N R 4 · J U L I · 2 0 1 1

SIDE 8

At dø i det kurative system > > >

SIDE 6

Slankekure blandt sygeplejersker > > >

SIDE 3

NystartetForskningsprojekt > > >

GOD SOMMER!OG PÅ ELEKTRONISK GENSYN LEDER 2 > > >

Side 2 >>> LEDER

Side 3 >>> NyopStaRtEtfoRSkNiNgSpRojEkt

Side 4 >>> NyEtiDER…mEDELEktRoNiSkpatiENtjouRNaLogopuSNotat

Side 4 >>> pRofESSoRuDNævNELSEiEpiDEmikLiNikkEN

Side 5 >>> NypRofESSoRiREumatoLogi

Side 6 >>> SLaNkEkuREbLaNDtovERvægtigESygEpLEjERSkER

Side 7 >>> RigShoSpitaLEtakkREDitEREtfoRfjERDEgaNg

Side 7 >>> kuNStpå5074

Side 8 >>> atDØiDEtkuRativESyStEm–EthæmatoLogiSkDiLEmma

Side 10 >>> hovSa!

Side 10 >>> NyafDELiNgfoRvokSNEpatiENtERmEDcyStiSkfibRoSE

Side 11 >>> NEmSmS

Side 11 >>> impLEmENtERiNgafpDapåafSNit5013

Side 12 >>> tiLtRåDtE&fRatRåDtE

IN

DH

OL

D

2

LEDER afkurtStigjensenogjeanettebech

Region Hovedstaden har besluttet, at man vil ophøre med at udgive personaleblade i papirform. Regionens personaleblad Hovedsagen og Rigshospitalets IndenRigs vil derfor snart overgå til kun at udkom-me elektronisk.

I Finsencentret har vi besluttet, at der skal ske det samme for Finsen-nyt. Dette nummer er derfor det sidste i den gammelkendte papir-form, og næste nummer vil engang efter sommerferien udkomme i en ny og – forhåbentlig - spændende elektronisk form.

Planlægningen af det nye Finsennyt er sket i en arbejdsgruppe un-

der Finsencentrets MEDudvalg og vi synes selv, at vi har fundet en form med god tilgængelighed og mange spændende muligheder. Det glæder vi os rigtig meget til at vise jer.

Samtidig er det selvfølgelig et vemodigt farvel til Finsennyt i den form, vi kender. Finsennyt har i mange år været en del af centrets liv, og kanal for formidling af både små og store nyheder. Det håber vi ikke ændrer sig med den nye form – selv om vi skal vænne os til at få informationerne serveret på en anden måde.

På genhør og rigtig god sommer til alle.

ans.red. kurtStigjensen,telefon35455005Layout bentbørgesen,grafiskværksted,Rigshospitaletoplag 500,bladetudkommer4gangeomåretRedaktionsgruppe kirstenamsinck(3981)·jeanettebech(5074)·michaelolsen(5074) meretefriis(5121)·Lenekristensen·charlotteStampeWind·DinneLeth-miller Elisabethpallesgaard·kurtStigjensen·maibrittbeyer

oplægog idèer tilnæstenr.affinsenNytmodtagespå te-lefon35452732, fax35455921eller til lene.k@rh.regionh.dk .herkanduogsåmodtage retningslinjer formateriale tilfinsenNyt: fin@rh.dk.billedformater, tekstformateroghvor-dandelaves.påforhåndtak.

3

Af sygeplejerskerne Kristina Holmegaard Thygesen og Mette Schmidt

På Hæmatolo-gisk afdeling 4043/4041 er der opstartet et nyt projekt om-

kring seksualitet efter allogen stamcelletrans-plantation. Projektet er begyndt d. 20. septem-ber 2010 og forventes afsluttet i oktober 2012.

Allogen stamcelletransplantation (ALLO-HSCT) er ofte forbundet med alvorlige im-munrelaterede komplikationer, især Graft-vs-Host-Disease (GvHD), som er den primære årsag til forlænget sygelighed, dødelighed og forringet livskvalitet efter ALLO-HSCT. GvHD er en kompleks inflammatorisk respons, som kan medføre fysiske ændringer, der i høj grad kan påvirke patienternes seksualliv og krops-opfattelse. Følgerne af en forstyrret kropsop-fattelse kan have alvorlige konsekvenser for patienterne, og mange skal lære at leve med

et forstyrret kropsligt udtryk. Seksuel dys-funktion et af de hyppigste problemer hos langtidsoverlevere efter ALLO-HSCT samt re-lateret GvHD i kønsorganerne.

Formålet med undersøgelsen er at iden-tificere, hvilke ændringer patienterne ople-ver 1 år efter ALLO-HSCT i forhold til deres seksualitet, herunder sammenhængen i for-hold til deres kropsopfattelse og depression/angst samt hvilken indflydelse GvHD har på omfanget af disse ændringer. Undersøgelsen er en prospektiv followup studie med to test-punkter: baseline 2-3 uger inden transplan-tationen og followup 1 år efter. Den kvanti-tative del består af 3 spørgeskemaer: ”SFQ: Sexual Functioning Questionnaire”, ”Body image Scale”, ”Hospital Anxiety and Depres-sion Scale” samt GvHD index. Ved 1 års kon-trollen gennemføres ydermere kvalitative se-mi-strukturerede interviews hos en udvalgt gruppe af patienterne. Patienterne rekrutte-

res alle fra Hæmatologisk afdeling 4043/4041 på Rigshospitalet.

VANDT PRISEN FOR åRETS POSTER. Projektet blev præsenteret ved en poster på landskursus for kræftsygeplejersker i Vejle i november 2010. Her vandt vi 1. prisen for årets poster præsentation samt 3000 kr. til projektet. Vi er naturligvis utrolig glade for den store interesse og opbakning projektet allerede nu har fået, hvilket ligeledes under-streger vigtigheden i at undersøge netop det-te område nærmere.

Seksualitet er et vigtigt aspekt i vores livs-kvalitet, hvorfor det er vigtigt at få sat fokus på samt øge muligheden for forebyggelse og behandling af ændringer i forhold til seksu-alitet, kropsopfattelse og depression / angst særligt med fokus på de patienter med GvHD. Dette vil forhåbentlig kunne forbedre deres forløb og livskvalitet efter en ALLO-HSCT

NyOPSTARTET FORSkNINGSPROjEkT

Seksualitet og Graft versus Host Disease 1 år efter allogen stamcelletransplantation

Den længe ventede elek-troniske pa-tientjournal er nu imple-

menteret overalt i Finsencentret, og som det sidste center på RH har juliane Marie Centret driftstart den 23.5. Hermed er hele Rigshospi-talet koblet op på Opus arbejdsplads og Opus Notat, hvilket betyder en fælles struktur for journalens indhold, fælles regler for, hvor for-skellige journaldata dokumenteres, og endnu et skridt på vejen mod en fuld digitalisering af patientjournalen.

