fleksible og fremtidssikrede laboratorier fsta nyborg 3. oktober … · områder der ikke fra...

OKTOBER 2019

Fleksible og fremtidssikrede laboratorier

FSTANyborg 3. oktober 2019

SIDE 2

Fleksible og fremtidssikrede laboratorierStore arealer på hopitaler er konstant under ombygning - hvordan kan ombygnings-behov og – perioderne minimeres?

Hvordan sikrer du at hospitalslaboratorierne er fleksible og kan dække de fremtidige behov?

Hvad betyder det for rumindretningen og de bygningstekniske installationer at laboratorierne skal være fleksible?

Med udgangspunkt i DTU bygning 220 gives eksempler på hvordan udfordringerne kan løses.

OKTOBER 2019

Agenda

• Kort om Kim Hoegh og MOE

• Definitioner på fleksibilitet og fremtidssikrede laboratorier

• Laboratoriebygning 220 på DTU

• Erfaringerne fra bygning 220 med fleksible og fremtidssikrede laboratorieløsninger

• Opsamling og spørgsmål

OKTOBER 2019 SIDE 3

Kort om Kim Hoegh og MOE

SIDE 4

Kim Leander HoeghLeder af laboratorie & sundhedsområdet

Hos MOE siden 1996, aktionær

Mail: [email protected] Tlf.: 2540 0013

OKTOBER 2019

MOE BYGGERI

OKTOBER 2019 SIDE 5

BYGGERI

OKTOBER 2019 SIDE 6

OKTOBER 2019 SIDE 7

IkonbyggerierDen Sorte Diamant

Den Blå Planet

8-tallet

VM-Bjerget

OKTOBER 2019 SIDE 8

ErhvervNyt Havnecenter – Aarhus Havn

Nyt domicil -Rigspolitiet

DSV domicil

Kontorbyggeri på Kalvebod Brygge

OKTOBER 2019 SIDE 9

Laboratorier

DTU220 – Center for Bio-sustainability

KU - Pharma Science Center

DTU224/225 – Laboratoriebyggeri til systembiologi SDU – Nyt Teknisk Fakultet

OKTOBER 2019 SIDE 10

SundhedNyt Sundhedshus -Diakonissestifelsen

Nyt Psykiatrisk Sygehus i Vejle

DNV GødstrupNyt Hospital Nordsjælland


ForskningMaterialelaboratorium

Leo PharmaAnhydro

Statens Serum Institut


Hvem arbejder vi for?

900medarbejdere

6 kontorer i Danmark

1 datterselskab i Norge

85+ års erfaring

1 datterselskab i Manila

100+ ejere


MOE A/S

Definition på fleksibilitet og fremtidssikrede faciliteter

SIDE 14

Hvad forstår du ved fleksible og fremtidssikrede faciliteter?

A. Installationer og inventar i et rum skal være fleksible og skal kunne udskiftes

B. Installationer, inventar og vægge i et rum skal kunne flyttes rundt

C. Installationer, inventar og vægge på dele af en etage skal være fleksible og skal kunne flyttes

Hvad mener du?

OKTOBER 2019

Definition af fleksibilitet


BYGSt

Fleksibilitet kan typisk tænkes i forhold til de omgivende fysiske rammer og inventar og

skal forstås som muligheden for ændringer på kort sigt.

Eksempel:

• Inventar kan flyttes eller fjernes på en enkel og let måde

• Ændring af installationsmængde og type kan udføres på en enkelt og let måde

• Kontorer kan ændres fra et enkelt kontor for forskere til dobbelt kontor for PhD’ere

• Alle laboratorier skal være klassificeret som min. GMO kl. 1 for at kunne overgå til

anden laboratoriefunktion.

• Tænke i helheder så rum indretninger kan bruges af flere forskerenheder

• Planlægge ensartethed af størrelser og funktioner af rum

• NON GMO Laboratorium kan ændres til GMO Laboratorium

• Laboratorium enhed kan ændres til kontor-enhed og vise versa

• Vare- og personflow skal defineres og udlægges fra start

• Supportrum der fjerner stort, støjende og varmeafgivende udstyr fra laboratorierne

• Undgå installationer i tværvægge(svært pga. installationer under gulv)

• Små laboratorier er ufleksible omkring forandringer

Definition af fleksibilitet

København Universitet

Fleksibilitet i det overordnede layout

OKTOBER 2019 16

Definition af foranderlighed/fremtidssikring


BYGSt

Foranderlighed skal tænkes i forhold til de omgivende fysiske

rammer og inventar og skal forstås som mulighed for ændringer

på længere sigt.

Eksempel:

• Bygningen skal være robust, dvs. konstruktivt være forberedt

til at installationer kan føres nemt rundt - Dette gælder også

områder der ikke fra starten udlægges til laboratorier

• Lodrette skakte skal være dimensioneret så det er muligt at

montere supplerende kanaler. Dette gælder også for vandrette

føringsveje.

