fiskerbladet - februar 2010

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · FEBRUAR 2010 NR. 1-2

Lave brændstofpriser gav godt fiskeriIndustrifiskeriet slap godt igennem 2009

Viden gav nøglen til succes

Kilowattdage bringer fiskeriet

i fare

Polaris Electronics A/S

Egenproduceret, GMDSS NAVTEX

Vandtæt SAILOR VHF DSC med optagefunktion, 90 sek., tågehorn & loudhailer

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo Juli 2010

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo Juli 2010

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2010

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Skagen SkipperskoleHar du viljen – kender vi vejen

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf. nr. 98 90 01 20

Bankvje 1 - 9990 Skagen - DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dkwww.sea-master.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret tr dl s net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dkSeamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk

FiskerBladet / 1 -2 ·20102

Indholdfiskerbladet 1-2.2010

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt - lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver FiskerBladet ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i martsEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · FEBRUAR 2010 NR. 1-2

Lave brændstofpriser gav godt fiskeriIndustrifiskeriet slap godt igennem 2009


Kilowattdage bringer fiskeriet i fare

4 Ungdommens kilde springer med fiskeolie 5 Leder 6 Nyheder 8 Fiskere klar til fusion 9 Industrifiskeriet slap godt gennem 2009 10 Lave brændstofpriser gav godt fiskeri 11 FiskerBladet indleder 2010 med nyskabelser 12 Kilowattdage bringer fiskere i knibe 13 AKVA Group skal bygge algeforsøgsanlæg 14 Viden gav nøglen til succes 15 Positiv udvikling i fiskebestandene 15 Støtte til innovative løsninger i fiskeriet 16 Professor vil sikre biodiversitet 18 Bæredygtigt muslingefiskeri nu en realitet

HAR DU EN GOD HISTORIE? … som du mener at FiskerBladet skal tage op?

Ring til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

Alle henvendelser tages seriøst.

I næste nummer af FiskerBladet sætter vi fokus på:

Ny- & ombygning samt reperationVil du benytte denne enestående

chance for at markedsføre dit firma i FiskerBladet, så kontakt

Heidi Benn Laurberg Rosendahls Mediaservice

hbl@rosendahls. dk · 76 10 11 64

FiskerBladet / 1 -2 ·2010 3

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer Fryse-laster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 tonlængde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Ny amerikansk forskning viser, at fiskeolie kan være med til at forlænge menneskets levealder

Det er almindeligt anerkendt at aldring skyldes forkortede telomerer, som er strukturer der medvirker ved replikation af arvemassen ved celledeling. Telome-rerne bliver kortere og kortere for hver celledeling, og det tyder på at det er disse sekvenser der afgør en organismes le-vetid. I for eksempel kræftceller undgås forkortelsen ved hjælp af enzymet telo-merase.

Nyt studieAmerikanske læger har, i et helt nyt me-

dicinsk studie, vist at omega 3 fedtsyrer kan formindske forkortelsen af cellens telomerer og dermed sænkes hastigheden på aldringsprocesserne.

Denne opdagelse kan måske reelt for-klare nogle af de mange positive helbreds-mæssige fordele man tidligere har vist som effekt af indtagelse af omega 3/fisk - såsom beskyttelse mod hjertesygdom, øget overlevelses-procent efter hjerteanfald, reduceret psykisk tilbagegang i alderdom-men, og medvirke til at forebygge alders-relaterede forandringer i øjet.

600 personer undersøgtI undersøgelsen medvirkede 600 personer der havde haft hjerteproblemer. De fik alle målt længden af deres telomere og hvor meget omega 3 deres blod indeholdt.

I tidligere lignende undersøgelser har man ikke målt omega 3 indholdet i blo-det, blot bedt deltagerne oplyse hvor me-get fisk de spiser – en unøjagtig metode, som ofte fører til uklare eller ufuldstæn-dige resultater. Efter 6 år blev deltagernes telomerer atter målt - og det viste sig, at de der havde det højeste omega 3 indhold i blodet også havde den mindste forkor-telse af deres telomere! Studiet er offent-liggjort i Journal of American Medical Association.I andre studier har man kunnet vise, at gnavere (rotter/marsvin) lever en tredjedel længere, når de fodres med en kost beri-get med fiskeolie med omega 3. AquaCircle

Ungdommens kilde springer med fiskeolie


Kære læserVelkommen til den første udgave af Fi-skerBladet med ny ejer og ledelse. Bladet tager hul på et nyt år, fyldt med udfor-dringer, som den globale krise har med-ført. Krisen har påvirket fiskeriet, hvor især priserne har været under kraftigt tryk igennem stort set hele året.

Men det ser dog ikke kulsort ud for fiskeriet. Som fiskeskipper Irving Kristen-sen fra Esbjerg udtaler inde i bladet, så har de lave brændstofpriser haft en gavnlig ef-fekt for den samlede drift. I hvert fald når det drejer sig om industrifiskeriet.

I Esbjerg er der generelt positiv stem-ning blandt industrifiskerne, der til trods for de generelt lave priser, har oplevet en sæson med tobisfiskeri over al forvent-ning. Formanden for Esbjerg Fiskerifor-ening, Jesper Juul Larsen, rengner derfor ikke med, at nogen af foreningens med-lemmer kommer ud af 2009 med røde tal på bunden.

FiskerBladet vil i løbet af 2010 sætte fokus på mange af de udfordringer, som fiskeriet slås med til dagligt. Men samtidig vil FiskerBladet også bringe postivie og personlige historier fra fiskeriet

Industrifiskeriet har – i lighed med de fleste andre fiskerier i Danmark – haft et nogenlunde godt 2009 med pæne fang-

Lysere udsigter for fiskerietster. Det burde alt andet lige give et bedre udgangspunkt for det nye år. Og med de spæde tegn på forbedringer i både den nationale og den globale økonomi, så kan 2010 blive et vendepunkt af den positive slags.

Men som det altid er med fiskeriet, så dukker nye udfordringer løbende op. Den seneste - og måske mest alvorlige - er pro-blematikken omkring kilowattdagene. Det er meget godt, at kvoterne sættes op for nogle arter, men det hjælper ikke meget, hvis myndighederne samtidig skærer så meget i tildelingen af havdage, at fiskerne ganske enkelt ikke kan nå at få fanget og landet de tildelte kvoter. Et af dansk fiskeris største problemer i øjeblikket er kilowattdagene, og i Danmarks Fiskerifor-ening kæmper manlige nu for at afbøde virkningerne. Og det er en vigtig kamp, der skal vindes. For hvis det modsatte sker, så kan det ifølge formanden for Dan-marks Fiskeriforening, Svend-Erik An-dersen, ende med en katastrofe for dansk fiskeri og fallitter blandt fiskerne.

