finansforbundets magasin nr. 1, 2008 finans 01... · finansforbundets magasin nr. 1, 2008 ramt af...

Finansforbundets magasin nr. 1, 2008

ramt af ludomaniSygelig trang til at spille poker og andre spil på internettet koster flere ansatte i finanssektoren jobbet læs side 10

FSP Pension ønsker al le et godt nytår

I 2007 har vi passet og plejet din pension– resultatet er 6 % i depotrente

Med en depotrente på 6 % efter skat i 2007 placerer FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet – til gavn for dig som kunde hos FSP Pension.

FSP Pension er kundeejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Pensionsformuen tilhører vores kunder, og overskuddet kommer kun dig og vores andre kunder til gode.

I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din fremtid, det handler om!

Godt nytår og velkommen til 2008 – uanset om du er kunde hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

Læs mere om fordelene på www. fsp.dk

92591_230x297.indd 1 13-12-2007 11:52:26

Finans januar 2008 3

Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah, som tilbyder tusindvis af danske

muslimer mulighed for at optage boliglån uden at betale renter.

28-37

Tema:IslamIsk fInans

04

07

10

24

26

38

40

44

46

48

49

56

57

59

61

nyheder Bankrådgivere er i høj kurs

leder Kundetilfredsheden med bankrådgivere skal endnu højere op

Besat af gambling Bankmand gamblede for tusindvis af kroner

5 skarpe Poul Nyrup Rasmussen om kapitalfonde

er det normalt at søge rådgivning hos sin fagforening? Rapport fra landsretten

Globalt Mobil-banking vinder frem i Afrika

Tusind års kamp for tryghed Ny bog om forsikringshistorie

læserbrev Klage over beregning af pension

flere tillidsmænd skal i bestyrelserne Det styrker medarbejderne

spørgehjørnet Plejeorlov til pasning af døende

feriehuse Bestil din sommerferiebolig nu

medlemsservice Guide til bedre jobsøgning

medlemsservice Indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger

medlemsservice FTF-A's kontingent- og dagpengesatser

finansjob Få gode og gratis råd om din karriere

Café-sTIl Trækker kunder TIl Banken

Reportage fra Jyske Banks afdeling i

Esbjerg, som har fordoblet kunde-

tilvæksten det seneste år.

enGlIsh Is my BesT

Tusindvis af danske finansfolk taler

engelsk på deres arbejdsplads

16

indhold

20

4 Finans januar 2008

europamesTre I pensIonEn ny rapport fra European Pensions Barometer 2007 viser, at Dan-

mark er det land i EU, som står bedst rustet til fremtidens udfordrin-

ger, hvor en stadig større del af befolkningen bliver pensionister.

Danmarks placering som nummer et skyldes i høj grad, at langt de

fleste danskere har en arbejdsmarkedspension, hvor de sammen med

bidrag fra arbejdsgiveren selv sparer op til deres pension.

I gennemsnit har danskerne 75 procent af deres lønindkomst at

leve for, når de går på pension. Det er markant over EU-gennemsnit-

tet, hvor tallet er 58,7 procent. Danmarks topplacering er dog i risiko

for at smuldre, hvis ikke den danske velfærdsreform bliver gennem-

ført effektivt, og pensionsalderen bliver justeret, påpeger rapporten.

Danmark og de øvrige EU-lande er i undersøgelsen blevet sam-

menlignet på parametrene: Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner,

levestandarden for pensionister, der kun har pension fra det offent-

lige, landets offentlige udgifter til pension nu og fremover samt be-

folkningssammensætning.

(Kilde: European Pensions Barometer 2006, Aon Consulting)

NyhederBanker BaG ny penGeTankEn ny forening under Finansrådet

har oprettet et privat beredskab,

der skal træde til med penge, hvis

en bank er nødlidende. Det nye

tiltag er en konsekvens af ændre-

de EU-regler, der har sat en stop-

per for en tidligere model, der be-

tød, at staten kunne gå ind og yde

hjælp. Navnet på foreningen bliver

Det Private Beredskab til Afvikling

af Nødlidende Banker, Sparekas-

ser og andelskasser og får en ga-

ranti fra bankerne på 750 millio-

ner kroner om året med mulighed

for en udvidelse til det dobbelte.

få syGedaGeDanske finansansattes sygefra-

vær er i bund i sammenligning

med finansansatte fra Sverige,

Norge og Finland. Sygefraværet er

på ca. 2,5 procent af arbejdstiden,

mens Norge har et sygefravær,

der er dobbelt så højt ifølge Nor-

disk Bank Statistik fra 2006.

rekordlav ledIGhedom ToBakLedigheden rasler ned i finanssektoren. Ifølge den nyeste opgørelse fra

FTF-A, som er a-kasse for Finansforbundets medlemmer, var blot 193

mænd og 446 kvinder berørt af ledighed 1. oktober 2007. Det er 16

procent færre end 1. august 2007, hvor 739 personer var berørt af

ledighed.

Ledighedsprocenten på 1,45 har aldrig været lavere. For to år siden i

2005 var den således over tre procent. ”Tallene viser, at der er stor

efterspørgsel efter arbejdskraft i finanssektoren. Det er glædeligt, hvis

de sidste ledige også kunne komme i job”, siger Kent Petersen, formand

for FTF-A. Opgørelsen fra FTF-A viser, at det fortsat er de ældste med-

arbejdergrupper, som er hårdest ramt af ledighed. 71 procent af de

ledige medlemmer af Finansforbundet 1. oktober var således mellem

50 og 60 år. Den gennemsnitlige ledighed for finansfolk i oktober var

knap 17 måneder, men også her er der markante forskelle mellem yng-

re og ældre. For personer over 55 år var den gennemsnitlige ledighed

24,5 måned, mens den for personer under 55 år lå på 14,5 måned.

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix


BankrådGIvere er I høj kurs

Danskernes tillid til deres bankrådgiver er stor,

viser en ny spørgeundersøgelse blandt 1.379

kunder, som analyseinstituttet Zapera har

gennemført for Finansrådet.

91 procent af de adspurgte opfatter deres

primære bankrådgiver som kvalificeret i høj

grad eller i nogen grad, mens blot fem procent

svarer enten ’”slet ikke’” eller i mindre grad til

spørgsmålet. Og når det gælder tilfredsheden

med den rådgivning, man får i sin bank eller i

sin sparekasse, svarer 33 procent, at de er

meget tilfredse. 44 procent er tilfredse, 15

procent hverken tilfredse eller utilfredse, tre

procent utilfredse, og tre procent meget util-

fredse.

”Resultaterne af undersøgelsen finder jeg

meget tilfredsstillende på medlemmernes

vegne, for de viser jo, at kunderne værdsæt-

ter deres bankrådgivere. Rådgiveren er ban-

kens daglige ansigt udadtil i forhold til kun-

derne, og det at være kunde i en bank handler

meget om tillid til sin rådgiver”, siger Finans-

forbundets formand, Allan Bang.

Svarene fra de 1.379 repræsentativt ud-

valgte bankkunder harmonerer ikke alt for

godt med en række artikler i dagbladene de

seneste par år, hvor bankrådgivere over en

bred kam anklages for kun at tænke på at

sælge så mange som muligt af bankens pro-

dukter til kunderne i stedet for at yde dem

kvalificeret rådgivning.

På spørgsmålet, ”I hvilken grad fortæller

din primære bankrådgiver om fordele og

ulemper ved forskellige løsninger/produk-

ter?”, svarer 43 procent i høj grad, og 40 pro-

cent i nogen grad. 10 procent svarer i mindre

grad, og fra blot fire procent er svaret ’”slet

ikke’”.

”Det er vigtigt, at kunderne kommer der-

fra med det, de har brug for. De produkter,

bankrådgiveren afsætter til kunden, skal være

en win-win-situation, og derfor er det vigtigt,

at man yder god rådgivning. Vi er som forbund

imod kanonsalg, og hvis det er det, man som

pengeinstitut satser på, vil man næppe have

langvarige kundeforhold. Hvis man kun kører

med slagtilbud eller ikke giver kunderne det,

de har brug for, får man ikke folk til at blive

som kunder i mange år”, mener Allan Bang.

I et andet spørgsmål i undersøgelsen skal

kunderne vurdere, hvilken rolle, deres primære

bankrådgiver har? Her svarer 56 procent, at

bankrådgiveren både er sælger og rådgiver.

Ifølge 20 procent er deres bankrådgiver over-

vejende rådgiver. 12 procent svarer overve-

jende sælger, syv procent svarer udelukkende

rådgiver, og blot to procent udelukkende sæl-

ger.

Kontorchef Jeanne Blyt fra Finansrådet er

glad for, at et markant flertal af de adspurgte

vurderer, at deres bankrådgiver ikke bare er

sælger.

”Undersøgelsen bekræfter det, vi dybest

set selv har vidst hele tiden, nemlig at ban-

kerne har masser af tilfredse kunder. Og til-

fredse kunder får man kun, hvis man leverer

en ordentlig vare. I bankerne er ’en ordentlig

vare’ dels et bredt produktsortiment, dels en

god rådgivning. Begge dele skal tilpasses den

enkelte kundes behov”, siger hun. /CJO

Hele undersøgelsen kan læses på

finansraadet.dk.

77 procent af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller sparekasse, viser en undersøgelse blandt 1.379 kunder, som Zapera har foretaget for Finansrådet

nyheder

Foto: Lene Esthave


provIsIonsløn fredesKunderne skal ikke have assurandørernes pro-

vision oplyst, når de indgår en forsikringshan-

del, men i stedet de generelle salgsomkostnin-

ger. Det blev konklusionen på arbejdet med en

indstilling til Økonomi- og Erhvervsminister

Bendt Bendtsen (K) i forbindelse med en revi-

dering af lov om forsikringsselskabers oplys-

ningspligt.

Ifølge Carsten Nielsen, der har repræsente-

ret Finansforbundet i arbejdsgruppen, og som

er formand for assurandørerne i SEB Pension,

har udfaldet af den endelige indstilling stor be-

tydning for assurandørerne, fordi en provisi-

onsoplysning kan være med til at give et for-

kert sammenligningsgrundlag i vurderingen af

flere assurandører, da de er aflønnet meget for-

skelligt.

