silkeborg, 5 i Århus og 3 i Odense.

I løbet af de 25 år har i alt seks andelskas-ser valgt at indgå i Folkesparekassen. Det drejer sig om følgende:

Ejstrupholm I 1993 blev Andelskassen J.A.K. Ejstrupholm en del af Folkesparekas-sen. Andelskassens kontor i Ejstrupholm blev lukket og kunderne frem-over serviceret fra Silkeborg.Direktør i andelskassen Torben Vammen blev ansat i Silkeborg.

Odense I 1998 blev Andelskassen JAK-Fyn en del af Folkesparekassen. Som følge af et stort antal kunder i andelskassen og den gode beliggenhed i én af landets stør-ste byer – tilmed en uddannelsesby med mange unge mennesker – valgte Folkespa-rekassens ledelse at bibeholde kontoret som afdeling af sparekassen.

Holstebro I 2005 besluttede bestyrelse og andelshavere i Andelskassen J.A.K. Hol-stebro at indgå fusion med Folkesparekas-sen. Kontoret i Holstebro blev nedlagt og kunderne serviceret fra Silkeborg.

Århus Ligeledes i 2005 valgte andelsha-verne i Århus Andelskasse at indgå i fusion med Folkesparekassen. I fusionsaftalen blev det besluttet, at afdelingen på Bane-gårdsgade i Århus fortsatte som afdeling af sparekassen, hvilket var helt naturligt set i forhold til antallet af kunder i andelskas-sen og det store potentiale for udvikling i landets næststørste by.

Østfyn J.A.K. Østfyns Andelskasse i Langskov besluttede i 2007 at lukke og blive en del af Folkesparekassen. Kunderne blev overført til Odense Afdeling, hvor an-delskassens direktør Dorthe Vest også blev ansat.

Rødding Som den sidste J.A.K. andels-kasse, der har valgt at blive en del af Folkesparekassen, er J.A.K. Andelskassen Rødding, der med virkning pr. 1. januar 2008 indgik i fusion med sparekassen. Andels-kassens kontor i Rødding lukkes og kun-derne serviceres fremover fra Silkeborg.

FOLKESPAREKASSEN 25 ÅR8

K.E. Kristiansen Den ukuelige væbner”Ræk mig en næve, jeg har den behov”, skrev K.E. Kristiansen i 1932 til Peter Madsen, der ellers havde mere end nok at bestille som progressiv landmand på Vestsjælland. Men Peter Madsen var aldrig den, som sagde nej; hverken til opfordring om hjælp eller til at tage en udfordring op – og sidst af alt når den

kom fra hans forbillede, Landinspektøren. ”Aldrig før har jeg mødt et menneske med så ubetinget tillid til det godes magt; aldrig mødt magen til frygtløshed” erklærede han, da han efter næsten 35 års tro tjeneste gjorde regnskabet op.

En mere frygtløs, positiv og ukuelig væbner end Peter Mad-sen kan man ikke forestille sig. Hvad denne bondesøn med syv års dårlig skolegang i bagagen fik sat sig ind i og udviklede på sin egen selvstændige måde, var utroligt. På hjemegnen var han en kulturel ildsjæl, og da han hørte om J.A.K.-bevægelsen blev han hurtigt dens talsmand på Vestsjælland. Derudover blev han fra 1939 foregangsmand for det biodynamiske land-brug ikke kun i Danmark men også i Sverige og Norge.

Aldrig mistede han troen på, at en helhjertet indsats kan nytte. Så da K.E.K., der op i årene blev handicappet af en dårlig hofte, i 1963 skrev til ham: ”Beskik dit hus, kom og hjælp mere til i det arbejde, som rækker mod nytid; mod forstandig sam-fundsstyring; mod menneskelig retfærd”, ja da tøvede Peter Madsen heller ikke. Han brød som 63-årig op fra sin gård og blev til sin død en hovedkraft i arbejdet med at fastholde J.A.K.’s vision i alle dens praktiske manifestationer.

Pionerer

Landinspektør K.E. Kristiansen, eller kort og godt K.E.K., skabte, var og sty-rede J.A.K. næsten enevældigt fra det stiftedes i 1931 til sin død i 1965. Og ingen i bevægelsen anfægtede hans rolle, for stedse var han den forny-

ende, den uafladeligt inspirerende, der altid vidste at finde nye udveje for visionens realiseringer, når statsmagten satte en kæp i hjulet for de initiativer, som allerede var kommet godt i gang.

Han fødtes 18. september 1882 og bragte samfundssindet med sig fra barndoms-hjemmet i Hejnsvig Sogn. Her i egnene syd for Grindsted havde hans far gennem et langt livs slid opdyrket anseelige arealer af den ufrugtbare jord. Med sine 10 søskende indpodedes Kristian Engelbrecht stræbsom-hed, nøjsomhed og redelighed, samtidig med at han med sit tænksomme væsen på de ensomme arbejdsdage søgte at fatte de omstændigheder, der bandt selv de flittig-ste og dygtigste til et liv i fattigdom.

Ved gode menneskers hjælp blev han i 1904 landinspektørelev på Landbohøjsko-

len, i 1909 tog han eksamen med første karakter, hvorefter han i de følgende to årtier virkede som landinspektør i Jylland. Hånd i hånd med arbejdet fortsatte han sine studier i økonomi og samfundsforhold og nåede efterhånden til klarhed over for-udsætningerne for ”Det sande Folkestyre”, hvis første betingelse er den økonomiske frigørelse.

Da verdenskrisen rullede ind over Dan-mark i 1931, stod midlerne til at afværge dens følger ham klar. Det var ”bare” at iværksætte dem. Dette skete med stiftelsen af J.A.K., Jord, Arbejde, Kapital, på mødet i Kolding 2. februar 1931.

Det stærke indtryk K.E.K. gjorde på alle beroede uden tvivl på den personlige spi-ritualitet, der livet igennem var ham en lige så væsentlig side af tilværelsen som det samfundsmæssige. Netop syntesen af disse to sider gjorde J.A.K. til det enestående fæ-nomen, det var og er, og som bevægelsen må takke Landinspektøren for, idet den, grundet på hans indsigter, sammenfatter politik, økonomi og kristendom, sfærer der ellers holdes adskilt.



