firmaskovtur med stafet - region sjælland · med stafet jobbet forsvandt 6 højt til himlen i...

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, September 2010

Esset

Firmaskovturmed stafet

Jobbet forsvandt 6Højt til himlen i Himmelev 10

Læger og kvalitet 12

ESSET - SEPTEMBER 20102 ESSET EPTEMBER

Udgiver

Region Sjælland

Alléen 15, 4180 Sorø

Telefon 70 15 50 00

Esset

LÆS I DETTE NUMMER

Redaktion

Lene Stærbo, redaktør

[email protected]

Vibeke Lyngse,

ansvarshavende

[email protected]

Layout

Karin Skovrød,

grafi sk designer

[email protected]

Forsidefotograf

Jan Djenner

Region Sjællands

medarbejderblad

4 KORT NYT

6 NÅR VIRKELIGHEDEN BRASER

SAMMEN

9 PILLE-BESPARELSER

Nordisk miljømærkning: 541 445

9 NY PRIS FOR

FORSKNING OG

UDVIKLING

10 DET ER BARE

FANTASTISK

12 LÆGERNE

GIDER GODT

KVALITETSARBEJDET

14 DHL STAFET

18 AKUTMODTAGELSE:

PATIENTEN I FOKUS

20 BRAND I PSYKIATRIEN I DIANALUND

20 EN INNOVATIV Ø-TUR

21 VI VIL BLIVE SKARPERE TIL

PATIENTKOMMUNIKATION

22 HVAD ER GOD KOMMUNIKATION

MED EN PATIENT?

24 HAR VI ET FÆLLES

VÆRDIGRUNDLAG?

Oplag

12.000 eksemplarer

Tryk

Glumsø Bogtrykkeri A/S

ESSET - SEPTEMBER 20102

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, September 2010

Esset

Firmaskovturmed stafet

Jobbet forsvandt 6Højt til himlen i Himmelev 10

Læger og kvalitet 12På forsiden: Chefkonsulent

Bodil Vestergaard, Primær Sundhed

ESSET - XX 2010 3

I fl ok kan man en hel masse, som man ikke kan alene. Det var tydeligt ved DHL-

stafetten, som det også fremgår af reportagen i dette nummer af Esset. Igen i år var

vi en stor fl ok, 900 kolleger, som havde fundet kampgejsten og løbeskoene frem.

Vi gjorde det igen. Vi fi k en formidabel aften med klar overvægt af blå Region Sjæl-

land løbere på stierne, sved på panden og efterfølgende hygge i teltet.

DHL-stafetten blev startskuddet til et projekt, der handler om at få skabt en fælles

identitet for Region Sjælland. Allerede på vej ind i busserne og i vores telt blev de

mange Region Sjælland-ansatte præsenteret for vores nye kampagne. Forskelligt

materiale, der i ord og billeder fortæller vores kernehistorie om, hvad vi laver, hvil-

ken service vi yder, og ikke mindst hvem vi er til for.

Ved regionens dannelse tilbage i 2007 tog vi nogle kæmpe skridt i retning af fælles

identitet og fodslag. Nu er tiden inde til at komme videre, men også til at sikre, at

vi de næste år med store forandringer, fastholder en fælles og klar profi l for Region

Sjælland i forhold til omverdenen.

Sloganet Vi er til for dig er med til at understrege karakteren af vores virksomhed

og formålet med vores virke. Ja, man kunne sige hele vores eksistensberettigelse

som offentlig virksomhed, der leverer services til borgerne. Samtidig er Vi er til for

dig ledestjerne for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden – kollega til kollega,

leder til medarbejder.

I løbet af efteråret vil alle medarbejdere møde det nye slogan. Og få lejlighed til at se

forskelligt materiale, der i ord og billeder fortæller vores kernehistorie, om hvad vi

laver, hvilken service vi yder, og ikke mindst hvem vi er til for.

Vi ser frem til den rejse, vi skal ud på sammen, før projektet kommer til at leve i

organisationen. Den tur håber vi, I vil tage med på og støtte op om, for uden jer

kommer det ikke til at lykkes.

På direktionens vegne

Jens Andersen

Administrerende direktør

Hvorfor er vi til?

Torben Anker Sørensen Jens Andersen Lars Onsberg Henriksen Per Bennetsen

Årsberetning frapatientvejlederne

12.134 gange blev Patientkontoret i

Region Sjælland kontaktet i 2009.

Det er patienter, pårørende, ven-

ner, sundhedsfagligt personale,

praktiserende læger, speciallæger

og kommunale sagsbehandlere, der

kontakter Patientkontoret.

Deres rapport, som også indehol-

der forskellige cases, kan læses på

intranettet.

Borgertopmøde om klima

Region Sjælland skal være vært ved et

Borgertopmøde om klima, som fi nder

sted lørdag den 30. oktober i Haslev.

Her vil 200 mennesker mødes og

diskutere med regionens politikere,

hvad vi kan stille op med de miljøud-

fordringer, der er. Og hvilken rolle Re-

gion Sjælland kan spille for en positiv

miljøudvikling i fremtiden.

De svar, der indhøstes ved bor-

gertopmødet, skal politikerne arbejde

videre med i et efterfølgende sympo-

sium.

Budget i balance

Torsdag den 2. september indgik alle partier i Regi-

onsrådet en aftale om budgettet for 2011.

I budgetforslaget på 16,3 milliarder kroner er der

indarbejdet besparelser i 2011 på i alt cirka 310 mil-

lioner kroner.

Halvdelen af pengene blev aftalt i maj måned,

hvor man blev enige om en reduktion på to procent

over hele linjen. Nu er Regionsrådet blevet enige

om at fi nde besparelser for yderligere 160 millioner

kroner.

Sygehusene skal sammenlagt spare 115 millioner

kroner, hvor af 70 millioner kroner blev aftalt i maj.

Lukningen af sygehuse i Kalundborg, Nakskov,

Korsør og Fakse forventes at give en besparelse på

65 millioner kroner. 20 millioner kroner skal spares

ved en omlægning af lægebiler til akutbiler, og 30

millioner skal hentes på indkøbskontoen.

Oven i de aftalte besparelser forventes det, at der

i 2011 kan spares yderligere 50 millioner kroner via

rabataftaler med naboregionerne.

– Det er glædeligt, at vi har fået en aftale, der

genopretter balancen i Region Sjællands økonomi,

samtidig med at vi trods den økonomisk vanskelige

situation også sikrer en udvikling i form af forbed-

ringer og initiativer, siger regionsrådsformand Steen

Bach Nielsen.

Budgettet skal endeligt vedtages på Regionsrådets

møde den 30. september.

KORT NYT

projekter for mennesker med

længerevarende sygdomme skal gennemføres

i Region Sjælland. Det største tiltag er

en kronikerportal. Marie Bjerborg er

projektleder.

15www.regionsjaelland.dk

09

Damp er en dyr energiform. Meget energi går til spilde,

når dampen transporteres i rør over lange afstande.