I denne spalte sætter vi fokus på nogle af de erfaringer, holdninger og synspunkter, der har været fremtrædende i Onkologisk klinik under og efter driftstart den 28.3., samt på de udfordringer vi ser fremover og på mulige perspektiver for fremtiden.

OPUS OG DE 13 NOTATTyPER Formålet med de 13 notattyper i Opus Notat er at skabe overblik i journalmaterialet, og mulighed for let at kunne genfinde data. I on-kologisk klinik har det medført mange drøf-telser såvel i lægegruppen som blandt syge-plejerskerne om hensigtsmæssig anvendelse af notattyperne. I lægegruppen har man til-stræbt en anvendelse af notattyperne, der lig-ger så tæt på den velkendte papirjournal som muligt og overvejende med brug af notatty-pen ’Notat’. I sygeplejen har man derimod, i samarbejde med de øvrige FC-klinikker, valgt at anvende alle notattyper ud fra en mere de-

taljeret beskrivelse af, hvilke data, der do-kumenteres hvor. Herudover har sygeplejen valgt at bevare VIPS-systematikken med søge-ord som standardtekster under de forskellige notattyper og hermed som en guide til, hvilke informationer, der forventes dokumenteret.

I lægegruppen har vi taget en beslutning om at bruge ’Notat’ også ved repetetive ukom-plicerede indlæggelser til behandling. ’Plan-konference’ bruges ret snævert, primært til MDT-konferencer og enkelte særlige onkolo-giske konferencer. For at bedre overblikket er vi opmærksomme på anvendelsen af ’Resu-mé’, men vi kunne godt ønske os en funkti-onalitet der kunne understøtte et egentlig re-sumé-ark. Vi planlægger at evaluere brugen af notattyper, når vi har gjort de første erfa-ringer.

I sygeplejen er beslutningerne vedrøren-de anvendelse af notattyperne modtaget po-sitivt, og også forudgået af en større pædago-gisk indsats af såvel nøglepersoner, kliniske sygeplejevejledere og sygeplejeledere. Beslut-ningerne er drøftet i mange forskellige fora, og de mange spørgsmål, der efter driftstart er opstået, har vi forsøgt at besvare så hur-tigt som muligt, bl.a. via små informations-opslag, sygeplejekonferencer, nøgleperson-møder etc..

Der har vist sig et løbende behov for drøf-telser af fordele og ulemper ved de valg, vi foreløbig har taget, og for justeringer i beslut-ningerne om, hvordan notattyperne skal an-vendes. Der har også vist sig et stort behov for drøftelse af, hvordan overblikket i journalen bevares, hvordan vi kan forenkle dokumenta-

tionen og alligevel ’få det hele med’, og hvor-dan dokumentations-arbejdsgange bliver mest hensigtsmæssige. En særlig udfordring for sygeplejen er i den forbindelse at sikre velfungerende, overskuelige og fremadrette-de plejeplaner, idet Opus Notat funktionali-teten kun rummer begrænsede muligheder på dette felt, og plejeplaner på papir således stadig er et ’must’.

ANDRE ERFARINGER OG UDFORDRINGEREn markant forbedring med Opus Notat er den øgede tilgængelighed og direkte adgang til journalnotater. Det har automatisk med-ført ændrede arbejdsgange, forespørgsler kan besvares umiddelbart da papirjournalen of-test ikke er nødvendig at fremfinde. Patien-tens kontaktoplysninger, mobilnumre mv. kan ses direkte i Opus – forudsat at man har husket at taste dem ind!

For patienter med forløb på tværs af klinik-ker på RH og regionens andre hospitaler kan journalnotater umiddelbart findes i Opus. Utålmodig venten på fax-kopier er næsten en saga blot.

journaloplysninger fra indlæggelser i an-dre regioner kan ofte også findes i e-journal direkte via linket på H-EPj-forsiden. H-EPj-forsiden giver desuden mulighed for med få museklik/tastetryk at få adgang til svar på blodprøver, patologisvar og mikrobiologi med patienten i kontekst.

Man glemmer helt de lange ventetider i te-lefonkø til mikrobiologen, eller forsinkelser-ne for de ambulante patienter, når patologi-svaret skulle hentes i faxen.

Af overlæge Morten Jørgensen og udviklingssygeplejerske Lena Ankersen, Onkologisk Klinik

NyE TIDER… MED ELEkTRONISk PATIENTjOURNAL OG OPUS NOTAT

Overlæge, dr. med Niels Obel er pr. 1. marts udnævnt til professor i et 5-årigt eksternt profes-sorat i klinisk HIV-epidemiologi.

Niels Obel har været overlæge ved Epidemiklinikken siden 1. januar 2007 og er her bl.a. leder af den danske HIV-kohorte, som er en database, hvor de kliniske og behandlingsmæssige data fra ca. 4000 danske HIV-patienter er samlet

Derudover er han formand for Den Lokale Lægemiddelkomité på Rigshospitalet.

Af Lægesekretær Merete Friis, Epidemiklinikken

PROFESSORUDNæVNELSE I EPIDEMIkLINIkkEN

4

5

Bagsiden af medaljen er problemer med at få overblik over store datamængder, fordelt over utallige skærmbilleder, hos de patienter der har lange og komplekse forløb.

Det må have noget at gøre med datastruk-turen i Opus Notat – strøm til papir! Det er et godt eksempel på at originalen (papiret) er mere dynamisk end ’kopien’.

En stor frustration er de multiple pålognin-ger. Trods H-EPj-forsiden skal der stadig log-ges ind i 5-6 systemer, når man som læge sid-der i ambulatoriet.

Og der skal ustandselig genpålogges! Det værste er EPM der har ’åbningstid’ på 15 min! Det betyder typisk, at der skal logges ind for hver eneste patient i ambulatoriet.

For en rutineret bruger ’koster’ det samlet ca. 5 min ekstra pr patient - det summer op over en hel ambulatoriedag.

Vi glæder os til den udvidede H-EPj-forsi-de, hvor også EPM og svar på billeddiagnostik er integreret.