Den 29. oktober 1929, Den Sorte Tirsdag, gik børsen i Wall Street i panik, det amerikanske aktiemarked brød sammen. Et år senere var USA’s bruttonatio-nalprodukt faldet med en tredjedel og en fjerde-del af arbejdsstyrken var uden job. Depressionen

bredte sig hurtigt til først Tyskland, så Frankrig og England, som ramtes det følgende år, og i 1931 nåede den med fuld styrke Danmark, hvor hverken by eller land gik ram forbi. Fra 1930 til 1932 steg arbejdsløsheden i byerne fra 14 til 32 procent, mens antallet af tvangsauktioner tidobledes på landet. Nøden bankede på mangen dør, reel fattigdom blev et fælles kår.

Men som husmanden Jacob Buch fra Over Randlev formulerede det, da krisen var på sit høje-ste: ”I trange Tider sættes Sindene i Bevægelse, og Tanker fremmes, som i gode Tider ligger upaaagtet hen.”

Her tænkte han især på landinspektør K.E. Kristiansens banebrydende tanker, der på bag-grund af krisen bredtes i den panikslagne bon-destand, der var gældsat langt over skorstenene og uden udsigt til nogensinde at komme ud af gældsklemmen under det eksisterende økonomiske system. Her var det visionen sprang ud og blev fælles eje og fælles mål for titusinder.

For de mange var tankerne nye, men ikke for ”Landinspektøren”, som han omtaltes i den vok-sende kreds af tilhængere af hans tanker. Fra før Første Verdenskrig havde han alene og i studie-kredse studeret og arbejdet med alternativer til det økonomiske system, hvis ødelæggende virkninger på almindelige menneskers tilværelse, han havde været vidne til fra barnsben og som han daglig kunne iagttage, når han så hvorledes flittige og nøjsomme mennesker forgæves stred et langt, arbejdsomt liv og forblev lige fattige, fordi rente-

byrden åd ethvert overskud.Tankerne, han udmøntede på grundlag af disse

erfaringer, vandt imidlertid ingen genklang, så længe tingene gik sin vante, jævne gang og folk opfattede det økonomiske system som lige så uomgængeligt som naturlovene.

Men med krisen, der slog hundredetusinder om-kuld, voksede lydhørheden med ét. For her var ikke klage og jammer forbundet med krav om subsidier og anden statshjælp, nej her var et lysende nyt

Visionen springer ud


”Idealister” og ”medløbere”

I enhver bevægelse, der arbejder for et fremtidssam-fund med grundlæggende ændringer af de bestående forhold, blusser regelmæssigt en konflikt op mellem på den ene side dem, der nødigt viger en tomme fra det ideelle mål, og på den anden dem, som prioriterer de øjeblikkelige praktiske resultater.

Det har også været tilfældet inden for J.A.K., hvor de to fløje, navngivet henholdsvis ”idealisterne” og ”medløberne”, har skiftedes til at have overtaget – begge vel vidende at de forudsætter hinanden.

Uden ”medløberne”, der tilslutter sig de forskellige initiativer, fordi de kan se iøjnefaldende fordele for deres private økonomi, ville der ikke være det mate-rielle underlag for den nødvendige ekspansion, mens på den anden side idégrundlaget truer med at skride, hvis ikke ”idealisterne” fastholder de høje idealer og langsigtede mål.

Undertiden har det været vanskeligt at opretholde balancen, hvad der har ført til truende splittelser, men hver gang er det lykkedes at komme helskindet gen-nem kriserne, der senest kulminerede i kølvandet på J.A.K. Bankens sammenbrud. Mange troede det ville være enden på bevægelsen, men takket være visio-nens livskraft og ”idealisternes” tro på dens fremtid skød fælleskasserne op landet over og skabte nyt rum for samarbejdet mellem de to fløje.

syn på sand frihed for alle. Det var folkets frigørelse, det gjaldt.

Målsætningen eller visionen er blevet udtrykt på mange forskellige måder, men kernen er og bliver den enkeltes mulighed for at leve ud fra sine iboende evner, evner som han så lidt som hun har mulighed for at realisere under de eksisterende forhold. Først og nærmest på grund af det økonomiske system, der holder det store flertal i en slavelignende tilstand, hvor de ikke kan se længere end til livets opretholdelse.

Visionen er da at bryde disse lænker – og dertil havde Landinspektøren fundet midlet, enkelt, lige til at gå til, begribeligt for alle med et åbent sind: det rentefri sam-fund som byggede på reelle værdier – ejendomme, broer, maskiner, jernbanenettet, agerjorden osv. – og ikke på ophobningen af penge på en konto.

Med slående billeder udlagde K.E. Kristiansen i sine hundredvis af foredrag landet over i denne hektiske tid den falske, ødelæggende magt, pengene havde tiltvun-get sig, fordi de ikke anvendes på den rigtige måde, nemlig ikke som det omsætningsmiddel de alene burde være, men som en værdiophobning, der tiltvang sig magt over menneskene, en magt som kun styrkedes og styrkedes indenfor det eksisterende økonomiske system. Visionen var derfor lige så enkel som den appellerede til handling: Vil vi være frie, må vi som det første skridt, skabe vort eget økonomiske system. Økonomien befriet for renternes tyranni, økonomien som folkets tjener, ikke som dets herre og slaveholder.

Visionen var sprunget ud og havde fået navn: J.A.K. – Jord, Arbejde, Kapital.


Fra grundlæggelsen af Jord, Arbejde, Kapital ved et møde i Kolding den 11. februar 1931 er der ufortrødent blevet ar-bejdet på at omsætte visionen om et samfund uden øko-nomisk udnyttelse af de svage i praktiske aktiviteter. Ikke engang i fremtiden men her og nu skulle egne initiativer og institutioner skabe alternativer til det ødelæggende system.

Let har kampen aldrig været. Næppe var det første ini-tiativ, Andelspengene, søsat få måneder efter stiftelsen, før

den etablerede samfundsorden og dens politiske organisationer fornemmede, at her var en vision, som med langt større radikalitet end nok så revo-lutionære og socialistiske grupperinger truede det bestående system. Følgen var lovindgreb, der gang på gang førte til forbud mod J.A.K.’s praktiske tiltag, men hver gang man troede at have fået begravet visionen for stedse, genopstod den i nye former – som fulgtes af fornyede indgreb. Hver gang fandt man nye veje til visionens realisering, der som ende-ligt – og endnu uopnået – mål har oprettelsen af en Samfundsbank til rentefri finansiering.