Roskilde Sygehus gennemfører et projekt med

decentral dampproduktion, hvor man kun producerer

damp præcis de steder, hvor det er mest nødvendigt –

for eksempel i storkøkkenet og autoklavecentral.

4 ESSET - SEPTEMBER 2010

ESSET - SEPTEMBER 2010 5

KORT NYT

Hvem kan få tilskud fra Region Sjælland?

Nu er det blevet nemmere for borgerne at fi nde

ud af, om de kan søge tilskud til et projekt hos os.

Siderne på hjemmesiden om tilskud er lavet om,

og indholdet er nu bygget op i forhold til princip-

perne for regionens store webprojekt: NetOp.

Det samme er sket for områderne: Jordforurening,

Råstoffer, International og Uddannelse.

Siderne er blot et lille udsnit af det, som du

kommer til at møde i forbindelse med webpro-

jektet, hvor alle hjemmesidens sider samles på én

portal med en ny struktur, et nyt design og med et

indhold, der gør det meget nemmere for borgere

at fi nde svar på det, de søger. Du kan se de nye

sektioner på www.regionsjaelland.dk under Regio-

nens Opgaver.

Den samlede nye hjemmeside går endeligt i luf-

ten lige før sommerferien 2011, men du vil løbende

kunne se forandringer på vores nuværende hjem-

meside i perioden frem til den endelige udgivelse

af portalen.

Læs mere om projektet på intranettet

http://intra.regionsjaelland.dk/netop

Støtte til lederuddannelse Er du leder, og har du brug for uddannelse i ledelse?

Så kan du nu få en del af deltagerbetalingen betalt.

Master- og diplomuddannelser i offentlig ledelse

tilbydes som fl eksibelt tilrettelagte deltidsstudier af

universiteter og professionshøjskoler. Igennem din

leder og HR-afdeling kan der søges om støtte til del-

tagerbetaling til uddannelsestilbud, der er målrettet

ledere i den offentlige sektor.

Master- og diplomuddannelser er formelt kom-

petencegivende. Det betyder, at de kvalifi cerer dig

på kandidat- og bachelorniveau. Uddannelserne er

praksisrettede og kan sammensættes, så de opfylder

dine individuelle behov.

Der er fl ere oplysninger at hente på intranettet:

http://intra.regionsjaelland.dk/lederuddannelse

Koncern HR yder hjælp og vejledning til at fi nde

den rigtige uddannelse og til ansøgning om økono-

misk støtte. Du er velkommen til at henvende dig til

Rikke Kragh Iversen eller Jacob Mazanti.

240 gange var akutlægehelikopteren i

aktion i de første tre måneder – i gennemsnit

2,6 indsatser om dagen. 212 gange

blev der ydet akuthjælp på

skadesteder, og 28 gange blev

der fl yttet patienter mellem

sygehuse.

Samarbejde over StorebæltRegjon Sjælland og Region Syddanmark har indgået en aftale, der blandt andet skal styrke

samarbejdet om sygehusbehandling, forskning, forskerstillinger og uddannelse.

KURSER I LEDERUDVIKLING

EFTERÅR 2010


Fyringen har været en øjenåbner i mit liv, og gjort det klart,

hvor mange kompetencer jeg i virkeligheden har med i

rygsækken, fortæller Anja Sonn, som lige nu arbejder i et

vikariat i Koncern HR.

»Livet som arbejdsløs er ikke en mulighed i

min situation. Jeg skal tjene penge…«

Når virkelighedenbraser sammen

Hvordan kommer man videre, når man er blevet fyret?

Anjas job som lægesekretær på et sygehus i Region Sjælland forsvandt.

Her fortæller hun om noget af alt det, hun har været igennem for at

genvinde fodfæstet – både privat og på arbejdsmarkedet

Tekst: Lene Stærbo Foto: Jacob Dit lev

>>>

7ESSET - SEPTEMBER 2010

At blive fyret er noget kun de, der har prøvet det

på egen krop, rigtigt kan tale med om, mener Anja

Sonn.

– Det betyder alting. Det betyder, at hele livs-

grundlaget smuldrer under én, fortæller hun.

– Det får stor betydning i samværet med andre,

for ens kolleger ved pludselig ikke rigtigt, hvordan

de skal opføre sig. Om de tør snakke om det og se

en i øjnene. Og selv bliver man følelsesmæssigt

utilregnelig. Jeg var også meget gal ind imellem,

konstaterer Anja og tilføjer, at der var ufatteligt

mange følelser i spil.

– Jeg synes ikke, jeg kan byde mine børn at være

ked af det konstant, så jeg har været meget bevidst

om ikke at tvære min tristhed ud derhjemme.

En kamp

Anja opfatter det som en kamp, det hun har været

igennem. Hun er glad for at være blevet fyret som

led i en massefyring. Men når så mange bliver fyret

– eller omplaceret – på én gang, giver det andre

problemer.

– Jeg har aldrig tidligere oplevet at blive fyret.

Tværtimod har jeg to gode uddannelser, farmako-

nom og lægesekretær, og synes altid jeg har været

der, hvor de rigtigt spændende udfordringer var.

Men når der pludselig bliver skåret så meget og

fyret så mange mennesker, så møder man muren på

arbejdsmarkedet.

– Nu er der pludselig 400 hk'ere som søger, hver

gang der er en stilling.

Derfor var Anja også rigtig glad, da hun hørte om

Region Sjællands jobbank. Her får de medarbejdere,

der er blevet opsagt, syv dage til at søge ledige stil-

linger før de slås op eksternt.

Men heller ikke mødet med jobbanken gik helt let

for Anja.

– Administrationen var ikke klar med alt det

praktiske, da jeg blev sagt op i juni. Så HR-afdelin-

gen bad mig have tålmodighed.

I begyndelsen gik det meget godt med at komme

på arbejde, selv om Anja var blevet fyret. Med tiden

blev det vanskeligere, og til sidst måtte hun syge-

melde sig.

– Min chef ringede og var meget bekymret for, om

jeg nu lå hjemme under dynen eller var på vej til at

hoppe i havnen. Men det handlede altså mere om, at

jeg skulle få samlet mine egne ressourcer sammen

Hvad gør du, hvis du bliver sagt op?

Tag imod tilbuddet

om at blive optaget

i jobbanken. Her får

du adgang til alle

ledige stillinger i

Region Sjælland

Deltag i regionens jobsøgningskursus. Her får du hjælp til at udarbejde ansøgning og cv

Tag positivt imod råd fra ledere og kol-leger - også selv om de umiddelbart lyder alternative eller lidt »skæve«. De kender dig og dine evner og ser måske noget, du ikke ser i situationen

Tal om dine oplevelser – på arbejdspladsen, i dit netværk og i familien

Erkend at den øko-nomiske situation generelt i samfun-det er meget pres-set og i øjeblikket medfører væsent-lige afskedigelser i alle virksomheder


Konkurrence

Tæl de grønne sparepærer i bladet og send svaret til

[email protected]

Den heldige vinder vil få en usb-nøgle med indbygget

schweitzerkniv.