FiskerBladet vil i løbet af 2010 sætte fokus på mange af de udfordringer, som fiskeriet slås med til dagligt. Men samti-dig vil FiskerBladet også bringe postivie og personlige historier fra fiskeriet, der trods alt er et erhverv, hvor optimismen overlever.

Edmund Jacobsenredaktør

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADETI næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 10, sætter vi fokus på

Ny- & ombygning samt reparation. Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 19. februar.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.


LEDER

Kameraforsøg udbredes til hele EUDanmark iværksatte sidste år forsøg med kameradokumentati-on af fangsten på en række kuttere. De danske erfaringer er så gode, at EU-Kommissionen har besluttet, at udvide forsøgene så alle EU-lande kan lave tilsvarende foranstaltninger. På sigt betyder det større kvoter, da mængden af udsmid reduceres.

– Danmark ligger i front i arbejdet med at komme udsmid af fisk til livs. Vores kameraforsøg har vist sig at være meget ef-fektive, og derfor åbner EU nu op for at de andre lande kan væ-re med. Det vil løfte fiskebestanden i hele Europa. De fiskere, der vil dokumentere deres fiskeri kan få en større fangstkvote for torsk ved at tage højde for, at al fisk tælles og registreres, siger Fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Arbejdet med de øvrige forhandlinger for næste års kvoter bar præg af de uafsluttede forhandlinger med Norge. Det betyder, at en række af de kvoter som danske fiskere får tildelt for det kommende år ikke er endelige endnu.

De kvoter som ligger fast er torsk i Kattegat, jomfruhummer i Nordsøen og Skagerrak samt tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Fødevareministeriet

Foreninger fusionererDe to brancheforeninger, Dansk Fisk og Danmarks Fiskein-dustri- og Eksportforening, har valgt at lægge sammen i en ny forening, kaldet DSA.. DSA får som direktør Poul Melgaard, der tidligere har været ansat som sekretariatsleder i Dansk Fisk under Dansk Industri. Brancheforeningen skal bidrage til, at medlemmerne får stabile leverancer af fisk og skaldyr fra de danske farvande og hjælpe virksomhederne med eksporten. TV2 Nord

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Projekt om fortidens fiskelivRoskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet står bag det projekt, som Videnskab.dk’s læsere netop har valgt som årets danske forskningsresultat. Projektet tegner et billede af fortidens fiskeliv, som man hidtil har måttet gætte sig til. I gamle dage var der mange flere fisk, og de var meget større. Sådan fortæller myterne og mange lystfiskerhistorier. Og der er noget om snakken. Det viser en stor international historisk undersøgelse af fiskebestande. Gennem århundreder er fiskene i verdenshavene blevet mindre og mindre, og omkring 90 pro-cent af bestandene er forsvundet. DTU Aqua

Deltaq køber fiskeforædlingsvirksomhedPrisen udgør 67 mio. kr. på gældsfri basis for 100 pct. af akti-erne. Deltaq opnår en ejerandel på 53 pct. af aktierne.

Opkøbet foretages sammen med den nuværende adm. direktør Halldór Arnarson og den forhenværende bestyrelsesformand i Jeka Fish Sighvatur Bjarnason, som ligeledes er tidligere ejer af Jeka Fish, han skal dermed medvirke til at videreføre de mange-årige tætte relationer til kunder og samarbejdspartnere. Halldór Arnarson solgte selskabet i 2006 til sælger, Icelandic Group, oplyser Deltaq. Ugens Erhverv

Fersk fisk hurtigt fremmeJernbane-løsning med fersk fisk til Italien og grøntsager til Norden blev hædret på Danske Speditørers jubilæumskon-ference. Bring Frigoscandia i Aalborg blev fredag den 22. januar hædret med Effie Prisen 2010 på Danske Speditørers Jubilæumskonference på Børsen i København. Prisen gives til en dansk speditørvirksomhed for effektive, innovative og ener-girigtige løsninger. Ugens Erhverv

Minna og Gunnar vender tilbageNu kommer tv-reklamerne med Minna og Gunnar igen på tv-skærmen efter nogle års fravær. Samtidig kan man i supermarkeder og fiskeforretninger få en fol-der med opskrifter på nogle af Gunnars favorit-retter. TV-reklamerne kan allerede nu ses på internettet – på www.2gangeomugen.dk. Her kan man også finde opskrif-terne fra folderen og infor-mation om reklamefilmene. Reklamefilmene med Minna og Gunnar vil kunne ses på

flere tv-kanaler i uge 4 og de følgende uger. De bliver både vist på TV2, TV3 og flere andre kanaler og på forskel-lige tidspunkter af dagen og aftenen.

Danmarks Fiskeriforening

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk”


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDERUenighed om muslingefiskeriDer er splid blandt miljøorga-nisationer om muslingefiske-riet i Limfjorden.

Den grønne, internationale certificeringsorganisation Marine Steward Council (MSC) har netop blåstemplet muslingefiskeriet i den nord-jyske fjord som verdens første miljøbæredygtige af slagsen. Men Danmarks Naturfred-ningsforening kritiserer MSC for at give sit miljømærke til 27 muslingefiskeres leve-rancer til Vilsund Muslinge Industri i Nykøbing Mors og Aggersund i modstrid med den naturbeskyttelse, som EU-regler giver nogle af de berørte fiskeområder.

Nordjyske

Længere frist til klager over kilowattdageFrem til 15. marts kan far-tøjsejere klage over de tilde-linger af kilowatt-andele, de har fået. Danmarks Fiskeri-forening har opfordret Fiskeridirektoratet til at ud-sætte klagefristen, så den blev længere end de fire uger, der generelt gælder f or klager.

Henvendelsen blev givet videre til Fødevareministeriet, og herfra har Danmarks Fi-skeriforening nu fået besked om, at de klager, som ind-sendes inden 15. marts 2010, vil blive behandlet. Der vil komme en særlig bekendtgø-relse med den ny klagefrist. Danmarks Fiskeriforening

Clean Seas Tuna i Arno Bay i Australien meddeler, at de har fået de første nyklæk-kede tun i år. Uni-Aqua/AKVA Group, som har leveret det fuldt recirkule-rede tun-anlæg, har netop færdiggjort en udvidelse,

der muliggør, at de mange millioner tun-larver kan få en tryg opvækst og noget at spise – så de allerede i marts måned er så store, at de kan flyttes ud i et net-anlæg i havet. Clean Seas Tuna har gennemført er

aktie-emission og dermed fået tilført den nødvendige kapital til den om fangsrige udvidelse. Der er betydelige økonomiske interesser i de anvendte løsninger i det komplekse tun-projekt, og ophavsrettigheder til disse,

hvorfor firmaet henholder sig til kun at give yderligere oplysninger i forbindelse med firmaets obligatoriske regnskabsrapporter.