Størst udbredelse og dermed den største pro-vokation udgjorde Andelspengene, der især i Jyl-

land i 1931-32 bredte sig fra sogn til sogn som alternativ til Nationalbankens kroner og ører. Disse private penge satte ikke kun gang i det lammede lokale erhvervsliv, det lyk-kedes også i vid udstrækning at udskifte dyre prioritetslån med rentefri lån, som udbredtes i takt med at flere og flere tilsluttede sig bevægelsen. Med op mod 35.000 medlem-mer udgjorde J.A.K. set fra ”systemet”s side en faretruende udvikling.

Modtrækket fulgte da også prompte i form af et lov-forbud gældende fra 1. januar 1933 mod andelspenge og en anklage mod K.E. Kristiansen for udstedelse af ”private

penge”. Da strafferammen var tre måneders fængsel, blev landsrettens dom lydende på en bøde på 1000 kr. opfattet af J.A.K. som en sejr. Sejr eller ej, forbuddet stod ved magt.

De følgende år lykkedes det med større og mindre suc-ces at omgå forbuddet, først i skikkelse af J.A.K.’s Finan-sieringsafdeling, også kaldet Kreditinstituttet, siden med Afregningscentralen J.A.K., der uden afregning i penge fun-gerede som en succesfuld clearingcentral for vareomsæt-ningen. Den blev grundlagt i 1934 og blev under henvisning til et underskud på 35.000 kr. af handelsministeren tvunget til at likvidere i januar det følgende år. Efterfølgende viste det sig, at likviditeten var helt i orden.

Andre tiltag var pengeinstituttet Andelskassen J.A.K. for Kongeriget Danmark, oprettet 1934 og Handelsaktieselska-bet J.A.K., 1938, men med ”Lov om visse Spare- og Ud laansvirksomheder” af maj 1934, der er gået over i historien som ”J.A.K. loven”, eftersom den hovedsaglig sigtede på at lamme J.A.K.s virksomhed, var redskaberne ved at være udtømte.

Som for udviklingen i almindelighed blev besættelses-årene en parentes for J.A.K., men da der igen kom bevæ-gelse i tingene skabtes grundlaget for den hidtil største satsning: J.A.K. Banken A/S, der i 1958 blev grundlagt som et alternativ til de eksisterende banker og sparekasser, idet rentefri ind- og udlån skulle udgøre en væsentlig del af dens virksomhed ved siden af den almindelige bankvirk-somhed på normale vilkår.

De første år var en dundrende succes. Banken, der havde hovedsæde i Middelfart ekspanderede hurtigt og nåede i løbet af nogle år op på at have 21 filialer og 30 kon-torsteder landet over, kunder, både til den rentebærende og ikke rentebærende del strømmede til. Endelig syntes målet inden for rækkevidde. Den hurtige ekspansion indebar imid-

Visionen i praksis


lertid risici i skikkelse af voldsomt stigende omkostninger, der blev overset i lyset af succesen, og da en voldsom inflation, der på det nærmeste ophævede fordelen ved ren-tefri låntagning, kom til i slutningen af 1960’erne, kom ban-ken i så alvorlige vanskeligheder, at den i realiteten blev slugt af Bikuben, som i 1972 overtog den for 25 mio. kroner.

Dette tilbageslag blev imidlertid ikke det lammende slag, mange forudså. Tvært om førte det til nye initiativer med udgangspunkt i den oprindelige vision, der var blevet overlejret af bankens succes og mange praktiske gøremål. Især stod nødvendigheden af den lokale forankring igen klart for bevægelsens ”ildsjæle” og fra 1973 og frem til 1985 oprettedes ikke færre end 55 lokale fælleskasser med i alt 86 kontorsteder, samlet i Landsforeningen J.A.K., der med den nye EU-lovgivning i 1985 overgik til andelskasser.

En del er nu lukket og som følge af fusioner er der i dag 10 J.A.K. Andelskasser – der virker med Folkesparekassen, oprettet i 1983, som samlende overbygning og servicecen-ter for de enkelte kasser.

Et nyt skridt på vej mod målet.

ØKOnto gør pengene grønne

ØKONTO

Selvom det er roden til de fleste samfundsonder, er det verdensom-spændende ”syge” pengesystem, der samler stadig større formuer på stadig færre hænder, ikke den eneste trussel mod en retfærdig, fredelig og harmonisk verden. Konstant ringere fødevarer, en forarmet natur og klimaændringer medvirker til at gøre fremtiden endnu mere usikker.

ØKOnto er et J.A.K.-initiativ, der tager kampen op mod begge onder på én gang, idet dens formål er at stille rentefri lån til rådighed for grønne og bæredygtige projekter inden for økologi, energibesparende foranstaltninger og miljøforbedringer.

Alle interesserede kan stille midler til rådighed for ØKOnto, men den renlivede J.A.K.-vej, som adskillige har benyttet sig af, er at donere ubenyttede rentefri lånemuligheder (årspenge) på andre kontoformer til ØKOnto’en.

Op til 25-års jubilæet er der oprettet over 60 ØKOnto’er, der med et samlet pålydende på godt 8,7 mio. rentefri årskroner, svarer til opret-telse af 5 ½ lån på hver 250.000 kr. med en løbetid på 10 år.

Siden starten i 2003 er der bl.a. ydet lån til at sikre et økologisk bageris produktionslokaler, til en privat vindmølle, et halmhus og til flere byggerier i Den selvforsynende Landsby på Sydfyn.

På den måde gøres rentefri penge grønne.


Hver dag står der 20 hjemmelavede speciali-teter i Arif Kocaks butik ”Klostergrønt” i Århus, alle

komponerede af ham selv og hver dag frisklavede. Foruden dem og grønsager i stort udvalg har forretnin-gen et overdådigt udvalg af Middelhavsområdets specialiteter, som han selv bringer til landet på to årli-ge indkøbsrejser til Tyrkiet. Fra mandag til fredag har forretningen åbent 8-20, lørdage og søndage 8-18.

Denne driftighed og flid har kendetegnet Arif Kocak, siden han i 1992

åbnede sin første butik, og det var den stadige fremgang, som fulgte med driftigheden, der førte ham til Folkesparekassen. For et par år siden fik han brug for større lager- og pro-duktionslokaler og fandt en velegnet ejendom, men ingen af de etablerede pengeinstitutter ville yde ham de nødvendige lån. Dem fik han i Folkespare-kassen, hvor han siden har været kunde.