>>>

Hold dig ikke

tilbage, hvis du har

et godt råd eller

et forslag til din

kollega. Han har

behov for hjælp til

at komme videre i

sit arbejdsliv

Husk, at det ikke er dit ansvar, at din kollega er blevet opsagt. Medfølelse er OK – skyldfølelse gør bare situationen vanskeligere

MED-Hovedudvalget har en særlig pulje til projekter på arbejds-pladser, der står i store forandrings- og omstillingsprocesser. Måske kunne I søge den

Sammen med din leder og øvrige kol-leger skal I fi nde et niveau for at tale om situationen, så det virker naturligt for Jer alle

Fortæl din kollega, der er opsagt, at han selv må give signal om, hvor meget han har behov for at tale om sin situation

Hvad gør du, når en kollega bliver sagt op?


og fokusere på den nye tilstand. Hver morgen blev

løbeskoene spændt på.

– Livet som arbejdsløs er ikke en mulighed i min

situation. Jeg skal tjene penge – og derfor var der

kun én vej – og det var fremad, siger Anja.

Der, hvor Anja blev opsagt fra, gav man afskedigede

medarbejdere mulighed for at søge om tilskud til

fem psykologtimer, hvis der var brug for det.

Anja mente, at hun havde mere brug for en

coach – og arbejdspladsen accepterede at støtte fem

coachtimer. I de samtaler blev hendes tilværelse

pludseligt udfordret på en ny måde:

– Hvad er det egentlig du har lyst til, Anja? Hvad

brænder du for, lød spørgsmålene, som Anja gik og

arbejdede med.

– For mig var det fantastisk at få netop de kærlige

spark fra et kompetent menneske, som samtidig

kunne hjælpe mig med at overskue situationen og få

udfordringerne brudt ned til overskuelige opgaver:

Hvordan laver man et godt cv?

Hvordan skriver man en god ansøgning?

Hvor stort er mit netværk i virkeligheden?

Og hvor er det egentlig jeg har min passion?

Muren

Tiden gik, Anja kom tilbage på den arbejdsplads,

hvor hun var opsagt og forsøgte på livet løs at skaffe

et nyt arbejde. Uden held. Der var ikke bare én mur,

som i et maratonløb, men fl ere.

Heller ikke i Region Sjællands jobbank var hun

heldig. To gange oplevede hun at være røget ud af

systemet.

– Det var godt nok frustrerende, fortæller Anja. Men

en dag var der gevinst: Et fem måneders vikariat i

Koncern-HR.

Sådan endte den historie rigtigt godt. Lynhurtigt

kom hun til samtale. Lynhurtigt faldt alt på plads.

Og i dag er Anja utroligt glad for sin nye situation.

– Det lyder måske mærkeligt, men i virkeligheden

er jeg nok – i hvert fald en gang imellem – taknem-

melig for fyringen. Den har været en øjenåbner for

nogle andre værdier i mit liv og gjort det klart, hvor

mange kompetencer jeg i virkeligheden har med i

rygsækken. Den slags tænker man ikke nødvendig-

vis så meget over i dagligdagen, hvor tingene bare

kører derudaf.

I praksis betyder vikariatet kun en måneds løn

mere, end hvis Anja blot var blevet i sin opsagte

stilling.

– Men det, at arbejde et sted, hvor man er glad for

at være, betyder alting. Og det, at komme hurtigt og

sikkert videre, når man først er blevet opsagt, må

være regel nummer et. Det var for svært for mig at

blive, da jeg vidste, at min stilling skulle nedlægges,

siger Anja.

Hun mener, at man har brug for at stå ved de

mange følelser, der kommer i sving, som de gør ved

en fyring.

– Det lyder måske mærkeligt for andre, men har

man prøvet det selv, kan det altså være en temmelig

omfattende krise, som det handler om at få bearbej-

det på en god måde, konstaterer Anja.


KORT NYTPille besparelser

Mere end 116.000 patienter i Region

Sjælland bruger mindst seks forskellige

lægemidler samtidig. Mange bruger endda

væsentligt fl ere, viser en undersøgelse,

som Region Sjælland har lavet i samarbej-

de med 17 praktiserende læger i regionen.

Løsningen er it. Regionen er i fuld

gang med at udvikle et it-system, der skal

hjælpe lægerne med at opnå overblik over

patientens forbrug og hjælpe med at klar-

lægge, hvilke lægemidler patienten kan

undvære uden gener.

Region Sjælland ansætter nu en medar-

bejder, der skal være med til at løse denne

opgave.

– Det hører også med til billedet, at

der er penge at spare ved at mindske

multi-medicin-problemet, som i fagspro-

get kaldes polyfarmaci, fortæller Kirsten

Schæfer.

Det er vel at mærke ikke småpenge, vi

taler om. Gennemsnitsprisen for en enkelt

pille ligger på omkring fem kroner, så på

årsbasis er det et trecifret antal millioner

kroner, der kan spares uden at forringe

behandlingen.

Ny pris for forskning og udvikling

Udvikling og forskning, der resulterer i gode

patientforløb, skal belønnes. Sygehusledel-

sen i Sygehus Nord har indstiftet en ny pris,

Nordstjernen.

Vicedirektør Susanne Lønborg Friis siger:

– Sygehusledelsen ønsker med prisen at

stimulere alle medarbejdere med en mel-

lemlang, videregående uddannelse til i højere

grad at forske i deres kliniske praksis. Prisen

skal desuden profi lere og synliggøre resul-

tater, der har bidraget til udvikling af gode

patientforløb.

Nordstjernen vil blive uddelt på et tværfag-

ligt symposium til november, hvor udvik-

lings- og forskningsprojekter fra Sygehus

Nord præsenteres og diskuteres.

Symposiet har været gennemført to gange

de sidste to år i auditoriet på Køge Sygehus,

og der er rift om pladserne.

Sidste frist for at søge prisen er 15. oktober

2010.

Helikopter kan lande i Køge

Som noget nyt har Region Sjællands akutlægehe-

likopter fået en asfalteret landingsplads tæt ved

Akutafdelingen i Køge. Dermed kan alvorligt syge

eller tilskadekomne patienter hurtigt komme ind på

sygehuset uden at skulle ind i en ambulance først.

Der vil løbende blive etableret helikopterlandings-

pladser på regionens øvrige akutsygehuse.

Læ

s m

ere

på

intr

anet

tet

Lyset i parkeringskælderen i Regionshuset er

blevet udskiftet. Fra almindelige lysstofrør er

man gået over til LED-lysrør. De reducerer

energiforbruget med 50 procent og har en levetid,

der er fi re til fem gange så lang.

På Slagelse Sygehus er der et

energiprojekt i gang, hvor der

udskiftes både større pumper og de

vacuumpumper, som blandt andet

bruges til »sug« for patienter.