Vi ser frem til single-sign-on hvor ét log ind er nok; men indtil da ønsker vi længere ’åbningstid’ så vi kan spare de mange pålog-ninger. Begrundelsen for de korte åbningsti-der er hensynet til datasikkerheden, men ri-sikoen er kompromitteret patientsikkerhed. Man bliver stresset, risikerer at tabe overblik-ket, blander måske patienterne sammen og fristes til uhensigtsmæssige arbejdsgange for bedst at kunne ’snyde systemet’ i den travle hverdag.

En betydelig administrativ udfordring i se-kretærgruppen er hurtig skrivning af digitale MIRSk-notater, idet dette mindsker tidsfor-

brug til tjek af, om der foreligger et uskre-vet notat og til evt. aflytning af notatet. Igen kræver det fokus på arbejdsgange og koordi-nering af den tværfaglige indsats. Også nye rutiner ift. ydelsesregistrering kræver ar-bejdsgangsanalyser i de situationer, hvor det ikke er sekretærer, der skriver i Opus.

Oplysninger af særlig karakter, som det er vigtigt nemt at kunne genfinde, blev i papir-journalen dokumenteret på forsiden af sy-geplejejournalen. Det kan dreje sig om kør-selsaftaler, behov for tolk, jehovas Vidne, terminaltilskud, kørestolsbruger etc. I Opus Arbejdsplads derimod er der ikke nogen de-fineret placering til disse oplysninger, hvilket nødvendiggør lokale beslutninger om, hvil-ke notattyper der skal anvendes til sådanne oplysninger. I Onkologisk klinik overvejer vi aktuelt, hvordan vi skal håndtere sådanne særlige oplysningsbehov, og er i dialog med IT-afdelingen om, hvorvidt funktionaliteten på dette område kan forbedres.

ENSARTET ANVENDELSE AF NOTATTyPEREn forudsætning for at skabe overblik i jour-nalen og at kunne genfinde relevante infor-mationer er en ensartet anvendelse af notat-typerne. Dette er en særlig udfordring i en travl hverdag, hvor dokumentation kan være en opgave, som fagpersoner er tilbøjelige til at nedprioritere. Vi vil i Onkologisk klinik satse på at få dette til at lykkes, bl.a. ved en opfordring til personalet om at give hinan-den konstruktiv feed back og støtte til en kor-rekt dokumentationspraksis.

I sygeplejen er der en naturlig og selvføl-

gelige tradition for at læse lægens notater, hvorimod lægen sjældnere har læst i sygeple-jejournalen. Med implementering af Opus Notat ser vi en ændret/øget opmærksomhed på de forskellige traditioner de to faggrupper har for at dokumentere… en opmærksomhed der samtidig afspejler forskellighederne i læ-gelige og sygeplejemæssige arbejdsopgaver. Vi ser dette som en positiv mulighed for en drøftelse af, hvordan vi undgår dobbeltdoku-mentation og i højere grad supplerer hinan-dens dokumentation.

...På LIDT LæNGERE SIGTAlt i alt har vi fået et spændende, men også udfordrende nyt elektronisk værktøj til pa-tientjournalen. Det er en god ’foreløbig’ løs-ning, men vi ser meget frem til hvad regi-onen kan byde på - på lidt længere sigt. Vi håber på at få et mere udviklet og moder-ne værktøj, som kan sammenstille data, in-tegrere de parakliniske svar, der hvor der er brug for dem, give mulighed for at få struk-turerede data, der kan udnyttes på tværs i sy-stemet, og som tilgodeser speciale-specifikke dokumentations-behov. Vi ser også frem til et system, der rummer muligheden for in-teraktive løsninger, der for sygeplejens ved-kommende ville overflødiggøre screenings-skemaer/ plejeplaner / checkskemaer etc. i papirversioner.

Hvis det lykkes, mener vi, at det vil øge patientsikkerheden, være et brugbart og ef-terspurgt kvalitetssikringsredskab og ikke mindst give det vigtige overblik, som vi synes vi havde i ’den gode gamle papir-journal’.

Overlæge, dr. med Søren jacobsen er pr. 1. marts 2011 udnævnt til professor i Reumatologi med henblik på autoimmune bindevævssygdomme. Der er tale om et 5-årigt, eksternt finan-sieret professorat.

Søren jacobsen har været overlæge og klinikchef ved Reumatologisk klinik siden 1. april 2004. Forud for det har Søren jacobsen bl.a. været ansat som klinikchef på Bispebjerg Hospital og som overlæge på Hvidovre Hospital. Senest er Søren jacobsen udpeget som specialeansvarlig overlæge i Finsencentrets nye klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi.

Søren jacobsen indgår i forskellige tværgående sammenhænge på Rigshospitalet og i Finsen-centret. Bl.a. er Søren formand for centrets apparaturudvalg.

Af Centerdirektør Kurt Stig Jensen

Ny PROFESSOR I REUMATOLOGI

6

Mandag d. 9. maj forsvarede jeg min ph.d. afhandling. For-svaret foregik i auditorium 93 og der var mødt knap 100 mennesker frem. kim Mathie-

sen og Lene kristensen, havde pyntet audito-riet meget fint op og der var nærmest fest-stemning. klokken 14 gik det løs. Efter mit eget oplæg, der varede 40 minutter, var det de tre bedømmeres tur til at stille spørgsmål: professor Steen Madsbad (formanden for be-dømmelsesudvalget), professor Tina kold-jen-sen og professor Lauren Lisner. Det hele gik meget hurtigt og pludselig sagde formanden, Steen Madsbad, tillykke med erhvervelsen af ph.d. graden ved det Sundhedsvidenskabeli-ge Fakultet i københavn. TUSIND TAk! Efter forsvaret var der stillet hvidvin, kransekage, chokolade og skåret frugt frem på flot pynte-de hvide borde. Der blev skålet og holdt ta-ler. Min veninde, janne Thomsen, spillede et stykke på tværfløjte. Alt i alt en helt perfekt dag, som jeg nød i fulde drag.

Tak til alle jer der kom og sendte gode vibra-tioner op til mig. Og tak til ledelsen i Finsen-centret for den meget fine reception.

Min ph.d. afhandling er baseret på 4 artik-ler, der alle handler om vægttab blandt mid-aldrende og ældre sygeplejersker.

Da overvægt er forbundet med en øget ri-siko for sygdom, anbefales det i Danmark, at

svært overvægtige taber sig. Flere studier har vist, at et vægttab blandt overvægtige mind-sker risikoen for visse sygdomme som for ek-sempel diabetes (type 2), hjertekarsygdom inkl. forhøjet blodtryk, galdesten, slidgigt, hormon- og fertilitetsforstyrrelser og visse kræftformer. Udover de somatiske sygdom-me øger svær overvægt også risikoen for so-cial stigmatisering, udstødelse af arbejdsmar-kedet, depressioner og lavere selvværd.