Den driftige indvandrerKundeportræt


Uffe Madsen blev født i 1948, og det lige ind i J.A.K., idet hans far var Peter Madsen, som fra bevægelsens start var en dynamo i udbredelsen af dens vision. I hjemmet, den biodynamisk drevne Oldhøjgård i Odsherred, kom alle de navnkundige skikkelser jævnligt, og hvad han eventuelt gik glip af i selskabelig omgang, fik han utvivlsomt gennem de første års skolegang. Den foregik nemlig ved køkkenbordet i form af hjemmeundervisning.

Men boglig var han ikke. Den realeksamen, han tog i 1964, efter familien var flyttet til Strib, var efter hans eget udsagn, fuldt retfærdigt, elendig, luddoven med skolearbej-det som han havde været. Til gengæld var han optaget af teknik – han ville være mekaniker.

Men han blev elev i J.A.K.-banken; ikke af interesse for bankvirksomhed men fordi han var fascineret af bankens avancerede tekniske grej så som bogførings- og kartoteks-maskiner og ikke mindst de store, komplicerede regnema-skiner. Han blev udlært i 1967 og arbejdede, afbrudt af et år i en engelsk bank, som afløser i bankens mange afdelinger indtil fusionen med Bikuben i 1972.

Her kunne hans og J.A.K.’s veje være skilt for stedse. Han fulgte med over i Bikuben og avancerede i de følgende tiår til mere og mere ansvarsfulde poster med slutstilling som souschef for afdelingen i Nuuk. Da han af hensyn til familien efter fire år ville tilbage til Danmark, tilbød Bikuben ham at blive personalechef. Men da vågnede det slum-rende J.A.K.-gen ansporet af hans altid vågne lyst til at tage udfordringer op.

Han vendte nemlig hjem i 1982, året da planerne om Folkesparekassen var ved at tage form, og da man spurgte ham om han ville være direktør, slog han til – selvom det eneste der forelå var den officielle tilladelse til at drive pengeinstitut. Penge var der ikke mange af, og i stedet for

at være leder for 72 medarbejdere i Nuuk eller personale-chef for de mange tusinde i Bikuben, var han ene mand med forholdsordren: ”Kom så i gang!”

I gang kom han. Her 25 år efter er Folkesparekassens balance på 360 mill. og der er i alt 20 ansatte, 12 i Silkeborg, 5 i Århus og 3 i Odense.

Uffe Madsen force er evnen til at spænde over modsæt-ninger, hvad der gjorde springet tilbage til J.A.K. problemfrit. ”Jeg har aldrig oplevet konflikter mellem J.A.K.’s idéer og det at være en god bankmand”, fastslår han med tilføjelsen, at en god bankmand er én, der først og fremmest tilfredsstil-ler kunden men samtidig tilgodeser bankens behov. Lige det modsatte af hvad der tilfældet indenfor det etablerede bankvæsen, hvor de ansatte ofte aflønnes efter hvor meget de sælger. Ifølge Uffe Madsen ikke mindre end ”frygteligt”, fordi det ikke tager kundens behov i betragtning.

Også på andre områder spænder han vidt – han er erklæret EU-modstander, støtter anti-globaliseringsbevæ-gelsen ATTAC, vegetar er han såmænd også, men færdes og accepteres ubesværet i kredse med stik modsatte holdnin-ger.

Selv mekanikerlysten forener han med stillingen som altid nobelt klædt bankleder. ”Min måde at slappe af på er at ligge under en bil, der drypper olie i hovedet på mig”, en lyst han får styret ved hjælp af sine to MG’er, den første købt for 35 år siden, nummer to i 2006.

Hjem ad omvejePortræt af Uffe Madsen – Folkesparekassens direktør fra starten til i dag

Folkesparekassens mascot.Lille men med kræfter som en MG.


I barndomshjemmet, et husmandssted i Skov Hastrup ved Hvalsø, lærte Kurt Poulsen vigtigheden af at have orden i økonomien og spare op. Men selvom han allerede den-gang kunne undre sig over det mærkelige økonomiske system, kendte han ikke noget til J.A.K. og anbragte som den øvrige familie opsparingen i Roskilde Landbobank.

I 1967 flyttede Kurt som udlært mekaniker til Silkeborg. Han havde mødt Lis, som var elev i J.A.K. banken i Silkeborg. Lis var senere med til at grundlægge Funder Fælleskasse og har gennem lang tid været dens dag-lige leder. Snart kom J.A.K. til at fylde godt og grundigt i Kurts liv, samtidig med at han gennem årene har drevet autoværksted.

Igennem Kingo Carlsen og dennes hustru Martha, som blev Lis og Kurts naboer, fik han en grundig oplæring. ”De første år lyt-tede jeg kolossalt meget. I kælderen hos Martha og Kingo holdtes mange møder i lokalkredsen, og her hørte jeg blandt andet Peter Madsen holde foredrag. Det var ligele-des hos dem, Funder Fælleskasse holdt til.”

I forbindelse med oprettelsen af Fol-kesparekassen i 1983 begyndte det at gå stærkt. Først skulle et repræsentantskab

stables på benene i en fart. Her fik han sæde i 1982, i 1985 kom han i bestyrelsen. Da den daværende formand, vagtmester Hans Åge Hansen, ønskede at trække sig tilbage, blev Kurt Poulsen ringet op af Uffe Madsen, der spurgte om han ville efterfølge ham? Han undslog sig med at han hverken havde evner eller baggrund nok. Hertil replice-rede Uffe Madsen, at en sund og fornuftig indstilling samt orden i økonomien var fuldt tilstrækkeligt. Samtalen fandt sted i 1989 – og siden har Kurt Poulsen været formand for bestyrelsen.

Gennem de nu 18 år har grundlaget for hans arbejde været det samme: at stå på de oprindelige tankers grund og arbejde for, at så mange som muligt kan få gavn af at tænke finansiering på andre måder, til glæde for dem selv og for samfundet:

”Uden at ville lyde filosofisk vil jeg fastholde, at tiden altid vil være til at tænke på sine medmennesker. Så længe man kan gældsætte fattige og underudviklede lande, er der brug for et nyt økonomisk system. De arbejdsfri indtægter skal jo komme fra et andet sted, og det er fortsat fra udbytnin-gen af andre.”