86 proCenT får årlIG BonusHvis du er ansat i en finansiel virksomhed, har

du med stor sandsynlighed en bonusordning

udover din løn. Ifølge en undersøgelse fra Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), hvor

ni forsikringsselskaber og 35 penge- og real-

kreditinstitutter har medvirket, er 86 procent

af medarbejderne omfattet af nye lønformer.

De mest brugte nye lønformer er medarbej-

derobligationer eller medarbejderaktier til alle

medarbejdere samt bonusordninger rettet mod

den enkeltes eller gruppens præstation. Ifølge

FA udgør udgifterne til de nye lønformer 6,7

procent af den samlede lønsum.

Selvom finanssektoren kun udgør to procent

af samtlige 300.000 virksomheder i Danmark,

udbetaler den 11 procent af den samlede bo-

nusmasse.

eT kvIndefaG53,5 procent af medarbejderne i den danske

finanssektor er kvinder, men i sammenligning

med de øvrige nordiske lande er det få. I Finland

er godt 79 procent af de ansatte i bankerne

kvinder, I Sverige 58 procent, mens kvindelige

finansansatte i Norge udgør 54,5 procent ifølge

Nordisk Bankstatistik for 2006.

Siden 29. oktober har tre arbejdsgrupper med

repræsentanter fra Finansforbundet og Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening (FA) behandlet

en række konkrete emner om blandt andet løn,

arbejdstid, kompetenceudvikling og sociale

ordninger – og en særskilt gruppe har beskæf-

tiget sig med assurandørområdet. Arbejds-

grupperne sluttede deres arbejde mandag den

20. december, hvorefter næste skridt i proces-

sen mod en ny overenskomst bliver centrale

forhandlinger mellem FA og finansforbundet fra

mandag den 14. januar.

”På nogle områder er der i arbejdsgrupperne

udvist en stor velvilje til at nå frem til resultater,

men man kan også konstatere, at vi står meget

langt fra hinanden på et emne som kompeten-

ceudvikling”, vurderer Kent Petersen, næstfor-

mand i Finansforbundet.

På dette område har Finansforbundet to

overordnede krav: Medlemmerne skal have ret

til individuel kompetenceafklaring, og medlem-

merne skal have ret til selv at vælge kompe-

tencegivende uddannelser, som tages i arbejds-

tiden og betales af virksomhederne.

Møderne i arbejdsgrupperne har ikke kred-

set synderligt om lønstigninger, hvilket heller

ikke har været forventet.

”Arbejdsgiverne har brugt en del tid på at

beskrive, hvorfor det er meget svært at give

reelle lønstigninger. Hertil kan siges, at de sid-

ste tre års regnskaber ikke lyver. Der har som

bekendt været en rekordhøj indtjening i sekto-

ren”, siger Kent Petersen, som ikke kan fore-

stille sig, at medarbejderne i finanssektoren skal

have mindre lønstigninger end dem, privatan-

satte på LO-området forhandlede sig til i for-

året 2007.

Her landede man på fire procent om året.

”Der skal bøjes lidt af hos arbejdsgiverne for

at opnå et resultat, men jeg håber, at vi får en

god dialog under de direkte forhandlinger med

FA fra den 14. januar”, siger Kent Petersen.

Du kan læse nyt om overenskomstforhand-

lingerne på finansforbundet.dk /CJO

nyheder

klar TIl ok-forhandlInGerDe indledende arbejdsgrupper med FA om konkrete emner i den nye overenskomst har afsløret stor uenighed om kravene om kompetenceudvikling men velvilje til at opnå resultater på andre områder. De centrale forhandlinger indledes mandag den 14. januar.

Foto: Jakob Mark


leder

TIlfredsheden skal endnu højere opKunderne i de danske banker og sparekasser er bevidste, kritiske og i høj grad tilfredse. Det fremgår

af en undersøgelse om kunde/rådgiverforholdet, som Finansrådet offentliggjorde i december, og

som omtales andetsteds her i bladet.

Bankrådgiverne har i de senere år stået model til en del. De har været udsat for en urimelig og ofte

usaglig kritik. Ikke mindst Forbrugerrådet har igennem medierne gang på gang angrebet rådgiverne

for at tænke mere på salg af produkter end på at give kunden en god rådgivning. Det er kommet så

vidt, at nogle aviser er begyndt at sætte rådgiver i anførselstegn. Derfor skal Finansrådet have ros

for at tage fat om kritikkens rod og spørge dem, det handler om, nemlig kunderne, hvad de mener.

I Finansforbundet er vi meget tilfredse med, at undersøgelsen slår fast, at 77 procent af kunderne

enten er tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen.

Bankrådgivning handler om at give de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i nogle af

livets vigtigste forhold: nNår familien skal købe bolig, når opsparingen skal investeres, eller pensio-

nen sikres. Derfor er kundeforholdene langvarige, og gensidig tillid nødvendig.

Det handler også om salg. Salg bliver ind i mellem gjort til noget odiøst. Det er noget vrøvl. Salg er en

naturlig og nødvendig del af rådgivningen, for eksempel når pensionsopsparingen skal investeres. Det

er rådgiverens ansvar at rådgive økonomisk forsvarligt og etisk korrekt samt ikke at oversælge virk-

somhedens produkter. Det er en balancegang, som i de fleste tilfælde ikke giver skyggen af problemer.

Tre ud af fire kunder er da også tilfredse. Og det er godt. Men det er ikke godt nok. Tilfredsheden

skal endnu højere op.

Vi ved, at der er virksomheder, hvor balancen tipper, hvor det bliver vigtigere at tjene på produk-

terne end at varetage kundens interesser. Her er bonus ofte en alt for stor del af lønnen, og konkur-

rence vigtigere end etikken og loyaliteten over for kunderne. En sådan forretningsmoral, eller mangel

på samme, vil vi ikke acceptere. Hverken hos virksomhederne eller rådgiverne. Det er ikke bare dår-

lig behandling af kunderne. Det giver også hele sektoren et dårligt ry. Derfor har vi sat en undersø-

gelse af sælger/rådgiverproblemstillingen i gang. Når den er færdig, vil vi beslutte, hvad vi så skal

gøre. Vi ser også gerne, at Finansrådet følger sit udmærkede initiativ til en undersøgelse op med

konkrete handlinger. Så kan vi måske i fællesskab få hævet tilfredsheden og give sektoren det ry,

som den fortjener.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen


sharIalån kan fremme InTeGraTIonen

Muligheden for at finansiere et boligkøb med

et boliglån, som er i overensstemmelse med

islam, kan ifølge den danske imam Abdul Wahid

Pedersen betyde en forbedret integration.

”Flere muslimer får ikke købt fast ejendom,

men bliver i ghettoerne, fordi de er bange for

den skyld, der ligger i at handle med renter.

Det er et helt reelt problem. De er bange for

at gå ind og lave noget, der religiøst set er

forkert, ved at købe en rentebelagt bolig. Hvis

de får en mulighed for at købe en bolig på vil-

kår, der gør, at de religiøst set føler sig godt

tilpas med det, tror jeg også, de vil gøre det.

Og det vil være en styrkelse af spredningen af

indvandrere ud i større områder i Danmark og

dermed en styrkelse af integrationen“, påpe-

ger Abdul Wahid Pedersen, som selv har pro-

blematikken tæt inde på livet:

”Jeg har ikke fast ejendom, fordi jeg ikke vil

tage rentebelagte lån. Og jeg tvivler på, at jeg

nogensinde får fast ejendom, da jeg er ved at

være oppe i årerne. Men havde jeg haft mulig-

heden for et rentefrit lån, ville jeg for flere år

siden have købt en lejlighed eller et hus og

ville i dag have haft en friværdi, der ville have

givet mig et råderum, jeg ikke har“.

Professor i offentlig politik Peter Nannestad,

som blandt andet forsker i integrationspolitik

på Aarhus Universitet, stiller spørgsmålstegn

ved, om islamisk finansiering kan fremme

integrationen.

”At flytte ind i et dansk parcelhuskvarter

med anden etnisk baggrund betyder ikke nød-

vendigvis, at man får kontakter og bliver inte-

greret. Det kan også virke modsat, at man

bliver yderligere isoleret, fordi man ikke har et

netværk til at støtte op omkring en. Undersø-

gelser viser, at en god kontakt med folk med

ens egen etniske baggrund generelt er afgø-

rende for sociale relationer og netværk med

danskere“, siger Peter Nannestad.

Ifølge professoren viser erfaringer fra USA,

at integration er en tosidet proces. Her er

ejendomsværdierne i flere rent hvide bolig-

kvarterer faldet, som følge af at der er flyttet

sorte amerikanere ind i kvarteret, og flere

hvide amerikanere valgte efterfølgende at

flytte væk.

”Det handler i høj grad også om lav social

status, og det ændrer sig ikke ved, at indvan-

drerne får råd til at købe et hus, men i stedet

mere uddannelse. Alle undersøgelser viser, at

jo bedre uddannet folk med anden etnisk bag-

grund end dansk er, jo bedre bliver de accep-

teret blandt etniske danskere. Så hvis man

sætter ind på flere fronter, kan islamisk finan-

siering måske være et skridt på vejen“, påpe-

ger Peter Nannestad. /BV

læs tema side 28-37

Når finansieringsinstituttet Amanah, der specialiserer sig i islamisk långivning, om kort tid åbner i København, vil mange herboende muslimer ifølge en fremtrædende imam få mulighed for at optage lån til køb af ejerbolig uden at betale renter, som er i strid med sharia-lovgivningen

Læserindlæg: Senest 14. januar.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finans- forbundets holdning.

Oplag: 54.000Design og tryk: DatagrafForsidefoto: Territorium

Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, [email protected] Jørgensen (DJ), redaktionsleder, [email protected] Rasmussen (DJ), [email protected] Teisen (DJ), [email protected] Villadsen (DJ), [email protected] Furbo (DJ), [email protected] Anker (DJ), [email protected]

Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk

Finans, Finansforbundets MagasinMedlem af Dansk FagpresseforeningISSN 0907-0192Nr. 1, januar 2008, 17. årgangNæste nummer 1. februar 2008

Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 telefax 3296 1225www.finansforbundet.dk

Abdul Wahid Pedersen

nyheder

Hvad med en tv-reklamefor Bankpension?Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

bank_1annonce.indd 1 12/12/07 16:00:11


ludomani

Rasmus havde ingen anelse om, hvad der stod på dagsorde-

nen, da han blev kaldt til møde med personalechefen og sin

tillidsrepræsentant. Først da han blev præsenteret for en

opgørelse over, hvor mange penge han havde brugt på netpo-

ker, gik det op for ham, hvad det handlede om.