AquaCircle

Succes med australsk tun-projekt


Fiskeriforeningerne i Hvide Sande og Esbjerg går sammen med Jesper Juul Larsen som for-mand.

Flere medlemmer, en bedre økonomi og bedre muligheder for at blive hørt er de vigtigste årsager til, at Esbjerg Fiskeri-forenings godt 70 medlemmer nu er klar til at fusionere med de cirka 120 medlemmer af Hvide Sande Fiskeriforening. Også en lille håndfuld med-lemmer af Rømø Fiskerifor-ening, der i forvejen er i tæt samarbejde med Esbjerg, ven-tes at indgå i fusionen.

Den nye forening får navnet

Fiskere klar til fusionSydvestjysk Fiskeriforening, og fusionen har været under-vejs i længere tid.

Den nye formand for den daglige drift bliver Jesper Juul Larsen fra Esbjerg Fiskerifor-ening, og det falder helt i tråd med, at formanden i Hvide Sande har fået nok at se til, ef-ter at han som partiet Venstres spidskandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune er blevet ny borgmester.

Generalforsamlinger– I Esbjerg tiltrådte medlem-merne fusionen ved en eks-traordinær generalforsamling den 22. december. Vores ordinære generalforsamling holdes i begyndelsen af marts. Hvide Sande-fiskerne holdt

deres ordinære generalforsam-ling den 5. december, hvor et stort flertal stemte for, og de skal også omkring en ekstra-ordinær generalforsamling af regnskabsmæssige årsager. Rømø-fiskerne holder deres generalforsamling i februar, siger Jesper Juul Larsen.

Alt skulle således falde på plads til den 20. marts, hvor der holdes stiftende generalfor-samling med valg af ny besty-relse og endelig tiltrædelse af fusionen.

Men selv om generalfor-samlingen først holdes i marts, så bliver fusionen en realitet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år, når det gælder den administrative side af sagen.

Besparelser– Fusionen er fornuftig, for vi må jo erkende, at vi bliver færre og færre i erhvervet, samtidig med at administra-tive opgaver fylder mere og mere. Ved sammenlægningen sparer vi dels en formands-lønning, og hvad der ellers er af besparelsesmuligheder, skal den nye bestyrelse tage stilling til, siger Jesper Juul Larsen, der skal beklæde for-mandsposten de første tre år.

“Vi får også lettere ved at blive hørt og råbe myndigheder og politi-kere op.”

En anden vægtig baggrund er, at små foreninger ikke har

8 FiskerBladet / 1 -2 ·2010

hverken samme indflydelse eller gennemslagskraft som store.

– Der er flere input i en stor forening, og bestyrelsen kan blive klædt bedre på til at håndtere de daglige problemer – flere medlemmer er jo også lig med flere problemer, som vi som forening skal være med til at løse fornuftigt. Vi får og-så lettere ved at blive hørt og råbe myndigheder og politikere op, påpeger han.

Beholder kontorerBåde kontoret i Esbjerg og i Hvide Sande bevares, og Jesper Juul Larsen vil fordele sin tid mellem dem – i begyn-delsen en stor del af tiden i Hvide Sande for at lære alle de nye medlemmer at kende.

– Den direkte kontakt er vigtig for tilliden, og selv om jeg kender mange allerede, så er der nok at tage fat på, siger han om opgaven.

Af Karen Sloth

Jesper Juul Larsen bliver formand for den nye Syd-vestjysk Fiskeriforening, der stiftes i marts, og han vil fordele sin tid mellem kontorerne i Hvide Sande og Esbjerg.

Industrifiskeriet slap godt gennem 2009Priserne kunne godt have været højere, men til gengæld var der masser af fisk.

Når man ser på mængden af fangede fisk, slap industrifi-skerne i Esbjerg godt igennem 2009. Fangsterne var faktisk så store, at det kvantumsmæs-sigt blev det bedste år i rigtig lang tid.

– Til gengæld kunne vi godt have brugt nogle bedre priser, men vi må så glæde os over, at kvantummet opvejede de lavere priser, så vi samlet set godt kan være tilfredse, siger Jesper Juul Larsen, formand for Esbjerg Fiskeriforening.

Tobisfiskeriet fra april til udgangen af juli gik således over al forventning, og også sperlingfiskeriet blev rigtig godt.

– Der var mange af dem, men desværre blev vi nødt til at stoppe fiskeriet midt i sæ-sonen mellem august og jul på grund af en bifangstregel på hvilling. Heldigvis kunne de ramte kuttere så lægge om til brislingefiskeri, som der også var store forekomster af, kon-staterer han.

De ni tilbageværende indu-strifiskere i Esbjerg lander i dag fangsterne ved fabrikken i Thyborøn. 300.000 ton blev det til i alt.

Ingen røde talSå Jesper Juul Larsen vil godt vove det ene øje og påstå, at ingen af Esbjerg-fiskerne kom ud af 2009 med røde tal på bundlinjen.

– Men der er såmænd også huller nok at fylde indtjenin-gen i. Mange fiskere slås sta-dig med de økonomiske efter-virkninger af det fuldstændigt

urimelige tobisstop i 2007, hvor det, der ellers tegnede til den bedste tobissæson i mands minde, pludselig blev lukket ned. Stoppet kom som et lyn fra en klar himmel midt i uge 20 midt i sæsonen og var base-ret på et grundlag af forkert og dårlig rådgivning, siger han.

“Tobisfiskeriet fra april til udgangen af juli gik således over al forvent-ning.”

– Stoppet ramte industrifi-skerne rigtig hårdt, og der var kun dem til at betale. Så den slags skal man altså være forsigtig med. Mange familier er afhængige af indtjeningen, siger Jesper Juul Larsen.

Af Karen Sloth

Industrifiskeriet klarede sig godt gennem 2009. Fangsterne var store og opvejede de lave priser.

9 FiskerBladet / 1 -2 ·2010

Lave brændstofpriser gav godt fiskeriFiskeskipper Irving Kristensen har fisket i 50 år, og 2009 blev et fornuftigt år for industrifiskeriet.

– Det ser fornuftigt ud.Vurderingen af industrifiskeriet i 2009 kommer fra fiskeskipper Irving Kristen-sen i Esbjerg, og han må da vide det, om nogen gør.I år er det nemlig 50 år siden, han som 15-årig tog på sin første rejse, og han har fisket lige siden. Altid industrifiskeri.