Den generelle opfattelse er derfor, at et vægttab blandt overvægtige giver et længe-re liv. Men befolkningsundersøgelser viser ofte, at vægttab øger risikoen for tidlig død. Der kan være mange grunde til, at denne sammenhæng mellem vægttab og øget dø-delighed er set i flere undersøgelser. Men en almindelig antagelse til disse fund er, at stu-dierne er behæftet med fejl og mangler. Det kan være vanskeligt at tage højde for under-liggende sygdom, der hverken er kendt af personen selv eller diagnosticeret. Det er også væsentligt at tage højde for om vægttabet har været ønsket eller uønsket. Disse, og flere an-dre faktorer er der blevet taget højde for i min afhandling.

Data der ligger til grund for afhandlingen er den Danske Sygeplejerskekohorte, som be-står af 15. 322 sygeplejersker der er fulgt siden 1993 og den amerikanske sygeplejerskekohor-te, Nurses’ Health Study, der består af 121.701 sygeplejersker som er fulgt siden 1976.

Der blev ikke fundet en signifikant øget ri-siko for at dø, blandt de overvægtige og svært overvægtige kvinder der tabte med vilje, sam-menlignet med de kvinder der havde en sta-bil vægt. Der var dog en øget risiko for at vur-dere eget helbred dårligere, hvis man havde rapporteret vægtøgning, sammenlignet med de kvinder, der havde en stabil vægt. Blandt overvægtige og svært overvægtige amerikan-ske sygeplejersker, som tabte sig tilsigtet og derefter var vægtstabile, fandt vi ikke en sig-nifikant mindre risiko for at dø. Derudover, var der en tendens til, at de kvinder der tab-te sig kontinuerligt over en 6 års periode, hav-de en øget risiko for at dø, sammenlignet med de overvægtige og svært overvægtige, der hav-de en stabil vægt i samme periode. konklu-sionen på afhandlingen er, at vægtstabilitet kan forbedre vurderingen af eget helbred og måske også øge levetiden blandt overvægti-ge og svært overvægtige, midaldrende og æl-dre kvinder. Derfor bør der satses på strate-gier, der fremmer vægtstabilitet. Men vigtigst af alt, bør der satses på primær forebyggelse af overvægt og fedme, da vi stadig ikke ved hvordan overvægt behandles.

Hvis I kunne tænke jer et eksemplar af min afhandling, så send mig en mail:mette.kildevaeld.simonsen@rh.regionh.dk

SLANkEkURE BLANDT OVERVæGTIGE SyGEPLEjERSkER

Af Forskningssygeplejerske Mette Kildevæld Simonsen

Marianne maler udelukkende som hobby og er ikke uddannet. Marianne startede med akvarel billeder, men maler udelukkende nu med oliemaling. Hvis du ønsker at købe et billede, kon-takt Marianne og få oplyst pris, kim Mathiesen, afsnit 5074 kan oplyse telefonnummer.

kUNST På 5074

Månedens kunstner er Marianne Valeur Andersen fra København K

7

Medio marts 2011 blev Rigshospitalet akkrediteret ved joint Commission International (jCI) for fjerde gang.

I Finsen Centret forløb akkrediteringen godt. De ste-der, hvor jeg var med rundt, oplevede jeg, at alle var velforberedte, en-gagerede og imødekommende. Det er tydeligt, at kvaliteten er høj og der er et stort fokus på fagligheden i Centret.

Ud af 1200 områder er der 38, som Rigshospitalet skal arbejde vi-dere med. Følgende fem områder skal Finsen Centret arbejde med at forbedre:> Epikriser for indlagte patienter> Alle indlagte og ambulante patienter smertevurderes

> Alle patienter revurderes med passende mellemrum på grundlag af deres tilstand, og behandling for at fastslå effekten af behandlingen og for at planlægge fortsat behandling eller udskrivning> Standardiseret procedure til faglig evaluering af kvaliteten og sik-kerheden i den behandling, som udføres af læger > Effektiv procedure for at samle, verificere og evaluere sygeplejeper-sonalets formelle kvalifikationer

Indenfor de fem områder er der lagt handlingsplaner eller er ved at blive det på klinikniveau og på centerniveau.

Nu skal der med alle de gode erfaringer arbejdes målrettet imod Den Danske kvalitetsmodel (DDkM), som Rigshospitalet skal akkredi-teres efter den 23. - 27. januar 2012.

RIGSHOSPITALET AkkREDITERET FOR FjERDE GANG

Af Projektkoordinator Maibritt Beyer, Onkologisk Klinik

8

I forbindelse med min special-uddannelse i kræftsygepleje, har jeg skrevet en afsluttende opgave, som tager udgangs-punkt i en problemstilling fra

hverdagen i en hæmatologisk afdeling.

Min egen erfaring er, at forløbet for nogle hæ-matologiske patienter vil ende i et forløb med lindrende behandling, men det er vanskeligt at bedømme hvornår der skal sættes ind, hvis der ikke er en ”kultur” i afdelingen, som tvær-fagligt tager problemet op.

Nogle forløb ændres så hurtigt til den pal-liative fase, at det kan betyde, at patienten og pårørende ikke får den nødvendige informa-tion til at kunne tilrettelægge den sidste tid i patientens liv.

I den seneste kræftplan, kræftplan III, be-skrives også, at der skal være øget fokus på bl.a. palliation, så emnet er højaktuelt.

Min egen baggrund er hæmatologisk afde-ling 4033, hvor diagnoserne primært er lym-fomsygdomme og myelomatose.

RESUME:I den lindrende behandling for kræftpatien-ter er der øget fokus på at Hospicekapaciteten udbygges, og der oprettes flere specialafdelin-ger (palliative afdelinger), hvor hovedaktivi-teten er lindrende behandling og pleje.

Men det er ikke alle patienter med behov for lindrende behandling, der kommer i kontakt med en afdeling, der har speciale i den lin-

drende behandling.Der er undersøgelser, der viser at specielt

patienter på hæmatologiske afdelinger ikke får tilbudt ”bedste praksis” af lindrende be-handling.

Disse patienter befinder sig i en verden med højteknologisk behandling, kemotera-pi og stamcelletransplantationer, hvor der er størst fokus på helbredende behandling. Det er et dilemma i forhold til den patient, der har brug for omgivelser, der er rolige, hvor der er tid til samtale, hvor familien er til ste-de, og hvor den faglige fokus er lindrende be-handling og pleje, og hvor der er stor vægt på patientens livskvalitet.