Og så alligevel ikke.

”Jeg syntes ikke, det var så slemt. Jeg så poker som en

hobby, men banken havde gjort op, hvor meget jeg havde

spillet for. Den havde ganske vist ikke taget gevinsterne med,

men der var et samlet underskud“, erkender Rasmus, der er

elev i bankTrelleborg.

Han førte ikke selv regnskab over sit forbrug på poker. Det

gør man ikke, især ikke når man taber, som han siger.

”Jeg havde spillet for flere tusinde kroner. Jeg husker ikke

beløbet præcist. Jeg har sikkert fortrængt det”, siger Rasmus

med et skævt grin.

Med sit korte hår, pæne lyse skjorte og venlige fremtoning

ligner han enhver anden bankelev. Han er dygtig og kan se

frem til at gøre karriere i banken, så da personalechefen stil-

lede ham et ultimatum om at gå i behandling, kunne han ikke

afslå.

”Lige på det tidspunkt følte jeg ikke, at jeg havde et pro-

blem. Jeg forstod ikke, hvorfor banken skulle blande sig i mit

privatliv. Hvorfor skulle den bestemme, hvad jeg brugte mine

penge til? Men inderst inde vidste jeg, at personalechefen

havde ret“.

Rasmus har netop afsluttet seks ugers behandling for ludo-

mani. Tre gange om ugen har han været til samtaler og fore-

drag med andre ludomaner, om hvad de kan sætte i stedet for

deres spillelidenskab.

”Min trang til at spille er aftaget. Jeg kan godt se, at jeg

både har brugt for mange penge og for megen tid på poker. En

turnering tager fem-seks timer, hvis man når langt. Nu er jeg

glad for, at banken blandede sig i mit privatliv“, siger bankele-

ven.

Spilledjævlen svarede igenRasmus fik øje på poker for omkring tre år siden, da TV2 Zulu

begyndte at sende fra store turneringer.

”Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50´er,

men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt lidt,

og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner“.

Som de fleste andre drømte Rasmus om den store gevinst.

”Jeg spillede for at vinde en stor turnering. Poker er en

blanding af penge og macho. Nettet er fyldt med ranglister.

Man kan skabe sig et navn i den verden, men i dag spørger jeg:

afBesat gamblingInderst inde vidste Rasmus godt, at han brugte for mange penge på spil. Men det var, som om det ikke var ham, der gamblede for tusindvis af kroner i poker på nettet. Han gjorde det bareAf Henrik Stanek, freelancejournalist

Foto: Territorium


ludomani

”Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50´er,

men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt

lidt, og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner“.

➼


”Nå ja, så har vi også prøvet det“, tænkte personalechef

Annette Bach Laursen, da kreditchefen for nogle år siden

opdagede en ludoman blandt medarbejderne i bankTrelleborg.

Manden kom i behandling og er stadig i banken.

I dag har Annette Bach Laursen et andet syn på ludomani.

På blot 14 måneder har banket afsløret fire ansatte under 25

år, som har brugt store summer på poker og Oddset. To har

banken i Slagelse været nødt til at skille sig af med, mens to

andre har indvilliget i at gå i behandling.

”I ingen af tilfældene har vi tænkt ’fejlrekruttering’. Det er

ludomani

Bank afslører fIre unGe ludomaner

dygtige unge kolleger, som vi gerne vil udvikle i banken. De er

hurtige til at lære og tror måske, at de kan regne spillesyste-

merne ud“, siger personalechefen.

Den første ludoman afdækkede banken i sommeren 2006.

For at finansiere sin gambling for flere hundrede tusind kroner

havde han begået kriminalitet. Banken fik øje på ham, da han

kom i et mindre overtræk.

Da to andre senere skulle have bevilget overtræk, var ban-

kens kreditchef i alarmberedskab.

”Han scrollede ned over deres konti og så næsten daglige

På blot 14 måneder har bankTrelleborg opdaget fire unge medarbejdere, der gamblede deres løn væk. Nu holder banken særligt øje med, hvad mandlige kolleger under 30 år bruger deres penge til, for at beskytte dem mod dårlig økonomi og kriminalitet

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Foto: Stig Stasig

’Hvor fedt er det?’ Ud over at man kan tjene kassen, vinder

man en masse tom respekt. Jo, man er god til at trykke på

musen og spille kort“, lyder det hånligt fra Rasmus.

Inderst inde sagde hans fornuft: ”Lad nu være”. Men spil-

ledjævlen svarede igen med et, ”Du kan godt”. Men hvad er

det, der er så fascinerende ved poker?

”Det er jo det, jeg ikke skal tale om“, griner Rasmus.

”Jeg prøver jo at komme væk fra det. I poker skal man være

heldig, men man har stadig indflydelse, og hvis man er god,

kan man slå de andre“.

en hjælp at miste VisakortetBanken sendte ikke kun Rasmus i behandling. Den tog også

Visa/Dankortet fra ham for at forhindre ham i at overføre

penge til spillekonsoller.

”Det er nok det, jeg blev mest ked af, men det har været en

hjælp for mig, for i begyndelsen havde jeg vildt lyst til at spille.

Jeg kan anbefale andre banker at tage Visakortet, selv om det

er irriterende, at jeg altid skal have penge på mig. Det er kun

dårlige kunder, der ikke har Visa, så det er mærkeligt, at jeg

ikke har det som bankmand. Men jeg får det nok tilbage

om et års tid“”, trøster Rasmus sig.

Forældrene vidste godt, at han spillede. De havde flere

gange spurgt, om det ikke var for meget, men Rasmus

sagde bare, at det skulle de ikke tænke på. Derfor blev de

glade, da de hørte, at banken ville hjælpe ham ud af det.

Også kollegerne i hans afdeling har støttet ham.

”Folk bliver imponeret, når en ryger har holdt sig fra smø-

ger i ti dage, men de færreste bliver imponeret over, at

jeg ikke har spillet. Derfor har det været godt, at kolle-

gerne har spurgt interesseret til, hvad behandlingen gik

ud på“.

Rasmus er overrasket over, at han ikke indså, at han

ikke kunne styre sit forbrug.

”Jeg kan lide at have kontrol, derfor er det skræmmende

at opdage, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over“.

Rasmus har valgt at være anonym og hedder i virkelig-

heden noget andet. n

➼


ludomani

"Det er Dygtige unge kolleger, som vi gerne vil

uDvikle i banken. De er hurtige til at lære og tror

måske, at De kan regne spillesystemerne uD“

Personalechef Annette Bach Laursen

Personalechef annette Bach laursen (th.) tror ikke,

bankfolk er særligt udsatte for ludomani.

Fællestillidsmand Gitte demant (tv.): ”Åbenhed over for de

nærmeste kolleger gør det nemmere at afhjælpe problemet.”

overførsler til en udenlandsk spillekonsol. Selvfølgelig vandt

de også en gang imellem, men de tabte langt mere“, fortæller

Annette Bach Laursen.

Afsløringen af endnu to ludomaner fik revisionen til at gen-

nemgå konti med Visa/Dankort hos alle mandlige kolleger

under 30 år. Her dukkede endnu én op – uden overtræk, men

med et stort spilleforbrug.

”Selvfølgelig må de købe en lottokupon, men de skal holde

indsatserne på et rimeligt niveau, uden at vi vil definere, hvad

det præcist er. Men hvis de bruger halvdelen af deres nettoløn

på at spille, har de vist et misbrug“, siger Annette Bach Laur-

sen. En elev havde spillet for 60.000 kroner på ti måneder. Ud

af en månedlig bruttoløn på 12.000 kroner, vel at mærke.

Gevinster giver prestigePersonalechefen og lederne taler løbende med de unge om, at

banken følger med i deres adfærd.

”De kan sagtens forstå det, men de opfatter sig ikke selv

som ludomaner. De spiller poker og Oddset på nettet og ser

ned på folk, der spiller på enarmede tyveknægte. Det er som

alkoholikeren, der drikker derhjemme. Han betragter heller

ikke sig selv som alkoholiker, for han sidder jo ikke nede på

bænken sammen med de andre“, siger Annette Bach Laursen.

Tre af de fire vedkendte sig deres forbrug, da hun konfron-

terede dem med kontoudtoget. Den fjerde kom længere og

længere ud i sine løgnehistorier.

”Til sidst var vi nødt til at afskedige ham, for vi kunne ikke

længere stole på ham“, siger Annette Bach Laursen.

Så længe de hverken lyver eller har begået kriminalitet, er

banken parat til at hjælpe. Og pakken ligger klar: De skal afle-

vere deres Visa/Dankort, de skal fortælle det til deres foræl-

dre, og de skal gå i behandling.

”De kan ikke lide noget af det, men det er betingelsen for at

blive i jobbet. Jeg siger til dem, at de ikke behøver være enige

med mig, og at de gerne må synes, at jeg er både urimelig, og

at jeg overreagerer. Så griner de, for det er det, de tænker“,

siger Annette Bach Laursen.

Kolleger får beskedForældrene skal på banen, fordi de unge ludomaner har brug

for opbakning.

Også afdelingen skal have besked. Blandt andet fordi

behandlingen foregår i arbejdstiden.

”Ludomani må ikke være tabu, for så bliver det sværere for

misbrugeren. Desuden kan man ikke forlade jobbet tre gange

om ugen i seks uger uden at fortælle, hvad man er væk til“.

Fællestillidsmand Gitte Demant bakker op om bankens kurs

over for de unge ludomaner.

”Det gør jeg, fordi banken er villig til at hjælpe dem. Det er

selvfølgelig deres egne penge, men det kan gå over gevind, og

det er bedre at forebygge end at skulle behandle“, siger hun.

De fleste synker en klump, når de får at vide, at kollegerne skal

have det at vide.

”Det er hård kost, men det kommer kun ud i afdelingen,

ikke i hele banken. Åbenhed over for de nærmeste kolleger gør

det nemmere at afhjælpe problemet“, siger Gitte Demant.

Annette Bach Laursen tror ikke, bankfolk er særligt udsatte for

ludomani. Men der kan være en særlig risiko for, at de beriger

sig på en kundes konto.

”Vi skal sørge for, at de ikke kommer derud, for konsekven-

sen af kriminalitet er meget større i vores branche end i mange

andre fag“, siger personalechefen.