I dag ejer han kutteren ”Darwin 689”, og det er fangsterne herfra, der får regn-skabet for 2009 til at se fornuftigt ud.

– Der har været mange fisk, men pri-serne har også været lave. Vi kunne godt have brugt lidt højere priser. Det, der virkelig har battet, er til gengæld faldet i brændstofpriserne i forhold til 2008. Det har medvirket til, at vi er kommet ud med sorte tal. Kvantumsmæssigt ligger vi på niveau med 2008, men da brugte vi også

en mio. kr. mere på brændstofkontoen, ly-der hans udmelding.

Store omvæltningerHan har været selvstændig siden han

byggede sit første træskib i 1967, og tidli-gere har han haft tre kuttere sammen med sin bror. ”Darwin” overtog han i 2006.

– Men dengang jeg blev selvstændig, var fiskeriet jo også frit. Der er sket store omvæltninger med tilladelser, regler og kvoter i årenes løb, påpeger Irving Kri-stensen.

Selv har han de nødvendige kvoter, til at han kan drive et fornuftigt fiskeri – dels de kvoter han havde med fra sin tidligere kutter, der også hed ”Darwin”, dels dem han har handlet sig til.

– Vi er jo heller ikke så mange mere, så fiskepladserne belastes ikke så hårdt, siger han.

Hovedvægten er lagt på tobisfiskeriet.– Men vi havde også et godt efterår med et fint brislingefiskeri. Så godt at vi ikke havde behov for at gå efter sperling, men

jeg ved da, at andre har haft gode sper-lingfangster. Det kan da også godt være, at vi fremadrettet vil bruge sperlingkvo-ten i august-september i år, hvis der ikke er nok brisling. Men det er der jo ingen, der ved noget om, før vi ligger ude på bankerne, siger han.

En enkelt rejse i marts sidste år efter he-stemakrel i Biskayen blev det også til. Der blev fangsten landet i franske Doumenez.

“Vi skulle nok som branche være bedre til at melde ud til de unge, at fiskeri faktisk er et godt erhverv.”

Mangler ungeDer er fire mand om bord, når ”Darwin” lægger fra kaj, og Irving Kristensen er i gang med et generationsskifte.

Han har ikke kun fisket i mange år, men også været aktiv i organisationsarbejdet i branchen med alt hvad det indebærer – bl.a. de mange fusioner i årenes løb.

– Men vi skulle nok som branche være bedre til at melde ud til de unge, at fiskeri faktisk er et godt erhverv. Vi vil jo mangle dem i de kommende år. At være fisker er jo heller ikke så hårdt et fag som tidligere. Vi har mange og bedre hjælpemidler om bord. Der er heller ikke så mange ar-bejdsdage som førhen. Hvor det tidligere måske var 300 havdage om året, er det nu nærmere 200 – og man har fri, når man har fri. De fleste ligger også inde omkring jul og nytår. Men resten af året må man selvfølgelig fiske, når fisken er der, siger Irving Kristensen.

“Det, der virkelig har battet, er faldet i brændstofpriserne i forhold til 2008.”

Han lander i dag sine fisk i Thyborøn i lighed med Esbjergs andre industrifiskere.

– Det er blevet en vanesag. Vi har sim-pelthen en mandskabsvogn til turen. Den er pakket i Esbjerg og har alt med af det, vi skal bruge, siger han.

– 2009 bød på et fornuftigt fiskeri med sorte tal på bundlinjen, mener Irving Kri-stensen, der kan vurdere resulta-tet på grundlag af 50 års erfaring.


FiskerBladet indleder i 2010 en ny epoke med ny ejer og ledelse. Og selv om bladet ikke vil ændre sig væsentligt på kort sigt, så arbejdes der med flere spænden-de tilbud til bladets annoncører.

2010 markerer et væsentligt skift for FiskerBladet, som er Danmarks ældste, selvstændige magasin om fiskeri, fiskein-dustri og den tilhørende serviceindustri.

Pr. 1 januar blev FiskerBladet overtaget af det nye selskab FiskerBladet ApS med base i Esbjerg.

Ny direktør og redaktør er Edmund Ja-cobsen, som med sin færøske baggrund er vokset op med fiskeri på tætteste hold.

– FiskerBladet vil i første omgang fort-sætte den nuværende redaktionelle linje med væsentlige artikler om dansk fiskeri. Men samtidig er vi i fuld gang med at udvikle nye og spændende produkter, som jeg er sikker på, at bladets annoncører vil tage godt imod, siger Edmund Jacobsen.

Effektive virksomhedsprofilerBladets første nye produkt er virksom-hedsprofiler, hvor det er muligt for virk-

FiskerBladet indleder 2010 med nyskabelser

somheder at blive eksponeret i FiskerBla-det på en måde, som ikke har været mulig før. Og i forbindelse med, at FiskerBladet har fået ny ejer, tilbydes der 50 procent rabat for tegning af profilannoncer i 1. kvartal 2010!

FiskerBladet vil i første omgang fortsætte den nuværende redak-tionelle linje med væsentlige artikler om dansk fiskeri Edmund Jacobsen

Virksomhedsprofilerne ligner til for-veksling de almindelige artikler i bladet, men der er en væsentlig forskel: Kunden bestemmer suverænt over indhold og budskab – både når det gælder tekst og billeder. Derudover forsynes samtlige virksomhedsprofiler med virksomhedens logo og kontaktoplysninger.

PROFILER DIN VIRKSOMHEDVirksomhedsprofilerne bliver skrevet af professionelle journalister, der sørger for, at tekst og foto stemmer overens med det budskab, som kun-den ønsker. Det vil sige, at intet bliver trykt uden kundens fulde accept. Det eneste du som annoncør skal gøre er at kontakte FiskerBladets annonce-konsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller på mail [email protected]

FiskerBladet har fået ny ejer og ledelse, og kan allerede nu tilbyde nye og spæn-dende produkter til annoncørerne.

Men fordelene stopper ikke her– Kunder får nemlig fuld råderet over både tekst og foto, som på denne måde kan indgå i virksomhedens markedsføring i brochurer, på nettet og andre steder. Det skaber muligheder for effektiv markeds-føring, siger Edmund Jacobsen.

Han tilføjer, at tekst og foto fra virksom-hedsprofilerne bliver sendt ud til samtlige erhvervsredaktioner i Danmark – sammen med en pdf af profilsiden i FiskerBladet.

FiskerBladet kan desuden sørge for sær-tryk af profilsiden fra bladet, så den kan distribueres til andre medier, på messer, til kunder m.m.