For sygeplejerskerne er det vanskeligt på samme afdeling at have fokus på den patient, som forventes helbredt, og den patient som er i lindrende/døende fase af sin sygdom.

I denne opgave belyses hvilke forhindring-er, der er for integration af den palliative ind-sats i en hæmatologisk afdeling.

INDLEDNING & PROBLEMSTILLING:Flere og flere får en kræftsygdom i Danmark. I 2007 blev der registreret ca. 32.000 nye kræft-tilfælde pr. år og af stadig flere overlever. Der er bedre 5-års overlevelse for hæmatologiske kræftsygdomme bl.a. lymfekræft (cancer.dk 2010 og American cancer society, 2007).

Det betyder, at hospitalerne har stor ak-tivitet med kurativ behandling af kræftpa-tienter.

Behandlingen for den almindelige form for non-hodgkin lymfom (NHL) er forbed-

ret på grund af Mabthera (antistof) og CHOP (cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin og prednison). Også patienter med foliculær lymfom har oplevet et positivt skift i overle-velseskurven.

I Danmark dør der årligt ca. 15. 000 perso-ner af kræft. Den største del af dødsfaldene sker på sygehuse, ca. 8400 pr. år. I Danmark findes der i øjeblikket ca. 180 pladser på ho-spice/ palliative afdelinger (PAVI, palliativt Videnscenter 2010) og det dækker slet ikke behovet., som ifølge EAPC (European Asso-ciation for palliativ Care, 2010)vil udgøre ca. 450-550 pladser i Danmark.

Trods den meget positive behandlingssuc-ces for mange hæmatologiske sygdomme er der alligevel mange patienter, der uundgåe-ligt vil nå en palliativ fase af deres sygdom.

Det betyder, at mange palliative patienter befinder sig på forskellige hospitalsafdelin-ger, hvor personalet ikke har hovedfokus på palliation.

Spørgsmålet er, hvilken betydning det har for den palliative patient. Der er konklusiv evidens for, at patienter med en malign hæ-matologisk sygdom i forhold til andre kræft-patienter sandsynligvis vil modtage en pallia-tiv indsats, som ikke lever op til kravene om ”best practice palliative care” D. joske et al., 2007).

Disse palliative patienter befinder sig i en afdeling, der er organiseret til at varetage akut og planlagt behandling og pleje, og patienten er en del af en produktivitet orienteret afde-ling. Det betyder, at de nødvendige vilkår for

Af Mette Stampe, Sygeplejerske, Hæmatologisk afd. 4033

AT DØ I DET kURATIVE SySTEM – ET HæMATOLOGISk DILEMMA?

9

den palliative indsats er begrænsede, dvs. de fysiske rammer er ikke tilstrækkelige, tid og roen til samtale er svær at få og personalet er ofte ikke uddannet tilstrækkeligt.(beskrevet i rapport fra specialegruppen vedr. palliation i Region Hovedstaden 2006).

Sundhedsstyrelsen (2010) siger, at de er klar over, at det kan være modsætningsfyldt for personalet og give faglige dilemmaer, når en afdeling både rummer patienter der mod-tager behandling med det formål at helbrede patienten, og samtidig tager sig af de patien-ter, der ikke bliver helbredt og som har brug for palliativ behandling og pleje med det for-mål at lindre patienten.

En løsning på problemet ifølge Sundheds-styrelsen kunne være, at udarbejde nogle lo-kale retningslinier for den palliative indsats og styrke den faglige viden via uddannelse af nøglepersoner.

Ved hjælp af disse tiltag kunne kvaliteten af den palliative indsats forbedres til gavn for patient, pårørende og personale.

jeg vil indledningsvist kort redegøre for nogle specielle vilkår for hæmatologiske pa-tienter i forbindelse med den palliative fase.

Det er beskrevet af McGrath & Holewa, (original article) 2006, på baggrund af inter-view med

i alt 100 læger og sygeplejersker, fra 9 ho-spitaler i Australien.

Disse vilkår danner en vigtig baggrund for forståelse af det hæmatologiske felt, og er der-for relevante i denne indledning.

SPECIELLE kARAkTERISTIkA IHæMATOLOGIEN:> højteknologisk invasiv behandlingen> bivirkninger fra behandlingen – kvalitet

versus kvantitet> hurtig forandring til at være døende> hyppige blodprøver og blodtransfusioner> mange forskellige diagnosegrupper med

forskellige prognoser> behandlingen kan forløbe over mange år> klinisk optimisme på baggrund af mange

behandlings muligheder> uforudsigelighed> kliniske indikatorer for at overgå til den

palliative fase:> antal af behandlinger som patienten alle-

rede havde været igennem> Antallet af relaps tilfælde og hvor hurtigt

kom der relaps?> Hvor lang tid patienten havde været i

remission> tegn på forværring af symptomer> sygdommens natur og behandlings-

muligheder

Disse vilkår har en betydning for patientens mulighed for at komme i kontakt med det palliative system.

Hvis patienten ”svæver” mellem kura-tiv og palliativ fase, kan det medføre en be-handling og pleje, som ikke har patientens behov i fokus.

Ovennævnte er et udpluk fra opgaven. jeg hå-ber hermed at kunne åbne op for en tværfag-

lig diskussion blandt læger og sygeplejersker, som kunne ende ud i lokale retningslinier for den palliative patient i en kurativ afdeling.

Opgaven er fremlagt i afdelingen, og det har skabt øget fokus på problemet med at til-godese den palliative patient i en kurativ ori-enteret afdeling.

Der bliver i 2011 lokalt i afdelingen, sat øget fokus på den palliative patient, da en af de fremtidige strategier vil være optimering af behandling og pleje til patienter i palliati-ve forløb, bl.a. med fokus på dokumentation af palliativt forløb, forbedret smertebehand-ling, bedre registrering af smerter via fast brug af VAS-score.

Der er her i februar 2011 oprettet en tvær-faglig gruppe af læger og sygeplejersker, som har repræsentanter fra alle hæmatologiske klinikker på Rigshospitalet.

Et af formålene er at styrke og forbedre den palliative indsats som kan tilbydes den hæmatologiske patient.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår patienten er i et palliativt forløb, men forsk-ning viser, at der i de fleste tilfælde er klare kliniske indikatorer for at bedømme, om pa-tienten er nær den afsluttende fase i livet.