Ud af 260 ansatte i bankTrelleborg er 35 unge mænd under

30 år. n


nu er deT snarTmIn Tur TIl aT vInde

ludomani

Ludomaner bliver ved med at spille, fordi de har en meget stærk tro på, at før eller siden vender lykken. Men der findes ingen retfærdighed i spil

Af Henrik Stanek,

freelancejournalist

Ludomaner begynder med at spille, fordi det

er sjovt. De bliver grebet af det og ender med

at spille for langt flere penge, end de har råd til

at tabe. Men tabe gør de, og så spiller de

videre for at vinde pengene ind igen.

”De er overbeviste om, at der er en større ret-

færdighed i spil, så i takt med at de taber,

vokser troen på, at det snart er deres tur til at

vinde. Samtidig anser de sig selv for at være

lidt bedre end andre gamblere, og de er formi-

dable til at bilde sig selv ind, at ganske vist har

de tabt, men de var tæt på at vinde”, siger

Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludo-

mani.

Ludomanen satser måske på nummer 14

på rouletten. Men kuglen lander langt derfra

– i nummer 24. Alligevel fastholder han, at

han var lige ved at vinde. Forklaring: Begge tal

ender på fire.

Hvert år behandler centret 800 menne-

sker med ustyrlig spilletrang. Det er ikke

udsædvanligt, at der er bankfolk iblandt, men

de er ikke mere udsatte end andre mennesker.

Ludomani foregår i alle miljøer, og internettet

har øget omfanget. Spil på nettet har åbent

24 timer i døgnet, og du behøver hverken

børste tænder eller frisere håret, for du kan

spille i dit eget selskab derhjemme.

”Tidligere skulle man forlade sit hus. Nu

kommer spillekonsollerne til os. Der er over

23.000 spillesteder på nettet, og der kommer

hele tiden flere til. Samtidig bliver poker lan-

ceret på tv som et trendy spil”, siger Michael

Bay Jørsel.

Den typiske pokerspiller er en intelligent,

talentfuld og veluddannet mand mellem 21

og 29 år. Nogle få kan leve af det, men det

sker på bekostning af de mange, der taber. Og

de bliver ikke interviewet og kommer på tv.

80 procent kureres i første hugCenter for Ludomani ligger i Odense og har

filialer i København og Århus. Alle tre steder

kan ludomanerne komme i behandling. Meto-

derne varierer fra telefonisk rådgivning over

intensive forløb på 14 dage til otte strukture-

rede samtaler med opfølgningsmøder i det

følgende knap halve år.

TesT dIG selvDu kan finde ud af, om du er ludoman –

eller i fare for at blive det – ved at svare

på disse ti spørgsmål fra Center for

Ludomani. Husk at være ærlig:

› Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tæn-

ker på spil?

› Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding?

› Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet?

› Spiller du for at slippe for at tænke på dagligdagens problemer?

› Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage?

› Lyver du over for familie og omgangs-kreds for at skjule din deltagelse i

spil?

› Har du begået kriminalitet, for eksem-pel checkrytteri, tyveri eller under-

slæb for at kunne spille?

› Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af

spil?

› Har du overladt det til andre, familie eller institutioner at redde dig ud af

økonomiske problemer, som du ude

lukkende er havnet i på grund af spil?

› Har du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kon-

trol eller forsøgt helt at stoppe dit

spil uden held?

Se resultatet af testen på side 60.


FlexFinans®- den rigtige vej til rådgiverjobbet

Er du … kontor-, butik- eller salgsuddannet eller er du ansat i bank/sparekasse uden formel erhvervs-uddannelse.

… så … er FlexFinans® den bedste og mest målrettede rådgiveruddannelse.

I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer. Derfor er forløbet kun på mellem 15 og 18 mdr. Du får kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Efter uddannelsen får du titel af Finansassistent, som er anerkendt i hele sektoren.

… interesseret? … eller er du i tvivl om, hvad du skal vælge – så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du kan finde datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser samt læse om Finansrådets øvrige uddannelser og karriereveje.

I samtalerne bliver ludomanen mødt af

undrende spørgsmål: Hvornår har du svært ved

at lade være med at spille? Hvad er dit drive?

Og ikke mindst: Hvad er din gevinst – og dine

omkostninger?

”Her tænker vi ikke på penge. Mange ludo-

maner oplever, at de er med i en lille, elitær

klub. De er et kendt navn på det globale inter-

net: ’My name is James Bond – with license to

play’. Men de risikerer at miste både job og

familie. Det er en høj omkostning”, konstaterer

Michael Bay Jørsel.

80 procent kommer ud af ludomanien i første

hug. De sidste 20 procent oplever tilbagefald.

”Hvis man når op på 50 procent blandt alko-

holikere og narkomaner, er det en bimlende

succes. Vi ligger helt oppe på 80 procent. Men

der er også en anden forskel. Hvis alkoholikeren

falder i, ser vi ham ikke igen. Ludomanen ven-

der tilbage for at få hjælp”, siger Michael Bay

Jørsel.

Han opfordrer arbejdsgivere til at skrive i

deres personalepolitik, at de er parate til at

hjælpe medarbejdere ud af ludomani. Det kan

dog være svært at spotte en ludoman, inden

spilleafhængigheden tager fuldstændig over-

hånd. For spillelidenskab efterlader hverken

lugt eller stikmærker.

Det er gratis at blive behandlet for ludomani,

da en del af omsætningen på spilleautomater

går til forskning og behandling af ludomaner.

Der kræves ingen henvisning. Enhver kan hen-

vende sig på Center for Ludomani. Læs mere

på www.ludomani.dk. Der findes også andre

be handlingssteder.n


internationaliSerinG

Tusindvis af finansansatte taler engelsk på deres arbejdsplads. Finans har opsøgt nogle af dem hos IBM og i Nordea, hvor man generelt trives godt med det fremmede koncernsprog

Af Elisabeth Teisen [email protected] Illustration: Morten Voigt Foto: Christoffer Regild

Omkring hver femte af Finansforbundets medlemmer har

engelsk som koncernsprog, og det trives de tilsyneladende

fint med.

De allerfleste blev kastet mere eller mindre hovedkulds ud i

det, som da Unibank blev til Nordea i 2001, og da Danske

Banks og Mærsk Datas DM-Data blev opkøbt af IBM i 2004.

Dengang blev nogle grebet af panik, men nu er det blevet

hverdag, og engelsk, det er bare noget, man taler og skriver,

når der er behov for det.

De indre sprogbarrierer er tilsyneladende brudt ned, og der

er kommet en uhøjtidelig tilgang til det at tale engelsk.

Randi Hemmingsen, Trade Finance Customer Officer i Nor-

dea, har altid syntes, at det er interessant at tale fremmed-

sprog.

”For mig er det et plus, at jeg skal tale og skrive engelsk i

den grad, som mit job kræver. Samtidig synes jeg, at det er

udfordrende, når jeg en sjælden gang får en spanier eller en

tysker i røret og får mulighed for at bruge mine øvrige sprog-

kundskaber.“

Randi Hemmingsen benytter engelsk meget af dagen, men

det er det skriftlige engelsk, som udgør langt den største del,

idet hun sidder med udenlandske garantier, inkasso og rem-

burser.

Der er Trade Finance -afdelinger i alle fire nordiske lande,

men Trade Finance Danmark, som Randi Hemmingsen arbejder

i, er en rent dansk afdeling, og det er dansk, hun taler med kol-

legerne. Men derfor kan der godt være opgaver på tværs af

”Nordea-landene“, og her er sproget ofte engelsk, ligesom

samtalerne med de udenlandske kunder primært foregår på

engelsk.

”En gang imellem starter jeg med at tale dansk, når jeg har

en svensk eller en norsk kollega i røret, men ofte er det lettere

at slå over i engelsk“, fortæller Randi Hemmingsen. Men hun

er glad for, at udviklingssamtalerne foregår på dansk.

english best

is my

› ➼


”Her skal jeg bruge nogle andre ord end de fagtermer, som jeg

benytter til daglig, og så er jeg overbevist om, at tingene er

nemmere at udtrykke på modersmålet.“

”Det er en problemstilling, cheferne er opmærksomme

på,“, vurderer Sonja Hennings, nordisk HR-partner i Nordea.

”Mange Nordea-medarbejdere har jo chefer af anden natio-

nalitet, og her er der stor respekt for, at der kan gå nuancer tabt

i dialogen. Man skal også være indstillet på, at samtalerne kan

tage lidt længere tid. Det er vigtigt at sikre sig, at man har for-

stået det rigtigt, og at man har spurgt tilstrækkeligt“.

Men i dagligdagen går det hurtigere og hurtigere at flikke

en brugbar tekst sammen på engelsk i Nordea.

drømmer på engelskSamtidig er der kommet en masse hjælpeværktøjer på intra-

nettet med links til ordbøger m.m., så man ikke længere skal

bladre i Gyldendals Røde eller finde de fagspecifikke ordbøger

i reolerne, ligesom der er en hel afdeling med sprogeksperter,

der kan hjælpe, når de lidt mere komplicerede tekster skal for-

fattes.

”Selvom engelsk er koncernsprog i Nordea, er det den sunde

fornuft og fleksibiliteten, der gennemsyrer vores brug af

sprog“, siger Sonja Hennings, nordisk HR-partner i Nordea.

”Lige så snart vi arbejder på tværs af landegrænserne, er

sproget engelsk, men alle rent nationale anliggender som fx

informationer til filialer bliver sendt ud på dansk. Nordeas

overordnede politikker m.m. findes både på lokalsprogene og

på engelsk på vores intranet.“

Otto Jespersen, it-specialist i IBM – med en fortid i Danske

Bank – færdes nu så hjemmevant i det engelske, at der er

nogle ting, han hellere gør på engelsk end på dansk:

”For eksempel er det lettere at skælde ud på engelsk. Det

har ligesom et lidt mere civiliseret anstrøg. Det kommer ikke til

at lyde så direkte, som hvis man gør det på dansk. Måske fordi

vores engelsk er filtreret gennem en skolelærer, for bandeor-

dene - de findes jo også på engelsk.“

Og det skulle Otto Jespersen vide - om nogen, - efter at

have sejlet i syv år efter sin skolegang. En væsentlig årsag til,

at engelsk for ham endda en gang imellem er det sprog, hamn

drømmer på, efter det er blevet ”genaktiveret“ i IBM.