Fra lærling til formandFolkesparekassens bestyrelsesformand

17

»Gennem de nu 18 år

har grundlaget været

det samme: at stå på de

oprindelige tankers grund

og arbejde for, at så

mange som muligt kan få

gavn af at tænke finan-

siering på andre måder, til

glæde for dem selv og for

samfundet«

Med mange unge kunder er det vigtigt, at Folkesparekas-sen har tilbud og aktiviteter, der specielt henvender sig til yngre. For at styrke dette område oprettede sparekassen i 2001 ”Folkesparekassens Ungdomsråd”.

FUR’s medlemmer, der er mellem 15 og 30 år, fungerer som inspiration for ledelsen. De fremkommer med forslag til nye aktiviteter og tiltag overfor ledelsen, lige som de har lavet arrangementer specielt for unge.

FUR står bl.a. bag Folkesparekassens hjemmeside ”UngBank”.

Ungdomsrådet FUR

FOLKESPAREKASSEN 25 ÅR


Havde det ikke været for Kingo Carlsen, der var rette mand i rette tid på rette sted og med grundfæstet overbevisning om det renteløse samfunds nødvendighed, var Folke-sparekassen aldrig kommet op at stå. I begyndelsen af 1980’erne var det nu eller aldrig, fordi en ny, EU-dikteret lov for pengeinstitutter stod foran sin vedtagelse. Før vedta-gelsen krævedes fem mio. kr. i egenkapital for at oprette en sparekasse, efter ikke mindre end 25 mio., et beløb som langt oversteg J.A.K.-bevægelsens formåen.

Funder Fælleskasse, som Kingo Carlsen havde været for-mand for siden dens grundlæggelse i 1974, og som havde ry for at være den mest effektive og veldrevne af de da mere end 50 J.A.K.-fælleskasser, kunne rejse det nødvendige beløb, og på dette grundlag slog man til. Folkesparekassen blev oprettet – med Kingo Carlsen som bestyrelsesformand.

Han voksede op blandt 12 søskende på et husmands-sted i Øster Vrå i Vendsyssel. Moren døde som 44-årige under fødslen af det 13. barn, da han var 13 år, og skole-gangen var som for datidens landbobørn syv år, derefter var det ud at tjene, hvad Kingo Carlsen kom som 13-årig. Med denne baggrund lå det ikke lige frem i kortene, at han skulle blive den driftige igangsætter af det, som i dag er et af Danmarks største firmaer indenfor nedbrydningsbran-chen, Kingo Karlsen A/S.

Vel var hjemmet fattigt men det var også socialt en-gageret med forbindelser til samfundskritikere som forfat-terne Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær, så da landbrugs-krisen tog fart i 1931 var både indstilling og sindelag åbne for K.E. Kristiansens tanker om det rentefri samfund. Fra da af var den dengang kun 11-årige dreng overbevist om ikke kun rigtigheden af J.A.K.’s idéer men også om nødvendig-heden af deres realisering, dersom den arbejdende befolk-

ning skulle kaste rentebyrdens åg af sig. Den overbevis-ning har han endnu som 87-årig: ”Socialdemokratiet følger jo kapitalismens ønsker, det blev fastslået én gang for alle, da det gennemførte J.A.K.-loven i 1935.”

”Som alle fornuftige mennesker” blev han militærnæg-ter og oplevede i Kompedallejren – ”det var nærmest en højskole” – både at overvære et foredrag af K.E. Kristian-sen og den tyske besættelse i april 1940. Krigen indebar dog også fordele for en driftig mand med trang til at blive selvstændig. Tørv skulle der til, og Kingo gravede tørv, først for andre, efter krigen med egen tørvegrav. Da denne ind-tægtskilde tørrede ud i efterkrigsårene, vendte han tilbage til landbruget, indtil han kom ind i den dengang endnu ganske unge nedbrydningsbranche. I 1955 grundlagde han firmaet Kingo Karlsen, som i dag, hvor det ledes af hans barnebarn Thomas Kingo Karlsen og hammer og mejsel er udskiftet med avanceret maskineri, er vokset til et af Dan-marks største med opgaver over hele landet.

Forklaringen på succesen er han ikke i tvivl om. ”Jeg har noget, som aldrig kan læres, nemlig et medfødt forretnings-talent”. Denne evne til at se de praktiske muligheder, som også har båret hans mangeårige indsats indenfor J.A.K., fik afgørende betydning ved J.A.K.-bankens lukning i 1973, som mange frygtede ville blive visionens død. Årsagen til at den gik ned er han ikke i tvivl om: ”De gamle J.A.K.-folk var nogle dejlige mennesker, men de havde ikke en skid forstand på at drive forretning. Hvis de havde sikret sig en bankuddannet som direktør, var det aldrig sket, og den kunne i dag have været en af Danmarks største.”

Den fejltagelse skulle ikke gentages. Hverken i Funder Fælleskasse eller i Folkesparekassen. Det har Kingo Carlsen, den konstruktive nedbryder, været garant for.

Den konstruktive nedbryderFolkesparekassens første bestyrelsesformand


»Jeg har noget, som aldrig kan læres, nemlig et medfødt forretningstalent«


Ifølge den oprindelige plan skulle Orla og Hanne Jensens selv-byggerhus i Ungstrup ved Kjellerup have stået klar til indflytning for et år siden. Men der bygges endnu, fordi undervejs er huset – eller rettere husene, for det drejer sig om to identiske på hver 175 kvadratmeter plus et forbindende fælleshus på 50 kvadratme-ter – konstant blevet tilført nye impulser og inspirationer, som er blevet fulgt, hvis de førte til målet, som er intet mindre end ”det optimale hus”.

Husene der bygges på er et fællesprojekt mellem Orla og Hanne og en datter, Gitte og svigersønnen, Jan.

Husene skal have det bedst mulige lysindfald, materialerne skal være de bedste, dvs. de sundeste og miljømæssigt mest forsvarli-ge, energiforbruget så lavt som muligt – og det hele føjet sammen efter de harmoniserende principper i det kinesiske Feng Shui-sy-stem, således at også indeklimaet, ”der er alfa og omega”, bliver optimalt.