Den første forudsætning for at yde en lin-drende indsats er at målgruppen, som skal til-bydes den, kan identificeres, og her er de 5 punkter under ”kliniske indikatorer” meget anvendelige.

Hvis kopi af opgaven ønskes kontakt mig på RH-mail.

1 0

- Finsencentret er udvidet med ny klinik

Den 1. april åbnede en ny afdeling for voksne CF-pa-tienter over 18 år. Denne patientgruppe har tidligere hørt under Pædiatrisk klinik, afsnit 5003 i juliane Ma-rie Centret.

Afsnit 5063 er fysisk flyttet (med personale) til afsnit på 3062, hvor

man her råder over 10 senge og et ambulatorium. Afdelingen har til-knyttet 200 patienter og hører administrativt under Epidemiklinik-ken.

Den daglige ledelse forestås af overlæge Tanja Pressler og overlæge Terese katzenstein.

Finsencentret byder velkommen til den nye CF-klinik.

Ny AFDELING FOR VOkSNE PATIENTER MED CySTISk FIBROSE

Af Lægesekretær Merete Friis, Epidemiklinikken

Der har i 2010 været en stig-ning i antallet af rapporterede utilsigtede hændelser i Finsen-centret i forhold til de tidligere år, hvilket kan ses af grafen. I 2006 overgik vi til elektronisk

rapportering og det medførte alene en stigning i antallet af utilsigtede hændelser, formentlig fordi det blev hurtigere og lettere at rappor-tere, end da der skulle bruges papirskemaer. Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes blandt an-det, at Radioterapiklinikken er begyndt at do-kumentere hændelser i systemet, som ellers tidligere blev håndteret i et internt system. El-lers ses stigningen generelt som, at personalet har fokus på patientsikkerheden og gerne vil bidrage til, at den bliver endnu bedre.

Der har været stigning i antallet af utilsigte-de hændelser om kontinuitetsbrud, som ek-sempelvis handler om, at henvisninger ikke er sendt, journaler er arkiveret i stedet for at blive givet videre og journaler lagt i forkert bunke med hensyn til skrivning.

Antallet af utilsigtede hændelser vedrøren-de dispensering er halveret fra 2009 til 2010, mens antallet af administrationsfejl er stort set uændret. Antallet af utilsigtede hændel-ser vedrørende dokumentation i forbindelse med medicin er næsten tre-doblet, og handler ofte om uoverensstemmelser mellem de for-skellige steder medicinen skrives, eksempel-vis mellem journal og EPM. Baggrunden for ændringerne er ikke analyseret nærmere.

69% af de utilsigtede hændelser er rappor-teret af plejepersonale og 8% er rapporteret af lægeligt personale. Disse tal svarer til at cir-

ka hver anden læge har rapporteret en utilsig-tet hændelse i 2010, mens alle sygeplejersker har rapporteret en utilsigtet hændelse og nog-le endda mere end én.

BEDRE LEVERANCER SkABER NEDGANGI forhold til blandecentralen blev der i 2009 rapporteret 184 utilsigtede hændelser og det er stort set uændret i 2010, hvor der blev rap-porteret 182 utilsigtede hændelser. Allerede i de første måneder i 2011 har der været en nedgang i antallet af utilsigtede hændelser vedrørende blandecentralen, hvilket tages som et udtryk for en forbedring i leverancer-ne. Der har hele tiden foregået et samarbej-de mellem Finsencentret og blandecentralen om netop at forbedre leveringen af cytostati-ka. Blandecentralen deltager desuden i Hæ-matologisk kliniks Gennembrudsklinik om at bedre forholdene.

De utilsigtede hændelser vedrørende vo-res bestilling af cytostatika samt en kerneår-sagsanalyse i jMC har været medvirkende til, at man på regionsplan nu arbejder på et fæl-les rekvireringssystem som del af EPM, såle-des at blandecentralen kun skal forholde sig til én rekvisitionstype, hvilket vil mindske ri-sikoen for fejl.

HALVERING I ANTALLET AF PATIENTFALDDer blev i 2010 rapporteret 13 patientfald, hvor der i 2009 var 28, hvilket svarer til over en halvering i antallet af patientfald, såfremt alle fald er rapporteret. Seks af faldene fore-kom på sygestuen, fire på gangareal, to på ba-deværelset og et enkelt forekom andetsteds.

Antallet af anonyme rapporteringer er ste-

HOVSA!

Utilsigtede hændelser i 2010

Af Kvalitetskoordinator Dinne Leth-Miller

1.000900800700600500400300200100

0

UTILSIGTEDE HæNDELSER

get lidt i forhold til 2009, hvor 12% af de util-sigtede hændelser blev rapporteret anonymt mod 14% i 2010. årsagen til dette er ukendt. Igen er det vigtigt at understrege, at rapporte-rer man en utilsigtet hændelse med sit navn, kan dette ikke bruges af myndigheder eller arbejdsgiver, men bruges alene til internt at stille opklarende spørgsmål eller give en til-bagemelding i forhold til de handlinger, der er gjort på baggrund af en utilsigtet hændel-se. Ligeledes er man anonym overfor Sund-hedsstyrelsen, selvom man skriver sit navn og de utilsigtede hændelser kan ikke udleve-res i forbindelse med klagesager.

HØj SIkkERHEDSkULTURAt der rapporteres mange utilsigtede hæn-delser eller nærhændelser i Finsencentret ta-ges som udtryk for en høj sikkerhedskultur og det er håbet, at arbejdet med de utilsigte-de hændelser vil fortsætte med samme fokus. De utilsigtede hændelser giver os et rigtig godt indblik i, hvor der kan være problemer – også selvom de endnu ikke har medført be-tydning for patienterne, er det godt at kunne være på forkant.

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

1 1

Erfaringer fra pilotprojektet

I flere år har det været et udbredt ønske blandt personalet på Rigs-hospitalet at få mulighed for at sende SMS-beskeder til patienter for at minde dem om tider til ambulante undersøgelser, operationer etc., præcis som man kender det fra tandlægen, frisøren osv. Dette for at undgå udeblivelser og dermed udnytte ressourcerne bedre.

Ordningen har været lang tid undervejs, da Datatilsynet har været involveret pga. de personfølsomme oplysninger. Tilsynet mente i før-ste omgang, at det offentlige ikke måtte sende huske-SMS’er til bor-gerne, som indeholdt personfølsomme oplysninger, fordi Datatilsynet betragtede SMS-nettet som et åbent og dermed usikkert netværk. Ve-jen til en SMS-ordning har derfor været lang og besværlig.