›

➼

english best

is my

– oG eT par TIps fra enGelsklæreren

Selvom vi har fået et mere afslappet forhold til ”det korrekte“, er der alligevel et par typiske ”dansker-vendinger“, som skurrer i engelsklærerens øren, og som hun synes vil skulle se at få lært:

› A: How do you do? B: Fine, thanks. And you? (Should reply ”How do you do?“ Oor '””Pleased to meet you“. ' '”How do you do?'“ is a formal, first time greeting NOT an inquiry about somebody's health or well-being.).

› Where are you working? (Should be '”Where do you work?'“ as we are enquiring about something that is permanent, thus the Present Simple form. NOT the Present Continuous form, which is used for temporary situations).

› What are you working with? (Should be '”What do you do?'“ for the same reason mentioned above). › I'm on my work (Should be '”I'm AT work'“). › Can you take the phone, please? (Should be '”Can you ANSWER the phone, please?'“). › He gave me some informations. (Should be '”information'“ without '”s'“).› We have used a lot of money and time on this project (Should be '”spent a lot of time and money...'”).Kilde: Vibeke Karin Olsen, English Business Department, Studieskolen


modersmålet har en særlig klangAlligevel er det dansk, han taler med kollegerne i IBM, når der

kun er danskere til stede.

”Der er en lethed og en naturlighed over modersmålet,

som man aldrig opnår med et fremmedsprog, næsten lige

meget, hvor meget man bruger det“, siger Otto Jespersen,

der også indrømmer, at det kræver en særlig koncentration,

når man holder telefonmøde med en inder, en kineser og en

afrikaner.

”Især inderne og russerne kan være svære at forstå“, sup-

plerer Annelise Jensen, sikkerhedsadministrator i IBM. Også

hun er kommet til IBM efter en række fusioner og outsourcin-

ger i den finansielle sektor.

”Men genertheden er overvundet, og nu spørger vi simpelt

hen, til vi er sikre på, at vi har forstået, hvad der bliver sagt.“

Begge IBM-medarbejdere kan blive enige om, at det er lidt

af en pestilens med de mange, lange skrivelser fra ledelsen i

IBM på forholdsvis kompliceret, højtravende engelsk.

For eksempel kommer der hvert år en skrivelse på omkring

30 sider – de såkaldte ”Business Conduct Guidelines“, som

man skal skrive under på, at man har læst, forstået, og agter

at rette sig efter.

”Og det er jo langt fra det eneste. Her kommer rigtig mange

skrivelser om alt muligt lige fra administrative procedurer,

eksportregulationer, salg og marketing. Det tager længere tid

at læse dem på engelsk, end det ville have gjort på dansk,

selvom vi nok ville have været lige så irriteret over dem, hvis

de havde været på dansk“, siger Annelise Jensen.

Kurser af alle afskygningerBåde i IBM og i Nordea er der udstrakt adgang til engelsk-

kurser, hvis man føler behov for det.

internationaliSerinG

Annelise Jensen, IBM Randi Hemmingsen, Nordea

”I lang tid har vi tilbudt virtuel læring, hvor vi sammensætter

klasser efter niveau og behov fra hele verden. Det foregår

som egentlig klasseundervisning med en rigtig lærer – bare

via skærmen“, fortæller Anette Kongsted, HR Partner i IBM, og

tilføjer: ”Men på det seneste er vi også begyndt at arrangere

helt almindelige gammeldags klasser kun for danskere, fordi

alle de forskellige accenter fra hele verden kan være en hæm-

sko, når man skal lære.“

I Nordea er der en lang række forskellige tilbud, både

interne og eksterne . ”Så er der et forretningsmæssigt behov,

så kan alle få den undervisning, de har brug for“, understreger

Sonja Hennings. Det er nu ikke noget, de medarbejdere, Finans

har talt med, har brugt i udstrakt grad, fordi de i forvejen var

velfunderede, og fordi noget af den vigtigste læring foregår på

jobbet.

Alt i alt er det indtrykket, at der er langt flere fordele end

ulemper ved engelsk som koncernsprog.

“Jeg har altid følt mig tiltrukket af at lære engelsk. Efter

skolen tog jeg engelsk på Niels Brock, og jeg havde engelske

venner, men i en periode fik jeg ikke brugt det så meget, så jeg

er rigtig glad for at få det aktiveret igen“, siger Annelise Jen-

sen.

”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at læse

artikler og endda bøger på engelsk. Første gang gik det godt

nok langsomt, men nu er jeg blevet mere rutineret“, siger

Sonja Hennings.

”Man skal heller ikke undervurdere, at det bliver en kvali-

fikation i sig selv, at man er i stand til at tale og skrive engelsk

og kan agere på et internationalt marked. Dels kan man lettere

gå ud og finde sig et nyt job, dels kan man få en internatio -

nal karriere i virksomheden“, understreger Anette Kongsted,

IBM. n

Duften af friskbrygget

kaffe i alverdens varianter

vækker dine næsebor, idet

du træder ind ad døren til

Jyske Bank i Esbjerg.

Stærke farver dominerer

lokalet. Fladskærme med

touchscreens på væggene.

Der er en ’pengebar’, en

’spørgebar’ og en ’prøvebar’. Men hvad i alverden har det med

en bank at gøre?

”Ja, vi gør jo noget ud af at være anderledes og uhøjtide-

lige”, siger Torben Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Jyske

Bank, der i Esbjerg ligger på hjørnet af byens torv.

Samtlige afdelinger i Jyske Bank gennemgik en større for-

andring tilbage i september år 2006, da konceptet ’Jyske for-

skelle 2. Generation’ blev indført. Det indebar blandt andet, at

der nu skulle være værter i alle afdelinger, ligesom interiør,

mødelokaler og kundeinformationen blev peppet op. Møde-

lokalerne er blevet tematiserede, så der for eksempel er et

lokale, der hedder ’Rejsen’. Her udgør en vinge fra et fly møde-

bordet, og på væggene hænger flotte ferieminder fra popu-

lære rejsemål verden over. Banken har også et ’Scorerum’,

hvor man sidder rundt om et bordfodboldbord og diskuterer

sin banksituation med sin rådgiver.

”Så kan kunden og rådgiveren jo altid spille om, hvad renten

skal ende på“, siger afdelingsdirektør Torben Mikkelsen med

en vis portion lune og ironi.

Bankrådgiver og vært i samme personMen den mest bemærkelsesværdige forskel på Jyske Bank og

konkurrenterne efter indførelsen af ’Jyske Forskelle 2. Gene-

ration’ er den vært, der står i ’spørgebaren’ og møder kun-

derne på en uformel facon med et simpelt ”hej og velkom-

men“!

Værtens opgave er at være bindeled mellem kunden og

banken. Heri ligger også opgaven i at få kunden til at føle sig

velkommen og hjemme i banken, hvor den anderledes indret-

ning kræver lidt tilvænning.

”De første to måneder, efter vi havde fået indført det nye

koncept, gik med at vise kunderne rundt i de nye omgivelser“,

siger Anita Rusel, der er en af de i alt fem værter i Jyske Banks

afdeling i Esbjerg, der på skift varetager værtsrollen.

Anita Rusel er bankrådgiver og har sin arbejdstid delt op

mellem at være vært og den mere traditionelle rolle som

bankrådgiver.

Da Anita Rusel hørte om den nye jobfunktion, tøvede hun

ikke med at tage imod tilbuddet om at blive vært.

”Med det samme det blev slået op, vidste jeg, at det lige

var noget for mig. Jeg syntes, det lød rigtig spændende“.

Den nye rolle har betydet, at Anita Rusel nu kommer i kon-

takt med mange flere kunder end tidligere. Det synes hun er

spændende, men det har også krævet en vis tilvænning.

”Det sværeste ved den nye rolle jeg har fået, har været at

vide, hvad man skal sige til kunderne for at få en snak i gang

med kunderne, men efterhånden er det blevet meget natur-

ligt“.


arBejdSPladSen

Jyske Bank har haft en rekordnettotilgang af kunder på godt 15.000, siden man i 2006 indførte ’Jyske Forskelle 2. Generation’ og indførte cafelignende tilstande i filialerne. Det nye tiltag har været en succes for både medarbejdere og kunder i afdelingen på Torvet i Esbjerg

Af Mads Due Anker [email protected]

Foto: Lene Esthave

Cafe-stilTrækker kunder TIl Banken



➼


følge med på computerskærmen i stedet for at sidde over for

rådgiveren på den anden side af bordet.

Ansigtsløftningen har også betydet mere støj og en ny

måde at omgås kunderne på for de ansatte i Jyske Bank. I

Esbjerg har de ansatte dog ikke følt sig så generede af omvælt-

ningen ifølge tillidsrepræsentant Lotte Lenholdt:

”Vi har ikke oplevet de store problemer i vores afdeling,

selvom nogle af kollegerne var lidt skeptiske over for foran-

dringerne. Men alt, hvad der er nyt, kan jo godt føles lidt

utrygt i starten“, siger hun.

Lotte Lenholdt påpeger desuden, at de fem værter i ban-

ken alle selv har haft lyst til at påtage sig den nye og meget

udadvendte jobfunktion.

”Det var vigtigt, at vores værter selv havde viljen til at

prøve kræfter med den nye rolle. På den måde er vi også sik-

rede, at vores værter ikke føler sig presset ud i noget, de ikke

har lyst til. Det er bedre for dem selv og så forhåbentlig også

for kunderne i sidste ende“.

Pause i de blødeJyske Banks nye koncept har også betydet, at banken har ind-

rettet et bibliotek med bløde lænestole i den forreste del af

afdelingerne. Her kan kunderne blive klogere på Jyske Bank

eller simpelthen bare sætte sig og drikke en kop kaffe og holde

en pause. I Esbjerg har de i biblioteket en stor samling glit-

rende magasiner ved siden af bankens nye produktpakker, der

er skræddersyede til bestemte formål. For eksempel kan man

tage en ejerboligpakke ned fra hylden. Heri findes alskens

oplysninger om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man

står over for at skulle købe en bolig.

For at kunderne alle skal forlade banken med en følelse af at

være blevet taget godt imod, er det vigtigt, at værten møder

dem med en vis mængde overskud og energi. Derfor skiftes

de fem værter regelmæssigt til at modtage kunderne, så de

ikke skal stå op en hel dag. Samtidig overtager det team, som

værten sidder i, nogle af opgaverne, så værten ikke føler, at

stakkene på skrivebordet hober sig op og giver unødigt stress,

når han eller hun står i ’spørgebaren’.