Vejen til målet har været længere og mindre lige end de fore-stillede sig. Før de kunne tage fat på selve byggeriet, skulle der opføres to midlertidige huse, og da de stod færdige, viste det sig, at de oprindelige planer ikke førte til det optimale. Således var det op-rindelig planen, at det skulle være et halmhus, men det endte med et træhus, mens taget, der skulle være af tagpap, blev forvandlet til plader.

Da beslutningen om at bygge af træ var taget, købtes et mobilt savværk. Det kostede 70.000 kroner. Siden har det tjent pengene ind mange gange men unægtelig også lagt på arbejdsbyrden, som ikke er blevet mindre af, at alt skal håndlaves og ikke to brædder er ens.

Den nu 62-årige Orla Jensen har bygget heltids på husene i tre år, de sidste halvandet år bistået af en svigersønnen Jan. Men han fortryder ikke, at han gav sig i kast med opgaven, der har betydet, at han og Hanne kunne ”stå af ræset og leve deres drømme ud.”

Om føje år er drømmen materialiseret i skikkelse af de to 5,5 meter høje huse, der står som skulpturer i landskabet udstrålende kvalitet.

Det optimale husKundeportræt


Christian Ulrich er tredje genera-tion på Tannenhof en halv snes kilometer øst for Løgumkloster. Hans farfar Frits Ulrich rykkede som forpagter i 1934 ind på gården, som han i 1949 købte af Statens Jordlovsudvalg, efter at en del af jorden var stykket fra.

Gården blev i 1962 overtaget af faren, Johannes Ulrich, som i en glidende overgang har overdraget driften af de 75 hektar ager og 25 hektar løvskov til den nu 40-årige Christian, der i 1997 fik skøde på Tannenhof. I samme proces fulgte også farens enga-gement i Folkesparekassen, som gik helt tilbage til dens grundlæggelse i 1983. I første omgang med en privat-konto, men efter nogle år overtog Folkesparekassen også Tannenhofs driftskonto, hvis kontonummer nu er gået i arv til Christian Ulrich, der lige så helhjertet går ind for den rentefri politik.

Driften er koncentreret om svineavl. Søerne går på fri-land, en driftsform der tiltaler Christian Ulrich, fordi ”det er den mest bæredygtige og dyreetiske måde at holde svin på”, mens slagtesvinene opfedes i stald. Pga. de aktuelle høje priser på korn og lave på svin er den normale årlige produktion på godt 2500 svin halveret. Desuden er der en lille besætning af skotsk højlandskvæg, mens skoven, der blev delvis nyplantet efter orkanen i 1999, giver gavn-træ, som opsaves på eget minisavværk, og brændsel til et nyetableret halmfyr.

Den tid, der er vundet ved den reducerede svineavl bruges til en gennemgribende renovering af Tannenhof, som blev opført i 1772 og dengang havde et jordtillig-gende på 500 tønder land. Ejendommen, hvis stuehus opførtes i 1835, består til dels af materialer fra det ned-revne Løgumkloster.

SlægtsgårdenKundeportræt

Verden anno 2008 er på alle områder så anderledes end den, J.A.K.-bevægelsen opstod i, at man med rette kan stille spørgsmålet, om de idéer og den vision, som da blev til, kan bruges til noget i dag? Tilhører den ikke ”Verden af i går”, uigenkaldeligt passé og i bedste fald værd at mindes som et smukt initiativ, der nok kunne have fået betydning i den gamle, stadig overskuelige verden, men som har udspillet sin rolle i vor globaliserede tid, hvor milliardbeløb hvert minut fyger frem og tilbage over grænserne og ingen aner, hvordan verden ser ud i morgen?

Skulle nogle procenter fra eller til i rente ændre noget som helst på noget – på de uoverskuelige miljøproblemer, på det voksende svælg mellem rige og fattige både i de enkelte lande og staterne imellem, på naturens forarmelse og fødevarernes forringelse, på den forudseelige ener-gikrise? For ikke at tale om den kapitalkoncentration der har skabt koncerner, hvis årlige omsætning er større end mange landes bruttonationalprodukt? Gælder det ikke om, så godt det nu er muligt, at hytte sit eget skind under disse turbulente vilkår?

Tværtom!

Selvom J.A.K. opstod under helt andre betingelser, hører dens vision ikke fortiden til. Det er fortsat en fremtidsim-puls, i dag mere nødvendig end nogensinde, for nok er vi langt rigere, i hvert fald på materielle goder, end menne-sker i 1930’erne overhovedet turde drømme om, men vi er også i dag mere end nogensinde underkastet økonomiske ”nødvendigheder”, der – på trods af nok så mange demo-kratiske rettigheder – begrænser den enkeltes frihed til og mulighed for at realisere sine håb om et retfærdigt sam-fund, det være sig det nære så vel som det globale.

Sandt er det, at nogle procenter mere eller mindre i

rente bogstavelig talt kun er en dråbe i det oprørte økono-miske ocean og ikke umiddelbart vil have nogen mærkbar effekt, end ikke hvis de, der har gennemskuet kapital-ophobningernes ødelæggende følger, ikke som nu skal tælles i tusinder men i nogle millioner af klodens over seks milliarder beboere. Pensionskasserne, hedgefondene og koncernerne vil fortsat drive deres spil og placere deres milliardformuer, hvor de giver størst afkast, dvs. hvor de tilraner sig mest muligt af almindelige menneskers arbejds-indsats.

Men blot en nok så overfladisk forståelse af rentetag-ningens virkninger kan noget andet. Den afslører illusioner-ne om de såkaldte økonomiske nødvendigheder og sætter dermed den enkelte i stand til at vriste sine penge, få eller mange, fri af den økonomiske tvang og afhængighed. Og takket være et pengeinstitut som Folkesparekassen, der bygger på denne indsigt, formidles forbindelsen mellem mennesker, der givetvis ikke er lige bemidlede, men som er jævnbyrdige og ligestillede, og som hverken vil udnytte andre i kraft af deres opsparing eller udnyttes, fordi de har behov for penge. Mennesker som tilstår andre den frihed, de ønsker for sig selv.

På den måde kanaliseres pengene til projekter og ini-tiativer, der i stort som småt både er menneskeligt, socialt og miljømæssigt bæredygtige, i dette ords videste betyd-ning. Verden bliver ikke ændret med ét, men der opbygges kredse, som har gjort sig frie, og som i kraft af deres frihed kan realisere ikke kun hvad der er godt for dem selv men også for andre, for helheden. Så længe de findes, og helst skulle vokse, er der frirum, som er uindtagelige for kapital-ophobningernes indflydelse.