Men nu er NemSMS lige på trapperne. I midten af december 2010 startede Region Hovedstaden et pilotprojekt på Rigshospitalet, hvor henholdsvis Tværfagligt Smertecenter i NeuroCentret og Epidemikli-nikken har deltaget.

PATIENTERNE ER POSITIVEAfdelingssygeplejerske Helle johansen fra Epidemiklinikken oplyser, at systemet til at begynde med nok har været lidt tungt. ”Det kræver jo, at patienten er oprettet på www.borger.dk og har adgang med digital signa-tur. Vi oplever, at patienterne, når de hører om ordningen, er meget posi-tive, men det fordrer jo, at de går hjem foran computeren og tilmelder sig - og det er ikke mit indtryk, at der er mange, der har gjort dette endnu. I hvert fald kan vi endnu ikke mærke det på antallet af udeblivelser.

I enkelte tilfælde kan sygeplejerskerne hjælpe patienten med at bli-ve registreret, men dette er tidskrævende og en service, vi ikke i almin-

delighed har kapacitet til på afdelingen. I virkeligheden er det et pa-radoks: Den gruppe der har styr på deres aftaler og med det samme putter den ind i deres telefon eller kalender er ordningen for så vidt overflødig, mens den patientgruppe, der i virkeligheden vil have gavn af ordningen, ikke kan komme i gang med den pga. det uoverskuelige i at melde sig til denne!!

Vi er dog optimistiske på afdelingen og håber på, at vi efter lidt læn-gere tid har fået flere positive erfaringer med NemSMS, når de værste ”børnesygdomme” er overstået”, siger Helle johansen.

Af Lægesekretær Merete Friis, Epidemiklinikken.

NEMSMS

Anvendelse af PDA en er helt nyt for os her på 5013. Histori-en om at den ikke fungerede, har betydet at ingen har væ-ret motiveret for at tage den i brug. På utallige opfordringer

fra klinikledelsen besluttede vi i onkologisk klinik, at afsnit 5013 skulle gøre et forsøg.

Vi inviterede Finsenscenterets IT ansvarli-ge Lars kjeldsen til et morgenmøde. Inden da havde han på en time gjort afsnittets ene kli-niske sygeplejevejleder og mig til superbruge-re. På et morgenmøde blev PDAen præcente-ret for personalet. Personalets skepsis overfor PDAen blev diskuteret og Lars fortalte at de begyndervanskeligheder PDAen havde haft som f.eks. dårligt trådløst netværk, var blevet væsentlig bedre. Batteri levetiden havde væ-

ret et problem, men også dette synes at være blevet bedre.

PDA BRUGES FLITTIGTMed begrænset optimisme besluttede vi os for at give det en chance. Vi havde lånt PDA-erne fra de andre onkologiske afsnit, således at alle sygeplejersker kunne have deres egen PDA. Personalet oplevede, som ved alle andre implementeringer, en del problemer. I den pe-riode havde vi tæt kontakt med Lars, som var til vores rådighed. Dette havde meget stor be-tydning for implementeringen, idet der ved nedbrud af PDAerne straks blevet taget hånd om problemerne. Personalet fik hurtig lært at bruge PDAen og oplevede også at det gav sik-kerhed i forhold til patienterne. Sikkerheden består i at kunne identificere patienterne in-den medicinen udleveres og dermed være sik-

ker på at det er den rigtige medicin til den rig-tige patient. Mange af vores patienter har en doseringsæske og i disse situationer er det en lettelse i arbejdet, idet medicinen nu kan ad-ministreres ude hos patienten. Det der aktuelt efterlyses er muligheden for at anvende PDA en til at kunne skrive værdier ind i EPM. Dette ville kunne lette arbejdet meget.

I den første måned trak jeg hver dag statistik på hvor mange administrationer der blev for-taget med PDA og dette i sig selv havde en po-sitiv effekt. Dette gav os også mulighed for at få talt om de problemer der havde været de dage hvor statistikken ikke var så god.

I dag bruges PDAen flittigt og der stilles ikke længere spørgsmålstegn ved dens eksistens. Mine anbefalinger til dem der påtænker at for-søge, er at sørge for at have PDA ere nok og en god kontaktperson i IT afdelingen.

IMPLEMENTERING AF PDA På AFSNIT 5013

Af Afdelingssygeplejerske Anne-Mette Andgren, Onkologisk Klinik

T I L T R Å D T E F R A T R Å D T E

marts kontorassistent julieabildgaard cim,7641sygeplejerske RikkeSasjaLassen onkologiskklinik,5041/43lægesekretær LisRoertilsted hæmatologiskklinik,4042klinikledelsessekretær metteo.gotthardsen hæmatologiskklinik,4042sygeplejerske hanneW.frederiksen Epidemiklinikken,5121sygeplejerske anne-SofieDelaEllegaard onkologiskklinik,5012/14reservelæge Simonfrancisthomsen Reumatologiskklinik,4242afdelingslæge mikkelfaurschou Reumatologiskklinik,4242sygeplejerske metteh.christoffersen Radioterapiklinikken,3981lægesekretær LisaNielsen hæmatologiskklinik,4042udviklingssygeplejerskeanjabrinchWinder hæmatologiskklinik,5074reservelæge tordischristiansen onkologiskklinik,5073reservelæge helenemens Epidemiklinikken,5131 april radiograf jakobmarmolin Radioterapiklinikken,3994sygeplejerske anneWeydemyllerup onkologiskklinik,5011/13lægesekretær anettehougaardjohansen Reumatologiskklinik,4242cand.scient. mettemadsen kfE,afsnit5072reservelæge charlotteDuchLynggaard onkologiskklinik,5072cand.med.vet andersE.hansen Radioterapiklinikken,3994hospitalsfysiker tobiasLarsson Radioterapiklinikken,3994sygeplejerske DebbieRosajørgensen onkologiskklinik,5011/13sygeplejerske camillahaslundfrederiksen onkologiskklinik,5011/13sygeplejerske Sofietøftingboll hæmatologiskklinik4043/44sygeplejerske helleSteenNielsen onkologiskklinik,5111sygeplejerske miaRudNielsen onkologiskklinik,5012/14sygeplejerske katrineSeierfridthjof hæmatologiskklinik,5052/4054reservelæge annaWarburgpetersen onkologiskklinik,5073reservelæge Laurafaber onkologiskklinik,5073reservelæge anneDorteSchouNørøxe onkologiskklinik,5073 maj lægesekretær Solveighansen hæmatologiskklinik,4042radiograf jongerthansen Radioterapiklinikken,3981cand.scient. yaseelanpalarasah iif,7521reservelæge koroshbahramikatanaie onkologiskklinik,5073teamkoodinator anne-greteSideniusN. onkologiskklinik,5073hospitalsfysiker magnusErikh’orling Radioterapiklinikken,3994elektronikmekaniker mogensjohansen Radioterapiklinikken,3994humanbiolog alexandraSøgaard hæmatologiskklinik,4042kliniskassistent anne-Sophieh.christensen Epidemiklinikken,5132radiograf hanneNielsen Radioterapiklinikken,3981sygeplejerske mariaDelcarmenStuckas onkologiskklinik,5012/14afdelingslæge mortenSalomo hæmatologiskklinik,4042