”Det er vigtigt, at man kan lade sit arbejde fra bankråd-

giverrollen ligge og ikke tænke, at der nu er noget, jeg ikke når.

På den måde er det også lettere at bevare fokusset på at give

kunderne en god oplevelse“, siger Anita Rusel.

Kunderne tilbage i bankenJyske Bank har med den nye generation af ’Jyske Forskelle’

ønsket at få flere kunder til banken, og at kunderne bruger

mere tid inde i banken.

”Der har længe været en udvikling, hvor det har handlet om

at få kunderne ud af bankerne, som for eksempel at man kan

ordne flere og flere af sine bankforretninger over nettet. Med

vores koncept håber vi på at få kunderne ind i banken igen.

Foreløbig har konceptet virket på den måde, at vi her i afdelin-

gen har fordoblet kundetilvæksten, siden vi fik indført anden

generation af ’Jyske Forskelle’ for et år siden“, siger Torben

Mikkelsen.

Et er, at kunderne har skullet vænne sig til de nye omgivel-

ser. De 35 medarbejdere i Jyske Banks afdeling i Esbjerg har

skullet omstille sig til, at det såkaldte kundeområde nu fylder

80 procent af bankens samlede areal. Det betyder blandt

andet, at kunderne nu sidder ved siden af rådgiverne og kan


➼

maTerIel oprusTnInG

Jyske Forskelle 2. Generation har på landsplan siden indførelsen i september 2006 blandt andet givet banken:

› 35 forskellige produktpakker› 200.000 producerede produktpakker› 1.500 fladskærme› 5,6 ton kaffe› 200.000 kaffebægre


”Vi er overbeviste om, at chancen for salg øges, når kunden

står med produktet i hånden. Samtidig bliver kunderne også

bedre klædt på til et møde med deres bankrådgiver“, siger

afdelingsdirektør Torben Mikkelsen.

Kunderne har samlet set taget godt imod den nye udgave

af Jyske Bank med alle de forandringer, det har ført med sig.

Lotte Lenholdt peger især på en bestemt episode, der viser, at

nogle af kunderne føler sig godt tilpas og hjemme i de nye

omgivelser.

En dag kom der nogle unge drenge ind i banken og gik

direkte ned i kælderen. Lotte Lenholdt og kollegerne kiggede

lidt forundrede på hinanden og blev enige om, at de hellere

måtte tjekke, hvad de unge gik så målrettet efter.

”De stod nede i vores ’Scorerum’ og spillede bordfodbold.

En af dem var kunde her i banken og havde været nede i rum-

met med sin bankrådgiver. At kunderne føler sig så velkomne,

synes vi kun er positivt.“, siger Lotte Lenholdt. n

Finansiel rådgivning-for finansøkonomer, ha, cand.merc. o.lign

Er du … … lige startet i banken og har behov for at gøre dine teoretiske kompetencer brugbare i en travl hverdag?

… så … tilbyder Finansrådet dig en målrettet og offentligt godkendt uddannelse på det finansielle område, så du er rustet til at varetage rollen som rådgiver. Vi supplerer dit teoretiske funda-ment, sætter din teori i perspektiv og gør den brugbar – samtidig med at du kan afprøve dine kompetencer i praksis i banken.

Efter at have gennemført og bestået uddannelsen har du samtidig fået eksamen i „Akademi-uddannelsen i Finansiel Rådgivning“. Hermed er du godt rustet til det næste trin i din kar-riere på „HD 2. del i Finansiel Rådgivning“

… interesseret? … eller er du i tvivl om, hvad du skal vælge – så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du kan finde datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser samt læse om Finansrådets øvrige uddannelser og karriereveje.

arBejdSPladSen

Tillidsrepræsentant, Lotte Lenholdt


5 skarpe – KaPitalFonde

Poul Nyrup

rasmussen

1

2

3

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen går i sin bog ”I grådighedens tid” i kødet på de kapitalfonde, der truer sammenhængskraften i samfundet

Hvad er der galt med lukkede kapitalfonde? I dag er kapitalfondene en af de mest dominerende spillere på finansmarkedet, og deres dispositioner har store samfundsmæssige konsekvenser. For eksempel kan kapitalfon-

denes lukkethed blive en trussel under en finanskrise, fordi en forudsætning for, at banker og samfund kan gribe

ind, er, at vi ved, hvad der foregår. Kapitalfondene kan unddrage sig en række hensyn, både når det gælder skat

og deres gældstiftelse. Den nuværende krise er ikke bare en subprime-krise i USA, men er ifølge IMF også global,

hvor især kapitalfondenes gældsbelastning af opkøbte virksomheder er med til at forøge krisen. Så det er dybt

urimeligt, at kapitalfonde og hedgefonde kan få lov til at operere i den sorte boks.

Hvordan undergraves samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager? Kapitalfonden betragter en virksomhed som et finansielt produkt, der jo hurtigt skal sælges igen efter en strategi, der er lagt helt fra begyn-

delsen. Når en kapitalfond køber en virksomhed, så etablerer den total kontrol i den daglige ledelse og bestyrel-

sen. Dernæst gældsætter man virksomheden i modstrid med medarbejderne og virksomhedens egen interesse.

Det kan betyde, at den fælles ansvarsfølelse og medarbejdernes loyalitet over for virksomheden begynder at

smuldre, når de ser den form for grådighed folde sig ud for øjnene af sig.

Du kalder købet af TDC for Danmarkshistoriens største lovlige selskabstømning. Den borgerlige Schlüter-regering solgte halvdelen af TDC, og Socialdemokraterne solgte den anden halvdel, fordi vi så, hvordan

telesektoren ville komme under global konkurrence, og derfor var det vigtigt at finde en partner, der kunne drive

TDC på markedets betingelser. Men vi forudså ikke den grådighed og den gældsekstreme strategi, som kapital-

fondene anvender. I TDC stiger den fra omkring 20 procent til over 90 procent af egenkapitalen på kun to år.

Derfor understreger TDC-sagen, at der er brug for en kraftig opstramning af Erhvervs- og selskabsstyrelsens

indsigt. Vi skal have strammet op over for kapitalfondenes lånefinansierede virksomhedsopkøb, så de ikke bare

kan købe en virksomhed for dens egne penge.

Af Carsten Rasmussen

[email protected]

Foto: Ricky Molloy


kan kapitalfonde redde sløve virksomheder? Mange små og mellemstore kapitalfonde har bestemt gjort et godt arbejde for at sikre et fornuftigt generationsskifte i virksomheder. Der er mange, der opfører sig

ordentligt og ikke overbelaster virksomheden med gældsstiftelse. Men nu går de store kapitalfonde efter de

sunde virksomheder med stor egenkapital og lav gæld. De sidste 4-5 år har grådigheden taget overhånd, og

gældsbelastningen er blevet ekstrem for at få stadig hurtigere og mere ekstreme afkast. Flere uafhængige

undersøgelser bekræfter, at de store kapitalfondsoptagelser ikke redder, men tværtimod svækker virksom-

heden, der måske står tilbage uden egenkapital til at stå imod med, når konjunkturerne vender.

kan en liberal økonomi sætte grænser for grådigheden? Hver gang der opstår et problem, gælder det om at bevare det bedste i markedsøkonomien og begrænse det værste. Tiden er kommet, hvor vi siger til

kapitalfondene: I er nu så store, at I faktisk dominerer halvdelen af det globale finansmarked. Derfor skal I

reguleres på lige fod med banker, investeringsforeninger og aktieselskaber. Faktisk kan man overføre kravet

om større åbenhed til kapitalfondene og regulere dem skattemæssigt, for det er en stor folkelig sag, der

handler om, hvem der skaber værdierne. Og det er en sag for dansk og europæisk fagbevægelse, fordi en stor

del af de penge, der er indskudt i kapitalfonde, kommer fra pensionskasser. Cirka 40 procent af kapitalfondens

indskud kommer fra pensionsfonde og forsikringsselskaber. Derfor er mit spørgsmål til Finansforbundets

medlemmer: Skal jeres pensionsopsparing ubetinget gå til kapitalfonde? Når vi i dag går ind i en kapitalfond,

har vi ingen indflydelse på, hvad de penge bruges til, men det kan der ændres på. n

4

5


er deT normalT aT søGe råd hos sIn faGforenInG?

landSretSSaG

Finans var med, da Østre Landsret over fire dage behandlede anklagen mod forbundsformand Allan Bang og hovedbestyrelsesmedlem Knud Grøngaard for at videregive intern viden om den daværende fusion mellem RealdDanmark og Danske Bank. Der afsiges dom i sagen den 15. januar

”Den kasket, som Knud Grøngaard bærer, og som gør ham til

en central karakter i sagen, er, at han er fællestillidsmand. Han

er sådan set fagforeningsbossen i RealdDanmark, og ikke

RealdDanmarks mand i fagforeningen“.

Advokat Lars Melchior Kjeldsen er forsvarer for Knud Grøn-

gaard. I sin sorte kappe med bordeaux kanter, står han i skran-

ken ihærdigt argumenterende. Med et livligt kropssprog for-

klarer han i sin procedure dommerne, hvorfor Knud Grøngaard

ikke bør dømmes i sagen.

Vi er i Østre Landsrets lokale nummer 17 tirsdag den 4.

december 2007. Det er fjerde retsmøde i den principielle sag

om videregivelse af intern viden mod Finansforbundets for-

mand, Allan Bang, og medlem af forbundets hovedbestyrelse

Knud Grøngaard. Advokat Kjeldsen er i gang med sin proce-

dure, hvor han aktivt argumenterer for, hvordan det er nor-

malt at handle, når man er medarbejdervalgt bestyrelsesmed-

lem i forbindelse med en fusion.

Er det et normalt led i sit erhverv som fællestillidsmand og

medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem at diskutere vigtige

personale sager, hvor 3.500 medarbejdere står til fyring, med

sin fagforening, eller havde det i det eksempel været normalt

at holde fortrolige oplysninger, der kan være kursfølsomme

over for aktiemarkedet, for sig selv?

Loven siger, at man ikke må videregive intern viden, hvis

det ikke er et normalt led i ens beskæftigelse, erhverv eller

funktion. Men hvad det normale dækker over, står ikke lysende

klart. Og det er lige netop det, advokaterne i hver deres side

af salen forsøger at overbevise dommerne om.

Citat fra Gajol-æskeAdvokat Jakob Juul, der forsvarer Allan Bang i sagen, lægger i

To ansaTTe BorTvIsT

Bagmandspolitiets anklage mod Finansforbundet blev rejst i køl-vandet på bortvisningen af to betroede medarbejdere. Knud Chri-stensen og Jørgen Borre Larsen blev begge bortvist fra Finansfor-bundet i oktober 2000.

Knud Christensen, som var betroet medarbejder for formandska-bet, blev tiltalt for insiderhandel. Det kom frem, at han i perioden op til offentlig gørelsen af fusionen mellem RealDanmark og Dan-ske Bank havde erhvervet sig RealDanmark-aktier for 1,5 millioner kroner, som han videresolgte med en fortjeneste på 1,2 millioner kroner, da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. Den 19. fe-bruar 2002 modtog han en dom på seks måneders fængsel for in-siderhandel.

Jørgen Borre Larsen var som sekretariatschef dybt involveret i Fi-nansforbundets håndtering af sagen, herunder bortvisningen af Knud Christensen. Da han også blev sigtet for insiderhandel – og ikke havde oplyst forbundsformand Allan Bang om, at han også havde købt RealDanmark-aktier – valgte formandskabet og ho-vedbestyrelsen at bortvise ham 27. oktober.

I maj 2001 frafaldt bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen Borre Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet med krav om 1,5 millioner kroner i erstatning for uberettiget fyring. Såvel landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og februar 2004, at bortvisningen var berettiget.

En kronologisk gennemgang af sagen fra 2000 frem til i dag kan læses på

finansforbundet.dk.

Af Mads Due Anker

[email protected]


CTcoin.dk A/SOdense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]

Er du klar til dankort med chip?Hurtig og sikker

SalgDagslejeLangtidslejeLeasing

Flexi Solo

Odense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35

Flexi Mobil

sin procedure ud med at citere oplysningsfilosoffen Voltaires

vise ord på låget af en Gajol-æske, der pudsigt nok er købt i

Østre Landsrets kantine: ”Man må begynde med at kende tin-

gene for at lære at dømme om dem“.

Jakob Juul lægger med citatet op til, at det er nødvendigt at

forstå, at sagen handler om, hvordan det var normalt for Allan

Bang og Knud Grøngaard at handle i kraft af deres funktioner,

som henholdsvis formand for Finansforbundet og medarbejder-

nes repræsentant i RealdDanmarks bestyrelse, i den situation

de stod i tilbage i år 2000. Samtidig pointerer Jakob Juul, at der

i loven står, at man ikke må videregive intern viden, hvis ikke det

er som et normalt led i sin beskæftigelse, erhverv eller funktion.

Det er altså ifølge Jakob Juul det normale, der bør lægges vægt

på, når dommerne skal votere sagen, altså at det normale i Bang

og Grøngaards erhverv var at handle på baggrund af deres

viden om fusionen.

Sagen udspringer fra år 2000, hvor Knud Grøngaard sad

som medarbejdernes repræsentant i RealdDanmarks besty-

relse, da han fik at vide, at koncernen stod over for at skulle

fusionere med Danske Bank. Dette kunne føre til afskedigelse

af op mod 3.500 ansatte, hvoraf de fleste var medlemmer af

Finans forbundet. Derfor var det nødvendigt for Finansforbun-

det at have et beredskab med blandt andet socialrådgivere og

psykologer klart, og derfor orienterede Knud Grøngaard Allan

Bang om fusionen, en måned inden den blev offentliggjort.

Selskabets interesse er vigtigst Anklageren, statsadvokat Peter Martin Blinkenberg, er ikke

overraskende helt uenig og mener, at Allan Bang og Knud

Grøngaard bør idømmes en bøde, som de også blev det i

byretten. ”Anklagemyndigheden anfægter ikke, at man vil

varetage medlemmernes interesse, men den her sag handler

om at varetage selskabets interesse“, siger han i sin proce-

dure.

Peter Martin Blinkenbergs argumentation går især på, at

investorerne skal stilles lige, og at ingen derfor må have en

viden, som andre ikke har.

For anklager Blinkenberg er det især vigtigt, at det, der

er normalt i praksis, ikke behøver at være normalt i lovmæs-

sig forstand.

Det er nu op til dommerne at afgøre, hvordan det var

normalt for Allan Bang og Knud Grøngaard at handle i for-

hold til deres erhverv under fusionen mellem Danske Bank

og RealdDanmark tilbage i 2000. Dommernes afgørel se vil

samtidig også få betydning for, hvordan medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer frem over må søge råd i vigtige per-

sonalesager hos deres fagforening.

Dommen afsiges den 15. januar kl. 14. n


TEMA: iSlamiSK FinanS


Bud efTer danske muslImer Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah i Danmark, som forventer at mange tusind danske muslimer vil benytte muligheden for at optage boliglån uden at betale renter, som er i strid med sharialovgivningen. På verdensplan vokser markedet for islamiske bankprodukter med 15 procent om året

Foto: Ulrik Jantzen

➼


30.000 potentielle boligejere med muslimsk baggrund kan

snart få opfyldt deres boligdrømme, hvis det står til Niels Møl-

gaard, der er initiativtager til det islamiske finansieringsinstitut

Amanah.

I begyndelsen af 2008 byder investeringsvirksomheden

kunderne indenfor i lokalerne på Kongens Nytorv i København.

Dermed får herboende muslimer mulighed for at låne penge til

køb af en bolig i overensstemmelse med sharialovgivningen

inden for islam.

Amanah, der fra arabisk kan oversættes til tillid, satser på

at gøre et stort indhug i det potentielle marked, der findes i de

omkring 200.000 muslimer, der bor i Danmark.

Initiativtager Niels Mølgaard har fra sin fortid i ejendoms-

branchen mødt mange muslimer, der har været tøvende med

at investere i en bolig, fordi de har været noget utrygge


Af Mads Due Anker [email protected]

ny fInansvIrksomhed målreTTeT muslImer

Efter et år med spekulationer skulle det nu være ganske vist. Finansieringsinstituttet Amanah, der specialiserer sig i islamisk långivning, åbner om kort tid i Danmark. Mange herboende muslimer vil derfor få mulighed for at optage lån uden at betale renter, som er i strid med sharialovgivningen

“Vi har eN del aNdre fiNaNsieriNgsprodukter på Vej, meN det tager tid at udVikle dem fuldt ud, sådaN at de er

i fuldstæNdig oVereNsstemmelse med sharia”Niels Mølgaard

ved lånemulighederne i de danske banker. Niels Mølgaard

mener derfor, at der er grobund for at skabe en sund for-

retning.

”Markedet er stort nok til, at vi mener, at vi kan få noget ud

af det og skabe en sund business”, siger han.

Amanah er ingen bank, men et finansieringsinstitut, der i

første omgang fokuserer på finansiering af boliger. Niels Møl-

gaard mener dog, at muligheden for ekspansion er stor, og at

kunderne i fremtiden også vil kunne investere i andre forret-

ningsområder. Dog bliver Amanah aldrig en bank, som vi ken-

der det i traditionel forstand.

”Vi har en del andre finansieringsprodukter på vej, men det

tager tid at udvikle dem fuldt ud, sådan at de er i fuldstændig

overensstemmelse med sharia. Det er på nuværende tidspunkt

for tidligt at sige, om vi udvikler os til at blive en bankvirksom-


Amanahs finansiering er baseret på ijara med faldende musharaka (se boks side 32), da man mener, at det er den investeringsmulighed, der egner sig bedst til Danmark. Amanah køber den ejendom, som kunden ønsker at er-hverve. Det vil sige, at ejendommen ejes fuldt ud af Amanah til at begynde med. Amanah videresælger derefter ejendommen til kunden, der opnår fuldt ejerskab, når vedkommende har foretaget sin sidste indbetaling.

Som kunde betaler man et indskud på eksempelvis 20 % af den samlede købesum. Resten af ejendommen betaler man så over en aftalt årrække.

Hver gang man indbetaler et månedligt beløb, erhverver man sig som kun-de en tilsvarende bid af ejendommen. Det, som Amanah kommer til at tjene sine penge på, er den fortjeneste, som man aftaler med kunden forud for lånet.

sådan foreGår fInansIerInG hos amanah

➼


forBudT aT modTaGe renTer

Ifølge islam har penge i sig selv ingen værdi. Derfor er det forbudt at tjene penge på penge uden at acceptere en risiko. I stedet for renter, der skal betales, ligegyldigt om der er en for-tjeneste i en virksomhed eller ej, får islamiske banker eller finansieringsinstitutter en del af virksomhedens fortjeneste, hvis der er nogen.

Blandt de typiske kontoformer findes:

Ijara med faldende musharakaIjara er en form for leasing, mens musharaka betyder partnerskab. Lånetypen bruges typisk i

forbindelse med huskøb. Ideen er, at banken el-ler finansieringsinstituttet køber det hus, kun-den er interesseret i, og leaser det til kunden. Kunden betaler så hver måned en ”husleje” til banken og et beløb, der går til at købe en bid af bankens andel af huset.

muraBahaHer køber banken det, kunden ønsker, og sæl-ger det videre til kunden med fortjeneste. Det kunne for eksempel være: En kunde ønsker at købe en bil til 100.000 kr. Banken køber bilen af forhandleren og sælger den videre til kunden

til 110.000 kr., som kunden afdrager rentefrit over en aftalt periode.

mudaraBaEn slags kontrakt mellem en leverandør af kapi-tal (kunden) og en leverandør af ekspertise (banken). Banken investerer kundens penge i overensstemmelse med sharia (altså ingen vå-ben, alkohol, tobak, pornografi mv.) og deler eventuel profit med kunden. Er der ingen profit, tager banken ikke noget honorar. Til gengæld står kunden selv med tabet.


hed med indlåns- og bankkontomuligheder. Om ikke andet ser

vi frem til at samarbejde med kundernes banker”.

Bag Niels Mølgaard står flere pengeinstitutter, der vælger

at støtte projektet indirekte, og indtil videre ganske skjult, da

det kan være svært for dem at udbyde rentefrie lån til mus-

limer. Det forklarer Niels Mølgaard med, at bankerne vil have

vanskeligheder ved at virke troværdige i forhold til at tilbyde

sharialån.

”Man kan jo sige det sådan, at det også ville være svært at

sælge halalkød fra et almindeligt dansk svineslagteri”, siger

han.

Derudover ville pengeinstitutterne også skulle begynde

helt fra bunden. Nu kan de drage fordel af den viden og for-

retning, Niels Mølgaard har været to et halvt år om at få sta-

blet på benene, via rejser til blandt andet USA og England, hvor

man er kommet meget længere i udviklingen af islamiske

finansieringsinstitutter. Amanah har også måttet kigge til

udlandet for at sammensætte en shariabestyrelse, som skal

sikre, at finansieringsinstituttets produkter er i overensstem-

melse med lovgivningen. Niels Mølgaard oplyser over for

Finans, at det drejer sig om folk fra Mellemøsten, USA og

England, der som regel vil være imamer med særligt kendskab

til islamisk finansiering.

lån for alleAmanah henvender sig ikke udelukkende til muslimer, selvom

➼ de udbyder lån i overensstemmelse med sharialovgivningen.”Vi forskelsbehandler ingen. Vores lån er tilgængelige for

alle uanset deres religion”, understreger Niels Mølgaard

Heller ikke på personalefronten vil der blive forskelsbe-

handlet:

”Vi ansætter kun de bedste til jobbet. Det er dog vigtigt for

os, at vores ansatte har forståelse for vores kundemålgruppe

og indsigt i de værdier, der er grundlaget for Amanahs pro-

dukter. Men det har intet at gøre med, hvilken religion de

ansatte har. Dog vil jeg da sige, at det da bestemt er en fordel,

hvis nogle af de ansatte er tosprogede. Vi vil jo nok også få

nogle kunder, der kan have problemer med det danske sprog”.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Home findes der omkring

30.000 potentielle boligejere blandt de herboende muslimer.

Med potentielle boligejere menes, at de vil have råd til at inve-

stere i en bolig, hvis de da ellers opførte sig som resten af

bolig markedet med samme investeringsiver.

Peter Nannestad, professor i offentlig politik ved Aarhus

Universitet, levner i modsætning til Home ikke markedet for

islamiske bankprodukter store chancer herhjemme.

”I 2004 lavede vi en undersøgelse via Danmarks Statistik

blandt de fem største muslimske indvandrergrupper her-

hjemme. Den viste, at to tredjedele af de muslimer, som reli-

gionen betød meget for, tjente under 200.000 kroner, og

deciderede lavindkomstgrupper forekommer mig ikke at være

et særligt attraktivt kundegrundlag for bankforretninger.” n



renTer Går TIl nødhjælp

”Jeg vil gerne have åbnet en konto i jeres bank, men det er vigtigt for mig, at jeg

ikke får renter på de penge, jeg sætter ind. Jeg må alligevel ikke beholde dem”.

Det var ordene fra Zubair Butt Hussain til hans bankråd giver i Danske Bank, da han i

starten af 1990’erne skulle oprette en konto i banken. Han husker tydeligt overra-

skelsen i stemmen fra bankrådgiveren, som havde svært ved at forstå, hvorfor han

ikke ville have sine penge forrentet.

Men for Zubair Butt Hussain var det helt naturligt. Han er rettroende muslim, og

ifølge islam er rentespekulation i uoverensstemmelse med islam.

”Jeg modtager ikke de renter, som banken tilskriver mig. Det er harem (forbudt).

Det er ikke penge, jeg kan benytte til mig selv eller min familie, og derfor skiller jeg

mig af med dem og giver dem til folk, der er mindre bemidlede”, forklarer den 33-

årige Zubair Butt Hussain, som er bestyrelsesmedlem i foreningen Muslimer i Dia-

log.

Bankrådgiveren kunne dengang ikke opfylde ønsket, og Zubair Butt Hussain

valgte derfor selv at skille sig af med renterne, og det gør han stadig den dag i dag.

Han gennemgår årligt sine kontobetalinger og regner ud, hvad der er blevet tildelt

hans konto i renter. Det pågældende beløb trækker han derefter ud af kontoen og

giver til et godt formål som for eksempel en nødhjælpsorganisation, velgørenhed

eller lignende.

Nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid bekræfter, at den blandt andet får

sponsorbeløb i form af rentebeløb fra muslimer.

Ifølge Zubair Butt Hussain er nogle muslimer tilbageholdende med at spare op på

traditionel vis i banken, fordi man dermed skal forholde sig til renter.

”Jeg tror, en vis andel af de danske muslimer herhjemme har affundet sig med de

lånemuligheder, der udbydes, da nogle lærde mener, at vi befinder os i en særlig si-

tuation i denne del af verden, hvor de finansielle markeder er rentebaseret. Om en

islamisk bank vil være et tilløbsstykke, bliver afgjort af, hvor gennemtænkt koncep-

tet er, og i hvor høj grad banken tager højde for den kontekst, vi lever i”, mener

Zubair Butt Hussain. /BV

Den første islamiske bank blev etableret i 1963 i Egypten.

I midten af 1980’erne forsøgte et holdingselskab med

hjemsted i Bruxelles at etablere en islamisk bank ”Islamic

Bank International of Denmark” i Danmark. Banken blev

senere overtaget af en saudisk virksomhed, så detn æn-

drede navn til ”Faisal Bank International”, men efter en

10-15 år på banen, lukkede den sidst i 1990’erne.

IslamIsk Bank I danmark drejede nøGlen om

alTernaTIvT lånemarked BlandT danske muslImer

I muslimske samfund hjælper man ofte hinanden finan-

sielt. Der er tradition for at give store pengegaver, og det

er ikke unormalt at låne blandt familie og venner. Et andet

alternativ til at låne i banken og betale rente, som er i strid

med Koranen, er såkaldte opsparingspuljer, hvor typisk

12 eller 24 muslimer går sammen i en gruppe. De mødes

en gang hver måned i en aftalt periode og indbetaler et

fast beløb på for eksempel 1.000 eller 5.000 kroner. Der

aftales en udbetalingsrække, så hver af de 12 betalende

personer i løbet af perioden på eksempelvis et år går hjem

med 12.000 kroner.

Ifølge den danske imam og muslim Abdul Wahid Pe-

dersen er opsparingspuljerne meget udbredt blandt mus-

limer i Danmark.

”Jeg kender flere mennesker, som regelmæssigt er

med i sådanne puljer. Det fungerer ofte igennem éns so-

ciale netværk, hvor man hører, at nogenle har en pulje

kørende, og hvor man så spørger, om man kan komme

med næste gang. Det er ikke almindeligt, at man kan

hoppe med midt i forløbet. Typisk passer antal af måne-

der sammen med antal deltagere i puljen, så der ikke lig-

ger en stor del penge et sted, som man har samlet sam-

men. Det er derfor temmelig usædvanligt, at 12 personer

for eksempel kører en indbetalingsperiode over 24 må-

neder, fordi en person så skal ligge inde med det akkumu-

lerede beløb, og ingen har lyst til at have 100.000 eller

200.000 liggende under madrassen”, forklarer Abdul

Wahid Pedersen.

Ifølge den danske imam bliver penge fra opsparings-

puljer ofte brugt på små investeringer i fx en fladskærm,

en rejse til Marokko eller en betaling til en operation eller

andet. Men et boligkøb, kan det ikke blive til. /BV

Zubair Butt Hussain



Danske Bank, Nordea og Jyske Bank oplever ikke den store efterspørgsel på islamiske bankprodukter. De tilbyder kunderne en rentefri indlånskonto, men er afventende over for at udbyde et sharialån, et såkaldt rentefrit lån

Af Berit Villadsen

[email protected]

InGen GuldGruBe I danmark


Et marked, der vokser med 10-15 procent om året. Sådan

vurderer det britiske finanstilsyn markedet for islamisk finans.

Herhjemme har hverken Finanstilsynet eller Finansrådet

undersøgt markedet for bankprodukter, som opererer uden

renter og dermed er ”rene” i forhold til Koranens forskrifter.

Renter er nemlig strengt forbudt ifølge Koranen, hvor renter

er spekulation i andres ulykke.

I Danmark er godt fire procent af befolkningen muslimer.

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen er en af de knap

200.000 danske muslimer. Han leder fredagsbønnen på Ydre

Nørrebro og har igennem sit faglige og personlige netværk

indblik i den muslimske verden i Danmark. Ifølge ham er det

langt fra alle muslimer, som er økonomisk religiøse.

”Muslimer er meget forskellige. For dem, som er meget

troende, og for hvem troen er en del af deres liv, er det pro-

blematisk, at man hele tiden arbejder med en økonomi, der

baserer sig på renter. Men jeg tror, størstedelen af muslimerne

herhjemme er mindre opmærksomme på den økonomiske

religiøsitet. De ved måske godt, at de ikke må arbejde med

renter, men går ikke så meget op i det. De er i stedet mere

religiøse omkring det tilbedelsesmæssige og passer deres

bønner og disponerer i stedet deres økonomi i forhold til de

muligheder, der er i det danske samfund,”, fortæller Abdul

Wahid Pedersen.

Begrænset efterspørgsel i danmarkFor et par år siden lavede Jyske Bank en vurdering af markedet

for islamiske bankprodukter i Danmark, herunder rentefrie lån,

de såkaldte sharia-lån, eller halallån, som nogle også ynder at

kalde dem. Banken kom dengang frem til, at det ikke ville blive

en rentabel forretning at investere i.

Det potentielle kundegrundlag stod ikke mål med de eks-

traomkostninger, det ville give banken i form af investeringer i

ekstra it-system, uddannelse af medarbejdere og et usikkert

kundegrundlag.

”Udgiften var for stor i forhold til potentialet. Det var alt

for dyrt at lave et helt nyt bogførings- og kontosystem om. Vi

laver renteberegninger hver eneste dag på mange transaktio-

ner, og hvis vi skulle indføre rentefri sharialån, kræver det et

helt nyt it-system, som vi skulle håndtere sammen med det

nuværende kontosystem”, fortæller Henrik Møller Nielsen,

som er afdelingsdirektør i bankprodukter hos Jyske Bank.

I banken oplever man ikke den store efterspørgsel på ren-

tefri bankprodukter blandt sine kunder. Samme udmelding

kommer fra de to største banker herhjemme, Danske Bank og

Nordea.

”Vi lytter hele tiden til kunderne og har en god fornem-

melse for de produkter, der er efterspørgsel på. Vi har mange

kunder med anden etnisk baggrund, men oplever ikke den

finansforbundets magasin nr. 1, 2008 finans 01... · finansforbundets magasin nr. 1, 2008 ramt af...

Documents