• Funktioner skal kunne ændres fra en funktion til en anden. Det

skal f.eks. være muligt at indrette kontorer til et let

laboratorium eller konvertere mødelokaler til kontorer


Introduktion til laboratoriebygning 220 på DTU

• Center for Biosustainability – 12.200 m2 på 8 etager.

• Bygherre: DTU CAS

• Arkitekt: VLA

• Landskab: GHB

• Hovedentreprenør: BAM Danmark

Ca. 21.000 kr/m2 i 2019 priser

Ca. 7.000 m2 Laboratorier med bl.a. Isotop,

GMO1 og GMO2

Karakteristika ved DTU220

SIDE 19

• Modulmål: 3,0m, labrum dybde 7,4m Supportzone 3,3m

• Konstruktivt: Ingen nedragende bjælker• Etagehøjde: 4,35m, 1,35m over

nedhængt loft• Skaktplaceringer i gavle• Lette tværvægge og skot over loft• Ringventilation, 105.000 m3/h med 20%

udvidelsesmulighed• Modulopbygget installations-principper og

–føringer

OKTOBER 2019

Karakteristika ved DTU220

SIDE 20OKTOBER 2019

Etageplan


Placering af laboratorier, supportrum og kontorerPlacering af skakte

Oprindelige modulmål


Projektmål:3,0, 7,4m og 3,3 m

Modulmål


• Modul på 3,0 m• Ingen søjler i laboratorier• Bærelinjer

Reduktion af modul fra 3,3 til 3,0 m eller til 3,2 m


Ændre kontor til laboratorium


Indretningseksempel


• GMO2 laboratorium• Sluse• Ingen supportrum – kopirum

Bemærk:• Placering af håndvaske• LMK• Langsgående gangzone

Placering af skakte og supportrum


Indretning - tværsnit


Bemærk:• Hængende overskabe• ”Løse” underskabe

Tværsnit


Bemærk:• Bjælkerne• Bærende bagmur• Standardisering af installationer• Ventilationskanaler• LMK• Rørførte medier• Kabelbakker• Placering af udtag i inventar

Det konstruktive princip


Modularisering af installationer


De foranderlige installationer


Ringventilation


Ringventilation og backup


De foranderlige installationer - ventilation


Kanaler over loft – princip i teori


Tværsnit


Lette tværvægge i laboratorier


Ændre tværvægge i lab


Bemærk:Skot over nedhængt loft

Afløb – våd zone


Er det dyrere at bygge fleksibelt og fremtidssikret?


• Tjaa……..

• Det er om ikke andet så ingeniør- og arkitekt-mæssigt

udfordrende og også sjovere…..

DTU projekt erfaringer

OKTOBER 2019SIDE 42

MOE A/S DTU 225 DTU220 DTU 310 DTU 228 DTU357

Systembiologi CfB 3D IC Kemiteknik ETC

År 2016 2014 2018 2018 2019

Areal 2.235 12.160 9.300 5.983 1562

Byggeudg./budget, mio kr 56,2 222,5 245 158 45

Kr/m2 – 2019 priser, indekseret 27.200 21.000 27.000 27.400 28.800

Projektstade Afleveret Afleveret Afleveret UdførelseProjektering

Entrepriseform HE HE ”IPD” Alt. TE TE

Erfaringer fra 220 på foranderlighed og fleksibilitet


• Hvordan sikres fleksibilitet og fremtidssikring?

– Indtænk behovet allerede i rådgiverudbuddet

– Kravene skal afklares og tryktestes tidligt i

projektforløbet (BP/DF)

– Når dispositionsforslaget er ”låst” med modulmål,

etagehøjder m.m. ”låses” også mange af

frihedsgraderne for kommende ombygninger og

fleksibiliteten.

– Der skal tænkes i helheder og tværfagligt – inddrag alle

fagligheder – også arkitekt, konstruktioner og brand

– Gennemtænk mulige scenarier for ombygninger og

konsekvenserne heraf

– Ved ”standardisering” og modularisering af

rumstørrelser samt installations-føringer og –afgreninger



• Hvordan sikres fleksibilitet og fremtidssikring?

– Tænk i byggeklodser

– Undgå individualisering af laboratoriestørrelser

– Brug det ”rigtige” Modulmål

– Design efter princippet ”Inside – out”

– Fastlås lodrette installationsføringer tidligt i

projektforløbet



• Hvordan kan ombygnings-behov og – perioderne minimeres?

- Vælg det ”rigtige” konstruktive princip – undgå nedragende

bjælker og placér de bærende vægge ”rigtigt”

- Indarbejd overkapacitet på de tekniske forsyninger

- ”Ingen” installationsforsyninger fra etagen under eller over

- ”Ingen” lodrette installationsføringer i tværvægge

- Afspærrings- og indreguleringsmulighed på etagen/i rummet

- Brug hængende eller mobilt inventar



- Gabriel Szima, DTU Biosustain:

”Det er nemt og fleksibelt at bygge om i de enkelte

laboratorier”

Spørgsmål ?


fleksible og fremtidssikrede laboratorier fsta nyborg 3. oktober … · områder der ikke fra...

Documents