Pengene og livet

FOLKESPAREKASSEN 25 ÅR22

Frem for noget er vor tid individualismens tid. Idealet er det frie, uberoende menneske, der får mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med sine personlige egenskaber. Smukt og rigtigt men ikke fri for farer, fordi den voksende selvbevidsthed har så let ved at kamme over i egoisme, ikke mindst fordi det etablerede økonomiske system di-rekte opfordrer til først og fremmest at tænke på sig selv. Derfor er J.A.K.’s vision ikke ”kun” et spørgsmål om økonomi og penge. Den er en vision om livet.

Dråben i det oprørte økonomiske ocean

kan blive til projekter og initiativer, der

i stort som småt både er menneskeligt,

socialt og miljømæssigt bæredygtige,

i dette ords videste betydning.



Det økosofiske bageri

”Kvantitet er uforenelig med kvalitet”. Efter dette motto har Lissen Hamre og Dan Nielsen startet og siden gennem ni år drevet deres biodynamiske og økologiske bageri ”Det sunde brød” i Odense. Lige så længe har de været kunder i Folkespa-rekassen, der bl.a. gav bageriet et ØKOnto-lån, da ejendomme, hvori bageriet har lokaler, var ved at blive solgt hen over hovedet på dem.

Overhovedet alt i den smukke, lille forretning i Nørregade er økologisk. Det gælder ikke kun samtlige ingredienser i pro-dukterne men også butiksinventaret, ja selv rengøringsmid-lerne, fordi ”et gennemført miljø ikke kan udskilles fra at bage økologiske brød”.

Samme tankegang, som Lissen Hamre har døbt ”økoso-fisk”, ligger til grund, når alle brød håndæltes, selvom det – i hvert fald for andre – kunne være fristende at bruge maskiner. Det ville ikke alene spare mange kræfter men også give den fornødne tid til at udvide produktionen, en – igen for andre – nærliggende tanke, fordi butikken daglig kan melde udsolgt ved lukketid, og kunderne for at være sikre gør bedst i at be-stille deres brød i forvejen. Men det frister ikke Lissen Hamre og Dan Nielsen. Vækst er uforenelig med økologi, fastslår de, og ”hvis vi skulle lave mere ville det ikke blive på den rigtige måde.”

Den økosofiske holdning har med årene gjort forretnin-gen til et møde- og udvekslingssted for mennesker med en lignende positiv indstilling. Som Lissen Hamre og Dan Nielsen kan de glæde sig over den konstant voksende interesse for økologi, der har fundet sted i bageriets levetid, og hvis eneste negative effekt er, at det er blevet vanskeligere at skaffe lødige råvarer. Men heller ikke på dette område slækker ”Det sunde brød” på principperne.

Kundeportræt


De fik idéen i 2002, og i 2004 blev de i stand til at realisere den ved købet af en gård på 15 hektar i Hundstrup på Sydfyn. Ved hjælp af stor imødekommenhed fra den daværende Egebjerg kommune, flere lån, blandt dem også et ØKOntolån, i Folkesparekassen og vedvarende entusiasme er i dag fem huse beboede og 11 er un-der opførelse, således at Den selvforsynende landsby pt. huser 25 voksne og 20 børn. Når den er fuldt udbygget, vil den bestå af 26 huse foruden et fælleshus.

Visionen er at skabe en permakulturel landsby, dvs. et landsby-fællesskab bygget op omkring liv og produktion af egne fødevarer på stedet, samvær på tværs af aldre, noget at være fælles om, en drøm om ”at blive en del af løsningen på miljøproblemerne i stedet for en del af problemerne.”

Permakulturen er en økologisk bevægelse, der arbejder for at gøre tingene på en mere bæredygtig måde, så man ikke nedbryder men opbygger naturressourcerne. F.eks. opføres alle bygninger så vidt muligt af materialer fra det nære område, ved dyrkning af den tilhørende landbrugsjord på 11 hektar er fællesskabet i vid ud-strækning selvforsynende, og energien er baseret på solenergi og biobrændsel.

En anden af landsbyens målsætninger falder helt i tråd med J.A.K.’s: jorden skal gøres gældfri så hurtigt som muligt. Det sikres bl.a. ved, at den del af den månedlige leje – 7700 kr. for et par med to børn og 3550 for enlige – som går til afdrag på fælles lån, ikke kan tages med ved fraflytning.

Det groende samfund, som er det mest ambitiøse af sin slags i Danmark, er ikke kun til gavn og glæde for beboerne. Også for Hundstrup, der som så mange andre landsbyer var ved at uddø, har pionererne haft betydning, idet den har fået indblæst nyt liv i kraft af de mange tilflyttere, der hovedsagelig består af yngre i den arbejdsduelige alder.

Den selvforsynende landsby

Her ses en af beboerne, Lars Kristensen sammen plakat for ”Den selvforsynende landsby”.

Kundeportræt


Folkesparekassensi bygning i silkeborg fra 1983.

LokalrådI forbindelse med sparekassens fusioner med J.A.K. andelskasser og oprettelse af afdelinger har det været et ønske fra sparekassens ledel-se, at der omkring afdelingerne opstår et lokalt fællesskab, dels for at binde kunder og spare-kassen sammen, dels er lokale ambassadører for Folkesparekassen. Ved fusionen i 1998 med Andelskassen JAK-Fyn fortsatte andelskassens daværende repræsentantskab som et lokalråd i Folkesparekassen. Dette lokalråd har hvert år siden afholdt et velbesøgt årligt møde for kun-der og garanter på Fyn, hvor der sædvanligvis også er en ekstern foredragsholder. Derudover afholdes der i løbet af året nogle aftenmøder med forskelligt indhold.

Ligeledes er der i Århus oprettet et lokal-råd, der afholder et årligt møde for kunder og garanter, og åbner mulighed for yderligere initiativer.

Ved grundlæggelsen i 1983 rykkede Folkesparekassen ind i den bygning, som Funder Fælleskasse nogle år tidligere havde opført på Herningvej i Silkeborg.Det er fortsat sparekassens hovedsæde.