– Vi arbejder med flere nyskabelser, som skal være med til at sikre, at Fisker-Bladet fortsat er et attraktivt medie - for både annoncører og læsere, siger Edmund Jacobsen.

Af Edmund Jacobsen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

53. ÅRGANG · SEPTEMBER 2009 NR. 9

Tema: Nybygning & ombygningGreenpeace-aktion i Kattegat

Esbjergs fiskerihavn på skrump


53. ÅRGANG · DECEMBER 2009 NR. 12

Hanstholm: Optimisme hos auktionen

Isværker blev en vigtig niche

Krabbe-eventyr i Sydgrønland


NR. 11

rædstof-revolution i Hirtshalsksperter i brandsikkerhedTema: ornholm


FAKTA Kvoterne udregnes efter rådgivning fra ICES om bestandenes størrelse.

På grundlag heraf vedtager EU’s mini -sterråd hvert år de såkaldte TAC’s (Total Evaluable Catches) for hver bestand/art om, hvor meget der kan fiskes.

Kilowattdage beregnes efter størrel-sen af fiskeritrykket.- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

REGATTA FISHERMAN

Moderne 2-delt beklædning med de bedsteegenskaber fra olie-tøjet, men med indbyggetopdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk


Havdagene beskæres kraftigt i disse år, og Kattegatfiskeriet er særligt hårdt ramt.

Det er meget godt, at kvoterne sættes op for nogle arter, men det hjælper ikke meget, hvis der samtidig skæres så meget i tildelingen af havdage, at fiskerne sim-pelthen ikke kan nå at få fanget og landet de tildelte kvoter.

Et af dansk fiskeris største problemer i øjeblikket er de såkaldte kilowattdage, og i Danmarks Fiskeriforening kæmper man i øjeblikket for at afbøde virkningerne, så det ikke ender med en katastrofe for dansk fiskeri og fallitter blandt fiskerne.

Torsken bestemmerDet er ingen hemmelighed, at torskebe-standen i de danske farvande har haft det skidt. Det ved både fiskere og biologer. Men selv ikke biologerne vil modsige, at den i de seneste to-tre år har fået det bedre.

Alligevel har EU-kommissionen indført yderligere indsatsbegrænsninger i form af

Kilowattdage bringer fiskere i knibe

men samtidig skærer man så 25 % sidste år og 13,5 % i år i havdagene for Nord-søen og Skagerrak. Det passer jo ikke sammen, mener Svend-Erik Andersen.

Problemet er desuden, at EU’s langtids-forvaltningsplan er udformet, så for hvert år torsken ikke er oppe på det, man kan kalde sikre biologiske grænser, vil man, på trods af at kvoten sættes op ved at følge biologisk rådgivning, blive ved at sænke indsatsdagene i fiskeriet.

Af Karen Sloth

færre havdage, og det vil ramme mange fiskere hårdt.

– For at beskytte torsken skærer man paradoksalt nok alt fiskeri over én kam, og f.eks. i Kattegat har man nu to år i træk reduceret havdagene med 25 %. Så kræver det ikke megen hovedregning for at nå frem til, hvornår man rammer bunden, siger formanden for Danmarks Fiskerifor-ening Svend-Erik Andersen.

Rammer alt fiskeriIndsatsbegrænsningerne i Kattegat ram-mer dermed også bl.a. hummer- og kon-sumfiskeriet, og nogle områder er i øvrigt allerede helt lukket for fiskeri.

– Så hvor en fisker i 2008 fik 162 dage til at fange sin kvote i, så vil han i 2011 kun få 82 dage, hvis ikke genopretnings-planen ændres. I øvrigt er der kun fanget godt 100 ton torsk – en tredjedel af kvoten – også fordi fiskerne er blevet bedre til at fange mere selektivt. Hvor mange er der så lige tilbage at frede, spørger han.

Bl.a. med det i baghovedet arbejder for- eningen nu på at få kredit på grund af de ikke-fangede torsk – også fordi man me-ner, at fiskeriet allerede har ydet ganske meget i form af bl.a. en reduktion af fi-skerflåden på mellem en tredjedel og en fjerdedel.

Et paradoks– Foreløbig har vi ikke haft problemer ved indgangen til både 2009 og 2010, men det er givet, at nogle fartøjer vil få behov for flere havdage fra 2011, så vi må finde en måde at kompensere på. Paradokset er jo også, at kvoterne blev sat op med 30 % sidste år og 16,5 % i år,

– Med EU’s torskegenopretningsplan vil vi helt givet komme i bekneb for tilstrækkeligt med havdage fra 2011, siger Svend-Erik Andersen fra Dan-marks Fiskeriforening.

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Ven vej 3 . 7680 Thybor n Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1


Grenaa Havn og Kattegat-centret bliver hjemsted for landets hidtil mest avancerede forsøgsanlæg til forskning og udvikling i alger som ressource til energi-fremstil-ling, foder, medicin og ingredien-ser til fødevarer.

Ingeniøren skriver ifølge AquaCircle, at det nye anlæg, som i første omgang består af seks-otte tanke á to kubikmeter, udmærker sig ved at man kan styre flow, nærigsstoffer, pH-værdi og andre dyrk-ningsbetingelserne for algerne, og der-med ‘manipulere’ algerne alt efter, hvad de skal anvendes til.

- Det er et meget sofistikeret anlæg og et system, som kan bruges igen og igen og hvor det er meningen, at forskere og

AKVA Group skal bygge algeforsøgsanlæg

virksomheder kan komme og lave dyrk-ningsforsøg, siger seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, Danmarks Miljøundersø-gelser, Aarhus Universitet.

Udvides til fødevarerCand Scient Karin Svane Bech fra Tek-nologisk Institut tilføjer, at hun ser frem til at udvide algeforskningen til også at handle om alger til foder og til fødevare-industrien.

Bag anlægget står et nyt konsortium, AlgeCenter Danmark, med deltagelse af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Kattegat-centret og udviklingsprojektet Havets Hus.

Basisudgaven af anlægget finansieres af Teknologisk Institut og Danmarks Miljø-undersøgelser, mens Kattegatcentret stiller et 500 kvadratmeter stort område til rådig-hed for anlægget.

Virksomheden AKVA group, der desig-

ner og udvikler recirkuleringssystemer til akvakultur, skal opføre anlægget. På læn-gere sigt vil anlægget blive udbygget med flere bassiner.

Projekt om energiEt af det nye anlægs første projekter bli-ver at undersøge potentialet i alger som råvare i biogasproduktionen - med særlig fokus på lokal anvendelse i Region Midt-jylland.