TILTRåDTE

December reservelæge annebrunhesselvig Epidemiklinikken,5132reservelæge Rebeccaa.Legarth Epidemiklinikken,5132sygeplejerske RasmusSkøtt hæmatologiskklinik,5052/4054reservelæge kristineDyhrpedersen hæmatologiskklinik,4042reservelæge janeDravedká hæmatologiskklinik,4042projektsygeplejerske RikkeboSvensgaard hæm/kliniskafprøvningsteam januar sygeplejerske peterWismarmühring hæmatologiskklinik,4033/34sygeplejerske karinac.hermansen hæmatologiskklinik,4041reservelæge LouisebjørnLarsen hæmatologiskklinik,4222reservelæge Raquelmartiniquacel Epidemiklinikken,afsnit5132cand.scient. mafaldaResende centerformedicinskparasitologiindustrilaborant Nahlachehabi centerformedicinskparasitologisygeplejerske tinefriispetersen onkologiskklinik,5012/14sygeplejerske Stinem.Schou-jensen onkologiskklinik,5041/43overlæge jacobEngellau onkologiskklinik,5073cand.scient. LisbethDrozdLund finsenlaboratorietkontorassistent henrikjessen onkologiskklinik,5073

februar sygeplejerske hellekristensen onkologiskklinik,5111projektsygeplejerske julieSchønemann hæm/kliniskafprøvningsteamsygeplejerske martinkristensen Epidemiklinikken,5121sygeplejerske tinaRasmussen onkologiskklinik,4262sygeplejerske bjørnbergvallée onkologiskklinik,5111reservelæge jacobRasmussen onkologiskklinik,5073bioanalytiker marjanyousefi institutforinflammationsforskningreservelæge piaSnedkerboman onkologiskklinik,5073kliniskassistent SigneRifbjerg-madsen Reumatologiskklinik,4242kliniskassistent Larsmartinpedersen cim,7641reservelæge EllenSlothandersen Epidemiklinikken,5131sygeplejerske RikkeLauridsen onkologiskklinik,5012/14sygeplejerske DittehuthNielsen hæmatologiskklinik,4043/44lægesekretær mariachristinaaxberg onkologiskklinik,5073sygeplejerske Linejohansen onkologiskklinik,5012/14sygeplejerske maleneSelchau onkologiskklinik,5012/14sygeplejerske camillaajstrupjacobsen onkologiskklinik,5073sygeplejerske mariaDelcarmenStuckas onkologiskklinik,5012/14afdelingslæge mortenSalomo hæmatologiskklinik,4042

29.06.2009 SygeplejerskejennykristinaNilsson hæmatologiskklinik,403301.03.2010 reservelægeannemarieWerlinrud Epidemiklinikken,513201.03.2009 teamkoordinatorvinniehye-knudsen onkologiskklinik,507301.12.2001 sygeplejersketrinemaleneNoachsen Radioterapiklinikken,398101.11.1987 sygeplejerskehanneferslev Radioterapiklinikken,398101.11.2010 cand.scient.peterkåreDavidsen cim,764101.07.2010 reservelægetrinetorp-pedersen Epidemiklinikken,513201.03.2007 afdelingslægemarzinSzkudlarek Reumatologiskklinik,424201.01.2011 cand.scient.LisbethDrozdLund finsenlaboratoriet01.10.2009 sygeplejerskeLimarleneNilsson Radioterapiklinikken,398101.04.2010 reservelægeSimonLawaetzSchultz onkologiskklinik,507301.09.2005 afdelingslægeLarsjuul Reumatologiskklinik,424201.12.2000 sygeplejerskekaiE.Søholt Epidemiklinikken,512101.01.1998 sygeplejerskeLisgrovejensen Radioterapiklinikken,398101.08.2009 sygeplejerskeDittechristinebramsgaard onkologiskklinik,5041/4301.04.2005 lægesekretærcharlottehelebroe Reumatologiskklinik,424201.02.2010 lægesekretærtrinefrimann hæmatologiskklinik,404201.02.2006 sygeplejerskebrittaLouiseSchack hæmatologiskklinik,4052/405401.07.2006 sygeplejerskecharlottebraarupolsen reumatologiskklinik,425201.12.2008 lægesekretærpuslehelmuthDarville hæmatologiskklinik,404219.11.2001 lægesekretærbettinathestrup Radioterapiklinikken,398101.02.2011 reservelægepiaSnedkerboman onkologiskklinik,507301.02.2010 sygeplejerskejeanetteaadahlRasmussen onkologiskklinik,511101.06.2010 sygeplejerskeNathjaLivkamelarczyk onkologiskklinik,5012/1401.10.2004 afdelingslægeidablokSillesen hæmatologiskklinik,404201.10.1985 sygehjælperbodilocahaaska onkologiskklinik,5011/1311.02.2011 sygeplejerskekatrineLindchristensen hæmatologiskklinik,4043/4424.11.2006 lægesekretærSiggagraunbøl Reumatologiskklinik,424201.01.2010 sygeplejerskemariaannajeanetteholmgren hæmatologiskklinik,4043/4401.05.2009 servicemedarbejderhelle-vibekeDrewsen hæmatologiskklinik,5052/405401.11.2010 reservelægemikkelchristianalanin onkologiskklinik,507309.11.2009 lægesekretærgitteLopdrupNørskov hæmatologiskklinik,404201.02.2005 sygeplejerskekristinaWork hæmatologiskklinik,4033/3401.11.2003 sygeplejerskecharlotteberggrenSmidt hæmatologiskklinik,4033/3401.04.2008 sygeplejerskethomasLøyche onkologiskklinik,5011/1301.09.2010 lægesekretærkirstinehelstrupgustafsen onkologiskklinik,5073

FRATRåDTE

dec/jan/feb/marts/april/majansatsiden: