NatrunderingFå styr på jeres

energiforbrug om natten

Vejledning til, hvordan I selv kan �nde unødvendigt energiforbrug om natten.

Hvis I gerne vil lave energibesparende tiltag på jeres arbejdsplads, er en natrundering en oplagt mulighed. Når I laver

en natrundering, kortlægger I arbejdspladsens energiforbrug om natten og får på den måde et overblik over, hvor

der bliver brugt unødvendig energi. Det er ofte kun små ting, der skal til for at bringe nattens energiforbrug ned:

ændringer i adfærd eller justeringer af apparater eller indstillinger. Med relativt få ressourcer kan I altså hente en god

energibesparelse hjem.

Når I går rundt om natten, er der stille. Mærk og lyt. Lyden af ventilationen, der kører, bliver tydelig, og træk fra udsugningsanlæg kan mærkes på huden. På den måde er det nemt at zoome ind på det for-brug, der er, og unødvendigt forbrug bliver synligt.

Der er to måder at gribe en natrundering an på. Hvis I ikke er gået i gang med energibesparende tiltag, er en nem og overskuelig måde at få et �ngerpeg om, hvor der bruges energi om natten, at gå en runde og notere, hvad der står tændt. Du kan læse mere om fremgangsmåden og om, hvordan du kan følge op på side 4 - 11.

Er I fortrolige med energibesparende arbejde på arbejdspladsen, kan I lave en mere grundig gennem-gang, som viser jer nøjagtigt, hvor og hvor meget I kan spare ved at �nde ud af hvor meget energi, der bliver brugt om natten. Læs mere på side 6 - 9.

Fakta om natrunderingEn natrundering er en gennemgang af en bygning efter arbejdstid. Formålet er at �nde ud af, om der bliver brugt unødvendig energi. 40 % af elforbruget i kontorbyggeri ligger uden for arbejdstiden. En målsætning om at få elforbruget ned til 20 % uden for arbejdstid er realistisk, medmindre der er sær-lige forhold, der gør sig gældende.

Få timers arbejde gav 35.000 kroner/år i besparelser Selvom Finansforbundet de sidste fem år har arbej-det på at reducere energiforbruget i organisationen, fandt de to driftsledere, der gennemførte natrunde-ringen, �ere steder, hvor der blev brugt unødvendig energi. En del computere stod tændt, og telefoner og ka�emaskiner ville med fordel kunne udstyres med tænd-sluk-ure, så de ikke stod tændt efter endt arbejdstid. Hos Finansforbundet skal der sættes ind med adfærdsændringer, der får medarbejderne til at slukke for deres computere, når de går hjem. Og der skal investeres i tænd-sluk-ure. Med få investeringer er der altså en del penge at hente:

Besparelser uden investeringSluk/indstil apparater, der kører unødvendigt.

Apparat Årlig besparelse i kWh og kr.

2 sæt højttalere i møderum 150

10 stationære computere 4.560

50 bærbare computere 8.550

30 9-watts-elpærer i gangen 1.540

2 vaskemaskine og 1 tørretumbler 260

1 trykkemaskine med computer 5.700

2 frysere indstilles til -18 ⁰C i stedet for -21 ⁰C

600

I alt 21.360

Besparelser med mindre investering

Apparat Investering i kr.

Årlig besparelse i kWh og kr.

9 ka�eautomater. Kan muligvis indstilles efter dialog med pro-ducent – ellers behov for 9 tænd-sluk-ure.

0 - 675 10.000

Fugtstyring på udsugning i vaskerum

2.000 - 3.000 2.500

I alt 2.000 - 3.675 12.500

Samtlige tal er overslag vurderet efter natrunderingen. Da Finansforbun-det betaler 1 krone pr. kWh el, er besparelsen den samme i kWh og kroner.

Kom godt i gangSelve natrunderingen er kernen i arbejdet, men det kræver forberedelse og opfølgning, hvis I vil have det optimale ud af natrunderingen. Derfor er natrunderingsarbejdet inddelt i tre faser:

1. Forberedelse

2. Natrundering

3. Opfølgende arbejde

Det er en rigtig god idé både at kigge på el, vand og varme, når man foretager natrunderingen.

Natrundering – få styr på jeres energiforbrug om natten

2

3

Glemt skrivebordslampe,150 kroner om året

Tændt skærm,340 kroner om året

Tændt bærbar PC, 190 kroner om året

3

Hvis I på en nem og overskuelig måde gerne vil danne jer et overblik over, hvor der bliver brugt energi på jeres

arbejdsplads uden for arbejdstid, kan I lave en natrundering, hvor I går på udkig efter apparater, der står tændt, efter

medarbejderne er gået hjem.

1 ForberedelseDer er nogle praktiske ting, der skal være på plads, inden I går i gang med runderingen. I skal vælge en dag, som er repræsentativ for arbejdspladsens hverdag.

Print et par kopier af ”Skema til optælling af unød-vendigt tændte apparater og anlæg”, som I kan bruge til at notere de apparater, som står tændt. I kan �nde både skemaet og vejledningen på www.SparEnergi.dk.

Natrunderingen skal helst foregå, efter alle er gået hjem, og alt udstyr/anlæg skulle være slukket. Hvis I er i tvivl om, hvornår I kan begynde en natrunder-ing, så spørg jeres kolleger om, hvornår de plejer at gå hjem. Begynd et par timer efter, at den sidste er gået. Så er der stor chance for, at arbejdspladsen er tom.

2 NatrunderingBrug jeres øjne og ører til at lokalisere, hvor der står apparater tændt. Når I �nder tændt udstyr, kan I sætte en seddel på, som husker medarbejderne på at slukke efter sig, når de forlader deres plads. Til formålet kan I bestille adfærdsmaterialer på www.SparEnergi.dk. Tag også pen og papir med, så I kan notere, hvilke apparater der står tændt.

Når I laver runderingen, skal I især være opmærk-somme på følgende apparater:

• It/kontorudstyr (computere, skærme, routere, højttalere, printere, ka�eautomater, vandkølere m.m.)

• Kantine (kølemontrer, ka�emaskiner m.m.)

• Belysning

• Ventilation

• Særligt udstyr, f.eks. procesudstyr

• Toiletter og vandhaner, der løber eller drypper

Overvej, hvilke apparater og anlæg der kan sluk-kes for uden for arbejdstid. Kan noget udstyr stå på standby eller slukkes helt? Er der behov for køling og trykluft? Sluk for alt det udstyr, I ikke skal bruge. Hvis I �nder udstyr, som I ikke ved, om man må slukke, eller hvordan man slukker, kan I kontakte den driftsansvarlige på arbejdspladsen.

3 Opfølgende arbejdeDet er en god idé at �nde ud af, hvor meget energi de tændte apparater og anlæg bruger. Hvis I er i tvivl, kan I ofte �nde oplysningerne på leverandø-rernes hjemmesider. På www.SparEnergi.dk kan man �nde mange gode råd og viden om, hvad for-skellige apparater bruger. Det giver et godt billede af, hvor meget der rent faktisk er at spare.

Ofte vil en natrundering vise, hvor der er noget at komme efter. Meget kan reguleres ved adfærds-ændringer – dvs. at alle husker at slukke for lys, computere osv. På www.SparEnergi.dk kan I få idéer til, hvordan I kan være med til at ændre jeres kollegers adfærd.

Hvis I synes, det var nemt og har lyst til at grave lidt dybere for at �nde �ere besparelser, kan I �nde inspiration og hjælp i del 2 af denne vejledning.

Del 1: Kom godt i gang

Undervejs på natrunderingen kan I f. eks. bruge klistermærker fra adfærdskampagnen fra Energistyrelsen.

I kan notere, hvilke apparater der står tændt.

Undervejs på natrunderingen kan I f. eks. bruge

!

4

5

I forbindelse med en natrunde-ring blev forholdene i en 1.500 m2 kontorbygning gennemgået. Det viste sig at ventilationsanlægget på 13.000 m3/h kørte kl 6-20 alle dage. Der var kun behov for ventilation kl. 7-16 på hverdage.

Reduktionen gav en årlig besparelse på 18.000 kWh på el og 68 MWh på varme. I alt en økonomisk be-sparelse på 77.000 kroner årligt.

5

6

1 Forberedelse Det er vigtigt, at det praktiske er på plads, inden I går i gang med selve runderingen. Her er nogle tips til at gøre arbejdet nemmere:

• Undersøg på forhånd, hvor mange målere der er i bygningen, og hvilke områder de dækker

• Når I skal vælge, hvilken dag I laver jeres natrun-dering, er det en god idé at tænke på, om der er særlige forhold, der gør sig gældende. F.eks. i december kan der være julebelysning, som ikke er der resten af året

• Skaf en tegning af bygningens grundplan. Brug tegningen til at notere jeres registreringer. Både hvilke målere, der er knyttet til hvilke områder, og hvad I observerer på jeres rundering

• Print skemaer til at registrere tændte apparater og til at registrere a�æsningerne

2 NatrunderingSelve runderingen består af to dele:1. At kende forbruget i det døgn, hvor natrunderingen foretages2. At gå gennem hele bygningen/-erne uden for arbejdstid

2.1 Mål forbrugetI skal måle, hvor meget energi I bruger på et døgn, så I kan se, hvor meget energi der bruges inden for normal arbejdstid, og hvor meget der bruges, når bygningen ikke er i brug. I tabellen herunder kan I se hvilke tidspunkter på dagen, I skal lave målinger.

1 Om eftermiddagen, når de �este er gået hjem inden natrunderingen2 Om aftenen, inden natrunderingen går i gang3 Lige efter natrunderingen4 Om morgenen efter natrunderingen5 Om eftermiddagen efter natrunderingen (samme tidspunkt på dagen som måling 1)

Husk at a�æse alle målere ved hver måling og meget gerne i samme rækkefølge hver gang. Målingerne giver et billede af, hvor stort natforbruget er i forhold til dagforbruget. Det er vigtigt, at første og sidste a�æsning sker på samme tid, så der måles over netop ét døgn.

Del 2: Dybdegående natrundering

DAG 1 DAG 2

08:00

Måletidspunkter

Samme tidspunkt på dagen

16:00 18:0018:00

Arbejdsdag Natrundering

20:00 22:00 24:00 06:00

ArbejdsdagNat

08:00 16:00

521 3 4

Hvis I allerede er i gang med forskellige energie�ektiviseringsprojekter på jeres arbejdsplads og har en eller �ere

energiansvarlige, kan I bruge denne del af vejledningen til at få det optimale ud af en natrundering og hente store

energibesparelser hjem.

I denne tabel kan I se hvilke tidspunkter på dagen, I skal lave målinger.

Hvis I har brug for hjælp til, hvordan I a­æser jeres måler, kan I se forklaring og billeder sidst i denne vejledning.

6

I kan registrere jeres forbrug på to måder: 2.2 Gennemgang af bygningen/ bygningerneNatrunderingen skal �nde sted på det tidspunkt, hvor der er lavest energiforbrug i bygningen, og hvor der ikke er nogen på arbejde. Hvis I kan undgå at lave runderingen, mens der bliver gjort rent, er det også en fordel. Natrunderingen skal som tommel�ngerregel tidligst starte to timer efter, at medarbejderne er gået hjem. På det tidspunkt er bygningen faldet energimæssigt til ro. Bl.a. aktiveres standbyfunktioner på it-udstyr typisk først efter et stykke tid, og ventilationen kan køre videre i en periode, uden at bygningen er i brug, for at sikre pas-sende udluftning.

Tændt slikautomat fundet under en natrundering:Nuværende driftstid på hverdage: 24 timer i døgnet. Ny driftstid: 8-19 i hverdage og slukket i weekenden.Besparelse: 828 kWh/år og 1.320 kroner/år.

Manuel a�æsning

Hvis I a�æser målerne manuelt, kan I notere jeres registreringer på skemaet ”Skema til a�æsning af målere”. De fem målinger giver et �ngerpeg om døgnforbruget og om, hvordan forbruget er fordelt i løbet af et døgn. I ske-maet er der gjort plads til at notere forbruget fra tre målere. Hvis I har �ere, så print �ere eksemplarer. I kan få hjælp til udregningerne på www.SparEnergi.dk.

Fjerna�æsning

Hvis jeres elmåler er  erna�æst, kan I sand-synligvis se jeres forbrug på jeres elselskabs hjemmeside. I kan også tilmelde jer www.Se-Elforbrug.dk og følge jeres elforbrug on-line.

I kan a�æse på tallene, hvornår bygningen falder til ro efter at have været i brug. Og I kan bruge tallene til at beregne, hvor meget I har sparet efter runderingen og de energi-besparende tiltag, I har lavet.

7

7

8

Det er også vigtigt, at I ikke tænder for noget eller bruger vand undervejs i runderingen, for det vil påvirke forbruget. Til gengæld skal I slukke for de apparater og anlæg, som er tændte, men ikke bliver brugt. Hvis I er tvivl om, hvordan man slukker for-skellige apparater, uden at de tager skade, så noter det, og undersøg det efter runderingen.

ElAfsæt to – tre timer til at gennemgå bygningen – a�ængig af dens størrelse og hvor mange elforbru-gende apparater, I har. Har I en meget stor bygning, kan I med fordel begynde i den del af bygningen, hvor der er mest udstyr.

Når I laver runderingen, skal I især være opmærk-somme på følgende apparater:

• It/kontorudstyr (computere, skærme, routere, højttalere, printere, ka�eautomater, vandkølere m.m.)

• Kantine (kølemontrer, ka�emaskiner m.m.)

• Belysning

• Ventilation

• Særligt udstyr, f.eks. procesudstyr

Hvis jeres arbejdsplads allerede har installeret sy-stemer til at minimere standbystrøm, er det også en god idé at tjekke, om installationerne fungerer, som de skal:

• Computere, skærme eller printere, som burde være på standby, men som alligevel er tændt

• Elspareskinner, som ikke virker eller er sat forkert til

• Defekte eller forkert indstillede bevægelses- eller lysfølere

• Tidsprogrammer, der ikke slukker for ventilationen, som den skal

Hvis I konstaterer, at ventilationen kører om af-tenen, og arbejdspladsen har et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring), er det oplagt at tjekke CTS-computeren efterfølgende for at se, om alle indstillinger er hensigtsmæssige i forhold til brugs-tiderne i bygningen.

Hvis der ikke er CTS-styring på anlæggene, er der ofte monteret tænd-sluk-ure. Er der det, kan I tjekke, om indstillingerne på dem passer med arbejdstiden. Har anlæggene ikke ure, er det en rigtig god investe-ring at montere det. Det har typisk kun et par måneders tilbagebetalingstid.

VarmeHvis I laver natrunderingen i varmesæsonen, fra den 1. oktober til den 1. maj, er det en god idé at kigge på varmeforbruget. Hvis I laver natrunde-ringen i sommerhalvåret, er det en god idé at tjekke, om der er varme på. Hvis der er varme på i som-merhalvåret, kan I spare mange penge, da varme sjældent er nødvendigt om sommeren. Når I laver natrunderingen, kan I måle, om varme-forbruget i løbet af runderingen er ligeså højt som i løbet af dagtimerne. Hvis I a�æser målerne manuelt og bruger ”Skema til a�æsning af målere” (se www.SparEnergi.dk), beregner den elektroniske udgave selv det gennemsnitlige forbrug i de forskellige pe-rioder, arbejdstid, eftermiddag, under runderingen og nat. Det bliver altså nemt at se, om forbruget er ligeså højt om natten som om dagen.

Hvis temperaturen på arbejdsstedet sænkes om natten, kan I måle den ved start og slut og se, om den er faldet. Hvis der ikke er natsænkning på arbejds-pladsen, er det en god idé at undersøge, om det kan lade sig gøre at få det. Der er typisk 2 - 3 % at spare på varmeregningen, hvis I sænker temperaturen et par grader om natten.

Det er også en god ide at mærke på radiatorerne for at tjekke, om der er varme på. Hvis de er varme og over 20 °C, er det tegn på overforbrug.

Når I er færdige med runderingen, kan I prøve at tænde for det varme vand. Hvis I har varmt vand hele natten, er det en god idé at undersøge, om der er behov for det. Ellers kan brugsvandcirkula-tionspumpen slukkes, og der kan spares varme og lidt el. Læs mere på www.SparEnergi.dk.

9

VandI kan med fordel a�æse vandmåleren før og efter natrunderingen, hvis I ved, at der ikke skal være vandforbrug om natten. Der kan være opvaske-maskiner eller vaskemaskiner, som kører et natpro-gram, eller medarbejdere i bygningen, som benytter toilet, håndvask eller bad. Når I registrer forbruget, skal I være opmærksomme på, hvad der er unødigt forbrug, og hvad der ikke er.

Hvis I under runderingen registrerer et forbrug, der ligger ud over, hvad I kan forvente, kan det stamme fra løbende toiletter eller vandhaner, rin-dende vand fra brusere eller lækager på rør. Selv små mængder vand, der bruges unødigt, kan udvikle sig til et stort spild.

Det, I kan holde øje med under gennemgangen af arbejdspladsen, er altså:

• Toiletter, der løber. Det kan være svært at se, hvis det kun løber lidt. Læg et stykke toiletpapir på kanten af toiletkummen. Hvis det bliver vådt, er der en utæthed.

• Vandhaner, der drypper

Hvad koster utætheder på et løbende toilet?

Løber, så det kan ses

195 m³ årligt 7.800 kroner/år

Løber, så der er uro på over­aden

495 m³ årligt 19.800 krone/år

Løber meget 3.000 m³ årligt 120.000 kroner/år

2.3 Huskeliste til gennemgangen Her er en liste over de ting, I kan få brug for på en rundering:

*Et SparOmeter er en lille, transportabel elmåler, der kan måle, hvor meget strøm forskellige appa-rater bruger, både når de er tændt, og når de står på standby. I kan købe et SparOmeter i forretninger, der sælger el-artikler. Nogle energiselskaber låner dem også ud.

Kamera

Pen og papir

Lommelygte – I skal helst ikke tænde lys undervejsLommeregner

Termometer

Stopur

Udskrifter af bygningens elforbrug og døgnkurverTegning over bygningenSkema til registrering af tændte apparater

Hvis I måler elforbruget manuelt: Et tilstrækkeligt antal skemaer til a�æsning af målereEt par forlængerledningerØrerne - de er et godt redskab til at lokalisere, hvor der er tændte apparater

Et SparOmeter*

Klistermærket kan sættes i nærheden af termostaterne, hvis de er forskelligt indstillede.

10

Når I har lavet natrunderingen og gennemgår jeres notater, vil I sandsynligvis �nde frem til en række områder, hvor I kan gennemføre energibesparelser. Det kan være at justere indstillingen af bevægelses- og lysfølere, få købt nogle elspareskinner og tage dem i brug eller at indstille energisparefunktioner eller tænd-sluk-ure på elforbrugende apparater. Under alle omstændigheder øger det motivationen, hvis I følger med i udviklingen og noterer, hvor meget I sparer.

Hvis I har fundet apparater, som I ikke ved, hvordan I skal slukke, kan I kontakte jeres leverandører.

Nogle energibesparende tiltag kræver, at medar-bejdere på jeres arbejdsplads ændrer vaner. F.eks. at rengøringspersonalet husker at slukke lyset efter sig, og at sidste mand på kontoret slukker alle apparater. Få inspiration til, hvordan I får medarbej-derne til handle mere energie�ektivt på www.SparEnergi.dk.

Hjælp til manuelle a�æsningerDer �ndes rigtig mange forskellige typer målere. I dette afsnit er der vist en typisk varme-, el- og vandmåler. Her får I tips til, hvordan I a�æser jeres målere.

Hvor sidder måleren?

Er I i tvivl om, hvor jeres målere sidder, er varmecentralen et godt sted at begynde med at lede. Ellers kan I spørge viceværten eller varmemesteren.

Varmemålere:

Typisk naturgas måler

Typisk �ernvarme måler

Del 3: Opfølgende arbejde

Målerstand

Målerstand

Der vil typisk være

en knap et sted på

måleren, hvor man

kan skifte visningen

i displayet, så man

f.eks. kan se øjebliks-

forbruget i stedet for

målerstand

Ka�eautomat

Under en natrundering er der fundet en ka�eautomat, som var tændt hele døgnet.

Installation af tidsur med driftstider: Hverdag 6.30 til 18.30 Weekend slukket

Besparelse: På hverdage 2,1 kWh/dag I weekenden 6,3 kWh/dag

Årlig besparelse for en ka�emaskine: 896 kWh/år svarende til 1.433 kr/år

11

Elmålere:Normalt vil elmåleren vise forbruget i kWh (kilo-watt-timer). Men der kan være forhold, som I skal tage højde for ved a�æsning:

• Skal det a�æste tal ganges med en faktor? Faktoren står typisk på måleren

• Mange elmålere kan vise øjebliksforbruget, hvis man trykker på en knap på displayet

Vandmåler:Der �ndes mange typer vandmålere. Det vigtige er at få a�æst målerstanden før og efter runderingen og samtidig se, om der er et øjeblikkeligt forbrug (det kan ofte ses som et lille hjul, der drejer ved for-brug). Hvis I kan se, at der bruges vand, er det vigtigt at undersøge, hvor det bliver brugt, og om det er et unødigt forbrug. Det sværeste ved registrering af vandforbrug er at få styr på alle de små visere, som måleren ofte er forsynet med. Alle skal med i a�æsningen, når der er tale om så korte perioder, som det er tilfældet i natrunderingsdøgnet. Ved hver af de små visere står der, hvor meget én tællerenhed er – f.eks. x 0,1.

ØjebliksforbrugØjebliksforbruget er det forbrug, der er på måleren lige i det øjeblik, hvor I a�æser den. Mange nyere elmålere og ©ernvarmemålere har en knap, hvor man kan skifte mellem det, som bliver vist i dis-playet. Her kan man få måleren til at vise øjebliks-forbruget. Øjebliksforbruget skal være lavere om aftenen og om natten end om dagen. Hvis I slukker noget undervejs på jeres rundering, skal øjebliksforbruget være lavere ved slut end ved start.

Typisk elmåler med drejeskive

Typisk vandmåler

Typisk elmåler med diode

0,1 liter

MålerstandMålerstand

Målerstand

Knapper hvor

man kan få vist

f.eks. øjebliks-

forbruget i

stedet for

målerstand

Drejeskive

100 liter

1 liter 10 liter

Udgivet af Energistyrelsen, maj 2013

ISBN: 978-87-93071-13-1

Energistyrelsen har udviklet en række vejledninger. Du kan nde mere information om dem på www.SparEnergi.dk.

Oversigt over Energistyrelsens vejledninger og værktøjer

Vejledninger

Kom let i gang med

EnergiledelseKontor

En guide til kontorer i at bruge energien e�ektivt

En guide til statslige og kommunale myndigheder i at bruge energien e�ektivt

Stat og kommuner

Kom let i gang med

EnergiledelseKom let i gang med

EnergiledelseSmå og mellemstore virksomheder

En guide til små og mellemstore virksomheder i at bruge energien e�ektivt

Kom let i gang med

EnergiledelseHospitaler

En guide til hospitaler i at bruge energien e�ektivt

Energiledelse - Kontor Energiledelse - Stat Energiledelse - Små og mellemstore virksomheder

Energiledelse - Hospitaler

2013

Energistyrelsen anbefaler, at alle offentlige institutioner

og private virksomheder bruger Indkøbsvejledningen,

når I skal købe energieffektive produkter og udstyr.

På den måde sparer I både energi og penge.

IndkøbsvEjlEdnIngTil ansvarlige for indkøb

af energiforbrugende produkter

2013StorkøkkenvejledningTil dig, som er ansvarlig for energieffektiv indretning, indkøb

og adfærd i et storkøkken

OPSKRIFTEN PÅ:

• Køl/frys

• Opvask

• Madlavning

• Ventilation

• Belysning

Udgivet af Energistyrelsen. Maj 2013.

Amaliegade 44 - 1256 København K

Telefon 33 92 67 00 - www.ens.dk

Kom godt i gang med at gøre serverrummet energieffektivtTil energiansvarlige og it-ansvarlige i mindre og større virksomheder

SERVERRUMSVEJLEDNING 2013

Skabelon til Energihandlingsplan

Indkøbsvejledning Storkøkkenvejledning Serverrumsvejledning

Værktøjer

”Se Elforbrug” – følg dit elfor-brug online

Adfærds-kampagne – gratis kampagne-materialer

Page 10 of 12

Tabel 9: Handlingsplan for energisparetiltag

Indsats- område

Kort beskrivelse af aktivitet/tiltag

Prioritet Timeforbrug til udførelse

Ansvarlig

Hvem hjælper? (internt/eksternt)

Tidspunkt for udførelse

Investering i kr.

Forventet besparelse i kWh

Forventet besparelse i kr.

Samlet

Personer med ansvar for at gennemføre aktiviteter i handlingsplanen bør løbende informere resten af virksomheden om, hvilke tiltag der er gennemført, og hvilke der står for tur.

Energistyrelsen, Amaliegade 44,

1256 København K, tlf. 33 92 67 00