Dette projekt støttes af Region Midtjyl-lands Vækstforum med 2,3 mio. kroner, som gives til konsortiets parter plus Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aar-hus Universitet og Dong Energy.

Parterne skal sammen undersøge po-tentialet i at udvinde biogas fra alger og bruge restproduktet til gødning til økolo-gisk planteavl.

Den første del af anlægget skal stå fær-dig i starten af maj.

AquaCircle

AKVA group, der designer og udvikler recirkuleringssystemer til akvakultur, skal opføre det nye forsøgs-anlæg i Grenå. Foto: AKVA group

Mangeårig erfaring med produk-tion af fiskeprodukter på Færø-erne gjorde for alvor en forskel, da den litauske president for erhverv og industri valgte årets virksomhed 2009 i Litauen

Vinderen i gruppen for virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte blev Plu-ges Saltis, hvor en færøsk virksomhed ejer 100 procent af aktierne.

Plunges Saltis, som forædler og pak-ker fisk til de europæiske og russiske markeder, blev af Lithuanian Industrial Foundation valgt på grund af eksempla-risk ledelse, salg og marketing samt et meget succesfuldt rationaliseringsprojekt. Alt dette har gjort, at Plunges Saltis kunne præsentere et overskud i 2009 - det første siden 1996.

“Arbejdet med at forbedre produktionen begyndt for alvor i februar 2009. Det betyder, at virksomheden får fuld udnyttelse af rationaliseringerne i 2010.”

– Dette er en stor ære for os. Især når man tænker på, at der er omkring 2500 virksomheder i vores kategori, siger Jóan-nes Martin Hansen, direktør for færøske Manage Ltd, som ejer 100 procent af ak-tiekapitalen i Plunges Saltis.

Produktionen tredobletSiden 2006 har Plunges Saltis tredoblet produktionen i virksomheden fra 1600 til 5300 tons. Dette er lykkedes ved at ud-nytte færøsk produktionsviden, finansiel styring og effektiv markedsføring. Også de dygtige litaueske ansatte ejer en stor del af æren.

Plunges Saltis køber ikke selv råvaren, men forarbejder fisk for kunder på det europæiske og russiske marked. Virksom-heden har oparbejdet licenser og andre


godkendelser, således at det er muligt at fungere som underleverandør til kunder, som sælger til blandt andre europæi-ske og russiske supermarkedskæder og cateringvirksomheder. For eksempel er virkscomheden MSC-godkendt, og dertil er virksomheden det eneste i Litauen, som har tilladelse til at sælge fiskeprodukter til Rusland.

Jóannes Martin Hansen har sammen med Arne Carlsen stået i spidsen for arbej-det med at dreje Plunges Saltis ind på den

Jóannes Martin Hansen (th) og Arne Carlsen efter kåringen af Årets Virk-somhed 2009 i Litauen.

rigtige kurs. Jóannes Martin Hansen har stået for salg, finansstyring, markedsføring og logistik, mens Arne Carlsen har stået for rationalisering af produktionen, og har i stor stil nydt fordele fra sin viden om ef-fektive og velafprøvede produktionsløsnin-ger fra den færøske fiskeindustri.

Gode udsigterMeget peger på, at 2010 bliver et godt år for Plunges Saltis:

- Arbejdet med at forbedre produktionen begyndt for alvor i februar 2009. Det bety-der, at virksomheden får fuld udnyttelse af rationaliseringerne i 2010. Derfor vurderer vi, at fremtidsudsigterne er gode, siger Arne Carlsen, som til dagligt arbejder for den færøske virksomhed MEST.Manage Ltd købte halvdelen af aktierne i Plunges Saltis i 2006, og den resterende halvdel i starten af 2009. Plunges Saltis har omkring 220 ansatte.

Af Edmund Jacobsen


Udviklingen i fiskebestandene går nu den rigtige vej. Det viser et notat, som fødevareminister Eva Kjer Hansen i dag har sendt til Folketingets Europaudvalg. Notatet viser udviklingen i de seneste 10 år for en række bestande af stor betydning for dansk fiskeri. For en lang række vigtige fiskebestande er der nu fremgang at spore. Det drejer sig om torsk i Nordsøen og Skager-rak, torsk i henholdsvis den vestlige og

den østlige Østersø, jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat, tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen, tunge, rødspætte og sild i Nordsøen, sej og kuller i Nordsøen og Skagerrak, makrel i Nordøstatlanten samt atlantoskandisk sild. Mange af disse bestande er reguleret af flerårige forvalt-ningsplaner.

Planer har nyttetFødevareminister Eva Kjer mener, at net-op forvaltningsplanerne har haft positiv effekt på udviklingen i flere bestande:

- Vi skal holde fast i den gode udvikling og sikre, at vi får alle bestandene med. Udviklingen bekræfter os i, at det lange seje træk med flerårlige forvaltningsplaner virker, og derfor vil jeg arbejde for nye

forvaltningsplaner, hvor der er behov for det. For eksempel for sild i den vestlige Østersø, siger Eva Kjer Hansen, der un-derstreger, at enkelte bestande endnu ikke viser tegn på forbedring. Det gælder fx torsk i Kattegat.

Oversigten over udviklingen i bestan-dene er lavet på baggrund af på videnska-belig information fra DTU Aqua. Fødevareministeriet

“Udviklingen bekræfter os i, at det lange seje træk med flerårlige forvaltningsplaner virker” Eva Kjer Hansen

Forarbejdningsvirksomhederne får mulighed for at få op til 30 procent i tilskud til investeringer i innovative løsninger.

Ordningen trådte i kraft 21. december 2009 og første ansøgningsfrist bliver den 1. marts 2010. Formålet med indsatsen

er at styrke virksomheders anvendelse af innovative investeringer og herigennem fremme værditilvækst i virksomhederne.

Stor konkurrenceFiskebranchen er udsat for hård konkur-rence både globalt og på hjemmemarke-det og derfor skærpes kravene til innova-tion i branchen. Gennem ordningen kan der ydes tilskud til investeringer ved pro-

duktion af nye produkter, nye processer eller i forbindelse med ny organisering af virksomheden, der styrker konkurrence-evnen. Med aftalen om fiskerifondspro-grammet 2010 – 2013 på plads er den nye ordning i alt sikret 26 mio. kr. i 2010. Fakta om tilskudsordningenOrdningen for innovative projekter indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013. Programmet medfinan-sieres af Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Tilskudsordningen erstatter den tidligere ordning for tilskud til projekter vedrørende forarbejdning og afsætning af fisk, fiskerivarer og akvakulturprodukter. Ansøgningsmateriale vil blive tilgænge-ligt på www.fiskeriudvikling.dk Fødevareministeriet

Positiv udvikling i fiskebestandene

Støtte til innovative løsninger i fiskeriet


Einar Eg Nielsen, 42 år, er pr. 1. januar 2010 udnævnt til professor i fiskerigenetik ved DTU Aqua, Sektion for Populati-onsøkologi- og genetik. Einar Eg Nielsen har i mere end 15 år fokuseret på at beskrive den genetiske populationsstruktur hos både ferskvands- og marine fisk – især hos laks og torsk. Han forsker i, hvordan miljøet påvirker fordelingen af genetisk variation inden for en art og gør brug af den information i rådgivningen om fiskeriforvaltning og bevarelse af biodiversitet.

Han er personligt interesseret i, at hans forskning finder praktisk anvendelse, og derfor ser han gerne sin viden blive brugt til en mere helhedsorienteret fiskerifor-valtning.

Forskning er at bevæge sig ud i det ukendte. Man bliver nødt til at tage chancer. Det bliver man oftest belønnet for sidenhen Einar Eg Nielsen

På DTU Aqua er populationsgenetik velintegreret i rådgivningen. For fersk-vandsforskningen fungerer det næsten perfekt, og Einar Eg Nielsen arbejder nu på, at populationsgenetik bliver yderligere integreret i rådgivningen om fiskerifor-valtningen for marine fisk.

Biodiversitet i centrumKort sagt er Einar Eg Nielsen ikke kun interesseret i, hvor mange ton fisk, der er i vandet, men også i biodiversiteten. I dag er hans erklærede målsætning at inkorpo-rere hensyn til biodiversitet i fiskerifor-valtningen.

Med afsæt i sin forskning i populations-

Professor vil sikre biodiversitet

genetik bidrager han til en såkaldt moder-ne fiskerirådgivning. Hvor der før i tiden alene blev fokuseret på fiskekvoter, bliver der i den moderne rådgivning om fiskeri-forvaltning taget højde for biodiversiteten og miljøperspektivet. Også kunderne, så-som sportsfiskerne, er i dag med på at for at få højere fiskekvoter og dermed mulig-hed for at fiske mange flere fisk, skal be-standene plejes og forbedres, vandløbene skal plejes, og miljøet skal passes.

Einar Eg Nielsen er naturligvis glad for og stolt over udnævnelsen til profes-sor. Den er med til at fastholde den yngre forsker i Danmark. Men titlen åbner i høj grad også op for flere muligheder for at søge midler til nye projekter.

Glad for klimaforskingscenterEinar Eg Nielsen er en del af det nyopret-tede Klimaforskningscenter i Grønland qua sit forskningsprojekt om den Atlan-tiske torsk i grønlandske farvande. Målet er en dybere forståelse af hvilke faktorer, der historisk set har bestemt torskebe-standes størrelse, udbredelse og vækst og sætte det i relation til forskellige klima-scenerier.

Einar Eg var den første til at udnytte historiske samlinger af fiskevæv, såsom skæl og øresten, til at analysere ændringer i fiskenes dna over tid.

– I Grønland findes der 500.000 øresten, som vi kan udvinde dna fra for at se, hvil-ken bestand de nuværende grønlandske torsk stammer fra. Er det fra lokale fjord-bestande, kommer de ude fra bankerne langs kysten eller er de skyllet over fra Island med havstrømmene? fortæller han.

Fokus på gobal opvarmningEinar Eg Nielsen sætter en ære i at frem-me det tværfaglige samarbejde.

– Jeg ser lidt mig selv som edderkoppen i spindet, der skal sikre integration af de forskellige videnskabelige discipliner, siger han.

Populationsgenetik kan ikke stå alene, og derfor vil han koble sin viden med viden fra blandt andet meteorologi og oceanografi for at forstå bestandens ud-vikling under den globale opvarmning. Denne viden vil forhåbentlig også kunne bidrage til en proaktiv forvaltning af torsk i Grønland.

Einar Eg Nielsen ser meget frem til at rejse til Grønland for første gang i sep-tember.

– Et klimacenter i Grønland er en super idé, for det er heroppe forandringerne sker først, siger han.

Kend din fiskEinar Eg Nielsen er pt. engageret i fem EU-projekter, herunder kan nævnes Fis-hPopTrace, som handler om, hvordan man kan spore en enkelt fisk tilbage til sin oprindelsesbestand. Så når man køber en fiskefilet hos fiskehandleren, kan han med stor sikkerhed fortælle, hvilken fisk det er, hvilken bestand den stammer fra,


og dermed hvor den er fanget. Og Einar Eg Nielsen ynder da også at sige:

– Stik mig en laks, og jeg skal sige dig, hvor den kommer fra.

Som underviser skubber Einar Eg Niel-

EINAR EG NIELSENer kandidat i biologi (1994) og ph.d. (1998) i populationsgenetik fra Aarhus Universitet. Herfra fortsatte han som forsker og senere seniorforsker ved Danmarks Fiskeriundersø-gelser, i dag DTU Aqua, i afdelingen for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje i Silkeborg. Fysisk har han i dag til huse i Ferskvandscentret i Silkeborg.Einar Eg Nielsen er vestjyde med stort V. Han er om ikke født i Skjern Å, så opvokset langs det vestjyske vandløb. Han har altid været interesseret i fisk, og ” jeg har som dreng altid fisket som en sindssyg,” fortæller han.En af de største oplevelser har været at elektrofiske i Skjern Å: ”Det ligner en dinosaur, der kommer op fra dybet, når en 1 meter stor laks kommer op til overfladen,” fortæller han begejstret.Den nye professors hjertebarn er og bliver bevarelse af laksen i Skjern Å. Han har været med til at skrive forvaltningsplanen for vestjyske laks og har en af hovedrollerne i redningen af den. I dag bor Einar Eg på et nedlagt landbrug i Funder Ådal vest for Sil-keborg med sin hustru og to drenge på tre og seks, som kan se frem til ofte at komme med far på fisketur.

sen gerne sine studerende ud, hvor de ikke kan bunde.

– Forskning er at bevæge sig ud i det ukendte. Man bliver nødt til at tage chan-cer. Det bliver man oftest belønnet for

sidenhen, konstaterer han. Han kunne dog godt tænke sig, at der var lidt mere risiko-villig kapital inden for den danske forsk-ningsverden. DTU Aqua


Vilsund Muslinge Industri’s blåmuslingefiskeri opnår MSC-certificering.

Muslinger, der fanges i Limfjorden af Vilsund Muslinge Industri (VMI), er de første muslinger i verden, som bærer MSC-økomærket, efter at VMI har opnået MSC-certificering som et bæredygtigt og veldrevent fiskeri.

VMI fanger i øjeblikket omtrent 30.000 tons muslinger årligt. 27 fiskefartøjer bringer deres fangst i land hos VMI A/S fabrikkerne i Nykøbing Mors og Agger-sund, som ligeledes er blevet vurderet og certificeret for sporbarhed.

Certificering nødvendigMuslingerne sælges pillede, kogte og frosne, eller som hele levende muslinger til markeder i hele Europa.

– Der har været muslingefiskerier i Limfjorden i over et århundrede. Hvis vi ønsker, at fiskere og forarbejdere fort-sat skal kunne leve af at arbejde i denne branche i de næste 100 år, skal vi gøre bæredygtighed til vores første prioritet. MSC-certificeringen viser, at vi har for-mået at gøre netop dette, og er en anerken-delse af den indsats, VMI fiskere har gjort for at bevare bestanden af blåmuslinger i Limfjorden, siger Søren T. Mattesen, adm. direktør for Vilsund Muslinge Industri.

– MSC-certificeringen viser, at vores blåmuslingefiskeri udføres på en måde, der ikke medfører overfiskeri. Certifice-ringen er ligeledes en forsikring om, at fiskeriet bevarer økosystemet og ikke har nogen indvirkning på andre dyrearters føde, tilføjer han.

En forretningsfordelSøren T. Mattesen er særligt stolt over, at virksomheden kan forsikre deres for-retningspartnere og forbrugere, at når de køber VMI muslinger med MSC-økomærkning, vælger de et produkt af bæredygtig oprindelse.

Bæredygtigt muslingefiskeri nu en realitet

– I en tid, hvor den danske muslingein-dustri står over for stærk konkurrence fra billige, importerede muslinger fra Chile, vil MSC-certificeringen forbedre salget af vores muslinger til samvittighedsfulde for-brugere på alle de markeder, hvor vi driver forretning, siger Søren T. Mattesen.

I mere end to år har virksomheden ar-bejdet på at opnå MSC-certificering. Et team bestående af uafhængige eksperter sat sammen af certificeringsorganet Moo-dy Marine har evalueret den omfangsrige dokumentation, som virksomheden har indsendt. Fiskerirapporten blev fremlagt til offentligt gennemsyn af alle interesserede partnere. En første indsigelse blev indgivet til Moody Marine af Danmarks Naturfred-ningsforening i september 2009, men blev trukket tilbage i december.

– Et stigende aftal danske fiskerier del-tager i MSC-programmet. Dette er et ud-

tryk for danske fiskeriers vilje til at påvise deres bæredygtighed gennem uafhængige, videnskabeligt baserede tredjepartsvurde-ringer i overensstemmelse med MSC-stan-darderne, siger Camiel Derichs, MSC-chef for Nordeuropa.

Langvarig procesEn vurdering i overensstemmelse med MSC-standarderne er en vigtig opgave, der tager over et år at fuldføre, og danske videnskabelige og administrative myndig-heder såvel som Vilsund har alle bidraget til denne vurderingsproces.

– Vurderingen viste med al tydelighed, at muslingebestanden i Limfjorden er stor og under omhyggeligt opsyn. Limfjordsfi-skeriets indvirkning på økosystemet blev, ved hjælp af et uafhængigt gennemsyn af videnskabelige rapporter, vurderet til at være acceptabelt, siger Camiel Derichs,

Han tilføjer, at som en del af certifice-ringsbetingelserne kræves det, at Vilsund forsker yderligere i fiskeriets indvirkning på Limfjorden som habitat. Overholdelse af disse betingelser revideres hvert år.

– Jeg vil gerne lykønske Vilsund for at være det første muslingefiskeri i verden, der har opnået MSC-certificering, og jeg ser frem til at se de første friske MSC-certificerede muslinger ude på butikshyl-derne inden for de kommende par måne-der, lyder det fra Camiel Derichs.

Af Marine Stewardship Council

FAKTA OM MARINE STEWARDSHIP COUNCIL Marine Stewardship Council (MSC) er en international nonprofitorganisation, der har til formål at fremme løsninger på problemer forbundet med overfiskeri. MSC admini-strerer det eneste certificerings- og økomærkningsprogram for fiskerier, der beskæf-tiger sig med vildt fiskeri og handler i overensstemmelse med ISEAL Code of Good Practice for Setting Social and Environmental Standards og FN’s FAO-retningslinjer for fiskericertificering. FAO-retningslinjerne for økomærkning af fisk og fiskeripro-dukter fra Marine Capture Fisheries kræver, at troværdige fiskericertificerings- og økomærkningsordninger omfatter: Objektive, tredjepartsfiskerivurderinger baseret på videnskabelige beviser; Transparente processer med integreret interessentrådførelse og indsigelsesprocedurer; Standarder baseret på målarters, økosystemers og administrationspraksissers’ bæredygtighed.

MSC har kontorer i London, Seattle, Tokyo, Sydney, Hague, Edinburgh, Berlin og Cape Town. I alt 150 fiskerier deltager i MSC-programmet, hvoraf 61 er certificerede og mere end 100 under fuld vurdering. Yderligere 40-50 fiskerier er under fortrolig præ-vurdering. Samlet set registrerer de MSC-certificerede fiskerier en årlig fangst på omtrent 4 millioner tons fisk og skaldyr, hvilket udgør næsten 4% af FAO’s samlede, registrerede fangstproduktion på globalt plan. De fiskerier, der i øjeblikket er under-lagt fuld vurdering, fanger yderligere 2,85 millioner tons fiskeriprodukter – omtrent 3% af verdens samlede fiskeriproduktion. På verdensplan bærer mere end 3000 fiske-riprodukter, som kan spores tilbage til certificerede, bæredygtige fiskerier, det blå MSC-økomærke.I år fejrer MSC 10 års-jubilæum, og det er således 10 år siden, at de første fiskerier indgik i MSC-vurderingsprocessen. For yderligere information, se www.msc.org


More than 500 suppliers will introduce novelties in the fields of vessels, fishing gear, research and services for the fishing industry.

Decision makers from more than 50 nations will be there..

Potential exhibitor or visitor?

More information available at:www.nor-fishing.no

THE NOR-FISHING FOUNDATIONKlostergt. 90 NO-7030 Trondheim Tel +47 73 56 86 40 fax +47 73 56 86 41 [email protected]

INTERNATIONAL EXHIBITION17-20 AUGUST TRONDHEIM NORWAY

Nor-Fishing 2010

NOR-FISHING - The important international venue for the fishing industry through a period of 50 years!

Afsender - FiskerBladet ApS - Postboks 11 - 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

fiskerbladet - februar 2010

Documents