Selvom Folkesparekassen har over 5000 kunder, er det den mindste del af det daglige virke, som foregår ved skranken i åbningsti-den.

Kun omtrent én tiendedel af ekspeditioner-ne udføres her. Ikke mindre end 30 pct. af de forskellige konti benytter homebanking. Hvis man tæller ægtefæller og samboende med, er det halvdelen af alle overførelser, der udfø-res via internettet. Dertil kommer, at en stor del af de øvrige forretninger varetages over telefonen, således at også kunder, der bor på afstand af de tre afdelinger i henholdsvis Silkeborg, Århus og Odense, uden besvær kan få deres bankforretninger udført.

Her er tre ses tre af Silkeborgafdelingens 12 ansatte i gang med deres travle virke: Birthe Meyer, Gitte Iversen og Henrik Bo Nielsen.

Hverdag i Folkesparekassen Silkeborg


Hverdag i Folkesparekassen Odense

Efter J.A.K.-Fyn i 1998 fusionerede med Folkesparekassen, opretholdt man gennem nogle år de hidtidige lokaler. Men da muligheden opstod, flyttedes afdelingen i september 2002 til nye, meget smukke rum i tilknytning til kunst- og kulturcentret Solvognen. Med udsigt til Eventyrhaven og Odense Å betjener de tre ansatte den støt voksende fyn-ske kundekreds.

Afdelingens leder siden sommeren 2007, Hans Kjems, arbejdede tidligere som afdelingsleder i Sparekassen

Fåborg´s afdeling i Brobyværk. Han er udlært i Den Danske Bank, hvor han har været ansat gennem 13 år, og han har således et stort erfaringsgrundlag, når han sammenligner ”de profitorienterede forretninger” med Folkesparekassen: ”Det er et spørgsmål om at være konstant salgsorienteret eller have ro til en bedre og mere reel kunderådgivning, der er til kundens bedste.”

På billederne ses Henning Nørregård Nielsen, Hans Kjems og Dorthe Vest.


Også i Århusafdelingen, der ligger så centralt som tænke-ligt, nemlig i Banegårdsgade tæt på Banegårdspladsen, er grundlaget for de ansattes engagement og arbejdsglæde, at Folkesparekassen har et andet værdigrundlag end andre bankvirksomheder. Med afdelingsleder Erik Boesens ord: ”Hverken jeg eller de andre ansatte ville arbejde et sted, hvor man sælger noget, kunderne ikke har brug for.”Erik Boesen, som i sin tid fik sin bankuddannelse i J.A.K.-banken og blev leder af afdelingen i Århus i 2005, ses her i samtale med en kunde og fuldmægtig Karen Lykke Thyge-sen.

Hverdag i Folkesparekassen Århus


Den første bestyrelse i Folkesparekassen bestod af lokale Silkeborg-folk, der alle havde været aktive i Funder Fælleskasse. De var• Kingo Carlsen – formand• Ingolf Braagaard – næstformand• Frede Hansen• Hans Åge Hansen• Peter Madsen• Jonna Nielsen

I de passerede 25 år, har bestyrelsen været en aktiv del af Folkesparekassens udvikling. Over årene er sammensætningen ændret, således at det nu ikke længere er en ren Silkeborg be-styrelse. Ved starten af jubilæumsåret består bestyrelsen af følgende syv:• Autoreparatør Kurt Poulsen, Silkeborg – formand

• Autohandler Børge Mortensen, Silkeborg – næstformand

• Kontorleder Niels Juhl Bentzen, Århus• Økonomikonsulent Jørgen Bertelsen, Holstebro• Advokat Katty Busack, Silkeborg• Kemiingeniør Aage Kirkegaard, Silkeborg• Terapeut Helle Nielsen, Højbjerg

Folkesparekassen er organiseret sådan, at sparekassens højeste myndighed er repræsentantskabet på 46 personer, der vælges for 4 år ad gangen af garanterne i sparekassen. Repræsentantskabet vælger 7 personer til bestyrelsen, der sammen med direktøren er sparekassens ledelse.

Det første repræsentantskab i 1983 bestod udelukkende af personer fra Silkeborg, men efterhånden som Folkesparekas-sens aktiviteter er udvidet til andre dele af landet, har dette naturligvis smittet af på sammensætningen af repræsentantskabet.

2008 har det følgende sammensætning:

Bopæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AntalSilkeborg - området . . . . . . . . . . . . . . 23Århus - området . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Øvrigt Jylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Folkesparekassens bestyrelse Repræsentantskabet


BESTYRELSE

SILKEBORG

ODENSE

ÅRHUS

Kurt PoulsenAutoreparatør

Børge MortensenAutohandler

Niels Juhl BentzenKontorleder

Helle NielsenTerapeut

Katty BusackAdvokat

Jørgen BertelsenØkonomikonsulent

Aage KirkegaardIngeniør

Uffe MadsenDirektør

Gitte IversenFuldmægtig

Birgitte HeselAssistent

Henrik Bo NielsenFinanstrainee

Lis PoulsenSparekasseassistent

Else BakRegnskabsmedarbejder

Erik W. EsbensenFuldmægtig Souschef

Mona SimonsenSparekasseassistent

Anni PollowSparekasseassistent

Gerda KarlsenAssistent

Birgitte FrederiksenSparekasseassistent

Birthe MeyerSparekasseassistent

Hans KjemsAfdelingsleder

Henning Nørregård NielsenSparekasseassistent

Dorthe VestAssistent

Erik BoesenAfdelingsleder

Birthe D. AndersenAssistent

Grete SørensenFuldmægtig

Karen Lykke ThygesenFuldmægtig

Jimmi SkovFinansøkonom

Silkeborg Herningvej 37, 8600 SilkeborgTlf. 86 81 16 11Åbningstid:Mandag – fredag kl. 9.30 – 16.00Torsdag kl. 9.30 – 18.00

OdenseKronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf. 66 11 22 31 Åbningstid:Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Århus

Banegårdsgade 19, 8000 Århus C Tlf. 86 13 51 00 Åbningstid:Mandag-onsdag 10.00 – 16.00Torsdag 10.00 – 18.00Fredag 10.00 – 15.00

www.folkesparekassen.dk E-mail: [email protected]

www.folkesparekassen.dk

ww

w.ba

chbo

esen

.dk

folkesparekassen jubilæumsmagasin

Documents