Et tipi-formet båltelt, en gymnastiksal, som også kan lægge gulv

til store arrangementer og værelser, som er tilpasset beboernes

behov. Det er nogle af de forhold, som medarbejdere og brugere

har fået i det nye Himmelev – et behandlingssted for børn og

unge, der netop er fl yttet til Hvalsø

Tekst: Lene Stærbo Foto: Gert E l legaard

Det er bareFANTASTISK



Noget af det første man ser, når man ankommer

til den sociale institution Himmelev, er et bed med

store jordbærplanter, anlagt på et hjørne ved admi-

nistrationsbygningen. Her er alle velkomne, føler

man – og særligt de mange autistiske børn, som har

deres bolig og behandlingssted her.

Forstander Kirsten Skaue bruger ordet FANTAS-

TISK rigtig mange gange.

Når hun skal fortælle, hvad der er det bedste ved

de nye rammer, så er det to ting: Børnenes glæde og

anderledes muligheder og udfoldelse. Og medarbej-

dernes store arbejde for at få tingene til at lykkes.

– Alle er fl yttet med. Simpelthen samtlige! Det

er meget, meget vigtigt og betyder særligt meget,

fordi vi dermed bevarer alle de mange kompeten-

cer, vi har opbygget i det højt specialiserede tilbud

omkring børn med autisme.

Himmelev indvies den 6. oktober, men allerede i

juli fl yttede beboere og personale ind.

Himmelev i Hvalsø

Himmelev beholder sit navn, også selv

om det er fl yttet til Hvalsø. Det skyldes, at

Himmelev er en kendt – og anerkendt –

institution. Og stifteren af det oprindelige

Himmelev Børnehjem, Sofi e Madsen, er

på en måde fl yttet med, idet vejen, som

Himmelev ligger på, hedder Sofi e Mad-

sens vej.

Sofi e Madsen var egentligt uddannet

syerske og barnepige, men havde en helt

særlig lydhør indlevelse i de psykotiske

børn, der blev behandlet i Himmelev.

Vartegnet for Himmelev er

et stort tipi-formet båltelt,

hvor børn og voksne kan

hygge sig på spejdermaner.

Filippa på seks år er lige fl yttet ind på sit eget

værelse.

Værelserne er bygget op, så de ligger sammen i

mindre grupper. På den måde har de børn med

autisme, der bor her, tre områder, de kan udvikle

sig i – det helt private, det nære, og det større fæl-

lesskab.

Gymnastiksalen bliver et vigtigt samlingssted. Det

lyse lokale kan bruges til mange forskellige formål.

Og i modsætning til tidligere, skal børnene ikke

transporteres i busser, for at nå aktiviteterne.

Man støder på mange forskellige udlægninger af lægers forhold

til Den Danske Kvalitetsmodel. Men hvad synes lægerne i Region

Sjælland egentlig om det store kvalitetsarbejde, der er sat i gang?

Det spørgsmål har Esset søgt et svar på.

»Kvalitetsarbejdet skal altså give mening. Ellers bliver der ført næring til den modkultur, der altid ligger på spring, når noget forandres«Lone Museaus

Lægerne gider godt kvalitetsarbejdet

Vores søgen bragte os blandt andet til Næstved

Sygehus, hvor ledende overlæge Kim Garde har det

overordnede ansvar for kvalitetsarbejdet på anæste-

siafdelingen. Med i sin bagage har han blandt andet

erfaringer som riskmanager på Rigshospitalet.

– Fortællingen om den gode læge, er historien om

en læge, der forsker og opfylder sit lægeløfte. Ar-

bejdet med at sikre kvaliteten i det daglige arbejde,

hvor kendt viden systematiseres, har ikke været i

fokus. Den del har vi i høj grad overladt til sygeple-

jerskerne, fortæller han.

Ifølge Kim Garde har kvalitetsarbejdet manglet

faglig respekt i lægegruppen.

– Den tendens er i opbrud, selv om det kan være

svært at overbevise en læge om, at det er fornuftigt

at rette sig efter andres retningslinjer, forklarer

Kim.

Modkultur

På Køge Sygehus sidder Lone Musaeus med ho-

vedet begravet i kvalitet. Hun er specialeansvarlig

overlæge på det intensive afsnit, og hendes efterår

er skemalagt: Der skal skrives afdelingsspecifi kke

retningslinjer.

– Der, hvor Den Danske Kvalitetsmodel letter

lægernes arbejde, tager vi den til os. De steder, hvor

den bliver en byrde, er den svær at have med at

gøre, forklarer Lone, som påpeger, at de fl este læger

råber op, når de støder på knaster.

– Måske bliver kritikken ikke omsat til ændringer

nu og her, men så bliver den taget med i overvejel-

serne næste gang. Jeg får mange input fra lægerne

på afdelingen, og så går jeg videre med dem.

Lone Musaeus har stiftet bekendtskab med akkre-

diteringssystemer i Region Hovedstaden. Her kunne

der være problemer med lydhørheden over for

lægernes konstruktive kritik, og det skabte i nogle

tilfælde en modkultur.

– For eksempel dér, hvor kravene til dokumenta-

tion ikke var meningsfyldte. Lægerne vidste, at hvis

de ikke krydsede rigtigt af, så fi k de bare papirerne

tilbage igen. Så der blev sat krydser, som ikke altid

havde hold i virkeligheden. Procenterne for kor-

rekt dokumentation var høje, men reelt ubrugelige,

beretter Lone Musaeus.

– Kvalitetsarbejdet skal altså give mening. Ellers

bliver der ført næring til den modkultur, der altid

ligger på spring, når noget forandres.


Tekst : Thomas Brodersen Tegning: Bob Katzenelson

Arbejdet med kvalitetsmodellen er i fuld gang.

August og september har blandt andet budt på

interne surveys, der giver svar på, hvor langt

vi er nået.

– Jeg havde en patient, der længe lå i respirator.

Hvis vi skulle følge nogle meget snævre og stive

regler for udtrapning, havde vi aldrig fået ham

ud. Det havde vi prøvet. Nu kunne vi søge andre

muligheder, og det lykkedes faktisk at få ham ud af

respiratoren ved hjælp af en alternativ metode, som

ikke stod i retningslinjerne, fortæller hun.

Pointen med den historie er, at retningslinjer

kræver eftertanke.

– De skal følges, men indholdet skal løbende

overvejes og vurderes. Vi må godt træde uden for en

retningslinje, hvis vi kan argumentere for, hvorfor

den ikke er fulgt, understreger Lone Musaeus.

Styringsværktøj

Den Danske Kvalitetsmodel er tidskrævende. Sær-

ligt i en tid, hvor økonomien dikterer besparelser

og effektiviseringer. Men det skærpede fokus på

kvalitet er nødvendig.

– Forestil dig at køre sygehusenes økonomi uden

et værktøj til økonomistyring, udfordrer Kim Garde

retorisk og fortsætter: Sådan har det jo været med

kvalitetsarbejdet. Vi har manglet et styringsværktøj.

Det har vi fået nu.

Svaret er altså ja. Lægerne gider godt kvalitets-

arbejdet, men indholdet skal give mening og tiltale

deres faglighed.

I sommeren og efteråret 2011 skal

sygehusene og Psykiatrien akkrediteres.

Det indebærer, at fagfolk med en særlig

uddannelse skal vurdere, om vi lever op til

kravene i Den Danske Kvalitetsmodel.

Patientsikkerhed

For Kim Garde er nøgleordet

patientsikkerhed, når lægerne

skal engageres.

– Læger er optaget af, når

noget er gået galt. Fremmødet er

altid stort, når der er død (mor-

tality) på dagsordenen. Derfor

skal monitorering og patientsik-

kerhed integreres i kvalitetsarbej-

det for at nå lægegruppen.

Den Danske Kvalitetsmodel

handler om kvalitetssikring,

men også om kvalitetsudvik-

ling. Før der kan udvikles,

må sikringen nødvendigvis

komme.

– At sikre høj kvalitet er

rugbrødsarbejde. Hvis lægerne

ikke kan se, hvad de får ud af

det, bliver de skeptiske. At skabe

udvikling er stadig forbeholdt

ildsjælene, men når vi er nået lidt

længere, tror jeg, det bliver ander-

ledes, forklarer Kim Garde.

Lone Musaeus nærer en lille be-

kymring for, at for meget sikring

kan låse udviklingen.

Esset sætter fokus på arbejdet med Den

Danske Kvalitetsmodel og forsøger at komme

hele vejen rundt. I næste nummer kan du læse

et interview med plejepersonalet.

»At sikre høj kvalitet er rugbrødsarbejde.

At skabe udvikling er stadig forbeholdt ildsjælene« Kim Garde



Hold 23 vandt1.000 kolleger fra Region Sjælland deltog i DHL-stafetten, hvor der er plads til

både hurtigløberne, de mere sindige og til dem, der bare vil heppe og have en

sjov oplevelse sammen

Tekst: Kirsten Rosenberg Foto: Jan Djenner

– på charmen

Lars Kristoffersen, 38

Radiograf, lige nu på barsel Har arbejdet på Roskilde Sygehus i 7 årEr fast deltager på afdelingens løbehold og træner 2-3 gange om ugen.

Thomas Jan Olsen, 31

KontorassistentHar arbejdet på Roskilde Sygehus i 11 årHoldkaptajn. Løber meget og cykler hver dag.

René Lohmann, 24

KontorassistentHar arbejdet på Roskilde Sygehus i 3 årHar tidligere løbet meget og været i god form. På det sidste er kurven dog dykket lidt.

Sofi e Boberg Holte, 37

LægesekretærHar arbejdet på Roskilde Sygehus i 4 årKom med på drengeholdet på et afbud Har trænet 2-3 gange om ugen i en måneds tid.

Bruno Miguel Metelo

Ferreira, 23

RadiografKom til Danmark fra Portugal i 2010 for at arbejde på Roskilde SygehusDyrker en del sport blandt andet judo.


På bagsædet i bus nr. 1 sidder Sofi e, Thomas, Lars,

René og Bruno fra Billeddiagnostisk Afdeling på

Roskilde Sygehus. Det er deres første DHL sammen.

Sofi e er DHL-debutant og meget spændt. Hun har

lige fået opereret en visdomstand ud, så dagsformen

er ikke optimal.

Lars er holdets hurtigste mand. Han forventer

at løbe de fem kilometer på 20-21 minutter, og det

virker som om, han allerede i bussen forbereder sig

mentalt på opgaven. Det er et løbehold med blan-

dede forventninger til dagens udfordring. Dermed

afspejler de meget godt DHL-løbet, som både er for

hyggeløberne og de temmelig professionelle.

Herreholdet der blev til mix

Busturen fra Roskilde byder på en uventet sightsee-

ing i den københavnske myldretidstrafi k, så der er

god tid til at studere kortet med løberuten.

– Du skal huske at spare nogle kræfter til den sid-

ste del af ruten, lyder det fra Thomas, der prøver at

forberede Sofi e. Den sidste del af løberuten slanger

sig ind i mellem de mange telte, hvor kolleger og

andre tilskuere står på sidelinjen og hepper.

– I vover bare at heppe på mig, siger Sofi e – Hvis

I hepper, så stopper jeg!

Det er helt tydeligt, at hun gerne vil tage løbet i

sit eget tempo, men drengene griner bare. Sofi e er

kommet med på et afbud, og dermed er herreholdet

blevet til et mix-hold. Sofi e må lægge ører til meget

denne aften. Men hun ser ud til at føle sig godt

underholdt.

International hygge

I den anden ende af bagsædet går snakken ivrigt

på engelsk. Bruno er uddannet radiograf og kom-

mer fra Portugal. Han har kun boet i Danmark i et

halvt år og foretrækker engelsk, når der rigtig skal

snakkes. Det generer ikke René, der også spås gode

chancer i underholdningsbranchen.

Bruno dyrker en del sport. René hævder, at også

han tidligere har været i god form. Han har dog ikke

fået trænet så meget til DHL, som han ville. Det er

noget med en skade. Der er dog delte meninger om,

at det er den reelle årsag.

Hektisk start

Lars, der er første løber på holdet, må begynde

opvarmningen med det samme, da bussen langt om

længe lander i Fælledparken. Der er mange prakti-

ske ting, der skal klares, inden løbet går i gang. De

blå Region Sjælland-trøjer skal på, og alle står og

fumler med sikkerhedsnåle for at sætte holdnum-

meret fast på trøjen.

Tiden er knap.

Der var 1.00o deltagere fra Region

Sjælland til DHL-løbet fredag den

3. september. De kom i busser fra

Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved,

Nykøbing Falster, Køge, Roskilde og

Holbæk.

Administrerende direktør Jens

Andersen bød velkommen til DHL-

løbets største telt og det bedste hold

under mottoet: Sjov, sport og sam-

menhold.

Humøret er højt, da bus nr. 1 fra

Roskilde Sygehus sætter kurs mod

Fælledparken i København. Bagest i

bussen sad hold nummer 23.

>>>


– Løbet starter om tre minutter, jeg løber nu, siger

Lars, mens Essets fotograf ivrigt forsøger at få et

billede af holdet i kassen.

To minutter senere er Lars i fuld fart på vej til

start. Nu er stafetten i gang.

Hvor bliver Lars af?

Mens Lars kæmper sig igennem sine fem kilometer,

gør Bruno klar til at gå til startområdet. Han skal

overtage depechen fra Lars. René går med for at vise

vej. Thomas og Sofi e bliver ved teltet og stiller sig ud

til ruten for at heppe på Lars og give ham vand, når

han kommer forbi på vej ind på den sidste kilome-

ter. Lars lader vente på sig. René og Thomas har

løbende mobilkontakt, men der er intet nyt.

– Hvor bliver Lars af? Er han mon blevet skadet,

undrer Sofi e sig, mens hun spejder efter løbere i den

karakteristiske regionsblå farve.

Pølser og kolde fadøl

Men Lars er ikke skadet. Han tager ruten i god stil

og kommer i mål efter mindre end 20 minutter. Det

er holdets klart bedste tid.

Bruno har også god fart på og holder tiden under

24 minutter. Resten af holdet klarer det lige om-

kring de 25 minutter. Undtagen Sofi e, som er nødt

til at gå en del på grund af sin tandoperation. Efter

Trine Lyngby Petersen, Holbæk

Sygehus, er gravid og nøjes derfor

med at heppe.

– Det er et fedt arrangement og

skønt at lave noget andet sammen,

end det man plejer. Og dejligt at

heppe på hinanden.

Fredag den 3. september løb i alt

5.250 hold i Fælledparken, så der

var mange mennesker at holde styr

på i båsene. Den regionsblå farve

var overalt.

Kvalitetschef Lise Luke sørger for at

alle er korrekt udstyret med løbetrø-

jer og en fornuftig madpakke med

levebrød og spegepølse.


to en halv time er holdet atter samlet i teltet. Nu

gælder det pølseboden og de kolde fadøl. Humøret

er strålende. Hold 23 er godt tilfredse med deres

præstation og kan nu gå i lag med den mere sociale

del af arrangementet.

Et sundt arrangement

Klokken 22.3o blinker bussen ud og kører tilbage

mod Roskilde Sygehus. Mange deltagere sidder stille

og nyder varmen og roen. Enkelte falder næsten i

søvn. Det har været en lang dag, men i bagerste del

af bussen er der fest.

Thomas sørger for musik, primært danske grand

prix klassikere, og portugisiske Bruno får en lektion

dansk kultur, da Peter Belli brager ud af mobilhøjt-

taleren med »Holbæk Motorvej«. Han ser ud til at

hygge sig i selskab med kollegerne. Og han er ikke

den eneste.

DHL har endnu engang vist sig at være et sundt

arrangement. God motion og et hyggeligt socialt

afbræk i en travl hverdag.

Thomas Filtenborg, overlæge i

Næstved, mener, at det gør noget

godt ved afdelingen at deltage i

denne slags arrangementer, hvor

man i al venskabelighed får noget

sjovt at snakke om: Hvor hurtigt løb

jordemødrene, og slog de lægerne?

Ud på aftenen kom der gang i pøl-

sebaren. Der blev drukket mere end

1.500 fl asker vand og en del kolde

fadøl.

Vi er til for dig, hedder Region Sjæl-

lands nye motto, som blev lance-

ret på diverse bannere, plakater,

postkort og i en konkurrence. Næste

nummer af Esset bliver et særnum-

mer om »Vi er til for dig«.

Lars og Bruno deler to fadøl

efter DHL-løbet.

»Den overordnede vision for nybyggeri ved Slagelse

Sygehus er det patientfokuserede sygehus, hvor den

enkelte patient oplever et velplanlagt behandlings-

forløb med færrest mulige fl ytninger, understøttet af

gode og hensigtsmæssige fysiske rammer.«

Sådan lyder det i Region Sjællands ansøgning til

Kvalitetsfonden, som udløste 300 millioner kroner

til 1. fase af fremtidens akutsygehus i Slagelse.

I 2013 kan Slagelse Sygehus åbne et akuthus på

godt 10.000 m2 med en fælles akutmodtagelse med

stor skadestue, 50 akutsenge, et hjerteafsnit med 20

senge og et intensivt afsnit med 15 senge.

Bygges til samarbejde

Byggeriet er en super chance for at få arkitekturen

til at fremme den effektive modtagelse af alle typer

akutte patienter.

Patienten i fokusFremtidens akutte patient bliver

indlagt på enestue i det nye akuthus.

Kodeord for modtagelsen er samarbejde,

effektivitet, høj hygiejne og gode

transportveje. Der skal være rart for

patienter og personale. It-teknologi og

robottransport er tænkt ind

Tekst: L isa Westengaard Foto: Jan Djenner

Tema: Akutmodtagelse i fremtiden

Akutafdelinger udvider

Akutafdelingerne på de kommende akutsygehuse er

i fuld gang med at udvide, så de er klar til den nye

sygehusstruktur.

KØGE SYGEHUS (hvor billedet på denne side er

fra): 450 nye kvadratmeter er netop taget i brug.

HOLBÆK SYGEHUS: Første spadestik blev taget

den 20. august. Her vil Akutafdelingen have over


Heidi Kühl Pedersen, Niels Gadsbøll, Hanne Jakobsen,

Peter Bytzer og Lone Dahl – på vej til patienterne.

– Vi skal have et tættere samarbejde mellem Akut-

afdelingen og specialerne om den akutte patient, så

vi hurtigt undersøger alt, hvad der er nødvendigt,

og giver patienten en plan. De fysiske rammer skal

understøtte den nye måde at arbejde sammen på,

siger ledende overlæge Connie Lærkholm Hansen

fra Akutafdelingen.

Det er et kæmpe plus for Slagelse Sygehus, hvor

afdelingerne i dag ligger spredt over et stort område

med bygninger fra fl ere tidsaldre.

– Det bliver en slags akut diagnosecenter, hvor vi

får diagnostikken tættere på patienten med CT-

scanner og røntgen i selve akutmodtagelsen, siger

lægefaglig vicedirektør Vagn Bach.

Med én fælles indgang til sygehuset er det sam-

tidig vigtigt, at de hårdt kvæstede ulykkesofre og

patienter med småskader kommer hurtigt videre

i hvert deres »spor«. Frem for at venteværelserne

overfyldes.

Effektivt – og rart

Kodeord for byggeriet er effektivitet, samarbejde,

høj hygiejne og gode transportveje. Samtidig skal

der være rart for patienter og personale. Det sker

med udgangspunkt i ideerne om helbredende arki-

tektur – med luft, dagslys og udsigt til grønne oaser

i gårdhaver.

Byggeriet skal være fl eksibelt og forberedt til

fremtidens teknologi. Fremtidens akutte patient har

enestue, måske med egen computerskærm. Gangene

er brede nok til selvkørende vogne, men det bliver

nok ikke en realitet i første omgang.

Centralt i et større sygehus

Den nye akutmodtagelse forventes engang i frem-

tiden at ligge centralt placeret i et endnu større

Slagelse Sygehus. Region Sjælland har ansøgt

Kvalitetsfonden om yderligere investeringer på 1,2

milliarder kroner i Slagelse Sygehus.

Vicedirektør Anders Wang Maarbjerg:

– Det er første skridt på vejen til et stort, stærkt

akutsygehus i Slagelse. Vi håber, at vi også kan

bygge blandt andet et mor/barn-hus og ny operati-

onsafdeling samt yderligere sengehuse til erstatning

for de gamle bygninger.

2.200 kvadratmeter til rådighed, når det er færdigt i

slutningen af 2011.

NYKØBING FALSTER SYGEHUS: Anden etape af

byggeriet på 670 kvadratmeter er gået i gang.

Kodeord for byggeriet

• Én indgang

• Hurtig vurdering, prioritering og

visitering(triage), stablisering og plan

• Tæt samarbejde mellem specialerne

• Få fl ytninger og kort tid i sengen

• Rare omgivelser for patienter og personale

• Høj hygiejne og patientsikkerhed

• Fleksibilitet – byggeriet kan tilpasses

udviklingen

• God logistik og transport

• Forberedt til fremtidens teknologi

• God totaløkonomi

• Centralt i sygehuset ved fremtidig udvidelse

SLAGELSE SYGEHUS: En midlertidig akutafdeling

med 28 senge åbner i november 2010. Nyt akuthus

bygges 2011-2013.

Kort om byggeriet på

Slagelse Sygehus

Ny fælles akutmodtagelse, hjerteafsnit og

intensivt afsnit på Slagelse Sygehus

Pris: 300 millioner kroner til byggeri, inven-

tar og apparatur (180 millioner fra Kvalitets-

fonden, 120 millioner fra Region Sjælland)

Byggestart: Medio 2011

Færdigt: Primo 2013


På Region Sjællands IT-Center i Ringsted anvendes udeluften

til at køle de varmefølsomme maskiner. Udeluften er i lange

perioder så kold, at den helt eller delvist, kan erstatte el-

forbrugende kompressorer. Derfor forventer man et væsentligt

reduceret el-forbrug ved denne metode.


Brand i Psykiatrien

i Dianalund

Kl. 14.27 blev der slået alarm. Allerede kl. 14.45

konstaterer brandfolkene, at afdelingen ikke stod til

at redde. Ilden bredte sig via en glasgang til det ge-

rontopsykiatriske afsnit G1, som brændte helt ned.

Det gjorde også en bygning med fællesfaciliteter.

Personalet ydede en hurtig og effektiv indsats, og

fi k evakueret alle 29 patienter fra de to afsnit. Ingen

patienter kom noget til.

To patienter undveg i forbindelse med branden,

men begge blev senere på eftermiddagen fundet af

politiet og ført tilbage til Psykiatrien.

Ros for indsatsen og tilbud om krisehjælp

Beredskabet fungerede som det skulle, og personalet

og ledelserne har fået stor ros af politi og brandvæ-

sen for deres fi ne indsats under de meget vanskelige

omstændigheder, hvor branden udviklede sig meget

hurtigt.

I alt blev 13 personer sendt til skadestuerne i

Køge, Holbæk og Slagelse til observation for lette

røgskader.

Alle patienter blev hurtigt genhuset.

En innovativ

ø-tur

Selv pauserne blev brugt til udvikling

og netværksdannelse, da Regional

Udvikling i juni inviterede en busfuld

mennesker med på en økologisk og bæ-

redygtig tur til Orø, som led i Innovati-

onsåret 2010.

Ventetiden ved færgen blev brugt til

en såkaldt »grøn dilemma leg«, hvor

deltagerne med benene skulle vælge,

om de ville svare ja eller nej til forskel-

lige miljødilemmaer.

Nogle havde meget let ved at beslutte

sig, mens andre oftede havnede med et

ben på begge sider, altså både ja og nej.

Fo

to: A

nn

a S

tærb

o

To afdelinger nedbrændte totalt i løbet

af få timer tirsdag den 20. juli

Fo

to: P

ovl Lu

nd

Nie

lsen

2121

Blandt de afdelinger, der arbejder systematisk med

god kommunikation, er Børneafdelingen i Roskilde.

Afdelingsledelsen har lagt vægt på, at en række

nøglepersoner har deltaget på temadagene i foråret

med kommunikationsforsker Helle Petersen. Der-

udover har afdelingen gennemført to temadage om

god kommunikation, hvor 70 medarbejdere deltog.

Temadagene blev holdt eksternt, så der var ro til at

fordybe sig, både i arbejdet i grupper og derudover i

budskaberne fra eksterne foredragsholdere.

– Vi har fokus på tilfredshedsundersøgelser, men

vi har også dykket ned i konkrete patienthistorier.

Vi vil blive skarpere til god kommunikation

Tusindvis af sundhedsfaglige medarbejdere har deltaget på temaeftermiddage og gå-

hjem møder, og afdelingsledelser fra alle sygehusene har været på temadage om god

patientkommunikation. Region Sjællands kodeks for god kommunikation er med andre

ord ved at blive omsat til hverdag

Tekst: Annette Westphal Thuesen Arkivfoto: Jan Djenner

Det gav en positiv og god dynamik. Under arbejdet i

grupper skrev personalet ned, hvad vi vil blive bedre

til, og det er blevet skrevet ind i vores handleplan

for god kommunikation, forklarer ledende overlæge

Lene Lavard.

Børneafdelingen er kendetegnet ved både at have

akutte og kroniske patienter. Ordet respekt går igen

på alt, hvad der er skrevet ned på temadagene. Le-

dende oversygeplejerske Lis Dueholm fastslår:

– Vi har valgt at arbejde med alle temaerne i ko-

deks, fordi ordene lapper over hinanden. Personalet

er meget optaget af at vise respekt for individet. For

Mål jer selv

I Kvalitetsenheden kan man låne en stander, som patienter og pårørende kan give

feedback på. Hvad har de været tilfredse med? Kan noget gøres anderledes eller bedre til

gavn for de næste patienter?

>>>



Læs mere på intranettet:

intra.regionsjaelland.dk/patientkommunikation

Charlott e Lauritzenafdelingssygeplejerske Akutafdelingen Holbæk Sygehus

– Jeg oplever ofte, at

patienterne møder os

med paraderne oppe.

Når der for eksempel er

ventetid, kan det give

en anspændt stemning

fra start. Men hvis man

kommer til patienterne

med et åbent sind og en

ærlighed, så plejer det at

løsne op.

?Hvad er god kommunikation med en patient?

eksempel ved at sørge for at bruge et samta-

lerum, når patient og pårørende skal have en

vigtig besked.

Forberedelse og klarhed

God forberedelse og klar tale er også i fokus på

Børneafdelingen.

– Selvfølgelig er patienten altid i centrum.

Vi har mange opgaver, men hvordan bruger

vi tiden bedst? For eksempel kan vi ikke nå

hele biologien igennem under en 20 minutters

samtale med en patient. Men hvad er vigtigst for

patienten – det skal vi have klarhed over, så vi

i højere grad kan nå frem til, at patienten er en

samarbejdspartner, siger Lene Lavard.

Det er også legalt at afl evere sin hyler til en

kollega, så man ikke bliver forstyrret under en

alvorlig samtale med en patient. Skriftlige pa-

tientinformationer er det næste, Børneafdelin-

gen vil stille skarpt på, og som led i at afstemme

forventninger, bliver velkomstpjecen ledsaget af

mundtlig kommunikation, så patient og pårø-

rende føler sig taget godt imod og får lejlighed

til at stille spørgsmål.

Esset har spurgt medarbejderne….>>>

– Jeg viser patienten, at

jeg tør være der, selv om

situationen kan være

ubehagelig. Det er vig-

tigt! Det er også vigtigt,

at man ikke lader sig

rive med af stemningen.

Forskning i sprog og

værdier i Psykiatrien

Et nyt ph.d.-projekt i Region

Sjælland sætter fokus på Psykiatriens

værdier i praksis. Psykolog og

ph.d.-studerende Agnes Ringer vil

undersøge den måde, medarbejderne

kommunikerer på. Projektet sætter

fokus på sprogets centrale betydning,

når det handler om at møde patienten

med respekt, anerkendelse og håb og

skabe et ligeværdigt samarbejde om

behandlingen med udgangspunkt i

patientens viden og ønsker.

Tekst og foto: Annette Westphal Thuesen,

Kirsten Rosenberg, L isa Westengaard,

Maj-Britt Aslund, Thomas Larsen og Jan Djenner

Patientsikkert Sygehus30 procent færre skader. 15 procent færre dødsfald.

Det er det ambitiøse mål for projektet Patientsikkert

Sygehus. Næstved Sygehus er ét af fem danske

sygehuse, der deltager.

23

Line Carlsenklinisk ansvarlig sygeplejerskeDialyseafsnitt etNykøbing F. Sygehus

– Vi har forsynet

patienternes sygeple-

jemapper med illustra-

tioner, som fortæller

noget om hver enkelt

patient. Det gør vi,

fordi vi synes det er et

godt udgangspunkt for

en god snak.

For eksempel blev jeg

forleden sporet ind på

en af patienternes for-

tid som reklametegner.

Vi fi k en lang og god

snak om stort og småt,

jeg hørte om hans

spændende liv og så et

udvalg af hans smukke

tegninger. Vores dialy-

sepatienter bruger me-

get tid på afdelingen, så

det er vigtigt – og kun

naturligt – at vi lærer

hinanden at kende.

Jeanett e PalmerAfdelingssygeplejerskeGeriatrisk AfdelingSlagelse Sygehus

Kommunikation med

patienten kan jo være

alt fra small talk til mere

målrettet kommunika-

tion med øje for at få

viden om patientens

ressourcer og sociale

netværk. Eller det kan

være at vejlede om un-

dersøgelser, sygdom og

behandling.

God patientkommunika-

tion for mig er der, hvor

patienten er i centrum,

bliver mødt med respekt

og forstår budskabet,

eller selv giver udtryk for

at have fået noget ud af

dialogen.

Helle BrinkSygeplejerskePsykiatrien Slagelse

Jeg forsøger at møde

patienterne som voksne,

ansvarlige mennesker,

der er i en vanskelig

situation i deres liv.

De kan være ekstremt

sårbare, og som sund-

hedsprofessionel skal

jeg være opmærksom

på ikke at optræde som

magtperson.

I den første kontakt

forsøger jeg altid at

være meget åben. Jeg

viser, jeg er til stede og

er nærværende, og så

prøver jeg at fornemme,

hvilket menneske jeg har

foran mig. Jeg er meget

opmærksom på, hvad

jeg får tilbage i kommu-

nikationen. Nogen gange

fejler man og får måske

sagt noget uheldigt – så

må man prøve noget

andet. For der er ingen

manual for god patient-

kommunikation. Hanne Schjønning NielsenAfdelingssygeplejerskeAkutafdelingenKøge Sygehus

– Generelt er vi op-

mærksomme på at tage

godt imod patienterne.

Hvis der er ventetid, er

det vigtigt, at de ikke

føler sig oversete. Derfor

sørger vi for at få afkla-

ret, hvad er forløbet,

og hvad kan patient og

pårørende forvente.

Det er ikke altid lige let,

men hvis bare én patient

i venteværelset bliver

vred eller frustreret, kan

det hurtigt smitte. Men

når patienterne er blevet

orienteret om vente-

tiden, er de fantastisk

tålmodige og tolerante.

HVAD MENER

DU?

Klar tale

Region Sjælland har vedtaget et kodeks for god patientkommunikation:

Vi er altid velforberedte. Vi taler klart og forståeligt med respekt for den

enkelte patient. Vi sørger for sammenhæng i patientforløb

Resultaterne skal opnås ved blandt andet at

reducere antallet af hjertestop, hospitalsinfektioner,

tryksår og medicineringsfejl.

En række pilotafdelinger på Næstved Sygehus skal

systematisk arbejde med en række pakker som

kendt fra Operation Life-kampagnen. Nyheder er

for eksempel en pakke til forebyggelse af tryksår og

pakker, der skal forebygge infektioner på grund af

urinvejskateter.

Tekst : Lene Stærbo Foto: Mikkel Bache

Steen Bach Nielsen læner sig tilbage i stolen og stil-

ler selv spørgsmålet:

– Har vi et fælles værdigrundlag? Opererer vi

overhovedet på en fælles platform? Det optager mig

meget mere end at tale om et digert budget, der jo

bare har til formål at hænge sammen.

Det vigtige for mig er, hvilke værdier, vi arbej-

der med. Og hvad er den rigtige holdning til vores

patienter?

Et andet vigtigt ord er patientforløb, mener han.

– Tag nu bare de eksempler på dårlige patient-

forløb, som er nævnt i patientvejledernes rapport.

Nogle gange har vi ikke gjort det godt nok. Det kan

vi ikke være bekendt.

– Vi er til for patienterne. Vi er til for dem, der

kommer ind ad døren. Heldigvis er der også mange

eksempler på, at vi har gjort det virkelig godt.

Respekt for faglighed er en tredje ting.

– Hvis man kombinerer fagligheden med den

rigtige holdning, bliver det muligt at behandle bor-

gerne og patienterne med en varm og naturlig myn-

dighed. Selv i svære stunder, hvor man måske skal

afl evere et trist budskab, kan det gøres ordentligt,

mener Steen Bach Nielsen, som på spørgsmålet om

det virkelig er det, politikerne er optaget af, svarer:

– Det er i hvert fald det, der optager mig. Og så

lige en ting til, tilføjer han:

Arbejdsmiljøet er utroligt vigtigt.

– At vi fortsat i en tid med stor omskiftelighed og

høje krav har midler til at støtte gode arbejdsmiljø-

tiltag, som kan give ny luft og bidrage til ny inspira-

tion. Det har vi brug for.

Esset har spurt formand Steen Bach

Nielsen om, hvad han ser som de tre

vigtigste ting i budgettet

Har vi et fælles

Tre skarpe fra formanden

værdigrundlag?

firmaskovtur med stafet - region sjælland · med stafet jobbet forsvandt 6 højt til himlen i...

Documents